Substans 01 2016

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE

1

Timm Vladimir Bagevært med madpassion

Lodkbalaldtet

2016

tema

Svine-MRSA: Slagteriarbejdere kommer bagerst i køen på hospitalet

Ven ider fra 5s g lin din afde

UDDANNELSE:

Claus skiftede Kødbyen ud med Korsbæk på Bakken

Fra bandeleder til bagerlærling

STRESS:

Klappen gik ned for Kenneth SU BSTANS 1/2 016

1

Oles leder FAKTA

Trepartsforhandlingerne foregår mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen. De første trepartsforhandlinger skete i 1899 og har siden været grundstenen i flere store arbejdsmarkedsreformer.

Ingen integration, hvis du ikke kan dansk Dansk fødevareproduktion er en gavebod, hvis man vil have udvikling, vækst og beskæftigelse i Danmark.

Vi kan noget, andre lande kun tør drømme om – OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF

Trepartsforhandlingerne er i gang.

Det, at lønmodtagerne og arbejdsgiverne sammen med regeringen finder ud af, hvordan arbejdsmarkedet skal skrues sammen, er unikt for Danmark og Den Danske Model.

Udfordringerne er mange; vi skal blive længere på jobbet, manglen på faglærte, nedslidning og social dumping.

Det er blandt emnerne, LO tager med til forhandlingerne. Men det er regeringen, der inviterer til trepartsforhandlingerne, og det er også dem, der har valgt første emne; integration af flygtninge på arbejdsmarkedet.

Men man kan ikke blive en del af vores samfund, hvis man ikke kan dansk.

Derfor kræver vi, at flygtningene ikke bare skal ud og arbejde og være selvforsørgende; de skal også lære at forstå og tale dansk. Ellers lykkes integrationen ikke.

Det ser vi i forbindelse med lukningen af slagteriet i Faaborg.

Her har en snes vietnamesere arbejdet i over 20 år. De var knalddygtige medarbejdere, men de kunne ikke et ord dansk.

Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 18. marts 2016

Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Laurids Hovgaard, lhg@nnf.dk Morten Torbjørn Andersen, man@nnf.dk

Efter slagteriet lukkede, er de blevet afvist af alle arbejdsgivere; ingen vil ansætte dem, når de ikke kan dansk. En lille håndfuld burmesere kan ikke bestå deres svejsekursus, selvom de er fagligt dygtige.

Igen, fordi de ikke kan dansk.

Erfaringerne har vist, at vi godt kan tage imod ikke-danskere på vores arbejdspladser. Men vi ved også, at de nye kolleger først kan blive en del af vores samfund, både på arbejdspladsen og i det store samfund, når de kan dansk. Gør de ikke det, risikerer vi at stå med tusindevis af mennesker, der lever i et lukket parallelsamfund.

Vi har nok ikke været gode nok til at kræve, at nye kolleger skulle lære dansk.

Og vi har nok heller ikke gjort det tydeligt nok for arbejdsgiverne, at det i høj grad er deres ansvar at sikre danskundervisning.

Men vi har lært af vores erfaringer, og derfor står kravet om danskundervisning helt centralt for os ved trepartsforhandlingerne.

Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail substans@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk KLS Grafisk Hus

2

S U BS TAN S 1/2016

Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Forsidefoto Rune Evensen

Indhold Før & Nu: Dráge hos Toms 9 Her er Danmarks bedste lærlinge 10 Mød frontkæmperne Annika og Karsten 12 Timm Vladimir: Skuespilleren der blev madelsker 28 Krydsord 31

Tema Svine-MRSA: Slagteriarbejdere ryger bagerst i køen på hospitalet Selvom det er få slagteriarbejdere der får konstateret svine-MRSA, så bliver mange slagteriarbejdere sat bagerst i køen, når de skal behandles hos lægen, tandlægen eller sygehuset af frygt for svine-MRSA. Mød Allan der måtte vente en uge på at få at vide om han havde tarmkræft. SIDE 14

S TR E SS /

Klappen gik ned for butiksslagteren Kenneth

Lange arbejdstider, og et urimeligt stort ansvar gav Kenneth Thurecht Dyhr stress. Nu er han faglærer på Slagteriskolen og oven på igen. SIDE 20 A KKO R D /

Det åbne lønsystem

Alle kan præcist se, hvad og hvordan de tjener deres løn, hvis de arbejder på akkord. Kom med til Danish Crown i Horsens, og se hvordan en akkord bliver til.

SIDE 22

PR A K TI KPL A D S /

Fra bandeleder til bagerlærling A- K A SS E /

Jobrettet uddannelse

Claus Johansen har arbejdet på pålægsfabrikker siden han var 14 år. Som 61-årig gik han tilbage på skolebænken og nu er han vagt i Korsbæk-byen på Bakken

Ali vendte kriminaliteten ryggen for at blive bager. Men det er svært med en plettet straffeattest. SIDE 24

SIDE 27 SU BSTANS 1/2 016

3

Kort nyt

Ny topchef hos Danish Crown

Slagteriarbejderne i Danish Crown har fået ny topchef. 52-årige Jais Valeur tiltrådte som ny administrerende direktør i slagterikoncernen i november. Til april stopper den tidligere direktør Kjeld Johannesen, der har stået i spidsen for virksomheden siden 1990. Jais Valeur kommer fra en chefstilling hos mejerikoncernen Arla.

Danmarks største mælkeproducent tegner overenskomst Efter lang tids forhandling og med udsigten til en sympatikonflikt, valgte Danmarks største mælkeproducent, I/S Rønhave ved Bramming i Sønderjylland i slutningen af januar at tegne en overenskomst med fagforbundet 3F. I Fødevareforbundet NNF er man glade for at parterne er blevet enige.

- Vi er glade for at Danmarks største mælkeproducent har indgået overenskomst med 3F. Vi knokler for der skal være ordnede forhold i hele fødevarebranchen - lige fra jord til bord, siger Finn Ladegaard, faglig konsulent på mejeriområdet i Fødevareforbundet NNF. I/S Rønhave er Danmarks største mælkeproducent med over 2.000 malkekøer fordelt på tre gårde. De tre gårde er samlet i selskabet I/S Rønhave, og leverer dagligt 60 tons mælk til Arla.

Vagn Henriksen, formand for den grønne gruppe i 3F, har tidligere forklaret til Fagbladet 3F: - Vi har fået en henvendelse fra flere medlemmer, som var utilfredse med lønnen hos den pågældende arbejdsgiver. De har tjent omkring 30-35 kroner under den overenskomstmæssige løn, og det er løndumping.

Derfor havde 3F bedt Fødevareforbundet NNF om at deltage i en sympatikonflikt, hvis mælkeproducenten ikke ville tegne en overenskomst. Det blev dog aldrig aktuelt.

- De har jo faktisk fået så lav en løn, at de ikke en gang var dagpengeberettigede. Det er uhørt på det danske arbejdsmarked, supplerer Finn Ladegaard.

Sympatikonflikten er afblæst.

Sådan får du hurtigt overblik over din pension I marts måned modtager du den årlige pensionsoversigt fra dit pensionsselskab.

Det er ikke bare en god mulighed for at tjekke, hvordan det står til med dine pensionspenge. Det er også en oplagt anledning til at kigge dine forsikringer efter i sømmene. Forsikringerne passer som udgangspunkt til de flestes behov. Men måske er du blevet gift, flyttet i hus, blevet skilt eller har fået børn siden sidste pensionsoversigt – og så kan det være en god idé at justere i forsikringerne. Hvis du logger ind på din personlige side på dit pensionsselskabs hjemmeside, kan du eksempelvis: • Vælge mindstebeløb til dine efterladte, hvis du dør før pensionsalderen • Bestemme, hvem der får pengene • Vælge beløb ved førtidspension/tab af erhvervsevne I PensionDanmark ligger oversigten klar på din personlige side på pension.dk/dinpension eller i e-Boks, hvis du har valgt dette. Hos Industriens Pension bliver pensionsoversigten lagt på din personlige side ”Min side”, som du finder på industrienspension.dk/minside.

Chat med a-kassen

Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på www.nnf.dk/a-kasse 4

S U BS TAN S 1/2016

Få svar på din smartphone Fødevareforbundet NNFs hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk, når det passer dig.

Sidste dag på Danish Crown i Faaborg

Jimmy Andersen (tv) og Søren Lind (th)

Den sidste skinke er skåret på Danish Crown i Faaborg og over 400 slagteriarbejdere har mistet jobbet over det seneste år.

Fredag 12. februar stemplede de tilbageværende 76 ansatte ud for sidste gang. Resten er stoppet løbende, gået på pension eller er sygemeldte. Den allersidste dag bliver der ikke arbejdet på anlægget. I stedet bliver dagen brugt på at sige farvel til kollegerne.

- Vi har kendt til lukningen i to år, så vi har haft god tid til at vænne os til tanken.

Men det bliver helt sikkert en underlig dag, når anlægget lukkes endeligt ned. Folk har i gennemsnit arbejdet her i 15-16 år, så det er virkelig en omvæltning for rigtigt mange

kolleger, siger Jimmy Andersen, tillidsrepræsentant på Danish Crown Faaborg.

Sammen med Søren Lind er han udpeget til at bestyre den jobbank, der igennem længere tid har hjulpet slagteriarbejderne videre i uddannelse eller nye job. Jobbanken fortsætter de kommende ni måneder.

- Vi har allerede haft omkring 200 ansatte på kursus eller uddannelse. Mange er ufaglærte og har arbejdet her i rigtigt mange år. Så de har brug for at blive opkvalificeret, så de har bedre muligheder for at finde nyt arbejde, siger Søren Lind.

Status ved lukningen er, at små 160 ansatte har fået nyt arbejde. Halvdelen er flyttet til andre Danish Crown-anlæg, primært

Jeg er sikker på, at der har været gode argumenter for at indføre hver afgift. Men når man kigger på det samlede billede, hvor der er afgifter på alt fra rullegardiner til brevordnere, må man tage sig lidt til hovedet.

KARSTEN LAURITZEN, SKATTEMINISTER

Skatteminister Karsten Lauritzen varsler et opgør med de såkaldte punktafgifter for at spare virksomhederne for både penge og bøvl.

Eksempelvis er der 10 forskellige afgifter på nødder.

Solidt afkast til fødevarearbejdernes pension En stærk forvaltning af investeringerne var med til at sætte ekstra skub i din pensionsopsparing i 2015. For et typisk medlem på 50 år betød det et afkast på næsten 45.000 kroner.

Medlemmer op til 40 år, som har flest aktier, fik det højeste afkast, nemlig på 8,6 pct., mens medlemmer på 70 år, hvor pengene forvaltes med lidt mindre investeringsrisiko, fik et afkast på 4,2 pct. I gennemsnit fik medlemmerne et afkast på 7,4 pct. i markedsrente.

Giv besked

Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det.

Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling

-Vi er meget tilfredse med det afkast, som vi har skabt i 2015.

Både den aktive forvaltning af aktier og obligationer og de unoterede aktivklasser leverede fine resultater. Det har sikret alle medlemmer betydelige afkast på deres pensionsopsparinger, siger Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension.

Du kan se hvor meget din opsparing er vokset, hvis du logger ind på Min Side på industrienspension.dk.

Ring på 3818 7272

Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.

SU BSTANS 1/2 016

5

Kort nyt

LEDIG:

Nu kan du dele din skærm med a-kassen

Driller computeren, når du skal udfylde dit dagpengekort eller registrere din jobsøgning på Joblog? Nu er der mere hjælp på vej fra a-kassen. Du kan nemlig dele din computerskærm med a-kassen, så de kan se din skærm og styre musen for dig.

Har du problemer med at registrere dit dagpengekort hos a-kassen digitalt eller din jobsøgning på Joblog, så ring til a-kassen på 38 18 72 72. Du kan ikke dele din skærm, før du er i telefonisk kontakt med a-kassen. Du vil blive guidet over telefonen til, hvordan du deler din skærm med a-kassen.

Regnskaber: Se hvor meget du har tjent til din virksomhed Hver dag knokler tusindvis af fødevarearbejdere for at skabe omsætning og overskud til danske fødevarevirksomheder. Men hvordan står det egentlig til med din virksomhed? På nnf.dk/regnskaber har vi samlet årsregnskaberne for de 75 fødevarevirksomheder, hvor der arbejder flest medlemmer af Fødevareforbundet NNF. - Virksomhedens regnskab er ikke kun for folk på chefgangen og en revisor. Det kan også være et pejlemærke for medarbejderne i produktionen om fremtidens jobsikkerhed på virksomheden, siger Tage Arentoft, næstformand i Fødevareforbundet NNF, og fortsætter: - Er virksomheden sund og veldrevet, og bliver der investeret i medarbejdere og teknologi? Det er nogle af de vigtigste spørgsmål man skal stille, når man som medarbejder skal kigge et regnskab igennem.

På nnf.dk/regnskaber kan du også finde en hurtig guide til, hvordan du læser og forstår et årsregnskab.

Dansk pres sikrer ordnede forhold hos svensk fødevarevirksomhed Fødevarevirksomheden Sunsalat i Malmø har indgået en kollektiv overenskomst med det svenske fagforbund Livsmedelsarbetareförbundet. Aftalen forhindrer løndumping hos den svenske fødevarevirksomhed, der producerer færdiglavede salater til danske supermarkeder. Medarbejdere har tidligere fortalt om lønninger på ned til 65 kroner i timen, og ingen tillæg for weekend og overarbejde. Overenskomsten kom i hus efter Fødevareforbundet NNF kontaktede COOP og Dansk Supermarked, der forhandler Sunsalats produkter.

Radio

Få nyhederne læst op.

På nnf.dk/p odcast kan du hver 14. dag finde en ny radioudsendelse 6

S U BS TAN S 1/2016

Trepartsforhandlinger i gang Regeringen fagbevægelsen og arbejdsgiverne bruger marts måned på at forhandle en ny trepartsaftale, der skal løse en række af de udfordringer, som Danmarks står overfor. Regeringen har sat flygtninge og integration på dagsordenen. Forhandlingerne skal være færdige ved udgangen af marts. På nnf.dk kan du læse med, når der bliver lavet en aftale.

Mød os på Facebook På Facebook er der debat mellem medlemmer.

Du kan være med på facebook.com/nnfdk

Velkommen til ny miljø- og fødevareminister

Farligt arbejde: Fødevarevirksomheder topper liste over flest arbejdsskader Fire fødevarevirksomheder er blandt de ti virksomheder i Danmark, der har anmeldt flest arbejdsskader per medarbejder i perioden fra 2012 til 2014. De fire virksomheder er Hilton Foods, SB Pork, Danish Crown og Haribo Lakrids.

Det viser en opgørelse, som er lavet af Fagbladet 3F, på baggrund af data fra Arbejdsskadestyrelsen.

- Det er simpelthen ikke fair, at så mange fødevarearbejdere bliver syge af at gå på arbejde. Det er arbejdsgivernes ansvar at sørge for et godt arbejdsmiljø, så medarbejderne undgår ulykker og nedslidning, siger Jim Jensen, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF.

Fødevareforbundet NNF hilser Esben Lunde Larsen velkommen som ny miljø- og fødevareminister. Ministerskiftet sker efter flere ugers politisk uro om fødevareområdet, som kulminerede i slutningen af februar, da Eva Kjer Hansen trak sig som miljø- og fødevareminister.

- Jeg ser frem til samarbejdet med Esben Lunde Larsen. Jeg er sikker på, at vi får et godt og konstruktivt samarbejde om fødevarepolitikken. Samtidig vil jeg også gerne sige tak til Eva Kjer Hansen for et godt samarbejde siden folketingsvalget i juni sidste år. Hun har stået bag den store landbrugspakke, som på sigt vil skabe bedre vilkår for virksomhederne og dermed skabe mulighed for flere job i fødevarebranchen, siger Ole Wehlast.

Nu hvor landbrugspakken er vedtaget, og en ny minister står klar, er der brug for arbejdsro på fødevareområdet.

- For mig handler fødevarepolitik om at skabe flere gode arbejdspladser og jobsikkerhed - ikke om politisk fnidder og barnlige stirre-konkurrencer, siger Ole Wehlast.

Esben Lunde Larsen er den sjette fødevareminister, der bliver udpeget på seks år.

- Fødevareområdet bidrager i allerhøjeste grad til det danske samfund. Dels via arbejdspladser og beskæftigelse, og dels via fødevareeksporten, der forsyner den danske statskasse med store indtægter. Derfor er der brug for brede forlig i Folketinget, så vi sikrer ro og stabilitet, uanset hvordan regeringen ser ud, siger Ole Wehlast.

Sig din mening og vind præmier

Tilmeld dig vores webpanel, og bliv hørt – nnf.dk/webpanel

Arbejdsskader om året per 100 medarbejdere 1.

Hilton Foods A/S

6,4

2.

LM Wind Power A/S

6,3

3.

Kongsvang Rengøringsservice A/S

5,7

4.

Aviator Airport Services Denmark A/S

5,5

5.

SB Pork A/S

5,3

6.

Persolit Entreprenørfirma A/S

5,1

7.

Scandlines Danmark ApS

5,1

8.

Tekniclean A/S

5,0

9.

Danish Crown A/S

5,0

10.

Haribo Lakrids A/S

4,9

Gennemsnit for alle virksomheder

2,2

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev SU BSTANS 1/2 016

7

Jan og Jamal fik en chance hos Toms

I DAG ER DE NØGLE- MEDARBEJDERE

Jan Volthers sammen med Joan Wind, tillidsrepræsentant på Toms i Ballerup og Jamal Adan.

På Toms i Ballerup giver man gerne ledige en chance. Er du god til at samarbejde, og har lyst til at arbejde, så kommer man langt på Toms AF LAURIDS HOVGAARD

Der er varmt i chokoladesalen hos Toms. Det er her produktionen af de mange kendte Toms chokolade-produkter starter. Men de 38 grader generer ikke Jamal Adan. Han flygtede fra Somalia til Danmark i 1991 på grund af borgerkrig i hjemlandet.

- Jeg er vist den eneste i hele chokoladesalen der er ligeglad med det høje temperaturer. Jeg er rigtig glad for mit arbejde her på Toms, siger Jamal Adan.

Han har tidligere både været lagermedarbejder på et stort bageri og gårdmand.

- Jeg synes alle skal have en chance på arbejdsmarkedet.

Hvis man kan levere et godt stykke arbejde og er en god kollega. Der findes ikke nogen sukker-chokoladeuddannelse, så vi oplærer selv vores medarbejdere, siger Jan Jensen, Production Manager på Toms.

I alt arbejder der omkring 150 i produktionen hos Toms i Ballerup. På grund af sæsonudsving bliver der med jævne mellemrum hentet vikarer ind og ledige kommer i jobrotation. Jamal kom ind på Toms sammen med over 20 andre ledige i jobrotation. Han var en af de heldige, der vekslede jobrotation til et fast job.

8

S U BS TAN S 1/2016

Fra slagteri til chokolade I drageafdelingen, hvor man overtrækker mandler og andre nødder med chokolade, arbejder Jan Volthers.

Jan Volthers ragede uklar med sin tidligere arbejdsgiver Danish Crown i Ringsted, hvor han blev bortvist. Da tillidsrepræsentanten på virksomheden havde godkendt bortvisningen, vurderede Fødevareforbundet NNF og LO, at der ikke var grundlag for en faglig voldgiftssag for uberettiget fyring, selv om organisationerne ikke var enige i bortvisningen.

Jan Volthers kendte tillidsrepræsentanten på Toms, Joan Wind, fra fagligt arbejde, og hun hjalp med at formidle kontakt til Toms.

- Det er en helt anden arbejdskultur her på Toms. Jeg har været rigtigt mange år i slagteribranchen, uden at få ros eller et skulderklap fra ledelsen. De kom kun rendende når der var problemer. Her løser vi problemerne ved tavlemøder og der er plads til at alle kan byde ind med løsninger. Det var faktisk lidt af et kulturchok at skifte branche, siger Jan Volthers.

Når Toms leder efter nye medarbejdere, så er det ikke så meget fortiden man kigger på, men hvad en medarbejder kan bidrage med i produktionen.

- Når man går ind af døren hos os på Toms, så starter vi på en frisk. Vi arbejder i teams og er afhængige af hinanden. Så samarbejdsevner er lige så vigtige som at man kan tage fysisk fra, siger Marianne Møller Hansen, leder af dragéafdelingen. Og kollegerne har taget godt i mod Jan Volthers. I februar blev han valgt som tillidsrepræsentant for aftenholdet på Toms.

FØR & NU

CHOKOLADE

Dragé er måden at fremstille overtrukne lækkerier på i kobbertromler. Hos Toms overtrækker man mandler og nødder med chokolade og lakrids.

Siden 1960 har Toms produceret dragé-produkter i Ballerup i udkanten af København. I dag er teknikken den samme, men produktionen er meget mere effektiv.

Foto: Rune Evensen / Toms

SU BSTANS 1/2 016

9

DM i Skills Fuld knald på konditorkonkurrencen.

Stine Kristensen, Højslev Slagteren i Højslev.

Blyp Knudsen, H.C Andersen Conditori & Cafe.

10

S U BS TAN S 1 /2016

Marcus Sennefelder, Mesterbageren i Haslev.

Her er Danmarks bedste lærlinge Over 60.000 var forbi og se bager-,konditor- og detailslagterlærlinge kæmpe om titlen som Danmarks dygtigste elev ved DM i Skills i Fredericia AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

Efter tre lange og hårde konkurrencedage blev Danmarks bedste bager, konditor og detailslagterlærlinge fundet ved DM i Skills 2016 i Fredericia.

Foran et begejstret publikum i Messe C i Fredericia overrakte statsminister Lars Løkke Rasmussen medaljer til vinderne.

- DM i Skills er fyldt med dygtige rollemodeller, der inspirerer andre til at søge ind på en uddannelse som smed, elektriker, bager, social- og sundhedsassistent eller noget helt femte, siger Lars Løkke Rasmussen.

Hos bagerne var det Marcus Sennefelder fra Mesterbageren i Haslev der vandt.

- Hold kæft hvor er det fedt.

Det er fuldstændigt fantastisk, siger Marcus Sennefelder og smiler stort.

I konditor-konkurrencen løb Blyp Sophie Knudsen med førstepladsen.

- Det er ret vildt. Lige nu er jeg helt rundt på gulvet og vildt glad, siger Blyp Sophie Knudsen.

Hos detailslagterne var det Stine Kristensen fra Højslev Slagteren lige syd for Limfjorden der vandt.

- Det er helt surrealistisk. Jeg havde slet ikke regnet med at vinde. Nu skal jeg fejre det med en kold øl, siger en glad Stine Kristensen.

Mejerister og industrislagtere inspirerer folkeskoleeelever

På trods af ildebrand i Fredericia og lange køer ved indgangen, var mere

end 60.000 gæster forbi DM i Skills i Fredericia. Langt de fleste var folkeskoleelever, der var forbi for at blive klogere på, erhvervsuddannelserne.

Udover de 36 konkurrencefag, er der 20 demonstrationsfag, blandt andet mejerist og industrislagter.

De to unge mejeristelever Patrik Nielsen og Anders Borup Nielsen er taget fra Thise Mejeri ved Limfjorden til DM i Skills i Fredericia. Her bruger de torsdagen på at fortælle om mejeriuddannelsen.

- En mejerist sørger ikke bare for, at mælken kommer ned i kartonen. Vi laver smør, ost, youghurt og vildt mange andre produkter. Meget af vores arbejde består af analyse og overvågning, så vi sikrer en høj fødevaresikkerhed og en god smag, fortæller Patrik Nielsen.

Længere nede af gangen står Morten Olsen og Jesper Hansen. De er industrislagterlærlinge hos Danish Crown i henholdsvis Horsens og Blans.

- Vi er den slags slagtere, der rent faktisk kan finde ud af at slagte et dyr.

Det er jo ikke noget detailslagterne rigtigt gør, griner Morten Olsen.

Humor og fællesskab er noget begge lærlinge fremhæver som noget helt særligt ved industrislagteruddannelsen.

Dine kolleger bliver hurtigt til dine venner. Vi er afhængige af hinanden på arbejdet, og det skaber et fedt

fællesskab. Og så gør det heller ikke noget, at vi nok er Danmarks bedst betalte lærlinge, fordi vi kan arbejde på akkord i perioder, siger Jesper Hansen.

DE VANDT DANMARKS BEDSTE BAGERLÆRLING 2016

1. Marcus Sennefelder, Mesterbageren i Haslev 2. Casper Jacob Christensen, Othello Konditoriet i Vordingborg 3. Maria Hedegaard, Langenæs Bageriet

DANMARKS BEDSTE KONDITORLÆRLING

1. Blyp Sophie Knudsen, H. C Andersens Conditori & Cafe i København 2. Ida Kirchheiner, Andersens Bakery i København 3. Benjamin Hansen, Brødkunsten i København

DANMARKS BEDSTE DETAILSLAGTERLÆRLING

1. Stine Kristensen, Højslev Slagteren i Højslev 2. Susanne Grunzig, Meny i Haderslev

SU BSTANS 1/2 016

11

FORTALT TIL LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

ALLE HAR BRUG FOR EN TILLIDSREPRÆSENTANT Annika Gry Jensen

i kraft. Selvom jeg er gravid med mit andet barn da vi skal vælge tillidsrepræsentant, bliver jeg faktisk valgt alligevel. Jeg har også været forbi virksomheden flere gange under min barsel for at ordne forskellige opgaver. I dag har jeg en rigtig god dialog med både vores produktionschefer og øverste direktør. Der er sket meget over de seneste år.

- Der er jo altid forskel på overenskomster. Men noget af det vigtigste for mig er, at overenskomsten er lavet til vores branche og arbejde. I dag er de fleste i produktionen medlemmer hos Fødevareforbundet NNF, men jeg håber de sidste kan se, at man ikke bare kan nyde godt af fællesskabet, uden selv at bidrage.

OM ANNIKA

[ Har arbejdet de sidste ni år hos Kødgrossisten. Er 40 år og uddannet pølsemager.

Er tillidsrepræsentant for omkring 20 kolleger i produktionen. ] - Jeg har været medlem af Fødevareforbundet NNF siden jeg startede i branchen som 18-årig. Jeg har altid været vant til at arbejde på en NNF-overenskomst. Da jeg startede på Kødgrossisten var det en 3F-overenskomst, som mest var lavet til de 12

S U BS TAN S 1/2016

ansatte i pakkeriet. Da jeg bliver gravid i 2012 oplever jeg en række problemer omkring min barsel, og hvor min arbejdsgiver ikke vil hjælpe mig. Jeg kontakter 3F, men de mener ikke, at produktionen er omfattet af deres overenskomst. Så besluttede jeg mig for at vi hellere måtte få en rigtig NNF-overenskomst for os slagtere og pølsemagere i produktionen.

- Det har været en noget langsom proces med at få tegnet en overenskomst.

Faktisk tager det så lang tid, at jeg når at blive gravid med mit andet barn inden aftalen kommer i hus.

Men i marts 2015 træder den rigtigt

- En af de helt store opgaver er, at lønnen er så forskellig. Tidligere var virksomheden familieejet og fungerede lidt som en familie. Det betød desværre også, at nogen har fået markant højere løn end andre. Da vi lavede overenskomsten sikrede vi os, at ingen gik ned i løn. Men nyansatte får stadig en del mindre end kolleger der har været her i mange år. Det kan være ok at blive belønnet for erfaring, men nye ansatte kan jo også have masser af erfaring.

- Lige nu arbejder vi på at få et samarbejdsudvalg rigtigt op at køre, så vi kan blive bedre til at arbejde med arbejdsmiljø og samarbejde. Tidligere har det ikke været prioriteret så højt.

I den første tid efter vi fik overenskomst var det egentlig mest ledelsen der kom til mig med spørgsmål om det ene og det andet, og ikke så meget kollegerne.

Mød nogle af de mennesker der hver dag knokler for dig og dine kolleger.

Annika Gry Jensen gik forrest og fik sikret en overenskomst i produktionen hos Kødgrossisten. Karsten Jensen er tillidsrepræsentant for COOP-bagerne fra Vejle, over Ringkøbing, til Skagen.

Karsten Jensen arbejdsplads, hvor man behandler hinanden godt.

- Hvis bagerfaget skal udvikle sig og overleve i fremtiden, så har vi brug for dygtige lærlinge. Jeg er næsten lige kommet hjem efter at have været hjælper for nogle talentfulde unge bagere, der har været i Tyskland til EM for unge bagere. De unge er virkelig talentfulde og ambitiøse i dag. Da jeg var i lære var det mest hvidt brød og wienerbrød. I dag er sortimentet meget større og varieret.

- Jeg har været med til at ændre bager- og konditoruddannelsen, så de to første år er en fælles uddannelse.

Bagværker kalder vi det. Efter to år skal lærlingene så vælge, om de vil specialisere sig som konditor eller bager. Vi har brug for at lokke flere unge til bagerfaget.

OM KARSTEN

[ Er bagermester, og har arbejdet i COOP omkring 33 år. Har været tillidsrepræsentant i syv år for bagere i Coop region Nord, der dækker fra Vejle i Syd, over Ringkøbing, til Skagen.

Arbejder til daglig i Kvickly i Tranbjerg syd for Aarhus. ] - Jeg er tillidsrepræsentant for bagerne i 33 Coop-butikker i Jylland. Meget af mit arbejde som tillidsrepræsentant foregår over telefonen, fordi jeg ikke

kan være fysisk i alle 33 butikker så ofte. Men jeg besøger bagerafdelingerne med jævne mellemrum, og så møder jeg mange af kollegerne til Coopmøder rundt om i landet.

- De fleste opgaver kan vi klare over telefonen. Mange ringer og spørger hvordan det lige er, at de skal afspadsere efter en helligdag, eller hvordan man præcis skal forstå overenskomsten.

- Bortset fra et halvt år på skoleskibet Danmark, har jeg arbejdet uafbrudt i Coop siden jeg gik i lære i 1981. Det må være et tegn på, at Coop er en god

- I fremtiden tror jeg bagerne skal vænne sig til at bage hele dagen, og ikke kun en enkelt gang først på morgenen. Kunderne vil også have friskbagt brød, når de handler efter arbejde. Så arbejdstiderne kommer måske også til at ændre sig.

- Der er kort fra bageriet til forhandlingsbordet. Jeg sidder med når Fødevareforbundet NNF forhandler overenskomster med COOP. Jeg har selv fingrene nede i dejen til hverdag, så jeg kender til de udfordringer, som bagerne til daglig bokser med. Med de nye teknologiske hjælpemidler kan man gøre dejen klar dagen før, og så bage løbende igennem dagen. Det er både til gavn for kunderne, men kan måske også gøre arbejdstiderne mere almindelige.

SU BSTANS 1/2 016

13

Tema : Svine-MRSA Slagteriarbejdere kommer bagerst i køen på hospitalet

På fem år er kun 34 slagteriarbejdere testet positive for svine-MRSA. Selvom meget få slagteriarbejdere får svine- MRSA på grund af deres arbejde, så risikerer de at blive sat bagerst i køen til behandling på hospitaler eller hos lægen og tandlægent AF EMILIA MARIA VAN GILSE & LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

Man kan sjældent mærke at man har svine-MRSA og man bliver ikke særlig syg af det. Alligevel kan svine-MRSA give slagteriarbejdere problemer, når de skal behandles hos lægen eller på sygehuset.

For selvom det kun er personer der er i tæt kontakt med levende svin, der skal testes for svine-MRSA før de kan behandles, så kan slagteriarbejdere også risikere, at få udsat deres behandling hos en læge eller på et sygehus.

I Fødevareforbundet NNF ser man gerne, at svine-MRSA bliver anerkendt som en arbejdsskade for slagteriarbejdere.

14

S U BS TAN S 1/2016

Udenlandske opgørelser har vist, at det faktisk kun er personer der arbejder i den sorte ende der bliver testet positive for MRSA CC 398.

Robert skov, overlæge og områdechef, Bakteriologisk overvågning og infektionshygiejne ved Statens Serum Institut.

Hvad er svine-MRSA: •

MRSA er en slags stafylokokker, der er resistente overfor en række antibiotika, som er standardbehandlingen mod stafylokokker.

•

Svine-MRSA, også kaldet MRSA CC 398 er en type MRSA, som kan smitte fra dyr (hyppigst svin) til mennesker. Svine-MRSA smitter personer, der er i direkte kontakt med levende svin eller deres husstandsmedlemmer. gælder det altså medarbejdere i stalden og stiks•tienPå– slagterierne den ”sorte ende”. Efter dyrene er blevet skoldet er for smitte minimal. Faktisk er slagterarbejdere, der arbejder i den ”rene ende” ikke i større risiko end alle andre.

Mød Allan OIsen, slagteriarbejder i opskæringen på Danish Crown på Bornholm. Han måtte vente en uge på at få svar på, om han havde tarmkræft på grund af mistanke om MRSA. Han havde tarmkræft, men ikke svineMRSA.

•

Svinene har typisk MRSA på huden eller på trynen. I stalden vil MRSA være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan altså ikke undgå atkomme i kontakt med MRSA, hvis man opholder sig i samme lokale som levende svin.

Tema s 16-17

SÅ MANGE ER BLEVET TESTET POSITIVE Alle danskere der er testet positive for svineMRSA i Danmark

Antal År

111

166

233

648 1.280 1.114

2

4

1

9

8

10

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Så få slagteriarbejdere er testet positive for svine-MRSA

Der arbejder over 7.000 timelønnede på danske svineslagterier.

Meget få slagteriarbejdere er testet positive.

SU BSTANS 1/2 016

15

Tema : Svine-MRSA

Kræftundersøgelse udskudt på grund af mistanke om MRSA

Lægerne frygtede at Allan Olsen havde tarmkræft.

Men fordi han er slagteriarbejder, blev hans undersøgelser udskudt på grund af mistanke om svine-MRSA Allan Olsen fik et chok, da han gik på toilettet for godt et års tid siden. Kummen var fuld af blod, og han var med det samme klar over, at det ikke var et godt tegn. Hans mester sendte ham da også direkte til læge, da Allan fortalte om sit toiletbesøg.

Lægen ville have Allan undersøgt med det samme, og han fik en akut tid til kikkertundersøgelse på Bornholms Sygehus. Lægen frygtede, at blodet var tegn på kræft i tarmen.

Dobbelt diagnose: Tarmkræft og MRSA Allan skulle møde fastende op på sygehuset mandag morgen, og inden 16

S U BS TAN S 1/2016

undersøgelsen udfyldte han nogle papirer. Da Allan skrev, at han arbejder i opskæringen på Danish Crowns slagteri i Rønne, blev sygeplejersken bleg og forsvandt.

Da hun kom tilbage, meddelte hun Allan, at den planlagte undersøgelse ikke kunne gennemføres, før han var testet for MRSA CC 398. Han fik derfor taget forskellige prøver. I stedet for at få be- eller afkræftet mistanken om tarmkræft, blev Allan sendt hjem med endnu en mulig diagnose i rygsækken. »Vi slikker jo ikke på kødet« Allan Olsen var rystet, da han kom hjem. Og han blev sygemeldt indtil han kunne få nærmere besked: - Uvisheden var det værste. Jeg havde forberedt mig på at få den værst tænkelige besked: du har kræft.

Jeg havde ikke forberedt mig på at skulle gå rundt i længere tid uden at vide, hvad jeg fejlede. Var jeg døde-

ligt syg eller stammede blodet fra en ufarlig polyp? At jeg skulle forholde mig til MRSA oven i det, gjorde det ikke bedre.

Allan var slet ikke forberedt på, at hans arbejde på slagteriet kunne bremse hans kræftudredning.

Hans egen læge var klar over, at han arbejdede på slagteriet, men da Allan udelukkende er i den ”rene ende”, og altså hverken er i kontakt med levende eller nyligt døde svin, skulle risikoen for, at han var smittet med bakterien være minimal.

- Jeg arbejder kun med fersk svinekød. Og det er jo ikke fordi, vi går og slikker på kødet, siger Allan med et suk.

En hård tid at komme igennem Efter fire dage fik Allan besked fra sygehuset; han var ikke smittet med MRSA. Han fik en ny tid til kikkertunder-

søgelse fire dage efter. Denne gang gik alt det praktisk omkring undersøgelsen, som det skulle. Men resultatet var desværre ikke positivt. Lægen konstaterede, at Allan havde en svulst i sin tyktarm.

Han blev sendt i behandling for kræft i tyktarmen på Bispebjerg Hospital i København. Efter en operation og en intensiv kemobehandling, blev han, 10 måneder efter han konstaterede blod i afføringen, erklæret rask.

Han er nu tilbage på sin plads i

opskæringen på slagteriet i Rønne.

Når han tænker tilbage, fylder kræftdiagnosen og den behandling langt det meste. Men udredningen for MRSA midt i det hele, gjorde forløbet endnu værre.

- På sygehuset fik jeg at vide, at hvis jeg havde været den sidste patient, de skulle have en kikkertundersøgelse den dag, så havde de undersøgt mig allerede den første gang, jeg havde en tid. Men fordi der kom patienter efter mig, måtte de vente til,

de havde undersøgt mig for MRSA. - Jeg er glad for, at jeg nu er rask igen. Men når man går og venter på at få svar på om man har kræft eller ej, så har man ikke brug for, at der også skal bruges tid på at undersøge om man har MRSA eller ej, fastslår Allan Olsen, der ville ønske, at sundhedspersonalet var bedre orienteret om, hvor på slagterierne, risikoen for MRSA-smitte er størst.

Jeg ser desværre alt for mange patienter, der bliver stigmatiseret og mistænkeliggjort, fordi de er i risikogruppen for at være smittet med MRSA. Ikke alle steder ved man nok om MRSA. Det går i værste fald ud over eksempelvis slagteriarbejdere, der ikke modtager den behandling i sundhedsvæsenet, de har krav på - Anne Bak Zeuthen, hygiejnesygeplejerske på Region Sjællands MRSA-enhed.

Allan Olsen arbejder ikke med levende svin på slagteriet. Alligevel blev han sat bagerst i køen, og fik udskudt en kræftundersøgelse i en uge, fordi han skulle testes for svine-MRSA.

SU BSTANS 1/2 016

17

Tema : Svine-MRSA

Indlagt i isolation på grund af MRSA Jobbet med levende dyr i stalden på slagteriet i Ringsted, fik stor betydning, da Michael Johansen kom til skade med sin hånd. Risikoen for at være smittet med MRSA sendte ham i isolation op til operationen Michael Johansen havde fri fra sit arbejde i stalden på slagteriet i Ringsted, da en hydraulikslange sprang, og han fik hydraulikolie i fingeren.

Han hastede til skadestuen i Næstved, der sendte ham videre til Slagelse. Men heller ikke i Slagelse havde de plads til ham. Han havde nemlig oplyst, at han arbejder med levende svin, og han skulle derfor indlægges i isolation, så han ikke risikerede at smitte andre patienter. Han røg til Odense Universitets Hospital, hvor han blev testet for MRSA. 24 timer efter kom svaret på prøverne; han var ikke smittet, og lægerne kunne derfor operere i hans hånd.

Et lille sår udsatte operationen Efter et år skulle Michael Johansen igen opereres i 18

S U BS TAN S 1/2016

Allan Johansen er tilbage i stalden efter sit sygdomsforløb. MRSA-stafylokokken forlængede hans sygdomsforløbet, men fik ikke nogen sundhedsmæssig betydning for ham.

hånden. Denne gang viste MRSA-testen, at han var smittet og derfor måtte operationen udsættes indtil han havde været igennem en fem dage lang behandlingskur med skrap antibiotika-salve til næsen, hvor smitten sad og en krasbørstig sæbe til kroppen.

Men da han mødte op til operationen, havde han fået et sår på størrelse med et knappenålshoved på lillefingeren, og operationen blev udsat i fire uger, hvoraf den sidste uge gik med endnu en 5-dages behandling med salve og sæbe. På hospitalet fik han enestue, og hans kone skulle sprittes af, inden hun forlod hans stue – og hun måtte ikke gå frit rundt på hospitalet, men kun der hvor personalet anviste.

I dag er Michael Johansen tilbage i stalden. Hans hånd bliver aldrig god igen, men det ødelægger ikke hans arbejdsglæde. Om han igen er smittet med MRSA, ved han ikke.

- Det er jo ikke noget man kan mærke, men det er klart, at jeg er blevet mere opmærksom på små sår og lignende. MRSA’en forlængede mit sygedomsforløb og fik ellers ikke den store betydning, men det åbnede mine øjne for, at det er noget, vi slagteriarbejdere skal være opmærksomme på, siger Michael Johansen.

Fødevareforbundet NNF:

Allan Johansen er opmærksom på små sår og rifter på en hel anden måde, end før han fik konstateret MRSA i næsen.

Han opfordrer nu også sine kolleger til at holde et ekstra vågent øje med sår og rifter.

Svine-MRSA skal anerkendes som arbejdsskade Fødevareforbundet NNF læner sig op af Sundhedsstyrelsen anbefalinger. Men i takt med, at forskere og læger ved mere og mere om, hvordan MRSA smitter, og hvilke konsekvenser, der er forbundet med MRSA, så stiger behovet for, at få anerkendt, at smitten kan være i relation til ens arbejde.

Hvad kan du gøre?

For at undgå at blive smittet med svine-MRSA, er det vigtigste at holde en god og høj hygiejne.

- Vi anbefaler, at slagteriarbejder går i bad, inden de klæder om og tager hjem.

De skal vaske sig med vand og sæbe og bruge rene håndklæder hver gang, de er i bad. Håndklæderne skal kogevaskes efter brug.

Derudover skal man holde en god håndhygiejne og vaske og spritte hænderne af hver gang, man har rørt sig selv i ansigtet og næsen, siger hygiejnesygeplejerske Anne Bak Zeuthen.

Hun er den ene af Regions Sjællands to hygiejnesygeplejersker i MRSA-enheden. Hun rådgiver og hjælper patienter, der enten er, eller er under mistanke for at være, smittet med MRSA. Hvis du er smittet med svine-MRSA, så er det ok at gå på job eller komme på

skoler og institutioner. Du har ret til de samme sundhedsydelser som alle andre.

Husk at sig til din læge, hvis du arbejder med levende svin.

Hvis du er smittet med svine-MRSA og skal behandles på et sygehus, vil du få enestue og personalet vil bære overtrækskittel og handsker for ikke at bringe smitten videre til andre patienter. Hvis du skal behandles hos din læge eller tandlæge, vil du typisk få en tid sidst på dagen, så klinikken kan blive rengjort efter din behandling.

En rask person har lille risiko for at blive alvorligt syg af MRSA, men bakterien kan af og til medføre generende betændelser, som for eksempel bylder og børnesår. Personer, der i forvejen er syge eller svækkede, har større risiko for at få alvorlige infektioner.

Danish Crown giver fuld løn ved MRSA-sygdom

Bliver man syg på grund af svine-MRSA, betaler Danish Crown fuld løn under sygdom, uanset hvor man er blevet smittet med svine-MRSA. - Hvis en medarbejder bliver syg med en MRSA-infektion, så giver det ikke mening at bruge tid på at undersøge om vedkommende er blevet smittet på arbejdspladsen eller i

- Hvis du arbejder med svin, og du bliver konstateret positiv for MRSA, så er du næsten med garanti blevet smittet gennem dit arbejde. Derfor bør det anerkendes som en arbejdsbetinget lidelse. Det vil forhåbentlig være med til at gøre det nemmere for slagteriarbejderne at få den rette behandling i sundhedsvæsenet, forklarer Jim Jensen, der er forbundssekretær for slagterindustriområdet i Fødevareforbundet NNF. I de senere år er der kommet langt mere opmærksomhed omkring MRSA, men det er stadig den enkelte medarbejder, der må bære risikoen og konsekvenserne af en MRSA-smitte.

- Vi mangler en afklaring på, hvem der dybest set er ansvarlig for risikoen for smitte.

I vores enhed opfordrer vi patienterne til at prøve at køre en arbejdsskadesag, hvis de er blevet smittet med MRSA gennem deres arbejde. Det ville ellers kunne gøre en stor forskel, hvis MRSA bliver anerkendt som en arbejdsrelateret skade, forklarer hygiejnesygeplejerske Anne Bak Zeuthen.

fritiden. Vi ved at der, afhængig af hvor på slagteriet man arbejder, er en meget lille eller mindre risiko for at blive ramt af en MRSA-infektion. Derfor har vi valgt, at medarbejderne kompenseres fuldt ud med det gennemsnitlige akkordtillæg i hele sygdomsperioden, selv om det rækker ud over reglerne på området, forklarer Per Laursen, produktionsdirektør i Danish Crown Pork

SU BSTANS 1/2 016

19

Det ku’ ske for dig Arbejdsuger på op til 70 timer endte med at knække Kenneth. I dag er han faglærer på Slagteriskolen i Roskilde.

Stress: Klappen gik ned for Kenneth 33-årige Kenneth Thurecht Dyhr var mester i en slagterafdeling i et supermarked. Ekstremt lange arbejdsdage og faglig stolthed endte med stress og en lang sygemelding.

I dag har han skiftet butiksarbejdet ud med et nyt job som faglærer på Slagteriskolen AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

P

å overfladen kører det hele. Kenneth er leder af en slagterafdeling i SuperBrugsen i København.

Omsætningen er blandt distriktets største og fortsætter med at vokse.

Kunderne møder trofast op for at købe kvalitetskød hos Kenneth og hans kolleger. Men bag facaden er der revner i succesen. Kenneth har igennem flere år arbejdet mellem 60 og 70 timer om ugen i slagterafdelingen.

- Det er jo alt for mange timer, men dengang var det helt normalt for mig. Jeg elsker mit fag, og det hele skulle helst sidde lige i skabet, før jeg gik hjem fra arbejde, siger Kenneth Thurecht Dyhr.

20

S U BS TAN S 1/2016

For to år siden ramlede det hele. Slagterafdelingen havde lige skiftet koncept, og det gav en del opstartsvanskeligheder. Kenneth skal på weekend og har knoklet for at gøre butikken klar til svenden og lærlingen. Kenneth løber forvirret rundt sidst på aftenen.

Da Kenneths butiksuddeler trækker ham til side og spørger hvordan han egentlig har det, går Kenneth helt i stå.

Der blev helt stille i telefonen

- Jeg kan simpelthen ikke svare. Vi går ind på hans kontor, og så bryder jeg sammen. Vi har en god snak på en halv time. Men i stedet for at gå hjem, går jeg faktisk tilbage for at arbejde videre. Den dag arbejdede jeg

næsten 15 timer, siger slagteren.

Efter ferien er Kenneth ved at gøre klar til at starte på arbejde igen, men bare tanken om arbejdet gør ham dårlig. Så han ringer til sin tillidsrepræsentant Flemming Bengtsen dagen inden han skal starte igen.

- Jeg var til børnefødselsdag, og tager telefonen, da jeg ser at Kenneth ringer. Men der er helt stille i den anden ende. Først efter et minut får jeg Kenneths kæreste i røret. Hun fortæller, hvordan Kenneth har det, forklarer Flemming Bengtsen, der er tillidsrepræsentant for detailslagterne i Coop på Sjælland.

Flemming får overtalt Kenneth til at sygemelde sig med det samme.

- Nogen kalder det stress. Jeg kalder det spolehjerne. Det hele kører bare rundt i hovedet. Jeg sov kun 2-3 timer sammenhængende om natten. Min hukommelse svigtede, og jeg fik tics ved mit højre øje – det har jeg aldrig haft før, fortæller Kenneth, når han skal forklare, hvad hans stress betød for kroppen.

Først to måneder senere er Kenneth klar til at møde op på arbejde igen.

I starten er det aftalt, at han skal arbejde tre timer om dagen, for stille og roligt at komme tilbage. Men Kenneth falder hurtigt ind i den samme stressede rytme på arbejde.

- Arbejdet er nøjagtigt det samme, bare med færre timer. Så jeg falder tilbage i samme mønster og bliver hurtigt dårlig igen.

Han bliver endnu en gang sygemeldt og går til psykolog.

12%

Så mange fødevarearbejdere har været sygemeldt med stress i løbet af deres arbejdsliv KILDE: RUNDSPØRGE FORETAGET AF ANALYSE DANMARK BLAND FØDEVAREFORBUNDET NNFS MEDLEMMER

- COOP har været rigtig gode til at hjælpe Kenneth efter han blev syg af stress. De har hjulpet med psykologbistand og taget det meget alvorligt.

Men jeg synes desværre, at der bliver gjort for lidt for at forebygge stress, inden det bliver til en sygemelding.

Det sker flere gange om året, at jeg må rykke ud til stressramte kolleger, siger Flemming Bengtsen.

Skift arbejde nu Det ender med at være Kenneths psykolog, der tør sige det lige ud til Kenneth: Du skal ikke arbejde i en butik i fremtiden.

- Jeg er slagter og elsker mit fag. Så det ramte hårdt, da det gik op for mig, at jeg ikke kunne fortsætte med det jeg har lavet de sidste 15 år, siger Kenneth.

Sammen med Flemming Bengtsen begynder Kenneth at overveje andre karrieremuligheder.

Ved hjælp af Flemmings netværk kommer Kenneth i kontakt med for-

standeren på Slagteriskolen i Roskilde. De snakker sammen og i dag er Kenneth ansat som faglærer på det der i dag hedder ZBC Slagteriskolen.

- Jeg har altid været glad for at have lærlinge og lære fra mig. I dag bruger jeg det meste af min arbejdstid på at køre ud til folkeskoler og fortælle om erhvervsuddannelser. Jeg tager en halv gris med, som jeg skærer ud foran eleverne den ene dag, og dagen efter tilbereder vi maden. Det er enormt sjovt og givende for mig, siger Kenneth.

- Selvom det er to år siden jeg første gang blev sygemeldt med stress, så kan jeg stadig mærke det i min krop. Jeg får det faktisk lidt dårligt bare ved at snakke om mit gamle arbejde. Jeg har også stadig problemer med hukommelsen og må tit skrive ting ned på små sedler for at huske det, siger Kenneth Thurecht Dyhr.

Det meste af Kenneth Thurecht Dyhrs arbejdstid går med at besøge folkeskoler og fortælle unge om mulighederne med en erhvervsuddannelse.

Her instruerer han en skoleklasse fra Maglehøjskolen i Ølstykke.

SU BSTANS 1/2 016

21

Løn

Akkord:

Sådan fungerer slagteriarbejdernes løn Akkordarbejde sikrer, at alle bliver aflønnet efter præcist den mængde arbejde man har udført. Et retfærdigt, og åbent lønsystem, men også hårdt. Substans har været på Danish Crown i Horsens for at se, hvordan man bliver enige om en ny stor akkord AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

D

er bliver filmet og noteret heftigt bag slagteriarbejderen der står og suger fedt fra grisens flommer.

Slagtelinjens omkring 90 ansatte skal have en ny akkord. Danish Crown fremlagde et forslag tilbage i sommeren 2015. Men medarbejderne sagde nej tak, og siden har medarbejdere, Danish Crowns ledelse, arbejdsgiverorganisationen DI og Fødevareforbundet NNF arbejdet intensivt på at blive enige om en ny akkord.

- Det er ret sjældent, at der er så stor uenighed om en akkord. Hvert år bliver der ændret og udgivet hundredevis af nye akkorder, og det sker mellem 15 og 20 gange om året, at organisationerne bliver kaldt ud, fordi man lokalt ikke kan blive enige om en ny akkord, siger Bjarne Thomsen, forbundskonsulent i Fødevareforbundet NNF med ansvar for akkordsystemet.

Han fortæller, at DI og Fødevareforbundet NNF regner med, at fremlægge et forslag til en akkord på slagtelinjen i løbet af april, hvorefter slagteriarbejderne skal stemme om organisationernes akkordforslag.

22

S U BS TAN S 1/2016

Arbejdet bliver optaget på video, så organisationerne efterfølgende kan sammenligne det med andre lignende akkordafgørelser.

93 procent af arbejdstiden er på akkord

Langt de fleste slagteriarbejdere arbejder i dag på akkord. Det betyder, at de aflønnes efter, hvor meget de producerer. Hvis der er travlt og tempoet på linjen er høj, så stiger lønnen tilsvarende. Omkring 93 procent arbejdstiden foregår på akkord. Hvis slagteriarbejderne ikke arbejder på akkord, får man en timeløn på 137,55 kroner i timen.

Mens de fleste timelønnede får ændret deres løn en gang om året på grund af overenskomsten, så bliver akkorderne løbende justeret på slagterierne når der sker ændringer på den enkelte akkord. Men nye akkorder kan ikke godkendes, uden at medarbejderne siger ja. Derfor har Danish Crowns arbejdsstudieteknikere og arbejdsstudietillidsrepræsentanter i Horsens lavet kontrolstudier af arbejdet på slagtelinjen. Fordi de lokale parter ikke har kunne blive enige, er akkorden overdraget til DI og Fødevareforbundet NNF som så laver deres studier af arbejdet på slagtelinjen.

- Akkord-systemet er åbent og gennemskueligt. Alle kan se, hvad man får sin løn for, og ingen får mere

Arbejdsstudietillidsrepræsentant Lars Due Madsen (tv) sammen med Danish Crowns arbejdstudietekniker Bo Moss Sørensen,.

end andre for det samme stykke arbejde. Samtidig skal medarbejderne stemme om en ny akkord kan godkendes. Det er faktisk et ret unikt lønsystem, siger Jesper Kock, der er chefkonsulent i DI. Han forklarer, at akkorden ikke kun bruges til at aflønne medarbejde-

Fra venstre Jesper Kock, og Tom Lind Nielsen fra arbejdsgiverorganisationen DI, Keld Vistoft, Danish Crown Horsens og Bjarne Thomsen, forbundskonsulent i Fødevareforbundet NNF.

Sådan fungerer akkorden 100 procents arbejde

Udgangspunktet for arbejde på akkord er, at man går fem kilometer ud af en lige landevej uden last og hindring. Det svarer til en ydelse på 100 procents og hedder normalydelsen.

Arbejder man 100 procent, får man et overenskomstfastsat akkordbasis 65,29 kroner per time + et timetillæg på 68,70 kroner per time.

190 kroner re. Det er også en måde for virksomheden at overskue hele produktionen.

- Akkordsystemet bruges også til at planlægge og holde et overblik over produktionen. Hvor lang tid og hvor mange ressourcer kræver de enkelte processer på et slagteri, siger Jesper Kock.

Gennemsnitslønnen for en slagteriarbejder er cirka 190 kroner i timen.

Sådan fastsættes en akkord

Når man skal akkordsætte et stykke arbejde, tager man udgangspunkt i fire parametre: -

- -

-

Arbejdsintensitet: hvor hårdt fysisk belastende er opgaven Faglig dygtighed Arbejdshastighed, hvor langt tid tager opgaven Rutine, hvor meget erfaring kræves det at udføre arbejde

Tempoet er steget

I en rundspørge blandt Fødevareforbundet NNFs medlemmer, foretaget af Analyse Danmark, svarer 95 procent af slagteriarbejderne, at de oplever, at tempoet på akkorden er steget inden for de seneste fem år.

SU BSTANS 1/2 016

23

Bandemedlem

Fra bandeleder til bagerlærling 34-årige Ali var i mange år bandeleder. Men han vendte kriminaliteten ryggen for at blive bager og konditor.. Det er ikke let med en plettet straffeattest.

AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

E

fter mange år som ledende figur i bandemiljøet trak Ali stikket. Våben, narko og kriminalitet blev for meget. Så nu forfølger han drømmen om at blive konditor.

Det gik galt for Ali allerede da han var otte år gammel.

Hans forældre er palæstinensere og flygtede til Libanon. Derefter flygtede de videre til Tyskland. De endte så i en jysk by.

Begge Alis forældre lider af den uhelbredelige sygdom epilepsi.

- Når ens far ligger på gulvet og spjætter med fråde om munden og man ikke forstår det. Tænk at man som knægt skal opleve det, siger Ali og forklarer: - Vi havde ingen penge til at købe medicin som flygtninge. Det var svært.

Som 12-årig tog Ali derfor sagen i egen hånd.

- Uden penge og uden medicin 24

S U BS TAN S 1/2016

ville anfaldene blive hverdag. Så der var kun en mulighed. Jeg begyndte at stjæle ting som cykler og smadre bilruder og stjæle anlæg, siger Ali. »Han takker mig og sætter pistolen ned i bukserne« Som 14-årig møder Ali en pakistaner der boede i samme boligblok.

- Han kørte i dyre biler og havde store guldkæder. Jeg var meget fascineret, siger Ali. Han begynder at arbejde for pakistaneren.

Han kørte stoffer til forskellige adresser og tog imod betaling. Han tjente 10.000-15.000 kroner om måneden.

Han afleverede pengene til forældrene.

- Jeg er begyndt at gå med aviser sagde jeg, fortæller Ali, men så sagde faren at han også ville gå med aviser.

Ali fik talt faren fra det.

Folk spørger mig hvad jeg har lavet før. Jeg er ærlig og fortæller jeg har siddet ti år i fængsel og har været i en bande, men nu prøver jeg at tage mig sammen.

Hovedstaden kalder

Da moren får tilbudt behandling for epilepsi i København flytter familien til Københavns Vestegn.

Alis rygte løb ham i forvejen og derfor kunne han hurtigt etablere sin kriminelle virksomhed i hovedstaden.

- København er fucking større end Jylland. Der er flere penge og flere områder, men også flere fjender.

Så man kan ikke gøre hvad man vil,

fortæller han.

Ali holdte derfor sin kriminalitet til den københavnske vestegn. Efter noget tid får han etableret en egentlig bande.

Forretningen ekspanderer og han får blandt andet lagt sig ud med en rockerklub. Der bliver sat et møde op mellem de to parter.

- De ventede med deres motorcykler. Jeg kom på mountainbike. Jeg glemmer aldrig deres ansigter da der kom en indvandrer på mountainbike.

Er det ham? tænkte de, fortæller Ali med et grin.

Vogntur med politi i røven

Ali tager ved siden af bandelivet en uddannelse som proceslaborant. Det er med nød og næppe han kommer gennem uddannelsen.

Da han har haft den sidste eksamen tropper politiet op. Men lærere og rektor får overbevist politiet om at Ali skal have lov til at fejre eksamen.

Så mens han og klassekammeraterne kører i vogn, kører en politibil efter.

- Det er jo ikke normalt, siger Ali. Fra 2001 til 2011 sad Ali i fængsel. Han var ude et år undervejs. Han er dømt af to omgange for våbenbesiddelse og organiseret salg af narko.

- De slog hårdt ned på det begge gange fordi jeg var en ledende figur, fortæller han.

Han har også været sigtet for både drabsforsøg og drab.

Trak stikket

I 2009 bryder Ali med indvandrerbanden.

I dag fortryder han kriminaliteten og bandelivet.

- Selvfølgelig fortryder jeg det i dag.

Jeg var blændet af situationen med mine forældre og de penge vi manglede. Senere hen blev jeg forblændet af pengene og magten, siger Ali. Da Ali trækker sig fra bandelivet, er det ikke et svært valg, at det er livet

som konditor der skal forfølges.

- Kager og brød har altid været min lidenskab. Men jeg var forblændet af sorte penge, våben, narko og pis og papir, fortæller Ali. Ali har en onkel i Tyskland som har været konditor i mere end 25 år.

- Jeg tog billeder af det jeg lavede og rådførte mig med ham. Han sagde jeg var dygtig og at jeg skulle tage en uddannelse. Men sørg for at tage bageruddannelsen først. Du skal også forstå meningen med deje, forklarer Ali. Og sådan blev det. Ali startede på bageruddannelsen mens han sidder i fængsel og får gjort grundforløbet færdig.

Men efter han er sluppet ud af fængslet er det ikke gået så let.

Da han bliver løsladt holder han en pause fra uddannelsen. Men efter noget tid starter han igen på ZBC i Ringsted.

Det er heller ikke nemt at finde en læreplads. Ali har haft en voksenlæreplads, men samarbejdet blev ophævet.

Han har efterfølgende fået et utal af afslag på lærepladser.

- Folk spørger mig hvad jeg har lavet før. Jeg er ærlig og fortæller jeg har siddet ti år i fængsel og har været i en bande, men nu prøver jeg at tage mig sammen.

Jagten på lærepladsen har trukket ud. Så selvom drømmen om at blive først bager, og derefter konditor, stadig lever, så søger Ali nye græsgange.

Til foråret tager han lastbilkørekort. Det tager 6-8 uger og så har han et job der venter som lastbilchauffør.

- Jeg har stadig drømmen om at blive konditor. Men nu prøver jeg noget nyt. Det gør jo heller ikke noget at have to uddannelser, siger han med et smil.

I sidste ende vil han gerne være selvstændig.

Ali er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med Alis sande identitet.

SU BSTANS 1/2 016

25

A-kasse Af Laurids Hovgaard / Foto: Rune Evensen

SATELLITKONTORER Fra 1. april vil det ikke længere være muligt at booke samtaler på Fødevareforbundet NNFs satellitkontorer i Fredericia, Hobro og Thisted. Er du ledig og skal booke en samtale, kan du se hvilket kontor der er tættest på dig, når du booket samtaler online.

PÅ FERIE SOM LEDIG

Det kan være svært at finde hoved og hale i feriereglerne for ledige. Juridisk konsulent i Fødevareforbundet NNFs a-kasse Marie Beck Jensen forklarer her de vigtigste regler.

Marie Beck Jensen, juridisk konsulent i Fødevareforbundet NNFs a-kasse 26

S U BS TAN S 1/2016

• Egen optjent ferie fra arbejdsgiver Hvis du har arbejdet hos en arbejdsgiver i 2015 har du optjent betalt ferie til afholdelse i ferieå ret 1. maj 2016 – 30. april 2017.

Hvis du har været ansat hele 2015 har du optjent ret til 5 ugers betalt ferie.

Hvis du er time-, uge- eller 14-dages lønnet, eller hvis du er ophørt i en ansættelse som månedslønnet i 2015, har du optjent ret til ferie med feriegodtgørelse.

Du skal søge om udbetaling af din feriegodtgørelse på Feriepengeinfo.dk.

• Feriedagpenge optjent fra a-kassen Hvis du har modtaget ydelser fra a-kassen, sygedagpenge eller barselsdagpenge fra din kommune i 2015, har du optjent feriedagpenge til afholdelse af ferie i ferieåret 1. maj 2016 – 30. april 2017.

Du optjener ikke feriedagpenge på baggrund af efterlønsydelse.

Før du kan få dine feriedagpenge udbetalt er det en betingelse, at du har afholdt din egen optjente ferie, hvis du har optjent ferie hos en arbejdsgiver i 2015.

Du kan ikke overføre dine ferie dagpenge til et nyt ferieår.

Hvis du ikke har søgt dine feriedagpenge senest den 31. maj 2017 bortfalder dine optjente feriedagpenge.

• Udbetaling af feriedagpenge Hvis du har optjent ret til feriedagpenge til ferieåret 1. maj 2016 – 30. april 2017 vil du i starten af april måned modtage et brev, som indeholder oplysninger om, hvor mange dage du har optjent.

Du skal søge digitalt på Tast Selv a-kassen på nnf.dk/a-kasse. Log ind på Tast Selv a-kassen og vælg ferie i menuen, her ligger din ansøgning.

Dit ferieregnskab kan du se under menupunktet Mine data, hvor vi har registreret optjent og afholdt ferie.

Din udbetalings meddelelse leveres til din E-boks.

• Giv besked om din ferie hvis du er ledig eller efterlønsmodtager Du skal holde din ferie på de dage dine feriepenge er udbetalt for. Hvis du er ledig skal du huske at oplyse din ferie til a-kassen og til jobcenteret mindst 14 dage før ferien afholdes. Hvis du ikke meddeler din ferie rettidigt, kan det få konsekvenser for din ret til ydelser.

Hvis du er efterlønsmodtager skal du oplyse a-kassen om, at du har modtaget feriepenge, da feriepengene skal modregnes i din efterløn.

JOBRETTET UDDANNELSE:

Claus Johansen gik fra Kødbyen til Korsbæk på Bakken

Ved hjælp af 20 dages jobrettet uddannelse har 61-årige Claus Johansen skiftet branche fra slagter i Kødbyen til vagt på Korsbæk-byen på Bakken nord for Købehavn.

Claus Johansen har altid arbejdet. Faktisk siden han var 14 år og startede som arbejdsdreng på en pålægsfabrik på Amager. Siden har han arbejdet på pålægsfabrikker det meste af sit liv. Men da den seneste virksomhed flyttede til Jylland, blev Claus Johansen arbejdsløs.

- Jeg har aldrig sovet meget mere end fire til fem timer om natten, og så er det altså mange timer man skal slå ihjel om dagen som arbejdsløs. Jeg vil hellere ud og arbejde, siger Claus Johansen.

En dag i 2015 faldt han over en annonce på Jobindex som vagt på Korsbæk på forlystelsesparken Bakken nord for København.

For at kunne fortsætte som vagt på Bakken i 2016, stillede vagtfirmaet, der har vagtopgaven på Korsbæk, et krav om, at han skulle tage en grundkursus som vagt på 20 dage. Firmaet tilbød endda at betale for Claus Johansens kursus.

- Jeg har ikke gået i skole i omkring 47 år, og jeg har aldrig kunne fordrage skolen, så det var noget af en mundfuld at starte på skolebænken. Jeg har vist aldrig læst og skrevet så meget de tyve dage, som i resten af mit liv. Nu kan jeg faktisk læse hvad jeg selv skriver på et stykke papir.

Det er ret skræmmende, men også fedt, at man stadig kan lære nyt, siger Claus Johansen.

På vagtkurset lærer han blandt andet førstehjælp, brandslukning og kommunikation.

- Hvis du havde spurgt mig for et par år siden, om jeg ville skifte branche og tage uddannelse, så havde jeg grinet.

Men mit bedste råd til andre i samme situation er, bare at

Claus Johansen skiftede pålægsfabrikken ud med et job som vagt i Korsbækbyen på Bakken. Her er han sammen skuespillerinden Terese Damholt.

kaste sig ud i det, og ikke være bange for at prøve noget nyt, siger Claus Johansen. »Jeg har aldrig talt så meget på arbejde før« Korsbæk på bakken er en tro kopi af Korsbæk i tv-serien Matador. Her kan man spise og gå i de samme restauranter og butikker, som i tv-serien Matador.

- Som vagter går vi rundt i uniformer fra 1930 og viser vej, hjælper handicappede med at finde elevatoren og meget andet. Folk kommer og tager billeder af mig, og jeg tror aldrig jeg har snakket så meget på arbejde. Tidligere var det kun mine kolleger i frokoststuen, nu snakker jeg hele tiden, fortæller Claus Johansen.

Når Bakken åbner i slutningen af marts, kan du møde Claus Johansen i Korsbæk-byen. Han kan egentlig gå på efterløn om lidt over et år, men hvis der bliver ved med at være arbejde på Bakken, regner han med at fortsætter.

- Jeg har lidt svært ved at forestille på gå på pension. Så længe kroppen kan klare det vil jeg gerne blive ved.

JOBRETTET UDDANNELSE:

Er du ufaglært eller faglært og bliver ledig, har du ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Det kan være et vagt-kursus, til truck eller noget helt tredje. På nnf.dk/a-kasse kan du finde en liste over de mange uddannelsesmuligheder du har som ledig.

SU BSTANS 1/2 016

27

Portræt

Af Timm Vladimir

Timm Vladimir:

Bagevært med madpassion Han er kendt som vært på Den Store Bagedyst og dobbelt vinder af Masterchef. Men Timm Vladimir driver også en madskole, og håber gode danske råvarer vinder frem Af Morten Torbjørn Andersen / Foto: Rune Evensen

M

åske kender du ham fra Den Store Bagedyst eller Masterchef. Måske har du set ham på film.

Måske husker du ham fra Gordon og Kennedy. Det kan også være han har underholdt dig i radioen eller med stand-up.

Timm Vladimir har nemlig mange talenter, og i dag driver han en madskole i Valby.

Karrieren tog en drejning, da han var med i tv-konkurrencen Masterchef og endte øverst på podiet.

- De ringede fra Masterchef, og spurgte om jeg ville være med. Det ville jeg gerne, for jeg skulle lige se hvor jeg lå i feltet, fortæller han og forklarer: - En ting er at servere mad for ens venner. De har bare at sige tak for mad, og det smagte godt. Men man ved jo aldrig. DVet kan vi se i 28

S U BS TAN S 1/2016

X Factor, hver gang der står et eller andet pigebarn og skråler, og man tænker: Hvordan tror du, du kan komme igennem? Det er jo fordi mor altid har sagt: Hvor er du dygtig.

Men sådan gik det ikke. Timm Vladimir kan nemlig lave mad, og derfor vandt han Masterchef i 2011.

- Jeg har lavet mad hele mit liv.

Fra jeg var en helt lille dreng. Det var dengang lasagne og rucola var det helt store, siger han.

Mad har altså altid været vigtigt for Timm Vladimir, og han tøver ikke med at kalde sig selv en madnørd.

Men det er først efter Masterchef at maden er blevet hans levevej.

Madformidling på madskolen Han har brugt successen til at starte sin egen madskole i Valby. Her holder han og en lang række undervisere

kurser i madlavning.

- Jeg vil gerne fortælle folk, at det ikke er så svært at lave mad. Jeg håber at kunne inspirere, siger han.

- Jeg kommer fra skuespillerfaget og er vant til at stå foran folk og gøgle og formidle. Så en madskole lå mit hjerte nær, forklarer Timm Vladimir. »Alle kan smage forskel på god og dårlig kvalitet« Timm Vladimir har mange meninger om mad – han håber at danske råvarer af høj kvalitet vinder frem.

- Alle kan smage forskel på god og dårlig kvalitet. Men det er jo ikke alle der vil betale og det er synd, siger han, og slår fast: - I stedet for at spise bøffer to gange om ugen, så gør det en gang, og så er det en bøf du kan huske en hel måned.

Hvis folk forstår håndværket bag, så respekterer de råvarerne – TIMM VLADIMIR

KONKURRENCE

Problemet er ifølge Timm Vladimir, at danskerne ikke prioriterer kvalitet: - Vi bruger meget lidt af vores indkomst på mad i Danmark.

Det er vi super dårlige til.

Der mangler respekt for håndværket Der er ellers nok af gode danske råvarer ifølge Timm Vladimir: - NOMA og den nye nordiske bølge har betydet meget.

Jeg behøver ikke købe frank og italiensk ost, for vi har masser af lækker ost i Danmark.

Vi har charcuteri, der er meget bedre end parmaskinke.

Men det kan være svært i Danmark, mener han. Og det handler ikke kun om pris.

- Folk forstår jo ikke hvor meget arbejde der er i det. Når du laver gode råvarer fra bunden, så koster det selvfølgelig, siger han og uddyber: - Hvis folk forstår håndværket bag, så respekterer de råvarerne. Jo mere man har hænderne i det, jo mere respekt får man for håndværket, siger han.

Men også butikkerne bærer

en del af ansvaret: - Jeg er med på, at når man har en butik, så sælger man det man kan sælge. Men man har også en forpligtelse til at skubbe til folk.

- Hvis jeg går til fiskehandleren og der kun er torsk og laks, så køber jeg ikke andet.

Så butikkerne og supermarkederne har et ansvar, konkluderer han.

Fakta Timm Vladimir er 47 år gammel.

Han er skuespiller, stand-up-komiker, radio- og tv-vært, fotograf og har en madskole.

Gift og har en datter.

Har udgivet to kogebøger.

Er vært på sin tredje sæson af Den Store Bagedyst til efteråret.

Er dobbelt vinder af tv-programmet Masterchef.

Kan du svare rigtigt på et spørgsmål om Timm Vladimir? Så kan du deltage i lodtrækningen om tre signerede eksemplarer af Timm Vladimirs nyeste kogebog Små retter – Stor smag.

Deltag i konkurrencen på nnf.dk/substans SU BSTANS 1/2 016

29

MAS- HAKKET SYLTET BENSER SEJ OG AGURK RADE TIL TORSK SÆRLIGT VINTERBAGVÆRK 1

HØSTEVNE MØBELREDTRÆ SKAB

OMRÅDE

1

SALTTYPE

LYS- DRIKKE- RIOLIN- SKOLE- LOKASTOF STED EVENT DRING ARBEJLER DE

SOM

KÆMSES BALLETPESPRING STORE

F A S T E L A V N S B O L L E D E J E I S K A G E R

SANGERINDE (LENE)

S I E L

FURER

K E L E

5.

BOGSTAV

E

PENGELØS

HIMMELVÆSEN KLAPPE

R E T

ITALIEN

I

HUSBLOKKE MEN

GAMLE DUFT

HUGGE VÆRTSHUS

SMERTEJAG GRINER

E K S

UDRÅB DRENGENAVN

GEMEN TILSØLET

O N D FORÆRE MULIG

LIDT TYK VARM

G I V E

STRUDSE

E M U E R

KØRETØJ

L A D9 V O G N

LARGE

L

PARADISET

E D E N

BRILLEETUI

F U T T E R A L

R E D E

PERIODER GRIS

IVRE SÆRE

SUK

A K

HÆRGEN

R A S E N

MØBELDEL

SIDEMAND BAVIAN

LIVVAGT

SPANSK FRUE DILD

KVISTE VOLVO

HUSDEL PRIVATE

OPFØRTE ENG. ØL

DUFTSTIFT NR. 2

MAN

TELTBYER MANDSKAB

UKOGT PADLE

HÅNDTAG HOLDE FRED

M

TØR OM VIN VEJLEDER

R Å

HALVSTORE FUGLE

ENDELØSE

SKJUL VINTYPE

DREJE OVERDÅDIGE

D R Y HOVSA FØRSTE KVINDE

REDE ANDERLEDES

G R E B

Tre præmier af ’250 kroner sendes direkte til vinderne. Gavekortet kan indløses i Coops butikker landet over. Løsning og vindere offentliggøres i næste nummer af Substans.

Postnr. Og by: Fødselsdato:

ADVARET

L

TERAPI

E R G

U V E L10

P A R A T E

U P S

LiaXord

Gade:

GL. MÅL

SLØJ DRENGENAVN

K R A G E R12

Indsendt af:

L Æ

S K R U E

E V I G E

Kodeord:

STIVNET FRUGTSPISE

E N8 E S T E

L E J R E

Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg C senest 1. maj 2016. Løsningen kan også sendes via nnf.dk/krydsord.

S U BS TAN S 1/2016

BILUDSTYR

E L G E

R E D E L I G

Løsningen på krydsordet i Substans nr.4 2015: Julekomsammen Vinderne af krydsord nr.4 2015: Kenni Andersen, 6933 Kibæk Benny Nyborg, 7500 Holstebro

30

MAGELØS STEDORD

G R E N E

D E O

S T O L E B E N

ROBÅD

A7 R T E D E

T A G

B E O

BRAV

HJORTE

S E N O R A

A G I T E 11 R E

U G E R

T O

S E R

I T E M

B U T T E T

I D E STÆR

N A B O

H6 E R

D O M

FUGLEBO GL. MØNT

DESUDEN INTERVALLER

KIGGER

BETALTE

DUO BYOS

NERVE-

KENDELSE

TANKE JUSTERE

D E T S

A R I E

E J A

PÅ DETTE STED RIOJA

S3 K E R

S T I K 4 SYGDOM N E U R O S E5 SMUK

N O L E

K A R R E E R A R

OPERASOLO FISK

FOREKOMMER HINE

STEDORD JY. BY

A U R A

E N G E L

BØF MED LØG

I2 T A L I E N E R E N

E N T E R

PCLÆGENDE TAST KINESISK STRÅLEURTE- KRANS MIDDEL JEG

F A T T I G

ROMEREN STRAKS

Løsning på opgave 4

KOLDE SPISER

JULEGAVEØNSKESEDDEL AGILITY.VINØSE.AUTO NIVER.EJEDE..JUNGE. UF.GEARE.DE..LAS.RI ATLASK.AGITERER.KNO R.IN.KANON.NÅ.TALEN UDSTYRES.GAT.SISAL. DUE.MED.BEDRINGEN.A SO.HEDETUR.ERIE.GIN A.DERI.OM.SCAT.HELD LAER.TORPEDO.TAK.TE GRO.HEGN.NITTER.SES SIDDER.ELG.EUROPA.T TEORIER.ALARM.MANGE I.RØN.OMMER.UMANDIG LIANER.ÅEN.PLUS....

BON..OBS.EGET.T....

UTTERSLEV.IS.JO....

DA.RUTE.INDTRAF....

To af livets mysterier 1

2

Humlebien kan flyve

Der er stadig medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som ikke sparer op til 40% på indboforsikringen

SÅDAN LØSER DU MYSTERIET Som medlem af Fødevareforbundet NNF får du Alkas nye indboforsikring med rabat. Faktisk sparer du op til 40% på markedets måske bedste indboforsikring.

7 ud af 10 sparer ved at fl ytte indboforsikrin gen til Alka

Sådan gør du: 1: Start med et forsikringstjek på 70 12 14 16 eller læs mere om Alkas Forbunds Indboforsikring på alka.dk/nnf.

2: Det var alt. Så snart du har bestilt Alkas Forbunds Indbo­ forsikring, tager vi os af resten.

SU BSTANS 1/2 016

31