OK AVISEN Vi skal værne om vores medlemmers løn- og arbejdsvilkår. Den opgave mener jeg faktisk, at vi har løst ved at afvise de krav om lønnedgang og øget fleksibilitet, som arbejdsgiverne kom med. Med mæglingsforslaget betaler vi en pris for ikke at have lavet egne forlig, men de krav, arbejdsgiverne kom med under forhandlingerne, var endnu værre.
Træls! AF JIM JENSEN, NÆSTFORMAND
Trods ihærdige forhandlinger blev det ikke selvstændige resultater på hverken slagterindustri- eller fødevareindustriområdet. Medlemmerne skal i stedet forholde sig til mæglingsforslaget Fire gange måtte forhandlingsudvalgene kaldes til København for at deltage i forhandlinger om nye overenskomster for slagteriarbejderne og medlemmerne på det fødevareindustrielle område. I lang tid så det også ud til, at parterne ville kunne nå hinanden. Men så kom arbejdsgivernes krav om øget fleksibilitet på banen: - Vi blev mødt med nogle krav, som vi hverken ville eller ikke kunne honorere. Jeg synes faktisk, at vi udviste stor forhandlingsvilje, men vi blev mødt af en mur, hver gang vi forsøgte at bevæge os udenom decideret lønnedgang eller urimelige krav om fleksibilitet. Jeg havde håbet, at vi kunne nå til enighed med arbejdsgiverne, men der er
grænser for, hvor langt vi vil gå. Vi har et skarpt fokus på gode løn- og ansættelsesforhold, og det matcher desværre ikke de krav, vi blev mødt af, forklarer næstformand og forhandler Jim Jensen.
Arbejdsgiverne havde nej-hatten på
Jim Jensen er ærgerlig over, at arbejdsgivernes manglende forhandlingsvilje skyldes en i forvejen stor fleksibilitet hos medlemmerne af Fødevareforbundet NNF: - Vi blev mødt af nogle krav, der var langt skrappere, end de krav, DI havde givet til det øvrige arbejdsmarked. På mig virker det helt urimeligt, at fødevarearbejderne skal straffes for at udvise en
OK-AVISEN FORÅRET 2017 FØDEVAREFORBUNDET NNF
stor fleksibilitet i hverdagen. Set i bakspejlet virkede det næsten som om, at DI rent faktisk ikke ønskede at nå et resultat. Vi kom med flere bud, der imødekom arbejdsgivernes behov for både fleksibilitet og mulighed for besparelser, men hver gang blev vi mødt med helt urimelige krav om udvidet fleksibilitet. Og til sidst måtte vi opgive at nå i mål, konstaterer Jim Jensen. Han ærgrer sig over, at det heller ikke denne gang blev muligt at tilpasse overenskomsterne, men er samtidig tilfreds med, at medlemmerne på slagterierne og fødevareindustrivirksomhederne med mæglingsforslaget i det store hele får det samme som de øvrige industriarbejdere.
OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND FØDEVAREFORBUNDET NNF