Den skriftlige beretning 2012-2016 - Kongres 2016 - Fødevareforbundet NNF

FØDEVAREFORBUNDET NNF DEN SKRIFTLIGE BERETNING 2012-2016

KÆRE DELEGEREDE Hvordan kan vi med færre ressourcer sikre medlemmerne en endnu bedre service?

Det spørgsmål stillede vi os selv ved indgangen til denne kongresperiode. Svaret blev fællesskabsløsninger – vores til dato mest omfattende organisationsændring.

Og med en stærk fælles indsats er vi nu blevet et helt andet forbund, der går til kongres.

Vi har skåret ned på administrationen og flyttet ressourcerne over til det faglige arbejde. En beslutning, som medførte, at vi måtte sige farvel til gode kolleger. Det var det hårdeste i perioden.

Til gengæld leverer vi nu på alle niveauer en langt bedre og mere professionel service til vores medlemmer. Og vores lokale afdelinger er i den grad vokset med forandringerne. Der foregår ikke meget beskæftigelses- og erhvervspolitik i vores lokalområder, uden at vi har en finger med.

Også landspolitisk er der blevet lyttet til os i perioden. Helle Thorning-regeringerne var væsentligt mere lydhøre over for fagbevægelsen, deriblandt os, end deres blå forgængere, og det kunne ses på en lang række af de resultater, de leverede.

Vi skal leve af gode danske fødevarer Medlemmerne af Fødevareforbundet NNF skal leve af gode danske fødevarer. De skal producere fødevarer, som de kan være stolte af, og kunne leve af den løn, de får. Men netop lønnen har været under stærk beskydning i kongresperioden.

Arbejdsgiverne har været både kreative og utrættelige i deres forsøg på at sænke fødevarearbejdernes løn. Og som modspil har vi måttet lægge ”plejer” i graven og tænke alternativt i kampen for vores medlemmers interesser, som vi for eksempel gjorde med medarbejderinvesteringsselskabet på Bornholm.

Medarbejderinvesteringsselskabet er en af de ting, der har slidt på vores fællesskabsfølelse i perioden. Normalt er vi gode til at finde løsninger sammen, men af og til kan vi ikke undgå uenighed. Og det er ok. Når diskussionerne går højt, er det jo fordi, at vi er inde og røre ved vores hjerteblod. Så bobler engagementet. Det samme dybe engagement, som nu skal minde os om, hvor stærke vi er sammen, og hvad vi kan udrette for medlemmerne, når vi står sammen.

Fordi vi har dedikerede medarbejdere, er vi nået langt de sidste fire år. Men vi er også blevet lidt slidte. Mange af os savner nok at kunne læne os tilbage og drive lidt med vinden. Men medlemmernes behov kræver, at vi tager endnu en tørn. Medlemstilbagegangen tvinger os til fortsat at tilpasse vores måde at arbejde på til virkeligheden. Derfor skal vi på kongressen tage stilling til forbundets fremtid.

Men først har du her forbundets daglige ledelses beretning om, hvordan vi som organisation har arbejdet med at opfylde målene i målprogrammet for 2012-2016.

God læselyst!

Ole Wehlast Forbundsformand

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

1

INDHOLD 2

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Formandssekretariatet:

ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED.......................................

5

Fra bredt a-kassesamarbejde til fusionstanke med Dansk Metal...

9

F2 - forslaget til en selvstændig fremtid.........................................

11

Arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik...............................................

12

Landbrugs- og fødevarepolitik.......................................................

16

Internationalt arbejde: Fra reaktiv til proaktiv indsats.....................

20

Samarbejdet med andre organisationer:........................................

25

Medier og kommunikation..............................................................

27

1.300 fordele med LO Plus-kortet..................................................

34

Fortsat tilfredshed med Industriens Pension..................................

34

Næstformandssekretariatet:

OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE....

37

Overenskomster i tider som arbejdsgivere definerer som krisetider....

38

Et nyt værktøj i værktøjskassen: Medarbejderinvesteringsselskaber...

40

Slagterindustri: En ualmindeligt turbulent periode..........................

44

Fødevareindustri: Ny forædlingsoverenskomst..............................

45

Mejeri: En selvstændig strategi for området...................................

45

Butik: Manglende brancheudvikling...............................................

46

Tillidsrepræsentanterne har fingeren på pulsen.............................

47

Organisering..................................................................................

48

Uddannelse af tillidsvalgte............................................................

48

Overenskomstdækning af flere virksomheder................................

51

Professionaliseret faglig sagsbehandling......................................

52

Arbejdsmiljøet: Citronen kan ikke presses mere...........................

54

Arbejdsskade- og socialsagsområdet............................................

57

Faglig uddannelse.........................................................................

61

Ungdommen: Stadig på jagt efter den rette formel........................

64

A-kassen:

SERVICERINGEN AF VORES LEDIGE MEDLEMMER..................................

67

Fem specialiserede a-kasse-teams...............................................

67

Beskæftigelsesreformen................................................................

69

Et mere trygt og fleksibelt dagpengesystem..................................

72

Jobformidling, der virker................................................................

74

Ingen fælles LO-a-kasse i denne omgang.....................................

74

Administrationen:

ØKONOMI, IT & HR.........................................................................................

77

Forbundets regnskab 2012-2015..................................................

80

Hovedbestyrelsen.........................................................................

84

Daglig ledelse, implementeringsledelsen, følgegrupper................

85

Forhandlingsudvalg.......................................................................

86

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

3

FORMANDSSEKRETARIATET ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED Kampen for vækst og beskæftigelse. Samarbejdet med landbruget om at sikre en større svineproduktion. Vores forslag til en EU-jobfond. Og en rød regering, der lyttede til vores behov.

Fire år er gået på godt og ondt. Også på de interne linjer, hvor fællesskabsløsninger har skabt mange forbedringer og forandringer.

4

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Hvordan kan vi løse vores opgaver endnu bedre, men med færre ressourcer? Det spørgsmål stillede vi os selv op til kongressen i ’12. Og med kongressens vedtagelse af fælleskabsløsninger blev vi i den grad sendt på arbejde.

Aldrig før har vi forandret vores måde at arbejde på så gennemgribende som i de sidste fire år. Og derfor bliver den røde tråd gennem denne beretning den hovedopgave, som kongressen stillede os i 2012: Implementeringen af projekt fælleskabsløsninger – den omfattende ændring af både vores struktur og vores tilgang til, hvordan vi skaber størst værdi for vores medlemmer, de danske fødevarearbejdere.

Fællesskabsløsninger – vores vej til at vokse med udfordringerne Projekt fælleskabsløsninger blev født for at ruste vores organisation til at håndtere de mange forskelligartede udfordringer, som vi var oppe imod ved udgangen af sidste kongresperiode.

Mange medlemmer havde forladt os. Ikke på grund af ringe service, men fordi deres arbejdspladser lukkede, og de fik nye job i andre brancher. Og færre medlemmer betyder færre penge. Så vi var nødt til at reducere vores omkostninger med 30 procent. Samtidig havde vi brug for at levere en mere professionaliseret sagsbehandling på alle områder og niveauer i organisationen.

At levere bedre medlemsservice for færre penge var i sig selv en udfordring, og oven i kæmpede vi imod priskonkurrencen fra private forsikringsselskaber som Krifa og Det Faglige Hus, som jo ikke har udgifter til vedligeholdelse af overenskomster,

- Jeg er imponeret over, hvordan vores organisation har været i stand til at forandre sig. Igen og igen er der leveret forslag til, hvordan vi kan arbejde smartere til fordel for medlemmerne. Det har styrket os og skabt stærke netværk på kryds og tværs i organisationen. Det stopper ikke her. Det skylder vi medlemmerne. Men det er helt afgørende, at de løsninger, vi vælger, samler og ikke splitter os.

Ole Wehlast, Forbundsformand

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

5

FORMANDSSEKRETARIATET ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

2012: Med kongressens vedtagelse af fællesskabsløsninger blev vi sat på en stor opgave, som har forandret både vores struktur og vores måde at arbejde på.

tillidsrepræsentanter eller det vi traditionelt forbinder med en fagforening. Og vi var yderligere udfordret af det faktum, at arbejdsgivernes samlede sig i større enheder, som krævede mere og mere styrke at matche ved forhandlingsbordene.

Når vi nu var i gang med at lægge alle udfordringer på bordet, blev det også tydeligt, at vi internt havde brug for en ny, mere sammenhængende organisationsstruktur. En struktur, der både kunne sikre, at opgaverne blev løst, der hvor kompetencen var, og som var så ensartet gennem hele organisationen, at vi til enhver tid kunne omstille vores måde at arbejde på til de aktuelle udfordringer.

Endelig kom vi ikke længere uden om, at vi for at gøre det mere relevant og attraktivt for medlemmer og

6

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

tillidsvalgte at deltage aktivt i vores forening var nødt til at udvikle vores foreningsdemokrati.

En omfattende organisationsændring Så mange og forskelligartede udfordringer kan ikke tackles med lappeløsninger. Derfor valgte vi at lave en gennemgribende ændring af både vores struktur og vores måde at tænke og arbejde på. Vi nedsatte en implementeringsledelse bestående af forbundsformand, næstformand og de lokale afdelingsformænd til at sikre, at vi kom i mål med projektet.

Med fokus på behovet for at styrke det faglige arbejde over en bred kam opdelte vi vores aktiviteter i en forening og en forretning. En forening, der varetager det demokratiske system med alle dele af det faglige

arbejde, og en forretning, der varetager selve driften og udmøntningen af de beslutninger, foreningen træffer.

Og i stedet for at tænke centralt og lokalt, samlede vi nu alle medarbejdere i en samlet pulje, hvor alle ressourcer er fælles og fjernledes fra centralt hold. På den måde kan medarbejdernes ressourcer bruges der, hvor det giver optimal mening i forhold til både opgaveløsning og geografisk placering i forhold til medlemmerne.

Farvel til loyale medarbejdere Fordi vi skulle reducere omkostningerne med de nødvendige 30 procent, undgik vi ikke at skære i antallet af valgte og medarbejdere.

Vi mindskede antallet af kongresvalgte fra otte til seks: forbundsformand, næstformand og fire forbundssekretærer. Og på medarbejdersiden måtte vi afskedige hele 30 loyale medarbejdere fordelt på forbundshus og afdelinger. Det gjorde ondt og var uden sammenligning periodens allerhårdeste opgave.

Men fordi det handlede om organisationens overlevelse på den længere bane, kunne vi ikke nøjes med at løse problemerne ved omstruktureringer.

Ny hverdag i afdelingerne I de lokale afdelinger ændrede vi strukturen, så der nu kun er valgt en formand og en næstformand. Alle øvrige er fælleskabsmedarbejdere, der er ansat på hovedkontoret.

Denne manøvre skulle i tråd med foreningstanken styrke det faglige arbejde ved at give de afdelingsvalgte formænd og næstformænd mere tid til det politiske arbejde lokalt. Ved ikke længere at varetage ledelsesopgaven og indgå i afdelingens sagsbehandling kunne de nu blive mere aktive i lokale netværk. For eksempel i landbrugsnetværkene, arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalgene og LO-sektionerne.

Tillidsrepræsentanternes rolle og indflydelse styrket For at øge tillidsrepræsentanternes styrke i organisationen fik de to yderligere pladser i hovedbestyrelsen, som således i denne periode har bestået af tre lige stærke ”ben”: seks kongresvalgte, seks afdelingsformænd og seks tillidsrepræsentanter - og herudover en forsikringschef uden stemmeret.

Vi nedsatte faglige netværk, hvor tillidsrepræsentanterne kan netværke, dele viden og koordinere indsatser med hinanden på tværs af arbejdspladser på de respektive overenskomstområder og på en effektiv, smidig og ikke-bureaukratisk måde.

Endelig besluttede vi, at udviklingssamtalerne for tillidsrepræsentanterne (TUS) skulle være forudsætningen for at løfte tillidsfolkenes kompetencer yderligere.

Evalueringen af fællesskabsløsninger Fælleskabsløsninger har vendt op og ned på vores måde at tænke og arbejde på. Men virker disse mange og omfattende tiltag så efter hensigten?

Ja, det gør de.

Ifølge den evalueringsrapport om fællesskabsløsninger, som vi lavede i efteråret ’15, er projektet faktisk lykkedes os i det store hele. Her giver både forbundets politikere, de faglige medarbejdere og tillidsfolkene udtryk for, at projektet i overvejende grad har været vellykket. Og rapporten konkluderer, at organisationsændringerne i høj grad har givet de resultater, vi ønskede. Blandt andet har de lokale faglige netværk styrket kontakten mellem afdelingerne og de tillidsvalgte.

Som områder, hvor der stadig er brug for justeringer, påpeger rapporten, at de økonomiske principper i fællesskabsløsninger medfører en negativ udvikling af forbundets driftsbudget.

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

7

FORMANDSSEKRETARIATET ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

Den peger også på, at den ledelsesmæssige model med fælleskabsmedarbejdere på alle områder har medført et løft i sagsbehandlingen, men at den er udfordret af, at nogle afdelinger stadig føler en tilknytning til ”gamle” medarbejdere. Og den anbefaler at genoverveje konstruktionen, hvor den lokale afdelingsformand og -næstformand i det daglige arbejde er helt adskilt fra sagsbehandlingen og frontbetjeningen.

Derudover påpeger rapporten et behov for nærmere drøftelse af tillidsrepræsentanternes rolle og mandat i hovedbestyrelsen, som flere oplever som uklart. Og endelig anbefaler den, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at gennemføre TUS og efterfølgende uddanne de tillidsvalgte.

Vi er endnu ikke helt i mål med processen, der jo løbende skal tilpasses den aktuelle udvikling.

Men evalueringsrapporten og vores efterfølgende dialog, har anvist, hvor vi skal tage fat, hvis det fulde potentiale af fællesskabsløsningsmodellen skal udløses. Og det er disse tanker, vi har arbejdet videre med i fællesskabsløsninger 2.

Fællesskabsløsningerne har slidt på os Fællesskabsløsninger har dog været langt mere end en ændring i orga-

- Fødevareforbundet NNF har gennem de sidste otte år været gennem omfattende organisationsforandringer. Det har trukket på såvel de tillidsvalgtes som medarbejdernes og de valgtes ressourcer, omstillingsparathed og tålmodighed. Nu har vi alle brug for tid til at fokusere på medlemmerne og til at se tingene virke.

Erling Johansen, Sekretariatsleder - Formandssekretariatet

8

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

nisationsstrukturen. Det har også været en stor ændring af de roller, vi hver især plejede at varetage. Vi har i den grad været i det mentale fitnesscenter og skullet træne de nye måder at gøre tingene på. Og forandringerne har både krævet tilvænning og tæret på energien.

Da vi oven i alle forandringerne har været færre hænder til at løse opgaverne, kan vi godt mærke slitagen i organisationen. Den skal vi have fundet veje til at få bearbejdet i den kommende periode.

Periodens store spørgsmål Noget, vi også har brugt mange, mange kræfter på, er kongresperiodens store spørgsmål: Klarer vi os bedst alene eller i en fusion med andre?

Vi har altid sagt, at vi fortsætter som selvstændigt forbund, så længe det er den bedste løsning for medlemmerne. Men i en virkelighed, hvor virksomheder lukker, og vi mister medlemmer, som forlader vores brancher, ved vi godt, at der er en nedre grænse. En nedre grænse for, hvor længe vi vil kunne opretholde det serviceniveau, medlemmerne bør kunne forvente, til et kontingent, som de kan betale. Og vi ved, at rettidig omhu kan afgøre, hvor gode fusionstilbud vi får til den tid, hvor vi ikke længere klarer os bedst alene.

Men hvornår er rettidig omhu? Er det nu eller om endnu en kongresperiode?

Vi gør det jo godt på egen hånd. Vi har knoklet med projekt fælleskabsløsninger, og det har bragt os langt.

Og som vores store arbejde med F2 har vist, er der stadig optimeringspunkter, hvor vi kan skære organisationen yderligere til og optimere yderligere. Kan det ikke være nok?

Eller risikerer vi blot at stå mere afpillet og mindre attraktive om fire år?

Det er store spørgsmål uden sikre svar. Derfor har vi i perioden konkretiseret to fremtidsscenarier: En fusion med Metal i et nyt, fælles forbund under navnet Dansk Metal og Fødevarer og en fortsat organisationsudvikling som selvstændigt forbund.

Fra bredt a-kassesamarbejde til fusionstanke med Dansk Metal På kongressen i ’12 besluttede vi at undersøge mulighederne for et mere forpligtende samarbejde med de andre a-kasser i LO-familien. Men efter en række møder med andre LO-forbund, blandt andet HK og FOA, stod kun Dansk Metal og vi tilbage. Og det var i forbindelse med dialogen om a-kassen, at vi begyndte at tale om, at vores to forbund havde flere oplagte samarbejdsområder end blot a-kasseområdet. Derfor indledte vi en uformel drøftelse om, i hvor stor udstrækning vi kunne samarbejde.

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

9

FORMANDSSEKRETARIATET

A K S

struktur og en kultur, som ligner vores. Og mange af vores medlemmer går på arbejde på de samme virksomheder. For eksempel er der 485 Metal-medlemmer på Danish Crown. Så en fusion ville også bringe os tættere på idealet om én arbejdsplads – én fagforening.

Ved fusionen ville vi ikke bare blive optaget i Dansk Metal, men danne et nyt, fælles forbund med navnet Dansk Metal og Fødevarer.Det ville styrke vores indflydelse på medlemmernes løn- og arbejdsvilkår, sætte den fag- og industripolitiske dagsorden over for arbejdsgiver- og interesseorganisationer, og sikre, at vi kunne yde en tidssvarende og målrettet service over for tillidsvalgte og medlemmer.

F

-

RER

VA

N

D S K E F Ø Dansk Metal har også både en E

D

blevet en del af den nye beskæftigelsesreform.

L LEVE

GODE A

Vi vurderede, at et øget samarbejde med Dansk Metal kunne være den rettidige omhu, som vores dalende medlemstal tvinger os til at udvise.

Sammen ville vi opnå en større magtposition. Både ved overenskomstforhandlinger og i forhold til politisk interessevaretagelse.

Udover Fødevareforbundet NNF er Dansk Metal det eneste forbund, der har en aktiv erhvervspolitik. De arbejder også med at påvirke virksomhedernes rammevilkår med henblik på at sikre beskæftigelsen for deres medlemmer fremadrettet.

A

-V I

ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

Der har i processen med Dansk Metal været en naturlig bekymring for, at vi ender som den evige lillebror i forholdet. Der er en klar størrelsesforskel. Ved en fusion ville fødevarearbejderne udgøre 20 procent af medlemstallet, mens metalarbejderne ville udgøre 80 procent. Men vi har noget andet end størrelse at byde ind med. De dækker hverken normallønsområdet eller fødevareområdet i forvejen, og netop derfor vil vi også kunne fastholde vores stærke identitet og traditioner som fødevarearbejdere. Det har været en afgørende parameter for os i dialogen med Dansk Metal.

Derudover er også vores a-kasse interessant for Dansk Metal. Dels fordi den kører velsmurt – især efter vores store omstrukturering med fælleskabsløsninger. Dels fordi vi i sidste kongresperiode var med i forsøget ”Den gode samtale”, hvor vores medarbejdere opbyggede stor erfaring med mere coachende samtaler med de ledige, som nu er

10

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Fusionstanker blev til fusionsdokument Dialogen med Metal gav så meget mening, at vi i foråret ’15 kunne fremlægge et udkast til en konkret fusionsaftale, der rummer fordele, som vi aldrig ville kunne opnå i for eksempel HK eller 3F. Her ville vi med al overvejende sandsynlighed blive opslugt og atomiseret og dermed få svært ved at fastholde både indflydelse og vores særlige identitet som fødevarearbejdere.

Metal-fusionen i hovedtræk Fusionsdokumentet beskriver ganske klart rammerne for den nye organisation. På fusionskongressen vælges en ny ledelse bestående af otte kongresvalgte: En forbundsformand, to forbundsnæstformænd, en hovedkasserer og fire forbundssekretærer samt en hovedbestyrelsen bestående af alle afdelingsformænd, fire tillidsrepræsentanter og en repræsentant for unge under uddannelse. Posterne er på forhånd fordelt, således at vi ikke kommer i klemme.

Fusionsdokumentet beskriver derudover fem faste forbundsnedsatte udvalg: Fagretligt udvalg, Uddannelsesudvalget, Miljø- og arbejdsskadeudvalget, Organiserings- og agitationsudvalget og Fødevarepolitisk udvalg. Alle afdelinger er tiltænkt en repræsentant i de fem udvalg, som

arbejder efter hvert sit kommissorium, som er godkendt af hovedbestyrelsen.

De lokale afdelinger er fortsat tænkt som selvstændige juridiske og økonomiske enheder med bestyrelse, udvalg, faglige netværk, økonomi m.v., og deres geografiske områder bibeholdes. Det samme gælder overenskomstfølgegrupperne.

Indholdet i fusionsaftalen imødekommer os på næsten alle punkter.

Imidlertid har den interne debat også vist, at processen skulle have haft bedre tid og måske være håndteret anderledes. For selvom det nuværende Fødevareforbundet NNF er et resultat af fem fagforeninger, der i 1980 fusionerede til et forbund, vakte talen om fusion mange følelser og bekymringer. Og derfor ville vi havde vægtet balancen mellem rettidig omhu og proces anderledes, hvis vi kunne gøre det om.

F2 – forslaget til en selvstændig fremtid Fordi vores fusionstanker ikke skabte genklang hele vejen rundt, besluttede hovedbestyrelsen, at der skulle udarbejdes et alternativ til fusionen med Dansk Metal. Et forslag til, hvordan vi kunne fortsætte som selvstændigt forbund, og som i form og opbygning gjorde det sammenligneligt med oplægget til fusionen.

En selvstændig fremtid vil bygge videre på den organisation, vi anno 2016 har udviklet os til qua fællesskabsløsninger. Derfor fik barnet navnet F2 som en forkortelse for Fælleskabsløsninger 2. Processen startede med, at vi i daglig ledelse lavede et udspil, som lokalafdelingerne fik ud til debat. Deres tilbagemeldinger og forslag til forbedringer blev derefter behandlet, og slutteligt besluttede hovedbestyrelsen i juni ’16, hvordan den endelige indstilling

til en selvstændig fremtid skulle se ud.

F2 i hovedtræk Organisationssynet i F2 tager fortsat udgangspunkt i en ligelig demokratisk fordeling mellem de tre ben: de kongresvalgte, afdelingerne og tillidsrepræsentanterne.

Vi vil også fortsat bestå af en forening og en forretning, hvor foreningen dækker organisationens fagpolitiske indsatsområder, som er overenskomsterne, arbejdsmiljø, de faglige uddannelser, tillidsrepræsentantuddannelse, politisk virksomhed og demokratiet. Foreningen består af de folkevalgte, som er forbundsformanden, forbundsnæstformanden, to kongresvalgte forbundssekretærer, afdelingsformændene og afdelingsnæstformændene.

Forretningsdelen består af a-kassen, administrationen, faglig sagsbehandling og social- og arbejdsskadeområdet.

Hvor de tre nuværende forbundssekretærer i dag arbejder ud fra en overenskomstmæssig tilgang, vil de to forbundssekretærer i F2 arbejde med en kerneindsatstilgang. Indsatsområderne vil være erhvervsog arbejdsmarkedsuddannelse, arbejdsmiljø og arbejdsskadeområdet, servicering af hovedbestyrelsen, daglig ledelse, afdelinger, tillidsvalgte, arbejdsskade- og socialsagsområdet samt politisk interessevaretagelse i Danmark, EU og internationalt.

De organisatoriske indsatsområder bliver TR-uddannelse og FIU, organiseringsindsatsen, ungdom, seniorer og klageråd.

Med F2 bliver der færre lokale afdelinger. De nuværende seks afdelinger vil i den kommende kongresperiode skulle sammenlægges til maksimalt fire afdelinger.

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

11

FORMANDSSEKRETARIATET ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

A-kassens opgaver og medarbejderteams bliver opdelt i en to-strenget struktur, der matcher de to vigtige reformer, som Folketinget i ’15 vedtog på a-kassens område: Beskæftigelsesreformen, der fokuserer på redskaber og samarbejdet mellem medlem, a-kasse og jobcentret med det formål hurtigt at få den ledige tilbage i job eller i gang med uddannelse. Og dagpengereformen, der har fokus på et tryggere og mere effektivt dagpengesystem med en høj grad af digitalisering og forenkling af reglerne, så ressourceforbruget mindskes til et minimum.

Det svære valg Efter mange diskussioner, tanker og ideer fra hele organisationen har vi to solide og sammenlignelige skitser til, hvordan vores fremtid kan tegne sig: Vi kan fortsætte som Fødevareforbundet NNF eller som Dansk Metal og Fødevarer.

Det har været imponerende at følge, hvordan organisationen igen og igen har været i stand til at levere forslag til, hvordan vi kan arbejde smartere til fordel for medlemmerne. Det tolker vi som et tegn på, at de sidste mange års organisationsændringer med Nyt NNF og fællesskabsløsninger har gjort os meget bevidste og realistiske omkring, hvad det kræver at være en velfungerende faglig organisation af vores størrelse.

- Fagbevægelsen skal påvirke de rammer, som vi arbejder indenfor. Beskæftigelsen for vores medlemmer er afhængig af, hvordan virksomhederne klarer sig. Derfor er erhvervspolitikken et kerneområde for fagbevægelsen, og den påvirkes bedst ved at skabe alliancer og samarbejde, hvor der er fælles interesser.

Mogens Eliasen, Forbundskonsulent

12

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

I skrivende stund har vi ikke truffet nogen endelig beslutning om, hvilken vej vi ønsker at gå. Der er ingen tvivl om, at de sidste års mange ændringer har skabt stærke relationer på kryds og tværs i organisationen.

Måske stærkere end nogensinde.

Det er i sig selv en kæmpe gevinst for os alle, og derfor må det svære valg heller ikke splitte vores forbund.

Den rigtige løsning er derfor den, der styrker og samler os, således at fødevarearbejdernes stemme fortsat buldrer med uformindsket styrke.

Arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik Selvom både fællesskabsløsninger og fremtidstanker har fyldt meget indadtil, har vi bestemt ikke ligget på den lade side udadtil. Og der har desværre været kampe nok at kæmpe.

Vi er i denne kongresperiode gået ekstra kraftigt ind i kampen for at forbedre rammevilkårene for landbruget. Det er vi, fordi et produktivt landbrug er grundforudsætningen for mange af vores medlemmers beskæftigelse. Det gælder ikke mindst slagteriarbejderne, hvis job i den grad er truet af den manglende slagtesvineproduktion.

Vi har sat fokus på problemerne i medierne, men mest af alt har vi arbejdet bag kulisserne, hvor arbejdet ikke ses i offentligheden.

For selvom vi i Danmark har stolte traditioner for selv at regulere vilkårene på arbejdsmarkedet mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne, bliver mange af de ting, der påvirker vores medlemmers arbejdsliv og beskæftigelsesmuligheder, stadig afgjort i Folketinget. For eksempel landbrugets rammevilkår, lukkeloven, uddannelsesvilkårene, arbejdsmiljølovgivningen og kampen mod social dumping.

Når det er det lange seje træk, der skal til, er lobbyisme vejen frem.

Masser af formelle og uformelle møder og telefonsamtaler med folk, der kan påvirke beslutningerne. Det kræver både netværk og ressourcer. Og for dels at få adgang til flere ressour-

cer og dels at opnå optimal gennemslagskraft omkring vores budskaber, har vi også i denne periode allieret os med alle, der med den ene eller anden agenda vil kæmpe vores medlemmers sag. Blandt andet Landbrug & Fødevarer, DI Fødevarer, DSM og Dansk Erhverv.

Vi udbygger også løbende vores kontakter til de politiske partier. Den tid, hvor vi kunne sikre vores indflydelse alene gennem vores tætte kontakt til Socialdemokraterne, er forbi. Derfor har vi en stor opgave i at opbygge relationer til andre partier, fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti.

2015: Virksomhedernes frustration over de danske afgifter var et af temaerne, da daværende fødevareminister Dan Jørgensen besøgte tre fynske fødevarevirksomheder. Blandt andet KiMs, hvor der blev lejlighed til at smage frisklavede Ostepops.

Det danske afgiftssystem skader konkurrenceevnen En af de ting, vi let kan få samarbejdspartnere til at bakke op om, er vores krav om en ændring af det

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

13

FORMANDSSEKRETARIATET ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

danske afgiftssystem. Vi har også i denne kongresperiode kæmpet for at få det tiltrængte serviceeftersyn af afgiftssystemet, som dels skader fødevarevirksomhedernes konkurrenceevne. Dels er uigennemtænkt opbygget med masser af indbyggede modsætninger.

Nu har skatteministeren nedsat et saneringsudvalg, som skal se nærmere på afgifterne. Vi er som den eneste fagforening med i dette udvalg og ser gerne, at udvalgets arbejde resulterer i, at afgiftsområdet kommer til at indgå i en større reform af skattesystemet, så skattereformer ikke begrænses til at være reformer af indkomstskatten.

Vi er ikke imod afgifter. Tværtimod.

Vi har brug for afgifter til at finansiere det velfærdssamfund, som skaber tryghed i vores medlemmers hverdag. Men vi skal finde frem til den rette balance mellem behovet for provenu til velfærd og mindst mulig skadevirkning på konkurrenceevnen.

Det er en meget kompleks opgave, fordi afgiftssystemet er så komplekst. Men netop derfor må vi ikke have berøringsangst. Det er vigtigt med et bredt samarbejde, som kan belyse alle vinkler, så vi ikke igen bliver fanget i et uigennemtænkt system med store konsekvenser for konkurrenceevnen. Og indtil et sådant mere retfærdigt afgiftssystem ser dagens lys, skal vi have afgiftsstop.

Der har dog været positiv udvikling at glæde sig over i perioden. På kongressen i ’12 havde vi besøg af daværende finansminister Bjarne Corydon (S), der gik fra os med budskabet om, at fedt- og sukkerafgifterne betød tab af arbejdspladser i Danmark. Vel at mærke uden at forbedre folkesundheden. Han lovede at tage vores anbefalinger med tilbage til Folketinget, og ved de efterfølgende finanslovsforhandlinger slap vi af med fedtafgiften.

14

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Efter en hed debat blev også udvidelsen af de varegrupper, der er omfattet af sukkerafgiften, taget af bordet. Men desværre er der stadig store afgifter på en række af de varer, som vores medlemmer producerer. For eksempel slik og chokolade. Det er til stor skade for vores medlemmers beskæftigelse.

Samtidig er nogle af afgifterne udformet, så de giver virksomhederne stort administrativt besvær. Eksempelvis er indeksering (prisregulering) af afgifterne på slikområdet slet ikke i overensstemmelse med dette markeds funktion, selvom indeksering i princippet er en god ting. Her skal afgifterne naturligvis udformes under hensyn til, hvordan virkeligheden fungerer, og ikke efter teoretiske betragtninger. Og giver afgifterne mon danskerne en bedre folkesundhed? Næppe, for det er jo ikke den enkelte fødevare, der skaber en uhensigtsmæssig kost. Det er sammensætningen af alt det, vi spiser.

Derfor er afgifter et alt for upræcist middel til at påvirke folkesundheden.

Her er oplysning og målrettede kampagner langt mere effektive.

Lukkeloven påvirker fødekæden Samtidig med, at vi forlod kongressen i ’12, skete der en markant ændring på butiksområdet. Den 1. oktober blev lukkeloven afskaffet, og sat lidt på spidsen blev det nu tilladt at holde åbent nærmest 24 timer i døgnet syv dage om ugen. Det giver en kæmpe konkurrencefordel til store butikker som Bilka og udfordrer de små specialbutikker. Derfor har vi i denne kongresperiode været vidner til en ændret butiksstruktur.

Hver gang lukkeloven bliver liberaliseret, påvirker det vores medlemmernes hverdag. Ikke kun i detailhandlen, men også i fødekæden op til. For udvidede åbningstider i butikkerne betyder øgede krav om levering af friske fødevarer på alle tider af ugen. Derfor har lukkeloven

også påvirket arbejdstider og -forhold for mange medlemmer i industrien. For eksempel på mejerierne og slagterierne.

Derudover påvirker udviklingen også vores medlemmer som forbrugere.

Mens City-Claus kan købe ind det meste af døgnet og blot ved at gå rundt om hjørnet, har Udkants-Ulla fået længere til indkøbene. Og vi er bekymrede for udviklingen i de små samfund. Når både de små skoler og de lokale købmænd dør, mister udkantsbyerne deres tiltrækningskraft og begynder at dø.

Også planlovens bestemmelser om butiksstruktur er vigtig for os. Forliget om planloven, som blev indgået i foråret ’16, blev heldigvis ikke den totale liberalisering, som regeringen ellers havde lagt op til, men en justering, som vi kan leve med. Men liberaliseringen skal stoppe nu. Ellers uddør de gamle byområder som indkøbssteder og erstattes af store centraliserede indkøbscentre.

Bekymret for følgerne af tilbagetrækningsreformen Alvorligt bekymrede er vi også for følgerne af tilbagetrækningsreformen og dens forringelser af efterlønnen. Når politikerne forringer efterlønnen og hæver pensionsalderen uden at hæve arbejdsmiljøet tilsvarende, går det ud over vores medlemmer. Og vi er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den aftale, VK-regeringen i maj ’11 indgik med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, om at fremskynde Velfærdsaftalens forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen med fem år.

Det var netop medlemmer som vores, Anker Jørgensensen havde i tankerne, da han med sin socialdemokratiske regering i 1979 indførte efterlønnen. Hans mission var jo ikke at give sunde, raske og rørige mennesker en mulighed for at fylde dagene med golf og rejser. Det var

for at sikre mennesker, hvis kroppe er nedslidte efter et langt arbejdsliv, en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet lidt før folkepensionsalderen.

Med tilbagetrækningsreformen er netop vores medlemmer blevet ramt.

En slagteriarbejder, der skal arbejde til han er 67, er helt anderledes udfordret end en akademiker i samme alder. Både på det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Skal alle behandles lige, skal de behandles forskelligt. Det er vi nødt til at have et system, der tager højde for.

Akutjobordningen var en fiasko Den 1. januar 2013 var en dato, som en stor gruppe af vores ledige medlemmer frygtede. Det var den dag, de stod til at miste deres forsørgelsesgrundlag som følge af den første Løkke-regerings stramning af dagpengereglerne i ’10.

Heldigvis var der i mellemtiden kommet en ny, socialdemokratisk ledet regering, som forstod alvoren.

Troede vi. Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) pressede da også arbejdsgiverne til at tage medansvar for de tusindevis af danskere, der ville komme i klemme. Hun fik Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner til at forpligte sig til at skaffe 12.500 job til de ledige mod en kontant bonus for hver ny arbejdsplads. Men derfra gik det galt.

Arbejdsgiverne opslog ganske vist 12.500 job. Men som Ugebrevet A4 kunne afsløre, var kun hvert syvende akutjob gået til en ledig med risiko for at falde ud af dagpengesystemet. Arbejdsgivernes jobopslag henvendte sig nemlig i høj grad til læger og andre akademikere. Ikke til vores medlemmer, de faglærte og ufaglærte ledige, der ville falde ud af dagpengesystemet, og som havde hårdest brug for et job.

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

15

FORMANDSSEKRETARIATET ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

Vores medlemmer kan ikke spise sig mætte i gode intentioner. Derfor skulle politikerne have fulgt opgaven helt til dørs og holdt arbejdsgiverne oppe på deres løfter med mere end et par formanende reprimander undervejs. Vi havde forventet en større ansvarsfølelse fra både politikerne og arbejdsgiverne, og derfor erklærede vi akutjobordningen for en fiasko.

Landbrugs- og fødevarepolitik Vores medlemmer skal leve af at producere gode danske fødevarer.

Det betyder på den ene side, at vi skal producere nogle ordentlige fødevarer, som vi kan leve af at sælge.

Men det betyder også, at varerne skal være produceret under ordentlige forhold. Både for medarbejderne, dyrene og miljøet.

Miljø og produktion er ikke nødvendigvis modsætninger I ’13 gjorde Natur- og Landbrugskommissionens rapport ”En ny start” op med, at miljø og produktion nødvendigvis er hinandens modsætninger. Rapporten fastslog, at vi med en målrettet politik kan øge produktionen og samtidig gavne miljøet, og gav 44 konkrete anbefalinger til, hvordan vi i Danmark kan gavne miljøet, mens vi styrker produktionen og skaber øget beskæftigelse og indtjening i fødevaresektoren.

Vi bakker overordnet op om rapporten. I vores øjne er vækst forudsætningen for, at der kan blive økonomi til at tænke miljøet ind på fornuftig vis. Kun gennem vækst opnår vi økonomien til at udvikle og investere i teknologi, der kan gøre produktionen mere miljøvenlig. Som når en landmand for at kunne producere flere slagtesvin udskifter sine gamle stalde med nye, mere miljørigtige stalde. Det er win-win for både landmanden, miljøet, slagterierne

16

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

og vores medlemmer, der har hårdt brug for flere grise at slagte.

Regeringens vækstplan for fødevarer godt modtaget Det var også et lyst billede af fremtidens fødevareindustri i Danmark, der blev tegnet i den vækstplan for fødevarer, som så dagens lys i april ’14. Og der var bred begejstring at spore, da daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) og daværende miljøminister Ida Auken (SF) præsenterede de 34 punkter i planen, som tilsammen skal skabe vækst indenfor fødevareindustrien og styrke fødevareerhvervets internationale konkurrencekraft. Blandt andet ved at gøre det lettere for virksomhederne at udbygge og omstille deres produktion.

Med planen anviste SR-regeringen en ny vej til at fremme erhvervslivet.

Ikke med tilskud, men ved at lægge en politik frem, der kan understøtte markedskræfterne på en måde, som gavner både væksten og miljøet.

Den bakker vi, der repræsenterer de ansatte indenfor fødevareproduktionen, op om. Og vi opfordrer fortsat hele fødevareproduktionskæden fra landbrug over industri til detailhandel til at støtte op om vækstplanen og sikre, at de 34 punkter bliver omsat til konkrete tiltag, der gør en forskel.

Farvel til halvdelen af de udskældte randzoner Som en del af aftalen fik vi også forbedret landmændenes vilkår omkring de såkaldte randzoner. Det er zoner på op til 10 meter langs vandløb og rundt om søer, hvor der er forbud mod at dyrke afgrøder, sprede gødning og bruge sprøjtemidler for at skåne vandmiljøet mod kvælstof og sprøjtemidler. Zonerne blev i september ’12 udvidet fra 2 til 10 meter, hvad der var helt hen i vejret, fordi zonerne i praksis

beslaglagde et stort stykke Danmark, som landmændene ikke længere kunne avle dyr på. Så da vækstplanen skar cirka halvdelen af de udskældte randzoner væk, var det et skridt i den rigtige retning.

Den danske fødevarefortælling Med i vækstplanen er også ”den danske fødevarefortælling”. Den er et forsøg på at fortælle både os selv og udlandet, hvad der gør Danmark specielt som fødevareproducerende land. For eksempel at vi har en meget høj grad af fødevaresikkerhed og arbejder bæredygtigt. Og at vi er gode til at samarbejde, altid finder løsninger og er godt uddannede.

Det sidste er ikke uvæsentligt, for ser vi på de to tendenser, der kendetegner den danske fødevareindustri, er den ene økologien, det naturlige.

Den anden er vores højteknologiske ingrediensindustri. Dansk fødevareproduktion er blevet hightech. Derfor skal vores fødevarearbejdere vide og kunne mere. De er dygtigere og kan skabe en anden værdi, og derfor er flere og flere eksportmarkeder også klar til at betale en merpris for vores produkter.

Fødevareforlig skal styrke fødevaresikkerheden Den socialdemokratisk ledede regering indgik i april ’15 et fireårigt fødevareforlig med Enhedslisten, SF, Venstre og Dansk Folkeparti om øget fødevaresikkerhed.

Med forliget blev der afsat 354 millioner kroner til at styrke fødevaresikkerheden frem mod 2018. Penge, der blandt andet skal bruges til at sikre mere vejledning og kontrol, styrke Fødevarestyrelsens rejsehold og etablere en whistleblowerordning.

Aftalen indeholdt også et særligt fokus på at stoppe branchens brodne kar. Altså de fødevarevirksomheder, der gentagne gange overtræder reglerne.

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

17

FORMANDSSEKRETARIATET ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

S

Vi værdsætter også, at det blev så L E L V Ebredt et fødevareforlig. Den politiske KA proces op til forliget var generelt præget af enighed om linjerne og om, at fødevareområdet er et af fremtidens vækstområder i Danmark. Den opfattelse tør vi godt sige, at vi har været med til at forme gennem vores mange forskellige centrale og lokale samarbejdsflader.

A

F

-

D

N

VA

RER

GODE A

Whistleblowers skal beskyttes bedre Vi er glade for, at der i forliget er enighed om at indføre en whistleblowerordning. Men vi ønsker ikke en stor bureaukratisk ordning, når der allerede er tilstrækkelig mulighed for at anmelde brud på fødevaresikkerheden via Fødevarestyrelsens hjemmeside. Vi ser hellere, at politikerne bruger krudtet på at tage stilling til det, der virkelig kan batte.

Nemlig at gøre det trygt for vores medlemmer - virksomhedernes ansatte - at anmelde sjusk og fusk med fødevaresikkerheden. Det, vi har brug for, er at få indført omvendt bevisbyrde i sager om fødevaresikkerhed, så det bliver virksomhederne, der skal dokumentere, at de ikke har begået brud på fødevaresikkerheden.

SKE FØD

E

-V I

Vi var tilfredse med forliget og bifalder både elementerne omkring vejledning og kontrol, for fødevaresikkerheden er afgørende for vores medlemmers beskæftigelse. Både for at fastholde forbrugernes høje grad af tillid til industrien på trods af diverse fødevareskandaler og som konkurrenceparameter på det globale marked. Uden vores ry for at være dygtige til fødevaresikkerhed havde vi for eksempel aldrig kunnet oppebære samme fødevareeksport til lande som Japan.

Danmarkshistoriens mest mediedækkede landbrugspakke Sjældent har en landbrugspakke fået så meget døgndækning i medierne som den fødevare- og landbrugspakke, regeringen før jul lavede med

18

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Pakken, der skal skabe bedre rammer for fødevareog landbrugssektoren, indeholder 30 initiativer inden for de fem hovedområder bæredygtigt grundlag, øget råvaregrundlag, styrket konkurrenceevne, udvikling af fremtidens fødevareproduktion og fremsynet eksportindsats. Men det var nu ikke initiativerne, der fik den store mediedækning. Det var miljøberegningerne bag, som i sidste ende kostede fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) ministerposten og gav sagen tilnavnet Gyllegate, hvad der i øvrigt var lidt misvisende, eftersom pakken ikke medfører mere gylle, men mere kunstgødning.

I stedet for randzoner og gødningsnormer indførte landbrugspakken en ny såkaldt målrettet regulering, hvor miljøkravene differentieres ud fra, hvor det enkelte landbrug ligger.

For eksempel vil der være skrappe miljøkrav til en mark tæt på sårbar natur, mens landbrug på såkaldte robuste jorde får lempeligere krav. Det er en reguleringsmetode, som er anbefalet af Natur- og Landbrugskommissionen, og som vi støtter. Men at kortlægge præcist, hvilke landbrug der ligger i sårbare naturområder, er en vanskelig og tidskrævende opgave. Og i stedet for at afvente denne kortlægning og den præcise regulering, som kan tage nogle år, giver landbrugspakken landbruget lov til at gødske mere allerede fra nu af.

Pakken blev derfor kritiseret for at give miljøunderskud de første år.

Nogle af de forskere, der havde leveret de tal, som landbrugspakken er baseret på, stod frem i medierne og begyndte at kritisere det videnskabelige grundlag for pakken. De vurderede, at regeringen kun kunne fremvise et miljøoverskud de første år ved hjælp af de såkaldte baselineeffekter, som er miljøgevinster, der opstår af sig selv – for eksempel når landbrugsjord sløjfes til fordel for byudvikling - og således ikke

skyldes pakkens initiativer. Og derudover fik regeringen skyld for at have pustet baseline-effekten for 2016 kunstigt op ved at have indregnet effekterne fra de tre forudgående år.

Vi er overordnet meget tilfredse med landbrugspakken og var bekymrede over den uro, der var i de hæsblæsende døgn omkring Eva Kjer Hansens afgang. En sådan tumult og mistillid til politikernes beslutninger er alt andet end det, vi har brug for, på fødevare- og landbrugsområdet.

Vi er nødt til at sikre ro og stabilitet, så virksomhederne har tillid til udviklingen og tør træffe de valg, der skaber vækst og beskæftigelse for vores medlemmer.

Fem ministre på fire år For os handler fødevarepolitik nemlig først og fremmest om at skabe flere arbejdspladser og om jobsikkerhed for de mange tusinde danske fødevarearbejdere, der hver dag knokler for at lave gode fødevarer til hele verden. Derfor er det tvingende nødvendigt med brede forlig over midten i Folketinget på landbrugsog fødevareområdet. Jo større politisk usikkerhed, jo færre chancer tør virksomhederne tage.

Vi har haft et glimrende samarbejde med de skiftende fødevareministre.

Uanset partifarve. Men helt ærligt.

Siden kongressen i ’12 har vi skullet arbejde med hele fem forskellige fødevareministre. Fem! Fra Mette Gjerskov (S) over Karen Hækkerup (S), Dan Jørgensen (S) og Eva Kjer Hansen (V) til den nuværende minister Esben Lunde Larsen (V).

Det er for ringe. Dels tiltræder hver eneste minister med sin mærkesag, hvad der skader kontinuiteten i ministeriets arbejde. Dels skal vi som samarbejdspartnere starte forfra hver eneste gang. Hver gang taburetten skifter ejer, skal vi bruge tid og kræfter på at opbygge såvel en ny relation som viden hos den nye minister.

Fødevareområdet fortjener både i størrelse og betydning for vores land at blive taget mere seriøst af skiftende regeringer. Vi bidrager i allerhøjeste grad til det danske samfund. Både via arbejdspladser og via fødevareeksporten, der er en pæn bidragyder til statskassen.

Derfor bør vi også kunne få længeresiddende ministre, der kan skabe en hensigtsmæssig udvikling, så fødevareindustrien fortsat kan være en vigtig beskæftigelseskilde for både vores medlemmer og for samfundet. Nu, hvor både svine- og mælkepriserne er presset i bund, har vi brug for fremdrift og kontinuitet, så vi kan få omsat de forskellige politikker på fødevare- og landbrugsområdet til bedre vilkår for virksomhederne og dermed til vækst og beskæftigelse i fødevarebranchen. Øget fokus på dyresundhed Men selvfølgelig må væksten ikke ske på bekostning af miljøet. Og heller ikke på bekostning af dyrevelfærden. Dyrene skal kunne opretholde en naturlig adfærd, være beskyttet mod ydre farer, andre dyrs angreb og mod sig selv.

Et område, vi i denne periode har oplevet et stigende fokus på – ikke mindst fra udlandet - er dyresundhed. Dyresundhed er at forebygge, at dyrene bliver syge, så brugen af antibiotika kan holdes på et minimum, og det er vi gode til i Danmark. Danske landmænd gør en stor indsats for at beskytte dyrene mod sygdomme, og det er både godt for dyrene og en vigtig parameter i forhold til vores konkurrenceevne over for andre lande, der har mindre styr på dyresundheden.

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

19

FORMANDSSEKRETARIATET ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

Internationalt arbejde: Fra reaktiv til proaktiv indsats Men vi ser langt fra kun udlandet som vores konkurrenter. Som en del af fællesskabsløsninger har vi i kongresperioden ændret vores internationale arbejde og arbeder nu mere strategisk, politisk og proaktivt med området. Blandt andet ved at være endnu mere aktive og dagsordensættende i sammenslutningen af europæiske fagforeninger på fødevare- og landsbrugsområdet, EFFAT, i den tilsvarende internationale sammenslutning, IUF, og i den sociale dialog med den europæiske fødevareindustri FoodDrinkEurope.

En stor udfordring, der også i denne periode har haft konsekvenser for

20

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

vores medlemmers beskæftigelse, er den sociale dumping på slagteriområdet. Principielt har vi ikke social dumping i vores brancher i Danmark, som vi ser det i byggeriet. Men vi er i høj grad truet af den sociale dumping udefra. Ikke mindst fra Tyskland.

Tyskerne fik mindsteløn Derfor har vi også i denne periode arbejdet tæt sammen med vores tyske søsterforbund NGG om at få de tyske politikere i Berlin til at forstå konsekvenserne af det, der foregår på deres arbejdsmarked, og som spreder sig som ringe i vandet til deres nabolande.

Mens vi herhjemme generelt har en høj grad af organisering, og arbejdsmarkedets parter sammen indgår aftaler om løn og arbejdsvilkår, er det i langt højere grad de tyske politikere,

der styrer dele af det tyske arbejdsmarked. Og de har i årevis ladet det være op til den laveste etiske fællesnævner blandt virksomhederne at vurdere, hvor ringe vilkår en slagter må arbejde under på et tysk slagteri. Så da tyskerne i ’14 indførte en lovpligtig mindsteløn på cirka 60 kroner i timen, så vi det som en positiv udvikling for både det tyske og det europæiske arbejdsmarked.

Det er imod vores ånd at bakke op om en mindsteløn og især så lav en mindsteløn. Men vores opbakning skal ses i lyset af den skræmmende udvikling, vi har været vidner til på det tyske arbejdsmarked.

Ikke mindst efter Harz-reformerne, som den tidligere socialdemokratiske kansler Schröder indgik med arbejdsgiverne, og som har gjort det attraktivt for arbejdsgiverne at forlade arbejdsgiverorganisationerne og dermed frigøre sig fra overenskomsterne. Reformerne, som også møder borgerlig opbakning herhjemme, har skabt et velbetalt a-arbejdsmarked og et socialt dumpende b-arbejdsmarked med kolonnearbejdskraft, såkaldte minijobs og andre former for gift mod anstændige arbejdsforhold. Dem har mindstelønnen på ingen måde fjernet med et trylleslag. Men den har fået flere virksomheder til at ændre ansættelsesformer og forholde sig lidt anderledes til, hvilke arbejdsvilkår

de byder de lavest lønnede. Deriblandt den udenlandske arbejdskraft.

Den tyske lovgivning nævner ganske vist udenlandsk arbejdskraft, men kun på byggeområdet. De havde ikke forudset, at udstationering af udenlandsk arbejdskraft også ville blive aktuelt på slagteriområdet.

Og de EU-direktiver, der skal sikre ordentlige forhold for vikarer og udstationerede, bliver ikke håndhævet tilstrækkeligt. Derfor forsøger vi at gøre vores indflydelse mest muligt gældende på EU Kommissionens igangsatte revision af udstationeringsdirektivet.

Heldigvis har EU-Kommissionen udarbejdet en rapport om de groteske forhold i Tyskland. Blandt andet om de mange smuthuller i lovgivningen, som virksomhederne kan krybe igennem. Det gør en stor forskel, når EU-Kommissionen går ind i en sag og både har ressourcerne til at undersøge den, kan udtale sig og udforme direktiver. At nationale myndigheder undersøger sig selv er langt fra nok, og som EUparlamentariker Christel Schaldemose (S) har foreslået, bør vi have et europæisk rejsehold, der slår ned på konkurrenceforvridning mellem medlemslandene. Men den tanke vil konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) ikke gå videre med,

- Det har været en ære at tale vores medlemmers sag i Bruxelles og sammen med tillidsrepræsentanterne i de europæiske samarbejdsudvalg hos Arla, STG, Orkla og Lantmännen. Samtidig har vi fået oparbejdet en unik viden, der er efterspurgt hos nordiske og europæiske fagforbund.

Det giver Fødevareforbundet NNF respekt og indflydelse.

Steen Karlsen, Forbundskonsulent – International

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

21

FORMANDSSEKRETARIATET ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

fordi andre mere prestigefyldte opgaver fylder. Derfor har vi nu taget ideen op i vores hovedbestyrelse og er klar til at støtte Christel Schaldemose i hendes arbejde for et konkurrencerejsehold.

for fødevaresektoren, bekæmper vi også den sociale dumping fra en anden vinkel. Nemlig via information til de mennesker, som indvilliger i at rejse til andre lande og arbejde under urimelige forhold.

Spanien følger i Tysklands alt andet end forbilledlige fodspor Det er langt fra kun herhjemme, at vi følger nøje med i Kommissionens arbejde omkring den sociale dumping i Tyskland. For eksempel er også de belgiske og hollandske slagterindustrier blevet undermineret af de tyske forhold, og konsekvenserne af dem spreder sig som onde ringe ud i Europa.

Vi har udarbejdet en informationspjece til de udstationerede arbejdere om deres rettigheder. Den har vi både lagt på nettet og lavet i en trykt version, som vi opfordrer medlemsorganisationerne til at uddele ved slagterier med østeuropæiske arbejdere. Vi forsøger også at nå de udstationerede arbejdere via ambassader og hjemstavnsforeninger, og tit er det en overraskelse for dem, at de overhovedet har rettigheder.

Vi ved, at det bliver en lang informationskamp. En rumæner, der ikke kan få job i sit hjemland og har en indtægt på nul kroner, vil jo synes, at 3,5 euro i timen på et udenlandsk slagteri er en god mulighed. Men vi tror på, at oplysning er en vej til øget bevidsthed om rimelighed og rettigheder hele vejen rundt.

Vi ser nu også tegn på, at Spanien er godt i gang med at udvikle sig til den nye social dumping-skurk.

Blandt andet ved at flage immigrantarbejdere fra Nordafrika ind i en afgrænset periode.

I modsætning til Tyskland er Spanien ikke vores naboland, og truslen fra syd kan derfor umiddelbart virke mindre væsentlig. Men Spanien er Europas største producent af svin og ekspanderer i øjeblikket voldsomt.

Det kommer vi også til at mærke på konkurrencen herhjemme.

En EU-mindsteløn er ingen løsning Trods den alvorlige udvikling i Spanien og trods vores opbakning til den tyske mindsteløn kan vi set med danske øjne kun være imod en fælles EU-mindsteløn. I Danmark har arbejdsmarkedets parter mere end 100 års erfaring med at forhandle sig frem til aftaler for det danske arbejdsmarked. Det er en utrolig styrke både for arbejdstager og for arbejdsgiver og skal ikke forpurres af politisk indblanding. Hverken fra de danske politikere eller på EU-plan.

Information er en vigtig vej til at bekæmpe social dumping I EFFAT, hvor vores forbundsformand Ole Wehlast er præsident

22

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Samtidig er vi sammen med IUF ved at lave en kortlægning af de store slagterikoncerner, så vi kan få overblik over, hvor der mangler overenskomster, og derudfra lave et mere systematisk nationalt arbejde for at få slagterikæderne overenskomstdækket. Og den 19. oktober i år tager vi sammen med NGG til Tönnies største slagteri og koncernhovedsæde i Rheda-Wiedenbrück for at gennemføre en fælles manifestation om bedre arbejdsvilkår på de tyske slagterier.

Den slags international interesse gør det svært for et lands politikere at fortsætte med at vende det blinde øje til. Europas øjne lægger et pres på den tyske regering, og det kan meget vel have været presset udefra, der fik den tyske regering til at bevilge NGG ressourcer til oplysningsarbejde, så organisationen kunne ansætte to medarbejdere til at opsøge og oplyse udstationerede

slagteriarbejdere om deres rettigheder. Og NGG har selv udtalt, at Tyskland næppe havde gennemført mindstelønnen uden den store og vedholdende europæiske opmærksomhed omkring arbejdsvilkårene i den tyske kødindustri.

Russisk fødevareboykot gav os inspiration til europæisk jobfond Det internationale arbejde i et dansk fagforbund kan få international betydning for alle europæiske fødearbejdere. Det er vores ide om en europæisk jobfond et eksempel på.

I forbindelse med Ukraine-konflikten indførte EU sanktioner over for Rusland, som i januar ’14 svarede igen med at lukke for importen af svinekød fra EU-lande og i august ’14 udvidede boykotten til at omfatte de fleste fødevarer fra EU. Det fik store konsekvenser for en gruppe af vores

medlemmer. For eksempel måtte Tican-slagteriet i Fjerritslev lukke, og andre danske fødevarevirksomheder måtte afskedige medarbejdere.

Mens EU var relativt hurtige til at række en hjælpende hånd til landbruget og de virksomheder, der blev ramt af boykotten, var der ingen, der gjorde noget for de tusindevis af fødevarearbejdere, der fik en fyreseddel på grund af boykotten. Det var urimeligt.

Vores medlemmer stod i en situation, som de ikke selv var skyld i. Den var politisk skabt, og de havde ingen jordisk chance for at påvirke den.

Derfor fødte vi ideen til en europæisk jobfond, som skal sikre, at europæiske lønmodtagere, der bliver fyret på grund af politiske handelskrige, kan få økonomisk tilskud til uddannelse og jobsøgning, samtidig

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

23

FORMANDSSEKRETARIATET ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

med at virksomheden i en periode kan reducere sin produktion og søge nye markeder.

EU-parlamentarikere førte jobfonden videre i EU-Parlamentet Vi forsøgte at få Folketinget til at tage jobfonden op på nationalt plan og gå til EU med den. Men politikerne på Borgen ville tilsyneladende hellere diskutere for og imod EU end bruge EU aktivt. Så vi gik i stedet til to danske medlemmer af EU-Parlamentet, der straks forstod alvoren og handlede på den.

Den ene, MEP Jeppe Kofod (S), tog beskæftigelsesproblematikkerne op i EU-Parlamentet i forbindelse med evalueringen af EU’s ageren ved Ruslands invasion af Ukraine.

Den anden, MEP Ole Christensen (S), fik indført vores tanker som et ændringsforslag til EU-parlamentets evaluering af EU’s globaliseringsfond. Bliver ændringsforslaget

24

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

vedtaget, vil globaliseringsfonden i fremtiden kunne træde i kraft ved eksempelvis handelskrige, der får en negativ indflydelse på beskæftigelsen.

Vi har fået både Nordisk Union for fødevarearbejdere og sammenslutningen af de europæiske fagforeninger på fødevare- og landsbrugsområdet, EFFAT, til bakke op om forslaget. Og vi har fået andre medlemsorganisationer i EFFAT til at hive fat i deres EU-parlamentarikere og sætte dem grundigt ind i behovet for en jobfond.

Vi afventer nu den videre behandling, først i Parlamentet og siden videre i Kommissionen. Det er en længere proces, men vi tror og håber på, at globaliseringsfonden ender med vores fingeraftryk på sig. Til gavn for ikke bare de danske fødevarearbejdere, men for alle europæiske lønmodtagere.

Processen omkring jobfonden er et

eksempel på, hvordan vi på rekordtid kan komme fra ide til indflydelse, når vi er villige til at kæmpe for det, vi synes, er retfærdigt. Men det har kun været muligt, fordi vi med fællesskabsløsninger er begyndt at arbejde strategisk og være proaktive og vedholdende på det internationale område.

Bedre opbakning til tillidsfolkene i de europæiske samarbejdsudvalg Ligesom vi på forbundsplan arbejder tæt sammen med især de nordiske og europæiske fagforbund, gør vores tillidsfolk en stor indsats i de europæiske samarbejdsudvalg. Og som en del af fællesskabsløsninger har vi i kongresperioden skruet op for den ekspertbistand, vi leverer til tillidsfolkene i disse samarbejdsudvalg. For eksempel i Danish Crown, Arla og Scandinavian Tobacco Group.

På Scandinavian Tobacco Group har vi for eksempel hjulpet det europæiske samarbejdsudvalg med en henvendelse til virksomheden omkring medarbejderaktier. På Orkla samarbejder vi tæt med de danske og nordiske tillidsrepræsentanter om de strukturændringer, som ledelsen har bebudet. Og tillidsfolkene på Arla har vi bistået med at gennemgå aftalegrundlaget for deres europæiske samarbejdsudvalg. Det har vi gjort i samarbejde med CO-Industri, fordi de sidder med den største viden om europæiske samarbejdsudvalg. De kunne bekræfte os i, at samarbejdsaftalen er rigtig god og ikke kan forventes at blive bedre ved en genforhandling.

På mejeriområdet har vi også fået etableret et europæisk mælkenetværk og deltaget i IUF’s globale mejerinetværk. Ligesom vi har fået etableret Globalt kontaktpunkt med Arla. Vi skal mødes til oktober, hvor vi skal se, om vi kan blive enige om at fastlægge nogle overordnede linjer for Arlas brug af vikarer.

Hverdagens internationale samarbejde Det internationale samarbejde består dog langt fra kun af møder i formelle fora. Et eksempel på fagligt hverdagssamarbejde er sagen om Sunsalat i Malmø, hvis færdiglavede salater bliver solgt i danske supermarkeder som Coop, Dansk Supermarked og REMA1000. Sunsalat betalte lønninger på ned til 6.500 danske kroner om måneden. Uden tillæg for weekend og overarbejde.

Og fordi virksomheden nægtede at indgå overenskomst med vores svenske søsterforbund Livsmedelsarbetareförbundet, kom det til konflikt.

Vi gik ind i sagen og sikrede, at virksomhedens danske kunder ikke ville forhandle Sunsalats produkter, før der blev tegnet overenskomst. Og efter næsten to måneders konflikt, valgte Sunsalat så at indgå overenskomst. Sagen viser, at fagligt arbejde over grænser nytter. Nu får de svenske medarbejdere ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og de danske fødevarevirksomheder får mere fair konkurrence på leverancen til de danske supermarkeder.

Samarbejdet med andre organisationer: Herhjemme i Danmark er LO vores naturlige bagland. Udover at vores forbundsformand Ole Wehlast er en del af LO’s daglige ledelse, og vi har en plads i LO’s hovedbestyrelse, er vi også repræsenteret i de for os vigtigste LO-udvalg.

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

25

FORMANDSSEKRETARIATET ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

FØDEVAREFORBUNDET NNF’s REPRÆSENTANTER I UDVALG NEDSAT AF LO’s HOVEDBESTYRELSE

LO’s Daglige Ledelse Forbundsformand Ole Wehlast LO’s Hovedbestyrelse Forbundsformand Ole Wehlast Arbejds- og Ansættelsesretligt Udvalg Næstformand Tage Arentoft Forbundssekretær Jim Jensen Overenskomst- og Fordelingspolitisk Udvalg Forbundsformand Ole Wehlast FIU-udvalget Sekretariatsleder Erling Johansen Forbundskonsulent Helle Thomsen Forsknings-, Innovations- og Erhvervspolitisk Udvalg Forbundsformand Ole Wehlast Forbundskonsulent Mogens Eliasen Arbejdsmiljø– og Samarbejdsudvalget Forbundssekretær Jim Jensen Forbundskonsulent Tommy Jensen Uddannelsespolitisk udvalg Forbundssekretær Flemming Mogensen Forbundskonsulent Pia Antonsen Beskæftigelses, Integrations- og Socialpolitisk Udvalg Næstformand Tage Arentoft Forsikringschef Esben Birkesholm Familie- og Ligestillingspolitisk udvalg Forbundskonsulent Helle Thomsen EU- og Internationalt udvalg Forbundsformand Ole Wehlast Forbundskonsulent Steen Karlsen

26

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Er du OK? I november ’12 lancerede vi sammen med de øvrige LO-fagforbund og FTF kampagnen Er du OK? En kampagne, der skal skabe større synlighed omkring det arbejde, som vi rigtige fagforeninger laver for at sikre vores medlemmer gode løn- og arbejdsvilkår.

Og det er desværre nødvendigt, viste en undersøgelse, som LO lavede forud for kampagnen. 7 ud af 10 danske lønmodtagere troede, at vi har mindsteløn i Danmark. Kun 3 ud af 10 vidste, at vilkårene på det danske arbejdsmarked alene er sikret via overenskomsterne.

Den uvidenhed kan vi ryste på hovedet af, men sandheden er, at vi i fagbevægelsen har forsømt at fortælle højt og tydeligt nok, hvad det er for opgaver, vi løfter. Hvad det er for en konstant kamp, vi kæmper.

Vi skal blive bedre til at sprede budskabet om, at løn altså ikke bliver besluttet på Christiansborg, men ved overenskomstforhandlinger mellem fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne. Alle lønmodtagere bør vide, at det er overenskomsterne, der er deres garanti for en ordentlig løn, pension, løn under barsel, ret til efteruddannelse, fornuftige arbejdstider og genetillæg.

Landbruget som samarbejdspartner Det er dog langt fra kun fagbevægelsen, vi samarbejder med om at sikre vores medlemmer de bedst mulige vilkår. I Fødevareforbundet NNF arbejder vi sammen med alle, der med den ene eller anden dagsorden vil kæmpe for sager, der er i vores medlemmers interesse.

Udefra ligner vi måske et umage par, når vi samarbejder med Landbrug & Fødevarer om at sikre landbruget bedre rammevilkår. Og vi er bestemt heller ikke enige med Landbrug & Fødevarer om alt. Men vi samarbejder om de ting, vi er

enige om. For eksempel en større svineproduktion i Danmark, som kan sikre beskæftigelsen på slagterierne.

For når arbejdsgivere og lønmodtagere arbejder sammen om fælles synspunkter, giver det en helt særlig gennemslagskraft over for politikerne. Så lytter de på en helt anden måde, end når vi står alene med vores budskaber.

Vores samarbejde med landbrugsorganisationerne bliver også fulgt op af de lokale afdelinger. For eksempel arbejder vi i Nordjylland sammen med Landbo-Nord, Frederikshavn Kommune og Danish Crown om et projekt, der skal sikre, at der bliver produceret flere slagtesvin til slagteriet i Sæby.

På Sjælland & Øerne har vi et stærkt samarbejde med landboforeningen Gefion. Sammen holdt vi op til folketingsvalget i ’15 et valgmøde i Sorø med fokus på landbrugets rammevilkår. Og i ugen op til valget inviterede vi sammen fire folketingskandidater med forskellig partifarve med på en dag i landbrugets tegn med temaer som beskæftigelse, miljø og rammevilkår. Vi startede dagen på Solrød biogas, besøgte derefter en svineproducent og sluttede dagen af på slagteriet i Ringsted, hvor vi drøftede DC’s ønsker om lempeligere vilkår for produktion, eksport og forædling.

Vores lokale afdelinger samarbejder også med de lokale folketingspolitikere. Både via officielle møder, fælles besøg på virksomheder og via uformel dialog. Og via LO-systemet er vi også repræsenteret i de lokale erhvervsråd flere steder i landet.

Medier og kommunikation Efter kongressen i ’12 skulle vi i forbindelse med fællesskabsløsninger udvikle en ny masterplan for kommunikationen med medlemmerne og vores omverden. Som resultat fik vi i

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

27

FORMANDSSEKRETARIATET ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

- I løbet af 2015 optrådte Fødevareforbundet NNF i medierne mere end 4.300 gange. Det svarer til over 12 gange hver eneste dag. Forbundet er fødevarearbejdernes stemme i den offentlige debat, og den bliver taget alvorligt. Skriver medierne om fødevareproduktion, udenlandsk arbejdskraft, landbrugets rammevilkår eller presset på industriarbejdere, så går de til Fødevareforbundet NNF. Emilia Maria van Gilse, Kommunikationschef

oktober ’13 en spritny kommunikationsstrategi, som medførte markante ændringer i vores måde at arbejde med kommunikation på.

Dels flyttede vi ressourcer fra vores medlemsmagasin til de sociale medier. Dels anlagde vi et helt nyt, strategisk fokus på vores kommunikationsopgaver og begyndte at arbejde mere målgruppeorienteret.

Fra tidligere nærmest at ”give alle alt” begyndte vi nu at differentiere imellem vores målgrupper og deres behov. Medlemmer, tillidsvalgte og journalister har jo ofte vidt forskellige tilgange til de emner, vi kommunikerer om. Og derudover differentierer vi også ud fra fagområde, geografi og sprog. Det sidste af hensyn til vores udenlandske medlemmer. Ikke mindst de mange polske kolleger på Danish Crown.

Hjemmesiden: Omdrejningspunktet for vores kommunikation Omdrejningspunktet i vores kommunikation er vores hjemmeside www.nnf.dk. Ved at flytte ressourcer fra medlemsmagasinet og til det digitale har vi ikke blot formået at skrue op for det daglige flow af nyhedsprægede artikler på hjemmesiden. I tråd med vores tanker om målgruppeorienteret kommunikation har vi også arbejdet med en højere grad af visualisering på den tidligere teksttunge hjemmeside. Vi ved, at de fleste af vores medlemmer fore-

28

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

trækker visuel kommunikation frem for ord alene, og derfor giver det mening at bruge flere og større billeder og ikke mindst at lave videoindslag.

Det er derfor noget af det, vi fortsat arbejder med at udvikle og finde praktisk og teknisk mulige veje til at levere mere af til medlemmerne.

Vi har i perioden også gjort indholdet på hjemmesiden responsivt, så det kan læses på smartphones og iPads, ligesom vi har arbejdet med at sikre brugervenligheden på sitet.

Ikke mindst for vores læse-/ stavesvage medlemmer.

Substans: Medlemmerne skal kunne genkende sig selv Det øgede fokus på det visuelle gælder også vores medlemsmagasin Substans. Trods den elektroniske oprustning har vi bevaret bladet, fordi det sikrer en kommunikationsvej til alle medlemmer. I perioden har vi beskåret Substans fra seks til fire numre årligt, og fra 48 til 36 sider per nummer. Afdelingerne har fået deres egne fem sider i magasinet, hvor de kan formidle lokale nyheder og budskaber til medlemmerne.

Og vi har placeret de lokale sider bagerst i bladet og ”på hovedet”, således at magasinets bagside er den lokale forside, og bladet derfor kan læses fra både den ene og anden ende.

Med Substans når vi ud med vores budskaber i en form, som medlem-

- Vi skal vise, hvorfor fagforeningen er så vigtig. Det er, både når medlemmer kommer i klemme i systemet og til skade på jobbet. Men det er også de positive historier om faget og sammenholdet på arbejdspladsen. Det kræver, at vi har en bred vifte af medier. Med digitale medier kan vi møde det enkelte medlem i øjenhøjde.

Morten Torbjørn Andersen, Kommunikationsrådgiver

merne kan genkende sig selv og deres hverdag i, og de får mulighed for at føle sig som en del af et fællesskab.

Dermed støtter Substans op om vores organiseringsindsats, hvor vi netop fokuserer på at få medlemmerne til at forstå værdien af fællesskabet og stå sammen ude på arbejdspladserne.

Både i hverdagen og under særligt pres.

Temanyhedsbreve gør det lettere for journalister at viderebringe vores budskaber Gevinsten af vores omprioriteringer på kommunikationsområdet høster vi blandt andet ved vores nyhedsbreve, som vi nu kan arbejde mere strategisk med.

En gang om ugen udsender vi en nyhedsmail til journalister, samarbejdspartnere, arbejdsgivere og særligt

interesserede. Og til journalister og andre interesserede laver vi også temanyhedsbreve, hvor vi går mere i dybden med nogle af de problemstillinger, som påvirker vores medlemmers arbejdsvilkår og beskæftigelsesmuligheder. Ved at klæde journalisterne godt på, undgår vi både misvisende historier og gør det nemmere for dem at skrive de historier, der er vigtige for os at få ud. Temanyhedsbrevene ligger efterfølgende på hjemmesiden, så alle interesserede kan få glæde af dem.

Stærk, uformel kommunikation på Facebook Vores Facebook-side er primært rettet mod tillidsrepræsentanter og medlemmer, der føler en tæt tilknytning til organisationen. De mere end 2.000 brugere på vores profil har vi primært serviceret med nyheder og fagligt og politisk servicestof. Men vi har også

- På magasinet kæmper vi fødevarearbejdernes sag, inspirerer dem i deres arbejdsliv og understøtter fællesskabet via medlemmernes egne historier. Det betød blandt andet, at vi i 2015 fortalte historier om alt fra danske fødevarers betydning for hele Danmarks husholdningsbudget over overenskomsters positive effekt for fødevaresikkerheden og til arbejdsgivere, som snyder ansatte i løn.

Christian Juel Jørgensen, Kommunikationsrådgiver

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

29

FORMANDSSEKRETARIATET ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

brugt mediet til historier, der gør brugerne lidt klogere på vores faglige områder og dermed bidrager til at skabe stolthed og sammenhold.

Og så har vi udnyttet, at mediet kan noget særligt i sammenligning med for eksempel hjemmesiden og medlemsmagasinet. På Facebook kan vi invitere brugerne om bag kulissen og blive mere uformelle i vores kommunikation. For eksempel kan vi under overenskomstforhandlinger lave korte, mere uformelle opdateringer, der beskriver stemninger og følelser, og ad den vej vise en anden side af os selv, samtidig med at vi får vist medlemmerne, hvad det er for et kæmpe apparat, der skal til for at sikre dem gode overenskomster.

Den form for uformel kommunikation gør det muligt for os at være mere til stede i vores medlemmers hverdag.

Det skaber en anden, mere nærværende relation og styrker vores troværdighed. Og samtidig giver mediet medlemmerne mulighed for at give deres besyv med ved at like, kommentere og dele. Dermed får vi spredt vores budskaber endnu længere ud.

Udover organisationens hovedside har de lokale afdelinger og ungdommen også deres egne sider på Facebook. Ligesom vi som valgte og ansatte kan bruge vores personlige facebookprofiler til at dele vores opdateringer, så de kommer bredere ud til vores individuelle netværk.

Twitter: Digitalt tryk på journalister og meningsdannere Også på Twitter er vi aktive både som organisation og som privatpersoner. Såvel politikere som medarbejdere skriver om holdninger til de emner, der betyder noget for vores medlemmer. Det gør vi for at lægge et digitalt tryk på journalister og meningsdannere.

Instagram skaber rammer for faglige universer Et helt andet formål har vi med vores

30

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

tilstedeværelse på Instagram, som vi bruger til at give vores medlemmer et fagligt univers. Vi har sidst i perioden startet et univers for bagere og konditorer, som her kan netværke og inspirere hinanden.

Podcast: nyheder i ørerne på tillidsfolk og medlemmer Et helt nyt tiltag i denne kongresperiode er de såkaldte podcasts. Altså lydfiler, som brugerne kan høre, når og hvor det passer dem. Hver 14. dag laver vi en opsamling med nogle af de vigtigste historier, som kommunikationsafdelingen redigerer og indtaler. Oprindeligt var tillidsfolkene på slagterierne den primære målgruppe for vores podcasts, men interessen har vist sig at være bredere end som så. På fem store slagterier bliver vores podcasts nu afspillet i arbejdstiden, så også slagteriarbejderne kan høre dem, imens de arbejder.

Kampagner: Et værktøj ved valg og ok-forhandlinger Ved særlige begivenheder har vi kørt kampagner. Det gjorde vi for eksempel i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i ’14, hvor vi blandt tog på den traditionelle bustur rundt i landet og mødte medlemmerne på deres arbejdspladser. Som en del af kampagnen helligede vi en del af hjemmesiden til OK2014 og producerede nyhedsbreve samt en OK-avis, da afstemningsresultatet forelå.

Andre kampagner har vi kørt i forbindelse med periodens tre valg: kommunal- og regionsrådsvalget i ’13, EU-Parlamentsvalget i ’14 og folketingsvalget i ’15. Her har vi blandt andet lavet kampagnetiltag i form af foldere, annoncer og valgmøder og været på gader og stræder for at komme i dialog med danskerne.

Og op til folketingsvalget lavede vi en valgtest på hjemmesiden, hvor medlemmerne kunne teste deres holdning til forskellige spørgsmål og derudfra få svar på, hvilket parti der lå tættest på deres holdninger.

I forbindelse med valget til EUParlamentet arrangerede vi også tre besøg til Bruxelles for medlemmer, tillidsfolk og vores hovedbestyrelse, så de var godt klædt på til debatten op til valget.

nes talerør. Og der er ingen tvivl om, hvilken historie der har afstedkommet flest opkald fra journalister de sidste fire år. Det har medarbejderinvesteringsselskabet på slagteriet i Rønne.

Periodens største pressehistorie: Medarbejderinvesteringsselskabet på Bornholm En væsentlig del af vores kommunikationsarbejde er vores pressehåndtering. Det er arbejde i højt gear.

Både når det er os selv, der proaktivt går ud og arbejder for at få vores budskaber i medierne, og når vi håndterer henvendelser fra pressen.

I serviceringen af journalister er deadlines her og nu.

Rent journalistisk havde historien alt, hvad der skulle til, for at opbygge ikke bare dagens gode historie, men en sand føljeton. Først og fremmest rummede historien en tydelig konflikt: Der var heltene: de fyringstruede slagteriarbejdere og deres tillidsmand, som stod fast uanset de oprørte vande, der rasede omkring ham. Og skurken: Danish Crown, der for ren profit og uden at være nødt til det, ville presse arbejderne ned i løn. Og derudover slog historien højt ud på væsentlighedsskalaen på grund af de alvorlige konsekvenser, en lukning af slagteriet ville få for hele øsamfundet.

Antallet af journalisthenvendelser er steget betragteligt i kongresperioden i takt med, at vi har fået etableret et stærkt brand som fødevarearbejder-

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

31

FORMANDSSEKRETARIATET ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

S

Sagen havde ganske vist potentialet til at blive en kæmpe pressehistorie. Men at den blev det i praksis, lykkedes kun, fordi vi havde en klar pressestrategi og håndterede presseindsatsen, som vi gjorde. Trods hektiske deadlines formåede vi at placere os i førersædet og få medierne til at vælge vores vinkler på udviklingen. Og det var kun muligt på grund af det fantastiske sammenspil mellem alle, der udtalte sig til pressen om sagen.

L L EVE A K

Lobbyisme handler om strategi, relationer og vedholdenhed. Og det er ofte både op ad bakke og i modvind hele vejen. Derfor er det positivt, at vi i denne kongresperiode har oplevet lidt mere medvind, fordi der i størstedelen af perioden har siddet en rød regering, som har fundet vores budskaber værd at lytte til. I modsætning til både den nuværende og diverse tidligere blå regeringer.

RER

VA

E

SKE FØD

FØDEVAREFORBUNDET NNF

Interessant er også, hvilke historier vi har undgået i perioden. Vi er for eksempel sluppet for alle historierne om bygning af spaghettitårne og meningsløs aktivering på bordeller, og det er vi netop, fordi vi i den foregående kongresperiode kørte så massiv en presseindsats omkring problemerne med den meningsløse aktivering, at de ansvarlige ikke længere kunne sidde kritikken overhørig.

Slagteriarbejderne fylder spalter og sendetid Slagteriarbejderne har uden sammenligning fyldt flest spalter og mest sendetid de sidste fire år.

Blandt andet på grund af den sociale dumping, Danish Crowns konstante lønpres og behovet for en større dansk svineproduktion. Men også på grund af tilbagetrækningsreformen, som er ekstra hård ved slagteriarbejderne, fordi de er særligt udsatte for

-

D 32

N

Selvom vi har formået at placere vores budskaber godt i medielandskabet, kunne vi have fortalt endnu flere ”gode” historier om, hvad vores medlemmer udsættes for i deres arbejdsliv. Men mange af de rigtig interessante historier er vi nødt til at holde for os selv, fordi vi har en aftale med arbejdsgiverne om at klare tingene indbyrdes.

Lobbyisme i delvis medvind Påvirkning af beslutningstagerne foregår dog langt fra kun via medierne. Tværtimod påvirkes nogle beslutninger bedst via den diskrete pendant til medier, nemlig lobbyisme. Her arbejder vi målrettet med at gøre beslutningstagere som politikere og kommunale forvaltninger opmærksom på vores interesser i relation til beslutninger og lovgivning. Typisk via både formelle og uformelle møder.

F

GODE

A

nedslidning. En nedslidning vi dog desværre oplever i hele industrien og på butiksområdet.

Af andre store pressehistorier kan også nævnes det første forslag om et medarbejderinvesteringsselskab i Danish Crown, som endte med at blive nedstemt, og den deraf affødte lukning af slagteriet i Faaborg. Og flot mediedækning opnåede vi også med vores forslag til en europæisk jobfond, der skal beskytte ansatte i situationer som den, den russiske boykot af europæiske fødevarer afstedkom for flere hundrede danske fødevarearbejdere.

A

-V I

Undervejs i processen scorede Danish Crown flere selvmål. Blandt andet ved at love, at slagteriet måtte overleve, hvis medarbejderne fandt besparelser for 20 millioner kroner.

For da medarbejderne efterfølgende fandt besparelser for 26-27 millioner, fejede Danish Crown blankt forslagene af banen. De havde nemlig aldrig tænkt sig at indfri aftalen, men var fra start kun ude efter en ting: lønnedgang, lønnedgang og… lønnedgang.

2016

Vi har bestemt ikke altid været enige med Thorning-regeringerne. Men forskellen på rød og blå er mærkbar. Ikke blot på den lydhørhed og respekt, vores synspunkter er blevet mødt med. Også den efterfølgende handling har vist de socialdemokratisk ledede regeringers grundlæggende forståelse for fødevarearbejdernes behov. Det oplevede vi for eksempel med daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der tog ansvar i sagen om medarbejderinvesteringsselskaber og sikrede lovgrundlaget for, at de bornholmske slagteriarbejdere kunne investere i deres egen arbejdsplads og dermed redde den.

Fællesskabsløsninger har skruet op for den interne kommunikation Med fællesskabsløsninger fik kommunikationsafdelingen også til opgave at spille en større rolle i den interne kommunikation i foreningen.

Både i kommunikationen mellem forbundshus og lokalafdelinger og i kommunikationen mellem forbundshus, lokalafdelinger og det tredje ben; de tillidsvalgte på arbejdspladserne.

Som bindeleddet ud til medlemmerne har de tillidsvalgte i perioden fået et stigende behov for at kunne håndtere kollegadialogen bedre. Det skyldes især to ting: Vores organiseringsstrategi, som kræver en anden form for kommunikation, end de er vant til, og beskæringen af Substans, som har reduceret forbundets kommunikation til det enkelte medlem. En kommunikation, som det faglige arbejde på arbejdspladsen derfor nu skal være med til at løfte.

Derfor er det også særligt ærgerligt, at Tillidsdialog - den platform, der skal samle al information til de tillidsvalgte – stadig har langt i mål.

Men vi må erkende, at vi har været udfordret på opgaven, fordi den teknologiske udvikling har overhalet systemet. For eksempel fungerer

systemet ikke optimalt, hvis man kun bruger sin mobiltelefon, hvilket er den enhed, tillidsfolkene foretrækker.

Folkemødet: Vi kommer, hvor vores interessenter er Med til vores synlighed hører også at møde vores interessenter der, hvor de har deres færden. For eksempel deltog vi i juni i Folkemødet på Bornholm for femte gang. Det prioriterer vi ressourcer til, fordi Folkemødet får vores budskaber ud til både politikere, andre beslutningstagere, befolkningen generelt og til vores medlemmer på øen.

Under temaet ”Hvordan får vi flere grise på danske hænder?” debatterede vi for eksempel, hvor udfordret produktionen af dansk svinekød er, og hvad der skal til for at vende den negative udvikling og genvinde de tabte arbejdspladser og den tabte eksport. Et andet tema var ”Jager fødevareafgifter industriarbejdspladser ud af Danmark?”. Her deltog blandt andre skatteminister Karsten Lauritzen (V) og skatteordfører Jeppe Bruus (S) i vores debat.

En debat om rimeligheden i, at chokolade- og konfekturebranchen, der leverer gode danske industriarbejdspladser, skal kæmpe med den fordobling af de danske fødevareafgifter, der er sket siden ’11. Til stor skade for konkurrenceevnen og dermed beskæftigelsen.

Roskilde Dyrskue: En anledning til at tale uddannelse Vi har i hele kongresperioden også været at finde på Roskilde Dyrskue.

Her inviterer vi medlemmerne og deres familier til sommerhygge, hvor de kan prøve kræfter med forskellige former for fødevareproduktion. Vi har for eksempel malet mel og lavet flødeboller med dem, ligesom den lokale afdelingsformand, der har bagerbaggrund, altid laver snobrød med børn og voksne.

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

33

FORMANDSSEKRETARIATET ORGANISATION, VELFÆRD & ARBEJDSMARKED

Dyrskuet har tre formål: at skabe synlighed, at få direkte kontakt med de medlemmer, der kommer til vores stand, og at få sat fokus på emner, der har stor betydning for medlemmerne. I år var vores mål at tale uddannelse med alle, der kom ind i teltet. Vi lyttede til deres tanker om videre- og efteruddannelse og fik leveret vores hovedbudskab om, at medlemmerne skal sørge for at vedligeholde deres markedsværdi via mere uddannelse. Vi inspirerede dem også til, hvilke uddannelsesretninger de kunne tænke i, og med de unge gæster ved teltet talte vi om erhvervsuddannelsen inden for alle vores brancher.

Copenhagen Pride: Et kulørt statement En augustlørdag i ’15 deltog vi sammen med LO-fagbevægelsen i Copenhagen Pride, den farverige fest for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner. Vi var 21.000 aktive deltagere i paraden, og derudover deltog mere end 110.000 danske og internationale gæster for at markere retten til egen seksualitet.

Med til ordentlige arbejdsvilkår hører, at man kan gå trygt på arbejde uden at blive chikaneret på grund af sin seksualitet. Alligevel viste en LO-undersøgelse sidste år, at 34 procent af medlemmerne af LO’s medlemsorganisationer på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads havde oplevet nedsættende tale om homoseksuelle eller transkønnede. Og diskrimination og chikane er også hverdag på alt for mange fødevarearbejdspladser. Det fremgik desværre tydeligt af de samtaler, vi havde med både medlemmer og andre, vi var i dialog med under Priden.

34

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

1.300 fordele med LO Plus-kortet Medlemmerne har også i denne periode kunnet nyde godt af rabatter over hele landet gennem deres LO Plus-kort, som de automatisk får tilsendt som medlem hos os. Vi har aftaler med mere end 1.300 butikker, og en beregning viser, at en familie med to voksne og børn og en husstandsindkomst på 500.000-800.000 kroner i gennemsnit kan spare 6.000 kroner om året ved at bruge LO Plus-kortet.

For at gøre det lettere for medlemmerne at overskue, hvor kortet giver rabat, lancerede vi i starten af ’15 en app, som gør det muligt for medlemmer med smartphones at blive guidet til den nærmeste rabatgivende butik eller få vist en liste med samtlige 1.300 rabataftaler.

Fortsat tilfredshed med Industriens Pension I den foregående kongresperiode ønskede vi at få større fokus på vores kerneopgaver og fravalgte derfor at drive pensionsselskab. I stedet lod vi PNN (Pensionskassen for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere) og PNI (Pensionskassen for Håndværk og Industri) optage i Industriens Pension, mens vores medlemmer på mejeriområdet fortsatte i PensionDanmark.

Således har det i perioden været Industriens Pension og PensionDanmark, der har forvaltet fødevarearbejdernes pensionsindbetalinger. Og det valg har vi bestemt ikke fortrudt.

Samtidig med at det enkelte medlems pensionsformue er stigende, oplever både vores medlemmer og vi selv en god service hos de to selskaber.

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

35

OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE OK-forhandlinger, hvor arbejdsgiverne konstant spillede krisekortet. Medarbejderinvesteringsselskabet på Bornholm, der delte vandene. Et kæmpe løft til opgaveløsningen på vores områder. Øget fokus på arbejdsmiljø og uddannelse.

Systematisk organiseringsindsats. Og ikke mindst fire år i det mentale fitnesscenter med benhård træning i at løse opgaverne på en helt ny måde.

36

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

En fire år lang tur i det mentale fitnesscenter. Det er nok den mest rammende beskrivelse for, hvordan de fleste af os har oplevet den kolossale udvikling, næstformandssekretariatet har undergået i denne kongresperiode.

Med fællesskabsløsninger gik vi fra at være et overenskomstsekretariat med primært fokus på overenskomsterne til også at være et sekretariat med fokus på arbejdsmiljø og uddannelse.

Og samtidig har vi skullet ændre vores måde at arbejde på markant. Både med hensyn til ledelsesform og processer. I kongresperiodens første år brugte vi derfor mange ressourcer på at få opbygget det optimale set-up, og som led i denne proces fik vi kompetenceafklaret organisationen i forhold til masterplanerne for de enkelte områder.

Den største interne udfordring: Ny ledelsesform Den største interne udfordring har været den nye ledelsesform. Med den nye struktur blev medarbejderne på afdelingskontorerne til fælleskabsmedarbejdere og fik således de kongresvalgte politikere som ledere. Det har krævet meget af begge parter. De kongresvalgte har skullet lære at udøve fjernledelse, og medarbejderne har skullet vænne sig både til nye ledere og til, at chefen ikke længere sidder nede af gangen, som de var vant til.

Der er stadig plads til forbedringer, men vi kan godt klappe os selv på skulderen over den store indsats, både kongresvalgte og medarbejdere har lagt i opgaven. Den eneste måde at blive god på er at træne, og det må man sige, at vi har gjort i denne periode. Vi har trænet nogle helt andre mentale muskler, end vi plejer. Og fordi vi er en organisation af dedikerede valgte

- At være på arbejde har i denne kongresperiode været som at gå i mentalt fitnesscenter. Alt imens udfordringerne er væltet ind over os udefra, har vi hele tiden skullet træne og fastholde os selv i de nye måder at tænke og handle på. Og når automatpiloten ikke bare engang imellem må tage over, kræver det benhård mental træning.

Tage Arentoft, næstformand

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

37

NÆSTFORMANDSSEKRETARIATET OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE

og medarbejdere, er det lykkedes os. Men det har været hårdt, for på intet tidspunkt har vi haft arbejdsro til opgaven. Vi har hele tiden skullet håndtere virkeligheden og alle dens udfordringer sideløbende med organisationsændringerne.

3F og DMF (Danske Mejeristers Fagforening), men på den anden side af forhandlingsbordet var der sket en markant forandring. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening var i ’12 blev optaget i DI, og det kunne mærkes på dialogen.

Overenskomster i tider som arbejdsgivere definerer som krisetider

Vi nåede at sende andet strejkevarsel, og det var først efter langvarige forhandlinger under ledelse af forligsmanden, at vi en lørdag morgen klokken 4.00 i Forligsinstitutionen kunne enes med arbejdsgiverne om et forlig og dermed om en ny fællesoverenskomst for de knap 6.000 ansatte på mejerierne.

For vi er desværre ikke de eneste, der har givet den en ekstra skalle de sidste fire år. Også arbejdsgiverne har kæmpet alt, hvad de har lært.

Set med vores øjne er nogle af dem gået så vidt, at de har ladet målet hellige midlet. Det har resulteret i nogle fantasifulde og skræmmende bud på, hvordan de vil udhule vores overenskomster. Næsten dagligt hører vi fra vores tillidsfolk, hvordan arbejdsgiverne prøver at presse deres ansatte ned i løn eller op i arbejdstid.

Selvfølgelig har arbejdsgiverne og vi hver vores agenda. Sådan er gamet.

Men vi forstår om nogen, hvor pressede og konkurrenceprægede markeder, fødevarevirksomhederne skal agere i. Og netop derfor bekymrer det os, at flere arbejdsgivere er begyndt at tænke meget kortsigtet.

En anden tendens, vi har mærket effekten af i denne periode, er, at arbejdsgiverne over årene har samlet sig i større enheder. Det betyder på positivsiden, at vi får færre overenskomster at vedligeholde. Til gengæld ændrer det forhandlingspositionen markant og gør det langt sværere at komme igennem med vores særlige branchespecifikke krav.

OK2013: Mejeri Periodens første overenskomstforhandling var på fællesoverenskomsten for mejeriarbejdere i ’13. Som vi plejer, forhandlede vi sammen med

38

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Trods de sejlivede forhandlinger var vi godt tilfredse med resultatet: 1,85 kroner mere i timen, flere penge til uddannelse, en seniorordning og en aftale om at afsætte 3,7 millioner kroner til kompetenceløn. Efter års kamp var det en sejr at få en forpligtende aftale om at opbygge et nyt lønsystem, hvor medlemmerne bliver honoreret for at yde en uddannelsesindsats.

OK2014: Slagterindustri, fødevareindustri, mejeri og butik Mejerioverenskomsten gjaldt kun i 11-måneder, og således var mejeriet med igen ved OK2014, hvor vi nu skulle forhandle på alle vores overenskomstområder.

Som optakt til OK2014 tog vi i september ’13 på den traditionelle bustur ud i landet og besøgte nogle af de virksomheder, som vores medlemmer arbejder på. På to uger nåede vi ud til 29 arbejdspladser, der dækker mere end 8.000 medlemmer. Turen foldede demokratiet ud på en helt anden måde, end vi har mulighed for i hverdagen, og vi lyttede det bedste, vi har lært.

Vi kan desværre ikke omsætte alle hørte ideer til virkelighed ved overenskomstforhandlingerne. Men dels sikrer medlemmernes input, at vi er

på omgangshøjde med deres behov.

Det har stor betydning i dialogen med arbejdsgiverne. Dels arbejder vi videre med inputtene i det daglige arbejde mellem forhandlingerne.

Forhandlingerne med DI kom i den grad til at foregå i skyggen af den hårde lønnedgangskamp med Danish Crown. Alle elementer i en overenskomst er principielt i spil under en forhandling, og DI gik benhårdt efter at få lønnen ned og at få en lavere introløn til nye medarbejdere. Vel at mærke uden at ville give noget den anden vej. ”Noget for noget” blev i DI’s version til ”noget for intet”. Vi fik et forlig på det fødevareindustrielle område, men efter 60 timer i Forligsinstitutionen, måtte vi opgive at få et selvstændigt resultat på slagterindustri. Vi blev derfor omfattet af mæglingsskitsen, men det var det bedst opnåelige i

situationen, hvor meget i forvejen var afgjort med CO-Industris og DI’s forudgående forlig.

Forligsinstitutionen blev også rammen om de afsluttende forhandlinger med DSM-Industri (Danske Slagtermestre). Men her lykkedes det os at få et ganske glimrende forlig, som sikrede medlemmerne samme stigninger på løn og satser, som de øvrige industriarbejdere fik, og forhøjede sygelønnen, så medlemmerne nu får fuld overenskomstmæssig løn under sygdom. Og derudover fik vi hævet indbetalingen til Uddannelse og Socialfonden med 185 kroner per medarbejder per år.

2014: Fødevareforbundet NNFs forhandlere for slagter- og fødevareindustri ankommer til DI ved OK2014.

Også forhandlingerne på mejeriområdet måtte en tur omkring Forligsinstitutionen, hvor det efter 20 timers forhandlinger lykkedes at blive enige med DI om en ny 3-årig fællesover-

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

39

NÆSTFORMANDSSEKRETARIATET OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE

enskomst. Flere elementer var som på det øvrige arbejdsmarked, men vi fik også elementer, som var særligt vigtige for os. For eksempel retten til helbredskontrol, der tidligere kun gjaldt for medarbejdere med natarbejde, men som nu gælder for alle vores medlemmer på mejerierne, og en udviklings- og samarbejdsfond.

Produktionsoverenskomsten med Dansk Erhverv (DE) Med Dansk Erhverv ønskede vi at få sammenskrevet de to supermarkedsoverenskomster på henholdsvis bager og slagter til en samlet overenskomst for produktionsområderne i supermarkederne. Vores ambition var en produktionsoverenskomst, som sikrede et fælles udviklingsniveau for både bagere og slagtere.

Med to så forskellige overenskomster var det en svær opgave.

Men det lykkedes.

Håndværksbageroverenskomsten med Dansk Erhverv (DE) På håndværksbageroverenskomsten måtte vi stort set nøjes med det, der blev givet på det øvrige arbejdsmarked. Men vi fik forbedret forholdene for de unge mennesker, der ønsker at tage en uddannelse inden for vores område.

Danske Slagtermestre (DSM-butik) Resultatet blev ikke bedre på DSM, hvor der var opstået en del misforståelser i forbindelse med en nedsat arbejdsgruppe. Til sidst måtte vi acceptere en aftale, der var identisk med det øvrige arbejdsmarkeds, men som savnede aftaler, der forbedrede arbejdsforholdene i detailslagterbutikkerne.

COOP DK A/S Igen-igen var det COOP, der voldte de største udfordringer. Alene at få aftalt forhandlingsdatoer var et problem, og først da vores forbundsformand kontaktede COOPs direktør, kom COOP til forhandlingsbordet, og

40

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

vi fik indgået en ny 3-årig aftale. Dog under en meget usmidig proces, for under forhandlingerne opstod der jævnligt uenighed om, hvad vi netop havde aftalt. På trods af, at vi løbende opsummerede.

Den store udfordring var mestersvende på jobløn, som vi var imod, men som vi til sidst gik med til for at få resten af aftalen i hus. Men efterfølgende var vi alligevel uenige om forståelsen af aftalen og måtte igen have COOPs direktion på bane for at få udformet et forståelsesprotokollat af, hvad vi havde aftalt under overenskomstforhandlingerne.

Derfor blev overenskomsten først trykt 22 måneder efter, at den var trådt i kraft.

Brugsens Arbejdsgiverforening (BA) Med de selvstændige brugser har vi forhandlet færdigt, og der er udfærdiget protokollater til den nye overenskomst.

Rekord i OK-stemmeprocent Vores indsats for at skabe opmærksomhed omkring OK2014 udeblev ikke. Hele 64 procent af vores medlemmer valgte at stemme om deres nye overenskomster. Det gør Fødevareforbundet NNF til det LOforbund, hvor flest stemte, og det kan vi takke vores tillidsrepræsentanter for. Topscoren var de ansatte på mejerierne. Her stemte 78 procent mod kun 37 procent af alle medlemmer af LO’s medlemsorganisationer.

Et nyt værktøj i værktøjskassen: Medarbejderinvesteringsselskaber En af de ting, vi har fået flest tæsk for i kongresperioden, er vores opbakning til kollegerne på slagteriet i Rønne og deres medarbejderinvesteringsselskab. Det kan vi godt

forstå. For løsningen er hverken oplagt eller optimal. Til gengæld var alternativerne værre. Og i sådanne situationer må man som ledelse være pragmatisk og gå på kompromis for at finde løsninger.

Historien om det bornholmske medarbejderinvesteringsselskab startede ikke på Bornholm. Det var tillidsrepræsentanterne i Danish Crown Pork-delen, der undfangede ideen som et modspil til Danish Crowns konstante krav om lønnedgang og evige trusler om virksomhedslukninger. Da forslaget kom til afstemning blandt alle medarbejderne på de daværende 9 anlæg i Danish Crown Pork, blev det - trods et enigt tillidsmandskollegiums anbefaling - stemt ned. Blandt andet på grund af uklarheder om beskatningsreglerne, men dog nok mest på grund af en grundlæggende mistillid til arbejdsgiveren.

Men tanken om, at medarbejdere kunne investere i deres arbejdsplads, var født.

Så da Danish Crown (DC) gav slagteriarbejderne i Rønne ultimatummet ”gå 12 til 15 procent ned i løn, eller vi lukker slagteriet”, og fremtiden dermed tegnede ualmindeligt dyster for både slagteriarbejderne og det bornholmske samfund, genoptog bornholmerne ideen. Af nød. De havde inden da kæmpet for at finde alternative løsninger.

For eksempel da DC lovede dem at lade slagteriet overleve, hvis medarbejderne fandt besparelser for 20 millioner kroner. Her knoklede medarbejderne for at finde steder at sænke omkostningerne, og det lykkedes dem at fremlægge forslag til besparelser på mere end 26 millioner kroner. Uden lønnedgang.

Men DC var ligeglade. Arrogant og

2016

2014: Det var kulminationen på lang tids kamp og bekymring, da slagteriarbejderne på Danish Crown i Rønne stemte ja til at oprette det medarbejderinvesteringsselskab, som reddede øens 200 slagteriarbejdspladser.

FØDEVAREFORBUNDET NNF

41

NÆSTFORMANDSSEKRETARIATET OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE

uden respekt for medarbejdernes seriøse indsats fejede de besparelserne af banen og fortsatte lukningstruslerne. For deres plan var udelukkende at få truet medarbejderne til at acceptere en lønnedgang. Øsamfund reddet i sidste øjeblik Da bornholmerne bragte medarbejderinvesteringsselskabet ind i kampen, var det således sidste krampetrækning for at redde ikke bare 200 job, men også et øsamfunds fremtid.

Lukkede slagteriet, ville det få fatale konsekvenser for det bornholmske landbrug. Investeringerne til øen ville forsvinde, ledigheden stige, huspriserne falde. Og den onde spiral ville være vanskelig – måske umulig - at stoppe.

Netop kæderækken af konsekvenser gav DC troen på, at bornholmerne nok skulle æde lønnedgangen før eller siden. Og når de gjorde det, ville ladeporten være åbnet, så virksomheden kunne tryne resten af koncernens medarbejdere til samme lønnedgang.

Udover deres egne arbejdspladser og øens fremtid, holdt bornholmerne således også DC-kollegernes skæbne i deres hænder. De var under et enormt pres.

DC gik imod forslaget om medarbejderinvesteringsselskabet. Men da DI gik ind i sagen, blev de mere

VIRKSOMHEDSLUKNINGER I PERIODEN Også i denne kongresperiode har vi været vidner til alt for mange virksomhedslukninger.

Medarbejdere fra fødevarebranchen står heldigvis i høj kurs hos nye arbejdsgivere, så de fleste af vores fyrede medlemmer er i nyt job. Men jo først efter en tung tid med bekymringer.

Og de fleste har skiftet branche og dermed fagforening, så vi har fået færre indtægter.

Maj 2012: Lukning af slagteriet i Esbjerg.

Jobbank slut i juli 2013. I alt 624 medlemmer berørt.

42

2013: Lukning af kreaturslagterierne i Holstebro, Tønder, Fårvang og Skjern.

(Opstart af Holsted slagteri i april 2016.)

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

2013: Lukning af Arla Foods mejeri i Hjørring.

106 medarbejdere berørt.

November 2013: Lukning af Tican Fjerritslev. Jobbank slut i maj 2014. I alt 164 medlemmer berørt.

April 2015: Lukning af Tulip Faaborg. Jobbank slut i december 2015.

I alt 64 medlemmer berørt.

løsningsorienterede. Og det helt store og afgørende skridt leverede daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i det, der blev kongresperiodens vildeste døgn. Han gik personligt ind i sagen, samlede DI og os omkring ministerbordet, så vi kunne få en aftale på plads, og sikrede efterfølgende den lovgivning, som muliggjorde medarbejderinvesteringsselskabet. Og sådan gik det til, at 200 bornholmske slagteriarbejdere reddede deres arbejdsplads. Med mod, vedholdenhed og ikke mindst sammenhold. At mærke bornholmernes fantastiske sammenhold anført af Thomas, deres forbilledlige tillidsrepræsentant, har været en af de stærkeste oplevelser i perioden.

En af de største faglige sejre i nyere tid Til gengæld var processen omkring medarbejderselskabet hård.

Modstanden kom fra både arbejdsgiverne og stemmer i vores egen organisation, som forståeligt nok havde svært ved at forstå, at vi som fagforbund kunne acceptere sådan en løsning. Men faktum er, at slagteriet i Faaborg kunne være reddet, men lukkede, og at de bornholmske job blev reddet i fem år takket være den alternative løsning.

90%

I snit er af de fyrede videre i nyt job, når jobbankbestyreren stopper. Resten er typisk under uddannelse eller langtidssyge.

Juni og september 2015: Større afskedigelser på DC i Ringsted. Jobbank slut i maj 2016. I alt 293 medlemmer berørt i første omgang, men det lykkedes at reducere antallet til 96 berørte medlemmer.

December 2015 og februar 2016: Lukning af DC Faaborg. Jobbank slut i november 2016. I alt 330 medlemmer berørt.

Dat-Schaub i Esbjerg, blev afviklet som virksomhedslukning, hvor 10 medlemmer ikke kom med til ny fabrik i Esbjerg.

Maj og juni 2016: Lukning af Delika i Hammel, I alt 24 medlemmer berørt.

På DC i Skærbæk fik alle medarbejdere valget mellem en ny 6 dags uge eller opsigelse efter §26 stk.1.

26 medarbejdere tog opsigelsen.

Sommeren ’17: Lantmännens Havnemøllen i Odense forventes lukket.

4 funktionærer og 16 timelønnede berørt.

Job tilbage fra udlandet: Heldigvis trækker nogle virksomheder job tilbage fra udlandet, fordi vi er ved at være konkurrencedygtige på skærepriserne, og på grund af markedsadgangen. For eksempel har DC i Blans og Sæby trukket job tilbage fra Tyskland.

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

43

NÆSTFORMANDSSEKRETARIATET OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE

- Jeg er alvorligt bekymret for udviklingen omkring, at nogle arbejdsgivere i perioden har udvist en ekstrem adfærd for at sænke deres lønomkostninger og presset de tillidsvalgte i ekstrem grad. Personligt har jeg overtaget roret efter John Sørensen. Det er store fodspor at træde i.

A K S

L L EVE

F

-

SKE FØD

E

D

N

VA

RER

GODE

A

Derfor tør vi godt kalde bornholmeraftalen en af de største faglige sejre i nyere tid. Vi fik et instrument ekstra i værktøjskassen. Præcis som en kniv kan det bruges til at gøre godt eller skidt. Men arbejdsgiverne vil aldrig kunne bruge værktøjet til at true os med valget mellem lønnedgang og medarbejderinvesteringsselskaber. For loven sikrer, at sådanne selskaber kun kan oprettes, hvis lønmodtagerorganisationen først accepterer oprettelsen, og medarbejderne derefter ved hemmelig afstemning stemmer for. Så både medlemmerne og vi selv som organisation vil altid have en mulighed for at sige fra.

A

-V I

Jim Jensen, Forbundssekretær – Slagterindustri

Slagterindustri: En ualmindeligt turbulent periode På Slagterindustri har kongresperioden været ualmindeligt turbulent.

Særligt Danish Crown har gennem hele perioden ment, at de tjente for få penge og var tvunget til at presse løn- og ansættelsesforhold i bund.

Men også andre arbejdsgivere på området har været aktive på denne dagsorden. Virksomhederne arbejder på et meget konkurrencepræget marked og skal selvfølgelig holde omkostningerne nede. Men lønomkostningerne udgør kun 5-10 procent

44

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

af deres samlede omkostninger. Det er derfor useriøst at fokusere så ensidigt på lønnen som parameter, som det har været tilfældet i perioden.

Turbulensen har også betydet, at vi har måttet lave flere beregninger i de sidste fire år end i nogen anden kongresperiode. Vores tillidsvalgte og ikke mindst vores arbejdsstudietillidsrepræsentanter har været på hårdt arbejde i perioden, hvor arbejdsgiverne gentagne gange har udfordret en mangeårig fælles forståelse i forhold til løn, akkord og arbejdstid.

Underskrifter brugt mod kolleger Arbejdsgivernes ekstreme adfærd har resulteret i en stigning i såvel antal sager som i kompleksiteten af dem og sat de tillidsvalgte under et ekstremt pres. For eksempel har de brugt tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, SU-medlemmer og talsfolk som værn imod faglige eller civilretlige sager. Adskillige gange har Danish Crown fået tillidsvalgte til at underskrive i sager, hvor de tillidsvalgte ikke forstod den rolle, de påtog sig med deres underskrift. Deres underskrift blev så efterfølgende brugt til at besværliggøre eller helt umuliggøre kollegernes sager. Har en repræsentant for kollegerne først givet virksomheden medhold i advarsler, opsigelser og bortvisninger, er det uhyre vanskeligt

- Den øgede globalisering er en daglig udfordring for vores medlemmers løn og arbejdsvilkår. De tillidsrepræsentanter og arbejdsstudietillidsrepræsentanter, som hver dag yder en kæmpe indsats for vores medlemmer, er derfor uden sidestykke en af de vigtigste hjørnepæle i organisationen.

Bjarne Thomsen, Forbundskonsulent – Løn

at få vendt en sag. Så underskrifterne har kostet både de involverede medlemmer og os mange kræfter i perioden. Det er derfor vigtigt, at vi får spredt budskabet om, at de tillidsvalgte på arbejdspladserne skal konsultere os, før de skriver under på noget, som de er den mindste smule i tvivl om konsekvenserne af.

Presset fra arbejdsgiverne har også udfordret vores sammenhold i hidtil uhørt grad. Men både blandt tillidsvalgte, ansatte og kongresvalgte kan vi mærke en øget tro på og vilje til at vende den ulykkelige udvikling på både Slagter Industri og de øvrige overenskomstområder.

Fødevareindustri: Ny forædlingsoverenskomst Det er i perioden lykkedes os at tegne en forædlingsoverenskomst med Dansk Erhverv. Det er medlemmer på virksomheder som Kødgrossisten og Hørkram, der ligger mellem detail og industri, der nu bliver dækket af den såkaldte forædlingsoverenskomst, som vi underskrev i sommeren ’14. Ligesom vi på arbejdstagersiden er interesserede i at få medlemmerne til at stå hos os, er arbejdsgiverorganisationerne også interesseret i at få tegnet overens-

komster, der får medlemmerne til at stå hos dem. Og her benyttede Dansk Erhverv chancen for at komme foran storebroren DI på den del af forædlingsområdet, der ligger tæt på detailområdet.

Sammenskrivningen faldt til jorden Desværre faldt sammenskrivningen af særbestemmelserne i den fødevareindustrielle overenskomst med DI til jorden. Siden vi i forrige kongresperiode sammenlagde 10 af vores industrioverenskomster til den fælles fødevareindustrielle overenskomst, har vi ønsket at få fjernet særbestemmelserne for de enkelte områder. Dels for at få hævet normallønnen yderligere. Dels for at gøre overenskomsten lettere at bruge for både ledelser, tillidsfolk og vores medlemmer. Planerne er nu lagt i skuffen, men hvis muligheden for en sammenskrivning skulle vise sig, tager vi dem frem igen.

Mejeri: En selvstændig strategi for området Selvom mejeriområdet er dækket af en fællesoverenskomst med 3F og Danske Mejeristers Fagforening (DMF), er det vigtigt, at vi har en selvstændig strategi for området. Vi har derfor i sidste del af kongres-

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

45

NÆSTFORMANDSSEKRETARIATET OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE

perioden haft et særligt fokus på det strategiske arbejde på mejeriområdet. Blandt andet holdt OK-følgegruppen i ’15 en strategikonference, hvor de tillidsvalgte definerede vision, mål og handleplan. Udover at træffe beslutninger om fremtiden var strategikonferencens formål også at begynde at træne alle vores aktører på mejeriområdet i at tænke mere strategisk og i at have strategiske diskussioner. Vi skal være bedre til at stille spørgsmål som ”Vi har en tillidsrepræsentant i Arlas uddannelsesudvalg. Hvordan får vi det optimale ud af den position?” og ”Hvor er jeg placeret i forhold til det problem, vi diskuterer lige nu, og hvor kan jeg bevæge hen og gøre hvad for at hjælpe med til at løse problemet?”

I stedet for at konstituere en ny forbundssekretær efter den tidligere forbundssekretærs afgang valgte følgegruppen på strategikonferencen at lægge det politiske mandat og ansvaret for det overenskomstmæssige hos den ene faglige konsulent og ansvaret for uddannelse og arbejdsmiljø hos den anden frem til kongressen.

Kampen om voksenlærlingene Med hensyn til lærlinge har vi en særlig udfordring på mejeriområdet.

Danske Mejeristers Fagforening (DMF) tilbyder voksenlærlinge, der afslutter uddannelsen, inden de

- Vi har sammenskrevet seks hovedoverenskomster til tre fællesoverenskomster, som dækker butiksbagere og butiksslagtere. Og så har vi sammen med arbejdsgiverne lavet en ny struktur for uddannelserne til bager og konditor. Uddannelsen starter med et toårigt fællesspor, før man vælger speciale som bager eller konditor.

Flemming Mogensen, Forbundssekretær – Butik

46

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

fylder 30 år, medlemskab for 30 kroner om måneden. Det kan vi ikke konkurrere med. I stedet har vi sørget for at være til stede på grundforløbet på Cold College sammen med DMF. Vores tilstedeværelse har gjort det sværere for dem at reklamere uhæmmet for deres lave kontingent over for eleverne, og ad den vej har vi undgået, at DMF organiserer samtlige voksenelever på området.

Butik – Manglende brancheudvikling På butiksområdet har vi i perioden været bekymrede over den manglende udvikling og innovation i branchen. Dengang industrien begyndte at producere billigt og kønsløst hvidt brød, begik bagerne den katastrofale fejl at forsøge at konkurrere på prisen i stedet for på produktet og kvaliteten. Og pris blev også den generelle konkurrenceparameter hos slagterne. Vi har i perioden kæmpet hårdt for at åbne arbejdsgiverorganisationernes øjne for problemet, og branchen er vågnet op over de sidste år, men desværre ikke i samlet flok. Udviklingen sker ude i enkelte forretninger. For eksempel har Lagkagehuset, Mad Med Mere og Konditor/Bager-kæden forstået øvelsen.

Mødt 700 medlemmer face-to-face Handlingsplanen for butiksområdet tog udgangspunkt i synlighed. Vores mål er at besøge alle små virksomheder med mindst fem NNF-medlemmer samt de virksomheder, der melder sig ind eller ud af Dansk Erhverv. Vi har siden efteråret ’14 besøgt mere end 180 virksomheder. Både supermarkeder og små selvstændige butikker. Vi har talt med over 700 medlemmer, og da kun halvdelen af alle ansatte under vores overenskomster, er medlem hos os, fik vi samtidig mulighed for dialog med ligeså mange potentielle medlemmer. Positivt har det også været at se, at fællesskabsmedarbejderne i stigende grad er begyndt at betragte butiksbesøg som en del af deres hverdag. Det betyder, at vi nu gør det, vi kan og skal: Møder medlemmerne og de potentielle medlemmer ude på deres arbejdspladser.

Tillidsrepræsentanterne har fingeren på pulsen Tillidsrepræsentanterne, der første gang fik sæde i hovedbestyrelsen ved kongressen i ’08, fik i denne periode to pladser mere, så de nu har seks pladser på lige fod med de kongresvalgte og de lokale afdelingsformænd. Den bedre balance imellem organisationens tre ben har været en succes. Især fordi tillidsrepræsentanterne ikke bare har plads i hovedbestyrelsen af navn. De har i den grad formået at udfylde deres rolle af gavn. De er blevet arbejdspladsernes stemme i hovedbestyrelsen, præcis som det var vores vision.

Tillidsfolk rådgav statsministeren At tillidsfolkene har fingeren på pulsen, blev også anerkendt af

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

47

NÆSTFORMANDSSEKRETARIATET OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE

den tidligere regering. I februar ’13 inviterede daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt 19 tillidsrepræsentanter fra hele landet til møde for at blive klogere på, hvilke tiltag regeringen skulle tage for at styrke den danske konkurrenceevne.

Med var fire tillidsrepræsentanter fra Fødevareforbundet NNF, som benyttede den enestående mulighed for at indvie statsministeren i virkeligheden set fra ”gulvet”. De fortalte hende blandt andet om konkurrenceforvridende afgifter, behovet for videreuddannelse og den manglende fradragsret på fagforeningskontingenter. Og som de konstaterede efter mødet: Selv om vi tillidsfolk kom fra vidt forskellige virksomheder og brancher, så er det de samme udfordringer, vi står med ude på arbejdspladserne.

Et stærkt løft til netværkene Den vigtige erfaringsudveksling mellem tillidsvalgte var også årsagen til, at vi med fællesskabsløsninger valgte at styrke vores koncern-, branche- og overenskomstnetværk.

Kongresperioden har betydet et stærkt løft til vores netværk, der er forankret i overenskomstfølgegrupperne og fungerer som løftestang for det faglige arbejde lokalt. Vi har i forvejen gode og flittige tillidsfolk, men når 8-10 tillidsvalgte fra Lantmännen har talt sammen, inden de laver lokalaftaler, gør det en forskel for udfaldet.

Med fællesskabsløsninger fik netværkene på alle vores områder udformet nogle formelle spilleregler, der blandt andet beskriver det enkelte netværks faglige målsætning og kobler budget og regnskab på.

Dels så netværkene ikke længere behøver at søge om penge til alting, dels for at sikre, at pengene bruges mest hensigtsmæssigt. Disse formaliserede rammer har gjort hverdagen lettere for både ”gamle” og nyetablerede netværk.

48

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Organisering skal involvere kollegerne i tillidsrepræsentanternes arbejde Som en hjælp til tillidsfolkene og for at bringe fagforeningen tilbage til medlemmerne vedtog hovedbestyrelsen i oktober ’13 og juni ’14 Fødevareforbundet NNF’s organiseringsstrategi.

Mange tror, at organisering handler om at hverve nye medlemmer, men medlemshvervningen er kun et hjørne af organiseringen. Organisering handler primært om at involvere kollegerne i tillidsrepræsentantens arbejde. Vi skal bevæge os væk fra en kultur, hvor det er tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne, der fikser kollegernes problemer, og hen imod en kultur, hvor det er de tillidsvalgte og kollegerne, der i fællesskab finder og kæmper for de gode løsninger. For inddragelse skaber dels stærkere sammenhold i hverdagen og dels sammenhold at falde tilbage på i krisesituationer, hvor presset fra arbejdsgiveren er ekstra hårdt. Og derudover skaber inddragelse synlighed omkring de opgaver, som de tillidsvalgte og fagforeningen løser.

Uddannelse af tillidsvalgte: fokus på den organiserende tankegang At inddrage kollegerne på den måde er langt fra noget, vores tillidsfolk er vant til. De er typisk ”fiksere”. Dem, der finder løsninger på kollegernes problemer. Men det tankesæt skal vi have ændret. Både ude på arbejdspladserne og i de tillidsvalgtes hoveder skal vi have gjort inddragelse til den naturlige problemløsningsstrategi.

ORGANISERING – DE

6

VIGTIGSTE BEGREBER

1. Inddragelse

Organisering handler om at inddrage kollegerne i tillidsrepræsentantens arbejde.

2. Sag

Inddragelse kræver en fælles sag at kæmpe for.

Det kan være alt fra kaffe til lønforhold, blot sagen er: 1) 2) 3)

Bredtfølt (betyder noget for mange) Dybtfølt (er vigtig for dem) Realistisk at vinde

3. Systematisering

Inddragelse kræver mere end blot at spørge lidt ind til kollegernes ønsker. Tillidsrepræsentanten skal inddrage kollegerne systematisk ved at følge nogle bestemte trin og bruge særlige inddragelsesværktøjer.

4. Inddragelsesværktøjer

er for eksempel 1 til 1-dialog, meningsmålinger og nyhedsbreve. Meningsmålingerne bruges blandt andet til at sikre, at det, tillidsrepræsentanten kæmper for, også er det, kollegerne prioriterer højest. Ligesom de viser kollegerne, at tillidsrepræsentanten er på sagen og arbejder videre med det, de har udtrykt ønske om. Med nyhedsbrevene holder tillidsrepræsentanten kollegerne opdateret om projektfremdriften og fastholder deres fokus på sagen.

5. Meningsdanneren

er den kollega, der har størst indflydelse på de andre kollegers holdninger. Han eller hun er derfor en central spiller at få inddraget først.

6. Medlemshvervning

bliver først aktuelt senere i organiseringsprocessen.

Nemlig når tillidsrepræsentanten kan sige ”Vi fik bedre kaffe og det mere komfortable sikkerhedstøj, fordi vi stod sammen. Derfor er det vigtigt, at vi også står i den samme fagforening, så vi kan få endnu mere styrke bag vores ønsker og trække på fagforeningens viden og ressourcer”.

Kilde: Underviser og konsulent på Konventum Tim Callesen, der underviser på vores organiseringskurser.

- Jeg er rigtig glad for, at vi nu sætter fokus på fællesskabet på arbejdspladserne. Et stærkt fællesskab er en god platform både i medgang og modgang. Kun sammen kan vi ændre vores vilkår.

Et lille citat fra en arbejdersang: ”Vi laver ikke verden om med et slag, vi laver verden om hver eneste dag.” Det citat rammer plet i forhold til de udfordringer, vi står over for i dag.

Helle Thomsen, Forbundskonsulent – Uddannelse af tillidsvalgte

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

49

NÆSTFORMANDSSEKRETARIATET OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE

For at ruste de tillidsvalgte til inddragelsesopgaven har vi lavet en organiseringsuddannelse, som består af en kickstartdag, to moduler af hver to dage samt sparringsmøder og arbejde hjemme i virksomhederne efter hvert modul. Vi startede forløbene ultimo ’15 og har indtil videre gennemført tre hold. Et hold for slagter industri, et for mejeri og et samlet hold for fødevareindustri og butik.

Her har de deltagende tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter blandt andet lært at arbejde systematisk med at inddrage deres kolleger ved at følge nogle bestemte trin og bruge inddragelsesværktøjer som 1 til 1-dialog, relationsskabelse, storytelling, meningsmålinger og nyhedsbreve. Og de har lært meget mere end det. Evalueringerne af organiseringsforløbene viser, at de tillidsvalgte udover brugbare og effektive værktøjer til inddragelse også har fået en helt ny tankegang i deres tillidshverv. De har ”fået skuldrene lidt ned” i forhold til nogle af de forventninger, de troede, at de skulle leve op til som tillidsvalgte.

Opgaven bliver nu at fastholde de tillidsvalgte i den nye tankegang fremover og at få gennemført flere organiseringshold. De to næste står allerede i kalenderen.

- Vi er alle sammen blevet fagligt aktive, fordi vi oprigtigt ønsker at skabe gode og trygge arbejdsforhold. Men det kan vi ikke ”pjece” os igennem. Vi skal tilbage til old school fagforeningsarbejde, hvor vi bringer fagforeningen tilbage til arbejdspladserne og tilbage til medlemmerne.

Susie Kristensen, Forbundskonsulent – Kampagne og Organisation

50

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Styrkelse af arbejdsmiljørepræsentanterne I ’12 tog vi hul på TUS – den tillidsvalgtes udviklingssamtale.

TUS-samtalerne med arbejdsmiljørepræsentanterne viste et behov for fokus på det lovformelige arbejdsmiljø og det psykiske arbejdsmiljø.

Derfor udviklede vi i ’14 et uddannelsesforløb til dem med fire dagskurser plus en dags overbygning i psykisk arbejdsmiljø. Under forløbet lærer arbejdsmiljørepræsentanterne at arbejde struktureret med arbejdsmiljøet, for eksempel ved hjælp af handleplaner, og de modtager løbende sparring fra underviseren.

I evalueringerne har de tillidsvalgte fortalt os, at det er optimalt, hvis to tillidsvalgte fra samme virksomhed deltager i uddannelsesforløbet sammen, så de lettere kan sparre og fastholde fokus efterfølgende.

Alle nye arbejdsmiljørepræsentanter får tilbud om at deltage i vores kursus ”Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant”. Her lærer de om deres rettigheder og pligter, forebyggelse og registrering af arbejdsulykker og om, hvor vigtig arbejdspladsvurderingen (APV) er i kortlægningen af arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads. De lærer også at udarbejde en handlingsplan, sikre opfølgningen på den og at bruge it til at understøtte arbejdsmiljøarbejdet.

- Med vores strategi for at overenskomstdække flere virksomheder indenfor vores dækningsområde har vi taget et vigtigt skridt. Enten går virksomhederne i dialog med os og tegner overenskomst, eller også går vi til makronerne og varsler konflikt. Det er en strategi, der skaber resultater.

Flemming dal Cortivo, Forbundssekretær - Fødevareindustri

Konflikthåndteringskurser, akkordkurser og FIU Vi har kongresperioden også kørt konflikthåndteringskurser, som de tillidsvalgte efterlyste på deres TUS, og 10 ugers akkordkurser for vores tidsstudiefolk, som har været under særligt pres i denne periode.

Også i Fagbevægelsens Interne Uddannelse (FIU) er der sket nye tiltag i perioden. For eksempel udbød vi i ’15 hele uger på Konventum forbeholdt fagbevægelsen, hvad der bidrager til øget netværk på tværs af forbundene.

Overenskomstdækning af flere virksomheder Når vi taler organisering, er det utilstrækkeligt kun at indtænke medlemssiden. Vi er også nødt til at sikre en større overenskomstdækning af virksomhederne på vores dækningsområde. Og her har vi tidligere gjort alt for lidt. Derfor lavede vi i efteråret ’15 en handlingsplan for, hvordan vi ville arbejde med overenskomstdækningen, og vi har siden arbejdet strategisk og systematisk med området.

Vores kortlægning viste, at hele 650 virksomheder på vores dækningsområder ikke har overenskomst. Og

vores strategi er klar: Når vi henvender os til virksomhederne, kan der ske to ting. Enten går de i dialog med os og tegner overenskomst inden for en kortere periode, eller også går vi til makronerne og varsler konflikt.

Gå til makronerne-strategien har vist sig at være effektiv. Vi har tegnet overenskomster med Hårby Slagtehus, Aalborg Chokoladen og Moesgaard Meat. Og vi er i dialog med andre virksomheder, for eksempel Bülow Lakrids. Virksomhederne skal mærke, at vi mener det, når vi beder dem tegne overenskomst, og vi skal hele tiden stå klar til at iværksætte næste skridt uden unødig ventetid på grund af andre vigtige opgaver i organisationen. Derfor er systematik en afgørende faktor.

Drejebog ved konflikter Som et led i den systematik har vi udviklet faste processer for, hvordan vi håndterer dialogen med en virksomhed. Vi har udviklet standardbreve, lavet konfliktflyers på flere sprog og en drejebog for, hvad vi gør, når vi bliver nødt til at tage konfliktværkøjet i brug.

Drejebogen skal sikre, at alle valgte, ansatte og tillidsfolk har et ensartet billede af, hvorfor vi er i konflikt med virksomheden. Udover etiske regler indeholder den også guidelines for

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

51

NÆSTFORMANDSSEKRETARIATET OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE

hvem, der gør hvad, og for vores procedurer omkring at få al udvikling i sagen registreret, så der hele tiden er nem adgang til den aktuelle status.

og arbejdsvilkår” og ikke om ”overenskomst” og ”den danske model”.

Vi skal sige ”vi forsøger at komme i dialog” i stedet for at bruge ord som ”konflikt” og ”blokade”.

Moderne retorik skal skabe sympati ved konflikter Drejebogen beskriver også, hvordan vi skal kommunikere ved konflikter.

Ikke kun i forhold til pressen, men også i forhold til, hvad vi siger, og hvordan vi som valgte, ansatte og tillidsfolk agerer på konfliktstedet. Enhver konflikt bliver nemlig fremlagt i offentligheden ud fra nogenlunde samme skabelon: helten og skurken. Og konflikter som Vejlegården og Ryan Air har lært os noget om, hvad der skaber sympati i medierne og dermed hos hr & fru Danmark.

Ved Vejlegården kom historien til at handle om den store stygge mastodont af en fagforening, som trynede den lille selvstændige erhvervsdrivende, der bare ville drive en god restaurant. Ved Ryan Air derimod blev historien, at personalet i lufthavnen og kabinen satte foden ned over for store stygge udenlandske Ryan Air, der ville presse danskere ned i løn.

I konfliktsituationer har vi brug for at være helten. Derfor er vi nødt til at se konflikten med omgivelsernes øjne og bruge den retorik, som får dem til at se os som heltene.

Lang vej til fuld overenskomstdækning - men godt begyndt Selvom potentialet for at tegne flere overenskomster er stort, er vi nødt til at afstemme vores ambitioner til de ressourcer, vi har til rådighed.

Og vores til makronerne-strategi sætter en øvre grænse for, hvor mange virksomheder vi kan kontakte ad gangen. Kontakter vi 20 virksomheder på en gang, skal vi jo være klar til at konflikte 20 steder på én gang. Det er urealistisk med vores ressourcer. Derfor har vi lavet en prioriteret liste efter, hvor vores medlemmer arbejder, og kontakter 2-3 virksomheder ad gangen. Der er lang vej til de 650 virksomheder, der mangler, men vi har skabt et realistisk og effektivt set-up, som skaber resultater.

For eksempel skyder vi os selv i foden ved at bruge 80ernes fagforeningsretorik. Selvom vores fokus anno 2016 er præcis det samme – at sikre vores medlemmer ordentlige løn- og arbejdsvilkår – er vi nødt til at møde omgivelserne der, hvor de er i deres forståelse af verden. Og mange oplever os desværre som gammeldags og anerkender ikke vores ret til at kræve overenskomster. Derfor skal fagforeningen fylde mindst muligt i kommunikationen.

Det drivende skal i stedet være kollegerne og de gode løn- og arbejdsforhold, og vi skal bruge en mere moderne retorik på konfliktstedet.

For eksempel skal vi tale om ”løn-

52

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Professionaliseret faglig sagsbehandling Med implementeringen af fællesskabsløsninger er vi blevet endnu bedre til at behandle faglige sager.

Kongresperioden har været én lang, kontinuerlig udviklingsproces, hvor vi har arbejdet med at professionalisere alle led i vores faglige sagsbehandling.

I foråret ’15 fik alle vores konsulenter, der sidder med arbejdsskader, social eller faglig sagsbehandling, et juridisk brush up-kursus i kollektiv arbejdsret. Men viden om reglerne er kun den ene side af den service, vores medlemmer skal møde. Vi skal også levere på andre parametre.

Vores mål er, at ethvert kontaktpunkt mellem et medlem og os bliver et professionelt møde. Det vil sige, at vi altid leverer en ensartet service af høj kvalitet over for medlemmerne.

FAGLIGE SAGER I PERIODEN (01.10.12 - 31.03.16) Fordelt på områder

Oprettede sager

i%

Afsluttede sager

i%

Advokatsag

i %

2

0,1

2

0,1

0

0,0

1190

58,0

1280

55,3

31

2,4

Forbundet

1

0,0

1

0,0

0

0,0

Fødevare

233

11,4

289

12,5

6

2,1

Mejeri

59

2,9

78

3,4

1

1,3

Slagter-industri

318

15,5

381

16,5

0

0,0

Uden for vores områder

247

12,0

285

12,3

11

3,9

I alt

2050

100

2316

100

49

2,1

Oprettede sager

%

Afsluttede sager

%

Advokatsag

%

Løn

442

21,6

456

19,7

12

2,6

Afskedigelse

246

12,0

273

11,8

3

1,1

Læreforhold

224

10,9

240

10,4

1

0,4

Pension

198

9,7

226

9,8

16

7,1

Konkurs

167

8,1

204

8,8

9

4,4

Opsigelse

114

5,6

119

5,1

1

0,8

Arbejdsforhold

103

5,0

119

5,1

2

1,7

Ferie

100

4,9

106

4,6

2

1,9

Rammeaftalen

67

3,3

66

2,8

0

0,0

Bortvisning

31

1,5

-

-

-

-

-

-

58

2,5

1

1,7

Øvrige typer

358

17,5

449

19,4

2

0,4

I alt

2050

100

2316

100

49

2,1

Oprettede sager

%

Afsluttede sager

%

Advokatsag

%

NNF Forbund

190

9,3

194

8,4

2

1,0

Sjælland og øerne

827

40,3

958

41,4

20

2,1

Lillebælt-Fyn

157

7,7

159

6,9

3

1,9

Sydjylland

313

15,3

345

14,9

6

1,7

Østjylland

239

11,7

250

10,8

9

3,6

Midt Vestjylland

106

5,2

108

4,7

0

0,0

Nordjylland

207

10,1

288

12,4

9

3,1

11

0,5

14

0,6

0

0,0

2050

100

2316

100

49

2,1

Alle Butik

Fordelt på sagstyper

Arbejdsskade

Fordelt på afdelinger

Klub Bornholm I alt

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

53

NÆSTFORMANDSSEKRETARIATET OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE

Og at vi får registreret hver eneste henvendelse fyldestgørende, så enhver kollega i organisationen hurtigt kan sætte sig ind i medlemmets sag og tage over derfra.

Der er stadig plads til forbedring, men med fællesskabsløsninger er vi nået langt. Blandt andet fordi vi desværre har haft faglige sager nok at træne vores kompetencer på.

Hele 2.316 sager har vi afsluttet på vegne af vores medlemmer i kongresperioden.

Blandt de fagretslige sager, vi har ført i perioden, er sagerne om arbejdstid. Arbejdsgivernes kreativitet i forhold til at tilrettelægge produktionen har været en udfordring. Det er blevet mere og mere tydeligt, at hensynet til virksomhedernes ansatte ikke længere vejer så tungt i forhold til at tilrettelægge arbejdstider, og arbejdsgiverne stiller ofte helt urimelige krav. For eksempel vil de have mulighed for at kunne variere arbejdstiden med ingen eller kort varsel.

Arbejdsmiljøet: Citronen kan ikke presses mere Arbejdsmiljøet har været under ekstraordinært hårdt pres i kongresperioden. De ekstreme konkurrenceforhold, som virksomhederne angiver at skulle agere under, flytter arbejdsmiljøet langt ned på deres agendaer og gør det svært for arbejdsmiljørepræsentanterne at sikre medlemmerne et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det er vi for eksempel vidner til på Danish Crown - særligt indenfor svinekødsdivisionen.

Det er afgørende for medlemmernes velfærd, at vi får løst de store problemer, der er på mange af deres arbejdspladser. Derfor har vi i kongresperioden arbejdet med at gøre vores arbejdsmiljørepræsentanter ”større og stærkere”. Ikke blot ved at undervise dem i deres rettigheder og pligter, men også ved at sætte fokus på, at de skal kræve deres ret, og at indflydelse er noget, man skal tage.

For at understøtte deres arbejde optimalt lavede vi i januar ’14 ”Samarbejdsaftale om servicering af arbejdsmiljørepræsentanter”, som fastlægger arbejdsfordelingen mellem forbund og afdelinger. En klar arbejdsfordeling er særligt vigtig, fordi vi ikke har et arbejdsmiljø-

- Statistikkerne lyver ikke. Citronen kan ikke presses mere. Grænsen er nået for, hvad man kan byde fødevarearbejderne. Deres indsats på arbejdsmarkedet skal ikke belønnes med længere arbejdstid, kortere levetid og dårlig ældretilværelse. Arbejdsmiljøet skal løftes.

Arbejdsmiljørepræsentanternes status og indflydelse skal hæves.

Tommy Jensen, Forbundskonsulent - Miljø

54

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

sekretariat til at dække området, men en ”enmandshær”. Altså en enkeltperson, som er ene om at varetage det store ansvarsområde.

Samarbejdsaftalen gør det muligt at oprette netværk inden for en branche eller på tværs af brancher, og vi har indtil videre lavet netværk for Arla og for Danish Crown/Tulip, og de er allerede en succes. Det er blevet lettere at stå sammen om fælles problemstillinger indenfor den enkelte koncern.

SAU: Intelligent motion har gavnlig effekt på muskel- og skeletbesvær I ’15 afsluttedes den flerårige aftale om at nedbringe støj. Akustikaftalen var unik ved, at Arbejdstilsynet indgik en aftale med branchen om at lade branchen selv arbejde med støj og akustik. Formålet var, at

branchen samlet set ville opnå flere og bedre resultater på området, end hvis Arbejdstilsynet havde været ude med påbud. Arbejdstilsynet kvitterede efterfølgende for indsatsen og var glad for arbejdet, processen og resultatet.

2015: Som en del af et sundhedsprojekt laver medarbejderne hos Jensen’s Køkken i Struer intelligent motion i cirka 15 minutter tre gange om ugen. Det gør en forskel for både kroppe og trivsel.

Også muskel- og skeletbesvær har været et stort tema i Slagteribranchens Abejdsmiljøudvalg (SAU) på grund af den store nedslidning, der sker ude på slagterierne. Vi er i udvalget ved at lave et værktøj til at kortlægge, hvor belastningerne er, og vil senere på året tage ud og præsentere det for virksomhederne og vil her også give dem inspiration til at afhjælpe belastningerne via ”intelligent motion”.

Intelligent motion er fysisk træning af de muskler, som bliver særligt belastede under arbejdet. Allerede i

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

55

NÆSTFORMANDSSEKRETARIATET

S

sidste kongresperiode satte vi fokus på, at elastikøvelser har en gavnlig effekt på muskel- og skeletbesvær.

Og i februar i år konkluderede et Ph.d.-projekt af blandt andre Emil Sundstrup og Lars L. Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at ti minutters specifik styrketræning tre gange om ugen i ti uger førte til en reduktion i smerter, mindre arbejdsbesvær og bedre fysisk kapacitet blandt slagteriarbejdere med kroniske smerter og arbejdsbesvær.

L LEVE A K

A

Www.savportalen.dk har vi i perioden udviklet og moderniseret.

Den kan nu bruges på alle platforme, hvad der gør det endnu lettere at arbejde med portalens mange arbejdsmiljøværktøjer. Og virksomheder som for eksempel Delika har valgt at lave deres APV ud fra portalens APV-værktøj.

F

-

D

N

VA

RER

GODE

A

Vi har i lyset af udbredelsen af resistent stafylokokbakterien i svinebesætninger (MRSA) også drøftet MRSA-uddannelse til de kolleger, som har kontakt med levende grise. Altså primært vores kolleger i staldområderne. Vi læner os op ad Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området, som i al væsentlighed handler om tøjskift, håndvask og anden personlig hygiejne.

SKE FØD

E

-V I

OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE

KAU: Rejsehold sikrede uforpligtende dialog om arbejdsmiljø På det fødevareindustrielle område har vi to arbejdsmiljøudvalg: Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg (KAU), der dækker forædlingsområdet og Danske Slagtermestre (DSM), og TSBM-arbejdsmiljøudvalget, der dækker tobak, sukker-chokolade og bager-møller-virksomhederne.

I KAU lavede vi i ’13 to rejsehold – et for DSM og et for DI - som besøgte virksomheder med 10-34 ansatte inden for fødevareindustrien, slagteribranchen og industrislagter-

56

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

området. Disse virksomheder er traditionelt svære at nå ud til med arbejdsmiljøbudskaber, og vores mål med besøgene var at skabe en uforpligtende dialog om arbejdsmiljøet, som gør det lettere for virksomhederne at leve op til lovgivningens krav og dermed både undgå skader og øge fokus på forebyggelsen.

Blandt andet viste vi dem, hvordan de kan bruge værktøjerne på www. savportalen.dk. I starten af ’16 besøgte vi igen virksomhederne, og vores konklusion er, at det gør en forskel for arbejdsmiljøet, når vi kommer ud og gør det lettere for virksomhederne at tænke i arbejdsmiljøbaner.

TSBM: Organiseringsindsatsen skal sikre opbakning til arbejdsmiljøet TSBM har savnet tilstrækkeligt fokus fra arbejdsgiversiden, og vores arbejdsmiljørepræsentanter i udvalget har derfor ikke haft en reel chance for at skabe resultater. Og det er tydeligt, at vi har brug for organiseringsarbejdet til at sikre den fornødne opbakning om arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.

MIA: Ergonomiambassadører er en succes En af de brancher, der prioriterer arbejdsmiljøet, er mejeriet, der også er ramt af nedslidningsproblematikken.

Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg (MIA) har derfor i perioden anbefalet virksomhederne at bruge den supplerende arbejdsmiljøuddannelse til at sende deres miljøfolk på ergonomiuddannelsen, og der er blevet uddannet ergonomiambassadører, der kan vejlede på mejerierne. Det er en succes.

MIA har for at sikre kontinuitet og synlighed i arbejdsmiljøarbejdet afholdt en strategi- og kommunikationskonference for udvalgets medlemmer. Og derudover har MIAs årlige arbejdsmiljøkonference i perioden sat fokus på blandt andet

intelligent motion, arbejdsbetinget stress, mobning og på, hvordan man kan implementere forandringer i virksomheden, uden at det skader trivslen. Og hvert år har konferencen også kåret årets arbejdsmiljørepræsentant.

AMR-Butik: Årsmøde aflyst I ’15 forsøgte vi at afholde et årsmøde for vores arbejdsmiljørepræsentanter på butiksområdet. Vi ville gerne informere dem om arbejdsmiljøarbejdet, give dem mulighed for videndeling og oprette et netværk, hvor de kunne sparre om det daglige arbejdsmiljøarbejde fremadrettet.

Desværre måtte vi aflyse årsmødet grundet manglende tilmelding, men vi giver ikke op. Behovet for arbejdsmiljøarbejde er stort på butiksområdet.

Arbejdsmiljø mangler stadig ”det bløde” I en periode, hvor arbejdsmiljøet har ligget langt nede på virksomhedernes prioriteringslister, har det været overordentligt svært at få sat de mere bløde ting på dagsorden. Ting som trivsel, fælleskab og sikkerhed i ansættelsen. Men det er vigtige elementer i arbejdsmiljø, som vi skal finde veje til at sikre mere af, og som vores organiseringsindsats også vil gøre en forskel for.

Arbejdsskade- og socialsagsområdet Med udgangspunkt i fællesskabsløsninger har vi i kongresperioden ændret arbejdsskade- og socialsagsområdet fra at være den enkelte sagsbehandler på et afdelingskontor til at være et team af 7-8 konsulenter, der udelukkende arbejder med og specialiserer sig i disse områder.

Arbejdsskade- og socialsagsområdet er et komplekst område, og det brede samarbejde har skabt et væsentligt løft i både kvaliteten og kvantiteten. Medlemmerne oplever en mere ensartet og høj faglig service i teamet, hvor der tidligere kunne være stor forskel på servicen fra afdeling til afdeling.

Ved at registrere de enkelte sager og aktiviteten i dem i vores a-skadesystem, sikrer vi, at alle medlemmer som udgangspunkt kan serviceres af alle otte sagsbehandlere.

Teamet arbejder selvstændigt, gør brug af hinandens spidskompetencer og arbejder fortsat for at højne det faglige niveau. Og vi har fået tilknyttet lægekonsulent Ove Gaardboe, som teamet kan gøre brug af, ligesom der fortsat er et tæt samarbejde med ekstern advokat Martin Haug.

- Vi bruger en tredjedel af livet på at arbejde og har udsigt til, at vi skal arbejde længere. Derfor er det vigtigt, at vi passer på helbredet og fortsat kæmper for et bedre arbejdsmiljø, så vi bliver mindre syge og kommer mindre til skade. Og derfor skal vi forsat kæmpe kampene for en bedre politik og retssikkerhed for vores medlemmer.

Ghita Christiansen, Konsulent A-skade/Social

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

57

NÆSTFORMANDSSEKRETARIATET OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE

På a-skade og socialsagsområdet har vi i perioden 1. maj 2012 til 1. maj 2016 oprettet 2.709 sager på landsplan. De er fordelt på 1.721 arbejdsskadesager, 178 forsikringssager og 810 sociale sager. I alt har vi sikret erstatninger til vores medlemmer for 297.708.603 kroner i engangsudbetalinger og 3.585.739 kroner i løbende månedlige ydelser.

Vores medlemmer slides generelt fysisk i ryg, nakke-skulder, hofte, arm og skulder. Og det er slagteriarbejderne, der ligger i top på alle målbare parametre, hvad der også afspejler sig i de udbetalte erstatninger.

Reformer på sygedagpengeområdet dukkede op over natten Vi har haft fokus på konsekvenserne af varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven og muligheden for at ophæve den politisk. Det lykkedes desværre ikke, og nærmest over natten dukkede to nye reformer op.

Såvel fleksjob- og førtidspensionsreformen som sygedagpengereformen blev vedtaget ved lov kort tid før, de trådte i kraft, og inden der var blevet lavet vejledninger og bekendtgørelser. Og det var således en umulig opgave for kommunerne at implementere lovene på ordentlig vis.

Bedre mulighed for fleksjob Den første af reformerne, fleksjobog førtidspensionsreformen, trådte i kraft den 1. januar 2013 og har til formål at få flest mulige i arbejde, så de kan forsørge sig selv. Tanken bag reformen er, at der skal være færre på offentlig forsørgelse, og flere, der er en del af fællesskabet.

Med reformen skal færre have førtidspension – og som udgangspunkt ingen under 40 år. Derfor kan fleksjob nu gives ned til cirka en time om ugen. Det er et rehabiliteringsteam, som er en tværfaglig sammensætning af fagpersoner, der vurderer og kommer med indstilling i sagerne.

58

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Antal oprettede sager PERIODE: 01.05.12 - 01.05.16

Sager fordelt på sagstype og område

Butik

Fødevare

Mejeri

Slagter

Uden for

Ikke valgt

I alt

Arbejdsskadesag

152

290

63

1032

84

100

1721

Forsikringssag

14

38

13

102

4

7

178

Social sag

75

186

25

404

68

52

810

I alt

241

514

101

1538

156

159

2709

Butik

Fødevare

Mejeri

Slagter

Uden for

Ikke valgt

I alt

13.163.805

29.531.150

8.577.830

210.312.293

8.153.132

27.970.394

297.708.603

266.113

320.764

78.502

2.813.676

106.684

0

3.585.739

Afgørelsesbeløb PERIODE: 01.05.12 - 01.05.16

Engangsudbetalinger Kroner i alt Løbende månedlige ydelser Erhvervsevnetab - løbende

Og det er regionslægerne, der udtaler sig lægefagligt i sagerne. Ikke kommunernes lægekonsulenter.

Der er gode elementer i loven, og det tværfaglige rehabiliteringsteam medvirker til et fagligt kvalitativt løft i mange sager. Men desværre oplever vi mange sager, hvor vores medlemmer ikke er lægefagligt og/eller erhvervsmæssigt fyldestgørende afklaret, inden deres sag bliver forelagt rehabiliteringsteamet. Det kan få uheldige konsekvenser for medlemmerne, der i sådanne tilfælde typisk bliver tilkendt et ressourceforløb, hvor ydelsen er lavere end sygedagpengene. Det er ekstra uheldigt, fordi de i forvejen har mistet deres indtægt og dermed er hårdt prøvet økonomisk.

Analyser peger på, at de nye fleksjobbere nu er ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er et positivt løft for medlemmer, der er i stand til at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. For vejen til fleks-

job har hidtil været både langvarig og ualmindeligt opslidende.

Sygedagpengeperioden forkortet med syv måneder Den seneste reform, sygedagpengereformen, trådte i kraft den 1. juli 2014 og sigter mod mere økonomisk sikkerhed for sygemeldte og en tidligere og bedre indsats.

Hovedelementet i reformen er, at sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesreglerne, får tilbud om et jobafklaringsforløb, hvor de modtager en ydelse uden tidsbegrænsning. Ydelsen er på kontanthjælpsniveau og uafhængig af formue og indkomst.

Den største ændring, reformen medfører, er, at sygedagpengeperioden nu er forkortet til 22 uger mod tidligere 52 uger, før kommunerne skal vurdere forlængelsesmulighederne. Det er fortsat kommunerne, der vurderer, om medlemmet er

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

59

NÆSTFORMANDSSEKRETARIATET OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE

sygt og dermed berettiget til at få forlænget sine sygedagpenge, eller om vedkommende skal overgå til jobafklaring. Vi er udfordret af de lange sagsbehandlingstider, og mange medlemmer oplever mødet med kommunerne som et pres.

Muligheden for forlængelse gælder heldigvis stadig, men mange af vores medlemmer bliver misinformeret og ved det således ikke. Derfor er det vigtigt, at vi får spredt budskabet og guidet kommunerne til at give mere retvisende oplysninger til deres borgere.

Vi deler ikke ukritisk politikkernes begejstring for reformerne med intentionen ”ingen borgere skal stå uden forsørgelse, så længe de er syge”, for i vores optik er formålet med reformerne ikke indfriet. Vi oplever fortsat, at syge medlemmer overgår til kontanthjælp, hvor kontanthjælpsreformen udfordrer økonomien.

Nedskæringer i Arbejdstilsynet får konsekvenser for arbejdsmiljøet Den 26. marts 2015 blev der indgået en bred politisk aftale om at styrke arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020.

Aftalen dækkede tre prioriterede områder: Alvorlige ulykker, psykisk arbejdsmiljø og overbelastning af muskel og skelet.

Alligevel er Arbejdstilsynet med finansloven blevet beskåret med hele 125 stillinger. Det er dybt bekymrende for arbejdsmiljøet ude i landet. Hvis Arbejdstilsynet ikke har formået at løse sin opgave til nu, hvor grelt bliver det så, når deres ressourcer beskæres markant?

Vi er alvorligt bekymrede for, at både større og mindre virksomheder er sluppet afsted med dårligt arbejdsmiljø og eventuelle overtrædelser uden Arbejdstilsynets indgriben. Og nedprioriteringen af Arbejdstilsynet må få yderligere konsekvenser for forebyggelsen af arbejdsulykker,

60

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

nedslidning og det psykiske arbejdsmiljø. Det er en grotesk situation, og vi arbejder på at få styrket Arbejdstilsynet igen.

Udflytningen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver er bekymrende Godt går det heller ikke ligefrem for Arbejdsskadestyrelsen. Kammeradvokaten kritiserede i ’14 en række fejl i Arbejdsskadestyrelsens behandling af spørgsmålet om tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen har endnu ikke fået rettet op på fejlene i alle påklagede sager, men vi har sikret, at alle vores medlemmers sager er blevet gennemgået, og at de berørte sager er blevet genoptaget. Det har været et kæmpe arbejde, men belønningen er heller ikke udeblevet. I alt betød vores indsats et yderligere erstatningsbeløb på samlet 1.294.000 kroner fordelt på tre medlemmer.

Regeringens plan om udflytning af statslige arbejdspladser betyder, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver overflyttes til en ny institution under ATP, der hedder ”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring” og får hjemsted i Hillerød Kommune. Udflytningen trådte i kraft den 1. juli 2016, og det forventes, at dele af sagsbehandlingen vil blive flyttet til Vordingborg og Haderslev.

Vi er alvorligt bekymrede for udflytningens konsekvenser for sagsbehandlingstiden. Den overstiger i forvejen den lovbestemte frist på et år for at træffe afgørelse om anerkendelse og udbetaling af erstatning for arbejdsulykker. Og selvom sagsbehandlingstiden er cirka 27 måneder i spørgsmål om tab af erhvervsevne, vil området ikke blive tilført yderligere ressourcer ved en overflytning. Herudover vil kompetente og mangeårige medarbejdere opsige deres job for at undgå udflytning, så medarbejdergruppens samlede vidensniveau vil dale, og at sagerne derfor risikerer ikke at blive

- Mandela kaldte uddannelse det mest kraftfulde våben, du kan bruge til at ændre verden. Uddannelse er noget særligt. Ingen kan tage den fra dig, og med uddannelse kan du påvirke din egen skæbne. Så nu skal arbejdsgiverne komme ind i kampen. I stedet for at hyle op om mangel på kvalificeret arbejdskraft skal de tage et medansvar for at efteruddanne deres medarbejdere.

Pia Antonsen, Forbundskonsulent - Faglig uddannelse

behandlet kvalitativt og kvantitativt efter lovens bestemmelser.

har maksimalt tre forsøg til at tage en uddannelse.

Vi rettede i juli ’15 kritik af situationen i et brev til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, som svarede os, at kvaliteten i afgørelserne er forbedret, og at sagsbehandlingstiderne på sigt vil blive nedbragt. Men set med vores øjne har Arbejdsskadestyrelsen stadig langt i mål, og efter udflytningen vil de få brug for den helt store kikkert for overhovedet at kunne få øje på målet.

Der er sat en udbudsrunde i gang, hvor alle skoler og private udbydere af erhvervsuddannelser skal søge/ gensøge de uddannelser, som de ønsker at udbyde fremadrettet. Her er vi på bager- og konditor-området udfordret i de regioner, hvor skolerne ikke ønsker at gennemføre grundforløbene, fordi unge med lyst til branchen så får længere transport og måske fravælger uddannelsen.

Faglig uddannelse Det fortsatte fald i tilgangen af unge til erhvervsuddannelserne og en kæmpe demografisk udfordring frem mod 2020 vil resultere i en stor mangel på faglært arbejdskraft. Det var baggrunden for den gennemgribende reform af erhvervsuddannelserne, som så dagens lys i ’15.

Reformen gør valget mellem en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse mere ligeværdigt.

Blandt andet gennem uddannelsesgaranti, EUX-muligheden og bedre videreuddannelsesmuligheder. Og ved at gøre op med billedet af en erhvervsuddannelse som en taberuddannelse og i stedet sætte fokus på kvalitet, dygtighed, muligheder og prestige. Der er indført adgangskrav på 2 i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve, og alle elever

65-75 procent af elevernes samlede uddannelsestid er i virksomheden.

Så for at understøtte EUD-reformens kvalitetsløft sætter vi sammen med LO fortsat fokus på uddannelsernes praktikforløb. Og derudover har vi selv særligt fokus på bestyrelsesarbejdet på skolerne. Vi har repræsentanter på alle hovedskoler og skal arbejde med ansvar i bestyrelsesarbejdet. Ikke mindst med erfaringerne fra Slagteriskolen i Roskilde i baghovedet. Skolen fik økonomiske vanskeligheder, men blev siden fusioneret med ZBC i ’15, hvad der har været et meget positivt skridt.

I ’14 fik vi også en ny folkeskolereform, som sammen med EUD-reformen skal sikre, at flere unge tager en ungdomsuddannelse. Vi gør vores til, at målsætningerne bliver gennemført, så vi får et samfund, hvor flere unge forlader folkeskolen

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

61

NÆSTFORMANDSSEKRETARIATET OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE

med de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse og til at træffe kvalificerede valg i overgangen mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne.

Færre og færre elever En stor udfordring for vores brancher er manglen på elever og lærlinge og den skæve fordeling af dem.

Mens Blomsterberg-effekten har lokket mange unge til konditoruddannelsen, hvor der mangler lærepladser, er antallet af bagerlærlinge drastisk faldende. Derfor har vi i det faglige fællesudvalg samlet de to uddannelser i et fælles toårigt hovedforløb til bagværker, hvorfra den unge så kan vælge retning som enten bager eller konditor. Vi vurderer, at det vil få flere unge til at vælge bagergrenen efter endt uddannelse.

Dels fordi de har fået mere realistiske forventninger til, hvad konditorfaget indebærer – kagepyntning i hyggetempo som på tv er jo langt fra virkelighedens verden. Dels fordi de opdager, hvad bagerfaget kan, og hvor attraktiv bagerprofilen er for virksomhederne.

Det er også en stor udfordring at få rekrutteret tilstrækkeligt med unge til butiksslagteruddannelsen. Derfor har vi sammen med arbejdsgiverne lavet en stor imagekampagne med stand-upper Simon Juul for at få flere til at vælge uddannelsen. Vi ruller kampagnen ud fra 1. september og gennem hele efteråret og vil også køre kampagnen på Skills, hvor mange unge søger inspiration til deres uddannelsesvalg.

2015: Skills-konkurrencerne vækker faglige ambitioner i de unge. For eksempel i 22-årige Stephanie Carbel Svendgaard, der først vandt DM i SKills og derefter bronzemedaljen ved WorldSkills i Brasilien.

62

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Systematisk uddannelsesplanlægning er en fordel for både virksomheden, der får overblik over, hvilke kompetencer den mangler, og medarbejderne, der screenes og får skræddersyede forløb. Det viser erfaringerne fra mejeriområdet, der inden for vores brancher er førende med hensyn til systematisk uddannelsesplanlægning og har et særligt fokus screenes og komptenceafklaring.

N

RER

-

D

A

F

Vi har fra Fagbevægelsens Interne Uddannelse (FIU) fået 1 million kroner, som vi sammen med seks andre LO-forbund har brugt til at lave blandt andet brochurer, der kan guide tillidsfolk og medlemmer, og vi arbejder fortsat sammen om at gøre systemet mere gennemskueligt og styrke de tillidsvalgtes strategiske

VA

S

L L EVE A K

GODE

Fra ufaglært til faglært niveau Derfor er vi også slemt skuffede over den seneste finanslovs besparelser på 160 millioner på erhvervsuddannelserne. De går stik imod både virksomhedernes behov for faglært arbejdskraft og regeringens egne vækstambitioner. De særskilte besparelser på AMU-området vil uundgåeligt bidrage til fortsat aktivitetsnedgang og skade Danmarks konkurrenceevne. Det er helt uacceptabelt, og vi har sammen med LO taget kraftigt afstand fra

Det er IKUF (Industriens Kompetenceudviklingsfond), der dækker den selvvalgte uddannelse i vores overenskomster på slagter industri og det fødevareindustrielle område.

Dog kan de store virksomheder i stedet for at indbetale til IKUF vælge at beholde pengene hjemme og lave uddannelsesudvalg og uddannelsesforløb for alle virksomhedens medarbejdere. Danish Crown havde tidligere denne løsning, men valgte i perioden at blive en del af den centrale uddannelsesadministration i IKUF.

A

Vi bruger i høj grad også World Skills til det politiske arbejde for at sikre, at elever ude i verden får ordnede forhold.

Vi har i perioden arbejdet intenst på at få flere medlemmer til at benytte sig af de efteruddannelsesmuligheder, de er sikret i overenskomsterne.

Det går fremad, men mange finder efter- og videreuddannelsessystemet uigennemskueligt, og det er svært for tillidsfolkene at guide dem.

Derfor holdt vi i januar ’15 en konference, hvor vi klædte 80 tillidsvalgte på til opgaven.

SKE FØD 2016

E

Under World Skills i Leipzig i ’13 undersøgte vi, hvordan World Skills bliver en bedre oplevelse for vores deltagere. Og efterfølgende besluttede vi at sætte fremtidig deltagelse i system ved hjælp af en drejebog med et realistisk mål, økonomi og aftaler med deltageren, arbejdsgiveren, skolen og ikke mindst landstræneren. Således var vores deltager ved World Skills i Sao Paulo i ’15 topforberedt, men måtte desværre melde afbud på grund af sygdom.

Heldigvis var bagerne med som prøvefag, og vores deltager hjembragte en flot tredjeplads.

besparelserne, som især vil ramme vores faglige erhvervsskoler og de uddannelser, som vores medlemmer kan tage igennem vores fonde.

-V I

DM i Skills og World Skills Vi har i perioden været medarrangør af de fire DM i Skills, som er blevet afholdt i henholdsvis Ålborg, Århus, København og Fredericia. Interessen er stor. I København kom der 68.000 besøgende. Mens vi har haft en forrygende udvikling på bager/ konditor, måtte vi i ’15 skære antallet af detailslagtere ned fra 10 til 5 deltagere på grund af sponsormangel.

Fagligheden er til gengæld i top. Det er fantastisk at se de unge arbejde med deres fag og udvikle sig fra år til år. Kan den udvikling forplante sig til branchen og ud i butikkerne, vil vi få brancher i rivende udvikling, og ikke som nu: To brancher i krise.

FØDEVAREFORBUNDET NNF

63

NÆSTFORMANDSSEKRETARIATET OVERENSKOMST, ORGANISERING, ARBEJDSMILJØ & UDDANNELSE

arbejde med erhvervs-, efter- og videreuddannelse. Området er således under stærk opprioritering. Både i de politiske forlig og ved overenskomstforhandlingerne.

Bager nu med i procesoperatør Et vigtigt mål for os er at få tilrettet procesoperatøruddannelsen, så den tilgodeser alle vores industrimedlemmer i både slagter- og fødevareindustrien. Og her på allersidste etape af kongresperioden lykkedes det os at få tilføjet procesoperatøruddannelsen en bagerprofil. Vi har derfor indgået en aftale med 3F om hele organiseringen af procesoperatørlærlinge på bagerindustriområdet, og vi har aftalt møder med Lantmännen, Kohberg og andre bagerindustrivirksomheder. Målet er, at 25 medarbejdere kan starte på uddannelsen i august ’16.

Vigtigt samarbejde med arbejdsgiverne Samarbejdet med arbejdsgiverne er afgørende for at sikre, at uddannelsernes indhold til enhver tid svarer til arbejdsmarkedets krav. Og vores indsats i de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg er derfor prioriteret højt.

Det samme er kampen for at løfte medlemmernes kompetenceniveau fra ufaglært til faglært. Det skal være lettere og økonomisk mere attraktivt at tage en faglært uddannelse som voksen. I dag er det kun muligt at få 80 procent af højeste dagpengesats under uddannelse, og vi skal derfor sikre vores medlemmer adgang til den nødvendige økonomiske kompensation.

Ungdommen: Stadig på jagt efter den rette formel Et område, vi endnu ikke har fundet den helt rigtige formel på, er ungdomsarbejdet. Men vi ved, at formlen skal bestå af en række både

64

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

centrale og lokale initiativer, og at ung-til-ung er en vigtig parameter.

Og så ved vi, at ungdomsarbejdets succes i sidste ende afhænger af at få fundet frem til de rette, unge ildsjæle, der kan bære ungdomsarbejdet.

Sådanne ildsjæle var med, da ungdommen i ’13 afholdt deres første arrangement i kongresperioden: en hyttetur i Sorø med tilsammen 30 deltagere fra fire afdelinger. Emnerne var ”Fra ungdomsaktivist til politiker” og ”Når uheldet er ude hva’ så?”, og maden på turen blev serveret af Skills-deltager og slagterelev Anna Rømer Klint.

Hytteturen var en stor succes og fik tændt nogle unge ildsjæle, som over det næste år blandt andet lavede et julearrangement med bowling og faglige og politiske oplæg i Sjælland & Øernes feriehytter ved Marielyst på Falster. I ’14 holdt ungdommen tre weekendmøder fra fredag til søndag med overnatning i afdelingens lokaler i Ringsted, hvor opgaven var at planlægge regionale og lokale aktiviteter i alle seks lokalafdelinger.

Og i det østjyske har en af vores tillidsrepræsentanter taget initiativ til en afslappet tradition, hvor lærlingene blandt andet ser en film eller går ud sammen.

For at gøre andre unge interesserede i at blive medlemmer og eventuelt aktive i ungdomsarbejdet, har vi lavet en facebookside og en synlighedskampagne med plakater, postkort og badges.

Vi skal i næste kongresperiode have fundet den rette formel for ungdomsarbejdet, så vi kan både vække og fastholde de unge ildsjæle og skabe det levende ungdomsarbejde, vi som faglig organisation har brug for.

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

65

A-KASSEN SERVICERINGEN AF VORES LEDIGE MEDLEMMER

A-KASSEN: SERVICERINGEN AF VORES LEDIGE MEDLEMMER Opgaveløsning i specialiserede teams. Implementering af den nye beskæftigelsesreform. Forberedelserne til den kommende dagpengereform. Drømmen om en fælles LO-a-kasse, der brast. Effektiv jobformidling og en ressourcekabale, der er svær at få til at gå op med de mange ekstra samtaler, som lovgivningen har pålagt os i perioden.

66

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Med udgangspunkt i fællesskabsløsninger har vi i kongresperioden omlagt hele a-kassen. Vi har gennemført markante ændringer i både struktur og arbejdsform. Alle medarbejdere kan umuligt favne alle opgaver, og derfor har vi organiseret os i fem specialteams, som løbende over perioden har hævet den service, vi leverer til vores ledige medlemmer. Både i kvalitet og professionalisme.

Fem specialiserede a-kasse-teams Vi er 36 medarbejdere i a-kassen, hvoraf otte er ansat i forbundshuset, mens resten er fællesskabsmedarbejdere, som servicerer vores medlemmer fra afdelingerne.

Grundbemandingen servicerer medlemmerne Vores første team, Grundbemandingen, består af 10 personer, som besvarer telefoner, foretager CV-samtaler og servicerer de medlemmer, som møder op i vores lokale afdelinger eller på udvalgte satellitkontorer.

Medlemmerne ringer til os om alt mellem himmel og jord, som er relateret til deres situation. 85 % af medlemmerne klarer sig selv, men vi skal være der for dem, som ikke kan. De skal kunne få fat i os i hele vores åbningstid. Derfor har vi i perioden udvidet vores tilgængelighed på telefonen, så vi nu er tilgængelige ugens første fire dage fra 8.15 til 16.00 og fredag fra 8.15-14.00. Og medlemmerne skal kun bruge et enkelt telefonnummer, som er indgangen til hele a-kassen.

- Noget af det mest markante i denne kongresperiode var, da en gruppe af vores medlemmer mistede deres dagpengeret på grund af uigennemtænkte politiske beslutninger i Folketinget. På de interne linjer vil jeg især huske perioden for, hvordan vi knoklede på at ændre vores måde at arbejde på til fordel for vores medlemmer.

Esben Birkesholm, Forsikringschef

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

67

A-KASSEN SERVICERINGEN AF VORES LEDIGE MEDLEMMER

Samtaleteamet vejleder og motiverer Samtaleteamet, som består af otte personer, er jobvejledere, der rådgiver og motiverer vores ledige medlemmer og hjælper dem til at se nye muligheder i deres jobsøgning.

Jobvejlederne er alle uddannede i coaching og personlighedstyper og arbejder ud fra tankerne i ”Den gode samtale”, som vi introducerede i sidste kongresperiode. Det skaber så gode samtaler, at samtaleteamet for nylig blev rost til skyerne af a-kassernes brancheorganisation AK Samvirke, som løbende superviserer på vores samtaler.

Vores kolleger i samtaleteamet holder til i afdelingerne, men for at servicere medlemmer i yderområderne bedst muligt har vi i perioden tilbudt samtaler hele 17 steder i

68

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

landet. Og netop geografien har været en udfordring for teamet. For med den nye beskæftigelsesreform, som kræver a-kassens deltagelse i langt flere samtaler end tidligere, har logistikken udviklet sig til en særligt styg ressourcesluger i hverdagen.

Ydelsesteamet sikrer penge til tiden Penge til tiden er en afgørende parameter for vores ledige medlemmers tryghed, og Ydelsesteamet er vores maskinrum, som sikrer den tryghed. Vores fem kolleger i Nørresundby laver alle beregninger af dagpenge og efterløn og sikrer udbetalinger og sanktioner. Og det gør de godt. Det er vi jævnligt blevet bekræftet i. Både af STAR - Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, i hvis målinger vi altid ligger højt, og af de interne revisioner.

Medlemsteamet holder styr på medlemskartoteket Medlemsteamet lå oprindeligt under administrationen, men kom per 1. januar i år under a-kassens vinger.

Teamet, der består af tre personer, varetager alle ”kartoteksopgaverne”.

Altså medlemsregistrering, optagelse, overflytninger og fraflytninger.

Videncentret håndterer stikprøver og de tunge sager Det sidste a-kasse-team, Videncentret, består af tre sagsbehandlere med ekspertise i tunge sager. De sidder for eksempel med skattestikprøver, svig og kontrol af feriekontomisbrug, så medlemmer ikke får udbetalt både feriepenge og dagpenge. Teamet er også ansvarligt for eventuelle politianmeldelser. Ligesom alle andre a-kasser er vi forpligtet til at foretage en vis mængde stikprøver og anmelde, hvis vi falder over brud på reglerne. Vi er gennem perioden blevet pålagt en stor stigning i mængden af kontrolopgaver og gør meget ud af at informere vores medlemmer om regler og procedurer, så de kan undgå at begå fejl.

Oven i disse specialopgaver agerer Videncentret også sparringspartnere for de øvrige teams.

Udover de opgaver, der ligger i de enkelte teams, har vi i perioden også deltaget i diverse udvalg og

netværk under a-kassernes brancheorganisation AK Samvirke, i LO’s beskæftigelsesudvalg og i diverse ad hoc-udvalg under STAR – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Øget digitalisering Allerede i sidste kongresperiode var vi langt fremme med digitaliseringen, men vi har gennem de sidste fire år digitaliseret yderligere for at give medlemmerne nemmere adgang til deres egne data. Det har vi gjort både af servicehensyn over for medlemmerne, af hensyn til vores eget ressourceforbrug og som en nødvendig følge af de to vigtige reformer, som Folketinget vedtog på a-kassens område i ’15: beskæftigelsesreformen og dagpengereformen.

Beskæftigelsesreformen: Et samarbejde mellem medlem, a-kasse og jobcenter Beskæftigelsesreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2015, har til formål at få den ledige hurtigt i job eller i gang med en uddannelse via værktøjer og et samarbejde mellem medlem, a-kasse og jobcenter.

- Beskæftigelsesreformen kunne have været bedre set ud fra medlemmets synspunkt. Til gengæld har fællessamtalerne givet a-kasserne en mulighed for at tale medlemmets sag. At a-kasserne er med ved bordet giver mindre modsætning mellem jobcentrene på den ene side og a-kasserne og medlemmet på den anden. ”Dem og os”-situationen er væk.

Bodil Ankerstjerne, Arbejdsmarkedskonsulent i A-kassen

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

69

A-KASSEN

S

Beskæftigelsesreformen er et helt nyt koncept omkring det at være ledig. Med reformen skal vi som a-kasse flytte os fra vejledning om regler og pligter til at hjælpe medlemmet i beskæftigelse i samarbejde med jobcentret. Og det centrale element i reformen er det fælles, intensiverede kontaktforløb, som er en række fællessamtaler mellem medlemmet, jobcentret og a-kassen.

L L EVE A K

”Dem og os” er væk A-kassen skal inden for de første to uger af medlemmets ledighed afholde en CV-samtale med medlemmet.

Dermed bliver det os, der får indgangen til medlemmets ledighed og lærer medlemmet at kende, inden vi går i gang med fællessamtalerne med jobcentret.

A

F

-

D

N

VA

RER

GODE

A

Det er jobcentret, der inviterer til fællessamtalerne, og samtalerne skal være jobrettede, men de skal foregå med udgangspunkt i medlemmets behov og ønsker. Hvor vi tidligere oplevede en tydelig ”dem og os”-atmosfære, gør jobcentret og vi nu i fællesskab en forskel for medlemmet, og vi oplever, at eksempelvis kurser kommer hurtigere og nemmere igennem end tidligere.

SKE FØD

E

-V I

SERVICERINGEN AF VORES LEDIGE MEDLEMMER

A-kassen som coach og vejleder I fællessamtalerne hjælper det, at vi kender vores medlemmer godt. Vi er vant til at holde personlige samtaler med dem via principperne fra den ”Den gode samtale”, som var det forsøg under STAR - Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som vi i sidste kongresperiode var en del af. Elementerne om konstruktive og nærværende samtaler med ledige er derfor blevet en naturlig del af vores arbejdsmetode og har været det længe, nu hvor reformen lægger op til at være mere coachende og vejledende i stedet for at være kontrollerende og dømmende.

70

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Stadig kontrollant - men nemmere med Elektronisk joblog Kontrollantrollen undgår vi dog ikke helt. Med reformen skal vi holde rådighedssamtaler, hvor vi kontrollerer rådigheden og kigger på de job, medlemmerne søger, og deres CV’er. Kravet til de ledige er, at de principielt søger, alt hvad der er at søge.

Med ”Elektronisk joblog” på Jobnet, som er det offentliges online-arbejdsformidling, har vi i perioden fået elektronisk adgang til at følge medlemmernes jobsøgningsaktivitet.

Her skal medlemmet registrere alle søgte job og lægge deres ansøgninger, og vi kan se status på, hvilke ansøgninger der henholdsvis afventer, har fået afslag eller har resulteret i en samtale.

Tidligere udfyldte medlemmerne skemaer på papir, så den elektroniske joblog er en stor fordel for os.

Men for de fleste af vores medlemmer er den en stor udfordring. Derfor har vi indgået et kursussamarbejde med AOF, som lærer vores medlemmer at lave målrettet jobsøgning, giver dem mere viden om arbejdsmarkedets behov og afklarer deres læse-skrivefærdigheder, som vi så efterfølgende kan følge op på.

AOF brænder for at hjælpe vores medlemmer og er dygtige til at løse disse opgaver. Og de gør det endda billigt. Så vi sparer både kroner og tid, mens vores medlemmer vokser med oplevelsen af at kunne løse de opgaver, der knytter sig til at være ledig.

Vores medlemmer har generelt et stort behov for hjælp til at begå sig i det elektroniske univers, som reformen kræver af dem. Derfor har vi i perioden været nødt til at bruge mange ressourcer på at hjælpe dem. For at kunne smide en ekstra redningskrans ud til it-udfordrede medlemmer er vi begyndt at tilbyde, at en a-kasse-medarbejder via Team Viewer går ind og overtager deres

skærm og hjælper dem med at lave de rigtige indtastninger og uploads.

Sådan finder vi hele tiden på nye veje til at hjælpe medlemmerne.

Reform i flere step Beskæftigelsesreformen er blevet indført gradvist for at give aktørerne mulighed for at leve op til reformen.

Blandt andet med hensyn til udvikling af de nye it-værktøjer, som reformen medfører behov for. Det gælder for eksempel ”Min plan”, som er den plan, medlemmet, jobcentret og a-kassen laver i fællesskab.

Planen indeholder alle fremadrettede aftaler om tilbud, indsatser og aktiviteter og skal hjælpe den ledige til at relatere til og tage ejerskab for sin egen situation.

Positive over for reformen Vi er positive over for beskæftigelsesreformen og vurderer, at den

kan hjælpe til at få flere ledige i job.

Men set med medlemmernes øjne kunne den have været bedre. Det er for eksempel positivt, at de selv kan booke den månedlige samtale med jobcentret, men får de ikke booket i tide, afmeldes dagpengene prompte. Det er en barsk konsekvens.

Derudover er kravene til, hvad de ledige skal foretage sig, steget, og det stresser mange af vores medlemmer.

Vi er også selv stærkt udfordrede af reformen på en række områder. Ikke mindst i forhold til at få alle parters it-systemer til at arbejde sammen.

Det både vanskeliggør implementeringen af reformen og skaber hængepartier. Og derudover udfordrer den øgede mødeaktivitet os.

CV-samtalerne og fællessamtalerne med jobcentrene har ikke blot skabt en kæmpe mødevolumen, men også

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

71

A-KASSEN SERVICERINGEN AF VORES LEDIGE MEDLEMMER

afstedkommet en tilhørende stor transporttid, fordi vi skal dække alle kommuner. Derfor bruger vi i gennemsnit tre timer per samtale.

voksne. Kun få erhvervsuddannelser for voksne kan gennemføres inden for den toårige dagpengeperiode, og herudover vil de ledige også typisk skulle indregne ventetid på uddannelsesstart. Og kun de færreste ledige kan opnå tilstrækkelig merit til at afkorte uddannelsen, så den holder sig inden for dagpengeperioden. Vi har derfor brug for en styrket sammenhæng mellem lovgivningen på henholdsvis beskæftigelses- og uddannelsesområdet.

Også jobcentrene er udfordrede. På grund af ressource- og it-problemer i centrene er det indtil videre reelt kun cirka 70 procent af de ledige, som bliver indkaldt til fællessamtalerne af jobcentrene.

Uddannelsesløft fra ufaglært til faglært mislykkedes En anden central del af reformen er uddannelsesløftet ”fra ufaglært til faglært”, som LO og vi havde store forventninger til. Med ordningen blev der afsat en årlig pulje på 150 millioner kroner til, at ledige med tilstrækkelig erhvervserfaring kan tage en erhvervsuddannelse på det nye EUD-voksenspor. Men desværre er det i praksis kun få af såvel vores som andre a-kassers medlemmer, der har kunnet bruge ordningen.

Blandt andet fordi reformen ikke spiller smidigt sammen med den nye erhvervsuddannelsesreform for

Til gengæld er vi glade for, at reformen gav både ufaglærte og faglærte ret til 6 ugers jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag.

Et mere trygt og fleksibelt dagpengesystem Også den nye dagpengereform træder i kraft ad flere omgange. Første etape træder i kraft den 1. januar 2017, mens anden etape følger den 1. juli 2017. Loven, der siden 1907

LANGTIDSLEDIGE JANUAR 2012 - JANUAR 2016 Langtidsledige i alt

Dagpenge

Aktiveringsydelse

Arbejdsmarkedsydelse

Jan 2012

308

308

Maj 2012

274

274

Sep 2012

271

271

Jan 2013

216

216

Maj 2014

220

58

43

119

Sep 2014

298

77

60

161

Jan 2015

338

70

59

209

Maj 2015

298

38

66

194

Sep 2015

213

28

39

146

Jan 2016

216

28

41

147

Langtidsledige er medlemmer, der har været ledige i mere end 52 uger, og som modtager dagpenge, aktiveringsydelse eller arbejdsmarkedsydelse. Aktiverings- og arbejdsmarkesydelserne blev først indført primo 2014.

Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), DetailCOR, Resultatdata

72

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

- Jeg er vældig glad for at vejlede medlemmerne om arbejdsløshedsforsikring, efterløn og den helt nye dagpengereform, vi står over for.

Min oldefar var møller, min farfar slagter, min faster smørrebrødsjomfru i NNF’s kantine og min far farmaceut i Levnedsmiddelstyrelsen.

Og nu er det mig, der arbejder på Fødevareforbundet NNF’s område.

Marie Beck Jensen, Juridisk konsulent i A-kassen

kun er blevet justeret, er nu helt omskrevet til et 350 siders digert værk.

Reformen bygger på de anbefalinger, som Dagpengekommissionen afgav den 19. oktober 2015. Den sigter dels mod at gøre dagpengesystemet mere trygt og fleksibelt og samtidig tilskynde de ledige til at tage job undervejs i dagpengeperioden. Og dels mod at ensrette, forenkle og modernisere dagpengesystemet, som skal bygge på en høj grad af digitalisering.

Indkomsten bliver afgørende Blandt hovedlinjerne i reformen er, at indkomsten bliver afgørende for optjeningen af dagpengeret. For at få dagpenge skal den ledige i de 36 måneder op til ledigheden have haft en samlet indkomst på mindst 212.400 kroner fordelt på minimum 12 måneders arbejde.

Mere fleksibel genoptjening Reformen fastholder den toårige dagpengeperiode, men styrker incitamentet til at arbejde i løbet af perioden ved at give mulighed for fleksibel genoptjening. Hvor den ledige i dag skal have haft et års fuldtidsarbejde for at genoptjene retten til to års dagpenge, gør reformen det muligt at optjene op til et års ekstra dagpenge ved at arbejde i dagpengeperioden. Arbejde i dagpengeperioden bliver talt i timer, som bliver sat ind på en beskæftigelseskonto, som medlemmet hele

tiden kan følge med i. Timerne tæller 1:2, så har medlemmet 15 timers arbejde, optjener han eller hun ret til 30 timers dagpenge. Forlængelsen straffes dog med en karensdag per fjerde måned, medlemmet er ledigt, men straffen kan undgås ved mere end 20 dages fuldtidsarbejde inden for de fire måneder.

Vi er generelt positive over for den nye dagpengereform. Især elementet omkring den fleksible genoptjening er en forbedring. Siden den nuværende dagpengereform trådte i kraft den 1. januar 2013, har cirka 1.000 fødevarearbejdere mistet retten til dagpenge, og vi håber, at den fleksible genoptjening vil betyde, at færre af vores medlemmer vil falde ud af dagpengesystemet fremover.

Til gengæld er vi alt andet end begejstrede for karensdagene og for elementerne om beregning af dagpengesatsen, som vi vurderer kan være til ugunst for vores medlemmer. Og vi er bekymrede for, om systemet bliver tilstrækkelig brugervenligt for vores medlemsgrupper, der jo er knapt så spørgende som eksempelvis akademikere.

Stort forberedelsesarbejde Vi har lagt et stort arbejde i at forberede os til reformen. Både i forhold til at være it-parate og for at kunne vejlede medlemmerne bedst muligt.

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

73

A-KASSEN SERVICERINGEN AF VORES LEDIGE MEDLEMMER

Vi har i regi af AK-Samvirke lavet en ”dagpenge-kogebog”, som skal skabe en fælles, ensartet forståelse af de nye regler og guide os i at bruge dem i vejledningen af vores medlemmer. Og vi har i samme regi samarbejdet om it-udviklingen. Det er vigtigt, at it’en fungerer optimalt.

Vi skal kunne se det samme på vores skærme, som medlemmerne gør på deres, så vi altid er enige om, hvor meget de har tanket op på beskæftigelseskontoen, og hvor meget de har brugt af den.

Jobformidling, der virker Med beskæftigelsesreformen har a-kasserne fået større medansvar for at få ledige i job hurtigst muligt, og det ansvar har vi taget på os.

Vi har altid hjulpet arbejdsgivere med at finde kandidater til ledige stillinger. Men sidste år tog vi jobformidlingen til et nyt niveau med projekt NNF JOBformidling, som i den grad har systematiseret, effektiviseret og sat tempo på vores jobformidling. Og vi har i kongresperioden formidlet hundredvis af job til vores ledige medlemmer.

NNF JOBformidling er vores udgave af Fagjob, som er LO-a-kassernes it-system, der med medlemmernes samtykke kan autoimportere deres CV’er fra Jobnet, så vi med kort varsel kan matche vores ledige medlemmer med virksomheder, der har brug for arbejdskraft. Systemet laver usædvanligt gode match mellem ledige og arbejdsgivere. Blandt andet fordi vi instruerer vores ledige medlemmer i at få flest mulige specifikke kompetencer med i deres profiler, så vi kan søge på fagspecifikke ord.

Har en arbejdsgiver brug for en slagter, der kan skære bov eller rense tarme, skal medlemmerne jo kunne findes på disse kompetencer og ikke bare på ordet slagter.

74

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Arbejdsgiverne kan spare både tid og penge ved at bruge os. Når industriarbejdspladser og slagterier skal bruge nye medarbejdere, skal det ofte gå stærkt, og vores mål er at give arbejdsgivere en liste med mulige kandidater inden for to dage.

Men ofte hjælper vi virksomhederne endnu hurtigere end det. Da slagteriet SB Pork i Brørup for eksempel manglede fire nye medarbejdere til en hasteopgave dagen efter, ville virksomheden bruge et vikarbureau.

Men tillidsrepræsentanten ringede i stedet til os og fik hurtigt kontakt til fire ledige fødevarearbejdere, som mødte ind morgenen efter. Tillidsfolkene har virkelig hjulpet os med at bære Fagjob ud på arbejdspladserne. Blandt andet ved hjælp af en trin for trin-guide, som vi har lavet til dem.

At vi kan levere noget særligt på jobformidlingsfronten er da heller ikke gået upåagtet hen. I ’15 fik vi et stort skulderklap af daværende beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen for at være hurtige og dygtige til at formidle job til ledige fødevarearbejdere.

Ingen fælles LO-a-kasse i denne omgang På kongressen i ’12 besluttede vi at undersøge mulighederne for et mere forpligtende samarbejde med de andre a-kasser i LO-familien. Vores tanke var, at jo flere medlemmer vores a-kasse repræsenterede, jo flere ressourcer ville der blive til at skabe kvalitet for det enkelte medlem. Med en samlet LO-a-kasse ville vi både kunne lave a-kassehuse i alle større byer og dermed komme fysisk tættere på vores ledige medlemmer ude i landet og lave mere af den håndholdte service, som de ønsker. Vi ville kunne opnå øget synlighed, og på grund af stordriftsfordelene ville vi

også kunne spare penge og dermed gøre os mere konkurrencedygtige på vores a-kassekontingent.

I jagten på disse fordele har vi i perioden taget en række møder med andre LO-forbund. Blandt andet Dansk Metal, HK og FOA. Men til sidst stod vi og Dansk Metal alene tilbage med drømmen. Og det var i den forbindelse, at vi begyndte at se på, om vi havde mere til fælles end blot a-kasseopgaven.

Vi er kede af, at den fælles LOa-kasse ikke blev en realitet i denne omgang. Vi vurderer stadig, at det er den rigtige vej frem. For den opgave, a-kasserne løser, er så reguleret per lov, at stordriftsfordelene vil være enorme. Og det vil komme medlemmerne til gode.

Erfaringsudveksling med svensk a-kasse Også på a-kasse-området har vi internationale relationer. For eksempel fik vi sidst i kongresperioden besøg af vores søster-a-kasse fra det svenske fødevareforbund, som fortalte os, hvordan det svenske system fungerer. Svenskerne oplever mange af de samme udfordringer, som vi gør i forhold til vores medlemsskare, og det er vigtigt, at vi har god relation vores a-kasser imellem. Det giver os en livline at trække på, når vores medlemmer søger udfordringer på den anden side af Øresund.

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

75

ADMINISTRATIONEN ØKONOMI, IT & HR

ØKONOMI, IT & HR Omkostninger sænket med 1/3. En mere professionel og ensartet opgaveløsning trods færre ressourcer. Øget fokus på HR. Farvel til C.F. Richs Vej. Og snart også til vores administrationssystem Winnie.

76

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Med implementeringen af fællesskabsløsninger har vi ikke blot formået at skabe den effektivisering på 30 procent, som var vores mål efter kongressen i ’12. Det er i løbet af de sidste fire år også lykkedes os at samle kræfterne og løse vores opgaver mere professionelt og mere ensartet.

I administrationen oprettede vi som led i fællesskabsløsninger tre nye teams: AFA (Afdelingernes Fællesadministration), Kontingentteamet og Medlemsteamet.

AFA samler afdelingsadministrationen Med fælleskabsløsninger skulle afdelingerne ikke længere tage sig af administrationen af alt fra kopimaskiner og telefoni til ansættelse af medarbejdere. Administrationen er i stedet samlet centralt hos de to medarbejdere i AFA (Afdelingernes Fællesadministration) i Rødekro.

Kontingentteamet: Styr på virksomhedstrækkene Kontingentteamet varetager kontingentadministrationen og kontakten med medlemmerne omkring deres kontingentindbetalinger. Vi har i perioden fået godt styr på kontingentadministrationen. Også på en opgave, som i tidligere kongresperioder har voldt os visse vanskeligheder. Nemlig de såkaldte virksomhedstræk, hvor medlemmernes kontingent bliver trukket via deres løn. Her har vi blandt andet været udfordret af, at vores administrationssystem ikke altid kunne se virksomhedsindbetalingerne rettidigt, og medlemmer derfor blev rykket, selvom de havde betalt.

Vi laver virksomhedstræk på cirka 70 virksomheder, og virksomhedstrækkene er vigtige for os. Både fordi de gør

- Vi er lykkedes med den store omlægning af hele organisationens administration, så den nu fremstår strømlinet og effektiv. Vi har oprettet tre nye teams, Medlemskab, Kontingent og Afdelingernes Fællesadministration, og de har alle løftet opgaven på professionel vis, så vi nu har en bedre og mere kompetent løsning på alle områder, og det med færre ressourcer. Det er vi stolte af.

Niels Sørensen, Administrationschef

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

77

ADMINISTRATIONEN ØKONOMI, IT & HR

kontingentbetalingen let for medlemmerne, og fordi det er nemmere at fastholde medlemmer, der har givet tilsagn om, at kontingentet bliver betalt over deres løn, end at fastholde medlemmer, der betaler via PBS eller girokort.

Medlemsteamet flyttet til a-kassen Medlemsregistrering, optagelser, overflytninger og fraflytninger er i kongresperioden blevet varetaget af vores medlemsteam, der består af tre fællesskabsmedarbejdere. To i Rødekro og en i Ringsted. Medlemsteamet hørte organisatorisk til i administrationen, men blev per 1. januar i år flyttet over under a-kassens vinger.

HR-afdeling professionaliserer personaleopgaven Med 100 medarbejdere ansat i fælleskabet, heraf de fleste spredt ud i landet, fik vi behov for at arbejde mere struktureret og professionelt med vores personaleopgaver. Derfor oprettede vi i starten af kongresperi-

oden en HR-afdeling, som varetager HR-opgaver vedrørende blandt andet løn, ferie, sygdom, uddannelse og opfølgning på MUS-samtaler.

En af periodens største personaleopgaver var, da vi i ’13 skulle ændre fællesskabsmedarbejdernes ansættelsesforhold, så de blev ansat centralt. At sikre, at alle arbejder under ordnede, ensartede ansættelsesaftaler og overenskomster, var en krævende, men vigtig opgave, og HR-afdelingen var en stor styrke i den forandringsproces, som implementeringen af fællesskabsløsninger medførte.

Set med HR-briller har fællesskabsstrukturen ikke mindst bevist sit værd i forhold til at sikre fælles retning og i forhold til uddannelsesindsatsen, som har været større i denne periode end nogensinde før.

Vi har kunnet arbejde mere systematisk med medarbejdernes kompetenceudvikling og sikre, at alle blev klædt på til at løse de opgaver, de

MEDLEMSTAL FOR KONGRESÅRENE 2008, 2012, 2016

35.000 30.000

29.982

25.000

23.070

20.000

19.467

15.000 10.000 5.000 0 2008

2012

2016

Siden kongressen i ’08 har vi mistet 10.515 medlemmer.

Medlemstallet er angivet for maj måned for hvert af årene 2008, 2012 og 2016.

78

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

- Vores leverandør KMD er ved at udfase Winnie for at overgå til et nyt administrationssystem. Derfor har vi i perioden haft fokus på at sikre driften af Winnie og kun udviklet nye løsninger som følge af ny lov eller som øget service til medlemmerne, for eksempel sms-løsninger. Så nu er vi spændte på at se, hvilket system vi får, og hvordan vi bedst kan tilpasse det til vores medlemmer.

Irene Johnsen, Forbundskonsulent i administrationen

RER

VA

SKE FØD

E

-V I

-

N

F

A

Ved flytningen fik vi ryddet godt op i alle afkroge af huset og fyldte hele 50 containere. Vi fik videregivet diverse historiske effekter, der havde hobet sig op i kælderen, til museer mv. og nyder nu at havde fået en god start i det nye lejemål, hvor masser af lys og nye, moderne omgivelser giver fornyet energi til arbejdet.

A

Da vi for år tilbage var 100 ansatte, der arbejdede i forbundshuset, gav det god mening med et stort forbundshus. Men efter at vi først med Nyt NNF og siden med fællesskabs-

S

L L EVE A K

Med flytningen sparer vi også penge på servicefaciliteter som køkken og rengøring. Desværre med den konsekvens, at vi måtte nedlægge serviceafsnittet og tage afsked med dygtige og loyale medarbejdere, der ellers har været en fast del af vores hverdag.

D

Farvel til C.F. Richs Vej Fredag den 8. april i år sagde vi også farvel til vores mangeårige lokaler på Frederiksberg og flyttede hovedkontoret til Molestien i Københavns Sydhavn, hvor vi har lejet os ind hos Dansk Metal.

løsninger er blevet færre kolleger på matriklen, giver det ikke længere mening med så mange kvadratmeter. Og derudover giver det os en regnskabsmæssig fordel at leje i stedet for at eje.

GODE

kom til at varetage med fællesskabsløsninger. For eksempel har alle faglige konsulenter fået tilført den juridiske faglighed, de har brug for i den faglige sagsbehandling. På den måde har fællesskabet sikret både et kollektivt og et individuelt kompetenceløft i organisationen.

Fællesskabsløsninger har dog også medført kedelige opgaver i perioden.

Ikke mindst da vi som en konsekvens af implementeringen måtte sige farvel til 30 medarbejdere. I den udstrækning det var muligt, benyttede vi os af naturlig afgang, men vi kunne ikke undgå fyringer, og her gjorde vi vores bedste for at få de berørte medarbejdere godt videre.

For eksempel med coaching og uddannelse efter eget ønske.

Forbundshuset på C.F. Richs Vej er sat til salg og forventes solgt inden længe.

Winnie på vej ud KMD, der er leverandør på vores administrationssystem Winnie, har i

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

79

ADMINISTRATIONEN ØKONOMI, IT & HR

kongresperioden besluttet at satse på deres nye system Føniks og dermed udfase Winnie. Vi har derfor sat al systemudvikling tilpasset vores behov på stand-by i kongresperioden og i stedet fokuseret på driften og stort set kun udviklet nye løsninger, når det var nødvendigt på grund af ny lovgivning. Det har det for eksempel været i forbindelse med beskæftigelsesreformen og dagpengereformen, der blandt andet krævede nye løsninger i forhold til registrering af samtaler med medlemmerne.

Som det fremgår af oversigten, er resultatet for kongresperioden t.kr.

40.347 bedre end budgetteret, hvilket blandt andet kan forklares ved implementering af fællesskabsløsninger.

Særlige risici Da forbundets primære indtægter kommer fra medlemskontingenter, er forbundet meget følsom over for ændringer i medlemstallet. Der har i perioden fra 2012 til 2015 været en nedgang på i alt 3.621 fuldtidsmedlemmer (omregnet). Medlemstallet udgjorde pr. 31. december 2015 i alt 17.232 omregnet til fuldtidsmedlemmer.

Vi har endnu ikke besluttet, hvilket system vi vil lade afløse Winnie.

Men med de mange nye teknologiske muligheder for at servicere medlemmerne ser vi forventningsfulde frem til at kunne skrue op for mere medlemsservicerende løsninger, når vi i næste kongresperiode får vished omkring, hvilket administrationssystem vi kommer til at køre på.

Renterisici/kursreguleringer Da de rentebærende nettoaktiver, blandt andet til konfliktberedskab, udgør et væsentligt beløb, vil ændringer i renteniveauet have væsentlig direkte effekt på de finansielle poster og dermed på forbundets resultat.

Videnressourcer I den forløbne kongresperiode har forbundets medarbejdere taget videreuddannelse, herunder deltaget i kurser og konferencer mv. med henblik på at optimere såvel det faglige som det personlige niveau til gavn for forbundets medlemmer.

Forbundets regnskab 2012-2015 Der er et mindre indtægtsfald i perioden, som primært skyldes medlemsudviklingen. Omkostningsreduktionen skyldes primært implementering af fællesskabsløsninger.

It-udvikling It-udviklingen er en løbende og vedvarende proces. Forbundet fortsætter arbejdet med at styrke effektiviteten og styringen af itomkostningerne.

På baggrund af den økonomiske oversigt kan følgende nøgletal udledes (se nedenstående oversigt):

REGNSKAB & BUDGET FOR 2012-2015 (i hele tusinde kroner) Regnskab

80

Budget

Afvigelse

Afvigelse i %

Indtægter

361.852

392.053

-30.201

-7,70

Omkostninger

383.944

454.492

70.548

15,52

Periodens resultat

-22.092

-62.439

40.347

-64,62

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

- Organisationsomlægning og fællesskabsløsninger har bidraget væsentligt til forbedring af forbundets økonomi. Vi har således reduceret omkostningerne med 70,5 millioner kroner i forhold til budget. Det samlede resultat for perioden har udløst et nettotræk på egenkapitalen, som herefter udgør 362,6 millioner kroner.

John Mejdahl Jeppesen, Regnskabschef

Den forventede udvikling Den foreslåede fusion med Dansk Metal pr. 1. januar 2016 blev udskudt, og nu skal der i stedet træffes beslutning om forbundets fremtid på kongressen, hvor der skal tages stilling til, om forbundet skal fusionere med Dansk Metal eller fortsætte som et selvstændigt forbund. Som yderligere led i den økonomiske fokusering er forbundshuset på Frederiksberg sat til salg, og forbundet er flyttet til et lejemål hos Dansk Metal i Københavns Sydhavn.

INDTÆGTER: Kontingentindtægter: Kontingentindtægter fra forbundets medlemmer er i perioden faldet fra kr. 56,8 mio. til kr. kr. 55,0 mio.

Andre indtægter Andre indtægter består primært af a-kassens administrationshonorar til forbundet (se nedenstående oversigt).

OMKOSTNINGER: Personaleomkostninger Personaleomkostninger er i perioden steget fra kr. 44,2 mio. til kr. 65,9 mio. Stigningen er en kombination af lønudviklingen samt fællesskabsløsning. Nu er størstedelen af afdelingsmedarbejderne (afdelingernes formand og næstformand undtaget) ansat i forbundet, og antallet af medarbejdere er steget fra 62 til 100 ved udgangen af 2015. I forbindelse med dækning af disse omkostninger er afdelingskontingenterne omlagt til forbundskontingent. Afdelingerne modtager herefter kontingentandele svarende til den enkelte afdelings drift.

Administrationsomkostninger Administrationsomkostningerne omfatter blandt andet it-omkostninger, porto, tryksager, kontorartikler, advokatomkostninger, revisionshonorar, forsikringer samt mindre nyanskaffelser. I kongresperioden er en stor del af afdelingernes administrationsomkostninger overført til betaling centralt.

A-KASSENS ADMINISTRATIONSHONORAR (i hele tusinde kroner) 2012 A-kassens administrationshonorar - afdelingernes andel Netto

2013

2014

2015

38.422

35.571

33.803

32.417

-21.699

-20.556

0

0

16.723

15.015

33.803

32.417

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

81

ADMINISTRATIONEN ØKONOMI, IT & HR

Faglige omkostninger Faglige omkostninger vedrører primært mødeaktiviteter, kontingenter til diverse interesseorganisationer samt kommunikationsafdeling.

Mødeaktiviteterne er opdelt i sekretariater og følges nøje i forhold til vedtagne budgetter.

Finansielle indtægter og omkostninger Finansielle indtægter og omkostninger vedrører renteindtægter af forbundets værdipapir- og bankbeholdninger, udbytte af aktier samt realiserede og urealiserede kursgevinster/-tab på værdipapirer.

Strejkekassen Strejkekassens omkostninger vedrører primært omkostninger til afdelingskampagnemidler, herunder medlemspleje og -hvervning.

Afskrivninger Afskrivninger vedrører immaterielle anlægsaktiver, primært Winnie mv., og materielle anlægsaktiver som for eksempel it-udstyr, inventar og maskiner.

Uddannelsesfonden Uddannelsesfonden finansierer forbundets tillidsrepræsentantuddannelser, FIU-kurser, ungdomsarbejde samt lokalt oplysningsarbejde m.m.

Omkostningerne er steget i kongresperioden med i alt kr. 2,2 mio.

Understøttelser og pensioner Understøttelser og pensioner omfatter pensioner og efterløn til forbundets afgåede tillidsfolk og konsulenter, dagpenge til nyudlærte, tilskud til pensionistklubber samt tilskud til diverse velgørende formål.

82

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

Skat Skat beregnes af forbundets renter og udbytter samt resultat fra erhvervsindtægter. Årets resultat Kongresperiodens samlede resultat udgør kr. -22,1 mio.

Egenkapitalen Egenkapitalen udgør ved udgangen af 2015 kr. 362,6 mio. svarende til 87 % af de samlede aktiver.

ØKONOMISK OVERSIGT TALLENE I OVERSIGTEN ER I HELE TUSINDE KRONER 2012

2013

2014

2015

INDTÆGTER Kontigentindtægter

56.773

55.559

52.988

54.976

Andre indtægter

25.990

24.350

46.703

44.513

Indtægter i alt

82.763

79.909

99.691

99.489

Personaleomkostninger

44.194

44.348

67.892

65.922

Administrationsomkostninger

22.005

17.709

16.847

14.501

3.479

7.466

4.743

3.267

28.783

26.241

30.957

27.381

874

779

885

693

Uddannelsesfonden

7.082

6.761

6.881

9.322

Understøttelser og pensioner

2.174

1.373

1.094

916

Udgifter i alt

108.591

104.677

129.299

122.002

Resultat før afskrivninger

-25.828

-24.768

-29.608

-22.513

2.727

2.806

4.020

4.013

-28.555

-27.574

-33.628

-26.526

24.980

25.423

27.950

16.419

212

167

126

76

-3.787

-2.318

-5.804

-10.183

0

0

0

0

-3.787

-2.318

-5.804

-10.183

Forbund

-27.211

-18.892

-15.221

-18.406

Strejkekasse

15.807

8.114

1.003

2.068

7.617

8.460

8.414

6.155

-3.787

-2.318

-5.804

-10.183

62

66

104

100

380.904

378.587

372.782

362.600

Antal medlemmer

20.846

19.635

18.810

18.214

Egenkapital per medlem (i kroner)

18.272

19.281

19.818

19.908

UDGIFTER

Ejendommens drift Faglige omkostninger Strejkekassen

Afskrivninger på anlægsaktiver Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før skat Beregnet foreningsskat Årets resultat Er fordelt således:

Uddannelsesfond I alt Gennemsnitligt antal heltidsansatte (inkl. projektmedarbejdere) Egenkapital

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

83

FØDEVAREFORBUNDET NNF’S HOVEDBESTYRELSE per 23. juni 2016

Bagerst fra vestre: 1. Peter Uno Andersen, TR Tican 2. Søren Vejstrup Jakobsen, TR Hobro Mejericenter (Arla) 3. Henrik Tonnesen, afdelingsformand Sjælland & Øerne 4. Peer Sørensen, TR Odense Marcipan 5. Kim Hare, TR Tulip Aalborg 6. Jan Andersen, TR Holstebro Mejeri 7. Tage Arentoft, næstformand Fødevareforbundet NNF

1 9 8 15

Midterste række fra venstre: 8. Esben Birkesholm, forsikringschef Fødevareforbundet NNF (tilforordnet uden stemmeret) 9. John Christiansen, afdelingsformand Nordjylland 10. Karsten Thomsen, TR Danish Crown Sæby 11. Peder Pedersen, afdelingsformand Sydjylland 12. Flemming dal Cortivo, forbundssekretær Fødevareindustri 13. Steen Hartmann, afdelingsformand Midtvestjylland 14. Flemming Mogensen, forbundssekretær butik Forreste række fra venstre: 15. Paul Fruergaard Sørensen, afdelingsformand Lillebælt-Fyn 16. Jim Jensen, forbundssekretær Slagterindustri 17. Krista Hansen, TR COOP 18. Ole Wehlast, forbundsformand Fødevareforbundet 19. Flemming Hansen, afdelingsformand Østjylland Observatører i hovedbestyrelsen: medarbejderrepræsentant Rene Mønster, medarbejderrepræsentant Helle Thomsen og medarbejderrepræsentant John Andersen

84

FØDEVAREFORBUNDET NNF

2016

2 10 16

3 11 17

4 12 18

5

7

6 13 19

14

DAGLIG LEDELSE, IMPLEMENTERINGSLEDELSEN FØLGEGRUPPER OG FORHANDLINGSUDVALG per 23. juni 2016 DAGLIG LEDELSE Ole Wehlast Tage Arentoft

OVERENSKOMSTFØLGEGRUPPE - FØDEVAREINDUSTRIEL Forbundsformand Forbundsnæstformand

Tage Arentoft

Forbundssekr. Fødevareindustriel / Mødeleder

BAGER/MØLLERBRANCHEN Ayub Rehman, Sjælland & Øerne

IMPLEMENTERINGSLEDELSEN Ole Wehlast

Flemming dal Cortivo, Forbundshuset

Forbundsformand Forbundsnæstformand

Lantmännen Schulstad, Hvidovre

Kim Blicher Hansen, Nordjylland

Lantmännen - Schulstad Pandrup

Henrik Tonnesen, Sjælland & Øerne

Afdelingsformand

Bjarne Pedersen, Sjælland & Øerne

Paul F. Sørensen, Lillebælt-Fyn

Afdelingsformand

Flemming Breinholt Løvkvist, Midt Vestjylland

Peder Pedersen, Sydjylland

Afdelingsformand

Flemming Hansen, Østjylland

Afdelingsformand

Morten Rasmussen, Østjylland

Steen Hartmann Nielsen, Midt Vestjylland

Afdelingsformand

Linda Mikkelsen, Østjylland

John Christiansen, Nordjylland

Afdelingsformand

Peer Sørensen, Lillebælt-Fyn

Forbundssekretær, Slagter / Mødeleder

Klaus Olesen, Østjylland

Danish Crown, Horsens

Torben Lyngsø, Sjælland & Øerne

Danish Crown, Ringsted

Brian Vestergaard, Sydjylland

Danish Crown, Blans

Knud Erik Villadsen, Midt Vestjylland

Danish Crown, Herning

Finn Grosen Madsen, Østjylland

Aarhus Slagtehus

Niels Erik Gundersen, Østjylland

Daka, Assentoft

Peter Uno Andersen, Nordjylland

Tican, Thisted

Bo Gert Christensen, Sydjylland

Brørup Slagteri

Jan Trolle, Nordjylland

Danish Crown, Aalborg

Karsten Thomsen, Nordjylland

Danish Crown, Sæby

Lantmännen Unibake

SUKKER/CHOKOLADEBRANCHEN Carletti A/S, Aarhus Fertin Pharma, Vejle Odense Marcipan, Odense

Joan Wind, Sjælland & Øerne

OVERENSKOMSTFØLGEGRUPPE - SLAGTER Jim Jensen, Forbundshuset

Bisca, Stege

Toms A/S, Ballerup

TOBAKSBRANCHEN Bjarke Pløen, Lillebælt-Fyn

Scandinavian Tobacco Group, Assens

Orla Pedersen, Midt Vestjylland

Scandinavian Tobacco Group, Holstebro

Arne Rødsgaard, Lillebælt-Fyn

Mac Baren Tobacco, Svendborg

Erik Jørgen Thulesen, Lillebælt-Fyn

House of Oliver Twist, Odense

SLAGTER FORÆDLING Kim Hare, Nordjylland

TFC, Aalborg

Paul Erik Schallert, Sydjylland

TFC, Aabenraa

Kirsten Marie Davidsen, Østjylland

Hilton Food

Torben Søgaard Hansen, Sydjylland

TFC-Mou, Esbjerg

Bent Dorscheus Jensen, Østjylland

Delika

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

85

OVERENSKOMSTFØLGEGRUPPE - MEJERI Karl Ovesen, Forbundshuset

Faglig konsulent / Mødeleder

Kurt Allan Olesen, Lillebælt-Fyn

Arla Taulov Ostemejeri

Søren V. Jakobsen, Nordjylland Jens Peter Petersen, Sjælland & Øerne

Arla Hobro Mejericenter Arla Slagelse Mejericenter

Jørn Møller Jakobsen, Midt Vestjylland

Arla Hoco, Holstebro

Carsten Hjorth, Sydjylland

Arla Esbjerg Mejeri

Jan Andersen, Sydjylland

Holstebro Mejeri

Vivi Bjerre, Nordjylland

Øvrige områder

Linda Jerfort, Sjælland & Øerne

Øvrige områder

Mike Espiritu, Emmerys, Sjælland & Øerne

Øvrige områder

Lasse Isgaard, Rema 1000, NNF Østjylland

Øvrige områder

FORHANDLINGSUDVALG - SLAGTER Jim Jensen, Forbundshuset

Forbundssekretær Slagter / Udvalgsformand

Knud Erik Villadsen, Midt Vestjylland

Danish Crown Herning

Akafa Mejeri

Torben Lyngsø, Sjælland & Øerne

Danish Crown Ringsted

Kim Mosskov Andersen, Nordjylland Kaj Andersen

Thise Mejeri

Jan Trolle, Nordjylland

Danish Crown, Kreaturdivisionen Aalborg

Brian Vestergaard

OVERENSKOMSTFØLGEGRUPPE - BUTIK

FORHANDLINGSUDVALG - FØDEVAREINDUSTRIEL

Flemming Mogensen, Forbundshuset

DI Forhandlingsudvalg

Forbundssekretær Butik / Mødeleder

Flemming dal Cortivo, Forbundshuset

Frank Knudsen, Lillebælt-Fyn

Afdelingsrepræsentant 2

Kurt Wolter, Sydjylland

Afdelingsrepræsentant 3

Stephanie Svendgaard, Lagkagehuset, Østjylland

Afdelingsrepræsentant 5

Kim Hare, Nordjylland

Michael Nielsen, Midt Vestjylland

Afdelingsrepræsentant 6

Torben Søgaard Hansen, Sydjylland

Lone Agerholm Villadsen, Aurion, Nordjylland

Afdelingsrepræsentant 7

Krista Hansen, Regionstillidsrep., Sjælland & Øerne

COOP-området, Bager

Claus Sørensen, Regionstillidsrep., Nordjylland

COOP-området, Slagter

Mette Bisgaard, Lillebælt-Fyn

Øvrige områder /DSM

Carsten Kondrup, Sjælland & Øerne

86

Danish Crown, Blans

Øvrige områder /Dansk Supermarked

SLAGTER FORÆDLING

Morten Rasmussen, Østjylland Peer Sørensen, Lillebælt-Fyn

TFC-Mou, Esbjerg

Carletti A/S, Skødstrup Odense Marcipan, Odense

TOBAKSBRANCHEN

Øvrige områder

Orla Pedersen, Midt Vestjylland

Brian Fyhn Olesen, Lillebælt-Fyn

Øvrige områder

Erik Thuelsen, Lillebælt-Fyn

2016

TFC, Aalborg

SUKKER/CHOKOLADEBRANCHEN

Kurt Wolter, Sydjylland

FØDEVAREFORBUNDET NNF

Forbundssekretær Fødevareindustriel /Udvalgsformand

Scandinavian Tobacco Group Nobel Cigars ApS, Lillebælt-Fyn

BAGER/MØLLERBRANCHEN Flemming Breinholt Løvkvist

Lantmännen Unibake

Kim Blicher Hansen, Nordjylland

Lantmännen Schulstad, Pandrup

Niels Høj Jensen, Østjylland

BA-området, Bager/Slagter

John Hansen, Sjælland & Øerne

Irma-området

DANSKE SLAGTERMESTRE, BUTIK (DSM) FORHANDLINGSUDVALG - DSM INDUSTRI Flemming dal Cortivo, Forbundshuset

Forbundssekretær Fødevareindustriel / Udvalgsformand

Lars Heide Thulstrup, Midt Vestjylland

Jensen Food

Bent Dorscheus Jensen, Østjylland

Flemming Mogensen, Forbundshuset

Forbundssekretær Butik / Udvalgsformand

Flemming dal Cortivo, Forbundshuset

Forbundssekretær DFO

Jim Jensen, Forbundshuset

Delika A/S, Hammel

Forbundssekretær Slagter Industri

DANSKE ERHVERV – DE-B, DE-S og BKD Flemming Mogensen, Forbundshuset

FORHANDLINGSUDVALG - MEJERI Karl Ovesen, Forbundshuset

Faglig konsulent / Udvalgsformand

Kim Mosskov Andersen, Nordjylland

Akafa Mejeri

Jens Peter Petersen, Sjælland & Øerne

Arla Slagelse Mejericenter

Carsten Hjorth, Sydjylland

Lasse Isgaard, Østjylland

Supermarkedsbagerne

Linda Jerfort, Sjælland & Øerne

Supermarkedsbagerne

Kurt Wolter, Sydjylland

BKD

Esbjerg Mejeri

Jørn Møller Jakobsen

HOCO, Holstebro

S

L L EVE A K A F

COOP Danmark (COOP) & Brugsens Arbejdsgiverforening (BA)

-V I

FORHANDLINGSUDVALG - BUTIK

-

Forbundssekretær Butik / Udvalgsformand

Lars Hansen, Lillebælt-Fyn

COOP-området, Bager

Karsten Jensen, Østjylland

COOP-området, Bager

COOP-området, Slagter

Ole Christensen, Lillebælt-Fyn

COOP-området, Slagter

Claus Sørensen, Nordjylland

COOP-området, Slagter

A

D

Flemming Harding Bengtsen

N

VA

COOP-området, Bager

SKE FØD

E

Krista Hansen, Sjælland & Øerne

RER

GODE

Flemming Mogensen, Forbundshuset

Forbundssekretær Butik / Udvalgsformand

2016

FØDEVAREFORBUNDET NNF

87

10. ORDINÆRE KONGRES

AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER

29. SEPTEMBER - 2. OKTOBER 2016

Hovedbudskaberne fra denne beretning er også samlet i en kort billedberetning, som du finder på nnf.dk

REDAKTION Kommunikationschef Emilia Maria van Gilse Maria Bernbom Svejstrup PROJEKTSTYRING & TEKST Maria Bernbom Svejstrup Kommunikationshuset MIXERPULTEN DESIGN & LAYOUT Rune Enoksen Kommunikationshuset MIXERPULTEN FOTOS Morten Torbjørn Andersen, Laurids Hovgaard, Emilia Maria van Gilse, Rune Evensen, Jens Bach, Henrik Bjerg, Søren Zeuth, Hung Tien Wu, Gitte Sofie Hansen, WorldSkills, Hanne Loop og Per Gudmann.

Redaktionen afsluttet den 1. juli 2016 TRYK: PE Offset OPLAG: 600