Krop & fysik 06 2012 by New beginning

Træning efter hjertefilfælde Død-bange for at blive forpustet

Indret dit hjem til bevægelse

boost din kondition på 15, 20 eller 30 minutter

T e m a: Hjerte og kredsløb

062012

Line Kruse

Lev hverdagen - For f uld udblæ sning

Julegodter Pilatespauser Julegaveideer Hikke

Magasin fra fysioterapeuterne: motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

Til alle brugere af glucosamin:

Kapsel eller tablet?

DU HAR ET VALG! Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter • Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer • Praktisk emballage med gigtvenligt låg • Kan nemt skilles ad og indholdet drysses i saft eller på yoghurt

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

DK_GlucosaminPN_Ad_KropogFysik_0612_210x280

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

ledere

Hvad banker dit hjerte for? I løbet af de sidste 25 år er risikoen for at få en blodprop i hjertet halveret, og langt færre danskere dør af hjertesygdom. Det skyldes at vi er blevet bedre til at behandle og forebygge medicinsk, men også at færre ryger og flere spiser sundt. Det er rigtig godt. Forebyggelsesindsatsen ser ud til at virke. Men Danmark er stadig dårligt placeret når det gælder levetid – svenskerne lever fx gennemsnitligt næsten tre år længere end vi gør, og forskellen kan i store træk forklares med livsstil, lyder det fra Statens Institut for Folkesundhed. Der er med andre ord plads til at gøre det bedre! Samtidig har sundheden en klar social slagside – de velstillede bliver sundere, mens de laveste socialklasser halter bagud. Heldigvis er der mange positive initiativer at glæde sig over. For eksempel på danske arbejdspladser. På plejecentret Klarahus i København, som du kan læse om i dette nummer, har man skiftet rygepauserne ud med pilates. Hos virksomheden AXA Power i Odense, som vi tidligere har besøgt, har alle ansatte hver dag fri til motion midt på dagen. Stadig flere arbejdspladser har en politik mod stress. Sunde kosttiltag vinder indpas, og brun sovs og kartofler i kantinen ender måske med at være lige så usandsynligt som en øl i arbejdstiden. Hurra, siger jeg, for den slags initiativer, som jo netop kan være med til at udligne den sociale skævhed - lad os håbe politikerne følger op med lignende tiltag, så vi kan få flere med på sundhedsvognen. For forebyggelse handler, efter min mening, ikke kun om at vi hver især skal tage os sammen og vælge en sundere livsstil. Som professor Bente Klarlund Pedersen tidligere har udtalt her i magasinet: ”Jeg kender ingen der ønsker at dø syv år for tidligt - og at de sidste 10 år af deres liv skal være præget af sygdomme der går ud over deres livskvalitet”. Vi må også ændre de ydre rammer – ikke mindst af hensyn til de mange børn der vokser op med dårlige kostvaner, fysisk inaktivitet osv. Mens vi venter på en times idræt om dagen for alle skoleelever, sund mad i skolerne, flere cykelstier og gratis nikotintyggegummi, skal vi naturligvis også selv tage handsken op. Eksempelvis kan vi bruge nytårets tradition for refleksion til at se med friske øjne på vores vaner inden for motion, kost, alkohol, rygning, søvn og stress. Mon ikke der er bare en lille ting du kan ændre til det bedre? Jeg har i hvert fald selv et par ideer til nytårsforsæt. Du kan få inspiration til at forkæle dit hjerte her i Krop & Fysik, som opfordrer til at gøre samtlige årets dage til hjerternes fest, og ønsker alle en dejlig jul og et godt nytår!

scan k oden

... og bestil dit abonnement på krop+Fysik Marianne Nørup ansvarshavende redaktør

Foto: ANDERs bRoHUs

Træning efter hjertefilfælde Død-bange for at blive forpustet

Indret dit hjem til bevægelse

boost din kondition På 15, 20 eller 30 minutter

Tema: HjerTe og kredsløb

062012

Line Kruse

Lev hverdagen - For fuld udblæs ning

Julegodter Pilatespauser Julegaveidéer Hikke

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

DEt MED sMÅt

ANNoNCEsALG:

Udgiver: PRo-F a.m.b.a., Krop & Fysik, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 7585 8090 / journalist Ib salomon / fysioterapeuterne Nils Erik sjøberg, Anne blædel, Christian Hagensen,thomas Helt / læge Leif skive Distribution: Krop & Fysik, Vejle Layout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Camilla Riber, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Oplag: 17.000 eksemplarer. IssN 1397-4963 Forsidefoto: Lars H. Laursen

Mediegruppen Reklamebureau, Mette baastrup, tlf. 7640 6411 Annoncer i Krop & Fysik er ikke udtryk for at Krop & Fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop & Fysik’s politik. temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop & Fysik udkommer 6 gange årligt. temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop & Fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: ondt i ryggen, stræk, skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, sunde fødder, bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, skulderproblemer, På ski uden skader.

Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk sprognævn.

Yderligere informationer ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

062012

indhol

T e m a: h j e rt e o g kredsløb

Konditionstræning Skal træning gøre ondt før det virker? Hvor meget skal der til? Hvordan skal jeg træne? Og nytter det overhovedet noget når jeg ikke har så meget tid?

Indret dit hjem til bevægelse Vi bevæger os mere når mulighederne ligger lige for – ja, ofte kan vi slet ikke lade være!

Død-bange for at blive forpustet Angsten for om hjertet kan holde til belastningen under sport, kan få den effekt at man ikke får trænet det.

Når hjerte og kredsløb forkalker Du kan redde liv og førlighed ved at kende symptomerne og handle hurtigt hvis ulykken rammer.

Fik nye værdier Fysioterapeut Hanna Tomasdottír har ændret sin tilværelse og indstilling til arbejde, træning og livet efter en helbredsmæssig advarsel.

ge Hjertevenli julegodter

Line Kruse

Lev hverdagen Jeg slår mig stadig på lommerne når jeg oplever noget svært eller dejligt, siger LIne Kruse, der aldrig vil ryge igen. Hun elsker hverdag, familie og nærvær. Og savner stadig indimellem en smøg.

Meget mere: 10 +tema 18 I form i fængslet 26 Boost din kondition 34 +jobbet 35 Mandagstippet 36 Undgå tidsrøvere på jobbet

Pilatespauser i stedet for rygepauser

Når idrætsudøvere falder døde om

Sundere mad i idræthallerne

Pleje- og demenscenter Klarahus gør noget for sundheden. Nu tilbydes pilates som ”erstatning” for rygepauserne.

Hvad sker der når ellers sunde mennesker i god form falder om under sport?

Ud med pommes frites, pølser og slush ice! Mulighed for sunde valg i idrætshallens cafeteria.

062012

Hikke Du laver flere åndedrætsøvelser end til en gennemsnitlig yogalektion, men alligevel går den ikke væk.

40 Førstehjælp - du kan gøre en forskel 42 +sport 43 Tjek det nye gear 48 Brevkasse 50 +info

Prøv en Dynamostol i 14 dage Gratis og uforpligtende! Nu har du muligheden for at opleve NY arbejdsglæde med Dynamostol Gratis i 14 dage. Den aktive siddestilling gør, at du undgår ryg-, skulder- og nakkesmerter. Med en Dynamostol, får du en sund og aktiv siddestilling, når du arbejder, og samtidig træner og styrker du din ryg, uden at få sved på panden. Kontakt os i dag, for en bedre arbejdsplads i morgen på telefon 56 65 01 45 eller info@ergopartner.dk

i 14 dag

S I T A R G len Prøv sto

Dynamostol Incharge, der er designet af Nanna Ditzel, kan bruges inden for flere arbejdsområder.

062012 5 Ergopartner A/S • Galoche Allé 8D • 4600 Køge • Tlf. 56 65 01 45 • info@ergopartner.dk • www.ergopartner.dk

Tema: hjerte og kredsløb

tekst Mette bender

foto Lars H. Laursen

sKUEsPILLER oG LUNGEAMbAssADØR LINE KRUsE:

Lev hverdagen - For f uld udblæ sning

- Jeg slår mig stadig på lommerne når jeg oplever noget svært eller dejligt, siger LIne Kruse, der aldrig vil ryge igen. Hun elsker hverdag, familie og nærvær. og savner stadig indimellem en smøg.

ire små børn. Et stort hus med cykler og gynger i haven. Rod og hygge og frem for alt plads til at leve. Skuespiller Line Kruse leder lige efter et eller andet. Hendes kun fem uger gamle babydatter sover mens Line laver formiddagskaffe og sætter sig for at snakke i det store køkken. - Livet er lige her. I hverdagen og travlheden. Vi trækker vejret hele tiden, men tænker ikke over at vores lunger gør livet muligt, siger den 37-årige ambassadør for Danmarks Lungeforening. Hun synes det er rigtig godt at vi efterhånden alle ved så meget om sygdomme som brystkræft. - Men vi glemmer lungerne selv om vi har brug for dem hvert øjeblik. Bliver lungerne svækkede, kan vi ikke længere uden videre lege, danse, hyle, puste sæbebobler eller gå en tur, siger hun. Tobak er fantastisk og forfærdeligt Line Kruse begyndte selv at ryge som en del af forberedelsen til en filmrolle hun spillede som 16-årig. Hun var sikker på at hun bare kunne stoppe igen, men fik smag for tobakken og røg videre lige indtil hun blev gravid med sit første barn. - Tobak er fantastisk og forfærdeligt. Det stinker og giver en grum smag i munden, men det var utroligt svært at holde op. Jeg slår mig stadig på lommerne når jeg oplever noget svært eller dejligt, fortæller Line Kruse, der aldrig vil ryge igen.

062012

Hun forstår hvor svært det kan være at holde op, også selv om man bliver syg. - Mennesker med alvorlig lungesygdom som KOL har levet deres liv sådan som det nu var. Det skal vi have respekt for, siger hun. KOL betyder kronisk obstruktiv lungesygdom og kommer som regel af rygning. Ikke alle lungesygdomme har dog med tobak at gøre. Line Kruses treårige søn har lidt af astmatisk bronkitis siden fødslen. - Det er ikke rart at høre hans små lunger ralle om natten. Det er heller ikke rart at give ham medicin, for man er jo altid lidt nervøs for bivirkninger. Lungeområdet mangler penge, og behandlingsmulighederne er ikke udbredt godt nok, mener hun. Blodsmag i munden Som storesøster Stine i filmene om drengen Krumme og hans livlige familie var Line Kruse en slags sundt og normalt forbillede for unge. Som ambassadør for Lungeforeningen trækker hun stadig på det image. - Jeg vil gerne have unge til at forstå at det ikke er spor cool at ryge. Det er cool at holde sig sund. At have en stærk krop og få en uddannelse. Ikke at ryge, drikke cola i litervis og se slam på tv. Selv dyrker Line Kruse jævnligt hård motion af den slags der giver blodsmag i munden. - Jeg kan lide at blive pisket af en glad træner og få pulsen så højt op så jeg kan mærke lunger og hjerte arbejde maksimalt. Det kan

Om Line Kruse • Gift med manuskriptforfatter Anders thomas Jensen • med ham har hun fire børn på 0, 3, 6 og 8 år • debut som 12-årig i Skyggen af emma • Spillede storesøster Stine i samtlige krumme-film • uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus teater i 2000 • Aktuel i martin miehe-renards nye børnefilm ”mGP-missionen”, der har premiere i marts 2013 • teaterroller på mungo Park, Café teatret og det kongelige teater Filmroller i blandt andet disse film: • mørkeleg 1996 • i kina spiser de hunde 1999 • mifunes sidste sang 1999 • et rigtigt menneske 2001 • de grønne slagtere 2003 • en familie 2010 • noget i luften 2011 • den skaldede frisør 2012

Det er ærgerligt at nikotintyggegummi er så dyrt. Det burde være billigere end smøgerne og gratis for dem der er meget afhængige, mener Line Kruse, der selv tog en kold tyrker dengang hun holdt op med at ryge.

062012

Når lungerne er syge • Mere end 500.000 danskere lever med nedsat lungefunktion • De mest almindelige sygdomme er KOL og astma • De lungesyge er den gruppe der fylder mest på hospitalerne, og oftest bliver genindlagt • Ofte får lungesyge ikke optimal behandling • Der dør mindst lige så mange af KOL som af lungekræft • Området er lavt prioriteret inden for forskning Kilde: Danmarks Lungeforening www.lunge.dk

sagtens lade sig gøre at træne med de tre største børn placeret i skole og børnehave og den fjerde i barnevogn uden for centret, forklarer hun. Jeg er en holdspiller Line Kruse prioriterer motion. Men måske endnu mere går hun op i at være sammen med sin familie på en ordentlig måde. - Det er ikke så vigtigt for mig at bage en masse boller og have styr på hver detalje. Det vigtige er at være til stede. Jeg kunne godt lide den familie vi portrætterede i Krumme-filmene. Vi jagtede hinanden rundt om bordet,

For mig er det den ultimative gave i livet at have søskende. Jeg kommer fra en familie hvor vi kysser og krammer og skændes og græder. Vi lægger ikke følelserne ind i en sæk og snører til.

Jeg elsker at mærke liv og mennesker omkring mig. Jeg elsker hverdag og går ikke og venter på ferie.

skændtes og viste en realistisk og rar udgave af hverdagen i en storfamilie. Line Kruse kan også lide de mere skæve roller som hun har spillet. Som for eksempel den vrede karakter ’Pølse’ i Line Knutzons forestilling ’Den luft andre indånder’.

Åndedræt er alt Line Kruse står sammen med Danmarks Lungeforening og Margit Brandt Design bag ideen til denne T-shirt Den kan købes på margitbrandtstore.dk T-shirten koster 199 kr., hvoraf 100 kroner går til forskning i lungesygdomme

- Det er sjovt at få lov at være anderledes. Men frem for alt er jeg en holdspiller, siger Line Kruse, der er vokset op som den ældste af fire og nu har fire børn sammen med manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen. - Jeg elsker at mærke liv og mennesker omkring mig. Jeg elsker hverdag og går ikke og venter på ferie. Familie og venner kommer tit forbi hos os. Jeg kan stege bøffer med en baby hængende på maven i en sele. Jeg drejer mig bare lidt hvis det sprutter, siger Line Kruse, der i oktober gennemførte et stort gallashow på Det Kongelige Teater i anledning af 20-års jubilæet for den første danske lungetransplantation. - Det er vigtigt både at fejre det positive og tage fat i det svære. Det er mit tema. Lad os tale om tingene. Lad os passe på vores lunger, så vi kan leve livet, siger Line Kruse og henter sin babydatter og giver hende mad.

På T-shirten står: ’Breathing is everything’ Margit Brandt døde af KOL i efteråret 2011

062012

tem

og Hjerte b lø kreds

sæt fut i træningen - det hjælper på blodtrykket Det er kendt at motion hjælper mod forhøjet blodtryk. Hidtil har lægerne anbefalet motion i moderat tempo til at sænke blodtrykket, og det gælder stadig. Men ny forskning fra Københavns Universitet og Rigshospitalet antyder at man kan sænke blodtrykket endnu mere hvis man sætter ekstra fut i løbeskoene eller fitnesstræningen. Hos enkelte deltagere med meget højt blodtryk, der deltog i forskningsprojektet, faldt blodtrykket så meget at de helt kunne droppe blodtryksmedicinen. Kilde: Københavns Universitets Nyheder, www.ku.dk

Tag din rygestop-coach med i lommen Ex-rygere har flere penge, ser bedre ud og er mindre stressede! Det er nogle af argumenterne bag app’en iCoach, som er et rygestopværktøj du kan hente til din smartphone. Ideen er at gøre det lettere at gennemføre et rygestop. iCoach er en del af Europa-Kommissionens rygestopkampagne “Ex-rygere er ustoppelige”. Både storrygere der mangler hjælp til at stoppe, og ex-rygere der har brug for at holde motivationen oppe, kan have gavn af iCoach, hvor du blandt andet kan få gode råd til at holde motivationen oppe, hente hjælp ved et tryk på panikknappen når trangen til en cigaret melder sig, eller føre dagbog over dagens udfordringer og succeser - alt sammen når og hvor det passer dig. Mere end 220.000 europæiske rygere og ex-rygere har allerede tilmeldt sig iCoach, og hele 30 % af dem har indtil nu haft succes med at lægge cigaretterne på hylden. App’en er gratis og kan downloades på dansk fra App Store og Google Play Market. Kilde: Danmarks Lungeforening, www.lunge.dk

- langt færre dør af hjer tesygd om

Forebyggelse hjælper Danmark har – som de fleste vestlige lande - i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom. Danmark er tilmed blevet det skandinaviske land der har det laveste antal dødsfald af hjertesygdomme. Hovedparten af faldet tilskrives en reduktion af de faktorer som øger risikoen for hjerte-karsygdomme. For eksempel rygning, forhøjet blodtryk og højt kolesterol i blodet. Men også en sundere kost og en bedre behandling spiller en rolle. Forebyggelsen af hjertesygdomme har således virket over al forventning. En mulig forklaring på at vi i Danmark klarer os rigtig godt i forhold til andre lande, er dog at vi i Danmark har et forbud mod transfedt i fødevarer, og længe har været opmærksom på transfedtets meget uheldige virkning, mener danske forskere, der har skrevet et indlæg på Videnskab.dk. Faldet i hjerte-karsygdom er nemlig sket på trods af at Danmark på andre sundhedsområder ikke kan prale med at ligge forrest; blandt andet er vi på sidstepladsen i Skandinavien hvad angår levealder, ligesom vi mht. tobaksrygning og alkoholforbrug indtager en uheldig førerposition, skriver Videnskab.dk. Opsummerende kan vi glæde os over det politiske indgreb (som langt de fleste af vores nabolande altså stadig ikke har foretaget) – og over at der er masser af andre faktorer at tage fat på, så tallet kan blive endnu lavere!

062012

LIVSGLÆDE FOREBYGGER HJERTESYGDOMME Det er ikke blot rarere for dine omgivelser at du smiler og har et positivt syn på livet. En positiv livsindstilling nedsætter også risikoen for hjertesygdomme meget markant – og gør at du sover bedre om natten, viser et stort canadisk studie. I undersøgelsen indgik 1.739 personer, og man fandt en klar sammenhæng mellem positiv livsindstilling og en mindre risiko for iskæmisk hjertesygdom (sygdomme der fører til blodprop i hjertet). Jo mere positiv, des mindre risiko! De forsøgspersoner som lå højest på positivitetsskalaen, havde generelt et bedre overordnet helbred end de personer der scorede lavt på skalaen. Studiet viser dog ikke om resultatet skyldes at positive mennesker simpelthen lever anderledes. Men uanset hvad ser en positiv holdning ud til at have væsentlig betydning for sundheden. Undersøgelsen er offentliggjort i European Heart Journal.

DIN PERSONLIGE NAKKESTØTTE RESTAHEAD™ er dit personlige redskab til hvile og pleje af nakken i hverdagen og på rejsen. Et unikt patenteret design giver fast og tryg ergonomisk støtte, både når du sidder og ligger. RESTAHEAD™ er nem at justere til maksimal komfort og dit behov for fasthed, støtte og blidt stræk.  

Don’t worry – be happy! Rådet fra forskerne lyder at vi alle bør gøre vores dage positive og fornøjelige: Hvis du bruger nogle minutter hver dag på at være helt afslappet og have det sjovt, er det med sikkerhed godt for din mentale sundhed - og det kan også forbedre din fysiske sundhed. Holder du af at læse, men når du aldrig at gøre det, så sæt 15 minutter af til det. Hvis en gåtur eller at lytte til musik gør dit humør bedre, så sørg for at få de aktiviteter ind i din kalender. Mød livet og dine medmennesker med åbent og positivt sind – det giver ikke blot dem, men også dig selv en langt bedre dag. Og, tyder det altså på, et længere og bedre liv!

  

Justerbar nakkestøtte Fast og tryg ergonomisk støtte Til hvile, afspænding, forebyggelse og lindring af smerter Handy, let og klar til brug Multianvendelig – i hverdagen og på rejsen

www.restahead.com

Kilde: Videnskab.dk

Er dit kondital død-farligt? Risikoen for tidlig død forøges markant hos både mænd og kvinder, hvis konditallet er under 28 for kvinder og 30-35 for mænd. Og det er tilfældet for mange af os danskere. Vi tror det bare ikke selv! I perioden fra 2007-2008 besøgte den såkaldte KRAM-bus (KRAM = kost, rygning, alkohol, motion) 13 kommuner i Danmark. 18.000 voksne danskere blev her konditionstestet og udspurgt om deres motionsvaner. En overvældende majoritet (85-90 %) af både kvinder og mænd angav at de som minimum var fysisk aktive på let til moderat niveau i fire timer hver uge (hvilket svarer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger). På trods af dette havde både kvinder og mænd et lavt konditionstal. Allerede fra 30års alderen havde ca. 20 % af både kvinder og mænd et alarmerende lavt kondital - under 30 for kvinder og under 35 for mænd - og med stigende alder blev andelen øget til ca. tre ud af fire kvinder og mænd. Man antager endda at de danskere der valgte at deltage i undersøgelsen, er bedre stillet fysisk og socialt end gennemsnitsbefolkningen; dvs. formentlig har de bedre motionsvaner end den gennemsnitlige dansker.

Vil du have en smertefri hverdag?

Læg år til livet – og liv til årene Du kan få testet dit kondital hos blandt andet Hjerteforeningen, hos fysioterapeuter og i fitnesscentre. Er dit kondital i den lave ende, er der rigtig meget at hente ved at forbedre det. Og du kan glæde dig over at der ikke skal så meget til – det er i udviklingen fra næsten inaktiv til moderat fysisk aktiv at de allerstørste sundhedsmæssige forbedringer er at hente. Kilde: ”Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling”, Sundhedsstyrelsen

www.chokbølgeklinik.dk

chokbølgeklinik_annonce_Krop_og_Fysik_90x123mm.indd 1

12/11/12 12.08

Tema: Hjerte og kredsløb

tekst Allan tvilum bachmann, fysioterapeut, Hornslet Fysioterapi foto Colourbox/ Das büro for team Danmark

(du ha r brug f sved p å pand or en!)

Konditionstræning skal træning gøre ondt før det virker? Hvor meget skal der til? Hvordan skal jeg træne? og nytter det overhovedet noget når jeg ikke har så meget tid? Vi har kigget på fup og fakta om konditionstræning.

ondition handler kort fortalt om hvor effektivt vores hjerte er til at levere ilt til musklerne – og dermed har konditionen indflydelse på hvor let eller hårdt det er for os at klare såvel hverdagens fysiske udfordringer - trappegang, cykling, indkøb osv. - som sport og motion. For at kunne bevæge sig skal kroppen bruge energi. Energien får den primært ved at forbrænde kulhydrat og fedt; og den proces kræver ilt! Jo mere ilt vi kan omsætte, jo mere yder vores ”motor”. Konditionen involverer hele kroppen - den måles i hvor meget ilt kroppen (lungerne) kan optage og overføre til blodet, hvor det via hjerte og blodbaner transporteres ud til musklerne; som så skal omsætte ilten, hvorefter blodet skal transporteres tilbage til lungerne. Derfor kaldes konditionstræning også kredsløbstræning. Ud over træningstilstand har gener en vis betydning for konditionen - nogle er per definition født med høje kondital, ligesom nogle mennesker reagerer bedre på træning end andre. Konditionen kan testes på mange måder. En præcis måling fås gennem at teste udåndingsluften under aktivitet, men man kan

også teste indirekte, fx i den klassiske Coopers løbetest. (Du kan læse mere i artiklen ”Mål din indsats” på www.krop-fysik.dk.) Konditallet måles i ml ilt pr. minut pr. kilo kropsvægt, og derfor kan man faktisk forbedre sin kondition ved at tabe sig – uden at øge træningsmængden. Undersøgelser viser dog at det er bedre for sundheden at være godt konditionstrænet med et par kilo på sidebenene end tynd og utrænet. Hvorfor skal jeg forbedre min kondition? Et velfungerende hjerte/kredsløb er ikke blot vigtigt for hvordan du fungerer i hverdagen. Når du træner dit kredsløb – konditionen – sker der en række positive processer i kroppen. Blandet andet bliver hjertet (som er en muskel) stærkere og kan slå mere blod ud per slag - det gør at din hvilepuls falder. Mængden af blod stiger. Ude i musklerne bliver der flere af de celledele som er vigtige for udholdenheden. Åndedrætsmusklerne bliver mere udholdende. Der er stærke beviser for at kondition har en betydelig sammenhæng med vores sundhedstilstand. Store undersøgelser har eksempelvis vist at risikoen for tidlig død er væsent-

Hvor hårdt er hårdt? Moderat intensitet: Fysisk aktivitet hvor du bliver lettere forpustet, men hvor samtale er mulig. Du træner på 64-74 % af maksimalpulsen. Høj intensitet: Du bliver så forpustet at du kun kan tale i korte sætninger. Pulsen ligger på 77-93 % af maksimalpulsen. Læs mere i Sundhedsstyrelsens håndbog for fysisk aktivitet, www.sst.dk.

062012

ligt forøget hos mennesker med et lavt kondital. En god kondition beskytter ikke mindst mod hjerte/karsygdomme, men også mod type 2-diabetes og andre sygdomme. Og endelig betyder et boost til konditionen naturligvis også at man kan blive en hurtigere og mere udholdende idrætsudøver eller motionist. Den maksimale iltoptagelse falder med alderen, og det er derfor vigtigt at gøre noget aktivt for at holde den ved lige. Såvel af hensyn til sundheden som for at kunne blive ved med at klare sig selv og kunne gøre de ting man gerne vil. Og alder er ingen hindring for at træne. En 60-årig har et lige så stort potentiale for at forbedre sin kondition som en 20årig. Hvilken motionsform er bedst? Hvis du ikke har en personlig rekord eller en konkurrence som mål, så er det i princippet lige meget hvilken motionsform du vælger - hjertet er ligeglad. Det gælder bare om at få intensiteten i vejret. Vælg en motionsform der aktiverer de store muskelgrupper: Ben, arme, mave og ryg. Derved bliver hjertet nemlig presset til at sende store

mængder ilt ud til de arbejdende muskler via blodet. På den måde trænes hjertet større og stærkere, og iltoptagelsen øges. Vælg en træningsform du synes er sjov! Så er der større sandsynlighed for at du holder fast! Tænk dog over at hvis en motionsform er teknisk svær, kan det i starten sætte en begrænsning for konditionseffekten. Hvad skal der til? I princippet er al fysisk bevægelse der øger pulsen, konditionstræning. Det gælder altså først og fremmest om at komme op af sofaen og ud og bevæge sig. Du skal blive forpustet! Når det er sagt, så er nogle metoder mere effektive end andre. Man kan sagtens forbedre sin kondition ved lange rolige træningspas. Men for at få størst muligt udbytte af tiden i træningstøjet, skal intensiteten være høj. Kort og intensiv træning har også nogle sundhedsmæssige gevinster – stadig mere forskning peger på at højintens aktivitet har yderligere forebyggende virkning på en række sygdomme og på dødeligheden. Og selvom højintens træning som udgangspunkt foregår over kort tid, viser undersøgelser at den type træning forbedrer både din udholdenhed og din arbejdsøkonomi, dvs. at du bliver mere effektiv til at udnytte energien. Man skal huske at det som udgangspunkt ikke er farligt at presse kroppen - det bliver den bare bedre af. Eftersom man ikke kan træne ret længe ad gangen med høj intensitet, er intervaltræning en effektiv metode. Her skifter man mellem pauser og perioder med høj intensitet, for på den måde at få mest mulig samlet tid med høj

10 1.

3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.

tips til effektiv konditionstræning

byg langsomt din form op, og varier træningen, så du undgår skader og holder motivationen oppe. Mærk efter i kroppen! Pauserne er vigtige. Kroppen har brug for hvile. Der skal være tilpas med hvile mellem træningspassene, så kroppen når at komme sig. Men der må ikke gå så lang tid at effekten fortager sig inden den næste løbetur eller fitnesstime. som tommelfingerregel skal der være 48 timer mellem to hårde træningspas. Derimellem kan du sagtens lægge en lettere løbe- eller cykeltur. Er du lige begyndt at løbe, kan cykelturen være at foretrække, da cykling ikke belaster led og senevæv i samme grad. Har du været til high impact aerobic, kan en tur på crosstraineren eller i svømmehallen bruges. beløn ikke dig selv med en chokoladebar eller proteinshake efter den hårde træning. Langt de fleste af os har ikke behov for de ekstra kilojoule eller proteiner – det bliver dækket igennem en sund og varieret daglig kost. træn også muskelstyrke! styrketræning gør os ikke langsomme! Mange studier viser at man kun bliver en bedre løber eller cykelrytter ved at kombinere med styrketræning. En kombination af styrke- og konditionstræning på fx diabetes-patienter har også vist sig mere effektiv end den ene træningsform alene. Internettet er et overflødighedshorn af træningsprogrammer. De er fine som inspiration, men man skal ikke bare shoppe løs, specielt hvis man har let til overbelastningsskader. søg hellere bistand hos en dygtig træner eller fysioterapeut. stop aldrig helt med at træne, selvom hverdagen bliver presset. lidt har også ret. Vær effektiv og udnyt tiden. Jo længere samlet tid med høj intensitet, jo bedre. sæt dig et mål, lav en plan og vær vedholdende. Alder er ingen undskyldning, og det er aldrig for sent at komme i gang. Har du en skade eller sygdom, så spørg en fysioterapeut eller læge til råds om hvordan du bedst griber motionen an.

062012

Intervaltræning – sådan kan du gøre! Start først med intervaltræning når du har en vis grundform Højintens træning fastlægges ud fra din maksimale puls. Denne kan du ikke beregne ud fra alder alene, der er nemlig store individuelle forskelle. Den skal testes. Der findes flere metoder til dette, alt efter hvilken idræt man dyrker. Få hjælp af en træner/fysioterapeut, eller prøv evt. denne hurtige version: Varm grundigt op og løb/cykl/ro i tre minutter så hurtigt du overhovedet kan. Lad som om du spurter om sejren i en oL-finale! Få en makker til at hjælpe med at tage tid og puls. Hvor lange intervaller og pauser skal være, er der mange bud på. blandt andet har følgende vist sig effektivt: • 3 x 8 min. på 85 % af max, med 4 min. pause imellem. • 4 x 4 min. på 90 % af max, med 4 min. pause imellem. • 10 x 45 sek. på max, med 2 min. pause imellem. • 10-20-30-konceptet (10 sek. spurt- 20 sek. almindeligt løb og 30 sek. roligt løb gentaget flere gange). Find derfor den intervalform som tiltaler dig mest, og skift gerne mellem forskellige typer. som begynder bør du dog undgå intervaller med maksimal hastighed. Læg ikke så hårdt ud i det første interval at du ikke kan holde intensiteten i de efterfølgende. Det skal være så hårdt at du lige præcis kan holde tiden ud. Det kræver lidt øvelse. Pauserne skal være så tilpas lange at kroppen bliver klar til næste interval men ikke længere! Pas på: skadesrisikoen er langt større når du har fuld fart på! byg langsomt op, sørg for at være varmet op når du starter intervallerne, og hvis du fx løber, så sørg for at du har et stabilt underlag på interval-strækningerne.

intensitet. Som grundregel skal du op over 80 % af din maksimale puls for at få størst udbytte. Jo tættere på dit max du kommer, jo bedre trænes konditionen. Brug gerne et pulsur som indikator for hvor hård træningen er. Mange har nemlig en tendens til at opfatte træning hårdere end den er. På cyklen er en watt-måler en dyr og avanceret løsning at måle intensiteten med, men også meget nøjagtig. En hastighedsmåler til løb og stavgang – GPS eller foot pod (digital skridttæller som anbringes på skoen) - kan måle intensiteten, men også fungere som ”gulerod”. Selvom højintensitetstræning er der hvor du forbedrer dig mest, betyder det ikke at det partout skal sortne for øjnene hver eneste gang. De hårde træningspas skal kombineres med lettere. Det forbedrer restitutionen mellem de hårde ture og øger udholdenheden. Men devisen er at jo mindre tid du træner i løbet af ugen, jo mere af den samlede tid skal være der hvor du snapper efter vejret. Allan Tvilum Bachmann er fysioterapeut i Hornslet Fysioterapi, www.hornsletfys.dk

062012

Aktiviteter der træner konditionen • At cykle til og fra arbejde er godt for kredsløbet. Vil du gøre det ekstra effektivt, så spurt mellem lyskryds eller op ad bakkerne. • tag trapperne. Gerne en ekstra gang eller to. • Hav et cirkeltræningsprogram eller et par løbesko med når ungerne er til fodbold. • Lav cirkeltræning hjemme – eller sammen med kollegerne i pausen. se forslag til programmer på på side 26-27 og på www.krop-fysik.dk. Udendørs motion der booster konditionen: • Rosport • Cykelmotion • Løb • Kajak • Fodbold. Vintermotion: om vinteren kan det være nødvendigt at søge indendørs eller måske prøve: • Mountainbike (i skoven er du i læ for vind og slud, og cyklen er lavet til at trodse udfordringer) • stavgang (stavene giver ekstra støtte når det er glat og fedtet) • Langrendsski Indendørs motion: • Fitness center (eller derhjemme): Cross trainer, romaskine, kondicykel, løbebånd • spinning • Vandgymnastik/aerobic (ekstra godt for personer med problemer I knæ og hofte) • svømning (også her er risikoen for skader lille) • Cross fit (forholdsvis ny træningsform med meget høj intensitet) • Aerobic med høj puls (er det første gang, så vælg et hold med enkle kombinationer) • squash

er sundhedsstyrelsen anbefal rs utte min 30 voksne mindst moderat fysisk aktivitet om t dagen og to gange ugentlig et. nsit inte høj med r utte 20 min dst Aktiviteterne skal vare min at 10 minutter ad gangen for tælle med.

5 ØMME PUNKTER De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er fem ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen.

Hold kroppen i gang. Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt.

Det nytter at forebygge. Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler – også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt.

Lav øvelser. Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger.

Skab balance mellem job og krop. Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen.

God fysisk trivsel er et fælles ansvar. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljørepræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk 062012

Tema: Hjerte og kredsløb

tekst Marie Feldskov bæk, klinisk diætist

foto Poul og birte Jørgensen

Hjertevenlige julegodter J

ulen er fyldt med traditioner, dejlig mad og sociale sammenkomster. En talemåde siger at det er ikke mellem jul og nytår at man bliver tyk, men mellem nytår og jul. Altså måske skal man lade være med at fokusere så meget på lige netop julemaden, men hellere koncentrere sig om at leve sundt i hverdagen resten af året. Alligevel kan det være fornuftigt at tænke sig om i julemåneden. Hvis du har mange sammenkomster (= meget mad), eller hvis du har nemt ved at tage på – så vær opmærksom på maden. Mad og hjertekarsygdom Vi bliver alle anbefalet at tænke over vores madvaner for at forebygge forskellige livsstilssygdomme. Mennesker med forhøjet kolesterol eller hjerte-kar-sygdom bliver anbefalet at overveje deres madvaner i særlig grad. De kan nemlig mindske deres risiko for (nye) blodpropper ved at spise fornuftigt. Det gælder især om at vælge det sunde fedt (dog skal man stadig spare på det), få mange fibre, spise meget fisk, frugt og grønt og spare på saltet. Du kan se flere råd i faktaboksen side 17 eller læse mere på www.hjerteforeningen.dk. Vælg den rigtige kvalitet i fedtstof Man taler om at vælge den rigtige kvalitet i forhold til fedtstoffer. Typisk vil det fedt som kommer fra dyr, blive betegnet som det dårlige fedt, da det kan være med til at øge det dårlige kolesterol i blodet. Dette fedt indeholder nemlig meget mættet fedt. Omvendt vil fedtstoffer fra planteriget og fisk blive betegnet som det sunde fedt, da det indeholder meget umættet fedt. Ændrer du kostvaner, så du skifter noget mættet fedt ud med umættet fedt, vil det have en positiv effekt på dine kolesterolværdier i blodet.

062012

Fedtet julemad Julemaden indeholder både mættet fedt og umættet fedt. Det mættede fedt finder du bl.a. i flæskestegen, anden, den opbagte sauce med piskefløde og ris a l’amanden. Det umættede fedt finder du fx i silden, laksen, mayonnaisen, nødderne og mandlerne samt marcipanen. Selv om du går efter det umættede fedt, skal du stadig passe på med ikke at få for meget fedt og derved for mange kalorier. Hvis du tager på i vægt, så forsvinder noget af den forebyggende effekt nemlig.

Lidt OG godt I julemåneden er der særligt mange fristelser. Overvej hvordan du vil håndtere disse fristelser. Vil du spise løs og forsøge at ”motionere det væk”? Eller vil du udvælge nogle særlige lækkerier? Eller vil du lave sundere alternativer – og stadig tænke over mængderne? Opskrifterne i denne artikel lægger vægt på at ”snyde” nogle kostfibre eller noget frugt ind – eller få flere af de sundere fedtstoffer. Intet er sundt hvis du får for mange kalorier – så det handler om lidt OG godt. Og ellers må du overveje at forbrænde nogle flere kalorier ved at være mere fysisk aktiv. Husk motionen i julen.

Bagte æbler med marcipan 4 personer Ingredienser: 4 røde æbler uden kernehus 100 gram marcipan Mager cremefraiche eller yoghurt

Fremgangsmåde: Kom marcipanen i æblerne og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Bag æblerne ca. 15 min. ved 180 grader. Server med cremefraiche til.

Vaﬂer med havregryn 4 personer Ingredienser: 3 dl minimælk 3 dl havregryn ½ dl hvedemel 1 tsk. bagepulver 1 spsk. sukker 1 tsk. vaniljesukker 1 æg 2 spsk. oliemargarine Evt. æblemos Fremgangsmåde: Kom havregryn og mælk i en skål. Lad grynene trække ca. 10 min. Tilsæt mel og rør dejen fri for klumper. Tilsæt bagepulver, sukker og vanilje. Rør æg og oliemargarine i dejen. Bag vaflerne på et vaffeljern. Server evt. vaflerne med æblemos til.

Havregrynskugler Ca. 50 stk. Ingredienser: 5 dl havregryn 50 gram sukker 2 spsk. kakao 30 gram minarine ½ dl mælk ½ dl kaffe (afkølet) Mandelessens 1 dl kokosmel

Fremgangsmåde: Bland havregryn, sukker og kakaopulver sammen i en skål. Rør mælk, kaffe og minarine i blandingen. Tilsæt mandelessens (efter smag). Hvis blandingen ikke vil samle sig, tilsættes lidt mere mælk. Stil blandingen i køleskab ca. 20 min. Hæld kokosmelet op på en tallerken. Tril små kugler og vend dem i kokosmelet. (OBS: Havregrynskuglerne kan gemmes i køleskabet.)

13 sunde vaner til at forebygge hjerte-kar-sygdom 1.

spis frugt og grønt

spis fisk og fiskepålæg

spis fuldkornsbrød

spis kartofler, ris og pasta

Vælg lavt fedtindhold

spis sundt fedt med måde

spar på sukkeret

brug mindre salt

begræns dit alkoholforbrug

10. Drik vand 11. Hold normalvægten – eller tab dig 12. Vær fysisk aktiv 13. Undlad at ryge Kilde: Hjerteforeningen

Hjerteforenin gen anbefaler at mennesker med hjerteka rsygdomme eller mennesker so m er i risiko for at blive hjerte syg, spiser 40 g nødder og m andler om da gen for at foreby gge. Det er vi gtigt at huske at nø dderne og mandlerne skal være usaltede .

Mandler i chokolade Ingredienser: 2 dl mandler 100 gram mørk chokolade (mindst 70 % kakaoindhold) Fremgangsmåde: Rist mandlerne i ovnen – på en bageplade med bagepapir ved 200 grader i 7-10 min. (hold øje med at de ikke bliver brankede). Hak chokoladen i mindre stykker og smelt den over vandbad. Dyp 1-2 mandler i chokoladen ad gangen. Læg mandlerne på bagepapir, og lad chokoladen stivne. Opbevar mandlerne køligt. (OBS: Du kan vælge at overtrække mandlerne uden at riste dem først.)

062012

Tema: Hjerte og kredsløb

tekst Journalist Niels sørensen foto Colourbox/ Niels sørensen

I form i fængslet Motion, sund kost og praktisk erfaring i at omgås andre på en ordentlig måde. Det er det daglige arbejde for en gruppe indsatte i fængslet Kærshovedgaard.

eg er helt færdig. Jeg tror jeg skal kaste op, lyder det forpustet fra en ung mand, der afslutter omgangene på træningsbanen i en lidt vaklende gangart. Johnny Schouw kommer med en opmuntrende bemærkning, tjekker stopuret og noterer tiden. Alle nye deltagere i projekt KOSMOS begynder nemlig med at få målt deres kondition gennem en Cooper-test. KOSMOS - KOSMOS står for Kost, Motion og Sammenhold, og for de fleste deltagere står det dårligt til på alle tre områder, fortæller Johnny Schouw, som har været med siden projektets opstart for to år siden.

- Man sover godt om natten, lyder det fra deltagerne, som i løbet af seks uger bygger kondien op gennem boksetræning, løb, boldspil, mountainbike mm. Tv. sveder fængselsbetjent Bettina Jakobsen sammen med deltagerne. Hun har fire danske mesterskaber i letweltervægt og forstår at motivere deltagerne til at bruge kræfterne. Th. instruerer psykoterapeut Else Lundby i afspænding og mindfulness.

062012

Tilbuddet om at deltage i KOSMOS gælder for indsatte i fængslet Kærshovedgaard ved Ikast. De 18 deltagere er unge mænd i begyndelsen af tyverne, og i stedet for det daglige arbejde i fængslets have eller værksteder har de forpligtet sig til at arbejde med deres egen fysik og med at opbygge kroppen. Det sker f.eks. gennem løb, boldspil, mountainbike, spinning og boksning. - KOSMOS blev til fordi vi havde en gruppe indsatte som var svære at fastholde i de sædvanlige arbejdstilbud. De havde en adfærd som skabte disciplinære problemer både i

forhold til personale og øvrige indsatte, og vi ønskede derfor at give dem et tilbud om masser af motion og sund kost, fortæller Hans Kristian Vemmelund, som er leder af fængslet. Han nævner at mange af deltagerne f.eks. aldrig spiste ordentlig morgenmad, og som noget af det første blev de store mængder cola og søde sager, som ofte følger med et hashmisbrug, udskiftet med sund kost, vand og mælk. - Mange kender ikke fornemmelsen af at få noget ordentligt at spise, og hvad det gør ved kroppen, og de har aldrig oplevet den naturlige træthed og velvære som følger med fysisk aktivitet. Det ville vi gerne give dem, siger fængselslederen.

spændinger mellem de indsatte og alle myndighedspersoner i uniform. - For at være med skriver man under på en kontrakt om at man vil bidrage til fællesskabet med en positiv indstilling. Alle deltagerne bor i det samme afsnit, og vi prøver at gøre det lidt som en familie, forklarer Lene Hedevang, som sammen med Johnny står for den daglige ledelse. Hun fortæller at målgruppen for KOSMOS oprindeligt var de svageste indsatte, som var fysisk præget af misbrug og dårlig ernæring. - Vi tilrettelægger stadig programmet ud fra den målgruppe, men efterhånden er mange andre også kommet med. Ofte unge med rastløshed og uro i kroppen og måske noget ADHD, forklarer hun.

Nye relationer KOSMOS handler også om at skabe et positivt fællesskab med forbedret livskvalitet og selvtillid. Det sker gennem tættere relationer mellem personale og indsatte og gennem en anerkendende tilgang. Det er nyt inden for kriminalforsorgen, hvor der plejer at være

Fysisk aktivitet Denne formiddag er sveden ikke fordampet efter morgenens løbetur, før det går løs med boksetræning i fængslets gymnastiksal. En ghettoblaster i et hjørne holder pulsen oppe med dybe baslyde, kun overdøvet af Bettina Jacobsens stemme:

- Så er det 20-20. Fire minutter i alt. Og vand kan I hente i pausen, råber hun og får sveden til at drive ned ad deltagernes tatoverede overkroppe. Bettina har fire danske mesterskaber i letweltervægt bag sig, men det er ikke det der giver hende de indsattes respekt. - Det handler om at jeg som person møder dem med respekt - og derfor får jeg også selv respekt, siger hun og forklarer at omgangstonen i KOSMOS er anderledes positiv end det ellers opleves i fængslet, og at relationen til de indsatte er tættere. Måske fordi både indsatte og ansatte sveder sammen under de fysiske udfoldelser. Ro i kroppen Fysioterapeut Christina H. Madsen er også psykoterapeut i fængslets misbrugsprogram, men udlånes en gang om ugen til KOSMOS. Sammen med psykoterapeut Else Lundby mødes hun med de unge indsatte i gymnastiksalen, og her er målet ikke at få pulsen op. Tværtimod står der afspænding og øvelser i u mindfulness på programmet. Med lukkede

Realistisk set må vi tage udgangspunkt i at de unge i KOSMOS er nogle energibundter som kan have svært ved at koncentrere sig, og som derfor har brug for at falde ned i deres krop en gang imellem

- Mange går rundt med uro i sindet og motorisk uro i kroppen, siger fysioterapeut og psykoterapeut Christina H. Madsen (th) og psykoterapeut Else Lundby.

Fysioterapeut Christina H. Madsen

øjne falder de trætte kroppe til ro på liggeunderlagene, mens Else med rolig stemme guider dem ud på en fantasirejse. - Rigtig mange i gruppen går rundt med uro i sindet og forskellig slags motorisk uro i kroppen. Så vi begynder med små doser á ti minutters varighed, for det kan være meget grænseoverskridende for dem at møde stilheden, være i deres egen krop og mærke sig selv, forklarer de to instruktører, som er blevet positivt overrasket over de indsattes respons. - Vi frygtede at de skulle rejse sig og gå, men i stedet ser de frem til det. Efter en omgang fysisk aktivitet er det rigtig godt for dem at falde til ro, og på den måde får vi også aktiveret begge nervesystemer, forklarer Christina, der i mange år har arbejdet med mere end bare fysikken. - For mig hænger krop og sind uløseligt sammen. Hvis man vil noget med det fysiske, må man også kende til sin psyke, kende sine grænser, mærke sin egen krop og vide hvem man er. Selvværd og adfærd Christina Madsen og Else Lundby vurderer at mindfulness kan hjælpe indsatte til ikke bare

062012

at handle spontant på et indfald, men at overveje det i tankerne først. - På sigt kunne vi godt tænke os at der blev mere plads til refleksioner, men realistisk set må vi tage udgangspunkt i at de unge i KOSMOS er nogle energibundter som kan have svært ved at koncentrere sig, og som derfor har brug for at falde ned i deres krop en gang imellem, siger Christina, der brænder efter at tilbyde gruppen mere hjælp gennem mindfulness til at arbejde med deres selvværd og de automatiske negative tanker og grundmønstre som mange af dem bærer rundt på, og som er med til at forme deres adfærd. Livsfærdigheder - Hakkebøf med løg, kartofler og brun sovs, lyder svaret fra køkkenet, når deltagerne efter formiddagens motionsprogram stikker hovedet ind og spørger om menuen. I modsætning til fængslets øvrige indsatte tilbereder KOSMOS-deltagerne maden i fællesskab og spiser sammen. De er opdelt i køkkenhold, og en del af programmet er at lære at lave ordentlig mad, købe ind, vaske op og gøre rent. - Vi prøver at give dem nogle almindelige livsfærdigheder. For mange er det første gang de prøver at gøre rent eller lave mad, fortæller Johnny Schouw. - Jeg plejede at leve af junkfood, slik og chips, og de sidste ti år tror jeg ikke jeg har spist morgenmad, afslører en af de unge, som hjælper med at sætte tallerkener på bordet. Et par efterladte grovboller viser at morgenens måltid i KOSMOS var sundt og solidt, men Johnny understreger at man ikke er helsefanatikere. - Vi lærer dem at lave ganske almindelig sund hverdagsmad, og de lærer om kost og

- Målet med KOSMOS er at hjælpe de unge indsatte til at ændre adfærd gennem motion og sund kost, fortæller Johnny Schouw, der er leder af programmet.

ernæring undervejs ved at deltage i pligterne, forklarer han. Gavner det Efter seks uger i KOSMOS viser en ny test at de indsattes fysiske form er væsentligt forbedret, og selv evaluerer de programmet meget positivt. Men der findes ingen opgørelse over den længerevarende effekt. - Fysisk kan vi måle deres udvikling, men ikke det rent menneskelige. Vi kan se at deres selvværd vokser, og vi ansporer dem til at fortsætte med at dyrke sport når de kommer ud. Det er langt lettere når de nu har fået en grundform opbygget. Vores håb er selvfølgelig at de holder sig ude af kriminalitet, men det er nok utopi for manges vedkommende når først de kommer tilbage til deres vante gænge, siger Bettina Jacobsen. Hun håber imidlertid at sport og sund kost hænger ved, og at den praktiske konfliktløsning som de har oplevet i KOSMOS, har lært dem at tænke sig lidt om før de handler.

Back App Træningsstolen - effektiv mod lændesmerter *) Oplever du smerter i lænden når du sidder ned? Så prøv en Back App! Ny videnskabelig undersøgelse *) Back App stolen er for nylig testet på Universitetet i Limerick, Irland. Forskningsresultaterne viste, at mennesker med lændesmerter ved stillesiddende arbejde, havde det markant bedre på Back App. De viste også, at det er betydeligt lettere af opretholde den eftertragtede oprette stilling. Se hele undersøgelsen på http://bit.ly/PzvwCV

Prøv Back App GRATIS i 8 dage…

eller scan koden

Prøv GRATIS

Se http://bit.ly/KEgGb4

Har du spørgsmål se www.backapp.dk eller kontakt Gitte Toft, Tlf. 2224 8510 062012

Tema: Hjerte og kredsløb

tekst Lene Bruun og Gitte Meilandt Siersbæk, børnefysioterapeuter

foto Colourbox og abekatten.dk

Indret dit hjem til bevægelse

g! og le

Vi bevæger os mere når mulighederne ligger lige for – ja, ofte kan vi slet ikke lade være! Og ikke mindst når vejret er skidt, er det vigtigt at have mulighed for at bevæge sig indendørs.

ysisk leg og bevægelse er nu engang nemmest at få i gang når solen skinner, det er tørvejr og oplagt at være udendørs. Men at det er koldt og regnen siler ned, behøver ikke betyde at børn og voksne udelukkende falder hen til stillesiddende sysler. Ved at være bevidst om mulighederne, og ikke mindst indrette sit hjem så det indbyder til leg og bevægelse, bliver det nemmere at trække børnene (og de voksne) væk fra sofaen og husets mange skærme, så pulsen kan komme lidt op og kroppen blive brugt aktivt. Lad skærmene skabe bevægelse Når nu tv, computere og facebook forståeligt nok trækker så meget i børn og unge, er det oplagt at se på hvordan man kan bruge de digitale muligheder som inspiration til at få flyttet bevægelse indendørs. Undersøgelser viser at digitale medier faktisk kan bruges til at fremme og kommunikere bevægelser. Bevægelse beskrives bedst visuelt, og på en hjemmeside som YouTube, hvor alt vises i form af videooptagelser, er der masser af inspiration at hente i form af fx dans, sport eller fitness der kan laves hjemme på stuegulvet. Et eksempel får du ved at søge på ”Little Demon” på YouTube. (Little Demon er en dreng der som 4-årig lærte sig selv at danse ved at efterligne videoklip på YouTube). Hvis teenagerne i huset mere er til fitness, har en hjemmeside som www.bodyrock.tv masser af hjemmetrænings-

062012

programmer i forskellige sværhedsgrader og hvor brugen af udstyr er minimal. For de 0-6-årige er der masser af inspiration at hente på hjemmesiden www.legetek.dk. Og så er der selvfølgelig også forskellige digitale spil hvor bevægelse indgår som et element, fx Wii, EyeToy og Kinect. Den intensitet man opnår ved fx at spille tennis på Wii, er ikke så høj som hvis man spiller tennis i virkeligheden, men det er absolut bedre end at sidde stille bag skærmen. Huset som legeplads De fleste hjem er allerede udstyret med masser af ”redskaber” til fysisk aktivitet, og de kan suppleres forholdsvist billigt med nyanskaffelser – måske en oplagt julegave-ide?

Møblerne er nok mest til yngre børn, med mindre sofa, borde osv. er meget robuste og kan holde til vægten af husets unge mennesker. Sofaen kan bruges til mange sjove ting. F.eks. er det godt for balancesansen at slå kolbøtter og stå på hovedet, og her er sofaen det perfekte redskab. Man kan også øve sig i at hoppe ned fra sofaen og se om man kan lande på benene. Sammen med sofabordet, lænestolen og nogle tæpper og puder er sofaen perfekt til en balancebane, hvor man skal over, under, rundt om og igennem. Sæt gang i fantasien, og tag ungerne med på råd. Børn er ofte væsentligt mere opfindsomme i denne kategori end voksne. Man kan øge kravet til balancen ved at udføre banen med lukkede øjne, baglæns eller med en pude eller ærtepose på hovedet.

Det skal være nemt at bevæge sig tilgængelighed betyder meget for om man bevæger sig eller ej. Hvis der altid er muligheder inden for rækkevidde, kan vi faktisk ofte slet ikke lade være. Her er nogle tips til hjemmet:

Sengen er også oplagt til at stå på hovedet, lege tumlelege og slå kolbøtter. Mange børn har køjesenge, hvor de kan gå armgang hen ad sengehesten, eller holde skovtur for alle bamser og dukker, der én ad gangen skal med ”bussen” fra gulvet og op i sengen (bussen kan være en rygsæk eller et bælte bamsen eller dukken kan sidde fast i, så begge hænder er fri til at klatre). Det giver mange gode klatreture. Små møbler på børnenes værelser er ofte også fine og holdbare til at gå på, så en leg som jor- u

• Hav en lækker, stor kurv, evt. på hjul, stående et centralt sted i huset, med div. sjove redskaber til leg og træning. Fx sjippetove, forskellige typer bløde bolde, balanceplader, jongleringsredskaber, ærteposer, et ringspil, lange elastikker osv. Et par stylter og en hulahopring kan også bruges indendørs. • En minitrampolin kan man næsten ikke gå forbi uden at tage en hoppetur først. Den kan stilles op ad væggen eller lægges under sengen når den er i vejen. • Har I et kælderrum, hobbyrum eller lign., så find plads til bordtennis, bordfodbold ell. lign. • sæt klatregreb på en væg, fx op til dit barns høje seng. • Indret et hjørne med tæpper, madrasser, puder osv. • Hæng en hængestol op – den er lækker til afslapning, men inciterer også til at gynge, snurre rundt og måske ligge på maven over. (og så kan den gøre enhver stue hyggelig!) • Hæng trapez, gynge, slynger eller lign. op – over en bjælke eller i stærke kroge i loftet. Redskaberne er nemme at tage ned på tidspunkter hvor de måtte være i vejen. • sæt en ribbe op – læg evt. en blød måtte nedenfor. • Hæng et dartspil op på en væg. • sæt tv’et på hjul, eller sørg for god gulvplads foran, så I let kan spille aktive computerspil hvor man bevæger sig foran skærmen. • Musik får os til at bevæge os. Lær ungerne at bruge musikanlægget, sæt gang i en dans eller sæt musik til opvasken – så kommer bevægelserne sikkert af sig selv! • Lav forhindringsbaner af telefonbøger, puder, tæpper osv. På små poster undervejs kan man kaste bløde bolde eller ærteposer efter bøtter/ringe, spille ringspil, stå på arme op ad væggen, hoppe i trampolin osv. børnene skal ikke være særlig gamle før de selv kan være med til at opfinde baner. • sørg for at have fri gulvplads – det inspirerer og giver plads til bevægelse.

062012

den er forgiftet er oplagt til en regnvejrsdag på værelset eller i stuen - eller måske over hele huset. Der findes særlige tumle-møbler specielt beregnet på bevægelse – se fx Ikea.dk og Bobles.dk. Store bolde er sjove for alle aldersgrupper. Man kan ligge på maven over den og kun støtte med armene - eller bare én arm. Man kan øve sig i at sidde på bolden uden at røre jorden. Man kan også ligge på alle fire på den, eller måske endda kun på knæene. Der er mange timers aktivitet i disse øvelser, og de er super gode for muskelstyrke, ledstabilitet og balance hos både børn og voksne. Der findes mange hjemmesider på nettet med øvelsesideer, søg under navnene Swiss Ball, Exercise Ball, stor bold eller terapibold, og der viser sig et utal af muligheder og vejledninger, også ift. størrelse på bolden. Køkkenet indbyder til finmotoriske aktiviteter. Her kan børnene fx øve sig i at skære mad ud. En agurk er nemmere at skære end en gulerod, og en god lille skarp kniv er nemmere end en stor uskarp kniv – tænk i at det skal være nemt for barnet i begyndelsen hvis dets motivation skal fastholdes. Hvis det er for svært, er det nemt at opgive! Modellervoks og dej er gode aktiviteter der både styrker finmotorikken og stimulerer berøringssansen. Føle-

lege/kimslege er generelt nemme, og børnene elsker det. Put forskellige ting fra huset ned i en pose, og lad barnet mærke sig frem til hvad det er. Du kan også putte forskellige ting, som pasta og ris (kogt og ukogt), kaffebønner, ærter, glaskugler, sand mm. i forskellige bøtter/ baljer på gulvet, hvor man så skal gå fra den ene til den anden - med åbne eller lukkede øjne. Det er en god aktivitet for følesansen på fødderne, og er sjovt - og lidt grænseoverskridende - for både voksne og børn. Spil og lege Der findes organiserede spil som er gode til indendørs fysisk aktivitet. For eksempel måttespillet Twister, hvor man skal placere hænder og fødder på forskellige felter, alt efter hvad terningen viser. Flaskehalsen peger på er en klassiker, hvor de opgaver man skal udføre, kan være at hinke fra den ene ende af stuen eller gangen til den anden, sidde 20 sek. på bolden uden at røre jorden, stå på hovedet i sofaen og lign. Har man pladsen, kan man lege Spark til dåse indenfor. Her skal én af deltagerne vogte dåsen, og så gælder det for de andre om ikke at blive taget af vogteren. Bliver man taget, skal man stå ved dåsen. Man kan blive befriet ved at en af de øvrige deltagere sparker til dåsen før vogteren når tilbage til den. Når vogteren har fanget alle, er legen slut. Det handler i bund og grund om at komme i øjenhøjde med husets børn og unge og se de utallige muligheder hjemmet byder på af udfordrende motorikbaner og fysisk udfoldelse. Og for en stund at give lov til at rode og bruge den plads der er! Børn kopierer de voksne, og børnene elsker når mor og far leger med - så vær med! Det kan samtidig være en god måde til at få noget samvær med huset teenagere, som har det med at forskanse sig på værelset! Det man gør meget, bliver man god til Når bevægelse og fysiske udfordringer indgår som en naturlig del af børn og unges hverdag, er det med til at sikre at de fundamentale motoriske færdigheder indlæres og automatiseres så tidligt som muligt. Fundamentale motoriske færdigheder består af eksempelvis gang, forskellige former for løb, hop, afsæt og landing, balance samt evnen til at håndtere genstande, fx at kaste, gribe, sparke, drible og ramme. Disse bevægelsesmønstre udvikles i barndommen og kan derefter forfines til mere idrætsspecifikke færdigheder. Undersø-

062012

Må dit hjem blive brugt? Mange af os er forståeligt nok sarte over for alt for meget bevægelse i hjemmet – mange ting kan gå i stykker eller er skrøbelige. Men et hjem der bliver brugt og kan rumme liv, er også et hyggeligt hjem som er dejligt at være i. Måske kan det hjælpe at tænke ”hvad er det værste der kan ske?” Flyt dyre og skrøbelige ting, lad evt. nogle særligt sarte områder være ”bevægelse forbudt-områder”, og invester i møbler med vaskbart betræk og kvalitetsting der kan holde til noget.

gelser viser at der er positiv sammenhæng mellem det at have gode motoriske færdigheder og fysisk form. Det er med andre ord med til at skabe forudsætninger for en fysisk aktiv livsstil at børn og unge har mulighed for at bevæge sig på mange forskellige måder. Én måde er at lade børn bruge deres ben - det er derfor de har dem! Hvis de tidligt bliver vænnet til at transportere sig selv, f.eks. til og fra børnehave, enten på gåben eller cykel, så bliver det en naturlig vane. Lad dem kravle, klatre, hoppe og løbe indendørs, og lad dem øve sig på at komme op og ned ad trapper og andre forhindringer. Når de bliver lidt ældre, er det godt med en god cykel til at komme til og fra skole; og hvorfor overhovedet bruge penge på en knallert? De fleste forældre ønsker for deres børn at de skal være gode til at bevæge sig og være stærke og sunde. Hvis det ønske skal gå i opfyldelse, bliver ungerne nødt til at bevæge sig meget og have plads og mulighed for det. For som det gør sig gældende for andre færdigheder, så gælder det også for bevægelse at det man gør meget, bliver man god til. Gitte Meilandt Siersbæk er børnefysioterapeut i Gittes Børnefysioterapi. Lene Bruun er cand. scient. san. og børnefysioterapeut hos Specialrådgivningen, Esbjerg Kommune. De er begge medlemmer af Fagforum for Børnefysioterapis bestyrelse. www.boernefysioterapi.dk

Styrk dit barns

motorik sjov og udfordrende

indretning

Det er nemt at lave en klatrevæg på en eksisterende væg. Eksempel på faldunderlag: Fatman CrashPad 150 x 100 x 9 cm Kr. 1.495,00

Med Abekatten Klatrevægges klatregreb og klatreplader er der masser af muligheder for at etablere spændende klatrevægge til børn i alle aldre - både til private og institutioner.

Bestil på www.abekatten.dk Klatrevæggen kan anvendes både indendørs og udendørs. Det er altid vigtigt at have et godt faldunderlag, hvis uheldet er ude! Husk derfor at bestille et egnet faldunderlag.

Klatreplader

2stk. af 1,25m X 1,25m Inklusiv 20 greb.

Kr. 2.450,00

062012

Tema: Hjerte og kredsløb

tekst Allan tvilum bachmann, fysioterapeut, Hornslet Fysioterapi

foto Per Øllgaard

Cirkeltr æning

Boost din kondition på 15, 20 eller 30 minutter

obs

Øvelserne fo rudsætter at du ikke har sk ader eller andre proble mer. Hvis øv elserne gør on dt, eller du få r smerter efte rfølgende, så spørg en fysi oterapeut elle r dygtig træne r til råds.

av hver af de fem øvelser i 30 sekunder med 10 sek. pause mellem hver øvelse. Gennemfør 2 gange, og hold så 2 minutters pause. Gentag hele sekvensen. Det tager i alt cirka 15 minutter. Du kan gentage yderligere, alt efter hvor lang tid du har afsat. Det er vigtigt at pausen mellem de enkelte øvelser holdes kort og tempoet højt. Sæt et æggeur eller en mobiltelefon til at ringe hvert 30. sekund. Efter et par uger kan arbejdstiden øges til 45 sekunder og pausen til 10-15 sekunder. Suppler gerne cirkeltræningen med en gåtur eller cykeltur i rask tempo umiddelbart bagefter. Opvarmning Husk altid at varme op inden du starter på højintens træning. Læg gerne en rask spadsere- eller løbetur ind, og/eller lav dette korte program: • Armsving (begge skuldre) • Let jogging på stedet i ca. 2 min. • Bevæg hofterne rundt i cirkler som om du danser mavedans • 6-8 knæbøjninger (bøj max 90 grader) • Let jogging på stedet 1 min. mens du bokser ud i luften • Drej hovedet fra side til side

Spurt Læg 3 paptallerkner ud på græsset/ gulvet med 3-5 meters mellemrum. Spurt mellem dem. Øvelsen kan med fordel laves på en lille skråning, så du løber i et V, men du kan også sagtens lave den indendørs.

Finnespark Læg dig på maven med armene strakt frem over hovedet. Løft armene og benene fra jorden hurtigt op og ned, uden at de kommer helt ned og røre underlaget.

obs spænd i mav e og baller samtidig med at du laver finnesparken e. På den måd e træner du læ ndens stabili serede muskl er og beskyt ter ryggen.

062012

Step med håndvægte Find et trappetrin eller en skammel på ca. 30 cm, og tag to flasker vand på ½ - 1 ½ liter i hænderne. Træd hurtigt op og ned på trinnet med skiftevis højre og venstre ben, samtidig med at du løfter armene over hovedet. Trinnet kan gøres højere eller lavere og vægtene tungere eller lettere. Vær opmærksom på at du går lige op og ned, så du ikke vrider i knæene!

Englehop Start nede i knæ i skridtstående stilling. Hop så højt som muligt, og ræk armene op over hovedet. Land med benene modsat. Gentag hoppet.

obs

Har du svage ikke knæ, bør du d 90 bøje mere en e. en æ kn i grader

Reaktionsøvelse Lig på ryggen med armene strakt over hovedet. Kom nu så hurtigt som muligt om på maven, og stræk armene frem. Derefter kommer du så hurtigt som muligt op at stå med et hop. Ned på ryggen igen og gentag. Pas på knæene!

obs

Lav øvelse n på gulvtæppe, græs eller gymna stikmåtte for at skån e knæ og albuer.

062012

Tema: Hjerte og kredsløb

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox

Træning efter hjertetilfælde Hvornår må jeg gå i gang med motion efter en blodprop i hjertet? lige så snart du er blevet udskrevet fra hospitalet, er det vigtigt at komme i gang med at motionere. Har du ikke været indlagt, så gå i gang så snart din læge giver grønt lys.

062012

Død-bange for at blive forpustet Mennesker der har haft en blodprop i hjertet, eller på anden måde oplevet hjertet svigte, bærer rundt på den oplevelse resten af livet. Men angsten for om hjertet kan holde til belastningerne, kan få den modsatte effekt, nemlig at man ikke får trænet det.

t komme i gang med motion efter en hjerte-kar-sygdom er lige så vigtigt som at tage sin medicin. Men for mange der har oplevet deres hjerte svigte, er det langt mindre angstprovokerende at putte medicin i kroppen end at få pulsen i vejret. Frygten for om hjertet kan klare at blive belastet, sidder dybt i dem og afholder desværre en del fra at komme ordentligt i gang med motion. Det fortæller Martin Walsøe, som er fysioterapeut i Hjerteforeningen. Han forklarer at motion er en helt essentiel del af genoptræningen, blandt andet fordi en del af hjertet efter en blodprop kan være varigt beskadiget, og derfor skal den resterende del af hjertet blive bedre til at pumpe blodet rundt i kroppen. Men også fordi hjertet generelt skal belastes – trænes – for at fungere bedst muligt. Trygge rammer Mange steder i landet har eksempelvis Hjerteforeningen, lokale oplysningsforbund og klinikker for fysioterapi særlige træningshold for patienter som er hjerteopereret eller på anden måde har haft hjertesvigt. Et eksempel er Fysiocenter Roskildes hjertetræningsforløb. Her får deltagerne rådgivning og genoptræning af såvel en sygeplejerske som en fysioterapeut med erfaring i hjertesygdomme. Og det giver

lige præcis de trygge rammer der for mange er afgørende for om de tør belaste deres hjerte igen, fortæller sygeplejerske Ulla Bay, som er en af underviserne. - Hjertepatienterne er meget bange for at deres hjerte ikke kan holde til det øgede pres. De er bange for at mærke pulsen, så de holder hele tiden øje med om den er regelmæssig, fortæller hun. Ulla Bay tilføjer at angsten også på andre måder påvirker hjertepatienternes liv – de kan fx være bange for at gå en tur i skoven, fordi det er langt væk fra førstehjælp og sygehus, ligesom det kan vare længe før de tør rejse igen. Træning med ligesindede Fysiocenters intensive hjerteforløb foregår på hold og starter med forskellige tests. Træningen består af såvel styrke- som kredsløbstræning og suppleres af individuelle samtaler undervejs. Kost, træning, motivation, livsstil, pårørende og psykiske påvirkninger kommer op at vende, og her er der fordele i at være flere i samme situation. For netop det psykiske er som sagt ofte en barriere for en optimal træning af hjertet. - Deltagerne har stor brug for tryghed når de skal begynde at træne. Nærheden af en hjertesygeplejerske, fysioterapeut eller læge - nogen som kan livredde dem og kender

4 gode grunde til at motionere som hjertepatient • Du nedsætter risikoen for genindlæggelser • Du nedsætter risikoen for nye blodpropper i hjertet og hjernen • Du sænker blodtryk og kolesterol • Du øger din livskvalitet og -længde Plus selvfølgelig alle de andre positive gevinster der beviseligt er ved motion. Kilde: Fysioterapeut Martin Walsøe

symptomerne på hvornår der er noget galt kan gøre den livsvigtige forskel på om man får trænet eller ej, fortæller Ulla Bay. Og får man først gang i træningen og erfaring med at bruge sin krop igen, kan en telefon og nærheden af andre mennesker på længere sigt udgøre tryghed nok, er hendes erfaring. u

062012

Det kan hjælpe dig i gang Skab tryghed omkring dig; det kan måske hjælpe dig med at komme i gang med at ”leve livet”. • Tag et kursus i førstehjælp, og inviter dine nærmeste med. • Hav altid en telefon på dig. • Anskaf evt. en hjertestarter til dit arbejde (kan købes mange steder, bl.a. hos Hjerteforeningen. Hos bl.a. Falck kan man leje hjertestartere og få årlige kurser med i abonnementet.) • Lær dine symptomer at kende, så du ved hvornår du skal stoppe. Få hjælp af en fagperson. • Hvis du tager medicin, er der ikke den samme sammenhæng mellem puls og belastning som hos raske. Tal med din fysioterapeut, sygeplejerske eller læge om det – måske er der andre parametre du skal måle din anstrengelse på.

Hvor hårdt må jeg træne? Det er vigtigt at du forholder dig til dit tidligere fysiske niveau. Har du ikke været særlig fysisk aktiv før du fik dit hjertetilfælde, skal du starte stille og roligt op, fx med at gå ture hver dag. Øg så stille og roligt distancen, og læg gerne små intervaller ind på turen hvor du forsøger at gå hurtigere. På den måde vænner du dit hjerte og kredsløb til at kunne klare mere og mere. Har du dyrket en del motion før dit hjertetilfælde, kan du starte med din vante motionsform med det samme. Men sæt intensiteten ned i starten. Har du fx tidligere løbetrænet regelmæssigt, må du nu løbe lidt kortere ture og i lavere tempo - du skal føle at du er let forpustet. Du kan også i starten veksle mellem at løbe og gå. OBS: Er du blevet opereret via brystbenet, skal du ikke belaste din overkrop for meget de første seks uger. Vælg motionsformer hvor du ikke bruger din overkrop så meget, fx gang og let løb.

Hvor meget skal der til? Motioner 30 minutter hver dag med moderat intensitet. Du skal blive forpustet.

Hvilken motionsform skal jeg vælge? Vælg den motionsform du bedst kan lide! Der er ikke én motionsform der er bedre end en anden for dit hjerte; det afgørende er at du får pulsen i vejret og bevæget dig. Der er tre elementer der afgør hvor meget motion du sætter på sundhedskontoen: Tid (hvor lang tid motionerer du?, Intensitet (hvor hårdt?) og Hyppighed (hvor ofte?). De tre elementer ganget med hinanden giver den samlet mængde af motion. Ud over kredsløbstræning kan det være relevant at lave vejrtrækningsøvelser og bevægelighedstræning for bryst/overkrop hvis du har været opereret.

Er der risiko for at jeg får et nyt hjertetilfælde? Har du haft et hjertetilfælde, er risikoen for at få et nyt forøget. Men ved at omlægge til sunde vaner som mere motion og sund kost, samt tage din medicin, kan du udligne risikoen eller måske endda gøre den mindre end før, alt efter dit udgangspunkt.

Er man hjertepatient resten af livet? Husk: I starten handler det om at du får nogle gode oplevelser med at motionere, så du har lyst til at komme af sted igen!

Hvis din hjerte-kar-sygdom er velbehandlet, og du er blevet genoptrænet, skal du opfatte dig selv som rask og leve efter de samme anbefalinger som raske, med blandt andet sund kost og mindst 30 minutters motion af moderat intensitet hver dag.

Faresignaler Smerter, utilpashed og svimmelhed kan være faresignaler fra hjertet. Men alene frygten for at noget er galt, kan give utilpashed og svimmelhed. Det er derfor vigtigt at komme skånsomt i gang, allerhelst under vejledning af en sundhedsfaglig person der kan hjælpe dig med at skille træningsømhed og angst fra reelle hjertesymptomer. Kilde: Fysioterapeut Martin Walsøe, Hjerteforeningen

På www.hjerteforeningen.dk kan du få mere viden om din hjertekar-sygdom og finde inspiration til hjerte-motion. I Hjerteforeningens rådgivningscentre kan du få vejledning om hjerte-karsygdom og sunde vaner, få målt dit kolesteroltal, blodsukker og blodtryk. Du kan også deltage i foredrag, motionskurser og andre aktiviteter.

062012

Krav på gen optræning?

Alle hjerte-k ar-patienter der har været indlag t, skal have vu rderet deres behov for genoptræ ning, ifølge sundhe dsloven. Læs mere på www.sm .dk (Ministeri et for Sundhed og Forebyggelse ).

Tema: hjerte og kredsløb

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut

Det skal gå

foto Colourbox

Når hjerte og kredsløb forkalker

stærkt!

...hvis du ople ver symptom er på en blod hjertet eller prop i hjernen. ring 112, så der ka lægehjælp så n gives hurtigt som m uligt. du må selv køre til ikke skadestuen da du kan blive dårlig underv ejs.

Når blodårerne kalker til, kan der opstå blodpropper! Det kan være fatalt, særligt hvis de rammer forsyningen til hjertet eller hjernen. Du kan redde liv og førlighed ved at kende symptomerne og handle hurtigt hvis ulykken rammer. Men bedst er det naturligvis at forebygge.

e blodårer der fragter blod fra hjertet til resten af kroppen, kaldes arterier. Arteriernes vægge er små muskler, der er elastiske nok til at tilpasse sig store variationer i blodtrykket, så blodet passerer frit gennem pulsåren.

Blodpropper kan forebygges De vigtigste risikofaktorer for åreforkalkning er forhøjet blodtryk, rygning og sukkersyge, men risikoen øges også af blandt andet af et højt kolesteroltal, fed kost og visse hjertesygdomme. Alder spiller en rolle, og der kan være arvelige tendenser. De fleste risikofaktorer kan du dog gøre noget ved: • Hold øje med dit blodtryk – og få det behandlet hvis det er forhøjet (omkring hver fjerde voksne dansker har forhøjet blodtryk. Mere end halvdelen af dem ved det ikke.) obs: Motion er yderst effektivt mod for højt blodtryk! • Lad være med at ryge (rygning fordobler risikoen for apopleksi). • Vær fysisk aktiv • spis meget frugt og mange grønsager • Undgå overvægt – især ekstra fedt på maven • Få tjekket dit kolesteroltal • Undgå alkoholoverforbrug • Undgå langvarigt stress Der findes forskellige typer medicin der nedsætter risikoen for blodpropper. Hvad (og om) man skal have, afhænger af en række faktorer. tal med lægen. Kilder: Hjerteforeningen.dk, Patienthåndbogen.dk, Ugeskrift for Læger

Nogle gange opstår der fedtaflejringer på den glatte inderside af arterierne, og det kan udvikle sig til et såkaldt plaque. Udviklingen af et plaque starter med at kolesterol ”graver” sig ind i væggen på pulsåren. Kroppen forsøger at reparere skaden, og der dannes arvæv, som gør karvæggen tykkere og stivere og blodåren smallere. Efterhånden som mere kolesterol aflejres, bliver karvæggene tykkere, og blodstrømmen inde i karret reduceres yderligere. Dette kaldes aterosklerose eller åreforkalkning. Det opdages som regel for sent Man mærker næsten aldrig symptomer på åreforkalkning før der er betydelig skade på arterierne. Alt efter hvilke organer der lider under den dårlige blodforsyning, kan åreforkalkningen resultere i eksempelvis nyresvigt, kramper i benene når man går, eller blodprop i hjernen (apopleksi) eller hjertet (hjerteinfarkt). Det hænder at den glatte overflade til plaquet sprækker, så fedtindholdet i plaquet kommer i kontakt med blod. Det kan forårsage pludselig og total blokering af blodforsyningen. Hvis dette sker i en koronararterie, som forsyner hjertemusklen med blod, har man koronar hjertesygdom. Sker det i en hjernearterie, kan man få hjerneblødning.

Blinkende advarselslamper: Hjertetilfælde Et hjerteanfald forårsager sædvanligvis kraftige brystsmerter som varer i mere end 15 minutter. Men et hjertekan anfald kan ogsåBlodpropper være stille og forløbe uden symptomer. omtrent halvdelen af dem som får et hjerteanfald, har forebygges forvarsler timer, dage eller uger i forvejen. symptomerne kan variere, og De de kan komme og gå. Fx: for åreforvigtigste risikofaktorer kalkning forhøjet blodtryk, • Ubehageligt pres, tryk,erklemmende smerterrygning midt i og sukkersyge, men risikoen øges også brystet som varer mere end nogle få minutter. Eller af fysiske blandt andet af et højtog kolesteroltal, som udløses af anstrengelser, forsvinder fed kost og visse hjertesygdomme. Ali hvile. der spiller en rolle, og der kan være • smerter eller arvelige ubehag itendenser. begge arme, De mellem fleste risikofakskulderbladene, i nakke, torer kan duhals dogeller gørekæbe noget ved: • Åndenød, hjertebanken, stakåndethed • Hold øje med dit blodtryk – og få det behandlet hvis detopkastning er forhøjet • svimmelhed, besvimelse, kvalme eller (omkring hver fjerde voksne dansker • Koldsved har forhøjet blodtryk. Mere end halv• Usædvanlig mathedsfølelse delen af dem ved det ikke.) obs: Motion er yderst effektivt mod for højt • søvnforstyrrelser blodtryk! • Følelse af slaphed, især i armene • Lad være med at ryge (rygning for• Fordøjelsesproblemer og/eller for en apopleksi). smertefuld dobler risikoen fornemmelse af luft i maven • Vær fysisk aktiv • En følelse af at noget er rivende galt • spis meget frugt og mange grønsager Undgå overvægt – især ekstra fedt Apopleksi•(blodprop i hjernen)

på maven symptomerne på apopleksi kommer helt pludseligt og • Få tjekket dit kolesteroltal påvirker typisk kun den ene side af kroppen. Det kan Undgå alkoholoverforbrug være halvsidig •lammelse, halvsidig nedsat følesans, talebesvær eller synsbesvær. Nogle • Undgå langvarigt stress får også kraftigDer hovedpine. findes forskellige typer medicin der nedsætter risikoen for blodpropper tag symptomerne alvorligt. Hvad (og om) man skal og apopleksi. Gå til lægen hvis du er i ptomerfaktorer. have, afhænger afsy enmrække ne på blodpr op i tvivl – hellere en gang hjertet er ho tal med lægen. s kvinder ofte for meget end en gang mindre dram atiske end ho s Kilder: Hjerteforeningen.dk, mænd –Patienthåndbofor lidt. ofte sym

OBS

Kilde: Hjerteforeningen.dk Kilde: Patienthåndbogen.dk

ptomer som inder med no get andet, fx ondt i mav en, stress, åndenød, gigt i skulderen eller albuen.

gen.dk, Ugeskrift for Læger man forb

062012

Krop+job

tekst Carsten G. Johansen, journalist

foto Carsten G. Johansen

Hvad er meningen?

i stede tf rygepa or user

Pilatespauser

Pleje- og demenscenter Klarahus ville gøre noget for sundheden. Røgfri arbejdstid var første skridt, og nu tilbydes de ansatte pilates i arbejdstiden som ”erstatning” for rygepauserne.

t rygning var på dagsordenen da Klarahus ville gøre noget for personalets sundhed og trivsel, var ret oplagt. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet lå andelen af rygere på 41 pct. - langt over de 23-24 pct. af den samlede befolkning som endnu ikke har droppet den sundhedsskadelige last. Men centerchef John Zachariasen ville gerne gøre noget for både sundhed og trivsel blandt medarbejderne, og det blev der mulighed for da Klarahus kom med i Projekt Sundhedsledelse under Folkesundhed København. - Vi ville gerne arbejde struktureret med at skabe en mere sund arbejdsplads. Men samtidig var vi meget opmærksomme på at vi fik taget dialogen med medarbejderne, så det blev gjort ordentligt, forklarer han. Ud med røgen Det betød en længere møderække med MEDgruppen (medarbejderudvalget) før der blev lagt

en plan, hvis første trin hed røgfri arbejdstid fra 1. maj i år. Et trin der blev forberedt grundigt med forskellige tilbud om assistance til rygestop. Og som havde både en sundhedsmæssig og en social dimension. - Jeg tror på at når man er mere sund, har man også mere overskud til sit arbejde. Det er det vigtigste. Derfor har vi som ledelse heller ikke haft intentioner om eksempelvis at måle på sygefravær før og efter indførelse af røgfri arbejdstid - Samtidig ville vi have en bedre balance i personalegruppen. Tidligere var der dagligt 30-40 medarbejdere der gik ud og røg på skift. Det gav en slags ulighed – også i ledergruppen, hvor jeg jævnligt sad næsten alene tilbage i pauserne. I dag har vi allerede en bedre integration i personalegrupperne, siger John Zachariasen. Medarbejdere har også givet tilbagemeldinger om at flere beboere – som jo ikke kan for-

bydes at ryge – er begyndt at tage hensyn til de røgfrie medarbejdere og undlader at ryge på fællesarealer. Pilates i pausen Som en del af dialogen med MED-gruppen blev der indsamlet forslag fra personalet til hvad der kunne gøre deres arbejdsplads sundere. Fælles, fysisk aktivitet var et af de ønsker der blev fremsat med størst styrke. Derfor er der i efteråret taget hul på at arbejde med dette emne. I første omgang via to ugentlige pilatestræninger, som er tilrettelagt på et tidspunkt hvor flest muligt medarbejdere kan være med – i arbejdstiden, vel at mærke. - Der har før været initiativer i medarbejdernes fritid som ikke helt vandt tilslutning. Så nu prøver vi om det kan gøre en forskel på denne måde, forklarer John Zachariasen.

Til tonerne af Niels Ejes Musicure får Pia Johnsen Nielsen (bill.th. og forrest tv.) og hendes kolleger sved på panden af to ugentlige pilates-træninger i arbejdstiden.

062012

Røgfri arbejdstid hjalp Pia til rygestop Den tidligere storryger Pia Johnsen Nielsen benyttede røgfri arbejdstid til helt at lægge cigaretterne på hylden

Centerleder John Zachariasen har et mål om at mellem 20 og 30 medarbejdere tager imod tilbuddet om fysisk træning på Klarahus

Centerchefen har selv sat tid af til at være med de første gange, mens den professionelle pilates-instruktør – der i forvejen er ansat på Klarahus som diætist – får sveden frem på plejepersonalets pander. - Dette tilbud er vores første initiativ på området. Måske gør vi det ikke længere om fire måneder. Men så er det fordi vi i stedet vælger at arbejde med en anden slags fysisk aktivitet – vi vil gå langt for at følge op på ønsket om motion i MED-gruppen. Jeg synes selv et forslag om at alle i en periode arbejder med skridttæller, lyder sjovt. Men det er også vigtigt at personalet ikke føler vi jager dem, siger John Zachariasen. Der er mange muligheder for øget fysisk aktivitet man endnu ikke har afprøvet. Men rygningen – den kommer ikke tilbage blandt personalet på Klarahus. - Der har været meget mindre modstand end man kunne have ventet, og vi hører nærmest ikke om det længere. Nu er det motionen der skal have opmærksomheden. Som en sidegevinst til personalegruppens aktiviteter håber Klarahus-ledelsen at fokus på sundhed og aktivitet også vil smitte af på beboerne i deres dagligdag.

e fleste af de kolleger hun tidligere kunne dele rygepauser med, tænder stadig for tobakken når de forlader Klarahus. Men for Pia blev røgfri arbejdsplads afsættet til at slippe ud af mange års rygning. - Jeg var storryger i mange år, og jeg havde tidligere forsøgt at stoppe, men var startet igen. Så jeg valgte at stoppe helt da vi skulle have røgfri arbejdsplads. Og det er mere end et halvt år siden jeg røg min sidste cigaret, fortæller Pia. Hun har været igennem hele rygeudviklingen på arbejdspladserne. - Da jeg startede, røg alle. Men efterhånden er det et mindretal, og i dag snakker vi faktisk slet ikke om det længere, siger hun. Pia er ikke alene sluppet af med en vedvarende hoste og pinefulde brystsmerter efter hun har sluppet smøgerne. Hun er også blevet motiveret for at benytte sig af Klarahus’ tilbud om fysisk aktivitet. - Det kan være lidt kedeligt at gå i fitness-center, så jeg synes det er god måde når man gør det sammen med kollegerne. Man skal jo være opmærksom på at holde sine pauser når man ikke længere skal ud og ryge, smiler Pia Johnsen Nielsen.

Projekt Sundhedsledelse Projekt sundhedsledelse under Folkesundhed København går ud på at få sundhed ind i allerede eksisterende strukturer på arbejdspladsen. Projektet leverer projektledere og rådgivere, som assisterer med de tre eller fire projekter en arbejdsplads skal arbejde med i en periode på to år. Klarahus arbejder med fire projekter, hvoraf der er taget hul på de to første: • Røgfri arbejdstid (ikke røgfri arbejdsplads, da beboerne ikke kan forbydes at ryge) • Fysisk aktivitet i arbejdstiden • sundhed i APV • sundhed i ledelsesmæssige beslutninger

062012

jobbe

Rygestop nemmere når arbejdspladsen hjælper Det hjælper gevaldigt på succesraten for at gennemføre et rygestop når arbejdspladsen hjælper til. Det konkluderer en finsk undersøgelse. Her kom det frem at rygeophør er betydeligt mere sandsynligt på virksomheder hvor man støtter med forskellige initiativer – kurser, medicin osv. - end hvor man ikke gør. 6179 rygende ansatte deltog i undersøgelsen, der er publiceret i American Journal of Public Health.

Vask hænder og undgå inﬂuenza Influenzasæsonen er over os. Statens Serum Institut har følgende råd hvis du vil undgå at blive smittet – eller selv smitte andre: • Vask hænder flittigt - både hvis du er rask eller syg • Skal du nyse, så gør det i ærmet og ikke hænderne. • Er du uheldig alligevel at få influenza, så bliv hjemme, så du ikke smitter dine kolleger. • Er du blevet syg, så tag eventuelt en panodil hvis du har høj feber. Og så er det bare at vente de to til syv dage som det normalt tager at komme på højkant igen. Fakta om inﬂuenza • Symptomerne er feber, kulderysten, hovedpine, muskelsmerter og tør hoste. • Du smitter i tre til fem dage efter du er blevet syg. • Allerede dagen før de første symptomer viser sig, kan du smitte andre. Kilde: Statens Serum Institut/ personaleweb.dk

Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø øger risikoen for hjertekarsygdom Medarbejdere som både oplever høje psykologiske krav (fx tidspres og stor arbejdsmængde) og lav kontrol i arbejdet (fx lav grad af indflydelse på beslutninger om arbejdet og få muligheder for at lære nye ting), har 23 procent større risiko for at få en hjerte-kar-sygdom end andre medarbejdere. Det viser resultater fra den hidtil største undersøgelse på området, som omfatter 197.473 personer fra syv europæiske lande, herunder Danmark. Sammenhængen mellem arbejdsmiljø og hjerte-kar-sygdom ses både blandt mennesker med lav, mellem og høj social status, og også når resultaterne blev korrigeret for køn, alder og livsstilsfaktorer som rygning, alkohol og motion. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet ’The Lancet’. Kilde: www.arbejdsmiljoforskning.dk.

Kast lys over arbejdet Vi er midt i den mørke tid, og lys er vigtigt for vores arbejdsmiljø. Dårlig belysning belaster øjnene, og det kan være årsag til bl.a. trætte og tørre øjne, hovedpine og dårlige arbejdsstillinger. Her er et par gode råd om kunstig belysning: Almen belysning fra loftslamper For at undgå reflekser i computerskærme bør loftslamper ikke være lige over eller lige foran din arbejdsplads. Loftslamper som både har direkte og indirekte lys, giver typisk bedst belysning. Ud over loftsbelysning skal du også have en justerbar arbejdslampe som lyser kraftigt på dit arbejdsområde. Lyset må ikke flimre. Arbejdsbelysningen kan inddeles efter to principper:

062012

Asymmetrisk lysende lampe Her lyser lampen skråt ud til siden. Den type lampe er ofte mest velegnet, da lyset fordeles over hele arbejdsområdet, og der sjældent er problemer med reflekser eller spejling i computerskærmen.

Symmetrisk lysende lampe Her lyser lampen direkte nedad. Ved skærmarbejde kan den type lys give reflekser i arbejdsfeltet, da den skal placeres umiddelbart over det man arbejder med, for at give optimalt lys.

Kilde: Anette Tørning, fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent på Københavns Universitet

Krop+job

tekst Patricia Kjerulff, Projekt Arbejdsglæde nu foto Colourbox

Dit hjerte har brug for...

- en god søvn!

Mandagstippet

I dag bliver positiv en dag!

En positiv dag handler om at fokusere på alle de gode ting, frem for hvad vi typisk gør: problemerne. Alt hvad du laver i dag, vil du gøre med et positivt fokus. Reglerne for din positive dag er enkle: Se det gode i alt. Når snakken falder på en kollega, chefen, en kunde, en oplevelse fra sidste uge, en sportskamp eller weekendens tv-program, er det kun tilladt at tale om det du godt kunne lide. Hvis du ikke har noget godt at sige, sig ingenting! Eller skift emne og tal om noget positivt. Vær enig først. Når du bliver mødt af et forslag, en idé eller en ny tanke, har du naturligvis lov at være uenig. Men start med at sige hvad du kan lide ved idéen, og hvad du er enig i. Ingen brok. Beklager, men i dag er det ikke tilladt at brokke sig! Husk, det er kun for én dag, så i morgen kan du brokke dig lige så meget du lyster – men ikke i dag. Naturligvis har du stadig alle muligheder for at rette op på fejl og problemer du oplever i dag – blot uden at brokke dig over dem. Husk de gode ting. Inden du går hjem, kan du skrive fem ting ned der gjorde dig glad i dag.

Vidste du, at for højt blodtryk og søvnapnø hænger sammen? Snorker du og har du svært ved at holde dig vågen, så kan det være du lider af søvnapnø. Tag en snak med din læge! Du kan læse mere om søvnapnø på www.sovnapno.dk eller www.maribomedico.dk

Hav en fantastisk – og positiv – dag! Mandagstippet bringes i samarbejde med Arbejdsglæde nu, som laver workshops, ledertræning og meget andet med fokus på at skabe arbejdsglæde (se mere på www.arbejdsglaedenu.dk).

enkle, Mandagstips er ting du ve sjo nemme og øge din og at r fo re gø n ka læde, og andres arbejdsg på en ug for at starte s. vi e st ed rb le al

Kidnakken 11, DK-4930 Maribo · Tel. +45 5475 7549 · www.maribomedico.dk

062012 062012

Krop+job

tekst sofie Refsgaard, Personaleweb.dk, redaktion@personaleweb.dk foto Colourbox

Undgå tidsrøvere og be v overb ar likke t

Planlæg din arbejdsdag, hold pauser og ryd skrivebordet mentalt inden du går hjem fra arbejde. Det hjælper dig med at holde fokus i en travl arbejdsdag og få mest ud af din tid.

u bliver afbrudt af en kollega der stiller dig et spørgsmål. Du læser endnu en mail du er cc’et på. Telefonen ringer. Du bliver træt fordi det er sidst på dagen. Der er mange ting der stjæler fokus og tid i løbet af en arbejdsdag. Mange tidsrøvere er du ikke selv herre over. Men der er flere ting du kan gøre for at holde fokus i din arbejdsdag og få mest ud af tiden. Sæt et mål Bente Bøllingtoft Lindstrøm fra firmaet UdviklingSvej, der holder kurser i at have styr på tiden, giver tips: - Begynd dagen med at danne dig et overblik over hvad der ligger på dit bord - og prioriter så hvad du skal nå netop den dag, anbefaler hun. Og her er det vigtigt at du er realistisk. Ringer telefonen meget, eller kommer kollegerne ofte forbi og stiller spørgsmål, så skal du planlægge efter at blive afbrudt. - Husk at tage højde for at du måske kun har fem timers effektivt arbejde og ikke otte, siger Bente Bøllingtoft Lindstrøm. Det kan også være at der i løbet af dagen kommer nye opgaver som kræver din opmærksomhed. Men før du smider alt hvad du har i hænderne, så overvej om det er nødvendigt, for det tager tid at springe fra en opgave til en anden. - Det er vigtigt at kunne vurdere og spørge om noget kan vente til i morgen, siger Bente Bøllingtoft Lindstrøm.

062012

Husk pauser Pauser er vigtige. Især hvis du har en travl dag. Det er dem der giver dig energi til at arbejde. - Alle burde holde tre minutters pause en gang i timen, hvor de rejser sig op og går lidt rundt og bryder rytmen, anbefaler Bente Bøllingtoft Lindstrøm. Hun anbefaler også at man holder en lidt længere pause både formiddag og eftermiddag. Og selvfølgelig også en halv time til frokost. Det værste du kan gøre, er at springe frokosten over, for så arbejder du på halv kraft hele eftermiddagen. God afslutning Når dagen er slut, skal du sørge for at få mentalt rent skrivebord, som Bente Bøllingtoft Lindstrøm kalder det. Ellers kommer du til at tænke på det du ikke nåede, når du kommer hjem i sofaen, eller når du skal sove. - Hold et lille ledermøde med dig selv, hvor du ser på hvad du har nået, hvad der er gået godt, og hvad der kunne være gået bedre. Hvis du ikke har nået det hele, så flyt opgaverne til i morgen eller overmorgen, siger hun. Så planlæg din dag, hold pauser og afslut dagen ordentligt. Den tid er godt givet ud, for det bliver nemmere at arbejde fokuseret og i sidste ende få mere ud af tiden. Få ﬂere input på http://personaleweb.dk, som er en fagportal der formidler viden om og erfaringer med aktuelle emner inden for personalepolitik.

tips til overblik

skab dig overblik over dagen – estimer – prioriter – eksekver!

sammensæt dit program med hensyn til energiperioder – du ved selv hvornår du er på toppen, og hvornår du er til trivi-opgaver

Fokuser på det vigtigste - book dig selv til de allervigtigste ting – tidsblokke á 1 time ad gangen

Hold pauser gerne med små fysiske øvelser – spis sund frokost, så du bevarer energien hele dagen

evaluer dagen og lav mentalt rent skrivebord før du går hjem fra arbejde – læg alt på rette hylde, så det ikke popper op om aftenen og natten. Lær.

vælg om du vil arbejde om aftenen – og hold den tid du har fastsat – giv plads til familie, venner, sport mv. Kilde: Bente Bøllingtoft Lindstrøm

Søde fristelser – uden tilsat sukker Med naturligt indhold af sukker

Vi ved alle godt, hvad vi skal gøre for at leve sundt. Det kan dog være svært altid at følge den lige vej og undvære de søde sager. Løsningen kan være at erstatte de sukkerholdige synder med alternativer uden tilsat sukker. ISIS tilbyder lækre alternativer til de mange traditionelt sukkerholdige produkter. Vores produkter er fedtfattige, fiberrige og ikke tilsat sukker. Med ISIS kan du mindske forbruget af sukker og fedt, men samtidig nyde noget sødt. Læs mere om vores sortiment og hvor det forhandles på www.isis.dk.

www.isis.dk

062012

Krop+sport

tekst Hanne Kruuse Rasmusen, overlæge på Sportskardiologisk Klinik, Hjerteafdelingen, Bispebjerg Hospital

foto Colourbox

Når idrætsudøvere falder døde om Hvad er det der sker når ellers sunde mennesker i god form falder pludseligt om under en kamp eller træning? Betyder det at det er farligt at dyrke sport? Og kan vi gøre noget for at undgå de pludselige dødsfald?

ngen kan være i tvivl om at fysisk aktivitet hører med til en sund livsstil. Men hvis det er så sundt, hvorfor kan topatleter som Norges OL-medaljehåb i svømning Alexander Dale Oen og motionister som politikeren Jan Tøjborg så pludselig falde døde om? Er det i virkeligheden farligt at dyrke motion? For langt langt de fleste af os mindsker regelmæssig motion risikoen for sygdom og død. Kun for de få med ikke-kendt hjertesygdom, kan fysisk træning virke som triggeren der udløser et hjertestop. For de unge under 35 år er årsagen hyppigst sjældne arvelige sygdomme, mens de ældre oftest dør af åreforkalkningssygdom. Det er derfor ikke sporten i sig selv der er årsag til dødsfaldene, men den fysiske aktivitet der i begge tilfælde kan trigge et hjertestop. Hjertestop kan være første symptom på en skjult hjertesygdom, men en dansk undersøgelse tyder på at hver femte unge person der døde under fysisk aktivitet, havde haft hjertesymptomer forud. Men symptomerne blev tilsyneladende negligeret, formentlig fordi specielt de unge atleter ikke ser ”syge” ud. Mænd, fodbold og ekstremsport Selvom man via medierne kan få det indtryk at

Kun for de få med ikke-kendt hjertesygdom, kan fysisk træning virke som triggeren der udløser et hjertestop. 38

062012

hjertestop blandt unge atleter er hyppigt, sker det heldigvis sjældent - i Danmark mindre end fem gange om året. Der er flest dødsfald inden for fodbold, men det er næppe udtryk for at denne sport er mere farlig, snarere at der er rigtig mange der spiller fodbold. En ny amerikansk undersøgelse tyder på at ekstrem sport som langdistanceløb er forbundet med en øget risiko for hjertestop. Forskerne fandt en risiko for hjertestop på 1 pr. 200.000 løbere, men risikoen var 3-4 gange højere for atleter der løb en hel maraton sammenlignet med halvmaraton. Hjertestoppene ses hyppigst når atleterne er allermest udmattede, nemlig inden for de sidst tilbagelagte kilometre. Derudover finder man i alle undersøgelser en 5-10 gange større risiko for mænd end kvinder for at få hjertestop under træning, og denne kønsforskel kender man endnu ikke årsagen til. Hvad kan man gøre? Atleter og motionister der har de såkaldte anstrengelsesudløste hjertesymptomer (se faktaboksen på denne side), bør udredes via deres praktiserende læge og evt. henvises til en sportskardiologisk klinik, hvor man har erfaring med netop atleter og hjertesymptomer (se evt. www.sportskardiologi.dk). For de atleter der ikke har symptomer, har man både herhjemme og internationalt diskuteret muligheden for at screene for skjult hjertesygdom. Hos unge under 35 år ses der ofte forandringer i hjertekardiogrammet ved arvelig hjertesygdom, mens hjertekardiogrammet er meget mere usikkert at bruge som screeningsmetode i den ældre del af befolkningen, hvor åreforkalkningssygdom er den hyppigste årsag til hjertestop.

Lyt til kroppens signaler Hold øje med disse symptomer når du dyrker sport. De kan være tegn på en skjult hjertesygdom: Hvis du oplever at være ved at besvime eller reelt besvimer når du anstrenger dig, skal du sørge for at blive undersøgt straks. Symptomerne kan være udtryk for en farlig hjerterytmeforstyrrelse. Hvis du oplever forbigående brystsmerter eller faldende ydeevne, skal du snakke med din egen læge om det før du træner videre. Hvis du oplever hjertebanken, som er anderledes end den du sædvanligvis oplever når du anstrenger dig, skal du snakke med din egen læge om det før du træner videre.

I Italien har man ved lov siden 1982 vedtaget at alle atleter i aldersgruppen 12-35 år der dyrker konkurrenceidræt, skal undersøges med helbredsundersøgelse og hjertekardiogram hvert andet år. De positive italienske erfaringer med et fald i dødeligheden fra 4 til 0,5 dødsfald pr. 100.000 atleter/år var medvirkende til at det europæiske kardiologiske selskab anbefalede den italienske model i hele Europa. Ef-

I forbindelse med dette års OL blev alle deltagende atleter tilbudt screening, og man fandt ingen med hjertesygdom.

terfølgende har der været en del debat om sikkerheden ved denne screening, blandt andet vil alle syge sandsynligvis ikke findes i screeningen, dels kan man finde såkaldt falsk positive svar, altså tro noget er galt selvom der ikke er det, og dermed måske uden grund fratage en atlet en potentiel karriere. Endelig er det dyrt. Det har ført til at bl.a. danske hjertelæger ikke har anbefalet screening. Virkeligheden er dog at mange idrætsorganisationer inden for bl.a. fodbold, basketball og cykling forlanger screening for skjult hjertesygdom blandt deres top-atleter. I forbindelse med dette års OL blev alle deltagende atleter tilbudt screening, og man fandt ingen med hjertesygdom. I øjeblikket tilbydes alle Team Danmark-atleter screening på Bispebjerg Hospital, som led i en undersøgelse, der skal klarlægge hvor belastende det opfattes af atleten at gennemføre screening, samt om man kan øge sikkerheden ved screeningsundersøgelsen. En tredje mulighed for at undgå dødsfald er at sikre så optimale forhold for genoplivning som muligt. Ved hjertestop uden for hospital overlever kun hver tiende. De faktorer der er mest afgørende for overlevelse, er at der straks påbegyndes genoplivning med hjertemassage, samt at der er mulighed for at bruge hjertestarter. Desværre viser en nyere fransk undersøgelse at til trods for at der var vidner til langt de fleste hjertestop under sportsudøvelse, blev der kun startet genoplivning i en tredjedel af tilfældene. Trods al denne snak om dødsfald blandt atleter må det slås fast at hjertestop er meget sjældent, og for langt de fleste er fordelen ved motion langt større end risikoen.

De faktorer der er mest afgørende for overlevelse, er at der straks påbegyndes genoplivning med hjertemassage, samt at der er mulighed for at bruge hjertestarter. 062012

Tema: hjerte og kredsløb

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut

foto Colourbox

Førstehjælp

En person fa lder om – hvad gør d u?

På www.kro p-fysik.dk kan du downl oade en artik el om førstehjæ lp ved hjerte stop. Lige til at pr inte ud og hænge på op slagstavlen.

– du kan være forskellen på liv og død!

et kan ske alle steder – også på din arbejdsplads eller sportshal, og også for dig! Hvert år rammes 3.500 danskere af hjertestop uden for hospitalet. Kun godt 200 af dem overlever, og kun hver fjerde får førstehjælp inden ambulancen kommer. For hvert minut der går inden hjertestart, falder overlevelseschancen med cirka 10 procent. Hjertemassage og mund-til-mund er stadig helt essentiel førstehjælp, som skal sættes i gang så hurtigt som muligt. Et vigtigt sup-

plement hertil er hjertestarteren.En hjertestarter er nem at bruge. Den afgør selv om hjertet skal have stød, og en stemme vejleder i hvordan apparatet anvendes. Lær mere på www.hjertestarter.dk, hvor du også kan se hvor landets foreløbig 6934 hjertestartere er. Spørg på arbejdspladsen eller i sportsklubben om der er stemning for at få en hjertestarter og en instruktion i at bruge den. Det er ganske ligetil. Og måske er det dig der ender med at gøre en – enorm – forskel!

Behandlingsudstyr -som giver resultater! Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling Sportskader Muskel- og ledskader • Smertebehandling • •

LPT - Laser PhotoTherapy 50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm) Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapi Optimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader Shock Wave therapy Ny teknologi til behandling af kroniske skader Ultralydsscanning Nyhed fra en af verdens førende leverandører

Technology

www.skanlab.no

www.easy-laser.dk

Laser & Medicoudstyr Salg & Service Reparation

Ildvedvej 36, Ildved DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • info@easy-laser.dk •

062012

Lad din mening blive hørt! tilmeld dig vores læserpanel Uanset om du er abonnent på Krop+Fysik eller bare en ivrig læser, så har du muligheden for at lade din mening blive hørt. Vi bestræber os hele tiden på at lave et godt magasin, som vores læsere vil nyde at åbne, bladre rundt i og blive klogere af. Men vi vil gerne blive endnu bedre, og det kræver din mening! Hvis du har spørgsmål du gerne vil have besvaret inden du tilmelder dig, kan du også skrive til os på læserpanelet.dk, inden du tilmelder dig på siden. Vi vil så svare dig hurtigt. Dine svar og oplysninger vil blive behandlet med fuld fortrolighed og bliver kun brugt til at gøre vores magasin bedre – til glæde for både dig og alle de andre læsere!

Hvis du har lyst til at deltage i vores læserpanel, skal du blot tilmelde dig på www.læserpanelet.dk.

Krop+sport

tekst Marianne Nørup, redaktør

foto Niels Rosenvold og Colourbox

usunde men ukort

Sundere mad til idrætshallerne

En undersøg else offentlig gjort i samvirke i m arts 2011 vi ste at pølser, chip s og pommes frites i dag er på m enuen i hhv. 86, 63 og 84 procen t af idrætsha llerne.

Ud med pommes frites, pølser og slush ice! Når unge som gamle idrætsudøvere har brændt en masse kalorier af til kamp eller træning, skal de kunne fortsætte det sunde valg i idrætshallens cafeteria. og det er mildt sagt ikke nemt som tingene ser ud i dag.

et virker langt fra logisk at vi mødes med fast food, slik og sodavand i hallens cafeteria efter træning eller kamp. Det er ikke desto mindre sådan det er i langt de fleste af landets idrætshaller. Men heldigvis har stadig flere haller indført et sundere madud-

bud. I første række i form af frisk frugt, men også grovboller, sandwichs og salatbar vinder frem. - Vi ser et skifte i generationernes opfattelse af halmad væk fra det usunde. Vi ser også familier som stiller andre krav til maden i forbindelse med deres børns træning end tidligere, forklarer Helle Absalonsen til DGI.dk. Hun er medarbejder i Fødevarestyrelsens ’Alt om kost rejsehold’, som rådgiver bl.a. idrætshaller og kommuner i at omlægge kostudbuddet fra usundt til sundt. - For eksempel kan en mor se en god fidus i at købe tre gode sandwichs med hjem som aftensmad fra halcafeteriet frem for at skulle lave sen aftensmad selv, siger hun. Unge er til sund mad En af de mindre haller som har omlagt madudbuddet, er Svanningehallen på Fyn. Her kan be-

Projekt skal skabe sundere mad i idrætslivet I februar 2012 blev projektet ‘sundere mad i idrætslivet’ søsat, og det skal bane vejen for intet mindre end en madrevolution i idrætshallerne. Gennem tre år vil fem idrætshaller arbejde med helt nye kulinariske standarder for sund mad i idrætten, 25 andre idrætshaller vil servere sund mad og samtidig være økonomisk bæredygtige, og i alt skal mindst 75 idrætsfaciliteter arbejde med sund mad. blandt andet bliver der udviklet et madkoncept der er populært og nemt at bruge i idrætshallerne. Projektet udarbejdes af DGI-huse og -haller i samarbejde med Nordea-fonden, Københavns Madhus, Halinspektørforeningen, Kræftens bekæmpelse, Fødevarestyrelsen og flere danske kommuner. se om din hal er med, og læs mere om projektet, på www.dgi.dk.

styrer Lisbeth Pedersen fortælle om en succes. Det kom sig af at et hold fodboldspillere spurgte om jeg kunne lave mad til dem fredag aften efter endt kamp og træning. Så nu får de et varmt måltid to-tre gange om ugen og fri salatbar, siger hun til DGI.dk. Hun mener at man kan få succes med at indføre sund kost hvis man vil. Da hun selv gjorde det, satte hun en kædereaktion i gang. - Som da vores U-17-drenge kom hjem fra en kamp i nabohallen hvor de plejer at spise pommes frites. Da jeg spurgte dem hvorfor de ville have sandwichs hos mig i stedet, svarede de at de ikke gad frituremaden mere. Og så er man nået langt, siger Lisbeth Pedersen, som selv bager sine sandwichbrød. - Vi har da også en del familier som spiser deres aftensmad sammen i hallen på vej til og fra træning og kampe. Nogle af dem kommer endda selv om de ikke dyrker idræt lige dén dag, fortæller hun om den effekt udbuddet af sunde madvarer har haft.

I Fødevarestyrelsens bog ”Mad i idrætshaller” kan du få inspiration og praktiske tips til sundere mad i idrætshaller. Men også til sund sportsmad og -snacks du selv kan lave. Du kan bestille eller downloade den på www.altomkost.dk.

062012

spor

de HøjTuddaNNedes moTIoN Jo længere uddannelse man har, des større er sandsynligheden for at den motionsform man dyrker, er løb. Højt uddannede har oftest et stillesiddende og tidskrævende arbejde, hvilket gør at man søger en effektiv og let gennemførbar motionsform. Her er løb ideelt. Kilde: ”Danskernes motionsvaner” 2007, Idrættens Analyseinstitut

68%

mindre risiko har unge for at få en idrætsskade hvis de sover mere end otte timer hver nat, i forhold til dem der sover mindre. Det konkluderer et amerikansk studie af high school-studerende, skriver scienceDaily.com. 112 unge deltog i undersøgelsen, og søvn viste sig at være vigtigere for skadesrisikoen end eksempelvis mængden af sport.

Idræt gør os klogere ... og ? m s ukkere

Ønsker du at forbedre dine evner til at lære, så er det en rigtig god ide at dyrke idræt. Sådan lyder konklusionen fra en række førende skandinaviske forskere, som i december sidste år fremlagde en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring – uanset alder. De påpeger blandt andet at fysisk aktivitet sandsynligvis påvirker evnen til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Og desuden medvirker til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Det blev også slået fast at hvis skolerne integrerer fysisk aktivitet i undervisningen - ud over idrætsundervisningen - kan man forbedre elevernes læring. Læs mere i DIF Opinion, www.dif.dk

Ekstremsport kan skade hjertet Et australsk studie af 40 atleter har vist at maraton, ironman og andre former for ekstrem udholdenhedstræning (her defineret som forskellige former for udholdenhedskonkurrencer på mellem 3 og 11 timers varighed) kan give akutte hjerteskader. skaderne ser dog overvejende ud til at gå i sig selv efter en uges tid, men hos de mest trænende var der tegn på permanente skader. Det er dog uklart hvad skaderne betyder i praksis for atleternes helbred. Kilde: European Heart Journal/Videnskab.dk

062012

gea

Gave til nakken En behagelig nakkestøtte der kan justeres så den støtter lige præcis din nakkes naturlige krumning. Dét er da en god ide til ham eller hende der rejser meget (eller til dig selv). Nem at have med i flyet, på bilturen osv. - og kan naturligvis også bruges derhjemme. Nakkestøtten fra RESTAHEAD™ i diskret design fås til 269 kr. på www.restahead.com

En god nats søvn

vejulega ideer

Chokoladegave – uden sukker Chokolade er altid et hit, både som jule-, mandel- og værtindegave. Nu kan du oven i købet glæde modtageren med en belgisk kvalitetschokolade, der ved hjælp af sødemidlerne erythritol og steviol glycosid (fra stevia-planten) tilfører en smag af sukker uden at indeholde sukkerets kalorier. Læs evt. mere på www.isis.dk. Isis-chokoladen fås i tre smagsvarianter. Pris 29,95 kr. (85g) og 14,95 kr. (40 g) hos bl.a. Kvickly, Føtex, Bilka og Superbest.

En gave man har glæde af længe efter juleaften, er hjælp til en god nattesøvn. Eksempelvis en hovedpude med støtte til nakken. Den viste hovedpude (ColumnaMed Legend Classic, 50x30x10/7cm) er produceret i trykaflastende skum, og modellen anbefales til ryg- og sideliggere. Højden af puden varierer så man kan finde en der passer netop ens egen anatomi og favorit-sovestilling. Forhandles hos førende fysioterapeuter og på www.columnamed.dk til 549 kr.

Tress har fået ny hjemmeside vi byder dig velkommen på

www.tress.dk 062012

Tema: hjerte og kredsløb

tekst Tina Varde, journalist

foto Privat

(slut m ed at t æn tingen e til dø ke de)

Fik nye værdier Fysioterapeut Hanna Tomasdottír har ændret sin tilværelse og indstilling til arbejde, træning og livet - efter en helbredsmæssig advarsel.

idligere handlede mit liv mest om at overleve. Nu handler det mere om bare at leve. Nyde livet. Slut med at tænke tingene til døde og tage sorgerne på forskud. Jeg hygger mig og nyder det jeg har - og sætter mere pris på det som er. I stedet for hele tiden at tænke: Og så kan jeg lave det og det og det, fortæller fysioterapeuten Hanna Tomasdottír. Ændringerne er kommet efter at den toptrænede 40-årige fysioterapeut sidste år helt uventet blev ramt af sygdom: - Jeg sad og gennemgik en ansøgning på nettet og talte i telefon samtidig. Pludselig kunne jeg ikke bevæge min højre arm. Jeg tog fat i den med min venstre arm. Jeg kunne se at jeg gjorde det, men jeg kunne ikke mærke det. Og armen hang bare som dødt kød. Jeg fik også talebesvær. Stammede og havde svært ved at få ordene frem.

Sportsaktiviteter og belastning fra dagligt fodtøj kræver sine fødder. AVIVIR Aloe Vera Foot Repair, afhjælper kløe og dårlig lugt. Modvirker sprækker, tørhed og skællende hud på fødder og tæer. Frisker, stimulerer og køler varme fødder. Hindrer grobund for svampe og bakterier. Ingen parabener og farvestoffer.

Vejl. Uds. Pris 99.-

062012

Hanna Tomasdottír var helt klar i hovedet mens hun havde en blodprop i hjernen. Men kroppen lystrede ikke som den plejede. Reflekserne i højre ben var heller ikke for gode, men det lagde hun ikke rigtig mærke til på det tidspunkt. Heldigvis var hendes søn hjemme og kunne ringe 112: Med besvær lykkedes det Hanna Tomasdottír at fremstamme hvad der var sket, og alarmcentralen havde straks mistanke til diagnosen: ”Jeg tror du har fået en lille blodprop”, lød beskeden.

Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler, også når man træner. Hvis man er træt, skal man respektere det! Flovt Hanna Tomasdottír blev kørt med fuld udrykning til Glostrup Sygehus og blev straks sat i blodfortyndende behandling. Heldigvis gik det hurtigt bedre. Det var en forbigående blodprop, og hun slap uden fysiske mén. Men hun har efterfølgende arbejdet med den psykiske side af hændelsen. Og erfaringen har fået hende til at ændre sin tilværelse: - Først syntes jeg at det var flovt at få en blodprop i en alder af 40 år.... jeg som var i topform, spiste sundt og lever af at vejlede andre. Da jeg ringede og meldte mig syg på klinikken, bad jeg dem derfor om ikke at sige det til nogen, fortæller hun. Men kort efter valgte hun at være helt åben omkring det – og vil gerne bruge sine erfaringer til også at sætte fokus på risikoen ved p-piller, overanstrengelse og stress. - Lægerne mener at mine p-piller kan have været årsagen. Jeg havde også et højt kolesteroltal, og det kan være en risikofaktor over tid, men var ikke en årsag til min blodprop. Da

jeg blev indlagt, var mine koagulationsværdier unormale - mine blodplader havde tendens til at “klumpe sammen”. Min opfattelse er at det er præcis den bivirkning ved p-pillerne der forårsagede min blodprop. Men jeg tror også at langvarigt stress har spillet ind, siger Hanna Tomasdottír. Stress Som alenemor til to drenge – hvor den ene dog nu er flyttet hjemmefra – og med egen klinik, har hun haft travlt i mange år. For travlt, erkender hun i dag. Efter blodproppen har hun derfor skruet ned for blusset – både på arbejde og med hensyn til sin højtelskede træning. - Det sætter mange hverdagsting i et helt nyt perspektiv når man pludselig oplever at hjernen sætter ud så man slet ikke kan bevæge og mærke en kropsdel og får taleproblemer. Selvfølgelig er en god fysisk form altid en fordel, men efterfølgende er jeg blevet mere bevidst om hvornår man presser kroppen for meget... og hvilken træning man bør byde sin krop når man ikke er helt på toppen. - Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler, også når man træner. Hvis man er træt, skal man respektere det! Mange aktive, veluddannede kvinder tror at jo mere træning, jo bedre. Men når man overtræner, skader man kroppen, siger Hanna Tomasdottír. I dag advarer hun om at når travle, stressede kvinder træner for hårdt, så taber de måske et par kilo, men det går ud over sundheden. Et stykke tid efter blodproppen besvimede hun en dag mens hun trænede sammen med en veninde. Hanna Tomasdottír blev kortvarigt indlagt igen. - Jeg var alt for træt til at træne den dag, men gjorde det alligevel. Besvimelsen skyldes måske overanstrengelse, men kan også være en bivirkning af medicinen. - Hård træning er at udsætte kroppen for stress. Der frigives stresshormoner. Nogle gange har man bedre af at komme ned i gear –

Tidligere handlede mit liv mest om at overleve. Nu handler det mere om bare at leve.

med en afslappet trave- eller svømmetur – eller ved at meditere. Når man er træt, er de blødere fysiske aktiviteter ofte bedre. Det er jeg blevet helt bevidst om nu, siger fysioterapeuten. Hun går stadig til kontrol på sygehuset og har samtidig valgt at supplere med en såkaldt orthomolekylær læge og spise kosttilskud. Ned i gear Hanna Tomasdottír elsker sit job og vil fortsat gerne hjælpe mennesker. Hun har altid med glæde kastet sig ud i nye projekter – til tider flere ad gangen. - Advarslen har lært mig at man skal sætte begrænsninger for hvad man kan og vil. Det er slut med de helt lange arbejdsdage. Jeg hviler mere og sover mindst syv til ni timer hver nat. - Som selvstændig eneforsøger kunne jeg tidligere godt få stress pga. økonomi. Det har jeg sluppet nu. Helbred er jo meget vigtigere end økonomi, så det gider jeg slet ikke bekymre mig om mere. Jeg bor og lever i øvrigt billigt, siger hun. Lyt til kroppen - Det er så vigtigt at folk kender symptomerne og sørger for at søge hjælp med det samme. Jeg fik straks blodfortyndende behandling, men har siden valgt ikke at få statiner. Forhøjet kolesterol behøver ikke nødvendigvis være en sygdom, og man mener ikke at jeg har en åreforkalkningssygdom, siger hun. Der var tale om det man kalder et TCI-tilfælde, altså en forbigående blodprop uden mén. Alle symptomer var væk inden 24 timer. - Selvom vi kvinder føler os raske og lever sundt, bør vi kende vores blodtryk, kolesteroltal og blodsukker. Det er vigtigt at være obs på de værdier der fortæller om kroppens sundshedstilstand. Men det er altså ikke altid “nok” at have en lav hvilepuls, føle sig i god form - leve sundt, spise det rigtige, være normalvægtig, træne osv. Hvis man for eksempel kommer til at døje med slem hovedpine, skal man ikke bare affinde sig med det - piller er ikke altid nok. Man skal lytte til kroppens signaler. Og respektere dem, tilføjer hun. Der er kolossal forskel på at få en knæskade eller ondt i skulderen og så opleve at “harddisken” bliver ramt, siger fysioterapet Hanna Tomasdottír, der har lagt sit liv om efter en blodprop i hjernen – som hun heldigvis slap fra uden mén.

062012

Krop+fysik

tekst Carsten G. Johansen, journalist foto Colourbox

... IK... HIK HIK... H

Hikke

Hvad er meningen?

Hvorfor får vi sidest Krop & Fysik sæ ik, gåsehud eller hikke? tter fokus på um iddelbart underlige fæno mener i kroppe n

Du laver flere åndedrætsøvelser end til en gennemsnitlig yoga-lektion, men alligevel går den ikke væk. Kollegerne eller familien fniser ad dig mens du kæmper for at slippe af med din hikke. og så er den pludselig væk. Du ved ikke engang hvorfor. Fintfølende mekanismer Hikke er en pludselig, ufrivillig og tilbagevendende reaktion i flere dele af kroppen på samme tid: mellemgulvsmusklen (diafragma) og stemmebåndene trækker sig sammen samtidig med at strubelåget lukker. Sammentrækningen udløser som refleks en hurtig indånding af luft samt den velkendte hik-lyd. Årsagerne til et hikkeanfald kan være mange, men det hænger oftest sammen med indtagelse af mad eller drikke, fx hvis man har spist for meget, drikker noget koldt eller drikker alkohol. Det kan også sættes i gang af stress, udmattelse eller af en pludselig begejstring. - Der er i bund og grund tale om krampe i en nerve i mellemgulvet, forklarer Albert Gjedde, som er professor på Københavns Universitets Institut for Neurovidenskab. - Koordineringen mellem vejrtrækning og spisning styres af nogle meget fintfølende mekanismer, og hikke kan opstå ved forskellige udfordringer som øger vejrtrækningen eller ændrer på temperaturforholdene i spiserøret, siger professoren. Kramper uden formål Hikke er altså hverken forbundet med sygdom eller farligt i sig selv. Men formålet med hikke er der diskussion om blandt eksperterne. Nogle mener at hikke er beregnet til at skabe et undertryk i spiserøret, hvis der sidder noget mad fast som man ikke kan synke. Nogle hælder til at hikke er en falsk vejrtrækningseffekt der skal regulere for en spontan iltmangel. Andre, løsere baserede, teorier forbinder hikken med evolutionen, da hvirveldyr udviklede lunger og skulle have et forsvar

062012

Serie

Kneehab®

imod væske i åndedrætssystemet. Denne teori sammenligner mennesker med haletudsens transformation fra at have gæller til at blive landlevende som frø. Teorien kan dog ikke direkte bevises, selvom det kan konstateres at de fleste hvirveldyr kan blive ramt af hikkeanfald. Kneehab - Vi ved ikke nok om formålet med hikke. Men det er meget muligt det er en refleks vi har arvet fra andre pattedyr på Kneehab et tidligere evolutionstrin, hvor det havde et formål eller en betydning. Vi kan se i dag at nogle aber kan grine – men gør det når de er bange, ikke glade. Hikkens formål kan have en lignende forklaring, siger professor Albert Gjedde. Det er velkendt at fostre jævnligt får hikkeanfald når de Hjælp ved knæproblemer ligger i livmoderen. Denne kendsgerning kan forbindes med De ﬂeste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer– over 50 årsynes har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer både den ene og den anden forklaring det i hvert mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et fald sandsynligt at spædbørns hikke sættes i gang afnår de sluapparat til elektrisk stimulering lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation. ger fostervand.

Effektiv behandling ved knæproblemer BEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du fx læser en god bog.

Anbefales af læger

Hurtigt på benene efter

Gamle husråd holder knæoperation Læger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab® på baggrund af veldokumenteDe fleste anfald af hikke er overstået inden for kortere tid, rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender ® Kneehab®, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab , at du hurmen ofte har omgivelserne en række gode råd. Og selvom tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer hurtigere rehabilitering. arbejderåd 7 dage patienter,en der ikke du ofte oplever det, som om de på gode erførmere sel-bruger Kneehab®. Dokumenteret effekt ved skabsleg end egentlig nyttige, giver mange af® dem mening i Kneehab virker effektivt en videnskabelig sammenhæng. Uanset om det drejer sig mange knæproblemer: ogeller behageligt om at holde vejret, stå på hovedet drikke et glas vand BEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB® + før og efter knæoperation ® Kneehab fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevæge+ ved slidgigt og leddegigt fra den omvendte side af glasset. nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist + ved sportsskader - Alle de råd jeg har hørt om, koordinerede forsøgerstimulering at skabe modsat styrkeren musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet + ved neurologiske tilstande og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere + efter slagtilfælde påvirkning af den krampe eller spastiske reaktion som hikke bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen. er: Ved at stoppe vejrtrækningen og bukke sig forover skaber man et modtryk på den region hvor hikken foregår. Og det kan hjælpe med at blokere for den spontane krampe, siger Hjælp ved knæproblemer Let at betjene – Kneehab® programmer også derhjemme professor Albert Gjedde. De ﬂeste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10

Effektiv behandling ved knæproblemer

personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

Hjælp knæproblemer Hjælp vedved knæproblemer

lårmuskulatur.

Guinness’ rekordbog omtaler en mand der angiveligt hikkede i 68 år.

A +Sammen B + Dmed/ Canden faglig behandling opnår patienter, der anvender rede kliniske tests. B B ® ® ® Kneehab Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg medC Kneehab , at du hur- C , særligt gode sport. resultaterNy sombehandling øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed mange til skade i forbindelse med arbejde eller med Kneehab , et og tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer hurtigere rehabilitering. ® Program 2 kan nedsætte smerter i slidte knæ samt på arbejde 7 dage før patienter, der ikke bruger apparat Kneehab®. til elektrisk stimulering af lårmusklerne,

personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab , et 1.kan sekvens: Audsætter / B +smerter C en knæoperation. apparatøge til elektrisk stimulering af lårmusklerne, nedsætte i slidte knæ samt bevægelighed og styrke, såDokumenteret du måske undgår eller effekt ved 2. sekvens: A / D en knæoperation. Kneehab® virkerøge effektivt bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter mange knæproblemer:

og behageligt

Hurtigt på benene efter

+ før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde

Hurtigt på benene efter knæoperation knæoperation Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab , at du hur-

Kneehab® fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevægenerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen.

Charles osbornes anfald startede da han som 22årig kom i klemme under en gris han skulle til at slagte. Men hikken generede ham ikke mere end at ® mere om KNEEHAB på www.sportspharma.dk han nåede at blive gift to gange Læs og få otte børn, før han døde i 1991 i en alder af 97 år. Højre ben: Kneehab®stimulation

tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer

® ® med Kneehab , at du hurHvispå duarbejde alligevel har brug for en knæoperation, forsøg 7 dage før patienter, der ikke bruger viser Kneehab . Kneehab® programmer tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer ® Vej 7 / 7100 Vejle Niels Bohrs Flersidig teknologi på arbejde 7 dage før patienter, ® der ikke bruger Kneehab .

Kneehab virker effektivt ® og behageligt Kneehab virker effektivt

T. 7584 0533 / F. 7572 2053 stimulerer naturlig genopbygning af www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk A

lårmuskulatur.

A D

Program 1 A+B+D/C

Kneehab fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevægeog behageligt nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist ®

Indtil da havde manden hikket 40 gange i minuttet i tre fjerdedele af sit liv. Han sagde selv at den største gene var at han ikke kunne holde sin tandprotese i munden.

15382 Mediegruppen

Hikke i 68 år

Venstre ben: Almindelig muskelstimulation

Venstre ben: Almindelig muskelstimulation koordinerede stimulering ®

BEHAND

BEHANDL

Flersidig teknologi

Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel stimulerer naturlig controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du fx læser en god bog.genopbygning af

A A Anbefales af læger Hurtigt på benene efter D D De ﬂeste knæproblemer opstår ved slid eller skader. siger, at 8 ud af 10 Program 1 Statistikken ogeller fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab på baggrund af veldokumenteknæoperation De ﬂeste knæproblemer vedLæger slid skader. Statistikken at 8årud af 10 personer over 50 åropstår har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad,siger, og hvert kommer

Højre ben: Kneehab®stimulation

Ef Eff be be kn kn

styrker musklerne væsentligt, hvilket øger

Program 2 1. sekvens: A / B + C 2. sekvens:i Aknæleddet /D stabiliteten

Kneehab fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevægeog blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen. koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen. Niels Bohrs Vej 7 / 7100 Vejle T. 7584 0533 / F. 7572 2053 www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk

Læs mere om KNEEHAB® på www.sportspharma.dk

062012

Let Letata også ogsåd

Kneehab Kneeha controller. controll fx læser en g

fx læser en

Anbefa

Anbe Læger og

rede klinis Læger Kneehab®, s redereh kli hurtigere

Kneehab® hurtigere r

Dokum mange Doku

mang

+ før og efte + ved slidgig + ved sports + før og e + ved neuro vedslagt slid ++efter + ved spo + ved neu + efter sla 15382 Mediegruppen

Kneehab®

Let at betjene – også derhjemme

Morten Zacho, studielektor, Institut for Idræt og Bio-mekanik på Syddansk Universitet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian Thorborg, Ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital.

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer.

062012

Flemming Enoch, MScR, Dip Mt, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a. Motions-manualen.

tekst Leif Skive, speciallæge, Amadeus Speciallægerne

Inaktive børn sidder på en tikkende bombe Langt de fleste af vores børn ser heldigvis friske og raske ud – på trods af al snakken om elendige kostvaner og sløvende computerspil. Men for nogle af dem er det en stakket frist – de sidder på en tikkende bombe! Nu tænker de fleste nok at jeg må have de overvægtige børn i tankerne, men denne gang vil jeg lade denne gruppe være i fred – om end de er i en endnu højere risikogruppe. Nej, det drejer sig om børn der har normal vægt – men er fysisk inaktive. En stor undersøgelse har vist at nok er de inaktive børn ikke syge, men de har allerede i børneårene stigende værdier for en række risikofaktorer – fx blodsukker, kolesterol, blodtryk og insulinindhold i blodet. Det sidste er tegn på at insulinproduktionen kører på højtryk for at holde sukkersygen (type 2-diabetes) stangen. Det kan lykkes i nogle år, og derfor er blodsukkeret normalt eller kun let forhøjet i børneårene. På samme måde har de høje kolesteroltal og blodtryk endnu ikke forårsaget åreforkalkning, men det kommer snigende efterhånden som årene går. Vi har altså en række børn som allerede er ved at udvikle livsstilssygdomme som 10-15-årige! Undersøgelsen viser at risikoen for at have tre eller flere af de nævnte risikofaktorer er 10 gange højere hos de børn der ikke er fysisk aktive. Børn som lever op til anbefalingerne om regelmæssig fysisk aktivitet, vil altså ikke udvikle type 2-diabetes, åreforkalkning eller få hjertesygdomme nær så hurtigt som

Livsstilslægen

Specialist-fysioterapeuten

Træningscoachen

Idrætsskade-specialisten

Træningseksperten

spør blog Sundheds

krop fysik panelet

deres inaktive kammerater. Hvis de tilmed bibeholder de gode motionsvaner som voksne, vil sygdommene kunne undgås højt op i årene. Hvis vi ikke snart får gjort noget ved vores børns motionsvaner, risikerer vi at stå med et overvældende problem om ikke ret mange år. Hvad skal vi gøre for at få vores børn væk fra pc’en og colaen? Det kræver at alle træder i karakter nu – både forældre, institutioner, skoler og politikere. Vi må melde klart ud at vi ønsker sikre skoleveje, således at vi tør lade vores børn cykle eller gå til skole. Vi vil ikke have usundt slik, sodavand og fastfood på skolerne eller idrætsfaciliteterne, og der bør indføres mindst en times idræt/aktivitet hver dag. Men før vi med troværdig styrke kan drage på korstog for disse ændringer, kræver det at vi vender blikket indad mod os selv. Derfor vil jeg slutte med et citat af Albert Einstein: ”… at sætte et eksempel er ikke den primære måde at påvirke andre på - det er den eneste måde” Se flere svar fra ekspertpanelet på , hvor du www.krop-fysik.dk smål. ørg sp lle sti n også ka

Læs blandt andet: er • Start på motion eft e od eri sygep • Håndbold og styrketræning • Overbelastet albue • Ondt i hælen

Gravid: Kan jeg træne med lyskebrok? Jeg er gravid i 26. uge og har fået konstateret et lille lyskebrok, som ikke forvolder smerter, men blot er ubehageligt. Jeg kan regne ud at styrketræning er no-go da det pga. belastningen kan forværre brokket, men hvad med moderat konditræning på en motionscykel? Jeg lider nemlig også af slidgigt, og her bliver smerterne værre af inaktivitet. Venlig hilsen Camilla Du har ret i at lyskebrok og styrketræning ikke passer særligt

godt sammen. Lyskebrok kan være lille svaghed i bugvæggen, og den kan fortage sig igen efter din graviditet. På nuværende tidspunkt er det okay at holde dig i gang på en motionscykel. Samtidig vil du have gavn af stabiliserende mave/rygtræning. Her vil der være fokus på den dybeste muskeldel, som vil styrke dit korset og dermed også din svage bugvæg. Disse øvelser kan udføres igennem hele graviditeten og er i høj grad vigtige efter du har født. På www.krop-fysik.dk kan du downloade et træningsprogram fra Krop & Fysik nr. 1, 2012: ”Styrk ryggen, stram korsettet”. Eller få råd og instruktion hos din fysioterapeut. Venlig hilsen Flemming Enoch

Kan man virkelig undvære et korsbånd? Jeg har lige fået lavet en kikkertoperation af mit knæ. Lægen fjernede noget fra mine menisker og fandt også ud af at mit korsbånd var sprængt igen. Fik lavet et nyt i 2006. Jeg ved ikke hvorfor lægen ikke lavede korsbåndet - men måske det er en helt anden operation? Jeg er en aktiv pige, også i mit job som postbud med mange km under fødderne, og føler at mit knæ svigter mig. Lægen siger at mit knæ er løst, svarende til korsbåndet. Hvordan kan man leve med det? Vil frygtlig gerne have det lavet så jeg kan passe mit job. Kan man virkelig godt undvære et korsbånd? Venlig hilsen Randi Hej Randi Ja, man kan godt have god knæfunktion selvom man mangler sit korsbånd. Faktisk er der for nylig lavet en stor undersøgelse der viser at der ikke var forskel på hvordan de som fik lavet nyt korsbånd,

havde det, i forhold til dem som ikke fik lavet korsbånd. Hvis du ikke skal dyrke en sport med mange og pludselige retningsskift, vil man i dag de fleste steder råde dig til i første omgang at få trænet knæet grundigt op hos en idrætsfysioterapeut. Et sådant genoptræningsprogram består af 3-6 måneders styrketræning, inklusiv specifik balance- og koordinationstræning. (Denne genoptræning ville også være nødvendig hvis du fik nyt korsbånd.) Men det lyder som om du har brug for lidt mere information omkring lige præcis din situation. Så opsøg den lokale idrætsklinik (http://sportsmedicin.dk/idraetsklinikker.asp) og få en snak med en fysioterapeut eller en læge. Det kræver normalt en henvisning fra din læge. Venlig hilsen Kristian

Styrketræning – du kan blive bedre nu end nogensinde! Jeg er næsten lige startet med vægttræning. Jeg er 45 år, og en gut i fitnesscentret sagde at det kunne være det samme for mig, for min krop nedbrydes fra nu af - og at man ikke kan få mere muskelmasse. Det blev jeg da ked af at høre. Men er det rigtigt, eller skal jeg bare klø på? Venlig hilsen Kim

ger da du var 25 år, så kan du faktisk godt blive bedre nu end du nogensinde har været! Uanset om du vil øge din muskelmasse med 5 kg, sænke din fedtprocent med 5 % eller øge dit kondital med 10 %, så kan du gøre det. Du skal bare spise godt, sove godt og træne godt! Venlig hilsen Morten Zacho

Hej Kim Jeg kan heldigvis fortælle dig at gutten i dit træningscenter tager helt fejl. Uanset hvilken alder man har, så vil man altid kunne få en effekt af sin træning, og forskningen har vist at man kan få musklerne til at vokse, også selv om man er blevet over 70 år. Det han har misforstået, er nok at kroppen rent fysisk er på sit højeste når man er mellem 20 og 40 år. Dette gælder dog kun hvis man har trænet optimalt hele livet igennem. Så hvis du ikke trænede som en OL-delta-

062012

inf

NYD (JULE)MADEN ”Mange mennesker foretrækker tilsyneladende de billige madvarer (...) Men prøv engang at unde dig at købe råvarer af bedre kvalitet. Køb hellere mindre mængder af mad der virkelig smager godt, end store mængder mad uden ret meget smag. Det vil give en større oplevelse og større tilfredshed. Du skal lære dig selv at nyde velsmagende mad i moderate mængder – det gælder også kage og chokolade – i stedet for at få dårlig samvittighed over at spise store mængder.”

Motion redder liv Hvis den fysiske inaktivitet blandt verdens befolkning blev reduceret med bare 10 procent, ville det redde over en halv million menneskeliv hvert år, viser et studie publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Psykolog og diætist Inge Vinding i bogen ”Vægt i balance”, Forlaget Klim

...hurr a!

Kaffe gavner helbredet og beskytter mod sygdomme Danmark er en af de mest kaffedrikkende nationer i verden. Hver indbygger drikker i gennemsnit tre til fire kopper kaffe pr. dag, og i årtier har sundhedseksperter diskuteret om kaffe er sundt eller ej. Vidensråd for Forebyggelse har gennemgået den videnskabelige litteratur i rapporten ’Kaffe, sundhed og sygdom’. Og helt overordnet kan man sige at kaffe er uskadelig. Meget tyder ligefrem på at det i nogle tilfælde er gavnligt for helbredet, fastslår rapporten, der konkluderer at et moderat kaffeforbrug har en beskyttende effekt på udviklingen af flere kroniske sygdomme. Der er for eksempel overbevisende dokumentation for at tre til fire kopper kaffe om dagen beskytter mod udvikling af type 2-diabetes og Parkinsons sygdom med 25 pct. eller mere. Nyere studier tyder også på at kaffe kan reducere risikoen for blodprop og blødning i hjernen, kræft og Alzheimers sygdom, men her er der brug for mere forskning. Nogle få grupper skal dog være lidt varsomme med kaffeindtaget. Større mængder koffein kan have en angstfremkaldende virkning hos personer der i forvejen har en angstlidelse. Gravide kan med sindsro have et koffeinforbrug på ca. tre kopper kaffe om dagen, men det er usikkert om et større indtag kan være skadelig. Desuden kan kaffe give en øget risiko for knoglebrud blandt personer med et lavt kalciumindtag (som i Danmark kun er en lille gruppe). Mælk i kaffen kan opveje denne risiko. ”Ud fra resultaterne er der altså ingen grund til at fraråde folk at drikke kaffe, snarere tværtimod”, siger hovedforfatteren til rapporten. Læs mere på www.vidensraad.dk.

Friluftsliv lønner sig Ikke blot er det dejligt at vandre, stå på ski og lignende friluftsaktiviteter. Det er også så sundt for krop og sind at det gavner både din sundhed og statens økonomi. Det er konklusionen på et omfattende norsk studie. Det viser at al fysisk aktivitet er godt, men at udeaktiviteter som vandre- og cykelture tilsyneladende i størst grad kan forbedre sundhedstilstanden. Studiet har regnet ud at der er ca. 400 mio. norske kroner årligt at hente for samfundet på at ti procent af nordmændene kommer op af sofaen og ud på tur. De mange penge drejer sig om færre udgifter til sundhedsydelser og sygefravær. Ifølge studierne har friluftslivet også en rekreationsværdi. Naturen virker ganske enkelt positivt ind på sundheden, fysisk og psykisk. Friluftlivet gør folk gladere, virker afstressende og giver overskud, konkluderes der. Kilde: www.turistforeningen.no

Kaffe holder dig – måske - vågen Er det korrekt at kaffe ødelægger nattesøvnen? Hvis du har diskuteret dette med andre, er der en god grund til at I måske ikke er blevet enige. Det er nemlig forskelligt hvordan koffein indvirker på vores søvn, skriver professor Bente Klarlund i Politiken. Nogle får søvnløse nætter af kaffe, andre gør ikke! Omkring halvdelen af os omsætter nemlig koffein langsomt, den anden halvdel hurtigt, ligesom vores hjerner har forskellig følsomhed over for koffeinen. Hos nogle kan blot en enkelt kop kaffe virke søvnforstyrrende, og en oversigtsartikel fra 2009 har konkluderet at fravalg af koffein en hel dag kan forbedre søvnkvaliteten hos mennesker med søvnproblemer. Særligt med alderen kan det være relevant at overveje hvor meget og ikke mindst hvornår man drikker kaffe, for alderen kan påvirke evnen til at omsætte koffein, samtidig med at søvnbesvær er tiltagende med alderen, fortæller professoren på www.pol.dk, og minder om at koffein også findes i mange andre produkter, såsom cola, te, kakao og visse energidrikke.

Giv dine lunger frisk luft

Bliv røgfri!

MAN-TOR: KL. 1 FREDAG: KL 0-20 . 10-16

Få støtte til at blive røgfri! Send en sms med ’rygestop’ til 1231 for at blive ringet op af en rygestoprådgiver fra S T O P L I N I E N . Du kan også selv ringe på 8031 3131 eller �å mere viden på www.stoplinien.dk

NÅR DU BLIVER RØGFRI, HAR DU:

eller www.ddsp.dk Sms og rådgivning er gratis.

 mindre risiko for KOL og lungekræft  mindre risiko for skader på dit bronkiesystem og lungevæv  færre svære symptomer som åndenød, hoste og slim Kombinationen af rådgivning og rygestopmedicin giver dig fem gange større chance for at blive røgfri.

FÅ STØTTE TIL AT BLIVE RØGFRI! Syv ud af ti rygere vil gerne stoppe med at ryge. Er du en af dem, så send en sms med ’rygestop’ til 1231 for at blive ringet op af en rygestoprådgiver fra STOPLINIEN . eller �å mere viden på www.stoplinien.dk Du kan også selv ringe på eller www.ddsp.dk Sms og rådgivning er gratis.

8031 3131

Ny udvid e åbningst t id:

Vi samler Danmarks startere

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

Ha’ altid en hjertestarter ved hånden Et elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop. Derfor findes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop. Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app’en gratis på App Store eller Android Market. Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.