GLS-A Bladet 6 2019

Page 1

GLS-A BLADET Arbejdsgiverforeningen for arbejdsgivere i grønne erhverv

NOV. 2019

#6

TEMA:

Efterudd

annelse

Nu styrer Henrik alle maskiner

Bejstrup fik støtte til kurser for sine ordblinde medarbejdere

Lederkurser styrkede Gartneriet Pedersens kommunikation

Netværkslokomotivet hjælper de kursusskræmte

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er arbejdsgiverorganisationen inden for de grønne områder med branchens anerkendte overenskomster. GLS-A yder rådgivning om alle ansættelsesretlige aspekter, arbejdsmiljø og uddannelse. Vore medlemmer er sikret en faglig og professionel rådgivning i en arbejdsgiverforening med lavt kontingent.


Leder

GLS-A BLADET Arbejdsgiverforeningen for arbejdsgivere i grønne erhverv

NOV. 2019

#6

TEMA:

Efteruddan

nelse

Nu styrer Henrik alle maskiner

Bejstrup fik støtte til kurser for sine ordblinde medarbejdere

Lederkurser styrkede Gartneriet Pedersens kommunikation

Netværkslokomotivet hjælper de kursusskræmte

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er arbejdsgiverorganisationen inden for de grønne områder med branchens anerkendte overenskomster. GLS-A yder rådgivning om alle ansættelsesretlige aspekter, arbejdsmiljø og uddannelse. Vore medlemmer er sikret en faglig og professionel rådgivning i en arbejdsgiverforening med lavt kontingent.

Husk efteruddannelsen

V

i vil i denne udgave af GLS-A Bladet sætte fokus på efteruddannelse. Medarbejderne hos vores medlemmer er blandt de vigtigste ressourcer, og netop derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at de også er opdateret på den viden, der skal bære virksomheden ind i fremtiden. Efteruddannelse kan ofte virke som en uoverskuelig opgave, der kræver planlægning, økonomisk råderum og tid. Af disse årsager har vi i år introduceret Den Grønne Konsulenttjeneste, som flere virksomheder allerede har draget fordel af. Denne tjeneste kan I læse mere om senere i bladet, hvor vi også præsenterer virksomhedscases, der belyser fordelene ved at have et godt efteruddannelsesprogram. Som medlem hos GLS-A har man mulighed for at få økonomisk støtte til efteruddannelse via kompetencefondene. Fondene yder direkte lønrefusion til

2

GLS-A BLADET

medlemsvirksomhederne, når medarbejderne deltager i efteruddannelse. Det er derfor vigtigt for os at fremhæve, at alle medlemmer bør orientere sig om de muligheder, kompetencefondene giver. Benyt jer af de midler, der ligger i fondene – de er der udelukkende for at gøre gavn for medlemsvirksomhederne og medarbejderne! Der er ikke blot fokus på efteruddannelse i virksomhederne, men også politisk har området stor fokus. Derfor har vi spurgt Erhvervsminister Simon Kollerup, hvorfor han mener efteruddannelse er så vigtig – både nu og i fremtiden. God læselyst,

UDGIVER: GLS-A Agro Food Park 13 DK-8200 Aarhus N T: +45 8740 3400 F: +45 8740 3434 www.gls-a.dk info@gls-a.dk ANSVARHAVENDE REDAKTØR: Jens Bjørn Poulsen, Direktør i GLS-A REDAKTION: Stephan Vinther Petersen Kristine Buske Carsten G. Johansen Freja Fredsted Dumont KOMMUNIKATION & DESIGN: Mediegruppen as Horsensvej 72a 7100 Vejle 3. årgang Kontrolleret oplag: 1.200 stk. GLS-A Bladet udkommer to gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

Mød os: Mød GLS-A på Facebook fb.com/glsarbejdsgivere Mød GLS-A på på LinkedIn gls-a.dk/linkedin Mød GLS-A på på Twitter twitter.com/gls_a

Helle Reedtz-Thott Formand for GLS-As bestyrelse

Mød GLS-A på vores website www.gls-a.dk


Indhold

Indhold

#6 / NOVEMBER 2019

14 Er du klar til den nye ferielov?

35% i det grønne erhverv er udfordrede på at læse og skrive

9

04 Gør vejen til kompetenceudvikling lettere 06 Nu kører Henrik med alle maskiner 09 Virksomhedernes forlængede arm til videreuddannelse 4

6

TEMA:

Efterudd

annelse

10 Majken lærte at blive mere tydelig over for sine lærlinge 13 Send medarbejderne på kursus med økonomisk ro i maven 14 En finger i jorden 15 Kom på kursus med GLS-A 16 3 skarpe ...

10

Gartneriet Pedersen fik styrket kommunikation og struktur gennem lederkurser

NUMMER 6 NOVEMBER 2019

3


Tema

DEN GRØNNE KONSULENTTJENESTE:

Gør vejen til kompetenceudvikling lettere Den Grønne Konsulenttjeneste er sat i verden for at hjælpe virksomheder og medarbejdere med afdækning, planlægning, koordinering og finansiering, når medarbejdere skal på kurser eller have efteruddannelse. Tekst: Freja Fredsted Dumont Foto: Vibeke Johansson

H

vilke muligheder er der for kurser og uddannelse til lige præcis din virksomhed? Er der kommet nye tilbud, og hvad er mulighederne for tilskud? Det kan virke uoverskueligt at navigere i det store udvalg af efteruddannelser og tilskud. Heldigvis er der hjælp at hente. Den Grønne Konsulenttjeneste kan hjælpe din virksomhed med at besvare netop disse spørgsmål. Konsulenttjenesten gør det nemt at vælge kurser og uddannelse inden for alt lige fra ledelse og logistik til danskundervisning og hjælp til skrive- og læsevanskeligheder. – I mange virksomheder kan det virke en smule uoverskueligt at sætte tid og ressourcer af til alt det, der ligger ud over det nødvendige. Men kompetenceudvikling er altafgørende for, at virksomhederne kan fastholde og tiltrække nye medarbejdere samt matche fremtidens mange udfordringer, siger uddannelseskonsulent Lotte Julin Bock, der står i spidsen for Den Grønne Konsulenttjeneste. – Som en del af Den Grønne Konsulenttjeneste kan jeg agere ekstra ressource i hele processen omkring koordinering af relevante kurser og efteruddannelser.

4

GLS-A BLADET

Jeg kan hjælpe med at træffe aftaler, lave skræddersyede kurser, indhente tilbud fra kursusudbydere og motivere medarbejderne – med andre ord kan jeg både rådgive og udføre. Benyt ressourcerne, der er til rådighed Det er naturligvis ikke gratis, når der skal investeres i medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes fremtidsudsigter. Som medlem af GLS-A kan virksomheden få tilskud til både kursusgebyr og lønrefusion via kompetencefondene mellem GLS-A og HK samt 3F og Dansk Metal. – Søger du tilskud gennem kompetencefondene, kan midlerne bidrage til finansiering af uddannelse og kurser helt fra grundskoleniveau til diplom og

specialistniveau. Det er bare med at bruge de midler, der er til rådighed, så virksomhederne kan forblive stærke spillere – også på længere sigt, siger Lotte Julin Bock, som også står klar til at hjælpe med at søge kompetencefondsmidlerne, hvis der er behov for det. En samlet pakkeløsning Har du et ønske om en strategisk uddannelsesplanlægning over en længere periode, vil du gerne have screenet og afklaret medarbejdernes kompetencer – eller er der behov for hjælp til planlægning af et salgskursus? Så kan Den Grønne Konsulenttjeneste bidrage til organiseringen af det hele. – Jeg kan f.eks. bidrage med at igangsætte en proces hvor udgangs-

“Udover at man får nogle kompetencer ved disse slags kurser, har det også den sideeffekt, at man i virksomheden mødes på tværs af fagområderne – og det giver ofte værdi for virksomheden. ” Lotte Julin Bock, Den Grønne Konsulenttjeneste


Find det rette kursus: Du finder et samlet overblik over relevante efteruddannelser og kurser inden for gartneri, landbrug, skovbrug, agroindustri, maskinstations- og entreprenørbranchen på www.dgkt.dk. På den måde bliver det enkelt at få overblik, planlægge og deltage i lige præcis dét, som din virksomhed har behov for.

punktet kan være at definere en uddannelsesstrategi for virksomheden, der kan lægge grundlaget for en kontinuerlig opkvalificering af medarbejderne på tidspunkter, hvor produktionen tillader det, siger Lotte Julin Bock og fortsætter: – I processen hjælper jeg med at invitere relevante udbydere og samarbejdspartnere ind, som kan igangsætte en handlingsplan, bidrage med at motivere medarbejderne og foretage kompetenceafklaring m.m. Jeg følger hele processen til dørs og håndholder aftalerne med de forskellige interessenter. På den måde bliver det, der kan virke uoverskueligt, forhåbentlig nemmere for virksomheden, siger Lotte Julin Bock.

NUMMER 6 NOVEMBER 2019

Fasthold og tiltræk medarbejdere I flere virksomheder er der stor efterspørgsel efter de såkaldte ”bløde kurser”, som er relevante for alle faggrupper på tværs af virksomhedens faggrupper – herunder hører kurser om teamsamarbejde, konflikthåndtering, ergonomi og førstehjælp. – Udover at man får nogle kompetencer ved disse slags kurser, har det også den sideeffekt, at man i virksomheden mødes på tværs af fagområderne – og det giver ofte værdi for virksomheden. Det betyder blandt andet, at man typisk kan holde længere på sine medarbejdere, siger Lotte Julin Bock. Udover at have fokus på at fastholde medarbejdere, afdækker konsulent-

tjenesten også, hvordan branchens fremtidige behov kommer til at se ud – og hvad fremtidens medarbejdere skal kunne. – Store dele af branchen bruger i disse tider ressourcer på at indkøbe robotter til at automatisere dele af produktionen. Men det er en udfordring, hvis medarbejdere ikke kan betjene og afhjælpe driftsforstyrrelser. I den forbindelse kan det være værdifuldt at opkvalificere en særlig gruppe medarbejdere inden for procesoperatørområdet – og her står vi selvfølgelig også klar med rådgivning og hjælp, siger Lotte Julin Bock.

5


Tema

OM BEJSTRUP: Stor maskinpark med bl.a. 60 traktorer, 6 mejetærskere, 7 selvkørende snittere samt et større antal gyllevogne, pressere, sprøjtere og meget mere. I sæsonen op mod 150 ansatte. Største del af virksomheden er landbrug, men Bejstrup er også vognmand, entreprenør og anlægsgartner.

6

GLS-A BLADET


Nu kører Henrik med alle maskiner Bejstrup Maskinstation fik støtte til at afholde danskkursus for sine ordblinde medarbejdere. For 54-årige Henrik Odgaard betyder det, at han i dag kan arbejde med alle maskiner i hallen – tidligere arbejdede maskinføreren næsten kun med gravemaskinerne.

D

Tekst: Carsten G. Johansen Foto: Joblinsen

et var de forbistrede computere. Henrik brugte aldrig computer på arbejde, fordi han var dårlig til at læse. Men det var blevet lidt af et problem, fordi alle maskinstationens køretøjer efterhånden krævede computerkendskab. Så han takkede ja til et opkvalificeringskursus med særlig fokus på at støtte ordblinde. Det var i 2016. – Det var en rigtig god oplevelse. Jeg er klar til at tage på alle kurser, jeg kan få lov til, siger Henrik Odgaard. Bejstrup er vant til at holde kurser for sine maskinførere, når de skal opdateres på det nyeste materiel. Men kurset i 2016 var det første, som handlede om at opkvalificere virksomhedens medarbejdere med ordblindhed eller generelle læsevanskeligheder. – VUC Aalborg henvendte sig med et tilbud. De ville have erfaring med at skabe kurser for vores type medarbejdere, og vi slog til. Det blev et kursusforløb på 8 uger med fuld tid, 37 timer om ugen, og der var 5 deltagere på første kursus, fortæller kontorassistent Johanne Pagh Torp, der tager sig af kursusvirksomhed hos Bejstrup. GLS-A rådgav Bejstrup om at søge

NUMMER 6 NOVEMBER 2019

refusion i Kompetencefonden for medarbejdernes arbejdstimer, mens de deltog i kurset. Deltagere på samme niveau En af de positive ting ved kurset var, at det kunne afholdes i Bejstrup. De indrettede et mødelokale til klasseværelse, hvor undervisningen foregik. For Henrik Odgaard var det vigtigt, at han kunne blive hjemme i de trygge omgivelser. – Hvis jeg skulle være kørt ind til Ålborg hver gang, er jeg ikke sikker på, jeg havde sagt ja. Det er rarest, når man kan være herhjemme sammen med nogen, man kender, forklarer han. Maskinføreren lægger ikke skjul på, at han var meget spændt før første undervisningsdag. – Jeg kendte jo ikke niveuaet, og man har jo ikke lyst til at virke dum. Men jeg kunne hurtigt se, at de andre deltagere var på samme niveau. Vi fik rigtig meget ud af undervisningen, som foregik med et program, man kunne downloade til sin computer. Efter en måneds tid begyndte jeg at have mod på at bruge computer på arbejde, fortæller Henrik. Ved kursets afslutning havde Henrik lært så meget, at han var klar til at prøve

kræfter med en lang række nye opgaver og funktioner med maskinstationens køretøjer. – Jeg er stadig ikke nogen haj. Men i dag bruger jeg iPad hver dag til at registrere min arbejdstid og mine opgaver, og jeg kan betjene alle maskiner, selvom de har computer. Elektroniske systemer i brug Kurset i 2016 var for Bejstrup startskuddet til en modernisering, som vist var på høje tid. – Vi var tidligere ret gammeldags, og jeg havde et stort arbejde med at ordne håndskrevne timesedler – 4-5 brevordnere med dokumenter hver måned, fortæller kontorassistent Johanne Pagh Torp. – Mange vigtige oplysninger var kun i hovedet på Per (direktør Per Kold Kristiansen, red.), og det skabte problemer hver gang, han skulle på ferie. Det var vigtigt for virksomheden, at vi tog hul på at bruge elektroniske systemer. Efter succesen med det første kursus gik Johanne i gang med at arrangere endnu et opkvalificeringsforløb. Det blev afholdt i 2018, og denne gang var der 12-13 deltagere. Ud over undervisning i dansk og matematik var der mulighed for at tage kørekort til at flyve med drone. Alle deltagere deltog og bestod.

7


Tema – Ved kursus nummer to skulle vi ansøge om godkendelse og refusion fra nogle andre instanser end første gang, og det var faktisk lidt indviklet. Jeg fik rigtig god hjælp af Kompetencefondens konsulent til at strikke kurset sammen på den rette måde, siger Johanne Pagh Torp. I dag foregår al opgave- og timeregistrering på medarbejdernes smartphones eller tablets. Mere alsidige maskinførere For maskinstationens direktør Per Kold Kristiansen er efteruddannelse en meget vigtig del af virksomhedens aktiviteter. – En nyere og moderne maskinpark som vores er krævende. En stor del af vores medarbejdere er ordblinde eller har besvær med computere af andre grunde. Så det er vigtigt at give medarbejderne nogle redskaber, så de ikke giver op for hurtigt, når de skal sætte sig ind i noget nyt. Og kurserne har været

“Ved kursus nummer to skulle vi ansøge om godkendelse og refusion fra nogle andre instanser end første gang, og det var faktisk lidt indviklet. Jeg fik rigtig god hjælp af Kompetencefondens konsulent til at strikke kurset sammen på den rette måde” Johanne Pagh, Bejstrup maskinsstation

8

GLS-A BLADET

en kæmpe hjælp for dem, der deltog, forklarer han. – Der er også en anden side af sagen. Vi skal holde medarbejderne i gang i den stille del af sæsonen, og de har nemmere ved at overskue at få undervisning, når de er sammen. Samtidig giver kurserne noget sammenhold og motivation. Det har også værdi, siger Per Kold Kristiansen. For maskinstationen betyder det også noget, at maskinførerne kan flyttes rundt mellem de forskellige køretøjer efter behov. I tilfældet med Henrik Odgaard, som var med på det første kursus, er han blevet betydeligt mere alsidig og fleksibel, fordi han tidligere kun kørte med gravemaskinerne. Nu kan han køre det hele. Medarbejderne er up-to-date – Kompetenceudvikling er en god forretning hele vejen rundt. Vi styrker forhåbentlig noget loyalitet mellem virksomheden og medarbejderne,

fordi vi viser, at vi gerne vil investere i dem. Og overfor kunderne signalerer vi, at Bejstrup prioriterer at holde sig up-to-date – ikke kun ved at have nye maskiner, men også ved at sørge for, vores medarbejdere er opkvalificeret, siger Per Kold Kristiansen. På det seneste kursus var der som nævnt mulighed for at tage kørekort til at flyve med drone. Det syntes både Henrik Odgaard og de andre deltagere var sjovt at lære. Og samtidig har direktøren kig på at benytte droner i maskinstationens arbejde på et tidspunkt. – I dag kan det måske ikke betale sig at bruge droner i vores arbejde. Så det var selvfølgelig lidt for sjov, vi havde det med på kurset. Men jeg er sikker på, vi kommer til at bruge dem i fremtiden. Jeg kan f.eks. forestille mig, at vi kan bruge det til at screene for ukrudt eller behov for gødning. Og den dag, hvor der bliver brug for at kunne flyve med droner – så ved vores kunder, at vi er klar, siger Per Kold Kristiansen.


Tema

Virksomhedernes forlængede arm til uddannelse Der er behov for mere fokus på de grundlæggende kompetencer som at læse og skrive i branchen. Netværkslokomotivet arbejder målrettet med at bryde barrierene på området og skabe en positiv uddannelsesspiral på arbejdspladserne. Tekst: Kristine Buske Foto: Netværkslokomotivet

U

dfordringer med at læse og skrive er noget, der ikke bliver talt meget om i branchen. Som medarbejder kan det føles flovt, og som virksomhed er der måske ikke meget tid i en hektisk hverdag til at sætte fokus på disse kompetencer. Men når der i samfundet hele tiden bliver stillet krav til administration, digitalisering og efteruddannelse hos medarbejdere, er det en udfordring, vi er nødt til at tale om. Det gør de hos Netværkslokomotivet, der kort sagt fungerer som bindeled mellem virksomheder, skoler og organisationer, når medarbejdere skal have opkvalificeret deres kompetencer. Netværks-

NUMMER 6 NOVEMBER 2019

VIDSTE DU?

15%

af medarbejdere i det grønne erhverv er ordblinde

35%

af medarbejdere i det grønne erhverv er udfordrede på at skrive og læse. Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut

lokomotivet er finansieret af statens satspuljemidler og er dermed en uvildig og uafhængig organisation. – Vi er virksomhedernes forlængede arm, der hjælper dem med at danne overblik og skabe motivation hos medarbejderne. Vores mål er at hjælpe virksomheder med at danne en positiv uddannelsesspiral, siger Hans Kærgaard, der er konsulent hos Netværkslokomotivet. Kompetencefondenes arbejde er afgørende Den positive uddannelsesspiral starter ved, at Netværkslokomotivet besøger virksomheden for at motivere og engagere både medarbejdere og ledelse og arbejde hen mod at skabe en tradition for efteruddannelse på arbejdspladserne. For at gøre forløbet fagrettet og give virksom-

Hans Kærgaard, konsulent hos Netværkslokomotivet

hederne økonomisk ro i maven, starter Netværkslokomotivet med at kontakte uddannelseskonsulent i den Grønne Konsulenttjeneste Lotte Julin Bock. Ifølge Hans Kærgaard er samarbejdet med konsulenttjenesten vigtigt for at lykkes med forløbet. – Det unikke ved kompentencefonden mellem GLS-A, 3F og Dansk Metal er, at det er den eneste kompetencefond, der gør så meget på området, og det er afgørende, hvis vi skal have brudt barriererne og have løftet de grundlæggende færdigheder ift. at skrive os læse hos flere medarbejdere i branchen.

9


Tema

Majken lærte at blive mere tydelig over for sine lærlinge Gartneriet Pedersen har en flad struktur og er ikke meget for at bruge titlen ”leder” på arbejdspladsen. Alligevel var GLS-As lederakademikursus brugbart til at skabe mere struktur og mere fokus på kommunikation på arbejdspladsen. Tekst: Kristine Buske Foto: Pernille Bering

E

gentlig er ledertitlen ikke noget, de bruger i det daglige hos Gartneriet Pedersen. Gartneriet har 15 medarbejdere og organisationsstrukturen er flad. Medarbejderne er et team, og der er ikke et klart hierarki. Men det betyder ikke, at medarbejderne ikke har brug for kurser i ledelse. Sidste år kom tre af gartneriets medarbejdere på ledelsesakademikurser. En af dem var Majken Kiel Sørensen, der er væksthusgartner hos Gartneriet Pedersen. Hun er mellemleder, og i det daglige

10

GLS-A BLADET

fungerer hun som supervisor for gartneriets lærlinge og nye ansatte. Da hun startede i virksomheden for 20 år siden, bestod gartneriet kun af seks ansatte. – Det, at vi er vokset gennem årerne, og i dag er et større firma, betyder, at det er særligt vigtigt for os at lære at kommunikere. Vi handler med store supermarkedskæder og har derfor også store ordrer, hvor vi er flere mennesker, der skal samarbejde om samme opgave. Her har kurset givet nogle redskaber til at skabe mere struktur i vores arbejdsgange, siger Majken Kiel Sørensen.

Vigtigt med variation i undervisningen Kurset foregik to sammenhængende dage ad gangen over tre gange. Udover klassisk tavleundervisning bestod undervisningen af samarbejdsøvelser og rollespil. Majken mener, at den variation er vigtig, hvis man som faglært i de grønne erhverv skal have noget ud af kurser og efteruddannelse. – Det er jo mange år siden, jeg sidst har været på skole. Derfor var det godt, at undervisningen var blandet med oplæg, gruppearbejde og cases. Når man er vant til at arbejde med praktiske


KURSER PÅ AKADEMINIVEAU Kompetencefondene tilbyder fire forskellige kurser på akademiniveau;

ting i hverdagen, er det vigtigt med en underviser, der kan variere opgaverne. Vi havde en rigtig dygtig underviser, som i slutningen af hver undervisningsdag bandt opgaver og teori sammen til en historie i ægte Niels Hausgaard-stil, griner hun. Et af elementerne i undervisningen var en samarbejdsøvelse, hvor kursisterne blev opdelt i to hold, som kom ind i hvert sit lokale. Majken var leder for sit hold og skulle mødes ude foran lokalerne sammen med lederen for det andet hold. Opgaven lød på, at de to hold skulle tegne hver sin halvdel af en vindmølle, som skulle sættes sammen til én. De to ledere skulle derfor ned til mindste detalje aftale, hvordan vindmøllen skulle se ud – lige fra afstand og størrelse på de enkelte dele til valg af tus. – Det var langt sværere end forventet. Når man står og taler med hinanden, tror man, at man ved, hvad hinanden mener. Men der kan opstå mange misforståelser. Det har lært mig at være helt tydelig, når jeg kommunikerer til vores lærlinge og sikre mig, at de forstår retningen, siger Majken Kiel Sørensen.

har Majken også fået en bedre forståelse for sig selv og sine kollegaer. På kurset skulle kursisterne udfylde personlighedstest, som kunne give en fornemmelse af, hvordan en person agerer på arbejdspladsen. – Det har givet en bedre forståelse af mine kollegaer, og hvorfor de reagerer på en bestemt måde i pressede situationer. Men det har også betydet, at jeg har lært at udnytte mine egne styrker og lært, hvornår jeg har brug for hjælp fra en kollega. Indgangsvinkler med eksterne undervisere At sende medarbejderne på kursus er ikke uvant for Henning Pedersen, der er indehaver af Gartneriet Pedersen. I stilleperioderne om vinteren er der tradition for, at medarbejderne får mulighed for at lære noget nyt. Henning Pedersen har prøvet sig frem med en lang række AMU (arbejdsmarkedsuddannelse) kurser, men oplever kvaliteten som svingende. – Det har været svært at finde brancheorienterede kurser, der har været kompetencegivende. Jeg oplever tit, at kurserne er forældede og ikke matcher mine medarbejderes niveau. Her synes jeg, at GLS-As akademikurser er på et højere niveau, som

Forstår kollegaer og sig selv bedre Udover kommunikation og samarbejde,

Organisation og arbejdspsykolog Digital markedsføring Projektledelse Projektstyring. Kurserne er specielt udviklet til det grønne erhverv og sætter teorien i en sammenhæng, der giver mening i hverdagen. Kurserne er gratis for medarbejdere ansat på overenskomst mellem 3F, HK og GLS-A.

”Vi havde en rigtig dygtig underviser, som i slutningen af hver undervisningsdag bandt opgaver og teori sammen til en historie i ægte Niels Hausgaard-stil.”

NUMMER 6 NOVEMBER 2019

Majken Kiel Sørensen, væksthusgartner hos Gartneriet Pedersen

11


Tema

”For mig er det vigtigt hele tiden at give mine medarbejdere mulighed for udvikling. Jeg tror på, at det er med til at bevare deres interesse i faget, og så bliver de klædt på til at tage større ansvar og udfordre mig.” Henning Pedersen, indehaver af Gartneriet Pedersen

Indehaver Henning Pedersen, og Væksthusgartner Majken Kiel Sørensen tjekker jorden i potterne.

kan udfordre de faglærte, siger Henning Pedersen. Han ser det som en fordel, at det er eksterne teknologundervisere, der underviser på kurserne. – Det skaber en særlig dynamik, når der er kompetente mennesker uden for branchen, som kan se på branchen i et andet lys. De er ikke hæmmede af

12

GLS-A BLADET

forudfattede holdninger og doktriner, som kan ligge skjult i erhvervet. De kan skabe andre indgangsvinkler og se muligheder frem for begrænsninger, siger Henning Pedersen, der tilføjer, at det styrker kurserne, at GLS-A, HK og 3F er gået sammen i Kompetencefondene. – Det giver mere komplette kurser, når parterne går sammen.

Bevarer interessen for faget Majken afsluttede første modul af lederkurset sidste år og er netop startet på næste modul: Organisation og Arbejdspsykologi. Der håber hun at kunne lære mere omkring reaktionsmønstre og konflikthåndtering. – Det er fedt at blive inspireret til nye indgangsvinkler. Jeg glæder mig til at lære mere, siger Majken Kiel Sørensen. For Henning Pedersen er det netop vigtigt, at hans ansatte bliver ved med at have mod på at lære nyt. – For mig er det vigtigt hele tiden at give mine medarbejdere mulighed for udvikling. Jeg tror på, at det er med til at bevare deres interesse i faget, og så bliver de klædt på til at tage større ansvar og udfordre mig. Dermed bliver det en fordel for hele virksomheden, siger Henning Pedersen. Selvom Majken Kiel Hansen ikke bryder sig om at kalde sig leder, er hun ikke i tvivl om, at hun kan bruge lederakademikurset i sit daglige arbejde med gartneriets lærlinge. – Jeg har fået nogle værktøjer til, hvordan jeg mere tydeligt kan hjælpe de unge med at lære noget nyt. Generationen i dag er ofte meget bevidste om, hvad de gerne vil lære, og hvilke opgaver de vil have. Nogle gange skal man skubbe dem ud i noget nyt, som de ikke selv vidste, de havde brug for at lære. Der har kurset lært mig at udfordre vores lærlinge noget mere, siger Majken Kiel Sørensen.


Tema

Send medarbejderne på kursus med økonomisk ro i maven Hvad er mulighederne for tilskud og hvordan søger du? GLS-A har to kompetencefonde sammen med henholdsvis 3F/Dansk Metal og HK, der tilbyder løntilskud, når dine medarbejdere deltager i efteruddannelse. Foto: Adobe Stock

D

et kan give en økonomisk usikkerhed at sende hele medarbejderstaben på efteruddannelse. Derfor hjælper kompetencefondene med tilskud til en lang række kurser lige fra forberedende voksenundervisning (FVU) og arbejdsmarkedskurser (AMU) til akademikurser (AU) og diplomkurser. For at få tilskud skal kurserne være placeret i arbejdstiden. Medarbejderen får løn under kurserne og virksomheden modtager lønrefusion, samt får dækket deltagerbetalingen ved AMU kurser. Der er forskellige refusionsmuligheder i de to fonde, herunder satser for lønrefusion, så spørg gerne Den Grønne Konsulenttjeneste til råds, inden du planlægger kursusdeltagelse. Sådan får du tilskud • Kompetencefondene giver tilskud til virksomheder når overenskomstansatte deltager i kurser placeret i arbejdstiden. • Det er virksomheden, der ansøger og får udbetalt refusionen. • Kursusmulighederne spænder vidt fra grundskoleniveau til diplom og specialistniveau.

NUMMER 6 NOVEMBER 2019

LOTTE JULIN BOCK Planlægger du at sende nogle af dine medarbejdere på efteruddannelseskurser, så kontakt uddannelseskonsulent i Den Grønne Konsulenttjeneste, Lotte Julin Bock: E-mail: ljb@gls-a.dk tlf: 87 40 34 12

13


En finger i jorden

Konference: Inspiration til den gode arbejdsplads

I 2018 mødtes 300 mennesker fra det grønne erhverv til Arbejdsmiljøkonference i Middelfart. Sammen med Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg gentager vi succesen i 2020 – denne gang i Odense Congress Center. Temaet er ’den gode arbejdsplads’. Der vil i løbet af dagen være inspiration til at få et endnu bedre arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Konferencen er for alle i det grønne erhverv, som er interesserede i arbejdsmiljøudvikling. Hvornår: Onsdag d. 4. marts 2020 kl. 8-16 Hvor: Odense Congress Center Pris: 475 kroner pr. deltager

Vær klar til den nye ferielov Den nye ferielov træder først i kraft den 1. september 2020. Men ude i virksomhederne fylder den allerede, og forberedelserne er godt i gang. For at undgå, at medarbejdere får dobbelt ferie, er der lavet en overgangsordning. Overgangsordningen indebærer, at optjente feriepenge i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 indfryses, samt at der vil være et ’miniferieår’ i perioden fra den 1. maj 2020 til den 30. september 2020. De indfrosne penge placeres i en særlig fond, og kan først udbetales, når medarbejderen forlader det danske arbejdsmarked. I november afholder GLS-A kurser om den nye ferielov, så du kan føle dig endnu bedre klædt på. Find ud af, hvordan du tilmelder dig ved at kigge i vores kursuskatalog på gls-a.dk.

Arbejdsskadeforsikringsaftalen bliver billigere Arbejdsskadeforsikringen for medlemmer af GLS-A skifter forsikringsselskab til Protector Forsikring pr. 1. januar 2020, da den nuværende aftale med Topdanmark ophører. GLS-A har sammen med Willis Towers Watson forestået et udbud af rammeaftalen for arbejdsskadeforsikringen. Dette har resulteret i en præmiebesparelse på ca. 10-30 % afhængig af arbejdstype og ca. 20 % i gennemsnit. Den nye aftale er endnu en medlemsfordel, som vi håber medlemmerne vil drage nytte af.

Læs mere på vores hjemmeside eller kontakt GLS-A direkte for at høre mere.

14


Kom på kursus med GLS-A Hvad enten du skal have opfrisket de grundlæggende arbejdsforhold i branchen, ønsker at styrke medarbejderes lederkompetencer eller har brug for viden omkring digital markedsføring, så har vi et kursus, der passer. Se her, om der er noget for dig og dine medarbejdere i vores kurser for efteråret 2019/foråret 2020:

NUMMER 6 NOVEMBER 2019

Kursusnavn:

Dato: Sted: Tidspunkt:

Beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft

20.02.2020

VKST

13:00 – 16:00

Beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft

27.02.2020

Seges

13:00 – 16:00

Den nye ferielov

14.11.2019

Centrovice

09:00 – 15:30

Kommunikation og samarbejde

10.12.2019

Centrovice

09:00 – 15:30

Kommunikation og samarbejde

21.01.2020

VKST

09:00 – 15:30

Lederstil - kend dig selv som leder

11.12.2019

Centrovice

08:00 – 16:00

Lederstil - kend dig selv som leder

04.02.2020

VKST

08:00 – 16:00

MUS og strategisk medarbejderudvikling

21.01.2020

Seges

09:00 – 15:30

MUS og strategisk medarbejderudvikling

23.01.2020

Centrovice

09:00 – 15:30

MUS og strategisk medarbejderudvikling

28.01.2020

VKST

09:00 – 15:30

Overenskomstkursus - GA/AGRO

30.01.2020

Centrovice

09:00 – 15:30

Overenskomstkursus - JORD/ENTRE/SKOV

03.02.2020

Seges

09:00 – 15:30

Overenskomstkursus - JORD/ENTRE/SKOV

06.02.2020

VKST

09:00 – 15:30

Personalejura

19.03.2020

VKST

09:00 – 15:30

Personalejura

24.03.2020

Seges

09:00 – 15:30

Psykisk arbejdsmiljø

06.02.2020

Seges

09:00 – 15:30

Personalepolitikker - et styringsværktøj

12.03.2020

Seges

09:00 – 15:30

Personalepolitikker - et styringsværktøj

17.03.2020

Centrovice

09:00 – 15:30

Persondata - for mindre virksomheder

19.11.2019

Centrovice

09:00 – 15:30

Persondata - for mindre virksomheder

21.11.2019

Seges

09:00 – 15:30

Persondata - for mindre virksomheder

27.11.2019

VKST

09:00 – 15:30

15


3 skarpe ... ... til erhvervsminister Simon Kollerup (S) Hvor vigtig er efteruddannelse set fra et erhvervspolitisk synspunkt?

?

– Efteruddannelse er vigtigt for virksomhederne. Det er også helt centralt i regeringens erhvervspolitik. Vi mener, det er helt afgørende, dels for medarbejderne, dels for virksomhedernes konkurrenceevne og produktiviteten og dermed vores velfærdssamfund. Efteruddannelse kan give medarbejderne de kompetencer, som virksomheden har behov for, og det gør dem klar til fremtidens job. Behovet bliver kun understreget af den teknologiske udvikling, som skaber behov for nye kompetencer. Teknologien påvirker mange jobfunktioner og medarbejdere, men de rette kompetencer er afgørende for, at virksomhederne er konkurrencedygtige.

Hvordan kan arbejdsmarkedets og det politiske system ? parter forbedre efteruddannelsesmulighederne? – Samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system er en stærk tradition i Danmark. Det har bl.a. medført et fokus på opkvalificering af faglærte og ufaglærte og på brugen af AMU-kurser og VEU-systemet. Det, synes jeg som socialdemokratisk erhvervsminister, er rigtig positivt. Og selvom megen efteruddannelse sker på arbejdspladsen, så har regeringen generelt stor opmærksomhed på opkvalificering. Vi ved bl.a., at vi kommer til at mangle især faglærte i fremtiden ikke mindst med

tekniske og digitale kompetencer. Også i landbruget, hos gartnere og i skovbrug, hvor digitaliseringen også rykker ind.

Hvorfor er det vigtigt for GLS-As medlemsvirksomheder at investere i ? efteruddannelse af medarbejderne? – Når man investerer i at efteruddanne medarbejderne, investerer man også i virksomheden. Der er brug for medarbejdere, som forstår den teknologiske udvikling, som mange virksomheder er midt i. Arbejdet i landbruget, gartnerier og skovbrug er over årene i høj grad blevet påvirket af den teknologiske udvikling – f.eks. i forhold til dyrkning af afgrøder, høst og malkning. Øget automation og anvendelse af sensorer og data kan være med til at optimere vanding, dyrehold og høst. Men Teknologien klarer det ikke alene. Derfor skal medarbejderne også løbende efteruddannelse. Det er til gavn for såvel medarbejdere som virksomheder og med til at skabe vækst og fastholde gode job og produktion i Danmark – og ikke mindst sikre det velfærdssamfund, vi alle sætter pris på.

Stå stærkere – med styr på arbejdskraft, arbejdsmiljø og kompetencer


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.