dit Helse Horsens-2019-02

EFTERÅR 2019

XXXXXXX

UNDHED NS I D

V

Borgere er med til at teste

OR

E S MI SSION GRATIS magasin med

36 SIDER S SUNDHED

Hverdagsteknologi

i Horsens

Hjælper velfærden på vej

Kommun

e

De tager de samtaler, vi ikke har

App's til sundhdsfremme testes

Podcast om mental og fysisk sundhed

Borgere hjælper med test af ny teknologi

MARIANNE ER BLEVET LETTERE I MERE END ÉN FORSTAND Sommeren 2019 blev et vendepunkt for Marianne Hansen, der med Liva-appen smed næsten ti kilo på tre måneder. Endorfinerne ruller atter i blodet efter års fravær.

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE SUND BY

LÆS MERE OM SUNDHED I HORSENS: TJEK WWW.HORSENS.DK dithelse: Horsens / efterår 2019

1

LEDER

Find din egen sti i teknologijunglen Du vil livet igennem klare dig så selvstændigt som muligt og slippe for afhængighed af andre.

Det er frihed.

Samtidig henter du næring og energi af at være en del af fællesskaber. Men du kan have svært ved at deltage i fællesskaber, hvis du har mentale eller fysiske begrænsninger.

Hvis du i en kortere eller længere periode af dit liv får svært ved at magte hverdagen fysisk eller mentalt, kan nye teknologier hjælpe dig og gøre hverdagen nemmere.

Det kan imidlertid være en jungle at finde rundt i alle de teknologiske hjælpemidler, der findes.

Hvor finder du det, der passer til dig? Det er en problematik, Horsens Kommune er opmærksom på, og derfor vil vi i de kommende år fremme kendskab og brug af hverdagsteknologier.

Udvalget vedrørende borgerrettede sundhedsfremmeinitiativer har fået til opgave at udarbejde en strategi til fremme af teknologiske løsninger i hverdagen. Vi stiller skarpt på hverdagsteknologi, der giver mening for borgere og fremmer det gode hverdagsliv. Det kan være med hjælp af smart home-teknologier, som med talekommandoer eksempelvis kan tænde og slukke lys eller åbne og lukke døre og vinduer. Det kan være toiletfaciliteter, der gør ældre mere selvhjulpne, og det kan være personlige gadgets, der kan bæres på kroppen og øge trygheden.

Teknologierne har en berettigelse hos alle aldersgrupper. Det kan også være en struktur-app til den udfordrede unge, som dermed får hjælp til at overskue en hverdag med pligter og studier.

Stressramte kan få teknisk hjælp til at komme ned i gear med bio-feedback-teknologi.

Udvalget har særligt fokus på, at det er vigtigt, at teknologi skal fremme deltagelse i fællesskaber og netværk. Det kan være teknologier, som kan hjælpe med at kommunikere og skabe social kontakt med andre mennesker. Teknologierne skal ikke erstatte menneskeligt nærvær; de skal ses som et supplement, der giver livet mere indhold og værdighed.

Vores rolle er at sætte en proces i gang, som kan inspirere kommunens borgere til at komme i gang med hverdagsteknologiske løsninger, hvor de kan hjælpe og giver mening.

Horsens’ DNA består i høj grad af civilsamfundet og foreninger, der løfter opgaver i fællesskabet.

Vi vil fremme et netværk af frivillige teknologi­ ambassadører, der kan vise vej og pege på de ­bedste, mest brugervenlige og mest relevante ­teknologier til fortsat at være selvhjulpen.

Udvalget vedrørende borgerrettede sundhedsfremmeinitiativer vil bidrage til at gøre det nemmere for dig at finde vej i junglen af hverdagsteknologier.

Susan Gyldenkilde Udvalgsformand Udvalget vedrørende borgerrettede sundhedsfremmeinitiativer

”Vores rolle er at sætte en proces i gang, som kan inspirere kommunens borgere til at komme i gang med hverdagsteknologiske løsninger, hvor de kan hjælpe og giver mening.”

EFTERÅR 2019

XXXXXXX

UNDHED NS DI

V

Borgere er med til at teste

OR

i Horsens

Kommune

De tager de samtaler, vi ikke har

App's til sundhdsfremme testes

Podcast om mental og fysisk sundhed

Borgere hjælper med test af ny teknologi

MARIANNE ER BLEVET LETTERE I MERE END ÉN FORSTAND Sommeren 2019 blev et vendepunkt for Marianne Hansen, der med Liva-appen smed næsten ti kilo på tre måneder. Endorfinerne ruller atter i blodet efter års fravær.

LÆS MERE OM SUNDHED I HORSENS: TJEK WWW.HORSENS.DK dithelse: Horsens / efterår 2019

2

REDAKTION Jette Warrer Knudsen

OPLAG 9.300 stk.

UDGIVER Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens

DESIGN & PRODUKTION Forlaget Mediegruppen Horsensvej 72a 7100 Vejle Telefon: 7089 0022 forlagetmediegruppen.dk

FORSIDE FOTO Hyldager Fotografi

GRATIS magasin med

36 SIDER S SUNDHED

Hverdagsteknologi

Hjælper velfærden på vej

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE SUND BY

DIT HELSE Oktober 2019

E S MI SSION

1

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Karin Holland, Direktør Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

INDHOLD

MARIANNE ER BLEVET LETTERE I MERE END ÉN FORSTAND

04 Hverdagsteknologi hjælper velfærden på vej

07 Teknologier til

enhver udfordring

12 Marianne er blevet

Sommeren 2019 blev et vendepunkt for Marianne Hansen, der med Liva-appen smed næsten ti kilo på tre måneder.

Endorfinerne ruller atter i blodet efter års fravær. s. 12

lettere i mere end én forstand

14 Glæden i den

virtuelle verden

16 Kanonen vil

kræve sin ret

efterår

nr. 02 2019

UKRITISK TEKNOLOGIBEGEJSTRING ER KLINGET AF



Investeringer i ­velfærdsteknologi sker i overvejende grad, når der er sikkerhed for menneskelige gevinster ved teknologierne. s. 26

HVERDAGSTEKNOLOGI HJÆLPER VELFÆRDEN PÅ VEJ

KANONEN VIL KRÆVE SIN RET

frihed og mere selvstændighed

22 Teknologien er

til for at hjælpe

24 Applikationer til

sundhedsfremme testes

26 Ukritisk teknologi-­ begejstring er klinget af

31 Den gamle biograf er fyldt op med den nyeste teknologi

34 De tager de samtaler vi ikke har

36 Teknologimesse

Hverdagsteknologier kan både forbedre livskvaliteten hos den enkelte borger og aflaste kommunens velfærdsforpligtelser. s. 4

Velfærdsteknologien buldrer frem og udfordrer vores måde at tænke omsorg og pleje. Der er intet uetisk i teknologi, men vi skal bruge den med omtanke..

Det er der enighed om blandt eksperter. s. 16

21 Ny teknologi giver

i 2020 søger at skabe overblik og interesse

TEKNOLOGIEN ER TIL FOR AT HJÆLPE

En lang række teknologier er efterhånden ved at være så fast en bestanddel af hverdagen, at du om få år vil have svært ved at huske, hvordan du klarede dig uden. s. 22

DEN GAMLE BIOGRAF ER FYLDT OP MED DEN NYESTE TEKNOLOGI

De nyeste hverdagsteknologier har fået sin egen café i Horsens Kommune. De ansatte kan blive up to date, så de tekniske muligheder altid er i baghovedet, når en borger står med en udfordring. s. 31 dithelse: Horsens / efterår 2019

3

HVERDAGSTEKNOLOGI & VELFÆRD

Hverdagsteknologi hjælper velfærden på vej Hverdagsteknologier kan både forbedre livskvaliteten hos den enkelte borger og aflaste kommunens velfærdsforpligtelser. Horsens Kommune gør en aktiv indsats for at få borgerne til selv at tilegne sig og bruge de tilgængelige teknologier.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: SHUTTERSTOCK, INHOUSE FOTOGRAFI

D

e fleste borgere har efterhånden en smartphone eller en tablet. Det er små kommunikationsværktøjer med enorme muligheder i velfærdssammenhænge.

Tilhørende programmer, kaldet apps, kan f.eks. hjælpe med at sætte struktur på hverdagen for en autist, hjælpe en diabetiker med at registrere sit blodsukker eller hjælpe demente til at huske hverdagens gøremål.

Horsens Kommunes muligheder for at levere kernevelfærd til alle borgere er udfordret i de kommende årtier med flere plejekrævende ældre, og her kan hverdagsteknologierne i smartphones og tablets hjælpe.

Mange borgere vil gerne klare sig selv, og det giver­ teknologierne øgede muligheder for.

– Man kan sige, at vi er på vej over i en ny fase i ­forhold til hverdagsteknologierne. Hvor den første fase meget handlede om at finde ressourcer ved at anvende teknologierne og samtidig give borgeren mere ­frihed, handler den anden fase mere om, at vi som kommune skal hjælpe borgeren til selv at tilvælge hverdagsteknologier, siger Karin Holland, der er ­direktør i Velfærd & Sundhed, Horsens Kommune.

Velfærdskonsulent Det er på nogle måder en ny måde at tænke kommunens rolle på. Hvor det traditionelt har været sådan, at borgere med et behov blev visiteret til at få støtte, skal kommunen i højere grad agere velfærdskonsulent og -facilitator for de borgere, der kan og vil klare sig selv i en hverdag med udfordringer. Ofte kan den hjælp være tiltrængt, før der overhovedet er stillet en diagnose eller foretaget en udredning.

4

– Man kan godt forestille sig en autist på en specialskole, der har meget svært ved at få sin hverdag til at hænge sammen. Der har ikke været nogen udredning endnu, så det rette tilbud er ikke skruet sammen. Men hvis en app kan gøre en positiv forskel og måske endda påvirke udredningen, så borgeren er mere selvhjulpen, er det en gevinst for alle, siger ­Karin Holland.

App-oteket Det kræver samtidig, at kommunen er klædt godt på til at løse opgaven. Det sætter nogle krav til transparens og dialog på tværs af de kommunale institutioner, så rådgivningen er enslydende. For det nytter ikke, hvis eksempelvis rådgivningen på specialskolen bliver underkendt i familiecentret. Samtidig er markedet for hverdagsteknologier så enormt, at det er tæt på umuligt at fastholde et komplet overblik. Og det er bestemt ikke alle tilbud, der er lige gode.

– Jeg ved, at der på KL-niveau arbejdes på en certificeringsmodel, og jeg kunne godt forestille mig et ”app-optek”, hvor man kunne finde de apps, som vi kan stå inde for. Det skal være apps, hvor pris og udbytte hænger fornuftigt sammen, siger Karin Holland.

Biblioteket i central rolle Grundlæggende skal kommunen dog ikke blande sig alt for meget. Det gælder om at flytte perspektivet, så borgerne kan se mulighederne i de nye teknologier, som de selv kan erhverve sig uden fagkundskabens eller kommunens indblanding. På lidt længere sigt ser Karin Holland også biblioteket som en aktiv medspiller.

HVERDAGSTEKNOLOGI &XXXXXXX VELFÆRD

"Hverdagsteknologien kan hjælpe os til at levere en stabil kvalitet på kernevelfærdsydelserne, fordi flere borgere bliver selvhjulpne."

Karin Holland dithelse: Horsens / efterår 2019

5

HVERDAGSTEKNOLOGI & VELFÆRD

– I de nye rammer for et nyt bibliotek kunne jeg godt se et hjørne, hvor man kan låne hverdagsteknologi og få en demonstration og rådgivning. For den største revolution ligger i, at borgerne for alvor begynder at bruge disse teknologier, så kommunen kan koncentrere sig om at hjælpe de borgere, der virkelig har et behov, siger Karin Holland.

Teknologiernes kommunikative muligheder øger også mulighederne for at etablere netværksgrupper, så eksempelvis pårørende til demente gennem en app kan udveksle erfaringer, hjælpe hinanden og mødes. Det giver nogle muligheder for, at borgerne i højere grad klarer sig selv med lidt hjælp fra andre borgere og de fællesskaber, teknologierne kan hjælpe til med at skabe.

Tabte data Karin Holland er klar over, at der er forskere, som begræder den decentralisering af teknologianvendelsen, udviklingen er udtryk for. For hvis en borger konsekvent registrerer eksempelvis kost, motion, søvnmønstre og medicin i en offentlig app, vil registreringerne formentlig kunne bruges i forsknings­ øjemed. Værdien af ”big data” er høj i disse år, hvor en computer eksempelvis kan udregne risikoen for akut indlæggelse ganske præcist ud fra en lang række markører. Big data er central i



  fremtidens velfærdssamfund og bestræbelserne på at holde borgerne ude af hospitalssengene. Men målet helliger midlet.

– Måske skal vi bare lade det ligge, selvom der er brugbare data, som går tabt. Borgerens sundhed og velvære kommer nu en gang før systemet, siger Karin Holland. Øget ansvarsfølelse Anvendelsen af de nye teknologier går også fint hånd i hånd med en øget ansvarsfølelse blandt borgerne. Den enkelte borger skal ikke have tvunget teknologien ned over hovedet; borgeren skal gøre det, fordi det er godt for vedkommendes eget liv.

– Vi påvirker i højere grad fremtiden i stedet for at analysere på den. Hverdagsteknologien kan hjælpe os til at levere en stabil kvalitet på kernevelfærdsydelserne, fordi flere borgere bliver selvhjulpne, siger Karin Holland.

Teknologiagenter I Horsens Kommune efteruddanner man derfor såkaldte teknologiagenter.

Uddannelsen går ikke ud på at skabe et fuldstændigt overblik over de mange

teknologiske muligheder, for det ville være en umulig opgave. I stedet skal uddannelsen hjælpe til, at det bliver lettere at indtænke teknologien på en anden måde. Før var uddannelsen forbeholdt handicap- og psykiatriområdet, men nu er den udbredt til hele området for velfærd og sundhed.

Den nye virkelighed stiller krav til kommunens rådgivningsrolle og de første møder mellem kommune og borger. Hvor man hidtil har haft megen fokus på behov og retssikkerhed, bør teknologien stå øverst på dagsordenen. For er der en teknologi, som kan hjælpe og understøtte borgeren? En gratis eller billig løsning, som borgeren selv kan anskaffe sig?

Det er én af grundene til, at Horsens Kommune arrangerer tematiserede teknologicaféer i den tidligere biograf i Borgergade 11. Her kan borgere med udvalgte problemstillinger lære om teknologiernes muligheder. Desuden står Horsens Kommune bag en stor teknologimesse i 2020, der skal handle om såvel kommunens velfærdsteknologier som de hverdagsteknologier, borgerne selv kan erhverve.

"… jeg kunne godt forestille mig et ”app-optek”, hvor man kunne finde de apps, som vi kan stå inde for."

Karin Holland 6

TEKNOLOGI FOR ALLE

Teknologier til enhver udfordring Alle borgere med en fysisk eller psykisk udfordring kan selv søge Horsens Kommune om et teknologisk hjælpemiddel, der kan gøre hverdagen lettere. Hvis ansøgningen ikke kan honoreres, hjælper afdelingen Kommunikation & Teknologi dig gerne videre til en anden løsning.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: SHUTTERSTOCK

H

vis du er udfordret i hverdagen af et om­ fattende syns-, høre-, kognitivt eller fysisk handicap, kan du søge Horsens Kommune om teknologiske hjælpemidler til at kompensere for dine vanskeligheder. ­Hjælpemidlerne bevilliges ud fra en individuel vurdering af din situation.

Som udgangspunkt falder de tilgængelige, teknologiske løsninger, som kommunen bevilger, ind under fire overskrifter: Udfordringer med struktur og overblik, udfordringer med verbal kommunikation, skriveog læsevanskeligheder eller udfor­ dringer med hverdagsteknologi.

Gør det enkle enklere Sidstnævnte kan måske lyde som en selvmodsigelse, men det kan eksempelvis være bevægelseshæmmede, der har brug for stemmestyring eller enkle knapper, der udfører forudbestemte

opgaver. Teknik, der forenkler de teknologiske løsninger. Teknologi indeholder ofte et stort antal muligheder, som det kan være let at fare vild i.

Heldigvis findes der anden teknologi, der kan gøre det hele meget lettere.

En enkelt knap, der trådløst er i kontakt med anden teknologi, kan f.eks. programmeres til at udføre handlinger, som før krævede mere af brugeren.

Struktur i hverdagen Problemer med struktur og overblik kan være en nærmest uoverstigelig udfordring for borgere i alle aldre. Det kan være den unge, der har svært ved at gennemføre en uddannelse eller passe et job, eller det kan være den ­ældre, der har svært ved at overskue en hverdag.

En ung med en autismediagnose kan have stor glæde af en applikation til sin smartphone, der guider igennem dagen. Hvis den unge har fået job, kan det være vigtigt med en oversigt over

”Selvom kommunen ikke kan bevilge en teknologi, tilbyder man stadig samarbejde med borgeren omkring en række teknologier eller apps, hvis de kan gøre hverdagen lettere.” dithelse: Horsens / efterår 2019

7

XXXXXXX FOR ALLE TEKNOLOGI

VIL DU SØGE OM ET TEKNOLOGISK HJÆLPEMIDDEL? Kontakt: Kommunikation og Teknologi Langballe 6, 8700 Horsens roskt@horsens.dk Telefon: 76 29 72 21 Mandag – fredag fra kl. 8.30 – 12.00 Alle henvendelser bliver behandlet af vores specialister i IKT-teamet.

De bevilger det eller de hjælpemidler, der bedst kan kompensere for dine udfordringer.

8

TEKNOLOGIXXXXXXX FOR ALLE

Der findes en lang række gratis støttesystemer, som du kan gøre brug af, så du ikke længere skal lade dig hæmme af læse-, skriveeller talebesvær.

dagens gøremål, og hvis smartphonen er en hindring at benytte på arbejdspladsen, kan strukturapps sågar hentes over i et ur til håndleddet.

For den ældre, der har svært ved at overskue dagen, kan en app og en iPad eksempelvis vise, hvem der kommer på besøg igennem dagen, og hvad der skal ske. Det kan øge trygheden, og det gør også arbejdet lettere for plejepersonalet, når borgeren altid er forberedt på, hvad der skal ske.

Struktur og overblik kan også skabes med fysiske tavler og tilhørende symboler, som man sætter på tavlen i den ønskede rækkefølge. Hvis borgeren er utryg ved teknologi.

Hjælp til verbal kommunikation Borgere med ALS, sklerose, hjerneskade eller epilepsi kan have svært ved at kommunikere med plejepersonale og pårørende. Her findes der en række teknologier, der kan gøre en stor forskel.

Du kan skrive på en computer kun med øjets brug. Computerens kamera ­bliver kalibreret til brugerens øjne og kan derefter regne ud, hvor på skærmen, brugeren kigger. Derfor kan brugeren ved at kigge på en staveplade og gøre ophold ved de ønskede bogstaver skrive sætninger. Samtidig kommer computeren med bud på de mest almindelige ord, når de første par bogstaver er plottet ind, så den øvede bruger kan kommunikere ganske hurtigt.

Hvis borgeren kan bruge sine hænder, findes der særlige touchskærme, ligesom holdere og arme kan fastmonteres på kørestole efter den enkeltes behov. Så kommunikationen altid er med.

Hjælp til at skrive og læse Læse- og skrivevanskeligheder er udbredte, men for nogle er de så udtalte, at de gør hverdagen ekstra vanskelig.

Hvis du har udprægede ordblindevanskeligheder, der gør det umuligt at læse eller skrive enkle instruktioner og beskeder, kan du få bevilliget hardware til at håndtere programmet AppWriter, der

fungerer med en computer eller tablet.

Programmet kan både læse tekst højt og omsætte tale til tekst.

Hverdagsteknologi, du selv skal købe En del af hverdagsteknologierne betragtes i lovgivningen som almindelige forbrugsgoder. De er samtidig som oftest i et prisleje, som gør dem tilgængelige for de fleste borgere.

Men selvom kommunen ikke kan bevilge en teknologi, tilbyder man stadig samarbejde med borgeren omkring en række teknologier eller apps, hvis de kan gøre hverdagen lettere. Horsens Kommune anbefaler anvendelse af hverdagsteknologier i mange sammenhænge, og de fleste apps er enten gratis eller billige at erhverve på Google Play eller Apples Appstore. Den eventuelt krævede hardware er også efterhånden nede i et leje, hvor de ­fleste kan være med. Hvis du f.eks. vil stemmestyre simple funktioner i hjemmet, kan det gøres for under 300 kroner.

Hjælp til hukommelse og overblik Hvis du lider af nedsat hukommelse, findes der en række apps, der kan hjælpe med eksempelvis medicinindtag, madlavning eller din egen livshistorie.

Hvis hverdagen er svær at hitte rede i, kan du få overblik og assistance med bl.a. lyd, billede, tekst og notifikationer.

Har du svært ved at komme i gang med hverdagens aktiviteter, kan apps hjælpe med at bryde dagen ned i små bidder, så du bliver bedre i stand til at udfolde dig.

Angst og søvnbesvær Hvis din hverdag er hæmmet af angst, kan du få hjælp til at huske mestringsstrategier, skærme dig selv eller blive mere bevidst om det, der udløser angstanfaldene.

Har du besvær med at falde i søvn, finde ro eller finde årsagerne til dit søvnbesvær, kan du få hjælp til at blive bedre til at håndtere din udfordring.

Kommunikation- og ordblindevanskeligheder Der findes en lang række gratis støttesystemer, som du kan gøre brug af, så du ikke længere skal lade dig hæmme af læse-, skrive- eller talebesvær. Mange af dem er tilmed ret gode. Software kan både hjælpe dig til at læse tekster og skrive fejlfrit.

dithelse: Horsens / efterår 2019

9

LIVA

Marianne er blevet lettere i mere end én forstand Sommeren 2019 blev et vendepunkt for Marianne Hansen, der med Liva-appen smed næsten ti kilo på tre måneder.

Endorfinerne ruller atter i blodet efter års fravær.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: HYLDAGER FOTO

T

ankstationen ligger knap 300 meter fra det hus i Dagnæs, hvor Marianne bor med sin mand, Jesper. Det var let at smutte ind forbi, når hun alligevel var ude at køre. For dagen gik bare lidt nemmere, når der var cola, slik og chips på sofabordet. Uden de søde­ ­sager blev hun for let mindet om håbløsheden. Alle arbejdsprøvningerne, diagnoserne, operationerne, smerterne, nederlagene.

Sygdom og stress Hun havde tidligere haft et godt arbejde hos først armaturproducenten ­Børma og siden Triax i Hornsyld, før nedskæringer i 2010 resulterede i en fyring. Få måneder senere fulgte en diskusprolaps, og smerter i begge håndled førte til flere operationer. I ­efteråret 2013 fik hun tilkendt revalidering, så en omskoling til sundhedsservicesekretær blev mulig. Men så kom det med håndleddene i vejen. Hun gik undervejs ned med stress på grund af

10

sin uafklarede situation. Kunne de ­bliver boende i huset? Hvad skulle hun leve af? Hvor kunne hun gøre en forskel? Hvad skulle hun stå op til?

De søde sager tog brodden af modløsheden. Samtidig sneg nålen på vægten sig opad. Når hun gik op ad bakken for at besøge svigerfar, der bor 300 meter væk, hev hun efter vejret.

Når hun bukkede sig ned for at binde snørebåndene, fulgte en del prusten og stønnen. 46-årige Marianne er 162 cm høj, så de godt 83 kg udgjorde det, man definerer som stærk overvægt.

Yoyo-vægt Hun var led og ked af sin situation, og den ene slankekur efter den anden blev afprøvet uden den ønskede effekt.

– Jeg kunne godt smide et par kilo efter ugers kamp, men kort efter tog jeg dem på igen, siger Marianne.

Yoyo-vægten bidrog blot endnu mere til den generelle følelse af modløshed. Hun havde brug for noget mere end de sædvanlige slankekure – måske en sundhedsprofessionel, der

LIVA

”Min horisont er blevet meget bredere, og jeg kan mærke en nysgerrighed på livet igen.”

LIVA-APPEN

Marianne Hansen

Applikationen kan hentes gratis i ­Google Play og i Apples App Store, men det kræver en adgangskode at tage appen i brug.

Hvis du er godkendt bruger, bliver du oprettet i appen med en tilknyttet diætist. Forløbet løber over 12 måneder, hvor du gennem appen er i løbende kontakt med diætisten.

Du kan både skrive og lægge videobeskeder til diætisten, der kan svare dig i samme form.

Undervejs skriver du dine resultater ind i appen. Appen kan selv tælle dine skridt, hvis du har telefonen på dig hele tiden – ellers kan du selv skrive dem ind før sengetid. Her kan du også skrive, hvad du har lavet af øvrig fysisk aktivitet i løbet af dagen.

Du kan også tage billeder af din mad, og du skriver dagligt, hvordan dit humør har været.

De første tre måneder får du feedback fra diætisten hver uge, de næste tre måneder er kontakten reduceret til hver 14. dag, og det sidste halve år vender diætisten tilbage med feedback én gang om måneden.

dithelse: Horsens / efterår 2019

11

LIVA

BMI I Horsens Kommune har man tilbudt appen til alle med et BMI over 30, der som tommelfingerregel er udtryk for stærk overvægt. Undtaget er dog bodybuildere, der sagtens kan have et BMI over 30 uden mange gram fedt på kroppen.

Marianne fastsatte et mål om i første omgang at komme ned på 70 kg, og hun ville gå 6000 skridt om dagen og træne tre gange om ugen i fitnesscenter.

kunne holde hende lidt i ørerne og vidste, hvad der skulle til for at sikre et blivende vægttab. Hun vidste godt, hvad der var sundt at spise, og hvad der var mindre sundt. Det er ikke just raketvidenskab, at man skal spise mindre og bevæge sig mere, hvis man gerne vil tabe sig. Men hun manglede hjælp til blivende livsstilsændringer, så det næste vægttab ikke blev erstattet af en vægtforøgelse i løbet af få måneder.

Gratis, personlig diætist i et år En dag i foråret faldt hendes mand over et opslag på Facebook i Horsens Kommunes ”En del af flokken”.

– Jesper sagde, at jeg kunne få min egen diætist i et helt år, helt gratis. Så det måtte jeg jo undersøge, for det lød nærmest for godt til at være sandt, siger Marianne.

Det viste sig at være et tilbud om Liva-appen, hvor adgangen til en diætist følger med. Et program, en såkaldt

12

applikation – eller app, blev downloadet på Mariannes smartphone. Her er der både mulighed for at skrive og sende billeder og videoer til en diætist, der kan svare med de samme værktøjer.

– Da jeg meldte mig som interesseret, fik jeg en tid med diætisten Runa.

Jeg oplyste min højde og vægt, og hun kunne med en hurtig udregning se, at jeg hørte til i målgruppen. Mit BMI var over 30, siger Marianne.

Egne mål Sammen med diætisten fastsatte Marianne forskellige mål. Hvor meget motion, hun ville have ind i sin hverdag, hvordan hun skulle håndtere kalorierne og vigtigst af alt: Hvor mange kilo, hun ville af med. Men der var ikke skyggen af formaninger eller pres fra diætisten.

– Det var fra starten mig, det handlede om. Det var mine ambitioner, mål og beslutninger, der styrede hele projektet. Det var virkelig vigtigt for mig, siger Marianne.

Hun fastsatte et mål om i første omgang at komme ned på 70 kg, og hun ville gå 6000 skridt om dagen og træne tre gange om ugen i fitnesscenter. Værdierne blev plottet ind i appen, og hver aften skrev Marianne dagens aktivitetsniveau ind i appen, så både diætisten og hun selv kunne følge med

Du udregner dit BMI ved at gange din højde i meter med sig selv og bagefter dividere facit med din vægt i kilo.

Hvis du er 1,62 meter høj og vejer 80 kg, ser regnestykket således ud: 1,62 x 1,62 = 2,62. 80 divideret med 2,62 giver et BMI på 30,53.

i udviklingen. Maden var slet ikke så stor en udfordring, som hun frygtede.

– Da jeg begyndte, spurgte jeg diætisten ’hvad så, skal jeg så til at veje min mad’? Men det var slet ikke nødvendigt. Hvis jeg bare gik efter tredelte tallerkenanretninger, hvor halvdelen var salat, en fjerdedel var kartofler eller ris og den sidste fjerdedel var kød, skulle det nok gå, siger Marianne.

Ideen er, at hun kun spiser det, der er på tallerkenen – i modsætning til før, hvor fadene kom på bordet og som oftest var tomme, når de blev båret ud.

Ros og moralsk støtte Hun sætter pris på, at diætisten aldrig er belærende eller formanende. For Marianne ved udmærket, hvad sund mad er. Hun har mere haft brug for moralsk støtte og lidt ros undervejs.

Et klap på skulderen.

LIVA

”Jeg kan jo sagtens google mig frem til livsstilsændringer, men jeg manglede virkelig det klap på skulderen fra en fagperson udefra.”

Marianne Hansen – Jeg har simpelthen fået så meget ros undervejs, og det har virkelig hjulpet mig. Jeg kan jo sagtens google mig frem til livsstilsændringer, men jeg manglede virkelig det klap på skulderen fra en fagperson udefra, siger Marianne, der samtidig har fået masser af opbakning fra gemalen Jesper, der i parentes bemærket er normalvægtig.

Humøret har fået et skud endorfiner, og hun ser frem til træningen i Smart Fitness mandag, onsdag og fredag hver uge. For et halvt år siden havde hun slet ikke kunnet se sig selv i et fitnesscenter.

– Det er et virkelig godt sted, hvor alle slags mennesker kommer – både unge, ældre og mennesker med skavanker. Man skal ikke bevise noget dernede, og personalet er virkelig søde og motiverende, siger Marianne.

Humøret arkiveres De første tre måneder fik hun tilbage-

I app'en er der både mulighed for at skrive og sende billeder og videoer til en diætist, der kan svare med de samme værktøjer.

meldinger fra diætisten Runa hver uge. Nu er det hver 14. dag. Tilbagemeldingerne tager udgangspunkt i Mariannes aktuelle situation, som hun dokumenterer med videohilsner, supplerende tekst og data fra ugens træning og vægttab. Det hele foregår i appen. Hvis Marianne har nogle spørgsmål, får hun svar på dem, og hvis Runa vurderer, at Marianne eksempelvis kan have gavn af yderligere inspiration til kosten, kan der følge opskrifter eller råvareoversigter med. Men frem for alt er der moralsk støtte – især når dagene har været grå. De grå dage kan ikke så let glemmes, for Marianne plotter også sit humør ind i appen hver aften.

Humøret arkiveres sammen med dagens træning, kost og vægten.

– I begyndelsen var det naturligvis en kamp at bevæge sig, fordi det gjorde ondt, og jeg hurtigt blev træt. Så var det let at drømme om noget slik og cola på sofaen i stedet. Især på en regnvejrsdag. I dag elsker jeg at gå, og det er ikke svært for min mand at få mig ud at gå en tur i skoven. Jeg tager gerne initiativet. ’Men det regner jo’, siger han, og jeg siger ’ja, og hvad så?’, griner Marianne.

Hun indtænker gåture i sin hverdag. Hvis hun har et ærinde på tank-

stationen, går hun derhen – også selvom hun lige er kørt forbi i bil. Så kommer bilen hjem i carporten først. Før var det en lidelse at gå, nu er det blevet en nydelse. Med tiden vil hun måske også gå de 1500 meter ned til fitnesscenteret på Høegh Guldbergs Gade.

Men der er hun ikke helt nået til endnu. Der er trods alt også 1500 meter op ad bakke hjem efter træningen, så indtil videre benyttes bilen.

Nye madvaner Madvanerne har gradvist ændret sig, men hun har fra starten undgået at være fanatisk. Hun ville have lov til at få lidt sodavand og slik i weekenden, uden at det kom i nærheden af den hele liter cola, hun plejede at konsumere hver dag. Det måtte ikke være for surt at lægge livsstilen om, og gradvist tog de sundere vaner til helt af sig selv.

– I dag drikker jeg måske en halv liter lightsodavand af den billige fra ­supermarkedet i weekenden. Jeg har slet ikke det behov for cola, jeg havde før, siger Marianne.

Hun har nogle nødder og mandler i køkkenskabet, og det generer hende ikke, hvis Jesper bænker sig foran TV’et med chips eller slik.

– Jeg har ikke det behov mere. De få gange, hvor jeg er faldet i, har jeg også fået hjertebanken, for jeg kan slet ikke klare så meget af det søde mere, siger Marianne.

Fødselsdag med salatbord Men traditioner og vaner kan være stærke, så da hun fyldte 46 i sommer, måtte diætisten spørges til råds. For fødselsdagen var et lyspunkt i de sure tider, og den blev traditionelt markeret med jordbærtærte, boller og stegt flæsk med persillesovs til aften. Ikke just slankekost.

– Diætisten anbefalede mig at tage et lille stykke tærte, og så fik vi bagt laks og kæmpe salatbord til aften. Men det var den bedste fødselsdag i mange år, siger Marianne.

Hun er lettere end længe i mere end én forstand. Hendes situation er blevet afklaret, så hun lige nu er arbejdsløs fleksjobber på udkig efter beskæftigelse 12 timer om ugen, og både fysisk og mentalt har hun det langt bedre end for et halvt år siden. Nu er målet så småt at nå ned på 65 kg.

– Min horisont er blevet meget bredere, og jeg kan mærke en nysgerrighed på livet igen. Jeg tør også rose mig selv og tale tingene op, når jeg står med en udfordring. Det hele handler jo meget om indstilling, og det er bare blevet meget lettere, siger Marianne.

dithelse: Horsens / efterår 2019

13

VIRTUAL REALITY

Glæden i den virtuelle verden Horsens Kommune har lavet forsøg med virtual reality-sessioner til demente. Den virtuelle verden kan i nogle tilfælde skabe en sprække gennem demensens isolation.

D

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: SHUTTERSTOCK

emens er en uhyre svær sygdom for de pårørende, der gradvist mister kontakten til den syge.

Mange demente lukker sig gradvist inde i sig selv og mister gnisten i øjnene. Ordet demens kommer fra latin og betyder ”væk fra sindet”. Selvom vi ikke ved, hvorfor demenssygdomme opstår, skyldes det altid sygelige forandringer i hjernen.

VR kan skabe kontakt med tanker og følelser Kommunikation er helt afgørende for god pleje og omsorg til demente. Men da sygdommen rammer hjernen, kan det være svært for den demente at give udtryk for sine behov, tanker og følelser. Her kan netop virtual reality være et brugbart værktøj.

Den demente får et par lukkede VR-briller på, der dækker hele synsfeltet.

I brillerne vises en film, der er optaget med en vinkel på 360 grader, så brugeren pludselig befinder sig i en ny virkelighed. Men hvor VR-teknologien i vid udstrækning bruges til spiloplevelser i fantasiverdener, er det en anderledes, jordnær film, de udvalgte demente i Horsens Kommune har været udsat for.

– Vi har optaget film fra bl.a. Søndergade og andre af byens gader, som kan vække minder og skabe samtaleemner for den demente, siger IKT-­ konsulent Jesper Ingberg Laursen, Horsens Kommune.

360 grader gør oplevelsen virkelig Når videoen vises i brillerne, er der sam-

14

tidig mulighed for at oplyse særlige områder i billedet, hvis der er en god grund til at fange den dementes opmærksomhed på netop den detalje. Hvis vedkommende eksempelvis har arbejdet som cykelsmed, vil det være indlysende at sætte ekstra lys på en cykel i filmen.

Fordi filmene er optaget med en vinkel på 360 grader både vertikalt og horisontalt får brugeren en fornemmelse af at være til stede i den nye virkelighed. Brugeren kan kigge til siden, bagud, op og ned ligesom i den virkelige verden. Så pludselig er den demente til stede på Søndergade, mens vedkommende sidder trygt og godt i en lænestol på plejecenteret.

De demente, der har prøvet VR-oplevelsen i Horsens og andre kommuner, har naturligvis reageret forskelligt. Enkelte bliver utrygge, og så stoppes seancen med det samme. Men langt hovedparten finder sig til rette i den nye virkelighed, og flere får munden på gled, når mennesker eller gader vækker den slumrende hukommelse.

Billig, tilgængelig teknologi Filmene er ret enkle og billige at lave.

Det kræver ikke dyre produktionsselskabers mellemkomst. Et kamera, der kan optage videoer i 36o grader fås til under 1000 kroner, så det er tilmed ret nemt at lave lignende videoer fra eksempelvis et sommerhus eller en rejsedestination, den demente tit har besøgt førhen. Men der er dog visse detaljer, der er ret vigtige.

– Vi lavede på et tidspunkt en video fra Allégade, som blev optaget af en gående. Men når man går, vil kameraet

naturligt vugge op og ned, og den vuggende optagelse kan gøre brugeren ­køresyg, siger Jesper Ingberg Laursen.

Han fandt dog en ret let løsning på problemet. Et lille kamera blev monteret på taget af en bil, og en køretur rundt i midtbyen sikrede en VR-­ oplevelse uden bølgegang.

En løsning, der er svær at måle på Brugen af VR-teknologi til demente er i sin vorden i Horsens Kommune, men det er håbet, at muligheden bliver brugt – både på plejecentrene og i private hjem. Teknologien kan både bruges i de tidlige stadier af sygdommen og senere.

Det kan dog selvsagt være lettere at tilvænne den demente til teknologien i de tidlige stadier af sygdommen.

VIRTUAL REALITY

VIRTUAL REALITY Selvom Horsens Kommune har haft gode erfaringer med brugen af VR-teknologien, er det svært at måle på succes­ raten. Da demens er en sygdom, der udvikler sig meget individuelt over tid, men aldrig bliver bedre, vil det blive svært at påvise en længerevarende positiv effekt med hårde tal. Det kan f.eks. være svært at afgøre, om en eventuel forringelse af teknologiens betydning for den demensramtes humør og kommunikationsevne blot skyldes sygdommens naturlige udvikling.

Mere glæde og større ordforråd Teknologiens evne til at give de demente gode stunder i den virtuelle verden har dog været tydelig i mange andre kommuner. I Kolding har plejepersona-

let eksempelvis observeret demente, der er blevet tydeligt glade, når de har haft VR-brillen på. Nogle har også udvidet ordforrådet og genopdaget glemte ord, når de har set filmene. I nogle tilfælde har det også løftet den demensramte, så humøret er skiftet fra melankoli til glæde.

Horsens Kommune råder over en håndfuld VR-briller til brug til demente, og det er håbet, at erfaringerne fra brugen på plejecentrene kan inspirere borgere til at indtænke muligheden, når et familiemedlem med begyndende demens skal have det bedre. VR-teknologien kan bedre kommunikationen mellem en dement og pårørende, og den form for hjernegymnastik skader i hvert fald ikke, når demensens udvikling skal sinkes så meget som muligt.

Teknikken bag virtual reality virker ved, at en skærm foran hvert øje skaber en 3D-effekt og dybde.

Vores øjne ser alt fra forskellige vinkler. Det kaldes stereoskopisk syn eller dybdesyn. VR genskaber dybdesyn, så dine øjne snydes til at tro, du kigger på en tredimensionel verden i stedet for to flade skærme.

VR-brillen kan registrere, når du bevæger hovedet ved hjælp af et indbygget accelerometer. Det sørger for, at dine hovedbevægelser kopieres ind i den virtuelle verden.

dithelse: Horsens / efterår 2019

15

TEKNOLOGI & ETIK

16

TEKNOLOGI XXXXXXX & ETIK

KANONEN vil kræve sin ret Velfærdsteknologien buldrer frem og udfordrer vores måde at tænke omsorg og pleje.

Der er intet uetisk i teknologi, men vi skal bruge den med omtanke..

Det er der enighed om hos to eksperter i etik og Ældre Sagens adm. direktør.

AF: THOMAS LA COUR. / FOTO: CASPER DALHOFF, PRIVAT

D

et er et velkendt synspunkt, at maskiner ikke bør erstatte de varme hænder. Det er tillige et udbredt synspunkt, at en sådan udvikling er både uværdig og uetisk. Men så enkelt er det ikke, hvis man tænker tanken til ende. Der er f.eks. intet uværdigt i, at bevægelseshæmmede med hjælp fra robotteknologi bliver så selvhjulpne, at de selv kan klare toiletbesøg. Tværtom. Der er heller ikke nødvendigvis noget uværdigt i, at en kroniker kan slippe for mange timers transport- og

”Etik handler om, at vi tænker os godt om, sliber linserne, fjerner hinandens skyklapper og får blik for dem, det handler om.”

Jacob Birkler

ventetid på hospitalet med en telemedicinsk løsning i hjemmet.

Nærhed kontra nærvær Tidligere formand for Etisk Råd Jacob Birkler har udgivet flere bøger om etik i ældreplejen. I en af dem berører han telemedicin, der måske umiddelbart kan opfattes som distanceret og koldt i forhold til den deltagende sundhedsprofessionelle, der kommer på besøg i hjemmet. Men som Jacob Birkler pointerer, har nærhed ikke nødvendigvis så meget med den fysiske afstand at gøre.

Man kan sidde ved sengelejet og være fraværende, når tankerne kredser om de indkøb, der skal foretages på vej hjem, og man kan modsat skabe nærhed gennem telefonisk kontakt. Han pointerer samtidig, at brugen af disse teknologier kræver, at man rejser spørgsmålet om karakteren af plejesituationer, der kræver fysisk nærhed.

Balancen ligger i forskellen på begreberne nærhed og nærvær, hvor nærhed ikke sikrer nærvær, og hvor nærvær kan være vanskeligt på afstand. På samme måde er værdighedsbegrebet ofte misforstået.

– Begrebet værdighed dukker tit op i debatten om velfærdsteknologi, men

man glemmer ofte, hvad værdighed handler om: Respekten bundet til, at du kan ’være-dig’. Det er dermed tit under din værdighed – men hvad så med personen, det virkelig handler om? Der er det vigtigt, at man tager udgangspunkt i personen, det drejer sig om, og starter der, siger Jacob Birkler.

Gorm Greisen, der også er tidligere formand for Etisk Råd, påpeger, at ordvalget ofte spiller en ikke uvæsentlig rolle.

– Når vi diskuterer velfærdteknologi, tales der tit om empowerment af borgeren eller brugeren – vi siger jo dårligt nok patient mere. Dermed er det dig og mig, der sidder og vælger til og fra, det handler om. Ikke den meget svage, syge, gamle eller forvirrede, der er meget afhængig af, at der træffes nogle gode valg, siger Gorm Greisen.

Han påpeger samtidig, at kampen om at være først med teknologierne har medført en masse spild. Der står en masse maskiner rundt omkring, der ikke virker som projekteret. Fordi der eksisterer en tankegang fra industrien, hvor automatisering er en farbar vej, hvor maskinerne er billigere end arbejdskraft. Samtidig er der en tendens til, at en del politikere ubevidst ser sig

dithelse: Horsens / efterår 2019

17

TEKNOLOGI & ETIK

selv som industriejere. Der er en dobbelt agenda, som også skinner igennem i finansieringsmulighederne, mener Gorm Greisen, der arbejder som overlæge på Rigshospitalet.

– Jeg kender det også fra mit arbejde på hospitalet. Det er næsten umuligt at få ekstern støtte til lønudgifter, men det er i høj grad muligt at få funding til at købe en ny maskine. Den drøm ligger dybt, tror jeg. Næsten som en kulturel slagside, siger han.

Bedre eller ringere livskvalitet?

Adm. direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, er ikke teknologiforskrækket, men han ser nogle udfordringer i den måde, politikere og embedsværk forvalter de teknologiske landvindinger.

– Når man indfører nye teknologier, skal det ske på et medmenneskeligt grundlag. Du skal ikke tage hensyn til produktiviteten eller effektiviteten. Du skal tage stilling til, om teknologien giver bedre eller ringere livskvalitet for mennesker. Det bør altid være det helt overordnede, etiske spørgsmål, siger Bjarne Hastrup.

Han nævner – i lighed med både Gorm Greisen og Jakob Birkler – skræk­ eksemplet med robotstøvsugerne, som blev indført i mange kommuner ud fra en præmis om, at det kunne give hjemmehjælperen mere tid til at tale med den ældre. Men den bebudede tid til samtaler blev sparet væk i næste budget, og robotstøvsugeren kunne slet ikke støvsuge tilfredsstillende i de små hjem med de mange møbler.

– Der var mange, der oplevede, at man skar kraftigt ned på hjemmehjælpen, da robotstøvsugerne kom. Det satte hjemmehjælpen kraftigt tilbage i en periode, og det medførte ikke en forbedret livskvalitet. Det var uværdigt, siger Bjarne Hastrup.

Kan man siger ’nej tak’?

Bjarne Hastrup undrer sig over, at man slet ikke havde testet robotstøvsugerne i tilstrækkelig grad, før man påtvang de ældre dem. Det bør være vigtig lærdom i al fremtidig brug af velfærdsteknologier, mener han.

– Inddrag brugerne. For himlens skyld: Inddrag brugerne. Og giv dem mulighed for at sige nej tak, siger Bjarne Hastrup.

Men kan man sige ’nej tak’, hvis der foreligger en politisk beslutning om en kollektiv, teknologisk erstatning for manuel arbejdskraft?

18

”Det er næsten umuligt at få ekstern støtte til lønudgifter, men det er i høj grad muligt at få funding til at købe en ny maskine. Den drøm ligger dybt, tror jeg.”

Gorm Greisen ETISK RÅD

– Hvad stiller vi op, hvis borgeren siger ’hvor lyder det spændende, men nej tak’? Hvad gør vi så? Der melder man visse steder klart ud, at hvis man siger nej til eksempelvis robotstøvsugeren, så får man ikke støvsuget, og det er da fint, for så har man noget at forholde sig til. Så har man en debat.

Når det sker i det skjulte, er det derimod et problem, siger Jacob Birkler.

Han fremdrager et eksempel, der viser væsentligheden af at inddrage de mennesker, der skal bruge teknologien.

– Jeg sad sammen med nogle ældre borgere på et plejehjem for nylig og spiste, og så talte vi om ældremad og de her spiserobotter, og så var der en af de ældre, der sagde ’for mig er det altså vigtigere at have nogen at spise med end noget at spise’. Det kan jo hjælpe os andre til en forståelse af, at værdighed ikke bare er noget vi andre kan lave en kalkule over. Det er noget, vi skal spørge om og finde blik for, siger Jacob Birkler.

Overvåge eller våge?

Velfærdsteknologier samler ofte store mængder af data. Data, der bruges til at informere sundheds- og plejepersonalet om borgerens tilstand, og data, der undertiden bruges af producenten til at gøre teknologien bedre. Der er megen fokus på informationsteknologiernes indgriben i privatlivets fred, men hvad med velfærdsteknologierne? Skal ældre, syge og svage blot acceptere, at de kan deponere privatlivet, hvis de vil have pleje? Og rummer overvågningen en risiko for, at plejepersonalet har øje på det forkerte?

– Skal vi overvåge, eller skal vi våge? Når man våger, har man et vågent øje for den enkelte borger, men når vi overvåger, kan vi let komme til at overse det, der er vigtigt. I dag kan man få bleer, der er så avancerede, at hjælperen kan få besked, når den skal skiftes. Så går man ned for at skifte bleen men glemmer måske, at borge-

ren har endnu mere brug for lidt nærvær, siger Jacob Birkler.

Han nævner GPS-overvågning af demente som et andet eksempel. For man opstiller et alternativ, der hedder, at den demente ellers risikerer at fryse ihjel i en grøft. I virkeligheden kunne man også overveje at skabe nogle trygge rammer, samtale og følgeskab, der ville opløse de to andre alternativer: Overvågning eller død.

– Etik handler om, at vi tænker os godt om, sliber linserne, fjerner hinandens skyklapper og får blik for dem, det handler om – i stedet for bare at dømme noget værdigt eller uværdigt, siger Jacob Birkler.

Robotsæler og kunstig intelligens Teknologien kan anvendes til at løse nogle praktiske udfordringer. Teknologien kan hjælpe den ældre i bad eller på toilet. Teknologien kan sikre, at de sundhedsprofessionelle altid er tæt på med øjne og ører, når den ældre har installeret en telemedicinsk kommunikationsløsning i hjemmet.

Men teknologien kan også bruges til at erstatte eller supplere menneskelig nærhed. Robotsæler til demente er potentielt første skridt i en udvikling, hvor også kunstig intelligens kan komme i spil. Om få år kan man sagtens forestille sig samtalepartnere, der drives af kunstig intelligens. Argumentet for at indføre det kan være, at det er bedre med en mekanisk samtalepartner døgnet rundt, der måske tilmed kan registrere svækkelse hos den ældre og tilkalde hjælp, end 15 minutters nærvær fra en hjemmehjælper i ny og næ. Men fremmedgørelsen og bedraget er blinde passagerer.

– Fremmedgørelsen ligger i, at maskinen er ligeglad, hvor mennesket er.

Man kan blive bedraget til at tro, at maskinen bekymrer sig for én. Maskinen ligger uden for dig, og der er nogen, der har programmeret den, og der er nogen, der har indkøbt den til dig. Så ligger der også et potentielt

TEKNOLOGI & ETIK

dithelse: Horsens / efterĂĽr 2019

19

XXXXXXX & ETIK TEKNOLOGI

”Når man indfører nye teknologier, skal det ske på et medmenneskeligt grundlag. Du skal ikke tage hensyn til produktiviteten eller effektiviteten. Du skal tage stilling til, om teknologien giver bedre eller ringere livskvalitet for mennesker.”

Bjarne Hastrup ADM. DIREKTØR I ÆLDRE SAGEN

magtforhold, der kan rumme et etisk problem, siger Gorm Greisen.

Mere fokus på værdighed Ældre Sagens Bjarne Hastrup glæder sig over, at blikket for velfærdsteknologierne har ændret sig noget den seneste tid.

– De seneste ti år har teknologierne været drevet frem af en besparelses-

20

diskurs i stedet for værdighedsdiskurs.

Det er heldigvis ved at ændre sig, og jeg er ikke i tvivl om, at det nye videnscenter for værdig ældrepleje kommer til at spille en væsentlig rolle, siger Bjarne Hastrup.

Han henviser til ”Videnscenter og rejsehold for værdig ældrepleje”, som den tidligere VLAK-regering og satspuljepartierne har afsat godt 60 millioner kroner

til over de næste par år. Det er meningen, at rejseholdet skal give kommunerne rådgivning og sparring på at sætte værdigheden i fokus i ældreplejen.

For hurtig eller fodslæbende Velfærdsteknologierne buldrer ind over os, og det medfører en indlysende risiko for, at der undertiden træffes forkerte valg. At man i næsegrus begejstring for en ny dims glemmer at have øje for værdien af den menneskelige relation, dimsen måske erstatter. Men Jacob Birkler er ikke så bekymret.

– Nogle gange går det lidt for stærkt, og andre gange er vi for fodslæbende.

Der var en klog mand, der engang sagde ”kanonen vil kræve sin ret”. Når vi bygger en kanon, så viser historien, at så vil den også blive brugt. Og når vi får de her ringebleer, der kan fortælle hjælperen via en app, at den skal skiftes, kan det misbruges. Men det kan også bruges på en god måde. Sådan er det med al teknologi, siger Jacob Birkler.

TEKNOLOGI & LIVSKVALITET

Ny teknologi giver frihed og mere selvstændighed Som et led i en forsøgsordning er borgere med enten fysisk eller psykisk handicap i fuld færd med at afprøve stemmestyringssystemet Google Home, som skal hjælpe dem til at blive mere selvkørende. Borgerne har testet systemet først på engelsk og nu også på dansk, hvilket betyder, at flere borgere kan benytte det.

AF: HANNE BACH NIELSEN / FOTO: HANNE BACH NIELSEN

H

orsens Kommune er first mover med at afprøve systemet, og det er en helt bevidst strategi.

Vi vil gå forrest og afprøve den teknologi, som kan hjælpe personer med funktionsnedsættelse, så de kan blive mere selvhjulpne i det daglige og dermed føle en større frihed. Google Home er én ud af flere teknologiske løsninger, vi er i gang med at teste og implementere til gavn for borgerne. Samtidig er vi i færd med at uddanne vores medarbejdere, så de er klædt på til at arbejde med hverdagsteknologi, udtaler driftschef for Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte, Cate Kristiansen.

Mindre afhængig af hjælp Julie på 23 år, lider af en kronisk bindevævssygdom, som har reduceret hendes mobilitet, og hun har derfor brug for hjælpere en stor del af dagen. I et genoptræningsforløb på Vital Horsens, blev Julie spurgt om, hun kunne være interesseret i at komme med i forsøgsordningen. Julie kendte ikke forud til Google Home, men hun er blevet positiv overrasket over systemets muligheder.

– Jeg kan være rigtig dårlig til at spørge om hjælp og vil ikke afbryde hjælperne for meget i deres arbejde.

Stemmestyringssystemet har bevirket, at jeg kan gøre flere ting selv, så jeg ikke behøver kalde på en hjælper så ofte.

Det er rigtig dejligt, fortæller Julie.

Til daglig læser Julie anatomi og fysiologi, og også her kan hun anvende Google Home som en stemmestyret hjælp i sit selvstudie, f.eks. ifm. informationssøgning, strukturering af eksamenstid mm. Systemet bruger hun også til at bli-

ve vækket på en behagelig måde om morgenen, høre musik, regulere lys, tjekke hjælperes vagtplan mm.

– Jo bedre jeg lærer systemet at kende, desto bedre indsigt får jeg i de muligheder, det har. På sigt vil jeg gerne, at flere funktioner skal integreres f.eks. stemmestyring af min dørlås, elevationsseng mm., så jeg i min dagligdag kan blive endnu mere selvhjulpen, fortsætter Julie.

– Jeg føler, at jeg har fået mere styring over mit liv. Det har gjort mig mere selvstændig og givet mig mere selvværd, fortæller hun.

Fremtidsperspektiver Antallet af hjemmets forskellige apparater og enheder, som kan stemme­

Julie kendte ikke forud til Google Home, men hun er blevet positivt overrasket over systemets muligheder.

styres via Google Home, stiger dagligt.

Udviklingen er enorm på området, og det kommer borgerne til gode.

– Med udgangspunkt i borgerens behov og udfordringer er vi på konstant udkig efter hverdagsteknologi, ikke mindst den stemmestyrede del. Jeg ser stort potentiale i anvendelsen af denne hverdagsteknologi, og der vil være endnu flere borgere med fysiske og psykiske handicap, som vil kunne have gavn af Google Home i deres hjem, siger Arman Asovic, IT Specialist ved Horsens Kommune.

dithelse: Horsens / efterår 2019

21

TEKNOLOGI & LIVSKVALITET

Teknologien er til for at hjælpe

En lang række teknologier er efterhånden ved at være så fast en bestanddel af hverdagen, at du om få år vil have svært ved at huske, hvordan du klarede dig uden.

K

an du huske tiden før smartphones og tablets?

Dengang, hvor du kun kunne få adgang til ­internettet fra computeren på arbejde eller i hjemmet? Hvis du var rigtig med på beatet, havde du en bærbar pc, og hvis du var heldig, var der tilgængelig Wi-Fi eller LAN-forbindelse, hvor du kom frem.

Findes der mon en app?

I dag har de fleste en smartphone eller en tablet – med mindre de aktivt har fravalgt det. Universet af applikationer, de såkaldte apps, er blevet uundværlig for de fleste. Det er nærliggende at tænke ”findes der mon en app?”, når et udfordring melder sig i hverdagen.

Det gør der som oftest.

Måske en kostvejledningsapp, der kan hjælpe dig til at udregne kalorier.

Måske en træningsapp, der kan sammensætte en personlig træningsplan.

Måske en app til at holde styr på dine sundhedsoplysninger hos det offent­ lige eller dit medicinkort. Både private og offentlige aktører udbyder apps, der er designet til at skabe overblik.

Teknologien bliver både bedre og billigere Ved siden af det gigantiske app-marked, er der også ny hardware, der er designet til at gøre hverdagen lettere – både for de magelige og dem, der er hæmmet af et fysisk handicap.

Udviklingen af hverdagsteknologier går så hurtigt, at det kan være svært at følge med. Udviklingen hænger nøje sammen med anvendelsen – jo flere, der bruger teknologier som eksempel-

22

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: SHUTTERSTOCK

vis stemmegenkendelse, desto bedre bliver de. Det er sammenligneligt med internetservicen Google Translate, som for få år siden lavede så fejlbehæftede oversættelser, at det nærmest var ubrugeligt. I dag er servicen fortsat fejlbehæftet, men på en række sprog kan teknologien tilbyde en troværdig og hurtig oversættelse af de fleste enkle sætninger. Det kniber måske stadig med ordstillingen på nogle sprog, men oversættelserne giver som oftest god eller nogenlunde mening.

Effektiv stemmegenkendelse Den øgede interesse for teknologierne har også gjort stemmegenkendelsen i eksempelvis Google Home eller Apples Siri langt bedre end for få år siden. Når man tænker efter, er det lidt af en bedrift at sætte computerteknologi til at omsætte menneskelig tale til skrift. For ligesom vi kan snøvle, udtale mange ord på forskellige måder og tale med dialekt i lidt eller udpræget grad, kan vi også blande fremmede sprog ind i vores sætninger. Hvis du f.eks. siger ”Google, hvor langt er der til Leipzig”, skal teknologien i et splitsekund detektere, at det er den tyske by, du vil kende afstanden til. Et sekund senere har du afstand og kørevejledning på din skærm, mens en stemme fortæller fakta.

Tænd lyset med stemmen Google Home kan dog bruges til andet end at udregne køreafstand til tyske byer. Med korte og enkle kommandoer kan systemet med hjælp af relativt billig hardware styre det meste i hjemmet.

Du kan starte kaffemaskinen, slukke eller tænde lyset, søge på internettet, starte musik fra diverse streamingtje-

nester og meget andet – alt sammen med danske kommandoer. En lille mikrofonenhed til få hundrede kroner står permanent tændt og aktiverer sig selv, når du siger ”Google” før en kommando.

Engang krævede det en mindre formue til en elektriker at automatisere eksempelvis lys i et hus. Men i dag kan du for ganske få midler købe specielle bluetooth-pærer til lamperne, så de kan styres trådløst. Pærerne koster ikke meget mere end en tilsvarende, almindelig pære. Når pærerne er i lamperne, tændes de, og tænd og sluk styres herefter med bluetooth, der igen kan aktiveres af stemmekommandoer i eksempelvis Google Home. Det er en yderst simpel, effektiv og billig måde at kunne styre lyset fra en smartphone, iPad eller computer.

Aktivér musik eller TV med stemmen Med en Chromecast til dit TV eller stereoanlæg kan du styre radio, podcasts og streaming fra dine mobile enheder.

Når du styrer enheden over Google Home, slipper du for at skrive søgeord, med mindre du elsker de danske rappere Djämes Braun og hader soulkongen James Brown – men sådan vil der nok altid være begrænsninger, hvis man leder efter dem.

Google Home følger gratis med alle Androidenheder, mens Siri er en velkendt dame på Apples produkter. Du kan købe en aktiv mikrofon til Google Home fra under 300 kroner og opefter, så det er yderst tilgængelig teknologi.

Med mikrofonen kan du f.eks. også få skrevet aftaler ind i din kalender og skabe overblik i din hverdag.

TEKNOLOGI & LIVSKVALITET XXXXXXX

”Når man tænker efter, er det lidt af en bedrift at sætte computerteknologi til at omsætte menneskelig tale til skrift.”

Harald Blåtand overvåger kælderen Bluetooth, der i parentes bemærket er opkaldt efter den danske konge Harald Blåtand, er bærende bestanddel i de fleste hverdagsteknologier. I dag kan teknologien bruges til at fjernstyre en hvilken som helst enhed på op til 100 meters afstand. Den kan tilmed styres fra små styreenheder, der ikke fylder mere end en enkelt lille knap. Sådan en knap kan placeres hvor som helst,

så brugeren med et enkelt tryk f.eks. kan låse fordøren op, tage et billede af den besøgende eller tænde ovnen ude i køkkenet.

Teknologien kan også bruges til at overvåge hjemmet i kroge, hvor beboeren ikke kommer så tit. Hvis du f.eks. bor i et hus med kælder, hvor du førhen har været vant til at gå ind gennem kælderdøren hver dag, kan det medføre store bekymringer ved kraftig

regn og storm, hvis du sidder bundet fast til en kørestol i stueplan. Her kan en simpel flood alarm, der kan sende en alarm til din telefon, når luftfugtigheden i rummet overstiger en fastsat procentdel, give stor tryghed.

Hverdagsteknologierne bliver billigere og bedre hele tiden, og mange af dem er skabt til at gøre hverdagen tryggere og bedre for alle, der tager dem til sig.

dithelse: Horsens / efterår 2019

23

MEDINDFLYDELSE

Applikationer til sundhedsfremme testes Borgerne får adgang til den nyeste teknologi og hjælper med at teste den, før den eventuelt bliver et fast tilbud.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: SHUTTERSTOCK

D

er udvikles konstant nye applikationer til mobiltelefoner, tablets og computere, og kvaliteten er selvsagt svingende. Det gælder også på de apps, der er særligt udviklet for at hjælpe med træning, kostvejledning eller struktur i hverdagen. Der kan være indlysende gevinster i at

bruge dem, og derfor laver Horsens Kommune hele tiden projekter for at afprøve løsningerne. I projekterne får en udvalgt gruppe af borgere mulighed for at teste hverdagsteknologien, og erfaringerne herfra bliver opsamlet og vurderet efter projektets afslutning.

Hvis produktet lever op til forventningerne, kan det efterfølgende blive

udbudt til de borgere, hvor det giver mening. Der kan både være tale om applikationer, der er gratis at bruge, og det kan være løsninger, som kommunen eller borgeren selv skal betale for at bruge. Her er to eksempler på applikationer, der testes i Horsens Kommune i øjeblikket.

MERE OVERBLIK OG STRUKTUR I HVERDAGEN Med Mobilize Me får borgere med svære kognitive udfordringer et strukturværktøj, der giver visuelt overblik over dagens gøremål.

Borgere med kognitive udfordringer som eksempelvis svær ADHD, hjerneskade eller autisme kan bruge Mobilize Me til at få overblik i en hverdag, der ellers opleves som kaotisk og uoverskuelig. Applikationen kan installeres på en smartphone, tablet eller pc med internetadgang, og den giver brugeren en stærkere følelse af overblik og kontrol.

Aktiviteter kan krydses af Det kan typisk være tidspunkter, overskrifter og billeder af de aktiviteter, der er planlagt, som borgeren eller en fagperson fodrer applikationen med. Det kan også være billeder af de personer, borgeren skal have besøg af. Efterhånden som aktiviteterne afsluttes, kan de krydses af. På den måde har borgeren hele tiden et overblik over, hvad der er i vente, og hvad der er overstået. Det kan være vigtigt for borgere med svære, kognitive udfordringer.

Ekstra støttepersoner Det er muligt at koble ekstra støttepersoner på, hvis der

24

er brug for hjælp til at lave planen. Støttepersonerne kan følge med på afstand og se, hvor langt man er nået med aktiviteterne. Det betyder, at man kan udføre opgaver uden at have støttepersoner ved sin side, og bruge Mobilize Me til at leve et mere selvstændigt liv. Støttepersonerne kan eksempelvis være pårørende, der dermed hjælper borgeren til større tryghed i hverdagen.

Mobilize Me afprøves i øjeblikket i Horsens Kommune i et stort forsøgsprojekt.

Her vil man se på erfaringer, fordele, eventuelle ulemper og muligheder i værktøjet, før det eventuelt rulles ud som et tilbud til alle borgere med gavn af løsningen.

MEDINDFLYDELSE

MED TERAPEUTEN I LOMMEN Med Exorlive Go på smartphone eller tablet er den personlige træner altid lige ved hånden. Det tilfører både fleksibilitet og frihed til et træningsforløb.

Vital Horsens og flere andre kommunale afdelinger på træningsområdet afprøver i øjeblikket webapplikationen Exorlive Go. Appen fungerer som digitalt understøttet træning, og den kan eksempelvis komme i spil efter udskrivelse fra hospital eller blot efter et funktionstab, der kan genvindes eller overkommes med særlige øvelser og træning.

Tablet kan lånes af kommunen Sammen med terapeuten hentes appen ned på borgerens smartphone, tablet eller computer med internetadgang.

Hvis borgeren ikke selv har udstyr, er det muligt at låne en tablet (iPad) af kommunen.

Der er en lang række fordele ved at anvende et digitalt værktøj til at understøtte træningen. I stedet for at skulle træne eller mødes med terapeuten på bestemte tidspunkter, har brugeren programmet lige ved hånden hele tiden.

Terapeuten er koblet op på appen og kan løbende følge med i den udførte træning, ligesom borgeren kan skrive med terapeuten gennem en chatfunktion.

Videoinstruktioner Øvelserne i træningsprogrammet vises som video, hvilket gør det nemmere at lave øvelserne korrekt. Langt nemmere end tegnede og skriftlige beskrivelser.

Desuden har man mulighed for at øge sin træningsindsats og i princippet træne hvor og hvornår, man har lyst. Samtidig fremgår planen for træningsforløbet af appen, og det giver et godt overblik.

Det er individuelt, hvordan digitalt understøttet træning anvendes i træningsforløbet.

Det kan udgøre dele eller hele træningsforløbet og planlægges i samarbejde med terapeuten i opstarten.

dithelse: Horsens / efterår 2019

25

ANSVARLIGE INVESTERINGER

26

ANSVARLIGE INVESTERINGER XXXXXXX

Ukritisk teknologibegejstring er klinget af Samarbejde med forskningsenheder og netværk i bl.a. KL sikrer, at kommunernes investeringer i ­velfærdsteknologi ikke er skud i blinde. I dag sker ­investeringerne i overvejende grad, når der er sikkerhed for menneskelige gevinster ved teknologierne.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: SHUTTERSTOCK

”Når vi tager en ny teknologi ind, er det ofte på baggrund af observationer, forslag fra de opsatte forslagskasser eller svar fra pårørende på spørgeskemaer. Derefter laver vi en behovsafdækning for at se, om en teknologisk løsning kan gøre en positiv forskel for borgeren eller medarbejderen”

Søren Holm Pallesen

CAND.SCIENT.MED. OG PROJEKTLEDER PÅ CENTER FOR FRIHEDSTEKNOLOGI I AARHUS KOMMUNE.

D

er er løbet en del vand i åen siden dengang, hvor velfærdsteknologi blev indkøbt på messer af velmenende kommunalchefer for siden at samle støv i et hjørne. I dag er investeringer i velfærdsteknologi et område, der tages ­alvorligt og polstres med den nødvendige faglighed.

Dialogen med slutbrugerne har samtidig indtaget den indledende position i en eventuel implementering, fordi bitre erfaringer med fejlinvesteringer står i klar erindring i de fleste kommuner. Et stykke teknologi kan være nok så fantastisk – hvis slutbrugeren ikke føler sig tryg ved det, bliver det ikke brugt.

OPI-samarbejder dominerer En række kommuner har selvstændige centre for velfærdsteknologi, hvor man arbejder med at teste og udvikle velfærdsteknologiske løsninger. Aarhus og København er naturligt nok de største aktører på det felt. Det er de såkaldte OPI-samarbejder, hvor det offentlige og private samarbejder om innovative løsninger. Det offentlige har erfaringerne og viden om behov, mens de private virksomheder har den teknolo-

dithelse: Horsens / efterår 2019

27

ANSVARLIGE INVESTERINGER

giske knowhow. Det er den omvendte model i forhold til traditionel innovation: Her er det ikke en virksomhed, der udvikler et produkt og bagefter med markedsføring skaber et behov. Her er det et behov, der resulterer i et produkt.

I Aarhus kalder man velfærdsteknologier for frihedsteknologier, fordi de giver borgeren større frihed til at disponere sin tid, mens medarbejderne får større frihed til at udføre de menneskenære opgaver. Begrebet frihedseller velfærdsteknologi er en meget bred definition, der dækker alt fra komplekse teknologiske løsninger til sanseredskaber som eksempelvis særlige dyner med granulat til demente.

Så det er ikke alle teknologier, der nødvendigvis har noget med elektronik at gøre.

Det starter med behovsafdækning Markedet for velfærdsteknologier er enormt og i konstant vækst, og hvis man ville, kunne enhver plejebolig spækkes med teknologi. Men i så fald ville en del af teknikken næppe komme i brug. I Aarhus starter det hele hos borgeren, de pårørende eller de ansatte i pleje- og sundhedssektoren.

– Når vi tager en ny teknologi ind, er det ofte på baggrund af observationer, forslag fra de opsatte forslagskasser eller svar fra pårørende på spørgeskemaer. Derefter laver vi en behovsafdækning for at se, om en teknologisk løsning kan gøre en positiv forskel for borgeren eller medarbejderen, siger Søren Holm Pallesen, der er cand.scient. med. og projektleder på Center for frihedsteknologi i Aarhus Kommune.

Kommunal økonomi som incitament En anden indgangsvinkel kan dog også være økonomien – eksempelvis når den kommunale medfinansiering på behandlinger i sundhedssystemet spiller ind.

– Kommunen har en ret høj medfinansiering på behandling for nedre luftvejsinfektioner, der er ret hyppigt forekommende blandt ældre. Man ved, at dårlig mundhygiejne øger risikoen betragteligt, så det giver god mening at give demente en tandbørste med bluetoothteknologi, så plejepersonalet kan se, om den har været i brug eller ej, siger Søren Holm Pallesen.

Tandbørsten er et godt eksempel på, at de såkaldte consumerprodukter er på vej ind i kommunernes velfærdsteknologi. Det er produkter, som er tilgængelige for alle til relativt få penge.

28

Velfærdsteknologi er ikke kun løsninger, der er produceret i få eksemplarer og derfor kostbare; masseproduceret teknologi kan også gøre en positiv forskel i kommunernes kamp for at yde værdig pleje til stadigt flere ældre.

Potentialet er mere end besparelser Antallet af plejekrævende ældre stiger voldsomt i de kommende årtier, og ifølge tal fra FOA skal kommunerne tiltrække mindst 40.000 nye ansatte til SOSU-området i løbet af de næste ti år, hvis de skal følge med den demografiske udvikling. Velfærdsteknologi kan ikke alene løse den problematik, men nogle løsninger kan gøre et indhug i den. Så hvis man spørger Søren Holm Pallesen, om sparepotentialet i velfærdsteknologien ikke kan flytte fokus, så investeringer bliver meget bundlinjefokuserede, er svaret ret klart:

”Kvalitet i løsningerne er langt mere efterspurgte end økono­ miske gevinster. Vi har klart bevæget os væk fra en teknologibegejstring til et ønske om at afdække behov, der måske kan løses med hjælp fra teknologien.”

Andy Schultz Kristensen KONSULENT I CENTER FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI I KL.

– Det er logisk, at presset på velfærden og mulighederne for at spare penge med teknologi indeholder en risiko for, at politikerne bliver for optagede af at spare penge. Men jeg kan få øje på en langt større problematik: At vi på grund af frygten for nedslidning ikke kan skaffe den fornødne arbejdskraft til plejen, hvis vi ikke bruger teknologiske løsninger til pleje og forebyggelse, siger han.

Relativt simple produkter med stor effekt Consumerprodukter kan typisk komme i spil, når man forsøger at gøre små indsatser, der kan have ganske stor effekt. Mange ældre lider af søvnbesvær og depression, der igen kan få dem til

at isolere sig, spise og drikke mindre, så de hyppigere bliver behandlingskrævende. Det er en ond spiral, som det umiddelbart kan være svært at finde en enkel løsning på. Men for nogle ældre kan en utrolig enkel, teknologisk løsning gøre en stor forskel.

– Vi bruger almindelige consumerprodukter til at lave forsøg med lyset i ældreboliger. Det er lys, der i farvetonen følger dagslysets udvikling. Så du får masser af det blå, kraftige lys om morgenen og formiddagen, hvor det giver et boost af energi, og hvor lyset langsomt bliver mere gulligt og rødligt i aftentimerne, når hjernen skal indstille sig på at sove, siger Søren Holm Pallesen.

Hvis løsningen skal overvejes, starter man med at screene behovet. Får borgeren for lidt dagslys, og kan det spille ind på døgnrytmen? Er borgeren overhovedet interesseret i at få de nye lamper installeret? Nogle borgere kan ikke selv tage stilling, og så er det nødvendigt med et samtykke fra de pårørende.

– Vi havde en borger, der ville af med lamperne igen, fordi én af dem hang, hvor hun før havde et maleri hængende. Så tager vi dem naturligvis ned med det samme, for så giver det ikke mening, siger Søren Holm Pallesen.

Samarbejder med forskere Men Aarhus Kommune skyder ikke i blinde, når de forsøger sig med ny belysning i ældreboligerne. Der samarbejdes både med Klinisk Forskningsenhed på Hvidovre Hospital og Aalborg Universitets Lysafdeling.

Samarbejdet er gavnligt for begge parter. Forskerne får bedre mulighed for at lave troværdige forskningsprojekter i de rette miljøer, mens kommunen kan basere fremtidige indsatsområder på videnskabelig evidens.

Det er blandt andet herfra, at forsøgsprojekter med lys på plejecentre har vist gavnlig effekt.

– Et projekt viste, at opsætning af døgnrytmelys øgede de ansattes aktivitetsniveau og følelse af velvære betragteligt, men der var ikke nogen målbar effekt på beboerne. Men lamperne var kun sat op i fællesområder og gangarealer, hvor de svageste beboere meget sjældent kom, siger Søren Holm Pallesen. Økonomiaftale i KL resulterede i vidensdeling Både de gode og dårlige erfaringer fra de enkelte kommuner skal deles, så

ANSVARLIGE INVESTERINGER XXXXXXX

dithelse: Horsens / efterår 2019

29

XXXXXXX INVESTERINGER ANSVARLIGE

eventuelle blindgyder ikke besøges for ofte af forskellige kommuner. Et naturligt forum for vidensdeling er Kommunernes Landsforening (KL), der i forbindelse med en økonomiaftale i 2013 oprettede ”Center for Velfærdsteknologi”. Målsætningen det første år var klar: Tre nye velfærdsteknologier og en forbedring af praksis skulle frigøre en halv milliard kroner i kommunerne.

Prioriteringen lå på vasketoiletter, spiserobotter, loftlifte og en bedre brug af hjælpemidler. Udgangspunktet for at finde de 500 millioner kroner var en række forskningsrapporter, der viste sig at være en anelse for optimistiske.

– Rapporterne og udgangspunktet holdt ikke helt, men det lykkedes alligevel kommunerne at komme i mål med den halve milliard. De følgende år arbejdede vi som videnscenter for implementeringen af de nye teknologier, siger Andy Schultz Kristensen, der er konsulent i Center for Velfærdsteknologi i KL. I dag er både vasketoiletter, spiserobotter og loftlifte helt almindelige i langt de fleste kommuner. Vasketoiletterne gør borgeren selvhjulpen og sikrer værdig hygiejne, mens spiserobotten giver borgere med motoriske vanskeligheder muligheden for at spise, når det passer dem – og uden at skulle mades som et barn. Loftliftene giver mulighed for at en enkelt medarbejder kan lægge en bevægelseshæmmet borger i seng uden hjælp og uden risiko for ryggen.

30

Kvalitet efterspørges mere end besparelser I dag er Center for Velfærdsteknologis opgave at skabe et forum for videndeling – både virtuelt og med fysiske ­møder. To gange om året arrangeres netværksmøder, hvor de enkelte kommuner inviteres til at fortælle om erfaringer indenfor de enkelte teknologier.

Ganske ofte er det ikke bare et spørgsmål om, hvordan teknikken virker.

– Tit kan forskellen på succes og fiasko med velfærdsteknologi ligge i, hvordan kommunen organiserer sig.

Man kan sagtens indføre den samme teknologi i to kommuner, hvor man kun høster store gevinster det ene sted, siger Andy Schultz Kristensen.

Han oplever ikke netværksmøderne som en klub for kommuner med spareiver.

– Kvalitet i løsningerne er langt mere efterspurgte end økonomiske gevinster. Vi har klart bevæget os væk fra en teknologibegejstring til et ønske om at afdække behov, der måske kan løses med hjælp fra teknologien, siger Andy Schultz Kristensen.

De kommende ældre er teknologibegejstrede Det nye fokus kan også have smittet af på borgerne, der ikke længere har samme grund til at føle, at tvivlsom teknologi presses ned om ørerne på dem. Det er blandt andet skrækeksemplet med robotstøvsugerne, der kom ud i hjemmene, før man fandt ud af, at

de skabte utryghed og desuden ikke kunne støvsuge tilfredsstillende, der har ændret på den kommunale praksis.

Det kan blandt andet aflæses i Dansk Erhvervs Perspektiv, ”De kommende ældres velfærd” fra efteråret 2018. Undersøgelsen viser, at flertallet af de kommende ældre ikke har de store forventninger til kvaliteten af den velfærd, de vil modtage, når det bliver deres tur. Men den viser også, at de kommende ældre er begejstrede for velfærdsteknologi. Mere end 70 pct. svarer således, at de finder det sandsynligt, at de vil takke ja til en velfærdsteknologisk løsning, hvis de får den tilbudt. En tilsvarende undersøgelse foretaget et år forinden viste en tilsvarende tilslutning på under 60 pct.

Undersøgelsen viser også, at de kommende ældre finder langt de fleste teknologier positive. Herunder intelligent tøj, der måler blodtryk m.v. og træningssensorer, der kan hjælpe med at registrere og indrapportere til sundhedsfaglige under genoptræning. ­Vasketoiletter, robotstøvsugere, sporingsteknologi til demente, kørestol og intelligente pilleæsker opfattes også positivt. Men når det gælder sociale robotter, er tilbagemeldingerne knap så positive. Kun 16 pct. finder det meget eller overvejende sandsynligt, at de vil takke ja til et kunstigt kæledyr, hvis de får det tilbudt.

TEKNOLOGI-CAFÉ

Den gamle biograf er fyldt op med den nyeste teknologi De nyeste hverdagsteknologier har fået sin egen café i Horsens Kommune.

Her kan de ansatte blive up to date, så de tekniske muligheder altid er i baghovedet, når en borger står med en udfordring.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: THOMAS LA COUR

D

er var kø ud på Borgergade i sommeren 1985, da Kinobiografen viste ”Midt om natten” som sin sidste film. VHS-maskinerne tog livet af den næstsidste af midtbyens biografer, men Kim Larsens kassesucces sikrede, at 58 år med biograf i Borgergade sluttede med lidt af et brag.

I dag er der måske ikke ligefrem kø ud på gaden, men interessen er markant, når Horsens Kommunes teknologicafé viser de nyeste hverdagsteknologier i den tidligere biografs foyer i Borgergade 11. Bag det monumentale indgangsparti findes stadig det originale terrazzogulv, så man må genfinde duften af popcorn i hukommelsen.

Café primært for ansatte Dit Helse Horsens møder IKT-konsulent Jesper Ingberg Laursen og afdelingsleder Anne Mette Have Rasmussen i teknologicaféen for at få en snak om teknologier og caféens rolle.

Caféen er almindeligvis ikke åben for borgerne, men et par gange om året arrangeres et fællesarrangement for udvalgte borgergrupper, som har en særlig problematik, hvor teknologi kan hjælpe. I foråret var temaet demens, og pårørende borgere med demens kunne på en hverdagsaften mellem 19 og 21 stifte bekendtskab med de løsninger, der kunne hjælpe i en hverdag med

demens. Både teknologi til at gøre de demente mere selvhjulpne og trygge og løsninger, der kan øge kvaliteten i samværet mellem pårørende og demente.

Vidensbank for medarbejderne I hverdagen er caféen mest tiltænkt kommunens ansatte. Hver torsdag eftermiddag og aften fra 14 til 19 er der åbent hus for ansatte, som arbejder med ældre eller borgere med fysiske handicap, psykiatriske lidelser og social udsathed. Derudover er caféen åben som mødelokale til afdelingsmøder, så et møde kan kombineres med opdatering på den nye teknologi. De ansatte kan lade sig inspirere til at hjælpe borgerne til at bruge teknologi, hvor det giver mening.

– Det er de ansatte, der har kontakten med borgeren og kender deres hverdag. Derfor giver det rigtig god mening, at de kan se, når en teknologisk løsning kan gøre borgerens liv bedre, siger Anne Mette Have Rasmussen, leder af afdelingen for Kommunikation og Teknologi i Horsens Kommune.

Fra enkle løsninger til VR Caféen er indrettet i to etager, og kaffemaskinen er naturligvis koblet på netværket, så den første medarbejder på arbejde kan starte den hjemmefra.

I stuen er en række af de såkaldt kommercielle teknologier, altså teknologier, der er tilgængelige

dithelse: Horsens / efterår 2019

31

TEKNOLOGI-CAFÉ

for enhver borger på nettet eller hos den lokale elektronikforhandler. På første sal er der indrettet flere rum med virtual reality, hvor man med et sæt VR-briller og et par betjeningsgreb kan komme ind i en helt anden verden.

Her kan SOSU-assistenter under uddannelse f.eks. prøve at bade en borger eller lægge i seng for første gang, uden at et levende væsen skal være ”forsøgsperson”. Men VR-teknologien kan også bruges til at arbejde med højdeskræk eller sociale fobier. I den virtuelle verden kan man gå ned ad en stærkt befærdet gade, mens man står alene i sin egen stue. Derudover er VR et godt redskab til mennesker med store kognitive udfordringer, såsom autister. Et program giver mulighed for at tegne i 3D i det virtuelle rum, teknologien skaber.

– Vi har haft udstyret installeret hos ASV-Horsens, hvor vi oplevede borgere med autisme, der kunne bruge timer i det univers. Fordi de følte, at de var alene i det virtuelle rum og kunne skabe uden forstyrrende elementer, siger Jesper Ingberg Laursen.

Teknologi bedrer livskvaliteten Det handler i vid udtrækning om at bedre livskvaliteten, når der tales om anvendelsen af hverdagsteknologier. Økonomien er naturligvis også interessant, hvis kommunen skal betale, men den del vurderes noget mere nuanceret end krone til krone.

– Hvis en bevægelseshæmmet har siddet hele formiddagen og bandet over ikke at kunne tænde for sit TV, kan en stemmestyret teknologi til 300 kroner måske betyde, at vedkommen-

”Det er de ansatte, der har kontakten med borgeren og kender deres hverdag. Derfor giver det rigtig god mening, at de kan se, når en teknologisk løsning kan gøre borgerens liv bedre.”

Anne Mette Have Rasmussen 32

Den gamle biograf har fået nyt liv

de er gladere, når en af vores medarbejdere kommer ved middagstid. Det kan så betyde mindre udskiftning af personalet, når borgerne er mere tilfredse og selvhjulpne, så det er der også god økonomi i på længere sigt, siger Jesper Ingberg Laursen.

Lovgivningen kan udfordres Det er ikke nødvendigvis teknologicaféens rolle at få sendt en masse teknologi ud til borgerne og lade kommunekassen betale. Dels skal løsningen give mening, og dels må kommunen i mange tilfælde slet ikke finansiere en række af de teknologier, caféen har udstillet. Det er svært at finde lovhjemmel til at finansiere det, man i lovgivningen kalder ”vanligt boligindhold”. Kommunen kan almindeligvis ikke give smart­ phones, iPads eller andre kommercielle betjeningspaneler til borgerne, selvom de kunne hjælpe til at gøre borgeren mere selvhjulpen og tryg i hverdagen.

Der er dog nogle undtagelser i loven, herunder blinde, der har en særstatus ved tildeling af teknologiske hjælpe-

TEKNOLOGI-CAFÉ

midler. Derudover giver det god mening at udfordre lovgivningen af og til.

– Vi kan stå med en borger, der kunne få stor glæde af en talecomputer, der koster omkring 40.000 kroner.

Til sammenligning har vi en iPad, der koster 3.500 kroner og kan stort set det samme, siger Anne Mette Have Rasmussen.

Uddannelse af medarbejderne Caféens rolle er at give alle ansatte i kommunen en teknologiforståelse, så de kan hjælpe borgeren til at vælge moderne løsninger – også når borgeren eventuelt selv må til lommerne. Ofte kan en gratis applikation til smartphonen eller et billigt stykke hardware fra supermarkedet gøre hverdagen nemmere og bedre, og det er indlysende, at medarbejderen også kan gelejde borgeren i retning af den form for øget velfærd.

Derfor har Horsens Kommune efteruddannelsen til ”teknologiagent”, som foreløbig omkring 200 medarbejdere har været igennem. Uddannelsen tager fem gange to arbejdsdage fordelt over et halvt år, så der er plads til at ræsonnere og afprøve det tillærte i praksis. Ca. 50 medarbejdere uddannes hvert år.

– Teknologierne skal ikke erstatte de varme hænder, men teknologierne kan bringe medarbejdernes faglighed i

spil. Man skal have en god føling med borgerens behov for at se, hvornår en teknologi kan gøre borgerens liv bedre.

Det er en slags teknologisk intuition, uddannelsen fremmer, siger Anne Mette Have Rasmussen.

Teknologi har ingen alder Både Anne Mette Have Rasmussen og Jesper Ingberg Laursen oplever, at interesse for teknologi ikke har nogen alder. Der findes mennesker, der er

”Teknologierne skal ikke erstatte de varme hænder, men teknologierne kan bringe medarbejdernes faglighed i spil.”

Anne Mette Have Rasmussen

Den nyeste teknologi bliver prøvet af

vokset op med computere, som føler sig fremmedgjorte i forhold til IT, og der findes ældre, der som springer ud i det med begge ben.

– På en af vores teknologicaféer spurgte jeg, om der var nogen, som havde erfaring med virtual reality. En kvinde midt i tresserne rakte hånden i vejret. Hun havde prøvet det flere gange hos sit barnebarn, siger Jesper Ingberg Laursen.

Et område i rivende udvikling Grundlæggende er interessen for teknologiske løsninger voksende blandt borgerne. Derfor er det væsentligt, at Horsens Kommune som garant for velfærd holder sig opdateret på et område, der er i konstant og rivende udvikling. Medarbejderne bag teknologicaféen tager jævnligt på konferencer og messer for at være opdateret på nye trends og tendenser.

– For nylig var jeg på en konference om anvendelsen af sociale medier i Asien, og selvom det ikke direkte kan overføres til eksempelvis handicapområdet i Horsens, er det sikkert, at der er nogle takter og tendenser, som vil slå igennem i Danmark med tiden, og som vi også kan bruge, siger Jesper Ingberg Laursen.

Teknologicaféen i Borgergade skal ses som en krumtap i bestræbelserne på at lade al den nye viden komme ud til medarbejderne, så det i sidste ende kommer borgerne til gode.

dithelse: Horsens / efterår 2019

33

PSYKEN & FYSSEN

De tager de samtaler, vi ikke har Psykolog Karina Ibsgaard og fysioterapeut Vazgen Avagian står bag en podcast om mental og fysisk sundhed. De vil skabe et rum, hvor der er plads til de samtaler, vi ikke har.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: THOMAS LA COUR

D

e er unge, nyuddannede og danner par. Karina blev færdiguddannet psykolog og Vazgen fysioterapeut i sommer, og de har valgt ikke at tage den traditionelle vej til at praktisere den nyerhvervede faglighed. Podcasten ”Psyken & Fyssen” er et forsøg på at skabe noget helt nyt. Et rum af tværfaglighed med naturligt fokus på alle de problemer, der kan have rod i både psyke og fysik. Et gratis tilbud til alle horsensianere.

– Podcasten var lidt en skør idé, jeg fik, da vi var ude at gå en tur. Vi har begge en indsigt og viden, som vi gerne vil brede ud og gøre tilgængelig ­for alle dem, der kan have gavn af det, ­siger Karina.

Gør noget ved smerter i sind og krop Den følgende tid vendte Karina og Vazgen ivrigt ideen, og det blev til mange natlige samtaler om emner og vinkler, podcasten kunne rumme. Resultatet blev manuskripter til første sæson, der består af otte episoder. Hver episode varer en halv times tid og er altid pingpong mellem Vazgen og Karina, så de ikke forfalder til al for fagspecifikke termer.

– Vi vil egentlig bare gerne hjælpe mennesker med at få den viden, vi selv kunne have brugt for få år siden. For det er da rart at vide, at man selv kan gøre noget ved eksempelvis smerter i knæet eller tankemylder, siger Vazgen.

Lidelse for lidelsens skyld Netop fysiske skader kender Vazgen alt

34

til. Han har dyrket en del kampsport, og han brugte efter eget udsagn mere tid på at være skadet end at træne i den klub, han var tilmeldt. I dag har han sin faglighed med sig, hvis han får en skade. Han ved, hvordan den skal helbredes og hvilken træning, der eventuelt kan speede processen lidt op. Men før han fik den viden, gik han som de fleste andre og spildte tid med smerter og en forsigtig prøven til.

– Alt for mange accepterer, at de har ondt fysisk eller mentalt, fordi de ikke lige synes, det er noget at rende til lægen med. Der er alt for megen lidelse for lidelsen skyld. Måske er du i tvivl om, hvilken fagperson du ville få mest ud af at besøge. Måske er du simpelt-

PSYKEN & FYSSEN Psyken & Fyssen findes på både Spotify og iTunes, hvis du søger på ”Psyken&fyssen”. Desuden kan podcasten også høres på hjemmesiden, der lettest findes, hvis du googler ”Psyken og fyssen”.

Det er gratis at lytte med.

”Det er helt vildt, så meget lændesmerter kan hænge sammen med stress.”

Karina Ibsgaard hen bange for, hvad det kan være, du fejler, siger Vazgen.

De samtaler, vi ikke har Med podcasten vil Vazgen og Karina belyse mange af de problemer, de fleste af os kender lidt eller meget til.

Også de mere tabubelagte områder.

De to vil gerne tage de samtaler, som mange har svært ved at tage. Eksempelvis om misundelse, vrede, fordomme og alle de andre negative følelser, vi alle sammen besidder men sjældent accepterer eksistensen af.

Et andet tabubelagt emne er krydsfeltet mellem psyke og fysik. At en lidelse, der føles meget fysisk, faktisk er skabt af psyken – uden, at du behøver være en hysterisk hypokonder af den grund.

– Det er helt vildt, så meget lændesmerter kan hænge sammen med stress. Der går mange rundt med lændesmerter, som ikke kan få en fysiologisk diagnose, og hvor man hellere burde se på vedkommendes mentale sundhed, siger Karina.

– Rigtig mange af os går rundt med en diskusprolaps, der er symptomfri.

Men hvis du så går ud og har en ople-

PSYKEN & XXXXXXX FYSSEN

velse, der slår din psyke ud af kurs, kan du pludselig mærke diskusprolapsen, supplerer Vazgen.

Vil udvide universet Vazgen og Karina drømmer ikke om at blive rige på podcasten, men de arbejder på en forretnings­ model, der gør ideen langtidsholdbar. De håber at kunne få nogle samarbejdspartnere med på vognen, og de håber, at podcastuniverset kan være udgangspunkt for noget større.

– I øjeblikket er det envejskommunikation, men vi håber at kunne åbne en brevkasse, hvor lytterne selv kan bidrage med spørgsmål, ligesom vi gerne vil lave flere liveevents, hvor publikum kan komme med emner, vi skal diskutere, siger Karina.

Med tiden kan Psyken & Fyssen også tænkes at blive en fælles, tværfaglig praksis med podcast og brevkasse som omdrejningspunkt. En praksis, hvor der bliver plads til at anskue en lidelse ud fra et holistisk menneskesyn.

Men det er indtil videre blot fremtidsdrømme.

”Der er alt for megen lidelse for lidelsen skyld.”

Vazgen Avagian Liveevents De har allerede været på flere live­ events i regi af kulturprojektet Grus, der lod Karina og Vazgen podcaste fra scener i Kuben på Søndergade og ved Wall of Sound på FÆNGSLET. Håbet er, at Psyken & Fyssen kan rykke ud på skoler og gymnasier og tale om de emner, der er nærværende her.

– Heldigvis er der en voksende bevidsthed om vigtigheden af mental sundhed, også på uddannelsesinstitutionerne, og vi vil meget gerne bidrage til den udvikling. Så alle mennesker bliver bedre til at acceptere mentale skader på samme måde som fysiske – at der også skal tages hånd om dem, siger Karina.

dithelse: Horsens / efterår 2019

35

XXXXXXX MESSE

Teknologimesse i 2020 søger at skabe overblik og interesse Markedet for velfærds- og hverdagsteknologier er enormt og svært at overskue. Den 17. maj 2020 vil Horsens Kommune med en stor teknologimesse forsøge at skabe et overblik for borgerne.

T

eknologierne er kommet for at blive – og en del af dem kan gøre hverdagen både sjovere, lettere, tryggere og nemmere, hvis de udvælges med en smule omhu. Der findes masser af udfordringer og begrænsninger, som du måske accepterer, fordi du ikke er bevidst om, at en enkel, teknisk løsning kan afhjælpe situationen.

Teknologier kan afhjælpe mangt og meget Måske vil din gamle mor gerne høre musik, men hun kan ikke finde ud af at betjene fjernbetjeningen, så hun hører kun musik, når du er der. Men hvad med en stemmestyret enhed, så hun bare kan sige, hvad hun vil høre, og så klarer teknikken resten? Det kunne måske give hende en højere livskvalitet.

Måske vil du bare gerne gøre hverdagen lettere for dig selv, så du eksem-

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: SHUTTERSTOCK

pelvis ikke skal stavre ud til hoveddøren, når det ringer på?

Måske føler du dig ensom og savner fællesskaber?

Messe med fire temaer Hverdagsteknologier kan bruges til meget, og nu vil Horsens Kommune i samarbejde med Alder Bedst bevægelsen forsøge at samle det meste på en messe for alle borgere. På messen vil du få kendskab til de mange teknologiske løsninger og muligheder der findes, som kan være med til at fremme dine muligheder for at mestre din hverdag og være en del af et fællesskab. Fællesnævneren for de teknologiske løsninger, som præsenteres på messen, er en forbedring af borgernes livskvalitet, mobilitet og sundhed.

Messen er delt op i fire forskellige temaer, der får hvert sit rum. To af temaerne tager udgangspunkt i mestring af eget liv. Det ene tema viser derfor

”Kvaliteten af teknologierne bliver bedre og bedre, samtidig med at priserne falder, og en række af dem kan højne livskvaliteten og gøre flere langt mere selvhjulpne.”

Karin Holland DIREKTØR, VELFÆRD & SUNDHED

36

teknologier til transport og mobilitet, mens det andet tema omhandler hverdagshjælpemidler, det tekniske hjem, apps til støtte i hverdagen og bio-feedback (apparater, der giver tilbagemeldinger på din krops tilstand – såsom blodsukker, blodtryk m.v.).

Nye fællesskaber De to andre temaer har den samlende overskrift ”En del af fællesskabet”. I det ene tema skal det handle om teknologier til kreativitet, spil og leg, mens det andet tema omhandler sociale netværk, fritid, naturoplevelser og deleøkonomi.

Messen er stadig i støbeskeen ved redaktionens slutning, men det er planen, at der også skal være forskellige oplæg dagen igennem, der kan inspirere og oplyse om teknologiernes muligheder.

– Vi vil gerne puste til borgernes nysgerrighed på de her teknologier. Kvaliteten af teknologierne bliver bedre og bedre, samtidig med at priserne falder, og en række af dem kan højne livskvaliteten og gøre flere langt mere selvhjulpne, siger direktør Karin Holland, Velfærd & Sundhed, Horsens Kommune.

Messen er arrangeret til at finde sted på en søndag, i samarbejde med Alder Bedst, i Forum Horsens, så alle kan være med, og der bliver fri adgang.