Substans 02 2011 by Fødevareforbundet NNF

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // 2011

Sandheden om førtidspension

Nakken er brækket – har kæmpet fem år for førtidspension TEMA side 4-8

Samlet opposition vil fjerne prisloft på uddannelse

Find ny inspiration i skønne Italien

SIDE 15-17

SIDE 24-28

oles // Lad os så få det valg! substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // 2011

Sandheden om førtIdSpenSIon

nakken er brækket – har kæmpet seks år for førtidspension TEMA sidE 4-8

Samlet opposition vil fjerne prisloft på uddannelse

Inspirationsrejse til Italiens spisekammer

SIDE 15-17

SIDE 24-28

p01_Forside.indd 1

05/04/11 13.22

Karsten Klemmensen kæmper på femte år for at få tilkendt førtidspension, efter at han fik knust nakken. Horsens Kommune vil nu sende ham i arbejdsprøvning – selv om kommunens Center for Job og Afklaring advarer om, at det vil belaste hans heldbred i skadelig grad. (Foto: Pia Rosager)

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 14.04.2011 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag 27.600 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

substans // 02 // 2011

Statsministeren havde en nytårsplan: Efterlønnen skulle afskaffes, så staten sparede en farlig masse milliarder. Og det skulle ske gennem et valg her i begyndelsen af 2011. Det blev som bekendt ikke til noget. De mange milliarders besparelse holdt ikke stik. Og det tegnede klart til, at vælgerne ville bruge stemmesedlen til at sætte Løkke og co. fra ministertaburetterne. Jeg vedkender mig med glæde, at Fødevareforbundet NNF har været og stadig er meget aktivt, når det gælder om at fortælle om konsekvenserne af den nuværende regerings politik. I et samarbejde med FOA og 3F har vi således taget kampen op mod den forringelse af vores medlemmers arbejds- og levevilkår, som en afskaffelse af efterlønnen ville medføre. Hvis denne fælles indsats har været med til at skaffe den forringelse af regeringspartiernes position i meningsmålingerne, som igen har afholdt statsministeren fra at udskrive valget indtil nu, så er jeg stolt af det! Selv om jeg i øvrigt længes efter det folketingsvalg, som jo skal komme engang i år. Angrebet på efterlønnen er blot et af adskillige eksempler på regeringens deprimerende forsøg på at skaffe økonomisk genopretning gennem en fantasiløs nedskæringspolitik. Jeg vedkender mig I dette nummer af Substans kan med glæde, at Fødevi fortælle om tidligere mejeriarbejder Hardy Francker-Honoré, vareforbundet NNF som ikke må få det AMU-kursus, har været og stadig der kan kvalificere ham til et job i plejesektoren. Kurset koster nemer meget aktivt, når lig 828 kroner for meget pr. uge det gælder om at forifølge det udgiftsloft, som regerintælle om konsekvengen i sin spareiver har dikteret! Det er der ikke megen bespaserne af den nuværenrelse i. Her burde beskæftigelsesde regerings politik. minister Inger Støjberg kæmpe for almindelige lønmodtageres ret til at uddanne sig ud af ledighed og til ny beskæftigelse! I stedet for på denne måde at gøre sig fortjent til betegnelsen anti-beskæftigelsesminister. Vi har også udsigt til snart at døje med uhyrlige konsekvenser af regeringens halvering af dagpengeperioden. Og VI er i den forbindelse bl.a. den fagbevægelse, som regeringen åbenlyst bekriger. Ikke blot gennem de forskellige angreb på medlemmernes rettigheder, når det gælder efterløn, efter- og videreuddannelse og dagpenge; men også ved den drastiske beskæring af det skattemæssige fradrag for faglige kontingenter. Den klamme skattefidus er gennemført i et klart forsøg på at stække de organisationer, der skal kæmpe for medlemmernes rettigheder. Organisationer som bl.a. Fødevareforbundet NNF, der nødvendigvis må sige klart fra over for den nuværende regerings linje i ikke mindst arbejdsmarkedspolitikken. Og som må vende sig imod en økonomisk politik, som sætter skattelettelser til de bedre stillede over den brede lønmodtagerskares mulighed for at sikre sig fodfæste på arbejdsmarkedet i den arbejdsduelige alder og en værdig afgang fra arbejdslivet, når det er tiltrængt. For vores skyld behøver Løkke Rasmussen ikke tøve med at udskrive valget! Med venlig hilsen

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

gråt guld

Folkepensionen er udskudt Side 32-33

TEMA Nakket er brækket – har kæmpet fem år for førtidspension side 4-8

øvrige sider 9 Mejerioverenskomst forhandlet på plads

10 Vi bombes tilbage til middelalderen

12 Udenlandske slagteriarbejdere er utrygge

13 Tusindvis af illegale arbejdere i Danmark

Systemet spænder ben for Hardy – Samlet opposition vil fjerne prisloft på uddannelse Side 15-17 Find ny inspiration i skønne Italien Side 24-28

14 Ajour 21 Ajour 22 Medlem for 30 kr. om måneden!

23 Stort flertal bag ufed afgift 30 Det grå gulds ansøgninger ender i skraldespanden

31 Efterlønnere er god arbejdskraft

34 Nu smager Susanne igen på arbejdsglæden

38 Pas på, hvad du laver på dagpenge!

Slagterfaget kan føre til alt Side 18-20

41 Rundt om 45 Et vanvittigt cykeleventyr 46 Krydsord 47 Fagligt talt: Vi skal have fokus på den lange bane

48 103 år gammel fane

substans // 02 // 2011

TEMA // sandheden om førtidspension

Et sygt samfund Af Pia Rosager

– og det bliver værre … Klar dig selv for to timers løn om dagen – det er et af de barske budskaber i regeringens planlagte reform af førtidspension og fleksjob. Navnet er så omsorgsfuldt: »Forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed«. Men virkeligheden bag regeringens varme titel på sin påtænkte reform af førtidspension og fleksjob er anderledes kold og barsk. Flemming Sørensen, faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle, har nærlæst reformforslaget og regnet på konsekvenserne. Han tøver ikke med at kalde reformen for »Socialderoute-reformen«. Reformen blev fremlagt i december 2010. Det forventes, at regeringen vil forsøge at få den gennemført inden sommerferien, hvis der ikke kommer et folketingsvalg på tværs.

Klar dig for 4.800 kr. Reformen, regeringen har i støbeskeen, betyder, at alle, der bare kan arbejde mel-

lem to og to en halv time om dagen, må klare sig selv for den indtjening, dét giver – uden mulighed for supplerende støtte eller fleksjob. Fleksjob skal fremover kun gives til de allersvageste – dem, der kun kan præstere under 12 timers arbejde om ugen – og i øvrigt under nogle væsentligt ringere betingelser end tidligere. – Hvordan skal en akkordlønnet slagteriarbejder med en normalindtægt på 350.000-400.000 kr. årligt klare sig for, hvad han kan tjene ved 12 timers arbejde om ugen? Det vil betyde en indtægtsnedgang til ca. en fjerdedel af hans tidligere løn – hvis han er heldig. Men slagterierne har jo ikke bunker af 12-timers-job til nedslidte og til den vante løn. – Sandheden er, at der er uhyre få 12-timers-job på arbejdsmarkedet. Og de giver ofte kun omkring 100 kr. i timen. Så står du pludselig og skal klare dig for en løn på 1.200 kr. om ugen – eller 4.800 kr. om måneden. Og de, der slipper gennem det stadig mindre nåleøje og får bevilget fleksjob, vil ikke længere få løn for fuld tid. Kun for det antal timer, de kan klare på arbejdspladsen. Og så et vist tilskud til de timer, de ikke kan arbejde – men højst op til dagpengesatsen. – Fleksjobbere risikerer at skulle gå fra hus og hjem, når de fratages normallønnen og nu kun får normal løn for tolv timer. Der er heller ikke længere det store incitament til et fleksjob, vurderer Flemming Sørensen.

Vi tager efterlønnen – klar dig selv Reformen risikerer at få stor betydning for de nedslidte, som regeringen samtidig vil fratage efterlønnen. Regeringen bruger utallige annoncekroner på at fortælle danskerne, at en afskaffelse af efterlønnen ikke vil ramme de nedslidte og dem, der ikke længere kan arbejde. De vil få let adgang til førtidspension. Men allerede i dag er det uhyre svært at få tildelt førtidspension. Det viser historien om Karsten Klemmensen på de følgende sider. Og regeringen kræver nu, at kommunerne undersøger borgernes arbejdsevne endnu mere nidkært. – Mange nedslidte vil komme til at stå med hatten i hånden. Og opdage, at regeringen har vekslet deres opsparede ret til efterløn til retten til at klare sig selv for 4.800 kr. om måneden eller kontanthjælp. Regeringen afsætter nemlig ikke penge til ekstra tildelinger af førtidspension. Tværtimod regner regeringen med at spare 1 milliard i 2015, to milliarder i 2020 og tre milliarder på lang sigt med den nye reform. – Det er desværre helt tydeligt, hvad denne regering står for. Hvis du kan arbejde 100 procent, er du en fantastisk samfundsborger. Hvis ikke, så er vi ligeglade med dig – du må klare dig selv. Hvis du søger om offentlig hjælp, betragtes du som en, der bare er ude på at nasse. Den nuværende regering står for en fuldstændig forfejlet politik, der alene hylder dem, der kan, og er fuldstændig ligeglad med dem, der helt eller delvist har det svært, siger Flemming Sørensen.

Sandheden er, at der er uhyre få 12-timers-job på arbejdsmarkedet. Og de giver ofte kun omkring 100 kr. i timen. Så står du pludselig og skal klare dig for en løn på 1.200 kr. om ugen - eller 4.800 kr. om måneden. Flemming Sørensen 4

substans // 02 // 2011

side »Fyrtårnet« anno 2011 – nu med tung kommunal discounthund!

Illustration: Gitte Skov

Kommunerne gør, hvad de kan for at undgå at betale førtidspension.

substans // 02 // 2011

TEMA // sandheden om førtidspension

Nakken er brækket Af Pia Rosager

– har kæmpet fem år for førtidspension

Karsten Klemmensen kæmper på femte år for at få tilkendt førtidspension, efter at han fik knust nakken. Horsens Kommune vil nu sende ham i arbejdsprøvning – også selv om kommunens Center for Job og Afklaring allerede har slået fast, at det vil belaste Karstens heldbred i skadelig grad.

Det lød, som om 2.000 poser chips blev knust inde i mit hoved, fortæller 49-årige Karsten Klemmensen om den dag, der brat satte en stopper for livet, som han kendte det. Det er den 16. august 2006, og familien holder 14-års-fødselsdag for Karstens søn Michael. Familien leger og hygger sig med at hoppe i trampolin i haven. Da det er Karstens tur til at lave en saltomortale, går det frygtelig galt. Mens han hænger i luften, kommer datteren Mette ud i haven for at fortælle, at kaffen er serveret. – Hold nu en pause, far, griner hun – kaffen er klar. Karsten reagerer lige akkurat så meget, at han ikke når helt rundt i saltomortalen, men lander direkte på hovedet. Da er det, han hører dét, der lyder som 2.000 knuste chipsposer inde i hovedet. Karsten kan ikke bevæge hovedet, og smerterne er voldsomme. Børnene får ham forsigtigt over i en havestol og trækker en haveparasol hen for at skærme ham for regnen, der begynder at falde, mens de venter på ambulancen.

Du har fået livet igen

»Sandheden om førtidspension« er, at regeringen lover førtidspension, men holder kommunerne i så stram økonomisk snor, at de gør alt for at undgå at betale, oplever Karsten Klemmensen.

substans // 02 // 2011

Ambulancen kører ham til Horsens Sygehus. Her hverken kan eller tør lægerne gøre noget. Så Karsten overflyttes til specialister på Århus Kommunehospital. Her konstaterer man, at Karstens bruskskive mellem fjerde og femte nakkehvirvel er knust. – Overlægen fortæller mig, at det er alvorligt. Noget, de ser yderst sjældent. Kun 13 danskere har været gennem den operation, de skal udføre, og forbereder mig på, at der er 70 procents risiko for, at jeg kan blive lam fra halsen og ned. Kun 7-8

procent får deres fulde førlighed igen, siger Karsten Klemmensen. Så det er med stor lettelse og taknemmelighed, Karsten vågner efter operationen.

– Da jeg opdager, at jeg kan bevæge hænder og fødder, tænkte jeg: Jeg har fået mit liv tilbage fortæller Karsten, der på trods af den vellykkede operation har været på stærkt smertestillende medicin lige siden. – Da jeg er til kontrol hos overlægen tre måneder senere, spørger overlægen: »Nu har du vel fået din pension? Det undrer ham, at jeg ikke har. Han siger, at jeg er den eneste, han kender til med den skade, der ikke har fået tilkendt førtidspension. Karsten bliver grundigt informeret om, at der er sat en cylinder ind mellem halshvirvlerne, som er skruet fast i en plade med fire små skruer. Han bliver advaret om at være forsigtig. Operationen vil ikke kunne gøres om eller repareres, hvis nakken belastes, så det går galt. Samtidig er Karstens ribben begyndt at springe ud ved fysisk belastning, så det tydeligt stikker ud og må skubbes på plads igen.

– Overlægen siger farvel til mig med ordene: Du har fået livet igen, men det skal leves forsigtigt

Fanget i kafkask net Der er gået næsten fem år siden operationen og Karstens ansøgning om førtidspension hos Horsens Kommune. Imens han venter, er han henvist til kontanthjælp. Den stramme økonomi har betydet, at han har mistet sin lejlighed. Nu bor han på skift på lånte brikse og værelser hos sin mor og andre familiemedlemmer. Det er også de forhold, han må byde sine tre børn, når de er på samvær og besøg. Han fortæller, at kommunens sagsbehandler i meget lang tid slet ikke forholder sig til den knuste nakke, på trods af at han har både nakkekrave og forbindinger på under mødet med hende, hvor han anmoder om førtidspension. Hun forholder sig udelukkende til en toksisk olieeksem, Karsten udviklede i 1990 under sit daværende job, og til hans alkoholforbrug. Substans har haft indsigt i sagens mange akter Her fremgår det, at der er skrevet side efter side om Karstens eksem, »besværlige psyke«, alkoholforbrug, posttraumatiske stresssyndrom og det mavesår, Karsten nu har fået oveni. Den brækkede nakke står der meget lidt om. Og når der gør, skriver kommunens sagsbehandlere og lægekonsulent ofte »nakkeskred« i stedet for brud. Det vil sige, at bruddet meget let kan forveksles med en »simpel« piskesmældsskade. Horsens Kommune vil ikke udtale sig om den konkrete sag til Substans. Men afdelingsleder på Jobcenter Horsens, Birgitte Salling, siger: – For at få førtidspension skal det være lægefagligt afklaret, at situationen er stationær, og at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder. Hvis arbejdsprøvning skal undgås, så er reglerne så stramme, at der skal stå, at det vil være

umiddelbart formålsløst, eller der skal være en læge, der siger, at arbejdsprøvning vil være uforsvarligt og have forværrende effekt. Alligevel har Horsens Kommune på intet tidspunkt ladet lægefaglige specialister undersøge Karsten for at fastslå, om det er forsvarligt at sende ham i arbejdsprøvning.

Med ryggen mod muren Kommunens eget Center for Job og Afklaring er ikke i tvivl. Her var Karsten til afklaring i 2010. Centeret vurderer, at de ikke tør tage ansvar for yderligere arbejdsprøvning. De kan ikke tage de nødvendig skånehensyn og mener, at arbejdsprøvning vil belaste Karstens helbred i skadelig grad. De skriver endvidere, at Karstens »funktionsevne er alvorligt nedsat«, og at det også »vil være tilfældet i andre arbejdsmarkedsrettede sammenhænge – herunder også en egentlig erhvervsafklaring, og der kan ikke umiddelbart peges på forhold eller skånehensyn, der kan afhjælpe barriererne«. I deres observationer af Karsten har de noteret, at han viser tydelige tegn på ubehag og smerteøgning, hvis han har siddet i samme stilling i mere end 15 minutter. Han er bevægelseshæmmet og drejer hele kroppen i stedet for hovedet. Og at Karsten på grund af smerter er forhindret i at sove om natten. Derfor har han store problemer med at holde sig vågen. De skriver yderligere, at Karsten af frygt for yderligere invalidering har brugt en time og et kvarter på at gå ud på centeret, når det er glat. Og at han af frygt for at blive skubbet af andre altid placerer sig med ryggen mod muren.

substans // 02 // 2011

››

TEMA // sandheden om førtidspension – Det er en klud i ansigtet at se Lars Løkke Rasmussen garantere, at efterlønnens afskaffelse ikke får betydning for nedslidte og folk, der ikke kan arbejde længere, fordi vi så bare får førtidspension, siger Karsten Klemmensen og henviser blandt andet til regeringens store reklamekampagne her (annonce i Familie Journalen).

Ingen behandlingsmuligheder Også konklusionerne fra den overlæge, kommunen selv har bedt udrede Karsten, lyder: »… da han med fuld sikkerhed ikke er tilgængelig for hverken lægeligt eller psykologisk ledet behandling, vil mit afsluttende udsagn være, at jeg vil betragte hans funktionshæmning som et varigt og for enhver form for behandling utilgængeligt fænomen«. Men vurderingerne fra Center for Job og Afklaring og overlægen er ifølge Birgitte Salling ikke tilstrækkeligt. – Det er en beskrivelse og ikke en beslutning, siger hun og ønsker ikke at gå nærmere ind i, hvorfor kommunen så ikke har sendt Karsten til lægefaglig vurdering af, om det er forsvarligt at sende ham i arbejdprøvning. Hun ønsker heller ikke at svare på, om kommunen dermed føler sig så sikker i sin sag, at man er klar til at tage en eventuel erstatningssag, hvis det går galt, og Karsten bliver lam under arbejdsprøvningen. Flemming Sørensen, faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle, forstår ikke, at kommunen overhovedet tør sende Karsten i arbejdsprøvning på den baggrund.

– Uden lægelig dækning for at det er forsvarligt, står kommunen med risikoen for et kæmpe erstatningsansvar, hvis det går galt siger Flemming Sørensen.

substans // 02 // 2011

Han hæfter sig også ved, at både overlæge og kommunens Center for Job og Afklaring har formuleret det formålsløse i yderligere arbejdsprøvning. – Men den paragraf bruger kommunerne næsten aldrig.

– Kommunerne lader lægekonsulenterne gøre det beskidte arbejde med at trække sagen i langdrag. Lægekonsulenterne bliver brugt til at give alvorligt syge mennesker afslag uden nogensinde at have set dem siger Flemming Sørensen. – Når der er gået 52 uger, ryger den syge over i kontanthjælpssystemet, hvor han kan rådne op. For hvis der er en ægtefælle, bliver det pludselig helt gratis for kommunen. Så har man slet intet incitament til at bevilge varig forsørgelse på førtidspension. Horsens Kommunes lægekonsulent, Erik Overgård, skriver da også, at der ikke er noget til hinder for at sende Karsten i arbejdsprøvning. Det gør han, på trods af at han hverken er specialist eller har undersøgt Karsten. Og på trods af at han og kommunens sagsbehandler stadig ikke kan blive enige om, hvorvidt han overhovedet har fået den nødvendige dokumentation. Det fremgår af sagens akter og brevveksling så sent som i februar i år.

Karsten har forsøgt at få Horsens’ borgmester og formand for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg (S), i tale. Efter fem år og ni forgæves henvendelser til borgmesteren venter han stadig på svar om den førtidspension, han måske aldrig får.

Ventetid Årelang ventetid på førtidspension Kommunens jobcenterchef, Kurt Nygaard, vil ikke udtale sig om Karsten Klemmensens konkrete sag, men svarer følgende om sagsbehandlingstiden i kommunen:

Hvad er kommunens øvre grænse for, hvor lang sagsbehandlingstiden må være? – Der er ingen øvre grænse. Om det skal tage fire, fem eller seks år, kan jeg ikke svare på. Er fem år normalt, og synes du, det er rimeligt, at en borger venter på en afgørelse om førtidspension så længe? – Nej, det er ikke normalt. Hvor mange gange synes du, det er rimeligt at sende den samme person i forskellige afklaringsforløb og arbejdsprøvninger? – Indtil vi har afklaret, om alle muligheder er udtømt. Det siger loven jo.

Mejerioverenskomst forhandlet på plads Fem forhandlingsrunder skulle der til, før forhandlerne fra Fødevareforbundet NNF, 3F, Danske Mejeristers Fagforening (DMF) og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening kunne sætte deres underskrifter på et overenskomstresultat. Såfremt medlemmerne stemmer »ja«, kan de se frem til en behersket lønfremgang, flere penge til uddannelse, højere pension, fratrædelsesgodtgørelse, bedre forhold for elever og nogle ændrede forhold for chaufførerne.

OK 2011

Anbefaler et »ja«

2,0 % pr. 1. april 2011 2,5 % pr. 1. april 2012

Både de tre forhandlere, forbundenes forhandlingsudvalg og kompetente forsamlinger anbefaler medlemmerne at stemme ja. Det samme gør arbejdsgiverne. Til højre kan du læse lidt af det, der indgår i den nye mejerioverenskomst.

OK 2011

Flere penge til fondene

Overenskomstfonden forhøjes med 10 øre over to år. Mejeribrugets uddannelsesfond forhøjes med 780 kr. over to år.

OK 2011

Fratrædelsesgodtgørelse

Hvis en medarbejder opsiges uden egen skyld, skal arbejdsgiveren betale en særlig fratrædelsesgodtgørelse på 5.000 kroner efter tre års ansættelses, 10.000 kroner efter seks års ansættelse og 15.000 kroner, hvis ancienniteten overstiger otte år.

OK 2011

Elever

Elever, der ikke allerede er omfattet af den arbejdsgiverbetalte pensions– og forsikringsordning, bliver fra 1. juli omfattet af en særlig forsikringspakke hos PensionDanmark.

OK 2011

Bedre forhold for arbejdsmiljørepræsentanter

Af Emilia Maria van Gilse

den nye overenskomst indeholder bl.a.

Overenskomstforhandlinger er sjældent lette, og forårets forhandlinger om en ny overenskomst for de ansatte på mejerier har ikke været nogen undtagelse. Fem gange satte forhandlerne fra Fødevareforbundet NNF, 3F og Danske Mejeristers Fagforening (DMF) sig over for Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, før de endelig nåede frem til et resultat, begge parter kan leve med. OverenskomstresulFlere penge tatet blev fremlagt for Timeløn stiger med: tillidsrepræsentanterne 1,60 kr. pr. 1. april 2011 fredag d. 25. marts, og 2,25 kr. pr. 1. april 2012 medlemmerne i de tre forbund kan nu afgive Genesatser (gælder også for deres stemme frem til elever) stiger med: 1,5 % pr. 1. april 2011 d. 8. april. D. 11. april 2,0 % pr. 1. april 2012 offentliggøres resultaPensionen stiger til 12,99 % tet af afstemningen, og pr. 1. juli 2011 hvis et flertal af medlemmerne stemmer »ja« til resultatet, vil den nye overenskomst gælde fra d. 1. april Elever 2011 til d. 31. marts Timeløn stiger med: 2013.

Arbejdsmiljørepræsentanter får samme beskyttelse, efter at de er ophørt med at fungere som arbejdsmiljørepræsentanter, som den beskyttelse, tillidsrepræsentanter har i dag. Samtidig får de fri mobiltelefon (ikke til privat brug) og adgang til internet-, it-, kontor– og mødefaciliteter.

OK 2011

Chaufførområdet

På chaufførområdet udgår en række tillæg. For chauffører ansat før 1. april 2011 ydes i stedet et personligt stedbestemt tillæg. Overarbejde opgøres over en periode på 8 uger.

På Fødevareforbundet NNFs hjemmeside kan du under OK 2011 finde OK-avis nr. 2, og her kan du læse meget mere om indholdet i overenskomstresultatet.

substans // 02 // 2011

Af Claus Gjedsig // Foto: Jens Bach

Vi bombes tilbage til middelalderen Ole Hedegaard har fået sin sag for som tillidsmand på Jutland Meat i Struer. – Ledelsen har kun tillid til sig selv, siger han. – Havde jeg vidst, hvad jeg gik ind til, havde jeg tænkt mig om en ekstra gang. Det går kun én vej, og det er op ad bakke … Ole Hedegaard er tillidsmand på Jutland Meat i Struer, men hans arbejde er ofte som at slå i en dyne. – Ledelsen har kun tillid til sig selv. Ikke til medarbejderne eller mig som tillidsmand. Det er voldsomt frustrerende, siger Ole Hedegaard, der blev valgt til tillidsmand, kort efter han blev ansat på Jutland Meat. Han har været 35 år i slagteribranchen og har tidligere været tillidsmand på det daværende Vestjyske Slagterier i Struer og Danish Crowns svineslagteri i Holstebro. – Da Vestjyske Slagterier lukkede, fik jeg arbejde på natholdet på Danish Crown, hvor jeg var i fire år. Men natarbejde kunne ikke rigtig forliges med mit privatliv. Derfor fik jeg arbejde på Jutland Meat og havde besluttet, at det var slut med at være tillidsmand.

Kunne ikke sige nej – Men, siger Ole Hedegaard, da jeg blev opfordret af kollegerne, kunne jeg ikke rigtig sige nej. Det måtte være spændende at være med til at bygge en masse op omkring et nystartet slagteri. Det er den beslutning, jeg nu nogle gange fortryder.

substans // 02 // 2011

Det er simpelthen for surt og frustrerende. Ole Hedegaard siger, at Jutland Meat f.eks. hverken havde et samarbejdsudvalg eller sikkerhedsudvalg. Disse udvalg er nu stablet på benene, men fungerer ikke. For selv om det er et lovkrav, at sikkerhedsudvalget skal samles flere gange om året, så bliver møderne aflyst. – Der er simpelthen ikke styr på det organisatoriske. Det kører meget amatørmæssigt. Vi har eksempelvis ikke en daglig dialog med ledelsen om, i hvilken retning slagteriet skal køre, og hvad den overordnede målsætning er. Medarbejderne inddrages overhovedet ikke. Ordrerne kommet blot fra oven og skal følges.

Den skyldige Ole Hedegaard giver ejeren af Jutland Meat, hollænderen Frants Stortelder, skylden for det dårlige samarbejde. – Han forsøger at indføre hollandske og tyske normer på Jutland Meat. På tyske og hollandske slagterier har de ansatte intet at skulle have sagt overhovedet. De danske forhold bliver undertrykt. Det er nærmest, som om vi bliver bombet tilbage til middelalderen. Ole Hedegaard er blevet fyret to gange, bl.a. fordi Frants Stortelder beskyldte ham

for at blande sig i ledelsesretten. Men fyringerne blev ikke effektueret, bl.a. fordi kollegerne truede med at strejke. – Og så opdagede Frants Stortelder, at det kunne blive en meget dyr omgang at fyre en tillidsmand uden gyldig grund, siger Ole Hedegaard. – Frants Stortelder er ikke vant til at blive sagt imod, og kommer jeg – eller en af kollegerne – med forslag til forbedringer, så bliver det anset som utidig indblanding i ledelsesretten. Det dræber alt initiativ, siger han.

Gode kolleger Der er omkring 210 ansatte på Jutland Meat. Det er rumænere, polakker, tyskere, burmesere og danskere. Mellem 40 og 45 procent af slagteriarbejderne er danske. – De udenlandske slagteriarbejdere er virkelig gode kolleger og kan deres håndværk. Mange af dem har arbejdet på slagterier i deres hjemlande og har den opfattelse, at sådan foregår det også i Danmark. De har lidt svært ved at forstå, at de ikke bliver fyret, hvis de ikke kan deltage i overarbejde. Derfor er et af mine største problemer i øjeblikket at få overbevist disse kolleger om, at jeg er der for at hjælpe og støtte dem. Og det er en meget sej kamp, siger Ole Hedegaard.

â&#x20AC;&#x201C; Det er simpelthen for surt og frustrerende, siger tillidsmand Ole Hedegaard fra Jutland Meat i Struer.

substans // 02 // 2011

â&#x20AC;&#x192;

Af Claus Gjedsig

Udenlandske slagteriarbejdere er utrygge Louise Møller Pedersen forsker i, hvordan arbejdere specielt fra Østeuropa har det i Danmark. Hun har fået mange overraskende svar. En slagteriarbejder så for eksempel først sin nyfødte søn efter tre måneder, fordi han ikke turde spørge om fri. Louise Møller Pedersen er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på et pilotprojekt om østeuropæiske arbejdsmigranters arbejdsforhold i Danmark. Hun har blandt andet interviewet slagteriarbejdere fra Østeuropa, der i dag arbejder på et dansk slagteri. Disse slagteriarbejdere er lovet hundrede procent anonymitet, fordi de er bange for konsekvenserne af, hvad de fortæller.

– Da jeg skulle udspørge dem, havde 12 lovet at komme. De otte blev væk. Dagen før havde de sagt til deres tillidsmand, at de ville komme. Jeg tror, de var skræmte og meget utrygge. Den samme opfattelse har tillidsmanden, der mener, at de blev væk på grund af frygt for konsekvenserne. De har en lav tillid og frygt for at miste deres arbejde.

Intet netværk – Desuden er det mit indtryk, at mange migranter kun har meget begrænset kendskab til det danske samfund og har en helt anden kulturel baggrund og i øvrigt ikke noget netværk til at beskytte sig. Derfor er de langt mere nervøse, end vi andre ville være i samme situation. I denne fase har jeg været meget glad for mit samarbejde med Fødevareforbundet NNF, fortæller forskeren Louise Møller Pedersen, der er cand.scient.adm. og ph.d.-studerende. Hun har udgangspunkt fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning. Louise Møller Pedersen har koncentreret sig om slagteri, industri, landbrug og bygge og anlæg, fordi østeuropæiske arbejdere ofte arbejder inden for disse brancher. Endvidere er der også en højere hyppighed af arbejdsskader inden for disse brancher.

– Jeg er overrasket over mange af de svar, jeg har fået, siger forsker Louise Møller Pedersen.

substans // 02 // 2011

Begrænset viden – I efteråret 2010 var der omkring 63.000 registrerede østeuropæiske arbejdere i

Danmark. De kommer primært til Danmark på grund af den store lønforskel, der eksisterer mellem Danmark og deres hjemland. Eksempelvis kan polakker, bl.a. inden for slagteribranchen, tjene fire til fem gange mere, end de kan i deres hjemland. Louise Møller Pedersen siger, at arbejdsmigranterne har begrænset viden omkring danske arbejdsforhold, bl.a. overenskomst og fagforening. – Deres sprogkundskaber er generelt dårlige, og det besværliggør deres kendskab til det danske arbejdssystem og deres arbejdsmæssige rettigheder, f.eks. ved afskedigelse, for lav løn eller ved manglende udbetaling af overarbejdstimer. Sprogbarrierer gør, at de forsøger at udmærke sig på andre områder for ikke at miste deres job. Det kan bl.a. udmønte sig i en højere risikovillighed og større villighed til at tage overarbejde uden at klage.

Vil tjene penge – Men, siger hun, de udenlandske arbejdere er netop i Danmark for at tjene penge og har således ikke noget imod overarbejde. Louise Møller Pedersen fik mange uventede svar. – Der var f.eks. slagteriarbejderen, der først så sin nyfødte søn efter tre måneder, fordi han ikke turde spørge om fri. Et andet overraskende eksempel var en ansat,

Er bange – Det kan have mange årsager. En forklaring er, at disse arbejdere ofte ikke er fastansatte og bange for at miste deres arbejde. En anden forklaring er, at de i højere grad end deres danske kolleger er autoritetstro over for deres ledere. De er mere konfliktsky og siger ikke ledelsen imod. Et tredje element kan være, at arbejderne er vant til dårligere arbejdsvilkår. Det er Louise Møller Pedersens plan, at dette pilotprojekt skal danne grobund for videre forskning om østeuropæiske arbejderes arbejdsvilkår og potentielle arbejdsskader i 2011. – Men sådan et projekt koster en del penge. Derfor skal jeg gennem Arbejdsmedicinsk Klinik nu til at søge bl.a. fagforeninger, fonde og lignende om penge. Med de oplysninger, der er kommet frem i dette pilotprojekt, mener jeg, at der er behov for et større forskningsprojekt, siger Louise Møller Pedersen.

Tusindvis af illegale arbejdere i Danmark Forsker skønner, at over 60.000 østeuropæere arbejder illegalt i Danmark. Inden for de sidste seks år er EU blevet udvidet med 12 nye medlemsstater, som primært er fra den østlige og centrale del af Europa. Det betyder, at EU-borgerne kan bevæge sig frit rundt i Europa f.eks. for at arbejde. I efteråret 2010 var der omkring 63.000 registrerede østeuropæiske arbejdere i Danmark. Men hertil kommer mange tusinde, som arbejder illegalt. – Der er på nuværende tidspunkt en mangelfuld dokumentation vedrørende antallet af illegale arbejdere fra Østeuropa. Men der kan være tale om op til lige så mange illegale som legale, siger forsker Louise Møller Pedersen, der er ph.d.studerende med udgangspunkt fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning. Her er hun ved at lægge sidste hånd på et pilotprojekt om østeuropæiske arbejdere i Danmark.

Af Claus Gjedsig

som blev spurgt, om han kendte til arbejdsulykker på virksomheden, og sagde, at det gjorde han ikke. Her kunne SUrepræsentanten imidlertid fortælle, at han havde stået ved siden af en kollega, som en måned tidligere havde været udsat for en ulykke. De fortier altså sådanne historier af frygt. – Et tredje eksempel er, at de helt tydeligt ikke er opmærksomme på deres ret til at få overarbejde varslet i tilstrækkelig tid og heller ikke kræver denne ret. De synes at være indforstået med, at »man da stiller op, når firmaet har brug for det«. Her skal vi dog huske deres store økonomiske incitament for arbejdet. Louise Møller Pedersen har sat fokus på tre ting: De udenlandske arbejderes arbejdsvilkår og arbejdsmentalitet, deres holdning til sikkerhed og deres forhold til ledelsen og deres arbejdskolleger. – Ud fra mine interviews ses en tendens til, at arbejdet kan have indflydelse på deres nedslidning og potentielle risiko for arbejdsulykker. De vil gerne vise gode arbejdsevner, da de for alt i verden ikke vil miste deres arbejde. Derfor finder de sig i et højt arbejdstempo, de klager ikke over deres arbejdsvilkår og er mere føjelige end deres danske kolleger, som Louise Møller Pedersen udtrykker det.

Svært at dokumentere Når der ikke kan sættes præcise tal på, hvor mange der arbejder i Danmark illegalt, skyldes det, at det er utroligt svært at dokumentere det. Center for Migrationsstudier i Danmark har forsøgt ihærdigt, men opgav at angive et konkret tal i sine publikationer, da der i høj grad ville være tale om et skøn. – Mit udsagn omkring, at der formentlig er lige så mange illegale såkaldte arbejdsmigranter som legale, bygger på et skøn, som BAT-Kartellet har foretaget (Bygge-, Anlægs- og Trækartellet), siger Louise Møller Pedersen. Forskningscentret FAOS under Københavns Universitet har udarbejdet en rapport vedrørende polske arbejderes arbejdsforhold i Danmark. Af den fremgår det, at 15 til 20 procent af de 500 polakker, de talte med, opholder sig illegalt i landet.

Skifter status Imidlertid kan man forestille sig, at personer, der opholder sig illegalt, vil være mindre tilbøjelige til at deltage i sådanne undersøgelser end personer, der opholder sig legalt i Danmark. Endelig er det en pointe i Center for Migrationsstudiers bog »Irregular Migration«, at de polske arbejdere hele tiden skifter status. Det vil sige, at de kommer til Danmark i den tro, at de har et legalt arbejde, men opdager, at det er illegalt. Eller de mister det illegale arbejde og får et legalt. Man konkluderer, at det er et særdeles broget område, og der er forskellige regler for europæere og personer uden for EU.

substans // 02 // 2011

// ajour

RET EU-dom giver fyrede seniorer ret til fratrædelsesgodtgørelse Foto: Harry Nielsen

En EU-dom slår fast, at fyrede personer over 60 år, der er ansat efter funktionærloven eller på funktionærlignende vilkår, har krav på fratrædelsesgodtgørelse på linje med andre lønmodtagere. Dog kræver det, at den fyrede vælger at blive på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på efterløn eller lade sig pensionere. Fødevareforbundet NNF opfordrer derfor medlemmer, der lever op til følgende krav, til at henvende sig i deres lokale afdeling: • Har været ansat som funktionær eller på funktionærlignende vilkår • Blev opsagt af sin arbejdsgiver med et opsigelsesvarsel, der udløb d. 28/12 2004 eller senere • Var 60 år eller derover, da varslet udløb • På fratrædelsestidspunktet havde været ansat i minimum 12 år • Undlod at gå på pension i forbindelse med fratrædelsen • Ikke fik udbetalt fratrædelsesgodtgørelse af sin arbejdsgiver. – EMG

Eva Mendes sælger Congobajere Eva Mendes og Starbucks skal åbne de danske grænser og lade chokolademælk og iskaffe flyde frit til fremmede markeder. Sådan lyder planen hos den danske kakaomogul Cocio. En ny licensaftale med Starbucks og en dansende Eva Mendes med favnen fuld af chokolademælk, det er, hvad Cocio kan fremvise blandt sine seneste kraftpræstationer. Aftalen med Starbucks betyder, at markeder overalt i Europa nu venter på dansk iskaffe. »Vi er stolte over, at Starbucks har valgt os som den primære europæiske samarbejdspartner. Starbucks’ brand letter adgangen til mange markeder«, siger administrerende direktør for Cocio Beverage International, Jørgen Staarup Christensen, og fortsætter: »Aftalen er udtryk for den respekt, der internationalt er omkring Arla Foods. Det gælder både kvaliteten i slutprodukterne, det kommercielle salgsapparat og det distributionsnet, som selskabet råder over«.

Eva Mendes fastholder danskere Hollywoodstjernen Eva Mendes ruller jævnligt over de danske tv-skærme med en Cocio i munden, en lysebrun kedeldragt og et skælmsk blik i øjnene. Hun skal sælge den brune chokoladedrik i Danmark og dermed fastholde de markedsandele, som Cocio har opnået. Det danske firma kan dog ikke lade være med at skæve til udlandet, hvor man mener, der er store muligheder. »Vi tror bestemt på, at vi kan sælge mere Cocio på vore nærmeste markeder i Skandinavien og Tyskland. Vi er i gang i Sverige og Norge, og Tyskland udvikler sig også positivt i øjeblikket, men fra et lille udgangspunkt«, forklarer Jørgen Staarup Christensen. – foodculture.dk

substans // 02 // 2011

Færrest nogensinde dræbt på jobbet 2010 var et rigtig godt år for Arbejdstilsynet. Det er nemlig året med det laveste antal omkomne i forbindelse med en arbejdsulykke. Samlet blev 39 mennesker sidste år dræbt i forbindelse med en ulykke på jobbet. Det er fem færre end året før. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) siger, at Danmark er på rette vej, når man nu er nået ned på et historisk lavt antal dødsulykker. Ulykkesopgørelsen viser, at især de nyansatte på virksomhederne er i risikozonen. Personer, der har været ansat i under en måned, tegner sig i anmeldelserne for over dobbelt så mange ulykker som personer, der har været ansat i seks måneder. – Der er ingen tvivl om, at sikkerheden for de nyansatte – ofte helt unge – er et vigtigt fokuspunkt for virksomhederne, siger Inger Støjberg. Samlet blev der anmeldt 44.283 arbejdsulykker i 2010. Det er en lille stigning fra året før, men samtidig det næstlaveste antal ulykker i perioden 2005-2010. – dr.dk

OST

Franskmænd foretrækker dansk Dansk ost går som varmt brød i Frankrig. Faktisk overstiger eksporten importen, og prisen for den danske ost er højere end den franske. Den høje danske kvalitet er en del af forklaringen. Tal fra Landbrug & Fødevarer viser, at de danske osteproducenter i 2009 sendte næsten 8.000 tons ost til Frankrig til en værdi af ca. 180 millioner kroner, mens der den modsatte vej kun blev sendt små 6.000 tons ost til en værdi af 126 millioner kroner. – foodculture.dk

Af Morten Torbjørn Andersen // Foto: Jens Bach

Oppositionen vil give ledige retten til uddannelse tilbage Både Fødevareforbundet NNF og oppositionen i Folketinget kalder det grotesk, at regeringen bremser ledige, der vil uddanne sig til et nyt job. Også DI er kritisk. En samlet opposition lover at fjerne prisloftet på 3.500 kr. på kompetenceforbedrende selvvalgt uddannelse, hvis de vinder det kommende folketingsvalg. Siden årsskiftet er det blevet væsentlig sværere at benytte de seks ugers selvvalgt uddannelse, som ledige, der er medlem af en a-kasse, har ret til. Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemte før jul for et prisloft på 3.500 kr. per uge ved selvvalgt uddannelse. Ifølge LO bliver 827 AMU-kurser, der kan opkvalificere ledige til nye job, ramt. Før årsskiftet kunne man som ledig frit vælge mellem de forskellige kurser, der blandt andet indbefatter en lang række certifikater inden for transportbranchen. Nu skal man som ledig enten betale hele gildet selv, eller jobcenteret skal bevilge det enkelte kursus. For medlemmer af Fødevareforbundet NNF er den selvvalgte uddannelse særlig relevant ved større afskedigel-

ser, mener Flemming S. Nicolajsen, der er a-kassemedarbejder i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland: – Når mange bliver fyret samtidigt, er det et stort problem. For så søger man jo nye brancher, men det er svært at skifte spor, når man ikke kan få den relevante uddannelse. Specielt fordi mange ledige er ufaglærte, er det svært at se mulighederne for at skifte erhverv. Prisloftet forringer situationen for den enkelte ledige og spænder ben, for at de igen kan blive selvforsørgende. – Når man sætter et prisloft på, rammer man dem, der virkelig har behov for opkvalificering. Regeringen siger, vi skal være omstillingsparate, men mulighederne for opkvalificering er stærkt forringede, siger Flemming S. Nicolajsen.

Overbetaling skal til livs Det er beskæftigelsesminister Inger Støjberg, der har ledt an i bestræbelserne på at få indført prisloftet. Det står lysende klart for hende, hvorfor der var behov for ændringer i systemet. – Der er grundlæggende noget galt i, at man som kursusudbyder bare kan sætte præcis den pris, man vil have, og så kommer staten glad og betaler regningen, siger ministeren. – Jeg kan lige så godt sige det rent ud. Vi kunne ikke finansiere det længere, fordi der er kursusudbydere, der har skummet fløden, og vi simpelthen ikke får nok ud af pengene. Hun fortæller, at udgifterne til de seks ugers selvvalgt uddannelse steg fra 100 millioner i 2007 til 700 millioner i 2010.

››

Jeg kan lige så godt sige det rent ud. Vi kunne ikke finansiere det længere, fordi der er kursusudbydere, der har skummet fløden, og vi simpelthen ikke Inger Støjberg får nok ud af pengene.

substans // 02 // 2011

Det er svært at skifte spor, når man ikke kan få den relevante uddannelse. Flemming S. Nicolajsen

Hun er helt sikker på, at nu hvor prisloftet er indført, så vil priserne på de dyreste kurser falde over tid, så ledige kan få adgang til langt de fleste kurser igen via den selvvalgte uddannelse. Meget af den selvvalgte uddannelse udbydes dog som AMU-kurser, hvor prisen i sidste ende fastsættes af Undervisningsministeriet, men til det vil Inger Støjberg ikke være mere konkret, end at det er noget, hun løbende drøfter med undervisningsministeren.

Oppositionen vil afskaffe prisloft Oppositionen i Folketinget har været meget klar i mælet under debatten om prisloftet. Arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne, Torben Hansen, mener, at prisloftet går i den helt gale retning. – Vi siger jo alle sammen, at vi skal opkvalificeres i det her land. Det her prisloft trækker jo den fuldstændig modsatte vej. Han mener, at netop uddannelse er det, der skal få de mange ledige ud i job: – Tusindvis af ledige vil ikke få det opkvalificeringskursus, de har brug for, og derfor får de længere vej tilbage til arbejdsmarkedet. Noget af det bedste, vi overhovedet kan gøre for ledige, det er sådan set at sikre uddannelse og opkvalificering. Torben Hansen er også meget klar i mælet, når det kommer til, hvad der skal

Vi siger jo alle sammen, at vi skal opkvalificeres i det her land. Det her prisloft trækker jo den fuldstændig modsatte vej. Torben Hansen

ske, hvis vi får en socialdemokratisk ledet regering efter næste valg. – Vi vil fjerne prisloftet for de her kompetenceforbedrende kurser – det, som det her land skal leve af i de kommende år, er opkvalificering og uddannelse, siger han. Også Radikale Venstre, SF og Enhedslisten lover, at de vil afskaffe prisloftet, hvis der kommer en ny regering efter næste valg. Ram kritik fra arbejdsmarkedets parter Også uden for Folketinget har prisloftet fået en hård medfart. Både fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne spår, at prisloftet vil få negative konsekvenser. – Vi havde gerne set, at man fandt en anden løsning. Man skal se på, om kurset er relevant for beskæftigelse eller ej, siger Thomas Q. Christensen, der er chefkonsulent i DI. Han mener, at prisloftet særligt vil ramme væksterhverv, hvor der netop er gode jobmuligheder både nu og i fremtiden: – Det er jo typisk kurser, der er lidt dyrere. Det er kurser, der kræver lidt nyere teknologi på erhvervsskolerne, hvor de skal ud at investere i nogle maskiner, der bliver begrænset af det her prisloft. Han mener, at prisloftet vil få konsekvenser. – Der er nogle af vores medlemsvirksomheder, der vil have svært ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft, forklarer han.

Niels Sørensen, hovedkasserer i Fødevareforbundet NNF, er også stærkt utilfreds med prisloftet. – Med fuldt åbne øjne bremser regeringen jo for folks mulighed for selv at komme ud af ledigheden. Det bedste, der kan ske, er jo, at folk uddanner sig ud af arbejdsløshed, så de ikke skal have hjælp af systemet. Han mener, at besparelsen på selvvalgt uddannelse er udtryk for en uopfindsomhed hos regeringen. – Det er jo ikke særlig svært at spare, hvis man ikke tænker på konsekvenserne. Det er en utrolig kortsigtet besparelse, der vil få store konsekvenser for de ledige, og på sigt bliver det en udgift. Det her er nok det mindst opfindsomme, de overhovedet kunne finde på, siger Niels Sørensen.

FaktA

Prisloftets konsekvenser

I februar 2011 var arbejdsløsheden for medlemmer af Fødevareforbundet NNF faldet med 32,6 % sammenlignet med februar 2010 – i samme periode faldt andelen af ledige, der bruger de seks ugers selvvalgt uddannelse, med 43,3 %.

Med fuldt åbne øjne bremser regeringen jo for folks mulighed for selv at komme ud af ledigheden. Det bedste, der kan ske, er jo, at folk uddanner sig ud af arbejdsløshed, så de ikke skal have hjælp af systemet. Niels Sørensen

substans // 02 // 2011

Systemet spænder ben for Hardy Siden Hardy Francker-Honoré stoppede hos Arla i marts 2010, har han søgt job med lys og lygte. Han prøver nu at få job i plejesektoren, men mangler et enkelt AMU-kursus. Kassen er lukket, for kurset koster 4.328 kroner om ugen. Hardy Francker-Honoré er kommet i klemme i systemet. Med 20 års erfaring med arbejde med mennesker har han gode kort på hånden for at få job i plejesektoren. Men alligevel er det lukket land, når han søger job: – Jeg har intet hørt fra nogen som helst, jeg har skrevet til og sendt mails til. Når jeg ringer, får jeg afslag med det samme, siger han.

Forklaringen er ganske simpel: – De siger, at jeg enten skal have social– og sundhedsuddannelsen eller det blå bevis. Det blå bevis er et certifikat, der kvalificerer til at køre mere end 50 kilometer med handikaptransporter. Indtil 1. januar kunne man tage det blå bevis som en del af de seks ugers selvvalgt uddannelse. Hardy Francker-Honoré har da også søgt om at få det blå bevis, men kassen er lukket. Kurset koster nemlig 4.328 kr. om ugen. Han er ellers ikke i tvivl om, at det ville øge hans jobmuligheder betragteligt: – Jeg kan godt få et job som chauffør herovre, hvis jeg har det blå bevis – det vil i hvert fald åbne mange muligheder for mig. Alle muligheder er efterhånden udtømt for Hardy Francker-Honoré, der gør alt, hvad han kan for at komme i arbejde. – Jeg prøver at gøre alt for at komme i gang igen. Det er jo svært at finde arbejde. Det har jeg altid kunnet før i tiden, fordi der har været arbejde. Jeg er dygtig til det, jeg gør, siger han.

Jeg prøver at gøre alt for at komme i gang igen.

Hardy Francker-Honoré

Alvoren i situationen er for længst gået op for Hardy Francker-Honoré: – Vi har købt et hus, min kone og jeg. Hvis det bliver aktuelt, må vi jo gå fra hinanden og sælge huset.

Hardy FranckerHonoré kan ikke få den efteruddannelse, der ellers kan få ham tilbage i arbejde.

substans // 02 // 2011

Fødevareuddannelser kan føre til hvad som helst

Arbejdet som slagteriarbejder gav mig nogle vigtige værktøjer med i mit videre liv, siger psykolog Kenneth Bentsen.

Kenneth blev psykolog … – Mange døre åbner sig for de unge, siger faglærer Claus Junker.

Af Claus Gjedsig // Foto: Jens Bach

Slagterfaget kan føre til alt …

Det siges, at slagterfaget kan føre til alt. Bare man stopper i tide! En del unge, der begynder på uddannelsen inden for slagterfaget eller arbejder på et slagteri, går da også med drømmen om »noget mere«. – Når man er 16 til 18, år lever man i nuet, hvor alle døre kan åbne sig. Og det er nok tilfældigt, hvilken vej mange går, hvis de forlader faget, siger slagterfaglærer på Uddannelsescenter Holstebro Claus Junker. – Det ville da være dejligt, hvis der var flere, som havde mod på fx at rejse ud i den store verden. Men mange af de unge står allerede foran at skulle etablere familie, og det sætter en naturlig stopper. – Så er der selvfølgelig dem, der virkelig brænder for faget og stiller op i konkurrencer med meget stor faglig stolthed. Eller også dropper ud af faget og prøver noget helt nyt, siger Claus Junker.

substans // 02 // 2011

TRÆT AF TYNDSTEG. Det er tidlig morgen, da Kenneth Bentsen står i kælderen under det daværende Vestjyske Slagterier i Struer. Kenneth er i gang med at pakke culotter og tyndstege. Han filosoferer lidt over tilværelsen. Kenneth har det rigtig godt, føler han. Som slagteriarbejder tjener han meget mere end mange jævnaldrende. Derfor står der en ny flot bil i garagen. Han har haft mulighed for at investere i et par ejendomme, og der er penge nok til, at han kan dyrke de sportsgrene, han gerne vil. Men alligevel er det, som om der mangler noget. Kenneth vil gerne videre med sit liv.

Impulsiv – Jeg har altid været meget impulsiv. Og nogle gange måske lidt for meget. Jeg var langtfra den sødeste dreng i klassen, da jeg gik i folkeskolen, og det var på et hængende hår, jeg nåede at få den afsluttende eksamen i 10. klasse. Mine karakterer bar da også præg af, at skolen ikke interesserede mig, fortæller Kenneth Bentsen, der i dag er 38 år. Kenneth, der er uddannet tømrer, tog en hurtig beslutning. Han kom på gymnasiet i Struer for at studere hf, og pludselig åbnede der sig en helt ny verden. Nu var det pludselig blevet spændende at gå i skole og studere. – Jeg sugede til mig af al den lærdom, der hver dag strømmede mod mig. Da jeg gik til den sidste eksamen, fik jeg så flotte karakterer, at alle døre var åbne for mig, hvis jeg ville studere videre. Det var på samme tid fantastisk, men også lidt skræmmende, fortæller Kenneth Bentsen, der gerne ville være kiropraktor.

Psykologien – Ved et tilfælde fik jeg psykologi som et af mine linjefag, og det tiltalte mig rigtig meget. Jeg vidste, at det var i den retning, jeg skulle gå, fortæller Kenneth Bentsen, der altid har arbejdet hårdt for at nå sine mål. Samtidig med at han studerede, havde han således både rengøringsjob og arbejdede som bartender. Og så var han frivillig i organisationer, der ydede kriserådgivning. – Det var en stor omvæltning at komme fra Struer til Aarhus. Jeg havde nogle utroligt gode kolleger på Vestjyske Slagterier og den tid, jeg var ansat i opskæringen i Gimsing. I Aarhus var miljøet meget anderledes. Men jeg følte, at jeg havde fået nogle meget vigtige redskaber, værktøjer, med i rygsækken fra min tid på arbejdsmarkedet. Det er erfaringer, jeg fortsat bruger i mit arbejde, fortæller Kenneth Bentsen, der er privatpraktiserende psykolog i Struer og sideløbende arbejder på specialenheden Børne– og Ungeklinikken i Holstebro.

... René bli’r skuespiller

René Nielsen er allerede godt på vej til at blive skuespiller og sanger. Her er han på scenen med sin lærer og instruktør Hans Christian Leonhard.

René Nielsen har altid drømt om at blive skuespiller. Men han tog uddannelsen som butiksslagter først.

Meget glad

– Jeg lærte meget om mennesker, da jeg var slagteriarbejder. Det kan jeg bruge i mit arbejde som psykolog, siger Kenneth Bentsen.

– Jeg var meget glad for slagterfaget, men har man en drøm, så skal man forfølge den, fortæller René, der som amatørskuespiller var meget aktiv i teaterforeningen Sløjfen og i flere musicals i Musikteatret i Holstebro og Messecenter Herning. Til juni slutter han et ophold på højskolen i Snoghøj ved Fredericia, hvor han har fulgt musical base camp-linjen med bl.a. drama, sang, dans og musikteori. På høj-

skolen forbereder man sig til optagelsesprøven på en af landets tre teaterskoler. René har været til optagelsesprøve på de tre teaterskoler og kom videre på Statens Teaterskole i København og nåede den anden af de tre prøver, hvilket er meget flot, første gang man forsøger at komme ind på teaterskolen.

Det er ret vildt – Jeg vil sige, at det er ret vildt. Det har bestyrket mig i troen på, at jeg er på den helt rigtige vej, siger René, der nu tager et år på Musicalakademiet i Fredericia, inden han igen søger ind på en af de tre teaterskoler i Danmark, Odense, Aarhus eller København. – Men vi er mange om buddet. Og mine kolleger er rigtig dygtige. I København søgte 700 de otte pladser, fortæller René, der har glæde af sin slagteruddannelse på højskolen i Snoghøj. – Om aftenen laver vi elever mad sammen med den vagthavende lærer. Og her har jeg jo lært en del færdigheder inden for det kulinariske, siger den kommende skuespiller og sanger.

substans // 02 // 2011

Af Claus Gjedsig // Foto: Henrik Bjerg

PÅ SCENEN. Allerede inden den nu 23-årige René Nielsen fra Holstebro gik i lære som butiksslagter, gik han med drømmen om at blive skuespiller. – Skuespillet har siddet i mig, siden jeg var barn, og tog for alvor fat, da jeg var omkring 18 år. Men, siger René, det er jo en meget usikker branche at satse hundrede procent på, så jeg besluttede at tage uddannelsen som butiksslagter først for at have noget »at falde tilbage på«. Da René i februar 2010 blev udlært hos Slagter Bertelsen i Holstebro og fik sit svendebrev, bestået med bronze, havde han da også planlagt det videre forløb i sit liv.

Fødevareuddannelser kan føre til hvad som helst

27-årige Morten Wang Pedersen har altid vidst, at han ville være slagter. Men også at det skulle udvikle sig til noget mere. Nu har han startet en gårdbutik efter et meget specielt koncept.

Af Claus Gjedsig // Foto: Jens Bach

... og Morten blev iværksætter … GÅRDBUTIK. – Det er drømmen, der er gået i opfyldelse. Den 27-årige slagter Morten Wang Pedersen tørrer svenden af panden. Han har travlt. Meget travlt. Så han har mange gange taget aftnerne og nætterne i brug for at kunne følge med. – Men når man har en drøm, man vil forfølge, så skal man også gå 110 procent ind for den. Jeg ved, at det er gået ud over familielivet, men min kone, Lene (28), bakker mig op og tager ansvaret for vores søn, Emil på halvandet år, og husførelsen, samtidig med at hun passer sit arbejde som lærer og giver mig en hjælpende hånd. Uden hendes støtte var drømmen aldrig blevet en realitet. Morten har, siden han var lille dreng, vidst, at han ville være slagter. Og han ville i lære hos Slagter Bertelsen i Nørregade i Holstebro.

– Jeg får store udfordringer hver dag. Og jeg elsker det, siger Morten Pedersen.

Til New Zealand Det kom han efter 10. klasse og blev udlært butiksslagter i 2004. Herefter gik turen til New Zealand, hvor han arbejdede på en kvægfarm. Hjemme i Danmark igen fik han arbejde på kreaturslagteriet i Holstebro. Her arbejder han stadig, men i dag kun tre dage om ugen, samtidig med at han driver sin nyetablerede gårdbutik »Højgårdens Kød og Pålæg« på det nedlagte landbrug på Øster Trabjergvej 3 uden for Holstebro. – Jeg har altid drømt om at blive selvstændig og kunne se mulighederne, da vi købte landejendommen, fortæller Morten, der er med i sammenslutningen Regional Madkultur Vestjylland. Det betyder, at han udelukkende bruger lokale råvarer.

substans // 02 // 2011

Dyrevelfærd – Jeg ser meget på dyrevelfærd. At dyrene ikke skal transporteres langt til slagtning. Og det er en holdning, som kunderne værdsætter, siger Morten, der samarbejder med tre lokale leverandører og tilbyder oksekød, kalvekød og svinekød. Han vælger således selv de kvier, han vil købe.

Kvierne er af racen Jersey, der i folkemunde har ord for udelukkende at være gode malkekøer. – Men kødet er prima med fedtmarmorering i selve kødet. Det er jo her, smagen sidder, og det har kunderne fundet ud af. Vi har kun haft åbent et par måneder, men mange af kunderne er gengangere. Morten fremstiller selv alt pålæg fra grunden og har meget travlt, når butikken er åben fredag og lørdag. – Jeg lægger vægt på helt friske råvarer. Det er derfor, jeg nogle gange må tage natten i brug. Jeg ved, at jeg har gjort det rigtige. Det vil være træls som 60-årig at sige: Hvorfor gjorde du det ikke? Hvorfor fulgte du ikke din drøm? siger Morten. Læs mere på www.hoejgaardens.dk

// ajour

ÅRETS KAGE

Saltet chokolademousse Chokolademousse tilsat Mascarpone og abrikos, valnødder og saltet karamel. Det var ingredienserne i Årets Kage, da Københavns Konditorlaug havde inviteret kagemagere fra det ganske land til

konkurrence i hovedstaden. Doma kalder Thomas Bastholm fra det københavnske konditori La Glace sin vinderkage, som indbringer ham diverse præmier og en PD check på 15.000 kroner.

NY MESSE Skandinavisk brød 15.-16. maj i år vil København stå i brødets og kagernes tegn. I hvert fald en del af hovedstaden, specielt Øksnehallen, som lægger lokaliteter til Scandinavian Bakery Fair. Det er en helt ny messe, som på forhånd har vakt stor interesse vidt omkring. – Vi har udstillere helt fra Rusland, og vi har haft forespørgsler på, hvordan man kommer ind på messen, hvis man nu kommer helt fra New York og ikke har daglig kontakt med danske leverandører, siger Carsten Wickmann, der er administrerende direktør i såvel BKD (Bager- og Konditormestre i Danmark) som selskabet bag Scandinavian Bakery Fair. Carsten Wickmann udtrykker i BKD-bladet Bager & Konditor stor tilfredshed med opbakningen til messen. Her vil Fødevareforbundet NNF være repræsenteret i en af standene. PD

Ikke mere mælk fra Hirtshals Så er det slut med mælk fra Hirtshals! Næsten samtidig med at dette nummer af Substans leveres ind gennem brevsprækkerne, er det sidste arbejdsdag på det tidligere selvstændige andelsmejeri, som Arla overtog i 2009. Arla forklarer som baggrund for lukningen, at den økonomiske krise har fået forbrugerne til at gå uden om mærkevarerne til fordel for discount. Arla har i forvejen besluttet at lukke Varde Smørmejeri. Til gengæld har koncernen netop opkøbt to mindre fynske mejerier, Thrane Røgeost i Odense og Ørbæk Mejeri på Østfyn, der tilsammen beskæftiger omkring 25 medarbejdere. PD

jubilæum Støjberg beklager staldtips Beskæftigelsesminister Inger Støjberg beklager, at den statsejede hjemmeside www. workindenmark.dk har indeholdt råd om at lade ansatte sove i stalde og så hurtigt som muligt fyre ansatte, der gør vrøvl. Men ud over et øget tilsyn med hjemmesiden får sagen ingen konsekvenser for de ansvarlige. Ifølge ministeren er det Arbejdsmarkeds-

styrelsen, der har ansvaret for indholdet på hjemmesiden. Men på grund af tekniske omstændigheder kan det ikke ses, hvem der skrev rådene, og hvornår det er sket. – Jeg beklager meget de misvisende formuleringer på hjemmesiden. Nogle af rådene er jo så langt ude, at det er helt knald i kasketten, sagde ministeren på et samråd onsdag den 23. marts. PR

substans // 02 // 2011

r o f lem d e M

r k 30m Af Poul Damgård

o ! n e d e n å m Mark Torabi – ankermand i kampagnen for at få flere elever og lærlinge til at organisere sig.

Fødevareforbundet NNF har hidtil ikke slået meget på tromme for, at elever og lærlinge kan blive medlem for en krone om dagen. Men det bliver der nu rettet op på med en kampagne, som skal gøre elever og lærlinge inden for slagter-, bager-, konditor– og mejeriområderne klar over, at det nu bare koster dem 30 kroner om måneden at være med i fagforeningen. – I første omgang vil vi være aktive ude på erhvervsskolerne her fra slutningen af maj og i juni. Og så vende tilbage i efteråret, fortæller projektkoordinator Mark Torabi, som i samarbejde med forbundets lokale afdelinger skal stå for kampagnen. – Fødevareforbundet NNF har omkring 800 elev– og lærlingemedlemmer. Men det betyder samtidig, at omkring 1.100 på vores uddannelsesområder ikke er medlem hos os. Og det er dem, vi gerne vil have kontakt med for at fortælle, hvad vi har at byde på, siger Mark Torabi.

substans // 02 // 2011

Ud over at få information om Fødevareforbundet NNF vil elever/lærlinge på uddannelsesstederne få mulighed for at deltage i konkurrencer, der knytter sig til fagene, ligesom der er nogle spændende events i støbeskeen. Hjemmeside og Facebook vil også indgå i kampagnen.

Fødevareforbundet NNF ind i kampagne for at gøre elever og lærlinge opmærksomme på fordelene ved at være fagligt organiseret i den rigtige fagforening.

mærksomme på. Så tror jeg på, at rigtig mange vil se fordelen i at blive medlem – for bare 30 kroner om måneden, siger Kurt Jakobsen. Elever og lærlinge inden for Fødevareforbundet NNFs ud-

dannelsesområder (voksenlærlinge undtaget) kan blive medlem af forbundet for bare 30 kroner om måneden – mod tidligere 152 kroner. De har i forvejen gratis medlemskab af a-kassen.

En vifte af muligheder Organisationssekretær i Fødevareforbundet NNF Kurt Jakobsen tror på, at der er rigtig gode muligheder for at få de unge under uddannelse til at se fordele ved at medlemskab: – Når man for eksempel vil uddanne sig inden for slagterfaget, så vil man opleve, at det jo er os som fagforening for det område, der aftaler rammerne for uddannelsen med arbejdsgiverne. Og så er der det ekstra plus, at medlemskab af vores a-kasse er gratis for elever og lærlinge. – Og når man så er uddannet, så er det også Fødevareforbundet NNF, og igen kun os, der står for aftaler om løn– og arbejdsforhold. Og man vil også som medlem se, at vi har et hav af tilbud spændende fra ekstra uddannelsestilbud til rabatkort og aktiviteter i den lokale fagforening. – Og det er kort sagt den vifte af goder og muligheder, som vi skal gøre de unge op-

kampagne Uddrag af kampagnemateriale, her rettet til bager– og konditorlærlingene. Der er også udgave til slagter– og mejerifolkene.

Stort flertal bag ufed afgift Fedtafgiften er en realitet fra 1. oktober trods indsigelser mod både saglighed og virkning fra erhvervsliv, fagbevægelsen, økonomer og ernæringseksperter.

Dårlig dansk branding I sjælden stærk enighed har forbundets tillidsfolk, erhvervslivet, brancheorganisationer og ernæringseksperter stået sammen, inviteret politikerne på virksomhedsbesøg og serveret argumenter og beregninger. På Tican i Thisted trakterede administrerende direktør Ove Thejls med delikatessen mager Kammer Skinke og pølser, der »er så lette, at de næsten kan flyve«. Netop den magre sunde skinke bliver afgiftsbelagt, som var det en dryppende fed flæskesteg.

Administrerende direktør Ove Thejls, Tican: – Fedtafgiften er en mavepuster til Ticans vækststrategi og kvalitetspræmiering af den gode råvare.

– Det er dårlig branding af dansk svinekød i verdensklasse, fastslog Ove Thejls.

Svineflugt til Tyskland Fællestillidsmand Peter Uno frygter, at fedtafgiften kommer til at koste arbejdspladser i udkants-Danmark. – Der skal ikke flyttes meget, før svinene flytter til udlandet. Hvis jeg skal fortælle mine kolleger i produktionen, at der desværre ikke er mere arbejde til dem, fordi man af misforstået interesse for sundheden har flyttet svinene til Tyskland, tror I så, det er let for dem at forstå?

Dobbelt så dyr chokolade På Odense Marcipan forventer man, at fedtafgiften sætter endnu mere gang i grænsehandlen. Odense Marcipan vil opleve den helt konkrete konsekvens af

Fællestillidsmand Peter Uno Andersen, Tican: – Det er simpelthen det værste, der kan ske. Vi får en afgift, der flytter arbejdet til Tyskland, uden at den har nogen betydning for sundheden.

den nye afgift, at mørk overtrækschokolade vil blive dobbelt så dyr at købe herhjemme, som hvis den hentes i grænsebutikkerne i Tyskland. Der er også store bureaukratiske udfordringer i den nye afgift, og derfor er dens ikrafttræden udskudt fra juli som oprindeligt planlagt til 1. oktober. Imens vil Margarineforeningen forfølge sagen over for EU med påstand om, at forslaget er i strid med EU-regler om ulovlig statsstøtte. Det begrunder foreningen bl.a. med, at fisk er helt undtaget fedtafgiften i modsætning til for eksempel kylling. – En helt igennem uheldig lovgivning, som ikke lever op til sine formål, og som rammer virksomhederne og beskæftigelsen og i øvrigt er meget svær at administrere, konkluderer Tage Arentoft.

substans // 02 // 2011

Af Poul Damgård og Pia Rosager // Foto: Pia Rosager

Alle argumenter, indvendinger og protester mod den nye fedtafgift er stort set prellet af på lovgiverne. Det var et næsten enigt Folketing, som den 17. marts vedtog den nye omdiskuterede madskat. Kun Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll stemte imod. Gennem en afgift på 16 kroner pr. kg mættet fedt skal statskassen tilføres tæt ved halvanden milliard kroner om året. Og ifølge regeringen virke positivt på folkesundheden. Men kritikerne – og de er talstærke både i erhvervslivet og blandt økonomer og ernæringseksperter – tvivler på både den økonomiske og den sundhedsmæssige effekt af afgiften. – Derudover er det helt sikkert, at afgiften vil gå ud over beskæftigelsen, fremhæver forbundssekretær Tage Arentoft, Fødevareforbundet NNF.

Find ny inspirat i skĂ¸nne Italien

substans // 02 // 2011

Emilia Romagna

ion Af Astrid Westergaard // Foto: Laila Sølager Gianni demonstrerer, hvordan pastadejen rulles ud.

Er der brug for ny inspiration i delikatessen, i slagterforretningen eller i supermarkedets køledisk, kan det være en god idé at rive nogle dage ud af kalenderen og tage på en inspirationsrejse til et af Italiens helt store spisekamre, regionen Emilia Romagna i det nordlige Italien.

Fyldet til raviolien lægges på.

Raviolien skæres ud med en »klejnespore«.

Det er her i Emilia Romagna, vi finder den bedste parmesanost, den skønneste pasta og den ypperlige parmaskinke. Faktisk er området kendt for kvaliteten af sine fødevarer ikke bare i Italien, men i hele verden. Substans valgte at tage på madlavningskursus og søge inspiration hos kokkefamilien Cameli, der driver hotellet »Al Vecchio Convento« og den tilhørende restaurant i middelalderbyen Portico di Romagna. Her fik vi fingrene i og inspiration til en dejlig pasta, vi fik lov til at bringe familiens egne opskrifter til lækre retter her i bladet, og vi var med familien på

substans // 02 // 2011

›››

Francesca og Alessandro demonstrerer gerne, hvordan de fremstiller skønne oste.

Raviggiolo spises frisk i løbet af et par dage som antipasti med olivenolie og marmelade.

besøg hos et økologisk landmandspar, der leverer hjemmelavede friskoste og lækre pølser til restaurantens køkken.

I hjertet af naturen Med fly til Bologna – kendt under øgenavnet »la grassa«, »den fede«, på grund af

substans // 02 // 2011

borgernes kærlighed til det overdådige køkken – tog det små to timer i lejet bil, inden vi kunne dreje fra hovedvejen og ind på den smalle brostensbelagte hovedgade i Portico di Romagna. Byen ligger i læ af Appenninernes grønne fodbjerge, hvor man på en vandretur kan møde flokke af både vildsvin og hjorte. Langs floden, der løber lige bag byen, finder vi små frodige haver med vinranker, der slynger sig side om side med tomater og græskar, og høns og gæs skraber, snadrer og hygger sig i haverne. Alt sammen godt for både øjet og på et tidspunkt maven! Hver time fortæller den malmfulde kirkeklokke, hvad klokken er slået, og hvornår det er tid til siesta. Men vi skal ikke holde siesta, klokkeslagene kalder i stedet til pastakursus under stenhvælvingerne i familien Camelis ejendom fra 1840. Her er der sat mel,

æg og kageruller frem, og den 64-årige Gianni Cameli fortæller på engelsk med italiensk »kant«, at vi skal huske at blande semulje i melet, fordi det giver den gode elasticitet, der er vigtig for at lave en god pasta. Hvis det engelske og italienske volder problemer, træder Ulla Bisgaard Pedersen til, hun er gift med Giannis yngste søn, Matteo.

Giannis pasta Vi skal lave ravioli med fyld af ricotta – produceret på den nærliggende gård Montanara – spinat, parmesanost og muskat. En portion fyld laves af 200 g spinat, der er kogt ganske lidt og fint hakket, 200 g ricotta og fire spiseskefulde friskrevet parmesan, der røres sammen og smages til med revet muskatnød. Til pastadejen bruges 270 gram mel og tre hele æg med orangerøde blommer, og både mel og æg

er selvfølgelig lokale. Vi måler af og håndælter dejen, og Gianni fortæller, at når du kan presse en tommelfinger ned midt i dejbollen, og hullet næsten forsvinder, når du fjerner fingeren igen, så er dejen elastisk nok og parat til at blive rullet ud. Da vi når det punkt, ruller vi dejen ud i en firkant i ca. halvanden millimeters tykkelse. Halvdelen dækkes over med et fugtigt viskestykke eller plastfolie for ikke at blive tør, mens der lægges fyld på den anden halvdel. Vi lægger en teskefuld fyld på med cirka fire centimeters afstand og lægger nu den anden halvdel af dejen henover. Vi trykker forsigtigt dejen sammen om fyldet og skærer de enkelte raviolier ud med en klejnespore. Pastaen koges i letsaltet vand i cirka fire minutter og smager fantastisk med lidt smeltet smør og frisk rosmarin.

Sådan produceres ricottaen Den friske ricotta, vi brugte i pastafyldet, er produceret på den økologiske gård Montanara, der ligger lige i nærheden, og hvor man kan komme på ostekursus. I gårdkøkkenet, hvor osten produceres, står dampen op fra gryderne, og der lugter godt og sødt af den friske mælk. Ricottaen produceres på ren ubehandlet komælk, som varmes op til 85 grader og tilsættes termalsk vand, der indeholder mange salte og stammer fra en lokal kilde. Når de 85 grader er nået, slukkes der for varmen, og snart skiller osten og dukker op til overfladen. Osten hældes straks på forme og sættes til afdrypning natten over i et køleskab. Så er den klar til brug. Mælken kommer fra morgenmalkningen af gårdens seks Simmentaler-køer. Der produceres også Raviggiolo og Cacciotta af komælken og Misto pecarino af fåre- og komælk. I kælderen hænger der lækre hjemmeproducerede pølser fremstillet af nakkekød fra grise, der fedes op i det fri. Kødet tørres og tilsættes enten blot salt og peber eller nelliker, kanel, salt og peber. På rå træhylder står der pære- og æblekvædemos og marmelader, som er delikat tilbehør til kødet. Gianni Cameli holder sig til de lokale og friskproducerede råvarer, og han pantsætter absolut ikke den gode og ærlige smag for en længere holdbarhed.

rif ter k s p o e n g e s Familien

dsbenådet o, også kok, gu an ili m si as M sønnen rser. De udkken Gianni og madlavningsku ko l og ge g in re vn m la so ad Det er år for m iration for Subaf dem til insp mmelier, der st e so fir r og ve . ok gi tk og er r dess opskrifte en falder i smag hed deres egne guide, så mad ig s ad lin st he til ic r M i le t vik er nævn Restauranten stans’ læsere.

a la t K n oldselleris

og smag til parmesanost ie, ol en liv g af olivenuo sin fr Ekstra jom med en dres og citronr ) t be er se pe on es rs lt, pr pe sa ld , (6 ko olie st to timer ne r se be er pe saft. Serv tynde Salt og i t af et år ns erne er ro sk ns ri cit ie le ½ knoldsel Et par dråber efter at ingred for at been m m sa r t ge fla i le blande anost skåret t hånd lige de en. 120 g parmes Bland med le vare sprødhed t æ ls Ti . la ao bres og ri lle tynde flager se e et i tynde stav Bresaola skår

trø ffel g måske h vid o – h s a u q s med emel under med lidt hved Oste fon due som en grov n ønskede Riv osten fint, og kom den i gulerodssalat, er svag varov e nd en dyb pa t ed os m smør og 400 g goudame sammen er t smelte lang m m de d lo la eb – 4 ægg mælk g. rin rø om lk 1 glas mæ somt under sten er smel1 skefuld smør Når osten næ r te ef – g in vn ggeblomjæ æ til es el nd Hvedem tet, ibla en. Jævnes r behov merne en efte e strimler nd ty i sh ua 1 sq

(6 personer)

omrøring til de konsistens. lerne svitses Squash-strim ie og vendes i ol t lid i gt rti hu fonduen. tallerken elAnrettes på en r på rives flage ler fad og oven ves. ha is hv l, ffe af hvid trø

substans // 02 // 2011

F yldt rø d ag erh

(6 personer)

øn e

Agerhønsene plu kkes og renses, og levere 3 voksne agerhø n lægges ns til side. 30 g skalotteløg Svits de grofthak 60 g selleri kede skalotteløg, selleri og 25 g gulerod gulerod. Blandes herefter 2 fed hvidløg i en blende r sammen med flæ 45 g svampe, fx sk, Karl Johan svampe, halvdele 60 g flæsk n af salvie, ros ma rin 75 g frisk bacon og hvidløg – blani skiver dingen skal ikke 45 g hvid trøffel være alt for – hvis haves fin t hakket. Smag til 3 stilke salvie med salt og peber. Fy 1 stilk rosmarin ldet kommes i agerhønse Salt og peber ne, der herefter snøres og kr 1,5 glas hvidvin ydres med og vand salt og peber. Br ystet dækkes af bacon. Ag erhønsene

kommes i et lille ovnfast fad og tilsættes lidt oli e, leveren, det fyld, der er ble vet tilovers, og resten af salvien. Steges ved ca. 20 0 grader i 40-50 minutter (afhængig af agerhønsenes størrelse og ovnen). Tilsæ t vin og lidt vand. Partér agerh ønsene i fire dele. Riv hvid trøffel i fine flager (hvis dette haves) på en tallerken eller fad, hvorpå agerhønen anret tes sammen med fyldet fra fad et. Som tilbehør anbefales en parmesan- og trøffelriso tto.

Praktiske oplysninger: Transport: Vi fløj fra Kastrup til Bologna og lejede en bil. Flyv eventuelt til Forli, som ligger tættere på Portico di Romagna. Hotel: En overnatning i dobbeltværelse med stor morgenbuffet; pr. person: 50 euro.

Zabaion e- is m ed (6 personer) 4 æggeblommer 30 g sukker 90 g Marsala-vin eller meget sød sherry 20 g finthakket hv id eller sort trøffel

trø ffel

½ l flødeskum 250 g vaniljeis 6 små aluminiums

forme

4 æggeblommer og sukker piskes i 10 min., Marsalaen hældes i, og unde r omrøring

substans // 02 // 2011

varmes op over va ndbad. Bland trøflerne i og sæt til afkøling. Vend flø deskum i vaniljeisen, tilføj den afkølede zabaione, fyl d i aluminiumsformene og frys. Serveres med karamels ovs.

Madlavningskursus: Der arrangeres skræddersyede madlavningskurser. Undervisning formiddag plus frokost koster 50 euro pr. person. For grupper over fire kontakt danske Ulla Bisgaard Pedersen på Al Vecchio Convento angående priser. Kontakt: Al Vecchio Convento, Via Roma 7, 47010 Portico di Romagna, Italia, telefon +39 0543 967053, fax: +39 0543 967157, mail: info@vecchioconvento.it, www.vecchioconvento.it

Årets vildeste konkurrence for forbundsmedlemmer under LO Plus

VIND EN BIL

Konkurrencen løber til 15. juni 2011. Læs mere om betingelser på loplus.dk

Værdi 143.170 kr.

Chevrolet Spark 1.2 LT med metallak.

Vind en helt ny Spark fra Chevrolet på loplus.dk Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så deltager du i konkurrencen om en bil eller et af de 5 gavekort. Med LO Plus nyhedsbrevet er du altid opdateret på nye rabataftaler og ekstraordinære tilbud, som dit medlemskort til forbundet giver dig adgang til.

Ekstrachance for gevinst

5 gavekort á 1.000 kr. til valgfri LO Plus-partner

Deltag nu på www.loplus.dk

Af Pia Rosager

Det grå gulds ansøgninger ender i skraldespanden Hver femte arbejdsgiver kasserer jobansøgninger fra folk over 60 år. Regeringens katastrofekurs med afskaffelse af efterlønnen og en forkortet dagpengeperiode risikerer at skabe et ældreproletariat af ludfattige seniorer på kontanthjælp, vurderer hovedkasserer Niels Sørensen, Fødevareforbundet NNF.

diskrimination. Derfor er der helt sikkert endnu flere chefer, der deler den holdning. De er bare så politisk korrekte, at de ikke siger det højt. Samme holdning har arbejdsmarkedsforsker og professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet. Han har foretaget flere undersøgelser om ældres forhold på arbejdsmarkedet. – Jeg er ikke i tvivl om, at det reelle antal chefer, der aldersdiskriminerer, er større, end det fremgår af undersøgelsen. Når man ser på, hvad der foregår i virkeligheden, må nogle af lederne i undersøgelsen svare politisk korrekt, siger Per H. Jensen til A4.

Duer ikke – næste! Det er reaktionen hos hver femte danske chef, der modtager en jobansøgning fra folk over 60 år. Ansøgningerne ryger direkte i skraldespanden. Det fremgår af en undersøgelse blandt 1.011 private og offentlige ledere, som Voxmeter har udført for Ugebrevet A4. Den udbredte aldersdiskrimination vækker forargelse hos Niels Sørensen, hovedkasserer i Fødevareforbundet NNF. – Man bliver jo ikke invalid, den dag man fylder 60 år – slet ikke i dag. De fleste er uhyre erfarne i 60’erne, fleksible og har stor ekspertise, siger Niels Sørensen, der frygter, at antallet af chefer, der aldersdiskriminerer, meget vel kan være langt større end hver femte.

Lange øjne mod folkepensionen

Omfattende aldersdiskrimination – Det er skræmmende, at hver femte chef ikke er bleg for at indrømme ikke at ville ansætte mennesker over 60 år. Det er alders-

substans // 02 // 2011

Regering med skyklapper Regeringen regner med, at den ved at afvikle efterlønnen kan få 20.000 ekstra seniorer i arbejde i år 2020. Men ifølge A4s undersøgelse vurderer tre ud af fire ledere, at deres arbejdsplads heller ikke vil åbne mere op for ældre, selv om efterlønnen forsvinder. – Regeringens argumentation er rungende hul. Det er som at lukke øjnene og krydse fingre for, at arbejdsgiverne pludselig får skrigende lyst til at ansætte seniorer, siger Niels Sørensen

– Regeringen har taget skyklapperne på. Den er kold over for, at en afskaffelse af efterlønnen bliver ren katastrofekurs for mange ældre, der har sparet op til at kunne trække sig værdigt ud af arbejdsmarkedet. Med arbejdsgivernes modstand mod at ansætte dem og regeringens forkortelse af dagpengeperioden til to år får vi et ældreproletariat, der må hutle sig igennem på kontanthjælp. Eller uden en krone, hvis ægtefællen har job. De kommer til at kigge med meget lange øjne hen mod folkepensionen, siger Niels Sørensen.

De gode eksempler Heldigvis er der fremsynede virksomheder, der betragter seniorer som en værdifuld, erfaren, fleksibel og uundværlig arbejdskraft. To af dem, Arlas smørmejeri i Holstebro og Fårup Sommerland, kan du møde på de følgende sider.

– Efterlønnere og pensionister er en fantastisk ressource, siger general manager i Fårup Sommerland Niels Jørgen Jensen. En af de faste medarbejdere er den tidligere slagteriarbejder Bent Ole Christiansen.

Efterlønnere er god arbejdskraft akkord på slagteriet. De var virkelig nedslidte. Det er en uhyggelig tanke, hvis de ikke kunne have fået en værdig alderdom på efterløn, siger Bent Ole Christiansen. Da Bent Ole Christiansen nærmede sig pensionsalderen, søgte han arbejde i Fårup Sommerland. Her arbejder han nu i for- og eftersæsonen sammen med 30 til 35 efterlønnere og pensionister.

SENIORARBEJDE. For den nu 68-årige tidligere slagteriarbejder Bent Ole Christiansen fra Ryaa er det vigtigt at have noget at stå op til om morgenen. Da han efter 26 år i pakkeriet på slagteriet i Nørresundby sagde stop, ville han egentlig ikke på efterløn. Han ville gerne arbejde. Men efterlønnen trak alligevel. – Efterlønnen er en fantastisk ordning, som ikke skal afskaffes. Her tænker jeg specielt på mine kolleger, der arbejdede på

Vagtplanerne General manager i Fårup Sommerland, Niels Jørgen Jensen, siger, at man havde svært ved at få dækket vagterne i maj og juni samt det tidlige efterår, fordi de unge medarbejdere havde deres skole at passe. Derfor ansatte man bl.a. efterlønnere og pensionister til at dække hullerne i vagtplanerne. – Det er det bedste, vi nogen sinde har gjort. Vores ældre medarbejdere er med

til at skabe det gode værtskab. De har stor livserfaring og er gode til at vejlede og snakke med vores gæster. Med deres alder og autoritet skaber de øget tryghed for vores besøgende. De ældre er virkelig en god arbejdskraft, siger Niels Jørgen Jensen.

Brug for ham For Bent Ole Christiansen er det vigtigste, at han kan mærke, at der stadig er brug for ham. – Der burde være flere arbejdspladser som Fårup Sommerland. Arbejdet er ikke fysisk hårdt, og man kan blive ansat i det antal timer, man mener, man kan klare. Det burde man indføre på det øvrige arbejdsmarked og eksempelvis ansætte to i én stilling. På den måde kan man forlade arbejdsmarkedet med værdighed, mener Bent Ole Christiansen.

substans // 02 // 2011

Af Claus Gjedsig // Foto: Axel Søgaard

I Fårup Sommerland er pensionister og efterlønnere en vigtig del af arbejdsstyrken. Den tidligere slagteriarbejder Bent Ole Christiansen er en af dem.

Det grå guld på Holstebro Mejeri

Folkepensionen er udskudt

Af Claus Gjedsig // Foto: Jens Bach

På smørmejeriet i Holstebro er fem medarbejdere over 65 år og en enkelt over 70. Og de har ikke tænkt sig at stoppe foreløbig. – De er den stabile grundstamme, siger en begejstret mejerichef. Stabile medarbejdere. De er alle over pensionsalderen på 65 år. Og en enkelt er 71. Men de har ikke tænkt sig at stoppe på arbejdsmarkedet af den grund. – Vi har sagt nej tak til folkepension. Den skyder vi foran os. For hvorfor stoppe med at arbejde, når man har det godt, trives blandt gode kolleger og er glad for at møde hver dag, siger tre medlemmer af Fødevareforbundet NNF på natholdet – de møder klokken 23 og går hjem klokken 7 – Vagn Andreasen, 66, Holstebro, Krista Birkmose, 65, Vinderup, og Jens Christian Stamp, 66, fra Hvam. Der kommer kun positive udmeldinger fra mejerichef John Bonde Jacobsen, 44: – Det er vigtigt for os at have en stabil grundstamme. Og den er vores ældre medarbejdere en væsentlig del af. De er dygtige, utroligt stabile og venlige at omgås. Deres positive måde at være på smitter automatisk af på de yngre medarbejdere. De er vores grå guld.

Ikke særlige hensyn – Men, siger John Bonde Jacobsen, selv om man er i pensionsalderen, så tages der ikke særlige hensyn. De ældre går ind i arbejdet på lige fod med alle andre. Her er ikke tale om skånejob. Vagn Andreasen, Krista Birkmose og Jens Christian Stamp er meget glade for at arbejde på natholdet, og ingen har planer om at stoppe foreløbig. – Det var dog en frygtelig tanke, siger Vagn Andreasen, der blev uddannet mejerist på et landsbymejeri ved Varde omkring

substans // 02 // 2011

1960. Senere kom han til mejeriet i Vejen og herfra til Holstebro, hvor han arbejdede på »Fuglsang« og de sidste 40 år på Holstebro Mejeri på Hjermvej. I dag sidder han i indvejningen. – Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet – eller i dette tilfælde duften af frisk fløde – så kan du jo bare sige op og få din folkepension. Men det har jeg nu ikke tænkt mig at gøre. Holstebro Mejeri er en utrolig god arbejdsplads, siger Vagn Andreasen, der efter 50 år i branchen dog godt kunne tænke sig at se lidt mere til sine børn og seks børnebørn.

Fra slagteri til mejeri Krista Birkmose er ufaglært og arbejdede tidligere på slagteriet i Struer. Både på selve slagteriet på havnen og på pålægsfabrikken. Men da slagteriet lukkede i 1999, stod hun uden arbejde. – Vi var 15 piger, der blev tilbudt arbejde på mejeriet, efter at vi havde været på kursus. Og mejeriet er en noget anderledes arbejdsplads end slagteriet. Omgangstonen er nok mere positiv. Og arbejdet er ikke så hårdt fysisk. Krista Birkmose, der har otte børnebørn, har tidligere været meget aktiv udadtil i sin fritid, men det har hun trappet ned. Nu nøjes hun med at være tjener en gang imellem. – Jeg glæder mig hver aften til at komme på arbejde. Jeg kan ikke undvære det, siger hun. Det var lige før, Jens Christian Stamp blev tvunget ud af arbejdsmarkedet for

nogle år siden. Han var chauffør hos Arla, men blev alvorligt syg med en tumor i hypofysen. Han blev opereret, men fik kørselsforbud, fordi han havde fået kikkertsyn. – Men så blev jeg tilbudt arbejde på selve mejeriet. Det var bare fantastisk.

Et nyt knæ For et par år siden fik Jens Christian Stamp et halvt nyt knæ. – Smerterne var voldsomme, men operationen blev en succes. Mit knæ fungerer hundrede procent. Arla skal have meget stor ros for sin personalepolitik, siger Jens Christian Stamp, der bruger meget af sin fritid på hus og have og at være bedstefar for de seks børnebørn. – Stoppe med at arbejde? Uha da nej. Det spørgsmål kan vi tage op igen, når jeg er fyldt 70 år, siger Jens Christian Stamp. For tillidsmand Jan Andersen er det glædeligt, at der er så stor en aldersspredning på kollegerne. – Arla har en seniorpolitik, som en del ældre medarbejdere benytter sig af. Når man er fyldt 56 år, kan man eksempelvis vælge, om man vil på firedagesuge, have arbejdstiden nedsat og f.eks. kun arbejde på daghold. – På den måde fastholdes nogle meget dygtige og vigtige kolleger, siger Jan Andersen. Samtlige medarbejdere på Holstebro Mejeri er blevet tilbudt et sundhedstjek, og det har alderspræsidenterne alle sagt ja til. – Vi fejler ikke noget, men siger da ikke nej til et godt tilbud, siger de.

De ældste medarbejdere går ind på alle pladser på lige fod med deres yngre kolleger. Det ser Jens Christian Stamp og Krista Birkmose ikke som et problem.

Vagn Andreasen har arbejdet inden for mejeribranchen i omkring 50 år. Og han ønsker ikke at stoppe foreløbig.

– Humoren er en del af arbejdsdagen, siger Vagn Andreasen, Krista Birkmose og Jens Christian Stamp.

– Jeg er stolt af mine kolleger, siger tillidsmand Jan Andersen.

– Vi vil gerne arbejde. Derfor har vi udskudt folkepensionen, siger Jens Christian Stamp, Vagn Andreasen og Krista Birkmose.

substans // 02 // 2011

Det sociale ansvar på Fynbo Foods

Nu smager Susanne igen på arbejdsglæden Susanne Rasmussen er tarmrenser, men måtte forlade sit arbejde på slagteriet i Sæby efter en arbejdsskade. Nu er hun i arbejdsprøvning på Fynbo Foods i Vrå, der er blandt landets største producenter af marmelade. – Nu tror jeg igen på fremtiden, siger hun.

Erstatning Gennem Fødevareforbundet NNF Nordjylland fik Susanne tilkendt arbejdsskadeerstatning. Men det er gået knap så godt med samarbejdet med Hjørring Kommune. Efter to år på sygedagpenge er det første gang, hun er i arbejdsprøvning. Det sker på Fynbo Foods i Vrå. – Det har været en meget positiv oplevelse, fortæller Susanne, der arbejder i laboratoriet hver dag fra klokken 08 til 11. – Selv om arbejdet ikke er hårdt fysisk, så er jeg lige så træt, når jeg kommer hjem, som da jeg arbejdede en hel dag som tarmrenser. Arbejdsprøvningen har dog givet Susanne en tro på fremtiden. At der måske også

er et fast job til hende, eventuelt på flekstid eller nedsat timetal.

Af Claus Gjedsig // Foto: Axel Søgaard

For Susanne Rasmussen, tarmrenser, 41, har de sidste par år været meget svære at komme igennem. Hun har arbejdet på slagterier siden 1986. Hun begyndte på Danish Crown i Sæby og kom i voksenlære i 2003, da hun havde fået arbejde på Danish Crowns slagteri i Holstebro. Senere vendte hun dog tilbage til sin gamle arbejdsplads i Sæby. Men arbejdet var hårdt. Susanne blev nedslidt og fik arbejdsskader. – Min historie er den samme som mange kollegers. Vi slides i specielt arme og skuldre. Og til sidst måtte jeg sygemeldes, fortæller Susanne, der bor i Vrå.

Fascineret – Jeg er meget fascineret af at arbejde i laboratoriet. Det er rigtig spændende. Men det er nok at gøre mine drømme lidt for vilde at tro på, at jeg kan komme i voksenlære som laborant. Det vil nu også passe mig fint, hvis jeg blev medhjælper i laboratoriet. Fynbo Foods er en rigtig god arbejdsplads. Nu har jeg kun været her i kort tid, men mine kolleger omtaler os som »en stor familie«, siger Susanne. Direktør på Fynbo Foods, Richard Fynbo, siger, at man på virksomheden er meget bevidst om, at man har et socialt ansvar. Eksempelvis har man medarbejdere både på deltid og i fleksjob. Fynbo Foods er således også virksomhedscenter for Jobcentret i Hjørring. Fynbo Foods er eksemplet på et dansk industrieventyr, som hele tiden er ekspanderet og skaber nye arbejdspladser. Virksomheden blev grundlagt af fem ansatte på det tidligere Vendelbo Marmelade, der ikke ønskede at fortsætte, da virksomheden blev overtaget af Scandic Foods.

Medlem af Fødevareforbundet NNF Susanne Rasmussen er i arbejdsprøvning i laboratoriet på Fynbo Foods. Hun håber senere på en fast stilling på deltid. – Jeg er glad for igen at smage på arbejdsglæden, siger hun.

Brændte for ideen – Men, siger Richard Fynbo, man starter jo ikke en virksomhed op fra den ene dag til den næste. Det var svært, men vi fandt den

substans // 02 // 2011

Goder til medarbejderne På Fynbo Foods gør man meget for medarbejderne. I frokoststuen er der således hver dag friskbagt brød, som kan nydes med forskellige former for marmelade. Hver fredag har medarbejderne mulighed for at få et kilo marmelade med hjem. En gang om året inviteres ægtefæller og kærester og børn til en dag på virksomheden, ligesom man arrangerer flere udflugter, bl.a. så medarbejderne kan møde leverandørerne. I år er alle således inviteret i Hjørring Revyen. – Vi værdsætter vores medarbejdere. Derfor gør vi gerne lidt ekstra for dem, siger direktør Richard Fynbo.

SOLstrålehistorie Afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, siger, at Fynbo Foods er en rigtig solstrålehistorie. – Nordjylland trænger i den grad til en saltvandsindsprøjtning. Derfor er det meget glædeligt, at der nu ansættes nye medarbejdere. Desuden påskønner jeg det sociale ansvar, som virksomheden har. Jeg imødeser et meget tættere samarbejde med stor forventning og positivitet, siger John Christiansen.

ideelle løsning. Sparekassen Vendsyssel var villig til at opføre fabrikken, som vi så kunne leje os ind i. Det betød, at de penge, vi fem havde, kunne investeres i bl.a. maskiner. I starten arbejdede de fem fra klokken 07 til 19 alle ugens syv dage. – Arbejdet var tilrettelagt, men alle var her og der og alle vegne. Vi brændte for vores idé. Men vi var også klar over, at vi fra starten skulle slå et stort brød op, fordi vi ville levere til store kæder. Enten en stor ordre eller ingen ordre. Da den første marmelade blev tappet i 2002, havde man allerede kontakt med Aldi-kæden, og der kom hurtigt flere til. Det betød, at man skulle ansætte folk i produktionen og senere i administrationen.

Velkvalificerede – I Vendsyssel har vi oplevet lukninger af slagteri, kiks-fabrikken, Nestlé og så videre, så den velkvalificerede arbejdskraft er

substans // 02 // 2011

til stede. Det har været en fordel for os, at det er folk, der har kendskab til fødevarer, vi ansætter. I dag er arbejdsstyrken oppe på 40, men den forventes at stige med 30 de kommende år. – Det er gået rigtig godt. Vi har fordoblet produktionen – og bygget ud – hvert andet år. Vi begyndte med 1.100 kvadratmeter. I dag er vi oppe på 6.000. Og får yderligere 3.000 kvadratmeter, når vores nye byggeri står færdigt. Men, siger Richard Fynbo, selv om produktionen er blevet fordoblet flere gange, er antallet af medarbejdere ikke gået samme vej. Vi har også moderniseret og ansat efter behov.

Høje lønninger Fynbo Foods er blandt de tre største marmeladefabrikker i Danmark, men modsat andre koncentrerer man sine aktiviteter i Vrå frem for at sende produktionen til udlandet.

– Det er svært med de danske lønninger. Men vi har ingen planer om at flytte til udlandet, siger Richard Fynbo. Omkring to tredjedele af produktionen går til det danske marked, hvor man er den største leverandør. Man arbejder fortrinsvis med private labels, hvilket vil sige, at det er de enkelte kæder, der har deres logo på marmeladen. Fynbo forventer dog, at tallet udlignes, fordi man satser meget på eksportmarkederne, bl.a. Sverige og Tyskland. I dag eksporterer man også til bl.a. USA, Brasilien og Japan. På Fynbo Foods fremstiller man omkring 600 forskellige produkter. Langt det meste er marmelade med forskellige smagsformer. Desuden producerer man kirsebærsovs, guf til is og andre specialiteter i sæsonen. På marmeladefronten produceres der omkring 10.000 tons om året. En mindre del af frugterne kommer fra Danmark. Ellers importerer man fra hele verden.

”Alka har jo glade kunder, og det er da alligevel noget, når det kommer fra et forsikringsselskab.” Maria, medlem af Fødevareforbundet NNF

Dit fagforbund har sammen med 11 andre forbund lavet en aftale med Alka om en fordelagtig indboforsikring. Foreløbig har 70.935 medlemmer benyttet sig af tilbudet, og det kan man sådan set godt forstå. For ikke nok med at Forbunds Familieforsikringen kun koster 1.258 kr. (2011) om året, den dækker tilmed bedre. Få mere at vide på alka.dk eller ring til os på 70 12 14 16.

Af Pia Rosager // Foto: Scanpix

Pas på, hvad du laver Må du arbejde frivilligt på Roskildefestivalen, sælge ting på nettet eller sidde i dine børns skolebestyrelse, samtidig med at du modtager dagpenge? Må du bygge dig en garage eller tage på ferie? Mange bliver slemt overraskede over konsekvenserne ved ikke at kende dagpengereglerne. – Jamen, jeg engagerer mig jo bare i mit barns skole … – Jamen, jeg arbejdede jo frivilligt for en god sag – og jeg fik ingen løn … – Jamen, jeg byggede jo bare på min egen garage. Og jeg gjorde det udelukkende om aftenen og i weekender. Så jeg har fuldt ud stået til rådighed for arbejdsmarkedet i alle dagtimerne! Overraskelsen er ofte stor hos ledige medlemmer, når a-kassen må meddele dem, at de er nødt til at foretage fradrag i deres dagpenge. – Ofte har medlemmerne følt sig 100 procent overbeviste om, at de overholdt alle dagpengekunstens regler, fordi de udelukkende har arbejdet frivilligt og ulønnet i en god sags tjeneste – og udelukkende i aften- og weekendtimerne, siger Kimmie Boas Thomsen, konsulent i Fødevareforbundet NNFs a-kasse.

Frivillige på sommerens festivaler Der er for eksempel lige faldet en afgørelse, der betyder, at det frivillige arbejde i Roskildefestivalens madboder betyder fradrag i dagpengene, hvis boden ejes af en virksomhed og ikke en sportsforening. – Det er ikke alle frivillige opgaver på sommerens festivaler, der vil være ramt. Men kontakt a-kassen, inden du tager af sted, så du kan få klar besked, hvis du er i tvivl, råder Kimmie Boas Thomsen. – Den vigtige hovedregel er, at alt arbejde – både lønnet og ulønnet og uanset tidspunkt på dagen eller om det ligger i weekender og på helligdage – skal oplyses på dagpengekortet. Det samme gælder alle skattepligtige indtægter: Løn, rådighedsløn (for eksempel tabt arbejdsfortjeneste og fratrædel-

substans // 02 // 2011

sesgodtgørelser), honorarer, ombud og offentlige og private hverv. Og undlad aldrig at opgive noget, fordi du tror, det ikke skal med. Spørg a-kassen, hvis du er i tvivl, og opgiv hellere for meget end for lidt. A-kassen kender reglerne og afgør, om det medfører fradrag eller ej. – Det kan koste både fradrag i dagpengene, krav om tilbagebetaling af klækkelige summer, karantæne og i sidste ende politianmeldelser, hvis man glemmer at skrive arbejde eller indtægter på dagpengekortet.

Sviende dyr carport Mange bliver chokerede, når det går op for dem, at det frivillige ulønnede arbejde, de lægger i skolebestyrelsen, børnenes

ikke altid helt din egen, når du er på dagpenge. – Hvis man har meldt tre ugers ferie til sin a-kasse, men bliver væk bare én dag længere, kan det betyde tilbagebetaling. I værste fald kan man få 74 timers svigkarantæne. Det betyder to uger helt uden dagpenge. Og kontrollerne i lufthavnene er efterhånden hyppige, siger Kimmie Boas Thomsen. Det er blevet populært at tage på storbyferie i forårets mange små forlængede ferier med indeklemte helligdage – også blandt dagpengemodtagere. De er ofte bare ikke klar over, at de ikke må rejse ud af landet på helligdage eller dagen før en helligdag uden at blive trukket i dagpenge. Rejser de ud af landet på helligda-

– Den vigtige hovedregel er, at alt arbejde – både lønnet og ulønnet og uanset tidspunkt på dagen eller om det ligger i weekender og på helligdage – skal oplyses på Kimmie Boas Thomsen dagpengekortet. sportsklubber og menighedsråd, kan koste fradrag i dagpengene. Lige så stor er chokket, når man har brugt sin ledighed til at bygge den længe ønskede garage eller carport. I hele den periode, man har bygget på den, har man nemlig ikke været dagpengeberettiget. Til gengæld må du godt udføre reparationer og vedligeholdelse.

Dyre fridage Fritiden – især ikke-helligdage – er heller

gene, skal de holde ferie med feriegodtgørelse, feriedagpenge eller fri for egen regning. – Pas på med indeklemte helligdage som fredag inden Kristi himmelfartsdag. Du kommer selv til at betale helligdagen, hvis du rejser ud af landet. I boksene her på siderne kan du se mere om: HVAD der medfører fradrag, HVEM der tjekker dig HVOR grundigt, HVAD der bliver opdaget af HVEM, og HVOR »fatale« konsekvenerne er.

på dagpenge!

Hvad medfører fradrag, hvis du modtager dagpenge? • Arbejde – uanset tidspunktet på døgnet og om det er på helligdage. • Indtægter (løn, rådighedsløn, honorarer) – ombud og offentlige og private hverv (skattepligtige indtægter). Offentlige ombud eller hverv, der medfører fradrag: 1) Medlem af skolebestyrelse. 2) Medlem af Folketinget, regeringen eller Europa-Parlamentet. 3) Det offentliges repræsentant i institutioner, ankenævn m.v. 4) Medlem af menighedsråd og andre kirkelige hverv. 5) Vurderingsmand. 6) Medlem af hjemmeværn, lokalt beredskab, frivilligt brandværn og lignende. Privat hverv, der medfører fradrag: 1) Bestyrelsesmedlem i aktieselskaber, anpartsselskaber og pengeinstitutter. 2) Bestyrelsesmedlem i bolig- og grundejerforeninger og kulturelle foreninger. 3) Medlemskab af repræsentantskab, kredsråd og lignende. • Selvbygger eller medbygger: Opførelse og ombygninger af egen bolig, der giver formueforøgelse, betyder, at du ikke har ret til dagpenge. Skure og carporte koster fradrag i dagpenge. Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig betragtes ikke som arbejde. Der sker derfor ikke fradrag. • Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse eller selvstændig virksomhed.

– Det er ikke alle frivillige opgaver på sommerens festivaler, der vil være ramt. Men kontakt a-kassen, inden du tager af sted, så du kan få klar besked, hvis du er i tvivl, råder Kimmie Boas Thomsen.

• Frivilligt ulønnet arbejde i Danmark uden ansættelsesretslige principper – Frivillige ulønnede aktiviteter – for frivillige organisationer, foreninger eller lignende – som ikke udbydes som normalt arbejde. – Frivilligt ulønnet arbejde – for frivillige organisationer, foreninger eller lignende – som udbydes som normalt arbejde, kan udføres i 4 timer om ugen uden fradrag.

substans // 02 // 2011

Hvem tjekker dig hvor grundigt, og hvad bliver opdaget af hvem?

Hvor »fatale« er konsekvenserne for dig?

»De lovlige«: Frivilligt ulønnet arbejde uden fradrag i dagpenge

• SKAT har blandt andet foretaget kontrol af personer, der har solgt effekter på auktionshjemmesiden QXL, fem år tilbage. SKAT tjekker også »aftenarbejde« med erotiske udskejelser foran webcam derhjemme og mange andre ting, de fleste ikke tænker over.

• Tilbagebetaling af dagpengene + renter, hvis der er tale om mere end fire uger.

• Pensionsstyrelsen foretager – Registersamkøringer, hvor man sammenkører oplysninger fra SKAT med udbetalingsoplysninger fra akasserne. – Virksomhedskontroller på f.eks. pizzeriaer, massageklinikker og kræmmermarkeder i sommerhalvåret m.m.

Hvad kan du gøre for at undgå at komme i klemme?

– Besøgsvenner eller indkøbshjælp. – Forefaldende arbejde i sociale caféer eller medborgerhuse. – Deltagelse i amatørteater eller andre kollektive kulturelle aktiviteter. – Sortering af tøj. – Ekspedition i genbrugsbutikker under humanitære organisationer.

• Indkomstregistret – kvartalsvise kontroller – udsving på mere end 30 timer skal undersøges af a-kassen og indberettes til Pensionsstyrelsen. • Der kommer udveksling mellem FerieKonto og a-kasserne, nu hvor medlemmerne kan få feriepengene udbetalt direkte via FerieKontos hjemmeside, uden at a-kasserne skal attestere feriekortet.

• Sanktion for uagtsomhed eller svig.

• Følg vejledningen på dagpengekortet. • Skriv arbejdet/indtægten/aktiviteten på dagpengekortet og lad a-kassen tage stilling til, om det har betydning for retten til dagpenge.

Feriepenge fra FerieKonto Er du ledig eller på efterløn og skal have udbetalt feriepenge fra FerieKonto, skal du ikke længere have underskrevet dit feriekort i a-kassen, du skal blot gå ind på www.feriekonto.dk og søge om feriepengene for den periode, hvor du ønsker at holde ferie. Når du søger om feriepenge fra FerieKonto, skal du fortsat huske at skrive din ferie på dagpenge- og efterlønskortet og give a-kassen og Jobcentret besked om ferien. FerieKonto og a-kassen vil på sigt udveksle oplysninger om bestilte og/eller udbetalte feriepenge.

substans // 02 // 2011

Frivilligt lønnet arbejde inden for 4 timer, f.eks.: – Professionel rådgivning i krisecentre. – Arbejde som reporter eller studievært ved lokale radio- eller tv-stationer. – Egentlige omsorgsopgaver i private hjem (som kommunen ikke er forpligtet til at udføre). – Mindre administrative opgaver som koordinering og formidling af frivilligt arbejde i mindre omfang.

Deltagelse i mindre, frivillige organisationer: – Lejlighedsvis rengøring eller årlig hovedrengøring. – Maling af klubhus eller spejderhytte. – Installationsarbejde, som ikke kræver autorisation. Eksempler på organisationer, hvor frivillige ulønnede aktiviteter kan udføres uden fradrag, er: – Humanitære, sociale og sundhedsmæssige organisationer. – Kirkelige foreninger. – Sportsforeninger. – Kollektive, kulturelle foreninger, f.eks. amatørteatre. – Familiemæssig omsorg for børn og ældre. – Boligforeninger o.lign., hvor der udføres fælles vedligeholdelse. – Selvhjælpsgrupper m.v.

FERIE 2011/12 Optjening af feriedagpenge Sidst i marts måned/starten af april 2011 sender vi oplysninger til dig om, hvor mange dage du har ret til feriedagpenge for ferieåret 2011/2012. Der er dog nogle betingelser, du skal opfylde for at kunne få feriedagpengene udbetalt. Det vil fremgå af brevet, du modtager. Hvis du har oprettet og tilmeldt dig e-Boks, leveres brevet med dine oplysninger hertil. Er du ikke tilmeldt, sendes brevet til din adresse.

// rundt om HORSENSVEJLE Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1, 5230 Odense M Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 Tirs. 09.00-12.00 Tors. 14.30-16.30 Fre. 09.00-12.00 Derudover efter aftale

Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

Forårets/sommerens aktivitetstilbud fra aktivitetsudvalget: Tivoli Friheden: Vi har igen i år fået rabatkuponer til indgangsbilletter og turbånd til Tivoli Friheden. De kan afhentes på afdelingskontoret eller hos tillidsrepræsentanterne fra mandag d. 4. april. Rabat: Indgang barn 90-140 cm: 30 kr. Indgang voksne og børn over 140 cm: 40 kr. Turbånd 20 kr. Rabatkuponerne er gratis. Første maj, du kan tro nej! Vi har sammen med de andre LO-fagforeninger i Vejle arrangeret et stand-up-show i Domus ved Sønderåen 1, 7100 Vejle, lørdag d. 30. april kl. 20. Her kommer standup-komikerne Mads Brynnum, Steen »Nallen« Nielsen og Morten Sørensen og sætter fokus på 1. maj og det faglige arbejde på en ny og anderledes måde. Herudover kommer visesangeren og samfundsrevseren Pelle Voigt og underholder med viser og anekdoter. Vi har 20 billetter til forestillingen, som kan afhentes på afdelingskontoret fra mandag d. 11. april. Det foregår efter »først til mølle-princippet«, så det gælder om at skynde sig, hvis man vil sikre sig en billet til forestillingen. Billetterne er gratis. Fisketur: Lørdag d. 28. maj har aktivitetsudvalget arrangeret fisketur til Hedensted Våbenhandels Put and Take-søer, Mørtelvej 5, Hedensted, for medlemmer med deres ægtefælle/samlever og egne børn/børnebørn under 18 år. Der vil være udtrækning af præmier på deltagernumrene kl. 13.00. Pris 25 kr. pr. deltager inkl. fiskekort, 2 pølser m. brød, 1 øl/vand. Tilmelding og betaling kan ske på afdelingskontoret eller hos din tillidsrepræsentant fra tirs. d. 26. april. Absolut sidste frist for tilmelding er fredag d. 13. maj. Fiskekort udleveres fra kl. 8.00. Der må fiskes hele dagen. Ingen må påbegynde fiskeriet, før de har fået udleveret fiskekort. Hvis man vil have andre med, f.eks. voksne børn/svigerbørn, koster det 100 kr. pr. deltager.

Djurs Sommerland: NNF HorsensVejle inviterer medlemmer med ægtefælle/samlever og egne børn/børnebørn under 18 år i Djurs Sommerland. Man skal selv køre derop. I år er der 5 datoer at vælge imellem. Billetten er gældende til en af følgende datoer: Lør. d. 11. juni, søn. d. 12. juni, mandag d. 13. juni, lør. d. 18. juni, søn. d. 19. juni. Billetter kan købes på afdelingskontoret eller hos tillidsrepræsentanterne fra mandag d. 9. maj. Prisen er kun 100 kr. pr. deltager. Børn fra 0 til og med 2 år gratis. Normalprisen er 199 kr. Hvis man vil have andre med, f.eks. voksne børn/svigerbørn, kan billetter købes til 150 kr. pr. stk. Legoland: NNF Horsens-Vejle inviterer medlemmer med ægtefælle/samlever og egne børn/børnebørn under 18 år til Legoland i Billund. Man skal selv køre derud. Billetter kan købes på afdelingskontoret og hos tillidsrepræsentanterne fra man. d. 1. august. Billetten er gældende til en af følgende datoer: Lørdag d. 27. august eller lørdag d. 3. september. Prisen er kun 100 kr. pr. deltager. Børn fra 0 til og med 2 år gratis. Normalprisen er: 3-12 år 249 kr., 13-64 år 279 kr., over 65 år 249 kr. Hvis man vil have andre med, f.eks. voksne børn/svigerbørn, kan billetter købes til 200 kr. pr. stk. Jens Christian, aktivitetsudvalget

LILLEBÆLT-FYN 1. maj Afdeling Lillebælt-Fyn afholder 1. maj-møde i afdelingen på Lisesmindevej 1, Odense. Der vil være kaffe og rundstykker fra kl. 8.30. 1. maj-tale v/MF Carsten Hønge. Efter at have spist pølser er der fællestransport kl. 11.30 til Flakhaven, hvor vi kobler os på LO – Odenses arrangement med optog til Ansgar Anlæg. Som hidtil har vi her, i tilfælde af dårligt vejr, telt med borde og bænke. På afdelingens vegne Peer Sørensen & Paul Fruergaard Sørensen

substans // 02 // 2011

rundt om // Sukker/Chokolade/Mejeri, Efterløns– og Pensionistforeningen afholder tur, med ledsager, til Sø– og Fiskerimuseet Esbjerg og Ohlsens Paradis, Bramminge, onsdag d. 8. juni 2011. Program: Afgang fra NNF-Huset, Lisesmindevej 1, 5230 Odense M, kl. 8.30. Derefter fra Søndersø Center, 5471 Søndersø, kl. 9.00. Der køres til 1. rasteplads lige efter Kolding, hvor der udleveres kaffe og rundstykker. Ankomst til Esbjerg Sø– og Fiskerimuseet, som vi ser et par timer. Vi nyder herefter sandwich. Lidt uden for Esbjerg skal vi se »de store mænd«, der skuer ud over havet. Derefter går turen til Ohlsens Paradis i Bramminge, hvor vi ser og nyder »haven« i fri omgang et par timer. Så kører vi til Postgården i Fredericia, hvor vi spiser aftensmad. Drikkevarer er for egen regning. Hjemkomst kl. ca. 20.00. Pris pr. person kr. 350,00 (betales i bussen). Der bliver en bus, tilmelding efter »først til mølle«-princippet. Tilmelding til kasserer Hans Jensen, tlf. 2946 4442, og formand Carsten Jensen, tlf. 6489 1464, senest fredag d. 20. maj 2011. P.b.v. Carsten Jensen Nye åbningstider. Afdelingen får nye åbningstider pr. 1. april 2011. Odense: Mandag kl. 09.30-16.00. Tirsdag kl. 09.30-16.00 – Ændret. Onsdag lukket (møder efter aftale). Torsdag kl. 09.30-16.00. Fredag kl. 09.30-13.00. Svendborg: Tirsdag kl. 13.0016.00 – Ændret. Faaborg: Tirsdag kl. 09.30-12.00 – Ændret. Kolding: Mandag kl. 09.3012.00 og kl. 13.00-15.00 – Ændret. Tirsdag kl. 09.30-12.00 og kl. 13.00-15.00 – Ændret. Onsdag lukket (møder efter aftale). Torsdag kl. 13.00-16.00 – Ændret. Fredag kl. 09.30-12.00. Fredericia: Mandag kl. 09.3012.00 og kl. 13.00-15.00. Tirsdag lukket (møder efter aftale). Onsdag lukket (møder efter aftale). Torsdag kl. 09.30-12.00. Fredag lukket (møder efter aftale). På afdelingens vegne Formand Paul F. Sørensen

substans // 02 // 2011

MIDT VESTJYLLAND Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland afholder ordinær generalforsamling torsdag den 28. april 2011 kl. 19.00 i NNF-Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro. PS. Der serveres et let traktement kl. 18.00. Ønsker man at deltage i traktementet, skal man tilmelde sig på afdelingskontoret, tlf. 3818 7170, eller hos sin tillidsmand senest dagen før. Dagsorden jævnfør lovene: 1. Velkomst ved formanden, herunder godkendelse af forretningsorden. 2. Valg af dirigenter. 3. Godkendelse af generalforsamlingens lovlighed og godkendelse af dagsorden. 4. Bestyrelsens beretning og godkendelse. 5. Forelæggelse af årsregnskab og godkendelse. 6. Orientering om budget 2011. 7. Indkomne forslag. 8. Valg: Afdelingskasserer for 4 år. På valg: a. Henning Hedegaard Andersen. b. Valg til bestyrelsen for 2 år: 1 person fra slagterindustri. 1 person fra DSM og øvrige slagterier. 2 personer fra mejeri og 1 person fra butik/bager industri. 9. Valg af statsautoriseret revisorfirma. 10. Valg af revisor. På valg for 2 år: Kurt Høj. 11. Valg af revisorsuppleant for 1 år. 12. Eventuelt. Indkomne forslag, som ønskes behandlet, skal skriftligt, motiveret og underskrevet være afdelingskontoret i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. På bestyrelsens vegne Steen Hartmann, afdelingsformand Aktivitetsudvalgets arrangementer 2011: Den 29. april 2011: Cirkus Arena i Herning. Brugerbetaling kr. 100,– pr. person, sidste frist 20. april. Den 30. april 2011: Cirkus Arena i Holstebro. Brugerbetaling kr. 100,– pr. person, sidste frist 20. april. Den 28. maj 2011: KilenRock i Struer. Brugerbetaling kr. 150,– inkl. 2 ølbilletter. Sidste frist 13. maj.

Den 18. juni 2011: Rock i Holstebro på Holstebro Stadion. Brugerbetaling kr. 250,– inkl. 1 ølbillet. Sidste frist 1. maj. Den 13. august 2011: 60’er-rock i lystanlægget i Holstebro. Brugerbetaling kr. 250,-. Sidste frist 10. juni. Den 13. + 14. august 2011: Familietur til Djurs Sommerland. Brugerbetaling kr. 100,– pr. person, sidste frist 12. aug. Arrangementerne annonceres på afdelingens hjemmeside. M.v.h. Aktivitetsudvalget/Karl Ovesen Cirkus Arena. Sommerturne 2011. NNF Midt Vestjyllands aktivitetsudvalg tilbyder også i år medlemmerne at komme i cirkus til en meget fordelagtig pris. Cirkus Arenas forestilling består i år af en 1. afdeling med traditionelt cirkus og en 2. afdeling med cirkus under vand, hvor forestillingen henlægges til et bassin indeholdende 600.000 l vand. Nærmere oplysninger om forestillingen kan findes på afdelingens hjemmeside. Forestillingen afholdes ved Herning Messecenter fredag den 29. april kl. 17.00. Billetterne koster kr. 100,– pr. stk., børn under 2 år sidder gratis på skødet (pris ved indgangen kr. 200 pr. stk.). Der er i år købt billetter til terrassen, og det medfører, at pladserne er nummererede. Billetterne giver endvidere adgang til staldene enten før forestillingen eller i pausen. Billetterne kan enten købes i afdelingen, Haraldsgade 19 i Herning, eller bestilles hos tillidsmanden. Vi må minde om, at billetterne kun er til medlemmer med ægtefælle og egne børn. Billetterne sælges efter først til mølle (så længe vi har billetter) frem til den 20. april. M.v.h. Aktivitetsudvalget/Karl Ovesen Cirkus Arena. Sommerturne 2011. NNF Midt Vestjyllands aktivitetsudvalg tilbyder også i år medlemmerne at komme i cirkus til en meget fordelagtig pris. Cirkus Arenas forestilling består i år af en 1. afdeling med traditionelt cirkus og en 2. afdeling med cirkus under vand, hvor forestillingen henlægges til et bassin indeholdende 600.000 l vand.

Nærmere oplysninger om forestillingen kan findes på afdelingens hjemmeside. Forestillingen afholdes på Cirkuspladsen/v Nørre Boulevard lørdag den 30. april kl. 15.30. Billetterne koster kr. 100,– pr. stk., børn under 2 år sidder gratis på skødet (pris ved indgangen kr. 200 pr. stk.). Der er i år købt billetter til terrassen, og det medfører, at pladserne er nummererede. Billetterne giver endvidere adgang til staldene enten før forestillingen eller i pausen. Billetterne kan enten købes i afdelingen, Struervej 31, Holstebro, eller bestilles hos tillidsmanden. Vi må minde om, at billetterne kun er til medlemmer med ægtefælle og egne børn. Billetterne sælges efter først til mølle (så længe vi har billetter) frem til den 20. april. M.v.h. Aktivitetsudvalget/Karl Ovesen Rock i Holstebro. Lørdag den 18. juni 2011 (kl. 12-24) er der igen Rock i Holstebro. I år medvirker blandt andre D-A-D, Kim Larsen & Kjukken, Nikolaj & Piloterne, Alphabeat og Lis Sørensen. NNF Midt Vestjyllands aktivitetsudvalg sælger igen i år billetter til vore medlemmer til en meget fordelagtig pris. Der følger i år 1 gratis ølbillet med hver billet, hvilket betyder, at prisen er den samme som sædvanligt. Ølbilletterne kan naturligvis byttes til sodavand, hvis man ønsker det. Ølbilletterne byttes ved indgangen, da de er forsøgt kopieret. Medlemmerne på de store virksomheder kan bestille billetter hos tillidsrepræsentanterne, og medlemmerne på de små virksomheder og i butikkerne samt de ledige kan købe billetter enten i Holstebro-afdelingen, Struervej 31, Holstebro, eller i Herning-afdelingen, Haraldsgade 19, Herning. Prisen er kr. 250,– pr. stk., og der kan maks. købes 2 billetter pr. medlem. Der kan ikke bestilles billetter i afdelingen, de sælges kun direkte til medlemmerne på grund af for store udgifter til uafhentede billetter. Billetterne sælges efter først til mølle-princippet (så længe vi har billetter). M.v.h. Aktivitetsudvalget/Karl Ovesen

// rundt om KilenRock i Struer. Lørdag den 28.

tegades parkeringsplads kl. 9.00

4. maj 2011 kl. 10.15: Tur til Læsø –

Tilmelding senest den 28. april

maj 2011 er der rock i Struer. I år

præcis, pris 200,00 kr. pr. person.

medbring selv kaffe og brød til fro-

2011.

medvirker blandt andre Lars Lil-

Tilmelding er bindende. Tilmelding

kost. Klubben giver aftensmad. Vi

Hilsen fra Seniorklubben

holt Band, De Glade Sømænd, Dec-

senest onsdag den 18. maj. Tilmel-

kører med bus kl. 10.15 fra Hjør-

Holbæk-Kalundborg

co Band og Die Herren. NNF Midt

ding og betaling til klubmøderne

ring. Pris 200 kr. Tilmelding senest

Vestjyllands aktivitetsudvalg sælger

eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742

den 22. april.

igen i år billetter til KilenRock. Bil-

3942, mobil 4013 3942, Orla A. Pe-

1. juni 2011: Besøg på Veras Vine i

Seniorklubben Holbæk-Kalund-

letterne kan købes til en meget for-

dersen, tlf. 9742 8277.

Harken og event. Bageriet Aurion.

borg, Sjælland og Øerne, afholder

delagtig pris af vores medlemmer.

Næste udflugt er torsdag den 25.

Vi kører selv – medbring selv kaffe,

25-års-jubilæum, da vi ifølge vo-

Da aktivitetsforeningen efterhånden

august – turen er ikke tilrettelagt

klubben giver kage. Tilmelding se-

res protokol blev stiftet den 27. aug.

afholder en del musikarrangemen-

endnu, mere herom til klubmøder-

nest den 25. maj.

1986. Vi vil gerne invitere klubbens

ter, har vi valgt at nøjes med 200

ne og i fagbladet.

6. juli 2011: Besøg på NNF’s afde-

medlemmer med koner, kære-

lingskontor, Hjørringvej 158, 9400

ster, samleversker til et forhåbent-

til mølle«-princippet. Billetprisen

Nørresundby. Vi kører selv.

lig godt jubilæum i Svinninge For-

er kr. 150,– pr. stk. og indkluderer

Afdelingen giver kaffe og brød. Til-

samlingshus lørdag den 27. august

2 ølbilletter. Der kan maks. købes

melding senest den 29. juni.

2011 kl. 12.00 til kl. 19.00. Der vil

3. august 2011: Spisning af ål på

blive serveret en 3-retters-menu.

Fårup Skovhus – medbring selv

Den må I endelig ikke gå glip af.

P.k.v. Orla A. Pedersen

billetter, der sælges efter »først

2 billetter pr. medlem. Billetterne

NORDJYLLAND

kan på de store virksomheder be-

Flemming Gjøg

stilles hos tillidsrepræsentanten,

Familietræf i Fødevarebundet NNF

kaffe og brød. Vi kører med bus.

Dertil hvidvin og rødvin, og I behø-

og medlemmerne på de små virk-

Nordjylland søndag den 15. maj

Pris 200 kr. Tilmelding senest den

ver ikke at tænke, hvor det næste

somheder og i butikkerne samt de

2011 kl. 10.00 i Fårup Sommer-

22. juli.

kommer fra. Så skal vi have kaf-

ledige kan købe billetterne på afde-

land. Vi satser på en festlig, fornø-

7. september 2011: Auktion over

fe med diverse til, og der vil være øl

lingskontoret, Struervej 31 i Holste-

jelig og lidt faglig dag for medlem-

Lars Nielsens billeder fra slagteri-

og vand, man selv kan hente.

bro. Billetterne sælges efter først

mer, ægtefælle/samlever, børn og

et. Klubben giver kaffe og kage.

Husk der er musik/dans til kl.

til mølle-princippet (så længe vi har

børnebørn.

5. oktober 2011 kl. 7.00: Indkøbstur

18.00. Derefter skal vi have pølser

billetter) frem til den 13. maj.

Entre 45,– kr. pr. prs. For børn un-

til Tyskland. Vi kører fra Hjørring kl.

som »skrub af-mad«.

der 3 år er det gratis. Grillbuffet –

7.00. Klubben giver morgenkaffe og

Alt dette for 200,00 kr., som betales

spis alt hvad du kan for kr. 75,00.

aftensmad. Pris 200 kr. Tilmelding

i Svinninge Forsamlingshus. Sid-

For børn under 3 år er det gratis.

senest den 22. sept.

ste tilmelding er den 26. maj 2011.

NNF’s Efterløns– & Pensionistklub

Spisning i perioden 11.30-15.30.

Husk at det er altid med ledsager,

Man skal huske selv at komme til

i Holstebro:

Sidste tilmeldingsfrist til tillids-

det Seniorklubben holder.

og fra forsamlingshuset.

Der inviteres til et besøg hos Lant-

manden eller afdelingskontoret er

Gem denne seddel, så I husker da-

männen Unibake (Schulstad Brød),

fredag den 3. maj. Betaling sker i

toerne.

Hjermvej 9, i Holstebro, onsdag

forbindelse med udlevering/afhent-

På klubbens vegne

den 27. april kl. 18.30. Vi mødes

ning af billetterne.

Svend Christensen

Venlig hilsen Aktivitetsudvalget/Karl Ovesen

ved kontoret, hvor der står indgang.

På aktivitetsudvalgets vegne

Der kan maks. være 50 deltagere –

Kent Jensen

På bestyrelsens vegne Flemming Gjøg Sommerhuse: Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne har 6 sommerhuse ved Marielyst på Falster

så det er først til mølle-princippet.

til udlejning i 2011. Der kan hver-

Tilmelding til klubmødet eller til

NNF Seniorklub holder sammen-

Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942, mo-

komst for Mejerigruppens efter-

bil 4013 3942, senest tirsdag den

lønnere og pensionister onsdag

19. april 2011.

den 25. maj kl. 12.00 i afdelin-

SJÆLLAND OG ØERNE

ken tilbydes spa eller pool, men til gengæld en pragtfuld natur og en dejlig badestrand. Husene indeholder 4 sovepladser. Har ovenstående

gens hus, Odinsvej 1, 9800 Hjør-

NNF Sjælland og Øerne, Afd. Se-

din interesse, kan du kontakte Lone

Udflugt. Der inviteres til udflugts-

ring. Der vil blive opkrævet et ge-

niorklub i Holbæk. Program for-

Poulsen på tlf. 3818 6900 for yderli-

tur til Thyborøn m.m. onsdag den

byr på 50,00 kr. for at deltage. Til-

år 2011:

gere information.

25. maj 2011. Besøg i den nye kir-

melding senest den 11. maj på tlf.

Torsdag den 28. april kl. 12.00:

ke i Thyborøn, her vil en fra kirken

9892 2417.

Påskefrokost, pris 65 kr. Tilmel-

orientere – besøg i Sneglehuset –

ding senest 17. marts 2011.

SYDJYLLAND

frokost et sted i Thyborøn – videre

Efterlønsklubben Hjørring. Akti-

Den 12. maj 2011 afholdes ud-

til Bovbjerg Fyr – derfra til Flamin-

vitetskalender. Vi mødes hver den

flugt til en af de små haver, der-

go Naturpark i Vemb – vi slutter af

1. onsdag i måneden kl. 13.00 på

efter besøger vi Nationalmuseet

Ordinær generalforsamling i

med middag på Vilhelmsborg Kro.

Odinsvej 1, hvor der er muligheder

med afgang fra Spånnebæk 10 kl.

Fødevareforbundet NNF Sydjylland

Der kan maks. være 50 personer

for bankospil, kortspil, udflugter o.l.

11.00. Pris 200 kr. – gæster 250 kr.

lørdag den 16. april 2011 på Hotel

i bussen – så det er først til mølle-

Planlagte aktiviteter på nuværende

Torsdag den 26. maj kl. 12.00: Af-

Rødding, Torvet 8, 6630 Rødding,

princippet. Der er afgang fra Tof-

tidspunkt:

slutning med spisning. Pris 65 kr.

kl. 10.00.

substans // 02 // 2011

Dagsorden:

en afdelingsrepræsentant kom-

Vi besøger Marstal, Ærøskø-

1. Velkomst ved afdelingsforman-

mer og besøger butikkerne i pe-

bing, Flaske Peters Hus og me-

østJYLLAND

rioden frem til de to weekender.

get, meget mere. Vi nyder en

2. Valg af 2 dirigenter.

Billetterne kan ombyttes til et sæ-

dejlig middag i Søby, vi drikker

1. maj-arrangementer:

3. Godkendelse af mødets lovlighed,

sonpas i Legoland for henholds-

kaffen på Det lille Hotel i Ærøs-

Århus:

dagsorden og valg af stemme-

vis kr. 246 og kr. 271. Dette gøres

købing. Efter kaffen kører vi

Århus-kontoret er åbent den 1. maj fra

tællere og referent.

i Legoland på dagen for arrange-

til Søby for at sejle til Fynshav

kl. 9.30, hvor alle er velkomne.

mentet, og passet gælder for re-

kl. 17.55. Forventet hjemkomst

Afdelingen er vært med det vanli-

sten af sæsonen i Legoland.

Aabenraa kl. 20.00 og Haderslev

ge traktement. Herefter går turen til

kl. 20.30.

Rådhuspladsen (der er ikke arrange-

Peder Pedersen,

Egenbetalingen er på 300 kr. for

ret busser).

afdelingsformand

medlemmer af Haderslev-klub-

den.

4. Afdelingsbestyrelsens beretning og fremtidsplaner til godkendelse.

P.v.a. afdelingsbestyrelsen

5. Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse.

ben. Sidste tilmelding er den

Randers:

Program for NNF’s Pensionist– og

26. april 2011.

I Randers afholdes 1. maj-møde i

7. Indkomne forslag.

Efterlønsklub i Haderslev:

Telefonnumre, som I bruger ved

samarbejde med 3F hos 3F, Tronhol-

8. Valg af afdelingsnæstformand for

Udflugt til Ærø fredag den 27.

alle tilmeldinger: Walter, 7454

men 9, Randers.

en 4-årig periode, Per Hansen

maj 2011. Afgang fra Hertug Hans

3606, el. Lauritz, 7452 7916.

Dagens program: Mødet starter kl.

modtager genvalg. Valg af bilags-

Plads, Haderslev, kl. 08.30 og fra

NB. Du eller konen/samlever

10.00 med kaffe og rundstykker. Her-

kontrollør for en 2-årig periode,

Madevejs p-plads i Aabenraa kl.

skal være medlem af klubben

efter 1. maj-tale.

John Bertelsen modtager gen-

09.00. Vi sejler fra Fynshav til Sø-

for at kunne deltage i vore akti-

11.30 røde pølser. Ca. kl. 12.00 afgang

valg. Valg af en bilagskontrollør-

by på Ærø.

viteter. Kontingentet er på kun

til Rådhustorvet med Postorkesteret

suppleant for 1 år.

Ærø er en af vore smukkeste øer i

125 kr. pr. år.

i spidsen.

6. Forelæggelse af budget for indeværende år til orientering.

9. Valg af et eksternt revisionsfirma for 1 år.

det sydfynske øhav med meget natur og mange kulturoplevelser.

P.k.v.

P.b.v.

Walter Rostermund

Flemming Hansen, afdelingsformand

10. Eventuelt. Under dette punkt vil forbundsformand Ole Wehlast være gæstetaler. Indkomne forslag, som ønskes behandlet under punkt 7 og 8, skal skriftligt, motiveret og underskrevet være afdelingen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Der er morgenkaffe fra kl. 9.15, og der vil være frokost fra kl. 12.30. Af hensyn til bespisning er tilmelding nødvendig senest den 12. april 2011. Tilmelding til frokost og morgenkaffe på tlf. 3818 7079.

På afdelingsbestyrelsens vegne Peder Pedersen, afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Sydjylland afholder familiedage i Legoland for afdelingens medlemmers børn og børnebørn. Weekenden den 21.-22. maj 2011 og den 4.-5. juni 2011. Priser for billetter er normalt kr. 239 og kr. 279 for voksne og børn. Billetterne sælges ved din tillidsrepræsentant eller i afdelingen for kr. 100 pr. stk. Billetterne vil ligeledes kunne købes af forbundets medlemmer, i forbindelse med at

substans // 02 // 2011

Veldrevet slagtehus og butik TIL SALG på grund af alder

Farsø Slagtehus er fra 1988 og beliggende på stor industrigrund i Vesthimmerland. Udover slagteriet er der slagterbutik. Slagtehuset er EU-godkendt og har et godt renommé og en stor kundekreds. Henvendelse til: Farsø Slagtehus v/Kristian Sørensen Fabriksvej 12, 9640 Farsø tlf. 9863 3008

Fri

Den cyklende slagteriarbejder Lars Nielsen fra Hobro havde døden med som blind passager.

substans // 02 // 2011

Af Flemming Hove // Foto: Søren Palmelund

Et vanvittigt cykeleventyr

Hvem kan finde på noget så vanvittigt som at sætte livet på spil ved at cykle Australien rundt i årets mest varme og tørre periode? Det kan kun en nordbo, der aldrig før har besøgt den sydlige halvkugle. Spørg bare slagteriarbejder Lars Nielsen fra Hobro. Nok har han i de sidste 30 år tilbagelagt over 150.000 km på eventyrlige cykelture i store dele af verden, men i Australien havde han en blind passager med: Døden! Det kan man blandt andet læse om i hans tredje bog »På to hjul under Sydkorset«, som er udgivet på Mellemgaards Forlag. Heri fortæller han om sine 27.000 km på cykel gennem New Zealand, Australien, Chile, Argentina, Peru og Sydafrika. – Men det var ved at gå helt galt i Australien, indrømmer Lars Nielsen. Af hensyn til mit arbejde hos BHJ Protein Foods i Hobro kom jeg først »down under« i den varme og tørre periode. Ude i de tropiske ørkenlandskaber cyklede jeg i 45-50 graders varme i otte-ni timer hver dag uden nogen form for skygge. Det endte galt. En dag var han så dehydreret, at han blev dårlig. I det øde terræn brugte han sine sidste kræfter på at stille sin cykel på tværs af vejen i håb om, at der kom en bil. – Det gjorde der heldigvis. Jeg kom i skygge og fik noget at drikke. Men det var meget, meget tæt på. Senere foreslog nogle lokale australiere mig at købe en hat med nakkeskygge. Det gjorde jeg, og det hjalp resten af vejen, fortæller Lars Nielsen. I år skal han først til Nordengland og senere til Alaska og genoptage en længe planlagt cykeltur. Lars Nielsens meritter i cykelsadlen har skaffet ham medlemskab af »Travellers Club, Oslo«.

DESSERT

SKIVE OPKÆR- TANGO AF KAL- FINDLIG VEKØD SOM

BUSSER KENDT TOMMY

TRISTE

N E D E

SERVERINGSFOLK

T J E N E R E

KIGGE

S E

MEN

A R

AFRIK. ANTILOPER

G N U E6 R

MIDT I VASEN

ANONYM GLOSE

NOK EN SANG ROBÅDE

G E N

VER- ARVEDENS- ANLÆG KENDT TYSK 1 URTEBITTER BUSK

N N

FILTER JEG INDER

S I

ENGLÆNDER TRÅDE

SERV KØKKENUDSTYR

E S

BLIVE ORMÆDT

O R E

SPØJS PERSON DRIK

HOT

UNIKUM

LET

PAKKET

I SPLID POPULÆR

GODT

L E E R10

LØBE

VISDOM

O R G E L13

V E L GAMLE ALDER

DANSK FORF. MÅNER

S E T

E K S PLATFORME KLOKKE

JYSK BY

N O

HELTEDIGT

E P O S

INDGRAVERER

R A D14 E R E R

STRÆKNINGER

E M U

FROSSET SAMT

JAKKETYPE BIMS

KANAPEER OG MINDRE STYKKER SMØRREBRØD

ÆRA

LINJE FARVE

SPORTSDOM RØGFRIT

VÅBEN SKISPOR

L A N S E

KNAGET VÆDDEMÅL

SATS FIK BENZIN PÅ

ENG. ØL NØGLER

DREJET RUNDT

Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 1. juni. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

TERPE JÆVNET

Udtrukne vindere blad nr. 1/2011: Inga Ahrendsen, Vardevej 144, 7280 Sdr. Felding. K. Bierbaum, Flintebakken 4., st.th., 8700 Horsens. Anders Laursen, Østre Langgade 51, 8643 Ans By.

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

R Å GL. ENG. DANS

U G E

B O G E EXIT 11. BOGST.

U D

K N I12 R K E T

R E D E simmer.dk

Indsendt af:

TIDSRUM BAVIANER

A L E

R O T E R E T

Kodeord:

FJERKRÆSMØRELSE

T A R I F

E P O K E

TON

HJORT FÆLLES MØNT

E T U I

I S E T

PARAT

N Ø L

S T R E G

E S T R A D E R

R U T E R

E N R A D E T

FODERAL

O T T

TILLID

SEJRSTEGN SKILLER

TILTALE

M5 Ø N T

I N D S11 I G T

ILDSTED

STRUDS FORÅRSBLOMST

S K E E R 4 HUSDEL D E

U E9 N I G

B E N O V E T

substans // 02 // 2011

E M

A G A T8OMVENDTE I S P I N D NABOER

STEDORD

SPIDS

DAMP MASKEREDE

SLIK

STEN MORS SILD

U D R Ø R E R

OPLEVET

U L Ø N N E T

N Ø R D

A E R

FIK

BLANDER I RETTEN

L U R

TIKRONE PLANTE

B R I T E GNIDER

SLEVE DEL AF DK

E G O

E T T A L

B O D E G A

FORBLØFFET OMRÅDE

N I E R E

Kodeord blad nr. 1/2011: suppeurter

BAT- DOMTERI FÆLDER

E K S T R A3 N U M M E R

PUB

MUSIKINSTRUMENT

GRATIS LIGEDAN

R I S A L2 A M A N D E Ø V E D E S

MORFAR

UJÆVN

G1 R O V B R Ø D S I N G R E D I E N S

BLEV TRÆNET

HØSTREDSKABER

ITALIENSK FLOD

Løsning på opgave 1

x-ord

LAV- FUGT- HÆRSUPPE- KØKKENTER- RED- RØG VANDS- SUGER FEM- NINGER GET SKAB BUNDEN KORNSBLANDING

STEGTEGRØNNETOMATER VINAIGRE.AUTORISERE IRIS..ANER.ANKLER.S NAGE..PEBRET.AT.NAT ED.RASP.BETEGNER.VE SES.STADE.ARLA.OVER L.KEPI.URUP.AGTER.E ANETAVLE.REJSTE.ALT GÅTUR.URDEL..ISEDE. TE.IGEN.ENØ..GISSER ETA.ENDER.BITTER.TO R.GÆST.LIGESÅ.RUS.L ILER.EGE.ATLET.MALI SORTBROGET.ANDESTEG EVNER.PILEEG..LØSTE KL.BOEL.ISSKABE.... TØVE.SEAT.RASEN.... OSEDES.BETOG.AD.... RED.LEGE.YMERNE....

Illustration Lars-Ole Nejstgaard

// fagligt talt

Vi skal have fokus på den lange bane Der sker meget inden for mejeriområdet i disse måneder. Vi har flere gange gennem de sidste måneder hørt om mejerier, der fusionerer, opkøber, nedlægger eller udvider. Og der er ikke nogen tvivl om, at især Arla er i gang med en omstillingsproces. Vejen skal banes for fremtidens mejeridrift i Danmark, og det kræver ændringer af det nuværende produktionsapparat. Det kan naturligvis ikke undgås, at det påvirker vores medlemmer. En del af dem har desværre måttet forlade deres arbejdsplads, fordi de mindre mejerier bliver nedlagt eller slået sammen. Det er hårdt for de kollegaer, det går ud over. Vi har heldigvis et godt samarbejde med arbejdsgiverne, og gennem forhandlingsudvalg gør vi, hvad vi kan for at hjælpe kollegaerne med at komme videre i deres arbejdsliv. Enten ved at hjælpe dem med at få arbejde andre steder i mejeribranchen eller ved at sikre, at de får den uddannelse, der skal til for at fortsætte arbejdslivet i andre brancher. Med den proces, Arla har sat gang i, er der ingen grund til at tro, at vi har set det sidste mejeri inden for koncernen dreje nøglen om. Men set fra min stol er jeg ikke i tvivl om, at Arla har fat i noget af det rigtige, når man satser på større produktionsanlæg og en øget forædling af produkterne. Arlas overordnede strategi er at vokse! Og jo større Arla bliver – ikke mindst i udlandet – jo sikrere bliver fremtidens mejeridrift i Danmark. Samtidig går Arla målrettet efter at øge forædlingen af produkterne i Danmark. Forædlingen af alle produkter skal styrkes, så Danmark bliver konkurrencedygtig i udlandet og

kan øge eksporten. Det skaber forudsætningen for at bibeholde de nuværende job. Og så kan man jo håbe, at det også skaber nye job. For dels betyder en stigende eksport naturligvis en stigende produktion og dermed en fastholdelse af de nuværende arbejdspladser, dels kræver forædling udvikling af kompetencer. Og det kommer vores kolleger til gode. Inden for mejeribranchen satser vi hårdt på at udvikle vores kollegers faglige kompetencer. I den overenskomst, der lige nu er ude til afstemning blandt jer, er der afsat endnu flere penge til uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne på mejerierne. Jo dygtigere medarbejderne på mejerierne bliver, jo bedre sikres fremtidens mejerijob i Danmark. Vi skal sørge for, at vi hele tiden er foran de lande, vi konkurrerer mod. Vi skal ikke stræbe efter at blive de billigste på det internationale marked, men efter at blive de bedste. Og den proces er vi godt i gang med. Det er ofte sådan, at en langsigtet udviklingsproces kan have nogle kortsigtede omkostninger. Dette gælder også i den proces, vi er en del af nu. Så selvom vi lige nu ser en række lukninger, fusioner og omstruktureringer, så kan det være netop lukningen af nogle produktionssteder, der er med til at udvikle fremtidens mejeridrift i Danmark.

Af poul Erik Faarkrog, Forbundssekretær i fødevareforbundet NNF

substans // 02 // 2011

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

103 år gammel fane frem i lyset

Erik Mølgaard, midt i billedet, ved afsløringen af den 103 år gamle fane på Københavns Museum

Af Poul Damgård // Foto: Søren Zeuth

Og sådan en gang dobbelt silke med håndmalede slagord i guld kan nok imponere dagens fanebærer! JAMEN, DET ER JO HELT VILDT! Erik Mølgaard gør store og imponerende øjne, da ansatte ved Københavns Museum nænsomt og iført hvide stofhandsker ruller den mørkerøde fane ud på bordet. Den tidligere bagersvend, der står lige for at fylde 70, er mangeårig fanebærer i sin fagforening, som nu hedder Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne. Han må godt nok nøjes med at drømme om at bære den gamle fane, der nu åbenbarer sig for en udsøgt lille forsamling. Den er skæmmet af en stor mørk plamage, og der er rifter og huller i den gamle silke.

– Men hvor er den dog flot, nærmest jubler Erik Mølgaard.

103 år bag sig På det dobbelte silkelag er i guld håndmalet sirlige kornaks, en flot kringle samt inskription. »Enighed er styrke« lyder de manende slagord på fanen, som i sin tid er fremstillet for Bagernes Fagforening i København. Helt nøjagtig i fagforeningens 25-års-jubilæumsår 1908. Et sirligt forarbejdet gult topstykke i metal med en frit dinglende bagerkringle fuldender det flotte synsindtryk.

Den gamle fagforeningsfane er tilsyneladende overgivet til Københavns Museum i 1936. Her har den været omhyggeligt opbevaret siden. Og måske har den ligget pakket urørt ned i over 50 år. Nu bliver den så luftet ved en lille seance på det københavnske museum, der er klar til igen at vise klenodiet frem ved særlige lejligheder. Og Erik Mølgaard er i hvert fald ikke i tvivl om, at den 103 år gamle fane kunne fortjene at blive set af flere.