Lægeliv 3, 2024

Magasinet

PÅ RECEPTEN

Det er sjovere at være læge “ude på landet”

Forsigtig optimisme i hårde tider

Sådan håndterer du patienter med hovedpine

Reducer risikoen for medicineringsfejl

World Health Organization (WHO) fremhæver den bekymrende udbredelse af medicineringsfejl og anslår, at deres globale omkostninger er 42 milliarder dollars årligt1.

MedicinesComplete hjælper organisationer med at minimere medicineringsfejl ved at give nem adgang til væsentlige retningslinjer, herunder information om ordination, interaktioner, bivirkninger og administration.

Tema Arbejdsmiljø i praksis

Jens stikker næsen frem i sundhedsvæsenets uretfærdigheder

Bøger & film

“Det er sjovere at være læge ‘ude på landet’”

Konsultation: Du har empty-nest-syndrome

Forsigtig optimisme i hårde tider

Hjernerystelse: Med hurtig akutbehandling kan du undgå lange henvisningsforløb

Hvidbog: Hovedpine er en folkesygdom, vi kan gøre noget ved

Nyt tiltag skal nedbringe forbruget af antipsykotika til mennesker med demens

Færre danskere får hjælp til at kvitte tobakken

Kirurgisk turisme belaster de danske sygehuse

Generation X har tømmermænd: Hver tredje fortryder dagen derpå

Magasinet LægeLiv handler om lægens liv. Ikke så meget om faget og forskningen. Men det hele liv, hvor også travlhed, tvivl og mere holistiske temaer fylder. Det er magasinet, som giver anledning til at reflektere og slappe af.

Udgiver: Media-Partners

Alhøjvej 2, Stilling 8660 Skanderborg

Layout

New Beginning ApS Spinderigade 11, Studio K12 7100 Vejle

ISSN 2794-3321

Psykologen: Velkommen i mørket

Stafetten: Det er hårdt, men fantastisk at være kirurg på et hospitalsskib

Tip & inspiration

Forsidefoto: Anders Trærup

Distribution: LægeLiv sendes til landets praktiserende læger, speciallæger og privathospitaler

Annoncesalg: Media-Partners Annette Brink, T. 5383 1466, annettebrink@media-partners.dk Jonna Vinther, T. 6130 6250, jonna@media-partners.dk

Kontakt redaktionen: redaktion@magasinet-lægeliv.dk

Henrik Lomholt

Kristine Buske

Mod nye horisonter

Velkommen i årets tredje udgivelse af magasinet LægeLiv. Denne gang inviterer vi dig indenfor til læsning og fordybelse i et miks af emner, som vi vurderer, er en magiterning af nogle af de væsentligste dagsordner lige nu for dig som læge. Nemlig arbejdsmiljø i praksis med store problemer med udbrændthed og lægemangel i provinsen. Bliv inspireret af eksempler på lægehuse, som med succes har bokset med de to store udfordringer. I vores store interview møder du læge Jens Tilma, der om kort tid er færdiguddannet som almen mediciner. Han har nogle skarpe holdninger til indretningen af det danske sundhedsvæsen helt overordnet og til almen praksis i særdeleshed. Jens, der er opvokset i et lægehjem, hvor både far og mor var læger, har fra barnsben vidst, hvor svært det kan være både at være engageret læge og samtidigt få familielivet til at blomstre i harmoni. I sin barndom led han ofte afsavn, når

Denne gang inviterer vi dig indenfor til læsning og fordybelse i et miks af emner, som vi vurderer, er en magiterning af nogle af de væsentligste dagsordner lige nu for dig som læge.

Jette Warrer Knudsen, ansvarshavende redaktør

far og mor gang på gang måtte arbejde i weekender, helligdage – og også når han havde fødselsdag. Som småbørnsfar kæmper Jens Tilma bl.a. for, at fremtidens praktiserende læger får langt bedre plads til fleksibilitet og dermed til et mere harmonisk familieliv.

Du kan også læse nyt om hjernerystelse, og om, hvordan du bedst og mest enkelt håndterer dine patienter, når de har slået hovedet. Jeg håber, du får en god og inspirerende læsestund med dit LægeLiv.

FORTSAT GENERELT TILSKUD

GØR BESKYTTELSE TIL DIN STYRKE

ANNONCE:

JARDIANCE® beskytter voksne patienter med:

Boehringer Ingelheim

KRONISK NYRESYGDOM (CKD)

reducerer risikoen for CV død eller progression af nyresygdom1

HJERTESVIGT

reducerer risikoen for CV død eller hospitalisering for HF1

TYPE 2-DIABETES

reducerer risikoen for CV-hændelser og CV død for patienter med T2D og hjertekarsygdom1

Reference 1. JARDIANCE®

TEKST:

FOTO:

Jens stikker næsen frem i

sundhedsvæsenets uretfærdigheder

Mere plads til familielivet, en stemme i samfundets sundhedsdebatter og et mere nært sundhedsvæsen. Som yngre læge er det Jens Tilmas drøm. Han er et eksempel på en ny generation af læger, der vil udfordre de gamle strukturer.

Kristine Buske

Anders Trærup

En stabil jysk dialekt, en stemme, der skaber tryghed og et behageligt ydre, der udstråler ro. Jens Tilma er et godt eksempel på en af dem, man gerne vil have som familielæge. Lige nu er han i hoveduddannelse i almen medicin, men man skal ikke lade sig narre, for bag de tillidsvækkende værdier, gemmer sig også mange holdninger og meninger. Eller gemmer sig er nok ikke rigtig sagt. For selvom Jens stadig har halvandet år, før han er nyudklækket praktiserende læge, er han ikke bange for at stille sig frem, når han ser uretfærdigheder i sundhedsvæsnet. – Når man spørger borgerne og lægerne er deres verdensbillede ikke det samme som politikernes. Der bliver taget for mange beslutninger på baggrund af uvidenhed eller ignorance. Det er det, der får mig til at gå ind i en debat, siger han.

Ingen opbakning fra baglandet

På det seneste har Jens været aktiv i en debat om klinikkæden Alles Lægehus, som i starten af 2024 havde tilknyttet 39 klinikker og cirka 130.000 patienter. I DR Kontant ”Læger

på Kanten” kom det frem, at patienterne sjældent tilses af en læge, men i stedet af sygeplejersker og lægevikarer, og der blev offentliggjort retningslinjer fra Alles Lægehus, som opfordrede til, at kronikere skulle tilses mindst muligt. Samtidig var der flere eksempler på, at Alles Lægehus tog honorarer fra Regionen for ydelser, som patienterne ikke havde modtaget.

– Regionerne har jo accepteret de her stråmandsklinikker, og de vil ikke påtage sig ansvaret. Så vokser den manglende tillid til det politiske system for mig. Jeg blev skuffet over regionernes håndtering, siger Jens og refererer til, at det i programmet kom frem, at Jens sammen med andre læger i forvejen havde advaret regionerne mod Alles Lægehus, og i programmet kaldte Carsten Haugaard Kvist, der er kontorchef i Nære Sundhedstilbud i Region Nordjylland, lægerne for utroværdige.

– Jeg har forsøgt at få dem til at undskylde for at komme med injurier på landsdækkende TV, for det er med til at svække hele lægestanden, fortæller han.

Efter at have set programmet prøvede Jens først at skrive til Region Nordjylland med ønske om at få en undskyldning. Det kom der

ikke noget ud af. Regionsrådet var heller ikke til nogen hjælp. Så derfor tænkte Jens, at han blev nødt til at søge mod eget bagland: Lægeforeningen. Her fik han et svar, han slet ikke havde forventet. De ville ikke gå ind i sagen.

– Man går naivt og tror, at ens egen organisation bakker en op, når man får brug for det, men der blev jeg klogere. Jeg har talt med en pensioneret læge, som sagde, at jo før jeg erkender, at Lægeforeningen ikke har min ryg, jo bedre. Så det tyder på, at jeg ikke står alene med den oplevelse, siger han.

Født som læge

Jens’ lægegerning startede allerede på en gård lidt uden for Brønderslev, hvor han boede med sine forældre og to søskende. Mor Karen var børnelæge og far Axel var kirurg. Her hørte Jens mange meningsfulde historier i hjemmet, når forældrene havde gjort en forskel for deres patienter.

– Jeg vidste selv sent, at jeg også ville være læge, men jeg tror, at min omgangskreds vidste det længe før mig. Da jeg skulle søge uddannelse, var lægeuddannelsen det eneste, jeg søgte. Jeg har altid villet lave noget meningsfuldt, og de grundværdier

fra lægefaget, jeg er vokset op med, har altid givet mening for mig, fortæller Jens.

I starten af uddannelsen vidste han som mange andre lægestuderende ikke helt, hvilken retning han ville. Indtil han blev tiltrukket af alsidigheden ved almen medicin.

– Det er så forskelligartet, hvad jeg kan møde, og jeg skal ikke kun tage mig af den lille del. Det er at tage ansvar for et helt menneske mere end for en sygdom, siger Jens og tilføjer:

– Jeg har også arbejdet i sygehusvæsnet, og det føltes håbløst at se sin egen indflydelse i, fordi regionerne er så politisk styret. Der kan jeg bedre se mig i en praksisklinik med større medbestemmelse.

En stikvej fra forældrenes fodspor Selvom Jens har valgt at gå i sine forældres fodspor, er der noget, han ønsker at gøre anderledes end dem. Lige nu er han på barsel med den yngste af sine tre børn. En barsel, han havde taget uanset lovgivningen. Han er meget bevidst om, at hans børn ikke skal have den samme oplevelse, som han har haft, med forældre der skulle arbejde i weekender, juleaften og på hans fødselsdag og var væk flere dage, fordi de

arbejdede langt væk. Det er også en af årsagerne til, at han og hans bedre halvdel, som også er læge, har valgt at slå familiens rødder i det familievenlige Thy.

– Så længe børnene er små, skal der være tid til dem. Når de bliver større, kan jeg give mere til mit arbejde igen. Men det kræver selvfølgelig, at jeg kan få en god aftale med regionerne om at dele ydernumre eller have mere fleksibilitet, siger Jens.

Familiens livsstil peger ind i et andet af Jens’ hjertebørn. Rekrutteringen af læger. Et emne, der bliver talt meget om, og som Jens ser mange løsningsmuligheder på, mens han forundres over, at der ikke sker noget.

Jeg har også fået opbakning fra nogen, der er pensioneret, som siger, at de stod for de samme værdier i deres tid, men dengang slog folk sig på lårene af grin over det, og så gad de ikke tage kampen.

Jens Tilma

Jardiance® (empagliflozin) – Pligttekst Indikationer*: Til voksne og børn ≥ 10 år til behandling af utilstrækkeligt kontrolleret type 2-diabetes mellitus som supplement til diæt og motion. Gives som monoterapi, når metformin betragtes som uhensigtsmæssigt på grund af intolerans eller som supplement til andre antidiabetika. For studieresultater vedrørende behandlingskombinationer, effekt på glykæmisk kontrol, kardiovaskulære hændelser og nyrehændelser samt studiepopulationer, se produktresumé. Til behandling af symptomatisk kronisk hjertesvigt hos voksne. Til behandling af kronisk nyresygdom hos voksne. Kontraindikationer: Overfølsomhed for det aktive stof eller for et eller flere af hjælpestofferne. Bivirkninger*: Meget almindelig (≥ 10%): Hypoglykæmi (i kombination med sulfonylurinstof eller insulin), volumendepletering. Almindelig (1-10%): Vaginal moniliasis, vulvovaginitis, balanitis og andre genitale infektioner, urinvejsinfektion (herunder pyelonefritis og urosepsis), tørst, forstoppelse, pruritus (generaliseret), udslæt, øget vandladning, forhøjede serumlipider. Ikke almindelig (0,1-1%): Ketoacidose, urticaria, angioødem, dysuri, øget serumkreatinin, nedsat glomerulær filtrationshastighed, forhøjet hæmatokrit. Sjældne (mindre end 0,1%): Nekrotiserende fasciitis i perineum (Fourniers gangræn). Meget sjældne (mindre end 0,01%): Tubulointerstitiel nefritis. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Generelt: Bør ikke anvendes til patienter med type 1-diabetes mellitus. Ketoacidose: Der er set tilfælde af ketoacidose, herunder livstruende og dødelige hos patienter med diabetes mellitus. Hos nogle var tilstanden atypisk med kun moderat forhøjet blodglucose (<14 mmol/l). Det er mindre sandsynligt, at ketoacidose ses hos patienter uden diabetes mellitus, men tilfælde er rapporteret. Ved ikke-specifikke symptomer som kvalme, opkastning, anoreksi, abdominalsmerter, udtalt tørst, vejrtrækningsbesvær, konfusion, usædvanlig træthed eller søvnighed skal patienten straks tjekkes for ketoacidose uanset blodglukoseniveau. Seponer behandling ved formodet eller verificeret ketoacidose. Behandling bør afbrydes hos patienter, der indlægges mhp. større kirurgiske indgreb eller pga. akutte, alvorlige medicinske sygdomme. Det anbefales, at disse patienter overvåges for ketonstoffer via blodprøve. Jardiance kan genoptages, når ketonstofværdierne er normale og patientens tilstand er stabil. Nedsat nyrefunktion: Pga. Begrænset erfaring anbefales det ikke at starte behandling hvis eGFR <20 ml/min/1,73 m2. Hos patienter med eGFR <60 ml/min/1,73 m2 er den daglige dosis empagliflozin 10 mg. Den blodsukkersænkende virkning af empagliflozin afhænger af nyrefunktionen, og er nedsat når eGFR <45 ml/min/1,73 m2 og mangler sandsynligvis når eGFR <30 ml/min/1,73 m2. Nyrefunktion vurderes, før behandlingsstart og derefter periodisk, samt før initiering af et andet lægemiddel, som kan have en negativ virkning på nyrefunktionen. Risiko for volumendepletering: Patienter med kendt hjerte-karsygdom, i antihypertensiv terapi med hypotension i anamnesen, eller patienter ≥75 år, hvor et blodtryksfald kan udgøre en risiko, skal der udvises forsigtighed. Ældre: Hos patienter på ≥75 år skal der tages højde ved øget risiko for volumendepletering (f.eks. samtidig diuretika, ACE-hæmmere). Komplicerede urinvejsinfektioner: Tilfælde, herunder pyelonefritis og urosepsis, er set. Midlertidig afbrydelse skal overvejes. Fourniers gangræn: Der er set tilfælde af Fourniers gangræn hos patienter med diabetes mellitus, der behandles med SGLT2-hæmmere. Dette er en sjælden, men alvorlig og potentielt livstruende hændelse. Patienter skal søge lægehjælp, hvis der opleves smerte, ømhed, erytem eller hævelse i området ved kønsdelene eller mellemkødet med feber eller utilpashed. Ved mistanke bør Jardiance seponeres og øjeblikkelig behandling (antibiotika og kirurgisk debridement) iværksættes. Amputation af underekstremitet: I kliniske studier med en anden SGLT2-hæmmer er der set øget antal amputationer af en underekstremitet (især af en tå). Det er uvist, om der er tale om en klasseeffekt. Det er vigtigt at rådgive diabetespatienter om rutinemæssig forebyggende fodpleje. Leverskade: Tilfælde af leverskade er set i kliniske studier. Der er ikke fastslået årsagssammenhæng mellem empagliflozin og leverskade. Forhøjet hæmatokrit: Set ved behandling med empagliflozin. Kronisk nyresygdom: Patienter med albuminuri kan have større fordel af behandlingen med empagliflozin. Infiltrativ sygdom eller Takotsubo kardiomyopati: Ikke undersøgt specifikt. Virkningen er ikke påvist. Laboratorievurdering af urin: Test for glucose i urinen vil være positiv på grund af virkningsmekanismen. Interferens med 1,5anhydroglucitol (1,5AG)-analysen: Analysen frarådes, da målinger er upålidelige til at vurdere glykæmisk kontrol hos patienter, der tager SGLT2-hæmmere. Lactose: Tabletterne indeholder lactose. Natrium: Tabletten er i det væsentlige natriumfri. Interaktioner*: Diuretika: Jardiance kan potensere den diuretiske virkning af thiazid- og loop-diuretika og øge risikoen for dehydrering og hypotension. Insulin og beta-cellestimulerende midler: Ved kombinationsbehandling med insulin eller f.eks. sulfonylurinstoffer kan risikoen for hypoglykæmi være øget. Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis af disse ved samtidig behandling med empagliflozin. Andre interaktioner: Samtidig brug af kendte UGT-enzym-induktorer frarådes pga. Potentiel risiko for nedsat virkning. Empagliflozin kan øge udskillelsen af lithium. Serumkoncentrationen af lithium skal monitoreres mere hyppigt efter start af Jardiance og ved dosisændringer. Graviditet og amning*: Bør undgås ved graviditet. Må ikke anvendes under amning. Trafiksikkerhed*: Ved kombinationsbehandling med sulfonylurinstof eller insulin bør patienter rådes til at tage forholdsregler for hypoglykæmi. Dosering*: Type 2-diabetes mellitus: startdosis 10 mg én gang dagligt i mono- og i kombinationsterapi. Dosis kan øges til 25 mg én gang dagligt hos patienter, hvis eGFR ≥ 60 ml/min/1,73 m2. Højeste daglige dosis er 25 mg. Hjertesvigt: 10 mg empagliflozin én gang dagligt. Kronisk nyresygdom: 10 mg empagliflozin én gang dagligt. Alle indikationer: Ved kombinationsbehandling med sulfonylurinstof eller insulin kan en lavere dosis af disse overvejes. Nedsat nyrefunktion: Se ’Særlige advarsler og forsigtighedsregler . Nedsat leverfunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig. Kan ikke anbefales ved svært nedsat leverfunktion. Ældre: Dosisjustering anbefales ikke. Pædiatrisk population: startdosis er 10 mg 1 gang dagligt. Dosis kan øges til 25 mg 1 gang dagligt. Der foreligger ingen data hos børn med eGFR < 60 ml/min/1,73 m² og hos børn < 10 år. Sikkerhed og virkning til behandling af hjertesvigt eller kronisk nyresygdom hos børn < 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data. Lægemiddelform: Filmovertrukne tabletter. Pakninger og priser: 10 mg: 30 tabl. og 90 tabl.; 25 mg: 30 tabl. og 90 tabl. Dagsaktuel pris findes på www.medicinpriser.dk. Udleveringsgruppe: B. Tilskudsberettiget. Registreringsindehaver: Boehringer Ingelheim International GmbH. De med * markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det godkendte produktresumé. Yderligere information findes i produktresuméet (www.produktresume.dk), som vederlagsfrit kan rekvireres hos Boehringer Ingelheim Danmark A/S (ansvarlig for markedsføring i Danmark), Weidekampsgade 14, 2300 København S, tlf.: 39 15 88 88, eller via info.cop@boehringer-ingelheim.com. BIDK: v8

– Uden at lave strukturer om, kan man med regionernes opbakning dele ydre numre eller dele patienter, så man kommer ned på det, der svarer til fuld tid. Det gør vi os forhåbninger om i vores yngre lægefællesskab i Thy. I stedet for i dag hvor man arbejder 45+ timer, som ikke er attraktivt for yngre læger. Men regionen er ikke så samarbejdsvillig. De siger, at de gerne vil have lægen tæt på patienten, men når det kommer til stykket, mener de, at tilgængelighed og god service til patienterne er for dyrt, fortæller Jens. En anden problematik, Jens ser, er, at arbejdet på at få flere læger ud i de små landssamfund ikke hænger sammen med de politiske beslutninger i yderområderne.

– Vi har en politik i Danmark, der gør det mindre attraktivt at bo på landet. Små decentrale folkeskoler og institutioner lukker. Man kan ikke både afvikle

landsbysamfund og sige, at der skal være læger i hele landet. Politikerne skal lære at lytte til virkeligheden, siger han.

Opskriften på den gode lægerekruttering Jens nævner sit eget område Thy som et godt eksempel på, når lægerekrutteringen virker. Her er trygt, et godt fællesskab, flot natur og alt det, en familie har brug for. Og selvom placeringen er langt fra de store byer, har flere læger de seneste år valgt at slå sig ned netop her. I 2017 så situationen anderledes ud, her var flere praktiserende læger på vej på pension, og der manglede yngre kræfter til at sikre borgerne en læge i fremtiden.

KORT OM JENS TILMA

Medicinsk kandidat fra Aarhus Universitet 2016

Vikariat Børnelægeklinikken i Brønderslev

KBU på Fælles Akutmodtagelse, Nørrebrogade, AUH

KBU Skåde Lægehus

Intro Intern Medicin, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus

Intro Almen Medicin, Toldbodlægerne Thisted

Intro Akutmedicin, Akutmodtagelsen Skejby, AUH

HU Almen Thisted, Region Nordjylland (aktuelt fase 2)

Medlem af Almen Praksisudvalget i Yngre Læger

Bor med Emma på landejendom i Lild, børn på 5, 3 og 1 år samt en ny på vej ultimo september.

– Udviklingen i Thy viser, at det fungerer, når man gør noget ud af fællesskaber og familieliv, og vi ser mange læger med et stort drive, der vil herop. I gamle dage var manden læge, og så tilpassede familien sig og flyttede efter hans arbejde, men det er en svunden tid. Nu skal vi gøre områderne familievenlige.

Udbrændthed giver ikke flere læger

I hele debatten om manglende læger kan det virke absurd, at den nye generation forventer at kunne tage et mindre læs af arbejdsbyrden og samtidig få serveret bløde værdier til familielivet. Til det svarer Jens: – Hvis vi skal uddanne flere læger, er vi også nødt til at gøre uddannelsen og faget attraktivt.

Han henviser til den nyeste trivselsundersøgelse foretaget af PLO blandt deres medlemmer. Her opfyldte 48 procent kriterierne for at være udbrændte.

– Det er ikke særligt tiltalende at vælge et fag med et dårligt arbejdsmiljø, derfor er det vigtigt at få opbygget en kultur, der giver bedre plads til at balancere arbejde og privatliv, hvis vi skal have dygtige læger i fremtiden. En udbrændt lægestand er ikke et godt eksempel at sætte for et stresset samfund, siger han og tilføjer:

– Det er til alles fordel at have robuste og langtidsholdbare praktiserende læger i hele landet.

Vi skal tilbage til det nære sundhedsvæsen

Når Jens bliver spurgt til, hvad han ser som den største udfordring for almen praksis lige nu, lyder der først et lille suk.

– Vores største trussel er regionerne. Åha. Det er så omfattende dumt, at det er svært at vide, hvor man skal starte, siger Jens og refererer til Danske Regioners udspil om fremtidens almen praksis, hvor regionerne vil skabe strukturen til at sikre lægedækning i hele landet.

– Det nytter ikke noget at tro, at man kan komme i mål ved bare at bestemme over almen praksis. Regionerne ved ikke, hvordan almen praksis fungerer, og det er et problem at sætte sin lid til en kommission, der er politisk udpeget og derfor ikke medtager synspunkterne fra bl.a. de yngre læger, som skal drive almen praksis i fremtiden, siger han og uddyber:

– Jeg mener ikke, at regionerne har kompetencerne og indsigt til at håndtere sundhedsvæsnet. I forvejen er det et kæmpe problem den måde, de styrer sygehusene. Centralisering er ikke løsningen. Der er stor forskel på, hvad der er behov for i Aalborg og i Thy, derfor er det vigtigt at flytte ressourcerne tættere på patienterne. Almen praksis i Danmark er den bedste primærsektor i hele verden, siger Jens. Han bakker op om PLO’s og KL’s udspil ”Sådan styrker vi det nære sundhedsvæsen”, som handler om et tættere samarbejde mellem kommuner og praktiserende læger.

For godt fem år siden var Thy i kritisk lægemangel. I dag er Jens Tilma en af de mange unge læger, der er flyttet til, fordi området har gjort en stor indsats for at blive attraktivt for børnefamilier.

Multivitaminer til hele familien

Udviklet med 100 % fokus på skandinaviske behov, optagelighed, kvalitet og styrke

OmniGravid er Danmarks bredeste multivitamin til før, under og efter graviditet.

OmniMini Multi er Danmarks mest komplette børnemultivitamin med det bredeste indhold af de nødvendige vitaminer og mineraler for en krop i voksealderen.

Omnimin® er Danmarks bredeste multivitamin til voksne og børn fra 11 år. Er udviklet med fokus på optagelighed, styrke og kvalitet.

OmniX er identisk med prisvindende Omnimin®, dog uden jern og vitamin K.

OmniV Multi er Danmarks bredeste veganske multivitamin udviklet til de øgede behov i en plantebaseret livsstil.

Forhandles hos Matas, Helsam, helsekostbutikker, udvalgte apoteker og online

–

Vi skal arbejde hen i mod, at praktiserende læger er mere til stede i kommunerne helt lokalt, som man blandt andet ser det med plejehjemslæger og bostedslæger, hvor lægen rykker hen til borgeren, mener han.

Modstand og opbakning

Som yngre læge kan man tænke, at Jens møder mere modstand ved at blande sig i samfundsdebatterne, end hvis han havde 10-20 års erfaring. Til det er hans svar todelt.

– Når det handler om arbejdsvilkår, er der flere ældre læger, der skriver til mig, at de er uenige. Men jeg har også fået opbakning fra nogen, der er pensioneret, som siger, at de stod for de samme værdier i deres tid, men dengang slog folk sig på lårene af grin over det, og så gad de ikke tage kampen. Tiden er heldigvis blevet mere moden til det gode lægeliv, fortæller Jens.

Når det kommer til debatter, som kan så mistillid ved lægestanden og myndighederne, har Jens kun mødt opbakning for at stille sig frem.

– Jeg er blevet overrasket over alt den opbakning, jeg har fået fra hele lægestanden. Det betyder meget, siger han.

Kæmper for lægers troværdighed

Selvom Jens tit er at finde i lægedebatter, er han meget bevidst om, hvad han udtaler sig om.

– Jeg stiller mig ikke bare frem for at være på tværs, men kommenterer kun sager, hvor jeg er fuldstændig bevidst om mit standpunkt. Det betyder noget at have styr på etik og troværdighed, at have et godt lægeliv og et tilfredsstillende sundhedsvæsen. Det i sig selv gør det værd at engagere sig i, siger han.

I virkeligheden er det ikke fordi, han selv har det store behov for at stå i søgelyset. For hans skyld kunne det sagtens være andre, der gjorde det.

– Hvis jeg syntes, at læger og yngre læger var repræsenteret godt i debatten i forvejen, var der ingen grund til at blande mig. Lægestanden burde tage mere samfundsansvar og råbe op, når vi møder noget uhensigtsmæssigt, for ellers er det politikerne, som tror, men ikke ved, der får lov at bestemme. De gode løsninger kræver faglighed, og det er vores og hele sundhedsvæsnets troværdighed, der er på spil, forklarer Jens.

Og når han kigger ud i horisonten i Thy og ser sin fremtid for sig, er drømmene både små og store.

– Jeg håber at kunne få en praksis eller være en del af en praksis sammen med dygtige kollegaer i nærheden af mit hjem, men jeg forestiller mig også at være politisk aktiv og tage del i sundhedsdebatten og den kontinuerlige udvikling i sundhedsvæsnet, siger han og tilføjer:

– Vil man rykke noget, skal man selv gøre noget.

Det er ikke særligt tiltalende at vælge et fag med et dårligt arbejdsmiljø, derfor er det vigtigt at få opbygget en kultur, der giver bedre plads til at balancere arbejde og privatliv, hvis vi skal have dygtige læger i fremtiden.

Jens Tilma

Én daglig tablet til voksne med type 2-diabetes1

Når dine patienter med type 2-diabetes deres mål i tide?

Den korte vej til varig kontrol med blot trin1*

1 2 3

Novo Nordisk Rybelsus

Scan og læs mere om Rybelsus®

Indikation: Rybelsus® er indiceret som supplement til kost og motion til behandling af voksne med type 2-diabetes mellitus, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, for at forbedre den glykæmiske kontrol.

Monoterapi: når metformin anses for uhensigtsmæssigt på grund af intolerance eller kontraindikationer.

I kombination: med andre lægemidler til behandling af diabetes. For studieresultater vedrørende kombinationer, virkning på glykæmisk kontrol og kardiovaskulære hændelser og de undersøgte populationer henvises til pkt. 4.4, 4.5 og 5.1 i fulde produktresumé.1

* Rybelsus® kan gives umiddelbart efter metformin1,2 Steady state-eksponering ved behandling med Rybelsus® blev opnået efter 4-5 uger med administration én gang dagligt.1 Ved uge 78 var reduktionen i HbA1c -12,0 mmol/mol.1 Værdierne er omregnet fra % til mmol/mol.

1. Godkendt produktresumé for Rybelsus®

2. Farmakologisk behandling af type 2-diabetes – Fælles retningslinje fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), 2022.

Novo Nordisk Denmark A/S

Kay Fiskers Plads 10, 7. 2300 København S

Bøger & film

I hver udgivelse af LægeLiv har redaktionen udvalgt en håndfuld film- og bogtip til dig.

KINESISK TRAGEDIE I

NYT LYS

Den Himmelske Freds Plads er en bevægende selvbiografisk roman om de historiske begivenheder, der udspillede sig i Kina i 1989, hvor en generation af studerende måtte betale en høj pris i kampen for frihed. En gribende og tankevækkende historie om ungdom og håb og om at blive voksen.

Lai vokser op i en lille lejlighed i Beijing i 1970’erne med sine forældre og sin mormor og lillebror i et af byens arbejderkvarterer. Efterhånden som hun bliver ældre, får hun øjnene op for, hvad det er for et land, hun bor i: Et land, hvor myndighederne kontrollerer sine borgere med trusler og vold. Mødet med en gammel boghandler får afgørende betydning for Lai. Han introducerer hende nemlig forsigtigt til tanker, idéer og romaner, der giver hende nye perspektiver på verden. Da hun senere begynder at læse på Peking Universitet, bliver hun en del af det studenterpolitiske miljø og ender med at deltage i demonstrationerne for fred og demokrati på Den Himmelske Freds Plads i 1989.

Forfatter: Lai Wen, udgivelsesdato den 15. august 2024, på Alpha Forlag.

NY FILM OM DEN MEST RADIKALE PROPAGANDAPLAN

Filmen ’Føreren og forføreren’ er et tysk drama, der fortæller historien om Nazitysklands propagandaminister, Joseph Goebbels.

Historien begynder i marts 1938 med annekteringen af Østrig og dækker de efterfølgende syv år frem til Goebbels’ selvmord i førerbunkeren i maj 1945.

Mens Adolf Hitler er på højden af sin magt, er Goebbels skaberen af billederne af jublende folkemængder og de antisemitiske film ’Jud Süß’ og ’Der ewige Jude’, der havde til formål at forberede befolkningen på massemordet på jøderne.

Efter nederlaget ved Stalingrad og en krig, som i slutningen af 1944 bliver mere og mere håbløs, udtænker Goebbels den mest radikale propagandaplan. Det er hans sidste store iscenesættelse med Hitlers selvmord, mordet på hans familie og hans eget selvmord.

Robert Stadlober spiller Joseph Goebbels, mens Fritz Karl kan ses i rollen som Adolf Hitler. Instruktør er Joachim Lang.

Filmen, der for øvrigt vandt publikumsprisen på München Filmfestival 2024, har premiere den 19. september 2024 i biografer landet over.

NY GLADIATOR-FILM PÅ VEJ

24 år efter den første ’Gladiator’-film, er instruktøren Ridley Scott nu klar med en opfølger, og det er med kendte navne på rollelisten, herunder vores egen Connie Nielsen, som er tilbage i rollen som Lucilla, der gjorde hende verdensberømt tilbage i 2000. Den nu 59-årige skuespiller skal spille sammen med store navne som Pedro Pascal, Denzel Washington, Matt Lucas og Paul Mescal.

Af åbenlyse årsager vender Russell Crowe ikke tilbage i rollen som den heroiske Maximus Decimus Meridius, da hans karakter er død. I ’Gladiator II’ er historien derimod sat omkring Lucius, som er søn af Lucilla. Rollen spilles af det unge skuespilstalent, Paul Mescal, der blandt andet er kendt for tv-serien ’Normal People’, som han desuden fik en Emmy-nominering for.

Der er lidt at leve op til, for den første ’Gladiator’-film modtog hele 12 Oscar-nomineringer og hev 5 af de berømte statuetter med hjem, blandt andet for bedste film og bedste mandlige skuespiller.

Premiere i biografer landet over, den 13. november 2024.

Rybelsus® (semaglutid)

Pligttekst

Lægemiddelform: Tablet. Indikation: Rybelsus® er indiceret som supplement til kost og motion til behandling af voksne med type 2 diabetes mellitus, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, for at forbedre den glykæmiske kontrol. Monoterapi: når metformin anses for uhensigtsmæssigt på grund af intolerance eller kontraindikationer. I kombination: med andre lægemidler til behandling af diabetes. For studieresultater vedrørende kombinationer, virkning på glykæmisk kontrol og kardiovaskulære hændelser og de undersøgte populationer henvises til pkt. 4.4, 4.5 og 5.1 i det fulde produktresumé. Dosering og administration: Startdosis er 3 mg semaglutid én gang dagligt i en måned. Efter en måned skal dosis øges til en vedligeholdelsesdosis på 7 mg én gang dagligt. Efter mindst en måned med en dosis på 7 mg én gang dagligt kan dosis øges til en vedligeholdelsesdosis på 14 mg én gang dagligt for yderligere at forbedre den glykæmiske kontrol. Den maksimalt anbefalede daglige enkeltdosis semaglutid er 14 mg. Indtag af to 7 mg tabletter for at opnå virkningen af en 14 mg dosis er ikke blevet undersøgt, og kan derfor ikke anbefales. Ved anvendelse i kombination med metformin og/eller en natrium-glucose-cotransportør-2-inhibitor (SGLT2i) eller thiazolidindion kan den aktuelle dosis metformin og/eller SGLT2i eller thiazolidindion fortsætte. Ved anvendelse i kombination med et sulfonylurinstof eller med insulin kan det overvejes at reducere dosis af sulfonylurinstof eller insulin for at mindske risikoen for hypoglykæmi. Selvmonitorering af blodglucose er ikke nødvendig for at justere dosis af semaglutid. Selvmonitorering af blodglucose er nødvendig ved justering af dosis af sulfonylurinstof og insulin, særligt når semaglutid initieres og insulin reduceres. Glemt dosis: Hvis en dosis er glemt, skal den glemte dosis springes over, og den næste dosis skal tages den følgende dag. Ældre: Dosisjustering, baseret på alder, er ikke nødvendig. Erfaring med behandling af patienter ≥75 år er begrænset. Nedsat nyrefunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let, moderat eller svær nedsat nyrefunktion. Erfaring ved svært nedsat nyrefunktion er begrænset. Semaglutid anbefales ikke til patienter med nyresygdom i slutstadiet. Nedsat leverfunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion. Erfaring ved svært nedsat leverfunktion er begrænset. Der bør udvises forsigtighed ved behandling af disse patienter med semaglutid. Pædiatrisk population: Sikkerheden og virkningen af Rybelsus® hos børn og unge under 18 år er endnu ikke klarlagt. Ingen data. Administration: Rybelsus® er en tablet til oral anvendelse én gang dagligt. Tages på tom mave når som helst på dagen. Tabletten skal synkes hel med lidt vand (op til 120 ml). Tabletterne må ikke deles, knuses eller tygges. Patienter skal vente mindst 30 minutter, før de spiser eller drikker, eller før der tages andre oralt indgivne lægemidler. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Semaglutid må ikke anvendes til patienter med type 1-diabetes mellitus eller til behandling af diabetisk ketoacidose. Der er rapporteret om diabetisk ketoacidose hos insulinafhængige patienter, som fik insulindosis reduceret eller seponeret hurtigt ved initiering af en GLP 1 receptoragonist. Der er ingen erfaring med behandling af patienter med kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA klasse IV (New York Heart Association), og semaglutid anbefales derfor ikke til disse patienter. Ingen erfaring med behandling med semaglutid hos patienter, der har fået foretaget fedmekirurgi. Gastrointestinale virkninger og dehydrering: Brug af GLP-1 receptoragonister kan være forbundet med gastrointestinale bivirkninger, der kan medføre dehydrering, som i sjældne tilfælde kan medføre en forringelse af nyrefunktionen. Akut pankreatitis: Der er observeret akut pankreatitis i forbindelse med brugen af GLP-1 receptoragonister. Patienterne skal informeres om de karakteristiske symptomer på akut pankreatitis. Hvis der er mistanke om pankreatitis, skal semaglutid seponeres; og hvis akut pankreatitis bekræftes, må behandling med semaglutid ikke påbegyndes igen. Der skal udvises forsigtighed hos patienter med tidligere pankreatitis. Hypoglykæmi: Patienter, der behandles med semaglutid i kombination med sulfonylurinstof eller insulin, kan have øget risiko for hypoglykæmi. Risikoen for hypoglykæmi kan nedsættes ved at reducere dosis af sulfonylurinstof eller insulin, når behandlingen med semaglutid påbegyndes. Diabetisk retinopati: Hos patienter med diabetisk retinopati, der er i behandling med insulin og subkutant semaglutid, er der observeret en øget risiko for udvikling af komplikationer ved diabetisk retinopati, en risiko, der ikke kan udelukkes ved oralt administreret semaglutid. Der skal udvises forsigtighed ved anvendelse af semaglutid til patienter med diabetisk retinopati. Hurtig forbedret kontrol af glucose i blodet har været forbundet med en forbigående forværring af diabetisk retinopati, men andre mekanismer kan ikke udelukkes. Behandlingsrespons: Hvis behandlingsresponset på semaglutid er lavere end forventet, skal den behandlende læge være klar over, at absorptionen af semaglutid er yderst variabel og kan være minimal (2-4% af patienterne vil ikke have nogen eksponering), samt at den absolutte biotilgængelighed af semaglutid er lav. Natriumindhold: Dette lægemiddel indeholder 23 mg natrium pr. tablet, svarende til 1% af det maksimale daglige indtag på 2 g natrium pr. voksen, som anbefales af WHO. Interaktioner: Semaglutid forsinker ventrikeltømningen, hvilket kan påvirke absorptionen af andre oralt indgivne lægemidler. Semaglutids indvirkning på andre lægemidler: Thyroxin: Den totale eksponering (AUC) for thyroxin (justeret for endogene niveauer) steg med 33% efter administration af en enkelt dosis levothyroxin. Den maksimale eksponering (Cmax) forblev uændret. Warfarin og andre coumarinderivater: Semaglutid ændrede ikke AUC eller C max for R- og S-warfarin efter en enkelt dosis warfarin, og warfarins farmakodynamiske virkning målt efter INR (international normalised ratio) blev ikke påvirket på en klinisk relevant måde. Der er dog rapporteret tilfælde af nedsat INR under samtidig brug af acenocoumarol og semaglutid. Ved initiering af behandling med semaglutid hos patienter i behandling med warfarin eller andre coumarinderivater anbefales hyppig overvågning af INR. Rosuvastatin: AUC for rosuvastatin steg med 41% [90% CI: 24; 60] ved samtidig administration med semaglutid. På baggrund af rosuvastatins brede terapeutiske indeks anses omfanget af ændringerne i eksponering ikke for klinisk relevant. Digoxin, orale kontraceptiva, metformin, furosemid: Der blev ikke observeret nogen klinisk relevant ændring af AUC eller Cmax for digoxin, orale kontraceptiva (der indeholder ethinylestradiol og levonorgestrel), metformin eller furosemid ved samtidig administration af semaglutid. Andre lægemidlers indvirkning på semaglutid: Omeprazol: Der blev ikke observeret nogen klinisk relevant ændring af AUC eller Cmax for semaglutid ved samtidig indtagelse af omeprazol. Fertilitet, graviditet og amning: Det anbefales, at kvinder i den fertile alder anvender kontraception under behandling med semaglutid. Graviditet: Utilstrækkelige data. Semaglutid må ikke anvendes under graviditet. Amning: Må ikke anvendes under amning. Fertilitet: Ukendt hos mennesker. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Semaglutid påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Svimmelhed kan hovedsageligt opleves under dosiseskalering. Der skal udvises forsigtighed ved kørsel eller brug af maskiner, hvis der opstår svimmelhed. Når det anvendes i kombination med sulfonylurinstof eller insulin, skal der udvises forsigtighed for at undgå hypoglykæmi, mens de fører motorkøretøj og betjener maskiner. Bivirkninger: Immunsystemet: Overfølsomhed, anafylaktisk reaktion. Metabolisme og ernæring: Hypoglykæmi ved brug sammen med insulin eller sulfonylurinstof, hypoglykæmi ved brug sammen med andre orale antidiabetika, nedsat appetit. Øjne: Komplikationer ved diabetisk retinopati. Hjerte: Øget hjertefrekvens. Mave-tarm-kanalen: Kvalme, diarré, opkastning, abdominalsmerter, abdominal distension, forstoppelse, dyspepsi, gastritis, gastroøsofageal reflukssygdom, flatulens, eruktation, forsinket ventrikeltømning, akut pankreatitis, tarmobstruktion. Lever og galdeveje: Cholelithiasis. Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet: Træthed. Undersøgelser: Forhøjet lipase/amylase, vægttab. Nervesystemet: Svimmelhed, dysgeusi. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger: Hypoglykæmi: Alvorlig hypoglykæmi blev primært observeret, når semaglutid blev anvendt sammen med sulfonylurinstof eller insulin. Der blev kun observeret få episoder med semaglutid i kombination med andre orale antidiabetika end sulfonylurinstof. Gastrointestinale bivirkninger: Kvalme forekom hos 15%, diarré hos 10% og opkastning hos 7% af de patienter, der blev behandlet med semaglutid. De fleste hændelser var milde til moderate i sværhedsgrad og af kort varighed. Hændelserne førte til seponering af behandlingen hos 4% af forsøgspersonerne. Hændelserne blev rapporteret hyppigst i de første måneder af behandlingen. I det kardiovaskulære endepunktsstudie var hyppigheden af akut pankreatitis bekræftet ved bedømmelse 0,1% for semaglutid og 0,2% for placebo. Komplikationer ved diabetisk retinopati: Et 2-årigt klinisk studie med subkutant semaglutid undersøgte 3.297 patienter med type 2 diabetes med høj kardiovaskulær risiko, langvarig diabetes og dårligt reguleret blodglucose. I dette studie forekom hændelser, der blev bedømt som komplikationer ved diabetisk retinopati, hos flere patienter, som blev behandlet med subkutant semaglutid (3,0%), sammenlignet med placebo (1,8%). Dette blev observeret hos insulinbehandlede patienter med kendt diabetisk retinopati. Immunogenicitet: Patienter kan udvikle antistoffer efter behandling med semaglutid, hvilket er i overensstemmelse med de potentielle immunogene egenskaber ved lægemidler, som indeholder proteiner eller peptider. Andelen af forsøgspersoner, der blev testet positive for antisemaglutid-antistoffer på et hvilket som helst tidspunkt efter baseline, var lav (0,5%), og ingen forsøgspersoner havde anti-semaglutid-neutraliserende antistoffer eller anti-semaglutid-antistoffer med endogen GLP-1-neutraliserende virkning ved studiets afslutning. Forhøjet puls: Der er observeret forhøjet puls i forbindelse med GLP-1-receptoragonister. I fase 3a-studierne blev der observeret gennemsnitlige ændringer på 0 til 4 slag i minuttet (bpm) fra en baseline på 69 til 76 hos patienter, som blev behandlet med Rybelsus® Overdosering: I kliniske studier kan følgerne af overdosering med semaglutid være forbundet med gastrointestinale bivirkninger. En længerevarende observationsperiode og behandling af symptomerne kan være nødvendig i betragtning af semaglutids lange halveringstid på ca. 1 uge. Der er ingen specifik antidot ved overdosering med semaglutid. Opbevaring og holdbarhed: 3 mg: 24 måneder. 7 mg og 14 mg: 30 måneder. Opbevares i den originale blisterpakning for at beskytte mod lys og fugt. Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel. Udlevering: Receptpligtigt lægemiddel. Rybelsus® har klausuleret tilskud. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Novo Nordisk A/S. Pakninger og priser: Rybelsus® 3 mg 30 tabletter, Rybelsus® 7 mg 30 tabletter, Rybelsus® 14 mg 30 tabletter. Dagsaktuelle priser findes på www.medicinpriser.dk. (DK24RYB00009) Læs altid indlægssedlen omhyggeligt inden produktet tages i brug. Den fuldstændige produktinformation kan vederlagsfrit fås ved henvendelse til Novo Nordisk Denmark A/S, Kay Fiskers Plads 10, 7., 2300 Kbh. S, telefon +45 80 200 240. Besøg også www.novonordisk.dk. (Ver. 03/2024).

ANNONCE:

Novo Nordisk Denmark A/S

Kay Fiskers Plads 10, 7. 2300 København S

Wegovy pligttekst

Novo Nordisk Rybelsus

www.novonordisk.dk

Kundeservice: 80 200 240

semaglutid tabletter

DK24RYB00010. 12. april 2024

TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen

FOTO: Pia Ejs / Shutterstock

– Det er sjovere at være læge ”ude på landet”

Med en målrettet, og bekostelig, indsats lykkes det Lægefællesskabet i Grenå at rekruttere yngre læger og medicinstuderende til en egn med lægemangel. Her venter der masser af spændende lægearbejde, ifølge en af klinikkens ejere.

Send flere læger! Sådan har det lydt i årevis fra Udkantsdanmark, lægedækningstruede områder og hvad man ellers kalder de egne, hvor det mere end kniber med at få praktiserende læger til at nedsætte sig. Trods de mange opråb og advarsler om ulighed i sundhed kimer alarmklokkerne stadig; især i Region Sjælland og Region Nordjylland, men også i Sydjylland samt dele af Region Midtjylland. Blandt andet i Grenå, hvor Lægefællesskabet har bekæmpet den negative udvikling. Det er sket med en målrettet indsats og større investeringer, forklarer en af klinikkens tre ejere, Jannik Falhof.

– Man skal virkelig ville det, have en plan og være klar til at bruge megen tid og penge på at få yngre læger væk fra storbyen. Det satte vi os for at ville for fem år siden, og i dag har vi ingen problemer med at rekruttere medicinstuderende. Nok fordi vi har gjort klinikken til et attraktivt sted for uddannelseslæger. Vores satsning har også betydet, at vi kan fastholde speciallæger. Det er en stor glæde, siger Jannik Falhof.

Minibus til en halv million

Som et af de vigtigste tiltag på det praktiske plan nævner han Lægefællesskabets køb af en minibus i 2019. Købet var et led i at imødekomme ”de unges” behov for at kunne forvandle transporttid til arbejdstid og gøre det

muligt for dem at bo i deres studieog hjemby, Aarhus.

– Mens bussen fragter folk frem og tilbage mellem Aarhus til Grenå, kan de arbejde undervejs. Når de træder ud af bussen midt i Aarhus klokken 16 om eftermiddagen, kan de nå at hente børn i institution, købe ind og klare andre ærinder. Vi gav en halv million kroner for bussen, men den er et godt fif. Det kan tage pusten fra mange selv at skulle sidde en time bag rattet hver vej, siger Jannik Falhof og tilføjer: – Tjansen som buschauffør får den yngste, typisk en 12.-semesterstuderende.

Daglige morgenmøder med planlægning af arbejdsdagen, faste rutiner og uddelegerede opgaver

med indkøb og opfyldning på lageret samt en tydelig såvel som lydhør ledelse er andre elementer i Lægefællesskabets strategi for at være en attraktiv arbejdsplads.

– Desuden har vi fokus på fleksible arbejdstider, så der er plads til, at man kan tilrette sit job med privatlivet, ligesom mange af vores uddannelseslæger er på deltid. Det er lidt

bøvlet for klinikken, men omvendt kan vi se, at det er med til at tiltrække yngre læger, påpeger Jannik Falhof.

Hardcore lægearbejde

Sammen med sine to medejere, Mogens Vestergaard og Hans Christian Kjeldsen, forlod han en midtbypraksis i Aarhus til

Mine kolleger og jeg ville vise, at det kan lade sig gøre at drive klinik i et område med lægemangel. Det er i den grad lykkedes.

Jannik Falhof, praktiserende læge.

Der er hos nogle kommet en mærkelig forståelse af, at man som læge har retskrav på, at man kan få et job, hvor man gerne vil have det og ikke behøver at flytte eller køre efter det.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive)

fordel for Lægefællesskabet i Grenå i 2016. Det har han ikke fortrudt.

– Mine kolleger og jeg ville vise, at det kan lade sig gøre at drive klinik i et område med lægemangel. Det er i den grad lykkedes. Det er sjovere og langt mere givende at arbejde herude, fordi man udfører hardcore lægearbejde i et område med høj koncentration af diverse sygdomme, kroniske lidelser og social sårbarhed, siger Jannik Falhof og uddyber:

– Man konfronteres med langt mere komplekse problemstillinger hos ofte socialt udsatte borgere i stedet for at skulle tage sig af snotnæser, bekymringer og kønssygdomme hos de mere privilegerede i storbyen. Den fortælling og lysten til at arbejde ”ude på landet” kan vi give videre til vores yngre læger, fordi vi har gjort vores hoser grønne over for dem og fået dem herud. Desuden sørger vi for at skræppe op i den verserende debat om lægemangel.

Halveret løn

Skiftet fra Aarhus til Grenå halverede Jannik Falhofs løn og øgede hans arbejdstid, men det får ham ikke til at efterlyse medlidenhed. – Læger tjener godt, så man skal ikke have ondt af mig og mine kolleger. Men for mig at se er det grotesk, at man tjener mindre ved at arbejde hårdere med komplekse patienter, end man gør ved at behandle unge og mere velstillede patienter i de store byer, understreger Jannik Falhof.

Derfor glæder han sig over, at regeringen i sit kommende udspil til en reform af sundhedsvæsnet vil sikre en øget fordeling af praktiserende læger efter, hvor sygdomsbyrden er størst:

– En overordnet regulering vil kunne rette op på skævhederne i fordelingen af læger rundt om i landet. Det har man talt om at gøre noget ved i flere årtier. Med Sundhedsstrukturkommissionens udspil ser der endelig ud til at ske noget konkret på området. Det er meget positivt.

En anden udvikling i den rigtige retning finder man i Region Nordjylland. Her ser det

ud til, at man ikke alene har knækket kurven med lægemangel, men faktisk forventer at have 45 læger i overskud om to år. Det skyldes i høj grad medicinuddannelsen på Aalborg Universitet, mener regionsrådsformand i Nordjylland, Mads Duedahl (V).

– Det er helt klart, fordi vi for snart 15 år siden fik vores egen medicinuddannelse på vores lokale universitet i Aalborg. Det har haft en enorm betydning i forhold til at rekruttere læger, både de praktiserende læger, men også generelt sygehuslæger, sagde Mads Duedahl til DR Nord i begyndelsen af juli i år.

Intet retskrav

Aalborg Universitet har uddannet læger siden 2010, og ifølge data fra institutionen er 82 procent af dem begyndt at arbejde som læge i

Region Nordjylland. Om man vil se en lignende udvikling i Region Sjælland som følge af Københavns Universitets oprettelse af en lægeuddannelse i Køge i 2022, tvivler Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), på.

– Aalborg er en attraktiv storby for unge, fordi den har mange muligheder. Sådan en by finder man ikke på Sjælland ud over København, siger Jakob Kjellberg.

Som medlem af Sundhedsstrukturkommissionen var han med til at udarbejde den rapport, som udkom i juni og indeholder anbefalinger for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet. Herunder almen praksis, hvor Jakob Kjellberg kraftigt opfordrer praktiserende læger til at være mere mobile.

– Der er hos nogle kommet en mærkelig forståelse af, at man som læge har retskrav på, at man kan få et job, hvor man gerne vil have det og ikke behøver at flytte eller køre efter det, siger han.

Men sådan hænger det ikke sammen, understreger professoren i sundhedsøkonomi. Som læge er man betalt af fællesskabet. Det offentlige har forsyningspligt over for syge mennesker uden at kunne stille krav om, hvor man vil bo.

– Præcis som hvis man vil arbejde i flåden. Så må man indstille sig på, at flådestationen ligger i Korsør. Og er man vindingeniør, foregår arbejdet sjældent på Østerbro. Man må bevæge sig efter arbejdet, og det er forholdsvis nemt i et lille land som Danmark. Også for læger, som fremadrettet må acceptere, at mange ældre og multisyge bor i ”vandkanten”. Det ville være bøvlet at flytte dem alle til storbyerne. I stedet må lægerne i højere grad flytte i forhold til patienterne. Især i en situation hvor vi har mange læger, siger Jakob Kjellberg med henvisning til, at rekordmange medicinstuderende, 1.220, er i gang med et hoveduddannelsesforløb inden for almen medicin.

Dertil kommer Folketingets sundhedsreform fra maj 2022, som fastslår, at der i 2035 skal være cirka 5.000 speciallæger i almen medicin mod omkring 3.500 i dag.

TEKST: Henrik Rasmussen, praktiserende læge

TEKST: Anna Vibeke Johansson

HenrikRasm

Du har empty-nest-syndrome

Hun er 48 år gammel og sidder foran mig og græder. Hun har haft det skidt i mere end et halvt år, af hvad der viser sig at være empty-nestsyndrome. Hun har ikke lyst til noget og oplever, at hun hele tiden er træt og bliver ked af det. Hun har gået alene med det i flere måneder og håbet på, at det ville blive bedre af sig selv, men i stedet oplever hun en knude i maven, der bare bliver større og større.

Jeg spørger, om hun selv kan pege på en forandring i hendes liv, der er sket i samme periode og som kunne være medvirkende årsag til, at hun har fået det dårligt. Hun tænker lidt og siger så, at hendes datter er flyttet hjemmefra for at studere.

Hun bor alene og har deltidsarbejde som lærer. Hun har boet alene med to hjemmeboende børn de seneste 12 år efter, hun blev skilt. Den ældste, der er en dreng, flyttede hjemmefra for 2 år siden, og nu er hendes datter flyttet for et halvt år siden. For ikke at miste kontakten og for at hjælpe sine børn godt på vej, har hun tilbudt at gøre rent for dem og hjælpe dem med tøjvask.

Det betyder, at hun et par gange om ugen er hos dem hver især. Hun fortæller, at hun ikke rigtig føler sig velkommen, at hun føler, at hun skal gå, hvis

de får gæster, eller hun er færdig med at gøre rent eller ordne tøj. Vi taler om, hvad der er gået galt. At hun har haft de bedste intentioner, men at hun er endt i en usund relation til sine nu unge voksne børn. Hun er ked af, at de er flyttet hjemmefra, hun mangler dem og savner dem og ønsker at være mere sammen med dem. Problemet er, at de nu er blevet voksne og er i gang med at realisere deres eget liv.

Det er grundlæggende en naturlig følelse at opleve at savne og mangle sine børn, når de flytter hjemmefra. Når vi oplever at blive forældre, bliver livet aldrig det samme igen. Der er tale om en livsomvæltende begivenhed, der for mange betyder, at vi for første gang i livet opdager, at der er noget, der er vigtigere end os selv. Vi bliver ved med at være forældre hele livet, uanset hvor gamle vi bliver. Vi bekymrer os for vores børn hele livet og har en særlig ømhed og sårbarhed, når det handler om netop relationen til vores børn. I psykologisk litteratur har fænomenet været kendt i mange år. Det kaldes “empty-nest-syndrome” og beskriver netop den situation, som min patient og mange andre sammen med hende oplever, når børnene flytter hjemmefra. Jeg smiler til hende og spørger, om det er hende eller børnene, der har fundet på, at hun skal gøre rent for dem. Hun smiler tilbage og indrømmer,

HENRIK RASMUSSEN

Henrik Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Udover at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskelog skeletsygdomme, akupunktur og kognetiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Vi taler om, hvad der er gået galt. At hun har haft de bedste intentioner, men at hun er endt i en usund relation til sine nu unge voksne børn.

at det er hende. Jeg spørger, om hun godt kan se, at det er galt, og det kan hun. Hun er endt i en asymmetrisk relation til sine børn, hvor hun for at være sammen med dem er endt som deres hjemmehjælper i stedet for at være mor og ligeværdig voksen.

Efter en kort pause ser jeg på hende og siger, at hvis hun vil gøre sig selv og ikke mindst sine børn en tjeneste, skal hun holde op. Hun skal stadig være deres mor, og det betyder, at hun nu har en anden rolle, end da de var børn. De har ikke brug for en hjemmehjælper, men en rollemodel og en ligeværdig voksen, som de kan spejle sig i og lære af. De har brug for en forælder, der kan rumme og acceptere, at de er i gang med en naturlig frigørelsesproces.

Og hun har brug for at give mere plads til sig selv og de ting, der ud over hendes børn er med til at give mening og sammenhæng i hendes eget liv.

Bedst i praksis!

Gør som dine kolleger. Brug Lægernes Bank - også når du handler praksis.

• Specialiseret rådgivning til lægefaglige specialister.

• Professionelle og erfarne rådgivere, der forstår din forretning og hverdag.

• Erfaring fra halvdelen af alle praksishandler i Danmark.

• Rådgivere, der forstår alle hjørner i en praksishandel – i teori og praksis.

*Fordelskoncept – Læs mere og book møde: lpb.dk/bank/praksis

Lån til køb af praksis*

4,15%

Forsigtig optimisme i hårde tider

TEKST:

FOTO:

Stadig flere praktiserende læger plages af udbrændthed, ifølge en rapport. Men Sundhedsstrukturkommissionens forslag til en ændret struktur for almen praksis skaber håb, ligesom flere lægepraksissers tiltag til bedre arbejdsmiljø giver pote.

Alarmklokkerne kimer stadig højere, når det handler om praktiserende lægers ve, vel og arbejdsmiljø i almen praksis. Det viser undersøgelsen ”Alment praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2023”, som Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet (AU) præsenterede tidligere i år. Næsten hver anden – 48,2 procent – læge opfyldte kriterierne for at være udbrændte i undersøgelsen, som omfatter cirka halvdelen af PLO’s 3.500 medlemmer, mens 14,3 procent kunne rubriceres som alvorligt udbrændte. I forskningsenhedens tilsvarende undersøgelse

i 2019 var tallene hhv. 39,9 og 9,9 pct. Det vækker stof til eftertanke hos rapportens hovedforfatter og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Anette Fischer Pedersen.

– Flere forhold lægger øget pres på almen praksis, herunder befolkningens stigende levealder, flere ældre med langvarig sygdom, problemer med lægedækningen i almen praksis i flere områder og opgaveflytning fra hospitaler til almen praksis, siger hun til LægeLiv over en kop kaffe på sit kontor.

Konflikt mellem arbejde og privatliv

Ifølge undersøgelsen forbindes udbrændthed hos praktiserende

læger med et højt antal arbejdstimer pr. uge, fornemmelse af konflikt mellem arbejde og privatliv samt frustration over ikke at kunne udføre sit arbejde i den kvalitet, man stræber efter. Dertil kommer lægernes følelse af belastning fra mange komplekse patienter – typisk ældre, kronikere og multisyge – der steg fra 43 procent i 2016 til 66 procent i 2023.

Andelen af komplekse patienter er særligt høj i de lægedækningstruede yderområder. Netop der – især i regionerne Sjælland og Nordjylland, men også i dele af Midt- og Sydjylland – finder man mange praktiserende læger med moderat og alvorlig udbrændthed.

Problematikken får Anette Fischer Pedersen til at påpege, at almen

Blandt andet er der forslag til forskellige modeller for opbygningen af almen praksis, og hvordan honorarstrukturen for lægernes ydelser kan ændres til gavn for læger og opgøret med ulighed i sundhed. For mig at se får det pilen til at pege opad.

Anette Fischer Pedersen, seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus

Henrik Lomholt Rasmussen

Jesper Balleby & privat

praksis nuværende struktur, hvor hver læge har 1.600 patienter knyttet til sit ydernummer, ikke tager højde for geografisk variation i sygdomsbyrden:

– Nogle steder, typisk i de større byer, møder den praktiserende læge især patienter med afgrænsede, enkeltstående helbredsproblemer. I andre dele af landet møder den praktiserende læge i højere grad patienter med kroniske og komplekse helbredsproblemer. Det gør det ikke attraktivt at være læge sådanne steder, når de kroniske og komplekse helbredsproblemer skal håndteres under samme vilkår, som hvis der var tale om enkeltstående helbredsproblemer som f.eks. halsbetændelse. Så går puslespillet ikke op.

Farvel til ”Tarzan-syndromet” Trods de mange udfordringer er Anette Fischer Pedersen forsigtig optimist på vegne af de praktiserende læger.

– Vores undersøgelse sætter tal på, at der er ulighed i sundhed, og at praktiserende læger er under stigende pres. De negative tal kan ses som et udtryk for en større åbenhed og mod til at tale om manglende trivsel. Det kan være et tegn på, at ”Tarzan-syndromet”, hvor læger vil

klare alt selv, er på vej ud, konstaterer Anette Fischer Pedersen.

Hun glæder sig over Sundhedsstrukturkommissionens rapport fra juni i år om sundhedsvæsnets struktur og fremtidens almen praksis, fordi den nytænker almen praksis og har spændende forslag til, hvordan der kan rettes op.

– Blandt andet er der forslag til forskellige modeller for opbygningen af almen praksis, og hvordan honorarstrukturen for lægernes ydelser kan ændres til gavn for læger og opgøret med ulighed i sundhed. For mig at se får det pilen til at pege opad, siger Anette Fischer Pedersen.

Ingen retningslinjer

Et af Sundhedsstrukturkommissionens medlemmer er Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive). I første omgang opfordrer han til at skrue ned for alarmklokkerne. – Man skal ikke gøre de praktiserende læger til en sultens slavehær. De får en god løn og har stor indflydelse på deres arbejdsgang. Men når det er sagt, er der hold i, at almen praksis og dens struktur ikke er fremtidssikret, fastslår Jakob Kjellberg.

Som en generel, og stor, problematik for almen praksis nævner han fraværet af retningslinjer og forventninger fra regionerne.

– De facto er regionerne mere eller mindre kontraktholdere over for 3.500 ydernumre uden at have direkte relation til deres ledelse. For nogle læger kan det skabe tvivl om, hvad deres overordnede opgave er, når den eneste kontakt er overenskomstforhandlinger hvert andet år med fokus på løn frem for ydelser og størrelsen af honorarer for dem. En del læger trives med at manøvrere i sådan et miljø, mens andre har svært ved det. Synes man, at man knokler og løber 120 kilometer i timen, uden at vide om man løber den rigtige vej, er det hårdt at få en melding fra regionen om utilfredshed med ens arbejde. Det kan føre til udbrændthed, forklarer Jakob Kjellberg.

Andre former for ejerskab

For ham at se tiltaler ”PLO-modellen” med en eller flere ejere af en klinik, som er den dominerende form for ejerskab, langt fra alle. Blandt andet kan en ret stor gruppe af yngre og midaldrende læger ikke se sig selv som virksomhedsejere. Derfor skal almen praksis være bedre til at tilbyde andre slags ejerskab med en anden form for frihed og fleksibilitet og noget, der minder om en ansættelse, mener Jakob Kjellberg.

Det skal ikke være efter en model, hvor en privat sundhedskoncern driver en række klinikker i stil med Alles Lægehus, som fik voldsom kritik efter afsløring af flere tvivlsomme forhold i DR-programmet Kontant tidligere på året.

– Almen praksis’ ekstremt tillidsbaserede system i forhold til afregning og kontrol passer ikke så godt sammen med kapitalfondsinteresser (halvdelen af Alles Lægehus ejes i dag en australsk kapitalfond, red.), konstaterer Jakob Kjellberg.

Derimod ser han regionsklinikker som et oplagt alternativ med deres ansættelseslignende forhold og mulighed for at koncentrere sig om at være læge uden at tænke på administration og ledelse.

– Regionsklinikkerne har bevist deres værd. Også selv om mange siger ”Jamen, de er dyre at drive!”. Det er de regionsklinikker, vi for tiden har, men kun fordi, de er etableret i lægedækningstruede områder. Der skal man betale mere for at få læger til at arbejde,

Man skal ikke gøre de praktiserende læger til en sultens slavehær. De får en god løn og har stor indflydelse på deres arbejdsgang. Men når det er sagt, er der hold i, at almen praksis og dens struktur ikke er fremtidssikret.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive)

og det gør regionsklinikker dyre, forklarer Jakob Kjellberg.

Netværksklinikker på franchisebasis

Som en anden mulighed peger han på etableringen af større primærsektorenheder, hvor flere klinikker styres af en ledelse, der ikke nødvendigvis er læger, men i stedet har indsigt i drift, organisationsudvikling og økonomistyring.

I en sådan form for netværksklinikker, som man blandt andet finder i Holland, kan læger være fælles om en række opgaver. Den slags enheder vil dels kunne løfte flere opgaver og give plads til, at man som praktiserende læge kan specialisere sig i særlige områder. Sådan et partnerskab kan drives som en form for franchise, hvor man er sin egen herre, men ikke kan gøre alt frit.

Vil andre ejerskabsformer løse alt, spørger Jakob Kjellberg retorisk, svarer selv nej og spørger igen retorisk:

– Skal det være hårdt og indebære store krav at arbejde som læge? Ja, for sådan bør det være, når man får en høj løn. Men som Sundhedsstrukturkommissionen lægger op til, er vi nødt til at se på, at ikke alle kan være læger i større byer, hvor man finder de mest raske og yngste patienter. Vi skal skabe rammer, der kan give et meningsfuldt arbejdsliv i Udkantsdanmark.

Lys forude i Holstebro Hvordan det kan skrues sammen, har Anette Byskov-Nielsen og Mette Kirkegaard Thøgersen stort fokus på i deres praksis Thøgersen & Byskov i Holstebro, hvor lægemanglen også kan mærkes.

– Der har været problemer med at få lokket yngre læger til at overtage nogle af de seks ydernumre, der har været på gammeldags PLO-hænder, men der er lys forude. Nok blandt andet på grund af vores bylægeforening, hvor vi mødes syv-otte gange om året og ved, at man altid kan få fat i en kollega, hvis man har brug for hjælp. Det sammenhold er med til at gøre Holstebro ganske attraktiv, siger Mette Kirkegaard Thøgersen, som sammen med sin kompagnon overtog en midtbypraksis fra en pensioneret læge i 2016.

Sidste efterår flyttede Thøgersen & Byskov til større, og dyrere, lokaler i udkanten af Holstebro for at kunne håndtere stadig flere opgaver uden at blive klemt i en lille praksis, der ikke kunne udvides.

– Flytningen var en investering i fremtiden. Vi kan tydeligt mærke, at sygehustravlheden flyttes over til os i form af stadig flere kontroller og undersøgelser. Det giver mening, da vi er en billigere instans. Men den øgede opgavemængde må hverken føre til, at nogen i vores praksis går ned med flaget, eller at vi skal gå på kompromis og presse alvorligt syge

patienter ind mellem børne- og graviditetsundersøgelser og andre rutineopgaver. Heller ikke selv om det er hyggeligt at tilse ”de raske”. Derfor har vi læger overladt ”de raske” og akuttider til vores kompetente personale – to sygeplejersker, en bioanalytiker og en nyansat jordemoder – så vi kan koncentrere os om de sygeste, forklarer Mette Kirkegaard Thøgersen.

Den ændrede opgavefordeling betyder, at Thøgersen & Byskov kan nå flere patienter. Vel at mærke uden at lægernes kontakt til ”de raske” patienter går tabt.

– Personalet kan selvfølgelig spørge os til råds i tvivlstilfælde, lige som vi superviserer og løbende kigger forbi, når en patient tilses af personale. På den måde kan vi læger holde fast i patienterne og deres behandlinger. Det er rart, både for os og patienterne, at vi kan finde en gylden middelvej med bånd til ideen om den gamle familielæge. Desuden giver det personalet ejerskab og stolthed at arbejde selvstændigt, siger Mette Kirkegaard Thøgersen.

Fælles grin og fitnesstræning Ud over ansvar og selvstændighed spiller det sociale aspekt en stor rolle i arbejdsmiljøet hos Thøgersen & Byskov.

– Vi bruger mere tid i klinikken end med vores familier. Derfor er

Vi bruger mere tid i klinikken end med vores familier. Derfor er det vigtigt, at vi har det godt sammen og er åbne over for hinanden, uanset om man har en god eller dårlig dag.

Mette Kirkegaard Thøgersen, praktiserende læge.

det vigtigt, at vi har det godt sammen og er åbne over for hinanden, uanset om man har en god eller dårlig dag. Vi holder fast i, at alle holder pause samtidig, så man er med i fællesskabet og får talt og grinet sammen. ”I har det da vist sjovt. Man kan høre jeres latter,” siger patienterne af og til med et smil, når vi henter dem i venteværelset efter formiddagspausen, fortæller Mette Kirkegaard Thøgersen.

Som et ekstra plus nævner hun, at hendes træningsglade kompagnon indrettede et fitnessrum i et ledigt lokale i den ”nye” praksis til fællestræning efter arbejde med hende som instruktør.

– Det styrker sammenholdet sammen med andre fællesarrangementer i løbet af året, konstaterer Mette Kirkegaard Thøgersen.

Fokus på trivslen i Grenå

Hos Lægefællesskabet i Grenå har man også fokus på trivslen, fortæller en af klinikkens tre ejere, Jannik Falhof:

– Der skal være højt til loftet og plads til et godt grin, og så skal man ikke undervurdere betydningen af, at alle hilser på hinanden hver morgen. Det samme gælder vores faste morgenmøder, hvor alle deltager og vender diverse emner.

Desuden sørger han og de to medejere, Mogens Vestergaard og Hans Christian Kjeldsen, for at involvere de 35 medarbejdere i udviklingen af klinikken.

– Vi præsenterer en idé så hurtigt som muligt for personalet, belært af dårlige erfaringer med at komme med en færdig pakke, hvor man presser en beslutning ned ovenfra. Den model førte til, at vi har haft vores ”lille Store Bededag” og lærte os, at det fungerer bedre at lade alle komme til orde fra begyndelsen, konstaterer Jannik Falhof.

To dages internat i København I den ”ånd” var alle fra Lægefællesskabet for nylig på et to dages internat i København med alt betalt for at diskutere større ændringer af klinikkens arbejdsgange igennem.

– Det koster selvfølgelig noget, også i indtjening, at lukke klinikken i to dage, men for os at se var internatet en god investering i involvering af personalet. Det samme gælder vores to årlige hytteture med faglighed og hygge på programmet og andre sociale tiltag, siger Jannik Falhof.

Han blev direktør for Lægefællesskabet for et år siden, efter klinikken i en årrække var blevet ledet af de tre ejere i fællesskab.

– Det var ikke særlig funktionelt at have tre daglige chefer, fordi det gjorde ledelsen uklar, for eksempel når en af os sagde et og en anden noget andet. Det gjorde personalet utrygt og utilfreds, hvilket kan være roden til konflikt. De problemer kunne vi mærke og derfor valgte vi, at jeg træffer beslutningerne efter vores bestyrelsesmøder. Det var en god beslutning, som har givet ro og styr på tingene, fortæller Jannik Falhof.

Start optagelse Stop optagelse Godkend

Omilon Coworker lytter til og tekster patientsamtalen, hvorefter den resumerer og foreslår journaltekst!

Projektansvarlig: Louise Randa mobil 43 14 44 42 – louise.randa@omilon.com

Klik

på optag og fokuser så på patienten!

Ny AI-assistent dokumenterer læge-patient samtalen for klinikeren

Lige nu er praktiserende læger og speciallæger i gang med at afprøve Omilon Coworker. Afprøvningen skal blandt andet sikre, at produktet lever op til vores egne og vores kunders krav til brugervenlighed, kvalitet, sikkerhed og databeskyttelse, som vores eksisterende løsninger.

Det endelige Omilon Coworker produkt bliver en helt unik AIbaseret løsning, der lytter til patientsamtaler under konsultationer, konverterer dem til tekst og automatisk genererer journalnotater. Når klinikeren har læst teksten igennem og godkendt notatet, bliver patientjournalen ajourført.

Ved at arbejde på denne måde er der potentiale for at automatisere og forenkle endnu mere af dokumentationsprocessen.

SÅDAN HÅNDTERER

DU PATIENTER MED HJERNERYSTELSE

• Ved tegn på fraktur eller blødning fra hoved og/eller ansigtet bør der henvises til diagnostisk undersøgelse (Røntgen, MR-scanning eller CT-scanning)

• Patienten skal være under opsyn af en ansvarlig voksen i timerne efter skaden

• Skal ikke vækkes om natten, men tjekkes

• Være i relativ hvile både fysisk og kognitivt de første par døgn

• Gradvist eksponeres for aktiviteter, der ikke signifikant øger patientens symptomer

• Ikke drikke alkohol

• Ikke indtage smertelindrende medicin

• Ved længerevarende svimmelhed, nakkesmerter og hovedpine anbefales videre udredning hos specialist for Cervical-, vestibular- og/eller okklumotoriske genoptræning.

Hjernerystelse: Med hurtig akutbehandling kan du undgå lange henvisningsforløb

De gængse anbefalinger for behandling af hjernerystelse har ændret sig, og samtidig er henvisningsmulighederne forskellige fra kommune til kommune. Med hjælp fra sportsfysioterapeut Dorte Nielsen med speciale i hjernerystelse klæder vi dig bedre på til at give patienten den rette behandling fra start.

En hverdag der er vendt på hovedet, fravalg af sociale aktiviteter og måske endda et arbejde, som hænger i en tynd tråd. Hjernerystelse kan have store konsekvenser på sigt, og derfor kan patienten komme med en stor portion bekymringer, når han eller hun besøger sin praktiserende læge med symptomer på hjernerystelse. I starten af året offentliggjorde Dansk Center for Hjernerystelse to omfattende rapporter, som viser, at nogle af de gængse anbefalinger på området har ændret sig. Den viden har egentligt eksisteret i mange år, men noget tyder på, at den ikke har spredt sig nok hos de danske lægepraksisklinikker.

Dorte Nielsen er sportsfysioterapeut og har en doctor of physical therapy fra The University of Pittsburgh med omkring 20 års erfaring i behandling af hjernerystelser. Hun oplever, at mange af hendes patienter har gået alt for længe med en hjernerystelse, fordi de har manglet tilstrækkelig vejledning hos deres praktiserende læge.

– Jeg oplever, at læger kan have svært ved at nå at blive opdateret på den nyeste evidens. For eksempel bliver nogle af patienterne anbefalet, at de skal vækkes flere gange i løbet af natten, eller at de skal lægge sig i et mørkt rum, til de får det bedre. Det er korrekt, at hjernen skal have ro de første par døgn, men hvis den bliver helt afskærmet fra omverdens stimuli, kan det påvirke det autonome nervesystem og fremprovokere symptomer på angst og dermed forlænge helingsprocessen, fortæller Dorte Nielsen.

Som eksempel nævner hun en mand på 23 år, der i to et halvt år havde brugt det meste af sin tid i et mørkt rum, fordi hans læge sagde, at han først

Det er vigtigt for mig at sige, at det her ikke er en kritik af praktiserende læger, men et ønske om at sprede budskabet om, hvordan patienten med en ny hjernerystelse vejledes bedst, og her er de praktiserende læger nøglepersonerne.

Dorte Nielsen, sportsfysioterapeut med speciale i hjernerystelse.

måtte komme ud i omgivelserne igen, når hans hjerne havde fået det bedre. Med tiden blev hans symptomer forværret, hver gang han kom ud ad rummet. Han blev altså fanget i en spiral af angst.

pauser, når der er behov for det. Får patienten ikke symptomer af en aktivitet, er det kun godt at fortsætte, siger Dorte Nielsen og tilføjer:

Hvert år bliver omkring

25.000 danskere indlagt med en hjernerystelse.

Det er oftest børn, unge voksne og ældre over 65 år, der får hjernerystelse. Skaden er oftest forbundet med fald og ulykker i trafikken.

Op til 90% af de traumatiske hjerneskader er milde, og langt de fleste kommer sig inden for 1-3 måneder. Omkring 35% af de ramte ender med at få længerevarende følger efter hjernerystelse.

Kilde: Dansk Center for Hjernerystelse

– Det er vigtigt for mig at sige, at det her ikke er en kritik af praktiserende læger, men et ønske om at sprede budskabet om, hvordan patienten med en ny hjernerystelse vejledes bedst, og her er de praktiserende læger nøglepersonerne. Jeg tror, at de praktiserende læger kan redde mange fra et langt forløb, hvis de er bedre rustet til at vejlede patienten fra start, lyder det fra Dorte Nielsen.

Når du modtager en patient med hjernerystelse

Det kan være svært at hitte rede i det store udvalg af viden på området. Når du modtager en patient med hjernerystelse, er første skridt selvfølgelig, som ved enhver anden patient, at afdække symptomerne og eventuelt bagvedliggende skader. Hjernerystelsesforeningen har en god opdateret guide til akut behandling af hjernerystelse, som Dorte Nielsen vil anbefale af videregive til patienten. – Mange patienter med hjernerystelse er udfordret på at læse eller er slet ikke i stand til det. Derfor dur det ikke, at du bare stikker dem en brochure i hånden. Sørg for at formidle informationen godt eller guide patienten i at have en pårørende til at formidle informationen, forklarer Dorte Nielsen.

Dansk Center for Hjernerystelse udgav i 2021 Nationalt Klinisk Retningslinje for hjernerystelse, som løbende bliver opdateret, så du som læge er sikker på at have den nyeste viden.

– Ved en ny hjernerystelse handler det om at forsætte med at lave hverdagsting, motion og at lytte til kroppen og symptomerne. Skulle symptomer øges, så bør patienten skrue lidt ned for det, vedkommende laver og holde

– De første 4-6 uger er afgørende, hvor du som læge skal sætte ind med den akutte behandling, og det kan i mange tilfælde være nok. Hvis patienten ikke får det bedre i løbet af ti dage, skal du henvise videre, forklarer Dorte Nielsen.

Sådan henviser du videre

Der findes ikke et nationalt behandlingstilbud for hjernerystelse, og behandlingsmulighederne er forskellige fra kommune til kommune. Som praktiserende læge kan du ikke henvise til de offentlige tilbud, og patienten skal selv søge om bevilling fra kommunen. Til gengæld er der andre henvisningsmuligheder i det private. Hvis patienten har en ulykkes- og eller en sundhedsforsikring, kan vedkommende undersøge muligheden for tilskud til en hjernerystelseskonsultation, undersøgelse og/ eller genoptræningsforløb.

– I nogle tilfælde giver det mening at henvise til en neurolog. Hvis patienten viser afvigelser i en synstest, og ikke havde synsproblemer inden hovedskaden, vil jeg anbefale at henvise til en neurooptometrist. Jeg vil også anbefale at udføre tandem test, og får patienten det dårligt, når balancen bliver udfordret, bør du henvise til en fysioterapeut med speciale i hjernerystelse, forklarer Dorte Nielsen.

Dorte Nielsen underviser selv fysioterapeuter i behandling af patienter med hjernerystelse. I sin egen behandling fokuserer hun på grundig udredning for at sikre patienten den rette behandling og bruger de samme online screeningsredskaber som på University of Pittsburgh. På sportsfysioterapi.dk kan du finde en liste over fysioterapeuter med erfaring i hjernerystelse og akut skade.

Sikkerhed nu og i fremtiden

Vores forsikringer til nuet, og et testamente til fremtiden...

Vi kan tage hånd om dig og dine kære med Vores forsikringer og et Familietjek.

Som ansat i Sundhedsvæsenet kan du købe forsikringer i Popermo Forsikring. Vi er et medlemsejet forsikringsselskab, der sætter vores medlemmer først.

Vi kan tilbyde dig alle private forsikringer, der kan tilpasses efter netop dine behov. På den måde kan vi vi hjælpe dig og din familie, og I vil være i gode hænder, hvis uheldet skulle ramme jer.

Du kan læse mere om Vores forsikringer på popermo.dk, men vi fortæller også gerne om dem, hvis du booker et møde med en af vores erfarne forsikringsrådgivere via denne QR-kode: Mødet gennemføres over telefonen, og vi ringer dig op.

På den lange bane kan der også indtræffe uforudsete ændringer, f.eks. alvorlig sygdom, skilsmisse eller dødsfald. Du kan sikre dig selv og dine kære med f.eks. et testamente eller en fremtidsfuldmagt.

Som medlem i Popermo kan du benytte dig af Medlemsfordelen Et Familietjek, og det forløber således:

• Du bestiller et Familietjek på Min Side eller i Popermo appen, se under Medlemsfordele. Du kan vælge mellem et telefon- eller videomøde.

• En mødeplanlægger kontakter dig og laver aftale om, hvornår et Familietjek kan gennemføres.

• En rådgiver fra Din Familiejurist ringer dig op til aftalt tid og giver dig sparring om testamente, fremtidsfuldmagt, særeje mm., baseret på dine aktuelle forhold og ønsker til fremtiden. Mødet tager ca. 1 time. Et Familietjek giver dig overblik over dine muligheder for at sikre dig selv og dine kære i fremtiden. Er der basis for at udarbejde juridiske dokumenter, hjælper Din Familiejurist dig videre med det, og du kan som medlem i Popermo opnå en rabat på 1.000 kr., der fratrækkes den endelig pris.

Vi håber, vi må forsikre dig og dine kære - nu og i fremtiden. Vi ser fem til at tale med dig.

Ring til os på +45 66 12 94 48!

TEKST: Redaktionen

FOTO: Shutterstock

Hvidbog:

Hovedpine er en folkesygdom, vi kan gøre noget ved

Hovedpinesygdomme er den største folkesundhedsudfordring for personer under 50 år. Nationalt Videnscenter for Hovedpine giver konkrete bud på en forstærket indsats i ny hvidbog.

Hovedpine er en folkesygdom, vi kan gøre noget ved. Det er hovedbudskabet i en ny hvidbog fra Nationalt Videnscenter for Hovedpine.

Hvidbogen giver en række anbefalinger til en forstærket indsats mod de mest udbredte hovedpinesygdomme: migræne, spændingshovedpine og medicinoverforbrugshovedpine.

Underdiagnosticering og underbehandling

Den samfundsmæssige udfordring ved hovedpine er underdiagnosticering og underbehandling af de hyppigste hovedpinetyper. Underdiagnosticeringen skyldes i høj grad, at mange undlader at søge hjælp hos læge trods belastende hovedpine: – Det er nødvendigt med mere oplysning om symptomerne på de mest almindelige hovedpinesygdomme og behandlingsmulighederne.

Problemet med underdiagnosticering kan i høj grad løses ved, at flere bliver klar over, at tilbagevendende hovedpine i mange tilfælde er noget, man kan få behandling for, siger professor

Messoud Ashina, der er leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine: – Mange flere skal have optimeret deres hovedpinebehandling. Det gælder især for migræne, hvor der er mange gode behandlingsmuligheder. Alligevel viser undersøgelser, at alt for mange nøjes med smertestillende håndkøbsmedicin ved migræneanfald, selvom det hverken giver tilstrækkelig smertelindring og eller modvirker følgesymptomer som kvalme og opkast, siger Messoud Ashina.

Flere kan behandles effektivt Dansk hovedpineforskning er verdensførende. Det samme er vores højt specialiserede hovedpineklinikker. Det skal komme flere til gode. Ambitionen for hvidbogen er ifølge Nationalt Videncenter for Hovedpine derfor, at disse fører positioner også kan omsættes til, at flere får hjælp til deres hovedpine:

– Behandling af de fleste typer hovedpine kræver hverken kompliceret udstyr eller avanceret medicin, men klassisk godt lægefagligt arbejde. Hovedpinebehandling er patientnært arbejde, hvor patientens beskrivelser af symptomer og oplevelser danner grundlaget for både diagnose og

behandling. Det er derfor en opgave, som er godt placeret hos den praktiserende læge, siger Messoud Ashina.

Særligt fokus på hovedpine hos børn og unge

Hovedpine er også udbredt hos børn og unge. Adspurgt omkring hovedpine, svarer omtrent hvert femte barn i 4.-9. klasse, at de har hovedpine hver uge eller oftere. Forekomsten af migræne blandt børn og unge i skolealderen er 7 procent. – Hovedpine hos børn og unge kan have mange forskellige årsager. Det kan gøre det svært for fagpersoner at genkende hvornår hovedpinen er et symptom på noget andet, og hvornår der er tale om en primær hovedpinesygdom som migræne. Derfor er der brug for mere viden og konkrete redskaber til at kunne handle på og behandle hovedpine blandt børn og unge, siger Messoud Ashina.

Bred opbakning til hvidbogen

Hvidbogen er blevet til i samarbejde med en lang række eksperter, faglige selskaber og patientforeninger på hovedpineområdet:

Kilde: Nationalt Videnscenter for Hovedpine.

HVIDBOGENS

ANBEFALINGER

I KORT FORM

• Flere skal have kendskab til hovedpinesygdomme

• Flere skal have viden om sikker og hensigtsmæssig brug af lægemidler mod hovedpine

• Flere skal have strategier til at håndtere deres hovedpine hensigtsmæssigt

• Brug for mere viden om adfærd ved hovedpine udenfor sundhedsvæsenet

• Nationale kliniske retningslinjer for behandling af de mest udbredte hovedpinesygdomme

• Bedre udnyttelse af praksispersonale i behandling af hovedpine

• Fremme systematisk afprøvning af medicinske behandlingsmuligheder mod migræne

• Tilgængelighed af nye medicinske behandlinger skal prioriteres

• Fremme brugen af redskaber til diagnosticering og opfølgning gennem digitalisering

• Kampagne om hovedpine blandt børn og unge målrettet forældre

• Kampagne om hovedpine og smertestillende medicin målrettet teenagere

• Styrkelse af skolesundhedsplejerskernes viden om og arbejde med hovedpine

• Behandlingsvejledning og guidelines til praktiserende læger om hovedpine blandt børn og unge

• Styrke tilgængelighed og kapacitet inden for behandling af hovedpine hos børn og unge

Find hvidbogen her videnomhovedpine.dk/ hvidbog-hovedpine-er-en-folkesygdomvi-kan-gore-noget-ved

Lyt med på vores nye podcast ‘Økonomi i praksis’

Har du overvejet samspillet mellem praksis- og privatøkonomi?

I Ringkjøbing Landbobank er vi specialister i praksisfinansiering, og vi har over 20 års erfaring med at rådgive læger og tandlæger i hele landet om både praksis- og privatøkonomi.

Vores rådgivning bygger på tillid, og vi har et stort fokus på at skabe tætte relationer til vores kunder. Når du kontakter os, vil du opleve en nærværende dialog – og derefter er vi til stede igennem hele processen.

Er du blevet nysgerrig?

Kontakt os for en uforpligtende snak om dine ønsker og muligheder på 76 249 385 eller skan QR-koden og bliv inspireret i podcasten.

Du kan også læse mere på landbobanken.dk/praksis

Praksisfinansiering

T: 76 249 385 praksis@landbobanken.dk

Skan og lyt

Demens/antidepressiva/psykofarmaka

Nyt tiltag skal nedbringe forbruget af antipsykotika til mennesker med demens

TEKST: Helse-redaktionen

FOTO: Shutterstock

Forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens er fortsat højt og med stor geografisk variation på tværs af landet trods flere års fokus på at sikre ensartet kvalitet på området. Det er baggrunden for et nyt samarbejde mellem Nationalt Videnscenter for Demens og KiAP, der skal nedbringe forbruget ved at involvere læger i almen praksis.

Et nyt projektsamarbejde mellem Nationalt Videnscenter for Demens og KiAP (Kvalitet i Almen Praksis) skal nedbringe forbruget af antipsykotika til mennesker med demens.

Ifølge Demenshandlingsplanen 2025 skal forbruget af antipsykotika til mennesker med demens nedbringes med 50 procent inden udgangen af 2025. Men tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at forbruget stort set er det samme som i 2016, hvor handlingsplanen blev vedtaget.

Intentionen bag målet om at reducere forbruget skal findes i de mange potentielle bivirkninger, som mennesker med demens kan få ved at tage medicinen. Det kan f.eks. være i form af gang- og bevægeforstyrrelser, sløvhed og blodpropper, der både er et helbredsmæssigt problem, men også et spørgsmål om livskvalitet og trivsel. Hertil kom-

mer 35 procent øget risiko for død inden for de første seks måneder efter behandlingsstart. Alligevel får hver femte person med demens antipsykotisk medicin.

Brug for nytænkning

For at knække kurven er der derfor brug for at tænke nyt.

– Samarbejdet med National Videnscenter for Demens giver rigtig god mening – de er eksperter i demenssygdomme, mens vi ved, hvordan vi bedst kan arbejde med kvalitet i almen praksis. Det er et fagligt komplekst område med flere aktører, og i projektet kommer vi derfor til at se på, hvordan den praktiserende læge kan arbejde med denne gruppe patienter, og hvordan det tværsektorielle samarbejde kan styrkes, siger chef for KiAP, Rikke Agergaard, og fortsætter:

– Derudover vægter vi lægefaglig inddragelse højt. Vi har derfor

nedsat en klinisk brugergruppe med praktiserende læger, vi har eksterne lægefaglige eksperter og en følgegruppe, der alle skal bidrage og kvalitetssikre, at de løsninger, vi udvikler, er brugbare og kan gøre en forskel i almen praksis.

Derfor skal læger i almen praksis involveres

Det er de praktiserende læger, der enten udskriver eller følger op på medicinen, når en person med demens får antipsykotika. Men antipsykotika er ofte kun symptombehandling, så det er vigtigt at være nysgerrig på den udløsende årsag til adfærden. Det er også vigtigt, at de praktiserende læger har viden om, hvilke alternative handlemuligheder der er i værktøjskassen, inden de ordinerer medicinen for på den måde at nedsætte forbruget.

– Læger i almen praksis har kompetencerne til at vurdere behovet for antipsykotisk medicin til den enkelte

patient. Derfor er det vigtigt at involvere dem i arbejdet med at nedbringe forbruget, siger Ann Nielsen, programleder i Nationalt Videnscenter for Demens.

I projektet udvikles derfor en klyngepakke om antipsykotika til mennesker med demens til de praktiserende læger, så de kan blive klædt bedre på. Der bliver også lavet en praksispakke, så den enkelte lægepraksis kan arbejde med emnet.

Med en klyngepakke om antipsykotisk medicin til mennesker med demens kan lægerne indbyrdes i deres respektive kvalitetsklynger sammenligne forbruget af antipsykotika og se, hvor mange recepter de f.eks. udskriver. Disse data kan bruges som grundlag for drøftelser og refleksion over egen praksis og behov for ændringer.

I projektet skal Nationalt Videnscenter for Demens indsamle og analysere eksisterende internatio -

Læger i almen praksis har kompetencerne til at vurdere behovet for antipsykotisk medicin til den enkelte patient. Derfor er det vigtigt at involvere dem i arbejdet med at nedbringe forbruget.

Ann Nielsen, programleder i Nationalt Videnscenter for Demens.

nale, nationale og lokale vejledninger og retningslinjer for praktiserende læger og på den baggrund udvikle beslutningsredskaber til lægerne. Redskaberne skal hjælpe lægerne med at beslutte, om en behandling med antipsykotika skal fortsætte, afsluttes eller seponeres.

Bevillingen til projektet, der løber fra 2024-2026, kommer fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (SSA-reserven).

Kilde: Videnscenter for Demens.

Lungesygdomme

Færre danskere får hjælp til at kvitte tobakken

Tre ud af fire daglige rygere vil gerne stoppe med at ryge. Men en ny analyse viser, at hjælpen til dem svinder. Antallet af deltagere på forskellige rygestop-tilbud styrtdykker.

For nyligt viste en ny undersøgelse, at personalet på hospitalerne alt for sjældent opfordrer til og taler med patienterne om at stoppe med at ryge. Den manglende støtte til rygere, der gerne vil stoppe, ses nu også i en ny analyse fra Lungeforeningen.

Analysen viser nemlig et drastisk fald i antallet af deltagere på forskellige rygestoptilbud.

Analysen viser, at antallet af deltagere på de kommunale stoptilbud er faldet med 14 procent, antallet af forløb hos Stoplinien er faldet med 27 procent, mens de to app-løsninger e-kvit og XHALE har mere end halveret antallet af nye brugere og oplevet fald på henholdsvis 62 procent og 64 procent fra 2017 til 2023.

– Der bør gøres meget mere for at hjælpe de tre ud af fire daglige rygere, der gerne vil stoppe med at ryge, med at få succes med deres rygestop, siger Torben Mogensen, formand i Lungeforeningen.

– Flere skal motiveres til at gøre op med deres afhængighed af tobak og nikotin. Det kan ske med kampagner, for eksempel i uge 1, hvor de mange nytårsforsætter om at lægge smøgerne på hylden, kan være en god motivation. Det kan også ske i sundhedsklyngerne, hvor repræsentanter for almen praksis, kommunerne og sygehusene alle sidder, og på den måde kan dele erfaringer og sikre, at langt flere bliver henvist, siger han.

Lungeforeningen mener, at rygestoppet bør suppleres med gratis rygestopmedicin, som det allerede foregår nogen steder i dag for udsatte grupper. Ordningerne bør gøres permanente og dække alle, der ønsker at kvitte tobakken, mener foreningen.

Partnerskabet Røgfri Fremtid, som har deltagelse af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen, hovedparten af landets kommuner, regionerne samt Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet har en målsætning om, at maksimalt fem procent af den voksne befolkning ryger i 2030.

Der bør gøres meget mere for at hjælpe de tre ud af fire daglige rygere, der gerne vil stoppe med at ryge, med at få succes med deres rygestop.

Torben Mogensen, formand i Lungeforeningen.

Danmark er dog langt fra det mål. Den seneste sundhedsprofil fra 2023 viser, at 11,7 procent af den voksne befolkning ryger dagligt, mens 16,5 procent ryger lejlighedsvist. Det svarer til, at cirka 575.000 danskere på 16 år eller derover ryger dagligt.

For professor Anders Løkke, lungemediciner, dr.med. og overlæge på medicinsk afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle, er rygestop ikke kun forebyggelse, men også behandling af syge patienter.

– Der er ikke tale om forebyggelse, når man sidder overfor en syg patient. I sådanne tilfælde er et rygestop reelt en del af behandlingen af den syge på lige fod med andre behandlinger, siger Anders Løkke og slår fast, at rygestopbehandling ikke bør anbefales som en sidebemærkning under en under søgelse eller i forbindelse med en gennemgang af, hvordan inhalationsmedicin bør tages.

– Der er en kæmpestor gevinst for et presset sundhedsvæsen ved en ganske minimal indsats, siger Anders Løkke, idet et rygestop nedsætter komplikationer og risikoen for at blive indlagt, siger han og fortsætter:

– Kigger vi på patienter med KOL, er der en cirka 20 procent nedsat risiko for at dø efter et rygestop, mens det tilsvarende i forbindelse med lungekræft er en tredjedel, som har en nedsat risiko for at dø, når de holder op med at ryge.

Kilde: Medicinsktidsskrift.dk

TEKST: Redaktionen FOTO: Shutterstock / Joachim Rode

Fuld dosis

Fuld dosis – bekræftes med inhalationsklikket1,2

EKSTRAFINE PARTIKLER1

Fuld dosis –uden omrystning1,3 inhalationsklikket

ANNONCE:

Referencer: 1. Trimbow produktresumé, https://www.ema.europa.eu. 2. Corradi M, et al. Expert Opin Drug Deliv. 2014;11:1497–1506. 3. Chierici et al., Expert Opin Drug Deliv 2020 Jul;17(7):1025-1039.

Chiesi Pharma

Forkortet produktresumé for Trimbow 87 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationsspray, opløsning, Trimbow 172 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationsspray, opløsning og Trimbow 88 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationspulver (beclometasondipropionat/formoterolfumaratdihydrat/glycopyrronium) Denne produktinformation er omskrevet/forkortet i forhold til det af Det Europæiske Lægemiddelagentur godkendte produktresumé dateret 23. marts 2022. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra indehaveren af markedsføringstilladelsen eller findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside: http://www.ema.europa.eu/ema/. LÆS PRODUKTRESUMÉET FØR ORDINATION, ISÆR MED HENSYN TIL DOSERING, BIVIRKNINGER, ADVARSLER OG KONTRAINDIKATIONER

Indikationer: Trimbow 87 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationsspray, opløsning og Trimbow 88 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationspulver: Vedligeholdelsesbehandling hos voksne patienter med moderat til svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), som ikke bliver tilstrækkeligt behandlet med en kombination af et inhaleret kortikosteroid og en langtidsvirkende beta2-agonist eller en kombination af en langtidsvirkende beta2-agonist og en langtidsvirkende muskarin antagonist. Trimbow 87 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationsspray, opløsning: Vedligeholdelsesbehandling af astma hos voksne, som ikke bliver tilstrækkeligt kontrolleret med en vedligeholdelseskombination af en langtidsvirkende beta2 agonist og en medium dosis af inhaleret kortikosteroid, og som oplevede én eller flere eksacerbationer af astma i det foregående år. Trimbow 172 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationsspray, opløsning: Vedligeholdelsesbehandling af astma hos voksne, som ikke bliver tilstrækkeligt kontrolleret med en vedligeholdelseskombination af en langtidsvirkende beta2 agonist og en høj dosis af inhaleret kortikosteroid, og som oplevede én eller flere eksacerbationer af astma i det foregående år.

Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive sto er eller over for et eller flere af hjælpesto erne. Bivirkninger og risici: Advarsler: Anvendes med forsigtighed hos patienter med aktiv/latent lungetuberkulose, svampeinfektioner og virale infektioner i luftvejene, hjertearytmier, idiopatisk subvalvulær aortastenose, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati, svær hjertesygdom, okklusiv karsygdom, arteriel hypertension og aneurisme, med kendt eller formodet forlængelse af QTc-intervallet, tyrotoksikose, diabetes mellitus, fæokromocytom og ubehandlet hypokaliæmi. Der er set øget forekomst af pneumoni hos KOL-patienter, der fik kortikosteroider til inhalation. Systemiske kortikosteroide virkninger kan opstå, især ved høje doser i længere tid. Beta2-agonister kan føre til potentielt alvorlig hypokaliæmi. Inhalation af formoterol kan øge blodglukoseniveauet: diabetespatienter monitoreres. Glycopyrronium bør anvendes med forsigtighed hos patienter med snævervinklet glaukom, prostatahyperplasi eller urinretention. Trimbow bør kun anvendes ved svært nedsat nyrefunktion/leverfunktion, hvis den forventede fordel opvejer den mulige risiko, og patienterne skal overvåges for bivirkninger. For at reducere risikoen for orofaryngeale candidainfektioner skal patienterne skylle munden, gurgle med vand uden at synke eller børste tænder efter inhalation. Ved brug af systemisk og topikalt kortikosteroid kan der blive indberettet synsforstyrrelser. Ved symptomer bør det overvejes at henvise til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs korioretinopati (CSCR). Interaktioner: Glycopyrronium: Begrænset stigning i den totale systemiske eksponering og let reduktion i nyreclearance ved samtidig brug af cimetidin. Beclometason: Muligheden for systemiske bivirkninger ved samtidig behandling med potente CYP3A-hæmmere kan ikke udelukkes. Med relation till formoterol: Ikke-kardioselektive betablokkere (inkl. øjendråber) bør undgås: formoterols virkning vil være reduceret/helt fjernet. Samtidig brug af andre beta-adrenerge lægemidler kan have potentielt additive virkninger. Samtidig brug af quinidin, disopyramid, procainamid, antihistaminer, monoaminooxidasehæmmere, tricykliske antidepressiva og phenothiaziner kan forlænge QT-intervallet og øge risikoen for ventrikulære arytmier. L dopa, L thyroxin, oxytocin og alkohol kan hæmme hjertets tolerance mod beta2-sympatomimetika. Samtidig behandling med monoaminooxidasehæmmere (inkl. lægemidler med tilsvarende egenskaber) kan udløse hypertensive reaktioner. Der er øget risiko for arytmier ved samtidig brug af anæstetika med halogenerede kulbrinter. Samtidig brug af xanthinderivater, steroider eller diuretika kan potensere en mulig hypokaliæmisk virkning af beta2-agonister. Hypokaliæmi kan øge disponeringen for arytmier hos patienter i behandling med digitalis-glykosider. Med relation till glycopyrronium: Langvarig brug sammen med andre lægemidler indeholdende antikolinergika er ikke blevet undersøgt, og de bør derfor ikke anvendes. Hjælpesto er: Trimbow inhalationsspray, opløsning indeholder 8,856 mg ethanol pr. pust, hvilket svarer til 17,712 mg pr. dosis med to pust. Der er en teoretisk risiko for interaktion, især hos særligt følsomme patienter, der tager disulfiram eller metronidazol. Trimbow inhalationspulver indeholder 9,9 mg lactosemonohydrat pr. inhalation. Trimbow bør undgås under graviditet, fødsel, amning. Bivirkninger: Almindelig: Pneumoni (hos KOL-patienter), faryngitis, oral candidiasis, urinvejsinfektion, nasopharyngitis, hovedpine, dysfoni. Ikke almindelig: Influenza, oral svampeinfektion, orofaryngeal candidiasis, øsofageal candidiasis, fungal (oro)faryngitis, sinuitis, rhinitis, gastroenteritis, vulvovaginal candidiasis, granulocytopeni, allergisk dermatitis, hypokaliæmi, hyperglykæmi, rastløshed, tremor, svimmelhed, dysgeusi, hypoæstesi, otosalpingitis, atrieflimmer, QT-forlængelse på ekg, takykardi, takyarytmi, palpitationer, hypertension, hyperæmi, rødme, astmatisk krise, hoste, produktiv hoste, halsirritation, epistaxis, faryngealt erytem, diarre, mundtørhed, dysfagi, kvalme, dyspepsi, brændende fornemmelse af læberne, tandkaries, (aftøs) stomatitis, udslæt, urticaria, pruritus, hyperhidrose, muskelspasmer, myalgi, smerter i ekstremiteter, muskuloskeletale brystsmerter, træthed, forhøjet C-reaktivt protein, forhøjet antal trombocytter, forhøjet niveau af frie fedtsyrer, forhøjet insulinindhold i blodet, forhøjet ketonindhold i blodet, nedsat kortisol. Sjælden: infektion i de nedre luftveje (svampeinfektion), overfølsomhedsreaktioner, herunder erytem, ødem på læber, ansigt, øjne og i svælg, nedsat appetit, insomni, hypersomni, ustabil og stabil angina pectoris, ekstrasystoler (ventrikulære og supraventrikulære), nodal rytme, sinus bradykardi, ekstravasation af blodet, paradoks bronkospasme, eksacerbation af astma, orofaryngeale smerter, faryngeal inflammation, tør i halsen, angioødem, dysuri, urinretention, nefritis, asteni, forhøjet blodtryk, nedsat blodtryk. Meget sjælden: Trombocytopeni, adrenal suppression, glaukom, katarakt, dyspnø, vækstretardation, perifere ødemer, nedsat knoglemineralsk densitet. Hyppighed ikke kendt: psykomotorisk hyperaktivitet, søvnforstyrrelser, angst, depression, aggression, adfærdsændringer (primært hos børn), sløret syn. Dosering: Til inhalation. Den anbefalede dosis er to inhalationer to gange dagligt. Den maksimale dosis er to inhalationer to gange dagligt. Astma: Når der vælges styrke af startdosis skal patientens sværhedsgrad af sygdommen, tidligere astmabehandling, aktuelle kontrol af astmasymptomer og risiko for fremtidige eksacerbationer overvejes. Patienterne skal instrueres i korrekt brug af inhalatoren, og inhalationsteknikken skal jævnligt revurderes. Patienterne skal regelmæssigt revurderes, så deres doser forbliver optimale og kun ændres efter medicinsk rådgivning. Doserne skal titreres til de laveste e ektive doser. Der foreligger ingen data for virkningen af nedtrapningen fra Trimbow 172/5/9 mikrogram til Trimbow 87/5/9 mikrogram. Overdosering: Symptomer behandles støttende med passende overvågning, efter behov. Pakningsstørrelser: Trimbow 87/5/9 inhalationsspray: 120 doser, 360 doser (3 x 120). Trimbow 172/5/9 inhalationsspray: 120 doser, 360 doser (3 x 120). Trimbow 88/5/9 inhalationspulver:120 doser, 360 doser (3 x 120). Pris: Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Tilskud: Klausuleret tilskud. Udleveringsgruppe: B. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Chiesi Farmaceutici S.p.A., Via Palermo 26/A, 43122 Parma, Italien. Lokal repræsentant: Chiesi Pharma AB, Klara Norra kyrkogata 34, 111 22 Stockholm, tlf: + 46 8 753 35 20. Revisionsdato: 11. marts 2024. #01-2024

Chiesi Pharma AB | infonordic@chiesi.com | chiesipharma.dk 7346-06.03.2023

Medicinsk/kirurgisk turisme i vækst

De danske sygehuse og hospitaler registrerer ikke, hvorfor patienter henvender sig, og der findes derfor ikke tal for, hvor mange patienter, som årligt indlægges med komplikationer efter kirurgi i udlandet. Men flere melder om stigende problemer med komplikationer efter operationer, der er udført i udlandet.

Kirurgisk turisme belaster de danske sygehuse

I2018 vurderede den daværende formand i brancheforeningen Dansk Selskab for Plastikog Rekonstruktionskirurgi, DSPR, Lisbet Rosenkrantz, over for TV2, at det drejede sig om 25-30 patienter om året.

Et rundspørge, som DR’s forbrugermagasin ”Kontant” i 2023 foretog til en række af landets plastikkirurgiske afdelinger, viste, at tallet formentlig ligger et sted mellem 50 og 60 patienter.

De danske læger peger på flere årsager til, at patienter bliver indlagt med resultater, som var langt fra det, de havde håbet. Andre bakterier, korte indlæggelser før hjemrejse og ofte meget store indgreb, er en del af forklaringen, lyder det.

– Vi kan godt blive forskrækkede, når vi får patienter hjem, der både har fået lagt balleimplantater ind, fået fjernet overskydende hud på maven og lavet brystimplantater i kombinationer, hvor det er meget stor kirurgi. Vi leger på kanten af, hvornår det kan gå rigtig galt, siger cheflæge Birgitte Jul Kiil til DR.

Godkendt på distance

Mange kunder rejser gennem danske agenturer, som formidler kontakten mellem kunden og det udenlandske hospital eller klinik.

I Danmark er der strenge regler for kosmetisk kirurgi og eksempelvis krav om minimum en uges betænkningstid fra forundersøgelse til operation, men i udlandet møder kunderne ofte først deres kirurg til en fysisk forundersøgelse kort tid før operationen.

Og det er et problem, lyder det fra flere overlæger.

– Herhjemme får vi patienterne ind til en konsultation. Folk kan godt sende et billede først, men vi snakker ikke videre, før vi har set dem i virkeligheden, mærket hudens tykkelse og fedtfylde, vejet og talt med patienten, siger overlæge Michael Munksdorf til DR og tilføjer, at en kvinde, der går ind på en dansk klinik, godt kan godt risikere at få nej til operation.

Hos flere danske rejseagenturer bliver kunderne bedt om at indsende helbredsoplysninger og billeder af deres krop, som rejseagenturet sender til den udenlandske kirurg. Kunderne bliver således godkendt til operation uden fysisk fremmøde.

– Når kunderne sætter sig ombord på flyet, har de jo på den måde allerede et ben på operationsbordet. Kirurgi er kirurgi, så man skal tænke sig om, før man bliver opereret, for der vil komme komplikationer. Det gør der altid, siger Birgitte Jul Kiil.

Ét af de agenturer, der arrangerer kirurgiske rejser til udlandet, er det Aarhus-baserede Luxuskirurgi Danmark ApS. De skriver selv, at de er et af Europas førende agenturer, og de fortæller, at de hvert år sender hundredvis af kunder til Litauen.

Også her bliver køberne godkendt til operation ud fra et helbredsskema og en række billeder, og den praksis er helt efter bogen, lyder det fra virksomhedens sundhedsfaglige direktør Sabine Trustrup, som DR Kontant har talt med.

– Vi gør meget ud af at fortælle, at det er en forhåndsgodkendelse, og at

TEKST: Redaktionen

selve forundersøgelsen først udføres i Litauen, siger hun.

Hvor ofte sker det, at kunden tager hjem uden at blive opereret efter at have været til sådan en forundersøgelse?

– Aldrig, svarer Sabine Trustrup. Er det ikke et problem?

– Hvorfor skulle det være det? Vores patienter undersøger det pågældende marked meget grundigt. Vi har tæt kontakt med dem, der booker operationer gennem os, og de ved, hvad de går ind til. Vi er meget åbne og ærlige, svarer Sabine Trustrup.

Hvad tænker du om, at det bliver de danske skatteborgere og hospitalsafdelinger, der skal hjælpe efter komplikationer fra operationer foretaget i udlandet?

– Jeg kan godt se problematikken i det, men vi bor i et land med et rimeligt højt skattetryk, så vi betaler for de her behandlinger igennem vores skat, svarer Sabine Trustrup og sammenligner det med skiturister, der kommer hjem fra ferie med et brækket ben. Det betaler samfundet også for, påpeger hun.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser enhedschef Henrik Kristensen, at hvis man tager til udlandet og bliver opereret, er man som udgangspunkt ikke dækket af de danske erstatningsregler. Det er man kun, hvis en lægefejl er sket i Danmark. – Man skal altså tænke sig om, før man tager til udlandet. Vi har høje krav til personalet og de steder, der laver de her behandlinger. Man bør sætte sig ind i de erstatnings- og klageregler, der gælder i det pågældende land, siger Henrik Kristensen.

Kilde: dr.dk

Mens det offentlige skriger på sygeplejersker, valfarter de til landets skønhedsklinikker

På under tre år er antallet af kosmetiske sygeplejersker fordoblet. Det er en katastrofe for de offentlige sygehuse, siger sundhedsøkonom.

Fylde i læber og kindben, modellering af ansigtet og udglatning af rynker.

Det er nogle af de behandlinger, sygeplejersker på landets kosmetiske klinikker står for. Og det gør en voksende gruppe danske sygeplejersker.

På under tre år er antallet af kosmetiske sygeplejersker fordoblet. Hvor der i 2020 var 333 registrerede kosmetiske sygeplejersker, var der i efteråret 2023 662. Går man tilbage til 2008 var der bare 30 kosmetiske sygeplejersker i landet.

Det viser en aktindsigt, som P1 Morgen har fået fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Løn- og arbejdsforhold i det offentlige hospitalsvæsen og en stigende efterspørgsel er de vigtigste årsager til den store stigning.

Basislønnen som kosmetisk sygeplejerske ligger nemlig på omkring 35.000 kroner om måneden mod 28.000 som hospitalssygeplejerske med skæve arbejdstider.

Men når så mange sygeplejersker vælger at behandle rynker fremfor sygdom, giver det problemer i sundhedsvæsnet, siger Jes Søgaard, sundhedsøkonom på Syddansk Universitet.

– Tilgangen til det her område med kosmetiske behandlinger har været eksplosivt siden 2008, hvor man begyndte at måle på det. I dag er det mere end tyvedoblet. Det er katastrofalt for sygehusvæsnet, for vi mangler virkelig de sygeplejersker på sygehusene, siger han til P1 Morgen.

Ikke den enkelte sygeplejerskes problem

Siden 2020 har regeringen og regionerne forsøgt at skaffe 1.000 sygeplejersker mere til hospitalerne for at imødekomme den store mangel i det offentlige. Ifølge fremskrivninger vil der mangle 4.000 til 5.000 sygeplejersker i 2030.

Hos Dansk Sygeplejeråd ser man med bekymring på udviklingen på sygehusene, fortæller Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.

– Det er danske regioner og politikere der i sidste ende har ansvaret for, at vi har

de sygeplejersker, vi har brug for, siger hun, og tilføjer, at det ikke er de individuelle sygeplejerskers ansvar at løse problemet med manglen på sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen, siger hun til P1 Morgen.

Men hun ser samtidig de mange kosmetiske sygeplejersker som et udtryk for, at sygeplejefaget er et fag i konstant udvikling, og hvor man har mange muligheder.

– Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvad sygeplejersker har lyst til at arbejde med. At tale om et ”kald” eller gøre det forkert, at sygeplejersker fravælger at arbejde i det offentlige sundhedsvæsen, det synes jeg ikke er klædeligt, siger Dorthe Boe Danbjørg.

Dorthe Boe Danbjørg mener, at eksplosionen i antallet af kosmetiske sygeplejersker sender et klart signal om, at sygeplejerskerne vil have bedre løn- og arbejdsvilkår.

– Hvis de ikke kan få det i det offentlige, finder de det andre steder, siger hun.

Danske Regioner, der driver landets offentlige sygehuse, siger i et skriftligt svar til P1 Morgen:

”Vi har stort fokus på rekruttering og tilknytning. Vi arbejder hver dag på at gøre de regionale arbejdspladser endnu mere attraktive, end de allerede er. Og vi er stolte af de mange karriereveje og muligheder for udvikling, man har som sygeplejerske i regionerne.”

Kilde: dr.dk

HVEM MÅ

UDFØRE KOSMETISK BEHANDLING?

Som udgangspunkt er det kun specialuddannede læger, som må udføre kosmetiske behandlinger i Danmark. Dog kan andre læger, tandlæger og sygeplejersker få tilladelse til at udføre visse behandlinger som medhjælp for lægen, hvis de har de rigtige kvalifikationer.

I nogle få tilfælde kan en medhjælper, som ikke er uddannet læge, tandlæge eller sygeplejerske, få tilladelse til at udføre bestemte behandlinger. F.eks. behandling med ikke-permanente fillers, peeling med milde produkter og nogle typer behandling med laser, f.eks. hårfjerning.

Alle, som arbejder med kosmetisk behandling, skal have de rigtige kvalifikationer og tilladelse til at udføre behandlingerne. De skal også være tilknyttet et bestemt kosmetisk behandlingssted, som er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er strafbart at udføre kosmetisk behandling, hvis man ikke har en tilladelse.

Kilde: www.stps.dk

DortheBoe

Generation X har tømmermænd:

Hver tredje fortryder dagen derpå

32 procent af voksne mellem 45 og 54 år har mindst én gang inden for det seneste år fortrudt, hvor meget alkohol de drak. Det viser en undersøgelse fra Alkohol & Samfund og TrygFonden, som i en kampagne opfordrer danskerne til at reflektere over deres alkoholforbrug og få mere ud af dagen derpå.

TEKST: Redaktionen

FOTO: Shutterstock

Når danskerne inviterer vennerne til middag, er der ofte alkohol på bordet. Mange tænker ikke over, hvor mange genstande, det bliver til, og det kan føre til dagen derpå med tømmermænd, hvor planlagte aktiviteter og arrangementer bliver aflyst. 65 procent af voksne i alderen 45-54 år har inden for det seneste

3-ÅRIG INDSATS

Alkohol & Samfund vil i samarbejde med TrygFonden over de næste tre år sætte fokus på at skabe en mere bæredygtig alkoholkultur.

En kultur, hvor flere tager aktivt stilling til deres alkoholforbrug og færre føler behov for en ”undskyldning” for at takke nej til alkohol.

Generation X er valgt som målgruppe for kampagnen i 2024, fordi der hos dem ifølge Sundhedsstyrelsen er en stor andel, der drikker mere end 10 genstande om ugen, som har et ønske om at skære ned.

Kilde: Alkohol & Samfund.

år haft tømmermænd. Og 32 procent i samme aldersgruppe har dagen derpå fortrudt, hvor meget alkohol de drak, viser undersøgelsen, der er foretaget af analysebureauet Syno for Alkohol & Samfund og TrygFonden: – I vores alkoholkultur tømmer vi ind i mellem vinflasken i stedet for at blive ved et enkelt glas eller to. Det kan skabe konflikter og ulykker, og dagen derpå melder tømmermændene sig. Her ser vi, at folk aflyser planer og fortryder, hvor meget de har drukket. Vi vil gerne i en ny kampagne motivere danskerne til at reflektere over og tage stilling til, hvor meget de vil drikke til for eksempel en middag og få mere ud af dagen derpå, siger Ida Fabricius Bruun, direktør, Alkohol & Samfund.

Kampagnen, ”Hvorfor have det dårligt, når man kan have det dejligt,” har mødt danskerne på sociale medier i august. Den er et led i partnerskabet mellem TrygFonden og Alkohol & Samfund, og formålet er at skabe en mere bæredygtig alkoholkultur: – Næsten hver fjerde i undersøgelsen har ikke kunnet udføre planer dagen efter, de har drukket alkohol. Vi har en alkoholkultur, hvor vi lidt for nemt kommer til at drikke mere, end vi egentlig har lyst til. Vi vil med kampagnen

OM

UNDERSØGELSEN

Syno har på vegne af Alkohol & Samfund og TrygFonden foretaget en undersøgelse i perioden 4.- 21. marts 2024 blandt 1.000 danskere i aldersgruppen 45-54 år

50 procent af målgruppen tænker aldrig eller sjældent på den indflydelse alkohol kan have på dem dagen efter

Over 50 procent er enige i, at det er nemmere at sige nej tak og drikke mindre, hvis de har planer eller ønsker at være friske dagen derpå

Over 50 procent vurderer, at de drikker mindre i situationen, når de tænker på den indflydelse, alkohol kan have på dem dagen efter.

Kilde: Alkohol & Samfund.

fortælle, at der er meget at hente både for en selv og ens nærmeste, hvis man skruer lidt ned for genstandene, siger Line Raahauge Hvass, projektchef, TrygFonden.

Hvis man tænker over, hvor meget man drikker, hvad man vil have ud af dagen efter, eller taler med andre om alkoholvaner, så tyder undersøgelsen på, at folk drikker mindre: – Vi håber derfor, at kampagnen kan starte en samtale blandt danskerne og få flere til at reflektere og tage stilling til deres alkoholforbrug. Det kan være en hjælp til at drikke mindre, og så får man forhåbentlig mere ud af dagen derpå, siger Ida Fabricius Bruun.

DELTAG I 45 MINUTTERS WEBINAR

og hør professor i lungemedicin

Ulla Weinreich og alment praktiserende læge

Thomas Clausen fortælle om vigtigheden i at vaccinere patienter med KOL, som er i øget risiko for svære tilfælde med RSV. 2

25. september 2024 kl 16:05-16:50

Scan QR-koden og tilmeld dig webinar

ANNONCE: RSV Vaccine

Fra d. 5. august 2024

får patienter på 60 år og derover klausuleret

tilskud til vaccination mod RSV med Arexvy. 1

AREXVY er indiceret til aktiv immunisering med henblik på forebyggelse af sygdom i de nedre luftveje (LRTD) forårsaget af respiratorisk syncytialvirussygdom hos voksne i alderen 60 år og derover.3

Hyppigst rapporterede bivirkninger: Hovedpine, myalgi, atralgi, smerter ved injektionsstedet, træthed.

Referencer: 1. Sundhedsstyrelsen (05-08-2024): www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaendeindsatser/Vaccination/Vaccination-af-voksne/Tilskud-til-vacciner 2. Simon S, Joean O, Welte T, et al. The role of vaccination in COPD: influenza, SARSCoV-2, pneumococcus, pertussis, RSV and varicella zoster virus. Eur Respir Rev 2023; 32: 230034 [DOI: 10.1183/16000617.0034-2023], 3. SmPC for Arexvy.

13.08.2024

Velkommen i mørket Psykologen

Det var mit barnebarn, der mødte mig med de ord, da jeg lige ville sikre mig, at han sov. Han snakkede i søvne. Men hvor var det sødt. For han følte sig helt sikkert tryg og rolig der i søvnen. Omsluttet af mørket. Nu er det ikke fordi, det ikke hænder, at han har uhyggelige drømme, hvor han forfølges af farlige dinosaurer. Eller når bedste vennen fra børnehaven og han bliver lidt uvenner, så bliver søvnen påvirket af det. Men den lethed, han som hovedregel går ind i søvnen med, er ret misundelsesværdig.

Her er ikke noget tankemylder, der stresser og forstyrrer søvnen. For det hører til den abstrakte tænkning at kunne danne sig forestillinger og hypoteser. Den abstrakte tænkning er en type tænkning, der lader dig reflektere over ting, som ikke er til stede i et givent rum på et givent tidspunkt og over ting, du slet ikke har nogen erfaring med. En kognitiv evne, som adskiller mennesket fra dyr og som udviklingsmæssigt er den sidste form for tænkning, vi udvikler. Det sker typisk omkring 11-årsalderen.

En tænkning, der sikrer refleksiv og dyb tænkning, men som også kan være en vigtig faktor i at danne katastrofetanker, som kan holde enhver vågen den halve nat. Forestillingsevnen spiller en stor rolle i abstrakt tænkning og fra tid til anden kan den være en sand forbandelse.

Tilbage til soveværelset med mit barnebarn. Den konkrete tænkning

Her er ikke noget tankemylder, der stresser og forstyrrer søvnen. For det hører til den abstrakte tænkning at kunne danne sig forestillinger og hypoteser.

gør det muligt for ham at tænke, at han risikerer at blive uvenner med bedstevennen igen, for det har han konkret erfaring med. Jeg derimod vil kunne danne helt andre tankerækker og tænke: ”Hvad nu hvis han også bliver uvenner med bedstevennen i morgen? Vil han så til sidst slet ingen venner have? Og vil han så ikke længere kunne lide at gå i børnehave? Og bliver min datter så nødt til at finde en anden børnehave til ham? Og får han så måske aldrig en ny bedste ven? Ender han med at blive ensom”. En lang tankerække helt uden grund.

Katastrofetænkning kunne man kalde det. Og det er vores hjerne rigtig god til. Og det kan i perioder være med til at forstyrre vores søvn. I stressede perioder producerer vores hjerne flere katastrofetanker end ellers. Vi kan ikke slippe fri for evnen til at kunne danne disse tankerækker, men vi kan være opmærksomme på at reducere stress og lære teknikker til at parkere katastrofetanker inden sovetid.

Prøv nu et øjeblik at flytte din opmærksomhed mod din vejrtrækning. Din vejrtrækning, som er en helt naturlig proces, og som foregår helt af sig selv. Tag et par dybe indåndinger. Læg hånden på din mave, mens du langsom trækker vejret. Træk vejret ind gennem næsen og pust ud gennem munden. Sov godt.

Jeanne Fløe er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står hun bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.

TEKST: Jeanne Fløe

OM JEANNE FLØE

HURTIG, SIKKER

OG EFFEKTIV

BEHANDLING FOR GODARTET FORSTØRRELSE AF PROSTATA

CoreTherm® er en minimal invasiv varmebehandling med mikrobølger til patienter med godartet forstørret prostata, det er lige så effektivt som TURP men med færre alvorlige komplikationer¹. Behandlingen fortages ambulant i lokalbedøvelse og tager mindre end 15 minutter.

CoreTherm® behandling er specielt velegnet (men ikke begrænset til) til patienter:

• med store prostatakirtler²

• som vurderes for skrøbelig til operation i generel anæstesi

• i medicinsk behandling som komplicerer kirurgiske indgreb, e.g. antikoagulantia

I Danmark tilbydes CoreTherm® behandling på Gentofte Hospital, SUH i Næstved, OUH Svendborg, Friklinikken Grindsted, Regionshospitalet Viborg og Sydvestjysk Sygehus

Esbjerg

NYHED Aros Privathospital, Århus

Ønsker du mere information, kontakt os på info@prostalund.com eller besøg www.coretherm.com. Du er ligeledes velkommen til at kontakte vores kliniske instruktør på 53 76 34 09.

1. Mattiasson A et al.  Urology. 2007;69:91-97.

2. Stenmark F et al. Scand J Urol. 2022;56:336-341.

Arexvy (Respiratorisk Syncytialvirus (RSV) vaccine (rekombinant, adjuveret))

Indikation(er)*: Arexvy er indiceret til aktiv immunisering med henblik på forebyggelse af sygdom i de nedre luftveje (LRTD) forårsaget af respiratorisk syncytialvirussygdom hos voksne i alderen 60 år og derover. Dosering*: Arexvy administreres som en enkelt dosis på 0,5 ml. Det er ikke klarlagt, om der er behov for revaccination med en efterfølgende dosis. Arexvy er kun til intramuskulær injektion, fortrinsvis i deltoidmusklen. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Forsigtighedsregler*: Arexvy skal anvendes med forsigtighed til personer med trombocytopeni eller koagulationsforstyrrelser, da blødninger kan forekomme efter intramuskulær administration til disse personer. Vaccinen må ikke administreres intravaskulært eller intradermalt. Der foreligger ingen data om subkutan administration af Arexvy. Interaktioner*: Arexvy kan administreres samtidig med inaktiverede sæsoninfluenzavacciner (standarddosis ikke-adjuveret, højdosis ikke-adjuveret eller standarddosis adjuveret). Hvis Arexvy skal gives samtidig med en anden injicerbar vaccine, skal vaccinerne altid administreres på forskellige injektionssteder. Administration af Arexvy samtidig med andre vacciner end de ovenfor anførte er ikke undersøgt. Graviditet og amning*: Der er ingen data fra anvendelse af Arexvy til gravide kvinder. Efter administration af en ikke-adjuveret RSVPreF3 forsøgs vaccine til 3 557 gravide kvinder i et enkelt klinisk forsøg, blev der observeret en stigning i præmature fødsler sammenlignet med placebo. På nuværende tidspunkt kan der ikke drages nogen konklusion om en årsagssammenhæng mellem administration af ikke-adjuveret RSVPreF3 og for tidlig fødsel. Arexvy bør ikke anvendes under graviditeten. Der er ingen data om udskillelse af Arexvy i human eller animal mælk. Arexvy bør ikke anvendes til ammende kvinder. Bivirkninger*: Meget almindelig: Hovedpine, myalgi, atralgi, smerter på indstiksstedet, træthed. Almindelig: Feber, kulderystelser, erytem og hævelse på indstiksstedet. Ikke almindelig: Lymfadenopati, overfølsomhedsreaktion(såsom udslæt), kvalme, abdominalsmerter, opkast, smerter, utilpashed, pruritus på injektionsstedet Overdosering: Der er ikke rapporteret tilfælde af overdosering. Udlevering: A. Ikke tilskud.

ANNONCE:

RSV Vaccine

De med * mærkede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af EMA godkendte produktresumé. Fuldt produktresumé kan vederlagsfrit rekvireres hos GlaxoSmithKline Pharma A/S, Delta Park 37, 2665 Vallensbæk Strand. Bivirkninger, både kendte og nyopdagede, bedes indberettet hurtigst muligt til Lægemiddelstyrelsen (www.meldenbivirkning.dk) eller GlaxoSmithKline (dk info@gsk.com).

Arexvy findes i følgende pakninger: Vnr: 041312 Pulver og suspension til injektionsvæske, suspension 1x1 dosis (0.5 ml)

Dagsaktuelle priser findes på www.medicinpriser.dk

Hver gang i LægeLiv

Vi besøger et lægehus

eller et initiativ, der har

gjort noget særligt for arbejdsmiljøet og patienterne

Det er hårdt, men fantastisk at være kirurg på et hospitalsskib

Denne gang er Stafetten og LægeLiv rejst langt væk fra Danmark. Vi har nemlig besøgt kirurg Tertius Venter, der arbejder frivilligt på hospitalsskibet Africa Mercy ved Madagaskars kyst. Han glemmer aldrig en pige med forbrændt ansigt, fordi nogen havde kastet syre på hende. Det krævede 17 timer at få hende lappet nogenlunde sammen igen.

Det er svært at begribe ondskaben i de krige og konflikter, der udspiller sig på vores skærme fra verdens brændpunkter. Men den bliver uhyggeligt konkret, når vi møder en lille pige, der fik smidt ætsende syre i ansigtet på gaden i Antananarivo.

Det er også her i Madagaskar, det begynder at dæmre, hvordan godhed ser ud helt tæt på, når en kirurg med en helt ufattelig præcision kan genopbygge den lille piges ansigt. Vi møder specialist i plastikkirurgi Tertius Venter, efter at han har opereret den

16-årige pige uafbrudt i 17 timer på hospitalsskibet Africa Mercy ud for Madagaskars vestkyst. – Det er lykkedes at få hendes ansigt bygget op med væv fra hendes hovedskal og forbinde nervetråde og blodårer, så hun skulle kunne fungere uden mén. Nu mangler vi blot at lukke et par spytkirtler, smiler kirurgen.

Skam i familie og samfund

Det er bestemt ikke første gang den sydafrikanske plastikkirurg Tertius Venter er på mission for at virkeliggøre Dakar-erklæringens mål: At alle afrikanere skal have adgang til kvalitetskirurgi inden år 2030. Fire måne -

Journalist Svend Løbner besøgte Afrika Mercy den 26. juni til 1. juli 2024 og rapporterede derfra med puljemidler fra Danida gennem Civilsamfund i Udvikling (CISU).

Er fra West London, Sydafrika, lægeud dannet ved University of Pretoria, og spe cialiseret i plastikkirurgi ved både College of Surgeons in South Africa og University of Cape Town. Han drev egen klinik i 16 år, inden han blev medicinsk konsulent i otte år og nu på 10. år er fuldtids frivillig plastikkirurg ved bl.a. Mercy Ships.

der om året er han udsendt af Læger Uden Grænser og fire måneder på et af Mercy Ships to hospitalsskibe, Mercy, hvor vi møder ham.

Om målet fra Dakar i 2022 nås er usikkert. Derimod er det sikkert livsforvandlende for den enkelte patient efter mange års lidelser og udskamning af familie og samfund at komme af med knuden eller svulsten, som er vokset monstrøst i 5, 10, 15 år, fordi der ikke på landets hospital var den kapacitet, der skulle til.

Mercy Ships har netop specialiseret sig i kirurgiske indgreb og behandling af bl.a. læbeganespalte, forbrændinger og fjernelse af

Invester i jeres arbejdskultur og få omgående resultater!

I vores 3-timers workshoppakke, der også indeholder en databaseret kulturanalyse, opnår I blandt andet:

En unik og banebrydende indsigt i jeres arbejdskultur

En innovativ måde at tilknytte jeres medarbejdere, udvikle og forbedre trivslen

Et fælles sprog i hele klinikken, til gavn for både ledere, ansatte og patienterne

Kontakt os så vi kan hjælpe med at skabe den forandring I ønsker!

Ex3people.com

info@ex3people.com

+45 70 24 16 60

Da jeg så den pige, der fik smidt syre i ansigtet som 14-årig – nu er hun 16 – da blev jeg vred.

Tertius Venter, kirurg.

tumorer. Og netop den indsats, er der brug for.

– Mig bekendt findes der ikke et hospital med speciale i plastikkirurgi på hele Madagaskar, fortæller dr. Rivo Solotiana, der er dekan ved den medicinske afdeling på Mahajanga Universitet i den nordvestlige del af øen. Mercy Ships udfører årligt over 3.300 kirurgiske operationer på de to skibe.

Åben mundhule og fastlåst hoved

Tilbage på Africa Mercy ved kajen i Toamasina på Madagaskars vestkyst spørger vi ind til hverdag og virkelighed for kirurg Tertus Venter. Han er en af 340 frivillige besætningsmedlemmer, der får det store hospitalsskib til at fungere. Som kirurg står han for skibets kerneydelse. Men oplevelser, som den med den unge syrebrændte pige, er svære at ryste af sig. – Hun gik fra sit arbejde i en butik, da nogen smed syre i hendes ansigt og på hendes skulder. Det var mørkt, og hun så ikke hvem, det var og ved ikke, hvorfor personen gjorde det. Vedkommende løb bare væk.

OM MERCY SHIPS

Mercy Ships en international hjælpeorganisation, der bygger på et kristent grundlag. Organisationen, er repræsenteret i 16 lande - heriblandt Sverige, Danmark, Tyskland, Holland og Sydafrika. Organisationen driver verdens største privatejede hospitalsskibe, Global Mercy og Africa Mercy, som udgør verdens største civile hospitalsflåde.

– Nu havde hun en alvorlig forbrænding i halvdelen af ansigtet. Der var åbent ind i mundhulen, hvor man kunne se hendes tænder, og savl løb ud af det åbne kranie. Hele hovedet sad fast på hendes skulder, så opgaven var at få arret skåret op og løsnet hovedet fra skulderen og få det i en position, så vi kunne operere det. Vi var nødt til at hente meget væv fra hendes arm og forbinde blodårerne med halsen. Det hele tog omkring 17 timer…

Hvordan holder du dig vågen og fokuseret i så lang tid?

– Vi plejer at holde pause halvvejs, f.eks. klokken 5 om eftermiddagen, for at få noget at spise og drikke. Men man tænker virkelig ikke på tiden; man ønsker bare at gøre arbejdet færdigt.

Oprørende at opleve den ondskab Hvad er status nu på pigen?

– Hendes hoved og nakke er nu i en normal stilling. Vi arbejder videre i næste uge, fordi der stadig lækker spyt fra de store huller, hun havde i ansigtet. Vi er nødt til at lukke dem, og så skal vi lave nogle justeringer af huden. Men hendes

BRUKINSA® (zanubrutinib)

BTK-HÆMMER TIL BEHANDLING AF CLL OG WM 1

*BRUKINSA® som monoterapi er indiceret til behandling af voksne patienter med:

• Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

• Waldenstrøms makroglobulinæmi, som har modtaget mindst én tidligere behandling, eller til førstelinjebehandling af patienter, som er uegnede til kemoimmunterapi1

Indikationsteksten er blevet omskrevet og/eller forkortet i forhold til det autoriserede produktresumé. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres hos indehaveren af markedsføringstilladelsen eller findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside: www.ema.europa.eu/ema.

BTK = Bruton’s Tyrosine Kinase; WM = Waldenstrøms makroglobulinæmi; CLL = Kronisk lymfatisk leukæmi

Referenser:

1. Brukinsa SmPC, November 2023

Forkortet produktinformation for Brukinsa (zanubrutinib) 80 mg hårde kapsler

Brukinsa

Denne produktinformation er omskrevet/forkortet i forhold til det af Det Europæiske Lægemiddelagentur godkendte produktresumé dateret 15. november 2023. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra indehaveren af markedsføringstilladelsen eller findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside: http://www.ema.europa.eu/ema/. LÆS PRODUKTRESUMÉET FØR ORDINATION, ISÆR MED HENSYN TIL DOSERING, BIVIRKNINGER, ADVARSLER OG KONTRAINDIKATIONER

Indikationer: BRUKINSA som monoterapi er indiceret til behandling af voksne patienter med Waldenstrøms makroglobulinæmi (WM), som har modtaget mindst én tidligere behandling, eller til førstelinjebehandling af patienter, som er uegnede til kemo-immunterapi. BRUKINSA som monoterapi er indiceret til behandling af voksne patienter med marginal zone lymfom (MZL), som har modtaget mindst én tidligere anti-CD20-baseret behandling. BRUKINSA som monoterapi er indiceret til behandling af voksne patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL). BRUKINSA i kombination med obinutuzumab er indiceret til behandling af voksne patienter med refraktær eller recidiverende follikulær lymfom (FL), som har modtaget mindst to tidligere systemiske behandlinger. Dosering: Den anbefalede daglige dosis zanubrutinib er 320 mg, fordelt på én eller to doser. Behandlingen bør fortsættes indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Ved kombinationsbehandling skal zanubrutinib administreres før obinutuzumab. Den anbefalede obinutuzumab-dosis er 1.000 mg i.v. på dag 1, 8 og 15 i cyklus 1 og på dag 1 i hver 28-dages cyklus fra cyklus 2 til 6. Se produktresuméet for obinutuzumab for yderligere doseringsoplysninger, inkl. præmedicinering før hver infusion: Se produktresuméet vedrørende anbefalede dosisændringer ved bivirkninger af grad 3 eller højere eller ved samtidig administration af andre lægemidler. Patienter med svært nedsat nyrefunktion og dialysepatienter skal monitoreres for bivirkninger. Den anbefalede dosis for patienter med svært nedsat leverfunktion er 80 mg oralt to gange dagligt. Sikkerheden er ikke undersøgt ved svær nedsat leverfunktion. Disse patienter skal monitoreres omhyggeligt for bivirkninger.

Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Risici og bivirkninger: Der er set alvorlige og dødelige blødningshændelser og blødningshændelser af grad 3 eller højere, herunder intrakraniel og gastrointestinal blødning, hæmaturi og hæmothorax. Blødningshændelser af enhver grad, herunder purpura og petekkier, forekom hos patienter med hæmatologiske maligniteter. BRUKINSA kan øge risikoen for blødning hos patienter i antitrombocyt- eller antikoagulationsbehandling. Dosisændring kan være nødvendig for bivirkninger af grad 3 eller større. Warfarin/andre vitamin K-antagonister bør ikke administreres sammen med BRUKINSA. Patienter skal overvåges for tegn og symptomer på blødning, og fuldstændig blodtælling skal monitoreres. Overvej risici og fordele ved antikoagulations- eller antitrombocytbehandling ved samtidig administration med BRUKINSA. Overvej fordele og ulemper ved at tilbageholde zanubrutinib i 3 til 7 dage før og efter operationen afhængigt af operationstype og risiko for blødning. Dødelige og ikke-dødelige infektioner er forekommet. Den mest almindelige infektion af grad 3 eller højere var pneumoni. Infektioner pga. HBV-reaktivering er også forekommet. Inden behandling bør HBV-status fastslås. Konsultation med en leverspecialist inden behandlingen anbefales til patienter, der tester positivt for HBV eller har positiv hepatitis B-serologi. Patienter skal overvåges og håndteres iht. medicinske standarder for at forhindre reaktivering af hepatitis B. Profylakse for patienter med øget risiko for infektioner skal overvejes. Patienterne skal monitoreres for tegn og symptomer på infektion og behandles hensigtsmæssigt. Grad 3/4 cytopenier er set hos patienter med hæmatologiske maligniteter. Monitorer fuldstændige blodtællinger hver måned. Sekundære primære maligniteter er forekommet hos patienter med hæmatologiske maligniteter. Patienten skal tilrådes at bruge solbeskyttelse. Atrieflimren/-flagren er forekommet hos patienter med hæmatologiske maligniteter, især patienter med kardielle risikofaktorer, hypertension og akutte infektioner hos ældre. Monitorering for tegn/symptomer på atrieflimren/-flagren skal foretages og behandles hensigtsmæssigt. Der er sjældent rapporteret om tumorlysesyndrom, især hos patienter, der er behandlet for CLL. Overvåg patienterne nøje, og behandl som relevant. BRUKINSA kan give fosterskader og må ikke anvendes under graviditet. Fertile kvinder skal have graviditetstest før behandlingen og bruge højeffektiv prævention under behandlingen og i op til 1 måned derefter. Det vides ikke, om zanubrutinib kan mindske virkningen af hormonel prævention, og derfor skal kvinder, der benytter hormonel prævention, også bruge en barrieremetode. Amning bør seponeres under behandlingen. Interaktioner: Ved anvendelse af en stærk CYP3A-hæmmer, skal BRUKINSA-dosen reduceres til 80 mg, og ved anvendelse af en moderat CYP3A-hæmmer, skal BRUKINSA-dosen reduceres til 160 mg. Overvåg patienter nøje for toksicitet, og følg dosisændringsvejledningen. Grapefrugt og pomerans bør anvendes med forsigtighed. Samtidig brug med stærke og moderate CYP3A-inducere bør undgås. Milde CYP3A-induktorer kan anvendes med forsigtighed. Zanubrutinib er en mild inducer af CYP3A og CYP2C19 og kan nedsætte plasmakoncentrationen af disse substratlægemidler. Lægemidler med smalt terapeutisk indeks, der metaboliseres af CYP3A eller CYP2C19, bør anvendes med forsigtighed, da zanubrutinib kan nedsætte plasmaeksponeringen af disse lægemidler. Samtidig administration af orale P-gp-substrater med et smalt terapeutisk indeks skal anvendes med forsigtighed, da zanubrutinib kan øge deres koncentrationer. Bivirkninger: Infektion i øvre luftveje, pneumoni, urinvejsinfektion, neutropeni, trombocytopeni, anæmi, svimmelhed, suggilation, blødning/hæmatom, hæmaturi, hypertension, hoste, diarré, forstoppelse, udslæt, muskuloskeletale smerter, rygsmerter, artralgi, træthed, fald i neutrofiltal, fald i antal blodplader, fald i hæmoglobin, infektion i nedre luftveje, bronchitis, febril neutropeni, atrieflimren, kontusion, petekkier, purpura, ekkymose, næseblod, pruritus, asteni, perifert ødem, reaktivering af hepatitis B, gastrointestinal blødning, tumorlysesyndrom. Pakningsstørrelser og priser: 120 hårde kapsler. Se dagsaktuel pris på www.medicinpriser.dk. Generelt tilskud: Nej. Udlevering: BEGR. Indehaver af markedsføringstilladelsen: BeiGene Ireland Limited, 10 Earlsford Terrace, Dublin 2 D02 T380, Irland. Tlf.:+353 1 566 7660. E-mail: bg.ireland@beigene.com. Revisionsdato: 15.11.2023

BeiGene Denmark

e-post: nordics@beigene.com

0524-BRU-PRC-152

Date of preparation August 2024

ansigt er i en normal tilstand. Hendes læber og næse sidder normalt, og hun vil være i stand til igen at bevæge nakken.

Hvordan får du dit liv til at hænge sammen med så lange arbejdstider med et så krævende arbejde? Det må også være hårdt rent følelsesmæssigt at stå op til den slags dag efter dag.

– Ja, da jeg så den pige, der fik smidt syre i ansigtet som 14-årig – nu er hun 16 – da blev jeg vred. Det knuser bare dit hjerte at se sådan noget. Og mærke den ondskab, der ligger bag sådan et angreb. – Det var meget oprørende at se hende. Nu gør jeg alt, hvad jeg kan for, at hun kan få så normalt et liv som muligt.

Slapper af med sponsorcykling

gennem Jylland

Hvad med dig selv, hvordan klarer du dig?

Du må også selv have brug for at dele de sindsoprivende oplevelser med nogen.

– Jeg er her alene; min familie er hjemme i Sydafrika. Men jeg taler med min kone hver dag.

– Jeg arbejdede på skibet første gang i år 2000 – for 24 år siden. I starten kom jeg et par uger om året. Men i 2006 lukkede jeg min praksis og arbejder nu frivilligt på fuld tid. Fire måneder for Mercy Ships på enten Global Mercy eller her på Africa

Mercy og fire måneder årligt for Læger

Uden Grænser på hospitaler i Niger, Zimbabwe, Malawi og Etiopien.

– Det er meget intenst, så ind mellem skriver jeg en del. Og så slapper jeg rigtig af, når jeg tager på cykelture. Det er også den måde, jeg får sponsoreret mine udgifter på. Folk betaler et beløb pr. kilometer. Jeg har faktisk lige cyklet en tur igennem Jylland.

Forvandlede mennesker er betaling nok Når pigen nu er færdig med behandlingen og går rask ud ad døren, hvad føler du så?

– Det er den betaling, vi får for vores arbejde. Tænk at se sådan en forskel!

Sådan havde jeg det på Global Mercy ved Sierra Leone sidste år, da jeg så en mand, der før var forkrøblet, nu kunne gå fra skibet og endda cykle. Det var bare fantastisk.

– Det er fantastisk at se børn, der kommer med deres forbrændinger og deres hænder, som ofte er låst og lukkede, nu kunne åbne og bruge deres hænder igen. At se børn, der er bange, fordi de husker deres smerte fra skaden, kunne grine igen og lege på skibet.

Information til sundhedsfagligt personale

VIGTIGT

Nutramigen 2 indeholder LGG® - mælkesyrebakterien

Lactobacillus rhamnosus GG

NYT DESIGN

Nutramigen (kaseinhydrolysat)

Brystmælk er spædbarnets bedste ernæring. Hvis amningen afbrydes, kan det være svært at begynde at amme igen, og indtag af modermælkserstatning kan mindske produktionen af brystmælk. Det er vigtigt at spise en varieret kost når du ammer. Det er meget vigtigt at følge instruktionerne om tilberedning. Fejlagtig håndtering kan påvirke barnets helbred. Forældre skal altid informeres af sundhedsfagligt personale. Nutramigen-sortimentet er fødevarer til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist.

*Registreret varemærke© tilhørende MJN U.S. Holdings LLC. Alle rettigheder forbeholdes. LGG® er et registreret varemærke tilhørende Chr. Hansen A/S. RKT-M-50978

Tip & inspiration

Her får du redaktionens udvalgte tip til dig. Vi håber, du kan bruge dem til inspiration.

BRED MULTIVITAMIN AF HØJ KVALITET

Omnimin® er den ideelle multivitamin til dig, der ønsker det bredeste og mest alsidige tilskud af essentielle vitaminer, mineraler, antioxidanter og næringsstoffer af høj kvalitet.

Den prisvindende multivitamin med hele 35 år på det danske marked er udviklet med fokus på optagelighed, styrke og kvalitet, så du ikke blot er sikret det bredeste indhold men også den bedste kvalitet.

OmniX er identiske med Omnimin, dog uden vitamin K og jern. Fravalget heraf kan bl.a. være relevant for dem, der får blodfortyndende medicin, kvinder i overgangsalderen og/eller mænd, der spiser meget kød, og derfor indtager meget jern igennem kosten.

Mere info: www.biosym.dk

BALANCE MED URTER OG

MINERALER

Acid Balance fra danske NaturDrogeriet er en unik sammensætning af urter og mineraler i vegetabilske HPMC-kapsler. Acid Balance indeholder blandt andet zink, som bidrager til et normalt syre-base-stofskifte. Produktet indeholder derudover birkeblade, der støtter aktiviteten i leveren, nyrerne og tarmkanalen, og  djævleklorod, som bidrager til at vedligeholde fleksible led og sener.

Du finder desuden magnesium, surkirsebærkoncentrat og quercetin i Acid Balance.

Bøtten indeholder 180 kapsler. Den anbefalede dosis er 2 kapsler 3 gange dagligt.

Mere info: www.natur-drogeriet.dk

PATIENTER MED KOL KAN NU FÅ

TILSKUD TIL

NY VACCINE

Danskere med sygdommen KOL kan nu besøge egen læge og få en vaccine mod luftvejsinfektionen RSV med tilskud. En vaccine, som både minimerer risikoen for et alvorligt sygdomsforløb, forværring af den eksisterende sygdom og i værste tilfælde hospitalsindlæggelse for de ca. 134.000 danskere, som forventes at kunne gøre brug af tilskuddet.

Sundhedsstyrelsen har fra den 5. august 2024 godkendt, at personer på +60 år med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) nu kan få en RSV-vaccine med klausuleret tilskud ved egen læge.

Det betyder, at en udsat gruppe nu kan blive bedre beskyttet mod RSV i de kommende efterårs- og vintermåneder på linje med andre mere kendte sygdomme som f.eks. influenza, covid-19 og pneumokok.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Melatonin 3 mg & 5 mg

Tilgængelig på recept

Melatal Melatonin

www.vitabalans.com/da

ANNONCE:

Vitabalans

• Til kortvarig behandling af jetlag samt til behandling af søvnløshed hos børn og unge fra 6-17 år med ADHD, hvor søvnhygiejniske foranstaltninger har været utilstrækkelige.

• Fås i pakker med 30, 50 og 100 tabletter

Produktinformation for Melatal (Melatonin) 3 mg og 5 mg. De * markerede afsnit er omskrevet/ forkortet i forhold til det godkendte produktresumé dateret 08/04/2022. Vi opfordrer til at læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.

Melatal Vitabalans 3 mg & 5 mg er receptpligtige lægemidler. Indikationer*: Melatal er indiceret til kortvarig behandling af jetlag hos voksne. Søvnløshed hos børn og unge fra 6 til 17 år med ADHD, hvor søvnhygiejniske foranstaltninger har været utilstrækkelige. Dosering og indgivelsesmåde*: Biotilgængeligheden er individuelt forskellig, hvorfor doseringen bør individualiseres. Der bør tilstræbes den laveste effektive dosis. Jetlag: Den anbefalede dosis er én 3-5 mg tablet dagligt ved sengetid lokal tid, når rejsen strækker sig over mindst 5 tidszoner, navnlig i østlig retning. Produktet kan også bruges efter behov ved rejser over 2-4 tidszoner. Melatonin bør højst anvendes i 4 dage ved jetlag. Pædiatrisk population: Melatonin frarådes til børn under 6 år. Søvnløshedhos børn og unge på 6-17 år med ADHD: Melatonin bør titreres op til den laveste effektive dosis, der tages30-60 minutter før sengetid. Melatal er kun egnet, når den laveste effektive dosis er blevet fastslået til 3-5 mg ved brug af andre produkter med lavere styrke. Maximal dosis: 5 mg. Administration: Oral anvendelse. Tabletterne synkes med et glas vand. Det frarådes at indtage føde ca. 2 timer før til 2 timer efter indtagelse af melatonin. Kontraindikationer*: Overfølsomhed for det aktive stof eller for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1. Særlige advarsler forsigtighedsregler vedrørende brugen*: Timingen af doseringen af melatonin er vigtig. Melatal bør bruges som anvist. Forsigtighed bør udvises ved epilepsi, da melatonin er beskrevet at øge såvel som reducerer anfaldsfrekvensen. Døsighed: Melatonin kan forårsage døsighed. Lægemidlet bør derfor anvendes med forsigtighed, hvis døsighed forventes at kunne medføre en sikkerhedsrisiko. Autoimmune sygdomme: Der findes ingen kliniske data om anvendelse af melatoninhospersoner med autoimmune sygdomme.Anvendelse frarådes. Nedsat lever-ognyrefunktion: Der er kun begrænsede erfaringer med brug af melatonin hos patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion. Anvendelse frarådes. Diabetes: Begrænsede data tyder på, at melatonin indtaget tæt på kulhydratrige måltider kan forringe blodsukkerkontrollen i flere timer. Ved betydeligt nedsat glukosetolerance eller diabetes bør melatonin tages mindst 2timer før eller mindst 2timer efter et måltid, ideelt mindst 3timer efter et måltid. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion*: Farmakokinetiske interaktioner*: Der er kun foretaget interaktionsstudier hos voksne. Melatonin er iagttaget at inducere CYP3A in vitro ved supraterapeutiske koncentrationer. Melatonin inducerer ikke enzymerne CYP1A in vitro ved supraterapeutiske koncentrationer. Metaboliseringen af melatonin medieres hovedsagelig af CYP1A-enzymer. Forsigtighed bør udvises hos patienter på fluvoxamin, som øger koncentrationen af melatonin. Der skal udvises forsigtighed hos patienter, der tager 5- eller 8-methoxypsoralen (5- og 8-MOP) som øger melatoninniveauerne. Cigaretrygning kan reducere koncentrationen af melatonin. Forsigtighed bør udvises hos patienter, som får østrogener. CYP1A2-hæmmere som quinoloner kan medføre øget eksponering for melatonin. Induktorer af CYP1A2 som carbamazepin og rifampicin kan nedsætte plasmakoncentrationen af melatonin. Fødevarer kan påvirke plasmakoncentrationen af melatonin. Farmakodynamiske interaktioner*: Alkohol bør ikke indtages sammen med melatonin, da det reducerer melatonins virkning på søvnen. Melatonin kan forstærke den sederende virkning af både benzodiazepiner og andre sovemidler. Samtidig anvendelse af melatonin og warfarin kan medføre øget antikoagulerende virkning –INR bør kontrolleres, når de anvendes sammen. Graviditet og amning*: Bør ikke anvendes. Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner*: Moderat påvirkning. Melatonin kan medføre døsighed og årvågenhed i flere timer. Bør anvendes med forsigtighed, hvis døsighed kan være forbundet med en sikkerhedsrisiko. Bivirkninger*: Der er beskrevet meget få bivirkninger. Ikke tilstrækkelige data til at vurdere forekomsten og hyppigheden af bivirkninger ved kortvarig brug af melatonin. Potentielle bivirkninger ved kortvarig brug er hovedpine, kvalme, appetitløshed, svimmelhed, søvnighed om dagen og desorientering. Udlevering: A. Pakninger: Tabletter 3 mg: 30, 50, 100 stk. Hvide, runde, konvekse, logo 7, diameter 7 mm. Tabletter 5 mg: 30, 50, 100 stk. kapselformede, delekærv på den ene side, mål 10 x 5 mm. Pris: Se venligst den dagsaktuelle pris på www.medicinpriser.dk. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: Vitabalans Oy, Varastokatu 8, 13500 Hameenlinna, Kanta-Hame, Finland. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra den danske repræsentant: Vitabalans ApS Kirke Værløsevej 22, 3500 Værløse. Eller på lægemiddelstyrelsens hjemmeside www.produktresume.dk.

PQQ

Nu på det danske marked

PQQ

PQQ er en cofaktor, der er involveret i biologiske reaktioner i kroppen. En cofaktor hjælper enzymer med at fremskynde biokemiske reaktioner.

Pyrroloquinolin-quinon

PQQ er en forkortelse for Pyrroloquinolin-quinon, der er en vitaminlignende forbindelse. Den har tiltrukket en del opmærksomhed inden for videnskaben og er nu at finde på det danske marked.

Vores produkter finder du i helsekostbutikker eller på www.natur-drogeriet.dk

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun indtages af voksne, med undtagelse af gravide og ammende kvinder. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost. Opbevares utilgængeligt for børn.

Næste gang i LægeLiv

I årets sidste udgave af LægeLiv går vi i dybden med, hvordan fremtidens familielæge kommer til at se ud. Vi sætter også fokus på ejerstrukturen i almen praksis og undersøger, hvilke ændringer, der bedst kan medvirke til, at lægedækningen over hele landet bliver mere homogen. Samtidig ser vi også på, hvordan de såkaldte bløde værdier som orlov og mere tid til familieliv – med nye strukturer – bedre kan passes ind i fremtidens almene praksis.

Fremtidens

familielæge

Familielægen før, nu og i fremtiden

Vi ser på almen praksis’ rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Sundhedsstrukturkommissionen er kommet med forslag til fremtidens familielægestruktur. Vi ser på, hvor langt den politiske beslutningsproces er kommet.

Salli Rose Tophøj, Speciallæge i almen medicin Hvordan ser fremtidens lægepraksis ud?

For Salli Rose Tophøj taler svaret ind i den grønne og bæredygtige omstilling. Hun er aktiv i Læger for Klimaet og Grøn Praksis og drømmer om en bæredygtig lægepraksis og et sundhedsvæsen med et mindre klimaaftryk.

Som nyuddannet almen mediciner gør Salli Rose Tophøj sig mange tanker om sin fremtidige rolle som almen mediciner i det danske sundhedsvæsen.

Glæd dig til at møde en ung læge, som gerne vil være med til at tegne stregerne for fremtidens praksislæger.

FOKUS PÅ FREMTIDENS

EJERSTRUKTUR I ALMEN PRAKSIS

Hvilke muligheder er der for at ændre reglerne for ejerstrukturen i almen praksis? Og hvilken model vil bedst kunne gavne rekrutteringen til almen praksis?

Tema

- Katrine Hvidberg og Linda R. Thomsen

vestjyskbank.dk/læge

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning.

Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger

Mysimba (naltrexon/ bupropion) 8 mg/90 mg depottabletter.

Indikationer Mysimba er indiceret som et supplement til en kaloriereduceret kost og øget fysisk aktivitet til regulering af vægt hos voksne patienter (≥18 år) med et indledende BMI (Body Mass Index) på ≥30 kg/m2 eller mere (svær overvægt), eller ≥27 kg/m2 til <30 kg/m2 (overvægt) sammen med en eller flere vægt-relaterede komorbiditeter (fx. type 2 diabetes, dyslipidæmi, eller kontrolleret hypertension). Behandling med Mysimba bør afbrydes efter 16 uger, hvis patienterne ikke har tabt mindst 5 % af deres habituelle kropsvægt. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Patienter med ukontrolleret hypertension, patienter med aktuelle krampeanfald eller tidligere krampeanfald, patienter med en kendt tumor i centralnerve- systemet, patienter i igangværende akut alkohol- eller benzodiazepin- afvænning, patienter med tidligere bipolar lidelse, patienter i enhver form for samtidig behandling, der indeholder bupropion eller naltrexon, patienter med en nuværende eller tidligere diagnose på bulimi eller anorexia nervosa, patienter, der pt. er afhængige af kroniske opioider eller opiat-agonister (fx. metadon) eller patienter i akut opiat-afvænning, patienter, der får samtidig administration af monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere). Der skal gå mindst 14 dage mellem seponering af MAOI og igangsættelse af behandling med naltrexon/bupropion. Patienter med svært nedsat leverfunktion, patienter med nyresvigt i terminalfasen. Dosering og administration: Efter påbegyndelse af behandling bør dosis øges over en 4-ugers periode som følger: Uge 1: Én tablet om morgenen; Uge 2: Én tablet om morgenen og én tablet om aftenen; Uge 3: To tabletter om morgenen og én tablet om aftenen; Uge 4 og fremefter: To tabletter om morgenen og to tabletter om aftenen. Den anbefalede maksimale daglige dosis Mysimba er to tabletter to gange daglig med en total dosis på 32 mg naltrexonhydrochlorid og 360 mg bupropion-hydrochlorid. Behovet for fortsat behandling skal evalueres efter 16 uger og reevalueres årligt. Hvis der glemmes en dosis, så bør patienter ikke tage en ekstra dosis, men tage den ordinerede næste dosis til sædvanlig tid. Til oral anvendelse. Tabletterne skal synkes hele med lidt vand. Tabletterne skal helst tages sammen med mad. Tabletterne må ikke skæres, tygges eller knuses. Doseringsområdet er forkortet i forhold til det godkendte produktresumé Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sikkerheden og tolerabiliteten af naltrexon/bupropion bør vurderes med jævne mellemrum. Behandlingen bør afbrydes, hvis der er bekymring vedr. sikkerhed eller tolerabilitet af igangværende behandling, herunder bekymring for forhøjet blodtryk. Særlige populationer: Ældre patienter (over 65 år): Bør anvendes med forsigtighed hos patienter over 65 år og anbefales ikke til patienter over 75 år. Patienter med nyreinsufficiens: Kontraindiceret hos patienter med nyresvigt i terminalfasen. Hos patienter med moderat eller svær nyreinsufficiens er den maksimale anbefalede daglige dosis for naltrexon/bupropion to tabletter (én tablet om morgenen og én tablet om aftenen). Det anbefales, at patienter med moderat eller svær nyreinsufficiens indleder behandling med én tablet om morgenen i første uge af behandlingen og øger dosis til én tablet om morgenen og én tablet om aftenen fra og med uge 2. Dosisreduktion er ikke nødvendig hos patienter med let nedsat nyrefunktion. For personer, der har forhøjet risiko for nedsat nyrefunktion, især

Drømmer du om at købe din egen praksis? Få rådgivning af os, vi kender din branche.

Køb af klinik eller praksis er en stor beslutning, som der ligger mange overvejelser bag. Vi har et stort branchekendskab og mange års erfaring med at rådgive læger igennem en købsproces.

Sammen med dig finder vi den helt rigtige finansieringsløsning, der matcher netop dine behov og ønsker – både nu og i fremtiden.

Vi er klar til en uforpligtende snak om dine muligheder.

Kontakt os direkte på 96 63 25 04 eller khv@vestjyskbank.dk

patienter med diabetes eller ældre mennesker, bør den estimerede glomerulære filtrationshastighed (EGFR) vurderes, før behandlingsstart med naltrexon/bupropion.

Patienter med leverinsufficiens: Kontraindiceret til patienter med svær nedsat leverfunktion. Anbefales ikke til patienter med moderat nedsat leverfunktion. Hos patienter med let leverinsufficiens, er den maksimale anbefalede daglige dosis naltrexon/bupropion to tabletter (én tablet om morgenen og én tablet om aftenen).

Pædiatrisk population: Sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Derfor bør naltrexon/bupropion ikke anvendes til børn og unge under 18 år.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Selvmord og selvmordsadfærd, krampeanfald, patienter, der får opioidanalgetika, forsøg på at overvinde blokade, allergiske reaktioner, forhøjelse af blodtryk, hjerte-kar-sygdom, hepatotoksicitet, ældre, nyreinsufficiens, serotoninsyndrom, nedsat leverfunktion, neuropsykiatriske symptomer og aktivering af mani, panikanfald, virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner, laktose. Dette område er forkortet i forhold til det godkendte produktresumé Interaktioner: Må ikke anvendes sammen med MAO-hæmmere, opioidanalgetika. lægemidler, der metaboliseres af cytokrom P450- (CYP) enzymer, CYP2D6 substrater, CYP2B6-induktorer, -hæmmere og -substrater, OCT2-substrater. Forbruget af alkohol under naltrexon/bupropionbehandling bør minimeres eller undgås. Der bør udvises forsigtighed ved ordination af naltrexon/bupropion til patienter med prædisponerende faktorer, der kan øge risikoen for krampeanfald. Naltrexon/bupropion er kontraindiceret hos patienter, som får samtidig behandling med monoaminooxidasehæmmere, bupropion eller naltrexon, patienter, som gennemgår akut alkohol- eller benzodiazepinafvænning, patienter der aktuelt er afhængige af kroniske opioider eller opiatagonister. Administration af naltrexon/bupropion til patienter, der får enten levodopa eller amantadin samtidigt, bør ske med forsigtighed. Administration af naltrexon/ bupropion med hæmmere eller inducere af UGT 1A2 og 2B7 bør ske med forsigtighed, da disse kan ændre eksponeringen af naltrexon. Samtidig administration af naltrexon/bupropion med digoxin kan reducere digoxinniveauerne plasma. Naltrexon/bupropion er ikke undersøgt i forbindelse med alfa-adrenerge blokkere eller clonidin. Da bupropion metaboliseres i stor udstrækning, så tilrådes der forsigtighed, når naltrexon/bupropion co-administreres med lægemidler, der er kendt for at hæmme metaboliseringen (fx. valproat), da disse kan påvirke den kliniske effekt og sikkerhed. Naltrexon/bupropion skal helst tages sammen med mad, da det er kendt, at både naltrexon og bupropion plasmakoncentrationer forhøjes med mad, og data om sikkerhed og effekt fra kliniske forsøg er baseret på dosering med mad. Serotonergt syndrom: Der er rapporteret om tilfælde af serotonergt syndrom, når Mysimba blev administreret sammen med et serotonergt lægemiddel, såsom SSRI’er eller SNRI’er. Interaktionsområdet er forkortet i forhold til det godkendte produktresumé Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner: Naltrexon/bupropion har en indvirkning på evnen til at køre eller bruge maskiner. Ved bilkørsel eller betjening af maskiner skal der tages hensyn til, at der kan forekomme svimmelhed, døsighed, bevidsthedstab og krampeanfald forbindelse med behandlingen. Patienterne bør advares mod at føre motorkøretøj eller betjene farligt maskineri, i tilfælde af at naltrexon/bupropion påvirker deres evne til at deltage sådanne aktiviteter. Bivirkninger: Meget almindelige bivirkninger (påvirker mere end 1 ud af 10 personer): Hovedpine, kvalme, forstoppelse, opkastning. Almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 10 personer): Angst, søvnløshed, svimmelhed, tremor, smagsforstyrrelser, sløvhed, døsighed, tinnitus, vertigo, palpitationer, forhøjet puls, hedetur, hypertension, forhøjet blodtryk,

DK-MYSI-2301-005 MYS-0341-001 05/24 ANNONCE:

mundtørhed, smerter den øvre del af maven, mavesmerter, hyperhidrose, pruritus, alopeci, udslæt, træthed, nervøsitet, irritabilitet, nedsat appetit, koncentrationsforstyrrelse, ændring i elektrokardiogram, smagsforstyrrelser, forsinket ejakulation. Ikke almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 100 personer): Overfølsomhed, nældefeber, unormale drømme, agitation, humørsvingninger, nervøsitet, anspændthed, intentionstremor, balanceforstyrrelse, amnesi, transportsyge, takykardi, maveubehag, dyspepsi, opstød, cholecystitis, forhøjet ALAT, forhøjet ASAT, forhøjede leverenzymer, forhøjet kreatinin i blodet, erektil dysfunktion, asteni, følelse af unormalitet, varmefølelse, øget appetit, tørst, oral herpes, tinea pedis, idiopatisk trombocytopenisk purpura, anoreksi, blodglukoseforstyrrelser, vrangforestillinger, depersonalization, libidoforstyrrelse, paranoia, ataksi, manglende koordination, synsforstyrrelse, postural hypotension, vasodilatation, forøget sputum, øget bilirubin i blodet, gulsot, forværring af psoriasis, seborré, muskeltrækninger, vægtøgning. Sjældne bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer): Nedsat hæmatokrit, nedsat lymfocyttal, angioødem, dehydrering, hallucination, bevidsthedstab, paræstesi, præsynkope, krampeanfald, synkope, hæmatokesi, brok, læbehævelse, smerter den nedre del af maven, caries, tandpine, lægemiddel-forårsaget leverskade, kæbesmerter, imperiøs vandladning, uregelmæssig menstruation, vaginal blødning, vulvovaginal tørhed, brystsmerter, perifer kulde, pyreksi. Meget sjældne bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 10.000 personer): Mere alvorlige overfølsomhedsreaktioner, herunder angioødem, dyspnø/bronchospasme og anafylaktisk chok. Artralgi, myalgi og feber er også blevet rapporteret forbindelse med udslæt og andre symptomer, der tyder på forsinket overfølsomhed. Disse symptomer kan ligne serumsygdom. Ikke kendte bivirkninger (hyppigheden kan ikke anslås ud fra tilgængelige data): Lymfadenopati, panikanfald, affektive lidelser, aggression, forvirret sindstilstand, vrangforestillinger, depression, desorientering, opmærksomhedsforstyrrelse, fjendtlighed, tab af libido, mareridt, paranoia, psykotiske lidelser, selvmordstanker, selvmordsforsøg, selvmordsadfærd, dystoni, svækket hukommelse, parkinsonisme, rastløshed, serotoninsyndrom, øjenirritation, øjensmerter eller astenopi, hævede øjne, øget tåreflåd, fotofobi, sløret syn, øreubehag, ørepine, blodtryksudsving, hoste, dysfoni, dyspnø, nasal kongestion, nasalt ubehag, oropharyngeal smerte, næseflåd, bihulelidelse, nysen, gaben, diarré, flatulens, hæmorider, mavesår, hepatitis, acne, erythema multiforme og StevensJohnsons syndrom, kutan lupus erytematosus, forværring af systemisk lupus erytematosus, artralgi, lyskesmerter, myalgi, rabdomyolyse, dysuri, pollakisuri, vandladningshyppighed og/eller retention, kuldegysninger, øget energi. Bivirkningsområdet er omskrevet i forhold til det godkendte produktresumé. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Navamedic AB Emballagetype og pakningsstørrelser: Mysimba depottabletter er blå, bikonvekse, runde tabletter præget med ”NB-890” på den ene side. PVC/PCTFE/PVC/Aluminium-blister. Pakninger: 112 tabletter. Pris: 898,60 kr. ESP (06.09.2022). Udleveringsgruppe B. Dato produktresumé: 01-2024. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Orexigen Therapeutics Ireland. Navamedic Danmark filial af Navamedic AB, +45 48 22 18 38, infodk@navamedic.com, www.navamedic.com

Følelsen kontrol. af

Årsagent til, at en person udvikler fedme (adipositas), afhænger af en række biologiske og adfærdsmæssige faktorer, hvor såkaldt følelsesmæssig spisning (emotional hunger) er en almindelig årsag.*1 Mysimba® er en tabletbehandling mod fedme, som gennem sine to indholdsstoffer, naltrexon og bupropion, påvirker sultcentret og belønningssystemet i hjernen.2

Udover at mindske sultfølelsen kan Mysimba® øge patientens kontrol over deres fødeindtag, hvilket udover en kaloriereduceret diæt og øget fysisk aktivitet kan føre til betydeligt og varigt vægttab.**2-5

*Følelsesmæssig spisning er karakteriseret ved et ønske om, at spise for at klare positive eller negative følelser. **Den nøjagtige neurokemiske appetitdæmpende effekt af naltrexon/bupropion er endnu ikke fastlagt.

Hjælp din patient med at genvinde kontrollen. Lær mere om faktorerne bag en vellykket vægttabsbehandling. Scan QR-koden og få adgang til resultaterne af Acosta-studien her. onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/ oby.23120

Referanser: 1. Acosta A, et al. Selection of Antiobesity Medications Based on Phenotypes Enhances Weight Loss: A Pragmatic Trial in an Obesity Clinic. Obesity 2021; 29 (4): 662–671. 2. Mysimba Produktresumé (SPC) juni 2022. 3. Greenway FL. Physiological adaptions to weight loss and factors favouring weight regain. International Journal of Obesity 2015; 39:1188–96. 4. Müller MJ, et al. Changes in energy expenditure with weight gain and weight loss in humans. Current Obesity Reports 2016; 5:413–23. 5. Sumithran P, et al. Long-term persistence of hormonal adaptions to weight loss. New England Journal of Medicine 2011; 365:1597–1604.

Photo by

Jade

Destiny on Unsplash