InfoMedia
Page 1 of 3
Politiken | 03.09.2002 | Kultur | Side 5 | 2012 ord | artikel-id: Y3317516
Designerens nye rolle Kronik: Designerens nye rolle
Vandhaner, kaffekander, dørgreb og cykellygter lader vi gerne designeren om at formgive. Men hvad med vores skattesystem, spørger Thomas Dickson, der er forsker ved Center for Integreret Design. Af Thomas Dickson Det er noget af en satsning af Dansk Design Center at sætte en udstilling op med det erklærede formål at skabe debat om, hvad design er. For selv om diskussionen er interessant, så mødes man ofte med en hovedrysten, når man spørger designere om deres definition på design: »Åh nej, ikke den omgang pindehuggeri igen«. De fleste danske designere vil bare gerne passe deres job og formgive. Selve ordet 'design' minder lidt om ordet kvalitet, det kan bruges på flere måder. Når vi hører et ord som kvalitetskøkken, så har det en positiv klang, selv om alle køkkener vel har en eller anden kvalitet - den kan så være god, middelmådig eller ringe. Det samme med design. Ordet designermøbler giver os tilsvarende en fornemmelse af, at en god (eller i hvert fald kendt) designer har bestemt udseendet. Det fremkalder også en, efter min mening, fejlagtig opfattelse af, at der er nogle ting, der er designede, og andre, der ikke er. Alle produkter og menneskeskabte genstande er vel designede, for så vidt at der altid er nogen, der (bevidst eller ej) har taget stilling til udseende, funktion, konstruktion og fremstilling af genstanden. Om det så er godt eller dårligt design, det er en anden diskussion. Jeg skal i øvrigt spare læserne for en længere gennemgang (endsige en anmeldelse) af udstillingen, det har Libbie Fjelstrup allerede taget sig af her i avisen (2.8.). Blot slår det mig, at udstillingen i Designcenteret fokuserer meget på genstande og ikke på processer eller helheder, og hvis man sammenligner udstillingens synspunkter med de mest avancerede designmiljøer i udlandet, så virker de danske holdninger noget gammeldags. De virker meget på linje med den definition, der hersker på Danmarks Designskole: Design er et kunstnerisk udtryk med et formål. Denne definition ligger nok ret tæt på pressens og offentlighedens syn på, hvad design er: smukke brugsgenstande, primært til forbrugermarkedet, produkter med et væsentligt element af æstetisk fascinationskraft. Og sådan er design - også. Men det er en definition, der udelukker mange andre opfattelser af design. Alene det at definere design i forhold til kunst er problematisk. For hvad er kunst? Kunst er endnu sværere at definere, idet kunst faktisk udelukkende refererer til sig selv. Hvordan kan man så definere design med kunstbegrebet som løftestang? Det er meningsløst. Tidens kunstopfattelse, især i fagkredse, er i øvrigt noget ganske andet end det æstetisk smukke. Men i stedet for at pindehugge definitioner, så kunne det måske være mere frugtbart at se på nogle konkrete eksempler, som kunne kaste lidt lys over, hvad design også kan være: I vinter var jeg på rejse i USA, blandt andet for at studere designforskningen dér. Og selv om amerikansk design aldrig har haft nogen høj stjerne i Danmark, så er det nok derovre, man skal søge for at finde nogle af tidens mest nytænkende designfirmaer samt de mest avancerede designuddannelser og forskningsmiljøer på området. Det fik jeg ved selvsyn demonstreret flere gange på min rejse. Første gang i Chicago, på Institute of Design ved Illinois Institute of Technology. Denne designskole er også kendt som det nye Bauhaus, da adskillige af de oprindelige lærere fra Bauhaus endte der efter flugten fra Nazityskland. Der er dog ikke meget tilbage i dag af den superæstetiske tradition fra Bauhaus. I stedet betragtes design nu som en avanceret planlægnings- og researchdisciplin, der frembringer helt nye erkendelser. I stedet for at fylde verden med nye udgaver af eksisterende produkter udvikles der her helt nye koncepter og løsninger på problemer, som måske slet ikke kræver, at der formgives en ny genstand. Løsningen er ofte snarere et nyt system, en ny serviceydelse eller en helt ny måde for en virksomhed at drive forretning på. På skolen i Chicago stammer nogle af de nye designmæssige arbejdsmetoder fra fag som etnografi, antropologi, sociologi og kognitiv psykologi. Denne nye indfaldsvinkel til design går ud på, at man foretager en omfattende research af brugernes behov og deres syn på mulige løsninger af problemerne. Et af studieprojekterne viser, hvordan metoden udmøntes i praksis: Et par designstuderende gik sammen med studerende fra etnografi og det juridiske fakultet og undersøgte en aktuel problemstilling i det amerikanske retsvæsen: Stadig flere borgere vælger at føre deres egen sag ved domstolene - uden brug af advokater. Hvorfor vælger de at gøre dette? Og hvilke problemer løber de ind i? Ved at interviewe en række aktører i retssystemet og borgere, der selv førte deres sag, blev problemets karakter og omfang kortlagt: Det var mest mindre tvister, såsom huslejesager, inddrivelse af mindre gældsposter, skilsmisseog forældremyndighedssager og lignende, der blev ført på denne måde. Grunden til, at mange amerikanere vælger at være selvmødere, er - naturligvis, kan man sige - at advokathonorarerne er for høje, især set i forhold til det, sagen drejer sig om. Og de problemer, som selvmøderne render ind i, er næsten lige så selvfølgelige: De aner ikke, hvad proceduren er, eller hvordan de skal gebærde sig og fremlægge deres sag. De har brug for hjælp i form af ganske enkel information om, hvad de skal sige, hvornår de skal sige det, og hvad et juridisk argument er. De ansatte ved domstolene er, ifølge loven, afskåret fra at hjælpe med selv den enkleste vejledning, da de i så fald gør sig til part i sagen. Den løsning, som de studerende fra de tre fag kom frem til, var at designe et website, som borgerne kunne gå ind på og bruge som guide til at forberede sig på deres sag. Sitet kan, som en projektbeskrivelse, ses på en hjemmeside for domstolene i Illinois: http://www.judgelink.org/a2j/ Hvorfor skal
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/Print.aspx?Duid=Y3317516&listFormat=Full&pri... 31-10-2010
InfoMedia
Page 2 of 3
designere overhovedet beskæftige sig med udviklingen af denne type ikkematerielle produkter frem for at overlade det til andre faggrupper? Til det svarer Institute of Designs leder, professor John Heskett, at designeres arbejdsmetode, hvor de er uddannet til at skabe visioner for løsninger, der ikke eksisterer endnu, er en unik egenskab. Næsten ingen andre fag kan det, som designere kan. Til gengæld skal designere lære at blive langt bedre til at forestille sig ikkematerielle løsninger, arbejde i team, støtte sig til andre fag og være analytiske i deres tilgang til problemerne. Allerede for mange år siden foregreb en af de store internationale skikkelser inden for møbeldesign, amerikaneren Charles Eames, denne udvikling med sin definition: Design er løsningen på et problem. Denne udvikling er også på vej ud i det amerikanske designfag. Stadig flere designvirksomheder begynder at redefinere deres måde at arbejde på. De er på vej væk fra kun at formgive produkter, indretninger og tryksager til mere at være innovative og problemløsende sparringspartnere for deres klienter. Derfor befandt jeg mig en uges tid senere lidt syd for San Francisco i forstaden Redwood City. Her, i et anonymt senindustrielt kvarter, ligger designfirmaet Point Forward, der arbejder ud fra de samme principper som på designskolen i Chicago. Point Forward foretager research, der skal danne grundlag for et senere designarbejde eller for at afsøge nye forretningsmuligheder. Metoden er baseret på bl.a. antropologiske metoder, og de ser det ydermere som en klar fordel, at de fleste af dem er designere. Designeres baggrund giver også her en mulighed for at forestille sig produkter eller muligheder, der endnu ikke eksisterer. Designere og produktudviklere fejler ofte på det kulturelle niveau. Fiaskoprodukter er i reglen ikke dårligt ingeniørarbejde eller ringe design, de passer bare ikke til brugernes oplevede behov. Det er her, et firma som Point Forward kommer ind i billedet. De skaber designet - før designet, så at sige. Det handler om at sætte sig i brugernes sted. Der mangler sammenhæng mellem produkterne og menneskers hverdag. Og det er bedre (og billigere) at skabe gode og vedkommende produkter end på et senere tidspunkt at skulle ofre gigantiske summer på markedsføring og reklame for at få brugerne til at købe et halvdårligt produkt. Point Forward kan fortælle en historie fra deres praksis: En af deres klienter producerer blandt andet bleer. Disse blev traditionelt markedsført som en teknisk ting, der handler om sugeevne, pasform, fjernelse af lugtgener osv. Men da Point Forward gik ind i en omfattende dialog med de forældre, der købte bleer, så opdagede de, at de fleste forældre var mere optaget af deres børns udvikling og normaliteten i den forbindelse. Det betyder, at forældre - i hvert fald i USA - indbyrdes taler meget om, hvorvidt deres barn stadig bruger bleer, hvornår det er normalt for et barn at blive renlig, og hvordan det er bedst at vænne dem af med at bruge bleer. Point Forward vendte tilbage til klienten med denne observation sammen med to forslag: dels at man fremover ændrede sin kommunikation til forældrene fra at være overvejende teknisk til at handle mere om de sociale aspekter ved brugen af bleer, dels med et forslag til et nyt produkt, en slags overgangsble, der i højere grad var designet som en almindelig underbuks, og som kunne bruges i pottetræningsperioden som en slags sikkerhed ved uheld. Klienten fulgte rådene og har dels ændret markedsføringen af de traditionelle bleer, dels igangsat produktionen af den nye bletype, som har fundet en niche på markedet med en omsætning på en lille milliard dollar årligt. Klientens største konkurrent på dette marked har derimod fortsat sin sædvanlige teknisk betonede markedsføring og taber nu markedsandele. De har heller ikke udviklet deres egen overgangsble, så Point Forwards klient har indtil videre dette lukrative marked for sig selv. Historien viser lidt om, hvordan designernes rolle bliver redefineret. Fra at være den unikke ener, stjernen der skaber fantastiske dingenoter til et forbrugermarked, der allerede er overlæsset med genstande, så bliver der mere brug for den kompetente holdspiller, hvor brugeren i mange tilfælde vil være en del af designprocessen. Hvor et udviklingsforløb skal starte med, at man spørger sig selv og sin klient: Hvorfor? Derfra leder design ikke altid frem til et produkt, men sommetider i stedet frem til et system, en produktfamilie, en ny forretningside, et website eller en serviceydelse. Hvis design virkelig kan bruges til at løse komplicerede problemer med, hvor går så grænsen? Kan man se et politisk og samfundsmæssigt perspektiv i denne nye definition af design? For at få svaret på det besøgte jeg en anden amerikansk designskole, nemlig designfakultetet på Carnegie Mellon University (CMU) i Pittsburgh. Lederen her er professor Richard Buchanan, oprindelig uddannet inden for filosofi og retorik, før han blev engageret i designforskning. På CMU dyrker designskolen en pluralistisk metode, hvor forskelligheden og den dialektiske tilgang til design er en dyd. Designinstituttet på CMU regnes for en af de bedste designuddannelser i USA for tiden, og deres opfattelse af design som en disciplin for problemløsning medfører, at man tit påtager sig eksterne opgaver, der sikkert forekommer atypiske for mange mennesker - også for designere. På designfakultetet er de for eksempel i gang med at designe et nyt skattesystem til Australien på foranledning af den konservative australske regering. Pointen med den australske regerings umiddelbart besynderlige valg af konsulent er, at mennesker med en designmæssig baggrund er i stand til at analysere et problem, se på det med friske øjne og især at forestille sig noget helt nyt. Et af den australske regerings væsentligste mål med det nye skattesystem er, at der blandt andet skal skabes incitamenter for borgerne til at blive selvstændige og starte nye virksomheder. Dette skal ses som del af en økonomisk vækststrategi i Australien, der skal imødegå en fremtidig isolering af det forholdsvis afsides beliggende og lille land (Australien har kun ca. 20 mill. indbyggere). De projekter, som jeg her har beskrevet, indikerer, hvad design vil være i fremtiden, og designfagets nye betydning og fremtidige rolle i verden. Det er naturligvis ikke sådan, at der ikke mere skal designes håndgribelige produkter og sædvanligt grafisk design, blot kan det traditionelle design ikke længere stå alene. Designprocessen bliver stadig mere analytisk og mangfoldig end før, uanset om de traditionelt uddannede og kunstnerisk orienterede designere kan lide det eller ej. En definition på design, der i høj grad sammenfatter den aktuelle udvikling, er netop Richard Buchanans: Design er en humanistisk disciplin - hvor kunsten er at udtænke, planlægge og realisere alle de produkter, der skabes af mennesker med henblik på at tjene mennesker til at opnå deres individuelle og kollektive mål.
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/Print.aspx?Duid=Y3317516&listFormat=Full&pri... 31-10-2010
InfoMedia
Page 3 of 3
Titel Stednavne
Dk Usa
Emneord
Design Udstilling
Personer
Dickson_Thomas_Arkitekt
Virksomheder
Dansk_Design_Center
Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig aftale med Infomedia. Overført (downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i informationsgenfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer, databaser, fælles netværk eller lignende. Videreformidling Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post, tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales skriftligt med Infomedia.
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/Print.aspx?Duid=Y3317516&listFormat=Full&pri... 31-10-2010