4/2017
Sydjylland
FÆLLESSKAB
Kurser i organisering giver ny inspiration JULETID
Delika er med på både pølsemode og juletraditioner
Peders leder
Arbejdsgivernes nytårsforsæt:
Vis respekt Hvis arbejdsgiverne spørger mig, hvilket nytårsforsæt jeg synes, de skal have for 2018, vil jeg svare: Vis respekt for jeres medarbejdere og deres arbejdsindsats. Det ærgrer mig, når jeg oplever, at arbejdsgiverne tager medarbejdernes arbejdskraft for givet og glemmer, at det er medarbejderne på gulvet, der skaber værdien. Værre bliver det, når arbejdsgivere presser citronen til det yderste. I den senere tid har vi set for mange eksempler på, at arbejdsgivere i vores område har glemt, at deres medarbejdere - altså vores medlemmer og jeres kolleger - langt hen ad vejen er hårdtarbejdende mennesker, der gerne yder lidt mere end planlagt, når der er behov for det. Jeg synes helt overordnet, at vores medlemmer fortjener et klap på skulderen for veludført arbejde. Derfor bliver jeg også vred, når jeg oplever, at arbejdsgivere i stedet langer ud efter medarbejdergrupper, strammer skruen endnu en omgang eller lukker en succesfuld virksomhed. Når arbejdsgiverne respekterer medarbejderne og ser dem som medspillere i ønsket om at skabe stærke virksomheder, så kan de nå langt. Jeg tror på, at dialog og samarbejde er vejen til stærke virksomheder. Lad det være vores fælles nytårsforsæt: Dialog og samarbejde – og respekt. Rigtig god jul og godt nytår.
Jeg synes helt overordnet, at vores medlemmer fortjener et klap på skulderen for veludført arbejde. PEDER PEDERSEN
”
Fokus på fællesskab
En tillidsr ikke stæ
Fødevareforbundet NNF har erstattet tidligere organiseringskurser med nye kurser, hvor der er større fokus på fællesskab og brugbare værktøjer til de tillidsvalgte. Det første kursus er netop afsluttet på Agerskov Kro. AF ANNE THOMMESEN / FOTO: RUNE EVENSEN
Tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, talsmænd og medlemmer af samarbejdsudvalgene fra fødevarevirksomhederne i det sydjyske var samlet i november på kurset ”Fællesskab og organisering”. – Vi har tidligere holdt organiseringskurser med fokus på hvervning. Nu fokuserer vi på fællesskab og træning i værktøjer, som de tillidsvalgte kan bruge til at styrke relationerne mellem kollegerne. En tillidsvalgt er ikke stærkere end sit bagland, så han eller hun skal være super god til at samle og lytte til sine kolleger, siger Torben Søgaard Hansen, næstformand i Fødevareforbundet NNF Sydjylland. De stille og de højtråbende De nye kurser består af to moduler, som afholdes over to gange á to dage. De fire dage indeholder blandt andet øvelser i spørgeteknikker og dialog med både de stille og de højtråbende kolleger. Derudover sættes der fokus på grundtankerne bag organisering, og på hvad man kan flytte i fællesskab. Mentorordning Som endnu et nyt tiltag er der også etableret en ordning, hvor enkelte tillidsvalgte uddannes til mentorer for de øvrige tillidsvalgte på virksomhederne i området, så de kan hente inspiration i konkrete situationer, eller hvis tingene går i stå.
Af Peder Pedersen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Sydjylland 2
S U BS TAN S 4 /2 017
repræsentant er ærkere end sit bagland Godt at få systematik i arbejdet som tillidsrepræsentant
Kanon kursus!
- Jeg har været med på de tidligere kurser, og dette her var mange gange bedre. At kursuslederen har samme baggrund som os, betyder meget. Jeg var særligt glad for at få idéer til, hvordan jeg kan arbejde mere systematisk som tillidsrepræsentant; dels ved at lave en handlingsplan og ved at lave oversigter over medlemmerne på min arbejdsplads, så jeg sikrer mig, at jeg får talt lige meget med alle. Vi er 100% organiseret hos Fødevareforbundet NNF på vores slagteri, men på nogle af de andre arbejdspladser er organiseringsgraden ikke så høj, så de har jo en anden situation. På den måde var det også godt at være sammen med tillidsvalgte fra de andre virksomheder i området, så vi kan lære af hinanden, siger Paul Sejer, der er tillidsrepræsentant på Danish Crown i Skærbæk.
- Vi har haft nogle super dage med masser af inspiration. Kursuslederen Karina har en dejlig energi og er god til at få humor og seriøsitet til at spille sammen. Der var især gode tips til, hvordan vi kan få en god dialog med vores kolleger og komme lidt længere end ”Hvordan går det?”. Det var også godt at få grundlæggende viden om, hvorfor det egentlig er, at vi organiserer os. Fx tror jeg ikke, at det er alle, der tænker over, at samarbejdsudvalg (SU) ikke er en selvfølge. SU har vi kun, fordi der ligger en samarbejdsaftale. Og det er nok ikke så mange, der husker, at mindstelønnen er bestemt ud fra vores overenskomst, siger Thomas Hedemand, som er Lean koordinator hos Arla Foods Esbjerg Mejeri og desuden en del af mentorordningen.
SU BSTANS 4/2017
3
Pølsemode og juletraditioner
Nye opskrifter og gammelt håndværk går hånd i hånd
- Man bliver nødt til at mærke på pølserne for at finde ud af, hvad de har brug for. Det er en videnskab. Som produktionsmand er de automatiserede ovne guld værd, men som håndværker er de gamle ovne langt mere spændende, siger fabrikschef på pølsefabrikken Delika, Allan Jeppesen.
Mens gamle travere som blodpølse og kålpølser aldrig går af mode, så er der også plads til nye pølser, der dufter og smager af sydens sommer og sol hos Delika i Haderslev. Her går nyt og gammelt hånd i hånd. AF EMILIA VAN GILSE / FOTO: RUNE EVENSEN
Der er gang i pølsefabrikken Delika i Haderlev. I 2008 overtog Delika pølsefabrikken Carl Vollstedt Eftf på Hirsevej i yderkanten af Haderlev, og siden har den traditionsrige pålægsfabrik produceret spegepølser, grillpølser, blodpølser og pålægspølser. En del af opskrifterne er de gode, gamle, velkendte opskrifter, der blev udviklet af Carl Vollstedt. - Mange af de gamle opskrifter holder. Der er ingen grund til at pille ved opskriften på sønderjysk kartoffelpølse. Den smager, som den skal, og jeg kunne ikke drømme om at gå ind og ændre på smagen af den, fortæller Allan Jeppesen, der er fabrikschef på Delika, og derudover er manden bag mange af de nyere opskrifter. Inde bag ved produktionen har han nemlig sit eget lille ”legerum”, hvor han afprøver idéer til nye smagsvarianter: - Nogle gange er der nogen, der efterspørger specielle smage, andre gange er det mig selv, der kommer på nye idéer. Uanset 4
S U BS TAN S 4 /2 017
om det er det ene eller det andet, så er det en stor fordel at kunne afprøve idéer på små produktioner. I mit legerum kan jeg lave ned til 5 kg grillpølser eller 10 kg spegepølser, forklarer Allan Jeppesen. Mode-smage Selvom nogle pølser skal smage, som de altid har gjort, så skifter moden inden for pølser. I de 12 år Allan Jeppesen har stået for udviklingen af nye pølse-typer, har folks smag i pølser ændret sig: - For nogle år siden var paprika det helt store på krydderisiden. Men det er røget ud til fordel for chili. Pølse-moden følger på den måde den almindelige smags-mode, hvad enten det er chili eller lakrids, der pludselig er det helt store hit. Trenden lige nu går i retning af de mere sydlandske smage, og så efterspørger folk pølser med mere kød og mere struktur og færre tilsætningsstoffer.
Allan Jeppesen kan også mærke, at forbrugerne gerne vil betale lidt mere for pølser, der indeholder mere kød, og som har en god historie bag sig. Røgovnene kører 24/7 Fabrikken i Haderslev råder over topmoderne røgovne, hvor hele processen er minutiøst styret af computerteknologi. Det sikrer et ensartet produkt, og gør det muligt at planlægge produktionen ned i mindste detalje. Men fabrikken har også holdt fast i de gamle røgovne, der er manuelt styret: - Det er mit job at holde øje med de gamle ovne. Vi fyrer op hver dag året rundt, men hvor meget og hvornår afhænger af vejret, og hvor meget træk, der er i den ulmende savsmuld. Man bliver nødt til at mærke på pølserne for at finde ud af, hvad de har brug for. Det er en videnskab. Som produktionsmand er de automatiserede ovne guld værd, men som håndværker er de gamle ovne langt mere spændende, siger Allan Jeppesen. Jul er pølsetid Ingen jul uden pølser - og slet ikke i Sønderjylland. Da Substans er forbi pølsefabrikken i slutningen af september, hænger der allerede stativer fulde af blodpølser – klar til julefrokostbordene rundt omkring i landet. Det samme gælder kålpølserne. Men hvor kålpølser tidligere hørte den kolde tid til, så bliver kålpølsen i dag produceret og solgt året rundt: - På Sjælland markedsfører vi den som velegnet til grillen, og salget går forrygende. Vi havde dog en enkelt klage fra en kunde, der klagede over falsk varebetegnelse, fordi der ikke er kål i, men ellers er det lykkedes os at udbrede kålpølsen til hele landet og få folk til at spise den året rundt, fortæller Allan Jeppesen med et stort smil.
Ingen jul uden pølser - slet ikke i Sønderjylland. Allerede i slutningen af september hænger der stativer fulde af blodpølser – klar til julefrokostbordene rundt omkring i landet.
De har travlt på pølsefabrikken Delika i Haderlev, hvor der produceres spegepølser, grillpølser, blodpølser og pålægspølser. SU BSTANS 4/2017
5