AAB Nyt-2017-03

Page 1

ME R

EE

ND

ET

H JE

M

AABNYT NR03

BEBOERMAGASIN FO R AAB VEJLE OK TO BE R 2017

KIM ER ALTID

e p l æ j h KLAR TIL AT

HVEM GØR EN

FORSKEL? Hyldest til de frivillige

KO M M U N A L

VALG MØD DE OPSTILLEDE KANDIDATER


set fra mit vindue

Kære beboer Vejle Kommunes almene boliger er fuldt belagt, så der er behov for nye. I et år med kommunalvalg er det oplagt at tage stilling til, om nye almene boliger skal bygges på f.eks. Rosborg Grunden og Posthusgrunden.

T

raditionen tro udsendes, forud for kommunalvalget, et AAB Nyt, hvor alle partier, der stiller op, har mulighed for at give deres bud på et specifikt boligpolitisk emne. Emnet i år er, ”Hvilken rolle mener du de almene boligorganisationer skal spille i forbindelse med udviklingen af Posthusgrunden og Rosborg Grunden”. Kære læser, du må selv tolke svarene. Det er faktuelt, at der er stor indpendling til Vejle Kommune hver dag. Mht. indpendlingen overgås Vejle Kommune kun af byer/kommuner som Aarhus, Odense og Aalborg, der er væsentligt større end Vejle. Vejle Kommune må være interesseret i, at indpendlerne bosætter sig i kommunen, som derved får den skatteindtægt, indpendleren ellers betaler til sin bopælskommune.

Vejle Kommunes Vækstbarometer for september 2017 viser en konstant stigning i befolkningstilvæksten – de sidste 3 år over 1.000 nye indbyggere. Vejle Kommunes Bosætningsanalyse viser, at ca. 50% af nytilflytterne flytter til en lejebolig som den første bolig i Vejle Kommune. Landsbyggefondens statistik over ledige boliger viser, at der i september 2017 var 32 ledige boliger ud af de 10.935 almene boliger, der er i Vejle Kommune. Ovennævnte fakta viser med al tydelighed behovet for opførsel af nye almene familieboliger – i hele Vejle Kommune – men boligefterspørgslen er ikke kun påvirket heraf. Der skal også tages hensyn til familieformerne – flere singler, enlige forsørgere, delefamilier, samt fleksible, papirløse forhold og (senior)

bofællesskaber. En måde at gøre en bolig fleksibel er muligheden for at flytte eller fjerne vægge og derved lægge værelser sammen eller opdele dem, så boligen passer til skiftende behov gennem en årrække. Man kan med rette spørge: Hvor stort skal f.eks. et børneværelse være? 8 kvm? 18 kvm? De mange familieformer og kravet om fleksibilitet er en udfordring, men det ændrer ikke ved det øgede behov for almene boliger. AAB afholder vælgermøde den 14. november 2017 klokken 19.00 i Multihuset på Sofievej. Jeg ser frem til, at mange af vore beboere møder op og får en god debat med kandidaterne til det nye byråd.

HANS HELGE ANDERSEN

”Hvor stort skal f.eks. et børneværelse være? 8 kvm? 18 kvm?” SIDE 2

Formand for AAB Vejle

AAB / MERE END ET HJEM


indhold

Vind valgflæsk Kryds på side 22

oktober NR03

02 Set fra mit vindue 04 Hvis nogen spørger om hjælp, så gør jeg det 08 Aktuelt 09 Redaktørens klumme 10 Aktuelt 12 Kommunalvalg 2017 Læs, hvad de forskellige opstillede partiers kandidater svarer på spørgsmålet: ”Hvilken rolle mener du, de almene boligorganisationer skal spille i forbindelse med udviklingen af Posthusgrunden og Rosborg Grunden?”

04

Kim tror på fællesskabet Kim Andersen har viet sit liv til fællesskabet i Møllevangen, hvor han har boet i 50 år og i dag er formand for afdeling 17.

22 Kryds & tværs 23 AAB info 24 Stafetten

Udgiver: AAB VEJLE, Mindegade 17A, 7100 Vejle Udgivelser: Magasinet udkommer 4 gange årligt Oplag: 4.500 stk. Grafisk Design: Mediegruppen as Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: Hyldager Fotografi Redaktion: Sven-Erik Madsen (afd. 15), Nina Andersen (afd. 1) Lotte Vestergaard (afd. 52), Claus Uldall (Udlejning), Hanne Bredahl (Administrationen) Indlevering til næste nummer: 06.11.2017

Synspunkter, der fremsættes i eksterne indlæg, er ikke nødvendigvis dækkende for AABs holdning.

NR. 3 / OKTOBER 2017

Mød AAB Vejle på facebook.com/AABVejle og følg med i seneste nyt

Trykt på miljøgodkendt papir hos svanemærket trykkeri, der er kvalitetsog miljøcertifiseeret iht. ISO 9001/14001.

SIDE 3


portræt

Hvis nogen spørger om hjælp, så gør jeg det Formand for afdeling 17 Kim Andersen har boet i Møllevangen i 50 år. Han har fulgt, hvordan området har ændret sig – men på en måde er det det samme som altid. Selvom der ikke er så mange børn på legepladserne længere.

R

AF: CARSTEN G. JOHANSEN / FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

enoveringen af Møllevangen har et budget på den anden side af 400 mio. kroner, og som formand for afdelingen udgør Kim Andersen, sammen med to fra bestyrelsen samt en fra hovedbestyrelsen, det byggeudvalg (BU), der skal holde øje med renoveringens fremgang. – Der går ikke en uge, uden at vi (BU) bruger mange timer på at tage stilling til noget omkring renoveringen. Jeg tror ikke, at folk generelt ved, hvor meget tid vi bruger på det her arbejde. Og på ren frivillig basis – jeg får

SIDE 4

67 kroner om måneden til min telefonregning, det er det hele, siger Kim Andersen. Han smiler, mens han fortæller det, for i virkeligheden er han næsten ligeglad med de 67 kroner. Kim Andersen er sådan én, der sætter pris på at kunne gøre en forskel med sit frivillige arbejde. Det er grunden til, at han i mange år sad som næstformand i bestyrelsen, og til at han tog imod valget som formand, da den tidligere formand flyttede bort fra AAB. – Tidspunktet, hvor vi skulle have ny formand, faldt sammen med at vi lige havde taget hul på arbejdet i den store renovering. Jeg tilbød, at jeg gerne ville tage formandsposten, hvis resten af bestyrelsen lovede mig, at vi stod sammen. Det ville de gerne, så nu tager jeg denne tjans med, slår Kim fast.

AAB / MERE END ET HJEM


Kim Andersen har boet 50 år i Møllevangen og kunne ikke forestille sig et bedre sted at bo.

Et stykke ekstra arbejde for det boligkvarter, hvor han har haft sin gang siden 1967. Barndom på Søndermarken For Kim Andersen har altid boet på Søndermarken og haft sin gang i Møllevangen i 50 år. Da forældrene blev skilt, løb Kim og hans to søstre hen til mormor og morfar, for at lege med de andre børn i Møllevangen. De legede cowboys og indianere i skoven, og om vinteren var der nogle voksne, som rullede vandslangen ud og overrislede et område, så børnene kunne løbe på skøjter. – På en måde kunne vi løbe helt frit rundt, og på en anden måde var der altid nogen, der holdt øje med børnene. Den eneste regel, vi altid skulle huske var: Hvis vi hørte en ambulancesirene, skulle vi løbe hen og stå nedenfor altanen, så mormor kunne se, at vi ikke var kommet til skade, fortæller Kim Andersen. Han har boet 3-4 forskellige steder i Møllevangen og bor i dag i samme opgang som en ældre kvinde, han kan huske fra sin barndom. Kvindens mand arbejdede hos P.C. Nielsen sodavand, og Kims mormor købte nogle gange en kasse citronvand hos hende.

NR. 3 / OKTOBER 2017

SIDE 5


FÆLLESHUS MED PLADS TIL 50 GÆSTER

Det er de færreste uden for Møllevangen, der ved det, men faktisk gemmer der sig en hyggelig kolonihave bag Møllevangen.

– I dag er hun naturligvis en meget gammel dame. Efter affaldsskakterne er blevet sløjfet, kan hun have svært ved at komme ned med sine skraldeposer. Så jeg har sagt til hende, at hun bare kan stille posen ud på afsatsen. Vi bor på samme etage, så jeg kan tage den med ned, siger Kim Andersen. Kim har et princip om, at ”hvis han kan hjælpe, så gør han det”. Det gælder, når en ældre nabo skal have sit affald båret ned, og det gjaldt da der skulle vælges ny formand i afdeling 17. Genhusning på Munkebjerg! For Kim havde faktisk været modstander af renoveringsprojektet i Møllevangen, før det blev vedtaget. Han erkender, at han ikke selv har de store behov, og at han er godt tilfreds med sin lejlighed fra 1950'erne. Men når beboerne har vedtaget renoveringen, er det bestyrelsens pligt at sørge for, det bliver ført ud i livet og kommer til at fungere så godt som muligt. Så da der var informationsmøde om projektet, valgte Kim at stille sig ud foran døren og byde deltagerne velkommen med et håndtryk. Der kom omkring 300 mennesker. – Mange var rigtig bekymrede for genhusningen. Det er jo en stor opgave at skulle pakke alle møbler og ejendele ned – især hvis man har boet i samme lejlighed i 30 eller 40 år! Og hvordan ville det være at bo i de pavilloner, hvor de blev genhuset? husker Kim.

SIDE 6

Han beroligede de ældre beboere og sagde, at han ikke selv var bekymret. Sammen med resten af bestyrelsen skulle han jo indkvarteres på Hotel Munkebjerg, indtil byggeriet var overstået … – Det var vigtigt, at vi mødtes med alle beboere og lavede lidt sjov med det hele. Samtidig med at vi viste, at vi forstod deres bekymringer og tog det alvorligt, mener Kim Andersen. Møllevirke virker stadig Genhusningen er stadig i gang, og faktisk ser det ud til, at mange beboere kommer hinanden mere ved og snakker mere sammen, nu hvor de bor i midlertidige pavilloner. Flere beboere har henvendt sig til bestyrelsen og spurgt, om der kan blive sat flere bænke op ved de nyistandsatte ejendomme, hvor de kan sidde og snakke. Sådan en udvikling glæder Kim Andersen meget. – Jeg håber, at vi kan få noget af sammenholdet fra genhusningen med ind i de nye lejligheder. Det kan godt ærgre mig, at folk ikke kommer hinanden lige så meget ved i dag, som de gjorde tidligere. Da jeg var barn og ung, havde beboerne herovre meget mere fællesskab. I dag, når jeg kommer hjem fra arbejde, undrer jeg mig ofte over, hvorfor legepladserne er tomme. De kan være tomme hele eftermiddagen. Kim ved naturligvis godt, at børnene laver andre ting i dag, end han gjorde i sin barndom. Elektronisk legetøj fylder mere, og det kan børnene benytte inde i

I forbindelse med renoveringen får Møllevangen for første gang et fælleshus, som beboerne kan leje til arrangementer. Huset får plads til 50 gæster, og det forventes indviet før nytår, så udlejningen kan starte allerede i januar måned.

lejligheden uden at skulle ud og blive beskidte. Men børnene kommer stadig ud i stort tal, når beboerklubben Møllevirke laver nogle af sine populære arrangementer som juletræsfest, fastelavnsfest og St. Hans. – Til Skt. Hans får alle børn en fakkel og går i optog hen til bålet. Bagefter får de en is. Der kommer også en del børn fra villavejene, og de får også en fakkel og en is. Man skal ikke gøre forskel på børn – det kan de ikke forstå, siger Kim Andersen. Hans bestyrelse plejer at give økonomisk støtte, så Møllevirke kan afholde disse aktiviteter, – ”det er en af de checks, som er hurtig at skrive ud”. Den hemmelige kolonihave Beboerklubben Møllevirke er en historie for sig selv i Møllevangen, og den fungerer stadig i bedste velgående. Ikke mindst i kraft af nogle ildsjæle, vurderer Kim Andersen. ”Det hvide Hus” er stadig mødested for mange beboere med sin hyggelige beliggenhed lige op ad koloni-

AAB / MERE END ET HJEM


haverne. Der afholdes banko hver måned, pensionistbillard og dameaftener. Og kolonihaverne. De hører jo faktisk også til AAB, og de udgør med deres 46 lejemål en fredelig og næsten hemmelig lille oase, som er ukendt for store dele af Vejles befolkning – også lejerne i AAB. – Da vi havde politikere heroppe for at tage første spadestik til renoveringen, var der flere af dem, som ikke kendte til kolonihaverne. Det var de lidt overraskede over – i deres egen by. Men de har ligget der siden 1971, hvor man nedlagde det gartneri, som tidligere benyttede jorden, fortæller Kim Andersen. Haverne er ganske primitive den dag i dag uden indlagt vand eller strøm. Det er ikke tilladt at overnatte i havehusene, så de fleste huse er også holdt ganske simpelt. Kim Andersen husker, hvordan han sammen med områdets andre børn gik på rov efter frugt og bær i haverne. I dag er det nok mest rådyrene, der spiser af havernes høst – æblerov er gået af mode. Kim husker også, hvordan det gik da man i 1980'erne ville nedlægge kolonihaverne for at bygge flere boliger. – Der var masser af protester og store underskriftskriftsindsamlinger. Så det blev heldigvis ikke til noget. Og det er mange af Møllevangens beboere glade for i dag, for der er mange, som mødes ovre i haverne, siger Kim Andersen. Kolonihaverne koster blot 110 kroner at leje hver måned. Når en have bliver ledig, kommer der et opslag på tavlen ved Møllevirke, og beboerne laver selv aftalen om, hvem der skal overtage. Administrationen i Mindegade skal dog godkende kontrakten ved overdragelsen. Hvor det fortrinsvis er bolighavende medlemmer i AABs afdelinger 17, 11, 24 og 37, der kan leje kolonihaverne. Sidste opgave i bestyrelsen Kim Andersen har ingen kolonihave. Når han ikke er på arbejde eller har travlt med afdelingsbestyrelsen, er han aktiv i bokseklubben BK Wedala, hvor han praktiserer klubbens motto ”Et ringhjørne er bedre end et gadehjørne” – og bl.a. tager imod mange af AAB Vejles unge beboere. I mange år var Kim træner, men i dag er han ”kun” kasserer. – Jeg skal bare passe på pengene. Og det er jeg god til! griner Kim – med en beslutsom mine. I AAB passer han også på pengene, mens renoveringen skrider frem og der hele tiden opstår nye behov i den skiftende beboersammensætning. Som ved det seneste beboermøde, hvor det blev fore-

NR. 3 / OKTOBER 2017

”Jeg kan lide fællesskabet i en boligforening, og jeg synes det er hyggeligt, at man kan høre der bor nogen i lejligheden ved siden af.” slået at sætte en hjertestarter op i afdelingen. Deltagerne stemte ja til forslaget, og Kim mener, at det kan bruges til at vise, hvad bestyrelsesarbejdet går ud på. – Nu har beboerne besluttet det, og så skal vi igangsætte og få det til at ske. Det er vigtigt, at vi lytter, og at vi repræsenterer beboerne. – Noget andet, det er vigtigt at forstå, er, at hjertestarteren endnu ikke er sat op. Vi skal undersøge, hvad vi kan få, og hvad det koster, og så mente bestyrelsen, vi skulle forhøre os hos de andre afdelinger i AAB. Hvis vi går flere sammen, kan vi sikkert spare lidt penge, og der var også flere afdelinger, som var interesseret. Selvom beslutningen blev taget i foråret, hænger der endnu ikke nogen hjertestarter. Sådan nogle ting kan godt tage sin tid, og det må man være klar til at acceptere, siger Kim Andersen – med henvisning til, at renoveringen til knapt en halv milliard har betydeligt flere udfordringer end en enkelt hjertestarter.

Noget, der også har taget lang tid, men snart får en afslutning, er Kim Andersens eget engagement i afdelingens bestyrelse. Når renoveringen er vel overstået, stiller han ikke op længere. – Jeg synes, jeg har taget min tjans, og der er heldigvis kommet yngre kræfter ind i bestyrelsen, som har nye ideer. Så jeg mener, det bliver deres tur til at overtage, når det store projekt er afsluttet, siger Kim Andersen. Men selvom han forlader bestyrelsen, skal vi ikke regne med, at han forlader Møllevangen. Her har Kim hørt til i 50 år – og han er vist klar til at tage de næste 50 år med også. Og hvis nogen spørger om hjælp til noget andet, så siger Kim sikkert også ja til at hjælpe dér. – Selvom folk ikke spørger hinanden så meget om hjælp længere. Det er lidt ærgerligt, for jeg synes, der er meget godt i et fællesskab, hvor man hjælper hinanden.

Kim Andersen har valgt at lade nye kræfter komme til i bestyrelsen, når den store renovering er veloverstået. Derfor genopstiller han ikke som formand.

SIDE 7


aktuelt

Husk

at nominere din yndlings frivillig 2017 Siden 2015 har AAB Vejle kåret årets frivillig. Kender du en, som du synes fortjener hæder og ære for en frivilligindsats, så husk at udfylde skemaet på side 11 og send det til kl@aabvejle.dk senest 31.12.2017. Den kårede bliver hædret på repræsentantskabsmødet i februar 2018.

Kom til Rock i Byparken 2018 for en 300 kroners-seddel Igen i år har AABs aktivitetsfond indkøbt billetter til Rock i Byparken 2018. 150 billetter i alt. Billetterne koster normalt 449 kroner, men med et tilskud på 149 kroner fra aktivitetsfonden sælges billetterne for 300 kroner. Tilbuddet gælder kun for AABs beboere. Billetterne kan købes hos AAB i Mindegade 17A fra den 15. november. Der kan maks. købes 2 billetter pr. husstand, og det er efter først-til-mølleprincippet.

pr� Super nu! il – slå t

KOMMUNAL

VALG 2017

AAB INVITERER TIL VÆLGERMØDE Kunne du tænke dig at høre, hvad Vejles lokalpolitikere mener om diverse emner, eller har du selv nogle spørgsmål, du gerne vil stille dem, så kom til vælgermøde: Tirsdag den 14. november klokken 19.00 i Multihuset på Sofievej 4. Du kan også her i bladet læse lidt om hvad de forskellige opstillede partiers kandidater svarer på følgende spørgsmål: ”Hvilken rolle mener du, de almene boligorganisationer skal spille i forbindelse med udviklingen af Posthusgrunden og Rosborg Grunden?”.

SIDE 8

Dødsfald AAB Vejle har mistet en dygtig og skattet medarbejder. Og en meget afholdt og omsorgsfuld kollega. Christina Jensen Christina Jensen har været ansat i økonomiafdelingen siden 2002 og har, indtil hun blev ramt af alvorlig sygdom, været en ihærdig og pligtopfyldende medarbejder. Ligesom hun også har været en kollega, man kunne regne med, og som havde sine meningers mod. Christina vil blive savnet. Æret være hendes minde. Kolleger, ledelse og hovedbestyrelse.

AAB / MERE END ET HJEM


redaktørens klumme

Du skal selv være den forandring, som du ønsker at se i verden AF: HANNE BREDAHL, REDAKTØR / FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

Be the change you want to see in the world Mahatma Gandhi

F

or nogle uger siden fik jeg et foto af et opslag fra en opgang, som en beboer havde hængt op. Der stod følgende:

"DIT KÆMPEFJOLS!!! Opgangen er ikke et sted til dit affald ... bare fordi du er for doven/dum eller, om du bare generelt har svært ved at forstå ting, så er det ikke ens betydende med, at du skal smide din gamle klamme seng og affald i opgangen! Hvis det er så svært at forstå, så burde du nok søge ind på et pensionat, for det ville passe bedre til sådan en underudviklet hjerne som din! Håber du falder ned af trapperne og brækker nakken dit fjols!" Ja, det var, hvad der stod. Jeg var nødt til at læse opslaget en ekstra gang for ligesom at være sikker på, at jeg havde læst rigtigt. På opslaget skinner det ligesom ret tydeligt igennem, at afsenderen er utilfreds med, at en eller flere beboere i opgangen bruger denne som losseplads. Det er så absolut heller ikke i orden, og det kan i tilfælde af brand skabe nogle meget farlige situationer. Men derfra og så til at sende en så kraftig sviner med ønsket om, at nogen brækker nakken, er også lige voldsomt nok. Ligesom afsenderen ”gemmer sig” og ikke vil stå ved sine udgydelser. I min optik ude af proportioner og ikke i orden. Men det fik mig til at tænke på Mahatma Gandhis berømte ord: "Du skal selv være den forandring, du ønsker at se i verden". Jeg tror, at Gandhi har tænkt, at hvordan du reagerer på noget, er altid op til dig selv – også selv om du måske er

NR. 3 / OKTOBER 2017

voldsomt irriteret. Du vælger dine egne reaktioner og måder at agere på. Hvis du forandrer dig selv, så forandrer du verden. Hvis du ændrer, hvordan du tænker, så vil du også forandre, hvordan du har det og hvilke handlinger, du vil foretage dig. Og så vil verden omkring dig forandre sig. Ligesom beboerne, som har smidt affaldet i opgangen også burde foregå med et godt eksempel og ikke smide deres affald til fare og gene for andre beboere. Og også være den forandring, som de ønsker at se i verden. Og som Dalai Lama siger; ”Hvis du tror, at du er for lille til at gøre en forskel, så prøv at sove med en myg.”

SIDE 9


aktuelt

VIDSTE DU AT, DER I 2016 VAR 2920 GRADDAGE?

Inviter kæresten, din nabo eller en anden du holder af til Vejle Revyen 2017 AAB Vejles aktivitetsfond har i år valgt også at købe billetter til Vejle Revyen 2017 ”Lige om hjørnet”. Revyen underholder med musik, skarp satire og humor. Der er købt 100 billetter. Normalprisen er 295 kroner, men med et tilskud fra aktivitetsfonden kan AABs beboere købe billetterne til 140 kroner pr. billet. Tilbuddet gælder kun for AABs beboere. Billetterne kan købes hos AAB i Mindegade 17A fra den 15. november. Der kan maks. købes 2 billetter pr. husstand.

Mange bække små ... Den almene boligsektor skal op til 2020 finde besparelser. Så det skal vi også her hos AAB. Ved at sende mails og sms i stedet for breve sparer vi en masse penge i porto. Og nu er det blevet besluttet, at referater fra de mange forskellige møder i AAB ikke længere sendes ud i papirform, men kan ses på nettet. Helt gratis.

Og at der året før var 2884 graddage, og at et normalår har 3394 graddage? Og at disse opgøres efter DMIs landstal? Eller aner du heller ikke – ligesom jeg til for ganske nylig – hvad en graddag er, og hvad man skal bruge det til? Iflg. Teknologisk institut er en graddag følgende: Graddage er et mål for, hvor koldt det har været og hvor meget energi, der bruges til rumopvarmning. Graddagetallet kan hjælpe forbrugerne med at sammenligne energiforbruget pr. måned med en normalmåned og pr. år med et normalår. En graddag er et udtryk for en forskel på 1°C mellem den "indvendige" døgnmiddeltemperatur på 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur i et døgn. Døgnets graddagetal udregnes derfor som forskellen mellem 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur. Graddagene har betydning for varmeforbrug og i sidste ende, hvor meget man skal af med i sit forbrugsregnskab. Har du lyst til at læse ressourceforbruget for hele AAB i 2016, kan du finde årsopgørelsen på AAB Vejles hjemmeside.

MÅ VI FÅ DIN E-MAILADRESSE OG DIT MOBILNUMMER? Som noget nyt er AAB begyndt at sende sms’er til jer beboere, når der er ”noget” på vej til jer. Med den nye postlov fra 1. januar 2017, hvor der ikke længere er dag-til-dag post, hvilket betyder, at der sagtens kan gå 5 dage, før du som beboer modtager post, har AAB været nødt til at tage nye tiltag i brug. Så hvis vi har din e-mailadresse, sender vi posten pr. mail. Det kan være tilbud om anden bolig og indkaldelse til ind- eller fraflytningssyn, ligesom der også vil blive sendt en sms om, at nu ligger der post til dig, som du skal reagere på. Så hvis du vil hjælpe os med at hjælpe dig, så vil vi gerne have din e-mailadresse og dit mobilnummer.

SIDE 10

AAB / MERE END ET HJEM


HVEM GØR EN FORSKEL? AF: AAB VEJLE / FOTO: COLOURBOX

Putte blev hædret i 2017 I 2015 besluttede AABs hovedbestyrelse at stifte Frivillighedens Pris i AAB Vejle med det formål at skabe opmærksomhed og hylde alle de gode mennesker, der på den ene eller anden måde i større eller mindre omfang udfører frivilligt arbejde til gavn for flertallet. Rigtig mange af AABs beboere bruger en masse tid og ressourcer på det frivillige arbejde ude i deres nærområde, hvor de bor.

Der er nedsat en uvildig dommerkomite bestående af Annemette Jeppesen, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse, Lars G. Christensen, administrerende direktør hos Centrum Pæle, samt Ulla Varneskov, Vejle Kommune, Børn & Unge-forvaltningen. Komitéen vil vurdere de indkomne nomineringer.

Prisen blev uddelt første gang i 2016, hvor det var Solveig Beck fra afdeling 42 i Løget By, der blev hædret for sin hjælpsomhed.

Sekretær for dommerkomiteen er AABs økonomichef Kim Lassen. Alle nomineringer skal sendes til Kim Lassen senest den 31. december 2017.

Hvem skal nomineres? Tildelingen af frivillighedens pris er en årligt tilbagevendende begivenhed. Prisen vil blive tildelt en beboer, som er blevet nomineret til prisen, og som gør en forskel. Alle, der bor i AAB, kan nominere en beboer. Medlemmer af AABs hovedbestyrelse samt AABs ansatte kan ikke nomineres til prisen. Prisen består af en vandrepokal, hvor vinderen får indgraveret sit navn, samt en gavecheck på 3.000 kroner.

Prisen vil blive overrakt på det ordinære repræsentantskabsmøde i februar måned.

Du kan sende nomineringen på mail til kl@aabvejle.dk med angivelse af navn og adresse på den person, du ønsker at nominere til prisen, samt det vigtigste: At begrunde hvorfor den person, du nominerer, skal have prisen. Du kan også vælge at bruge nedenstående kupon.

Frivillighedens Pris i AAB Vejle 2018 Jeg ønsker at nominere: Adresse på den du nominerer: Fordi:

Nomineret af: Navn: Telefon: E-mail: Klip ud og aflever på AABs kontor i Mindegade 17A, 7100 Vejle, senest den 31. december 2017.

Hyldest til de frivillige


kommunalvalg 2017

Læs her hvad de forskellige opstillede partiers kandidater svarer på spørgsmålet:

”Hvilken rolle mener du, de almene boligorganisationer skal spille i forbindelse med udviklingen af Posthusgrunden og Rosborg Grunden?”

God bosætning kræver et varieret boligudbud AF: JENS EJNER CHRISTENSEN, BORGMESTER (V - VENSTRE)

K

ommunalvalget nærmer sig, og mange forskellige emner vil i den kommende tid blive debatteret. Vejle Kommune er inde i en spændende udvikling. Vi oplever år efter år, at der flytter nye borgere til kommunen, og Vejle by vokser hvert år med et betydeligt antal indbyggere. Det giver en masse spændende udfordringer. Infrastrukturen i Vejle er udfordret, og vi oplever alle, at trafikken er blevet mere intens – grænsende til problematisk i spidsbelastningsperioder – morgen og aften. Flere indbyggere betyder også, at vi skal investere i børneinstitutioner og skoler, for at vi kan leve op til vores egne ambitioner om at være en af Danmarks bedste bosætningskommuner. God bosætning kræver også et varieret udbud af boliger. Vi skal kunne tilbyde attraktive bygge-

SIDE 12

grunde, spændende lejligheder og ungdomsboliger, som de unge har råd til at bo i. Til et varieret udbud af boliger hører også almene boliger. Den almene boligsektor har gennem generationer været med til at sikre et varieret udbud af boliger i Vejle. Det er min holdning, at vi stadig skal bevare en god balance mellem private og almene boliger. Det viser sig også i nogle af de store udviklingsprojekter, der sker i Vejle i de kommende år. På Gammelhavn/Posthusgrund projektet er der tænkt almene boliger ind, og det kommende byråd vil sikkert også komme til at forholde sig til, om den nye udbygning på Rosborg Grunden skal indeholde almene boliger. Jeg vil ønske alle en rigtig god valgkamp, og jeg vil opfordre alle til at gøre brug af deres stemme ved valget den 21. november.

AAB / MERE END ET HJEM


Almene boliger i Rosborg og på Posthusgrunden AF: SØREN PESCHARDT, 1. VICEBORGMESTER (S - SOCIALDEMOKRATIET)

H

ver femte vejlenser bor i en almen bolig. Det er mange, og det viser med al tydelighed, hvor stor en betydning boligforeningerne har haft for udviklingen af Vejle by. Uden boligforeningerne ville Vejle se helt anderledes ud. Byen ville være meget mere opdelt, og boligudbuddet ville slet ikke være så varieret. I en tid som nu – hvor mange flytter til Vejle, og der er pres på boligmarkedet – ville det uden boligforeningerne være helt umuligt at finde en lejebolig, der er til at betale. Ligesom fagforeningerne spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre almindelige mennesker ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet – så spiller boligforeningerne en meget vigtig rolle i forhold til at sikre almindelige mennesker et ordentligt sted at bo. Blandede byer fungerer bedst Vi socialdemokrater er stærke fortalere for blandede og mangfoldige byer. Byer fungerer simpelthen bedst, når man kan finde en passende bolig, ligegyldigt hvor i livet man er. I Vejle Kommune skal vi både nu og i fremtiden have boliger til singler og familier, til borgere med små indtægter og høje indtægter, til unge og til ældre. Det skal både være muligt at bygge og eje og at leje. Der skal være lejligheder, rækkehuse og villaer. Og disse forskellige boligtyper skal ligge blandet i byen

NR. 3 / OKTOBER 2017

og blandet i kommunen. Vi vil hverken have rigmandsgettoer eller fattigmandsgettoer, men derimod en blandet og mangfoldig by, der bygger på et varieret boligtilbud. Rosborg og Posthusgrunden Denne grundlæggende opfattelse har vi socialdemokrater med i rygsækken, når nye store byudviklings-projekter sættes i søen – som fx nybyggerierne i Rosborg-området og på Posthusgrunden. Naturligvis skal der være almene boliger i den nye Rosborg-bydel – og huslejen skal holdes på et rimeligt niveau.

På Posthusgrunden er det på opfordring fra vores parti besluttet: ”– at byrådet vil bevilge grundkapital til almene boliger i projektet ved Sønderbrogade og Gammelhavn for at sikre et bredt boligudbud til kommunens borgere uanset alder og indkomst”! Så jo, almene boligselskaber spiller en helt central rolle i udviklingen af vores kommune – både på kort og langt sigt! Samarbejdet kan både styrkes og udvikles – det kræver politisk mod – det har vi. Husk det den 21. november – godt valg!

KOMMUNAL

VALG 2017

SIDE 13


Mætningspunkt med almene boliger AF: HOLGER GORM PETERSEN, 2. VICEBORGMESTER (D - NYE BORGERLIGE)

N

ye Borgerlige mener, at vi i Vejle mangler billige boliger til dem, der ikke har den store indtægt, og til vore unge mennesker, der skal flytte hjemmefra eller studere i vores by. Dette problem har vi en fælles opgave i at løse, selvom det er folketingspolitikerne, der har skabt problemet ved at tillade så mange flygtninge/migranter at komme til Danmark og dermed også til Vejle. Det er min opfattelse, at vi i Vejle Kommune har et godt samarbejde med boligforeningerne og det er vigtigt at bevare dette. Jeg mener dog også, at Vejle Kommune er ved at nå et mætningspunkt med almene boliger. Med hensyn til Posthusgrunden og Rosborg Grunden skal vi have et samarbejde om, at der også bliver små

SIDE 14

og billige boliger. Det kan måske blive en udfordring, men i så fald en udfordring vi må løse. Nye Borgerlige går til kommunalvalg med et ønske om at vise mere tillid til vore medarbejdere og give dem mere frihed til at udføre det job, de er uddannet til. Det gælder især i vore institutioner, hvad enten det er daginstitutioner, skoler eller plejehjem. Ved at vise mere tillid og ved at minimere bureaukratiet skaber vi en langt højere arbejdsglæde, til gavn for både medarbejdere og borgere. Man kan også sige, at vi som skatteplagede borgere vil få meget mere for de samme penge. Nye Borgerlige vil også give vore folkeskoler mulighed for at søge lov til en kortere skoledag med mere kva-

litet f.eks. med flere 2-lærer timer. Desværre er det sådan i det nuværende Byråd, at et stort flertal ikke vil give skolerne den mulighed, men det vil Nye Borgerlige. Vore ældre borgere, der har brug for pleje og omsorg, vil i langt højere grad end tidligere gerne blive boende derhjemme. Derfor vil Nye Borgerlige sørge for, at dette ønske bliver opfyldt. Det betyder stigende udgifter i hjemmeplejen, og det betyder også, at vi måske skal nedlægge plejehjemspladser. Nye Borgerlige vil være parat til at tage de nødvendige beslutninger, så vi i fremtiden kan give vore ældre medborgere, der har brug for pleje, en pleje, vi som kommune vil kunne være bekendt, og en pleje, som de ældre har fortjent.

AAB / MERE END ET HJEM


Større mangfoldighed i boligudbuddet AF: TORBEN ELSIG-PEDERSEN, BYRÅDSMEDLEM (B - RADIKALE VENSTRE)

V

ejle er begunstiget af stor tilflytning i de her år. Samtidig ved vi, at der er nye krav til, hvordan vi vil bo. Der bliver flere, som bor alene, den traditionelle kernefamilie suppleres af nye familieformer. Samtidig har nogle mennesker lyst til at bo på måder, hvor der for eksempel er mulighed for at dyrke et fællesskab med andre, nogle lægger vægt på bæredygtighed. Som kommune skal vi understøtte de forskellige ønsker, hvis vi også i fremtiden skal være en attraktiv bosætningskommune. Når vi i fremtiden udvikler nye boliger, skal vi tage hensyn til de nye behov. Jeg hørte for nylig om en ung familie, der meget bevidst havde valgt at bosætte sig i et nyt område på Sjælland, hvor de havde mulighed for at deltage i fællesspisning de fleste af ugens dage. Der var tænkt på et fællesskab for børnene, og samtidig var der en delebilordning knyttet til

NR. 3 / OKTOBER 2017

boligområdet. Det tiltalte denne unge familie, at der var en klar profil på kvarteret. I Vejle har vi hidtil ofte udbudt byggeprojekter uden at stille særlige krav til arkitektur, muligheden for fællesskab, bæredygtighed eller andre ting, som kunne give en særlig profil. Jeg tror, vi fremover skal begynde at overveje, om vi kan føje en merværdi til nogle af vores boligområder. Ganske enkelt fordi mennesker er forskellige, og fordi nogle mennesker efterspørger særlige kvaliteter, når de skal bosætte sig. Samtidig er Radikale Venstre af den opfattelse, at vi skal tænke mangfoldighed i boligsammensætningen. Det er derfor fint, hvis vi kan have et miks af forskellige typer af boliger i det samme kvarter, så mennesker på forskellige steder i livet kommer til at bo som naboer. Vi har behov for at styrke dialogen på tværs af aldersgrupper, sociale skel og etnisk her-

komst, hvis vi fortsat skal have et land med sammenhængskraft. Når der bliver spurgt konkret til, om boligforeningerne skal spille en rolle i udviklingen af konkrete projekter som Posthusgrunden og Ny Rosborg, så er svaret fra min side et klart ja. Jeg ser gerne, at både private bygherrer og boligorganisationer involveres i projekterne, så vi opfylder nogle af de tanker, jeg har beskrevet herover. Jeg vil samtidig slå fast, at det skitserede projekt på Posthusgrunden ikke har opbakning fra Radikale Venstre. Vi synes fortsat, det er for massivt og visionsløst, samtidig med at vi er bekymrede for, hvilken indflydelse et stort antal butikker vil få for livet i gågaden. Men hvis projektet bliver realiseret, ser vi gerne, at boligforeningerne bidrager med kreative visioner, så indholdet i byggeriet tilfører byen noget nyt.

SIDE 15


Sønderbrogade og grønne områder AF: DAN ARNLØV JØRGENSEN, FORMAND FOR KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET (C - DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI)

K

ommunalvalget i 17 tegner til at blive mere spændende end flere af de forrige valg, fronterne er trukket hårdt op denne gang. Det skyldes dels, at skandalerne har fyldt meget i Vejle Kommune i den valgperiode, ikke mindst havnesagen har været og er fortsat pinlig for kommunen. Posthusgrund-projektet har også fyldt meget i Vejle kommune. I sidste valgkamp gik flere partier til valg på at ville modarbejde projektet, desværre glemte socialdemokratiet deres valgløfter efter valget, og der var derfor i det nuværende byråd flertal for planerne.

SIDE 16

Gennemføres Posthusgrund-projektet, betyder det, at Sønderbrogade lukkes, ovenikøbet for skatteborgernes egen regning. Dette er en katastrofe i en by, der allerede døjer alt for meget med trafikproblemer. Jeg mener, vi i stedet bør bruge de penge på at lave vejen mellem Vardevej og Urhøj, så vi kan få påbegyndt den Vejle ringvej, der kan løse Vejles trafikproblemer. Spørgsmålet er, vil man forværre eller løse trafikproblemerne. Jeg ser gerne boliger på Posthusgrunden, hvis Sønderbrogade bevares, og jeg ser gerne almene boliger både der og på Rosborg, men jeg siger ikke ja til projekter, der bebygger hver en

grøn plet i vores by. Jeg er glad for, at byrådet til sidst fulgte mit forslag mod byggeriet på plænen i Skolegade. Grønne områder er noget, vi skal slås for overalt i byen, og der bør allerede nu reserveres et stort grønt område i Rosborg-bydelen, inden det hele plastres til med beton.

AAB / MERE END ET HJEM


Tryghed med plads til forskellighed AF: LONE MYRHØJ, MEDLEM AF BYRÅDET (SF - SOCIALISTISK FOLKEPARTI)

J

eg er en kvinde på 36 år, som er mor til to skønne børn på 8 og 9 år. Ud over at være gruppeformand for SF i Vejle Byråd, arbejder jeg som boligsocial leder i Løget og på Nørremarken. Jeg er optaget af ordentlighed og ærlighed – uanset hvad og hvem det drejer sig om. Jeg kæmper dagligt for at skabe en bedre kommune, et sted hvor mennesker kommer før systemer. Plads til forskellighed I stedet for at tage udgangspunkt i, at alle mennesker skal passe ind i nogle kasser, så vil jeg fortsat arbejde for, at der skal være plads til forskellighed. Mangfoldighed er fantastisk, og det enkelte menneske skal altid være udgangspunktet. Økonomisk ansvar Vejle Kommune har en solid økonomi, så der er råd til at prioritere den fremtidige udvikling af hele kommunen.

NR. 3 / OKTOBER 2017

Ud over de sociale områder vil jeg også prioritere de lange træk, som måske ikke er så synlige, men alligevel utroligt vigtige. Det handler bl.a. om forebyggelse, miljø, sundhed, foreningsliv og byudvikling. Mere tryghed i hverdagen Vi lever i et velfærdssamfund, hvor alle skal kunne føle sig trygge. Ældre, som bor på plejecentre, har brug for hjælp i hverdagen, eller pårørende skal vide sig sikre på, at de vil få den hjælp, der er brug for. Når vi som forældre afleverer børn i daginstitution eller skole, skal vi vide, at der er pædagoger og lærere nok til at give børnene en god, tryg og lærerig dag. Ikke alle har ressourcerne og overskuddet til at klare alt selv. Det er netop her, hvor vi skal sørge for, at den enkelte får den støtte og hjælp, som der er brug for.

Almene boligorganisationers rolle i udvikling af Posthusgrunden og Rosborg? SF mener, at almene boliger er vigtige at indtænke i byplanlægningen, og en dialog tidligt i processen bør derfor være helt naturlig og prioriteres. Der skal tages hensyn til borgere, der i forvejen bor i områderne, ligesom der bør tages hensyn til natur og miljø. I Rosborgområdet ønsker SF fra starten at friholde et grønt område fra bebyggelse, da det kan være svært at få indtænkt grønne områder senere. Hvis der skal bygges i den sydlige del, bør det være boliger med plads til forskellige mennesker og behov, eksempelvis billige boliger, ældreboliger, ungdoms- og studieboliger og familieboliger bundet sammen med resten af byen. Det samme gør sig gældende ved Posthusgrunden.

SIDE 17


Kombiner almen erfaring med nytænkning AF: AF PETER G. HARBOE, MEDLEM AF BYRÅDET (I - LIBERAL ALLIANCE)

D

er er behov for nytænkning og udvikling i den nærmeste fremtid når Posthusgrunden og Rosborg Grunden skal udvikles. Det specielle ved både Posthusgrunden og ved Rosborg er, at vi skal udvikle boliger og levesteder til mennesker, vi ikke kender. De nye beboere er jo ikke flyttet ind, så vi skal kombinere de almene boligorganisationers erfaring med nytænkning. Her er tre bud på de almene boligorganisationers rolle. Billigere boliger Det første punkt, de almene boligorganisationer i Vejle skal overveje, er om de kan udvikle og tilbyde billigere boliger end i dag. I Liberal Alliance arbejdede vi i foråret på at få ungdomsboliger til byen, og vi spurgte rundt blandt private projektudviklere og de almene boligsel-

SIDE 18

skaber for at høre, hvad der skulle til. Det viste sig, at de private projektudviklere samstemmende fortalte, at boliger kunne bygges billigere, end de bliver i den almene sektor i dag, men at de særlige støtteordninger og boligstøtten betyder, at de almene boligselskaber ikke har den store interesse i at bygge billigt. I det nye byggeri på Posthusgrunden og på Rosborg Grunden skal Vejles almene boligorganisationer bryde med dette og bygge, så enlige, mennesker med mindre indtægter og mennesker uden boligstøtte kan få boliger til overkommelige huslejer. Blande med ejerboliger Det næste punkt drejer sig om, at de almene boligorganisationer skal udnytte muligheden for at blande udlejning med ejerboliger og dermed arbejde for, at kernen i Vejle by og den nye bydel på Rosborg Grunden tilbyder boliger til

forskellige mennesker med forskellige valg. Vi ser allerede, hvordan valgene af boligform er meget varierede, og her kunne de almene boligorganisationer spille med og sikre et varieret udbud. Plads til biler Det sidste punkt drejer sig om, at hvis de nye områder skal blive attraktive, skal man kunne parkere sin bil tæt på sin bolig. Vi er så heldige, at Vejle ligger i et område med tre kvarters bilkørsel til 800.000 arbejdspladser, og at mange mennesker vælger at bosætte sig i Vejle, fordi de kan skifte job uden at skifte bopæl. Derfor skal der være plads til bilerne, når vi bygger nyt. I Liberal Alliance vil vi meget gerne trække på alle gode kræfter for at få en positiv udvikling på Posthusgrunden og ved Rosborg.

AAB / MERE END ET HJEM


Grøn natur fremfor grå beton AF: LASSE BAK EGELUND, MEDLEM AF BYRÅDET (Ø - ENHEDSLISTEN)

V

ejle Byråd står overfor snart at skulle træffe vidtgående beslutninger om den fremtidige anvendelse af to store bynære arealer i Vejle by, nemlig Posthusgrunden og Rosborg Grunden. Som det politiske landskab ser ud netop nu, er der næppe tvivl om, at der på begge grunde skal opføres boliger, og på Posthusgrunden desuden opføres butiksbyggeri. Detaljerne omkring byggeherre og byggeriets udformning, omfang og karakter er fortsat uklare. Enhedslisten i Vejle har for længst gjort sin holdning til anvendelsen af de to grunde klar. Partiet foretrækker grøn natur frem for grå beton, for så vidt angår Posthusgrunden, samt alment og socialt ansvarligt boligbyggeri, som alle har råd til at bo i, for så vidt angår Rosborggrunden.

NR. 3 / OKTOBER 2017

Vejle Kommune skal derfor satse stort på alment byggeri i almindelighed og på Rosborggrunden i særdeleshed, så kommunen bliver den kommune i Danmark, hvor alle har råd til at bo. Partiet vil stille krav om, at 20% af nye almennyttige boliger skal være ungdomsboliger og boliger til særligt socialt udsatte, og der skal stilles krav om, at 10% af privat nybyggeri skal være almennyttige lejeboliger. Behovet i Vejle Kommune for billige og gode boliger til de dårligst stillede, de socialt udsatte, studerende, hjemløse, unge samt flygtninge og indvandrere er meget stort. Ikke alene er behovet for denne type af bolig stort, men efter Enhedslistens opfattelse er behovet for nytænkning i den måde, vi bygger boliger på, mindst lige så stort. Der skal derfor tænkes grønt i stedet for gråt, når det nye byggeri planlæg-

ges og udformes, så kommunens deltagelse i internationalt samarbejde om bæredygtighed giver mening. Med hensyn til Posthusgrunden er det, efter Enhedslistens opfattelse, oplagt at anvende dette område til etablering af bynær natur i form af et stort offentligt parkanlæg til gavn og glæde for Vejles indbyggere. Posthusgrunden kan med sin beliggenhed blive en attraktiv grøn oase i et ellers betongråt område. Her vil der kunne etableres en lang række rekreative tilbud til borgerne i form af legepladser, picnicområder, aktivitetsområder mv. Og som prikken over i’et, en lokalhistorisk og kulturhistorisk perle i form af en nyrenoveret godsbanebygning.

SIDE 19


Ingen hovsa-løsninger AF: CHRISTA LAURSEN, MEDLEM AF BYRÅDET (E - BORGERNES PARTI)

Grundlæggende Vejle kommunes indbyggertal stiger, og dermed stiger også behovet for flere boliger. En opgave, de involverede partnere i fællesskab må løse, så værdier som kvalitet, rummelighed, udvikling, tryghed og trivsel tilgodeses. Posthusgrunden Borgernes Parti var som udgangspunkt imod projekt Posthusgrunden. I det første oplæg var problematikken, at det skabte stor ubalance i Vejles handelsliv og strøg. Der var ligeledes bekymring omkring fremtidens nødvendige togspor til Vejle Havn og virksomhederne der. Vi så hellere, at der blev sat fokus på Vestergade/ Gormsgade som en del af den samlede gågade. Et flertal i Byrådet stemte dog for Posthusgrunden, så sådan blev det. Efterfølgende har projektet dog ændret sig til en mere acceptabel

SIDE 20

udgave, hvor antallet af boliger fik en højere prioritet. Boligorganisationernes opgave i den forbindelse bør være at skabe gode boliger til mange forskellige behov. Rosborg Grunden Tanken om et boligprojekt, der dækker et livslangt boligbehov, er yderst spændende. Rosborg-projektet er velegnet til et sådant projekt, hvor alle boligformer placeres i samme område. Man fødes i en af de store boliger, flytter senere ind i ungdomsboligen og familieboligen og til sidst i ældreboligen. En model, der i høj grad tilgodeser alle i familien. Bliver familierne boende, vil det desuden gavne på mange andre vigtige områder. Borgerinddragelse er vigtig og et kæmpe positivt indspark og bidrager på flot vis til de gode ideer, muligheder og giver et godt ejerskab af sådanne projekter.

Fælles for begge projekter er, at det er vigtigt med det gode samarbejde mellem offentlig/privat, og at det fungerer og ikke mindst at gennemføre en afklaring af forventningerne fra fremtidens beboere. Økonomien er også en vigtig faktor. Vejle mangler almennyttige boliger og ungdomsboliger til en fornuftig husleje. Boligerne uanset placeringen skal indgå som en naturlig del af det bymiljø, det opføres i. Borgernes Parti støtter ikke ”hovsaløsninger” i jagten på opførelse af boliger.

Dansk Folkepartis byrådsgruppe i Vejle har også fået tilbud om at give deres bud på spørgsmålet "Hvilken rolle mener du, de almene boligorganisationer skal spille i forbindelse med udviklingen af Posthusgrunden og Rosborg Grunden?", men ved redaktionens afslutning var der ikke modtaget indlæg fra gruppen.

AAB / MERE END ET HJEM


Brug for et pusterum? HUSK

Vinterr aba Novem t i be Decem r ber

Book et feriehus hos AAB Vores sommerhuse i Juelsminde og Hune indbyder til skønne efterårsdage ved stranden. Har I brug for lidt afslapning og frisk luft kan I booke et af vores feriehuse i min. 2 døgn ad gangen i løbet af efteråret 2017. Ferielejligheden i København ligger midt på Christianshavn, med kort afstand til næsten alt i byen. Metroen og flere busser stopper tæt ved lejligheden, så den kan være et godt udgangspunkt for oplevelser i hovedstaden. Læs mere om priser og se hvornår husene er ledige på vores hjemmeside: www.aabvejle.dk

Priser, feriehusene i Juelsminde & Hune Uge, højsæson: Uge, lavsæson: Weekend: Hverdagsdøgn:

3.600 kr. 1.900 kr. 900 kr. 350 kr.

Priser, lejligheden i København Højsæson pr. overnatning: Weekend fredag - søndag: Hverdage pr. overnatning:

Vinterrabat i Blokhus og Juelsminde (November-Februar, ikke uge 52)

Uge: Weekend: Hverdagsdøgn:

1.500 kr. 600 kr. 250 kr.

Varighed af lejemål: 700 kr. 1400 kr. 400 kr.

Uge: Weekend: Hverdag:

Se kale n feriehus der for en aabvejl e på e.dk

Fredag kl. 17.00 til fredag kl. 16.00 Fredag kl. 17.00 til søndag kl. 16.00 Efter aftale

Priserne er inkl. el og én P-plads i parkeringskælder.

NR. 3 / OKTOBER 2017

SIDE 21


arkiv & kryds

Stemningsbillede taget af Connie Rasmussen – hun kalder det ”vi mødes på bænken i regnvejr og snakker” (måske snakker Edmund, Flemming og Robert om, hvem de skal stemme på til kommunalvalget?)

Kryds

Løs vores nye AAB kryds & tværs. Vi trækker lod blandt de rigtige løsninger om 3 gavekort på 250,- til slagteren.

Vindere af sidste "Kryds": Lillian Andersen , afd. 15 Emma Eriksen , afd. 42 Dorit Sørensen , afd. 15 Løsning: Ferieplaner Redaktionsudvalget ønsker stort tillykke! Vinderne har fået besked.

Vind valgflæ2s5k0,å Gavekort p n til slagtere

Klip kuponen ud og send den inden 05.11.2017 til: AAB Vejle Mindegade 17 A 7100 Vejle Mrk. Kryds & Tværs

Navn: Adresse:

Afdeling:


aab info

Her finder du navne og kontaktoplysninger på medlemmer af ledelsen, inspektører, beboerrådgivning og administrationen i AAB. Hovedbestyrelsen: Formand Hans Helge Andersen tlf. 75 83 43 37 hha@aabvejle.dk Næstformand Hans Ole Olesen tlf. 75 83 43 26 hoo@aabvejle.dk

Ove Hansen tlf. 20 71 56 51 oha@aabvejle.dk

Leif Rasmussen tlf. 75 72 31 15 lr@aabvejle.dk

Sven-Erik Madsen tlf. 75 83 24 49 sem@aabvejle.dk

Nina Andersen tlf. 26 70 14 08 nan@aabvejle.dk

Martin Pedersen tlf. 61 39 53 12 mpe@aabvejle.dk

Inspektører Afd. 11-17-24-37-46 Glenn Nutkins tlf. 76 43 72 21 gn@aabvejle.dk Afd. 12-13-15-38-51 Jens Kongerslev tlf. 76 43 72 22 jk@aabvejle.dk Afd. 29-35-44-50 Henrik Andersen tlf. 76 43 72 24 ha@aabvejle.dk Afd. 41-42-52 John Spælling Kristensen tlf. 76 43 72 25 jsk@aabvejle.dk Afd. 1-8-26-47-48-49-53 Michael Vibe tlf. 76 43 72 20 mv@aabvejle.dk Inspektør med særlige opgaver Lars Johnsen laj@aabvejle.dk Beboerrådgiver Lis Aagaard

Kan træffes tirsdage kl. 10.00-12.00 i Mindegade 17A. Derudover efter aftale. Henvendelse i AABs Kundeservice eller på post@aabvejle.dk for aftale om tid uden for træffetiden. Administrationen Direktør Steen Dall-Hansen tlf. 20 10 61 81 sdh@aabvejle.dk

AABs Administration Foreningens kontor: Mindegade 17A tlf. 75 82 77 00, fax 75 72 46 45 aabvejle.dk, post@aabvejle.dk   Telefontider og åbningstider Man.-tors. ...............kl. 09.00-15.30 Fre. . ...........................kl. 09.00-12.30    Inspektørernes telefontider Man.-tors. ...............kl. 09.00-15.30 Fre. ............................kl. 09.00-12.30 Herudover kan der laves personlige aftaler med inspektørerne.    Varmemestrenes telefon-/ træffetider Man.-tirs. .................kl. 06.45-07.30 .....................................kl. 15.15-15.45 Ons.-tors. ................kl. 06.45-07.30 .....................................kl. 14.15-14.45 Fre. .............................. kl. 06.45-07.30 .....................................kl. 11.15-11.45   Møllevangen Ellevang 1B, tlf. 75 82 17 68 moellevangen@aabvejle.dk Vestbyen Mindegade 14 st., tlf. 75 83 58 79 vestbyen@aabvejle.dk Sandegraven Sofievej 4, tlf. 75 82 77 02 sandegraven@aabvejle.dk Finlandsparken Vaskeribygningen, Finlandsvej 29, tlf. 75 82 65 94 finlandsparken@aabvejle.dk   Løget By Løget Høj 12A, tlf. 75 83 12 63 loegetby@aabvejle.dk Falcks vagttelefon tlf. 70 12 13 07, skal/kan kun benyttes ved uopsættelige opgaver/arbejder. YouSee support, fejlmelding og spørgsmål tlf. 70 70 40 40, yousee.dk Dansk Kabel TV tlf. 69 12 12 12, danskkabeltv.dk

Udlejningschef Tommy Mølgaard tlf. 76 43 72 09 tm@aabvejle.dk Økonomichef Kim Lassen tlf. 76 43 72 19 kl@aabvejle.dk Teknisk chef Steen Rosvang Andersen tlf. 76 43 72 23 sra@aabvejle.dk

NR. 3 / OKTOBER 2017

SIDE 23


n e t t e Staf AF: HANNE BREDAHL, REDAKTØR

Kommunalvalg – hvad går det ud p å? Den 21. november er der kommunalvalg i hele landet. Hvorfor er det lige, det er vigtigt, at vi stemmer?

K

ommunen løser en masse opgaver, der er tæt på borgerne. Det er f.eks. børnepasning, folkeskole og ældrepleje. Du kan påvirke, hvordan opgaverne skal løses i din kommune ved at stemme til kommunalvalget. Hvilke opgaver løser kommunen? Det er de lokale politikere i kommunalbestyrelsen/ byrådet, der har fået mandat/plads fra vælgerne til at bestemme, hvad de synes, der skal bruges penge på. Hvordan der skal prioriteres, styres og udvikles i kommunen. F.eks. hvor mange børnehaver, der skal være i kommunen, hvor tit de ældre kan få tilbud om rengøring eller hvilke sportsfaciliteter, kommunen skal tilbyde. Politikerne i kommunalbestyrelsen/byrådet vælges til kommunalvalget den 21. november. Når du stemmer til kommunalvalget, er du altså med til at påvirke, hvilke områder og opgaver i kommunen der skal prioriteres, og hvordan opgaverne skal løses. Kommunerne løser langt de fleste borgernære velfærdsopgaver som folkeskole, ældrepleje, børnepasning, kulturtilbud, beskæftigelsesindsats og socialhjælp. Der afholdes kommunalvalg hvert fjerde år. Ved valget i år ser ældrepleje, folkeskolen og daginstitutioner ud til at blive store emner, sammen med klima- og miljøtilpasning. En stor udfordring ved kommunalvalget er at få førstegangsvælgere til at stemme. Mere end 6% af de stemmeberettigede er unge, og de kan være afgørende for udfaldet af valget.

Vindere og tabere ved kommunalvalg 2013 Kommunalpolitikere er tættere på borgerne end folketingspolitikerne. Der er derfor tendens til, at personer er vigtigere end partier ved kommunalvalgene. Mange danskere stemmer på et parti ved folketingsvalget og stemmer så på en person fra et helt andet parti til kommunalvalget, fordi de kender vedkommende fra den lokale, politiske scene. Derfor går det også partierne markant anderledes ved kommunalvalgene end til folketingsvalgene. Stemmedeltagelse ved kommunalvalgene ligger oftest omkring 70%. I 2013 så landsresultat ved kommunalvalget ud som følger: Socialdemokratiet: 29,5 Venstre: 26,6 Dansk Folkeparti: 10,1 Konservative: 8,6 Enhedslisten: 6,9 SF: 5,6 Radikale: 4,8 Liberal Alliance: 2,9 Kilde: Altinget

Det bliver spændende at se, hvordan kommunalvalget 2017 kommer til at se ud. Gør dig selv en tjeneste og husk at stemme.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.