SJÆLLAND & ØERNE nr. 3 • september 2014
Jesper Øvad Nielsen fra bageriet på Gentofte Hospital:
Godt brød gør hurtigere rask
Side 8
Husk det nu: Opret din e-boks inden 1. november Side 3 Årets skolemesterskabsvinder hylder traditionerne Side 4 Homoseksuel med forsinkelse: Stadig svært at springe ud Side 10 Hvordan skal du forholde dig ved arbejdsskader? Side 22
leder//
Dagpengesagen Årgang 3 Debatten om halveringen af dagpenge perioden og genoptjeningsretten vil ingen ende tage. Det er helt forståeligt, at så stort et ind greb, kan skabe så stor og lang debat. Men lad os lige slå fast at: 1. Det blå flertal, der før valget gennem førte forringelserne på dagpengeområ det, eksisterer også efter valget. Ingen af de partier, der gennemførte forringel serne, er blevet ”straffet” for det. 2. Dansk Folkepartis udmeldinger på området handler alene om politisk chikane. De ønsker ikke at opsige forliget om dagpengeforringel serne. Så havde de vel gjort det!? 3. SF besluttede med sin regerings deltagelse at bakke op om dagpenge forringelserne. 4. Den samlede danske fagbevægelse nikkede ja til regeringsgrundlaget. Også til afsnittet om de blås dagpenge forringelser! De opfører sig nu, som om de aldrig har set det. Oven i disse fakta oplever vi, at Enheds listen ligesom Dansk Folkeparti fører symbolpolitik på dagpengespørgsmå let – og i så mange andre sager – at det skader det samlede centrumvenstre så meget, at den forestående valgkamp synes at være tabt for centrumvenstre på forhånd. Som afdelingsformand for en lang række medlemmer, der direkte eller indirekte er blevet berørt af dagpenge forringelserne, er jeg dybt, dybt skuffet over, at den samlede danske fagbevæ gelse, Enhedslisten og nu også SF har større fokus på at kritisere regeringen Henrik Tonnesen, afdelingsformand
2 // SJÆLLAND & ØERNE
på dagpengeområdet end på vækst og beskæftigelse til gavn for de mange ledige, der er blevet berørt af netop de dagpengeforringelser, som et blåt fler tal har gennemført. At Dansk Folkeparti kritiserer rege ringen, ja, det er jo det, de er bedst til – udover lige at ekskludere deres egne kritiske medlemmer. Derudover findes der i den socialdemo kratiske folketingsgruppe løstgående missiler i en sådan grad, at samar bejdsklimaet internt i folketingsgruppen dagligt udfordres og er nært ikke-eksi sterende. Det er rystende, at vi, der dagligt kæm per for at fastholde velfærdssamfundet som en af grundpillerne i den danske arbejdsmarkedsmodel, skal manøvrere os igennem en mur af organisationer og personer, for hvem det gælder: 1. A t blive set og hørt i medierne uanset årsag! 2. A t skabe splid internt i fagbevægel sen! Jeg skal derfor opfordre alle aktører til at trække i arbejdstøjet til fordel for: 1. Vækst og beskæftigelse 2. S amhørighed i parti og bevægelse i resten af regeringsperioden. Det er vores eneste og reelle mulighed for at skabe et flertal på 90 mandater, der i folketingssalen kan sikre et dag pengesystem, der understøtter de ledige uden at omstyrte velfærdssamfundet. Så lad os komme i arbejdstøjet, være målrettede, behovsorienterede og konstruktive i det kommende folketingsår!
Post fra det offentlige//
Er du klar til digital post? Fra den 1. november 2014 vil mere og mere af den post, du modtager fra det offentlige, blive leveret digitalt. Er du klar til det? Snart er det ikke længere nok at tjekke posten i postkassen. Fra den 1. novem ber har det offentlige nemlig ret til at sende dig de oplysninger, du normalt modtager per brev, som digital post til din digitale postkasse. Så har du ikke allerede en digital post kasse på e-boks.dk eller borger.dk, skal du oprette en inden den 1. novem ber og huske at tjekke den jævnligt, som du gør med din fysiske postkasse. - Udover vigtige oplysninger kan posten for eksempel vedrøre ting, du skal reagere på. Det kan være mødeindkaldelser, tidsfrister eller betalingsfrister, du skal være obs på. Så den digitale postkasse skal tages lige så alvorligt som postkassen eller brevsprækken der hjemme, forklarer formand for Føde vareforbundet NNF Sjælland & Øerne Henrik Tonnesen.
Få hjælp til at lave en digital postkasse Han er bevidst om, at det langt fra er alle fødevarearbej dere, der sidder ved en skærm i hverda gen og derfor har en naturlig adgang til at få oprettet og tjekket den digitale postkasse.
- Men det er vigtigt at få gjort. Og heldigvis er der hjælpe at hente for dem, der synes, det er svært at komme i gang. Er det for uoverskueligt at finde ud af på egen hånd, kan du gå ned i Borgerservice i din kommune og få hjælp, forklarer formanden. Det er dog ikke al post, det offentlige kan sende digitalt til at starte med, og derfor er det vigtigt, at du fortsat tjek ker din papirpost.
Hvad kan lande i din digitale postkasse? Digital post fra det offentlige kan for eksempel være indkaldelser til sygehus, breve fra SKAT, pensionsmeddelelser, ændring af boligstøtte og pladsanvisning til daginstitution.
Du behøver kun at tjekke posten et sted Det er den samme post fra det offentlige, der vises på både e-boks.dk og borger. dk, så du behøver kun læse din digitale post ét sted. Og du kan vælge at få en sms eller en e-mail tilsendt, så du bliver gjort opmærksom på ny post.
Kan du blive fritaget for digital post? Du kan kun blive fritaget for digital post, hvis du opfylder en eller flere af disse fritagelsesgrunde, fordi du: • Ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i dit hjem eller opholdssted • Har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, som hindrer dig i at modtage post digitalt • Er registreret som udrejst af Danmark • Er blevet hjemløs • Har sproglige vanskeligheder • Har praktiske vanskeligheder ved at skaffe NemID. Du skal i så fald møde op på kommunens Borgerservice og skrive under på, at du lever op til en af fritagelsesgrundene. Husk at medbringe legitimation.
SJÆLLAND & ØERNE // 3
20-årige Rikke Lind vandt skolemesterskaberne for butiksslagtere på et rustikt tema med respekt for traditionerne. Hun skal nu i gang med forberedelserne til DM i SKills. Og en ting er sikkert. Det bliver ikke nymodens temaer som jernalderkost, hun stiller op med
Kæmper for det traditionelle 4 // SJÆLLAND & ØERNE
Dommerne kom på hårdt arbejde ved dette års skolemesterskaber for butiksslagtere. Deltagerne ved de uofficielle sjællandsmesterskaber var nemlig så skarpe, at der skulle ekstra vurdering til for at træffe valget. - Dommerne stod og kiggede på vores kød i en hel time og vendte og drejede det, så bagsiderne også kom for da gens lys. De var meget grundige med deres bedømmelser, og det gør det jo ekstra fedt at vinde, fortæller 20-årige Rikke Lind, der til sidst trak det læng ste strå og nu kan kalde sig Sjællands dygtigste butiksslagterlærling.
- Dommerne var meget grundige i deres bedømmelser. Det gør det ekstra fedt at vinde, siger Rikke Lind, hvis indsats blandt andet blev vurderet af dommer Flemming Bengtsen fra COOP.
Faglig og personlig udviklingsproces - Det bedste ved sejren er helt sikkert den faglige og personlige udviklings proces, jeg er gået igennem undervejs i forløbet. Men selvfølgelig betyder sej ren også noget i sig selv. Den giver blod på tanden og mod på at prøve sig selv endnu mere af, forklarer Rikke Lind. Og den energi får hun brug for. For med sejren følger også en plads ved DM i Skills – Danmarksmesterskaber ne for erhvervsskoler. Og kort efter DM skal hun være klar til svendeprøven. Heldigvis oplever hun stor opbakning fra sine kolleger i Slagtergården i Holbæk, der er en økologisk slagter. – Jeg arbejder i et team med 10-12 kolleger. Og at være en del af det hold har givet mig en utrolig udvikling. Ikke bare fagligt, men også menneskeligt, forklarer Rikke Lind, der oprindeligt startede i lære hos en anden slagter, hvor forholdene fik hende til alt andet end at blomstre. - Da jeg startede her, var jeg en lille genert pige. Men det har mine kolleger lavet om på. De har lært mig, at hvis der er noget, jeg vil og tror på, skal jeg også kæmpe for det, fortæller slagter lærlingen.
Rødternet dug og lysestager Kollegerne har da også været søde til at hjælpe hende i forberedelserne til skolemesterskaberne. - Vi er en travl virksomhed, så her er ikke tid til at stå og øve i arbejdstiden. Men jeg har fået kød med hjem, som jeg kunne træne på derhjemme. Og så har jeg taget billeder af mine opskæ ringer, som jeg har vist kollegerne og fået feedback på næste dag, forklarer Rikke Lind.
”
Vi er en travl virksomhed, så her er ikke tid til at stå og øve i arbejdstiden. Men jeg har fået kød med hjem, som jeg kunne træne på.
Hun sikrede sig mesterskabstitlen med et rustikt tema med rødternet dug og lysestager. - Jeg ville ikke lade dekorationerne overskygge mit kød. Så jeg valgte de rødternede duge, fordi jeg synes, at de fremhæver kødet, forklarer lærlingen, der valgte at bruge klumpen fra en skinke med benet blivende på og mari nere det i rødvin. - At bruge dele af grisen, vi ellers ikke tager så højtidligt, giver også rigtig god mening i forhold til madspild, under streger Rikke Lind. Mens hun taler, bobler begejstringen nærmest over i hendes stemme. Ikke begejstringen over at have vundet. Det er selvfølgelig super fedt og et dejligt skulderklap. Men frem for alt begej string over faget. Og derfor bliver det, vi kommer til at se fra hende til Skills, også noget, der hylder traditionerne og det rustikke. - I de private slagterbutikker er vi jo meget traditionsdyrkende. Vi følger selvfølgelig med tiden, så vi kan give kunderne det, de efterspørger, og inspirere dem. Men vi er også stolte over vores traditioner og holder dem i live. Så nej, det bliver ikke fra mig, I kommer til at se stenalderkosttemaer, griner hun. ƒ
Følg Rikke til DM i Skills den 8.-10. januar 2015 DM i Skills er det store årlige danmarksmesterskab, hvor omkring 260 unge fra erhvervsuddannelserne kæmper om at blive landets bedste inden for deres fag. Mesterskaberne giver de unge chancen for at vise deres talenter og er med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – ikke mindst grundskole eleverne, der står for at skulle vælge uddannelsesretning – at erhvervs uddannelserne er både mangeartede og spændende. DM i Skills er også blevet en publikumssucces, der sætter nye rekorder for besøgende hvert år. Senest besøgte 42.000 mennesker DM i Skills i løbet af mesterskabets tre dage. Så læg vejen forbi, når Rikke Lind og andre unge udfolder deres talenter ved DM i Skills den 8.-10. januar 2015 i Bella Centret.
SJÆLLAND & ØERNE // 5
Godt brød gør
hurtigere
rask
Foto: Jesper Ludvigsen
Veltilberedt mad af gode råvarer skaber større sundhed og hurtigere helbredelse. Den har de luret på Gentofte Hospital, hvor to bagere og en konditor laver brød og kager fra bunden til patienter, pårørende og personale Ambitionerne er store på Gentofte Ho spital. Med strategien ”Godt behandlet” vil hospitalet ikke blot give patienterne en god lægefaglig behandling, men en god behandling i det hele taget. Og derfor har hospitalet udviklet et mad koncept, som gør enhver fordom om kedelig hospitalsmad til skamme. - Vi ved, at kosten spiller en vigtig rolle for både patienternes helbredelse og deres humør. Derfor skal den være af høj kvalitet, smage godt og se indby dende ud, forklarer Jesper Øvad Niel sen, der er bager i hospitalets bageri.
Lavet fra bunden Madkonceptet blev oprindeligt udarbej det i samarbejde mellem køkkenet og 6 // SJÆLLAND & ØERNE
hospitalsdirektionen. Det sidste halve år har køkkenet også samarbejdet med kok Karsten Kroman, som har arbejdet med at få mere faglighed i køkkenet. - Vi kærner ikke selv vores eget smør. Men ellers laver vi stort set alting fra bunden og af gode råvarer. Også marmeladen, ”søndagsisen” og müslibarerne. Alt brød er æltet og bagt her i bageriet, forklarer Jesper Øvad Nielsen, mens han ruller croissanter i ministørrelser. - Vi anretter maden, så den vækker appetit. Både ved at gøre den visuelt indbydende og ved at servere den i små størrelser, som virker overkommelige at spise for de patienter, der døjer med nedsat appetit, fortæller han.
- Når også kagepynten skal laves fra bunden, lærer man virkelig at prioritere og planlægge, siger bageriets konditor Theis Christophersen.
Og dem er der mange af. Derfor har køkkenet også stort fokus på at lave energitæt mad, så patienter med ned sat appetit får mest mulig næring.
I de tre år bager Jesper Øvad Nielsen har været ansat, er der blevet større og større efterspørgsel efter hospi talsbageriets brød og kager.
Kræver knivskarp planlægning Bageriet, der blev oprettet i 2010, beskæftiger i dag to faglærte bagere og en konditor. Sammen med andre køkkenansatte – eksempelvis en slag ter, en kok, diætister og økonomaer – laver de mad til cirka 250 patien ter og 600 besøgende i kantinen. Og til de mere end 2200 ansatte, der blandt andet kan købe morgenbrød og sandwich ved den madvogn, der kører rundt i hospitalets lange kælder gange. Af køkkenets 90-100 ansatte er cirka 55 er på arbejde af gangen. Og med en åbningstid, der hedder 365 dage om året, og patienter, der skal have en god madoplevelse fem gange om dagen, har de ansatte ikke blot travlt. De står også med en koordineringsopgave, der ikke må slå fejl. - Selvfølgelig er planlægning altid en del af bagerfaget, fordi vi laver alt fra bunden. Rigtig mange funktioner her på stedet er afhængige af det, vi leverer, så planlægning er virkelig
en øvelse, vi findyrker her i bageriet, fastslår bageren.
dialog omkring maden, forklarer Jes per Øvad Nielsen.
Kort vej fra køkken til patient
Maden har ledelsens fokus
Blandt køkkenets mange opgaver er også at levere mad til hospitalets gamle kirurgvilla, der i dag fungerer som mødefacilitet. - Villaen er booket til langt ind i efter året. Og der er personale fra Herlev, der kommer herud og holder møder, fordi forplejningen er så god, siger Jesper Øvad Nielsen - Og vi har hørt om en patient, der var udskrevet, men alligevel dukkede op næste dag ved spisetid. For maden smagte jo så godt, smiler han. Eksemplet med den tilbagevendte patient er langt fra den eneste ros, ho spitalskøkkenet kan sole sig i. På væg gen hænger takke-læserbreve fra den lokale avis, og også den daglige dialog med patienterne bekræfter køkken og ledelse i, at strategien er den rigtige. - Det er køkkenpersonale, der kommer ud på afdelingerne og serverer maden for patienterne. Det giver en helt anden
At hospitalets ambitiøse madkoncept gør en forskel, er han ikke i tvivl om. Men ambitionerne har også en bag side. - Det er hårdt arbejde. Jeg kan godt mærke, at den mængde, vi producerer, er steget gevaldigt, fra jeg startede herude for tre år siden. Og når man møder ind kl. 3.30 og slæber 250 kg dej, før arbejdsdagen er omme, så kan man godt mærke sin krop. Især de uger, der er sygdom, og det er svært at holde arbejdsugen på 37 timer, erken der han. - Til gengæld er det spændende at arbejde et sted, hvor madkvaliteten har ledelsens fokus. Og hvor vores faglig hed som bagere og konditorer for alvor bliver bragt på banen, og vi hele tiden udvikler os sammen med kolleger med andre køkkenfagligheder. På den måde er hospitalsbageriet en ganske særlig arbejdsplads, understreger han. ƒ
- Det er spændende at arbejde et sted, hvor madkvalite ten har ledelsens fulde fokus, mener Jesper Øvad Niel sen, her sammen med bagerkollega Winnie Warberg Clausen.
Nyoprettet plads til bagerlærling Gentofte Hospital er netop blevet godkendt til at tage en bagerlærling. Hospitalsbageriet er derfor på jagt efter en elev, der har afsluttet første skoleophold og kan starte hurtigst muligt. Gerne senest 1. november. Bagerlærlingen får oven i bagerfaget også rig lejlighed til at lære en masse inden for konditorfaget, men det er vigtigt, at lærlingen er drevet af lysten til bagerfaget. Er det noget for dig, så kontakt Jesper Øvad Nielsen på jesper. oevad.nielsen@regionh.dk.
Foto: Jesper Ludvigsen
SJÆLLAND & ØERNE // 7
Debatindlæg//
Sammen med svine producent Kim Kjær Knudsen sendte tillids mand i Danish Crown Ringsted Torben Lyngsø
og formand for Fødevare forbundet NNF Sjælland & Øerne Henrik Tonnesen dette debatindlæg til Sjællandske Medier. Et
indlæg, der omhandler problemet ved, at Sorø Kommune udskød god kendelsen af Kim Kjær Knudsens svineproduk
tion. Sorøs kommunalbe styrelse vedtog efterføl gende at give Kim Kjær Knudsen tilladelsen til at udbygge sin produktion.
I fælles front for vækst og arbejdsplader Landmændene, Fødevareforbundet NNF og medarbejderne hos Danish Crown vil i fremtiden samarbejde tæt for at undgå, at politikere og embedsmænd trækker i håndbremsen for svineproduktion. De står derfor sammen om ét fælles budskab, når Sorø kommunalbestyrelse på onsdag skal stemme om, hvorvidt svineproducent Kim Kjær Knudsen må få tilladelse til at udbygge sin produktion: Det handler om vækst og arbejdspladser
Af svineproducent Kim Kjær Knud sen, fællestillidsmand i Danish Crown Ringsted Torben Lyngsø og formand for Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne Henrik Tonnesen Miljøgodkendelsen ligger klar. Alle regler er overholdt. Og alle kriterier er opfyldt. Kim Kjær Knudsen har ret til at udvide sin svineproduktion. Derfor skrev embedsværket i Sorø kommune til miljøudvalget: ”Når ansøger opfyl der kriterierne for godkendelsen, har han retskrav på en godkendelse. Der er ikke råderum til et afslag”. Alligevel Svineproducent Kim Kjær Knudsen fik sin tilladelse med hjælp fra Fødevarefor- bundet NNF Sjælland & Øerne.
8 // SJÆLLAND & ØERNE
kunne politikerne i miljøudvalget ikke finde ud af, hvad de skulle stemme. De har nu sendt en ellers simpel beslut ning videre til kommunalbestyrelsen. Det er højst usandsynligt, at kom munalpolitikerne vælger ikke at følge loven og ikke godkende Kim Kjær Knudsens svineproduktion. Men alene det, at de tøver og er skeptiske over for svineproduktionen er endnu en lus sing til et erhverv, der ligger ned. Hvis vi vil have vækst og arbejdspladser i Danmark, er det tid til at tage svinepro duktionen seriøst. Danmark kan ikke overleve med følelsesladede politikere, der dræber lysten til at tage et initiativ.
Nyrup. De bliver hentet i lastbiler og kørt til slagtning i Polen. En udvidelse af produktionen vil betyde, at der vil blive produceret 20.000 flere slagte svin om året, som vil blive slagtet her i Danmark på Danish Crown i Ring sted. Slagterierne har brug for, at der produceres flere grise, hvis ikke de også pakker sammen og flytter syd for grænsen.
Dårligere rammevilkår og langsom me miljøgodkendelser er med til at dræne erhvervet. Slagtningen af svin i Danmark er faldet markant de sidste 10 år og har medført massefyringer og slagterilukninger på stribe midt i en økonomisk krise. Kim Kjær Knud sens udvidelse af sin svineproduktion vil være med til at vende udviklingen på trods af strengere miljøkrav end i nabolandene og på trods af dårlige rammevilkår – men han bliver mødt med kritik – er det rimeligt?
Det nye stærkere samarbejde bety der, at Henrik Tonnesen fra Fødeva reforbundet NNF og Torben Lyngsø, tillidsmand i Danish Crown, vil stå bag enhver landmand, der har fået brem set produktionen på grund af urime lige sagsbehandlinger, langsomme miljøgodkendelser eller politikere med kolde fødder, som miljøudvalget i Sorø. Dette ved at forsøge at skrive og skubbe på for at få godkendelserne igennem. Det er et must, at hastighe den skrues op i kommunerne for, at rammevilkår og miljøgodkendelser kommer hurtigere igennem. Ellers bli ver det aldrig muligt at stabilisere den nedadgående kurve i branchen. Det er vigtigt, at kommunen forstår, at det ikke kun handler om den enkelte land mand, men at han har stor betydning for en lang række følgeerhverv.
I dag producerer Kim Kjær Knudsen kun smågrise på Vanløsegården ved
Det handler om vækst og arbejdsplad ser. ƒ
Udviklingen skal vendes
Debatindlægget om udvidelsen af Kim Kjær Knudsens svineproduktion er blot et af mange eksempler på, hvordan Fødevareforbundet NNF arbejder sammen med landmændene om at sikre øget produktion af svin.
SJÆLLAND & ØERNE // 9
MOD//
Homoseksuel med forsinkelse Den hårde indre kamp og bekymringen for omgivelsernes reaktion får mange homoseksuelle til først at springe ud, når de er 30-40 år. En af dem er 45-årige Maj Riise, der først sprang ud efter at have levet med mand og børn i 10 år På efterskolen stod Maj Riise en dag og kiggede ud af vinduet. ”Han er da ret lækker, ham derude,” sagde hun til sin værelseskammerat. Og svaret burde måske have givet hende et vink. ”Hun hedder Eva”. Alligevel skulle Maj Riise nå at få to ud dannelser, stifte familie med to børn, købe hus, gå fra manden og blive 40, før det for alvor gik op for hende, at hun er til kvinder.
Det, vi troede, vi skulle - Der findes et ord for folk som mig. Vi er homoseksuelle med forsinkelse. Først skal vi igennem alt det, vi troede, 10 // SJÆLLAND & ØERNE
vi skulle. Mænd, børn, hus. Og når det så ikke virker, kommer processen med at finde ud af, hvorfor forhold til det modsatte køn aldrig indfrier vores be hov. Og pludselig har det ene år taget det andet, forklarer Maj Riise. Hun nåede selv at blive over 40 år, før hun sprang ud. Eller ind, som hun kalder det. - Det er jo at springe ind i livet. At be gynde at leve i tråd med sine egentlige værdier i stedet for prøve at leve op til andres, forklarer hun. Det lyder måske let. Men at bryde med familiens og omgangskredsens for ventninger kræver mod. Og det gælder også på arbejdspladsen. - Ude på slagteriet eller i den lille bagerforretning med få ansatte, er det svært pludselig at springe ud og bryde med det billede, kollegerne har dannet sig af en, forklarer Maj Riise.
Vores liv er ikke en pornofilm Hun oplevede selv at få tømt godt ud i omgangskredsen, da hun meldte kulør.
Både i familien og blandt vennerne. - Det er ikke, fordi folk er onde. Det handler om uvidenhed. Vi kan jo kun relatere til det, vi kender. Og kender man hverken homoseksuelle par eller familier med to fædre eller to mødre, er det jo svært at forstå, at en familie som vores er rigtig velfungerende med masser af kærlighed og styr på tingene, understreger Maj Riise. Fordommene om at være homoseksuel lever til gengæld i bedste velgående. - Er man lesbisk, kobler mange især mænd det med det billede af to kvinder, de kender fra pornoindustrien. Så de tror, at vores liv er en pornofilm, og at det hele handler om sex. Men det gør det jo ikke. Det primære er da kærlig heden, og den kender ingen grænser på tværs af køn, religion eller alder, understreger hun. Og nu vi er ved det med alderen … Maj Riise griner. - Jeg er jo så dobbelt skæv. Ikke nok med, at jeg er lesbisk. Jeg er også til yngre kvinder. Min kæreste er 15 år
Et sted at starte
På hjemmesiden lgbt.dk finder du netværket Homo med forsinkelse. Her kan du tale med andre om eksempelvis fordelene ved at springe ud, ved at lade være at springe ud, eller ved kun at springe ud for nogle udvalgte og om, hvordan man møder homovenner.
t ualmin Kampen for kærligheden har være r. - Men kabe vens ge man et delig hård og kost Maj Riise Maria har været det hele værd, siger (tv.)
yngre end mig og ligner ydermere end knægt på 17, siger Maj Riise, der i dag danner par med 30-årige Maria, som har tre børn. Når de går sammen på gaden, bliver der kigget meget efter dem og kom menteret. Både på det med kønnet og på aldersforskellen. - Men det er vi ligeglade med. Vi har fundet den store kærlighed, fastslår hun.
Den indre kamp At kunne sige de ord og mene dem har taget hende mange år. For en ting er frygten for omgivelsernes reaktion. En anden lige så stor hurdle har været den indre kamp. - Det har været så hård en proces med så mange overvejelser og indre kampe. Især fordi vi jo ved siden af den evige indre kamp slås med alle de ting, alle andre gør: Problemer på arbejdsplad sen, sygdom, skilsmisse, børnenes udfordringer osv., forklarer hun.
det været det hele værd. Men jeg håber andre, der går med overvejelserne, vil være hurtigere til at søge støtte i ”Homo med forsinkelse” og andre net værk, end jeg var, erkender Maj Riise, der som Næstved-borger gerne vil slå et slag for homoseksuelle i provinsen. - Det kan være endnu sværere at springe ud i provinsen. Vi er mere udstillede, og det er sværere at finde frem til homo-netværkene. Og dertil kommer økonomien. Højtuddannede bøsser i København har måske råd til at mødes de dyre steder. Men vi er mange, som bor i provinsen og har la vere uddannelser og dermed dårligere økonomi. Vi har slet ikke råd til at tage ind til de københavnske miljøer, siger Maj Riise, der derfor selv har startet et homo-netværk i Næstved. - På under et år fik vi 50 medlemmer. Det siger noget om, hvor mange der går og putter sig derude og trænger til endelig at møde forståelse for, hvem de er, slutter hun. ƒ
Hvis din kollega springer ud … Hvordan ville du reagere, hvis en kollega sprang ud som homoseksuel? Med jokes? Med et varmt smil og et skulderklap? Også som fødevarearbejder skal det være socialt acceptabelt at være homoseksuel. Derfor havde Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne en stand på Copenhagen Pride og vil også gerne bryde nogle tabuer her i bladet. Ingen af de homoseksuelle medlemmer, vi har haft kontakt til, turde dog stå frem i bladet. Men et medlem anbefalede os at tale med Maj Riise, der er tidligere maler og frisør, men nu læser på VUC. Derfor er det hendes historie, vi fortæller her.
- Nu, hvor jeg har Maria i mit liv, har SJÆLLAND & ØERNE // 11
Passioneret Pensionist Boksoverskrift Boks brødtekst
Passionen for bagerfaget slipper aldrig sit tag i 73-årige Niels Erik Mølgaard fra Ballerup. Han har for femte gang holdt aktiv ferie i bageriet på det vestjyske frilandsmuseum Hjerl Hede Foto: Jens Bach Fagområde//
Rubrik xxxx xxx xxx Manchet xxxx xxxx –xxx Jeg har xx som en det gammel cir kushest, der dufter frisk savsmuld i mane gen, når jeg træder ind i det gamle bageri. Det kribler behageligt i hele min krop. Det er her, jeg har det bedst. Den 73-årige tidligere bager Niels Erik Mølgaard fra Ballerup tilbringer hver sommer en uge som frivillig i det gamle bageri på Frilands museet Hjerl Hede i Vestjylland. Her arbejder han sammen med sit hold, som man gjorde omkring 1930. – Opskrifterne er fra dengang og minder meget om tiden, hvor jeg kom i lære. Selvom det først var i 1960, var bagerfaget stadig meget anderledes, end det er i dag. Det var virkelig hånd værk, fortæller Niels Erik Mølgaard, mens han og kollegerne slår dej op til hvede- og rugbrød. 12 // SJÆLLAND & ØERNE
Brødtekst med indryk
Mellemrubrik
– Vi laver dejen helt fra bunden og bager den i den gamle ovn, hvor vi fyrer med træ. Det er virkelig dejligt og spænden de at være med. Ikke mindst, fordi jeg er sammen med gode kolleger, der som jeg selv har forladt faget for mange år siden, siger Niels Erik Mølgaard.
Boksoverskrift Boks brødtekst
Tårer i øjnene I dag er der også kærnemælkshorn i bageriet. - Her kommer ældre besøgende, som nærmest får tårer i øjnene, når de smager brødet og kagerne. Minderne vælter op i dem. Det samme gælder den ældste årgang af bagere og kondi torer. De kan bruge meget lang tid på at snakke om gamle dage og selvfølge lig smage. Niels Erik Mølgaard stod i lære på Nygaards Brødfabrik, et gammeldags landsbybageri på Odden. – Mester kunne mærke på mig, at jeg var meget glad for at komme i bageriet. Så han tog mig i lære, da jeg gik ud af 7. klasse og var konfirmeret. Vi var kun os to, og der var ingen butik. Alt, vi lavede, blev kørt i brødvognen og solgt på gårdene og til de små købmandsfor retninger ved havet, fortæller Niels Erik Mølgaard, der fortsatte sin læretid i et bageri i Glumsø og derefter tog sid ste del af uddannelsen i hovedstaden.
Med til at forbedre forholdene for bagere Niels Erik Mølgaard fik først job på et ØK-fragtskib og siden på A.P. Møllers Regina Mærsk, før han fik job som bager og ungkok i Tyskland. Og efter år med forskellige job som bagersvend blev Niels Erik Mølgaard i 1978 ansat som bager hos SAS Catering i Køben havns Lufthavn. – Det var utroligt spændende, og jeg
Teamworket med de andre bagere er en vigtig faktor for Niels Erik Mølgaard (tv.)
havde rigtig mange gode kolleger. Men jeg fandt også hurtigt ud af, at ledelsen behandlede os, som de ville. Derfor blev jeg fagligt aktiv, forklarer Niels Erik Mølgaard, der var tillidsre præsentant i over en halv snes år og sad i bestyrelsen for bagersvendenes fagforening – i dag Fødevareforbundet NNF – endnu længere. – Jeg følte virkelig, at kollegerne og jeg gjorde en forskel. Forholdene for bagersvendene blev bedre med årene, fortæller Niels Erik Mølgaard, der i en årrække også var gæstelærer i folke skolerne i og omkring København. – Jeg kom og fortalte om bagerfaget, og det inspirerede en del unge til at vælge at gå den vej. Men efterhånden ebbede det ud. Vi blev ikke længere inviteret som gæstelærere, og det er en meget stor fejl. I dag aner mange
unge jo ikke noget om de forskellige håndværk og står nærmest på herrens mark, når de skal vælge en uddan nelse. Det burde fagforeningerne og politikerne tage seriøst op igen, understreger den tidligere bager, som er bekymret for fagets fremtid – Jeg er bange for, at bagerfaget er ved at uddø. Interessen hos de unge er der ikke, men det er, fordi de ikke aner, hvad en bager arbejder med, siger Niels Erik Mølholm, hvis egen passion for faget aldrig vil ebbe ud.
Som at arbejde i en tidslomme Det er nu femte år, han er med i leven degørelsen på Hjerl Hede. – Det er som at blive puttet ned i en tidslomme. Vi får virkelig lov til at arbejde med alle grundbegreberne i bagerfaget, siger Niels Erik Mølgaard.
»Citat«
SJÆLLAND & ØERNE // 13
Vigtige ændringer i den nye sygedagpengereform Kortere revurderingsperiode, ret til at afvise behandling og som noget nyt jobafklaringsforløb. Sådan lyder nogle af ændringerne i den nye sygedagpengereform, som trådte i kraft for tre måneder siden. Socialrådgiver Ghita Christensen guider dig her igennem nogle af reformens vigtigste elementer
Kortere revurderingsperiode, justerede regler for forlængelse samt ny ydelse og indsats for sygemeldte • Kommunen skal vurdere din sygedagpengesag inden 22 uger, hvor det tidligere var inden 52 uger. • Der er stadig forlængelses muligheder. • Én forlængelsesmulighed er ændret sådan, at hvis den sygemeldte lider af en livs truende alvorlig sygdom, så kan forlængelse fortsætte uden begrænsning. Det betyder, at sygemeldte her kan bruge deres ressourcer på at have det bedst muligt og ikke skulle bekymre sig om forsørgelsen. Formålet er, at kommunen på et tidligere tidspunkt tager stilling til, hvilken indsats der skal iværksættes for, at den sygemeldte fastholder tilknyt ningen til arbejdsmarkedet.
Ret til at afvise behandling
Ny ydelse: Jobafklaringsforløb
Som noget helt nyt får den sygemeldte ret til at afvise behandling. Du kan således fravælge behandling, som du ikke er tryg ved. Vi har oplevet, at medlemmer har mistet retten til sygedagpenge, fordi de har sagt nej til en behandling, som de ikke havde tillid til eller følte sig utryg ved. Afviser du behand ling, har du ret til at få vurderet sagen af den kliniske funkti on. Det vil altså være en læge – ikke sags behandleren – der vurderer din sag og vurderer, om der kan være andre behand lingsmuligheder.
Reformen indfører det såkaldte jobafklaringsforløb, som skal sikre, at sygemeldte altid er sikret en ydelse, så længe de er uarbejds dygtige på grund af sygdom. Den sygemeldte vil nu overgå til et jobafklaringsforløb, hvor der sam tidig vil være en tværfaglig indsats. Undervejs modtager den syge meldte ressourceforløbsydelse, som er kontanthjælpssatsen, men hvor der ikke laves fratræk ved for mue eller ægtefælle/samlevende. Jobafklaringsforløbet afsluttes først, når den sygemeldte • kan vende tilbage til arbejdsmar kedet • overgår til en anden ydelse • ikke længere er uarbejdsdygtig Det er positivt, at meget af sagsbe handlingen bliver tværfaglig, så det ikke er den enkelte sagsbehand ler, der alene sidder og beslutter sagens gang, men at der er flere faggrupper til at vurdere. Det kan give et løft af sagsbehandlingen ude i kommunerne.
Socialrådgiverens kommentar: Selvom der er mange gode elementer i den nye syge dagpengereform, vokser træerne desværre ikke ind i himlen. For eksempel ved vi i afdelingen godt, at kom munerne stadig raskmelder vores medlemmer på den brede vurdering, så medlemmerne ikke er uarbejds dygtige i alle erhverv.
14 // SJÆLLAND & ØERNE
Der er således stadig mange slag, der skal slås, og vi fortsætter derfor det daglige arbejde og kampen for at sikre vores medlemmer forsørgelse. Derfor anbefaler vi også, at I drøfter eventuelle afgørelser med os, for hele tiden at sikre, at de intentioner politikkerne har, også kommer til udtryk i kommunernes arbejde.
Formiddagscafe for langtidssyge
Reglerne på sygedagpengeområdet kan være svære at sætte sig ind i for ikke-jurister. Derfor inviterer Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne nu langtidssygemeldte til formiddagscafe, hvor de kan få forklaret reglerne på menneskesprog - Jura er i forvejen en svær størrelse. Og når den pludselig bliver afgørende for dine muligheder for at forsørge dig selv og måske dine børn, kommer der et følelsesfilter på, som kan gøre det eks tra svært at forstå, hvad ordene dækker over, siger Ghita Christiansen, der er den ene af to socialrådgivere hos Føde vareforbundet NNF Sjælland & Øerne. Derfor har afdelingen netop taget ini tiativ til en formiddagscafe, hvor lang tidssygemeldte kan komme ned og få forklaret tingene på ”menneskesprog” og få gode tip fra afdelingens social rådgivere og afdelingsformanden. - I cafeen vil vi i ro og mag sætte fokus på nogle af de ting, der typisk volder problemer for vores langtidssyge medlemmer. På reglerne, og hvad de betyder for den enkelte. Men også på områder som eksempelvis pension,
og hvad de langtidssyge skal huske at sikre sig for ikke at komme i klemme senere, forklarer socialrådgiveren.
En god snak med ligesindede Hun har også en anden dagsorden med formiddagscafeen. Nemlig at lade de langtidssyge møde ligesindede over en kop hyggelig kaffe og kage. - Langtidssygemeldte kan hurtigt føle sig alene. De har mistet tilhørsforhol det til kollegerne på jobbet. Og familien og vennerne har svært ved at sætte sig ind i deres virkelighed og de tanker og følelser, den medfører. Derfor bliver det svært for de langtidssygemeldte at tale om deres udfordringer med nogen, der forstår, og det får mange til at isolere sig socialt, fortæller Ghita Christiansen og tilføjer, at mange også får én på selvværdet, når de mister tilknytningen til arbejdspladsen.
Ghita Christiansen er en af de to socialrådgive re, du kan få gode råd af på formiddagscafeen.
- De mister en del af deres identitet og føler sig mindre værd, fordi de ikke oplever, at de har noget at fortælle, når de mødes med venner og bekendte, forklarer hun. - I formiddagscafeen er alle til gen gæld i samme båd. Så her kan alle sænke skuldrene og bare være sig selv, understreger socialrådgiveren.
Vil du være med? Formiddagscafeen finder sted den 29. oktober kl. 9.30-12.00, hvor der serveres frokostsandwiches. Læs mere om sted og tilmelding under Arrangementer på side 19.
SJÆLLAND & ØERNE // 15
billig ferie//
Én på opleveren i
marielyst Hvad er du til? Storby eller natur? Aktiv ferie eller afslapning? Soloferie eller familieferie? Hvad enten du vil holde ferie på de voksnes eller på børnenes præmisser, er afdelingens billige feriehytter på Marielyst et skønt omdrejningspunkt for en veldrejet ferie
Møns Klint og Geocenter Møn er blandt de oplagte turistmål fra vores huse i Marielyst (Foto: Devid Rotasperti/Visit Denmark)
Udflugter og aktiviteter: Gå ture i skoven tæt på husene, eller iagttag livet i det store fuglereservat, der nu er overtaget af Skov- og Natur styrelsen. Eller gå langs Marielysts kilometerlange, børnevenlige, hvide sandstrand. Eller hvad med at tage lidt længere væk? For eksempel til Zoologisk Have og Middelalderscentret i Nykøbing F, Knuthenborg Park og Safari ved Maribo, Lalandias vandland ved Rødbyhavn (cirka 50 kilometer i bil) eller BonBonland i Holme-Olstrup på Sjælland. Er du til golf, anbefaler vi Marielyst Golf Klub. En velplejet par 71-bane. Ud over 18
hullers-banen har klubben en 9-hullers ungdoms- og børnevenlig pay and playbane, hvor alle må spille.
Kombiner med storbyen Berlin: Vil du have storbyoplevelser med, så kombiner ferien med et besøg og en overnatning eller to i millionbyen Berlin. Med eller uden bil. Uden bil: Tag blot færgen fra Gedser til Rostock og deref ter toget til Berlin. Eller stå på Køben havn-Berlin-Bussen i enten Nykøbing F., Gedser eller Rostock (læs mere hos www.eurolines.dk og www.graahund bus.dk). Efter 5-6 timers transport når du Berlins nye hovedbanegård eller Bahnhof Zoo i byens absolutte centrum.
Et stenkast derfra ligger Zoologisk Have og byens akvarium. Er du historisk interesseret, kan STASIs hemmelige og uhyggelige fængsel i udkanten af Østberlin anbefales. Berlins førende stormagasin, KadeWe, har på 6. etage spisesteder og en gourmetafdeling, der vil fryde enhver fagmand og alle andre med smag for god og kreativ mad.
Hytterne:
Medlemmer
Pensionister
Højsæson – Uge 23 til 36 samt påsken og efterårsferien
2.400,-
2.400,-
Hytterne har to soverum og fire sove pladser, deraf to køjer. De består af stue med hjørnesofa, TV (danske gratiskana ler samt nogle tyske gratiskanaler. Du kan evt. medbringe dit eget boxerkort og modulbox). Endvidere er der dvd- og cd-afspiller/radio, veludstyret køkken med spisebord, seks stole og høj barne stol. Køkkenet har køleskab, kaffema skine, komfur og kogekande. I foræl dresoveværelset er der dobbeltseng. Et mindre soveværelse har køjeseng.
Lavsæson – Uge 1-22 samt 37-52
1.600,-
1.400,-
Vil du vide mere?
Lejepriser (pr. uge)
Særligt i uge 1-22 samt 37-52: Weekendleje fredag-søndag
600,-
500,-
Delt uge mandag-torsdag
800,-
700,-
Et ugelejemål gælder fra lørdag kl. 14 til den efterfølgende lørdag kl. 11. Depositum 500 ,-
16 // SJÆLLAND & ØERNE
Se alle fakta om hytterne, afstande og udflugtsmuligheder på afdelingens hjemmeside: www.sj.nnf.dk. For bestilling: Kontakt afdelingens næstformand Bent Hansen på beh@nnf.dk eller 20 41 20 93.
billig ferie//
Turen derop: Hytterne ligger cirka 900 kilometers kørsel fra København via Sverige over Oslo/Lillehammer. Fra Oslo til feriebyen er der 300 km. Du får tilsendt en kørselsvejledning forud for turen.
Hytteområdet: Hytterne er bygget i 1967. De ligger spredt i området nord for p-pladsen og grusvejen og tæt på en skovkant. Undgå at ankomme i mørke, hvor det er svært at orientere sig i området, som er uden belysning. Hytte nummer 6,7,8 og 11 har god udsigt. Hele året indbyder området til fjeldvandring i den smukke natur. Der er også fine fiskemuligheder og mulighed for bådleje om sommeren. Husk at købe fiskekort. Riverrafting og ridning er andre populære tilbud i sommerhalvåret. Besøgende om vinteren får glæde af områdets skiløjper og en bakke med skilift, der ligger ved Lemonsøen.
Hytterne: Hytterne indeholder opholdsstue og to soveværelser med henholdsvis to og fire køjesenge. I det mindste af soveværelserne er underkøjen en dobbeltseng, og der er således syv sovepladser i alt. Derudover er der badeværelse med toilet, brusekabine og gulvvarme, men ikke faciliteter til tøjvask. Køkkenkrogen har mini-ovn og to kogeplader samt køleskab med lille fryserum. I entreen er der skostativ med indbygget varme. Hytten har el-radiatorer, og stuen har endvidere brændeovn. Brænde er inkluderet i lejen. Alle hytter har tv med NRK1, NRK2 og NRK3 samt dvd-afspiller og radio. Fra entreen er der udgang til en stor, nybygget træterrasse. Tre af hytterne er røg- og dyrefri (nummer 6, 7 og 9). Medbring selv sengelinned (der er dyner og puder i hytterne), håndklæder, viskestykker, rengøringsartikler til slutrengøringen ved afrejse samt toiletpapir til opholdet.
Restaurant, tv og internet: Den hyggelige og smukt beliggende Lemonsjø Fjellstue, der ligger 11,7 kilometer fra hytterne, er et velbesøgt samlingssted og i øvrigt om vinteren et knudepunkt for langrendsløjperne. Her kan du også gå gratis på nettet med din medbragte pc. Fjeldstuen byder også på flere tv-kanaler, end du har i hytten, og i restauranten kan du købe mad og drikke. For eksempel elgkarbonader. Her er også udlejning af cykler og både til fem søer.
Gode råd: • Spar mange penge ved at medbringe dagligvarer fra Danmark. • Vær indstillet på, at afstandene er større, end du er vant til i Danmark. Der er kort og godt lidt langt til alt. • Medbring en kraftig lygte/lommelygte.
Noget for dig? Sætter du pris på de norske fjelde og smuk natur, og har du bil til rådighed, er dette et fantastisk feriemål til små penge.
Nyd den norske natur Storslået natur og frisk luft, der går lige i sjælen. Det er ikke for ingenting, at flere og flere NNFere får øjnene op for bjerghytterne i Norge, som kan lejes både sommer og vinter. Successen til trods er der stadig ledige uger til de hurtige. Prisen er kun 1.100,kroner per uge. Så er du til fjelde, vandreture, fiskestang og måske river rafting, er det bare om at få booket. Hytterne tilhører Fællesklubben ved Ringnes Bryggeri, der er en del af Fødevareforbundet NNFs norske
Pris per u kun 1.20 ge 0,- kr. (+ depositu
m 5 0 0,-).
søsterforbund, NNN. De ligger i de smukkest tænkelige omgivelser i den imponerende norske natur. Uge-ønskerne skal afgives i god tid til afdelingen, NNF Sjælland og Øerne, Østre Parkvej 2 G, 4100 Ringsted, att. formand Henrik Tonnesen eller på het@nnf.dk. Du betaler 500,- kroner i depositum ved bestillingen. Bortset fra den meget populære påskeuge får næsten alle deres ferieønsker opfyldt. Lejemålet løber normalt fra lørdag klokken 13 til den efterføl gende lørdag klokken 12. SJÆLLAND & ØERNE // 17
STIK AF TIL
NORDJYLLAND I samarbejde med Fødevareforbundet NNF Nordjylland har vi mulighed for at udleje denne feriehytte, som kan danne rammerne om en skøn ferie i et naturskønt område nær skov og strand med gode spisesteder, vandrestier og golfbane
Hytten ligger på en 400 kvadratmeter stor naturgrund, som støder op til et stort fredet område tæt ved Vesterha vet. Hytten er bygget i 1986 i mørke røde mursten og er på 81 kvadratmeter samt et redskabsrum. Hytten indeholder en stor lys stue med udgang til en sydvendt terrasse. Der er en Morsø-brændeovn (brænde medbringes selv, hvis du ønsker denne form for varme), og ellers er der el-radiatorer, åbent køkken med køleskab, fryser, elkomfur og mikro bølgeovn. Badeværelse med vaske maskine og tørretumbler, tre soverum med plads til min. 6 personer + en weekendseng. Du skal selv medbringe sengelinned.
18 // SJÆLLAND & ØERNE
I redskabsrummet er der havestole og -bord samt en grill.
Lejepriser (pr. uge) Ugerne 1-13 og 43-52
1.100,-
Ugerne 14-21 og 36-42
1.500,-
Ugerne 22-35
2.400,-
Dertil kommer forbrug af el, som afreg nes med 2,50 kroner per kWh. Et ugelejemål gælder fra mandag morgen til søndag aften. Rengøring skal du selv foretage, inden huset forlades, således at huset er klar til den næste lejer umiddelbart herefter. Lejemålet er personligt og kan ikke overdra ges til andre. NB! Husdyr må ikke medbringes i sommer huset.
Sådan booker du huset Som medlem af Fødevareforbundet NNF har du mulighed for at holde en god og billig ferie i vores hytte, så det er bare om at tilmelde dig i Nordjylland-afdelingen på telefon 38 18 70 00. Men skynd dig. Huset fordeles efter først til mølle-princippet. Hytten ligger på adressen Liusborg Sti 15, Klitmøller, 7700 Thisted.
Bliv rustet til det digitale samfund
Er du langtidssyg?
Gratis edb-kursus til medlemmer, der ønsker et løft inden for it Du behøver ikke at være øvet bruger af computer for at deltage. Kurset indeholder: • Nem ID • E-boks, digital post • betjen dig selv på borger.dk • netbank • feriekonto • skat.dk • tast selv a-kassen • rabatter på LO-plus kortet • opdatering af Java • og meget andet, du har brug for, når du skal betjene dig selv på internettet Tid: Mandag den 17. og tirsdag den 18. november 2014 Kl. 8.00 til kl. 15.00 Sted: Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, Øster Parkvej 2 G, 4100 Ringsted. Tlf. 38 18 72 72 Underviser: Bent Koluda Tilmelding og yderligere info: Ring til Bent Hansen på tlf. 20 41 20 93 Arrangør: Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne. Kurset afholdes i samarbejde med AOF Center Sjælland, www.aof-nvs.dk.
Så kom til formiddagscafe og få styr på sygedag pengereglerne Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne inviterer dig til formiddagscafe i afdelingen onsdag den 29. oktober. Her kan du få: • Sygedagpengereglerne forklaret i ro og mag. • Tip til, hvad du som langtidssygemeldt også bør tænke på – fx i forhold til pension. • En god snak med ligesindede, der står i situationer, der minder om din. • En formiddag, hvor alle er i samme båd. • Kaffe, kage og en frokostsandwich. Har du spørgsmål til juraen eller andre forhold, der udfordrer dig i forbindelse med din langtidssygdom, står både afdelingens socialrådgivere og afdelingsfor manden klar til at hjælpe dig i cafeen. Tid: Den 29. oktober kl. 9.30-12.00, hvor der serveres fro kostsandwiches. Sted: Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, Øster Parkvej 2 G, 4100 Ringsted. Pris: Gratis (også kaffen, kagen og frokostsandwichen). Tilmelding: Til afdelingens socialrådgivere: Ghita Christiansen • tlf. 38 18 69 18 • gic@nnf.dk Susanne Berit Kornerup Hansen • tlf. 38 18 69 19 • sus@nnf.dk
SJÆLLAND & ØERNE // 19
arrangementer//
Julemarked i den gamle landsby Andelslandsbyen Nyvang tænder igen julelysene i den gamle landsby og byder gæsterne indenfor til det traditionelle julemarked, der rummer en ganske særlig og nostalgisk julestemning for hele familien. Opvarmede telte bugner af hjemmela vet husflid og håndværk, der faldbydes til rimelige priser. Og der serveres lækkert julebag til tonerne fra dejlige juleorkestre. Så ankommer den gamle
julemand til den store juletræsfest, hvor børnene danser om træet og glædes over de godteposer, der venter dem. Der jules i alle huse, fra det hyggelige husmandssted til den højtidelige kirke. Der fortælles skønne historier om nisser og trolde, julestadset klip pes og den store gris må lade livet, så vi kan få julesul og flæskesvær.
Tid: Weekenden d. 29.-30. november, onsdag d. 3. og torsdag d. 4. december og weekenden d. 6.-7. december Sted: Andelslandsbyen Nyvang, Oldvejen 25, 4300 Holbæk Pris: kr. 25,Billetter: Bestilles hos Karin på mail kla@nnf.dk. Der er max. 6 billetter per medlem.
FANG DIN EGEN NYTÅRSTORSK! Rigtige mænd og kvinder fanger selv deres nytårstorsk. Derfor sejler vi søndag den 21. december 2014 ud med m/s ANTARES fra Helsingør Havn og kaster linen efter de store nytårstorsk. Vi sejler ud klokken 08.00 og ind til havnen igen klokken 16.00. Der serveres morgenkomplet og frokost ombord. Pris: 150,- kroner inkl. morgenmad og frokost. Billetter: Bestilles via mail til Karin på kla@nnf.dk. Der kan max. bestilles 4 billetter per medlem.
20 // SJÆLLAND & ØERNE
Koncert med Pink Floyd Project Tag med Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne til koncert med bandet Pink Floyd Project og deres ”Dark side of the Moon”.
Tid: Fredag den 31. oktober 2014 kl. 21.00 Sted: Ringsted Kongrescenter
Pris: 100,- kroner per stk. Der kan max. købes 2 billetter per medlem.
Billetter: Bestilles hos Karin på kla@nnf.dk og fordeles efter først til mølle-princippet.
Læs mere: pinkfloydproject.dk
Oplev Dirty Dancing the Musical Historien er enkel, men stærk. Musikken er fængende og dansen hed og dampende. Jo, der bliver nok at lade sig forføre af, når Tivolis Koncertsal lægger kulisse til musicalen Dirty Dancing med Silas Holst og Mathilde Norholt i hovedrollerne som Johnny Castle og “Baby”. Handlingen udspiller sig henover sommeren 1963 på et fornemt kursted i det nordøstlige USA. Den klodsede og sky rigmandspige, Frances ”Baby” Housemann, er på sommer ferie med sin søster og deres forældre. Og alt er pænt og poleret. Lige indtil hun møder den karismatiske danselærer Johnny Castle og hans venner. Filmen Dirty Dancing tog i 1987 verden med storm. Ikke mindst på grund af musikken. Så glæd dig til et genhør med kæmpehittene ”Hungry Eyes”, ”Do You Love Me”, ”She’s Like the Wind”, ”Stay” og den Oscar-belønnede ”(I’ve had) The Time of My Life”, der gjorde filmen til et ikon på linje med Grease.
En god julegaveidé
Spilledatoer: Fredag den 10. april 2015 klokken 20.00 Lørdag den 11. april 2015 klokken 16.00 Sted: Tivolis Koncertsal Pris: 150,- kroner per billet Billetbestilling: Bestil dine billetter via mail til kla@nnf.dk. Billetterne fordeles efter først til mølle, og der er max. 3 billetter per medlem. Læs mere på: dirtydancingmusical.dk.
SJÆLLAND & ØERNE // 21
Pension//
Få styr på økonomien før pensionsalderen Har du din pensionsordning i Industriens Pension (tidligere PNN/PHI)? Og er du fyldt 55 år? Så kan du nu få gennemgået din husstands pensionsforhold af en pensionsrådgiver. Uden beregning
Få fagforeningen på banen ved arbejdsskader
Har du overblik over, hvor meget du har sparet op til pension, hvordan din hustands økonomi kommer til at se ud, når du – og din eventuelle partner – stopper med at arbejde, og om der er noget, I med fordel kan gøre anderledes de sidste arbejdsår? Industriens Pension tilbyder alle i pensionsordnin gen, der er fyldt 55 år, en gratis senioranalyse, hvor husstandens pensionsforhold bliver gennemgået. Derfor bør din eventuelle ægtefælles eller samle vers pensionsordninger også indgå. - I Industriens Pension vil vi gerne være med til at sikre medlemmerne et trygt otium med stabil økonomi. Ved at lade en af vores pensionsrådgivere gennemgå økonomien i god tid inden pensionerin gen, er der gode chancer for, at man kan foretage nogle ændringer, så man får mest muligt ud af sin opsparing, siger Ulrikka Westphal, der er underdi rektør i Industriens Pension. Selve samtalen foregår over telefonen, og du skal afsætte mellem en halv og en hel time til formålet.
Senioranalyse til +55
Book en samtale
For at modtage tilbud det om en seniorana lyse, skal du • være med i Industri ens Pension • være fyldt 55 år • have adgang til en pc • kunne komme på internettet.
Vil du have styr på din pension? Så book en samtale hos Industriens Pension på telefon 70 33 70 70.
Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne oplever flere og flere medlemmer, der kommer i klemme, fordi deres arbejdsgiver eller læge har forsømt at anmelde deres arbejdsskader rettidigt. Få derfor fagforeningen hurtigt på banen, hvis du får en arbejdsskade Det er ikke nødvendigvis ond vilje, når en læge forsømmer at anmelde en arbejdsskade rettidigt. - Vi oplever desværre flere og flere sager, hvor en læge eller tandlæge ikke har vidst, at han skulle anmelde en arbejdsskade. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne kontakter os, når skaden er sket. Så kan vi være med på sidelinjen og sikre, at frister og andre formalia bliver over holdt, understreger social rådgiver i Fødevareforbundet NNF Ghita Christiansen.
Lær at skelne Hun oplever, at mange medlemmer har svært ved at skelne imellem de to former 22 // SJÆLLAND & ØERNE
for arbejdsskader. Og det er uheldigt, fordi de to former skal håndteres forskelligt. - En arbejdsulykke er for eksempel, at du skolder din hånd, eller at en stikvogn væl ter ned i hovedet på dig. Her er det arbejdsgiverens ansvar at anmelde skaden digitalt via EASY, der er Arbejdsska destyrelsens og Arbejdstil synets elektroniske anmel desystem for arbejdsulykker, forklarer Ghita Christiansen. - En erhvervssygdom/ar bejdsbetinget lidelse er deri mod et slid, der er forårsaget af dit arbejde. For eksempel fordi du i årevis har arbejdet i mel- og sukkerstøv, som har
Åbningstider:
Melstøv er ikke altid en leg. Bagerkaries er en arbejds skade, der kan ramme bagere og ødelægge deres tænder.
Afdelingskontor Østre Parkvej 2G 4100 Ringsted Tel. 38 18 72 72 Kontortid Mandag kl. 09.00-16.00 Tirsdag kl. 09.00-16.00 Onsdag lukket Torsdag kl. 09.00-16.00 Fredag kl. 09.00-13.00 Lukket mellem 12 og 13 - dog ikke fredag
Fagbladet og hjemmesiden Næste nummer af fagbla det for Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne postomdeles fra den 13. december 2014. Sidste frist for indlevering af stof er: 13. november 2014
ødelagt dine tænder. Eller fordi din skulder er blevet slidt op af arbejdet på slagteriet. Og her er det lægen eller tandlægens pligt at anmelde skaden via EASY, fortæller social rådgiveren. Hun understreger, at du som med arbejder altid skal sørge for at få en kopi af anmeldelsen fra arbejdsgi veren eller lægen, der har anmeldt din arbejdsskade. Du skal også være opmærksom på at modtage en kvit tering fra forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen, og du skal kontakte fagforeningen, hvis du ikke har modtaget den inden for fire uger. For i praksis kan den for sene eller manglende anmeldelse betyde, at du går glip af sygedagpenge, af retten til at få sagen behandlet og af en mulig erstatning. - Tiden kan være afgørende for, hvor dan din sag ender. Så kom hellere for tidligt end for sent. Og kontakt os hellere en gang for meget end en gang for lidt, lyder opfordringen fra Ghita Christiansen.
En arbejdsulykke er en ulykke, der sker på jobbet. For eksempel at du skolder din hånd. Det er arbejdsgiverens ansvar at anmelde ulykken elektronisk via EASY, der er Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets elektroniske anmeldesystem for arbejdsulykker, og du skal være opmærksom på at få en kvittering på, at skaden er anmeldt. Har du ikke modtaget den inden for fire uger, så kontakt fagforeningen.
På afdelingens hjemmeside www.sj.nnf.dk kan du løbende få helt friske nyhe der og opdatere dig om arrangementer. Ansvarshavende redaktør: Henrik Tonnesen Redaktør: Maria Bernbom Svejstrup, kommunikationshuset Mixerpulten Layout og tryk: KLS Grafisk Hus. Produceret CO2 -neutralt
En erhvervssygdom/arbejdsbetinget lidelse er et slid, der er forårsaget af dit arbejde. For eksempel en tandskade, du har fået, fordi du arbejder i mel- og sukkerstøv. Er du i tvivl om, hvordan du skal agere ved en arbejdsskade, så kontakt Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne på 38 18 72 72. Og gør det hurtigst muligt. Tiden kan være afgørende for, hvordan din sag ender.
SJÆLLAND & ØERNE // 23
Magasinpost SMP ID-nr. 46314
Vigtig fortælling om den danske model I Bjarne Henrik Lundis nye bog ”Den danske model – det bygger på tillid”, fortæller fællestillidsrepræsentant Joan Wind, hvordan den danske model virker i praksis på Toms netop nu
I bogen fortæller repræsentanter fra otte virksomheder om deres sam arbejde mellem ledelse og medar bejdere. Og blandt de medvirkende er Toms fællestillidsrepræsentant Joan Wind, der giver et indblik i, hvordan Den danske model virker i praksis på Toms efter hårde år med finanskrise. - Vi har et arbejde i dag, og det er vi også interesseret i at have i morgen. Derfor samarbejder vi meget mere end tidligere. Og Toms er blevet en rarere arbejdsplads at være på, forklarer til lidsrepræsentanten, der fortæller, at alle kolleger i produktionen er medlem af en fagforening.
- Men nogle er medlemmer af de gule fagforeninger. Og det irriterer både deres kolleger og mig. De tænker kun på, hvor det er billigst og ikke på, hvem der er skyld i, at de får den løn, de gør, fastslår hun. Som medlem af Toms bestyrel se opnår hun indblik i virksom hedens udvikling og økonomi. - Den kan jeg bruge til at forklare utilfredse kolleger ”på gulvet”, hvorfor virk somheden gør, som den gør, fortæller Joan Wind. Bogen ”Den danske model – det bygger på tillid” er skrevet af Bjarne Henrik Lundis og udgivet på For laget SideSPEJLET.
Afsender: Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted
Den danske model er ingen selvfølge. Derfor skal historien om den både genfortælles og opdateres. Og det bliver den i Bjarne Henrik Lundis nye bog ”Den danske model – det bygger på tillid”.