De fire årstider efter Vivaldi Karl Aage Rasmussen Concerto Copenhagen dirigeret af Magnus Fryklund 8. oktober 2022 • Musikhuset • Symfonisk sal
Program
Antonio Vivaldi (1678-1741) /
Karl Aage Rasmussen (1947-)
La Senna Festeggiante, Sinfonia
1. Allegro
2. Andante molto
3. Allegro molto
La primavera (Foråret)
Iscenesat af Karl Aage Rasmussen
1. Allegro
2. Largo e pianissimo
3. Allegro pastorale
Koncert for strygere i G-mol, RV 157
1. Allegro
2. Largo
3. Allegro
L’estate (Sommeren)
Iscenesat af Karl Aage Rasmussen
1. Allegro non molto
2. Adagio e piano
3. Presto e forte
Pause
L’autunno (Efteråret)
Iscenesat af Karl Aage Rasmussen
1. Allegro
2. Adagio molto
3. Allegro
Koncert i G-Dur, Alla Rustica, RV 151
1. Presto
2. Adagio
3. Allegro
L’inverno (Vinteren)
Iscenesat af Karl Aage Rasmussen
1. Allegro non molto
2. Largo
3. Allegro
Biografier
Karl Aage Rasmussen
Når det kommer til at beskrive Karl Aage Rasmus sen, er det ikke let at finde en indgang. Han har sat aftryk som komponist, skribent, forelæser, perfor mer, arrangør, administrator og meget andet. Han tog i 1971 eksamen fra Det Jyske Musikkonserva torium, hvor han selv blev udnævnt til professor i komposition i 1988.
Mange af hans værker bruger allerede eksisteren de musikalske materialer i nye forbindelser og til nye formål. Ikke som collage eller citat, men i en tætvævet montage af idiomer fra vidt forskellige musikalske udtryk. Ord som ’dekomponering’ og ’genkomponering’ virker velegnede, og i de senere år har denne interesse resulteret i, at mange af hans værker stiller spørgsmålstegn ved selve be tydningen af ordet ’moderne’. Mens hans tidlige værker fokuserede på detaljen i disse montager, er han siden blevet mere og mere interesseret i at udforske vores oplevelse og fornemmelse af tid, form og forløb. Desuden har psykologiske og dra matiske dimensioner haft en stigende betydning i hans værker skrevet siden 1990’erne.
Rasmussen har desuden ”rekonstrueret” adskilli ge værker fra fortiden. Musik af komponister så forskellige som Vivaldi, Brahms, Satie, Carl Niel sen, Niels W. Gade, Charles Ives og andre. Han har afsluttet ufærdige værker af Schumann og Schubert. Blandt disse en opførelsesversion af Schuberts ufuldendte, kun delvist skitserede ope ra Sakontala og hans omstridte Gastein-symfoni, samt en orkesterversion af Schuberts melodrama Der Taucher, bestilt af den anerkendte danske ba ryton Bo Skovhus.
Rasmussen er en produktiv skribent, ikke mindst af essays, til dato samlet i tre udgivelser. Værket Musik i det 20. århundrede – en fortælling står som et af forfatterskabets hovedværker, men også hans monografier om komponister og mu sikere, som Bach, Schumann, Brahms, Prokofjev, Mahler, Glenn Gould og Svjatoslav Richter har nået en bred læserskare.
I 1991 modtog Rasmussen Carl Nielsen Prisen, i 1997 Wilhelm Hansens Komponistpris og i 2017 Frobenius Prisen.
Concerto Copenhagen
Concerto Copenhagen spillede sine første kon certer i 1991 og har siden udviklet sig til Skandina viens førende barokorkester samt et af de mest spændende og innovative i verden.
Siden 1999 har den internationalt anerkendte cembalist og kammermusiker, Lars Ulrik Morten sen, været tilknyttet som orkestrets kunstneriske leder. Mødet mellem Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen har ført til en spændende kunstnerisk og musikalsk rejse, som er værdsat og rost af publikum og kritikere verden over.
På 30. år fortsætter Concerto Copenhagen utrættelig sin udforskning af tidlig musik med et repertoire af velkendt europæisk musik og mindre kendte værker af skandinavisk oprindelse.
Gennem årene har Concerto Copenhagen samar bejdet med mange af tidens store internationalt kendte kunstnere inden for tidlig og klassisk mu sik, heriblandt Emma Kirkby, Andreas Scholl, Jordi Savall, Leif Ove Andsnes, Kristian Bezuidenhout og Andreas Brantelid.
Fra 2015 til medio 2017 var den danske komponist Karl Aage Rasmussen tilknyttet som huskomponist og ledsagede orkestret på en spændende rejse ind i den nutidige musik, hvilket har ført til anmel derroste opførelser og udgivelser.
Concerto Copenhagen har udgivet cd-indspilninger på det tyske CPO, Deutsche Grammophon, Berlin Classics, Naxos og Dacapo, såvel som dvd-produkti oner for Harmonia Mundi og Decca, der har opnået stor international bevågenhed. Dette har gjort orkestret til en velkendt aktør i mange af Europas førende koncerthuse og festivaler, og de har tur neeret i USA, Japan, Brasilien, Mexico, Australien og Kina.
I 2022 blev Concerto Copenhagen tildelt titlen som ‘P2 Kunstner 2022’ af DR, som i år har haft ekstra fokus på orkestrets værker og koncerter.
Orkestret er støttet af Statens Kunstfond, Wil liam Demant Fonden, Det Obelske Familiefond, Beckett-Fonden, Augustinus Fonden samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Se mere på www.concertocopenhagen.dk
Orkesterliste
Solist
Fredrik From Dirigent Magnus Fryklund
Violin I
Hannah Tibell Karin Samuelsson Johanna Andersson Jens Solgaard
Violin II
Antina Hugosson Gabriel Bania Julia Dagerfelt Maria Solgaard Holm
Viola
Mikkel Schreiber Maria Stockmarr Becker
Cello Mime Yamahiro Brinkmann Gulrim Choi
Kontrabas Megan Adie
Theorbe Fredrik Bock
Cembalo og musikalsk ledelse Lars Ulrik Mortensen
Concerto Copenhagen støttes økonomisk af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, William Demant Fonden, Beckett Fonden og Aage og Johanne LouisHansens Fond. Denne koncert gennemføres med speciel støtte fra VKRs Familiefond og Gangstedfonden.
Programnoter
De fire årstider efter Vivaldi
Det er en yndet tankegang i musikkens verden, at musik ideelt set bør klinge netop sådan, som den lød, da den blev til. Altså spilles med baggrund i de vaner og vilkår, der dengang var gældende. Men musikalsk fortolkning er altid tidsbundet. Den er uundgåeligt underlagt de forståelsesrammer, der gælder, når den finder sted. Og skriften, tek sterne, de gamle, stumme noder eller ord, skjuler ligeså meget, som de viser. Der er ingen ideallinje, ingen sandhed – værket findes kun som stadigt nye tilnærmelser; noder er musik, der sover. At søge efter værket i bestemt form er som at søge mørket med et lys i hånden.
Men dogmet om tekstens ukrænkelighed optræ der faktisk sjældent i vore tider. Koncertsalen er næsten alene om at håndhæve eller idealisere den ne forestilling. Intet teater opfører Shakespeare, Holberg eller Schiller helt “efter bogen”, selv ope rateatret kræver altid nye læsninger, og filmfolk laver remakes af gamle mesterværker. Tidens gang ændrer alting og dermed også os; i Leoparden, den vidunderlige roman af Lampedusa, bemærker grevens unge nevø: “Hvis vi ønsker, at alt skal for blive, som det er, må alting laves om.”
Det var sådanne og lignende tanker, der optog mig, da jeg som “huskomponist” hos Concerto Copenhagen 2015-17 fik lyst til at høre, hvordan Vivaldis De fire årstider måske kunne lyde, hvis moderne ører hørte koncerterne med samme forundring, som Vivaldis publikum må have ople vet. Ikke en Vivaldi som er ”komponeret om”, blot genhørt så de sider af musikken, der varsler om senere tiders opfattelse af rytme og musiksprog, blev understreget. Rytmisk drive og gentagelser karakteriserer på mangfoldige måder vor egen tids mest populære musikformer, men er også en åbenlys side af Vivaldis udtryksform. Det tager intet fra Vivaldi, at der stilles skarpt på netop det. Enhver fortolkning af barokkens musik kræver altid improvisation, personlige valg og fordoms friheder. Vivaldi tolkes på et utal af måder, og nye aspekter afdækkes igen og igen i de ældgamle noder. Og i en ny musikalsk lyssætning dukker helt upåagtede sider måske frem. Man kan nok ikke tænke sig til at lytte anderledes, men man kan sandelig lytte sig til at tænke anderledes!
De fire årstider er vellyd og opfindsomhed, fan tasi, farverigdom, kontraster og følelser i lynsnar vekslen mellem spraglede lydbilleder. Eller underti den som billeder der er vævet tæt sammen. Tænk blot på midtersatsen i Foråret: raslende blade i
trækronerne, en gedehyrdes melodi og den gøende hund i bratscherne, forte e strappato, kraftigt og ind trængende. Vivaldis må have tænkt billederne som en invitation til nye tanker og oplevelser, for kopier af musikken var i omløb i årevis, før han eller en anden digtede de for klarende sonetter. Om han først senere ”hørte” de konkrete billeder, optrin og hændelser, er enhvers gæt. Men at musikkens hurtige skift ikke var formlogik, ikke musikalsk grammatik, men noget unikt fortæl lende, det har stået lyttere klart fra første færd. Straks fra starten skif ter fuglekvidren til sødt pludrende kilder og til lyn og torden i løbet af få takter.
Og nu, når bladene gulner, når morgner bliver skarpe og sprøde, når vi så småt begynder at tænde for varmen, når ”luften er gennem glødet af afsked”, når tanken om forår melder sig længselsfuldt, så er det igen tid til ... Vivaldi!
Karl Aage Rasmussen
