Nnf fagblad 03 2008 by Fødevareforbundet NNF

NUMMER 3 | 2008

Arbejdsliv:

NNFere ønsker mere indflydelse på jobbet TEMA | Side 10-14

Bageruddannelse på tysk:

Her er eleverne chefer UDEFRA | Side 24-26

FAGBLADET FOR NNFERE

OLEs Socialdemokrater: Læg ørerne til jorden! Hvis tilliden mellem ledelse og tillidsfolk er der, kan medarbejderne med succes have indflydelse på planlægning af arbejdstid og indkøb af ny teknologi. Det mener en af landets fremtrædende arbejdsmiljøforskere.

Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 14.4.2008 Redaktør Sven Fechner (DJ), svf@nnf.dk Kommunikationschef Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Layout Birgit Buhr Repro og tryk Stibo Graphic A/S Forsidefoto Colourbox Forside/fotomontage Birgit Buhr Oplag 43.300 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00

Det er ikke så mærkeligt, hvis socialdemokrater over hele landet føler sig groggy i disse dage. Meningsmålingerne er historisk dårlige. Imens tordner SF frem med Villy Søvndals klare og utvetydige sprog, der ikke efterlader folk i tvivl om, hvor han står, og hvor SF skal hen. Men uden et styrket socialdemokrati risikerer vi, at de mange Villy-stemmer aldrig for alvor kommer i arbejde – nemlig i en regering. For hvis holdningerne i SF samtidig støder De Radikale fra sig, risikerer vi Auken-lignende tilstande som i 1990. Auken fik dengang det bedste socialdemokratiske valg i mange år med over 37 procent af stemmerne. Men han var ude af stand til at bruge det til noget, fordi han ikke formåede at samle støtte til en regering. Så på trods af den nuværende succes kan SF ikke gøre det alene. Det er stadig et stærkt socialdemokrati, der er nøglen til en anden regering og dermed til et velfærdssamfund, der fungerer. Det gode spørgsmål er, hvorfor Socialdemokraterne ikke har været i stand til at opfange strømningerne af utilfredshed med regeringen og bruge det til fremgang. Socialdemokraternes holdninger bygger på et udviklet sæt af værdier. Og det skal de holde fast i, fordi værdierne også tilgodeser fagbevægelsens medlemmer og velfærdsstaten. Men i dag nås vælgerne via markant, visionær og modig politik i enkelt sager i medierne. Her drukner man, hvis man forsøger at sælge et helt værdisæt på én gang. Derfor kommer Mette Frederiksens 10 teser på det rette tidspunkt. De markerer væsentlige pæle i Socialdemokraternes værdisæt og understreger, at Socialdemokraterne er tilbage i kultur- og værdikampen. De markerer også tydelige forskelle til den herskende nyliberalisme, hvor alle er sig selv nærmest. Men det er også helt afgørende, at Socialdemokraterne lytter til de behov og frustrationer, I NNFere oplever i jeres dagligdag. Kun på den måde kan de være klar med de modige, konkrete og klare løsninger, I har brug for. Så socialdemokrater: Læg ørerne til jorden. NNF og den øvrige fagbevægelse rummer vælgere nok til et systemskifte. Vælgere, der har brug for at opleve Socialdemokraterne som deres personlige advokat i Folketinget. Socialdemokrater, der er først på banen med de nødvendige løsninger og tiltag. Vi har ofte fornemmelsen af, at den styrke, der lå i koblingen mellem fagbevægelsen og partiet, er ved at forsvinde. Det er derfor afgørende for de socialdemokratiske politikere at genetablere kontakten til landets lønmodtagere, de faglige unge og det faglige system. For det er her, man står med den afgørende berøring med den virkelige verden, og den eneste mulighed for at opfange bevægelser, behov og frustrationer i befolkningen. Så, socialdemokrater: Lyt til vores medlemmer og deres behov. Koncentrer jer om at stå sammen om tydelige mærkesager, der er til at få øje på og batter noget for en dansk lønmodtager i 2008.

Fax/a-kasse 38 18 72 20 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Ole Wehlast, forbundsformand

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

NNF | NUMMER 3 | 2008

indhold

NNF | NUMMER 3 | 2008

Selv om det snart er 50 år siden, at den sidste håndrullede cigar forlod C.W. Obels Tobaksfabrik i Aalborg, kan cigarmagerne stadig rulle en god cigar.

AJOUR / UPDATE

SIDE 5 / Satire

FOTOREPORTAGE: Obels svende ruller endnu

AJOUR

TEMA: MEDARBEJDERINDFLYDELSE

MOTION KAN FOREBYGGE

18 tema

MEDARBEJDERINDFLYDELSE Mere indflydelse på arbejdet. Sådan lyder ønsket fra over to tredjedele NNFere i en undersøgelse, NNF har foretaget i samarbejde med Analyse Danmark. Hele 26,4 procent af NNFerne i undersøgelsen overvejer ligefrem at skifte job for at få mere indflydelse på deres arbejde. Et advarselstegn, siger professor i orga nisation og ledelse på RUC, Steen Scheuer.

AJOUR

TJEKKISKE SLAGTERE MÅTTE IKKE LÆRE DANSK I fire måneder har 17 tjekkiske slagtere ventet på det, der skulle være en formsag: Nemlig de danske myndigheders tilladelse til at lære dansk

UDEFRA: EKSAMENSBEVIS SOM BAGERJOMFRU »Her er det eleverne, der er chefer« står der på glasfacaden ud mod gaden. Bageriudsalget og cafeen ligger i den gamle bydel i den nordtyske by Lübeck og er blot en af Stadtbäckerei Junges 160 filialer

Blodplasma til hele europa

Både tillidsfolk og NNFs arbejdsmiljøkonsulent erkender, at ensidigt gentaget arbejde er næsten umuligt at slippe af med. For at imødegå og behandle arbejdsbetingede lidelser kan flere og flere få professionel hjælp via sundhedsordninger på arbejdspladserne.

FIK FYRESEDDEL – MEN BLEV REDDET AF KOLLEGERS VALG TIL SIKKERHEDSREPRÆSENTANT BLODPLASMA TIL HELE EUROPA Selv om der kun er fire medarbejdere i produktionen, arbejdes der i døgndrift på blodplasmafabrikken Edidan i Åbybro. Det betyder specielle arbejdsrytmer og nattevagter, men også et tæt kollegialt samspil

HÅNDVÆRK OG GODE OPLEVELSER Både bagere og slagtere er stolte håndværkere. Ifølge de unge deltagere ved årets Danmarksmesterskaber er det netop håndværk og oplevelser, som er de to fags nøgleord

AJOUR

RUNDT OM

NNFere

KRYDSORD

FAGLIGT TALT

BAGSIDEN: JEG ER ALTID KOMMET OP PÅ HESTEN IGEN

ajour update Vink til svineproducenter

Foto: Rune Backs

NNFs næstformand Jens Peter Bostrup havde gerne set en tidligere udmelding fra Danish Crown, men er tilfreds med, at ledelsen nu melder åbent ud om Skive-slagteriets fremtid. Han peger samtidig på, at branden og en eventuel dyr genopretning af slagteriet ikke er eneste grund til, at det nu desværre er NNFs medlemmer i Skive og Hurup, der bliver ramt af Danish Crowns tilpasning af kapaciteten. – Der er ingen tvivl om, at vi ser nogle af de første konsekvenser af de p.t. lave svinepriser og landmændenes desperate forsøg på at opnå højere priser i udlandet. Når landmændene melder sig ud af Danish Crown og sender såvel smågrise som slagtesvin til udlandet, er de ansatte på de danske slagterier de første ofre, siger han. Jens Peter Bostrup advarer landmændene mod at fortsætte den tendens: – Der er ingen tvivl om, at den store miljøbelastning, som de danske svineproducenter påfører det danske miljø, kun er acceptabel, så længe svineproduktionen er ensbetydende med mange danske arbejdspladser. I modsat fald vil både danske forbrugere og politikere se med helt andre kritiske øjne på svinebønderne, siger Jens Peter Bostrup. Han understreger, at NNF er i tæt dialog med både landbrugets organisationer og Folketingets politikere for at løse problemstillingerne i forbindelse med slagterilukningerne. Pia Rosager/-sf

Jens Peter Bostrup, næstformand, NNF.

Efter branden sidste år er DCs slagteri i Skive nu dømt til lukning.

450 ramt af slagterilukninger Af Pia Rosager, Flemming Hove & Sven Fechner | Foto Danish Crown

Frygten for at blive ramt af Danish Crowns varslede virksomhedslukninger blev den 31. marts til virkelighed for omkring 300 slagteriarbejdere i Skive og 150 ansatte på udbeningvirksomheden i Hurup/Thy. Koncernen havde da besluttet at indstille det tidligere brændte slagteri i Skive og udbeningsafdelingen i Hurup til lukning i slutningen af juni i år. Tillidsmand Jens Pedersen fra Danish Crowns svineslagteri i Skive er frustreret: – Jeg er dybt skuffet, og jeg synes, vi har fået en rigtig dårlig behandling af Danish Crowns ledelse. Det er uanstændigt at behandle medarbejderne på den måde. De har været kastebold siden branden sidste sommer, og de har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne for at afvikle den arbejdsmæssige pukkel, som branden medførte. Og så får de pludselig den besked, at slagteriet skal lukkes. Det er ikke en topkoncern værdigt, siger han.

Svært at finde job på grund af alder Ifølge Jens Pedersen havde Danish Crown lovet medarbejderne i Skive, at de ikke kun skulle bruges til at afvikle puklen efter branden, men at slagteriet ville blive fremtidsvurderet på lige fod med andre.

– Jeg forstår ikke baggrunden for at lukke slagteriet. Hver enkelt afdeling i Danish Crown har en decentral ledelse og et decentralt regnskab, og vi ligger på en suveræn førsteplads med hensyn til indtjening hver uge, siger han. Jens Pedersen konstaterer, at der nu forestår et kæmpearbejde med at hjælpe de ca. 300 NNFere videre, og derfor er han gået i gang med arbejdet i forhold til socialplaner og etableringen af en jobbank. – Et af vore største problemer er, at også Danish Crowns afdeling i Hurup skal lukkes, og det betyder, at vi i et forholdsvist lille område får cirka 450 arbejdsløse slagteriarbejdere. Her i Skive er over halvdelen af medarbejderne, helt nøjagtig 163, mellem 46 og 67 år, og det har indflydelse på mobiliteten. Derfor er det frustrerende, at Danish Crown ikke tonede rent flag sidste sommer, for på det tidspunkt havde det været nemmere at få folk i arbejde, siger Jens Pedersen. NNFs beredskabsgruppe er allerede rykket ud i forbindelse med møder i SU/samarbejdsudvalget. Danish Crowns socialplaner er trådt i kraft, og i lighed med tidligere lukninger på Danish Crown oprettes der en jobbank, der skal skaffe så mange medarbejdere som muligt nyt job – både i og uden for Danish Crown.

DC Vojens i farezonen Noget tyder på, at de ansatte på slagteriet i Vojens kan risikere at betale samme pris som deres kolleger i Skive og Hurup allerede om et års tid. Hvis nedgangen i den danske slag-

tesvineproduktion fortsætter, vurderer Danish Crown, at der kan blive behov for yderligere tilpasning af koncernen. – Hvis den nuværende udvikling i dansk svineproduktion

fortsætter, vil der inden for det næste år være behov for yderligere tilpasning. Det kan i givet fald betyde en lukning af slagteriet i Vojens, i takt med at et topmoderne slagteri står fær-

digt i Blans – enten ved udgangen af 2008 eller i begyndelsen af 2009, siger Jens Haven Christiansen, divisionschef i Danish Crown. Pia Rosager

NNF | NUMMER 3 | 2008

SIDE

Af Gitte Skov

Gammel mad Manglende krav om mærkning med produktionsdato på færdigpakkede fødevarer gør det umuligt for forbrugerne at vide, hvor gammel maden er.

Af Helle-Karin Helstrand | Foto Michael Bo Rasmussen

Obels svende ruller

Viklen rulles – der må ikke være »lunker« i cigaren. »Lunker« er små hulrum eller bløde områder.

Selv om det snart er 50 år siden, at den sidste håndrullede cigar forlod C.W. Obels Tobaksfabrik i Aalborg, kan cigarmagerne stadig rulle en god cigar. I dag er otte af dem samlet på Aalborg Historiske Museum, hvor svendenes gamle bord fra fabrikken står klar, og cigarmagerne viser hellere end gerne deres stolte traditioner frem for publikum. »Klink, klink,« lyder det pludselig, da en af cigarmagerne slår på en ølflaske med sin kniv.

– Hvem er ringet af, spørger de andre – næsten i kor. Cigarmagerne har heller ikke glemt den gamle jargon og de uskrevne regler, som gjaldt blandt dem. – Vi havde en hård, men hjertelig tone, og blev en af kollegerne for grov, blev han ringet af. Det betyder, at han fik karantæne fra det sociale samvær, fortæller Kay Petersen, der er revisor i Cigarmagernes Klub. – Engang faldt en af kollegerne pludselig ned fra sin stol og var død. Sidemanden reage-

rede overhovedet ikke. Da vi spurgte, hvorfor han ikke gjorde noget, svarede han mut: »Han er ringet af,« fortæller Kay Petersen, der i dag godt kan grine af episoden. Cigarmagerne arbejdede på enkeltmandsakkorder, og når de gik i byen midt i arbejdstiden (værtshus), måtte de have fat i en af gulvpigerne. – Hun kom med en lap papir, og så skulle man skrive, hvornår man gik, og hvornår man kom tilbage. Bagefter fik mester alle sedlerne, fortæller Jens Søholm Larsen, der er kasserer i klubben. NNF | NUMMER 3 | 2008

endnu

Dæksbladet kommer fra Sumatra. Da cigarmagerne stadig rullede på Obels fabrikker, skulle de spare på de dyre dæksblade. Et dæksblad rækker til to eller måske tre cigarer. Røg der for meget i affaldsskuffen, fik cigarmageren et plaster, et begreb, som dækkede over en gedigen skideballe.

NNF | NUMMER 3 | 2008

ajour Et stort og rungende ja fra mejerierne Forbundssekretær og f orhandler på overenskom sten, Poul Erik Faarkrog, er godt tilfreds med afstem ningsprocenten. 82,5 pro cent af de ansatte på mejeri området – heraf 77 procent NNFere – stemte ja til den nye fællesoverenskomst. Og han er meget glad for ind satsen fra NNFs forhand lingsudvalg og det tætte samarbejde med 3F og DMF, der uden tvivl har medvirket til det gode resultat.

OK08. Fra nord til syd og øst til vest er der stor tilfredshed med mejeri overenskomsten, som blev forhandlet i tæt fællesskab af NNF, 3F og DMF og godkendt af medlemmerne med et stort ja. Af Astrid Westergaard | Foto Jonas Ahlstrøm

– Det er en historisk god overenskomst, der ud over gode lønstigninger også indeholder meget nytænkning, siger Poul Erik Faarkrog. En nyhed er en meget fleksibel fritvalgsordning, hvor den enkelte medarbejder frit kan vælge mellem mere frihed, løn eller pension. Nyt er også et kompetencelønsystem, der supplerer det nuværende lønsystem og betyder, at især de ufaglærte medarbejdere honoreres for kompetencer, de får gennem efter- og videreuddannelseskurser, og kompetencer erhvervet lokalt på virksomheden. Nu afdækkes kompetencer og udarbejdes individuelle uddannelsesplaner, og lønnen kommer så til udbetaling om

to år. Det er faktisk også nyt, at en overenskomst sprænger pensionsloftet, men det er sket her med en gradvis stigning til 12,75 procent. Der er også indført bedre forhold ved barsel, en arbejdsgiverbetalt sundhedsordning og væsentlige forbedringer for tillidsrepræsentanterne. – Selv om det er et godt resultat, vil vi fortsat arbejde for forbedringer. Næste gang sætter vi kræfterne ind på at forbedre satserne på de skæve arbejdstider, blandt andet lørdagsarbejde, og på at få lagt mere volumen ind i den nye kompetenceløn, som især tilgodeser de ufaglærte, slår Poul Erik Faarkrog fast.

Tillidsrepræsentant Kurt Olesen, Arla Foods, Taulov: – Jeg er enormt stolt over den nye overenskomst, så herfra lyder en stor tak til NNFs forhandler Poul Erik Faarkrog. De unge sætter rigtig stor pris på den historisk store lønstigning. Her i Taulov var afstemningsprocenten 78, og det er det højeste, jeg har oplevet som tillidsmand. Vi fik mange gode ting ind i denne overenskomst, og hvis vi kigger frem til næste overenskomstforhandling, foreslår jeg, at man arbejder på at hæve satserne for aftenog lørdagsarbejde. Tillidsmand Morten Holm, Hirtshals Mejeri: – Vi klager ikke og er rigtig godt tilfredse, og det er faktisk store ord her oppe fra det nordjyske. Tilfredsheden ses også ved, at alle 114 stemmer i afdelingen er ja-stemmer. Personligt er jeg glad for, at vi tillidsfolk har fået skrevet bedre forhold ind i aftalen, for det gør hverdagen lettere. Lønnen er også rigtig udmærket. Alt i alt ser det ud til, at det har styrket forhandlingerne, at de tre forbund har stået sammen. Læs mere om overenskomsten her: http://www.nnf.dk/default.asp?mId=1406&aId=68127

Tulip fyrer og flytter produk tion til Tyskland 18 medarbejdere i Tulip i Sønder Borup har fået en fyreseddel i hånden. Tulip har besluttet, at en del af pakke- og labelproduktionen flyttes til Tyskland. Også mærkevaresuccesen »Pålækker« skal fremover produceres dér. De 18 fyrede medarbejdere betegner tillidsrepræsentant John Møller som nøglemedarbejdere. De med kortest anciennitet har stået uden arbejde allerede siden den 11. april. Mens andre har til den 16. maj til at finde et nyt sted at tjene til huslejen. Håbet om at fortsætte på en af Tulips andre virksomheder i nærområdet er ikke stort, blandt andet fordi Tulip for nylig har drejet nøglen om på søstervirksomheden i Brabrand. NNFs lokale afdelingsformand Flemming Hansen går nu – i samarbejde med tillidsrepræsentanten – i gang med at finde individuelle løsninger for at få hver enkelt videre i ny beskæftigelse eller omskolet. Da der er tale om en udflytning af virksomhed til udlandet, træder virksomhedens socialplan i kraft. pr/-sf

Nej til overenskomst Et lille flertal af medarbejderne på Danish Meat Company i Vrå har afvist det overenskomstresultat, som NNF og virksomheden har forhandlet sig frem til sidst i marts. Parterne mødtes derfor igen efter redaktionens slutning den 7. april. – Det er aldrig godt med et resultat, hvor forskellen mellem de to sider er så lille. Det er ikke let at komme videre herfra, men det er fortsat vores håb, at vi kan få skabt et resultat, som medarbejderne vil være tilfredse med, siger faglig sekretær Jim Jensen. -emg/-sf

tema

MEDARBEJDER De styrer selv produktion og arbejdstid TEMA. En gruppe tappere på Arlas

Alle roterer ved maskinerne

mejeri i Brabrand har arbejdet i

Teamet arbejder i to- og treholdsskift og planlægger selv vagter og ferie. – I planlægningen skal man ikke kun tænke på sig selv. Vi skal sikre os, at de gode vagter bliver delt rimeligt mellem os. Vi har overvejet, om det kunne lade sig gøre at sætte dem, der gerne ville, fast på natholdet. Men det gav anledning til misundelse, fordi man tjener mere om natten, fortæller Preben. Derfor har alle i teamet skiftende vagter. Der er heller ingen i teamet, der har faste pladser ved maskinerne. Alle roterer, og man arbejder på skift sammen med alle de andre på holdet. – Den beslutning har vi taget for at undgå klikedannelser. Når man arbejder sammen med alle, lærer alle hinanden at kende. På den måde får vi også større forståelse for hinandens behov. Det gør det selvfølgelig sværere for en ny at komme ind, men det er vi meget bevidste om, fortæller Preben.

team de seneste fem år. Det har mindsket sygefraværet og styrket den enkeltes personlige udvikling. Af Helle-Karin Helstrand | Foto Simon Jeppesen

»Er det nu også nødvendigt?« Sådan var Preben Aagaards første tanke, da ideen om at arbejde i team med ansvar for planlægning og produktion kom på banen på Brabrand Mejeri. I dag vil Preben ikke bytte medbestemmelsen ud med et mere trivielt job. – Jeg skulle lige vænne mig til det udvidede ansvar. Men det giver altså en vis personlig tilfredsstillelse selv at stå for planlægning af både arbejdstid og produktion. Jeg har samtidig været igennem en personlig udvikling, der betyder, at jeg er blevet meget mere åben og tør sige min mening, fortæller Preben Aagaard. Han har tappet yoghurt på mejeriet i 16 år og har været med til at starte teamet på tapperiet op. Inden holdet overtog styringen, var de 11 medarbejdere på to weekendkurser sammen – blandt andet for at lære hinanden bedre at kende. De har også lært noget om samarbejde, konfliktløsning og kommunikation. – Man skal kende hinanden godt, hvis man skal undgå at komme op at skændes eller at såre en kollega, når man skal give hinanden kritik, fortæller Preben Aagaard.

Færre sygedage Teamet står selv for at planlægge den daglige produktion, når ordrerne kommer ind klokken ni hver morgen. – Når vi får en stor ordre, er vi nødt til at bede kollegerne i »processen« om at have den yoghurt, vi skal tappe, hurtigere klar, ellers risikerer vi at skulle vente fem-seks timer på at have noget at arbejde med. Undgår vi spildtid, kan de kolleger, der arbejder på det sidste hold om fredagen, måske være heldige at få en ekstra halv eller hel fridag. Det er et »go« for mig, når jeg planlægger, fortæller Preben.

Morten Bech og Carsten Gellert.

NNF | NUMMER 3 | 2008

INDFLYDELSE Han regner med, at kollegerne gør gengæld, så han på et andet tidspunkt kan få en ekstra fridag op til weekenden. Når en kollega på dagholdet er syg, bliver en kollega fra natholdet fire timer ekstra, ligesom en fra aftenholdet møder fire timer tidligere. Sådan dækker teamet hinanden ind, når sygefraværet er af kortere varighed. Er der tale om en længere periode, får de en afløser. Men sygefraværet er faldet, og teamet lå i 2007 omkring 50 procent lavere end i de tilsvarende afdelinger på mejeriet. – Selvfølgelig kan man melde sig syg, hvis man er syg. Måske skal der bare lidt mere til, før man føler sig syg. Hvis en af kollegerne er væk lidt for tit, er vi gode til at snakke med vedkommende om det, siger Preben Aagaard. Teamet oplever sjældent enkelte mandags- og fredagssygedage.

Dan Guido Jacobsen.

Et nyt team er på vej TEMA. Succesen med team arbejdet har inspireret endnu en gruppe medarbejdere på Brabrand Mejeri til at starte et team.

Kalder selv kolleger ind Henrik Hassingboe begyndte på Brabrand Mejeri for fire år siden. I begyndelsen var han i en af de afdelinger, hvor medarbejderne ikke selv står for planlægningen. – Men jeg søger altid mest mulig indflydelse – jeg vil allerhelst have indflydelse på det hele. Men det får vi jo næppe i sådan en stor koncern, da vi nok aldrig selv kommer til at styre økonomien, smiler Henrik Hassingboe. Han søgte over i teamet, fordi han gerne ville udfordre og udvikle sig selv. – Vi har været på nogle suveræne kurser, og jeg er blevet meget mere bevidst om den måde, vi kommunikerer på. Møder man eksempelvis på en vagt, og holdet før har haft en dårlig dag, skal man lige tænke over, hvad man siger, og ikke bare smide et eller andet i hovedet på kollegerne, siger Henrik Hassingboe. Han synes, det er en spændende udfordring at få hele puslespillet til at gå op. – Man skal tænke selv for at få det hele til at køre. Når vi får en stor ordre, har vi eksempelvis ansvaret for at kalde kollegerne ind nogle timer tidligere. De bliver altså sure, hvis de

Af Helle-Karin Helstrand | Foto Simon Jeppesen

– Vi er midt i processen, men både samarbejdet og det kollegiale forhold er allerede blevet meget bedre, og vi er blevet bedre til at løse interne konflikter. Men man bliver aldrig færdig med at udvikle et team – det er en løbende proces, siger Dan Guido Jacobsen. Han arbejder i processen, hvor mælken omdannes til yoghurt. Arbejdet foregår hovedsagelig ved en computerskærm i et kontrolrum, og medarbejderne arbejder på andet år på at overtage planlægningen på samme måde som i tapperiet. Teamet er lige kommet hjem fra et opfølgningskursus med konfliktløsning som tema. – Vi løser selv de fleste problemer i teamet, men kan selvfølgelig bruge vores leder som sparringspartner. Jeg har fået det ansvar, jeg altid gerne har villet have. Jeg kan faktisk kun se positive ting ved at arbejde i team, siger Dan Guido Jacobsen.

tema

MEDARBEJDERINDFLYDELSE kommer to timer tidligere, og der så ikke er noget at lave, siger Henrik. Teamet har aftalt, at man bruger sms’er til at kalde hinanden ind, for så vækker man ikke en kollega på et forkert tidspunkt.

Dur ikke til alle Henrik Hassingboe er glad for teamarbejdet, men han tvivler på, at alle kan fungere med at arbejde på den måde. – Man møder ikke bare ind i otte timer for at passe sig selv og sit arbejde. Alle parter skal give noget, og man er nødt til indimellem at kunne gå på kompromis, ellers fungerer det ikke, siger Henrik Hassingboe.

Hans kollega Morten Bech supplerer: – Man skal kunne lide hinanden og tro på, at alle yder deres til fællesskabet. Til gengæld giver det mere engagement og en personlig tilfredsstillelse, at man selv er herre over sin arbejdsdag. Morten Bech har arbejdet 16 år på mejeriet og har kun én indvending mod teamar bejdet. – Vi mangler stadig den belønning, som koncernledelsen lovede os, da vi begyndte. Vi har fået flere kompetencer og overtaget nogle opgaver fra vores leder, Carsten Gellert, så han kan lave noget andet. Det har vi ikke fået noget for, siger Morten Bech.

Chefen er coach for teamet TEMA. Lederen skal afgive an svar og støtte, når medarbejder ne tager beslutningerne selv. Af Helle-Karin Helstrand | Foto Simon Jeppesen

– Man skaber ikke et team på fem minutter. Det er en proces, for medarbejderne ved godt, at de er her for at producere. I begyndelsen mente de tit, at jeg bare kunne tage beslutningerne, fortæller Carsten Gellert, der er leder af den del af tapperiet på Brabrand Mejeri, hvor medarbejderne arbejder i team. Han har været med medarbejderne på weekendkurser – fire i alt. Men han har ikke selv taget specielle kurser i ledelse for at lære, hvordan man vejleder et team. – Det var svært at komme i gang, for der er ikke lige en opskrift på, hvordan man gør. Man skal have is i maven i begyndelsen. Jeg har skullet afgive noget ansvar, og indimellem har jeg måttet se på uden at sige noget, selv om jeg var forberedt på, at noget kunne gå galt. Men det lærer teamet jo noget af, fortæller Carsten Gellert. Han er uddannet mejeritekniker – en uddannelse, som også indeholder ledelse som emne.

Alle har udviklet sig Carsten Gellert har dog også blandet sig hen

ad vejen. Han har blandt andet besluttet, at teamet skal holde teammøder, selv om de nogle gange hellere vil hjem. – Jeg skal kunne give en besked til en i teamet og være sikker på, at alle har fået informationen. De skal også have et forum, hvor de løser eventuelle problemer, siger Carsten Gellert. Han har overladt så mange opgaver til teamet, at han nu også har tid til at være planlægningsleder på mejeriet. – Men det betyder desværre, at jeg har mindre tid til at hjælpe teamet videre, siger Carsten Gellert. Han oplever dog, at den enkelte medarbejder har udviklet sig med opgaven. – Da de begyndte, havde de en turnusordning, som eksempelvis betød, at de skulle skiftes til at lægge arbejdsplanen. Nu har de fundet ud af at overlade den opgave til den, der er bedst til opgaven, fortæller Carsten Gellert. Han ville gerne kunne differentiere lønnen i teamet, men det åbner overenskomsten ikke mulighed for. – Alle er med på toget, men nogle kommer mere brænde på end andre og udviser større engagement og entusiasme. Det vil jeg gerne kunne belønne, og det vil også virke som en god motivationsfaktor for de andre, siger Carsten Gellert.

NNFere ønsk TEMA. Vaner og fastlåste roller mellem ledelse og ansatte er den største hindring for, at NNFere kan få større indflydel se på deres arbejde. Gevinsten for medarbejdere og virksom heder er ellers klar – større til fredshed og mere loyalitet. Af Lise Blom | Illustration Bob Katzenelson

Mere indflydelse på arbejdet. Sådan lyder ønsket fra over to tredjedele NNFere i en undersøgelse, NNF har foretaget i samarbejde med Analyse Danmark blandt 205 industriansatte NNFere. Uanset om NNFerne arbejder på slagterier, mejerier, brødfabrikker eller andre industriarbejdspladser, ønsker de sig større indflydelse på emner som arbejdstempo, opgaver og pauser. Hele 26,4 procent af NNFerne i undersøgelsen overvejer ligefrem at skifte job for at få mere indflydelse på deres arbejde.

Advarselstegn Et advarselstegn, betegner professor i organisation og ledelse på RUC, Steen Scheuer, det høje antal af medarbejdere, som overvejer nyt job. – Det betyder noget for virksomhederne i dag, hvor virksomhederne har svært ved at skaffe arbejdskraft, siger han. Steen Scheuer stod i 2003 bag undersøgelsen »Frihed i arbejdslivet« for LO, som blandt andet undersøgte medarbejdernes indflydelse. Dengang var NNFerne de ansatte, som samlet set havde mindst indflydelse på egen arbejdssituation. Og de nye tal rokker ikke ved den situation. Kun 22,9 procent af NNFerne har ifølge den nye undersøgelse en høj grad af indflydelse på, hvilke opgaver de udfører på deres job. I 2003 havde gennemsnitligt 38,5 procent af samtlige LO-medlemmer NNF | NUMMER 3 | 2008

er mere indflydelse på arbejdet en høj grad af indflydelse på egne arbejdsopgaver.

Traditionel organisering Den manglende indflydelse bliver oftest forklaret ved, at ansatte i industriproduktionen er bundet af arbejde på bånd og maskiner, der styrer tempo og opgavernes udførelse. – Der er selvfølgelig stor forskel på, om man laver noget, hvor man er bundet af teknikken, eller om man kan arbejde selvstændigt. Men det er ikke en naturlov, at man ikke har indflydelse på sit arbejde, forklarer Steen Scheuer. Han forklarer, at årsagen til den manglende indflydelse skal findes i den måde, arbejdet traditionelt er organiseret på, og i forholdet mellem ledelse, mellemledelse og ansatte på gulvet, som han mener er indgroet. – Den største udfordring er at overvinde vaner og rutiner. At vænne sig til at ting kan gøres på andre måder, siger han.

Individuelle hensyn Ifølge Steen Scheuer må virksomhederne i højere grad se på medarbejderne som enkeltindivider med forskellige behov. Nogle er unge og har små børn, så der skal tages hensyn til arbejdstiden. Når det handler om tempo og arbejdsopgaver, er der andre, som må tage hensyn til helbredet. Derfor bør medarbejderne have forskellige valgmuligheder. En del af arbejdet skal planlægges i fællesskab, men der kan sagtens tages hensyn til den enkelte. – Fordelen for virksomheden er, at den bliver mere attraktiv og får lettere ved at tiltrække arbejdskraft. Samtidig bliver de ansatte mere loyale. De oplever, at de har valg mellem forskelligt, og det er attraktivt. Det giver dem følelsen af, at der bliver lyttet til deres behov, siger Steen Scheuer. Medarbejderne oplever også mere indflydelse, når virksomheden viser dem, at den satser på at beholde dem i mange år. Det gør virksomheden ved at give medarbejderne mulighed for at udvikle sig i jobbet og investere i deres uddannelse. – Virksomheder skal sætte

andre mål for, hvordan man vil behandle medarbejderne. Det sker ved at holde medarbejderudviklingssamtaler og følge op på dem. Sammen skal man lægge planer og sætte mål for, hvad medarbejderne skal lave om tre eller fem år, siger Steen Scheuer.

Morten Hansen Läntmannen Mills, Odense:

Information skaber tryghed – Vores dagligdag er lidt mere spændende og udfordrende, fordi vi selv har ansvaret for, at den daglige produktion fungerer, siger Morten Hansen. Han er møllersvend på Läntmannen Mills i Odense og tillidsmand for 32 NNFere. Morten Hansen arbejder i et team med fire andre kolleger, der selv skal planlægge dagens arbejde. De fastlægger selv deres arbejdstid og ferier og dækker hinanden ind ved sygdom. Møllerne arbejder på timeløn, og det er Morten Hansen glad for. – Akkordsystemet er et skidt system, fordi nogle hele tiden lige vil tjene en krone mere ved at sætte tempoet op. Det presser de andre, siger Morten Hansen. Men selv om Morten Hansen er glad for sit arbejde, mærker han og kollegerne i øjeblikket et skår i den daglige arbejdsglæde. – Vores afdeling skal lukkes ned, og selv om vi har fået lovning på andet arbejde i virksomheden, er arbejdsmiljøet i øjeblikket præget af usikkerhed og utryghed, fordi det ikke er alle, der ved, hvad der kommer til at ske for dem, fortæller Morten Hansen. Der har været afholdt møder i et udvalg, som har beskæftiget sig med uddannelse og fratrædelsesgodtgørelse til dem, som virksomheden ikke har kunnet finde beskæftigelse til. – Det har været positivt, men selve beslutningen om at nedlægge vores afdelinger i Lunderskov og Odense har vi ikke haft nogen indflydelse på, ligesom vi ikke har kunnet få alle de ting med i aftalen, som vi kunne ønske os, siger Morten Hansen. Han mener, at det er vigtigt at inddrage medarbejderne så meget som muligt og så tidligt som muligt, når der skal ske ændringer på en virksomhed. – Det er også sket fra vores øverste ledelses side, men kollegaerne føler ikke, at det er ført ud i livet i vores afdeling, siger Morten Hansen.

tema

MEDARBEJDERINDFLYDELSE

Kent Kjær Jensen/Orlik, Holstebro

Indflydelse forbedrer arbejdsmiljøet

Byline Af Helle-Karin Helstrand

– Jeg tror, at der er en sammenhæng mellem, hvilken indflydelse vi har, og om vi får smerter ved arbejdet. Jo flere forslag og initiativer vi selv kan komme med, jo mindre ensformigt og ensidigt bliver vores arbejde, siger Kent Kjær Jensen, som er sikkerhedsrepræsentant på Orlik i Holstebro. Han har fået gennemført, at der nu skal 100 kilo tobak mod tidligere 120-130 kilo i tobaksvognene. Den højere vægt betød, at tobakken stampede sig fast og var sværere at få ud med den greb, som han og kollegerne bruger til at tømme vognene med. Det har lettet arbejdet, og medarbejderne er nu mindre plaget af smerter i nakke og skuldre. Desværre oplever han også forslag, som virksomheden mener er for dyre. – Det er vigtigt at få en centralstøvsuger, som man kan trække ned fra loftet. Kvinderne i produktionen skal kravle op ad stiger med en støvsugerslange. Det er tungt og giver meget støv under rengøringen. Støvsugeren kan forbedre arbejdsmiljøet, og på sigt vil virksomheden endda spare penge, fordi det vil være hurtigere at gøre rent, siger Kent Kjær Jensen.

Gitte Guldbrandsen/Odense Marcipan, Odense

Anerkendelse vigtigt – At have indflydelse på sit eget arbejde betyder, at arbejdet bliver mere spændende, og man er med til at planlægge sin egen dag, siger Gitte Guldbrandsen. Hun er ansat i produktionen på Odense Marcipan. Hun har selv fået mere ansvar, da hun er under oplæring som procesansvarlig. Nu er hun med til at planlægge og har ansvaret for at vurdere, hvilke problemer de selv kan klare i produktionen, og hvad hun skal gå videre med til chefen. – Jeg føler ikke, at jeg skal være bussemand. Det har vi stadig chefen til. Og jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville tage mod ansvaret. Det er en anerkendelse af, at jeg er god nok, siger Gitte Guldbrandsen. For hende er det også vigtigt, at ledelsen anerkender, at hun og kollegerne arbejder hårdt. Hun føler sig værdsat og synes, at virksomheden gør meget for den enkelte medarbejder. Samtidig påskønner virksomheden indsatsen med goder som massageordning, fitnesshold og læse/stavekurser.

Arbejdsmiljøekspert: Beløn kvalitet og hygiejne TEMA. Akkorderne hæmmer graden af indflydelse på selve produk tionen. Men hvis tilliden mellem ledelse og tillidsfolk er der, kan medarbejderne med succes have indflydelse på planlægning af ar bejdstid og indkøb af ny teknologi. Af Helle-Karin Helstrand

– Så længe arbejdet på eksempelvis slagterierne er styret af en teknologi med en høj grad af arbejdsdeling og akkorder, er det svært at få indflydelse på det færdige produkt og arbejdsgangene, siger seniorforsker ved Det Nationale Center for Arbejdsmiljøforskning (NFA), Peter Hasle. Selv om det med den nye teknologi ikke nødvendigvis er rationelt med akkorder, er det en lang proces at gøre op med dem. – Hvis begge parter er indstillede på det, kan man begynde med at gøre en lille del af lønnen bestemt af kvalitet – eksempelvis kunne man belønne, at man ikke finder bakterier ved kontrollen. Man kunne også belønne kvaliteten af en udskæring. I dag bliver en slagteriarbejder bare sur, når kvaliteten bliver påtalt, for det er tempoet og mængden, der bestemmer lønnen – og lønnen er guleroden, siger Peter Hasle. Han tilføjer, at det med akkordløn kan betale sig at samle et stykke kød op, når det falder på gulvet – i stedet for at kassere det. – Det lønner sig heller ikke at gøre sig umage med at skære præcist, når eksempelvis fedtet skal skæres fra en kam. Belønnede man i stedet kvalitet og hygiejne, ville medarbejderne have mere indflydelse på det færdige produkt, og tempoet ville være knap så belastende, siger Peter Hasle.

Glade for indflydelse Men trods akkorderne kan medarbejderne have indflydelse på andre ting i hverdagen og dermed blive mere tilfredse med deres arbejdssituation. Det kunne Peter Hasle konstatere, da han sammen med forsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Niels Møller undersøgte arbejdsmiljøet på fire danske slagterier (Tican i Thisted og Danish Crown-slagte-

rierne i Skive, Hjørring og Vojens) i 2003-2004. Undersøgelsen var finansieret og bestilt af Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg, BAR Fra jord til bord, og slagterierne var udvalgt, fordi medarbejderne havde færre sygedage og færre konflikter end deres kolleger på landets øvrige slagterier. – Vi fandt, at medarbejderne havde større indflydelse på deres dagligdag end medarbejderne på de øvrige slagterier. Eksempelvis var de direkte berørte slagteriarbejdere med, når slagteriet skulle indføre ny teknologi. Det betød, at de i højere grad tog de nye maskiner til sig som deres egne og hurtigere fik dem til at køre, fortæller Peter Hasle.

Tillid mellem parterne Slagteriarbejderne på de undersøgte arbejdspladser var også selv med til at planlægge deres arbejdstid. – Og det udtrykte de stor glæde over. Vi oplevede ikke, at nogen brokkede sig, fordi de skulle blive enige om eksempelvis feriens placering, fortæller Peter Hasle. Det gode samarbejde mellem ledelse og medarbejdere var opstået spontant og havde efterhånden ført til stor tillid mellem ledere og tillidsmænd. – Det stiller krav til en åbenhed fra både tillidsfolkenes og ledelsens side. Lederne kommer ofte fra medarbejdernes egne rækker. De har mødt stor respekt for selv at kunne tage en kniv, når det kneb. Men hvis medarbejderne skal have mere indflydelse, skal lederne i højere grad være personaleledere, og det kræver, at de blandt andet bliver valgt ud, fordi de har en god kontakt til medarbejderne, siger Peter Hasle og tilføjer, at de også har brug for en egentlig uddannelse for at kunne fungere som gode personaleledere. NNF | NUMMER 3 | 2008

Motion kan forebygge

SUNDHEDSORDNINGER. Både tillidsfolk og NNFs arbejdsmiljøkonsulent erkender, at ensidigt gentaget arbejde er næsten umuligt at slippe af med. For at imødegå og behandle arbejdsbetingede lidelser kan flere og flere få professionel hjælp via sundhedsordninger på arbejdspladserne. Af Flemming Hove | ArkivFoto Colourbox | Foto Søren Palmelund og hanne loop

Ensidigt gentaget arbejde er hårdt for navnlig ar mene, skuldrene, nakken og ryggen. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne har mulighed for både at blive behandlet, få styrket kroppens ud satte muskler og få indrettet deres arbejdsfunk tioner mest hensigtsmæssigt. Det mener både tillidsfolk og NNFs arbejds miljøkonsulent Tommy Jensen, og de erkender, at ensidigt gentaget arbejde er næsten umuligt at slippe af med i industrien. På en række større arbejdspladser har NNFerne adgang til sundhedsordninger, hvor de kan få professionel hjælp til et sundt helbred og til at imødegå arbejdsbetingede lidelser. Mange har også mulighed for at træne kroppen i moti onscentre.

På www.fysiowork.dk kan man blandt an det læse om undersøgelser, der viser, at både fysisk og psykisk velbefindende stiger i takt med den fysiske form. Tommy Jensen mener, at arbejdspladserne og de enkelte medarbejdere i fællesskab skal forsøge at forebygge smerter og skader gennem råd og vejledning fra blandt andre fysioterapeu ter, kiropraktorer, zoneterapeuter og massører – og ved at træne og vedligeholde de belastede dele af kroppen gennem motion. Dermed er han på linje med flere pro fessionelle behandlere, der siger, at nok er massage behageligt og lindrende, men den virker bedst med en forebyggende personlig indsats.

Askepot-fibre Ifølge en artikel på Det Nationale Forskningscen ter for Arbejdsmiljøs hjemmeside sker der rent praktisk det ved ensidigt gentaget arbejde, at det er de samme muskelfibre, som hele tiden udfører al arbejdet og dermed overbelastes. Dis se muskelfibre kaldes populært for Askepot-fibre (eventyrfiguren Askepot arbejdede også hele ti den). I Danmark har virksomhederne en række udbydere af sundhedsordninger at vælge imel lem. Lige fra privatpraktiserende fysioterapeuter, kiropraktorer, zoneterapeuter og massører til større udbydere som for eksempel Falck Health Care i København og FysioWork Healthcare, der har hovedsæde i Aalborg.

Motion kan forebygge…

Mange tiltag

Det skal være legalt!

Det skal være legalt og accepteret, at med arbejderne siger til, hvis de har smerter. De skal ikke være bange for, at de bliver hængt ud for det. Det er ifølge NNFs arbejdsmiljøkonsulent, Tommy Jensen, det første skridt på vejen til at undgå nedslidning og varige skader. – Det er vigtigt, at både medarbejdere og le delse tager hånd i hanke med arbejdsmiljøet. Men det kan de kun, hvis det er accepteret, at folk siger til, når de har problemer. Alle ved jo, at det ikke er nogen løsning bare at sygemelde sig eller tilbyde motionsrum og skåle med æbler, uden at nogen sætter det i system, siger han. Tommy Jensen mener grundlæggende, at der skal være struktur på de muligheder, der er for at give medarbejderne den bedst tænkelige trivsel,

og han mener, det er en opgave for sikkerheds- og samarbejdsudvalgene på de enkelte arbejdsplad ser. – Vi kan ikke undgå ensidigt gentaget arbejde i industrien, men det forhindrer ikke, at man er stolt af det arbejde, man udfører. Sociale tiltag, rotation og debat om arbejds forholdene gør medarbejdere og virksomhed mere fleksible, for når man har ensidigt gentaget arbejde, er det vigtigt med noget at tænke på og snakke om. Så undgår man også tendenser til mobning og forskellige former for chikane. Det er jo sådan, at hvis man har indflydelse på sit job, flytter det noget, også selv om man arbejder med båndstyrede produktioner, siger Tommy Jen sen.

Der er iværksat mange tiltag for, at medarbejderne har et godt arbejdsmiljø på mælkeproteinfa brikken HOCO i Holstebro, der ejes af Arla Foods. Tillidsmand Jørgen Møller Jakobsen roser både indretningen af arbejdspladserne og muligheden for at få rørt kroppen i virksomhedens motionscenter. – Vi har haft en fysioterapeut til at udarbejde en arbejdspladsvurde ring og derefter indstille de enkelte arbejdsstationer. I produktionen ar bejder vi med computere, og derfor er det vigtigt at få indstillet for ek sempel borde og stole rigtigt. Vi er desuden tilknyttet en ordning, så folk med skavanker kan blive behandlet på virksomhedens regning, fortæller han. HOCO har også et motionscenter, som medarbejderne kan bruge døg net rundt. – Vort arbejde er meget stillesid dende, så det er nødvendigt at be væge sig, når det er muligt. Det er i øvrigt et krav, at man får professionel undervisning, før man bruger moti onscentrets faciliteter, siger Jørgen Møller Jakobsen.

Et skråplan

Et bedre arbejdsmiljø på virksomhederne er så langt at foretrække frem for arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger. Det mener næstformand i NNFs Holstebro-afdeling, Karl Ovesen, der har været med til at forhandle den nye fællesoverenskomst på mejeriområdet. I den indgår en sundhedsordning, som bliver en del af medlemmernes pensionsordning hos PensionDanmark. – Jeg kan godt forstå medlemmernes krav om sundhedsordninger. Men i mine øjne er det for let for virksomhederne at knokle medarbejderne ned fysisk og

derefter skrive regningen til samfundet i form af sund hedsordninger og behandling på privathospitaler, siger han. Han mener, det er et skråplan over for de NNFere, der er ledige eller på sygedagpenge, at skatte- og pensi onsmidler skal bruges til sundhedsordninger og ret til be handling på privathospitaler. – Naturligvis skal folk have den nødvendige hjælp, hvis de har arbejdsbetingede lidelser, men det handler så vidt muligt om at fjerne årsagerne til dem. Og det kan kun ske ved at forbedre arbejdsmiljøet, siger han. NNF | NUMMER 3 | 2008

Brug mulighederne

Det er fysisk krævende at være slagteriarbejder, og på Danish Crowns svineslagteri i Holstebro har de fle re muligheder for både at forebygge og få behandlet skader. Tillidsmand Jørgen Christensen oplyser, at medarbej derne hver mandag kan få behandling hos en massør eller akupunktør, og til det formål giver virksomheden krone til krone-tilskud. – Vi har også motionsfaciliteter, der er åbent døgnet rundt. Medarbejderne betaler symbolske 10 kroner om ugen for at benytte sig af tilbuddet, men så kan de også ta ge pårørende med. Døren ind til motionscentret åbnes via sygesikringskortet, fortæller han.

Der har i den seneste tid været fokus på et stigende forbrug af smertestillende medicin på flere typiske NNF-ar bejdspladser, men Jørgen Christensen har ingen idé om, hvordan det står til blandt hans kolleger. – For mig handler det om at lave et stykke forebyggen de arbejde, der kan tage toppen af isbjerget, når det gælder smerter og skader. Vort arbejde er ensidigt gentaget arbej de, så det basker, så derfor skal vi arbejde for, at belast ningsskader ikke bliver kroniske. Vi har som nævnt flere muligheder, og jeg kan kun anbefale, at man bruger dem, siger han.

Fjern årsagerne

Hos Lantmännen Unibake i Holste bro har medarbejderne til en vis grad mulighed for at kompensere for en sidigt gentaget arbejde. Ifølge tillidsmand Søren Pilgaard har virksomheden en sundhedsordning, så medarbejderne én gang om ugen kan booke en tid via internettet og komme under behandling af en fysioterapeut. – Personaleforeningen har desuden en aftale med et fitnesscenter, så medar bejderne kan arbejde kroppen igennem. Endelig har vi via fritvalgsordningen mu lighed for at få ekstra forsikringer, siger han. Hos Lantmännen er ensidigt genta get arbejde udbredt i navnlig pakkeriet. – Det er et problem, vi aldrig slipper helt af med. Vi kan minimere det ved at rotere mellem arbejdsfunktionerne, for man skal altid forsøge at fjerne så man ge årsager til skader og nedslidning som muligt, siger Søren Pilgaard.

Håndværk

og gode oplevelser

NNF | NUMMER 3 | 2008

– Jeg bruger mine hænder, og der er knald på hele tiden. Det er jeg vild med, siger butiksslagter Mathias Bro.

UNGE BAGERE OG SLAGTERE.

Flere konkurrencer

Både bagere og slagtere er stolte

Morten H. Jakobsen, 21, uddannede sig til konditor, før han gik i lære som bager, og det er den vej, han vil fortsætte ad. – Jeg vil bruge de erfaringer og den in spiration, jeg har fået ved DM. Netop konkur rencer er med til at få de unge op på stikkerne og yde deres bedste, og jeg tror, flere konkurrencer kan være med til at udvikle faget, siger han. – Som fagfolk skal vi lave tingene fra bunden og fokusere på håndværket. Sådan noget som bake-off skal ud af vagten, for det handler om at give folk en oplevelse hver morgen. Det kræver, at man lægger lidt kærlighed i håndværket, for kunderne køber med øjnene og smagsløgene, siger Morten H. Jakobsen, der er en meget målrettet ung mand. Samtidig sparer han ikke på roserne til sin mester og sine kolleger hos Guldbageren, for de har givet ham masser af inspiration under læretiden.

håndværkere. Og ifølge de unge deltagere ved årets Danmarks mesterskaber er det netop hånd værk og oplevelser, som er de to fags nøgleord. Af Flemming Hove | Foto Søren Palmelund

Kunderne vil først og fremmest have solidt håndværk og gode oplevelser, når de handler hos bageren og slagteren – og det skal de få. Sådan ser både bager Morten H. Jakobsen fra Vordingborg og slagter Mathias Bro fra Århus på de kommende års udfordringer. De var begge i aktion, da ni bager- og ti slagterelever dystede om at blive Danmarks bedste i forbindelse med Nordens største fødevaremesse FoodExpo i Herning. Ingen af dem vandt de eftertragtede titler. Men de gav alt, hvad de havde i sig, og de har begge mod på at fortsætte med deres idéer og udvikle de traditionsrige fag.

Der er knald på Mathias Bro, 22, har også helt klare holdninger til, hvad detailslagterne skal satse på for at klare sig i fremtiden.

– Som fagfolk skal vi lave tingene fra bunden og fokusere på håndværket, siger bager Morten H. Jakobsen.

En stor udfordring

»Fadene skal være fyldte, og vi skal have noget af alt. For mig er udgangspunktet de velkendte varer frem stillet efter håndværksmæssige principper.« – Fadene skal være fyldte, og vi skal have noget af alt. For mig er udgangspunktet de velkendte varer fremstillet efter håndværksmæssige principper. Men selvfølgelig skal der også være færdigvarer. Jeg ser dog sådan på det, at det ikke er pynten, der er afgørende, men der imod at der er nok at vælge imellem hele tiden, siger han. Mathias Bro arbejder i Slagteriet Århus,

Det er en udfordring for de danske butiksslagtere at tage andre landes madkulturer til sig og udvikle dem til danske ganer. – Vi skal ikke bare kopiere forskellige madkulturer, men derimod produktudvikle dem, så vi får vores egen vare. Det kan vi sagtens, og med det høje niveau, vi så under detailslagterelevernes DM, er der ingen grund til at bekymre sig, siger NNFs forbundssekretær Birger Pedersen. Han ser det som et af fremtidens nøgleord for butiksslagterne, at de er opmærksomme på, hvad der rører sig i andre lande, og tager det med i udviklingen af nye produkter.

og han synes, at slagterfaget er et fantastisk fag. – Jeg bruger mine hænder, og der er knald på hele tiden. Vi har en stor kontakt med kunderne, og det er jeg vild med. Jeg ved godt, at mange unge ikke vil være detailslagter, og jeg tror, det hænger sammen med arbejdstiden. Der er jo ikke så mange, der gider arbejde om lørdagen, men det generer ikke mig, siger han.

De har luret os kunsten af! Danske bagere har håndværksmæssigt været langt foran deres udenlandske kolleger i mange år, og det er blevet lidt af en sovepude. – Efterhånden har de luret os kunsten af og er kommet foran os. Derfor skal vi frem i skoene igen. Vi har mange knalddygtige unge i faget, og jeg tror, vi kan hæve os igen og blive blandt de bedste. Men det kræver hårdt arbejde at komme på højde med de andre lande, siger NNFs forbundssekretær Flemming Mogensen. – Det danske bagerfag har stolte traditioner. Men hvis vore unge bagere skal have noget at gøre ved EM i Schweiz i begyndelsen af 2009, skal vi være mere skarpe og bruge mere tid på at fokusere på, hvordan vi skal løse opgaverne. Vi skal simpelthen være dygtigere til at kunne det med bind for øjnene. Vore unge bagere har po-

tentialet, men der skal en stor indsats til for at være blandt de bedste i Europa, siger han.

– Vi skal ikke bare kopiere forskellige madkulturer, men derimod produktud vikle dem, mener forbundssekretær Bir ger Pedersen (tv.), der her lykønsker vinderen af DM, Morten Lauritsen.

Gamle traditioner Flemming Mogensen mener, at det er vigtigt at erkende, at bagere i andre lande har udviklet sig meget og har overhalet Danmark på flere områder. – Vi er ikke de bedste til at lave for eksempel wienerbrød længere. På brødområdet er vi gode, og det skal vi blive ved med at være. Det kræver, at vi fortsat produktudvikler og forfiner vores brød. Vi har desuden været gode til at tage andre kulturers bagværk til os, men vi har måske tabt nogle af vore gode hæderkronede principper. Derfor skal vi genopfriske vore gamle traditioner og gøre dem vigtige igen, siger forbundssekretæren.

– Både når det drejer sig om almindeligt slagterhåndværk og convenience food, kan vi få masser af inspiration fra blandt andet England og USA. Vore unge slagtere er lige så dygtige som deres kolleger i udlandet, og derfor skal vi ikke bare lade stå til, men i stedet arbejde målrettet med vore egne idéer, siger Birger Pedersen. Han er fuld af fortrøstning med hensyn til fremtiden, og han glæder sig over, at DM tydeligt viste, at de unge slagtere prioriterer håndværket og traditionerne højt.

NNF | NUMMER 3 | 2008

ajour Moderat medlemsfald

Rent bord i Arbejdsretten:

Arbejdsretten har den 13. marts kendt to omstridte frisørkæders varslede lockout mod frisører organiseret i Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund (DFKF) for ulovlig. Den varslede LO-sympatikonflikt blev herefter aflyst. Sympatikonflikten var blevet iværksat på baggrund af den nu ulovlige lockout fra frisørkædernes side. Men uden en hovedkonflikt kan der ikke iværksættes en sympatikonflikt. Kort forinden var de to frisørkæder Hos Peter og Stender gået med til indledende overenskomstforhandlinger med Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund, der er med i LO-familien. Forhandlingerne er ved redaktionens slutning stadig i gang. Dommen er en total underkendelse af den masterplan, som Kristelig Arbejdsgiverforening havde lavet til en række frisørkæder med henblik på at overtage frisørbranchen.

Foto: Rune Backs

Kristelig frisørlockout ulovlig En sejr for solidariteten, kalder NNF-næstformand Jens-Peter Bostrup Arbejdsrettens afgørelse i frisør konflikten.

A-kasserne mister fortsat medlemmer. Det samlede medlemstal faldt med cirka 1 procent fra 1. januar 2007 til 1. januar 2008. Det er en tilbagegang på cirka 20.000 medlemmer. Tilbagegangen er størst hos a-kasserne på LOområdet, der har mistet 3,5 procent af medlemmerne fra 1. januar 2007 til 1. januar 2008. A-kasserne på akademikerområdet og a-kasserne, der står uden for en faglig hovedorganisation – også kaldt gule a-kasser – fortsætter generelt fremgangen med henholdsvis 1,5 pct. og 3,1 pct. flere medlemmer det seneste år. DR-Penge/-sf

NNF-næstformand Jens-Peter Bostrup siger i en kommentar, at god gammeldags solidaritet virker: – Alene varslingen af sympatikonflikt både mod virksomheder under Kristelig Arbejdsgiverforening og mod de omtalte frisørkæder har givet effekt: Frisørkæderne meldte sig hurtigt ud af Kristelig Arbejdsgiverforening igen. De kristelige skal heller ikke fremover regne med, at de kan true LO-medlemmer ud af deres organisationer, uanset om det drejer sig om frisører, medlemmer i fødevarebranchen eller andre steder, fastslår han. -sf

Kæmper for konfliktret Europæisk fagbevægelse vil sikre konfliktretten ved at få den tilføjet i Lissabon-traktaten, men både EU-Kommis sionen og flertallet i Folketinget afviser ønsket. Dele af den danske fagbevægelse har nu indledt underskriftindsamling for at bevare konfliktretten. Læs mere på: http://ugebreveta4.dk/2008/200812/ Baggrundoganalyse/FagbevaegelseKaemperForKonfliktret.aspx Ugebrevet A4

?\i \i 8ee\ ;fik\ f^ JfÔ\% Kf X] [\ )0+%)++ mè[\i\ ` [\e ep\jk\ k`c]i\[j_\[jd cè^ Ei% ( ` ble[\k`c]i\[j_\[ @ ;XedXib Yc`m\i ble[\k`c]i\[j_\[\e _fj ]fij`biè^jj\cjbXY\ie\ le[\ijµ^k \e ^Xe^ fd i\k% Le[\ijµ^\cj\e ]fi\kX^\j X] lX]$ _é^`^\ \bjg\ik\i ]iX ?Xe[\cj_µajbfc\e ` wi_lj% ;\ j`[jk\ ]\d i ` ki´b _Xi 8cbX mle$ [\k% ;\k \i m` eXklic`^m`j jkfck\ fm\i% D\e [\ \^\ekc`^\ mè[\i\ \i af ble[\ie\% <eb\c_\[ f^ ^\ee\djbl\c`^_\[ \i eµ^c\e k`c k`c]i\[j_\[ ?mX[ jbXY\i j \e k`c]i\[j ble[\6 =c\i\ kè^ \]k\i mfi\j d\eè^% =µijk f^ ]i\dd\jk _Xi 8cbX ]fij`biè^\i# [\i gXjj\i ^f[k k`c [\e \eb\ck\ ble[\% ;\jl[\e _Xi m` jkfi ]fblj g bfekXbk\e d\[ mfi\j ble[\i%

M\cl[[Xee\[\ i [^`m\i\ 8cc\ mfi\j m\cl[[Xee\[\ i [^`m\i\ j`[[\i _m\i [X^ bcXi k`c Xk _aćg\# d\e \k jd`c ` k\$ c\]fe\e ^µi [\k `bb\ Xc\e\% ;\ m\[ j\cm]µc^\$ c`^ Xck _mX[ [\ jbXc m`[\ fd ]fij`biè^# d\e ]µijk f^ ]i\dd\jk ]fijk i [\ Xk ^µi\ ]fij`b$ iè^ e\dd\i\ Xk ^\ee\djbl\% =Xbk`jb bcX$ i\j e´jk\e Xcc\ ]fij`biè^jjX^\i d\[ YXi\ k fgbXc[% Cp[\i [\k \eb\ck# \i m` ble ^cX[\ ]fi [\k% K`c]i\[j\ ble[\i ]figc`^k\i 8k m` ]fi ]\dk\ i ` ki´b _Xi [\ d\jk k`c]i\[j\ ble[\i# fg]Xkk\i m` jfd \k Y\m`j g # Xk m` c\m\i fg k`c mfi\j d cj´keè^\i fd Xk ^µi\ ]fij`biè^ \eb\ck f^ ^\ee\djbl\c`^k% M` m\[ [\k ]figc`^k\i# j [\k m`c m` j\cm]µc^\c`^ ^µi\ Xck ]fi Xk c\m\ fg k`c ]i\dfm\i% Iè^ .' () (+ (- \cc\i b`^ è[ g XcbX%[b

d\[c\d iX Y Xk

8cbX \i b i\k jfd mè[\i ` ;Xejb Ble[\ @e[\bj# ;B@# jfd \i \e f]ÔZ`\c d cè^ X] ble[\k`c]i\[j_\[\e ` ]fij`biè^jYiXeZ_\e%

Tjekkiske slagtere måtte ikke lære dansk UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT. I fire måneder har 17 tjekkiske slagtere ventet på det, der skulle være en formsag: Nemlig de danske myndigheders tilladelse til at lære dansk. Af Birgitte Svennevig | Foto Lars Skaaning

På Danish Crowns slagteri i Faaborg er 17 tjekkere, deres danske kolleger og ledelsen meget glade for samarbejdet. Men en irriterende stopklods har forhindret samarbejdet i at udvikle sig optimalt: De tjekkiske slagtere måtte nemlig ikke lære dansk, før

de danske myndigheder godkendte ansættelsesforholdet og udstedte arbejds- og opholdstilladelser til dem. Og de lod vente på sig. – I betragtning af at landet skriger på arbejdskraft i disse år, og at de tjekkiske slagtere begyndte at arbejde i november – og at vi her på slagteriet har hjulpet med alt det administrative – så skulle man tro, at en arbejds- og opholdstilladelse var en formsag at få, mener tillidsmand Leif Knudsen. Men sådan skulle det ikke gå. Leif Knudsen, der ofte ses bære rundt på de 17 tjekkeres ikke helt tynde »sagsmapper« i sin NNF-mulepose, har adskillige gange måttet ringe og rykke for at få de 17 tjekkere gennem systemet.

Krumspring Imens har han været nødt til at kaste sig ud i alle

Danmark er bedst Mange af de 17 tjekkiske slagtere på DC i Faaborg har prøvet at arbejde på slagterier i andre europæiske lande. Når de sammenligner, er der ingen tvivl om, hvor arbejdsforholdene er bedst: I Danmark. – Danmark er bedre end lande som Tyskland, Belgien, England og Holland. Der kan man risikere at skulle arbejde op til 12 timer om dagen – her arbejder vi 8,75 timer om dagen fire dage om ugen – mere kan et menneske ikke holde til, siger vores tillidsmand Leif. Lønnen er god, og der er tid til at slappe af og køre hjem til Tjekkiet i de lange weekender, fortæller Josef Rosicka (tv.) og Roman Fryanf. De to er meget tilfredse med den hjælp og støtte, de har fået fra Danish Crown generelt og tillidsmand Leif Knudsen i særdeleshed. – Vi føler, at der tages godt hånd om os. Leif er altid klar til at hjælpe, hvis vi har problemer. I det hele taget er alle meget imødekommende, forklarer Josef. De 17 er ansat på etårige kontrakter og bor i feriehytter i den lille ferieby Neb syv km uden for Faaborg. I de lange weekender kører alle hjem til Tjekkiet.

mulige sproglige krumspring, når han skulle tale med tjekkerne. Nogle af dem kan en smule engelsk og tysk, og tegnsprog har også været brugt flittigt. En tolk fra København kommer, når der er brug for store portioner af oversættelse. Mest hjælp får Leif fra en bekendt i Svendborg, der stammer fra Tjekkiet, og som gerne kører de 40 km til Faaborg og tolker, når der er brug for det. Den tjekkiske bekendte var også med, da de 17 tilladelser endelig kom fra myndighederne og skulle deles ud i kantinen. Godt nok var tre af navnene på tilladelserne forkerte. Der stod, at tjekkerne skulle henvende sig på politistationen i Odense for at hente deres tilladelser – men der stod ikke noget om, at de skulle have et pasfoto med. Eller hvornår politistationen har åbent. Eller hvad dens telefonnummer er. Eller hvor den ligger – postnummeret er opgivet som 5100, men et sådant postnummer eksisterer ikke. – Anvisningerne er helt umulige, når man er udlænding. Der er ingen adresse, man kan plotte ind i sin GPS, og ingen steder, man kan ringe til med sine spørgsmål… Men bortset fra det, så er det dejligt, at tilladelserne nu endelig er kommet, lyder det fra Leif Knudsen.

Omsider i gang Med tilladelserne bliver der nu endelig åbnet op for den eftertragtede danskundervisning, som skal foregå et par timer om ugen i tjekkernes fritid. – Det var et krav i vores ansættelsesaftale, at vi skulle lære dansk. Og det vil vi selvfølgelig meget gerne i gang med, for det er bedst at kunne noget dansk, siger slagter Josef Rosicka, der nu glæder sig til de første dansktimer. NNF | NUMMER 3 | 2008

Petr Gala er glad for at arbejde på Danish Crown, men savner at kunne snakke med sine danske kolleger – på dansk.

Østaftalen gør livet besværligt for polske og tjekkiske slagtere – På DCs slagterier er ansat cirka 600 polske slagtere og en mindre gruppe tjekkiske og slovakiske. Vi kunne godt have ønsket os, at samarbejdet med Udlændingeservice havde været lidt nemmere, siger Henrik Holm, HR-manager i Danish Crowns hovedkontor i Randers. Fra den dag de begyndte at arbejde hos Danish Crown, har både de polske, tjekkiske og slovakiske slagtere måttet vente gennemsnitligt fire måneder på deres endelige opholdstilladelser og dermed adgang til sprogundervisningen. Det er kun slagtere fra de tidligere østlande, der skal gennem den lange sagsbehandlingstid. Mens for eksempel tyske slagtere ikke behøver en arbejds- og opholdstilladelse og kan starte på danskundervisning med det samme, er reglerne skrappere i den såkaldte Østaftale. Østaftalen er en politisk aftale, der blev indgået i 2004 for at beskytte det danske aftalesystem mod invasioner af potentielt løndumpende østarbejdere fra de nye EU-medlemslande. Det ekstra krav om arbejds- og opholdstilladelse for østarbejderne betyder, at sagsbehandlingstiden bliver længere. – Vi håber på, at behandlingstiden for østarbejderne bliver kortere nu, siger Henrik Holm og henviser til, at Østaftalen og dens skærpede krav bliver lempeligere pr. 1. maj 2008. Fra da af behøver østarbejdere ikke længere søge om opholds- og arbejdstilladelse, hvis de får arbejde på en overenskomstdækket arbejdsplads.

e f r a Ty s k l a n

Eksamensbevis som bagerjomfru Emine Candan er 17 år og har været i lære i et halvt år. Hendes chef er 21 og også lærling. De styrer selv »lærlingebutikken« i centrum af Lübeck, men får dog dagligt besøg af deres uddannelsesvejleder.

BAGERUDDANNELSE I TYSKLAND. Syd for grænsen kan man stå i lære som bagerekspedient. Hos bagerkæden Junge i Lübeck er bagerierne indrettet som caféer. En tredjedel af ekspedienterne er af hankøn. Af Annelise Mølvig | Foto Benjamin Langer/Presse-Nord

»Her er det eleverne, der er chefer«, står der på glasfacaden ud mod gaden. Bageriudsalget og caféen ligger i den gamle bydel i Lübeck og er blot én af Stadtbäckerei Junges 160 filialer. Bageriet har cirka 2.000 ansatte, heraf 462 elever og lærlinge. Langt de fleste af dem, omkring 450, bruger tre år på at blive bagerjomfruer – eller bagersalgsassistenter. De resterende

12 er i lære som bagere, konditorer og levnedsmiddelteknikere. Omkring halvdelen, nogle gange flere, kan fortsætte hos Junge-bageren, når de er færdiguddannede. – Det er de bedste unge, der står i elevbutikkerne. Det er en form for belønning, fordi de her får et ekstra ansvar, siger Sabrina Schack, der er uddannelsesansvarlig for Junges afdelinger i Lübeck og omegn. Junge-bageriet har også en uddannelsesfilial og en uddannelsesansvarlig i Rostock og en i Hamburg. For at komme i betragtning til en elevplads skal man gennemføre én til to ugers ulønnet praktik i en af filialerne. Det er der årligt mellem 150 og 200, der gør. – De skal prøve det først, og vi skal se dem an, siger Sabrina Schack og tilføjer: – Det er ikke billig arbejdskraft, som mange tror. Det koster meget arbejde, men det er vigtigt. Vi sluser 70-80 ind hvert halve år, og det er et stort ansvar, derfor er det vigtigt med praktikdagene.

Hun vurderer blandt andet, om de egner sig til at omgås kunderne: – Vi ser på, hvem der kan og har udstråling.

Uddannelse i spænd med loyalitet Junge-bageriet har haft et særligt uddannelsesprogram gennem 15 år. – Det er en æressag for os. Med 2.000 ansatte har vi også et socialt ansvar, siger firmaets marketingchef, Gerd Hofrichter, og tilføjer: – Vores unge er bedre uddannede end andre. Vores trænings- og uddannelsesprogram er meget intensivt, og de, der er uddannet hos os, er meget loyale over for os. Som skrivebordsarbejder og akademiker var han i en periode på et halvt år igennem alle firmaets afdelinger – lige fra chauffør og konditor til bagerjomfru. Det samme måtte Sabrina Schack, inden hun kunne koncentrere sig om jobbet som uddannelsesleder. – Det er en stor investering for firmaet, men det er vigtigt, at alle – også dem med høj NNF | NUMMER 3 | 2008

løn – lærer firmakulturen at kende, siger Sabrina Schack, og Gerd Hofrichter tilføjer: – Vi skal kunne videreformidle kulturen. Der gik et halvt år for mig, før jeg kunne koncentrere mig om det, jeg egentlig var ansat til.

Rene varer Stadtbäckerei Junge er en familievirksomhed, der blev grundlagt i 1897, og som nu føres videre af Alex og Patrick Junge, der udgør fjerde generation. På bagerposerne står der, at der til brødet kun bliver anvendt mel, vand, gær, natur-surdej, jodsalt – og ikke andet. Smagen sørger bagermesteren for. – Vi køber ikke billige varer, vi bager med havsalt, og vores vand løber igennem specielle filtre og mineraler, så det smager som kildevand. Desuden er alt vores brød energirigtigt, fremhæver Gerd Hofrichter. Meget af brødet bager ekspedienterne direkte ude i filialerne, fordi det skal være så friskt som muligt. Det er også dem, der laver kaffe, te, varm kakao og andet samt smører sandwicherne. Har en sandwich ligget mere end to timer uden at blive solgt, så ryger den ud.

Kvalitet vigtigere end pris Gerd Hofrichter ser en fremtid med flere konceptbagerier med café som for eksempel Starbucks. – Man kan jo næsten vælge mellem at få kaffen højre- eller venstremalet, men baguetterne er jo uden indhold, siger han og kaster sig ud i en lang snak om kvalitet. Han mener, at mange små bagerier selv er skyld i, at de må lukke. – De havde deres chance. I stedet for at være individuelle går de mainstream og har ikke noget specielt at tilbyde. Der skal være et berømt brød eller en berømt kage, butikken skal ligge bekvemt eller have en særlig venlig betjening, for at kunderne kommer. Det er ikke nok at sige, at industrien kan lave det billigere. Prisen er først interessant, når alt det andet er på plads, siger marketingchefen. Sabrina Schack sammenligner det at købe brød med det at købe biler. – Når du betaler mere for en Mercedes eller en BMW, så forventer du også mere kvalitet. Får du ikke det, går du andre steder hen, siger hun. Gerd Hofrichter forstår dog godt den bagermester, der har svært ved at få arbejdskraft og tager imod, når koncernerne tilbyder poser med færdigmiks. – Så behøver han ikke stå tidligt op, men det er også hans død på længere sigt, fastslår han.

Eleverne er chefer UDEFRA. Tre unge mellem 17 og 21 år driver bagerbutikken og caféen i en af Lübecks små gader med caféer og designbutikker. De er særligt dygtige og får lov til at stå alene i uddannelsesbutikken. – Vi har et super arbejdsklima, siger Semih Tek også kaldt »Tekki«. Men bagerekspedient stod ikke på listen over hans drømmefag, selv om han gerne ville arbejde med mennesker. – Sådan er det med 80 procent af vores elever, siger Sabrina Schack, der er uddannelsesleder for 150 elever. Tekki er 20 år og på sit andet læreår. Sammen med Nergiz Icer, 21 år og på tredje uddannelsesår, leder han uddannelsesfilialen. Sabrina Schack kommer dog dagligt forbi for at tjekke, vejlede og snakke med eleverne. – Jeg er glad for at være her. Vi får selvtillid og ansvar – vi får livserfaring, siger Tekki med et afvæbnende grin. Sammen med Nergiz har han ansvaret for vagtplanerne, for at bestille varer og for at løse eventuelle konflikter. Eleverne er ikke tvunget til at arbejde om søndagen, men Tekki tager gerne søndagsvagter for at få elevlønnen til at række, selv om han bor gratis derhjemme. Anderledes er det med Emine Candan, 17 år og et halvt år henne i sin læretid. Hun bor hjemme og afleverer pengene til sine forældre, der sørger for, at hun får

godt 1.000 kroner i lommepenge, sparer tilsvarende op og betaler 750 kroner for kost og logi derhjemme. Drømmen er at blive selvstændig engang. Emine mødte klokken 5.15 og gik i gang med at gøre butikken og caféen klar, smøre sandwicher og sortere morgenbollerne, inden dørene gik op klokken syv. Hun er konstant bagefter med én ting: Den rapport, hun hver uge skal aflevere med en liste over de opgaver, hun har udført i ugens løb. Den skal kontrolleres af butikslederen og bagefter skrives under af Sabrina Schack. En af de ting, Sabrina Schack træner med de unge, er konfliktløsning både i forhold til kolleger og i forhold til kunder. Nergiz Icer har været igennem mange træningssamtaler. – Hun kan afslutte enhver konflikt, roser Sabrina Schack, men afslører en af Nergiz’ svage sider: – Du skal lære at koncentrere dig. – Jeg arbejder på det, svarer hun med et grin og tilføjer: – Jeg kan ikke sidde stille, men skal helst bevæge mig, og det kan man her. Jeg lærer meget – og jeg havde da aldrig drømt om, at jeg skulle være chef, inden jeg overhovedet er færdig med min uddannelse, og at jeg oven i købet skal lære den næste chef op, siger hun. Sabrina Schack forsøger at få Nergiz til at spare lidt op af sin løn. Hun betaler ikke for at bo hjemme, men hver måned er pengene brugt. – Jeg siger det igen og igen: Hun skal spare op til et kørekort, lyder det moderligt fra den uddannelsesansvarlige.

Semih Tek har godt greb om Junge-bageriets uddannelsesansvarlige, Sabrina Schack, og om sin med-chef, Nergiz Icer (th.) og holdets nyeste lærling, Emine Candan (tv.) på 17 år.

e f r a Ty s k l a n

Lav løn, høj arbejdsløshed og få organiserede

Christian Wechselbaum er faglig konsulent for ansatte i bageribranchen i Lübeck. Kun knap en fjerdedel af de ansatte i branchen er medlem af fagforeningen.

Junge-bageriet yder en indsats. Firmaet hører også til blandt dem, vi har færrest problemer med. Men der er problemer. Sådan lyder det fra NNFs søsterorganisation i Tyskland, NGG, Gewerkschaft Nahrung-GenussGaststätten i Lübeck, hvor Christian Wechselbaum arbejder. Han har netop besøgt en klasse med 30 kommende bagerekspedienter, heraf var de 20 fra Junge-virksomheden. – Arbejdsmiljøet er godt, derfor brokker de unge sig ikke, siger han, men nævner, at det kan være svært at få betalt sin overtid, at de unge nogle gange arbejder for lang tid i forhold til reglerne, at de nogle gange arbejder alene, og at de ofte får deres vagtskema med for kort varsel. – Arbejdstiden og lønnen er i orden. Junge er medlem af arbejdsgiverforeningen, og der er kun få problemer med at få overenskomstmæssig løn. Det er i detaljen, at det bliver halvsvært, siger NGGs mand. Ifølge reglerne burde Junges 460 elever berettige til ni elevtillidsmænd, men det er ikke sket.

Grunden til, at Christian Wechselbaum ikke ser storslemme problemer hos Junge, er, at kun få bagermestre overhovedet er medlem af arbejdsgiverforeningen og betaler overenskomsten. Dertil kommer, at de tyske fagforeninger generelt ikke er stærke. Hos Junge er under en fjerdedel af medarbejderne medlem af fagforeningen. Uanset om de arbejder som chauffører, konditorer eller i administrationen, hører de hjemme i NGG, fordi de arbejder i en fødevarevirksomhed. Ifølge Christian Wechselbaum går tendensen mod, at flere unge vælger en uddannelse som levnedsmiddeltekniker: – De arbejder side om side med bagerekspedienterne, men de tjener lidt mere, og uddannelsen er mere rettet mod systemgastronomi som McDonald’s og koncepter som Junges. Uddannelsen varer også tre år, men lønnen er lidt højere.

Stadtbäckerei Junge Tysklands 20.-største bageri. 160 filialer, 2.000 ansatte – heraf 462 elever. En tredjedel af bagerekspedienterne er mænd. Alle butikker indeholder både salg og café, der er musik, hygge og rent. Nogle brød og boller bliver leveret fra bageriet, andet bliver bagt i butikkerne. Sandwicherne bliver smurt i butikkerne. Bliver de ikke solgt inden for to timer, skal de smides ud. Varesortimentet er forskelligt fra butik til butik og afhænger af kundegrundlaget og pladsen.

Uddannelsen til bagerbutiksassistent n varer

tre år. Dog kun to, hvis man har studentereksamen. de obligatoriske fag på fagskolen/teknisk skole er religion, tysk, samfundsfag, naturvidenskab og projektfag. Eleverne kan desuden vælge mellem blandt andet erhvervsengelsk, computer og sport. n eleverne går på skole to dage om ugen det første år, derefter en dag om ugen. n to-tre halve dage om året holder Junge-bageriet uddannelsesdage. n Junge betaler for ekstraundervisning til de elever, der klarer sig dårligt. n blandt

– Det er svært for bagerfaget at tiltrække arbejdskraft, så det er en måde at gøre det på, siger Christian Wechselbaum, som i øvrigt oplyser, at kollegerne i tøjbutikkerne generelt tjener mere end dem i bagerierne.

Bagerløn i Tyskland Bagerbutikslærlinge 1. lærlingeår: 385 euro/måned 2. lærlingeår: 470 euro/måned 3. lærlingeår: 580 euro/måned Levnedsmiddellærlinge 1. lærlingeår: 435 euro/måned 2. lærlingeår: 520 euro/måned 3. lærlingeår: 630 euro/måned Bagerbutiksassistenter 1. år: 1.491,31 euro/måned – 8,93 euro/timen 2. år: 1.539,74 euro/måned – 9,22 euro/timen Fra 5. år: 1.706,74 euro/måned – 10,22 euro/timen Fra 10. år: 1.892,11 euro/måned – 11,33 euro/timen Bagersvend 1. år: 1.796 euro/måned – 10,76 euro/timen 2. år: 1.890 euro/måned – 11,32 euro/timen Efter 5 år: 2.070,80 euro/måned – 12,40 euro/timen Månedslønninger til sammenligning ifølge ugemagasinet Stern nr. 9, 21.02.2008: Bagerekspedient: 1.740 euro – uden overenskomst 1.275 euro Plejehjemsassistent: 2.623 euro – uden overenskomst 2.333 euro Sygeplejerske: 2.608 euro – uden overenskomst 2.326 euro Murer: 2.699 euro – uden overenskomst 2.130 euro 1 euro = 7,47 kr.

NNF | NUMMER 3 | 2008

Eventyrlige oplevelser på (KAN UDGÅ – men ikke så gerne) BOKS 1

EVENTYRET STARTER LØRDAG KL. 16.30

BOKS 2 Og efter aftensmaden starter fortællingen: ”Der var engang” om ugen der kommer.

SØNDAG... åbnes portene til eventyrverdenen og 5 fantastiske dage for voksne og børn. Ugen byder på eventyrløb, aftenaktiviteter, kreative værksteder med oplevelser, rollespil/skuespil, wellness, udfl ugter, (KAN UDGÅ) BOKS 3 action med ATV, speedbåd og seascooter og aktiveter for de små. Glæd dig til en eventyrlig ferieuge for hele familien, der afsluttes med en eventyrlig afslutningsfest torsdag aften!

ED IE 2008 M AKTIV FER G COASTZONE SO PINENHU 28, 29 eller 30 UGE

Udfyld kuponen og send den til Pinenhus, Pinen 3, Glyngøre, 7870 Roslev. Pris pr. person fra og med 15 år kr. 2.700,- Børn under 15 år er gratis. Vi ønsker sommerferie på Pinenhus i uge:

Navn: CPR-nr.:

Telefon:

Adresse:

Postnr./by:

Antal pers. i alt:

Antal børn:

Børnenes alder:

Weekendsenge:

www.pinenhus.dk · Pinen 3 · 7870 Roslev · Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 · Mail: pin@pinenhus.dk

Fik fyreseddel

– men blev reddet af k SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER. Da Henrik Redmond blev valgt til sikkerhedsrepræsentant på Tulip i Sdr. Borup, fik han stukket en fyreseddel i hånden. Men man fyrer ikke bare en tillidsvalgt, så Henrik blev. I år kan han fejre 20-års-jubilæum som sikkerhedsrepræsentant på forædlingsfabrikken i Sdr. Borup. Af Astrid Westergaard | Foto Thomas Søndergaard

Der skulle åbne knoglebrud på bordet, inden ledelsen mente, at en arbejdsulykke skulle anmeldes. Sådan var de rå realiteter, da slagteriarbejder Henrik Redmond som 27-årig startede som sikkerhedsrepræsentant på Tulip i Sdr. Borup for 20 år siden. Han nåede såmænd også at blive fyret,

med den begrundelse at der ikke var mere arbejde til ham. Det skete sjovt nok, lige da kollegerne havde valgt ham til sikkerhedsrepræsentant. Men man fyrer ikke bare en tillidsvalgt, og Henrik Redmond er da heller ikke en type, man sådan lige blæser omkuld. Med sine 193 centimeter og en tipoldefar, som var medstifter af

slagteriarbejdernes fagforbund i 1893, står Henrik Redmond solidt med begge ben på gulvet. Og foreløbig har der været god brug for Henrik Redmond i Sdr. Borup. Både når det gælder hans arbejdskraft i produktionen og hans store engagement og arbejde som sikkerhedsrepræsentant i 20 år, hvor han også har siddet som næstformand i sikkerhedsudvalget.

Fra trusler til samarbejde

Henrik Redmond og Jens Kristensen får en snak om dagens produktion.

– Da jeg startede som helt ung, var jeg fuld af gåpåmod, og der skulle bare ske noget. I dag er jeg stadig fuld af gåpåmod, men erfaringen har lært mig, at resultaterne kommer igennem samarbejde og ikke ved at true med bål og brand og Arbejdstilsynet. Det går kun i den rigtige retning, når både ledelse og medarbejdere arbejder sammen og trækker i den rigtige retning, lyder det med stor overbevisning fra sikkerhedsrepræsentanten. Ledelsen havde også sine metoder. Og i 1990erne kunne man være sikker på, at man fik den hårde tjans, hvis man stillede arbejdsmiljøkrav til ledelsen, som den ikke brød sig om. Eller hvis man sagde sin mening om noget, der ikke var populært. – I dag bliver vi selvfølgelig ikke straffet for at stille krav til sikkerhed og arbejdsmiljø, og Tulip-koncernen kører, som den skal efter arbejdsmiljølovens bogstav. Men den skærpede konkurNNF | NUMMER 3 | 2008

På Henrik Redmonds kontor står den ene mappe efter den anden med oplysninger fra de 20 års sikkerhedsarbejde. Det er bedre at gemme end at glemme, lyder det fra Henrik Redmond, og ham kan ingen komme efter, når det handler om at vise dokumentation.

kollegers valg rencesituation betyder også, at der ikke investeres mere i arbejdsmiljøet, end loven tilsiger, sådan som vi har oplevet det tidligere, konstaterer Henrik Redmond.

Forhold til kollegerne Da Henrik Redmond trådte sin første sikkerhedssko, troede han, at han skulle være en slags politibetjent over for kollegerne. Når han så kolleger arbejde, så det ikke var forsvarligt i forhold til arbejdsmiljøet, påtalte han det over for kollegerne og bad dem gøre arbejdet anderledes. Den facon skaffede ham uvenner, og han lærte med tiden, at han skulle gå til mester og bede ham om at få kollegerne til at ændre arbejdsvaner. Når den håbefulde unge sikkerhedsrepræsentant fik nogen over næsen for sine velmenende råd, skyldtes det, at de nye og mere sikre måder at arbejde på kunne koste flere hundrede kroner på akkorden om ugen. Og det var der ingen, som syntes var sjovt. – Her i Sdr. Borup har vi et fint sammenhold, men vi kommer her for at tjene penge – ingen tvivl om det. Der er hverken café og palmer i hjørnerne eller wellness i kælderen. Derfor gør det folk stiktossede, hvis de går ned i løn. Det kan stadig være svært for mange at se, at de taber på den lange bane, hvis de slider sig selv ned på få år eller kommer galt af sted. Det viser sig ellers gang på gang, at man kommer op på samme indtjening efter et stykke tid, når man ændrer metoder og for eksempel bruger en ny lift. Men alting har sin tid, og det er ikke altid let at trænge igennem med argumenter, siger Henrik Redmond.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø For ti år siden fyldte det psykiske arbejdsmiljø

»Det er vigtigt at have et vedholdende fokus på området, og at det skal komme fra både ledelse og kolleger. Det går også galt, hvis kollegerne er bange for mester. Således steg antallet af ulykker igen til 40, da en ny mester kom og skabte uro og nervøsitet ved den måde, han opførte sig på. Han blev fjernet fra opgaven, og så faldt antallet af ulykker igen til det halve.« Henrik Redmond | sikkerhedsrepræsentant

og ensidigt gentaget arbejde, EGA, meget på dagsordenen, når sikkerhedsudvalget holdt møder. I dag handler det mest om nedslidning, og når folk går på efterløn som 60-årige, er de godt brugt. – Tingene hænger sammen, og folk slides ned, hvis de laver det samme år ud og år ind. Jeg har gemt samtlige referater fra alle møder i sikkerhedsudvalget, og her kan jeg se, at vi snakkede job-rokering i 1992. Det er 16 år siden, og der er stadig ikke indført job-rokering i mit eget område, som er den »rå ende« her på fabrikken, siger han. – Derfor er det ikke så underligt, at der står nedslidning på vores dagsordener i dag. Jeg har selv været her siden 1986, og rigtig mange af

mine kolleger har også arbejdet her i mange år, konstaterer Henrik Redmond. Job-rokering har været Henriks kæphest i alle 20 år, og hans kongstanke er at få indført job-rokering afdelingerne imellem, så sliddet fordeles. Men han møder modvilje blandt både ledelse og kolleger. Ledelsen er bange for mindre effektivitet, og kollegerne er bange for mindre indtjening. Nogle vil også helst vide, præcis hvad de skal lave hver dag. – Men det er alt for kortsigtet at tænke på den måde. Det er jo ikke for at gøre nogen ondt, at jeg ønsker job-rokering. Det er, for at alle kan deles om det gode og det mindre gode arbejde, siger Henrik Redmond. Et blik i referaterne fortæller også, at der skulle gå 15 år, inden forædlingsfabrikken fandt

Lærling Sebastian Tøfting i gang med at rengøre den store beholder til fars. Som ung er det vigtigt, at han får sikkerheden ind i arbejdsprocessen med det samme. Og jo, han er i familie med fodboldspilleren!

en ny metode til udslåning af rullepølser. Problemet blev løst sidste år, men var på dagsordenen allerede i 1992.

Glad for succeser Selv om nogle kampe for at forbedre arbejdsmiljøet er langvarige, så kan Henrik Redmond samle kræfter til det fortsatte arbejde ved at tænke på de mange succeser, han har været en del af. Således har Sdr. Borup gjort sig bemærket ved at nedsætte antallet af arbejdsulykker mærkbart. Fabrikken vandt den konkurrence, der var udskrevet i kampagnen »Slagterne siger nej til ulykker«. Og i kampagnen UPS!, som også handlede om at nedsætte antallet af arbejdsulykker, lykkedes det at nedsætte antallet af årlige arbejdsulykker fra 40 til 18 skader om året. – Vi lærte, at det er vigtigt at have et vedholdende fokus på området, og at det skal komme fra både ledelse og kolleger. Det går også galt, hvis kollegerne er bange for mester. Således steg antallet af ulykker igen til 40, da en ny mester kom og skabte uro og nervøsitet ved den måde, han opførte sig på. Han blev fjernet fra opgaven, og så faldt antallet af ulykker igen til det halve, fortæller Henrik Redmond. Der er altså brug for fokus på sikkerheden på forædlingsfabrikken hver dag, og Henrik Redmond er klar til at tage endnu en tørn, hvis kollegerne viser ham tilliden, når der er valg til posten næste gang. Slagterfaget er med på top ti over farlige arbejdspladser. Og der er stadig et slag, der skal slås om job-rokering, så nedslidte kolleger ikke skal fylde så meget på fremtidens dagsordener i sikkerhedsudvalget. Læs også Fagligt Talt, side 39. NNF | NUMMER 3 | 2008

Blodplasma til

hele Europa ARBEJDSPLADSER. Selv om der kun er fire medarbejdere i produktionen, arbejdes der i døgndrift på blodplasmafabrikken Edidan i Aabybro. Det betyder specielle arbejdsrytmer og nattevagter, men også et tæt kollegialt samspil. Af Claus Gjedsig | Foto Axel Søgaard

Henrik Christensen er den sidste, der møder på arbejde. Han har tilkaldevagten i nattetimerne i denne uge, og det betyder, at han først skal møde klokken ti.

Men traditionen tro har Henrik kunnet s ove på sin vagt i sin seng. Det er nemlig yderst sjældent, at den, der har vagt, bliver kaldt på arbejde. Det sker tre til fire gange om året. Og i de fleste tilfælde drejer det sig om falsk alarm. – Det er da udmærket, at man kan sove sig til et ekstra tillæg, siger Henrik, mens han klæder om til hvid T-shirt, hvide bukser, hvide træsko og hvid kittel, der er det obligatoriske arbejdsdress på virksomheden Edidan i Aabybro i Nordjylland.

Ikke skemalagt På Edidan, der er en del af Danish Crown, producerer man blodplasma og hæmoglobin. Virksomheden kører i døgndrift året rundt, men der er

kun folk mellem klokken seks og 18. I aftenog nattetimerne har de fire medarbejdere i produktionen – alle NNFere – tilkaldevagt en uge ad gangen. Det betyder, at vagten skal være i nærheden af sin telefon, så han kan være på arbejdspladsen inden for kort tid, hvis der opstår problemer. Foruden de fire NNFere er her en laborant, en kontorassistent og en driftsleder. – Edidan er en speciel og utrolig god arbejdsplads. Det kollegiale samspil fungerer perfekt. Alle kan gå ind i samtlige arbejdsfunktioner, og så ser vi ikke så nøje på klokken. Vi skal ikke stemple ind og ud. Vores pauser er ikke skemalagte. Vi drikker en kop kaffe, når der er tid, men forsøger da at være samlet til frokost. I det hele taget går det kollegiale samspil op i en højere

Overens komster Det kræver ingen specielle forudsætninger eller uddannelse at arbejde på Edidan. Det er en arbejdsplads, man bliver på i mange år. Derfor rekrutteres der heller ikke nye medarbejdere. De fire medarbejdere i produktionen er NNFere, og de har deres helt specielle overenskomst. De er timelønnede efter mejeriernes overenskomst og bruger retningslinjerne fra Metals bestemmelser om tilkaldevagter. Resten er under NNFs overenskomst. Tilkaldevagten giver et tillæg på 21 kr. på hverdage og 28 kr. i weekender og helligdage.

Usikker fremtid Fremtiden for Edidan i Aabybro er noget usikker. Gennem meget lang tid har der været forhandlinger om salg eller overtagelse. Intet er afgjort, men de seneste meldinger tyder på, at produktionen skal flyttes, og at en anden virksomhed inden for Danish Crownkoncernen overtager Edidan. Under alle omstændigheder er medarbejderne garanteret andet arbejde inden for koncernen. – Det er frustrerende, at vi ikke ved, om vi er købt eller solgt. Om vi kan fortsætte med andet arbejde på Edidan. Denne usikkerhed og forskellige rygter skaber ikke ligefrem den store arbejdsglæde. Det er utrolig trist, hvis vi skal lukke, siger medarbejderne.

Den store Smiley Edidan har fået tildelt den nye EliteSmiley. Det sker kun, hvis man de seneste 12 måneder ikke har fået anmærkninger efter kontrolbesøg. Edidan er i forvejen USA-godkendt, hvilket vil sige, at man lever op til nogle af de strengeste hygiejniske krav i verden.

Hver dag forarbejdes omkring 30 tons griseblod til blodplasma og hæmoglobin. Mogens Jensen vejer sække af.

enhed. Vi tænker og handler ens. Og arbejder, når der skal arbejdes.

The Bloody Business De fire medarbejdere i produktionen, der på deres T-shirts reklamerer med, at de er sammen i The Bloody Business, har forskellig baggrund. Johannes Munch, 57, er tidligere bager og har arbejdet på Edidan i ni år. Henrik Christensen, 45, er uddannet mejerist og har været her i 16 år. Mogens Jensen, 47, var slagteriarbejder og er med sine tre år på Edidan den, der har været her kortest tid. Erling Mathiasen, 46, er tidligere mejerist og har været på virksomheden i 14 år.

Hver morgen modtager Edidan omkring 30 tons svineblod fra slagterierne. Her er blodet blevet specialtappet og har været gennem den første proces, så de røde blodlegemer er skilt fra. Blodet er lysegult, når det ankommer til Aabybro. Det har været tappet i tanke med plads til blod fra omkring 25 grise. På den måde sikrer man, at man ikke skal kassere store mængder, hvis der konstateres sygdom eller urenheder. Det screenede blod ledes til mindre tanke, hvorefter det kommer gennem en filtreringsproces, hvor omkring halvdelen af vandet skilles fra. Det betyder en hurtigere og mere økonomisk forarbejdning, når blodet skal tørres eller forarbejdes til frysning. Under hele processen konNNF | NUMMER 3 | 2008

trolleres blodplasmaen flere gange på Edidans eget laboratorium.

Til menneskeføde Omkring 60 procent forarbejdes til plasma og de resterende 40 procent til hæmoglobin, der på grund af sit store indhold af specielt jern og proteiner bruges til minkfoder. Edidan er certificeret, så blodplasmaen må bruges i fødevare- og medicinalindustrien samt til dyrefoder. Plasmaen forarbejdes til et fast pulver eller fryses med forskellige proteinindhold. Langt den største del laves til pulver og eksporteres til lande i hele Europa. Men på Edidan får man også ordrer fra andre dele af verden. Senest blev der sendt en container med blodplasma til Venezuela. – På grund af det høje proteinindhold samt det, at blodplasma er et virkelig godt bindemiddel – det kan binde ni gange sin egen vægt – er det en meget efterspurgt vare. Det er dog kun en mindre del, der bruges til fødevarer. De største aftagere er virksomheder, der fremstiller dyrefoder. Der skal bruges omkring 11 liter plasma til et kilo færdigt pulver, fortæller driftsleder Svend Aage Christensen.

Andet arbejde De to tørrere kører i døgndrift og står kun stille omkring en halv time hver dag, når de skal rengøres manuelt. Det sker, når de tømmes om

Alle medarbejdere kan gå ind på alle pladser i produktionen. Henrik Christensen, der er sikkerheds repræsentant, kontrollerer den såkaldte kugletørrer.

morgenen. En medarbejder møder ind klokken seks, mens to kommer klokken syv. Sidste mand, som har tilkaldevagten, møder klokken ti og arbejder til klokken 18, hvorefter han går direkte over i sin tilkaldevagt. Man skiftes til at have disse vagter en uge ad gangen. Alle fire medarbejdere i produktionen har det godt med at være på en lille og speciel arbejdsplads.

– Fysisk er det i alle tilfælde ikke så hårdt. Og så betyder det virkelig meget, at vi har et ansvar og nærmest selv tilrettelægger vores arbejdsdag. Men det er ikke blodplasma og hæmoglobin det hele. Vi fore tager selv små reparationer og vedligeholdelser. Og trænger græsplænen til at blive klippet, og der er tid til det, så klarer vi også det, siger de.

Edidan har netop fået tilkendt en Elite-Smiley, som alle ansatte er stolte af. Fra venstre Alice Kotyza, Pia Asmussen, Erling Mathiasen, Henrik Christensen, Mogens Jensen, Johannes Munch og forrest Svend Aage Christensen med smileyen.

ajour NNF hjælper med at nedbringe sygefraværet I samarbejde med Dansk Erhverv, HK/Handel og HK/Privat tager NNF nu initiativ til at hjælpe virksomhederne med at komme sygefraværet til livs. Det sker blandt andet med lanceringen af en ny hjemmeside. – Vi mener, at det er rigtig vigtigt, det her, siger forbundssekretær i NNF Flemming Mogensen. Han har været med til at tage initiativ til det tværfaglige samarbejde med de fire faglige organisationer. – Det er jo et kæmpe problem for alle, at sygefraværet er så højt, som det er tilfældet. Det politiske system har tydeligvis svært ved at komme problemet til livs. Derfor mener jeg, at det er fint, at de faglige organisationer

kommer på banen, siger Flemming Mogensen. Han understreger vigtigheden af, at samarbejdet dækker både arbejdstager- og arbejdsgiversiden. Det forpligter nemlig arbejdsgiverne til at yde en endnu større indsats for at hjælpe de lønmodtagere, der af den ene eller anden grund har svært ved at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Ét af elementerne i de fire organisationers bestræbelser på at bringe sygefraværet ned har set dagens lys den 12. marts 2008, nemlig hjemmesiden www.velfaerdifremtiden.dk -emg

Unge overser tillidsrepræsentanten Når yngre lønmodtagere har problemer på arbejdspladsen, går de direkte til lederen eller kollegerne og sjældent til tillidsrepræsentanten. Flere og flere af de unge har svært ved at se værdien af at have en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen og er overbeviste om, at de sagtens kan vinde løn- og arbejdskampe alene uden om det faglige fællesskab. Det bekræftes af en ny omfattende undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Mange lønmodtagere i 20’erne kan og vil selv klare problemerne, og hvis de har konflikter på arbejdspladsen, falder det kun de færreste ind at gå til tillidsrepræsentanten. Lektor og arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet Steen E. Navrbjerg hæfter sig ved, at der er ved at ske en kulturændring blandt lønmodtagerne, når de går uden om tillidsrepræsentanten og direkte til lederen for at konfrontere ham med problemer på arbejdspladsen. Til gengæld mener han, det er et problem for fagbevægelsen, at mange tillidsrepræsentanter er usynlige, og at relativt mange yngre lønmodtagere slet ikke har kendskab til, om der findes en tillidsmand på arbejdspladsen eller ej. – En af de store udfordringer for fagbevægelsen er at gøre tillidsrepræsentanterne mere synlige. På godt og ondt er tillidsrepræsentanternes usynlighed jo en konsekvens af det meget velfungerende samarbejde i den danske model, fordi det er svært for den enkelte lønmodtager at gennemskue, hvilke sejre tillidsrepræsentanten har hevet i land, siger Steen E. Navrbjerg. Ugebrevet A4/-sf

Sommer ved fjorden

Pinenhus ligger kun et stenkast fra fjorden og stranden. Et godt udgangspunkt til attraktioner som Jesperhus Blomsterpark, Molérmuseet, Hjerl Hede, Vesterhavet, Højriis Slot, Spøttrup Borg, Limfjordsteatret og meget mere.

Sommerhus Pinenhus har 4 velindrettede sommerhuse beliggende på bakken oven for Pinenhus. Alle sommerhusene har to dejlige værelser, badeværelse med wc/brusekabine, stue med køkken/alrum samt stor delvist overdækket terrasse. I alle husene er der telefon, tv, radio, internet samt service til mindst 6 personer. Sommerhusene er bygget i mursten, er godt isolerede og kan derfor bebos hele året. Der er fra flere af sommerhusene en pragtfuld udsigt over Limfjorden.

Minister skubber til de svage Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en ny forsøgsordning, i hvilken kontanthjælpsmodtagere med mere end seks måneders ledighed bliver udsat for et såkaldt »intensivt kontaktforløb«, der løber over et halvt år. I alt drejer det sig om op til 2.000 kontanthjælpsmodtagere, oplyser Beskæftigelsesministeriet. Der er afsat 12 millioner kr. til formålet. – Vi har sat en effektiv stopper for den tid, hvor kommunerne ikke behøvede at gøre noget for de svageste ledige. Med forsøget går vi nu et skridt videre og holder en tæt kontakt med de ledige gennem et halvt år, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Hos NNF ser hovedkasserer Niels Sørensen med skepsis på ministerens konkrete idé om at få flere langtidsledige i job. – Jeg er glad for, at man yder en ekstra indsats for også at få kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet, og mange af vores erfaringer viser, at det kan lade sig gøre med fint resultat, påpeger han. – Jeg kan dog være nervøs for, om ministerens initiativ har det udviklende og samarbejdende sigte, eller der kun er tale om goldt fremmøde. Det vigtige er også her at tage de enkelte personer alvorligt og inddrage dem i den rigtige løsning, siger Niels Sørensen. -sf

Ugeophold højsæson kr. 3.192,(lørdag til lørdag) i perioden 1/6-30/8 ’08

Ugeophold lavsæson kr. 2.856,(lørdag til lørdag) resten af året (Alle rabatter er fratrukket) El afregnes efter forbrug

www.pinenhus.dk Pinen 3, 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk

NNF | NUMMER 3 | 2008

1. maj-arrangementet i Odense starter med kaffe i afdelingen på Lisesmindevej 1 fra kl. 9.00. Forbundsformand Ole Wehlast holder 1. maj-talen kl. 10.30. Som sædvanlig byder vi på røde pølser i løbet af formiddagen. Kl. 12.00 tilslutter vi os fællesdemonstrationen på Flakhaven og samles i NNF-teltet i Ansgars Anlæg.

HJØRRING Familietræf i Nordjylland Nord. NNF-afdelingerne Nord Øst Sæby og NNF Fællesafdeling Hjørring holder familietræf søndag den 18. maj 2008 kl. 10.00 i Fårup Sommerland. Vi satser på en festlig, fornøjelig og lidt faglig dag for medlemmer, ægtefælle/samlever, børn og børnebørn. Entre 35,- kr. pr. pers. – For børn under 3 år er det gratis. Sidste tilmelding til tillidsmanden eller afdelingskontoret er fredag den 2. maj. Betaling sker i forbindelse med udlevering/afhentning af billetterne eller trækkes over lønnen, hvis denne ordning er lavet. P.a.v. Ove M. Christensen

ANNONCE

i e f b ³ ` > dZh[ ^`³bf[ W j

Å W

8b_l ij´jj[c[Zb[c \eh akd ah$ (+& fh$ h Hdb hi³iiZbZYaZb ^ 6H;"9Vch` ;da`Z]_²ae `Vc Yj ]_²aeZ dh iâ Zc [dghi²g`Zi ^cYhVih ^cYZc [dg dg\Vc^hVi^dcZch ( [d`jhdbg YZg ;g^kâa^\i hdX^Vai VgWZ_YZ ;dgZWn\\ZahZh" d\ [³ghiZ]_²aehVgWZ_YZ >ciZgcVi^dcVai `ViVhigd[Z" d\ jYk^à^c\hVgWZ_YZ# 6H;"9Vch` ;da`Z]_²ae Zg Zc &%% g^\ ]jbVcî²g ]_²aeZdg\Vc^" hVi^dc bZY *% V[YZa^c\Zg d\ db`g^c\ (#%%% [g^kâa^\Z gjcYi db ^ ]ZaZ aVcYZi# E kdgZh ]_ZbbZh^YZ `Vc Yj a²hZ bZ\Zi bZgZ db kdgZh VgWZ_YZ! db Vi Wa^kZ [g^kâa^\ ^ dg\Vc^hVi^dcZc d\ db [dgYZaZcZ kZY Vi Wa^kZ hi³iiZbZYaZb#

mmm$\eba[^`W[bf$Za

7I<#:7DIA <EBA;>@£BF Å l_ ]´h [d _dZiWji

HOLSTEBRO NNFs Efterløns- & Pensionistklub i Holstebro Der inviteres på udflugtstur til Skandinavisk Dyrepark i Nødager på Djursland torsdag den 8. maj 2008. Der kan maks. være 74 personer i bussen. Der er frokost kl. 12.00 på Auning Kro, derefter kører vi til dyreparken. Kl. ca. 18.15 middag på Mønsted Kro. Der bliver 2 pauser på turen. Pris 200 kr. pr. person. Bindende tilmelding senest fredag den 2. maj. Tilmelding og betaling på klubmøderne – eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942/4013 3942, eller Orla A. Pedersen, tlf. 9742 8277. Afgang fra Toftegades parkeringsplads kl. 9.30.

HORSENS 1. maj i Horsens på Industrimuseet Hos NNF Horsens deltager vi i LO Horsens’ 1. maj-arrangement, der i år er flyttet ud på Industrimuseet på Gasvej. Der er start kl. 9.30 og forventet afslutning ca. kl. 13.00. Der vil være mulighed for at købe morgenkaffe/rundstykke samt en beskeden frokostbuffet i Industrimuseets eget cafeteria Cafè Gaslight. Der vil være faglige og politiske talere – med begrænset taletid! – samt musikalsk underholdning. LO Horsens arrangerer i år 1. maj i samarbejde med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. Vi opfordrer til at deltage – også selv om det er en helligdag! P.a.v. Kjeld Nielsen, formand

LILLEBÆLT NNF Vejle og NNF Lillebælt afholder NNF-dagsarrangement i Legoland d. 23. august 2008. Der vil være busser fra Fredericia Banegård kl. 08.45 og fra Borgvold i Vejle kl. 09.00. Retur fra Legoland kl. 17.00. Man kan også selv køre i egen bil derud. Billetter kan købes på afdelingskontorerne fra man. 2. juni. Sidste frist for køb af billetter er fredag d. 15. august kl. 11.00. P.u.v. Jan Rønning Nielsen

MIDTJYLLAND NNF Midtjylland afholder sommertur til Legoland søndag d. 18. maj. Billetter kan købes i afd. fra d. 10. marts. Aktivitetsudvalget

MIDT-VEST Grindsted, Ansager og Skjern holder familiedag i Legoland lørdag den 7. juni. Billetterne kan købes i jeres NNFafdeling eller hos tillidsrepræsentanten efter den 14. april. Ved køb af billetter

RU N

NNF Fyn afholder ordinær generalforsamling lørdag d. 26. april 2008 kl. 9.00 i NNF-Huset på Lisesmindevej 1 i Odense. Dagsorden: Valg af dirigenter og stemmeudvalg. 1. Beretning ved formand Palle Hansen. 2. Regnskab ved kasserer Anne Jørgensen. 3. Indkomne forslag. 4. Valg af afdelingsformand. Palle Hansen modtager genvalg. 5. Orientering og forslag til kongressen 2008. 6. Eventuelt. Eventuelle andre forslag under punkt 5 skal være afdelingen skriftligt i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen under punkt 4 og 6, skal være afdelingen skriftligt i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen. P.a.v. Palle Hansen, formand

1. maj i Svendborg I år er NNF i samarbejde med 3F og TIB vært ved et arrangement fra kl. 9.00 i 3Fs etage på Østre Havnevej 23 i Svendborg. Der vil være morgenkaffe. Taler ved byrådsmedlemmerne Christian Kaastrup (S) og Masoum Moradi (SF) og fælles afgang til LOs arrangement i Krøyers Have. 3Fs lokalråd på Langeland arrangerer fælles transport fra Langeland og retur – også for vores medlemmer. Kontakt Réne Vodstrup for nærmere oplysning.

FYN

betales 75 kr. pr. deltager. Børn 0-2 år er gratis. Gruppebilletten kan ombyttes til sæsonpas. Ombytningsprisen er 226 kr. for voksne og 205 kr. for børn (3-12 år). Et sæsonpas har en værdi af 465 kr.

NORD ØST Familietræf i Nordjylland Nord. NNF-afdelingerne Nord Øst Sæby og NNF Fællesafdeling Hjørring holder familietræf søndag den 18. maj 2008 kl. 10.00 i Fårup Sommerland. Vi satser på en festlig, fornøjelig og lidt faglig dag for medlemmer, ægtefælle/samlever, børn og børnebørn. Entre 35,- kr. pr. pers. – For børn under 3 år er det gratis. Sidste tilmelding til tillidsmanden eller afdelingskontoret er fredag den 2. maj. Betaling sker i forbindelse med udlevering/afhentning af billetterne eller trækkes over lønnen, hvis denne ordning er lavet. På amtsudvalgets vegne Ove M. Christensen

RINGSTED NNF Ringsted afholder ordinær generalforsamling lørdag den 26. april 2008 kl. 9.00 i Selskabslokalerne, Dronningensgade 30, 4100 Ringsted. Dagsorden ifølge afdelingens vedtægter. Forslag, der ønskes behandlet, skal være afdelingen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. P.a.v. Bent Hansen, formand

SKIVE NNF Skive Efterløns- & Pensionistklub/Skive Mandag den 5. maj kl. 14.00 eftermiddagstur til Jenle. Vi mødes ved Jenle, hvor vi beser Jeppe Aakjærs gård og den omgivende natur i Salling. Senere samles vi og drikker vores medbragte kaffe. Mulighed for kørelejlighed. P.b.v. Ivan Christensen, tlf. 9754 1582 NNF Skive Senior- & Efterlønsklubben/Viborg Onsdag den 30. april inviteres der til besøg i Væksthuset i Hald Ege. Der vil være rundvisning, mulighed for at købe planter.

RU N

Der serveres kaffe og brød, mulighed for kørelejlighed. Pris 60 kr. Tilmelding senest den 16. april. Onsdag den 14. maj kl. 11.30 udflugt til Hjarbæk Kro, hvor der serveres stegte ål. Derefter videre til Lundø, hvor vi drikker vores medbragte kaffe. Vi mødes ved p-pladsen ved banegården. Tilmelding senest den 30. april. Onsdag den 28. maj kl. 14.00 Vesterbro Torv, Viborg. Der inviteres til hyggeeftermiddag. Betaling for kaffe. P.b.v. Senior- & Efterlønsklubben/Viborg

SYDVESTJYLLAND Ordinær generalforsamIing i NNF Sydvestjylland torsdag den 24. april 2008 kl. 18.15 på Esbjerg Højskole, Stormgade 200, 6700 Esbjerg. Dagsorden som offentliggjort i fagbladet nr. 2/2008. Der vil være mulighed for middag kl. 17.30. Tilmelding til middagen skal ske ved henvendelse til afdelingen på tlf. 3818 7079 senest mandag den 21. april 2008 kl. 15.00. P.a.v. Peder Pedersen, afdelingsfmd. 1. maj 2008 åbent i »HAVEN«, Rørkjærsgade 42, 6700 Esbjerg. Kl. 9.30-11.00 er der rundstykker og en gammel dansk. Kl. 11-11.30 går vi til Rådhuspladsen, og samlet med det fælles LO-optog går vi til »GRYDEN«. Vi samles i NNF-teltet, hvor der vil være øl, vand og pølser. Så vel mødt til en god 1. maj-dag.

VEJLE NNF Vejle afholder 1. maj-arrangement på afdelingskontoret i Ørstedsgade 15. Vi mødes kl. 10.00. Tage Arentoft fra

forbundet kommer og holder 1. majtalen. P.a.v. Jan Rønning Nielsen Kontoret er lukket d. 12.-13. juni 2008 pga. mødeaktivitet. P.a.v. Jan Rønning Nielsen NNF Vejle og NNF Lillebælt afholder NNF-dagsarrangement i Legoland d. 30. august 2008. Der vil være busser fra Fredericia Banegård kl. 08.45 og fra Borgvold i Vejle kl. 09.00. Retur fra Legoland kl. 17.00. Man kan også selv køre i egen bil. Billetter kan købes på afdelingskontorerne fra man. 2. juni. Sidste frist for køb af billetter er fredag d. 15. august kl. 11.00. P.u.v. Jan Rønning Nielsen Kontoret er lukket i uge 38 (15.-19. sept. 2008) pga. kongressen. P.a.v. Jan Rønning Nielsen

ØSTJYLLAND NNF Østjylland indbyder til fyraftensmøde med ALKA Forsikring onsdag d. 7. maj 2008 kl. 17.00-19.00 på Randers-kontoret, Østervold 18, 2. sal, 8900 Randers, og torsdag d. 8. maj 2008 kl. 17.00-19.00 på Århus-kontoret, Paludan-Müllers Vej 227, 8200 Århus N. Georg Danielsen fra ALKA vil informer om: n Begunstigelsesregler – NNF gruppelivs- & fritidsulykkesforsikring n Ny hjemtransportsforsikring n Arvelov n LO Plus Møderne indledes med spisning. Tilmelding på tlf. 3818 7049 senest mandag d. 5. maj. P.b.v. Flemming Hansen, afdelingsfmd. 1. maj i Århus afvikles som sædvanlig med opstart i afdelingen fra kl. 9.30. Vi stiller op med det vanlige traktement, og så tager vi til Rådhuspladsen til middag. Der er ikke arrangeret busser.

NNF Vejle og NNF Lillebælt afholder weekendkursus i sund kost og livsstil d. 24.-25. okt. 2008. P.u.v. Jan Rønning Nielsen

www.nnf.dk

ORDINÆR GENERALFORSAMLING I PHI pension MANDAG DEN 28. APRIL 2008 KL. 13.00 PÅ HOLCKENHAVN SLOT, HOLCKENHAVN 1, 5800 NYBORG Dagsorden: Punkt 1. Valg af dirigent Punkt 2. Valg af stemmetællere Punkt 3. Bestyrelsens beretning Punkt 4. Forelæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse Punkt 5. Indkomne forslag (skriftlige) skal være bestyrelsen i hænde senest den 21. april 2008 Punkt 6. Principbeslutning om sammenlægning med anden pensionskasse Punkt 7. Valg af statsautoriseret revisor På valg er Revisionsinstituttet (modtager genvalg) Punkt 8. Beslutning om stedet for generalforsamlingen i 2009 Punkt 9. Eventuelt.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING I PNN PENSION TORSDAG DEN 24. APRIL 2008 KL. 13.00 PÅ HOTEL CHRISTIANSMINDE, CHRISTIANSMINDEVEJ 16, 5700 SVENDBORG Dagsorden: Punkt 1. Valg af dirigent Punkt 2. Valg af stemmetællere Punkt 3. Bestyrelsens beretning Punkt 4. Forelæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse Punkt 5. Indkomne forslag (skriftlige) skal være bestyrelsen i hænde senest den 21. april 2008 Punkt 6. Principbeslutning om sammenlægning med anden pensionskasse Punkt 7. Valg af statsautoriseret revisor På valg er Revisionsinstituttet (modtager genvalg) Punkt 8. Beslutning om stedet for generalforsamlingen i 2009 Punkt 9. Eventuelt.

Der arrangeres frokost kl. 12.00. Delegerede og bestyrelsesmedlemmer vil få separat mødeindkaldelse. Øvrige medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal foretage telefonisk tilmelding på tlf. 3834 8866 eller info@phi-pnn.dk senest den 21. april 2008. P.b.v. Ole Wehlast

P.b.v. Ole Wehlast

NNF | NUMMER 3 | 2008

Af Jens Rossen | Foto Birgitte Rødkær

NNFere Lige i øjet Ved Denmark Open-mesterskaberne i Farum Arena sidste år nåede Per Andersen sin dartkarrieres foreløbige højdepunkt. Kvartfinalen stod mod den regerende verdensmester, hollandske Jelle Klaasen. – I den situation er det svært ikke at ryste på hænderne. Alligevel kom jeg foran 2-0, men da Jelle Klaasen fik udlignet, stod alt åbent, husker Per Andersen. At der stod 250 mennesker bag banen og fulgte den nervepirrende kamp mod verdensmesteren, gjorde ham ret nervøs. På den anden side glemmer han aldrig jubelbrølene, da han faktisk slog mesteren. At han tabte semifinalen, betyder mindre. Den 43-årige dartentusiast har kastet pile i Dartklubben Hovsa siden midt i 80’erne og skåret forender på Danish Crown i Viborg endnu længere. I oktober var det efter 26 år slut, og Per Andersen uddanner sig nu til tilsynstekniker. – Som statsansat kommer jeg til at se tingene fra den anden side, men jeg har indtil videre valgt at blive i NNF, siger Per Andersen.

DRIVHUS STEGTE HJULSTÆNGER LØBE UMODERNE GRAM GARTNERIUDVALG (FORK.) SNÆVERSYNEDE GRINE AFLIVE LØVTRÆ SKILT FLUOR HOVEDSTAD STRAKS RYSTE GRÆSK BOGSTAV LANDINGER

F O R E B Y G G E L S E S F O N D E N

Ø R I G E T

RUSS. LEDER SMULE

A N E L S E

FART HOTELRUM

S U I T E

PJAL- INDGÅ KØRE TIL TEN AFTALE BUNDS

L A S3 E N

E N T R E R L E U7 S P I A G P9 P A E L L O E R R A D F

OSTETILBEHØR UTØJ

BARDANS TORN

SORBET BØN

I TVIVL PLANTER

DYRKE FILUR

FREDSSYMBOL

DIP

A N D G E R E D E S S A D I N I N G O G O R E S R T E U V I R E R A N T O L S K E T D U E A R T

BITTER DRIK DER ER LAVET PÅ TRÆBARK

FESTTØJ

VISION MODEHUS

BYGGET OPLEVELSER

STJÆLE RUST

NAG MUSIKSTYKKE

FARVES SVANEKVINDE

JYSK LANDSBY KLOKKE

SYDSIDE- ARVE- RACEAMERI- MEGET SPOLE KAVIAR MÆND SKITSE MASSE MÆSKANSK SLANKE SIGE STAT

R E P I E U R K4 R U Y N S E R R A O V D E E J S N E M S Å E T A V I N E10 S E I R A N E G E R FLOT FYR KRUKKER

NUSSET MARENGS

SMAGSSTOF BALLADE

PRISNEDSLAG FYNBO

TØVET BESIDDE

GRÆNSE UNGER

UBLU PRISER DOBBELT

UDRÅB FLADFISK

BIBELNAVN GNIDER

MØBELTRÆ

Å L E D E5

PARODIERE ENTRET

B E S T E G E N

STAUDER STUDIEHJÆLP

S U BANDEORD

T Æ N D E G A N N B A I O S S E N K A R I A T S6 N T E T K E L V A E N E R R E J A G D S A A K E L M A E L M R E E D E R11 R O N I

E T N I S K E

SURREDE MONTEREDE

MÅNE KØDSTYKKE

KØLIG DRIK PRIK

TRÆG TIPSRÆKKE

HÅN SAD

URET SLÆGTSFOTOS

MILD RUND SKÆREOST FRA HOLLAND

LUNE ENG. MUSIKER SOLGUD

DRENG TVEJEREN

PASSEDE FORDMODEL

ANDEN TONE DITTO

T R O N E D E

Løsning på opgave 2

HJÆLP TIL NATIFORBEDRING AF ONEN ARBEJDSMILJØ DET KAN TANDLÆGER 1 BARE

FÅR MÅL

R I2 D S

N E T T E E R N S P8 O R M E N T E O H J E

MAN

ALENE

SYLE

MÅNEFASE DUO

NR. TO

HELIUM

LATTER JOULE

SES

E R MONOPOL

E N E R E T DYDIG

Æ R B A R

BYGGERLUFTKASTELLER AVERSIONER.KARRIERE GENI..VIRER.NIGERIA ERTS..EKS.AFSVOR.NL REJEMAD.KARIES.END. M.ETAGERER.OSER.ÆRT ØRN.DE.ONKEL.LØNNER LUEDE.LE..NEG.GENRE L.SUITER..DRØNEDE.D EFTERABELSE.GÆRE.TV ROE.ANE.APRIL.IRØRT BT.TEKNIKA.SES.DRUE ROTERE.OREDE.ØSERE. ASIE.RETIRADE.ÅLEDE NANDU.LAD.BESTREDET CF.EFNE.SI.STAB.... HAV.RIVERNE.EVA.... EROTIK.MONTØRER.... NIVÅ.SKUD.AGERE....

X-ORD SPYDIGHED

simmer.dk

Kodeord blad nr. 2/2008: BAGERSVENDE

Kodeord: Indsendt af: Gade:

Dette blads løsning: Sendes til NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 29. april 2008. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Postnr. og by: CPR-nr. (kun første seks cifre):

Udtrukne vindere blad nr. 2/2008: Bendix Nielsen, Vænget 3, Lørslev, 9800 Hjørring. Claus Drejer Birch, Aalborgvej 581, 9330 Dronninglund. Jens Chr. Jensen, Solbakkevej 22, 9230 Svenstrup. NNF | NUMMER 3 | 2008

Illustration Lars Ole nejstgaard

Brug os for din sikkerheds skyld Lige siden jeg blev valgt som sikkerhedsrepræsentant for 14 år siden, har jeg og de andre sikkerhedsfolk på min arbejdsplads arbejdet for, at vores kolleger kan gå sunde og raske hjem hver dag. Det er også os, som griber fat i ledelsen og gør opmærksom på ting, som ikke er i orden sikkerhedsmæssigt, og vi prøver at gøre arbejdspladsen til et godt sted at være. Det lyder måske som en nem opgave, men det er det ikke, skulle jeg hilse at sige fra rigtig mange af os, som har fået betroet hvervet som sikkerhedsrepræsentant på arbejdspladsen. For ikke nok med at vi hver dag skal overbevise vores kolleger om, at de ændringer, vi foreslår, ikke er noget, vi gør for vores egen skyld, men for deres. Vi skal også kæmpe for at blive set, hørt og taget alvorligt af ledelsen, og for at den husker at bruge os og den store viden om sikkerhed og arbejdsmiljø, vi har fået på de suveræne uddannelser i forbundet. Det er næsten, som om der skal ske en arbejdsulykke, inden man får øjnene op for, at der var noget om det, sikkerhedsrepræsentanten sagde. Nogle steder kan vi som sikkerhedsfolk få fornemmelsen af at være et nødvendigt onde, som er dikteret af lovgivningen, og vi kan fristes til at føle os som andenrangs tillidsvalgte i forhold til tillidsrepræsentanterne. Det understreges af, at vi tit skal »snyde« os til at bruge fem minutter her og fem minutter der på at udføre sikkerhedsarbejde, som faktisk er påbudt ved lov. Det kan for eksempel være interviews i forbindelse med arbejdspladsvurderinger. Nu kan du sige, at hvis det virkelig er så slemt at være sikkerhedsrepræsentant, så lad da være med at stille op til valg næste gang! Men nej, sikkerhedsarbej-

det er utrolig vigtigt, og man opdager, hvor spændende og meningsfyldt det er, når man først er begyndt at sætte sig ind i det. Så i stedet for at stikke halen mellem benene skal vi have meget mere fokus på sikkerhedsrepræsentanternes arbejde, og så skal vi have gang i et konstruktivt samarbejde med tillidsrepræsentanterne. Jeg har snakket med flere sikkerhedsrepræsentanter, og vi kunne godt tænke os, at forbundet arrangerede fælles kurser eller temadage for sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter, så vi kunne lære hinanden og hinandens ansvarsområder at kende og komme til at samarbejde meget mere. For vi er to sider af samme sag. Jeg er også overbevist om, at jo mere vi tillidsvalgte står sammen, jo større gennemslagskraft har vi til gavn for vores kolleger. Jeg synes også, at det vil være en god idé, at vi som sikkerhedsrepræsentanter sad med i samarbejdsudvalget. Jeg ved også, at slagteribranchen har gode erfaringer med at arrangere kurser for hele sikkerhedsgruppen med det formål at give en bedre forståelse af hinandens situation. Vores største arbejde som sikkerhedsrepræsentanter ligger i at ændre kollegernes holdning til sikkerhed, så de tager den alvorligt. Jeg tror, at noget så enkelt som at give tid til at lære folk op, når de bliver ansat, vil være en god investering. Vi får at vide, at det klares ved sidemandsoplæring, men hvor meget tid har man til sidemandsoplæring? Min drøm er, at nyansatte skal læres ordentligt op, og at sikkerhedsrepræsentanten er et helt naturligt indslag i oplæringen af den nye medarbejder. På den måde viser virksomheden, at sikkerheden er i højsædet, og det giver også en nødvendig autoritet til sikkerhedsrepræsentanten.

Foto: Jonas Ahlstrøm

Af Lene Jensen, sikkerhedsrepræsentant hos DCI A/S (tidl. Kjeldsen), Nr. Snede

Al henvendelse til: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

bagsiden Jeg er altid kommet op på hesten igen Af Claus Gjedsig | Foto Gregers Kirdorf

– Jeg har altid sagt min mening. Og det bliver jeg ved med, for jeg har det skidt med, hvis der bliver taget større beslutninger hen over hovedet på mine kolleger og mig. Altså beslutninger, der har med vores daglige arbejde at gøre. Det har nogle gange betydet, at mine skiftende chefer er blevet sure på mig, og jeg er blevet flyttet på arbejdspladsen. Og det kan være en belastning rent psykisk. Men jeg er altid kommet op på hesten igen. Knud Otto Steffensen er til daglig en stille og rolig mand, der passer sit arbejde. Men når han og kollegerne bliver trådt over tæerne, tænder de røde lamper. Så siger han sin uforbeholdne mening, også selv om han ved, at det kan give nogle verbale øretæver. Omvendt har det også betydet, at der står stor respekt om Knud Otto.

Han startede sin karriere som kontorbud på det daværende Horsens Andelsslagteri og har været med gennem alle fusionerne med Hamlet, Tulip og nu Danish Crown.

Hjem til Rita

Fyret én gang – Og de har da beholdt mig i 45 år. Jeg er kun blevet fyret én gang, og det var, da slagteriet blev fusioneret med Tulip, og en stor del af medarbejderne fik fyresedlen. Det varede dog kun en uge. Så var jeg genansat, siger Knud Otto, der fylder 62 år den 5. maj, men som ikke har planer om at gå på pension foreløbig. Men han tror nu ikke, at han når sit 50-års-jubilæum om fem år. – Til den tid går jeg nok herhjemme hos min kone, Rita, siger Knud Otto, der har været meget glad for de 45 år som ansat på slagteriet i Horsens.

brydere. Men han er stoppet med at kaste rundt med kammeraterne. Knud Otto har arbejdet på alle fronter på slagteriet. Eksempelvis var han i en afdeling, hvor han nåede 42 forskellige pladser på en enkelt arbejdsdag. – Det var rotation, så det battede, siger han. Det blev da også til næsten ti år med enkeltmandsakkord, hvor han skar forender. I dag arbejder Knud Otto med det, han betegner som pluks. Han skærer blandt andet lungeblade, hjerter, lever, mellemgulv og tunger. – Her kan maskinerne ikke tage over. Det kræver, at man kan håndtere en kniv, siger Knud Otto, der arbejder på fast daghold. Han er oppe før klokken 05 og har normalt fri klokken 14.50.

Brydeklubben – Jeg kom i brydeklubben »Hermod« i Horsens, og her var mine ældre kammerater alle slagtere. Jeg beundrede dem. De var mit forbillede. Så lykken var gjort, da jeg i 1963 kom i lære som pølsemager og dermed i fagforeningen. Knud Otto er i øvrigt stadig medlem af brydeklubben og »Valhalla«, der er for ældre

Knud Otto bor med hustruen Rita, der er pædagog, på et nedlagt landbrug nær Barrit. Foruden hund og nogle katte har de en halv snes får og to heste. Sønnen Jesper, der også arbejder på Danish Crown, bor hjemme, mens datteren Camilla bor i Horsens. – Det har været spændende at være med i udviklingen på slagteriet, men jeg har hele tiden holdt mig til selve håndværket som slagter, siger Knud Otto, der nu vil drosle lidt ned arbejdsmæssigt. Han vil gerne på tredages-uge. Men holde helt op, det gør han ikke de næste par år. – Det er jeg alt for glad for mit arbejde til, siger han.