Nnf fagblad 02 2008 by Fødevareforbundet NNF

NUMMER 2 | 2008

TILLIDSREPRÆSENTANTER:

NETVÆRKER FOR KOLLEGERNE Tillidsrepræsentanterne er en væsentlig del af den danske arbejdsmarkedsmodel. De skal yde en kæmpeindsats for deres kolleger – på flere og flere områder. Derfor er de også opmærksomme på, hvor vigtigt et fagligt netværk er. TEMA | Side 10-15

PILLER PÅ JOBBET 2:

NNFere i nyt job har ingen smerter Side 22-25

FAGBLADET FOR NNFERE

NUMMER 2 | 2008

OLEs 100.000 kr. til chikaneret homoseksuel bager

Tillidsrepræsentanter på Arla og Danish Crown har et fastetableret og koncernrelateret netværk. Andre tillidsrepræsentanter i mindre virksomheder har netværk på tværs af virksomhederne eller ud til NNFs lokalafdelinger og forbundet.

Den 22. februar sluttede to års kamp for tidligere bagersvend Søren Petersen og NNF. Da ﬁk Søren gennem sit medlemskab af NNF tilkendt 100.000 kroner i erstatning ved Vestre Landsret i Danmarks første retssag om chikane mod en homoseksuel ansat. Dermed har landsretten sendt et kraftigt signal til alle landets arbejdsgivere om, at forskelsbehandling og chikane på arbejdspladsen koster penge – mange penge. Sørens mester havde gennem et halvt år bagtalt og chikaneret ham og omtalte bøsser som psykisk syge, der burde hænges. Det påvirkede Søren så voldsomt, at Søren til sidst måtte sygemeldes og i sidste ende forlade bagerfaget. Dommen er historisk og principiel, fordi det er første gang, der falder dom i en landsretssag om chikane mod en homoseksuel ansat efter Forskelsbehandlingsloven.

Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 3.3.2008 Redaktør

Men landsrettens dom handler ikke kun om Søren. Den får betydning for jer alle rundt omkring på de danske arbejdspladser. Sagen sætter nemlig en tyk streg under, at ingen medarbejdere skal ﬁnde sig i at blive chikaneret eller mobbet på deres arbejde i dagens Danmark – uanset om årsagen er seksualitet, etnisk baggrund, handicap eller noget helt fjerde.

Sven Fechner (DJ), svf@nnf.dk Kommunikationschef Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Layout Birgit Buhr

Der er nu klare grænser for, hvordan en arbejdsgiver må behandle sine medarbejdere. Grænser for hvordan han må tale til dem – eller om dem til kolleger, kunder og andre. Derfor glæder jeg mig over, at vi har fået rettens ord for, at arbejdsgivere er ansvarlige for at sikre et ordentligt psykisk arbejdsmiljø. Og har de ikke orden i sagerne, ja så bliver de dømt, og det koster dem dyrt. Jeg vil opfordre til, at alle arbejdspladser kigger deres personalepolitik, rekruttering og omgangstone efter i sømmene. For den bedste løsning er naturligvis at undgå chikane eller få sager løst, inden de kommer i retten.

Repro og tryk Stibo Graphic A/S Forsidefoto Colourbox Forsideillustration Bob Katzenelson Forside/grafik Birgit Buhr

Jeg håber, landsrettens dom betyder, at ﬂere af jer tør bede om hjælp, hvis I føler jer chikaneret.

Oplag 45.000 ISSN S0106.9578 Telefon 38 18 72 72

I NNF er vi klar til at gå hele vejen, hvis det er nødvendigt. I skal ikke ﬁnde jer i det.

Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet C.F. Richs Vej 103

Ole Wehlast, forbundsformand

2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

NNF | NUMMER 2 | 2008

INDHOLD NNF | NUMMER 2 | 2008

16 Sikkerhedsrepræsentanterne skal være meget mere synlige, for deres arbejde er vigtigt for både medarbejdernes og virksomhedens trivsel. Derfor sætter NNF i Horsens fokus på sikkerhedsrepræsentanterne i »Projekt Synlighed«.

Ni detailslagterelever giver deres bud på, hvordan skinke, kylling og tyksteg kan tage sig ud i en slagterbutik. Og på halvanden time tilbereder de en skinkemignon med tilbehør, så den er klar til en romantisk middag for to personer.

AJOUR / UPDATE

SIDE 5 / SATIRE

FOTOREPORTAGE: KNIVSKARPE OG KREATIVE DETAILSLAGTERELEVER

AJOUR / UPDATE: STÆRKT BEHOV FOR ØGET KRÆFTFORSKNING

6 22

NNFere i nyt job har ingen smerter: Når tidligere NNFere kommer i andet job, forsvinder alle deres smerter i ryg, skuldre og håndled. Smerter, der betød, at de i deres tidligere job på slagterier eller bagerier måtte tage smertestillende piller.

Slagterivirksomheden Tican har i samarbejde med lokale jobcentre succes med at sluse unge ledige på kontanthjælp ind på slagteriet. Dermed får de en ny chance på arbejdsmarkedet.

TEMA: TILLIDSREPRÆSENTANTER Tillidsmandssystemet er ret så unikt og en uundværlig del af den danske arbejdsmarkedsmodel. Danske virksomheder ville næppe kunne fungere uden tillidsfolkenes pligt og evne til at få samarbejdet mellem medarbejderne og ledelsen til at fungere. Men de færreste ved, hvor omfattende og udfordrende tillidshvervet er blevet.

DE MÅSKE SYNLIGE

UDEFRA / SVENSKE BAGERIER: INGEN JUBEL TRODS REKORDOMSÆTNING

POLSKE SLAGTERIARBEJDERE PÅ SKOLEBÆNKEN I SPROG OG KULTUR

TEMA: PILLER PÅ JOBBET 2

MED SANSERNE PÅ ABEJDE Con amore betyder »med kærlighed«, og det italienske udtryk lærer medarbejderne på bageriet Il Fornaio. Kærlighed er nemlig forudsætningen for det gode brød, de bager.

30 28

HOFFMANN OG HANS SVENDE

SLAGTERARBEJDE AFLØSER KONTANTHJÆLP

UDE I HAMPEN OG INGEN EFFEKT Beskæftigelsesministerens groft generaliserende kritik af a-kassernes håndtering af rådighedsreglerne hører ingen steder hjemme.

RUNDT OM

MIN MENING / DEBAT

NNFERE

KRYDSORD

FAGLIGT TALT

BAGSIDEN: POLITISK KORREKTE FISK PÅ BORDET

ajour update NNF Horsens skaffer 12 millioner kroner til arbejdsskadede Faglig sekretær Flemming Sørensen fra NNF Horsens er glad for, at afdelingen i 2007 skaffede i alt 12 millioner kroner til 54 medlemmer, som havde været udsat for arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser. Men han så hellere, at beløbet var meget mindre, fordi færre kom til skade.

– Det er en trist baggrund, men når ulykken er sket, er det vores opgave at sørge for, at medlemmerne ikke også straffes økonomisk. – De har problemer nok, siger Flemming Sørensen. Arbejdsskadestyrelsen har i 2007 afgjort

Læs mere på www.nnf.dk

FOTO: HANNE LOOP

Chikanesag: Landsret stadfæster byretsdom

NNF-UNGDOM TIL STÆVNEMØDE

Den tidligere bagersvend Søren Petersen har den 22. februar gennem NNF fået tilkendt 100.000 kroner i erstatning af sin mester, som igennem et halvt år bagtalte og chikanerede ham og omtalte bøsser som psykisk syge. Dermed stadfæster landsretten byrettens dom fra sidste år og cementerer, at forskelsbehandling og chikane på danske arbejdspladser koster dyrt. – Jeg er meget glad. Sagen har fyldt for meget i mit hoved. Derfor er det en stor lettelse, at vi nu vinder sagen, sagde Søren Petersen, da NNFs faglige konsulent John Andersen overbragte nyheden om dommens udfald. Søren Petersen glæder sig over, at sagen formentlig kan vise andre homoseksuelle eller minoritetsgrupper, at de ikke behøver finde sig i diskrimination og chikane på arbejdspladsen.

Dommen er historisk. Og sagen er blevet fulgt tæt på grund af dens principielle karakter. Det er nemlig første gang, der bliver ført en retssag om chikane mod en homoseksuel ansat og falder dom efter Forskelsbehandlingsloven. Pia Rosager/-sf Læs mere på www.nnf.dk Læs også Oles side 2

ARKIVFOTO: VIBEKE TOFT

28 unge NNFere havde i februar sat forbundsformand Ole Wehlast og forbundssekretær Poul Erik Faarkrog stævne om fremtidens NNF. – Vi tager konsekvensen af, at vi har mistet mange medlemmer og skal spare 20 millioner kroner om året. Ingen fødevarearbejdere skal fremover være i tvivl om de kontante fordele ved et medlemskab af NNF, sagde Ole Wehlast til de unge om Nyt NNF. Desuden tegnede han et portræt af det nye NNF, hvor medlemmerne og tillidsrepræsentanterne ude på virksomhederne får en helt central rolle. NNFs organisation skal derudover udvikles til et mere strømlinet forbund med færre ansatte, større og skarpere ekspertise og billigere kontingenter. Forbundssekretær Poul Erik Faarkrog sagde, at forbundet har lyttet til de unges ønsker til et Nyt NNF: – Vi har hørt jeres ønsker om at blive mere integreret i forbundet, om mentorordninger og om indflydelse i ad hoc-udvalg, der får løst konkrete opgaver og nedlægger sig selv, når løsningen er i hus, sagde Poul Erik Faarkrog. Samtidig opfordrede han de unge til at være mindre autoritetstro. – Hvis I vil have indflydelse, skal I selv være med til at tage den. Og bliv ved med at stille spørgsmål, lød hans opfordring. På det efterfølgende Ungdomslandsmøde diskuterede de unge fundamentet for det fornyede ungdomsarbejde. Det skal være netværksbaseret, hvor de aktive forpligtiger sig til projekter, de har både lyst til og interesse i. Der blev udpeget nøglepersoner, som skal være faste omdrejningspunkter i forbindelse med ungdomspolitiske projekter. Og et fælles stormøde om året skal nu beslutte, hvilke fremtidige projekter/ kurser de skal søsættes. Allerede nu ligger der en række gode ideer og konkrete forslag, forlyder det fra NNF-Ungdom. Pia Rosager/-sf

340 sager, som har været behandlet i NNFs afdelinger og i forbundet, og sagerne har udløst erstatninger på i alt 55,5 millioner kroner. Astrid Westergaard/-sf

Søren Petersen er meget lettet over, at han også har vundet appelsagen.

Fællessekretariatet

Generalforsamlinger NNFs pensionskasser afholder i 2008 generalforsamlinger som følger: ■ PNN PENSION den 24. april 2008 kl. 13.00 på Hotel Christiansminde, Svendborg ■ PHI pension den 28. april 2008 kl. 13.00 på Holckenhavn Slot, Nyborg Indkaldelse med dagsorden vil ske i næste nummer af NNF/ Fagbladet for NNFere i.h.t. vedtægterne. Med venlig hilsen PHI/PNN Pension Ole Wehlast, formand Jens Baltzer, direktør

NNF | NUMMER 2 | 2008

SIDE

Af Gitte Skov

Av, min arm Hver tredje NNFer tager smertestillende medicin dagligt eller flere gange om ugen for at kunne klare arbejdsdagen.

NNF | NUMMER 2 | 2008

Af Lise Blom | Foto Hanne Loop

Deltagerne i konkurrencen har halv anden time til at tilberede en skinke mignon med tilbehør. Resultatet af til beredningen er meget forskelligt, men alle har gjort meget ud af at gøre grøntsagerne indbydende.

Knivskarpe og kreative detailslagterelever Knivskarp og kreativ. Under det motto har detailslagterelever i hele Danmark kæmpet om at blive Danmarks bedste. Første skridt var fem indledende konkurrencer i februar på de tekniske skoler i Roskilde, Holstebro, Vejle, Aalborg og Århus. Den endelige vinder bliver fundet ved DM under Food Expo 2008 i Herning i marts. Her på siderne kan man blive inspireret og nyde kreativiteten ved den indledende konkurrence på Slagteriskolen i Roskilde. Ni detailslagterelever giver deres bud på, hvordan skinke, kylling og tyksteg kan tage sig ud i en slagterbutik. Og på halvanden time tilbereder de en skinkemignon med tilbehør, så den er klar til en romantisk middag for to personer. – Konkurrencen er med til at udvikle kreativiteten i faget. Der er ingen tvivl om, at slagterfaget skal udvikle sig i denne retning. Vi skal være fremme i skoene og vise fremtidsmulighederne for faget, siger Frans Biessy. Han er NNFs repræsentant i Slagterfagets Fællesudvalg, der står for konkurrencen.

Håndværk og nytænkning Deltagerne bliver bedømt på, hvor godt de udnytter kødet, og hvor præcist de skærer det. Men det er også her, de kan vise deres kreativitet og præsentere helt nye måder at inspirere kunderne på. – Det er klart, at de skal lære det klassiske slagterhåndværk og vise, at de mestrer det. Men det er også vigtigt, at de viser eksempler på nytænkning. – Konkurrencen er en reklame for slagterfaget og uddannelsen til slagter. Vi siger til unge, at her er en god uddannelse med masser af praktikpladser og et svendebrev, som kan bruges i hele verden. Konkurrencen viser udskæring og færdige retter, som man kan arbejde med som slagter, siger Frans Biessy.

Der er udseendemæssig inspi ration fra sushi i spyd med svi netyksteg rullet med ost og tang hos Thomas Grøn. Han er i lære i SuperBest i Solrød Strand og elsker at eksperi mentere med udskæringer og smagssammensætning.

Smagen går op i en højere enhed, når lag af bagte kartoffel skiver møder helstegt skinke mignon og den bitre rucola. På mange lærepladser arbejder kok ke sammen med slagterne. Det er inspirerende for lærlingene.

Josephine Blumensaadt Jensen er eksotisk inspireret. På et underlag af palmeblade præsenterer hun blandt andet tyksteg med blåskimmelost og tørret skinke. Hun har afprøvet retterne på sin læreplads Hornbæk Slagter- og Viktualieforretning.

»Alle deltagerne i konkurrencen havde mulighed for at vinde. Niveauet var højt med mange fine kreative udskæringer og gode eksempler på nytænkning.« Bent Mikkelsen og Birgit Nielsen | dommere ved konkurrencen

Der er tænkt over smag og farvesammen sætning på Jens Walther Jørgensens tal lerken. Indbagt i en skinkemig non er formskå ret gulerod og krydderurter. Jens er i lære i SuperBest på Vesterbrogade i København.

Klaus vandt på Sjælland Klaus Hansen står blandt andet bag »Loch Ness med risfyld«, og han gør meget ud af at arrangere udskæringerne af skinke, tyksteg og kylling, så de tager sig indbydende ud. – Det er øjet, der køber, siger han. Dommerne er enige, og en overrasket Klaus kan kalde sig sjællandsk mester.

NNF | NUMMER 2 | 2008

ajour update Stærkt behov for øget kræftforskning REGISTERUNDERSØGELSE. Ansatte på slagterier og mejerier har en øget risiko for visse kræftformer. Det fremgår af en ny registerundersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget, og som er bestilt af BAR/ Branchearbejdsmiljørådet »Fra Jord til Bord«. Af Flemming Hove og Sven Fechner | Arkivfoto Colourbox

Ansatte på slagterier og mejerier har en øget risiko for visse kræftformer. Det vides ikke med sikkerhed hvorfor. Derfor er det vigtigt med en målrettet forskning, der kan afsløre de præcise årsager til, at de ansatte har en højere risiko for at blive ramt af kræft. Når man kender dem, kan man gå i gang med at forebygge. Det fastslår seniorforsker i Kræftens Bekæmpelses Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Johnni Hansen. Baggrunden er en stor landsdækkende registerundersøgelse, som blandt andet omfatter slagterier og mejerier. Den viser, at især mandlige ansatte på slagterierne har risiko for at udvikle strubekræft og lungekræft. De kvindelige ansatte på slagterierne har en højere risiko for at blive ramt af livmoderhalskræft. – En række udenlandske undersøgelser peger på det samme. Der har været gættet på, at det kan være bestemte virus eller bakterier i arbejdsmiljøet, som er årsag til den forhøjede kræftrisiko, siger Johnni Hansen. – Med hensyn til de kvindelige ansatte er vi selv i gang med at undersøge, hvad der kan skyldes den forøgede risiko for livmoderhalskræft. Det er interessant, fordi det er en speciel virus, der er årsag til livmoderhalskræft, og derfor forsker vi i, om bestemte arbejdsfunktioner fører andre virus med sig, siger han. På mejerierne har de ansatte i forhold til medarbejdere i andre brancher en højere risiko for at få kræft i mavesækken. Registerundersøgelsen nævner også kræftformer

som lungekræft, hjernekræft og kræft i blærehalskirtlen. – Vi har ikke umiddelbart nogen forklaring herpå. Generelt skal man forstå, at de påvirkninger, der udløser kræft, har været mange år undervejs. Det er noget, der er sket for 10-15 år siden, fastslår Johnni Hansen.

NNF: Mere forskning Næstformand i NNF, Jens Peter Bostrup, er enig i, at der med registerundersøgelsen i hånden er brug for langt mere målrettet forskning i sammenhængen mellem blandt andet arbejdets art, berøring med råstoffer, arbejdsmiljøet og for eksempel befolkningens hverdagsliv. – Vi vil gerne via BAR/Branchearbejdsmiljørådet presse på for at få sat forskningsprojekter i gang hurtigst muligt, siger han. – Samtidigt vil vi advare imod faren for, at man i en offentlig diskussion forenkler sammenhængen mellem arbejdet i en bestemt branche og forekomster af forskellige kræftsygdomme. Man dør ikke af kræft, bare fordi man for eksempel har arbejdet på et mejeri i et par år, fastslår Jens Peter Bostrup. – Som eksperterne påpeger, opstår kræft over en lang årrække. Både miljø, arbejdsmiljø, den teknologiske udvikling, arbejdstempo, hygiejne, livsstil og meget andet har ændret sig radikalt igennem de 33 år, registerundersøgelsen har fokuseret på. Så det er

formentlig sammenspillet mellem mange forskellige elementer, der spiller en rolle for, hvorfor der er flere med specielle kræftsygdomme i de to omtalte brancher, siger Jens Peter Bostrup.

Grundlag for målrettet forskning – Hvis man vil have sikker grund under fødderne, er det nødvendigt med målrettet forskning på de områder, hvor der er en afvigende tendens, fastslår også overlæge Johan Hviid Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik ved Herning Centralsygehus. – En registerundersøgelse kan rejse mistanke om, at noget kan være galt og derfor vil være et oplagt emne for en målrettet forskning. Registerundersøgelser kan dog ikke i sig selv hverken be- eller afkræfte, om der er bestemte årsager til resultater, der afviger fra det normale, siger Johan Hviid Andersen. Man kender for eksempel ikke målgruppens livsstil med ryge- og alkoholvaner, og det er noget af det, der skal fokuseres på i en målrettet forskning. Kræft udvikler sig jo ikke fra den ene dag til den anden. Desuden kan for eksempel nogle arbejdsfunktioner have ændret sig eller være helt forsvundet i dag. Kræftens Bekæmpelse er i øvrigt i gang med en undersøgelse, der skal klarlægge, om der er en sammenhæng mellem arbejdet med råt kød og overhyppigheden af visse kræftformer blandt slagteriarbejdere.

Først og fremmest for kollegerne

TEMATILLIDSREPRÆSENTANTER Irene Olsen (th.) i snak med Lene Beining, som afløser Irene Olsen, mens hun giver interview til NNF-bladet. Hver gang Irene Olsen skal varetage sit tillidsarbejde, skal hun have afløser på.

Tillidsmandssystemet er ret så unikt og en uundværlig del af den danske arbejdsmarkedsmodel. Danske virksomheder ville næppe kunne fungere uden tillidsfolkenes pligt og evne til at få samarbejdet mellem medarbejderne og ledelsen til at fungere. Men de færreste ved, hvor omfattende og udfordrende tillidshvervet er blevet. Jobbet har vokset sig større igennem mange år og er ikke længere alene begrænset til at vedligeholde aftaler om løn og arbejdstid. Repræsentationer i samarbejdsudvalg, socialt arbejde, den svære samtale, strukturforandringer – listen med opgaver er lang for nutidens tillidsrepræsentant. Vi har

fet sig mere tid til tillidsarbejdet på Dan Cake, for hun vil gerne gøre et stykke fagligt arbejde for koldende. Men der er stadig et stykke vej at gå, før hun har den fornødne tid til arbejdet. Af Astrid Westergaard | Foto Jonas Ahlstrøm

talt med en række tillidsrepræsentanter om deres vilkår, opgaver og

TEMA. I dag har Irene Olsen skaf-

legerne og synes, at det er spæn-

jobbankbestyrere,

udfordringer.

Brugte en stor del af sin fritid på tillidsarbejde

/-sf

Det er mandag formiddag, og 41-årige linjeleder Irene Olsen på Dan Cake i Give har knoklet med at få løst et problem på linjen, så hun kan sætte sig på tillidsmandskontoret og snakke med fagbladet. Der skulle også findes en kollega, som kunne overtage hendes job ved linjen. – Som tillidsrepræsentant har jeg ret til at bruge den fornødne tid på tillidsarbejdet, men det skal jo også planlægges og kunne hænge sammen praktisk i en hverdag med uforudset sygdom

og produktionsproblemer, siger Irene Olsen. Hun har arbejdet på Dan Cake i Give i snart 19 år og er linjeleder og tillidsrepræsentant for godt 40 kolleger på daghold. Irene Olsen har været tillidsrepræsentant i to og et halvt år, og hun har lært rigtig meget i den tid. Ud over lærdommen fra de etablerede kurser har hun også lært, at hun ikke skal bruge så meget af sin fritid på tillidsarbejdet, og at hun ikke skal tage det personligt, når kollegerne skælder ud. Ellers holder man ikke længe som tillidsrepræsentant. – Jeg sagde ja til at blive tillidsrepræsentant, fordi jeg kendte lidt til det fra min mand, som er tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads i Dansk Metal. Vi har snakket meget om det, han lavede, og jeg syntes, at det lød spændende. Og så er der ikke ret mange, der stiller op, siger Irene Olsen med et energisk smil.

Brugte fritid til tillidsjob Efter to års tillidsarbejde, hvor det meste af fritiden gik bag computeren derhjemme, var det en betingelse, at hun skulle have mere arbejdstid til at passe sit tillidsarbejde, hvis hun skulle genopstille. For ikke nok med at fritiden gik med tillidsNNF | NUMMER 2 | 2008

Irene Olsen har hjertet med sig i tillidsarbejdet. en gang imellem kan kollegerne skælde ud og være sure, men så husker Irene Olsen på, at det ikke er hende, kollegerne er sure på, men dem, hun forhandler med. Det skal man kunne, ellers kører man ned i tillidsarbejdet.

arbejdet. Også pauserne gik med at opklare spørgsmål fra kollegerne, for Irene havde altid sin taske hængende på stolen, når hun holdt pause, og i tasken var alle papirerne, der havde med hendes tillidsarbejde at gøre. – Jeg bad ledelsen om at få mere tid, og det har jeg fået. Jeg skal spørge produktionslederen om tid til at lave mit tillidsarbejde, og selv om han er meget forstående og siger: »Du siger bare til, Irene…«, så vil jeg gerne være fri for at skulle spørge hver gang. Jeg ønsker mig faste tider, hvor jeg dels kan være på kontoret, dels kan få tid til at gå rundt til de forskellige linjer, siger Irene Olsen. En fast kontortid vil give ro til at snakke med kolleger, til telefonopringninger og papirarbejde. Og det vil give synlighed, at Irene kan komme rundt til de forskellige linjer, for til daglig er hun bundet til sin egen linje.

Kurser og netværk På Dan Cake er der tre tillidsrepræsentanter – en for hvert skift – og de tre har et fagligt samarbejde i Dan Cake-klubben, som Irene er formand for. Der er også samarbejde med sikkerhedsrepræsentanterne, som altid spørger tillidsrepræsentanterne, om de har noget, der skal med på sikkerhedsmødet. Desuden sidder Irene Olsen i branchebestyrelsen i NNF Vejle og er formand for landsklubben for biskuitarbejdere. – Samarbejde og netværk betyder alting. Jeg har også et godt samarbejde med afdelingsformand Jan Rønning Nielsen fra NNF Vejle og forbundssekretær Poul F. Sørensen via følgegruppen i landsklubben. Det er rart at kunne sætte ansigter på dem, du har kontakt med i afdelingen og forbundet, og jeg kan altid spørge dem, hvis jeg er i tvivl om noget, siger Irene Olsen. Hun sætter også pris på de netværk, hun får via møder og kurser lokalt og i forbundet, for uanset branche kan tillidsfolk lære en masse af hinanden. – For eksempel gør man det i NNF Horsens, at man tager medarbejderudviklingssamtaler med tillidsfolkene og udarbejder planer for, hvilke kurser den enkelte har brug for. Det er en god idé med struktur for tillidsuddannelsen, siger Irene Olsen.

Solidaritet med kollegerne TEMA. NNFs tillidsrepræsentanter (Tr) er både repræsentant for medarbejderne på deres virksomhed og samarbejdspartner for ledelsen. Men de er også NNFere. Hvor ligger deres loyalitet som tillidsrepræsentant, og hvilke udfordringer giver det? Af lise Blom

– Loyaliteten er først og fremmest hos kollegerne. Men et godt forhold til ledelsen er også vigtigt. Så får man flere ting gennemført, siger TR på Nobel Cigars Production, Lena Skov. TR på Arla i Slagelse, Jens Petersen, mener, at den største udfordring er at være mellemmand mellem kolleger og ledelsen. – Hvis en kollega opfører sig urimeligt, må man sige det til kollegaen. Det er en svær balance, og det kan være svært at skære igennem. Nogle gange kan man fø-

le, at man går virksomhedens ærinde. Man må se på hver enkelt sag helt nøgternt og kun give kolleger ret, når de har ret, og samtidig forklare dem sagen, så de forstår den, siger Jens Petersen, som dog ikke har oplevet alvorlige sager. – Loyaliteten ligger hos mine kolleger, det er der ingen tvivl om. Men jeg skal også skabe ro på arbejdspladsen, siger TR på Schulstad, Brian Arlofelt, og fortsætter: – Jeg føler, at jeg kommunikerer godt med ledelsen. Med de rigtige informationer kan man tage mange ting i opløbet. Optræk til ballade skyldes ofte misforståelser og rygter. Kurt Petersen deltager som TR for slagterne i COOP i sager, hvor medarbejdere er beskyldt for tyveri på arbejdspladsen. Her holder han øje med, at revisionen foregår retfærdigt, og at ledelsen behandler medarbejderen korrekt. Derudover handler sagerne typisk om overenskomsten og psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Og selv om han kæmper for kollegerne, erkender han, at det ikke altid er dem, som har ret. – Min solidaritet er på gammeldags maner hos mine kolleger. Jeg varetager deres interesser og lytter til, hvad de føler. Det forklarer jeg på en pæn måde til ledelsen, siger TR på Toms, Ivan Pedersen, og fortsætter: – Men jeg er også repræsentant for NNF og skal sørge for, at den politik, som NNF vedtager, bliver ført ud i livet – også selv om jeg kan have mine egne meninger om en sag. Jeg kan være uenig i en overenskomst, hvor jeg mener, at arbejdstiden skal sættes ned for medarbejdere på aften- og nathold. Men jeg respekterer en afstemning, og hvis NNF har sagt ja til en overenskomst, er det vores overenskomst, og så kæmper jeg for den.

TEMATILLIDSREPRÆSENTANTER

FAKTA: TRs VILKÅR Alle adspurgte tillidsrepræsentanter har adgang til kontor med computer og telefon. Timerne er ugentlige gennemsnit. Antal af medarbejdere og NNFere er cirkatal og for potentielle NNFere. Arla, Slagelse Jens Petersen, fællestillidsrepræsentant i tre år. Tid: Efter behov, syv arbejdstimer og tre fritidstimer. Organisering: 270 er NNFere. 140 er i 3F og Dansk Mejeristforbund. Otte-ti er i gul fagforening. Nobel Cigars Production, Århus Lena Skov, tillidsrepræsentant i fire år. Tid: Efter behov, ti arbejdstimer og en del fritid. Organisering: Alle i NNF på nær én i gul fagforening.

Netværk inspirerer TEMA. Netværksdannelse er tidens store mantra. Hvem kontakter tillidsrepræsentanten med spørgsmål og for at få inspiration? Af lise Blom | IllustrAtIon BoB KAtzenelson

Hvis Jens Petersen støder ind i problemer på Arla i Slagelse, kontakter han i første omgang tillidskolleger på samme virksomhed – eller andre Arla-mejerier. Nogle taler han med ugentlig, hvor de giver hinanden råd og vejledning. Tillidsrepræsentanterne på Arlas mejerier har et aktivt netværk, som inkluderer NNF, 3F og Dansk Mejeristforbund. På en mailingliste sender de informationer, som alle bør have. De indkalder til møder i forbindelse med overenskomstforhandlinger-

ne. Og enkelte bruger listen til at spørge kollegerne, hvordan de har løst et bestemt problem. I de fleste brancher bruger tillidsrepræsentanterne den lokale NNF-afdeling eller den forbundssekretær, de er tilknyttet. Men der er interesse for i højere grad at bruge hinandens erfaringer. Som tillidsrepræsentant på DCI i Nørre Snede er Anette Sønderby Larsen tilknyttet NNF i Horsens. Her mødes 10-20 NNF-tillidsrepræsentanter fra forskellige brancher hver anden måned til et fælles fagligt forum. – Vi tager en virksomhedsrunde. Her fortæller vi, hvilke opgaver og udfordringer vi arbejder med lige nu på de enkelte virksomheder. Og hvordan vi eventuelt har løst en opgave, siger Anette Sønderby Larsen. Så da DCI ansatte tyske sæsonarbejdere, vidste hun, at hun kunne henvende sig til tillidsrepræsentanterne på Danish Crown i Horsens og få del i deres erfaringer.

»I forbindelse med tillidsuddannelsen ﬁk jeg at vide, at det er en personlig udvikling, som gør én til et bedre menneske. Jeg er blevet meget mere tolerant og har lært at argumentere i stedet for at blive trodsig.«

COOP Kurt Petersen, tillidsrepræsentant i 22 år for slagterne i region Nord med hjemmekontor. COOP har seks tillidsrepræsentanter for NNFere fordelt på slagtere og bagere i tre regioner. Tid: 15 arbejdstimer med mulighed for flere timer. Fem fritidstimer. DCI A/S i Nr. Snede (tidligere Kelsen) Anette Sønderby Larsen, tillidsrepræsentant i ti år. Siden efteråret 2007 har hun som tillidsrepræsentant fået væsentligt bedre forhold og har nu et kontor. Tid: 20 arbejdstimer. Tidligere brugte hun fra tre til ti fritidstimer. Organisering: 90-95 procent i NNF. Enkelte sæsonarbejdere i 3F. Andre i gule fagforeninger. Schulstad, Avedøre Brian Arlofelt, tillidsrepræsentant i to år. Tid: To en halv arbejdstime, der skal passes ind i produktionen. Fem fritidstimer. Organisering: Alle i NNF. Toms Ivan Pedersen, tillidsrepræsentant på aftenholdet i seks år. På dagholdet har Toms en fællestillidsrepræsentant på fuld tid og tillidsrepræsentanter i afdelingerne. Som TR på aftenholdet kan Ivan kun tilkaldes ved akutte situationer. Tid: To arbejdstimer og to fritidstimer. Organisering: 400 i NNF. 50 uden for NNF.

JENS PETERSEN | TR/ARLA, SLAGELSE

NNF | NUMMER 2 | 2008

Netværk skal kunne matche koncernledelsen TEMA. Tillidsmandskollegiet i Danish Crown-koncernen er både netværk og en stærk medspiller – både for koncernledelsen og for NNF. Vi er her for medarbejdernes skyld, siger kollegiets formand igennem syv år, Hans Søgaard. Af sVen FeChner | foto pAlle peter sKoV

– Vi arbejder for, at vore kolleger har ordentlige løn- og arbejdsforhold, uanset hvor i DC-koncernen de befinder sig. Ledelsen lytter til, hvad vi siger. Det er ikke altid, vi er enige, men vi får da altid et svar. Hans Søgaard, tillidsrepræsentant på Danish Crown i Faaborg og formand for tillidsmandskollegiet, er ikke i tvivl om kollegiets rolle og indflydelse. Både i koncernen og i det faglige bagland blandt kollegerne og i NNF. Og det er ikke erfaring, han mangler: Hans Søgaard har været slagteriarbejder i Danish Crown i næsten 40 år. De 24 af dem som TR, heraf tillige syv år som formand for kollegiet, et fasttømret netværk af tillidsfolk – inklusive HKere – der arbejder på DC-koncernens mange afdelinger og datterselskaber.

Arbejdsdeling og loyaliteten Kollegiet er ikke sådan lige til at komme uden om. Hverken for DC, når der skal løses konflikter, eller når der skal forhandles overenskomstkrav og arbejdsforhold. Eller for NNF, da kollegiet repræsenterer omkring halvdelen af NNFs medlemmer. – Vi er her for medlemmernes skyld, og vores daglige gang er på gulvet ude på arbejdspladserne, tæt på kollegerne, pointerer Hans Søgaard, der dog ikke nærer ambitioner om, at kollegiet skal blive en selvstændig organisation i organisationen. – Den almindelige forretningsgang i NNF er naturligvis, at de enkelte TRer i kollegiet har en tæt tilknytning til NNFs lokalafdelinger, understreger Hans Søgaard. – Men når det er sagt, så må man gøre sig klart, at afdelingerne har deres arbejde i det daglige, og vi, det vil sige de enkelte TRer eller

kollegiet som helhed, har vores. Vi tager os af problemerne, når de popper op på overfladen på den enkelte virksomhed eller hos den enkelte medarbejder, siger han. – Er der større problemstillinger, som for eksempel de løbende store strukturændringer i DCkoncernen, der jo blandt andet har medført virksomhedslukninger, så er afdelingerne og forbundet med på banen som problemknusere. Her gør de brug af den socialplan for DC, som kollegiet har forhandlet sig frem til, påpeger Hans Søgaard.

udfordringerne Der ligger mange udfordringer forude, så tillidsmandskollegiet er i fuld gang med at udvikle sig: – Vi skal jo ikke genopfinde os selv. Men vi arbejder på, hvordan vi kan organisere os noget bedre. Vi kan som TRer nemlig ikke være eksperter på alt. Så lige nu forsøger vi at etablere videndeling og at skabe specialister på mindst fire områder, siger Hans Søgaard. Det skal ske ved, at der nedsættes ekspertgrupper blandt medlemmerne i kollegiets forretningsudvalg og deres bagland, som skal specialisere sig i emner som information, lokalaftaler, integration og uddannelse. Forretningsudvalget er identisk med arbejdstagersiden i DCs koncernsamarbejdsudvalg/KSU – og her er der på arbejdstagersiden behov for specialister på de nævnte områder for at kunne matche ledelsen. Men ellers er der andre håndfaste udfordringer, kollegiet allerede har taget hånd om: – Vi ser gerne ansættelser på tidsbegrænsede kontrakter afskaffet. For vi skal simpelthen have lige vilkår og samme overenskomst for alle medarbejdere i DC især hvad tryghed i ansættelsen angår. Og derigennem skal vi også sikre en ordentlig integration for vore udenlandske kolleger, påpeger Hans Søgaard. En anden problemstilling er akkordræset på slagterierne: – Det har vi ikke nogen faste strategier over for endnu. Men det er klart, at når tempoet skrues op, så får vi en øget ned-

slidning af arbejdsstyrken. Det kan der ikke være nogen, der er interesseret i. Men på det punkt er der mange interesser, der skal tilgodeses: Kollegerne skal have noget i lønningsposen, virksomheden skal fortsat være konkurrencedygtig, bønderne skal have ordentlige afregninger for deres grise. Så det er en større sag, og den rager langt ind i overenskomstområdet, medgiver han. Desuden vil TR-kollegiet fastholde den gode organisationsgrad i slagteribranchen. – Det går ellers godt, for kollegerne kan jo se, hvad de får ud af at være med i NNF. Men eksklusivaftalen er afskaffet, og i princippet kan man melde sig ind i hvad som helst. Vi vil gerne holde de gule stangen – for der er ikke plads til dem her. Men vi taler med nye kolleger hele tiden og fortæller dem, hvor fornuftigt det er at være med i NNF. Og det nytter, understreger Hans Søgaard.

Tr med masser af erfaring: Formand for Danish Crown-koncernens tillidsmandskollegium, Hans Søgaard.

TEMATILLIDSREPRÆSENTANTER

Uddannelse klæder tillidsrepræsentanterne på TEMA. Tillidsrepræsentanterne skal efterhånden være tusindkunstnere. Overenskomsterne er blevet mere omfattende, og de handler ikke kun om løn og arbejdstid. For at kunne følge med og for at kunne matche ledelsen er der brug for megen viden. Hvilke behov for uddannelse har tillidsrepræsentanterne? Af Lise Blom | Illustration Bob Katzenelson

– Det er vigtigt at sætte sig ind i, hvordan ledelsen tænker. Så er man bedre forberedt på nye tiltag fra virksomheden, siger Anette Sønderby Larsen, DCI. Hun har taget konsekvensen og går nu på en uddannelse i ledelse med fokus på kvinder og ligebehandling. Derudover har hun taget en uddannelse i bestyrelsesarbejde i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. – Det er en almenkendt hemmelighed, at en del tillidsrepræsentanter er bedre uddan-

nede end især mellemlederne i virksomhederne, siger Anette Sønderby Larsen. – Jeg tager uddannelse et par gange om året. Det er ting, jeg kan bruge i hverdagen, som jeg vælger ud fra mine behov, siger Lena Skov, Nobel Cigars Production. Hun har blandt andet været på kurser i forhandlingsteknik, coaching, og hvordan man takler problemer mellem kolleger. Et par kurser om året er passende, vurderer Brian Arlofelt, Schulstad. Man skal nemlig have mulighed for at tage teknikkerne til sig og lære at bruge dem i arbejdet. Han understreger, at det er vigtigt at afklare sine behov for uddannelse med sin afdeling – også af hensyn til selve kurset. Kurset skal nemlig gerne være relevant for alle del tagerne.

TR-uddannelsen skal kunne bruges og do tema. Både kolleger, arbejdsplads, den lokale NNF-afdeling og ikke mindst den tillidsvalgte selv skal have gavn af det, han eller hun lærer på forbundets kurser. Derfor skal uddannelsen være meget målrettet. Af Helle-Karin Helstrand | Foto Søren Zeuth

Hvis det stod til Svend Blankholm, miljø- og kompetencesekretær i NNF og ansvarlig for tillidsrepræsentanternes uddannelse, blev der skrevet en uddannelseskontrakt med alle tillidsrepræsentanter i forbundet. – Det vigtigste ved TR-uddannelsen er, at den er målrettet og dækker det behov, som den enkelte tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant har – både personligt og på arbejds-

pladsen. Det sikrer vi i højere grad ved at skrive en kontrakt med den tillidsvalgte, siger Svend Blankholm. Kontrakten kan udarbejdes i forbindelse med den samtale, som tillidsfolkene har med den uddannelsesansvarlige i afdelingen – TUS. Under TUS planlægges den uddannelse, som den valgte har behov for.

Alle skal testes Alle tillidsvalgte indleder deres karriere med de tre grundforløb, der handler om rollen som tilNNF | NUMMER 2 | 2008

Nye medlemmer er en udfordring TEMA. Tillidsrepræsentanterne er NNFs repræsentanter på virksomhedsgulvet. Hvor svært er det at få kollegerne til at melde sig ind i NNF?

Nyt NNF: Tillidsrepræsen tanter i central rolle TEMA. Det er væsentligt at

TR i afdeling og forbund

fastholde og fortsat udbygge

De lokale afdelinger er forpligtede til at sørge for, at tillidsrepræsentanterne bliver knyttet til de netværk og brancher, som ligger inden for det geografiske område, som afdelingerne dækker, samt at de kan deltage i relevante netværk og landsklubber på tværs af afdelinger. Tillidsrepræsentanterne skal med andre ord have tilbud om deltagelse i politiske platforme både lokalt og centralt, som svarer til deres opgave og rolle i organisationerne. Desuden er det afdelingernes ansvar at servicere tillidsrepræsentanterne og sørge for, at de via kompetenceafklaring får de nødvendige uddannelser for at kunne varetage funktionen som tillidsrepræsentant. De lokale afdelinger er også forpligtede til at varetage interesserne for de ca. 30 procent af medlemmerne, som ikke er repræsenteret med tillidsrepræsentanter – typisk inden for butiksområdet.

tillidsrepræsentantens rolle som en central figur i organisationen på linje med valgte i

Af Lise Blom

– Vi har en fornuftig lokalaftale på Schulstad i Avedøre, men den kræver, at vi står sammen og er fælles om den. Derfor er alle organiserede i NNF. Vi kan ikke arbejde sammen med nogen, som ikke er medlem, fastslår Brian Arlofelt og fortsætter: – Når vi har et godt sammenhold, står vi stærkt fagligt. Virksomheden ved, at jeg har svendene bag mig. Så når jeg kommer med en udmelding, ved ledelsen, at den skal tages alvorligt – og at det skal ske med det samme, siger Brian Arlofelt. Men andre adspurgte tillidsrepræsentanter må bruge meget tid på at overbevise nye kolleger om NNFs fordele. Nogle fravælger fagforeningen af ideologiske årsager, men hovedparten gør det på grund af økonomien. – Det er svært at overbevise nogen om at blive medlem. Især hvis folk ikke kan se, hvad de får for pengene. Jeg skal overbevise folk om, at de får et bedre produkt end i de gule fagforeninger, siger Kurt Petersen, COOP. Hans udfordring ligger også i det store geografiske område, han dækker, fra Ringkøbing i syd til Skagen i nord. Afstandene betyder, at han kun sjældent har personlig kontakt med kollegerne i de enkelte butikker.

kumenteres lidsvalgt, overenskomster, samarbejdsaftalen mellem arbejdsmarkedets parter, men også noget så konkret som det at skrive og få godkendt et referat. – Men jeg synes også, at alle tillidsvalgte skal igennem en test i regning, læsning og skrivning (FVU-test) – og måske et opfølgende kursus. Har tillidsrepræsentanten selv været igennem testen, er det lettere at motivere kollegerne. Det er også omsonst at sende en mand på TR-kursus, hvis han har svært ved at læse – og det har en hel del af vores medlemmer, siger

afdelinger og forbundshuset. Af Helle-Karin Helstrand | Foto Hanne Loop

Tillidsrepræsentanten er og skal være den direkte linje mellem medlemmernes hverdag og de politikker, som udformes af hovedbestyrelsen. Derfor fastholdes og udbygges tillidsrepræsentantens centrale rolle i organisationen i det oplæg, som NNFs hovedbestyrelse påtænker at indstille til kongressen i efteråret. Sådan er NNFs politik på TR-området. – I det nye NNF vil der være færre lokalafdelinger. Derfor er det ekstra vigtigt at sørge for, at tillidsrepræsentanterne fortsat har aktiv tilknytning og dermed politisk indflydelse på organisa tionen, siger forbundssekretær Tage Arentoft fra NNFs Overenskomst sekretariat. Han har samtidig været formand for den arbejdsgruppe, der sammen med hovedbestyrelses-medlemmer og otte tillidsrepræsentanter har arbejdet med tillidsrepræsentantens opgaver og roller samt placering i et Nyt NNF.

Svend Blankholm og tilføjer, at forbundet gerne vil hæve uddannelsesniveauet generelt blandt medlemmerne. Han har længe arbejdet for, at tillidsmandsuddannelsen blev en del af det almindelige uddannelsessystem, og det betyder, at mange kurser er finansieret af det arbejdsmarkedsbidrag, som alle lønmodtagere betaler. – Og så er det vigtigt for mig, at de tillidsvalgte får papirer på den uddannelse, de får i tillidsmandssystemet, siger forbundssekretæren. De efterfølgende kurser er mere tværfag-

Styrket deltagelse I forhold til forbundets hovedbestyrelse skal tillidsrepræsentanterne fortsat være repræsenteret, men fremover er forslaget, at det skal ske via overenskomstfølgegrupperne. – Vi skal sikre, at tillidsrepræsen tanterne fortsat får udbygget deres deltagelse i den faglige og politiske debat i forhold til både afdeling og forbund. Det oplæg, som blev besluttet på hovedbestyrelsesmødet den 19. februar, tilgodeser dette formål, siger Tage Arentoft.

lige og foregår i LO-systemet eller eksempelvis på et AMU-kursus eller en handelsskole – alt efter den enkeltes behov i hverdagen. En tillidsvalgt kan eksempelvis afslutte TR-uddannelsen med en mastergrad i ledelse. – Uddannelsen for de tillidsvalgte har udviklet sig gennem de seneste år, så den nu i højere grad tager højde for rollen som socialrådgiver og sjælesørger, som mange tillidsfolk også ofte skal være. De bløde kurser er dem, der virkelig rykker, siger Svend Blankholm og hentyder til fag som psykologi og pædagogik.

DE MÅSKE SYNLIGE SIKKERHEDSORGANISATIONEN. Sikker-

»Projekt Synlighed«.

med arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejde i mange år. Det er faglig sekretær Flemming Sørensen, som er primus motor i arbejdsmiljøarbejdet, og han har arbejdet med området på fuld tid siden 1996. – Vi tager arbejdsmiljøet meget alvorligt her i Horsens, og omdrejningspunktet for vores arbejde er dels Miljø- og Teknologiudvalget, dels den årlige konference, hvor vores 40 sikkerhedsrepræsentanter i NNF Horsens’ område har lejlighed til at mødes om et emne og udveksle erfaringer, fortæller Flemming Sørensen.

AF ASTRID WESTERGAARD | FOTO JONAS AHLSTRØM

Synlighed som en rød tråd

Hvem er sikkerhedsrepræsentant på din arbejdsplads? Hvis du ikke kan svare, er det ikke så mærkeligt, for alt for mange sikkerhedsrepræsentanter er »usynlige« på arbejdspladsen. Der er simpelthen ikke tradition for, at sikkerhedsrepræsentanterne træder lige så meget frem i billedet som tillidsrepræsentanten. Den forestilling vil NNF i Horsens gøre op med, og her er man klædt godt på til at sætte sikkerhedsrepræsentanterne i rampelyset, fordi afdelingen har arbejdet fokuseret

Det var netop på sidste års konference, at det blev klart, at der er brug for at gøre sikkerhedsrepræsentanterne meget mere synlige. – På konferencen udarbejdede vi handlingsplaner for den enkelte sikkerhedsrepræsentant og hans eller hendes arbejde på virksomheden, og det gik som en rød tråd igennem planerne, at det er svært at være synlig. Så besluttede vi os for at gøre synlighed til vores topprioritet og sætte gang i »Projekt Synlighed«, fortæller Flemming Sørensen.

hedsrepræsentanterne skal være meget mere synlige, for deres arbejde er vigtigt for både medarbejdernes og virksomhedens trivsel. Derfor sætter NNF i Horsens fokus på sikkerhedsrepræsentanterne i

NNF | NUMMER 2 | 2008

Mange sikkerhedsrepræsentanter er ikke synlige nok. Det gør flokken her noget ved, og det er fra venstre René Høj Jensen, Flemming Sørensen, Lene H. Madsen og Marianne Kristensen. De er medlemmer i Miljø- og Teknologiudvalget i NNF Horsens.

Stemningen var hurtigt i top, da godt 20 sikkerhedsrepræsentanter tog imod chefkonsulent Steen Lund Hansen (tv.) iført røde klovnenæser. Idémanden til velkomsten var Flemming Sørensen (th.) fra NNF Horsens.

PÅ MED DE RØDE NÆSER SIKKERHEDSORGANISATIONEN. »Projekt Synlighed« blev for alvor skudt i gang på NNF Horsens’ arbejdsmiljøkonference. Humor og anerkendelse skal være med til at give synlighed. AF ASTRID WESTERGAARD | FOTO JONAS AHLSTRØM

Som sagt så gjort. I efteråret blev projektet skudt i gang med artikler i det lokale NNF-blad og besøg af arbejdsmiljøkonsulent Tommy Jensen fra hovedforbundet, som selv har en baggrund som sikkerhedsrepræsentant. Trin to var årets konference, som blev holdt i begyndelsen af februar i år, hvor chefkonsulent Steen Lund Hansen gav sit bud på, hvordan sikkerhedsrepræsentanter bliver mere synlige. Hans indlæg var samtidig en forsmag på det kursus i synlighed, som løber af stabelen i april, maj og august i år. – Kurset er fyldt op, og der er så stor interesse, at det med »næsten statsgaranti« gentages, lover Flemming Sørensen. Sikkerhedsrepræsentanterne i NNF Vejles område har også fået glæde af initiativet fra Horsens, da de to afdelinger har aftalt, at konferencens indlæg gentages i Vejle, og at sikkerhedsrepræsentanterne her også tilbydes kurset i synlighed.

At man tager sikkerhedsarbejdet alvorligt i NNF Horsens, er ikke ensbetydende med, at man går rundt og ser alvorlig ud. Tværtimod – i Horsens ved man godt, at den korteste afstand mellem to mennesker er smilet, og at det kun tager 10 minutter at blive sporet ind på et emne, når man tager humoren i brug. Derfor fylder både humor og anerkendelse meget på programmet i »Projekt Synlighed«, som skal gøre sikkerhedsrepræsentanterne mere synlige. De godt 20 deltagere i konferencen »Projekt Synlighed«, som blev holdt i Snaptun i begyndelsen af februar, viste fra første sekund, at de var sporet ind på humoren. Da chefkonsulent Steen Lund Hansen trådte ind i lokalet for at give sine bud på synlighed, havde samtlige konferencedeltagere taget røde klovnenæser på. Steen Lund Hansen var solgt på stedet og den gode stemning slået an. Steen Lund Hansen pointerede, at sikkerhedsrepræsentanterne skal arbejde på at blive synlige og kendte med de gode resultater, de opnår i deres arbejde. – Mange steder er kulturen bare

den, at man snakker om de 10 procent, som er gået galt, fordi det er det nemmeste. Men snak hellere om de 10 procent, der er gået godt. Bliv kendt for de situationer, som fortæller historien om muligheder, og som er ressourcefyldte og har liv, så du ikke bare bliver forbundet med problemer, sagde Steen Lund Hansen. Han lagde også vægt på, at det er vigtigt at være positiv og anerkendende i sin kommunikation. – Vi trives bedst og er mest lærenemme, når vi føler os anerkendt. Når vi er set, hørt og anerkendt! Som sikkerhedsrepræsentanter kan I være med til at skabe en positiv stemning omkring jeres arbejde, når I er bevidste om den anerkendende kommunikation. De sikkerhedsrepræsentanter, som deltager i kurset om synlighed, som forløber i foråret og afsluttes i august, lærer netop om anerkendende kommunikation med coaching, krop og komik, om personlig gennemslagskraft og synlighed og om at udvikle kommunikationsfærdigheder og evne til at iværksætte læringsprocesser.

Medlemmerne i Miljøog Teknologiudvalget i NNF Horsens bruger hinanden meget i deres daglige sikkerhedsarbejde.

DET GÅR IKKE UDEN NETVÆRK SIKKERHEDSORGANISATIONEN. Arbejdet i NNF Horsens’ Miljø- og Teknologiudvalg og deltagelse i de årlige konferencer er med til at give ballast til de lokale sikkerhedsrepræsentanter. AF ASTRID WESTERGAARD | FOTO JONAS AHLSTRØM

Der er et godt netværk omkring sikkerhedsrepræsentanterne i NNF Horsens’ område, og for mange af dem fungerer netværket sommetider som et sikkerhedsnet. De er nemlig gode til at bruge hinanden, hvis de sidder med et problem, som de selv har svært ved at løse. Det fortæller tre sikkerhedsrepræsentanter, som sidder i NNF Horsens’ Miljø- og Teknologiudvalg sammen med faglig sekretær Flemming Sørensen. Udvalget har 10 medlemmer og mødes hver anden måned og til den årlige konference. Desuden deltager nogle af sikkerhedsrepræsentanterne i Fælles Fagligt Forum, hvor de mødes med øvrige tillidsvalgte og bestyrelsesmedlemmer på tværs af brancherne i Horsensområdet.

Respekt og resultater Marianne Kristensen fra Lyka Snacks A/S er sikkerhedsrepræsentant for 20 ansatte. Det har hun været i seks år, og hun er glad for den sparring og opbakning, hun får i udvalget. Hun bruger eksempler fra de andres virksomheder, når hun forhandler med ledelsen, og det giver både respekt og resultater. – Jeg er på en lille virksomhed, hvor pro-

duktionschefen også er medejer, og jeg ville ikke kunne løfte sikkerhedsarbejdet på samme måde, hvis jeg ikke havde andre sikkerhedsrepræsentanter at sparre med. Ud over udvalget her lærer jeg mange at kende på konferencen, og her har jeg for eksempel også fået helt konkret viden om at bruge APV (arbejdspladsvurdering) som et konkret værktøj i mit sikkerhedsarbejde.

Uundværlig opbakning Hvis ikke Lene H. Madsen fra 3-stjernet A/S havde haft udvalget og konferencerne, var hun holdt som sikkerhedsrepræsentant. – Den opbakning, vi giver hinanden, kan jeg ikke undvære. Man er en del af et fællesskab ud over virksomheden, og det giver lysten til at fortsætte også i sure tider. Virksomheden har 110 ansatte, og Lene H. Madsen har været sikkerhedsrepræsentant i 12 år. Netværket giver hende idéer, redskaber og god personlig udvikling og hjælper hende med

at følge med i, hvad der sker i verden, så hun er klædt på, når hun forhandler med virksomheden.

Den gode historie René Høj Jensen fra Lantmännen Unibake er sikkerhedsrepræsentant for 125 i ﬂûtes-afdelingen og har været det i ni år. Sikkerhedsorganisationen er godt integreret på arbejdspladsen, men René Høj Jensen synes alligevel, at han får meget ud af at mødes med andre. – For eksempel tager vi en runde på udvalgsmøderne og spørger, hvad der sker aktuelt i virksomhederne, og det er super godt. Vi kan også altid ringe og maile til hinanden. Flemming Sørensen har desuden indført, at vi altid slutter mødet med en god historie fra vores hverdag. Hvad er lykkedes? Hvad kan vi lære noget af? I starten skulle vi lige lære at tænke den vej rundt, fordi vi er vant til at fokusere på problemer, der skal løses, men nu går det rigtig godt, siger René Høj Jensen.

HVAD ER DIN STØRSTE UDFORDRING SOM SIKKERHEDSREPRÆSENTANT? På NNF Horsens’ konference om synlighed for sikkerhedsrepræsentanter blev deltagerne spurgt om, hvad der er deres største udfordring. Her et udpluk af svarene: ■ At gøre min arbejdsplads opmærksom på, at jeg er her, og hvad den kan bruge mig til ■ At synliggøre alle de små dagligdags ting, jeg gør for mine kolleger ■ At kunne tale sikkerhedsarbejdet videre op i systemet ■ At få kollegerne til at respektere mig og lytte til mig ■ At få mine kolleger til at forstå, at sikkerhedsarbejde hjælper ■ At få ledelsen til at gide høre på mig og forstå vigtigheden af sikkerhedsarbejdet NNF | NUMMER 2 | 2008

UDEFRA SVERIGE SVENSKE BAGERIER:

INGEN JUBEL TRODS REKORDOMSÆTNING UDEFRA. Brød sælger som aldrig før – i Sverige. Desuden har aldrig så mange svenske unge villet uddanne sig til bagere og konditorer som i dag. Så branchens arbejdsgivere burde juble – men det er ikke tilfældet, hvis man skal tro deres repræsentanter. TEKST MALIN KLINGZELL-BRULIN | DANSK VERSION SVEN FECHNER | FOTO MÅL&MEDEL OG COLOURBOX

– Generelt set er forbruget af brød steget. Både store og små bagerier viser gode salgstal. Men på trods af det er der mange, som har et problem. Lønsomheden er simpelthen for dårlig, siger Björn Hellman, administrerende direktør i Sveriges bagare och konditorer, som er en brancheforening under arbejdsgiverorganisationen LI/Livsmedelsföretagen. Den primære årsag til dette er ifølge Björn Hellman den nye overenskomst på området, der træder i kraft den 1. april i år. Hellman vender sig især imod niveauet af de tillæg, der kompenserer for ubekvem arbejdstid, og som parterne er blevet enige om. – Det er blevet for dyrt, og kritikken fra vores medlemsvirksomheder har været hård, enkelte er desperate, siger han. Ifølge Björn Hellman findes der i Sverige i dag cirka 1.000 bagerier og konditorier, og de fleste af dem har under 20 ansatte. Han har på det seneste fået signaler om, at flere af disse virksomheder kan risikere at måtte dreje nøglen

Overenskomsten er blevet for dyr, og det kan koste mindre bagerivirksomheder livet, mener Björn Hellman, adm. dir. hos bager-/ konditorarbejdsgiverne i Sverige.

Selv om det går godt i den svenske bagerbranche, klager virksomhederne over dårlig indtjening.

om, fordi de økonomisk ikke længere kan køre rundt. – Det kan jo ikke være meningen, siger han. – Brød sælger jo så godt. Burde det da ikke give mulighed for en prisforhøjelse? – For de store bagerier, som sælger via supermarkedskæder som ICA, COOP og Axfood, er det meget svært at forhøje prisen. Endda for de mindre bagerier, der sælger over egen disk, er det et problem.

»Svært at vide, hvor grænsen går« – Burde bagerierne ikke forhøje priserne som alle andre, i takt med at omkostningerne stiger? Det handler jo ikke bare om øgede lønomkostninger, men også om, at råvareomkostningerne er steget? – Det har jo altid været svært at forhøje priserne på brød, og marginalerne har været små. For nogen lykkes det endda at forhøje priserne, mens det ikke går for andre. Og det diskuterer vi jo livligt. Måske beror det på, at nogle virksomheder er for tilbageholdende. Det er heller ikke så let at sige, hvor grænsen går for forbrugerne. – Hvordan ser det ud for det håndværksmæssigt fremstillede brød? – Den slags bagerier er der blevet ﬂere af,

og frem for alt ﬁndes der ﬂere af den type bagerier i Stockholm, som går godt. Der er stor efterspørgsel efter denne type brød.

Fantastisk udvalg Björn Hellman påpeger også, at udvalget af brød i dag er fantastisk sammenlignet med for 15 år siden. Det er svært at ﬁnde noget andet land i verden, som har så bredt et udvalg af brød, mener han. – Det burde da indebære, at branchens status også bliver bedre. Er det ikke det, der skal til, for at I skal kunne forhøje priserne? – Jo, det er et spørgsmål, vi arbejder meget med, medgiver Björn Hellman. Han nævner her satsninger på arrangementer som »Kanelbollens Dag«, »Prinsessetærtens Dag«, Chokoladefestivalen, Gustav Adolfbakkelsen, Sveriges- og Europamesterskaberne for Unge Bagere og sidst, men ikke mindst, det svenske bagerlandshold. – Det har givet meget goodwill, men adfærdsændringer tager tid, understreger Björn Hellman. Malin Klingzell-Brulin er svensk journalist og ansvarshavende redaktør på NNFs svenske søsterforbund LIVs fagblad Mål&Medel. Red.

POLSKE SLAGTERIARBEJDERE PÅ SKOLEBÆNKEN I SPROG OG Her er Zbigniew Manicki (rød trøje) og Stanislaw Popiolek, til venstre for Zbigniew, godt i gang med dagens undervisning på Sprogcenter Herning.

INTEGRATION. 36 polakker på Danish Crown i Herning undervises både i det danske sprog, kultur og samfund. Formålet med undervisningen er, at polakkerne skal trives både på arbejdspladsen og i lokalsamfundet. AF ASTRID WESTERGAARD | FOTO JENS BACH

Det er ikke for ingenting, at Danish Crown i Her-

ning ligger i Danmarksgade. For her står der både Danmark og dansk på skemaet, hvis man banker på som ny medarbejder med adresse i Polen. Danish Crown i Herning fastansætter nemlig først polske medarbejdere, når de har forpligtet sig til at følge og gennemføre et særligt tilrettelagt undervisningsforløb i dansk. Undervisningen sigter mod, at polakkerne består modul 3 på danskuddannelse 2, som sikrer et vist sprogligt niveau. Det betyder helt konkret, at polakkerne sætter sig på skolebænken to gange om ugen og modtager tre timers danskundervisning pr.

gang. Desuden modtager de undervisning i danske kultur- og samfundsforhold. – Jeg tror, at de bliver en bedre og mere tilfreds arbejdskraft, når de ved noget om det samfund, de er en del af. Og så støtter det deres sprogundervisning, at de samtidig hører om kultur og samfundsfag, siger Poul Siggaard, som er med i DCs lokale og centrale uddannelsesudvalg og har været med til at udvikle undervisningen i samarbejde med Sprogcenter Herning. Beslutningen om undervisningsforløbet er vedtaget i samarbejdsudvalget på DC i Herning i forbindelse med, at slagteriet modtog to større grupper af polakker. Når NNF | NUMMER 2 | 2008

1.000 KM HJEM FRA ARBEJDE

KULTUR det handler om enkelte ansøgere med udenlandsk baggrund, afgør driftslederen, om ansøgeren kan dansk nok til at blive ansat.

– Det hjælper alt sammen med til, at vi kan beholde det gode miljø, vi har her på arbejdspladsen, siger Leo Christensen.

Vigtigt at melde ud i god tid

Tolk hjælper polakkerne på vej

Poul Siggaard understreger vigtigheden af, at slagteriet har meldt kravene om undervisning ud i god tid, så polakkerne ved, hvad de siger ja til. Det er vigtigt, at der er rene linjer om, hvad man forventer af hinanden. Og kun én ældre polsk medarbejder har takket nej til fastansættelse, fordi han savner sit hjemland. I øjeblikket er der 36 polakker på DC i Herning, og de kom til landet i henholdsvis sommeren og efteråret sidste år. DC har i alt 775 medarbejdere og 10 procent udlændinge fordelt på 17 nationaliteter. Tillidsrepræsentant Leo Christensen er glad for, at de nye kolleger får indsigt i blandt andet det danske arbejdsmarked og forstår, hvad der foregår på en dansk arbejdsplads. Det er også vigtigt, at de forstår kravene om sikkerhed og hygiejne og kan sige mere end »goddag« til de danske kolleger.

Som leder kunne driftsleder Frank Andreasen fra DC være ligeglad med, om polakkerne ved noget om samfundet, når de bare møder til tiden og passer deres arbejde. Men han synes også, at det er vigtigt, at polakkerne lærer noget, og at de og deres danske kolleger trives med hinanden. – Vi ser da også gerne, at de bliver her i Danmark og får deres familie med herop, for polakkerne er god og stabil arbejdskraft, siger Frank Andreasen. For at hjælpe polakkerne på vej, mens de stadig knokler med det danske sprog, har DC i Herning ansat en tolk på deltid, som blandt andet kommer fast på lønningsdagen for at besvare spørgsmål. Der er også gratis tolkehjælp, hvis polakkerne har brug for at kontakte kommunen eller andre myndigheder.

Selv om 32-årige Zbigniew Manicki fra Kolo i Polen skal tilbagelægge godt 1.000 kilometer for at se Mariola og sønnen Christian på otte år, møder han troligt på arbejde mandag morgen i Herning efter sine friweekender hver anden eller tredje uge. Han vil som så mange andre gerne tjene penge, og så er DC i Herning et godt sted at være. Zbigniew Manicki har tidligere arbejdet i Skotland på kreaturslagteri, men han foretrækker forholdene og aﬂønningen på det danske slagteri. Via tolk spurgte vi, hvad han synes om de krav, DC stiller om undervisning i dansk og samfundsfag. – Det er i orden, at slagteriet stiller krav, og jeg er en nysgerrig type, så det passer mig ﬁnt både at lære sproget og at lære om samfundet. Når man kan noget dansk, er det lettere at pjatte lidt med kollegerne og være sammen med dem i fritiden, siger Zbigniew Manicki. I Skotland lærte han engelsk, og det er en fordel for ham, fordi så mange danskere er gode til engelsk. Men dansk er sværere at lære, og han synes, at det er hårdt at gå i skole efter otte til ni timers hårdt arbejde.

Alting bliver lettere Hans kollega Stanislaw Popiolek er 37 år og fra Gdynia. Det ligger 1.100 km fra Herning, og Stanislaw Popiolek ser kun sin kone Dorte og datter Claudia på tre år hver anden eller hver tredje måned, når han har samlet dage nok til at holde en uge fri. Stanislaw Popiolek sætter også pris på arbejdsforholdene og omgangstonen på slagteriet, og han har før arbejdet på slagterier i Belgien og Tyskland. Også han synes, at det er i orden, at DC stiller krav om undervisning. – Alting bliver meget lettere, når man kan lidt sprog, for eksempel at få kontakt på arbejde og at købe ind, siger Stanislaw Popiolek. Hverken han eller Zbigniew Manicki har planer om at ﬂytte permanent til Danmark lige nu, men de holder begge muligheden åben.

piller på jobbet 2

tema:

NNFere i nyt job har ingen smerter pillER på jobbEt 2. Når tidligere NNFere kommer i andet job, for svinder alle deres smerter i ryg, skuldre og håndled. Smerter, der betød, at de i deres tidligere job på slagterier eller bagerier måtte tage smertestillende piller. Af astrid vestergaard og Helle-Karin Helstrand | foto ColoUrBox

Hver tiende NNFer tager smertestillende medicin hver dag for at kunne holde til at gå på arbejde, og kun hver fjerde har aldrig ondt. Det fortalte Fagbladet for NNFere i sidste nummer. Fagbladet har nu kontaktet en række NNFere, der har fundet andet job. De fortæller, at smerterne er væk. – Jeg troede bare, at det var sådan, når man

arbejdede, fortæller en tidligere medarbejder på Danish Crown i Hjørring om sine smerter. – Smerter er en del af kulturen på et slag teri, og de fleste har ondt på en eller anden må de. Jeg har taget mange piller; to panodiler for at komme i gang om morgenen og sommetider et par stykker for at falde til ro om aftenen. I dag tager jeg ikke piller, for jeg har ikke smerter, for tæller en anden tidligere medarbejder på op skæringsvirksomheden Tamaco i Nyborg. Overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i År hus, Poul Frost, bekræftede i sidste udgave af Fagbladet, at ensformigt arbejde kan give smer ter. Han har tidligere været med til at gennem

føre en stor undersøgelse blandt mennesker med ensformigt og belastende arbejde. Poul Frost understregede dog, at problemet er meget sammensat, og at det derfor er svært at finde en let løsning. – Men det er da glædeligt at høre, at smer terne forsvinder igen, når en medarbejder får andet arbejde. Det tyder jo på, at smerterne hænger sammen med belastningen og arbejds vilkårene, siger Poul Frost i dag. Han understreger dog, at han ikke kan sige noget generelt ud fra en så relativt lille gruppe og uden at have snakket med per sonerne selv.

»Det er da glædeligt at høre, at smerterne forsvinder igen, når en medarbejder får andet arbejde. Det tyder jo på, at smerterne hænger sammen med belastningen og arbejdsvilkårene.« Poul Frost | ovERlægE på aRbEjdsMEdiciNsk kliNik i åRhUs

stoppEdE, MENs tid vaR pillER på jobbEt 2. Kun håndleddene nåede at tage skade, inden Brian Nielsen forlod slagterfaget for at blive fængselsbetjent. Af Helle-Karin Helstrand | foto axel søgaard

– Næsten alle mine kolleger havde noget med ryggen, nakken eller deres håndled. Jeg havde ikke ondt nogen steder, men jeg kunne ikke se mig selv om nogle år stå i et koldt rum og skære kød. Så jeg besluttede mig for at stoppe, mens legen var god, fortæller Brian Nielsen. Han beskriver sit tidligere job med ord som monotont, mange tunge løft, et koldt miljø og ensformige og gentagne bevægelser med en kniv. Han har arbejdet som butiksslagter i 25 år og har været glad for sit fag. Brian Nielsen er nu under uddannelse som fængselsbetjent og oplever færre fysiske belastninger og en mere afvekslende arbejdsdag. – Men mine håndled må være påvirkede af slagterarbejdet. Når vi øver selvforsvar, får jeg ondt i dem, så snart jeg kommer ud i yderpositionerne. Det gør mine kolleger slet ikke, fortæller Brian Nielsen.

Brian Nielsen havde ikke ondt, mens han arbejdede som butiks slagter. Men i dag kan han mærke, at håndleddene har taget skade af det hårde og kolde arbejde.

NNF | NUMMER 2 | 2008

Timeløn er en fordel frem for akkordløn PILLER PÅ JOBBET 2. På Danish Meat Company i Vrå i Vendsyssel er den traditionelle akkordløn erstattet af ren timeløn. Derfor har medarbejderne ikke noget imod at blive flyttet til andre arbejdsfunktio ner i en periode, hvis de har brug for at Brian Brandt var glad for sit arbejde i udskæringen på Danish Crown, men kroppen tog skade, og han havde smerter i både skuldre, nakke og håndled.

få aflastet ømme skuldre eller rygge.

Jeg troede, det skulle være sådan

af smertestillende medicin nede.

PILLER PÅ JOBBET 2. Mens Brian Brandt

– Vi kan ikke undgå ensidigt gentaget arbejde på et slagteri, og det belaster kroppen. Men hos os er folk flinke til at sige, hvis de har ondt i for eksempel en skulder eller en arm, og så finder vi en anden arbejdsfunktion i den tid, det ta ger for medarbejderne at blive belast ningerne kvit. Hvis man arbejder på ak kordløn, vil man ikke flyttes, fordi man så ikke tjener det samme. Jeg tror, det er med til, at mange undlader at sige, hvis de har ondt, siger tillidsmand Bøje Sørensen, Danish Meat Company i Vrå. Han mener generelt også, at det er bedre at lade sig flytte til mindre be lastende arbejdsfunktioner end at mel de sig syg – både af hensyn til kolle gerne og til virksomheden. – Jeg er godt klar over, at en del slagteriarbejdere spiser smertestillende medicin for at kunne klare det daglige arbejde, men det kan motion være med til at forebygge. Da jeg var hos Danish Crown i Hjørring, fik vi et moti onscenter, og det hjalp noget. Her hos os arbejder vi i øjeblikket på at finde en løsning i form af blandt andet rabatter, så kollegerne kan komme i motions center, fortæller Bøje Sørensen.

arbejdede på slagteriet, tænkte han aldrig over, at han faktisk havde ondt flere steder i kroppen. I sit nye job er smerterne stort set forsvundet. Af Helle-Karin Helstrand | Foto Axel Søgaard

Da Danish Crown i Hjørring lukkede slagteriet for knap tre år siden, havde Brian Brandt arbejdet som slagteriarbejder i 12 år – uden at tænke over, at hele kroppen værkede. Han troede bare, at det skulle være sådan. – Det er faktisk først bagefter, at jeg er kommet til at tænke på, at det ensformige og tunge arbejde gav mig smerter – ligesom trækken sikkert også har haft betydning Jeg var jo uddannet på slagteriet og troede bare, at det var sådan, når man arbejdede, fortæller Brian Brandt, der er 32 år i dag. Han havde ondt i både nakke, skuldre og håndled, men tog dog aldrig smertestillende medicin eller gik til behand ling. – Men jeg var træt, når jeg kom hjem. Det hjalp på smerterne, når jeg havde ferie. Men det var hårdt at komme i gang igen efter ferien, fortæller den tidligere slagteriarbej der. Han arbejder i dag i reparationsafdelingen på Scanvogn i Tornby ved Hirtshals og er i øvrigt tillidsmand. Smerterne er stort set væk. – Det sker stadig indimellem, at jeg får ondt i mine håndled, men slet ikke så ofte. De er vel blevet slidt af ar bejdet på slagteriet, fortæller Brian Brandt. Han var dog glad for arbejdet på slagteriet, fordi der var en god stemning og nogle gode kolleger, som han sta dig ser en del til. – Hvis jeg en dag får brug for at finde et nyt job, kan det da godt blive et slagteri igen. Men kun hvis jeg ikke kan finde andet, siger Brian Brandt.

Det er med til at holde et overforbrug

Af Flemming Hove

Lavt sygefravær Administrerende direktør på Danish Meat Company, Carsten E. Sørensen, glæder sig over, at virksomheden har

et meget lavt syge fravær, og det er der flere grunde til. – Et element er, at hvis folk har et problem, har vi mulig hed for at gøre noget ved det, uden at de går ned i løn. Et andet element er, at vi tilbyder vore medarbejdere med ejerskab af virksomheden i form af medarbejderaktier, og dermed føler man et ansvar over for kollegerne, selv om man måske er lidt småsløj. Jeg har ikke noget entydigt svar på, hvad der er sandheden, men det er alt sammen med til at trække i den rigtige retning, siger han. Carsten E. Sørensen lægger også vægt på et trygt og psykisk godt ar bejdsmiljø. – Det er afgørende, at medarbej derne føler sig trygge, og at der er en fornuftig tone mellem medarbejderne internt og mellem ledelse og medar bejdere. Ved akkordarbejde lægger man pres på hinanden for at øge ind tjeningen, og det kan skabe et andet og mere hårdt arbejdsmiljø end det, vi har. Hos os er der indirekte også pres på i dagligdagen, men via for eksem pel medejerskab har alle ønsket om, at det går godt for virksomheden, siger han.

piller på jobbet 2

tema:

tæNk at MaN kaN tjENE siNE pENgE sådaN hER pillER på jobbEt 2. Grazyna Kurek fik nyt job, da Tulip i Bra brand lukkede. I dag arbejder hun i produktionen på NaturDrogeriet A/S i Hørning og har ikke muskel og ledsmerter som før. Af astrid Westergaard | foto tHomas søndergaard

– De første dage på det nye arbejde var under lige, for tænk at man kunne tjene sine penge, uden at det var hårdt! Sådan fortæller Grazyna Kurek, 48 år, om sine første arbejdsdage hos NaturDrogeriet A/S i Hørning, som producerer helseprodukter. Gra zyna Kurek har i godt 20 år arbejdet på akkord på pakkeriet på Tulip, først i Viby og så i Bra brand, hvor hun holdt i september sidste år. På Tulip stod Grazyna Kurek op hele dagen, og hun var tit i behandling for muskel og ledsmerter hos fysioterapeuten, selv om hun lavede øvelser for at holde smerterne nede. Hun tog også smertestillende piller en gang imellem. På NaturDrogeriet er Grazyna Kurek på time løn. Hun løfter ikke ret meget, da der produceres små emner, og arbejdet er meget afvekslende. Hun kan også sætte sig under arbejdet, hvis hun vil. – Jeg har det meget bedre i kroppen og går ikke til fysioterapeut. Tidligere kunne mine hæn

– Jeg er glad for at prøve noget andet, og jeg er blevet rigtig godt modtaget på min nye arbejdsplads og føler mig godt tilpas. Men de skader, der er sket i kroppen, kan jeg jo ikke lave om, siger Grazyna Kurek.

der også sove, og jeg tænkte, at det var nok al deren. Men det var det ikke, for de sover ikke mere, efter at jeg har fået andet arbejde. Det har nok også hjulpet, at jeg har haft en pause på tre måneder, fra Tulip lukkede, til jeg fik det nye arbejde. Men jeg tror også, at det betyder no get, at jeg ikke arbejder på akkord. Det gjorde jeg på Tulip, og jeg var meget stresset. Når du er på akkord, arbejder du for holdet, og du kan ikke sætte tempoet ned, uanset om du har det godt eller dårligt. Her på NaturDrogeriet går det stille

og roligt, og vi passer vores job og når alligevel det, vi skal. I dag er jeg ikke stresset, det er helt anderledes at komme hjem. Før skulle jeg som metider bruge to timer på at falde ned, inden jeg kunne slappe af, fortæller Grazyna Kurek. Grazyna Kurek kan godt tænke på, hvorfor hun blev ved, når arbejdet var så hårdt, og hun fortæller, at hun havde et godt fællesskab med kollegerne, og at årene bare gik. Hun tjente og så mere på Tulip, end hun gør i dag, men hun arbejder heller ikke så hårdt i dag.

plUdsElig kUNNE jEg MæRkE MiN kRop pillER på jobbEt 2. Da Erik Thulesen skiftede job fra opskæ ringsvirksomheden Tamaco Ny borg til skråproduktion på House of Oliver Twist, droppede han de smertestillende piller. Af astrid Westergaard | foto nnF FYn

– De lukkede virksomheden, og da der var gået godt to måneder, kunne jeg pludselig mærke min krop på en ny måde. Jeg vågnede op en morgen og tænkte: Jeg har det sgu godt, min krop gør ikke ondt. Sådan fortæller Erik Thulesen, som er 51 år og har arbejdet på akkord på kreaturslagte rier, lige siden han var helt ung. Men det slut tede brat, da opskæringsvirksomheden lukkede i slutningen af 2006. Erik gik uden arbejde i nogle måneder, inden han fik job på Oliver

– House of Oliver Twist er en god arbejdsplads, som jeg er glad for at være på. Skulle det blive nødvendigt for mig at finde et andet ar bejde, så ved jeg i dag, at kreaturslagtning vil være den sidste løsning, siger Erik Thulesen, som i øvrigt er tillidsrepræsentant på sin nye arbejdsplads. Han var også tillidsrepræsen tant på Tamaco Nyborg.

NNF | NUMMER 2 | 2008

I dag tager jeg ikke piller for smerter PILLER PÅ JOBBET 2. Slagteri arbejder Peter Husted Andersen fandt nyt job som maskinarbejder, da Tulip i Brabrand lukkede. I dag er han fri for smerter i ryg, knæ og fødder. Af Astrid Westergaard | Foto Thomas Søndergaard

– Jeg kan tydeligt mærke på mig selv, at jeg har et andet arbejde. Jeg mærker ikke længere no get til en brok, som ellers har generet mig, og jeg har det meget bedre i ryg, knæ og fødder. Der er heller ikke det samme stress på mit nye arbejde, og i dag tager jeg kun en pille, hvis jeg har hovedpine. Jeg tager ikke profen for smerter i ryg, knæ og fødder mere. Peter Husted Andersen er 34 år og har ar bejdet på akkord som slagteriarbejder på Tulip i Brabrand i 11 år. Han sprøjtede halvkonserves og

– Der er ikke noget, der minder om ensidigt gentaget arbejde her. Jeg er glad for skiftet, lønnen ligger på niveau med mit gamle arbejde, og jeg har det meget bedre i kroppen i dag, når jeg kommer hjem, konstaterer Peter Husted Andersen.

Twist på daghold og med fast timeløn. Da Erik Thulesen arbejdede på Tamaco Nyborg, havde han tit ondt i håndled, ryg og arme. Kroppen var helt spændt op af det hårde arbejde og tun ge løft. – Smerter er en del af kulturen på et slag teri, og de fleste har ondt på en eller anden må de. Jeg har taget mange piller; to panodiler for at komme i gang om morgenen og sommetider et par stykker for at falde til ro om aftenen. I dag tager jeg ikke piller, for jeg har ikke smerter.

Akkorden presser Erik Thulesen peger på akkorden, som presser folk til at arbejde mere, end godt er. Men da han etablerede sig med hus og familie, kunne han jo godt bruge pengene. I dag er han gået ned i ind tjening, men han ønsker ikke at leve med smer terne igen. – Det er ikke pengene værd, men når du er i det, glemmer du helt, hvordan det er ikke at have smerter. Erik Thulesen er glad for sit nye arbejde på

stod meget op, og det gav ham mange smerter i fødder, knæ og ryg. Det var især galt, når han hav de haft ferie og skulle i gang igen. Eller når han havde overarbejde, så arbejdsdagen kunne kom me helt op på 17 timer. Så var han helt smadret.

Smerter en del af arbejdet – En af mine gamle kolleger humpede altid rundt de første to til tre timer, inden han kunne gå normalt, og jeg kan ikke lægge hånden på biblen, men jeg er næsten sikker på, at han har spist piller for at holde det ud. Men han var af den gamle skole. Når du har arbejdet på slagte riet i 20 år, er smerterne blevet en del af det, og de gamle har ikke ret mange sygedage. Vi yngre tager nok hellere en sygedag for at komme os, fordi vi er bange for at ende som de gamle. Vi kan jo se, hvordan de ældre er blevet slidt og humper omkring, siger Peter Husted Andersen. Han var alligevel glad for at være på Tulip, fordi der var et godt sammenhold og mange at snakke med. Og en kort overgang arbejdede Pe ter Andersen på Danish Crown i Horsens, men det arbejde fik hans brok til at bryde frem igen. Så da Tulip lukkede, fandt Peter Husted Ander sen arbejde på en maskinfabrik, hvor han arbej der med CNC-bearbejdning som timelønnet. Han er oprindelig uddannet maskinarbejder. – Arbejdet her er langt mindre fysisk hårdt. Selv om vi arbejder med stålemner, er der ikke tale om store ting, og arbejdet er meget varie ret, siger Peter Husted Andersen.

Oliver Twist. Han savner ganske vist sine gamle kolleger og tonen, men han savner ikke smer terne. Han har mere energi, når han kommer fra arbejde, og han er gået i gang med styrketræ ning. Han føler sig også mere glad, og når bør nene besøger ham, kan de mærke, at han har det godt. – Jeg følte mig ikke stresset af akkorden på slagteriet, men jeg var vant til at tage fat. Jeg styrer selv arbejdet i dag, og det er meget mere alsidigt og ikke så tungt.

Med sanserne på arbejde HÅNDVÆRKET. »Con amore« betyder »med kærlighed«, og det italienske udtryk lærer medarbejderne på bageriet Il Fornaio. Kærlighed er nemlig forudsætningen for det gode brød, de bager. Af Lise Blom | Foto Hanne Loop

Det er i virkeligheden enkelt at bage et godt italiensk brød, afslører Elvio Milleri, som er grundlægger af det prisbelønnede bageri Il Fornaio. Ud over mel, vand og surdej kræver det følelse med dejen og kærlighed. Derfor har medarbejderne på bageriet brug for deres sanser, når de bager brød. Her er det hverken et bippende minutur eller skemaer, der styrer produktionen af italienske brød. I stedet mærker en bager på dejen, hvornår den har hævet tilstrækkeligt til at give brødet den rette krumme og smag. Og når brødet bliver bagt i stenovnene, holder ovnpasserne øje med, at brødet har fået den rette gyldne farve. – En maskine kan ikke føle på dejen og mærke, om den er klar. Man kan regulere dejens udvikling med tilsætningsstoffer, men det har vi valgt fra. Alle vores råvarer er økologiske, fortæller Elvio Milleri.

bage italiensk brød til den københavnske gourmetrestaurant Era Ora. En produktion, der siden er vokset til fire til fem ton brød om dagen, produceret af omkring 40 ansatte inklusive medarbejderne i administrationen. Blandt de italienske bagere møder vi den 31-årige Piero Bonito. Oprindeligt kommer han fra Palermo på Sicilien, hvor han er uddannet bager i sin fars bageri. Årsagen til, at han har skiftet Sydens sol ud med det danske gråvejr, er kærligheden. Da en ung dansk kvinde var kunde i bageriet på Sicilien, vandt hun hans hjerte. Derfor blev Piero gift med danske Camilla, og sammen har de børnene Emilia på seks år og Oliver på to år. Da Piero kom til Danmark, var det naturligt at opsøge Il Fornaio, hvor han nu har arbejdet i fem år. I dag er han ansvarlig i produktionen, og det er derfor ham, som vurderer, at dejen har hævet nok. Seks medarbejdere er i gang med at dele den elastiske dej i mindre stykker og forme de enkelte Francesone-brød i hånden. – Jeg har kolleger fra Marokko, Sverige og Brasilien. Vi arbejder godt sammen, og det er spændende, at vi har så mange forskellige nationaliteter, siger Piero. For ham er det naturligt at være medlem af NNF, og hvis han arbejdede i Italien, ville det også være normalt at være medlem af en fagforening. Men han har ikke haft behov for kontakt med fagforeningen, fordi han ikke har haft problemer på arbejdspladsen.

Et lille Italien Når man træder ind i det tidligere Schulstad-bageri i et industrikvarter på Amager i København, kommer man ind i en anden verden. Sikkerhedsopslagene er på italiensk, engelsk og dansk – sprog, som medarbejderne taler sammen på. Også svenske gloser svirrer igennem luften i virksomheden. Oprindeligt fik grundlæggeren af Il Fornaio, Elvio Milleri, en italiensk bager til Danmark for at

Fælles om produktet Piero har også ansvaret for oplæring af nye medarbejdere. En af dem er den 21-årige Anuwar Mahfoudh, som er eneste danske medarbejder i produktionen. Hans arbejde er ved hjælp af en maskine at dele dejen op i passende stykker. Efter halvanden uges arbejde har han allerede føling med dejen.

– Jeg kan mærke på dejen, at den hænger godt sammen, forklarer han. Anuwar har dog ingen drøm om at blive bager. Men han er glad for arbejdet på Il Fornaio, og han synes, at det er spændende at have kolleger fra så mange forskellige lande og høre om deres oplevelser. Indtil videre er planen at tjene penge, inden han fortsætter sin uddannelse i international handel på Copenhagen Business School. – Jeg mener, Il Fornaio har et perfekt koncept. Kunderne bager selv brødet helt færdigt, så de har glæde af, at duften breder sig i køkkenet, og de får et helt friskbagt brød, siger Anuwar. Ved den 260 grader varme stenovn møder vi Karim Hermansson på 33 år. Ligesom en del andre medarbejdere pendler han fra Sverige hver morgen. For ham tager turen en time. Oprindeligt er han uddannet kok. Men efter at have arbejdet på Il Fornaio i ni måneder kan han også godt tænke sig at blive uddannet bager. – Det er hårdt fysisk arbejde. Men det er et anderledes arbejde end som kok. Her er vi mange om at producere brødet, siger Karim, mens han holder øje med brødet, han har sat i ovnen. Det flade Focaccia-brød skal nemlig kun have omkring 10 minutter i den varme ovn.

Fakta: Brødet fra Il Fornaio er økologisk og uden tilsætningsstoffer. Opskrifterne er originale italienske fra forskellige områder i Italien. Brødet bliver bagt 90 procent færdigt. I supermarkederne bliver det opbevaret på køl. Brødet skal færdigbages i 10 minutter. Il Fornaio vandt Børsens Fødevarepris i 2007.

NNF | NUMMER 2 | 2008

»Jeg kan lide et rustikt brød med gods i, som det vi fremstiller her.« Anuwar Mahfoudh

HOFFMANN OG HANS SMÅ ARBEJDSPLADSER. Moderne teknik til gamle færdigheder: I Ringe overlever slagtehuset Skovgaards Slagteri og Kødopskæring A/S på service og kvalitet i forædlingen. AF LEIF O. NØRGAARD | FOTO ALEX TRAN

Med den ny ejer Uffe Hoffmann, 45 år ung og tidligere NNFer, kom forædlingens kunst til Skovgaards Slagteri og Kødopskæring A/S i Ringe på Fyn. Efter mange år kun med slagtning og opskæring har medarbejderne med forædlingen fået en ekstra dimension ind i jobbet. Det indebærer, at grisen får særbehandling, inden den sendes videre i fødekæden som tørsaltet bacon, medister, hamburgerryg, røgeskinker eller allehånde slags pølser. Med andre ord: En produktion, der stiller krav til et godt håndelag og ﬁngerspitzgefühl hos medarbejderne. Det er her, pølsemager Klaus Hansen og SLP-slagter Claus Gregersen og de andre svende har måttet genopfriske gamle færdigheder. Eller endda lære sig dem fra bunden til brug de ugedage, hvor de ikke bare giver grisen kniven og slagter eller skærer op, men hvor der står forædling på dagsordenen.

Computerstyret – Hos slagteren i Svendborg, hvor jeg blev udlært, fremstillede vi pølserne på gammeldags maner i kogekar og dernæst i rygeovn, og så blev de kogt endnu en gang, fortæller Klaus Hansen, 48. – Vores nye ovn er computerstyret og klarer hele arbejdsprocessen i samme omgang, når først den er programmeret til den ønskede opgave. Det sparer meget tid. Det er bare at køre en vognfuld pølser ind, så både ryger og koger den. Men når vi fremstiller pølserne efter nye opskrifter, vejer vi stadigvæk krydderierne af eller køber dem færdigblandede. Smager de så af for lidt, får de en anelse mere krydderi, så vi får det ønskede produkt, siger Klaus. Han har lidt efter lidt fundet de gamle færdigheder som pølsemager frem igen og synes i øvrigt, at det er helt ﬁnt at kunne forædle kødet. – Det er med til at give en mere afvekslende arbejdsuge.

NNF | NUMMER 2 | 2008

OP AD BAKKE

SVENDE

Men det har da været svært i starten og til tider lidt stressende med alle de opskrifter, man skulle sætte sig ind i, medgiver han. Klaus Hansen har været på slagteriet i Ringe i 15 år og lærte at slagte hos den forrige ejer. – Vi slagtede både får, heste, okser og grise. Nu er kun slagtesvinene tilbage. Jeg beklager, hvis vi ikke længere skal slagte grise, som det er på tale, men nøjes med at skære op og forædle. Er der så arbejde nok til de ni mand, vi er i dag, spørger han, som aldrig har været på en større arbejdsplads.

Nær chefen Kollega Claus Gregersen har tidligere hentet lønnen på store slagterier – og foretrækker absolut det lille. – På Danish Crown i Odense var vi 1.000 mand i sin tid. Det gav mere i lønningsposen, men her i Ringe er arbejdet mere alsidigt, og så er det dagarbejde, og vi er ikke på akkord, som i det lange løb ødelægger en. Jeg har været her i 18 år, og det betyder vel også, at det er en god arbejdsplads. Ellers var jeg næppe blevet så længe, men det tæller da også, at jeg bor lige i nærheden, siger Claus, der har den nu hedengangne uddannelse som SLP-slagter. Den vægtede slagtergerningen på slagteri og slagterbutik lige højt og dermed også et godt kendskab til forædlingens kunst. Klaus og Claus, der begge NNFere, er enige om, at de har et godt arbejdsmiljø i Ringe, og at problemer ikke har været større, end at de løses her og nu. Der er ikke langt til ledelsen. Mestersvenden deltager på lige fod med de andre i det daglige arbejde, og det gør slagteriets ejer, Uffe Hoffmann, såmænd også – medmindre han hænger i telefonen inde ved siden af på kontoret. Han er nemlig også slagteriets sælger.

Mest af alt har det været op ad bakke hos Skovgaards Slagteri og Kødopskæring A/S i Ringe de sidste tre år. Det lægger den ny ejer, Uffe Hoffmann, 45 år ung og tidligere NNFer, slet ikke skjul på. Til gengæld glæder han sig over, at sliddet og investeringen begynder at betale sig. Sommeren 2007 blev der nemlig investeret i et røgeri og pølsemageri, som igen banede vejen for et givtigt gårdsalg om lørdagen, som mester og kone selv står for. Produktionen sælges ellers primært til supermarkeder og slagterbutikker på Fyn, hvortil der leveres efter bestilling fra dag til dag, og også samme dag, når det brænder på, med egen chauffør. Fragtmanden har varerne med til kunderne i Jylland og på Sjælland. Uffe Hoffmann er udlært pølsemager på Slagteri Region Syd i Bylderup Bov i Sønderjylland nær grænsen. I landsdelen har man alenlang tradition med at fremstille pølser efter tysk forbillede – og vinde et utal af diplomer for kvaliteten på messer både hjemme og i udlandet.

Nul mobning – Pølserne er sjove at fremstille, og de er med til at forøge indtjeningen. Som et lille slagteri er vi nødt til at følge med Danish Crown, der er prissættende i begge ender. Både med hensyn til, hvad vi skal betale for grisen, og hvad vi skal tage for den. Men koncernen er 1.000 gange mere effektiv, end vi er. På det område kan vi ikke konkurrere. Hvis vi kun skulle slagte og skære op, ville vi ikke holde ret mange år, siger Uffe Hoffmann. – Det er her, forædlingen kommer ind i billedet, påpeger han. På så lille en virksomhed med beskeden udskiftning i medarbejderstaben kender man hinanden indgående, og arbejdsmiljøet betegnes af de ansatte som værende godt. Mester går selv foran: – Jeg giver en fornuftig løn og vil have en ordentlig tone, og jeg bliver sur, hvis nogen ikke snakker pænt til hinanden. Siger rent ud, at jeg ikke finder mig i, at nogen bliver mobbet. Virksomheden er omfattet af DSLoverenskomsten.

Slagterarbejde afløser BESKÆFTIGELSESPROJEKT FOR UNGE. Tican har i samarbejde med lokale jobcentre succes med at sluse unge ledige på kontanthjælp ind på slagteriet. Dermed får de en ny chance på arbejdsmarkedet. Af Flemming Hove | Foto Søren Palmelund

Unge ledige på kontanthjælp skal ud af systemet så hurtigt som muligt, så de ikke kommer til at hænge uhjælpelig fast. Derfor er andelssvineslagteriet Tican i Thisted gået sammen med jobcentrene på Mors og i Thy om et beskæftigelsesprojekt, der skal kanalisere unge ledige væk fra kontanthjælpen og til et fast job som slagteriarbejdere. Efter kun cirka tre måneder er det lykkedes for fire af de unge at blive fuldtidsansat på Tican, og flere er godt på vej. – Det må siges at være en succes. De unge

har fået en ny chance på arbejdsmarkedet, og de er kommet hurtigt ud af kontanthjælpssystemet. Erfaringerne viser, at det er et »farligt« system, som kan være svært at frigøre sig fra, fordi gruppen ofte har vanskeligt ved at få et varigt fodfæste på arbejdsmarkedet, siger lærlingemester Kim Sørensen fra Tican.

Håndplukker Beskæftigelsesprojektet indebærer et 12-ugers kursusforløb, hvor kursisterne dels prøver at udskære og finpudse svinekamme på slagteriet,

Det 12 uger lange kursusforløb indebærer blandt andet fysisk træning tre gange om ugen.

NNF | NUMMER 2 | 2008

kontanthjælp Det går fint – Det går fint, og jeg er blevet fastansat. Sonni Svanborg, 19 år, er et godt eksempel på, at beskæftigelsesprojektet i Thy fungerer. Efter folkeskolen snusede han til forskellige brancher, men da det ikke rigtigt gik, blev han ledig

Lærlingemester Kim Sørensen fra Tican betragter projektet som en stor succes.

dels får undervisning i dansk, matematik, samfundsfag, it og hygiejne. Desuden er kursisterne tre gange om ugen i motionscenter for at styrke kroppen til det forholdsvis hårde fysiske arbejde på slagteriet. I erkendelse af at det offentlige ikke alene kan gøre ledige kontanthjælpsmodtagere arbejdsparate, er Tican-projektet tænkt som en inspiration til mange andre virksomheder. Det er det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Thisted og Morsø Kommuner, som betaler udgifterne til kurserne og driften. – For mig at se får vi alle noget positivt ud af projektet. På Tican underviser vi kursisterne i arbejdet på kambåndet, og under det forløb kan vi umiddelbart se, hvem der egner sig til at arbejde på slagteriet. Dem kan vi så håndplukke. På den måde får vi nye medarbejdere, og det

har vi hele tiden brug for, fordi der er en naturlig udskiftning, siger Kim Sørensen.

Sociale hensyn Jobcentrene på Mors og i Thy betragter projektet som en win-win-situation, fordi det nu er lettere at få ledige i arbejde, mens Tican får tilgang af lokal arbejdskraft. Samtidig får slagteriet styrket sin position som en virksomhed, der tager sociale hensyn. Kim Sørensen mener, det er en god investering for slagteriet at deltage aktivt i projektet. Han ser det som en vej til dels at hjælpe ledige ud af kontanthjælpssystemet, dels at få lokale folk ansat i et full-time-job. Han henviser i øvrigt til, at der findes lignende projekter i blandt andet Grindsted-området.

og kom på kontanthjælp. Det var han heldigvis kun en måned, inden han blev tilbudt at deltage i projektet med henblik på at blive slagteriarbejder. – Det er godt at lære tingene, før man skal arbejde som rigtig slagteriarbejder, og det her er lige mig, siger han. Sonni Svanborg kan sagtens nikke genkendende til, at når man kommer på kontanthjælp og bor hjemme, kommer man hurtigt ind i en dum rutine med at sove længe og for eksempel spille computer til langt ud på natten. Man får jo penge, og man bor hjemme. Da han begyndte i beskæftigelsesprojektet, flyttede han hjemmefra, for pludselig fik han et andet indhold i dagligdagen. Og det har han ikke spor imod. Michael Christensen, 23 år, har også oplevet at blive arbejdsløs og komme på kontanthjælp. Det var han i tre måneder, og det var – sagt på godt jysk – træls! – Det kunne nemt blive til nogle lange dage, så det her er udmærket. Jeg kunne godt tænke mig at fortsætte på slagteriet, siger han, mens han har travlt med at finpudse en svinekam.

Eventyr eller afslapning?

Du vælger selv dine minder for livet på ...

AKTIV FER 2008

WEEKEND D L O H P O

IE MINI-FER TS R A M . 20.-23

– Og du kan også vælge at ankomme en hverdag!

Forårstilbud Kom til hverdag eller weekend

Påsketilbud TORSDAG

• Kaffe med hjemmebag • 2-retters menu • Overnatning FREDAG

• Kaffe og hjemmebag • 2-retters menu • Overnatning i dejlige dobbeltværelser • Morgenbuffet Pr. person i db.værelse 535,00 Forlænget weekendophold

• Morgenbuffet • 2 retters menu • Overnatning

FREDAG

LØRDAG

• Morgenbuffet • Lunch • Kaffe og hjemmebag • 3-retters menu • Overnatning

• Morgenbuffet • Påskebuffet • Overnatning SØNDAG

• Brunch Pr. person i db.værelse 1545,00 Børn 1/2 pris i forældres værelse

• 2-retters menu • Overnatning

En verden af eventyr Velkomst lørdag kl. 16.30 og så følger 5 herlige dage med eventyrlige oplevelser for børn og voksne i samarbejde med CoastZone.Der afsluttes med en eventyrlig aftenfest torsdag og hjemrejse fredag.

Udpluk af aktiviteter: • ATV-kørsel • Wellness • Speedbåd • Seascooter • Rollespil • Kreative værksteder • Aftenaktiviteter • Aktiviteter for de små • Udflugt • Skuespil Pr. person fra og med 15 år 2700,00 Børn under 15 gratis

LØRDAG

SØNDAG

• Brunch Pr. person i db.værelse 995,00 Ovenstående tilbud gælder t.o.m. 31/5 2008

www.pinenhus.dk · Pinen 3 · 7870 Roslev · Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 · Mail: pin@pinenhus.dk

NNF | NUMMER 2 | 2008

Ude i hampen og

ingen effekt A-KASSEN. Beskæftigelsesmini-

Arbejdsdirektoratet bløder op

sterens groft generaliserende kri-

I en pressemeddelelse og i DR/TV-avisen den 6. februar havde beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen langet hårdt ud efter a-kasserne: – Vi står lige nu i en situation med akut mangel på arbejdskraft. Derfor er det katastro-

tik af a-kassernes håndtering af rådighedsreglerne hører ingen steder hjemme. Sådan lyder det fra NNFs a-kasse. Arbejdsdirektoratet har kort efter ministerens udfald blødt kravene op igen. Af Sven Fechner | Foto Colourbox

Hver ledig skal søge fire job om ugen. Det var meldingen fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) på baggrund af Rigsrevisionens gennemgang af fire akassers rådighedsvurderinger i perioden 1. januar 2003 – 1. kvartal 2007. Siden har Arbejdsdirektoratet i en meddelelse dog blødt kravet op. Alligevel er reaktionen på ministerens udmelding fra Esben Birkesholm, vicekasserer i NNF og til daglig ansvarlig for forbundets a-kasse, ret så kontant: – Det er simpelthen for langt ude. Beskæftigelsesministeren misbruger Rigsrevisionens undersøgelse om a-kassernes rådighedsvurdering.

A-kassernes Samvirke bakker op

Politisk motiveret Esben Birkesholm påpeger, at udgangspunktet for ministerens udfald mildest talt er ukorrekt og udelukkende politisk motiveret: – Rigsrevisionen har i rapporten opstillet udgangspunktet for undersøgelsen. Og det er et helt andet end det, ministeren har på dagsordenen, siger han. I rapporten står der ordret, at undersøgelsens sigte ikke er at afdække, om a-kasserne har rådighedsvurderet korrekt, men derimod at vurdere, om de rammer for rådighedsvurderingerne, der er opstillet af relevante aktører i beskæftigelsessystemet, er tilfredsstillende. – Og det giver jo et helt andet billede end det, ministeren vil have os til at tro på, nemlig at a-kasserne svigter deres opgaver. Det gør vi ikke, og slet ikke her i NNF, understreger Esben Birkesholm.

– Det lyder lidt som en gummiparagraf, der opbløder kravet. Det virker, som om man ikke vil kunne sanktionere ledige, der ikke søger de fire job om ugen, siger han. – Vi vil have, at vores medlemmer kommer i job hurtigst muligt. Og det er vigtigere for os end at holde på medlemmet for medlemsstatistikkens skyld. Så alene derfor er ministerens unuancerede udfald helt ude i hampen, understreger Esben Birkesholm. Grundlaget for beskæftigelsesministerens udfald er Rigsrevisionens gennemgang af i alt 90 sager fra fire udvalgte a-kasser. Og den har vist, at a-kasserne i kun seks ud af 43 relevante sager har undladt at »straffe« ledige i situationer, hvor der – efter Rigsrevisionens opfattelse – er grundlag for at vurdere, at den ledige ikke har været aktivt jobsøgende. Da den samme praksis er fundet i sager fra alle fire a-kasser, har Rigsrevisionen set sit snit til at formode, at den gælder for a-kasserne generelt.

falt, at der stadigvæk er a-kasser, som ikke sikrer, at deres medlemmer står til rådighed for ledige job, siger ministeren her. Men siden har Arbejdsdirektoratet altså blødt kravet op. I en meddelelse, Arbejdsdirektoratet sendte til a-kasserne dagen efter beskæftigelsesministerens melding, fremgik det, at kravet om fire ugentlige ansøgninger ikke nødvendigvis skal opfyldes. Jobsøgningen skal nemlig som hidtil også vurderes i forhold til den lediges alder, helbred, erhvervserfaring, uddannelse og udbuddet af arbejde i det geografiske område. Og dermed vil det være småt med effekten af kravet, mener professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet i Dansk Arbejdsgiverforenings magasin, Agenda.

Også A-kassernes Samvirke er ikke imponeret over Rigsrevisionens rapport: – Jeg kan konstatere, at Rigsrevisionen har udarbejdet en rapport, der mest har historisk interesse. Den beskæftiger sig med perioden fra 2003 til første kvartal sidste år. Og det var lige præcis dér, vi indførte rådighedssamtaler hver tredje måned i stedet for halvårlige samtaler, siger Morten Kaspersen, formand for A-kassernes Samvirke, til Danmarks Radio. Men også både Arbejdsdirektoratet og Beskæftigelsesministeriet selv får en røffel med i rapporten. Direktoratet skal nu skærpe tilsynet, og beskæftigelsesministeriet skal have styr på kommunikationen og it-systemer. Og den kritik kan man godt følge i a-kas serne: – Vi oplever i dag, at vores medlemmers cv’er forsvinder ud i den blå luft, og at de koder, de får tilsendt, og som skal bruges, når de ugentligt genbekræfter deres jobsøgning, ikke virker. Og det er jo katastrofalt, siger Morten Kaspersen. Læs også: Fagligt Talt, side 39.

RU N

FYN NNF Fyn afholder ordinær generalforsamling lørdag d. 26. april 2008 kl. 9.00 i NNF-Huset på Lisesmindevej 1 i Odense. Dagsorden iflg. lovene. Eventuelle andre forslag under punkt 5 skal være afdelingen skriftligt i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen under punkt 4 og 6, skal være afdelingen skriftligt i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen. P.a.v. Palle Hansen Formand

HJØRRING Studietur Nordjylland Nord NNF Nord Øst, Sæby, og NNF Fællesafdeling, Hjørring, arrangerer en studietur til Tjekkiet/Prag fra mandag d. 6. oktober til lørdag d. 11. oktober 2008. Tilbuddet gælder for afdelingens medlemmer med ledsager og efter »først til mølle«-princippet. Tilmelding i perioden 5. marts til 1. april på tlf. 3818 7002. Se fremlagte rejseprogram på afdelingskontoret eller arbejdspladsen. P.a.v. Ove M. Christensen

HOBRO Indkaldelse til ordinær generalforsamling for NNF Hobro/Aars Fællesafdeling. Generalforsamlingen afholdes på Nørager Kro lørdag den 5. april 2008 kl. 13.00. Der vil blive serveret varm mad, inden generalforsamlingen starter. Branchegeneralforsamlingerne afholdes, inden den ordinære generalforsamling afvikles. Dagsorden iflg. lovene. Af hensyn til bestilling af mad skal du tilmelde dig hos din tillidsmand eller i afdelingen senest mandag den 25. marts 2008. P.a.v. Ejnar Poulsen Afdelingsformand

HOLSTEBRO Der afholdes afdelingsgeneralforsamling fredag den 28. marts 2008 kl. 19.00 i afdelingens lokaler, NNF-Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro. Dagsorden: 1. Godkendelse af forretningsorden. 2. Valg af 2 dirigenter. 3. Bestyrelsens beretning. 4. Godkendelse af bestyrelsens beretning. 5. Indkomne forslag. 6. Valg af næstformand. På valg: Karl Ovesen (modtager genvalg). 7. Valg af vicekasserer. På valg: Gitte Markusen (modtager genvalg). 8. Regnskab. 9. Godkendelse af regnskab. 10. Indstilling til afdelingsbestyrelsen.

Slagter: 2 personer. Bager: 2 personer. 11. Indstilling af suppleanter til afdelingsbestyrelsen. Slagter: 1 person. Bager: 1 person. 12. Endelig godkendelse af kongresdelegerede. 13. Valg af revisor. På valg for 2 år: Flemming Nielsen (modtager genvalg). 14. Valg af 1 revisorsuppleant. 15. Valg af fanebærer. 16. Valg af fanebærersuppleant. 17. Evt. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag til pkt. 6 og 7 skal skriftligt være formanden i hænde seneste 14 dage før generalforsamlingen. Hvis man ønsker at deltage i spisningen efter generalforsamlingen, bedes man tilmelde sig på afdelingskontoret eller hos de respektive tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen. P.b.v. Steen Hartmann Afdelingsformand

NNF Tobaksgruppen Holstebro afholder ordinær branchegeneralforsamling torsdag den 27. marts 2008 kl. 19.00 i NNF-Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro. Dagsorden: 1. Godkendelse af forretningsorden. 2. Valg af 1 dirigent. 3. Branchebestyrelsens beretning. 4. Godkendelse af branchebestyrelsens beretning. 5. Indkomne forslag. 6. Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 2 år: På valg: Inger Jensen. 7. Evt. NB: Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde, seneste 8 dage før generalforsamlingen afholdes. Hvis man ønsker at deltage i spisningen inden branchegeneralforsamlingen, skal man tilmelde sig på afdelingskontoret eller hos brancheformand Søren Emil Nielsen. Spisningen starter kl. 18.00. P.b.v. Søren Emil Nielsen Brancheformand/Tobak

NNF Slagtergruppen Holstebro afholder ordinær branchegeneralforsamling onsdag den 26. marts 2008 kl. 19.00 i NNF- Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro. Dagsorden: 1. Godkendelse af forretningsorden. 2. Valg af 1 dirigent. 3. Branchebestyrelsens beretning. 4. Godkendelse af branchebestyrelsens beretning. 5. Valg af branchenæstformand for 2 år. På valg: Jørgen Christensen (modtager genvalg). 6. Indkomne forslag. 7. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer. På valg: Kim Sejbjerg (modtager genvalg), Levin Kielsgaard (modtager genvalg), Ole Hedegaard (modtager genvalg). 8. Valg af 2 suppleanter til branchebestyrelsen. 9. Valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer. På valg: Jørgen Å. Christensen (modtager genvalg), Ole Hedegaard Christensen (modtager genvalg). 10. Valg af 1 suppleant til afdelingsbestyrelsen for 2 år (vælges mellem branchebestyrelsesmedlemmer). 11. Valg af branchedelegerede til NNFs kongres i Aalborg fra 16. til 19. september 2008. 12. Evt. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde, seneste 8 dage før generalforsamlingen afholdes. Ønsker man at deltage i spisningen efter generalforsamlingen, skal man tilmelde sig på afdelingskontoret eller tillidsmandskontoret på medlemsvirksomhederne. P.b.v. Steen Hartmann Brancheformand/Slagter

Der afholdes ordinær generalforsamling i Mejerigruppen tirsdag den 25. marts 2008 kl. 19.00 i NNF-Huset, Struervej 31, Holstebro (der startes med spisning kl. 18.00). Dagsorden: 1. Velkomst. 2. Godkendelse af forretningsorden. 3. Valg af dirigent. 4. Bestyrelsens beretning. 5. Godkendelse af bestyrelsens beretning. 6. Indkomne forslag. 7. Valg af brancheformand. På valg: Karl Ovesen (modtager genvalg). 8. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer. A: Kørselsafd. Vest: På valg Kjeld Lyngesen (modtager genvalg). B: Holstebro Flødeost: På valg Michael Sørensen (modtager genvalg). C: Hobro Vest: På valg Alf Søvndal (modtager genvalg). 9. Valg af 4 bestyrelsessuppleanter. A: HOCO: På valg Jan Pedersen (modtager genvalg). B: Holstebro Mejeri: På valg Kim Pedersen (modtager genvalg). C: Danmark Protein: Ingen for nærværende. D: Nr. Vium Mejeri: Ingen for nærværende. 10. Valg af branchedelegerede til NNF-kongressen i Aalborg fra den 16. til 19. sep. 2008. 11. Eventuelt. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag til pkt. 7 skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Hvis man ønsker at deltage i spisningen kl. 18.00, skal man tilmelde sig senest dagen før enten ved tillidsmanden eller i afdelingen på tlf. 3818 7170. P.b.v. Karl Ovesen Brancheformand/Mejeri

NNF Bagergruppen Holstebro afholder ordinær branchegeneralforsamling torsdag den 27. marts 2008 kl. 18.00 i NNF- Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro. Dagsorden: 1. Valg af 1 dirigent. 2. Branchebestyrelsens beretning. 3. Indkomne forslag. 4. Valg branchebestyrelsesmedlem. På valg: Michael Røn. 5. Valg af 1 bestyrelsessuppleant. 6. Valg af branchedelegerede til NNFs kongres. 6. Evt. NB: Indkomne forslag til branchegeneralforsamlingen skal være formanden i hænde, senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes. Hvis man ønsker at deltage i spisningen inden branchegeneralforsamlingen, skal man tilmelde sig på afdelingskontoret eller hos brancheformand Jørgen Jensen, tlf. 4089 4178. Spisningen starter kl. 18.00. P.b.v. Jørgen Jensen Brancheformand/Bager

KOLDING/VOJENS NNF Kolding-Vojens afholder ordinær generalforsamling torsdag den 27. marts 2008 kl. 19.00 i afdelingens hus på Grønningen 41 i Kolding. Dagsorden ifølge lovene. Forslag, der ønskes behandlet, skal være afdelingsformanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Afdelingen er vært ved bespisning kl. 18.00. Af hensyn til bestilling af mad bedes du tilmelde dig hos tillidsmanden eller i afdelingen på tlf. 3818 7126 senest mandag den 24. marts 2008.

LILLEBÆLT Aktivitetsudvalget fra NNF Vejle og

NNF Lillebælt afholder fælles studietur til Polen d. 27.4. – 1.5.2008. Egenbetaling pr. deltager er 1.800 kr. inkl. 4 x morgenmad og aftensmad. Bindende tilmelding til afdelingskontorerne fra 5. januar efter først til mølleprincippet. Der betales et depositum på 500 kr. ved tilmelding, som man ikke får tilbage, hvis man senere melder fra igen. P.u.v. Jens Chr. Laursen

MIDTJYLLAND NNF Midtjylland afholder ordinær generalforsamling torsdag d. 3. april 2008 på Østergårds Hotel, Silkeborgvej 94, 7400 Herning. Generalforsamlingen starter kl. 19.00. Der er spisning kl. 18.00. Dagsorden ifølge afdelingens vedtægter. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Tilmelding til spisning skal ske til tillidsmanden eller til afdelingskontoret senest mandag 31. marts 2008. P.a.v. Michael Nielsen Afdelingsformand NNF Midtjylland afholder sommertur til LEGOLAND søndag d. 18. maj. Billetter kan købes i afd. fra d. 10. marts. Aktivitetsudvalget

MIDT-VEST NNFs Slagtergruppe afdeling MidtVest afholder ordinær generalforsamling lørdag den 29. marts 2008 kl. 10.00 på Ungdomsgaarden, Østergade 16 i Grindsted. Dagsorden iflg. lovene. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden skriftligt i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Der tages forbehold for ændringer i dagsordenen. Vi starter med stor morgencomplet kl. 9.00, og bestyrelsen håber på god tilslutning. P.b.v. Claus Gaarde Afdelingsformand

NORDVEST NNF Nordvest afholder ordinær generalforsamling torsdag d. 27. marts kl. 19.30 på Hotel Vildsund Strand. Dagsorden kan afhentes på afdelingskontoret. Eventuelle forslag skal være formanden i hænde senest d. 12 marts. Spisning kl. 18.30, der er tilmelding til denne senest d. 25. marts, enten til tillidsrepræsentanterne på de store arbejdspladser eller afdelingskontoret, eventuelt på tlf. 3818 7008.

NORD ØST – SÆBY Der afholdes generalforsamling lørdag den 1. marts 2008 kl. 10.00 på Sæby Søbad. Dagsorden ifølge vedtægter. Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Der serveres morgenkaffe fra kl. 9.00 og frokost kl. 12.00. Af hensyn til spisning bedes man skri-

NNF | NUMMER 2 | 2008

ve sig på de fremlagte lister på slagteriet eller ringe til afd.kontoret på tlf. 3818 7110 senest 22. februar 2008. P.b.v. Kent Jensen

RINGSTED NNF Ringsted afholder ordinær generalforsamling lørdag den 26. april 2007 kl. 9.00 i Selskabslokalerne, Dronningensgade 30, 4100 Ringsted. Dagsorden ifølge afdelingens vedtægter. Forslag, der ønskes behandlet, skal være afdelingen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. P.a.v. Bent Hansen Afdelingsformand

ROSKILDE NNF København, Ringsted, Slagelse, Vordingborg, Roskilde afholder fælles studietur til Prag den 10.-15. august 2008. Vi skal bo på Hotel Admiral på floden Moldau. Program for turen: Søndag den 10. august: Afgang fra Danmark, morgenbuffet på færgen og aftensmad ved ankomst. Mandag den 11. august: Byrundtur og fagligt indslag om eftermiddagen, aften på egen hånd. Tirsdag den 12. august: Besøg på det store marked og resten af dagen på egen hånd. Onsdag den 13. august: Heldagstur til Nizbor Glasværk og videre derfra til Karlstejn i Bøhmen. Torsdag den 14. august: Besøg på bryggeriet Staraprammen og på et fagligt besøg. Fredag den 15. august: Hjemrejse fra Prag. Pris: NNF-medlemmer 1.980 kr. og påhæng 3.080 kr. Enkeltværelse tillægges 750 kr. Følgende er med i prisen: Transport, hotelophold med morgenmad, aftensmad 1 dag, morgenmad på udrejsen, ture og besøg. Tilmelding senest den 14. april 2008 til din afdeling. Tilmelding efter først til mølle-princippet, idet der er begrænset antal pladser. Tilmelding er bindende. Turen betales ved tilmelding. Alle forsikringer sørger man selv for at have i orden. M.v.h. Fællesudvalget

SKIVE Onsdag den 2. april kl. 14.00 Hyggeeftermiddag, Vesterbro Torv (tidligere Radio Viborg). Onsdag den 16. april kl. 12.00 Inviteres der til Forårsfest i 3Fs lokaler (kælderen), Gothersgade 43. Sidste dag for tilmelding d. 2. april 2008. Onsdag den 30. april kl. 13.30 Inviteres der til besøg i Væksthuset i Hald Ege. Der vil være rundvisning, mulighed for at købe planter. Der serveres kaffe og brød. Mulighed for kørelejlighed. Pris 60 kr. P.b.v Senior- & Efterlønsklubben/Viborg Kirsten Iversen, tlf. 8664 5262 Invitation til bowling hos Bowl’n’fun, Søndre Boulevard, mandag den 7. april

2008 kl. 16.00. Vi bowler en time, og derefter er der buffet. Pris: 125 kr. inkl. en øl eller vand til maden. Tilmelding senest den 25. marts. P.b.v. Efterløns- & Pensionistklubben/Skive Ivan Christiansen, tlf. 9754 1582

STORSTRØM Afdelingen afholder ordinær generalforsamling lørdag den 5. april 2008 kl. 14.00 i mødelokalet, Solvang 13, 4760 Vordingborg. Dagsorden iflg. lovene. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Af hensyn til traktementet er tilmelding ønskelig senest den 3. april 2008 på tlf. 3818 6960. P.a.v. Lone Madsen

SYDVESTJYLLAND Ordinær branchemøde i Bager/Møllergruppen torsdag d. 10. april 2008 kl. 18.30 på Park Hotel, Torvegade 31, 6700 Esbjerg. Vi starter med aftensmad kl. 17.30. Dagsorden iflg. lovene. Indkomne forslag til pkt. 5 og 6 skal i henhold til afdelingens love være branchebestyrelsen i hænde senest 8 dage før branchemødet. Tilmelding nødvendig af hensyn til aftensmaden hos NNF Sydvestjylland på tlf. 3818 7079 senest d. 2. april 2008. P.b.v. Susanne Mols Poulsen Brancheformand Branchemøde Slagterbranchen, NNF Sydvestjylland, på Esbjerg Højskole, Stormgade 200, Esbjerg, torsdag den 10. april 2008 kl. 18.15. Spisning kl. 17.15 – Husk tilmelding. Dagsorden iflg. lovene. Indkomne forslag iht. pkt. 5 (indkomne forslag) og pkt. 6 (kandidater) og 6.1. skal være brancheformanden i hænde senest 8 dage før branchemødet. Tilmelding til spisning skal ske ved henvendelse til afdelingen på tlf. 3818 7079 af hensyn til bestilling senest torsdag den 3. april 2008. P.b.v. Peder Pedersen Brancheformand Branchemøde Mejeribranchen, NNF Sydvestjylland, lørdag den 12. april 2008 kl. 10.00 på Park Hotel, Torvegade 31, 6700 Esbjerg. Dagsorden iflg. lovene. Branchens medlemmer vælger bestyrelsesmedlemmerne i henhold til afdelingens love § 6.9. Indkomne forslag skal være brancheformanden i hænde senest 8 dage før branchemødet i henhold til principperne i afdelingens love § 7.2. Tilmelding til frokosten skal ske senest mandag den 7. april 2008 ved henvendelse til afdelingen på tlf. 3818 7079 af hensyn til bestilling. Finn Ladegaard Brancheformand/Mejeri Ordinær generalforsamIing, NNF Sydvestjylland, torsdag den 24. april 2008 kl. 18.15 på Esbjerg Højskole, Stormgade 200, 6700 Esbjerg. Dagsorden iflg. lovene. Forslag, som

ønskes behandlet under dagsordenens pkt. 7: Indkomne forslag, skal være afdelingsformanden i hænde senest 8 dage før den ordinære generalforsamling. I henhold til foreningens love § 8, stk. 3, skal forslag til kasserer under dagsordenens pkt. 8 A være afdelingsbestyrelsen i hænde senest 8 dage før den ordinære generalforsamling. Der vil være mulighed for middag kl. 17.30. Tilmelding til middagen skal ske ved henvendelse til afdelingen på tlf. 3818 7079 senest mandag den 21. april 2008 kl. 15.00. P.a.v. Peder Pedersen Afdelingsformand

VEJLE Aktivitetsudvalget fra NNF Vejle og NNF Lillebælt afholder fælles studietur til Polen d. 27.4. – 1.5.2008. Egenbetaling pr. deltager er 1.800 kr. inkl. 4 x morgenmad og aftensmad. Bindende tilmelding til afdelingskontorerne fra 5. januar efter først til mølleprincippet. Der betales et depositum på 500 kr. ved tilmelding, som man ikke får tilbage, hvis man senere melder fra igen. P.u.v. Jens Chr. Laursen NNF Vejle afholder 1. maj-arrangement fra kl. 10.00 i afdelingen Ørstedsgade 15, 7100 Vejle.

SØNDERBORG NNF Sønderborg afholder ordinær generalforsamling lørdag den 29. marts 2008 kl. 09.00, der er morgenkaffe fra kl. 08.30, på Hotel Comwell i Sønderborg. Af hensyn til efterfølgende frokostbuffet er tilmelding nødvendig til enten afdelingskontoret eller tillidsmanden på slagteriet i Blans senest fredag den 21. marts 2008 kl. 12.00. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Valg af 2 stemmetællere. 4. Bestyrelsens beretning, derunder accept af at gå i sammenlægningsforhandlinger med baggrund i »Nyt NNF«. 5. Afdelingens regnskab. 6. Indkomne forslag. 7. Valg af afdelingsformand for en 4-årig periode, afdelingsformand Per Hansen modtager genvalg. 8. Valg af revisor for en 2-årig periode, Roland Jepsen er på valg. 9. Valg af revisorsuppleant for en 2-årig periode. 10. Valg af fanebærersuppleant. 11. Eventuelt, derunder redegørelse for fusionsplanerne. Valgenes løbetid gælder frem til en evt. stiftende generalforsamling. P.b.v. Per Hansen

ØSTJYLLAND NNF Østjylland afholder ordinær generalforsamling mandag d. 21. april 2008 kl. 17.00 på Nilles Kro, Hadstenvej 209, 8471 Sabro. Dagsorden ifølge lovene. Indkomne forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen vil afdelingen være vært ved spisning.

Tilmelding til spisning senest fredag d. 11. april 2008 til afdelingen. P.b.v. Flemming Hansen Afdelingsformand

AALBORG NNF Aalborg afholder ordinær afdelingsgeneralforsamling lørdag d. 5. april kl. 10.30 i NNF-Huset, Hjørringvej 156, Nørresundby. Dagsorden iflg. lovene. Jf. afdelingens love § 6, stk. 3: Forslag med motivering til valg af kassereren skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Jf. afdelingens love § 5, stk. 3: Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Af hensyn til et mindre traktement skal tilmeldingen være tillidsmand eller afdeling i hænde senest fredag d. 28. marts. P.b.v. Svend E. Andersen Ordinær branchegeneralforsamling i Slagtergruppen lørdag d. 15. marts 2008 kl. 10.30 i NNF-Huset, Hjørringvej 156, Nørresundby. Dagsorden iflg. lovene. Af hensyn til et mindre traktement skal tilmelding være afdelingen i hænde senest fredag den 7. marts 2008. P.b.v. Svend E. Andersen. Ordinær generalforsamling, Mejeribranchen, onsdag den 19. marts 2008 kl. 18.00. Dagsorden iflg. lovene. Af hensyn til spisning skal tilmelding være afdeling eller tillidsmand i hænde senest fredag den 14. marts 2008. P.b.v. Claus Sørensen Bager/Sukker- og Tobaksgruppen afholder ordinær branchegeneralforsamling onsdag den 26. marts 2008 kl. 19.00 i NNF-Huset, Hjørringvej 156, 9400 Nørresundby. Dagsorden iflg. lovene. Af hensyn til et mindre traktement efter branchegeneralforsamlingen beder vi om tilmelding senest onsdag den 19. marts 2008 kl. 15.30 på tlf. 3818 7022. P.b.v. Bent Poulsen

NNF Storstrøm Sommerhuse ved Marienlyst udlejes til NNFere – Fjernsyn og spabad har vi ikke, men vel nok Danmarks fineste badestrand kan vi tilbyde. Sådan lyder det fra NNF Storstrøm, der også i år udlejer fire mindre sommerhuse 200 m fra stranden ved Marienlyst på Falster. Husene indeholder køkken, bad, stue og soverum med to køjesenge. De hyggelige ældre sommerhuse udlejes til NNFere fra uge 19 til uge 39 (lørdag til lørdag) for 1.600 kr./uge inkl. forbrug. Afdelingen tager imod reserva tioner på telefon 3818 6960.

Hole in one

Min mening Sociale sager: Skærpet opmærksomhed på andre aktører

Golfophold Forårsgolf ved Limfjorden Prøv vore golfbaner med udsigt over Limfjordens blå vande kun et “put” fra Hotel Pinenhus. Prøv en af de seks skønne golfbaner1 og nyd en 3-retters menu i vores panoramarestaurant om aftenen. DIT GOLFOPHOLD INKLUDERER:

• 1 x Greenfee • 3-retters menu • Overnatning • Morgenmad Pris pr. person i dobbeltværelse

kr. 740,00 kr. 1598,00

Tilbuddet gælder hele året 1: Lille tillæg på enkelte golfbaner

www.pinenhus.dk Pinen 3, 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk

sagerne med sygedagpengeafsnittet i Horsens Kommune, hvilket alle parter har været glade for. I vores fortsatte drøftelse med Horsens Kommune omkring udmøntningen af samarbejdsaftalerne vil vi derfor sætte fokus på, at aftalerne bør gælde, også selv om et medlem sendes videre til anden aktør. Vi ønsker at få aftalt konkrete spilleregler i forhold til andre aktører. Fagforeningerne er og bør være en vigtig sparringspartner i forhold til de sygemeldte, specielt i forhold til hvordan de kan komme fra sygedagpenge tilbage til arbejdslivet under en eller anden form. I tilknytning til netop tilbagevenden til arbejdslivet er vi som fagforeninger tæt på virksomhederne. Vi kender lederne, tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne og kan derfor også spørge til og reelt foreslå forskellige løsningsmodeller, som passer til det enkelte medlem. Hertil kommer hele den sociale del, hvor vi kan støtte vores medlemmer i en ofte svær situation. På den måde spiller fagbevægelsen i disse sager både en social rolle og en aktiv rolle i forhold til at komme videre og er en sikring af, at lovgivningen forsøges overholdt i hver enkelt sag. Fagbevægelsens arbejde på at få vores formelle samarbejdsaftaler med Horsens Kommune til også at omfatte andre aktører er både i vores, i medlemmernes og i kommunens interesse. Kommunen kan jo se, at det hjælper. Det viser de mange års gode samarbejde, vi har haft med Horsens Kommune. Og for øvrigt har det længe fremgået af lovgivningen omkring sygedagpenge, at man på nogle punkter skal kontakte og samarbejde med den faglige organisation. Det må også gælde, når kommunen overgiver bl.a. sygedagpengesagerne til andre aktører. Flemming Sørensen 8700 Horsens Faglig sekretær, NNF Horsens LO Horsens’ koordinator på fleksjobområdet

Nyt NNF

Tillæg enkeltværelse kr. 200,00

Pris v/ 2 personer

LO-fagbevægelsen i Horsens vil sætte yderligere fokus på fleksjob og fleksjobbernes situation. Det skal blandt andet ske ved, at Horsens får en årlig officiel fleksjobdag. En idé, der er udsprunget af den succesfulde fleksjobdag, vi afholdt sidste efterår hos 3F Horsens i et samarbejde mellem fagbevægelsen i Horsens og byens fleksjobforening. Desuden vil vi skærpe opmærksomheden omkring Horsens Kommunes brug af andre aktører. Det sker både i forhold til ledige fleksjobbere, som allerede i dag sendes i aktivering hos andre aktører, og i forhold til langvarigt sygemeldte. Vi ved, at rigtig mange fleksjobbere vender tilbage til ledighed igen efter at være startet i et fleksjob. Antallet er ikke blevet mindre, til trods for at man har kendt problemstillingen længe. Den oplevelse, jeg selv har som faglig sagsbehandler med andre aktører, er desværre, at den syge – for det er man jo, når man er visiteret til et fleksjob – får en andenrangsbehandling. Der laves ikke det nødvendige og grundige arbejde på at matche fleksjobberens reelle arbejdsevne, herunder skånehensyn, med arbejdsgiverens faktiske jobkrav. Hvis der ikke tages de rigtige hensyn i forhold til fleksjobbet, er det jo dømt til at mislykkes. Det er nærmest et held, når det alligevel lykkes. Horsens Kommune er nu gået i gang med også at sende de langvarigt syge ud til anden aktør. Fra den 1. januar i år gælder det, at en stor gruppe af de langvarigt sygemeldte, dvs. mere end 52 uger, videresendes til anden aktør til afklaring og aktivering. I fagbevægelsen er vi ikke udelt begejstrede for ordningen med andre aktører. Vi har ikke en formaliseret kontakt med andre aktører, selv om vi møder dem indimellem. Vi oplever det ofte, som om en mur går ned, når vores syge medlemmer overgår til anden aktør. Hvad der videre sker i sagsbehandlingen, har vi ikke meget indflydelse på. LO Horsens har i mange år haft en formel rammeaftale med Horsens Kommune omkring samarbejde, og det har fungeret rigtig godt. Desuden har vi en specifik samarbejdsaftale omkring sygedagpenge-

Jeg synes, det er på tide, at der også kommer en diskussion ude blandt medlemmerne i NNF omkring Nyt NNF. Således sikrer man sig at få vedtaget medlemmernes ønsker inden den næste kongres: Der lægges op til, at afdelingerne skal være større – fordi de derved skulle kunne yde en bedre service til medlemmerne. Hvordan hænger det sammen med, at de fleste får længere afstand til afdelingen? Svaret er, at der bliver oprettet et satellitkontor. Hvorfor kan man så ikke beholde det, man har? Om det er et satellitkontor eller en afdeling, er vel i bund og grund det samme. Jeg synes, man måske skulle lære hos 3F og se, hvordan det er gået med deres satellitkontorer, inden man går videre. Hvad med kontingentet? Har man en ide om, at det skal blive billigere? Hvis det er rigtigt, har man så ikke et forklaringsproblem over for medlemmerne – jo færre medlemmer, jo billigere kontingent? Har man så ikke brugt pengene forkert i den mellemliggende periode?

Jeg mener også, at NNF har kritiseret Danish Crowns måde at lukke afdelingerne på. Og jeg mener, at det fra vores side er blevet pointeret, at stort ikke er lig med godt. Jeg mener også, at der var en tillidsmand, som hed Jens Peter Bostrup, der på Danish Crown-repræsentantskabet stod og gav utryk for dette – men det gælder åbenbart ikke længere. På den sidste kongres fremtidssikrede vi os. Jeg var af den overbevisning, at det rakte til mere end fire år – så er det bare spørgsmålet, om vi denne gang også kun fremtidssikrer os i fire år til? Med dette input er det mit håb, at der ude blandt kollegaerne vil blive diskuteret, om vi er på rette vej – eller om dette er en »om’er«.

Karsten Thomsen Tillidsmand Danish Crown, Sæby

NNF | NUMMER 2 | 2008

Af Claus Gjedsig | Foto Jens Bach

NNFere Den flotteste udsmykning 27-årige Kim Nielsen, der er i voksenlære som butiksslagter hos Føtex i Guldsmedegade i Århus, mener, at den flotteste udsmykning, man kan give sig selv, er en tatovering. Men tatoveringen skal fortælle en historie. Derfor har han fået tatoveret en halv gris, hvor stiplede linjer forestiller udskæringerne, på sin højre underarm. Om kort tid følger en række knive, som skal tatoveres over grisens ryg. Kim fik sin første tatovering, da han var fyldt 18 år. Baggrunden var tragikomisk. Til Kims konfirmation faldt hans mor og brækkede en arm. Og som kompensation skulle Kim have en tatovering, når han blev voksen. Kim blev så glad for sin nye udsmykning af kroppen, at han i dag har tatoveringer over det meste af kroppen. Mange af tatoveringerne har med den nordiske og østerlandske mytologi at gøre. Og så altså den halve gris, som symboliserer, at Kim er stolt af sit fag. Den unge sønderjyde er uddannet lyd- og lystekniker. Men da han blev 25 år, valgte han at følge i familiens fodspor og blive slagter. Han skal gennemgå svendeprøve i marts og er færdig med sin uddannelse til august. Fritiden bruger Kim på at spille i et band, Exmortern. Det er den yderste gren af heavy metal, også kaldet dødsmetal, fortæller Kim, der i Føtex ikke har problemer med sine tatoveringer. Kunderne spørger interesseret. Og så har Kim fået Holstebro Tekniske Skoles ord for, at det ikke er snyd, når han skal til svendeprøve, at han har en halv gris tatoveret på sin arm.

DAGDRØMMER

aA A ENER MALM LUKSUSSNITTE MEDIUM ROVFUGL FLAMMEDE 12. BOGSTAV IMITATION SUKKERKNOLD AVIS DREJE RUNDT SYLTET AGURK STRUDSEART CIVILFORSVARET OCEAN ELSKOV BY PÅ SJÆLLAND

B1 A G E R M Ø L L E R B R A N C H E N

Y V E R E

HYLDEMØBLER UJÆVN

R U

RUM PÅ RÆKKE REJSE

F O T O S A F A R I

G E N T J E N E 66 T E

G R I S E4 T

HINE

FUGL

D U E

MÆRKE OPFØRTE

LÆRESTEDER METAL

T T E I E N9 D E V O T V Å

LIGE

GØEN

REDSKABERNE FODDEL

GOD BEBUSERV HÆFTE DEDE

ENE- STENSTÅENDE FRUGT

E R L S I O V E M A D A G E D E E L I T E R A B A N E E8 K N R E R E U L F N E R I V I K S K

U N I K

HEDVINE DER ER OPKALDT EFTER EN Ø

METALTRÅDE

GAMLE KØRE

TANDSYGDOM MANDSKAB

FARBROR LIV

SEGL SKIB

ORMÆDTE LÆRLING

DAS

BUNDET

DOVEN NUL PUTTE

FAGMÆND

SPIRE

F E R S K R E O N E R E L A I K O R T I A D S E R M O U D

FILTER

STRUDS

OPLEVES

VELFÆRD

T K A S R K A2 E R N A F S A R I E R O S K E L N E G D R Ø S E G P R I L A S E E D E R A D E B E S I S T N E11 E N T Ø R A G E

T R I V S E L

SUK

LØBEBANE FLINK

STAT VIOLINER

FORNÆGTEDE FARTØJ

SMAGSSTOF I EN STOR DEL TYGGEGUMMI

MÅNED GRÆSK BOGST.

TAL

RYGER MÅSE

GAGERER LAVE ARTISTERI

KORNBUNDT

BRAGEDE BOBLEBADE

ULME BLEV FROSSET

OMGÅS RADIOTYPE

BÅDUDSTYR BALTERE

KLARET FLOD I ØSTRIG

PERSONALE TERRORGRUPPE

FØRSTE DAME HEST

GRINER

ALTSÅ JÆVNE

E R G3 O

STADIG VIRKSOMHED

R Ø G N E Æ R I S Ø S Å T R A B V A E R R E

STILART MÅNEFASE

MIKSET VANDHUL

MERLOT VÆRGELØSE

BUGTEDE FIBRE

L I E R E

N E D E R D E L E

HUSKER

VIRKELIG

L E R E R E R I A N L N D Æ R T N E R N R5 E E D T V7 Ø R T R U E R E E D E D10 E T

HOLLAND FÅ SIG TIL

GRØNSAG SKØRTER

Løsning på opgave 1

HOLDER GENE- MÆLKEBERALFORSAMLING KIRT- VENNEI ODENSE 25/2 LER HJÆLP SKIDT

DATO

ADVAREDE

HUSALTER FISK

TIPSTEGN

GØREREGNINGUDENVÆRT OVEROPHEDE.RADIATOR DEMO..AMEDE.NEKSELØ DROG..NET.TSAR.KRIS AL.ELIAS.SAAB.AE.GT GISNER.ILE.SLUDRE.P MGP.VINSORT.URVISER A.OVESØ.MAIZENA.PRÆ NOTER.DIE.GENERTE.M DR.EPOEN.SEN..EJ.RI ØKONOM.CAPRI..DEFOE KED.SØMINE.TELENET. STEMT.ÆTSER.SE.EDEN E.REELLE.DOMPTØR.RÅ SO.SJAKRE.MOR.SELER KRAT.SEEST.HEST.... ANGENEM.SYERSKE.... FET.ITALIEN.SUR.... TREND.DIGT.MORS....

X-ORD OPTRÆDE

simmer.dk

Kodeord blad nr. 1/2008: GRAND MARNIER

Kodeord: Indsendt af: Gade:

Dette blads løsning: Sendes til NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 26. marts 2008. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Postnr. og by: CPR-nr. (kun første seks cifre):

Udtrukne vindere blad nr. 1/2008: Orla Møller, Sennelsvej 150, 7700 Thisted. Jonna Jensen, Kobbelgårdsvej 21, 7000 Fredericia. Kai Sørensen, Gartnervej 3, 9560 Hadsund. NNF | NUMMER 2 | 2008

Illustration Lars Ole nejstgaard

Fra ministerens skrivebordsverden:

Fire jobsøgninger om ugen Kære ledige NNFere, kære kolleger, det her er for galt, og vi er fortørnede på jeres vegne. Og, med forlov, også lidt på vores egne. For hvad er det, ministeren vil have jer til at gøre? Bruge ugen til at sidde med avisen eller ved pc’en for at lede efter job, man kan søge. Eller søge uopfordret. Fire gange om ugen. Hele året, minus ferie. Matematisk set, og tager vi alle ledige, som er tilmeldt samtlige a-kasser, med, så svarer det til, at ministeren vil have de ledige til at søge 14.052.060 job på årsbasis. Tager vi kontanthjælpsmodtagerne med, er vi oppe på 17.675.948 jobsøgninger. For at bevise, at de ledige er aktivt jobsøgende. Tallene taler for sig selv. Og for ministerens realitetssans. Eller mangel på samme. Også arbejdsgiverne vil betakke sig. De vil modtage et hav af ansøgninger fra ledige – oven i ansøgningerne fra folk i beskæftigelse, der gerne vil prøve et andet job. Hos dem er der i hvert fald dømt nattelæsning – eller døgndrift for makuleringsmaskinens vedkommende. Og hvad er udgangspunktet for den slags forunderlige tanker? En gennemgang af i alt kun 90 sager fra fire udvalgte

a-kasser i perioden fra 1. januar 2003 – 1. kvartal 2007, foretaget af Rigsrevisionen, har vist kritisable forhold: Akasserne har i hele seks ud af 43 relevante sager i perioden undladt at »straffe« ledige i situationer, hvor der ifølge Rigsrevisionen er grundlag for at vurdere, at den ledige ikke har været aktivt jobsøgende. Straks har ministeren set sit snit til offentligt at formode, at det gælder for samtlige a-kasser generelt. Men noget tyder nu på, at i det mindste Arbejdsdirektoratet har set lyset. De har nemlig efterfølgende udsendt en meddelelse. Her står der, at vurderingen af, om den lediges jobsøgning har været tilstrækkelig, er en konkret vurdering. For den ledige skal søge faktisk opslåede stillinger. Der skal desuden tages hensyn til, hvilke job den enkelte kan varetage under hensyn til helbred, uddannelse, alder, erhvervserfaring etc. Og der skal vurderes, om der er udbud af rimeligt arbejde inden for det geografiske område, som den ledige skal stå til rådighed for. Det kan være, at ministeren skulle tage at læse denne meddelelse, der forholder sig til gældende love og regler. Ellers kan vi herfra anbefale at følge Ekstra Bladets råd om, at de ledige skal søge alle de job, der er opslået i Beskæftigelsesministeriet. Mon ikke der også er den ene eller anden, der vil lægge billet ind på ministerjobbet? For efter den her sag – og især efterlønssagen, der koster skatteyderne cirka en halv milliard og a-kasserne administrativt bøvl – så må ministerstolen da være lidt varm efterhånden.

Foto: Hanne Loop

Af Niels Sørensen, hovedkasserer, og Esben Birkesholm, vicekasserer, NNF

Foto: Rune Backs

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens seneste påfund om at tvinge de ledige til at søge minimum fire job om ugen for at tvinge dem ud på arbejdsmarkedet er mildt sagt verdensfjernt.

Al henvendelse til: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

bagsiden Politisk korrekte fisk på bordet Af Leif O. Nørgaard | Foto Alex Tran

Sildene og de hvidløgsmarinerede kinarejer er Pernilles værk. Smager også af de fisk, hun blev udlært i som detailslagter med fisk og vildt som speciale. Og om to minutter kommer gæsterne og sætter tænderne i en lækker frokostbuffet. – Jeg er udlært fiskehandler, ler 36-årige Pernille Holmberg. Det blev hun i en butik i Odense og på Vejle Tekniske Skole. Med svendebrev og ros og helt sin egen mening om det der med »6 om dagen« og hvordan, som hun gerne indvier sine kunder i. At fortælle og forklare om fisk og de utallige retter, de kan indgå i, er lige hende. Så ved årsskiftet slog hun helt om. – Det var tiden inde til, siger Pernille Holmberg. »Gastronom« står der på det lille skilt på hendes klædelige køkkenuniform. For i den kolde afdeling i køkkenet på Ledernes KonferenceCenter i Korup på Rugårdsvej uden for Odense har man jo ikke en fiskehandler ansat. Det var da også stillingen som smørrebrødsassistent, Pernille reflekterede på og fik. Så nu arbejder hun fra tidlig morgen til middag sammen med kolleger fra 3F og HORESTA som – indtil for nylig – den eneste NNFer. – Jeg arbejder med tilberedning og anretning, men har ingen kundekontakt, og den savner jeg helt ærlig, fordi det er den, jeg brænder for. Men jobbet giver mig en chance for at blive dygtigere, og det er, hvad jeg vil være. Måske bliver jeg så dygtig, at nogle af de dygtige slagtermestre synes, jeg kunne være interessant at få som medarbejder.

for eksempel bruge den gode danske fisk brosme i stedet for torsk. Det er en lillebror til havkatten. Den lever på dybt vand, er sød og let i kødet og smager godt, og brosmer er der nok af, siger hun. Fritiden bruger Pernille Holmberg på sønnen Emil på seks, og så elsker hun at lave mad derhjemme, gerne fisk naturligvis. – Det er vores kok også god til, og jeg stjæler af hans opskrifter, hvis jeg kan komme af sted med det. Pernille var som nævnt den eneste NNFer, da hun startede i Korup. – Nu er vi to. Uffe, som også var voksenlærling, er begyndt som bager og bager vores eget økologiske brød til om morgenen. Det er lidt grovere og lidt sundere, og han kommer også grahamsmel i Pernille trives hos vores fynske nationalret, brun »Lederne«, men afviser svigeren. ikke en fremtid med fisk. Pernille blev NNFer fra første dag i lære, men var Øko fra havet så et vend ude. Hun havde hørt så meget – Omvendt så har jeg specialiseret mig i fisk, positivt om den billigere discountfagforog jeg tror, jeg med tiden vender tilbage til ening. fiskebutikken. Det må gerne være et sted, – Men da jeg hverken kunne få lønsedhvor man går ind for kvaliteten i det, der sæller eller løn til tiden, og arbejdsgiveren ikke ges. En god fiskehandler skal ikke lyve om sikunne finde ud af at opstille en kontrakt, var ne produkter, siger Pernille Holmberg. der ingen hjælp at hente i det hus. Så ringeHun hælder til det økologiske, også når de jeg til NNF og sagde, at jeg skulle tilbage det gælder de fisk, der bruges i køkkenet hos og det med det samme. Om man ville tage Ledernes KonferenceCenter. De skal være min sag? Stor hjælp og stor assistance. Og »politisk korrekte« og bærbare. Hverken torsk når man først har fået et sådant tillidsforhold eller tun, hvis det står til hende, for de er til sin fagforening, hvorfor så skifte? Nu er vi overfiskede. altså to NNFere her, og så skal vi måske snart – Hvis man vil sende de rigtige signaler, vælge tillidsrepræsentant iblandt os, siger så har jeg en viden, der kan bruges. Lad os hun grinende.