Substans 01 2009

substans Fødevareforbundet NNF’s medlemsmagasin // 01 // 2009

Politikere: Eksporten af levende svin skal ned

Lokket til slavearbejde i dansk bageri

TEMA // SIDE 8-15

SIDE 32-33

oles // Bred politisk enighed om at mindske ­eksporten af svin til udlandet Jeg kaldte i sidste nummer af fagbladet til kamp for at stoppe landmændenes eksport af slagtesvin og smågrise til udlandet. De seks millioner svin, der hvert år køres fra de danske stalde til udlandet, er ikke blot med til at øge risikoen for, at danske slagterier må dreje nøglen om, det er også en plet på Danmarks gode rygte som et moderne land, der tager dyrevelfærden alvorligt.

Det glæder mig meget at kunne konstatere, at der er blevet lyttet til Fødevareforbundet NNFs advarsler. Begge sider af Folketingssalen har reageret på vores opråb, og flere politikere træder nu frem og giver deres støtte. Næstformanden for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Bjarne Laustsen (S) vil eksempelvis pålægge fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) at arbejde for en lovgivning, der skal sikre, at de svin, der bliver født og opvokser i Danmark, også Det glæder mig meget bliver slagtet i Danmark.

Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 2.2.2009 Redaktør Sven Fechner (DJ), svf@nnf.dk Kommunikationschef Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Fungerende redaktionssekretærer Torben Lindberg (DJ) Astrid Westergaard (DJ) Sekretær/annoncer ­Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Forsidefoto Søren Palmelund Oplag 41.300 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er ­miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

2

substans // 01 // 2009

Kristen Touborg, der er SFs fødevarepolitiske ordfører, har også givet os sin opbakning, og han vil fremlægge et lovforslag, der skal gøre det dyrere for landmændene at transportere levende svin.

at kunne konstatere, at der er blevet lyttet til Fødevareforbundet NNFs advarsler. Begge sider af Folketingssalen har reageret på vores opråb, og flere politikere træder nu frem og giver deres støtte.

Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Dan Jørgensen startede allerede sidste år kampagnen »8hours«, der skal sikre, at EU ikke tillader transport af levende dyr i mere end maksimalt 8 timer. Jeg har skrevet under – og det samme har Lene Espersen (K), da hun sad som justitsminister. Jeg vil i denne forbindelse gerne opfordre alle andre til også at støtte kampagnen.

Socialdemokraterne har også for nylig lanceret et forslag om at placere svineproduktion langs motorvejene. Forslaget giver nye muligheder for at sikre en stor og stabil slagtesvinsproduktion i Danmark på et miljømæssigt forsvarligt grundlag.

Uden politisk opbakning kommer vi ingen vegne. Og jeg vil gerne takke alle dem, der støtter vores sag. Men der er stadig lang vej igen. Der er brug for endnu mere opmærksomhed om, hvilke samfundsmæssige, økonomiske og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser landmændenes massive eksport af levende svin har. Derfor inviterer Fødevareforbundet NNF i løbet af foråret til en konference, der skal sætte fokus på netop dette problem. Det er desværre ikke nok, at politikerne og vi selv er klar over, hvilket skråplan eksporten af svin fører os ud på. Vi skal også have gjort den almindelige dansker bevidst om sagens alvor.

Med venlig hilsen

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

8

Politikere fra både venstre og højre side af Folketingssalen fremsætter nu krav om, at eksporten af levende svin til Tyskland skal bringes ned.

Læs TEMA side 8-15

16

38 Cigaretfabrikken Prince i Søborg er i fare for lukning. Læs side 16-18

Øvrige sider Ajour 4, 19, 29, 34 Massefyringer på Toms 6 Social tillidsmand mindsker fravær 20 Bagerskole giver nyt liv i Mali 22 Klemt i det sociale system 24 Svage ledige i farezonen 30 Slavearbejde i dansk bageri 32 Lån til konkursramte ansatte 36 Uddannelse i stedet for ledighed 38 Detailslagternes syv bud 40 Rundt om 42 Fri 45 X-ord 46 Fagligt Talt 47 Bagsiden 48

26 30 Lever ansatte på chokoladefabrikken Toms stadig op til sundhedsguruen Chris McDonalds råd? Læs side 26-27

substans // 01 // 2009

3

// AJOUR

Dit nye fagblad

substans

Fødevareforb

undet NNF’s

Som du sikkert har bemærket, har fagbladet fået nyt design og skiftet navn til substans. Ændringerne er en naturlig udløber af forbundets navneskifte fra Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet til Fødevareforbundet NNF.

medlemsma

gasin // 01 // 200

9

Politikere af levende: Eksporten svin skal n ed

TEMA // SIDE

8-15

Lokket til slavearbe jde i dansk bage ri

SIDE 32-33

Bladets indhold og design er justeret, så det i højere grad passer til Fødevareforbundet NNFs nye profil og til de ønsker, som medlemmerne tidligere har peget på i læserundersøgelser.

Navnet substans skal gerne lede tankerne hen på de råvarer, som en stor del af medlemmerne arbejder med. Samtidig forsøger navnet at give associationer til de vigtige og vægtige opgaver og emner, som bladet og forbundet behandler.

Vi er altid åbne for gode ideer og konstruktiv kritik. Så du er meget velkommen til at ringe eller maile til redaktionen på telefon 3818 7272 eller e-mail redaktionen@nnf.dk

TILLYKKE TIL VINDERNE AF JULEKONKURRENCEN Der er ekstra julegaver på vej til Karen Sund, Helmer Olsson og Henning Brohus fra Fødevareforbundet NNF. De tre var blandt de mange, som havde fundet frem til de tre julemænd, som havde gemt sig i fagbladet nummer 9 på siderne 4, 9 og 35. Og de var heldige at blive trukket ud, da lykkens gudinde, i skikkelse af redaktionens sekretær Lill Larsen, dykkede ned i bunken af indkomne svar.

Vi siger tak til de mange, som deltog i konkurrencen – og tillykke til de tre heldige!

Vinder af et Canon digitalkamera Karen Sund Duettevej 16 8400 Ebeltoft Vinder af en Apple iPod Helmer Olsson Trappevejen 4 8700 Horsens Vinder af en Samsung dvd-afspiller Henning Brohus Ved Byskellet 8 8920 Randers

4

substans // 01 // 2009

SKAL RÅDGIVE EU OM FØDEVARER Professor Lene Lange skal rådgive EU om forskning i blandt andet fødevarer og landbrug, og dermed får Danmark nu en højtstående repræsentant med i den gruppe af rådgivere, som udstikker kursen for europæisk forskning i bioteknologi, fødevarer, landbrug og fiskeri.

Det er Aalborg Universitets prodekan for forskning, professor Lene Lange, der er udpeget til næstformand i den videnskabelige gruppe, som de kommende år skal give EU-Kommissionen gode råd om, hvordan over 14 milliarder afsatte støttekroner kan gøre størst gavn på området.

Aalborg Universitet

FÆRRE DØDSULYKKER I LANDBRUGET Det er heldigvis ikke så farligt at arbejde i landbruget i Danmark, som det har været.

I 2008 mistede fire mennesker livet som følge af arbejdsulykker i landbruget. I 2007 var dødstallet 13, mens det i 2006 var oppe på 17.

Dermed er antallet af dødsulykker i landbruget faldet med over 75 procent i løbet af de seneste to år. Det viser en opgørelse fra 3F, som også mener, at det er det øgede fokus på arbejdsulykker inden for landbruget, der er årsagen til, at der i de senere år er sket færre dødsulykker på landet.

I år har arbejdet på landet krævet sit første dødsoffer, da en landmand blev klemt ihjel under sin traktor på en mark nær Hjørring.

LandbrugsAvisen

ØKOLOGI STYRER UDEN OM KRISEN Krisen skubber ikke til økologien.

Det kom frem på en konference om den økologiske mælkeproduktion, som det tyske mindretals landboforening LHN har gennemført i Broderup ved Tinglev.

Her gjorde Helle Bossen, Økologisk Landsforening, rede for, at økologien styrer uden om finanskrisen.

Måske vil økologien ikke opnå helt så store vækstrater i 2009 som i de forrige år, men alligevel er efterspørgslen markant.

Der var også indlæg fra Arla Foods, som tror på økologien som selskabets spydspids ikke mindst ude i Europa og ønsker at være kendt som mejeriselskabet, der udbreder økologien i Europa. Målet er, at den økologiske indvejning kommer op på 600 millioner kilo i Danmark og Sverige i 2011, og det er et plus på 75 millioner kilo i forhold til i dag.

LandbrugsAvisen

Udgivelser og deadlines i 2009: Nummer 02: Udkommer den 6. april.

Deadline den 18. marts.

Nummer 03: Udkommer den 8. juni.

Deadline den 14. maj.

Nummer 04: Udkommer den 24. august. Deadline den 5. august.

Nummer 05: Udkommer den 19. oktober. Deadline den 30. september.

Nummer 06: Udkommer den 14. december. Deadline den 25. november.

side

Vel dyre fĂŚrd Flere politikere vil have strammet EU-kravene til transporttiden for levende grise.

substans // 01 // 2009

 

5

Af Helle Jørgensen // Foto Mikael Hjuler/Fagpress

Toms skærer dybt FYRINGER. 100 medarbejdere fyret lige efter nytår.

Fyringerne gik i gang fra morgenstunden fredag den 9. januar, og chokerede medarbejdere kom dagen igennem ud med fyresedlen i hånden.

Toms nedlagde – som varslet før jul – 100 arbejdspladser på fabrikken i Ballerup første fredag i det nye år. Faglig sekretær Lis Bech Christensen fra Fødevareforbundet NNFs afdeling for Sjælland og Øerne sad med i den forhandlingsgruppe, som forbundet oprettede, da fyringerne blev varslet. Hun vurderer, at omkring 50 af de opsagte er medlemmer af forbundet.

Prikkerunde fra morgenstunden Det blev en nervepirrende fredag på Toms, da medarbejderne mødte ind for at afvente, hvem der nu blev prikket. Herefter kom de prikkede til en personlig samtale med deres gruppeleder og fik den skriftlige opsigelse. Hele dagen flød de chokerede og opsagte medarbejdere i en lind strøm ud ad lågen ved fabrikkens portvagt.

Alligevel er der ros fra Lis Bech Christensen til ledelsens håndtering på dagen.

– Når det nu skulle være, har Toms’ ledelse grebet det meget sobert an, siger hun.

Afklaring og plaster på såret De opsagte medarbejdere får alle minimum en måneds løn, og alle blev fritstillet umiddelbart efter opsigelsen. Toms tilbød også de fyrede et tredages afklaringskursus for at hjælpe dem videre til nye job eller uddannelse. De faglige repræsentanter har desuden forhandlet en godtgørelse hjem til de opsagte medlemmer: 8.000 kr. til medarbejdere med fireni års anciennitet, 24.000 kr. til dem, der har været på Toms i 10-18 år, og 35.000 kr. til dem, der har arbejdet på chokoladefabrikken i mere end 18 år.

Når det nu skulle være, har Toms’ ledelse grebet det meget sobert an.

Lis Bech Christensen 6

substans // 01 // 2009

Farvel til hver syvende Fyringsrunden rammer ikke bare medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Sammenlagt fyrede Toms i årets første uge i alt omkring 100 medarbejdere – af dem også HKere og Metal-medlemmer. Dermed har Toms sagt farvel til hver syvende medarbejder i Ballerup.

Begrundelsen for så dybt et snit er ifølge direktør i Toms, Jesper Møller, en kombination af flere omstændigheder: – Fjerde kvartal plejer at være vores bedste, men julesalget 2008 har været markant ringere end normalt. Det betyder, at vi har en masse varer klar på lager, og derfor skal vi producere mindre. Oveni kommer finanskrisen og en gradvis automatisering af nogle funktioner i produktionen. Og det er derfor, at vi har måttet sige farvel til så mange, forklarer Jesper Møller.

Toms har været ude med den store sparekniv og skar lige efter nytår hver syvende på fabrikken i Ballerup væk.

Det er vigtigt at kunne tale godt sammen, når man udsættes for en krise, som sådan en fyringsrunde er.

Annelise Lauridsen

Sammenhold styrker Uanset om man er chokoladearbejder, smed eller kontorassistent, er en stor prikkerunde en uhyggelig og alvorlig sag.

Det var det også for de 750 medarbejdere på Toms i Ballerup, da fabrikkens hidtil største fyringsrunde blev rullet ud i det nye års første uge. Sammenlagt fik omkring 100 medarbejdere en fyreseddel.

dervejs og fik klaring over, hvilke ønsker og krav vi havde. Og det udmøntede sig bl.a. i, at vi kunne sikre alle fyrede tilbuddet om kurset med karriere- og jobvejledning og de samme godtgørelser for alle.

Tillidsfolkene fra de tre klubber – NNF, HK og Dansk Metal – fik derfor ikke meget juleferie. De sad nemlig over for Toms’ ledelse i løbet af juledagene og forhandlede vilkår for fyringerne.

For metallernes tillidsmand gennem 15 år, Søren Svenningsen, vejede det fælles fodslag også tungt.

Fordelagtigt parløb Med hjælp fra faglige sekretærer fra Fødevareforbundet NNF lykkedes det bl.a. fællestillidsrepræsentant Annelise Lauridsen at sikre de omkring 50 fyrede medlemmer tilbud om et afklaringskursus og gode godtgørelser for alle med fire eller flere års anciennitet. Og hun fandt helt sikkert styrke i sammenholdet med de andre tillidsfolk.

– Det er vigtigt at kunne tale godt sammen, når man udsættes for en krise, som sådan en fyringsrunde er, påpeger Annelise Lauridsen. Vi tillidsfolk mødtes un-

Bak op og se frem

– Når omstændighederne er så triste, er det vigtigt at kunne bakke hinanden op og se fremad. Annelise og jeg har et godt samarbejde til daglig, og det har vi selvfølgelig videreført i disse forhandlinger.

Vi har en fælles interesse i at bevare og udvikle arbejdspladsen, så de tilbageværende arbejdspladser består. Samtidig har vi gjort alt for at sikre de fyrede bedst mulige vilkår, når nu det skal være. Andre steder bekæmper medarbejdergrupperne måske hinanden. Men vi har fået meget mere ud af at arbejde sammen for medlemmernes bedste, mener Søren Svenningsen.

Majbritt Debb, operatør – 1,5 år på Toms – Jeg var forberedt på at blive prikket, for jeg har jo kun været her kort tid. Jeg synes, at ledelsen har gjort det på en ordentlig måde. På kurset vil jeg se, hvilke muligheder jeg har.

Kristina Larsen, produktionsmedarbejder – 18 år på Toms – I juleferien gik jeg i banken med min mand, så vi havde klarhed over, hvor vi stod, hvis jeg nu blev fyret. Nu vil jeg udnytte chancen til at komme videre og tage en uddannelse.

Gruppen af metaller blev reduceret med en sjettedel. Fem blev opsagt og fem stillinger nedlagt.

substans // 01 // 2009

7

tema svineeksport

POLITISK OPBAKNING //

Eksport af levende svin skal ned

TEMA // SVINEEKSPORT. Fødevareforbundet NNFs formand, Ole Wehlast, får politisk opbakning fra både venstre og højre side af Folketingssalen i kravet om, at eksporten af levende svin til Tyskland skal bringes ned. I kølvandet på formandens opfordring til politikerne om handling vil både Socialdemokraterne og SF fremlægge forslag, som skal bringe eksporten ned, så arbejdspladserne bliver i Danmark.

8

substans // 01 // 2009

BJARNE LAUSTSEN (S) //

Socialdemokraternes fødevareordfører Bjarne Laustsen vil samle et flertal, som pålægger fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) at sænke transporttiden af levende dyr til maksimum otte timer og forhindre brugen af underbetalte østeuropæere på tyske slagterier.

– Vi skal have slagtet grisene på det slagteri, som er nærmest muligt.

Derfor skal EU-kravene til transport strammes, så transporttiden kommer så langt ned, at det bliver umuligt at køre så langt med grisene, som det sker i dag, siger Bjarne Laustsen, fødevareordfører og næstformand i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

– Det skal prøves, om vi kan bruge et flertal til at sige »8 timer«, og først på året vil jeg arbejde for at samle et flertal, som pålægger fødevareminister Eva Kjer Hansen at udarbejde et forslag til, hvordan vi kan påvirke den stigende transport af grise ud af landet. Hvis det bliver nødvendigt, at Danmark går enegang i EU for at arbejde for 8 timers transport, så må ministeren gøre det. Vi skal sikre, at dyr, som fødes og opvokser her i landet, også slagtes her. Grise kan sagtens transporteres på lastbiler rundt i Europa, men det skal være på køl og frys, siger Bjarne Laustsen.

Konkurrenceforvridning Den anden front, Bjarne Laustsen

vil sætte ind på, er den konkurrenceforvridende brug af underbetalte østarbejdere, de såkaldte kolonnearbejdere, på de tyske slagterier.

– Hvis grisene lige så godt skal kunne slagtes i Tyskland som i Danmark, skal man se på de kolonnearbejdere, man benytter sig af i Tyskland. De lave lønninger betyder, at det er billigere at slagte i Tyskland, selv om de øvrige slagteriomkostninger stort set er de samme. Det er stærkt konkurrenceforvridende og imod principperne i det indre marked, og det virker forkert, at tyskerne bruger disse systemer og ikke sørger for, at deres medarbejdere får en ordentlig løn.

PRESSEFOTO

Af Astrid Westergaard // Foto Søren Palmelund

Ministeren må forhindre brug af kolonnearbejdere

Bjarne Laustsen (S) opfordrer til en debat, hvor de danske repræsentanter i EU-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet sætter dagsordenen for fair konkurrence i det indre marked.

Fair spilleregler Bjarne Laustsen påpeger, at vi har masser af udenlandsk arbejdskraft i Danmark, men det foregår på fair vilkår med ens lønninger.

– Vi er i stand til at håndtere udenlandsk arbejdskraft. Vi har spilleregler, som vi kan forsvare, og vi kan godt finde ud af det. Lad os eksportere vores danske model, så vi får fair konkurrence i det indre marked.

Så er jeg sikker på, at de danske svin bliver slagtet på danske slagterier.

Man bør indgå en aftale, som forhindrer Tyskland og andre EU-lande i at dumpe priserne ved at benytte sig af lavtlønnede kolonnearbejdere, siger Bjarne Laustsen.

substans // 01 // 2009

9

tema svineeksport

KRISTEN TOUBORG (SF) //

Fremsætter forslag, som forbedrer transport af søer SFs Kristen Touborg fremsætter forslag om, at søer skal transporteres i enkeltbokse. Det sker først og fremmest af hensyn til dyrevelfærden. Det vil formodentlig fordyre transporten så meget, at de knap 200.000 søer slagtes herhjemme. Forslaget kan blive en prøvesag om dyrevelfærd og transport i EU og sætte ekstra fokus på problemet.

SFs Kristen Touborg, fødevarepolitisk ordfører og dyrevelfærdsordfører, vil have afprøvet EU-reglerne i forhold til transporten af levende søer. Det sker på baggrund af artiklerne i de seneste numre af fagbladet om den store eksport af levende svin.

vil kuldsejle på baggrund af et EUdirektiv om handelshindringer i det indre marked.

– Men det har ikke forhindret mig i at forelægge sagen for fødevareministeren på baggrund af omtalen i bladet, og jeg har sendt artiklerne til ministeren via Fødevareudvalget og bedt om ministerens kommentar til de EU-relaterede forhold om konkurrencevilkårene i det indre marked. Så det kommer der et officielt svar på, siger Kristen Touborg.

Han har stor sympati for forbundsformand Ole Wehlasts idé om at pålægge eksporterende landmænd en afgift, men han er bange for, at idéen

Prøvesag i EU Kristen Touborg griber også til konkret handling, fordi han mener, at der en gang imellem er brug for, at EUsystemet prøves af.

– Af hensyn til dyrevelfærden vil jeg gøre det mere vanskeligt at eksportere levende dyr. Det er først og fremmest levende slagtesøer, jeg tager fat på, fordi søerne har svært ved at blive transporteret sommetider over 1.000 kilometer til et slagteri. SF fremsætter

Af hensyn til dyrevelfærden vil jeg gøre det mere vanskeligt at eksportere levende dyr. Det er først og fremmest levende slagtesøer, jeg tager fat på.

Kristen Touborg (SF)

JENS KIRK (V) //

Vil arbejde for en forenkling af regler Det er nødvendigt at forenkle reglerne på miljø- og byggeområdet, så der kommer gang i byggeriet af stalde til opfedning af slagtesvin. Det vil Venstres Jens Kirk, medlem af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, arbejde på, og byggeriet vil betyde mindre eksport af levende svin ud af landet, mener han.

– Hvis vi skal minimere eksporten af levende svin, skal der gang i byggeriet, så vi kan udbygge produktionen af slagtesvin. For med de priser, der betales for landbrug, er der tale om en

10

substans // 01 // 2009

overlevelseskamp, og uden plads til vækst går det ikke, siger Jens Kirk.

Med hensyn til transport af dyrene mener han, at de har det godt undervejs i de moderne lastbiler, og at man ikke skal forveksle almindelige svinetransporter med de billeder, der vises på tv af ulovlige svinetransporter på vej til Rusland.

Han vil have skred i miljøgodkendelserne og arbejder på, at reglerne forenkles. Efter hans mening burde mange af de sager, der står i kø i kommunerne lige nu, være banale byggesager og ikke miljøsager, som tager meget længere tid at behandle.

Kolonnearbejde ikke i orden

Den situation sammenholdt med høje foderpriser og store veterinærudgifter presser landmændene til at eksportere smågrisene.

– Men det bedste ville da være, at svinene blev kørt til det nærmeste slagteri, for vi har topmoderne slagterier og kvalificerede slagteriarbejdere her

PRESSEFOTO

forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget og vil samle oppositionen og gerne regeringen omkring det. For det er ikke helt klart, om EUs transportdirektiv siger »go« eller sætter en stopper for forslaget, derfor er det en god prøvesag, siger Kristen Touborg.

Forslaget går konkret ud på, at slagtesøer skal have enkeltdyrsbokse, både når de befinder sig i samlestalde og under transporten – først og fremmest af hensyn til dyrevelfærd.

– Hvis det betyder, at eksport af søer bliver så dyr, at den stopper, kan jeg kun sige »nå«, og det vil være en god dyrevelfærdsmæssig sidegevinst for mig.

i landet, og jeg er ikke i tvivl om, at de er deres løn værd, siger Jens Kirk.

Så selv om han kan forklare situationen ud fra landbrugets situation, forstår han godt slagteriarbejdernes frustration. Og han mener også, at de billige kolonnearbejdere på tyske slagterier er forvridende for konkurrenceevnen.

– Det er en sag, som EU bør tage fat på, det kan jeg godt støtte politisk, for der bør være lige arbejdsvilkår i det åbne marked, slår Jens Kirk fast.

MEDLEM AF EU-PARLAMENTET DAN JØRGENSEN (S) //

Kæmper for at få tiden på dyretransporter ned TEMA // SVINEEKSPORT. Med kampagnen »8hours« har det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet, Dan Jørgensen, taget kampen op for kortere dyretransporter. Dyr skal ikke transporteres i mere end højst otte timer, mener han, og han er glad for Fødevareforbundet NNFs aktive engagement i sagen.

substans // 01 // 2009

11

Af Astrid Westergaard

tema svineeksport

– Der er mange gode grunde til, at det er bedre at slagte dyrene i Danmark end at sende dem ud af landet på lange transporter. En af dem er dyrevelfærd.

Det er en helt unødig og stressende belastning, at dyrene transporteres så langt, inden de slagtes. Danmark har absolut heller ikke brug for at flytte arbejdspladser til udlandet, så det er både mennesker og dyr, som taber på de lange dyretransporter. Derfor giver det god mening, at der udarbejdes en fælles lovgivning på EU-niveau, som forbyder disse lange transporter.

Bredsiden her kommer fra Dan Jørgensen, socialdemokratisk medlem af EU-Parlamentet, næstformand i EUParlamentets miljøudvalg og medlem i den tværpolitiske gruppe for dyrevelfærd i EU-Parlamentet.

Interessant forslag Som udgangspunkt hilser Dan Jørgensen alle tiltag, der sikrer en bedre dyrevelfærd, velkommen. Derfor ser han også forbundsformand Ole Wehlasts forslag om en afgift på eksport af levende svin som en interessant mulighed.

– Dog frygter jeg, at det ikke er realistisk med et sådant forslag på grund af EUs regler om det indre marked. Men det vil kræve en nærmere undersøgelse for at se forslagets gangbarhed. Og helt generelt lytter jeg meget til Fødevareforbundet NNFs forslag, for det har bestemt en relevant rolle at spille, da det varetager interesserne for rigtig mange mennesker, siger Dan Jørgensen.

Støtte på tværs af partierne I kampen for at forbedre dyrevelfærden har Dan Jørgensen startet kampagnen »8hours«, hvor man kan skrive under på kravet om, at dyr maksimalt må transporteres i otte timer. Den konservative Lene Espersen gav allerede sin underskrift, da hun sad som justits-

12

substans // 01 // 2009

minister, og den svenske landbrugsminister, Eskil Erlandsson, har også skrevet under.

I et brev fra Lene Espersen til Dan Jørgensen skrev hun bl.a.: »Jeg synes, det er et prisværdigt initiativ, som jeg til fulde kan støtte op om. Jeg har været inde på hjemmesiden og skrevet under.

Det er min klare opfattelse, at der bør fastsættes regler om maksimal transporttid for slagtedyr. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at udsætte levende dyr for lidelser, som ikke er nødvendige, når man i stedet kan slagte dyrene relativt tæt på deres oprindelsesbesætning og derefter transportere kødet i køle- og frysevogne.« – Jeg er meget glad for, at Lene Espersen har skrevet under. Det er utrolig vigtigt, at vi på tværs af partiskel kan stå sammen om at kræve bedre forhold for vores slagtedyr. Og jeg håber, at vi også i EU kan stå sammen på tværs af partierne til gavn for dyrevelfærden, siger Dan Jørgensen.

8hours – kampagnen mod lange dyretransporter Dan Jørgensen har netop sammen med engelske og svenske kolleger i EU-Parlamentet lagt et fornyet pres på ministrene i de øvrige EU-lande for at forbedre forholdene for dyr, der transporteres.

Det sker gennem kampagnen »8hours«, som startede som en dansk kampagne. Indtil nu er der samlet over 35.000 underskrifter i Danmark på nettet. Nu bredes kampagnen ud til hele EU, og Dan Jørgensen håber at opnå en million underskrifter. Det er nemlig sådan, at Lissabon-traktaten forpligter EU-Kommissionen til at behandle forslag fra EUs borgere, hvis man kan samle en million underskrifter.

Læs mere om kampagnen »8hours« på www.8hours.dk

Eksporten

af smågrise vil stige Omkostningsniveauet er betydelig lavere syd for grænsen, og det er én af grundene til den stigende smågriseeksport, siger svineeksportør Henrik Westergaard.

TEMA // SVINEEKSPORT. Henrik Westergaard transporterer og sælger smågrise til opfedning og senere slagtning i Tyskland, og han opfordrer blandt andet Fødevareforbundet NNF til at være mere fleksibel.

substans // 01 // 2009

13

tema svineeksport

Af Flemming Hove // Foto Søren Palmelund

Den danske eksport af levende smågrise til Tyskland vil stige i de kommende år.

Det er mere lønsomt og billigere at producere smågrise til opfedning og senere slagtning i udlandet end at producere slagtesvin efter de danske miljøkrav.

Det er svineeksportør Henrik Westergaard fra firmaet H.S. Westergaard i Sunds ved Herning ikke et øjeblik i tvivl om. Ud over miljøreglerne mener han også, at Fødevareforbundet NNF og dermed slagteriarbejderne mangler fleksibilitet i bestræbelserne på at vende den nedadgående slagtningskurve.

– Jeg oplever som svineeksportør noget større fleksibilitet i for eksempel Tyskland. Når vi har brug for det, kan vi få slagtet svinene til klokken 18. Det kan vi kun i sjældne tilfælde herhjemme, og det er efter min mening et af de steder, hvor Fødevareforbundet NNF kan gribe i egen barm og sætte ind. Og så er der omkostningsniveauet, som er betydelig lavere syd for grænsen, siger han.

Transporttider og hvileperioder Kravene til transporttider og hvileperioder afhænger af dyrets art og alder.

Pattegrise (over 10 kg), der ikke er fravænnet, kan transporteres i ni timer, hvorefter der skal holdes én times pause med vanding og fodring af dyrene.

Herefter kan transporten fortsætte i yderligere ni timer. Øvrige svin må maksimalt transporteres i 24 timer, og de skal have adgang til vand hele tiden.

Efter den fastsatte transporttid, som beskrevet ovenfor, kan dyrene læsses af og hvile i 24 timer, hvorefter transporten kan fortsætte, hvis den følger samme procedure som beskrevet ovenfor.

I den supplerende danske lovgivning er der indført et generelt forbud mod at transportere søer i mere end 8 timer, hvis de flyttes fra besætningen efter produktion af smågrise (udsættersøer). Desuden er smågrise mindre end 10 kg ikke egnede til transporter på mere end 8 timer.

Kilde: Forordningen om dyretransport. Hele forordningen kan læses på: www.infosvin.dk

14

substans // 01 // 2009

I vort højtlønnede samfund er alting blevet skruet op i et højere prisleje, og vi kan ikke konkurrere prismæssigt med omkostningerne syd for grænsen.

Henrik Westergaard

Pengene bestemmer Henrik Westergaard mener derfor ikke, at der aktuelt er store muligheder for at sætte en bremse på den stigende eksport af navnlig smågrise til opfedning og senere slagtning.

– Naturligvis kan man lave en ny lovgivning om smågriseeksporten, men det tror jeg ikke meget på. Det er først og fremmest pengene, der bestemmer, og hvis svineproducenterne kan tjene mere på at producere smågrise til Tyskland end på at producere slagtesvin til de danske slagterier, gør de det. I vort højtlønnede samfund er alting blevet skruet op i et højere prisleje, og vi kan ikke konkurrere prismæssigt med omkostningerne syd for grænsen, siger Henrik Westergaard.

Bøjer ikke reglerne Som svineeksportør fragter og omsætter han smågrise og slagtesvin til det tyske marked.

– Vi har faste leveringer til faste steder i bestemte tidsintervaller. Vi afsætter mange smågrise i Slesvig-området, og det tager tre-fire timer i transport. Vi har solgt de fleste inden for otte timer, og det er inden for de gældende EU-regler. Og nej, vi bøjer ikke reglerne, for ingen vil jo købe en vare, der er skrammet eller ridset. Sådan er det også med smågrise, hvis de har lidt overlast, siger Henrik Westergaard, der blev landskendt, da daværende fødevareminister Carina Christensen i 2007 forbød ham at køre levende dyr til udlandet. På grund af manglende

lovhjemmel måtte Fødevareministeriet i 2008 udbetale en erstatning på 5,8 millioner kroner til ham.

Henrik Westergaard hæfter sig ved, at der sidste år blev eksporteret cirka seks millioner levende smågrise til blandt andet Tyskland. Og han tror ikke, at antallet bliver mindre fremover. Men hvis der var en anden markedssituation og andre regler i Danmark, kunne svineproducenterne opfede to-tre millioner af dem til senere slagtning på danske slagterier.

Forfejlet kritik Næstformand Jens Peter Bostrup fra Fødevareforbundet NNF mener, at Henrik Westergaards kritik er forfejlet. For svineeksportøren har ikke sat sig ordentligt ind i forholdene på de danske slagterier.

– Slagteriarbejdernes arbejdstid går ifølge overenskomsten til klokken 18. Derefter skal de have et tillæg for at arbejde på ubekvemme tider. Det er altså ikke noget problem at få slagtet efter klokken 18.

Det er kun et spørgsmål om planlægning.

Da vi sidste gang forhandlede overenskomst, udvidede vi i øvrigt den normale arbejdstid fra klokken 17 til klokken 18.

Nu må vi se, hvad der sker under overenskomstforhandlingerne i 2010, siger Jens Peter Bostrup.

Fødevareforbundet NNF har taget initiativ til et møde i foråret med slagterierne, svineproducenterne og politikerne. Formålet er at stoppe den eksplosivt stigende eksport af smågrise og sikre danske arbejdspladser.

Indgreb mod kolonnearbejde vil virkelig batte For nogle østeuropæiske ansatte i Tyskland – de såkaldte kolonnearbejdere – er der tale om slavelignende forhold til en latterlig lav løn. Og det vil virkelig batte noget for den danske konkurrenceevne, hvis de europæiske politikere indser problematikken med de tyske slagteriers stigende brug af kolonnearbejdere – og gør noget ved den.

Kommunerne giver forbundet ret

Det mener næstformanden i Fødevareforbundet NNF, Jens Peter Bostrup. Og derfor er han glad for de mange positive tilsagn om handling, som danske politikere nu kommer med.

Fødevareforbundet NNF opfordrer landets kommuner til at fremskynde behandlingen af miljøgodkendelser i landbruget, så svineproducenterne kan udvide deres produktion. Jo hurtigere sagsbehandlingen er, desto større er chancen for at vende den negative situation, som slagtebranchen er i.

– Jeg er glad for, at tilkendegivelserne kommer fra både venstre og højre side i Folketingssalen, og at man kan se, hvordan den tyske kolonnearbejdskraft er konkurrenceforvridende over for Danmark. I mine øjne har det aldrig været meningen med EU og arbejdskraftens frie bevægelighed at skabe konkurrenceforvridning ved hjælp af kolonnearbejdskraft, siger han.

Én af foregangsmændene i arbejdet med at komme kommunernes langsommelige sagsbehandling til livs er afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, Steen Hartmann Nielsen.

Han har hidtil besøgt otte kommuner, og han føler, de er lydhøre over for argumenterne om en mere effektiv sagsbehandling.

– De tyske forhold er helt uholdbare, og vi har gennem flere år forsøgt at hjælpe vore tyske kolleger med at få organiseret folk og få indgået overenskomster. Men det er tungt arbejde, og i dag er kun 5-10 procent af de tyske slagteriarbejdere organiserede. I Danmark har vi helt andre forhold, og vi hører fra mange af udlændingene på vore slagterier, at de er trygge og godt tilpas med, at Fødevareforbundet NNF tager sig af deres arbejds- og lønforhold, siger Jens Peter Bostrup.

– Vi foreslår dem at opprioritere de mest presserende sager og kontakte de lokale landmænd. På den måde vil kommunerne få konkret viden om, hvornår landmændene vil udvide deres produktion.

Man kan jo forestille sig, at nogle vil afvente den økonomiske situation, som Danmark er i, før de udvider kapaciteten, siger han.

Tåbelig vej Næstformanden mener, at brugen af kolonnearbejdskraft i Tyskland må være hård ved for eksempel polakkernes familiemønstre. I det hele taget synes han, at kolonnearbejdskraft er en tåbelig vej at gå. I Polen kan slagterierne ikke få polsk arbejdskraft, fordi de arbejder i Tyskland, og derfor er polske slagterier nødt til at importere ukrainere.

– Det hører ingen steder hjemme, for det er at udnytte folk i en dårlig position, siger han.

Fornuftigt Mange kommuner synes, det er et fornuftigt initiativ, Fødevareforbundet NNF har taget, og de er også selv interesserede i at få sagsbehandlingen op i omdrejninger. Blandt andet har Struer Kommune oprustet ved at udvide personalet til at behandle sagerne fra 1½ person til 3 personer.

Desuden er kommunen begyndt at bruge et eksternt konsulentfirma, så man ud over en hurtigere behandling af de løbende ansøgninger også kan få afviklet den pukkel, der har hobet sig op.

– Kommunerne har jo også en interesse i at beholde så mange slagteriarbejdspladser som muligt i nærområdet. I øvrigt er det et gennemgående problem for kommunerne, at Miljøministeriets itsystem er præget af svigt og mangler, og det er med til at forsinke sagsbehandlingen, har Steen Hartmann Nielsen erfaret.

substans // 01 // 2009

15

UTRYGHED PÅ PRINCE //

Tekst og foto Kjeld Hammer

Tobaksarbejdere er til »eksamen« NEDSKÆRING. British American Tobacco vil lukke 1-3 fabrikker i Europa i 2. kvartal, frygter tillidsmændene på Prince. Fabrikken i Søborg er også i farezonen.

– Ledelsen på Prince meldte afskedigelser ud, men satte ikke tal på. Vi måtte rykke for antallet og spurgte også om begrundelsen. De svarede, at vi er »til eksamen« og skal være billigere og mere produktive. I første omgang blev 11 medlemmer af Fødevareforbundet NNF og fire metalarbejdere fyret.

Tillidsrepræsentant Claus Jensen på House of Prince i Søborg er ikke vred, men han undrer sig over den måde, tingene bliver tacklet på fra ledelsens side efter englændernes køb af Skandinavisk Tobaksfabrik i februar sidste år.

– Det virker bare ikke forberedt, siger han, og hans kollega, fællestillidsmand Velimir Durisic, er enig og tilføjer: – De siger, vi er 40 for mange. Nu prøver vi at reducere ved naturlig afgang frem til 1. maj. Det bliver svært, for der er ingen, som går på efterløn. Ledelsen vil bl.a. lukke skift ned i produktionen. Men den har også meldt ud, at der ikke sker flere afskedigelser på denne side af 1. maj.

– Og det skal vi nok holde dem fast på, supplerer Claus Jensen.

Overproduktion på 50 milliarder cigaretter Hvad mener ledelsen med, at I er til eksamen?

– Den mener, at vi er inde i en eksamensperiode, fordi BAT (British American Tobacco) skal vurdere hele Vesteuropa under ét. De vesteuropæiske fabrikker har en samlet overkapacitet på 50 milliarder cigaretter på årsbasis. Her på Prince producerer vi til sammenligning 12 milliarder cigaretter om året, siger Velimir Durisic.

– Det indebærer ganske enkelt, at én, to eller tre fabrikker i Europa skal lukkes.

BAT har i dag 11 fabrikker i Danmark, Polen, Schweiz, Tyskland, Ungarn, Serbien, Letland, Italien og Rumænien, siger Claus Jensen.

Er der risiko for House of Prince?

– Der er ingen tvivl om, at vi er i spil ligesom de andre fabrikker. Kun Groningen er sikker. Der produceres nemlig ingen cigaretter, kun andre tobaksvarer.

16

substans // 01 // 2009

Instruktør Eva Paulsen og hendes kolleger har fået løfte om, at der ikke sker flere afskedigelser på denne side af 1. maj.

Det er kun tobaksarbejdernes job, ledelsen vil se på. Det er åbenbart der, man mener, besparelserne ligger.

Claus Jensen

Hvad er det, I skal bevise til denne »eksamen«?

– Vi ved det ikke helt præcist. Men her i Søborg har de sagt noget om produktivitet, leveringsevne og omkostninger. BAT på sin side har blot bedt om en forretningsplan for en vurdering af, hvordan mulighederne ser ud de næste to år, siger Claus Jensen.

Kun én funktionær skal holde!

Hvad kan I gøre for at forbedre fabrikkens situation?

– Vi kan kun passe vores arbejde så godt som muligt. Og det vil vi naturligvis gøre! For nylig har vi indgået en aftale med ledelsen om at lukke produktionen i en uge i februar, fordi lageret er ret højt. Folkene får fuld løn. Til gengæld arbejder vi to søndage i juni i normal arbejdsdags længde, siger Velimir Durisic.

– Det er kun tobaksarbejdernes job, ledelsen vil se på. Det er åbenbart der, man mener, besparelserne ligger. Med andre ord: Færre mennesker til at udføre de samme opgaver. På et møde spurgte vi produktionschefen og afdelingslederne, hvor mange funktionærer de regnede med skulle holde op. Svaret var: Én! En langt klogere strategi ville være at bevare tobaksarbejderne, så man hele tiden har ekspertisen ved hånden til at køre maskinerne. Vi ved godt, vi bliver færre tobaksarbejdere, men vi er utrygge ved ledelsens dømmekraft, når den kun kigger på os, siger Claus Jensen.

– Det er rigtigt, at ledelsen kun fokuserer på tobaksarbejdernes job. Den siger, vi skal arbejde »smartere«, men vi ved ikke, hvad det dækker. I 2. kvartal af 2009 får vi så resultatet af de samlede overvejelser. Man kan næsten kalde det for eksamenskarakteren, hvis man skal blive i ledelsens sprogbrug, siger Velimir Durisic, som dog roser ledelsen for at være blevet mere lydhør på det seneste. Nu er tillidsmændene involveret i fabrikkens fremtidsplan, hvor bl.a. to eksperter fra BAT gennemgår fabrikken fra A til Z. Der er workshopper om, hvordan man kan spare på energien, smartere arbejdsmetoder, anderledes arbejdsmetoder osv.

substans // 01 // 2009

17

– Vi gør vores bedste og håber, det er nok til, at vi stadig har cigaretproduktion i Søborg, siger fællestillidsmand Velimir Durisic, House of Prince.

Fyringer i Polen – usikkerhed i Letland Mens de næste måneder på Prince således byder på mange spørgsmål, men ellers går deres vante gang, er der livlig kontakt over landegrænserne mellem de tillidsvalgte i British American Tobaccos forskellige fabrikker i Europa.

Schweiz og Rumænien

I Polen har der i den grad været fyringer på dagsordenen.

115 medarbejdere, der var beskæftiget med salg og marketing, er afskediget på den gamle Skandinavisk Tobaksfabriks afdeling, mens et tilsvarende antal er fyret fra to BATfabrikker og fra et salgskontor i Warszawa.

På Skandinavisk Tobaksfabriks gamle anlæg i Jaworvik i Polen frygter medarbejderne for alvor fremtiden. De har allerede fået at vide, at de fremover skal producere tre milliarder cigaretter på årsplan. Det betyder, at der ikke længere skal bygges lager op, og at der fremover kun er brug for fem millioner mandetimer. Fabrikken er allerede gået fra syvdagesuge til firedagesuge.

På det seneste har Velimir Durisic, Claus Jensen og tillidsmand Kenneth Jørgensen samt Metals og elektrikernes tillidsmænd besøgt en BAT-fabrik i Schweiz, der både er billigere i omkostninger, producerer mere, og hvis maskinpark er sammenlignelig med Søborgs. Netop nu besøger tillidsmændene en BAT-fabrik i Rumænien. Formålet begge steder har været at indhente nyttig viden om, hvorvidt produktionsmetoder andre steder kan »omplantes« til Søborg.

– Men i Schweiz arbejder de under helt andre forhold, og deres fleksjobordninger er ikke sammenlignelige, siger Velimir. Han erkender, at Prince er »klart den dyreste BAT-fabrik i Vesteuropa målt i omkostninger pr. 1.000 cigaretter«, og tilføjer: – Vi gør vores bedste og håber, det er nok til, at vi stadig har cigaretproduktion i Søborg.

Vi er også bekymrede for vore kolleger i Riga i Letland, der bl.a. har produceret danske mærker.

Velimir Durisic – Vi er også bekymrede for vore kolleger i Riga i Letland, der bl.a. har produceret danske mærker. Deres volumen er 1,5 milliarder cigaretter på årsbasis. Ca. 400 millioner af dem »henter« vi nu hjem til Søborg, og det hjælper jo ikke just på situationen i Riga. Men skulle det værste ske i Riga, så er vi klar med rådgivning om en socialplan for medarbejderne. Vi har derfor besøgt den lukkede fabrik i Zevenaar i Holland for at drage lære af deres erfaringer. Dem vil vi dele med kammeraterne i Riga, hvis der skulle blive brug for det, siger Velimir Durisic.

18

substans // 01 // 2009

Håndslag fra afdelingen Formanden for Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne, Henrik Tonnesen, forstår medarbejdernes frustration på Prince og bakker op bag tillidsmændenes bestræbelser på at fremtidsudvikle fabrikken.

– I afdelingen er vi indstillet på at udvikle alternative muligheder, der betyder, at vi måske kan være med til at redde fabrikken. Udfordringen er jo, at vi godt ved, at produktionsomkostningerne i de østeuropæiske lande er svære at konkurrere med. Kvalitetsmæssigt kan vi derimod sagtens være med. Vi er med andre ord tvunget til at tænke anderledes. Aftalen om lukningen i to dage i februar viser netop, at medarbejdere og tillidsmænd i Søborg har viljen til at tænke alternativt.

// AJOUR KØBER TO CIGARFABRIKKER Det tidligere Skandinavisk Tobakskompagni – Scandinavian Tobacco Group – har købt to cigarfabrikker i Honduras og Nicaragua.

Scandinavian Tobacco Group er verdens største aktør inden for pibetobak og verdens tredjestørste inden for cigarer.

Koncernen har cirka 7.400 medarbejdere i Danmark og producerer røgtobak i Assens og hos Orlik Tobacco Company i Holstebro.

-fh

Scandinavian Tobacco Group vokser.

FRA DIKTATUR TIL DEMOKRATI Arbejdsmiljøet hos Arla Foods Kørselscenter Vestjylland har i de seneste par år forvandlet sig drastisk. En nærmest diktatorisk ledelsesstil har veget pladsen for en demokratisk måde at tilrettelægge hverdagen på, og det har Arbejdsmiljørådet hædret med »ArbejdsmiljøPrisen 2008«.

– Alle medarbejdere har fået mere frihed under ansvar, og vi bliver ikke konstant kontrolleret som tidligere. Det er medarbejderne selv, der har været med til at vende stemningen til noget positivt, og det har kun været muligt, fordi ledelsesstilen er lagt helt om, fortæller tillidsmand Hans Andersen.

En ny ledelse satte på baggrund af en trivselsundersøgelse en række initiativer i gang for at styrke trivslen, og indsatserne bar frugt.

– Nu er der kommet en fornuftig planlægning af chaufførernes hverdag. Det betyder for eksempel, at der ikke længere opstår gniderier mellem kollegerne, fordi de skal vente på, at bilerne kommer hjem.

Folk føler, at de kan løse deres opgaver til den tid, de skal, og det skyldes, at de har indflydelse på, hvordan hverdagen bliver sammensat, siger Hans Andersen.

-fh

Hirtshals Andelsmejeri mistede arbejdspladser Kun 26 ud af 76 medarbejdere beholder deres arbejde på Hirtshals Andelsmejeri efter Arla Foods overtagelse af mejeriet i december. Den dystre besked modtog medarbejderne den 22. januar. I alt 44 medarbejdere modtog en fyreseddel med effekt fra den 1. marts 2009, mens seks medarbejdere fik tilbudt lignende stillinger i Arla Foods.

Hverken fællestillidsmand Morten Holm eller forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF Poul Erik Faarkrog havde ventet, at så mange ville miste deres arbejde. Der er nedsat et forhandlingsudvalg, hvor Fødevareforbundet NNF deltager.

Her aftales aftrædelsesordninger for de fyrede medarbejdere og undersøges, hvilke muligheder der er for at finde ny beskæftigelse til de fyrede medarbejdere.

Hirtshals Andelsmejeri vil fortsat producere kerneprodukterne baseret på lokal mælk fra Vendsyssel; drikkemælk, fløde, cremefraiche, græsk yoghurt m.m., mens produktionen af mejeriets egen yoghurt, kærnemælk og koldskål ophører, og produktionen af smør flyttes til Holstebro Mejeri. Til gengæld flyttes produktionen af jersey-mælk fra Christiansfeld Mejeri til Hirtshals Andelsmejeri.

-aw

BAGERI KONKURS Van Hauens økologiske bageri på Østerbro i København blev før jul erklæret konkurs, og dermed måtte syv-ni medlemmer af Fødevareforbundet NNF pludselig se sig om efter andet arbejde.

Medlemmerne havde ikke fået løn i november, og da der heller ikke var lønsedler ved indgangen til julemåneden, blev de klar over, at der var noget helt galt.

– Bageriet har haft ry for at være en god arbejdsplads, og medlemmerne har været glade for at være der. Det er rigtig sørgeligt. Nogle af vore medlemmer har imidlertid prøvet det før, og nu skal de hele turen igennem én gang til, siger brancheformand Lone Krydsfeldt fra Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne.

Afdelingsformand Henrik Tonnesen konstaterer, at det er bedrøveligt, ikke mindst for medarbejderne.

– Vi står nu i en situation, hvor vi skal ud at finde nye lærepladser til to lærlinge og nye arbejdspladser til vore konditorer og bagersvende. Og det er ikke sikkert, det bliver helt nemt, siger Henrik Tonnesen, der betegner van Hauens økologiske bageri som en velrenommeret og visionær virksomhed.

– Bageriet har været indbegrebet af høj kvalitet. Omvendt forstår jeg godt, at der er kunder, der kigger ned i pungen og vælger at betale 28 kr. for et billigere brød end 35 kr. for et økologisk i disse tider, siger han. -fh

Nu kan der igen eksporteres svinekød til Rusland.

RUSLAND ÅBNER IGEN Fire danske slagterier kan nu igen eksportere svinekød til Rusland.

Det sker, efter at de russiske myndigheder har genåbnet for import af svinekød fra Tican i Thisted samt Danish Crowns slagterier i Ringsted, Herning og Skærbæk.

Hos Tican og Danish Crown i Herning er tillidsfolkene glade for den udvikling, og det er noget, man har ventet med længsel på. Begrundelsen er, at det er bedre rent økonomisk for virksomhederne at eksportere til Rusland end til andre markeder eller til lager.

Russernes importforbud medførte ingen afskedigelser hos de to slagterier i et ellers turbulent år, og derfor vil genåbningen af importen heller ikke betyde flere ansatte.

Det russiske importforbud har omfattet en lang række slagterivirksomheder verden over, og det var begrundet i fund af antibiotikarester.

Veterinærdirektør Erik Bisgaard Madsen, Danish Meat Association, roser myndighedernes indsats for at få genåbnet eksporten.

– Fødevareministeriet, Udenrigsministeriet, Danmarks Eksportråd, EU-Kommissionen og ambassaderne i Moskva og København har arbejdet på højtryk for at få løst dette problem. I den forbindelse har vi fra branchens side haft et rigtigt godt samarbejde med myndighederne. Dette arbejde har nu bevirket, at fire virksomheder igen kan eksportere til Rusland, siger Erik Bisgaard Madsen.

Aktuelt er seks danske slagterier og opskæringsvirksomheder fortsat forhindret i at eksportere til Rusland. Det gælder Danish Crowns slagterier og opskæringsvirksomheder i Blans, Holstebro, Sæby, Esbjerg, Rødding og Vojens samt det private slagteri Jutland Meat i Struer og en række fiske- og frysevirksomheder.

-fh

substans // 01 // 2009

19

Af Jens Rossen // Tegning Bob Katzenelson

Social tillidsmand nedbringer sygefraværet RÅDGIVNING. Palle Ulriksen har som social tillidsrepræsentant på Tulip i Sdr. Borup i løbet af det første år hjulpet 39 ud af slagteriets 190 medarbejdere.

Reservetillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant og social tillidsrepræsentant for kollegerne på Tulip. Palle Ulriksen når det hele.

Ja, og så er han i øvrigt også ansat i Fødevareforbundet NNF en dag om ugen for at rådgive medlemmer, der har været udsat for en arbejdsskade, og hjælpe dem gennem papirarbejdet.

Social tillidsrepræsentant har han været siden 1. januar 2008.

Det er en ordning, der er støttet af det lokale beskæftigelsesudvalg, som består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets organisationer og invalideorganisationerne. Udvalget er nedsat med det formål at bidrage til et mere rummeligt arbejdsmarked. Og det har bevilget 2,2 millioner til på 17 virksomheder at aflønne sociale tillidsrepræsentanter i mellem 7 og 20 timer om ugen.

Palle Ulriksen har 20 timer ugentligt til sit arbejde, og det hænger sammen med, at Tulip i Sdr. Borup havde en kedelig rekord i højt sygefravær.

Rådgivning Til arbejdet har Palle fået bevilget eget kontor

20

substans // 01 // 2009

med pc og telefon.

Rådgivning af kollegerne foregår efter den enkeltes valg enten på virksomheden eller hjemme.

Og Palle rådgiver både om problemer, der er affødt af arbejdet, og problemer af mere privat karakter. Det kan være smerter på grund af nedslidning, samarbejdsproblemer eller mobning.

Men det kan også være sorg og stressreaktioner i forbindelse med skilsmisser og dødsfald eller misbrugsproblemer.

– Der har været 39 til en eller flere samtaler, og af dem er 12 personer blevet revalideret, gået på helbredsbetinget pension eller tildelt fleks- eller skånejob på virksomheden. Enkelte er blevet på det, der kaldes en § 56, det vil sige, at kommunen og ikke virksomheden betaler sygepenge fra første sygedag.

– Vi har også den mulighed, at folk kan melde sig delvist raske og komme langsomt og skånsomt i gang igen, fortæller Palle Ulriksen.

At indsatsen virker, viser statistikken. Fra januar til ­ december 2008 faldt sy­ gefraværet fra 12,2 til 4,6 procent.

Alle kan bede om en samtale. Men kolleger, der er sygemeldt i over syv dage, får et brev, og efter yderligere to dage bliver de kontaktet.

– Herudover har vi i samarbejdsudvalget fået ledelsens opbakning til forskellige initiativer, der skal skabe større trivsel og sundhed, siger Palle Ulriksen.

Al erfaring viser, at en hurtig indsats er afgørende for folk, der på grund af sygdom eller personlig krise er ved at miste kontakten til arbejds­ markedet.

Gennem arbejdet i Fødevareforbundet NNF har han taget flere kurser, der hjælper ham i det nye job.

Derfor har Tulip indgået en aftale med job.dk, der sikrer, at alle, som har behov, bliver undersøgt og diagnosticeret af fagfolk, inden der er gået fem dage.

Dermed kan en handlingsplan udarbejdes i et betydeligt højere tempo, end det ellers er kommunal praksis.

Forebyggelse Den sociale tillidsrepræsentant skal i samarbejde med ledelsen nedbringe sygefraværet og hjælpe de kolleger, der har brug for det.

Aktive medarbejdere Palle Ulriksen har været med til at arrangere blandt andet fællesløb med Den Grønne Slagter, stavgang og fordelagtigt medlemskab af FC Fitness for både Tulip-medarbejdere og deres partnere.

Der er blandt andet oprettet et spinninghold, der har fået stor tilslutning Og virksomheden tilbyder influenza-vaccination til alle, helbredsundersøgelser til aftenholdet, og der er iværksat kantineprojektet »Sund mad på arbejdet«.

Men nok så vigtigt er det at forebygge kommende sygefravær og bidrage til øget trivsel på Tulip.

Endelig er Tulip i samarbejde med Fødevareforbundet NNF og FTS indgået i projektet »Fra fravær til nærvær«.

– Derfor begyndte jeg også mit arbejde med at gennemgå arbejdspladsvurderingerne, der trængte til nogle mindre justeringer.

At indsatsen virker, viser statistikken. Fra januar til december 2008 faldt sygefraværet på Tulip i Sdr. Borup fra 12,2 til 4,6 procent.

substans // 01 // 2009

21

Uddannelse giver nyt liv til bagerfaget i Afrika Tekst og foto Lise Blom

UDEFRA. Flute og croissanter får konkurrence af ernæringsrigtigt brød, efter at en bagerskole i det vestafrikanske land Mali er gået i gang med at udvikle faget.

Samtidig giver skolen kvinder mulighed for uddannelse og arbejde.

Så meget tjener en bager i Mali En nyuddannet bager i Mali tjener 700 kroner om måneden, mens en chefbager kan tjene 1.750 kroner om måneden. Til sammenligning koster en lille toværelses lejlighed i hovedstaden med fælles toilet, bad og udendørskøkken 230 kroner om måneden. Med eget køkken og bad koster det mindst 400 kroner om måneden. Man skal uden for hovedstaden for at finde billigere bolig.

22

substans // 01 // 2009

Husmor. Passe familien og ordne husarbejde. Der må være andet i livet…

Det tænkte den nu 30-årige Mariam Koné, som havde fået lyst til at prøve noget andet. Hun havde forelsket sig i bager- og konditorfaget, men hun ønskede andet end bare at lange brød og kager over disken.

Hendes mål var at lære faget at kende, at få en uddannelse og måske en dag – med god vilje fra gud og villige investorer – at kunne skabe sin egen forretning.

De ønsker lyder måske rimeligt realistiske for en ambitiøs kvinde, der er villig til at kæmpe og knokle. Men vi befinder os i det vestafrikanske land Mali. Landet er et af verdens absolut fattigste, og selv om det går fremad med udviklingen og økonomien, er Mali placeret som verdens femte mindst udviklede land ifølge FN. I Mali er mulighederne for en erhvervsuddannelse ringe – især for kvinder. Indstillingen er, at kvinder ikke kan klare et fysisk krævende arbejde som bager med 50 kilo tunge melsække. Arbejde i huset og handel på markedet er de mest almindelige job for kvinder i Mali, fordi der skal være plads til, at de passer familien.

– Det har ikke skabt de store problemer i familien, at jeg har valgt at uddanne mig, siger Mariam med et genert smil.

Heldigvis for hende bakker familien op om hendes beslutning. Og der findes nu en bager- og konditorskole, der gerne vil uddanne kvinder.

Ny skole Bagerskolen CFBP åbnede i sommeren 2007. Den drives af Pascal Achar fra en af Malis indflydelsesrige libanesiske familier.

Efter studier i forretningsudvikling og arbejde i fødevarebranchen i Frankrig kom Pascal for fire år siden tilbage til Mali. Her står han bag Bagami, som er en kæde af bagerbutikker. I forbindelse med uddannelse af bagere til de nye butikker opfordrede myndighederne ham til at udvikle en egentlig bager- og konditoruddannelse.

– Jeg hørte om uddannelsen og fandt oplysninger om stedet. Optagelsesprøverne var lidt svære, men jeg bestod. Når du selv har valgt at uddanne dig, må du arbejde hårdt for at lære at blive en god bager, siger Mariam.

Jeg hørte om uddannelsen og fandt oplysninger om stedet. Optagelsesprøverne var lidt svære, men jeg bestod. Når du selv har valgt at uddanne dig, må du arbejde hårdt for at lære at blive en god bager.

Mariam Koné

Efter syv måneders uddannelse skal Amidou Koné nu i praktik i et andet bageri. Derefter afsluttes uddannelsen med en eksamen.

Hun har gået på skolen i syv måneder og elsker faget. Når hun er færdig, ønsker hun et job som bager ligegyldigt hvor.

Men drømmen om eget bageri lever også, så måske dirigerer Mariam sit eget bageri om ti år.

Muligheden for at blive selvstændig tiltrækker også den 23-årige Amidou Koné.

Han hørte om skolen fra en kammerat og blev hurtigt fascineret af faget. Beslutningen om at tage uddannelsen er hans egen, understreger han. I Mali har familien traditionelt stor indflydelse på alt, fra unges valg af uddannelse til hvem de skal giftes med. Amidou er glad for, at han havde mulighed for at vælge et fag, han brænder for.

– Det bedste ved uddannelsen er, når man kan tilfredsstille kunderne ved at bage gode brød og kager. Det lærer vi her, siger Amidou.

Behov for flere fibre Den praktiske uddannelse foregår i produktionslokalerne sammen med de uddannede bagere og konditorer. Fire lære-

re har ansvaret for, at eleverne lærer det, de skal i bageriet, mens to lærere har ansvaret for konditoriet. Derudover består uddannelsen af almindelige skolefag og teori. De uddannede bagere skal nemlig også have viden om ernæring, og hvordan man kan forbedre sin sundhed gennem kosten.

Skolen har en ambition om at skabe et større udvalg i ernæringsrigtigt brød, og eleverne skal kunne forklare både kunder og fremtidige arbejdsgivere om fordelene ved at få mere næring og flere fibre i kosten via brød. Underernæring er et stort problem i et fattigt land. De fattigste har ikke råd til at købe ordentlig mad, og de, der har penge, får for få fibre i kosten.

Mali har været en fransk koloni, og bagværket består derfor hovedsageligt af flutes og croissanter af hvidt importeret hvedemel. Ved at bruge klid og lokale kornsorter som hirse, sorgho og majs til brødet bliver ernæringen forbedret, samtidig med at de lokale bønder tjener penge. Skolen har et laboratorium, som udvikler brød og kager af lokalt korn og forskellige nødder.

Fakta I Mali findes to skoler for bagere og konditorer. Den offentlige bager- og konditoruddannelse på CFPD (Centre de Formation en Boulangerie et Patisserie) varer et år og består af teori, praktisk arbejde og fire måneders praktik i andre bagerier. Der bliver optaget 100 elever om året ved en optagelsesprøve på en uge.

Uddannelsen koster knap 1.200 kroner, som eleverne kan få tilskud til. Fem elever er derudover i gang med en toårig privat uddannelse.

Skolen samarbejder med en bager- og konditorskole i Bordeaux i Frankrig, og fra næste år vil de to skoler udveksle 25 elever i seks måneder.

Ud over eleverne, som selv finder frem til uddannelsen, har skolen forpligtet sig til årligt at uddanne 15 gadebørn uden skolekundskaber. Deres undervisning bliver betalt af Verdensbanken og administreret af de lokale myndigheder. Undervisningen af dem er den største udfordring for skolen. En del af dem mangler tiltro til, at de kan ændre deres situation ved at uddanne sig og arbejde.

Skolen har forpligtet sig til at få mindst fire ud af fem, der gennemfører uddannelsen, i fast arbejde. Derfor følger skolen også op på eleverne, efter at de er færdige med uddannelsen.

I Mali er lønninger ikke overenskomstaftalte. Myndighederne har en styrelse, der sikrer minimumslønninger inden for de forskellige fag.

Mali har 155 registrerede bagerbutikker. Derudover findes omkring 300 uofficielle bagerier.

substans // 01 // 2009

23

Af Lise Blom // Foto Colourbox

Kommunal sagsbehandling truer med at knuse familie SYSTEMSVIGT. Alle familier frygter, at deres barn kommer til at lide af fysisk eller psykisk sygdom. Og en socialsag fra Sjælland viser, at det kan blive værre end et mareridt. Ud over smerten ved at se sit barn lide må en familie kæmpe med kommunens manglende vilje til at hjælpe.

Peter er otte år, da han fortæller om de røde øjne, som holder øje med ham. Hans forældre Jane og John Nielsen bliver chokerede. De er opmærksomme på, at deres søn er anderledes end andre børn, og at han har behov for støtte i skolen. Men nu ser situationen helt anderledes ud.

– Vi troede, at vi havde en dreng, vi kunne snakke med. Det viste sig, at Peter ikke turde fortælle om sine problemer eller råbe om hjælp, fordi han frygtede, at det onde ville komme efter ham, konstaterer Jane.

Jane og hendes mand er klar over, at deres søn har behov for professionel behandling. Og de regner med, at det danske velfærdssystem vil yde den nødvendige hjælp, så deres søn kan blive rask, og familien kan fungere. Men sådan går det ikke.

I begyndelsen har familien behov for støtte i forbindelse med ét alvorligt problem.

24

substans // 01 // 2009

Nu er det problem vokset til at omfatte tre af familiens fire medlemmer. Jane lider i dag af en psykisk sygdom, som måske ikke kan helbredes, fordi hun ikke er blevet henvist til en specialist i tide. Den ene søn er frivilligt anbragt på en institution efter en psykose, mens den anden søn går i specialskole. Og familiefaren frygter, at han også er i fare for at miste sit job på grund af fravær i forbindelse med familiens problemer. Situationen påvirker familien. Venner og familie er for længst flygtet.

Jane og John kæmper ud over smerten over deres barns sygdom også med følelsen af skyld og skam over, at de ikke selv kan tage sig af deres søn. De beder kommunen om en henvisning til Familiecentret, som kan hjælpe dem med at bearbejde følelserne og få familien til at fungere. Men efter to år viser det sig, at familien slet ikke er skrevet op til behandling, på trods af at den kommunale sagsbehandler gentagne gange har lovet dem det. Først efter tre et halvt år er der nu endelig udsigt til, at familien får den ønskede hjælp, som stadig er aktuel.

Fyret for barns sygdom

I mellemtiden har den yngste søn Anders nemlig fået problemer i skolen. Alting har drejet sig om hans storebror, og Anders savner ham meget. Han kan ikke styre sine følelser og koncentrere sig. Derfor forstyrrer han undervisningen og får skældud af lærerne. Trods problemerne kan han ikke få en støttepædagog i undervisningen. Det ender med, at han må gå på en specialskole, selv om han ikke lider af en adfærdsforstyrrelse. Forældrene må kæmpe for, at han kan få lov til at gå i samme SFO som sine kammerater på den tidligere folkeskole.

Årsagen til problemerne gemmer sig blandt andet i en stabel papirer på bordet.

Nogle af papirerne handler om banale problemer som kørselstilskud og tilbagebetaling for en SFO-plads, der ikke er blevet brugt. Men de er tegn på brudte løfter og dermed den kamp, som familien må kæmpe for selv det mest indlysende.

Jane vælger at inddrage Fødevareforbundet NNF i de sager, som er opstået i forbindelse med sønnens sygdom. Det bliver hurtigt aktuelt. På Haribo får hun en fyreseddel med begrundelsen for meget fravær på grund af barns sygdom.

Familien møder skepsis, når de beder om hjælp. Lægen tøver med at skrive en henvisning, så sønnen kan blive undersøgt på børnepsykiatrisk afdeling. Og da psykiaterne efter tre måneders undersøgelser anbefaler, at han kommer på en institution, der kan give ham trygge rammer, tager det kommunen fem måneder at finde et relevant tilbud.

Tilbudt rengøringshjælp Jane er meget påvirket af familiens situation, men hun frygter også, at der er noget galt med hende. Hun føler, at hendes liv går i stykker, og vil gerne vide, om det er på grund af de mange problemer, eller om hun fejler noget psykisk. Da hun henvender sig til kommunen for at få hjælp, foreslår sagsbehandleren i første

Jeg græder hele tiden og har grædt i to år. Drengene har hele tiden fået at vide, at jeg har ondt i nakken eller i hovedet.

De skal ikke kende sandheden.

Jane Nielsen

Der kommer til at gå endnu fire måneder, før det lykkes hende at komme i behandling hos den rette psykiater. I mellemtiden er hendes sygdom forværret, så nu er det ikke længere sikkert, at sygdommen kan kureres. omgang, at hun får en rengøringshjælp i huset. Den psykiater, hun langt om længe får en henvisning til, fylder hende med medicin, der gør, at hun sover konstant.

Da hun ikke føler nogen bedring, stopper hun med medicinen og bliver nægtet andre tilbud. Meldingen er, at hun er hysterisk.

– Jeg græder hele tiden og har grædt i to år. Drengene har hele tiden fået at vide, at jeg har ondt i nakken eller i hovedet.

De skal ikke kende sandheden, fortæller Jane.

Familien må slå i bordet, da sygedagpengene til Jane samtidig bliver stoppet. Et aftalt møde på sygedagpengekontoret bliver aflyst. Men da familien har allieret sig med Fødevareforbundet NNFs sagsbehandler Ghita Christiansen, lykkes det at få gennemført et møde med en sagsbehandlervikar. Vikaren kan se, at noget er galt, og hun er effektiv. Jane kan forlade mødet med en henvisning til en ny psykiater. Psykiateren skal finde ud af, om hun lider af en psykisk lidelse. En psykologisk test og en fokuseret samtale afslører, at Jane lider af en arvelig psykisk sygdom, der er brudt ud i forbindelse med usikkerheden. Den nye psykiater udskriver en anden type medicin end den, hun tidligere har fået, og foreslår en behandling med samtaleterapi. Endelig føler Jane, at der er lys for enden af tunnelen. Men det lokale sundhedsvæsen vil ikke betale for behandling hos en psykiater i en anden region. Og Janes egen læge ændrer recepten, så hun ikke længere kan få den medicin, psykiateren har ordineret.

Ghita Christiansen er socialrådgiver for Fødevareforbundet NNF på Sjælland, og hun siger:

Kommunens notater mangler

– Det gør en forskel, bare jeg sidder med ved et møde. Jeg behøver ikke sige noget.

Medlemmet bliver talt til i en helt anden tone. Det er skræmmende, at det gør en forskel for den enkelte borger, siger Ghita Christiansen.

I den aktuelle sag har hun dog både talt og skrevet meget. Hun mener, at begreber som etik og moral er glemt i denne sagsbehandling. Det betyder, at familien nu har behov for endnu mere hjælp, end den havde i starten.

Efter mange henvendelser får Fødevareforbundet NNF aktindsigt i sagen. Kommunen påstår først, at det vil koste en regnskov at kopiere alle papirerne. Derefter er papirerne sendt, men når ikke frem. Til sidst viser den forholdsvis beskedne bunke sagsakter, at kommunen

ikke har levet op til loven om notatpligt.

Der mangler især dokumentation for aftaler og sagsbehandling på kritiske tidspunkter i sagen. Familien har efter klager fået en ny sagsbehandler.

– Jeg har henvendt mig til områdelederen og borgerrådgiveren. Det er vigtigt at følge proceduren. Områdelederen svarede ikke på to klager, så jeg skrev til borgmesteren for at gøre det tydeligt, at en borger er blevet utilstedeligt behandlet. Alle kan begå fejl. Men selv om der er mange fejl i denne sag, får vi ingen tilbagemelding. Kommunen kan i det mindste beklage det skete og rette op på fejlene, siger Ghita Christiansen.

Hun forklarer, at to-tre år er lang tid for et medlem, men desværre oplever mange medlemmer en lang sagsbehandlingstid.

Tiden opleves forskelligt for medlemmer og sagsbehandlere, der har mange sager.

– Vores medlemmer kontakter ikke kommunen for at genere den enkelte medarbejder. De oplever det som regel som nedværdigende at skulle stå med hatten i hånden og ikke være herre i eget liv.

Den sociale lovgivning er til for at hjælpe borgere, der har behov for hjælp. Den skal ikke forværre den menneskelige og økonomiske situation for borgerne og deres familier, fastslår Ghita Christiansen.

Artiklens forfatter har haft aktindsigt i sagen – eller rettere den del, der eksisterer ifølge kommunen.

substans // 01 // 2009

25

Af Lisbeth Kristine Cedray // Foto Alex Tran

Chokoladepiger i fuld sprint Sundhed. For to år siden blev Toms, chokoladefabrikken i Ballerup, verdensberømt i Danmark, da direktøren inviterede en sundhedsguru og et tv-hold indenfor med tv-programmet »Chris og Chokoladefabrikken«. Dengang hoppede mange af de ansatte med på en ny og sundere livsstil. Men har de stadig sved på panden på chokoladefabrikken, og vil Chris være stolt af dem?

Discorytmerne pumper taktfast ud fra kælderlokalet. Lyden lokker indenfor, og her åbenbarer sig tre rækker med tjekkede spinningcykler med computerskærme.

På cyklerne sidder to ansatte fra produktionsholdet, Lenette Lindblad og Lotte Pedersen. De er ved at kværne omkring 30 kilometer i hæsblæsende tempo. Sveden springer, og kinderne blusser. Men mærkeligt nok ser de glade ud. Endnu mærkeligere er det så også, at det er tredje gang i denne uge, at de piner sig selv i kælderen på deres arbejdsplads, chokoladefabrikken Toms i Ballerup.

Fabrikken kom på alles læber for snart to år siden, da sundhedsapostlen Chris MacDonald satte spurt på medarbejderne

og stod i spidsen for sundere levevis og motion for alle i tv-programmet »Chris og Chokoladefabrikken«.

Direktør Jesper Møller havde inviteret Chris, fordi han ville give sine medarbejdere muligheden for de sunde valg – inden for kost og motion. Flere tog imod muligheden, da programmet kørte på de danske tv-skærme, og næsten lige så mange benytter fortsat muligheden. Næsten to år efter. På Toms taler man ikke om brudte nytårsforsætter.

– Jeg er hernede tre gange om ugen. Jeg var her også i søndags på min fridag. For kælderen er altid åben. Året rundt. Faktisk spinner jeg 100 kilometer om ugen.

Og så skal du lige lægge de kilometer til, som jeg cykler ude på vejene.

Jeg vejede engang 120 kilo. Motion var noget, jeg dyrkede, før jeg fik børn. Nu står der tre cykler i mit soveværelse – til 35.000 kroner.

Lotte Pedersen 26

substans // 01 // 2009

Ordene kommer fra en toptrænet Lenette Lindblad, 41 år, som i 25 år ikke dyrkede den mindste smule motion. Indtil en amerikansk mand indtog hendes arbejdsplads og smittede medarbejderne med sin entusiasme.

For ligesom kollegaen fra produktionshallen, Lotte Pedersen, 46 år, er hun bidt.

Fuldstændig og aldeles bidt af en cykelsadel.

Fra 120 kilo til trimmet spinner – Jeg vejede engang 120 kilo. Motion var noget, jeg dyrkede, før jeg fik børn. Nu står der tre cykler i mit soveværelse – til 35.000 kroner.

– Min næste ferie er til Mallorca, hvor jeg sammen med 47 andre cykler en hel uge. Vi laver ikke andet. Og jeg er lykkelig, siger Lotte Pedersen, der var initiativtager til at fortsætte med spinningen i et lokalt fitness-center, da tv-kameraerne var slukkede. Og da medarbejderne var så vedholdende på cyklerne, ja, så indkøbte Toms’ direktør sine egne spinningcykler, så medarbejderne til en

Sundhedsguruen Chris MacDonald skylder chokoladefabrikken en tur på spinningcyklerne. Men måske tør han ikke stille op, for de medarbejdere, han for snart to år siden trænede til et sundere liv, har nok overhalet ham i cykelentusiasme. Lenette Lindblad (tv.) og Lotte Pedersen træner i hvert fald ihærdigt.

langt lavere pris kunne spinne på deres arbejdsplads.

Lotte Pedersen og Lenette Lindblad griner og konstaterer, at de nok er blandt de mest ihærdige. Men der er generelt travlt i spinninglokalet i kælderen under produktionshallen.

– Jeg syntes da, det var hårdt i starten. Og jeg var ved at stoppe igen. På den anden side: Når jeg har betalt for noget, så vil jeg også have noget for pengene. Så jeg blev ved. Og pludselig kunne jeg mærke effekten.

Kolleger og venner begyndte at sige, at jeg så godt ud, fordi jeg tabte mig. De sagde også, at jeg altid smilede, og at jeg virkede mere selvsikker.

For sådan er det. Alt det får du oveni, når du dyrker motion. Ikke alene er det sundt – det giver dig også en hel del mentalt, siger Lenette Lindblad.

Chokolade – vi kan tåle det – Selvfølgelig spiser vi chokolade. Vi elsker smagsprøver. For ved du hvad, vi kan nemlig tåle det.

– Selv om jeg har været her i 20 år, så elsker jeg chokolade, og ja, jeg spiser det hver dag. Derfor vejede jeg også 120 kilo.

Jeg havde så selv tabt mig til 87 kilo, da Chris MacDonald kom herud – resten røg, da jeg begyndte at spinne, og det kommer aldrig på igen, siger Lotte Pedersen og snupper endnu et lækkert chokoladeæg med nougat og smider et over til kollegaen.

De to chokolade- og cykelkolleger har nu på andet år fortsat motionsbølgen, som Chris MacDonald skummede op. De fortæller, at det også har givet sammenhold blandt kollegerne. Og med positivt gruppepres får de hinanden med ned til cyklerne.

– Bare det at man ikke først skal hjem og skifte tøj, men kan træne på jobbet, ja,

det gør altså, at der er kø, når vi stempler ud. For der er mange, der skal ned til cyklerne til det hold, der starter efter fyraften, siger Lenette Lindblad.

– Jeg bliver høj af at cykle. Og selv om man nogle gange føler, man er ved at dø af det høje tempo, så giver det fornyet energi. Så jeg tager da også lige en aftentur – ude i naturen. Også selv om det regner, griner Lotte Pedersen.

Lenette Lindblad har dog lidt malurt i bægeret: – Der mangler bare én ting: Og det er, at Chris MacDonald indfrier sit løfte om at komme og spinne med os en dag. Måske tør han ikke. Måske har han hørt om, hvor seje dem fra Toms er blevet, ler hun.

Og dermed forstummer sidste spørgsmål om ham Chris. Han ville nemlig ikke alene være stolt. Han ville måske også tabe en spinningkonkurrence.

substans // 01 // 2009

27

LO Ungdoms aktiviteter i 2009 LO Ungdom har fire kursusweekender, 2 aktivistweekender og 2 aktivistweekender for Jobpatrulje aktivisterne. Derudover har LO Ungdom indgået et samarbejde med FIU kønsligestilling og har derfor 4 lørdagsbrunch arrangementer om ligestilling på PH-Cafeen i København.

LO Ungdoms aktivistweekender Er for alle fagligt aktive medlemmer og for dig der gerne vil være aktivist.

Læs hurtigere og husk bedre Læs hurtigere, husk mere og bedre, brug hjernen på samme måde som genierne og lær at bruge dine kreative kompetencer. Du får ny energi, bedre resultater i hverdagen og overkommer lettere dagens mange opgaver.

Aktivistweekender • Tid: 30. januar – 1. februar 2009 • Tid: 4.-6. september 2009

Tid: 6.-8. marts 2009 på Grenaa Vandrehjem

Aktivistweekender for jobpatrulje aktivister • Tid: 17.-19. maj 2009 • Tid: 30. oktober – 1. november 2009

Arbejdsmiljø I forbindelse med sommerens Jobpatrulje tilbyder LO Ungdom en politisk kursusweekend om arbejdsmiljø med særlig fokus på fritidsjobbere og unge.

Så har vi en række lørdagsbrunch arrangementer på PH-cafeen i København

Tid: 15.-17. maj 2009 Prostitution – frihed eller tvang?

Tid: 21. marts 2009 kl. 10.00-14.00 Ulighed De rige bliver rigere og de fattige fattigere. Er det rimeligt?

Er det det samfund vi ønsker os? På denne politiske kursusweekend vil vi gå i dybden med uligheden i Danmark og tage en debat om velfærdssamfundet; hvem skal betale og hvor meget skal der betales for?

Kønskvoter – ret og rimeligt?

Tid: 30. maj 2009 kl. 10.00-14.00 Unges uddannelsesvalg – når far er smed og mor er pædagog!

Tid: 17. oktober 2009 kl. 10.00-14.00

Tid: 25.-27. september 2009

Ludersprog og damebladsfnidder – hvad betyder det for vores syn på hinanden?

Tid: 12. december 2009 kl. 10.00-14.00

Klimaforandringerne – hvad rager det mig?

Klimatopmødet nærmere sig, mens rigtig mange unge i fagbevægelsen aner ikke, hvorfor klimafordringerne har betydning for dem. Derfor afholder LO Ungdom en politisk kursusweekend med fokus på klimafordringernes betydning for beskæftigelse og dermed for din hverdag.

Og til sidst Sommerdysten 09 21.-23. august 09

Tid: 13.-15. november 2009

Du kan tilmelde dig alle disse fede arrangementer ved at gå ind på www.lo-ungdom.dk eller ved at kontakte LO Ungdom på slh@lo.dk w

Hvis du er medlem af et LO forbund så får du dækket alle omkostninger!

LO UngdOm

|

Islands Brygge 32d

|

PostBoks 340

|

2300 køBenhavn s

|

tlf.: 3524 6000 (hverdage mellem 9 og 16)

|

www. LO-UngdOm.dk

// AJOUR ULOVLIG SLAGTERBUTIK I PARCELHUS Der var både stålbord, båndsav, kødhakkemaskine og pølsestopper i det parcelhus, som Fødevarekontrollens Rejsehold besøgte for nylig i Rørby ved Kalundborg.

Huset indeholdt simpelthen et fuldt gennemført, ulovligt slagteri og en slagterbutik. Og en prisliste fjernede enhver tvivl om, at det var organiseret, som en af efterforskerne i Rejseholdet udtrykte det til DR Nordvestsjælland. Og ejeren havde da heller ikke nogen autorisation til virksomheden og må nu afvente det retslige efterspil.

LandbrugsAvisen

EUs landbrugskommissær Mariann Fischer Boel vil gerne vide, hvordan man fremmer kvaliteten af landbrugsprodukter.

500 FORSLAG OM BEDRE FØDE- OG DRIKKEVARER EU-Kommissionen har spurgt, hvad der kan gøres for bedre at udnytte EU-landbrugets stærke sider og bedre informere forbrugerne om de produkter, der udbydes til salg.

Det har fået mange til at lægge hovedet i blød, og flere end 500 landmænd, grossister, interessegrupper, myndigheder, miljøorganisationer med videre har skrevet til EUs landbrugskommissær Mariann Fischer Boel om, hvordan de mener, man kan fremme kvaliteten af landbrugsprodukter.

Det er landbrugskommissærens hensigt at fremlægge et større politisk initiativ om kvalitetspolitik for landbrugsprodukter til maj. De 500 forslag fra EU-landene kan læses på denne hjemmeside: http:// ec.europa.eu/agriculture/quality/ policy/opinions_en.htm.

LandbrugsAvisen

KLAR TIL FREMTIDEN

Med den ny uddannelse bliver man professionsbachelor i mejeriteknologi.

NY UDDANNELSE GIVER FLERE MEJERIINGENIØRER Der uddannes for få mejeriingeniører, og det skal en ny uddannelse råde bod på. Undervisningsministeriet har nu godkendt en ny fireårig mejeriuddannelse, som skal bygge bro mellem procesteknologer og mejeriingeniører.

Med den ny uddannelse bliver man professionsbachelor i mejeriteknologi. Uddannelsen bygger videre på kvalifikationerne fra procesteknologuddannelsen, og man kan uddanne sig videre til mejeriingeniør bagefter.

Den nye uddannelse tager fire år i modsætning til den traditionelle procesteknologuddannelse, som kun tager to år. Det er ikke muligt som procesteknolog at fortsætte på kandidatuddannelsen til mejeriingeniør, medmindre man starter helt fra bunden og tager de fulde fem år, som mejeriingeniøruddannelsen kræver.

Det er Kold College, tidligere Dalum UddannelsesCenter, der skal starte den nye uddannelse efter sommerferien 2009, og de første professionsbachelorer i mejeriteknologi vil være færdiguddannede i 2011.

Mejeriforeningen

De tre NNF-afdelinger i Kolding-Vojens, Lillebælt og på Fyn fusionerede som de sidste kort før jul og blev til Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn. Dermed var den nye afdelingsstruktur på plads for arbejdet som fremtidens fødevareforbund.

68 stemmeberettigede medlemmer var mødt op til fusionsgeneralforsamlingen, og de gav alle deres opbakning til den nye afdeling. Den får sit hovedkontor i Odense med lokalkontorer i Fredericia, Kolding, Svendborg og Faaborg, og den er baseret på i alt 2.825 medlemmer.

Og netop medlemstallet er i fokus hos den nye afdelingsformand Paul Fruergaard Sørensen.

– En enstemmig opbakning er tegn på, at fusionen er rigtig.

Opgaven for den nye afdeling bliver at lægge kræfter i at forbedre medlemstallet, og det er der muligheder for. Vi skal i gang med at samle op på virksomhedsbesøgene i nogle brancher, og blandt andet trænger bagerne på Jyllands-siden til et opsving, mens det på Fyn drejer sig om -fh mejerierne, siger han.

Vi skal lære hele livet Fra 2010 indføres der kompetenceløn på mejeriområdet.

Fødevareforbundet NNF er derfor i fuld gang med at udarbejde regler for, hvordan den nye arbejdsgiverbetalte kompetenceudviklingsfond sammen med kompetenceløn kan sikre medlemmerne flere kompetencer og dermed flere skillinger i lønningsposen.

Udgangspunktet er, at jo mere kvalificerede medarbejderne er til de forskellige funktioner på et moderne mejeri, des mere attraktive er de for ledelsen.

Medlem af forbundets forhandlingsudvalg, Karl Ovesen, fortæller, at det betaler sig at være klædt

godt på uddannelsesmæssigt, fordi kompetente medarbejdere er en afgørende forudsætning for rentable virksomheder i en globaliseret verden.

Da den nye fællesoverenskomst mellem NNF, 3F, Dansk Funktionærforbund/Danske Mejeristers Fagforening og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening omfatter både mejeripersonale og chauffører, er det vigtigt at finde ud af, hvilke kompetencer der skal fokuseres målrettet på.

– Vi skal have en uddannelsesmæssig rød tråd at gå efter, så medarbejderne har ens vilkår, hvad enten de arbejder i produktionen, i pakkeriet eller er chauffører. Det er

også vigtigt, at folk forstår, at de i kompetenceudviklingen begynder på forskellige niveauer, siger Karl -fh Ovesen.

Uddannelse giver mere i lønningsposen.

substans // 01 // 2009

29

Af Helle-Karin Helstrand // Arkivfoto Ole Mortensen

BORGMESTER I HJØRRING //

Vi taber de ØKONOMI. De svageste ledige bliver tabere, når kommunerne overtager udgifterne til de arbejdsløse, der er medlem af en a-kasse, forudser borgmester i Hjørring, Finn Olesen. Han har erfaring med området som tidligere chef for det rejsehold, der rykkede ud i forbindelse med store virksomhedslukninger.

– Uanset hvordan regeringen vil give kommunerne kompensation for de nye opgaver, tror jeg ikke på, at vi får fuld dækning for vores udgifter. Det vil ikke alene gå ud over den kommunale service generelt. Det vil også ramme de ledige, der ikke har uddannelse til bare lige at tage et andet job. Deriblandt vil også være medlemmer af Fødevareforbundet NNF, siger borgmester i Hjørring Kommune, Finn Olesen (S).

Han hentyder med disse ord til den del af finanslovsforliget for 2009, der betyder, at kommunerne i fremtiden skal dække udgifter til aktivering og dagpenge til de ledige, der er medlem af en a-kasse. De penge er tidligere kommet fra statskassen.

Mange, der ryger ud ved lukninger af virksomheder, får ikke bare et nyt job. Nogle skal først tage niende og tiende klasse på et voksenundervisningskursus. De kan blive tabere, når kommunerne overtager udgifterne til aktivering.

30

substans // 01 // 2009

– Fordelen ved, at opgaven var betalt af staten, var, at kommunerne ikke skulle se på økonomien, men kunne tage udgangspunkt i den lediges behov. Sådan bliver det ikke alle

Borgmester i Hjørring Kommune, Finn Olesen, var sammen med det tidligere AFs rejsehold ude på Danish Crown og Kelsen Bisca i Hjørring, da virksomhederne lukkede.

ledige uden uddannelse steder, når kommunerne overtager opgaven, siger Finn Olesen.

Kender solstrålehistorier Finn Olesen har været borgmester i Hjørring siden kommunalreformen, og inden da var han chef for Arbejdsformidlingen flere steder i Nordjylland. De seneste to år, inden han blev borgmester, arbejdede han som chef for det rejsehold, der rykkede ud i forbindelse med de store virksomhedslukninger. Han har derfor været med, da Danish Crown og Kelsen Bisca i Hjørring lukkede.

– Vi rykkede ud med vores egne vejledere og studievejledere fra relevante uddannelsesinstitutioner, næsten i samme øjeblik som lukningen blev officiel. Vores første opgave var at vende den begravelsesstemning, der naturligvis var, så de fyrede medarbejdere igen kunne se en fremtid for sig. De fik individuel vejledning, og det medførte da også mange solstrålehistorier om mennesker uden nævneværdig uddannelse, der endte med at tage længerevarende uddannelser, fortæller Finn Olesen og nævner blandt andet den gruppe af slagteriarbejdere, der blev social- og sundhedsassistenter. Andre blev lærere eller pædagoger.

har haft dårlige oplevelser i skolen, men er med alderen blevet mere klar til at tage en niende og tiende klasse på voksenuddannelse som grundlag for en ny uddannelse. Men hvis de skal opnå en erkendelse af, at de har evner til det, kræver det en tæt og individuel vejledning, der koster både personaletimer og penge. Det bliver svært for mange kommuner, for de er økonomisk hårdt ramt i forvejen og må ikke sætte skatterne op, understreger borgmesteren.

Hans egen kommune har til sammenligning måttet skære 100 millioner kroner på budgettet for i år.

– Det har blandt andet betydet kortere åbningstid i skolefritidsordningerne, mindre vikarbudgetter og færre stillinger i hjemmeplejen, ligesom vi har sat prisen for maden til de ældre op. Men vi er snart nået dertil, at der ikke kan skæres mere, siger borgmesteren.

Bloktilskud dur ikke Regeringen har endnu ikke taget stilling til, hvordan kommunerne skal kompenseres.

alle kommuner. En kommune som Hjørring vil med bloktilskudsmodellen ifølge tal fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Forbund (FTF) komme til at mangle 91 millioner kroner ud af 269 millioner kroner. Så meget koster de ledige, der er medlem af en a-kasse, i 2008.

– Men de tal holder helt sikkert ikke, for ledigheden er allerede ved at stige igen, siger borgmesteren.

Hjørring Kommune var i forbindelse med lukningen af Danish Crown oppe på en ledighedsprocent på 12. Kommunen har i oktober 2008 været nede på 1,8 procent, men allerede i november 2008 var den steget til 2,2 procent.

Kommunerne skal være klar – Kommunerne skal hurtigt bygge en task force op, så de kan rykke ud, i samme øjeblik en virksomhed lukker, og så må de udnytte det statslige uddannelsessystem som arbejdsmarkedsuddannelserne og voksenuddannelsen. De ledige skal i gang igen i en fart, siger Finn Olesen og tilføjer, at der med det stigende antal af ældre i samfundet snart vil blive brug for mere arbejdskraft igen.

Nederlag i skolen

Når kommunerne overtager opgaver fra staten, vil de som oftest få penge fra staten som bloktilskud svarende til antallet af indbyggere.

– Og så er det nødvendigt, at de ledige har holdt deres kompetencer ved lige med uddannelse, siger han.

– Mange af de ledige uden uddannelse

Men ledigheden rammer ikke lige hårdt i

Læs også Fagligt Talt på side 47

substans // 01 // 2009

31

Af Lise Blom // Foto Hanne Loop

Srilankansk konditor lokket til slavearbejde i dansk bageri UNDERBETALING. Arbejdsdage på 13 timer, ingen ferie og minimal løn. Sådan så virke­ligheden ud, da en konditor fra Sri Lanka tog imod tilbuddet om et job i Danmark.

Askepot, Askepot! Man kan næsten høre den onde stedmoder råbe, når den 30-årige Sampath Perera fortæller sin historie. Som i eventyrene må Sampath nemlig gå gennem en masse prøvelser, inden livet i Danmark kan blive godt.

Historien begynder på solskinsøen Sri Lanka. Her vælger Sampath at uddanne sig på en hotelskole med speciale som konditor. Målet for ham er at være sikker på at få et arbejde. Det får han, da han besøger sin onkel i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater. I seks år arbejder han for en kæde af bagerier.

En dag får Sampath en bestilling på en fødselsdagskage formet som en guitar.

Bestillingen kommer fra et arabisk ægtepar, der bor i Danmark og er på besøg i Dubai. Bagefter vender de tilbage og roser Sampath for kagen og giver ham et tilbud. De vil ansætte ham i deres bageri i Danmark.

Sampath har et godt job samt familie og venner i Dubai, så han afslår tilbuddet.

Et år senere kommer familien igen. Årets fødselsdagskage skal være en åben bog.

Da familien vender tilbage med ros efter

32

substans // 01 // 2009

fødselsdagsfesten, får han igen tilbud om et arbejde i Danmark. Denne gang siger han ja for at prøve noget nyt.

Tager hans pas Nogle måneder senere ankommer han til en lille by uden for Ringsted. Familien byder ham varmt velkommen og giver ham tid til hvile efter den lange rejse. Sit pas giver han til arbejdsgiverne, da de beder om det. Det synes han ikke er underligt.

I Dubai er det normalt, at arbejdsgiverne opbevarer ens pas. Det udnytter det arabiske ægtepar.

I bageriet arbejder han sammen med en dansker. Men han stopper hurtigt. Derefter bliver listen med arbejdsopgaver længere og længere dag for dag.

Arbejdsdagen for Sampath begynder klokken fem om morgenen og slutter klokken 18. Nogle aftener bliver han ringet op klokken 22 og beordret på arbejde, fordi kollegerne på natholdet ikke er mødt på arbejde. Hans timeløn er 111 kroner i timen. Men selv om han arbejder mere end 12 timer i døgnet, får han kun løn for syv en halv times arbejde. I løbet af et halvt år har han fire fridage.

Sampath synes, at han arbejder meget.

Da han bringer emnet på banen, skælder den mandlige ejer ham ud og skubber til ham.

Livet i Danmark er surt, og Sampath savner venner og familie i Dubai. Han er nu klar over, at den arabiske familie udnytter, at han er alene, uden netværk og

kendskab til det danske samfund og arbejdsmarked.

Kunde hjælper Men en dag, hvor det ser allermest sort ud, sker der noget. På vej hjem fra arbejde bliver Sampath kontaktet af en kvinde, som arbejder for kommunen. Denne kvinde har han bagt en hjerteformet kage til. Hun roser ham for kagen, men hun er også interesseret i, hvordan han har det.

Da Sampath fortæller om sine arbejdsforhold, reagerer hun. Først fortæller hun ham, at en dansk arbejdsuge normalt er på 37 timer. Dernæst kontakter hun bagermester Klavs van Hauen, som ejer flere butikker i København. Hun fortæller ham om den dygtige konditor og de elendige arbejdsforhold.

– Jeg troede ikke, at sådan noget kunne ske i Danmark, siger Klavs van Hauen, der vælger at møde Sampath.

Sampath møder op med fotos af festkager fra syv års arbejde i Dubai og får tilbud om arbejde hos van Hauen. Samtidig kontakter Klavs van Hauen Fødevareforbundet NNF, for at Sampath kan melde sig ind og få hjælp fra fagforeningen i forhold til den gamle arbejdsgiver.

Det tager tid at få en ny arbejdstilladelse, og imens er Sampath tvunget til at fortsætte arbejdet hos ægteparret. Da han endelig kan fortælle om det nye job, bliver manden rasende. Ægteparret har en nøgle til hans bolig, og de smider alt hans tøj ud. De nægter også at betale ham løn for de to sidste måneder.

Forlig på 30.000 kr.

Sampath har fået stor hjælp af faglig sekretær Lone Krydsfeldt fra Fødevareforbundet NNF. Hun hjælper ham med at få sit pas udleveret fra ægteparret. Ejerne af bageriet er ikke medlem af en arbejdsgiverorganisation. Og da Lone Krydsfeldt henvender sig med et krav om den manglende løn, har ægteparret hyret en advokat, der kommer med modkrav. Ægteparret påstår, at Sampath skylder dem for blandt andet flybillet, tøj og husleje.

Heldigvis har Sampath dokumentation på, at han selv har betalt alle udgifterne.

Der bliver indgået et forlig, så han modtager 30.000 kroner.

Det er også Lone Krydsfeldt, som undersøger antallet af ledige konditorer i København og skriver til Arbejdsmarkedsrådet, så Sampath kan få arbejdstilladelse.

Arbejdstilladelsen er netop forlænget med et år, og Sampath er faldet godt til hos van Hauen.

– Jeg er meget glad for at være her. Der er mindre ulighed mellem folk i Danmark, end der er i Dubai. Mennesker i Danmark er flinke og mere nede på jorden. Det kan jeg godt lide, siger Sampath.

Sampath er glad for de nye kolleger Jan Tore Bruseth fra Norge og Isabel Vincent Nielsen. Indtil videre klarer han sig på engelsk, men det er nødvendigt at lære dansk for selv at kunne læse opskrifterne.

Derfor er der udsigt til, at vi får glæde af ham og hans kager også i fremtiden.

Han har fået dispensation til at købe en lejlighed, og han er nygift og familiesammenført med sin kone Anne. Hun har efter en måned i landet fået arbejde som yogainstruktør. Sampaths drøm er en dag at åbne sit eget konditori med flot dekorerede kager.

substans // 01 // 2009

33

// AJOUR

Temadage er populære hos Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn TEMADAGE. Tillidsrepræsentanterne sætter dagsordenen for, hvad temadagene skal handle om – Det er super godt at holde temadage for tillidsfolk, hvor man går i dybden med et emne, og det vil vi gerne fortælle andre afdelinger om, lyder det fra tillidsrepræsentanterne hos Kims i Søndersø, Lene Aarøe og Benny Rasmussen.

De har sammen med 20 andre tillidsrepræsentanter fra Fødevareforbundet NNF LillebæltFyn deltaget i temadage med emner som »SU-aftalen« og »Holddrift-aftalen« på dagsordenen. Temadagene er udviklet af Palle Schultz Jørgensen fra Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn. Baggrunden for temadagene var, at Lene Aarøe og andre tillidsfolk undrede sig over, at der ikke var fuldt hus, når der blev holdt ugekurser for tillidsfolk. Det fik dem til at spørge andre tillidsfolk, hvorfor de ikke kom til kurserne.

– Det, vi fik at vide, var, at de gerne ville på kursus, men at det tit var svært at komme hjemmefra, når kurserne varede flere dage. Vi fortalte Palle Schultz Jørgensen fra Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn om problemet, og så fandt han en super god løsning med temadage. Vi har foreløbig været til to temadage, som begge blev succeser med over 20

34

substans // 01 // 2009

deltagere, som alle sagde »… mere af det«, fortæller Lene Aarøe.

Det lokale netværk styrkes Hun understreger, at det er meget udbytterigt at deltage i en temadag, hvor der bliver gået i dybden med et aktuelt emne. Når der kun er tale om en enkelt dag, er det også lettere at deltage med flere tillidsfolk fra den samme arbejdsplads, og det er en fordel, at flere har fået de samme informationer. Desuden styrker temadagene det lokale netværk og erfaringsudvekslingen mellem tillidsrepræsentanterne.

– Vi kan ikke undvære ugekurser og kurser, der strækker sig over flere dage, men med

temadagene får vi fat i nogen af dem, som ellers ikke ville få del i den viden, som er nødvendig at have for os tillidsrepræsentanter. Så bliv endelig ved med temadagene, lyder opfordringen fra Lene Aarøe og Benny Rasmussen til Palle Schultz Jørgensen.

Det har han noteret, og et emne for næste temadag kan meget vel blive »Hvordan holder man en sygesamtale?« – Nu skal vi have gang i det nye uddannelsesudvalg i Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn, men jeg forestiller mig, at der arrangeres to temadage her i foråret. Jeg er også blevet overrasket over, hvor stor succes vi har haft med de første temadage, og den succes følger vi selvfølgelig op, siger Palle Schultz Jørgensen. -aw

Lene Aarøe fra Kims er en af de tillidsrepræsentanter, som er glade for at lære nyt på temadagene arrangeret af Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn.

FLERE ULOVLIGE FØDEVARER Fødevarekontrollens Rejsehold har især travlt, når det besøger uautoriserede slagterier. Så uddeles flere og flere påbud og bøder, og der beslaglægges flere ton gamle og ulovlige fødevarer.

Fra 2006 til og med 2008 har Fødevarekontrollens Rejsehold beslaglagt 600 ton fødevarer. Sidste år var det alene 307 ton, altså mere end halvdelen af den samlede »portion«.

I samme periode har Rejseholdet udstedt bøder for 6,1 millioner kroner – heraf 4,7 millioner kroner i Fyens Stiftstidende 2008.

FONDSSTØTTE TIL LÆSESVAGE Forebyggelsesfonden opfordrer til, at virksomheder, som beskæftiger læsesvage, søger om støtte til projekter i de kommende ansøgningsrunder.

Godt en halv million lønmodtagere læser så dårligt, at det udgør et problem i forhold til at leve op til de kompetencekrav, der stilles i de fleste job. Analyser tyder på, at læsesvage i langt større udstrækning end andre tildeles førtidspension eller fravælger jobbet og går på efterløn.

Det er en belastning for den enkelte medarbejder, hvis man har svært ved at forstå den skriftlige kommunikation, som anvendes i forbindelse med ens job. Det kan f.eks. være svært at vurdere, om man løser sine opgaver rigtigt.

Og fordi det opleves som nedværdigende, eller måske af frygt for at miste jobbet, er der mange, som forsøger at skjule deres læsehandicap. Det handler ganske enkelt om, at kan man ikke læse den skriftlige kommunikation, som anvendes i virksomheden, så har man sværere ved at klare jobbet og trives dårligere.

Læs mere her: http://www.forebyggelsesfonden.dk

En familieforsikring med ekstra god dækning til under 1.000 kr...!?

Ka’ det virkelig passe...?

Ja, for Fødevareforbundet NNF har forhandlet en aftale med Alka om en særlig Forbunds Familieforsikring til kun 994 kr.

Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du nu få en særlig familieog indboforsikring, der er både billigere og bedre. For eksempel er der ikke loft over værdien af dit samlede indbo, som hos andre forsikringsselskaber. Forbunds Familieforsikringen koster kun 994 kr., og der er endnu mere at spare, hvis du også flytter din bil med.

Få mere at vide på www.alka.dk/994 eller ring 70 12 14 16.

Få en snak med Line eller en af hendes kolleger på 70 12 14 16.

Af Flemming Hove // Foto Michael Bo Rasmussen

For første gang i Fødevareforbundet NNFs historie giver det nu en økonomisk håndsrækning til de medlemmer, der er kommet i en alvorlig klemme, efter at deres arbejdsplads – Danish Meat Company i Vrå – har indgivet konkursbegæring.

Medlemmerne er uforskyldt havnet i en situation, hvor de ikke har fået løn i hele december, og det er noget, der kan mærkes. Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse har derfor besluttet at yde alle interesserede medlemmer et lån på 10.500 kroner, der er taget direkte fra formuen, og de skal ikke betale hverken oprettelse, gebyr eller renter af lånet.

Akut nød Faglig konsulent John Andersen oplyser, at 115-120 af slagteriets 148 medlemmer af Fødevareforbundet NNF foreløbigt har taget imod tilbuddet. Sammen med Fødevareforbundet NNFs vicekasserer Esben Birkesholm og Fødevareforbundet NNF Nordjylland har John Andersen været til møde med medlemmerne for at orientere om lånetilbuddet, og de interesserede skulle derpå udfylde et lånedokument.

– Den manglende månedsløn oven i julens mange udgifter betyder, at der mangler en del penge på bankkontoen, og vi ser det som en naturlig ting at hjælpe medlemmer i akut nød. På den måde kan de få et økonomisk pusterum, selv om de selvfølgelig skal betale lånet tilbage, fortæller John Andersen.

Utraditionelt

Forbundet tilbyder trængte slagteriarbejdere lån KONKURS. Fødevareforbundet NNFs medlemmer på Danish Meat Company i Vrå fik ikke løn i december, men de får nu helt ekstraordinært en økonomisk håndsrækning.

Det er normalt, at medlemmerne i tilfælde af konkurs kan tage lån i a-kassen, men der gælder andre regler ved en betalingsstandsning. Og det er det, der har udvirket det utraditionelle initiativ fra Fødevareforbundet NNF, der aldrig tidligere har bistået medlemmerne økonomisk i sådan et omfang.

Danish Meat Company gik i betalings-

36

substans // 01 // 2009

Flot af forbundet

a & r e p a & r O a l e l a p g e t t e O r a e l p l a O

– Det er flot!

Så rammende betegner den tidligere tillidsmand på Danish Meat Company, Bøje Sørensen, Fødevareforbundet NNFs initiativ med at tilbyde medlemmerne på det konkursramte slagteri et rentefrit lån for at afbøde den manglende månedsløn for december.

Han har selv benyttet sig af tilbuddet, og det er sket af flere grunde.

– Der kan gå lang tid, inden Lønmodtagernes Garantifond udbetaler den manglende løn, fordi man først skal behandle konkurssagen. Man kan måske godt undvære pengene et stykke tid, men i de familier, hvor begge forældre har arbejdet hos Danish Meat Company, er det ikke spændende at mangle to lønninger i julemåneden, siger han.

Bøje Sørensen roser Fødevareforbundet NNF for at tage et initiativ, som betyder, at medlemmerne ikke står uden penge og risikerer at komme i økonomisk knibe.

Han fortæller i øvrigt, at nogle medlemmer allerede har fået arbejde andre steder i landsdelen, og han ved, at der arbejdes på en løsning, så Danish Meat Company kan få investorer og på sigt overleve i én eller anden form.

g e t t e r e p O

Suverænt!

– Det er helt suverænt, at Fødevareforbundet NNF tilbyder medlemmerne på Danish Meat Company et lån. Det er alle tiders, siger reservetillidsmand Tommy Mikkelsen.

Han har selv taget imod tilbuddet om et rentefrit lån på 10.500 kroner, for der mangler jo altid noget på kontoen, når man ikke har fået sin december-løn.

Tommy Mikkelsen vil krydse både ben og arme for, at slagteriet i Vrå kommer i gang igen, men han siger samtidig, at han opfordrer kollegerne til at tage imod arbejde, hvis de får det tilbudt.

En "Bouquet" af de mest kendte og elskede Opera- og Operetteperler

Sunget af de ypperste solister fra Det Kgl.Teater:

Signe asmussen

anne Margrethe Dahl

gert Henning Jensen

guido Paevatalu

Christian Christiansen

DirigEnTEr

rené Bjerregaard nielsen og Frans rasmussen MuSiKKEn BlivEr virTuOST lEvErET aF:

SMUK •Slesvigske Musikkorps

TirSDag DEn 17. MarTS Kl. 19.30 Alsion, Sønderborg Billetsalg: www.sonderborgbilletten.dk

OnSDag DEn 18. MarTS Kl. 19.30 Symfonisk Sal, Musikhuset aarhus.

Billetsalg: www.billetnet.dk eller 89 40 40 40

standsning den 3. december, og den løber officielt til den 3. marts. Fødevareforbundet NNF har dog indgivet konkursbegæring mod virksomheden, men onsdag den 14. januar indgav Danish Meat Company selv konkursbegæring til skifteretten i Hjørring.

Billetpriser: 275,- / 250,- inkl. gebyr Koncerten arrangeres af aSF-Dansk Folkehjælp.

Overskuddet fra koncerten går ubeskåret til hjælp til socialt udsatte børn i Danmark.

substans // 01 // 2009

37

De slap for at søge nyt arbejde Af Helle-Karin Helstrand // Foto Axel Søgaard

UDDANNELSE. En produktionsnedgang på Nørager Mejeri kunne have sendt 24 medarbejdere ud i delvis arbejdsløshed, men en aftale mellem mejeriet og organisationerne gav i stedet uddannelse og større sikkerhed.

De blankpolerede maskiner af rustfrit stål summer, mens mælken løber fra de lige så blanke tanke over i karret, hvor enzymer er med til at danne den hvide ost, som i daglig tale kaldes fetaost. På Nørager Mejeri i Østhimmerland hedder osten Taverna, og mere end 90 procent af produktionen eksporteres.

Men det var nu ikke navnet på osten, der optog sindene på mejeriet nogle måneder før jul. Muhammed-krise nummer to og den meget omtalte finanskrise betød, at salget dalede meget mere end det normale sæsonudsving, og det betød, at mejeriet pludselig havde det, der svarer til 12 medarbejdere i overskud.

– Jeg har aldrig oplevet en sådan sæsonbestemt nedgang i afsætningen.

bild var, at 24 medarbejdere skulle på fordeling – seks af dem var medlemmer af Fødevareforbundet NNF. De skulle arbejde en uge og på kursus ugen efter i i alt 13 uger.

Afdelingsleder på Nørager Mejeri, Søren Christensen, og a-kasseleder i Fødevareforbundet NNF Nordjylland, Mikael Toft, har fået en meget tættere kontakt efter samarbejdet om en uddannelsesplan på Nørager Mejeri.

Det er jo altid en forbandet situation at skulle ødelægge folks liv med en fyring, siger afdelingsleder på mejeriet, Søren Christensen.

Fire ansøgninger Fakta om uddannelsesplanen • 24 medarbejdere arbejder en uge og er en uge på kursus, der varetages af AMU • Under kurserne får medarbejderne uddannelsesgodtgørelse, der svarer til understøttelsen • Medarbejderne er stadig fast tilknyttet mejeriet og er dermed ikke til rådighed for arbejdsmarkedet • Medarbejderne har fået kurser i edb, kommunikation og konflikthåndtering, kvalitetsstyring.

For at undgå fyringer i forbindelse med sæsonudsvingene ansætter mejeriet blandt andre gymnasieelever og studerende, der netop har mulighed for at arbejde om sommeren, når salget er størst.

– Men deres fratrædelser kunne ikke alene tage skraldet i år, derfor måtte vi finde en anden løsning, fortæller Søren Christensen.

Oplægget fra mejeriet og Jobcenter Re-

38

substans // 01 // 2009

For de berørte medarbejdere ville fordelingen dog også på det tidspunkt betyde, at de skulle skrive fire ansøgninger om ugen – også i de uger, de arbejdede. Og fik de et tilbud om et andet job på fuld tid, var de nødt til at sige ja. I dag er det ikke et krav, at ledige skal søge fire job om ugen.

Forslag fra forbundet – Vores forarbejde var ikke gjort godt nok, så det kom bag på os, at den ordning også indebar, at de 24 medarbejdere samtidig reelt var til rådighed for arbejdsmarkedet, og at vi derfor ikke kunne være sikre på at beholde dem. Det ville nærmest være en katastrofe, hvis en anden arbejdsplads snuppede nogen af dem, siger afdelingslederen, der i dag er glad for, at medarbejdernes organisationer vidste bedre.

– Heldigvis foreslog Fødevareforbundet NNF i stedet en uddannelsesplan, der betød, at vi kunne beholde de 24, og samtidig slap medarbejderne for at ende i den ydmygende situation at skulle skrive fire

ansøgninger om ugen, som det var tilfældet på det tidspunkt, siger Søren Christensen.

Mejeriet indgik en aftale med Fødevareforbundet NNF, 3F og Danske Mejeristers Fagforening (DMF) om de 24 berørte medarbejdere. Det var a-kasseleder i Fødevareforbundet NNF Nordjylland, Mikael Toft, der bragte uddannelsesplanen på banen. Han er lykkelig for, at medarbejderne slap for fordelingen.

Henrik Bo Pedersen, 35 år, har arbejdet to år på Nørager Mejeri: – Det er altid godt at blive klogere, og set i lyset af, at vi allerede i sommer udtrykte ønske om at få nogle kurser, var det jo dejligt, at uddannelsesplanen kom i stand, siger Henrik Bo Pedersen.

Han stejlede over den første plan, blandt andet fordi den indebar, at han skulle skrive de fire ansøgninger om ugen, som det var tilfældet på det tidspunkt.

– Det ville være umuligt for mig at søge fire relevante job om ugen, og det ville føles ret tåbeligt at søge, når jeg havde job i forvejen. Faktisk opfattede vi den første plan, som om mejeriet egentlig helst ville af med os. Men vi har fået en undskyldning, siger Henrik Bo Pedersen.

Han er kaldt tilbage i produktionen, men nåede blandt andet at tage et kursus i kvalitetsstyring.

– Det var fint, for det bruger vi jævnligt i produktionen. Men det var dejligt at komme tilbage på mejeriet, siger Henrik Bo Pedersen.

– Det er altid dejligt, når det lykkes at holde vores medlemmer i arbejde, og samtidig har den her situation betydet, at vi har fået et kanongodt samarbejde med mejeriet. Vi er kommet tættere på en af arbejdspladserne i vores lokalområde, siger Mikael Toft.

Uddannelse giver penge Han anbefaler gerne modellen til andre virksomheder, der har en midlertidig nedgang i produktionen.

– Alle råber jo på kompetenceløft, og ved næste overenskomstforhandling kan de medarbejdere, der har været på kursus, håbe på, at det også kommer til at kunne ses i lønningsposen, at de er blevet dygtigere, siger Mikael Toft.

Nørager Mejeri har i mellemtiden fået flere ordrer, og mange af de 24 medarbejdere er blevet kaldt tilbage på fuld tid.

Anne Nielsen, 47 år, har arbejdet fire år på Nørager Mejeri: – Situationen skabte usikkerhed, og jeg var bange for at blive fyret. Det var også frustrerende, at vi skulle ud at søge andet arbejde, fortæller Anne Nielsen, om tiden indtil uddannelsesplanen kom i stand.

Hun har blandt andet fået et kursus i kommunikation og konflikthåndtering.

– Så går tiden da med det, indtil situationen måske bliver bedre. Jeg har tidligere taget nogle kurser, der minder om det, og det har jeg haft gavn af, siger Anne Nielsen.

Hun er endnu ikke kommet tilbage i produktionen, og det sætter gang i nogle tanker.

– Jeg tænker jo på, om det er os, der er tilbage på kurserne, der ender med at blive fyret, siger hun.

substans // 01 // 2009

39

Af Helle-Karin Helstrand // Foto Axel Søgaard

Missionen har styrket Louises faglige stolthed

UDDANNELSE. Syv bud på fremtidens detailslagtere var målet for slagterelev Louise Mølgaard Andreasen, hendes mester Mette Christensen og 12 andre slagtere og elever, der har deltaget i Slagtermissionen 2008.

– Det er svært at sige, hvad missionen helt konkret har betydet for mig, da jeg jo også er kommet videre i min uddannelse. Men jeg er blevet mere stolt af at være detailslagter, og så er jeg blevet meget mere bevidst om, hvorfor vi hos en privat slagter altid skal bruge de bedste råvarer. Det forventer kunderne nemlig, når de vælger slagteren i stedet for supermarkedet, fortæller Louise Mølgaard Andreasen.

fået et større netværk blandt kollegerne i landet. Vi udvekslede erfaringer om leverandører af råvarer og inventarer, og jeg kan måske godt finde på at diskutere nye produkter med den kollega fra Odense, som også var med i missionen, fortæller Mette Christensen.

Hun er i lære hos Mette Christensen, der har butik i Saltum i Vendsyssel og er slagter i tredje generation. Louise afslutter sin uddannelse til foråret og er derefter ansat hos Mette Christensen som svend.

– Jeg synes dog, at turen til Berlin var for kort, i forhold til hvad den kostede, og så havde jeg håbet, at missionen også havde indeholdt en udveksling af elever, siger Mette, der mener, at eleverne ville have haft godt af at komme ud at se noget andet end deres egen læreplads.

Mette og Louise har været med i Slagtermissionen 2008, der var arrangeret af Danish Meat Association (DMA) og Danske Slagtermestres Landsorganisation (DSL), fordi slagtermesteren gerne vil være med, hvor der sker noget.

– Måske kunne missionen også være med til at tiltrække flere dygtige unge til faget.

Louise har i hvert fald fortalt meget om missionen på skolen. Personligt har jeg

Hun blev udvalgt af DSL til missionen sammen med seks andre mestre og deres elever.

Kom tættere på hinanden – Men det tætte samarbejde med Louise i forbindelse med missionen har gjort, at vi har lært hinanden bedre at kende, og jeg er blevet mere opmærksom på hendes ressourcer, så vi i højere grad nu deles om opgaverne, efter hvad vi er gode til, fortæller Mette Christensen.

TORBEN BLOK //

Eleverne skulle sætte gang i deres mestre – Ideen med missionen var at komme med syv bud på fremtidens slagter, siger Torben Blok, der er chefkonsulent og tovholder på Slagtermissionen for Danish Meat Association (DMA).

jeg kun sige, at vores mål er nået, for der var helt bevidst sat tempo på. Det er nødvendigt for en mission, der skal ende ud med syv gode bud på fremtiden, siger han.

– Vi satte eleverne sammen med deres mestre, så de unge kunne sætte lidt gang i dem. Eleverne har et helt andet mod og kommer med mange forskellige forudsætninger uden at være bundet af hverdagens tanker om økonomi. Mestrene har godt af indimellem at blive bidt lidt i haserne af de unge, siger Torben Blok og tilføjer, at det var de unge, der kom med de mest spændende ideer til de syv bud, som de senere alle sammen skulle blive enige om.

Han synes, at missionen blev fuldført til ug med kryds og slange.

– Hvis nogle synes, det er gået for hurtigt, kan Detailslagterelev Louise Mølgaard Andreasen vil gerne gøre produkterne mere sunde.

40

substans // 01 // 2009

– Og så er jeg sikker på, at mestre og elever har fundet et nyt fællesskab, som de kan arbejde videre med ude i butikkerne, siger Torben Blok.

DMA og Danske Slagtermestres Landsforening arbejder nu på at udvikle og igangsætte et nyt hold til Slagtermissionen 2009. Temaet er endnu ikke fastlagt.

De 14 slagtere og elever har på en workshop diskuteret, hvad de private slagtermestre skal gøre for ikke helt at uddø.

De har været på inspirationstur rundt i landet, besøgt en lang række butikker, en gård med frilandsgrise og et slagteri.

De var også på en tur rundt i Berlin for at kigge på, hvad de tyske slagtere gør.

– De tyske butikker var meget inspirerende, men jeg er ikke sikker på, at vi kunne sælge alle de varer, som de tyske slagtere har i deres butikker. Meget af det ligner sylte – det ligger i sådan noget gelelignende noget, som danskere garanteret ikke vil spise, siger Louise med et grin.

Beskrivelse af produkterne Men hun så andre ting, som hun mener kan bruges i en dansk butik.

– De tyske slagtere er rigtig gode til at sætte skilte med beskrivelse af produkterne og deres oprindelse i deres varer.

Det tror jeg, vi skal gøre mere ud af. Danskerne vil også vide, hvorfra råvarerne kommer, siger Louise og tilføjer, at netop sporbarhed var et af de syv mål, som

Det tætte samarbejde med Louise i forbindelse med missionen har gjort, at vi har lært hinanden bedre at kende, og jeg er blevet mere opmærksom på hendes ressourcer.

Mette Christensen slagterne blev enige om er vigtigt i fremtiden.

Hendes mester er enig i, at sporbarhed var ét af de vigtige mål.

– Vi har ikke rigtig nået at gøre noget ved det endnu, men det er en af de ting, vi vil gøre, når vi får butikken bygget om.

Eleverne havde mange gode ideer, eksempelvis foreslog de, at man skulle lave nogle events. Men som mester tænker man også i økonomi, siger Mette Christensen, der som regel sætter skilte i sit »Naturkød fra Nordjylland«.

Slagtere skal tænke i sundhed – Et andet vigtigt mål er efter min mening, at vi skal tænke mere i sundhed i butikkerne, siger Louise.

Hun mener ikke dermed, at slagterne

skal holde op med at lave mayonnaisesalater – tværtimod har Louise gennem mødet med sine kolleger i resten af landet fået ny inspiration til, hvordan hun kan gøre salaterne mere spændende.

– Men vi kan bruge en mindre fed mayonnaise og i hvert fald gøre kunderne opmærksomme på, at salaterne indeholder meget fedt, siger Louise.

Butikken får hver dag besøg af mange skoleelever, der blandt andet køber pommes frites, og dem vil Mette Christensen ikke holde op med at sælge.

– Vi har også sunde tilbud som sandwich med kylling og kalkun til eleverne, men sælger vi ikke pommes frites, går de bare et andet sted hen for at købe dem. Vi er nødt til at have de varer i butikken, som kunderne vil have. Det må være forældrenes ansvar, hvad de unge spiser, siger slagtermesteren.

Slagtermissionens syv bud i overskrifter: • Kvaliteten skal være i højsædet, både når det gælder emballage, produkter og hygiejne • Butikkerne skal have fokus på sundhed • Slagterne skal gøre opmærksom på sig selv blandt de unge, før de unge vælger uddannelse • Gør butikkerne mere spændende, samarbejd med andre fødevareproducenter, lav events og giv god vejledning • Lav en anderledes butik, der tiltrækker de unge – ændr den med jævne mellemrum • Smagens dag: Lad kunderne smage nye produkter • DMA og DSL skal være mere udfarende, skabe opmærksomhed om faget og inspirere slagterne.

Slagtermester Mette Christensen vil gerne bruge nogle af de ideer, hun fik gennem arbejdet i Slagtermissionen 2008, men hun vil bevare de produkter, som kunderne vil have, i butikken.

substans // 01 // 2009

41

rundt om //

Sæby

Hjørring

Fødevareforbundet NNF har fået en ny landsdækkende struktur med otte afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Aalborg

Thisted

7

Hobro = områdekontor

Skive

= afdelingskontor

6

Randers

Hostebro

8

Rønne

Århus

Herning

5

Horsens

4 Vejle

København

Esbjerg

Roskilde

3

Fredericia Kolding

Ringsted

1

2 Odense

Slagelse Næstved

Skærbæk

Faaborg

Svendborg Vordingborg

Aabenraa Stege

Nykøbing F

42

substans // 01 // 2009

// rundt om BORNHOLM

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Vibevej 10 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 08.00-12.00 Tirs. 08.00-12.00 Ons. 08.00-12.00 Tors. 08.00-16.00 Fre. 08.00-12.00

Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1 5230 Odense M Tel. 3818 6980 Fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00

Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4 Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079 Fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30 8700 Horsens Tel. 3818 7142 Fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. 09.00-12.00 og 13.00-14.30 Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049 Fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31 7500 Holstebro Tel. 3818 7170 Fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 Tirs. 09.00-12.00 Tors. 14.30-16.30 Fre. 09.00-12.00 Derudover efter aftale

Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156 Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000 Fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1 3700 Rønne Tel. 3818 6976 Fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

NNF Klub Bornholm. Indkaldelse til generalforsamling fredag d.

27. februar 2009 kl. 19.00 på Hotel Herold, Vestergade, 3790 Hasle.

Dagsorden i henhold til afdelingens vedtægter.

På Klub Bornholms vegne Benno Rasmussen Gøtterup

HORSENS// VEJLE Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle holder afskedsreception for tidligere formand for NNF Vejle, Jan Rønning Nielsen, fredag den 27. marts på Hotel Hedegaarden, Valdemar Poulsens Vej 4, 7100 Vejle. Receptionen er fra kl.

12.00-15.30.

Jan har ved sammenlægningen mellem Horsens og Vejle valgt at overgå til efterløn fra april 2009, og vi inviterer hermed medlemmer, kolleger, forretningsforbindelser, venner og familie til at komme og tage del i afskedsreceptionen for Jan, der i rigtig mange år har beklædt formandsposten i sin fagforening i Vejle.

På vegne af Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle Kjeld Nielsen, formand Fødevareforbundet NNF HorsensVejle holder ordinær generalforsamling lørdag den 4. april kl.

10.00 i NNF-Huset, Fælledvej 30 i Horsens.

Da dette er første ordinære generalforsamling efter den stiftende generalforsamling i november måned, vil der denne gang ikke være ordinære valg på dagordenen.

Der vil være kaffe og rundstykke fra kl. 9.30 – og en bid brød efter generalforsamlingens afslutning.

På bestyrelsens vegne Kjeld Nielsen, formand

LILLEBÆLT// FYN Bager/Møllerbranchen afholder årsmøde mandag d. 23. februar 2009 kl. 19.00 på Lisesmindevej 1, 5230 Odense M. Dagsorden ifølge

vedtægterne. Forslag skal være formanden skriftligt i hænde senest 8 dage forinden.

P.b.v.

Frank Knudsen, brancheudvalgsformand

MIDT// VEStJYLLAND NNF Holstebro Efterløns- & ­Pensionistklub På klubmødet tirsdag d. 3. februar kommer lederen af Kirkens Korshærs Varmestue i Nygade Linda Hatfeldt og fortæller om sit arbejde.

Der afholdes ordinær generalforsamling i NNF-Huset på Struervej 31, 7500 Holstebro, tirsdag den 3. marts 2009 kl. 13.15.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde, skriftligt og underskrevet, senest 8 dage før generalforsamlingen.

På klubbens vegne Arne Kjærgaard, Ole Worms Vej 3, 7500 Holstebro, tlf. 9742 3942/4013 3942.

P.k.v.

Orla A. Pedersen. Godt nytår!

SJÆLLAND OG ØERNE Supertilbud: Tag med NNF Sjælland og Øerne på ski til Tjekkiet i uge 10/2009.

Nu har du en enestående mulighed for at komme med på en skøn og billig skitur, så sæt allerede nu kryds i kalenderen og spørg mester om at få fri! Man er velkommen til at tage en ven eller kæreste med.

Vi rejser med bus den 3. marts 2009 fra Sjælør St./Kbh. eller Rønnede om eftermiddagen og er hjemme d.

8. marts 2009 om morgenen.

Det koster kun kr. 1.300 for alm. medlemmer, kr. 1.000 for lærlinge og kr. 1.600 for ikke-medlemmer.

Prisen er inkl. hotel, bus og halvpension. Et liftkort til 4 dage på ski koster kr. 770.

Priserne i Tjekkiet er stadigvæk billige, f.eks. koster en øl ca. 5-10 kr. og en middag med drikkevarer ca.

90 kr.

Byen, vi besøger, hedder Spindleruv Mlyn og ligger ved det populæreste skiområde i Tjekkiet, hvor der er 75

substans // 01 // 2009

43

rundt om // km langrendsløjper og 25 km alpin.

Anlægget er rimeligt nyt.

Derudover er byen rigtig hyggelig med små restauranter og et moderne badeland med rutsjebaner og massage. Vi planlægger at se et par virksomheder undervejs, men det er endnu ikke fastlagt. Så skynd dig at tilmelde dig. Vi har p.t. 50 pladser. Tilmelding til Lone Krydsfeldt på tlf. 3818 6905.

NNF Holbæk-Slagelse Afd. ­Seniorklub i Holbæk Vi er glade for den støtte, vi får af jer medlemmer i vores klubarbejde.

Vi håber, at det vil fortsætte, måske endnu bedre.

Der er nogle ting, som vi skal være opmærksomme på i vores fremtid, forbundet får en ny identitet, færre afdelinger, nyt navn og meget mere. Afdelingerne på Sjælland flytter sammen, men vi ønsker det ny Fødevareforbund velkommen samt vores nye afdeling i Ringsted god vind fremover.

P.b.v.

Flemming Gjøg Program forår 2009: Torsdag den 5. februar kl. 13.00: Hyggedag Torsdag den 19. februar kl. 12.00: Fastelavn m/spisning.

Pris 60,00 kr. Tilmelding senest den 15. jan.

Torsdag den 5. marts kl. 13.00: Hyggedag Torsdag den 19. marts kl. 13.00: Bankospil Torsdag den 16. april kl. 12.00: ­Påskefrokost. Pris 60,00 kr.

Tilmelding senest den 19. marts Torsdag den 30. april: Bankospil Torsdag den 7. maj: Hyggedag med varme hveder Torsdag den 14. maj kl. 12.00: ­Afslutning med spisning.

Pris 60,00 kr. Tilmelding senest den 30. april Torsdag den 26. marts: Tur til

Tyskland over Fyn ned igennem ­Jylland.

Med afgang fra kontoret Spånnebæk 10, 4300 Holbæk, kl. 08.30.

Pris 200,00 kr., gæster 250,00 kr.

Tilmelding senest den 19. feb. 2009 Lørdag den 23. maj kl. 10.00: Klubbens årlige udflugt. Med afgang fra kontoret Spånnebæk 10, 4300 Holbæk. Tilmelding senest 16. april 2009. Husk pris 100,00 kr.

Man skal huske, at tilmeldingen er bindende.

P.b.v.

Flemming Gjøg

SYDJYLLAND NNF Midt-Vest I forbindelse med Nyt NNF og vores fusion med de andre syd- og sønderjyske afdelinger så se vore nye åbningstider, telefonnumre og adresser under NNF Sydjylland.

NNF Sydjylland Hovedkontor i Esbjerg Borgergade 2-4, 6700 Esbjerg Tlf. 3818 7079. Fax 3818 7088 Åbningstider: Mandag-torsdag: 09.00-15.00 Fredag 09.00-12.00 Eller efter aftale.

Lokalkontor i Aabenraa Sct. Nicolai Gade 1, st.

6200 Aabenraa Tlf. 3818 7079. Fax 3818 7138 Åbningstider: Mandag-torsdag: 09.00-15.00 Fredag 09.00-12.00 Eller efter aftale.

Lokalkontor i Skærbæk Nissumgade 3, 6780 Skærbæk Tlf. 3818 7087 Kontortid efter aftale.

P.a.v.

Peder Pedersen, formand

Hjertelig tak I anledning af tidligere afdelingskasserer Jørgen Laustsens begravelse vil jeg hermed gerne sige tak for deltagelsen og de mange blomster.

Jonna Laustsen

44

substans // 01 // 2009

Haderslev Efterløns- og Pensionistklub. Generalforsamling onsdag den 25. februar 2009 kl. 14.00 hos Dansk Metal på A.D. Jørgensens Vej 2 i Haderslev.

Dagsorden: Ifølge lovene. Efter generalforsamlingen er klubben vært ved et par stykker smørrebrød. Derfor er tilmelding nødvendig senest fredag den 13. februar.

Besøg på Slesvigske Vognsamling, Ehlerssamlingen og Haderslev Bymuseum onsdag den 22. april kl.

12.40. Vi mødes på parkeringspladsen ved vognmuseet på Simmerstedvej 1 i Haderslev (Schaumans gamle Klædefabrik). Der vil vi få en spændende rundvisning og se alle de 180 gamle hestekøretøjer, hvoraf mange er fremstillet i Haders­ lev. Efter rundvisningen drikker vi kaffe, inden vi kører ned i Slotsgade og ser Ehlerssamlingen, den har Nordeuropas største lertøjssamling. Vi ser også på nabohuset, som er blevet restaureret, så det fremstår som en museumsgenstand i sig selv. Huset blev bygget ca. 1580 af arkitekten Herkules von Obersberg, han byggede også Hansborg Slot for Hertug Hans den Ældre. Efter besøget kører vi til Hotel Harmonien, hvor vi spiser. Egenbetalingen er på kun 110 kr., der gælder entré, kaffe og spisning.

Tilmelding senest den 15. april.

Bustur onsdag den 10. juni 2009.

Med afgang fra Hertug Hans Plads i Haderslev kl. 8.00. Hjemkomst kl.

18.00. Vi kører til Oksbøl Brandværnsmuseum, hvor vi har en rundvisning på museet, det tager ca. en time. Efter at vi har set det hele, vender vi bussen og kører til »Den Røde Okse« i Esbjerg, hvor vi spiser en torettersmenu.

Efter spisningen kører vi til Olsens Paradis ved Bramming. Olsens Paradis er den eneste have af sin art i Danmark og er anlagt i forskellige afdelinger med gårdhaver, søer og broer. På et tidspunkt vil vi drikke eftermiddagskaffen der. I tager selv koppen og kaffen med. Klubben sørger for kagen dertil. Egenbetalingen er på 150 kr. pr. person.

Tilmelding senest den 2. juni.

NB. Det kræves, at du eller din ægtefælle/samlever er medlem af klubben for at kunne deltage i vore aktiviteter, det koster kun 100 kr. pr. år.

P.k.v.

Walter Rostermund

ØSTJYLLAND NNF Efterløns- og Pensionistklub Randers. Torsdag den 19. februar kl. 14.00 i Fritidscentret.

Skriv dine erindringer, mens du kan. Knud Precht kommer og giver gode råd om dette og andre slægtshistoriske emner.

Tilmelding senest den 16. februar på tlf. 8643 5766.

P.k.v.

Bøggild Christensen Fødevareforbundet NNF Østjylland afholder ordinær generalforsamling mandag d. 23. marts 2009 kl. 17.00 på Nilles Kro, Hadstenvej 209, 8471 Sabro.

Dagsorden ifølge lovene.

Indkomne forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil afdelingen være vært ved spisning.

Tilmelding til spisning senest torsdag d. 12. marts 2009 til afdelingen.

P.b.v.

Flemming Hansen, afdelingsformand

sommer­ huse udlejes ­ i marien­ lyst – Fjernsyn og spabad har vi ikke, men vel nok Danmarks fineste badestrand kan vi tilbyde.

Sådan lyder det fra Fødevareforbundet NNF Sjælland og øerne, der også i år udlejer fire mindre sommerhuse 200 m fra stranden ved Marienlyst på Falster.

Husene indeholder køkken, bad, stue og soverum med to køjesenge.

De hyggelige ældre sommerhuse udlejes til forbundsmedlemmer fra uge 19 til uge 39 (lørdag til lørdag) for 1.600 kr./uge inkl. forbrug.

Afdelingen tager imod reserva­tioner på telefon 3818 6960.

Fri Af Claus Gjedsig // Foto Karl Ravn

Lilly Kristensen havde det meget skidt, da hun for nogle år siden måtte sige farvel til sine kolleger på Kelsen i Nr. Snede. Men ryggen kunne ikke klare det hårde arbejde mere. Det slog hende imidlertid ikke ud af kurs. »Den tredje alder« vinkede forude, og Lilly var ikke i tvivl om, hvad hun ville bruge sin fritid til.

Lige siden hun var barn, har hun nemlig elsket løvsavsarbejde – altså at save figurer ud i specielt krydsfiner.

– Min far var tømrer og snedker, og jeg holdt rigtig meget af at banke, save og hamre i hans værksted. Mit største ønske var en løvsav, og den lå pænt pakket ind under juletræet, da jeg var seks år. Jeg husker tydeligt, at jeg hele den juleaften sad i køkkenet og arbejdede med min nye sav, fortæller Lilly, der er blevet 81 år, men stadig er meget aktiv med sin løvsav.

Det bliver til masser af kravlenisser i finer, specielle sangskjulere, som hun laver på bestilling, og ikke mindst mobiler til børn, børnebørn og oldebørn. Hver gang en lille ny er på vej, finder Lilly en ny idé.

Lilly og mobilerne

– Selv om det er en del år siden, jeg forlod Kelsen, tænker jeg stadig meget på mine gamle kolleger og ser da også nogle af dem en gang imellem. De bringer et frisk pust ind i min hverdag. Det er spændende at høre om det faglige arbejde i dag, siger Lilly, inden hun går i gang med et nyt projekt; en sangskjuler til en konfirmand med en speciel fritidsinteresse.

Derfor vil Lilly ikke løfte sløret for, hvordan sangskjuleren kommer til at se ud. Men hun garanterer, at den bliver flot.

Meget flot.

substans // 01 // 2009

45

TYVERI

GIFTET SIG MED JYSK BY

SNAPS OG GL. DANSK

SKOLEFAG

SIDST I KØEN

LAVNINGER MØBELTRÆ SLÆDEFART RESPEKT ANBEFALET LETTELSE KØREKORT ÆGTEMAND

SKOTSK WHISKY SKOLEALDER TILTALE

B R Æ N D E N D E K Æ R L I G H E D

S L A G O R D

P I R I T Æ S E L A N S E T T E T A L E5 J R A M M E B A T7 O E N D B L E S9 O M E J E N E T U R E A S E R T S E S E E N M Ø R K M A L L I G D E L E V E N I L E

MUMS

ENGELSK ØL BLÆSERE

BLEGE LILLE FUGL

ION

STJÆLE

KÆMPET DRINKS

MUSIKFORM STAND

CIGAR FRA CUBA (ÆLDRE STAVEMÅDE)

FIRMA DANSK SUND

FR. VINOMRÅDE ANTAL

HOLD

NEMME

GADER EARL GREY

MONOLOG BAJER

DYSTER GL. LÆNGDEMÅL

GRINE PART

U S P M P2 E A N G4 T L E D A L E M U O K S U L R I R H T E A R V11 E T A E N E E G A S O V E N R SYLTETØJ GUD

CHEFER DANSK KONGE

ODIN TYSK RHINBY

MALER- SKRIVERED- REDSKAB SKAB

SKIMTES PRAGT

HENSIGT FLY

MALME PERFEKTE

I D E A L E

RÅKOST ?

OPLEVET TRÆ

STADIG PLANTESTOF

A G A R

PÅ SOR- BIKS PAN- HASTE BET DEN

SÆRLINGEN FILMROLLE ARTIKEL DET GØR ONDT

FRANSK MALER OS TO

FORHASTET

EGYPTISK FLOD

IRREDE

1

R O B E S G E E R V F A E T I O O10 N M E J L E E G T R R I U S12

STOR FLÛTE ROBÅD

Udtrukne vindere blad nr. 9/2008: Yrsa Hinrichsen, Kjærslund 11, st.th., 8260 Viby J. Anders Laursen, Østre Langgade 51, 8643 Ans By. Egon Jacobsen, Holmbjerggårdsvej 84, 7000 ­Fredericia.

46

substans // 01 // 2009

ATTER

VÆSKER

SPISER FORURENEDE

MIKSEDE SUPPESKEER

BLIVE KOLD

SPANSK TILRÅB ÆGGERET

STROFE EGO

BILMÆRKE MADVARE NEDBØR

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

D U K A3 G U L E L E E Æ E S T6 R V E I8 R S N E L E E D A V E R E R S O Æ N G K I A E G N L E T T N E

SEGLE

ALF

UJÆVN

REKLOG TUGTE DRIKKE- DATA- KAPROKLAMEFUGL PAUSE LÆRE NINGSBÅDE GAS

SIMPEL

KURS

Kodeord blad nr. 9/2008: Solsikkebrød Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 18. februar 2009.

Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

IAGT- DENTAGEL- GANG SE

MINUS HOVMODIGE

LIRE LUSKERI

GRIS ULÆKKERT

simmer.dk

T E T I D

D Ø

HAVE SJÆLL. LANDSBY

U L S E GRYNNAVN

E

I O N T T E T O G E N E R N E G E R R T E E J E D E N E N E D M S E O T A R E N

TIPSTEGN DRILLEDE

KORNBUNDT HIMLE

Løsning på opgave 9

x-ord

BRÆNDEVINSBRÆNDING MOTTO NYDELIGT PÅ MAD- SPRITRET FABRIKELLER KERHED 1 ELSKOV NE APPARAT MED ILD PÅ

GOLFOMRÅDE

HJÆLP

KENDT AMER. MARTIN

SGU

MAMA

STEGTRØDSPÆTTEFILET ARRIVERET.REALISERE MAS..AR.OSE.KVOTA.S MUT..LETFODET.LASET EMAILEDE.LEDIG.PEGE NETTE..NØD.SKRAP.OL L.TANTE.SELV.OVENI. ÆDEL.AGTE.IOS.IRISK GÅ.ISLEV.SERIØS.SMÅ NEJET.GIREREDE.ASER IRONIER.UGENEREDE.I N.ES.LEVIN..GNU.REN GO.KA.NONE..AERO.UG SNESKRED.TAND..TÅRE M.GASE.KØ.BIENNALER ØSEL.SVARES.ROY....

DYNASTI.ENIG.RR....

EN.TØEDE.ENLIGE....

RED.DREJESTOLEN....

ILLUSTRATION LARS-OLE NEJSTGAARD

// FAGLIGT TALT

FINANSLOVSBOMBE UNDER KOMMUNERS ØKONOMI Finanslovsforliget er blevet beskyldt for at være en lokumsaftale – uambitiøst og uden nyskabelser. Men der er en lille og hidtil næsten upåagtet del af forliget, som kan få meget voldsomme økonomiske og menneskelige konsekvenser for danskerne fremover.

lut ingen indflydelse på større virksomhedslukninger i slipstrømmen på den mest alvorlige økonomiske krise i nyere tid. Man indfører altså et økonomisk incitament, der har den mangel, at de, der skal påvirkes, kun har marginal indflydelse på dét, man ønsker at påvirke.

Forliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kan vise sig at være en bombe under kommuner, der rammes af større virksomhedslukninger i kølvandet på den finansielle krise.

Vi ved alle, at nogle kommuner er mere udsatte for ledighed end andre. Vi ved også, at især mindre kommuner meget let kommer til at styrtbløde økonomisk og menneskeligt, når store virksomheder i kommunen drejer nøglen om.

Kommunerne overtager nemlig udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og aktivering af forsikrede ledige fra staten.

Den egentlige begrundelse for at lægge disse opgaver over til kommunerne er, at forligspartierne ønsker at give kommunerne økonomiske incitamenter og ansvar for, at ledigheden bliver så lille som muligt.

Når for eksempel et stort slagteri lukker, som vi har set det gang på gang, vil den nye model betyde, at den pågældende kommune står med en enorm opgave og udgift til arbejdsløshedsdagpenge, aktivering og aktiveringsydelse.

Og det lyder jo meget godt – men også meget naivt. Det er nemlig en fuldstændig forkert opfattelse af, hvordan nutidens arbejdsmarked fungerer. Det er helt åbenbart, at kommunerne i virkeligheden har meget ringe indflydelse på det generelle niveau for ledigheden. Ingen tror vel, at den lave ledighed i de seneste år skyldes, at samtlige kommuner, på samme tid, helt på egen hånd fandt ud af at føre en politik, der bragte de ledige i beskæftigelse. Det er naturligvis den internationale udvikling og den nationale politik gennem mange år, der har været skyld i den lave ledighed.

På samme måde har en almindelig dansk kommune abso-

Det er ikke svært at forestille sig, hvad der kan ske, hvis byens store virksomhed pludselig lukker i en lille kommune.

Aktiveringen af de ledige risikerer at ende i billige, men udsigtsløse og kortsigtede skurvognsløsninger. Og kommunen risikerer at skulle finde besparelser på børneinstitutioner, skoler og ældreområdet for at løfte den nye opgave med dagpengemodtagerne.

Men hvad er så grunden til, at der indgås et forlig, der er så indlysende tåbeligt? Det kan kun forklares med regeringens ideologiske kamp for, at staten skal fralægge sig ansvaret for den økonomiske udvikling. Finanslovsforliget på dette område er ikke kun en lokumsaftale. Det kan beskrives med en populær reklames ord: Det er en om’er!

FOTO HANNE LOOP

AF NIELS SØRENSEN, HOVEDKASSERER I FØDEVAREFORBUNDET NNF

substans // 01 // 2009

47

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Konditor og kunstner med krop og sjæl

Af Carsten Elert og Astrid Westergaard // Foto Hanne Loop

– Jeg vil bruge legatet til at studere forskellige teknikker hos andre kunstnere, og jeg drømmer om at kunne møde og lære nogle teknikker af kunstneren Leif Sylvester. Jeg kan godt lide hans malerier og hans sociale engagement, siger Rasmus Hurtig – her fanget i et øjeblik i sit atelier hjemme på Frederiksberg.

LEGAT. Rasmus Hurtig er uddannet konditor, men han er også en lovende kunstner og i gang med endnu en uddannelse. Han har netop fået LOs store kunstnerlegat.

– Jeg er voldsomt glad for legatet, siger 32-årige Rasmus Hurtig med et stort smil. Lige før jul modtog han LOs store kunstnerlegat på 50.000 kroner, som uddeles en gang om året til lovende unge kunstnere, der brænder for deres kunst.

– Konditorfaget kræver, at man har fantasi og handler kreativt, så det var lige mig.

Når man er konditor, skal der være en tæt kontakt mellem hovedet og de hænder, der fremstiller kagerne – ligesom når man maler.

Rasmus Hurtig er uddannet konditor og holder af faget, men lige nu er han ved at uddanne sig til socialrådgiver på den internationale linje. Det var 10 års fagligt arbejde i NNF Ungdom og LO Ungdom, der gav ham lyst til at arbejde mere med mennesker og projekter. Han holder dog sit konditorfag ved lige ved at arbejde hos Konditor Wiuff i Glostrup en gang imellem.

Rasmus Hurtig har tegnet og malet, siden han var barn, og han finder meget ro og glæde ved at male.

Kager og kunst

Det med grænserne har Rasmus taget helt bogstaveligt, da han var med til at arrangere et besøg af kunstneren Ronex fra Uganda sidste sommer.

Da Rasmus Hurtig som helt ung skulle vælge uddannelse, kombinerede han sin interesse for at male og lave mad med det, at han ikke var nogen bogorm. Og her lå konditoruddannelsen lige til højrebenet.

– Det, jeg godt kan lide ved kunst, er også, at det giver andre mennesker oplevelser, og at kunsten kan nedbryde grænser, fortæller Rasmus Hurtig.

Kunsten bryder grænser

– Det var spændende at vise ham kunstmiljøerne i Danmark og at undervise sammen med ham på kursuscenteret

Laugesens Have. Det lærte vi noget af begge to, tror jeg. Det var lidt svært med sproget, men her er kunsten det bindemiddel, der knytter nationer sammen på tværs af sproglige og kulturelle forskelle.

Og så er det også en oplevelse for mig at være sammen med en, der maler for at overleve, mens jeg maler for at leve, siger Rasmus Hurtig med et eftertænksomt udtryk.

Udstiller til efteråret – Det er efterhånden blevet til en del malerier, og det er en fornøjelse, når man kan sælge sine malerier og rent faktisk også får bestillinger. I mine øjne er god kunst noget, som ikke kan defineres, det må den enkelte afgøre. Men det er vigtigt, at man som kunstner ikke blot bliver en kopi af andre kunstnere.

Du kan se nogle af Rasmus Hurtigs malerier, når han udstiller i LO-bygningen på Islands Brygge til september.