PÅ RECEPTEN
Udsigt til bedre tider for fremtidens familielæge
Farvel til 'de facto-monopolet' i ejerformer i almen praksis
INDSIGT OG UDSYN FRA LÆGENS HVERDAG
Netværkspraksis skriver recepten på fremtidens familielæge 04
November 2024
Tema Fremtidens familielæge
INTERVIEW :
Almen mediciner Salli Rose Tophøj kæmper for en fremtid med et klimavenligt sundhedsvæsen og bæredygtighed i almen praksis
Der vil ske en voldsom vækst i antallet af læger, og det vil kunne medføre en differentiering i arbejdspresset for læger i yderområderne. Jacob Kjellberg, professor
#04 · 2024
Magasinet LægeLiv handler om lægens liv. Ikke så meget om faget og forskningen. Men det hele liv, hvor også travlhed, tvivl og mere holistiske temaer fylder. Det er magasinet, som giver anledning til at reflektere og slappe af.
Udgiver: Media-Partners
Alhøjvej 2, Stilling 8660 Skanderborg
Layout
New Beginning ApS Spinderigade 11, Studio K12 7100 Vejle
ISSN 2794-3321
Bøger & film
‘Almen praksis har et stort ansvar for klimaet’
Udsigt til bedre tider
Farvel til ‘de facto-monopolet’
Høretab og nedsat syn øger risikoen for demenssygdomme
Fertilitetslæger efterlyser debat om fædres alder
Mere viden om, hvad det vil sige at have både kræft og leddegigt på vej
Mere viden om kronisk kvindesygdom skal sikre bedre udredning
Langtidsvirkende gestagen versus p-piller til patienter med endometriose
Psykologen: Mænds strategier skal respekteres
Mulig sammenhæng mellem tarmmikrobiomet og flere alvorlige sygdomme i søgelyset
Stafetten: Netværkspraksis skriver recepten på fremtidens familielæge
Klimaforandringer udfordrer folk med pollenallergi
Tip & inspiration Næste gang i LægeLiv
Forsidefoto: Lars H. Laursen
Distribution: LægeLiv sendes til landets praktiserende læger, speciallæger og privathospitaler
Annoncesalg: Media-Partners Annette Brink, T. 5383 1466, annettebrink@media-partners.dk Jonna Vinther, T. 6130 6250, jonna@media-partners.dk
Kontakt redaktionen: redaktion@magasinet-lægeliv.dk
32816
Du sidder nu med årets sidste udgave af magasinet LægeLiv. Vi runder 2024 af med en håndfuld optimistiske artikler om fremtidens almene praksis. Vi tager udgangspunkt i regeringens nye udspil til en sundhedsreform på baggrund af Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger – og vi krydrer det hele med et konkret eksempel på, hvordan et netværk – bestående af almen medicinere og en håndfuld klinikker er i fuld gang med at vise en ny vej frem for at afhjælpe lægemanglen – særligt i de tyndt befolkede områder. Hvordan skal ejerstrukturen være i fremtidens praksis? Der er flere muligheder. Det kan du læse mere om i vores fokus på fremtidens ejerstruktur i almen praksis – og i Stafetten om Netværkspraksis i Sydjylland. Efter mange års ørkenvandring og fastlåste positioner ser det nu ud til, at nogle af de hårdeste nødder i sundhedsvæsenet kan knækkes.
Efter
mange års ørkenvandring og fastlåste positioner ser det nu ud til, at nogle af de hårdeste nødder i sundhedsvæsenet kan knækkes.
Jette Warrer Knudsen, ansvarshavende retdaktør
Nemlig lægemanglen i de tyndt befolkede område, hvor folk ofte er de mest syge - og en mere fleksibel måde at indgå i almen praksis. Og så kan du møde almen mediciner Salli Rose Tophøj, der kæmper for at få klimadagsordenen og bæredygtighed ind i det danske sundhedsvæsen og dermed almen praksis. Hun mener, at grønne og bæredygtige klinikker – ud over
generelt at gøre en forskel – også vil gavne sundheden for patienterne og ikke mindst det sundhedsfaglige personale, som vil få en langt bedre trivsel i dagligdagen.
Rigtig god læselyst og på gensyn i 2025.
I hver udgivelse af LægeLiv har redaktionen udvalgt en håndfuld film- og bogtip til dig.
Hvor langt er du villig til at gå for at redde de mennesker, du elsker? Det spørgsmål er Christian (Nikolaj Lie Kaas) tvunget til at svare på, da han smugles ind i Syrien i en desperat søgen efter sin søn Adam. Det er en dødbringende og sjælesøgende rejse ind i et brutalt, krigshærget land.
Efterhånden indser Christian, at han skal være villig til at ofre alt, hvad han tror på, for at blive genforenet med sin søn. Vejen hjem er et stærkt og gribende drama om magtesløshed, tilgivelse og kærligheden til vores børn.
Charlotte Sieling har instrueret filmen, der har premiere landet over i danske biografer den 28. november, 2024.
Danmark har fået en ny minister for Sikkerhed og Beredskab. Men vi ved godt, at det største ansvar ligger hos os selv. Vi har lært ordet ’prepper’ – men hvad er det egentlig, vi skal have på lager til krisen?
I denne bog giver eksperter – med Rasmus Dahlberg fra Forsvarsakademiets Center for Samfundssikkerhed i spidsen – deres bud på, hvordan du bliver klar til at håndtere hybridangreb, der på forskellige måder kan slå vores samfund ud af kurs.
Bogen kan også bruges som et opslagsværk, hvor du noterer vigtige telefonnumre og information, som kan få betydning for dit hjemmeberedskab.
Astrid Sejersen og Mette Faaborg Legarth Carlsen: ’Kriseklar?’ Udgivet af Lindhardt & Ringhof. Vejl. pris: 199,95 kr.
NYE PRAKSIS
HOPPER PÅ KUNSTIG
Ny teknologi og kunstig intelligens kan redde både patienter og almen praksis fra sammenbrud.
Så klart er budskabet i Andreas Pihl og Michael Hejmadis nye bog, ’Doktor Hansens nye praksis.’ I bogen møder vi Ove Sprogøes legendariske læge fra Matador, gamle Doktor Hansens nutidige og moderne modstykke, Doktor Louise Hansen, og hendes patienter. De illustrerer hver især, hvor mange af hendes arbejdsopgaver i klinikken som er helt meningsløse. Og ikke mindst hører vi, hvad man kan gøre for, at fremtidens Louise Hansen slipper af med disse ikke kun meningsløse, men i den grad også tidskrævende opgaver.
”Hvis vi skal kunne følge med det stigende antal danskere, der lever med kroniske sygdomme, er vi nødt til at kunne behandle bedre, hurtigere, billigere og med færre varme hænder, end vi gør i dag. Men som praktiserende læger vil vi samtidig insistere på plads til empati, menneskelighed, varme og omsorg til de mennesker, der har allermest brug for en hjælpende hånd, når sygdom gør livet svært,” lyder én af begrundelserne i bogen.
´Doktor Hansens nye praksis´ er de to lægers opfølger på deres første bog ´Doktor Hansen har set sin sidste patient.´
Andreas Pihl og Michael Hejmadi: ’Doktor Hansens nye praksis’ er udgivet af forlaget Grønningen 1 og koster 199,95 kr.
Se med live d. 21. november 2024
Start; Kl. 14:00 GMT (14:00 UTC, 07:00 PDT)
Varighed: 45 minutter
Tilmeld dig dette webinar for at lære, hvordan MedicinesComplete kan støtte dig i at implementere effektive processer til at reducere medicineringsfejl og fremme patientsikkerhed.
Medicineringsfejl er et alvorligt folkesundhedsproblem, der skader patienter og er en økonomisk byrde for sundhedssystemer verden over.
www.pharmaceuticalpress.com/resources/ upcoming-webinar/reduce-medication-errorsand-improve-patient-safety/
I kampen for klimaet spiller sundhedsvæsnet en vigtig rolle. Det mener praktiserende læge Salli Rose Tophøj, der kæmper for en fremtid med et klimavenligt sundhedsvæsen og bæredygtighed i almen praksis. Selvom grøn omstilling er omdrejningspunktet, peger alt i sidste ende også på bedre behandling for patienterne.
Salli Rose Tophøj sidder og ser nyhederne. Hun er midt i sin trygge barselsboble med sin yngste af to børn, mens det toner frem på skærmen, at der er en stor sammenhæng mellem klima og sundhed. Nyhederne gør stærkt indtryk, og Salli tænker, at hun som læge har et ansvar. Året er 2019, og på daværende tidspunkt er der ikke mange konkrete oplysninger om, hvordan klimaforandringerne mere specifikt påvirker folkesundheden. – Jeg følte, jeg måtte gøre noget, så jeg besluttede at starte et netværk sammen med andre læger, jeg mødte til et gå-hjem-møde om klima og sundhed hos Lægeforeningen, fortæller Salli.
Lægemidler – den største synder Herfra udsprang NGO’en ’Læger for Klimaet’, og senere etablerede Salli
’Grøn Praksis’ under DSAM sammen med lægekollegaen Karolina Levandowska – en mere fagpolitisk forening med fokus på hverdagspraksis, og to engagerede læger blev hurtigt til seks.
De ukonkrete oplysninger om klima og sundhed er blevet mere konkrete. I dag ved man, at Sundhedsvæsnet står for 4-6 procent af det samlede CO2 -aftryk. Her er den største synder lægemidler, som i almen praksis alene står for halvdelen af aftrykket.
– Der er sket meget, siden vi startede. Regionerne har heldigvis fået mere fokus på deres klimaaftryk. Det startede med Center for Bæredygtige Hospitaler i Region Midtjylland, som satte fokus på at mindske deres CO2 -aftryk markant, og nu er de andre regioner også begyndt at følge med. Det er rigtig godt, men der mangler fortsat forskning på området og mere inddragelse af lægerne og det øvrige hospitalspersonale. Det er jo os, der arbejder i sundhedsvæsenet, siger Salli.
Hun mener, at medarbejderne mangler at blive oplyst om sammenhængen mellem sundhed og klima og forslagene til, hvor personalet kan involveres, er mange.
– På nogle hospitaler i Sverige har man sat prismærker på hver hylde med medicin. Det har ført til et mindre medicinforbrug samtidig med, at patienterne får samme gode behandling. Man kunne også sætte et mærkat med niveauet af CO2 -udledningen på hvert lægemiddel eller kliniske prøve. Eller genbruge materiale for eksempel som flergangsspekler af metal i stedet for engangsspekler af plast, som allerede efter to ganges brug vil nedbringe klimaaftrykket. Desuden udledes der massive mængder anæstesigasser direkte til luften fra operationsgangene, og de er flere hundrede gange mere klimapotente sammenlignet med CO2 . Det ville også være en fordel, at kommende læger undervises i evidensbaseret ikkemedicinsk behandling på lige fod med den medicinske, siger Salli og tilføjer:
– Vi klinikere er eksperter i vores arbejdsgange og kan hjælpe med de konkrete, bæredygtige løsninger i håndtering af prøver, instrumenter
og behandlinger. Det kræver, at vi bliver klædt på med den rette information, for at vi kan komme til orde og bidrage, siger hun.
Mindre CO2 og bedre behandlingskvalitet
Er der penge og ressourcer til at fokusere på klimaaftryk i en branche, som i forvejen er presset på ressourcer?
Er det ikke patienterne, der betaler prisen med dårligere service og behandling? Tværtimod, er Sallis svar. For i virkeligheden går et mindre CO2 -aftryk og bedre patientbehandling hånd i hånd.
– Vi overbehandler i dag. Forskning viser, at 30 procent af kliniske aktiviteter ikke gavner, og 10 procent gør direkte skade på patienten.
Hvis vi nedbringer de 40 procent, vil vi også frigøre flere ressourcer til de resterende 60 procent, som faktisk har gavn af vores behandlinger. Det vil altså ikke gå ud over patientsikkerheden, men i stedet øge kvaliteten, siger Salli og tilføjer: – I virkeligheden burde vi også fokusere på overbehandling, når det kommer til lægemanglen og kvaliteten i sundhedsvæsnet. Desværre mangler der forskning i overbehandling og overdiagnostik, så vi kan blive endnu bedre til at skære det unødvendige fra.
Her ser hun almen praksis som et afgørende fokusområde. – Almen praksis har et stort ansvar her. Vi er indgangsportalen til hospitalerne, og hvis vi kan mindske antallet af henvisninger til blandt andet operationer og anæstesi, som ville kunne håndteres lige så
I virkeligheden burde vi også fokusere på overbehandling, når det kommer til lægemanglen og kvaliteten i sundhedsvæsnet.
Salli Rose Tophøj, læge ANNONCE:
godt med anden behandling i almen praksis, vil vi kunne nedsætte CO2 -aftrykket betydeligt. Et eksempel er, at en del artrose-patienter har større gavn af GLAD-træning end operation. Et mål er i hvert fald, at alle patienter bør afprøve træning inden operation, så vi undgår operation, hvis dette faktisk ikke var indiceret, siger Salli.
I 2023 havde Salli et julevikariat i Grønland, hvor hendes kæreste og deres to børn var med. Alle fik et eventyr for livet – Salli hos en grønlandsk lægepraksis, og familien fik oplevet den grønlandske natur.
De lavthængende klimafrugter
Salli sammenligner klimaansvarlighed med anbefalingerne om kost og motion, når man sætter det i en folkesundhedskontekst. Ifølge hende er sundhed og klima uadskillelige.
– Der er flere varmerelaterede dødsfald i Danmark i perioder med hedebølge. Pollensæsonen bliver længere, og allergi forværres. Vektorbårne sygdomme som malaria, dengue og TBE spreder sig på grund af varmen. Der er også større risiko for flere tilfælde af forurenede fødevarer og vand, hvilket kan medføre alvorlige maveinfektioner.
Derudover medfører afbrændning af fossile brændstoffer luftforurening, som især påvirker mennesker med lungesygdomme og andre kroniske sygdomme. Det er vi læger nødt til at være opmærksomme på, forklarer Salli.
Men alle de ting kan for nogle praktiserende læger måske lyde en smule højtravende. Her mener Salli, at klimabevidsthed nemt kan tænkes ind i den praktiserende læges hverdag.
– Hvis du indfører grønne tiltag i din praksis, er du med til at gøre en forskel i det store billede. Du kan starte med alle de lavthængende
KORT OM SALLI ROSE TOPHØJ
Læge fra Københavns Universitet 2014
Medgrundlægger af NGO’en Læger for Klimaet i 2019
Startede ligeledes Grøn Praksis i 2020, en interessegruppe under DSAM.
Arbejdede under sin hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Hovedstaden, som hun færdiggjorde i 2023. Har siden arbejdet som regionslæge i Paamiut, Grønland, som vikar på Vesterbro og taget vagter i psykiatrien og som vagtlæge.
Bor med sin partner Christian i indre by i København med deres to børn på 5 og 9 år.
frugter som affaldssortering, central strømafbryder og brug af flergangsinstrumenter, siger Salli. Næste skridt kunne være at kigge på behandlingsplanen af dine patienter og granske brugen af medicin.
– Et eksempel er, at flydende panodil udleder langt mere CO2 end tabletter. Et andet eksempel er, at inhalationsmedicin med spray er hundrede gange værre end pulver, så når der ikke er tale om børn eller anden indikation, bør patienten få pulver, siger Salli.
For at sætte det i perspektiv udleder én inhalationsspray det samme som en køretur fra Aarhus
Hvis du indfører grønne tiltag i din praksis, er du med til at gøre en forskel i det store billede.
Salli Rose Tophøj, læge
til København, mens pulver kun udleder det samme som en køretur på seks kilometer.
En grøn værktøjskasse
For at hjælpe de praktiserende læger i gang har Grøn Praksis udarbejdet en klima-værktøjskasse, som er hands-on på klinikkens hverdag.
Salli blev inspireret til det, da hun i 2017 var på ophold i England under sin hoveduddannelse, hvor de netop havde sådan nogle best practice råd til læger. Derudover er Sverige også frontløbere og har haft foreningen Læger for Miljø siden 1990.
Med inspiration fra englænderne, svenskerne og resten af Europa udarbejdede Grøn Praksis en række brugervenlige råd til den praktiserende læge både som infografik og senere i form af en artikel til Lægehåndbogen. Herudover har de blandt andet udformet en klyngepakke og medvirket i et videnskabeligt temanummer om klima og sundhed i Ugeskrift for Læger i efteråret 2023.
– Jeg har undervist i klima-værktøjskassen på Nordisk Kongres, hvor man netop i år udarbejdede et politik-papir ’Call for Action’ – et opråb til politikere, sundhedsmyndigheder og læger om at prioritere bæredygtighed, fortæller Salli.
Drømmen om en grøn praksis Sallis arbejde for et grønnere sundhedsvæsnet foregår ikke kun på politisk plan. Hun blev uddannet i almen medicin i 2023 og har siden vikarieret i både Grønland og Danmark, mens hun planlægger at åbne egen praksis i København med et stærkt, bæredygtig DNA. Hun forestiller sig, at klinikken skal ligge i nærheden af grønne områder, som også kan bruges aktivt for personale
og patienter eller gruppekonsultationer. Hun vil indføre en klimapolitik på arbejdspladsen, som skal være synlig i venteværelset og inspirere patienterne. Der skal desuden være fokus på trivsel og tiltag til at forebygge udbrændthed, og personalet skal selvfølgelig være med til at skabe de bæredygtige rammer.
– Jeg har både visioner om det bæredygtige, men også om en retning, der giver mere sundhed, til dem der har behovet, og samtidig mindske ressourcerne der, hvor behovet er mindre – for de to ting er for mig uadskillelige, fortæller Salli.
Hun tror på, at indsatsen nytter:
– Jeg tror, at Læger for Klimaet også har haft en rolle i øget fokus på området, da vi har spredt budskabet i mange sammenhænge blandt andet ved at være med til at skrive Lægeforeningens klimapolitik, siger hun og tilføjer:
– Vi er langt fra i mål, men vi er godt på vej.
Lige nu er Læger for Klimaet i gang med at udarbejde en bog om sammenhængen mellem klima og sundhed.
Du kan finde Grøn Praksis klimatips til praktiserende læger her:
www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/ laegehaandbogen/sundhedsoplysning/sundhedsoplysning/diverse/ den-klimavenlige-praksis/
og til patienterne her:
www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/ diverse/klima-og-sundhed/
TEKST:
Henrik Lomholt Rasmussen
FOTO: Shutterstock
De praktiserende lægers formand og næstforpersonen i Yngre Læger ser mange positive perspektiver i regeringens udspil til en sundhedsreform. Men de har også nogle forbehold.
Fremtiden ser lovende ud for almen praksis. Sådan lyder formand Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Jørgen Skadborgs vurdering efter regeringens præsentation af et udspil til en sundhedsreform. – Det er meget positivt, at regeringen har fremsat en konkret investeringsplan for almen praksis, og at det derfor omsider – efter mange år med uforpligtende hensigtserklæringer – ser ud til, at der investeres i, at vi bliver flere praktiserende læger (5.000 i 2035 imod de nuværende 3.500, ifølge et regeringsudspil fra maj 2022, red). Det er der brug for, hvis vi skal i mål med den nødvendige og omfattende udbygning af det nære sundhedsvæsen, der kan sikre, at borgerne kan få endnu mere hjælp fra egen læge, siger Jørgen Skadborg.
Endvidere glæder han sig over, at regeringen vil gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge i lægedækningstruede områder med
Det er virkelig positivt, at regeringen anerkender behovet for, at praktiserende læger får bedre muligheder for at kunne passe de rigtigt syge, der hvor de er. Det kan virke rekrutterende og rette på skævheden i fordelingen af læger.
Sara Mathilde Radl Hensel, næstforperson i Yngre Læger
mange syge borgere. Det skal ske ved at etablere en ny honorarstruktur, som sikrer læger, der behandler de mest syge borgere, færre patienter og mere i honorar pr. patient end de læger, som behandler de mindst syge.
Således skal der, ifølge sundhedsudspillet, i 2030 være 45 procent flere læger i almenmedicinske tilbud i kommunerne Lolland, Guldborgsund og Vordingborg. En egn med mange syge borgere og kronikere, hvor ældre praktiserende læger i årevis uden held har prøvet at sælge deres ydernumre til yngre læger.
Desuden rummer sundhedsudspillet forslag om, at man skal kunne tage speciallægeuddannelsen i almen medicin på medicinstudiet i Aalborg, Esbjerg og Køge. Det tiltag får ros af Sara Mathilde Radl Hensel, der er næstforperson i Yngre Læger og i gang med hoveduddannelsen i almen medicin.
– Det viser, at man har tænkt på tidligere rekruttering af speciallæger til de dele af landet, hvor der er mangel på dem. For der er øget sandsynlighed for, at man vil bosætte sig der, hvor man uddanner sig, siger Sara Mathilde Radl Hensel.
Hun er også godt tilfreds med idéen om en ændret honorarstruktur.
– Det er en af de faktorer, vores medlemmer i Yngre Læger i en undersøgelse har nævnt som noget, der kan få dem til at arbejde i lægedækningstruede områder. Så det er virkelig positivt, at regeringen anerkender behovet for, at praktiserende læger får bedre muligheder for at kunne passe de rigtigt syge,
der hvor de er. Det kan virke rekrutterende og rette på skævheden i fordelingen af læger, siger Sara Mathilde Radl Hensel, som arbejder i en praksis i Hadsten.
En Panodil og en kop te Synspunktet støttes af Jacob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) og medlem af Sundhedsstrukturkommissionen.
– Der vil ske en voldsom vækst i antallet af læger, og det vil kunne medføre en differentiering i arbejdspresset for læger i yderområderne med mange syge og komplekse patienter. Regeringens udspil om en ændret honorarstruktur vil kunne få normtallet til at hænge sammen med patientkoncentrationen, pointerer Jacob Kjellberg.
Han ser regeringens forslag om at indføre kronikerpakker til patienter med KOL og hjertesygdomme som et ønske om at øge fokus på disse grupper.
– Det er et signal til de praktiserende læger om, at de har højere prioritet end for eksempel børnefamilier. Og når man opprioriterer noget, er det fordi det har været prioriteret for lavt. Men hvis lægerne i større grad skal tilse kronikerne, må der tilføres mere personale til almen praksis, pointerer Jacob Kjellberg.
Han er med på, at man som læge i for eksempel København med 1.600 ’raske studerende’ også kan have travlt. Men her er opgaven at afgøre, hvad man skal møde op med hos lægen.
Hvis lægerne i større grad skal tilse kronikerne, må der tilføres mere personale til almen praksis.
Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive)
– Meget kan klares hjemme med en Panodil og en kop te. En læge på Lolland med mange kronikere og multisyge har ikke nogen på listen, som vil testes for Covid. Selvfølgelig skal vi tage folks bekymringer alvorligt, men i opgaveforståelsen må indgå, at man ikke driver en mirakelfabrik, men et sundhedstilbud, siger Jacob Kjellberg.
Det er næstforperson i Yngre Læger, Sara Mathilde Radl Hensel, med på. Men hun er ikke meget for regeringens forslag om at lukke for etablering af nye lægeklinikker i områder med høj lægedækning –typisk København og andre større byer – fra 2025.
– Den idé køber jeg ikke. For det kan føre til, at læger i større byer skal se flere patienter. De kan også være komplekse, og vi skal også passe på, at storbylægerne ikke knækker nakken, advarer hun.
Strammere styring eller større fleksibilitet
I udspillet finder man også forslag om national styring af ydernumre og nationalt fastsat opgavebeskrivelse for almen medicin. Desuden skal en central rammeaftale afløse den nuværende overenskomst for almen praksis og foreskrive de økonomiske forhold for de praktiserende læger, mens ’et aftalebaseret
grundlag’ stadig skal bestemme de praktiserende lægers vilkår.
På den baggrund skrev altinget.dk dagen efter lanceringen af udspillet, at regeringens hensigt var at stramme styringen af de praktiserende læger: – Hver ny opgave skal ikke længere være til forhandling og bringes ind i en ny overenskomst. Det bliver i højere grad myndighederne, der beslutter, hvad de almenmedicinske tilbud skal bestå af.
Desuden vil regionernes ret til at bestemme over de praktiserende lægers faglige udvikling blive øget, ifølge mediet. De perspektiver er PLO-formand Jørgen Skadborg skeptisk over for:
– Det er vigtigt for mig at understrege, at det er helt, helt afgørende, at praktiserende læger via kollektive aftaler fortsat har indflydelse på for eksempel egne arbejdsvilkår, arbejdstid, åbningstid og antal patienter – for ellers frygter jeg, at mange vil forlade faget. Og så er vi lige vidt med lægedækningen.
’Normalt leverandørforhold’
Den vurdering er professor i sundhedsøkonomi Jacob Kjellberg ikke enig i. For ham at se handler det om at få et ’normalt leverandørforhold’ og komme væk fra et stift system.
– Den, der betaler – i dette tilfælde regionerne – vil også bestemme.
Sådan har det ikke været i forhold til almen praksis. Her har man kun kunnet blive enige om, hvilke former for forandringer og faglig opfølgning der skal laves ved overenskomstforhandlinger hvert andet år, hvor aftaler om honorarer også skal fastlægges, forklarer Jacob Kjellberg. Som et resultat deraf har almen praksis med hans ord ’stået stille.’
Det har skabt et trægt og ufleksibelt system for regionerne, der som ansvarlige for det samlede patientforløb skal få alle leverandører af sundhedsydelser og deres personel til at hænge sammen med almen praksis som krumtappen for ’det hele.’
– Med sundhedsudspillet vil regeringen fjerne en proces og standardisere forholdene i almen praksis, så de i højere grad bliver som på et hospital og andre offentlige systemer.
’Et skrivebordssynspunkt’
Sara Mathilde Radl Hensel, næstforperson i Yngre Læger, mener ikke, at der vil komme noget godt ud af en central styring af almen praksis:
– For mig at se er det et skrivebordssynspunkt, at det vil give en ensartet kvalitet. Almen praksis’ nuværende model har en enorm fleksibilitet. Modellen gør den enkelte klinik i stand til at kunne indpasse sig til det lokalsamfund og den patientgruppe, man skal tilbyde det bedst mulige sundhedstilbud.
For hende er tanken om en central styring udtryk for, at myndigheder finder det vanskeligt at have snor i almen praksis, og at sektoren er svær at forhandle med.
– Med en ensretning tror jeg ikke, at man får den samme høje kvalitet, som vi har nu. Der er for eksempel forskel på at drive klinik på Nord-
djursland og i Midtbyen i Aarhus, og derfor skal der være plads til forskellighed, pointerer Sara Mathilde Radl Hensel.
Langvarig proces
Hos Vive er professor i sundhedsøkonomi Jacob Kjellberg ikke overrasket over hendes og Jørgen Skadborgs skepsis.
– Grundlæggende har PLO taget varmt imod sundhedsudspillet. Men forandring er altid en vanskelig proces, hvor nogen vil omfavne det nye og finde det fantastisk, mens andre vil være kede af det, siger Jacob Kjellberg.
Han understreger, at alt ikke bliver ændret til uigenkendelighed fra den ene dag til den anden, når et, med hans ord, ’samlet folketing forhåbentlig har vedtaget sundhedsreformen.’
– Vi taler om en udvikling hen over 10-15 år. Det betyder, at en stor gruppe læger langt hen ad vejen kan fortsætte på de nuværende vilkår frem til deres pension. Derfor vil der stadig være plads til de læger, som siger: ”Jeg hopper ikke på den nye bølge”. Det, der kommer til at gå stærkt, bliver fordelingen af nye ydernumre, siger Jacob Kjellberg.
Efter hans mening åbner sundhedsudspillet nye døre for almen praksis.
– Der er udsigt til vækst og muligheder for dynamiske og entreprenante læger, der vil udvikle deres virksomheder. Det er svært at gøre i dag.
Som læge skal du huske også at passe på din egen familie og dit helbred. Hver 7. læge bliver ramt af sygdom i løbet af arbejdslivet. Lægernes Pension sikrer dig og din familie – gennem hele livet.
Se, hvad vi kan gøre for dig og din familie.
Mød os på LÆGEDAGE Bella Center d. 11. - 15. nov. 2024, stand A-013
Regeringens udspil til en sundhedsreform lægger op til at indføre andre ejerformer i almen praksis. Forslaget får en blandet modtagelse af PLO’s formand.
Iudspillet til en sundhedsreform vil regeringen gøre det af med ’de praktiserende lægers nuværende ’de facto-monopol’ på at levere almenmedicinske ydelser.’
Det dækker over, at regionerne skal kunne bruge andre former for klinikker og leverandører end almen praksis, lige som lovgivningens restriktioner for at have andre permanente typer af klinikker falder bort.
Det forslag er PLO’s formand Jørgen Skadborg ikke begejstret for. – I PLO er vi lidt ambivalente, når regeringen ønsker fri konkurrence i oprettelsen af kliniktyper. Vi er som sådan ikke bange for konkurrencen. Undersøgelser viser, at patienterne er langt mere tilfredse med de traditionelle klinikker med en fast ejerlæge til stede i klinikken frem for både regions-, udbuds- og koncernklinikker, forklarer Jørgen Skadborg.
I PLO er vi lidt ambivalente, når regeringen ønsker fri konkurrence i oprettelsen af kliniktyper.
Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO)
VIGTIGT
Nutramigen 2 indeholder LGG® - mælkesyrebakterien
Lactobacillus rhamnosus GG
Brystmælk er spædbarnets bedste ernæring. Hvis amningen afbrydes, kan det være svært at begynde at amme igen, og indtag af modermælkserstatning kan mindske produktionen af brystmælk. Det er vigtigt at spise en varieret kost når du ammer. Det er meget vigtigt at følge instruktionerne om tilberedning. Fejlagtig håndtering kan påvirke barnets helbred. Forældre skal altid informeres af sundhedsfagligt personale. Nutramigen-sortimentet er fødevarer til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist.
*Registreret varemærke© tilhørende MJN U.S. Holdings LLC. Alle rettigheder forbeholdes. LGG® er et registreret varemærke tilhørende Chr. Hansen A/S. RKT-M-50978
Permanente regionsklinikker kan gavne den store gruppe praktiserende læger, som ikke har lyst til at eje en praksis – men foretrækker at arbejde som lønmodtagere.
Jacob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) og medlem af Sundhedsstrukturkommissionen
Men han og PLO er klar til at sige fra, hvis den frie konkurrence ikke kommer til at foregå på lige vilkår.
– For eksempel hvis det offentlige tilbyder vilkår i egne eller kommercielle klinikker, som vi ikke kan tilbyde i vores klinikker. Og så bør der være nogle grundlæggende værdier i almen praksis, herunder for eksempel kontinuitet, som vi ved, patienterne vægter højt, som alle klinikker skal leve op til uanset organisationsform, pointerer Jørgen Skadborg.
’Mere diversitet’
Mens PLO’s formand altså er skeptisk, ser Jacob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) og medlem af Sundhedsstrukturkommissionen, fordele ved at få ’mere diversitet’ i ejerforholdene i almen praksis. – De klassiske og mange ’PLOlæger’, som er glade for ejerlægestrukturen, står ikke til at blive truet. Men med muligheden for at kunne lave permanente regionsklinikker som et supplement til almen praksis, bliver det i højere grad regionerne, som sætter rammerne, pointerer Jacob Kjellberg og fortsætter: – Kan man ikke blive enig med en leverandør – en praktiserende læge – om vilkårene for at drive en klinik, kan man etablere den på andre vilkår. Desuden kan permanente regionsklinikker gavne den store gruppe praktiserende læger, som ikke har lyst til at eje en praksis –men foretrækker at arbejde som lønmodtagere.
Mens PLO’s formand og professor i sundhedsøkonomi Jacob Kjellberg således har forskellige syn på ejerskabsformerne, er de enige om et andet forslag i sundhedsudspillet: At begrænse antallet af ydernumre, en læge må eje, fra de nuværende seks til tre. Det vil kunne begrænse udbredelsen af de såkaldte stråmandsklinikker, som drives af koncerner. En af dem er Alles Lægehus, som blev udsat for hård kritik efter afsløringen af flere kritisable forhold i DR-programmet Kontant tidligere på året.
Stor patienttilfredshed
En patienttilfredshedsundersøgelse, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet offentliggjorde i sommer, viste, at fire ud af fem danskere er godt tilfredse med deres praktiserende læge. Desuden scorer de traditionelle klinikker drevet efter PLO’s overenskomst og med en ejerlæge, der er til stede i klinikken, markant bedre end andre klinikformer.
Jacob Kjellberg er med på, at den klassiske familielæge er populær, men mener alligevel, at en del patienter vil være tilfredse med andet end altid at blive tilset af den samme læge.
– Trods diskussionen om kontinuitet vil nogle patienter satse hårdere på tilgængelighed end kontinuitet.
Det gælder dem, der kun går til lægen hvert andet eller tredje år, måske blot for at få fornyet et lastbilkørekort.
Ejerskab motiverer
Spørger man én af de kommende læger, om hun kan se sig selv som ansat i en regionsklinik, er svaret nej tak. For det virker ikke som en attraktiv ansættelsesform, siger Sara Mathilde Radl Hensel, der er næstforperson i Yngre Læger og i gang med hoveduddannelsen i almen medicin.
– Blandt andet fordi jeg har indtryk af, at der er stor gennemstrømning af medarbejdere og mangel på kontinuitet i samarbejdet. Desuden har man som ejer eller kompagnon i en praksis stor mulighed for at påvirke og udvikle sit arbejdsliv, hvilket jeg ikke ville have som ansat. Og at skulle lede en virksomhed med en række medarbejdere virker mere rekrutterende end skræmmende for mig, siger Sara Mathilde Radl Hensel.
- så kan du starte det nye år med at have styr på dine forsikringer.
Fordi du er ansat i Sundhedsvæsenet, stiller vi vores kompetencer indenfor forsikringer til rådighed for dig og tilbyder dig et Forsikringstjek, hvor vi taler med dig om dine forsikringsbehov og hvordan, du bliver dækket bedst.
Vi kan tilbyde dig alle private forsikringer, og viser det sig, at vi kan gøre det bedre for dig, tager vi os gerne af opgaven med at flytte dine forsikringer fra andet selskab.
Ønsker du at tale med en af vores forsikringsrådgivere i et lukket forum med god tid og ro omkring samtalen, kan du booke et møde direkte i vores kalender. Mødet gennemføres over telefonen, og vores medarbejder ringer dig op til aftalt tid. Du kan nemt booke et telefonmøde via denne QR-kode:
Du kan læse mere om Popermo Forsikring på popermo.dk, men vi fortæller også gerne om både Vores forsikringer, Medlemsfordele og Fordelsrabat, hvis du ringer til os. Vi træffes på +45 66 12 94 48
samler på tilfredse medlemmer!
I et nyt stort studie fra Syddansk Universitet har forskere fastslået en sammenhæng mellem høretab og risikoen for at udvikle demens. For nylig blev nedsat syn sat på listen over de faktorer, der øger risikoen for demenssygdomme. Kombination af nedsat syn og nedsat hørelse fordobler risikoen for at udvikle demenssygdom.
Personer, som hører dårligt, bruger mere energi på at høre. Den energi går ud over andre kognitive funktioner. Kognitive funktioner er de mentale processer i hjernen, som gør, at vi for eksempel kan tænke og problemløse.
I et nyt studie med data fra hele 573.088 personer har forskere fra Klinisk Institut, Syddansk Universitet, fundet en sammenhæng mellem høretab og udvikling af demens. Studiet er det hidtil største af sin art.
I forvejen er der en stigning i antallet af personer med demens. Det skyldes primært, at befolkningen som helhed bliver ældre, men der er også andre risikofaktorer, som for eksempel livsstil og netop hørelse og efter alt at dømme også vores syn.
– Tidligere studier har peget på, at der kunne være en sammenhæng mellem høretab og demens. Vores studie er større end de tidligere studier, og her har vi påvist en sammenhæng mellem høretab og demens, fortæller adjunkt Manuella Lech Cantuaria fra Klinisk Institut, Syddansk Universitet.
Tidligere studier har peget på, at der kunne være en sammenhæng mellem høretab og demens. Vores studie er større end de tidligere studier, og her har vi påvist en sammenhæng mellem høretab og demens.
Manuella Lech Cantuaria fra Klinisk Institut, Syddansk
Universitet
Godt nyt for dem, som bruger høreapparat
Resultaterne fra studiet viser, at der er op til 13 procent højere risiko for at udvikle demens, når man sammenlignede personer med høretab og personer med normal hørelse.
Den høje risiko ses især ved personer med svært høretab.
Forskerne så også på, om der var forskel på risikoen afhængig af, om
personerne bruger høreapparat eller ej.
– Vi kunne se, at risikoen for at udvikle demens var 20 procent forøget for personer, som ikke brugte høreapparat, sammenlignet med personer med normal hørelse.
Personer, som brugte høreapparat, havde en 6 procent forøget risiko for at udvikle demens. Det tyder altså på, at brug af høreapparat kan
Bredspektret magnesium fra to effektive kilder, med hele 300 mg magnesium pr. kapsel.
Alle processer, der kræver energi i kroppen, behøver magnesium, og det mindsker derfor træthed og udmattelse.
Danmarks bredeste multivitamin til voksne og børn fra 11 år. Hele 27 vitaminer, mineraler og næringsstoffer.
Er udviklet med fokus på styrke, kvalitet og optagelighed.
Velegnet til personer med en aktiv livsstil, eller som ønsker mere bevægelse i hverdagen.
Indeholder kollagen type 2, samt Boswellia der støtter en normal funktion af leddene, og kobber som hjælper vedligeholdelsen af et normalt bindevæv.
Forhandles hos Matas, Helsam, helsekostbutikker, udvalgte apoteker og online
Vi kunne se, at risikoen for at udvikle demens var 20 procent forøget for personer, som ikke brugte høreapparat, sammenlignet med personer med normal hørelse.
forebygge eller forsinke udviklingen af demens, forklarer Manuella Lech Cantuaria.
Flere studier peger på, at aldersrelateret svækkelse af synet med stor sandsynlighed også øger risikoen for udvikling af demenssygdomme, mens operation for grå stær måske mindsker den.
Det medicinske tidsskrift ’TheLancet’ udgav i 2020 en rapport om forebyggelse og behandling af demens. Rapporten er baseret på en stor mængde observationsstudier, og heri bliver aldersrelateret høretab allerede udpeget som én af de væsentligste risikofaktorer for demens.
Det gav anledning til spekulation om, hvorvidt nedsat syn også kan udgøre en risikofaktor. Tre såkaldte metastudier fra 2021, der er lavet på baggrund af ovennævnte rapport, konkluderer, at synsnedsættelse i forbindelse med aldersbetingede øjensygdomme med stor sandsynlighed udgør en væsentlig risikofaktor for udvikling af demenssygdomme, hvoraf Alzheimer er den mest udbredte.
Statistisk sammenhæng I de tre metastudier har man sammenlignet, om personer med aldersrelateret synssvækkelse hyppigere udvikler demens i forhold til normaltseende. Studierne viser en statistisk sammenhæng mellem nedsat syn og demens. En interessant sammenkobling er et amerikansk studie fra 2022, der viser, at en operation for grå stær måske kan nedsætte risikoen for udvikling af demens. Studiet er baseret på data fra den amerikanske befolkningsundersøgelse ’Adult Changes inThought’, der startede i midten af
90’erne. Her blev 3.000 personer med grå stær fulgt. De var alle fra 65 år og opefter og ikke diagnosticeret med demens ved studiets start. Godt halvdelen (46 procent) af deltagerne gennemgik efterfølgende en operation for grå stær, hvor de fik udskiftet øjets uklare linse med en plastiklinse, hvilket i de fleste tilfælde genetablerer synet. Resten af deltagerne blev ikke opereret. Som en del af undersøgelsen blev deltagerne fulgt hvert andet år, hvor de blandt andet fik lavet en systematisk screening for demens. Studiet fandt, at 23 procent af de grå stær-opererede deltagere havde udviklet demens, mens det gjaldt for 30 procent af dem, der ikke var blevet opereret.
Ikke tilfældet med grøn stær
Efterfølgende besluttede forskerne sig for at lave en kontrolgruppe med mennesker med grøn stær for at se, om en operation for forhøjet tryk i øjet gjorde en forskel i forhold til udviklingen af demens. 728 grøn stærpatienter deltog i forsøget. Heraf blev 105 opereret, men undersøgelsen kunne ikke påvise nogen forskel i udviklingen af demens mellem de opererede og dem, der ikke blev det. Det fik forskerne til at konkludere, at resultaterne understøtter, at nedsat risiko for demens er knyttet specifikt til grå stær-operation og ikke en følge af, at man er rask nok til at gennemgå en øjenoperation.
Kilder: Klinisk Instititut, Syddansk Universitet og Øjenforeningen.
Studiet er et såkaldt kohortestudie, hvor man følger en gruppe personer med fællestræk over en længere periode. I dette studie er det alle personer over 50 år i Region Syddanmark fra 2003-2017. Personer, som var diagnosticeret med demens før studiets start, er ikke inkluderet i studiet. Forskerne har sammenholdt data om personernes hørelse med data om udvikling af demens i perioden. Forskerne har fundet signifikant – det vil sige tydelig – sammenhæng mellem høretab og udvikling af demens. #
Den største risiko for udvikling af demens blev især set ved personer med svært høretab #
Høretab giver en 7 procent forøget risiko for udvikling af demens #
Personer med svært høretab har op til 20 procent forøget risiko for at udvikle demens sammenlignet med personer uden høretab.
Kilde: Klinisk Institut, Syddansk Universitet.
ANNONCE: Vitabalans
KOSTTILSKUD
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle tager et tilskud af D-vitamin fra oktober til april.
D-vitamin
D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse og omsætning af kalk samt for vedligeholdelse af normale knogler, muskler og immunsystem. D-vitamin er fedtopløseligt og skal derfor indtages sammen med måltider, der indeholder fedt, for at kunne blive optaget i kroppen.
Opbygning af knogler*
KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide, ammende eller børn under 11 år. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost. Opbevares utilgængeligt for børn.
Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler eller på www.natur-drogeriet.dk
Mennesker, der lever med kroniske smerter, oplever ofte forringet søvnkvalitet1. Men for lidt eller for dårlig søvn påvirker også smerteoplevelsen og evnen til at håndtere kroniske smerter1. Derfor kan 8 timers god søvn være et afgørende element i en effektiv smertebehandling1,2.
1. Tang NKY, Insomnia co-occuring with chronic pain: Clinical features, interaction, assessments and possible interventions, Reviews in pain, 2008, vol.2, no.1 2. Panodil 665, tabletter med modificeret udløsning, SmPC
Panodil (paracetamol), tabletter med modificeret udløsning 665 mg. Indikation: Svage smerter. Dosering: Voksne (inkl. ældre) og børn på 12 år og derover (min. 40 kg): 2 tabletter 3 gange i døgnet med mindst 6 timers mellemrum. Højst 6 tabletter i døgnet (3990 mg). Den maksimale døgndosis må ikke overskrides. Bør anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulig tid. Børn under 12 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Tabletterne skal synkes hele og må ikke deles, tygges eller knuses. *Kontraindikationer: Svær leverinsufficiens, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestofferne. *Interaktioner: Metoclopramid, domperidon, colestyramin, lægemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin), probenecid, chloramphenicol, warfarin. *Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes samtidig med andre lægemidler, der også indeholder paracetamol, da det kan føre til en overdosis, der kan kræve levertransplantation eller medføre død. Forsigtighed skal udvises ved lever- og nyreinsufficiens. Tilfælde af nedsat leverfunktion/leversvigt ved maksimale terapeutiske doser er rapporteret ved underskud af glutathion, hvorfor vedvarende brug og maksimale doser frarådes hos disse patienter. Ved underskud af glutathion kan brug af paracetamol øge risikoen for metabolisk acidose. Risiko for medicinoverforbrugshovedpine og nyreskade ved længerevarende brug. *Graviditet og amning: Kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Bør anvendes i lavest mulige dosis, der mindsker smerterne, og i så kort tid som muligt. Kan anvendes under amning. Bivirkninger: Sjældne: Forhøjet serum kreatinin, urticaria, forøget levertransaminase. Meget sjældne: Trombocytopeni, agranulocytose, leukopeni, hæmolytisk anæmi, anafylaksi, Stevens-Johnson syndrom, toksisk epidermal nekrolyse, bronkospasmer (analgetisk astma) hos patienter sensitive over for aspirin og NSAIDs, nyreskade ved langtidsbehanding, angioødem, allergisk dermatitis, hepatisk dysfunktion. Der har været rapporter om meget sjældne tilfælde af alvorlige hudreaktioner. *Overdosering: Overdosis på > 6 g paracetamol eller mere som enkeltdosis hos voksne eller > 125 mg/kg kropsvægt som enkeltdosis hos børn kan forårsage leversvigt, der kan kræve levertransplantation eller medføre død. Ligeledes kan overdosis af paracetamol pga. høje samlede dosisniveauer over en periode forårsage irreversibelt leversvigt. Akut pankreatitis er observeret, ofte med hepatisk dysfunktion og levertoksicitet. Lægemiddelformer: Panodil suppositorier, Panodil filmovertrukne tabletter, Panodil Hot, Panodil Brus, Panodil Zapp og Panodil Junior suspension og suppositorier. Udlevering: B. Tilskud: Generelt tilskud. Pakninger: 100 stk, 250 stk: Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Haleon Denmark ApS er indehaver af markedsføringstilladelserne. Trademarks owned or licensed by Haleon. ©2023 Haleon or licensor. Bivirkninger, både kendte og nyopdagede, bedes indberettet hurtigst muligt til Lægemiddelstyrelsen (www.meldenbivirkning.dk) eller Haleon (mystory.nd@haleon. com). De med (*) markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortede i forhold til Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresuméer, som vederlagsfrit kan rekvireres fra Haleon Denmark ApS via mystory.nd@haleon.com eller telefon 80 25 16 27. Baseret på SmPC for Panodil, tabletter med modificeret udløsning –06/2023 PM-DK-PANAP-24-00003
Det er på tide at overveje, om der skal laves en aldersgrænse for, hvor gamle mænd må være i offentlig fertilitetsbehandling. Sådan lyder opråbet nu fra en række fertilitetslæger.
Skal en 50-, 60- eller 70-årig mand have hjælp på statens regning til at få et barn? Det spørgsmål rejses nu af en række fertilitetslæger.
I et fælles opråb efterspørger de en diskussion af, om tiden er kommet til at ændre lovgivningen og lave en aldersgrænse for mænd i forbindelse med fertilitetsbehandling.
De syv læger, der står bag opråbet, kommer fra både Danmark, Sverige, Norge og Finland.
– Der er flere fordele ved at sætte en øvre aldersgrænse for mænd i forbindelse med assisteret reproduktion, skriver lægerne i et indlæg
i det nordiske tidsskrift Acta Gynecologica Obstetricia Scandinavia (AOGS).
De skriver videre, at det blandt andet vil reducere risikoen for problemer hos barnet ved fødslen og mindske risikoen for psykiske lidelser hos barnet senere i livet.
Derudover skriver de, at det ”desuden vil øge chancen for, at børn vokser op med sunde forældre, og at de kan have interaktion med bedsteforældre”.
I dag er der ingen aldersgrænse for mænd i forbindelse med fertilitetsbehandling herhjemme.
Mens kvinder kan få behandling i det offentlige, indtil de er 41 år, og i det private, frem til de er 45 år, kan mænd i princippet modtage behand-
TEKST: Redaktionen
FOTO: Shutterstock
ling med deres kvindelige partner hele livet, så længe kvinden går ind under aldersgrænsen.
Lægerne foreslår i indlægget ikke en konkret aldersgrænse. Men ifølge Anja Bisgaard Pinborg, der er klinisk professor i gynækologi og obstetrik på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet og medforfatter af indlægget, vil en rimelig grænse ligge på 50 eller 55 år.
– Vi ved, at mænds sædkvalitet bliver markant dårligere efter den alder. Samtidig ved vi, at der er en øget sygelighed hos de børn, der bliver født af forældre, hvor manden er over 50 år, siger Anja Bisgaard Pinborg til Berlingske og fortsætter:
– Og så er spørgsmålet også, om det er rimeligt, hvis barnet får en far, der er 75 år, når barnet selv er 20 år. Det diskuteres altid blandt personalet, når vi har mænd omkring 55-60 år i behandling. Jeg synes, at der skal være en vis chance for, at barnets far overlever uden sygdom, indtil barnet er voksent.
Ingen stigning i antallet af mænd over 50 år
Mens flere og flere børn kommer til verden gennem fertilitetsbehandling, og alderen for førstegangsforældre er stigende, er der ikke sket en stigning i antallet af mænd over 50 år i forbindelse med offentlig fertilitetsbehandling.
Nye tal, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket for Berlingske, viser, at der sidste år var 262 mandlige partnere mellem 50 og 59 år i offentlig fertilitetsbehandling.
For ti år siden var tallet 301 – og det har ligget relativt stabilt gennem årene.
Det samme gør sig gældende for mænd på 60 år eller derover. Mens der sidste år var 40 mænd på 60 år eller derover i offentlig fertilitetsbehandling, var der for ti år siden 51 mænd i behandling i samme aldersgruppe.
I privat regi forholder det sig en anelse anderledes.
Siden 2014 er tallet steget fra 102 mænd på 50 år eller derover i privat behandling til 145 mænd sidste år. Fertilitetslægernes opråb handler dog ikke om privat behandling. Deres spørgsmål er, hvorvidt der skal bruges offentlige midler på at hjælpe ældre mænd til at blive fædre.
Ifølge Anja Bisgaard Pinborg kommer opråbet heller ikke på baggrund af, hvorvidt der har været en stigning eller ej i mændenes antal. Opråbet kommer blandt andet, fordi vi de senere år har fået ny viden om, hvordan mænds alder kan have betydning for barnets sundhed senere i livet.
For eksempel har en metaanalyse fra 2018 vist, at der er 146 procent højere risiko for, at barnet får autisme, hvis faderen er over 50 år, når barnet bliver født, sammenlignet med fædre under 29 år.
Samme metaanalyse viste, at barnet har 40 procent højere risiko for at få skizofreni, hvis faderen er mellem 45 og 50 år, og 104 procent højere risiko, hvis faderen er over 50 år.
Forslaget fra lægerne kommer i en tid, hvor fertiliteten i høj grad er på dagsordenen.
Fertilitetsraten er faldende, og vi føder for få børn til at reproducere os selv. Samtidig har regeringen proklameret at ville afsætte flere ressourcer til at styrke hjælpen til ufrivilligt barnløse, og snart bliver det muligt at få hjælp gennem offentlig fertilitetsbehandling til barn nummer to.
Kilde: berlingske. dk
Der
er en øget sygelighed hos de børn, der bliver født af forældre, hvor manden er over 50 år.
Anja Bisgaard Pinborg, klinisk professor i gynækologi og obstetrik på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet
TEKST: Redaktionen
FOTO: Shutterstock
Forskning har vist, at patienter med leddegigt har en øget risiko for at udvikle visse kræftsygdomme. Alligevel ved man kun lidt om, hvad det betyder for patienterne, at de både har leddegigt og kræft.
Målet med et nyt forskningsprojekt, som Kræftens Bekæmpelse har støttet, er derfor at få mere viden om samspillet mellem leddegigt og kræft, og om hvordan det går med de leddegigtpatienter, der får kræft.
– Vi skal finde ud af, om vores leddegigtpatienter får den bedst mulige kræftbehandling, og hvordan det går dem. Det er vigtigt at øge vores viden om, hvad det vil sige at have kræft og leddegigt samtidig, så lægerne kan give patienterne den bedst mulige vejledning og behandling, siger Lene Wohlfahrt Dreyer. Hun er ledende overlæge og professor ved gigtafdelingen på Aalborg Universitetshospital og leder det nye forskningsprojekt.
Øget risiko for lymfekræft og lungekræft
Det nye forskningsprojekt tager udgangspunkt i såkaldte registerstudier, hvor grundstenene er gigtdatabasen DANBIO, lymfe -
kræftsdatabasen LYFO samt Dansk Lunge Cancer Register. DANBIO indeholder data om 41.000 leddegigtpatienter i Danmark, og forskerne vil sammenholde data herfra med data om lymfe- og lungekræft samt kræftbehandling heraf.
Både lymfekræft og lungekræft er kræftsygdomme, som patienter med leddegigt har en øget risiko for at få.
En særskilt del af projektet går ud på at undersøge, om leddegigtpatienter får del i de fremskridt, der er sket med immunterapi som behandling af en række forskellige kræftsygdomme.
Leddegigt som bivirkning til immunterapi Immunterapi er behandling, der aktiverer kroppens immunsystem til at bekæmpe kræft. En særlig type medicin, de såkaldte checkpoint-hæmmere har skabt meget store fremskridt i kræftbehandlingen. De kan imidlertid også give alvorlige bivirkninger hos patienterne, blandt andet symptomer, der minder om leddegigt.
– Kræftlægerne ved godt, at nogle af deres patienter får gigtproblemer
FAKTA
Både lymfekræft og lungekræft er kræftsygdomme, som patienter med leddegigt har en øget risiko for at få.
af behandlingen, og så henviser de patienterne til gigtlægerne. Vi modtager også nogle patienter, der ikke tidligere havde leddegigt, men har fået det på grund af immunterapi, fortæller Lene Wohlfahrt Dreyer.
Ifølge Lene Wohlfahrt Dreyer er der tidligere lavet nogle små studier, der viser, at leddegigtpatienter ikke tåler behandling med immunterapi lige så godt som patienter uden leddegigt.
Det nye forskningsprojekt skal derfor besvare en række spørgsmål om samspillet mellem immunterapi og leddegigt.
– Vi har brug for at vide, om leddegigtpatienter, der får kræft, får tilbudt behandling med immunterapi på niveau med andre, om de kan tåle behandlingen med immunterapi, og i hvilken udstrækning immunterapien forværrer leddegigten, forklarer Lene Wohlfahrt Dreyer.
Projektet ’Undersøgelse af kræftprognostiske faktorer og sikkerheden af behandling med immune check point hæmmere hos danske kræftpatienter med leddegigt’ har fået 1.150.000 kr. i støtte fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg – Menneske og Samfund.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Vi skal finde ud af, om vores leddegigtpatienter får den bedst mulige kræftbehandling, og hvordan det går dem. Det er vigtigt at øge vores viden om, hvad det vil sige at have kræft og leddegigt samtidig.
Lene Wohlfahrt Dreyer, overlæge og professor ved gigtafdelingen på Aalborg Universitetshospital
Rehabiliteringsophold for mennesker med gigt og smertetilstande i bevægeapparatet...
Hvor sender du dine patienter hen?
Dansk Gigthospital er Danmarks eneste reumatologiske specialhospital. Vi kan, som det eneste hospital i Danmark, tilbyde rehabilitering under indlæggelse for mennesker, der lever med gigt. Rehabiliteringen foregår tværfagligt, og kan bestå af bl.a. fysioterapeutisk træning i maskiner og varmtvandsbassin, ergoterapeutisk vejledning og håndtræning, sygeplejefaglige seminarer i smerteforståelse og samtaler om de udfordringer, der følger med det at have en kronisk sygdom samt socialrådgivende støtte og oplysning.
Formålet med rehabilitering er at bidrage til et meningsfyldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. For at komme på et rehabiliteringsophold skal man henvises af egen læge eller anden speciallæge.
Går det, som eksperter anbefaler, er en national handlingsplan for endometriose på vej i Danmark. Det er på høje tid, fordi Danmark er bagefter, både når det handler om at diagnosticere endometriose og forskningsmæssigt.
En handlingsplan vil gavne patienter, behandlere og samfundet og kan forhåbentlig resultere i flere midler til forskning i kvindesygdomme generelt, mener flere forskere deriblandt Ulrik Bak Kirk.
Han er ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og projektleder på det EU-finansierede forsknings- og innovationsprojekt ’FEMaLe: Finding Endometriosis using Machine Learning’.
Siden januar 2021 har han sammen med kolleger i Danmark og otte andre europæiske lande undersøgt, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at sikre patienter med endometriose korrekt oplysning, hurtigere diagnosticering og bedst mulig behandling.
Og det er der behov for. For selvom den kroniske sygdom rammer op til 10 procent af alle kvinder i den fødedygtige alder – ca. 130.000 danskere – halter det med viden om sygdommen blandt kvinderne, de
TEKST: Redaktionen
FOTO: Shutterstock KORT OM ENDOMETRIOSE
sundhedsprofessionelle og befolkningen generelt, fortæller Ulrik Bak Kirk til fagbladet Sygeplejersken: – Selvom vi har tre danske ekspertcentre for endometriose, er det en underbelyst sygdom, hvilket har alvorlige konsekvenser, tilføjer han.
Koster milliarder
– Et af forskningsprojektets studier viser for eksempel, at mindre end to procent af danske kvinder i den fødedygtige alder overhovedet får stillet diagnosen. Der er altså en voldsom underdiagnosticering, men ofte også stor diagnoseforsinkelse, fortæller Ulrik Bak Kirk.
Det sidste bekræftes af et spritnyt studie i regi af FEMaLe-projektet, som viser, at kvinder med endometriose allerede 10 år, før de bliver diagnosticeret, har hyppigere kon-
Det er en kronisk sygdom, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen også sidder uden for livmoderen.
Det hyppigste symptom er smerter ved menstruation. De kan variere fra milde til stærke og invaliderende smerter.
På sigt kan man udvikle kroniske smerter, der kan medføre træthed, søvnforstyrrelser og ændret appetit.
Kilder: Ulrik Bak Kirk, Sundhed.dk og dsr.dk
takt med sundhedssystemet end kvinder uden.
– Det tager i gennemsnit fem-syv år at få stillet diagnosen. Mange kvinder føler sig misforstået og bliver fejldiagnosticeret. For nogle kvinder er smerterne invaliderende, og som samfund taber vi mange på gulvet, siger Ulrik Bak Kirk og tilføjer, at sundhedsudgifter til endometriose anslås at være omkring ni mia. kr. om året alene i Danmark.
– To tredjedele af udgifterne er indirekte og kan tilskrives tab af arbejdsproduktivitet snarere end direkte udgifter til undersøgelse og behandling. Det understreger, hvor vigtigt det er, at kvinderne får den korrekte diagnose og behandling i tide.
På linje med diabetes
Står det til Ulrik Bak Kirk og de danske kolleger i FEMaLe-projektet, skal endometriose betragtes som en folkesygdom på linje med de otte andre, for eksempel diabetes. Og Danmark bør have en national handlingsplan for endometriose, ligesom Frankrig, Storbritannien og Australien allerede har.
Handlingsplanen skal fokusere på forskning og innovation, diagnosticering og behandling samt uddannelse og oplysning, meget gerne samlet i et fysisk, nationalt videnscenter for endometriose.
Benhårdt at skaffe midler
Maria Monberg Feenstra er udviklingssygeplejerske, cand.cur. og ph.d.-studerende på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.
Hun undersøger blandt andet, hvordan kvinder i ambulant behandling for endometriose oplever behandlingen, når den understøttes
Det tager i gennemsnit fem-syv år at få stillet diagnosen. Mange kvinder føler sig misforstået og bliver fejldiagnosticeret.
Ulrik Bak Kirk
af et spørgeskema om symptomer og trivsel, som kvinderne selv udfylder via en app (patient rapporterede oplysninger, PRO). Og afdelingens personale har også været med til at udvikle en chatbot til patienterne.
Hun hilser en national handlingsplan for endometriose velkommen.
– Vi ved alt for lidt om denne sygdom, som påvirker mange kvinder. Men vi taler ikke meget om den, og jeg vil være med til at generere ny viden, så vi alle kan blive klogere – både patienterne og os behandlere. Men det var benhårdt arbejde at skaffe midler til mit ph.d.-projekt, fortæller hun.
No-brainer business-case Mens nogle lande allerede har nationale handlingsplaner for endometriose, har andre lande som for eksempel Skotland indført nationale handlingsplaner for kvinders sundhed. Det ser Ulrik Bak Kirk gode perspektiver i.
– På sigt kunne jeg da godt drømme om et nationalt videnscenter for kvindesygdomme. Men faren er, at planerne bliver for ukonkrete uden øremærkede ressourcer, siger han.
Med en national handlingsplan for endometriose er hans håb også, at flere medicinalvirksomheder øjner forretningsmuligheder i sygdommen.
– Det offentlige kan ikke løfte hele finansieringen. Generelt er Danmarks Life Science-økosystem i verdensklasse, vi har et godt samarbejdsmiljø mellem forskning, klinik og private entreprenører. For mig er endometriose en ’no brainer’ business-case med gode muligheder for innovation og vækst.
Kilde: dsr.dk
HVORFOR ER DETTE VIGTIGT FOR DIG?
Næsten lige så mange danske kvinder får endometriose som diabetes.
Alligevel er endometriose en forskningsmæssigt underbelyst sygdom.
Op til 10 procent af alle kvinder i den fødedygtige alder har sygdommen, men kun to procent får stillet diagnosen, ofte med fem-syv års forsinkelse.
Der er derfor behov for mere viden om sygdommen blandt både kvinder, pårørende, sundhedsprofessionelle og samfundet generelt.
En national handlingsplan skal sikre øremærkede midler til mere forskning og innovation, bedre diagnosticering og behandling samt mere uddannelse og oplysning.
Kilde: Ulrik Bak Kirk, dsr.dk
TEKST: Redaktionen
FOTO:
P-piller og langtidsvirkende gestagener (spiral eller depot) anvendes til smertebehandling af endometriose. Nyt studie har undersøgt, hvilket præparat der bedst forhindrer tilbagefald.
Endometriose rammer op til 10 procent af kvinder i den fødedygtige alder og kan forårsage svære smerter og fertilitetsproblemer.
Diagnosen kan være vanskelig at stille, og der er fortsat en betydelig diagnostisk forsinkelse. Diagnosen stilles ved UL-skanning eller laparoskopi. Behandling involverer ofte laparoskopisk fjernelse af det berørte væv. Efter operation er tilbagefald almindeligt, og tal fra Skotland viser, at 62 procent af kvinderne får mindst én ny operation.
Overlæge, Dorthe Hartwell, leder for Endometriosekliniken, Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, Rigshospitalet, kommenterer: – Kvinder med endometriose anbefales oftest hormonbehandling, da det reducerer smerter og nedsætter risikoen for tilbagefald efter operation. Mange patienter er dog bekymrede for eller oplever bivirkninger. Valg af præparat afhænger derfor ofte af patientens præferencer og tidligere erfaringer, da der er få studier, der sammenligner forskellige præparater.
En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning viser, at kvinder, der bruger hormonspiral, har en øget risiko for brystkræft.
Den øgede risiko kan omsættes til, at hvis 10.000 kvinder har hormonspiral i fem år, vil der være 14 flere tilfælde af brystkræft end blandt et tilsvarende antal kvinder, der ikke har hormonspiral. Det bør ifølge forskerne give anledning til en anerkendelse af brystkræft som en mulig bivirkning ved hormonspiral, og derfor bør den vejledende samtale om fordele og ulemper ved hormonspiral inkludere denne viden:
– For nogle kan hormonspiral stadig være det bedste valg. Men hvis man for eksempel nærmer sig 40’erne, hvor brystkræftrisikoen ikke længere er minimal, så kan det give mening at overveje andre præventionsformer. Der findes for eksempel kobberspiral som muligt alternativ, siger ph.d. Lina Mørch, som er teamleder i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og har stået i spidsen for den nye undersøgelse.
Kilde: Cancer dk
I PRE-EMPT-studiet sammenlignes to almindelige behandlingsmuligheder efter kirurgi, hvilket kan hjælpe læger og patienter med at vælge behandling for at forhindre tilbagevendende smerter. I studiet blev 405 kvinder i alderen 16-45 år randomiseret (åben label-design) til enten p-pillebehandling (30 µg ethinylestradiol og 150 µg levonorgestrel) eller langtidsvirkende gestagen i form af intrauterint indlæg eller medroxyprogesteronacetat depot hver tredje måned i forbindelse med laparoskopisk operation. Studiet havde en opfølgningsperiode på tre år. Der var ingen forskel i selvrapporterede smertescorer mellem de to grupper tre år efter randomisering. Begge grupper oplevede en forbedring af smerten på omkring 40 procent sammenlignet med præoperative
værdier. Der var ingen forskel i selvrapporterede data vedrørende livskvalitet. Som et sekundært outcome fandt man, at patienter på langtidsvirkende gestagen oplevede færre kirurgiske indgreb eller behov for anden behandling sammenlignet med p-pillegruppen (hazard ratio = 0,67, 95 procent konfidensinterval 0,44-1,00). Studiet har dog visse begrænsninger, der gør, at man skal være forsigtig med at generalisere resultaterne til alle endometriosepatienter. Patienterne havde helt overvejende minimal eller mild endometriose, da patienter med dyb infiltrerende endometriose eller endometriomer var ekskluderet. Patienterne vidste, hvilken behandling de modtog, og i gestagengruppen kunne de endda vælge mellem de to muligheder. P-pillegruppen tog pillerne i 21-dages cykler eller
- Katrine Hvidberg og Linda R. Thomsen
vestjyskbank.dk/læge
tre-månederscykler, så effekten af kontinuerlig behandling blev ikke vurderet. Andre ofte anvendte produkter som orale gestager og nyere præparater som dienogest og relugolix er ikke undersøgt i dette studie. Der var ingen placebogruppe, så effekten af kirurgi alene er her uvist. Studiet er dog solidt og bidrager med relevant og vigtig viden, når man skal rådgive og vælge hormonbehandling til endometriosepatienter efter operation. Det understøtter brugen af begge typer hormonelle behandlinger over en lang opfølgningsperiode på tre år, kommenterer Dorthe Hartwell.
Kilde: Ugeskriftet.dk
Vi har fokus på hele din økonomi. Få rådgivning af specialister som kender din branche.
Hos os får du rådgivning, der går på tværs af din privat- og erhvervsøkonomi, fordi vi ved, at et godt samspil er afgørende.
Vi har fokus på at finde løsninger, som giver dig de bedste muligheder for at leve dit liv, præcis som du ønsker – både professionelt og privat. Vil du høre mere om, hvad vi kan tilbyde dig?
Så kontakt os for en uforpligtende snak.
Kontakt os direkte på 96 63 25 04 eller khv@vestjyskbank.dk
Jeg møder i min klinik mange mænd, der er sendt afsted til psykolog af deres kone, fordi hun bekymrer sig om hans tilbagetrækning.
Mandesygdomme er et vigtigt emne, fordi der er meget, der tyder på, at nogle mænd kan have en risikoadfærd, der øger deres risiko for bestemte sygdomme. Og mænd går i for lang tid med deres symptomer, inden de søger læge. Det er der formodentlig en lang række kønsspecifikke forklaringer på. Og fakta er, at mænds middellevetid er fem år kortere end kvinders.
Når manden så bliver diagnosticeret med sygdom og kommer i kontakt med sundhedsvæsenet, er det vigtigt at forstå, at der er nogle kønsspecifikke forskelle, som vi bør tage med i relationen til manden som patient.
I mit mangeårige arbejde som psykolog har jeg i høj grad erfaret de kønsforskelle, der kan være mellem mænd og kvinders måde at takle sygdom på.
For mange mænd er det ofte de klassiske maskuline dyder, der er udslagsgivende for, hvordan de håndterer en sygdom og rollen som syg. Lidt firkantet sagt handler det for manden om at kunne klare sig selv, sørge for familien, være stærk og handlekraftig.
Sygdom kan for mange give en oplevelse af tab af kontrol. Tab af kontrol over kroppen, beskytterrollen er under pres, og det samme er økonomien måske. Tab, der clasher med mandens forventninger til sig selv.
I vores tilgang til mænd skal vi være opmærksomme på, at de har brug for viden og information om sygdommen. Manden skal understøttes i sit behov for handlingsorienterede problemløsningsstrategier. Det
understøtter maskulinitet og autonomi. Det skal ses i modsætning til kvinders langt mere emotionelt baserede coping strategi.
Jeg møder i min klinik mange mænd, der er sendt afsted til psykolog af deres kone, fordi hun bekymrer sig om hans tilbagetrækning og manglende behov for at kommunikere om sin situation. Og hvorfor græder han ikke?
Konklusionen bliver, at: “Han er dårlig til at sætte ord på sine følelser”. Og vi har en tænkning om, at det vil være bedst, at han hjælpes til at åbne sig og italesætte sine følelser. Jeg som psykolog får til opgave at hjælpe med at trænge ind bag ved.
Så sidder vi der og kigger lidt på hinanden. For hvad er egentlig hans behov? Mænd i min klinik efterspørger redskaber. Først når det er på plads, kan vi måske begynde at samtale om følelser. Og der skal jeg som psykolog ikke have et projekt, der går ud på at bryde mandens forsvar ned, så jeg hurtigst muligt kan få ham til at tale om, hvad han føler. Det ville være helt forkert.
Han har brug for at tage sig den tid, det tager for at komme overens med sig selv. Og han bestemmer, hvornår eller om vi skal samtale om følelser.
Al god samtale starter med at være der, hvor den anden er. Så en god session kan sagtens være, at vi sammen sidder og søger vigtig viden på nettet.
Jeanne Fløe er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står hun bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.
Et nyt forskningsinitiativ, forankret i Danmark, har til formål at etablere en mulig årsagssammenhæng mellem tarmmikrobiomet – det kombinerede genetiske materiale fra bakterier og andre mikrober i den menneskelige tarm – og udviklingen af kardiometaboliske sygdomme som fedme, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Målet er at generere viden, der kan føre til nye forebyggelses- eller behandlingsmuligheder for mennesker, der lever med eller er i risiko for ovennævnte sygdomme.
Novo Nordisk Fonden har bevilget 150 millioner kroner til den første fase af Microbiome Health Initiative, et virtuelt forskningscenter forankret på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Professor Fredrik Bäckhed fra Göteborgs Universitet bliver deltidsansat på DTU til at lede initiativet med professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet som co-lead.
Forskning har allerede vist sammenhænge mellem flere tarmbakterier eller metabolitter – signalstoffer, der produceres af mikrober – og kardiometaboliske sygdomme.
I fase 1 vil initiativet derfor fokusere på samarbejdsprojekter, der undersøger de specifikke effekter af disse bakterier eller metabolitter og fremmer forståelsen af, hvordan ændringer i mikrobiomet kan reducere risikoen for de pågældende sygdomme eller hjælpe med at håndtere dem. Denne fase løber fra 2024-2028.
TEKST: Redaktionen
FOTO: Shutterstock
– Vores opgave er at verificere en årsagssammenhæng mellem tarmens mikrobiom og sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Disse forbindelser er delvist blevet belyst i laboratorieforsøg og dyreeksperimenter, men der er endnu ingen solide beviser for årsagssammenhænge hos mennesker. Når vi har denne viden, vil næste skridt i projektet være at finde og udvikle nye strategier til at behandle eller forebygge disse alvorlige sygdomme. Sådanne nye strategier vil påvirke sammensætningen og eventuelt også aktiviteten af vores tarmmikrobiom for eksempel ved at tilføje nye mikrober eller nye kostkomponenter, siger professor Tine Rask Licht.
Initiativet involverer også førende forskere fra Københavns Universitet, Amsterdam University Medical Centre og Weizmann Institute of Science i Israel samt klinikere fra Odense Universitetshospital og Steno Diabetes Center Copenhagen. Sammen dækker de en bred vifte af discipliner, herunder mikrobiel fysiologi, bioinformatik, mekanismerne bag kardiometaboliske sygdomme og kliniske interventionsstudier.
Hvor DTU’s styrke i projektet er forskning i kostens indvirkning på det menneskelige mikro -
bioms sammensætning og aktivitet, har de andre forskningscentre i initiativet omfattende ekspertise inden for forskning i kardiometaboliske sygdomme, mikrobiomforskning og oversættelse til kliniske omgivelser.
– Projektets tværfaglige tilgang gør det muligt at koordinere forskning mellem de stærkeste internationale miljøer. Det er unikt, at vi kan koordinere indsatsen mellem universiteter og hospitaler for at udvikle de mest lovende behandlingskoncepter, siger professor Fredrik Bäckhed.
Helt nye værktøjer
På trods af store fremskridt inden for forskning og behandling er forekomsten af kardiometaboliske sygdomme fordoblet i løbet af de sidste 30 år. Denne gruppe af sygdomme – herunder fedme og type 2-diabetes – og associerede komplikationer som hjerteanfald og slagtilfælde er nu den største dødsårsag på verdensplan.
I de seneste år har fremskridt inden for mikrobiomforskning også ført til en ny forståelse af mikrobernes og de mikrobielle metabolitters indvirkning på menneskets fysiologi, immunitet og sygdomsudvikling.
I forbindelse med kardiometaboliske sygdomme tyder meget på, at tarmmikrobiomet – til dels på grund af de metabolitter, mikroberne producerer – spiller en afgørende rolle, og at enkeltpersoner ved at foretage små ændringer kan reducere deres risiko for for eksempel at udvikle diabetes eller få et hjerteanfald.
Det nye initiativ har til formål at generere væsentlig ny viden, som i fremtiden kan føre til godkendte mikrobiom-baserede løsninger som for eksempel kosttilskud eller forbedrede kostråd til forebyggelse eller behandling af kardiometaboliske sygdomme.
– Det danske mikrobiom-forskningsfelt er stærkt, men for at tage de afgørende næste skridt har vi brug for en ambitiøs, tværfaglig tilgang, der også inkluderer førende internationale eksperter. Hvis dette initiativ lykkes med at etablere en årsagssammenhæng mellem mikrobiomet og kardiometaboliske sygdomme, kan det føre til helt nye værktøjer til håndtering af disse alvorlige sygdomme og hjælpe med at løse en stor global sundhedsmæssig udfordring, siger Birgitte Holst, scientific director i Novo Nordisk Fonden.
Fase 2, som skal godkendes efter en midtvejsevaluering af fase 1, forventes at løbe fra 20262030.
I denne fase vil initiativet støtte kliniske interventionsstudier og investere i infrastruktur til støtte for udviklingen af mikrober, mikrobielle forbindelser eller målrettede kosttilskud til terapeutiske formål.
Kilde: novonordiskfonden.dk
Har du overvejet samspillet mellem praksis- og privatøkonomi?
I Ringkjøbing Landbobank er vi specialister i praksisfinansiering, og vi har over 20 års erfaring med at rådgive læger og tandlæger i hele landet om både praksis- og privatøkonomi.
Vores rådgivning bygger på tillid, og vi har et stort fokus på at skabe tætte relationer til vores kunder. Når du kontakter os, vil du opleve en nærværende dialog – og derefter er vi til stede igennem hele processen.
Er du blevet nysgerrig?
Kontakt os for en uforpligtende snak om dine ønsker og muligheder på 76 249 385 eller skan QR-koden og bliv inspireret i podcasten.
Du kan også læse mere på landbobanken.dk/praksis
Praksisfinansiering
T: 76 249 385 praksis@landbobanken.dk
Hver gang i LægeLiv
Vi besøger et lægehus
eller et initiativ, der har gjort noget særligt for arbejdsmiljøet og patienterne
TEKST:
Jette Warrer Knudsen
FOTO:
Anna Vibeke Johansson
En ny måde at organisere sig på mellem praktiserende læger kan afhjælpe lægemanglen i de tyndt befolkede områder.
Hvad er den mest hensigtsmæssige måde at afhjælpe manglen på praktiserende læger i landets tyndt befolkede områder? Det er i høj grad et emne, som har været gennemanalyseret og diskuteret i mange år. Senest har den højt profilerede Sundhedsstrukturkommission arbejdet med løsninger, som regeringen har plukket i til deres nye udspil om en sundhedsreform. Ingen er uenige om, at praktiserende læger er en afgørende krumtap i et sundhedsvæsen med kvalitet. I en tid med stor ulighed i sundhed er det derfor et stort problem, at der er mange områder uden for de større byer, som ikke har den nødvendige lægedækning.
Hård nød at knække
At få nye almene medicinere til at flytte til de tyndt befolkede områder for at nedsætte sig som praktiserende læger har vist sig at være mere end svært.
Utrygheden i at skulle flytte til den anden ende af landet med lange uoverskuelige arbejdsdage – måske uden fagligt netværk – er en uoverkommelig udfordring for mange.
Hertil kommer den økonomiske side, da også frygten for at skulle investere mange penge som ejerlæge er med til at holde de unge læger tilbage. Sideløbende står mange fungerende praktiserende læger overfor at skulle på pension uden udsigt til at kunne sælge deres praksis. Som landet ligger nu er der færrest læger dér, hvor folk er mest syge. Så, hvad skal man stille op derude i virkeligheden, når tusindvis af danskere pludselig står uden fast læge?
Det har praktiserende læge i Kolding, Henrik Rasmussen, der har været praktiserende læge i 17 år, et godt bud på. Han er faktisk godt i gang med at vise vejen frem, når det handler om at udfylde de store huller i kortet over lægemanglen herhjemme. Og han har været i gang et års tid nu. Efter i en årrække at have arbejdet med kvalitet i praksis
De vil gerne være en del af noget større, hvor der både er et inspirerende fagligt miljø og ikke mindst bedre plads til privatlivet, da det jo ofte er unge mennesker med små børn. Ufleksibel arbejdstid holder dem væk.
Henrik Rasmussen, praktiserende læge
sprang han sammen med sin partner, Birgitte Hodde, sidste år ud i at danne Netværkspraksis, som er sat i verden for at gøre det attraktivt for unge læger at nedsætte sig som praktiserende læger uden for de store byer – uden nødvendigvis at skulle påtage sig et stort økonomisk ejerskab. Men netværket støtter også etablerede praksislæger, der savner nye kolleger eller bare sparring, vidensdeling og aflastning.
Nye veje
Der er flere, der arbejder med gode bud på at løse de udfordringer, almen praksis står i. Netværkspraksis giver sit bud på en fremtidssikret løsning for almen praksis.
– Og vi er først lige begyndt. Ved at organisere driften af praksis i et netværk, hvor flere praktiserende læger er sammen om at drive flere klinikker, ønsker vi at skabe en bære -
dygtig løsning for fremtidens almen praksis, der sigter mod at løse de store udfordringer, vi har med at tiltrække praktiserende læger til områder, hvor der er lægemangel, fortæller Henrik Rasmussen. Selv deler Henrik Rasmussen sin tid mellem sin praksis, Lægehus Nord i Kolding og i den praksis i Ølgod i Vestjylland, som, inden han og Netværkspraksis kom ind i billedet, gik konkurs og 3200 patienter stod uden læge, hvis der ikke blev fundet en afløser.
– Det var med en vis nervøsitet, vi gik i gang, men det viste sig ret hurtigt, at det godt kunne lade sig gøre. For det fungerer godt, siger Henrik Rasmussen.
Lægeklinik Ølgod har nu 4800 patienter og et fast hold af læger, sygeplejersker og socialog sundhedsassistenter. Og flere klinikker er kommet til. Indtil videre opererer Netværkspraksis i Region Syddanmark og Region Sjæl-
land med Nysted og Sakskøbing lægehus med ca. 12.000 patienter. I alt er ca. 60 ansatte og 32.000 patienter pt. en del af netværket. Ambitionen er at blive landsdækkende, således at lokale praksis i andre regioner danner netværkspraksis, som vi kan understøtte centralt, siger Henrik Rasmussen og tilføjer:
– Når vi er flere sammen, kan vi gøre det både bedre og billigere for den enkelte klinik. Mange af de opgaver, der i dag varetages af en lokal praksismanager, kan løses centralt og frigive tid til klinisk arbejde.
Henrik Rasmussen fortæller, at der blandt unge læger er stor interesse for Netværkspraksis.
Bedre balance mellem arbejde og privatliv – De vil gerne være en del af noget større, hvor der både er et inspirerende fagligt miljø og ikke mindst bedre plads til privatlivet, da det jo ofte er unge mennesker med små børn. Ufleksibel arbejdstid holder dem væk, men i netværket kan vi tilbyde dem kun at arbejde tre eller fire dage om ugen, fortæller Henrik Rasmussen, som tilføjer, at det at kunne være ansat uden at skulle påtage sig en del af ejerskabet, eller være lokalpartnere med mindre ejerskab med fokus på det kliniske arbejde, også er attraktivt for de fleste unge læger.
– Hos os er der de bedste betingelser for supervision, opkvalificering og socialt samvær. Vi inviterer lægerne ind i et fagligt fællesskab i den enkelte klinik og på tværs af Netværkspraksis, hvor der er mulighed for gradvis oplæring i arbejdet som praktiserende læge. Sideløbende bliver de administrative opgaver i praksis samlet et centralt sted, så der bliver frigjort tid til udelukkende at være læge for patienterne, tilføjer Henrik Rasmussen, der meget hurtigt i interviewet slår fast, at Netværkspraksis for alt i verden vil undgå at komme i samme situation, som det stærkt kritiserede Alles LægeHus.
– Hos os er sigtelinjen, at flere læger er sammen om at drive praksis, og at ejerlægerne selv skal være fysisk til stede i klinikkerne flere dage om ugen, siger han, og under-
streger, at et stærkt fokus på ledelse er afgørende.
– Når et tydeligt lægefagligt lederskab ikke er til stede, så går det rigtig galt, slår han fast.
Henrik Rasmussen fortæller, at de unge læger faktisk gerne vil arbejde med de tunge lægeopgaver og dermed arbejde for de mest syge patienter.
– Uden at det skal misforstås, så giver det for dem mere mening end at skulle sidde overfor ressourcestærke patienter, der kræver endnu en henvisning til MR-scanning via deres sundhedsforsikring, siger han og tilføjer:
– I Netværkspraksis står de aldrig alene, da de på tværs af de forskellige praksis er tilknyttet et venskabshold med andre læger og sygeplejersker i en såkaldt bodyordning, forklarer Henrik Rasmussen.
Faglig stolthed gavner patienterne Han er både ydmyg og også lidt stolt over det nye netværk.
– Det giver virkelyst at være en del af løsningen, og når det kommer til patienterne, så er det dejligt, at vi også møder stor tilfredshed der.
Henrik Rasmussen slår fast, at det fortsat handler om at skulle udvise mod i en fremtid med endnu flere opgaver til de praktiserende læger.
– Vi er i proces og altid på udkig efter de bedste løsninger. Vi trækker i samme retning for at kunne gøre det bedste for patienten. Det giver trivsel og faglig stolthed, og modvirker, at vi brænder ud.
– For os handler det om at skabe nogle praksis, hvor vi selv gerne vil være patienter.
Sammen løfter vi hinanden i tværfaglige teams og arbejder dermed mere struktureret, siger Henrik Rasmussen og understreger: – Vi skaber en ny version af familielægelægemodellen – selvom rammebetingelserne i praksis har ændret sig for Dr. Hansen, har vi som læger stadig brug for at have tid til de mest syge patienter og et arbejdsliv i balance, hvor vi kan trives både fagligt og privat.
Læs mere på www.netvaerkspraksis.dk
TEKST:
FOTO:
Klimaforandringer og den globale opvarmning har indflydelse på pollensæsonen og dermed for dine patienter med pollenallergi.
FNs klimapanel forventer en stigning i temperaturen for Skandinavien på mellem to-fire grader frem mod år 2100.
Forskerne spår, at vi i år 2050 i Danmark vil have samme klima, som det, der er nu i Midteuropa. Det vil få store konsekvenser for planternes vækst og udbredelse.
Hvad er klimaforandringer?
Begrebet klimaforandring dækker over variationer af jordens globale eller regionale klima set over en tidsperiode. En klimaforandring vil sige, at vejret ændrer sig for eksempel ved, at der kommer mere eller mindre regn eller lavere eller højere temperaturer i forhold til ’gennemsnitsvejret’.
Klimaforskere er enige om, at menneskeskabte forhold, for eksempel afbrænding af fossile brændstoffer som olie og kul, er årsag til de seneste årtiers ændringer i klimaet.
Klimaforandringerne har derfor betydning for pollenallergikere, men der er både gode og dårlige nyheder.
Gode nyheder
• Sæsonen for græspollen kan nemlig blive kortere, da mindre regn og mere sol om sommeren får græsplænen til at visne
• Færre voldsomme anfald hos personer med astma og KOL om vinteren, da der er færre meget kolde dage
Dårlige nyheder
• Selve pollensæsonen kan blive op til to måneder længere. Allerede i dag ser vi, at pollensæsonen begynder tidligere. Folk med pollenallergi, risikerer derfor en længere periode med symptomer
• Nye stærkt allergifremkaldende planter rykker ind i Danmark, for eksempel bynke-ambrosie
• Den totale pollenmængde stiger, og pollenallergikere risikerer derfor flere og værre symptomer
• Der vil komme flere dage med meget høje pollental
• Flere danskere kan blive plaget af pollenallergi, da de stigende temperaturer medfører, at pollen bliver mere allergifremkaldende
Længere pollensæson
I dag starter pollensæsonen for træerne i gennemsnit tre uger tidligere end i 1977, hvor de første pollentællinger blev en realitet. For træarterne el og hassels vedkommende er sæsonstart helt op til fem-seks uger tidligere.
Det varmere klima forventes at øge planternes vækstsæson med to måneder, og vi vil dermed få en længere pollensæson.
Vi skal regne med, at sommerperioden bliver varmere og tørrere, mens vinterperioden bliver mildere og mere fugtig. Det vil få alvorlige konsekvenser for vegetationen.
Nogle arter vil øge deres vækst og produktion, mens andre arter vil få svært ved at tilpasse sig.
For eksempel mener forskere, at grå-el vil blive et mere udbredt træ i Danmark, og samtidig vil flere invasive arter få mulighed for at etablere sig. En af de alvorlige pollentrusler er pollen fra Bynkeambrosie, som har stærkt allergifremkaldende pollen, og planten frygtes at sprede sig og få fodfæste i Danmark sideløbende med klimaændringerne.
I takt med klimaforandringerne vil man også se ændrede mønstre i for eksempel vindforhold, der kan give mere transport af pollen fra andre lande til Danmark – herunder birkepollen.
CO 2 øger pollenproduktionen
Luftens indhold af CO2 er allerede øget med 29 procent siden før industrialiseringen, og allerede nu ser man i storbyer en fordobling af luftens indhold af CO2
Mange græsser og urter forventes at reagere med øget vækst og flere blomsterstande og dermed mere pollen.
For træerne er effekten af øget CO2 mere kompleks. Ifølge modelberegninger på eg, bøg og birk er effekten ved øget CO2 mindre, jo højere temperaturen er. Årsagen er blandt andet konkurrence mellem træernes rakler og blade om ressourcerne.
Vi ser dog allerede en øget intensitet af pollensæsonen hos træer.
Dels er den totale mængde pollen på en sæson steget markant, mens antallet af dage med høje pollental også er øget.
Nyt samarbejde skal bane vejen for fremtidens pollenmålinger
Astma-Allergi Danmark samarbejder nu officielt med pollenforsker, professor Carsten Ambelas Skjøth, Aarhus Universitet, og støtter hans forskning, som med kunstig intelligens skal give mere præcise målinger af pollentyper og pollental i realtid.
– Vi har i mange år ledt efter en teknologi, der kunne forbedre vores pollentælling. Men den har ikke fandtes. Nu tyder det på, at vi har fundet den. Derfor er vi meget glade for at kunne støtte op om Carsten Ambelas Skjøths forskning, siger Astma-Allergi Danmarks direktør Anne Holm Hansen.
Fremtidens hyperlokale
pollenmålinger
Det store mål for Carsten Ambelas Skjøth er at kunne levere hyperlokale pollenmålinger i realtid til dem, der er plaget af allergisymptomer i pollensæsonen. Forhåbentlig kan det være med til at øge deres livskvalitet og forbedre deres behandlingsmuligheder.
De hyper-lokale pollenmålinger ligger stadig 5-7 år ude i fremtiden, oplyser forskeren. Og så er det et spørgsmål om at få målingerne ud til folk. Der er samarbejdet med Astma-Allergi Danmark ’tæt på perfekt’, siger Carsten Ambelas Skjøth.
Kilde: astma-allergi.dk
Her får du redaktionens udvalgte tip til dig. Vi håber, du kan bruge dem til inspiration.
MoveFlex er beregnet til at styrke led, knogler, brusk og bindevæv. Produktet er fremstillet med UC-II, som indeholder en særlig form for type II kollagen – en unik, patenteret form for udenatureret type II kollagen. Det fremstilles under en skånsom proces, hvilket gør, at dets naturlige struktur bevares.
Kollagenet er udenatureret, det vil sige tilgængelig i sin oprindelige form for, at det optages effektivt i kroppen. Produktet indeholder også Boswellia serrata samt vitamin C, mangan og kobber.
• Boswellia bidrager til en normal funktion af leddene
• Vitamin C bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk
• Kobber bidrager til at vedligeholde et normalt bindevæv
• Mangan bidrager til normal dannelse af bindevæv og til at vedligeholde normale knogler
Anbefalet dagsdosis voksne samt børn fra 11 år og derover:
1 kapsel dagligt inden sengetid. Varianter: 30 og 60 kapsler.
Mere info: www.biosym.dk
Eye Care er et nyt kosttilskud fra Natur-Drogeriets danske produktion. Der er tale om en kombination af mikronæringsstoffer og vitaminer, som er nøje sammensat for at bidrage til vedligeholdelse af et normalt syn. Eye Care-kapslen indeholder blandt andet blåbærekstrakt, zink, riboflavin, A- og E-vitamin samt lutein og zeaxanthin. Også glutathion og quercetin finder du på ingredienslisten.
Farvepigmenterne lutein og zeaxanthin forekommer sammen i en lang række grøntsager og frugter, såsom grønkål, spinat, broccoli, grønne ærter, appelsiner og rabarber.
Lutein er i øvrigt en naturlig bestanddel i øjets nethinde og øjets gule plet, der er af central betydning for synet.
• A-vitamin bidrager til at vedligeholde syn, hud og slimhinder
• Zink er med til at vedligeholde et normalt syn og en normal omsætning af A-vitamin
• Riboflavin (B2) bidrager til at vedligeholde et normalt syn
Hver bøtte indeholder 60 vegetabilske kapsler.
Mere info: www.natur-drogeriet.dk
GIGTPATIENTER
Personer, der har oplevet sygdommen helvedesild, ved, hvor smertefuld den kan være. For mennesker med leddegigt, som i forvejen kæmper med konstante smerter, kan helvedesild derfor være ekstra invaliderende.
Leddegigtpatienter er i højere risiko for at få sygdommen, men denne gruppe kan nu få tilskud til vaccination mod sygdommen.
Sundhedsstyrelsen har nemlig godkendt, at personer på +50 år, diagnosticeret med og i behandling for leddegigt (reumatoid artritis), kan få klausuleret tilskud til vaccination mod helvedesild.
Det betyder i praksis, at de over 37.000 patienter i risikogruppen nu kan få tilskud til vaccination mod en sygdom, der ellers ville påføre dem yderligere smerte.
Leddegigtpatienter er i 2-3 gange øget risiko for at få helvedesild, fordi den medicin, som bruges til at behandle deres leddegigt, virker ved at undertrykke immunforsvaret. Oliver Hendricks, professor i gigt- og bindevævssygdomme på Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital, siger:
– Hvis en person med leddegigt får helvedesild, er der desuden ofte tale om et så smertefuldt forløb, at behandlingen af leddegigt må sættes på pause, indtil infektionen med helvedesild er forbi. Og det kan lede til en opblussen af leddegigten og derved give en yderligere forringet livskvalitet.
Mere info: www. sundhedsstyrelsen.dk
Udkommer den 10. marts 2025
I årets første udgave af LægeLiv undersøger vi, hvordan udbrændthed bedst muligt kan forebygges og takles blandt praktiserende læger og kliniklæger. Analyser har tidligere vist, at et stort antal læger føler sig udbrændte og dermed er ekstra belastede, så det i høj grad også går ud over den vigtige balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Mange læger føler sig udbrændte og flade på både de lægefaglige og private batterier. Vi dykker ned i mulige løsninger og gode eksempler på, hvordan udbrændthed kan undgås.
Læge Katharina Oravsky Sandström
Efter ti år i lægefaget er hun ikke begyndt på hoveduddannelsen endnu. Det skyldes, at Katharina Oravsky Sandström har følt sig så stresset i sit arbejdsliv, at hun har trængt til at lave noget helt andet. I hvert fald i nogen tid. Hun savner dog patienterne, som hun altid har været god til. Men arbejdsmiljøet og de mange skift har ikke været en holdbar situation for Katharina, som i stedet er blevet forfatter og er i gang med en ny uddannelse som sexologstuderende, imens hun overvejer sin fremtid som læge.
ANGSTEN FOR AT FEJLE
Når unge læger skal videre med at vælge en speciallægeuddannelse, kan angsten for at fejle være medvirkende til, at den direkte patientkkontakt vælges fra. Vi ser på, hvordan det problem kan forebygges, og på hvordan vi bedst sikrer en tillidsfuld relation mellem patient og læge.
Start optagelse
Stop optagelse
Godkend
Omilon Coworker lytter til og tekster patientsamtalen, hvorefter den resumerer og foreslår journaltekst!
Omilon Coworker komplementerer talegenkendelse. Hvor talegenkendelse kan navigere i journalen og tekste det, du siger, så returnerer Omilon Coworker samtaler.
Projektansvarlig: Louise Randa mobil 43 14 44 42 – louise.randa@omilon.com
Klik på optag og fokuser på patienten!
Ny AI-assistent dokumenterer læge-patient samtalen for klinikeren
Lige nu tester praktiserende læger og speciallæger Omilon Coworker – vores nyeste AI-baserede løsning, som hjælper med at forenkle dokumentationsarbejdet. Testen skal sikre, at Omilon Coworker lever op til de høje standarder for brugervenlighed, kvalitet, sikkerhed og databeskyttelse, som vi og vores kunder kræver.
Omilon Coworker lytter med under patientbesøget, omdanner automatisk samtalen til tekst, og genererer ud fra teksten et færdigt journalnotat.
Efter klinikerens gennemgang og godkendelse er journalen klar og ajourført – hurtigt og præcist.
Denne teknologi har potentiale til at revolutionere en stor del af dokumentationsprocessen og frigøre værdifuld tid, så klinikeren kan fokusere fuldt ud på patienten.
Se videoen med Omilon
Vi har altid følt, at NOVAX vidste, hvem vi var.
Christina Kraaer, almen praktiserende læge. Benyttet NOVAX siden 2016.
novax.dk/almen