Det handler om at være tilstede i nuet Musikhuset er liveoplevelser året rundt. Læs med her og få direktør i Musikhuset Jan Christensens nedslag i programmet til liveoplevelser, som er noget ganske særligt. Vi læser ikke de samme nyheder, ser ikke de samme tv-serier, følger ikke de samme mennesker på de sociale medier. Derfor er det vigtig for os i Musikhuset at tilbyde det, vi er bedst til; oplevelsen i nuet, den intense liveoplevelse, som vi deler med alle de andre i salen. Der er ikke to koncerter, teaterforestillinger eller comedy shows, som er ens. Det er kun os, der er samlet i salen, der kan mærke den særlige stemning, kun os, der kan høre klangene i rummet; og kun os, der kan se musikerne eller skuespillernes anstrengelse og mærke deres karisma. Det er det, den levende kunst og kultur kan – og derfor bliver den i virkeligheden vigtigere og vigtigere som et alternativ til det passive og isolerede kulturforbrug på streaming-tjenesterne og andre digitale platforme.
10
Vi vil ikke blot understøtte og stimulere nysgerrighed, oplysning og kreativitet; vi vil også være med til at styrke fællesskabet, det fysiske møde mellem mennesker og den fælles oplevelse, der skaber samhørighed og vækker minder. Vi har noget på hjerte, og det har disse kunstnere inden for hver deres genre bestemt også. Derfor kan jeg kun opfordre til at være tilstede i nuet, når de går på scenen. Det futuristiske sceneshow There’s Only One Peach With The Hole in the Middle er skabt af canadiske Peaches. Hun har et tydeligt Jan Christensen kunstnerisk projekt, hvor kønsidentitet og seksuel frigørelse er helt central. Hendes tekster er som en slags postmoderne poesi, der kredser omkring social ulighed, kropsidealer, køn og aldersdiskrimination. Med 40 musikere og performere på scenen venter der publikum