Substans 03 2012 by Fødevareforbundet NNF

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 03 // 2012

160 millioner kr. til medlemmerne TEMA side 6–14

Politikere fortryder fedtafgift

Tillidsmandssag på vej mod ARLA

Side 48

Side 4

oles //

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 03 // 2012

160 millioner kr. til medlemmerne

Tre parter – tre tabere!

TeMA Side 6–14

Politikere fortryder fedtafgift

Tillidsmandssag på vej mod ARLA

Side 48

Side 4

136966_Substans_03_2012 Rikke.indd 1

13/06/12 08.42

I 2011 kæmpede forbundet 160 millioner kroner hjem til medlemmerne i arbejdsskade erstatninger, sociale og faglige sager, manglende løn og pension m.m. Foto: Poul Anker Nielsen

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 19.6.2012 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Datagraf Tryk Stibo Graphic A/S Oplag 26.900 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er m iljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

substans // 03 // 2012

Da regering, arbejdsgivere og lønmodtagere for 25 år siden forhandlede den første egentlige trepartsaftale på plads, skete det uden særlig megen offentlig opmærksomhed. Der blev i første omgang ikke taget megen notits af den såkaldte Fælleserklæring fra de tre parter. Til trods for at den senere udmøntede sig i opbygningen af de nuværende arbejdsmarkedspensioner til den brede kreds af LO-lønmodtagere – som så til gengæld skulle holde igen med lønkravene, så arbejdsgivernes omkostninger ikke oversteg niveauet hos konkurrenterne i andre lande. Meget i samfundet har ændret sig siden 1987. I 2012 har vi oplevet en totalt anderledes bevågenhed omkring trepartsforhandlingerne. Og i 2011 med for den sags skyld, for det er jo længe siden, regeringen bebudede sit initiativ. Dengang skulle det godt nok vente, til dette års overenskomstforhandlinger var overstået, mente regeringen. Og nu blev det så nærmest slet ikke til noget. Der er brugt vældig mange kræfter på at finde ud af, hvad der skulle indgå i forhandlingerne. Eller i hvert fald at nå frem til det bredt formulerede kommissorium, som dannede det formelle grundlag for de forhandlinger, som altså ikke overlevede en Her er vi kommet uge fra første forhandlingsmøde 4. juni, inden finansminister Bjarne Corydon konkluhovedkulds ud af derede, at der ikke var basis for at gå videre. forhandlingerne Det burde ikke være kommet dertil. For med lutter tabere. de store udfordringer for arbejdsmarkedet og samfundet, som trepartsforhandlinDet er uholdbart! gerne skulle have skabt rammer for at løse, ja, de står jo uløste tilbage! Der skal skaffes flere arbejdspladser, der skal ske et løft af uddannelserne, der skal sikres praktikpladser, der skal sættes effektivt ind mod social dumping. For nu at nævne enkelte af udfordringerne. I hele forløbet op til og under trepartsforhandlingerne har det kraftigste søgelys, i hvert fald fra medier og offentlighed, været på ambitionen om at øge arbejdsudbuddet frem mod 2020. Man kan begræde, at spørgsmålet om at sløjfe enkelte helligdage eller feriedage er det, som har fyldt bevidstheden omkring trepartsforhandlingerne. Og ført til deres hurtige og bratte afbrydelse. Men vi må samtidig konstatere, at den indbyggede modsætning mellem ledigheden her og nu og behovet for mere arbejdskraft om få år ikke er blevet forklaret særlig godt. I Fødevareforbundet NNF indkaldte vi straks ved trepartsforhandlingernes start arbejdspladsernes tillidsfolk til en orientering og en drøftelse af situationen. De lyttede opmærksomt til LO-formand Harald Børstings og beskæftigelsesminister Mette Frederiksens mange kloge ord. Blandt andet om hvorfor der i længden, i takt med at store årgange forlader arbejdsmarkedet, bliver brug for en lille ekstraindsats fra dem, der skal bære videre på arbejdsmarkedet. Vi var klar til at drøfte, hvad der kan stilles op over for det. Det er så åbenbart ikke aktuelt mere – formelt i hvert fald. Men problematikken forsvinder naturligvis ikke. Og det gør de andre lige nu mere påtrængende problemer, som jeg nævnte tidligere, bestemt heller ikke. Som jeg skrev på denne plads i det foregående nummer af Substans, så skal der være tre vindere i en trepartsforhandling. Nemlig alle tre deltagere. Her er vi kommet hovedkulds ud af forhandlingerne med lutter tabere. Det er uholdbart! Med venlig hilsen

Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

. r k r e n o i l l i m e n 0 r 6 e 1 m m e l d e m l i t

Vi skal være mere fleksible! Side 22

TEMA

Side 6–14

øvrige sider 16 Ajour 26 Arbejder efter indiansk filosofi

28 Vi udformede vores egen sygefraværspolitik

30 Sevel Slagteri: Arbejdspladserne reddet

34 Fra slagtehus til kummefryser

Esbjerg-lukning: Som at blive ramt af et lyn Side 18

Tillidsmandssag på vej mod ARLA Side 4

36 Slagterilærlingen inviterer 2.000 til stegt flæsk

38 Bager 13.000 tarteletter i timen

40 Irene og John gik deres

Jeg letter på parykken for kollegerne Side 32

egne veje

42 Rundt om 45 FRI: Preben er vild med hajer

46 X-ord 47 Trepartsforhandlingerne: Hvad var det dog, der skete?

48 Det er tilladt at blive klogere substans // 03 // 2012

Til forsvar for Af Poul Damgård // Illustration Lars-Ole Nejstgaard

Arla Foods får nu en sag på halsen efter at have presset de to med arbejderrepræsentanter ud af koncernens bestyrelse for påstået brud på tavshedspligt. Et alvorligt angreb på tillidsmandssystemet, siger LO-fagbevægelsen, som kræver oprejsning til de to. Et alvorligt angreb på tillidsmandssystemet! Sådan bedømmer Fødevareforbundet NNF mejerikoncernen Arla Foods’ udelukkelse af to medarbejdervalgte repræsentanter fra koncernens repræsentantskab og bestyrelse. LO er enig og vil føre sag mod Arla med krav om oprejsning til de to tillidsfolk. Deres påståede forseelse skete i en orientering i et internt meddelelsesblad, Inforat, som udsendes til hen ved 80 tillidsfolk m.v. i Arla. Her omtales bl.a. mejerilukninger og Arlas forhandlinger om fusion. Det er ifølge den svenske bestyrelsesformand Åke Hantoft fortrolige oplysninger fra bestyrelsesarbejdet. Medarbejderrepræsentanterne holder sig til, at de ikke har røbet lukninger, hvor medarbejderne de pågældende steder ikke allerede havde modtaget information om det, ligesom Inforat ikke omtaler, hvem Arla konkret forhandlede fusion med. – De to har udelukkende orienteret deres tillidsmandskolleger om noget, som var almindeligt kendt i koncernen, siger forbundssekretær Poul Erik Faarkrog, der har mejerisektoren som ansvarsområde i Fødevareforbundet NNF. Han beklager, at der er slået skår i den normalt ganske fordragelige tone i samarbejdet med Arla. – Vi plejer at finde løsninger i forhold til Arla frem for at være så bombastiske, men den linje vil den svenske formand åbenbart ikke fortsætte, konstaterer Poul Erik Faarkrog.

Beskyttelsen er vigtig! Efter længere tids pres fra ledelsen blev de to medarbejdere præsenteret for en formulering i en pressemeddelelse fra

substans // 03 // 2012

Arla om, at det ikke er muligt for dem »at fortsætte i bestyrelsen med den tillid, der er nødvendig«. De to tillidsfolk orkede ikke længere at kæmpe imod og gav op. Men deres respektive fagforbund, 3F og Fødevareforbundet NNF, forfølger sagen og får opbakning fra LO. Hovedorganisationens næstformand Lizette Risgaard deler forargelsen over Arlas attitude: – Det er afgørende, at tillidsrepræsentanter og medarbejdernes bestyrelsesrepræsentanter er beskyttede, når de optræder på deres kollegers vegne. De skal frit kunne arbejde for medarbejdernes interesser – også selv om det ikke altid er lige efter ledelsens drejebog. Derfor er det alvorligt, når en virksomhed presser medarbejdernes repræsentanter væk fra deres poster. – Det er ikke noget, ledelsen må blande sig i. LO vil derfor føre sagen for de to tidligere bestyrelsesrepræsentanter. Og vi ser det som en sag, der har betydning for hele LO-fagbevægelsen, siger Lizette Risgaard.

Strid blandt medarbejderne Arla-ledelsens behandling af de to medarbejderrepræsentanter har ikke alene givet ballade med medarbejderne og deres faglige organisationer. Det har også skabt intern splid blandt medarbejderne. De ansatte vælger gennem repræsentanter fra de enkelte arbejdspladser seks medlemmer til koncernens repræsentantskab. Disse seks udpeger fra deres lille kreds selv de to, der skal sidde i koncernens bestyrelse. Og mens de to, der nu er presset ud af bestyrel-

sen, har fuld opbakning fra fællestillidsfolkene rundt om på Arlas afdelinger, så måtte de kigge langt efter tilsvarende støtte fra de kolleger i repræsentantskabet, som havde udpeget dem til bestyrelsen. Den manglende opbakning forarger fællestillidsfolkene så meget, at de på et møde sidst i april i en udtalelse udtrykte mistillid til tre af de fire medarbejdervalgte kolleger i repræsentantskabet og opfordrede dem til at nedlægge deres tillidshverv. Det er ikke sket! Den aktuelle misere har fået tillidsrepræsentanterne i hovedsamarbejdsudvalget til at bede Fødevareforbundet NNF, 3F og Dansk Mejerist Forbund (som indgår i Serviceforbundet) om at foreslå nye regler for valg af medarbejdere til koncernens bestyrelse og repræsentantskab. Det skal ikke længere være de seks medarbejdere i repræsentantskabet, der udpeger de to bestyrelsesmedlemmer. I stedet skal den samme kreds, som vælger de seks til repræsentantskabet, samtidig vælge de to bestyrelsesmedlemmer. Forslaget fra tillidsrepræsentanterne skal vedtages i Arla Foods’ bestyrelse for at få gyldighed. Udadtil er det imens spliden om behandlingen af de to tidligere bestyrelsesmedlemmer, der vil fylde mest. – De skal have oprejsning, og det vil vi satse, alt hvad vi kan, på, at de får, fastslår Poul Erik Faarkrog.

side

tillidsfolkene!

substans // 03 // 2012

â&#x20AC;&#x192;

Når medlemmer kommer til skade, bliver snydt af deres arbejdsgiver, mobbet eller kommer i klemme i det sociale system, bliver deres medlemskab af Fødevareforbundet NNF mange penge værd. I 2011 kæmpede forbundet 160 millioner kroner hjem til medlemmerne i arbejdsskadeerstatninger, sociale og faglige sager, manglende løn og pension m.m.

DE fik hjælp

Af Pia Rosager // Foto Jens Bach, Poul Anker Nielsen og Axel Søgaard

. r k r e n o i l l i e n r e 160 m m m e l d til me

Fødevareforbundet NNF hjalp tidligere slagteriarbejder Adel Alazzawi til en millionerstatning og førtidspension – og ikke mindst til at kommunen ikke kunne komme og kræve 200.000 kr. tilbagebetalt efterfølgende.

substans // 03 // 2012

Fødevareforbundet NNF anlagde erstatningsansvarssag mod Danish Crown, efter at slagteriarbejder Christian Andersen fik en kniv i foden, og Danish Crown forsøgte at fralægge sig ethvert ansvar. Det har udløst millionerstatning.

Den dag man pludselig er udsat for en arbejdsskade, mister sin erhvervsevne, bliver chikaneret eller mobbet, arbejdspladsen lukker, eller man ganske enkelt bliver snydt, er fagforeningskontingentet mere end godt givet ud. Den erfaring gjorde alt for mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF sig i 2011. Forbundet måtte ind i så mange sager for medlemmerne, at det resulterede i erstatninger på 160 millioner kr. til medlemmerne. Det drejer sig typisk om erstatning for tabt erhvervsevne og erhvervsbetingede lidelser, ménerstatning og hjælp til at få de ydelser, medlemmerne har krav på i det sociale system. Samtidig havde et stort antal medlemmer brug for forbundet til at få deres manglende løn, betaling for overarbejde,

feriefridage og pension, få erstatning for arbejdsgivernes ulovlige afskedigelser, bortvisninger, problemer i læreforholdet m.m.

Ikke selv kræfter og råd Forbundsformand Ole Wehlast glæder sig over, at forbundet har kunnet hjælpe så mange medlemmer. – Det, jeg hører fra medlemmerne, er, at de ikke selv ville have haft råd og kræfter til at løbe spidsrod mellem arbejdsgiver, sociale myndigheder og dyre advokater i årevis, da tæppet blev trukket væk under dem, siger Ole Wehlast. Ole Wehlast så dog allerhelst, at erstatningerne til medlemmerne lå så tæt som muligt på et stort rundt nul. Det ville nemlig betyde, at sikkerheden, arbejdsmiljøet og ansættelsesforholdene på

En arbejdsskadesag sendte Hans Odgaard Pedersen til tælling, og hans liv var ved at gå i opløsning. Med hjælp fra Fødevareforbundet NNF og års tovtrækkeri fik Hans over to millioner kr. til at leve for, frem til han kan gå på folkepension.

arbejdspladserne var i orden. Og at velfærdssamfundet fungerede.

Et plaster på såret – Men der er lang vej endnu. Den økonomiske krise har kun betydet flere arbejdsgivere, der slækker på sikkerheden, skruer tempoet op og »glemmer« løn-, pensions- og feriepengeindbetalinger, og flere kommuner, der spekulerer i at undgå at betale sygedagpenge og tildele for eksempel førtidspension. – Her er de erstatninger, vi kan sikre medlemmerne, måske dét plaster på såret, der kan gøre livet lidt lettere og sikre en familie sit økonomiske grundlag, siger Ole Wehlast. Mød nogle af de medlemmer, for hvem fagforeningsmedlemskabet blev altafgørende, på side 8-14.

Det, jeg hører fra medlemmerne, er, at de ikke selv ville have haft råd og kræfter til at løbe spidsrod mellem arbejdsgiver, sociale myndigheder og dyre advokater i årevis, da tæppet blev trukket væk under dem. Ole Wehlast

substans // 03 // 2012

kr. r e n o i l l i ne r e 160 m m m e l til med

Kvæstet storetå giver

g in n t a t s r e n io mill

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Fødevareforbundet NNF anlagde erstatningsansvarssag mod Danish Crown, efter at slagteriarbejder Christian Andersen fik en kniv i foden. Det har udløst meget stor erstatning. Arbejdsskadekonsulent Claus Gaarde forventer mange nye sager.

Christian Andersen og hans kolleger havde flere gange talt om, at sikkerheden i stikkeriet på Danish Crown i Blans var for dårlig. Christian Andersen havde påtalt det flere gange. Blandt andet mente de, at meget af materiellet var nedslidt, ligesom de efterlyste sikkerhedssko. Slagteriarbejderne blev lovet, at der ville blive gjort noget ved sagen. Også fordi der var sket et par mindre uheld. Men der skete aldrig noget. Det blev ved snakken. For 63-årige Christian Andersen blev en arbejdsulykke på grund af dårlig sikkerhed årsag til, at han måtte sige farvel til sin arbejdsplads og gå på tvungen efterløn. – Jeg havde ellers regnet med, at jeg ville fortsætte nogle år endnu. Men sådan skulle det altså ikke være, siger han. Fredag den 30. oktober 2008 var en arbejdsdag som alle andre. De havde travlt

substans // 03 // 2012

Foden, som er opereret tre gange, men aldrig bliver rask. – Den er også årsag til mit farvel til arbejdsmarkedet, siger Christian Andersen.

i stikkeriet med de sidste grise inden weekenden.

Kniv i foden Arbejdet i stikkeriet foregår på den måde, at en række medarbejdere stikker de bedøvede grise, så de kan tappes for blod. De tager en stikkekniv fra en karrusel, stikker grisen og lader kniven blive siddende, inden de tager en ny kniv til næste gris. Omkring kl. 14.30 sker ulykken. Kniven i den gris, som Christian Andersen netop havde stukket, river sig løs og borer sig gennem hans gummistøvler og ned i hans højre storetå. – Det giver et jag i mit ben, og det føles, som om det brænder. Smerterne er næsten uudholdelige, så jeg trykker på knappen med »nødstop«, fortæller Christian Andersen. Christian Andersen fik kniven hevet ud af sin storetå og fik gummistøvlen af. Der

var ikke meget blod, men det gjorde afsindigt ondt. I første omgang kunne problemet klares med et plaster.

Senen revet over Selv om Christian Andersen havde stærke smerter, gik han på arbejde efter weekenden, men om tirsdagen var smerterne så kraftige, at han måtte søge læge. – Jeg forstår godt, at du har ondt. Senen til storetåen er skåret over, og du skal på sygehuset med det samme for at blive opereret, sagde lægen. Det skete allerede samme aften på sygehuset i Sønderborg. Men smerterne forsvandt ikke. Ved den tredje operation blev nerverne skåret over for at fjerne smerterne. Men lige meget hjalp det. Der blev indledt en arbejdsskadesag, som arbejdsskadekonsulent Claus Gaarde, Fødevareforbundet Sydjylland, tog sig af. Han mente dog, at der også

Christian Andersen forsøger med indlæg i sin højre sko for at mindske smerterne i foden.

Fantastisk hjælp Da Christian Andersen i 1990 fik arbejde på slagteriet i Gråsten, var det første, der skete, at han blev kaldt ind til tillidsmanden og bedt om at melde sig ind i fagforeningen. – I fagforening. Aldrig. Det er ikke noget for en bonde som mig, sagde Christian Andersen, men blev – meget mod sin vilje – medlem af fagforeningen. – Den hjælp, jeg har fået af Fødevareforbundet NNF, er uvurderlig. Den har været fantastisk. Uden NNF havde sagen aldrig fået den afslutning, siger Christian Andersen, der fortsat får meget stærk smertestillende medicin.

– Vi har kun set toppen af isbjerget. Jeg ved, at der ligger mange erstatningsansvarssager, som ikke er taget op, siger Claus Gaarde.

var basis for at anlægge en erstatningsansvarssag. – Med sådan en arbejdsulykke skal ansvaret placeres. Og ud fra de oplysninger, jeg havde, var jeg ikke i tvivl. Danish Crown stod med ansvaret. Vi ville altså rejse en erstatningsansvarssag sideløbende med arbejdsskadesagen, siger Claus Gaarde.

Ville ikke tage ansvar Da sagen kom for retten i Sønderborg, fralagde Danish Crown sig ansvaret. Fødevareforbundet NNFs advokat var Jacob Holm fra Rosberg og Haug, og han procederede for en stor erstatning til Christian Andersen, der havde valgt helt at forlade arbejdsmarkedet og gå på efterløn. På slagteriet i Blans kunne man nemlig ikke tilbyde ham en stilling, han kunne klare. Rettens dom var meget klar: Dommeren fandt, at Danish Crown var ansvarlig,

og Christian Andersen blev tilkendt en erstatning på 1.335.000 kr. I arbejdsskadesagen blev en mengrad på fem procent takseret til 29.000 kr. plus 101.000 kr. i erhvervsevnetab. Claus Gaarde mener, at der er mange flere af den slags sager, men at de ikke kommer frem. – Det kan skyldes, at slagteriarbejderne gennem overenskomsten får fuld løn i 20 uger, når de har været udsat for en arbejdsulykke. Og bevirker en arbejdsskade, at man kun er væk fra sit job i nogle få dage – med løn – så tænker man ikke over, at man har mulighed for at få yderligere erstatning. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at man også undersøger, om der er basis for en erstatningsansvarssag, selv ved mindre uheld. Dette kan man gøre ved at rette henvendelse til arbejdsmiljørepræsentanten eller tillidsmanden. Eller tage sin skadesanmeldelse med til den lokale afdeling.

Ingen sag for lille – Ingen sag er for lille. Selv om det så kun drejer sig om få tusinde kroner, så kører vi gerne en sag i Fødevareforbundet NNF. I kategorien af mindre uheld kan det være, at man skrider på en trappe, falder, glideskader, en kollega, der er skyld i, at man kommer galt af sted, uheld med køretøjer, nedfald fra loftet, maskiner og lignende. – En arbejdsskade skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen efter fem ugers fravær. Når vi taler om erstatningsansvar, er det nok, at man er fraværende nogle dage. Og så er forældelsesfristen i disse sager fem år. – Jeg forventer, at vi kommer til at se mange flere af sådanne sager. Det, jeg appellerer til, er, at man er lidt mere vågen på arbejdspladserne og får selv små uheld anmeldt. Det er jo også med til at højne sikkerheden på arbejdspladsen, siger Claus Gaarde.

substans // 03 // 2012

kr. r e n o i l l i ne r e 160 m m m e l til med

Mit mareridt slutter aldrig

– Min familie og jeg har fundet friheden i Danmark. Vender vi tilbage til Irak, bliver vi henrettet, siger Adel Alazzawi.

substans // 03 // 2012

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Efter fire års kamp har tidligere slagteriarbejder Adel Alazzawi fået tilkendt en millionerstatning og førtidspension. Han har psykiske og fysiske ar, som aldrig heles, men er lykkelig for, at Fødevare forbundet NNF hjalp ham gennem nogle meget hårde år.

– Tak, tak … Adel har tårer i øjnene og må knibe læberne sammen for ikke at komme til at græde. – Uden jeres hjælp var jeg aldrig kommet igennem denne krise. Mine mareridt slutter nok aldrig, men nu har jeg fået ro på mit liv. Og det var ikke sket, hvis jeg ikke havde fået hjælp fra min fagforening. Jeg er dybt taknemmelig. Adel Adnan Fahed Alazzawi er 46 år og stammer fra Irak, hvor han måtte flygte fra Saddam Husseins rædselsregime. Adel og hans familie er kristne og blev derfor forfulgt. Adel var guldsmed i Bagdad og havde en god forretning, da forfølgelsen af kristne for alvor satte ind. – De tog mit guld, mine maskiner, min forretning. Men jeg nåede at flygte. Vender jeg – eller nogen fra min familie – tilbage til Irak, bliver vi skudt. Derfor er Danmark blevet vores land. Det er her, vi skal leve. Og det er her, vi skal dø.

Arbejdsskaden Adel er gift og har tre børn. Han flygtede i 1998 og havnede i Holstebro. Her fik han arbejde på det nu lukkede svineslagteri. På slagteriet arbejdede han i skærestuen. I 2008 fik Adel imidlertid problemer med sin højre arm og skulder. Han fik mange smerter og havde svært ved at bruge armen. Men han holdt af sit arbejde og sine kolleger, så han fortsatte. Til sidst blev smerterne dog så voldsomme, at han måtte sygemeldes. Tillidsmanden på svineslagteriet opfordrede Adel til at få hjælp på Fødevareforbundet NNFs afdelingskontor i Holstebro. – Jeg kendte intet til fagforeninger, og hvilke rettigheder jeg havde. Men det gik hurtigt op for mig, at her var nogle mennesker, som virkelig ville kæmpe for mig. Jeg følte mig meget tryg lige fra starten, siger Adel.

Arbejdsprøvning Afdelingsformand Steen Hartmann startede en arbejdsskadesag, og i september 2009 blev der fastsat en méngrad på 10 procent for en såkaldt tennisalbue. Det udløste en erstatning på lidt over 70.000 kr. Herfra kunne Steen Hartmann kæmpe for erstatning for erhvervsevnetab. Adel var i arbejdsprøvning et par gange. Men han kunne maksimalt klare én times arbejde om dagen. Desuden var han til undersøgelse på Arbejdsmedicinsk Klinik og talte med en arbejdspsykolog. Herfra fik Adel også støtte. Han kunne ikke klare fysisk arbejde. Men de tilbagemeldinger var man ikke tilfreds med i Holstebro Kommune. Man mente, at Adel kunne klare noget mere.

Det er afdelings formand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, der har kørt Adels sag. – Jeg er min fagforening dybt taknemmelig, siger Adel.

Da Adel ikke længere kunne få sygedagpenge, kom han på kontanthjælp. Og så startede hans mareridt forfra, fordi kommunen nu igen skulle have ham udredt. – Det var mildt sagt et helvede. Jeg levede på smertestillende medicin og måtte samtidig kæmpe med mine natlige mareridt. Og så skulle jeg igennem det hele igen. Den 1. april i år fik Adel tilkendt førtidspension. Det skete, næsten samtidig med at han fik tilkendt 1,2 millioner kr. i erhvervsevnetab.

Harm og vred Afdelingsformand Steen Hartmann er både harm og vred over den behandling, Adel har fået. – Fire år er alt for lang tid. Den sag skulle have været afsluttet i 2010, inden Adel kom på kontanthjælp. Jeg mener, der er tale om terror mod et menneske, som har det skidt, og mistillid til en borger. Adel har fået en uanstændig behandling. – Der er et menneske bag enhver sag og ikke blot et cpr-nummer. Jeg føler, at man i kommunen ikke er god nok til at behandle folk, som har traumer. Man ser

– Jeg kendte intet til fagforeninger, og hvilke rettigheder jeg havde. Men det gik hurtigt op for mig, at her var nogle mennesker, som virkelig ville kæmpe for mig. Adel Alazzawi

Penge på spærret konto Da Adel var bevilget erstatning, fik han brev fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring (AES) om, at de 1,2 millioner kroner kunne overføres til hans NEM-konto, men også til en anden konto, hvis han ønskede det. – Hvis pengene var overført til Adels NEM-konto, kunne kommunen have hentet de 200.000 kr., han har fået i kontanthjælp. Men de kan ikke røre pengene, når de står på en spærret konto, og Adel får udbetalt et beløb hver måned, til han fylder 68 år. Så erstatningen er selvfølgelig sat ind på en spærret konto, siger Steen Hartmann. Adels hustru er også på kontanthjælp. Parret har fået besked om, at man ønsker hendes kontanthjælp tilbagebetalt, nu hvor Adel har penge på kontoen. – Men her gælder de samme regler. Pengene på den spærrede konto kan ikke komme i betragtning. Kommunen kan ikke forlange hustruens kontanthjælp betalt tilbage. De regler må kommunen kende til, så hvorfor blive ved med at presse Adel, siger Steen Hartmann.

på paragraffer og ikke på mennesket. Det er sørgeligt, siger Steen Hartmann. Adel vil trods sine mange fysiske og psykiske ar forsøge at komme videre med sit liv. – Jeg kan ikke bruge min højre arm og har stadig mange smerter. Men det er de psykiske lidelser, traumerne fra krigen, der er de værste. Jeg vågner hver nat med mareridt. Jeg ser døde og sårede mennesker omkring mig og hører bomber eksplodere. Min næste kamp bliver mod disse mareridt, siger Adel.

substans // 03 // 2012

kr. r e n o i l l i ne r e 160 m m m e l til med

Jeg var i helvede

tur/retur

Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

En arbejdsskadesag sendte Hans Odgaard Pedersen til tælling, og hans liv var ved at gå i opløsning. – Men heldigvis havde jeg min fagforening, Fødevareforbundet NNF, i ryggen. Det hjalp mig helskindet ud på den anden side, siger den tidligere slagteriarbejder. Da Hans stod foran sin arbejdsplads, slagteriet Tican i Thisted, den forårsdag i 2010, havde han det meget skidt. Følelsen af, at det måske var sidste gang, han trådte over dørtærsklen som ansat på slagteriet, knugede ham voldsomt. Men Hans var også realist. Han vidste, at de arbejdsskader, han havde pådraget sig, var så alvorlige, at han aldrig kom til at stå med en skærekniv i hånden igen. Med sig, som bisiddere, havde Hans sin tillidsmand Peter Uno Andersen og faglig konsulent Henrik Fredensborg. Det primære ved mødet var at få ledelsen overbevist om, at Hans ikke skulle have en fyreseddel, men på et kursus, som man kun kan komme på, når man er i arbejde. Altså ikke for ledige.

Negative tanker

Faglig konsulent Jens Christensen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland: – Arbejdsskade styrelsen fejlede flere gange.

substans // 03 // 2012

– De negative tanker stod i kø i min hjerne. På det tidspunkt boede jeg alene og frygtede, at jeg skulle ende på kontanthjælp, at jeg måtte sælge mit hus, og at jeg måske heller ikke fik nogen arbejdsskadeerstatning. Jeg havde 3.000 kr. om måneden at leve for, så der blev trukket voldsomt på kassekreditten. Og, siger Hans Odgaard Pedersen, 45, så er det altså let at søge trøst med nogle øller. Men det er ikke nogen god løsning. På mødet blev Hans ikke fyret, men fik nogle hjælpende hænder, så han kunne komme videre med sit liv. Gennem fagforeningen søger Hans en foreløbig erstatning hos Industriens Pension. Her fik han

100.000 kr. og senere 65.000 kr. fra Slagteriernes Gruppeliv. – Så kunne jeg holde skindet på næsen økonomisk, siger han.

Båndet for højt Hans Odgaard Pedersen er morsingbo og kom tidligt ud at arbejde. Han var ikke glad for at gå i skole, fordi han havde svært ved at følge med. Det viste sig meget senere i hans liv, at det skyldes, at Hans er ordblind. Hans Odgaard fik arbejde på Danish Crowns slagteri i Nykøbing og senere – i 1995 – ansættelse på Tican i Thisted. Han arbejdede bl.a. med at udbene kamme på enkeltmandsakkord, der senere blev ændret til båndakkord. – Det var dette ensidigt gentagne arbejde, der sled på mig. Båndet kunne ikke justeres og var tre til fire centimeter for højt til mig. Det betød, at jeg trak skuldrene op og i det hele taget havde meget dårlige arbejdsstillinger, fortæller Hans Odgaard, der i første omgang fik konstateret en dårlig højre skulder og blev opereret i 2005. Méngraden blev sat til fem procent. Trods smerter fortsatte han med at arbejde. Han fik en anden plads ved båndet, men kunne ikke klare det længere. Derfor blev han servicemand. – Men jeg ville gerne tilbage til arbejdet ved båndet, så det kom jeg. Men efter ti måneder var det slut. Da kunne jeg simpelthen ikke mere, fortæller ››

Hans Odgaard Pedersen med sagens papirer. – Uden hjælp fra Fødevareforbundet NNF havde jeg ikke klaret det, siger han.

substans // 03 // 2012

kr. r e n o i l l i ne r e 160 m m m e l til med

›› Hans Odgaard, der efterhånden måtte tage smertestillende medicin flere gange om dagen.

Fast ritual – Det var fast ritual, at jeg tog piller om morgenen, når jeg børstede tænder. Efterhånden blev jeg ordineret stærkere og stærkere medicin. Til sidst var jeg så dopet, at jeg ikke kunne huske, hvad der var sket en halv time tidligere. Men jeg var nødt til at tage medicinen. Smerterne var uudholdelige, fortæller Hans. Faglig konsulent Jens Christensen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, havde tidligt startet en arbejdsskadesag, men den blev kompliceret på mange områder. Det blev ikke kørt som én, men som fire sager, nemlig en for højre skulder, en for venstre skulder og en for hver af tennisalbuerne. Jens Christensen siger, at når man først har fået en skade ved ensidigt gentaget arbejde, så kommer skaderne igen, når man kommer ind i de samme funktioner, også selv om man har haft andre job i mellemtiden. Det var det, der skete for Hans. De fire sager bliver senere samlet til én. Hans mener, at hans sag blev voldsomt forkludret, blandt andet med papirer, der blev væk, og aftaler, der ikke blev truffet. Han mener, at specielt Arbejdsskadestyrelsen fejlede flere gange. Hans giver ét eksempel:

Fejl på fejl – Arbejdsskadestyrelsen forlangte bl.a. en funktionsattest på skulder og albuer. Man påstod, at man aldrig havde fået disse attester. Det viste sig, at Arbejdsskadestyrelsen havde bedt om at få en funktionsattest på højre skulder, men det var den venstre, det drejede sig om. Det var først, da jeg truede med advokat, at der kom skred i tingene. Faglig konsulent Jens Christensen siger: – Sags-

behandlingen kørte meget lemfældigt og var fyldt med fejl og forkerte oplysninger. Det skaber selvfølgelig usikkerhed. Hans Odgaard var klar til at »gå hele turen«, så hans sag kunne blive hundrede procent klarlagt. Det betød bl.a., at han skulle i arbejdsprøvning, fik udarbejdet ressourceprofil og skulle være på revalideringscentret CAB. Her fandt man, at det var svært at finde arbejde, som Hans Odgaard kunne bestride. – Men i Jobcentret var de ikke enige. De mente, at jeg trængte til noget virksomhedspraktik. Jeg foreslog selv et job som kirkegårdsmedhjælper, men det blev afslået, fortæller Hans. Trods flere speciallægeerklæringer blev Hans sendt videre i systemet, mens Jens Christensen ankede de forskellige afgørelser.

Kommunen nægter Hans Odgaard blev indstillet til en førtidspension, men den nægtede Morsø Kommune at give ham. I stedet blev han i et fleksjob mentor for en ung mand med epilepsi i Jesperhus Blomsterpark. Men det arbejde krævede også, at Hans arbejdede fysisk hårdt, og det kunne han ikke klare. Efter års tovtrækkeri kommer der en afgørelse fra Beskæftigelsesankenævnet, der bevilger Hans Odgaard førtidspension med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2011. Erhvervsevnen er nedsat med 75 procent, og det giver Hans Odgaard omkring 2,2 millioner kr. – Pengene skal erstatte den lønindtægt, som Hans mister frem til sin folkepension. Og jeg synes, det er latterligt lidt. Hvis han fortsat kunne have arbejdet, ville han have tjent det flerdobbelte. Erstatninger er altså ikke guldgruber, siger Jens Christensen. Hans Odgaard er glad for, at han i dag er »ude på den anden side« efter et utroligt hårdt forløb. – Jeg har været i helvede tur/retur, siger han.

Hvis jeg ikke havde haft Jens Christensen som sagsbehandler i NNF, kunne jeg ikke have kørt løbet selv. Jeg har virkelig fået noget for mine kontingentkroner. Hans Odgaard

substans // 03 // 2012

BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT NYHED

LO PLUS TANDFORSIKRING Det kan være rigtigt dyrt at gå til tandlæge. Især hvis du skal have nogle større behandlinger såsom rodbehandling, plastfyldning, kroner, broer eller implantater. Derfor tilbyder vi nu LO Plus Tandforsikring til alle medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Tandforsikringen koster 620 kr. om året. Den dækker tandlægeudgifter op til 30.000 kr. om året. Du skal dog selv betale de første 3.000 kr.

Læs mere på loplus.dk/tand

4 % RABAT PÅ ALLE REJSER HOS FALK LAURITSEN 4% Bestil den perfekte sommerferie for hele familien. Falk Lauritsen har rejser til hele den store verden. Fra eksotiske Sydafrika til farverige Indien, USA eller ferieklassikere som Italien, Spanien eller Grækenland. Mulighederne er mange. Du får 4 % rabat på alle rejser. Læs mere på loplus.dk/falklauritsen

RABAT

BRILLER TIL ENHVER SMAG Hos Synoptik har de øje for detaljerne og kan guide dig frem til de briller, som klæ’r dig bedst. Få min. 10 % rabat på de farverige og lækre kollektioner fra Tommy Hilfiger eller Marc by Marc Jacobs i Synoptik. Start med en certificeret synsprøve.

10 % RABAT Læs mere på loplus.dk/synoptik

Få også rabat hos Dyrup 15-25 %, Tivoli 15 %, Bakkens Perle 9 %, Inspiration 6 %, ComputerCity 4,5 % SE FLERE PÅ LOPLUS.DK

// ajour

Foto: Harry Nielsen

Trepartsforhandlinger til debat Hen over foråret har trepartsforhandlingerne fyldt meget i danskernes bevidsthed.

Trepartsforhandlinger til deI den anledning havde Fødevareover for at skulle arbejde mere i en tid med forbundet NNF indbudt til topmøde om stigende arbejdsløshed, var Mette Fredebat forhandlingerne, og 100 tillidsfolk fra hele landet havde taget imod invitationen. På mødet fik de mulighed for at diskutere forhandlingerne med de indbudte gæster, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og LO-formand Harald Børsting. – Trepartsforhandlingerne er en oplagt mulighed for fagbevægelsen for at påvirke den politik, der føres i landet, slog forbundsformand Ole Wehlast blandt andet fast. Ikke overraskende blev det mest debatterede på topmødet spørgsmålet om øget arbejdstid. Mens tilhørerne var kritiske

riksen og Harald Børsting enige om, at man ikke kommer uden om at skulle øge arbejdsudbuddet – i hvert fald på sigt. Mette Frederiksen satte det skarpt op: Enten sparer vi på velfærden, eller også hæver vi skatter og afgifter. Eneste alternativ til de to onder er at arbejde mere. Harald Børsting var dog lige så optaget af, at der skal skabes vækst i Danmark. For vækst er lig med flere arbejdspladser -EMG og grobund for bedre velfærd. Du kan læse en fyldig dækning af topmødet på www.nnf.dk

Rettelse I oversigten over stemme resultaterne i forbindelse med OK 2012 på side 24 og 25 i Substans nr. 2/2012 havde der sneget sig en fejl ind. Af oversigten fremgik det, at medlemmerne på DE BKD-overenskom-

substans // 03 // 2012

sten ikke havde stemt. Dette er ikke korrekt. 22 % stemte ja, og 78 % stemte nej til den nye overenskomst. Dette ændrer dog ikke på det samlede resultat. -EMG Vi beklager fejlen.

Lantmännen lukker brød fabrik i Nordjylland Brødkoncernen Lantmännen Unibake har besluttet at lukke brødfabrikken Øster Doense i Nordylland. 12 medarbejdere mister deres arbejde. 31. august bliver sidste arbejdsdag for 12 medarbejdere på brødfabrikken Lantmännen Unibake Øster Doense nord for Hobro. Virksomheden, der primært producerer kødholdige brødprodukter som pizzasnegle, pølsehorn og Dagmartærter, drejer nøglen om på grund af overkapacitet. Otte ud af de 12 medarbejdere er medlem af Fødevareforbundet NNF. – Det er en rigtig trist situation for de medarbejdere, der nu mister deres arbejdsplads. Nye job hænger mildest talt ikke på træerne i det nordjyske, siger Svend Andersen, der er næstformand i Fødevareforbundet NNF Nordjylland. – Men som et lille plaster på såret er det lykkedes os at forhandle nogle fratrædelsesordninger på plads, der er bedre, end hvad overenskomsten giver ret til, siger Svend Andersen. – Forhandlingerne er foregået i en god tone, og virksomheden har været fair, lyder meldingen fra både Svend Andersen og forbundskonsulent John Andersen, der har ført forhandlingerne med Lantmännen for Fødevareforbundet NNF. – Medarbejderne får det bedst opnåelige beløb, fortæller John Andersen Nu går arbejdet i gang med at hjælpe de ansatte videre mod mulig ny beskæftigelse efter den 1. september. -PR

// ajour

Styrelse genåbner afviste sager om skulderskader Muligheden for at få anerkendt skuldersmerter som arbejdsskade forbedres nu, så flere får mulighed for at få erstatning. Arbejdsskadestyrelsen ændrer nemlig praksis og anerkender fremover det såkaldte impingementsyndrom. – Lidelsen rammer især mennesker med fysisk hårdt arbejde som slagteriog industriarbejdere. Arbejdsskadestyrelsen ved ikke, hvor mange der kan få genoptaget deres sag, og henvender sig ikke selv til de folk, der kan få deres sag genoptaget. Derfor råder styrelsen folk til at skrive til Arbejdsskadestyrelsen og søge om at få deres -PR sag genoptaget .

Fedt- og sukkerafgifter kostede 23 job på Bisca Bisca afskedigede i april 23 af de i alt 200 ansatte – ifølge direktør Michael Budtz som en direkte konsekvens af de danske særskatter på fedt og sukker. Samtidig lagde Michael Budtz ikke skjul på, at der er risiko for, at Bisca må flytte til udlandet. – Politikerne må snart forstå, at vi ikke kan skabe arbejdspladser, når de pålægger os store afgifter, pointerede

Bisca-direktøren med adresse til de verserende forhandlinger om ny sukkerafgift. – Én ting er sikkert: Bliver vi ved med at blive ramt af stigende afgifter som eksempelvis den meget omtalte sukkerafgift pr. 1. januar 2013 eller en yderligere stigning på allerede eksisterende afgifter, så har jeg svært ved at se en fremtid for os med base i Danmark. -PR

Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn greb i efteråret indhentningen af krav til overenskomstfornyelserne anderledes an end tidligere. Hidtil er der blevet afholdt overenskomstmøder på virksomhederne og på lokalkontorerne, og tilslutningen til disse møder har været begrænset. Sidste år blev der udskrevet en konkurrence i forbindelse med indsendelsen af krav. Skemaer med relevante spørgsmål og svarmuligheder blev uddelt på alle større virksomheder, hvor der var en tillidsrepræsentant, og resten af medlemsområdet blev dækket ved udsendelse af skemaet sammen med frankerede svarkuverter. Man kunne således vinde et par flasker god vin, der blev fordelt ved lodtrækning på en sådan måde, at alle brancher og butiksområdet blev tilgodeset. Hovedgevinsten – et forlænget weekendophold for to personer – blev udtrukket blandt alle indsendte krav. Interessen var overvældende: Godt 400 skemaer kom retur. Hovedgevindsten tilfaldt Sonja Lene Gormsen, som er ansat på STG – det -PR tidligere Orlik – i Assens. Formanden for Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn, Paul Fruergaard Sørensen, overrækker Sonja hovedgevinsten.

Store Arla-fusioner under opsejling i Tyskland og Storbritannien Arla Foods er klar med to storfusioner, der med ét slag vil øge Arlas omsætning med 9 mia. kroner årligt og betyde over 2.000 nye kolleger. Selskabet tager dermed et kvantespring i bestræbelserne på at styrke positionen som et af Europas absolut førende mejeriselskaber og holde positionen blandt verdens førende. Det drejer sig om fusioner med selskaber, der i lighed med Arla er ejet af andels-

havere: Tysklands ottendestørste mejeri, Milch-Union Hocheifel (MUH), der primært producerer såkaldte UHTprodukter, har omkring 800 medarbejdere og 2.750 andelshavere i Tyskland, Belgien og Luxembourg. Og Storbritanniens fjerdestørste mejeri, andelsselskabet Milk Link, der primært fremstiller osteprodukter, har i omegnen af 1.300 medarbejdere og 1.600 andelshavere. Andelshaverrepræsentanter

i de tre selskaber skal tage stilling til fusionerne 26. juni. Og derefter skal konkurrencemyndighederne tage stilling til fusionerne. Ifølge Fødevareforbundet NNFs forbundssekretær på mejeriområdet, Poul Erik Faarkrog, vil fusionerne betyde, at Arla Foods får tilført yderligere 3,5 milliarder kilo mælk om året – næsten lige så meget som de omkring 4 milliarder kilo, der indvejes på hele det danske marked i dag.

– Det er vi godt tilfredse med, eftersom vækst og konsolidering er forudsætningen for at kunne konkurrere på det globale marked, være attraktiv for de store indkøbskæder og dermed også fastholde et stort antal mejeriarbejdspladser i Danmark i fremtiden, siger Poul Erik Faarkrog. Om fusionerne får beskæftigelsesmæssige konsekvenser, er endnu uvist. -PR

substans // 03 // 2012

Chok på DC Esbjerg

– Som at blive ramt

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Tillidsmand Tom Jensen, Danish Crown i Esbjerg, måtte orientere sine kolleger om, at slagteriet lukker. – Nogle gik i chok. Andre tog det pænt, siger han.

substans // 03 // 2012

For tillidsmanden for slagteriarbejderne på Danish Crown i Esbjerg, Tom Jensen, kom meddelelsen om, at slagteriet nu lukker, som et lyn fra en klar himmel. 514 medlemmer af Fødevareforbundet NNF har fået en fyreseddel. – Nogle reagerede ved nærmest at gå i

af lynet chok. Andre tog det meget pænt. »Nå, det var så det«. Reaktionerne har været meget forskellige, siger Tom Jensen, der ikke havde set lukningen komme. – For tre år siden lukkede vi skærestue 3, og for to år siden blev aftenholdet nedlagt. Samtidig vidste vi, at der ikke var –

eller er – grise nok. Alligevel fortrænger man tanken om, at ens arbejdsplads gennem mange år skal lukke. – For, siger Tom Jensen, mange af mine kolleger har været på slagteriet i rigtig mange år. Flere har haft 25-års-jubilæum, nogle har endda været her i 30 eller 40 år.

For det er en god arbejdsplads. Men med udgangen af august er det slut.

I aktion Tom Jensen bliver nu leder af den jobbank, som er blevet oprettet. Men allerede få dage efter at meddelelsen om

››

Tillidsmand Tom Jensen bruger meget tid på at snakke med kollegerne og informere.

substans // 03 // 2012

››

Det er aldrig morsomt at miste sit arbejde, men for rigtig mange bliver det værste at skulle sige farvel til kollegerne. Den sidste dag på slagteriet bliver sorgens dag.

substans // 03 // 2012

Tom Jensen

lukningen kom, var han i aktion. Danish Crowns slagterier i blandt andet Horsens og Blans skulle bruge ferieafløsere, og de job blev tilbudt slagteriarbejderne i Esbjerg. Det har betydet nyt arbejde til omkring 80. – Mange har været utroligt afklarede med deres situation og fandt hurtigt andet arbejde uden for branchen. Men det er selvfølgelig også med at søge, inden slagteriet lukker.

Tom Jensen mener, at det bliver op ad bakke for mange. – Selv om jeg er optimist, så er jeg også realist. Det bliver rigtig hårdt for mange. Derfor skal man også tænke langsigtet. Måske gå i gang med en uddannelse eller tage længerevarende kurser. Jeg tror, at en del vil få arbejde inden for offshore og vindmølleindustrien. Men det er urealistisk at tro, at de kan opsuge hele arbejdsstyrken fra slagteriet i Esbjerg.

Finde løsninger Der gøres meget for, at man finder en løsning for hver enkelt af de fyrede. – Vi har samtaler med alle vedrørende kompetenceafklaring. Nogle samtaler tager ganske kort tid. Det er dem, hvis fremtid er afklaret. Og så er der andre, der har brug for mere tid. Den skal de have. Ingen skal gå herfra med ubesvarede spørgsmål. Til støtte er der oprettet en styregrup-

pe, som består af repræsentanter fra Fødevareforbundet NNF Sydjylland, AOF Center Sydjylland og Jobcentret. – Første skridt har været at informere grundigt om Danish Crowns socialplan og den jobbank, som nu etableres. – Det er aldrig morsomt at miste sit arbejde, men for rigtig mange bliver det værste at skulle sige farvel til kollegerne. Den sidste dag på slagteriet bliver sorgens dag, siger Tom Jensen.

Kom til Sæby I Frederikshavn Kommune håber og tror man på, at Danish Crowns slagteri nu bliver udvidet, og at der skal ansættes nye medarbejdere. – Det er selvfølgelig med den triste baggrund, at slagteriet i Esbjerg lukker. Men jeg tror på mange nye arbejdspladser på slagteriet i Sæby, og de skal tilbydes de fyrede medarbejdere i Esbjerg, siger byrådsmedlem Birgit Hansen (S), der er kvinden bag en charmeoffensiv for den nordjyske kommune. – Vi står med fremstrakte hænder: Flyt til det nordjyske. Vi vil gøre alt for at finde arbejde til din ægtefælle, sørge for, at der er pasningsmuligheder til dine børn, og at I får noget godt at bo i, siger Birgit Hansen. Man har bl.a. arrangeret, at der kommer busser fra

Vi tager hånd om de fyrede Afdelingsformand Peder Pedersen, Fødevareforbundet NNF Sydjylland, siger, at det er en forfærdelig situation, slagteriarbejderne er kommet i. – Vi identificerer os alle med vores arbejde, også slagteriarbejderne på Danish Crown i Esbjerg. Derfor er det rigtig mange familier, der nu bliver berørt: ikke kun de fyrede, men også deres ægtefæller og børn. – Det har været vigtigt, at vi i Fødevareforbundet NNF fra første minut har taget hånd om de fyrede. Og det bliver vi ved med, så de på et tidspunkt kan komme videre med deres arbejdsliv, når jobbanken er lukket, siger Peder Pedersen.

Nordjylland og henter de slagteriarbejdere, som er interesseret i at flytte, så de kan komme på en rundtur. – Selvfølgelig må vi ikke glemme de mange ledige, vi har i Vendsyssel. Men slagteriarbejdere, der er ansat i Danish Crown, har jo fortrinsret til arbejde på DCs andre slagterier, siger hun. Afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, er glad for Birgit Hansens initiativ. – Hver ny arbejdsplads er en lille solstrålehistorie. Og jeg er glad for, at man vil gøre noget for de fyrede slagteriarbejdere i Esbjerg. Men jeg vil have en helt klar udmelding fra Danish Crown om, at slagteriet i Sæby skal udvides, før jeg tør tro på noget. – Og så ville det have været dejligt, hvis det var på en anden baggrund, f.eks. at slagteriet i Sæby fik tilført flere svin.

– Det er et godt initiativ, siger afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland.

Rigtig mange familier bliver berørt: ikke kun de fyrede, men også deres ægtefæller og børn, siger afdelingsformand Peder Pedersen, Fødevareforbundet NNF Sydjylland.

Kom til Sæby

substans // 03 // 2012

Tekst og foto Kirsten Aarslev

Bo i Hanoi.

Vi skal være mere Studieturen til Vietnam for LOs TRprisvindere har været en enorm inspiration for fællestillidsrepræsentant og NNF-prisvinder Bo Christensen: – Outsourcing kan styrke Danmark, men der er behov for nytænkning.

substans // 03 // 2012

Gruppen af prisvindere – Michael Jensen, Bo Christensen, Ib Borch, Henry Larsen og Ulla Mikkelsen.

Kort og godt om Bo Bo ved hotdogboden ...

– og der var skam kø.

fleksible Efter en uges studierejse i Vietnam er fællestillidsmand Bo Christensen ikke i tvivl om, hvad der har gjort mest indtryk: – Den største oplevelse er mødet med Mascot. Det var simpelthen livsbekræftende. Den entusiasme, jeg så der, har brændt sig helt igennem. Mascot – arbejdstøj – har flyttet sin produktion til Vietnam. Der er bygget en spritny fabrik i hovedstaden Hanoi, hvor der er 1.700 ansatte. Udflytningen har skabt flere arbejdspladser i Danmark. – Det er dejligt at se sådan en udvikling, og det har også været godt at se, at medarbejderne bliver behandlet godt. Virkeligheden har ikke noget at gøre med de

skræmmebilleder om udnyttelse af billig arbejdskraft, som man hører om. Succesen må nok tilskrives direktøren. Han er en ildsjæl. Jeg kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet af, at det er ham, der sørger for, at fagforeningsarbejdet fungerer. Det var utroligt inspirerende at møde ham. Det er Thomas Bo Pedersen, Bo henviser til. Thomas Bo Pedersen er journalistuddannet og har som sådan arbejdet i Asien. Senere har han arbejdet som handelsråd på Den danske Ambassade i Hanoi og er i dag direktør i Mascot i Hanoi. – Mascot er en solid luns af Danmark, når det er bedst, men også mødet med

Bo Christensen arbejder på Brørup Slagteri og er fællestillidsrepræsentant for 250 medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Han fik LOs TR-pris for at være et fast holdepunkt for kollegerne i en svær periode, hvor virksomheden udvidede og skiftede ejer, så den nu er tysk ejet.

andre danske virksomheder har været en oplevelse, siger Bo Christensen. Det gælder f.eks. Viedam, som producerer støbeforme. I Danmark var virksomheden presset til det yderste af konkurrence med kineserne og flyttede derfor ud for 11 år siden. Hvis den ikke havde gjort det, havde den formentlig ikke eksisteret i dag, hvor Viedam er i voldsom vækst og klar til at tage første spadestik til en ny og større fabrik i Vietnam. Virksomheden overvejer at åbne et servicekontor hjemme i Europa. – På Viedam hørte vi, at direktøren ønsker, at Danmark åbner uddannelse i Vietnam. Og efter at have set hvordan det

substans // 03 // 2012

››

Hanoi

Nu med hat.

Kort og godt om Vietnam Vietnam har haft stor økonomisk vækst de senere år. Fra at være uland med sult og fattigdom er sult udryddet, og kun ti procent af befolkningen er under fattigdomsgrænsen. Den økonomiske vækst er ikke så voldsom, som den har været, i dag cirka fem procent – hvilket, set med danske øjne, hvor vi har oplevet negativ økonomisk vækst, er misundelsesværdigt. Der er 127 danske virksomheder i Vietnam.

Vietnam Hovedstad Hanoi Største by Ho Chi Minh-byen Officielle sprog Vietnamesisk Regeringsform Socialistisk Folkerepublik Uafhængighed fra Frankrig • Erklæret 2. september 1945 • Anerkendt 1954 Areal • Total • Vand (%) Indbyggertal • 2009 anslået • Tæthed

329.560 km² 1,3 %

85.789.573 256,1/km²

BNP (2004 anslået) • Total 47,1 mia. USD • Pr. indbygger 2.700 USD Valuta Dong (VND) Kilde: Wikipedia

››

ser ud i Vietnam, kan jeg godt undre mig over, at Danida ikke er gået ind i sådan et projekt, for det er helt åbenlyst, at uddannelse er en mangelvare, mener Bo Christensen. Også mødet med vietnameserne har været inspirerende. – De lever på en sten. De smiler, og de tager fat. Man møder dem kl. 05 om morgenen, hvor de enten arbejder eller la-

substans // 03 // 2012

ver gymnastik i parken. Og de er stadig i gang, når vi andre er på vej i seng. At være sammen med de øvrige TRprisvindere har også været en god oplevelse. – Fedt, simpelthen, siger Bo Christensen. Det har været godt at have det tværfaglige med. Vi fem, der deltog, kendte kun hinanden fra kongressen, men vi

Kort og godt om Mascot Mascot er et familieejet firma med basis i Silkeborg. Mascot er Danmarks største producent af arbejdstøj og sikkerhedssko og flyttede produktionen til Vietnam i 2008, hvor en ny fabrik var opført på mindre end to år. Indstillingen er, at CSR skaber fremdrift, og en ordentlig hverdag for medarbejderne var tænkt ind fra starten af planlægningen af fabrikken. Der er 1.700 ansatte. Bo ved Mascot.

Mascot-produktion. En pakke løsning – rismel og bønner i bananblad.

Så er der klar til servering fra slangeslagtningen – hjertet anses for at være en lækkerbisken for mænd, glasset med rødt indhold er slangeblod, mens glasset til venstre indeholder galde.

faldt i hak, før flyet lettede fra Københavns Lufthavn. – Det er en god ide at arrangere en fælles studietur. Det ville slet ikke kunne lade sig gøre at udarbejde et program som det, vi har haft i Vietnam, for hver enkelt. Man ville simpelthen ikke få adgang til virksomhederne, og Den danske Ambassade ville nok ikke have stille op med både ambassadør og handelsråd i

flere timer for at give os overblikket over, hvad der sker i området. – På baggrund af det, vi har set, må jeg nok sige, at jeg synes, vi sover i Danmark. Alt for mange har mulighed for profit på den korte bane via køb og salg af virksomheder. Det skader – med hensyn til både arbejdspladser og udvikling. Især gør det ondt at se, at arbejdsløsheden er blevet så omfattende, og at de unge kommer i

klemme, fordi de ikke kan opdrive en praktikplads. Der bør satses på fleksibilitet og opkvalificering – jeg kan f.eks. sagtens forestille mig, at der oprettes praktikpladser på danske virksomheder i Vietnam. Det er en anden form for outsourcing, som kan skabe udvikling. Men desværre fokuserer mange af dem, der skal lede Danmark, på taburetten i stedet for det arbejde, der skulle udføres fra den.

substans // 03 // 2012

Naturmælk i Tinglev

Arbejder ud fra indiansk filosofi

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Det økologiske mejeri i Sønderjylland er en speciel arbejdsplads. De ansatte har et tæt parløb med leverandørerne og holder på mange traditioner. – Det kan virke gammeldags, men vi lever altså ikke i en osteklokke, siger tillidsmand Jes Juhler. Filosofien bag det økologiske mejeri Naturmælk i Tinglev tager udgangspunkt i den indianske læresætning om, at vi ikke har arvet jorden efter vores fædre, men i stedet lånt den af vores børn. – Det er en filosofi, som vi arbejder med i det daglige. Det kan lyde højtravende og for nogle måske mærkeligt, men for os ansatte på mejeriet betyder det, at vi arbejder ud fra samme målsætning som leverandørerne om at kombinere bæredygtighed og dyrevelfærd: – Filosofien går ud på at fremstille velsmagende kvalitetsprodukter gennem en skånsom behandling af mælken, således at den bevarer sit naturligt høje nærings- og proteinindhold, siger tillidsmand Jes Juhler.

– Vi mener, at mælken udsættes for en meget hård og unødvendig proces, når den homogeniseres. Men det betyder selvfølgelig, at man skal ryste kartonen med sødmælk, inden man hælder af den.

Fløden stiger nemlig op i toppen af kartonen, nøjagtig som man oplevede det frem til 1960erne, inden mange mejerier begyndte at homogenisere mælken. – Men, siger Jes Juhler, selv om vi er et moderne mejeri, så kan fremstillingen af eksempelvis oste virke gammeldags. Den er ikke mekaniseret, og osten fremstilles efter princippet godt håndværk. Det tager længere tid, men vi sidder altså ikke i en osteklokke og lader verden fare forbi. I markedsføringen er vi meget fremsynede og målrettede. Vi gør rigtig meget for, at Naturmælks produkter bliver kendt hos de danske forbrugere, på cafeer, i kantiner og så videre.

Mælk hentes dagligt Naturmælk adskiller sig på flere områder Naturmælks tankbiler er fra andre mejerier. delt i mange Eksempelvis hentes rum, fordi mælmælken dagligt hos ken fra leveranleverandørerne, og dørerne ikke må blandes. tankbilerne er bygget op, så de forskellige former for mælk er separeret. Man har bl.a. et par biodynamiske landmænd, der leverer mælk, der forarbejdes til specialprodukter. Mælken fra jersey-køer forarbejdes også særskilt, ligesom der er landmænd, der leverer mælk fra køer, som får hø i den periode, hvor kreaturerne er på stald, frem for ensilage.

Hård behandling Eksempelvis er mælken uhomogeniseret, hvilket vil sige, at fedtet i mælken ikke er blevet knust.

substans // 03 // 2012

– Kærlighed til produkterne gør meget, siger Dorthe Christensen fra pakkeriet.

De små smørbrikker kalder man for »visitkort«. Lars Jhlenburg står for dagens produktion.

Tal om Naturmælk •N aturmælk er et selvstændigt økologisk mejeri, som er ejet af 33 landmænd. •P roduktionen startede den 1. oktober 1994 i det tidligere Bonderup Andelsmejeri. •M an indvejer 33.880.000 kilo mælk om året. •O msætningen er ca. 226 millioner kr. om året. •7 0 medarbejdere.

Selv om man på Naturmælk fremstiller mange specialprodukter, så satser man ikke kun på enkelte og større produkter. Man arbejder med hele paletten: konsummælk, yoghurt, smør og ost. Og nogle gange ned i meget små produktioner. Driftsleder Peter Madsen siger, at der kun er én gruppe, som bestemmer, hvad mejeriet skal producere, nemlig forbrugerne.

Tæt kontakt – Vi gør en stor indsats for at være i meget tæt kontakt med forbrugerne. F.eks.

har vi flere rundvisninger på mejeriet hver uge, ligesom vi ser meget nøje på de henvendelser, vi får fra vores kunder og direkte fra forbrugerne. For, siger Peter Madsen, én ting er at have et rigtig godt produkt, noget andet at få forbrugerne til at købe det. Her får Naturmælk hjælp fra kendte kokke og gourmeter. Bl.a. bruger man Naturmælks produkter i brødrene Prices nye restaurant i København, ligesom mange mesterkokke har kastet deres kærlighed på Naturmælks produkter. Antallet af medarbejdere har været

På Naturmælk kører man ofte meget meget stabilt de små ordrer. Men man er hurtig til at senere år, men stille om. På billedet taler Christian Peter Madsen Jacobsen med driftsleder Peter Madsen. forventer ikke, at der skal ansættes yderligere foreløbig. Tillidsmand Jes Juhler: – Naturligvis har vi kolleger, som rejser, og nye kommer til. Og de finder meget hurtigt ud af, om det er en arbejdsplads for dem. Her arbejder vi nemlig som én stor familie efter en spændende filosofi. Og den holdning skal man altså have, siger han.

substans // 03 // 2012

Ansatte på Naturmælk

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Vi udformede vores egen sygefraværspolitik Medarbejderne på Naturmælk i Tinglev fik frie hænder, da mejeriet skulle have sygdomsog fastholdelsespolitik på papir. Nu ønsker ledelsen medarbejderne inddraget i andre projekter. Det, der begyndte med en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne på det økologiske mejeri Naturmælk i Tinglev, udviklede sig til et større projekt, hvor en gruppe af medarbejdere har udarbejdet en sygefraværspolitik for mejeriet – helt uden om den daglige ledelse. – Jeg er imponeret og stolt af vores ansatte. Det er et fantastisk godt projekt,

Christian Jacobsen i gang med dagens sidste opgave, nemlig rengøringen. Han er glad for, at mejeriet har fået en sygdomsog fastholdelsespolitik.

substans // 03 // 2012

som vi med ganske få kommentarer bakker hundrede procent op om, siger driftsleder Peter Madsen fra Naturmælk. Baggrunden var, at Fødevareforbundet NNF Sydjylland gennemførte en spørgeskemaundersøgelse på Naturmælk. Spørgsmålene var udarbejdet af faglig konsulent Finn Ladegaard og projektleder Mark Torabi. Man ville undersøge de an-

sattes forhold og kendskab til fagforeningen. Der er fællesoverenskomst mellem Fødevareforbundet NNF, 3F og DMF.

Rystede – Vi var mildt sagt rystede over svarene. Mange kendte end ikke til fagforeningen, hvilke rettigheder medarbejderne har, og hvilke krav der stilles. På den anden side ved vi også godt, at vi ikke har været gode nok til at kommunikere vores budskaber ud, og at vi ikke har været synlige nok. Det rettes der op på nu, siger afdelingsformand Peder Pedersen fra Fødevareforbundet NNF Sydjylland. I samarbejde med tillidsmand Jes Juhler fik man startet et projekt om sygefraværspolitik. Ikke fordi man har haft problemer med mange sygemeldinger, men

fordi mejeriet aldrig har haft en politik på dette område på papir. På et fællesmøde valgte man seks repræsentanter, som skulle stå for projektet. En af dem er Dorthe Christensen fra pakkeriet, der er blevet så glad for at arbejde tværfagligt med et konkret projekt, at hun gerne går aktivt med i nye.

Nye projekter Og det bliver der formentlig brug for inden længe. Ledelsen på Naturmælk er nemlig så begejstret for medarbejdernes projekt om sygefraværspolitik, at man starter nye projekter. Det næste bliver om det psykiske arbejdsmiljø. Foruden Dorthe Christensen sad følgende i projektgruppen: Gitte Sørensen, pakkeriet, Glenn Poulsen, skummesalen, Ronni Petersen, chauffør, Marlene Jørgensen, allround, og Stig Brodersen, tapperiet. Desuden var tillidsmand Jes Juhler og faglig konsulent Finn Ladegaard med på sidelinjen. Dorthe Christensen siger, at det var fantastisk at være i gruppe med kolleger fra andre afdelinger og diskutere et specifikt emne.

Medarbejderne på Naturmælk står selv for rengøringen. – Men man skal passe på ikke at falde, siger Morten Pedersen og Christian Jacobsen.

– Sygdom kan ramme alle og er lovligt forfald i det daglige arbejde. Sygdom berører mange mennesker, men først og fremmest den syge selv. Men sygdommen kan også få alvorlige konsekvenser for den syges familie, kollegaerne, arbejdspladsen og det omgivende samfund. Der er derfor mange gode grunde til at sætte fokus på sygefravær og have en aktiv sygdomsog fastholdelsespolitik, siger Dorthe Christensen.

Faglig konsulent Finn Ladegaard er imponeret over resultatet: – Først og fremmest er jeg stolt over, at det er medarbejderne, der har udformet denne sygefraværspolitik, og ikke et diktat, som er kommet fra ledelsen. Her er tale om medarbejderdemokrati, og det er en fremgangsmåde, man kan få glæde af på rigtig mange andre arbejdspladser.

Tilfreds tillidsmand Tillidsmand Jes Juhler er meget tilfreds med projektet. – Vores arbejdsplads er ikke større, end at arbejdet kan tilrettelægges ansvarligt, selv om kolleger er syge. Vi lapper gerne over, og der er ingen problemer med at hjælpe hinanden. Men det har aldrig været skrevet ned, hvad man gør, når man skal melde sig syg, holde fri ved dødsfald i den nærmeste familie, ved læge- og tandlægebesøg, indlæggelse på hospital med sit barn og så videre. Det er nu sammenfattet i en politik, som er nedskrevet og godkendt af ledelsen. Det er virkelig godt, siger Jes Juhler.

– Vi har stor indflydelse på arbejdet på Naturmælk, siger tillidsmand Jes Juhler.

Dorthe Christensen fra pakkeriet var med til at udforme sygdomsog fastholdelsespolitikken. – Jeg går gerne med i nye projekter, siger hun.

– Jeg er dybt imponeret over det arbejde, de ansatte har lagt i projektet, siger driftsleder Peter Madsen.

Faglig konsulent Finn Ladegaard, Fødevareforbundet NNF Sydjylland: – Et fantastisk projekt, som kan bruges på mange andre arbejdspladser.

substans // 03 // 2012

De ansatte på Sevel Slagteri var meget tæt på at blive afskediget, da afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, udarbejdede en redningsplan. Nu er arbejdspladsen reddet.

Anders Kokholm, Kurt Agerskov og Anders Jensen er blandt de slagteriarbejdere, der har reddet deres job.

Afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, er manden bag redningsplanen.

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Arbejdspladserne reddet Afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, var klar over, at der skulle handles her og nu, hvis omkring en snes arbejdspladser på Sevel Slagteri, der ligger ved Holstebro, skulle reddes. Meldingen i telefonen fra tillidsmand Chris Fuglsang var nemlig meget klar: Antallet af slagtninger var raslet ned, og fra ledelsens side var en af udvejene at fyre langt de fleste af de omkring 20 slagteriarbejdere. Allerede dagen efter at Chris Fuglsang og Steen Hartmann havde talt sammen, blev der holdt møde på slagteriet.

Ikke organiserede – Det viste sig, at vi kun havde enkelte af slagteriarbejderne organiseret i Fødevareforbundet NNF, andre var medlem af

substans // 03 // 2012

Kristelig Fagbevægelse, men langt den største del var overhovedet ikke organiseret, nemlig polakker, som arbejder på slagteriet. Chris Fuglsang havde gjort meget for at få disse kolleger organiseret, men det var ikke lykkedes, fortæller Steen Hartmann. For at afdelingsformanden kunne komme videre med en redningsplan, krævede han, at samtlige slagteriarbejdere skulle være medlem af Fødevareforbundet NNF. Derfor fik Steen Hartmann lynhurtigt en aftale med Fødevareforbundets polske tolk, Jurek Okipny, så de polske ansatte helt konkret fik information om, hvad fagforeningen stod for, deres rettigheder, pligter, og hvilken plan der blev lagt for at redde deres arbejde. Tillidsmand Chris Fuglsang siger, at for mange af hans polske kolleger var det

første gang, de stiftede bekendtskab med en fagforening. Og at de var overvældede over den venlighed og imødekommenhed, der blev vist.

Arbejdsfordeling Redningsplanen hed arbejdsfordeling og danskkursus for de polske ansatte. Når de ikke var på arbejde, skulle de sidde på skolebænken. Sevel Slagteri havde forhandlinger med et stort dansk slagteri om at overtage slagtningen af søer. Men man vidste ikke, om slagteriet fik denne store ordre. Derfor var uvisheden meget stor. – Med arbejdsfordelingen kunne medarbejderne arbejde en uge og gå på kursus den næste. Det var meget oplagt at søge om SVU-midler, som vi også fik. Det betyder ganske vist, at medarbejdere, som er

på kursus, kun får 60 procent af dagpengene. Men, siger Steen Hartmann, gennem overenskomsten med DMS Industri kunne der suppleres op til 80 procent gennem socialfondsmidlerne. Denne ordning er blevet forlænget til omkring den 1. juli. Polakkerne er på kursus hos AOF Midt.

Nye arbejdspladser Tillidsmand Chris Fuglsang siger, at det er fantastisk, at der ikke blev fyret. Han

Det er fantastisk, at vi undgik fyringer. Chris Fuglsang

giver afdelingsformand Steen Hartmann æren. – Ordren om at slagte søer er nu kommet i hus. Sevel Slagteri har indgået en

aftale med Brørup Slagteri, hvor vi fra omkring den 1. juli skal slagte deres søer. I begyndelsen bliver det omkring 500 om ugen, men vi forventer, at antallet stiger op til 2.000. Og vi har da fortsat slagtninger fra lokalområdet, både grise, kreaturer og får. – Det vil formentlig betyde nye arbejdspladser på Sevel Slagteri. Vi har al mulig grund til at juble. Arbejdspladserne blev reddet, og nye er i vente, siger Chris Fuglsang.

Tillidsmand Chris Fuglsang er en glad mand: Arbejdspladserne er reddet.

substans // 03 // 2012

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Jeg letter på parykken for kollegerne

Kollegerne på Holstebro Flødeost kender Mette som skaldet. Mette har en paryk, men hun bruger den yderst sjælden. – Ens identitet sidder jo ikke i håret, siger hun.

Mette brød sig ikke om det, hun så i spejlet. Hendes hår på hovedet var væk i store totter, og hun mindede mest af alt om en levende død, som hun udtrykker det. Derfor besluttede hun, at den sidste rest af hår skulle væk, så hendes isse blev bar.

substans // 03 // 2012

Da mejeritekniker Mette Jellesmark Madsen blev ramt af pletskaldethed, tog hun en rask beslutning: hun blev kronraget. Hun har det bedst med at være åben om sit handicap. Og det accepterer kollegerne på Holstebro Flødeost.

– Jeg var selvfølgelig meget spændt på kollegernes reaktion den følgende morgen. Men jeg satte mig blot ved et bord i kantinen, og det varede da heller ikke længe, inden nogle af kollegerne havde placeret sig ved siden af mig. Og

de spurgte meget interesseret til, hvorfor jeg ikke længere havde hår på hovedet. Andre veg dog i en stor bue udenom. Men selvfølgelig fik min chef direkte besked om, hvorfor jeg nu var skaldet, fortæller mejeritekniker Mette Jellesmark Madsen,

Mette skal bære hårnet, selv om hun er skaldet. – Det gør de skaldede mænd jo også, siger hun. Som mejeritekniker arbejder Mette meget ved computeren. Altid uden paryk og hårnet.

39, der arbejder på Arla Foods Holstebro Flødeost. Den fredag morgen blev kollegerne orienteret om grunden til, at Mette nu var skaldet. Hun er ramt af pletskaldethed – alopecia areata – hvor kroppens immunforsvar simpelthen angriber hårsækkene.

Åben og ærlig Mette har hele tiden været meget ærlig og åben omkring sit hårtab, som hun ikke betegner som et handicap. – Jeg er jo ikke syg. Jeg har det fint, fint. Og kollegerne har accepteret mig for min beslutning. Sådan ser jeg ud. Den skaldede person, de arbejder sammen med, er Mette. Take it or leave it. Der er dog én ting, Mette har fortrudt, nemlig at hun gik på slankekur, samtidig med at hun tabte sit hår. – Sidste sommer købte jeg en vægt og blev meget forskrækket, da jeg så, hvor meget jeg vejede. Det skulle der gøres noget ved – her og nu. Mette begyndte simpelthen at spise mindre.

– Jeg tænkte meget på, hvad jeg kom i munden. Og spiste så halvdelen af den mængde, jeg plejede. I løbet af et halvt år havde jeg tabt mig 23 kilo. Men det skete altså, samtidig med at jeg også tabte håret. Og det skabte selvfølgelig grobund for gisninger om, at jeg måske var alvorligt syg, for eksempel med kræft.

Mettes paryk – Men jeg har ikke den frygtede sygdom. Og det ved kollegerne godt. Mette har fået en paryk, men på Holstebro Flødeost og hjemme går hun aldrig med den. Heller ikke når hun er ude at handle i hjembyen Lemvig. – Selvfølgelig er jeg da stadig lidt forfængelig. Men ens personlighed sidder altså ikke i håret. Og hvis jeg en dag skulle på en date, så bliver det også uden paryk. Jeg bruger kun mit kunstige hår som pynt, når jeg skal til selskaber, hvor der er mange, jeg måske ikke kender. Men det er nok mest, fordi jeg ikke orker at fortælle den samme historie igen og igen. Mette mener, at humoren er en væsent-

lig årsag til, at hun ikke har lidt et psykisk nederlag. – Det ville se meget anderledes ud, hvis jeg var 17 år og skulle ud at erobre verden. Eller hvis jeg var alvorligt syg. Men jeg er på en arbejdsplads, hvor vi bruger humoren i dagligdagen. Det generer mig ikke, at kolleger foreslår, at »skallen« skal males gul, fordi det er påske. Eller en anden vil tegne en smiley. Kollegerne får tilbage af samme skuffe.

Skal bruge hårnet Det er heller ikke noget problem, når der kommer gæster eller kunder på arbejdspladsen. – Enkelte spørger, hvorfor jeg er skaldet. Men de fleste accepterer det bare. Og sådan skal det være. Men selv om Mette er skaldet, så siger reglerne, at hun skal bære hårnet. – Reglerne er jo for alle. Og der er jo også skaldede mænd på Holstebro Flødeost. Så selvfølgelig bærer vi alle hårnet, siger Mette.

substans // 03 // 2012

Fra slagteri

til kummefryser Små slagterier kæmper for overlevelse. På Farsø Slagtehus har man specialiseret sig. Her kan man få slagtet et enkelt kreatur eller en gris og parteret klar til fryseren. Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard Bach

Det døde kreatur tømmes for blod.

For blot få år siden havde hvert sogn sit slagtehus. Eller også sendte landmanden bud efter slagteren, når han havde et enkelt kreatur eller en gris, som skulle slagtes. Sådan er det ikke mere. De små slagtehuse er forsvundet. Men nogle overlever, fordi de har specialiseret sig og yder en udstrakt service. Farsø Slagtehus er et af disse mindre slagterier. Her kan man få afhentet sit kreatur, sin gris eller sine får, få dem slagtet og parteret parat til at komme i kummefryseren. For ejeren af Farsø Slagtehus, Kristian Sørensen, er det en livsstil at drive det lille slagteri på denne måde. Han kender kunderne. Og de kender ham.

Op og ned Kristian Sørensen startede med en slagtebus i 1988, men blev træt af rakkerlivet. Derfor byggede han sig eget slagteri i Farsø. Siden er det gået op og ned. Men han har klaret sig. Ikke mindst på grund af sin måde at drive slagteri på. Kristian Sørensen henter de kreaturer om søndagen, som skal slagtes om mandagen. Tirsdag slagtes der grise og i sæsonen lam. Ugens øvrige dage bliver dyrene parteret. Enten til den enkelte landmand eller til slagtehusets eget udsalg. Pålæg, pølser, ferskvarer og specialiteter fremstilles fra bunden. Og oksekødet hænger gerne fem til seks uger for at mørne. Bøfferne skal nemlig være så møre, at de kan skæres i med øjenbry-

substans // 03 // 2012

nene, som Kristian Sørensen udtrykker det.

En enkelt svend I slagteriet er der kun en enkelt slagtersvend, Preben Davidsen, som dog nogle gange får hjælp af en lærling fra et andet mindre slagteri og en praktikant. Og så har Kristian Sørensens hustru, Lene, ansvaret for at fremstille pålæg, specialiteter og varer til butikken. Men Kristian Sørensen vil gerne lægge slagterkniven. Han er 67 år og vil sælge. – Der skal yngre kræfter til, siger han. Vi har fulgt arbejdet på slagteriet. Fra at mælkeproducent Per Sørensen fra Overlade fik et kreatur slagtet over parteringen og til den dag, da hustruen, Bente Sørensen, hentede to udskårne pistoler hjem til kummefryseren.

Per Sørensens malkeko klar til slagtning på Farsø Slagtehus.

Koen saves op i to halve.

Preben Davidsen og Morten Hejlskov trækker skindet af koen.

… og ender i poser med fem kilo i hver.

Lene Sørensen har ansvaret for bl.a. at fremstille pålæg og pølser. Desuden passer hun butikken.

Preben Davidsen udskærer kreaturet efter ønske. Bente Sørensen følger slagets gang.

Mange kilo bliver hakket …

Den parterede ko er pakket i plastkasser og klar til at blive kørt hjem.

En del skæres i småkød.

Kristian Sørensen har været slagter hele livet og ejer Farsø Slagtehus. Nu vil han gerne sælge til yngre kollega.

Bente og Per Sørensen kan ikke klare sig med en enkelt kummefryser. De har flere.

substans // 03 // 2012

Af Claus Gjedsig

// Foto Axel Søgaard

Slagterlærlingen inviterer 2.000 til stegt flæsk Morten Hejlskov har en utraditionel læreplads hos Den Bette Slagter på Trend Kro. Slagtervarerne ekspederes i krostuen, han laver mad til pensionister og skal være med til at forbedre verdensrekorden i at servere stegt flæsk med kartofler og persillesovs til flest muligt.

substans // 03 // 2012

Da Morten Hejlskov, 19, for to år siden kom i slagterlære hos Den Bette Slagter på Trend Kro i Himmerland, kunne han lave en toast og koge æg. Hans evner udi det kulinariske strakte ikke længere. I dag begynder Morten arbejdsdagen med at tilberede varm mad – sammen med kromutter Gitte Sørensen – til omkring 90 pensionister, der får deres mad bragt fra Trend Kro. Og så er Morten for alvor gået i træning: Den 10. august i år vil man på Trend Kro nemlig forsøge at slå den verdensrekord, man satte sidste år, med at servere stegt flæsk med kartofler og persillesovs til flest muligt. I 2011 nåede man op på 1.378 kuverter. I år satser man på 2.000.

Med hele vejen – Jo, det er en meget speciel læreplads, men jeg er nok en af de lærlinge i dag, der lærer mest. Jeg er med hele vejen. Fra slagtningen af kreaturer og grise til at fremstille pålæg. Og så lærer jeg at lave mad, siger Morten, der stammer fra Vester Hornum og ikke kendte meget til slagterfaget, da han søgte om at blive lærling hos Den Bette Slagter. – Jeg følte det som en udfordring, og selv om det nogle gange er hårdt, så har jeg ikke fortrudt, siger han. Den Bette Slagter (for ikke-jyder betyder det Den Lille Slagter) har en speciel baggrund. Trend Kro ejes af Gitte og den slagteruddannede Allan Sørensen. – Det skete flere gange, at vores gæster, som spiste på kroen, spurgte, om de kunne købe pålæg eller fersk kød med hjem. Men det skal man jo have en tilladelse til. Så fik vi ideen til at lave Den Bette Slagter i lokalerne sammen med køkkenet. Da vi havde myndighedernes tilladelser i hus, kunne vi så begynde også at sælge slagtervarer, fortæller Allan Sørensen.

ster og campister, som handler kød og pålæg hos os. Og her er det ikke et problem at sende mandfolkene ud at handle. De kan jo få en pilsner, mens de venter på deres varer, siger Allan Sørensen med et smil. Hver torsdag er dagens ret på kroen stegt flæsk med persillesovs, og så kommer der gæster fra nær og fjern – omkring 250. For 65 kroner får man ti stykker flæsk med tilbehør. På Trend Kro har man en såkaldt spareforening. Det vil sige, at stamkunderne kan spare deres småpenge op og få dem udbetalt en gang om året. Det sker gerne ved en sommerfest. – Vi havde jo et stort telt stillet op til denne fest, og så var der et kvikt hoved, der foreslog, at vi skulle lave stegt flæsk til rigtig mange. Sidste år lykkedes det os at servere næsten 1.400 kuverter, og det er altså den rekord, vi nu vil slå i august.

Teamet på Trend Kro: Gitte og Allan Sørensen, slagterlærling Morten Hejlskov og kok Anette Ryssenholck.

400 liter sovs Tilmeldingen til spisningen er i fuld gang, og gæsterne kommer til at spise i to hold. Det første fra kl. 17.30 til 18.45 og det andet fra kl. 19.00 til 20.30. Det koster 98 kr. inklusive en øl eller en sodavand at være med i første rykind og 148 kr. i andet hold. Men her spiller Kim & Hallo også op til dans. De fire faste på Trend Kro – kromutter og -fatter, kokken og slagterlærlingen – får assistance af rigtig mange frivillige. Bl.a. kommer Beredskabsstyrelsen og koger de mange kartofler. De laver det som en øvelse. Man regner med at bruge omkring 600 til 700 kilo. Hertil kommer cirka 400 liter persillesovs. Og så er der selvfølgelig det håndskårne flæsk. – Jeg tror, jeg efterhånden kan skære flæsk i søvne, siger Morten Hejlskov med et smil.

▲ – Forretningen går strygende, selv om vi ikke har en decideret butik, siger Allan Sørensen.

Læs mere om arrangementet på www.trendkro.dk

Ekspederer i baren Forretningsgangen er såre simpel. Folk kommer enten i krostuen eller i restauranten og bestiller deres varer. Det pakkes i slagteriet og udleveres eksempelvis i baren. – Vi har rigtig mange sommerhusgæ-

Slagterlærling Morten Hejlskov inviterer 2.000 til stegt flæsk og persillesovs på Trend Kro.

substans // 03 // 2012

Bager 13.000 i timen Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Det går så godt på Humlum Brød, der bl.a. bager tarteletter, at man fra efteråret skal producere i døgndrift. Det betyder flere ansatte. Selv om fedtafgiften har betydet, at en af Danmarks nationalspiser – tarteletten – er blevet dyrere, så har danskerne ikke valgt den fra. Tværtimod. Produktionen øges hele tiden, så man i øjeblikket er oppe på at bage omkring 13.000 tarteletter i timen. Til september får effektiviteten endnu en tand. Så begynder man nemlig at producere i døgndrift fem dage om ugen. I første omgang i fire måneder, hvor man har højsæsonen, men produktionschef Stefan Harregaard vil ikke udelukke, at man fortsætter. Det betyder, at man skal ansætte yderligere. Stefan Harregaard regner i første omgang med tre.

tidspunkter, alt efter hvornår der er brug for dem i produktionen. – Eksempelvis er der en medarbejder, der begynder meget tidligt med at lave dej. Og så tager det omkring halvanden time, inden de første tarteletter kommer ud af ovnene. Her er de øvrige så mødt ind. Da fedtafgiften blev indført sidste år, gav det betænkeligheder hos Humlum Brød. Man frygtede, at det kunne betyde, at færre ville købe tarteletter. Men sådan er det ikke gået. Prisstigningen på omkring en krone pr. pakke afskrækker ikke kunderne. De vil have tarteletter på bordet specielt til jul og påske.

Mødetider

Til hjemmemarkedet

Humlum Brød, der trods navnet holder til i Hjerm mellem Holstebro og Struer, har i øjeblikket 11 fastansatte og to til tre vikarer. Medarbejderne møder på forskellige

– Vi kan producere omkring 300.000 tarteletter i døgnet, og 95 procent går til hjemmemarkedet. Der er altså ingen tegn på, at kunderne fravælger tarteletterne. Det er også derfor, vi tør satse på at producere i døgndrift fem dage om ugen. De fem timer i døgnet, hvor produktionen i dag ligger stille, skal udnyttes, siger Stefan Harregaard. Blandt de ansatte er der flere uddannede bagere. En af dem er Karsten Christensen, 55. Hans læremester var i øvrigt direktøren på Humlum Brød, Henning Harregaard. Og så er det Karsten Christensen, der har oplært Stefan Harregaard på håndværksbageriet i Humlum. Karsten Christensen har således været med hele vejen og savner ikke at være håndværksbager. – Det er altid godt at lære et håndværk, men specielt

De fem timer i døgnet, hvor produktionen i dag ligger stille, skal udnyttes. Stefan Harregaard

substans // 03 // 2012

De store dejplader på vej mod formene. Meget af arbejdet på Humlum Brød er i dag automatiseret.

– Når vi skal producere i døgndrift, skal der ansættes flere, siger Stefan Harregaard.

Manden bag de populære tarteletter er Henning Harregaard.

de senere år er det blevet meget hårdt at være brødbager eller konditor. Der kræves mere og mere, og mange unge fravælger bagerfaget bl.a. på grund af arbejdstiderne.

Massage

Tarteletterne håndsorteres og ses efter for fejl. Ved båndet Erik Linde og Conny Christensen.

Den overskydende dej sendes tilbage til ælteren, så det kan bruges i næste produktionsgang. Ved båndet Tanja Jepsen.

– De problemer har vi ikke på Humlum Brød. Eksempelvis begynder vores weekend allerede midt eftermiddag om fredagen. Og så tilbydes vi massage en gang om måneden blandt flere andre goder, siger han. Foruden tarteletter producerer man butterdejsskaller og -plader. Det hele startede, da Henning Harregaard i 1980 havde købt håndværksbageriet i Humlum sammen med hustruen Karen. I 1988 startede de produktionen af tarteletter. De første år blev det til 300.000. Det blev en klar succes. Bageriet blev udvidet. Beboelsen blev inddraget, og i 1998 blev Humlum Brød til et aktieselskab. Produktionen blev flyttet til Hjerm. Først i lejede lokaler, som man senere købte. I takt med den øgede produktion har man udvidet flere gange. For nogle år siden købte man produktionen af tarteletter fra Tylstrup Kager. I dag ejer Henning Harregaard og sønnen Stefan hver 25 procent af aktierne. I årenes løb har Henning Harregaard selv udviklet mange af de maskiner, der bruges i produktionen. – Der er lidt Georg Gearløs over Henning. Han kan se, hvordan produktionen kan gøres mere effektiv til glæde for medarbejderne. Det betyder meget i det daglige arbejde, siger Karsten Christensen.

substans // 03 // 2012

Irene og John Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

gik deres egne veje

Da slagteriet i Rødding skulle lukke, tog Irene Pedersen og John Kristensen en hurtig beslutning: Nu var det tid til at føre en drøm ud i livet. I dag driver de en café i Ribe. Da første varsel om, at Danish Crowns svineslagteri i Rødding skulle lukkes, tog to af slagteriarbejderne, Irene Pedersen, 45, og John Kristensen, 48, en hurtig beslutning: De sagde simpelthen deres arbejde op for at føre en drøm ud i livet. – Vi var meget glade for at arbejde på slagteriet i Rødding. Men det har sine konsekvenser at være slagteriarbejder. Man slides. Og ingen af os var interes-

substans // 03 // 2012

serede i at ende vores arbejdsliv med arbejdsskader eller nedslidning. Den varslede lukning af slagteriet var det spark, vi skulle have for at komme videre, fortæller Irene, der er slagter, og John, der har en fortid som skibskok. De to blev i øvrigt kærester på slagteriet. De bor i Rødding og har fem sammenbragte børn.

Ingen nytte af jobbank – Vi kikkede langt efter hinanden mellem

flæskesiderne, siger Irene med et varmt smil. Irene og Johns beslutning blev taget inden den endelige lukning. Derfor kom de heller ikke til at drage nytte af den jobbank, som blev oprettet. I stedet gik de deres egne veje. – Vi lavede hver vores profiler på sites med ledige job og lagde vægt på, at vi gerne ville have med mad og mennesker at gøre. Det gav resultat. Vi fik begge en melding om, at jobbet som forpagter af

– Vi elsker at være sammen 24 timer i døgnet, siger Irene og John.

Når en stor arbejdsplads lukker, er der desværre mange, der ikke kommer i arbejde igen. Hvis de har en drøm, er vores råd, at de skal følge den.

Irene Pedersen og John Kristensen er tidligere slagteriarbejdere og nu caféejere i Ribe.

cafeteriet på My Camp i Treldenæs ved Fredericia var ledigt. – Det var da værd at spørge om, men ejeren havde allerede ansat nogle unge piger til at drive stedet. Vi mente imidlertid, at vi nok kunne gøre det bedre, så vi rettede en ny henvendelse, og så fik vi forpagtningen, fortæller Irene og John.

Være anderledes De gik imidlertid begge med en drøm om enten en forretning med smørrebrød og

sandwich eller en lille café. En dag de var i Ribe, så de nogle tomme lokaler i en fredet bygning fra 1500-tallet i Sønderportgade. – Vi vidste med det samme, at det var her, vores drøm skulle virkeliggøres, siger de. »Cafeen i Ribe«, som stedet blev døbt, blev åbnet i december og er bygget op efter Irene og Johns specielle ønsker. – Vi vil ikke være som de andre små spisesteder i Ribe. Vi vil være anderledes. Derfor er det meste af den mad, vi serverer, også hjemmelavet. Lige fra skinkesalaten til rullepølsen. Vi bager også selv. Og så forsøger vi at skabe en hyggelig og hjemlig atmosfære. Vores kunder skal føle sig godt tilpas, når de gæster os. – Hvis man synes, det er lidt koldt, så får man selvfølgelig et lunt sjal om skuldrene. Nøjagtig som man ville gøre, hvis man var hjemme, siger de. Irene og John havde aftalt, at hun skul-

le fratræde først og starte op i cafeteriet i Treldenæs. Så skulle han hjælpe i weekenderne.

Fratrædelsesordning – Ved en tilfældighed fik jeg at vide, at den fratrædelsesordning, man havde lovet medarbejderne på slagteriet i Rødding, blev trukket tilbage. Så var det med at sige farvel og tak for denne gang. Det var bl.a. pengene fra denne fratrædelsesordning, der gjorde det muligt for dem at føre drømmen ud i livet. Ordningen trådte dog i kraft senere, fortæller John, der har ansvaret for det varme køkken, mens Irene står for smørrebrød og delikatesser og kunderne. – Når en stor arbejdsplads lukker, er der desværre mange, der ikke kommer i arbejde igen. Hvis de har en drøm, er vores råd, at de skal følge den. I dag er vi sammen 24 timer i døgnet, og vi elsker vores nye liv, siger Irene og John.

substans // 03 // 2012

rundt om //

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lumbyvej 11 B, 2. th. 5000 Odense C Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-16.00 Tirs. 09.30-16.00 Ons. lukket Tors. 09.30-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

substans // 03 // 2012

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Tir. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tor. 13.00-16.30 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-17.00 Fre. 10.30-14.00

LILLEBÆLTFYN Familiedag 2012 Den 22. september 2012 fra kl. 14.00 – ca. 18.00 afholder Lillebælt-Fyn familiedag på cirkuspladsen på Stationsvej i Odense med Cirkus Dannebrog. Inden forestillingen vil der være mulighed for at se på dyrene. Vi har valgt at køre med først til mølle-princippet, så skynd dig at købe billet. Det bliver en flot dag med et flot show. Programmet kan ses på www.cirkus-dannebrog.dk. Denne store dag kan du og din familie sammen med NNF Fyn opleve for kun 75 kr. pr. person. Billetter kan købes i afdelingen og på de store arbejdspladser fra d. 1. juli 2012.

HORSENSVEJLE Forårets/sommerens aktivitetstilbud fra aktivitetsudvalget Tivoli Friheden: Vi har igen i år fået rabatkuponer til indgangsbilletter og turbånd til Tivoli Friheden. De kan afhentes på afdelingskontoret eller hos tillidsrepræsentanterne fra mandag d. 2. april. Rabat: Indgang barn 90-140 cm 20 kr. Indgang voksne og børn over 140 cm 20 kr. Turbånd 25 kr. Rabatkuponerne er gratis. Djurs Sommerland: NNF Horsens-Vejle inviterer medlemmer med ægtefælle/samlever og egne børn/børnebørn under 18 år i Djurs Sommerland. Man skal selv køre derop. I år er der 4 datoer at vælge imellem. Billetten er gældende til en af følgende datoer: Lør. d. 16. juni, søn. d. 17. juni, lør. d. 23. juni, søn. d. 24. juni. Billetter kan købes på afdelingskontoret eller hos tillidsrepræsentanterne fra mandag d. 14. maj. Prisen er kun 100 kr. pr. deltager. Børn fra 0 til og med 2 år gratis. Normalprisen er 210 kr. Hvis man vil have andre med, f.eks. voksne

børn/svigerbørn, kan billetter købes til 175 kr. stk. Legoland: NNF Horsens-Vejle inviterer medlemmer med ægtefælle/ samlever og egne børn/børnebørn under 18 år til Legoland i Billund. Man skal selv køre derud. Billetter kan købes på afdelingskontoret og hos tillidsrepræsentanterne fra man. d. 30. juli. Billetten er gældende til en af følgende datoer: Lørdag d. 25. august eller lørdag d. 1. september. Prisen er kun 150 kr. pr. deltager. Børn fra 0 til og med 2 år gratis. Normalprisen er 3-12 år: 279 kr., 13-64 år: 299 kr., over 65 år: 279 kr. Hvis man vil have andre med, f.eks. voksne børn/svigerbørn, kan billetter købes til 230 kr. stk. Aktivitetsudvalget Jens Christian

MIDT VEST JYLLAND Herning-afdelingens Efterlønsog Pensionistklub Torsdag d. 23. august kl. 17.30: Åletur til Søbyhus. Spis det, du kan. Dertil en øl og en dram og kaffe – kun 225 kr. Mød talstærkt op. Mandagsarrangementerne er altid på Holtbjerg. Vel mødt. Hilsen bestyrelsen Max Falberg NNFs Efterløns- & Pensionistklub i Holstebro. Der inviteres til udflugtstur torsdag den 30. august 2012. Turen går til Danish Crown i Herning, hvor der vil være rundvisning. Derefter frokost – eventuelt på slagteriet. Efter frokost kører vi til Søby Brunkulsmuseum. Der kan maks. være 50 personer i bussen, så det er først til mølle-princippet. Der er afgang fra Toftegades parkeringsplads kl. 8.30 præcis. Pris: 200,00 kr. pr. person. Tilmelding er bindende. Tilmelding senest torsdag den 23. august. Tilmelding og betaling til klubmøderne eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942 – mobil 4013 3942/Orla A. Pedersen, tlf. 9742 8277. Bemærk at der er ingen klubmø-

// rundt om

der i juli – første klubmøde efter ferien er tirsdag den 7. august fra kl. 13.00. P.k.v. Orla A. Pedersen Sommertur til Djurs Sommerland. Aktivitetsudvalget arrangerer i år sommertur til Djurs Sommerland. Arrangementet finder sted i weekenden den 7. og 8. juli, og billetterne gælder til begge dage, så det er frivilligt, hvilken dag man vil komme. Djurs Sommerland har åbent mellem kl. 10.00 og kl. 20.00. Billetter kan købes enten på afdelingskontoret Struervej 31 i Holstebro eller på kontoret Haraldsgade 19 i Herning. På de store virksomheder kan billetterne købes hos tillidsrepræsentanten. Billetterne sælges frem til mandag den 2. juli. Der mindes om, at arrangementet kun er for medlemmer med egne børn. Billetprisen er i år kr. 125,- pr. person. Børn 0-2 år har gratis entre (normalpris ved indgangen 235 kr. pr. person). Venlig hilsen Aktivitetsudvalget/Karl Ovesen

menter altid er med ledsager. Gem denne seddel, så I husker datoerne. På klubbens vegne Svend Christensen Bestyrelsen Formand: Svend Christensen, tlf. 9892 7009 Næstformand: Ester Hansen, tlf. 9897 5357 Kasserer: Tage Kristensen, tlf. 9892 2417 Bestyrelsesmedlem: Jytte Mathiasen, tlf. 9892 7287 Bestyrelsesmedlem: Inger Jensen, tlf. 9892 6882

SJÆLLAND OG ØERNE Sommerhuse: Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne har 6 sommerhuse ved Marielyst på Falster til udlejning i 2012. Der kan hverken tilbydes spa eller pool, men til gengæld en pragtfuld natur og en dejlig badestrand. Husene indeholder 4 sovepladser. Har ovenstående din interesse, kan du kontakte Lone Poulsen på tlf. 3818 6900 for yderligere information.

NORDJYLLAND Seniorklub Hjørring. Aktivitetskalender: Vi mødes den 1. onsdag hver måned kl. 13.00 på Odinsvej 1, hvor der er muligheder for bankospil, kortspil, udflugter o.l. Planlagte aktiviteter på nuværende tidspunkt: Ferie i juli måned. 1. august 2012: Spisning af ål på Dronninglund Hotel. Medbring selv kaffe og brød. Vi kører med bus – pris 200 kr. Tilmelding senest den 20. juli. 5. september 2012: Pakkespil på Odinsvej. Medbring en pakke til ca. 20 kr. 3. oktober 2012 kl. 7.00: Indkøbstur til Tyskland. Vi kører fra Hjørring kl. 7.00 – klubben giver morgenkaffe, og aftensmad er på Simested Kro. Pris 200 kr. Tilmelding senest den 21. september. Husk at Seniorklubbens arrange-

SYDJYLLAND Fødevareforbundet NNF Sydjylland arrangerer weekender, hvor man kan komme til Legoland for kun 100 kr. pr. person, børn i alderen 0-2 er gratis. Normal entrepris er på 299 kr. Man kan kun deltage én gang. Der kan købes billetter til ægtefælle/samlever, egne børn eller hjemmeboende børn og børnebørn. Weekenden den 25. og 26. august 2012. Weekenden den 15. og 16. september 2012, hvor Ankerstjerne og Xander optræder den 15. september 2012. Billetterne er øremærket til den enkelte weekend. Disse kan bestilles hos din tillidsrepræsentant på virksomheden eller afhentes på afdelingskontoret i enten Esbjerg eller

Aabenraa, eller de kan købes i forbindelse med afdelingens butiksbesøg. Program for NNFs Pensionist- og Efterlønsklub Haderslev. Anden halvdel af 2012: Udflugt med »Helene« til Årø tirsdag den 4. september. Afgang fra Honnørkajen, Haderslev Havn, kl. 10.00. Vi går om bord på Helene, hvor der serveres en kop kaffe og et rundstykke, mens der sejles ad den smukke Haderslev Fjord de 14 kilometer ud til øen Årø med ankomst kl. 11.30. Efter ankomsten til Årø er der en guidet rundtur på øen (ca. 45 min.). Kl. 12.30 sejles der retur til Haderslev med ankomst kl. 14.00. På hjemturen serveres der 3 håndmadder. Egenbetalingen er 100 kr. pr. person, som inkluderer sejlads, kaffe med rundstykke og 3 håndmadder på hjemturen. Drikkevarer: Øl eller vand for egen regning. Sidste tilmelding er onsdag den 27. juni (der er et begrænset antal pladser). Bowling onsdag den 19. sept. kl. 17.00. Vi bowler i Bowlingcentret på Vinkelvej i Haderslev fra kl. 17.00 til kl. 18.00 (kom 20 min. før). Vi spiller med rød kegle. Efter bowlingen er der dækket op med det store »tagselvbord«. Alt dette for kun 100 kr. pr. person. Tilmelding senest onsdag den 5. september. Besøg på Fighter Wing Skrydstrup (Flyvestation Skrydstrup) onsdag den 10. oktober kl. 10.00. Vi kører fra Hertug Hans Plads kl. 09.15 og mødes ved hovedindgangen. Programmet: Besøg ved redningshelikopter, besigtigelse af F-16, frokost i cafeteriet, besøg ved brand- og redningstjenesten. Besøget slutter kl. ca. 14.00. Tilmelding er senest onsdag den 12. september. Pris pr. deltager 100 kr. (kørsel og frokost). Drikkevarer er for egen regning. Tilmelding senest fredag den 14. sept. Er der nogen, der mangler kørelejlighed, så sig det ved tilmelding. Julebanko onsdag den 21. november kl. 14.00 på Bispen i Haderslev i lokale 11 og 12 på 1. sal. Vi spiller om 20 fine gevinster og 3 fine købmandskurve. Der er også sidegevinster. I pausen får vi kaf-

fe/te og kage. Der kan købes øl og vand. Sidste tilmelding torsdag den 1. november. Kom og få en hyggelig eftermiddag. P.k.v. Walter Rostermund

ØSTJYLLAND Flyttemeddelelse: Randers-kontoret flytter til nye lokaler hos 3F Randers, Tronholmen 9, 8960 Randers SØ, pr. 2. juli 2012. P.b.v. Flemming Hansen, afdelingsformand NNFs Efterløns- og pensionistklub Randers Onsdag den 22. august kl. 8.00 fra Skyline Arena (Randers Hallen). Skovtur: Turen går i år til det nyåbnede Fængselsmuseum i Horsens på det gamle Horsens Statsfængsel. Vi vil få en guidet tur rundt i museet. Derefter middag og senere eftermiddagskaffe andetsteds. Deltagerpris kr. 150. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 15. august. Torsdag den 20. september kl. 14.00 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers. »Anden verdenskrig set fra et barns synspunkt«. Lissy Sørensen, Struer, vil komme og fortælle herom. Lissy Sørensens far var medlem af Hvidstengruppen og blev som andre henrettet af tyskerne. Kom og hør om hendes oplevelser i den forbindelse. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 14. september. Torsdag den 18. oktober kl. 13.00: Bankospil. Som tidligere år afholdes også i år bankospil med sædvanlige fine gevinster. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 15. oktober. P.k.v. Bøggild Christensen

substans // 03 // 2012

Vi vil gerne sige undskyld. For 4 år siden introducerede vi en særlig indboforsikring til fagforeningsmedlemmer. Den er både bedre og billigere, fordi Alka er ejet af en række fagforbund og derfor ikke skal tjene det store overskud til aktionærerne. Faktisk er der så mange fordele ved Forbunds Familieforsikringen, at det er helt absurd, at alle medlemmer ikke har den. Det er vores fejl. Vi har nok ikke været gode nok til at fortælle om fordelene, men det råder vi bod på nu. Se mere på alka.dk/fordele eller ring 70 12 14 16

Helle, medarbejder i Alka.

Fri Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

På Preben Søndergaards kontor har han mange effekter, der relaterer til hajer, bl.a. hajtænder. Han holder også styr på, hvor i verden der hvert år er hajer, der dræber mennesker.

Preben er vild med hajer Det begyndte egentlig med, at Prebens søn, Michael, havde lavet en tegning, der skulle bruges som serviet til et forældremøde på skolen. Knægten havde gjort sig umage med at tegne en urskov med en traktor og en flod, hvor der svømmede en haj. Mange forældre og lærere smilede overbærende af tegningen. »Hajer lever jo ikke i ferskvand«, sagde de. – Jo, enkelte gør, fastslog far Preben for at forsvare sin søn. – Og det gør der virkelig. En af verdens farligste hajer, tyrehajen, kan styre saltbalancen, så den kan leve i både saltvand og ferskvand, fortæller slagteriarbejder på Danish Crown i Herning, Preben Søndergaard, 55 år.

Glad for dyr Familien har altid været meget glad for dyr, og episoden for en snes år siden på skolen gav stødet til, at Preben Søndergaard for alvor kastede sin interesse på

hajer. Men da der ikke fandtes ret meget materiale på dansk, måtte han ty til udenlandske skrifter og bøger. Det har betydet, at Preben Søndergaard i dag er en af de danskere, der har mest forstand på hajer. Han har oprettet en hjemmeside – www.theshark.dk – hvor han fortæller om nogle af de 466 kendte arter, ligesom man har mulighed for at stille spørgsmål om hajer og få svar på hjemmesiden. – Hajen er ikke et farligt dyr, men fantastisk fascinerende. Der er noget mystisk over denne fiskeart, som drager folk. Alligevel hører vi nogle gange om, at hajer har angrebet mennesker. Men vi står altså ikke på hajens »menukort«. Smager hajen først menneskeblod, slipper den sit tag. Men kraften i biddet kan være meget voldsomt, så folk enten dør eller lemlæstes. Det sker i gennemsnit fem gange om året, at hajer angriber mennesker med dødelig udgang.

Spiser ikke hajkød Preben holder gerne foredrag om hajer bl.a. på skoler. Og så har han flere gange dykket i bl.a. Det Røde Hav, Atlanterhavet og Middelhavet for at se hajer. Men han har ikke været heldig. Derfor går turen til sommer formentlig igen til et sted i verden, hvor der er håb om, at han kan få nærkontakt. – Men jeg har da dykket hos de små hajer i Kattegatcentret. Og skal forhåbentlig snart dykke med de store hajer samme sted, siger han. – Om jeg spiser hajkød? Nej, det gør jeg ikke. Jeg har mere interesse i at forsvare dem, siger Preben Søndergaard, der også bruger fritiden som bl.a. international dommer i bordtennis, håndbolddommer og massør i fodboldklubben i Tjørring. Men det er jo en helt anden historie …

substans // 03 // 2012

SMÅ KRAV TIL GAGEN LÆRLINGEANTAL RISIKERE

GAMMEL PLADE

METAL

ANGER REDSKAB

DANMARK OPLEVET

KØKKENUDSTYR TIL SAFT NUL REMSE SORBET VASKEDE STOD I LYS LUE TRIST DRENGENAVN KOMME (SIG) GAMMELT ORD

L1 E V E B R Ø D S P O L I T I K E R E

Ø L O P L U K K E R

UGIFT TÆTNER

I S O L E R E R

N T I L E V T I V E M T H I Y Y T E L S E S E R .. T R E T U D E5 S S E E N E R E S E L I E D E D E8 D E D E V I K N K R E E E D R MISLYD STILLE

JYSK BY UDRÅB

UMODERNE ENKELT

KANTEN ÅLEGARN

ACCENTTEGN DRIKKE

VANSLÆGTE DRYSSEDE

PLET

SIGTE

SLETTE SØGE

TOPHOLD SYLTEVÆSKE

KRYDDER FORMÅR

FLODPRAM KRONER

STRAKS SGU

HANBIER

B L I S

A G A T

G A2 V E B O N D A R T E G N R E E V E E M R T 1 E E N E12

E10 U R O

GÅRD

MÅLEENHED

MAMA

MÅNED

GL. MØNTER KORT

URT

VÆRT

FRUGTSAFT STEDORD

PRIVAT

Kodeord blad nr. 2/2012: PERSILLEDRYS Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 8. august 2012. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. Udtrukne vindere blad nr. 2/2012: Elli Jensen, Remisen 8, 1. tv., 5000 Odense C, Alice Pedersen, Skolegade 20C, 9800 Hjørring, Richard Schmidt, Storegade 4, 6560 Sommersted.

substans // 03 // 2012

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

ANTAL TØR

STYRET TEENAGERE

GRIBE

GRAM

LET

D E N R R E O M E T N S S K Ø O R M A D I N E H E N Ø R T7 R E R D E G9 E C E O M T Y E T

EN GANG TIL ALENE

LØBE SAMMEN FISKEDE

TRAVERE FARM

YDMYGE HISTORIE

O L I A N N J S E E M J E U D L E I D E E S A R U I N11 D G E G

FIKTIVE

EXIT SKINGER

KERUBER ADELIGE

TVAMOSTREG KANAL RIN

REGNE

RUSS. NEJ STEDORD

TIVOLISPISE SPOLER

FISK FÆLLES MØNT

E H N G F D A S L I E N R E E N G R G E Å L R D E J J E E R R

ROLIGAN MØNTEN

ITALI- WIENERENSK BRØDET LIKØR GJORT STEGEAF ABRI- MIDDEL KOS FJOLS

A M4 A R E T T O

VETERANBIL

MAN

POLIT. PARTI PYT

LAND FUGLELYD

KONTORHJÆLP SPISTE

AGIMØR KOTE- TERE LET AF OKSE- TAL HØJREB PLANTE

BORDKLÆDER SINDELAG

simmer.dk

Løsning på opgave 2

x-ord

IKKE SÆRLIG BE- PLET I SMYK- UDNAP- FJERN- DATA- GRÆNENTUSIASTISKE MAKEFOLK PÅ BORGEN DONNA PEDE SYNET FAG SEDE PANDEN STEN SALG

KØBE TYKTIL LAGER HUDER

H A M3 S T R E

E L E F A N T E V R I S6 T E R Æ U G R E

FINDES SANG

LANGSOMME

AHORN MÅLER

SOM

D E R SMÅ POSER

T E B R E V E BØF MED LØG

R E T

PSYKISKARBEJDSMILJØ LAVENERGI.FUELOLIER ALEN..EROT.SMILEDE. NORD..BEJAET.BED.PY KO.ETOS.ARM.DERES.N ENTREDES.MURES..ELG VEJER.GABE.ALT..JUL ÆRA.RAIDE.ATTESTERE R.TVIVL.OVNE.NOR.EP KITIN.DASES.MELON.L STEGEFEDT.EGENS.ARA LUD.RI.LÆGTER.ISBOD Y.EU.OVERE.MEKKA.ES TE.GELED.RET.IKLÆDE TUREN.JEANS.PLETTER ERE.SUR.MISGREB.... ROMA.NET.NEI.RR.... EPILOG.HEGN.ENØ.... NAS.GEMYT.SKRED....

Illustration Lars-Ole Nejstgaard

Trepartsforhandlingerne:

Hvad var det dog, der skete? Trepartsforhandlingerne er brudt sammen. Det er sket til stor overraskelse for mange, dog ikke for mig. Hvorfor så ikke? Jeg mener, at hvis man ser på optakten til forhandlingerne, så var det dømt til at gå galt. Det starter allerede før valgkampen. S og SF kæmper hårdt for at finde noget, de kan enes om at gå til valg på. Det lykkedes efter svære forhandlinger at blive enige om »Fair Løsning«. Fagbevægelsen går hårdt ind i valgkampen og kæmper for sine synspunkter, der på en række punkter stemmer overens med »Fair Løsning«. Bl.a. kampen for at bevare efterlønnen, som vi kendte den, og hele dagpengediskussionen. S og SF går efter valget i regering med Radikale, og hele regeringsgrundlaget viser, at S og SF er banket på plads – og temmelig blå – af Radikale. Det meste af det, fagbevægelsen kæmpede for i valgkampen, er tabt. Det betyder naturligvis, at de løfter, fagbevægelsen havde givet under valgkampen om at arbejde for længere arbejdstid, ikke gælder mere. Regeringen vil dog alligevel indkalde til trepartsforhandlinger. Fagbevægelsen tabte det første slag, inden kampen startede. Vi ønskede trepartsforhandlingerne i gang inden overenskomstforhandlingerne, men arbejdsgiverne sagde nej og fik deres vilje. Trepartsforhandlingerne kommer så i gang efter overenskomstforhandlingerne, og det viser sig hurtigt, at den store hurdle var udvidelsen af arbejdstiden. Fagbevægelsen sagde nej til at afgive feriedage eller helligdage. Hvordan kan det overraske nogen,

med de udmeldinger der er kommet fra medlemmerne under hele processen? Der må være nogen, der er totalt tonedøve. Problemerne, der var der før starten på trepartsforhandlingerne, er der stadig, og de skal løses. Så I må tilbage til forhandlingsbordet. Når I bliver færdige med at flytte rundt med aben, må I have løst problemerne, f.eks: Social dumping – arbejdsløshed – uddannelse. Den første øvelse, som efter min mening også bliver den vanskeligste, er at finde en løsning omkring udvidet arbejdstid. De to spørgsmål er hvordan og hvornår? Husk nu på at den demografiske udvikling stiller os over for store udfordringer i fremtiden, og de skal løses, men nu og her er det største problem altså de mange ledige. Så få gjort noget ved væksten i første omgang, så vi kan få de ledige i job. Glem ikke, at arbejdsgiverne ikke som os i fagbevægelsen ser det som en forpligtigelse at hjælpe de arbejdsløse, men snarere ser dem som en mulighed til at presse lønnen. Der vil nok være delte meninger om, på hvilken side regeringen vil stille sig. Jeg tror desværre, regeringen under anførelse af Radikale vil stille sig på arbejdsgivernes side. Så det bliver en hård kamp for fagbevægelsen, men vi skal tage den for medlemmernes skyld. Så kom til forhandlingsbordet igen. Jeg tror, regeringen har mest at tabe ved ikke at få forhandlingerne gennemført, så mon ikke det lykkes?

Foto: Harry Nielsen

af Poul Siggaard, talsmand på Danish Crowns slagteri i Herning

substans // 03 // 2012

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Det er tilladt at blive klogere

Venstres gruppeformand og tidligere skatteminister Kristian Jensen fortryder nu, at han var med til at indføre fedtafgiften. Ole Wehlast vil have politikerne til at lære af deres fejltagelser, inden det koster flere arbejdspladser end de 1.500, der allerede er nedlagt i slipstrømmen på den særlige danske fedtafgift.

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Lasse Ege Pedersen

I utvetydige vendinger opfordrer Fødevareforbundet NNF politikerne til at opgive fedtafgiften. På Landbrug og Fødevarers årsmøde den 7. juni indrømmede den tidligere skatteminister Kristian Jensen (V), at fedtafgiften »nok ikke er det mest geniale, der er fundet på i min tid som skatteminister«. Udtalelsen blev mødt med stort bifald fra de 350 tilstedeværende, og forbundsformand Ole Wehlast opfordrer nu politikerne på Christiansborg til at erkende fejlslaget og trække fedtafgiften tilbage: – Man skal aldrig være for stor til at indrømme, at man har taget fejl. Og det er altid tilladt at blive klogere. Hvis man er sit ansvar bevidst, tør man derfor også rulle forkerte beslutninger tilbage, siger Ole Wehlast.

Kæmpe til min dødsdag Fødevareforbundet NNF har, siden fedtafgiften første gang blev luftet som idé, kæmpet imod den. Det er forbundets opfattelse, at fedtafgiften kun vil få én

eneste effekt; nemlig at danske arbejdspladser lukker. Hidtil har politikere fra alle sider af Folketinget holdt fast i afgiften, der skaffer staten 1,5 milliarder i indtægter, men med Kristian Jensens udtalelser i går vakler fundamentet under afgiften. De 1,5 milliarder brugte den tidligere regering til at give endnu en omgang skattelettelser, og den nuværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager indrømmer, at hun ikke umiddelbart kan se, hvor man ellers kan skaffe 1,5 milliarder fra. Men den køber Ole Wehlast ikke: – Jeg vil til min dødsdag kæmpe mod fedtafgiften, simpelthen fordi den er urimelig. Og jeg har ikke tænkt mig at acceptere, at regeringen ikke har modet til at gøre noget ved den afgift, som alle nu står i kø for at kritisere. De må rulle skattelettelserne tilbage! Det kan ikke passe, at skattelettelser

på denne måde koster danske arbejdspladser.

Tag ansvar Ud over fedtafgiften, der trådte i kraft 1. oktober 2011, spøger endnu en afgift i horisonten, nemlig sukkerafgiften, der træder i kraft den 1. januar 2013. – Måske har politikerne ikke mod og vilje til at droppe fedtafgiften. De har jo allerede brugt de penge, den skaffer statskassen, på skattelettelser. Men sukkerafgiften kan de nå at gøre noget ved. De har mulighed for at lære af deres fejltagelser og tage sukkerafgiften af bordet. Det er pinligt at høre både Kristian Jensen og Margrethe Vestager tage afstand fra den afgift, de selv har indført, og det gør næsten ondt, når de – trods bedre vidende – kører videre i samme spor, siger Ole Wehlast. Han har tænkt sig at fortsætte kampen mod fedt- og sukkerafgiften, så længe det er nødvendigt.