Kost, Ernæring og Sundhed 09 2011 by New beginning

KOST 09/2011 ERNÆRING & SUNDHED

TIP TIL FISK SIDE 26

DANSKERE OM DAGEN FÅR DIABETES SIDE 8 FARVEL TIL ARBEJDSMARKEDET SIDE 20

Jeg lærte at tænke ud af boksen Laura Meyhoff, om sit professionsbachelorstudie i Amsterdam

SIDE 16

MILLIARDER LITER DRIKKEVAND OM ÅRET KUNNE SPARES FOR MØDET MED PESTICIDER, HVIS 75 PROCENT AF RÅVARERNE I DE OFFENTLIGE MÅLTIDER VAR ØKOLOGISKE.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

Nyhed: RENERE DRIKKEVAND MED ØKOLOGI Kommuner må lukke drikkevandsboringer, fordi der er pesticider i vandet. I løbet af de sidste ti år er i alt 1.300 boringer lukket. Pesticiderne stammer fra sprøjtning af marker og haver og kunne undgås, hvis jorden blev dyrket økologisk. Hvis alle offentlige køkkener brugte økologiske råvarer, ville 20.000 ha landbrugsjord blive sparet for mødet med pesticider. DA N M A R K S N AT U R F R E D N I N G S F O R E N I N G OG ØKOLOGISK LANDSFORENING.

www.vandfrahanen.dk

N R . 09 / O K TO B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

MAD OG MOTION KAN FOREBYGGE DIABETES 2 L Æ S S I DE 0 8

Overblik: INGEN GEVINST VED UDLICITERING

Der er hverken dokumentation for økonomisk gevinst eller bedre kvalitet, når køkkener udliciteres, viser ny analyse. Foto: Colourbox

KORT NYT / UDEFRA / SIDE 07

KOST- OG ERNÆRINGSFAGLIGES DNA

» Forebyggelse spiller en vigtig rolle. Det kan kostog ernæringsfaglige være med til at sikre gennem madordninger i skoler og institutioner. M A L EN E B AG G ER / CHEF FO R FO RSKNING O G V IDEN , D IA B ETESFORE NINGE N

USYNLIG SUNDHEDSKATASTROFE / SIDE 08 4

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

Hvem er vi, og hvordan gør vi andre opmærksomme på vores bidrag til folkesundheden. Det er der bud på på regionernes midtvejsmøder.

ARRANGEMENTER / SIDE 36

FISK I FARVANDET

Få tips og tricks til at højne den kulinariske kvalitet af fisk i stor skala

KULINARISK INSPIRATION / SIDE 26

INDHOLD 08

Usynlig sundhedskatastrofe

Vandt principsag om gratiale

Jeg har lært at tænke ud af boksen

Erfarne ledere trækker sig tilbage

Et hav af inspiration

Bevar kompetencerne

NYHED: Sund mad og motion kan dæmme op for et voksende antal af stadig yngre diabetikere.

Alt tyder på, at mange lederjob vil skifte hænder i de kommende år. Forbered medarbejderne godt på lederskiftet, så viden ikke går tabt, og virksomheden ikke går i stå, når du trækker dig tilbage. Fire ud af ti offentlige ledere er over 55 år. Det betyder, at mange ledere vil trække sig ud af arbejdsmarkedet inden længe. Noget tyder endda på, at det kan komme til at gå hurtigere end ventet. En undersøgelse fra Væksthus for ledelse, som du kan læse om her i bladet, viser, at offentlige ledere vil trække sig tilbage inden, de bliver 65 år. Og blandt kostog ernæringsfaglige ledere siger 33 procent, at de har planer om at gå, når de er 62 år. Uanset om du tæller ned, til at du skal holde op, eller du umuligt kan forestille dig nogensinde at forlade arbejdspladsen, så er det vigtigt i tide at forberede din tilbagetrækning. Der er nemlig stor risiko for at efterlade virksomheden med et stort kompetencetab, hvis ikke du er opmærksom på at overlevere den viden, du har erhvervet dig som leder. For mig er tegn på god ledelse også, at arbejdspladsen ikke bliver lammet ved lederskifte. Medarbejder- og ledergruppe skal være selvkørende og for en tid kunne fortsætte udviklingen uden øverste leder. Risikoen for ledermangel gør det endnu mere vigtigt, at du som leder bliver god til at spotte talenterne og efteruddanne de medarbejdere, der viser interesse for ledelse. Ikke for at gøre virksomheden selvforsynende, men for at bidrage til, at der er kompetente ledere at trække på, når der er brug for det − på egen arbejdsplads eller på en kollegas. Så selvom fremsynethed på arbejdspladserne og i forbundet betyder, at der i dag uddannes og efteruddannes flere kostog ernæringsfaglige til ledelse, og at både økonomaer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed og ernæringsteknologer er parate til at tage over for de ledere, der forlader arbejdsmarkedet, så skal du medtænke talenterne i dine planer.

CASE: Ny personalepolitik var tæt på at forhindre Lis Korsgaard i at få sit jubilæumsgratiale

PROFILEN: Laura Meyhoff blev udfordret af samarbejdet på tværs af nationaliteter på sit internationale studie.

NYHED: Kost- og ernæringsfaglige ledere forlader arbejdsmarkedet og tager værdifuld viden med sig. Det kan koste dyrt.

FAGLIG NYHED: Det kræver mod at servere fisk, når ikke det kan ske fra blus til bord.

HVER MÅNED:

LEDER

06 / 20 Kort nyt / udefra 14 / 30 Kort nyt / indefra 18 Månedens opskrift 32 Arrangementer 35 Kost & Ernærings-

G H I TA PA R RY / F OR MA N D

forbundet

K OS T & ER N Æ R I N G S F OR B UN D ET

Foto: Scanpix

08/FLERE FÅR DIABETES

“ ”

Jeg er glad for, at jeg kan servere økologisk mælk til mine gæster, uden at det går ud over mine budgetter. Det er godt for både dyrene og miljøet Hanne Bennetsen, kantineleder Danske Bank Finanscenter, Aalborg

ARLA HARmonie Økologi til fornuftig pris ®

Arla Harmonie® mælk er fremstillet af mælk fra danske økologiske landbrug, hvor der hverken bruges kunst gødning eller sprøjtemidler. Alle Arla Harmonie® 1 liter varianterne er uhomogeniserede for at give mest mulig fylde og smag på nær Minimælk, som forbrugerne foretrækker homogeniseret. 6

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Foto: Scanpix

KORTNYT

UDEFRA

Månedens helt vilde: Blæretang Tang er en særdeles fin kilde til velsmag og næring. Og vil man selv samle, er blæretang en af dem, der er let at få fat i. Den er almindelig ved alle Danmarks kyster. Tang skal plukkes frisk, lige når blæsten har skyllet den op på stranden. Eller hentes op af vandet. Det er de yderste ti centimeter af bladene, der smager dejligt af salt og umami. Smagen er god i supper og grøntsagsretter. Tang kan bages med i brød. Eller tørres og bruges som drys over salat. Eller som snack. Tang er særdeles rig på mineraler, især jod. Den er proteinrig. Og rig på C-vitamin. Derfor stod tang på vores forfædres menu. I dag er det en overset kilde til næring, bortset fra i Kina og Japan, hvor den udgør en betragtelig del af ernæringen. Der findes tusindvis af arter. Og et par hundrede, der kan spises. Læs alt om tang i Ole G. Mouritsens bog: Tang. Grøntsager fra havet. Nyt Nordisk Forlag, 2009.

Ingen gevinst ved udlicitering Der er ikke dokumentation for økonomisk gevinst ved at udlicitere plejehjem, børnehaver og andre bløde velfærdsområder. Og der er heller ikke dokumentation for, at kvaliteten bliver bedre. Det viser en ny rapport fra AKF (Anvendt Kommunal Forskning), som FTF, LO og OAO (Offentligt Ansattes Organisationer) har bestilt. Det får formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, til at udtale, at hun ikke ser nogen grund til at opretholde kravet om konkurrenceudsættelse i kommunerne. − FTF er tilhænger af offentligt-privat samarbejde. Men vi er bekymrede for, at man bruger en masse offentlige ressourcer på at konkurrenceudsætte offentlige opgaver − i bedste fald til ingen verdens nytte, i værste fald til dyrere og dårligere løsninger. www.akf.dk − udlicitering www.ftf.dk − udlicitering

KRONER PR. KILO MÆTTET FEDT. DET KOSTER FEDTSKATTEN. SKATTEN LÆGGES PÅ RÅVARERNE, OG PRODUCENTEN MÅ SELV BESTEMME, HVILKE AF DE FÆRDIGE VARER DER SKAL STIGE I PRIS. Fedtskat rammer skævt Fedtskatten, der trådte i kraft den 1. oktober, lægger et særligt pres på budgettet i offentlige køkkener. Det kræver nemlig fløde i sovsen og kalorierige desserter, når undervægtige patienter eller ældre på plejecentrene skal op i vægt. De offentlige køkkener kan derfor ikke, som den almindelige forbruger, vælge de fede madvarer fra, uden risiko for, at det går ud over ernæringen. Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, har foreslået den tidligere skatteminister at fritage køkkenerne for fedtskat.

N R . 09 / O K TO B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

Fakta: Diabetes i tal • Godt 270.000 danskere har diagnosen diabetes (2009). Det svarer til godt 4,9 pct. af befolkningen − eller knap hver 20. dansker. • 80 procent af diabetikerne har type 2 diabetes, 10 procent type 1 og 10 procent type 1 1/2. • Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år. I aldersgruppen 10-19 år er forekomsten vokset med 81 procent • Der er fortsat flest diabetikere blandt de 60-69 årige. • 49 pct. er kvinder, 51 pct. er m ænd. • Diabetes koster samfundet omkring 86 mio. kr. om dagen • 12 danskere dør hver dag af diabetes. • 73 danskere får hver dag konstateret diabetes. KILDE: DIABETESFORENINGEN

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

Diabetes er en usynlig sundhedskatastrofe Forebyggelse: Antallet af danskere, der får konstateret sukkersyge, vokser eksplosivt i disse år og diabetikerne bliver yngre og yngre. Stigningen gælder især type 2 diabetes, der kan forebygges gennem sund mad og motion.

ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen

Omkring hver 20. dansker har sukkersyge. Det er dobbelt så mange som for ti år siden. Og intet tyder på, at den stigning vil stoppe foreløbig. Mere end en kvart million har allerede diagnosen, og tallet vokser med 25.000 nye tilfælde om året. Otte ud af ti har type 2 diabetes. Derfor er der brug for opmærksomhed på, at type 2 diabetes kan forebygges eller i hvert fald holdes i ave et godt stykke hen ad vejen, påpeger cand.scient. og ph.d. Malene Bagger, chef for Forskning og Viden i Diabetesforeningen. − 80 procent af dem, som udvikler type 2 diabetes, er overvægtige. Så selvom der også er en arvelig faktor, kan uhensigtsmæssig livsstil udløse sygdommen tidligere, end hvis man spiser sundt og dyrker motion, siger hun.

PROCENT AF DIABETIKERNE HAR TYPE 2 DIABETES

[ TEKST ]

Henrik Frydkjær og Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

Flere unge får diabetes Foreløbig har kun få børn og unge, omkring 20 i alt, type 2 diabetes. Men alderen for diabetes-debuten falder, viser statistikken. Derfor er der grund

DIABETESFORENINGEN (

›)

N R . 09 / O K TO B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

til at sætte ind tidligt med forebyggelse f.eks. ved madordninger i skoler og institutioner. − Det virker som om, vuggestuer og børnehaver efterhånden har godt styr på sund mad, men også i skolerne kunne det være en god ide, at alle fik et sundt måltid. Vi vil helst ikke stigmatisere folk ved at sige, at diabetes er en livsstilssygdom, som rammer overvægtige og inaktive, for den arvelige faktor er høj. Men forebyggelse gennem sund livsstil spiller en vigtig rolle. Derfor er det fint at grundlægge gode kostog motionsvaner i barndommen, og det kan kostog ernæringsfaglige sikre, siger Malene Bagger. Hun henviser til et projekt i Svendborg, der har vist, at mange skolebørn har forstadier til type 2 diabetes, men at forekomsten er mindre på de skoler, hvor eleverne dyrker ekstra motion.

Læs mere • Kursustilbud og nyeste evidensbaserede viden om kost og fysisk aktivitet i forhold til diabetes på Diabetesforeningens hjemmeside: www.diabetes.dk

MILLION HAR DIABETES 2 UDEN AT DE VED DET

Kostrådene gælder Tidligere tiders strikte diætplaner for diabetikere er i dag afløst af de otte kostråd, inklusive rådet om 30 minutters motion om dagen. Og kostrådene gælder både ved forebyggelse og behandling. Sund mad og motion kan være med til at holde blodsukkeret stabilt − som er en af de væsentligste udfordringer ved diabetes. For meget sukker i blodet kan skade organerne og bidrage til åreforkalkning. Et stabilt blodsukker kan omvendt være med til at forhindre, at diabetes 2 udvikler sig til insulinkrævende diabetes, og det kan nedsætte risikoen for følgesygdomme som højt blodtryk og hjertekarsygdomme. − Især i de seneste ti år er vores viden om sygdommen og kostens betydning blevet meget større. Tidligere sagde man f.eks., at type 1 diabetikere slet ikke måtte spise sukker. I dag kan børn godt spise lidt slik og så regulere blodsukkeret med insulin, siger Malene Bagger.

• Diabetesregistret • Tal på diabetes i kommunerne − (vækst, komplikationer, sundhedsudgifter og forebyggelsespotentiale) • Type 2 diabetes. Screening, diagnostik og behandling. Sundhedsstyrelsen 2003 • Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen 2003 www.sst.dk

Fakta: Type 2 − en ud af tre hovedtyper Ved diabetes er blodets indhold af sukker højere end normalt. Ved type 2-diabetes producerer bugspytkirtlen enten ikke tilstrækkeligt insulin, eller også er cellernes følsomhed over for insulin nedsat (insulinresistens) og cellerne kan ikke optage og udnytte sukkeret. Insulinfølsomheden nedsættes af overvægt, manglende motion og usund kost. )› (

Ved type 1 og 1 ½ produceres for lidt insulin, da kroppens immunforsvar angriber de celler i bugspytkirtlen, der danner og frigiver insulin. Diabetesforeningen anslår, at 750.000 danskere har forstadier til diabetes, og knapt en kvart million har diabetes 2 uden at vide det. De lever med symptomer som tørst, hyppig vandladning, infektioner og træthed.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

Julemærkehjem:

Fakta: Kostråd ved diabetes 2 Kost- og ernæringsfaglige kan være med til at forebygge diabetes 2 blandt brugere i alle aldersgrupper gennem vejledning og tilberedning af sund kost. • Server mange små måltider. Det forhindrer dyk i blodsukkeret mellem måltiderne. • Prioriter sammensatte kulhydrater fra f.eks. fuldkorn og grove grøntsager, der omsættes langsomt og giver en jævn stigning af blodsukkeret. • Vær opmærksom på, at stivelse fra f.eks. hvidt brød og kartofler giver hurtig stigning af blodsukkeret. • Vælg fiberrige råvarer. Især de vandopløselige fibre fra f.eks. kål, gulerødder, bælgfrugter, løg og porrer forsinker optagelsen af sukker. • Frugt og bær har et højt indhold af frugtsukker, der omsættes hurtigt. Tempoet kan sættes ned ved at kombinere frugt og bær med fibre, f.eks. havregryn eller fuldkornsbrød. • Server mager mad, og prioriter mad med flerumættede og enkeltumættede fedtsyrer. • Vejled om alkohol, der skal nydes sparsomt og sammen med mad, da alkohol sænker blodtrykket. • Kunstige sødemidler kan vælges til retter, der i forvejen har et højt indhold af naturligt sukker, f.eks. frugtgrød. Og til søde drikkevarer, der giver lynstigning i blodsukkeret. Vær opmærksom på, at nogle sødemidler (sukkeralkoholer) får blodsukkeret til at stige, om end mindre end sukker.

Vægttab bremser diabetes På Julemærkehjemmet Hobro kommer stadig flere børn og unge med sukkersyge. Kostfaglig leder Annette Aasted har oplevet flere børn få godt styr på sygdommen takket være stedets sunde kost og daglige motion. I de 32 år, som økonoma og diætist Annette Aasted har været ansat på Julemærkehjemmet Hobro, har hun set mange børn med sukkersyge. Men de senere år er antallet vokset. Og selvom diabetes ikke er grunden til, at børnene kommer her, tager Annette Aasted og hendes kolleger sygdommen meget alvorligt og taler kost og livsstil med både børn og forældre. − Børnene er her for at bryde en ond cirkel. De fleste er overvægtige, nogle bliver også mobbet eller har det svært i skolen. Hos os får de en pause fra alt det, og de fleste oplever i tillæg, at de taber sig. I kampen mod både overvægten og sukkersygen spiller kosten en vigtig rolle, og det undlader Annette Aasted ikke at gøre opmærksom på. − Jeg er med allerede, når barnet og forældrene kommer på besøg. Her taler jeg om maden, og de fleste lytter. De 48 børn, der er plads til på hjemmet, får, hvad Annette Aasted betegner som "helt almindelig mad" i de ti uger, de bor her. Dog spises fedtfattigt og groft med masser af grønt − og ingen sukker. Mange af børnene når at smide en del kilo under opholdet. Men den sunde kost og daglige motion har også en gavnlig effekt på sukkersygen, har Annette Aasted erfaret. − Vi har i øjeblikket en pige med diabetes, der får nøjagtig det samme at spise som de andre, og hun har allerede behov for mindre insulin. For et par år siden var her en anden pige med diabetes 2, som virkelig arbejdede intenst med sig selv. Da hun rejste, havde hun tabt sig mange kilo og behøvede ikke længere at tage insulin som indsprøjtninger, men )› ( kunne nøjes med anden medicin. www.julemaerket.dk

KILDER: SUNDHEDSSTYRELSEN, DIABETESFORENINGEN M.FL.

N R . 09 / O K TO B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

TAK FOR EN SPÆNDENDE

MESSE! HØRKRAM FOODSERVICES ÅRLIGE MESSE er nu veloverstået, og vi vil derfor gerne takke alle vores leverandører, samarbejdspartnere, kunder og gæster for to hyggelige og succesfulde dage. 27. og 28. september 2011 fyldte vi FrederiksborgCentret i Hillerød med mere end 120 STANDE. Messen var rigtig godt besøgt, vi havde i år 2800 besøgende. På messen blev der præsenteret et væld af nye tips, ideer og inspirerende opskrifter. Derudover var der masser af smagsoplevelser, inspiration, konkurrencer, foredrag og ikke mindst hyggeligt samvær. VI TAKKER JER, fordi I deltog på messen og var med til at gøre den særdeles vellykket, og vi håber, at I alle nød selskabet og fik ny inspiration med hjem. Kig forbi WWW.HOKA.DK, og se masser af stemningsbilleder fra messen.

På gensyn til forårets messe i Fredericia 2012, hvor vi er klar til at gentage succes’en!

Hørkram Foodservice A/S Centervej 1 · 4180 Sorø Tlf.: +45 57 87 04 00

Hørkram Foodservice A/S Torshøjvej 57, Kolt · 8362 Hørning Tlf.: +45 86 92 72 00

Se stemningsbilleder fra messen på w w w.h ok a .d k

KORTNYT

INDEFRA

Status mellem to kongresser

ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

På kongressen i 2010 blev det besluttet, at forbundet skulle fokusere på tre strategiske indsatsområder: Fremtidens løn, fremtidens fag og fremtidens arbejdsmarked. Den økonomiske usikkerhed til trods har forbundet skaffet mærkbare resultater til medlemmerne på alle tre områder. Det kan du læse om i Hovedbestyrelsens midtvejsstatus. Den kan du få på regionernes midtvejsmøder eller hente på hjemmesiden.

Foto: Børnehuset Fuglsang

www.kost.dk/forbund

Møde i regionen: Mad er også pædagogik – Det gav en meget fin dialog at have både ledere og pædagoger med til mødet om børnemad sammen med kostfagligt eneansvarlige. Jeg er sikker på, at det gør det nemmere at fortsætte debatten om maden i de enkelte institutioner, siger regionsformand Marian Aagaard oven på et vellykket møde i Region Nordjylland. – Pædagogerne har mange gøremål og er optaget af de pædagogiske læreplaner. De er ikke landet på madplaneten, og derfor kan det være vanskeligt for den kostfagligt eneansvarlige at nå dem med sine ideer til madprojekter. Men jeg tror, mødet har gjort, at det er nemmere. Nu har flere fra institutionen været med i debatten om måltidets rolle og hørt om de positive erfaringer fra projekt Dagmar, der viser, at de børn, der er med til at lave mad i institutionen, er mere nysgerrige, taler mere om mad og er bedre smagere. Regionsformanden havde også inviteret medarbejdere fra institutioner i regionen, der ikke har en madordning. – De gik fra mødet med viden, så de er klar til at motivere pædagoger og forældrebestyrelser til at vælge maden til, næste gang de får muligheden, siger Marian Aagaard.

Nem udbetaling Hvis du skal have penge fra forbundet, overfører vi beløbet til din NemKonto. Det betyder, at du ikke længere skal huske at meddele til os, hvis du får nyt kontonummer. Du kan altid henvende dig til NemKonto Support og få oplyst, hvilke oplysninger NemKontoregisteret indeholder om dig, og du kan få hjælp til at rette eller slette forkerte oplysninger. Kontakt NemKonto Support på 44 60 63 68 eller support@nemkonto.dk. Hvis du ikke ønsker, at vi bruger din NemKonto, skal du oplyse, hvilken bankkonto vi skal bruge i stedet for. Kontakt Gitte Borup Hansen på 33 41 46 99 eller gb@kost.dk. www.nemkonto.dk.

Professionsbachelor, kend dine rettigheder Hvis du er professionsbachelor i ernæring og sundhed og skal ansættes i en kommune, anbefaler Kost & Ernæringsforbundet, at du kontakter forhandlingsafdelingen. Her kan du få nyttig viden om dine rettigheder som lønmodtager i kommunen. post@kost.dk

ELEV, VIL DU GØRE EN FORSKEL Vil du være klogere på dig selv og dit fag, og har du lyst til at gøre en forskel ved at være med i det politiske arbejde, så er det nu, du har chancen! Stil op til valg til Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse i november, og bliv valgt som elevernes repræsentant. Vil du vide mere om hovedbestyrelsen, hvad det kræver af dig, og hvad du får ud af det, så kontakt de studerendes repræsentant, Tina Lauridsen, tinalislauridsen@hotmail. com. Eller forbundets formand, Ghita Parry, gp@kost.dk. Alle, der stiller op, præsenteres på hjemmesiden og på vores Facebook-side. Læs mere om, hvordan du kan blive valgt: www.kost.dk − forsiden og netnyt 10. oktober

N R . 09 / O K TO B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

Vandt principsag om gratiale

FORBUNDET

RÅDGIVER

Case: Lis Korsgaard fik en lang næse frem for den månedsløn, hun var stillet i udsigt efter 25 år som økonoma i Helsingør Kommune. Først da forbundet pressede på, udbetalte kommunen gratialet. Efter 25 år som økonoma i Helsingør Kommune havde Lis Korsgaard glædet sig til sit jubilæum. Det var en vigtig mærkedag, og hun så også frem til den ekstra månedsløn, som traditionelt har været kommunens gave til medarbejdere for så lang tro tjeneste. Men sådan gik det ikke. Som led i en sparerunde ændrede kommunen personalepolitikken, så 25-års-gratialet blev reduceret fra en månedsløn til 8.000 skattefri kroner. Og de nye regler trådte i kraft præcis på dagen for Lis Korsgaards jubilæum, så hun måtte værsgo at tage til takke med det lavere gratiale, mente kommunen. Men den fortolkning var Lis Korsgaard dybt uenig i. For da hun gik hjem fra arbejde den 31. marts 2011, havde hun været ansat i 25 år. De nye ændrede personaleregler trådte først i kraft dagen efter, den 1. april 2011. Så hun gik til Kost & Ernæringsforbundet. − Jeg synes, det er helt rimeligt at beskære gratialet, når kommunen skal spare en masse penge. Men jeg fandt det urimeligt at ændre en gammel aftale med så kort varsel. Så jeg gik til forbundet og spurgte, om det nu kunne være rigtigt, siger Lis Korsgaard.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

Forbundet i dialog med kommunen Kost & Ernæringsforbundet vurderede, at Lis Korsgaard uretmæssigt var berøvet sit gratiale. Forbundet gik i dialog med kommunen, der i første omgang fastholdt, at da Lis Korsgaard blev ansat 1. april 1986, havde hun først haft 25 års ansættelse den 1. april 2011 − ikke dagen før, den 31. marts. Kost & Ernæringsforbundet lagde vægt på, at hvis kommunen vil regne på en anden måde, end det er almindelig praksis, så skal det fremgå klart og tydeligt af personalepolitikken.

Kommunen ændrer holdning To en halv måned efter Lis Korsgaards jubilæum meddelte kommunen hende, at den har valgt at løse sagen i mindelighed og derfor alligevel vil give Lis Korsgaard en månedsløn i gratiale. − Det blev jeg rigtig glad for. Jeg fik flot opbakning fra forbundet og føler mig bekræftet i, at det nytter at reagere, når man føler sig uretfærdigt behandlet, og at det er vigtigt at være i fagforening. Man ved aldrig, hvornår man får brug for hjælp, og sammen er man stærkere end alene. Lis Korsgaards råd til andre er straks at kontakte forbundet i de situationer, hvor der er taget beslutninger, der ikke opleves som retmæssige. )› (

ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T Scanpix [ F O T O ]

]

GUIDE TIL PERSONALEPOLITIK

ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Fakta: Regler for jubilæumsgratialer er op til virksomheden − og vil fremgå af personalepolitikken. Det er derfor en god ide at læse personalepolitikken og diskutere den med kolleger og tillidsrepræsentant, så ønsker til ændringer og forbedringer kan bringes op i samarbejdsudvalg og medarbejderudvalg. Gå altid til forbundet ved uenigheder med arbejdsgiver. Kontakt forhandlingsafdelingen: post@kost.dk

Sagen kort: • Helsingør Kommune ændrer personalepolitik med virkning den dag, Lis Korsgaard har jubilæum • Konsekvensen er, at Lis Korsgaards jubilæumsgratiale bliver sløjfet • Forbundet mener ikke, det holder, og kontakter kommunen • Kommunen besinder sig og ændrer beslutningen, så Lis Korsgaard får sit gratiale

N R . 09 / O K TO B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

Blå bog: Laura Meyhoff

25 år Læser til professionsbachelor i sundhed og ernæring med speciale i sundhedskommunikation. Er netop vendt hjem efter et semester på Hogeschool van Amsterdam i Holland. Opholdet blev finansieret med SU, 8.000 kr. fra Kost & Ernæringsforbundets Udviklingspulje og et stipendium fra Erasmus − et program, som støtter samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner i 33 lande.

Jeg har lært at tænke

ud af boksen 16

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

Profil: Drikke kaffe ved kanalen,

kigge på folk, der cykler forbi eller cruiser i deres både, grille på kajkanten. Det er indtryk, som står stærkt i Laura Meyhoffs erindring, når hun tænker tilbage på sit halve år som studerende i Amsterdam. − Byen er meget charmerende og meget international. Og det er nok det, jeg har lært mest af, også fagligt − udfordringen i at arbejde sammen på tværs af nationaliteter, kulturer og faglige baggrunde. Denne cultural awareness (kulturelle bevidsthed) var der meget fokus på. Og jeg lærte, hvor udbytterigt og udfordrende det kan være at arbejde sammen med andre. Man kan ikke altid styre og bestemme det hele selv.

Klar til omstilling Sammen med to klassekammerater fra Professionshøjskolen Metropol i København tog Laura Meyhoff et semester på School of Sports and Nutrition, som hører under Hogeschool van Amsterdam, University of Applied Science. Her deltog hun i det internationale Minor Health & Active Lifestyle, som bestod af to måneders teoretisk undervisning. Blandt andet i ernæring, projektledelse, videnskabsteori og adfærdsændringer. Og tre måneders praktik, som Laura Meyhoff valgte at tage på et hospital. Og her erfarede hun, at tingene ikke altid går som forventet. − Jeg var med til at arrangere en sundhedsuge for de 1.500 ansatte på hospitalet, men projektet endte med at blive aflyst på grund af fejlkommunikation mellem vores vejleder og hospitalets ledelse. Det er et klassisk eksempel på, hvad der kan ske, men jeg var noget frustreret den første uges tid, indtil vi besluttede at finde på noget andet. Og det lykkedes heldigvis. Det nye projekt gik ud på at skabe en fiktiv sundhedsvirksomhed, som solgte sundhedsprogrammer til hollandske virksomheder. - Jeg havde også ernæringslære, som var kendt stof for mig. Til gengæld foregik det på engelsk, og jeg fik repeteret stoffet. − Jeg er blevet mere omstillingsparat og bedre til at tænke ud af boksen − og få det bedste ud af tingene, konstaterer Laura Meyhoff.

MIN HVERDAG

MIN CYKEL: Bruger jeg altid til at komme fra a til b. I Amsterdam følte jeg mig allermest fri og glad, når jeg oplevede byen på cykel.

LØBESKO: Jeg løber meget − bruger det til at koble af, samle mine tanker og få ny energi.

LOPPEFUND: Jeg elsker at gå på loppemarked og finde gamle ting med sjæl til hjemmet. Det er jeg vokset op med og gør det tit.

ET GAMMELT LERFAD: Jeg holder meget af at lave mad og især at bage brød og kager, hvor jeg ofte eksperimenterer.

MIN KÆRESTE, FAMILIE OG VENNER: Giver mig tryghed og nærvær. Armbåndet og ringen, som jeg har arvet fra min farmor, er et symbol på det.

Studier i udlandet er ikke svære at organisere Laura Meyhoffs drøm om at studere i udlandet gik hånd i hånd med hendes arkitektstuderende kærestes drøm. Han rejste med hende til Amsterdam og kom i praktik på en tegnestue. Laura Meyhoff kan kun opfordre andre studerende til at tage udfordringen op. − Det var ikke svært at organisere, jeg gik i gang et halvt års tid før, jeg rejste. Jeg brugte studievejlederen på skolen, som var god til at hjælpe mig videre, og jeg talte også med andre studerende, som havde været samme sted året før. Det gav rigtig meget. Og når man først er ude i verden, får man hurtigt et netværk og lærer folk at kende. Så: tænk ud af boksen, lad være med kun at se begrænsningerne, hvis tingene ikke går helt som forventet. Find nye muligheder. Hvis man tager ansvar for at få et fagligt udbytte og for sin egen udvikling, kan man kun få et godt )› ( ophold ud af det.

ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen Sif Meincke [ F O T O

[ TEKST ] ]

N R . 09 / O K TO B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

MÅNEDENS OPSKRIFT / FISK I FAD MED SPINAT OG FISKESALAT MED PEBERROD

Hvem:

Hvad:

Hvordan:

Kvalitetskoordinator Tine Gram, kulinarisk ansvarlig Paul Neave og økonoma Annelise Røntoft stod for Store Smagedag i centralkøkkenet på Glostrup Hospital. Køkkenet har tradition for at bruge dagen som en kreativ dag, hvor medarbejderne ’holder fri’ fra patientmaden og eksperimenterer med nye opskrifter. I år var der fokus på fisk. Målet var at finde nye og skånsomme tilberedningsmetoder.

Centralkøkkenet skriver om smagen i de to opskrifter: − Torsk fra de nordiske have får selskab af urter og krydderier fra det varme østen. Torskens flagede konsistens og magre smag gør sig i selskab med den eksotisk krydrede og cremede carrysauce. Spinatbladene giver friskhed og bidrager med lidt sødme. − Fiskesalatens fyldige dressing med et strejf af peberrod og syre lader den sarte smag af torsk og kogte kartofler komme frem. Sprøde ærter får modspil af solmodne tomater.

På store Smagedag fik alle medarbejdere en bunden opgave. De skulle forbedre fiskeretter, som allerede er i køkkenets opskriftssamling, og desuden eksperimentere sig frem til en helt ny ret med fisk. Ingredienser skulle beskrives og ingrediensernes samspil i retten. Et kulinarisk panel i køkkenet vil siden vurdere opskrifterne og vælge nogle ud, der opskaleres og indgår i patientmenuen.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

Læs og se billeder: www.storesmagedag.dk − glostrup

ARTIKEL: Mette Jensen [ T E K S T Lars Bahl [ F O T O ]

]

Fisk i fad med spinat og currysauce 4 personer 50 g smør 50 g hvedemel 7 dl sødmælk 2 tsk. curry − hjemmelavet peber, salt og evt. rørsukker 800 g rimmet torske-loins (eller anden fisk fra torskefamilien) 500 g spinat, helbladet, evt. fra frost • Smelt smør i en gryde, og tilsæt mel. Varm melbollen i et par minutter, uden at det tager farve, indtil lugten af mel forsvinder. • Tilsæt mælken lidt ad gangen under omrøring, så saucen ikke klumper. • Tilsæt et par teskefulde af den hjemmelavede curry, og juster smagen med peber, rørsukker og salt. Pas på med salt ,og lad mængden afhænge af saltsmagen i den rimmede fisk. • Læg spinaten (optøet og drænet) i et fad. • Læg fisken ovenpå, og hæld derefter karrysaucen over. Bages ved 175°C i ca. 40 minutter. Læs om rimning og gourmetsaltning af fisk i Sensorisk kogebog. Henvisning på side 29. Energi: pr 100 gram: 364 kJ Protein: E% 42,3 Fedt: E% 37,4 Kulhydrat: E% 19,1 Fibre: E% 1,2

DEL DINE

TIP

WWW.KOST.DK/KOST/APPS/ DIGITALMEAL

Fiskesalat med peberrod

Curry

4 personer

1 tsk korianderfrø 1 tsk spidskommen 8 sorte peberkorn 1 kanelstang 1 frisk rød chili, befriet for frøstol og kerner 3 skalotteløg 2 fed hvidløg 1½ spsk. ingefærrod, hakket fint 2 citrongræs, hakket fint 4 limeblade, hakket fint 4 friske korianderrødder og koriandertoppe 1 stor tsk stødt gurkemeje 1½ tsk rejepasta 1½ tsk fint salt 3/4 dl rapsolie Smag til med salt og citron/ eddike • Kom de tørre krydderier i en morter eller kaffemølle, og kværn dem fint. • De øvrige ingredienser kommes i en blender/ foodprocesser − undtagen olien. • Blend til en pasta, og tilsæt olien lidt ad gangen. Opskriften er fra 'Sensorisk kogebog' – se side 29

140 g kogt, kold torskefilet 45 g kogte kartofler i små tern 30 g grønne ærter (fra frost, optøet) 100 g tomat skåret i både Dressing: 20 g mayonnaise 25 g hytteost citronsaft reven peberrod sukker, salt og peber 20 stængler klippet dild til drys • Fisken skæres eller plukkes i passende stykker og blandes med kartofler, ærter og tomater. • Dressingen røres sammen og smages til med citronsaft, reven peberrod, salt, sukker og peber. • Dressingen hældes over fiskesalaten, og der drysses med frisk dild Energi pr. 100 gram: 402 kJ Protein: E% 42,3 Fedt: E% 41,7 Kulhydrat: E% 15,3 Fibre: E% 0,8

N R . 09 / O K TO B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

Fakta: Sådan ser de kostog ernæringsfaglige ledere på tidlig pension, og hvad der skal til for at blive: • 33 procent af de kostog ernæringsfaglige ledere forventer at gå, når de bliver 62 år, hvis de har mulighed for det. Blandt alle adspurgte ledere deler kun 23 procent det ønske. • Der er også flere blandt de kostfaglige ledere end blandt lederne generelt, der er helt sikre på, at de stopper med at arbejde, før de er 65, eller finder det overvejende sandsynligt. • Mulighed for mere fleksible arbejdstider vil for 67 procent af de kostog ernæringsfaglige i høj eller nogen grad få dem til at overveje at forlænge tiden på arbejdsmarkedet. • Mulighed for at gå ned i arbejdstid med delvis lønkompensation vil for 73 procent af lederne i høj eller nogen grad få dem til at blive længere. KILDE: DE ERFARNE LEDERE, SÆRKØRSEL FOR KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET, VÆKSTHUS FOR LEDELSE, 2011.

www.kost.dk/leder www.lederweb.dk/erfarneledere

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

Erfarne ledere trækker sig tidligt Ny viden: Kost- og ernæringsfaglige ledere forlader arbejdsmarkedet for at gå på efterløn. Det kan koste kommuner og regioner værdifuld viden. Mange kostog ernæringsfaglige ledere ønsker at trække sig tilbage, når de er 62 år, viser en ny undersøgelse. Væksthus for ledelse har spurgt erfarne ledere i det offentlige, hvornår de har tænkt sig at trække sig tilbage, og hvad der kan få dem til at blive længere. De kostog ernæringsfaglige ledere planlægger i større omfang end de øvrige ledere at forlade arbejdsmarkedet som 62-årige. Hver tredje leder i køkkenerne forventer at gå som 62-årige, hvis de har mulighed for det. Generelt er det kun knap hver fjerde leder, der deler det ønske.

Tvinges på pension

ARTIKEL: Marie Preisler [ TEKST ]

Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

Caroline Heerup er leder af Guldborgsund Madservice, er 50 år og har personligt ingen planer om at forlade arbejdsmarkedet, før hun tvinges på pension. − For 20 år siden betalte jeg ind til efterlønsordningen og fandt det dejligt at vide, at jeg havde den mulighed. I dag undrer jeg mig, når jeg hører andre ledere tælle ned til deres tilbagetrækning. Jeg har udviklet mig personligt og fået

en arbejdssituation, der er så udfordrende, at jeg har lyst til at blive så længe som muligt, siger Caroline Heerup. Hun kan sagtens se sig selv i et lederjob også om 15 år og oplever, at lysten til et langt arbejdsliv er vokset i takt med, at hun som leder har opgivet ambitionen om at have styr på hver en detalje. − Det vigtigste fodaftryk, jeg kan sætte, er at sikre, at medarbejderne kan selv, og at køkkenet går den vej, de finder bedst. Jeg er der og har det overordnede ansvar, men deltager aldrig i den daglige drift. De skal kunne klare sig uden mig.

Uddannelse giver arbejdsglæde Det har også øget Caroline Heerups glæde ved lederjobbet at efteruddanne sig. Hun er i gang med en masteruddannelse i offentlig ledelse og opfordrer alle ledere til efteruddannelse. I Guldborgsund Kommune er det et krav, at lederne har mindst en diplomuddannelse før år 2015. ( ›) N R . 09 / O K TO B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

Ældrechef:

(

›)

Foto: Hanne Loop

Foto: Henrik Frydkjær

Generationsskifte er en stor udfordring

Man bliver mere bevidst om, hvad man gør, og får ny viden og energi til at løse ledergerningen anderledes. I ledergruppen i Guldborgsund er der aktuelt en, der nærmer sig efterlønsalderen. Hun har tidligere talt med Caroline Heerup om at gå tidligt. Men ikke for nylig. − Hun har sagt ja til en uddannelse som arbejdsmiljøleder, for det er køkkenets politik at investere i uddannelse og udfordringer til alle ledere − uanset alder, siger Caroline Heerup.

Alt for attraktivt at være i job Ole Hoffmann Sørensen er leder af centralkøkkenet på Aarhus Universitetshospital. Han er 55 år, og heller ikke han har planer om at gå før tid. − Jeg har helt valgt efterlønsordningen fra, og hvis jeg stadig har det her job, agter jeg ikke at gå før tid. Det er alt for attraktivt til at forlade, siger han. Lysten til at fortsætte er for Ole Hoffmann Sørensen især båret af, at han har en ledelse, lederkollegaer og medarbejdere, der anerkender hans indsats, og at han selv oplever at være med til at skabe innovation og udvikling. Desuden ville han savne de faglige diskussioner. − Lysten til et langt arbejdsliv er klart båret af samværet med gode kollegaer og at have et forum, hvor vi diskuterer fag og sundhedsfremme. Centralkøkkenet har ingen kronprins eller -prinsesse, der uddanner sig til at være Ole Hoffmann Sørensens arvtager. Til gengæld har køkkenet systematisk fokus på at sikre, at de mange og værdifulde kompetencer hos den erfarne og ældre del af medarbejderstaben opsamles og videreføres. To økonomaer er lige nu på vej på efterløn, og køkkenet har i flere år haft en arbejdsgruppe til at sikre, )› ( at deres viden blev opsamlet og givet videre.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

Med mange ledere på vej ud af arbejdsmarkedet bliver det en stor og vigtig opgave at sikre de nødvendige kompetencer, vurderer ældrechef i Københavns Kommune, Margrethe Kusk Pedersen. Som chef for hele ældreområdet er Margrethe Kusk Pedersen også ansvarlig for at udvikle det kostog ernæringsfaglige område i ældreplejen. Hun er derfor meget bevidst om den store betydning, de kostfaglige ledere i kommunens to centrale køkkener og 23 produktionskøkkener har for den fortsatte udvikling. − Vi er kommet langt på ernæringsområdet i kommunens ældrepleje, og derfor skal vi sørge for at sikre, at vigtig viden ikke går tabt, siger hun. Hun ser det som en stor og vigtig opgave at forberede det generationsskifte, som er på vej, fordi gennemsnitsalderen blandt lederne generelt er høj, og fordi mange gerne går, før de fylder 65 år. − Det er en stor, vigtig og svær opgave at undgå, at vi kommer til at stå med et stort kompetencegab. Vi skal tidligt i dialog med de ældre ledere for at af klare, hvilke muligheder og særlige behov de har. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København har en afdeling, der arbejder med udviklingen af seniorsamtaler og inviterer alle 52-årige til seniordage. − Her er der lejlighed til samtaler og inspiration til at planlægge arbejds- og privatliv efter det fyldte 52. år. Men det er en svær balance. Nogle oplever det som alt for tidligt og uti)› ( dig indblanding, siger Margrethe Kusk Pedersen.

Fakta: Senioraftale for ledere I forbindelse med OK 11 er der under overenskomstfornyelsen med KL opnået mulighed for særlige seniorstillinger. I den nye rammeaftale om seniorpolitik vil der stå: ”For chefer og ledere kan et relevant alternativ til pensionering være en seniorstilling i form af en stilling uden ledelsesansvar.” Så snart rammeaftalen er færdigskrevet, vil den ligge på www.kost.dk/overenskomster − senioraftale På KL’s hjemmesiden kan du se den vejleding om seniorpolitik, der tager udgangspunkt i en lignende rammeaftale mellem KL og KTO. www.kl.dk − vejledning om rammeaftaler om seniorpolitik

Spis sundt

Den Grønne Slagter pålæg & leverpostej

lavt fedtindhold og maksimal smag For Den Grønne Slagters produkter gælder det, at: 1 stor smag i produkterne skal give dig lyst til at leve sundt  2 vi anvender et minimum af tilsætningsstoffer  3 vi gør alt for at spare dig for overflødigt fedt  4 vi tilsætter ikke de 4 mest udbredte fødevare-allergener,  mælk, æg, gluten og soyaprotein, i vores pålægsprodukt

Som du ser, vægter vi smag og sundhed lige højt. Læs under vores produkter, hvordan vi fører vores principper ned til mindste bid.

Tulip Foodservice . Tulipvej 1 . 8940 Randers SV . Tlf. 89 10 50 00 - www.tulipproduktkatalog.dk

DET SMAGER IKKE BEDRE END ANDRE. OG DET ER SIKKERT NOGET DYRERE. MEN BECEL PRO.ACTIV INDEHOLDER PLANTESTEROLER. PLANTESTEROLER SÆNKER KOLESTEROLINDHOLDET I BLODET.

Udelukkende til dig, som vil sænke dit kolesteroltal!

www.becel.dk Becel pro.activ er udelukkende for personer, der ønsker at sænke kolesterolindholdet i blodet og bør anvendes som led i en sund livsstil med en afbalanceret og varieret kost med frugt og grøntsager. Becel pro.activ er muligvis ikke egnet til gravide, ammende eller børn under 5 år. Personer, der indtager kolesterolsænkende medicin, bør kun bruge produktet under lægeligt tilsyn. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 1,5 g - 2,4 g plantesteroler. Dagligt indtag af mere end 3 g giver ingen yderligere effekt, og bør undgås. 30 g (6 teskeer) Becel pro.activ smørbart plantefedtstof indeholder 2,25 g plantesteroler.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

KORTNYT

UDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Økologi inden for samme budget Køkkener kan tilberede økologisk mad for de samme penge, som de bruger i dag. Det viser en analyse fra Økologisk Landsforening. Analysen bygger på tal fra Københavns Madhus, der er i færd med at omlægge 900 kommunale institutioner til 75 procent økologi. Hvis budgettet skal holde, skal der handles varer i sæson, råvarerne skal tilberedes fra bunden, der skal flere grøntsager og mindre kød på menuen, og spildet skal begrænses. Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry lægger op til debat om økonomi og økologi på sin blog: Skriv, hvad du mener, det koster at omlægge til økologi? blog.kost.dk/ghita − 20. september www.okocater.dk − øko i det offentlige

Patienterne skal have lysten til mad tilbage Mangel på appetit og underernæring er et velkendte problemer på hospitalerne. I Glostrup har man sat fokus på, hvad der giver de ældre og især småtspisende patienter lysten til maden tilbage. Det viser sig, at det ikke alene er maden, men snarere måltidet, der afgør appetitten. Det er vigtigt at fortælle om maden. Og det er vigtigt at forberede rummet, f.eks. ved at lufte ud og pynte op til måltidet. Der skal være en vært, der kan styre alle trygt igennem måltidet. Og frem for alt skal der være ro − ingen blodprøver eller undersøgelser, mens der spises. Centralkøkkenet og hospitalets Ernæringskomité står bag undersøgelsen sammen med Livingplusfood. Resultaterne er samlet i både en rapport og en pjece. www.maaltidsoplevelse.dk/Velkommen.html

Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 16.293 kroner, hvis du bliver arbejdsløs. Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

n3 94 r

(26 3k

Sms kost til 1969 og hør mere! *

kr/

fter

ska

* koster kun alm. sms-takst.

Bliv medlem af dit fags a-kasse

Køkkener fælles om bæredygtige indkøb Miljøministeren har nedsat et nyt nationalt forum, der skal fremme bæredygtige indkøb i såvel offentlige som private storkøkkener. Alle professionelle indkøbere kan blive medlem af forummet, hvor ideen er at kortlægge og formidle viden om, hvor og hvordan køkkenerne kan handle bæredygtigt. Det vil sige lokalt, efter årstid, fisk frem for kød, færrest mulige forarbejdede varer mv. Læs mere om forummet på den nye hjemmeside: www.ansvarligeindkob.dk

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

N R . 09 / O K TO B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

ARTIKEL: Marie Preisler [ TEKST ]

Henrik Frydkjær [ FOTO ]

Foto: Hans Christian Jacobsen

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

to olfo o: P Fot

Et hav af inspiration Håndværk: Fisk er en udfordring for køkkener, der ikke kan servere fra blus til bord. Men viden om fisk og mod til at prøve sig frem giver nye muligheder. Ud over fiskefrikadeller får patienterne på Glostrup Hospital sjældent fisk som varm ret. For det er svært at servere fisk, der ’overlever’ opvarmningen på afdelingerne.

Pas på varmen − Vi bestræber os på at servere fisk hver dag, men ud over fiskefrikadeller er der sjældent varm fisk på menuen. Fisken dør, når den bliver fanget, og så slår vi den ihjel igen, når maden varmes op i regenereringsvognen på afdelingen. Her bliver den nemlig typisk varmet op alt for længe, siger Paul Neave, kulinarisk ansvarlig i centralkøkkenet. − Regenereringsvognen kan ikke indstilles efter det enkelte produkt. Den varmer al mad til 80 grader, og det gør fiskekødet tørt og løst. Desuden sker der en proteinudfældning, så kødet ikke ser så appetitligt ud.

Rå fisk fra køkken til afdeling For at undgå at varme fisken op flere gange sender køkkenet den rå og frossen ud på afdelingerne. Det kræver stor opmærksomhed på hygiejnen og begrænser udvalget af fiskeretter.

− Problemet kunne løses, hvis køkkenet havde personale på afdelingerne til at afgøre, hvornår maden skulle ud af regenereringsvognen, men det er der ikke ressourcer til, siger Paul Neave. Så mens køkkenet eksperimenterer videre med den sarte fisk, serveres fortrinsvis kolde retter som røget makrel og fiskesalater, hvor køkkenet kan styre hele tilberedningsprocessen.

Kernetemperatur på 65 grader Key account manager hos Royal Greenland, økonoma Anne Jakobsen, samarbejder med storkøkkener om sortiment og tilberedning. Hun opfordrer køkkenerne til at nytænke fisketilberedningen. − Fiskekød er sart og skal behandles skånsomt. Man skal have fokus på lav tilberedningstemperatur og arbejde med kernetemperaturen, siger hun. − Myndighedernes krav er 75 grader, men nogle køkkener kan nøjes med at opvarme fisken til 65 grader. Det kræver en dispensation − som køkkenet i Glostrup har til nordiske fisk som laks og torsk. Anne Jakobsen minder desuden om, N R . 09 / O K TO B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

(

›)

at kernetemperaturen stiger, når fisken kommer ud af ovnen. Så den skal ud, før temperaturen er 75 eller 65 grader, siger hun. For at få fødevareregionens godkendelse af en kernetemperatur under 75 grader skal køkkenet dokumentere, at tilberedningen ikke indebærer sundhedsfare. − Det kan man bruge E-smiley til (elektronisk egenkontrol, red.). Her er et værktøj, der kan beregne, hvor lang tid fisken skal varmebehandles for at være sikker, hvis kernetemperaturen holdes på 65 grader, forklarer produktionskoordinator Tom Hansen.

Saltet fisk På Store Smagedag i september, blev der eksperimentet med nye fiskeretter og nye tilberedninger. Blandt andet med forskellige typer topping som mos af

Krydderi som aldrig før! Knorr Professional Krydderipuréer giver dig en ny og praktisk måde at smage både kolde og varme retter til. De kan tilsættes når som helst under tilberedningen – og giver smag med det samme. Dosér som angivet, så får du samme, dejlige smag. Hver gang, hver dag. Nu lancerer vi tre nye varianter: Røget chili, Basilikum og Middelhavsurter. Vi har også forbedret opskriften på vores Hvidløgspuré og Estragonpuré – som nu smager endnu bedre. Og så har vi gennemgået resten af sortimentet, som nu smager af dobbelt så meget i forhold til tørre urter og krydderier*.

Læs mere om krydderi som aldrig før på: www.unileverfoodsolutions.dk

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

rodfrugter, baconstrimler, kålblade og krydret sovs, der kan virke som ’varmehæmmer’ rundt om fisken. Og der blev eksperimenteret med rimning og saltning. − Fordelen ved at rimme fisken er at den konserveres let, forklarer Tom Hansen. Det betyder, at den kan opbevares ved 5 grader i stedet for 2, som der normalt er krav om. Også det har køkkenet fået fødevareregionens godkendelse af, og det betyder, at fisken kan opbevares i køleskabene på afdelingerne, indtil den skal tilberedes. Det giver mulighed for nye fiskeretter. − Fisk er sundt og kan smage utroligt godt, så vi fortsætter vores søgen efter egnede fisk og tilberedningsmetoder, siger Paul Neave. Se opskrifterne fra Store Smagedag, side 18.

)› (

*Baseret på samlet smag samt smagsprofil i forhold til tørrede urter og krydderier.

)› (

to olfo o: P Fot

Smagsdanner Claus Angelo Brandt, har i samarbejde med Royal Greenland lavet en ny kogebog, målrettet storkøkkener, ’Sensorisk kogebog med fisk i fokus’. Han anbefaler køkkenerne at nytænke fisketilberedningen og gøre som i Glostrup: sætte tid af til eksperimenter. − Fisk egner sig bedst til kantineservering, så køkkenet kan holde styr på, at kernetemperaturen ikke bliver for høj, men når det er sagt, er der mange ting, køkkenerne kan gøre for at servere lækker fisk. De kan f.eks. kaste sig ud i at salte og sprænge. Det holder på saften og giver et lækkert produkt, siger han. Han anbefaler også køkkenerne at prøve nye fiskearter. − Det er en nøgle til bedre fiskeoplevelser at kende den enkelte arts smag, konsistens og egenskaber, så den kan få den rette tilberedning og det tilbehør, der matcher fiskens konsistens. Det højner den kulinariske oplevelse. − Og lad alle smage, tilføjer han. Det er vigtigt at udvikle et fælles sprog for, hvordan fisk kan se ud )› ( og smage.

Info: Læs mere

Foto: Polfoto

Kend din fisk

Kulinariske råd fra Claus Angelo • Anvend ovne med forprogrammering, der kan styre både damp, tid og temperatur. • Tilbered større og så ensartede stykker som muligt, så overtilberedning mindskes. Rul f.eks. skrubbe og rødspættefileter til mops, det bevarer saftigheden. • Arbejd med smagen − skal fiskens smage og aromaer løftes på vej af tilbehøret eller overdøves? • Ifølge de kulinariske succesfaktorer skal grundsmagene være til stede i passende mængder. Tjek opskriften, og vurder, hvilke ingredienser der bidrager med grundsmagene. • Fisken bidrager med varierende grad af umami, afhængigt af art og tilberedning. Rimning og gourmetsaltning fremmer fiskens umami, og giver saftigere fisk. Den mildeste umami opnås ved dampning. • Dampning fremmer mest nænsomt fiskens konsistens.

Sensorisk kogebog med fisk i fokus − fiskekogebog for storkøkkener Claus Angelo og Royal Greenland Kan rekvireres gratis hos Royal Greenland meje@royalgreenland.com

Fisk i stor stil Tema om fisk − fisk i catering, frosne fisk, skidtfisk, økologiske dambrugsfisk, miljømærkede fisk. Spis Bare 2, 2008 www.spisbare.net Fisk i catering − analyse af fisk i storkøkkener. 2001 www.food.dtu.dk

• Fiskens fedme skal afgøre valget af sauce. For fed sauce vil drukne fisken. Fed laks og høstsild kan blot ledsages af dressing. Rødspætte og skrubbe har en fnuldret konsistens, der kræver sovs. • Alt for stærke indslag af hvidløg, chili og ingefær vil overdøve fiskens smag, og en kraftig soja vil tage føringen. • Marineret sild og røget fisk kan tåle kraftigere modspil af f.eks. bittert fra rugbrød og sødt fra ovnristede kartofler. Laks i bøffer med let brunet overflade kan også tåle tilbehør, der er intenst i smagen, f.eks. råsyltet kål og bagte rodfrugter. • Fisk kan ledsages af korn kogt i æblemost, som bidrager med sødme og syre. Syre kan også komme fra æbleeddike eller frisk citrus. • Tøjlede doser af bitterhed kan komme fra rosenkål og glaserede julesalater. Vælg kun én ad de bløde krydderurter som dild, purløg, mynte, estragon og persille for ikke at forstyrre smagen. • Leg med synergieffekten ved at tilsætte andre kilder til umami, f.eks. ost, skaldyr og fishsauce.

N R . 09 / O K TO B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

KORTNYT

INDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Spørg Kost & Ernæringsforbundets konsulenter. www.kost.dk/medlem/spoerg

Foto: Thomas Willads

A-kasse pr. automatik

EKSAMENSPRIS:

AFBESTIL ALLERGENERNE − Pengene er rare, absolut. Men det er vigtigere med prisen. Den vil jeg skynde mig hjem og skrive øverst på CV’et, siger Susanne Lisbeth Olsen, da hun sidst i september modtager Kost & Ernæringsforbundets eksamenspris på 10.000 kr. Eksamensprisen går til en ernæringsteknolog for bedste eksamensprojekt. Susanne Lisbeth Olsens projekt handler om mad og allergifremkaldende stoffer. I projektet fortæller hun, hvordan det kan sikres, at allergikere f.eks. på sygehuset ikke udsættes for stoffer, de ikke kan tåle. Og hun foreslår køkkener at indføre systemer, der gør det muligt for allergikere at fravælge mad med allergener allerede ved bestilling af måltidet. Projektet finder du på hjemmesiden. www.kost.dk/netnyt − 28. september

Ros for smagfuld mad Hvert kvartal uddeler Kost & Ernæringsforbundet sammen med Landbrug & Fødevarer køkkenroser til en ildsjæl eller et særligt engageret køkken. Denne gang gik roserne til køkkenet på Omsorgscenter Hjortespring. Køkkenet fik roserne for at lave mad af sæsonens økologiske råvarer og mad, der sætter alle sanser i sving. Men også for at sikre, at plejepersonalet anretter maden, så den også er en fryd for øjet. − Jeres faglige stolthed har gjort maden til en af dagens vigtigste begivenheder, lød det fra dommerpanelet. www.kost.dk/netnyt − 14. og 16. september 30

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

Spørgsmål: Bliver jeg automatisk medlem af Kost & Ernæringsforbundets arbejdsløshedskasse, når jeg bliver overflyttet fra et andet forbund til Kost & Ernæringsforbundet? Svar: Nej, det gør du ikke. Kost & Ernæringsforbundet og den a-kasse, som forbundets medlemmer kan være medlem af, nemlig FTF-A, er to forskellige ting. Når du er overflyttet til Kost & Ernæringsforbundet, skal din gamle a-kasse sende en overflytningsblanket til FTF-A, så du kan blive overflyttet hertil. Læs om din a-kasse her: www.ftf-a.dk

Mød forbundet på Facebook På vores Facebook-side kan du diskutere dit fag, få nyheder og stille spørgsmål. Gå ind på forbundets hjemmeside, og find linket til Facebook. Klik på ’synes godt om’, og vær med i det kostog ernæringsfaglige netværk.

bureaufrydensberg.dk

Pølsehorn med fuldkorn og ketchup NYHED

”Lækker mild

fuldkornssmag med mindst 11% fuldkorn pr. pølsehorn.”

Prøv vores nye fuldkornspølsehorn med grillpølse, ketchup og fuldkornssmag. Fuldkornshvedemelet og havreflagerne i dejen giver den milde fuldkornssmag, og fuldkornsindholdet i det samlede produkt er ikke mindre end 11%. Det giver brødet en god struktur og krumme uden at bevæge sig for langt væk fra pølsehornets velkendte smag. Udover at være blødt og lækkert og lige til at tage med på farten, så giver indholdet og smagen af fuldkorn i brødet dine kunder et nyt alternativ i forhold til det traditionelle pølsehorn.

Læs mere på www.lantmannen-unibake.dk

28668 LU Grov FuldkornsPølsehorn Køkkenliv 184x229.indd 1

12/09/11 11.44 N R . 09 / O K TO B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

HOVEDSTADEN Heldags-stormøde − for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter man 31. oktober, kl. 9-15.30 Bupl Storkøbenhavn, Lindevænget 19, Ballerup Heldagskonference for TRAMMERE: Der arbejdes i netværksgrupper og Ghita Parry, forbundets formand, fortæller om ‘forbundet nu, og i fremtiden’. Regionsformand Alice Linning fortæller nyt fra regionen. Og humorist Rune Green fortæller om ‘Humor på arbejdspladsen’. Oplysning: Bettina Bøgelund, 27 13 87 01, bboegelundhansen@gmail.dk Tilmelding: Dorte Bjørn, db@ kost.dk − Oplys medlemsnummer. Frist: 24. okt.

Årsmøde i FTF Region Hovedstaden ons 2. november, kl. 16 BUPL’s lokaler, Lindevænget 19, Ballerup

Pris: Medlemmer: 900 kr. Ikke-Medlemmer: 1800 kr. Elever og studerende: 225 kr. Oplys EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk! Oplysning: Regionsformand Alice Linning, all@kost.dk, 23 37 86 74/47 31 59 90 Bindende tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 3. okt.

medlemmer: Gratis Oplysning: Alice Linning, all@kost.dk, 23 37 86 74 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 28. okt.

Kostfaglig netværkscafe man 21. november, kl. 9.30-12 FTF-A, Snorresgade 15, København S. (henvendelse i receptionen på 1. sal) Cafeen er for dig, der er ledig, måske bliver ledig, tænker på at skifte job eller har lyst til at danne netværk. Kom og hør kostfaglig nyt, få tips af jobrådgiveren eller en snak med A-kassen. Medbring dit CV og din jobansøgning, hvis du ønsker noget sparring på dette. Mødet er tilrettelagt i samarbejde med FTF-A. Pris: Gratis Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, rik@kost.dk, 23 37 85 07 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 16. nov.

Vi er alle herre over vores egne konflikt − temadag om positiv kommunikation og konflikter ons 9. november, kl. 15-17.30 Tingbjerg Heldagsskole, kantinen, Skolesiden 2, Brønshøj

ons 30. november, kl. 15-17 Slagelse Sygehus, Ingemansvej 18, Kantinen v/vandet

Oplysning: Alice Linning, all@kost.dk, 23 37 86 74 Tilmelding: www.ftf.dk/ hovedstaden Frist: 26. okt.

Konflikter er en naturlig del af hverdagen. Lær mere om, hvordan du påvirker andre, og hvordan du lader dig påvirke af andre. Jens Velsboe, NLP konsulent, hjælper os med at åbne værktøjskassen og finder værktøj til at løse konflikterne. Forfriskninger i løbet af eftermiddagen.

Alle rammes af kriser og onde tider på et tidspunkt i deres liv. Det kan være tab af job, arbejdsevne, mening, kontrol, en nær ven eller nogen i familien. Det får pludselig verden til at se anderledes og uoverskuelig ud. Hvordan klarer jeg det, hvordan hjælper jeg andre, hvilket menneskesyn har jeg, og hvad er i grunden det vigtigste her i tilværelsen? Sygehuspræst Bente Viuf har nogle svar.

tor 3. november, kl. 9-15.30 Færgelunds Motel og Kursuscenter, Skovnæsvej 2, Jægerspris Viden om mad, måltider og livskvalitet:

Pris: Medlemmer: Gratis Ikke-Medlemmer: 300 kr. Elever og studerende, der er

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

HUSK

at tjekke hjemmesiden i din region. Her er flere oplysninger: region.kost.dk

SJÆLLAND

Martin Madsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lægger op til debat og der er valg til regionsbestyrelsen. Desuden taler FTF’s formand Bente Sorgenfrey ved mødet.

Ældre, mad og livskvalitet

• Det gode måltid − Brug det pædagogisk v/antropolog Jens Kofod, SFI • Screening af ældre − v/klinisk diætist Jonna Sylow, Helsingør Hospital • Anbefalinger for mad til ældre v/ afdelingschef Gitte Groos, DTU • Det gode måltid på plejeafdelingerne v/økonomaerne Asta Poulsen og Marianne Jacobsen, Omsorgscentret Hjortespring • Gråzoner for opgavedeling mellem pleje, køkken og serviceafdeling v/chef konsulent Bo Bloch, BDO Kommunernes Revision • Sanselige mellemmåltider v/leder af mad og måltider Christina Søndergaard, Engholm

Kriser i livet

Pris: Medlemmer: 50 kr. Elever og studerende: 15 kr. Kun for medlemmer. Betales på dagen Oplysning: Hanne Kirsten Hansen, haki@hansen.mail.dk, 58 55 91 21 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 22. nov.

SYDDANMARK Meget mere end konfekt − med Odense Marcipan tor 17. november, kl. 15.30-18 Plejecenter Othello, Herfordparken 1, Fredericia eller tor 24. november, kl. 15.30-18 Plejecenter Humlehaven, Humlehaven 1, Årslev Du kender smagen af marcipankonfekt, men vidste du, at marcipan er den perfekte ingrediens og smagsgiver i mange lækre kager og desserter? Helge Madsen fra Odense Marcipan indvier os i marcipanens verden. Du må se og smage, men ikke røre! Pris: medlemmer: 25 kr. Ikkemedlemmer: 50 kr. Betales på dagen. Elever og studerende: Gratis Oplysning: Yelva Hummelmose, 73 34 60 24, yelvahummelmose@hotmail.com Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 11. nov. og 18. november

MIDTJYLLAND Er du ansat i en daginstitution i en kommune i Region Midtjylland ons 2. november, kl. 14-17 Regionskontoret, Marienlystvej 14. indgang D, Virklund, Silkeborg Mad- og måltidskonsulent Karina Kyhn Andersen holder oplæg om: Barnets sanser, det kræsne barn, barnets smagsdannelse, måltidsværten og oplevelsen af maden. Oplægget rummer praktiske øvelser, som kan bruges sammen med børnene. Mød også A-kassen og vær med til at snakke netværk. Pris: Gratis − og kun for medlemmer

Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 24. okt.

Fagdag for høj-, fri- og efterskoler tir 15. november, kl. 14.30-19 Regionskontoret, Marienlystvej 14. Virklund, Silkeborg Arbejder du med mad til unge, så kom og få faglig inspiration, en snak om løn og nytten ved netværk • Karina Kyhn, Kost & Ernæringsforbundet, fortæller om smag og sanser og foreslår øvelser, der kan bruges sammen med de unge • Jette Kieffer, Kost & Ernæringsforbundet, fortæller om løn, lønforhandlinger og fagidentitet

• Lene fra FTF-A fortæller, hvad a-kassen kan bruges til • Og du hører om nytten af netværk.

og Danish Crown komme med et bud på, hvordan vi nemmest går fedtskatten i møde. Hørkram Foodservice er vært med spisning

Pris: Medlemmer: Gratis Ikke-Medlemmer: 100 kr. Elever og studerende: Gratis Oplysning: Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 8. nov.

Pris: Gratis Antal: højst 100 Oplysning: Else Dahl, elda@ frederikshavn.dk, 98 46 66 16 Tilmelding: Marian Aagaard, 21 34 20 63, maa@kost.dk

NORDJYLLAND

Inspirationsdag om kød og kødudskæringer

Hvordan undgår du fedtskatten man 24. oktober, kl. 16-20 Forsyningsvirksomhederne, Kantinen, Stigsborg Brygge 5, Nørresundby Kost & Ernæringsforbundet vil sammen med Dragsbæk

ons 2. november, kl. 16-20.30 Sørwi, Middelfartvej 2, Aalborg Ø Sørwi slår dørene op for et spændende arrangement om kød og kødudskæringer. Vi bliver vist rundt, får en beretning om firmaet og inspiration til kødudskærin-

(

Perspektiver for OK13 Allerede i 2013 skal der forhandles nye overenskomster. Forbundet ønsker at komme tæt på medlemmernes forslag til, hvilke temaer der skal sætte dagsordenen for forhandlingerne. Som optakt til forhandlingerne inviterer regionsformændene derfor tillidsrepræsentanterne til møde om perspektiverne for den kommende overenskomst. Forud for mødet sendes temaer og spørgsmål til tillidsrepræsentanten, som kan drøfte dem med kollegerne på arbejdspladsen. REGION MIDTJYLLAND

tor 27. oktober, kl. 13-17 Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84 Frist: 21. okt.

Oplysning: Regionsformand Alice Linning, all@kost.dk, 23 37 86 74 Frist: 16. nov.

R E G I O N S Y D DA N M A R K

REGION NORDJYLLAND

Oplysning: Regionsformand Ulla Rosenfeldt, uro@kost.dk, 21 34 18 76 Frist: 24. nov.

tir 29. november, kl. 12-15.30 Forsyningsvirksomhederne, Mødelokale 157, Stigsborg Brygge 5, Nørresundby

R E G I O N H OV E D S TA D E N

ons 23. november, kl. 13-16 Hjortespring Omsorgscenter, Mødelokale 1, Sennepshaven 4, Herlev

ons 30. november, kl. 12-16 Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, Vejen

Oplysning: Regionformand Rikke Kristensen, rik@kost.dk, 23 37 85 07 Frist: 24. nov

Tilmelding alle arrangementer: Dorte Bjørn, db@kost.dk − oplys medlemsnummer

REGION SJÆLLAND

Oplysning: Mette Brogaard Lohse, 98 99 66 40, m.lohse@rnl.dk Frist: 24. nov.

man 5. december, kl. 12.30-16 Selandia, Restauranten, Valbyvej 69 C, Slagelse

N R . 09 / O K TO B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

›)

ger og tilberedning af kødet. Arrangementet sluttes med spisning. Højst tre pr. arbejdsplads. Pris: Gratis − og kun for medlemmer Antal: højst 50 Oplysning: Gitte Vangsø, 98 14 73 34, GV-forsyning@aalborg.dk Tilmelding: Marian Aagaard, 21 34 20 63, maa@kost.dk Frist: 25. okt.

Bedre arbejdsmiljø når forandringens vinde blæser ons 2. november, kl. 8.30-15.20 Aalborg Kongres & Kultur Center, Europasalen, Europa Plads 4 FTF i Nordjylland inviterer arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter samt ledere til temadag om forandringer:

• Alle ønsker forandring, men ingen ønsker at forandre sig v/foredragsholder, fysiker, musiker mm, Peter Bastian • Hvordan påvirkes fagprofessionelle af nedskæringer v/konsulent i DSR, Dorte Schønning • Ledelse af primadonnaer v/ seniorforsker ved CBS Helle Hedegaard Hein

Du inviteres til årsmøde med valg til bestyrelsen. FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, holder oplæg på mødet.

Pris: 550 kr. Oplysning: Britta Mølgaard, 9818 1204 eller dbio-nordjylland@dbio.dk Tilmelding: www.ftf.dk/ nordjylland

man 21. november, kl. 16.30-20.30 Kantinen, Stigsborg Brygge 5, Nørresundby

Årsmøde i FTF Region Nordjylland tor 3. november, kl. 17-21 BUPL, Niels Jernes Vej 8B, Aalborg Øst

Oplysning og tilmelding: lisesteen@mail.tele.dk Frist: 24. okt.

Julearrangement − og faglig ølsmagning

Bliv klogere på øllets glæder, når ølentusiasten Niels Tikjøb Olsen ruller sig ud og byder på masser af smagsprøver. Niels er en engageret fortæller og har hundredevis af sjove og interessante anekdoter fra sine mange bryggeribesøg og ølrejser.

Pris: Gratis − kun for medlemmer Antal: højst 100 Oplysning: Anette Kjærulf, ak@0100.dk Tilmelding: Marian Aagaard, 21 34 20 63, maa@kost.dk Frist: 18. nov.

OBS! Regionens aktiviteter er kun for medlemmer Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • du ikke kan blive medlem af forbundet (ingen kostfaglig uddannelse) • du er kostog ernæringsfaglig, men medlem af anden forhandlingsberettiget organisation på grund af dit job. )› (

Lettere at arbejde med! Knorr Piske 31% gør underværker i køkkenet. Den har samme skønne smag som traditionel fløde men langt højere stabilitet – og den er samtidig meget lettere at arbejde med. Den sørger for, at din sauce aldrig skiller, uanset om du tilfører syre eller lader den stå i et vandbad. I pisket form får den større volumen og holder formen. Kort sagt, Knorr Piske 31% er perfekt til det moderne køkken!

Stem på Danmarks bedste kokkekollega! www.knorrpiske.dk

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 09 / O K TO B E R / 2011

kost 09/2011 ernæring & sundhed

REGIONSFORMÆND OG -KONTORER Region Hovedstaden Alice Linning Kornvænget 205 3600 Frederikssund 23 37 86 74, all@kost.dk

tip til fisk side 26

danskere om dagen får diabetes side 8 farvel til arbejdsmarkedet side 20

FORMAND Ghita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

Jeg lærte at tænke ud af boksen Laura Meyhoff, om sit professionsbachelorstudie i Amsterdam

side 16

KOST, ERNÆRING & SUNDHED Fagblad for kostog ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 89. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Mediegruppen Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S Forsidefoto: Sif Meincke Næste nummer udkommer: 24. november (nr 10) Næste frist for indlæg: 24. oktober (nr 10) Oplag: 8.700 Medlem af Dansk Fagpresse ISSN 2244-9167 ANNONCER Formater, priser og frister www.kost.dk/kokkenliv/annoncer Frist for nr. 10 er 3. november (udk. 24 november) Stillingsannoncer i bladet Prisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms. Stillingsannoncer på nettet Stillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed lægges gratis på hjemmesiden. Stillingerne kan også annonceres alene på hjemmesiden pris 2.500 kr. ex. moms. Se mere på www.kostjob.dk

Region Sjælland Rikke Kristensen 23 37 85 07 rik@kost.dk Regionskontor: Kringelborg Alle 7 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt Holmegyden 4, Egeskov 5772 Kværndrup 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen 23 37 90 84 jni@kost.dk Regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Region Nordjylland Marian Aagaard 21 34 20 63 maa@kost.dk Regionskontor: Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV 98 18 16 56 Færøerne Bente Else Kjær (00298) 31 63 58 bente.kjaer@hotmail.com Plejehjemmet Lagargardur (00298) 31 03 65 Regionskontor: Jákup Stova J. Paturssonar Gøta 24 100 Tórshavn (00298) 21 90 41

Annoncesalg Stibo Zone Lars Junker 89 39 89 00 laju@stibo.com

Grønland Birgitte Nathanielsen Box 891. 3900 Nuuk (00299) 32 47 42, birgitte@nathanielsen.gl (00299) 26 65 33

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K. 33 41 46 60 Fax 33 41 46 70

SEKRETARIATETS LEDELSE Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

mandag til torsdag kl. 8.30-15 fredag kl. 8.30-13.30. post@kost.dk eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

FORHANDLINGSAFDELINGEN Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85 Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95 Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82 Jette Kieffer [jki] Konsulent / 33 41 46 87 Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91 Marina Zaar [mz] Sekretær / 33 41 46 83 Mette B. Mathiassen [mbu] Arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 96 Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93 KOSTFAGLIG AFDELING Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 67 Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 84 Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent / 33 41 46 18 Lars Vestergaard [lv] Analyse- og dokumentation / 33 41 47 95 Mette Jensen [mj] Redaktør på Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68 Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75 Toke Helmø [th] Studentermedhjælper / 33 41 46 86 ØKONOMIAFDELINGEN Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88 Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99 Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90

N R . 09 / O K TO B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

Sorteret Magasinpost SMP ID-nr. 42063

REGIONERNES MIDTVEJSMØDER

Sæt spot på kostog ernæringsfagliges DNA

I en sprudlende og lærerig workshop får du ny viden om kostog ernæringsfagliges fælles ståsted. Du får lejlighed til at diskutere, hvad der gør kostog ernæringsfagliges viden særlig værdifuld. Og ikke mindst er du med, når sløret løftes for, hvordan kostog ernæringsfaglige i fremtiden kan brande sig selv og faget. Kost- og ernæringsfaglige arbejder hver dag på at fremme livskvalitet og sundhed ved at være kompetente, respektere menneskers behov og stræbe efter, at alle ernæres godt − men mangler at overbevise sig selv og andre om den vigtige indsats!

Region Sjælland

Region Nordjylland

Tirsdag d. 15. november, kl. 15-ca. 20.30 Ankerhus byg. D lok. 002, Slagelsevej 70-74, Sorø. Frist 4. nov.

Torsdag d. 17. november, kl. 15.30-ca. 20 Forsyningsvirksomhedens Kantine, Stigsborg Brygge 3, Nørresundby. Frist 10. nov.

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Onsdag d. 16. november 2011, kl. 15.30-21 Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, Humlebæk. Frist 28. okt.

Tirsdag d. 8. november, kl. 15.30-ca. 19.15 Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, Vejen. Frist 31. okt.

Region Midtjylland

Region Færøerne

Mandag d. 21. november 2011, kl. 16-ca.20.30 Regionskontoret indg. D, sort og blå, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg. Frist 11. nov.

Onsdag d. 2. november Regionskontoret, Jákub Stova, J.Paturssonar Gøta 24, Tórshavn

Tilmelding alle midtvejsmøder: Stella Bangsbo, sb@kost.dk, 33 41 46 75 Læs mere om midtvejsmøderne på region.kost.dk

Afsender: Kost & Ernæringsforbundet, post@kost.dk, tlf. 33 41 46 60

• Hør de nye pointer og konklusioner fra Kost & Enæringsforbundets store professionsundersøgelse: Hvad er kostog ernæringsfagliges DNA. Hvilke kerneopgaver løser kostog ernæringsfaglige. Hvilke værdier lægges der vægt på, og hvad betyder mest i opgavevaretagelsen? Hvad tænker de yngre, hvad tænker de erfarne? Hvordan ser kostog ernæringsfaglige på sig selv? Hvordan ser andre på kostog ernæringsfaglige? • Kost & Ernæringsforbundet har et bud på, hvordan kostog ernæringsfaglige EN GANG FOR ALLE gør op med de negative fordomme og brander sig selv og professionen.