Magasinet Min Boligforening #22 - Udeliv, gården & sikkerhedstiltag

Min Boligforening

Ekstra tillæg:

den gode bestyrelse

inkl. udvalg s tyrk bestyrelsesarbejdet og få gavn af de øvrige beboeres ressourcer! fra side 23

Ud el i v i gå rdmiljøer:

E n k ild e

t i l tr i v s e l o g

f æl l es s k a b side 68

Sk a b grønne

oa S er i S t o r b y e n:

a n s ø g o m t i l s ku d

t i l e t a b l er in g

a f by ha v e

side 8

f o ku s o m r åd e r

f o r e n tr y g o g

s i k k e r e je n d o m

side 75

Ud E liv, gård E n og sikk E rh E dstiltag t E ma:

En grøn og tiltalende gård skaber bedre betingelser for beboernes udeliv og kan øge beboernes livskvalitet og trivsel. Også en række initiativer kan forbedre sikkerheden i foreningen, der i sidste ende bidrager til både tryghed og trivsel for alle!

BOLIGEXPERTEN

Danmarks største administrationsselskab, som udelukkende administrerer andelsboligforeninger og ejerforeninger

• Administration udelukkende af foreninger

• Én fast administrator, som trækker på et bagland af egne eksperter inden for økonomi, jura og byggeteknik

• Markedets førende digitale platforme

• Korte svartider og høj tilgængelighed

• Administration af ca. 500 foreninger og ca. 23.000 lejligheder

Udfyld tilbudsformularen allerede i dag og få et uforpligtende tilbud: www.boligexperten.dk

Boligexperten er det naturlige valg, hvis foreningen ønsker et rådgivningshus med mere end 30 års erfaring, hvor alle eksperter er samlet under samme tag, og hvor dagligdagen kun handler om at servicere bestyrelser og beboere i andelsboligforeninger og ejerforeninger.

Camilla Kornerup Johansen, salgsansvarlig ckj@boligexperten.dk

Telefon 44 22 97 16

Vesterbrogade 12 • 1620 København V

Boligforeningernes DAg

m essen for A ndels- og ejerboligforeninger

l ør DA g D . 2. m A rts

fr A 9-17 i f orum Københ Avn

g ør D et nemmere At være B estyrelsesme D lem i B oligforeningen

Hør oplæg på scenerne, der giver stof til eftertanke og inspiration, der kan tages med hjem i boligforeningen. mød også leverandører og rådgivere fra et bredt spektrum af forskellige brancher, der alle har erfaring med at arbejde for boligforeninger.

Arrangeres i samarbejde med:

s kab større trivsel og

tryghed i jeres forening M ed et

v E dlig E holdt gårdmiljø og E n sikk E r E j E ndom

“t rivsel går hånd i hånd M ed

tryghed, og he r e r fun d a M ente t for en tryg boligforening sikkerhed.

sommeren er over os, og med bedre vejr følger en større lyst til at opholde sig udendørs. Mange børn leger i gården, og flere beboere vælger at spise aftensmaden udendørs. Et rummeligt gårdmiljø er med til at skabe bedre betingelser for beboernes udeliv og er i sidste ende med til at skabe en bedre forening for alle, så flere beboere trives. Men trivsel går hånd i hånd med tryghed, og her er fundamentet for en tryg boligforening sikkerhed.

Hvilken rolle spiller sikkerhed i jeres forening?

Sikkerhed i boligforeningen er et omfattende emne, da mange faktorer har betydning. Der er de konkrete og mere håndgribelige sikkerhedsforanstaltninger, såsom legepladsinspektioner, som Dalpin fortæller mere om på side 20. Også sikkerhedsforanstaltninger, der er afgørende i nødsituationer, som for eksempel foreningens brandsikkerhed, har stor betydning for beboernes tryghed. Bliv klogere på dette i Trio Arkitekters artikel på side 62. Er jeres altaner af ældre dato, er dette også et vigtigt fokus punkt. Det kan I læse mere om i MinAltans artikel på side 38.

Ekstratillæg:

Den gode bestyrelse inkl. udvalg

I Magasinet Min Boligforenings ekstratillæg sætter vi fokus på emner inden for bestyrelsesarbejdet i andels- og ejerboligforeninger. Denne gang stiller vi skarpt på, hvad der kendetegner den gode bestyrelse, og hvordan man ved at nedsætte udvalg i foreningen kan lette bestyrelsens arbejde. Bliv blandt andet klogere på, hvordan opgangsrepræsentanter kan være med til at skabe en større sammenhængskraft i foreningen. Læs med fra side 23.

Rigtig god læselyst!

Carsten V. Jagerkilde

Magasinet Min Boligforening 22. udg., juni 2023 t ema: Udeliv, gården og sikkerhedstiltag

Forsidefoto: iStock Udgiver: m in b oligforening a pS, g ammel k øge l andevej 55, 4. sal, 2500 v alby, tlf. 70 22 82 00 a nsvarshavende redaktør: Carsten v j agerkilde r edaktør: e mma r . Hansson, emma@minbf.dk Layout: a nja l ey Christensen. Distribueret oplag: 7.500 a nnoncesalg: Carsten v j agerkilde, carsten@minbf.dk, j eanette k nudsen, jeanette@minbf.dk, m orten Philipsen, morten@minbf.dk s enior projektleder: Siw Wahl e gede, siw@minbf.dk

Projektkoordinator: m alte v ejlund, malte@minbf.dk, k atrine d egnegaard, katrine@minbf.dk, j acob k ystgaard, jacob@minbf.dk Opdatering af foreningsoplysninger: info@minbf.dk iss N: 2596-5549. t ryk: Strandbygaard Distribution: b ladkompagniet a /S, a rtikelbidrag: a rtikler er udarbejdet i samarbejde med eksterne bidragsydere og annoncører (benævnt a dvertorial). m in b oligforening a ps er medlem af d anske m edier.

Her kan du også finde Min Boligforening:

minboligforening.dk/nyhedsbrev

facebook.com/minboligforening

www.minboligforening.dk

info@minbf.dk

Carsten v jagerkilde, ansv. redaktør, Magasinet Min boligforening

In D h OLDS f ORTE gn ELSE

Di N E g EN a L ta N

F ra i D é ti L virk EL ig HED

si DE 34

si DE 38

si DE 43

Ekstratillæg:

si DE 44

si DE 50

si DE 57

si DE 62

si DE 68

si DE 75

Er DE r styr P å B ra ND sikri N g EN ?

U DEL iv i går DM i L jø E r: E N ki LDE ti L trivs EL O g F æ LLE sska B

8 FO k U s OM rå DE r FO r EN

5 tri N ti L BED r E B ra NDsikk E r HED i j E r E s tagr UM

ga MLE a L ta NE r står ti L UD ski F t N i N g

tryg O g sikk E r E j ENDOM

s ka B UN ikk E UDE r UM MED skræ DDE rsy EDE a L ta NL øs N i N g E r

D E t E kstr EME v E jr BL iv E r ENDNU ME r E E kstr EM t

Er j E r E s BOL ig FO r EN i N g sikr E t MOD H ack E r E ?

B EBOE r DEMO krati O g UD va L g

k øbenhavnske boligforeninger gør det ne MM ere for beboerne at

affaldssort E r E

k øbenhavns k ommune har i samarbejde med boligforeningerne igangsat projektet ’Mere affaldssortering i boligforeninger’, der bidrager til, at der affaldssorteres mere, og at der i det hele taget træffes flere bæredygtige beslutninger til gavn for foreningen, byen og borgeren.

Ane Kollerup Nielsen

ane kollerup n ielsen Projektleder for ’Mere affaldssortering i boligforeninger’, kbh.’s kommune, teknik- og Miljøforvaltningen

københavnske boligforeninger har taget godt imod tilbuddet om at modtage hjælp og vejledning til at forbedre deres affaldssortering. Siden januar 2023 har boligforeningerne fået tilbudt vejledning, praktisk hjælp og økonomisk støtte til bedre affaldssortering gennem forløbet ’Mere affaldssortering i boligforeninger’.

Projektet er startet som et resultat af Københavns Kommunes

ressource- og affaldsplan, hvor undersøgelser viste, at Danmark og København især ligger næsten dobbelt så højt som EUgennemsnittet, når det kommer til ressourceforbrug per indbygger. Vores konsumering og høje levestandard generelt betyder, at vi bruger enorme mængder råstoffer og energi på at lave og omdanne produkter. Og det er vores forhold til, hvad vi smider ud - eller måske rettere hvordan vi smider ud, boligforeningerne har rettet deres fokus mod med hjælp fra ’Mere affaldssortering i Boligforeninger’.

forløbet ’Mere affaldssortering i boligforeninger’ består af et økonomisk tilskud på 400 kr. pr.

beboer til indkøb af et sorteringssystem i lejligheden og fagprofessionel vejledning om boligforeningens nuværende affaldsløsning i gården fra kommunens fagkonsulenter.

Sortering starter i køkkenet Undersøgelser viser, at en af de vigtigste værktøjer, til at der affaldssorteres mere, er at indrette et system til sortering der, hvor vores indkøb bliver til affald. for de fleste er det i køkkenet, hvor vi også normalt har vores skraldespand. Ved at indrette vores system til sortering, så det passer til de affaldstyper, vi har, hjælper vi os selv med at gøre det så nemt og bekvemt som overhovedet muligt at sortere affaldet.

Skab plads til sortering i gården Det andet ben i forløbet er at indrette det fælles affaldssystem i gården, så det kan håndtere mere affaldssortering. Konkret vil der over en periode på tre til seks måneder blive opjusteret beholdere til f.eks. plast og pap, mens der bliver reduceret i antallet af beholdere til restaffald. Justeringen sker i samarbejde med en affaldskonsulent fra Københavns Kommune, der besøger gården og er i dialog med bestyrelsen løbende. Læs mere om forløbet og hvordan I ansøger på www.kk.dk/affaldspuljer

Du optimerer din affaldssortering, hvis det affald, du har mest af, er lettest tilgængeligt, f.eks. i køkkenskuffen.

k øbenhavnske boligforeninger har taget godt i M od tilbuddet o M at M odtage hjæl P og vejledning til at forbedre deres affaldssortering.

v idst E d U ...

a t øget affaldssortering kan spare foreningen for mange udgifter?

d esuden vejleder Københavns Kommunes affaldskonsulenter jer gerne i, hvordan i kan spare plads i beholderområdet og sikre mere effektiv affaldshåndtering generelt.

”

7 0% af boligforeningernes affald skal sorteres, så maks. 30% af affaldet ryger til restaffald og bliver brændt.

s åda N KOMMER I ME d I FORL ø BE t: 1

t j E k OM j E r E s BOL igFO r EN i N g ka N DEL tag E første led i processen mod at deltage i forløbet er, at du skal tjekke om din forening kan blive taget i betragtning:

• I består af mindst fem selvstændige boliger/husstande.

• I har råderet over foreningens egen affaldshåndtering. Det vil sige, at foreningen kan beslutte ændringer i f.eks. beholdersammensætning, standplads i gården eller lukning af skakte uden at skulle involvere andre parter (f.eks. andre boligforeninger, som bruger samme affaldsrum).

• I har direkte kontakt til ejendommens beboere.

Puljen kan søges af bestyrelser og ejere af ejendomme, som søger på vegne af hele ejendommen.

• En beskrivelse af eventuelle særlige muligheder eller udfordringer, som gør et samarbejde relevant.

2

s kriv EN a N søg N i N g Bestyrelsen søger ved at skrive en kort ansøgning. Ansøgningen skal indeholde:

• En kort beskrivelse af ejendommen, hvor I redegør for, om ejendommen er andel, ejer, almen eller privatudlejning.

• Oplysninger om, hvorvidt I har en viceværtordning eller en affaldsansvarlig I ejendommen.

• Kontaktoplysninger på den primære tovholder på ansøgningen fra bestyrelsen.

3

vEN t P å

svar

Vi vælger ejendomme ud fra et samlet indtryk af ejendommen og en vurdering af, hvilke ejendomme der har det største potentiale for at gennemføre forløbet. Vurderingen bygger på foreningens beskrivelse, de fysiske affaldsforhold på ejendommen og den affaldshistorik, der er tilgængelig i Københavns Kommunes datasystem.

Savner I overblik i foreningen?

I Newsec står vi for administration af 1.000 ejer- og andelsboligforeninger i hele Danmark, hvor vi sikrer, at den daglige drift er i orden og hjælper med at udvikle foreningen.

Med mange års erfaring ved vi, hvad der er vigtigt for jer som forening.

Vi tager os af bilag, regnskaber, indberetninger, opkrævninger, rykkere og mere til – og som forening får I jeres egen administrator og controller.

Hos os er der plads til både store og små andelsboligforeninger, og med kontorer i Lyngby, Næstved og Aarhus dækker vi hele landet.

Administration der passer jer

Vi skræddersyr en administrationsaftale i samarbejde med jer, som passer til jeres forening.

Tryghed og tilgængelighed

Jeres faste ejendomsadministrator og controller sidder klar til at hjælpe jer, når I har brug for det.

Digitale løsninger

Vores digitale værktøjer gør bestyrelsens arbejde meget nemmere. Puk Rasmussen

Vil du høre mere, så ring eller skriv til os

45

De fleste vil nok synes, at det kan virke som en uoverskuelig opgave at skulle sikre boligforeningens netværk mod hackere.

Bekymret for hackere? Vi hjælper jer

BOLIG∙NET kan lukke smuthullerne i jeres netværk

Det forstår vi udmærket, for der er altid mange ting at tage fat på – og der er ikke plads til slinger i valsen. Overser du et smuthul eller to, er hackerne dygtige nok til at opdage dem og det kan koste dyrt.

Vi kan hjælpe jer med hele processen:

1.

Først gennemgår vi grundigt jeres netværk

2. Så sørger vi for at lukke alle smuthuller og lave backup

3. Derefter lægger vi en plan med jer, så I er forberedt til fremtiden

Når de tre punkter er klaret, er jeres boligforenings netværk sikret mod angreb fra ondsindede hackere med topmoderne it-løsninger.

Book en gratis samtale med vores foreningsrådgiver

Vil du høre, hvordan vi kan hjælpe jer?

Danmarks bedste kundeservice

Kontakt os i dag

foreninger@bolignet.dk

og få en uforpligtende snak om, hvordan BOLIG∙NET kan hjælpe jer med at styrke cybersikkerheden i jeres boligforening.

Op til 1000 Mbit i hele landet

Egen gratis app fra BOLIG∙NET

d in E g E n al tan -

fra idé til virkelighed

Det er næppe tilfældigt, at “altan” er et af de mest populære søgeord, når folk er på jagt efter en ny bolig. Ud over en øget livskvalitet for beboerne højner den også værdien af ejendommen og gør lejlighederne attraktive. En altan er altid en god investering.

f or byboere er altanen vinduet M od verden og livet udenfor.

Johan Söderling

vi lever i og bruger byen hele året rundt og gerne i de kolde måneder assisteret af en gasvarmer. Det samme gør sig gældende for altaner, der bliver brugt i mange af årets måneder. Altaner er således mere populære end nogensinde. for byboere er den vinduet mod verden og livet udenfor. En enestående plads, som tilføjer en spændende dimension til hjemmet. En plads der bruges til socialt samvær eller afslapning og rekreation. Altaner har formodentlig lige så mange anvendelsesmuligheder, som der findes mennesker, og ingen altaner ligner hinanden.

for byboeren i etageejendomme giver altanen naturligvis en fantastisk mulighed for at komme ud i det fri, mærke sollyset og indånde den friske luft. En plads som du kan tilbringe sommeraftenerne på, eller hvor du måske kan dyrke din hobby? Urban g ardening bliver mere populært år efter år, og altanen egner sig udmærket til en

lille køkkenhave eller til at dyrke frugt og grøntsager (se f.eks. mere på www.tagtomat.dk).

Altanen gør lejligheden lysere h vad mange ikke tænker på er, at en altan faktisk påvirker hele lejligheden. Da en ny altan ofte indebærer, at et vindue udskiftes med en stor altandør, vælger man at arbejde med glas og lyse farver, som reflekterer meget lys. På den måde bidrager altanen til at gøre lejligheden lysere. Placeringen påvirker også flowet i lejligheden. h vis udgangen placeres og udformes korrekt, bidrager samspillet mellem altan og lejlighed til et mere attraktivt boligmiljø både inden- og udendørs. Samtidig kan det forbedre indemiljøet gennem bedre udluftning, og dermed mindskes gener fra fugt, lugt og skimmelsvamp.

Kan man forestille sig et liv uden altan?

De beboere, der allerede har en altan, kan ikke forestille sig et liv uden den. Og de beboere, som ikke har nogen altan, føler ofte, at der mangler noget. Derfor står altanen højt på ønskesedlen hos mange andels- og ejerboligforeninger i de større byer. At montere alta -

ner på en ejendom er samtidig et ret omfattende projekt, men med det rette udstyr og den rette viden og erfaring kan man bygge altaner på de fleste ejendomme i dag. n år man designer altaner, er det vigtigt at tage hensyn til ejendommens æstetik og arkitektur, hvor man ofte stræber efter at bevare bygningens følelse og identitet samtidig med, at man vil skabe en moderne og velfungerende altanløsning. Det er derfor vigtigt at gå nænsomt til værks for hvert projekt, uden at det betyder, at der er begrænsede valgmuligheder.

for at møde efterspørgslen hos en voksende målgruppe i de større byer har Balco udviklet en fleksibel serie byaltaner i stål, som passer til de fleste behov. Døre, vinduer, værn, gelændere, gulv samt tilbehør vælger kunderne selv.

farvevalget er i princippet ubegrænset, så man kan finde de præcise nuancer, man vil sætte op og matche med.

En altan skal både matche ejendommens æstetik og arkitektur såvel som beboernes behov.

Første skridt til ny altan h vad gør man så, hvis man er interesseret i at få opsat sin egen altan? Det første skridt er ofte at undersøge, om der er flere i din boligforening, der også er interesserede i at få en altan. Derefter kan man sammen med bestyrelsen beslutte at danne en altangruppe, som får mandat fra bestyrelsen til at arbejde videre med at indhente forslag og tilbud. De fleste altanleverandører tilbyder at opsætte altaner i en totalentreprise - dvs. at tage hånd om projektet fra start til slut. En anden vej vil være at involvere en teknisk rådgiver, såsom en arkitekt eller rådgivende ingeniør, der kan foretage forberedende undersøgelser, beregninger og kontakt til myndigheder samt indhente tilbud fra altanudbydere.

Med en erfaren leverandør af altaner ved jeres side bliver proce -

johan söderling adm. direktør balco a/s

duren enklere. Altanleverandørens job er at vejlede boligforeningen hele vejen fra idé til virkelighed, så I får den bedste og mest økonomiske altanløsning, der passer til jeres behov. En kontakt til en teknisk rådgiver eller altanleverandør tidligt i planlægningsfasen er at anbefale og kan spare tid og penge for foreningen.

Involvering af øvrige beboere

Den næste store udfordring for boligforeningens altangruppe bliver at få afklaret, hvad de øvrige beboere vil være med til. h er er det vigtigt, at gruppen er klædt rigtig godt på og føler sig trygge ved projektet og dets indhold. I den fase drejer det sig om at finde den løsning, som I mener vil få størst opbakning blandt beboerne. h os Balco A/S deltager vi gerne ved bestyrelses- eller beboermøder, så en altangruppe ikke skal stå alene med alle spørgsmålene fra de øvrige beboere. Vores arkitekt kan lave skitsetegninger af jeres ejendom med jeres nye altaner, så I og alle

beboerne kan se, hvordan jeres altanprojekt vil komme til at se ud. h vis I har brug for rådgivning og vejledning vedrørende finansiering, har vi flere samarbejdspartnere, som vi også gerne tager med til sådanne møder.

Myndighedstilladelser

Efter en beslutning er taget, skal der indhentes tilladelser fra jeres kommune. Til dette skal der bruges en række ingeniørberegninger og tegninger, og også her kan en teknisk rådgiver eller os som altanleverandør sørge for at få det hele på plads på en let og smidig måde så hurtigt som muligt. En rådgiver eller leverandørs erfaringer i godkendelsesprocessen gør, at tingene kan gå igennem myndighedsbehandling en del hurtigere, end hvis man ikke har prøvet det før. n år alle godkendelser og tilladelser er på plads, tager den tekniske rådgiver eller altanleverandørens montører og projektledere over, og foreningen behøver blot se på, mens jeres altanprojekt bliver realiseret.

Totalentreprise eller hjælp fra ekstern rådgiver h os Balco og andre leverandører tilbydes en totalentreprise, der hjælper kunden gennem hele byggeprocessen fra de første usikre spørgsmål frem til afleveringen. Totalentreprisen er en tryghed for kunden, som her kun skal holde styr på én kontakt. Det kan også være en fordel for leverandøren, eftersom man har kontrol over alle dele i processen og kan garantere, at arbejdet bliver udført korrekt. Omvendt kan en ekstern teknisk rådgiver være boligforeningens “mand” i processen, der sikrer en tredjeparts gennemgang af kvalitet, proces og levering.

Da en altan hovedsageligt vil være en fornyelse og værdiskabelse til andelsboligen, vil den ikke kun repræsentere en brugs- og herlighedsværdi for den enkelte andelshaver eller ejer, men også være en konkret værdiforøgelse for ejeren og andelshaveren samt gøre en lejlighed mere attraktiv i salgsøjemed. Læs mere på www.balco.dk

e n altan re P ræsenterer en værdiforøgelse for ejeren sa M t gør lejligheden M ere a ttraktiv i salgsøje M ed.

”

a nsøg om tilsk U d t i l E tabl E ring af byh av E s kab grønne oaser i storbyen:

i k øbenhavn er adgangen til grønne områder ofte begrænset for beboere i andels- og ejerboligforeninger. Men nu er der en mulighed for at skabe en grøn oase midt i byen. s ocial- og Boligstyrelsen tilbyder nemlig tilskud til etablering af byhaver i gården eller på tagterrassen.

Puljen er åben for ansøgninger allerede nu og fre M til 1. oktober 2023.

R.EmmaHansson

Muligheden for et grønnere udeliv formålet med tilskudspuljen er at give beboerne i de største byer, herunder København, nemmere adgang til grønne områder og fremme et aktivt udeliv.

Tilskuddet kan søges til udgifter til projektering, materialer og selve etableringen af byhaven. Det er vigtigt, at byhaven bliver anlagt professionelt med fokus på høj kvalitet, og der skal tages hensyn til vandingsanlæg, sol/

skygge placering og vejledning om vedligeholdelse.

I 2023 er der afsat 4,2 millioner kr. til puljen. Tilskuddet udgør 50% af udgifterne til de tilskudsberettigede aktiviteter. Det maksimale tilskudsbeløb er 250.000 kr., mens det mindste beløb er 25.000 kr.

Sådan ansøger I Ejerforeninger, andelsforeninger og private udlejere i København har mulighed for at ansøge om tilskud til etablering af byhaver. for at ansøge om tilskud til etablering af en byhave skal man udfylde et elektronisk ansøgningsskema. Ansøgningsfristen for 2023 er den 1. oktober. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for tegningsberettigelse,

beboertilslutning i andels- eller ejerforeningen samt eventuelle tilladelser fra kommunen. Der skal også vedlægges et budgetoverslag for etableringen af byhaven. h usk, at ansøgningen skal godkendes af Social- og Boligstyrelsen, før projektet påbegyndes.

Puljen er åben for ansøgninger allerede nu og frem til 1. oktober 2023. Derudover vil der også blive uddelt midler i 2024 og 2025.

f ind v E jl E dning E r, ansøgningssk E ma E r og yderligere

Byhaver kan skabe stor værdi for beboere i byerne, der ellers har begrænset adgang til grønne områder.

f or M ålet M ed tilskuds P uljen er at give beboerne i de største byer, herunder k øbenhavn, ne MM ere adgang til grønne o M råder.

Gør det let for jer selv

– vælg en bank, der er specialister inden for boligforeninger

I Lån & Spar sidder vi et helt team af erfarne specialister inden for boligforeningers økonomi. Det giver klare fordele – naturligvis. Vi kender alt til finansiering og drift af ejendomme. Så uanset om I har brug for rådgivning af større eller mindre projekter, så kan vi hjælpe jer på rette vej.

Ring 3378 2388

eller gå på

lsb.dk/erhverv

h vis M an ønsker at e t ablere lege P lads i foreningens gård, kan det være en god idé at inddr a ge s P e C ialister.

s i kk E r h E d

på

l E g E p lad s E n er vigtig

s kærpede regler bør interessere alle med en legeplads og udendørs aktivitetsområder.

Hvis man ønsker at etablere legeplads i foreningens gård, bør man inddrage specialister, der er særligt opmærksomme på reglerne i området.

Janne Riken

janne riken Marketingchef d alpin

inspektion af udendørs legepladser og aktivitetsområder er et kompliceret område. Det kræver specialviden at undgå at begå dyre fodfejl, og de nye regler på området udgør lidt af en fælde, som man skal være bevidst om, hvis man er ansvarlig på området.

Det fortæller Bjarne Terndrup, der er adm. direktør for virksomheden DALPI n , der beskæftiger sig med inspektion af legepladser og aktivitetsområder.

Nye regler på området Bjarne Terndrup forklarer, at der netop er kommet nye regler, som siger, at inspektion skal udføres af en uafhængig part - og altså ikke længere kan udføres af en person, som f.eks. har været involveret i byggeriet af legepladsen.

Derudover er bygningsreglementet fra 2018 mere specifikt, end mange går og tror. “Det er vigtigt at forstå, at der i reglementet fra 2018 blev defineret en række krav. Selvom der er tale om en bekendtgørelse, så indeholder den specifikke henvisninger til, hvor man kan finde de krav. n år der peges på standarder, så bliver de reelt grundlaget for lovgivningen. Med bygningsreglementet bliver ellers frivillige standarder til lov”, siger Bjarne Terndrup.

Manglende viden

kan skabe problemer

DALPI n samarbejder med ca. 35 kommuner. De løser også opgaver for boligselskaber, grundejerforeninger og institutioner. Odensevirksomheden har ikke bare stor praktisk erfaring i sit felt. Bjarne

Terndrup sidder som deltager med ved de borde, hvor både danske og europæiske standarder på området bliver udfærdiget.

Bjarne Terndrup oplever, at mange af de aktører, der tegner, opfører eller ejer aktivitetsområder, endnu ikke har forstået, hvor detaljerede kravene i dag er.

“Der er stor mangel på viden om området. Det gælder alt fra arkitekterne, producentledet, montørledet til dem, der drifter det. Ofte tror de, at legepladsområdet er ganske simpelt. Men det er det ikke. Det er nogle af de største standarder, der alene fylder ca. 265 A4- sider”, siger han og tilføjer: “Vi oplever desværre nogle gange, at vi kommer til efterinstallationsinspektion og finder mange problemer, som kunne være undgået, hvis man havde haft indsigt i reglerne. Det kan skabe problemer og uenighed om, hvem der er ansvarlig. Det hele kan altså blive kostbart for den udførende part.”

h vis man ønsker at etablere legeplads i foreningens gård, kan det derfor være en god idé at inddrage specialister, der er særligt opmærksomme på de detaljerede krav og standarder, der er på området, for at undgå problemer i sidste ende.

Læs mere på www.dalpin.dk

Reglerne på legepladsområdet er mange, og en del problemer kan undgås, hvis man har indsigt i reglerne.

Drømmer du om en ny altan?

Få din plads i solen, med en god investering.

Altanen har en positiv effekt for hele lejligheden. Den bidrager til bedre indeklima og giver en lysere lejlighed. En altan indbyder til socialt samvær, afslapning og udeliv.

Altanen er vinduet mod verden og livet udenfor.

Se vores udvalg og læs mere på www.balco.dk

i d E tt E E kstratillæg kan i blandt and E t bliv E klog E r E på:

• Bestyrelsesarbejde a -Z

• Beboerdemokrati

• Opgangsrepræsentanter og meget mere!

Den gode bestyrelse inkl. udvalg

i denne udgave af Magasinet Min Boligforening har ekstratillægget til formål at inspirere jer til, hvordan i kan styrke bestyrelsesarbejdet og få gavn af de ressourcer, der ligger gemt hos foreningens beboere.

Opgangsrepræsentanter: Et socialt bidrag til foreningen

Opgangsrepræsentanter kan være en effektiv måde at styrke det sociale samvær blandt beboerne.

Katrine Sofia Degnegaard

Der ligger ofte et hav af opgaver på bestyrelsens skrivebord, som er svære at nå omkring ved siden af arbejde, privatliv og andre af hverdagens forpligtelser. Det betyder, at der hos bestyrelsen sjældent er overskud til andre opgaver end de nødvendige, så der bliver ofte ikke taget initiativ til nye tiltag eller sociale arrangementer. Men hos foreningens beboere gemmer der sig en stor ressource, som sjældent bliver udnyttet, med mindre de selv aktivt stiller sig til rådighed for bestyrelsen. Der kan være mange årsager til, at beboere fravælger at melde sig ind i bestyrelsen eller tilbyde sin hjælp på anden vis. Det kan f.eks. skyldes, at det månedlige bestyrelsesmøde ligger ubelejligt, eller at de kan frygte, at det forpligter mere, end de kan overskue. Men det behøver slet ikke at være enten eller. Der findes mange andre måder, man som beboer kan engagere sig og bidrage til foreningen helt uden at melde sig

ind i bestyrelsen. f lere foreninger får etableret beboerudvalg, der beskæftiger sig med forskellige områder. Måske er der en gruppe af beboere, som ønsker altaner og derfor opretter et altanudvalg, der kan undersøge mulighederne og indhente tilbud, som de kan fremvise for bestyrelsen. Det kan også være, at en forening ønsker at styrke det sociale fællesskab blandt beboerne og derfor nedsætter et socialudvalg, der f.eks. kan arrangere en årlig sommerfest i foreningen. Mulighederne er mange, men initiativet skal komme et sted fra.

I den almene forening, DAB Murergården, tog de for over 10 år siden initiativ til at styrke fællesskabet i foreningen med deres tiltag opgangsrepræsentanter. Vi har talt med Sys h øimark, der selv er opgangsrepræsentant i Murergården, for at få indblik i, hvordan opgangsrepræsentanter fungerer i praksis og hvilken rolle, de spiller i foreningen.

Hvor kom ideen fra?

Ideen til opgangsrepræsentanter kom fra Murergårdens afdelingsbestyrelse, da de gerne ville vide, hvordan det gik rundt omkring i de forskellige opgange. Var der nogle udfordringer? Var

der et socialt liv? h ilste man på hinanden? h er kom de på ideen med opgangsrepræsentanter, for at få en bedre fornemmelse for livet i foreningen, men også for at uddelegere nogle af bestyrelsens opgaver. Bestyrelsen udpegede dengang i samråd med ejendomsmesteren en repræsentant for hver opgang, hvor man selvfølgelig havde mulighed for at takke nej, for som Sys h øimark fortæller: “Du skal have et socialt engagement. Det er ikke noget, folk bliver tvunget til.” Men her mere end 10 år senere er det stort set de samme opgangsrepræsentanter, som blev udpeget dengang, der stadig er aktive - lige på nær et par udskiftninger. Efter et møde blev opgangsrepræsentanterne i samråd med bestyrelsen enige om, hvilke opgaver der var vigtige, at opgangsrepræsentanten tog sig af. “Den vigtigste ting, vi blev enige om, var, at når der flyttede en ny beboer ind, så skulle opgangsrepræsentanten byde vedkommende velkommen med en blomst,” fortæller Sys h øimark og nævner, at de også sørger for at fortælle de nye beboere om foreningen og opgangen. På den måde bliver beboeren taget godt imod, og opgangsrepræsentanterne sørger desuden

katrine sofia d egnegaard skribent Min boligforening

d et vigtigste er, at folk føler sig trygge ved, at der ligeso M er en kontakt P erson i o P gangen,” fortæller s ys h øi M ark.

Opgangsrepræsentanter bidrager til fællesskab og sammenhold og til at flytte samtalen om foreningen ud i ejendommen blandt beboere.

også for at give en lille hilsen i anledning af mærkedage, som f.eks. en rund fødselsdag eller familieforøgelse. En gestus der er med til, at man som beboer ikke kun føler sig hjemme i egen lejlighed, men i hele foreningen.

Et tiltag, der øger trygheden Udover at byde nye beboere velkomne er en anden vigtig opgave for repræsentanterne at være med til at opretholde en hilsekultur i opgangen. “ n ogle snakker en del med hinanden, nogle hilser bare. Men det vigtigste er, at folk føler sig trygge ved, at der ligesom er en kontaktperson i opgangen,” fortæller Sys og tilføjer, at “når man ser, der er andre, der rent faktisk lægger en energi i at byde folk velkomne og hilse, så smitter det lidt af på beboerne også.” På den måde kan opgangsrepræsentanternes engagement sprede sig

til de andre beboere, så flere og flere kan være med til at bidrage til en tryg opgang. n år man hilser på hinanden og beboerne ved, at der er en kontaktperson i opgangen, er det med til at bidrage til beboernes tryghed, for som Sys fortæller: “Vi holder jo lidt øje med hinanden, kan man sige. Er der en, vi ikke har set i meget lang tid? Er der sket et eller andet?” og beskriver, at de på den måde også har en funktion og et ansvar for opgangens beboere.

En vigtig rolle i beboerdemokratiet

Mange bestyrelser rundt omkring oplever, at det kan være svært at nå ud til beboerne. Som opgangsrepræsentant fungerer man som et bindeled mellem bestyrelsen og beboerne.

Beboerne kan f.eks. henvende sig til opgangsrepræsentanten,

o pgangsr E præs E ntant E ns opgav E r e n opgangsrepræsentant kan have mange forskellige opgaver, men hos m urergården er opgaverne således:

• k øber en blomst til nye beboere og byder dem velkommen i opgangen.

• k øber en gave til beboere ved særlige lejligheder såsom runde fødselsdage, bryllupper, en nyfødt eller en færdiggjort uddannelse.

• b idrager til en kultur, hvor beboerne i opgangen hilser på hinanden.

• o pfordrer beboerne til at passe på opgangen.

• e r bindeled til bestyrelsen.

hvis der er noget, man vil have viderebragt til bestyrelsen, men man ikke selv har mod på at tage kontakt til dem. I Murergården hænger der en plakat i hver opgang, hvor der står, hvem der er opgangsrepræsentant her. Sys fortæller, at beboernes oplevelse er, at “det er mere gennemsigtigt, hvem det er, man kan henvende sig til for at få noget hjælpuanset om det handler om noget socialt eller noget rent praktisk.”

Da opgangsrepræsentanterne samarbejder med hinanden på tværs af opgangene, er de med til at styrke sammenhængskraften i hele boligforeningen. Med en styrket dialog med beboerne og et samarbejde opgangene i mellem er opgangsrepræsentanterne med til at flytte samtalen om foreningen fra bestyrelsens lokaler og ud i ejendommen blandt beboerne.

Bestyrelsesarbejde A-Z

Bestyrelsesarbejde i en boligforening er afgørende for effektiv drift og trivsel for beboerne. Men der er meget at holde styr på, hvad end man er nyt eller erfarent bestyrelsesmedlem.

Caja Petersen

Bestyrelsen har en vigtig rolle i at træffe beslutninger, overvåge økonomien og sikre, at boligforeningens vedtægter overholdes - ofte i samarbejde med en administrator. I denne artikel kan I blive klogere på en række vigtige aspekter af bestyrelsesarbejde i en boligforening, fra roller og økonomi til kommunikation og samarbejde.

Definition og rollebeskrivelse

Bestyrelsesmedlemmerne i en boligforening er dem, der har det overordnede overblik i foreningen og er ansvarlige for beslutningstagning, budgetlægning og sikring af beboernes trivsel. Bestyrelsesarbejdet er en værdifuld og vigtigt opgave, for at boligforeningen fungerer effektivt og opretholder en høj standard med sund økonomi.

Vedtægter og love

Bestyrelsesarbejdet i en boligforening skal udføres i overensstemmelse med foreningens vedtægter og gældende love. Vedtægterne fungerer som en guide for bestyrelsens handlinger og beslutninger. Det er vigtigt at forstå vedtægterne og være opmærksom på eventuelle ændringer eller opdateringer. Derudover skal bestyrelsen være bekendt med relevante love og regler, der påvirker boligforeningens drift. Ofte kan det være en fordel af rådføre sig med en administrator, som kan vejlede bestyrelsen ved spørgsmål om tvivl ift. vedtægter og love.

Oprettelse og struktur af bestyrelsen

Valg af bestyrelsen finder sted ved en afstemning til den årlige ordinære generalforsamling i foreningen. Det vil ofte fremgå af foreningens vedtægter, hvor mange medlemmer en bestyrelse skal bestå af samt perioden, de valgte medlemmer skal sidde. En bestyrelse består typisk af en formand, næstformand, en række bestyrelsesmedlemmer og

b estyrelsesarbejde i en boligforening er en betydningsfuld o P g ave, der kræver engage M ent, ansvar og god ko MM unikation.

Caja Petersen boligadministrator n ewsec

”

en sekretær/kasserer. Dog kan det være en fordel, at de enkelte medlemmer har egne ansvarsområder for at lette den samlede mængde arbejde og for at sikre, at formanden ikke ender med alle opgaverne selv. Samtidig er det en mulighed for at udnytte

hvert bestyrelsesmedlems kompetencer og interesser.

Måske er der nogle ildsjæle, der går op i gårdmiljøet eller andre, der har kompetencer indenfor finans og jura, der kan være ansvarlige for den del af bestyrelsesarbejdet. Under alle om -

stændigheder bidrager en tydelig struktur til at sikre, at bestyrelsen kan arbejde effektivt. Dog er det vigtigt at pointere, at der ikke er nogle krav om bestemte kompetencer for at være en del af bestyrelsen - det absolut vigtigste er, at det er lysten, der driver værket!

Beslutningstagning og generalforsamling

Beslutningstagning er en central del af bestyrelsesarbejdet. I vedtægterne vil det som nævnt fremgå indenfor hvilket råderum, bestyrelsen alene kan træffe beslutninger. Bestyrelsen skal træffe velovervejede beslutninger, der er i foreningens interesse. Det er derfor vigtigt at lytte til forskellige synspunkter og afveje fordele og ulemper, før der træffes beslutninger.

Beslutninger om større projekter skal altid vedtages ved en generalforsamling, hvor foreningens medlemmer stemmer for eller imod forslag. Derfor er det også vigtigt, at så mange beboere som muligt deltager, hvilket ofte kan være en udfordring. Bestyrelsen kan sørge for, at der kommunikeres om generalforsamlingen i god tid til beboerne og bidrage til at skabe god stemning til selve arrangementet. Dog er det

også beboernes opgave at være opsøgende og være interesseret - det er trods alt beboerdemokratiet det handler om, og det er altså her, man kan få indflydelse på det sted, man bor.

Som et led i forberedelsen forud for generalforsamlingen, kan det være en god ide for bestyrelsen at holde et møde med administrator, der ofte også vil agere dirigent til selve generalforsamlingen.

g ode sa M arbejds Pa rtnere kan bidrage til at lette bestyrelsens arbejde.

Et godt samarbejde skaber tillid og opbygger et fællesskab, der er sundt for bestyrelsen.

En del af forberedelsen er at gennemgå regnskab, budget, beretning og eventuelle forslag, der skal sættes til afstemning

Kommunikation

g od kommunikation er nøglen til et succesfuldt bestyrelses-

arbejde. Det er vigtigt at etablere regelmæssige møder, hvor bestyrelsesmedlemmerne kan diskutere emner og drøfte relevante spørgsmål. En god mødekultur bidrager til et mere værdifuldt og effektivt bestyrelsesarbejde. At sende en overskuelig og realistisk dagsorden ud i god tid kan være fornuftigt, så alle i bestyrelsen har mulighed for at forberede sig. I møder med en eventuel administrator er det en god idé at forventningsafstemme både internt i bestyrelsen samt med administrator, hvordan og hvor ofte kommunikationen skal foregå.

Desuden skal bestyrelsen have en åben og løbende dialog med beboerne, lytte til deres bekymringer og forslag. h vordan den enkelte foreningen vælger at kommunikere med beboerne kan være meget forskellige og varierer efter størrelse på foreningen og behov.

n ogle foretrækker digitale kommunikationsplatforme, andre bruger opgangssedler eller facebookgrupper. Det vigtigste er dog, at der er en åben kommunikation og et godt samarbejde, der skaber tillid og opbygger et stærkt fællesskab i boligforeningen. Samtidig sikrer det, at beboere er oplyste i tilfælde, hvor projekter eller lignende har indflydelse på deres dagligdag i foreningen.

Samarbejde med eksterne parter Bestyrelsen skal ofte samarbejde med eksterne parter som administratorer, rådgivere, entreprenører og lokale myndigheder.

Et godt samarbejde med disse parter er vigtigt for at sikre, at nødvendige opgaver udføres effektivt og tilfredsstillende. Klare forventninger, regelmæssig kommunikation og opretholdelse af gode relationer kan hjælpe med at opnå vellykkede samarbejdsrelationer.

I mange tilfælde drejer bestyrelsesarbejdet sig om en halv til en hel time ugentligt. n oget, der naturligvis kan variere alt afhængig af, hvilke projekter og tiltag, foreningen står overfor.

Men gode samarbejdspartnere kan bidrage til at lette bestyrelsens arbejde. f.eks. er der meget få foreninger, der er selvadministrerende, da det er et stort ansvar at løfte. Meget af det driftsmæssige arbejde kan nemlig overgå til administrator, og så kan bestyrelsen bruge tiden på at udvikle foreningen.

Hvorfor skal man melde sig ind i bestyrelsen?

Som bestyrelsesmedlem har man mulighed for at få et skattefrit vederlag, men det er ikke derfor man skal melde sig. Bestyrelsesarbejde i en boligforening er en betydningsfuld opgave, der kræver engagement, ansvar og god kommunikation. Derfor skal man være med, fordi man synes det er spændende, fordi man har en mening om tingene, eller simpelthen fordi man ikke kan lade være! Ved at følge principperne om åbenhed, samarbejde og ansvarlighed kan bestyrelsen bidrage til at skabe et velfungerende og harmonisk boligmiljø for alle beboere.

Læs mere på www.newsec.dk

b estyrelsesarbejdet er en værdifuld og vigtigt o P g ave, for at boligforeningen fungerer effektivt.

Værdifuldt samarbejde og sund mødekultur i bestyrelsen

klare M ål og fokus På

konflikthåndtering bid r ager til effektivt sa M arbejde

Et vellykket samarbejde og en sund mødekultur er afgørende for at skabe et effektivt bestyrelsesarbejde og dermed en sund forening. En god mødekultur indebærer respekt, åbenhed og konstruktiv kommunikation mellem bestyrelsesmedlemmerne. Læs med i artiklen, og få konkrete råd, der kan bidrage til et godt samarbejde i bestyrelsen.

et vellykket sa M arbejde og en sund M ødekultur er afgørende for at skabe et effektivt bestyrelsesarbejde.

R.EmmaHansson

emma r h ansson redaktør Min boligforening

For at skabe et godt samarbejde og afholde effektive og værdifulde møder i bestyrelsen er det vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmer arbejder mod samme mål.

Derfor kan det være en god idé at åbne en dialog om for -

eningens overordnede formål og mission. Vil I gerne sætte fokus på fællesskabet eller måske arbejde med flere bæredygtige løsninger? En dialog om hvilke værdier og langsigtede mål I skal arbejde hen imod gør, at I bedre kan undgå misforståelser internt og sikre, at I udnytter tiden til bestyrelsesmøderne til at komme i mål med projekterne!

Forberedelse før mødet før et bestyrelsesmøde er det vigtigt, at alle er godt forberedt.

Det kan I sikre ved at udarbejde en detaljeret dagsorden, der indeholder de emner, der skal diskuteres, og de beslutninger, der skal træffes. Sørg også for, at eventuelle dokumenter og relevante informationer er tilgængelige for alle bestyrelsesmedlemmer i god tid, så de har mulighed for at forberede sig ordentligt. Endelig er det afgørende at definere mødeformålet, da det hjælper med at fokusere diskussionen og sikre, at alle er på samme side.

konflikter kan o P s t å

i enhver bestyrelse, og det er vigtigt at håndtere de M

P å en konstruktiv M åde.

Skab en positiv mødekultur

En positiv mødekultur er afgørende for et godt samarbejde i bestyrelsen. Sørg for at skabe et miljø, hvor alle bestyrelsesmedlemmer respekterer hinanden og giver plads til forskellige synspunkter. Aktiv lytning spiller en vigtig rolle i at skabe en atmosfære, hvor alle føler sig hørt og værdsat. Det er også vigtigt at være åben for idéer og konstruktiv kritik. h usk, at I repræsenterer en hel boligforening, hvor alle er forskel -

lige, så vær gerne nysgerrige på alternative synspunkter og nye tilgange.

Håndter konflikter konstruktivt Konflikter kan opstå i enhver bestyrelse, og det er vigtigt at håndtere dem på en konstruktiv måde. h vis der opstår konflikter, bør de adresseres proaktivt. Det er vigtigt at lytte til alle parter, forsøge at forstå forskellige synspunkter og søge efter kompromisser eller løsninger, der kan tilfredsstille alle. h vis det er nødvendigt, kan det være gavnligt at inddrage en uafhængig mediator til at hjælpe med at løse konflikten, men forsøg altid at tage konflikterne, så snart de opstår, for at det ikke eskalerer.

Effektiv styring af mødet for at sikre effektive bestyrelsesmøder er det vigtigt at overholde mødetider og respektere de aftalte tidsrammer. Det sikrer effektivitet, hvilket er vigtigt, da bestyrelsesarbejdet er frivilligt. Det er også vigtigt at holde fokus på de emner, der er på dagsordenen, og undgå at mødet løber af sporet. h ar I mange punkter, kan I med fordel tildele tid til hvert emne på dagsordenen. h vis der er behov for yderligere diskussion, kan det være nyttigt at planlægge separate møder eller arbejdsgrupper.

under mødet. h vis der er uenighed, bør man forsøge at opnå konsensus ved at inddrage alle synspunkter. h vis det ikke er muligt, kan afstemninger bruges til at træffe beslutninger. h usk at kommunikere beslutninger klart til alle, der er involveret - herunder beboere i ejendommen.

Opfølgning efter mødet Efter et bestyrelsesmøde er det vigtigt at udfærdige et referat, der opsummerer diskussionen, beslutninger og handlinger, der skal følges op på. Sørg for at følge op på opgaver fra mødet, og vær sikker på at alle kender til de ansvarsområder, der eventuelt er tildelt.

Eff E ktiv E og

værdif U ld E

b E styr E ls E smød E r:

f ør mød E t:

• l av en detaljeret dagsorden.

• i ndhent relevante dokumenter i god tid.

• d efinér mødeformål.

Und E r mød E t:

• Skab en positiv mødekultur med respekt og åbenhed.

• l yt aktivt til alle deltageres synspunkter.

• Håndter konflikter proaktivt og søg kompromisser.

Det er vigtigt at sikre, at alle medlemmer har mulighed for at forberede sig grundigt for at sikre effektive bestyrelsesmøder.

Separate arbejdsgrupper er også en god mulighed for at inddrage øvrige engagerede beboere, der måske har interesse for netop det specifikke emne eller projekt.

Effektiv beslutningstagning

Det er vigtigt at fremhæve beslutningspunkter og sikre, at de får tilstrækkelig opmærksomhed

• o verhold mødetiden og fokusér på dagsordenen.

Eft E r mød E t:

• Udsend referat med beslutninger og handlinger til mødedeltagerne.

• Følg op på handlinger og arbejdsopgaver.

• o pdatér status og frister for opgaverne.

f oto: Christin h ume.

Beboerdemokrati og udvalg

s om administrator og advokat for både store og små andelsog ejerforeninger samt haveforeninger og gårdlaug, er vi vidner til forskellige sammensætninger. a fgørende, og ens for alle, er, at man bor side om side og i fællesskab har en juridisk forening.

Andreas Elleby

andreas elleby advokatfuldmægtig h upfeld ejendomsadministration a/s

Det er som sådan ikke unikt at være en forening, men at være en boligforening, haveforening eller et gårdlaug er på sin vis unikt og traditionen går rigtig mange år

tilbage. Det handler om, at man vil skabe et fællesskab, hvor man på demokratisk vis ønsker at løse opgaver. h er får beboerne indflydelse på og er med til at beslutte, hvordan forholdene skal

Ved at benytte sig af udvalg kan bestyrelsen få værdifuld hjælp fra engagerede beboere i foreningen, der brænder for konkrete projekter eller områder af foreningslivet.

være i netop deres nærområde. Det er ejerne, andelshaverne og foreningerne i gårdlauget, der har det afgørende ord i den daglige drift. Og alle har indflydelse! Dét er det unikke ved et beboerdemokrati.

Bestyrelsen

I det daglige overlades driften til en bestyrelse. En bestyrelse, som er valgt af beboerdemokratiet ved en årlig ordinær generalforsamling. Der er som udgangspunkt ingen, der er selvskrevet til at sidde i en bestyrelse. Det er noget, man vælges til ved at opnå de nødvendige stemmer på en generalforsamling. Beboerdemokratiet afgør dermed, hvem der skal varetage den daglige drift i den

pågældende forening. foreningerne har et sæt vedtægter og måske også en husorden eller en gårdorden, som medlemmerne skal overholde. Disse dokumenter er udarbejdet i overensstemmelse med generelle standarder, men den enkelte forening kan med det kvalificerede flertal i beboerdemokratiet foretage justeringer og tilpasninger, der passer til den konkrete forening. Beboerdemokratiet kan altså skabe en ramme for ejendommen, gården eller haveområdet efter flertallets ønsker.

Vigtigheden af beboerdemokratiet

Beboerdemokratiet er helt afgørende at værne om, da det er med til at sikre diversitet og

b eboerde M okratiet er helt afgørende at værne o M , da det er M ed til at sikre diversitet og M edindflydelse i boligforeningen.

medindflydelse i boligforeningen. Der er desværre en tendens til, at det kan være svært at finde medlemmer af foreningen, der ønsker at træde ind i bestyrelsen og påtage sig den daglige drift. Ligeledes kan der være udfordringer med overhovedet at have tilstrækkeligt fremmødte medlemmer til foreningens ordinære generalforsamling, og man derfor kan være nødt til at udsætte en generalforsamling. Det er en rigtig ærgerlig situation for foreningen og beboerdemokratiet. Et fravalg af deltagelse i en ordinær generalforsamling og en eventuel manglende tilslutning til bestyrelsesarbejdet kan derfor medføre, at en forening må likvideres og lukkes. I stedet må foreningen

”

blive til en udlejningsejendom, hvor de nu tidligere andelshavere eller ejere vil miste deres indflydelse på den daglige drift.

Skyldes det et manglende engagement?

Som administrator hører vi mange grunde til, at det kan være svært at finde tid til arbejdet i bestyrelsen i foreningen, og én af de største udfordringer er medlemmers tid. Tid som muligvis skal gå fra familie, træning, arbejde eller andre sociale tiltag med videre. En fyldt kalender i hverdagen er en udfordring, mange kender til. n etop den udfordring gør, at man i langt højere grad skulle arbejde med udvalg under bestyrelsen. Det er ofte, at vi hører; ”Jeg kan godt hjælpe til vedrørende haven” eller ”jeg kan bistå i for -

bindelse med renoveringsprojektet” eller andre lignende udtalelser. Udtalelser, hvor medlemmet stiller sig til rådighed for nogle konkrete ting i foreningens arbejde, men ikke den overordnede drift af foreningen.

Udvalg - en mulig løsning f lere foreninger og bestyrelser bør nok begynde at arbejde med muligheden for at oprette nogle underliggende udvalg, hvor flere beboere kan deltage med rapportering eller orientering til bestyrelsen. Udvalg er en god og gylden mulighed for at få langt flere medlemmer aktiveret i foreningens daglige drift og daglige virke. Mange vil gerne bidrage positivt til foreningens udvikling, men en del medlemmer føler ofte, at der ikke er plads til at bidra -

ge, med mindre man går “all in” på det at sidde i bestyrelsen.

Men ved at begynde at tænke strukturen for foreningen på en ny måde, så vil man måske få plads til flere i det udførende arbejde, hvilket vil komme alle til glæde og gavn. At have et underudvalg er ikke nyt, men det er ikke benyttet af mange foreninger. h vis I står i jeres forening og har brug for hjælp til at sætte struktur på sådanne muligheder i jeres forening, så tøv ikke med at tage kontakt til en ejendomsadministrator.

Vi ønsker at bidrage til, at foreningerne kan udvikle sig, udnytte alle potentialerne i foreningen og sikre at beboerdemokratiet kan foldes yderligere ud til glæde og gavn for foreningen, medlemmerne og naboerne i området. Læs mere på www.hplaw.dk

a lle har indflydelse! d ét er det unikke ved et beboerde M okrati.

f lere foreninger

og bestyrelser bør nok begynde at arbejde

M ed M uligheden for a t

o P rette nogle underliggende udvalg.

DEN SIKRE LØSNING

I f ø l g e n y u n d e r s ø g e l s e f o r e t a g e t a

e r 5 0 % a f g a m l e a l t a n e r s å n e d s l i d t e , a t b æ r e e v n e n e r t v i v l s o m . M e s t o v e r r a s k e n d e g æ l d e r d e t t e o g s å e n s t o r d e l a f d e a l t a n e r , d e r e l l e r s s å h e l t s k a d e s f r i u d .

B o r d u i e n e j e n d o m m e d a l t a n e r , s o m e r m e r e e n d 6 0 å r g a m l e , b ø r b o l i g f o r e n i n g e n i g a n g s æ t t e p r o c e s s e n m e d a t f å a l t a n e r n e u n d e r s ø g t o g e v t . u d s k i f t e t .

D e t e r a l t a n e j e r n e s e g e t a n s v a r , a t a l t a n e r n e h a r d e n f o r n ø d n e b æ r e e v n e o g s i k k e r h e d .

MinAltan - showroom:

Nordre Fasanvej 39

2000 Frederiksberg www.minaltan.dk

Kontakt:

Esben Købke

27 79 98 06

ek@minaltan.dk

MinAltan tilbyder en nøglefærdig løsning –fra byggetilladelse og produktion til altannedtagning og montering af nye altaner.

d et er bygningsejerens eget ans var, at al t anerne har den nødvendige bæreevne og sikkerhed.

i følge t eknologisk i nstitut står flere end

halvdelen af g a M le

a l t a n E r t i l U d s

ki f t n i n g

t eknologisk i nstitut har for nylig udgivet en ny rapport om ældre altaners tilstand og sikkerhed. k onklusionen var, at altaner med mere end 60 år på bagen kan have svækket bæreevne og være i fare for nedstyrtning.

Med den konklusion er det altså tydeligt, at boligforeninger med altaner bygget mellem år 1900 og 1960 bør igangsætte altanudskiftning eller som minimum en vurdering af altanernes tilstand.

Skaderne er ofte ikke synlige med det blotte øje Korrosion som f.eks. rust i bærejern kan ofte ikke ses, da bærejern ligger skjult. Korrosionen kan være så fremskreden, at altanerne ikke bør benyttes. Teknologisk Instituts undersøgelse af 100 ældre altaner fandt svær korrosion i 55 ud af 100 af de undersøgte altaner.

Allan Skydsbæk h ansen, som er ingeniør på Teknologisk Institut, har undersøgt 100 ældre altaner i fem forskellige byer:

“Stålbjælkerne består af en overflange, en underflange og en krop imellem, og nogle steder var kroppen simpelthen rustet væk, så vi måtte gå ind til beboerne bagefter og sige, at de altaner skulle de altså bare holde sig fra.”

Det er altanejerens eget ansvar Det er bygningsejerens eget ansvar, at altanerne har den nødvendige bæreevne og sikkerhed. Dette vurderede retten i en sag i Kolding, hvor en altan i 2020 ulykkeligvis kollapsede og 5 unge kom til skade. Derfor blev det pålagt ejeren at betale erstatning.

Det bør du gøre, hvis du bor i en ejendom med gamle altaner Bor du i en ejendom med altaner, som er mere end 60 år gamle, bør boligforeningen igangsætte processen med at få altanerne undersøgt og evt. udskiftet.

Altantilstandsvurdering foretages i samarbejde med foreningens byggerådgiver.

Eventuelle fysiske indgreb for at kunne vurdere altanstand foretages via bygherrerådgiver eller Teknologisk Institut, som kan foretage destruktive indgreb i udvalgte altaner for at se eventuelle skjulte skader.

Besluttes det at udskifte altanerne, så er det en fordel at gå i dialog med kompetente altanrådgivere, der kan hjælpe foreningen hele vejen med altanudskiftning; fra rådgivning om altanstørrelse og byggeregler, design og produktion til nedtagning og montering af nye altaner.

Læs mere på www.minaltan.dk

Esben Købke

Gamle altaner kan have ikkesynlige skader, der i værste fald kan få store konsekvenser.

a

ltantilstandsvurdering foretages i sa M arbejde M ed foreningens byggerådgiver.

Den nemme måde at beskytte dine beboelsesejendomme på

INDEKLIMAOVERVÅGNING

Undgå problemer med indeklimaet.

LÆKAGEOVERVÅGNING

Stop vandlækager i tide.

INTELLIGENTE SENSORER

OVERVÅGER INDEKLIMA, LÆKAGER, LØBENDE TOILETTER OG RØGALARMER I BEBOELSESEJENDOMME

RØGALARMOVERVÅGNING

Overvåg røgalarmers funktionalitet.

LØBENDE

TOILET-

OVERVÅGNING

Undgå vandspild fra løbende toiletter.

BRUNATA A/S • 77 77 70 00 • BRUNATA.DK

Find

din Smart Building-løsning her: brunata.dk/smart

tj E k øv E rst E E ta g E

5 trin til bedre brandsikkerhed i jeres ta gru M

v i har gjort det nemt for dig at tjekke, om tagrummet i din etageejendom er brandsikret. Her er en tjekliste, som du kan printe eller bruge på mobilen. t ag den med dig, når du tager turen op på øverste etage og gennemgår de 5 tips.

1

t j E k, at tagr UMME t

E r DEL t OP i M i ND r E s E kti ONE r

Store, sammenhængende tagrum øger risikoen for, at en tagbrand kan sprede sig på tværs af bygningen. Derfor bør tagrummet være opdelt i mindre sektioner på højst 600m 2

Det svarer typisk til, at der skal være en væg for hver tredje opgang. 2

t j E k, at DE r ikk E E r

HULLE r ELLE r r E v NE r

i vægg E O g g UL v

væggene i tagrummet lukker korrekt og slutter helt tæt. I bør i den forbindelse også tjekke eventuelle dørpumper og selvlukkemekanismer. 4

som det bør indgå i ejendommens drifts- og vedligeholdelsesplan.

Tagrummets anvendelse har også betydning for brandsikkerheden. Tagrummet bør kun anvendes til det, der er aftalt i foreningen. Undgå at bruge det som opholdsrum, til opbevaring af brandfarlige væsker, og tjek, at der ikke er ulovlige elinstallationer.

Er du i tvivl?

t j E k, at D ør E

n år håndværkere laver huller i vægge og gulve til f.eks. vandrør, elkabler eller ventilationskanaler, kan en brand lettere komme igennem. Derfor er det vigtigt, at hullerne omkring kabler og rør mv. er blevet lukket korrekt med ikkebrandbart materiale. 3

O g LEMME LU kk E r k O rr E kt O g s LU tt E r tæt

Det har stor betydning for, om en brand kan sprede sig, hvis en branddør ikke lukker helt i, eller hvis en loftslem ikke slutter tæt. Derfor er det vigtigt, at alle døre og lemme fra trappeopgange og i

t j E k, OM tag E t E r BLE v E t r ENO v E r E t n år et tag renoveres, anvendes ofte en regntæt dug, som placeres under teglstenene. Dugen er letantændelig, og I bør derfor sikre jer, at:

• Dugen ikke er ført ned i tagrenden, så den kan antændes udefra.

• Brandvæggene i loftsrummet ikke er blevet fjernet eller beskadiget i forbindelse med renoveringen, og at de slutter helt tæt mod den øverste del af tagdækningen.

• Adskillelsen ned mod lejlighederne i tagetagen er brandsikret. 5

t j E k, at tagr UMME t BL iv E r v EDL ig EHOLD t Ligesom resten af bygningen skal tagrummet løbende vedligeholdes, for at man kan være sikker på, at brandsikkerheden er i orden. Derfor bør tagrummet efterses en gang om året, lige -

Det er en god idé at søge rådgivning hos en byggerådgiver, hvis du er i tvivl om, hvorvidt brandsikkerheden i din bygning er i orden.

s kr E v E t a F : s o C ial- og b oligstyrelsen

l iv E t p å a l t a n E n

s kab unikke uderu M M ed skræddersyede a l t a n løsninger

Skræddersyede altanløsninger kan berige livet på altanen og generelt give ejendommen et løft.

i en travl og urbaniseret verden, hvor grønne områder og rum til afslapning er sjældne, bliver det stadig vigtigere at finde alternative steder at nyde frisk luft og naturen. En altan kan være det perfekte tilflugtssted fra byens larm og hektiske livsstil.

l ivet P å altanen er en kilde til glæde, afsla P ning og forbindelse til naturen.

“ ”

Med altaner i boligforeningen kan man skabe unikke uderum, der tilføjer værdi og livskvalitet til enhver bolig. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan I med skræddersyede altanløsninger kan berige livet på altanen og generelt give ejendommen et løft.

En pålidelig partner

i byggeprojektet

At få opført altaner i foreningen er et stort byggeprojekt, og det

er derfor guld værd at samarbejde med en rådgiver, der har både ekspertise og erfaring inden for altaner. Med den rette rådgiver kan I nemlig få skabt skræddersyede altanløsninger, der matcher forskellige stilarter og jeres boligforenings behov. I et større byggeprojekt er det afgørende, at få den rette hjælp gennem processen - hele vejen fra design og produktion til installation og vedligeholdelse af altanerne.

for at sikre et godt resultat bør kvaliteten af produktet også være

i orden. Altaner, der er skabt med materialer af højeste kvalitet, er både mere holdbare og modstandsdygtige over for vejrforhold. Derudover skaber de rette materialer ikke kun funktionelle altaner, men også æstetiske altaner, der smukt integreres i den eksisterende bygningsstruktur.

Fokus på arkitektur og boligforeninger

Altaner er en del af ejendommens facade og kan derfor have stor indflydelse på bygningens sam -

f or boligforeninger kan tilføjelsen af altaner øge ejendo MM ens værdi og a PP ellere til P otentielle beboere.

Både æstetik og kvalitet er vigtigt, når man skal vælge de rette altaner i foreningen.

lede udtryk. Det kan derfor være en stor fordel at vælge en rådgiver, der samarbejder med både arkitekter og boligforeninger med henblik på at skabe skræddersyede altanløsninger, der harmonerer med den eksisterende arkitektur. På den måde kan der blive skabt en sømløs integration af altaner i designet. Arkitekterne kan drage fordel af rådgiverens ekspertise og erfaring for at sikre, at altanerne passer perfekt ind i ejendommens udtryk.

for boligforeninger kan tilføjelsen af altaner øge ejendommens værdi og appellere til potentielle beboere. Skræddersyede altanløsninger kan imødekomme forskellige behov, lige fra små altaner til større fælles -

områder, der fremmer samvær og fællesskab blandt beboerne.

Et unikt uderum

Livet på altanen er en kilde til glæde, afslapning og forbindelse til naturen. En altan er nemlig mere end bare et ekstra rum. Det er et tilflugtssted, hvor man kan nyde solen, frisk luft og en fantastisk udsigt. Uanset om I ønsker åbne altaner, hvor der kan dyrkes planter og beboerne kan have deres egen

lille have, eller glasinddækkede altaner, hvor beboerne kan sidde komfortabelt og nyde regnvejret, kan I med skræddersyede altanløsninger få opfyldt jeres ønsker. Altaner kan give en moderne og elegant æstetik samt beskyttelse mod vind og vejr.

Altaner med altanlukninger skaber et sikkert område til børn og kæledyr, samtidig med at de giver mulighed for ventilation og naturligt lysindfald.

Læs mere på www.alumentdk.dk

Altanrådgivere kan hjælpe med en skræddersyet løsning, der passer til lige netop jeres forening.

Med altaner i boligforeningen kan M an skabe unikke uderu M , der tilføjer værdi og livskvalitet til enhver bolig.

t ilmeld dig vores nyhedsbrev

og ko M i godt selskab M ed over 5.000 andre bestyrelses M edle MM er!

Få viden og inspiration, der kan gøre arbejdet nemmere for bestyrelsesmedlemmer i andelsog ejerboligforeninger.

i nyhedsbrevet bringer vi højdepunkter fra en lang række artikler, der er relevant for arbejdet i en boligforening. v i udsender også invitationer til gratis events, hvor

bestyrelserne kan deltage og få inspiration samt møde og netværke med rådgivere og leverandører, der kan hjælpe med kommende projekter i foreningen.

v i udsender nyhedsbrevet en gang om ugen og sørger for, at du får den vigtigste information direkte i din indbakke.

f å viden, inspiration og invitationer til gratis events direkte i indbakken

• Vedligeholdelsesplan

• Bygherrerådgivning

• Drift- og vedligehold

• Energimærkning

• Byggestyring

• Tilstandsvurdering

• Andelsvurdering

• Arkitekter & Ingeniører

• Ejendomsudvikling

• Energioptimering

• Sikkerhedsrådgivning

• Miljørådgivning

• Vicevært/Inspektør

v i o P lever allerede i dag udfordringer M ed voldso MM e skybrudshændelser eller vedvarende regn

- og i fre M tiden skal vi forvente endnu M ere af den slags.

Hyppigere skybrud kan blive en stor trussel for vores boliger. Bemærk, dette er en grafisk visualisering af en voldsom oversvømmelse.

dE t E kstr E m E v E jr bliv E r E ndn U m E r E E kstr E mt

- og det P åv irker v ores boliger

k limaet bliver varmere og vådere i fremtiden: v i får vådere vintre og forår og somre med kraftigere regnskyl og flere tørre dage. k limaforandringerne kommer til at vise sig i form af ekstremt vejr, hvorfor det bliver mere relevant end nogensinde før at opruste vores boliger.

RasmusPedersenAnker

d M i

MiDhar siden 1870’erne overvåget det danske klima. Målingerne af temperatur og nedbør viser tydeligt, at det er blevet både varmere og vådere gennem de seneste 150 år. DMI’s Klimaatlas, der kommer med bud på fremtidens klima i Danmark, viser, at vi overordnet set skal forvente mere nedbør, flere skybrud og ændrede nedbørsmønstre i fremtiden. h vor store ændringerne bliver afhænger af udledningen af drivhusgasser.

Mere og voldsommere nedbør I Danmark er den gennemsnitlige årlige nedbør steget med ca. 120mm siden 1870’erne.

v arsling af skybr U d

i farlige vejrsituationer udsender dmi varsler og samarbejder med beredskabsmyndighederne. Særligt skybrudssituationer, hvor der falder mere end 15 mm på halv time, kan være drilske, da de ofte opstår som en “trold ud af æske” og rammer meget lokalt. d et svarer til at skulle udpege præcis, hvor henne den næste boble i en gryde med kogende vand vil forekomme. Som noget nyt skal dmi varsle for oversvømmelser fra bl.a. skybrud. v arslingssystemet for oversvømmelser ventes klar i 2026, men inden da laver dmi nogle trinvise tiltag, hvor beredskabet varsles for forskellige typer af oversvømmelser heriblandt skybrud.

Klimaforandringernes omfang og hastighed afhænger primært af indholdet af drivhusgasser som f.eks. CO 2 i atmosfæren. h vis vi følger et mellemhøjt udledningsscenarie, der svarer til, at de nuværende politiske ambitioner for reduktion af drivhusgasser, som er meldt ind fra alle verdens lande, realiseres, kan vi forvente, at årets gennemsnitlige nedbør forøges med ca. 7% i slutningen af århundredet. h vis udledningen af drivhusgasser eskalerer til det, der svarer til et højt udledningsscenarie, vil den årlige nedbør øges med knap 15 procent. h vis vi derimod lykkes med at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2 grader, og dermed følger et lavt udledningsscenarie, vil den årlige nedbør blot stige med 3%. n edbørsændringen er størst om vinteren, hvor der ventes henholdsvis ca. 6%, 12% og knap 25% mere nedbør i de tre scenarier. I takt med, at det bliver varmere, skal vi samtidig forberede os på mindre sne og mere regn om vinteren. Med tendensen stiger risikoen for flere perioder med langvarig regn om vinteren.

Våde kældre og fugtskader

Efteråret bliver også vådere, og det skaber problemer: n år vi får større mængder regn i månedsvis, vil vandet ikke kunne nå at sive ned i undergrunden, fordi jorden hurtigt bliver mættet i vinterhalvåret, hvor fordampningen er lav. I grønne områder vil regnen danne sumpede søer, og omkring bygninger er der risiko for, at vandet vil trænge ind i kældre og lave fugtskader på bygninger, som aldrig når at tørre.

Oversvømmelse med massive konsekvenser Langvarig regn betyder også, at vi kan komme til at se flere af den slags oversvømmelser, der ramte

Jylland i 2020. Efter et rekordregnfuldt efterår var jorden mættet til bristepunktet, og vandet samledes på overfladen. Da oversvømmelserne stod på sit højeste, udgjorde de en reel trussel mod den offentlige infrastruktur, og mange boligejere var i risiko for massive vandskader såsom oversvømmede kældre og fugtskader i et stort område fra grænsen og op til Randers. I h orsens blev 100 borgere simpelthen evakueret, fordi man frygtede, at dæmningen ved Bygholm sø ville give efter.

rasmus anker Pedersen enhedsleder i n ationalt Center for klimaforskning,

Om sommeren er det bedste bud, at den samlede mængde nedbør er omtrent uændret.

Men den nedbør, der kommer, vil i stigende grad falde som kraftige byger, og vi vil opleve flere skybrud, hvor der falder over 15 mm nedbør på en halv time. Antallet af skybrud kan begrænses

til 30% flere skybrud i slutningen af århundredet, hvis den globale opvarmning begrænses til to grader. fastholder verdens lande de nuværende reduktionsplaner, i det vi kalder et mellemhøjt udledningsscenarie, skal vi forvente en stigning på 40% flere skybrud, mens et højt udledningsscenarie,

hvor de nuværende ambitioner ikke overholdes, vil udløse 70% flere skybrud.

Derfor skal vi også forvente flere hændelser som det voldsomme skybrud, der ramte København i juli 2011. h er medførte regnen et utal af vandskader med oversvømmede kældre og boliger.

a n tallet af skybrud ventes at stige M ed C a. 40% i slutningen af århundredet - hvis verdens landes nuværende P olitiske

a M bitioner for reduktion af drivhusgasser realiseres. ”

Bemærk, dette er en grafisk visualisering af en voldsom oversvømmelse.

Samlet set blev det til 90.644 skader med erstatninger for knap 5 mia. DKK. Beregninger fra DMI og Københavns Universitet viser, at klimaforandringer allerede dengang gjorde det kraftige skybrud mere sandsynligt; en tendens der blot stiger i takt med opvarmningen.

Tørrere somre og hedebølger

En anden tendens for sommerperioden er, at vi skal forvente flere længerevarende og sammenhængende perioder med tørvejr. Samtidig øger det varmere klima fordampningen fra jordoverfladen, der hurtigere kan tørre ud, hvilket i værste fald kan medføre tørke og hedebølger, ligesom vi oplevede det i 2018.

Det stigende hav truer kystområderne

I slutningen af århundredet vil vandstanden i de danske farvande, sammenlignet med i dag, være steget med henholdsvis 30cm, 40cm og 60cm i det lave, mellemhøje og høje udledningsscenarie. Og uanset udledningerne kommer havniveau til at stige i

flere århundreder fremover. Vi kan dog stadig påvirke hvor meget og hvor hurtigt. I et land med 8000 kilometer kystlinje får stigende vandstand store konsekvenser for mange områder.

Kystdirektoratet har udpeget 14 områder og byer, som er særligt udsatte for oversvømmelser - heriblandt København.

n år middelvandstanden stiger, vil en stormflod kunne få langt mere alvorlige konsekvenser, da vandet presses højere op over terrænet. Et eksempel på en voldsom stormflod var, da stormen Bodil ramte Danmark i 2013, hvor specielt området ved Roskilde f jord blev hårdt ramt.

Den 4.-5. januar i 2017 var det i stedet store dele af Danmarks østvendte kyster, som oplevede historisk høje vandstande og oversvømmelser efter, at et lavtryk forud havde presset store vandmængder fra Skagerrak og Kattegat ud i Østersøen. Det resulterede blandt andet i en dramatisk udvikling, hvor der var overvejelser om at evakuere 30.000 mennesker på Amager, da København

DMI’s Klimaatlas giver et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør og størrelsen af stormfloder og skybrud ændres i fremtiden i hele landet.

oplevede historisk høj vandstand. h eldigvis gik det ikke så galt. Kort sagt skal vi forvente, at det ekstreme vejr bliver endnu mere ekstremt. I Danmark giver et varmere klima flere hedebølger, kraftigere skybrud, mere regn i vinterhalvåret og voldsommere stormfloder. Vand fra alle sider bliver en af fremtidens helt store udfordringer, og det er af samme grund vigtigt at have styr på en boligs stand og modstandsdygtighed.

f r E mtid E ns klima i d anmark

dmi ’s k limaatlas indeholder data for forventede temperaturer, nedbør, vandstande og stormfloder i det fremtidige danske klima. d ata omfatter bl.a. et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør og størrelsen af stormfloder og skybrud ændres. d u kan finde dmi ’s k limaatlas her: https://www.dmi.dk/klimaatlas/

EN BÆREDYGTIG BOLIGFORENING

Danskerne opfatter grøn omstilling som en forudsætning for fremtidens vækst og velfærd, og bestyrelsen bør gå i gang med at omstille boligforeningen til at tænke/agere bæredygtigt i driften og udviklingen af ejendommen.

Skal vi være boligforeningens fremtidige samarbejdspartner vedrørende driften, vedligeholdelsen og udviklingen af ejendommen, samt ved transformationen af jeres boligforening til en bæredygtig boligforening?

Kontakt os for et uforpligtende møde.

Trio Arkitekter ApS

Sankt Knuds Vej 36 st. 1903 Frederiksberg C

Telefon 33 15 15 20 mail@trioarkitekter.dk www.trioarkitekter.dk

Døren der beskytter de vigtige ting i livet.

Daloc Sikkerhedsdør stopper ikke bare tyveknægte. Den beskytter også mod brand, støj, røg og mados. Døren har et unikt design, der sikrer holdbarhed og sikkerhed i mange, mange år. En investering for livet, og for naboskabet.

Læs mere om, hvordan du beskytter hjemmet på daloc.dk

Mange bestyrelser er uvidende o M , hvor ne M t ha C kere kan få adgang til boligforeningens netværk.

Cyber S ikker H ed:

e r jeres boligforening

sikr E t mod hack E r E ?

Mange bestyrelser er uvidende om, hvor nemt hackere kan få adgang til boligforeningens netværk. i artiklen ser vi på, hvor de kommer ind, og hvordan i sikrer jer mod ubudne gæster.

AndersJørgensenKjærgaard

Cybertruslen er stigende

I disse år trækker klimakrisen, Covid-19 og krigen i Ukraine overskrifter.

Men cybertruslen fra ondsindede hackere begynder efterhånden også at fylde mere og mere i bevidstheden hos mange børn og voksne - såvel som hos virksomheder og boligforeninger.

Desværre, er det med god grund.

h elt nye tal viser eksempelvis, at 30% af alle små og mellemstore virksomheder i EU har været udsat for cyberkriminalitet det seneste år - og intet tyder på, at kurven knækker foreløbigt.

Tværtimod.

Kun toppen af isbjerget

Du har måske hørt om Internet of Things

Betegnelsen dækker over, at den verden vi lever i, bliver mere og mere forbundet af vaskemaskiner, overvågning, dørtelefoner og alverdens andre internetopkoblede dimser og dutter.

Det giver enorme muligheder.

Med tiden bliver de fleste ting trådløse og intelligente, og det kommer uden tvivl til at revolutionere hverdagen for os alle.

Men der er også en bagside af medaljen. h vis ikke sikkerheden på alle disse smarte dimser og dutter bliver taget alvorligt, giver det hackeren nye muligheder for at komme på uanmeldt besøg og snage steder, hvor der er adgang forbudt. Det kan have store konsekvenser for en boligforening.

Hackeren har gode kort på hånden

En del boligforeninger er oplagte mål for hackerangreb.

for det første opbevares der mange følsomme oplysninger på de fleste netværk. Dem har hackeren interesse i at kopiere eller spærre adgangen til, så han kan afpresse bestyrelsen for løsepenge.

for det andet kan hackeren relativt nemt komme ind på netværket de fleste steder. Det skyldes, at mange boligforeninger ikke har lukket for de smuthuller, der kan være på gamle, såvel som nye, netværk.

Typisk er det ved:

• v askemaskinerne

• Dørtelefonsystemet

• v ideoovervågningen

Årsagen til, at det kan være sårbare steder, er, at den slags ofte er tilsluttet åbne netværk. Det er de, så producenten kan få fjernadgang til data, når vaskemaskinerne driller eller dørtelefonen skal repareres.

Det er uden tvivl smart i hverdagen, men det åbner også døren på klem for hackeren.

Ligesom producenten, kan hackeren nemt og hurtigt koble sig på netværket og med lidt teknisk snilde, fortsætte videre til de dybere dele af netværket, som ellers burde være sikrede mod angreb.

h vis I vil mindske risikoen for at få ubudne gæster på netværket, skal I sikre jer, at smuthullerne er ordentligt lukkede.

Det skal I overveje

Det er de færreste, der kan bryde ind i et netværk, men en hacker lever af at finde smuthuller, og desværre er en del af dem rigtig dygtige til det. Derfor er det vigtigt, at I gør jer nogle grundige overvejelser om, hvordan jeres netværk er beskyttet.

anders kjærgaard jørgensen adm. d irektør bolignet a/s

Mange boligforeninger har ikke lukket for de s M uthuller, der kan være P å ga M le, såvel so M nye, net v ærk.

c yb E rtr U sl E n E r m E g E t høj

Center

for Cybersikkerhed

(Forsvarsministeriet)

vurderer cybertruslen mod d anmark hvert år. i 2022 var den meget høj, og den mest alvorlige trussel kom fra ransomware. d et er et stykke skadeligt software, som hackere placerer i it-systemer hos borgere, boligforeninger og virksomheder for at kunne afkræve løsepenge. Kilde: Center for Cybersikkerhed

”

1

Er a LLE i ND ga N g E ( iP-adresser)

ti L NE tværk E t sikr E t?

Start med at finde ud af, hvor mange indgange I har, og undersøg derefter om alle indgangene er sikret efter nyeste standarder.

h vis ikke, skal I sørge for at sikre dem.

30% af alle s M å og

M elle M store virkso M heder i eu har været udsat for C yberkri M inalitet det seneste år.

muligt. Det kan eksempelvis gøres ved at lave lukkede netværk, hvor brugerne ikke har mulighed for at påvirke hinanden.

køl efter et angreb, men også at håndtere det, imens det står på.

Søg hjælp i tide h os BOLI g n ET forstår vi godt, hvis cybertruslen giver dig grå hår.

Er j E r E s NE tværkstra F ik

En anden effektiv måde at sikre netværket på, er at minimere antallet af indgange. n år I gør det, svarer det til, at I blænder en dør i et hus for at sikre jer, at en indbrudstyv ikke kan komme ind ad den vej. 2

a D ski L t F ra H i N a NDEN ?

h acking kan ske udefra, men også af personer indefra.

Derfor bør I sørge for at holde al netværkstrafik adskilt mest

Har i B ack UP ,

f idusen er, at det mindsker risikoen for, at nogle bruger smuthuller internt i netværket som springbræt til andre dele. 3

H vis UHELDE t E r UDE ?

En ting er at sikre sig mod et angreb, en anden er at rette op på skaderne.

Sørg derfor for altid at have ekstern backup af følsomme oplysninger, adgangskoder, vigtig software mv. Det er også en god idé at have en plan klar i tilfælde af et hackerangreb.

n år I har styr på den del, er det nemmere at komme tilbage på ret

Alle bestyrelser ved, at det er nødvendigt at håndtere cybertruslen hurtigst muligt, fordi den er mere aktuel nu end nogensinde før. Men det er også noget af en mundfuld at gabe over for de fleste.

Det ved vi, og derfor anbefaler vi, at I søger hjælp hos professionelle.

n år I gør det, sikrer I jer ikke kun mod søvnløse nætter, men også mod at træffe beslutninger, som kan koste dyrt i sidste ende.

Både for beboernes privatliv og selve boligforeningen. n Læs mere på www.bolignet.dk

”

Har du styr på sikkerhede n på legepladsen?

Vidste du at det er lovpligtigt at få lavet en årlig hovedinspektion på offentligt tilgængelige legepladser? Inspektionen giver et indblik i legepladsens sikkerheds- og vedligeholdelsesmæssige tilstand.

Inspektion er legepladsejerens ansvar

Vi hjælper med: Inspektion af din legeplads af certificerede legepladsinspektører i henhold til gældende standarder.

Faldkugletest

Vi måler faldunderlagets stødabsoberende egenskaber med en faldkugle, og det er med i hovedinspektion

Vi sammensætter en inspektionsplan til jer, så det passer til jeres behov!

Eksperter i legepladssikkerhed, inspektion, rådgivning og uddannelse

d es værre er den P assive brandsikring so M regel slet ikke in takt, især ikke i ældre e t ageejendo MM e.

Er d E r styr på brandsikring E n?

Brandsikring. i ordets enkelhed dækker det over noget, der kan modstå brand. Derfor er det også en helt afgørende faktor, når det kommer til bygningers konstruktion og vedligeholdelsen af denne, at man indtænker brandsikring. For i sidste ende skal brandsikringen beskytte din ejendom, begrænse materielle skader og redde menneskeliv.

Jan Alexander Bach Kristiansen

jan

Brandsikring burde være en topprioritet for enhver bygningsejer, og dermed bestyrelse i boligforeningerne, da det er bestyrelsens ansvar, at ejendommen lever op til de krav, som gælder i forhold til brandsikring.

Aktiv og passiv brandsikring

Overordnet differentierer man mellem den aktive og passive brandsikring, og begge er lige vigtige. forskellen på de to kan kort ridses op; den aktive brandsikring dækker over produkter, såsom røg- eller brandalarmer, der kan medvirke til en tidligere detektering af en brand samt tiltag i forhold til brandslukning. Et sprinkleranlæg kan f.eks. være medvirkende til at sikre mod yderligere spredning af brand. Den aktive brandsikring er oftest synlig for beboerne, hvor brandslukkere hænger i opgange, sprinklersystemer ses i lofterne og røg- og brandalarmer er placeret rundt om i bygningerne.

Manglende brandsikring af etagedæk op til beboelse, hele loftbelædningen mangler.

Aktiv brandsikring er som regel et tilvalg

Dog kan en aktiv brandsikring være et krav alt efter forholdene.

Den passive brandsikring er ikke altid synlig i bygninger, men består af produkter og materialer der er med til at sikre, at branden ikke spreder sig unødigt. Det er f.eks. brandadskillende bygningsdele og lukninger omkring installationer mv. Den passive brandsikring begrænser og hindrer spredningen af røg eller ild, hvis der er opstået brand.

Passiv brandsikring er derfor altid et krav, da den er med til at sikre, at personer i tide kan nå sikkert ud af deres hjem ved brand.

Desværre er den passive brandsikring som regel slet ikke intakt, især ikke i ældre etageejendomme. g runden kan være manglende viden på området, hvor bestyrelserne ikke ved tilstrækkeligt om brandsikring og hvilke hensyn, man skal tage ved ombygninger af den ældre, eksisterende bygningsmasse. Ofte er der foretaget flere mindre ombygninger, etableret nye badeværelser, ændringer på rørføringer mv. i bygningen. Ved disse ombygninger ser vi indimellem, at brandsikringen slet ikke er udført, eller at den er udført mangelfuldt. Bliver bygningen

vedligeholdt, og følger den samtidig de krav og specifikationer, der er gældende, er risikoen for at en brand kan sprede sig betydelig mindre.

Årsager til brand

Brande kan opstå af forskellige årsager, f.eks. grundet elektriske fejl, menneskelige fejl eller naturhændelser. Sidstnævnte sker dog meget sjældent i Danmark. De fleste brande skyldes faktisk mennesker eller menneskelige fejl, og det er kun få brande, der skyldes overgange i tekniske installationer og udstyr. Timerne mellem 17.0019.00 er de mest risikofyldte på døgnet, og i etagebyggeri er hjemmets farligste rum i forhold til brand, køkkenet.* Det er stof til eftertanke, men heldigvis er dit hjem også det sted, hvor du selv har mulighed for at forebygge brand.

I tilfælde af brand kan installationsgennemføringer, der ikke er udført korrekt, udgøre en stor risiko for brand- og røgspredning. Selv små huller kan medføre røgspredning på grund af det forhøjede lufttryk i rummet, hvor det brænder. Er hullerne placeret tæt på branden, vil røgen også kunne blive varm nok til at kunne antænde brændbart materiale på den anden side af en brandadskillende bygningsdel, f.eks. i tilstødende samt overliggende beboelser mv.

Manglende bagbeklædning på trappe, en del af den passive brandsikring - beklædningen skal være fuldstændig intakt.

Mange foreninger har alvorlige fejl og mangler n år vi kommer ud til en af vores boligforeninger for at udføre en grundig registrering af brandsikringen, tjekker vi, om den passive og aktive brandsikring er intakt. Vi ser, at mange foreninger kan have mangler, der måske er opstået efter ombygninger eller mindre

alexander bach kristiansen brandrådgiver trio arkitekter

* analyse om årsagen til brand i danmark. udgivet 15. september 2019.

renoveringer igennem årene, hvor man ikke har tænkt brandsikringen ind i det.

Ofte oplever vi, at den passive brandsikring slet ikke er intakt. I ca. 8 ud af 10 ejendomme finder vi skader/mangler på den passive brandsikring, og i ca. halvdelen af disse er det alvorlige fejl og mangler. Det kan være, at brandsikringen helt er blevet fjernet, såsom manglende eller skadet branddøre, gennembrydninger i brandvægge eller gennemføringer i etagedæk, der ikke er brandsikret og lukket korrekt.

På en brandgennemgang i en forening har vi f.eks. oplevet, at røgalarmen på bagtrappen var taget ned, og alarmen nu blev benyttet som askebæger. Samme forening brugte bagtrapperne til opmagasinering af hø og foder til foreningens kaniner, hvilket heller ikke fremmer sikkerheden ved tilfælde af brand.

Sådanne mangler er ret alvorlige, men det kan være svært at gradbøje alvoren af brandsikring, da selv mindre mangler eller skader på den passive brandsikring kan have alvorlige følger. h vis der opstår en brand, og der er mindre skader, f.eks. huller i pudsen på undersiden af et trappeløb på en ældre trætrappe, vil disse skader kunne medføre, at trappen ikke kan opretholde sin funktion i den tid, det vil kræve at få evakueret beboerne.

Pointen er, at de helt små fejl; huller, skader og mangler, der måske virker som bagateller, kan betyde en potentiel utilsigtet brandspredning med alvorlige konsekvenser. Det er derfor vigtigt at finde ud af, om brandsik -

ringen er skadet, mangelfuld eller overhovedet udført korrekt.

Brandsikringen kan næsten altid forberedes i ældre ejendomme. Ved at få optimeret brandsikringen kan det potentielt forhindre en opstået brand i at sprede sig. Så det er vigtigt at få styr på den aktive og passive brandsikring, hvilket man får et overblik over ved en grundig gennemgang af ejendommen udført af fagfolk med henblik på, om alle brandsikkerhedsforanstaltninger er intakte.

Flugtveje skal holdes fri for genstande

Vi oplever at mange for- og bagtrapper inkl. reposer, der er beboernes flugtveje, bliver brugt til opmagasinering af beboergenstande som f.eks. sko, tomme flasker, spande, affaldssortering og meget andet. På trods af at de fleste godt ved, at man ikke må opbevare ting foran eller ved siden af sin dør, gør

flere beboere det alligevel. Opstår der brand, skal man være bevidst om, at beboernes flugtvej ud er beredskabets vej ind. Ydermere vil sigtbarheden ofte være begrænset pga. røgudvikling. h er vil genstande ofte ikke kunne ses og derved være til fare for både beboere samt beredskabet. Beredskabet har slukningsudstyr samt evt. redningsudstyr med ind i bygningen ved brand, og de har brug for plads på både trappeløb samt reposer. Beboereffekter og lignende, der er placeret på trapper, gangarealer, mv., vil desuden kunne øge samt accelerere en brandspredning unødigt. Dette er ligeledes gældende for effekter placeret udenfor pulterrum i kældre samt lofter.

Hvem har ansvaret for brandsikringen?

Bor du i en ejer- eller andelsboligforening, er det ifølge bygningsreglementet bygningsejers ansvar,

b randsikring burde v ære en to PP rioritet for enhver bygningsejer, og der M ed bestyrelse i boligforeningerne.

Manglende brandsikring af gennemføringer i etagedækket. Gennemføringer skal altid sikres mellem brandceller og brandsektioner.

at brandsikringen er i orden - et ansvar som bestyrelsen normalt varetager ude i foreningerne. Ofte er problemet manglende viden og indsigt på området, for hvad skal man kigge efter i forhold til en korrekt udført brandsikring? Dertil kan der være en generel forvirring om, hvem der har ansvaret. Som beboer er det altid en god idé at vise interesse for og spørge nysgerrigt ind til bestyrelsen ang. brandsikkerheden i ejendommen - især hvis man er bekymret for specifikke problemer. Det er bedre at gøre opmærksom på det potentielle problem, inden det måske er for sent. Mere kræver det ikke fra den almindelige beboers side. Det er derfor også bygningsejerens ansvar at kunne dokumentere, at bygningen overholder de gældende brandkrav ifølge bygningsreglementet. Det er den siddende bestyrelse, der varetager dette i en forening. Vi anbefaler altid vores bestyrelsesmedlemmer, at man sætter sig ind i de gældende lovkrav og regler ift. brandsikring, samt at de får en brandrådgiver til at gennemgå ejendommen.

En brandrapport giver overblik

omkring brandsikringen

En brandrapport er med til at give et overblik samt sikre, at brandsikringen optimeres og på sigt forbliver intakt. Det er vigtig dokumentation for foreningen og

Manglende brandsikring af rørgennemføringer i brandsektionsvæggen, pyntet med en toiletrulle, der ikke hr nogen funktion i det her tilfælde. Uhensigtsmæssigt sted at hænge noget brandbart.

På etagen er der ikke længere noget, der kan reagere på røg fra brand.

dens beboere. I brandrapporten er der også inkluderet, hvordan man kommer videre med de tiltag, der bør udføres her og nu samt på sigt. Derfor er det også vigtigt, at man sætter sig ind i, hvad man selv kan gøre for at tjekke, om brandsikkerheden er tilstrækkelig i ejendommen.

Undgå tvivl om brandsikring

Den primære årsag til at brandsikringen er så vigtig, er først og fremmest at beskytte din bolig og vigtigst af alt dig selv. Der skal mere fokus på brandsikring - især i etagebyggeri, hvor brandsikringen ofte halter bagud, hvilket nye undersøgelser fra DBI også viser. Det er væsentligt at sætte ind med kampagner for at sikre en optimal brandsikkerhed i etageejendomme. Dermed bliver bestyrelser også klar over deres ansvar. Sandsynligheden for, at der findes bygninger og foreninger med lignende problemer, som foreningen, der brændte i Vanløse i marts 2022, er desværre ret stor.

Med hjælp fra brandrådgivere får foreninger en professionel

gennemgang og registrering af ejendommen for at sikre, at brandsikringen er intakt. g ennemgangen danner grundlaget for den brandrapport, man vil modtage, og som kan bruges som et “arbejdsredskab” i bestyrelsen til at få rettet op på eventuelle fejl og mangler i en prioriteret rækkefølge. n Læs mere på www.trioarkitekter.dk

En brandrapport giv E r indsigt og vid E n i forhold til:

• Ejendommens tilstand - lever den op til de gældende brandkrav?

• Er den aktive og passive brandsikring intakt?

• Er der problematiske forhold? s tår der f.eks. ting i trappeopgange, på reposer, samt fællesområder?

• Et grundigt overblik ift. brandsikkerheden til foreningens bestyrelsesmedlemmer og beboere, så man kan undgå unødvendige bekymringer.

i C a. 8 ud af 10 ejendo MM e finder vi skader/ M angler P å den P assive brandsikring.

Nedtaget røgalarm.

Konta K t n iels Hupfeld på telefon: 35 27 80 20

Hupfeld e jendomsadministration

din tætte samarbejdspartner

Hupfeld Ejendomsadministration A/S administrerer en portefølje af mellemstore og større andelsbolig- og ejerforeninger. Vi har et indgående kendskab til foreningsdrift, herunder byggesager inkl. offentlig byfornyelse, og vi arbejder tæt sammen med hver forening, som vi knytter en fast administrator og advokat til. I vores samarbejde med foreningerne giver vi hurtige og kompetente svar baseret på vores mere end 30 års erfaring i branchen.

Ud E liv i gårdmiljø E r:

En kild E til trivs E l og fæll E sskab

g årdhaver og fællesområder i boligbebyggelser i byen er vigtige forbindelsespunkter for beboere og er steder, hvor fællesskabet trives. Disse områder fungerer som grønne oaser midt i byens travle omgivelser og giver beboerne mulighed for at slappe af, socialisere og nyde naturen.

Friedemann Rüter

Med den stigende urbanisering er det afgørende at skabe opholdspladser og næroplevelser i gårdmiljøerne for at sikre beboernes trivsel og livskvalitet. g årdhaver er mere end bare grønne områder mellem bygninger. De er fælles rum, der giver mulighed for rekreation, afslapning og socialt samvær.

Giv plads til fællesskabet g årdhaver kan spille en afgørende rolle i at skabe fællesskabsfølelse og fremme social interaktion blandt beboerne. g ården kan fungere som mødested, hvor man kan lære sine naboer bedre at kende og deltage i forskellige aktiviteter. Ved at indrette opholdspladser som samlingspunkter i gårdmiljøerne kan man

• Et bedre fællesskab og socialt liv i jeres boligforening.

• Et bedre tilhørsforhold og ejerskab til stedet.

• Mulighed for at koble af fra en stresset hverdag.

• Mere biodiversitet til dyre- og plantelivet.

• Naturoplevelser for børn og voksne.

• Et bedre mikroklima i jeres nærmiljø.

• s kybrudssikring og dermed beskyttelse af ejendommen.

en af de største fordele ved gårdh aver er den P ositive indvirkning

P å M iljøet.

“ ”

bE dr E gårdmiljø E r giv E r

Et godt gårdmiljø giver mulighed for at koble af fra en stresset hverdag.

skabe en følelse af fællesskab og tilhørsforhold, hvor bl.a. borde, bænke og siddemøbler skaber mulighed for at mødes, snakke og nyde udendørsaktiviteter sammen.

Mange bruger også gården til at invitere til sammenkomster eller til at fejre store begivenheder, og her er det vigtigt at gårdmiljøets indretning er både praktisk og indbydende at opholde sig i. Større plæner kan bruges til udendørs spil og aktiviteter. Terrasser og opholdspladser kan være samlingspunkt med langborde til fællesspisning. På denne måde kan gården skabe en god ramme for at tilbringe tid sammen og skabe gode minder.

Man kan med fordel inddrage beboerne i udviklingen og vedligeholdelsen af gårdmiljøet. I

de sidste år er der f.eks. kommet fokus på madproduktion i byerne - “urban gardening”. h vis der er interesse fra beboerne, kan man skabe en lille køkkenhave, hvor der kan dyrkes grøntsager, urter eller endda frugttræer, enten i bede eller i krukker og plantekasser. Ved at skabe mulighed for fælles havearbejde og vedligeholdelse kan beboerne føle ejerskab over området og være stolte af deres bidrag til at gøre det til et attraktivt og funktionelt sted. Dette kan også skabe et stærkere sammenhold og gensidig respekt mellem beboerne.

Natur og sundhed

Blomsterbede, græsplæner, små haver, vandelementer og legepladser kan skabe næroplevelser i gårdmiljøet, der giver beboerne

mulighed for at komme i kontakt med naturen og nyde godt af dens helbredsmæssige fordele. g rønne områder og naturlige elementer er blandt andet forbundet med reduceret stress, forbedret mental sundhed og øget fysisk aktivitet, hvilket giver beboerne bedre livskvalitet og øget velvære.

Endnu en væsentlig fordel ved et attraktivt udemiljø er indvirkningen på børns trivsel. I en tid, hvor digitale enheder og indendørsaktiviteter dominerer mange børns hverdag, er det endnu vigtigere at genopdage glæden ved udeliv. Udelivets mange fordele strækker sig langt ud over motion og frisk luft - det kan også styrke børns forhold til deres nærmiljø, øge deres nysgerrighed og kreativitet samt fremme deres fysiske og mentale sundhed.

g ården kan samtidig danne rammen for et betydningsfuldt socialt netværk for børn. Mange børn knytter nære venskaber med andre børn i deres forening, og i gården kan børnene mødes i trygge omgivelser. g ennem udeliv og aktiv leg med andre børn kan de styrke deres sociale færdigheder, samarbejdsevner og empati. Udeliv kan skabe rammerne for at opbygge venskaber og etablere gode fællesskaber.

Biodiversitet og miljø

En af de største fordele ved gårdhaver er den positive indvirkning på miljøet, da grønne gårde bidrager til at reducere den såkaldte “varme ø-effekt”. Beton og asfalt, der dominerer bybilledet, absorberer og afgiver varme, hvilket øger temperaturerne i byområder og skaber ubehagelige mikroklimaer. g årdhaver hjælper med at modvirke denne effekt ved at skabe

“ ” gårdhaver kan s P ille en afgørende rolle i at skabe fællesskabsfølelse og fre MM e so C ial interaktion blandt beboerne.

Gennem aktivitet og leg kan børn styrke deres sociale færdigheder og opbygge fællesskaber.

skygge, reducere lufttemperaturen og forbedre luftkvaliteten gennem filtrering af skadelige partikler og luftforurening.

g årdhaverne i byen har i de seneste år også oplevet en stigning i biodiversitet, da beboere og lokale organisationer arbejder sammen for at skabe et mere blomstrende og bæredygtigt bymiljø. I mange foreninger har man gennem større eller mindre projekter valgt at introducere et bredt udvalg af lokale og naturligt forekommende planter, herunder vilde blomster, buske og træer. Disse planter tiltrækker forskellige insekter og fugle, der bidrager til spredning af frø. Mange gårde er også blevet udstyret med insekthoteller, fuglekasser og små vandbassiner for at tilbyde yderligere levesteder

og ressourcer til dyrelivet. Den stigende biodiversitet i disse nærområder har flere positive virkninger på bymiljøet. for det første bidrager de til at bevare og øge antallet af truede og

Fælles havearbejde skaber ejerskab over gårdområdet. En fælles køkkenhave giver mulighed for, at I sammen kan dyrke grøntsager og urter.

sjældne arter i byen. Dette kan sikre et sundt og robust økosystem. Desuden har gårdhaver med høj biodiversitet en positiv indvirkning på byens klima. Træer og planter bidrager til at reducere

varmeøer og forbedre luftkvaliteten. De absorberer også regnvand, hvilket mindsker risikoen for oversvømmelser under kraftige regnskyl.

Ved at øge biodiversiteten i nærmiljøet får beboerne konkret indflydelse og følelse af, at de selv kan medvirke til at forbedre klima- og biodiversitetskrisen omkring dem.

Forbedring af gårdmiljø

Mange gårdmiljøer og friarealer

Mange foreninger bidrager til en forbedret biodiversitet ved at introducere vilde blomster, buske og træer i gården.

renoveres, kan foreningen spare både penge og besvær, og ikke mindst undgå skader forårsaget af skybrud.

Som specialister indenfor renovering og tilpasning af friarealer i byerne hjælper vi med at udarbejde en fremtidssikret plan for jeres friarealer i tæt samarbejde med bestyrelsen. for at give beboerne et aktivt ejerskab i foreningens renoveringsplaner kan det være en fordel, at involvere en større kreds af beboerne i planlægningsprocessen. På den måde opfylder gården flere beboeres behov og ønsker. Dette skaber ejerskab fra starten og sikrer, at anlægget bliver passet og brugt. Vi har gennem mange år udviklet en række værktøjer til netop denne type opgaver. Dette strækker sig fra beboerkommunikation, bl.a. gennem vores hjemmeside, hvor alle kan følge med i status af igangværende projekter, til opstartsevents med beboerne, workshops og inspirationsture til andre anlæg. Vi sikrer en tæt dialog og involvering af forskellige beboergrupper, så det endelige resultat giver til glæde og gavn for alle beboere og fremmer drømmen om jeres egen lille oase i byen. Læs mere på www.gaardrum.dk

til boligbebyggelser er nedslidte og utidssvarende. I de ældre anlæg er der som regel ikke tænkt på biodiversitet og de ændrede behov til et aktivt udeliv som stilles til et nyt anlæg, ligesom et øget antal affaldsfraktioner ofte fører til flere affaldscontainere, der står ulovligt placeret i forhold til brandforskrifterne. Også i forhold til klimasikring er mange gårdområder ikke sikret tilstrækkeligt, men ved at indtænke skybrudssikring, når gården skal

• r educerer børnenes skærmtid.

• s kaber social kontakt til andre børn.

• s tyrker motoriske færdigheder.

• Bidrager til øget fantasi og kreativitet.

• Forståelse for naturens processer.

Ud E liv for børn

Opholdssteder i gården kan fremme det sociale liv ved at indbyde til samvær og fælles aktiviteter.

S T A D V A l u A r

Danmarks største valuar

Vi kan hjælpe jer med et gratis, vejledende estimat på jeres ejendoms valuarværdi i dag.

• Vi valuarvurderer ca. 600 andelsboligforeninger årligt.

• Gratis vejledende værdiansættelse og gennemgang af andelsboligforeningen.

• Vi medvirker også til køb og salg af de ejendomme, der danner referencer for en valuarvurdering.

• Vi deltager gerne på jeres generalforsamling.

• Vi har valuarvurderet andelsboligforeningers ejendomme de seneste 10 år.

• Vi er selvfølgelig medlem af DE.

Skal vi også vurdere jeres andelsboligforening?

Se mere på www.stadvaluar.dk

51 mia i vurderingssum

651 stk. vurderede ejendomme

21.216 stk. boliger i alt

1.926.394 m2 vurderede kvadratmeter

s IKKER h E dst IL ta G

Er i opdaterede på sikkerheden i jeres forening? Få indsigt i, hvilke områder i skal være opmærksomme på, når det gælder ejendommens sikkerhed.

“

d et kan v ære s vært so M forening at bevare overblikket over ejendo MM ens generelle sikkerhedstils t and.

Morten Quirinus

Morten Quirinus d irektør Promana

ien boligforening er en sikker ejendom essentiel. Sikkerhed handler dels om tryghed, men også mere end det - det handler om at værne om beboernes trivsel og beskytte ejendommens værdi. h er er det afgørende, at ejendommen er opført, indrettet og ved -

ligeholdt i henhold til gældende krav om sikkerhed og sundhed - både indvendigt og udvendigt.

Listen over områder, hvor sikkerhed bør være i fokus, er lang og kan spænde vidt fra konstruktionsmæssige forhold til ulovlige el-installationer.

aor at man kan opnå en sikker og sund bygning, bør man løbende holde øje med de udfordringer, der kan opstå over tid og tage hånd om dem. Mange af disse forhold bliver ofte ignoreret, udskudt eller nedprioriteret

på grund af manglende viden eller ressourcer. h vor nogle af disse risikofaktorer kan opstå akut, udvikler langt de fleste sig gradvist med tiden, fordi beboerne har tilpasset sig og vænnet sig til dem. for at sikre, at alle sikkerhedsstandarder bliver opfyldt, kan en erfaren rådgiver være en uvurderlig hjælp for foreningen. Med en omhyggelig gennemgang af ejendommen kan rådgiveren identificere eventuelle problemområder og sikre, at boligforeningen får truffet de rette beslutninger.

Ulovlige elinstallationer kan ende i alvorlige personskader, men er desværre ikke en sjældenhed.

“ ”

1

kON str U kti ON s-

M æssig E FO r HOLD : Konstruktionen af bygningen er afgørende for dens stabilitet og sikkerhed. Skjulte eller synlige skader i bærende konstruktioner kan udgøre en potentiel risiko og er ofte årsag til ulykker. Legepladser og belægninger med fejl kan også udgøre en fare for beboerne, især børn, ældre og gangbesværede.

2 Bra ND : Brandkravene til byggeri fremgår af bygningsreglementet og er strengt håndhævet af myndighederne. Men selv mindre fejl og forsømmelser kan forårsage store skader i tilfælde af brand. Manglende vedligeholdelse af branddøre, mangel på dørpumper og branddøre, der ikke er korrekt indstillet, er eksempler på fejl, der bør identificeres og rettes op på. 3

E L -i N sta LL ati ONE r: Der forekommer ofte fejl, mangler eller direkte ulovlige forhold i forbindelse med el-installationer i en ejendom. Banale fejl som manglende låger på el-dåser, uafsluttede el-installationer og ældre stofledninger kan medføre alvorlige personskader. En grundig gennemgang af el-installationerne er afgørende for sikkerheden i ejendommen.

4 P c B:

PCB er en svært nedbrydelig miljøgift, der indtil 1976 blev anvendt i byggematerialer.

Ældre elastiske fuger, maling, lysstofrør og kondensatorer kan stadig indeholde PCB, hvilket betyder, at de stadig kan afdampe

PCB i bygningens indeklima og blive indåndet af beboerne. PCBeksponering forårsager ikke akut sygdom, men langvarig udsættelse kan have sundhedsskadelige effekter, herunder hormonforstyrrelser og potentiel kræftfremkaldelse. En undersøgelse af byggematerialerne er vigtig for at identificere og håndtere PCBforurening.

5 a s BE st:

Asbest er en gruppe af naturligt forekommende mineraler, der kan spaltes i fibre. Ved arbejde med asbest og asbestholdigt materiale opstår der støv i form af meget tynde nåle, der kan trænge helt ud i de allermindste forgreninger i lungerne. Dette støv er så fint, at det ikke kan ses med det blotte øje, men kan ved indånding forårsage lungekræft og andre alvorlige sygdomme. Asbest blev forbudt i 1972, men ældre bygninger kan stadig indeholde asbest i rørisolering, støj- eller fugtisolering, beklædningsplader og

gulvbelægninger. En ofte overset forureningskilde er flænset asbestholdig rørisolering i kælderrum eller tørrerum. En nøje vurdering af bygningens materialer er derfor afgørende for at opdage og håndtere asbest.

6

L E gi ONELL a:

Legionella er en bakterie, der kan forårsage den alvorlige lungebetændelse, legionærsygdom, der kan være dødelig - især hos personer med svækket immunforsvar. Misligholdte vandinstallationer kan skabe optimale betingelser for legionella-vækst. En aktiv indsats, der indebærer regelmæssig rengøring og vedligeholdelse af vandinstallationerne, er vigtig for at minimere risikoen for forekomsten af legionella-bakterien.

7 r a DON :

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, der kan trænge ind i bygninger og udgøre en sundhedsrisiko, da eksponering for radon over lang tid kan være

skadeligt. Der har siden 1998 været krav om radonsikring, og det er derfor vigtigt at foretage de nødvendige sikringsforanstaltninger i henhold til de konkrete krav og anbefalinger, der er på området. 8

Nat U rgas:

Mange ejendomme er fra opførelsen udstyret med naturgasinstallationer. I tidens løb, i takt med at el-komfurer har taget over, blev gasinstallationen afviklet mange steder enten ved at

afmontere grenrør eller afproppe dem. De fleste rør er blevet skjult i kanaler, rørkasser med videre uden mulighed for besigtigelse. Mange af disse rør kan være op til 100 år gamle og kan fremstå med begyndende tæringer eller rustangreb. Da rørinstallationen stadig er i brug, vil manglen på overblik og mulighed for inspektion udgøre en potentiel fare for gaslækager i ejendommen. En grundig gennemgang af naturgasinstallationerne er afgørende for sikkerheden i boligforeningen.

Dette er blot et udpluk af vigtige sikkerhedsområder, men listen er lang. Det kan derfor være svært som forening at bevare overblikket over ejendommens generelle sikkerhedstilstand.

Ved at samarbejde med en rådgiver kan I få hjælp i form af ekspertise og erfaring inden forsikkerhed i ejendomme, så I kan identificere og løse potentielle sikkerhedsrisici. Læs mere på www.promana.dk

f or at sikre, at alle sikkerhedsstandarder bliver o P fyldt, kan en erfaren rådgiver være en uvurderlig hjæl P for foreningen.

Min Boligforening

Ekstratillæg:

f orb E r E d E ls E til g E n E ralforsamling t il den årlige generalforsamling er der ofte en lang række emner, der skal på dagsordenen. d en nødvendige viden og god forberedelse er afgørende for at sikre, at i træffer de rette og mest værdifulde beslutninger i fællesskab.

t E ma: l æs M ed i næste M ag a sin:

v alg af rådgiv E r E

de rette rådgivere kan lette bestyrelsens arbejde , når det drejer sig om drift og udvikling af ejendommen . med ekspertise og erfaring kan de sikre en gennemskuelig proces , uanset om det er mindre til ta g eller store byggeprojekter , som foreningen står overfor .

næste magasin udkommer

d. 11. okt.

Få styr på affaldet i jeres boligforening

Med et godt system til affald bliver det nemmere at sortere i hverdagen. Derfor kan du og dine naboer få hjælp til at få styr på affaldet i både køkkenet og gården.

Meld jer til forløbet ’mere affaldssortering i boligforeninger’ og få:

hjælp til at justere jeres fælles affaldsrum op til 400 kr. til sorteringsløsninger til alle køkkener

Læs mere om jeres muligheder og ansøg på kk.dk/affaldspuljer