FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 04 // 2011
203 mio. kroners plaster på såret TEMA sidE 6-15
Overfald sendte Maria ud af bagerfaget
Fremtidens slagterbutik
SIDE 9
SIDE 17
oles // Nyt flertal, Ny regeriNg! FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 04 // 2011
203 mio. kroners plaster på såret TEMA sidE 6-15
Overfald sendte Maria ud af bagerfaget
Fremtidens slagterbutik
SIDE 9
SIDE 17
Forbundetsikredemedlemmerne 203millionerkr.i2010ogmåtte tageombudsmandenibrugi HenryHenningsenssag,før myndighedernegavsig. (FotoGregersKirdorf)
Medlem af
Indleveret til Postvæsenet den 23.08.2011 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafiskdesign Stibo Zone Reproogtryk Stibo Graphic A/S Oplag 27.600 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 FødevareforbundetNNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.
2
substans // 04 // 2011
De tragiske begivenheder i Norge, som midt i ferieperioden trak opmærksomheden væk fra det regnvåde danske sommervejr, giver anledning til mange eftertanker. Ud over den forfærdelse og sorg, som man ikke kan undgå at dele med vort nabofolk, så melder sig også spekulationerne om, hvorvidt samme gale, kyniske kræfter kunne slå til i vort eget land. Men selv om vi også i Danmark oplever mange ytringer, som bærer ved til fremmedhadets bål, så skal det naturligvis ikke få os til at gå rundt i evig bæven for fremtiden. Vi skal som samfund være på vagt over for udemokratiske kræfter, men samtidig tro på vores demokratiske traditioner og på dialogens magt i alle dens facetter. Og så videre til den danske hverdag, som i stadig højere grad står i valgkampens tegn. Med den brogede dialog, det nødvendigvis må føre med sig. Statsministerens parti har som forventet lagt hårdt ud. I den indledende annoncekampagne guides avislæsere via tyvstjålne fotos af oppositionens ledere frem til en række højst tvivlsomme påstande om, hvorfor befolkningen vil blive yderligere forarmet, hvis vælgerne stemmer S og SF til regeringsmagten. Det skal flytte fokus fra regeringens egen fejlslagne politik, hvor den planlagte lemlæstelse af Lad mig minde om, at efterlønnen blot er et af adskillige misfostre. Men et af de værste. Og en bevarelse af efterdet mest groteske, fordi det udstillønnen i den nuværende ler Dansk Folkeparti, der løber fra en forstilt position som efterlønform kræver, at Socialnens forkæmper for i stedet at demokraterne, SF og lade en symbolsk opmarchering af Enhedslisten har flertal flere grænsetoldere fremstå som den ynkelige betaling for et poliefter valget. tisk løftebrud. Indførelsen af en særlig seniorførtidspension skal ifølge regeringen og dens forligsparter kompensere for en barsk beskæring af efterlønnen. Men det er en ynkelig erstatning. Jeg tror desværre, vi vil komme til at se mange nedslidte medlemmer stå med hatten i hånden på det lokale socialkontor uden at opnå den førtidspension, som i givet fald skulle erstatte den efterløn, som de nedslidte skal være stadig ældre for at få adgang til. Hvis altså det asociale forlig om efterlønnen bliver bekræftet efter valget. Fødevareforbundet NNF er sammen med 3F og FOA de fagforbund, som leverer relativt flest medlemmer til efterlønnen. Og vi fortsætter også her i valgkampen vores stædige kamp for en bevarelse af efterlønnen. Et af skridtene er en høring om den såkaldte seniorførtidspension, som de tre forbund holder den 1. september på Christiansborg. Lad mig minde om, at en bevarelse af efterlønnen i den nuværende form kræver, at Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har flertal efter valget. Og vi må nok se i øjnene, at samme billede tegner sig for flere andre nedskæringer, som VK og co. har rettet mod lønmodtagerne. Såsom beskæringerne af dagpengene for mennesker, der mister deres arbejde, og forringelserne af mulighederne for at uddanne sig til nye job. Et område, hvor den forstærkede økonomiske krise ellers giver argumenter for at sætte ekstraordinært ind for at skaffe flere i arbejde. Jeg synes i det hele taget, at der er masser af gode argumenter for at lade et andet politisk flertal komme til. Det håber jeg inderligt bliver udfaldet af det kommende folketingsvalg! Med venlig hilsen
Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF
20s3 s å p r e t
pla
e rs t mio. kron åre
Tema side 6-15
Gamle bagere genopliver godt håndværk Side 20-23
øvrige sider 4 Vil du betale for grænsekontrol med din efterløn?
5 Satiren 18 Mrs. President takker af 19 Ajour
Praktikophold gav Sussan troen på livet tilbage Side 30-31
Fremtidens slagterbutik Side 17
25 Facebook skal sætte gang i diskussionerne
26 Fåret orlov på Grønland 32 Cykler på en alpetop 34 Ajour 35 Rundt om 37 Fri: Boldt elsker skat 38 Krydsord 39 Fagligt talt:
Sundhed fra A-Z Side 28-29
Kommunernes kamp mod borgerne
40 Jeg vil ikke undvære en kage til kaffen
substans // 04 // 2011
3
grænse efterløn?
Af Pia rosager
Vil du betale for med din
Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard fik lynhurtigt drejet fokus væk fra efterløn og hen på toldere ved Kruså, da hun løb fra alle løfter om ikke at røre ved efterlønnen. Det kommende folketingsvalg er vælgernes sidste chance for at sikre efterlønnen og sige nej til at betale for øget grænsekontrol med deres efterløn. – Der er næsten så stille i efterlønsdebatten, at man skulle tro, efterlønnen allerede er død. Det er den ikke! Det snarlige folketingsvalg giver vælgerne den suveræne magt til at bevare eller afskaffe deres opsparede ret til efterløn, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF. – En stemme på Dansk Folkeparti, Konservative, Venstre og Radikale afliver nedslidte danskeres ret til efterløn, mens en stemme på Socialdemokraterne, SF eller Enhedslisten er et ja til efterlønnen. Socialdemokraterne, SF eller Enhedslisten er nemlig de eneste tre partier, der står fast på deres løfte om at bevare efterlønnen – og tilstrækkeligt mange stemmer på de partier vil kunne sikre efterlønnen her i 11. time, siger Ole Wehlast. Medlemmerne af Fødevareforbundet NNF er nogle af dem, der har allermest brug for efterlønnen – og bruger den, fordi de har haft et langt og fysisk hårdt arbejdsliv og ofte døjer med slidskader og smerter, når de når efterlønsalderen. Også blandt forbundets medlemmer er der nogle, der stemmer på Dansk Folkeparti. – Denne gang er der imidlertid grund til overvejelse af, hvad der er vigtigst i deres liv: At bevare retten til at gå på efterløn, hvis kroppen siger stop, eller øget grænsekontrol og en yderst spinkel chance for at få den nye seniorførtidspension fra social-
4
substans // 04 // 2011
kontoret, hvis kroppen siger stop? siger Ole erstatning for efterlønnen får nemmere Wehlast. ved at komme i fleksjob eller på den nye – Det vrimler med citater, hvor Dansk »seniorførtidspension«, der ifølge landets Folkepartis Pia Kjærsgaard lover danførende eksperter vil være akkurat lige så skerne, at hun hverken vil afskaffe eller svær at få, som almindelig førtidspension forringe efterlønnen. Men løfterne til væler blevet det i dag. gerne kom i anden række, da hun valgte – Svarene står sort på hvidt i regeringens at støtte regeringen i første skridt mod en og Dansk Folkepartis egne papirer om aflivning af efterlønnen. Dermed fjernede den planlagte reform af førtidspension og Pia Kjærsgaard nemlig det flertal på tværs fleksjob. Er kroppen så ødelagt, at du kun af blokkene, der kan klare to timers stod værn om arbejde om dagen, nedslidte danskeså skal du klare res fortsatte ret til dig for dét – eller Valget er dit – vil efterløn. med andre ord for du bevare retten – Nu er det 4.800 kr. om måimidlertid blevet neden eller kontil efterløn eller valgtid og dermed tanthjælp. Men dét ha’ flere toldere tid til at gøre op får du til gengæld og risikere at gå med sig selv, hvad kun, hvis du hverder er det allerken har hus, ægtetiggergang til vigtigste i tilvæfælle med job eller socialkontoret? relsen: Sikkerheandre værdier. den i at kunne gå Det sætter en på efterløn eller høring arrangeret flere toldere og af 3F, FOA og Førisikoen for at stå med hatten i hånden på devareforbundet NNF med eksperter og socialkontoret efter seniorførtidspension politikere på Christiansborg fokus på den 1. eller fleksjob? siger Ole Wehlast. september. – Det er også blevet tid til at sætte sig Men som sagt: Valget er dit – vil du begrundigt ind i, om man tror på regeringens vare retten til efterløn eller ha’ flere toldere og Dansk Folkepartis løfter om, at alle fyog risikere at gå tiggergang til socialkonsisk og psykisk nedslidte danskere som toret?
side
kontrol Illustration: Gitte Skov
substans // 04 // 2011
 
5
3 0 2 ster på s Af Pia Rosager
pla
Jens Peter Bostrup, næstformand for Fødevareforbundet NNF
e n o r k mio. å
Når medlemmer kommer til skade, bliver snydt af deres arbejdsgiver, mobbet eller kommer i klemme i det sociale system, bliver deres medlemskab af Fødevareforbundet NNF ofte værdifuldt og afgørende. Sidste år hentede forbundet 203 millioner kr. hjem til medlemmerne som plaster på såret i arbejdsskadeerstatninger, sociale og faglige sager, manglende løn og pension m.m. Den Dag man pludselig er udsat for en arbejdsskade, mister sin erhvervsevne, bliver chikaneret eller mobbet, arbejdspladsen lukker, eller man ganske enkelt bliver snydt, kan fagforeningskontingentet være givet mere end godt ud. Den erfaring gjorde alt for mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF sig i 2010. Forbundet måtte ind i så mange sager for medlemmerne, at det resulterede i erstatninger på 203 millioner kr. til medlemmerne. Det drejer sig typisk om erstatninger for tabt erhvervsevne og erhvervsbetingede lidelser, ménerstatning og hjælp til at få de ydelser, medlemmerne har krav på i det sociale system. Samtidig havde et stort antal medlemmer brug for forbundet til at få deres manglende løn, betaling for overarbejde, feriefridage og pension, få erstatning for arbejdsgivernes ulovlige afskedigelser, bortvisninger, problemer i læreforholdet m.m.
Ikke selv kræfter og råd Næstformand i Fødevareforbundet NNF Jens Peter Bostrup glæder sig over, at forbundet har kunnet hjælpe så mange medlemmer.
– Det, jeg hører fra medlemmerne, er, at de ikke selv ville have haft råd og kræfter til at
6
substans // 04 // 2011
løbe spidsrod mellem arbejdsgiver, sociale myndigheder og dyre advokater i årevis, da tæppet blev trukket væk under dem, siger Jens Peter Bostrup. Han så dog allerhelst, at erstatningerne til medlemmerne lå så tæt som muligt på et stort rundt nul. Det ville nemlig betyde, at sikkerheden, arbejdsmiljøet og ansættelsesforholdene på arbejdspladserne var i orden. Og at velfærdssamfundet fungerede.
Et plaster på såret – Men der er lang vej endnu. Den økonomiske krise har kun betydet flere arbejdsgivere, der slækker på sikkerheden, skruer tempoet op og »glemmer« løn-, pensions- og feriepengeindbetalinger. Og flere kommuner, der spekulerer i at undgå at betale sygedagpenge og tildele for eksempel førtidspension. – Her er den erstatning, vi kan sikre medlemmerne, måske dét plaster på såret, der kan gøre livet lidt lettere og sikre en familie sit økonomiske grundlag, siger Jens Peter Bostrup. Mød nogle af de medlemmer, for hvem fagforeningsmedlemskabet blev altafgørende, på side 7-15.
Af Claus gjedsig // Foto gregers Kirdorf
ers t åre
Henry Henningsen var slagter i Grønland, da han fik en blodprop i hjertet. Hjemme i Danmark nægtede Aalborg Kommune ham sygedagpenge og blev bakket op af Beskæftigelsesnævnet. Men så rettede faglig sekretær Jens Christensen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, en henvendelse til ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen. Det hjalp.
Henry fik hjælp af
ombudsmanden substans // 04 // 2011
››
7
å 20s3 s å p ter
s r e n o r k . mio ret
pla
›› 64-åRige HenRy Henningsen, der er uddannet butiksslagter og pølsemager, har fået hjælp fra en uventet kant i en socialsag. Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, har nemlig afgjort, at Aalborg Kommune og senere Beskæftigelsesnævnet handlede mod alle regler, da det blev besluttet, at Henry Henningsen ikke havde krav på sygedagpenge. Aalborg Kommune er nu blevet pålagt at betale Henry Henningsen 81.528 kr. Efter endt uddannelse arbejdede Henry Henningsen blandt andet som mestersvend i Aalborg, men sagde ja, da han blev tilbudt arbejde i Grønland som slagtermester i Brugsen i Sukkertoppen. – Her kunne jeg kombinere mit arbejde med at være i en storslået natur. Det var lykken, fortæller Henry.
Ondt i brystet En søndag, hvor han havde fri, besluttede han sig for at vandre en tur i fjeldene. – Pludselig fik jeg ondt i brystet og stikken i min venstre arm. Så efter en hvilepause tog jeg hjem og gik i seng. Jeg skulle jo på arbejde mandag morgen, fortæller han. Men Henry fik det ikke bedre og måtte tage hjem fra arbejde om mandagen. Her ringede han til sin gode ven, Hans Johnsson, som var chefdistriktslæge. Og meldingen var klar: – Du skal på sygehuset. Og det skal være med det samme. Jeg er sikker på, at du har en blodprop i hjertet, sagde vennen. På sygehuset fik Henry blodfortyndende medicin. Man havde ikke mulighed for at operere. Og efter en uge fik han bevilget en sygetransport, så han kunne blive opereret på Rigshospitalet i København, hvor han fik indopereret en ballon – en stend – ved hjertet. – Desværre havde jeg gået så lang tid, at mit hjerte havde taget skade. Men jeg overlevede da, siger Henry, der
8
substans // 04 // 2011
Pludselig fik jeg ondt i brystet og stikken i min venstre arm. Så efter en hvilepause tog jeg hjem og gik i seng. Jeg skulle jo på arbejde mandag morgen. kom til kontrol på kardiologisk afdeling på sygehuset i Aalborg.
Grønlandsk overenskomst Henry var under grønlandsk overenskomst, som betød, at han fik fuld løn i tre måneder. Herefter ophørte samarbejdet. – Alt det oplyste jeg selvfølgelig kommunen om og var ikke i tvivl om, at jeg efter de tre måneder ville få sygedagpenge. Jeg var jo langtfra rask, siger Henry, der havde taget kontakt med faglig sekretær Jens Christensen i Fødevareforbundet NNF Nordjylland. Men kommunen vendte tommelfingeren nedad. Henry havde ikke krav på sygedagpenge. Den afgørelse ankede Jens Christensen til Beskæftigelsesnævnet, som stadfæstede kommunens afgørelse. På det tidspunkt var Henry flyttet til sin hjemby Horsens, men hans sag forblev på afdelingskontoret i det nordjyske.
– Da jeg flyttede til Horsens, var der ingen problemer overhovedet. Her accepterede kommunen med det samme, at jeg skulle have sygedagpenge, siger Henry. – Det er en sejr ikke bare for mig, men også for min fagforening. Hvis Jens Christensen ikke var gået videre med sagen, så var Aalborg Kommune sluppet for at betale de omkring 82.000 kr., som jeg i øvrigt nu kræver renter af.
I fleksjob Trods sit dårlige hjerte har Henry Henningsen med vilje fået en lejlighed på anden sal. – Jeg skal have den motion, som trapperne giver, siger Henry, der også har fået et fleksjob som slagtersvend hos Nørregades Slagter i Horsens, hvor han arbejder et par timer om dagen. – I alt 16 timer om ugen. Det er dejligt at være tilbage i faget og have omgang med kolleger. Det betyder virkelig meget for mig, siger Henry Henningsen.
Går videre med sagen – Det kan simpelthen ikke passe. Selvfølgelig har Henry krav på sygedagpenge, tænkte Jens Christensen, der indklagede afgørelserne for Folketingets ombudsmand Hans GammeltoftHansen. Det hjalp. – Tvisten bestod i, om kommunen var blevet anmodet om sygedagpenge og om den rådgivningsforpligtigelse, som kommunen har, siger Jens Christensen. Ombudsmanden skriver i sin afgørelse, at der er handlet mod alle regler, og Henry Henningsen har krav på et halvt års sygedagpenge, fra tiden hvor han boede i Aalborg.
I dag har Henry fået fleksjob hos Nørregades Slagter i Horsens. Han kan klare at arbejde to til tre timer om dagen.
Maria har en forkærlighed for katte. I dag har hun tre, som hun giver masser af kærlighed.
Overfald sendte Maria ud af bagerfaget Maria Philbert er meget ordblind og måtte kæmpe for at få en læreplads som bager. Men en dag blev hun overfaldet af en kollega. Maria gik psykisk ned og blev aldrig udlært.
Den nye lærling Maria manglede omkring et år af uddannelsen i bageriet i Randers, da der blev ansat en ny mandlig lærling. Men han og Maria kunne ikke sammen. Han mobbede Maria konstant,
bl.a. med hendes vægt. Og så havde han en foragt for kvinder. Sådan var det også, da de to havde vagten i bageriet natten til søndag den 23. juli 2006. Som sidsteårslærling var det Maria, der havde ansvaret for produktionen af morgenbrødet, men den nye lærling ønskede ikke at tage imod ordrer fra hende. – Han mobbede mig hver eneste dag, og da han den nat igen begyndte at fortælle en dramatisk historie fra sit liv, som jeg havde hørt rigtig mange gange, og som blev mere og mere fantastisk, sagde jeg direkte til ham, at han løj. Det skulle jeg ikke have gjort. Han smed en plasticbakke, som vi brugte til at rulle rundstykker på, efter mig. Den ramte på min skulder. Men han var ikke færdig med at chikanere mig. Vi skubbede lidt til hinanden, og pludselig svang han armen og gav mig en knaldende lussing og nogle knytnæveslag i brystet. Jeg var rystet og bange, så jeg tog mine ting og løb ›› ud af bageriet, fortæller Maria.
Af Claus gjedsig // Foto Henrik Bjerg
maRia HaR altiD været en stædig pige. Hvis hun satte sig et mål, så kæmpede hun for at nå det, selv om det kostede masser af sved og tårer. – Sej, udholdende og nogle gange fandenivoldsk, som hendes mor Helle udtrykker det. Maria er stærkt ordblind, og det var en sejr for hende, da hun efter et års prøvetid blev tilbudt at blive bagerlærling. – Jeg fik støtte og hjælp, når der skulle læses en tekst. Blandt andet bakkede man rigtig meget op, når jeg var på fagskole i Holstebro. Jeg følte virkelig, at rigtig mange hjalp mig godt på vej for at få uddannelsen som bager, fortæller Maria Philbert fra Randers, der i dag er 26 år.
substans // 04 // 2011
9
å 20s3 s å p ter
s r e n o r k . mio ret
pla
›› Oprevet og grædende Den skræmte pige ringede tidligt på morgenen til sin mor, Helle, som var på camping, og fortalte, at hun var blevet slået. – Maria var oprevet og ked af det, så jeg kørte meget hurtigt hjem til Randers, hvor jeg fandt min datter sidde rystende og grædende, fortæller mor Helle. Da Maria kom i lære, pressede Helle voldsomt på, for at datteren skulle melde sig ind i fagforeningen. Det havde Maria ikke lyst til. Pengene til kontingentet kunne hun nemt bruge til noget mere morsomt. Men mor Helle holdt fast, og nødtvunget blev Maria medlem af Fødevareforbundet NNF. – I dag kan jeg godt se, at det er en af de bedste beslutninger, jeg har taget. Ellers var det gået endnu værre, end det er, siger Maria.
– Min mester slog sagen hen som ungdommelige drillerier og forlangte, at jeg mødte på arbejde igen. Men det kunne jeg simpelthen ikke. Jeg havde fået det meget dårligt psykisk, fortæller Maria. Faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Østjylland, Palle Stig Lind Ulriksen, bakkede da også den unge bagerlærling op fra starten. Man kontaktede bagermesteren og bad ham skrive under på, at han fik styr på sine ansatte. Politiet i Randers frafaldt imidlertid sigtelsen mod den mandlige lærling. Det var først, da familien havde rettet en henvendelse til Statsadvokaturen i Aalborg, at sagen blev genoptaget. I retten havde Maria imidlertid så svært ved at koncentrere sig og forklare, hvad der var sket, fordi hun var brudt sammen psykisk, at den unge mand blev frikendt.
Ungdommelige drillerier
Ulykkeligt
Mor og datter var enige om, at der skulle ske noget. Derfor anmeldte de sagen til politiet i Randers. Maria blev undersøgt på skadestuen, hvor der om mandagen stadig var tydelige tegn på vold. Og så rettede de en henvendelse til Fødevareforbundet NNF.
Faglig sekretær Palle Ulriksen siger, at sagen på samme tid var utraditionel og dybt ulykkelig. – Maria ville under ingen omstændigheder tilbage til sin gamle læreplads, så vi fik lærekontrakten ophævet. Men hun ville have sin uddannelse, så efter et stykke tid fik hun mu-
Det er en tragisk sag – Uden støtte fra fagforeningen tør jeg ikke tænke på konsekvenserne for Maria, siger hende mor.
– Palle var en fantastisk støtte. Vi kunne kontakte ham døgnet rundt, siger Helle og Maria.
10
substans // 04 // 2011
Faglig SeKRetæR i Fødevareforbundet NNF Østjylland, Palle Ulriksen, satte alle sejl til for at hjælpe Maria Philbert. Blandt andet aftalte han med hendes mor, Helle, at hun kunne ringe på hans mobiltelefon døgnet rundt alle ugens dage. – Det er jo ikke sjovt at sidde en fredag aften med et brev fra en myndighed og ikke vide, hvad man skal. Derfor indgik vi den aftale. Vi
er her jo for medlemmerne, siger Palle Ulriksen. Helle Philbert siger, at hun under sagen ofte benyttede sig af Palle Ulriksens tilbud. – Palle var vores faste støtte. Han var der, når vi havde brug for ham. Vi er Palle og Fødevareforbundet NNF dybt taknemmelige. Jeg tør ikke tænke på konsekvenserne, hvis vi ikke havde haft fagforeningen, siger Helle Philbert.
Førtidspensionist Maria er i dag førtidspensionist og har fået tilkendt erstatning. For nogle af pengene har hun købt en lejlighed, som hun deler med sine tre katte. Men sagen tog også meget hårdt på hendes mor Helle. – Under hele forløbet skulle jeg være den stærke. Da sagen var slut, fik jeg en depression, men slet ikke i samme størrelsesorden som Marias. Det var forfærdeligt at se min stædige og livsglade datter forvandle sig til en indesluttet og mut pige uden synderlig lyst til livet. Men det går fremad for Maria for hver dag, siger Helle.
arbejdsskade
Havde slagteriarbejder Karin Pedersen ikke haft faglig sekretær Palle Ulriksen til at vejlede og køre sin sag, er hun sikker på, at hun ville have opgivet på et meget tidligt tidspunkt. KaRin HavDe besluttet, at jubilæumsdagen ikke skulle fejres. For det første havde hun meget travlt på arbejde. For det andet skulle hun om aftenen og noget af natten være frivillig vagt ved et lokalt arrangement. Og så skulle hun begyndte meget tidligt på arbejde dagen efter, om lørdagen. Festlighederne måtte vente fem år endnu, sagde Karin til kollegerne, der var flittige til at gratulere. Den 18. august 2006 havde Karin Pedersen været ansat på slagteriet Tulip i Sdr. Borup i 20 år. Det blev dagen, som kom til at vende op og ned på hendes liv. Karin havde skåret skinker, men var nu ansat som servicemedarbejder i pakkeriet. Hun skulle have et bur med omkring et halvt tons rullepølser ud af fryseren. Men hjulene var frosset fast til gulvet.
Det var et problem, de ansatte kendte til i forvejen, og det var da også blevet påtalt flere gange i samarbejdsudvalget. Men man havde ikke fundet en løsning. Karin fik hjælp af to mandlige kolleger med at få buret løsnet, da ulykken sker: På sekunder vælter det ned over Karin, og hun ligger fastklemt på gulvet, inden kollegerne får hende befriet.
Hjem på sofaen – Jeg havde voldsomme smerter fra brystet og nedefter, og selv om lægeambulancen var fremme efter kort tid, så føltes det som en evighed, fortæller Karin Pedersen, som i dag er 49 år. På sygehuset blev det konstateret, at hun havde brækket hoften og skambenet. – Jeg blev kørt hjem i ambulance samme aften med besked om, at jeg
skulle forholde mig i ro de næste seks uger, så kunne jeg stille og roligt begynde på arbejde igen, fortæller Karin, der allerede på sygehuset blev kontaktet af kolleger, der stod parate til at hjælpe og trøste. Karins fagforbund, Fødevareforbundet NNF, tog fat om sagen, da det blev mandag. – Den tegnede som mange andre arbejdsskadesager, men det kom ikke til at holde stik, fortæller faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Østjylland Palle Ulriksen, der startede en arbejdsskadesag og senere en socialsag.
Af Claus gjedsig // Foto Henrik Bjerg
lighed for at tage de sidste måneder hos Guldbageren i Randers. Og her var man meget glad for Maria. Maria fik stillet diagnoserne posttraumatisk stress, depression og angst. En dag brød hun imidlertid totalt ned og var klar over, at hun nok aldrig fik sin uddannelse. – Under hele forløbet havde familien og Fødevareforbundet NNF et fortrinligt samarbejde med Randers Kommune. Når vi foreslog nye tiltag, blev vi bakket op af kommunen. Det skal de have ros for. Vores medlem og deres borger skulle på fode igen, siger Palle Ulriksen, der også rejste en arbejdsskadesag. Den blev i første omgang anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen, men anket af bagermesteren. I Ankestyrelsen fastholdt man dog afgørelsen.
Karins jubilæumsgave blev en
Afgjort på rekordtid Blandt andet modtog Karin efter nogle måneder et brev fra Arbejdsskadestyrelsen, som på rekordtid havde behandlet sagen. – Jeg var ikke engang udredet, og så ville ››
substans // 04 // 2011
11
å 20s3 s å p ter
s r e n o r k . mio ret
pla
›› de slutte sagen. Det fik Palle fra Fødevareforbundet NNF heldigvis forpurret. Havde jeg siddet alene med min sag, havde jeg formentlig accepteret. Karin måtte kæmpe sig gennem hverdagen på smertestillende medicin og måtte bl.a. leje en kørestol, så hun ikke var tvunget til at ligge på sofaen hele tiden. Det var voldsomt frustrerende for den aktive kvinde at se sin mand, Per, der er smed, og deres to børn stå for alt arbejde i hjemmet. Da smerterne ikke forsvandt, blev Karin røntgenfotograferet, og det viste sig, at hendes knuste skamben var groet forkert sammen. Derfor havde hun så mange smerter. Værre var, at der var mange måneders ventetid på en operation. – Men da var det for sent. Man turde simpelthen ikke operere, fortæller Karin, der sammen med en repræsentant fra kommunen, jobcentret, sin tillidsmand og Palle Ulriksen var til møde på Tulip for at finde en mulig løsning på, hvordan hun kom tilbage gennem virksomhedspraktik.
evnetab kørte fortsat, da der skulle tages stilling til revalidering eller eventuelt fleksjob. Karin fandt selv frem til flere steder, hvor hun kunne
komme i jobtræning med henblik på et fleksjob. – Når man engagerer sig i frivilligt arbejde lokalt, så lærer man jo en masse mennesker at kende. Det kom mig til gode.
Flere steder var de med det samme parate til at tage mig ind i arbejdsprøvning. Karin kæmpede fortsat med voldsomme smerter og havde svært ved at være selv
Fyring annulleret – Da der var gået et år, ville Tulip fyre mig. Men det fik min fagforening forpurret. Fyringen blev kaldt tilbage, fortæller Karin, der efterhånden levede på smertestillende medicin. Karin var da heller ikke udredet – og erstatningssagen med bl.a. méngrad og erhvervs-
12
substans // 04 // 2011
Da Karin gik af som formand i den lokale håndboldklub, var flere hundrede samlet for at sige tak for kampen. I dag er det Karin, der siger de samme ord til faglig sekretær Palle Ulriksen.
få timer i arbejde. Det betød, at hun fik det dårligt psykisk og bl.a. kom til psykolog. – Da psykologen en dag foreslog mig førtidspension, vidste jeg, at løbet var kørt. At jeg ikke kom tilbage på arbejdsmarkedet igen. Havde hun sagt det bare et halvt år tidligere, havde jeg »revet hovedet af hende«, som Karin udtrykker det.
Alt i Jens Christians sag
gik galt
Svære at forstå
Arbejdsskadestyrelsen afviste i første omgang Jens Christian Brams’ sygdom som arbejdsrelateret. Men faglig sekretær Jens Christensen fra Fødevareforbundet NNF Nordjylland fik den genoptaget. Sagen begyndte i 2004 og er endnu ikke afsluttet. En arbEjdsskadEsag, som Fødevareforbundet NNF Nordjylland har kørt siden 2004 for Jens Christian Brams fra Storvorde, og som først blev afgjort i 2010, havde så store psykiske konsekvenser for Jens Christian Brams, at han flyttede fra sin familie tre gange. – Ventetiden knækkede mig, siger han. Jens Christian Brams mener, at han fra starten blev fejlbehandlet, fordi lægerne arbejdede ud fra et forkert grundlag. Og det var ikke, fordi han havde arbejdet som slagteriarbejder, han blev syg, men fordi han var nogle få måneder ved landbruget, da han havde sagt sit job op på Gøl Pølser efter næsten 20 år. Han udviklede det, som i afgørelsen hedder astma bronchiale nor-
af Claus gjedsig // Foto axel søgaard
I dag er Karin førtidspensionist og har fået erstatning. Men så langt var hun ikke nået, hvis hun ikke havde fået det, som hun kalder ekstremt god hjælp fra sin fagforening. – De breve, man får, når man har en arbejdsskade, er meget svære at forstå. Og jeg må indrømme, at jeg har lidt ondt af dem, som vælger fagforeningen fra, i den tro at de aldrig får brug for den. Det er utrolig dumt. Det er jo altid naboen, ulykken eller ledigheden rammer. Faglig sekretær Palle Ulriksen siger, at nogle arbejdsskadessager ligger til højre fod. De burde køre lige efter bogen. – Men det gør de altså ikke. Man skal have et øje på hver finger og hele tiden følge den enkelte sag meget nøje. Arbejdsgivernes forsikringsselskaber vil jo helst slippe så billigt som muligt. Her er vi medlemmernes vagthund, siger han. – Uden Palles hjælp havde jeg i alle tilfælde opgivet, siger Karin, der har en invaliditetsgrad på 65.
allergicum, som man kan få, når man arbejder i støv. Dette tog man imidlertid ikke hensyn til på lungemedicinsk klinik på sygehuset i Aalborg. Derfor blev sagen afvist af Arbejdsskadestyrelsen i første omgang. Men selv om sagen blev afgjort sidste år, og Jens Christian Brams blev tilkendt erstatning, så er den ikke slut endnu. I samråd med faglig sekretær Jens Christensen fra Fødevareforbundet NNF Nordjylland er den blevet genåbnet. – Der er flere ting, som gør, at vi har ønsket sagen taget op igen. Blandt andet størrelsen for mén og arbejdsevnetabet. Vi føler, at Arbejdsskadestyrelsen roder tingene voldsomt meget sam›› men, siger Jens Christensen.
substans // 04 // 2011
13
å 20s3 s å p ter
s r e n o r k . mio ret
pla
›› Tæt på at bryde sammen For den tidligere 38-årige slagteriarbejder Jens Christian Brams har sagen været så hård at komme igennem, at han flere gange har været tæt på at bryde helt sammen. Sideløbende med undersøgelserne for astma og bronkitis har Jens Christian Brams nemlig også fået konstateret borderline. – Borderline er en nervesygdom, som jeg må have haft, siden jeg var barn. Har man borderline, har man nemt ved at fare op og blive hidsig. Men den har intet med min arbejdsskade at gøre. Alligevel reducerer man voldsomt i min erstatning på grund af borderlinen, siger Jens Christian Brams. Jens Christian Brams arbejdede ved landbruget fra han var barn. – Jeg fik min første lønseddel som otteårig og betalte skat, da jeg var ni. Og han har ikke tidligere haft problemer med allergier, fortæller han. Som voksen fik han arbejde på Gøl Pølser, hvor han var i en snes år, inden han ville prøve noget nyt. Han vendte tilbage til landbruget, men kun i nogle få måneder. Så begyndte han at få det dårligt med voldsom hoste. I stedet fik han arbejde på Schulstad, men her fortsatte de voldsomme hosteanfald. Derfor blev Jens Christian Brams sygemeldt og senere afskediget.
SAGEN KørEr vIDErE Ankestyrelsen har igen behandlet Jens Christian Brams’ sag og er kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen. Den afgørelse accepterer faglig sekretær Jens Christensen dog ikke. – Det er utroligt, at man bliver ved med at klumre i det. Derfor kører vi sagen videre, siger Jens Christensen.
14
substans // 04 // 2011
Få fingeren ud – Min egen læge henviste mig tilbage i 2005 til lungemedicinsk afdeling på sygehuset i Aalborg. Jeg påpegede, at jeg havde arbejdet med dyr og måske havde fået allergi. Men overlægen talte hen over hovedet på mig. Jeg fik besked om at »tage fingeren ud af røven og lave noget«. På det tidspunkt havde Jens Christensen i Fødevareforbundet NNF Nordjylland startet en sag. Arbejdsskadestyrelsen lagde imidlertid udtalelserne fra sygehuset til grund for et afslag. Jens Christensen og Jens Christian Brams mente, at det var et forkert grundlag, og ankede afgørelsen. Og så fik man påbud om at genoptage sagen. Jens Christian Brams var til flere undersøgelser, og lægerne fandt ud af, at han også led af borderline. Og at det kunne være årsag til hans hoste, som hele tiden tog til. Derfor kom han til psykolog. På Arbejdsmedicinsk Klinik blev Jens Christian Brams udredet, og diagnosen blev astma bronciale, der er en alvorlig lungesygdom. Diagnosen fik Jens Christian Brams i 2006, og han blev tilkendt førtidspension. I dag kører Jens Christian Brams sideløbende en sag mod sygehuset i Aalborg for fejlbehandling.
For lang tid – Jeg er klar over, at en arbejdsskadesag kan tage tid. Men flere år er urimeligt. Jeg vil tro, at jeg gennem de mange år sammenlagt har været til undersøgelser på sygehus og lignende i 20 timer. Det står ikke mål med, at jeg skal vente syv år på en endelig afgørelse. Jens Christian Brams mener, at han er blevet meget dårligt behandlet af de forskellige sagsbehandlere i Arbejdsskadestyrelsen. – Jeg blev stillet rundt fra den ene til den næste og fik hver gang en sang fra de varme lande. Aldrig noget konkret. På et tidspunkt bad
Jens Christian Brams må hver dag tage medicin for at holde sine anfald på afstand.
jeg da også en sagsbehandler om at tale til mig som et menneske og ikke en robot. Jens Christian Brams’ sygdom giver sig udslag i voldsom hoste, og efter fysisk aktivitet hoster han og kan ikke få luft. – Når jeg skal støvsuge huset, tager jeg et rum ad gangen, hvorefter jeg er tvunget til at holde pause. Jeg kan også kun lege med mine børn ti minutter ad gangen. Hele min hverdag er voldsomt plaget af sygdommen, siger han.
Stor belastning Under hele sagsforløbet boede Jens Christian Brams med sin hustru, Helle, og deres to små børn i en lille lejlighed i Aalborg Øst. Nu har de købt hus i Storvorde. – Formentlig på grund af min borderline skal der ikke meget til, før jeg farer op som trold af en æske. Det var – og er – en meget stor belastning for min familie, og jeg flyttede da også hjemmefra tre gange, mens sagen kørte. Min psykiske situation skulle ikke gå ud over dem. Men det tærede voldsomt på vores forhold. Og havde min hustru Helle ikke været så fantastisk, som hun er, så havde mit liv set meget anderledes ud. Den endelige afgørelse kom i 2010. Erhvervsevnetabet blev sat til 65 procent og méngraden til 18. – Da jeg skulle have min erstatning, trak man 30 procent fra erhvervsevnetabet på grund af borderlinen, ligesom méngraden burde have været 25 procent og ikke 18.
Forkerte tal – Og de tal, man har arbejdet ud fra, er de forkerte. Man fandt frem til, at jeg skulle have tjent 212.000 kr. om året, da sagen blev anmeldt. Men på Gøl Pølser tjente jeg meget mere. Nok i underkanten af 400.000 kr. nogle år. Omregnet vil det betyde, at jeg i stedet for en erstatning på 931.000 kr. skulle have 2,7 mil-
DET FEJlEr JENS CHrISTIAN lioner. De resterende penge mener jeg at have ret til. Faglig sekretær Jens Christensen giver Jens Christian Brams ret. – Derfor kører vi sagen videre, siger han. – Der er mange sager i Danmark med folk, der arbejder ved landbruget, som har fået afslag på erstatning, fordi de har astma bronciale. Jeg ved, at nogle af disse sager nu bliver taget op igen, fordi afgørelsen i min sag er principiel, siger Jens Christian Brams, der har kontakt med flere på internettet, som har været i en lignende situation.
Stor gæld Under sagen oparbejdede Jens Christian Brams en stor gæld. Langt de fleste af de penge, han fik i erstatning – 931.000 kr. – er derfor brugt til at betale gæld.
– Men det beløb, jeg skal have udbetalt hver måned, er så lavt, at vi ikke kan leve for det. Heller ikke selv om min kone har fast arbejde, siger Jens Christian Brams, der giver Jens Christensen mange store skulderklap for sit kæmpe arbejde med sagen. – Jens Christensen er et fantastisk menneske. Stille og rolig og utrolig professionel. Han ved, hvad han har med at gøre. Og så er han altså menneske med stort M, siger Jens Christian Brams, der – når appelsagen er afsluttet – gerne vil hjælpe andre, som er kommet i en lignende situation. – Man føler sig ofte magtesløs, ked af det eller vred og tror, man er den eneste i denne verden, som har sådanne problemer. Men det er man ikke. Derfor vil jeg gerne træde til og hjælpe andre, siger Jens Christian Brams.
Borderline er en personlighedsforstyrrelse, hvor man handler impulsivt og uoverlagt uden at tænke på konsekvenserne. Man er lunefuld og uforudsigelig. Man har svært ved at styre sit temperament og sin vrede, især hvis man bliver bremset i at følge sine impulser. Og man kommer let i konflikt med andre. Astma er en ofte livslang sygdom karakteriseret ved anfald af åndenød på grund af forsnævring af luftvejene. Forsnævringen sker, fordi muskulaturen i bronkierne trækker sig sammen. Ved astma er luftvejene mere følsomme end normalt. Desuden kommer der ofte en betændelsesreaktion uden baktier af luftvejene, som medfører hævelse af bronkiernes slimhinde og derved yderligere forsnævring. Kilde: Sundhedsguiden.dk og NetPsykiater.dk
substans // 04 // 2011
15
Bowlingkuglen. Den mest enkle måde at tage kegler. Alka. Den mest enkle måde at være forsikret.
Medlemspris kun 1.258 kr.
Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du få en særlig familie- og indboforsikring til kun 1.258 kr. om året, uanset hvor du bor, og hvor mange I er. Det bliver ikke mere enkelt og det tager kun 1 minut at bestille Forbunds Familieforsikringen på alka.dk.
peter Steen – slagtermester og restauratør i én person.
Fremtidens
slagterbutik …er også restaurant. Gourmandiet på Østerbro i København præmieret for nyt koncept.
Gå ud oG spis en lækker bøf lørdag aften. Og lad dig inspirere til at købe kød og tilbehør med hjem fra restauranten. Det vil sige: ikke i selve restauranten. Men fra slagterbutikken i det tilstødende lokale. Eller det vil sige: slagterbutik og restaurant hænger altså sammen som én og samme virksomhed. Og denne sammensmeltning er netop konceptet for 37-årige Peter Steen, som er manden bag Gourmandiet på Østerbro i København. I en af de hyggelige sidegader til kvarterets færdselsåre, Østerbrogade, har han sammen med andre ambitiøse folk skabt »fremtidens butik«, som nu er kåret som Danmarks bedste slagterbutik.
arbejde i virksomheden, og detailslagter Mads Lillesøe ser da også med fryd tilbage på sine foreløbig 3½ år på Gourmandiet. – Det er et varieret arbejde. Der er forandring og udvikling, og jeg kan mægtig godt lide både at arbejde med varer af høj kvalitet og have kontakten til så mange forskellige typer af kunder, siger Mads Lillesøe, mens han skærer saftige stykker entrecote ud af kødet fra de økologiske ungtyre, der er krydset af racerne Jersey, Hereford og Aberdeen Angus. Mads er en af de seks faste medarbejdere i Gourmandiet, som suppleres med mere »løs« arbejdskraft til at betjene spisende kunder.
Af Poul damgård // Foto Søren Zeuth
De økologiske varer anrettes indbydende på Gourmandiet.
– Dette at spise og handle, det hænger sammen. Det er ideen i det her, forklarer Peter Steen en af de sædvanligt travle eftermiddage i butikkens baglokale. Der er godt gang i salget i butikken, og ved frokosttid er der fyldt godt op i det lille stemningsfyldte lokale til servering ved siden af. Og så skal der forberedes til rykind om aftenen, hvor der er åbent til kl. 24 torsdag, fredag og lørdag. Med adgang til at købe varer fra det stiligt anrettede udbud i butiksdelen. Peter Steen har selv en baggrund i supermarkedet. Det er faktisk anden gang, han modtager Slagterprisen. Han fik den også i 2006 for sit arbejde med at få COOP til at genåbne slagterafdelinger i supermarkeder i København. Med Gourmandiet har han skabt omtale langt uden for landets grænser. Hvilket ses af, at der jævnligt er udenlandske kunder i butikskøen. Det er med til at gøre det spændende at
SlaGterpriSen uddeles af erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer og gives i år for 12. gang. Modtager: Gourmandiet ved slagtermester Peter Steen, Rosenvængets Allé 7, Østerbro, København. www.gourmandiet.dk
substans // 04 // 2011
17
af Emilia Maria van Gilse // Foto Thomas Juul
// ajour
Mrs. President takker af I 35 år har Erna Langes liv haft »tobakken« som omdrejningspunkt. Men fra september er det slut. På skiltet uden for Erna Langes kontor i Forbundshuset står der Mrs. President. Og det skal tages ganske bogstaveligt. For siden 2002 har Erna Lange været den herskende Fru Præsident på tobaksområdet. Og de ni år som medarbejder har blot været det sidste slag med halen i et liv, der har haft den smukke plante som centrum. Erna Lange startede nemlig sin karriere på House of Prince i 1973 og blev valgt som tillidsrepræsentant i 1976. Hun nåede 26 år som tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant, inden hun i 2002 blev valgt som forbundssekretær for tobaksområdet. Ernas første opgave blev et møde i DI vedrørende sammenskrivningen af otte forskellige overenskomster. Et arbejde, der med flere afbrud først blev færdigt i 2007, da den fødevareindustrielle overenskomst så dagens lys. En overenskomst, som Erna Lange i øvrigt slet ikke er tilfreds med; »den er rodet!«
18
substans // 04 // 2011
Fokus på uddannelse En af de ting, som Erna Lange tog med sig fra House of Prince, var fokus på uddannelse: – Den virksomhed var foregangsmand, når det kom til selvstyrende grupper og uddannelse. Og de erfaringer mener jeg godt, at andre virksomheder kan bruge. Når man udvikler sine medarbejdere, udvikler man samtidig sin virksomhed. Det er vigtigt at huske på, siger Erna Lange. Hun ved om nogen, hvor meget arbejdet på en tobaksvirksomhed har ændret sig over de sidste 35 år. Og den rivende teknologiske udvikling bliver først et plus for virksomheden, når den medvirker til, at medarbejderne udvikler sig tilsvarende!
Svært at skifte Når Erna Lange i slutningen af september skifter arbejdslivet ud med pensionen, bliver det et stort skift. Ligesom det var et stort skift, da hun i 2002 rykkede
fra House of Prince og ind i Forbundshuset: – Det var hårdt at forlade sine gode kolleger efter 29 år. Det kræver noget at skifte et netværk ud med et andet, men jeg synes, det er lykkedes mig. Og det netværk, jeg har i Fødevareforbundet NNF, dækker ikke blot en enkelt virksomhed, men hele landet. Ja, ligefrem udlandet i forbindelse med arbejdet med europæisk samarbejdsudvalg. Og hun kommer faktisk også til at savne samarbejdet med arbejdsgiverne: – På tobaksområdet har der næsten altid været et godt samarbejde mellem arbejdergiverne og vores organisation. Der har været en god ånd og respekt for hinandens synspunkter. Det er jeg sikker på kommer både vores kolleger og arbejdsgiverne til gode. Langt hen ad vejen har vi jo det samme mål; gode virksomheder med gode medarbejdere.
// ajour
jubilæum
50-årS-jubiLæuM og Stadig FuLd Fart På
Trusler om udflytning og lønpres avler skidtsnak
Han var bare 15 år, da han første gang gik ind ad døren på DCs daværende slagteri i Hadsund som lærling og med hele livet foran sig I dag har Henning Kristensen rundet de 65 år og kunne den 14. juni fejre 50-årsjubilæum omgivet af chefer, kolleger og fællestillidsrepræsentant på slagteriet i Horsens. Fællestillidsrepræsentant Lars Mose er fuld af beundring over den arbejdsomme og stærke 65-årige.
»Ansatte slagter hinanden verbalt« lød overskrifterne i medierne i august. Historierne handler om, at slagteriarbejdere har Danmarksrekord i hård kollegial omgangstone, sladder, rygter og hån ifølge en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Her fremgår det, at der er dobbelt så meget såkaldt skidtsnak som på en gennemsnitlig dansk arbejdsplads. Og det er ikke så underligt, vurderer tommy Jensen, arbejdsmiljøkonsulent i Fødevareforbundet NNF. – Slagteriarbejderne er i de seneste år dagligt gået på arbejde med en konstant trussel om, at deres arbejdspladser bliver flyttet til østeuropæiske kolonnearbejdere i for eksempel tyskland, medmindre de går ned i løn og samtidig øger tempoet. Det kan ikke undgå at gå ud over arbejdsmiljøet, når man samtidig er på akkord, og lønnen afhænger af kollegernes præstationer på båndet. Så bides kollegerne, og det går hårdt ud over de svageste led i gruppen, siger tommy Jensen. 42 procent af de adspurgte slagteriarbejdere har svaret, at de bliver mindet om fejltagelser, og mere end hver tredje udsættes for sladder, rygter, hånes eller fornærmes. Og hver femte har svaret, at de ikke tror, de vil være i stand til at udføre -PR deres arbejde om to år.
-PR
FOtO: Privat
50-års-jubilar Henning Kristensen (i midten) ønskes tillykke af fællestillidsrepræsentant Lars Mose (tv.) og fabrikschef Per Laursen (th.).
– Henning har aldrig bedt om lettere opgaver, i takt med at alderen bevægede sig opad. Han står stadig i efterkontrollen og yder det samme som en 25-årig – eller mere! Og han har absolut ingen planer om at hvile på laurbærrene oven på 50-årsjubilæet eller nyde livet som pensionist foreløbig, siger Lars Mose.
»Cheføkonomen« fylder rundt Han blev ansat som økonom i forbundet for 22 år siden, men arbejdsområderne strækker sig langt ud over det økonomiske for forbundskonsulent Mogens Eliasen, som 29. august fylder 60. Med en uddannelse som cand.polit. fra Københavns Universitet blev han tilbage i 1981 ansat i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor han forinden havde været studentermedarbejder. Herfra gik turen i 1989 til det daværende NNF, som han siden har fulgt og præget i diverse udviklingsfaser som et fast støttepunkt for skiftende forbundsledelser. Cheføkonom er den mest anvendte titel i den interne jargon, men det kunne lige så godt være dokumentarist, sparringspartner eller spindoktor. Som social sidegevinst er Mogens Eliasen også fermt leveringsdygtig i skattede festsange, når andres jubilæer eller runde dage skal fejres. Mogens Eliasens bidrag til Fødevareforbundet NNFs udspil og udmeldinger afleveres fortrinsvis på de indre linjer, men fødselaren sidder også i en række bestyrelser og udvalg m.v., bl.a. teknologirådet, Udenrigsministeriets EU-kontaktgruppe -PD og flere LO-arbejdsgrupper.
substans // 04 // 2011
19
Brød på den gammeldags facon. Erik Mølgaard og Jørgen Damgaard kan deres håndværk.
Gamle bagere genopliver
godt håndværk 20
substans // 04 // 2011
Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen
På Frilandsmuseet Hjerl Hede arbejder tidligere bagere og konditorer som dengang, da en 5-øres-kage kostede 6 øre.
Rugbrødene laves på den gammeldags facon. Det æltes igen og igen.
– Det er nøjagtig, som dengang vi kom i lære. Det er det gode gammeldaws håndværk, siger Gunnar Cramer, 72, og Erik Mølgaard, 70, mens de afvejer og former den seje rugbrødsdej med hænderne. Det giver lidt sved på panden, og de er ømme i både arme og ben, når arbejdsdagen er slut. Alligevel elsker de det. Det kalder en masse positive minder frem. Sammen med fire kolleger, alle tidligere bagere og konditorer, bruger Gunnar Cramer og Erik Mølgaard en uge af sommeren på at arbejde i Frilandsmuseet Hjerl Hedes bageri. Her er tiden skruet tilbage til midt i 1930erne, hvor de første maskiner havde gjort deres indtog. Og hvor hænderne og intentionerne om det gode brød var deres ›› vigtigste redskaber.
substans // 04 // 2011
21
›› Den kemiske industri – Vi arbejder, som man gjorde før den kemiske industris indtog i bagerbranchen, siger Gunnar Cramer, der ligesom Erik Mølgaard bor i Københavns-området og er uddannet bager og konditor. Fra 1970 til 1982 var han bagernes formand i hovedstaden og blev herefter ansat som faglig sekretær i NNF. Fra 1986, til han sluttede i 2001, var han leder af uddannelsesafdelingen. Erik Mølgaard startede i et landbageri, hvor man udelukkende bagte rug- og sigtebrød. De sidste 22 år på arbejdsmarkedet var han ansat i flykøkkenet i Kastrup og var desuden fagligt aktiv. På Frilandsmuseet har man dannet et bagerlav, som i dag har omkring 35 medlemmer. De er tidligere bagere og konditorer, som på skift er der en uge ad gangen i hold, når Hjerl Hede levendegøres.
Genopliver De bager fortrinsvis rugbrød, sigtebrød og forskellige former for boller. Og så er der det store hit blandt publikum: kærnemælkshornene. – Det er utroligt spændende at være med til at genoplive det gamle håndværk. Vi hygger os rigtig meget. Det er jo gode, gamle kolleger, vi er sammen med. Den oplevelse kunne vi godt tænke os, at mange flere af vores pensionerede kolleger fik. Og de skal da være så hjertelig velkomne, siger Gunnar Cramer og Erik Mølgaard, mens de tager en velfortjent pause og får en snak med nogle af gæsterne på Hjerl Hede. Læs mere på www.hjerlhede.dk
Vi arbejder, som man gjorde før den kemiske industris indtog i bagerbranchen.
Der arbejdes hårdt med at bage brød hele dagen.
22
Gunnar Cramer
substans // 04 // 2011
Gunnar Cramer sørger for, at sigtebrødene kommer ud af ovnen på det rigtige tidspunkt.
Seks aktive bagere på Hjerl Hede: Fra venstre Gunnar Cramer, 72, København, Verner Bak, 79, Vognsild, Erik Mølgaard, 70, København, Karsten Andersen, 35, Skodborg, Jørgen Damgaard, 66, Aarhus, og Jens Bæk, 78, fra Farsø.
Erik Mølgaard på morgentur på Hjerl Hede. Med sig har han nøglen til kirken og nogle sanghæfter. Bagerne begynder nemlig med morgensang i kirken.
DEt GAMLE BAGERi Ravnkilde Bageri, der er genopført på Hjerl Hede, stod oprindeligt i Himmerland. Bageriet var et typisk landbageri fra begyndelsen af 1930erne, hvor der hovedsageligt blev bagt rugbrød, som blev kørt ud til omegnens bøndergårde i en hestetrukket bagervogn. Bygningen består af selve bageriet, hvis interiør er domineret af den store bageovn fra A/S Strømmen i Randers. Hertil kommer et fyrrum og to lagerrum. Bageovnen er fra ca. 1930. Det er en rørovn med udtræksherd. Ovnen fyres op med træ bagfra gennem små låger.
Jens Bæk på 78 får en snak med holdets Benjamin, Karsten Andersen på 35. Han er uddannet bager, men arbejder i dag ikke inden for faget.
substans // 04 // 2011
23
Den korte vej til gode tilbud og besparelser 4 % rabat
www.timarco.dk - Det enorme udvalg
Min. 10 % rabat Lingeri og badetøj Stort udvalg fra kendte mærkevarer som Björn Borg, Calvin Klein, Triumph, Chantelle m.fl.
Falk Lauritsen samler dem du holder af. Bestil det nye vinterkatalog 2011 -2012 på www.falklauritsen.dk
5 % rabat
4,5 % rabat Vi er her for at hjælpe!
Vi er her for at hjælpe!
Du får 5 % på serviceeftersyn af bilen og alle skader udbedres. Alle bilmærker serviceres og repareres.
får du 4, 5 % I ComputerCity imentet af rt so re på hele va print og alt PC’er, TV, foto, yr og tilbehør. st ud tænkelig
Dit medlemskort fra Fødevareforbundet NNF er også dit LO Plus fordelskort, hvor du får attraktive særtilbud og rabatter i mere end 1.500 butikker. På www.loplus.dk kan du se alle de steder, hvor du kan få rabat. Du har mulighed for at opgradere dit medlemskort til et LO Plus Guldkort, som både er et medlems-, rabat- og betalingskort i ét og samme kort. Bestil og læs mere på www.loplus-guldkort.dk 25 % rabat
Falck autohjælp Både nye og gamle biler kan punktere, gå i baglås eller blive involveret i et uheld. Derfor kan det være en rigtig god ide at tegne et abonnement til Falck Autohjælp. Som LO Plus medlem får du 25 % rabat på Falck Autohjælp ved oprettelse. 3 gode grunde til at vælge Falck Autohjælp: 1. I 9 ud af 10 tilfælde ordner Falck din bil på stedet. 2. Du får et ubegrænset antal assistancer - uden selrisiko. 3. Falck kører din bil til et værksted, du selv vælger i hele Danmark. Falcks webshop tilbyder dig også online salg af mange andre produkter (abonnementer) inden for hovedområderne: alarm, familie, fritid og bolig.
25% rabat på Falck autohjælp
På www.loplus.dk kan du se alle de steder, hvor du kan få rabat.
Facebook skal
sætte gang i diskussionerne
Hvis du HAr en profil på den sociale hjemmeside Facebook, kan du nu synes godt om Fødevareforbundet NNF. På den måde følger du Fødevareforbundet NNFs profil og kan diskutere med andre medlemmer af forbundet og holde dig opdateret.
SåDan finDer Du føDevareforbunDet nnf på facebook Hvis du har en profil på den sociale hjemmeside Facebook, kan du nu synes godt om Fødevareforbundet NNF. Sådan gør du: Gå ind på www.facebook.com Søg på »Fødevareforbundet NNF«. Gå ind på siden og tryk på »synes godt om«. Nu følger du Fødevareforbundet NNF på Facebook og kan diskutere med andre medlemmer af forbundet og holde dig opdateret. Hvis du har problemer med at finde siden på Facebook, så kan du finde en henvisning på www.nnf.dk
Forbundsformand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast håber, at siden kan skabe nogle gode faglige diskussioner. – Facebook er en rigtig god mulighed for at have debat og diskussion medlemmerne imellem. Jeg tror, at det her kommer til at give nogle spændende faglige diskussioner, siger formanden.
Siden skal spredes ud Og debat er vigtigt, understreger Ole Wehlast. Derfor håber han også, at rigtig mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF finder vej ind på siden og samtidig hiver kollegaerne med: – Jeg tror og håber, at siden bliver spredt godt ud. Det er vigtigt, at man husker at få kollegaerne ind på siden, så vi netop kan få de faglige diskussioner. Med cirka 2,7 millioner danskere på Facebook burde der da også være en del medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som har en profil på hjemmesiden.
De unge skal i tale Ole Wehlast tror, at indsatsen på Facebook kan få flere af forbundets medlemmer ind i de faglige diskussioner: – At have en side på Facebook er jo en måde at få fat i de medlemmer på, vi ellers ikke er så meget i kontakt med – ikke mindst de unge, som vi jo gerne vil have i tale. Dem håber jeg, vi vil høre fra i diskussionerne. Formanden understreger, at Fødevareforbundet NNFs nye side på Facebook ikke erstatter debat andre steder i forbundet eller ude i de lokale fagforeninger, men kun er endnu en måde at diskutere fagpolitik på. – Denne her Facebook-side er jo et supplement til vores andre måder at kommunikere på. Fagblad, hjemmeside og så videre. Den erstatter ikke noget af det andet, og vi lægger selvfølgelig stadig stor vægt på at komme ud blandt medlemmerne til møder og andet, forklarer Ole Wehlast.
substans // 04 // 2011
Af Morten Torbjørn Andersen // Illustration Lars-Ole Nejstgaard
Fødevareforbundet NNF er gået i luften med en side på Facebook. Formålet er at få mere debat og diskussion med medlemmerne.
25
Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach og private
Fåret orlov på Grønland
26
Slagteriarbejder Flemming Busk Knudsen har fået orlov fra sit arbejde på Danish Crowns forædlingsvirksomhed i Sdr. Felding for at tage til Sydgrønland og slagte får. – Det er de store oplevelser, der trækker, siger han. UUmmatima Kalaallit NUNatt NUaNNareqaa Direkte oversat fra grønlandsk til dansk betyder sætningen »Jeg har tabt mit hjerte til Grønland«. For sådan har slagteriarbejder Flemming Busk Knudsen, 50, fra Holstebro det. Midt i september tager han for tredje gang til Narssaq i Sydgrønland for at slagte får. – Jeg gør det fortrinsvis for oplevelsens skyld. Der er utrolig flot i Grønland, siger naturmennesket, jægeren og lystfiskeren Flemming Busk Knudsen, der var med på det første hold danske slagtere, der i 2009 drog til Grønland for at arbejde i de efterårsmåneder, hvor der skal slagtes får og lam. For tre år siden bestod holdet af en halv snes ledige slagteriarbejdere fra det lukkede Danish Crown i Holstebro.
substans // 04 // 2011
– Et eller andet skulle jeg jo lave. Det var ikke sagen at gå ledig. Og så håbede jeg også på at få nogle gode oplevelser med hjem. De forventninger blev indfriet til fulde, siger Flemming Busk Knudsen, der sidste år havde fået arbejde på Jutland Meat i Struer, da man søgte slagtere til Grønland.
Sagde arbejdet op – Jeg sagde mit arbejde på Jutland Meat op. Det trak virkelig i mig for at komme til Grønland igen. Problemstillingen var noget anderledes i år. Flemming Busk Knudsen er fraskilt og har to sønner, Jacob på 13 og Casper på 22 år. Og Flemming ville ikke være flere måneder væk fra Danmark uden at snakke med specielt den yngste søn først. – Jacob synes, det er fedt, at jeg tager af
sted igen. Han holder rigtig meget af, når jeg fortæller om mine oplevelser i Grønland. Specielt om jagt og fiskeri. Han er da også med nogle gange, når jeg er på jagt herhjemme. Og så var der selvfølgelig arbejdspladsen, oksekødsdivisionen på Danish Crown i Sdr. Felding. – Jeg er heldig. Min mester har givet mig orlov, så nu skal kufferten pakkes, siger Flemming. De danske slagteriarbejdere, der skal arbejde i Grønland, kommer alle fra Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, hvor afdelingsformand Steen Hartmann sørger for alt det praktiske.
Specielt arbejde – Det er på mange måder meget specielt at arbejde på et slagteri i Grønland. Det
Brødrene Hans og Jens er bl evet flemmings bedste venner i Grøn land. de tage ham gerne m r ed på jagt elle r fiskeri.
Uummatima Kalaallit Nunatt nuannareqaa
flemming bruger sin fritid på oplevelser i naer turen i Grønland. Her han på fisketur med kol legaen Peter Iversen.
– Grønland er et fantastisk land. Jeg glæder mig hvert år til at komme af sted, siger flemming Busk knudsen.
enderne, i naturen. Han blev gode venner med Jens, som var smed på slagteriet, og som i dag er fuldtidsfanger. – Jens tog mig med på fiskeri og jagt. Det var bare fantastisk. Kontakten er holdt ved lige, så jeg ved, at der venter mig endnu nogle meget store naturoplevelser, når jeg igen kommer til Grønland, siger Flemming Busk Knudsen.
Eneste slagteri
første år roterede vi, så vi lærte alle arbejdsgangene at kende og kunne træde til, hvor der var brug for det. Sidste år havde jeg min faste plads ved båndsaven, siger Flemming Busk Knudsen, der ikke ønsker at hænge sine grønlandske kolleger ud som hverken dovne eller drikfældige. – Grønlænderne er et utroligt stolt og dejligt folkefærd. De er flinke og hjælpsomme, siger Flemming Busk Knudsen, der allerede det første år havde planlagt at bruge det meste af sin fritid, bl.a. week-
Neqi er Grønlands eneste slagteri og har højsæson, når der om efteråret skal slagtes omkring 25.000 får og lam. Plus enkelte heste og rensdyr. De vestjyske slagtere bor sammen, men spiser morgenmad og frokost på slagteriet. Aftensmaden indtages på det hotel, hvor de bor. Sproget kan fortsat være lidt af et problem på slagteriet. De danske slagtere kunne i starten ikke rigtig kommunikere med deres grønlandske kolleger. Men nu går det meget bedre. – Man lærer jo nogle grønlandske ord, og de fleste grønlændere forstår dansk. De har blot svært ved at tale sproget. Og man kommer altså langt med sit hjemmelavede tegnsprog, siger Flemming Busk Knudsen.
forholdet til de grønlandske slagteriarbejdere er rigtig godt. derfor skal de selvfølgelig fotograferes sammen.
Glad for danSkE SlaGtErE Direktør på slagteriet Neqi i Narssaq, Henning Sønderup, er meget glad for de danske slagtere, der også fungerer som instruktører. – Der er stor mangel på faglærte slagtere i Grønland. Derfor søgte jeg arbejdskraft i Danmark. Og jeg er ikke blevet skuffet. Tværtimod, siger Henning Sønderup, der har løbende kontakt med afdelingsformand Steen Hartmann fra Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland. – I år sender vi ti slagtere fra det midt- og vestjyske til Grønland. Det er både gengangere og nye, siger Steen Hartmann, der er glad for, at afdelingen kan være med til at give disse medlemmer en oplevelse for livet. Et nyt tiltag er, at Steen Hartmann nu vil forsøge at skabe kontakt til danske importører og undersøge, om man kan eksportere slagtede grønlandske lam og får til Danmark. – Det er noget af det bedste lammekød, man kan få. Fårene og lammene går jo ude hele året, og det kan smages, siger Steen Hartmann.
substans // 04 // 2011
27
Af emilia Maria van Gilse // Foto robert attermann
Sundhed fra A-Z
28
118 tillidsvalgte lagde i 2 dage smøger, slik, chips og flødeskumskager på hylden. For sundhed er ikke noget, man hører om, det er noget, man gør. Og de 118 tillidsvalgte skulle efter 2 dages intensiv sundhed gerne tage gode ideer med tilbage til kollegaerne. Der blev travet, bøjet og strukket, danset, lyttet og grinet på Esbjerg Højskole, da Fødevareforbundet NNF i samarbejde med KursusCenter Vest havde inviteret forbundets tillidsvalgte – både arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter – på en 2-dages sundhedskonference.
substans // 04 // 2011
Overskriften for konferencen »Sundhedsfremme – fra holdning til handling« antydede nok, at deltagerne ikke skulle regne med to dages stillesiddende lytning, og et hurtigt blik på programmet afslørede da også, at deltagerne ville få rørt alle tænkelige muskelgrupper – fra konditest over
vandreture til squaredance. Og oplægsholderne spændte fra en kropsterapeut over forskere til en præst. For sundhed er meget mere end blot at skrue lidt op for gulerødderne. Forbundet valgte i 2008 at indskrive sundhedsfremme i målprogrammet, for
Deltagerne på den to dage lange sundhedskonference blev udfordret både fysisk og psykisk. Og selv om det ikke var en nydelse for alle, var de friske på at få testet kondital, kolesteroltal, blodtryk og BMI.
ste skridt på vejen til en sund livsstil. Der behøver altså ikke være en konflikt mellem vores arbejdsliv og det, vi producerer, og ønsket om at fremme en sund livsstil.
Sundhed kan gøre ondt – og gøre godt!
sundhed kommer ikke af sig selv – og slet ikke for et forbund som Fødevareforbundet NNF: – Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke er noget grøntsagsforbund, som forbundsformand Ole Wehlast konstaterede i sin åbningstale. Samtidig er vi forpligtet til at hjælpe hinanden med at leve sundt: – Vores medlemmer producerer i vidt omfang ting, som – hvis de indtages i for store mængder – kan være en trussel mod sundheden. Men indtaget med måde så er de produkter, vi producerer, med til at danne en varieret kost, og det er nok, når alt kommer til alt, i virkeligheden det før-
Et stille støn gled gennem salen, da 118 tillidsvalgte fik at vide, at rygning og usund mad var bandlyst under hele konferencen, ligesom det heller ikke var alle, der jublede, da kropsterapeut Mette-Marie Linding bad deltagerne på hendes workshop om at smide sko og strømper og lægge sig ned på gulvet for at strække kroppen igennem og få styr på åndedrættet. Men langsomt blev salen i Esbjerg forvandlet til et stille tempel med rolig musik, og de 35 deltagere udførte roligt de øvelser, de blev bedt om. De fik strukket ryggen ud og nød til sidst at trække vejret i takt – helt ned i maven! Den rolige vejrtrækning blev dog erstattet af en noget mere anstrengt version, da deltagerne gik om bord i den efterfølgende workshop. Her blev deres kondital, kolesteroltal, blodtryk og BMI (Body Mass Index) nemlig tjekket. Og det fik sveden frem på panden. Alt er frivilligt, og nogle synes ikke ligefrem, at det er en nydelse at træde op på badevægten eller få testet konditionen foran alle de andre, men de deltager alle – og de færreste bliver overrasket over, hvad testen viser. Man kender godt sine udfordringer… Sidste punkt på dagens program er et oplæg af nogle af de tillidsvalgte, der har haft stor succes med at sætte trivsel på programmet på deres arbejdsplads.
Carsten Hjort fortæller, hvordan han på Esbjerg Mejeri har fået udviklet en sygefraværspolitik, mens Palle S.L. Ulriksen fortæller om sit arbejde, da han var socialtillidsmand på Tulip Sdr. Borup.
Lige til at tage med hjem Der er en rigtig god stemning på konferencen. Selv om deltagerne bliver udfordret både fysisk og mentalt, er de med på ideen. Og flere regner med at tage nogle af øvelserne og tankerne med hjem til kollegaerne. Blandt dem er Susanne Balschmidt, der er arbejdsmiljørepræsentant på DC Herning. – Åndedrætsøvelserne synes jeg er geniale. Det giver virkelig en indre ro, og det er jo ikke noget, man normalt tænker på. Vi ved godt, at vi skal huske at strække ud, men vi har ikke fokus på, hvor meget åndedrættet betyder. Og så er det en fordel, at alle kan klare det, og alle kan være med. Det er ikke pinligt, hvis nogen lige tager 2 minutter med åndedrætsøvelser, forklarer Susanne Balschmidt. Også arbejdsmiljørepræsentant på DC Sæby Steen Andersen er glad for at være med på konferencen. Ikke mindst det at møde andre tillidsvalgte: – Det er rigtig godt at høre om andres erfaringer og drage nytte af dem. Generelt er virksomhederne interesseret i sundhedsfremme, fordi det giver god omtale, men de har ikke den store vilje til at ofre penge på det. Derfor er det op til medarbejderne og os som tillidsvalgte at gøre noget ved det. Og sådanne konferencer giver god inspiration, slår Steen Andersen fast.
substans // 04 // 2011
29
Praktikophold gav Sussan
troen på livet tilbage Livet var sort i sort for den 36-årige pædagog Sussan Dewitz, da hun – som den første nogen sinde – kom i praktik hos Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle. Det blev så stor en succes, at Sussan nu har fået sit selvværd tilbage og begynder på en ny uddannelse. For den 36-årige pædagoguddannede Sussan Dewitz skinner solen, selv om himlen er mørk, og sommerregnen står ned i tykke stænger. Hun er nemlig begyndt et helt nyt liv, hvor der ikke er plads til dystre og negative tanker. – Jeg har simpelthen fået det så godt. Og det skyldes udelukkende medarbejderne i Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle, – Mine kolleger i andre afdelinger burde tage stilling til at tage en praktikant, siger faglig sekretær Flemming sørensen.
Det sociale ansvar Faglig sekretær Flemming Sørensen tøver ikke med at opfordre sine kolleger i andre afdelinger til at tage stilling til at få en praktikant. – Vi har et socialt ansvar, men det kræver både tid og ressourcer at have en praktikant. Det skal man være indstillet på. Også at det måske ikke går godt. I Sussans tilfælde blev det en succes, som vi nu skal have evalueret i afdelingen. Står det til mig, så bliver det nok ikke sidste gang, at vi tager en praktikant i Horsens-Vejle, siger Flemming Sørensen.
30
substans // 04 // 2011
specielt faglig sekretær Flemming Sørensen og Vibeke Holmegaard. De har hjulpet mig på fode igen. Nærmest bygget mit selvværd op sten for sten. Uden deres fantastiske hjælp ved jeg ikke, hvor jeg havde været i dag. Lige nu er der ikke noget, som kan vælte mig, siger den smukke og blonde Sussan med et stort smil.
livets skyggeside Sussan har for alvor følt, hvordan det er at være på livets skyggeside. Tidligt i livet fik hun diagnosen angst og har siden fået medicin for sin sygdom. Sussan fik en uddannelse som pædagog og ansættelse i en børnehave i Hedensted. Her kendte de ansatte og lederen til Sussans sygdom og var klar til at hjælpe, da Sussan – i samråd med sin læge – aftalte, at hun skulle forsøge at trappe ud af den angstdæmpende medicin. – Men det gik slet ikke. Jeg troede, at jeg havde gode og forstående kolleger. Men det havde jeg ikke. Lige pludselig føg det med beskyldninger om alt muligt, og samarbejdet gik dårligt. Jeg endte i et stort sort hul og måtte sygemeldes på grund af stress, depression og tilbagevendende angst, fortæller Sussan, der heller ikke, trods flere forsøg, fik meget hjælp af sin fagforening BUPL. Sussan blev sygemeldt for omkring to år siden og skulle gennem flere arbejdsprøv-
ninger. Det gik ikke så godt, fordi angsten i hendes sind havde overtaget. Det var først, da hun kom med i projektet Job og Livsmestring, der skete noget.
Det sociale ansvar Flemming Sørensen, faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle, har i mange år haft en god kontakt til jobkonsulenterne i Horsens Kommune, bl.a. jobkonsulent Elsebeth Egmose Fredsted, som foreslog, at afdelingen tog Sussan i praktik. – Vi har aldrig tidligere haft en praktikant og snakkede det meget igennem i afdelingen, inden vi blev enige om, at vi også har et socialt ansvar. Det primære var at række denne unge kvinde nogle hjælpende hænder og ikke lukrere på, som mange virksomheder gør, gratis arbejdskraft. Der skulle lægges en plan. Og processen skulle følges, siger Flemming Sørensen. Sussan trådte første gang ind ad døren hos Fødevareforbundet NNF på Fælledvej i Horsens den 4. januar i år. Hun kendte intet til Fødevareforbundet og arbejdet i en fagforening i det hele taget. Men det skulle have en chance. Fra dag ét følte Sussan sig accepteret.
Den første succes – Det primære var at se, om jeg kunne være på arbejdspladsen 37 timer om ugen. Det kæmpede jeg voldsomt for, godt bak-
i dag har sussan igen fået stor appetit på livet takket være sit ophold som praktikant hos Fødevareforbundet nnF Horsens-vejle.
Fik det bedre og bedre
ket op af Flemming Sørensen og Vibeke Holmegaard, der var de to personer, jeg i begyndelsen var tættest knyttet til. Det betød, at der var dage, hvor jeg rent fysisk ikke lavede så meget. Men jeg var på arbejde. Og da jeg en aften fik en nedtur, ringede jeg til Flemming. Jeg havde fået hans private telefonnummer, så jeg kunne ringe – dag og nat. Denne tryghed betød også, at
jeg ikke havde en eneste fraværsdag, fortæller Sussan. Den lille succes fik Jobcentret besked om efter tre måneder. Og så mente man, at Sussan var klar til igen at komme på arbejdsmarkedet. Alle hendes problemer var ryddet af vejen. Derfor ville man stoppe udbetalingen af sygedagpenge, mente man. – Men det var de jo ikke. At være på ar-
– Jeg har ikke haft en eneste dag, hvor jeg var ked af at komme på arbejde. Tværtimod. Jeg fik det bedre og bedre, men vidste også godt, at jeg aldrig kom tilbage til pædagogfaget. Godt bakket op af Flemming og Vibeke lagde jeg en plan for mit videre liv. Sussan ville søge revalidering og i gang med uddannelsen som sundhedsservicesekretær. – Det var en meget stor dag, da jeg fik at vide, at revalideringen var blevet godkendt. Men jeg fik det at vide på en noget speciel måde. Flemming havde meddelt Vibeke og mig, at vi – sammen med ham – skulle til en reception på rådhuset. Derfor blev der købt en flot buket blomster. Vi kørte dog ikke til rådhuset, men til en hyggelig restaurant, hvor jeg fik overrakt blomsterne og besked om, at jeg den 15. august kunne begynde min nye uddannelse. Da græd jeg. Tårerne løb ned ad mine kinder af glæde. Flemming og Sussan slap dog ikke forbindelsen, da hun begyndte på sin nye uddannelse. Han er blevet hendes mentor. – Og jeg kunne ikke få en mere varm og tryg person som mentor. For selv om jeg siger, at det er Fødevareforbundet NNF, der har givet mig livet tilbage, så er det specielt Flemming, der har guidet mig, siger Sussan.
substans // 04 // 2011
Af Claus gjedsig // Foto gregers Kirdorf
bejdspladsen 37 timer om ugen var blot et trin op ad stigen. Noget andet er at kunne udfylde arbejdstiden med konkrete opgaver. Det manglede fortsat. Heldigvis fik Flemming i samarbejde med jobvejlederen og psykologen overbevist Jobcentret om, at jeg skulle fortsætte. Sussan fik derfor endnu flere opgaver på tværs af hele afdelingen.
31
Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen og private
Motion giver sammenhold
Slagteriarbejderne fra Danish Crown i Herning har fået følgeskab af gode venner under et træningsløb. Fra toppen ses Kim Hagelskær, Per Grau, DC, Finn Jørgensen, DC, Kurt Høj, DC, Thomas Helt, Peter Povelsen, Knud Povelsen, DC, Allan Madsen, Michael Mortensen, DC, Carsten Frank Christensen, DC, Orla Salomonsen og Kim Helt.
32
substans // 04 // 2011
Slagteriarbejdere fra Herning har fundet sammen om en fælles interesse: de cykler. Ikke kun hyggeture, når vejret er godt, men lange og hårde distancer i udlandet, bl.a. en del af Tour de France-ruten.
Cykler på en alpetop… SlAGteriArbejder Carsten Frank Christensen ved, at der er ulemper, men også fordele, når han er med kammeraterne på cykeltur. Den største ulempe ligger i, at han skal trampe sine over 100 kilo op ad de voldsomme bjergstigninger. Og fordelen er, når de skal ned igen. For så giver hans volumen ekstra fart på racercyklen. – Men det kan også være farligt at komme for hurtigt nedad, så jeg må bruge bremserne meget. Og det er jo heller ikke sjovt at give de andre baghjul, selv om jeg har været sidste mand i feltet opad. Sammen med en række kolleger på deres fælles arbejdsplads, Danish Crown i Herning, er Carsten Frank Christensen gået ind i truppen af cykelentusiaster, hvor ankermanden og tilrettelæggeren af turene er tillidsmand Kurt Høj. – Med en lettere omskrivning af teksten fra den gamle Shu-bi-dua-sang kunne vi have sunget »Cykler på en alpetop«, hvis vi altså havde luft til det, når vi tramper i pedalerne. Men vi koncentrerer os altså om at cykle. Og ikke synge. Det ville nok også skræmme både den lokale befolkning og bjerggederne langt væk, mener Kurt Høj.
Af sted hvert år De er omkring en halv snes ansatte fra Danish Crown, der hvert år bruger en uge af deres sommerferie på at tage til Harzen i Tyskland og cykle. De er alle medlemmer af lokale cykelklubber, og det betyder, at de hver for sig – og enkelte sammen – kommer til løb andre steder i Europa, bl.a. La Marmotte, der er et endagsløb og strækker sig over 174 kilometer. Løbet har mange skrappe stigninger, bl.a. fire bjergtoppe, der indgår i Tour de France.
– De bjergtoppe kan få selv prof-rytterne til at stå af, men har man klaret dem bare én gang, så er ikke bare ferien reddet, man føler sig som den mest seje af de seje i flere år, siger Carsten Frank Christensen med et smil. Kollegerne på slagteriet mødes til enkelte træningsløb for at pudse formen af. De får da også henvendelser fra en del andre cykelentusiaster, der gerne vil med. Men her sætter slagteriarbejderne den betingelse, at man selv skal have trænet minimum et par tusinde kilometer.
Vi skal have det sjovt – Det primære for os er at have det sjovt sammen, samtidig med at vi får en masse god motion. Og så kan det altså ikke nytte, hvis vi får en ny med, som hele tiden sakker bagud, fordi han ikke har trænet. Det vil gå ud over alle vi andre. Ordet »hygge« går igen, når cykeltosserne, som nogle af dem kalder sig, fortæller om deres store interesse. – Vi er nok mere tosser, end vi er entusiaster. Det normale er, at cykelryttere har en lille madpakke med, når de skal ud på dagens rute. Vi gør det anderledes. Ruten lægges, så vi møder en kro omkring middag. Her får vi et varmt måltid og gerne et krus øl. Og så hygger vi os rigtig meget om aftenen. Kollegerne fandt sammen for nogle år siden, da Danish Crown arrangerede et cykelløb fra Aarhus til København i 2000, som de deltog i. Og så har de holdt sammen siden på tværs af afdelingerne på slagteriet. Idrætsklubben på Danish Crown i Herning har da også fået sin egen cykelafdeling i dag.
Tillidsmand Kurt Høj siger, at alle har godt af at holde sig i form. På slagteriet kan medarbejderne bl.a. benytte motionsrum, få massage og så videre.
Tillidsmand Kurt Høj tilrettelægger den årlige tur i Harzen. – Vi cykler for sjov og godt kammeratskab, siger han.
Motion skal der til – Motion er godt for alle, og så er det godt, at kollegerne på et slagteri som Danish Crown i Herning også kender hinanden fra andet end arbejdspladsen, siger Kurt Høj, der tilrettelægger den omkring 300 til 400 kilometer og 6.000 højdemeter lange cykeltur i god tid hjemmefra. – Vi cykler i snit 100 til 130 kilometer, men nogle dage lidt mere. For der er mange ting at tage højde for. Vejret for eksempel. Det kan svinge fra omkring to til 37 grader. Og så er der de stigninger, vi kalder kongeetaperne. Så går det virkelig opad. Hele tiden. Det kan man mærke i lårbasserne mange dage efter. – Men vi gør det altså udelukkende på grund af motionen og det sociale samvær. Og når vi skilles efter vores tur til Harzen, som i år var nummer fem i rækken, er det med ordene: – Vi ses igen i uge 24 næste år, siger Kurt Høj, der trods de mange anstrengelser ikke har tabt sig af motionen. Han har taget på. Carsten derimod har hen over årene tabt sig en halv snes kilo, så han i dag ligger på omkring hundrede. – Jeg burde og kunne da også tabe mig noget mere. Men jeg er voldsomt glad for mad. Og når jeg er stået af cyklen og sidder i sofaen for at følge bjergetaperne i Tour de France, skal jeg have noget at hygge mig med. Så klinger det også bedre i mine ører, når jeg siger: »Der har jeg cyklet«, siger Carsten.
substans // 04 // 2011
33
// ajour
Kender du sygeguide.dk? Hvis ikke er det et besøg værd Få svar på, hvordan du er stillet under sygdom. På Fødevareforbundet NNFs hjemmeside kan du få kontant viden om sygedagpenge, lægeerklæringer, hjælp til at skrive en klage og gode råd til samtalen med din arbejdsgiver, a-kassen og kommunen. Sygeguiden.dk er interaktiv – det vil sige, at du kan klikke dig igennem guiden eller »værktøjskassen«, alt efter hvilket konkret spørgsmål du ønsker viden om og svar på.
Der er fire indgange til guiden: • • • •
Hvis du er blevet syg fra dit arbejde Hvis du er blevet syg som arbejdsløs Hvis en kollega er blevet syg Hvis du vil klage
Du kan finde sygeguiden under fanerne: A-kasse, Medlemsfordele og Tillidsvalgte – klik ind på Socialrådgivning. Du er også velkommen til at kontakte din lokalafdeling, hvis du har brug for supplerende vejledning i forbindelse med socialjuridiske spørgsmål eller problemstillinger.
Ny adgaNg til iNdkomstregisteret Som en hjælp for både medlemmer og ansatte i a-kasserne er det nu muligt at trække lønoplysninger fra Indkomstregisteret. Det betyder, at hvor medlemmerne tidligere skulle sende lønsedler ind for at få dagpenge eller efterløn, har a-kasserne nu adgang til disse oplysninger fra Indkomstregisteret. Fødevareforbundet NNFs A-kasse opfordrer til, at berørte medlemmer er ekstra opmærksomme på, at der er overensstemmelse mellem, hvad der tjenes ved lønarbejde, og hvad der skrives på kortene. Alle a-kasser er fremover pålagt at kontrollere udbetalinger af dagpenge og efterløn med arbejdsgivernes indberetning til Skat (Indkomstregisteret).
Løsning på plads på slagteriet i Brørup Måneders uenighed på det tyskejede Tönnies-slagteri i Brørup blev i starten af august fejet af bordet. Medarbejderne og ledelsen er blevet enige om en ny lønaftale, som på sigt suppleres af rammeaftalen, der bliver indført som lokalaftale på virksomheden. Dermed bliver lønforholdene på virksomheden sammenlignelige med de øvrige slagterier, selv om slagteriet i Brørup fortsat er på en anden overenskomst. Og det er afgjort en løsning, som til-
34
substans // 04 // 2011
lidsrepræsentant Bo Gert Christensen er tilfreds med: – Ikke bare har vi fået løst de aktuelle problemer, vi har også sikret os, at vi forhåbentlig kan undgå denne type uenigheder i fremtiden, forklarer Bo Gert Christensen. Medarbejderne på slagteriet har også taget godt imod den løsning, parterne er blevet enige om: – De har selvfølgelig haft spørgsmål til de nye aftaler, men grundlæggende har
de taget rigtig godt imod aftalen. Og så er de selvfølgelig også glade for, at der nu er ro på igen. Det har været et langt sejt træk for os alle sammen, konstaterer Bo Gert Christensen. Siden juni har han, sammen med repræsentanter fra Fødevareforbundet NNFs lokalafdeling i Sydjylland og repræsentanter fra F�orbundshuset, forhandlet med virksomheden for at få en lønaftale på plads. -EMG
// rundt om
Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk
Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1, 5230 Odense M Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00
Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 Tirs. 09.00-12.00 Tors. 14.30-16.30 Fre. 09.00-12.00 Derudover efter aftale Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00
HORSENSVEJLE
MIDT VESTJYLLAND
Legoland: NNF Horsens-Vejle inviterer medlemmer med ægtefælle/samlever og egne børn/børnebørn under 18 år til Legoland i Billund. Man skal selv køre derud. Billetter kan købes på afdelingskontoret og hos tillidsrepræsentanterne fra man. d. 1. august. Billetten er gældende til en af følgende datoer: Lørdag d. 27. august eller lørdag d. 3. september. Prisen er kun 100 kr. pr. deltager. Børn fra 0 til og med 2 år gratis. Normalprisen er: 3-12 år 249 kr., 13-64 år 279 kr., over 65 år 249 kr. Hvis man vil have andre med, f.eks. voksne børn/svigerbørn, kan billetter købes til 200 kr. stk. Jens Christian Aktivitetsudvalget
NNFs Efterløns- & Pensionistklub i Holstebro. Der inviteres på udflugtstur til Forskningscenter Foulum m.m. torsdag den 25. august 2011. Da turen ikke er endeligt tilrettelagt, vil vi orientere om det til klubmøderne. Der kan maks. være 50 personer i bussen, så det er først til mølle-princippet. Der er afgang fra Toftegades parkeringsplads kl. 8.15 præcis. Pris 200,00 kr. pr. person – tilmelding er bindende. Tilmelding senest torsdag den 18. august 2011. Tilmelding og betaling til klubmøderne eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942, mobil 4013 3942 – Orla A. Pedersen, tlf. 9742 8277.
LILLEBÆLTFYN Sukker/Chokolade/Mejeri: Efterløns- og Pensionistklubben afholder årlig generalforsamling og registrering af klubmedlemmer. HUSK AT MØDE OP! Onsdag d. 26. okt. 2011 kl. 12.00 med spisning efter generalforsamlingen. Husk ny adresse: Fødevareforbundet NNF, Lumbyvej 11 b, 2. sal. Dagsorden ifølge vedtægterne. Indkomne forslag sendes til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen. Af hensyn til madbestilling er tilmelding nødvendig senest d. 10. oktober. Dette kan ske til kasserer Hans Jensen, tlf. 2946 4442, eller formand Carsten Jensen, tlf. 6489 1464, Rosenlunden 29, 5471 Søndersø. NB. Dannelse og registrering af betalende medlemmer er et krav fra forbundet og afdelingen. Bestyrelsens forslag er kr. 100,- pr. tidligere NNF-medlem årligt. P.b.v. Carsten Jensen
NNFs Efterløns- & Pensionistklub i Holstebro inviterer til et besøg hos Birns Jernstøberi, Frøjkvej 75 i Holstebro, tirsdag den 30. august kl. 13.00. Vi mødes ved indgangen til receptionen. Der kan maks. være 40 deltagere – så det er først til mølle-princippet. Tilmelding til klubmøderne eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942 – mobil 4013 3942. Tilmelding senest tirsdag den 23. august 2011. P.k.v. Orla A. Pedersen
NORDJYLLAND Seniorklub Hjørring. Aktivitetskalender: Vi mødes den 1. onsdag hver måned kl. 13.00 på Odinsvej 1, hvor der er muligheder for bankospil, kortspil, udflugter o.l. Planlagte aktiviteter på nuværende tidspunkt: 7. september 2011: Auktion over Lars Nielsens billeder fra slagteriet. Klubben giver kaffe og kage. 5. oktober 2011 kl. 7.00: Indkøbstur til Tyskland. Vi kører fra Hjørring kl. 7.00. Klubben giver morgenkaffe og aftensmad. Pris 200 kr. Tilmelding senest den 22. sept.
substans // 04 // 2011
35
rundt om // 2. november 2011: Bankospil på dagcentret, Østergade i Hjørring. Klubben giver kaffe og kage. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest den 26. september. 7. december 2011: Julefrokost i Ørnbøl-centeret kl.18.00. Pris 200,00 kr. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest den 23. november 2011. 13. december 2011: Kiks & Biskuit. Julefrokost på Odinsvej kl. 12.30. Deltagergebyr 50,00 kr. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest d. 29.11.2011. 15. december 2011: Slagtergruppen. Julefrokost på Odinsvej kl. 12.00. Deltagergebyr 50,00 kr. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest d. 29.11.2011. 4. januar 2012: Pakkespil på Odinsvej i Hjørring. Medbring en pakke til ca. 20,00 kr. Klubben giver kaffe og kage. 1. februar 2012: Generalforsamling på Odinsvej i Hjørring. Klubben giver kaffe og kage. Husk at det, Seniorklubben afholder, altid er med ledsager. Gem denne seddel, så I husker datoerne. På klubbens vegne Svend Christensen Bestyrelsen Formand: Svend Christensen, tlf. 9892 7009 Næstformand: Ester Hansen, tlf. 9897 5357 Kasserer: Tage Kristensen, tlf. 9892 2417 Bestyrelsesmedlem: Jytte Mathiasen, tlf. 9892 7287 Bestyrelsesmedlem: Inger Jensen, tlf. 9892 6882
SJÆLLAND OG ØERNE Sommerhuse: Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne har 6 sommerhuse ved Marielyst på Falster
36
substans // 04 // 2011
til udlejning i 2011. Der kan hverken tilbydes spa eller pool, men til gengæld en pragtfuld natur og en dejlig badestrand. Husene indeholder 4 sovepladser. Har ovenstående din interesse, kan du kontakte Lone Poulsen på tlf. 3818 6900 for yderligere information. Seniorklubben i Slagelse: 21. september: Sensommertur til Nordvestfyn. Der køres fra busterminalen i Slagelse kl. 08.00. Der er som altid morgenkaffe og brød med på turen, og vi finder et hyggeligt sted, hvor vi kan indtage vores middagsmad. Der vil også blive mulighed for eftermiddagskaffe med brød. Pris pr. person kr. 250,00. Husk tilmelding. 2. november er der bankospil. Det årlige bankospil finder som altid sted i Ottestrup Forsamlingshus. Spillet begynder kl. 13.00, og dørene åbnes kl. 12.00. Julefrokost d. 30. november. Frokosten holdes i Ottestrup Forsamlingshus kl. 13.00. Pris pr. kuvert er 200,00 kr. Husk tilmelding. Kort og årsafslutning er d. 14. december. Alle tilmeldinger er bindende og fortages til: Flemming Hansen, tlf. 2423 1971 Søren Lysdal, tlf. 2033 2412
SYDJYLLAND Pensionistklubberne i Haderslev og Aabenraa. Vi inviterer medlemmerne på en spændende rejse. Busturen til Rhinen fra den 21.-26. august 2011 (6 dage). Vi vil blandt andet opleve vinfesten i Rüdesheim, sejlture på Rhinen og forbi den sagnomspundne klippe Lorelei og meget meget mere. Vi bor på et dejligt hotel med udsigt over Rhinen. Der er afgang fra Hertug Hans Plads i Haderslev og fra Madevejs parkeringsplads i Aabenraa. Der er udsendt et særligt program til turen.
Besøg på Museet Ribes Vikinger onsdag den 7. september 2011. Vi kører fra Hertug Hans Plads i Haderslev kl. 12.30 præcis og kører direkte til Ribe i egne biler. Vi har bestilt rundvisning på museet fra kl. 14.00 til 15.00. Efter rundvisningen drikker vi kaffe i cafeen. Derefter kan I selv bestemme, hvad resten af dagen skal bruges til. Har du ingen kørelejlighed, så sig det ved tilmeldingen. Prisen med kørsel, entré og rundvisning samt kaffe og kage er kun 100 kr. pr. person. Sidste tilmelding er onsdag den 31. august. Bowling! Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 17.00. Vi bowler i Bowlingcentret på Vinkelvej i Haderslev fra kl. 17.00 til 18.00 (kom 20 min. før). Vi spiller også med rød kegle. Efter bowlingen er der dækket op med det store »tagselvbord«. Alt dette til en pris på kun 100 kr. pr. person. Bemærk tilmelding senest onsdag den 5. oktober. Julebanko. Onsdag den 23. november kl. 14.00 på Bispen i Haderslev, lokale 11 og 12 på 1. sal. Vi spiller om 20 fine gevinster og 3 fine købmandskurve. Der er også sidegevinster. I pausen får vi kaffe/te og kage. Der kan købes øl og vand. Sidste tilmelding er onsdag den 2. november. Kom og få en hyggelig eftermiddag. Tlf.numrene, som I kan bruge ved tilmelding: Walter på 7454 3606 – Lauritz på 7452 7916. NB. Du eller konen/samlever skal være medlem af klubben for at kunne deltage i vore aktiviteter. Kontingentet er på kun 125 kr. pr. år. P.k.v. Walter Rostermund
ØSTJYLLAND Efterløns- og Pensionistklub Randers: Torsdag den 15. september kl. 14.00 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers. »Posten fra Asferg«. Posten kommer og synger kendte sange og evergreens. Tilmel-
ding på tlf. 8643 5766 senest den 12. september. Der betales kr. 20,00 for kaffe. Torsdag den 13. oktober kl. 13.00 i Fritidscentret. »Bankospil«. Vort traditionelle bankospil med gode gevinster. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 10. oktober. Torsdag den 17. november kl. 14.00 i Fritidscentret. »Nøden lærer nøgen kvinde at spinde«. Lilia Birk vil fortælle om sin fattige opvækst og vise prøver på halmfletning. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 4. november. Torsdag den 8. december kl. 13.00 i Fritidscentret. »Julefrokost«. Der serveres julefrokost med drikkevarer. Deltagerpris kr. 75,00. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 2. december. Torsdag den 12. januar 2012 kl. 14.00 i Fritidscentret. »Luksusvagabonden« Lis Ingemann fra Fyn, der gennem flere år har brugt sin sommerferie som vagabond, vil komme og fortælle herom. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 9. januar. Torsdag den 16. februar kl. 14.00 i Fritidscentret. »De to fra Lysbro«. Ægteparret Kragelund vil komme og spille og synge gamle og kendte sange og gårdsangerviser. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 10. februar. Torsdag den 8. marts kl. 14.00. Masterbowl. Mariagervej 139-141 i Randers. »Bowling«. Deltagerpris kr. 25 inkl. skoleje. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 5. marts. Torsdag den 12. april kl. 13.00 i Fritidscentret. »Generalforsamling«. Dagsorden iflg. lovene. Efter generalforsamlingen serveres frokostanretning. Deltagerpris kr. �75,00. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 4. april. P.k.v. Bøggild Christensen
Fri Af Claus Gjedsig // Foto Poul anker nielsen
Boldt elsker skat
Med det eFternavn burde han være tjener på Jernbanehotellet. Men den sidste halve snes år har Lars Boldt været slagter på kreaturslagteriet i Tønder, hvor han er arbejdsstudietillidsmand. Og så elsker Lars Boldt skat. – Ordet udtales »skart« og har intet med inddrivelse eller tilbagebetaling af skat at gøre. Det er et kortspil, fortæller Lars, der lærte det meget specielle spil at kende, da han kom i teenagealderen og gik på aftenskole i Møgeltønder. Man mener, at skat blev udviklet i de tyske skyttegrave under den første verdenskrig og siden bredte sig op til det sønderjyske. Fra Kongeåen og nordpå spilles det næsten udelukkende af tyskere, som er bosat i Danmark.
Tager mange år – Det tager mange år at lære at spille skat. Man bruger således kun kortene fra 7 og opefter. I nogle spil er bønderne de højeste, mens vi i andre spil bruger den normale rækkefølge. Det er meget svært at forklare. Man skal prøve det, siger den 41-årige slagteriarbejder, der bruger det meste af sin fritid på at spille skat: gerne de fleste hverdagsaftener og en gang i weekenden. Og så drager han gerne til udlandet for at spille turneringer. Det har bragt ham til mange lande i Europa og så langt som til Sydafrika, hvor han vandt en division. – Det var stort. Rigtig stort, fortæller Lars, der selv betaler sine rejser. Turen til Sydafrika kostede ham således 50.000 kr.
Skat i frokoststuen
Lars Boldt er slagteriarbejder på kreaturslagteriet i Tønder og har altid et spil kort i lommen, hvis …
– Men jeg elsker at spille skat og bruger ikke penge på andre fritidsfornøjelser, fortæller Lars, der gerne tager et spil skat med kollegerne på kreaturslagteriet i frokostpausen. Ud af de omkring 100 medarbejdere spiller en halv snes skat. I år har Lars planlagt at deltage i en turnering i Frankrig i efteråret. Man regner med, at omkring 500 spiller divisions-skat i Danmark. Læs mere om det specielle spil på www.danskskatunion.dk
substans // 04 // 2011
37
DAGE OG UGER
ÆRESORD START STOR HÅND
MANDSKABET STADIG TON
BUSRUTE PERSONBEVIS SØSTER STIRRE OPDAGEDE FYLDT TIL RANDEN SES MIDT I ROM UKOGT STRØ GL. ORD
O S T E A N R E T N I N G S B O R D E
R G A N A U T E I D E R D L I S I E4 Æ V E O E R N N D Å T U R I E R D A L O N N E L O N E T E R9 E D F R E N Å R I R Y S S S T11 E
FJELDSIDE VAR VARM SPANSK HVIL EVIGHED
UKLARE INDHENTER
UBLU FYR GRUNDSTOF
REJSEN POPSTARS
SKORPE GL. GODS
PLANTER OPTEGNELSER
ARKBYGGER TILTALE
LÆGGE TIL SMÅLE
AFVASKNING JYSK BY
SY UMODERNE
SÆRE
KIGGE
KONGE- FORE- LEVER ÅROG PENGE DRAG NYRE
I S A R E P A N S T A T Å G E E G E R E N S K A O E R B A O A P L U U L D S E L R E E J G N E
ILDFAST ÅRFAD MED GANG LÅG TIL AT LET KOMME I OVNEN FODDEL
MAN DANSEGILDER
BÅDKANTER FUGL
GEVÆRDELE MUSIKVÆRK
FÆL LÅNE VÆK
HJORT
LØVTRÆ
HURTIGT FLY
T A L E
I N D M A E D N K5 A E S L D7 J O A R S8 S K S E N E T V
MARK
LIGETIL
UDSTÅS ODIN
ADVARE UGIDELIGE
STÆVNEMØDE GL. FYR
KØRETØJER NEDBØR
ROVFUGL KIKKASSE
SKIFTE
O N S D E E R S V I G E R E T A F S R L S I N T R U A T E N E T G E N A L R A Ø R N J A G E K S
Udtrukne vindere blad nr. 3/2011: Ole Eduardsen, Isaksvej 10B, 9490 Pandrup. Hans Rasmussen, Strandvejen 42, V. Åby, 5600 Fåborg. Grethe Kongsted, Grønlandsparken 158C, 6715 Esbjerg N.
38
substans // 04 // 2011
NÅLE- KAGEUD- MAGEN DEN BRUSETRÆ KRYDDERI LEJEDE TIL ÆLDSTE TABLET
MÅLEREDSKABER KLÆDESTOF
PEGES BILDELEN
PARASIT GØRE KUR
EXIT ØJEBLIKKET
STÆRK DRIK AF SUKKERRØR OG RIS
HVIL SYNSORGAN
Kodeord blad nr. 3/2011: EJENDOMSSKAT Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 23. september. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.
4
FØLETRÅD
DIGT
Kodeord:
Indsendt af:
Gade:
Postnr. og by:
Fødselsdato:
RÆKKE (FORK.) FARVE VED SIDEN AF
T A K2 S
HELT KINDRØDT
R O U G E
A L L E H Å N D E
L E A S3 E D E
ANTAL
HJORTE
R Å D E T E R R K O R A L E10 R S T E E R L E BÆKKE BESTEMME
KAGEMASSEN NAVN
CIFRE MEN
FØR F
STRØM
simmer.dk
Løsning på opgave 3
x-ord
GOD RESTAU- STORMVOR- KUNST- PLANTE RUST EGEN- RANT- ANSKAB INVEN- GREB HERRE VÆRKSTED FOR EN TAR FORBUNDSFOR1 MAND SÆRLIG KØKKENUDSTYR
E N T N E R S S E T O R O O R M S Ø T R E Ø6 R E R J E N K Ø T A L N G E T E R
ET PAR LOVPRIST
JOMFRUER
BAGVÆRK
BIMS IKKE
VENTER
LANG HALE TROTYL
EFTERLØNSMODTAGEREN RIOJAER.KORENDEKAGE NR.ENDEFULD.TONS.OG ÆTER.TREDELE.NIPS.L RIM.TEIN..ETUI.EVNE INDGÅ.NO..GASSER.ÅD NIER.UGLESETE.STOLE G.ROEDE.SØN.TIT.VE. SI.EJA.ITU.UENIGE.E FRIT.SPORLØS..MINEN YAK.BESNAKKE..EVIGT SNEGET.EGE.LAGRE.ÅR IS.ÅS.URO.AVNØ.NÅ.E OKSEKØD.NUTID.ADELE LEEN.GÅS.RESERVERER O.EDB.NEON.KRÅL.... GODERÅD.DEO.IDE.... EXE.OREDE.SPEED.... RETIRERE.STYRTE....
ILLuSTRATION Lars-OLe Nejstgaard
// fagligt talt
Kommunernes Kamp mod borgerne Kommunerne fattes penge. Årsagerne er mange, men den nuværende regerings skattepolitik er den væsentligste faktor for den ringe kommunale økonomi. Efter 10 års »udsultning« af budgetterne er besparelserne og nedskæringerne blevet så voldsomme, at det er borgernes kerneydelser, der skæres i. Besparelserne er problematiske, men det er i højere grad de anvendte metoder, der stikker i øjnene. Det er blevet til en kamp mod egne borgeres rettigheder, idet forskellige lovgivninger helt bevidst overtrædes. Man træffer i kommunerne bevidst ulovlige afgørelser udelukkende med det formål at spare penge. Der kalkuleres direkte med, at kommunerne skal have et bestemt antal klagesager – ellers »har vi ikke været barske nok«. Herudover indregnes, at mange borgere ikke magter at forfølge egne rettigheder. Borgerne bliver mødt med argumenter såsom »Vi ved godt, at afgørelsen ikke følger loven, men så kan du bare klage« – vel vidende at afgørelsen er gældende med øjeblikkelig virkning, og en anke tidsmæssigt tager 8-12 måneder. Det kan være borgerens forsørgelsesgrundlag, eksempelvis sygedagpenge, man fjerner på denne facon, og man henvises så typisk til kontanthjælp, hvilket mere end 50 procent ikke kan få p.g.a. ægtefælleindtægt eller opsparing. En kæmpebesparelse for kommunen. Kommunerne har naturligvis ret til at afprøve lov-
givningen og dennes rækkevidde, men at man bevidst fortsætter ulovlighederne, efter at ankeinstanserne har præciseret rækkevidden, er anstødeligt. Så kæmper man imod borgernes rettigheder frem for at sikre rettighederne. Der burde kun være ganske få ankesager – og kun sager af principiel karakter. Billedet er dog helt anderledes. Ankesystemet overbebyrdes med klagesager om stort set de samme spørgsmål, og borgerne får medhold i op til 30 procent af sagerne. Et urimeligt højt tal, som underbygger argumenterne med, at kommunerne bevidst træffer ulovlige afgørelser. I vores retssamfund må man forvente, at hvis kommunen får en afgørelse imod sig i ankeinstansen, så indretter kommunen sig i forhold til afgørelsen i lignende sager. Det er ikke tilfældet. Man fortsætter ufortrødent de ulovlige afgørelser. Årsagen til denne praksis er, at der ikke findes sanktionsmuligheder over for kommunerne. Så længe vi ikke har tilfredsstillende straffeforanstaltninger over for de kommunale myndigheder, så vil dette fortsætte. Det burde være forbundet med en stor økonomisk sanktion, såfremt en kommune i flere identiske sager får ændret afgørelsen. Dette vil få kommunerne til at undlade de ulovlige afgørelser, og der vil alene være sager af principiel karakter i ankesystemet. Det vil stoppe den urimelige kamp mellem kommunen og borgeren omkring lovbestemte rettigheder.
Af flemming SørenSen, fAglig Sekretær i fødevAreforbundet nff HorSenS-vejle
substans // 04 // 2011
39
Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg
Jeg vil ikke undvære en kage til kaffen
I en årrække var Gert Sørensen chefkonditor i Tivoli, hvor den berømte Tivolikage var en klassiker.
Af Astrid Westergaard // Foto marianne Andersen
Pâtissier og konditor Gert Sørensen har stiftet Danmarks eneste konditormuseum og -galleri i Viborg. Mange kender ham også som manden bag Tivolis verdensberømte konditori, underviser, foredragsholder og forfatter af 11 lærebøger om konditor- og dessertkunsten. Ud for nUmmer 47 i Sct. Mathias Gade 47 i Viborg hænger et gammelt konditorskilt og duver blidt i vinden og fortæller, at her ligger Gert Sørensens konditormuseum og galleri. Når man træder et par trin ned, og døren åbnes af indehaveren iført kridhvid uniform med høj hat, er det som at træde ind i et overflødighedshorn af en eventyrverden. Her er kulørte kugler blæst i karamel og sprøde rosenblade trukket af samme masse. Her er kunstfærdige malerier af slotte i chokolade, stejlende heste i marcipan og spinkle blonder i sukker og chokolade. – Velkommen, lyder det fra den i dag 74-årige Gert Sørensen, konditor, pâtissier – og vel uden nogen overdrivelse en af verdens mest anerkendte konditorer og dessertkokke. Gert Sørensen har al mulig grund til at være »høj i hatten«, men som han står her midt i en del af sit livsværk, udstråler han den store venlighed og respekt for faget, som netop betegner en mester.
Søg udfordringerne Midt i alle herlighederne er der dækket op til kaffe og kager med det småblomstrede Tivoli-stel fra Gert Sørensens 14 år som konditor i Tivoli, og mesteren skænker kaffe op og byder en kage, mens han overvejer, hvad han skal svare på spørgsmålet om, hvordan man får succes som konditor. – Når uddannelsen er i hus, vil jeg råde til, at den unge søger job og får erfaring inden for hotel- og restaurationsbranchen, for det er hér, man er helt fremme med de store buffeter og krav om kunstfærdighed og høj kvalitet, siger Gert Sørensen, der selv som helt ung videreuddannede sig på Hotel d’Angleterre og hoteller i ind- og udland.
Deltag i konkurrencer – Der er sjældent tid til, at en ung konditor kan eksperimentere med kunstfærdige kager og desserter og mejsling i is i et konditori, hvor der også er krav om en ra-
tionel produktion, slår Gert Sørensen fast og tilføjer, at det også er vigtigt at deltage i konkurrencer i både ind- og udland.
Kongelig leverandør Gert Sørensens kager har også været efterspurgt af kongehuset, således stod han for bryllupskagerne til alle tre danske prinsesser og senest til Prins Joachim og Marie i 2008. En af de mere spektakulære kager leverede han til Simon Spies’ og Jannies bryllup i 1983. Det blev verdens største bryllupskage med en højde på 11,31 meter i 47 etager, og kagen vejede 4,5 ton! Toppen af kagen kan ses på museet, som er åbent efter aftale. Gert Sørensen kan nås på mobil 4015 7019. Se også www.gert-s.dk