40 D A N M A R K S
S T Ø R S T E
G O L F A V I S
TE M A : SV E R I G E
Man kan fremhæve mange gode golfhuller på Lakes Course. Der er mange gentagende træk i layoutet, men de er blandet på forunderlig vis, som giver en stor spillemæssig variation – og det gøres endda uden et eneste træ i spil.
Bunkers er varemærket på Lakes Course.
Kyle Phillips har designet Lakes Course på PGA Sweden National, en krabat på knap 6.800 meter, som har langt græs til Challenge Tour i 2011 og til European Tour i både 2014 og 2015. Af Klaus Hybler Foto: Staffan Andersson
B
lot 10 km øst for Malmø venter en stor golfoplevelse på PGA Sweden National, der ud over to 18. hullers baner har et af Sveriges bedste trænings anlæg. Her kan man slå bolde fra en græs-range, og klubben har som den eneste i skandinaven et TaylorMade Performance Lab. Lakes Course træder i karakter allerede fra 1. Tee. Brede og lange bunkers smukt formet som Alto- vaser står faretruende og venter. Vi spiller fra tee 59 – som er den midterste af de 7 teesteder, som baneguiden angiver – og hele vejen rundt på Lakes Course bliver vi udfordret ikke mindst i drivet og
Bygget til Europa Tour ved indspil til green. Det er som om, at Kyle Phillips, også kendt for sit redesign af Kingsbarns Golf Links, har nærstuderet ethvert muligt landingsfelt og nøje overvejet placeringen af bunkers. Og, yder mere rigeligt med greenbunkers, der drillende sender vores bunkerslag fra side til side mellem de to greenbunkers. Vinden betyder meget på PGA Sweden National. Der en nemlig ikke et eneste træ på hverken Lakes eller Links course ud over de træer, som enkelte steder står langs fairways. Vi får den kraftige vind imod os på det smukke hul 4 på Lakes – et par 3-hul på 165 m fra tee 59 – og vi skifter mening flere gange om køllevalg, mens vi nyder udsigten højt hævet over green. Igen
en genistreg fra banearkitekten, der har bredt greenbunkers langt ud til siderne, og hvis man ikke har lagt vindfaktoren ind i sit slag, så bliver den med stor sandsynlighed opfanget af bunkers. Masser af vand Den store anlagte sø, som omgiver hullerne 9, 17 og 18 på Lakes Course giver udfordrende spil, ikke mindst hul 9, banens sværeste hul, som føles lige så smalt som korri doren i et tog. Men det måske bedste hul på Lakes Course er hul 13. Teestedet er højt hævet over fairways, og søen i højre er meget nemt i spil, hvis vinden driller. Derudover kan det være sin sag, når vinden er stik imod at drive bunkers, som spærrer vejen 170 meter ude.
Greens i top Greens på PGA Sweden National er anlagt efter alle kunstens regler, og det er en stor fornøjelse blot at betræde dem. Greens er moderat ondulerede med en helt jævn overflade. Alligevel er der en del treputts i de greens og det skyldes ikke alene spillernes dårlige putts, men også de store afstande, der kan være til pinden. Lakes Course virker ikke så vanskelig alt taget i betragtning. Vi sender da bolde ud i roughen, men det betyder ikke nødvendigvis, at man skal spille en ny bold og lægge to ekstra slag til sin score. Roughen minder om et dansk hedelandskab, hvor græsset er mindre tæt og ikke voldsomt højt. Links Course er som at spille i Skotland PGA National-banerne Lakes Course og Links Course er tegnet af Kyle Phillips, og han er kendt for sin evne til at designe baner, som ser ud til at have været der i århundreder. Links Course minder om en bane, som naturen selv kunne have skabt, og vi taler om en links-oplevelse, der sagtens kan konkurrere med nogle af de bedste baner i Skotland og Irland. Det eneste der mangler er havet. På Links Course har vi fuldstændig fornemmelsen af links: et fast underlag, dybe bunkers med uklippede kanter og huller med rough i spil. Vi vil sent glemme udsigten fra tee på hul 6, som må være det højeste punkt på hele golfanlægget. Herfra spiller man nedad – hul 7 falder mange meter meget brat – indtil man står på green på 9 hul. Det er én lang nydelse. Det åbne terræn gør det til et velegnet sted for rovfugle. Vi ser falke, som i missilfart stryger hen over fairways, og vi oplever en glente med den karakteristiske splithale stå stille i luften omkring 10 meter over vores hoveder. Den bliver tilsyneladende ikke skræmt af golfspillere, men det gør til gengæld de mange harer, som drøner rundt imellem hullerne.
P G A OF S W E DE N N AT ION A L Malmövägen 647-36 233 02 Bara, Sverige E-mail: bokning@pgaswedennational.se www.pgaswedennational.se Klubhuset indeholder 16 suiter. Foto PGA Sweden National.
Links Course 18. Green 18.