Politikadet

”Det har været den bedste uge i mit liv” Politikadet

Ansøgning til Den Kriminalpræventive Pris 2016

POLITIKADET ET KRIMINALPRÆVENTIVT PROJEKT UNDER

KØBENHAVNS VESTEGNS

Politikadet – et kriminalpræventivt projekt under Københavns Vestegns Politi.

Politikadet er et metodeudviklingsprojekt, der er finansieret af puljemidler fra Rigspolitiet og udviklet i tæt samarbejde med Gladsaxe, Herlev og Ballerup kommune.

”…nu har jeg fundet ud af, at jeg gerne vil være politibetjent.”

Politikadet

”Jeg er ikke bange for politiet mere. Nu kender jeg jer, og så hjælper det.

Når min søn er politi- mand, så er jeg slet ikke bange.”

Forælder til politikadet

”Jeg har ikke mødt én betjent efter politikadet, som jeg ikke har fortalt, at jeg er politikadet.”

Politikadet

N

år vi indleder med citaterne, er det fordi, de rammer essensen af Politikadet:

Deltagerne i Politikadet får fornyet tillid til myndigheder, og oplever at politiet er en ven frem for en fjende. De løfter opgaver, de ikke troede, de kunne, og de får lov til at bevise det for deres forældre, søskende og lærere – elementer der åbner deres øjne for, at de kan meget andet og mere end at blive rockereller bandemedlemmer.

Den vigtigste forklaring på de positive resultater er, at vi tænker nyt. For første gang nogensinde har Politiet ansat pædagoger, politibetjente og akademiske medarbejdere i samme projekt, og vi kan se, at tværfagligheden styrker politibetjentenes kriminalpræventive tilgang. Samtidig er lærere, boligsociale medarbejdere, SSP-konsulenter og klubmedarbejdere uundværlige samarbejdspartnere, der sikrer den fagligt bedste udvælgelse af deltagere samt forankring af projektet.

Politikadet rykker altså deltagerne, men skaber samtidig refleksioner over Politiets kriminalpræventive rolle, og hvordan vi via tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde kan medvirke til, at modborgere bliver medborgere.

Det er derfor, vi søger Den Kriminalpræventive Pris 2016.

Politidirektør Kim Christiansen Københavns Vestegns Politi

politikadet — hvorfor, hvad og for hvem?

M

ange unge i udsatte boligområder har dårlige erfaringer med myndigheder. De har måske haft dårlige oplevelser i skolen, med en sagsbehandler eller politiet. Det kan skabe en forståelse af autoriteter som noget negativt, der ikke er til for dem eller deres familie — tværtimod1. Den oplevelse står i skærende kontrast til politiets formål om at arbejde for, at alle borgere oplever tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet2.

Med Politikadet ønsker vi at opbygge tillid mellem kriminalitetstruede 12-14-årige og politiet. Samtidig vil vi styrke de unges prosociale værdier, forbedre deres selvværd samt skærpe deres opmærksomhed på uddannelse og jobmuligheder. Alt sammen elementer der skal forebygge, at de unge rekrutteres til det rocker- eller bandemiljø, de er i risikozonen for at blive en del af.

De tre faser i Politikadet

1 2 3

Udvælgelsen af deltagere til Politikadet (politikadetter) foregår i et tæt samarbejde med lærere, boligsociale medarbejdere, SSPkonsulenter og klubmedarbejdere.

Kadetugen er omdrejningspunktet for Politikadet. Politikadetterne tages ud af skolen og deltager i en uges fuldtidsforløb med undervisning og øvelser bygget op omkring politiets arbejde.

Kadetklubben er et 10-ugers forløb efter kadetugen, hvor politikadetterne mødes uden for skoletid min. 2 timer ugentligt.

1 CeFU (2002): ”Unge nydanskere i forsvar og politi”, Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitet.

2 Bekendtgørelse af lov om politiets virksomhed

Hvordan har vi gjort?

K

øbenhavns Vestegns Politi har i 2015 afholdt tre politikadetforløb med i alt 25 unge fra Gladsaxe, Ballerup og Herlev kommune3.

Omdrejningspunktet er kadetugen, som er en uges fuldtidsforløb med undervisning og øvelser bygget op omkring politiets arbejde. Mindst lige så vigtigt er dog forløbet før og efter.

”Man kunne allerede den dag han skrev under på kontrakten se, at det var fedt. Han fik en anden glød.

Han glædede sig til, at han skulle starte” Forælder til politikadet

3 Vi har justeret forløbet på baggrund af vores erfaringer. Ansøgningsskema som en del af udvælgelsen er et eksempel på et element, der er blevet tilføjet ud fra disse erfaringer.

Før: Udvælgelse og motivation Forløbet op til kadetugen sikrer, at de deltagere, vi udvælger er relevante og motiverede. Det er kun muligt, fordi vi har dygtige samarbejdspartnere blandt lærere, boligsociale medarbejdere, SSP-konsulenter og klubmedarbejdere, der giver en faglig vurdering af, hvem der er i størst risiko for at ende i et kriminelt miljø ud fra en faglig, social eller kriminalitetsrelateret bekymring.

Praktikernes faglige vurdering systematiseres gennem reference til de risikofaktorer, teorien på området opstiller4.

Det er f.eks. være det at vokse op i et udsat boligområde, lavt selvværd, venner med kriminel adfærd eller gentagne negative eller traumatiske begivenheder for den unge.

Udover at være i risikozonen for at ende i et kriminelt miljø, skal både den unge og den unges familie være motiverede. Det sikres bl.a. ved, at 4 Risikofaktorerne er identificeret via en litteraturgen-

nemgang. Vi tager særligt udgangspunkt i forskning fra Justitsministeriets Forskningskontor.

den unge i samarbejde med lærer eller klubmedarbejder udfylder en ansøgning, ligesom forældrene forpligter sig til at bakke aktivt op. Det er f.eks. et krav, at forældrene deltager i kadetugens afslutningsceremoni.

Kadetugen: Fra førstehjælp til forumspil Selve kadetugen er bygget op, så hvert element understøtter projektets målsætninger om at opbygge tillid til politiet, styrke prosociale værdier, forbedre selvværd og skærpe opmærksomhed på uddannelse og jobmuligheder.

Derudover er den tilrettelagt ud fra en overordnet progression i kompetenceudvikling, hvor teoretisk viden altid efterfølges af praktiske øvelser. Det ses særlig tydeligt i det afsluttende forumspil, hvor politikadetterne afprøver deres færdigheder ved at agere betjente i realistiske situationer.

Efter: Kadetklub — forankring!

Når politikadetterne og deres forældre tager hjem fra afslutningsceremonien i kadetugen, er de glade og stolte. Men ét er en uge, hvor man som politikadet har fri fra skole og bliver sat ind i en helt ny sammenhæng. Noget andet er at huske, hvad man har lært, når man er hjemme igen. For at skabe den nødvendige forankring, arrangerer vi derfor et 10-ugers kadetklub-forløb, hvor politikadetterne mødes uden for skoletid min. 2 timer ugentligt. Her fortsætter arbejdet med projektets målsætninger om at opbygge tillid til politiet, styrke prosociale værdier, forbedre selvværd og skærpe opmærksomhed på uddannelse og job. Aktiviteterne spænder

vidt - fra at besøge politimuseet eller køre gokart til pizzaaften, hvor vi ser billeder fra kadetugen. Kadetklubben foregår skiftevis i Politikadets lokaler og hos samarbejdspartnerne i lokalområderne. Ligesom før og under kadetugen er vores vigtigste principper, at vi er anerkendende og tydelige voksne.

Samtidig er det essentielt for forankringen af indsatsen, at vi arbejder indgående med forældrene. Vi støtter dem i forældrerollen og videreformidler hele tiden de positive historier om barnet til forældrene. Når vi løbende inddrager forældrene via f.eks. sms, besøg og telefonopkald, er det fordi det er veldokumenteret, at de familieorienterede indsatser er den indsatstype, der konsekvent viser de mest positive effekter5 5 Manuel & Jørgensen (2013): “Systematic review of youth crime prevention interventions”, SFI

Skema for kadetugen MANDAG

TIRSDAG

ONSDAG

TORSDAG

FREDAG

• Politiets rolle og samfundsopgaver.

• Workshop om medborgerskab.

• Udlevering af uniform og information om ansvaret, der følger med.

• Fremvisning af Politiets magtmidler/udstyr.

• Undervisning i politiradio

• Grundlæggende førstehjælp – Teori og praksis.

• Rundvisning på Politigården.

• Opvisning ved hundeafdelingen.

• Rundvisning på Politiskolen.

• Deltagelse i undervisning.

• Træning og selvforsvar på Politiskolen.

• Forumspil på Politiskolen.

• Politikadetterne afprøver færdigheder i praksis.

• Syn på Politiet.

• Tur i politibil.

• Afslutningsceremoni: Forældre+ samarbejdspartnere deltager. Udlevering af diplomer. Hver enkelt kadet holder tale.

• Eksempler på cases: Hashsalg, Visitation, Færdselsuheld, Musik til ulempe, Indbrud, Kollega i knibe

5 Risikofaktorerne er identificeret via en litteraturgen-

nemgang. Vi tager særligt udgangspunkt i forskning fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Politikadetterne låner uniformer, legetøjsudgaver af våben samt en radio i løbet af kadetugen. Uniformerne er med til at styrke fællesskabet imellem politikadetterne. Alle øvelser i løbet af ugen foregår på lukkede områder.

Effekter af Politi- kadet

Projektet foregår i et tæt samarbejde med Politiskolen. Eksempelvis har en gruppe bachelorstuderende fulgt projektet, ligesom Politikadet nu bliver tema for en workshop på Politiskolen. På billedet besøger Politikadetterne Politiskolens træningslokaler og prøver optagelseskravene på egen krop.

F

or at sikre en valid evaluering, vurderer vi effekterne af Politikadet ud fra en bred vifte af både kvalitative og kvantitative data: logbøger, feltnoter, spørgeskemaer og interviews med politikadetter, forældre, lærere og instruktører. Den endelige evaluering af alle tre forløb og efterforløb foreligger i december 2015. Vi tør alligevel godt allerede nu tegne et forsigtigt billede af projektets umiddelbare effekter:

Tillidsopbygning mellem deltagere og politiet Der sker utvivlsomt noget, når betjente og kriminalitetstruede unge interagerer kontinuerligt over en længere periode.

Data viser utallige eksempler på, at politikadetterne har fået øget viden om, respekt og forståelse for politiets arbejde. Blandt andet er politikadetterne meget optagede af politiets magtmidler, og de bliver overraskede over, hvor lidt politiets magtmidler reelt anvendes. En lærer fortæller eksempelvis om en episode, hvor to tidligere poltiikadetter forarget irettesætter kammerater, der fremstiller politiet som skydegale.

I flere tilfælde er politikadetterne blevet tæt knyttet til specifikke politibetjente, der efter kadetugen derfor har hjulpet dem med f.eks. at møde i retten, motionere eller deltage i undervisning.

Styrkelse af selvværd og prosociale værdier6 Det er naturligvis vanskeligt at måle, men data tyder umiddelbart på, at Politikadet styrker de unges selvværd og prosociale værdier.

På det lavpraktiske plan er kadetterne gennem kadetugen blevet vurderet på evnen til at give hånd, engagere sig, hjælpe andre og løse dagens opgaver.

24 ud af 25 deltagere udvikler sig positivt gennem ugen på disse parametre.

Politikadetterne oplever også, at de kan løfte opgaver, de ikke troede, de kunne løfte og bliver derfor gladere, mere stolte og får et større socialt overskud, hvorfor flere begynder at anerkende og støtte hinanden. Eksempelvis holder hver enkelt politikadet tale for en større forsamling ved afslutningsceremonien.

Det overrasker både politikadetter og forældre positivt, fordi de ikke forventede at kunne eller ville udføre opgaven. I løbet af kadetugen oplever flere forældre også, at deres barn i langt højere grad deler deres oplevelser med familien. Enkelte beretter, at de har fået flere kram og smil fra deres barn end tidligere.

6 Med prosociale værdier mener vi evnen til at sige fra overfor norm- og regelbrud og dermed lægge afstand til negative gruppefællesskaber (jf. Libak, Maria & Jonas Lindstad (2011) : ”Første led i fødekæden? - En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper”, Justitsministeriets Forskningskontor.)

Skærpet opmærksomhed på fremtid - uddannelse og job Politikadet ser umiddelbart ud til at skærpe de unges opmærksomhed på fremtidsmuligheder. Vi oplever, at politikadetterne nu i højere grad fokuserer på deres fremtid og arbejder målrettet med deres drømme. Flere af politikadetterne er blevet mere engagerede i deres skolegang og har på eget initiativ fået fritidsjob. En enkelt politikadet har eksempelvis opsøgt sin lokale gårdmand for at spørge, om han må hjælpe med at samle skrald i gården. Herudover har politikadetterne generelt fået viden om, hvilken betydning det har for deres fremtid at have en plettet straffeattest.

Mindsket risiko for at ende i rocker/bande-miljøer Det overordnede formål med politikadet er at forebygge, at de unge bliver en del af det rocker- eller bandemiljø, de er i risikozonen for at ende i. Det er for tidligt at sige, hvorvidt vi er lykkedes med formålet, men det kan foreløbig konstateres, at ingen af de 25 politikadetter har begået kriminalitet efter forløbet7. Derudover tyder data på, at især de politikadetter, som er særligt kriminalitetstruede, har nærmet sig et mere ”normalt” børneliv med forbedret døgnrytme, bedre opsyn fra forældre og mere stabil skolegang efter Politikadet.

7 Målt ud fra registreringer i politiets systemer samt beretninger fra lærere og forældre

Udvikling af politiets kriminalpræventive tilgang Det er ikke kun politikadetterne, der udvikler sig med Politikadet. Projektet sætter også spor i Københavns Vestegns Politi og den måde, hvorpå vi arbejder kriminalpræventivt.

”Hvor er det et fedt projekt, og I har jo udvalgt de helt rigtige til at deltage. Vi kunne godt finde 20-30 flere oplagte bare her på skolen.”

SSP-konsulent i en samarbejdskommune

Gennem det tværfaglige samarbejde med pædagoger og akademiske medarbejdere i projektet, er der udviklet en ny kriminalpræventiv faglighed hos politibetjentene, der er blevet mere bevidste om, hvordan de aktivt bruger den tiltrækning, de har på visse kriminalitetstruede unge. Det nye i denne tilgang er i færd med at blive omsat til en redskabsorienteret artikel, som skal

sikre denne videns spredning til andre dele af dansk Politi. Politikredsen er også blevet endnu mere opmærksom på værdien af tværsektorielt samarbejde. Lærere, boligsociale medarbejdere, SSP-konsulenter og klubmedarbejdere er uundværlige samarbejdspartnere for politiet, når det gælder en helhedsorienteret kriminalpræventiv indsats.

FremtidEN for politi- kadet

P

olitikadet har været én blandt flere aktiviteter i Københavns Vestegns Politis projekt ”Lokalnetværket for Unge”, der er finansieret gennem en puljemiddelbevilling fra Rigspolitiet. ”Lokalnetværket for Unge” er et af Københavns Vestegns Politis bidrag til partnerskabet for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed, der er indgået mellem Københavns Vestegns Politi og Gladsaxe, Herlev og Ballerup kommune. ”Lokalnetværket for Unge” afsluttes ved udgangen af 2015, men Politikadet lever videre. På den lille skala forventes det, at Politikadet via Lokalpolitiet forankres i resten af Københavns Vestegns Politikreds i et tæt samarbejde med kommunerne. På den større skala har vi oplevet en overvældende interesse for projektet fra både fagfolk, lægmand og andre politikredse. Det har betydet, at Politikadet har været præsenteret og debatteret i alt fra Aftenshowet, Go’morgen Danmark og TV-avisen samt diverse lokalaviser og Kredsrådsmøder, hvor flere borgmestre har vist interesse for projektet.

Vi er overbeviste om, at erfaringerne med Politikadet også kan bringe værdi til det kriminalpræventive arbejde i andre kommuner og politikredse. Der ligger et enormt potentiale i Politikadet som projekt og som metode som en del af løsningen på at stoppe fødekæden til rocker- og bandemiljøer — Det medfører et ansvar for at sprede denne viden.

”Han er begyndt at lave lektier, endda af sig selv. Laver ikke ”ulykker” mere og vil nu være politimand.”

Uopfordret henvendelse til Lokalpolitet

Hvis i vil vide mere

Foto: Sonny Singh Fotografi — www.sonnysingh.dk

D

er er rig mulighed for at få endnu mere viden om Politikadet for både praktikere og teoretikere. Til praktikerne laver vi en håndbog, der viser trin for trin, hvordan projektet kan implementeres, ligesom vi deler alle relevante skabeloner og opgørelse af omkostninger pr. hold.

For de mere teoretisk anlagte skriver vi pt. en videnskabelig artikel om samarbejdsdrevet innovation i politiet med udgangspunkt i Politikadet. Derudover kan man i 2016 læse Center For Ungdomsforsknings forskningsbaserede undersøgelse af Lokalnetværket for Unge, hvor Politikadet indgår som et centralt delprojekt. Både teoretikere og praktikere kan forhåbentlig få gavn af den interne evaluering af Politikadet, der foreligger i december 2015.

Har I spørgsmål til projektet er I altid velkomne til at kontakte os eller vores samarbejdspartnere: Therese Agerschou Heide Analytiker og kriminolog Københavns Vestegns Politi Mail: THE012@politi.dk Tlf.: 72587491 Jesper Grønborg Eriksen Politiassistent Københavns Vestegns Politi Mail: JGE001@POLITI.DK Tlf.: 72587610 Kristian Larsen Kriminalitetsforebygger Ballerup Kommune Mail: krla@balk.dk Tlf.: 41750505