Substans 02 2015

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE

2

2015

Henning Nielsen

Fra Kohberg til verdenskendt tryllekunstner

tema:

Hvordan holder vi helt til pensionen?

Lodkbalaldtet

Ven ider fra 5s g lin din afde

Smiley -ordning Overenskomster Fusion med Dansk Metal Hvad nu?

Lotte og Rasmus mistede alt i stormfloden Kæmper med kommunen

giver højere fødevaresikkerhed

I den borgerlige lejr er holdningen fortsat, at der ikke er noget til hinder for, at man kan stå på slagterkæden fra man kommer ud af skolen som 17-årig til man går på pension over 50 år senere.

Oles leder

Det afgørende kryds

Uanset om du er enig med mig eller ej, vil jeg ønske dig et rigtig godt valg.

Og lad os håbe, at vi får valgt et folketing, derpå alle måder vil forbedre forholdene forde danske fødevarearbejdere.

– OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF

Danmark skal vælge et nyt Folketing. De sidste uger har vi lyttet til de mange kandidater, der på forskellig vis vil forbedre vores tilværelse. Pludselig er der igen politisk fokus på nogle af de udfordringer, der ellers har ligget og slumret siden sidste valg. Et af de temaer, der igen er dukket op til overfladen, er spørgsmålet om tilbagetrækningsalder og nedslidning. Og det er jeg rigtig glad for.

Ved valget i 2011 kæmpede vi mod de forringelser af efterlønnen den borgerlige regerings tilbagetrækningsreform medførte.

Desværre ville de radikale ikke være med til at ændre reformen, og derfor de yngste af vores medlemmer se frem til et hårdt fysisk arbejdsliv i over 50 år.

Vi har spurgt jer om I tror på, at jeres kroppe kan holde til jeres nuværende arbejde indtil I går på pension. 43 procent af jer svarer nej. Næsten hver fjerde svarer desuden, at I ofte har smerter på grund af jeres nuværende arbejde.

For der er alternativer.

I Tyskland har man lavet en ordning, der sikrer, at personer, der har arbejdet i 45 år, kan gå på pension to år tidligere. Det er en mulighed.

Desværre er det ikke alle de håbefulde folketingskandidater, der har fødevarearbejdernes ve og vel på sinde. I den borgerlige lejr er holdningen fortsat, at der ikke er noget til hinder for, at man kan stå på slagterkæden fra man kommer ud af skolen som 17-årig til man går på pension over 50 år senere.

Jeg ved godt, hvor jeg vil sætte mit kryds.

Jeg tror nemlig på, at en socialdemokratisk ledet regering har modet til at komme med løsninger, der tilgodeser de nedslidte fødevarearbejdere.

Men uanset om du er enig med mig eller ej, vil jeg ønske dig et rigtig godt valg. Og lad os håbe, at vi får valgt et folketing, der på alle måder vil forbedre forholdene for de danske fødevarearbejdere.

Det kan ikke være rigtigt!

Der er god grund til at presse politikerne til at ændre på den reform den borgerlige regering fik forhandlet på plads med de radikale og Dansk Folkeparti.

Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 15. juni 2015

Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Laurids Hovgaard, lhg@nnf.dk Morten Torbjørn Andersen, man@nnf.dk

Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk KLS Grafisk Hus

2

S U BS TAN S 2 /2 015

Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Forsidefoto Rune Evensen

Indhold

Før & Nu: Tobak 9 Mød frontkæmperne Mike og Peter 10 Tryllekunstneren Henning fra Kohberg 26 Krydsord 28 Fusion med Dansk Metal 29

Tema: Hvordan holder vi helt til pensionen?

Efterlønnen er de facto afskaffet og pensionsalderen bliver sat op. Hårdt fysisk arbejde gør det svært for mange fødevarearbejdere at klare sig på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. SIDE 12

D E T KU ’ S KE FOR DIG /

Lotte og Rasmus mistede alt i stormfloden

Konditoren Lotte og hendes mand Rasmus mistede alt, da stormen Bodil rasede i december 2013. I dag ligger økonomien i ruiner og kommunen vil ikke hjælpe.

SIDE 18

S M I LE Y S /

Overenskomster giver bedre hygiejne

Gode løn- og arbejdsvilkår giver bedre fødevaresikkerhed og hygiejne. Det viser en ny gennemgang af Fødevarestyrelsens smileyordning. Virksomheder uden overenskomst har dobbelt så mange sure smileys som organiserede arbejdspladser. SIDE 22 H O S PITA L /

Slagtere og bagere får patienter på ret køl

Hanne Frank og Henri Lysen sørger for at over 1.000 patienter, gæster og personale får godt brød, kød og kager på Aarhus Universitetshospital. Økologi, kvalitet og godt med næring er opskriften til at få syge patienter på ret køl igen. SIDE 20

A- K A SS E /

Hvad sker der egentlig, hvis du bliver ledig?

Fra sommeren 2015 skal a-kasserne og jobcentrene arbejde bedre sammen.

Se hvad det betyder for dig, hvis du bliver ledig. SIDE 24 SU BSTANS 2/2015

3

Chat med a-kassen

Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på www.nnf.dk/a-kasse

Kort nyt

Kaos i Arbejdsskadestyrelsen:

Fejl kostede tre fødevarearbejdere en halv million

Fødevareforbundet NNF beder om at få genoptaget 121 arbejdsskadesager efter kaos og kritik af Arbejdsskadestyrelsen.

Efter Kammeradvokaten i 2014 konkluderede, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelser var fyldt med fejl og forkerte afgørelser, har Fødevareforbundet NNF valgt at kigge alle arbejdsskadesager igennem for tegn på fejl.

Kammeradvokatens stikprøveundersøgelse viste, at der har været fejl i hver anden sag om beregning af årsløn og erhvervsevnetab.

Fødevareforbundet NNF har fundet tegn på fejl i 63 afsluttede sager, 52 igangvæ-

Ni ledige om hvert fødevarejob I en undersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer, svarer 44 procent af fødevarevirksomhederne, at de en eller flere gange har ansat udenlandsk arbejdskraft, fordi der var mangel på kvalificeret dansk arbejdskraft. Men en gennemgang af Jobindex, der samler jobopslag fra Jobnet og andre jobsider, viser, at fødevarevirksomhederne ikke har mange jobopslag at vælge i mellem. Der er kun lidt over 100 ledige stillinger til faglærte fødevarearbejdere på Jobindex. I april måned var der lidt over 900 ledige fødevarearbejdere i Fødevareforbundet

NNFs a-kasse. Det svarer til, at der er ni arbejdsløse fødevarearbejdere for hver opslået stilling.

- Det klinger hult, når arbejdsgiverne siger, at de er tvunget til at bruge udenlandsk arbejdskraft, fordi de ikke kan finde dansk arbejdskraft, når der samtidig kun er slået lidt over 100 stillinger op i fødevarebranchen. Vi har masser af dygtige ledige, som bare venter på, at komme tilbage på arbejdsmarkedet, siger Esben Birkesholm, forsikringschef i Fødevareforbundet NNF.

RADIO Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF Som noget nyt, kan du nu få nyheder fra fødevarebranchen og din fagforening læst op som radiopodcast. Hver 14. dag kan du finde en ny udsendelse på nnf.dk/podcast.

4

S U BS TAN S 2 /2 015

Få svar på din smartphone Fødevareforbundet NNFs hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk, når det passer dig.

rende sager og seks efterlønssager og har derfor bedt Arbejdsskadestyrelsen kigge på sagerne med nye briller, så de ramte fødevarearbejdere kan få den korrekte erstatning.

Allerede nu har tre fødevarearbejdere fået store forbedringer i erstatningen efter Fødevareforbundet NNF har påpeget fejl.

En sag sikrer nu et medlem en ekstra erstatning på omkring 27.000 kroner.

En anden har fået 44.000 kroner mere i erstatning, mens der i sidste sag blev der fundet så store fejl, at erstatningen nu er vokset med over 400.000 kroner.

9

MILLIARDER KRONER Så stort et afkast fik Industriens Pension alene i de tre første måneder af 2015.

Et medlem på 50 år, med en opsparing på 500.000 kroner, har fået et afkast på 38.000 kroner. på blot tre måneder.

På ’Min side’ på Industrienspension.dk eller pension.dk (hvis din pension er hos Pension Danmark), kan du se hvor meget din pension er vokset med.

Giv besked

Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det.

Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling

Ring på 3818 7272

Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.

Moesgaard Meat-sagen: Arbejdsretten gik imod Fødevareforbundet NNF

Stor sejr: Nu får fødevarearbejderne en whistleblower-ordning

Holstebro-slagteriet Moesgaard Meat 2012 A/S er ikke forpligtet af overenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre (DSM).

Det siger Arbejdsretten i en ny afgørelse Slagteriet Moesgaard Meat 2012 A/S opstod få dage efter det oprindelige selskab, Moesgaard Meat A/S, gik konkurs tilbage i 2012. Den nye virksomhed meldte sig ikke ind i en arbejdsgiverorganisation, og har siden nægtet at anerkende den aftale om løn- og arbejdsvilkår mellem Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre (DSM), som medarbejderne tidligere var omfattet af.

Fødevareforbundet NNF mente, at der var tale om en såkaldt ”virksomhedsoverdragelse”, og anlagde derfor sag mod virksomheden i Arbejdsretten. Men Arbejdsretten har nu afgjort, at det ikke er tilfældet, og den nye virksomhed er dermed ikke bundet af den tidligere virksomheds overenskomst.

- Vi er ærgerlige over ikke at få medhold i Arbejdsretten.

Det ændrer dog ikke på, at det fortsat er vores helt klare mål at få tegnet overenskomst med virksomheden, så vi på den måde kan sikre os, at medarbejderne på virksomheden har ordentlige løn- og arbejdsvilkår, siger Jim Jensen, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF.

Fødevarearbejdere får nu mulighed for at melde mistanker om fusk med fødevarer til en offentlig whistleblower-ordning. Ideen kommer fra Fødevareforbundet NNF, som glæder sig over det nye tiltag.

Whistleblower-ordningen er en del af regeringens nye brede politiske aftale om et 4-årigt fødevareforlig fra 2015-2018. Forliget kommer i kølvandet på listeriaudbruddet sidste sommer.

- Fødevarearbejderne i produktionen er de nærmeste til at vide om fødevaresikkerheden halter ude i virksomhederne. Men som medarbejder kan lysten til at anmelde mistanke om snyd med fødevarer, nemt overskygges af frygten for at miste sit arbejde. Derfor er det dejligt at der nu bliver oprettet en whistleblowerordning, hvor medarbejderne anonymt kan indberette deres mistanke, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF. En whistleblower-ordning for fødevarearbejdere, har længe været en mærkesag for Fødevareforbundet NNF. - Vi er meget glade for, at regeringen har lyttet til vores forslag. Der skal lyde en stor ros til Dan Jørgensen, siger Ole Wehlast.

I alt afsættes der 354 millioner kroner til bedre kontrol og fødevaresikkerhed.

15 strejker

Kun 15 gange i 2014 valgte fødevarearbejdere i Danmark at nedlægge arbejdet og strejke. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Ti år før, i 2004 var tallet helt oppe på 227 strejker på et år.

SU BSTANS 2/2015

5

Er du OK?

Mød os på Facebook

Test din OK-viden og vind ferierejse på erduok.dk

På Facebook er der debat mellem medlemmer.

Du kan være med på facebook.com/nnfdk

Kort nyt

113 FYRET I FAABORG Carsten Sahl og 112 af hans kolleger på aftenholdet hos Danish Crown i Faaborg får nu en fyreseddel og står uden job fra starten af juni.

Danish Crown meldte tilbage i januar 2014 ud, at de vil flytte produktionen fra Faaborg til Bugle i England, hvor datterselskabet Tulip har modtaget over 20 millioner kroner i engelsk statsstøtte til at udvide produktionen.

Produktionen i Faaborg er først planlagt til at lukke helt ned i starten af 2016, men allerede nu mister hver tredje medarbejder jobbet.

- Det er rigtig ærgerligt at skulle sige farvel til så mange gode kolleger, men vi vidste jo godt, at den her dag ville komme. Jeg havde nok håbet, at antallet af

fyrede i denne omgang ikke var så højt, siger Søren Lind, der er jobbankbestyrer og arbejdsstudietillidsrepræsentant hos Danish Crown i Faaborg.

Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn forsøger i ny kampagne at få fynske arbejdsgivere til at hyre de nu fyrede slagteriarbejdere fra Danish Crown.

Mælkekvoter fjernes: Vikar? Undgå at Flere mejerijob på vej opsparingen forsvinder Fra 1. april er det slut med EU-kvoter på mælk. Fremover må landmænd i hele Europa producere lige så meget mælk, som de har lyst til. Det kommer til at give travlhed på de danske mejerier, der forventer at byde flere nye kolleger velkommen i løbet af de kommende år. Sådan lyder det fra landets største mejeri-koncern, Arla Foods.

- Vi tror på, at der bliver skabt flere produktionsjob over de kommende år, men det er endnu for tidligt at sige præcist, hvor mange job der bliver tale om, siger Astrid Gade Nielsen, kommunikationsdirektør i Arla Foods.

Hun fortæller, at Arla forventer, at håndtere op mod 1 milliard ekstra kilo mælk i de kommende fem år i Danmark.

6

S U BS TAN S 2 /2 015

- Vi håber meget, at de dygtige kolleger på landets mejerier kan se frem til flere nye kolleger i de kommende år. Der er ingen tvivl om, at mælkekvoterne har været en barriere for beskæftigelsen i mange år. Jeg håber, de flere kilo bliver brugt til at fremstille højkvalitetsprodukter. Det er her vi kan skabe flest nye job, siger Poul Erik Faarkrog, forbundssekretær for mejeriområdet i Fødevareforbundet NNF.

Når du kun er ansat i kort tid, når du ikke at spare så meget op til pension, og en stor del af indbetalingerne bliver brugt til at betale for forsikringer igennem pensionsopsparingen.

En lille opsparing risikerer derfor at forsvinde.

Derfor kan det for nogen være en god ide at sætte forsikringerne ned, hvis du foretrækker at spare op til pension.

Andre vægter forsikringer højt, fordi det giver en tryghed i det daglige.

- Det er ærgerligt, når små opsparinger bliver spist op af omkostninger til forsikringer. Omvendt giver forsikringerne en stor tryghed her og nu. Så om forsikringerne skal sættes ned, er et spørgsmål om temperament. Det allervigtigste er, at man kontakter os - også selvom det kun er et sommerferiejob, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør, Industriens Pension.

Sig din mening og vind præmier

Tilmeld dig vores webpanel, og bliv hørt – nnf.dk/webpanel

Ulykke: Danish Crown skal betale knap halv million efter arbejdsulykke

En kvindelig slagteriarbejder kom alvorligt til skade i pakkeriet hos Danish Crown i Horsens tilbage i 2009. Efter flere års tovtrækkeri om hvem der har ansvaret for ulykken, har Vestre Landsret nu afgjort, at Danish Crown skal betale kvinden 431.000 kroner i erstatning for arbejdsulykken.

Ulykken skete, da kvinden stod ved en pakkemaskine. En dag gik det galt. En bakke kørte skævt på båndet. Enten ville bakken falde ned i hovedet på hende, eller også ville den stoppe båndet. Mens hun ville rette på den, kom hun samtidig til at røre den pedal, som får bakken til at skifte

retning. Den vippede op og ramte kvinden på begge albuer. Hun arbejdede videre, men fik ondt om aftenen og var efterfølgende sygemeldt i 10 dage. Et halvt år efter ulykken blev hun fyret. Fødevareforbundet NNF rejser sagen i byretten, da Danish Crown ikke vil tage ansvar og betale erstatning. Byretten i Horsens frifandt i første omgang Danish Crown for kravet.

Sagen blev anket til landsretten og her var afgørelsen helt anderledes.

Landsretten gav slagteriarbejderen ret og Danish Crown skal betale 431.848 kroner i erstatning og 84.931 kroner. i sagsomkostninger.

- Der er tale om en klar dom, hvor alle dommerne er enige om, at Danish Crown har erstatningsansvaret. Noget er som det ikke bør være, og virksomheden har kendt til problemet tidligere. Derfor har virksomheden ansvaret for ulykken og skal betale erstatning, siger Martin Haug, der var advokat for kvinden og Fødevareforbundet NNF.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev

Europæisk opbakning til jobfond for fyrede fødevarearbejdere Den europæiske sammenslutning af fødevarefagforeninger, EFFAT, bakker nu op om Fødevareforbundet NNFs forslag om en europæisk jobfond, der skal støtte lønmodtagere, der mister jobbet på grund af politiske handelskrige. I over et år har europæiske virksomheder ikke kunne eksportere fødevarer til Rusland på grund de politiske konflikter mellem EU og Rusland.

Fødevareforbundet NNF arbejder for tiden sammen med EFFAT og den socialdemokratiske europaparlamentariker Jeppe Kofod om at lave et konkret politisk forslag om en jobfond, der skal yde økonomisk støtte til uddannelse og opkvalificering af lønmodtagere der bliver ramt af politiske handelskrige.

Find den rigtige uddannelse til dig og dine børn Mange famler i blinde, når de skal vælge en uddannelse. Men nu er der hjælp på vej.

Uddannelseszoom.dk er et nyt online-værktøj, som Undervisningsministeriet står bag.

Her kan du sammenligne et hav af uddannelser, og se hvor gode muligheder der er for at komme i arbejde lige efter svendebrevet.

- Vi synes, at det er glædeligt med det værktøj. Det har vi efterlyst i årevis. Det giver de unge muligheden for at træffe et valg på et oplyst grundlag, siger Charlotte Rønhof, underdirektør i DI. Du kan eksempelvis se, at kun fire procent af de nyuddannede industrislagtere står uden job efter svendebrevet, og 17 procent falder ud af uddannelsen inden for det første år.

Fra forsiden af www.uddannelseszoom.dk SU BSTANS 2/2015

7

8

S U BS TAN S 2 /2 015

I 1865 var der flere børn end voksne på M. Bønnelyckes Tobaksfabrik i Horsens.

Børnearbejdet blev forbudt i 1913.

FØR& NU

TOBAK

FOTO: FRA BOGEN ’RØGSIGNALER - KRØNIKEN OM TOBAKKEN I HORSENS’

Hos Mac Baren i Svendborg producerer 60 medarbejdere op til 1.500 tons tobak om året.

Her kontrollerer Ricky Krüger og Anne-Grethe Madsen tobakken.

FOTO: HUNG TIEN VU

SU BSTANS 2/2015

9

FRONTKÆMPERNE FORTALT TIL EMILIA MARIA VAN GILSE / FOTO: RUNE E VENSEN

PETER OG MIKE SIKRER GODT ARBEJDSMILJØ Peter Yde OM PETER

[ Arbejdsmiljørepræsentant hos Aurion i Hjørring, der producerer økologisk brød, kornprodukter i forskellige varianter, chokolade og frugtruller. Peter Yde har været på virksomheden i 16 år og har haft tillidshvervet som arbejdsmiljørepræsentant i syv år. ] - Aurion er en succesrig iværksættervirksomhed, hvor ledelsens fokus forståeligt nok er rettet mod produktet. Min rolle er at være medarbejdernes stemme, når

10

S U BS TAN S 2 /2 015

det handler om et godt arbejdsmiljø. Det er en udfordring at få ledelsen til også at have fokus på medarbejdernes trivsel og forstå, at nye maskiner ikke bare giver nye produkt-muligheder, men også kræver nye arbejdsmiljø-tiltag.

- Jeg bruger meget energi på at arbejde hen mod, at det fysiske arbejdsmiljø skal være i orden. Efter 6-7 års konstant arbejde, synes jeg, at der er ting, som er lykkedes. Blandt andet har vi fået opbygget en fast struktur omkring sikkerhedsarbejdet.

Der er dog stadig mange opgaver at søge løsninger på. Et mål er at få højnet det psykiske arbejdsmiljø, så vi får en varm og hjertelig atmosfære mellem mine kolleger og ledelse - og som samtidigt sikrer respekt og klare aftaler for alle parter.

- Jeg har en helt bevidst holdning til den måde, jeg agerer på som tillidsvalgt. Jeg lægger vægt på en høj grad af fortrolighed, så kollegerne kan stole på, at de trygt kan komme til mig, hvis de oplever problemer.

Og så sørger jeg altid for, at de får svar, hvis de har spørgsmål. Undlader jeg at vende tilbage til dem, kommer de heller ikke til mig en anden gang.

- At gå foran som et godt eksempel, at overholde aftaler, og at udvise engagement og ærlighed er basale ingredienser for at opnå troværdighed, respekt og loyalitet. Det er en stor glæde at opleve, når samarbejde og gensidige aftaler bærer frugt.

Mød nogle af de mennesker, der hver dag knokler for dig og dine kolleger. Arbejdsmiljørepræsentanterne er dem vi vælger på arbejdet til at repræsentere os overfor vores arbejdsgiver, når det handler om at sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Mød to arbejdsmiljørepræsentanter, der tager opgaven alvorligt og dagligt kæmper for, at deres kolleger kan føle sig trygge og godt tilpas på jobbet.

Mike Skovgaard OM MIKE

[ Arbejder hos Holstebro Flødeost, der er en del af Arla koncernen. Han har været arbejdsmiljørepræsentant i syv år, og vandt i efteråret 2014 prisen som årets arbejdsmiljørepræsentant i mejeribranchen]

- Jeg lever og får energi af at være bindeleddet mellem mine kolleger og ledelsen. Jeg prøver at sortere i det ledelsen kommer med, så det bedste går videre til mine kolleger, mens jeg arbejder videre med det, jeg ikke synes er godt nok. Både ledelsen og mine kolleger kommer til mig, når der er noget, eller de spørger mig til råds, og det værdsætter jeg meget.

- Det er ikke altid jeg får ret, når jeg debatterer med ledelsen, men de lytter altid til det, jeg kommer med. Jeg får lov til at have en holdning, og det har jeg det godt med. De lægger også projekter ud til tillidsrepræsentanten og jeg, som vi både planlægger og styrer. Det er spændende også at være med til nogle mere langsigtede projekter. Virksomheden lægger stor vægt på efter- og videreuddannelse, og

det kommer både mig og mine kolleger til gode.

- Ledelsen sikrer, at tillidsrepræsentanten har en stor viden om, hvad der sker på virksomheden, og de sørger også for, at jeg altid er briefet. Vi har en meget åben kommunikation, og ledelsen lægger op til, at vi også spiller ind med gode ideer og projekter.

- Jeg synes, det er vigtigt at forsøge at løse problemer med godt humør. Det er vigtigt, at man også kan grine og smile, når man er på arbejde. Jeg sørger altid for at vende tilbage til kolleger, der henvender sig med et problem eller et spørgsmål.

Måske ikke lige med det samme, men de skal kunne stole på, at jeg altid undersøger sagerne for dem.

SU BSTANS 2/2015

11

Tema:

Af Laurids Hovgaard / Foto: Rune Evensen og Axel Søgaard

Hvordan holder vi helt til

pensionen?

43 %

procent af fødevarearbejderne forventer ikke, at kroppen vil kunne holde til at fortsætte deres nuværende arbejde, indtil de kan gå på folkepension.

12

S U BS TAN S 2 /2 015

I 2011

vedtog Folketinget en tilbagetrækningsreform, som gør at yngre fødevarearbejdere kan se frem til over 50 år på arbejdsmarkedet.

Mød Michael Lund. Hans krop blev slidt ned efter mange år på slagteriet i Esbjerg.

6 siders tema

»Jeg har min alder i mod mig« Ivan Bertelsen er 56 år. For seks måneder siden blev han fyret som slagteriarbejder hos Tican i Fjerritslev. Her arbejdede han i 21 år. I dag er han arbejdsløs og i aktivering.

- Jeg har min alder i mod mig. Når man er oppe i årene bliver man hurtigt sorteret fra, og min kokke-uddannelse er forældet. Hvis jeg starter som lærling nærmer jeg mig de 60 år før jeg får et svendebrev, og så er det nok de færreste der vil hyre mig, siger Ivan Bertelsen.

Han kan først gå på efterløn, når han er 63½ år.

- Jeg kan godt mærke, at jeg har været 38 år på arbejdsmarkedet. Jeg fik en blodprop for nogle år siden. Der er mere end syv år til, jeg kan gå på efterløn, så det er lang tid, siger Ivan Bertelsen.

Ivan Bertelsen, 56 år og fyret slagteriarbejder fra Tican i Fjerritslev

»Det kan ikke lade sig gøre, at blive til pensionsalderen«

Henrik Klysner, 35 år og slagteriarbejder hos Danish Crown i Sæby

To timer om dagen. Så meget arbejder 35-årige Henrik Klysner hver dag. Mere kan kroppen ikke klare for tiden. Han er i gang med at genoptræne sin skulder, som er blevet overbelastet af det hårde fysiske arbejde som slagteriarbejder hos Danish Crown i Sæby.

- Med det tempo vi skal arbejde under, så tror jeg det er de færreste der kan holde til de bliver 65-70 år, siger Henrik Klysner.

Han kan selv se frem til tidligst at få efterløn som 64-årig og folkepension som 70-årig.

- Så lang tid kan jeg slet ikke holde til jobbet.

Jeg er lige vendt tilbage efter en måneds sygemelding da min krop blev overbelastet. Jeg kan også se at flere af mine ældre kolleger stopper på grund af det hårde arbejde. Tidligere kunne de trække sig tilbage som 60-årige på efterløn. Det kan de ikke længere, siger Henrik Klysner.

SU BSTANS 2/2015

13

Tema: Hvordan holder vi helt til pensionen?

14

Jeg var ung og smart og ville gerne vise kollegerne at jeg ikke var en tøsedreng MICHAEL LUND

Michael har spist 35.000 piller på ti år 40-årige Michael Lund er slagteriarbejder. I 1994 startede han som 19-årig hos Danish Crown i Esbjerg. Han husker de første mange år som gode.

Men trods den gode løn og de gode kolleger, begyndte han at mærke de mange års hårde slid.

Det begyndte at prikke og stikke i skulderen.

- Jeg knoklede løs, og tænkte ikke så meget over smerterne, da de begyndte at komme. Jeg spiste bare nogle hovedpinepiller og fik en blokade hos lægen, siger Michael Lund Efter 13 år som slagteriarbejder ville skulderen ikke mere. Hårdt slid og forkerte bevægelser gav Michael Lund betændelse i skulderen. Han fortsatte arbejdet på slagteriet, samtidig med at han blev opereret.

- Det værste arbejde var brystflæsket. Du skal trække seks svinekroppe i minuttet, skære ud og hænge op på ’juletræer’. Det er sgu tungt, siger Michael Lund Skulderen blev opereret og Michael fortsatte

S U BS TAN S 2 /2 015

på slagteriet.

- Jeg var ung og smart og ville gerne vise kollegerne at jeg ikke var en tøsedreng, så jeg arbejdede igennem uden at tage hensyn til smerterne.

Samtidig var der ikke meget forståelse for mine skulderproblemer hos Danish Crown. De ville bare gerne have, at jeg fortsatte på fuld skrue, fortæller Michael Lund.

Glasset med smertestillende piller blev oftere og oftere taget ned fra hylden og med på arbejde.

- Jeg har da også været forbi mesters kontor og bede om et par panodiler en del gange, siger Michael Lund.

I 2010 gik det for alvor galt. På vej ned af trappen til kølerummet faldt en 75 kilo tung svinekrop ned fra krogen og ramte Michael Lund, der blev væltet omkuld og faldt ind i væggen.

Det gjorde ondt i nakken, men efter et par dage var han tilbage på arbejde igen.

- Jeg turde ikke miste jobbet. Finanskrisen var

på sit højeste i 2010, og jeg var ligesom mange af mine kolleger bange for at blive arbejdsløs, hvis jeg sygemeldte mig i en længere periode, siger Michael Lund.

På trods af mange behandlinger hos en kiropraktor, konstante lægebesøg og scanninger på hospitalet, forsvandt smerterne ikke, og Michael blev sygemeldt og fik i 2013 anerkendt ulykken som en arbejdsskade med 25 procent tabt erhvervsevne.

En ulykke kommer sjældent alene

I november 2014 var Michael til genoptræning i svømmehallen. Han gled på nogle glatte fliser på en trappe og brækkede sin dårlige skulder fire steder.

- En gang i mellem tænker man; nu kan det ikke blive værre, og så bliver det faktisk værre.

Jeg har regnet sammen, at jeg på ti år har taget omkring 35.000 smertestillende piller. Og det er altså ikke kun håndkøbsmedicin. Jeg har fået mange stærke piller på recept. Selv ikke min værste fjende skal opleve, det jeg er gået igennem, fortæller Michael Lund.

- Jeg er blevet en helvedes god skuespiller.

Jeg vil gerne tjene mine egne penge og gøre en forskel MICHAEL LUND

Når jeg er ude og sammen med andre, så sætter jeg en facade op og skjuler smerterne. Folk gider ikke høre på, hvor mange smerter jeg faktisk har hver dag, siger Michael Lund.

Når han står op om morgenen, og sætter kaffemaskinen i gang, er der en ting der fylder alle tanker: Hvor ondt kommer det til at gøre i dag?

- Nogle dage er gode, andre er dumme. Mine to hunde holder mig i gang og sørger for at jeg kommer ud af lejligheden hver dag. Nogle gange har man mest lyst til at blive indenfor og gemme sig, ja faktisk helt give op, siger Michael Lund.

Han er i dag på et såkaldt ressourceforløb.

Her skal han sammen med kommunen afklare, hvor mange timer han kan arbejde om ugen.

Indtil videre er han ikke kommet over to timer om dagen.

- Jeg drømmer om at komme tilbage i arbejde, måske i et fleksjob. Jeg vil gerne tjene mine egne penge og gøre en forskel. Sådan tror jeg de fleste har det, siger Michael Lund.

Michael Lunds krop er ødelagt og slidt ned.

Hans to hunde sørger for at han kommer ud i naturen hver dag.

Smerterne får ham nogle gange til at isolere sig i lejligheden.

SU BSTANS 2/2015

15

Tema: Hvordan holder vi helt til pensionen?

Der er altså forskel på, om man bruger sin arbejdstid foran en computer, eller om man står ved samlebånd eller slagter svin på akkord - OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF

Ældre presses ud af fødevarebranchen Det slider på kroppen at arbejde i fødevarebranchen. Tre gange så mange ansatte på slagterier og i fødevareindustrien anmelder en erhvervssygdom, eksempelvis en ødelagt ryg eller tennisalbuer som en gennemsnitlig lønmodtager.

Det rammer primært de ældre medarbejdere, som efter mange år i branchen, har svært ved at følge med.

- Da politikerne de facto fjernede muligheden for at gå på efterløn med tilbagetrækningsreformen i 2011, trak de også tæppet væk under de tusindevis af lønmodtagere, der ikke er syge, når

de fejrer deres 60-års fødselsdag, men som er slidte efter et langt og fysisk hårdt arbejdsliv. Der er altså forskel på, om man bruger sin arbejdstid foran en computer, eller om man står ved samlebånd eller slagter svin på akkord, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF. Han forklarer at det nuværende pensionssystem udelukkende kigger på, hvornår folk er født - Vi kigger hverken på, hvornår folk rent faktisk startede deres arbejdsliv, eller på hvad de har lavet i deres arbejdsliv, siger Ole Wehlast.

Med tilbagetrækningsreformen har vi fået den højeste pensionsalder i verden. De mest slidte har ikke en chance for at nå den HENNING JØRGENSEN, PROFESSOR VED A ALBORG UNIVERSITET.

16

S U BS TAN S 2 /2 015

Politikere klar til nyt pensionssystem

Der brug for nye politiske løsninger, så fødevarearbejderne kan få en ordentlig afslutning på arbejdslivet.

Det mener Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.

- Med tilbagetrækningsreformen har vi fået den højeste pensionsalder i verden. De mest slidte har ikke en chance for at nå den. De kan se frem til at blive kastet rundt i systemet på forskellige ydmygende ydelser, fordi kommunerne har opgivet at revalidere.

Socialdemokraternes folketingskandidat Peter Hummelgaard Thomsen har været en markant stemme i debatten om tilbagetrækning, med flere konkrete bud på politiske løsninger.

- Med tilbagetrækningsreformen fra 2011 vil en ufaglært, der kommer direkte fra skolen ud på arbejdsmarkedet som 16-17-årig, se frem til et arbejdsliv på 57 år. Det er simpelthen ikke muligt med hårdt fysisk arbejde. Efterlønnen, der gav værdighed og retfærdighed, er væk, og dermed skal ufaglærte arbejde væsentligt længere end dem med lange, videregående uddannelser.

Han bakkes op af Socialdemokraternes uddannelses- og forskningsordfører Jeppe Bruus, der i Berlingske foreslår, at der skal være forskel på, hvornår man går på pension afhængig af, hvordan ens arbejdsliv har været.

Peter Hummelgaard Thomsen skeler blandt andet til Tyskland, der har indført en fleksibel tilbagetrækningsalder fra 63 år for alle, der har arbejdet i mindst 45 år.

- Man kan også genoverveje at reservere efterlønnen til de kortest uddannede. Eller et klippekort med for eksempel otte år til uddannelse, hvor ubrugte klip kunne veksles til tidligere tilbagetrækning. Uanset modellen, skal man tage højde for antal år på arbejdsmarkedet, længden af uddannelse og branche, mener han, og konkluderer: - Jo længere vi venter, jo flere vil komme i klemme.

Tungt og ensformigt arbejde slider hårdt på kroppen Danske slagterier topper listen over brancher i Danmark, hvor flest ansatte anmelder en erhvervssygdom i forhold til antallet af medarbejdere. Der er tre gange så mange anmeldelser end gennemsnittet.

Det er især tennisalbuer, ryggen, nakken og skuldrene der bliver nedslidt på grund af det ensformige arbejde på slagterierne.

I fødevareindustrien kniber det især for kvinderne med at holde til folkepensionsalderen og ekstra mange vælger efterlønnen.

KILDE: ARBEJDSTILSYNET

24 %

af slagteriarbejderne har ofte smerter på grund af deres nuværende arbejde.

Ofte smerter: 24 % Ind i mellem smerter: 29 % Sjældent smerter: 20 %

Peter Hummelgaard Thomsen, folketingskandidat for Socialdemokraterne.

Jeppe Bruus er forskningsog uddannelsesordfører for Socialdemokraterne.

Ingen smerter: 27 % KILDE: ANALYSE DANMARK

SU BSTANS 2/2015

17

Det ku’ ske for dig

Vi er jo bare et journalnummer - R ASMUS ØRUM MALM

Lotte og Rasmus mistede alt i stormfloden Lotte og Rasmus mistede alt, da stormen Bodil rasede i december 2013.

Siden da har de været kastebold i systemet AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN

D

/ FOTO: RUNE EVENSEN

en 6. december 2013 er en nat konditoren Lotte Pi Ørum Malm og industriteknikeren Rasmus Ørum Malm aldrig glemmer.

Huset i den lille by Hyllingeriis i Skibby ud til Roskildefjord var fyldt med vand. Det samme var bilen. Lotte og Rasmus var fanget sammen med deres to børn på to og fire. Indbyggerne i byen var ikke blevet evakueret, og pludselig var det for sent.

De søgte tilflugt hos naboen, hvis hus lå lidt højere, men vandmasserne steg og steg.

Det var december, vandet var iskoldt og strømmen var gået – så det var bælgravende mørkt.

Det kan lyde surrealistisk i et lille og trygt land som Danmark, men Lotte og Rasmus endte med en alvorlig snak med naboen – var det bedst at blive i huset selvom det kunne styrte sammen, eller skulle de gå udenfor 18

S U BS TAN S 2 /2 015

i det iskolde vand, og risikere at drukne?

Sent om aftenen blev de reddet. 74 blev reddet fra Hyllingeriis den aften.

- Vi var bare glade for at slippe ud i live, fortæller Lotte.

Da de vendte tilbage til deres hus, fandt de spor af vand i to meters højde. Skålene i de øverste køkkenskabe stod stadig fyldte.

Økonomisk ruin

Efter ulykken blev både Lotte og Rasmus sygemeldt. De brugte lang tid på at rydde op i huset, hvor alt var kaos. De kæmpede med forsikringen og med at få hjælp af Frederikssund Kommune.

- Vi brugte to måneder på at rydde op, hvor vi jo bare gerne ville være sammen med vores børn og være glade for, at vi var i live, siger Lotte.

På grund af en for sent betalt regning endte det med, at indboet i

huset ikke var forsikret, så det fik de ikke en krone for. Huset var forsikret, men i dag, halvandet år senere, har de stadig hverken fået pengene eller en afklaring på deres situation.

Før ulykken var deres økonomi presset. På grund af en stresssygemelding havde Rasmus været på sygedagpenge i en periode. Udover huslånet, havde de også det de kaldte ”små dumme lån”. Efter ulykken fulgte økonomisk ruin.

- Vi betaler ingen regninger, siger Lotte.

I dag har de overdraget deres økonomi til et firma der administrerer deres penge.

Rasmus får i dag kontanthjælp – Lotte er på jobafklaring og får også hvad der svarer til en kontanthjælp.

Hver måned har de et underskud på cirka 3.000 kroner. Samtidig vokser deres gæld måned for måned på grund af rykkere, renter, inkasso,

advokater og mere til.

De er ikke vendt tilbage til Hyllingeriis, men bor i dag til leje i Rønnede udenfor Faxe.

»Du kan jo bare klage«

Lotte vil snart prøve kræfter med konditorfaget igen, og har fundet en bager der vil lade hende starte blidt ud.

- Jeg vil prøve at komme tilbage i faget, når min psykoterapeut siger god for det, fortæller Lotte.

Rasmus har været tilbage i job en gang, men han blev for hurtigt sat op i tid og så knækkede filmen for ham.

Rasmus og Lotte har kæmpet hårdt hver dag siden ulykken, og de føler ikke der er forståelse hos kommunen for deres situation.

- Vi er jo bare et journalnummer, siger Rasmus.

Der er ikke noget Lotte og Rasmus hellere vil, end at komme i arbejde og vende tilbage til deres gamle liv.

- Vi er sygemeldte af en grund. Det er ikke for sjov, siger Lotte og fortæller: - Jeg kan ikke huske opskrifter længere, som jeg engang kunne i søvne.

Deres oplevelse af kommunen er, at der ikke er nogen tillid.

- Det er, som om de er overbeviste om, at vi er snyltere, siger Lotte.

- Vi vil jo bare gerne have vores liv tilbage. Vi har altid knoklet. Vi har altid arbejdet, og vi kan godt lide at arbejde, siger Lotte, der mener at systemet har svigtet dem og gjort dem mere syge ved ikke at lytte.

Lotte og Rasmus føler kommunen træffer afgørelser hen over hovedet på dem, og hver gang lyder det samme svar: - I kan jo bare klage, siger de.

Men hvorfor overhovedet træffe en afgørelse der skal klages over, spørger Lotte. Når Lotte og Rasmus møder op hos kommunen, kan de mærke stor forskel på om de er alene eller har nogen med. Derfor har Lotte også socialrådgiver Ghita Christiansen fra Fødevareforbundet NNF med, så ofte det kan lade sig gøre. Rasmus er også begyndt at have en fra Dansk Metal med.

- Der bliver talt ned til en. Det er absurd at man skal have fagforeningen i hånden, for at snakke med kommunen, siger Lotte.

Lotte fortæller at, i perioder har hun næsten ikke kunne tage ned på kommunen – hendes hjerte begyndte at banke, bare hun nærmede sig.

- Jeg snakkede med dem. De sagde, jeg kunne finde et job, hvor jeg kunne nusse med blomster, siger Lotte.

- Der er ikke nogen der er i det her system frivilligt, siger Lotte.

- Det her er slet ikke enestående. Vi oplever ofte at vores medlemmer ikke bliver mødt med tillid. Og så får de at vide, at de jo bare kan klage over kommunens afgørelse. Det kan godt være det ser godt ud i statistikkerne, når kommunen lukker for en sygedagpengesag. Men når man ved, de ikke er raske, så er det ikke det, der hjælper borgeren bedst og mest effektivt videre i arbejdslivet.

Faxe kommune har ikke ønsket at udtale sig om den konkrete personsag.

Lotte og Rasmus er ikke alene

Ghita Christiansen, der er socialrådgiver hos Fødevareforbundet NNF, har fulgt Lotte tæt og deltaget i flere møder med kommunen.

- Jeg er ikke tilfreds med den behandling Lotte og Rasmus har fået.

Når hun har stillet spørgsmål, får hun ikke svar, men bliver i stedet fejet af.

Det er en kompleks sag, og det er tydeligt at kommunen ikke forstår den situation familien er i, hvor de har været gennem en katastrofe.

Familien er jo traumatiseret, siger Ghita Christiansen.

På trods af de særlige forhold Lotte og Rasmus har været ude for, så er sagen ikke så speciel ifølge Ghita Christiansen:

Få hjælp af Fødevareforbundet NNF Vidste du, at du kan få hjælp af Fødevareforbundet NNF, hvis du helbredsmæssigt har svært ved at holde til dit arbejde? Det kan være du er kommet til skade på dit arbejde eller du er sygemeldt og har brug for at forstå de love og regler du bliver mødt med på kommunen.

Fødevareforbundet NNF har otte arbejdsskade- og socialsagsbehandlere ansat, der står klar til at hjælpe dig.

Find mere info på nnf.dk/arbejdsmiljoe

Jeg kan ikke huske opskrifter længere, som jeg engang kunne i søvne - LOTTE PI ØRUM MALM

SU BSTANS 2/2015

19

Økologi og rigeligt med kager: Slagtere og bagere får patienter på ret køl

Henri Lysen er økologisk slagter og sørger for kvalitetskød og pålæg til patienter og personale på Aarhus Universitetshospital.

Hanne Frank og Henri Lysen har nogle lidt anderledes kunder, end de fleste bagere og slagtere. De laver brød, kager, kød, spegepølser og leverpostej til syge mennesker, der er indlagt som patienter på Aarhus Universitetshospital.

AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

P

å en almindelig dag, er der gang i ovnene i bageriet. Hver dag laver Hanne Frank og hendes to bager-kolleger op mod 500 boller, over 1.000 kager, samt en ordentlig stak franskbrød og rugbrød. Én arbejder om natten, mens de to andre møder ind tidligt om morgenen.

Derudover ryger der omkring 50 kilo småkager gennem ovnene på en uge.

Fedtfattige produkter finder man ikke mange af i bageriet, og det er helt bevidst.

- Mange patienter har svært ved at spise og få nok næring, når de er indlagt på hospitalet. Derfor serverer vi kage to gange om dagen, og det er ikke slankekager, vi serverer, siger Hanne Frank.

Selvom bageriet ligner et normalt bageri på overfladen, så er der en ting, som er helt særlig, nemlig rengøringen.

20

S U BS TAN S 2 /2 015

Patienternes immunforsvar er ofte svækket, og derfor kan selv de mindste bakterier give sygdom. Alt bliver gjort rent hver dag, og det ses tydeligt.

- Fødevarekontrollen siger, at vi er Østjyllands reneste bageri. Det koster ekstra tid og penge, men sådan skal det også være, når vi laver brød og kager til syge og svage mennesker, siger Hanne Frank.

Ligesom hospitalets centralkøkken, forsøger bageriet og slagterafdelingen at bruge så mange økologiske ingredienser som muligt.

- Vi forsøger hele tiden at få flere økologiske produkter, og lige nu er lidt under 60 procent af vores ingredienser økologiske. Det er mest i detaljerne, vi mærker forskel på konventionelle og økologiske ingredienser.

Eksempelvis kan vi ikke lave en helt glat glasur, når vi bruger økologisk rørsukker, siger Hanne Frank.

Bageriet har sammen med centralkøkkenet og slagterafdelingen det såkaldte bronze-spisemærke. Det betyder, at mellem 30-60 procent af fødevarerne skal være økologiske.

Målet er, at få et sølv-mærke inden alt for længe.

Økologisk wienerpølse var svær at knække

På den anden side af væggen holder Henri Lysen til. Han er slagter, og står sammen med slagtersvenden Johan og en lærling for at levere kød, leverpostej, spegepølser og andet pålæg til hospitalets patienter og kantiner. Her er økologien også i højsædet, og det giver flere udfordringer end i bageriet.

- Vi får kvarte og halve økologiske kreaturer og grise ind, ligesom vi arbejder fuldstændig uden mælk og gluten. Men når man skal levere kød til så mange mennesker ad gangen,

Hver uge kommer der halve økologiske grise og kvarte okser ind til slagterne på Aarhus Universitetshospital.

bliver vi nødt til at købe konventionelle delstykker for at supplere op, siger Henri Lysen.

Han har været slagter på hospitalet de sidste fem år, og har været med i afdelingen lige fra starten. Efter flere år som økologisk detailslagter, blev han netop tiltrukket af de økologiske ambitioner på universitetshospitalet.

- Vi kan ikke bruge de færdiglavede krydderiprodukter eller de klassiske opskrifter på leverpostej, som enten er fyldt med mælk, gluten eller ikke-økologiske ingredienser. Vi skal udvikle og prøve os frem med egne opskrifter hele tiden. Som detailslagter kan man næsten ikke ønske sig flere faglige udfordringer end her på hospitalet, siger Henri Lysen.

Han fremhæver afdelingens egen wienerpølse, der er lavet helt uden E-numre, mælk eller gluten.

- Det var ikke lige til at finde frem til den helt rigtige opskrift, når patienterne gerne vil have den samme konsistens som i en almindelig wienerpølse. Men det lykkedes, siger han med et smil.

Det er ikke kun kød, som slagterne tilbereder.

Her er rygeovnen fyldt med laks.

Hanne Frank står i spidsen for at producere kager til omkring 800 patienter to gange om dagen. De syge patienter skal have næring for at blive raske.

SU BSTANS 2/2015

21

Overenskomster giver bedre fødevaresikkerhed

Når begge produktionslinjer kører hos Lantmännen Unibake uden for Aarhus, bliver der produceret næsten 30.000 pitabrød i timen.

Gode løn- og arbejdsvilkår giver bedre fødevaresikkerhed og hygiejne.

Det viser en ny gennemgang af Fødevarestyrelsens smileyordning AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN

E

r der styr på løn- og arbejdsvilkårene for de ansatte i en slagter- eller bagerbutik, så er chancen for en sur smiley halvt så stor, som hvis en virksomhed ikke har overenskomst.

Det viser en analyse af Fødevarestyrelsens smileyordning.

Substans har analyseret 3.091 kontrolbesøg fordelt på ni fødevarebrancher. Resultatet viser, at har en virksomhed ikke overenskomst, så får 4,8 procent en af de tre forskellige sure smileys, mens det kun er tilfældet for 2,4 procent af virksomhederne med overenskomst.

Den største forskel på glade og sure smileys er hos bagerbutikkerne. Her får 2,8 procent af virksomhederne med overenskomst en anmærkning af Fødevarestyrelsen.

Har virksomheden ikke overenskomst stiger tallet til 7,4 procent. Der er altså næsten tre gange så mange sure smileys hos bagerbutikker uden overenskomst, som hos bagerbutikkerne med gode løn- og arbejdsvilkår.

Ordnede forhold gavner forbrugerne Der findes fire forskellige smileys. Den glade betyder ingen anmærkninger, mens den værste, en helt sur smiley, betyder at virksomheden risikerer en bøde eller politianmeldelse.

22

S U BS TAN S 2 /2 015

- Når en virksomhed har ordnede forhold hele vejen igennem, så kommer det ikke bare medarbejderne til gode, men også forbrugerne. Danmark er kendt for en tårnhøj fødevaresikkerhed, og det skyldes blandt andet, at vi har et organiseret arbejdsmarked med overenskomster, der sikrer medarbejderne gode løn- og arbejdsvilkår, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF.

Overenskomster betaler sig

Hos brancheorganisationen Bager- og konditormestre i Danmark (BKD) er man glad for, at organiserede bagerbutikker får så få anmærkninger af Fødevarestyrelsen.

Brancheforeningen bruger mange ressourcer på at hjælpe og vejlede bagermestre landet over.

-Resultaterne viser, at det absolut kan betale sig at være medlem og have overenskomst. Vi kontakter medlemsvirksomheder en til to gange om året og vejleder dem i eventuelle nye regler. På den måde sikrer vi, at bagermestrene hele tiden er opdateret på ny lovgivning, og det er med til at sikre en høj fødevaresikkerhed, siger Hardy Christensen, formand for Bager- og Konditormestre i Danmark.

Tillidsrepræsentant Claus Skytte og hans kollega Lis Pedersen har hele tiden tjek på, hvilke ingredienser og fødevarer der bliver brugt i produktionen af pitabrød.

Lantmännen: Medarbejdere sørger for fødevaresikkerhed i top Ordnede forhold for medarbejderne giver færre sure smileys fra Fødevarestyrelsen. Det kan man nikke genkendende til hos Lantmännen Unibake i Hasselager, lidt uden for Aarhus.

Her produceres op til 30.000 pitabrød i timen, ligesom der bliver lavet rådej til bake-off i supermarkeder og på tankstationer. Her arbejder produktionsmedarbejderne hver dag for at sikre en høj kvalitet og sikkerhed. Det sker blandt andet igennem uddannelse og inddragelse i kvalitetsarbejdet.

Som en del af en international brød-koncern med 23 fabrikker i 18 lande, skal Lantmännen Unibake i Hasselager leve op til flere forskellige internationale standarder for fødevaresikkerhed.

- Vi arbejder efter en række stramme internationale standarder, som betyder at vi dokumenterer og skriver alt ned undervejs i produktionen. Samtidig får vi flere internationale besøg hvert år, hvor vores produktion bliver gået efter i sømmene. Det kræver, at vores produktionsmedarbejdere har de rigtige kompetencer og er en integreret del af vores sikkerheds- og kvalitetsarbejde, siger Steen Hansen, fabrikschef hos Lantmännen Unibake i Hasselager..

Alle medarbejdere skal på det lovpligtige hygiejnekursus senest tre måneder efter de er blevet ansat. Det samme gælder vikarer, som har været på virksomheden i mere end tre måneder. Samtidig er Lantmännen i gang med et kæmpe uddannelsesprojekt, hvor over 500 produktionsmedarbejdere i hele Danmark skal igennem et fire ugers uddannelsesforløb,

for at styrke den enkeltes kompetencer. Den ene uge er sat af til fødevaresikkerhed og hygiejne.

- Udover at der selvfølgelig skal være rent og hygiejnisk i produktionen, så er noget af det vigtigste for os, at vi kan spore hver enkelt pose med pitabrød. Så hvis der skulle gå noget galt, kan vi se præcist hvornår det enkelte pitabrød er lavet, og med hvilke produkter, siger Steen Hansen.

En af dem der har været på en uges ekstra kursus i fødevaresikkerhed, er Lis Pedersen. Hun har arbejdet hos Lantmännen Unibake siden 2008.

- Udover at bruge tid på dokumentation og sporbarhed, så er det også vigtigt for os, at huske de små ting, der kan være afgørende for hygiejnen på arbejdet. Hvad gør man egentlig ved sine fingre i løbet af dagen, husker man at nyse indvendigt i trøjen og lignende. Det ekstra kursus satte nogle gode tanker i gang hos mig og mine kolleger, siger Lis Pedersen.

- Jeg vil skyde på, at der på et almindeligt skiftehold med 16 ansatte, bliver brugt omkring 7-8 timer. Så det svarer til at en person hele tiden dokumenterer, skriver ned og lignende, fortæller Claus Skytte, der er tillidsrepræsentant for de omkring 50 produktionsmedarbejdere.

Det generer dog ikke Claus Skytte og hans kolleger, at bruge så meget tid på kontrol og dokumentation.

- Så længe vi ved hvorfor vi skal gøre det, så går det. Det er vigtigt for os i produktionen, at vi ved hvad vi skriver ned og ikke mindst hvorfor. Det giver motivation og lyst til at gøre arbejdet ordentligt, når man ved, at ens arbejde er med til at producere gode og sikre fødevarer, siger Claus Skytte.

SU BSTANS 2/2015

23

A-kasse

Hvad sker der egentligt, hvis du bliver ledig?

Fremover bliver samarbejdet mellem Fødevareforbundet NNFs a-kasse og landets jobcentre styrket med fælles samtaler og bedre koordinering. Her kan du se hvad der sker, hvis du er ledig efter 1. juli.

AF LAURIDS HOVGAARD

Første dag Skal du melde dig ledig på www.jobnet.dk eller i dit jobcenter.

Derefter skal du sende en ledighedserklæring til a-kassen.

Din jobsøgning skal registreres via en særlig joblog på www.jobnet.dk.

Efter 14 dage Får du en CV-samtale i a-kassen.

Dit CV skal være oprettet på www.jobnet.dk og godkendes af a-kassen senest to uger efter du er blevet ledig. A-kassen kan hjælpe med at lave dit CV. A-kassen begynder på din personlige plan (Min plan), som følges op af Jobcentret. Vi hjælper dig også godt i gang med din jobsøgning.

Fra første ledighedsdag kan du Tage en erhvervsuddannelse Er du ufaglært kan du starte på en erhvervsuddannelse.

Du får 80 procent af dagpengesatsen, og mulighed for at låne de sidste 20 procent.

Du kan blive voksenlærling, hvis du er ufaglært eller har en forældet uddannelse.

Få seks ugers jobrettet uddannelse Faglærte og ufaglærte kan starte i 6 ugers uddannelse, mens du er på dagpenge. Det kan være alt fra truck-kørekort til hygiejne-kurser.

Kurserne skal godkendes af jobcenteret.

Komme på læse-, skrive- og regnekurser Hvis du er ufaglært og har svært ved at læse, skrive eller regne.

24

S U BS TAN S 2 /2 015

En gang om ugen Skal du bekræfte på www.jobnet.dk, at du stadig søger job.

Din jobsøgning skal registreres hver uge via en særlig joblog på www.jobnet.dk.

Efter 16 måneders ledighed Skal du til en samtale på dit jobcenter sammen med a-kassen.

Goddag igen!

En gang om måneden Sender du dagpengekort ind til Fødevareforbundet NNFs a-kasse.

Du skal til jobsamtale i jobcenteret hver måned, de første 6 måneder.

Efter seks måneders ledighed

En gang hver tredje måned Får du en rådighedssamtale med a-kassen om, hvordan det går med din jobsøgning, og hvad du har behov for af hjælp.

Er du under 30 eller over 50 år: Du får et tilbud om aktivering senest efter 3 måneder. Et tilbud er på mindst 2 uger, eksempelvis praktik i en virksomhed.

Meningsløs gentagen aktivering er væk, så du bliver ikke sendt i aktivering hvert halve år.

Kan du komme i løntilskud i 4-6 måneder, når du har været ledig i 6 måneder.

Kan du komme i jobrotation i op til 6 måneder. Det betyder, at du midlertidigt overtager et job, mens medarbejderen fx er på uddannelse.

Skal du kun til samtale i a-kassen, hvis der er behov for det.

Efter et halvt års ledighed, skal du hver tredje måned til samtale på dit jobcenter.

Efter 5-6 måneders ledighed Jobcenteret indkalder til en fælles samtale i Jobcentret, hvor a-kassen deltager.

Er du mellem 30-49 år: Du får et tilbud om aktivering efter senest 6 måneder

SU BSTANS 2/2015

25

Portræt

Af Henning Nielsen

BOLLER OG RUGBRØD ER TRYLLET VÆK:

Nu lever Henning af magi og showbiz Efter en finaleplads i TV2s ”Danmark har talent” har 33-årige Henning Nielsen sagt farvel til fødevarebranchen og goddag til livet som professionel tryllekunstner AF LAURIDS HOVGA ARD / FOTO: RUNE EVENSEN OG T V2

H

enning Nielsen blev i starten af året landskendt som den morsomme sønderjyske tryllekunstner, der lørdag efter lørdag forbavsede og underholdt danskerne i TV2s ”Danmark har talent”. De hurtige og imponerende tricks har han udviklet og øvet sig på om dagen, mens nætterne blev brugt i pakkeriet hos Kohberg i Bolderslev i Sønderjylland.

Fælles for fødevarejobbet og trylleriet er, at de begge tog fart ved en tilfældighed.

Som sønderjyde, bosat få kilometer fra den tyske grænse, kedede Henning sig bravt i tysktimerne.

- Jeg fik mange timer til at gå med at lege med spillekort og lave korttricks med klassekammeraterne. Men det var først da jeg faldt over et gammelt VHS-bånd, hvor Søren Pilmark viste sine trylletricks frem, at jeg for alvor fik øjnene op for tryllekunsten. Siden har jeg været bidt, siger Henning Nielsen.

Kærligheden til gode fødevarer sendte Henning i lære som kok.

Det var også på jobbet som kokkelærling, at han fik sin debut som tryllekunstner. Hans

26

S U BS TAN S 2 /2 015

første show var slet ikke planlagt. Han arbejdede på Rødekro Kro, hvor et stort selskab en dag dukkede uanmeldt op. De skulle fejre en fødselsdag, men noget var gået galt i kalenderen, for ingen anede, at de kom. I al hast fik Henning Nielsen til opgave at underholde med et trylleshow, så køkkenet vandt lidt tid til at lave mad og dække op til det uventede selskab.

- Jeg kan ikke huske så meget fra min første optræden, andet end at jeg tror de klappede bagefter, og at jeg så skyndte mig ud i køkkenet for at hjælpe til, fortæller Henning Nielsen.

Kærligheden til mad og gode fødevarer har han også taget med over i tryllekunsten, hvor han er kendt som den syngende kok. Ketchup, æg og andre madvarer er en fast del af showet.

Karrieren som kok blev kort. Lange arbejdsdage og ingen fri-weekender blev for meget.

Han kendte chefen i pakkeriet hos brødproducenten Kohberg, og ville bare have et par måneders arbejde hos Kohberg. Det blev til 13 år på natholdet i pakkeriet.

- Natarbejdet passede mig godt. Jeg øvede mine trylletricks om dagen, og arbejdede om natten. I starten tog jeg mest rundt og underholdt når venner og familie holdt fest, men i 2005 tog jeg mod til mig, og meldte mig til nordisk mesterskab i magi, siger Henning Nielsen.

Han blev nordisk mester i første forsøg.

Sydkorea: Fra lageret til stjerne med bodyguard og privatchauffør

Selvom de færreste danskere kendte Henning Nielsen, før han meldte sig til TV2s talentprogram, har han været i rampelyset før.

Han har nemlig turneret Asien tyndt. Japan, Sydkorea og Malaysia har alle fået besøg af Hennings trylleshow. Sidste år optrådte han foran millioner af tv-seere og brugte timer på at skrive autografer efter hvert show.

- Der er lidt mere fokus på magi og trylleri i Asien. I Sydkorea er de vilde med den danske humor, men de kan ikke selv finde ud af at lave det, så jeg er blevet ret populær med mine shows, der kombinerer comedy og tryl, siger Henning Nielsen.

I 2009 vandt han en flot 2. plads ved VM i magi i Sydkorea.

- Jeg har været så heldig, at få lov at rejse rundt i verden med mit trylleri, samtidig med, at jeg arbejdede i pakkeriet hos Kohberg.

Efter Henning Nielsen har fået børn, er de lange ture til Asien sat i bero, og så blev der plads til at prøve kræfter med TV2s ”Danmark har talent”.

- Jeg kom faktisk også i semifinalen i ”Scenen er din” for et par år siden, men det var der ikke mange der lagde mærke til. Det er helt anderledes efter jeg kom i finalen i ”Danmark har talent”, siger Henning Nielsen.

De mange lørdage i bedste sendetid på TV2 har fået danskernes øjne op for den sjove sønderjyde, der tryller med fødevarer. I dag er jobbet sagt op, og Henning Nielsen lever som en af de få fuldtidsprofessionelle tryllekunstnere i Danmark.

- Jeg er fuldt booket det næste halvandet år.

Jeg har op til tre shows om dagen, så det er ret hektisk for tiden. Men jeg har drømt om at få lov til at leve af min hobby i mange år, så det er helt fantastisk. Man ved aldrig hvor længe den slags holder, så det er bare om at nyde det, mens det varer, siger Henning Nielsen.

Selvom jobtitlen siger tryllekunstner, har Henning Nielsen beholdt sit medlemskab af Fødevareforbundet NNF. Om det bliver fødevarebranchen han vender retur til, hvis han en dag ikke kan leve af sine trylleshows, ved han ikke.

- Jeg havde gode kolleger på Kohberg og siden hos Graasten Salater, så hvem ved, om jeg skal tilbage på et tidspunkt. Men jeg har lovet min kæreste, at jeg ikke skal være kok igen. Det er for lange og skæve arbejdsdage, siger Henning Nielsen.

Når Henning ikke er på landevejen med sit show, nørder han nye tricks i sit værksted i Sønderjylland.

- Nye tricks tager lang tid at udvikle. Mit nuværende show på 30 minutter, har jeg brugt de sidste mange år på at forbedre. Det tager tid at få det til at se let ud, siger Henning Nielsen.

KONKURRENCE

Vind et gavekort på 500 kroner til pegani.dk, en af Danmarks største tryllebutikker. Læs mere og deltag i konkurrencen på nnf.dk/substans

SU BSTANS 2/2015

27

DAGPENGE, SU, FOD- TÆT- SMER- RØG I BLÅKONTANTHJÆLP BOLD- NEDE TE KØKKEØJET OG APANAGE RÆKKE NET STENFRUGT PRES1 SER SANGSKRIVER

BLEV DESRUUDEN GRINE STENT

2

UDRÅB

BILDEL

NERIE

IDET

IKKE SODA- STOR KONGE- TEROPTIL- NINGGJORTE VAND HJORT NAVN SPIL

O L I V E N O L I E P R O D U C E N T

JEG

E G O

SMÅSTEN

R A L

FAHRENHEIT

F

AMORIN FRED

I S

DYP- SORPELSE BET TIL FX FISK OG GEVÆR POMFRITTER PIGENAVN

E R O T

RENSET KIRSEBÆR KORNTOP

SLIDE BEVÆGER

Ø R R E D

LANDBRUGSAREAL

R O E M A R K2

SMALL

S

SLYNGPLANTER

E F E U E R

FJELDSIDE

L I

MØBEL

S O6 F A

FOR AF STED BORT FRA BUNDEN

KULØRTE BUNDT

KURS UNIONEN

A S E

SKALDYR SINGLE

SCORE VERDENS LØN

MIDT I FLOKKEN

K

GRIS UNG TJENER

KIGGET LIGGEGAL

S E T

VAMS

LUGE I RÆKKEN NUANCE

TÆNDT FRAKKER

O N

S O

LØVTRÆ PCSYMBOL

FIK KIG PÅ SKÆVE

SPOLER SY

M A R S K

BANDEORD

S G U

BEHOLDER

T E K A N D E

ØRKENLUND

HELT I ORDEN

RØDGUL

28

S U BS TAN S 2 /2 015

Æ T

SKÆLVENDE

A H UTØJ VULKAN

ODIN

DIAMANT

VINDE TVESANG

S E J R E

L U7 S ANTOG SÆRT

GYSE KANTEN

Indsendt af: Gade: Postnr. Og by: Fødselsdato:

GARN GRÆSK FERIEØ

VARME DRIKKE

N E T

I8 S N E

T R O E D E BÆSTER MARKER

A S N E R

E N D

S T E N12

Kodeord:

H

PAS

L9 A G E N STADIG

LYNGOMRÅDE

J O B 5 EFTERI D NAVN

LiaXord

Løsningen på sidste nummers krydsord – Substans nr.1 2015 er: Osteanretning Vinderne af krydsord nr.1 2015: Ketty Poulsen, 7700 Thisted Kirsten Bierbaum, 8700 Horsens Aage Finderup, 6670 Holsted Dette blads løsning sendes til: Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg C senest 1. august. Løsningen kan også sendes på mail til substans@nnf.dk. Skriv ”Krydsord” i emnefeltet. Tre præmier af ’250 kroner sendes direkte til vinderne. Gavekortet kan indløses i Coops butikker landet over. Løsning og vindere offentliggøres i næste nummer af Substans.

SLÆGT PORTION

O R A N G E

O K

I D E

K R E D I T O R

O L10 I N E

O 11 A S E

KOK MEDGANG

T E N E SENGETØJ RIGELIG

N R

R Ø D B E D E4

Ø J N E D E

O P K V I K K E R DR-PROGRAM VIA

MUMS AVLSSTEDER

S J A N T

A S K

LANDOMRÅDE

SYLTEGRØNSAG FLINK

R U N E R LÅNGIVER DASK

PÅHIT FLABET

NUMMER KOLD DRIK

R A D R E N S E

N E T T E SERGENT HÅNE

A L G E R

G A L L A

S3 T Y R E T

R E J E

N E D E N U D D R

LEDET

Ø S T GAMLE TEGN TRAFIK

FESTTØJ SNUDE

TANG KERAMIK

U D S T E N E T

L U E R Ø D E

I L E D E

TVKANAL

LILLE EN TIL HALSEN

D O

S A L A T O L I E

R E T T E

V Å B E N

SPISEFISK

DITTO VIOLINER

RANKE RUTEBIL

MADVARE SAMME

Løsning på opgave 4

V I S E M A G E R

OLIEEDDIKEMARINADER VINSTUEN.SØPAPEGØJE ENDT..LUS.ESCORT.EJ ROER..TIMER.EDI.TRE ELRADIATOR.ØR.EPO.C NI.GYSE.VOKSES.ERGO SENOR.RISTET.COGNAC K.ENER.SE.METODE.DK OST.RAST.SIRENE.BET MISLYKKEDE.SNERRE.A S.TAGER.EGO.OS.ETUI TRES.TEKANDER.SVOVL SÆDER.VINE.CAFE.NO. TV.ROSER.RÅCREME.RY RENE.ETTA.ROI.EGENT IKONER.ENG.SEKS....

DAL.VIOL.RAK.IT....

IGENNEM.TEBOLLE....

GERNE.SKIBE.ÅER....

Kære medlem af Fødevareforbundet NNF

Som du måske ved, har Fødevareforbundet NNF forhandlet med Dansk Metal om en mulig fusion pr. 1. januar 2016. Forhandlingerne mellem de to forbund har fundet sted henover foråret og er mundet ud i et fusionsgrundlag.

Dette nummer af Substans er blevet trykt, inden hovedbestyrelsens møde er afsluttet, og vi kan derfor ikke orientere dig, om de beslutninger hovedbestyrelsen traf. Men på forbundets hjemmeside kan du læse hovedbestyrelsens beslutning: www.nnf.dk/metal

Forbundets hovedbestyrelse har haft fusionsgrundlaget til behandling to gange. Tredje og sidste behandling fandt sted tirsdag den 9. juni. På dette møde besluttede hovedbestyrelsen, hvordan den videre proces skal forløbe; om der skal indkaldes til en ekstraordinær kongres i efteråret, der skal tage stilling til den mulige fusion, eller om processen skal stoppes.

Med venlig hilsen Ole Wehlast Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF

SU BSTANS 2/2015

29

STØT OS, VI STØTTER DIG Vil du støtte et parti, der rent faktisk kæmper for dine løn- og arbejdsforhold? Så meld dig ind på socialdemokraterne.dk eller sms socialdemokrat + dit navn til 1241.

Sms koster kun alm. takst.

PÅ FORHÅND, TAK OG VELKOMMEN!

Vi skal tage pænt imod nye kollegaer – også dem fra udlandet. Men vi skal ikke acceptere lønpres og social dumping. Derfor står vi fast på danske løn- og arbejdsvilkår.

Kun sådan kan vi passe på det Danmark, du kender.

Med Alkas rejseforsikring kan du og din familie nyde ferien fuldt ud Få 10% i raba t som medlem

Faktisk er Alkas årsrejseforsikring for dig som medlem, 50% billigere i sammenligning med tilsvarende forsikringer hos andre selskaber. Rejseforsikringen inkluderer afbestillingsforsikring, dækker i hele verden og hele året. Rejseforsikringen er en tillægsforsikring til indboforsikringen. udnyt dine medlemsfordele. ring 70 12 14 16 eller gå ind på alka.dk