ACTION 1, 2017

TEMA: DONALD J. TRUMP OG JORDENS FATTIGE MENNESKER #1 | 2017 www.ms.dk

ER HAN BAD NEWS FOR VERDENS FATTIGSTE? 91-ÅRIGE ULLA SENDER TANKERNE TILBAGE TIL MS' BARNDOM

AKTIVISTEN MOD PRÆSIDENTEN I GAMBIA: MED LIVET SOM INDSATS

20 MILLIONER PÅ KANTEN AF SULTKATASTROFEN I AFRIKA

Leder

Indhold

HVAD SIGER HISTORIEN OS OM TRUMP? Tim Whyte, Generalsekretær Mellemfolkeligt Samvirke

Orientering:

4 7 VIGTIGE I VERDEN

Nedslag på historier, som har det med at flyve under nyhedsradaren, selv om de siger noget vigtigt om verdens udvikling Tema:

6 DONALD J. TRUMP OG JORDENS FATTIGE MENNESKER SAMARBEJDE: FN-systemet skåret ned til sokkeholderne KVINDER: Et slag mod retten til at bestemme over egen krop FLYGTNINGE: Grænsemurer skygger for langsigtede løsninger KLIMA: En kold skulder til den varme klode MODSTAND: Protestbevægelser popper op

America First. De to ord fremkalder formentlig billeder i dit hoved af Donald Trump, der former højre pege- og tommelfinger i en cirkel, spidser munden og spyr om sig med løse løfter om grænsemure og militær oprustning.

Men faktisk har udtrykket America First mange år på bagen. I begyndelsen af Anden Verdenskrig var der en nationalistisk bølge i USA, der turede frem netop med navnet the America First Movement.

Den bølge ebbede som bekendt ud. Efter krigen blev grundstenene lagt til den internationale verdensorden, der har hersket lige siden. USA, med præsidenterne Roosevelt og Truman i spidsen, ville være med til at sikre en varig fred og undgå de store menneskelige og økonomiske omkostninger, som krigen havde bragt. Det var en kæmpe økonomisk og diplomatisk investering, som skabte FN og de internationale institutioner, som vi kender i dag. Den amerikanske Marshallplan blev i virkeligheden den første storstilede bistandshjælp i historien og var med til at hjælpe det krigshærgede Europa – også Danmark – på fode igen. USA indtog den ledende rolle i den frie verden.

Det er den virkelighed, jeg er vokset op i, som barn og ung studerede i USA. Der var og er rigtig meget, man kan problematisere ved USA's engagement i verden. Støtte til diktaturstater, uretfærdige handelsaftaler, fremme af amerikanske erhvervsinteresser, som olie og våbenindustri, fodslæben i klima- og menneskeretsspørgsmål, krige og overgreb. Men idealerne var alligevel en teltpæl i verden: En grundforståelse af, at der er behov for menneskerettigheder, demokrati og internationalt samarbejde for at forhindre konflikter og takle kriser i verden.

Noter:

18 MS-PILEN PEGER PÅ

En 90-årig fødselar, velgørende donationer og en lysende fredsdue – blandt andet Mit MS:

20 “JEG KUNNE GODT LIDE FREDSARBEJDE OG TANKEN OM AT HJÆLPE”

Mød 91-årige Ulla Moltved, der var med dengang Fredsvenners Hjælpearbejde satte fra land

Nu er det, som om den grundforståelse vakler. Vi er på en måde tilbage ved udgangspunktet. Vi er i en situation, hvor verden står over for enorme udfordringer.

Vi har flere mennesker på flugt end på noget tidspunkt siden Anden Verdenskrig. Vi har en sultkatastrofe, der truer mere end 20 millioner mennesker med døden. Vi har galoperende klimaforandringer, der truer eksistensen for milliarder af mennesker i de fattigste dele af verden. Og vi har politiske kræfter i USA og Europa, der vil lukke problemerne ude med militær kraft og styrkede grænser.

Men vi har også kræfter, der rykker i en anden retning. Næsten samtidig med, at Donald Trump blev indsat i Det Hvide Hus, overtog Antonio Guterres posten som generalsekretær i FN. I sin første tale i hovedsædet i New York talte han om behovet for at omorganisere hele FN, så forebyggelse og langsigtet fredsopbygning kom i centrum. Vi har ganske enkelt ikke råd til andet, mener Guterres, fordi den forebyggende indsats er mange gange billigere end den reaktive.

Så hvilken vej skal vi gå? Skal vi vende os indad eller udad? Jeg ved godt, hvem historien holder med. For hvis der er noget, som den første America First-bevægelse viste os, så er det, at verdens problemer ikke forsvinder, bare fordi man lukker øjnene og trækker sig tilbage. Tværtimod. De bliver større.

udgives af Mellemfolkeligt Samvirke.

Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger.

2

Redaktør: Mikkel Gottlieb Ansvarshavende: Thomas Hundsbæk Redaktion: Ulrik Norup Jørgensen, Mads Nørgaard-Larsen

22 PÅ KANTEN AF KATASTROFEN

Østafrika oplever en tørke, der kan udvikle sig til en af de værste sultkatastrofer nogensinde

Layout: Laura Johanne G. Danielsen Forsideillustration: Laura Johanne G. Danielsen Tryk: Skive Folkeblad Rotation

Adresse: Fælledvej 12 2200 København N Tel: +45 7731 0000 Email: mgo@ms.dk Web: www.ms.dk

#1 April 2017 Oplag: 23.500 ISSN: 1901-6115

Aktivisten

“JEG VAR KLAR OVER, AT JEG SATTE MIT LIV PÅ SPIL” Mellemfolkeligt Samvirkes ungdomsnetværk, Activista, spillede en afgørende rolle, da det endelig lykkedes at få den tidligere præsident i Gambia, Yahya Jammeh, til at anerkende valgresultatet og gå af. 20. januar overlod han posten til sin efterfølger, Adama Barrow, efter en måneds intense folkelige protester.

Landekoordinator hos Activista, Muhammed Lamin Saidykhan, fortæller her om de dramatiske uger.

Det var et chok, både for mig og alle omkring mig, da det stod klart, at Yahya Jammeh ikke ville træde tilbage. Hvad sker der, spurgte vi os selv? Og jeg blev hurtigt klar over, at vi måtte samle kræfterne og gøre alt, hvad vi kunne for at sikre, at denne mand kom ud af landet og væk fra magten. Han havde kaldt valget for det mest troværdige, gennemsigtige og fair valg i verden. Og pludselig så vi ham sige, at han ikke ville træde tilbage.

Da han havde sagt det, kunne jeg ikke sove om natten. Jeg kommunikerede med alle de unge mennesker, som jeg arbejder sammen med, grupper over hele landet, skoler osv., for at skabe et netværk. Vi kunne ikke lade den mulighed, som vi havde råbt efter så længe, slippe ud af vores hænder.

Jeg var klar over, at jeg satte mit liv på spil. Det sker. Folk bliver taget i deres huse eller på gaden og bliver dræbt. Og jeg fik flere gange at vide, at mit navn blev nævnt, at de planlagde at slå mig ihjel, at jeg burde gemme mig. Jeg sagde til mine venner, at vi måtte blive og kæmpe, fordi mange mennesker ser op til os.

I oktober, da det hele begyndte, ville vi skyde en video. Jeg blev desværre arresteret og bragt hen til et efterretningskontor, hvor jeg blev afhørt i fem timer.

Så jeg var bekymret på det personlige plan. Jeg har en lille søn. Og flere familiemedlemmer er afhængige af mig og vil miste en masse, hvis jeg dør. Men jeg tænkte også, at fremtiden, både for landet og mine børn, kunne blive bedre, hvis jeg kæmpede.

Og skulle jeg dø, ville min familie være stolt af mig. Jeg vil være en person, der efterlader en arv, en person, som er med til at sætte mennesker fri. Så den ambition overskyggede min personlige bekymring.

SITUATIONEN I GAMBIA

Vi prøvede at lægge en taktik, som gjorde, at vi kunne slippe levende igennem det. Vi sov forskellige steder, mødtes forskellige steder, ændrede måden, vi transporterede os selv, så de ikke så nemt kunne finde os. Men jeg ved, at landet er lille, og at de nemt kunne opspore mig. Men jeg holdt fast i en tro på, at det nok skulle gå. Og at hvis det ikke gik, så var det bare sådan.

I mere end 22 år blev Gambia styret af Yahya Jammeh, som kom til magten ved et militærkup i 1994. I 2016 besluttede Jammeh sig for at afholde et demokratisk valg i den faste overbevisning, at han som landets leder ville vinde. Det gjorde han ikke. Og han accepterede ikke resultatet, før det folkelige pres voksede sig så stort, at han var tvunget til at give op.

Activista i Gambia fortsætter nu kampen for, at Yahya Jammeh, og mange af de mennesker, der har været med til at holde ham ved magten, får lov at stå til ansvar ved landets domstole.

Vi gjorde flere forskellige ting. Vi planlagde en række beskeder på sociale medier. ‘Præsident Jammeh må overdrage magten’, ‘Præsident Jammeh må træde tilbage’. Den slags. Og vi gik på gaden og demonstrerede helt åbent. Det er meget risikofyldt. Men når vi var rigtig mange, var risikoen mindre. Ved demonstrationer med få deltagere kan politiet nemmere hive nogen til side og slå dem ihjel.

Jeg mener, vi unge demonstranter var en af de afgørende grunde til, at det lykkedes at skabe forandring i Gambia. Og den nuværende regering ved, at de unge mennesker fik det til at ske.

INTERVIEWET AF: MIKKEL GOTTLIEB

#1 | 2017

3

Orientering

1 4 2 7 5 Foto: Gaetano Virgallito via Flickr

3

6

7 VIGTIGE I VERDEN

2. Israel

ISRAEL LUKKER PORTEN FOR KRITIKERE

Foto: Ulf Svane

En dokumentarist fra organisationen Human Rights Watch blev i februar nægtet indrejse i Israel. Arbejdstilladelsen blev nægtet med henvisning til Human Rights Watch’s “ekstreme, fjendtlige og anti-israelske propaganda”, afslørede avisen Haaretz. Inden for et døgn omgjorde Israel dog sin beslutning og gav besked om, at Human Rights Watch’s mand kan rejse ind i Israel på et turistvisum. Til gengæld blev en delegation fra Europaparlamentet – med deltagelse af den danske SF-politiker Margrete Auken – nægtet indrejse ind i det palæstinensiske Gaza. Der fulgte ikke nogen forklaring.

1. Danmark

Regeringen beholder selv cirka 400 mio. kroner, som ellers var beregnet på at hjælpe verdens fattigste med udviklingshjælp.

Pengene var afsat til nye asylansøgere i Danmark, men kom til overs, da der kom 4000 færre asylansøgere til Danmark, end regeringen havde budgetteret med. Men pengene ryger altså ikke tilbage til ulandsbistanden, slår regeringen fast. Nye tal viser i øvrigt, at Danmark rasler ned ad listen over, hvilke europæiske lande der tager flest asylansøgere i forhold til indbyggertallets størrelse.

4

Foto: Mahmud /MAP/ActionAid

REGERINGEN BEHOLDER ASYLMILLIONER 3. Bangladesh

BØRNEÆGTESKABER MED STATENS VELSIGNELSE Børn bliver fortsat giftet bort i mange af verdens fattigste lande. Det gælder bl.a. i Bangladesh, hvor politikere i slutningen af februar vedtog en lov, der tillader børneægteskaber “i specielle tilfælde”. På papiret er børneægteskaber forbudt i det østasiatiske land, men loven bliver i praksis nærmest ikke håndhævet, og straffen er så mild, at den næppe virker forebyggende. I en anden del af verden, det vestafrikanske land Ghana, blev to mænd til gengæld anholdt for at have tilskyndet deres teenagedøtre til at gifte sig.

Orientering

4. Irak

Der udspiller sig blodige og kaotiske scener i Iraks næststørste by, Mosul, i disse uger. Byen var blevet hovedsæde for Islamisk Stat, men siden oktober er det lykkedes irakiske regeringsstyrker, i samarbejde med en amerikansk-ledet koalition, at trænge IS tilbage. De irakiske regeringsstyrker har genvundet kontrollen med en række vigtige regeringsbygninger, broer og strategiske positioner i det vestlige Mosul. Slaget om IS-bastionen er efter fire måneders blodige gadekampe gået ind i sin tredje og afsluttende fase. Omkring 200.000 mennesker er drevet på flugt.

Foto: Celia Peterson/ActionAid

VOLDSOMME KAMPE OM MOSUL

5. Palæstina

Foto: Sgt. Shawn Miller

PALÆSTINENSERE I STRID MODVIND I begyndelsen af februar stemte Israels parlament, Knesset, en lov igennem, der legaliserer omkring 4000 eksisterende israelske bosættelser, der er bygget på den besatte Vestbred. Loven er blevet fordømt af palæstinenserne, fordi den svækker håbet om en selvstændig palæstinensisk stat. Det håb falmede yderligere senere på måneden, da USA's præsident Trump skrottede et diplomatisk dogme med to årtier på bagen ved at meddele, at USA ikke længere vil insistere på en tostatsløsning.

7. Syrien

Foto: UNHCR Photo Unit via Flickr

REGERINGSSTYRKER BAG KLORGAS-ANGREB Under kampen om storbyen Aleppo har syriske regeringsstyrker gentagne gange brugt helikoptere til at kaste klorgas ned over den østlige del af byen i koordinerede angreb. Hundredvis af civile, heriblandt mange børn, er blevet forgiftet. Det skriver organisationen Human Rights Watch, der har talt med en række vidner og analyseret videooptagelser, fotos og opdateringer på sociale medier. En FN-udpeget efterforskning (Joint Investigative Mechanism) har tidligere udpeget militære enheder som ansvarlige for angreb med klor i Syrien, men FN’s sikkerhedsråd har endnu ikke grebet ind.

6. Uganda

MASSIVT FLYGTNINGEPRES FRA SYDSUDAN Foto: Yeowatzup via Flickr

I 2016 blev der indgivet 6.235 ansøgninger om asyl i Danmark. I Uganda er flygtningepresset – mildt sagt – noget kraftigere. Her er antallet af nytilkomne steget til omkring 6.000 mennesker dagligt, oplyser FN. Årsagen skal findes i Sydsudan, hvor der er erklæret hungersnød (læs mere på side 22-23). En talsmand fra FN’s Flygtningehøjkommissariat kalder situationen en “stor prøve” for de tilsagn, som verdens regeringsledere gav under et FN-topmøde om flygtninge og migranter i september. #1 | 2017

5

Foto: AFP Photo / Saul Loeb

Tema: Donald J. Trump og jordens fattige mennesker

6

Tema: Donald J. Trump og jordens fattige mennesker

DE FATTIGES MAND Læs tema side 8-17

Donald J. Trump er ikke kun præsident i verdens mest magtfulde land.

Han er også chef for den uden sammenligning største udviklingsbistand i verden. Hans syn på verden, fattigdom, fred og menneskerettigheder er derfor afgørende for den hjælp og støtte, som verdens mest udsatte mennesker kan se frem til i de kommende år.

Du ved sikkert allerede, at Trump vil bygge en mur og holde mennesker fra udvalgte muslimske lande ude af USA. Men hvad kommer Trump til at betyde for de mennesker og lande, vi ikke hører så meget om?

Det har vi sat os for at finde ud af i dette nummer af ACTION.

#1 | 2017

7

Tema: Donald J. Trump og jordens fattige mennesker

KAN TRUMP GØRE SOLIDARITET MODERNE? FN’s top var klare i sproget, da Trump for nylig lagde sine planer frem om at skære historisk hårdt i pengene til bekæmpelse af krig og fattigdom. Besparelserne vil smadre verdens langsigtede indsats for at bekæmpe fattigdom og katastrofer, lyder advarslen.

Man kunne starte denne artikel om Trumps betydning for verdens fattige flere steder.

Man kunne for eksempel starte i Afrika, hvor der lige nu er voldsom hungersnød. Eller i Mellemøsten, hvor flere er på flugt, end verden har set i en menneskealder. Man kunne tørt konstatere, at verden lige nu står i den værste humanitære katastrofesituation, siden FN blev stiftet for 71 år siden.

Eller man kunne fortælle om den nye FN-generalsekretærs bøn til verden om at tænke mere langsigtet og forsøge at forebygge fremtidige katastrofer i stedet for blot at samle stumperne, når forudseelige ulykker vælter ned over os.

Men nogle gange taler tallene for sig selv. Så lad os starte med at give ordet til tallene: Trump har netop offentliggjort, at han vil bruge 350 milliarder kroner ekstra på militæret næste år, så det samlede budget løber op i 4.600 milliarder kroner (cirka 100 storebætsbroer).

Til gengæld vil han skære en hel tredjedel af bidraget til udviklingshjælp, diplomati, FN og Verdensbanken, så der tilsammen kun er 175 milliarder kroner tilbage til for eksempel at hjælpe fattige og lave fredsarbejde (cirka 3 og en halv storebæltsbro).

8

Hvis vi skulle lade tallene råbe lidt højere, kunne vi nøjes med at sige, at Trump ville bruge én krone på at skabe fred, udvikling og konfliktløsning, hver gang han vil bruge 18 kroner på soldater og våben.

Så enkelt var signalet, da Det Hvide Hus forleden løftede sløret for sine politiske prioriteringer de kommende år. Verdens konflikter er bedre løst med våben end med fattigdomsbekæmpelse og arbejdet for fred og menneskerettigheder. Den hårde magt skal væres stærkere – og den bløde magt svagere. USA’s interesser er flere våben og en høj mur mellem amerikanerne og verden – det er ikke fredsarbejde og udvikling rundt om i verden.

UHELDIGT TIDSPUNKT Verden står lige nu i den største humanitære krise, siden FN blev født for 71 år siden. Så timingen for at flytte penge fra udvikling og humanitært arbejde til våben er mildt sagt ikke god, mener formand i FN-forbundet, Jørgen Estrup.

“Det er et historisk opgør med FN’s arbejde, som Trump lægger op til. USA er uden sammenligning den største bidragyder til FN’s arbejde i det hele taget og udviklingsprogrammer rundt om i verden – alene fordi USA er verdens største økonomi. Det er hævet TEKST: THOMAS HUNDSBÆK

over enhver tvivl, at det her vil få stor betydning for mange mennesker, hvis det gennemføres. Verdens indsats for flygtninge, kvinders rettigheder, klimaet og fredsarbejdet er blandt de områder, der sandsynligvis vil lide mest,” siger Jørgen Estrup.

USA’s støtte til FN udgør mellem en femtedel og en fjerdedel af FN’s samlede budget. Det er ikke, fordi USA er særligt generøse, men alene et udtryk for, at USA fylder præcis så meget i den samlede verdensøkonomi. På en række områder er flere af FN’s institutioner derfor helt afhængige af USA. Det gælder f.eks. arbejdet i FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), der får 40 procent af deres penge fra USA. “Det er helt usandsynligt, at andre lande kan fylde det hul op. Så det får meget stor negativ betydning for den globale flygtningeindsats i en tid, hvor der er flere flygtninge end nogensinde før,” siger Jørgen Estrup.

Trumps opgør med både udviklingsbistand og FN’s fredsarbejde står i skærende kontrast til verdens tilstand.

I disse dage ruller en sultkatastrofe hen over store dele af Afrika fra Nigeria til Somalia. Det er den mest alvorlige i mange år. Antallet af flygtninge og fordrevne mennesker i verden har ikke været større siden 2. Verdenskrig. u

Foto: UNHCR/R LeMoyne

Tema: Donald J. Trump og jordens fattige mennesker

#1 | 2017

9

Foto: UN Photo

Tema: Donald J. Trump og jordens fattige mennesker

FN blev grundlagt under San Francisco-konferencen fra 25. april til 26. juni 1945. Delegerede fra 51 nationer deltog. I 2017 risikerer FN at blive skåret kraftigt ned på grund af Donald Trumps politiske prioriteringer.

Alene i Syrien og omegn drejer det sig om cirka 14 millioner mennesker.

DET TYDELIGE FN-ALTERNATIV Udskiftningen i Det Hvide Hus har ikke været den eneste større udskiftning i toppen af verden i de seneste måneder. Det har formentligt sneget sig uden om mange menneskers opmærksomhed, at en ny mand har sat sig i spidsen for FN efter den afgåede Ban Ki-Moon. Antonio Guterres hedder manden. Hans tilgang til verden er mildt sagt en anden end Trumps. I sin tiltrædelsestale talte han om at opprioritere arbejdet med klimaproblemer, flygtninge, fattigdomsbekæmpelse og kvinders rettigheder. Netop de ting, som Trump nu vil nedprioritere drastisk.

Han bad samtidig verden om at tænke langsigtet. Fordi det er mange gange dyrere og sværere at løse problemer, end det er at forebygge dem.

FN-organisationen OCHA har skønnet, at en krone, der bruges på at forebygge klimaforandringer, katastrofer og konflikter, sparer mindst syv kroner i senere akuthjælp.

Guterres er ikke særlig diplomatisk i sin tone, når han vurderer Trumps politik: “… det vil underminere indsatsen for at lave langsigtede forandringer,” lød meldingen fra Guterres' kontor.

Den nye FN-generalsekretærs ord er i høj grad et ekko af de værdier, som Mellemfolkeligt Samvirke er bygget på, siger Mellemfolkeligt Samvirkes gene10

ralsekretær, Tim Whyte. Men hvad har han tænkt sig, at en lille organisation kan stille op, når verdens mægtigste mand trækker verden i en retning, han er dybt uenig i?

“Hvis jeg skal finde en gnist af optimisme i Trumps syn på verden, så er det, at han minder os andre om, at vi sammen må kæmpe for en masse af det, vi enten har glemt eller tager som en selvfølge,” siger Tim Whyte.

For nylig advarede 120 tidligere amerikanske militære topfolk Trump mod, at besparelserne i den langsigtede udviklingsbistand vil føre til flere væbnede konflikter for den amerikanske hær, fordi militæret – i modsætning til udviklingsorganisationer – ikke forhindrer årsager til konflikter.

Tim Whyte kalder det et fornuftens oprør: “Noget af det, vi i Mellemfolkeligt Samvirke har stået for, har mildt sagt været umoderne i mange år. Solidaritet var et ord, der blev parkeret et sted helt ude på den yderste venstrefløj for et par årtier siden. Og mellemfolkelighed er der mange unge, som slet ikke ved, hvad betyder. Men jeg tror helt og holdent på, at der er brug for lige præcis de to ting: At vi evner at forholde os til andre mennesker end dem, vi møder i hverdagen. Og at vi kommer så tæt på andre mennesker, at de rager os, så vi får lyst til at kæmpe for hinandens rettigheder og værdighed,” siger han.

Det vil afspejle Mellemfolkeligt Samvirkes fremtidige arbejde både i Danmark og i verden, siger han.

“Vi skal selvfølgelig blive ved med at lave langsigtet udviklingsarbejde rundt om i verden, som et modsvar til Trumps linje. Når han kæmper mod flygtninge eller kvinders rettigheder, så skal vi kæmpe ekstra hårdt for dem.

Men vi skal have mere fokus på det mellemfolkelige arbejde. I dag kan man vinde valg på at splitte mennesker og skabe had og frygt. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi ikke forstår eller føler nok for de mennesker, der står på den anden side af kløften. Det skal vi gøre noget ved. Jeg vil gerne, at vi sender flere unge ud i verden end de 1000, vi allerede sender ud i dag. Samtidig skal vi både lokalt og globalt arbejde for at bringe mennesker sammen om at løse hinandens og verdens problemer.”

Om Trump kommer igennem med alle sine besparelser, er endnu ikke sikkert. Den amerikanske kongres skal først godkende hans planer. n

På dagen for Trumps indsættelse samledes et par hundrede mennesker hos Mellemfolkeligt Samvirke. Her kunne man bl.a. give et knus til en, man ikke kendte – som et modsvar til Trumps splittende retorik.

Læs mere på ms.dk/solidarity

Tema: Donald J. Trump og jordens fattige mennesker

Donald Trump havde været præsident i præcis 69 timer, da han kastede en bombe ind i det globale udviklingsmiljø.

Her har man i årevis talt om kvinders rettigheder som vejen til vækst, lighed og fattigdomsbekæmpelse. Med den såkaldte global gag rule forhindrer Trump kvinder i at bestemme over egen krop og forværrer fattige kvinders sundhed, siger kritikere.

TEKST: THOMAS HUNDSBÆK

REGLEN RAMMER BREDT Men det er ikke kun på grund af aborterne, at Trumps første em-

bedshandling er meget alvorlig, siger Tania Dethlefsen, der er vicegeneralsekretær i Sex og Samfund.

“Der er ingen tvivl om, at global gag rule vil føre til flere farlige aborter og flere dødsfald blandt gravide kvinder. Men Trump rammer også kvindernes sundhed mere generelt, for han gidseltager de organisationer, der arbejder med kvinders sundhed i bred forstand. Det helt nye er, at han ikke nøjes med at bestemme, hvad de bruger amerikanske penge til. Han forsøger også at bestemme, hvad de bruger deres egne indsamlede penge til,” siger hun.

Sex og Samfunds partnere i organisation IPPF står til at miste 700 mio. kroner på grund af Trumps politik. De penge ville kunne redde 20.000 gravide kvinders liv, forhindre 4,8 millioner uønskede graviditeter og 1,7 millioner usikre aborter.

Sundhedsklinikker i udviklingslande, der rådgiver kvinder om både vacciner, medicinering mod HIV og AIDS, sundhed, prævention og graviditet, mister altså deres støtte, med mindre de lover aldrig at nævne abort som en mulighed.

LIVSFARLIG KURS Trumps underskrift er alt andet end symbolsk, politisk drilleri. I 2016 var USA verdens suverænt største bidragyder til sundhedsarbejde i fattige lande med støtte på op mod 70 milliarder kroner.

Man hvad nu, hvis man er benhård modstander af abort og derfor ønsker at fratage kvinder muligheden for at vælge deres ufødte barn fra? Så giver global gag rule vel god mening? Eller hvad?

Nej, lyder svaret klokkeklart fra mange af de organisationer, der arbejder med det, der i udviklingsverdenen kaldes “kvinders reproduktive rettigheder”. Ifølge WHO får mindst tre millioner teenagepiger foretaget usikre og livsfarlige aborter hvert år, fordi adgangen til sikker abort er besværlig eller ulovlig. Af de i alt cirka 45 millioner aborter, der gennemføres hvert år, foregår mindst halvdelen under så kritisable forhold, at de er farlige for kvindernes liv eller helbred.

Erfaringen fra tidligere perioder med mildere varianter af global gag rule viser, at det ikke har ført til færre aborter. Kun til færre sikre aborter.

Jason Cone, administrerende direktør i Læger uden Grænser i USA, har sagt det sådan her: “Trump og hans regering skal forstå, at det eneste, de opnår, er at bringe kvinder og pigers liv i fare.”

#1 | 2017

Foto: Matt Johnson via Flickr

“DER ER INGEN, DER RESPEKTERER KVINDER, MERE END JEG GØR”

Overskriften til artiklen her er Donald Trumps egne ord. USA's nytiltrådte præsident er i egen opfattelse en slags kvindeforkæmper. Og med de ord in mente kunne denne tekst enten stoppe her eller blive et jubelskrift for de fremskridt, verdens fattigste kvinder kan glæde sig til i de kommende fire år.

Hvis man altså stoler på Trump.

Og tror på, at en mand er en mand, og et ord er et ord, som man plejede at sige ude i Det Vilde Vesten.

Nogle ville nok mene, at det var så som så med kvinderespekten på Trumps første mandag på kontoret.

Flankeret af syv mænd i ens mørke habitter satte han sig ved sit store mahogniskrivebord, greb sin fyldepen, strammede læberne hårdt sammen, så munden blev formet som et lille rundt nul, og underskrev den såkaldte global gag rule. Eller GGR eller Mexico City-politikken, om man vil. Kært barn har mange navne. Men for udviklingsorganisationer verden over er det alt andet end et kærkomment barn. Snarere et overgreb.

Indholdet af Trumps version af global gag rule er meget enkelt.

Enhver organisation, der så meget som oplyser fattige kvinder om, at abort er en mulighed, vil miste al støtte fra USA. Ikke kun til arbejde med prævention og abort – men til alt sundhedsarbejde.

Men hvorfor egentlig det?

Tallene fra verdens fattige lande taler ikke ligefrem mod behovet for at rådgive om abort – ej heller for at fjerne støtten til organisationer, der støtter eller driver de sundhedsklinikker, som hjælper kvinder med sundhed og prævention.

Lad os tage et par triste facts.

Den mest udbredte årsag til dødsfald blandt fattige teenagepiger er hverken sult, krig eller tørke. Det er graviditet. Hvert eneste minut dør en kvinde i et udviklingsland, mens hun føder, og yderlige 20 kvinder får alvorlige skader eller varige men.

Der foretages i omegnen af 25 millioner usikre og livsfarlige aborter på verdensplan – de fleste i fattige lande. Hvis man lytter til kvinderne selv, siger 225 millioner kvinder, at de mangler adgang til den ønskede prævention. Det fører i mange lande til, at kvinderne I gennemsnit får 2-3 børn mere end de ønsker.

11

Tema: Donald J. Trump og jordens fattige mennesker

TYRKIET 2.541.352 IRAN 979.437

LIBANON 1.070.854 JORDAN 664.118 CHAD 369.540

PAKISTAN 1.561.162 ETIOPIEN 736.086

KENYA 553.912

DE 10 LANDE I VERDEN, DER HUSER FLEST FLYGTNINGE Kilde: Tallene er opgjort af UNHCR i 2015.

12

TEKST: MIKKEL GOTTLIEB

UGANDA 477.187

DDR CONGO 383.095

Tema: Donald J. Trump og jordens fattige mennesker

ALT DET, MUREN SKYGGER FOR

USA og Europa befæster grænserne i takt med, at internationalt samarbejde om flygtninge ser ud til at smuldre. Konsekvenserne er hårde for de 65 millioner mennesker, der er på flugt.

Donald Trump vil bygge en mur langs den amerikanske grænse mod Mexico. Og det skal være en great wall.

Det kommer næppe bag på nogen. Muren er blevet et symbol på præsidentens indadvendte fokus. America First.

Samtidig er Europas politikere ved at installere en slags politisk mur langs grænserne til det nordlige Afrika og Mellemøsten. Den er bygget af aftaler med tredjelande og kontrol af EU's ydre grænser.

Konsekvenserne har vi allerede set længe, mener Ninna Nyberg Sørensen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og bl.a. undersøger international migration og grænsekontrol. Og de viser sig bl.a. i form af overfyldte gummibåde på Middelhavet, kyniske menneskesmuglere og centralamerikanerer, der mister livet på farlige flugtruter mod USA. “Man kan se, at når man beslutter politisk at lukke grænser, betyder det aldrig, at man reelt lukker dem. Det er i hvert fald ikke lykkedes nogen endnu.

I stedet presser man flygtninge ud på farligere ruter, og de, der når frem, presses under jorden,” siger Ninna Nyberg Sørensen.

De lukkede grænser fører også kaotiske tilstande med sig i nogle af de lande, der grænser op til de attraktive lande i nord. Tal fra FN’s Højkommis-

sariat for Flygtninge (UNHCR) viser, at antallet af flygtninge i Tyrkiet er vokset fra næsten ingen til over 2,5 millioner i løbet af de seneste fire år. I Libanon er omkring halvdelen af befolkningen flygtninge. I det hele taget bærer lande i den rigeste del af verden en meget lille del af den samlede flygtningebyrde, som kortet på disse sider viser.

SAMARBEJDET KOLLAPSER Men hvad skal de rigeste lande gøre, lyder det oplagte spørgsmål. De kan jo ikke blot åbne grænserne, når antallet af mennesker, der flygter og migrerer, bliver ved med at vokse?

Mange vil pege på, at der skal internationale løsninger til. At institutioner som FN og EU må arbejde sig frem til bindende aftaler, der får verdens stærke økonomier til at løfte opgaven i samlet flok.

Den tanke deler Donald Trump åbenlyst ikke. Han har ikke lagt skjul på sin holdning om, at “USA ikke får noget ud af FN”, og at “USA's finansielle støtte til FN er ude af proportioner”. Han har indført et indrejseforbud for mennesker fra udvalgte muslimske lande, som reelt er en strakt langefinger til FN's flygtningekonvention. Og han bifalder Brexit og hepper ret tydeligt på EU’s kollaps.

Så de forpligtende, internationale løsninger venter ikke lige om hjørnet. Heller ikke på de problemer, der er med til at

sende millioner af mennesker på flugt. Klimaproblemerne, konflikterne, den dybe fattigdom. Det Hvide Hus har meldt ud, at der vil komme “store nedskæringer” i bistanden til andre lande, og det forventes, at Trumps planer om at øge de militære udgifter med 54 milliarder dollars vil kræve massive nedskæringer i netop udviklingsbistanden.

DESTRUKTIVE ORD

“Man kan se, at når man beslutter politisk at lukke grænser, betyder det aldrig, at man reelt lukker dem. Det er i hvert fald ikke lykkedes nogen endnu. I stedet presser man flygtninge ud på farligere ruter, og de, der når frem, presses under jorden.”

Europa følger på mange måder samme spor. Europæisk udviklingspolitik åbner op for at bruge penge på opsamlingslejre, NINNA NYBERG SØRENSEN, pigtråd, ID-systemer eller det, der SENIORFORSKER VED DANSK INSTITUT kaldes “håndtering af irregulære FOR INTERNATIONALE STUDIER migranter”. Debatten om, hvad der grundlæggende skal til for at ændre flygtningesituationen, er trængt banditter og voldtægtsforbrydere, åbner i baggrunden. Og den debat kan være det jo ikke op for en diskussion af, hvad svær at få op på dagsordenen, når problemet faktisk er, og hvordan man Trumps debattone er så fremherskende, kan løse det,” siger hun. mener Ninna Nyberg Sørensen.

Og mens Europa og USA arbejder “Det er en general trend, at efter videre på at befæste grænserne, vokser nogle år, hvor sprogbruget har været de cirkler på verdenskortet, der viser mere menneskeretligt orienteret, så er antallet af flygtninge i nogle af verdens det blevet comme il faut at sige nogle fattigste lande. Og de vil blive ved med ting, som er med til at forrå politikken. at vokse i takt med, at Afrikas befolkOg det virker lukkende for dialogen ning – ifølge prognoserne – fordobler sig om, hvorvidt der kunne være andre og selv i løbet af de næste 33 år. Det store bedre løsninger. Når udgangspunktet spørgsmål er: Kan man overhovedet er udsagn om, at alle mexicanere er bygge en mur, der er great nok? #1 | 2017

13

Foto: Jakob Dall for MS

Tema: Donald J. Trump og jordens fattige mennesker

DET GØR VI Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid støtter mennesker i nogle af verdens fattigste lande i at tilpasse sig klimaet. Vi arbejder sammen med små samfund om at finde måder at stå igennem tørker og oversvømmelser på.

Samtidig arbejder vi politisk for, at de store udledere af CO2 mindsker deres udslip. Og vi presser på for, at verdens rige lande skal betale broderparten af den trecifrede milliardregning, som fattige lande sidder tilbage med, nu, hvor klimaændringerne raser.

14

TEKST: ULRIK NORUP JØRGENSEN

Tema: Donald J. Trump og jordens fattige mennesker

EN KOLD SKULDER TIL DEN VARME KLODE USA varsler en helt ny retning på klimaområdet: Mindre engagement i at nedbringe udslip og færre penge til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne.

Det sidste bør vi bekymre os mest om, mener forsker fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Om klimaforandringer er virkelighed eller fantasi – det er der forskellige holdninger til i Trumps bagland. Det er der ikke i Buhera i Zimbabwe, hvor ekstrem tørke og pludselige oversvømmelser har betydet, at størstedelen af befolkningen mangler mad for tredje år i træk.

Sidste år var det varmeste år, der nogensinde er registreret. Alligevel får klimaet en kold skulder fra Trump og USA. De første udmeldinger fra den nye administration tyder ikke på, at verdens næststørste udleder af CO2 tager klimaforandringerne – og ikke mindst konsekvenserne af dem – alvorligt.

“Det er umiddelbart et voldsomt skifte,” siger Mikkel Funder, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Han arbejder til dagligt med klimaog miljøpolitik og betydningen for verdens fattigste, og set fra hans stol kan Trump i Det Hvide Hus skabe problemer for verdens fattigste.

“En af de største udfordringer bliver, at Trump skærer i støtten til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringer.

Det er fx meldt ud, at han vil skære i støtten til en række centrale klimatiltag, der netop har til formål at mindske skaderne af klimaforandringerne. USA har via både FN og egne initiativer finansieret rigtig mange klimaprogrammer ude i verden,” siger Mikkel Funder.

Eksempelvis foreslår Trump massive besparelser på udviklingsbistanden.

Han vil ikke mindst fjerne USA’s bidrag til Den Grønne Klimafond, der netop blev oprettet for at hjælpe verdens fattigste lande med at håndtere de problemer, som klimaforandringerne skaber. Det er ellers ikke svært at få øje på behovet for den type støtte. Lige nu er 20 mio. mennesker i en række lande ramt af en sultkatastrofe. Det skyldes dels konflikter, dels tørke.

“Det er vejrfænomenet El Niño, der især har ramt det sydlige og østlige

Afrika. Høsten, som folk skal leve af nu, blev ikke til noget. Derfor er sulten her,” forklarer Mikkel Funder.

El Niño er egentlig et naturligt forekommende vejrfænomen, men forskere mener, at klimaforandringerne fører til hyppigere tørkeperioder og hyppigere oversvømmelser. Og det omskiftelige vejr giver store problemer, som verdens fattigste har brug for støtte til at håndtere.

“Folk er ikke dumme og har igennem tiden udviklet forskellige metoder til at klare sig igennem de hårde tider.

Hvis der er tørke, så sælger du en ko for at få mad. Men hvis koen er død af tørst, kan du jo ikke sælge den. Så de traditionelle måder at klare sæsonens vejrskift på bliver ødelagt. Hvis folk hele tiden skal løbe rundt og hælde vand ud af hytterne, forsøge at undgå, at der kommer flodvand i brøndene – eller hvis deres marker konstant bliver oversvømmet – så bliver de mindre modstandsdygtige. Det, at folk hele tiden skal reagere på de her ændringer, gør

livet sværere for dem, så de ikke kan håndtere de naturlige udsving, der altid kommer,” siger Mikkel Funder.

POLITISK MOMENTUM FORSVINDER

MIKKEL FUNDER, SENIORFORSKER VED DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Et centralt element i den globale håndtering af klimaforandringer er de politiske forhandlinger, hvor verdens ledere forsøger at blive enige om fælles rammer for, hvordan udledningen af CO2 skal mindskes. Men de aftaler ønsker Trump at melde USA helt ud af.

Den nye chef for USA’s miljødirektorat, Scott Pruitt, nægtede for nylig, at CO2 skulle være skyld i de stigende temperaturer på kloden.

“Det er et problem, når verdens næststørste udleder af CO2 trækker sig fra arbejdet med at finde politiske løsninger. Det vil være en klar svækkelse, da samarbejdet mellem Kina og USA var det, der trak læsset bl.a. i forbindelse med Paris-aftalen. Noget af det momentum, vi så i Paris, vil tage lidt af – og det vil blive mere tøvende,” siger Mikkel Funder.

Paris-aftalen fra 2016 var på mange måder et gennembrud, fordi det lykkedes at få 195 lande til at skrive under på, at de vil reducere verdens CO2-udslip. Mikkel Funder ser dog ikke for sig, at det politiske system vil kollapse, hvis USA melder sig helt ud af de politiske forhandlinger. De grønne teknologier er nemlig efterhånden blevet en så god forretning, at en række lande vil investere markant mere i dette område end tidligere.

“Trump kan lave problemer i den politiske proces, men han kan ikke stoppe den globale grønne energibevægelse.”

#1 | 2017

15

“Det er et problem, når verdens næststørste udleder af CO2 trækker sig fra arbejdet med at finde politiske løsninger.”

Tema: Donald J. Trump og jordens fattige mennesker

16

TEKST: CHRIS COXON

Tema: Donald J. Trump og jordens fattige mennesker

PERLERÆKKE AF PROTESTER For bare et par uger siden bragte Native People’s March oprindelige folk fra hele landet sammen for at stå i solidaritet med Standing Rock [reservat beboet er opfindelige folk, hvor Donald Trump insisterer på at anlægge en olierørledning, red.] og kræve, at deres rettigheder bliver respekteret. Mere end 5.000 mennesker mødte frem i den iskolde regn til en march, som blev ført an af unge mennesker, som var nogle af de første til at slå lejr ved Standing Rock. Selv om rørledningen nu er blevet godkendt, tager disse fantastiske unge aktivister kampen videre til andre dele af landet, hvor oprindelige folks rettigheder er under pres.

Inden for 24 timer efter offentliggørelsen af indrejseforbuddet for muslimer, samlede mere end 20.000 mennesker sig i protest foran Det Hvide Hus – noget, der ville have taget måneder at planlægge under tidligere præsidenter. Advokater rejste ud til landets største lufthavne for at tilbyde gratis juridisk bistand til mennesker, som havde de påkrævede rejsedokumenter, da deres fly lettede, men landede til beskeden om, at de nu ikke kunne komme ind i landet.

Efterhånden som bølgen af splittende lovgivning og handlinger fortsætter, finder folk frem til stadig mere kreative måder at vise deres modstand mod Trump og den hadefulde politik, han presser igennem.

MODSTAND INDEFRA Modstanden er også vokset frem inden for den føderale regering på en måde, som man aldrig har set før.

Trump var langtfra begejstret, da Den Nationale Parkservice tweetede billeder, der viste en større folkemængde ved præsident Obamas indsættelse i 2009. Det, der fulgte, var et stort angreb på regeringsdepartementer og deres evne til at kommunikere med det folk, de betjener. Sociale mediekonti blev kraftigt indskrænket, og embedsmænd fik forbud mod at tale med medierne. Men i stedet for at lægge låg på protesterne indefra, voksede alternative sociale mediekonti fra enhver regeringsinstans frem.

Når administrationen genindførte the global gag rule, som vil forbyde enhver benævnelse af ordet abort fra organisationer der modtager økonomisk støtte fra den amerikanske regering til hvilken som helst del af deres arbejde, modtog organisationen Planned Parenthood – målet for mange af Trumps angreb – tusindvis af donationer i navnet Mike Pence, vicepræsidenten. Pence er kendt for at være en særligt højtråbende modstander af kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, og han fjernede støtten til Planned Parenthood, mens han var guvernør i Indiana.

Pences afvisning af det synspunkt, at kvinder skal have fuldstændig kontrol over deres kroppe, symboliserer Trump-administrationens overvældende hykleri. Administrationens påstand om at repræsentere en lille regering, der laver huge deals for det amerikanske folk, er en komplet vildfarelse. I virkeligheden er Trumps administration domineret af en gruppe gamle, hvide mænd – nogle af dem med bånd til særligt ubehagelige dele af samfundet og nogle af dets mest beskidte virksomheder.

Det er mennesker, som har bygget deres formuer ved at stille sig på ryggen af det selvsamme folk, som de nu forsøger at støde fra sig og ekskludere.

TRÆTHEDEN MÅ IKKE TAGE OVER Efter kun 55 dage er Trump-administrationen slået ind på en forfærdelig kurs, som bliver svær at modvirke.

Angreb på kvinders rettigheder, oprindelige folk, flygtninge, immigranter, LGBTI-folk, pressen og andre sker dagligt. Men mange af de emner, som ActionAid arbejder med, er nu forrest i mange menneskers bevidsthed. Og ikke bare det, folk er opsatte på og villige til at handle – hvad enten det handler om at dukke op ved en protest, kontakte deres lokale kongresmedlem, give et bidrag eller en anden form for støtte.

Mens det har været opmuntrende at se alle slags mennesker, organisationer og bevægelser, mobilisere og respondere på deres egne måder, er vi nødt til at sikre, at dette momentum fortsætter. Når Trump og hans team lancerer en byge af ny lovgivning, er der en reel risiko for ’protesttræthed’ og for, at endnu mere splittende lovgivning bliver presset igennem, mens folks opmærksomhed er ledt bort.

Men vi må ikke gå tilbage til det, vi havde før. Vi må bevæge os fremad som en folkets regering, som arbejder for folket, snarere end at fylde kassebeholdningen op for de udvalgte få, mens millioner af amerikanere mister adgangen til sundhedsydelser, gratis offentlige skoler og rigtig meget andet.

LEKTIONER FRA DEN GLOBALE MODSTAND Hvem ved, hvordan man sætter sig op mod magtfuldkommenhed og undertrykkende love?

Det gør mange aktivister i Sydamerika, Afrika og Asien, der er vandt til at drive politisk aktivisme under repressive eller autoritære regimer.

Det er logikken bag en række web-møder, som Mellemfolkeligt Samvirke og aktivistnetværket Beautiful Rising har sat op. Her bliver der skabt forbindelse mellem aktivister i USA og aktivister fra andre dele af verden. Håbet er, at de ved at udveksle erfaringer kan finde frem til et mere effektivit og kreativt modsvar til Trump og den politik, han er i gang med at rulle ud.

#1 | 2017

Foto: Ted Eytan via Flickr

20. januar 2017 blev Donald Trump indsat som USA’s 45. præsident. I stedet for at bryde med ‘krise-krise-krise’retorikken fra præsidentkampagnen har Trump blot forstærket den ved at bruge sin administrative magt til at udskrive et hav af befalinger, der er beregnet til at splitte, fremmedgøre og fremkalde frygt hos udsatte grupper her i USA. I sin først tale efter indsættelsen slog Trump fast, at “20. januar 2017 vil blive husket som den dag, folket blev herskere over denne nation igen.” Han lovede en regering kontrolleret af folket. Ikke desto mindre fortsatte han sit virke ved at udpege det rigeste kabinet i USA’s historie og promovere sit eget sæt autoritære principper, som for mange tjener som en påmindelse om dengang, vores verden befandt sig et meget mørkere sted.

Efterhånden som Trump og hans team har rullet en række racistiske, sexistiske og homofobiske politikker ud, er modstanden vokset. To dage efter indsættelsen samlede millioner af mennesker sig tværs over landet og blev bakket op af mange flere mennesker verden rundt til Kvindernes March. Alene i Washington D.C. var arrangørerne målløse over antallet af mennesker, der havde taget turen til nationens hovedstad for at sende et klart signal til Trump og hans team. Mennesker, der aldrig tidligere har deltaget i protester, går nu på gaden og står sammen i solidaritet med mennesker omkring sig, mens hver dag giver nye grunde til at protestere.

17

Noter

I efteråret 1954 blev Kjeld Juul ansat af Mellemfolkeligt Samvirke som omrejsende foredragsholder med titel af rejsesekretær. Det var altså inden, verden lærte The Beatles at kende, og inden fjernsynet blev udbredt. I 1957 og de følgende seks år var han daglig leder af Mellemfolkeligt Samvirke. 20. marts i år blev han 90 år. Og han er stadig en aktiv herre.

Kjeld Juul har sat sig nogle markante og varige aftryk. Han var bl.a. indsamlingsleder på den store landsindsamling i marts 1962, der reelt blev starten på den egentlige statslige danske bistandspolitik og Danida.

Siden blev Kjeld Juul leder af Danidas sprog- og orienteringskurser, og stort set alle danske Danida-udsendte gik gennem hans kurser.

I 2001 forevigede han Mellemfolkeligt Samvirkes historie som forfatter til bogen ‘Mod nye grænser’, der gennemgår Mellemfolkeligt Samvirkes historie fra 1943 til 1963. Den bog vil – med tidligere MS-formand Knud Vilbys ord – “blive stående som den bedst dokumenterede beskrivelse af den udvikling, der skabte det politiske og folkelige grundlag for dansk bistand.”

Foto: Jakob Dall for MS

DANMARKS INDSAMLING GIVER TØRKERAMTE BØRN EN HÅND

18

STORE TANKER OM LILLE MS-CAFÉ I AARHUS I anden halvdel af 2017 håber MS-frivillige i Aarhus at åbne dørene til en helt ny café i den jyske hovedstad. Der er grønt lys fra MS' bestyrelse og forhåbentlig snart fra Aarhus Kommune.

Når håndværkere og frivillige er færdige, vil caféen samle folk med alle aldre og baggrunde om bl.a. debataftener, filmaftener, danseaftener og folkekøkken. Der er også planer om at lave et samarbejde med bl.a. ungdomsklubber i socialt belastede områder.

“Vi vil gerne have folk fra Gjellerupplanen ind til midtbyen, så midtbyen også bliver deres,” siger Katrine Krog Petersen, en af drivkræfterne bag caféen.

Omkring 40 frivillige er engageret i den nye café.

Vil du også være med?

Så find gruppen MS Activistas Aarhus på Facebook.

I sidste nummer af ACTION kunne du møde Stanley, en 11-årig dreng, der står helt på egne ben i det tørkeramte Zimbabwe, mens moren er taget til Sydafrika i et desperat forsøg på at skaffe penge til familiens overlevelse. Nu får Mellemfolkeligt Samvirke lidt bedre muligheder for at hjælpe Stanley og de øvrige indbyggere i Buhera i det sydøstlige Zimbabwe. Årets Danmarks Indsamling gav MS 2,6 millioner kroner til indsatsen i området.

Foto: Vegard S. Kristiansen

MS-IKON RUNDER SKARPT HJØRNE

Regeringen har foretaget et par dybe snit med sparekniven i MS' budgetter. Til gengæld er der kommet penge ind på MSkontoen på anden vis.

Den største donation kommer fra EU, der over de næste tre år giver i omegnen af 37 millioner kroner til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med at styrke civilsamfundsorganisationer i en række afrikanske lande. Målet med indsatsen er at skabe grundlaget for demokratiske samfund, der står til ansvar over for borgerne.

Derudover giver Den Obelske Familiefond 1,7 millioner kroner til at styrke arbejdet med LGBTrettigheder i Kenya, Uganda og Nigeria. Trygfonden har bevilget 1,8 mio. kr. til MS’ arbejde med at give asylansøgere kompetencer og strategier til at håndtere en ny tilværelse som demokratiske medborgere i Danmark.

Veluxfonden har netop bevilget 3,9 mio. kr. til at fortsætte og udvide MS’ arbejde med at gøre unge i udsatte områder fortrolige med den demokratiske kultur.

Foto: ActionAid

Foto: Jesper Kirknæs

DONATIONER STYRKER MSINDSATSEN

21. marts gik aktivister fra Mellemfolkeligt Samvirke og Ibis-Oxfam på gaden for at sætte fokus på Nordeas og Dansk Banks hjælp til skattely-glade firmaer. Samme dag rullede nemlig nyheden om, at de to banker har været behjælpelige med at hvidvaske penge og oprette konti og firmaer i skattely. Sagen viser, at der er brug for et vedholdende pres – fra bl.a. MS – for at få bankerne til at sætte handling bag de flotte ord om ordentlighed og gennemsigtighed.

Foto: Lotte Ærsøe

MS-PILEN PEGER PÅ

KREATIV KOMMENTAR TIL NORDEA OG DANSKE BANK

BLIV MS-FRIVILLIG PÅ ROSKILDE FESTIVAL Hop i en orange vest, støt en god sag, bliv en del af et socialt fællesskab og få billetten oveni. Mellemfolkeligt Samvirke har igen i 2017 fået opgaven som servicevagter på medarbejdercampingområdet på Roskilde Festival. Med tjansen får MS penge, der støtter unge fra Zambia, Zimbabwe, Mozambique og Malawi i deres arbejde for forandring. MS-teamet består af 290 frivillige.

Skal du være en del af det?

Læs mere på ms.dk/frivillig/roskilde-2017

Foto: Brian Berg for MS

Noter

ET LYSENDE HÅB OM FRED

14. marts, sen eftermiddag. Hundredvis af stearinlys på Rådhuspladsens grå fliser danner konturerne af en fredsdue. En god håndfuld mennesker fra MS og Amnesty International forsøger desperat at holde liv i lysene i den kolde danske forårsvind.

Hvorfor?

Fordi det præcis er seks år siden, den forfærdelige krig i Syrien begyndte. Og fordi der er brug for, at vi minder os selv om, at der fortsat er masser, vi bør gøre for at hjælpe krigens ofre. #1 | 2017

19

Foto: Jeppe Carlsen for MS

Mit MS

“JEG KUNNE GODT LIDE FREDSARBEJDE OG TANKEN OM AT HJÆLPE” 91-årige Ulla Moltveds udenlandske hjælpe-arbejde begyndte med Mellemfolkeligt Samvirke, siden hjalp hun til i Tyskland efter 2. Verdenskrig. I dag tror hun stadig på, at mødet mellem mennesker er en god måde at undgå krige og ufred på.

20

TEKST: MADS NØRGAARD-LARSEN

Mit MS Finland 1947. Det var ikke en ferie som de fleste.

Karelske flygtninge, som havde mistet deres jorde til russerne, havde brug for hjælp, og unge Ulla Moltved fra Danmark skulle høste på marken og rydde plads til at lave nye marker.

Men det hele startede på Gentofte Statsskole. Her gik Ullas sidemand og rigtig gode veninde i en studiekreds for unge kvækere og ville gerne have hende med. Ulla, som var KFUK-spejder, spirituel og interesseret i hjælpearbejde, sagde selvfølgelig ja.

Det var under krigen. Og som krigen fortsatte, begyndte flere at overveje, hvad man skulle gøre, når der blev fred.

Ville man se hævnaktioner? Og hvad kunne man gøre?

“Jeg kunne godt lide fredsarbejde og tanken om at hjælpe,” fortæller Ulla Moltved.

Der var tre organisationer, som følte, at man skulle gøre noget efter krigen – Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Aldrig mere Krig og Kvækerne.

Organisationerne blev enige om at danne hjælpeorganisationen, Fredsvenners Hjælpearbejde, som i foråret 1949 blev omdøbt til Mellemfolkeligt Samvirke.

Det var fra starten det fredelige arbejde, som trak i Ulla Moltved. Nu ville hun med ud. Og første destination var altså Finland, hvor Fredsvenners Hjælpearbejde arrangerede en arbejdslejr.

Det var vist i 1947.

“De var temmelig ulykkelige, karelerne,” husker hun.

Karelerne var landmænd – og gode til det med træ. For de frivillige gik dagene med at høste på marken, eller med at brænde blade og grene fra fældede træer, så der kunne blive plads til at dyrke korn. Det gjorde Ulla. I solskin.

Og det var et meget varmt arbejde.

“Der var kun piger i det hjørne, vi arbejdede. Nogle af dem havde smidt næsten alt tøjet. Og der hang BH’er og tøj rundtomkring. Jeg smed ikke overdelen,” griner den gamle hjælpearbejder.

“JEG FANDT UD AF, AT DE JO OGSÅ VAR MENNESKER” Ulla Moltveds internationale engagement fortsatte. Ved en tilfældighed faldt hun over en stilling hos kvækerne i England, som var slået op i Friend – kvækernes avis. Den fik hun. Og her fortsatte hendes hjælpearbejde.

Men det var ikke Tyskland, som trak – ikke i starten. Dem, tyskerne, havde hun ikke ret stor appetit på at arbejde med. Hun forstod ikke, at de kunne se sig selv i spejlet.

“Jeg kunne ikke forstå, at tyskerne ikke havde gjort noget som helst for jøderne, men bare havde fundet sig i, at de blev smadret. Jeg kunne ikke forstå, at nogen almindelige mennesker kunne tolerere så meget overlagt død mod et helt folk.”

Ulla Moltved (tv), der dengang hed Nissen til efternavn, og Gudrun Friis på en af de første træningslejre i Fredsvenners Hjælpearbejde.

Lejren blev afholdt på Djursland i 1946 eller 1947.

Gudrun er datter af Finn Friis, der var med til at starte MS. Hun døde for nylig i sit hjem i USA.

Men da hun for kvækerne blev placeret i ’Tysklands-afdelingen’, mødte hun tyske kvækere, som ikke bare havde rettet ind. Nej, de havde modarbejdet nazismen hjemme i Tyskland.

“De havde saftsuseme ikke bare set til. De havde lavet masser, de havde sagt nej, de havde løbet en stor risiko, og de havde været fængslet.”

Der kom også tyskere til England for at lære om kvækerne og om demokrati.

De fortalte hende om livet under bombardementer.

“Når der var bombninger, så kunne det ikke nytte noget at prøve at komme op, for alt på vejen var i brænd. Asfalten brændte.”

Mødet med tyskerne var lidt af en øjenåbner.

“Jeg fandt ud af, at de jo også var mennesker.”

Hun havde altid gerne villet lave hjælpearbejde. Og nu tænkte hun, at det næste for hende skulle være en arbejdslejr i Tyskland. Det kunne man gennem kvækerne.

“Jeg kørte igennem Hamborg, og det var smadret alle vegne. Den by, jeg var i, var også smadret.”

Turen gik til Ruhr-distriktet og en gammel fangelejr for russiske krigsfanger. Og her gik hjælpearbejdet sin faste gang.

“Vi stod op ret tidligt, havde en lille uofficiel andagt, og somme tider sang vi en salme. Og så sagde vi: ’hvad har vi planlagt i dag?’”

Der var barakker, der skulle ordnes, og Ulla Moltved skulle, sammen med andre frivillige, skrælle tre lag tapet af og male, så husene kunne bruges til noget andet.

Ulla Moltveds anden tur på arbejdslejr i Tyskland handlede om at bygge nyt. Norske kvækere havde foræret træstammer, der skulle blive til et børnehjem for tyske børn. Ulla kørte trillebør med materialer, lavede mad og fandt masser af andre ting at lave.

ARBEJDET LEVER VIDERE Hun tog hjem, inden huset stod færdigt. Her arbejdede hun for kvækerne i Danmark og for Elise Thomsen, en af grundlæggerne af ‘Fredsvenners Hjælpearbejde’. Men huset rumsterede stadig i baghovedet, og hun ville gerne se, hvordan det gik.

Hun tog derned igen.

“Det var så dejligt at se stedet færdigt – og at se det med børn.”

“Der var børn, som havde levet under jorden i beskyttelsesrum og havde fejlet alle mulige ting. De var syge og triste, og både fysisk og psykisk ødelagte, mange af dem.”

Dem snakkede hun med, legede med og badede. Især var der en lille dreng, der gjorde indtryk.

“Jeg kan huske, at lille … hvad hedder han nu? Jeg kan se ham endnu.

Han var fem-seks år, mørkt hår og mørke øjne. Og han stod på en stol foran mig, og jeg skulle tørre ham. Og så pludselig slår han armene om hal‘ sen på mig og siger: ‘Meine Braut’. Min brud!” siger Ulla Moltved og klukler. ”Og jeg var nok 21. Og han var fem.”

Men gulsot i lejren kom i vejen, og Ulla Moltved blev indlagt hjemme i Danmark. Hun kom ikke tilbage til børnene og huset.

Hun skulle dog høre om stedet igen.

Ved et rent tilfælde fik hun for nylig at vide, at den selvsamme hytte, som hun havde hjulpet med at bygge, stadig er i brug – og bliver brugt af kvinder og børn.

“Eeerj, jeg var så lykkelig … Det var jo MANGE år siden. Jeg synes, det var dejligt. Den bestod, som vi havde lavet den.”

Når hun ser tilbage på sine oplevelser med tyskere i London og på arbejdslejrene i Tyskland, så er Ulla Moltved sikker på, at det har præget hende i en god retning.

“Jeg lærte mere og mere at acceptere, at jeg skal lade være med at sidde på den høje hest og kritisere dem. Fordi jeg ville heller ikke have kunnet klare det. At stå op og sige ’lad være med det’. I dag gør jeg jo heller ikke nok ved, hvordan vi behandler flygtninge.” #1 | 2017

Hyggeligt samvær i Fredsvenners Hjælpearbejdes træningslejr på Djursland. Ulla Moltved sidder på hug, mens Evald Gunnarsen står med en mandolin. "Han var en meget underholdende mand," husker Ulla Moltved. Til venstre står Mogens, der arbejdede på kontoret.

Og det mellemfolkelige møde er stadig vigtigt, mener hun.

“Det er en af måderne at undgå krig på. Det er en af måderne at skabe en ny verden på. Det skal man fortsætte og fortsætte med. For ellers hjælper det jo ikke.”

Artiklen bygger på Ulla Moltveds hukommelse og erindringer. Hun er i dag 91 år.

HVEM ER KVÆKERNE? §§ Kvækerne – eller Vennernes Religiøse Samfund – har rødder tilbage i 1600-tallets England. §§ Kvækerne sætter idealer som fred, lighed, sandhed og enkelhed højt.

Det viser sig bl.a. i synet på kvinders rettigheder, homoseksuelle og i en udbredt krigsmodstand og pacifisme. §§ Kvækerne er kendt og respekteret for et stort samfundsmæssigt engagement, og kvækere har deltaget i stiftelsen af organisationer som Amnesty International, Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke. I 1947 modtog kvækerne Nobels Fredspris.

21

Tørke

PÅ KANTEN AF KATASTROFEN Kvæg og geder falder døde om. Børn ligger afkræftede hen. Forældre vandrer kilometer efter kilometer gennem afsvedne og knastørre landskaber i jagten på vand og mad.

Det er den barske virkelighed lige nu for millioner af mennesker i bl.a. Nigeria, Kenya, Etiopien og Somalia. Og prognoserne siger, at der er meget mere tørt vejr i vente.

På mange måder er situationen værre end i 2011, da en kvart million mennesker døde af sult alene i Somalia. Vejrfænomenet El Niño har lagt sig som en ødelæggende dyne over den sydlige halvkugle. Tre sæsoner næsten uden regn har drænet både jorden og mennesker for energi. Og endelig 22

har menneskeskabte konflikter resulteret i skrøbelige samfund med ringe modstandskraft.

FN’s nødhjælpschef Stephen O'Brien har understreget alvoren. Der er tale om den største humanitære krise siden oprettelsen af FN i 1945, lyder hans vurdering. Og de nøgne tal bakker hans udsagn op. 20 millioner mennesker befinder sig på kanten af hungersnød alene i det nordøstlige Nigeria, Sydsudan, Somalia og Yemen. 1,4 millioner børn risikerer at dø på grund af alvorlig akut fejlernæring.

På disse sider får du et indtryk af livet for mennesker i Somaliland, der kæmper mod heden, sulten, udmattelsen og tiden.

TEKST: MIKKEL GOTTLIEB | FOTO: ASHLEY HAMER

Tørke Rejsemål: Vandpunktet her ligger 30 kilometer uden for Harrgeisa, den største by i Somaliland. Familier, der holder kvæg og får, rejser hundredvis af kilometer for at nå frem til det irgrønne vand, så de selv og deres dyr kan slukke tørsten. Nogle kommer helt fra Etiopien.

24-årige Ifra Jama har fire børn, blandt andet en lille baby. Hun fortæller, at hun ikke har mælk nok til at give næring til sit spædbarn, fordi hun er sulten og svag.

I løbet af natten er tre af Zainab Safis får døde af sult og udmattelse. Tørken har taget livet af 60 til 80 procent af de dyr, som mange familier lever af.

En babykamel er ved at dø af sult og udmattelse i landsbyen Balicabane. Når kameler begynder at bukke under for tørken, er det et tegn på, at situationen er alvorlig.

Hoda er 14 år. Hendes mor og far tog afsted for fem måneder siden med husdyrene for at finde vand og mad til dem. I praksis fungerer Hoda som mor og far for sine tre yngre søskende på 10, 8 og 2 år. Hun bor i en lejr og overlever ved hjælp af nødhjælpsrationer.

“Jeg savner min mor meget. Jeg tænker på hende hver dag. De sagde, at de ville komme tilbage, når det har regnet. Jeg føler mig meget træt og udmattet. Jeg har hovedpine.”

KENYA: Omkring fire millioner mennesker mangler mad og vand. 1.274 skoler med i alt 246.000 elever er uden vand.

SYDSUDAN: 20. februar blev der erklæret hungersnød i verden for første gang i seks år. Sydsudan er i knæ. Sydsudan er verdens yngste nation og har længe været plaget af blodige konflikter.

YEMEN

NIGERIA

SOMALIA SYDSUDAN

ETIOPIEN

KENYA

ETIOPIEN: 578 skoler i de tørkeramte områder Oromia og Somali er lukket på grund af tørken. Mindst 228.000 børn har måttet forlade skolebænken.

SOMALIA: 6.2 million mennesker har akut brug for nødhjælp.

Der bliver allerede rapporteret mange dødsfald. Mellemfolkeligt Samvirke uddeler nødhjælp gennem ActionAid Somaliland.

NIGERIA: 450.000 børn lider af akut fejlernæring. Over fem millioner mennesker har brug for hjælp.

YEMEN: To tredjedele af befolkningen er afhængige af humanitær hjælp. Syv millioner mennesker ved ikke, hvor deres næste måltid skal komme fra. #1 | 2017

23

“VI HAR BRUG FOR ØJEBLIKKELIG HJÆLP. MAD, VAND, MEDICIN. OG NÅR JEG SIGER ØJEBLIKKELIG, SÅ MENER JEG NU. VI HAR CHANCEN FOR AT REDDE LIV NU.”

Foto: ActionAid

SADIA ABDI, LANDECHEF I ACTIONAID SOMALILAND

GIV ET BIDRAG: MOBILEPAY 6043 4320 SMS “MS100” TIL 1919, SÅ STØTTER DU MED 100 KR. KREDITKORT: MS.DK/TORKE

Den tørke, der lige nu plager flere lande i Afrika, er langt ud over det sædvanlige. Efter flere sæsoner næsten uden regn er situationen på mange måder værre end i 2011, da en kvart million mennesker døde alene i Somalia.

Der er brug for øjeblikkelig handling, hvis ikke krisen skal udvikle sig til ren katastrofe.

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder sammen med lokalsamfundene om at uddele nødhjælp. Normalt er det mændene, der står for uddelingen af nødhjælp i krisesituationer. Vi gør det anderledes. Lokale kvindegrupper står i spidsen for uddelingen, fordi de kender de mest nødlidende og skrøbelige mennesker og ved, hvordan maden skal bruges og distribueres.