Fallit på demensområdet: Kun 18 pct. bliver udredt til tiden
FÅ PULSEN OP
Det sænker risikoen for demens
HØRETAB OG NEDSAT SYN ØGER RISIKOEN FOR DEMENS
Ta’ dit magasin med hjem
Nyt udstyr kan afsløre tidlige tegn på øjensygdom
61-årige Kirsten Wissing tog til Louis Nielsen for at få nye læsebriller.
En rutinemæssig synstest med sundhedstjek viste, at hun havde tegn på grøn stær, selvom hun ikke selv kunne mærke noget. Nyt udstyr hos Louis Nielsen kan hjælpe optikerne med at opdage tegn på øjensygdom, før synet bliver truet
Kirsten Wissing mærkede ingen symptomer på øjensygdomme, da hun gik til Louis Nielsen for at få nye læsebriller. Alligevel viste hendes øjne tegn på begyndende grøn stær.
- Jeg havde forventet, at jeg bare skulle ind til en synstest og så afsted igen.
Da 61-årige Kirsten Wissing tog til Louis Nielsen i Horsens, fik hun ikke bestilt nye læsebriller i første omgang. Optikeren i butikken opdagede, at hun havde tegn
på øjensygdommen grøn stær, som kan være synstruende.
- Optikeren i butikken fortalte mig, at mit tryk i øjet var for højt, og at det skulle undersøges nærmere hos en øjenlæge, fortæller Kirsten Wissing.
Hun tilføjer, at hun var overrasket, for hun havde ikke selv mærket, at noget var galt. Dagen efter kom hun til øjenlægen.
- Øjenlægen sagde, at det var godt, at jeg var kommet, fordi mit tryk var så højt, at det skulle behandles hurtigt. Jeg fik først øjendråber, og for nylig har jeg fået en øjenlaseroperation, så jeg ikke behøver at dryppe øjnene hver dag, siger Kirsten Wissing.
Investerer i øjensundhed Kirstens historie er langt fra enestående. Faktisk finder Louis Nielsens optikere via en almindelig synstest med sundhedstjek hvert år tegn på grøn stær hos flere hundrede kunder, hvoraf langt de fleste ikke har symptomer på sygdommen.
I år har Louis Nielsens butikker investeret mange millioner for at hjælpe endnu flere, som går rundt med tegn på øjensygdom uden at vide det.
Alle 79 butikker i hele landet har taget nye, avancerede maskiner i brug, kaldet OCT (Optical Coherence Tomography). OCT-maskinen kan via digital 3D-scanning se flere detaljer om øjnenes sundhed. Dermed har optikerne mulighed for at opdage tegn på øjensygdom tidligere.
- Rigtig mange går desværre rundt med øjensygdomme eller begyndende øjensygdomme uden at vide det og dermed uden at være i behandling. Det kan give
synstab, som ellers kunne være begrænset eller helt forhindret, fortæller Henrik Laursen, som er klinisk chef i Louis Nielsen.
Han fortsætter:
- Med OCT-maskiner kan optikerne finde tegn på øjensygdomme i så tidligt et stadie som muligt – faktisk op til flere år før, synet ellers tager skade. I det
hele taget får optikeren et endnu bedre indblik i øjets tilstand hos den enkelte, siger han.
Hvis kundernes øjne viser tegn på øjensygdom, får de hjælp og rådgivning af Louis Nielsen og et unikt dansk øjenlægenetværk til at komme videre til praktiserende øjenlæge eller hospital.
• Louis Nielsens optikere anbefaler regelmæssige synstest med sundhedstjek – gerne hvert andet år.
• I alle Louis Nielsens butikker kan du få en digital 3D-scanning af øjets nethinde med OCT-maskine. Scanningen tilbydes som et tilkøb til den gratis, grundige synstest med sundhedstjek.
• 3D-scanning gør det muligt for optikeren at opdage tegn på øjensygdomme som grøn stær op til flere år, før synet ellers kunne tage skade.
• Louis Nielsen har et unikt øjenlægenetværk med 15 danske øjenlæger, som sidder klar til at vurdere undersøgelserne fra butikken. De kan i samarbejde med butikkens optiker hjælpe kunden videre til udredning og eventuel behandling hos en øjenlæge.
“ Med OCT kan optikerne finde tegn på øjensygdomme i så tidligt et stadie som muligt.”
- Henrik Laursen, klinisk chef
i
Louis Nielsen
Bestil synstest på louisnielsen.dk
At leve med insulinbehandlet diabetes er ikke en konstant og stabil tilstand. Det ved du om nogen. Hver lille detalje tæller i dit store diabetesregnskab, når du blandt andet skal holde styr på dit insulin, monitorere dit blodsukker og holde skarpt øje med din kost og træning. Intet under, hvis du hele tiden tænker på din diabetes.
Tænk, hvis livet bare en gang imellem kunne handle lidt mindre om diabetes og lidt mere om dig selv. Det tror vi, at de intelligente insulinpenne, NovoPen® 6 og NovoPen Echo® Plus, kan hjælpe dig med. For med dem får du nem automatisk overførsel af insulindata til appen, hukommelsesfunktion og mulighed for at dele data med din behandler, så din diabetesbehandling nemmere kan skræddersys.
Bliv klogere på den forskel vores nye flergangspenne kan gøre. Scan QRkoden med din mobil eller læs mere på diabetesliv.com/smartpen
UDGAVE 07 / 2024
10
Tema: Demens
HAN VAR IKKE MIN FAR LÆNGERE. HAN VAR ÉN, MAN SKULLE PASSE PÅ.
FORÆLDRE-BARN ROLLEN VAR BYTTET OM FOR ALTID.
s. 26
Snorken skader den gode søvn
s. 56
Høretab og nedsat syn øger risikoen for demenssygdomme
s. 68
3 lækre opskrifter: At spise med øjnene
INTERVIEW
10 Silas Holst: ”Det er OK at give slip”
TEMA: DEMENS
18 Dansk fallit på demens-området
22 Få pulsen op – det sænker risikoen for demens
FOKUS: HOVEDTRAUMER
48 ”Det betyder alt, at jeg har fået så hurtig behandling”
SERIE OM ØJNE OG ØRER
46 Psykologen: Helt ude i skoven
56 Høretab og nedsat syn øger risikoen for demenssygdomme
62 Synspunkt: Hold godt øje med begge dine øjne!
VÆRD AT VIDE
26 Snorken skader den gode søvn
52 5 stærke tilskud til kognitiv formåen
54 Skal vi spise 5 gange så meget D-vitamin?
HVER GANG I HELSE
08 Bøger
16 Kryds’en
28 Nyt fra Apotekerforeningen
40 Skønhed
44 Nyt fra Danske Regioner
46 Psykologen
62 Synspunkt
64 Konsultation
66 Tænder
68 Opskrifter
70 Konkurrence
74 Næste nummer
UDGAVE 07 / OKTOBER 2024
70. årgang
ISSN 0018-0149 www.magasinethelse.dk
Redaktion og design
New Beginning ApS Spinderigade 11, 7100 Vejle newbeginning.dk
Design: Camilla Riber camilla.riber@newbeginning.dk
Redaktør:
Jette Warrer Knudsen jette.warrer@newbeginning.dk
Udgiver
Frontmedia
Gl. Strandvej 16, 2990 Nivå frontmedia.dk
Forsidefoto
Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Tryk: Aller
ANNONCESALG
Kristina Langberg +45 2597 4450 kristina@frontmedia.dk
DISTRIBUTION
Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.
Læsertal iflg. Gallup: 257.000
ABONNEMENT
Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542
Helse årsabonnement koster 289,- for 8 numre
En af de mest rørende dokumentarserier, jeg længe har set, er DR´s Demenskoret, hvor den ene gode menneskefortælling efter hinanden slår fast, at fællesskabet er noget af det allervigtigste for os mennesker, ikke mindst når vi bliver ramt af alvorlig sygdom som demens. Sytten mennesker med forskellige demenssygdomme deltager i serien, som i løbet af otte uger skal forberede koret til en stor koncert i Koncerthuset i København. Deltagerne er godt og kærligt bakket op af deres nærmeste pårørende, som også får opløftende, livgivende og lyse stunder, når de glimtvis via koret, får åbnet vinduet ind til det, deres elskede var engang. At blive ramt af demens og gradvist forsvinde, mens man stadig er i live, er en grundfrygt hos de fleste. Men i serien bliver det åbenbart, at også under de allersværeste vilkår, så er fællesskab noget af en mirakelmedicin for vi mennesker. Når vi synger, danser sammen eller fortæller
historier til hinanden – ja så bliver vi løftet og forbundet – også når alvorlig sygdom som demens er inde i billedet. I denne udgave af Helse har vi et tema om demens. Du kan blandt andre møde danser og skuespiller Silas Holst som gribende fortæller om sin fars demensforløb. ”Vi skal huske, at bag en demenssygdom er der et menneske, som har levet et vildt spændende og rørende liv,” siger Silas Holst.
For nylig udgav Niels Hausgaard i samarbejde med Dorthe Løwendahl Bomann en bog, ”Når vi ånder i takt” – her bliver fællesskabet også hyldet. Når vi viser hinanden tillid, berører hinanden – ja, så ånder vi i takt.
Rigtig god læselyst.
Jette Warrer Knudsen, Redaktør
Når vi synger, danser sammen eller fortæller
historier til hinanden – ja, så bliver vi løftet og forbundet – også når alvorlig sygdom som demens er inde i billedet.
REDAKTIONSGRUPPEN
Jette Warrer Knudsen Redaktør
Naja Hulved Rod Forperson Vidensråd for Forebyggelse
Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU)
Jens Rikardt Andersen
Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU)
Lotte Stig Nørgaard
Professor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU)
Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net
Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet.Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion. Tryksag 5041-0806
Udholdenheden i soveværelset manglede, og lysten var pist væk. Fredrik havde ikke forestillet sig, at det ville ramme ham. Vendepunktet kom, da han ved et tilfælde hørte om ginseng.
- Det føles normalt igen. Du ved, når man lige er vågnet om morgenen… Ja, en mand forstår nok præcist, hvad jeg mener, griner Fredrik.
Hverdagen er blevet sjov igen for Fredrik. Men skruer vi tiden tilbage, stod det helt anderledes til. En skade i skulderen gjorde bl.a., at han følte sig træt og energiforladt. Ikke mindst i soveværelset stod det skidt til.
- Min fysiske formåen var ikke, som den plejede at være. Jeg var utilfreds med den udholdenhed, jeg havde i sengen. Lysten var pist væk. Jeg følte mig helt ... tom.
Pudsigt nok var det, da Fredrik
Svært at nyde sex pga. alder, lyst eller manglende evne?
Mange mænd oplever med alderen gradvise forandringer af kroppen: mere fedt rundt omkring og mindre muskelmasse. Derudover træthed, nedsat energi og mindre lyst og evne til sex. Disse forandringer skyldes til dels et gradvist fald i mandens testosteronniveau.
søgte behandling for sin skulder, at han fik et råd, der hjalp ham med sine andre problemer. Her hørte han nemlig om ginsengs effekt på udholdenhed og energi, og den naturlige ingrediens vakte øjeblikkeligt Fredriks interesse.
- Jeg gik på jagt efter et plantebaseret præparat og fik øje på Wellvitas Virizil med ginseng. Jeg var totalt hooked og bestilte en pakke.
HJÆLP TIL REJSNING OG UDHOLDENHED
Virizil er baseret på ekstrakt fra planten ginseng, mine ralet zink samt på aminosyrerne L-citrullin og L-arginin.
- Energien og lysten vendte stille og roligt tilbage, uge efter uge. Det var en fed fornemmelse, siger Fredrik, som har fået nogle mere normale morgener, efter at han begyndte på Virizil.
Det mandlige kønshormon, testosteron, bidrager til udviklingen af mange maskuline kendetegn: F.eks. større muskler og knogler og ansigt.
Energi og udholdenhed
Virizil er et produkt til mænd. Tabletterne består bl.a. af ginseng, som kan fremme og forbedre erektionen, vedligeholde testosteronniveauet i blodet samt indvirke på energi og udholdenhed. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne.
Ginseng er et gammelkendt middel, der kan hjælpe på en række områder. De aktive stoffer i ginseng kaldes ginsenosider og kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne samt på energi og udholdenhed.
Mineralet zink er vigtigt for din produktion af det mandlige kønshormon testosteron. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og bidrager endvidere til en normal frugtbarhed og reproduktion.
Virizil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.
RING: 82 30 30 40
Mandag-fredag kl. 8-16
Weekend kl. 9-15
Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning
KR. 179,- (inkl. fragt kr. 218,-) for 90 tabletter. 1 måneds forbrug
WEB: WELLVITA.DK
Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer – nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad.
AF CARSTEN GOTTLIEB
Begrebet BMO har fået en del opmærksomhed, efter det blev populært som en lidt krukket oversættelse af bolle med ost (der ofte blev solgt til priser, du normalt ikke forbinder med denne spise).
Men dette er vist den første bog om emnet, og det er faktisk ret delikat. Har du tænkt over, hvor mange slags boller og hvor mange slags ost, der egentlig kan kombineres?
Brødrene Jonas og Anton Dahl Grue, sidstnævnte kendt fra Den Store Bagedyst, præsenterer en række gode og inspirerende ideer i denne udgivelse. Og du kan jo selv kombinere videre ...
Jonas Dahl Grue, Anton Dahl Grue: Bolle med ost 112 sider, 149,95 kroner Gyldendal 2024
Danmark har fået en ny minister for Sikkerhed og Beredskab. Men vi ved godt, at det største ansvar ligger hos os selv. Vi har lært ordet ”prepper”, men hvad er det egentlig, vi skal have på lager til krisen?
I denne bog giver eksperter – med Rasmus Dahlberg fra Forsvarsakademiets Center for Samfundssikkerhed i spidsen – deres bud på, hvordan du bliver klar til at håndtere hybridangreb, der på forskellige måder kan slå vores samfund ud af kurs.
Bogen kan også bruges som et opslagsværk, hvor du noterer vigtige telefonnumre og information, som kan få betydning for dit hjemmeberedskab.
Astrid Sejersen og Mette Faaborg Legarth Carlsen: Kriseklar?
176 sider, 199,95 kroner Lindhardt & Ringhof 2024
”CURLINGBØRNENE” BLIVER VOKSNE
Det er ikke usædvanligt, at forskellige generationer har svært ved at forstå hinanden. Især er det svært for ældre generationer at forstå de unge generationer. Men ingen forstår åbenbart Generation Z.
Generationen med fødselsdag fra midt i 1990erne frem til ca. 2012 er vokset op med internettet og er bekymrede for klimaet og fremtiden. De beskrives som forkælede, sarte og ulykkelige. Curlingbørn. Forfatteren er selv Generation Z, og ved hjælp af både eksperter og andre Gen Z’ere giver hun en lærerig afdækning af, hvorfor ”voksenheden” ikke er så attraktiv for dem som for tidligere generationer.
Nanna Vedel-Hertz: De nye voksne 241 sider, 249,95 kroner Muusmann forlag 2024
Mange mennesker oplever at benene føles tunge og trætte. Nogle synes, at det er anstrengende bare at gå et kort stykke til deres lokale supermarked for at handle. En del må ty til støttestrømper. Andre klarer sig uden. Tove tager en Active Legs™ tablet hver dag. Det er en tablet baseret på rødvinsblade, der nedsætter følelsen af trætte og tunge ben samt hjælper til at vedligeholde en sund venefunktion i benene.
Tove er 81 år. Hun har altid godt kunne lide at komme en tur op i byen. – Jeg holder utrolig meget af at gå ture, og specielt glæder jeg mig til at gå på besøg hos mine veninder, som jeg spiller kort med hver tirsdag. Det er så hyggeligt. Vi snakker, drikker kaffe og spiser hjemmebag.
I de senere år har jeg været opmærksom på følelsen af tunge og trætte ben. Tunge ben om aftenen, så man må sidde med
En vene er et kar, der fører blodet mod hjertet, så det kan pumpes videre til lungerne for at iltes. Med alderen kan venefunktionen aftage. Et ekstrakt fra naturlige rødvinsblade bidrager til normal venefunktion og bidrager til at nedsætte følelsen af trætte og tunge ben. Active Legs™ tabletten er baseret på et ekstrakt af rødvinsblade i kombination med maritim fyrrebark plus vitamin C. Indholdet af vitamin C bidrager til den normale dannelse af kollagen for en normal funktion af blodkarrene.
dem løftet, er ikke lige mig. Det gjorde mig utrolig ked af at tænke på det, og mit ellers gode humør forsvandt stille og roligt. Jeg ville så nødig gå med støttestrømper.
Glad for Active Legs – I et ugeblad læste jeg om Active Legs. Jeg købte en æske i min lokale Matas butik. Det er kun én tablet om dagen, så det er meget nemt at huske. Jeg er så glad for Active Legs tabletterne. Active Legs indeholder rødvinsblade der nedsætter følelsen af tunge og trætte ben. – Nu glæder jeg mig til det bliver tirsdag, hvor jeg skal spille kort med mine veninder. Jeg er lykkelig for følelsen af lette og friske ben, også når jeg kommer hjem fra en tur i supermarkedet.
Se efter sølvtræet Flere og flere opdager fordelen ved Active Legs. Et dansk udviklet kosttilskudspræparat, der har været på markedet i mere end 15 år. Vær opmærksom på, at du får det gode originale præparat, der hedder Active Legs. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic®, der sidder forrest på æsken.
I dag har forskerne testet de naturlige planteforbindelser fra maritim fyrrebark i mere end 200 undersøgelser. Særlig i relation til funktionen med at støtte blodcirkulationen. Resultaterne af de mange studier er så gode, at de er blevet offentliggjort i førende videnskabelige tidsskrifter. På den måde kan andre forskere og sundhedspersonale blive bekendt med de fremragende opdagelser.
Hvor kan du købe Active Legs ? Active Legs kan købes i Matas og Helsam. Fås også på apoteket eller køb det online på www.newnordic.dk. Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på telefon 46 33 76 00.
Silas Holst far døde i 2023, men det var ikke den dag, han mistede ham. Det skete længe før til demens, som byttede rundt på forældre-barn rollerne. For Silas har det været altafgørende at gøre sin fars sidste tid så værdig som mulig og samtidig holde fast i sig selv og tage beslutninger alene for sin egen skyld. Han mener, at det ikke er værd at ødelægge sig selv for at forsøge at redde et menneske, som ikke kan reddes.
Opvasken flød, bilnøglerne lå i køleskabet, og et underligt notesystem var spredt rundt på borde og overflader. 14 katte løb ind og ud af hjemmet, og i stedet for at installere en kattelem, savede Silas Holsts far Benny bare hul i døren. Efterhånden boede han nærmest på sofaen. Den ellers punktlige og strukturerede mand, som aldrig havde en sten i blomsterbedet til at ligge forkert, var pludselig blevet Møns landsbytosse, hvis hjem sejlede.
Det startede uskyldigt med forsvundne nøgler og den samme smøre af historier igen og igen. ”Det er bare alderen”, tænkte Silas, selvom han rationelt godt vidste, at hans far kun var i starten af 70’erne. Til sidst indså familien, at det var demens, som langsomt var begyndt at fjerne et menneske. En far. En bedstefar.
”Der er ikke noget galt med dig, Benny,” sagde den lokale landsbylæge, da Silas og hans tre søskende havde overtalt deres far til en konsultation. Benny og lægen var gode venner, og i stedet for en saglig udredning drak de to en øl sam-
men. Herefter fortsatte Benny med at forsvinde i sit eget kaos og rod. Det var først efter en indlæggelse for blodpropper, at diagnosen ”fremskreden demens” blev stillet, og Benny kunne flytte på plejehjem. Eller komme på en lille ferie, som det blev serveret for ham. For så fik han en lille pause, og der var nogle til at lave mad og gøre rent. Den tilgang fik ham til at sige ja, og kort tid efter indflytning havde Benny glemt sit eget hjem.
– Det var rigtig hårdt at skulle umyndiggøre sin egen far og træffe beslutningerne hen over hovedet på ham. Heldigvis var det en rigtig sød og forstående sygeplejerske, vi blev mødt af. Min far havde kun et lille bitte vindue til, at man kunne overtale ham til plejehjem, inden han ville blive så dårlig, at han ikke kunne falde til. Heldigvis var han frisk nok til, at plejehjemmet nåede at blive hans hjem. Der boede en kat på afdelingen, som han troede var en af hans egne, og den endte med at bo fast inde hos ham, siger Silas og smiler. Man kan fornemme, at minderne kører som en film i hans hoved, mens han fortæller.
FAKTA
Kort om Silas Holst
• 41 år
• Han er tidligere professionel danser og kendt som en af de faste dansere fra TV2’s populære underholdningsprogram Vild med Dans, som han har vundet tre gange.
• Han har medvirket i en lang række musicals, herunder Saturday Night Fever, Grease og Hairspray. Derudover har han sit eget dansestudie og holder desuden foredrag om blandt andet mobning, demens og moderne familier.
• Privat bor Silas med sin mand, Nicolai Schwartz, og sine børn, Maggie My og Bob Jones, som han har med sin eksmand, Johannes Nymark.
Det var rigtig hårdt at skulle umyndiggøre sin egen far og træffe beslutningerne hen over hovedet på ham.
Det kan være udfordrende at finde ro til at fokusere i en hektisk hverdag. KeenMind er specielt udviklet (med udtræk fra Bacopa monnieri CDRI 08) til at understøtte læring, koncentration, hukommelse og de kognitive funktioner. Det giver et roligt, klart fokus, så du kan samle tankerne om det der betyder noget for dig. Forhandles hos Helsam / helsekostforretninger, webshops samt www.novasel.dk hvor du også kan læse mere.
Point of no return
Midt i den nye tilværelse var der kun én tanke, som fyldte Silas’ hoved: ”Hvornår kan min far ikke huske mig længere?”.
Det skete efter et år på Bennys fødselsdag. I løbet af dagen blev Benny ved med at spørge Silas: ”Hvornår kommer Silas?”
Og svaret: ”Jamen, jeg er lige her far,” virkede tomt for den forvirrede Benny. Samtidig var han udadreagerende, og Silas måtte tage et aktivt valg. Det var sidste gang, hans børn Maggie og Bob kom til at se deres farfar.
– Min far havde selv arrangeret sin fødselsdag, så det var hurtigt, at det gik fra, at han kunne selv, til at han pludselig ikke kunne huske mig mere. Det var en spøjs køretur hjem fra Møn, og jeg tænkte: ”det var så det”. Det var point of no return. Jeg vidste, at hverken min far eller mine børn ville få noget positivt ud af at have en relation, så derfor valgte jeg at skåne dem siden den dag, fortæller Silas.
Selvom Benny ikke længere kunne huske sine børn, prøvede Silas alligevel at skabe gode stunder, hvor berøring og nærvær talte det sprog, som ordene ikke længere kunne.
– Der var momenter på plejehjemmet, hvor vi holdt i hånd, og jeg følte, han kunne mærke, at det var mig. Eller i hvert fald var jeg noget trygt for ham, men jeg havde et behov for at tænke, at han vidste, det var mig, siger han.
Han fortæller, at det var afgørende for ham, da hans far kom på plejehjem.
– Nu vidste jeg, at der var dygtige og søde mennesker til at tage sig af ham. Det betød, at praktikken blev parkeret, og der var plads til det nærvær, som man har mest lyst til som pårørende. For det er der ikke tid til, når man skal være sygeplejerske, kommunalt ansat, værge og kasserer på en og samme tid. Nu kunne jeg bare besøge ham fem minutter til en kop kaffe og håbe på et lille vindue, hvor han var til stede.
En søns ønske
Silas var i et mix af fortvivlede følelser og
jagten på de gode momenter. Samtidig var der en lille dreng indeni, som savnede sin far. Da Silas var lille, blev hans forældre skilt, og dengang havde han en helt særlig tradition med sin far. De skulle i Edika, det der i dag hedder SuperBrugsen, og købe en chokoladebar og en Faxe Kondi. De minder havde Silas behov for at genskabe. Bare for at føle sig som søn for en stund. Så far og søn tog turen som i gamle dage og skulle have en hyggelig dag
sammen. Men da Benny begyndte at fumle med pengene ved kassen, og de andre i køen begyndte at skynde på ham, forsvandt den drøm. Benny blev slået helt ud af den, fordi han godt kunne mærke, frustrationerne fra sin omverden midt i sin boble af forvirring.
– Det var klart et egoistisk behov, jeg havde, for at have den tur med ham. Jeg måtte acceptere, at virkeligheden var en anden, forklarer Silas.
Forældre-barn rollen var nu byttet om for altid. Silas var den voksne, og Benny var pludselig blevet meget meget lille. En helt ny person, som havde brug for pleje og omsorg.
– Han var ikke min far længere. Han var en, man skulle passe på. Jeg havde det som om, at han var kørt ned af en bus, og nu kom han aldrig tilbage. Min far var typen, der kunne bygge en garage af to ispinde, eller forvandle sin have til Leos Legeland. Han var elektriker, lystfisker og renoverede huse. Den demente Benny kunne til sidst ikke spise sin egen mad. Jeg oplevede det som et arbejde, hvor jeg skulle sørge for, at han kom herfra på en så værdig måde som muligt. Jeg havde omsorg for ham og tog mig af ham og nød vores øjeblikke. Men han var ikke min far, siger Silas.
Som i en Hollywood-film I december 2022 havde Silas et helt særligt
Vi skylder dem en tak for at have skabt den verden, vi lever i. De er så meget mere end værelse 42 b på en plejeafdeling.
øjeblik med Benny. Silas fulgte ham ind i plejehjemmets fællesstue, hvor der var matador i fjernsynet. Benny var klar i hovedet. Noget, som ofte havde en kort udløbstid. Og Silas vidste, at det var nu, han skulle sige de vigtige ord: ”Jeg elsker dig, far. Tak for alt det, du har gjort”.
– Vi holdt i hånden, og han krammede mig, og den dag, besluttede jeg, var min afsked med ham. Det lyder måske kynisk, men efter at have været på sidelinjen og se et menneske, man elsker så højt, forsvinde, så ville jeg have et godt minde at huske tilbage på. Det var en fin Hollywoodagtig måde at sige farvel, forklarer Silas.
Seks uger senere, døde Benny, og hele familien samledes om den krop, der nu endelig havde fået fred.
– Jeg husker det som en magisk dag. Han var bange for at dø, så sygeplejersken satte sit skrivebord ind på hans stue og arbejdede der. Han havde også en bamse, han krammede. Hun blev til klokken 21, hvor natholdet skulle tage over. Syv minutter over døde han. Jeg tror, han har ventet, til hun var gået. Da vi kom ind til ham, lå han med sin bamse i sin seng. Det var enormt smukt og fredfuldt, fortæller Silas.
Mere end værelse 42b I dag holder Silas foredrag for andre
Du må ikke ødelægge dig selv for at forsøge at redde en anden, for vedkommende med demens kan ikke reddes.
pårørende og personale på plejehjem. I 2023 kårede Alzheimerforeningen ham til årets demensven, fordi han sætter fokus på mennesket bag sygdommen.
– Det er de ældre mennesker, der har banet vejen for, hvor vi er i dag. Det er de ældre homoseksuelle, der har banet vejen for mig. Det er de ældre feminister, der har banet vejen for den moderne kvinde.
Vi skal huske, at bag en demenssygdom er der et menneske, som har levet et vildt spændende og rørende liv. Det må ikke gå i glemmebogen. Vi skylder dem en tak for at have skabt den verden, vi lever i. De er så meget mere end værelse 42 b på en plejeafdeling, siger Silas.
Hans måde at takke den ældre generation på, er at danse med dem. Det starte-
de med kampagnen ”Giv demens et twist” i 2018, som havde til formål at bryde barriererne ved demens og skabe glæde og nærvær for mennesker med demens og deres pårørende. I dag underviser Silas fortsat plejehjem og bosteder i at danse.
– Det er vidunderligt at komme ud på plejecentrene. Det er det, der giver mig mest af mine jobs. Det er følelsen af rå lykke. At se en mand, der besøger sin kone, som har været svært dement i mange år, og pludselig begynder hun at bevæge fingrene til en Beatles sang. Den glæde, de får sammen, ved at kunne danse med hinanden fra en stol i to minutter, det er alt værd, siger han.
Hold en mental begravelse
Når Silas tænker tilbage på hele forløbet med sin far, er der særligt én ting, der står ham klart. Hvordan en svær tid også var en tid for sammenhold i familien.
– Jeg har lært, at vi som familie står ret stærkt. Min far var bipolar, så barndommen var ikke altid en dans på roser, og vi er fire søskende med hver vores oplevelse af vores far. Alligevel fandt vi ud af, hvor meget vi kunne rumme og klare, når vi stod sammen. Det har været dejligt at blive mindet om, siger Silas.
Han har ét særligt råd til andre pårørende, som han mener er vigtigt. Også selvom, det kan være svært.
– Når du ikke kan mere, skal du være ærlig over for dig selv. Du må gerne give slip. Det er enormt opslidende at være pårørende. Du skal have dit eget liv, du skal navigere i den ny situation og klare en helt masse praktiske ting for den demente. Du må ikke ødelægge dig selv for at forsøge at redde en anden, for vedkommende med demens kan ikke reddes.
Til spørgsmålet, om han føler, han selv har passet godt nok på sig selv gennem hele forløbet, kommer svaret helt roligt og sikkert.
– Ja, svarer han.
– Det er benhårdt, men det er vigtigt at huske dig selv i det hele. Det er ok at holde en mental begravelse for dig selv, det virkede for mig. Det vigtigste er at gøre det, der fungerer for dit liv. Det bliver du ikke egoistisk af. Du tager dig selv alvorligt, og du skal huske, at den, der er syg, heller ikke ville ønske, at du mister dig selv.
KOL øger risikoen for alvorlige forløb med RS-virus .
Har du KOL og er du 60 år eller ældre, så kan du få tilskud til vaccination. RS-virus kan lede til infektion i lungerne og medføre akut forværring af din KOL sygdom. Har du KOL øges din risiko for hospitalsindlæggelse endvidere, hvis du smittes med RS-virus.
Er du 60 år eller ældre, kan RS-virus forebygges med vaccination. Har du KOL og er 60 år eller ældre kan du få tilskud til vaccination. Tal med din læge, om hvorvidt vaccination er relevant for dig.
Læs mere på
www.rs-virus.dk
Den svære
Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om Pro-Collagen Marine Cream, 50 ml. til en værdi af kr. 1099,-
For 20 år siden, efter 52 formler og 2 kliniske studier, lancerede ELEMIS Pro-Collagen Marine Cream, med den fugtforstærkende hero-ingrediens Padina Pavonica. Cremen har fået en kult-status for sin fugtgivende lette gel-cremetekstur og de udglattende resultater på huden, med en konsistens, du vil elske, og resultater du kan se. Produktet er stadig en bestseller i dag, med et produkt solgt hver 18 sekund. Som et førende britisk luksusmærke er ELEMIS globalt anerkendt for at udnytte kraften i naturlige ingredienser og videnskabelig innovation.
Send svaret til HELSE, Spinderigade 11, Studio K12 7100 Vejle, eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 06 2024”
Deltag senest: 30. september 2024
Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.
ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.
1.785,-
Vissenbjerg Storkro er det perfekte udgangspunkt for alle de eventyrlige oplevelser på Fyn.
· 2 overnatninger med dansk morgenbord
· 2 x 2 retters aftenbuffet
Vælg mellem:
En hel dags entré til EGESKOV SLOT
eller en hel dags eventyrlige oplevelser i H.C. ANDERSENS HUS
Hold 4 skønne feriedage i hjertet af Næstved
· 3 x overnatning
· 3 x morgenmad
· 3 x 2 retters middag
· 1 x velkomstdrink på ankomstdagen
Weekend tillæg fredag og lørdag kr. 200,- pr person pr nat.
Enkeltværelsestillæg kr. 350,- pr nat
Seværdigheder: Skovtårnet, Gavnø slot, sejltur med Friheden, Holmegaard værk mm.
Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg
Tlf. 64 47 38 80 · www.vissenbjergstorkro.dk
GASTRO OPHOLD
Fantastiske smagsoplevelser og ægte hygge
• Velkomstdrink med bobler
• Kokkens anbefalede
• 3-retters menu
• Vinmenu
• Overnatning i superior værelse
• Morgenbuffet
995,-
Sct. Peders Kirkeplads 4 · 4700 Næstved Tlf. 55 72 08 07 · www.hotelvinhuset.dk
Oplev Sønderjylland med et sønderjysk ophold. Nyd alt fra fantastiske oplevelser til nogle af Danmarks smukkeste kyststrækninger og naturområder
– bl.a. Naturpark Nordals, som ligger lige ved siden af Hotel Nørherredhus.
• 2 retter klassisk, sønderjysk menu
• 2 x overnatning i delt dobbeltværelse
• 2 x det store morgenbord
• 3 retter kreativ, sønderjysk menu
Oldenborggade 4 · 7000 Fredericia Tlf. 75 92 18 55 · hotel@postgaarden.dk
Når hygge, charme og romantik forenes. Gastronomi af høj kvalitet
· 1 x overnatning
• 3-retters Dagmar menu med 1 glas vin pr. ret
• Dansk morgenbuffet
Enkeltværelsestillæg. kr. 350,- pr. nat
Tillæg fre. og lør. kr. 100,- pr. person pr. nat
Torvet 1 · 6760 Ribe Tlf. 75 42 00 33 · www.hoteldagmar.dk
• Kaffe og Katrineblommekage ved ankomst
• Ved afrejse: Goodiebag med sønderjyske produkter (1 pr. værelse)
Mads Clausensvej 101 · 6430 Nordborg Tlf. 74 45 01 11 · www.nhhus.dk
Weekendtillæg (fredag og lørdag) kr. 150,- pr. person pr. nat FRA
1.095,pr. person
Hvorfor rejse sydpå, når du kan få All inclusive hos os? Vi forkæler jer med god mad og all inclusive på drikkevarer begge aftener.
• 2 x 2 retters menu efter kokkens valg
• 2 x All inclusive med fri øl, vand og husets vin fra kl. 18.00-21.00 i vor restaurant
• 2 x overnatning i dobbeltværelse
• 2 x stort dansk morgenbord
Flere mennesker med demens venter over et år på at blive udredt til trods for en sundhedsfaglig plan om højst tre måneders ventetid. Kun 18 pct. bliver udredt til tiden. Alzheimerforeningen efterlyser politisk handling.
AF HENRIK LOMHOLT RASMUSSEN FOTO SHUTTERSTOCK
”– En skandale: Patienter venter lige nu op til 68 uger på at blive udredt for demens.”
”Lange ventetider på demensudredning.”
”Konklusionen er klar: Vi gør det ikke godt nok i Danmark.”
Sådan lød nogle af overskrifterne, da det i august i år kom frem, at behandlingen af mennesker med demens fejler massivt på flere områder. Og er helt ude af trit med den nationale demenshandlingsplan fra 2016, som blandt andet satte et mål om en god og hurtig udredning inden 2025. Ifølge den sundhedsfaglige standard skal 80 procent af alle med demens være udredt inden for tre måneder.
Men i virkelighedens verden bliver kun 18 procent udredt inden for dette tidsrum, viser de nyeste tal fra 2023. Og kun 6 ud af 24 sygehuse og klinikker kan tilbyde den første undersøgelse for demens inden for 30 dage, selv om patienter har ret til at indlede et sådant forløb i løbet af denne periode. Endvidere er handlingsplanens mål om at halvere forbruget af antipsykotisk medicin langt fra blevet nået.
- Det er dybt utilfredsstillende for de mennesker, det her handler om, sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V) til DR i august og lagde sig fladt ned.
Berører to millioner voksne danskere
96.000 har en demenssygdom i Danmark i 2024 (+65 år)
400.000 er nære pårørende til et menneske med demens
To millioner danskere mellem 18-90 år er i berøring med demens som pårørende, via bekendte, via deres arbejde, uddannelse eller som frivillige
4.200 danskere under 65 år skønnes at have demens
4.400 danskere dør af demens hvert år, heraf er 60 procent kvinder
Demens koster samfundet omkring 20 milliarder kr. om året.
KILDER: WWW.VIDENSCENTERFORDEMENS.DK OG WWW.DEMENSVENLIGTDANMARK.DK
Store negative følger
Står det til Mette Raun Fjordside, direktør for Alzheimerforeningen, gør sundhedsministeren klogt i at rejse sig hurtigst muligt og skride til handling. Ikke mindst fordi Sophie Løhde selv var med til at søsætte handlingsplanen i 2016, hvor problemerne på demensområdet altså var kendte.
– Nu, næsten 10 år senere, er vi ikke i nærheden af handlingsplanens mål. Det gør situationen ekstra grel, siger Mette Raun Fjordside og fortsætter:
– Jeg efterlyser en indsats, der i praksis nedbringer de lange ventetider. De har store negative konsekvenser for både patienter, pårørende og samfundet.
I mellemtiden skal de berørte familier have tilbudt hjælp og støtte i hverdagen. Blandt andet fordi mennesker, som venter på at blive udredt, skal kunne holde sig i gang. For eksempel med kognitiv træning, motion, samvær
med andre – for at mærke nærvær og vedligeholde de sociale evner – og hjælp til få struktur i hverdagen. Det kan være støtte til at lave mad og kaffe, tage tøj på og finde ting i skabe.
– Når man har demens, kan man opretholde sit funktionsniveau ved at holde sig aktiv. Det kan forsinke udviklingen af sygdommen og holde en person rask. Er man på arbejdsmarkedet, kan man blive i sit job – i hvert fald i en periode. Det øger livskvaliteten og er et samfundsgode, pointerer Mette Raun Fjordside og understreger vigtigheden af også at kunne hjælpe de cirka 400.000 pårørende, som lever med demenssygdommen tæt inde på livet:
– Der er et kæmpe pres på de nærmeste, fordi det kan være svært at se på og håndtere de forandringer, der sker for ens kære. Mange ved ikke, hvad de skal stille op, og det kan føre til frustration og konflikter. Nogle
Hver fjerde registrerede dødsårsag i Danmark skyldes demens
Demens er den tilstand, mennesker kommer i, når deres mentale færdigheder bliver svækket af sygdom i hjernen
Over 200 sygdomme kan medføre demens. Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens i Danmark og udgør 62 procent af sygdomstilfældene
Ordet ’demens’ kommer fra latin og betyder ’væk fra sindet.’
KILDE: WWW.VIDENSCENTERFORDEMENS.DK
Alle processer, der kræver energi i kroppen, behøver magnesium, hvorfor det bl.a. mindsker træthed og udmattelse
Vitamin D dannes normalt i kroppen via solens stråler, hvorfor det særligt anbefales fra oktober, da det bl.a. støtter immunsystemets normale funktion.
Alle typer B-vitaminer i én kapsel! Til dig der oplever træthed, da indholdet af bl.a. vitamin B12 mindsker træthed.
Jeg efterlyser en indsats, der i praksis nedbringer de lange ventetider. De har store negative konsekvenser for både patienter, pårørende og samfundet.
METTE
RAUN FJORDSIDE, DIREKTØR FOR ALZHEIMERFORENINGEN
foreningen får vi årligt 5.000 opringninger fra pårørende, der har brug for hjælp.
FAKTA
Ingen kur på nuværende tidspunkt
Der findes på nuværende tidspunkt ingen helbredende behandling mod demenssygdomme
Medicinsk og ikke medicinsk behandling kan dog forebygge og forsinke symptomernes udvikling i en periode
Symptomerne på demens varierer i styrke og omfang samt fra person til person
Sygdomsforløbet menes at have en gennemsnitlig varighed på ca. 8-10 år, men varierer fra patient til patient
Nogle dør af sygdommen efter få år, andre kan leve med den i op til 20 år.
KILDE: WWW.VIDENSCENTERFORDEMENS.DK
kommer i en krisetilstand og har brug for aflastning, og grundlæggende har pårørende brug for rådgivning.
Her spiller civilsamfundet en vigtig rolle ved at tilbyde vejledning og mulighed for samvær og erfaringsudveksling i pårørendegrupper, påpeger Mette Raun Fjordside. Den slags er der brug for, tilføjer hun:
– Op mod 100.000 danskere er ramt af demens, og alene hos os i Alzheimer-
Mindre antipsykotisk medicin
Et andet mål i den nationale demensplan fra 2016 har været at halvere forbruget af antipsykotisk medicin. Det er heller ikke sket, selv om der er store risici ved at give mennesker med demens antipsykotisk medicin.
– For eksempel stiger dødeligheden med 35 procent, siger Alzheimerforeningens direktør, Mette Raun Fjordside.
Hun opfatter brugen af antipsykotisk medicin som en nødløsning på en kompleks plejeopgave. For det tager tid at få en god relation og afkode et menneske med demens for at kunne reagere bedst muligt på vedkommendes gøren og laden.
– Går det skævt, tyr man i nogle tilfælde – for mange – til antipsykotisk medicin for at dæmpe patientens adfærd. Det kan få store bivirkninger og føre til mistrivsel. Patienten kan blive apatisk og ”forsvinde” for de pårørende, som ikke kan genkende deres kære, siger Mette Raun Fjordside.
Succeser skal ud i hele landet
For hende at se er brugen af antipsykotisk medicin en indikator for kvaliteten af behandlingen af mennesker med demens: – Jo lavere forbrug, desto bedre lykkes behandlingen. På nogle plejehjem har man kunnet reducere forbruget med 60 procent ved at bruge andre behandlingsformer. De skal selvfølgelig udbredes til hele landet, og det er min forventning, at politikerne vil prioritere denne indsats.
Som et eksempel på, hvordan man kan berolige en udadreagerende patient, nævner hun en tidligere bokser, som var blevet dement og kommet på plejehjem.
– Han reagerede kraftigt, når personalet kom ind på stuen. I samarbejde med konsulenter fra Demensrejseholdet (et praktisk
orienteret læringsforløb i kommuner, red.) forsøgte man sig med at ringe med en klokke. Det fik den tidligere bokser til at sætte sig ned, fordi han troede, at en omgang i bokseringen var slut. Den form for kreativitet er imponerende – og vigtig, understreger Mette Raun Fjordside.
Konkrete løsninger efterlyses
Til møder med politikere, blandt andet ældreminister Mette Kierkgaard (M), har hun understreget vigtigheden af, at der kommer konkrete løsninger på de manglende indfrielser af målene i demenshandlingsplanen fra 2016.
– Der skal sættes en seriøs evaluering i gang, pointerer Mette Raun Fjordside.
Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens, er enig, at der skal ses på, hvordan målene i handlingsplanen skal nås. Trods den hårde kritik af planen fra interesseorganisationer og pressen mener hun, at den på nogle områder har givet behandlingen af demenspatienter et løft.
– Det er blandt andet lykkedes at indfri ambitionen om at få samlet indsatsen for demensudredning i få og større enheder overalt i landet. Desuden kan der sættes flueben ved flere af 27 af planens initiativer, så meget er blevet nået, konstaterer Gunhild Waldemar og fortsætter:
– Men der kæmpes stadig med ventetiden for udredning, fordi organiseringen af den opgave viste sig at være mere kompleks, end man forestillede sig. Det er et af de punkter, der må arbejdes videre med, når den nuværende handlingsplan udløber i 2025. Det er der politisk vilje til, og det er positivt.
Sundhedsminister Sophie Løhde vil ikke love, at der kommer en ny demenshandlingsplan, men sagde i august til DR:
– Der kommer i hvert fald til fortsat at være et stort fokus på demensområdet fra regeringens side.
Om Parkinsonforeningen
Lars har parkinson og parkinsondemens, men han lytter stadig til Pink Floyd. Hans hustru Lisbet tager stadig Lars med på kunstudstilling.
Hver fjerde med parkinson har parkinsondemens, men det ses oftest ved fremskreden parkinson.
Parkinson og parkinsondemens påvirker også de pårørende. Læs mere om parkinsondemens og Lisbets historie på Parkinsonforeningens hjemmeside.
Parkinsondemens forsvinder ikke, men kan lindres medicinsk, hvis behandlingen sættes ind tidligt i forløbet. Neurologen har derfor en vigtig rolle i at følge sygdommens udvikling og eventuelt diagnosticere parkinsondemens.
Læs mere på: www.parkinson.dk/viden-forskning/om-parkinson/symptomer/non-motoriske-symptomer/parkinsondemens
Over 12.000 mennesker lever med parkinson i Danmark og langt flere lever tæt på en person med parkinson.
Parkinsonforeningen er for alle, der har parkinson tæt på: mennesket med parkinson, ægtefællen, børnene, venner og andre pårørende. Bliv medlem i dag.
Læs mere om Parkinsonforeningen her: www.parkinson.dk
Parkinsonforeningen, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, Kontakt: 3635 0230 / info@parkinson.dk
Antallet af danskere med demens vokser hurtigt.
En sund og aktiv livsstil kan mindske risikoen for at blive ramt af den dødbringende sygdom.
AF HENRIK LOMHOLT RASMUSSEN FOTO SHUTTERSTOCK
Løb eller gå en tur i raskt tempo og få sved på panden. Sluk tørsten med vand, eller måske en alkoholfri øl, og stil sulten med grøn og fiberrig kost. En smøg efter maden? Selvfølgelig ikke.
Følger du den ”opskrift”, gør du det bedste, du kan, for at forebygge risikoen for at blive dement, ifølge Steen Hasselbalch, overlæge og professor i demenssygdomme samt forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens.
– Hvis man skal give ét godt råd om at mindske risikoen for at blive dement, handler det om at være fysisk aktiv. Dertil
kommer de lavthængende frugter såsom at holde igen med alkohol – eller, endnu bedre, helt holde sig fra den – spise sundt og selvfølgelig lade være med at ryge, siger Steen Hasselbalch.
Det hænger sammen med, at en sund og aktiv livsstil holder diabetes samt forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol på afstand – sygdomme, som øger risikoen for at udvikle demens.
– Det giver ingen garanti for ikke at blive dement, men det kan forsinke sygdommens fremkomst, påpeger Steen Hasselbalch.
advarselstegn på demens
1. Svækket hukommelse
2. Besvær med at udføre velkendte opgaver
3. Problemer med sproget
4. Manglende orientering i tid og sted
5. Svigtende dømmekraft
6. Problemer med at tænke abstrakt
7. Forlægge ting
8. Forandringer i humør og adfærd
9. Ændringer i personligheden
10. Mangel på initiativ.
KILDE: WWW.VIDENSCENTERFORDEMENS.DK
Fjerdehyppigste dødsårsag Demens – den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark – er en overordnet betegnelse for sygdomme i hjernen, herunder den mest udbredte hertillands, Alzheimers. En tilstand af demens viser sig typisk som tilbagegang i de kognitive funktioner såsom hukommelsen, sproget, løsningen af problemer samt evnen til at koncentrere og orientere sig.
Antallet af demente danskere stiger støt, især fordi vi lever stadig længere. Nationalt Videnscenter for Demens forventer, at antallet af danskere over 65 år med demens vil vokse fra de nuværende 87.000 personer til over 134.000 i 2035.
Så stor vækst vil øge presset på et i forvejen hårdt belastet sundhedssystem og i værste fald føre på mangel på hænder til at tage hånd om alle demente, mener Steen Hasselbalch.
For ham at se er det endnu en grund til at understrege, at danskerne skal leve sundere. Det kan ikke alene mindske risikoen for at udvikle demens, men måske endda bremse stigningen i antallet af mennesker med demens:
– Vi spiser for usundt, og vi rører os for lidt. Det handler i bund og grund om, at folk skal ændre deres livsstil – og få gang i hjernen.
Farvel sofa, goddag cykel Hvordan får man så hjernen i sving? Det skal man ikke lægge sig på sofaen og tænke over og lige snuppe en morfar. Så går hjernen nemlig i stå og bliver slap som utrænede muskler. I stedet gælder det om at komme på banen og f.eks. spille padel med vennerne, cykle og arbejde i haven. Ved siden af de fysiske aktiviteter kan man stimulere de små grå celler ved fx at læse bøger eller lære et nyt sprog.
For når man rører sig og stimulerer hjernen med nye udfordringer, bliver den stærkere og opbygger et kognitivt lager, man kan tære på, i takt med at man bliver ældre. Derved fungerer man bedre og øger muligheden for at udsætte tiden, hvor man svækkes af sygdomme og aldring og falder af på den. Det er uundgåeligt, men ifølge Steen Hasselbalch kan øget fysisk aktivitet og træning af hjernen i selv en ret høj alder have en positiv effekt.
– Meget tyder dog på, at effekten er større, hvis man holder sin hjerne i gang fra tidligt i livet og tager en høj uddannelse som ung, fordi man derved opbygger en stærkere hjerne, pointerer Steen Hasselbalch.
Kvinder i overhalingsbanen
Ser man på de to køn, er kvinders risiko for at få demens højere end mænds, ifølge undersøgelser. Det bliver ofte forklaret med, at kvinder lever længere end mænd, som dør, inden de når ”farezonen” for demens.
En anden forklaring går ud på, at kvinder tidligere ikke blev så højt uddannet som mænd og dermed ikke fik opbygget de samme ”hjerneressourcer” som mænd, siger Steen Hasselbalch og fortsætter:
– Den ulighed er måske ved at udlignes, fordi øget ligestilling har øget kvinders uddannelsesniveau. Det har man set i Kina. Og noget tyder på, at billedet måske vil vende, fordi kvinder i stigen-
Tilfører vigtige og relevante næringsstoffer og holder dine øjne sunde
Denne vilde blåbærplante producerer violette og blå bær og er hjemmehørende på den nordlige halvkugle. Den kaldes også for europæiske blåbær. Blåbærrene tørres, hvorefter de effektive næringsstoffer udvindes.
Læs mere på florasyn.dk
Op mod 30-40 procent af demens kan forebygges ved at holde hjernen og kroppen sund.
Da demens oftest debuterer ret sent i livet, kan enhver forsinkelse af demens betyde meget for sygdomsforløbets varighed.
Tag hjernesundhedstesten.dk og find ud af, hvor sund din hjerne er – og få råd om at forebygge demens.
KILDE: WWW.ALZHEIMER.DK OG WWW.VIDENSCENTERFORDEMENS.DK
de grad overhaler mænd uddannelsesmæssigt.
Dårligt syn øger risikoen
Udviklingen er blevet diskuteret i The Lancet – et af verdens førende medicinske tidsskrifter – som har udarbejdet en liste over, hvad der kan øge risikoen for demens. Listen opdateres løbende, når forskere når frem til ny viden. I juli i år kom de to seneste ”nyheder”: nedsat syn og et højt niveau af LDL-kolesterol, som findes
i mættet fedt fra kød, pålæg, fede mejeriprodukter, kager og fastfood.
LDL-kolesterol lægger sig i slipstrømmen af andre hjertekar-risikofaktorer, der kan skade hjernen og udvikle demenstilstand, konstaterer professor i demenssygdomme Steen Hasselbalch. Nedsat syns indtræden på ”hitlisten” kobler han med, at nedsat hørelse blev noteret som en risiko for demens i den seneste opdatering af The Lancet-listen i 2020.
– Hørehæmmede og svagtseende kan have en tendens til at trække sig fra sociale sammenhænge, fordi de ikke kan følge med i samtaler, siger Steen Hasselbalch.
Det kan føre til social isolation og ensomhed, som også er på The Lancets liste. For når man ikke taler med nogen, får hjernen færre indtryk, den skal behandle, og det er med til at sløve den .
Hjernen er på overarbejde
Et andet bud handler om, at syns- og hørehæmmede anstrenger deres hjerner mere i kampen for at kunne se og høre.
– Hjernen er konstant på overarbejde. Det belaster den og bringer den i et højt stressniveau, som, ifølge studier, kan skade hjernecellerne, forklarer Steen Hasselbalch. Nedsat syn og hørelse – og dermed forebyggelse af faren for demens – kan klares forholdsvis nemt med et par briller eller en operation for grå stær i øjnene og et høreapparat. Og husk så at få en god nats søvn. For i løbet af en dag med snak, fysisk aktivitet og tanker om stort og småt ophobes proteiner, som er skadelige for hjernen.
– Derfor skal proteinerne væk, og det ser ud til, at det sker mest effektivt, når man sover dybt, siger Steen Hasselbalch.
Nedsat syn og hørelse – og dermed forebyggelse af faren for demens – kan klares forholdsvis nemt med et par briller eller en operation for grå stær i øjnene og et høreapparat.
Trækker du torsk i land? Eller er det din partner, der generer din nattesøvn?
Det kan være ulideligt at ligge ved siden af en, der snorker.
Men den gode nyhed er, at man med simple midler og lidt nye vaner kan skrue ned for larmen. Og op for søvnkvaliteten.
DERFOR SNORKER DU
Snorken er et alment problem, og mere end hver tredje af os gør det. Du snorker, når musklerne i svælget slapper af – og det gør de, når du sover. Tungen falder bagud og vibrerer mod den bløde del af ganen og mod drøblen, og så opstår snorkelyden. Du snorker som regel mest midt på eller sidst på natten i din dybe søvn, hvor musklerne er mest afslappede.
Nye studier viser, at omkring 60% af mænd og 40% af kvinder mellem 40 og 65 år snorker. Med alderen bliver vi mere slappe i vores muskulatur, så vi begynder typisk af snorke senere i livet. Er du en mand, oppe i årene og overvægtig, så øges sandsynligheden for, at du snorker. Snorken kan dog både komme fra børn, kvinder og mænd i alle aldre. Det bedste middel mod snorken er derfor også individuelt.
Snorken kan være ubehageligt for dig selv og forstyrre din nattesøvn. Samtidig kan det være en plage af høre på, for den som du sover med. Men med lidt basal viden og par nye vaner, er du godt rustet til en snorkefri søvn:
Gå tidligt i seng og sørg for, at der er godt luftet ud i rummet, før du lægger dig under dynen. Undgå at sove på ryggen. Det får nemlig din tunge til at glide tilbage i svælget, så din luftveje blokeres, og du ender med at snorke. Undgå alkohol og antihistaminer mindst et par timer inden sengetid. Begge dele bedøver nemlig muskulaturen i dit svælg, og så er risikoen større for, at du snorker. Hold igen med rygningen, som kan gøre dig tæt i næsen og udløse snorken. Og endelig er det en god idé at passe på vægten. Et vægttab kan skabe mere plads til, at luften kan passere i svælget. Få kilo kan være nok til at skabe en effekt.
EFFEKTIVE GENVEJE
TIL EN BEDRE NATTESØVN
Hvor meget og hvor højt, du snorker er individuelt. Nogen snorker så højt, at de selv vågner ved den øredøvende larm – eller ved at partneren puffer til dem. Heldigvis er der flere virkningsfulde midler mod snorken, der kan sikre natteroen fremover. Og det med dokumenteret effekt.
Læs mere og find forhandlere på snorkestop.dk eller skriv til info@consumerhealth.dk.
Spray 159,00 vejl. pris Snoreskinne 319,00 vejl. pris
Helps Stops Snoring Spray er en effektiv og hurtigtvirkende mundspray, der straks afhjælper mild til moderat snorken. Sprayen indeholder en unik formel af æteriske olier, der medvirker til at blødgøre og opstramme den bagerste del af ganen, hvor snorken opstår.
Mundsprayen kan også med fordel kombineres med en SnoreMate Snoreskinne, som er en justérbar skinne, der hjælper med at holde luftvejene frie og øge iltoptaget under søvnen. Begge produkter fås på førende apoteker og webshops.
Snorken er ikke den gode søvns bedste ven. Tværtimod. En kendsgerning som rigtig mange må se i øjnene. Omtrent hver fjerde af os snorker regelmæssigt. Det svarer til, at 1,3 mio. danskere hver nat har støjende vejrtrækning, mens de sover.
AF
Snorken kan opstå i alle aldre og kan have mange årsager. Halvdelen af alle mennesker snorker af og til i løbet af livet. Når vi taler om snorken, er det vigtigt at skelne mellem decideret snorken og søvnapnø.
Snorken er ufarligt, men søvnapnø kan medføre en risiko for følgesygdomme.
Derfor kan man lave en søvnundersøgelse, hvor der typisk måles på luftstrømmen under vejrtrækning, vejrtrækningsbevægelserne (via elastikker om mave- og brystregion), iltmætningen i blodet (via en klemme på fingeren) og hjertets rytme (via elektroder klistret på brystkassen).
På baggrund af de målinger er det muligt at sige, om der blot er tale om simpel snorken eller søvnapnø. Sidstnævnte kan yderligere klassificeres efter risiko og behov for behandling.
Snorken er ufarligt, men søvnapnø kan medføre en risiko for følgesygdomme.
Snorken og søvnapnø skyldes ofte forsnævrede indre dele af ansigtsskelettet, der gør diameteren af svælget mindre. De er vanskelige at beskrive, da vi ikke kan se dem med det blotte øje. Der kan være tale om kort underkæbe, smal underkæbe, kort overkæbe, smal overkæbe og kombinationer af disse.
En anden årsag kan være bløddele, som fylder mere end normalt, for eksempel næsepolypper, svælgpolypper, store mandler og stor tunge. Også skævheder i næseskillevæggen og hævede slimhinder i forbindelse med allergi kan være medvirkende årsag.
En god nats søvn – hver nat – er afgørende for et godt helbred og velvære
Ved forkølelse er slimhinderne hævede, og det kan udløse snorken eller forværre snorken.
Overvægt og alkohol vigtige årsager
Derudover kan snorken forværres ved indtagelse af alkohol – sandsynligvis fordi svælgmuskulaturen bliver mere afslappet.
Tager man sovemedicin, kan det også være en forklaring på snorken, ligeledes pga. muskelafslapning. Overvægt spiller også en meget
Set fra et lægeligt synspunkt, er der ingen grund til at behandle snorken, medmindre der er tale om søvnapnø.
Nogle tandlæger kan konstruere tandskinner, der kan trække underkæben fremad og dermed øge diameteren i svælget. Det kan hos nogle mindske snorken.
Derudover er der andre, der har meldt sig på markedet med løsninger på snorken. Generelt gælder det, at alle mennesker er forskellige, og der er derfor ingen behandling, der kan bruges hos alle.
Snorken påvirker både personens egen og en eventuel partners søvn. Det faktum bliver ofte overset, men en god nats søvn – hver nat – er afgørende for et godt helbred og velvære.
KILDE: RIGSHOSPITALET
Snoreeze Halsspray & Mundstrimler
Effektiv mod mild til moderat snorken
Snoreeze Næsespray & Næsestrimler
Effektiv mod snorken forårsaget af en blokeret næse
Snoreeze Bideskinne
Effektiv mod højlydt snorken
Er du fyldt 50 år, og er du arveligt disponeret, overvægtig eller har en livsstil, der indebærer visse risici? Så bør du holde styr på dit blodtryk.
1af 5 danskere lider af forhøjet blodtryk – men langt fra alle er klar over det. Man kan nemlig sjældent mærke, når blodtrykket er for højt. Det skal man måle sig til med et blodtryksapparat. Faktisk kan man leve med forhøjet blodtryk i flere år uden at vide det.
Symptomer som hovedpine, hjertebanken og unormal åndenød ved fysisk anstrengelse kan være symptomer for forhøjet blodtryk. Og så er det vigtigt, at man søger læge.
I langt de fleste tilfælde er årsagen til, at trykket i blodårerne er for højt, ukendt. Men det er arveligt, og derudover kan forskellige livsstilsfaktorer føre til et forhøjet blodtryk. Det kan f.eks. være stress, inaktivitet, et overforbrug af salt eller alkohol.
Slider på kroppen
At gå med et forhøjet blodtryk over længere tid er skadeligt for kroppen. Det kan give skader i forskellige organer, og det kan give skader på blodårer og være årsag til blodpropper i hjernen eller hjerneblødning. Nyrer og øjne kan også blive beskadiget af det forhøjede tryk.
Desuden er der risiko for åreforkalkning, når kolesterol, fedt og kalk aflejres i blodårernes vægge. Det kan gå ud over hjertet, der kommer på overarbejde ved et forhøjet blodtryk. Efterhånden kan hjertet blive forstørret og vil virke tiltagende dårligere. Det kan give hjertesvigt, hvor hjertet har svært ved at pumpe blod nok rundt i kroppen.
Dermed kan blodet f.eks. hobe sig op i lungerne og give vand i lungerne. Det betyder blandt andet, at man får besvær med at trække vejret og nemt bliver træt.
Husk at tjekke
Listen over de helbredsproblemer, der kan følge i halen på et forhøjet blodtryk, er altså lang, og konsekvenserne kan være alvorlige. Risikoen for, at blodtrykket er forhøjet, stiger med alderen. Derfor bør man løbende holde øje med sit blodtryk, hvis man er fyldt 50 år, eller der er andre faktorer, der øger risikoen for hjertekarsygdomme – for eksempel hvis man er ryger. Det kan også være en god idé at holde øje med blodtrykket, selvom man allerede får medicin for forhøjet blodtryk. Kun på den måde ved man, om medicinen har den ønskede effekt. Man kan enten få målt blodtrykket hos lægen eller gøre det derhjemme i rolige og vante omgivelser med et apparat til blodtryksmåling. Er blodtrykket højere end anbefalet, skal man søge læge.
Det er ofte nødvendigt at behandle et forhøjet blodtryk med medicin. Men det, man selv kan gøre, er mindst lige så vigtigt, for fordelene ved en sund livsstil kan ikke erstattes af medicin.
Man angiver blodtrykket med to forskellige målinger af tryk, og måleenheden er mmHg (fordi man førhen målte trykket ved hjælp af kviksølv (Hg)). Man skriver det med en skråstreg mellem de to tal, så en værdi kan for eksempel angives som 135/85 mmHg.
Det første tal (det høje) er trykket, der måles, når hjertet slår – altså trækker sig sammen. Det kalder man det systoliske blodtryk.
Det andet tal (det lave) er trykket, der måles mellem hjerteslagene – altså når hjertet afslappes. Det kalder man det diastoliske blodtryk.
• Et normalt blodtryk målt hjemme i rolige omgivelser ligger under 125/80 mmHg
• Op til 134/84 mmHg kaldes høj normal
• Når blodtrykket er 135/85 mmHg eller derover, kalder man det forhøjet blodtryk.
Blandt andet bør man stoppe med ryge, hvis man er ryger, og begrænse saltindtaget. Det er også en god idé at undgå at spise lakrids hver dag, da lakrids kan øge blodtrykket. Fysisk aktivitet er også med til at holde blodtrykket nede. Husk i den forbindelse på, at al bevægelse er godt, og hellere lidt end slet ingenting.
Sponsoreret tillæg i Helse nr. 7/24
Jane Bartholdy fik hjertediagnose for 20 år siden:
fik hun det gode liv tilbage
Hjerte-kar-sygdom og
Jane Bartholdy har været hjertesyg i 20 år og har oplevet, hvordan vægttab og motion næsten får hendes symptomer til at forsvinde. Og nu har endnu et barnebarn givet hende ekstra god grund til at genoptage de gode vaner.
Lidt research på den nye diagnose gav
Jane Bartholdy et sug i maven: Under halvdelen af alle med den meget sjældne hjertesygdom restriktiv kardiomyopati lever mere end fem år efter diagnosen, lød det dengang.
“Jeg blev meget rystet, da jeg læste det. For jeg var jo mor til et mindre barn,” siger den i dag 71-årige Jane Bartholdy.
I dag er det 20 år siden, hun fik at vide, hun havde den alvorlige hjertesygdom, der blev opdaget, fordi hendes vejrtrækning var meget besværet, især når hun gik op af trapper. Nu har hun for længst slået de dystre statistikker.
Ved restriktiv kardiomyopati – også kaldet hjertesvigt – bliver hjertemusklen stiv, så hjertekammeret ikke fyldes ordentligt mellem hjerteslagene. Derved har hjertet
svært ved at følge med til fysisk udfoldelse, og symptomerne er blandt andet besværet vejrtrækning og træthed. Derudover har Jane Bartholdy også været plaget af store væskeophobninger i kroppen. Men overordnet set har hendes sygdom været velbehandlet gennem alle årene, og derfor har den ikke fået lov at fylde ret meget i hendes liv. Alligevel medvirkede diagnosen til, at Jane Bartholdys overvægt fik lov at vokse, indtil hendes 162 cm til sidst måtte bære på 94 kilo.
“Jeg vidste jo godt, at det ikke er en sygdom, hvor man skal passe på med at overbelaste hjertet. Men alligevel gjorde det,
Jane Bartholdy:
“Tænk, hvis jeg ikke engang når at se ham blive ti år?”
at jeg nok bildte mig selv ind, at jeg ikke kunne så meget, fordi jeg skulle passe på mit hjerte,” fortæller Jane Bartholdy, der derfor blev mere og mere stillesiddende, mens kiloene sneg sig på.
“Du får ikke et langt liv” Et vendepunkt blev, da hun, otte år efter diagnosen, rejste til Den Dominikanske Republik for at besøge sin bror. Her mødte hun en mand, der arbejdede som personlig træner, og han fik sat skub i Jane Bartholdy med ordene: “Du får jo nok ikke et langt liv, når du vejer så meget”. Derefter begyndte hun under hans vejledning at træne intensivt og ændre sin kost.
De to holdt kontakten, efter hun var taget hjem til Danmark, hvor hun fortsatte med de gode vaner, og i løbet af bare få måneder havde hun tabt 16 kilo. Og selvom hun stadig per definition var overvægtig, så havde det store vægttab god effekt på hendes hjerte.
“Da jeg kom til min sædvanlige kontrol med ekkokardiografi, lå jeg pludselig næsten inden for normalområdet. Det var en kæmpe øjenåbner,” fortæller Jane Bartholdy, der også selv kunne mærke, hvordan hun havde det meget bedre – selv den træthed og åndenød, hun var blevet vant til at leve med, forsvandt, og det gav ekstra motivation til at fortsætte arbejdet i fitnesscentret de fleste formiddage.
Motivation til at leve
Mødet med træneren fra Den Dominikanske Republik ligger nu mange år tilbage, og for fem år siden begyndte vægten igen at snige sig opad. Det kan tydeligt mærkes på hendes symptomer med træthed og den besværede vejrtrækning, fortæller hun.
Og efter mange år med en sygdom i ro, har Jane Bartholdys hjerte det seneste halve år givet svære, tiltagende symptomer med blandt andet massive væskeophobninger. Det har betydet gentagne indlæggelser, og hendes hjertelæger er udfordrede, fordi væskeophobningerne nu er vanskelige at styre med medicinsk behandling.
For bare få dage siden ringede hendes læge for at give en klar besked: ‘Nu er der kun én ting at gøre, og det er igen at komme i gang med fysisk træning og vægttab,’ fortæller hun om lægens udmelding. Derfor er det nu for alvor blevet tydeligt for Jane Bartholdy, at hun faktisk har været heldig at leve så længe med sin sygdom:
“Måske kommer jeg ikke til at leve så mange flere år, som jeg ellers havde planlagt. Og jeg kan også godt tænke: ‘Hold nu op, Jane, du har allerede levet meget længere, end du var stillet i udsigt,” siger hun om de tanker, hun kredser omkring i disse dage.
Livsstilsændring er nødvendig
Jane Bartholdy har stadig ikke helt gjort op med sig selv, hvordan hun kan eller vil tackle den nye situation, hun står i. Måske skal hun igen i gang med en fastediæt, som hun tidligere har haft succes med. Hun vil også gerne i gang med motion, som lægen anbefaler, men det er svært med de fysiske udfoldelser, fordi hun er træt og bliver så forpustet af den mindste anstrengelse.
På en måde står hun ved en skillevej, hvor hun skal gøre op med sig selv, hvad hun vil kæmpe for og hvordan. Og her fylder især hendes tanker om et bestemt lille menneske:
“Min søn presser også på for, at jeg skal komme i gang, for han er blevet far til mit lille nye barnebarn, der kun er lidt over et år gammel. Og det kan jeg godt mærke, jeg bliver påvirket af. Tænk, hvis jeg ikke engang når at se ham blive ti år? Det er også en god grund til ikke bare at lade stå til,” siger Jane Bartholdy, der indimellem har været så påvirket af sin sygdom, at hun også har været tæt på at kaste håndklædet i ringen. Alligevel viser hendes overvejende positive syn på livet, vejen frem mod alle de ting hun drømmer om og har planer for at skulle nå i livet.
“Jeg kan læse, at mange med hjertesvigt er meget bange for, hvad der venter dem. For at dø. Og sådan har jeg det slet ikke. I min familie har vi altid talt om døden som en naturlig del af livet,” siger hun og fortsætter:
“Men det er svært at føle, at jeg sådan rigtig lever, når jeg ikke engang kan lave en aftale med en veninde om at gå ned til sommerdans i Fælledparken, fordi jeg ikke ved, om jeg kommer til at være for træt den dag. På den måde synes jeg, at jeg socialt er meget hæmmet af sygdommen. Og det vil jeg gerne ændre på. Nu er næste skridt bare at finde ud af hvordan.”
Født 1952
Bor i København
Er uddannet sygeplejerske og har en diplomuddannelse i sundhedsfremme
Er i dag pensioneret
Har to voksne børn og nu tre børnebørn
Hjerte-kar-sygdom og overvægt:
Overvægt øger markant din risiko for hjerte-kar-sygdomme. Et vægttab nedsætter ikke bare din risiko for at blive syg, men kan også bedre din tilstand, hvis du allerede er ramt.
Lidt over hver tredje over 65 år lever med en hjerte-kar-sygdom
Hver femte dansker dør af en hjerte-karsygdom
Hjerte-kar-sygdomme er den næsthyppigste dødsårsag efter kræft
Antallet af dødsfald forårsaget af hjertekar-sygdomme er halveret siden 1995, blandt andet på grund af bedre forebyggelse og bedre behandlinger
Kilde: Hjerteforeningen
Et sundt hjerte hænger ofte sammen med en sund krop. Hvert år rammes flere end 65.000 danskere af en hjerte-kar-sygdom, og omkring 670.000 lever med hjerte-karsygdomme som åreforkalkning, hjertesvigt eller forkammerflimren. En del af dem er indirekte forårsaget af overvægt, der er en af de største risikofaktorer i forhold til at udvikle og dø af hjerte-kar-sygdomme. Det skyldes blandt andet, at overvægt øger risikoen for fedtaflejringer i blodkarrenes vægge og for at få type 2-diabetes, der begge er tilstande, som kan føre til hjertekar-sygdomme.
Selvom hjerte-kar-sygdomme rammer så mange af os, så kan omkring 80 procent af alle tilfælde Ifølge Hjerteforeningen forebygges, fordi de meget ofte er indirekte forårsaget af usund livsstil. Det betyder samtidig, at der heldigvis er flere ting, du selv kan gøre, hvis du vil forebygge eller forbedre symptomerne på en allerede udviklet hjerte-kar-sygdom.
Vægttab forbedrer sygdommen Undersøgelser viser, at risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme reduceres betydeligt ved hjælp af sundere kost, motion, rygestop og vægttab. Men det er ikke for sent at komme i gang, blot fordi du allerede lever med en hjerte-karsygdom.
Lever du med både svær overvægt og hjerte-kar-sygdom, kan du forbedre din tilstand, hvis du taber mindst 10 procent af din kropsvægt. Taber du mere end 15 procent, nedsætter du også risikoen for hjertesvigt og for at dø af en hjertekar-sygdom, og dertil kommer en række andre gavnlige effekter, som blandt andet nedsat risiko for kræft.
Der er altså flere gode grunde til at arbejde for et vægttab og en sundere livsstil, hvis du vil undgå eller forbedre sygdom i hjertet.
Det er ikke kun dit BMI, der siger noget om din risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Det har nemlig også betydning, hvor på kroppen dit overskydende fedt sidder. Artiklen
Selvom vi ved, at overvægt er en af de største risikofaktorer i forhold til at udvikle hjerte-kar-sygdomme, er den reelle sammenhæng lidt mere kompleks. For der er andre parametre end BMI, der spiller ind.
Hvor et BMI udelukkende siger noget om forholdet mellem din højde og vægt, ser det nemlig ud til, at det har stor betydning, hvor på kroppen fedtet primært sidder. Har du en såkaldt æbleform – hvor fedtet sidder omkring mave og bryst, har du større risiko for at udvikle hjerte-karsyg-
I Danmark lever over halvdelen af den voksne befolkning med moderat eller svær overvægt. Omkring hver femte lever med svær overvægt
Svær overvægt øger risikoen for hjerte-karsygdom
Et ud af fem tilfælde af iskæmisk hjertesygdom (hjertesygdomme, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod) kan tilskrives overvægt
Personer, der lever med moderat overvægt har 30 procent forøget risiko for hjertesvigt sammenlignet med normalvægtige
Personer, der lever med meget svær overvægt, har cirka dobbelt så stor dødelighed som normalvægtige. Overdødeligheden skyldes helt overvejende hjerte-kar-sygdom
Kilde: Hjerteforeningen
domme, end hvis du har pæreform, der betyder, at fedtet sidder omkring hofter og lår.
Det skyldes, at fedt omkring maven – der giver æbleform – er tegn på, at der sidder fedt omkring organerne, hvilket er mere farligt for blandt andet hjertet og øger risikoen for følgesygdomme. Og det er samtidig en af årsagerne til, at der ikke altid kan sættes lighedstegn mellem normalt BMI og lav risiko for sygdom og omvendt.
Blandt andet har en stor undersøgelse med over 25.000 deltagere vist, at normalvægtige med meget fedt i bughulen havde lige så høj risiko for alvorlig hjertesygdom som personer, der levede med svær overvægt, og
hvis fedt primært sad omkring hofter og lår.
Fordi mavefedt er mere usundt end fedt omkring hofterne, er taljemål også et vigtigt parameter, hvis man vil kende sin sygdomsrisiko.
Studier viser, at kvinder med et taljemål over 80 og mænd med taljemål over 94 cm, har øget risiko for at få en hjerte-karsygdom. Kommer taljemålet op over 88 for kvinder og over 94 for mænd, er det forbundet med en stærkt forøget risiko.
For at få et korrekt taljemål, skal du finde den øverste hoftekant på ydersiden af din krop og dit nederste ribben og måle omkredsen imellem de to punkter. Målebåndet skal sidde tæt hele vejen rundt, men ikke stramme, og så skal du aflæse tallet efter en normal udånding.
Da Anjas lille søn, Oliver, bliver syg med en tilsyneladende harmløs forkølelse, aner hun ikke, hvad de næste måneder kommer til at byde på. Olivers tilstand bliver livstruende flere gange. Først på grund af en RS-virus og sidenhen astmatisk bronkitis, der hos spædbørn kan være en følgekomplikation til RS.
De første tegn
Oliver er blot fire måneder gammel, da han bliver forkølet. Forkølelse er en hyppig gæst hos små børn, men denne gang er der noget anderledes ved Olivers tilstand, tænker Anja. Oliver har svært ved at trække vejret, hans brystkasse og mave synker ind, når han forsøger at få luft, og hans vejrtrækning er hvæsende og hurtig. Hans bekymrede forældre søger derfor lægehjælp, og en akuttid hos egen læge resulterer i en direkte henvisning til børneafdelingen.
Diagnosen: RS-virus
På sygehuset bliver Oliver testet positiv for
RS-virus, der kan være særdeles farlig for spædbørn. RS-virus er en udbredt årsag til infektioner i luftvejene hos små børn, og selvom de fleste børn kun får en mild forkølelse, kan det hos nogle føre til alvorlige komplikationer. Oliver bliver straks symptombehandlet. Han bliver koblet til en iltmaskine, får saltvandsforstøver og bliver også forsynet med en sonde, da han er for svag til selv at spise. Efter tre svære dage med intensiv behandling, begynder Olivers tilstand at forbedre sig, og han bliver udskrevet med anbefalinger om videre observation i hjemmet.
I nogle måneder har Oliver det fint. Men en lørdag aften genopstår mareridtet. Oliver bliver igen forkølet, denne gang med endnu større vejrtrækningsproblemer, hvor hans brystben synker fem centimeter ind ved hvert åndedrag. Et telefonopkald fører til en ny indlæggelse. Men på trods af at Oliver har det rigtig skidt og blandt andet er blå i huden, sendes familien hjem
igen på en såkaldt ‘åben indlæggelse.’ Anja og hendes mand er langt fra trygge ved situationen, da Oliver ikke viser tegn på bedring. Tværtimod. En nat må Anja holde Oliver oprejst hele natten, fordi hans vejrtrækning er så besværet, når han ligger ned.
I afmagt ringer Anja igen til børneafdelingen og insisterer på at komme ind. Men under køreturen stopper Oliver pludselig med at trække vejret. Hun kører ind til siden og ringer 112. Umiddelbart efter hører hun sirener, men ventetiden føles stadig ubærlig lang. Da ambulancen ankommer, begynder Oliver endelig at trække vejret igen, men episoden har efterladt dybe ar på Anja.
På sygehuset “trykker de på den helt store knap,” og med stuen fuld af sygeplejersker og læger bliver Oliver undersøgt. I de øjeblikke når Anja at tænke, at det ikke er sikkert, at hun får sin søn levende med hjem fra sygehuset.
Ny diagnose: astmatisk bronkitis
Det bliver konstateret, at Oliver lider af astmatisk bronkitis, der kræver hurtig og målrettet behandling. Bronkierne i lungerne bliver betændte og forsnævrede, hvilket fører til symptomer som hvæsende vejrtrækning, åndenød og hoste. Hos små børn kan det være svært at skelne mellem astmatisk bronkitis og astma, men begge tilstande kræver tæt opfølgning og ofte brug af inhalationsmedicin for at holde symptomerne under kontrol.
Nu hvor der er styr på diagnosen, bliver den rigtige behandling iværksat, og Oliver får det hurtigt bedre. Og alle i familien kan nu i bogstavelig forstand trække vejret igen.
Angsten sniger sig ind
I dag har Oliver det godt. Han går i dagpleje, og man kan ikke mærke, at han har “været døden nær et par gange.” Familien priser sig lykkelig for, at deres søn ikke har oplevet alvorlige tilbagefald i over et år, og de har lært at leve med, at angsten for tilbagefald stadig sniger sig ind, når Oliver eller hans storesøster nyser eller hoster.
Anja påpeger, at oplevelsen er en påmindelse om, hvor alvorlig RS-virus kan være for især de mindste. Man skal være opmærksom på symptomer og ikke tøve med at søge lægehjælp, når noget virker forkert. Hurtig reaktion og den rette behandling kan betyde den afgørende forskel.
Familien er kommet igennem den svære tid, og Anja er nu mere bevidst end nogensinde om, hvor skrøbeligt livet kan være. Men familien går trygt mod endnu en vinter sammen med deres sunde, stærke og glade dreng.
RS-virus (Respiratorisk Syncytial Virus) er en almindelig luftvejsvirus, der særligt rammer børn i vintermånederne
For de fleste vil RS-virus kun medføre milde forkølelsessymptomer, men spædbørn, især dem under seks måneder, kan opleve alvorlige symptomer, der kræver indlæggelse
RS-virus kan føre til astmatisk bronkitis hos spædbørn, hvilket kan kræve længerevarende behandling
Hurtig eller besværet vejrtrækning
Indtrækninger ved brystet
Slaphed og træthed
Blålig hud (tegn på iltmangel)
Tørre slimhinder
Mangel på lyst til at spise og drikke
Sparsom eller ingen vandladning
Vask hænder ofte og hold overflader rene
Undgå kontakt med syge personer
Børn under seks måneder kan få et alvorligere forløb med RSvirus, som kræver indlæggelse på hospitalet.
Hvis barnet har brug for indlæggelse på grund af vejrtrækningsproblemer, kan man behandle med ilttilskud, væske og ernæring gennem sonde
Din læge eller jordemoder kan fortælle om forebyggelse af RSvirus hos spædbørn, herunder vaccination under graviditeten
Du kan i en lille film se Anja fortælle sin og Olivers historie på sundhedstv.dk og her:
Filmen er produceret af SundhedsTV og sponseret af Pfizer.
Jo-Ann Nielsen havde levet med diabetes i ni år, før hun fik at vide, hvad hendes behandlingsmål var. Nu har hun smidt 40 kilo og to slags medicin.
Det er 12 år siden, Jo-Ann Nielsen fik konstateret type 2-diabetes, og selvom hun godt vidste, at kost, motion og vægttab kunne forbedre hendes tilstand, så var der ingen, der fortalte hende, hvor
hendes tal burde ligge. Når hun kom til kontrol hver tredje måned, fik hun målt blodtryk og langtidsblodsukker, og hver gang var svaret enslydende:
“Jeg fik kun at vide, at det hele var for højt. Men de sagde ikke noget om, hvad jeg skulle ned på,” fortæller Jo-Ann Nielsen. Men selvom hun gerne ville gøre sit for at forbedre sin sygdom, havde hun svært ved at få rigtig gang i de gode vaner:
“Det var jo svært at holde sig selv op på noget, når jeg ikke vidste, hvad jeg skulle søge imod,” siger hun.
I dag ser tingene anderledes ud. For tre år siden skete der nemlig noget, som på mange måder ændrede Jo-Ann Nielsens håndtering af sin diabetes. Lægehuset havde ansat en diabetessygeplejerske, der skulle overtage hendes kontroller, og pludselig blev hun inddraget i sin egen behandling på en helt ny måde. Hun blev henvist til en diætist, og der blev lavet en
forløbsplan, hvor det sort på hvidt stod beskrevet, hvilke tal de skulle arbejde henimod: Mål for langtidsblodsukker, vægt, LDL-kolesterol og blodtryk.
“Det gjorde det meget mere overskueligt. Og det var rart, at der var en, der hjalp med at opildne mig til at få gjort noget ved det i stedet for, at jeg bare spiste og drak, som jeg plejede,” siger Jo-Ann
Nielsen, der også blev overrasket over, at diabetessygeplejersken fortalte, at hun til en start skulle stræbe efter et langtidsblodukker under 53 mmol/mol. For Jo-Ann Nielsen, der indtil nu kun havde haft Google til at hjælpe med at finde ud af, hvad hendes mål var, havde altid troet, at det skulle helt ned under 48.
“Jeg havde jo altid tænkt, at der kommer jeg aldrig ned, så det betød virkelig meget, at jeg fandt ud af, at jeg slet ikke var så langt fra målet, som jeg gik og troede. Det kunne jeg meget bedre overskue,” siger hun.
Selvom Jo-Ann Nielsen havde tabt sig en del i de første par år efter diagnosen, så havde vægten også stået stille i 10 år. Men med de nye behandlingsmål og et forløb hos en diætist, blev der sat skub i tingene igen – i dag har hun tabt over 40 kilo og har ikke længere behov for insulin og blodtrykssænkende medicin. Selv er Jo-Ann Nielsen ikke i tvivl om, at resultaterne skyldes mødet med diabetessygeplejersken og forløbsplanen:
“Jeg føler, at jeg er blevet mere delagtiggjort i min sygdom, så nu ved jeg, hvad jeg skal gå efter, og hvordan jeg skal gøre det,” siger Jo-Ann Nielsen, der ved sidste kontrol havde opnået et langtidsblodsukker på 52. Så nu er det nye mål 49.
Født 1973
Bor i Vamdrup
Type 2-diabetes:
Det er motiverende at vide, hvor målstregen er, når man selv skal arbejde for at forbedre din type 2diabetes. Alligevel kender mange ikke deres behandlingsmål for blandt andet langtidsblodsukker og blodtryk.
For langt de fleste, der lever med type 2diabetes, sætter det skub i motivationen at vide, hvilke tal for langtidsblodsukker, blodtryk, LDL-kolesterol og vægt de skal arbejde for at nå. Men mange kender slet ikke deres behandlingsmål, og det gør det sværere at arbejde for forbedre dem og dermed mindske risikoen for komplikationer.
Når man ikke kender sine mål, ved man heller ikke, hvornår man har overskredet dem, og det kan være alvorligt, når man lever med type 2-diabetes. En god behandling er nemlig afgørende i forhold til at minimere risikoen for de mange følgesygdomme, der rammer mange mennesker. Risikoen for at udvikle følgesygdomme øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret og kan blandt andet give føleforstyrrelser og skader på hjerte, nyrer og øjne.
Alligevel viser en undersøgelse lavet af YouGov for Novo Nordisk, at mere end hver fjerde person med type 2-diabetes slet ikke har talt med deres læge om følgesygdomme.
Mål og overblik motiverer
Mange af de personer med type 2-diabetes, der ikke har nogen behandlingsmål, ville ønske, at deres læge havde sat et måltal for deres behandling og med god grund, for det gør faktisk en forskel: 80 procent af dem, der taler med lægen om deres behandlingsmål bliver motiveret af det, og 67 procent af dem, der har et måltal for langtidsblodsukker, opnår målet, viser undersøgelsen fra YouGov.
1. Langtidsblodsukker
For mange vil målet være at have et langtidsblodsukker under 48 mmol/mol. I nogle tilfælde kan behandleren sætte et højere behandlingsmål
2. Blodtryk
Når man har diabetes er ens mål at ligge under 2,6 mmol/l. I en række tilfælde, eksempelvis hvis man også har åreforklakningssygdom i hjertet, er behandlingsmålet dog lavere
3. LDL-kolesterol
44%
der lever med type 2-diabetes har ikke eller ved ikke, om de har et behandlingsmål for deres langtidsblodsukker.
Kilde: Novo Nordisk
Udover, at det er vigtigt, at ens læge eller behandler udarbejder behandlingsmål og deler dem med patienten, er det også en god ide at få oprettet en digital forløbsplan. Her er en oversigt over de vigtigste tal, de mål og de aftaler, patient og behandler har lavet. Husk, at selvom de færreste, der lever med type 2-diabetes, har en digital forløbsplan, så har alle ret til en.
LDL – også kendt som ‘det lede kolesterol’ – øger risikoen for hjertekar-sygdom. For mange er målet at ligge under 2,6 mmol/l
4. Vægt
Lever man både med type 2diabetes og svær overvægt, kan et vægttab hjælpe til en bedre livskvalitet, til at forbedre måltal og minimere risiko for senfølger
Kilde: Novo Nordisk
Det behøver behandlingen ikke at være
Otrivin har fået ny pumpe med behagelig sprayfunktion
Samme indhold
Fordeler blidt og effektivt
Lindrer tilstoppet næse på få minutter
Lindrer tilstoppet næse på få minutter.
og hypersekretion pga. øget sensibilitet i cellerne. Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for et af
efter
i
eller
ved glaukom med snæver kammervinkel eller ved kronisk inflammation i næsen med meget tør næseslimhinde. Anvendes med forsigtighed og kun efter lægens anvisning ved hyperthyreoidisme, diabetes mellitus, forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme (f.eks. langt QT-syndrom), vandladningsproblemer pga. forstørret prostata, tumor i binyren samt til patienter der er i behandling med MAO-hæmmere eller har været det inden for de sidste to uger. Samtidig brug af tri- og tetracykliske antidepressiva anbefales ikke. Graviditet og amning: Frarådes under graviditet og bør i ammeperioden kun anvendes efter aftale med lægen. Almindelige bivirkninger: Svie i næse og svælg, tør og irriteret næseslimhinde, nysen, brænden, nasal-sekretion, hovedpine, kvalme samt brændende fornemmelse på applikationsstedet. Øvrige bivirkninger: Se indlægssedler. Pakninger: Otrivin Ukonserveret 1 mg/ml, Otrivin Menthol Ukonserveret 1 mg/ml, 10 ml. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakken. Haleon Denmark ApS, tlf: 80 25 16 27. Trademarks owned or licensed by Haleon. ©2024 Haleon or licensor. PM-DK-OTRI-24-00075 27/08/2024
Hvis man husker den vigtigste strategi, som er rettidig omhu, så holder også hud længe. Men hvis forbedring ønskes uden kniv, nåle og anden professionel behandling, hvad skal man så gribe og gøre i? Det har vi et par gode råd til.
Og så har vi selvfølgelig spurgt en hudlæge om det, man kan hjemmegøre med nåle og strøm mm. For er det spildt og måske ligefrem negativt?
Måske gør man klogt i at satse på den gode gamle biohacking, livets erfarne rejseplan og opskrift på alt det elementære, som mange kloge hoveder stadig ender med at komme frem til. Hverken dyrt eller svært – bare spis kulørt, træk vejret, rør dig, giv kram, sov godt, pas på dine venner, dyrk viden og passion og brug hænder og fingre og husk at kede dig. De to sidste strategier har vist sig at forbedre indlæring og hukommelse samt kreativitet. Og pst! Der er en stærk sammenhæng mellem hjerne og hud. Det er derfor neuroscience løber med opmærksomheden også inden for hudpleje.
Hvad siger hudlægen til massage, sugekop og strøm?
Hvis man har været heldig at opleve at ligge på briksen hos en dygtig kosmetolog, så ved man, at ens hud ser blød og fyldig og fornøjet ud efter en god ansigtsmassage. Så kan man ikke bare gøre det selv hver dag og på den måde opnå noget, der stærkt minder om et boost med filler? Altså den, der kommer via nål
med hyaluronfyld. Strammer ihærdig massage de kollagene fibre op? Det spurgte jeg hudlæge Peter Bjerring om. Peter Bjerring nølede ikke og nævnte med et smil, at han såmænd selv har barberet sig opad i mange år, for at hejse huden. Det gjorde han så ikke mere. Det har nemlig ingen hejseeffekt. Den umiddelbare effekt, der giver huden fylde, skyldes et ødem i huden. Altså en væskeansamling. Og praktiserer man hyppig hivemassage, så risikerer man modsat intentionen om at opstramme tværtimod af hive hudens elastikker slappe, fortalte Peter Bjerring. Det er også ødem-effekt, man oplever med Gua sha og sugekop, og hvis man bruger sidstnævnte forkert og for heftigt, kommer det med en risiko for at skille hudlagene, fordi man hiver huden op. Og overhuden har netop en bølget overgang til læderhuden for at skabe virkelig tæt kontakt af hensyn til både hudens modstandskraft og udveksling af ilt og næringsstoffer. Strøm fremkalder også en lille hævelse i vævet, og muligvis får det også cellerne til at arbejde
mere effektivt med hudplejeingredienser.
At man ikke skal investere tid i to gange daglig hivemassage, når man smører sin creme på, betyder ikke, at man skal fravælge omsorgsfuld berøring af sin hud og ej heller en dejlig dyb massage hos en kosmetolog, for det sætter både ind på velværekontoen og lindrer spændinger. Og har man det godt med Gua sha, så skal man gøre det men bare vide, at effekten er ødem, og at man ikke skal overdrive hiveriet. Men så er der jo heldigvis hudplejens cellesnakkende ingredienser, der ved regelmæssig brug kan få huden til at holde sig bedst muligt.
Fitness for the face
I fitness-80’erne blev Carole Maggio’s bog Facercise® en vild bestseller, der udkom i flere oplag og på flere sprog og på DVD. Hun blev set som en autoritet og hendes Facercise-program ansås for at være et alternativ til ansigtsløftning. Der var meget fornuft i hendes budskab om træning af ansigtets muskler, for hvis vi kan træne og
Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.
Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk
forme kroppens muskler, så kan det også lade sig gøre med ansigtets muskler. Hvis man er ihærdig. I dag har ansigtsyoga taget over med flere bogudgivelser og hjemmesider, videoer og workshops, som for eksempel yogalærer Dorte Andersen, som er ny med ’Træn dit ansigt friskt og yngre med AnsigtsYOGA’. Læs mere på yogafacelift.dk
Hvad med nålerulleri og peeling?
Her må man nøje skelne mellem hjemme-nålerulleri og den professionelle behandling med f.eks. Dermapen® micro-needling, hvor flere sterile nåle som et stempel skydes lodret ned i huden i varierende dybde. Behandling udføres af hudlæge eller kosmetisk sygeplejerske og giver mulighed for dels at mindske rynker men også for eksempel ar. Der er flere ting, der adskiller denne behandling fra det nålerulleri, mange praktiserer derhjemme. Nålene kan justeres længere end til hjemmebehandling, og de skydes lodret ned i huden. Hjemmeruller har kortere nåle og det, at de perforerer huden i en skrå vinkel giver større ’skade’ på huden.
Når det kommer til professionel kemisk peeling, så arbejdes der i sagens natur med høje syreprocenter, der i mange tilfælde fjerner mere eller mindre hele overhuden.
Men hvad med effekten? Medfører ’mikroskade’, som man kalder det, at huden danner ny kollagen? Også det spurgte jeg Peter Bjerring om, og svaret lød nej! Hjemmerulleri og egen-peeling laver ikke nok skade til at huden gider
reparere, sagde han. Og de behandlinger, der gør, herunder også laser, de må kun udføres af hudlæger og kosmetiske sygeplejersker. Og vi taler reparere i den forstand, at der dannes opbyggende og hudforbedrende kollagen. For selvfølgelig reparerer huden også efter de nævnte hjemmebehandlinger, for vi kan jo ikke gå rundt med utæt hudbarriere. Men der dannes den hurtige reparationskollagen og ikke den genopbyggende og hudforbedrende. At danne de gode vævsopbyggende proteiner og undgå sammenhobning af de forkert er ingen enkel sag for huden, det kræver mange processer, og de kræver tid, ifølge Peter Bjerring. Og gentagne prikkerier og hyppig eksfoliering – både den fysiske med korn og den kemiske - øger risikoen for inflammation og deraf følgende hudproblemer.
Skovbad din hud
Smil bare, men tidens populære sundhedstrend, skovbadning og trækramning, har som mål at afstresse og åbne sindet for naturens skønhed og ro, og det er gevaldig godt også for hud. Hud er et levende og registrerende organ, hvor intet går uopdaget hen. Snyder vi på søvn, kost eller lader os stresse, så ses og mærkes det. Infammaging kalder man det i dag med et smart trendord, men det er en reel risiko. Det at være i naturen påvirker helt reelt vores stresshormon kortisol og ad den og andre veje også vores immunforsvar. Neuroforsker Claudia Aguirre nævner ligeledes, at det, at ’indånde’ skov har en dybere fysiologisk virkning bl.a. fordi vi indånder phytoncider, som er beskyttende og forsvarende stoffer for planter og træerne selv. Læs mere her: en.wikipedia.org/wiki/Phytoncide
Hjælper kollagen? Ikke udvortes. I den forstand, at kollagen i en creme ikke bygger kollagen i huden, men det er godt til at fugte. Hvad så med indvortes? Når det gælder tilskud er juryen ude. Hvad ingen benægter er, at kost har en betydning, men det er værd at huske, at en god kollagenproces ikke kun er et job for aminosyrer. Det handler derimod om den samlede pakke af næringsstoffer [1]. Herunder med nyt fokus på fibre til tarmens arbejdsheste, mikrobiomet. Men simresuppemad med masser af grøntsager ligner en god strategi. Og så bør man begynde i tide med at have styr på s’erne: sol, smøger, sukker, sprut, søvn og stress.
[1] WWW.SKINNUTRITIONINSTITUTE.COM/ BLOG/COLLAGEN-FOODS
Celler er ikke dovne og skal ikke skrubbes eller kemiprovokeres med peeling for at arte sig og holde huden ung. Men med en fornuftig tilgang og de rigtige ingredienser kan man opnå en ganske let forfinelse af hudens overflade, som også giver bedre adgang for ingredienser til at kommunikere med hudens celler. I serummet, Ansigtsgløden, varetages den del fornuftigt af bl.a. mælkesyre, der også fugter, samt azelaic acid, der har bonus som antioxidant og irritationsslukker.
Seriøst bedre hud Ansigtsgløden, 495 kr. for 100 ml på beautyspace.dk og hos kosmetologer.
Øjenområdet er i konstant bevægelse, når vi ikke lige sover. Dejlige smil men også bekymringer giver rynker. I nogles hud mere end i andres, ligesom nogle velkommer dem, mens andre måske vælger Botox for at mildne dem. Er der penge på kontoen og ønske om forbedring af øjenomgivelserens hud, så er og bliver Bioeffect en af de mest sikre investeringer. Og nu er der kommet øjencreme i deres mest potente serie EGF Power. Altså med den human-identiske vækstfaktor, hvis effekt er vist i dobbeltblindet placebostudie.
Det er et biologisk faktum, at C-vitamin ud over at være en stærk antioxidant og vigtigt for vedligeholdelse af vores immunsystem er nødvendigt for dannelse af kollagen. Og det har vi ganske meget af ikke kun i huden men i hele kroppen. Så hvis man ikke spiser flittigt af frugt og grønt, så er tilskud en rigtig god strategi også i hudhenseende.
New Nordic C-Immun™ Immunsystem, cellebeskyttelse og collagen, 161 kr. 180 tabletter
Bioeffect EGF Power Eye Cream, 1.055 kr. for 15 ml hos Illum, Magasin, visse hudplejeklinikker og spa’er samt på bioeffect.dk
A-vitamin er kroppens vækstvitamin, som i den grad også er aktivt i huden, der har hurtig cellefornyelse. Retinol er nok den ingrediens med mest videnskabelig opbakning for effekt, men manges hud har problemer med den. Derfor arbejdes på A-udgaver, som har effektiviteten men uden at irritere.
Det nye serum fra Paula’s Choice indeholder et dob belt retinoid, hvor man bl.a. benytter indkapsling for at undgå irritation. Dual-Retinoid teknologien binder til receptorerne på hudens overflade og omdannes via bare ét trin til den aktive retinsyre-form, der kendes fra recep tpligtig A-vitamin. Der ligger fuld ingrediensliste og for klaring på paulaschoice.dk
Pro Power Retinoid Retinaldehyde Dual-retinoid Treatment, 585 kr. for 30 ml i Matas, Magasin, paulaschoice.dk m.fl.
SkinCeuticals hører ikke uden grund til hudlægers og kosmetologers favoritserie, og seneste serum, P-TIOX, leverer noget af det mest effektive på kosmetikscenen, når man går efter at glatte rynker og i det hele taget ’forynge’ sin hudtekstur. Herunder mildne hyperpigmentering. Man finder to af kosmetikkens mest effektive peptider, Acetyl- og Hexapeptide, som har udglattende effekt og derfor sammenlignes med Botox. Samt 5% PHA, en hudvenlig syre, der giver huden en finere struktur og baner vej for de øvrige ingredienser herunder 5 % af multitalentet, niacinamid.
SkinCeuticals P-TIOX Wrinkle Modulating Peptide Serum, 1.120 kr. for 30 ml på kosmetiske klinikker og hos hudlæger.
Lip filler er blevet næsten lige så selvfølgeligt som lip gloss. Mange ønsker fyldigere læber og mere trutmund. Men ind sniger sig også flere lip plumpere som muligt alternativ til de af os, der ikke vil nåle. Vi må så nøjes med en kortvarig effekt. Plump it! med capsain er et eksempel. En ingrediens hentet fra cayennepeber og som mange vil gætte, så prikker og brænder det. Dog kun kortvarigt og så har man fyldige læber et par timer. En effekt man i nogen grad kan vedligeholde med seriens Hyaluronic Lip Plumper, som indeholder et peptid, der er anerkendt for anti-rynke samt hyaluron-og kollagenstimulerende effekt.
Plump it! Volumising Lip Plumper, 219 kr. for 3 ml på wegabeautyshop.dk, apopro.dk og andre webshops.
Fra og med januar 2024 påbegyndte
Sundhedsstyrelsen sin forstærkede nationale overvågning og indberetning af maksimale ventetider på kræftområdet.
Den første opgørelse dækker 1. kvartal 2024, og viser, at der på landsplan var 48.404 udredningsforløb og 10.519 behandlingsforløb på kræftområdet, som er omfattet af reglerne om de maksimale ventetider.
I 99,9 procent. af det samlede antal forløb var reglerne om maksimale ventetider overholdt, viser opgørelsen.
Opgørelsen viser også, at patienterne i 95,2 pct. af de samlede antal udrednings- og behandlingsforløb fik start på udredning eller behandling inden for de maksimale ventetider.
I langt de fleste forløb, hvor udredning eller behandling startes senere, sker det af hensyn til patientens helbred eller på baggrund af patientens eget ønske. I 0,2 pct. af alle udrednings- og behandlingsforløb skyldes ventetiden manglende kapacitet, men patienten har fået tilbud om henvisning til andet sygehus med tid inden for de maksimale ventetider.
– Den forstærkede overvågningsmodel fra Sundhedsstyrelsen gør, at vi har et rigtig godt overblik over kræftområdet. Det er heldigvis meget sjældent, at en kræftpatient i Danmark oplever, at rettighederne ikke bliver overholdt, og det er jeg naturligvis glad for, at opgørelsen fastslår, siger Anders Kühnau.
Regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har d. 18 juni givet hinanden hånden på, at man hver især og i fællesskab har et ansvar for at udbrede fritidsjob, så flere unge får en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, siger: – Det er vigtigt, at unge har mulighed for et fritidsjob. De oplever værdien af at være en del af et fællesskab og tjener deres egne penge. Både private og offentlige arbejdsgivere har et ansvar for at skabe rammerne om gode fritidsjobs. Vi vil gerne være med til, at flere unge gennem deres fritidsjob får kendskab til velfærdsfagene. Unge skal have en god start på arbejdslivet, hvor de bliver en del af regionale arbejdspladser under ordnede forhold.
Der er enighed om vigtigheden af, at fritidsjob foregår i trygge og sikre rammer. De involverede parter vil derfor følge og løbende drøfte unges arbejdsmiljø, og medvirke til at styrke unges og virksomhedernes viden om vilkår på arbejdspladsen. For at understøtte det, vil regeringen afsætte 5 mio. kroner årligt til at styrke Jobpatruljen, som udbreder kendskab til reglerne om unges arbejdsmiljø.
Nu har alle fem regionale vagtcentraler i Danmark fuldt overblik over, hvor alle ambulancer i landet befinder sig. En ny tværregional IT-løsning betyder en hurtigere og mere effektiv udnyttelse af ambulancerne til gavn for borgerne.
Hvis en borger i Thyregod, som ligger i Region Syddanmark kun få kilometer fra regionsgrænsen mod Region Midtjylland,
falder om med et hjertestop, så kan vagtcentralen med den nye fælles IT-løsning nu straks se, om der en ambulance fra Region Midtjylland, der er nærmere end Region Syddanmarks, og bede den om at køre til undsætning.
Særligt for de borgere, der bor tæt ved en regionsgrænse, er det en klar fordel, at man som borger kan regne med, at det er den hurtigste hjælp, der kommer på tværs af regionsgrænserne.
For de borgere, der ikke lige bor tæt ved en regionsgrænse, er det også en fordel, fordi vagtcentralerne hele tiden kan se, om der er en ambulance eller en sygetransport ledig, som kan bruges, så der bliver mindre spildkørsel.
Med det nye system bliver det også nemmere for regionerne at koordinere indsatsen ved større ulykker, der kræver ekstra mange ambulancer.
LEDER DU EFTER TOILETTET I TIDE OG UTIDE?
TISSER DU FLERE GANGE OM NATTEN?
Godartet forstørret prostata er almindeligt hos mænd over 60 år. Når prostata bliver forstørret, kan den klemme på urinrøret og give vandladningsproblemer.
CoreTherm® er en svensk innovation, som yder varmebehandling med mikrobølger til behandling af godartet forstørret prostata. Behandlingen reducerer prostatas størrelse og eliminerer dermed vandladningsproblemer. Behandlingen foregår ambulant og varer mindre end 15 minutter. Du tager hjem, når behandlingen er afsluttet. Behandling med CoreTherm® har samme gode symptomlindring som en kirurgisk behandling (TURP) med den fordel, at den har en lavere risiko for alvorlige komplikationer.1 Over 30.000 mænd er blevet behandlet med CoreTherm®.
At sænke for højt kolesterol kan være en udfordring!
Senikol med plantesteroler hjælper på vej Efter flere års udvikling har den norske medicinalvirksomhed Sana Pharma Medical lanceret
Senikol med plantesteroler, der sænker for højt kolesteroltal
Senikol er en kapsel der indeholdende plantesteroler Plantesteroler sænker kolesterolniveauet i blodet ved høj dosis Ved en lavere dosis vedligeholdes det normale kolesterolniveau 1
Patient fordele:
Plantesteroler sænker forhøjet kolesterol på få uger
Vedligeholder normalt kolesterolniveau
Kan kombineres med statiner
Påvirker ikke HDL-kolesterol
Dosering:
For at sænke for højt LDL-kolesterolniveau:
2 kapsler 2 gange dagligt
Max dosis: 7 kapsler dagligt
For at vedligeholde normal kolesterolniveau:
1 kapsel 2 gange dagligt
Kan kombineres med statiner
Bemærkning:
Anbefales ikke til gravide og ammende
Må bruges fra 5 år
Sænke kolesterolniveauet
Vedligeholde kolesterolnivauet
Uden vores sanser, så kan vi ikke se, høre, smage, lugte eller mærke noget. Det er gennem sanserne, at vi navigerer i den verden, der omgiver os. Dette nummer af Helse begynder på en ny artikelserie om vores syn og hørelse. Måske vi rent faktisk godt ville kunne overleve som mennesker uden syn og hørelse, men ikke uden berøring. Men er du så heldig at have både synssans og hørelse, så husk at værdsætte det.
Det er min fornemmelse, at vi i de senere år er blevet ret ringe til at anvende vores fantastiske sanser. Sådan rigtig sanse. For det er som om, vi konstant sætter vores sanseapparat på overarbejde. Vi kan ikke bare sidde og falde i staver i en bus. Kigge lidt på medpassagererne. Tage stemninger ind. Vi keder os lynhurtigt og kan så heldigvis gribe til vores bedste ven, der ligger lige der i lommen altid klar til at stimulere vores sanser, så vi ikke keder os. Det har bevirket, at vores hjerner er mere stressede end nogensinde før.
Flere og flere har fået øjnene op for, at naturen er god terapi. Naturen har en beroligende indvirkning på os. Ophold i naturen er det nye sort. Og hvad er bedre end at lægge et smukt foto fra naturen op på din Instagram-profil og se alle de likes, der strømmer ind.
Men måske du alligevel skulle lade mobilen blive hjemme næste gang. Både fordi det er trist at skulle lade din naturoplevelse påvirke af, hvad det er værd på instagram. Men nok så vigtigt fordi vores sanser har brug for en pause fra konstant at være på. Det tilbyder naturen os, hvis vi tør.
Spørgsmålet er, om vi tør stilheden. Kun ved at turde giver vi os selv muligheden for at være ægte til stede, og naturen har den effekt, vi higer efter. Desværre har vi vænnet os til, at vores sanser helst skal bombarderes konstant, og det kan derfor opleves angstprovokerende at være tilstede her og nu.
Vi går helst en tur i skoven med podcast i ørene. Og en løbetur kan kombineres med, at vi lige snakker med veninden, mens vi løber, for så er det klaret. Men det er da langt ude i skoven at søge ud i naturen for så at gøre alt for at bryde den ro og stilhed, som naturen har at tilbyde. Og som virker så helende på vores sanser. Lyden af rindende vand, duften af skovbund, synet af grønne blade.
JEANNE FLØE
I Helse, kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB.
Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv.
Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.
Det er min fornemmelse, at vi i de senere år er blevet ret ringe til at anvende vores fantastiske sanser. Sådan rigtig sanse.
Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden). Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.
Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener
HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet. Merete Zebitz
• Fit-plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.
• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.
Fit-plastrene forhandles i matas, på apoteker og i helsekostforretninger. Kan også bestilles på tlf. 3688 9905.
Mens mange danskere retter fokus mod USA for at få hjælp til deres hjernerystelse, er Methe Rode en af dem, som har fået samme specialiserede behandling – bare herhjemme. Behandlingen findes nemlig allerede i Danmark, men kendskabet mangler.
Methe Rode går lidt halvt sovende derhjemme efter at være faldet i søvn på sofaen i sit lille kanalhus i Nykøbing Sjælland. Det er en mandag midt i marts måned. Hun skal på toilettet og vågner pludselig op på flisegulvet. Hele højre side er forslået, og Methes briller er smadret. Hun forsøger at rejse sig, men besvimer igen og lander nu på venstre side. Da hun kommer til sig selv, kigger hun sig i et stort spejl i entreen. Hun ligner en, der har fået tæv, men det virker ikke til, at noget er brækket. Så hun går i seng.
Da Methe vågner næste morgen, går det op for hende, hvor forslået hun er. Methe er forsikringsrådgiver, og hun får skrevet til HR, at hun ikke kommer på arbejde den dag. Et par dage efter kommer hun i tanke om, at der ligger nogle vigtige arbejdsopgaver, som hendes kollegaer ikke har adgang til, og hun kører derfor ind på kontoret. Det er først her, at det går op for hende at
også nakke, skulder og knæ gør ondt. På kontoret kigger Methes kollegaer forskrækket på hende. Hun er helt sort i hovedet af slaget og har en stor bule i panden. Da hun er hjemme igen, ringer hun til lægen, men de har ikke tid før næste dag.
– Jeg havde ondt alle steder, slem hovedpine, havde voldsom kvalme, var svimmel og havde meget generende synsforstyrrelser og var sensitiv over for lys og lyde. Både sygeplejerske og læge tog billeder, og var ikke i tvivl om, at det var en hjernerystelse. De anbefalede mig at tage hjem og tage den med ro og sagde, at de ikke vidste, hvad de skal gøre ved min tilstand, fortæller Methe.
Var ikke skør
Som tiden går, er Methe en smule modløs over hele situationen. ”Får jeg det nogensinde bedre?” er nogle af de tanker, som går gennem hendes hoved. Et par uger efter hører hun DR-radiodokumentaren
De anbefalede mig at tage hjem og tage den med ro og sagde, at de ikke vidste, hvad de skal gøre med sådan en som mig.
Hovedtraumer
Sådan kan du selv afhjælpe symptomer på hjernerystelse
For alle råd gælder, at du skal lytte til din krop. Bliver symptomerne værre, skal du drosle ned eller stoppe helt. Start i det små og øg lige så stille aktiviteterne i takt med, at du får det bedre.
• Hold kroppen i gang
For nogen kan små hverdagsaktiviteter være nok, men det er også vigtigt at få pulsen op. Du kan for eksempel skaffe dig en kondicykel derhjemme, indtil det er sikkert nok at cykle eller løbe i det fri. Vil du gå en tur, kan du tage en pårørende med i starten, til du bliver mere tryg.
• Træn hjernen
Kryds og tværs, sudoko, læse med børnene eller små huskeøvelser er med til at holde hjernens kognitive funktioner i gang.
• Brug strategier i hverdagen
Lav små huskelister eller andre ting, der gør det nemmere at klare dagligdagens gøremål. Med tiden skal du træne at kunne slippe strategierne igen.
FAKTA
med Mads, som tager til USA for at få behandling for sin hjernerystelse. I programmet siger de, at man kan kontakte Hjernerystelsesforeningens Rådgivning for Hjernerystelser. Så det gør Methe.
De anbefaler hende at tage kontakt til en neurolog i Holstebro og herefter kommer hun videre til kompetente hænder, som sparer hende for en dyr tur til USA. For neurologen henviser til Dorte Nielsen, der er fysioterapeut med 20 års erfaring i hjernerystelse, som Methes forsikring dækker otte behandlinger hos.
Allerede fra Methe træder ind ad døren hos Dorte, mærker hun den forståelse, som hun har søgt. Dorte Nielsen er uddannet ved University of Pittsburgh og bruger samme metoder som i DR-dokumentaren.
– Jeg troede jo lidt, at det var mig, der overreagerede. Jeg kunne ingenting, jeg var stadig sygemeldt fra mit arbejde. Og når det foregik i hovedet, var det jo svært for andre at forstå. Men her blev jeg bekræftet i, at det, jeg mærkede, var rigtigt, at det ikke var mig, der var skør. Dorte
Hvert år får cirka 25.000 danskere sig en hjernerystelse.
Hvert år lider op mod 7.000 danskere af senfølger fra hjernerystelse.
KILDER: DANSK CENTER FOR HJERNERYSTELSE
konstaterede at udover hjernerystelse, så havde Methe også fået et piskesmæld i nakken. Det gjorde mig tryg at være i hænder på nogen, der vidste var der foregik, og hvordan det skulle behandles, siger Methe.
Målrettet behandling
Som ved alle sine patienter, gennemgår Dorte først en to timers forundersøgelse
DU
AF
– Fortvivl ikke der er hjælp at hente!
Bliv medlem af en uafhængig patientforening, hvor du altid kan hente hjælp og få gode råd om behandling, ny medicin m.m. Med et medlemskab får du:
• Gratis socialrådgiver og psykologhjælp
• Medlemsblad tre gange årligt
• Foredrag rundt i landet
• Cafemøder både fysisk og online
• Tilbud fra diverse behandlere
Medlemskab koster kun 210 kr. pr.år.
facebook.com/hovedpineforeningen instagram.com/hovedpineforeningen
Se mere og meld dig ind på www.hovedpineforeningen.dk
med Methe ved hjælp af appen C3Logix. Her tjekker hun balance, reaktionsevne, kognitive funktioner, samsyn, hukommelse og smerter i nakke og skuldre. Patienter med hjernerystelse kan hurtigt blive trætte og overvældede, og derfor er det vigtigt, at der er god tid til undersøgelsen med plads til pauser.
– Det er vigtigt at finde de primære symptomer, og den grundige undersøgelse betyder, at jeg kan sætte ind med den rette behandling fra start. Jo længere tid, der går, jo mere invaliderende kan en hjernerystelse blive, forklarer Dorthe Nielsen.
Methes balance er helt ude af kurs, og hukommelsen er også udfordret. Methe kan nogle gange have lidt svært ved at finde ordene og stopper midt i en samtale. Derudover følges hendes øjne ikke ad, og der er tegn på forstadie til nethindeløsning. Det skyldes, at øjnene ofte kan blive rystet ved hjernerystelse. Dorte henviser til samsynstræning, som skal godkendes hos Odsherred Kommune. Noget, der nok ikke var blevet opdaget, uden Dortes specialiserede viden.
Kontakt din Kommune
Det er forskelligt, hvilke tilbud der er til behandling af hjernerystelse i den enkelte Kommune. Odsherred Kommune, som Methe bor i, er en af de kommuner, der har særlig fokus på effektiv behandling af hjernerystelse for at mindske risikoen for langtidsvarende men. Hvis du selv har behov for behandling for hjernerystelse, skal du kontakte din egen kommune og høre til mulighederne.
Du kan med fordel kontakte Hjernerystelsesforeningen først for rådgivning.
Behandlingen hos Dorte består primært i manuel fysioterapeutisk behandling og ultralyd. Samtidig får Methe øvelser med hjem for nakke og skuldre og kognitive øvelser, hvor hun for eksempel skal øve sig i koncentrationen på Netbank. Altså træning i hverdagen.
De første to måneder efter faldet ligger Methe meget, sover det meste af dagen og bare det at stå op og få noget at spise udmatter hende fuldstændig. Efter noget tid, begynder hun så småt at blive mere aktiv og cykler lidt. Når hun går ture, er det gerne med en veninde, fordi hun ikke tør gå alene. – Efter to måneders sygemelding kunne jeg starte langsomt op med to ugentlige arbejdsdage igen ad to timer per gang, og jeg mærkede hurtigt en effekt af behandlingen hos Dorte. Det giver mig en ro,
at jeg visuelt i appen kan se både mine udfordringer og fremskridt, fortæller Methe.
Patienter bliver misledt
Dorte Nielsen hører fra mange patienter, at de er blevet misledt af deres egen læge. I år udgav Dansk Center for Hjernerystelse en opdateret vidensrapport til behandling af hjernerystelse, hvor hovedbudskabet er, at hjernerystelse kan og skal håndteres. Den seneste vidensrapport var fra 2003, og det kan måske forklare, at mange læger ikke har været opdaterede på den nyeste viden om behandling af hjernerystelse.
– Det er meget forskelligt, hvad patienten bliver mødt af, og der er stadig forældet viden, hvor patienten for eksempel bliver anbefalet at holde sig inde i et mørkt rum. Det giver en uro, når patienten bliver vildledt og kan forlænge sygdomsforløbet. Patienten skal have opdateret, specialiseret og individualiseret behandling, siger Dorte Nielsen.
Den nyeste viden viser, at patienter med hjernerystelse gerne skal holde sig aktive – men i et omfang, hvor symptomerne ikke bliver forværret.
– Du får det ikke bedre, når hjernen ikke stimuleres. Det er ligesom en dårlig ankel, i gamle dage fik vi at vide, at den skulle have helt ro, og nu ved vi, at den skal langsomt i gang med bevægelse igen. Det er samme tilgang ved en hjernerystelse, forklarer Dorte Nielsen og tilføjer:
– Det er vigtigt, at du ikke bare prøver dig frem derhjemme, men at det foregår samråd med en fagperson, som kan guide dig.
Tilbage til hverdagen
I dag et halvt år efter faldet er Methe i betydelig bedring. Forløbet hos Dorte er afsluttet, og Methe er startet med samsynstræning hos en specialøjenlæge, som kommunen dækker, fordi forsikringen ikke gør.
– Der er historier i samfundet om, at du aldrig kommer dig over en hjernerystelse,
Det er vigtigt at fortælle, at der er håb og behandling, som kan forbedre din tilstand.
FYSIOTERAPEUT DORTE NIELSEN FAKTA
Methe Rode var hårdt medtaget efter sit fald.
og det har en negativ indvirkning på patienterne. Det er vigtigt at fortælle, at der er håb og behandling, som kan forbedre din tilstand, fortæller Dorte Nielsen.
Methe er eksemplet på, at der er håb, og hun arbejder nu fire dage i ugen.
– Jeg kan godt mærke, at der er lidt angst forbundet med at blive svimmel, fordi jeg er bange for at falde og komme til skade igen. Jeg er ikke helbredt, og jeg skal stadig lytte meget til mig selv, men jeg har det rigtig godt, og jeg er så småt tilbage i min hverdag. Det betyder alt, at jeg har fået så hurtig behandling, og jeg mærker bedring efter hver behandling, siger Methe.
Dorte Nielsen underviser fysioterapeuter i behandling af hjernerystelse, så endnu flere patienter kan få adgang til den specialiserede behandling. Hun samarbejder desuden med neurologer, neuropsykologer og patientens egen læge og drømmer om at få specialiserede teams til behandling af hjernerystelse i hele landet.
Indeholder matrem, der har vist sig at reducere: hyppigheden af migræneanfald varighed af migræneanfald 1 2
Glitinum er det eneste traditionelle plantelægemiddel, der forebygger migræne. Glitinum er registreret som et traditionelt plante lægemiddel og indeholder ekstrakt af planten matrem (Tanacetum parthenium). Glitinum er godkendt af lægemiddelstyrelsen og blev lanceret i efteråret 2023.
Målgruppe:
Voksne over 18 år med migræne
Patientfordele:
Eneste traditionelle plantelægemiddel til forebygning af migræne
Kan bruges med anden form for behandling af migræne (kontakt lægen)
Det aktive stof matrem har vist sig at reducere hyppigheden og varigheden af migræneanfald
Kun 1 kapsel daglig
Dosering:
1 kapsel tages daglig i 2 måneder for at sikre virkning.
Kontinuerligt brug anbefales
Beskrivelse:
Hårde kapsler. Synkes hele. Kan ikke deles.
Bemærkning:
Hvis symptomerne fortsat er tilstede eller forværres efter 2 måneders behandling, bør patienten kontakte læge.
Ingen rapporterede interaktioner.
Ikke for gravide eller ammende
Glitinum, hårde kapsler. Hver kapsel indeholder 100 mg pulveriseret tørret matrem urt. Traditionelt plantelægemiddel, til forebyggelse af migrænehovedpine, efter at alvorligere sygdomme er blevet udelukket af lægen. Indikationen er alene baseret på traditionel anvendelse, dvs. erfaringer med anvendelse kendt gennem længere tid. Dosering: Voksne og ældre En kapsel dagligt. Fra 18 år. Kapslen synkes hel (med vand eller lidt væske). Tyg ikke kapslerne. Hvis symptomerne varer længere end 2 måneder under brug af lægemidlet, bør læge kontaktes. Glitinum bør ikke anvendes mere end 3 måneder. Brug ikke Glitinum ved overfølsomhed over for indholdsstofferne. Kontakt lægen hvis du får det værre under brug af Glitinum. Anvendelse af Glitinum kan ikke anbefales til gravide og ammende. Mulige bivirkninger: Mave-tarm gener. Pakningsstørrelser: 30 hårde kapsler. Læs omhyggeligt vejledningen indlægssedlen eller på pakningen. For mere information: Sana Pharma Medical ApS, www.sanapharma.dk Baseret på indlægssedlen: 05.07.2022. GL2402XC Referencer: 1.Diener et al., Cephalalgia, 2005; 25: 1031–1041, 2.Palevitch et al., Phytother. Res. 1997; 11: 508-11
Læs mere scan QR koden
Sommeren går på hæld, og fitnesscentrene mærker formentlig allerede en stigning i medlemstallet. Men du skal have den mentale energi, for at du kan passe din fysiske træning. Her er nogle tips til et naturligt boost af dit mentale overskud – og et positivt skub til dine kognitive evner oveni.
Sommersolen giver os et kick. Vi bliver gladere, mere aktive. Tit bliver vi også mere kvikke, opmærksomme og løser vores kryds-og-tværs lidt hurtigere.
Men så kommer efteråret og trækker langsomt, men sikkert, tæppet væk under fødderne på os. Mindre lys, mindre varme, mindre motivation til alle de ting, der giver livet værdi. Det bliver sværere at få pakket tasken med træningstøj. Måske bliver det også mindre fristende at tage initiativ til sociale initiativer.
Du har brug for hjælp. Men heldigvis er der god støtte at hente blandt de naturlige tilskud i din helsekost. Her får du fem gode bud på, hvordan du kommer mere energisk og overskudsagtigt gennem de mørke måneder.
Koncentrat af naturlig katalysator
Et tilskud, som har fået tiltagende opmærksomhed i den senere tid, kaldes PQQ. Navnet er en forkortelse af Pyrroloquinolin-quinon, som er et vitaminlignende stof, der findes i både animalske og vegetabilske fødevarer i små mængder. PQQ har en katalytisk funktion i mange enzymforbindelser på celleniveau,
men det findes kun i små mængder i din mad.
Derfor er der forsket i at give PQQ som tilskud i lidt større koncentration, og resultaterne har været meget lovende. PQQ-tilskud ser ud til at give ekstra energi til cellernes kraftværker, mitokondrierne, der har tendens til at blive svagere med alderen.
Der er også påvist en stærk effekt på nerve-regeneration. Med sin antioxidantiske funktion vurderes PQQ at kunne beskytte hjernecellerne imod oxidativ stress og deraf nedsat funktion.
Du kan købe PQQ som kosttilskud. Den danske producent Natur-Drogeriet er blandt de producenter, som tilbyder et vegetarisk og vegansk PQQ-produkt.
Med Q10 bliver 1 + 1 lig med 3
PQQ har virkning på egen hånd, men der er konstateret en øget effekt, når tilskuddet tages sammen med coenzymet Q10. Q10 er også en stærk antioxidant og har nogle af de samme gunstige indvirkninger på celleenergien. Især er Q10 forbundet med hjertesundhed, fordi et meget stort og pålideligt svensk studie påviste, at ældre mennesker med et
Naturlige alternativer?
Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.
Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om kosttilskud og hukommelse og finde kilderne brugt til denne artikel.
dagligt tilskud af Q10 levede ca. dobbelt så længe som kontrolgruppen, der ikke tog noget tilskud.
Men samtidig har de to naturlige stoffer tilsyneladende en forstærkende virkning på hinanden. I hvert fald ser Q10 ud til at skrue op for PQQs positive effekt på menneskers kognitive formåen.
Desuden har et stort japansk studie påvist, at mennesker med et højt indhold af Q10 i blodet har mindre risiko for at udvikle demens. Det er vel også værd at tage med.
De komplekse B-vitaminer
Når man taler om PQQ som vitaminlignende, sammenlignes det med B-vitamin. Men det betyder ikke, at det kan erstatte et B-vitamin kompleks.
B-vitaminerne anses for meget vigtige for hjernens formåen og de kognitive evner. Ofte fremhæves især B3 og B6, der findes naturligt i bl.a. nødder og bælgfrugter, som de vigtigste for den mentale sundhed. Mangel på B3 kan øge risikoen for depression, mens B6 spiller en stor rolle for omsætningen af nogle vigtige signalstoffer i hjernen samt søvnhormonet melatonin.
Men B-vitaminerne har indvirkning på hinanden, og derfor er det en fordel at tage dem i et kompleks, hvor de kan stimulere hinandens optagelighed, produktion og funktion.
Der er magnesium i næsten alle dine celler, og mange er klar over, at mineralet har betydning for sunde knogler og smertefrie muskler.
Det har længe været kendt, at magnesium har beroligende
effekt – men virkningen stikker formentlig endnu dybere. Undersøgelser peger på, at magnesium dæmper stresssymptomer, ligesom magnesium også er med i dannelsen af nogle proteiner, der stimulerer produktionen af signalstoffet serotonin, som forbindes med lykkefølelse, og søvnhormonet melatonin.
Mange har svært ved at spise sig til tilstrækkelige mængder af magnesium, så derfor kan et tilskud være en god investering i både det fysiske og mentale helbred.
Omega-3 fedtsyren DHA
Endelig må du ikke glemme Omega-3, når du gerne vil styrke din energi og dine kognitive evner.
Måske tager du allerede Omege-3 i et fiskeolieprodukt, fordi du gerne vil reducere din risiko for hjertekarsygdom, højt blodtryk og åreforkalkning. Fiskeolierne har i flere år været Danmarks mest solgte kosttilskud.
Men hvis du vil gøre noget ekstra for dine kognitive evner og din psykiske energi, må du finde læsebrillerne frem og studere den lille skrift på bagsiden af bøtten. Blandt Omega-3 fedtsyrerne er det fedtsyren DHA, som har den vigtigste virkning på hjernesundheden. DHA (dokosahexaen-syre) udgør 20 procent af hjernens fedtstoffer og har stor betydning for hjernens funktion. Derfor påvirker dit indtag af DHA både dit humør og din hukommelse.
Du skal have 250 mg DHA dagligt, for at det gør en forskel for din hjernesundhed, og der kan være forskel på andelen af DHA og de øvrige fedtsyrer i et fiskeolietilskud.
En mikrobiom test fra danske Unseen Bio giver et unikt indblik i, hvordan du i samarbejde med dine tarmbakterier skaber et sundt liv.
Læs mere på UnseenBio.dk
Det er kun få år siden, at danske myndigheder skruede op for anbefalingen til dagligt indtag af D-vitamin. Nu peger et internationalt studie på, at vi måske skal spise mange flere vitaminer.
Siden starten af dette århundrede er vores viden om betydningen af D-vitamin i menneskekroppen blevet mangedoblet. Solskinsvitaminet, som engang udelukkende blev forbundet med knoglesundhed, har vist sig at spille en meget stor rolle for vores helbred – ikke mindst for immunsystemet og den mentale sundhed samt som forebyggelse af diabetes, hjertesygdom og kræft.
Et felt inden for forskningen i D-vitamin, hvor videnskaben endnu ikke er nået helt i mål, handler om, hvor meget D-vitamin, der skal til for at være dækket ind.
Så sent som i foråret 2022 ændrede Sundhedsstyrelsen sine anbefalinger, så voksne skal tage 10 mikrogram dagligt i vinterhalvåret, indtil de fylder 70 år, hvor dosis skal øges til 20 mikrogram. Begge værdier var en fordobling af tidligere anbefalinger.
Men snart skal vi måske skrue yderligere op.
Femdobling af anbefalingen
Mange D-vitamineksperter har slået til lyd
for, at vi burde tage en større dosis, og tidligere i år motiverede det en international forskergruppe til at sammenligne studier fra hele verden. Konklusionen blev, at man hellere skulle anbefale 50 mikrogram D-vitamin dagligt til raske voksne. Det er en femdobling af den aktuelle anbefaling i Danmark.
Forskerne fra fem lande har publiceret deres review i et respekteret, internationalt tidsskrift, og de argumenterer på baggrund af en lang række forskningsresultater for to ting: Dels at en daglig dosis på 50 mikrogram (i de solsvage måneder) vil sikre, at mere end 90 procent af befolkningen er dækket ind på deres D-vitaminbehov. Og dels at 50 mikrogram dagligt er en dosis, som er uden risiko for bivirkninger, selvom dosis bliver fastholdt over en længere årrække.
Derfor konstaterer studiet, at denne dosis vil skabe en målbar sundhedsforbedring i vestlige befolkninger – uden sundhedsrisiko og uden at det bliver en stor belastning for brugernes økonomi.
Bedre optagelighed – mere sundhed Her på tærsklen til D-vitaminpille-sæsonen i Danmark (som starter omtrent samtidig med efterårsferien), kan du overveje, om du vil øge din daglige dosis. Men en anden beslutning har lige så stor betydning.
Det er nemlig påvist, at nogle tilskud har en markant bedre optagelighed i kroppen end andre. Mens nogle vitaminpiller populært sagt næsten ”løber lige igennem systemet”, har andre producenter udført grundige tests på, hvor godt deres produkt optages.
Danskproducerede D-Pearls kan således påvise, at langt størstedelen af kapslernes D-vitamin bliver optaget i kroppen. Det skyldes i høj grad den måde, kapslerne er designet på. Det fedtopløselige Dvitamin er i flydende form blandet med en dråbe jomfruolivenolie, som giver vitaminet en stor optagelighed, når det når frem til tarmens slimhinder.
Disse D-vitaminkapsler findes desuden med såvel 20 mikrogram som 38 mikrogram.
Der er gennem flere år blevet forsket i, hvor dan hørelse påvirker hjernen. Det har vist sig, at personer med et ubehandlet høretab har større risiko for hurtigere at miste de kognitive evner, såsom hukommelse og opmærksomhed, end personer med normal hørelse1.
Din hørelse påvirker din hjerne Både høretab og demens er ofte aldersre lateret. Forskning viser, at 65% af alle perso ner over 60 år er i risikogruppen for at få et høretab2, og ca. 10% af alle personer over 65 år har risiko for at få demens3.
Ny forskning viser, at høretab, alder, genetik, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes er risikofaktorer, der influerer på sandsynlig‑ heden for demens. Ud af disse viser det sig, at nedsat hørelse medfører den største risiko for demens, da det bidrager med en risiko faktor på 8% for at udvikle sygdommen4.
Vigtigt at få behandlet et høretab Vi ved, at det er svært for de fleste at erkende et høretab, og der derfor er mange, som ikke har mod på at få testet hørelsen. For at minimere risikoen for demens, er det afgørende at få undersøgt hørelsen og
få behandlet et evt. høretab hurtigst muligt også selvom der kun er tale om et mindre høretab.
Grib chancen og pas godt på dig selv Du har heldigvis mulighed for at tage sagen i egen hånd. Ring og bestil tid til en gratis og uforpligtende høretest hos AudioNova Hørecenter.
AudioNova har hørecentre i hele landet.
Du finder dit lokale hørecenter på audionova.dk
Serie om: øjne og ører
I et nyt stort studie fra Syddansk Universitet har forskere fastslået en sammenhæng mellem høretab og risikoen for at udvikle demens. For nylig blev nedsat syn sat på listen over de faktorer, der øger risikoen for demenssygdomme. Kombination af nedsat syn og nedsat hørelse fordobler risikoen for at udvikle demenssygdom.
Personer, som hører dårligt, bruger mere energi på at høre. Den energi går ud over andre kognitive funktioner. Kognitive funktioner er de mentale processer i hjernen, som gør, at vi for eksempel kan tænke og problemløse.
I et nyt studie med data fra hele 573.088 personer har forskere fra Klinisk Institut, Syddansk Universitet, fundet en sammenhæng mellem høretab og udvikling af demens. Studiet er det hidtil største af sin art.
I forvejen er der en stigning i antallet af personer med demens. Det skyldes pri-
mært, at befolkningen som helhed bliver ældre, men der er også andre risikofaktorer, som for eksempel livsstil og netop hørelse og efter alt at dømme også vores syn.
– Tidligere studier har peget på, at der kunne være en sammenhæng mellem høretab og demens. Vores studie er større end de tidligere studier, og her har vi påvist en sammenhæng mellem høretab og demens, fortæller adjunkt Manuella Lech Cantuaria fra Klinisk Institut, Syddansk Universitet.
Godt nyt for dem, som bruger høreapparat
Resultaterne fra studiet viser, at der er op til 13 procent højere risiko for at udvikle demens, når man sammenlignede personer med høretab og personer med normal hørelse. Den høje risiko ses især ved personer med svært høretab.
Forskerne så også på, om der var forskel på risikoen afhængig af, om personerne bruger høreapparat eller ej.
– Vi kunne se, at risikoen for at udvikle demens var 20 procent forøget for perso-
Vi kunne se, at risikoen for at udvikle demens var 20 procent forøget for personer, som ikke brugte høreapparat, sammenlignet med personer med normal hørelse
MANUELLA LECH CANTUARIA,KLINISK INSTITUT, SYDDANSK UNIVERSITET
ner, som ikke brugte høreapparat, sammenlignet med personer med normal hørelse. Personer, som brugte høreapparat, havde en 6 procent forøget risiko for at udvikle demens. Det tyder altså på, at brug af høreapparat kan forebygge eller forsinke udviklingen af demens, forklarer Manuella Lech Cantuaria.
Flere studier peger på, at aldersrelateret svækkelse af synet med stor sandsynlighed også øger risikoen
FAKTA
Studiet er et såkaldt kohortestudie, hvor man følger en gruppe personer med fællestræk over en længere periode. I dette studie er det alle personer over 50 år i Region Syddanmark fra 20032017. Personer, som var diagnosticeret med demens før studiets start, er ikke inkluderet i studiet. Forskerne har sammenholdt data om personernes hørelse med data om udvikling af demens i perioden. Forskerne har fundet signifikant – det vil sige tydelig – sammenhæng mellem høretab og udvikling af demens.
Den største risiko for udvikling af demens blev især set ved personer med svært høretab.
Høretab giver en 7 procent forøget risiko for udvikling af demens Personer med svært høretab har op til 20 procent forøget risiko for at udvikle demens sammenlignet med personer uden høretab.
KILDE: KLINISK INSTITUT, SYDDANSK UNIVERSITET.
Forebygger og behandler vokspropper
Fugter og smører tørre øregange
Fri for mineralolie og tilsætningsstoffer
Fakta om høretab og demens
Høretab: Omkring 800.000 danskere har nedsat hørelse. Og det tal bliver formentligt kun højere i fremtiden, fordi vi generelt bliver ældre, men også fordi vi bliver udsat for mere og mere støj.
Høretabet måles i decibel. Der er forskellige grader af høretab. For eksempel kan man ved høretab over 60-70 decibel ikke høre normal tale, og over 90-100 decibel kan man ikke høre råb.
KILDE: HØREFORENINGEN
Demens: Demens er en betegnelse for, at de mentale færdigheder bliver svækket på grund af sydom i hjernen. Demens viser sig ved svækkelse af kognitive funktioner som: Svigtende hukommelse og koncentrationsbesvær, svækket orientering, sproglige forstyrrelser, ændringer i personlighed og adfærd. Alzheimer er den mest udbredte demenssygdom.
KILDE: ALZHEIMERFORENINGEN
En operation for grå stær kan måske nedsætte risikoen for udvikling af demens
for udvikling af demenssygdomme, mens operation for grå stær måske mindsker den. Det anerkendte medicinske tidsskrift ’TheLancet’ udgav i 2020 en rapport om forebyggelse og behandling af demens. Rapporten er baseret på en stor mængde observationsstudier og heri bliver aldersrelateret høretab allerede udpeget som en af de væsentligste risikofaktorer for demens. Det gav anledning til spekulation om, hvorvidt nedsat syn også kan udgøre en risikofaktor. Tre såkaldte metastudier fra 2021, der er lavet på baggrund af ovennævnte rapport, konkluderer, at synsnedsættelse i forbindelse med aldersbetingede øjensygdomme med stor sandsynlighed udgør en væsentlig risikofaktor for udvikling af demenssygdomme, hvoraf Alzheimer er den mest udbredte.
Statistisk sammenhæng
I de tre metastudier har man sammenlignet, om personer med aldersrelateret synssvækkelse hyppigere udvikler demens i forhold til normaltseende. Studierne viser en statistisk sammenhæng mellem nedsat syn og demens. En interessant sammenkobling er et amerikansk studie fra 2022, der viser, at en operation for grå stær måske kan nedsætte risikoen for udvikling af demens. Studiet er baseret på data fra den amerikanske befolkningsundersøgelse ’Adult Changes in Thought’, der startede i midten af 90’erne. Her blev 3.000 personer med grå stær fulgt. De var alle fra 65 år og opefter og ikke diagnosticeret
med demens ved studiets start. Godt halvdelen (46 pct.) af deltagerne gennemgik efterfølgende en operation for grå stær, hvor de fik udskiftet øjets uklare linse med en plastiklinse, hvilket i de fleste tilfælde genetablerer synet. Resten af deltagerne blev ikke opereret.
Som en del af undersøgelsen blev deltagerne fulgt hvert andet år, hvor de blandt andet fik lavet en systematisk screening for demens. Studiet fandt, at 23 pct. af de grå stær-opererede deltagere havde udviklet demens, mens det gjaldt for 30 pct. af dem, der ikke var blevet opereret.
Ikke tilfældet med grøn stær Efterfølgende besluttede forskerne sig for at lave en kontrolgruppe med mennesker med grøn stær for at se, om en operation for forhøjet tryk i øjet gjorde en forskel i forhold til udviklingen af demens. 728 grøn stærpatienter deltog i forsøget. Heraf blev 105 opereret, men undersøgelsen kunne ikke påvise nogen forskel i udviklingen af demens mellem de opererede og dem, der ikke blev det. Det fik forskerne til at konkludere, at resultaterne understøtter, at nedsat risiko for demens er knyttet specifikt til grå stær-operation og ikke en følge af, at man er rask nok til at gennemgå en øjenoperation.
KILDER: KLINISK INSTITITUT, SYDDANSK UNIVERSITET OG ØJENFORENINGEN.
I Synoptik hjælper vi dig med at have sunde øjne hele livet
Derfor ser vi på mere end din synsstyrke, når du bestiller tid til en Synsprøve med sundhedstjek. Vi tester nemlig også samsyn, synsfelt, øjnenes tryk og undersøger din nethinde for eventuelle forandringer. Vi kombinerer førende teknologi med den nyeste viden, så vi kan passe godt på dit syn. Kom ind i Synoptik, og bliv klogere på din øjensundhed.
Parkinsons sygdom er en kronisk, fremadskridende sygdom, som over 12.000 mennesker lever med i Danmark. Sygdommen har en lang række motoriske og ikke-motoriske symptomer. Nogle er tæt forbundne og parkinsondemens er et af dem. Hvis du vil vide mere om forskellige aspekter ved parkinson, som f.eks. parkinsondemens og depression, kan du lytte med her. Neurologerne Bo Biering Sørensen og Karen Østergaard er værter på podcasten Parkinson Podcast.
Find den på Spotify, Apple Podcast eller læs mere her. parkinson.dk/viden-forskning/fagpersoner/parkinson-podcast/
Sipacare Hot+Cold øjenmaske virker afspændende, lindrende og beroligende. Øjenmasken opvarmes i mikroovnen og lægges på øjnene. Øjenmasken har et justerbart elastisk bånd og en dejlig blød overflade, som gør den let og behagelig at bruge.
Forhandles hos udvalgte apoteker og på følgende web-shops: apopro.dk, apotekeren.dk, dinapoteker.dk, webapoteket.dk, med24.dk.
Yderligere information på www.sipacare.dk
TIL TØRRE ØJNE
Trætte og irriterede øjne, eller øjne der løber i vand?
Symptomer på tørre øjne er en brændende fornemmelse i øjet, svie, kløe eller irritation, trætte og røde øjne. Men selv øjne, der løber i vand, kan skyldes tørre øjne.
Hos 8 ud af 10 skyldes øjentørhed, at øjets yderste, fugtighedsbevarende lag (lipidlaget) er beskadiget, og at tårevæsken dermed fordamper.
TearsAgain er en øjenspray, der reparerer det ødelagte lipidlag i øjet, så fordampning reduceres og tårevæsken forbliver i øjet. Sprayes på et let lukket øje, hvorved lipiderne i sprayen blandes med tårernes egne lipider.
Man kan sagtens bruge TearsAgain, selvom man bruger kontaktlinser eller øjenmake-up.
Læs mere på www.tearsagain.dk
OG KONCENTRATION
Det kan til tider være svært at finde fokus i dagligdagens travlhed. Med KeenMind skabes der ro i tankerne og et klart fokus. KeenMind indeholder et naturligt udtræk fra planten bacopa monnieri, der kan understøtte hukommelse, koncentration, de kognitive funktioner og evnen til at lære. Uanset om man ønsker at præstere sit fulde på jobbet, leve livet fuldt ud og have et rigt socialt liv, så kan KeenMind være en hjælpende hånd.
KeenMind er resultatet af over 50 års forskning og udvikling. Det naturlige kosttilskud bliver fremstillet i Schweiz, og produktionen følger en række strenge kontrolprocedurer, som sikrer, at der leveres et ensartet produkt hver gang.
Mere info: www.novasel.dk
Lad Oticon IntentTM hjælpe dig
Når vi skal håndtere kraftig støj og kæmpe med at følge samtaler i støjende omgivelser, kan det få vores puls til at stige1. Dette kaldes lyttestress. Selv korte perioder med stress kan have en negativ indvirkning på vores kognitive evner, og det reducerer vores evne til at indgå i samtalen2 .
Oticon Intent reagerer øjeblikkeligt på brugerens behov og yder det optimale niveau af støtte – selv i den mest stressende lyttesituation. Det er verdens første høreapparat, der beviseligt reducerer lyttestress.
Oticon Intent reducerer lyttestress med 40 % sammenlignet med vores tidligere premium model3 .
Så enkelt er budskabet, hvis du vil gøre noget godt for din egen øjensundhed. Både din alder og det faktum, at vi alle fra naturens hånd er udstyret med to øjne, har betydning for, hvordan du bedst holder øje med dit syn.
Der er mange gode grunde til at holde godt øje med dit syn. Nye studier peger på, at aldersrelateret svækkelse af synet med stor sandsynlighed øger risikoen for udvik-
FAKTA
TIPS om øjensundhed:
• Test regelmæssigt dit syn
• Test ét øje ad gangen
• Du kan selv teste dit syn ved at bruge Øjenforeningens gør det selv-synstest: gratissynstest.dk
• Hvis du oplever forringet syn så gå til en optiker, der kan udmåle den rigtige brille- og synsstyrke, så du kan komme til se normalt igen
• Du kan også bruge en såkaldt billigbrille, hvis din brillestyrke er ens på begge øjne.
• Hvis en brille i den rigtige styrke ikke kan hjælpe dig til at se normalt, skal du gå til en øjenlæge, der kan finde ud af, hvad synsnedsættelsen præcis skyldes
• Har du grøn stær i den nære familie, skal du få testet dit synsfelt af en øjenlæge.
ling af demenssygdomme. Hertil kommer, at nogle øjensygdomme kommer snigende og er svære at opdage uden regelmæssige test af synet. Og så er der alle fordelene i form af øget livskvalitet og øget sikkerhed ved at have en normal synsstyrke blot med hjælp af briller.
Alle får alderssyn
Hvis du er over 40 år, kender du sikkert til, at bogstaver kan være svære at læse – så har du nok bare ’alderssyn’. Kort forklaret handler alderssyn om, at øjets linse med alderen mister sin elasticitet, og gør det svært at fokusere tæt på og skifte fokus. Det er helt naturligt og kan nemt afhjælpes med de rigtige læsebriller. Det er også vigtigt, at du regelmæssigt sørger for at teste dit syn, da synsforandringer, der ikke kan afhjælpes med briller, kan være tegn på øjensygdom.
To øjne snyder hjernen
Mange reagerer først, når de får svært ved at læse en tekst tæt på eller får svært ved se underteksterne på en film. Men det dårlige syn kan i nogle tilfælde dække over et meget dårligt syn på det ene øje samtidig med et relativt godt syn på det andet øje. Kort fortalt, kan dit raske øje ’tage over’ for et eventuelt svagtseende øje eller et øje ramt af øjensygdom. På den måde kan det raske øje være med til at sløre en mere alvorlig øjensygdom, der kunne være blevet opdaget tidligere og dermed bremset tidligere, hvis du havde foretaget regelmæssige synstest af begge dine øjne, ét øje ad gangen. Du kan selv teste dit syn derhjemme via Øjenforeningens online gør det selv-synstest eller du kan gå til en optiker, der kan måle din brillestyrke.
Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2024. I oktober er det direktør Marijke Vittrup, Øjenforeningen.
Aldersrelateret svækkelse af synet øger med stor sandsynlighed risikoen for udvikling af demens–sygdomme.
Naturlig fiskeolie med frie fedtsyrer, som kroppen nemt kan optage og udnytte. I Bio-Marin Plus er omega-3 kombineret med B12-vitamin og folsyre for at understøtte dit energiniveau3 og immunsystem3. Den rene fiskeolie kommer fra vildtfangede dybhavsfisk.
Hver kapsel indeholder 500 mg fiskeolie med 65% omega-3 fedtsyrer.
1. DHA/EPA bidrager til hjertets funktion*. 2. DHA bidrager til at vedligeholde normalt syn** og normal hjernefunktion**. 3. Folsyre (B9-vitamin) og B12-vitamin bidrager til at reducere træthed og udmattelse samt vedligeholde immunsystemets normale funktion.
* Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag af
** Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag af
Jeg kan se, at de har tid lige efter hinanden, og da jeg er på vej ud for at hente dem i venteværelset, bliver jeg i tvivl om, hvorvidt de ønsker at komme ind sammen eller hver for sig. De har været gift i over 40 år og er midt i 70’erne.
Han har for tre år siden fået konstateret demens, og de oplever på hver deres måde, at eftertiden har været svær. Han er vant til at have overblik og tage ansvar og oplever i stigende grad, at han ikke længere kan klare det, han tidligere har kunnet. Konen har fortalt, hvordan han hurtigt bliver vred og skælder ud.
Årsagen til, at de kommer i dag, er, at de har haft besøg af en demenskonsulent fra kommunen, og vedkommende har udtrykt bekymring for, om konen kan have fået en depression.
Jeg spørger dem i venteværelset, om de vil med ind begge to. Han siger hurtigt, at det vil de gerne, og vi går derfor ind sammen. Jeg fortæller dem, at jeg har fået besked om demenskonsulentens bekymring og gerne vil tale med dem om det.
Konen siger, at det er rigtigt, at hun ikke har det godt. Når jeg spørger hende, om hun kan pege på årsager til, at hun ikke har det godt, kigger hun kort på manden og kigger så ned i jorden og siger, at hun ikke ved hvorfor. Manden fortæller, at de har haft en vandskade, og at han mener, det er derfor.
Jeg prøver at komme lidt videre med snakken ved at sige, at det ofte er svært, når der er én i en familien, der har fået demens både for den, der har demens, og for de nærmeste. Ingen af dem siger noget. Hun kigger igen kort på ham og så på mig. Han siger, at han tror, det nok skal blive godt igen.
Den hyppigste årsag til demens i Danmark er Alzheimers demens, der udgør ca. 60 pct., og derefter kommer vaskulær de-
mens, der udgør ca. 25 pct. De første symptomer på demens er ofte problemer med at huske og orientere sig. Symptomerne udvikler sig således, at patienterne i stigende grad får brug for hjælp til daglige gøremål.
Symptomerne kommer snigende i starten og kan forveksles med almindelig distraktion og uopmærksomhed. Samtidig oplever mange, at det er tabubelagt og skamfuldt at skulle snakke om demens. Når patienter henvender sig, er der derfor ofte gået lang tid, og det er ofte de pårørende, der presser på for at få en afklaring. Ud over symptomer på demens optræder også ofte konflikter og symptomer på depression eller belastningsreaktion hos både den demente og dennes pårørende. Der er således flere gode grunde til at opsøge læge ved mistanke om demens. Yderligere forværring af Alzheimers demens og vaskulær demens kan forebygges både med medicinsk behandling og målrettet træning. Det er samtidig en stor fordel at lære om sygdommen både for patient og pårørende. Der er i alle kommuner særlige tilbud rettet mod demente og deres pårørende. Her er der mulighed for at tale med ligesindede, lære om sygdommen og få adgang til både aktiviteter og aflastning.
Efterhånden som vores samtale skrider frem, oplever jeg, at vi taler forbi hinanden, og at konen, som det egentlig drejer sig om, har brug for, at vi taler om det uden sin mand.
Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.
Helses konsultationslæge holder for øjeblikket en pause. Indtil han er tilbage igen, får du mulighed for at læse eller genlæse nogle af Henrik Rasmussens tidligere stærke og vedkommende klummer.
Jeg spørger, om vi ikke skal aftale en tid, hvor det kun er hende, der kommer, så vi kan finde ud af, hvordan hun bedst kommer videre. Hun lyser op og nikker. Han kan ikke gøre for, at han har fået demens – og hun kan ikke gøre for, at hun som pårørende oplever det som svært.
Symptomerne kommer snigende i starten og kan forveksles med almindelig distraktion og uopmærksomhed.
NYHEDER: HÅND- OG FODCREME FRA O’KEEFFE’S FOR EKSTREMT TØRRE, REVNEDE HÆNDER OG FØDDER
Vorher FØR
EFTER*
USA’s BEDSTSÆLGENDE
O’KEEFFE’S WORKING HANDS OG HEALTHY FEET GIVER GARANTERET LINDRING FOR EKSTREMT TØRRE OG REVNEDE HÆNDER OG FØDDER - SELV I KOLDT VEJR NÅR HUDEN ER MEST UDSAT FOR SKADE. TAKKET VÆRE DEN KONCENTREREDE FORMEL ER EN LILLE MÆNGDE NOK TIL LANGVARRIG HYDRERING.
O’Kee e’s findes hos Normal og på matas.dk
**Ledende håndcreme brand baseret på Nielsens salgsdata for 52 uger som slutter 02.12.2023 *Billeder af hænder før og efter to ugers brug. Cremen blev påført ved sengetid og 3 gange dagligt. Billederne viser kun et påføringseksempel. Resultaterne kan variere.
Tænderne bliver for ofte overset og forsømt under hospitalsindlæggelse. Derfor er der et behov for at forbedre og højne sundhedspersonalets viden om tandsundhed, konkluderer forskere.
Mundhygiejnen bliver ofte forsømt, mens man er indlagt på sygehuset, og det kan der ifølge en ny dansk undersøgelse være flere grunde til.
Forskere fra Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet og Professionshøjskolen Lillebælt har gennemført et kvalitativt studie, hvor 16 patienter og 15 sygeplejersker/SOSU’er på fem forskellige hospitalsafdelinger blev interviewet om deres erfaringer med tandpleje i forbindelse med hospitalsindlæggelse.
Interviewene var semistrukturerede med åbne spørgsmål, og der var desuden 10 dages deltagerobservation på de fem afdelinger.
Udfordringerne i forhold til tandpleje faldt i fire hovedgrupper:
Mavefornemmelse: Nogle sygeplejersker og SOSU’er fokuserede på infektionsrisiko eller tyggeevne, mens andre ikke fandt mundhygiejnen relevant. For patienterne var mundhygiejne primært et spørgsmål om velvære.
Tandpleje glider i baggrunden: Sundhedspersonalet fandt, at der var mange andre forhold, der måtte prioriteres højere end tandpleje, og dette medførte ofte, at tandbørstningen blev forsømt flere dage i træk. Patienterne oplevede også, at personalet ikke prioriterede tandplejen.
Selvhjulpne patienter har også brug for hjælp: En del ansatte mente, at selvhjulpne patienter selv kunne passe tænderne, og de koncentrerede derfor indsatsen om de patienter, der ikke var selvhjulpne. Patienterne angav imidlertid, at de manglede energi under indlæggelsen og derfor ikke fik passet tænderne så godt som normalt. Dette gjaldt også unge og selvhjulpne.
Munden afspejler personens livsførelse: På den baggrund følte en del ansatte, at det var en indtrængen i intims-
færen at tale med patienterne om deres orale status. Andre fandt derimod, at tandpleje var en integreret del af deres professionelle arbejde. Patienterne fandt det helt naturligt, at personalet også tog sig af tænderne.
Forfatterne konkluderer, at der er behov for en styrkelse af sundhedspersonalets viden om tandpleje.
KILDE: WWW.TANDLAEGEBLADET.DK
*bare spørg din tandlæge eller tandplejer
Hvorfor er CURAPROX tandbørsten så god?
+ børstehårene er ultra bløde fordi de er lavet af patenterede Curen® fibre (polyester)
+ der er mange børstehår på et børstehoved, hele 5.460 børstehår. Vælg altid en tandbørste med mange børstehår; mange børstehår, fjerner meget plak.
+ en test har vist at 85% af Danskerne ville vælge en CURAPROX tandbørste i stedet for Danmarks mest solgte bløde tandbørste.
PRØV DEN ogduvilaldrig brugeenanden
Tandbørsterne kan købes i Matas og på Apoteket, samt på curaprox.dk, Matas.dk, apotekernes hjemmesider
Vi kalder normalt udtrykket, ”at spise med øjnene” for en kliché, men som det er tilfældet med enhver anden kliché, så er der altid en sandhed og mening med ordsproget. Clara Gillow Thorsén er kok og madstylist og viser i sin nye kogebog, Sæson – Årstidens måltider, at der netop er stor visdom i at kunne spise med alle sanser – ikke mindst med øjnene.
En stor del af vores smagsoplevelse sker selvfølgelig i munden, men det er et faktum, at vores oplevelse af mad er en synergieffekt af vores samlede sanseindtryk. Af alt det, vi ser, hører, dufter, smager og føler.
Den nye bog tager udgangspunkt i årstiderne – i ren og god mad, men den viser
også vejen til, hvordan du kan indtænke både sanser og æstetik i din madlavning både til hverdag og fest. Her får du 3 udvalgte efterårsopskrifter fra den sanselige, nye kogebog, som bringer et væld af lækre opskrifter fra alle 4 årstider.
4 personer
Tid: 35 minutter
DET SKAL DU BRUGE
• 1 lille bundt forårsløg
• 1 gul zucchini
• 1 majskolbe
• 1 spsk. olivenolie
• 0,5 tsk. salt
• 400 g kantareller, rensede
• 60 g smør
• salt og friskkværnet sort peber
• 2 burrataer
• evt. lidt citron
• 1 håndfuld urter, f.eks. tallerkensmækker, krondild og bronzefennikel
• 1 lille håndfuld spirer
• surdejsbrød til servering
SÅDAN GØR DU
Start med at skære løg og zucchini i mindre stykker. Pensl løg, zucchini og majskolber med olivenolie, og drys med salt. Grill grøntsagerne på en varm grill eller grillpande. Steg kantarellerne på en pande, gerne over grillen eller på et almindeligt komfur. Tilføj smør, salt og peber, når de har smidt væsken, og steg dem, indtil de er sprøde og gyldne.
Servering
Anret alle de grillede grøntsager på et stort fad, og placér burrataerne ovenpå. Drys med friskkværnet sort peber og salt, og hæld lidt af smørret fra kantarellerne oven på salaten. Riv evt. lidt citronskal over, og hæld et par dråber citronsaft over retten. Pynt til sidst med friske urter og spirer. Servér retten sammen med grillet kød, eller spis grøntsagerne med et godt surdejsbrød til.
PAPIRSTYNDE KARTOFFELRØSTI MED 3 FORSKELLIGE TOPPINGS
4 personer - tid: 45 minutter
DET SKAL DU BRUGE
Røsti
• 8 kartofler
• 1 æg
• 1 tsk. salt
• 100 g smør
Topping 1
• cremefraiche
• tyttebær
• stegt bacon
• kruspersille
Topping 2
• pisket cremefraiche
• rogn, f.eks. stenbiderrogn eller ørredrogn
• finthakket rødløg
• dild
Topping 3
• grønkål eller palmekål
• kantareller
• parmesancreme
• estragon
SÅDAN GØR DU Røsti
Riv kartoflerne på et rivejern eller et juliennejern. Lad dem derefter dryppe af i et viskestykke, og kom dem i en skål. Rør æg, mel og salt sammen med kartoflerne. Lad lidt smør brune i et blinisjern, og kom 1 spsk. kartoffeldej i hvert ”hul”. Lad dem stege et par minutter på hver side, indtil de bliver gyldenbrune og sprøde.
Servering
Servér de papirstynde røsti som en forret eller som en hel ret med forskelligt tilbehør til. Det er virkelig en ret, der egner sig til social dining.
4 personer
Tid: 40 minutter
DET SKAL DU BRUGE
Tærtecrumble
• 100 g smør
• 3 spsk. sukker
• 1,5 dl hvedemel
• 1,5 dl havregryn
• 0,5 tsk. flagesalt
Mascarponecreme
• 1 vaniljestang
• 3 spsk. sukker
• 1 æg
• 250 g mascarpone
Efterårsbær
• 2 dl blåbær
• 2 dl brombær
• 0,5 dl rørsukker
SÅDAN GØR DU Tærtecrumble
Smuldr smør, sukker, hvedemel, havregryn og salt sammen, indtil det bliver kornet. Fordel blandingen på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist den i ovnen ved 185 grader i ca. 15 minutter, indtil den er gylden.
Mascarponecreme
Skrap vaniljekornene ud af vaniljestangen. Bland vaniljekornene sammen med sukker i en morter. Pisk æggeblommen sammen med vaniljesukkeret, indtil det bliver luftigt. Vend mascarpone i. Pisk æggehviden til et stift skum, og vend det ned i cremen.
Efterårsbær
Vend brombær og blåbær sammen i rørsukker.
Servering
Kom tærtecrumble, mascarponecreme og efterårsbær lagvis i glas eller glas med tætsluttende låg. Pak triflien ned i picnickurven, eller spis den med det samme!
Fakta om bogen:
Titel: Sæson – Årstidens måltider.
Det fungerer faktisk også fint at tilberede røstien i et vaffeljern. Du kan på den måde lave en stor røsti som en vaffel, og så skal du heller ikke lave lige så mange. Men pas på, at de ikke bliver for tykke, for så mister de deres sprøde overflade.
Forfatter: Clara Gillow Thorsén.
Forlag: Turbine.
Udgivelsesdato: 18. oktober, 2024.
Pris: Vejl.: 299,95 kr.
LÆKKER NEOSTRATA
HUDPLEJE
Husk huden på kroppen!
Minimér tørhed, og få en en smidig hud på fødder og krop ved regelmæssig brug af fodcreme og kropscreme, som både fugter, stimulerer cellfornyelsen og styrker huden.
Nu kan du blive den heldige vinder af to eksklusive hudplejeprodukter fra NEOSTRATA. Pakken, du kan vinde, består af Problem Dry Skin Cream, en federe creme til virkeligt tørre partier på kroppen.
Bionic Lotion er en ekstra intensivt fugtgivende for hele kroppen. Produkterne indeholder en effektiv koncentration af fugtgivende og cellefornyende sammensætninger.
Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 18. november 2024:
www.magasinethelse.dk/ konkurrence og udfyld
• Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: Helse, Spinderigade 11, Studio K12, 7100 Vejle, mærket med “Konkurrence/ Helse 07 2024”
Hvad indeholder produkterne fra NEOSTRATA?:
Calcium og magnesium Fugtgivende og cellefornyende
Navn:
Adresse:
Postnr. og by:
Telefon:
Evt. e-mail:
Alder:
Hvor mange NEOSTRATA produkter kan du vinde?
1 2
Køn: Mand Kvinde (sæt kryds)
Hvad indeholder præmien fra NEOSTRATA?
Hårshampoo og conditioner Kropscreme og fodcreme.
• Vinderen kontaktes direkte og offentliggøres på facebook
Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.
Vejlefjord Rehabilitering er et privat specialhospital der siden 1985 specialiseret sig i rehabilitering efter en hjerneskade. Kombinationen af smuk natur og moderne teknologi, er noget af det der gør Vejlefjord helt særligt. Vi arbejder vi tværprofessionelt, og har et stærkt hold der står klar til at hjælpe dig med målrettet genoptræning i optimale og trygge rammer.
Vejlefjord Rehabilitering · 7682 3333 · visitationen@vejlefjord.dk · www.vejlefjord.dk
Der er gennem flere år blevet forsket i, hvordan hørelse påvirker hjernen. Det har vist sig, at personer med et ubehandlet høretab har større risiko for hurtigere at miste de kognitive evner, såsom hukommelse og opmærksomhed, end personer med normal hørelse. (1) Bestil tid til en gratis høretest Telefonnummer: 70 60 61 59
Læs mere her: www.audionova.dk/demenspaavirker-din-hjerne/
Find dit nærmeste hørecenter her: audionova.dk
1) Livingston, G., Huntley, J., Sommerlad, A., Ames, D., Ballard, C., Banerjee, S., . . . Mukadam, N. (2020). Dementia prevention, intervention, and care: 2020 report of the Lancet Commission. Lancet (London, England), 396(10248), 413-446. doi:10.1016/ S0140-6736(20)30367-6.
Vitamin D3 og K2 er Solaray’s nye vinter-vitamin, pakket med det, du har brug for til at støtte og nære dit immunsystem.
K-Indeholder K-vitamin i form af menaquinon-7, som aktiverer osteocalcin, der binder calcium i knoglerne.
Zink og selen er tilsat for at bidrage til immunsystemets normale funktion samt til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.
Købes i Helsekostbutikker, Matas og webshops. Læs mere på www.Solaray.dk
Vidste du, at du hører med hjernen? Dine ører opfanger lyde, men det er hjernen, som rent faktisk forstår dem. Med andre ord - at høre er at tænke. Hos Oticon kalder vi denne filosofi for BrainHearing™. En god hørelse hjælper din hjerne med at holde sig i form gennem hele livet og er med til at beskytte hjernen mod negative følgevirkninger forbundet med høretab som for eksempel øget risiko for kognitiv tilbagegang.
Hvis du har mistanke om et høretab, er det en god idé at få taget en høretest, så du kan få den rette behandling.
Læs mere på www.oticon.dk eller ring på tlf. 4445 2521.
Tarm-mikrobiomet er et økosystem bestående af flere tusind forskellige mikroorganismer, primært bakterier, der lever og interagerer med hinanden i din tarm. De bruger f.eks. den mad, du spiser til at producere stoffer, der påvirker din krop, bl.a. hjernen. Her har de indflydelse på vores psyke og adfærd og indgår derfor i tarm-hjerneaksen. Forskerne mener, at ved spiseforstyrrelser, som f.eks. ved anoreksi, bliver bakterierne også fejlernærede. Bakterierne har derfor svært ved at producere de nødvendige stoffer for sunde spisemønstre, hvilket kan forstærke spiseforstyrrelsen i en ond spiral. Derfor forskes der i brug af tarm-mikrobiomet som et led i behandling af spiseforstyrrelser.
Unseenbio er en test, der kan give et indblik i dine tarmbakteriers tilstand med henblik på optimering.
Forhandlere er: Unseenbio.dk, apoteker, ApoPro samt webapoteker.
Læs mere på unseenbio.dk
smertefri,
Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.
En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.
Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.
Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.
Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:
• Prikken i fødder og tæer
• Smerte og kramper
• Hævede ben og fødder
• Muskelspændinger
• Forhøjet blodtryk
• Sportsskader
• Knoglebrud og forstuvninger
• Uro i benene
• Tennisarm
• Hovedpine
• Hvilesmerter
• Blodsamlinger
• Skinnebenssår der ikke vil hele
• Springfinger
• Åreforkalkninger
• Knogleskørhed
Købes hos Matas eller på Matas-shoppen mod spændinger og ømhed i kroppen
Indeholder rapsfrø som er meget olieholdige og er termisk behandlet for at opnå et hygiejnisk naturprodukt som kan opvarmes igen og igen.
Puderne er bløde og lette at arbejde med og betræk kan vaskes ved 40º.
Fås i tre varianter:
• En krave specielt udformet til nakken
• En aflang pude 17 x 50 cm - som kan bruges over hele kroppen
• En pude som måler 17 x 30 cm som er let at medbringe på arbejde eller ferie
Opvarmes i mikroeller bageovn
www.sipacare.dk tlf. 70 27 00 32
UDKOMMER 19. NOVEMBER 2024
FOTO: STEEN_BROGAARD
Artikelserie:
Hun har bl.a. været toppolitiker, minister og senest direktør for Novo Nordisk/Life Fonden. Men så valgte Christine Antorini at sige sit seneste job i Life Fonden op, for at blive sygeplejeelev. Hun ønskede at skifte spor i en helt anden retning, og længe havde hun haft lyst til at arbejde inden for sundhedsområdet. Valget faldt på at blive sygeplejerske – et enormt vigtigt og meningsfuldt hverv, har Christine Antorini tidligere sagt om sit usædvanlige sporskifte. Bliv inspireret af et modigt valg, som nok de færreste vover at kaste sig ud i.
Vi dykker ned i den moderne behandling af inflammatorisk gigt. Vi ser på de bedste anbefalinger og på, hvad du selv kan gøre i forhold til f.eks. smertehåndtering. Og du får en guide til kommunale tilbud inden for træning og hjælpemidler. Specifikt bliver du klogere på inflammatorisk gigt – som leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt.
FOKUS: LUNGESYGDOMME
Vi ser på den nyeste forskning i behandlinger til mennesker med KOL og astma. Lungespecialister er i gang med at undersøge en række nye behandlinger til mennesker med KOL og astma som led i udviklingen af helt nye typer medicin – især til de hårdest ramte. Vi undersøger perspektiverne.
Ramt af hiv og identitetskamp
SPONSORERET AF
Ramt af arvelig osteoporose
SPONSORERET AF
Velkommen i Club Bella
-et 2 ugers rejsekoncept skabt af og for seniorer.
Flere end 2.000 seniorer er kommet med input til konceptets indhold lige fra rejsens længde til foretrukne aktiviteter. Vi har lyttet til de mange forslag og siger tak til alle, der bidrog.
Du bliver hentet med bus i din kommune
Nyd livet, glæden og samværet på Costa del Sol i Sydspanien
Tag på to ugers ferie fyldt med hygge og livsglæde. Dagen igennem giver Club Bella dig adgang til skønne aktiviteter lige fra fællessang til vandgymnastik. Du vælger frit, hvad du har lyst til, og ikke to dage behøver være ens. Vær med og mærk, hvordan batterierne lades op.
Ferie med senioraktiviteter
Du rejser med seniorer fra dit lokalområde og på hotellet er også grupper fra andre kommuner, så der altid er nogen til aktiviteterne. Og du finder nemt nogen at udfordre f.eks. til et slag dart eller whist. Alle er her for at hygge sammen og få de bedste minder med hjem.
Vi rejser i oktober/november, hvor vejret i Danmark normalt viser sig fra sin mest grå og triste side. Skift det ud med det milde klima på Costa del Sol.
Få tilsendt vores brochure
Glæd dig blandt andet til:
•Fællessang
•Senior Yoga
• Gåtur på strandpromenaden
•Petanque
•Vandgymnastik
•Bingo, bræt- og kortspil
•Aftenunderholdning
•Udflugter (tilkøb)
NEOSTRATA introducerer næste innovation inden for hudpleje!
Efter otte års forskning præsenterer NEOSTRATA nu MicroDiPeptide229® – en banebrydende ingrediens, der med sin enestående størrelse optimerer virkningsgraden i huden.
Rebound Sculpting Cream
Intensivt reparerende og fugtgivende creme, som bidrager til forbedret spændstighed og volumen og giver huden en velgørende fornyelse.