ROVDYRENE SKRIVES I MANDTAL TEKST John Frikke, naturkonsulent ved Nationalpark Vadehavet
I nationalparkens prædationsprojekt har frivillige jægere taget særligt udstyr i brug for at tælle rovdyr om natten. Vadehavet er et vigtigt område for jordrugende ynglefugle som ænder, vadefugle, måger og terner, men nogle af arterne er så fåtallige og sjældne, at vi skal sørge for de bedst mulige betingelser for, at de kan yngle med succes. Truslerne mod de jordrugende ynglefugle er mange, og Nationalpark Vadehavet arbejder på flere fronter for at forbedre deres forhold. En helt særlig indsats gøres i nationalparkens prædationsprojekt (prædator er et andet ord for rovdyr). Den praktiske indsats i projektet varestages af en gruppe frivillige, men særligt uddannede jægere i seks udvalgte indsatsområder: På Fanø, på Mandø, på Rømø, i Tøndermarsken, ved Sneum
40
Digesø i Tjæreborg Enge og i området ved Ho og Skallingen. Jægerne regulerer her antallet af rovdyr efter særlige bestemmelser, og indsatsen skal sikre, at der især op til fuglenes yngletid er så få ræve, mårhunde, mink og krager som muligt i og omkring yngleområderne. Projektet går ikke ud på at udrydde de hjemmehørende arter ræv og krage, men at holde deres bestande på et så lavt niveau, at fuglenes ynglesucces styrkes. Derimod er mårhund og mink ’fredløse’, og de jages eller fanges hele året rundt - bortset fra deres yngletid. Og indsatsen virker, fortæller de fugletællere fra Dansk Ornitologisk Forening og Aarhus Universitet, der står for overvågningen af ynglefuglene i Vadehavet. I tabellen kan man se antallet af regulerede dyr af de fire mål-arter siden starten på projektet i 2015. Som et delprojekt er der siden 2020 gennemført tællinger af rovdyr, som skal bidrage til viden