Mester & Christensen slægtsnotater by John Mester

MESTER & CHRISTENSEN

SlĂŚgtsnotater:

Wilhelm August Mester 1883-1959. Side 5 Karen Jensen (Mester) 1880-1965. Side 19 Karla Bertha Mester(Christensen) 1916-1983. Side 37 Emil Christensen 1914-1978. Side 75 Efterkommere side 93 1 M

1916 MCMXVI

Den 28. Maj blev Karla Bertha Mester født i København. Det rigtige København, helt inde i den sorte firkant.

Familien til Karla Bertha: ⇒ Disse slægtsnotater er udgivet i anledning af 100 året for hendes fødsel af John Mester-Christensen.

Forfatter: John Mester-Christensen © MESTER Produceret som e-bog

Enhver hel eller delvis kopiering på tryk, elekronsk eller på anden måde, må kun ske efter udtrykkelig forudgående aftale med forfatteren eller hans efterkommere. mester.nu john@mester.nu 2016

WILHELM AUGUST MESTER

Side 1

Wilhelm August Mester 1883 - 1959

Karla Berthas far hed Wilhelm August Mester, men kaldte sig selv for Willy. FĂ¸dt i Altona, Region Schleswig-Holstein, Tyskland 24. september 1883 og kom, efter familiesladderen, fra en familie der oprindelig hed Mester von Binther (?). Har endnu ikke fundet noget om dette i slĂŚgtsforskningen.

WILHELM AUGUST MESTER

Geburtsurkunde - FĂ¸dselsattest for W. A. Mester

Side 2

WILHELM AUGUST MESTER

Side 3

WILHELM AUGUST MESTER

Side 4

Willys far hed Carl Friederich Theodor Mester og hans mor Maria Therese Bertha Teege. Øvrige slægtninge har jeg ingen beviser for. Der findes optegnelser om Willys bror Johannes Henry (= John), som emigrerede til USA og blev hotelejer – Mesters hotels. Han blev født i Altona 1885 og døde i USA 1928. Hans kone hed Anna.

Johannes Henry Mester’s gravsted fra 1928 i USA

Jeg gætter på, at det var efter denne grandonkel, jeg har fået mit navn, som i øvrigt var lidt sjældent da jeg blev født i 1939. Willy havde også en søster,Bertha, som jeg ingen yderligere informationer har om.

Bertha Mester

WILHELM AUGUST MESTER

Side 5

Willy var altså tysker og måske af en mere fornem familie – hvem ved? I henhold til register for indfødsret indvandrede han til Danmark 1913 og kom til Sdr. Kirkeby-Sdr. Alslev under Maribo Amt. Sandsynligheden er stor for, at han ville slippe for tysk militærtjeneste under den første verdenskrig 1914-17. Willy havde været gift med en tysk kvinde, fra hvem han 1920 blev skilt, dette ægteskab var barnløst. Hvor og hvornår cigarsortereren Willy har mødt syersken Karen, står hen i det uvisse, men vi kan se, at han har boet på adressen Baggesensgade 22, Nørrebro i København. Dette fremgår af FT 1916, få måneder før Karla blev født, hvor han bor på adressen, som ugift cigarsorterer, der arbejder for Thomsen i Blågårdsgade.

WILHELM AUGUST MESTER

Side 6

I FT 1930 bor han stadig i Baggesensgade 22, hvilket han gjorde frem til sin dĂ¸d i 1959.

FT 1930

WILHELM AUGUST MESTER

Side 7

Willy sammen med cigarsorterer kolleger, sandsynligvis hos Thomsen i Blågårdsgade, som nævnt i Folketællingen. Han står i bagerste række som nr. 3 fra venstre.

WILHELM AUGUST MESTER

Side 8

Willy sammen med sin datter, sandsynligvis i slutningen af tyverne.

WILHELM AUGUST MESTER

Willy i sine velmagtsdage

Side 9

WILHELM AUGUST MESTER

Side 10

Karen og Willy som pensionister

Willy fik det ene ben amputeret og lærte aldrig at bruge protese. Han blev bundet til sofaen derhjemme og i kolonihaven til denne kørestol.de sidste 8 år af sit liv.

WILHELM AUGUST MESTER

Side 11

Mine erindringer: Jeg husker min morfar som en, der talte med en mærkelig brydning, fordi han var tysk. Han lærte mig en børneremse:

Ich bin kleinMein Herz ist rein Darf niemand drin wohnen als Jesus allein. Han var også lidt streng og jeg var faktisk bange for ham - eller var det respekt? Han var meget stolt, da jeg kom i lære som typograf i 1955 og at jeg snart skulle være svend. En typisk socialdemokratisk fagforenings sympatiserende mand. Mine bedsteforældre var medlemme af Socialdemokratiet og abonnerede på Socialdemokraten og så købte de Romanbladet og Cowboy, hver gang det udkom. Det var deres litteratur. Morfar døde mindre end et år før jeg blev udlært. Han var kæderyger og tændte den anden cigaret med den første. Rygningen tog faktisk også livet af ham. Der ”stank” i deres hjem af cigaretter og cerutter, som min mormor røg og vores tøj kom også til at lugte og måtte luftes, når vi kom hjem. Det var den ubehagelige side, syntes vi. Da anden verdenskrig kom, havde Willy igen problemer med de tyske militærmyndigheder, der gerne ville have fat i ham, for at få ham ind i militærtjeneste eller lignende – men han slap behændigt udenom. Det har jeg ingen dokumentation for, men mindes man snakkede om det i familien. Willy fik dansk indfødsret 3 Juli 1952 og døde syv år efter, den 8. februar 1959 - 76 år gammel. Karla kaldte ham for Pappa

WILHELM AUGUST MESTER

Side 12

Wilhelm August Mester blev gift i 1935 i Københavns Magistrat med Karlas mor, syersken Karen Jensen.

Kurts erindringer om sin morfar: Jeg har ingen rigtig lyse minder om min morfar. Det var for mig en syg mand, der sad i sin seng, med ét ben, og læste bladet cowboy, Jeg fik aldrig nogen rigtig samtale med ham. Han var tysker, og jeg lærte nogle få tyske ord af ham, f. eks. “donnerwetter”. Jeg tror også han havde en blød side, som jeg aldrig lærte at kende. Han forærede engang os børn en kuglepen, og blev selv meget rørt over sin gave, og vi skulle passe meget på den. Jeg så ham bevæge sig hen fra sengen, til vinduet hvor han kunne sidde og se ned på Baggesensgade, og følge med i alt livet. De kendte mange i gaden, og det var deres store samtale emne. I mine øjne var morfar en mand med et hårds liv bag sig. Han var cigarsorterer, og derfor blev der røget mange cigarer, så luften var som tåge, når vi besøgte dem. Jeg vil alligevel ære hans minde.

WILHELM AUGUST MESTER

Side 13

Efternavnet:

Så vidt fortalt, var familien de eneste der hed Mester på den tid, og Willy ærgrede sig over, at navnet ville forsvinde, da hans datter nu hed Christensen. Hans glæde var faktisk stor, da jeg sagde til ham at jeg ville sætte navnet samen med mit efternavn og fremover kalde mig ved et nyt familienavn: Mester-Christensen. Da det gik i orden i 1959 var han netop død og oplevede ikke realiteten. Hele min del af familien bruger nu, for de flestes vedkommende, ”Mester” som efternavn. Min søster Karen hed Mester som mellemnavn. Min bror Kurt har dog aldrig ønsket at bruge navnet. Hvordan den tyske indvandrer og cigarsorterer mødte den unge Karen, bliver mere et gæt end fakta, set ud fra den historiske baggrund. Men de boede sammen omkring 44-45 år i Den sorte Firkant i København. Karen boede der også efter Willys død i 1959, til sin egen død i 1965. Derefter blev de elendige lejekaserner jævnet med jorden og nye slum ejendomme bygget. Kurt og jeg var ofte i Baggesensgade og kendte de forskellige krinkelkroge i de nærmeste gader, men mest henne ved søerne og Baptistkirken. Om aftenen tog vi sporvognen linje 5, ud til Bellahøj hvor vi boede på Utterslev Torv. Vi elskede at stå ved vognstyreren og drømte om selv at blive sporvognsmand en dag. Men livet kom til at køre i helt andre spor. Skrevet af barnebarnet, John Mester-Christensen i 2016.

WILHELM AUGUST MESTER

Mamma og Pappa på gåtur i København

Side 14

KAREN JENSEN

Side 1

Karen Jensen 1880 - 1965

Karla Berthas mor hed Karen Jensen og var

født i Skuldelev 29. februar 1880, dér hvor de gamle vikinger holdt til. Et skudår! Da hun fyldte 80, kan jeg huske hun sagde: ”Ja, jeg er jo 20 år! Og så lo hun. Hun var meget lattermild og sammen med sin datter kunne hun hygge sig med en cerut, en kop kaffe og så kunne de le sammen, mens de sad i deres kitler. Jeg kan ”næsten” ikke huske min mormor uden kittel. Ej heller min mor. ”Karen var en typisk pige fra landet, der kom ud at tjene da hun bare var 4-5 år gammel. Familien havde været ludfattig, kan man se af slægtsforskningen i Folketællingen fra 1890 (Hun var da 10 år gammel)

KAREN JENSEN

Side 2

ser man at hun er tyende hos hos gårdejer Simon Petersen, Skuldelev sammen med sin søster. Karen flytter til København den 1/5 1901, 21 år gammel, iflg. notat i kirkebog fra Blaagaards sogn. Hun har til sine efterkommere fortalt om den tid som gåsepige på landet Karens forfædre:

Karens forældre var Anders Jensen, født 13. juli 1850 i Skuldelev. Gift 26. juni 1874 og døde 26. april 1938 i Skuldelev, 88 år gammel. Moderen hed Bodil Kirstine Jensdatter, født 9. marts 1851 i Hjørlunde og døde 13. februar 1936 i Skuldelev, 85 år gammel.. Anders Jensen (Se diagram på næste opslag) Hun havde forskellige tjenester, men en af de vigtigste var, at hun var tjenestepige på Ledreborg Slot i et antal år. Hun syntes det var en spændende tid og talte ofte om de mennesker, der boede dér og som var højt på strå.Derfra havde hun lært at sige sâgfører, Tâgsten, Flâgstang og gjorde det helt til slut. Hun har været en tur omkring Helsingør. Fra de obligatoriske politilister for københavnere, kan vi se, hvor hun har boet fra hun kom til byen. Hun flyttede altså fra Helsingør – cirka 20 år gammel i november måned 1900 ind til sin søster, der var gift Trampedach og boede i Jægersborggade 4 og netop havde fået en datter. Hun er ikke tilmeldt der ved Folketællingen. Hun registreres at være flyttet fra Allerslev Sogn, Ledreborg i december samme år. Hun er nu registreret til at have boet 12 forskellige steder inden hun flytter ind i Baggesensgade 22 i 1915.

KAREN JENSEN

Side 3

Politiets registerblade

9-11-1900: Fra Helsingør til Jægersborggade 4 , stuen hos Trampedach 14-12-1900: Frameldt til Ledreborg, Allerslev Sogn 6-9-1902: Elmegade 16 , Over Gaarden , stuen hos Rosengren 1-11-1902: Poppelgade 1 , 1. hos Rosengren 1-5-1903: Ahornsgade 6 C , 4. hos Rosengren 1-5-1904: Birkegade 27 , 2. 1-5-1906: Nørre Søgade 15 B , 4. 1-11-1906: Nørre Farimagsgade 80 , 2. 1-5-1907: Nørre Søgade 19 , 1. 1-11-1907: Nansensgade 21 A , 1. Opgang , 2. hos Rosengren 1-5-1908: Dybensgade 4 , 3. 1-5-1909: Turesensgade 12 , 3. --------------- Hvad sket der i denne periode. Var hun væk fra København?

Forfædre til Karen J Joh ann e Jen sdatter [Knud sen ] rsdatter Karen Eile ] [Peder sen (1785-?)

s Kir

n se ) us ?-? (

s Ra

n se us -?) sm 18 Ra (18

r ie n e Ma Joh an ter u sdat Rasm -?) (1816

en ) ns r e 863 S ø 2- 1 8 us m ( 17

r tte da n] e ns Je ens ) ten [Sør 91-? ( 17

n erse P ed 55) mu s 4-18 Ras (178

en ns ) Je -? ns 755 (1

r tte da n] ns ste ense hr i [J nC

ud sen Eiler Kn ) (1756-?

re Ka

sm Ra

en ns Je 38) rs de -19 An 1850 (

Karen Jen

r tte da n] ns se Je us na sm An [Ra

n re Sø

(1880-1965)

Produceret af MyHer

]

ren Jensen

uceret af MyHeritage

Ki r [ H st en a (1 nse And 81 er 8- n] sd ?) at te r

Jens Hans en (1801 -?)

ann e Jen sdatter

Bo di Jen l Kirs t in sd e at ( 18 51- t er [ J 193 en sen 6)

en Jensen (Mester)

(1880-1965)

KAREN JENSEN

--------------- 11-2-1914: 1-5-1914: 1-5-1915: 1-11-1919:

Side 6

Hvad skete der i denne periode. Var hun væk fra København? Øster Søgade 32 , 2. hos Klein Øster Søgade 32 , 2. Baggesensgade 22 , 3. Baggesensgade 22 , 3.

Inden da har hun fået børn. Karen har sikkert været pige i huset og fik en datter, født den 17/5 1903, som fik navnet Alfa Elisabeth. Rosengren. Faderen var husværten, Johan Tobias Rosengren, Skrædder og født i Sverige. Det underlige er, at han var gift og at konen sandsynligvis boede på den samme adresse (Iflg. Folketællingen) Karen havde to børn mere, Alfa’s søskende Rigmor og Svend. Jeg ved intet om dem, men det må være muligt at finde. I virkeligheden kan jeg være usikker på, om de havde samme far. Poppelgade, Ahornsgade og Birkegade, Nørre Søgade, Nørre Farimagsgade og Nansensgade hører alle til Sct. Johannes sogn, men jeg har ikke kunnet finde Alfa eller Rigmor og Svend i kirkebøgerne. Jeg har tjekket folketællingerne for 1911 i Turesensgade, men finder intet dér. Det jeg har, er fundet via MyHeritage.

KAREN JENSEN

Side 7

Alfa som lille og som konfirmand. i 1917. Alfa, Svend og Rigmor alle Karens bĂ¸rn.

KAREN JENSEN

FamilieportrĂŚt. Karen med Rigmor og Svend. Er manden Rosengren?

Side 8

KAREN JENSEN

Side 9

Hvad der er sket her, vides der overhovedet intet om. Jeg har først for få år siden opdaget dette og har ikke haft nogen overlevende at spørge. Kendsgerningen er dog, at om sine tre børn snakkede Karen ikke – for alt var jo tys-tys, og ”Det taler vi ikke om”. Alfa Elisabeth kontaktede hende dog i, må vel være slutningen af fyrrerne og Karla havde et vist omgænge med hende , de boede ikke langt fra hinanden. Jeg fik pludselig en moster og vi kom sammen med hendes familie en gang imellem. Alfa boede på Mesterstien 3 i NV-kvarteret og Karla på Utterslev Torv 29 B også i NV-kvarteret. Alfa Elisabeth blev gift med Fritz Johannes Apostel Bøhm i 1924 og fik børnene Viola, Gurli og Egon. Jeg har ingen data på dem og ingen kontakt med den familie i øvrigt. Og nu er Karen så her omkring 1915 faldet for den tyske indvandrer Willy og flytter sammen med ham. Jeg er virkelig nysgerrig på historien, men dette bliver nok aldrig opklaret. Vi ved hvor Karen har boet, men når det er folketælling har hun ikke boet på den pågældende adresse. Måske en senere opgave for mig eller kommende slægtsforskere, evt. når alle kirkebøger er digitaliseret. Jeg har undersøgt i kirkebøger og folketællinger for at se om jeg kan finde Karen Jensen dér, men hidtil uden held. I hvert fald får Willy og Karen en datter i maj måned 1916.

KAREN JENSEN

Side 10

Deres datter, som altså blev født i 1916 – er min mor, som fik navnet Karla Bertha. Karlas forældre blev gift i november 1935 efter cirka 20 års samboende – lidt pudsigt, blot en måned før Karla blev gift med Kuno Larsen. Vielsesattesten kan ses under August Wilhelm Mester.

Men det var ikke slut med børn.

Den 6. januar 1919 fødte Karen deres søn, Hugo Hans Willy Mester. Han var ikke stærk og døde på Fuglebakkens Børnehospital den 2. marts 1920. Siden kom der ikke flere børn. Mine erindringer: Min mormor var en festlig dame, meget lattermild og meget venlig. Hun elskede sine børnebørn og var interesseret i vores liv. Hun kunne bilde mig alt muligt ind. Fx troede jeg i mange år at min bror, der var født på Rigshospitalet, var sat sammen af sikkerhedsnåle og det var derfor han var så leddeløs, som hun sagde. Jeg fandt senere ud af at han var ganske normal. Hun fortalte naturligvis historier, som alle bedstemødre gør eller gjorde. En af de historier jeg godt kunne life, var fra hendes barndom i Skuldelev. Hun fortalte om en begravelse af en landsbybeboer der var skrutrygget (pukkelrygget), som man kaldet det på den tid. Præsten skulle så have sagt ved begravelsen:

KAREN JENSEN

Side 11

Karen med Karla Bertha og Hans Hugo Willy

KAREN JENSEN

Side 12

“I jorden blev du put, du hviler på din skrut, af jorden skal du igen opstå, men aldrig mer’ med skrutten på.” En anden ting fra Skuldelev: Drengene i landsbyen, rendte rundt og råbte: “Ud med Estrup, Scavenius og Hall. de skal køres på en skraldevogn ud af kongens København” Men så kom politiet eller hvad det nu var for no’en og førte drengene op til sognefogedens kontor, hvor de fik prygl! I det hele taget kunne min mormor godt lide udtrykket “Prygl” - det blev Kurt og jeg truet med nogen gange.

Den 1. junu 1963. Vi holder med min første bil i gården på Utterslev Torv og skal have min mor med, til Inger og Kurts bryllup på Bornholm (Mor står ved bilen) og hvad jeg tænker, kan jeg ikke huske (?). Gravide sine velmagtsdage Britt er dagens fotograf.Karen Kareni og Karen står i baggrunden i gården. De skulle ikke med.

KAREN JENSEN

Side 13

Karen i sine velmagtsdage.

KAREN JENSEN

Side 14

Vores mor og mormor kunne virkelig hygge sig sammen. Først var det i kolonihaven, som Karen og Willy havde i mange år og senere når vores mor ejede den. Mormor og mor kunne sidde sammen i deres kitler og ryge cerutter, drikke kaffe med et stykke wienerbrød til - og så grinte de så de var ved at tisse i bukserne - med deres egne ord. I de små stuer i Baggesensgade 22, gik man først op ad de smalle, slidte trapper til tredje sal. Her på etagen var der adgang til 4 lejligheder, men så lå der nogle lange gange, hvor der også boede folk - i alt 16 lejligheder på hver etage. Hos Karen og Willy prægede et stort messingskilt døren, (Jeg har det stadig) og så kom man ind i en ganske lille entre, hvorfra der var adgang til et lille køkken til højre og ligefrem kom man ind i stuen. Der blev virkelig lavet god mad i det lille bitte køkken, og der lugtede af gas, ligesom der gjorde fra alle lejligheder. Stuen var kompakt med et skab, en skænk, et lille bord, et spisebord med 4-6 stole omkring og en lænestol samt en sofa og en kæmpe palme og en trædesymaskine. Der var også en stor kakkeloven, der varmede hele lejligheden op. Brændsel skulle hentes i en væmmelig kælder og toiletter var en lang retirade i en mørk gård. Det var lidt uhyggeligt og ulækkert, når man skulle på potten eller hente koks. Det var svært at bevæge sig rundt. Fra stuen kom man ind i soveværelset, som bestod af dobbelte klædeskabe, et stort toiletbord og en dobbeltseng, alt holdt i rosa farver. Der var en portierre mellem stue og soveværelse - og ofte tyede vi herind når vi var på

KAREN JENSEN

Side 15

Fire generationer julen 1963. Fra højre, Karen, Karla, John og babyen er Finn (Første oldebarn)

besøg, for her var der ikke så megen røg som i stuen. Vi har virkelig oplevet passiv rygning. Det var småt, men vi synes det var hyggeligt og tilbragte mange timer i Den sorte Firkant. Karen Jensen (Mester) døde den 19. juli 1965 på Kommunehospitalet i København, 85 år gammel. Jeg var til stede sammen med min mor da hun døde og fik taget en værdig afsked med hende. Direkte fra hospitalet kørte jeg min mor ud til Mesterstien 3, hvor Alfa Elisabeth boede og så kunne de to søstre forenes i sorgen over deres mor.

KAREN JENSEN

Side 16

Kurts erindringer om sin mormor: Mormor og morfar boede i Baggesensgade i det indre København. Jeg husker hendes liv der, hvor hun altid tog imod os børn med venlighed og glæde. Der var noget rigtigt sødt over hende. Hun kunne også fortælle historier, og engang, da jeg var helt lille fortalte hun mig, at da jeg var født, var jeg sat sammen af sikkerhedsnåle. Det forfulgte mig i nogle år, indtil jeg opdagede et andet sammenhæng. Hun havde også en porcelænshund. En dag havde hun lavet en lille klat vand under hunden, og bildte mig ind, at den tissede. Det forfulgte mig også gennem mange år, og hver gang jeg så på den porcelænshund, så den vredt på mig. Min datter har den nu, men jeg har samme følelse hver gang jeg ser på den hund. Mormor og kolonihavehuset hørte sammen, og der er mange lyse minder derfra, selv om hun beskyldte mig for at jeg havde taget æbler fra det fine æbletræ. Mormor var en vigtig del af mit liv. Så længe hun levede skulle jeg altid besæge hende i Baggesensgade. Jeg havde en båndoptagelse med til hende af min kæreste Inger, hvor vi lige var nyforlovede, og jeg hører hende stadig sige: “Hvor har hun dog en sød stemme”. En dejlig mormor.

KAREN JENSEN

Side 17

Karen ved et besøg i barndomshjemmet i Skuldelev. År ?

Skrevet af John Mester-Christensen, barnebarn 2016

KARLA BERTHA MESTER

Side 1

Karla Bertha Mester 1916 - 1983

I anledning af 100-året for hendes fødsel Karla Bertha Mester blev altså født søndag den 28. maj 1916. Dagens navn er Vilhelm efter Vilhelm, hertug af Gascogne som var en af Karl den Stores betroede mænd. De kæmpede sammen mod maurerne i Spanien. Vilhelm dør 812 i et kloster, som han selv har grundlagt. Samme dag som B. S. Ingemann blev født i 1789. Hun blev født på Rigshospitalet og lå i hvert fald på Rigshospital i omkring 3 uger, hvor hun så blev døbt i Rigshospitalets kirke den 18. juni 1916. Kopien af dåbsattesten er udstedt i november 1935 og vi vil senere forstå hvorfor.

KARLA BERTHA MESTER

Side 2

KARLA BERTHA MESTER

Side 3

Men hun kom sig og var en rigtig køn pige, som det ses på dette foto:

KARLA BERTHA MESTER

Side 4

Om hendes barndom ved jeg, af naturlige årsager, ikke meget. Hun fik en lillebror, der blev født den 6. januar 1919, Hugo Hans Willy Mester. Han var ikke stærk, og måske også svagelig som mor var det. Han døde på Fuglebakkens Børnehospital den 2. marts 1920. Som jeg har forstået det, var mor dygtig i skolen, men noget er sket i hendes barndom, for pludselig ville hun gå ud af skolen. Her er et brev fra Kapelvejens Kommuneskole dateret 30/6-1931, Hun var da kun 15 år gammel og forlod skolen ved udgangen af tredje mellem - lige før gymnasiet. Skolen skriver: “Karla Mester, der forlader Skolen ved Udgangen af 3die Mellemkl efter eget Ønske har vist sig at være en velbegavet og interesseret Elev. Hun har udført sit Arbejde samvittighedsfuldt og ordentligt. Hendes opførsel har været særdeles god. C C Gormsen L. Skovgaard Inspektør Klasselærerinde “

KARLA BERTHA MESTER

Side 5

KARLA BERTHA MESTER

Side 6

Og så kom selve udmeldelsen af skolen, også samme dag, underskrevet af samme inspektør Gormsen: “Carla Bertha Mester, f. 28/5 1916, er D D udskrevet af III Mell.” Det må være omkring samme tidspunkt, hvor hun sidder her med sin far, (Men det er kun et gæt)

KARLA BERTHA MESTER

Side 7

Jeg tror mor var forholdsvis populĂŚr. Her er hun mellem nogle veninder.

KARLA BERTHA MESTER

Side 8

Og her er hun, sandsynligvis med sin faster Bertha.

KARLA BERTHA MESTER

Side 9

Vi springer nogle år frem og på billedet står mor med sine forældre. Jeg vil tro hun er omkring 18 år 1934-1935 (?)

KARLA BERTHA MESTER

Med sin morfar Anders Jensen.

Side 10

KARLA BERTHA MESTER

P책 vej til fest i haveforeningen.

Side 11

KARLA BERTHA MESTER

Synd at der ikke var farver på fotos på den tid. Mor med et føl hos sin morfar i Skuldelev. Gammelt foto fra arkiverne. Mor spadserer ved søerne i København. Hun boede næsten lige ved siden af. Parallelt med Nørrebrogade ligger Baggesensgade, hvor Baptistkirken ligger lige ved søen.

Side 12

KARLA BERTHA MESTER

Side 13

Mor p책 stranden som ung kvinde

KARLA BERTHA MESTER

Side 14

Mor og mormor med en flok damer. Hvor, hvorn책r og hvem vides ikke.

KARLA BERTHA MESTER

Side 15

Havel책ge billeder fra en svunden tid.

KARLA BERTHA MESTER

Side 16

Ungdomsårene gik. Jeg har ladet mig fortælle at mor kunne lide at danse. Hun dansede ved de traditionelle baller i haveforeningen, men også andre steder. Nu er vi nået til omkring 1935 og pludseligopdager jeg at min mor har været gift tidligere. Hun har aldrig fortalt det. “Det taler man ikke om!” Men i min søgning kan jeg se at hun blev gift på Københavns Rådhus selveste nytårsaften 1935 til en Kuno Larsen. Kuno Larsen var født 27. januar 1914 og hans forældre hed Augusta Alma og Niels Hansen Larsen. De boede i Todesgade inde i Den Sorte Firkant. Mig bekendt kom der ikke børn i dette ægteskab. I hvert fald har jeg aldrig hverken hørt det eller haft mistanke om det. Min morforældre blev gift blot en måned før min mor samme sted. Hvorfor gik der pludselig bryllupsfeber hos både de gamle og de unge? Mit store spørgsmål er: Er det Kuno Larsen jeg har fundet på billederne her?

KARLA BERTHA MESTER

Side 17

Så begyndte mor og far at komme sammen. Søde ser de ud.

KARLA BERTHA MESTER

7. oktober 1939

Side 18

KARLA BERTHA MESTER

Side 19

Men min mor gik til dans - og mens hun var gift med Kuno Larsen, mødte hun min far, Emil Christensen. De indledte en relation og pludselig blev Karla gravid i slutningen af 1938. Den 14. maj 1939 blev jeg så født, som en ægte horeunge. Mor blev skilt fra Kuno Larsen den 6. september 1939 og en måned efter, den 7. oktober 1939, giftede mine forældre sig på Københavns Rådhus. Det var en værre historie, som jeg hverken kan eller vil dømme i. Her er Karla og Emil med sin førstefødte John på Havdrupvej i Brønshøj.

KARLA BERTHA MESTER

Side 20

Karla Bertha kan benævnes som københavner med stort K. Født som hun var på Nørrebro i Den Sorte Firkant, hvor hun også gik i skole og hvorfra hun mødte sin første mand. Efter brylluppet i 1939 og med en lille baby, skulle livet til at gå sin videre gang. Far arbejdede som møbelpolstrer med de frustrationer dette gav ham og mor gik hjemme og passede mig. Hvordan deres liv ellers udformede sig, er umuligt at vide. Men den 9. april året efter, hvor jeg var knapt 1 år. Kom besættelsen til Danmark og alting bleve meget mere besværligt. I cirka 1941 flyttede vi fra Havdrupvej til Utterslev Torv 29, 1.tv, København NV og så midt i sommeren blev min lillebror Kurt født på Rigshospitalet, den 28. Juli.

Mor og far havde en husven, der faktisk boede på et lille iskoldt kammer vi havde i lejligheden. Hans navn var Harry Ovesen, en fraskilt man med en datter, hvis navn jeg ikke kan huske. Han var bager og stod tidligt op om morgenen og arbejdede i nærliggende bagerforretninger. Han var en charmerende fyr at se på og vi drenge kunne godt lide ham. Jeg mindes en episode, da jeg ikke var ret gammel, at mine forældre skændtes så det bragede og at far pludselig stod ved min seng med en køkkenkniv hævet hen over mig og mor hun skreg af sine lungers

KARLA BERTHA MESTER

Side 21

fulde kraft. Jeg har aldrig kunne slette dette billede fra min hukommelse. Men kunne det have noget med Harry Ovesen at gøre? Harry var nok lidt af en fusker og altid på kant med Skattefar. En gang, når Kurt og jeg var blevet voksne, det har været i 60’erne, gik vi en tur i Tejn på Bornholm og pludselig så vi Harry der stod uden for bageren i Tejn, hvor han arbejdede. Vi gik hen til ham, to voksne mænd og sagde med myndige stedder: ”Er De Harry Ovesen?”, ”Nej, nej”, svarede han med stor frygt i sin stemme. ”Jeg er Jensen fra Vejle”. Vi røbede naturligvis hvem vi var og fik en god sludder med ham. Senere har jeg ikke mødt Harry. Jeg tror det ikke altid var nemt at være mor. Far var arbejdsløs og blev så tvangsudskrevet til at arbejde på en filmatelier i Tyskland (Man kan læse mere i Afsnittet om Emil Christensen). Mor arbejdede med forskellige jobs bl. a. som bogbinderske– jeg kan huske at hun var på SchouwsPapirlager på Åboulevarden og også arbejdede hos Ruko. Det er altså ikke noget der ligger i min hukommelse mere, men jeg tror vi blev passet af mormor. Jeg erindrer at vi besøgte mors arbejdsplads på papirlageret og vi fik en masse papirer og især papirposer med hjem. Vi pustede poserne op og slog luften ud af dem og tegnede på papiret. Når far var hjemme i slutningen af krigen, blev han tvangsudskrevet til at skulle skovle sne. Han havde jo ikke ordentligt fodtøj og gik ude i snedriverne med sine gamle dansesko. Det var i disse år at der blev en stærk kristen indvirkning på begge mine forældre, mest hos far. Far gik til sin frisør påJagtvej. Frisøren vidnede for ham og det resulterede i at han kom med til et møde i Elimforsamlingen og modtog Jesus som sin personlige frelser. Det ændrede hele tilværelsen. Han blev døbt i denne kirke den 23. Januar 1944. Mor kom (måske en anelse tøvende) med og blev døbt samme sted den 8. Juni 1944.

KARLA BERTHA MESTER

Side 22

Dette ændrede hele vores livsplan og både Kurt og jeg blev stærkt engagerede i Pinsevækkelsen som henholdsvis prædikant og ældste hele vores liv. Vi er taknemmelige til frisøren Hugo Petersen. Far gik med illegale blad og jeg husker hvordan vi sad bange i en kælder sort som kul, mens tyske bombeflyvere fløj hen over vores hus. En gang da vi sad der, kom min far brusende kælderen med skrækken i øjnene. Nogen (Gestapo) var efter ham, men fandt ham ikke, der hvor han i den inderste kokskælder. Jeg husker også en gang hvor sirenerne lød og vores stue pludselig blev helst sprængfyldt med mennesker der var var gået i beskyttelse. Jeg kan huske hvordan bombeflyene fløj ganske lavt hen over taget på huset. Det er nogle af de episoder jeg kan komme i tanker om. Jeg har været med mor på flere steder i København, steder som jeg genkender når jeg kommer forbi i dag, hvor vi stod i kø for at få brændsel eller hente rationeringsmærker og stod i kø ret så ofte for et eller andet. Krigen fik en afslutning den 4. Maj 1945 med stor jubel hos befolkningen. Jeg var ikke med ude på gaderne og så folk kravle op på sporvognene osv og jeg tror de fleste af mine erindringer kommer fra efterfølgende blade eller filmglimt. Mor gik til fotografen og jeg kan hverken huske at vi blev fotograferet eller hvorfor far ikke med på billedet. Var det mens han var i Tyskland? Billedet må være taget ved slutningen af krigen og viser altså Kurt til venstre og mig til højre.

KARLA BERTHA MESTER

Side 23

KARLA BERTHA MESTER

Side 24

Nu skulle det blive bedre tider. Far var i arbejde igen og mor passede sine to drenge. Den 12. August 1946 fulgtes jeg med mor hen til Bellahøj skole, hvor min skolegang nu skulle starte. Jeg begyndte hos lærer Thomsen i klassen der hed 1.B Mor stod uden før døren den første skoledag og jeg husker hvordan hun kiggede af et koøje i døren – det samme gjorde flere andre forældre. Det har jo også været en mærkedag for hende. De kom begge i Elimforsamlingen, men den 16. Marts 1947 var de med til at danne Tabor-Menigheden, som blev familiens nye åndelige hjem i mange år. Mormor og morfar havde en kolonihave i Islev – Kolonihaveforbundets Sommerhuskoloni afd. C, Kirsebærstien 112. Her tilbragte vi megen tid og en sommer blev Kurt og jeg fotograferet.

John

Kurt

KARLA BERTHA MESTER

Side 25

Der kom nyt liv i den lille lejlighed. Jeg mindes hvordan min far kom ind i soveværelset hvor vi alle lå og slog et mægtigt bardutspring i sengen og fortalte at vi havde fået en lillesøster. Karen Mester Jensen blev født den 3. Februar 1948 og blev selvfølgelig forkælet af alle os i familien. Karens liv var ikke let. Hun var i huset hos viceværtsparret i Tabor-Menigheden, passede lidt børn, men havde ikke nogle egentlige job og blev gift tidligt med bornholmeren Bent Munk Jensen og fik tre dejlige børn. Bent begik selvmord og Karen blev alene og boede i Vallensbæk med sine børn. Det var vanskelige tider for hende og mor boede hos Karen i længere perioder og hjalp med lidt af hvert. Det var også mens mor var hos Karen at hun blev syg og kom på hospitalet hvor hun døde efter nogle få uger i 1983. Karen var meget syg store dele af sit liv med en bindevæsvsygdom og jeg husker hvordan en læge fra Blegdamshospitalet ringede mig op mange år før Karen døde og sagde at det var et under min søster stadig levede; hun skulle være død for mange år siden. Hun opnåede dog at blive 62 år før hun gik ud af tiden. Vores liv fortsatte – men det blev lidt mere køligt i det kirkelige engagement hos far, her i slutningen af 50’erne, selv om han forsøgte at anstrenge sig for at holde sig til troen. Han begyndte at drikke igen og kom ofte fuld

KARLA BERTHA MESTER

Side 26

hjem og det var en ubehagelig periode. Kurt og jeg hang fast i troen. Billeder fra Utterslev Torv. Kurt og Karen sammen med mor og far i stuen. Bemærk det store vægtæppe i baggrunden. Mor med kittel på vej ind fra køkkenet og far en juleaften hvor han pakker julegave ud. Jeg var fotografen – engang i begyndelsen af 50’erne. Det var en lille lejlighed. To værelser og et kammer. Loft over hele lejligheden og så naturligvis et lille køkken hvor der blev lavet mad, men som også blev brugt som badeværelse. Det var ikke optimalt. Toiletter lå i gården og det var ikke sjovt når man skulle derned i en bælgmørk gård om natten. Men sådan var forholdene.

Næsten samme tid som jeg flyttede hjemmefra på grund af bryllup, blev Karla og Emil skilt. Emil var utro og giftede sig snart med en dame der hed Erna og efterlod Karla tilbage på Utterslev Torv. Det var en stor sorg, ikke mindst for Karen. Vi andre var væk. Kurt på Bornholm og jeg sammen med Britt i vores hus i Islev – ikke langt fra kolonihaven som mor nu havde overtaget fra sine forældre. Jeg kunne hjælpe hende med græsplænen og ofte var vi på besøg. Hun elskede besøg, ikke mindst da det ældste barnebarn Finn var blevet student.

KARLA BERTHA MESTER

Side 27

M. Rønn’s maleri af Utterslev Torv. Vi boede på 1. sal i det gule hus midt i billedet.

Christensen-børnene ved gadekæret i Utterslev.

KARLA BERTHA MESTER

Side 28

KARLA BERTHA MESTER

Side 29

Mor hyggede sig i sin kolonihave og var et godt og glad menneske. På billedet ses Britt og jeg sammen med Claus på besøg hos mor i hendes kolonihavehus. Ved siden af mor sidder min svigermor Rode Jansson.

Emil og Karla i kolonihaven Kirsebærstien 112 Mor flyttede fra Utterslev Torv til en andelslejlighed på Helgesvej 12, på Frederiksberg. En hyggelig lille lejlighed, som delte toilet med naboen. Her havde hun nogle gode år og hun delte tilværelsen mellem kolonihaven og lejligheden på Frederiksberg. Mor var et ejegodt menneske. På min tid brugte man ikke, eller var ikke gode til hverken at komme med komplimenter eller krammer. Jeg har en sådan lyst til at give min mor en stor bamsekrammer og sige ”Jeg elsker dig, mor”. Men det er sådant man skal gøre mens ens pårørende lever og ikke mere end 30 år efter og de er døde. Shame… Det gode kom op i hende, da hun tog imod far, når han kom luskende med halen mellem benene efter sin

KARLA BERTHA MESTER

Side 30

eskapaden med Erna. Sin sidste tid inden han døde var han sammen med med mor og det gjorde os glade som familie. Men det var svært for os at forstå hende. Mor og far, Karla og Emil havde en dyb kærlighed til hinanden – på trods af…

Fra stuen på Helgesvej. Ved Karens ungdomsfest i Tabor. Karen som 14-årig.

KARLA BERTHA MESTER

Side 31

Britt og John 15. oktober 1960

KARLA BERTHA MESTER

Inger og Kurt den 1. juni 1963

Side 32

KARLA BERTHA MESTER

Side 33

Karen og Bent 25. juni 1966

Bryllupsbilleder af Karla Berths børn.

John blev gift med Britta-Marie (Britt) Petrea Jansson i 1960. Hun døde i 1992 og John giftede sig med Ulla Merethe Jensen i 1994. Min mor opnåede således ikke at møde Ulla, men jeg tror de ville have hygget sig.

Kurt giftede sig med Inger Due i 1963.

Karen giftede sig med Bent Munk Jensen i 1966. Bent døde i 1981. Karen døde i 2010.

KARLA BERTHA MESTER

Side 34

Fotos af børnebørnene fundet i Karlas gemmer: Øverst til venstre: Johns børn, Finn, Jørn og Claus. Øverst til højre: Kurts børn, Jan, Lars og Helle. Til venstre: Karen med sine børn: Lillian, Allan og Anette.

KARLA BERTHA MESTER

Side 35

Sidste store fødselsdag - Karla Bertha 60 år i 1976

KARLA BERTHA MESTER

Side 36

Karlas mellemste barn, skriver her sine erindringer: MIN MOR Karla Mester En mor kan aldrig beskrives med ord, da en mor er en ubeskrivelig del af ens tilværelse. Som jeg husker min mor, var hun der altid. Hun var hjemmegående, og fyldte hjemmet med sit lyse sind. Jeg har aldrig oplevet hende vred, eller ude af balance, men altid rolig og i godt humør. Som børn kunne vi selvfølgelig drille hende, og så løb hun efter os, rundt om bordet, indtil det hele endte i latter. Hun fulgte mig i skole på den allerførste skoledag på Bellahøj skole, og sagde til mig, at når mit navn blev nævnet, skulle jeg svare højt og tydeligt: Her!. Jeg var så spændt på det hele, så da mit navn blev råbt op, råbte jeg: HER, med en kæmpe røst, som mor havde sagt. Vi levde under fattige kår under og efter krigen, så der var ikke mange penge at leve for. Selv om livet var vanskeligt med fattige kår, var mor en drømmer. Hun fantaserede sammen med os om alt det vi kunne gøre, når vi fik penge. Det var lunt og trygt, at sidder på mors skød og fantasere. Hun var også en “læsehest”, som jeg husker det. Hun elskede at læse romanbladet, og sammen med en god cigar så var hyggen total, når ilden buldrede i vores kakkelovn “tykke Bertha”. Der skulle altid hentes koks i den mørke kælder. En del af vores liv foregik også i mormors kolonihavehus, hvor vi tilbragte en del tid om sommeren. Mor elskede det sted, og der er stadig minder fra det gamle kolonihavehus, repareret med “sildekasser”. Jeg husker hende også som meget omgængelig med familien. Mormor var noget helt specielt, og farmor og farfar, som boede tæt på os, og bestyrede et iskagehus. Jeg husker de familiefester med onkler og tanter, som noget hyggeligt, og nogle gange som noget overdrevet. Mor forstod at skabe hygge med små midler. Jeg rejste hjemmefra som 16 årig, og har derfor ikke oplevet min mor så meget i ungdomsårene. Da jeg boede på Bornholm, sendte hun mig altid en pakke til min fødselsdag. Det var ofte en skjorte, og papiret lugtede altid af hendes cerutter. Som voksen beundrer jeg min mor for hendes tålmodighed og

KARLA BERTHA MESTER

Side 37

tilgivende sind. Far svigtede hende, da han fandt en anden kvinde. Alligevel tog mor imod ham, da han blev alvorligt syg, og han boede hos hende indtil han døde. Det var en stor ære for mig at få lov til at begrave min egen mor, og jeg mindes hende med taknemmelighed.

Sidste foto af Karlas tre børn samlet. Det er ved Karens 60-års fødselsdag i 2008. Med sin søster Alfa Elisabeth i haven. Årstal ?? Om søsteren læs i afsnittet om Karen Jensen.

Mor var et menneske der er værd at ære. Hendes minde æres ved dette 100-års skrift - og jeg vi sige til alle efterkommer - Jeres mor, mormor, farmor, oldemor, tipoldemor osv. var et godt menneske og hendes gener er også i os. Hun blev syg mens hun var hos Karen i Vallensbæk og blev kørt til sygehuset i Glostrup. Her blev hun dårlig og gik med udrykning til Gentofte, hvor nogle af os børn drønede efter ambulancen. Det sidste jeg hørte hende sige inden de kørte hende bort var “Pas godt på Karen”. Kort tid efter kom personalet og fortalte at mor var død og vi børn med vores pårørende gik i den lille hospitalsstue og tog afsked med dette fantastiske menneske Karla Bertha Mester. Den var den 13. december 1983 og hun blev kremeret på Vallensbæk kirkegård den 17. december.

Skrevet af John Mester-Christensen, ældste søn, april 2016

EMIL CHRISTENSEN

Side 1

Emil Christensen 2014 - 1978

I anledning af 100-året for hans fødsel Emil blev født lørdag den 28. november 1914, som andet barn til Anna Marie og Marinus Emanuel Christensen, Rørholmsgade 8, København K. Marinus var ejendommens vicevært. Et andet (senere) job var som chauffør for direktionen i B&W. 28. november kaldes Sofie Magdalenes dag, navngivet efter Christian VI’s dronning der blev født på denne dato i 1700.

1914 fandt der mange og voldsomme begivenheder sted i hele verden. Den første verdenskrig prægede livet i

EMIL CHRISTENSEN

Side 2

Aner til Emil Cristensen

Thomas Henriksen

Jensine Petrine E. D. Christensdatter f. Maj 14 1827

Emil Christian Carl Theodor Christensen f. Sep 6 1856

Jens Christian Christensen f. 1826

Karen Marie Nielsdatter f. 1825

Christine Marie Jensen f.Jan 3 1860

Claus Jensen Olesen f. Aug 3 1863

Anna Marie Andresen f. Sep 15 1838

Anne Cathrine Louise Hansen f. Juli 5 1868

Anna Marie Olesen f. Mar 18 1893 d. Dec 2 1978

Marinus Emanuel Christensen f. Jan 4 1889 d. Okt 1980

Emil Christensen f. Nov 28 1914 d. Jan 27 1978

Jens Olesen

EMIL CHRISTENSEN

Side 3

den lille familie. Panamakanalen åbnes. Pave Benedikt den 15. indsættes i Vatikanet. Statens filmcensur oprettes og det store juletræ på Københavns rådhusplads tændtes for første gang 1. søndag i advent, dagen efter Emils fødsel. Emil blev barnedøbt i den nærliggende Sct. Andreas kirke søndag den 18. juli 1915. Familien bestod af: Marinus Emanuel Christensen (1889-1980) og Anna Marie Olesen (1893-1978) Samt deres børn: Agnete Louise (f. 1912), Emil (f. 1914), Rigmor (f. 1916), Kaj (f. 1918), Inger (f. 1921) og Esther (f. 1923).

Familien i 1916. Anna Marie med Rigmor på skødet. Ved Marinus sidder Agnete og i venstre side Emil

EMIL CHRISTENSEN

Side 4

Barnebarnet Katy (datter af Agnete), født 1930, boede hos bedsteforældrene stort set til hun blev gift. Hun blev betragtet som en datter i huset og kaldte bedsteforældrene mor og far.

Emils far. Chaufføren fra B&W

Emil. På vagt ved Kastellet

Efter endt, ganske almindelig, folkeskole, kom Emil i lære som møbelpolstrer og arbejdede som sådan hele livet. Et arbejde han mildest talt ikke brød sig særligt meget om. Hvis det stod til ham selv, ville han nok have haft en boglig uddannelse med hans litterære interesse for digte og skønlitterære værker. Han spillede violin, men var altid utilfreds med sit eget musikalske niveau og ofte utilfreds i det hele taget med tendens til depression, specielt i vintermånederne. Da Emil var udlært udstod han den obligatoriske militærtjeneste som soldat på kastellet i København. I sin fritid holdt han af at danse og var nok en charmerende herre med sit mørke tøj og laksko.

EMIL CHRISTENSEN

Side 5

I kolonihaven ved Tagensvej ca. 1927-28. Emil nr. 2 fra højre, er her sammen med sine søskende

Vi er nu nået frem til midten af trediverne, hvor Emil dansede i nogle københavnske danseetablissementer og mødte den 2 år yngre Karla, der desværre var gift siden 1935 med en Kuno Larsen. En affære der i øvrigt altid er blevet hemmeligholdt i familien. Emil arbejdede som tapetserer. I slutningen af 1938 fik han så gjort sin dansepartner gravid, hvilket jo ikke var så heldigt, da Karla stadig var gift. Den 14. maj 1939 kom John til verden på Olga Limschous Fødeklinik på Frederikssundsvej i København.

EMIL CHRISTENSEN

Side 6

Først den 6. september 1939 blev Karla skilt fra Kuno og en måned efter, den 7. oktober1939 blev Emil og Karla gift i Københavns Magistrat.

Besøg hos svigerfamilien Mester

Cykeltur med John

Ud og se ...

EMIL CHRISTENSEN

Side 7

Nu startede den anden verdenskrig. I april 1940 blev Danmark besat af tyskerne og der blev nu svære tider for alle. Familien Christensen boede fra 1941 til begyndelsen af 1960’erne på Utterslev Torv 29B i Lillebo, et hus skråt overfor Dorthesminde, hvor Emils forældre boede. Mandag den 28. juli 1941 fødtes Karla og Emils anden søn, Kurt.

Mens Emil var på tvangsarbejde i Tyskland, havde han dette foto med sig og det bærer præg af slidtage. Det er Karla med sine to drenge og naboens Inge.

EMIL CHRISTENSEN

Side 8

Emil blev arbejdsløs og det var ikke til at opdrive arbejde som tapetserer. Så midt under krigen blev han sendt på tvangsarbejde til Tyskland, hvor han arbejdede i et filmstudie hvor han, blandt andet, hjalp til med dekorationer. Karla var tilbage på Utterslev Torv med sine to sønner og arbejdede på en papirvirksomhed på Nørrebro og senere på et låsefirma i Brønshøj. Emil blev også sendt på tvangsarbejde til Rönneby i Sverige i en periode under krigen, et job han ikke var ked af og som startede hans store interesse for det svenske sprog og svensk litteratur. I 1943 skete der en radikal forvandling som kom til at præge hele familien til tapetserer Emil Christensens liv. Denne episode er tidligere omtalt i dette skrift, men tages med fordi det er så grundlæggende for familie historien. Hændelsen er følgende: Emil gik rutinemæssigt til sin frisør på Jagtvej i København. Frisøren hed Hugo Petersen og var en personlig kristen. Han fortalte Emil om sine åndelige oplevelser og inviterede Emil til at tage med ham ind i hans kirke, Elimforsamlingen i Kronprinsensgade i København. Efter flere afslag, kom Emil til at sige ja og fulgte med til en gudstjeneste. Budskabet ved dette møde i den københavnske pinsekirke, ramte Emil og han blev ”født på ny” som man siger i frikirkelige kredse. Emil blev troende døbt i Elimforsamlingen den 23. januar 1944 og Karla fulgte senere med og blev døbt den 8. juni 1944. Den underliggende utilfredshed med livet blev nu forvandlet til en stor glæde og mange ting blev

EMIL CHRISTENSEN

Side 9

radikalt forandret til hans øvrige families store overraskelse, som ikke kunne forstå det. Radikalt lagde han sine drukture og smøger på hylden og nu blev det et menigheds/kirkeliv der kom til at præge tilværelsen for familien. I 1947 var der en flok på ca. 200 der forlod Elimforsamlingen for at danne en selvstændig menighed, Tabor Menigheden. Karla og Emil gik med ind i den nye menighed, der holdt sine gudstjenester søndag formiddag i lejet lokale i Rantzausgade og om aftenen i Borups Højskole.

Tabor-Menighedens blandede kor en gang i halvtredserne Emil står på bagerste række som nr. 3 fra højre

EMIL CHRISTENSEN

Side 10

Den 3. februar 1948 fik Karla og Emil deres tredje barn, Karen. Stor glæde over at have fået en pige i familien og pladsen blev nu temmelig trang i den lille lejlighed på Torvet. At beskrive den gode periode i 1950’erne, gøres måske bedst ved at læse den næste historie, som giver et indtryk af livet hos Christensen familien.

Karen Mester

1950: Kurt, Karen og John ved Utterslev gadekær. I baggrunden til venstre, boede Emils forældre Ca. 1952 Emil mellem sin mor og kone til Katys bryllup

1950: Karla og Emil under vægtæppet i lejligheden

EMIL CHRISTENSEN

Side 11

Juletræs smuglingen ”Der kummer en truuul...!” råbte Kurt - som var kommet før mig ned i gården. Vi hadede at gå i gården når det var mørkt - for når det var mørkt, og specielt nu her i december, var det virkelig bælgmørkt! At gå i gården var ellers en foreteelse vi måtte gøre mange gange om dagen - for i gården var vores toiletter, som vi delte med flere nabofamilier. Tre på stribe var der! Altså lokummer. Og over gården måtte vi, før vi kunne komme ind. Nefalygten gav ikke meget lys. Det var så helt rart, når vi kom inden døre og kunne tænde stearinlyset, som var smeltet fast på et af rørene. Men koldt var det - virkelig koldt. Heldigvis var vandet ikke frosset i rørene endnu! For efter årstiden var det stadig mildt og sneen var endnu ikke var kommet. Til vor store fortrydelse.. Denne aften kunne min lillebror altså råbe nok så meget om trolden - som vi var fælles om at være bange for. For i aften var far med nede i den mørke gård.

Vi skulle nemlig ud og købe juletræ.

Der havde været det helt store hurlumhej og snak om årets juletræ. Far elskede at gøre det med jul rigtig spændende - og han lavede stort nummer ud af det med juletræet. I de små stuer på Utterslev Torv målte han afstanden fra gulv til loft. For træet skulle jo gå helt op til loftet. Fars store møbelpolstersaks kunne bruges til mange ting. Han kunne bruge den til at klippe wienerbrød over på værkstedet. Han brugte den til de fine stoffer. Han kunne

EMIL CHRISTENSEN

Side 12

også klippe grangrene med den - og lige før havde han altså klippet det tykke sejlgarn over så det nøjagtig havde den samme længe som juletræet skulle være højt. Det var spændende for os to knægte. Lillesøster Karen på 2, måtte blive hjemme. Hun var for lille til at komme med i byen - og hun var bare til besvær ... var vi rørende enige om. Vores hus på torvet hed ”Lillebo” og vi boede kun to familier. Bager Olsens med deres 2 børn og vores familie på 5. I gården lå den oprindelige gamle stråtækte bondegård, nu med de omtalte gårdtoiletter foran. De vilde katte holdt til på det gamle høloft, i den ene ubeboede længe - og man kunne få sig mangt en forskrækkelse i livet, når man netop skulle gennem den mørke gård - og en sort kat pludselig kom farende mellem benene på en. Ham der boede i det stråtækte hus solgte juletræer i den nærliggende grøntforretning, men han havde absolut ikke stort nok udvalg, mente far - og vor spænding denne aften var netop at vi ikke skulle købe juletræet hos Andersens, men et helt andet sted. Frimodigt og højtsnakkende gik vi med far ud gennem den mørke gård og ud på gaden, hvor vi gik til højre, en rask tur på et kvarter til det sted, hvor Borups Allé‚ støder ud i Frederikssundsvej. Her stod en juletræsmand, der netop havde det store udvalg som far ønskede. Med sine to knægte på 11 og 9 år ivrigt hoppende omkring sig, gik far rundt og så på træerne, mens Kurt og jeg pegede på de største vi kunne finde. Juletræsmanden smilede skævt, når far trak sit afskårede sejlgarn op af lommen og begyndte at bruge det som målesnor. Mens en af os knægte holdt det fast nede ved jorden, holdt han den anden ende af snoren op mod toppen. Endelig fandt han et i tilfredsstillende størrelse og betalte. Han tog fat i den tunge ende, hvor der var sømmet

EMIL CHRISTENSEN

Side 13

en juletræsfod fast og vi andre tog fat på midten og i toppen. Nu kom den spændende del - som lige var noget for os. Vi skulle nemlig ”smugle” træet hjem - ind i den mørke gård og op ad den stejle, smalle trappe til første sal. Andersen måtte jo ikke se at vi havde købt juletræet et andet sted. Vi var jo hans sædvanlige kunder - og købte på ”klods” i løbet af ugen af de kartofler, gulerødder og andre fornødenheder vi skulle bruge. Om fredagen gik mor så rundt og betalte. ”Det skal skrives til min mor...”, sagde vi til de forskellige handlende, når vi blev sendt i byen efter daglig varerne. Far var nok lidt flov over at han havde besluttet at vi skulle købe juletræet kontant et andet sted - når den slags ellers altid blev købt hos Andersen. Men det forstod vi drenge ikke dengang. Vi boede over for gadekæret. Vor hjemvenden denne mørke decemberaften, gik, for en gangs skyld, på den anden side af denne idylliske pyt - rundt om og over gaden et andet sted og ind i gården ad en anden indgang. ”Bare Andersen nu ikke ser os!”. Han brugte iøvrigt de samme lokummer som vi andre - så vi kunne ikke vide os sikre før vi var kommet helt op i lejligheden. Kurt og jeg holdt os for munden for ikke at komme til at grine højt og far gjorde et vældigt stort nummer ud af det også. Men ind kom træet til sidst. Nu var vi helt vilde for at få lov at pynte det - men det var ikke godt nok for far. Han skulle først igang med sin store saks og klippe grene af. Han så vurderende på træet fra alle sider - og klippede hist og klippede her. Vi synes det varede frygtelig længe, før han var tilfreds. Og så blev vi sluppet løs. Vi smed pynten på grenene og havde et vældigt hyr - også med ikke at vække lille

EMIL CHRISTENSEN

Side 14

Karen, der sov i vores anden stue. Der var ikke dør mellem værelserne for den store kakkelovn skulle varme begge stuer op. Trætte og med røde kinder og med en stadig stigende spænding til juleaften, faldt vi en dejlig i søvn. Næste morgen når vi vågnede, var det første vi gjorde, at løbe ind i stuen for at se på juletræet vi havde smuglet hjem aftenen i for vejen. Nu stod det flot pyntet. Far havde brugt den halve nat til at bytte om på al pynten vi havde sat på, og til at nusse og pynte - så det var -”rigtigt fint med alt den traditionelle julepynt med både danske og svenske flag -”samt fehår snoet -”rundt om grenene. (Far -”havde en gang -”arbejdet i Sverige, deraf de svenske flag). Nu var det blevet rigtig jul igen - Og vi kunne næsten ikke vente på at det blev juleaften. Juleferien var begyndt og om et par dage kom årets aller l-æ-æ-æ-n-g-s-t-e dag.

John Mester-Christensen, 1986 (Erindringer fra julen 1950)

EMIL CHRISTENSEN

Side 15

I slutningen af 1950’erne knasede det i ægteskabet og Emil faldt tilbage i de gamle vaner med indtagelse af alkohol m.v. Glæden og optimismen i livet gik fløjten. I februar 1961 blev Karla og Emil skilt. Karla boede fortsat på Utterslev Torv og Emil flyttede sammen med en kvinde der hed Erna som boede på Utterslevvej. Karla arbejdede i en smørrebrødsforretning og Emil arbejdede på et værksted hos DFDS. John og Kurt var flyttet hjemmefra og havde nu deres egne liv. Om Johns historie kan man læse her: https://issuu.com/mester1/docs/her_er_mit_ liv-2014_760ac48c6029c0 Om Kurts historie kan man læse i bogen ”Talsmanden” af Daniel Øhrstrøm på Forlaget Due. Karen boede hjemme hos Karla, der i mellemtiden var flyttet til en andelsbolig på Helgesvej 12, Frederiksberg. I 1966 blev Karen gift og flyttede også hjemmefra. Der gik nogle år og ægteskabet med Erna blev opløst. Emil opsøgte flere gange Karla og det endte med at hun tog ham til nåde og han var hos Karla på Helgesvej og i kolonihaven, men havde et eget værelse i Brønshøj og arbejdede på Radiometer, som lå lige i nærheden.

De blev dog aldrig gengift.

Emil, 50 år gammel, med det første barnebarn, Finn, i 1964

EMIL CHRISTENSEN

Side 16

Emil blev ramt af kræft i maven og efter en smertelig sygdomsperiode døde han torsdag den 27. januar 1978 kl. 05,00 på Frederiksberg Hospital og blev begravet på de ukendtes grav på Frederiksberg Kirkegård den 8. februar, efter eget ønske. 63 år, en alt for ung alder at dø i. En ganske almindelig, ualmindelig skæbne for københavnerdrengen Emil afsluttedes. PS! Inden han døde, vendte han sig til den frelser der havde forvandlet hans liv tilbage i fyrrerne.

Det sidste foto vi har af Emil, er fra Karlas 60-års fødselsdag i 1976.

EMIL CHRISTENSEN

Side 17

Sådan husker John sin far: Når jeg tænker tilbage, var det et godt og kærligt hjem jeg voksede op i, med støtte til mit liv og mine interesser. Jeg havde stor frihed, og far bakkede mig stærkt op i mit store ønske at blive typograf og i det hele taget også i mine kirkelige tjenester. Han fik mig interesseret i at læse svensk og jeg læste flere af de store svenske forfattere og var vist, i det hele taget, en bogorm, på det tidspunkt i mit liv. Perioderne med alkoholen var dog svære og jeg kan også huske forskellige kedelige episoder i min opvækst, jeg egentlig helst vil glemme. Årene med et stærkt menighedsengagement var rigtig gode år. Da jeg var 11 år tog far os børn med til Rantzausgade til Tabors søndagsskole. Jeg sad med Karen på skødet og havde en god oplevelse og følte det helt anderledes end jeg var vant til. Da jeg var 12 år gammel, tog jeg imod Jesus som min frelser. Da jeg var 15 blev jeg døbt og nu da jeg er 75, har jeg stadig den samme passion, Som teenager havde jeg sparet penge sammen til at købe min egen bibel og jeg glemmer aldrig da jeg sammen med far gik til boghandleren på Frederikssundsvej tæt ved Brønshøj torv og købte en bibel. Stolt gik jeg hjem med den og far spurgte om han måtte understrege et vers i den. Det måtte han selvfølgelig og det blev Ordsprogenes bog, kapitel 16 vers 7: ”Når Herren finder behag i en mands færd, får han også hans fjender til at slutte fred med ham”. Jeg har aldrig glemt dette. Sådan husker Kurt sin far: Min far var en begavet og tænksom mand, der interesserede sig for sprog og læste tykke bøger i sin sparsomme fritid. Jeg husker fra min tidligere barneår, at min far også var åndeligt interesseret og ofte diskuterede åndelige spørgsmål med kordegnen, Engell, fra Utterslev Kirke. Engang sad de to så fordybet over en samtale ved spisebordet, at et stearinlys fik fat i min fars brylcreme, så hans hår stod i flammer, indtil han selv fik slukket ilden med sin store næve. Den kirkelige interesse betød også, at vi som børn kom i Utterslev Kirkes søndagsskole og børneklubber.

EMIL CHRISTENSEN

Side 18

Der sidder en stærk erindring i mig fra den tid, hvor jeg stiftede lidt nærmere bekendtskab med Helligånden. Min far havde fået en blodforgiftning, og hans arm var svulmet op, og han havde stærke smerter. En ven fra menigheden kom på besøg, og vennen sagde: ”Enten må vi bede om, at du bliver helbredt, eller også må du gå til lægen”. Min far foretrak at bede, så de bad sammen, og vi børn så til, mens betændelsen gik ud af min fars arm, og han blev øjeblikkelig helbredt for blodforgiftningen. Det gjorde indtryk. (Uddrag fra bogen ”Talsmanden”)

Efterslægten:

John, Karen og Kurt ved Karens 60-års fødselsdag i 2008. Karen døde 8. marts 2010.

Skrevet af John Mester-Christensen, ældste søn, november 2014

EFTERKOMMERE AF KARLA & EMIL

Side 1

Karla Bertha Mester og Emil Christensens efterkommere John Mester-Christensen, f. 14-05 1939 g.m. 1960 Britta-Maria Petrea Jansson, f. 27-04-1935, død 1992. G.m. 1994 Ulla Merethe Jensen (Mester-Christensen), f. 22-12-1948. *) FinnMester-Christensen, f. 29-11-1963 g.m. 1983 Lene Kaae, f. 19-01 1962, skilt 1986. G.m. 1988 Pia Steffensen (Mester-Christensen), f. 05-03-1967. Morten Mester-Christensen, f. 08-03-1986. Noah Steff Mester-Christensen, f. 21-09-2001. Lucas Marinus Mester-Christensen, f. 06-01-2006. Jørn Mester-Christensen, f. 04-08-1965 g.m. 1986 Charlotte Andersen, (Mester-Christensen) f. 01-11-1966. Mathias Mester-Christensen, f. 29-05-1989, g.m. 2016 Leslie Lara, f. 06-01-1989 Mikkel Mester-Christensen, f.. 19-01-1991. Mie Mester-Christensen, f. 09-07-1993. Claus Mester-Christensen, f. 25-04-1969, g.m. 1989, Gina Bracher, (Mester-Christensen), f. 27-07-1970. Joel Mester Jacobsen, f. 08-12-1992, g.m. 2015 Terese Dueholm Jacobsen, (Mester Jacobsen) f. 07-10-1992 Rebecca Sofie Mester-Christensen,(Mester Vester gaard), f. 15-06-1995, g.m. 2016 Markus Mester Vester gaard ??) f. ??-??-? Caroline Marie Mester-Christensen, f. 14-08-1997. *)Johanna Hansén (Eilish Volta) f. 12-05-1982 - datter af Johns anden hustru Ulla og Ulf Hansén, g.m. 2008 Benjamin Volta, f. 02-07-1979. Milo Volta, f. 24-09-2010 Thoreaux Volta, f. 24-12-2012 Kurt Christensen, f. 28-07-1941, g.m. 1963 Inger Due, f. 06-01-1941. Jan Due Christensen, f. 04-03-1964, g.m. 1983 Maj- britt Engell-Hansen (Due Christensen), f. 1961. Skilt 2009. Malene Due Christensen (Due), f. 24-02-1986, g.m. ????, Jonas Due, f. 11-10-1986 Hector Due, 30-10-2012. Mikala Natalie Due Christensen, f.25-11-1987 Sofie Helene Due Christensen, f. 12-11-1993 Lars Due-Christensen, f. 11-02-1966, g.m. 1986, Mette Jarne Larsen, f. 08-08-1966. Emil Due-Christensen, f. 19-12-1988, partner med Angel Kirkegaard, f. 29-07-1988 i Tanzania Dag Kirkegaard Due, f. 12-02-2016 Signe Due-Christensen (Rygaard) f. 27-06-1992,

EFTERKOMMERE AF KARLA & EMIL

Side 2

g.m.???? Jonatan Rygaard, f. ??-??-???? Silas Due-Christensen, f. 11-04-1994 Helle Due Christensen (Howardsen) f. 05-08-1967, g.m. 1986 Henrik Frank Howardsen, f. 13-11-1963 Emma Howardsen, f. 06-05-1988, partner med Frede- rik Sonne Olsen, f. 11-11-1983 Felix Sonne Olsen, f. 10-09-2015 Lasse Valdemar Howardsen, f. 03-11-1991 Karen Mester Christensen,(Munk Jensen) f. 03-02-1948, død 08-032010, g.m. 1966 Bent Munk Jensen, f.16-06-1945, død 1981. Lillian Munk Jensen (Mester) f. 22-08-1967, partner med Ivan Larsen, f. 14-11-1963, Skilt 1993, partner med Jørgen Schmidt, f 05-02-1963. Betina Karen Munk Mester, f. 09-08-1991, partner med Martin Borberg Jensen, f. 23-10-1984? Andreas Borberg Mester f. 17-02-2015 Sarah Louise Munk Mester, f. 19-05-1993 partner med Niels Erik Munter Hansen Emma Josefine Munter Mester, f. 12-03-2016 Allan Munk Jensen (Munk Gurre), f. 30-10-1968 g.m. ???? Bente Dissing Bagshaw, f. ??-??-???? Amanda Gurre, f. ??-??-???? Annette Munk Jensen, f. 14-10-1970 g.m. ???? Flem- ming Jensen, skilt 1996, partner med Otto Arie Smith, f. 05-12- 1958 Kasper Miland Munk Jensen, f. 09-07-1992. partner med Camilla Skarsbø Jensen, f. 24-11-1993 Charlotte Miland Munk Jensen, f. 21-04- 1995. Alle med fed skrift er direkte efterkommere af Karla Bertha Mester og Emil Christensen.

Informér venligst om opdateringer, fejl eller lignende direkte til John Mester-Christensen, mail john@mester.nu

EFTERKOMMERE AF KARLA & EMIL

Side 4

Øvrige e-bøger fra forfatterens hånd: www.mester.nu

MESTER