Helse 20150805

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

STORT TEMA: Demens

3

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 07 / august 2015

Danm mest l arks sundhaeste magaedssin

OPSKRIFTER: TAB DIG MED LÆKKER MAD

DOPING

Risiko eller realitet for træningsglade danskere?

Nyt om tarmkræftscreening

Mor besluttede sig for at dø Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Til dig, som går op i hudpleje og vil se resultater.

NeoStrata Skin Active er en avanceret og omfattende antiagingserie, som fjerner alle synlige tegn på aldrende hud.

NeoStrata Skin Active er baseret på en sammensætning af unikke, videnskabeligt udviklede ingredienser. Patenteret NeoGlucosamineTM stimulerer dannelsen af naturlig hyaluronsyre. Rynker og fine linjer reduceres indefra og ud. Minimerer også pigmentpletter. Du bliver begejstret for resultatet!

Antiaging-produkter, som virkelig holder, hvad de lover.

De effektive hudplejeprodukter fra NeoStrata er baseret på de verdenspatenterede produkter, der er udviklet af de to professorer Dr. Eugene van Scott og Dr. Ruey Yu fra Princeton i USA. De har udført forskning og udvikling gennem mere end 40 år. Det er din tryghed.

De har over 120 patenter – derfor er der ingen, der overgår NeoStrata. Du får et resultat, som er enestående.

THE DERMATOLOGY FOUNDATION

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 47 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

2

helse / august 2015

helse: indhold

08 Til min mors begravelse sagde præsten: ”Det er dejligt at vide, man stadig kan dø af ulykkelig kærlighed.” Og det synes jeg også.

Bodil Jørgensen

Demens indefra Side 26

Alderen er ikke det eneste, der kan trykke, når man ønsker en graviditet.

Side 44

nummer Helse / Udgave 07 / august 2015

Alderen ødelægger frugtbarheden 42

Vil du screenes for kræft?

50

demens

Præstationsmotion og dopingmiljøer. Er der en sammenhæng?

Side 56

Tarmkræftscreening koster liv og penge Side 46

På vej ud af demensmørket 22

Tema om

er Opskr ift

Doping: Risiko eller realitet 60

Spis lækker mad – og tab dig 52

helse / august 2015

3

helse: indhold

nummer 8 22 25 28 30

STORT TEMA: Demens

3

doping

Bodil Jørgensen

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 07 / august 2015

Danm mest laarks este sundhe maga dssin

OPSKRIFTER: TAB DIG MED LÆKKER MAD

DOPING

Fokus på

Stort tema om demens

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

På vej ud af demens-mørket

Risiko eller realitet for træningsglade danskere?

Nyt om tarmkræftscreening

Mor besluttede sig for at dø Helse:

nyheder

forebyggelse

Demens indefra Dans kan aktivere hukommelsen hos demente Hvad kan du selv gøre for at undgå demens?

helse Nr. 07 / 2015 61. årgang ISSN 0018-0149

Sundhed.dk:

36

Ved du hvem, der har set dine sundhedsoplysninger?

Mediegruppen as

Alderen ødelægger frugtbarheden

3751

Tryk Stibo Graphic

Artikelserie: Tarmkræftscreening

46

Lars H. Laursen

Design og produktion

Artikelserie: Graviditet og børn

42

Forsidefoto

Annoncesalg

Tarmkræftscreening koster liv og penge

Helle Hviid, telefon 7670 6432 helle@mediegruppen.net

Distribution HELSE distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Fokus på doping

56 60 62

Præstations-motion og dopingmiljøer. er der en sammenhæng?

Læsertal iflg. Gallup: 406.000

Risiko eller realitet?

Det handler om at være tro mod sig selv

Abonnement Få HELSE direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Motion er sundt.

Bekymrende er det blot, hvis man bliver fristet til at speede op for resultaterne ved at benytte doping.

Side 38

+ Hver gang i helse Nyt fra Danske Regioner Hjernegymnastik Synspunkt Konkurrence Tandhelse Brevkasse Opskrifter Konsultation Næste nummer

4

helse / august 2015

20 21 32 33 34 51 52 55 66

Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542

HELSE årsabonnement

koster 289,- for 10 numre.

DK_SelenoPrecise_Q10_AD_Helse_210x275_0515

Sådan kan du støtte din krop Det er muligt at støtte kroppen og dermed sikre sig et godt, aktivt liv. Ny forskning viser, at det kan betale sig at lave relevant forebyggelse med de to livsvigtige stoffer, selen og coenzym Q10.

To store dansk/svenske undersøgelser, KiSel-10 og Q-Symbio, har fremlagt gode beviser for stoffernes forebyggende og behandlende virkning. Produkterne brugt i undersøgelserne er fra det danske lægemiddelfirma Pharma Nord og er et resultat af mere end 25 års forskning, som har bragt Danmark i front indenfor Q10- og selen-forskningen.

Vær med i konkurrencen om et års forbrug af Bio-Quinone Q10 Gold og Bio-SelenoPrecise (kosttilskud). Se mere på www.pharmanord.dk/helse Læs mere om de to undersøgelser eller tilmeld dig Pharma Nords nyhedsbrev på www.pharmanord.dk og få løbende information om kosttilskud, der virker.

Bio-Qinon Q10 30 mg. Dosering: Voksne, 1 kapsel dagligt i forbindelse med et måltid. Bør ikke anvendes af børn under 2 år uden lægens anvisning. Bør kun anvendes af gravide og ammende i samråd med læge. Q10 kan hæmme blodets evne til at størkne og bør derfor ikke indtages af folk i blodfortyndende behandling, medmindre det er i samråd med læge. Forsigtighed tilrådes ved nedsat nyre- og leverfunktion. Bivirkninger: I sjældne tilfælde er der rapporteret hovedpine, svimmelhed og fordøjelsesbesvær. I endnu sjældnere tilfælde er der rapporteret hudirritation. Læs indlægssedlen omhyggeligt. SelenoPrecise 100 µg depottabletter. helse / Dosering: august Voksne: 2015 1-2 tabletter 5 dagligt i forbindelse med et måltid. Må ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning. Bør kun efter aftale med læge anvendes af gravide eller ammende. Kan tages forskudt for måltider, men det anbefales at tage tabletterne med et glas vand i forbindelse med et måltid. Bivirkninger: Almindelige er mavesmerter, diarré, forstoppelse, kvalme eller fordøjelsesbesvær - typisk af mild og kortvarig karakter. Læs indlægssedlen omhyggeligt.

helse: leder

Lad os strække ferievitaminernes virkning længst muligt i hverdagen. Dem er der jo som bekendt flest af

helse Udgiver Forlaget Mediegruppen Horsensvej 72A 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 Email: helse@mediegruppen.net

Mest af alt holder jeg af hverdagen Sommeren 2015 er ved at være godt brugt, og de fleste af os er vendt hjem efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi skal igen til at vænne os til hverdagslivet, som vi langtfra altid synes er eksotisk. Men, når vi kommer hjem efter ferie langt væk fra dagligdagen, så sker det, at hverdagens værdi pludselig går op for os.

Vi opgraderer hverdagen for en kort stund. Lad os gøre den stund længere, så vi kan strække ferievitaminernes virkning længst muligt i hverdagen. Dem er der jo som bekendt flest af. Og som digteren Dan Turèll beskrev det: ”Mest af alt holder jeg af hverdagen.”

Den hverdag, som pludselig betyder alt for os, når den bliver taget fra os. I den nye udgave af HELSE har vi et stort tema om demens, som op mod en halv mio. af os er påvirket af. Enten som demens-ramt eller som pårørende.

Læs skuespiller Bodil Jørgensens gribende fortælling om sin mor, der i en tidlig alder blev dement.

En kærlighedshistorie af de helt store. På sin færd ind i mørket, gik Bodil Jørgensens mor, Rigmor, på et tæppe, vævet af stor, vaskeægte kærlighed.

For som den folkekære skuespiller siger: ”Det er vigtigt, der er nogle, som bliver ved med at gide kende én. Det er afgørende for den, der er ramt.”

God sensommer og læselyst med HELSE

Ledelse Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

Redaktion Jette Warrer Knudsen, redaktør

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Lene Agersnap Praktiserende læge

Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

Jens Rikardt Andersen Lektor ved institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet

Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet

helseredaktion@mediegruppen.net

HELSE arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Jette Warrer Knudsen, redaktør

6

helse / august 2015

helse: xxxxxx

NYHED NYHED Aftamed® Teething er en gel til smerter i munden hos spædbørn i forbindelse med tandfrembrud. Aftamed® Teething lægger en usynlig, ® Aftamed Teething er på en gummerne, gel til smerter i munden hos ispædbørn stærk og fleksibel hinde hvilket resulterer umiddelbari ® Teething lægger en usynlig, forbindelse med tandfrembrud.

Aftamed smertelindring. stærk og fleksibel hinde på gummerne, hvilket resulterer i umiddelbar smertelindring.

• Umiddelbar smertelindring Umiddelbar smertelindring • •Aftamed Teething er testet på børn ®

• Aftamed Teething testet på børn • Eneste produkt med er klinisk dokumenteret effekt ®

Eneste produkt klinisk dokumenteret effekt • •Kan anvendes framed 3 måneder • Kan anvendes fra 3 måneder

der Førstehjælpen, es,ted!er men arrser klFø ælp hjet ted ! klarer det meste

Hurtig lindring af smerter og inflammationer i munden Klinisk testet på spædbørn Indeholder ikke alkohol Hurtig lindring af smerter Hurtig lindring av smerte og inflammationer i munden og tannkøttbetennelse Klinisk testet på spædbørn Klinisk testetikke på barn Indeholder alkohol Indeholder ikke alkohol Hurtig lindring av smerte og tannkøttbetennelse Klinisk testet på barn Indeholder ikke alkohol

www.navamedic.com www.navamedic.com

helse / august 2015

7

helse: interview

Det var nok for min far, nür mor kiggede ham ind i øjnene, kendte ham og genkendte ham, og han havde hendes fulde tillid.

- Det vĂŚrste ved demens er, at det er uopretteligt.

8

helse / august 2015

helse: interview

Mor besluttede sig for at dø Skuespilleren Bodil Jørgensens mor fik konstateret demens i 2001.

Kærligheden og omsorgen fra især hendes mand holdt hende i live og glad til det sidste. Men da Bodils far døde, 11 år senere, besluttede moren sig for heller ikke at leve længere og nægtede at tage føde til sig. Som pårørende var det et både smukt og tragisk forløb at være vidne til, fortæller Bodil Jørgensen.

Af: Lotte Dalgaard / Foto: Lars H. Laursen

helse / august 2015

9

helse: interview

Både Bodil Jørgensens mor og mormor fik også demens, og sygdommen kan være arvelig, men det er ikke noget, hun går rundt og bekymrer sig over.

i Kort om Bodil • Født den 3. juni 1961.

• Læste engelsk litteratur ved Aarhus Universitet 1980-1983.

• Statens Teaterskole i København 1986-1990.

• Gift med filmfotograf Morten Søborg.

• Børn: Johannes, 18, Østen, 14 og Rigmor, 7.

10

helse / august 2015

F

or to et halvt år siden døde Bodil Jørgensens mor efter mere end ti år som demenspatient. Hun besluttede sig for at holde op med at leve, to måneder efter hendes livslange kærlighed døde af en hjerneblødning. For det var kærligheden og den aldrig svigtende støtte fra ægtemanden, der gav Rigmor Eskesen, som hun hed, livsgnist lige til det sidste.

– Det var smukt midt i al elendigheden, siger Bodil Jørgensen, der selv mærkede, hvor vigtig familiens støtte var, da hun sidste år kom alvorligt til skade under filmindspilninger.

Bodil Jørgensen voksede op på en gård i Vejen sammen med sin storesøster, Kirsten, og sin lillebror, Anders. Hendes lillebror er journalist, og hendes storesøster er læreruddannet men arbejder i dag som organist ved tre små, jyske landsbykirker. Moderen var den effektive bondedatter med lærerjob, køkkenhave og stort hus samt en evig dårlig samvittighed over, at hun som den ene af to i søskendeflokken på syv, havde fået lov til at læse videre. Bodils far, Frede Jørgensen, der også var lærer, var den upraktiske, drømmeren, og børnene havde mange pligter derhjemme.

– Jeg husker mor som travl. Vi havde tit gæster, og hun havde også den egenskab, at hun tog sig af de svage. F.eks. havde hun elever hjemme og gav dem timer i ekstralæsning uden at sige det højt. Hun var også typen, der ikke kunne lide at lade sig varte op på et hotel, så hun redte selv sin seng og ryddede op efter sig efter morgenbuffet’en. Hun var ret enestående, og hun havde altid tid til alle. Samtidig kunne min far provokere hende med sin langsommelighed, når vi skulle ud af døren, og når han kørte bilen, sagde hun: ”Kør nu, den bli’r ikke grønnere,” hvis han ikke trådte på speederen i det sekund, lyssignalet skiftede. Mor kørte i øvrigt bil meget bedre end far, siger Bodil Jørgensen.

De første tegn på moderens begyndende demens viste sig ved, at hun blev glemsom.

– Hun begyndte at spørge om det samme flere gange. F.eks. kunne hun spørge min søn Johannes: ”Hvad er du så i gang med nu?” Og fem minutter efter spurgte hun igen. Hun begyndte også at gå og flytte rundt på tingene derhjemme. Min far var lynende klar i hovedet og opmærksom på de små ændringer, så han fik hende til lægen. Hun blev scannet i hjernen, og sådan konstaterede de demensen.

Det viste sig, at Bodil Jørgensens mor havde en demenstype, der hedder afsmalning af hjernebarken.

I begyndelsen klarede Bodils forældre sig derhjemme. Frede overtog madlavningen, for pludselig kunne moren ikke huske, om smørret skulle i før melet, når hun lavede sovs.

Men det blev sværere, da Frede faldt ned af en stige og blev sengeliggende en længere periode. Moren kunne finde på at stå op om natten og tænde for kaffemaskinen, selv om der ikke var vand på, og bundet til sengen kunne

helse: xxxxxx

Anti-Acne & Anti-Age - Bekæmper fedtet og uren hud - forstærker hudens taBte struktur - reparerer solens skadevirkninger HUSK!

du kan altid få ultralydscannet din hud, og få råd og vejledning i produkter netop til din hud når en af vores rådgivere besøger en forhandler nær dig!

Se hvor på www.beaute-pacifique.com

super3 Booster indeholder 3 effektive a-vitamin typer. gendanner taBt collagenstruktur og stimulerer produktionen af collagen og elastin.

nedsætter hudens produktion af propolis til

fedtstof og indeholder

Behandling og foreByggelse af uren hud

- også hos unge. crème métamorphique indeholder 2 effektive a-vitamin typer der mindsker og foreBygger alderstegn.

forstærker og forynger hudens collagenstruktur.

Made In Denmark

Udviklet og produceret i Danmark

www.beaute-pacifique.com

helse / august 2015

11

helse: interview

Priser 2013: Robert for bedste kvindelige hovedrolle i Hvidsten Gruppen.

2011: Robert for bedste kvindelige birolle i Smukke mennesker.

2010: Teaterpokalen for sin rolle i Wienerballader.

2001: Robertnomineret for bedste kvindelige hovedrolle i Fruen på Hamre.

2000: Robertnomineret for bedste kvindelige birolle i Klinkevals.

1999: Bodil for bedste kvindelige hovedrolle i Idioterne.

1999: Robert for bedste kvindelige hovedrolle i Idioterne.

12

helse / august 2015

- Det er hårdt, når det går op for de pårørende til en dement, hvad man har med at gøre. Min mor troede ind i mellem, min søn Johannes var en pige, og at jeg var hendes søster.

faren ikke gribe ind. Med tiden blev det for farligt, og Rigmor, der på det tidspunkt kun var midt i tresserne, kom på aflastning på et plejehjem.

– Det var det værste, vi oplevede.

Hun forstod det ikke. Men med tiden vænnede hun sig til det og begyndte at tænke, hun var tilbage på seminariet.

Eller måske på højskolen.

Moderen faldt, brækkede lårbenet og kom i kørestol, og da hun ikke kunne indgå i et genoptræningsforløb, kom hun aldrig hjem igen.

– Far solgte vores hjem, købte en lille lejlighed og viede sit liv til at besøge mor. Han redte hendes hår, strøg hendes tøj, og hans omsorg og kærlighed til hende vil jeg altid bære med mig.

Jeg kunne godt have undt dem en al-

derdom sammen, men når nu situationen var, som den var, fik far også noget ud af det. Han kørte hende rundt i Vejen, hen til kirkegården, hvor han viste hende deres gravplads og sagde: ”Der skal vi ligge de næste 1000 år.” Og til Bager Christensen, hvor de sad og fik en bikube, en marengs med flødeskum, som vi også havde fået ind i mellem i vores barndom. Han var ligeglad, om folk kiggede, når hun sad og hang i kørestolen.

Til Bodils forældres guldbryllup i 2003 havde hendes far lejet selskabslokaler, og han dansede med sin kone og fejrede den store dag.

– Mor elskede musik, sange og salmer. Han købte bånd, som de sad og hørte sammen, eller han spillede harmonika for hende. Alt det gjorde, at man kunne holde ud at se det forfald, hun gik igennem. Som pårørende må man holde fast i, at der er en kerne, og den bliver ved med at være der. Det gjorde den også i mor. Far begyndte at

REJS MED RABAT

REJSEKODE:

Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier.

Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

HELSE

Stralsund og Rügen

Arcona Hotel Baltic

4 dage på 4-stjernet hotel i Nordtyskland Arcona Hotel Baltic HHHH Hotellet ligger få skridt fra altstadt og havnefronten i hansestaden Stralsund. Det bringer jer lige ind i centrum af den tyske østersøkysts legendariske stemning, hvor det maritime miljø og går hånd i hånd med 800 års historie. Byens imponerende silhuet af gotiske tårne våger over bindingsværksidyl, men også shoppingmulighederne og udelivet på byens cafeer er af en anden verden. Samtidig er Stralsund porten til den smukke ø Rügen med stejle kridtklinter, lange strandpromenader og mondæne, gamle badebyer. Tag turen over broen eller med båd fra havnefronten og oplev f.eks. vendernes borg Kap Arkona eller den 117 meter høje Königsstuhl.

Ankomst Valgfri frem til 21.12. og 26.-28.12.2015.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

1.399,-

4 overnatninger inkl.

2 x 2-retters middag fra 1 .649,-

Pris uden rejsekode 1.549,Pris fra 1.10.: 1.349,-

• • • •

3 overnatninger 3 x morgenbuffet 2 x 2-retters middag Happy hour i baren hver dag kl. 17-18 • 25 % rabat på bowling • 10 % rabat på greenfee • Rabat på entre til vandland, Ozeaneum og Meeresmuseum Stralsund

Mosel med vinsmagning

Miniferie i Mols Bjerge

6 dage på 3-stjernet hotel i Kinderbeuern, Tyskland

3 dage på hotel på Djursland

Hotel Alte Dorfschänke HHH Mosel slynger sig gennem et af de smukkeste flodlandskaber i verden, hvor borgruiner på ensomme bjergtoppe troner over frodige vinterrasser og sejlbåde på evig fart langs flodens blå bånd. Mellem Trier og Koblenz flyder Mosel bugtende gennem den ene traditionsrige vinby efter den anden.

Og her ligger den lille middelalderby Kinderbeuern i en dalsænkning oppe i højderne med de bløde, grønne bjerge på den ene side og vinterrasserne ned mod floden på den anden.

Hotel Fuglsøcentret Hotellet ligger midt i Mols Bjerge med den flotteste udsigt over området, der for nylig er udnævnt til nationalpark og kun 1 kilometer fra Fuglsø Strand.

Her får I den bedste oplevelse af noget af den flotteste natur, Danmark har at byde på, ved at færdes til fods ad de afmærkede vandrestier og skovveje gennem det skønne terræn – eller på en travetur langs de brusende bølger ved Fuglsø Vig. Besøg f.eks. også Ebeltoft (15 km) eller Århus (48 km).

Ankomst: Søndage frem til 25.10. og 25.7.2015.

Bestil på

Pris. pr. person i dobbeltværelse

1.699,-

Pris uden rejsekode 1.999,Pris fra 27.9.: 1.399,-

• • • • • •

5 overnatninger 5 x morgenbuffet 5 x 3-retters middag 1 velkomstdrink 1 x vinsmagning 20 % rabat på billetter til KD Köln-Düsseldorfers rutebåde på Mosel og Rhinen (t.o.m. september)

Ankomst Valgfri frem til 16.10. samt torsdage og fredage 22.10.-11.12.2015.

Enkeltværelse uden tillæ g– inkl. 1 barn gratis!

Pris. pr. person i dobbeltværelse

799,-

Pris uden rejsekode 949,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 2 x 2-retters middag/buffet • Fri adgang til golfbane samt sportshaller med badmintonbaner • Fri Wi-Fi Brug rejsekoden HELSE på ww w.happydays.nu o g se flere opholdsmulighed er.

www.happydays.nu 70 20 34 48 eller

Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-. Børnerabatter ved 2 voksne.

Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

REJSEKODE:

HELSE

helse / august 2015

Åbent hverdage kl. 8-17.

13

Teknisk arrangør:

helse: interview

Blå bog – et lille udpluk

tale meget om, hvordan de havde mødt hinanden, og historierne voksede inde i ham. Når han fortalte, sad mor og lyttede og smilede, det var virkelig rørende at overvære.

• ”Kun en pige”, 1995.

Puttede med dukker

• ”Idioterne”, 1998.

Når Frede kom til Sjælland for at besøge børn og børnebørn, blev han altid kun en dag eller to. Og han sagde nej tak til invitationer fra vennerne om at rejse med til Berlin og Provence.

– Det var nok for ham, når mor kiggede ham ind i øjnene, kendte ham og genkendte ham, og han havde hendes fulde tillid. Og han ville ikke gå glip af sine to daglige besøg hos hende for at tage ud at rejse. For som han sagde: ”Det skulle lige passe, jeg ikke kunne følge hende det sidste stykke.”

Det kom han stik imod al forventning ikke til.

Bodil fortæller, at moderen ikke blev aggressiv, som nogle demenspatienter kan blive. Og hendes omsorgsgen var noget af det allersidste, der røg.

For en dag, Bodil kom på plejehjemmet og blev overmandet af sorg over moderens tilstand, var det Rigmor, der trøstede Bodil.

– Hun havde mine og min søster Kirstens dukker stående, og hun puttede med dem. Min far sagde, hun nok troede, det var hendes søskende eller os. Og hun nød at få besøg af min datter. Så sad de to Rigmødre der. De havde noget sammen.

De var på samme stadie på en eller anden måde.

Bodils forhold til moderen var tæt i opvæksten, men det blev endnu tættere, da hun selv blev mor.

– Man ringer hjem og spørger om alt muligt, især første gang, man skal være mor. Det er alligevel meget, de mødre går og ved. Når jeg var på turné, tog mor og far med, og så passede de Johannes og senere også Østen.

I slutningen af november blev Bodil Jørgensens far ramt af en hjerneblødning og døde. I begyndelsen af januar året efter mistede hun også sin mor.

– Far døde før hende, og det var ikke planen, hun forstod jo ikke, hvorfor han pludselig ikke kom mere. Hun havde et ungdomsbillede af ham stående på sit værelse, og hun pegede på det og spurgte: ”Hvor er han?” En morgen besluttede mor sig for at holde op med at spise og drikke, og det var et helt klart valg, hun tog. Hun forstod nok ikke helt, han var død, selv om hun var med til hans begravelse, i øvrigt i den kirke, hvor de var blevet gift. Men hun kunne fornemme salmerne.

Mindre end to måneder efter var vi til begravelse igen. Til min mors begravelse sagde præsten: ”Det er dejligt at vide, man stadig kan dø af ulykkelig kærlighed.” Og det synes jeg også.

• ”Klinkevals” og ”Juliane”, 1999-2000.

• ”De grønne slagtere”, 2003.

• ”Krøniken”, DR1, 2003-2006.

• ”Jul i Valhal”, DR1, 2005.

• ”Rytteriet”, DR2, 2010.

• ”Lykke – en depressionskomedie”, DR1, 2011.

• ”Hvidsten Gruppen”, 2012.

• ”Den skaldede frisør”, 2012.

• ”Badehotellet”, TV 2, 2014.

• ”Tam tam i Glassalen”, Tivoli 2014 og 2015

14

helse / august 2015

Bodil Jørgensen strækker sig lidt, hun har stadig mén efter den forfærdelige ulykke, hun var ude for sidste år under optagelserne til en Far til fire-film. En traktor væltede ned over hende på en skrænt, og hun lå på hospitalet i flere uger i livsfare med lunger, der var tæt på at kollapse samt brækkede ribben og hofte.

Selv om hun er kommet stort set helskindet ud af ulykken, er det blevet for besværligt at bo i de to sammenlagte andelslejligheder på det mangfoldige Nørrebro lige op ad Nørrebroparken. Primært fordi der er bad i kælderen, og Bodils mand døjer også med rygproblemer. Bodil er ikke meget for at skulle flytte, men lejlighederne er solgt, og familien har købt rækkehus i Lundtofte ved Kgs. Lyngby. En stor omvæltning men med praktiske fordele.

– Der er stort badeværelse med siddebadekar og en lille have, siger Bodil, der også har sommerhus ved Hornbæk i Nordsjælland og et enkelt men smukt beliggende delehus i italienske Liguriens bjerge. Hun tager en tår kaffe og vender tilbage til sin tid på hospitalet.

– Min mand var der hver dag, lige som min far var der for min mor. Han kom tidligt om morgenen og bare var der. Børnene kom også hver dag. Det hjælper på livslysten.

Vi lever jo i en tid, hvor vi skal realisere os selv og kende os selv, før vi kan hjælpe andre, og det kan være svært at ofre noget vigtigt for den ramte. Men det er vigtigt, der er nogle, som bliver ved med at gide kende én. Det er altafgørende for den, der er ramt.

i say: NATURLIG INTIMSERIE BASERET PÅ TRANEBÆR

PLEJ UNDERLIVET - HELE LIVET

i say:

Ingen h o ingen p rmoner, a rabe n ingen p ar fume er, testet p og ikke å dy r

ED NYH LIG DAG G TIL JE O PLE ORG S OM

i say: GEL MOD

VAGINAL TØRHED

• Hygiejnisk doseringspumpe med vandbaseret, fugtgivende gel

i say: INTIMSERVIETTER

i say: INTIM MOUSSE

• Opfriskende vådserviet der er nem at bruge

• Skånsom skumvask

• Kan anvendes af alle efter behov

• Nem at skylle af

• Giver øjeblikkelig lindring og forebygger irritation og kløe

• Praktisk Dankort-størrelse til lomme eller taske

• Genopbygger den naturlige fugt og balance i skeden

• pH neutrale intimservietter, der er pakket enkeltvis

• Rengør og forebygger ubalance • Naturlig og forfriskende

• Kan bruges til daglig behandling af tørhed og som glidegel

N AT URL IG BEH AND LIN OG FOR G EBYG GEL SE

i say: VAGINAL INFEKTION*

i say: URINVEJSINFEKTION*

• Lille, fiks stikpille

• Vegetabilske kapsler til at sluge

• Kan bruges af alle kvinder over 16 år

• Virker ved at danne en fysisk barriere omkring bakterierne, så de ikke længere kan formere sig eller inficere blæren

+ HJEMMETEST TIL VAGINAL INFEKTION

• Virker både mod svampeinfektion og bakteriel infektion ved at skabe et miljø, hvor svampe og bakterier ikke kan leve • Forebygger tilbagefald ved at normalisere skedens pH-balance

+ HJEMMETEST TIL URINVEJSINFEKTION

• Bakterierne udskilles med urinen, og kroppen begynder sin naturlige heling

• Kan bruges af voksne og børn fra 12 år * Produkterne er godkendt af de europæiske myndigheder som medicinsk udstyr til selvbehandling.

i say: kan købes på apoteket eller online på www.apoteket-online.dk, www.apotekeren.dk og www.webapoteket.dk Distribueres i Danmark af Pharmaforce. Mere info på pharmaforce.dk eller 70 27 27 47.

isaymedical.dk

helse: nyt

Ny graviditetstest fra apoteket To blå streger kan være lykken for nogle – mens en enkelt kan skabe lettelse hos andre. Fælles for brugen af graviditetstest er, at man gerne vil have det rigtige svar så hurtigt som muligt.

Apotekets Graviditetstest er blevet optimeret, så den giver et over 99 pct. nøjagtigt svar i løbet af to minutter fra den dag, hvor menstruationen var ventet. Det sker ved at registrere graviditetshormonet HCG i urinen. Men da hormonet øges hurtigt i starten af en graviditet, kan testen benyttes op til fire dage før ventet menstruation.

Her er nøjagtigheden dog lavere, og derfor vil det være en god idé at tage testen flere gange.

Apotekets Graviditetstest fås som både enkeltpakket og 2 stk. pakning til hhv. kr. 66,95 og kr. 96,95. www.apotekernes.dk

helsenyt Ny aktiv natcreme fra NeoStrata

Dermal Replenishment er en intensivt genfugtende natcreme, som indgår i NeoStratas antiaging serie, Skin Active. Produktet anbefales især til hudtyper, som har brug for ekstra fugt, men hvor det stadig er hensigten at opnå en maksimal antiaging-effekt. Cremen er også perfekt til personer med særligt sensitiv hud, som ikke kan bruge alt for ”aktive” produkter, men som alligevel ønsker en optimal antiaging-hudpleje.

Patenteret NeoGlukosamin™, som findes naturligt i huden og i cremen, har vist sig at kunne genopbygge og styrke hudens underliggende støttestruktur. NeoGlukosamin har desuden en mildt eksfolierende effekt, som hjælper til med at minimere ujævn pigmentering og pletter, som skyldes solen.

Dermal Replenishment, 599,00 kr. 50 g. www.exuviance.dk

LIVETS OLIE MED STYRKET Ø-CERTIFIKAT Oil of Life Standard, Omega 3-6-9 plus GLA, vegetabilsk hørfrøolie og kæmpe­ natlysolie i vegetabilske kapsler er nu blevet samlet økologisk certificeret, så det både har et EU certifikat og det danske rød-hvide Ø-mærke.

Livets Olie Standard er en blanding af hørfrøog kæmpenatlysolie. De to planteolier har den ­optimale blanding af Omega 3-6-9 og GLA/gammalinolensyre. 60 kapsler a 500 mg pr. pakke.

Se forhandlerliste på www.dinsundhed.net eller kontakt pr. tlf. 32 62 00 20

16

helse / august 2015

Et nyt univers når man er gravid og nybagt mor At vente barn og blive mor betyder også, at man nu skal forholde sig til et helt nyt univers af plejeprodukter og praktiske hjælpemidler. Her er apoteket et godt udgangspunkt med effektive og gennemtænkte bud på lettelser i hverdagen.

En af nyhederne er Apotekets Jojoba Maveolie – en 100 pct. ren vegetabilsk olie, der genopretter hudens naturlige fugtbalance og gør huden blød og mere elastisk. Den lindrer kløe og ­irritation og beskytter huden mod udtørring. Ideel til hele kroppen og god til massage. Svanemærket og Astma-­ Allergi deklareret.

100 ml. Vejl. pris kr. 97,00. www.apotekernes.dk

Nye film hjælper mennesker med demens Liv i minderne er nyskabte film for mennesker med demens, udviklet af Retrospect Film i samarbejde med eksperter.

Og ifølge en rapport fra Socialstyrelsen har de nye film opnået fine resultater.

Filmene er specielt udviklet til at prikke til erindringerne og påvirke daglige handlinger, som styrker omsorgen mellem borger, personale og pårørende. Filmene gør det bl.a. muligt at reducere agiteret adfærd og mængden af beroligende medicin. Konceptet bliver nu videreudviklet i både Norge og Sverige. Herhjemme er en onlineløsning på vej, også til nye film.

Læs mere på: www.demensfilm.dk

Normalt kolesterolniveau og hjertefunktion Kolesterol er en nødvendig byggesten for mange af kroppens hormoner, men med alderen vil mange opleve, at niveauet i blodet har tendens til at blive for højt. Dette kan skyldes, at vi spiser forkert, dyrker for lidt motion – og for andre er det genetisk betinget.

Lipinorm er et nyt produkt der indeholder en kombination af rød gær-ris, artiskok og thiamin. Rød gær-ris indeholder stoffet Monacolin K der påvirker kroppens stofskifte og nedsætter produktionen af kolesterol. Monacolin K har for nyligt fået EU´s godkendelse for at det medvirker til at bevare et normalt kolesterolniveau.

Lunamino

Godnat og sov godt Lunamino er et innovativt og nyt sovemiddel der indeholder aminosyren L-trypthofan kombineret med velkendte urter. L-trypthofan virker som byggesten til dannelsen af kroppens eget søvnhormon, melatonin.

Indholdet af thiamin bidrager desuden til at bevare en normal hjertefunktion.

Kan købes hos:

Cynaflora

Fordøjelse og oppustethed Læs mere om produkterne på www.mezina.dk

Kender du

?

Fremmer fordøjelsen og modvirker oppustethed og ubehag efter et måltid.

Undgå synlige tis-uheld – Smarte og behagelige underbukser til skolebørn

Slut med ømme fødder NYHED

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

Underbukserne er egnet til let dag-inkontinens og kan suge et uheld eller to (ca. 75-100 ml.).

De kan vaskes på 60 grader.

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

dryandcool.dk

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk se mere på www.arcopedico.dk

helse / august 2015 Annonce Helse 87x115 mm_valgt.indd 1

17 24/06/14 10.33

helse: nyt

Gyngestol designet til mennesker med demens Trone Danmark har designet en gyngestol, som er særlig ideel til plejehjem, hospitaler, sanse/terapi rum eller dagligstuen. Den vuggende gyngebevægelse er god for blodomløbet og koncentrationen, og den virker beroligende på brugeren af stolen. Pris inkl. levering og montering. Stort udvalg af farver Med Microfiber betræk: Kr. 4.660,00 - kunstlæder/PU betræk, kr. 5.892,00. Læs mere på www.gyngestol.com Sælges hos Trone Danmark salg@gyngestol.com tlf.: 32110090. Anbefales og forhandles også af Alzheimerforeningen (netbutik.)

helsenyt nyt Proteiner med Team Danmark Proteiner er en vigtig del af en aktiv livsstil. Derfor lancerer Arla en ny protein-serie, anbefalet af diætister fra Team Danmark. Arla Protein kommer også dansk idrætsliv til gode i form af et beløb til både breddeog eliteidrætten for hvert produkt, der bliver solgt.

Mere info: www.arla.dk/produkter/brands/arla-protein

ROSMARIN-EKSTRAKT FULD AF STÆRKE ANTIOXIDANTER Der findes mange antioxidanter, der bekæmper skader, forårsaget af frie radikaler. Ikke alle er lige gode. Men rosmarinekstrakt fra Naturdrogeriet indeholder 20 antioxidanter, som beskytter mod kroniske sygdomme, herunder Alzheimers. Forsøg tyder på, at det er antioxidanten rosmarinsyre, der beskytter hjernecellerne mod demens. 120 stk kapsler kr. 189,50. Kan købes på apoteket, i Matas eller helsekostforretninger

Baby-Me-Now fra Solaray Det er vigtigt, at din krop ikke er drænet for vitaminer og mineraler, hvis du ønsker at blive gravid.

Når du er blevet gravid og efterfølgende ammer dit barn har din krop også brug for ekstra hjælp.

Baby-Me-Now fra Solaray indeholder alle de nødvendige vitaminer og mineraler, som f.eks. folsyre, calcium, jern, zink og B-vitaminer.

Mere info: www.naturenergi.dk eller på tlf.: 48161213

Olie-klassiker still going strong Udo´s Choice hitter stadig, som ét af de mest anerkendte olieprodukter på det danske marked. Den økologiske olieblanding er en kilde til et højt indhold af Omega-3-fedtsyrer og flerumættet fedt, der opfylder kroppens behov for essentielle fedtsyrer. Mere info: forhandles i Matas og helsekost butikker.

Mere info: www.panacea.dk, tlf.: 48277110

Brug de gode minder!

Meditativ farvelægning Giv dig selv tid til fordybelse med de fascinerende kaleidoskopiske mandalas. At farvelægge en mandala er meditation i bevægelse. Mærk, hvordan tankemylderet stopper, og roen sænker sig, i takt med, at de smukke mønstre får liv. Kaleido Mandalas er netop udkommet og kan købes hos alle boghandlere.

18

helse / august 2015

Hos Dansk Center for Reminiscens har man i 20 år udviklet materiale til at vække og stimulere erindringer hos demensramte. Det er bl.a. erindringskasser og spil, som anvendes på hundredvis af institutioner herhjemme. Til hjemmeboende demensramte fås digitale og gratis erindringskasser. Yderligere oplysninger: www.reminiscens.dk eller på tlf.: 60701423

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk 180x115_Arveannonce_2015.indd 1

13/01/15 12.26

Tasty fibres from Psyllium husks

DRILLER MAVEN? SylliFlor® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis.

Prøv forskellen, bestil gratis vareprøver på: www.sylliflor.dk · Tlf.: 75 555 777

Sådan virker SylliFlor®: Ved indtagelse med væske svulmer fibrene i SylliFlor ® op og giver fylde i mave og tarm. De gavnlige fibre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

SylliFlor ® forhandles på apoteket, i helsekost og på www.biodanepharma.com

helse / august 2015

19

helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

HUSK AT TJEKKE DIGITAL POST FRA SYGEHUSENE

Få mere ud af lægebesøget

Sygehusene sender flere og flere breve digitalt. Læs din digitale post ved at logge ind med NemID på www.borger.dk eller www.e-Boks.dk. Opgiv e-mailadresse og mobilnummer, så får du besked om ny Digital Post. Du kan hjælpe dine børn eller forældre med Digital Post, f.eks. med at oprette sms eller e-mail besked ved ny Digital Post eller ved at få læseadgang. Har du spørgsmål til Digital Post, så gå ind på www.borger.dk eller kontakt Borgerservice eller biblioteker i din kommune.

Læs om din regions udsendelse af Digital Post på regionens hjemmeside.

Vidste du, at du kan bestille tid hos lægen, stille spørgsmål og forny recepter over internettet? En ny undersøgelse viser, at alt for få danskere har kendskab til de digitale løsninger, som deres praktiserende læge tilbyder.

Derfor skal en ny kampagne sætte fokus på det gode lægebesøg og udbrede kendskabet til de digitale tilbud.

I en travl hverdag kan man sparre meget tid, hvis man er opmærksom på alle de muligheder, lægerne tilbyder.

Kampagnen er sat i værk som et samarbejde mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation, PLO. Kilde: Danske Regioner

Kilde: Danske Regioner

Borgerne skal i centrum i sundhedsvæsenet En ny aftale, Borgernes Sundhedsvæsen, sætter konkrete initiativer i værk, der skal kickstarte en kulturforandring i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet har de senere år forbedret effektivitet og kvalitet af en lang række behandlinger, men der er stadig for lidt, der sker på patienternes præmisser. Danske Regioner har med input fra borgermøder i alle regioner og i samarbejde med en række personale- og patientforeninger indgået en aftale med 33 konkrete indsatser, der skal sikre, at patienterne i højere grad føler sig set, hørt og inddraget i beslutninger om behandlingen.

Kilde: Danske Regioners analysemagasin REGIO

20

helse / august 2015

De intelligente ambulancer kører snart i hele Danmark Danske ambulancer vil snart kunne sende patientdata såsom blodtryk, temperatur og iltmætning direkte til landets akutmodtagelser. Det giver læger og sygeplejersker mulighed for at starte den rette behandling, så snart ambulancen ruller ind på akutmodtagelsen. Tidligere har man overleveret en håndskreven journal ved ambulancens ankomst, men den nye digitale teknologi vil spare tid både på ulykkesstedet og ved ankomst på akutmodtagelsen. Det giver bedre muligheder for at redde flere liv, forkorte sygdomsforløb og forbedre patienternes behandling, når læger og sygeplejersker kan følge med i patientens tilstand allerede i ambulancen.

helse: helse: udfordring xxxxxx

Hjerne- astik gymn Kryds

Den svære

Sudoku

Vind Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om de bedste plejeprodukter til dine fødder fra Cosborg til en værdi af 278 kroner. Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.helse.dk/krydsord.

Mærk din henvendelse ”august”. Vinderen trækkes den 1. august. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs Facebook side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

helse / august 2015

21

helse: tema

På vej ud af demensmørket

Tema om

DEMENS

Hidtil har de ca. 90.000 danskere, der er ramt af demens-sygdomme, ikke kunnet blive helbredt for den frygtede sygdom. Men ny forskning giver håb for en fremtidig kur.

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Scanpix/Iris

V

i frygter det alle. At miste et elsket menneske, mens det stadig lever. At se den elskede forsvinde ind i mørket uden at kunne nå det. At se en nær pårørende blive fortæret af demens, uden at vi kan gøre andet end at være magtesløse.

Demens er en frygtet sygdom. Ca. 90.000 danskere er ramt, og mange af os vil blive det i de kommende år. Faktisk vil hver 5. af os udvikle demens. I dag er op mod en halv mio. danskeres hverdag påvirket af de store udfordringer, som demens giver. Enten som patient eller pårørende.

på den medicinske front. Der er ikke kommet nye behandlinger til, og den eksisterende medicinske behandling kan ikke helbrede men kun udsætte sygdommen. Men der er ved at ske noget. Forskere over hele verden og dermed også i Danmark er i fuld gang med at finde frem til nye behandlingsmetoder, som kan spore demens-sygdommene, inden de første symptomer viser sig. Hjerneskanning og en behandling, der stopper og nedbryder de skadelige proteiner, som ødelægger nervecellerne i hjernen og udvikler demens, er nogle af de behandlinger, som giver størst håb for fremtiden. Samtidig ved forskerne

Gennembrud måske på vej I de sidste 15 år er der ikke sket meget

+ Demens-sygdomme blander sig sammen Blandingsformer af demens – f.eks. vaskulær demens med samtidig Alzheimers – er hyppige og kan være svære at afgrænse fra specifikke demenssygdomme.

Undersøgelser af hjerner fra afdøde demente tyder på, at blandingsformer – f.eks. af Alzheimers sygdom og samtidig vaskulær demens eller Lewy body demens – forekommer hyppigere end de ”rene” former af Alzheimer eller vaskulær demens.

22

helse / august 2015

helse: tema

helse / august 2015

23

helse: tema Alzheimer

Demens i tal Op imod

90.000

danskere menes at have en demenssygdom. Heraf menes omkring 50.000 at have Alzheimers sygdom Mindst

1.500

mennesker under 65 år har en demenssygdom Omtrent

15.000

nye tilfælde af demens konstateres hvert år Op imod

300.000400.000

danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom Omkring

15 pct.

af personer med demens får en uspecifik demens-diagnose Knap

Rask hjerne

Mild Alzheimer

nu, at vores livsstil og kostvaner har stor betydning for, om vi vil udvikle demens eller ej. Derfor vil vi i de kommende år se, at forskningen både går i retning af at finde de rette lægemidler, og vores livsstil og kost vil komme til at spille en større rolle, både når det gælder forebyggelse, men også når vi har fået en demens-diagnose.

– Problemet er i dag, at demens typisk har været i udvikling i 20 til 30 år, før de første mærkbare symptomer melder sig hos den enkelte. Når behandlingen begynder, er sygdommen derfor ret langt fremme, forklarer professor Steen Hasselbalch, Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet.

– Den medicinske behandling, vi kan tilbyde i dag, er kun symptomlindrende. Den ændrer ikke sygdommen, som fortsætter inde bag ved. Og efter et par års behandling, slår den ud for fuld kraft, siger Steen Hasselbalch. ­D­esuden er der nogle demenssygdomme, som medicinen ikke virker på.

Svær Alzheimer

Skadelige proteiner æder hjernen op Nøglen til at finde en kur mod demens ligger i at finde lægemidler, som kan bremse eller nedbryde de proteiner, som er skyld i, at hjernen så at sige mudres til i takt med, at proteinerne beta-amyloid og tau æder sig igennem hjernecellerne og giver Alzheimers, der er den mest udbredte demens-sygdom.

Samtidig med at nye behandlinger er under afprøvning, så er forskere ved at udvikle nye skannings-metoder af hjernen, så de allertidligste ændringer i hjernen kan spores, og en effektiv behandling kan begynde.

– For at kunne kurere demens er det nødvendigt, at vi begynder behandlingen 20 år før, vi gør i dag. Vi skal sætte ind netop dér, hvor de første bittesmå ændringer i hjernen begynder. Og mange år før, de første symptomer viser sig, understreger Steen Hasselbalch, der vurderer, at sandsynligheden for, at vi får en behandling, der kan bremse demensudviklingen i løbet af en overskuelig fremtid, er ret stor.

20.000

borgere indløste medicin mod Alzheimers sygdom i 2012 Rask hjerne

Svær Alzheimer

Alzheimerceller

De direkte omkostninger ved demens menes at andrage omkring

24

milliarder kr. om året Kilde: Videnscenter for Demens

Dement hjerne - sammenlignet med et normalt tværsnit. © 2015 Alzheimer’s Association®. www.alz.org®. All rights reserved. Illustrations by Stacy Jannis.

24

helse / august 2015

helse: tema

Tema o m

DEMEN S

Demens indefra Astrid og Marie er søskende, og mødes hver søndag til te hos deres bror Thorvald.

Det plejer at være hyggeligt. Men noget er galt med Astrid.

Af: Lise Baltzer / Foto: Colourbox

H

vordan gik det egentlig med din nye havemand? Kom han i onsdags, eller hvad? spørger Thorvald, og kigger over på Marie.

– Onsdag … onsdag … onsdag …?

Eller var det tirsdag? Nej, du har ret: Han var der i onsdags. Han var god – fik i hvert fald bugt med al ukrudtet, svarer Marie.

Marie kan ikke umiddelbart huske, om hendes havemand var der tirsdag eller onsdag. Men det bekymrer hende ikke. Hun har altid haft mange ting i hovedet og har aldrig hængt sig i detaljer. Det, at hun har glemt dagen, er ikke nødvendigvis udtryk for, at der er noget galt. Det ser imidlertid mindre godt ud for hendes ældre søster Astrid.

– Og så var han jo ude hos dig og Bent i torsdags, ikke Astrid? spørger Thorvald, mens han skænker te.

– Var I tilfredse med ham, dig og Bent?

– Tilfredse med hvem?” spørger Astrid. Hun ved ikke, hvad det er for en ”ham”, Thorvald taler om.

– Ja, havemanden, selvfølgelig, siger Thorvald lidt irriteret: – Det var jo ham, vi lige snakkede om. Marie var godt tilfreds, hvad med dig? Thorvald er irriteret, fordi han tænker, at Astrid ikke har hørt efter, hvad han sagde lige før.

Astrid sænker blikket, og rører langsomt rundt i sin te. Hun ligner et barn, som læreren netop har udstillet foran hele klassen, og sådan føler hun sig også. Følelsen er skam: Hun kan forstå, at de lige har snakket om noget med en mand, som hun burde kunne huske.

Men hun kan ikke huske, hvilken mand – og faktisk kan hun heller ikke huske, at hun overhovedet har hørt ordet ”mand” her ved tebordet, uanset at hun forsøger at tænke efter.

– Ja, ja. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, siger Astrid omsider, og smiler afværgende.

Det er en sætning, som – fornemmer hun – måske vil passe ind, fordi den passer til rigtig meget. Men hun er ikke sikker: Det kan også være, at sætnin-

gen er helt ude i skoven. Hun skæver nervøst til Maries reaktion, men Marie fortrækker ikke en mine.

– Ja, sådan kan man da også sige det, konstaterer Thorvald tørt: – Du lyder ikke helt tilfreds, må jeg sige!

– Jo, jo, det er skam en dejlig te, forsikrer Astrid, og den her gang føler hun sig endelig sikker på, at hun har ramt plet med sin sætning. Thorvald havde sagt ordet ”tilfreds”, og hun er absolut tilfreds med teen – den er dejlig.

Svækket hukommelse Svækket hukommelse er som regel et af de første symptomer på demens.

Alle kan glemme, for vores hukommelse er ikke ufejlbarlig. Det er det, der sker for Marie. Hun kan ikke umiddelbart huske, hvilken dag havemanden havde været der. Det kan være fordi, at hendes dage som pensionist ligner hinanden, men det kan også være fordi, det ikke har den store betydning for hende.

helse / august 2015

25

helse: tema for har de indprentet sig dybt. Astrid har således endnu ikke glemt, at hun sidder sammen med sine to søskende, og hun vil sandsynligvis også kunne huske nogle af de ting, de oplevede som børn. Efterhånden udviskes erindringerne fra ”gamle dage” imidlertid også.

Astrid derimod kan ikke huske, at hun har haft besøg af en havemand.

Men ikke nok med det. Hun kan heller ikke huske, at havemanden er blevet nævnt i samtalen. Derfor ved hun ikke, hvad Thorvald refererer til, og hun har generelt svært ved at følge med og deltage i samtaler.

Men hvad er hukommelse egentlig, og hvordan rammer demens hukommelsen?

Forskellige typer af hukommelse Hukommelse er ikke én ting. Vi har flere forskellige ”hukommelses-systemer”, og de kan rammes forskelligt i forbindelse med demens. Forskere skelner mellem episodisk, semantisk og procedural hukommelse.

Episodisk hukommelse Den episodiske hukommelse består af specifikke, personligt bundne erindringer.

Det er den form for hukommelse, vi trækker på, når vi skal huske, hvad en person f.eks. har sagt i en samtale. Det er også den form for hukommelse, som Astrid havde haft brug for, da hun skulle huske ”det dér med havemanden.” Den episodiske hukommelse er noget af det første, der forringes i Alzheimers sygdom.

De oplevelser, vi har haft tidligt i livet – barndom, ungdom og den tidlige voksenalder – sidder bedre fast i vores erindring.

Det er minder, som vi har tænkt på mange gange gennem livet, og som vi måske også har snakket om mange gange. Der-

26

helse / august 2015

ser. Disse mere praktiske færdigheder svækkes som regel først sent i sygdomsforløbet.

Tilbage til te-selskabet

Lad os vende tilbage til te-selskabet, der er ved at være til ende. De tre søskende står alle tre i entréen, og Astrid og Marie Semantisk hukommelse skal til at tage afsked med Thorvald.

Semantisk hukommelse består af det, vi – Gider du ikke lige række mig den med et andet ord kalder ”almen viden”. trøje – jeg går med ud, siger Thorvald til Eksempler er navne på ting, personer, Astrid, der står foran stumtjeneren. Astrid begreber – og den mere generelle viden kigger forvirret på Thorvald, og vender om verden. Den semantiske hukommel- sig derefter ganske rigtigt mod stumtjese minder med andre ord om et biblioneren. Der hænger tre jakker, et tørklæde tek eller leksikon af viden. Hvis Astrids og noget ”uldent noget”, som hun ikke semantiske hulige kan huske navnet på, kommelse alleog pludselig bliver hun i Er der noget galt? rede er meget tvivl om, hvad det var, Mangler du noget, svækket, er det spørger Marie, men Thorvald egentligt bad slet ikke sikkert, om. Hun får øje på en paAstrid ryster på at hun ”ved” raply: Måske har det nohovedet, og piller præcis, hvad en get med den at gøre? ”havemand” er – Vi har ikke hele davidere. for noget. Der gen, Astrid, siger Thordukker måske ikke nogle relevante indre vald, og blinker til Marie i et halvklodset billeder op, og det kan være, at hun for forsøg på at virke munter. sit indre blik ser en havenisse eller noget – Jeg er så træt af dig, og de her kafhelt andet, som imidlertid ikke ”virker fe-te-selskaber! ryger det arrigt ud af rigtigt”. Svækkelse af den semantiske munden Astrid. Hun plejer ellers at hukommelse forekommer især i forbintage sin lillebrors bemærkninger med delse med Alzheimers sygdom, mens et overbærende skuldertræk. den ved andre demenssygdomme foreAggression og uro går langsommere, og desuden bliver Personer med demens kan blive aggresmindre udtalt. sive både sprogligt og fysisk. Det skyldes Procedural hukommelse ikke sjældent, at personen med demens Procedural hukommelsen er den form er vred, bange eller føler sig utilstrækkelig for hukommelse, man bruger, når man og afmægtig. Det sidste er det, der sker skal udføre praktiske, dagligdags handfor Astrid her. Hun føler sig rettet på og linger. Det kan være at børste tænder, utilstrækkelig – stillet over for det, der for vaske op eller snøre sit snørebånd. Det andre ligner en simpel anmodning, men er den form for hukommelse, som som for hende er ekstremt kompliceret, Astrid bruger, da hun rører rundt i sin fordi det kræver adgang til nogle hukomte. Hun ved godt, hvad man bruger en melsessystemer, hun ikke kan ”få fat i”. ske til. Hvis hun ikke havde haft adgang Nogle demente lader også deres aggrestil sin procedurale hukommelse, ville sion gå ud over tilfældige mennesker, og hun måske i stedet være begyndt at det kan skyldes alt fra deciderede vrangbide i skeen, eller røre rundt med den forestillinger til mistolkninger. forkerte ende. Den procedurale hu– Ja, ja, godt ord igen, siger Thorkommelse er en form for hukommelse, vald, og klapper Astrid på skulderen. der bygger på vaner og rutiner, og det – Jeg tror ikke, at Thorvald mente man kunne kalde automatiske procesdet så slemt, støtter Marie op, mens

helse: tema hun sender et meget bestemt blik i retning af Thorvald. Det er som om, at han ikke har forstået, at hans søster er dement. Eller rettere: Som om, at han ikke rigtig tør forstå det.

Astrid føler sig flov igen. Hun kan forstå på stemningen, at hun har såret nogen, eller i hvert fald ”gjort noget forkert”, men hun kan ikke få mening i, hvad der er sket, hvorfor og hvordan.

Der mangler en sammenhængende ”historie” inde i hendes hoved, hvor A førte til B, der førte til C. I stedet er der bare den navnløse, flove fornemmelse.

På vej hjem i bilen sidder Astrid og piller uroligt ved sikkerhedsselen, og lidt senere åbner og lukker hun handskerummet flere gange i træk.

– Er der noget galt? Mangler du noget, spørger Marie, men Astrid ryster på hovedet, og piller videre.

Indeni er Astrid urolig, fordi hun synes, at det hele er så kompliceret, og på en måde finder hun en form for ro i, at

hun trods alt kan håndtere sikkerhedsselen, og overskue handskerummet. For nogle demente drejer uro og handletrang sig om at forsøge at genskabe en form for mening og følelse af at kunne klare en kaotisk og uforståelig verden.

Fremtiden for Astrid Ind imellem bliver demens kaldt ”de pårørendes sygdom”, hvilket refererer til, at det er vanskeligt at være pårørende til et menneske, hvor basale mentale færdigheder, vi normalt tager for givet, gradvist forsvinder. Et stykke hen ad vejen er demens imidlertid også ”den enkeltes sygdom”, og – udover ovenstående – ofte forbundet med reel depression, angst og andre psykiske vanskeligheder.

Mere om, hvordan demens opleves indefra: ”On Pluto” af Greg O’Brien.

GPS med kontakt til døgnbemandet tryghedscentral Camilla snakker med pårørende

GPS: kun 80g

Til borgere med en demenssygdom i tidligt stadie • Hvis borgeren forlader et geografisk ”nærområde”, får tryghedscentralen besked • Tryghedscentralen logger sig på et system, så de kan se, hvor borgeren befinder sig

Mere info på tlf. 87 93 50 00 eller via: www.tunstall.dk

helse / august 2015

27

helse: tema

Dans kan aktivere hukommelsen hos demente

Tema om

DEMENS

Den gamle Søren og Mette læsebog. Æselspillet, et hit fra ungdommens jukeboks.

En sving-om-dans på gulvet. Alt sammen kan være terapi, som her og nu får den demente til både at huske lidt bedre og ikke mindst til at få mere ro indeni.

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Nicoline Wolter og Susanne Rishøj

N

utidens demens-behandling bruger efterhånden mere og mere erindringsterapi, som har vist sig at være særdeles god til at gøre en positiv forskel for den demente og dermed de pårørende i en dagligdag, der ellers kan være meget tung.

– Erindringsterapi er identitetsskabende og giver fylde og værdi i den dementes tilværelse. Den demente bliver igen en person, der oplever at kunne gøre nogle ting, siger professor i psykologi Dorthe Berntsen, Aarhus Universitetet. Hun har bl.a. stået bag et forskningsprojekt, hvor en erindringsstue i Den Gamle By i Aarhus blev brugt i en undersøgelse af hvordan enkle og enkle og konkrete oplevelser og ting fra den dementes barndom og tidligste ungdom, igen kan åbne op og aktivere dele af hukommelsen igen..

– De tidligste erindringer er bedst bevaret. Derfor er ledetråde til den tid mest effektive, forklarer Dorthe Berntsen.

– Det handler om at lære at spørge, ofte ved hjælp af genstande, så det bliver konkret og genkendeligt for den demen-

28

helse / august 2015

te. Det er en spørge-teknik, som både fag-personale og pårørende med fordel kan bruge, siger Dorthe Berntsen og tilføjer, at der internationalt er en bevægelse i gang i retning af erindringsterapi også kaldet reminiscens. Der er simpelthen kommet mere fokus på at bruge dans, musik og effekter fra barn- og ungdommen i den terapi, som i dag bliver tilbudt demente.

By-kvarter indrettet til demente Omgivelser og rammer, der er skræddersyet til, at en dement hjerne kan fungere optimalt, er også ved at vinde indpas.

Seneste udspil er, at Odense Kommune har besluttet at indrette et helt by-kvarter til demente borgere.

– Jeg tror bestemt, at der er en gryende forståelse for, at indretningen kan hjælpe den demente med at nå ind til bevarede færdigheder, vurderer Dorthe Berntsen.

Erindringsdans på plejecentret Fuglsanggården i Grenaa.

helse: tema Hun mener, at det er vigtigt, at erindringsterapi bliver tænkt ind i fremtidens byggeri af plejecentre.

–Det er stort set ikke sket hidtil, siger Dorthe Berntsen.

– Miljøet skal rumme genkendelighed og ledetråde til hukommelsen, gennem maden, møbleringen og aktiviteterne, siger hun.

Professor Steen Hasselbalch, Hukommelsesklinkikken, Rigshospitalet, mener også, at indretningen betyder meget, og at særlige by-kvarterer og områder, hvor demente kan færdes frit, har meget godt at bringe demente og deres pårørende.

– Men jeg kan også godt blive lidt bekymret for, at vi så tror, at alle demente kan få en normaliseret hverdag og være selvhjulpne. Men demens er en alvorlig hjernesygdom, og de fleste med den diagnose vil stadig have behov for meget faglig ekspertise og støtte i hverdagen for at kunne klare sig.

!

Til dig og dine pårørende, hvis du har fået en demens-diagnose • Når du har fået en demens-diagnose, skal du ikke bare affinde dig med diagnosen. Sørg for at få at vide, hvilken demens-sygdom, du har. De forskellige typer af demens udvikler sig forskelligt, så det er vigtigt at vide, hvilken demens-form, du har.

• Sæt dig sammen med dine pårørende og bliv enige om, hvem der skal vide, at du har fået en demens-diagnose. Mange prøver at holde det hemmeligt, men det er en dårlig idé, som kan skabe rygter. Vær åben om din situation, og folk er som regel forstående og hjælpsomme.

• Overvej om du kan give dine pårørende fuldmagt til din e-post. Giv ikke bare dit nøglekort til dem. Du får bedre hjælp og støtte, når dine pårørende har et overblik over din post og evt. opkrævninger.

• Giv også dine pårørende en bankfuldmagt, som de ikke skal aktivere, før du evt. bliver så syg, at du ikke kan overskue dine bankforretninger.

• Sociale relationer er vigtige. Undgå at isolere dig. Det er vigtigt, at din familie og venner ved, at selv et kort besøg og gåtur gør en stor forskel.

• Få tjek på de lokale tilbud i din kommune.

• Meld dig ind i f.eks. Alzheimerforeningen eller Ældresagen, som også har tilbud til din familie.

• Få allerede tidligt i forløbet styr på, hvor du kan få en aflastningsplads. Det giver mere overskud til både dig og din familie.

Kilde: Gunhild Waldemar, professor, overlæge og centerleder for Nationalt Videnscenter for Demens.

Læs mere på: www.alzheimer.dk

Fiberdynen – en blød vægtdyne, der giver tryghed

Kan bl.a. gavne personer med: Motorisk uro, ADHD, søvnbesvær, psykoser, autisme spektrum forstyrrelse, uro/angst og demens.

Test Wellness Nordic’s nye Fiberdynen!

Flere vægte: Voksne: 150 x 200 cm (vægt 4-14 kg). Børn: 100 x 125 cm (vægt 2,3-5 kg.)

Wellness Nordic’s komfortable Fiberdynen fungerer som vægtdyne, men opleves også som ’klassisk’ dyne. Den giver brugeren en unik og behagelig oplevelse af varme, tryghed, dyb afslapning og øget ro – og ikke mindst følelsen af at blive ’omsluttet’. Den luftige og åndbare Fiberdynen beroliger og giver bedre søvn­ kvalitet. Den er et unikt tilbud til f.eks. urolige eller angste patienter, der savner en større følelse af fred, tryghed og omsorg under søvn/hvile.

Sikre materialer: Fremstillet af flammebeskyttet Trevira CS med indhold af polyesterfibre.

www.wellnessnordic.dk 1853_Annonce_DK_fiberdyne_180x115+5.indd 1

1853

Læs mere om eller køb Fiberdynen på: www.wellnessnordic.dk/Fiberdynen

Nem vedligeholdelse: Vaskes i alm. vaskemaskine. Kan med lynlås deles i to til evt. vask ad to omgange. Kan tørretumbles ved lav varme.

PRØV DEN!

Kontakt os for aftale om gratis testperiode på 3169 0493 eller info@wellnessnordic.com

19/03/15 11.03

helse / august 2015

29

helse: tema

Tema om

DEMENS

Hvad kan du selv gøre for at undgå demens?

Middelhavskost med masser af grøntsager, sunde olier og fisk koblet sammen med fysisk og mental aktivitet er med til at forebygge demens.

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Scanpix/Iris

30

helse / august 2015

helse: tema

S

und livsstil med regelmæssig motion har fået en styrket position inden for den nyeste demens-forskning. For samtidig med, at den medicinske forskning fylder meget i bestræbelserne på at finde en behandling, som kan helbrede demens, så går forskningen også mere og mere i en livsstilsrelateret retning.

– Jo bedre du passer på dit blodtryk og kolesterol i blodet, jo mindre risiko er der for at blive dement, siger professsor Steen Hasselbalch, Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet.

– Din kost og livsstil betyder meget for, hvor stor din risiko er for at blive dement.

Forskningen har også vist, at den livsstilsrelaterede diabetes 2 øger riskoen for at blive dement, tilføjer han.

Et stort dansk registerstudie bekræfter, at såvel depression som type 2 diabetes hos midaldrende hver for sig øger risikoen for at udvikle demens i alderdommen. Størst er risikoen, hvis man lider af både depression og diabetes.

Middelhavskost – det rigtige valg – Det bedste, du kan gøre er at lægge din kost om til middelhavskost med masser af

fede fisk, der er rig på Omega 3, andre sunde umættede fedtsyrer og grøntsager. En sund kost har vist sig at have en gavnlig virkning på forebyggelse af demens, siger Steen Hasselbalch.

For fed kost og overvægt samt mangel på motion kan føre til hjertekar-sygdomme, som også har vist sig at være en alvorlig risko-faktor i forhold til at blive dement.

– Blodpropper i hjernen forøger risikoen for at udvikle en demens-sygdom ganske betydeligt, påpeger Steen Hasselbalch. Det samme gør stress og depression.

– Men her mangler vi at finde ud af, hvorfor det forholder sig sådan, oplyser Steen Hasselbalch.

Fitness for både krop og hjerne Både fysisk og mental aktivitet er yderst vigtige hjælpere til at holde demens-sygdomme fra livet. Men også, når demensen har fået fat. Ny dansk forskning, som Steen Hasselbalch har stået i spidsen for i et samarbejde med otte af landets hukommelsesklinikker, har vist, at moderat til hård konditionstræning kan mindste symptomer som irritabilitet, depression, uro, rastløshed og forstyrrelser i døgnrytmen hos patienter med Alzheimer i let grad. Også patienternes koncentrationsevne, kondition og fysiske funktion blev øget i takt med intensiteten og mængden af den fysiske træning.

Det er også vigtigt at holde sin hjerne fit og ikke mindst sine sociale relationer. Det kan være en udfordring, hvis en ny tilværelse som pensionist venter lige om hjørnet.

En undersøgelse fra 2014 viser, at tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet ofte bliver ledsaget af en forringelse af hukommelsen og koncentrationsevnen på knap 10 pct. Hjernen ældes så at sige hurtigere end ellers. Den accelererede mentale aldring svarer til, at hjernen allerede 12 til 16 måneder efter arbejdsophøret er blevet ca. tre år ældre. Derfor er det vigtigt at holde gang i hjernen med f.eks. kurser, foreningsarbejde eller socialt samvær.

I det hele taget er det vigtigt, at både du og dine pårørende er opmærksomme på både mentale og fysiske ændringer.

udvikling af demens end ældre med normal hørelse. De har også en hurtigere forværring af deres kognitive funktionsniveau gennem årene. Det er imidlertid uklart, om dårlig hørelse skal opfattes som en risikofaktor for demens, eller om dårlig hørelse og demens afspejler en fælles sygdomsproces i hjernen.

Irritabilitet, nedtrykthed og forstyrrelser i døgnrytmen kan være tidlige symptomer på demens. Symptomerne ses også hos mange ældre, der ikke udvikler demens, men er væsentligt hyppigere og mere udtalte hos ældre, der senere får en demens-diagnose.

Så derfor er det vigtigt, at de psykiske symptomer ikke bliver overset som noget forbigående, selvom de godt kan være det og ikke nødvendigvis er et forvarsel om demens.

En sund kost har vist sig at have en gavnlig virkning på forebyggelse af demens

Forvarsler om demens Ældre med nedsat hørelse har 28 pct. højere risiko for senere

HJÆLPEMIDLER TIL DEMENTE Ledsagerkald for demente. Systemet gør, at plejere eller pårørende ikke længere i samme grad behøver at overvåge døre og udgange i boligen. En brik i skoene giver besked om, at han/hun er på vej ud.

Trædemåtte. En trædemåtte benyttes til at overvåge om demenspatienten utilsigtet står ud af sengen.

Komfurvagt. Når der monteres og installeres komfurvagt, er det typisk fordi demenspatienten har så nedsat hukommelse, at det ikke længere er forsvarligt for vedkommende at benytte komfuret selv, uden en form for sikkerhed.

Sengevagt. Det velfærdsteknologiske hjælpemiddel sengevagt, giver personalet på plejehjemmet, eller personalet tilknyttet boligen besked om, at borgeren forlader sin seng.

Kontakt os om hjælpemidler til demente i hele Danmark: tlf. 65 31 06 51 eller på www.flt.dk helse / august 2015

31

helse: klumme

er og Forfatt løber n marato randt B ik r n e H

Synspunkt Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2015. I denne måned er det forfatter og maratonløber Henrik Brandt, der er kendt som ”Mr. Great Wall.” Som den eneste i verden har Henrik Brandt løbet maraton på Den Kinesiske Mur 16 gange. De fem med pacemaker.

Det sidder i hovedet – den mentale ”doping”

A

t snyde i sport har aldrig givet den store mening for mig. Med min forstand kan jeg godt forstå fristelsen, når der er store penge på spil. Men glæde og personlig tilfredsstillelse må være svær at føle, når gevinsten er hentet ved bedrag. På væggen i mit kontor er udspændt en stålwire fyldt med medaljer, jeg hver især har kæmpet mig til og fået overrakt med ære. At modtage en medalje ved ”urent trav” ville aldrig kunne give mig den følelse, som jeg får ved at have kæmpet mig til hæderen på ærlig vis.Jeg er født i 1959 og er maratonløber, absolut på motionsplan.

Den sport, jeg hidtil kun havde haft hovedrysten til overs for, blev ved en forunderlig tilfældighed min skæbne, da jeg i en alder af 40 år løb mit livs første maraton på den kinesiske mur. Siden har sporten i almindelighed og The Great Wall Marathon i særdeleshed været en stor del af mit livs kærlighed.

Jeg er den eneste i verden, der har løbet The Great Wall Marathon hver gang, det har været afviklet. I maj gennemførte jeg løbet for 16. gang. Jeg har løbet maraton på alle verdens syv kontinenter.

Det skal erkendes, at jeg har været i krise flere gange. Jeg har været tæt på tidsgrænser, løbet i dårlig form og deltaget på tidspunkter, hvor skader og sygdom har ligget tæt på.

Man skal ikke forklejne træningsprogrammer, kostplaner og fornuftig livsførelse i det hele taget. Udover dette har jeg en ”hemmelighed”: I 2014 udgav jeg bogen, Hvad du ikke har i benene, må du have i hovedet.

32

helse / august 2015

Bogen er ikke en traditionel løbebog, men en personlig beskrivelse af de mest fantastiske rejser på hele kloden. Den er fyldt med anekdoter, billeder, og ikke mindst den gode morale om, at intet er umuligt for den, der bærer viljen i sit hjerte.

For mig betyder fokusering, viljestyrke og tro på mig selv mere end alverdens træning. Ønsker man at spise en elefant, er det en god idé at gøre det i små bidder. Sådan er det med målsætning i det hele taget.

Da jeg i maj i år stod ved startsnoren til det årlige maraton i Kina, havde jeg ikke løbet i to måneder pga. en skade i baglåret.

Men jeg gennemførte det i skarpt trav fra start til mål. Det var virkelig hovedet, der bragte For mig betyder fokusering, mig igennem, og det endda i en relativt flot tid. viljestyrke og tro på mig selv I juni 2013 mistede mere end alverdens traening jeg uden varsel pludselig bevidstheden. Efterfølgende skete det to gange mere, og jeg måtte på hospitalet. Det var hjertet, der havde tabt slag, og inden jeg fik set mig om, var jeg pacemaker-patient.

- Der kan du se, hvad du har ud af alt det sport, du dyrker, tordnede mine børns mormor.

På ingen måde er jeg holdt op med at dyrke sport, og jeg er ganske uenig i mormoderens teori. Tværtimod tror jeg, at netop min fysiske form kan være årsagen til, at jeg slap nådigt igennem dette sygdomsforløb.

Jeg har nu løbet fem maraton med pacemaker. Dette gør mig nu hverken unik eller speciel. På mine rejser rundt i verden har jeg mødt løbere, der var ramt af astma, sklerose, kræft, blinde, døve, hjertetransplanterede og benamputerede. Budskabet er ikke, at man kan løbe maraton efter enhver personlig krise. Budskabet er, at man kan komme videre med den rette personlige målsætning. Der er altid en vej mod det, man søger, hvad enten det er inden for sport, karriere, interesser, familie eller kærlighedslivet. If you can dream it, you can do it!

helse: konkurrence

Vind

Samlet vaerdi

6.597,-

Doro Liberto® 820 smartphone - Alt, hvad du behøver.

Hverken mere eller mindre.

Tre af HELSE´s læsere kan blive den heldige vinder af telefonen, som koster 2199 kr. i vejl. udsalgspris Doro Liberto® 820 er en smartphone, der kan alt det en moderne Smartphone skal kunne, men på en meget nemmere måde.

Få adgang til kontakter og funktioner direkte fra startskærmen, og lad den indbyggede assistent hjælpe dig videre. Med sit stilfulde design, som beskytter skærmen mod ridser, får du en telefon, der ligger godt i hånden.

Føl dig mere sikker med tryghedsfunktioner som vores tryghedsalarm med GPS position.

Telefonen gør det også nemt at tilføje flere

apps direkte fra Google Play™ og at opdatere og tilpasse indstillinger og indhold via pårørende og venners egen smartphone.

Læs meget mere på www.doro.dk Din nye smartphone er nem at bruge: • Store, tydelige ikoner og tekst sikrer nem navigation • Fysiske knapper til Indstillinger, Startskærm og Tilbage • Indbygget assistent, der hjælper og guider dig trin for trin med at bruge telefonen.

• 100 pct. Smartphone – 100 pct. brugervenlig

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 1. august 2015: Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/HELSE” HELSE” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

Spørgsmål: HVAD HEDDER SMARTPHONEN,

SOM DU KAN VINDE MED HELSE? Spørgsmål:

HVAD KENDETEGNER SMARTPHONEN?

HVOR MANGE HELSE-LÆSERE KAN VINDE SMARTPHONEN?

Liberto® 820?EN DYNAMOSTOL: KANDoro ALLE BRUGE

Nem navigation

3

Smart 600?

JA ❍Fino NEJ ❍

Små ikonoer

1

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 1. august 2015.

Helse, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

helse / august 2015

33

helse: TandHelse i samarbejde med De Offentlige Tandlæger

Pas på 6-årstanden – den skal holde hele livet Seksårstanden er den første blivende kindtand, et barn får. Tanden bryder som regel frem, når barnet er seks år, men den kan komme før eller senere. Den skal, fra den første lille top af tanden bryder frem, børstes grundigt. Det er vigtigt at huske på, at den tand er den første af barnets kindtænder, og den skal holde hele livet.

Af: DOFT, Anne Mønster, distriktstandlæge i Fredensborg Kommunale Tandpleje / Foto: Colourbox

S

eksårstanden bryder frem bag den bageste lille mælkekindtand, som barnet har. Nogle børn mærker, at der sker noget i gummen og kan fortælle det selv, mens det hos andre går ubemærket hen. Barnet har ikke tidligere tabt en mælketand. Da det sker helt bagest i tandrækken hos et forholdsvist lille barn, kan det være svært at se, at tanden er ved at bryde frem. I starten er tanden dækket af en tandkødslap, hvor der kan samle sig en masse bakterier og gamle madrester. Det tager tid for tanden at bryde helt frem og komme i samme niveau som de øvrige tænder.

Konsekvens

Derfor er det vigtigt at bruge en børstemetode, så man rammer tanden. Det gøres bedst ved at børste på tværs med en almindelig børste eller ved at bruge en solobørste. Uanset teknik skal man anvende voksentandpasta med en mængde, der svarer til barnets lillefingernegl. De øvrige tænder børstes som normalt. Nogle gange er tanden meget ujævn på tyggefladen, og det gør den svær at holde ren. I disse tilfælde kan tandlægen lakere tanden med en klar plast, der udfylder ujævnhederne, hvilket letter rengøringen og nedsætter risikoen for at udvikle et hul.

I andre tilfælde er tanden dannet med nogle misfarvninger af tanden og/eller defekter. Typisk er tænderne mere kuldefølsomme og kan i områder med misfarvninger have tendens til at knække. Hvis man bemærker dette på barnets seksårstand, skal man kontakte barnets tandlæge.

I frembrudsperioden er seksårstanden ikke på niveau med de øvrige tænder.

Kilde: De Offentlige Tandlæger.

I fremb frembrudsperioden er seksårstanden ikke på niveau med de øvrige tænder. Derfor er det vigtigt at bruge en børstemetode, så man rammer tanden. Uanset teknik skal man anvende voksentandpasta med en mængde, der svarer til barnets lillefingernegl.

34

helse / august 2015

+ De Offentlige Tandlæger anbefaler • Det er en god idé at gøre det til en vane, når man børster tænder på sit barn, altid at se efter om seksårstanden skulle være i frembrud.

• Børst tanden med den teknik, der er beskrevet i artiklen, indtil tanden er brudt helt frem.

• Det er vigtigt at bruge voksentandpasta, men i en mængde, der svarer til barnets lillefingernegl.

• Vi anbefaler, at en voksen børster barnets tænder indtil tolvårsalderen, da den motoriske evne og evnen til systematik ikke er færdigudviklet før dette tidspunkt.

• Hvis man som voksen er i tvivl om noget, er det vigtigt at kontakte barnets tandlæge, der kan give gode råd om tandbørstning, tandpasta, eventuelle særlige forebyggelsestiltag og andet.

VÆLGER DU DEN HELT RIGTIGE TIL DIT BARN?

Kids

Junior

MED ENZYMER, der styrker mundens naturlige forsvar samt 1000 PPM natriumfluorid, der forebygger huller i tænderne.

MED ENZYMER OG PROTEINER, der styrker mundens naturlige forsvar samt 1450 PPM natriumfluorid, der forebygger huller i tænderne.

0-5 år

5+ år

VÆLG EN MILD OG EFFEKTIV TAND­ PASTA TIL DIT BARNS TANDPLEJE! zendium har to typer tandpasta specielt udviklet til børn. ”Kids” er til mælketænder, og ”Junior” er tandpastaen til børn, der er midt i at skifte tænder.

Den børnevenlige tandpastasmag er med til at gøre tandbørstningen lidt sjovere. For begge produkter gælder, at vi bruger ekstra milde ingredienser velegnet til de følsomme børnemunde. Vi tilsætter kun lige den mængde fluor, slibe- og skummemiddel, der skal til for at holde mælketænder og blivende tænder rene og sunde. zendium er mild og effektiv beskyttelse med enzymer, der beskytter mundens eget forsvar.

Læs mere om zendiums børnevarianter på www.zendium.dk

liathansenreklame.dk

Vidste du, at i 6-års-alderen får dit barn sin første blivende kindtand? Dit barn har brug for hjælp til at børste den ren!

Er du i tvivl så spørg på tandklinikken.

helse: sundhed.dk

Ved du, hvem der har set dine sundhedsoplysninger?

På sundhed.dk kan du og dine behandlere se nogle af dine personlige sundhedsdata – men ved du, hvem der har kigget med?

Af: Ursula Holton / Foto: Colourbox

Sådan tjekker du selv, hvem der har set dine sundhedsdata • Gå ind på sundhed.dk • Log på med NemID eller nøglefil • Vælg fanen Min Log • Vælg den ønskede periode (op til 2 år) og vær opmærksom på navne eller steder, du ikke kan genkende fra dit behandlingsforløb.

36

helse / august 2015

H

ver gang en sundhedsfaglig ser dine data, efterlader det spor i funktionen, ’Min log’ på sundhed.dk. Her kan du altid holde øje med, hvem der har set dine oplysninger.

De senere år er sundhedsvæsenet blevet digitalt. I hvert fald så digitalt, at de fleste af os har vinket farvel til krøllede henvisningssedler, glemte papirrecepter og støvede journal-udskrifter. I Sundhedsjournalen på sundhed.dk har du og dine behandlere adgang til dine person­ lige sundhedsdata, som f.eks. journal-notater, medicinoplysninger og laboratoriesvar. Men spekulerer du nogensinde over, hvem der egentlig kigger i din sundhedsjournal?

Følg med i ’Min log’ I funktionen ’Min Log’ på sundhed.dk kan du selv holde øje med, hvem der har set dine ­oplysninger, hvilke oplysninger de har været inde på, og hvornår. Når en behandler i sundhedsvæsenet eller på apoteket slår op i dine personlige sundhedsdata via sundhed.dk, ­registreres det nemlig her.

Desværre kender kun 14 pct. af befolkningen til denne mulighed. Dermed er funktionen den mindst kendte funktion blandt sundhed.dk’s

mange personlige tjenester, og det er ærgerligt, da en del af os faktisk ­bekymrer os om beskyttelsen af sundhedsoplysninger – også flere end dem, der på nuværende tidspunkt bruger ’Min log’.

Giver ekstra tryghed Det er kun dine behandlere, som ifølge loven må gå ind på dine sundhedsdata.

For at se dine oplysninger skal den sundhedsfaglige have den rigtige autorisation og kende dit CPR-nummer. ­Endelig kræver det, at den sundhedsfaglige har dig i aktuel behandling – ­eller har dit udtrykkelige samtykke. ­ I en akutsituation, hvor du eksempelvis bringes bevidstløs ind på sygehuset, kan lægen dog ekstraordinært få adgang til dine sundhedsoplysninger – uden dit samtykke.

Har du en læge i din omgangskreds, som kender dit CPR-nummer, vil han altså praktisk talt – men ulovligt – kunne tjekke dine oplysninger. Der er få kendte eksempler på misbrug – men de er der. På fem år er der f.eks. i Region

helse: sundhed.dk

+ Ekstra sikkerhed i behandlingen Vidste du at lægen i Sundhedsjournalen: • let kan danne sig et overblik over din sygdomshistorie, hvis du f.eks. får et ildebefindende i en anden del af landet • kan se dine oplysninger fra tidligere sygehusbesøg, hvis du lige har skiftet læge, og lægen derfor ikke kender din sygdomshistorik • kan se målinger fra sygehuset, som kan være vigtige, når lægen f.eks. skal justere din medicindosis

Midtjylland blevet fyret eller givet skriftlig advarsel til tre ansatte, fordi man opdagede, at de uberettiget havde været inde og kigge i patientjournaler eller medicinoplysninger. ’Min Log’ kan give dig ekstra tryghed og vished for, at de behandlere, der har set dine oplysninger, også har ret til det.

+

Quiz

FIND 3 FEJL Kan du finde de krav, som ikke skal være opfyldt?

Den sundhedsfaglige skal: a) have et medarbejdercertifikat.

Stikprøver som kontrol

b) have samtykke fra din bedste ven for at kunne se dine data.

Det er dog ikke sådan, at du som patient skal agere enlig politibetjent.

Regionerne og de data-ansvarlige, f.eks. National Sundheds-it, holder nemlig også øje med, at reglerne overholdes. Der tages løbende stikprøver, og hvis der opdages noget uregelmæssigt bliver forholdet undersøgt. Opdager du selv noget, du undrer dig over, kan du tage kontakt til E-journal-teamet i din region.

c) have den rigtige autorisation og kende dit CPR-nummer. d) logge på journalsystemet. e) have dig i aktuel behandling. f) kun lave opslag i sundhedsjournalen i tilfælde, hvor det er relevant for den pågældende behandling. g) bruge dit kontonummer for at kunne se alle dine oplysninger. h) have været sundhedsfaglig i mindst 10 år for at få adgang til dine data.

Find fejlene nederst på siden De forkerte svar er: b, g og h

helse / august 2015

37

helse: nyt

SIKKER SKOLESTART Det er individuelt, hvornår børn kan håndtere forskellige situationer i trafikken. Men en ting er sikkert. Børn har brug for tid og træning til at lære, hvordan de skal færdes sikkert i trafikken. Det kan de ikke lære på bagsædet af en bil eller ved at læse om det i en bog. Dit barn skal ud i ­trafikken sammen med dig.

Se trafikken i børnehøjde, så får du et bedre indtryk af, hvad der som barn kan være svært at overskue i trafikken.

Læs mere på www.sikkertrafik.dk/skolestart, www.sikkertrafik.dk/skolestart

helsenyt Fiskeolie skærper koncentrationen Equazen Eye Q fiskeolie er en anderledes olie med et specielt afbalanceret indhold af essentielle fedtsyrer.

Erfaringer viser, at Equazen Eye Q for nogle har betydet, at de er blevet mere opmærksomme og koncentreret, og sågar har nogle fået en pænere håndskrift.

Mere info: www.novasel.dk

Nem aftensmad til døren

Nyt fra Kitchen4kids Online butikken Kitchen4kids er en spændende inspirationskilde, skræddersyet til de mindste. Og virksomheden bygger hele tiden på sin palette af tilbud om hjælp til finurligheder og gode oplevelser for børn i køkken og have.

Seneste online tilbud er Kitchen4kidsPlay om legemad og legekøkken og Kitchen4kidsParty om fødselsdagsfest udstyr. Dit barn kan også designe sin egen madkasse og få sjove former til æg til madpakken.

Mere info: www.kitchen4kids.dk

38

helse / august 2015

Kokkene hos Kokkens Hverdagsmad laver aftensmaden klar til dig og pakker det i bokse til mandag til torsdag, vedlægger en serveringsvejledning og kører ”Kokkekassen” hjem til din dør.

Rester fra aftensmåltidet er perfekte til madpakken næste dag. Læs mere på: www. kokkenshverdagsmad.dk.

Inspiration til sjove og sunde madpakker Madpakken må gerne være lidt magisk – ja nærmest uimodståelig, så den bliver spist med glæde og fornøjelse.

Derfor har Tulip udtænkt en serie sjove madpakker, der både er en fryd for øjet og ganen – som var de drysset med lidt magi.

Opskrifterne finder du ved pålægs­ køleren eller på www.pålægpåbordet.dk

Luse-epidemi efter ferien Erfaringen viser, at det særligt er lige efter sommerferien, at lus slår sig ned i skolebørnenes hår og hovedbund Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at mere end 150.000 børn får lus over en periode på syv måneder – og, at det på nogle klassetrin er tæt på hver 5. dreng og hver 3. pige, der på lidt over et halvt år oplever at få lus. Farmakonom, Marie Sejlund fra Budolfi Apotek i Aalborg har skrevet hovedopgave om lus.

Hun anbefaler en forebyggende spray, så luseproblemet helt undgås.

Det kunne f.eks. være Linicin.

Mere info: www.apotekernes.dk

helse: xxxxxx

LACTOCARE BABY – 2i1 tilskud af mælkesyrebakterier og D vitamin (0-24 måneder) Lige som voksne har baby-maver brug for gode tarmbakterier, der hjælper med at omsætte maden til den energi og de næringsstoffer, kroppen har brug.

Veldokumenterede stammer.

Lactocare Baby giver dit barn et tilskud af mælkesyrebakterier fra 2 veldokumenterede stammer. Lactocare Baby er 100% fri for laktose og animalsk gelatine og kommer i en specialdesignet emballage, der beskytter bakterierne og gør det nemt at dosere.

Med D vitamin for vækst og knogleudvikling.

For at fremme dit barns normale vækst og knogleudvikling er mælkesyrebakterierne tilsat D-vitamin. D-vitamin er nødvendig for barnets normale vækst og knogleudvikling. Bare 5 dråber sikrer dit barn de anbefalede 10 mikrogram D-vitamin.

Få mere at vide på dit apotekt eller på lactocare.dk Dosering: 5 dråber dagligt.

Giver dit barn den anbefalede daglige dosis D-vitamin.

helse / august 2015

39

elseri tik

e

Ar

helse: artikelserie

Graviditet 

Spis dig til en graviditet Hvis du har svært ved at blive gravid, kan årsagen være, at din krop er i ubalance for en række vigtige vitaminer og mineraler. Ernæringsterapeut Nanna Ewald Stigel har skrevet en bog med nye vinkler på fertilitet og ernæring.

Her deler hun 10 gode råd med dig, der brændende ønsker at blive gravid.

Af: Nanna Ewald Stigel / Foto: Mathilda Norah Yokelin

Nanna Ewald Stigels 10 frugtbare kostråd:

1

Spis hele og friske fødevarer.

Skru gevaldigt op for næringsstofferne i din frugtbare mad. Som hovedregel skal det, der finder vej til din tallerken, være noget, din oldemor kunne genkende som mad.

2

Brug tallerken-fordelingen i bogen som pejlemærke for dine måltider.

Så du til alle måltider får masser af vitaminer, mineraler og fibre fra frisk grønt, bær og lidt frugt. Gode fedtsyrer fra koldpressede olier, nødder, kerner, avokado og oliven. Samt kvalitetsprotein fra kød, fisk (ikke de store rovfisk!), skaldyr og bælgfrugter. Med tallerken-fordelingen får du alle de næringsstoffer, du har brug for og passer godt på dit blodsukker - det er nemlig overordentligt vigtigt for harmoniske hormoner.

3

Farvel til de raffinerede kulhydrater og forarbejdede fødevarer.

Tag kærlig afsked med mad, der har været igennem alt for mange industrialiserede processer. Dvs. sukker, hvidt mel, hvide ris, hvid pasta, alt godt fra frituregryden, ødelagte fedtstoffer, dåsemad, færdigretter af mistænkelig herkomst, fast food, junkfood mv.

40

helse / august 2015

4

Spis varieret!

Og gerne efter årstiderne. Det lyder nærmest gammeldags, men det er ikke desto mindre supervigtigt. Store undersøgelser af danskernes kostvaner peger på stor ensidighed i kosten, og de fleste af os elsker vaner, men variation er nøglen til at få alle de vitaminer, mineraler og sporstoffer, vi har brug for.

5

Gå efter det røde Ø-mærke.

Forkæl din krop med økologiske og biodynamiske råvarer. Det er en god investering i dig selv og i dit kommende barn. For udover at have et højere og bedre næringsindhold er økologiske og biodynamiske fødevarer fri for GMO, pesticider, medicinrester, miljøgifte og andre uhyggeligheder, der er en dræber for fertiliteten, og som også ser ud til at have negative konsekvenser for både miljøet og vores børn. Vær også opmærksom på, hvordan din mad er emballeret. Der kan være hormonforstyrrende stoffer i emballagen.

6

Spis regelmæssigt: 3 hovedmåltider som hovedregel.

Nogle har behov for et eller to mellemmåltider i løbet af dagen, men de fleste fungerer fint med tre hovedmåltider.

Afprøv, hvad der virker for dig. Til gengæld skal du undgå små-spiseri uden for måltiderne. Det gælder også kalorieholdige drikkevarer samt tyggegummi, pastiller og det, der ligner.

7

Spis, til du ikke længere er sulten.

8

Undgå fertilitetsrøvere/stimulanser.

Og spis nok, så du kan holde dig til næste måltid. Jeg siger ikke, det er nemt. For mange kan det være særdeles udfordrende. En hjælp kan være at tage tre dybe vejrtrækninger inden måltidet, at sidde ned, når du spiser og ikke mindst at undgå at se fjernsyn, tale i telefon eller gå på internettet, mens du spiser. Til gengæld er godt menneskeligt selskab helt fint.

Kvit tobakken og alkoholen helt.

Og skær ned for kaffen eller drop den.

helse: artikelserie

Begræns eller udeluk fødevarer, der kan drille fertiliteten.

10

Suppler med kosttilskud.

Sørg for som minimum at tage en god multivitamin- og mineralpille med minimum 400 mcg aktivt folat (hvis din multivitamin indeholder folinsyre, vil jeg anbefale, at du og din partner supplerer med tilskud af aktive methylerede) B-vitaminer. Disse fås i skrivende stund ikke i Danmark.

9 Udover alle de fødevarer, der har været igennem kemiske processer eller har været en tur i frituregryden, er der fødevarer, der kan drille fertiliteten. Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er sådan for dig. Det er en individuel afvejning, men jeg anbefaler altid, at du udelukker mælk og gluten i en periode, hvis du oplever uforklarlig barnløshed eller har inflammatoriske eller autoimmune lidelser.

+ Bliv gravid – sådan styrker du din fertilitet.

Forfatter Nanna Ewald Stigel.

Bogen udkommer den 25. august på forlaget Peoples Press.

Vejledende pris: 299,95 kr.

HUSK For manden er særligt selen, Q10, zink og C-vitamin vigtigt.

For kvinden er særligt E-vitamin, zink og selen vigtigt.

Det er vigtigt, at du læser varedeklarationen på alle dine kosttilskud og lægger sammen, hvor meget af de forskellige vitaminer, du får i alt. Især skal du som kvinde være opmærksom på, at du ikke får for meget A-vitamin.

Men du må heller ikke få for lidt.

Kilde: Nanna Ewald Stigel

Få nye venner og ny energi ... med et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum

Du kan ændre dit liv med et højskoleophold Vi har varmt socialt samvær, spændende almendannende fag, elevator, bus til døren, gratis Wi-Fi og eneværelser.

Lær blandt andet om: • at finde ro • at finde din indre styrke • at finde livsglæde • at håndtere stress • at ændre din livsstil

F

på OK ko U og st, m S psy oti kol on og i

Lange kurser på 6 til 25 uger med nyt optag hver 6. uge.

Start 9. aug., 17. sept. el. 8. nov.

Vi har også sommerkurser på én uge.

Livsstilshøjskolen Gudum • Højbjergvej 2 • 7620 Lemvig • Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk • www.livsstilshojskolen.dk

helse / august 2015

41

helse: artikelserie

tikelse

rie

Alderen ødelægger frugtbarheden Ar

Gravid itet 

Rygning, overvægt, alkohol og for lidt motion kan alt sammen være med til at gøre kvinder mindre frugtbare, men alderen er skyld i langt de fleste problemer med barnløshed.

Af: Lene Jæger Klausen / Foto: Mediegruppen

M

ange kvinder bruger i dag deres mest frugtbare år på at tage en uddannelse, skabe en karriere og søge efter en livsledsager. Men når de tre ting er på plads, er der flere og flere, som oplever, at drømmen om børn ikke går i opfyldelse. For mens vores livsvilkår og forventninger har ændret sig drastisk de seneste par hundrede år, så har vores biologi ikke ændret sig nævneværdigt i mange tusinde år.

– De æg, en kvinde har til rådighed, og som potentielt set kan blive til børn, blev dannet allerede i det tidlige foster-

+ Flere kvinder over 40 får børn I 2014 blev der født 2.223 børn af kvinder, som var 40 år gamle eller ældre.

Til sammenligning blev der i 1994 født 974 børn af kvinder i denne aldersgruppe.

Kilde: Danmarks Statistik

42

helse / august 2015

stadie, mens kvinden lå i sin mors mave. Allerede når pige-fosteret er omkring otte til tolv uger, er alle de æg, som en dag kan gøre hende til mor, dannet, forklarer tidligere professor Svend Lindenberg, som i dag driver Copenhagen Fertility Center.

Selv om mange kvinder får deres menstruation til de er omkring 50 år, så er sandsynligheden for at blive gravid meget lille, når man er omkring 40 år eller ældre.

Frugtbarheden falder hurtigt – Æggene bliver gamle, og det betyder, at de ikke har så god en kvalitet, som de har i de unge år. Og der kommer ikke flere, uanset hvad man gør, siger Svend Lindenberg.

En kvindes frugtbarhed er højest i begyndelsen af 20’erne, hvor hendes æg har en god kvalitet og kroppen er udvokset, så den kan bære en graviditet.

Allerede omkring de 30 år er frugtbarheden nedsat, og omkring de 35 år er frugtbarheden så nedsat, at det kan blive svært at blive gravid på naturlig vis.

Selv om vi i dag har højt udviklede metoder til rådighed, så er behandlinger-

+ Fertilitetsbehandling er ikke en garanti Selv om fertilitetsbehandling de senere år er blevet mere avanceret, så kan man ikke vide sig sikker på at få et barn, selv om man får hjælp. Chancen får en vellykket graviditet afhænger af årsagen til problemerne, men gennemsnitligt falder chancerne for en succesfuld fertilitetsbehandling med alderen. Internationalt set er sandsynligheden for succes:

40 %

for kvinder, der er yngre end 35 år.

31 %

for kvinder, der er 35–37 år.

22 %

for kvinder, der er 38–40 år.

12 %

for kvinder, der er 41–42 år.

4%

for kvinder, der er 43–44 år.

2%

for kvinder, der er 44 år eller ældre.

Kilde: http://www.cdc.gov

helse: artikelserie

ne ikke en garanti for en vellykket graviditet, understreger Svend Lindenberg.

– De kvinder, som kommer på vores klinik, har en gennemsnitsalder på 38 år, og jeg vurderer, at omkring halvdelen kunne være blevet gravide på naturlig vis, hvis de ikke havde ventet så længe. Men det er ikke kun kvindernes skyld. Der er meget i vores samfund, uddannelsessystem og arbejdsliv, som gør det svært for kvinderne at træffe beslutningen om at få børn tidligere.

En af de andre udfordringer med frugtbarheden midt i livet

er, at der også er flere, som har sygdomme eller er overvægtige, når de er omkring de 40 år.

Det kan både føre til en mere kompliceret graviditet eller være en risiko for barnet, ligesom der er flere kromosom-fejl i æggene, som fører til eksempelvis aborter eller børn med Downs syndrom. Men er man en sund og rask kvinde på 40, som bliver gravid, er Svend Lindenberg ikke i tvivl om sin anbefaling: - Så skal man bare være glad og nyde det, for det er højst sandsynligt et dejligt og raskt barn, der er i vente.

Birkesød tyggegummi • Xylitol mindsker plak og tørhed i munden • Xylitol bidrager til vedligeholdelse af mineralerne (bl.a. calcium og fosfor) i tænderne

Med smag af pebermynte ice menthol og spearmint.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

helse / august 2015

43

helse: artikelserie

Gravid itet 

Er graviditeten blokeret?

tikelse

rie

Ar

Alderen er ikke det eneste, der kan trykke, når man ønsker en graviditet. Selv om din menstruation kommer måned efter måned, kan arvæv, forstoppelse eller infektioner ødelægge den proces, som får en graviditet til at lykkes.

Af: Lene Jæger Klausen / Foto: Scanpix

Sådan arbejder fysioterapeuten med infertilitet Der er flere forskellige fysioterapeutiske metoder til at arbejde med infertilitet. Anne Marie Jensen arbejder især med Mojzisova-­ metoden. Mojzisova-metoden er traditionel fysioterapi, hvor man har overført den viden, man har om muskler i resten af kroppen, til musklerne i underlivet. Den består meget af øvelser og undervisning af kvinderne.

Til behandling af arvæv er hun inspireret af Wurns – et amerikansk par, som har gode resultater af at løsne arvæv. Behandlingen består primært af en særlig, lidt hårdhændet massage, som blødgør og løsner vævet.

Der er i dag uddannet fysioterapeuter i alle regioner, så man kan få manuel fertilitetsbehandling over hele landet – dog endnu ikke på Bornholm, Færøerne og Grønland.

44

helse / august 2015

H

ar du udfordringer med frugtbar­ heden, så er det mest almindelige ­ at søge hjælp hos lægen, og det er også et rigtig godt sted at begynde. Men lægen er ikke den eneste, der kan hjælpe.

HELSE har besøgt fysioterapeut Anne Marie Jensen, som har specialiseret sig i manuel fertilitetsbehandling.

– Hos lægen bliver kvinder og mænd undersøgt for at afklare om kemien og biologien er til stede for at skabe en graviditet. Altså om kvinden har de rette hormoner i kroppen, om hun har æg, om manden har en tilfredsstillende sædkvalitet og så videre. Men nogle gange stammer problemerne et helt andet sted fra.

Diskusprolaps, forstoppelse eller en dårlig holdning er nogle af de ting, som kan blokere for en graviditet. Lyder det underligt? Det er det slet ikke, men det kræver, at vi tænker over, hvordan en ­graviditet helt mekanisk bliver til.

Graviditet – som en mekanisk proces En graviditet er ofte et resultat af en stor kærlighed og en næsten ubegribelig biologi, men det er også et resultat af en fascinerende mekanisk proces.

I begyndelsen skal et æg modnes i den ene af de to æggestokke. For at ægget modnes rigtigt, skal det have næring fra blodet. Det kræver, at der er det rette tryk-

forhold mellem ægget og de omkringliggende blodkar, så næringen kommer ind ægget, og affaldsstoffer transporteres væk. Når ægget er modnet, skal det løsnes fra æggestokkene og opfanges af æggeledernes fang-arme og føres via æggelederne frem til livmoderen. Æggeledere og livmoder er organ-­ muskulatur, som skal kunne bevæge sig for at udføre deres funktioner. Ægge­ ledere er små kanaler med indvendige fimrehår, som bevæger sig i bølgende bevægelser for at opfange ægget og føre det videre til livmoderen. Ægget bliver ført gennem æggelederne med nogle peristaltiske bevægelser, som vi kender dem fra tarmene. Man kan sige, at ægget bliver masseret frem til livmoderen.

Livmoderen er i sig selv også et fascinerende organ. Den ligger lige oven på blæren og bliver derfor skubbet til flere gange om dagen, når blæren fyldes og tømmes, ligesom afføring i tarmen skubber til livmoderen, æggeledere og æggestokke. Derudover bygges livmoderen op hver måned for at gøre sig klar til et eventuelt befrugtet æg.

Kommer der ikke et befrugtet æg og sætter sig fast, får kvinden sin menstruation, hvor livmoderen trækker sig helt sammen og udstøder slimhinden. En

helse: artikelserie

+ Mænd kan også være ufrugtbare Selv om de processer, som foregår i kvinden i forbindelse med en graviditet, er mange og komplicerede, så findes årsagen til ufrivillig barnløshed lige så ofte hos manden.

÷ Svær forstoppelse kan betyde, at tarmen hele tiden presser på livmoderen, eller en diskusprolaps i ryggen kan trykke på de nerver, som sikrer den rette kommunikation mellem underlivet og hjernens centre.

Anne Marie Jensen, fysioterapeut.

sammentrækning af så kraftig en muskel, at mange kvinder oplever smerter i forbindelse med menstruationen.

For at disse processer skal kunne finde sted, skal alle organerne kunne udfylde deres funktion. Det kræver, at organerne kan bevæge sig og glider smidigt mod hinanden, at blodtilførslen giver tilstrækkelig næring, at affaldsstoffer bliver transporteret væk fra organerne, og at nerveforbindelserne ikke er klemt eller beskadiget. Det er processer, som almindeligvis fungerer helt automatisk ligesom vores hjerte, nyrer og lever.

Organerne skal bevæge sig frit Anskuet fra denne vinkel bliver det ­tydeligt, hvordan forplantningen ikke bare er afhængig af et æg og en sædcelle, men også er afhængig af, at organerne kan bevæge sig frit inde i ­kvinden, og det er her, at Anne Marie Jensen og hendes kolleger inden for fysioterapien kan hjælpe med manuel fertilitetsbehandling. Svær forstoppelse kan betyde, at tarmen hele tiden pres-

ser på livmoderen, eller en diskusprolaps i ryggen kan trykke på de nerver, som sikrer den rette kommunikation mellem underlivet og hjernens centre.

– Det er en dimension, som sjældent er med i den konventionelle behandling af barnløshed, men der er lavet nogle rigtig gode studier, som viser meget gode resultater af, at man får løsnet arvæv og blokeringer i nakken, ryggen, hofterne og bækkenet, fortæller Anne Marie Jensen.

Der findes flere forskellige manuelle behandlinger, men fælles for dem er, at de arbejder med øvelser, massage og laserbehandlinger, som skal løsne eventuelle blokeringer af de processer, som graviditeten kræver.

– Der er mange, som har problemer med, at væv er vokset sammen efter skader, operationer eller infektioner. Arvæv er stift og forhindrer den bevægelighed, som er nødvendig for, at organerne fungerer optimalt. Det kan være et kejsersnit, en blindtarmsoperation eller klamydiainfek­ tion for flere år siden, som giver arvævet, siger Anne Marie Jensen.

Nedsat sædkvalitet hos manden er en af de hyppigste årsager til infertilitet. Nogle gange er der en mistanke i forvejen, for eksempel hvis testiklerne ikke var på plads i pungen ved fødslen (kryptorkisme). Men oftest kommer det som en overraskelse for manden. Mange undersøgelser peger på, at sædkvaliteten generelt er faldende i vores vestlige verden, men det er usikkert, hvad dette skyldes. Flere forhold mistænkes, herunder kost, forurening og påvirkning af de såkaldte ”hormonforstyrrende stoffer”, som desværre findes rigtig mange steder i vores omgivelser.

Risikoen for nedsat sædkvalitet er øget, hvis der tidligere har været sygdomme i testiklerne eller pungen, såsom fåresyge eller betændelse i bitestikler i forbindelse med klamydiainfektion. Testikler, der ikke var på plads i pungen ved fødslen, og meget små testikler (som en ært eller en mandel) tyder på nedsat sædkvalitet eller sågar ophævet sædproduktion. Sjældnere årsager er bl.a. kromosomfejl, sædudtømmelse i urinblæren, mangel på dannelse af sædceller og antistoffer mod sædcellerne.

Husk: Der er som regel en årsag, hvis I ikke er i stand til at få børn, men hos 10 til 15 pct. kan man ikke påvise årsagen. helse / august 2015

45

helse: artikelserie

Tarmk screenraefting 

Tarmkræftscreening koster liv og penge

tikelse

Flere eksperter stiller spørgsmålstegn ved, om regeringens tarmkræftscreeningsprogram er pengene værd og frygter, at screeningerne skader mere, end de gavner.

Af: Mette Sørensen og Cecilie Agertoft / Foto: Colourbox/modelfoto

F

or knap et år siden startede regeringen på opfordring fra Sundhedsstyrelsen et omfattende tarmkræftscreeningsprogram. Det betyder, at alle i alderen 50 til 74 år inden 2018 skal tilbydes en gratis screening for tarmkræft.

Flere ældre end forventet har valgt at deltage i programmet, men trods den store tilslutning, er en række eksperter skeptiske.

– Man bruger ressourcer fra sundhedsvæsnet til at undersøge raske mennesker. Man sygeliggør nogle, som ikke skulle have været behandlet. Og der er endda en lille risiko for at skade dem, der får foretaget en kikkertundersøgelse, siger Ole Hartling, som er overlæge ved Vejle Sygehus og tidligere formand for Det Etiske Råd.

Sundhedsstyrelsen forventer, at screeningerne årligt vil afværge 150 dødsfald relateret til tarmkæft, som er den tredje hyppigste kræftform i Danmark. John Brodersen, der er speciallæge, lektor ved Københavns Universitet og ph.d. i medicinsk screening, tvivler dog på, at forudsigelsen holder stik.

– Det er for højt sat, at man med screeningerne kan undgå, at 150 men-

nesker dør af tarmkræft. Man kan nok nærmere undgå et sted mellem 0 og 120 dødsfald, siger han.

For mange fejldiagnoser Screeningen foregår med afføringsprøver, da de kan vise, om der er skjult blod i afføringen. Hvis der er blod i afføringen, kan det være tegn på tarmkræft, og så skal man have foretaget en kikkertundersøgelse, som i mange tilfælde vil finde polypper, der kan udvikle sig til kræft. Men polypper udvikler sig ikke nødvendigvis til kræft, og derfor bliver mange fejldiagnosticeret. Det er ifølge Ole Hartling problematisk, fordi mange raske mennesker vil blive behandlet som patienter.

Oplevelsen af at være patient kan påvirke psyken negativt, siger Thomas Ploug, som er professor i filosofi ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd.

– Hvis man regelmæssigt bliver

Skal – skal ikke? Mange danskere er i tvivl om, de skal sige ja til tarmscreening

46

helse / august 2015

rie

Eksperter advarer:

Ar

helse: artikelserie

Vi kan se, at de mennesker, som rent faktisk fejler noget, ikke kan få en tid til kikkert-undersøgelser, fordi screeningsdeltagerne optager tiderne.

Man favoriserer simpelthen raske mennesker på bekostning af de syge.

John Brodersen, speciallæge

indkaldt til tarmkræftscreening, kan det medføre alt fra ængstelse og lede til søvnløshed. Sundhedsvæsenets screeningsprogrammer kan derfor have meget negative konsekvenser for folks livskvalitet, siger han.

Sundhedsstyrelsen gør i en informationspjece om tarmkræftscreeningsprogrammet også opmærksom på nogle af ulemperne, som kan være forkerte prøvesvar, overbehandling og komplikationer ved kikkertundersøgelserne.

Flere end forventet kan dø af tarmkræftscreeninger Ligesom Ole Hartling mener John Brodersen, at screeningsmetoden er for upræcis og risikabel, fordi den sender for mange til kikkertundersøgelser, som ifølge ham ikke er ufarlige.

– Den er problematisk, fordi mange mennesker har blod i afføringen og derfor skal igennem en kikkertundersøgelse, som kan slå dem ihjel, siger han.

En kikkertundersøgelse kan i få tilfælde være forbundet med gener, og derudover risikerer én ud af 14.000 at dø af kikkertundersøgelsen, fremgår det af en vurdering, som overlæge og tarmkræftscreeningschef for Region Hovedstaden, Morten Rasmussen, står bag. Screeningerne kan altså koste en til to mennesker livet om året.

Pengene bliver brugt på raske mennesker Screeningsprogrammet koster årligt

skatteborgerne mange millioner kroner.

Beløbet, som stiger hvert år, startede i 2014 på 220 millioner kroner og ender i 2023 på 391 millioner kr.

Hvis programmet forhindrer 150 dødsfald om året, svarer det til, at man årligt bruger mellem 1,5 og 2,1 mio. kr. pr. person, man redder. Om pengene er forsvarligt givet ud, er der delte meninger om.

John Brodersen mener, at ressourcerne bliver prioriteret forkert, når mange raske mennesker, på grund af upræcise afføringsprøver, skal have fortaget kikkert-undersøgelser, for der skal både sættes penge og tid af til det.

– Vi kan se, at de mennesker, som rent faktisk fejler noget, ikke kan få en tid til kikkertundersøgelser, fordi screeningsdeltagerne optager tiderne.

Man favoriserer simpelthen raske mennesker på bekostning af de syge, siger han.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, ser anderledes på sagen.

Han mener, at der er brug for flere penge til screeningerne.

– Der er ingen tvivl om, at tarmkræft-screeningsprogrammet var underfinansieret, når man ser på, hvor mange der skal til en kikkert-undersøgelse, siger han.

Men de afsatte penge til tarmkræft-screeningsprogrammet rammer, ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, et passende niveau. I hvert fald hvis programmet lever op til forventningerne.

– Screeningsprogrammet mod tarmkræft er dyrt, men hvis det virker på den måde, som man lægefagligt har vurderet, er det forsvarligt nok at poste de penge i det, som man har gjort. Men viser det sig, at lægerne kun kan redde 25 eller 50 mennesker om året, er det ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv problematisk, siger han.

Også socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen mener, at de afsatte penge til tarmkræft-screeninger er godt givet ud: – Programmet er helt i orden, for udgangspunktet er, at vi vil forebygge, at borgerne udvikler tarmkræft, som de kan få mange gener af og dø af, siger han.

EU sætter screeningsdagsorden Det er ikke kun danskerne, der i stigende grad skal forholde sig til kræftscreenings-invitationer. De europæiske lande er ramt af en bølge af kræftscreeninger, der er målrettet et bredt udsnit af befolkningen. Først for brystkræft, så for livmoderhalskræft og nu for tarmkræft.

I 2003 besluttede alle sundhedsministre i EU enstemmigt at lave guidelines for, hvordan man bedst muligt opdager og behandler kræft.

Det europæiske fokus på kræft skyldes ifølge rapporten Cancer Screening in the European Union, at kræft er den næst hyppigste sygdom, som forårsager dødsfald i EU. – For patienter kan screening og diagnose afgøre forskellen mellem liv og død. Det er derfor vigtigt, at retningslinjerne og standarderne for bedste praksis i tarmkræft-screening bliver overholdt i hele EU, udtalte John Dalli fra Den Europæiske Kommission for Sundhed og Forbrugerpolitik i en pressemeddelelse tilbage i februar 2011.

helse / august 2015

47

Ar

helse: artikelserie elserie tik

eftTarmkraing screen 



”Kræftscreening gjorde mig nervøs” For Birgit var tanken om ikke at se sine børnebørn det værste ved frygten for at have tarmkræft. Frygten for at dø nagede 63-årige Birgit, da hun blev indkaldt til en kikkertundersøgelse som en del af en tarmkræftscreening.

Af: Mette Sørensen og Cecilie Agertoft / Foto: Privat

I

sit røde murstenshus i Valby tænder Birgit sin computer. Det er dagen før juleaften. Hun tjekker dagligt sin e-mail. Men denne formiddag giver en mail fra regionen hende en klump i halsen. Hun overvejer nøje, om hun skal åbne mailen, eller vente til hendes mand er hjemme fra arbejde.

- Tag dig sammen Birgit, siger hun til sig selv og åbner mailen. Mens hun læser mailen, triller tårerne ned ad hendes kinder. Hun er lettet og samtidig så glad, at hun danser. Mailen indeholder prøvesvarene fra den kikkertundersøgelse, hun har fået foretaget på Amager Hospital. Der står sort på hvidt, at hun ikke har tarmkræft.

Omkring en måned forinden, i starten af december 2014, havde Birgit modtaget et brev med opfordring til at lade sig screene for tarmkræft. På grund af sin alder er hun nemlig en del af den

48

helse / august 2015

befolkningsgruppe, der kan få en gratis tarmkræftscreening.

Screeningerne foregår med afføringsprøver, da de kan vise, om der er skjult blod i afføringen. Hvis der er blod i afføringen, skal man have foretaget et yderligere tjek, der foregår ved en kikkertundersøgelse.

Selvom Birgit synes, at screeningen var grænseoverskridende, var hun aldrig i tvivl om, at hun ville tage testen. Den viste, at der var skjult blod i hendes afføring, og derfor blev hun indkaldt til en kikkertundersøgelse.

- Da jeg fik at vide, at lægerne skulle tjekke mig igen, fandt jeg ud af, at jeg var sårbar. Da jeg først tænkte på, om jeg måske havde kræft, fortsatte tankestrømmen videre til, ”hvad nu hvis jeg ikke overlever sygdommen?”, siger Birgit.

Kræftpatient uden kræft På et år skal cirka 22.000 danskere have foretaget en kikkertundersøgelse, og heraf vil cirka 2.000 blive diagnosticeret med kræft. Det fremgår af en vurdering, som overlæge og tarmkræftscreeningschef for Region Hovedstaden, Morten Rasmussen, har skrevet om det screeningsprogram, der trådte i kraft sidste forår.

Det betyder, at der er 20.000 mennesker om året, der bliver sygeliggjort uden grund, påpeger overlæge ved Vejle Sygehus og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole Hartling.

Han mener ikke, at måden man screener for tarmkræft på, er god nok.

- Det gælder kræftscreeninger generelt, at diagnosen skal være præcis. Og det er den ikke her. Den første screeningsundersøgelse, hvor man tjekker for blod i afføringen, er upræcis, siger han.

Blod i afføringen kan være tegn på kræft, men er det ikke nødvendigvis. Alligevel bliver alle deltagere med blod i afføringen sendt videre til en kikkertundersøgelse.

Ved kikkertundersøgelsen vil mange få at vide, at de har polypper, som måske udvikler sig til kræft, og derfor skal polypperne fjernes ved et indgreb. Men det er, ifølge Ole Hartling, problematisk: - En polyp kan godt have celler, der ligner kræft, men som ikke er brudt ud og måske aldrig gør det. Men kalder man det kræft, skal det behandles. Og så er man pludselig kræftpatient.

Daglig frygt for kræft Under Birgits kikkertundersøgelse fandt lægen også polypper, som han fjernede.

Alligevel følte hun ikke, at hun blev stemplet som kræftpatient.

- Jeg så ikke mig selv som syg, for jeg havde ikke haft

helse: artikelserie

- En polyp kan godt have celler, der ligner kræft, men som ikke er brudt ud og måske aldrig gør det.

Men kalder man det kræft, skal det behandles. Og så er man pludselig kræftpatient.

Ole Hartling

gener eller set blod. Selvfølgelig blev jeg da bange og tænkte hver dag på, om jeg havde kræft. Jeg trøstede mig ved, at lægen havde sagt, at det hele så fint ud.

- Men samtidig tænkte jeg, at det siger han nok til alle sine patienter, fortæller hun.

I fremtiden skal Birgit regelmæssigt undersøges for tarmkræft. Men de kommende screeninger skræmmer hende ikke, for ud over ubehag ved at drikke udrensende væsker, der smagte af opvaskesæbe, havde hun ingen ubekvemmeligheder ved indgrebet.

Hvad med børnebørnene?

Det kan have skadelige bivirkninger, når deltagerne i en screening bliver sendt videre til kikkertundersøgelser, mener Thomas Ploug, som er professor i filosofi ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd.

- Hvis man regelmæssigt får indkaldelser til en tarmkræftscreening, kan det medføre ængstelse og søvnløshed. Sundhedsvæsenets screeningsprogrammer kan derfor have meget negative konsekvenser for folks livskvalitet, siger han.

Birgit oplevede ikke, at frygten for kræft var så voldsom, at den gik udover hendes nattesøvn. Angsten og de bange tanker kom i løbet af dagen, når hun strøg tøj eller havde andre rolige stunder til eftertænksomhed.

- Der går en hel masse igennem en, når man har nået min alder og har børn og børnebørn, siger hun og holder en pause.

I stuen vidner en barnestol i træ om, at børnebørnene ikke er sjældne gæster i huset. Hun gnider en tåre væk fra sit øje og fortsætter: – Tanken om, hvis det hele gik galt. Jeg var bange for, at jeg ikke skulle opleve mit barnebarns konfirmation.

Birgit havde fået at vide, at der kunne gå op til fire uger, før hun fik resultaterne fra kikkertundersøgelsen, men ventetiden var kort. De gode nyheder kom allerede før jul, og det er Birgit taknemmelig for, da hun ellers ville have været påvirket af bekymringerne i juledagene.

- Jeg havde nok ind imellem, når vi sad med julemaden, kigget rundt om bordet og tænkt, om det mon var sidste jul med familien, siger hun.

Sunde og stærke led En trillebør skal smøres engang imellem for at køre gnidningsløst. Det samme gælder for din krops led.

Den elastiske del af dine led består af brusk.

Bruskvævet sørger for, at leddenes bevægelser glider, som de skal. Efter mange års brug bliver bruskvævet dog mere og mere slidt, hvilket kan begrænse dine fysiske udfoldelsesmuligheder.

Det er ikke så let at være aktiv og rørig, når der er grus i maskineriet.

NutriLenk Gold er et naturprodukt, der indeholder et specielt udtræk af fiskebrusk, samt en unik kombination af vigtige næringsstoffer*, der virker som byggesten for brusken i dine led.

Når du vedligeholder dine led med NutriLenk Gold, øger du smidigheden og bevægeligheden, så du fortsat kan være fysisk aktiv uden at have knas med leddene.

Læs mere om NutriLenk Gold på www.mezina.dk

Kan købes hos: *NutriLenk Gold indeholder bl.a. vitamin C der bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk.

helse / august 2015

49

helse: artikelserie

Tarmk screenraefting 

Vil du screenes for tarmkræft?

tikelse

rie

Ar

Af: Mette Sørensen og Cecilie Agertoft / Foto: Cecilie Agertoft

A

lle danskere mellem 50 og 74 år inviteres frem til 2018 til en gratis tarmkræft-screening. Med brevet følger der et kit, så den enkelte selv kan sende sin afføring til nærmeste hospital

og få svar på, om der er tegn på tarmkræft. Er man i risikogruppen, bliver man indkaldt til en kikkertundersøgelse. Den enkelte bestemmer selv, om kittet skal

EN TEST GØR MIG IKKE SYG

ALLE DE TJEK GØR MIG VANVITTIG

Peter Vincent, 65 år:

Birgit Nybroe Pedersen, 70 år:

– Jeg vil helt sikkert tage imod tilbuddet om en tarmkræftscreening. Tarmkræft er jo en ret hyppig sygdom, så det er en god idé at lade sig screene. Jeg er fuldstændig ligeglad med, at det er en afføringstest. Skulle det komme til en kikkertundersøgelse, så hopper jeg også med på den.

Jeg føler mig ikke sygeliggjort af screeninger.

50

helse / august 2015

– Det kommer an på, hvordan jeg har det i det øjeblik, invitationen kommer ind ad døren. Men jeg tvivler på, at jeg vil tage testen, for jeg bliver tosset i hovedet af alle de tjek. Man kan hurtigt føle sig syg både fysisk og mentalt, når man render til screeninger for det ene og det andet. Hvis jeg virkelig skulle blive syg, ville jeg kontakte min læge.

ALDRIG MERE KIKKERTUNDERSØGELSE

pakkes ud eller smides i skraldespanden.

HELSE har spurgt fem danskere, der enten har eller kommer til at modtage brevet, om de vil screenes for tarmkræft.

SKABER UNØDIG FRYGT

SKULLE SAMLE MOD TIL MIG

David Hayes, 65 år:

Lotte Sterne, 57 år:

– Jeg har modtaget screeningsbrevet, men smed testen ud.

Jeg gider ikke alle de der forebyggelsestest.

Hele processen ved tarmkræft-screening er for meget og giver folk alt for mange bekymringer. Desuden har jeg set så mange, der bliver fejlbehandlet, så jeg stoler ikke helt på, at alle behandlingerne virker.

– Jeg har taget testen, men den lå længe uåbnet, for jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle gribe det an.

Men da min veninde fortalte mig, at man kan ende med en stomi-pose, hvis man får tarmkræft, tog jeg testen. Jeg fik svar på testen efter to dage, og jeg var egentlig ikke nervøs i mellemtiden. Derfor tager jeg gerne testen, når den kommer.

Evy Stauning, 60 år: – Når jeg får invitationen, vil jeg gerne tage selve screeningstesten, men hvis jeg skal have foretaget en kikkert-undersøgelse, siger jeg nej tak. Jeg har allerede fået foretaget en kikkert-undersøgelse og fået fjernet en polyp. Det afføringsmiddel, jeg skulle drikke inden, var frygteligt, og det gav mig hudgener.

helse: brevkasse

brev kassen Spørg

HELSE

Kære HELSE Jeg er mor til en ung pige på 16 år. Hun er nok én af de meget omtalte 12-tals-piger, som ikke rigtig kan føle sig tilfreds, med mindre hun får topkarakterer i skolen. Min datter har en presset hverdag med skole, lektier og et fritidsarbejde som kassedame i Føtex. Hun bruger også meget tid på at træne i fitnesscentret.

Hun er ikke meget sammen med veninder og venner. Det bruger hun Facebook og Instagram til, siger hun. Hun virker glad og veltilpasset, og efter sommerferien begynder hun på gymnasiet. Vi har altid haft en tæt kontakt til hinanden, men det er, som om hun trækker sig tilbage, når jeg gerne vil diskutere værdier med hende, og tale om, hvad der betyder mest i livet. Jeg frygter, hun reelt er ensom og ulykkelig, og at hun på et tidspunkt går psykisk ned på hele tiden at skulle præstere. Hvad skal jeg gøre?

Venlig hilsen ”En bekymret mor”

?

Hvad vil du gerne vide?

Hvad vil du gerne vide om sundhed, forebyggelse, behandling og sygdomme? I HELSEs redaktionsgruppe sidder sundhedsfaglige eksperter, som gerne deler ud af deres viden. Har du et spørgsmål, så send det til sporg@helse.dk, så kan det være, at det bliver dit spørgsmål, som vi besvarer i næste udgave af HELSE.

Lotte Stig Nørgaard Farmaceut og lektor ved Institut for Farmaci

Lene Agersnap Praktiserende læge

Susanne Lunn Psykolog og lektor

Jens Rikardt Andersen Overlæge og lektor ved institut for idræt og ernæring

Vibeke Pilmark Fysioterapeut

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed

Kære ”bekymrede mor” Det er helt forståeligt, at du bliver bekymret over ikke at kunne tale med din datter om de ting, du finder vigtige og især, når du har på fornemmelsen, at der er noget, som hun føler sig presset og ked af. Der behøver imidlertid ikke at være grund til bekymring. Det er positivt, at din datter virker glad, og det er, som du sikkert ved, helt naturligt, at unge ikke ønsker forældres indblanding i, hvordan de skal leve deres liv, og hvilke værdier, de skal have. En af de svære ting som forældre til børn i din datters alder er på den ene side ikke at skulle blande sig, på den anden side at skulle holde øje med, om de trives og stå til rådighed, når de har brug for det. I dit tilfælde vil jeg råde dig til at være opmærksom på, om hendes forhold til kammerater har ændret sig. Om hun tidligere har været mere social, men nu har trukket sig. Jeg ville også være opmærksom på, hvor meget hun motionerer og i den forbindelse, om hun har tabt sig og ændret spisevaner og f.eks nu kun vil spise noget, der er sundt. At trække sig fra kammerater, at motionere meget, begrænse sin spisning og stille store krav til sig selv kan være tegn på en begyndende spiseforstyrrelse, som man skal søge professionel hjælp for, i første omgang hos ens praktiserende læge.

Men jeg vil også understrege, at det selvfølgelig ikke behøver at være et problem at stille store krav til sig selv og være dygtig i skolen. Det er på mange måder en ønskesituation for forældre. Men det kan også være en anledning til at rette opmærksomheden på jeres egen familiekultur. Det er ikke ualmindeligt, at børn kan føle sig presset af dygtige ældre søskende og/eller forældre, selvom man slet ikke selv synes, at man presser dem.

Mange hilsner og ønsker om det bedste, Susanne Lunn Susanne Lunn er psykolog og lektor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.

Hun har især forsket i spiseforstyrrelser, psykoterapi og psykoanalyse

helse / august 2015

51

helse: opskrifter

Spis lækker mad Opskrifterne i den nye kogebog, Rigtig Mad, forklarer, hvorfor vi ikke skal være så bange for mættet fedt, men i højere grad være varsom med raffinerede kulhydrater, som kan bidrage til hjertekarsygdomme, diabetes og overvægt.

Her får du tre udvalgte opskrifter fra kogebogen, hvor forfatterne Thomas Rode Andersen, Thilde Jo Maarbjerg og Arne Astrup tilbyder god og lækker mad, der giver dig et stabilt blodsukker og booster dine naturlige væksthormoner, så du kan holde din krop ung.

52

helse / august 2015

helse: opskrifter

Fennikelbouillon med laks og kørvel 4 personer – forret 500 g fersk laks – skær i pæne tern på ca. 2 cm Skal og saft af 1 økologisk lime 2 fennikler – befri for stokkene. Gem gerne det grønne, hvis der er noget.

Halver og skil dem ad i lagene og skær i trekanter 4 zittauerløg – pil og del i seks fra top til rod 2- 3 fed hvidløg – pil og snit fint 1 bouquet garni (et bdt blandede, friske krydderurter) 1 spsk fennikelfrø 1 stjerneanis 1 l fiske-, kyllinge- eller grøntsagsfond Det hvide af 1 porre – skåret i ringe 1 bdt kørvel – pluk bladene af og brug stilkene i bouquet garni’en, hak bladene groft God olivenolie Uraffineret havsalt Friskkværnet sort peber

Tip

Du kan sa tilberede la gtens mmehalse n og plukke kød god tid i fo et af i rvejen

Porre-”canneloni” med lammehals 4 personer – middagsret

Grej 1 grydeske 1 skarp kniv 1 stor, tykbundet gryde Sådan gør du: Krydr lakseternene omhyggeligt med salt, peber og limeskal.

Kom fennikeltrekanter, løg, hvidløg, bouquet garni, limesaft, fennikelfrø, stjerneanis og porreringe i en gryde.

Dæk grøntsagerne med fonden, kog op og skru ned og lad suppen simre i ca. 15 minutter.

Kom lakseternene i suppen, sluk for varmen og lad fisken trække i bouillonen i 5-6 minutter.

Smag til med salt og peber.

Pluk kørvelblade over anretningen og dryp med olivenolie.

Tip

Du kan sagtens bruge andre typer af fisk end laks. Sørg blot for ikke at tilberede fisken for meget.

2 spsk grofthakket frisk merian 2 spsk grofthakket frisk timian 2 spsk grofthakket frisk rosmarin ½ dl jomfruolivenolie 1 lammehals på ca. 1 kg 8 store tykke porrer – skær den grønne top af, så du har et hvidt stykke på ca. 8 cm 3 fed hvidløg – pil og snit fint Lidt stødt muskatblomme Klaret smør, kyllinge-, svineeller andefedt Uraffineret havsalt Friskkværnet sort peber Grej 1 ildfast fad 1 skarp kniv 1 skarp kniv 1 stegegryde eller Römertopf-stegeso 1 stor gryde

Sådan gør du: Bland krydderurter, salt, peber og olivenolie og gnid halsen ind i blandingen. Kom halsen i en stegegryde eller Römertopf-stegeso og giv den ca. 12 timer ved 100 grader. Tag halsen ud, lad den køle lidt af og pluk kødet af.

Sigt stegeskyen og bland den med kødet.

Kom porrestykkerne i en gryde, dæk med vand, tilsæt lidt salt og bring i kog. Skru ned for varmen, småkog porrestykkerne i 4-5 minutter, tag dem op og afkøl dem i koldt vand.

Hæld vandet ud og tør gryden af.

Tryk de midterste lag ud af porrerne med pegefingeren, så du står med 8 porrerør. Gem dem.

Snit porreindmaden, du har presset ud, og evt. lidt af de grønne toppe fint.

Sæt gryden over varmen med et par skefulde fedtstof og sauter heri de snittede porrer med hvidløg og muskatblomme.

Læg låg på gryden, skru helt ned for varmen og lad de snittede porrer blive helt møre.

Tilsat det plukkede kød fra halsen og rør det omhyggeligt sammen og smag til med salt og peber.

Forvarm ovnen til 150 grader.

Kom blandingen i porrerørene og anbring dem side om side i et ildfast fad.

Sæt fadet i ovnen i ca. 15 minutter.

Server gerne en fyldig salat til. Hjertesalat, spidskål, fintsnittet rosenkål og syrlige æbler med masser af estragon vil være skønt.

helse / august 2015

53

helse: opskrifter

Muslingefrikadeller med glaskålssalat 4 personer – middagsret 500 g friskfileteret torsk, kulmule eller lyssej. Skær i tern, drys med salt og peber og sæt i fryseren i 20 minutter før brug 1 spsk dijonsennep 1-2 zittauerløg – pil og riv på et groft rivejern 3 friske æg Klaret smør Uraffineret havsalt Friskkværnet sort peber Glaskålssalat 2-3 glaskål – skræl og skær i pæne, ensartede stænger 2-3 hjertesalt – pluk bladene, flæk de største af dem og hjerterne ½ bdt bredbladet persille – pluk bladene af og skyl dem omhyggeligt God mild, koldpresset olivenolie Uraffineret havsalt Friskkværnet sort peber Muslinger 2 kg blåmuslinger – skrub omhyggeligt og befri for ”skæg”. Det er den lille tot, der stikker ud mellem skallerne, og som muslinger bruger til at hæfte sig fast på sten med. Tag godt fat i den med fingrene og træk til. Kasser de muslinger, der er beskadigede, og dem, der ikke hurtigt lukker sig ved et let bank mod bordet 1 zittauerløg – pil og snit 2 fed hvidløg – flæk Saft af 1 økologisk citron Bouquet garni. En bouquet garni er et bundt aromatiske krydderurter bestående af friske laurbærblade, timiankviste, rosmarinkviste og persillestilke, der er bundet sammen med køkkengarn, så den nemt kan fiskes op, når den har tjent sit formål: at give smag.

54

helse / august 2015

Tip

Smag gerne med en kniv farsen til sp muskatblom ids reven me samt ev t. masser af h akke krydderurter de friske , f.eks dild.

Grej 1 blender 1 god slip let-pande 1 gryde 1 grydeske 1 lille skarp kniv 1 rivejern Sådan gør du: Kom det letfrosne fiskekød, æg og sennep i en blender og blend til en glat fars.

Vend løg i farsen.

Hak de afkølede muslinger, kom dem i farsen og smag til med salt og peber.

Form farsen til frikadeller ved hjælp af en ske.

Sæt frikadellerne i det klarede smør på en varm pande og steg dem flotte og gyldne, 3-4 minutter på hver side.

Server glaskålen sammen med fiskefrikadellerne.

GLASKÅLSSALAT Skræl glaskålene, skær dem i pæne, ensartede stænger og kom dem i gryde.

Tilsat muslingesaft og olivenolie og damp glaskålsstængerne netop møre.

Vend glaskålsstængerne med persille- og hjertesalatblade.

Krydr med salt og peber.

MUSLINGER Kom muslingerne i en gryde sammen med løg, hvidløg og bouquet garni og pres citronsaft ud over.

Læg låg på gryden og damp muslingerne, indtil de er faste og nemt lader sig pille ud af skallerne.

Stil dem til afkøling og sigt saften og gem den.

Bogen Rigtig Mad Forfattere: Thomas Rode, Arne Astrup og Thilde Jo Maarbjerg Omfang: 272 sider Forlag: Politikens Forlag Vejl. pris: 300 kr.

helse: konsultation Henrik Prinds n sse Rasmu

Konsultation

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Peddersen og Findus Han er spinkel og går lidt foroverbøjet, som den gamle mand han er, men hans vagtsomme øjne røber en tilstedeværelse og opmærksomhed, der minder mig om hans hidtil så aktive liv.

Han har haft en karriere i udlandet og været vant til at have mange bolde i luften.

Efter han er stoppet med at arbejde, har han kastet sin kærlighed over sin kolonihave, hvor han normalt tilbringer det meste af sin tid. Nu er han dog det sidste halve år blevet så dårligt gående, at det ikke længere kan lade sig gøre. Han sidder det meste af tiden derhjemme og er gået helt i stå.

Han kan ikke holde ud at komme ud i kolonihaven for at blive mindet om, hvad han ikke har nået siden sidst.

Jeg har set ham flere gange i foråret og forsøgt at hjælpe ham. Han er udredt med psykometriske test og scorer, hvad der svarer til en middelsvær depression. Han er henvist til psykolog, og der er startet antidepressiv medicin for fem uger siden.

Han kommer i dag til en samtale om, hvordan det går.

Jeg spørger ham, hvordan det er gået siden sidst. Hans bevæger sig lidt i stolen og svarer: ”Jeg vil ikke have det skidt – jeg har købt pillerne, men jeg kunne ikke få mig selv til at tage dem, til gengæld har jeg en anden plan. En veninde har sagt til mig, at jeg trænger til selskab, og at jeg skal have en kat”.

Jeg spørger ham, om han tror, hun har ret, og han fortæller, at han føler sig ensom, men samtidig er en enspænder og derfor er blevet varm på ideen om en kat.

Vi bliver enige om at skifte medicinen ud med katten og mødes igen efter fire uger.

Han går mere oprejst og hurtigere end sidst. Jeg er spændt på at høre, hvad han har at fortælle. Han holder øjenkontakt, mens han sætter sig i stolen og smiler. Jeg spørger ham, hvordan det går og oplever, at jeg begynder at smile, mens han fortæller. Jeg kommer til at tænke på ”Peddersen og Findus,” der er en fin børnefortælling, som jeg har læst mange gange for mine børn. Historien handler om en ensom mand, der bor alene på landet. Han får besøg af nabokonen, der giver ham en kattekilling, og historien handler om, hvordan han og katten oplever spændende eventyr på den lille gård. Min patient fortæller, hvordan han snakker med katten hele tiden. Hvordan den ikke kan lade ham være.

Det er unødvendigt at spørge, men jeg spørger Han går mere oprejst og alligevel om, hvordan hurtigere end sidst. Jeg er han har det. Han siger, at spaendt på at høre, hvad han har det godt igen, og han har at fortaelle. at han bestemt ikke har brug for pillerne.

Det er svært at udrede og behandle depression. Ca. 20 pct. af de patienter, der henvender sig til deres praktiserende læge, menes at have en depression. Kun ca. halvdelen opdages, og et tilsvarende antal får diagnosen depression uden at have en depression.

Min patient har en god grund til at gøre, som han gør.

Han reagerer naturligt på en unaturlig situation. Han har ikke længere mulighed for at dyrke sin hobby. Han har oplevet at miste det, der er med til at skabe mening og sammenhæng i hans liv, og har i den forbindelse udviklet symptomer, der kan minde om en depression.

Jeg giver ham ret i, at han ikke har brug for pillerne og siger til ham, at han har en indsigtsfuld veninde, og at han må hilse og rose hende for at kunne se, hvad han havde brug for. Han rejser sig og siger, at det skal han nok, men nu må han altså hjem og se, hvordan det går med katten.

helse / august 2015

55

helse: fokus

PrÌstationsmotion og dopingmiljøer Er der en sammenhaeng? ü

p Fokus

doping

56

helse / august 2015

helse: fokus

Ingen tvivl - motion er sundt.

Bekymrende er det blot, hvis man bliver fristet til at speede op for resultaterne ved at benytte doping.

Af: Mette Bernt / Foto: Scanpix/Iris

L

ige nu er muskelstærke kropsidealer og ekstremt udholdende supermotionister to tydelige tendenser på motionsområdet. Den ene tendens hører til i fitnessmiljøerne, mens vi især møder supermotionisterne ved sportsevents som maratonløb og triatlon-konkurrencer. På mange måder to forskellige verdener med forskellige udfordringer i forhold til doping. Her har især førstnævnte gennem de seneste år haft stor politisk bevågenhed.

8

tiltag i bekæmpelsen af doping i motions- og fitnesscentre

1 Forenklet liste over ulovlige stoffer for de kommercielle motions- og fitnesscentre

2

Politisk fokus Fra politisk side har man i 2012 besluttet at arbejde med otte tiltag i relation til bekæmpelse af doping i motions- og fitnesscentre. Tiltagene har blandt andet fokus på at gøre det tydeligt, hvilke stoffer der er ulovlige, når man træner i motions- og fitnesscentre, at gøre det nemmere at udelukke dopingsanktionerede på tværs af centrene og at give især unge mere målrettet oplysning. Om tiltagene har haft effekt, vil en evaluering, som Kulturministeriet har bestilt hos Idrættens Analyseinstitut, vise her i 2015.

Endnu et tiltag er, at sundhedsministeren og kulturministeren i december 2014 udpegede fire antidopingkommuner til en lokalt forankret indsats, der skal forebygge og bekæmpe dopingmisbrug. Indsatsen får støtte fra satspujlemidler i 2015-17. Målgruppen er de 13-25-årige, og indsatsen sker i samarbejde med blandt andet Anti Doping Danmark, skoler, ungdomsuddannelser, ungdomsklubber, idrætsforeninger samt motions- og fitness­centre.

Analyse og laboratorier

3 Udveksling af oplysninger, indførelse af fælles register over dopingsanktionerede

4 Fælles appelinstans

5 Særskilt ordning for centre uden risikoprofil

6 Mere fleksible ordninger for mindre centre

7 Forbedret oplysningsindsats

Vær forsigtig med net-produkter En oplysningsindsats, rettet mod især de unge, giver god mening, fordi de styrende kropsidealer kan give argumenter for at tilføre kroppen det, der giver hurtige resultater. Udvalget af proteinpulver, -barer og -drikke er enormt. At de er lovlige, betyder ikke, at forbruget af dem ikke kan have uheldige konsekvenser.

– Når unge mennesker bevæger sig ned ad kosttilskudsvejen, er der en risiko for, at de nedsætter deres

8 Fremtidige overvejelser om finansieringen af antidoping-området Kilde: kum.dk

helse / august 2015

57

helse: fokus

§ Det er generelt pokkers svært at få folk til at svare ja på spørgsmålet, hvorvidt de bruger doping, i en spørge­skemaundersøgelse eller andre undersøgelser.

tolerancetærskel og vænner sig til at benytte diverse hjælpemidler for at nå deres mål, og det er en dårlig vej, siger Christina Friis Johansen, som i stedet anbefaler en sund og varieret kost.

Tilliden til varedeklarationen er endnu en årsag til, at man i Anti Doping Danmark ser kosttilskuddene som et dårligt valg. Her peger Christina Friis Johansen på, at man især skal være påpasselig med produkter købt over internettet eller i udlandet, hvor der kan være andre krav til varedeklarationer. Det betyder, at man i god tro kan tage et kosttilskud, som indeholder stoffer fra dopinglisten.

Der er ingen tvivl om, at antallet af fitnesscentre er stigende. Samme tendens er tydelig, når vi ser på antallet af maratonløb og triatlonkonkurrencer. I rapporten “Supermotionisme”, som Vidensråd for forebyggelse udgav i maj 2014, fremgår det, at voksne danskeres deltagelse i idræt og motion over en årrække har været stigende. 64 pct. af voksne danskere motionerer regelmæssigt. Samtidig deltager flere og flere i udholdenhedsidræt som f.eks. maraton og triatlon, hvilket i rapporten bliver eksemplificeret med, at antallet

58

helse / august 2015

af deltagere i Copenhagen Mara­thon er mere end tidoblet fra 1980 til 2013.

Supermotionister er ikke nødvendigvis unge mennesker. De har måske både børn og karriere - og dermed en travl hverdag, hvor de skal presse hårde træningspas ind flere gange ugentligt. Men giver det ikke anledning til opmærksomhed? Hos Anti Doping Danmark er svaret, at der er stor forskel på fitness­ miljøerne og miljøerne for supermotionisme, men som ved andre idrætsgrene samarbejder man med idrætsforeningerne ved eksempelvis konkurrencer, hvor mange supermotionister deltager - måske sammen med elitesportsudøvere på højt plan. Deltager man eksempelvis i Copenhagen Marathon, vil man derfor kunne blive udtaget til dopingkontrol og blive udelukket, hvis man bliver testet positiv.

Rådgivning lige så vigtig som kontrol På Anti Doping Danmarks hjemmeside finder man statistikker baseret på dopingkontroller inden for foreningsidrætten og fitnesscentre.

Bemærkningen er dog, at man skal være varsom med at konkludere noget om udbredelsen af doping alene på baggrund af statistikker.

For ét er, hvor mange man tester positive i dopingkontroller. Noget andet er, hvor man-

Reglerne for doping Det kan være vanskeligt at få overblik over lovgivning, regler, programmer og forskellige kodeks inden for antidoping-området.

Overordnet er det World Anti-Doping Agency (WADA), der fastsætter de internationale anti­ doping-regler. De gælder for alle eliteidrætsudøvere over hele verden. Disse regler gælder også for foreningsbaseret konkurrenceidræt i Danmark, med mindre, man udelukkende dyrker motionsidræt under Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Firmaidrætsforbund og DGI. Her gælder Doping­ reglement for motionsidræt.

Reglerne er ændret pr.

1. januar 2015, hvilket blandt andet betyder, at det giver op til 4 års udelukkelse, hvis man bliver testet positiv som konkurrenceudøver.

Er man motionist, bliver man udelukket fra at dyrke sport som udgangspunkt i 2 år.

Er du i tvivl om reglerne, eller om, hvornår du er motionist, og hvornår du er konkurrenceudøver, kan du finde mere information på antidoping.dk.

helse: fokus

ge, der benytter sig af forbudte stoffer.

Her gælder det, som Christina Friis Johansen formulerer det: – Det er generelt pokkers svært at få folk til at svare ja på spørgsmålet, hvorvidt de bruger doping, i en spørgeskemaundersøgelse eller andre undersøgelser.

Lige så vigtig som kontrol, er rådgivningen i hele antidopingarbejdet, og Malene Radmer Johannisson, forebyggelseskonsulent i Anti Doping Danmark, fremhæver her, at man over for eksempelvis unge, der kommer i fitnessmiljøerne, ikke kan massekommunikere sig ud af en dopingproblematik. Et vigtigt fokus for Anti Doping Danmark er derfor at gå ud og tale med idrætsforeninger, fitnesscentre - både de foreningsbaserede og de kommercielle, hvor man har adgang. Dialogen om, hvad det er for et miljø, de gerne vil

fremme, er vigtig, fordi det gør en forskel, hvilke signaler de sender, hvordan de rådgiver, og hvad de gør, hvis de ser noget. Et fokus, som gør, at Anti Doping Danmark er langt mere end det, vi kunne forvente af en kontrollerende politimyndighed.

– Vi vil hellere være som Natteravnene, som kommer og hjælper med at skabe et godt miljø.

Man kan også som motionist få rådgivning hos os, og vi synes ikke ondt om dem, der doper sig. De fleste fitnessaktive træner i fitnesscentre, som samarbejder med os, og uanset politiske beslutninger og statistikker, kan vi ikke lave en god indsats, hvis vi ikke har opbakning i centrene og foreningerne, siger Malene Radmer Johannisson.

+ Anti Doping Danmark Anti Doping Danmark er oprettet som en selvejende institution under Kulturministeriet efter “Lov om fremme af dopingfri idræt”, der trådte i kraft 1. januar 2005.

Fokus er blandt andet oplysning, holdningsbearbejdning, forskning og at opstille rammer for en effektiv dopingkontrol i idrætsmiljøer.

Anti Doping Danmarks indsats er målrettet både konkurrenceudøvere og motionister i såvel den idræt, der er organiseret i foreninger, som i den idræt, der finder sted i eksempelvis kommercielle idrætscentre.

Vi hjælper folk SPORT

- med at være i bevægelse!

Formthotics har lavet indlæg til sko i mere end 30 år, og hjulpet mange folk af med ømhed og smerter i både fod, knæ, akillessene, HIKE

lår, hofte og ryg.

Formthotics indlæg gør det muligt at lave en fuldstændig personlig og individuel anatomisk støtte til dine fødder.

Formthotics indlæg giver bedre balance, øget komfort, højere yde-

EVERYDAY

evne og er med til at forebygge skader.

Se alle forhandlere i hele Danmark

sportspharma.dk sportspharma.dk tel. 7584 0533

helse / august 2015

59

helse: fokus

Fokus p책

doping

Risiko eller realitet?

Doping frister med bedre resultater p책 kortere tid. Men hvad er risikoen - og er der tale om mere end blot formodninger?

Af: Mette Bernt / Foto: iStock

60

helse / august 2015

helse: fokus

H

ar man et misbrug af alkohol eller stoffer, kan man komme i behandling. Samme gælder ved ludomani. Googler man behandling af doping, dukker der til gengæld umiddelbart ikke noget op. Er det fordi, doping ikke er så farligt og misbruget minimalt?

Blodpropper og barnløshed Svaret er nej hos både forebyggelseskonsulent i Anti Doping Danmark Malene Radmer Johannisson og bestyrelsesmedlem Kim Dalhoff, der som professor og overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hos­pital har ansvaret for lægemiddelforgiftninger på Giftlinjen.

Begge peger på, at der kan være et dopingmisbrug blandt motionister, der er større end det, man har tal for, og her er anabole steroider det, man ser hyppigst i fitnessmiljøerne. Et fristende stof, der gør, at man kan opbygge musklerne hurtigt og øge fedtforbrændingen. Samtidig er anabole steroider et stof, der har givet anledning til ­jokes om kvinder med skæg og dybe stemmer og mænd med bryster. En realistisk konsekvens, fordi man kunstigt til­ fører kroppen ­hormonet ­tes­tosteron.

+ Tjek dit fitnesscenter For kommercielle fitnesscentre er det lovpligtigt at skilte med, om de samarbejder med Anti Doping Danmark. Du kan tjekke det ved at se, om de har en sur eller glad smiley.

– Når man bruger anabole steroider, forstyrrer man kroppens egen hormonbalance. Man tilfører mandekroppen ekstra testosteron, og den producerer selv mindre, hvilket påvirker sædproduktionen negativt, siger Malene Radmer Johannisson og understreger, at det er individuelt og bl.a. er afhængig af forbruget, om sædproduktionen bliver normal igen, når man stopper med at tage stoffet.

Humørsvingninger, depressioner, selvmord, kriminalitet, fængselsdomme og aggressivitet hører derudover

med til listen af mulige negative konsekvenser. Samtidig er der en fare for at udvikle afhængighed.

– Har man først taget anabole steroider, bliver det ikke det samme at træne igen uden. Man får meget hurtigt en synlig effekt og måske en følelse af uovervindelighed. Kombineret med anerkendelsen fra omverdenen, er vejen til næste kur måske ikke så lang.

Opturen kan derfor meget hurtigt blive erstattet med en nedtur, når man ikke tager stoffet, og så kan man få lyst til at fortsætte, siger Malene Radmer Johannisson.

Men kan man dø af det? Lytter man til Kim Dalhoff, er risikoen til stede: – På Giftlinjen får vi med jævne mellemrum henvendelser om personer, der kommer på hospitalet med hjerteproblemer og mistanke om blodprop i hjertet som følge af et langvarigt for-

brug af bl.a. anabole steroider, så ja, der er en risiko, siger Kim Dalhoff.

Farlig cocktail Er man først inde på den vej, der hedder, at man tilfører kroppen stoffer, som gør, at man hurtigere skaber resultater, er det ikke ualmindeligt, at der er flere stoffer i spil. Et faktum, som giver hele dopingproblematikken et hak i den forkerte retning.

– På Giftlinjen får vi personer ind med akutte forgiftninger. Efter, at de er grundigt undersøgt, har personalet en samtale med dem om det uhensigtsmæssige i deres misbrug.

Desværre handler det ikke altid kun om eksempelvis anabole steroider. Der er flere tilfælde, hvor motionister kombinerer med amfetamin, kokain og anden medicin i overdosering. Det gør det ekstra farligt, siger Kim Dalhoff.

På Giftlinjen får vi med jævne mellemrum personer ind med hjerteproblemer og blodpropper i hjertet som følge af et langvarigt forbrug af bl.a. anabole steroider, så ja, der er en risiko Kim Dalhoff

Måden, de forskellige stoffer bliver solgt på, er derudover ikke blot ulovlig: – Langt de fleste af de steroider, der bliver solgt på det sorte marked, er produceret under tvivlsomme hygiejniske forhold, og de bliver taget ureguleret og ofte i høje doser. Det gør det ikke mindre farligt, siger Malene Radmer Johannisson, som afslutter med ønsket om, at der var en større dataindsamling på området, fordi manglen på dokumentation gør, at der er alt for mange “mørketal”.

helse / august 2015

61

helse: fokus

Det handler om at være tro mod sig selv

Fokus på

doping

Effektiv træning er sammen med varieret kost, visualiseringer og venskaber vejen til høj præstation for Lillan Sindahl Glümer. Med flere podiepladser deler hun her ud af sine erfaringer.

Af: Mette Bernt / Foto: Privat

62

helse / august 2015

helse: fokus

F

rem til 2010 var Lillan flittig motionsløber, havde løbet maraton og ellers bare cyklet til arbejde, men så oplevede hun den første ironman i København.

– Jeg blev så fascineret af stemningen, stillede op i 2011 og vandt i min aldersgruppe, siger hun.

Siden er det blevet til medaljer ved såvel DM som EM på ironmandistancen, og to gange har Lillan kvalificeret sig til Hawaii. Motion er blevet til konkurrence, og hver uge står den på træning. Lillan er ikke stødt på doping i de miljøer, hvor hun træner, men siger, at det findes sikkert i triatlonverdenen. Det interesserer hende bare ikke.

– Det vigtigste for mig er at være tro mod sig selv og sporten. Det tager år at blive god, og det er det interessante, siger hun.

Hvad er godt for mig?

Ud over at planlægge en træning, hvor restitutionen er central, har Lillan fokus på sin kost – uden dog at være fanatisk.

– Jeg tænker på at give mig selv det, der gør, at jeg får noget ud af træningen. Kroppen skal ikke bruge unødvendig energi på at nedbryde noget, den ikke har brug for, siger hun.

Derfor spiser hun masser af grøntsager, bær og broccoli. Sidstnævnte bilder hun sig ind, at hun er ret vild med, men måske kun fordi hun ved, det er kernesundt. Det bliver også til gode fedtstoffer fra f.eks. nødder og fisk. Og så går hun ikke udenom brød og pasta, fordi hun kan mærke, at hendes krop er god til at omsætte det til energi. Op til en konkurrence forandrer hun ikke sin kost væsentligt og siger: – Er det varmt, spiser jeg en is aftenen før, fordi fedt og kulhydrat er godt at arbej-

Ekstra næring i en nem lille mundfuld Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld.

Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

i Lillan Sindahl Glümers præstation • Tredobbelt Danmarksmester på den lange distance i 2011, 2012, 2013.

• Europamester (halve distance) i 2013.

• Europamester (lange distance) 2014.

• Hawaii i 2013 og 2014.

• Kvalificerede sig til VM i Østrig i august med en 2. plads (efter et voldsomt styrt) ved verdens største halve Ironman på Mallorca i maj 2015.

nyhed

l Smager som koldskå! og cremet yoghurt

med in te vallepro

Arla Protino® forhandles hos

helse / august 2015

63

helse: fokus

+

5

gode råd til at forberede en stor præstation

1 Få sovet og hvilet

2 Visualisér

3 Få meget væske og sørg for ikke at blive sulten i ugen op til

4

Gør det, der virker, frem for at gøre det, andre folk fortæller, at man skal

5 Spis is aftenen førl

de med for kroppen. Kaffe går jeg uden om i ugen op til, fordi jeg sover bedre uden. Så sørger jeg for ikke at være sulten, fordi det er ikke godt for kroppen at mærke sult op til et løb.

Visualiseringer virker Er der noget, der virkelig er præstationsfremmende for Lillan, er det visualiseringer. I dagene op til et løb visualiserer hun, hvad der skal ske. Hun lægger sig og tænker i scenarier: Hvordan er det at være i skiftet, når hun skal have svømmedragten af og op på cyklen, hvordan føles det at ligge i bøjlen, når hun cykler, hvad skal hun tage af energi på turen, og hvilke væskedepoter skal hun stoppe ved.

64

helse / august 2015

I dagene op til et løb visualiserer Lillan, hvad der skal ske.

– Visualiseringerne er vigtige for mig. De gør, at jeg har skabt en tryghed for mig selv, og at jeg ved, at jeg har gjort, hvad jeg kunne, så jeg på dagen kan levere det, jeg skal, siger Lillan.

Fællesskab motiverer Som triatlet skal man kunne træne alene, fordi man kæmper alene. Trods det, er venskaber og fællesskab noget af det, der betyder mest for Lillan under træning og til konkurrencerne.

– Det er vigtigt at træne sammen med nogle, der har samme ambitionsniveau som en selv, for der er dage, hvor det bare er op ad bakke, siger hun og fortsætter: – Og så handler min sport for mig i bund og grund om oplevelser, som jeg kan dele med andre. Det er først, når oplevelsen bliver til fortællinger, at den virkelig betyder noget for mig.

Kender du det?

Hedeture, humørsvingninger og søvnløse nætter Kosttilskuddet Melbrozan er specielt udviklet til kvinder i overgangsalderen som ofte medfører hedeture, dårlig søvn, træthed, humørsvingninger og følelsen af ikke rigtig at være oplagt. Melbrozan findes i to varianter: Melbrozan Classic indeholder en unik kombination af naturligt pollenekstrakt, gelée royale samt Acerola.

Melbrozan PLUS har et højt indhold af rødkløver som er specielt effektivt mod hedeture Melbrozan indeholder også: • D-vitamin, der bidrager til at vedligeholde normale knogler, • Vitamin B6 og vitamin B12, der mindsker træthed og og regulerer hormonaktiviteten • Vitamin B2 og biotin der vedligeholde normale slimhinder og en normal hud • Vitamin E, der beskytter cellerne mod oxidativt stress.

Melbrozan forhandles hos Matas i helsekostbutikker og på apoteket

Priser vejl. udsalg: 120 kapsler Melbrozan Classic: kr. 329,60 kapsler Melbrozan Plus: kr. 329,-

NORDIC

Kundeinformation: Medic Danmark - tlf. 4611 6669 - www.medicdanmark.dk

helse: næste nummer

HELSE har mødt Charlotte Bircow Naess-Schmidt Hun var hele Danmarks fitness-ikon, da hun pludselig blev ramt af brystkræft for fire år siden.

Foto: David Leth Willams/STF

Charlotte Bircow Naess-Schmidt fortæller åbent om, hvordan kræftsygdommen ændrede hendes liv, som i dag er meget mere end balder af stål.

næste nummer Udkommetr.

11. sep 2015

Efterveer?

Gener og traumer efter fødslen Læs om, hvordan du kan få hjælp.

HELSE / Udgave 08 / september 2015

Stort tema om vores øjne og ører.

Hvad sker der, når vi mister synet eller vores hørelse?

Hvad betyder sanse-tabet for vores sociale liv, og hvordan kommer vi videre?

Et nyt øje.

Hvordan får du det?

Artikelserie om hofter Nye behandlingsmuligheder, hvis din hofte driller

66

helse / august 2015

Fokus på kræft Hvordan kommer du videre, hvis du ikke bliver erklæret rask efter endt kræftbehandling? Flere lever i dag i mange år med deres kræftsygdom. Vi sætter fokus på, hvordan man lever et godt og rigt liv med kræft i kroppen.

minhudlæge.dk

Gå til hudlægen når det passer dig Slip for henvisning, ventetid og transport

✓ Hvad får jeg ud af en konsultation Konsultation af speciallæger i hudsygdomme Personlig journal med diagnose og behandlingsvejledning Recept sendes til dit apotek Din journal kommer som mail eller hentes på sundhed.dk med dit Nem-id.

BEAUTÉ PACIFIQUE AMBULATORIET HUDDIAGNOSTIK & KOSMETISK BEHANDLING -her reparerer vi huden

En konsultation koster 250 DKK. En opfølgende konsultation koster 200 DKK pr. gang.

Når du har besvaret spørgsmålene i App’en vil du indenfor 48 timer modtage diagnose og behandlingsforslag på din e-mail. helse / august 2015

v/Speciallæge i Dermatologi, ph.d. Søren Frankild · Beauté Pacifique Ambulatoriet · Email: info@minhudlæge.dk · Tlf. 98 57 21 00

67

helse: xxxxxx

Vidste du, at hvert 14. minut sker et indbrud i en villa eller lejlighed et sted i Danmark?

Kilde: Bygger på statistik fra Det Kriminalpræventive Råd

Mange venter med at få alarm til efter, de har haft indbrud.

Lad det ikke ske for dig!

Når alarmen går, ved vi hvorfor!

Verisure har hjulpet familier med at øge deres tryghed med smarte privatalarmer i mere end 25 år. Alle vores alarmer har forbindelse til vores kontrolcentral. Når der sker noget sidder vores alarmoperatører klar til hurtigt at iværksætte den rette respons - og det sker hurtigere end 20 sekunder.

Find prisen på din privatalarm!

Gennemgå testen - på www.verisure.dk

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 68

helse / august 2015