Nnf fagblad 01 2008

NUMMER 1 | 2008

Piller på jobbet:

Når arbejdet gør ondt Hver tredje NNFer tager smertestillende medicin dagligt eller flere gange om ugen for at kunne klare arbejdsdagen.

TEMA | Side 10-14

Sociale sager 2:

Håb om hurtigere ­afklaring Side 16-19

FAGBLADET FOR NNFERE

OLEs Ingen lette løsninger

Mange NNFere er nødt til at tage smertestillende medicin på grund af deres arbejde. Og næsten hver tiende har kroniske smerter som følge af arbejdet.

Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Fagbladet for NNFere.

Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 28.1.2008 Redaktør Sven Fechner (DJ), svf@nnf.dk Kommunikationschef Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer ­Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Layout Birgit Buhr Repro og tryk Stibo Graphic A/S Forsidefoto Colourbox Oplag 46.300 ISSN S0106.9578 Telefon 38 18 72 72

Det er lige til at få ondt af: Hver tredje NNFer tager smertestillende medicin dagligt eller flere gange om ugen for at kunne klare arbejdsdagen.

Det fremgår af en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Fagbladet for NNFere.

Og den er alarmerende. Årsager til ondt i kroppen er der mange af. Ensidigt gentaget arbejde, for højt arbejdstempo og gentagne tunge løft er blandt de mest fremtrædende. Det bekræftes gang på gang af arbejdsmedicinere, fysioterapeuter og sikkerhedsrepræsentanter.

I branchearbejdsmiljørådene (BAR) og ude på arbejdspladserne er der allerede fokus på at gøre arbejdsrutinerne mere afvekslende. Igennem de seneste år har mange virksomheder investeret i anordninger, der letter arbejdet for de ansatte, således man undgår for mange tunge løft. Samtidig har en række virksomheder set det fornuftige i at etablere medarbejderordninger, der sikrer hurtig adgang til fysioterapeutbehandling.

Det er positivt. Men det er stadig ikke nok. Det tyder undersøgelsen på.

Meget ufaglært arbejde er ensformigt og nedslidende. Uanset hvor stor arbejdsmiljøindsatsen er, vil det være svært at komme alle årsager til smerter 100 procent til livs.

Man kan desuden ikke udelukke, at andre årsager til smerter i bevægeapparatet kan findes i den måde, mange af os lever på i en travl hverdag.

Det er stress, uhensigtsmæssige kostvaner og mangel på motion.

Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at sundhed handler om hele den måde, vi vælger at leve vores liv på.

Arbejdsmiljøet og trivslen på arbejdspladserne tager vi os af i samarbejde med dig og vores tillidsvalgte. Samtidig kan du hjælpe indsatsen på vej ved en sund levemåde, der sikrer bedre balance mellem et hårdt arbejdsliv og hverdagen.

Et bedre arbejdsmiljø omfatter blandt andet rotationsordninger, der sikrer, at du kommer til at skifte både bevægelser og funktion. I dag kan sådanne løsninger møde forhindringer af overenskomstmæssige årsager: Forskellige arbejdsfunktioner aflønnes naturligvis forskelligt.

Derfor er det vigtigt, at vi fremover også retter opmærksomheden mod sammenhængen mellem arbejdsmiljø og lønsystemer. Det vil vi gerne i en endnu mere forpligtende dialog med arbejdsgiverne om.

For arbejdsgiverne kan heller ikke være interesseret i en arbejdsstyrke, der kører på smertestillende medicin.

Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet C.F. Richs Vej 103

Ole Wehlast, forbundsformand

2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er ­miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

NNF | NUMMER 1 | 2008

INDHOLD NNF | NUMMER 1 | 2008

4

AJOUR / UPDATE

5

SIDE 5 / SATIRE

6

FOTOREPORTAGE: WIENERBASSER PÅ SAMLEBÅND

9

AJOUR / UPDATE

10

6

Hver tredje NNFer tager smertestillende medicin dagligt eller flere gange om ugen for at kunne klare arbejdsdagen. Flere medarbejdere på Dan Cake i Give vil hellere tage smertestillende medicin end melde sig syge.

16

Udlandet elsker dansk wienerbrød, og det giver arbejdspladser i Odense, hvor bakeoff-virksomheden Mette Munk ligger.

24

20

UDEFRA: ARBEJDERE I ARBEJDSGIVERES VOLD

23

AJOUR

24

KØBT ELLER SOLGT

26

NÆRMEST SOM AT VÆRE I FAMILIE

28

OPMÆRKSOMHED OG OMSORG GIVER FÆRRE ULYKKER

Efterlønssagen:

Endelig penge på vej – eller er de?

31

I Cambodja findes der over 1.000 fagforeninger.

Alligevel er arbejdernes kår under al kritik – kun få har glimrende vilkår, de fleste andre fortvivlende kummerlige. Og så er der dem, der tvinges til at tro på, at de har fået deres job af Jesus.

20 Læs fagbladet som e-paper på www.nnf.dk

SOCIALE SAGER 2: HÅB OM HURTIGERE AFKLARING Det er ren tortur, når behandlingen af sociale sager som for eksempel sygedagpenge, fleksjob og førtidspension trækker i langdrag. Politikere og sagsbehandlere er opmærksomme på problemerne, og der er nu udsigt til en ekstra indsats.

Stemningen er i bund på Danish Crown i Skive, hvor 170 er rejst, og ildsjælene søger væk. Tillidsvalgte mener ikke, topledelsen har taget deres forsøg på at redde produktionen alvorligt.

TEMA: NÅR ARBEJDET GØR ONDT

Lige dele humor, omsorg, sund fornuft og politibetjent er opskriften på færre arbejdsulykker på Danish Crown i Rønne.

31

EFTERLØNSSAGEN: ENDELIG PENGE PÅ VEJ – ELLER ER DE?

32

FIND NNF-JOB PÅ NETTET

32

BOOK EN SAMTALE

33

EN RIGTIG GULD-BAGER

33

RUNDT OM

37

NNFERE

38

KRYDSORD

39

FAGLIGT TALT

40

BAGSIDEN: TIL SCHWEIZ FOR AT LÆRE

3

ajour update Mejerimedarbejdere har krav på erstatningsfridage Af Emilia Maria van Gilse | Foto sif Meincke

En faglig voldgift mellem henholdsvis Mejeri­ brugets Arbejdsgiverforening på vegne af Ar­ la Foods Slagelse Mejeri og NNF og 3F i sam­ arbejde er blevet afgjort til fordel for NNF og 3F. Afgørelsen har umiddelbar betydning for cirka 400 medarbejdere på Slagelse Mej­ eri, men kan få principiel betydning for langt flere mejerimedarbejdere.

Sagen handler om erstatning til de nat­ arbejdende mejerimedarbejdere, hvis ugent­ lige rullefridag havner på en søgnehelligdag.

I den konkrete sag faldt medarbejderens ugentlige rullefridag natten mellem den al­ mindelige arbejdsonsdag og skærtorsdag.

Ifølge NNF og 3F betyder det, at medarbej­ deren har krav på erstatningstimer for de ti­ mer, der ligger fra midnat, og frem til vagten

slutter – alternativt »køb af fridagsbetaling«.

Selv om medarbejderen per automatik har fri skærtorsdag, så mener NNF og 3F, at ved­ kommende har ret til erstatningstimer for de timer, der falder på en søgnehelligdag.

Arbejdsgiverne mener ikke, at medar­ bejderen har krav på at få erstattet de fri­ dagstimer, der falder på en søgnehelligdag.

Men det mener altså højesteretsdommer Poul Søgaard.

Og det glæder forbundssekretær i NNF, Poul Erik Faarkrog: – Det er en meget vigtig afgørelse. Og så bliver det naturligvis også meget spænd­ ende at se, om der ligger lignende sager ude omkring i landet, siger Poul Erik Faar­krog.

Han glæder sig desuden over det posi­ tive samarbejde med 3F. Det er første gang,

Poul Erik Faarkrog glæder sig over det positive samarbejde med 3F.

NNF og 3F har ført en faglig sag sammen: – Det viser, at der er grobund for et rig­ tig godt samarbejde. Og det får vi forhåbent­ lig rigtig god gavn af ved de kommende overenskomstforhandlinger, som vi jo også fører sammen, siger Poul Erik Faarkrog.

Tillidsmandskollegiet mod nye horisonter Af Sven Fechner | Foto Palle Peter Skov

– Efter syv år er det blevet tid til evalue­ ring. Vi skal spørge os selv, om tillids­ mandskollegiet i Danish Crown-koncernen er synligt nok over for kollegerne på slag­ terierne. Og om kollegiet, som det arbej­ der nu, stadig kan leve op til kravet om altid at kunne matche koncernledelsen på alle niveauer, siger Hans Søgaard, til­ lidsrepræsentant (TR) på DCs afdeling i ­Faa­borg – og formand for tillidsmands­ kollegiet.

Derfor har forretningsudvalget (FU) på et møde hos NNF i Horsens i begynd­ elsen af januar diskuteret tillidsmandskol­ legiets fremtid.

På mødet deltog også forbundsse­ kretær Tage Arentoft og faglig sekretær Jim Jensen fra NNFs overenskomstsekre­ tariat.

Og der var en række punkter på dagsordenen. Blandt andet diskuterede FU kollegiets struktur, der i dag overvej­ ende er præget af udvalgsarbejde frem

for faglige netværk, der måske hurtigere kan tilpasse sig de løbende forandringer i Danish Crown-koncernen.

Desuden blev der brainstormet på, om og hvordan man kunne gøre kollegiet mere nærværende over for kollegerne på arbejdspladserne. Derudover blev det dis­ kuteret, hvordan man kan skabe et stær­ kere fagligt fællesskab i »LO-flokken« ude på slagterierne.

Også kollegiets forhold til NNFs lo­ kalafdelinger og hovedforbundet blev rundet.

Frem til det næste FU-møde i marts skal der nu – sammen med kollegiets øv­ rige TRer på de enkelte DC-virksomheder – diskuteres en række emner, der senere skal danne basis for et nyt arbejdsgrund­ lag. Og gerne skabe endnu mere synlig­ hed blandt kollegerne i forhold til NNFs lokalafdelinger og NNF-hovedforbundet.

Tillidsmandskollegiet i DC-koncernen blev etableret i 2000. Kollegiets TRer re­

præsenterer cirka halvdelen af NNFs medlemmer.

Læs også: Fagligt Talt, side 39

– Vi må følge med udviklingen i koncernen og på arbejdsmarkedet generelt. For det kommer til at påvirke vores rolle på arbejdspladsen, men også rollen som tillidsrepræsentant i særdeleshed, siger Hans Søgaard, formand for tillidsmandskollegiet på DC.

NNF | NUMMER 1 | 2008

5

SIDE

Af Gitte Skov

OPRUSTNING En eventuel storkonflikt i forbindelse med overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor vil g책 h책rdt ud over plejesektoren.

d n 책 b e l m a s r p책

e s s a b r e n e i W

cces.

tsu r ekspor o t s n e r ces e Pecan sli

6

NNF | NUMMER 1 | 2008

Af Birgitte Svennevig | Foto Hung Tien Vu

i de argarine tte tons m . Her der ca. o ik st er g la p ry t blå en dag t ind i lyse baner. På g er pakke e i lange ine-land. r 10 kg o ar je Margarin g ve ar k m i lo b dt kar. Hver igerer run store dej n, der nav Kristense e th ir B er det

vor Odense, h spladser i jd e rb a r e det giv erbrød, og ansk wien d r ke ls e ger. ducere tut Udlande e Munk lig ved at pro tt lt e u M rs e n e kk d edele ksomhe ndske læ et. Tre fjerd en udenla bakeoff-vir skift i døgn re stiller d e tr Fe r N l af de lle N e e d 0 e 3 Cirka rt af de to dste fjerd si ve h n e å d p r r e e m ark spis wienerbass rinfætre, so s vi i Danm sindvis af nger og fa port, men æ ks st e e l ss duti r se ro å n p g e egle, pri dense Å af bassern ølle ved O es, kanelsn ic M sl ke n n ca u e M p , riske spandauere d den histo for le bageri ve m a g r å ette Munk 6 det 4 rtede på M a st rt n e ls u ld blev dfø eby Nie cerer. d dej og fy e nt Steen Eg m ta n t e se jd e ræ p og alt arb Da tillidsre ejdslinjer, der tre arb r va , mængdern e d 30 år si sborde, og jd e rb a le de gam ves af styr afløst rtion dej la i hånden. oderne ud s. Hver po e m d p e rl to e r d . Dertil a d n h a e I dag dejen n ganske for at køle ed, er også s e m tt s e æ s masjd ls le e ti e il bl.a. is fter ford ne, der arb r, og bage mel, hvort se kg n ed 0 ie 0 d 1 re e t g e ienerd j m rige in blandt and klassiske w kker og øv n su e d lig l e ti lg s fø le lv forvand kommer se jen, så den r rine på de a rg a og dej. m n slices elle f e a ser margarin uere, peca a is d v n te a if sp to sk i s f r ga foregå r skal lave 24 tynde la Og om det n – om de r. je re e d rd r d o e n s n liv ru at der b af kunde Dette er g afhænger gang. Men , ts n e re d å f f a a r t ligge tredje i løbe noget helt r dag – det rierer også rbasser hve ldsskift, va e o n h e ie tr w r f a lle sinder holds- e og atter tu t tusinder producere fast.

dej skiftevis ge lag af argadt de man m en g la ek b ét t m er der lag brød er so et, til der åndet bliv n i wiener atter fold duktionsb g g. Essense o ro la p et å af p ss e g d pre La , en et e ienerdej. ld en w fo er ine. I den levet til en e lag bliv b kk er ty u n to og margar m isse i dejen, so lag dej. D argarine rine på ét nde lag m ty 24 er til sidst

7

med az i gang Yassar Yilm erens ag ortion »b en stor p je«. dårlige ø

t ræsentan Tillidsrep , 51 en ls ie eby N Steen Eg en har te S . se en år, fra Od Munk i på Mette arbejdet sami R T t være 30 år og 10-12 år. menlagt r wiener-

stykke e frosne g kører d Karin Ber . geret på frostla brød ind

Pehøjt hos møret er oet og hu pakkep i n m te se e er Båd Betina Pet erFaros og ker wien ter Lund osne styk d r rtehvo e fr , so en er g liv in b e afdel t. Bassern er pakke sser og brød bliv t i papka g la t, ke ak p m u ku ret, va geret. på frostla kørt ind

8

NNF | NUMMER 1 | 2008

ajour update Overenskomstmål:

OK-08/MEJERI. Over 6.500 NNFere, 3Fere og DMFere inden for mejeribranchen kan se frem til at stige i løn, hvis de vel at mærke videreuddanner sig på jobbet. Det er i hvert fald et af de mange fælles mål for en ny overenskomst for mejeriområdet, som de tre forbund skal forhandle med branchens arbejdsgivere.

For fagforbundene NNF, 3F og Danske Mejeristers Fagforening/DMF lægger sammen med Mejeribrugets Arbejdsgiverforening op til at udvikle det nuværende lønsystem i forbindelse med forårets forhandlinger om en ny overenskomst på mejeriområdet.

– Vi må se på uddannelse og kompetence med nye øjne, og det har vi gjort. Vi vil nu ikke længere alene se på medarbejdernes formelle kompetencer og uddannelser, men også på de uformelle, som de for eksempel har opnået igennem intern træning, sideoplæring eller mangeårig erfaring, siger NNFs forhandler Poul Erik Faarkrog, forbundssekretær/mejeri.

På den baggrund har branchen nedsat funktionsgrupper inden for alle områder – ved siden af NNF-, 3F- og DMF-området også dem, som overenskomstmæssigt dækkes af Metal, HK og El-Forbundet. Funktionsgrupperne er sammensat af repræsentanter fra ledelses- og tillidsmandsgruppen, og de skal afdække uddannelses- og efteruddannelsesbehovet for de enkelte områder.

Mejeriindustriens Uddannelsesudvalg/ MUU, hvor alle forbund og arbejdsgiverne ligeligt er repræsenteret, skal så sidenhen udvikle uddannelses- og efteruddannelsestilbud.

– Resultatet af de kommende overenskomstforhandlinger vil danne rammen om det arbejde – så man kan »prissætte« medarbejdernes kompetencer, siger Poul Erik Faarkrog.

Det er formanden for DMF, Lars Gram, enig i: – Vejen er nu banet for et lønsystem, hvor det kan betale sig for den enkelte medarbejder at videre- og efteruddanne sig. Det er utroligt positivt, at uddannelse nu kan betale sig, og vi går efter markante lønstigninger, siger han.

NNF, 3F og DMF besluttede i efteråret at køre et tæt parløb i de kommende overenskomstforhandlinger. Og i begyndelsen af januar præsenterede de tre forbund et stykke papir med fælles krav til modparten i forhandlingerne, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening.

Et nyt lønsystem står også højt på arbejdsgivernes ønskeliste til en ny overenskomst: – Vi vil meget gerne have indført en ny lønstruktur, for vi lægger stor vægt på uddannelse af medarbejderne. Men det skal være et system med både rettigheder og pligter, siger Morten Gass, direktør for Mejeribrugets Arbejdsgiverforening.

– De ansatte må forvente, at de ikke stiger i løn, kommer ind i en afdeling, hvor der ikke sker så meget udvikling, eller i yderste konsekvens bliver fyret, hvis de gentagne gange siger nej til at videreuddanne sig, siger Morten Gass.

Parterne lægger op til, at det nyudviklede lønsystem skal tage udgangspunkt i en startløn, som bliver fastsat i overenskomsten.

Derudover vil den enkelte medarbejder få tillæg efter, hvor meget vedkommende vil videreuddanne sig.

Hvor meget ekstra mejeriarbejderne får i lønningsposen, som følge af at de uddanner sig ekstra på jobbet, bliver først afgjort i forbindelse med forårets forhandlinger om ny overenskomst.

NNF, 3F og Danske Mejeristers Fagforening vil desuden forsøge at få en god fritvalgsordning til deres over 7.000 medlemmer på området.

– Folk er blevet meget mere individuelle, og de vil i stigende grad have indflydelse på deres egen arbejdsdag. Derfor er det meget vigtigt, at de selv kan vælge, om de, som en del af lønsummen, vil have en større løndel, højere pension eller mere frihed, siger Poul Erik Faarkrog.

Forbundene vil også søge at sikre en forbedring af vilkårene for de tillidsvalgte på arbejdspladserne.

– Vi vil arbejde hårdt for, at vores tillidsvalgte får mere frihed til at passe deres faglige arbejde i arbejdstiden uden en reduktion i lønnen. Det kan ikke være meningen, at de skal spørge om fri til at udføre tillidsarbejdet eller presses til at lave det om aftenen, siger Vagn Henriksen, forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F. Morten Halskov/Sven Fechner Følg med i OK-forhandlingerne på www.nnf.dk overen avisen skomst1 · 2008

NNF, 3F og DMF har i fællesskab udgivet en overenskomstavis. Har du ikke fået en endnu, så henvend dig til din tillidsrepræsentant eller din lokalafdeling.

Red.

Com

NNFs forhandler, forbundssekretær Poul Erik Faarkrog, ser også gerne en fritvalgsordning på mejeriområdet.

Foto: Søren Palmelund/tilSted

FOTO: SIF MEINCKE

Kompetenceløn, frit valg og bedre vilkår for tillidsfolk

;²aaZhh`VW ^kZg hing`Z \

NNF, 3F og DMF forhandler OK08 i fællesskab for at skabe de bedst tænkelige mulighede r for med­

lemmerne.

Ä K^ ]Vg bVc\Z [²aaZh b a d\ hcV``Zg \dYi bZc# 9Zi Zg hV hVb" bVgWZ_YZ! YZi Zg kZ_Zc [gZb! anYZg YZi hVb \^kZg hing`Z! d\ YZi [dgWjcYhhZ`gZi²g Edja :g^` hiZbb^\i [gV CC;" a^c\hhZ`gZi²g [dg 9Zc <g³cc ;VVg`gd\! [dg]VcY" =Zcg^`hZc! [dgbVcY [dg 9B;Z <gjeeZ ^ (; KV\c AVgh <gVb d\ ]VcYa^c\hhZ`gZ i²g [dg (;h igVchedgi\gjeeZ [dg" 6cYZghZc# H³gZc

;g^i kVa\ i^a YZ d\ WZYgZ jYYVc Zc`ZaiZ ccZahZ

Nyt lønsystem , frie valg og bedre uddannels e står øverst sig til forhandlin på listen, når gsbordet med NNF, 3F og DMF arbejdsgiverne sammen sætter og chauffører for at forhandle . Startskuddet ny fælles overensko lyder den 30. mst for mejeripers januar. onale

BZYVgWZ_YZgZ e Zi bZ_Zg^ Z g aVc\i[gV Zch# 9 Zc Zc`ZaiZ ]Vg Yg³bbZ! eaVcZg d\ ³ch`Zg d h^cZ ]kVY ]Vc ZaaZg ]jc k^a bZY h b! ^i a^k Ä d\ YZi hi^aaZg Y ZgbZY d\h [d gh`Za" a^\Z `gVk i^a VgW Z_Yha^kZi# ;dg c d\aZ Zg a³ccZc V[\³ gZcYZ# 6cYgZ k kZ bZgZ [g^i^Y! d\ ViiZg VcYgZ ^a ]V" g^iZgZg deheVg^c\ i^a eZch^dc eg^d" ]³" _Zhi# 9Zi ]Vg WgV\i Z c [g^ikVa\hdgY" c^c\ d\ bja^\] ZYZc [dg bZgZ b a" gZiiZi jYYVccZ ahZ ³kZghi e a^ hiZc dkZg! ]kVY [dg] VcYa^c\ZgcZ db Zc cn [²aaZhdkZgZ ch`dbhi [dg b Z_Zg^" eZghdcVaZ d\ X ]Vj[[³gZg h`Va bjc" YZ jY ^# CC;! ( ; d\ 9B; ]Vg j Y" kZ`haZi `gVk b ZY VgWZ_Yh\^kZ d\ cj h`Va YZi k^hZ h^\! ]kVY gcZ Ä YZg Zg bja^\i# Ä DkZgdgYcZi h Zi h`Va D@%- b^cYhi k²gZ e ]³_YZ bZY Y Z ³k" g^\Z cnZ dkZgZ ch`dbhiZg# K^ [ kZciZg! Vi YZ hi^\ZcYZ eg^hZg dg" e b²a`ZegdYj`i Zg k^a hb^iiZ ed h^i^ki

V[ e a³cjYk^`a^c\Zc! d\ k^ \ g Z[" `dbhi h`Va \³g iZg d\ igdg e Z Z YZi ViigV`i^ki [dg i [dg]VcYa^c\hg bZYaZbbZgcZ iVi! ]kdg k^ [ g kdgZh ]dkZY` Zhja" V[ kdgZh igZ [d WjcY Vi de`kVa^ÒXZgZ h^\# 9Z g" ^cY[g^Zi! h^\Zg [dg]VcYa^c\hhZgVk `gZ" ]VkZ higj`ijgZgZYZ! ^cY^k^YjZ h`Va i²g ^ 9Zc <g³c cZ <gjeeZ ^ (; aaZ jYYVccZahZhea KV\c =Zcg^`hZc! YZg jcYZg VcZg# D\ k^ h`V a ]V" kZ ^cY[³gi Zc ` `dbbZcYZ [dg]VcYa^c\Zg hi YZ dbeZiZcXZa³c bdi^kZgZg [da` i^a Vi nYZ Zc ^c ! YZg h`jaYZg kZY h`jaYZg bZY CC g YhVih! h^\Zg [dg]VcYaZ WjcYhhZ`gZi²g Edja :g^` ;VV;"[dg" g [dg CC;! [dgWjcYh" g" hZ`gZi²g Edja `gd\! [dgbVcY :g^` ;VVg`gd\! db [dg 9B; AVgh <gVb WV\\gjcYZc [d d\ [dg]VcYa^c\ g YZi cnZ a³chn hhZ`gZi²g H³gZ " hiZb! hdb \Zg 6cYZghZc [gV (;h igVchedgi\ c cZ h`Va Wa^kZ gZ hja" gjeeZ# iViZi V[ [dg]VcYa^c\ZgcZ#

\gjcYeZch^dcZ c d\ WcZh bj ]ZY [dg! Vi bZYVgWZ_YZgcZ ` a^\" Vc k²a\Z nYZga^\Z gZ eZch^dc ^ [d Zc [g^ikVa\hdgYc^c\! h^\Zg [dg]gb V[ VcY" aZg [dg 9B;! [dg bVcY AVgh <gVb#

Står sammen

CC;! (; d\ 9B ; Zg kZa[dgWZgZ YiZ i^a dkZgZch`db hi[dg]VcYa^c\Z d\ hi g jgd``Za^\i hVbbZc ^ gcZ WZ" hig²WZahZgcZ e Vi h^`gZ bZY bZgcZ YZ WZYhi i²c`Za^\Z b aZb" Uddannelse Ä JYYVccZahZ Zg Zc ^ckZhiZ" skal ses ja^\" ]ZYZg [gZbdkZ g^c\ [dg k^g`hdb på lønsedlen g# ]ZYZgcZ# 9Zg[d h`Va YZi Z`h^hiZgZcYZ a³chnh g >cY[³gZahZc V[ cn iZ`cdad\^ \ Ä :i aZY ^ Vi h^`gZ bZYaZb" iZb bZgcZ WZYgZ k jYWn\\Zh! h Y _Zg^ZgcZ bZgZ `dc`jggZcXZYn³g bZ" ^a` g Zg Vi h`VW Zi WZa³ccZg b Z \i^\Z# WZYgZ k^a` g [d WZ_YZgZ! YZg k^a jYYVccZ h^\ ZYVg" HVbi^Y^\ [_ZgcZ g kdgZ i^aa^YhgZe g YZc cd\aZ V[ YZ g²" ! jc" hZciVciZg# 9Zi h`Va d\h ^ bZ YZghigZ\Zg ]Vc cZYha^YZcYZ Vg # WZ_Yh[jc`i^dcZ _Zg^" g d\ WgVcX]Zc k²gZ Zg bZY i^a Vi WZ Zc cVijga^\ YZ kVgZ VgWZ_YheaV VgWZ_Yhi^YZc Vi a³hZ [V\a^\Z d a V[ Tidssvarende 9Zg[dg hZg CC;! (; d\ 9B; ^c YhZg# pension \Zc kZg# 9Zi Zg k^\i^\i! Vi i^aa^Yh[d e\V" D\h ]kVY Vc\ \gjcY i^a Vi [gn\ g eZch^dcZc Z iZ iZ`cdad\^Zc# [iZg" [ g YZc c³YkZcY^\Z jYYVccZa`ZcZ anhZg YZ igZ [dg Ä BZc YZi `g² WjcY Zc jYk^`a^c\# kZg! Vi YZi Zc" d\ bja^\]ZY [dg Vi hZgk^XZgZ ahZ `ZaiZ bZYaZb dbhi^aaZg d\ Z Ä :c VgWZ_YhbVg`ZYheZch^dc

`daaZ\Zg ^ YV\a^\YV\Zc! h^\Zg YZgZh e &' Zg ^``Z jYYVccZg h^\# H YZc cnZ dk [iZg" i^YhhkVgZcYZ# [dg" ZgZch" ]VcYa^c\hhZ`gZ [dg h`Va YZg W YZ h`Z cd\Zi e 9Zg" i²g ^ (;h igVchedgi"

\gjeeZ H³gZc 6cYZghZc#

Fire mænd med et fælles mål: Forhandlingsse i Den Grønne kretær Gruppe i 3F Vagn Henriksen, NNF­for­ bundssekretæ r Poul Erik Faarkrog, DMF­formand Lars Gram og forhandlingsse kretær for 3Fs portgruppe Søren trans­ Andersen.

9Z jcYZghigZ\Zg! Vi hVbVgWZ _YZi d\h k^a g²``Z jY dkZg D@"[dg]VcYa^c\ZgcZ# D\ Vi Y [gZbdkZg d\h Zi k^a Wa^kZ i^a hi³ ggZ hVbVgWZ_YZ bZa" aZb YZ igZ [dgW jcY jYZ e YZ c Zc`ZaiZ VgWZ eaVYh# _Yh" Ä K^ k^a [gZbdkZg `²beZ [dg bZYaZbbZgcZ Ä ^``Z db YZb

! h^\Zg YZ ÒgZ [ dg]VcYaZgZ# I^ahVbbZc [dg]VcYaZg YZ [dg bZgZ ZcY +#%%% bZYaZb bZg e bZ_Zg^ CC; h^\ [dg X^g`V (#%%% bZYa ZgcZ# =ZgV[ iZ\cZg '#)%% d\ 9B; [dg X^g`V ,%% bZbbZg! (; [dg X^g`V ZYaZbbZg#

Følg med på

nettet

OK-forhandli ngerne handler om dig og din hverdag. Følg med i dem på: www.nnf.dk www.3f.dk www.mejeris ten.dk

9

piller på jobbet

tema:

Når arbejdet gør ondt TEMA: PILLER PÅ JOBBET. Hver tredje NNFer tager smertestillende medicin dagligt eller flere gange om ugen for at kunne klare arbejdsdagen.

Flere end to ud af ti tager medicin mellem én og seks gange om ugen (21,6 procent) ■ Lidt flere end hver fjerde tager medicin mellem én og fire gange om måneden (27 procent).

Til sammenligning tager tre ud af ti voksne i befolkningen som helhed smertestillende medicin mindst én gang inden for en periode på 14 da■

længere sammenhængende periode. Men man kan ikke sætte en præcis grænse for, hvornår risikoen stiger, siger Poul Frost.

Ingen lette løsninger Han understreger, at problemet er meget sammensat, og at der derfor ikke findes nogen let løsning.

AF HELLE-KARIN HELSTRAND | FOTO COLOURBOX

Mange NNFere er nødt til at tage smertestillende medicin på grund af deres arbejde. Og næsten hver tiende har kroniske smerter som følge af arbejdet.

Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Fagbladet for NNFere.

Kun hver fjerde (24,4 procent) fortæller, at arbejdet ikke giver smerter.

I alt 241 NNFere har i undersøgelsen svaret på, om de har smerter på grund af deres arbejde: ■ En ud af fem har ofte smerter på grund af arbejdet (20,3 procent) ■ Næsten hver tredje får ondt indimellem (30,9 procent) ■ Smerterne skyldes ifølge andre undersøgelser ofte, at arbejdet er ensformigt: ■ Hver syvende har i meget høj grad ensformigt arbejde (14,5 procent) ■ Hver fjerde har i høj grad ensformigt arbejde (24,4 procent) ■ Knap hver tiende har ikke ensformigt arbejde (12,8 procent).

Har været hos lægen Fagbladets undersøgelse viser ikke noget om, hvorvidt medarbejderne har været sygemeldte.

Men godt hver fjerde (25,7 procent) har besøgt en fysioterapeut på grund af smerterne, og flere end halvdelen (57,7 procent) har været hos lægen – blandt andet for at få smertestillende medicin.

Deltagerne i undersøgelsen er også blevet spurgt om, hvorvidt de har behov for at tage smertestillende medicin for at kunne passe deres arbejde: ■ Hver tiende tager medicin hver dag (10,8 procent)

10

»Globaliseringen satte også slagteribranchen under pres i 1990’erne. Øget produktivitet kunne ske enten ved at udvikle teknologien eller ved at sætte tempoet op. På landets skærestuer var det i høj grad et øget tempo, man valgte. For mig at se var det centrale problem ved det ensformigt gentagne arbejde på slagterierne det fuldstændigt opskruede tempo.« FLEMMING LANDER | OVERLÆGE VED ARBEJDSMEDICINSK KLINIK I SKIVE, TIDLIGERE ARBEJDSTILSYNET

ge. Det viser en undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed foretaget i 2000.

Risikoen er fordoblet Poul Frost, der er overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus, bekræfter, at ensformigt arbejde kan give smerter. Han var i midten af 90’erne med til at gennemføre en større undersøgelse, hvor blandt andre slagteriarbejdere fra Horsens deltog.

Undersøgelsen viste, at lidt under hver tredje af slagteriarbejderne havde ondt i nakken inden for en periode på 14 dage, mens det i kontrolgruppen, der ikke havde ensformigt arbejde, kun var lidt flere end hver femte, der havde problemer med nakken.

– Bevægelserne i sig selv er ikke skadelige, men undersøgelsen giver nogle holdepunkter for, at ensformigt og belastende arbejde kan øge risikoen for smerter, når det udføres otte timer om dagen. Faktisk er risikoen for smerter i skuldre og nakke fordoblet, når arbejdet foregår i en

– Rotation på arbejdspladsen kan hjælpe, men det kræver, at medarbejderen kommer til at udføre nogle helt andre bevægelser, eller at vedkommende får mulighed for bare at gå frit rundt. Medarbejderen skal i hvert fald have mulighed for at ændre bevægelser, så det føles mere behageligt, når behovet opstår – for eksempel nogle gange i timen, siger Poul Frost.

Besøg hos en fysioterapeut kan være godt.

– Men det skal ikke være passiv behandling. Medarbejdere med smerter skal lave nogle øvelser og holde deres fysiske form i orden. Man skal lære selv at tackle sine smerter. For mange hjælper det at få at vide, at smerterne, selv om de nogle gange kan være stærke, sjældent skyldes en alvorlig sygdom, siger Poul Frost.

Han mener samtidig, at det har betydning at få en sygemeldt medarbejder tilbage i jobbet så hurtigt som muligt.

– Trækker sygeperioden ud, bliver det kun værre, fordi sygdommen også påvirker humøret, siger Poul Frost.

NNF | NUMMER 1 | 2008

Tillidsrepræsentant Irene Olsen: Piller er en dårlig løsning.

Der er ikke meget velvære under behandlingen, når en medarbejder kommer i klinikken med smerter.

Til gengæld er det en luksus, at fysioterapeuten har klinik på fabrikken.

HELLERE TAGE PILLER END MELDE SIG SYG TEMA. Flere medarbejdere på Dan Cake i Give vil hellere tage smertestillende medicin end melde sig syge. Især hvis de lige har haft en sygedag.

AF ASTRID WESTERGAARD | FOTO PRIVAT

Da Irene Olsen tog en snak med nogle af sine kolleger på dagholdet på Dan Cake i Give, blev hun overrasket. For da snakken faldt på brug af smertestillende medicin, fortalte nogle af hendes kolleger, at de godt kunne finde på at tage smertestillende medicin for ikke at få sygedage. Især hvis de lige havde haft nogle sygedage.

Pilleforbruget skyldtes frygten for at stå først i køen, næste gang der skulle fyres nogen.

– Det er både trist og tankevækkende, og vi har ellers et sygefravær, der er ret højt, siger Irene Olsen, som er tillidsrepræsentant på dagholdet.

Selv om produktionen er meget automatiseret, er der stadig tale om et krævende arbejde. For eksempel er gulvet af beton og hårdt at gå på. Generne ved det hårde gulv er afhjulpet med sikkerhedssko med stødabsorberende såler. De er tungere at gå med end almindelige sko, men betyder, at der ikke er så mange, der klager over at have ondt i fødderne. Så det er et fremskridt.

Halvdelen af slagteriet har været hos »fyssen«

Hat giver hovedpine

TEMA. Fysioterapeuten på Danish Crown i Sæby er

Værre ser det ud med de hatte, alle i produktionen skal have på.

– Vi har prøvet mange forskellige slags hatte. Men da vi jo er forskellige, er der nogle, som får ondt i hovedet af de hatte, vi har nu. De er meget tætte, og da temperaturen i forvejen er høj i produktionen, får vi det meget varmt under hatten. Elastikken kan også kravle op på ørerne og give ondt i ørerne eller hovedet. Det er der nogle, der tager smertestillende piller for at holde ud. Det er uacceptabelt, at man skal tage piller på grund af en dum hat, så det skal vi have op på et møde i sikkerhedsudvalget, slår Irene Olsen fast.

blevet populær – på bare 15 måneder har han haft næ-

Hjælpen skal være nær Medarbejderne har mulighed for at benytte en kiropraktor, som dog bor et stykke uden for byen. Irene Olsen er glad for muligheden, men betegner afstanden som en ulempe. Hun ønsker sig også et motionsrum på Dan Cake, for når det ligger uden for fabrikken, er der ingen, som bruger det. Det er forsøgt.

– Det er vigtigt for helbredet at holde sig i form og gøre øvelser, men det skal være nemt at komme til, ellers dur det ikke, siger Irene Olsen.

sten halvdelen af medarbejderne i behandling.

AF HELLE-KARIN HELSTRAND | FOTO AXEL SØGAARD

Tidligere måtte medarbejderne på Danish Crown i Sæby ty til smertestillende medicin eller besøge en fysioterapeut ude i byen, hvis arbejdet gav dem smerter.

Det betød ofte en sygemelding.

Men i oktober 2006 ansatte virksomheden fysioterapeut Peter Sørensen 18 timer om ugen, og det har været en stor succes.

Ud af 1.100 ansatte har knap 500 været til behandling i den lille klinik. Nogle kun en enkelt gang, andre i længere forløb – fysioterapeuten har netop rundet 1.000 behandlinger.

– Medarbejderne har typisk ondt i skuldre, nakke, hofter og ryg, når de kommer til mig. Jeg behandler dem med ultralyd, massage eller akupressur, men det er ikke velvæ-

11

piller på jobbet

tema:

remassage, de får, og alle går herfra med et program til nogle øvelser, de selv skal lave i løbet af dagen.

Det er hjælp til selvhjælp, fortæller Peter Sørensen.

Han foreslår også medarbejderne at bruge virksomhedens motionscenter, hvor han flere gange har lavet nogle populære rygprogrammer. Motionscenteret fejrer snart tiårsjubilæum med 350 medlemmer.

Mange af medarbejderne har haft brug for at tage smertestillende medicin – nogle kan nøjes med håndkøbsmedicin, mens andre har fået ordineret stærkere medicin hos lægen.

– Lægen ordinerer typisk en kur på stærk gigtmedicin, som medarbejderen tager i ti dage. Jeg kan også foreslå håndkøbsmedicin, hvis det er nok. Jeg sender folk til læge eller nærmere undersøgelse, hvis det eksempelvis er nødvendigt med et røntgenbillede, fortæller fysioterapeuten.

Hurtigere tilbage i job Peter Sørensen har et godt samarbejde med kommunerne og kan uden en længere sagsbehandling foreslå nedsat arbejdstid for en periode – ligesom læger og kiropraktor som en følge af samarbejdet tager medarbejderne i behandling uden lang ventetid.

Sikkerhedsrepræsentant gennem 25 år og næstformand i sikkerhedsudvalget på Danish Crown i Sæby, Ingolf Andersen, har længe kæmpet for at få en fysioterapeut på virksomheden.

Han er glad for, at det endelig lykkedes.

– Tidligere kom der hver dag kolleger til mig med smerter. De skulle til egen læge, men der var ofte flere dages ventetid, og så var de typisk sygemeldt i flere dage. Nu går de til vores egen fysioterapeut og vender typisk tilbage til arbejdet igen med det samme – måske på en anden arbejdsplads, hvis Peter har foreslået det, siger Ingolf Andersen.

Han har også sørget for, at medarbejderne kan få indlæg til deres sko, hvis de lider af hælspore. Det er en meget smertefuld lidelse, der kommer af overbelastning.

FAKTA: EN BEHANDLING KOSTER 50 KRONER Medarbejderne stempler ud under behandlingen, der typisk foregår i arbejdstiden.

Fysioterapeuten har akutte tider hver dag.

– Mange har bare vænnet sig til, at de har ondt. Det skal vi have stoppet, for man behøver ikke at gå rundt med smerter, siger driftsleder på DC i Sæby, Søren B. Jensen.

12

– Vær med på en strækker, lokker fysioterapeut Peter Sørensen medarbejderne Anette Luff Olesen og Jytte Nedergaard i kamafdelingen.

FYSIOTERAPEUT:

Det skal være legalt TEMA. To timer om ugen laver fysioterapeuten på Danish Crown i Sæby forebyggende arbejde blandt de ansatte.

AF HELLE-KARIN HELSTRAND | FOTO AXEL SØGAARD

»Kling, klong, dunk, dunk,« lyder det, mens de syv kilo tunge svinekamme føres rundt i kam-afdelingen på Danish Crown i Sæby.

Karina Olsen står for enden af båndet og hiver de tunge kamme ned fra »juletræet« én efter én – for straks at sende dem videre til kollegaen ved båndet. Hver gang hun skal tage en kam ned, vrider hun i hoften.

– Du skal lige have mere styr på din arbejdsstilling, lyder det bag Karina.

Det er fysioterapeut Peter Sørensen, der er på rundtur i afdelingen. Han er ansat 18 timer om ugen, og mens de 16 går med behandlinger, har han to timer til forebyggende arbejde på slagteriet.

Peter Sørensen har netop fået øje på Karina, og med en hånd på hendes hofter viser han hende, at hun skal flytte fødderne og hele kroppen med, hver gang hun skal tage en kam ned. Ellers får hun ondt i sine hofter.

– Karina skal også huske at holde armene ind til kroppen, når hun tager fat i en kam. Som hun står nu, strækker hun dem helt ud, og det kan give hende problemer

NNF | NUMMER 1 | 2008

DERFOR SPISTE JEG SMERTESTILLENDE PILLER TEMA. Tre NNFere fortæller her, hvorfor de i en periode har taget smertestillende medicin, og de giver deres bud på, hvordan man undgår at få pillerne som »kolleger« på arbejde.

AF ASTRID WESTERGAARD

at lave øvelser med nakke og skuldre, fortæller Peter Sørensen.

Små ting virker Afdelingerne får besøg af fysioterapeuten på skift, men får han mange klienter til behandling fra en bestemt afdeling, er det den, han besøger næste gang.

– Det kan være små ting, der skal laves om på den enkeltes arbejdsplads. Et sted skulle vi bare bytte om på nogle kasser. Den kasse, der skulle skiftes ud oftest, kom til at stå øverst. Nu skal medarbejderen ikke bukke sig så tit, fortæller fysioterapeuten.

De skal lave øvelser Tre medarbejdere står og småsnakker. De venter

på svær fra et af de andre bånd.

– Når I har tid tilovers, skal I bruge den til at strække lidt ud, siger Peter Sørensen til de tre, mens han viser, hvordan man med en arm hen over hovedet kan strække nakkemusklerne ud.

– Det kan godt være, at det ser lidt sjovt ud, og at kollegerne griner. Men det skal være legalt at lave udstrækningsøvelser, så snart der er mulighed for det. I skal bare få de andre med, griner fysioterapeuten til de tre.

To af dem er straks med på ideen og følger Peter i øvelsen.

– I begyndelsen skulle medarbejderne lige vænne sig til mig, men nu er det mit indtryk, at de faktisk er glade for, at jeg interesserer mig for deres velbefindende, fortæller Peter Sørensen.

Anonym mand, 37 år, har arbejdet på slagteri i 15 år og er arbejdsleder i dag: – Jeg skar forender og skinker. Arbejdet gav smerter i ryggen, som er lidt svag, efter at jeg var udsat for en trafikulykke som barn.

Selv om jeg er modstander af smertestillende piller, var jeg i en årrække nødt til at tage smertestillende medicin i weekenden. Ellers kunne jeg ikke foretage mig noget sammen med min familie. Jeg tog ikke piller til hverdag, for når jeg arbejdede, forsvandt smerterne i løbet af dagen. Det er typisk i vores branche, at folk bare maser på og bider smerten i sig eller spiser piller.

– I dag er jeg næsten fri for smerter, fordi jeg er meget bevidst om, hvordan jeg arbejder. Jeg har lært, hvilke signaler min krop sender, før det går galt. Dels gennem egen erfaring, dels fordi jeg har fået nogle øvelser hos en fysioterapeut, som kommer på arbejdspladsen. Det er en knaldgod idé at få en fysioterapeut ud på arbejdspladsen, for de ser små ting, som er dagligdag for os, men som kan give »ondt« i arbejdet, hvis de ikke bliver lavet om.

– I dag er jeg meget opmærksom på, hvordan folk står og arbejder. Jeg går hen og siger til, hvis jeg kan se, at bordet ikke står i den rigtige højde, og jeg lærer folk at holde på kniven med tommeltotten og ikke pegefingeren, for den kan ikke holde i længden. Det er vigtigt at gribe fat i folk, når de begynder

13

piller på jobbet

tema:

på slagteriet, så de får gode rutiner. Det sparer dem for en masse smerter. Det er også vigtigt at holde sig i form, for det kræver en god fysik at arbejde på et slagteri.

(Identiteten er redaktionen bekendt, red.)

Helle Thyge-Nielsen, 45 år, slagteriarbejder i Rønne i fem år, sikkerhedsrepræsentant: – Da jeg udbenede for fem år siden, brugte jeg en del smertestillende medicin, på trods af at jeg også dengang gjorde en del for at holde mig i form med løb. Efter bare halvanden måneds arbejde havde jeg så ondt i ryg, skuldre og arme, at jeg blev nødt til at tage piller. Jeg lavede en cocktail af Pamol og Ipren og tog den om morgenen. Det virkede, men jeg måtte supplere i løbet af dagen med endnu en cocktail. Da jeg havde vænnet mig mere til arbejdet, kunne jeg nøjes med at tage denne cocktail om formiddagen, så holdt den resten af dagen. Efter et år tog jeg ikke ret mange piller mere, og nu sker det mest, fordi jeg som sikkerhedsrepræsentant sidder meget ved computeren, og det kan godt give hovedpine.

– Slagteriarbejde gør ondt, især når man er ny, for det er uvant arbejde, og man knokler for at bevise for sig selv og de andre, at man kan det der. Det er egentlig åndssvagt. Jeg prøver, så godt jeg kan, at gøre de unge opmærksomme på, at arbejdet kommer til at gøre ondt i starten, og at det er uhyre vigtigt, at de strækker ud og tager det roligt i starten.

De får foldere om, hvordan de kan strække ud, og så har vi tilbuddet om at træne på den rigtige måde. Måske er det bare en lille ændring i den måde, de arbejder på, der kan hjælpe.

– Vi har haft besøg af en fysiotera-

peut på slagteriet, så han kunne se, hvordan vi arbejder. Når han ved det, kan han bedre komme med gode råd om arbejdsstillinger og hjælpe folk, når de kommer til ham for at træne de ømme muskler op.

TEMA. Vi slipper aldrig af med ensidigt gentaget arbejde. Men vejen til et smertefrit arbejdsliv er ikke piller. Der skal kvalificeret ro-

Lotte Buch, 41 år, har arbejdet på House of Prince i to år og arbejder i produktionen af cigaretter: – Vi har selvstyrende grupper og er ikke belastet af ensidigt gentaget arbejde eller af tungt arbejde. Alligevel er det belastende for leddene at arbejde i produktionen, hvor der er betongulve, og jeg er lige blevet opereret i begge knæ.

Jeg har været produktionsarbejder i mange år, så det er en skade, der er kommet snigende med årene. Jeg har måttet tage seks til otte Panodiler dagligt for at kunne klare arbejdet, men pludselig gjorde det bare så ondt, at jeg ikke kunne klare det med piller længere.

– Efter operationen tager jeg ikke piller mere, undtagen hvis jeg har hovedpine eller lignende. Jeg synes, at det kan være et skråplan at tage piller, hvis det betyder, at man ikke får gjort noget ved den måde, man arbejder på, før skaden er sket. Og det er jo generelt accepteret, at man tager piller, hvis det gør ondt.

– Virksomheden har ansat en sygeplejerske og en massør, og dem kan vi bruge, hvis vi har behov for det. Vi har også haft besøg af en ergoterapeut, som har set på vores arbejdsstillinger. Vi er på løfteteknikkurser og har mange hjælpemidler, så jeg synes, at der er god opmærksomhed på vores helbred her. Alligevel må jeg sige, at det er hårdt at arbejde i en produktion, og at det er vigtigt, at kollegerne passer på hinanden.

Læs flere cases på www.nnf.dk!

»Bevar mig vel« er en cd-rom, som i billeder beskriver sikkerhedsreglerne på et slagteri og giver gode råd om bl.a. udstrækning. Øvelserne kan sagtens bruges i andre brancher.

14

Piller redder ikke noget

tation og udstrækning til, siger arbejdsmiljøkonsulent i NNF, som foreslår, at øvelser lægges ind som en del af arbejdsbeskrivelsen.

AF ASTRID WESTERGAARD | FOTO SØRENS ZEUTH

Teknologien har fjernet meget af det tunge ensidigt gentagne arbejde – kaldet EGA. Men glem alt om at fjerne det 100 procent i fødevarebranchen. Faktisk er der i dag dobbelt så meget ensidigt gentaget arbejde som i begyndelsen af 90’erne, hvor man ellers satte fokus på det, og der var et politisk krav om at fjerne det.

Sådan lyder de barske kendsgerninger fra arbejdsmiljøkonsulent Tommy Jensen fra NNF. Når han alligevel er en optimistisk mand, skyldes det, at det ensidigt gentagne arbejde, der er tilbage, for størstedelen er befriet for nedslidende tunge løft.

Kvalificeret rotation – Alle, der starter i nyt job i produktionen, får sædvanligvis ondt, da man bruger uvante muskler. Og hvis man får indarbejdet nogle dårlige arbejdsstillinger, så fortsætter det med at gøre ondt. Det redder bare ikke noget at spise piller. Man skal lave udspændinger og styrke sin krop, hvis ellers virksomheden har sørget for, at arbejdspladsen er indrettet forsvarligt. Og så skal man arbejde i kvalificeret rotation, så kroppen slides jævnt og ikke slides ned, slår Tommy Jensen fast.

Han tror ikke på, at det ensidigt gentagne arbejde kan fjernes fra fødevarebranchen, for selv om maskiner har overtaget en del af det tunge arbejde, er der stadig meget arbejde, der kun kan udføres af mennesker.

Stræk som del af arbejdet – Når vi ikke kan slippe af med EGA, må vi leve med det på den bedste måde. Og det er altså utrolig vigtigt at strække ud og gøre nogle øvelser i løbet af arbejdsdagen. Jeg ved godt, at folk har en meget presset arbejdsdag, og måske generer man sig også for at stå og lave øvelser. Derfor foreslår jeg, at øvelserne bliver en del af arbejdsbeskrivelsen. Så skal man lave udspænding og øvelser som en del af sit arbejde, og det er ens for alle, foreslår Tommy Jensen.

NNF | NUMMER 1 | 2008

www.foodexpo.dk

Få nye inputs og impulser på Foodexpo 2008 Få nye inputs og impulser på Foodexpo 2008 se de mange nyheder, find inspiration til nye tiltag i din hverdag og mød dine leverandører og kolleger i branchen. klik ind på foodexpo.dk og læs mere om: • Åbningstider • udstillere • Fagkonkurrencer • aktiviteter vi glæder os til at byde dig velkommen .

Gratis adgang – Forregistrer dig på foodexpo.dk 2.-5. marts 2008 skandinaviens største FaGmesse For detailhandel, hotel-, restaurant- oG Fødevarebranchen

TEMA SOCIALE SAGER 2:

RETSSIKKERHEDEN TRUET Håb om hurtigere afklaring af sygemeldte SOCIALE SAGER 2. Det er ren tor-

Hurtig afklaring er vigtigt

tur, når behandlingen af sociale

– Det er positivt, at folk bliver hurtigere afklaret i Ringsted Kommune. Også selv om det er et afslag. Så kan vi handle på det og for eksempel anke afgørelsen. Folk kan bedre tage et afslag, hvis de får det forklaret. De kommer selvfølgelig i krise, men de kan forholde sig til situationen, hvis de forstår baggrunden for afgørelsen, siger Ghita Christiansen, socialrådgiver i en række sjællandske NNF-afdelinger – Jeg føler, at jeg har stor indflydelse. Vi har et godt samarbejde i kommunens beskæftigelsesudvalg. På møderne gennemgår vi konkrete sager som sygedagpenge. Samarbejdet er også godt med det lokale beskæftigelsesråd, hvor blandt andet fagbevægelsen sidder, siger Lisbeth Andersen, socialdemokratisk byrådsmedlem i Ringsted, medlem af kommunens beskæftigelsesudvalg og næstformand i NNF Ringsted.

– Den største udfordring er at få folk på sygedagpenge behandlet ordentligt og løftet op, så de får det bedre eller kommer videre i systemet og får en revalidering eller pension, siger hun.

På møderne med forvaltningen bliver de lokale politikere præsenteret for rapporter og målinger af beskæftigelsesindsatsen set i forhold til andre kommuner. Og når det drejer sig om sygedagpenge, er Lisbeth Andersen opmærksom på, at mange sager stadig bliver anket og får medhold i Beskæftigelsesankenævnet.

sager som for eksempel sygedagpenge, fleksjob og førtidspension trækker i langdrag. Men sådan ser virkeligheden ud for mange sygemeldte NNFere. Politikere og sagsbehandlere er opmærksomme på problemerne, og der er nu udsigt til en ekstra indsats.

Af Lise Blom

– Nogle synes, at det er underligt, at vi henvender os til dem med det samme, hvis de for eksempel har brækket benet. Men langt de fleste er glade – blandt andet fordi de bliver oplyst om deres rettigheder og pligter, siger Claus Oppermann.

Han er jobcenterchef i Ringsted.

Med en merbevilling fra Ringsted Kommune på to en halv million kroner i 2006 har jobcentret ansat fire ekstra sagsbehandlere samt en faglig konsulent. Målet er at undgå ventetid i sagsbehandlingen, og at den sygemeldte kan bevare tilknytningen til sin arbejdsplads. Og den sygemeldte kan holde sig selv i gang på projekter og lære om for eksempel kost og it.

I modsætning til de fleste andre kommuner er antallet af sygedagpengemodtagere faldet i Ringsted. Samtidig er den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløbene også markant kortere.

Indsatsen har givet Ringsted Kommune en besparelse på syv en halv million kroner.

Kommunen opfordrer sygemeldte til at inddrage fagforeningen i sagsbehandlingen, og mange har behov for den ekstra støtte.

– Indsatsen har ikke nedsat antallet af ankede sager. Ligesom der ikke er forskel på, hvor mange som får medhold i en anke, siger Claus Oppermann.

16

– Det er godt, at sygedagpengesagerne generelt bliver behandlet hurtigere. Men det er klart, at nogle ting kan gøres bedre. Vi skal leve op til loven, som siger, at man ikke kan få sygedagpenge i det uendelige. Og vi kan se, at det er i gråzonerne, der sker fejl. Men vi følger dem tæt, siger Lisbeth Andersen.

Jan Toft Jensen, socialdemokratisk byrådsmedlem, formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg siden december 2007 og formand for NNF Syd, mener, at der er behov for en styrket indsats på sygedagpengeområdet.

– Det er en udfordring for en lokalpolitiker, når det kommunale jobcenter er underbemandet, fordi en stor del af de ansatte har søgt andet arbejde, siger han.

Med formandsposten i arbejdsmarkedsudvalget har Jan Toft Jensen det politiske ansvar for jobcentret, som først i år har fuld bemanding og den rigtige sammensætning af medarbejdere.

Men samtidig er antallet af personer på sygedagpenge i kommunen voldsomt stigende.

– Vi bliver nødt til at søge om en tillægsbevilling i økonomiudvalget, hvis der ikke bliver ydet en betydelig indsats på sygedagpengeområdet, siger Jan Toft Jensen.

Jan Toft Jensen har et forslag, som arbejdsmarkedsudvalget endnu ikke har diskuteret.

– Jeg mener, at vi skal være hurtigere til at kontakte folk på sygedagpenge. Så snart folk har meldt sig syge, bør de have hjælp til afklaring, så de ikke skal leve i uvished, siger han.

»Jeg har modtaget personer til arbejdsevnevurdering, som hverken kan gå eller stå, gø eller gabe, og har så ringet til socialrådgiveren og spurgt, hvad hun egentlig har tænkt sig.

Jamen, hun har tænkt sig, at vedkommende skal have pen­ sion. Men hvis der ikke ligger en arbejdsprøvning, så får hun hele systemet med beskæftigelsesminister, Ankestyrelsen, de sociale nævn og det lokale pensionsteam på nakken.« Læge og arbejdsmediciner Ellen Ryg Olsen

NNF | NUMMER 1 | 2008

Selv om Ditte søger førtidspension, har hun behov for at komme ud. Hun nyder at ride på sin hest, men kan ikke klare turen hver dag.

Det skjulte handicap SOCIALE SAGER 2. Ditte føler ikke, at kommunen tager hendes psykiske problemer alvorligt ved at lade hende vente på en afklaring af sin fremtid.

Af Lise Blom | Foto Lene Esthave

Sygedagpenge, som bliver stoppet uden forklaring. Henvendelser, der ikke bliver besvaret.

Tidsfrister, som ikke bliver overholdt. Og syv forskellige sagsbehandlere i løbet af fem år. Siden den 41-årige Ditte sygemeldte sig med en depression, har hun måttet kæmpe – både for at blive rask og for sine rettigheder.

– Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, og alt

hvad kommunen har bedt om, for at få en afklaring på min jobsituation. Men der er hele tiden en test mere, som skal tages, og endnu en arbejdsprøvning, siger Ditte.

Da sygedagpengene efter et år pludselig stoppede, ankede NNF afgørelsen. Kommunens beslutning blev underkendt, og Ditte fik udbetalt sine sygedagpenge med tilbagevirkende kraft for de fem måneder uden indkomst.

Inden Ditte blev sygemeldt, havde hun arbejdet 17 år med rengøring og ufaglært akkordarbejde. Oprindeligt er hun udlært i en slagterbutik.

Psykiske problemer invaliderer Man kan ikke se på Ditte, at hun er invalideret af psykiske problemer. Og netop dét er et af hendes problemer. Ditte vil gøre alt for ikke at frem-

stå svag og sårbar. Derfor kæmper hun en overbevisende kamp for at optræde velfungerende og leve op til andres forventninger. Resultatet er, at hun bruger alle sine kræfter, når hun er sammen med andre mennesker eller arbejder.

Bagefter bliver hun overmandet af en lammende træthed. Når hun føler sig presset, bliver hun irritabel over ingenting og til tider hysterisk.

Det går ud over hendes mand og børn. Årsagen til Dittes psykiske problemer findes i alvorlige krænkelser i barndommen, som har påvirket hendes personlighed. Samtidig har hun oplevet store personlige tab. Nærtstående familiemedlemmer er døde på grund af en arvelig sygdom, andre har taget deres eget liv.

Der er udsigt til, at Ditte kan komme til at fungere bedre i fremtiden. Men det kræver langvarig psykoterapi og ro. Det fremgår af hendes

17

TEMA SOCIALE SAGER 2:

RETSSIKKERHEDEN TRUET ressourceprofil, som indeholder udtalelser fra en psykiater, en psykoterapeut og en psykolog, som har personlighedstestet hende for kommunen.

Uvished plager Ifølge psykologen vil Ditte kun kunne arbejde få timer hver dag, hvis hun skal arbejde. Hun skal arbejde alene og relativt uafhængigt af andre.

Det skal foregå i hendes eget tempo og være praktisk arbejde. For Ditte vil med psykologens ord have svært ved at gennemføre en ny uddannelse. Og så er det vigtigt, at Ditte samtidig går i psykoterapi.

For to år siden blev hun visiteret til et fleksjob, men har ikke fået et. Ifølge loven skulle hendes situation tages op igen efter halvandet år. Men der er ikke sket noget. Først var der sommerferie, og for tre måneder siden fik hun besked om, at hun skulle ud i en ny arbejdsprøvning. Men hvordan, hvor og hvornår svarer kommunen ikke på trods gentagne henvendelser.

Selv om uvisheden bestemt ikke gavner hendes helbred, må Ditte vente, for kommunen skal ikke leve op til samme skrappe tidsfrister som borgerne. I mellemtiden lever hun med frygten for endnu et sammenbrud, som hun har oplevet en del af de seneste år.

Sammenbruddene har fået hende til at indse, at hun ikke umiddelbart har en fremtid på arbejdsmarkedet. Derfor søger hun nu førtidspension.

– Det er et nederlag, når jeg må erkende, at jeg ikke kan yde det, jeg kunne engang. Jeg giver mig selv 190 procent og er på hele tiden, når jeg arbejder. Men det kan jeg ikke længere.

Det er mest ydmygende for mig selv at skulle sige det, siger Ditte.

Dittes rigtige identitet er kendt af redaktionen. Journalisten har haft aktindsigt i sagen.

18

Randers Kommune: Tid til SOCIALE SAGER 2. Med 20 timer om ugen som social tillidsmand får Palle Ulriksen tid til at tage fat i sine kolleger, før de ender i en langtidssygemelding.

Tekst og foto Helle-Karin Helstrand

– I fremtiden vil jeg kontakte en sygemeldt kollega hurtigt. Erfaringen viser, at jo længere tid en kollega er væk fra arbejdspladsen, jo sværere er det at komme tilbage i arbejde, siger Palle Ulriksen.

Han er reservetillidsmand og sikkerhedsrepræsentant for 200 NNF-kolleger på Tulip i Sdr. Borup ved Randers – og sagsbehandler på arbejdsskadesager og sociale sager i NNF Østjylland.

Siden nytår har han også været social tillidsmand for alle 240 ansatte på virksomheden. 20 timer om ugen er han ude af produktionen, betalt af det lokale beskæftigelsesråd i Randers.

Palle vil sammen med tillidsmanden og fabrikschefen fastsætte, hvornår han må og

skal kontakte en kollega, der er sygemeldt.

– Det kunne eksempelvis være efter en uges sygdom. I nogle tilfælde giver det sig selv, hvornår kollegaen vender tilbage – eksempelvis ved et brækket ben. Men hvis det er mere kompliceret – eksempelvis når sygdommen har psykiske årsager – er det vigtigt, at vi hurtigt finder ud af, hvad vi kan gøre, siger Palle Ulriksen og tilføjer, at nogle måske kunne have glæde af i begyndelsen kun at være tilbage i jobbet nogle få timer om dagen.

Kurser og kontakter Som en del af rollen som social tillidsmand får Palle Ulriksen dels kurser i den nære og svære samtale samt lovgivningen inden for eksempelvis revalidering, sygedagpenge, pension og fleksjob, dels en hel række af faste kontakter inden for kommunen og jobcenteret, hos lægerne og i det psykiatriske system.

– Gennem mit arbejde med sociale sager i NNF har jeg gentagne gange oplevet, at det var svært at få fat i den rigtige person i kommunen. Sagsbehandlerne skifter og får ikke taget de obligatoriske samtaler med sygemeldte kolleger. Ofte begynder kommunens egentlige sagsbehandling reelt først, NNF | NUMMER 1 | 2008

FAKTA: Det lokale beskæftigelsesråd er sammensat af arbejdsmarkedets parter og repræsentanter fra eksempelvis invalideorganisationerne. Målet er et mere rummeligt arbejdsmarked.

Staten bevilger penge til de enkelte råd, der er forankret i kommunerne.

Rådet i Randers har nu bevilget mellem syv og 20 timer til sociale tillidsmænd på 14 virksomheder – tillidsmændene danner et netværk og skal lære af hinandens erfaringer.

Vil gerne hjælpe ­langtidssyge borgere SOCIALE SAGER 2. Ændrede regler kan hjælpe langtidssyge borgere hurtigere i arbejde, siger en række borgmestre fra Nordjylland i en henvendelse til Kommunernes Landsforening.

Af Helle-Karin Helstrand

at forebygge når de 52 uger er gået. Medlemmerne henvender sig til NNF, når de har fået et brev om, at sygedagpengene er stoppet. Sagerne går bedst, når vores medlemmer har en bisidder med fra NNF – helst helt fra begyndelsen, fortæller Palle Ulriksen.

Hurtigt på banen Ud over at tage kontakt til sine sygemeldte kolleger forventer Palle Ulriksen også, at han nu får tid til mere forebyggende projekter på sin arbejdsplads.

– Jeg har planer om ernærings- og rygestopkurser, fælles motion og meget andet. Men jeg håber også, at mine kolleger vil komme til mig, hvis de ikke trives.

Så kan vi gøre noget ved problemet, før det udvikler sig til en sygemelding, siger Palle Ulriksen.

Han har oplevet en kollega, som blev så syg af problemer på arbejdet, at hun rystede over hele kroppen, bare hun så sin lønseddel med arbejdspladsens logo.

– Sådan en situation håber jeg at kunne forebygge, fordi jeg nu får mere tid og ro til at snakke med kolleger, der har det skidt. Jeg kan også tage på besøg hjemme hos kollegaen, hvis behovet er for det. Jeg har ikke fået et 7-15-job, smiler Palle Ulriksen.

– En ændring af hele regelsættet omkring sygedagpengemodtagere vil gavne både erhvervsliv, borgere og samfundsøkonomien, siger borgmester i Mariagerfjord Kommune, Hans Christian Maarup (S).

Den lave arbejdsløshed har betydet, at borgere, der ikke har været på arbejdsmarkedet længe, er kommet det de seneste år.

Men en del af dem bliver psykisk syge af det hårde pres på arbejdsmarkedet.

Reglerne på sygedagpengeområdet betyder dog ifølge Hans Christian Maarup, at det er svært at tilbyde de syge borgere hjælp, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor ender de som langtidssyge.

– Vi kan godt hjælpe de borgere, men det kræver, at vi kan ansætte flere læger, psykologer og fysioterapeuter. Men gør vi det, bliver vi straffet af staten, fordi regeringen har fastsat nogle stramme regler for, hvordan vi må bruge kommunens penge, mener borgmesteren i Mariagerfjord, der har fået støtte fra alle de nordjyske borgmestre.

Flere penge fra staten Borgmestrene har sammen henvendt sig til Kommunernes Landsforening, der forhandler de økonomiske aftaler med regeringen.

Når en borger får sygedagpenge, betaler staten halvdelen, mens en borger på kontanthjælp giver kommunen 65 procent i refusion, hvis borgeren er aktiveret. En kon-

tanthjælpsmodtager, der ikke er aktiveret, giver kun 35 procent fra staten.

– Hvis reglerne var de samme for borgere på sygedagpenge og kontanthjælp, ville det motivere kommunerne til at få borgere på sygedagpenge i gang. Det ville samtidig give os en større pose penge til at ansætte de læger og psykologer, som vi mangler – hvis ellers rammeaftalerne blev ændret, så vi måtte bruge de flere penge, vi ville få fra staten, på tilbud til de langtidssyge, siger Hans Christian Maarup.

KL-formand er enig Formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Rudersdal Kommune, Erik Fabrin (V), deler de nordjyske borgmestres ambition om, at der skal ydes en aktiv indsats for at hjælpe de borgere, der er på sygedagpenge, så de hurtigst muligt kan blive raske og vende tilbage til arbejdsmarkedet.

– Hvis de nuværende finansieringsregler er en barriere for en god aktiv indsats, vil vi kigge nærmere på det. Men skal der for alvor reduceres i sygefraværet, skal der ydes en indsats på arbejdspladserne, så antallet af sygemeldinger reduceres, siger Erik Fabrin.

Fakta: Kommunerne udbetaler kontanthjælp eller sygedagpenge under sygdom.

Staten refunderer efter følgende regler: For borgere, der er berettiget til sygedagpenge: Dag 1-15: arbejdsgiver betaler 3.-4. uge: 100 pct. statsrefusion 5.-52. uge: 50 pct. statsrefusion Over 52 uger: Ingen statsrefusion

19

UDEFRA cambodja

Arbejdere i arbejdsgiveres vold UDEFRA. I Cambodja findes der over 1.000 fagforeninger. Alligevel er arbejdernes kår under al kritik – kun få har glimrende vilkår, de fleste andre fortvivlende kummerlige. Og så er der dem, der tvinges til at tro på, at de har fået deres job af Jesus, når arbejdsgiveren hævder det. For det er helt op til ­arbejdsgiveren, hvordan han vil behandle sine medarbejdere.

Af Anya Palm | Foto Anders Clausen

En lille, stejl trappe fører op til den cambodjanske fagforening Free Trade Unions (FTU) hovedkvarter i Phnom Penh, Cambodjas hovedstad.

Der er ikke noget husnummer, heller ikke noget navn nogen steder på de hvide, snavsede mure, som fugten har trukket lange sorte streger hen over. Over døren hænger et banner, hvor der står: »Vi kræver arbejdstiden sænket til 44 timer om ugen.« Mann Seng Hak, generalsekretær for FTU, står og folder plakater sammen i et mørkt lokale.

FTU er trods anonymiteten faktisk Cambodjas største fagforening med 159 underafdelinger og 80.000 medlemmer.

– Vi har det ikke let. Regeringen er ikke glad for fagforeninger, klukker han.

Mann Seng Hak er en jovial mand med

Ord­Forklaring Sweatshop: Kan bedst oversættes med slavelignende forhold – det er det værste af det værste: 16-timers-arbejdsdage, løn langt under fattigdomsgrænsen eller slet ingen, ensformigt, ofte farligt arbejde og – som navnet antyder – uudholdeligt varme lokaler.

20

klædelig rund mave, stribet skjorte og venligt ansigt.

»Fag«foreninger styret af modparten Han forklarer, at de fleste af de over 1.000 registrerede fagforeninger i landet slet ikke eksisterer eller er »rigtige« fagforeninger, men er oprettet af udenlandske forretningsmænd, fabrikkens ledelse eller endda regeringen selv for at vanskeliggøre arbejdet for folk som Mann Seng Hak. FTU er jævnligt udsat for grov chikane, og blot inden for de sidste tre år er tre FTU-formænd blevet skudt ned og dræbt af ukendte gerningsmænd.

Mann Seng Hak er ikke bange for volden, siger han. Men han er frustreret, for chikanen forhindrer ham i at hjælpe sine medlemmer.

– Det betyder, at lovgivningen, som beskytter arbejderne, ikke bliver overholdt. Og så er det op til ejeren. Nogle er meget gode, og nogle er virkelig dårlige. Det er helt forskelligt, alt afhængig af en virksomheds ledelse, siger han.

ILO: Bekymret Det bekymrer ligeledes den lokale ILO/International Labour Organisations øverste rådgiver, John Ritchotte.

– Fagforeningsarbejde bliver som regel ud-

ført på ad hoc-basis, og det er meget forskelligt, om folk er organiseret og hvordan. Internationale fabrikker har væsentlig bedre forhold end de cambodjanske, men det er stadig Cambodja.

Sweatshop-lignende tilstande er almindelige, siger ILO-eksperten og tilføjer, at lønnen i gennemsnit er mellem en og tre dollar om dagen.

En af dem, der har været heldig, er Oum Reth, en 47-årig tekniker, der arbejder på en af British American Tobaccos (BAT) tre fabrikker i Cambodja. Oum Reth er en lillebitte, adræt mand med rynker i ansigtet. Fagforeninger ved han ikke meget om, siger han, heller ikke navnet på sin egen.

– Jeg er glad for at arbejde her, for vi har gode forhold. Men jeg synes, mit job er for farligt, siger Oum Reth, der gennem 27 år har kravlet rundt på store maskiner for at rengøre og indimellem reparere dem. Maskinerne spytter hvide pinde ud til Cambodjas pulsende befolkning i en uendelighed.

Han fortæller, at han er glad for at være med i sin fagforening, der dog ikke har gjort noget ved hans problem endnu.

På BAT-fabrikken er de fleste af hans kolleger medlemmer af fagforeningen. Den er startet og styret af BAT-direktionen, og fagforeningslederen melder klager og uheld direkte til virksomhedsledelsen. Så tager de sig af det.

NNF | NUMMER 1 | 2008

Den 47-årige tekniker Oum Reth har arbejdet hos BAT siden 1980 – hvor han afløste de ­tvangsarbejdere, der arbejdede der under De Røde Khmerer. Fabrikken var en af de få, der ­opretholdt driften under Khmer-regimet i 1975-1979 – et regime, der er ansvarlig for et af verdenshistoriens største folkemord. Vietnameserne satte en stopper for et rædselsregime, der har ­næsten 3 millioner mennesker på sin samvittighed og set i forhold til størrelsen på den ­cambodjanske befolkning overgår både Hitlers og Stalins forbrydelser.

21

UDEFRA cambodja

Samoun Phalla er 48 år og mor til tre. Hun har arbejdet på BAT siden 1984, hvor hun afløste sin mor, der også arbejdede hos BAT. Hun tjener 116 dollars (cirka 864 kroner) om måneden.

Jesus i stedet for fagforening Anderledes ser det ud i den anden ende af Phnom Penh på RTC Cambodia, en lille, men effektiv marmeladefabrik.

Her er der ingen snak om fagforening overhovedet. De 24 medarbejdere er alle landmineofre, og på den lille, velduftende frugtfabrik er der en helt anden slags kræfter i spil.

I forkontoret til fabrikken mellem marmeladeprøver, papirer og reklamebrochurer hænger en tung træudskæring, der forestiller en silhuet af Cambodja. Der er et stort kors i midten.

Virksomhedens direktør hedder Marion Fromm, en krølhåret ældre dame i en stærk pink, kortærmet skjorte og en plisseret, hvid nederdel. Hun bærer guldindfattede briller, der matcher det tynde guldkors, hun har om halsen.

– Jeg har da indtryk af, at vores medarbejdere er ganske glade for at arbejde her, siger hun, og det bakker 32-årige Che Kea hende op i.

Den cambodjanske kvinde mistede sit ben, da hun trådte på en landmine for snart tre år siden.

– Jeg var på vej ud i plantagen for at plukke frugt og sælge det, da jeg hørte nogen råbe, at jeg havde trådt på en landmine, siger hun.

Che Kea hører ikke eksplosionen og forstår ikke noget. Det næste, hun kan huske, er, at hun vågner op på hospitalet.

– Så forstod jeg, at jeg havde trådt på en landmine, siger hun og lægger hånden på den protese, der de sidste tre år har erstattet hendes venstre ben. Efter eksplosionen mistede hun og hendes familie meget af deres indkomst, og jobbet hos RTC og Marion Fromm reddede hende fra dyb fattigdom, forklarer hun.

22

Marion Fromm nikker. Det er præcis sådan, det er, supplerer hun og fortæller, hvordan hun fik ideen til at starte marmeladefabrikken i 2004.

– Jeg var i kirke, da jeg fik et syn. Jesus sagde til mig: »Mit hjerte bliver knust af disse menneskers situation. Giv [cambodjanerne] en fremtid og giv dem det tilbage, som landminen har taget fra dem,« siger Marion Fromm.

Samtlige medarbejdere var buddhister, da de startede hos Marion Fromm, men de fleste har konverteret til kristendom, også Che Kea. – Det er ikke et krav, at man skal være kristen for at arbejde her. Men mange af dem er så taknemmelige for, at Jesus sendte mig, at de har fundet Gud, efter at de kom her. Min præst i Australien spørger mig, om Jesus hjælper os med fabrikken, og så siger jeg: Ja, det gør han, smiler Marion Fromm.

Mann Seng Hak er imidlertid ikke specielt begejstret for Jesus’ hjælp. Selv om han medgiver, at det er positivt, at landmineofre, der ellers ville være socialt udstødte, har fundet et job, er RTC et godt eksempel på, at arbejderes vilkår ligger uden for hans indflydelse.

– Så længe loven ikke gælder, kan vi ikke styre arbejdernes vilkår, og hvordan arbejdsgivere opfører sig. Der er meget lang vej til rimelige vilkår i Cambodja, siger han med alvoren lysende ud bag sit imødekommende smil.

Forkontoret, han står i, er domineret af billeder af Chea Vichea, Ro Sovannarath og Hy Vuthy – hans tre forgængere.

De er blevet dræbt af fagforeningsfjendske ukendte gerningsmænd.

Fakta om ­Cambodja Nationalmelodi: Nokoreach Nationalt motto: Nation, religion, konge Hovedstad: Phnom Penh 11°33’ N 104°55’ E Største by: Phnom Penh Officielle sprog: Khmer Regeringsform: Konstitutionelt monarki Konge: Norodom Sihamoni Premierminister: Hun Sen Uafhængighed fra Frankrig: • Erklæret 1949 • Anerkendt 1953 Areal: • Total: 181.040 km² • Vand (%): 2,5% Indbyggertal: • 2005 anslået: 13.636.398 • 1998 folketælling: 11.437.656 • Tæthed: 75,2/km² BNP 2004 anslået: • Total: 4,6 mia. USD • Pr. indbygger: 2.000 USD Valuta: Riel (KHR) Kilde: Wikipedia – Den frie encyklopædi

NNF | NUMMER 1 | 2008

ajour Undersøger høje fødevarepriser Hver dansk familie har i år udsigt til at skulle bruge mindst 4.000 kroner ekstra på mad.

Men spørgsmålet er, om hele prisstigningen kan forklares med dyrere råvarer og højere energipriser.

Forbrugerrådet har nu opfordret Konkurrencestyrelsen til at se nærmere på brødpriserne, som på kort

tid er steget voldsomt, selv om kornet kun udgør en lille del af prisen på brød.

– Vi er ved at danne os et overblik, før vi eventuelt gør noget. Forbrugerrådet har hæftet sig ved brødpriserne, og det har vi specielt taget højde for. Men vi skal også have styr på, hvilke varer der ellers er steget, siger kontorchef

Hans Kierkegaard fra Konkurrencestyrelsen.

I første omgang skal styrelsen afgøre, om der er tegn på konkurrenceproblemer i dele af fødevarebranchen.

Derefter bliver det besluttet, om der skal sættes en egent­ lig undersøgelse i gang, der kan føre til indgreb efter konkurrenceloven.

Politiken online/-sf

Foto: Colourbox

Bønder ­kritiseres for at skabe ­usikkerhed om landbruget Landbrugets førstemand Peter Gæmelke, der er præsident i Landbrugs­raadet, kommer nu med en opsang til op mod 100 rebelske svinebønder.

Peter Gæmelke kritiserer bønderne for at true med at melde sig ud af slagteriselskaberne Danish Crown og Tican i protest mod de lave priser, de får for deres svinekød.

Svinebønderne skulle hellere holde sig i ro, for protesterne er med til at skabe usikkerhed omkring landbruget i den finansielle sektor, siger Peter Gæmelke.

– Det er afgørende, at vi sender det signal til den finansielle sektor, at det her er en krise, som vi nok skal stå igennem. Vi skal have finanssektoren til at bakke os helt op, siger han.

DR-Penge online

Kvinderne mest vilde med efterløn Antallet af danskere, der går på efterløn, er steget i tredje kvartal 2007. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

De nye tal viser desuden, at det er kvinderne, der er mest vilde med efterlønsordningen. 62 procent af de forsikrede kvinder på mindst 60 år er på efterløn.

I forhold til tredje kvartal året før er antallet af »unge« efterlønsmodtagere på 60-62 år faldet med fire procent.

Antallet af efterlønsmodtagere på 63-64 år er steget med seks procent. Men den største stigning med 11 procent står de 65-årige for.

DR/-sf

Arbejdsomkostninger stigende i de nye EU-lande tal 2006 til 3. kvartal 2007) 3,3 procent, mens gennemsnittet for hele EU var 3,7 procent. I USA steg omkostningerne 3,1 procent.

Tallene viser tydeligt, at det er de nye EU-lande, der har den største stigning i arbejdsomkostningerne.

Mogens Eliasen/-sf

Prøv vore s

SPA & FIT

nye

NESS

for at forkæle din bedre halvdel med et weekendophold på:

Du kan også vælge at ankomme en hverdag

Vintertilbud Kom til hverdag eller weekend • Kaffe og hjemmebag • 2-retters menu • Overnatning i dejlige dobbeltværelser • Morgenbuffet 2 personer kun kroner 798,00 Forlænget weekendophold FREDAG

• 2-retters menu LØRDAG

• Morgenbuffet • Lunch • Kaffe og hjemmebag • 3-retters menu SØNDAG

Foto: Colourbox

Lønningsposerne i de nye EU-lande bliver fortsat tungere. Nye tal for arbejdsomkostningerne i EU og USA viser, at lønningerne i de baltiske lande er steget med 20 til 30 procent det seneste år.

I Danmark var stigningen i arbejdsomkostningerne i samme periode (3. kvar-

Du behøver ikke være stinkende rig...

• Brunch 2 personer kun kroner 1598,00 Tilbuddene gælder frem til 13/3 2008

www.pinenhus.dk Pinen 3, 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk

23

Købt eller solgt SLAGTERILUKNING. Stemningen er i bund på Danish Crown i Skive, hvor 170 er rejst, og ildsjælene søger væk. Tillidsvalgte mener ikke, at topledelsen har taget deres forsøg på at redde produktionen alvorligt.

Af Jens Rossen | Foto Jens Bach

Skal her flages på halv? Er det et spørgsmål om tid, før Danish Crown lukker svineslagteriet i Ski­ ve? Eller bliver virksomheden trods begrænsning­ er i produktionen efter branden atter oprustet med anlæg til gruppevis at CO2-bedøve svinene og endnu en afdeling med opskæring til daghol­ det?

Her er flere spørgsmål end svar på Danish Crown i Skive.

Tillidsrepræsentant Jens Pedersen bevarer dog optimismen og tror på, at slagteriet bevares.

Mens arbejdsstudietillidsrepræsentant Knud Erik Villadsen er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før slagteriet ende­ gyldigt lukker.

Frustrationen over Danish Crowns topledel­ ses ageren efter branden er de fælles om. Og den skaber et dårligt arbejdsklima blandt de til­ bageværende 304 NNFere.

Hurtige udlån Koncernens måde at tackle den voldsomme brand på mandag den 16. juli 2007 begyndte el­ lers så godt. Ganske vist tog man overenskom­

24

stens force majeure-bestemmelser i brug og af­ skedigede 480 timelønnede NNFere, men aller­ ede om fredagen i samme uge var alle genpla­ ceret og udlånt til slagterierne i Herning, Holste­ bro, Nykøbing Mors, Hadsund og Horsens.

Det var sket efter samtale med hver enkelt medarbejder.

Tre busser kørte hver weekend fra parke­ ringspladsen på det delvist nedbrændte slagteri til Herning og to til Holstebro. Kun ti takkede af forskellige grunde i første omgang nej til tilbud­ det om at blive udlånt til nabovirksomhederne.

– Alle andre troede jo, det kun var et spørgsmål om tid, før de skulle tilbage og slagte på slagteriet i Skive, siger Jens Pedersen.

Men efter 12 uger, den 4. oktober 2007, indkalder Danish Crown til et møde i samar­ bejdsudvalget/SU og orienterer om, at koncer­ nen ikke vil genopbygge den ene opskæring og heller ikke udbening, pakkeri og saltafdelingen.

Medarbejderne påkalder sig retten til for­ handling ved virksomhedslukning, koncernens beslutning berører 200 arbejdspladser, og inge­ niører fra det rådgivende ingeniørfirma Tano Food Consult bliver bedt om at give et bud på, hvad det vil koste at genskabe produktionskapa­ citet.

Søger alternativer Danish Crown etablerede i 1998 Nordeuropas mest moderne kreaturslagteri i Skive med kapa­ citet til 60 dyr i timen, men lukkede linjen i 2005. Bygningerne står der stadig, og dem me­ ner tillidsrepræsentanterne og NNF, der vil være sund fornuft og god økonomi i at tage i brug.

På et samarbejdsudvalgsmøde ugen efter den 4. oktober fremlægger ingeniørerne en be­

regning, der viser, at det vil koste 46 millioner kroner at bevare udbeningen af hele midterstyk­ ker i Skive, og det ville have betydet, at 85 stil­ linger ud af de 200 ville blive bevaret. NNFernes repræsentanter i SU kan høre, det er for dyrt, men mener også selv, det kan gøres billigere.

SU nedsætter derfor en arbejdsgruppe med de to tillidsrepræsentanter, fabrikschefen, tids­ studieteknikeren og chefen for teknisk afdeling.

Opgaven er kort og klar: Få prisen ned, uden at det går ud over produktionen. Og det lykkes fak­ tisk på kun en uge at barbere en tredjedel af pri­ sen ved, i stedet for at købe nyt, at udnytte pro­ duktionsudstyr, der ikke er i brug på de andre slagterier.

Seriøst arbejde På et møde med DCs administrerende direktør Kjeld Johannesen, salgsdirektør i svinekødsdivi­ sionen Jens Haven Christiansen og produkti­ onsdirektør Arthur Poul Petersen får arbejds­ gruppen ros for et meget seriøst arbejde. Men det fremgår også, at den endelige beslutning bliver truffet senere på dagen.

– Her hopper vores kæde af. For på mødet i samarbejdsudvalget næste dag får vi at vide, at der ikke er brug for skærekapaciteten. Det kunne Danish Crown have meldt ud fra starten, siger Jens Pedersen.

– Vi havde et installationsfirma til at regne NNF | NUMMER 1 | 2008

Efter branden sidste år er slagteriarbejderne i Skive stadig usikre på om de er købt eller solgt.

Salgsdirektøren:

Det gør ­også ondt på os

på tilbuddet i weekenden for at få planen fær­ dig, supplerer Knud Erik Villadsen.

Slagter guldkalven Det undrer de to tillidsvalgte, at man beskærer Skive-slagteriet, der gennem mange år har lig­ get i top med at tjene penge. Alene i 2007 har slagteriet i 26 af de 28 uger før branden ligget på en førsteplads i indtjening. De har altid hørt, at indtjeningen til ejerne er det væsentlige.

De 30,5 millioner kroner, arbejdsgruppen havde regnet ud skulle investeres, ville alene ved hjælp af merindtjeningen per mand i for­ hold til de øvrige slagterier kunne tilbagebetales på 3,8 år.

– Og modregner vi så den meromkostning, Danish Crown har ved at skære nogle af de slag­ tede svin på nathold på slagterierne i Nykøbing Mors, Herning og Holstebro, kan investeringen betales tilbage på mindre end to år, siger Knud Erik Villadsen.

Holdt for nar Jens Pedersen søger stadig at bevare optimis­ men, men føler sig brugt og misbrugt af Danish Crown under forløbet.

– Vi troede jo, vi havde et tilbud, de ikke kunne sige nej til. Og vi har ydet en gigantisk indsats for at holde modet oppe blandt kolleger­ ne. Nu er de skuffede og føler sig snydt. Ingen

tror på fremtiden. Mange ville have sagt nej til weekendarbejde, hvis de vidste, det var for en stakket frist. Men de syntes og troede, vi havde et godt projekt.

– Koncernens fire bærende værdier er: Vi går foran, vi skaber værdier, vi tager ansvar, og vi viser tillid og respekt. De er ikke blevet brugt i denne situation. I dag føler jeg nærmest, at jeg som en nyttig idiot har holdt kollegerne for nar.

Hvis Danish Crown fra begyndelsen ville afvikle, burde man have sagt det til os og fritstillet med­ arbejderne i stedet for blot at holde liv i os, så længe der er behov.

NNF undrer sig Også faglig konsulent i NNF John Andersen un­ drer sig over Danish Crowns måde at agere på.

– Det var et meget mærkeligt forløb, og der skete et eller andet undervejs. Jeg havde som Jens Pedersen og Knud Erik Villadsen en klar og optimistisk fornemmelse af, at vi var på rette spor, da det lykkedes arbejdsgruppen at skære en tredjedel af omkostningerne væk. Her virke­ de det, som om Danish Crown ville noget. Men så skete der i stedet et sporskifte i ledelsen, si­ ger han.

– Det blev jeg rystet over, siger John Ander­ sen.

– Jeg forstår godt, at vores meget en­ gagerede medarbejdere i Skive er fru­ strerede. Det ville jeg nok også være i deres sted. Men jeg kan afkræfte, at der på forhånd var truffet beslutning om at forkaste deres forslag.

Ordene kommer fra salgsdirektør i svinedivisionen Jens Haven Christiansen som en modvægt til kritikken fra de to tillidsvalgte.

Han understreger, at medarbej­ derne ville være endnu mere frustre­ rede, hvis ledelsen ikke havde vist dem den tillid at arbejde seriøst med andre muligheder.

– Det er rigtigt, at vi på forhånd var skeptiske, og det er også rigtigt, at der er gjort et stort stykke arbejde for at barbere omkostningerne ned. Vi var på et marked med overkapacitet bare nødt til at se på helheden, her var det jo desværre slagteriet i Skive, der brændte, og i det regnestykke er godt 30 millioner kroner for mange penge, også selv om de kan tjenes ind på 3,8 år, siger Jens Haven Christiansen.

Tre faktorer indgik i ledelsens be­ slutning om ikke at genopbygge udbe­ ning i det gamle kreaturslagteri: For det første at det ville tage for lang tid. For det andet at Danish Crown som sådan har kapacitet nok. Og for det tredje at der i øjeblikket er stor usikkerhed omkring fremtidige over­ førsler.

Jens Haven Christiansen tror ikke, udbeningen kommer tilbage til Skive.

– Med hensyn til slagtningerne og opskæringen vil vi vurdere behovet for kapacitet, når den nuværende pukkel er afviklet, og vi forhåbentlig kender de fremtidige svinetilførsler bedre. Her vil Skives anlæg indgå i vurderingerne på linje med andre anlæg i Danish Crown, siger direktøren.

25

Nærmest som at være Det gode job. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er nøgleord for medarbejderne på pølsefabrikken i Thorning. De er på timeløn, får udbetalt bonus, har rotation i produktionen, betalt mad til frokost og i pauserne – og fik arbejdstiden sat ned.

Af Claus Gjedsig | Foto Henrik Bjerg

I kantinen på DK Foods i Thorning ved Kjellerup hænger en trækasse ved døren med ordene »Forslagskasse«. Men den er altid gabende tom.

Det er nemlig meget længe siden, en af medarbejderne konkret har stillet et nedskrevet forslag. Hvis man har en idé, så bliver den nemlig taget op, eksempelvis når man holder pause, så alle kan være med til at diskutere det.

Det skete også, da den ugentlige arbejdstid på grund af spidsbelastning var sat op til 40 timer. Efter nogle måneder mente de ansatte, at det var for hårdt. Problemet blev diskuteret, og det endte med, at arbejdstiden blev sat ned.

NNFerne, der er den største faggruppe på DK Foods, var også med til at bestemme, da der skulle lægges en alkohol- og senere en rygepolitik.

Alle kender alle – Det betyder rigtig meget, at vi bliver hørt, og der ikke blot trækkes beslutninger ned over hovederne på os. Vi nærmer os det, man populært kan kalde for én stor familie. Alle kender hinanden, vore svage og stærke sider, og har man et problem, er der altid en kollega, der er parat til at snakke eller lytte. Det finder man ikke på de store arbejdspladser, siger Lene Rasmussen, 49, under en af de fælles pauser. På DK Foods er

26

man nemlig ikke delt i hold. Alle holder pause på de samme tidspunkter.

– De første ti minutter må vi dog undvære rygerne. Da er de samlet et andet sted, så ikkerygerne har mulighed for at få spist, inden cigaretterne bliver tændt mod slutningen af pausen.

På DK Foods er der i dag 25 ansatte, hvoraf størsteparten er NNFere ansat i produktionen og på lageret.

Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er nøgleord for både medarbejderne og ledelsen. Det har blandt andet betydet, at de ansatte er på timeløn frem for akkord.

– Alle skal vide, hvor meget de har i lønningsposen, og skal ikke stresses på en akkord, siger den ene af indehaverne, Steffen Ramsgård, der er uddannet pølsemager og levnedsmiddeltekniker. Han deler ansvaret for DK Foods med Peter Hovmand-Jensen, der er salgsdirektør.

Rotationsordning I produktionen har man en rotationsordning, så man flere gange i løbet af dagen skifter arbejdsområde. Kampen mod EGA (Ensidigt Gentaget Arbejde) har blandt andet betydet et meget lavt sygefravær. Det er kun på nogle få procent, og ifølge medarbejderne skyldes fraværet »almindelige« sygdomme og for eksempel ikke dårlig ryg eller dårlige arme, fordi man har den samme monotone arbejdsstilling hele tiden.

– Medarbejderne har krav på, at de skifter arbejdsplads flere gange i løbet af en dag. For, siger Steffen Ramsgård, det er ikke det mest ophidsende og sjove arbejde for eksempel at fjerne skind fra pølserne. Men det er til at overse, når man kun gør det i en kortere periode. Desuden betyder rotationsordningen, at alle medarbejdere kan flekse ind, hvis en kollega er syg, siger han.

Medarbejderne er også med til at planlægge deres ferier og fridage. Man kører udelukkende daghold, hvor man møder ind klokken 7.15

og tjekker ud kl. 15.30. Om fredagen er det klokken 14.30, når man får en øl eller sodavand og ønsker hinanden god weekend. Til daglig må der efter medarbejdernes eget ønske ikke drikkes alkohol.

Fødselsdagskage – Men der må spises kage, og det gør vi med stor glæde. Når en kollega har fødselsdag, kommer han eller hun med kage, siger Kurt Bitsch, der som sine kolleger ikke skal have madpakke med på arbejde. Køleskabet bliver dagligt fyldt op med frisk pålæg, salater, leverpostej og så videre. Hertil kaffe og te. Desuden står der altid frisk frugt og bolcher til fri afbenyttelse.

– Det kan tage en gal drejning. Jeg har taget otte kilo på, de halvandet år jeg har været ansat, siger Lene Rasmussen.

Sammenholdet styrkes også ved, at samtlige ansatte med »påhæng« inviteres på weekendtur, udflugter, bowling og så videre.

– Det er med til at skabe et rigtig godt sammenhold. Men det skyldes nok også, at vi ikke er flere ansatte. Vi kender hinanden og tager problemerne i opløbet, hvis de skulle opstå, siger Anette Holleufer.

Ikke flere ansatte Selv om DK Foods er ekspanderet voldsomt de senere år, så satser Steffen Ramsgård ikke på, at virksomheden skal blive ret meget større.

Han siger, at man er tvunget til at fokusere på lønandelen: – Vi ønsker ikke at blive større, for eksempel til det dobbelte antal medarbejdere, og så senere blive tvunget til at flytte til udlandet, fordi lønomkostningerne bliver for store. Det er irrelevant. Det er bedre at forblive på den størrelse, vi har nu, hvor medarbejderne er sikret arbejde, og virksomheden giver et pænt overskud. Det betyder også, at medarbejderne får udbetalt bonus.

Den ligger på mellem 10.000 og 20.000 kr. om året pr. ansat.

NNF | NUMMER 1 | 2008

re i familie

Peperoni og salami DK Foods har eksisteret siden 2003 og har til huse i et tidligere ægpakkeri i Thorning. Det meste af produktionen – omkring 95 procent – er peperoni, resten almindelig dansk, rød salami. Der produceres mellem 80 og 90 tons pølser til pizzafabrikker specielt i Irland, England, Tyskland og Sverige. En mindre del sælges til grossister og supermarkedskæder i Danmark.

I øjeblikket er man i gang med en stor udvidelse med fryserum og tørlager. I første omgang er det målet at nå op på 130 tons pølser om ugen. Kapaciteten bliver dog 30 tons højere. Udvidelsen vil kun betyde få ekstra arbejdspladser. Produktionen kan højnes, fordi man automatiserer.

27

Medarbejderne bruger gerne deres pause på at medvirke i en billedserie, som kan illustrere en ­farlig situation.

Opmærksomhed og færre ulykker NED MED ARBEJDSULYKKER. Lige dele humor, omsorg, sund fornuft og politibetjent er opskriften på færre arbejdsulykker på Danish Crown i Rønne. Dertil har medarbejderne fået et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Af Lise Blom | Foto Carsten Buch

Et sødt billede af to hunde med poterne om hinandens hals signalerer omsorg. Et satirisk billede af en svømmer, der springer ned i et tomt svømmebassin, viser, at man skal se sig for. Og et foto fra slagteriet af en vandslange, som ikke er rullet ordentligt sammen, gør opmærksom på, at en kollega kan snuble over den og komme til skade.

Billederne hænger på en opslagstavle på

28

slagtegangen på Danish Crown i Rønne – sammen med målsætningen om et bedre psykisk arbejdsmiljø som en del af Ulykkesprojektet.

Alle medarbejdere er ansvarlige for, at der nu sker færre arbejdsulykker, for de passer bedre på sig selv og hinanden. Men de har behov for, at der hele tiden er opmærksomhed på sikkerheden. Her er de to sikkerhedsrepræsentanter Helle Thyge-Nielsen og Krølle med det borgerlige navn Niels Erik Olsen drivkræfter. De sætter fokus på sikkerheden ved blandt andet at bruge billeder.

– Jeg vælger nogle billeder, som er sjove, ellers bliver det for tørt. Men jeg fotograferer også mange indberetninger. Selv om problemerne normalt bliver løst hurtigt, er det vigtigt, at billederne kommer på tavlen, så folk kan se, at deres indberetning bliver taget seriøst, siger Helle.

Farlig vending I udskæringen arbejder Morten Tue. Da han stod ved et bånd og udskar kamme, lagde han mær-

ke til, at flere kolleger drejer kammen mod sig selv, når de skal vende den. Det betyder, at deres kniv kommer meget tæt på først deres egen arm og derefter deres nabo.

– Jeg henvendte mig til Helle og forklarede problemet. Det skyldes ganske almindelig omtanke. Når man har en kniv i hånden, skal man være opmærksom på ikke at være til fare for sig selv og andre. Sikkerhed er noget, vi taler om i pausen, men desværre hersker her også en vis jysk bondelogik, hvor mange tænker, at hvis de kan spare lidt tid, kan de tjene flere penge, siger han.

For at gøre alle opmærksomme på risikoen ved at vende kammen på den forkerte måde valgte Helle sammen med Morten og hans nærmeste kolleger at bruge en pause på at fotografere kamvendingen. Resultatet er en billedserie til opslagstavlen, som i ord og billeder viser, hvor tæt kniven rent faktisk kan komme på ens arm og naboen.

– Helle er god til at lytte til det, man siger, NNF | NUMMER 1 | 2008

Fakta: Flest arbejdsulykker på slagterier Svine- og kreaturslagteribranchen er det erhverv, som har flest arbejdsulykker. Ifølge Arbejdstilsynets seneste statistik, som udkom i august 2007, kom 1.630 slagteriarbejdere i 2006 til skade i forbindelse med arbejdet. Omregnet svarer det til 1.130 arbejdsulykker per 10.000 ansatte.

Takket være tiltag som Ulykkesprojektet er antallet af ulykker på slagterierne faldet med to procent siden 2001, hvor 2.408 slagteriarbejdere var ude for en arbejdsulykke. Procenten er korrigeret for, at antallet af medarbejdere på slagterierne i perioden er faldet med 3.693 personer.

Kilde: Arbejdstilsynets anmeldte arbejdsulykker 2001-2006. Årsopgørelse 2006

Thorbjørn Platz foreslog at få fjernet noget af stativet, så han bedre kan komme til ­forenderne og ikke skal løfte så langt.

Morten Tue har arbejdet på slagteriet i Rønne i ti år, og han vil gerne være med til at sætte mere fokus på sikkert arbejde.

omsorg giver og hun reagerer på det. Det er svært at få ledelsen til at lytte og forstå, hvis man gør opmærksom på et problem, siger Morten.

Helle forklarer, at det er vigtigt at reagere hurtigt, når kolleger henvender sig med problemer eller ideer, ellers mister de motivationen.

Oftest kan problemet ordnes med det samme, men nogle gange er det en opgave for teknisk afdeling, der kan tage længere tid.

Hovedet med på arbejde

Sikkerhedsrepræsentanterne Krølle og Helle er tilfredse med, at antallet af arbejdsulykker er faldet, og at skaderne samtidig er mindre alvorlige.

– I dag skal jeg have hjernen med på arbejdet, sådan var det ikke, da jeg begyndte på slagteriet i 1975, konstaterer Krølle, der har været sikkerhedsrepræsentant for blandt andet pakkeriet siden 1985.

Krølle fortæller, at det dengang var almindeligt, at kollegerne kravlede op på båndet, hvis en kasse satte sig fast på det øverste transportbånd. Men nu har alle kollegerne forstået, at det er en opgave for teknisk afdeling, og at der skal bruges en stige.

29

Medarbejdere og sikkerheds­ repræsen­ tanter styrer projektet

Da sikkerhedsrepræsentantens grønne kasket kommer forbi, gør Michael Stærby opmærksom på, at en kollegas brynje hænger for langt nede, så den skal rettes op i pausen.

Flere kolleger henvender sig, når de på fotos kan se, at deres henvendelser bliver taget seriøst, siger sikkerhedsrepræsentant Helle Thyge-Nielsen.

Da han først blev introduceret til Ulykkesprojektet, tænkte han, at det lød spændende.

Men da han allerede havde været involveret i forskellige tiltag uden effekt, var han skeptisk.

Projektet i Rønne begyndte omkring seks måneder efter et lignende på slagteriet i Ringsted, og da Krølle hørte om resultaterne derfra, blev han mere optimistisk.

– Det handler om adfærd og at have fokus på det, man laver. Nogle kolleger holder på en kniv, som om de skulle smøre sig en mad, siger Krølle.

Kollegerne har taget positivt mod projektet, som nu har kørt i to et halvt år. Enkelte skal dog vænne sig til at tænke på andre og tage mere hensyn. Det er typisk kolleger, der har arbejdet på enkeltmandsakkord. Og så er der nogle, som synes, det er noget pjat.

– Hvis man påtaler, at nogen for eksempel har hængt kødkroge på gangen, skal man huske at forklare, at andre kan rive sig på dem. Hvis man ikke forklarer problemet ordentligt, bliver folk bare trodsige. De er vant til at gøre det, der er nemmest for dem selv, siger Helle.

Hun mener, at kollegerne er blevet bedre til at sige fra – også hvis naboen på båndet kommer for tæt på, fordi han er bagud med sit arbejde.

– Hvis man ikke selv tager ansvar, går det ikke. Man er sin egen sikkerhedsrepræsentant.

30

Vi kan ikke holde dem i hånden hele tiden, siger Krølle.

Behov for dukse Helle vurderer, at sammenholdet på afdelinger er blevet større, og at det psykiske arbejdsmiljø nu er bedre. Derfor tager kollegerne sig også mere af hinanden.

– Jeg er ikke i tvivl om, at projektet går den rigtige vej. Vi har fået antallet af skader ned på et fornuftigt niveau og bibeholdt det der. Og vi har fået et endnu bedre psykisk arbejdsmiljø, siger Helle.

Men hun har opdaget, at der ingen tilløb er til, at arbejdsulykker bliver indberettet, når hun er væk fra virksomheden på grund af kurser og uddannelse.

Derfor har medarbejderne på slagtegangen valgt to sikkerhedsmedhjælpere for tre måneder ad gangen, og udbeningen følger snart efter. De fungerer som ekstra øjne og ører for Helle.

– De er en form for dukse, siger Helle. Hun erkender, at hendes egen rolle til tider minder om en politibetjent, når hun skal minde kollegerne om, at de altid skal fragte deres knive i en knivkasse. Det er nemlig ikke noget, mestrene påtaler.

I det hele taget ønsker de to sikkerhedsrepræsentanter større opbakning til sikkerhedsarbejdet fra mestrene i afdelingerne.

Inden fabrikschef Poul Henriksen kom til Danish Crown i Rønne, arbejdede han på slagteriet i Ringsted, som udviklede Ulykkesprojektet.

– Vi har levet op til vores målsætning om at nedsætte antallet af arbejdsulykker, som har store økonomiske og menneskelige omkostninger. Projektet lykkedes rigtig godt de første halvandet år. Siden er der kommet en anelse flere skader. Det skyldes, at der har været fokus på andre ting. Derfor har vi nu besluttet at puste nyt liv i Ulykkesprojektet, for det er et område, som kræver konstant opmærksomhed, siger Poul Henriksen.

Fabrikschefen forklarer, at projektet bevidst hviler på medarbejderne og sikkerhedsrepræsentanterne.

– Projektet vinder ved, at det er sikkerhedsrepræsentanterne, der implementerer det. Det bygger på en holdningsændring blandt medarbejderne, og at de hjælper hinanden. Det ville ikke lykkes, hvis arbejdslederne styrede og bestemte projektet, siger Poul Henriksen.

Fraværet er faldet til det halve siden projektets start. Det skyldes blandt andet, at slagteriet nu har ni mindre krævende job, medarbejderne kan blive beskæftiget i, så snart deres læge siger, at det er forsvarligt.

Fakta: Ulykkesprojektet vandt ArbejdsmiljøPrisen 2007 Danish Crown i Rønne vandt sammen med Danish Crown i Ringsted ArbejdsmiljøPrisen 2007 i kategorien »Arbejdsulykker« for Ulykkesprojektet, der fra februar 2006 til februar 2007 har nedbragt antallet af ulykker med 35,7 procent.

NNF | NUMMER 1 | 2008

ENDELIG PENGE PÅ VEJ – ELLER ER DE? EFTERLØNSSAGEN. Kort før jul kom Arbejdsdirektoratet omsider med retningslinjer for, hvordan a-kasserne kan udbetale fejlagtigt modregnede penge i den såkaldte efterlønssag til medlemmerne. Men proceduren for udbetalingen er så tung, at medlemmerne nu må væbne sig med endnu mere tålmodighed. Direktoratets retningslinjer i sagen er skudt langt over målet, siger NNFs vicekasserer.

AF SVEN FECHNER | FOTO HANNE LOOP

Torsdag den 20. december modtog vicekasserer i NNFs a-kasse Esben Birkesholm rundskrivelse nr. 70-2007 fra Arbejdsdirektoratet.

Rundskrivelsen beskriver, hvordan a-kasserne skal behandle og afgøre alle de sager, hvor efterlønnere skal have udbetalt den uretmæssigt modregnede efterløn for perioden fra den 1. januar 2004 til 30. april 2006.

På det tidspunkt var Esben Birkesholm godt tilfreds med, at Arbejdsdirektoratet nåede at udforme retningslinjerne inden jul. Han var tillige glad for, at direktoratet havde besluttet at lade a-kasserne stå for sagsbehandlingen.

– Vi gik straks i gang med at bearbejde retningslinjerne i rundskrivelsen, så vi kunne komme i gang med at træffe afgørelser og dermed udbetale pengene til medlemmerne, siger han.

Det betød nemlig, at det kunne gå lidt hurtigere med at få udbetalt pengene til medlemmerne, end hvis det var Arbejdsdirektoratet, der skulle varetage alle sagsbehandlingerne.

Men nu har piben fået en anden lyd – til vicekassererens store fortørnelse. For efter de berørte a-kassers gennemgang af retningslinjerne

for udbetalingen af medlemmernes penge opstod der en række tvivlsspørgsmål, som et orienteringsmøde den 10. januar i AK-Samvirke skulle få rede på.

Her deltog også repræsentanterne for Arbejdsdirektoratet.

Bange anelser bekræftet Orienteringsmødet bekræftede direktoratets besked om, at medlemmerne skal væbne sig med tålmodighed.

– Proceduren for gennemførelsen af opgaven er fastlagt på en meget tung og tidskrævende måde, der vil betyde, at vores første bud på en tidshorisont for tilbagebetalingen af medlemmernes penge på cirka tre måneder ikke kan holdes, beklager Esben Birkesholm Et meget forsigtigt bud på en afslutning af NNFs i alt cirka 1.100 sager er lige nu omkring seks måneder.

Orienteringsmødet endte med, at direktoratets folk tog en række problemstillinger med tilbage til fornyet vurdering.

– Det betyder, at vi må afvente en ny rundskrivelse, inden arbejdet kan sættes i gang, siger vicekassereren.

Et af spørgsmålene, direktoratet nødtvunget tog med sig til fornyet vurdering, var kravet om, at kasserne skal skrive til alle berørte medlemmer og bede dem bekræfte, at de var ophørt i arbejdsforholdet, hvor feriepengene er optjent.

– En række kasser, deriblandt NNFs, har for længst skrevet til medlemmerne i forbindelse med tidligere udmeldinger fra direktoratet og blandt andet spurgt om, hvorvidt de ønsker at få undersøgt, om det er muligt at få udbetalt de modregnede penge. Hvis vi igen skal skrive til medlemmerne – godt nok med et lidt andet spørgsmål – vil de fleste opfatte det som en urimelig forhaling af sagsbehandlingen, hvilket vi også har fremført over for direktoratet, påpeger Esben Birkesholm.

– Ministeren har over for offentligheden erkendt sin fejl i denne sag, men nu bliver det meget fikst fremstillet, som om det er a-kassernes skyld, ved at hans direktorat forhaler afslutningen af denne sag, der allerede har taget alt for lang tid, siger han.

EFTERLØNSSAGEN Sagen handler om, at ferieloven i 2004 gav mulighed for, at personer på efterløn kunne få udbetalt optjente feriepenge efter ferieåret uden modregning i efterlønnen.

Omvendt, hvis feriepengene blev udbetalt som feriedage i ferieåret, skulle de modregnes i efterlønnen.

Hullet i loven blev lukket den 30. april 2006.

31

Find NNF-job på nettet MEDLEMSSERVICE. NNF-Job er gået i luften på NNFs hjemmeside.

Her kan alle medlemmer af NNF ved hjælp af nogle få klik finde ledige stillinger over hele landet.

Af Emilia Maria van Gilse | Illustration Bob Katzenelson

NNF-Job er en ny internetservice på NNFs hjemmeside på www.nnf.dk. Servicen finder stillingsannoncer fra de fleste jobudbydere på nettet.

NNF-Job samler simpelthen jobannoncer fra mange forskellige steder på nettet og giver medlemmerne mulighed for med én søgning at se alle annoncerne på én gang.

Man kan kombinere sin søgning på mange forskellige måder; med ønsker til type af stilling, geografi, arbejdstid og arbejdsforhold.

Hvis man opretter en profil på NNF-Job, kan man også oprette en jobagent, som holder øje med nye annoncer. Den sender så en mail, når der er oprettet annoncer, der passer til søgningen. Hvis man har et CV liggende på Jobnet, kan man importere det fra Jobnet og bruge det i sin søgning.

NNF-Job er den eneste jobportal på nettet, der er specialiseret i stillinger, som falder inden for NNFs område. Det er altså langt den nemmeste måde at finde ledige NNF-stillinger på.

Og vicekasserer i NNF, Esben Birkesholm, glæder sig over den nye service: – Det er blevet meget nemmere at finde sit nye job. Jeg håber, at mange vil opleve, at det er et nemt og hurtigt redskab at bruge. Jeg ser det i hvert fald som en kæmpe fordel, at man nu kan nøjes med at lede ét sted, når man gerne vil have et job inden for en af NNFs brancher, siger Esben Birkesholm.

NNF-Job er udviklet i samarbejde med en række andre fagforbund, og man kan søge nyt job inden for mange forskellige brancheområder.

Book samtalen med a-kassen på nettet MEDLEMSSERVICE. Møder med a-kassen behøver ikke længere vælte kalenderen. Man kan nemlig selv gå ind og booke sin samtale på nettet.

Af Emilia Maria van Gilse | Foto Rune Backs

Et samtalebooking-system har længe ligget som en mulighed på www.nnf.dk, men fra midten af januar 2008 kører systemet på fuld kraft. Som så mange andre nye it-systemer har »Book en samtale« været ramt af forskellige børnesygdomme, men nu er problemerne løst, og medlemmerne kan nyde godt af servicen.

– Det gør det hele meget nemmere. I

32

stedet for at blive indkaldt til samtale kan medlemmerne selv vælge, hvornår de ønsker at komme. Det giver lige en ekstra grad af frihed, forklarer a-kassesekretær i NNF, ­Lene Hvas.

Hun sammenligner den nye mulighed med bilsyn: – Medlemmerne får et brev, hvori de bliver gjort opmærksomme på, at de skal møde ind til en samtale inden for en treugersperiode. Så kan de selv vælge, om de vil til hurtigst muligt, eller om de vil vente til slutningen af perioden. Helt ligesom når man får brev om, at det er tid til, at ens bil skal synes, siger Lene Hvas.

I og med at systemet kører over internettet, kan medlemmerne booke en samtale, uanset hvor de befinder sig. Man behøver altså ikke sidde ved en bestemt compu-

ter – for eksempel ved sin hjemmecomputer – man kan gå ind at bestille en samtale, uanset om man befinder sig i Rønne, Rønnede eller Randers.

– Det betyder også, at det er blevet nemmere for sagsbehandlerne, fordi de kan hjælpe folk når som helst og hvor som helst.

Det kræver bare en computer med internet­ adgang, siger Lene Hvas.

Det er dog ikke et krav, at man skal benytte internettet, når man skal bestille en samtale. Det er fortsat muligt at ringe til sin lokale afdeling og bestille en tid. Ligesom afdelingerne gerne hjælper folk med at bruge det nye system.

NNF | NUMMER 1 | 2008

FYN Tobaksbranchen afholder ordinær generalforsamling onsdag den 27. februar 2008 kl. 18.00 på Lisesmindevej 1 i Odense. Dagsorden ifølge lovene.

P.b.v.

Søren Rishøj, brancheformand/tobak Sukker/chokolade og mejeribranchen på Fyn, afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 19. februar 2008 kl. 19.00 i afdelingens lokaler, Lisesmindevej 1 i Odense.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Indkomne forslag, der ønskes be-

NNF-FYN afholder familiedag fredag den 18.4.2007 på cirkuspladsen i Odense med Cirkus Dannebrog på besøg. Billetter kan købes i afdelingen og på de større arbejdspladser.

Der kommer opslag op senere på arbejdspladserne og i vores lokale blad.

Bager/Møllerbranchen afholder Branchegeneralforsamling mandag den 25. februar 2008 kl. 19.00 hos NNF-FYN, Lisesmindevej 1, 5230 Odense M. Dagsorden ifølge lovene.

Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest otte dage før.

P.b.v.

Frank Knudsen, brancheformand bager/møller

HJØRRING Generalforsamling. Mejerigruppen holder ordinær branchegeneralforsamling lørdag den 8. marts kl.

9.30 på Vendelbohus i Hjørring. Dagsorden ifølge lovene.

Forslag, der ønskes behandlet, skal være brancheformanden skriftligt i hænde senest 14 dage før.

Der serveres kaffe fra kl. 9.00 til 9.30.

P.b.v.

Svend Petersen, brancheformand mejeri

RU N

Indkaldelse til ordinær generalforsamling fredag den 29. februar 2008 kl. 19.00 på Hotel Herold, Vestergade 65, 3790 Hasle. Dagsorden ifølge afdelingens vedtægter.

M.v.h.

Benno Gøtterup Rasmussen

handlet på generalforsamlingerne, skal være brancheformand i hænde senest otte dage før.

P.b.v.

Martin Herman, brancheformand/mejeri Peer Sørensen, brancheformand sukker/chokolade

Kiks/Biscuit og Bager/Møllergruppen holder ordinær branchegeneralforsamling lørdag den 8. marts kl. 9.30 på Vendelbohus i Hjørring.

Dagsorden ifølge lovene. Forslag, der ønskes behandlet, skal være brancheformanden skriftligt i hænde senest 14 dage før. Protokol ligger til eftersyn på kontoret en uge før. Der serveres kaffe fra kl. 9.00 til 9.30.

P.b.v.

Lis Brandt, brancheformand bager/møller & kiks/biscuit

DT

O

M

BORNHOLM

�

Slagtergruppen holder ordinær branchegeneralforsamling lørdag den 8. marts kl. 9.30 på Vendelbohus i Hjørring. Dagsorden ifølge lovene. Forslag, der ønskes behandlet, skal være brancheformanden skriftligt i hænde senest 14 dage før.

Protokol ligger til eftersyn på kontoret en uge før. Der serveres kaffe fra kl.

9.00 til 9.30.

P.b.v.

Ove Møller Christensen, afd.fmd., brancheformand slagter

En rigtig guld-bager BAGER-GULD. For første gang nogensinde har en bagerlærling i Danmark fået tildelt en guldmedalje ved sin svendeprøve. Det har vakt stor glæde i hele branchen.

Af Flemming Hove

Hun har haft travlt – meget travlt – og hun har været dybt koncentreret om at forfine detaljerne i sit håndværk. Og det har vist sig at være alt sliddet værd i form af den første guldmedalje nogensinde til en bagerlærling ved svendeprøven.

26-årige Marianne Korsgaard fra Babettes Brød i Ry i Midtjylland har ved hjælp af målrettethed, energi og vilje indskrevet sig i bagerfagets Danmarkshistorie ved den afsluttende eksamen på Holstebro Tekniske Skole.

– Det er helt vildt. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville nå så højt, så det er meget stort for mig, siger Marianne, der nu også får overskud til at overveje at blive medlem af NNF. Hun synes, det er en fin og naturlig måde at begynde arbejdslivet som bagersvend på.

Marianne håber, at hendes præstation vil inspirere mange flere unge til at vælge uddannelsen og lære et håndværk, som nyder stor respekt langt ud over landets grænser.

– For mig har drivkraften under uddannelsen

været, at håndværket aldrig kan blive godt nok.

Selv om andre har rost mine ting, er der altid ét eller andet, man kan sætte fingeren på. Selvkritik og stædighed er min måde at forbedre mig på, og det har kostet meget arbejde og hårdt slid.

Men det er jo det hele værd, når man får belønningen for det, siger hun.

– Mine fremtidsplaner er i første omgang at arbejde som svend, for jeg har egentlig aldrig tænkt videre over, hvad jeg skal senere, siger hun.

Susanne Mols Poulsen fra NNF Esbjerg var

tilsynsførende ved Mariannes svendeprøve, og hun er dybt imponeret.

– Det er noget af det bedste, jeg har set meget, meget længe. Det kørte bare for hende.

Alle hendes produkter stod knivskarpt, og der var ingen fejl, siger Susanne Mols Poulsen.

Også forbundssekretær i NNF, Flemming Mogensen, glæder sig over Mariannes præstation.

– Jeg er stolt over, at vi har en elev, der har fået den højeste udmærkelse. Det er en vigtig markering for bagerfaget, siger Flemming Mogensen.

Guldmedaljen har været alt sliddet værd for Marianne Korsgaard.

33

RU N

O

M

DT

�

Valg af fanebærer samt suppleanter.13. Ansøgninger 14. Evt. P.a.v.

Ejnar Poulsen, afdelingsformand NB: Af hensyn til bestilling af mad skal du tilmelde dig hos din tillidsmand eller i afdelingen senest mandag den 25. marts 2008.

HOLBÆK/SLAGELSE NNF Fællesafdeling holder ordinær generalforsamling lørdag den 8. marts kl. 10.30 på Vendelbohus i Hjørring. Dagsorden ifølge lovene.

Forslag, der ønskes behandlet, skal være afdelingsformanden skriftligt i hænde senest 14 dage før.

Protokol og regnskab ligger til eftersyn på kontoret en uge før.

Der sluttes med middag. Af hensyn til spisning bedes du skrive dig på de fremlagte lister på arbejdspladserne eller på afdelingskontoret, senest onsdag den 27. februar.

P.b.v.

Ove Møller Christensen, afdelingsformand Foodexpo messe i Herning søndag den 2. marts 2008.

Vil du og din ægtefælle opleve noget, i sjældent kører efter, så er chancen her. Vi kører fra NNF Hjørring kl. 8.30 Drikker kaffe med rundstykke.

Ser messen og spiser dagens ret incl.

1 øl eller 1 vand.

Afgang fra Herning kl. 15.30 ­ankomst til Hjørring kl. ca. 18.00.

Sidste tilmelding i afdeling, på opslag eller tlf. 38 18 70 02, er torsdag den 14. februar.

P.a.v.

Ove M. Christensen

HOBRO Indkaldelse til ordinær generalforsamling for NNF – HOBRO/AARS fællesafdeling: Generalforsamlingen afholdes på Nørager Kro lørdag den 5. april 2008 kl. 13.00. Der vil blive serveret varm mad, inden generalforsamlingen starter.

OBS.: Branchegeneralforsamlingerne afholdes, inden den ordinære generalforsamling afvikles.

Dagsorden: 1. Velkomst 2. Branchegeneralforsamlinger 3. Valg af dirigenter 4. Valg af protokolfører 5. Valg af 3 stemmetællere 6. Indkomne forslag: Forslag, som ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen 7. Formandens beretning 8. Regnskab v/kassereren 9. Valg af afdelingskasserer: Forslag med motivation skal være afdelingen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. 10. Indstillinger fra brancherne til afdelingsbestyrelsen. 11. Valg af revisor samt suppleanter: Søren Jacobsen er på valg 12.

34

NNF Slagelse afdeling afholder Generalforsamling tirsdag den 11. marts 2008 kl. 17.00 på »Selandia«, Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse.

Forslag til alle personvalg, skal være afdelingen skriftligt i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Øvrige forslag, som ønskes behandlet, skal være afdelingen skriftligt i hænde 14 dage før generalforsamlingen. Af hensyn til spisning før generalforsamlingen starter, er det nødvendigt med tilmelding. Vi mødes til et let tagselvbord kl. 17.00, og derefter begynder generalforsamlingen kl.

18.00. Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 4. marts 2008.

Dagsorden: 1. Velkomst og åbning af generalforsamlingen 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af forretningsorden 4. Valg af stemmetæller 5. Beretninger: a) Bestyrelsens beretning v/ afd.formanden; b) Udvalgenes skriftlige beretning til orientering 6. Forelæggelse af revideret regnskab for 2007 7. Vedtægtsændring (afd. love) 8. Indkomne forslag 9. Bedragerisag i medarbejderklubben på Harboe Farm, marts 2004 10. Budget 2008 til orientering 11. Valg i henhold til lovene: a) Valg af afd.formand for resten af valgperioden på 2 år. (Vagn Pauly Nielsen stopper. Næstformand Lars Langhoff Madsen opstiller.); b. Valg af afd.kasserer for 4 år. (Poul Henriksen – modtager genvalg) c. I tilfælde af, at Lars Langhoff Madsen bliver valgt som afdelingsformand, skal der vælges ny næstformand for resten af valgperioden på 3 år. d. Valg af bestyrelsesmedlemmer, efter modtagede indstillinger. (På valg for 2 år: Irene Askengren – modtager genvalg; Jens Peter Petersen – modtager genvalg; 1 bestyrelsesmedlem vakant. e. Valg af 1 bestyrelsessuppleant (for 2 år – vakant); Valg af 1 bestyrelsessuppleant (for 1 år – vakant). f. Valg af revisor for 2 år (Per Iversen – modtager genvalg) g. Valg af 1 revisorsuppleant (for 2 år – vakant). Valg af 1 revisorsuppleant (for 1 år – vakant) h. Valg af fanebærer (for 2 år – Frode Jensen modtager genvalg) 12. Valg af kongresdelegerede 13. Eventuelt P.b.v.

Vagn Pauly Nielsen, formand

HOLSTEBRO Holstebro NNF Efterløn & Pensionistklub Vi starter op i 2008 med klubmøde

tirsdag den 5. februar kl. 13.00.

Husk klubmødet er sidste frist for tilmelding til besøg på Færch Plast den 13. og den 19. februar, begge dage kl.

10.00, maks. 22 personer pr. gang.

Der afholdes ordinær generalforsamling i NNF Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro, tirsdag den 4. marts 2008 kl. 13.15. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden, skriftligt og underskrevet, i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

P.k.v.

Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942; mobil 4013 3942.

Orla A. Pedersen Der afholdes afdelingsgeneralforsamling fredag den 28. marts 2008 kl. 19.00 i afdelingens lokaler, NNFHuset, Struervej 31, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Godkendelse af forretningsorden 2. Valg af 2 dirigenter 3.

Bestyrelsens beretning 4. Godkendelse af bestyrelsens beretning 5. Indkomne forslag 6. Valg af næstformand: (På valg: Karl Ovesen – modtager genvalg) 7. Valg af vicekasserer: (På valg: Gitte Markusen – modtager genvalg) 8. Regnskab 9. Godkendelse af regnskab 10. Indstilling til afdelingsbestyrelsen: Slagter: 2 personer; Bager: 2 personer 11. Indstilling af suppleanter til afdelingsbestyrelsen: Slagter: 1 person; Bager: 1 person 12. Endelig godkendelse af kongresdelegerede 13. Valg af revisor: På valg for 2 år: Flemming Nielsen – modtager genvalg 14. Valg af 1 revisorsuppleant 15. Valg af fanebærer. 16. Valg af fanebærersuppleant 17. Evt. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag til 6 og 7 skal skriftligt være formanden i hænde seneste 14 dage før generalforsamlingen. Hvis man ønsker at deltage i spisningen efter generalforsamlingen, bedes man tilmelde sig på afdelingskontoret eller hos de respektive tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen.

P.b.v.

Steen Hartmann, afdelingsformand NNF Slagtergruppen Holstebro afholder ordinær branchegeneralforsamling onsdag den 26. marts 2008 kl. 19.00 i NNF-Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro.

Dagsorden: 1. Godkendelse af forretningsorden 2. Valg af 1 dirigent 3.

Branchebestyrelsens beretning 4.

Godkendelse af branchebestyrelsens beretning 5. Valg af branchenæstformand for 2 år: På valg: Jørgen Christensen – modtager genvalg 6. Indkomne forslag 7. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer: På valg Kim Sejbjerg – modtager genvalg; Levin Kielsgaard – modtager genvalg; Ole Hedegaard – modtager genvalg 8. Valg af 2 suppleanter til branchebestyrelse 9. Valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer: På valg Jørgen Å. Christensen – modta-

ger genvalg; Ole Hedegaard Christensen – modtager genvalg 10. Valg af 1 suppleant til afdelingsbestyrelsen for 2 år. (Vælges mellem branchebestyrelsesmedlemmer) 11. Valg af branchedelegerede til NNF kongres i Aalborg fra 16. til 19. september 2008 12. Evt. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde, senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes. Ønsker man at deltage i spisningen efter generalforsamlingen, skal man tilmelde sig på afdelingskontoret eller tillidsmandskontoret, på medlemsvirksomhederne.

P.b.v.

Steen Hartmann, brancheformand/slagter NNF bagergruppen Holstebro afholder ordinær branchegeneralforsamling torsdag den 27. marts 2008 kl. 18.00 i NNF-Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro.

Dagsorden: 1. Valg af 1 dirigent 2.

Branchebestyrelsens beretning 3.

Indkomne forslag 4. Valg af branchebestyrelsesmedlem: På valg Michael Røn 5. Valg af 1 bestyrelses suppleant 6. Valg af branchedelegerede til NNF-kongres 6. Evt. NB: Indkomne forslag til branchegeneralforsamling skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

Hvis man ønsker at deltage i spisningen inden branchegeneralforsamlingen, skal man tilmelde sig på afdelingskontoret eller hos undertegnede på tlf. 4089 4178. Spisningen starter kl. 18.00 P.b.v.

Jørgen Jensen, brancheformand/bager NNF tobaksgruppen Holstebro afholder ordinær branchegeneralforsamling torsdag den 27. marts 2008 kl. 19.00 i NNF-Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro.

Dagsorden: 1. Godkendelse af forretningsorden 2. Valg af 1 dirigent 3.

Branchebestyrelsens beretning 4.

Godkendelse af branchebestyrelsens beretning 5. Indkomne forslag 6. Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 2 år: På valg: Inger Jensen 7. Evt. NB: Forslag til generalforsamling skal være formanden i hænde, senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes. Hvis man ønsker at deltage i spisningen inden branchegeneralforsamlingen, skal man tilmelde sig på afdelingskontoret eller hos brancheformanden eller i afdelingskontoret. Spisningen starter kl. 18.00.

P.b.v.

Søren Emil Nielsen, brancheformand/tobak Der afholdes ordinær generalforsamling i mejerigruppen tirsdag den 25. marts 2008 kl. 19.00 i NNFHuset, Struervej 31, Holstebro.

Der startes med spisning kl. 18.00.

Dagsorden: 1. Velkomst 2. Godken-

NNF | NUMMER 1 | 2008

delse af forretningsorden 3. Valg af dirigent 4. Bestyrelsens beretning 5.

Godkendelse af bestyrelsens beretning 6. Indkomne forslag 7. Valg af brancheformand: På valg Karl Ovesen – modtager genvalg 8. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer: a) Kørselsafd.

Vest.: På valg Kjeld Lyngesen – modtager genvalg; b) Holstebro Flødeost: På valg Michael Sørensen – modtager genvalg. c) Hobro Vest: På valg Alf Søvndal – modtager genvalg 9. Valg af 4 bestyrelsessuppleanter: a) HOCO: På valg Jan Pedersen – modtager genvalg; b) Holstebro Mejeri: På valg Kim Pedersen – modtager genvalg; c) Danmark Protein: Ingen for øjeblikket; d) Nr. Vium Mejeri: Ingen for øjeblikket 10. Valg af branchedelegerede til NNF-kongressen 2008 11. Eventuelt.

Forslag til generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Forslag til pkt. 7 skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Hvis man ønsker at deltage i spisningen kl. 18.00, skal man tilmelde sig senest dagen før, enten ved tillidsmanden eller i afdelingen på tlf. 3818 7170.

P.b.v.

Karl Ovesen, brancheformand/mejeri Rock I Holstebro: Lørdag den 21. juni 2008 kl. 12-24 er der igen Rock I Holstebro: I år medvirker blandt andre, TV 2, Danser med Drenge, Big Fat Snake og Gnags.

NNF Holstebros aktivitetsudvalg sælger igen i år billetter til vore medlemmer til en meget fordelagtig pris. Billetterne kan købes i afdelingen på Struervej 31 eller eventuelt bestilles hos tillidsmanden.

Prisen er kr.160,- pr. stk., og der kan maks. købes 2 billetter pr. medlem.

Billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet frem til den 1. april.

M.v.h.

Aktivitetsudvalget/Karl Ovesen Cirkus Arena Sommerturné 2008: NNF-Holstebros aktivitetsudvalg tilbyder også i år medlemmerne at komme i cirkus til en meget fordelagtig pris. Cirkus Arena præsenterer i år de verdensberømte Shaolin Kung-Fu Fighters, de brasilianske dødskørere i dødskuglen samt jonglører, klovne, heste og søløver. Kort sagt, alt det der gør Cirkus Arena til en oplevelse for hele familien.

Forestillingen afholdes ved Nr. Boulevard i Holstebro lørdag den 3. maj kl. 16.30 Billetterne koster kr. 50,- pr. stk. (børn under 2 år sidder gratis på skødet).

Der er i år købt billetter til terrassen, og det medfører, at pladserne er nummererede. Billetterne giver endvidere adgang til staldene, enten før forestillingen eller i pausen. Billetterne kan enten købes i afdelingen Struervej 31 eller bestilles hos tillidsmanden. Vi må minde om, at billetterne kun er til

medlemmer med ægtefæller og børn.

Billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet frem til den 25. april.

M.v.h.

Aktivitetsudvalget/Karl Ovesen Familietur i Holstebro Badeland NNF Holstebros aktivitetsudvalg arrangerer familietur i Holstebro Badeland. Billetterne gælder den 18., 19. og 20. april. (Bededagsferien).

Billetterne koster kr. 20,- pr. stk. og kan købes indtil den 11. april, enten i afdelingen på Struervej 31 eller hos tillidsmanden. Benyt chancen for en billig og hyggelig aktivitet i skolernes vinterferie i det nyrenoverede badeland. Billetterne sælges efter først-tilmølle-princippet frem til den 11. april.

M.v.h.

Aktivitetsudvalget/Karl Ovesen

HORSENS Vi holder afdelingsgeneralforsamling lørdag den 8. marts i NNF-Huset.

Generalforsamlingen starter kl. 10.00, og der vil være mulighed for kaffe og rundstykker fra kl. 9.30.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskabet 4.

Indkomne forslag 5. Forslag om, at bestyrelsen får mandat til at forhandle sammenlægning med NNF-Vejle 6.

Valg af faglig sekretær for det socialpolitiske ansvarsområde – for en 4årig periode. På valg er Flemming Sørensen. Indstilles til genvalg 7. Valg af en revisor for en 2-årig periode: På valg er Henning Mouritsen 8. Valg af en revisorsuppleant for en 2-årig periode 9. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen under pkt. 4 og 6, skal være afdelingsformanden i hænde senest 8 dage før, og forslagsstilleren skal være til stede på generalforsamlingen.

P.a.v.

Kjeld Nielsen, formand

LILLEBÆLT Aktivitetsudvalget fra NNF-Vejle og NNF-Lillebælt afholder fælles studietur til Polen fra den 27.4. til den 1.5.2008. Egenbetaling pr. deltager er 1.800 kr. inkl. 4 x morgenmad og aftensmad. Bindende tilmelding til afdelingskontorerne fra 5. januar efter først-til-mølle-princippet.

Der betales et depositum på 500 kr. ved tilmelding, som man ikke får tilbage, hvis man senere melder fra igen.

P.u.v.

Jens Chr. Laursen

KOLDING/VOJENS NNF Kolding-Vojens afholder ordinær generalforsamling torsdag den 27.3.2008 kl. 19.00 i afdelingens

hus på grønningen 41 i Kolding. Dagsorden ifølge lovene.

Forslag, der ønskes behandlet, skal være afdelingsformanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

P.a.v.

Jørgen A. Jørgensen, formand

MIDTJYLLAND NNF MIDTJYLLAND afholder ordinær generalforsamling torsdag den 3.4.2008 på Østergårds Hotel Silkeborgvej 94, 7400 Herning. Generalforsamlingen starter kl. 19.00.

Der er spisning kl. 18.00 Dagsorden ifølge afdelingens vedtægter; forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Tilmelding til spisning skal ske til tillidsmanden eller til afdelingskontoret senest mandag den 31.3.2008.

P.a.v.

Michael Nielsen, afdelingsformand

MIDTVEST NNFs slagtergruppe, Midt-Vestafdeling, afholder ordinær generalforsamling lørdag den 29.3.2008 kl. 10.00 på Ungdomsgaarden, Østergade 16, Grindsted Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af 2 stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning ved formand Claus Gaarde 4. Regnskab ved kasserer Evert Nass 5. Indkomne forslag 6. Valg af næstformand: Kent Kaltoft, modtager ikke genvalg 7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer: Bjarne Nielsen og Lars Nielsen, begge modtager genvalg 8. Valg af 4 kongresdelegerede. (Formand og Kasserer selvskrevet) 9. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter 10. Valg af revisor: Kristian Mølgaard – modtager genvalg 11. Valg af revisorsuppleant: Poul Erik Daugaard – modtager genvalg 12. Valg af fanebærer: Claus Gaarde – modtager genvalg 13. Valg af fanebærersuppleant: Kent Kaltoft – modtager ikke genvalg 14. Eventuelt.

Forslag til generalforsamlingen skal være formanden skriftligt i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Der tages forbehold for ændringer i dagsordenen.

Vi starter med stor morgencomplet kl. 9.00, og bestyrelsen håber på god tilslutning.

P.b.v.

Claus Gaarde, formand

NORDVEST NNF Nordvest afholder ordinær generalforsamling torsdag den 27. marts kl. 19.30 på Hotel Vildsund Strand. Dagsorden kan afhentes på afdelingskontoret. Eventuelle forslag skal være formanden i hænde senest den 12. marts. Spisning kl. 18.30, der er tilmelding til denne senest den 25.

marts enten til tillidsrepræsentanterne på de store arbejdspladser eller på afdelingskontoret, eventuelt på tlf.

3818 7008.

P.a.v.

John Christiansen, formand

NORDØST – SÆBY Der afholdes generalforsamling lørdag den 1. marts 2008 kl. 10.00 på Sæby Søbad Dagsorden ifølge vedtægter.

Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Der serveres morgenkaffe fra kl. 9.00 samt frokost kl. 12.00 Af hensyn til spisning bedes man skrive sig på de fremlagte lister på slagteriet eller afd. kontoret på tlf. 38 18 71 10, senest den 22. februar 2008.

P.b.v.

Kent Jensen

ROSKILDE NNF Roskilde Fællesafdeling afholder ordinær generalforsamling mandag den 3. marts 2008 kl.

18.30 på Slagteriskolen, Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af 2 dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4.

Beretning 5. Regnskab 6. Indkomne forslag 7. Valg af næstformand: Svend Erik Larsen – modtager genvalg 8.

Indstilling af bestyrelsesmedlemmer fra grupperne: a) Sukkervare- og Chokoladegruppen b) Slagtergruppen c) Bagergruppen 9. Indstilling af kongresdelegerede 10. Valg af revisor for 2 år: På valg: Boas Pedersen – modtager genvalg 11. Valg af 2 revisorsuppleanter 12. Valg af fanebærer: På valg: Henry Fuglsang 13. Valg af fanebærersuppleant: På valg – Jens Åge Andersen 14. Evt. Forslag til vedtægtsændringer og personvalg skal være formanden skriftligt i hænde senest den 17. februar 2008.

Der vil i forbindelse med generalforsamling være spisning kl. 17.30, og vi skal derfor bede om tilmelding senest den 18. februar 2007.

P.a.v.

Lis Bech, afdelingsformand NNF Roskilde Fællesafdeling afholder ordinære branchegeneralforsamlinger i forbindelse med NNF, Roskilde fællesafdelings generalforsamling mandag den 3. marts 2008 kl. 17.00 på Slagteriskolen, Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Dagsorden for Sukkervare og Chokoladebranchen: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Gennemgang af ændringsforslag 4. Valg af 3 suppleanter til bestyrelsen 5. Evt. Kandidater skal være bestyrelsen i hænde senest den 17. februar 2008.

P.b.v.

Lis Bech, brancheformand/sukker-chokolade

35

RU N

O

M

DT

�

NNF Roskilde Fællesafdeling afholder ordinære branchegeneralforsamlinger i forbindelse med NNF, Roskilde fællesafdelings generalforsamling, mandag den 3. marts 2008 kl. 17.00 på Slagteriskolen, Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Dagsorden for Slagter & Bager branchen: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Gennemgang af ændringsforslag 4. Valg af brancheformand/slagter: Svend Erik Larsen – modtager genvalg 4a. Valg af brancheformand/ bager: John Troensegård – modtager genvalg for 1 år 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Jens Åge Andersen – modtager genvalg; Bent Christensen – modtager genvalg 6. Valg af suppleanter: 2 Slagter, 1 Bager 7. Evt. Forslag til brancheformand stilles til brancheformanden senest den 17. februar 2008.

P.b.v.

Svend Erik Larsen & John Troensegård, brancheformænd

SKIVE NNF Skive Senior & Efterlønsklubben/Viborg inviterer: Onsdag den 6. februar kl. 14.00: Lotterispil, på Vesterbro Torv (tidligere Radio Viborg).

Onsdag den 20. februar kl. 14.00: Hygge-eftermiddag på Vesterbro Torv (tidligere Radio Viborg) Onsdag den 5. marts kl. 14.00: Lotterispil på Vesterbro Torv (tidligere Radio Viborg).

P.b.v Senior & Efterlønsklubben/Viborg Kirsten Iversen, tlf.: 8664 5262 NNF Skive Efterløns & Pensionistklub/Skive inviterer: Mandag den 4. februar kl. 14.00: Stort bankospil på Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15a, Skive.

Torsdag den 6. marts kl. 10.00: Besøg på Skive Folkeblad. Ved dette arrangement bliver der tale om først-til-mølle-princippet, idet besøgsantallet er begrænset til 25 personer.

Tilmelding senest den 20. februar.

P.b.v.

Efterløns & Pensionistklubben/Skive Ivan Christiansen, tlf.: 9754 1582 NNF-Skive afdeling afholder ordinær generalforsamling tirsdag den

36

11. marts 2008 kl. 18.00 i Kantinen, Brårupsgade 3, Skive. Dagsorden: 1.

Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af dagsorden 4. Valg af stemmeudvalg 5. Beretning v/formanden 6. Indkomne forslag 7. Regnskab og budget: a) Regnskab 2007 v/ kasserer; b) Budget for 2008 v/kasserer 8. Valg: a) Næstformand for 4 år: Flemming Nicolajsen b) 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år: Erik Baunsgaard Jensen og Kurt Poulsen; c) 1 bestyrelsesmedlem for 1 år (for Jane Søe, slagter); d) 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år: Ruben Bols (bager) og Claus Nielsen (slagter) e) 1 revisor for 2 år: Bjarne Damgaard Gertsen; f) 1 revisorsuppleant for 1 år: Steen Olsen 9. Evt.; herunder orientering om Skibonitten (sommerhuset), valg af 1 bestyrelsesmedlem: Svend B. Villadsen – modtager ikke genvalg.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være afdelingen i hænde senest 8 dage før. Forslag til valg af fastlønnede tillidsfolk skal være afdelingen i hænde skriftligt 8 dage før generalforsamlingen med motivering. Vi starter med at spise kl.

18.00, derefter er der generalforsamling kl. 18.45. Af hensyn til bestilling af mad bedes I venligst tilmelde jer senest mandag den 10. marts til afdelingen kl. 12.00 på tlf. 3818 7155 eller på ophængte lister i kantinen.

P.b.v.

Poul B. Andersen, afdelingsformand

STORSTRØM Tobaksbranchen afholder ordinær generalforsamling: Fredag den 22.2.2008 kl. 19.00 på Kikko, Vendsysselvej, 4800 Nykøbing F. Dagsorden ifølge lovene. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

P.b.v.

Laila Nielsen, brancheformand/tobak

VEJLE NNF-Vejle, Sukkervarebranchen afholder branchegeneralforsamling lørdag den 2. februar 2008 kl. 10.00 i NNF-Huset, Ørstedsgade 15, 1., 7100 Vejle. Dagsorden ifølge lovene, men der vil blive påført valg af kongresdelegerede. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

M.v.h.

Jens Chr. Laursen, brancheformand/sukkervare NNF-Vejle, Bager/Møllerbranchen afholder branchegeneralforsamling lørdag den 9. februar 2008 kl. 10.00 i NNF Huset, Ørstedsgade 15, 1., 7100 Vejle. Dagsorden ifølge lovene, men der vil blive påført valg af kongresdelegerede. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

M.v.h.

Jan Rønning Nielsen, brancheformand/bager-møller

NNF-Vejle afholder ordinær generalforsamling lørdag den 1. marts 2008 kl. 10.00 i Bygningen, Ved Anlægget 14 (store sal), 7100 Vejle.

Dagsorden ifølge lovene: 1. Velkomst 2. Valg af 2 dirigenter 3. Valg af 2 referenter 4. Godkendelse af dagsorden og forretningsorden 5. Valg af stemmetællere 6. Godkendelse af protokol 7. Bestyrelsens beretning 8. Regnskab 9. Forelæggelse af budget 10.

Vedtægtsændringer, herunder forslag til protokollat 11. Forslag om, at bestyrelsen får mandat til at forhandle sammenlægning med NNF Horsens 12.

Indkomne forslag 13. Valg: a) Kasserer: Arne Thaysen b) Valg af bestyrelsesmedlemmer fra brancherne iht. vedtægter. Fra: Slagterbranchen, bager- / møllerbranchen, sukkervarer og mejeribranchen 14. c) 1 revisor: Peter Jørgensen er indtrådt d) 1 revisorsuppleant: Gert F. Rasmussen er fraflyttet e) Kongresdelegerede efter indstilling fra brancherne 14. Evt. Forslag til fastlønnede skal skriftligt med motivering være formanden i hænde 8 dage før generalforsamlingen, altså den 21. februar 2008.

P.a.v.

Jan Rønning Nielsen, afdelingsformand Aktivitetsudvalget fra NNF-Vejle og NNF-Lillebælt afholder fælles studietur til Polen fra den 27.4. til den 1.5.2008. Egenbetaling pr. deltager er 1.800 kr. inkl. 4 x morgenmad og aftensmad. Bindende tilmelding til afdelingskontorerne fra 5. januar efter først-til-mølle-princippet. Der betales et depositum på 500 kr. ved tilmelding, som man ikke får tilbage, hvis man senere melder fra igen.

P.u.v.

Jens Chr. Laursen NNF-Mejeribranchens efterlønnerog pensionistklub i Vejle: Der afholdes generalforsamling torsdag den 6. marts 2008 kl. 19.00 i fælleshuset Spinderigade 11 F, 7100 Vejle. Dagsorden ifølge lovene. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

P.b.v.

Erling Krogh

SYD Generalforsamling 2008. Der afholdes ordinær generalforsamling for NNF SYD, torsdag den 13. marts 2008 kl. 19.30 på afdelingskontoret Bergensvej 5, 6230 Rødekro. Dagsorden ifølge lovene. Der startes op med spisning kl. 17.45. Af hensyn til det er tilmelding nødvendig, enten til din tillidsrepræsentant eller til afdelingskontoret på telefon 3818 7102.

Der afholdes branchegeneralforsamling for mejeribranchen i NNF SYD torsdag den 13. marts 2008 kl.

18.30 på afdelingskontoret Bergensvej 5, 6230 Rødekro. Dagsorden iføl-

ge lovene. Tilmelding, se ordinær generalforsamling.

Der afholdes branchegeneralforsamling for bagerbranchen i NNF SYD torsdag den 13. marts 2008 kl. 18.30 på afdelingskontoret Bergensvej 5, 6230 Rødekro. Dagsorden ifølge lovene. Tilmelding, se ordinær generalforsamling.

Der afholdes branchegeneralforsamling for slagterbranchen i NNF SYD torsdag den 13. marts 2008 kl. 18.30 på afdelingskontoret Bergensvej 5, 6230 Rødekro. Dagsorden ifølge lovene. Tilmelding, se ordinær generalforsamling.

P.b.v.

Anita Sebelius, Marlis Jensen & Jan Toft Jensen

SØNDERBORG NNF Sønderborg afholder branchegeneralforsamling for slagterne på Hotel Comwell, Rosengade i Sønderborg, lørdag den 23. februar 2008 kl. 10.00. Der vil være kaffe og morgenbrød fra kl. 9.30; af hensyn til efterfølgende frokostbuffet er tilmelding nødvendig. Tilmelding til afdelingskontoret eller til tillidsmanden på slagteriet i Blans senest den 15. februar kl. 12.00. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af 2 stemmetællere 4. Bestyrelsens beretning 5. Indkomne forslag, forslag skal være afdelingen i hænde senest den 15. februar 2008 6. Valg af brancheformand, for en 4-årig periode, kandidater skal være indgivet skriftligt senest den 15. februar 2008; Per Hansen modtager genvalg 7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for en 2-årig periode; Mikael Oechsle modtager genvalg; Brian Vestergaard modtager genvalg. 8. Valg af 1 bestyrelsessuppleant for en 2-årig periode: Niels Østergaard er på valg 9. Eventuelt.

ØSTJYLLAND NNF-Efterløn- og pensionistklub, Randers: Torsdag den 13. marts 2008 kl.

14.00: Bowling. Vi bowler og drikker kaffe på Bowl’n’Fun, Ribevej 4, Randers. Deltagerpris kr. 25. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 6. marts.

Torsdag den 10. april kl. 13.00 (bemærk tidspunkt!) Fritidscentret: Generalforsamling. Frokostanretning.

Deltagerpris kr. 75,00. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 4. april.

P.k.v.

Bøggild Christensen

IGEN I 2008: Pensionist- og Efterlønskursus den 6.-8. maj 2008 på Pinenhus.

Sidste ansøgningsfrist den 17. marts 2008 OBS.: Ansøgning skal ske i din lokale NNF-afdeling.

Husk kursusnummer: 9101-08-00-10

NNF | NUMMER 1 | 2008

Af Lise Blom | Foto Robert Attermann

NNFere Fra hjemløs VM-helt til Danish Crowns sportsklub Fodbold betyder alt for den 42-årige Kenny Christensen fra Esbjerg. Han spiller for at vinde, og han var med på det danske landshold for hjemløse ved VM i gadefodbold i sommeren 2007.

– Vi blev nummer fire ved VM, så langt er det officielle landshold aldrig nået ved et VM, siger Kenny med et grin. Han scorede tre mål ved sommerens turnering.

Kenny har tidligere været hjemløs og misbruger.

Nu har han fået arbejde som slagteriarbejder på Danish Crown i Esbjerg, og han stiller selvfølgelig op, når sportsklubben holder sportsdag.

Derudover spiller han både på et old-boys-hold og i BK 89, som spiller i serie fem.

– Sidste år gik det ikke så godt, men i år bliver det bedre, forudser angriberen og midtbanespilleren Kenny med overbevisning i stemmen.

Når sæsonen begynder igen i februar, træner han et par gange om ugen.

– Det bedste ved at spille fodbold er fællesskabet. Det er sjovt at vinde, men jeg spiller også for hyggens skyld og for at få rørt mig.

Ambitionerne er ikke så høje i dag.

– Jeg håber, at jeg kan blive ved med at spille fodbold i mange år endnu, men jeg kan godt mærke, at benene ikke er, hvad de har været.

37

BLIVE FOR VARM PRØVEBÅND DRØNNERT DET HELE GÆTTER MUSIKEVENT STARTEN OPTEGNELSER TVKANAL CAND. OECON. BEDRØVET SAT SIT KRYDS SPANIEN AVLSDYR BUSKADS BEHAGELIG SPIONORGANISATION MODERETNING

G O D D A G M A N D Ø K S E S K A F T

Ø V E R L I G

VAND I THY GIDET

O R K E T

ÆRLIGE HANDYR

O R N E R

GUL DIP

FØLSOM

E R2 O G E S N P O V T E E O N D E M R E S A T G E T E11 N

R E M O

LØBE

PRESSE

CHARDONNAY PINEN

VÅBEN I OVERTAL

HANDLE RESPEKTERE

FERIELAND

R E G O P H A3 N L I A E R V I N E S Ø R D P O E O M S Ø M T Æ E L L J A K S E N E M I10 T A D D

PÅLÆG MÅLTE AF HAKKET INDMAD GARN TILSAT SPÆK BLOMST

BIBELNAVN HÅN

DOPEN LYRISKE DIGTE

GAM- STAT I HÆVN- SAMTI- TIL DIG GUDMEL SKIVE AFRIKA INDE MED BUNDS

STILHED

ITALIENSK Ø VÆLLING

PJALTET

KOLDINGFORSTAD HAD

I N C I T E R E

BRODØSE SKRÆNT

L I

I N G U D E R E D E T T S S A A L E S O R T M6 A I Z E G E S E N A7 P R I N E T S E 8R D O M E M O S T H S Y E R I E N G T M VARMEGIVER TERRORGRUPPE

DEL AF DANMARK LIGANAVN

KEJSERTITEL VÆSKER

BIL TOGOSTORBY

SNAKKE ROVDYR

NÅL HIMMELPUNKT

MAJSMEL ANSPORE

AMME OMRÅDE I STOREBÆLT

TÆRER

N E M E S I S

1

VÆRK

FLOVE AMFETAMIN

NATLIG JYSK BY

DATASYSTEM SPRUT

KIGGE EFTERNAVN

DYRETÆMMER NIDKÆR

MAMA

GREBET

GANGER MAN

TVÆR

BLÅSKIM- BANDE- HILORD SEN MELOSTEN

D A N4 A B L U E N

BEDØFIRMA VELSES- STØT MIDDEL

PLASTER PÅ SÅRET

E N V Æ R D I A T O E K S E L R K R I A E G U D5 R E R V I S E N A P R E R T E E J R D E F O L E N E T E E D E T Ø R R S E L E S T K E U R R12 S

T R Ø S T P R Æ M I E

DOLK

TRUEDE

BILTYPE TRÆER

GNIDE

KRUKKE

FINDES

UNIV.KARAKTER KELNERE

MEDIUM DREJE

MEGET STÆRK NIKS KAFFE I EN BRITISK MEGET FORFATTER LILLE KOP NEMT

E S P R E S S O

SY

DELLET

PARADISET SKALDYR

HJORT

REMME RØNNE

Løsning på opgave 9

I OVER- SPØRGE OG OVENSE ØST OVER SVARE I VIGTIGE VEST FORHOLD I EN SAG 1

INDHENTER

N9 Å R

JOBROTATIONSORDNING UDRAMATISK.ELEVATOR LEASET.AL.ATOMAR.DA ENGEL.ARAER.RIS.ØEN ASE.ERLAGT.MOSKUS.T FEDETOP..AVIS.ETTER T.EL.SE..GALOP.RELÆ EN.OVERBOERE.URO.EM NADVER.OFRE.TROLOVE STANG.SUT.TRO..IR.D ARM.ENERET.OT..GØGL NIPSTING.OMKAMPE.RY RU.NAP.OTTI.LAS.SUS EMNER.EGE.SKER.JEEP T.ARMAGNACER.CLOC.Å NÆS.AVNE.ARALIE....

IS.UDLEVERE.EPO....

NEGL.ENIG.REDAN....

GLØDER.NOK.RENE....

X-ORD

OPSPIND

DANSK Ø

simmer.dk

Kodeord blad nr. 9/2007: JANUARUDSALG

Kodeord: Indsendt af: Gade:

Dette blads løsning: Sendes til NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 19. februar 2008. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen.

Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Postnr. og by: CPR-nr. (kun første seks cifre):

38

Udtrukne vindere blad nr. 9/2007: Karen Marie Andersen, Infanterivej 42 G, 8900 Randers. Vagn Aage Lauritsen, Fjordvænget 5, 7800 Skive. Niels ­Kristian Hansen, Morupmøllevej 116, Morupmølle, 7755 Bedsted Thy. NNF | NUMMER 1 | 2008

Illustration Lars Ole nejstgaard

Tillidsmandskollegiet skal have helbredstjek Bare rolig. Tillidsmandskollegiet i Danish Crown-koncernen lever og har det godt. Kollegiets TRer repræsenterer stadig omkring halvdelen af NNFs medlemmer.

Og det er både ærefuldt og forbundet med et stort ansvar.

Kollegiet har lige haft syvårsfødselsdag, anledning nok til at give det et eftersyn.

Der er sket meget i de syv år i Danish Crown og på slagteriområdet generelt. Der har været turbulente overenskomstforhandlinger, vi har i DI fået en ny og kraftfuld modpart, der har været gennemgribende strukturforandringer i DC, som har betydet lukninger af anlæg, fyringer og forflyttelser. Og vi har i den forbindelse haft vore kampe med koncernledelsen. Ikke mindst i forhold til opstramning af akkorder og den gældende rammeaftale.

Men vi har også haft – og har stadig – en god dialog med DC til gavn for vore medlemmer. Vi taler uddannelse, integration på arbejdspladsen, samarbejder om jobbanker og rekruttering af arbejdskraft, der nu efter fordums massive fyringer er blevet så knap.

Flere nye gode kolleger fra fortrinsvis Polen, Tjekkiet og Tyskland skal stoppe hullerne i bemandingen på slagterierne. Det betyder nye udfordringer for samarbejdet på fremmede sprog og med kolleger fra lande, hvor overenskomster og en forhandlingskultur mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne ikke er så udbredt som i Danmark.

Det stigende antal østeuropæere, hvor en del af dem arbejder i tidsbegrænsede ansættelser, men som vi har formået at sikre overenskomstmæssige vilkår i DC, stiller os

foran nye opgaver og kræver nytænkning inden for det faglige arbejde.

Kort sagt: Tillidsmandskollegiet skal i gang med at finde ud af, om måden at arbejde på stadig er tidssvarende.

Kollegiet skal også definere på ny, hvad visionen og målet med kollegiet og det faglige arbejde er.

Det er så problemstillingen i forhold til vores virksomhed og vores kolleger. Men med det store antal NNF-medlemmer, som kollegiets TR repræsenterer, i baghovedet, er kollegiet også en faktor i NNF som faglig organisation.

Det gælder derfor om at håndtere en så stor indflydelse, som medlemstallet medfører, på en ansvarsbevist måde til gavn for hele NNF. Her skal vi blandt andet nydefinere samarbejdet med NNFs lokalafdelinger, som efter Kongressen i efteråret bliver færre, men større.

Kollegiet skal desuden diskutere begrebet loyalitet – i forhold til det enkelte medlem, til virksomheden, til DC som koncern og til NNF som helhed.

Det er klart, at der her ligger et potentiale for interesseog loyalitetskonflikter. Derfor skal tillidsmandskollegiet nu diskutere, hvordan det kan undgås. Det kræver, at kollegiet nu arbejder med at nydefinere visioner og mål med TR-arbejdet og det faglige arbejde generelt i forbundet – herunder TRernes rolle og placering i Nyt NNF. Det skulle gerne føre frem til en veldefineret arbejdsdeling.

Tillidsmandskollegiets forretningsudvalg er nu gået i gang med at give kollegiet et eftersyn. Resultatet bliver til gavn for vore kolleger på arbejdspladsen og for NNF som helhed.

Foto: Peter Palle Skov

Af Hans Søgaard, tillidsrepræsentant, Danish Crown/FAAborg, formand for Tillidsmandskollegiet i Danish Crown-koncernen

39

Al henvendelse til: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

bagsiden Bagerlærling Dennis Bank Hansen håber, at muligheden for at komme i praktik i udlandet kan være med til at gøre uddannelsen mere interessant for de unge.

Til Schweiz for at lære BAGERUDDANNELSE. For første gang nogensinde er en bager-

Og han tog hul på oplevelserne kort efter nytår.

lærling fra Holstebro Tekniske

En udfordring

Skole kommet i praktik i ud-

– Jeg kan godt lide udfordringer, og jeg har lyst til at lære nye metoder og teknikker. Jeg får også mulighed for at lære noget om andres kultur, anderledes opskrifter og den schweiziske måde at være bager på. Jeg har været i lære i halvandet år, og når jeg kommer tilbage til Hvide Sande, har jeg forhåbentlig nye idéer med, siger han.

Og ny inspiration skal han nok få. Da mestersvenden fra det schweiziske bageri var i Holstebro for at indgå aftalen, sagde han, at de nok skal lære fra sig. De håber også, at Dennis Bank Hansen kan lære dem noget om blandt andet danske kransekager.

Dennis Bank Hansen er i lære i Ejvinds Bageri i Hvide Sande, og bagermester Merrild Jørgensen tænkte først, at det var træls at skulle undvære en medarbejder, men omvendt er januar og februar en forholdsvis stille tid i turistområdet.

Desuden vil han gerne give sin lærling

landet.

AF FLEMMING HOVE | FOTO OLE MORTENSEN

Da bagerlærling Dennis Bank Hansen fra Hvide Sande en dag stod og lavede kransekage, slog en tanke ned i ham: – Det kunne egentlig være sjovt at komme i praktik i udlandet!

Og for den 17-årige bagerlærling er der ikke langt fra tanke til handling. Han kontaktede vejleder Elisa Højen Dohn, som er Holstebro Tekniske Skoles koordinator for praktik i udlandet, og det lykkedes hende at skaffe ham cirka tre måneders praktik i et bageri i Tiefencastel tæt på Davos i Schweiz.

Dermed er Dennis Bank Hansen den første bagerlærling nogensinde, som repræsenterer den vestjyske bagerskole i udlandet.

en kanonoplevelse, og han tror, det kan blive til inspiration for de andre elever og svende i bageriet.

– Vi har selv to tyskere ansat, fordi det er svært at få danske svende. Det er godt at komme hjemmefra og se andre arbejdspladser, siger Merrild Jørgensen.

Rigtigt håndværk Uddannelsesleder Claus Hansen fra bageruddannelsen på Holstebro Tekniske Skole tror, at muligheden for udstationering i udlandet kan gøre bagerfaget mere interessant for unge.

Det håb har Dennis Bank Hansen også.

– Utraditionelle muligheder kan være med til at gøre uddannelsen mere interessant. I det bageri, hvor jeg skal være i praktik, bliver alt brød lavet i hånden. Det er rigtigt håndværk, og det er jeg glad for. Lige i øjeblikket er det sæson for skisport, og det er også højsæson for bagerne, så der skal nok blive noget at se til, siger Dennis Bank Hansen, der kom i lære som bager, efter at han havde været i erhvervspraktik i et bageri.