Råbet e hæfte by John Mester

R책bet!

Mørket I en storby bliver det aldrig helt mørkt. Sådan for alvor mørkt, hvor man ikke kan se en hånd for sig. Så skulle det da lige være under en total strømafbrydelse. Kommer en bybo ud på landet, kan han blive chokeret over hvor mørkt der kan være og han længes bare efter det skal blive lyst. Mørket er skræmmende og ikke mindst de fremmede lyde i mørket. Det er mørkt, Bælgmørkt! Ud fra dette mørke hører jeg noget. Tys!! Stille!! Hvad er det? Der er en, der råber til mig.... Et råb fra en der er bange for det ufattelige mørke der omgiver ham. Et råb fra en, der har hørt nattevagtens skridt i gruset og set det flakkende lys fra hans lampe. Et råb for at få at vide hvornår dette rædselsfulde mørke forsvinder. Nattevagten standser sin vandring, lytter, hører råbet og svarer. En besynderlig dialog finder sted - og vi finder den i Bibelen, hos profeten Esajas, skrevet omkring 700 år før vores tidsregning: Et profetudsagn om Duma. Der er en. der råber til mig fra Seir: ”Vægter, hvornår er natten gået, vægter, hvornår er natten gået?” Vægteren svarer: ”Der kommer en morgen, men også en nat. Vil I spørge, så spørg! Kom igen en anden gang!” (Es. 21.11-12)

Vi vil senere vende tilbage til denne dialog i mørket.

Bibel og genealogi Bibelen lægger vægt på slægtsregistre og har masser af familier optegnede. Fra far til søn – generation efter generation – og sætter de bibelske beretninger i et tidshistorisk relief. Det er faktisk interessant at den mandlige linie (Y-kromosom) bæres igennem i generationer. I mange, mange slægtled kan man konstatere om man er i familie med hinanden, men kun gennem den mandlige linie, fra far til søn og videre og videre. For nogle år siden fandt man et skelet i Skt. Petri kirke i København, som man formoder er fra den berømte Struensee. For at konstatere dette, fandt man en levende person i Tyskland, som er efterkommer udelukkende gennem den mandlige linie. Struensee er mere end tip7 oldefar til ham. Ved at undersøge skelettet og ved at sammenligne med efterkommerens DNA, kan man konstatere med stor sikkerhed om det er samme familie. Vi skal ikke underkende de gamle slægtsregistre. Er der en dybere sammenhæng end vi normalt tænker på, når det kun er gennem den mandlige linie man regner slægterne? Slægtsbogen var et vigtigt juridisk dokument, hvor man kunne bevise hvilken familie eller stamme man hørte til. Prøv at læse i Konge- eller Krønikebøgerne og se betydningen af slægtsbøgerne. Ogsåi vore dage har slægtsbøgerne betydning – og mange mennesker finder det interessant at slægtsforske og udforske sine rødder. Alle mormoner er således ivrige slægtsforskere; de har nemlig en opdigtet teori om at man kan lade sig døbe for de døde. Den teori er meget gammel: allerede Paulus talte imod den i 1. Korinterbrev. Så når en mormon studerer genealogi og finder afdøde slægtninge i mange generationer tilbage, lader han sig døbe for de pågældende. På den måde bliver han døbt mange gange. Verdens største genealogiske samling findes i mormonernes højborg i Utah i USA. Vi skal dog ikke beskæftige os med mormoner her, hvis bibelfundament afviger betydeligt fra det fundamentalistiske. Genealogi –en (fra græsk genealogia: 1. Led er græsk geneá slægt,

beslægtet med génos, latinsk genus, dansk køn I; om 2. Led se – logi videnskab om slægternes oprindelse og udbredelse. Lo’gi i sammensætn. (fra græsk –logia afledt af lógos ord, tanke, fornuft; jf. Logik ) læren om noget; fx biologi, teologi og her genealogi. (Nudansk ordbog) Genealogo hænger naturligt sammen med en kronologi eller tidslinie. Hvornår de forskellige begivenheder fandt sted. De tidligste begivenheder kan ikke stedfæstes nøjagtigt; der kan faktisk være ret så stor difference. Den tidsfaktor der anvendes her, er fra et computerprogram, der følger de tidslinier flere anerkendte teologiske studier bruger. Så det vi beskæftiger os med i dag, er et forsøg på at finde ud af en bestemt slægts oprindelse og liv og hvorfor historien blev som den blev. Tid og sted Vores beretning starter cirka år -2006. Vi er i det nuværende Israel. Dengang hed det Kana’an, som betyder lavlandet. Ca. 50-60 km vest for det Det Døde Hav, midtvejs mod Middelhavet. Stedet blev betegnet som Sydlandt. I dag Negev – et stort ørkenområde. Efter Abrahams død velsignede Gud hans søn Isak, og Isak bosatte sig ved Be’er-Lahaj-Ro’i (! Mos 25,11) Vi er hos familien ben Abram : Isak ben Abram (= Smilende) og hans hustru Rebekka bat Betuel (Næse). De bor ved en brønd som hedder Be’er-Lahaj-Ro’i, som betyder ”Brønden hvor den levende viser sig”. Det var ikke så forfærdeligt mange år siden den brønd blev opdaget. Isaks mor Saraj bat Tera (= Frigjort af Jehovah) havde en ægyptisk slavinde som hed Hagar (= Flugt). Slavekvinden havde født Isaks halvbror Ismael (= Gud hører) nogle år før han selv blev født. Mor Saraj var blevet jaloux og havde gjort tilværelsen så uudholdelig for sin slavekvinde, at denne var flygtet med sin søn. De fór vild

netop her i nærheden af ørkenen, som også blev kaldt Beershebas Ørken. Da Hagar troede at hun og sønnen skulle dø, var der en engel der åbenbarede sig for hende og viste hende en brønd, hvor hun kunne få livgivende vand. Det var præcist her hvor familien boede – i hvert fald for et stykke tid. For de var nomader og måtte rejse hen hvor de kunne få vand. Under en hungersnød kom de bl.a. til filisterkongen Abimelek i Gerer. Til sidst udgravede de en tildækket brønd midt i ørkenen, ved Be’ersheba, som betyder Edens brønd, fordi Abraham i sin tid sluttede en pagt med Kong Abimelek dér. Så selv om de boede i deres telte i en ørken, boede de dog i nærheden af vand. De var fremmede i Kana’an. Spredt rundt om dem boede Kana’anæerne og Hittitterne. Tvillingerne Rebekka bat Betuel venter tvillinger og det er ikke noget let svangerskab. Det har i det hele taget været temmelig problematisk, fordi Rebekka var ufrugtbar. Tyve år gik der uden børn. Men hendes mand, Isak ben Abram havde bedt for hende til Herren. Hans bøn blev hørt og hun var nu gravid. Men som sagt, graviditeten var besværlig, så besværlig at Rebekka næsten fortrød. Fostrene i hendes liv sloges og hun var nødt til selv at spørge Herren til råds. Det var i øvrigt en usædvanlig handling for en kvinde. Men Herren svarede og fortalte, at der var to folkeslag i hendes liv og at den ældste skulle trælle for den yngste. En mærkelig profeti allerede her under svangerskabet. Endelig kom dagen da hun skulle føde sine tvillinger. Uden at blive scannet, vidste hun hvad det blev. Hun havde haft en samtale med Herren om det. Den første der kom ud var rød og lodden over det hele som en kappe. Han fik et navn lige med det samme. Esau ben Isak (= Behåret). Hvilket andet navn kunne de ellers give ham? Den

næste der kom ud holdt fast i hælen på den første. Han fik også et navn med det samme. Jakob ben Isak (= Den som holder i hælen eller Den listige). Vi nøjes bare med at kalde ham Listig. Hvilket andet navn kunne de ellers give ham? Behåret og Listig. Et umage par tvillinger. Tvillingerne voksede til og var som børn er flest. De havde deres barnlige kontroverser og Isak lo over deres mange påfund. Gode venner og legekammerater blev de dog aldrig, tværtimod. Isak var heller ikke helt ung og forsømte den vigtige grænsedragende opdragelse. Hans yndlingssøn var Esau. Rebekkas yndlingssøn var Jakob. Esau blev en dygtig jæger, men Jakob var et ordentlig menneske. En sjov karakteristik som Bibelen giver disse brødre. Teenagerne Tvillinge-drengene var blevet teenagere. Lad os bruge fantasien og se dem for os. Jakob, glat i huden. Mørkhåret og stor buet næse. Livlige brune smilende øjne, der holdt øje med alt der foregik omkring ham. Enhver svigermors drøm. Esau havde rødt hår og var lodden. Hvis man havde haft den naive abe-teori den gang, kunne man tro at han var ”The Missing Link”. Stort vildt rødt hår. Mørke øjne. Stor krum næse. En type man ikke brød sig om at møde alene en mørk aften. Det skæbnesvangre salg Esau var på jagt. Det var han altid. Sammen med en flok kammerater jagede de vildt ude i den barske natur. Jakob gik hjemme og trænede til at blive kok og var blevet rigtig god til at lave mad.. Så kom Esau udmattet hjem fra jagten sammen med nogle af sine kammerater. Han var ved at dø af sult og Jakob havde kogt en ret bønner. Da Esau så det, måtte han simpelt hen have oget at spise. ”Giv mig noget af det røde, det røde dér’” råbte han og pegede

på bønnerne som Jakob var ved at tilberede. Men Jakob ville ikke give ham noget. ”Ikke før du sælger din førstefødselsret”, sagde han. Esau svarede ”Jeg er lige ved at dø! Hvad skal jeg med min førstefødselsret?”. ”Sværg på det” sagde Jakob. Det gjorde Esau. Han solgte sin førstefødselsret til sin broder. Førstefødselsretten var noget meget betydningsfuldt. Den førstefødte var den der fik en dobbelt del af arven. Det var ham der fik velsignelsen og det var ham efterslægten blev regnet efter. Men Bibelen fortæller at Esau viste ringeagt for sin førstefødselsret. Handlingen vakte betydelig opsigt. Typisk gav kammeraterne straks Esau øgenavnet Edom (= Røde)). Har du set Røde? Navnet fik han fordi han sagde han ville have noget af det røde at spise. Men han var jo også rød og behåret, så navnet passede godt til ham. Arven Allerede som teenager viste Esau ligegyldighed overfor den vigtigste side i livet: gudsforholdet. Vi skal huske på at hans far var en af patriarkerne. En fyrstelig familie. Berømt og meget agtet. Isak var meget velhavende; havde meget kvæg og mange tjenestefolk (slaver). Havde man haft den kulørte presse eller TV den gang, vil man have belejret familien og skrevet om alt man observerede og taget tusindvis af fotos, så folk kunne svælge i hvad den grimme Røde nu havde gang i og den bløde Leendes afrnagt overfor sønnen samt Listig, som offentligheden aldrig helt kunne placere. Esau var kronprins til patriark-titlen. En arv han kun havde et ringeagtende skuldertræk tilovers for. Familien Esau også kaldet Edom voksede til og først da han var i en

moden alder af 40 år, stiftede han familie. Lad os se på hans familieskema på side 10-11. Personen, som vi beskæftiger os med, hedder probanden. Her er Esau ben Isak med sit øgenavn Edom. Vi ser hans forældre samt hans bedsteforældre. Vi ser navnene på hans fem koner På den tid var det ikke ualmindelig at man havde flere. Vi ser navnene på hans sønner. Slægtstavlerne blev jo kun ført efter den mandlige linje. Vi læser et par skriftsteder mere: Da Esau var fyrre år, giftede han sig med hittitten Be’eris datter Judit og med hittitten Elons datter Basemat. Det voldte Isak og Rebekka stor sorg. (1 Mos 26,34-35) Året var cirka -1966. Esau giftede sig med kanaanæiske kvinder: Ada, datter af hittitten Elon, Oholibama, datter af hivvitten Sib’ons ssn Ana (l Mos 36,2) Året er jeg ikke sikker p6. Dette var de første fire hustruer. Sandsynligheden taler for at Basemat (= Velduftende) og Ada (= Ornament) var søstre. Hvorfor voldte disse ægteskaber forældrene stor sorg. Han var jo dog 40 år og kunne vel bestemme selv? Hustruerne kom fra Hittittere og Kanaanæere, som boede i det land, som familien ikke selv tilhørte. Hvem var disse folk?

Kanaanæerne var efterkommere af Kam ben Noa (= Brændt). En af hans sønner hed Kana’an (= Købmand)). Efter ham stammer Kana’aniterne som boede i Kana’an, der betyder Lavland.

Hittitterne var også efterkommere af Kam ben Noa. Et af hans børnebørn hed Het ben Kana’an (= Kæmpe). Efter ham stammer Hittitterne, som blev et stort stammefolk. Kam ben Noa (= Brændt) var stamfader til de farvede folkeslag, der bredte sig til det Afrikanske kontinent. Hans efterfølgere har været meget mørklødede. Kams slægt havde et dårligt renomé, på grund af en utilgivelig handling han gjorde og slægten fik en forbandelse fra hans far, Noah (= Trøst, Ro): ”Forbandet være Kanaan! Den usleste træl skal han være for sine brødre.” (1 Mos 9,25). Det mærkelige er, at det ikke var hans søn, som jo havde gået over stregen, men sit barnebarn Noah forbandede. Og de farvede folkeslag har fået lov at bøde for dette i årtusinder. Og nu ægter Esau hele fire mørkhudede skønheder, nok uden helt at være klar over at det voldte hans forældre sorg. Jeg tror ikke forældrene har været racistiske, men ønskede at sønnerne skulle holde sig til kvinder fra familien, på samme mide som det var gået til ved deres eget ægteskab. De har sikkert også kendt til forbandelsen over Kana’ans slægt. Isak forholdt sig også tavs denne gang. Han protesterede ikke, men var ked af det. Den vilde Edom var trods alt hans yndlingssøn. Hvilke motiver har der ligget bag Esau ægteskaber? Velsignelsen Tvillingerne var blevet meget voksne mænd. 77 år. I vore dage gamle og pensionister. Dengang var aldersgrænserne temmelig højere. Esau havde en stor familie. Jakob var ungkarl og gik hjemme hos forældrene. Deres far Isak ben Abram var blevet 137 år. Gammel, blind og troede faktisk han snart skulle dø. Han levede i yderligere 51 ar. Før han døde ønskede han at give sønnerne sin velsignelse. En

Esau ben Isak Abraham

Sara bat Tera

ben Tera

Isak

Rebekka bat Betuel

ben Farfar

Esau

ben Isak

Elifaz ben Esau = Gud er fint guld

g.m. Timna

Teman ben Elifaz Omar ben Elifaz Zefo ben Elifaz Zefo ben Elifaz Gatam ben Elifaz Kenaz ben Elifaz

Jeush ben Esau = Samlende

Jal ben E

= Den Gu

Esaus historie er kortfattet således. en dobbelt portion. Men han ”solgte som snød ham, da de skulle modtag strid og Jakob flygtede senere for s

Behåret Født -2006

Ada bat Elon = Ornament

Judit at Be’eri

Lad ham være priset

lam Esau

ud skjuler

Mor til Jeush, Jalam og Kora

Oholibama bat Ana

Basemat bat Ismael

Basemat bat Elon

Kaldet Mahalat = Den elskelige (ingen børn)

= Den højestes telt

= Duftende

Kora ben Esau = Skaldet

. Han var førstefødt tvilling og skulle arve e” sin førstefødselsret til sin bror Jakob, ge far Isaks velsignelse. Det førte til en sit liv.Men brødrene blev senere forsonet.

Reuel ben Esau = Guds ven

Nahat ben Reuel Zerach ben Reuel Shamma ben Reuel Mizza ben Reuel

profetisk velsignelse og han glædede sig til at skulle give den til sin elskede førstefødte Esau. Helt fra de allerældste tider har faderens velsignelse til sønnen spillet en afgørende rolle. Og i dag ved vi, at de profetiske velsignelser er gået i opfyldelse. Jeg vil også, gerne udtale profetiske velsignelser over mine tre sønner. og beder Herren give mig de rette ord i rette tid. Nu skete der en meget dramatisk handling. Vi kan læse den i 1.Mos. Kapitel 27. Kort fortalt: Isak kalder på Esau og beder ham servere lidt vildt, da han vil bringe velsignelsen til ham. Rebekka hører det og kalder på, Jakob. Hun setter griller i hovedet på ham og Jakob slagter to gedekid som hans mor tilbereder. Skindet tager han på sig og ifører sig Esaus festklæder, medens Esau netop er ude på jagt for at finde noget vildt at servere for sin far. Det har måske taget lidt tid; han var jo ikke 20 år længere. Jakob kommer ind hos sin far og udgiver sig for at være sin bror. Faderen er lidt mistænksom, men accepterer alligevel og udtaler en stærk velsignelse, der bekræfter den hilsen Rebekka fik af Herren allerede medens hun var gravid for mere end 77 år siden. Isak ben Abrams velsignelse til sin søn Jakob lyder (vers l. Mos 27. 272e): ”Se, lugten af min son er som lugten af en mark, Herren har velsignet. Gud give dig himlens dug og jordens frugtbarhed, korn og vin i overflod. Folkeslag skal trælle for dig, folk skal kaste sig nedfor dig; du skal være hersker over dine brødre, din mors sønner skal kaste sig nedfor dig.

Forbandet være de, der forbander dig, og velsignet være de, der velsigner dig.” Ikke så snart havde Jakob forladt sin far efter at have modtaget denne fantastiske velsignelse, så kommer Esau hjem med det vildt han har fanget. Da han kommer ind til sin far og de begge opdager at de er blevet bedraget, udstøder Esau et højt skrig og spørger om der dog ikke er en velsignelse til ham. I øjeblikket må han have glemt, at han som teenager solgte sin førstefødselsret. Der er altid en konsekvens af vore handlinger, der giver sig udslag før eller senere. Isak ben Abram udtaler, under tårer, de profetiske ord til sin ulykkelige søn (vers 1. Mos.27.39-40): ” Fjernt fra jorden’s frugtbarhed skal din bolig være og fjernt fra himlens dug foroven. Ved dit sværd skal du leve, Og for din bror skal du trælle. Men engang skal du rive dig los og koste hans åg af din nakke.” På grund af dette bedrag, ønskede Esau at slå sin bror ihjel, men han måtte vente til Isak var død og sørgetiden var til ende. Esau troede det var lige opover, men til al held for Jakob fik han lidt udsættelse, da faderen fortsatte med at leve. Og så måtte Jakob flygte til sin morbror. Det er en anden vigtig bibelsk slægtshistorie. Tilbage til Esau eller Edom. I 1. Mos. 36 læser vi en hel del om hans slægt. Her bliver det også slået virkelig fast at Esau er det samme som Edom og at han blev stamfader til Edomitterne. Det

bliver nævnt så ofte, at det fik mig til at studse over betydningen. Nu foretager Esau sig en anden interessant handling. Som den ældre herre han nu er, tanker han ofte tilbage på sit liv. Måske ærgrer han sig over hvordan det hele er forløbet. Chokeret over konsekvensen af sin ligegyldighed og ringeagt. Han har solgt sin førstefødselsret og er blevet snydt for en velsignelse. Hans bror er flygtet. Hans far er døden nær og hans mor græmmer sig over at han har giftet sig med farvede kvinder. lnden far Isak døde ville Esau så gerne gøre ham lidt glad. Han forstod at faderen var ked af hans ægteskaber og gik derfor nu hen og giftede sig med sin kusine Basemat (Velduftende). Hun var datter af hans halvonkel Ismael (= Gud hører)). Hun var altså af samme familie og hudfarve. Esau havde jo i forvejen en hustru der hed Basemat, så han kaldte sin nyeste hustru Mahalat (= Den Elskelige). Hende fik han dog ingen børn med. Esau havde nu fem hustruer og fem sønner. Sønner der var meget mørke og skæggede. For nu at runde af på slægtshistorien om Esau kaldet Edom, kan vi nævne at mange år senere mødte han sin broder Jakob, som nu havde fået stor familie og megen rigdom. Han slog ham dog ikke ihjel. Arrigskaben havde lagt sig. Der blev fred mellem brødrene. Isak blev 188 år gammel og døde år -1878. Begge hans sønner begravede ham. Han blev begravet i familiegravstedet Makpelas Hule ved Mamre tæt ved Det Døde Hav. Det var den gravplads hans far Abraham havde købt af de omkringboende hittittere. Rebekka blev også begravet der. Om det var før eller efter hendes mand vides ikke. Esau (rejste til Se’irs bjerge og bosatte sig i det nuværende Jordan - et vildt og barsk område. Det er det område hvor Petra nu ligger, som et øde område. Esau blev stamfader til det mægtige Edomittiske folk. De integrerede sig med hittitteme som var bosiddende i området

(som grækerne og romerne mange år senere kaldte Idumea). Cirka år -1825 døde Esau kaldet Edom. Han blev cirka 175 år. De farlige edomittere Vi skal vogte os for edomitterne i vores liv. De stammer fra Esau, der viste ligegyldighed og ringeagtede. Eller som der står i Hebr. 12,16-17: ...og at ingen er troløs og vanhelig som Esau, der for et eneste måltid mad solgte sin førstefødselsret. For I ved, at da han senere ønskede at arvevelsignelsen, blev han vraget, og skønt han med tårer sagte at omvende sig,fik han ingen mulighed for det. Der kan let snige sig noget ligegyldighed og foragt ind i vores liv også. Unge, modne og ældre. Vi kan samle på det og en skønne dag er vi parat til at sælge vores førstefødselsret. Det har andre end Esau gjort. Vi bliver frafaldne, hvis vi ikke er opmærksomme. Det er derfor vi skal slå edomitterne ud af vores liv. Lad os se på flere skriftsteder – i Mal 1,2-5: Jeg elsker jer, siger Herren. I spørger: ”Hvordan elsker du os? ” Esau er jo Jakobs bror, siger Herren, men jeg elsker Jakob og hader Esau. Hans bjergland gor jeg til ødemark, jeg giver hans arvelod til ørkenens sjakaler. Når Edom siger: Vi er knust, men vi genopbygger ruinerne, så siger Hærskarers Herre: Lad dem bygge! Men jeg river ned! Man skal kalde dem gudløshedens land, Det folk, Herren for evigt er vred på.

Med egne øjne skal I se det, og I skal sige: Herren er stor! ud over Israels grænser. Vi læser også, i Jer 49,10: For jeg gennemsøger Esau, Afslører hans skjulesteder, så han ikke kan gemme sig. Hans børn og brødre tilintetgøres, det er ude med hans naboer. Et stort afsnit omkring det edomittiske hovmod, læser vi i Esajas 34. 5-17:

v5 Mit sværd på himlen har beruset sig: På Edom slog det ned. til dom over det folk. jeg lagde band på. v6 Herrens sværd er fuldt af blod, det er mættet med fedt, blod fra lam ogbukke, fedt fra vædderes nyrer. For Herren holder slagtoffer i Bosra, en stor slagtning i edomitternes land. v7 Sammen med dem falder vildokser, tyre og bøfler; jorden har drukket deres blod, stavet er mættet medfedt. vB For Herren har en hævndag, et gengældelsens år i striden for Zion. v9 Edoms bække -forvandles til tjære. Dets støv til svovl, dets jord bliver brændende tjære. vl0 Hverken nat eller dag skal det slukkes, for evigt skal røgen stige op, slægt efter slægt ligger det øde hen, aldrig i evighed skal nogen færdes der. vild Alliken og hejren får landet i eje, uglen og ravnen skal bo der. Med målesnor og stenlod har Herren målt det ud til tomhed og ode. v12 De udråber ingen konge der, det er ude med alle stormænd. (Alle Esaus efterkommere, blev hovdinge/konger i

Se’irs bjergland: Edomitternes land). vl3 Borgene gror til med tjørne, nælder og tidsler vokser i fæstningerne; det bliver boplads for sjakaler, opholdsstedfor strudse. v14 Ørkendyr mødes med hyæner, bukketrolden træffer sine slægtninge; der slår Lilit sig til ro og finder sig en hvileplads. v15 Dér har pilslangen rede og lægger æg, den ruger og klækker dem ud i skyggen; der samles falkene med hinanden. v16 Søg i Herrens bog, og læs, ikke en eneste af dem mangler, ingen som helst savnes. Det har hans mund befalet, hans ånd har samlet dem sammen. v17 Han har kastet lod for dem, med målesnoren har han udskiftet landet til dem; til evig tid skal de eje det, slægt efter slægt skal de bo der. Herren hader virkelig edomitterne og alt hvad de står for. De har så mange planer og er så mægtige i egne øjne, så Herren må minde dem om at han udsletter dem Vi skal også udslette edomitterne i vore egne liv.. Al ligegyldighed. ringeagt. troløshed og vanhellighed (gøren nar af det hellige) går imod Herrens vilje. Han vil slå det ned. Nårr vi mærker en ligegyldighed snige sig ind over os, siger vi ”Vi slår dig Edom i Jesu navn”. Der er nogle, som en gang vandrede sammen med de hellige, men sidder i mørket i dag. En gang i fortiden tog de beslutninger om at ville tjene Jesus. De havde den kongelige arv og den profetiske kappe på. Men alt det som vi har talt om, kom ind i deres liv. Livsglæden forsvandt og nu sidder de i mørket. Dér i mørket, hvor man er helt alene, er en længsel efter lyset! Et profetudsagn om Duma

Og de råber: ”Vægter, hvornår er natten gået, vægter, hvornår er natten gået?” Vægteren svarer: ”Der kommer en morgen, men også en nqt.” Duma er et andet navn for Edom. Derfor forstår vi dette skriftsted meget bedre. Du og jeg er vægtere. Hvad gør vi når vi hører råbet fra dem, der er faldet fra troen? Siger vi: ”De har jo selv været ude om det. Det er næsten også umuligt at gøre noget ved den sag. Det står der jo i Bibelen”. Vi argumenterer. Kendsgerningen er at der lyder et råb fra mørket. Vi har også en opgave her; at fortælle at der kommer en dag, hvor regnskabet skal gøres op. Bagefter kommer der en nat. Vis al den kærlighed du kan overfor dem, der er gledet ind i mørket. Hjælp hvor du kan. Bed for din frafaldne familie. Bed for dem vi aldrig mere ser i vore forsamlinger. Byd dem med tilbage til fællesskabet, på trods af deres eventuelle vanhellighed og ringeagt. Lad os udrydde Edom! John Mester September 1997

Et lille genealogisk hæfte om den berømte Jakobs bror, Esau og om ikke at lade “Edomitterne” få overhånd i vores liv.

Skrevet som e-hæfte af John Mester, Nørregade 57, 3770 Allinge john@mester.nu