Substans 02 2012 by Fødevareforbundet NNF

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // 2012

Au revoir franske oste – nu overhaler danskerne! TEMA side 6–14

Flirt med ASE kostede ni måneder uden dagpenge

Claus Meyer brugte vores fritid som elastik

Side 16

Side 4

oles //

Tre parter skal gerne give tre vindere!

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // 2012

Au revoir franske oste – nu overhaler danskerne! TeMA Side 6–14

Flirt med ASE kostede ni måneder uden dagpenge

Claus Meyer brugte vores fritid som elastik

Side 16

Side 4

136965_Substans_02_2012.indd 1

17/04/12 12.57

De fleste medlemmer af Fødevareforbundet NNF har netop haft mulighed for at stemme om nye overenskomster. Landets økonomiske forfatning giver ikke grundlag for store lønstigninger. Det ved lønmodtagerne godt. Og den forståelse fører nu til, at de i rimelig høj grad stemmer ja til nye overenskomster, som ikke forgylder lønkontoen, men som medvirker til at sikre danske virksomheders konkurrencedygtighed og dermed en bedre mulighed for både at bevare job og skabe ny beskæftigelse. Danmarks Statistiks tal for 2010 viser en historisk stor stigning i produktiviteten. Vi har højere produktivitetsstigning end vores konkurrenter. Og nu får vi tilmed lavere lønstigninger!

Med de smalle overenskomster og løntilbageholdenheden har fagbevægelsen leveret!

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 24.4.2012 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Datagraf Tryk Stibo Graphic A/S Oplag 26.900 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er m iljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

substans // 02 // 2012

Her er noget af fundamentet for de trepartsforhandlinger mellem lønmodtagere, arbejds givere og regering, som nu sættes i gang. Nu ser vi så frem til, hvad de øvrige parter kan bidrage med. Med tre parter skal resultatet jo gerne blive tre vindere. Ambitionen om at arbejde mere – de berømte 12 minutter om dagen – er ude af fokus. Dels har et flertal i Folketinget tvunget regeringen til at smadre efterlønnen, og flertallet regner med, at det er noget, der både er milliarder og arbejdshænder i. Dels er det så ikke lige hænder, men job til ledige hænder, der er brug for i øjeblikket. Og så har lønmodtagerne med de smalle overenskomster reelt accepteret en nedgang i reallønnen og dermed skudt penge i kassen til nationens og erhvervslivets økonomiske genrejsning. På samme måde må nedskæringerne i dagpengene, med de ubehageligheder det giver langtidsledige, også ses som et lønmodtageroffer i situationen. Nu må lønmodtagerne have noget igen! Det gælder med hensyn til tryghed. Det gælder dagpengene til ledige. Og det gælder uddannelse af arbejdskraften til at kunne matche de fremtidige udfordringer på jobbet. Arbejdsgiverne fokuserer meget på udbuddet af arbejdskraft frem for udbuddet af job. Det er bestemt ikke ét fedt. De nuværende regeringspartier gik da også til valg på netop at forøge udbuddet af arbejde. Altså at skabe vækst og flere job. Det er også den rigtige strategi. Erfaringer, også i nyere tid, viser, at hvis efterspørgslen efter arbejdskraft er tilstrækkelig stor, så stiger udbuddet også. Den forudsætning kan alle tre parter ved de kommende forhandlinger forhåbentlig blive enige om. Så er trepartsforhandlingerne da allerede kommet et stykke ad den nødvendige vej. Men det er desværre langtfra sikkert, det bliver så nemt! Men et spændende politisk forår bliver det!

Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

TEMA Au revoir franske oste – nu overhaler danskerne! Side 6–14

OK 2012 stemt hjem Side 24–27

øvrige sider 15 Så er krudtuglen tavs 18 Ajour 20 Ledere kan også være normale mennesker

23 Arbejdspladsen som løbebane

Claus Meyer brugte vores fritid som elastik Side 4–5

30 Har vi sagt A , må vi også sige B

32 De kan bare samarbejde 34 John blev en glad medarbejder

36 Slaget om karamelkronen 38 Godt at få sat ansigter på 41 Rundt om 43 Aktuelt om A-kasse 45 FRI: Cirkus på plakaten 46 X-ord 47 Fagligt talt: Strudsen sad med ved forhandlingerne

Mareridtet, der sluttede værre, end det startede Side 28–29

Flirt med ASE kostede ni måneder uden dagpenge Side 16

48 Herregårdsbisse og p rivatchauffør for Simon Spies

substans // 02 // 2012

Bag kulissen Kendiskokken viser samfundssind og socialt ansvar i prime time. Bare ikke for hans egne l ærlinge, der beretter om urimelige arbejdsforhold i Meyers Bageri.

– Ledelsen brugte vores fritid som en elastik i stedet for at ansætte de folk, der var nødvendige for at få det hele til at hænge sammen, fortæller 50-årige Bøje Lomholdt, som kommer i voksenlære i Meyers Bageri i marts 2010. I starten er den tidligere filmfotograf fuld af begejstring over at komme i lære hos en mand med store visioner og skyhøje ambitioner. – Jeg var glad for at få lejlighed til at lære det fag, der havde min store interesse, på et sted, der var bedre end alle andre, husker Bøje.

Unplugged på Roskilde Han fik tilmed hurtigt stort ansvar. Fungerede, som om han allerede var udlært efter et halvt års læretid. Holdt bagekurser for kunder i Meyers Kantiner og »optrådte« side om side med Claus Meyer i »Unplugged Brødkoncert« på Roskilde Festivalen. – I starten var det sjovt, og jeg oplevede det som en tillidserklæring. Bagsiden af medaljen var lange arbejdsdage – meget lange arbejdsdage. Uden overtidsbetaling, uden genetillæg og uden den ferie og de fridage, han havde krav på. Samtidig indbetaler Claus Meyer ikke den lovpligtige pension. Alt i alt er Bøje Lomholdt og Lars Berner blevet snydt for næsten 250.000 kr. ifølge den opgørelse, Fødevareforbundet NNF har præsenteret Claus Meyer for.

12,5 timers arbejdsdag – 11-timers-reglen blev også brudt. Vi kunne pludselig få en ordre på 2.500 bol-

substans // 02 // 2012

Claus Meyer brugte vores fritid som elastik Mens disse linjer skrives, er det stadig uafklaret, om tv-kokken Claus Meyer betaler bagerlærlingene Bøje Lomholdt og Lars Berner den næsten kvarte million kr., de er blevet snydt for. Bøje og Lars beretter her, hvordan det var at være ansat hos Meyer. – Kulturen i virksomheden er, at vil du være med, hvor det er stort, arbejder du næsten gerne gratis, siger Lars Berner (th.). – Vi lærlinge var buffere for ledelsens manglende planlægning, fortæller Bøje Lomholdt (tv.).

Svarer først, da sagen eksploderer i pressen Fødevareforbundet NNF skriver allerede i februar og marts til Meyers Bageri for

at inddrive den manglende betaling af tillæg og pension og få virksomheden til at imødekomme de ansattes ønske om overenskomst. Men først da sagen eksploderer i pressen – især i dagbladet Politiken og Ekstra Bladet – vælger Claus Meyer at gå på direkte tv og svare i »Clement Søndag« på DR den 25. marts. – Jeg skammer mig! – Vi har ikke haft styr på de administrative forhold ved et par af vores bagerelever. Og så har vi slet ikke håndteret et ønske fra nogle medarbejdere ordentligt. Det kan jeg kun beklage, og jeg har ikke noget at sige til mit forsvar, indrømmede tv-kokken. Dagen efter ringede Claus Meyers administrerende direktør Tage Nielsen til Fødevareforbundet NNF og indvilligede i at drøfte kravet om de omkring 250.000 kr. til Bøje og Lars samt de ansattes øn-

ske om overenskomst med forbundssekretær Flemming Mogensen.

Knald eller fald 24. april Datoen for mødet er sat til den 24. april – og dermed efter at Substans er sendt i tryk. Flemming Mogensen er forsigtigt optimistisk forud for mødet: – Ingen har interesse i, at sagerne trækker yderligere ud. Og en dygtig forretningsmand vurderer naturligvis også, hvor længe hans tidligere uplettede brand kan tåle at blive devalueret, siger Flemming Mogensen.

Af Pia Rosager// Foto Pia Rosager

ler til »i morgen tidlig«. Så var det bare om at klø på, til vi var færdige, fortæller Bøje Lomholdt og beretter om tre hektiske dage, hvor den grønne lærling stod alene med ansvaret i bageriet. – Jeg havde kun været i lære i et halvt år og havde 12,5 timers arbejdsdag. Fra klokken seks om morgenen til kl. 18.30 og skulle møde igen klokken 04 om natten uden de nødvendige forudsætninger og uden anden hjælp end en australsk kok. Vi lærlinge var buffere for ledelsens manglende planlægning, fortæller Bøje. – Kulturen i virksomheden er, at vil du være med, hvor det er stort, arbejder du næsten gerne gratis, supplerer Lars Berner.

Følg med på www.nnf.dk efter den 24. april og find ud af, om Bøje og Lars får deres kvarte million kr. – og om de ansatte får overenskomst som det øvrige arbejdsmarked.

substans // 02 // 2012

tema: Den danske osterevolution

Au revoir franske oste – nu overhaler danskerne

Af Pia Rosager // Foto Jens Bach

De fleste danskere vælger stadig en G orgonzola, Stilton eller Roquefort, når de skal forkæle ganen med en ekstra god blåskimmelost. Men resten af verden har opdaget, at det skal være en dansker, hvis man skal sætte tænderne i verdens absolut bedste. Store ostenationer som USA, Frankrig og Holland kan godt skæve nervøst mod de danske ostemejerier. I konkurrence med 2.300 tilmeldte oste fra verdens 20 største ostenationer høstede danske oste hele fire guldmedaljer, fire sølvmedaljer og to bronzemedaljer ved VM i ost i Wisconsin i marts. I alt 99 oste fra 24 forskellige danske ostemejerier deltog. De fire danskere, der nåede øverst på sejrsskamlen, var: • Bornholms Andelsmejeri med en Danablu • Nørager Mejeri med en gede-feta • Arla Foods Birkum med børnenes favorit Lillebror i kategorien: pasteuriseret smelteost • Holstebro Flødeost med en flødeost med peber. Det overordnede verdensmesterskab gik i år til en hollandsk goudaost ved navn Vermeer, som altså sejrede blandt de 2.300 tilmeldte oste fra hele verden. Danmark var godt med i opløbet til prisen, men selv om man ikke fik den overordnede verdensmestertitel på tværs af alle ostekategorierne, så er Bornholms Andelsmejeris Danablu fortsat den

substans // 02 // 2012

eneste ost i verden, der har vundet den fornemmeste pris af dem alle to gange. Det skete i 1980 og 1998. Osten passes og nurses i en kælder i Klemensker, mens skimmelen forvandler den til guldmedalje-ost, inden den sendes ud til hele verden. Alene i USA serveres den lille bornholmer for gæsterne på over 4.500 restauranter. Tag med til Klemensker og mød menne skerne bag den succesrige ost på de følgende sider. Og tag videre rundt i landet til de andre guldmedaljehøstere på Nørager Mejeri, Arla Foods Birkum på Fyn og Holstebro Flødeost. Vi runder også den udsøgte Vesterhavsost fra Thiese Mejeri, der lagres med vesterhavsluft tæt på havet og sælges over hele verden. Kunderne står i kø og kan ofte kun få fingrene i halvdelen af den ost, de er villige til at købe. Selv franskmændene måtte overgive sig på fødevaremessen i Frankrig: – Mais il est delicieux! (Men det smager jo fantastisk!) lød det lamslået.

Kunder fra hele verden står i kø efter Thise Mejeris vesterhavsluftede solgule ost.

substans // 02 // 2012

– Mais il est dèlicieux! (Men den smager jo fantastisk) – kom det begejstret fra franskmændene.

Ostelageret ligger smukt i klitterne ved Bovbjerg Fyr.

Vesterhavsosten vendes nærmest hver eneste dag – året rundt.

Thise Mejeri

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Osten, der smager af Vesterhavet

Syv lokale landmænd leverer mælken til den specielle gule ost fra Thise Mejeri, der lagrer tæt op ad havet.

substans // 02 // 2012

– Le fromage danios, c’est comme mange run morceau de gomme (Dansk ost er som at få et stykke gummi i munden), sagde de franske indkøbere hånligt, da salgschef Mogens Pedersen bad dem smage på Vesterhavsosten, som han havde med på fødevaremessen i Frankrig. De franske opkøbere fulgte dog takt og tone og tog hver et lille stykke af den danske ost i munden. Da forvandlede deres ansigtsudtryk sig. Det var, som rædslen lyste ud af øjnene på dem. – Mais il est dèlicieux! (Men den smager jo fantastisk), kom det begejstret fra franskmændene. Den lille anekdote kan de godt lide at fortælle på det økologiske Thise Mejeri. I

få ord fortæller den nemlig om den kæmpe succes, som Vesterhavsosten har fået.

Værdig modstander – Her fik franskmændene en værdig modstander til deres egne gode oste. Nu høster vi anerkendelse og respekt selv i ostelandet Frankrig, siger Henning Aa kjær Jeppesen, mens han er i gang med dagens produktion af osten. Da Thise Mejeri i 2008 overtog ostelageret Gammel Damgaard, der ligger tæt op ad Bovbjerg Fyr, var man parat til at prøve noget nyt. Man ville fremstille en ost, som skulle lagre tæt på Vesterhavet og den salte vind fra havet. F.eks. pumpes der 20 procent frisk luft ind på lageret. Allerede i tredje testproduktion deltog mejeriet i Landbrugets Gourmetpris og høstede en guldmedalje. Siden er det gået så stærkt, at man ikke kan følge med i produktionen. Ofte kan kunderne kun få halvdelen af den ost, de ønsker.

Har en historie – Osten lagres derude, hvor mælken kommer fra, nemlig syv lokale land-

tema: Den danske osterevolution

Det er præcisionsarbejde at fremstille den helt rigtige, gode økologiske ost.

mænd. Deres mælk afhentes dagligt, og osten forarbejdes på mejeriet i Thise, inden osten sendes til lagring på Gammel Damgaard. Osten har altså også en historie. Den er præget af de naturforhold, hvor mælken kommer fra, siger driftsleder Nick Nørreby.

Håndarbejdet med ostene er med til at gøre en forskel.

Den faste gule ost består af mælk, osteløbe, salt og mælkesyrekulturer. Vandindhold, recept og modningstid er med til at udvikle ostens kendetegn. Vesterhavsosten bliver således rørt en del længere end normalt, siger Henning Aakjær Jeppesen. Der produceres omkring 5.500 kilo Ve-

sterhavsost om ugen. Det svarer til 780 oste. Lagringstiden er 26 uger. Prisen er i den dyre ende, nemlig mellem 180 og 220 kroner pr. kilo på udsalgsstederne. Osten har også været døråbner for Thise Mejeri til det engelske marked.

– Jo, man bliver lidt af en oste-nørd, når man arbejder på Thise Mejeri, siger Henning Aakjær Jeppesen.

substans // 02 // 2012

Morten Lunde Jensen er med rette stolt af den bornholmske verdensmester.

KĂŚlderen under mejeriet er fyldt op med Danablu-oste, der langsom forvandles fra en fast masse til verdens bedste skimmelost.

substans // 02 // 2012

tema: Den danske osterevolution

Hæderkronede oste som Stilton, Gorgonzola og Roquefort måtte endnu en gang se sig overhalet af den bornholmsk Danablu i kampen om at blive verdens bedste blåskimmelost.

Verdensmester – igen!

En kælder af guld Bornholms Andelsmejeri producerer ikke blot guldvindende oste. Hver dag køres også mælk, yoghurt og smør ud af mejeriet. Mælken er kun til bornholmerne, yoghurten er til det danske og sydsvenske marked, og osten sendes hele verden rundt.

Ostene skæres til og pakkes med håndkraft.

Men inden den bornholmske Danablu kan lastes og skibes ud i verden for at ende på en desserttallerken et eksotisk sted, skal den passes og plejes i Klemensker. I kælderen under produktionen ligger cirka 30.000 oste og hviler, mens skimlen forvandler den bornholmske mælk til guldmedalje-ost. Duften afslører, at det er krasse sager, der bliver fremstillet her, og et tykt lag skimmel viser tydeligt, hvilke oste der snart er klar til at blive sendt ud i verden.

En ost med mening Morten Lunde Jensen har arbejdet på Bornholms Andelsmejeri de sidste 12 år. Han kom til Bornholm ved et tilfælde og havde ikke nødvendigvis planlagt at blive så længe: – Men man bliver hængende ved de her oste. Det giver noget særligt at arbejde med verdens bedste ost. Det er der ikke mange, der kan prale af, fortæller Morten Lunde Jensen. Han lægger ikke skjul på, at han er stolt af den ost, som han er med til at producere. Og han er samtidig enig med dommerne;

Danabluen er rigtig, rigtig god. Især hvis den serveres med en god kiks og lidt god honning.

Stor i udlandet I Danmark vælger mange fortsat at købe en Gorgonzola, Stilton eller Roquefort, når de skal nyde en ekstra god blåskimmelost. Men vil man sætte tænderne i verdens allerbedste blåskimmelost, skal man altså vælge den bornholmske Danablu. Og det ved de godt i USA. Hver gang osten hiver endnu en guldmedalje hjem, så påvirker det salgstallene i positiv retning: – Ostekonkurrencen er virkelig stor i USA, og jeg kan med det samme aflæse det på efterspørgslen, når vi har klaret os godt i konkurrencen. Det er især blandt restauratørerne, at interessen stiger, fortæller Per Olesen. Forhåbentlig stiger interessen også blandt de danske forbrugere. For det er nu en ganske særlig nydelse at sætte tænderne i verdens bedste ost – især når den kommer fra Danmark.

Af Emilia Maria van Gilse // foto Mads Kristoffersen

På kontoret på Bornholms Andelsmejeri i Klemensker hænger den ene guldmedalje efter den anden. Og direktør Per Olesen kan godt begynde at rykke rundt på hæderspriserne, for nu skal der gøres plads til endnu en. Atter engang tog mejeriets stolthed Danabluen dommerne i USA med storm og blev kåret som verdens bedste blåskimmelost. Og det er absolut ikke første gang, at Danabluen kan pryde sig med guldmedaljer. I 1980 og 1998 blev osten kåret til verdens allerbedste ost – det vil sige den bedste af de knap 2.400 forskellige oste, der deltager i ostenes verdensmesterskab. Dermed er Danabluen den eneste danske ost, der er blevet kåret til verdens bedste ost to gange.

Den bornholmske mælk danner grundlaget for den verdensberømte ost. substans // 02 // 2012

Nørager Mejeri

Vi laver verdens bedste gede-feta På Nørager Mejeri fremstiller man specialprodukter, bl.a. af gedemælk. Mejeriets hvide ost er nu kåret som verdens bedste.

Seneste nyt er en snack af gedeost, som i øjeblikket sendes på markedet. På billedet Henny Madsen og Jakob Bjørn Nielsen.

man hele tiden nye produkter. Det nyeste, som i øjeblikket kommer på markedet, er en såkaldt snack-ost fremstillet af gedeost, som i øvrigt udmærker sig ved at være meget vild i smagen.

Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

Taverna Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis man skal kunne kalde sig for verdensmester i at fremstille ost: de bedste råvarer, den helt rigtige recept og dygtige medarbejdere. – Vi har det hele, og vores ansatte i produktionen har al mulig grund til at rette ryggen og smile bredt, for de har en meget stor del af æren for, at vi kan kalde os verdensmester. De er utroligt dygtige, fleksible og kan hurtigt klare en omstilling i produktionen, siger mejeridirektør Niels Malling Laursen, efter at Nørager Mejeri i Himmerland har fået guldmedalje for en gede-feta ved verdensmesterskaberne i Wisconsin i USA.

1,1 mio. kilo gedemælk Nørager Mejeri ejes af Nordex Food, der også har mejerier i Østrig og Rumænien samt salgsorganisationer i andre lande.

Der smages på osten flere gange under produktionen. Her tager Lis Hansen og Christian Wammen et sidste smagstjek.

substans // 02 // 2012

På mejeriet i Nørager fremstiller man udelukkende hvide oste af omkring 50 millioner kilo komælk og 1,1 million kilo gedemælk om året. Gedemælken leveres fra fire nordjyske landbrug. – Den ost, som vi i generationer i Danmark har kaldt feta, må jo ikke kaldes feta mere, så hos os hedder den hvid ost. Den produceres i pakninger fra 150 gram til 16 kilo og emballeres i plastic, glas eller blik, siger Niels Malling Laursen. Man har specialiseret sig i oste på fire områder: Det nordeuropæiske marked, Mellemøsten, det oversøiske marked, herunder bl.a. USA, New Zealand og Australien, samt Balkan og etnisk marked. Vinderosten hører hjemme under kategorien etniske oste.

Variation – Vi ved, at der er omkring 4,5 millioner tyrkere i de europæiske lande. Rigtig mange af dem spiser ost tre gange om dagen, og det må meget gerne være gedeost. Her har vi fundet en niche med vores hvide oste. De mange specialoste – og nogle gange mindre produktioner – betyder, at man skal være hurtig til at stille om på mejeriet. For medarbejderne betyder det en variation i arbejdet. – Man skal være fleksibel, men det er med til at gøre arbejdet udfordrende og afvekslende, siger medlem af Fødevareforbundet NNF Jakob Bjørn Nielsen. Foruden de traditionelle hvide oste lancerer

I Nordeuropa brandes produkterne fra mejeriet i Nørager under navnet Taverna, og man går utraditionelle veje for at fortælle om produkterne. I samarbejde med Food College i Aalborg har man udarbejdet hæfter med opskrifter, som har været indlæg i forskellige ugeblade målrettet kvinder. Salget af hvide oste er nu så populært, at man i Nordex Food har verdens største sortiment af hvid ost. – Vi er simpelthen nødt til at have den store bredde, når vi fremstiller special oste. Og vi skal hele tiden forny os. Inspirationen finder vi eksempelvis i landene omkring Middelhavet. Medarbejderne er meget engagerede i mejeriets egenkontrol. Eksempelvis bliver der smagt på råvarerne mange gange, inden de færdige produkter forlader mejeriet. Det er lige fra, at råmælken vejes ind, til ostene er klar til lager. – Så vi kender råvarerne hundrede procent og ved, hvordan de forskellige oste skal smage. Det er meget vigtigt, siger medlem af Fødevareforbundet NNF Christian Wammen. Nørager Mejeri har i dag omkring 90 ansatte.

Mejeridirektør Niels Malling Laursen med gedeosten, der vandt guldmedalje.

tema: Den danske osterevolution

I 2008 fik oste hapsen en andenplads ved verdens mesterskaberne. Nu har den fået guld og er for alvor på vej ud i den store verden … Hver dag spises der i tusindvis af ostehapser i Danmark. Nu gør Lillebror også sit indtog i bl.a. Fjernøsten.

Sheila Christensen er på holdet, der laver ostehapserne. Det er en del af arbejdet, at der smages på osten. Men det er Sheila kun glad for.

Så fik Lillebror sin guldmedalje

Smager hver dag Sheila Christensen arbejder selv på eftermiddags- eller aftenhold ved den linje,

der producerer ostehapserne. Det betyder, at hun – og kollegerne – skal smage på osten flere gange i løbet af en produktion. Birkum Ost får oste fra Arlas andre mejerier og gør dem færdige. Man arbejder i treholdsskift. – Men kommer der en stor ordre ind, tager vi også lørdagen i brug, siger Sheila Christensen, der giver et nyt produktionsapparat en del af æren for, at ostehapserne bliver nøjagtig ens i smag og konsistent hver dag. I mange år blev Lillebror produceret i emballage, som var lukket i enderne med metalclips. Det gik man væk fra for nogle år siden, fordi clipsene kunne skade børnenes tænder. Og siden er salget steget støt hvert år.

Ud i verden Mejerichef Jesper Thomsen siger, at det er medarbejdernes fortjeneste, at ostehapserne lever op til smag, konsistens, duft og ensartethed. Mens Lillebrors ostehapser gennem mange år har haft et solidt tag i danske børn – og voksne – håber Jesper Thomsen, at guldmedal-

jen også kan udbrede kendskabet til den kasketklædte ostedreng uden for landets grænser. – Vi kan nok ikke vokse ret meget mere på det danske marked, men til gengæld har vi de seneste år oplevet en stigende interesse på markeder så fjernt som Kina og Fjernøsten, hvor Lillebror lanceres under navnet Kids Sticks. Det vakte jubel hos medarbejderne, da resultatet fra verdensmesterskaberne blev kendt. De blev trakteret med blandt andet smørrebrød, og alle fik et par kasser ostehapser med hjem. – Og så gik flaget selvfølgelig til tops. Vi havde rigtigt noget at fejre, siger Jesper Thomsen.

Af Claus Gjedsig // Foto Hung Tien Vu

I 2008 var det lige ved og næsten. Ostehapsen Lillebror fik en flot andenplads ved verdensmesterskaberne i kategorien »smelteost«. Men nu har børnenes tro følgesvend gennem 30 år tager revanche: Ved verdensmesterskaberne i Wisconsin i USA i år løb Lillebror med guldmedaljen. – Vi er selvfølgelig meget stolte af at vinde guld. Det føles, som om vi alle har fået en medalje, siger tillidsrepræsentant på Arla Birkum Ost Sheila Christensen. På Birkum Ost er man dog ikke uvant med at modtage fornemme priser. Ved verdensmesterskaberne i 2010 fik man en guldmedalje for en toastost baseret på Emmentaler. – Men det er nu lidt anderledes med Lillebror. Vi praler da også gerne lidt af, at vores klassiske ostehapser er verdens bedste af deres slags, siger Sheila Christensen, der er tillidsrepræsentant for omkring 20 af de 85 ansatte på Birkum Ost, der ligger nær Odense.

– Vi er meget stolte på Lillebrors vegne, siger mejerichef Jesper Thomsen. – Jeg tror på, at Lillebror vil gå sin sejrsgang i mange lande.

substans // 02 // 2012

tema: Den danske osterevolution Holstebro Flødeost lancerer netop nu en ost med chokolade på det danske marked.

Arla Holstebro Flødeost

Verdens bedste flødeost er forbeholdt tyskerne Guldmedalje til Holstebro Flødeost ved verdensmesterskaberne. Den peberkrydrede ost forhandles kun i Tyskland, men danskerne bliver ikke snydt: nu lanceres en flødeost med chokolade.

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Mejerichef Lene Jacobsen og tillidsmand Michael Juhl Sørensen er begge vilde med verdens bedste flødeost.

De 215 ansatte på Arla Holstebro Flødeost er de eneste i Danmark, der har mulighed for at smage den flødeost, som mejeriet netop har modtaget en guldmedalje for ved verdensmesterskaberne i Wisconsin i USA. Verdens bedste flødeost i sin kategori er nemlig forbeholdt forbrugerne i Tyskland, hvor Aldi har den på hylderne. Det er fødevarekæden, der i samarbejde med Arla, har udarbejdet recepten til den piskede og cremede flødeost med peberblanding. – Den lanceres ikke i Danmark, medmindre Aldi ønsker det. Men selvfølgelig kan der fremstilles en variant, så vi kommer op i nærheden af smagen. Men slet ikke så den bliver den samme, siger mejerichef Lene Jacobsen fra Holstebro Flødeost.

Fri frokost Kåringen af verdens bedste flødeost blev fejret på mejeriet ved, at samtlige medarbejdere fik fri frokost med peberbøf, hvor flødeosten var garniture. Desuden er den at finde i kantinen.

substans // 02 // 2012

Tillidsmand Michael Juhl Sørensen siger, at de ansatte selvfølgelig er meget stolte af, at mejeriet fik guldmedaljen. – Det er et stort skulderklap. Holstebro Flødeost har fået en række medaljer og udmærkelser ved andre konkurrencer, men at vinde et verdensmesterskab er det største. Her er vi jo oppe mod eliten på verdensplan. Mejerichef Lene Jacobsen bakker tillidsmanden op: – Vi har de bedste råvarer, men uden engagerede og dygtige medarbejdere kom vi ikke videre. Jeg er både stolt og glad. Mens tyskerne får glæde af guldmedaljeosten, så kan de danske forbrugere glæde

sig over, at de bliver de første, der får mulighed for at smage en nyskabelse fra Holstebro Flødeost, nemlig en ost med chokolade.

Meget spændte – Vi er meget spændte på, hvordan forbrugerne modtager den. Dessertoste med eksempelvis ananas og andre frugter er populære, men chokolade i en flødeost er meget anderledes, siger Lene Jacobsen og Michael Juhl Sørensen. De første prøvepakker kom på markedet til påske, samtidig med at man lancerede en ost med ruccola og pesto. – Vi laver verdens bedste ost, jubler nogle af medarbejderne på Holstebro Flødeost.

nekrolog Anton Johannsen var forbundsformand for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet 1984-99. Inden da var han først afdelingskasserer og siden afdelingsformand for den daværende københavnske afdeling for slagteriarbejdere. Anton kom fra Skærbæk i Sønder jylland, hvor han blev uddannet som pølsemager på det lokale slagteri, inden han drog østpå. Her fik han sit første faglige tillidshverv som klubkasserer for kollegerne hos Plumrose i København. Siden fulgte et væld af tillidshverv. Efter at han gik af som forbundsformand, fortsatte han i flere år i spidsen for Burma-komiteen og som landsformand for LO Faglige Seniorer.

Anton Johannsen på talerstolen ved Fødevareforbundet NNFs kongres i efteråret 2008. Med glød og engagement i behold.

Så er krudtuglen tavs Afdøde forbundsformand Anton Johannsen vil blive husket for sin stædige kamp for medlemmerne og sit store engagement, der rakte langt ud over landets grænser.

Stædig kamp for medlemmerne Forbundsformand Ole Wehlast modtog meddelelsen om en af sine markante forgængeres død med stort vemod: – Jeg vil altid huske Antons engagement og handlekraft og hans stædige kamp for medlemmernes interesser. Synd at han ikke fik et længere otium, men mindet om ham lever videre. Han vil på mange måder stå som det lysende, eksemplariske eksempel på en faglig

leder, der aldrig glemte, hvem han kæmpede for. – Anton var i høj grad med til at sætte forbundet på offentlighedens landkort. Ja, man kan vel næsten sige: På verdenskortet. For i den lange række af faglige tillidshverv, han blev betroet, var også posterne som præsident for både de nordiske og de europæiske fødevarearbejdere og som vicepræsident i verdensorganisationen IUL. – Og når han oven i alt det også stillede sig til rådighed for Burma-komiteens kamp for demokrati og menneskerettigheder et fjernt sted i verden, så var det for ham en helt naturlig del af det brændende faglige og politiske engagement. For som han sagde: »En ordentlig tillidsmand ved, at menneskerettigheder, demokrati og faglig frihed er helt grundlæggende rettigheder, som vi må kæmpe for og forsvare over hele verden!« – Og det gjorde Anton! Med fynd og klem.

Tak, tillidsmand! Tidligere slagteriarbejder, tillidsrepræsentant og folketingsmedlem Ole Vagn Christensen kan se tilbage på 40 års

samarbejde med Anton Johannsen og skriver i et mindeord bl.a.: »Den socialdemokratiske arbejderbevægelse har med Antons bortgang mistet en af de sidste, som forstod, hvad det vil sige at være en del af den familie, som en arbejderbevægelse er. Her var de vigtigste dyder, at man stod sammen, og at man tog vare på hinanden. Altid lød hans ord: »Hvordan går det, hvordan har vi det?« Denne omsorg gjaldt ikke kun i vores samarbejde og de udfordringer, vores arbejderbevægelse – fællesskabet fra vugge til grav – stod over for. Det rakte ud over vores grænser. Ja, Antons utrættelige arbejde for Burmakomiteen var et eksempel herpå. Det år, hvor jeg var delegeret til FNs generalforsamling, fik jeg til opgave af Anton at mødes med den burmesiske eksilregerings udsendte til FN. For som Anton sagde det, »så kan du tage deres mening om situationen i Burma med til folketingsgruppen!« Et eksempel på at den internationale arbejderbevægelse også er vores familie. Tak, tillidsmand med de røde seler, for det, du gav »familien«, arbejderbevægelsen!«

Af Poul Damgård // Arkivfoto Hanne Loop

Efter få måneders sygdom afgik tidligere forbundsformand Anton Johannsen den 7. marts ved døden i en alder af 74 år. Selv om det er næsten 13 år siden, Anton Johannsen forlod posten som forbundsformand i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdet Forbundet (NNF), som det hed dengang, så huskes han stadig vidt omkring for sit faglige og politiske engagement. Han talte og kæmpede med ildhu for sine medlemmer. Det skete med sønderjysk temperament og stædighed og en stemmeføring, som ikke lod sig overhøre. Der blev lyttet, når den af statur lille mand med de røde seler – af kollegerne i forbundet kærligt kaldet Krudtuglen – tog ordet.

substans // 02 // 2012

Ni måneder uden dagpenge Da slagtersvend Preben Davidsen blev selvstændig, meldte han sig ud af Fødevareforbundet NNF og ind i ASE. Det betød menneskelig og økonomisk ruin. Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

skulle jeg ikke. Men så skulle jeg efter et stykke tid – uden dagpenge – pludselig alligevel. Og så startede sagen forfra. – Et andet eksempel var, at jeg havde nogle store griller stående, fordi jeg tog ud og lavede mad til større fester. I første omgang fik jeg at vide, at dem kunne jeg godt beholde. Men kort efter: Nej, de skulle sælges. Det blev de, men i ASE var de ikke tilfredse.

Da Preben Davidsen kom i lære som detailslagter i Løvbjerg, var det den naturligste ting i verden, at han blev medlem af Fødevareforbundet NNF. Og for Preben var det lige så naturligt, at han flyttede til a-kassen i ASE, da han blev selvstændig. Men det skulle vise sig at være den værste beslutning, Preben Davidsen n ogen sinde På tvangsauktion havde taget i sit liv. – Jeg var nødt til at sætte vores – Jeg havde lyst til at prøve ejendom til salg, fordi jeg ikke kræfter som selvstændig, så havde nogen indtjening overjeg fik mit eget lille slagtehus i hovedet, og i ejendomsmægleBalling og havde en slagtebus, A-kasseleder Mikael rens annonce var det er billede, hvor jeg kørte rundt på landet Toft, Fødevareforbundet Nordjylland: hvor man kunne se tre griller. og slagtede for landmændene. – Man skal holde Så mente ASE, at jeg stadig Men det gik ikke så godt, så jeg sig til de rigtige ejede dem. forpagtede i stedet slagteraffagforeninger. – Eller da ASE efter mange delingen i Rema 1000 i Lemvig, måneder forlangte dokumentafortæller Preben Davidsen. tion for, at jeg havde solgt alt mit inventar. Der opstod imidlertid nogle kontroverDe havde kopier af kvitteringerne dagen ser, så Preben Davidsens og købmanefter, men alligevel gik der uger, før jeg dens veje skiltes. hørte fra dem igen. Advokat på sagen For Preben Davidsen blev det en både – Jeg meddelte selvfølgelig ASE, at jeg menneskelig og økonomisk ruin. ikke længere havde arbejde og skulle Der gik mange måneder, hvor han ikke have dagpenge. Men så begyndte mit livs modtog de dagpenge, han var berettimareridt. De ville simpelthen ikke udbeget til. Det betød, at hans ægteskab gik tale mig dagpenge. Først var der det ene i opløsning, og at hans ejendom røg på i vejen, så det andet. Og selv om jeg satte tvangsauktion. en advokat på sagen, så fandt ASE hele – Til sidst måtte jeg sælge ud af det, tiden nye ting, som jeg skulle dokumenjeg ejede, for bare at få mad: havetraktotere. ren, redskaber, inventar fra huset og så Preben Davidsen mener, at han skiftevidere. I nogle uger havde jeg kun 150 kr. de sagsbehandler fem til seks gange, og at leve for. at han lige så mange gange skulle starte – Og så var det et helvede at skifte sin sag forfra. sagsbehandler hele tiden. Hver gang – Jeg havde eksempelvis spurgt, om jeg skulle min sag begynde forfra. Mit liv var skulle framelde mit momsnummer. Det ved at gå i total opløsning.

substans // 02 // 2012

Kunne ikke overføres Preben Davidsen så en lille lysning, da han i oktober 2010 blev ansat som slagtersvend i Farsø Slagtehus og skulle overføres fra ASE til Fødevareforbundet NNF. A-kasseleder i Fødevareforbundet NNF Nordjylland, Mikael Toft, tog kontakt til ASE, bl.a. fordi Preben Davidsen skulle have supplerende dagpenge. Der var ikke nok arbejde til en fuldtidsansat på slagteriet i Farsø. Og Mikael Toft manglede nogle papirer. – Men ASE ville ikke sådan slippe ham. Der gik igen flere måneder, inden overflytningen var på plads, fortæller Mikael Toft. Preben Davidsen er meget klar i sine udmeldinger om ASE.

Kostede dyrt – Jeg var blevet advaret. ASE er jo ikke en fagforening, men en forening. Men pengene var små, så her var et sted, jeg kunne spare på kontingentet. I dag kan jeg godt se, at det var tåbeligt. ASE og alle de andre alternative foreninger, der tilbyder at sikre os lønmodtagere, lever ikke op til det, de lover. De er og bliver foreninger, ikke fagforeninger. Min flirt med ASE kom til at koste mig dyrt. Meget dyrt. A-kasseleder Mikael Toft siger: – Vi ser det desværre alt for ofte. Folk melder sig ind, hvor de kan spare på kontingentet, bl.a. hos ASE, de kristelige og Det Faglige Hus. Men de får intet for deres penge. Man skal organisere sig i det fagforbund, hvor man har arbejde. Her får man noget for sine kontingentkroner, hvis der opstår problemer. Længere er den ikke, siger han.

Slagtersvend Preben Davidsen flirtede med ASE. Det kostede ham ni måneder uden dagpenge. Hans ægteskab gik i stykker, og hans ejendom røg på tvangsauktion. I dag er han s lagtersvend på Farsø Slagtehus.

substans // 02 // 2012

// ajour

Mælkeproducenter raser mod Arla

Rekordmange ledige betaler selv til pension Måned for måned stiger antallet af medlemmer, som er uden arbejde, men som alligevel gerne vil beholde forsikringer og opsparing i Industriens Pension. Når du stopper i jobbet, så stopper indbetalingerne til pension også – som regel. En opgørelse fra Industriens Pension viser dog, at flere og flere vælger at fortsætte indbetalingerne for egen regning. Fra marts 2010 og frem til marts 2012 har 46 procent flere valgt selv at indbetale et månedligt bidrag. – Mange vil gerne stadig være forsikret, så de kan få penge, hvis de bliver alvorligt syge, ikke kan arbejde eller dør. Forsikringerne gennem din arbejdsmarkedspension er en tryghed, som er svær at købe sig til andre steder, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension.

substans // 02 // 2012

Sådan gør du Typisk er du automatisk dækket i op til et år, efter at indbetalingerne er stoppet. Når dækningen udløber, får du et brev om muligheden for at fortsætte for egen regning. Du vælger selv, hvor meget du vil indbetale. Mindstebeløbet er dog cirka 500 kr., som dækker forsikringer. Hvis du også vil fortsætte med pensionsopsparingen, skal du betale mere. Har du et dårligt helbred, er sygemeldt eller er ansat i fleksjob, er det en god løsning at fortsætte med at indbetale, da det kan være både svært og dyrt at komme med i et andet pensionsselskab. -IP

En ny Arla-reklame, hvor en ko undskylder for udledningen af drivhusgas, har vakt harme hos flere danske mælkeproducenter, der føler sig hængt ud af Arla. I reklamekampagnen undskylder en malkeko for udledningen af drivhusgas. Reklamen viser en tegning af en ko, der i en taleboble siger: »80 procent af Arlas udledning af drivhusgas kommer fra gården. Undskyld!« Men de danske mælkeproducenter har intet at undskylde for, mener formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen. I et nyhedsbrev fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter skriver han: »Danske landmænd har bestemt ikke noget at undskylde og heller ikke køerne, og jeg kan kun tage afstand fra at udstille danske mælkeproducenter som småkriminelle miljøsyndere, »der nu skal til at gøre noget ved det«. Hvem har dog godkendt sådan en avis?« Hovedbudskabet i Arlas reklamekampagne er, at danske landmænd kunne lære meget af briterne. Men til landbrugnet.dk siger Kjartan Poulsen, at danske mælkeproducenter er blandt verdens bedste til at minimere udslippet. Næstformand for Arla, Jan Toft Nørgaard, siger ifølge landbrugnet, at han ville have brugt en anden formulering og desuden ikke mener, at mælkeproducenterne har noget at undskylde: – Reklamekampagnen henvender sig til dem, som skal sige »Yes!«, nu vil landmændene gøre noget for at optimere klimaet. En gang imellem så må man gøre noget for at se forbrugerne i øjenhøjde, og det er det, som bliver gjort her. Men det er ikke altid, når man gør det, at man så kan undgå at provokere os landmænd, men sådan er verden jo, når man skal kommunikere, siger Jan Toft Nørgaard. Han forklarer, at avisen Team Up er del af en kampagne, som også snart kan opleves på tv. -epn.dk

// ajour

Projekt Fællesskabsløsninger skal give en bedre service til medlemmerne for færre midler. Fødevareforbundet NNF har sat gang i Projekt Fællesskabsløsninger. Det skal sikre, at alle kræfter i organisationen arbejder bedst muligt og mest rationelt sammen for at give medlemmerne den bedst mulige service, selv om der bliver færre ressourcer til det. Fødevareforbundet NNF har de seneste år tabt omkring 1.500

medlemmer årligt. Fortsætter det, vil forbundet ved udgangen af 2016 være nede på omkring 14.000 medlemmer. – Det behøver selvfølgelig ikke gå så galt, men under alle omstændigheder må vi forudse en vis tilbagegang i medlemstallet i de nærmeste år. Og det giver færre kontingentkroner at gøre godt med, både centralt og lokalt i organisationen. Derfor skal vi udnytte de fælles ressourcer i forbund og afdelinger bedre, noterer forbundsformand Ole Wehlast. Projekt Fællesskabsløsninger skal skabe et billede af, hvordan en både slanket, professionaliseret og effektiviseret organisation kan møde fremtidens udfordringer. Trådene samles i hovedbestyrelsen. På sit møde midt i juni skal den ud fra bidrag fra en række arbejdsgrupper lægge op til et beslutningsgrundlag, som kan behandles på forbundets kongres i slutningen af september i år.

Hvis der er plads til 60 lys i en god flæskesteg, må det være det, der skal serveres for forbundssekretær John Sørensen den 1. juni 2012. For John Sørensens liv har været fyldt med godt kød og veludskårne svin. I april 1995 byttede han posten som tillidsmand på Slagteriet i Horsens ud med posten som forbundssekretær på Slagterindustriområdet – først som

konstitueret, inden han blev valgt på kongressen i 1996, og den post har han siddet på lige siden:

– Der hersker ingen tvivl om, at jeg er glad for at være forbundssekretær. Om det er rammeaftalen, overenskomsterne, arbejdsmiljøet eller arbejdsskadeområdet, jeg sidder med, så er jeg glad for mit arbejde.

Klar i mælet Der hersker også sjældent tvivl om, hvad John Sørensen mener om en given sag. Han ser ingen grund til at pakke tingene unødigt ind i glitret papir og floskler, og man får derfor altid et utvetydigt, klart og velvalgt svar. Til gengæld er han også selv

villig til at kæmpe de slag, der skal kæmpes: – Nogle gange koster det at fastholde faget. Da jeg i slutningen af 90erne var med til at igangsætte udbeningsindsatsen og dermed formindskede slagteriarbejdernes mulighed for indtjening, sad skulderklappene lavt. Men jeg er sikker på, at hvis vi ikke havde gjort det, så havde der ikke været slagterindustri i Danmark i dag, fastslår John Sørensen. Han kan ønskes tillykke med de 60 år ved en reception den 7. juni fra kl. 11–14 i Forbundshuset, C.F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg.

substans // 02 // 2012

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Hung Tien Vu

Slagterindustriens førstemand fylder rundt

Af Poul Damgård // Foto Hung Tien Vu

ødevareforbundet NNF F ser sig selv efter i sømmene

Ledere kan også være normale mennesker Medarbejdere og ledere går op og ned ad h inanden hver dag. Og hver dag står tillidsrepræsentanter med de samme spørgsmål og udfordringer, men på vidt forskellige a rbejdspladser.

Af Emilia Maria van Gilse // Foto privat

En tillidsrepræsentant og en uddannelsesansvarlig besluttede derfor for et år siden, at et kursus for tillidsrepræsentanter og ledelses repræsentanter måske kunne få alting til at gå op i en højere enhed.

FAKTA 20-øres fonden blev oprettet i 2007. Den blev kaldt 20-øres fonden, fordi man ved overenskomstforhandlingerne i 2007 blev enige om, at arbejdsgiverne indbetaler 20 øre pr. præsenteret time til Slagteriog Fødevareindustriens Samarbejds- og Kompetenceudviklingsfond. De 20 øre er i stedet for at udbetale et vederlag til tillidsrepræsentanter, som det sker på andre overenskomster. Fonden har to overordnede formål: • At tilbyde nyvalgte tillidsrepræsentanter et af TekSam udbudt uddannelses- og samarbejdsprogram. • At styrke tillidsrepræsentantfunktionen og det lokale samarbejde, herunder uddannelse af tillidsrepræsentanter. Alle tillidsrepræsentanter på den fødevareindustrielle overenskomst og slagterindustrioverenskomsten kan søge om midler fra fonden til aktiviteter, der falder inden for fondens rammer. Fonden administreres af en repræsentant fra Fødevareforbundet NNF og en fra DI.

substans // 02 // 2012

I starten af oktober lettede en flyver fra Københavns Lufthavn i Kastrup med retning mod Bodrum i Tyrkiet. Med om bord var 19 engagerede tillidsvalgte fra Fødevareforbundet NNF og tre arbejdsledere. Og selv om de rejste mod sydligere himmelstrøg, så var det ikke for at slikke sol og slappe af. Det var derimod for at deltage i et ugelangt kursus arrangeret af to tillidsrepræsentanter og finansieret af den såkaldte 20-øres fond. Målet med kurset, der havde titlen »Samarbejde, kommunikation og forandring«, var dels at styrke samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelsen, dels at styrke udviklingen af organisationen i forandringstider. Derfor var kursusdeltagerne heller ikke blot tillidsvalgte, men også arbejdsledere. Og netop det valg fik udelukkende positive tilbagemeldinger fra deltagerne: − Jeg tror næsten, at de, der fik mest ud af kurset, var dem, der havde deres arbejdsledere med, forklarer Maria Salmeri, der er uddannelsesansvarlig på Defco. Hun havde sammen med tillids-

repræsentant på Århus Slagtehus Finn Madsen arrangeret kurset. Men også arbejdslederne fik meget med hjem fra Tyrkiet: – Det var utrolig positivt at være med. Jeg fik et mere nuanceret syn på tillidsrepræsentantens rolle, og dagene tydeliggjorde, at ledere og tillidsrepræsentanterne har mange opgaver og beslutninger, som de har en fælles interesse i at løse bedst muligt. For eksempel når det kommer til håndtering af sygefravær, arbejdsmiljø og konflikter, siger produktionschef på Carletti Werner Sørensen, der gerne støtter op omkring sådanne aktiviteter i fremtiden.

Den nye tillidsrepræsentant Kurset blev stablet på benene, fordi Maria Salmeri og Finn Madsen mener, at der er behov for nytænkning i forhold til tillidsrepræsentantens funktion: − Vi skal ikke længere kun forholde os til overenskomstens ord, men også til socialsager og uddannelsessystemet. Vores rolle er på sin vis langt større nu end for

De 22 deltagere og undervisere havde ikke megen tid til at nyde den tyrkiske sol. Til gengæld fik de lært en masse om, hvordan man håndterer det daglige samarbejde på virksomheden. At deltagergruppen bestod af både ledere og tillidsvalgte, gjorde kun kurset mere værdifuldt – for begge parter!

Ronni Nielsen, produktionschef på Defco a/s

- Det var positivt, at alle blev mikset på kryds og tværs både i undervisning og i de sociale aktiviteter. Derved lærer man jo alle at kende.

Werner Sørensen, produktionschef på Carletti

- En positiv dialog er et vigtigt redskab i samarbejdet på en virksomhed. Arbejdsledere og tillidsrepræsentanter har fælles u dfordringer og skal derfor også komme med fælles løsninger.

Claus Skytte, tillidsrepræsentant på Lantmännen:

- Det var godt at høre, hvilke problemer de har på andre arbejdspladser, og hvordan de takler dem.

20 år siden, forklarer Maria Salmeri. Men det er ikke kun i forhold til kollegaerne, at tillidsvalgte skal agere på en ny måde: − Mange virksomheder undergår store forandringer i disse år. Her spiller tillidsrepræsentanten en væsentlig rolle – også i forhold til ledelsen. Derfor er det vigtigt, at vi forstår hinanden, uddyber Finn Madsen.

Netværk på tværs De to tillidsvalgte ønskede også at komme i kontakt med nogle af de tillidsrepræsentanter, der ikke nødvendigvis er de mest synlige i forhold til Fødevareforbundet NNF: − Mange »gamle« tillidsvalgte har et netværk blandt andre tillidsrepræsentanter og bruger det aktivt i dagligdagen. Men det kan være svært for en nyvalgt tillidsrepræsentant at komme med på vognen. Derfor havde vi også som mål at få opbygget nogle nye netværk blandt de tillidsvalgte, der var med på kurset, forklarer Maria Salmeri. 22 tillidsvalgte og l edelsesrepræsentanter deltog i det ugelange//kursus. substans 02 // 2012

Mehmet Zeki Ünüvar, tillidsvalgt på Arla Foods mejeri i Brabrand:

- Jeg fandt ud af, at arbejdsledere også er normale mennesker.

Alle dagene gik med undervisning fra 9-19. Undervisningen var en blanding af teori og øvelser, og øvelserne kunne passende foregå udendørs.

Nye formål Ved overenskomstforhandlingerne i 2012 blev fonden ændret til at være en decideret uddannelses- og samarbejdsfond. Fondens navn er nu: Slagteri- og Fødevareindustriens Udannelses- og Samarbejdsfond, og arbejdsgivernes indbetaling er hævet med 5 øre til 25 øre. Fondes primære formål er at sikre uddannelse af tillidsrepræsen tanter og udvikling af uddannelse til medarbejdere.

Undervisningen stod Per Ryt-Hansen, der er lektor og arbejder med humor på arbejdspladsen, for. Med humoren som primært værktøj fik han folk til at samarbejde.

Ledere kan også være ...

Og ifølge Finn Madsen lykkedes det: − Vi lærte hinanden at kende på en ny måde. Samtidig fik vi udvekslet erfaringer, og nogle af deltagerne har allerede været på besøg hos hinanden for at få inspiration til at løse konkrete problemer. Der er jo ikke nogen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange, og efter turen nu har vi fået et indblik i, hvilke virksomheder der arbejder med hvad. Også de arbejdsledere, der var med på turen, har efterfølgende haft kontakt med hinanden og planer om at mødes på tværs af brancher, bemærker Werner Sørensen.

substans // 02 // 2012

Med humor kommer man langt Kurset i Tyrkiet var en blanding af undervisning og virksomhedsbesøg. Undervisningen blev forestået af Per Ryt-Hansen, der er lektor og arbejder med humor på arbejdspladsen. På forskellige måder lærte han deltagerne at arbejde med humor i deres daglige arbejde. Og selv om det for nogle var grænseoverskridende at skulle grine af og med andre, så gav det hele dog mening: − Vores samfund og arbejdsliv er præget af alvor, og vi er fastlåste i vores alvorsfulde måde at løse opgaver på. Men ved hjælp af humoren kan man komme

langt og måske knytte tættere bånd dels mellem kollegaerne, dels med arbejdslederne, fortæller Rene Pedersen, der er tillidsrepræsentant på Arla Foods Brabrand, og som deltog i kurset. Både Finn Madsen og Maria Salmeri mener, at kurset får en langtrækkende virkning for kollegerne til de tillidsrepræsentanter, der var af sted: − Vores kollegaer har krav på gode tillidsrepræsentanter. Og man bliver afgjort en bedre tillidsrepræsentant, hvis man dels har et netværk blandt andre tillidsrepræsentanter at trække på, dels løbende uddanner sig i nye måder at takle situationer i hverdagen på, forklarer Finn Madsen.

Mens nogle valgte den hårde maratondistance eller 6-timers- løbet, fik andre hjælp af mor og far til at komme rundt om slagteriet.

Der var sørget for mad og drikke samt live-musik og gedigen opbakning til løberne.

Vejret var med de e ntusiastiske løbere.

Arbejdspladsen som løbebane Knap 500 seje motionister løb en smuk søndag formiddag rundt om Danish Crowns slagteri i Horsens. Af Emilia Maria van Gilse Foto Gregers Kirdorf

Eksperter kaldte det: Perfekt løbevejr! Ingen løbere kunne derfor skyde skylden på vejret, hvis de ikke fik det ud af det såkaldte Danish Crown-løb, som de havde håbet på. For 3. gang afholdtes løbet, der er arrangeret af Horsensrun og DGI Sydøstjylland. Ruten omkring slagteriet er 1.363 meter, og den distance kunne deltagerne vælge at tilbagelægge 2, 5, 8, 15 eller 31 gange – eller de kunne se, hvor mange gange de kunne nå at løbe distancen i løbet af seks timer. Ved startlinjen var der et sammenrend

af hardcore ekstremløbere, almindelige motionister, førstegangsløbere og børn. Og til lyden af live-musik og heppende publikummer begav de sig ud på løbeeventyret. Løberne var strømmet til slagteriet fra hele landet, men en stor del af løberne kendte ruten særdeles godt. En del af de slagteriarbejdere, der til daglig løber hurtigt inde på slagteriet, havde nemlig valgt at bruge den smukke april-søndag på at løbe hurtigt rundt om deres arbejdsplads. Så for dem var det en ekstra fornøjelse at løbe rundt om slagteriet.

substans // 02 // 2012

OK 2012 stemt hjem Af Emilia Maria van Gilse // Arkivfoto

OK 2012. 14.000 medlemmer af Fødevareforbundet NNF har fået en ny toårig overenskomst. Selv om resultatet ikke er prangende, kan vi kun være tilfredse, siger forbundets topforhandler Jens Peter Bostrup, der glæder sig over, at medlemmerne har bakket forhandlingsresultatet op. - Det er lykkedes os at indgå selvstændige resultater på alle overenskomst områder. De 14.000 medlemmer har dermed fået nogle overenskomster, der er skræddersyet til deres områder. Det er en klar styrke for de kommende to års arbejde, fastslår Jens Peter Bostrup.

Han er især tilfreds med, at det lykkedes for forbundet at undgå nogle af de forringelser, andre overenskomster har måttet acceptere: – Vores arbejdsgivere havde også et stort ønske om at presse vores medlemmer til at arbejde mere for samme løn,

men det har vi kæmpet imod med næb og kløer. Vi er heller ikke gået med til, at ældre medarbejdere kan gå på nedsat tid mod at »spise« af deres egen pension, forklarer Jens Peter Bostrup. Til gengæld kan det være svært at se, hvor forbundet har fået opfyldt nogle af de

Afstemningsresultat af mæglingsforslaget

Afd. 1

Afd. 2

Afd. 3

Afd. 4

NEJ

46 %

54 %

76 %

24 %

63 %

37 %

62 %

38 %

86 %

14 %

80 %

20 %

73 %

27 %

76 %

24 %

88 %

12 %

86 %

14 %

92 %

100 %

82 %

18 %

80 %

20 %

100 %

76 %

24 %

45 %

55 %

50 %

75 %

25 %

100 %

90 %

10 %

96 %

85 %

15 %

92 %

Slagteri (DI)

Fødevare (DI)

Butik – Slagter (DE)

Butik – Bager (DE)

Butik – BKD (DE)

Butik – Bager (akbc)

DSM-industri

Også overenskomsterne med Horesta og Horesta Off Shore har været sendt til afstemning. Ingen af de stemmeberettigede medlemmer på Horesta-overenskomsten har stemt, mens 50 % har stemt »ja«, og 50 % har stemt »nej« til Horesta Off Shore.

substans // 02 // 2012

Aalborg 7

krav, medlemmerne sendte forhandlerne til forhandlingsbordet med. Det gælder blandt andet hovedkravet om øget tryghed: – Vi har sikret, at arbejdsgiverne ikke med overenskomsten i hånden kan sende arbejdspladser ud af landet. Jeg mener, at den ypperste tryghed trods alt må være at bevare sit arbejde, selv om jeg godt kan forstå, hvis medlemmerne føler, at de ikke har fået yderligere noget tryghed ind i de nye overenskomster.

tigede medlemmer af Fødevareforbundet NNF har valgt at give deres mening til kende. Dermed er forbundet endnu en gang højdespringer i forhold til de andre LO-forbund, hvor den gennemsnitlige stemmeprocent ligger på 29: – Det er medlemmers arbejdsliv, der er på spil her. Jeg tager derfor både den høje stemmedeltagelse og det markante ja som udtryk for, at medlemmerne bakker op om overenskomsterne, konstaterer Jens Peter Bostrup.

Stor opbakning

= afdelingskontor

Rønne

Holstebro

Aarhus 5

Horsens 4

Esbjerg 3

Ringsted 1

Odense

53 procent af de stemmeberet-

Afd. 5

Afd. 6

Afd. 7

Afd. 8

Samlet

NEJ

42 %

50 %

55 %

43 %

60 %

40 %

51 %

48 %

59 %

41 %

67 %

32 %

76 %

24 %

81 %

19 %

78 %

22 %

94 %

100 %

33 %

67 %

91 %

100 %

67 %

33 %

81 %

19 %

43 %

57 %

84 %

16 %

66 %

34 %

100 %

63 %

37 %

96 %

86 %

14 %

substans // 02 // 2012

Sådan ser de nye overenskomster ud For de ansatte på den fødevareindustrielle overenskomst og slagterindustrioverenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og DI Løn Timetillægget forhøjes med 1,60 kr. pr. 1. marts 2012 1,85 kr. pr. 1. marts 2013. Genetillæg Genetillæg forhøjes med 1,4 % hvert år pr. 1. marts. Elever 2,25 % hvert år pr. 1. marts (gælder ikke voksenelever, der følger den overordnede lønstigning). Sygeløn Satserne på slagterindustrioverens komsten ved delvis fraværsdag, løn under sygdom og frihed ved børns sygdom stiger med 1,60 kr. pr. 1. marts 2012 1,85 kr. pr. 1. marts 2013. På det fødevareindustrielle område er der fortsat fuld løn under sygdom. Uddannelses- og samarbejdsfond Slagteri- og Fødevareindustriens Uddannelses- og Samarbejdsfond (den såkaldte 20-øres fond) hæves med 5 øre, så arbejdsgiverne nu indbetaler 25 øre pr. time. Kompetencefonden Positivlisten for Slagteri- og Fødevareindustriens Kompetencefond – altså listen over, hvilke uddannelser man kan få dækket gennem fonden – udvides med positivlisten for Industriens Kompetencefond. Forældreorlov Forældre er ikke længere tvunget til at holde de 11 ugers forældreorlov i umiddelbar forlængelse af barselsperioden. Fremover kan de vælge at holde orloven ad to omgange hver inden for 52 uger. Den maksimale udbetaling i forbindelse med forældreorlov hæves fra 135,00 kr. til 140,00 kr. i timen, og det samlede pensionsbidrag stiger til 10,50 kr. pr. time.

substans // 02 // 2012

Uddannelse I dag bortfalder de to ugers selvvalgt uddannelse, hvis medarbejderen ikke gør brug af dem. Fremover må medarbejdere opspare selvvalgt uddannelse i to år, så de kan få op til 6 ugers uddannelse. Løn under sygdom Antallet af måneder, man skal have været ansat for at få fuld løn under sygdom, nedsættes med 3 måneder (fremover er det 9 måneder for slagterindustriområdet og forædlingen og 6 måneder for den øvrige fødevareindustrielle overenskomst).

For de ansatte på slagteroverenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og Dansk Erhverv Lønstigning Minimallønnen forhøjes med 216,45 kr. pr. måned hvert år pr. 1. marts. Elever Minimallønnen forhøjes med 2,25 % hvert år pr. 1. marts. Voksenelever Minimallønnen udgør 16.216,45 kr. pr. måned pr. 1. marts 2012 Minimallønnen udgør 16.432,90 kr. pr. måned pr. 1. marts 2013. Anciennitetstillæg 20 øre pr. time efter 1 års anciennitet pr. 1. marts 2012 og 20 øre pr. time pr. 1. marts 2013. Særlige tillæg Tillægget for at arbejde på særlige tidspunkter forhøjes med 1,40 % hvert år pr. 1. marts 2012. Løn under barsel Den maksimale udbetaling af løn under barsel forhøjes fra 130,00 kr. pr. time til 135,00 kr. pr. time.

For de ansatte på bageroverenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og Dansk Erhverv Lønstigning Faglærte bager- og konditorsvende Minimallønnen udgør 20.216,45 kr. pr. måned pr. 1. marts 2012 Minimallønnen udgør 20.432,90 kr. pr. måned pr. 1. marts 2013. Brødbagere/kagekonditorer Minimallønnen udgør 18.716,45 kr. pr. måned pr. 1. marts 2012 Minimallønnen udgør 18.932,90 kr. pr. måned pr. 1. marts 2013. Ufaglærte Minimallønnen udgør 17.216,45 kr. pr. måned pr. 1. marts 2012 Minimallønnen udgør 17.432,90 kr. pr. måned pr. 1. marts 2013. Særlige tillæg Tillægget for at arbejde på særlige tidspunkter forhøjes med 1,40 % hvert år pr. 1. marts Anciennitetstillæg 20 øre pr. time efter 1 års anciennitet pr. 1. marts 2012 og 20 øre pr. time pr. 1. marts 2013. Løn under barsel Den maksimale udbetaling af løn under barsel forhøjes fra 130,00 kr. pr. time til 135,00 kr. pr. time.

For de ansatte på BKD-overenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og Dansk Erhverv Løn Faglært arbejdskraft Minimallønnen udgør 20.216,45 kr. pr. måned pr. 1. marts 2012 Minimallønnen udgør 20.432,90 kr. pr. måned pr. 1. marts 2013. Brødbagere/kagekonditorer Minimallønnen udgør 18.716,45 kr. pr. måned pr. 1. marts 2012 Minimallønnen udgør 18.932,90 kr. pr. måned pr. 1. marts 2013.

Ufaglærte Minimallønnen udgør 17.216,45 kr. pr. måned pr. 1. marts 2012 Minimallønnen udgør 17.432,90 kr. pr. måned pr. 1. marts 2013.

Forældre er ikke længere tvunget til at holde de 11 ugers forældreorlov i umiddelbar forlængelse af barselsperioden. Fremover kan de vælge at holde orloven op til to omgange hver inden for 52 uger.

Ungarbejdere under 18 år Minimallønnen udgør 9.661,00 kr. pr. måned pr. 1. marts 2012 Minimallønnen udgør 9.782,00 kr. pr. måned pr. 1. marts 2013.

Tryghedsaftale Fratrædelsesgodtgørelsen udgør pr. 1. april 2013 følgende: Medarbejdere med 6 års anciennitet får en fratrædelsesgodtgørelse på 10.000,00 kr. Medarbejdere med 8 års anciennitet får en fratrædelsesgodtgørelse på 16.000,00 kr. (= + 1.000,00 kr.) Medarbejdere med 10 års anciennitet får en fratrædelsesgodtgørelse på 26.500,00 kr. (= + 1.500,00 kr.).

Voksenlærlinge Minimallønnen udgør 16.000,00 kr. pr. måned pr. 1. marts 2012 Minimallønnen udgør 16.000,00 kr. pr. måned pr. 1. marts 2013. Elever Minimallønnen for elever hæves med 2,25 % i gennemsnit hvert år den 1. marts. Særlige tillæg Tillægget for at arbejde på særlige tidspunkter forhøjes med 1,40 % hvert år 1. marts.

For de ansatte på industrioverenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og DSM (Danske Slagtermestre) Lønstigning Normallønssatsen og oplæringslønnen stiger med 1,60 kr. pr. time pr. 1. april 2012 og med 1,85 kr. pr. time pr. 1. april 2013. Ferieafløsere stiger med 1,85 kr. pr. time pr. 1. april 2013. Tillæg stiger med 1,4 % hvert år pr. 1. april. Løn under sygdom stiger til maks. 133,00 kr. pr. time pr. 1. april 2013. Bedre forhold under barsel og forældreorlov Ansatte med mindst 12 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt får en stigning på pensionsbidraget til i alt 10,50 kr. pr. time den 1. juli 2012 under barselsorloven (14 uger). Samtidig hæves lønnen under graviditetsorlov, barselsorlov og fædreorlov til maks. 140,00 kr. pr. timer pr. 1. april 2012 og under forældreorlov til maks. 140,00 kr. pr. time pr. 1. august 2012.

Aflønning af ferieafløsere Som forsøgsordning kan ferieafløsere i op til 8 uger i perioden 1. maj til 1. september aflønnes med en timeløn på 120,00 kr. Det kræver dog, at medarbejderen er midlertidig ansat i perioden, og at vedkommende ikke søger permanent arbejde. Vedkommende skal samtidig være uden erfaring i branchen og ikke deltage i produktivitetsfremmende lønsystemer. Introduktions- og oplæringsperiode Nyansatte i slagtehuse får forkortet den periode, hvor de kan aflønnes som nyansatte, til 2 måneder. Nyansatte på industrivirksomhederne får til gengæld forlænget perioden, hvor de kan aflønnes som nyansatte, til 4 måneder.

For de ansatte på butiksoverenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og DSM (Danske Slagtermestre)

kr. pr. time pr. 1. august 2012. De 11 ugers forældreorlov kan afholdes inden for 52 uger. Lønstigning Normallønnen stiger med 1,60 kr. pr. time pr. 1. april 2012 og med 1,85 kr. pr. time pr. 1. april 2013. Normallønnen for lærlinge hæves med 2,25 % i gennemsnit hvert år den 1. april. Tillæg stiger med 1,4 % hvert år pr. 1. april. Løn under sygdom stiger til maks. 133,00 kr. pr. time pr. 1. april 2013. Uddannelse Retten til selvvalgt uddannelse kan opspares i op til tre år pr. 1. januar 2013. Desuden fjernes betingelsen om 1 års anciennitet for at få frihed under selvvalgt uddannelse. Dette gælder dog kun i perioden 1. april 2012 til 31. marts 2014. Samtidig gives der i samme periode fuld løn under uddannelse.

For de ansatte på overenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og AKBC (Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere) Lønstigning Lønsatser stiger hvert år med 1,35 kr. pr. time pr. 1. marts. Særlige tillæg stiger med 1,40 % hvert år pr. 1. marts. Elever Minimallønnen forhøjes med 2,25 % i gennemsnit hvert år pr. 1. marts. Løn under sygdom Anciennitetskravet ændres fra 9 til 6 måneder.

Bedre forhold under barsel og forældreorlov Ansatte med mindst 12 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt får et ekstra pensionsbidrag på i alt 1.590,74 kr. under barselsorloven (14 uger). Samtidig hæves lønnen under graviditetsorlov, barselsorlov og fædreorlov til maks. 137,50 kr. pr. time pr. 1. april 2012 og under forældreorlov til maks. 137,50

substans // 02 // 2012

Af Emilia Maria van Gilse

15 måneders mareridt sluttede for 111 medarbejdere på Danish Crowns slagteri i Hadsund den 21. marts 2012. Og med Danish Crowns meddelelse om at lukke slagteriet og fordele produktionen på andre slagterier endte mareridtet værre, end det startede den 20. december 2010, da ledelsen blot ville flytte produktionen fra Hadsund til Sdr. Borup.

Der var engang, hvor det var en fornøjelse at arbejde på Danish Crowns slagteri. Smilet på tillidsrepræsentant Laurids Rasksen er dog blegnet markant gennem de sidste 15 måneder. Arkivfoto.

Af Emilia Maria van Gilse

Mareridtet, der sluttede værre, end det startede At få beskeden om, at ens virksomhed skal lukke, er ofte startskuddet til et mareridt. Det var det også for medarbejderne på Danish Crowns slagteri i Hadsund, da koncernens ledelse i december 2010 meddelte, at man agtede at lukke slagteriet. Men måske var mareridtets omfang til at overskue for medarbejderne. For ledelsens plan var at rykke den samlede produktion til Tulips

substans // 02 // 2012

nedlagte fabrik i Sdr. Borup. Dermed kunne en del af medarbejderne se frem til en lidt længere tur til arbejde, men de ville trods alt fortsat have et arbejde. Sådan kom det dog ikke til at gå …

Kampen om lønnen Danish Crown havde nemlig ikke tænkt sig, at medarbejderne bare kunne nøjes

med en lidt længere transporttid for at komme på arbejde. Nej, de skulle også acceptere at få mindre i lønningsposen. I månedsvis forhandlede tillidsrepræsentant Laurids Rasksen, lokalafdelingsformand Flemming Hansen og ledelsen i Danish Crown om vilkårene for flytningen af produktionen og medarbejderne. Men de aflønningsoplæg, Danish Crown kom med, var ganske uspiselige for medarbej-

derne. At gå 30–50 kroner ned i timen for at udføre det samme arbejde var ikke en aftale, som hverken Laurids eller Flemming ville skrive under på. Og når oplægget samtidig indebar, at

Men sådan kom det ikke til at gå …

Små sko og ballade

Den kolde, våde sommer 2011 kom og gik, uden at medarbejderne blev klogere på, om de var købt eller solgt. Og da et planlagt informationsmøde for medarbejderne i midten af august blev skubbet, så produktionsdirektøren kunne være med til at viderebringe koncernens positive historie om et nyt kreatur slagteri i den anden ende af landet, fik medarbejderne for alvor nok og nedlagde arbejdet. Det blev startskuddet til endnu en omgang ballade, hvor Danish Crowns ledelse dels anklagede medarbejderne for at gå i for små sko, dels ændrede strategi. Nu var det ikke længere sikkert, at produktionen skulle flyttes til Sdr. Borup. Den kunne lige så godt sendes andre steder hen. Og sådan kom det til at gå … Afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Østjylland er dybt kuffet over hele den proces, medarbejderne på slagteriet i s Hadsund er blevet trukket igennem. Foto Helene Bagger.

nyansatte skulle gå til en permanent lavere løn med 20 kr. mindre i timen end »de gamle« medarbejdere fra Hadsund, så var der i virkeligheden ikke meget at rafle om. Både Flemming og Laurids gik til forhandlingerne med den overbevisning, at deres opgave var at værne om overenskomsten, ikke at smadre den indefra. Og det holdt de fast i. Efter i 6 måneder ikke at have vidst andet, end at deres virksomhed skulle lukke, fik medarbejderne i slutningen af juni 2011 nok og valgte at nedlægge arbejdet. De ville have en afklaring, inden de gik på sommerferie.

Ærgrelse og skuffelse går hånd i hånd

Efter 15 måneders frustration, kamp og ængstelse faldt Danish Crowns dom over medarbejderne i Hadsund så endelig onsdag den 21. marts. I løbet af efteråret 2012 lukker og slukker produktionen i Hadsund, og produktionen bliver fordelt mellem slagterierne i Herning, Ringsted og Tyskland. Dermed sættes der nu et punktum for et mareridt, der startede med blot at handle om en længere transporttid, så blev kravet om lønnedgang lagt oveni, og nu ender det med, at medarbejderne må se sig om efter et andet arbejde – noget, der absolut ikke hænger på træerne i Hadsund og omegn.

Tillidsrepræsentant Laurids Rasksen er dybt skuffet over Danish Crowns beslutning: – Jeg tror ikke, at de er klar over, hvad de mister. Deres beslutning om at sprede produktionen ud over hele landet er helt ude i hampen, mener han.

Det giver ingen mening … Hverken forløbet eller den endelige beslutning får nogen form for topkarakter hos afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Østjylland Flemming Hansen, der har forhandlet med Danish Crown fra start til slut. Tværtimod: – Allerede fra starten tilbød medarbejdersiden at få nedsat en arbejdsgruppe, der skulle bidrage med forslag til alternative lønformer. Det ville give medarbejderne et medansvar og et ejerskab. Men Danish Crown var urokkelig og afviste iskoldt medarbejdernes forslag. Jeg havde nok forventet nogle hårde forhandlinger, men jeg er dybt skuffet over, at Danish Crown ingen vilje viste til at samarbejde med medarbejderne om at finde en fælles løsning. Det var uværdigt, mener Flemming Hansen. Han undrer sig samtidig meget over, hvorfor virksomheden endte med at vælge, som den gjorde: – Danish Crown angiver selv diskussionen om lønnen som medvirkende til, at man opgav planerne om at flytte produktionen til Sdr. Borup. At man så ender med at flytte produktionen til Herning og Ringsted, hvor lønnen er helt den samme som i Hadsund, giver jo ingen mening, konstaterer Flemming Hansen. Ofte er drømme og mareridt kendetegnet ved at være absurde. Og er der ét ord, der beskriver forløbet omkring lukningen af slagteriet i Hadsund, så er det netop absurd. Desværre kan medarbejderne på slagteriet i Hadsund ikke bare vågne op af mareridtet. For dem er løbet kørt; de 15 måneders mareridt endte værst muligt. De mistede deres job!

substans // 02 // 2012

Ny overenskomst på Brørup Slagteri

Har vi sagt A, må vi også sige B

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Medlemmerne af Fødevareforbundet NNF på slagteriet i Brørup går fra overenskomst med Danske Slagtermestre til Dansk Industri. Det betyder en del forandringer. – Ikke alle lige morsomme, men vi gør alt for at få det bedste ud af det, siger tillidsmand Bo Gert Christensen. Konflikten i sensommeren, hvor arbejdet på svineslagteriet i Brørup lå stille i en uge, har haft flere konsekvenser. Blandt andet har forhandlinger betydet, at man skifter overenskomst. Tidligere har Fødevareforbundet NNF haft overenskomst med Danske Slagtermestre på slagteriet i Brørup. Den er nu opsagt. Fra 1. april i år er overenskomsten med Dansk Industri. – Vi er Danmarks tredjestørste svineslagteri, og de andre store slagterier har i forvejen overenskomst med Dansk Industri. Der har været utroligt mange ting at sætte sig ind i, og med den nye overenskomst vil der ske en del ændringer, når de forskellige faggrupper skal aflønnes. Men nu har vi sagt A. Så må vi også sige B. Og så har vi nu den fordel, at vi kan søge råd og vejledning hos kollegerne på de andre – Nu er vi ovre krisen på slagteriet og skal se fremad, siger tillidsmand Bo Gert Christensen.

substans // 02 // 2012

store slagterier, som har haft overenskomst med Dansk Industri i flere år, siger tillidsmand Bo Gert Christensen på Brørup Slagteri.

Overtaget af Tönnies Slagteriet blev i 2005 overtaget af den tyske koncern Tönnies Fleisch. Det betød blandt andet, at der kom en del polske slagteriarbejdere fra Tönnies’ slagterier i Tyskland til Brørup, da antallet af slagtninger steg. – Vi kunne mærke, hvilken vej det gik. At polske slagteriarbejdere ville overtage flere og flere danske job. Derfor fik vi meget hurtigt en dialog med vores nye polske kolleger. Det skete på fyraftensmøder, hvor vi bl.a. fortalte om fagforeningen, deres Der skal være tid til lidt kollegial hygge, mener Brigitte Klavsen og Preben Pabst.

Ikke alle arbejdsgange er automatiserede. Bjarne Bodsgaard med masser af skinker.

rettigheder, løn, pensioner og ikke mindst om sammenhold. I øvrigt havde de polske kolleger meldt sig ind i Fødevareforbundet NNF, da de blev ansat i Brørup, siger Bo Gert Christensen. Da konflikten spidsede til sidste år, var det bl.a., fordi ledelsen ønskede større produktivitet og en lønnedgang.

Polakker holdt fast – Vi følte, at man ville splitte medarbejderne på slagteriet i to grupper. Men vi holdt sammen. Ikke mindst takket være vores polske kolleger. De holdt fast. – Det er alt sammen fortid nu. Vi har et rigtig godt samarbejde med den daglige ledelse og skal se fremad. Det indebærer bl.a., at Marc Fjelstrup er blevet uddannet som arbejdsstudietillidsrepræsentant. – Der vil ske ændringer, fordi der for fremtiden skal arbejdes efter andre akkordregler, alt efter hvor på slagteriet man arbejder. Men fortsætter vi den poMartin Jørgensen sørger for, at et parti kød kommer videre i produktionen.

Anette Wind håber, at den nye overenskomst giver positivt afkast.

Nu skal slagteriet løbe rundt økonomisk Flere år med millionunderskud skal være slut på slagteriet i Brørup, hvis det står til ledelsen. Man har lagt en plan, som man følger meget skarpt trin for trin. Og den skulle betyde, at et underskud på 40 millioner i 2010 nu vendes til et overskud. Første trin er, at man har ansat en indkøbschef, og det har allerede givet de første millioner på sparekontoen. Trin to er en gennemgang af alle arbejdsgange på slagteriet for at gøre slagtningerne endnu mere rentable. Og så skal der skaffes flere leverandører. – Og det er en kamp. Vi er mange om buddet, men vi håber og tror på, at det lykkes. Vi mangler også de sidste investeringer for at magte den fulde kapacitet. Og de investeringer foretager vi ikke, før vi har bevist, at vi kan tjene penge, siger fabrikschef Torben Holm Pedersen.

Fabrikschef: – Nu håber vi på positive tal, siger Torben Holm Pedersen. sitive vækst, så vil det også smitte af på lønnen. I rammeaftalens paragraf 1 står der, at en bedre konkurrenceevne og fortsat vækst skal betyde merindtægt til medarbejderne, siger Marc Fjelstrup. Brørup Slagteri er Danmarks tredjestørste slagteri med omkring 220 medarbejdere. Halvdelen er udlændinge, hovedsageligt fra Polen.

25.000 slagtninger Antallet af slagtninger er steget fra 2.500 svin om ugen til i dag omkring 25.000. Man har miljøgodkendelse til at slagte 30.000 svin og regner i 2012 med at få 27.000. Hovedmarkederne er i dag USA, Australien, Japan og Kina. USA og Australien har meget restriktive veteri-

nærbestemmelser, som betyder, at bl.a. kød fra Tyskland, hvor svinepesten ikke er udryddet i alle delstater, ikke kommer ind i de to lande. Derimod har dansk kød stor interesse. Omsætningen er siden 2004 steget fra 200 millioner kroner til i dag en milliard. Selv om produktionen øges, forventer man ikke nyansættelser.

Tommy Pabst og Bjarne Poulsen har travlt i pakkeriet.

Det går stærkt, når der udskæres. Preben Pabst i dyb koncentration.

Halvdelen af medarbejderne er polakker. Miroslaw Grahowski i opskæringen.

substans // 02 // 2012

De kan bare samarbejde

Af Poul Damgård // Foto Christer Holte

Mange medarbejdere fra natholdet var mødt frem for at være med, da arbejdspladsen fik overrakt samarbejdsprisen.

Hæder til ledelse og medarbejdere på Esbjerg Mejeri. – Men vi har også knoklet for det hver eneste dag, siger fællestillidsmand Carsten Hjort.

Mejeri har arbejdet flot sammen om bl.a. personalepolitik for nyansættelser, mod mobning, om rekruttering af elever, trivsel, sygefravær, seniorpolitik og integration af nydanskere, ligesom der gøres meget ud af medarbejdernes uddannelse og opkvalificering. Det har givet megen anerkendelse. Det indrammede hædersbevis for den tildelte samarbejdspris hænger således side om side med prisen for »Årets rummelige virksomhed« fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i 2010.

»Årets virksomhed på samarbejdsområdet 2011« hedder den flotte pris, som medarbejdere og ledelse på Esbjerg Mejeri fik overrakt af hovedorganisationerne LO og SALAs Samarbejdsnævn. Arla har i 2011 investeret omkring 100 millioner kroner i virksomheden i Esbjerg, og det har gjort indtryk på Samarbejdsnævnet, at det er sket med massiv inddragelse af medarbejderne i forandringsprocesser og projekter. Ledelse og medarbejdere på Esbjerg

Et forbillede

substans // 02 // 2012

– I er et sandt forbillede for andre virksomheder, sagde LOs næstformand Lizette Risgaard til den forsamlede stab af medarbejdere på den store dag i februar, hvor prisdiplomet blev overrakt. Medarbejderne blev beværtet med bl.a. udsøgte oste, som var hentet udefra, for det er andre produkter, som de hen ved 200 medarbejdere i Esbjerg får ud af Arla-mejeriets 18 tappelinjer. Laktosefri mælk er det nyeste hit. Kakaomælk, milkshake, supper og saucer er andre

langtidsholdbare varer, som bl.a. sendes til det engelske marked, der på to år er buldret frem fra nærmest ingenting til at få 15 procent af produkterne skibet over Nordsøen fra havnen i Esbjerg. Fællestillidsmand Carsten Hjort ser prisen som fuldt fortjent:

– Vi har knoklet for det hver eneste dag. Lad os fortsat bevise over for Arlas ledelse, at vi er e nhver investering værd, fastslog han ved prisoverrækkelsen. Fra konflikt til samarbejde Forbundssekretær Poul Erik Faarkrog fra Fødevareforbundet NNF synes også, der er grund til stor anerkendelse for en proces, hvor Esbjerg Mejeri på få år er gået fra en konfliktkultur til en samarbejdskultur: – Parterne har arbejdet systematisk med udviklingen af virksomheden, og

vilje til forandring Derfor får Esbjerg Mejeri samarbejdsprisen 2011

nøgleordet har været medarbejderinvolvering og inddragelse i alle projekter og ved udarbejdelse af de nye samarbejdspolitikker. – Specielt de tillidsvalgte har været med til at motivere deres kolleger til aktivt at tage del i mejeriets forandringsproces, så mejeriet i dag fremstår som en strømlinet virksomhed, der er klar til fremtidens udfordringer, siger Faarkrog. Han tilføjer, at medarbejderne dog ikke kan tillade sig at hvile for længe på laurbærrene: – Konkurrencen på det globale marked er benhård, og derfor skal der fortsat arbejdes offensivt med den nye teknologi og tilførsel af medarbejderkompetence.

Vildt imponerende Afdelingsformand Peder Pedersen fra forbundets afdeling Sydjylland kalder det vildt imponerende, at ledelse og medarbejdere har fået rettet op på et arbejdsklima, der for få år siden var elendigt: – Det har krævet en stor indsats, men til gengæld har det givet resultater, som begge parter har gavn af. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at ledelse og medar-

bejdere på andre virksomheder kigger på Esbjerg Mejeri og lærer af det. Især kunne mange virksomhedsledelser få bevis for, at det betaler sig for virksomheden at investere i ordentlige arbejdsforhold, gode aftaler med medarbejderne og i det hele taget et godt klima og samarbejde. – Der er ingen tvivl om, at når det går så godt med produktion og afsætning på Esbjerg Mejeri, så har det en direkte sammenhæng med, at medarbejderne er så involverede i, hvordan tingene gøres, og at de virkelig kan føle, at de er virksomhedens grundpille, siger Peder Pedersen Han lægger vægt på at sikre, at der på den enkelte virksomhed ydes en indsats, som er målrettet de lokale forhold og bringer de tillidsvalgte i fokus, så medarbejderne får indflydelse ud fra virksomhedens særlige vilkår og udfordringer.

I Samarbejdsnævnets begrundelse for at tildele Esbjerg Mejeri prisen hedder det bl.a.: »En samarbejdsorienteret ledelse og forandringsparate medarbejdere har skabt resultater på bundlinjen, og gennem massive investeringer, rationaliseringer og effektiviseringer har mejeriet skabt arbejdspladser. Dermed har SU fat i noget af det, som det danske arbejdsmarked skal kunne, for at tingene går op i en højere enhed omkring konkurrenceevne og medarbejdertrivsel«. Et af mange konkrete tiltag består i, at mejeriet de seneste tre år under den årlige servicenedlukning af hele virksomheden har afviklet et 2-dages »Kend dit mejeri«-program, hvor målet er at øge medarbejdernes forretningsforståelse via undervisning, gerne på en sjov og aktiv måde. I 2011 har mejeriet haft mange større projekter med en investeringssum på cirka 100 millioner kroner, hvor medarbejdere har været inddraget fra tidlige stadier i processerne og deltaget i inspirationsture hos leverandører i udlandet og i Danmark. Eksempelvis har mejeriet haft 16 medarbejdere i »mini-praktik« for at snuse til de nye teknologier, som mejeriet vil investere i. Mejeriet arbejder struktureret og systematisk med mejerielevers forhold og rekruttering samt sætter fokus på, hvad mejeriet forventer af hver elev, samt konkrete planer for indhold. Mejeriet har som mål altid at være i gang med at uddanne otte elever, og eleverne oplever det som udviklende, at der kræves mere af dem. Mejeriet har haft stort fokus på FVU (forberedende voksenundervisning). Her valgte SU og ledelsen at gå foran som et godt eksempel og gennemførte en FVU-screening »på egen krop«, før 140 medarbejdere gennemførte screeningen. Aktuelt er der undervisning i arbejdstiden for de medarbejdere, der har behov for opkvalificering af deres kundskaber i FVU dansk og regning, samt støtte og undervisning for ordblinde. Det er blot nogle af de konkrete initiativer, som har kvalificeret Esbjerg Mejeri til at modtage samarbejdsprisen.

substans // 02 // 2012

John blev en glad medarbejder Arbejdspladsen gennem 22 år lukkede, og oveni kom så en dårlig fod, der syntes at gøre et comeback til slagterbranchen umuligt. John Christensen var langt nede, men fandt så stedet, hvor han kunne gøre fyldest: en netbutik med kødvarer.

Af Poul Damgård // Foto Nils Rosenvold

Først så det ikke for godt ud. Men 2011 endte med at blive et ganske godt år for John Christensen. Oven på nogle meget besværlige år. John er 42 år og havde over 22 gode år bag sig på Danish Crowns slagteri i Vojens, da det lukkede i sommeren 2008. Det var noget af en lokal tragedie. Men oven i det havde han kort tid forinden

substans // 02 // 2012

været ude for noget, der udviklede sig til ikke så lidt af en personlig tragedie. Da John gik og luftede sin hund, gik der et stød gennem hans fod. Og siden har han været ude af stand til at passe et normalt arbejde som slagter. – Lægerne kunne ikke finde ud af, hvad der var galt. Men det er lidt ligesom en springfinger – bare i foden. Og i hvert fald er det for kompliceret til en operation, fortæller John Christensen.

På grund af de hele tiden lurende smerter i foden kan han ikke arbejde som før. Han er ude af stand til at have et helt stillestående arbejde, som han havde det i størstedelen af sin tid på slagteriet i Vojens, der gik med udbening ved båndet. Derfor kunne han ikke fungere på slagteriet i Blans, da han fik chancen her, og et forsøg på at komme i gang i byggeriet gik heller ikke. Uvisheden omkring helbred og behand-

Stadig flere kunder landet over får leveret diverse variationer af forarbejdede kødprodukter fra Gris og Ko i Haderslev, så både Johnny Heisel og John Christensen ser tilfredse ud.

ling, rummelen med sygedagpenge og a-kasse, nederlagene ved afprøvning af nye job – det sled hårdt på humøret. Der var jo også de to børn at forsørge!

Som at blive butiksslagter John Christensen ville gerne blive i slagterfaget. Og det mundede ud i, at Jobcentret tog kontakt til direktør Johnny Heisel fra Gris og Ko, et mindre foretagende i fremdrift med salg af kødprodukter over nettet som koncept. Det blev John Christensens redning. Og nu er han en glad, fastansat medarbejder blandt 15 kolleger i Haderslev. Arbejdet var godt nok ikke lige det, John var vant til som uddannet industri slagter. Nu skulle han nærmest arbejde som butiksslagter med nogle helt andre forfinede måder at skære og forarbejde kødet på. Men det ville han gerne, og han fik det også lært. Og smerterne i foden forebygges ved, at han kan skifte mellem at skære og arbejde i pakkeriet. – Jeg er bare så glad for, at jeg fik den her chance. Jeg var ved at give helt op, siger John Christensen.

Fleksibel 4-dages-uge Der er ellers ræs på hos Gris og Ko. Kun-

der fra det ganske land får leveret diverse udgaver af okse- og svinekød og kylling, og det forarbejdes, pakkes og afsendes i en lind strøm mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Fridag fredag, da der ikke skal sendes kødvarer lige op til weekenden. Til gengæld er John og kollegerne i sving fra klokken cirka fem til 16 i ugens første fire dage.

– Lægerne kunne ikke finde ud af, hvad der var galt. Men det er lidt ligesom en springfinger – bare i foden. Og i hvert fald er det for kompliceret til en operation, fortæller John Christensen.

– Det foregår med en vis smidighed. Man skal være lidt fleksibel for at være her, men så bliver man også belønnet for det, fortæller John, som er glad for 4-dagesugen: – Det giver tre dage at slappe af i, og det er godt for foden, siger han.

Over 1.000 nye kunder på én dag! Johnny Heisel er manden bag Gris og Ko, som han ejer 47 procent af. Han var godt nok lidt skeptisk, da han blev foreslået at lade en industrislagter, som ikke var dus med de udskæringer og forarbejdninger, Gris og Ko foretager, få chancen på virksomheden. – Det kommer jo an på personen, om sådan noget går godt. Men John er faldet rigtig godt ind her, og så har han et godt humør, der er med til at få vores hverdag til at glide godt, siger Johnny Heisel. Han har ledet andre butikker i fødevarebranchen, og for tre år siden realiserede han ideen om at sælge kød via nettet. I lyset af at så meget andet kunne sælges i store mængder på den måde, f.eks. fisk og grøntsager. Der er ofret rigtig mange penge på markedsføring, men til gengæld er det nu en virksomhed i stor fremdrift. Hjemmesiden gik således ned tre gange samme dag i forbindelse med en konkret markedsføring. Den blev åbnet igen med tredoblet hastighed, og det gav 1.050 nye kunder på den ene dag, fortæller Johnny Heisel.

Blomstrende nethandel 80-90 procent af bestillingerne kommer via nettet, og status pr. januar 2012 er, at der hver måned afgår ca. 3.000 kasser med nedkølede fødevarer til kunder rundt omkring i hele den brofaste del af landet. – Omkring 20.000 har handlet hos os, og 36.000 får nyhedsmail to gange om ugen, og det vokser hele tiden, siger Johnny Heisel. Som kundernes fordel ved nethandelen fremhæver han ud over levering til døren, at virksomheden fører meget friske varer, der ikke har ligget i en kølemontre og ventet på kunderne, men tværtimod forarbejdes og afsendes fra dag til dag efter kundernes bestilling. Det giver arbejde til 15 mennesker, heraf 10 i produktionen. Blandt dem en meget tilfreds John Christensen, der stråler af lykke, når han fortæller om, hvor glad han er for at have fået sit arbejdsliv tilbage her.

substans // 02 // 2012

Fra faglig stolthed til græmmelse. Hel tilbage sidder kun den smukke frø midt i det ellers kollapsede mesterværk.

Slaget om karamelkronen Af Poul Damgård // Foto Jens Bach

Drama i finalen, da københavnsk konditorduo løb med titlen som Danmarks bedste karamelmagere. Først knoklede de dybt koncentreret i halvanden dag, inden de kunne placere deres smukke og fantasifulde karamelopsats med blomster, blade og tænksom frø på podiet. Så skulle de sammen med kollegerne/ konkurrenterne lige placere den store beskyttende glasmontre over karamelfiguren. Men her var det så – ups – at det gik galt. For der skulle løftes højt og sættes præcist og nænsomt ned. Og det blev til alt andet end en beskyttelse af kreationen. Noget gik galt i processen! Og – åh nej – kun den smukke frø slap fra det med helt karamelskind og kunne sidde tænksom tilbage blandt karamelstumperne af det øvrige mesterværk. Ronnie Milan fra Konditorkunst.dk og

Charlotte Nielsen fra Bæks Konditori i Odense var de dygtige, men uheldige kreatører bag karamelvraget. De deltog sammen med tre andre udvalgte par i karamelshowet på Foodexpo Herning. Og hvor de besøgende på messen i hen ved to dage havde kunnet følge skabelsen af de flotte kreationer i ren karamelmasse, så kunne de, der havde øjnene rettet mod podiet på det rette øjeblik, så også gyse over det sekunds drama, hvor dette værk kollapsede.

Flotte kreationer I løbet af den foregående proces havde Milan og Nielsen nået at høste adskillige gisp af beundring for deres arbejde. I lighed med de tre andre deltagende par, der alle fik dommernes – og tilskuernes – ros for flotte og fantasifulde indslag.

Alt for smagsløgene!

Over 700 afgav deres stemme efter at have smagt på rugbrødsbidder med fem forskellige rullepølser af høj kvalitet.

substans // 02 // 2012

Foodexpo gav mulighed for at smage på et hav af forskellige fødevarer rundt om blandt de 368 udstillere. Her er der rift om godt brød.

Vinder af karamelshowet og dermed indehavere af titlen som kongerigets bedste karamelmagere blev den københavnske duo Nichlas Frese fra Andersen Bakery og Mads Kilstrup fra La Glace, der havde komponeret en smuk naturfantasi med bi og blomster. De blev udvalgt af bl.a. konditorveteranen Gert Sørensen, der som dommer i konkurrencen var meget imponeret over deltagernes niveau. – Dejligt at denne gamle disciplin er kommet så godt tilbage. Og det er en rigtig god ide at lade den foregå på messen, så folk kan komme og følge med i, hvordan det foregår, siger Gert Sørensen. Karamelshowet var arrangeret af BKD, Bager- og Konditormestre i Danmark.

Mange konkurrencer på Foodexpo, hvor de besøgende kunne kåre Danmarks bedste pølser. Kokke, konditorer, tjenere og smørrebrødsjomfruer var blandt de faggrupper, som viste de besøgende på Foodexpo, hvad deres fag går ud på. Der

Birger Pedersen i opbyggelig snak med unge besøgende på Foodexpo.

Masser af unge gæster Stort rykind hos Handelskartellet og Fødevareforbundet NNF på Foodexpo.

Efter lang tids forberedelse og hen ved to dages kreativt arbejde på messen i Herning kan Nichlas Frese og Mads Kilstrup præsentere dette mesterværk i karamelkunst, som gav dem titlen som Danmarks bedste karamelmagere.

blev konkurreret på livet løs om diverse titler som Årets smørrebrødsjomfru og Nordens bedste kok. De besøgende havde selv mulighed for at agere dommere i andre kåringer. 75 hele rugbrød blev således skåret i skiver, smurt, belagt med fem forskellige slags rullepølser og skåret ud i småbidder til de besøgende. Så kunne de smage og vælge blandt fem forskellige rullepølser, som Danske Slagtermestre (DSM) havde udvalgt til en folkelig finale om titlen som Danmarks bedste rullepølse. Over 700 messebesøgende afgav deres

stemme, og mere end hver tredje af dem foretrak rullepølsen fra slagtermester Marco Laursen fra Højslev ved Skive. Han scorede dermed dobbelt triumf, for han fik også kåret sin spegepølse som Danmarks bedste. – Der er ingen tilsætningsstoffer eller andet stads i. Tricket er at fylde dem med kærlighed, forklarede Marco Laursen om sine vinderprodukter. Slagtermester Kenn Pedersen fra Silkeborg Slagteren fik papir på at have leveret landets bedste leverpølse.

Fødevareforbundet NNF var med til at tage imod, da hen ved 22.000 mennesker passerede gennem hallerne i Herning Messecenter til Foodexpo 2012. Alskens overvældende syns- og smagsindtryk dominerede naturligvis sanserne på »Nordens vigtigste fagmesse«. Men der var også mulighed for at få en snak om fag, arbejde og overenskomster. Blandt andet i Handelskartellets stand, hvor Fødevareforbundet NNF sammen med de øvrige forbund i kartellet var klar til en snak med besøgende, der kiggede ind. Og det gjorde rigtig mange, fortæller forbundskonsulent Birger Pedersen, der ligesom forbundssekretær Flemming Mogensen havde kontakt med ikke mindst mange unge mennesker. En stor del af dem fra forbundets fagområder. Standen gav mulighed for at deltage i en meget enkel konkurrence, hvor der skulle svares på et spørgsmål, og der hver time blev udtrukket vindere af biografbilletter. Omkring 2.000 deltog i konkurrencen, og mere end hver tiende messebesøgende var i kontakt med Handelskartellet og Fødevareforbundet NNF, beretter Birger Pedersen.

substans // 02 // 2012

Godt at få sat ansigter på

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

Fødevareforbundet NNF kritiseres undertiden for ikke at være synlige nok på a rbejdspladserne. Det gør tillidsfolkene Claus Sørensen og Karsten Jensen fra COOP noget ved. – Det er rigtig godt at få sat et ansigt på, siger mestersvend Jacob Christensen, der arbejder i Kvicklys slagterafdeling på Søtorvet i Silkeborg. Claus er jo min tillidsmand, og det betyder rigtig meget, at jeg ved, hvordan Claus ser ud. At han ikke »kun er en stemme i telefonen«. Denne kontakt, hvor vi snakker mand til mand, er med til at skabe tillid. Jacob Christensen er et af de medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som regionstillidsrepræsentanterne Claus Sørensen, der er slagter, og Karsten Jensen, bager, møder denne dag, hvor de er på tour med faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF Østjylland, Palle Stig Ulriksen. Dagen er begyndt tidligt i Lystrup og fortsatte til Kvickly i Åbyhøj for at slutte i Kvickly i Silkeborg. I alt dækker Claus Sørensen og Karsten Jensen COOPs butikker fra Vejle til Ringkøbing og helt til Skagen.

Kritiseres – Fødevareforbundet NNF kritiseres nogle gange for, at vi ikke kommer ud til medlemmerne. At vi er anonyme og ikke viser flaget. Derfor er der som regel altid en faglig konsulent fra forbundet med, når Karsten og Claus drager i felten, siger Palle Stig Ulriksen. Besøgene hos bagerne og slagterne i COOPs butikker har flere formål. Bl.a. skal listerne på de ansatte ajourføres, fordi man kan have skiftet arbejdsplads, fået ny adresse og så videre. Men den vigtigste opgave er at skabe et godt bindeled mellem de ansatte og fagforbundet. – Vi er jo vores kollegers tillidsmænd. Det er os, de skal henvende sig til, hvis der opstår problemer eller spørgsmål eksempelvis til vores overenskomst. Men

substans // 02 // 2012

I faste rammer

Mange, specielt unge, kender ikke meget til fagforeningen. Karsten Jensen sørger for den rette information til bagerlærling Marlene Rasmussen, Kvickly i Silkeborg.

det er mange ikke opmærksomme på. Der kan også være problemer på arbejdspladsen – store som små – som de gerne vil have løst. Og her er det selvfølgelig vores opgave at træde til. Vi er der for medlemmernes og kollegernes skyld. Ikke omvendt, siger Claus Sørensen og Karsten Jensen.

Tidligere har disse ture ud på arbejdspladserne ikke været lagt i faste rammer. Men det er de nu. Claus Sørensen og Karsten Jensen har en fast plan, de arbejder efter. Og den indebærer bl.a., at alle arbejdspladser forsøges besøgt mindst en gang om året. – Det er langtfra alle bagere og slagtere i COOPs butikker, der er organiseret i Fødevareforbundet NNF. Disse ikke-medlemmer snakker vi selvfølgelig også med, men vi presser ikke på for at få dem over i NNF. Det skal være vores argumenter, der gør, at de vælger NNF. Og det sker heldigvis nogle gange. Palle Stig Ulriksen siger, at nogle vælger at stå udenfor af principielle grunde. Men langt den største del giver som grund, at det er billigere at være medlem af eksempelvis Krifa. – Jeg troede, at Krifa var en fagforening og ikke kun en a-kasse. Hvilken hjælp kan jeg hente, hvis der opstår faglige problemer, hvis jeg ikke får min overtidsbetaling, eller hvis jeg bliver uberettiget fyret? Det sætter tankerne i gang, sagde en bagersvend, inden han udbad sig en tænkepause, før han melder sig ind i Fødevareforbundet NNF. Fra venstre K arsten Jensen, Claus Sørensen og Palle Stig U lriksen.

Ny synlighed Sammen med en faglig konsulent fra f orbundet forsøger tillidsfolkene Claus Sørensen og Karsten Jensen fra COOP nærkontakt med bagere og slagtere en gang om året. Det betyder større interesse for fagforeningen – og nye medlemmer.

Karsten Jensen i snak med b agermester Kristian Larsen, Kvickly i Silkeborg. – Jeg kræver, at vores lærlinge bliver medlem af en a-kasse, siger bagermesteren.

Den store fordel Karsten Jensen er bagermester i Kvickly i Tranbjerg og Claus Sørensen slagtersvend i SuperBrugsen »Skipperen« i Aalborg. – Det giver os den store fordel, at vi kender til de problemer, der kan opstå på arbejdspladsen. Og så taler vi i samme jargon som de kolleger, vi er ude at snakke med. Det er en god døråbner, siger de. Tillidsfolkene og de faglige konsulenter føler, at de bliver godt modtaget i butikkerne. Man indgår aftaler i god tid i forvejen og hilser altid på varehuschefen og mestrene, inden man har samtaler med kollegerne. – Overordnet er vi ude for at sige dav. Medlemmerne skal vide, hvem vi er, og at de ikke skal betænke sig på at ringe, hvis der opstår et problem. Derimod kan vi ikke tage os af de problemer, som ansatte, der ikke er medlem af Fødevareforbundet NNF, får.

Hjælper ikke Palle Ulriksen siger: – Mange vælger fagforeningen fra, fordi de mener, at de ikke får noget for pengene. Det er den melding, vi ofte får. Men så hjælper det altså ikke, at de efterfølgende kommer og vil have hjælp, når der opstår et problem. – Jeg synes, det går rigtig godt, når vi har den gode dialog. Så forstår den enkelte meget bedre, hvad han eller hun får for medlemskronerne. Så er kontakten skabt, og der følges altid op. Det betyder, at flere melder sig ind i Fødevareforbundet NNF, siger han. COOP har regionstillidsrepræsentanter i Nordjylland, Sønderjylland, Fyn, Sjælland og øerne.

Med undtagelse af én er alle i slagterafdelingen i Kvickly i Åbyhøj medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Claus Sørensen får en snak med slagtermester Claus Pedersen. substans // 02 // 2012

Snooze. Den mest enkle måde at forkæle sig selv. Alka. Den mest enkle måde at være forsikret.

Medlemspris kun 1.270 kr. (2012)

Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du få en særlig familie- og indboforsikring til kun 1.270 kr. om året, uanset hvor du bor, og hvor mange I er. Det bliver ikke mere og det tager kun 1 minut at bestille Forbunds Familieforsikringen på alka.dk. 40enkeltsubstans // 02 // 2012

// rundt om LILLEBÆLT-FYN Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1, 5230 Odense M Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-16.00 Tirs. 09.30-16.00 Ons. lukket Tors. 09.30-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Tir. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tor. 13.00-16.30 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

Der afholdes i år 1. maj i Odense på Lumbyvej 11 i »Havfruen« fra kl. 09.00 sammen med de øvrige forbund i huset. Vi byder på morgenbrød og kaffe, pølser, øl og vand. Senere vil der være optog fra Flakhaven til Anskar Anlæg, hvor der vil være flere kendte hovedtalere.

HORSENS-VEJLE Forårets/sommerens aktivitetstilbud fra aktivitetsudvalget: Tivoli Friheden: Vi har igen i år fået rabatkuponer til indgangsbilletter og turbånd til Tivoli Friheden. De kan afhentes på afdelingskontoret eller hos tillidsrepræsentanterne fra mandag d. 2. april. Rabat: Indgang barn 90-140 cm: 20 kr. Indgang voksne og børn over 140 cm: 20 kr. Turbånd 25 kr. Rabatkuponerne er gratis. Før 1. maj-show! Vi har sammen med de andre LO-fagforeninger i Vejle arrangeret et show i Domus ved Sønderåen 1, 7100 Vejle, mandag d. 30. april kl. 19.30. Vi bliver underholdt af: Carsten Knudsen (kendt fra De Nattergale), Kim Andersen (tryllekunstner og stand-up), Pelle Voigt (samfundsrevser og visesanger), Tommy Nielsen (vært og kulturnørd). Vi har 30 billetter til forestillingen, som kan afhentes på afdelingskontoret fra mandag d. 16. april. Det foregår efter »først til mølleprincippet«, så det gælder om at skynde sig, hvis man vil sikre sig en billet til forestillingen. Billetterne er gratis. 1. maj i Horsens. Musik og talere i Lunden, Sundvej i Horsens, fra kl. 12-16 – med gratis koncert af den svenske sanger og musiker Mikael Wiehe. Program: Kl. 12.00: 1. maj-optog med faner afgår fra Rådhustorvet mod Lunden. Kl. 12.45: »Ipsen og Venner« spiller op – efter velkomst af LO-formand Hans A. Sørensen. Kl. 13.15: Første taler – Per Clausen, MF, Enhedslisten. Kl. 13.30-14.30: Koncert med Mikael Wiehe. Kl. 14.30: Taler – Henrik Dam Kristensen, transportministeren, Soc. Kl. 14.45: Taler – Eigil Andersen, MF, SF. Kl. 15.00-16.00: Musik ved »Ipsen og Venner«. Program for 1. maj i Vejle i byparken, Flegborg 8-10, 7100 Vejle: Opstartsmusik. 13.00: Velkomst ved LO-formand Hanne Ellegaard.

13.15: Enhedslisten. Musikpause. 14.25: Lone Snedker, formand, FOA Vejle. 14.45: Borgmesterkandidat – Socialdemokraterne. Musikpause, herunder arbejdersange :-) 15.20: Kim Simonsen – forbundsformand HK. 15.40: SF. Musikpause. 16.50: Afrunding ved LO-formand H anne Ellegaard. Fisketur: Lørdag d. 12. maj kl. 08.00-14.00 har aktivitetsudvalget arrangeret fisketur til Hedensted Våbenhandels put and takesøer, Mørtelvej 5, Hedensted, for medlemmer med deres ægtefælle/samlever og egne børn/børnebørn under 18 år. Der vil være udtrækning af præmier på deltagernumrene kl. 11.00. Pris 25 kr. pr. deltager inkl. fiskekort, 2 pølser m. brød, 1 øl/vand. Tilmelding og betaling kan ske på afdelingskontoret eller hos din tillidsrepræsentant fra mandag d. 23. april. Absolut sidste frist for tilmelding er torsdag d. 3. maj. Fiskekort udleveres fra kl. 08.00. Ingen må påbegynde fiskeriet, før de har fået udleveret fiskekort. Hvis man vil have andre med, f.eks. voksne børn/svigerbørn, koster det 100 kr. pr. deltager. Djurs Sommerland: NNF Horsens-Vejle inviterer medlemmer med ægtefælle/samlever og egne børn/ børnebørn under 18 år i Djurs Sommerland. Man skal selv køre derop. I år er der 4 datoer at vælge imellem. Billetten er gældende til en af følgende datoer: Lør. d. 16. juni, søn. d. 17. juni, lør. d. 23. juni, søn. d. 24. juni. Billetter kan købes på afdelingskontoret eller hos tillidsrepræsentanterne fra mandag d. 14. maj. Prisen er kun 100 kr. pr. deltager. Børn fra 0 til og med 2 år gratis. Normalprisen er 210 kr. Hvis man vil have andre med, f.eks. voksne børn/ svigerbørn, kan billetter købes til 175 kr. stk. Legoland: NNF Horsens-Vejle inviterer medlemmer med ægtefælle/samlever og egne børn/børnebørn under 18 år til Legoland i Billund. Man skal selv køre derud. Billetter kan købes på afdelingskontoret og hos tillidsrepræsentanterne fra man. d. 30. juli. Billetten er gældende til en af følgende datoer: Lørdag d. 25. august eller lørdag d. 1. september. Prisen er kun 150 kr. pr. deltager. Børn fra 0 til og med 2 år gratis. Normalprisen er 3-12 år 279 kr., 13-64 år 299 kr., over 65 år 279 kr. Hvis man vil have andre med, f.eks.

substans // 02 // 2012

rundt om // voksne børn/svigerbørn, kan billetter købes til 230 kr. stk. Aktivitetsudvalget, Jens Christian

MIDT VESTJYLLAND Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland afholder ordinær generalforsamling torsdag den 26. april 2012 kl. 19.00 i NNF-Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro. PS. Der serveres et let traktement kl. 18.00. Ønsker man at deltage i traktementet, skal man tilmelde sig på afdelingskontoret, tlf. 3818 7170, eller hos sin tillidsmand senest mandag den 23. april 2012. Dagsorden jævnfør lovene: 1. Velkomst ved formanden, herunder godkendelse af forretningsorden 2. Valg af dirigenter 3. Godkendelse af generalforsamlingens lovlighed og godkendelse af dagsorden 4. Bestyrelsens beretning og godkendelse 5. Forelæggelse af årsregnskab og godkendelse 6. Orientering om budget 2012 7. Indkomne forslag 8. Valg af formand for 4 år 9. Valg: a. Indstillede personer fra brancherne til bestyrelsen for 2 år 1 person fra Slagterindustri 1 person fra Mejeri. 2 personer fra Butik/Bagerindustri/ Fødevareindustri 10. Valg af kongresdelegeret til Fødevareforbundet NNFs ordinære kongres i Aalborg september 2012 11. Valg af statsautoriseret revisorfirma 12. Valg af revisor På valg for 2 år: Frank Christensen 13. Valg af revisorsuppleant for 1 år 14. Eventuelt. Indkomne forslag, som ønskes behandlet, skal skriftligt, motiveret og underskrevet være afdelingskontoret i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. På bestyrelsens vegne Steen Hartmann, afdelingsformand Herning-afdelingens Efterlønsog Pensionistklub Mandag den 23. april kl. 14.30: Banko spil. Torsdag den 31. maj: Tur til Mandø. Der køres fra Ikast kl. 9.10, Hammerum kl. 09.20 og Herning kl. 09.30. Der spises frokost i Vester Vedsted. Vi skal med traktor til Mandø, hvor vi går rundt og ser øen ca. en god time. På hjemturen drikkes der kaffe i Vester Vedsted. Forventet

substans // 02 // 2012

hjemkomst ca. 18.30. Pris 300 kr. Torsdag d. 23. august kl. 17.30: Åletur til Søbyhus. Spis det, du kan. Dertil en øl og en dram og kaffe – kun 225 kr. Mød talstærkt op. Mandagsarrangementerne er altid på Holtbjerg. Vel mødt. Hilsen bestyrelsen Max Falberg Fødevareforbundet NNFs Efterløns- & Pensionistklub i Holstebro Der inviteres til udflugt. Turen går til Thy Nationalpark m.m. torsdag den 31. maj 2012. Der er afgang fra Toftegades parkeringsplads i Holstebro kl. 8.15. Vi kører over Struer og Thyholm til Vestervig Kirke – kaffe og rundstykker ved Vestervig Kirke. Guiden stiger på bussen ved kirken. Vi starter turen i nationalparken i det sydlige. Kl. 12.00 spiser vi middag i Vorupør (2 retter), ca. kl. 13.00 fortsætter turen med guide nordpå gennem nationalparken til Tved Kirke, hvor guiden står af bussen. Vi fortsætter til Kirsten Kjærs Museum og drikker eftermiddagskaffe. Man bestemmer selv, hvad betalingen for kaffen skal være. Ca. kl. 16.30 går turen hjemad igen. Vi forventer at være i Holstebro ca. kl. 18.00. Med i prisen: Buskørsel – formiddagskaffe og et rundstykke pr. person, guide i nationalparken – middag i Vorupør. Der kan maks. være 50 personer i bussen – så det er først til mølle-princippet. Der er afgang fra Toftegades parkeringsplads kl. 8.15 præcis. Pris: 200,00 kr. pr. person. Tilmelding er bindende. Tilmelding senest torsdag den 24. maj. Tilmelding og betaling til klubmøderne eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942 – mobil 4013 3942/Orla A. Pedersen, tlf. 9742 8277. Næste udflugt er torsdag den 30. august 2012 – turen er ikke tilrettelagt endnu. P.k.v. Orla A. Pedersen

NORDJYLLAND Fødevareforbundet NNF Nordjylland holder familietræf søndag den 13. maj 2012 kl. 10.00 i Fårup Sommerland. Vi satser på en festlig, fornøjelig og lidt faglig dag for medlemmer, ægtefælle/ samlever, børn og børnebørn. Entre 50 kr. pr. person. For børn under 3 år er det gratis. Grillbuffet – spis alt hvad du kan for kr. 80,00, for børn under 3 år er det gratis. Spisning i perioden 11.30-15.30. Tilmelding til tillidsmanden eller afdelingskontoret senest fredag den 27. april. Betaling sker i forbindelse med udlevering/afhentning af billetterne. På aktivitetsudvalgets vegne Kent Jensen

Seniorklub Hjørring. Aktivitetskalender: Vi mødes den 1. onsdag hver måned kl. 13.00 på Odinsvej 1, hvor der er muligheder for bankospil, kortspil, udflugter o.l. Planlagte aktiviteter på nuværende tidspunkt: 2. maj kl. 12.30: Besøg på Sæby S lagteri. Vi kører selv fra Hjørring kl. 12.30. Slagteriet giver kaffe. Tilmelding senest den 25. april. 23. maj 2012 kl. 12.00: Sammenkomst for Mejerigruppen på Odinsvej 1. Der vil blive opkrævet et gebyr på 50,00 kr. for deltagelse. Tilmelding senest den 16. maj. 6. juni 2012 kl. 12.00: Udflugt til Hjerl Hede. Vi kører fra Odinsvej kl. 12.00. Medbring selv kaffe og brød. Klubben giver aftensmad. Vi kører med bus – pris 200 kr. Tilmelding senest den 25. maj. Ferie i juli måned. 1. august 2012: Spisning af ål på Dronninglund Hotel. Medbring selv kaffe og brød. Vi kører med bus - pris 200 kr. Tilmelding senest den 20. juli. 5. september 2012: Pakkespil på Odinsvej. Medbring en pakke til ca. 20 kr. 3. oktober 2012 kl. 7.00: Indkøbstur til Tyskland. Vi kører fra Hjørring kl. 7.00 – klubben giver morgenkaffe, og aftensmad er på Simested Kro. Pris 200 kr. Tilmelding senest den 21. september. Husk at Seniorklubbens arrangementer altid er med ledsager. Gem denne seddel, så I husker datoerne. På klubbens vegne Svend Christensen Bestyrelsen Formand: Svend Christensen, tlf. 9892 7009 Næstformand: Ester Hansen, tlf. 9897 5357 Kasserer: Tage Kristensen, tlf. 9892 2417 Bestyrelsesmedlem: Jytte Mathiasen, tlf. 9892 7287 Bestyrelsesmedlem: Inger Jensen, tlf. 9892 6882

SJÆLLAND OG ØERNE Sommerhuse: Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne har 6 sommerhuse ved Marielyst på Falster til udlejning i 2012. Der kan hverken tilbydes spa eller pool, men til gengæld en pragtfuld natur og en dejlig badestrand. Husene indeholder 4 sovepladser. Har ovenstående din interesse, kan du kontakte Lone Poulsen på tlf. 3818 6900 for yderligere information.

Fødevareforbundet NNF Holbæk/ Slagelse, Seniorklub i Holbæk: Torsdag den 3. maj besøger vi Folketinget. Afgang fra Spånnebæk kl. 8.30 med ankomst ved Folketinget kl. 9.45. Rundvisning til 12.00. Derefter spiser vi i Snapstinget. Afrejse fra Folketinget ca. 13.30. Pris 200,00 kr., gæster 250 kr. Maks. 50 personer. Torsdag den 10. maj kl. 13.00: Varme hveder. Torsdag den 24. maj kl. 12.00: Afslutning med spisning, pris 65,00 kr. Tilmelding senest den 26. april 2012. 2. juni 2012 kl. 10.00: Vores årlige udflugt. Med afgang fra Spånnebæk 10, 4300 Holbæk. Tilmelding senest den 26. april 2012, pris 200,00 kr. Man skal huske, at tilmeldingen er bindende. P.b.v. Flemming Gjøg Bestyrelsens telefonnumre: Formand Flemming Gjøg: 5946 3411/2993 3905 Kasserer Kaj Pedersen: 5927 7192 Formandens mail-adresse: fag@turbopost.dk NNF Sjælland og Øerne, Ringsted: 3818 6900 Hovedforbundet NNF, Kbh.: 3818 7272

SYDJYLLAND Fødevareforbundet NNF Sydjylland arrangerer 4 weekender, hvor man kan komme til Legoland for kun 100 kr. pr. person, børn i alderen 0-2 er gratis. Normal entrepris er 299 kr. Man kan kun deltage én gang. Der kan købes billetter til ægtefælle/samlever, egne børn eller hjemmeboende børn eller til børnebørn. Weekenden den 12. og 13. maj 2012, hvor der den 12. maj 2012 er et gratis event med X-factor. Weekenden den 16. og 17. juni 2012, hvor der er Star Wars-dage. Weekenden den 25. og 26. august 2012. Weekenden den 15. og 16. september 2012, hvor Ankerstjerne og Xander optræder den 15. september 2012. Billetterne er øremærket til den e nkelte weekend. Disse kan bestilles hos din tillidsrepræsentant på virksomheden eller afhentes på afdelingskontoret i enten Esbjerg eller Aabenraa, eller de kan købes i forbindelse med afdelingens butiksbesøg. Program for Fødevareforbundet NNFs Pensionist- og Efterlønsklub Haderslev, første halvdel af 2012: Onsdag den 30. maj besøger vi Wellings Landsbymuseum, Danmarks mest særprægede museum, og Sønderjysk Brandværnsmuseum i Gram. På landsbymu-

// aktuelt om

// rundt om seet: Her er alle ting samlet, som man kunne se i en landsby omkring år 1900. Her findes alt: landsbyens kirke, skolestue, vaskerum, bondestue, købmand, barbersalon, krostue og bibliotek med ca. 3.000 bøger og tidsskrifter og m.m. På brandværnsmuseet: Samlingen omfatter brandværnsmateriel fra De Frivillige Brandværn i Sønderjylland. Der er også mange forskellige brandbiler og meget andet fra de ca. 30 brandværn i hele Sønderjylland. Vi kører i egne biler fra H.H. Plads i Haderslev kl. 09.30. Har du ingen bil og mangler en, du kan køre med, så sig det ved tilmeldingen. Vi spiser vores medbragte brød i cafeen ved landsbymuseet. Efter besøget på brandværnsmuseet er der kaffe på Den Gamle Kro i Gram. Egenbetalingen er på 100 kr. Det er for entre, kaffe og kørsel. Tilmelding er senest den 22. maj. P.k.v. Walter Rostermund Telefonnumre, som I bruger ved tilmeldingerne: Walter, 7454 3606 Lauritz, 7452 7916

ØSTJYLLAND

A-kasse // Ledig // Aktivering // Uddannelse

Efterløn – blive eller træde ud? Lidt over 12.000 medlemmer af Fødevareforbundet NNFs A-kasse – født efter 2. april 1952 – har mulighed for at få deres efterlønsbidrag retur. Det havde godt 3.000, lidt mere end hver fjerde, bedt om at få, da ordningen trådte i kraft ved indgangen til april. A-kassen havde på forhånd skrevet til alle 12.000 med en orientering om deres situation og muligheder. Ordningen med tilbagebetaling løber frem til 1. oktober i år. Hvorvidt det er en god ide at blive ved med at betale til efterlønnen eller træde ud og få sit bidrag tilbage, kan den enkelte søge viden og inspiration om på forbundets hjemmeside www.nnf.dk og på www.ak-samvirke.dk/efterlon. – Der er tre vigtige ting, du skal over veje, inden du siger ja til at få efterlønspengene udbetalt: Du fraskriver dig en-

hver ret til efterløn. Du fraskriver dig ret til præmien på op til 147.500 kr. for at arbejde frem til pensionsalderen. Og du mister retten til et seniorjob i din kommune i de sidste fem år inden efterlønsalderen, hvis du bliver ledig og er på kanten til at falde ud af dagpengesystemet – hvad de færreste er klar over, siger Esben Birkesholm, vicekasserer i Fødevareforbundet NNFs A-kasse. Har du behov for yderligere råd og vejledning, er du velkommen til at kontakte din lokale afdeling af Fødevareforbundet NNF.

1. maj-arrangementer: Aarhus: Aarhus-kontoret er åbent den 1. maj fra kl. 9.30, hvor alle er velkomne. Afdelingen er vært med det vanlige traktement. Herefter går turen til Rådhuspladsen (der er ikke arrangeret busser). Randers: I Randers afholdes 1. maj-møde i samarbejde med 3F hos 3F, Tronholmen 9, Randers. Dagens program: Mødet starter kl. 9.00 med kaffe og rundstykker. Herefter 1. maj-taler. Underholdning med Carsten Bo. Kl. 11.00 røde pølser. Ca. kl. 12.00 afgang til Rådhustorvet med Postorkesteret i spidsen. Djurs Sommerland. Fødevareforbundet NNF Østjylland inviterer til familiedag i Djurs Sommerland på følgende dage: 2. juni – 3. juni – 9. juni – 10. juni 2012. Pris pr. deltager 75 kr. – børn 0-2 år gratis. På besøgsdagen kan du ombytte billetten til sæsonkort for kun 315 kr. Arrangementet er for medlemmer med ledsager og børn. Billetter kan købes i afdelingen og på virksomheder med tillidsrepræsentant. Link til Djurs Sommerland for åbningstider m.m. www.djurssommerland.dk P.b.v. Flemming Hansen, afdelingsformand

Udbetaling af feriedagpenge Hvis du har feriedagpenge til gode for ferieåret 1. maj 2012 – 30. april 2013, har du i starten af april måned modtaget meddelelse, som indeholder oplysning om, hvor mange dage du kan få udbetalt. Med virkning fra den 1. juni 2012 skal ansøgning om udbetaling af feriedagpenge foretages digitalt. Du skal søge på www.nnf.dk via Tast Selv a-kasse, vælg ferie i menuen, her fremkommer din ansøgning. Der vises en oversigt med alle oplysninger, der er registreret om din ferie. Vi får oplysningerne fra Jobcentret, feriekonto, dig selv eller a-kassen.

substans // 02 // 2012

BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT BESTIL FLYBILLETTER I 10 % APRIL OG FÅ 10 % RABAT RABAT

NYHED - SPAR 30 % PÅ NIKE TØJ OG SKO

Skal det f.eks. være en sol-, golf- eller storbyferie?

Som medlem i LO Plus kan du nu købe Nike produkter med minimum 30 % rabat i forhold til vejledende butikspriser.

T.o.m. 30/4

Bestiller du flybilletter hos Cimber Sterling i april 2012, får du helt ekstraordinært 10 % i rabat.

Tilbuddet gælder frem til 1. juni 2012. Herefter er rabatten 20 %.

Tjek hvordan du får rabatten på loplus.dk/cimber

10 % RABAT PÅ BILSYN 10 % RABAT OG ATTESTER

30 % RABAT

Nike B2B Webshop

Bestil på loplus.JustSports.dk

GRILL SÆSONEN NÆRMER SIG Inspiration har et stort udvalg i grill og tilbehør fra Bodum i friske farver. F.eks. Fyrkat Picnic Grill i sort, rød eller lime fra 449,95 kr. (Før LO Plus rabat) Husk at du får 6 % rabat på alle varer i Inspiration.

RABAT Applus+ Bilsyn giver dig den bedst tænkelige service og rådgivning, og med mere end 115 synshaller er vi altid lige i nærheden.

Bilsyn

Læs mere og tjek hvordan du får rabatten på loplus.dk/applus

Se hvilke Inspirationsbutikker der er med i LO Plus på loplus.dk/inspiration

SE ALLE DE STEDER, HVOR DU FÅR RABAT PÅ LOPLUS.DK 44

substans // 02 // 2012

Fri Af Poul Damgård // Foto Nils Rosenvold

Ved siden af det krævende hverv som tillidsrepræsentant på Brørup Slagteri dyrker Bo Gert Christensen sin store lidenskab for cirkus.

Cirkus på plakaten Det begyndte, da Cirkus Vivi kom til Samsø midt i tresserne. Der skulle en ekstra færge til for at få alle vogne og dyr og mennesker over på Kattegatøen, som blev sat på den anden ende af det eksotiske besøg. Sådan husker Bo Gert Christensen det i hvert fald. Som så mange andre af øens purke fik han en stor og dragende oplevelse ud af cirkusbesøget. Og han husker også stadig, da familien nogle år senere var flyttet til Lumsås på Sjællands Odde, at det bankede på døren, og udenfor stod en stor mand med stort overskæg og stort halstørklæde og spurgte til marken ved siden af. Han kom fra Cirkus Arena, som skulle bruge plads til dyrene.

Dette gav Bo og hans brødre lejlighed til at følge cirkuslivet tæt. Og da dyr og vogne var draget af, legede de cirkus – med inspirerende hjælp fra efterladt plakat og savsmuld. Bo var solgt til cirkus. Så meget at han som 14-årig fik plaget sig til en plads hos Arena. Otte dage med at sove i stalden og tømme toiletspande og skrælle kilovis af kartofler forskrækkede ham ikke mere, end at han senere tog med en hel sommerferiemåned. Og ville have gjort det endnu mere, hvis ikke forældrene havde insisteret på, at først skulle der gang i en uddannelse. Det blev som bagerlærling. Men både weekender og ferie blev brugt i cirkus.

Så meget at mester måtte formane ham om, at det gik ikke at møde så træt op på arbejde! Det blev til en periode mere som rejsende cirkusmedarbejder, hvor Bo Gert Christensen også fik lejlighed til at optræde som assistent i manegen, inden andre job og interesser tog over. Men lidenskaben for cirkus er usvækket. Forbindelser til bekendte fra cirkusmiljøet dyrkes stadig. Og i Bo Gert Christensens arbejdsværelse i parcelhuset i Brørup deler plakater og andre rekvisitter fra cirkus pladsen med ringbindene fra det krævende faglige arbejde som tillidsrepræsentant for kollegerne på det lokale, tyskejede slagteri.

substans // 02 // 2012

STRØMBESPARENDE GL. LÆNGDEMÅL

VERDENSHJØRNE MÆLKEYDER BLEV BESTEGET

LÆGGER PÅ VÆGTEN EPOKE 18. BOGSTAV

HORNAGTIGT STOF SMØRELSE PÅ PANDEN SÆBEOPLØSNING FØR Z VARM DRIK REJSEN GAMMELT ER ITALIENSK KLUB EFTERSKRIFT FEDTET STADS

P L A N K E V Æ R K S L Y T T E R E N

S A L O O N E R

SKEPSIS KAPUT

I T U

UNION VERDENSDEL

E U R10 O P A

Y V E R

K E N D E T R J E A T V T I E G D E U G R E E M A I L S

HOLDNING SLOG LET

ANGRIBE BUGT

SY PERIODE

RÆKKE UAFGJORT

TVÆR DET HELE

SINDELAG

I S K N E R E B T O S4 E D E R G R A I I5 V L N D E F E R I O V E L E N J S U R N E O G G E M

STORE AMORIN SKÅLE BEMED KRÆFLÅG TET TIL SUPPE PILESPIDS

A G R3 E

STAKKELS TRONEDE

VIOLIN

RAFTER LUGTE

HALVE BOLLER LIGEDAN

BARN

STAKIT

PUS YDERLIGERE

STOR FRUGT SKJULT

PAPEGØJE KRYDDERI

KIOSK TRÆSTYKKERNE

ULDSTOF SMAGSSTOF

GIVE TØJ PÅ REKLAME

URENHEDER TALJE

2 ENS

FINDES

DANSK FERIEOMRÅDE

GIK SIN VEJ

Kodeord blad nr. 1/2012: Folketingsdebat Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 29. maj 2012. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. Udtrukne vindere blad nr. 1/2012: Karen Andersen, Pilevænget 6, 8464 Galten, Ernst Jørgensen, Rugvænget 20, st.tv., 2750 Ballerup, Jens Chr. Jensen, Solbakken 22, 9230 Svenstrup.

substans // 02 // 2012

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

NATTØJ

TOUGHE

BAG- NORDISK VÆRK HJORT MED OLIE- HØJTID RIGE KERNER RELIGION

JYSK LANDSBY DÅD

simmer.dk

L J Ø I E R D E P Y S N E L G J U L E R E E P N L6 A R A B O D E S Æ D9 E T E R

FUGLEKOLONIER

STEDORD AFDRAG

UNDERSKRIVE SMERTE

BOMMERT LANDSDEL SYNGESPIL TAL

J D S M I U E2 L O L S M I L E T B E D D E R E R E S A L T T T E S T E N O R M E L O G E N S E R I S M E8 K K A T I K L P L E T G R E B I R R E N Ø K R E D HAVEDEL ADSKILT

KVINDESTEMME ÆRET

RANK GIV BRYST

BUKSER

B E F T A E R M M U E A V N E S E G T E R E N S I S N E G N S12

VAR GLAD STRUDS

BAGERIUDSTYR HØJNEDE

DOVNES

SAMT

S A B D E O A S D T L7 Æ E R D E A M T H E Y11 T

MILITÆRBØLGEALFAB. DE HVÆSSEAF RED- BRYDE- LØB BIMS NA- NETOP ANDRE STED TILTRO KØRESKABET RE TØJ BOER

BRÆNDSLER INDVOLDE

BYGGES TALENDE FUGL

STÅ ÅBEN DET GØR ONDT

GARN

R I O J A

Løsning på opgave 1

x-ord

GOD LICENS- AMER. MÆLKE- EKS- OPPE KALAS SPANSK OG KIGGE MED MARSNY- BEVÆRTVIN DÅRLIG DEREN NINGER KIRTEL PERTER I TIDEN SKALDYR KER STEMNING PÅ JOBBET 1

NORD

FUPPE

GL. PLADE ØLTYPE

PADLEDE

GOD SERV SLÆGT

·FORLORENSKILDPADDE ORGIER.VELOVERSTÅET VI.GRAVEDE.EGO.TRO. ETAT.KUN.VARAN.REEL RUS.SLETTER.TEMA.NU FREGNE.SE.ORE.AKT.N LE.RARE.HUMORISTISK ØKSER.NOUGAT.STILLE DOPE.GEMSE.EVE.OSEN IGENNEM.ENTRE.ANET. GEN.ISÆR.TRETUR.TON H.DUT.ROLLO.OH.BEGÅ ELASTIK..INGEFÆR.RE DUBLERE.AGENT.BILED SPEED.RØGEDE.YLETTE HOL.ES.RA.EJEDE.... O.TR.PARTY.SLEM…. RS.ETAGE.TEE.DO…. NORMEREDE.ANSES….

Illustration Lars-Ole Nejstgaard

Strudsen sad med ved forhandlingerne Så er endnu en overenskomst blevet forhandlet på plads. I mange timer har forbundets forhandlere, det vil sige forbundsformanden, næstformanden og forbundssekretærerne på de berørte områder, siddet over for arbejdsgiverne i DI og snakket, diskuteret, debatteret og vurderet. Det er de vant til; sådan er det hver gang. Men i år var anderledes, for efter ønske fra forhandlingsudvalget på slagterindustri-overenskomsten sad jeg med ved bordet. Som repræsentant for alle mine kollegaer, der skal leve med de beslutninger, der bliver taget ved forhandlingsbordet, deltog jeg i forhandlingerne. At en tillidsrepræsentant skulle deltage i de snævre forhandlinger, skyldtes også, at forhandlingerne i 2010 blev præget af et massivt pres fra Danish Crown, der gjorde tillidsfolkene til gidsler. Denne situation var vi enige om skulle undgås i år. Jeg måtte tænke mig om to gange, inden jeg påtog mig opgaven. For nu kan jeg ikke længere sige til kollegaerne, at ændringerne i overenskomsten er noget, forhandlerne har fundet på. Jeg kan ikke stikke hovedet i busken og undgå diskussionerne om, hvorfor vi ikke fik mere. Jeg har aldrig haft et behov for at lege struds, men det er alligevel noget andet at stå på mål for hele

overenskomsten. Og det gør jeg, for jeg sad med ved bordet, da resultatet langsomt tog form. Heldigvis er jeg tilfreds med resultatet. Vi fik det samme som resten af arbejdsmarkedet, men undgik nogle af de forringelser, de andre har fået, for eksempel længere arbejdstid og selvbetalte seniorordninger. Det betyder ikke, at alle andre også er tilfredse. Nogle havde måske håbet på noget mere eller noget andet. Mange så gerne, at den nye overenskomst ville indeholde mere tryghed i form af højere fratrædelsesgodtgørelse eller lignende. Det må vi erkende, at vi ikke fik. Men sådan er forhandlinger – man kan ikke få alt det, man gerne vil have, og i bund og grund må man give noget for at få noget. Og vi var ikke parate til at sælge ud! Når jeg ser tilbage på forløbet og læser den nye overenskomst, så mener jeg, at jeg bidrog til forhandlingerne. Ikke helt konkret, men jeg ved jo, hvordan det daglige liv på slagterigulvet fungerer. Jeg kunne fortælle, hvordan vi rent faktisk arbejder, og hvad der virker godt og skidt. Og det var ikke dårligt, hverken for forbundets forhandlere, arbejdsgiverne eller resultatet, at have en repræsentant fra virkeligheden siddende ved forhandlingsbordet. Jeg ved, at min deltagelse ved forhandlingerne forpligter – både over for forhandlerne og over for mine kollegaer. Og det er jeg villig til at stå på mål for.

Foto: Hung Tien Vu

af Tom Jensen, tillidsrepræsentant på Danish Crown i Esbjerg

substans // 02 // 2012

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Herregårdsbisse og privatchauffør for Simon Spies Trods sine 84 år klarer Simon Spies’ tidligere privatchauffør og herregårdsbissen Harry Johannes Hansen fint at partere en halv gris. – Man glemmer aldrig håndværket som slagteriarbejder, siger han.

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Herregårdsbisserne på rad og række. Harry er nummer fire fra venstre. Billedet er fra 1940erne eller begyndelsen af 50erne.

– Det her strygestål har fulgt mig meget af mit liv. Det fås ikke bedre. Og værktøjet skal være hundrede procent i orden, siger Harry Johannes Hansen, mens han stryger skæret på den store slagterkniv, så han er klar til at partere, når julegrisen ankommer. – Men det er nu kun en halv gris, siger den nu 84-årige tidligere slagteriarbejder Harry Hansen, der bor i Nørager på Djursland og fremstiller både leverpostej, sylte og mange andre lækkerier af julegrisen. Men selv om han i en stor del af sit arbejdsliv arbejdede som slagteriarbejder, så blev det også til afstikkere til andre erhverv. Hænderne er nemlig skruet rigtigt på Harry, der er opvokset i en søskendeflok på ni i Holbæk. Han har bl.a. været herregårdsbisse, arbejdet som slotsgartner, privatchauffør og vagt for Simon Spies. Og meget andet.

Vendte tilbage – Men jeg er altid vendt tilbage til arbejdet som slagteriarbejder, fortæller Harry, der

fik sit første job allerede som niårig hos en lokal husmand. – Dengang kom man tidligt ud at tjene, men det var en blandet fornøjelse at arbejde hos bønderne. Jeg var et sted, hvor der i de strenge vintre var is på væggene og oven på min dyne. Så var det meget bedre at være herregårdsbisse, som vi blev kaldt. Her havde vi kakkelovn på værelserne, faste arbejdstider og fik god mad. Som ung fik Harry arbejde på Jaka i Brabrand. Det var tiden med stor arbejdsløshed, men det så Harry stort på. Da han en tidlig morgen mødte på Jaka for at søge arbejde og fik at vide, at der ikke var nogle ledige job, forklarede han mesteren, at han havde smurt en madpakke.

Lyserøde grisehaler – Jeg blev spurgt, om jeg kunne bruge en kniv. Da jeg nikkede, fik jeg besked om at trække i en kittel, og kort efter var jeg i fuld gang med at skære skær, fortæller Harry, der ad et par omgange arbejdede i Flæskehallen i Aarhus og afdelingen i Vestergade, hvor han sluttede som saltmester.

Harry Johannes Hansen, 84, klar med kniv og strygestål, når julegrisen skal parteres.

– Vi saltede bl.a. griseører, -tryner, -tæer og -haler. Det blev farvet rødt, inden det blev eksporteret til Afrika. Jeg fik at vide, at man brugte grisehalerne som slik. Der blev suttet ivrigt på dem, men det var nok på grund af saltet. Men hvorfor de skulle være lyserøde, fandt jeg aldrig ud af. Det var knoklearbejde for Harry og hans kolleger. I Flæskehallen brugte man greb, og det kunne nemt blive til omkring 40 tons løft om dagen. – Jeg ødelagde mine ben, fortæller Harry, der mange gange havde held til at få gennemført forbedringer på arbejdspladsen. – Det, man i dag kalder arbejdsmiljø. Det ord kendte vi ikke dengang. Harry blev gift med Ellen Marie og fik tre børn. Hustruen døde for snart en snes år siden, og Harry valgte at gå på efterløn som 60-årig. – Men man glemmer aldrig sit håndværk. De to her er mine tro følgesvende, siger Harry med et bredt smil og strygestålet og slagterkniven i hænderne.