Substans 05 2009 by Fødevareforbundet NNF

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 05 // 2009

OK-forhandlere på turné blandt medlemmerne

Uddan dig, inden fyresedlen kommer – pengene ligger bare og venter

Side 6-9

TEMA // SIDE 10-17

oles // En dejlig tur i et dejligt land substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 05 // 2009

Danmark er et dejligt land, og hvor er det skønt at være medlem af Fødevareforbundet NNF. Det fik jeg bekræftet, da jeg sammen med andre folk fra forbundskontoret var på bustur rundt i riget i knap to uger i slutningen af september.

OK-forhandlere på turné blandt medlemmerne

Uddan dig, inden fyresedlen kommer – pengene ligger bare og venter

Side 6-9

TeMA // Side 10-17

p01_Forside.indd 1

13/10/09 10:33:22

Forbundsformand Ole Wehlast og Fødevareforbundet NNFs forhandlere tog bussen rundt i det ganske land i slutningen af september. I knap to uger besøgte de 8.000 medlemmer for at høre om deres ønsker og krav til de kommende overenskomstforhandlinger. (Foto: Søren Zeuth)

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 19.10.2009 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag 39.800 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

substans // 05 // 2009

Det var godt nok ikke nogen almindelig sightseeing, vi var på. Men der var da lejlighed til at beundre det smukke efterårsland, som de skiftende landsdele var fælles om at byde på, mens vi kørte fra den ene arbejdsplads til den anden. Det var nemlig formålet med turen: At møde medlemmerne på jobbet i deres daglige omgivelser og få en snak om, hvad der er ønsker om at få på dagsordenen ved de forhandlinger om nye overenskomster, som for de fleste af vores medlemmer vil tage fart i begyndelsen af det nye år. Det var en stor og dejlig oplevelse at være ude at møde 8.000 medlemmer fra 23 forskellige arbejdspladser rundt om i landet. Vi talte selvfølgelig ikke med alle 8.000, men et pænt udsnit af dem. Det kom der nogle rigtig nyttige indtryk og synspunkter ud af. Tryghed og bekymringen for jobbet er noget, der optager vores medlemmer meget. Og det er helt sikkert holdninger, vi tager med til forhandlingerne med arbejdsgiverne, hvor en sikring af reallønnen bliver et andet af kravene. Til opfattelsen af det dejlige land og det skønne medlemskab af vores forbund hører også den omstændighed, at vi fra fagforeningen forholdsvis let har adgang til at møde vores medlemmer på arbejdspladsen. Det er ikke nogen selvfølge andre steder på kloden.

Hvorfor skulle det være forbeholdt danske fagforeninger at have mulighed for at besøge medlemmerne på arbejdspladsen?

Da vores OK-bus rullede op foran en af de afdelinger af Danish Crown, som vi besøgte, så kunne jeg ikke lade være med at sende en medfølende tanke til nogle kolleger adskillige tusinde kilometer væk. Inde midt i det store USA – i en by med det tankevækkende navn Council Bluffs – ejer Danish Crown en virksomhed, hvor medarbejderne udsættes for en noget anden behandling. Her er repræsentanter for fagforeningen bestemt ikke velkomne. Og virksomhedens amerikanske ledelse prøver med alle mulige ufine midler at skræmme de ansatte fra at melde sig i fagforening og kræve en overenskomst. Nok er der stor forskel på det amerikanske og det danske arbejdsmarked. Men at en dansk koncern, som gør meget ud af at hylde dialogen med arbejderne på sine danske arbejdspladser, vil være bekendt at føre sig så decideret fagforeningsfjendsk frem under andre himmelstrøg – det skriger til himlen! Det får faglige repræsentanter fra de forskellige lande, hvor Danish Crown udfolder sig, lejlighed til at konfrontere DCs koncernleder med ved en konference senere på måneden. Ud fra den danske tradition om dialog og åbenhed, som Danish Crown bør gøre til en del af sit etiske værdisæt overalt i verden. Hvorfor skulle det være forbeholdt danske fagforeninger at have mulighed for at besøge medlemmerne på arbejdspladsen? Med venlig hilsen

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

10 6

Ole Wehlast og OK-forhandlerne besøgte medlemmer over hele landet. Side 6-9

Vent ikke med efteruddannelsen, til fyresedlen ligger der. Brug de mange muligheder for at gøre dig attraktiv for en ny arbejdsgiver, mens du er i job. Læs TEMA side 10-17

Danske slagtere på job i Grønland Side 24-25

Øvrige sider Sygesamtaler i a-kassen 18 20.000 unge på offentlig forsørgelse 18 Unge tvinges i uddannelse 19 Der bliver stille på Tulipvej 20 House of Prince flager ud 23 Uforsonligt krav om lønnedgang 26 Kalkun-imperiet slår tilbage 28 Kærlighed og wienerbrød 30 Styr på pensionen 33 Det strategiske kryds 34

Kødfusk giver dønninger 37 Alle med til at gøre arbejdspladsen mere sikker 38 Ajour 40, 44 Rundt om 42 Fri: 140.000 km på cykel 45 Krydsord 46 Fagligt Talt: Send Napoleon til Sankt Helena 47 Bagsiden: Ansøgning nr. 445 gav job 48

Danish Crowns adfærd i udlandet samler fagforbund fra hele verden i Danmark. Side 4-5

4-5 substans // 05 // 2009

Danish Crown på amerikansk Af Poul Damgård

FAGFORENING. Ledelsen hos Plumrose i Iowa har udfoldet store bestræbelser på at holde fagforeningen ude. Det kommer op at vende på international konference om den danske slagterikoncern. Når Fødevareforbundet NNF sidst i denne måned er vært for en international konference om Danish Crown, er et aktuelt mediefokus om koncernens opførsel over for medarbejderne på en virksomhed i USA med til at give substans til dagsordenen. Plumrose, som ejes af Danish Crown (DC), har bl.a. en virksomhed i landbrugsstaten Iowa, og her har ledelsen udfoldet store bestræbelser på at få medarbejderne til at lægge afstand til fagforeningen. Da et stort flertal af medarbejderne havde underskrevet såkaldte Union Cards – fagforeningskort – og herigennem gav udtryk for deres ønske om at få fagforbundet UFWC til at repræsentere sig og indgå en overenskomst med virksomheden, gik den amerikanske virksomhedsledelse til modangreb. Ikke blot krævede ledelsen en afstemning blandt medarbejderne om, hvorvidt de nu også ønskede at tilslutte sig fagforeningen; den iværksatte også en aggressiv antifagforeningskampagne over for medarbejderne. Blandt andet blev der uddelt løbesedler, som argumenterede for, at medarbejderne skulle sige nej til fagforeningen. »Hvad skjuler UFWCs kampagne for at få din stemme?« lyder overskriften på en af løbesedlerne, som lader forstå, at fagforeningens hovedformål blot er at få medarbejderne til at betale kontingent.

Forlig med myndighederne Løbesedlerne er på spansk, fordi virksomheden er befolket med mexicanske arbejdere. Blandt mange andre skridt mod fagforeningen beskriver UFWC en taktik med at lade de mexicanske medarbejdere forstå, at hvis de sagde ja til at lukke fagforeningen ind på Plumrose, så kunne det godt ske at forøge risikoen for en razzia fra USAs integrationsmyndigheder. Plumroses fremfærd over for medarbejderne blev i slutningen af september dokumenteret af DR, som sendte en reportage fra Council Bluffs, som hjembyen for virksomheden i Iowa hedder.

substans // 05 // 2009

Den danskejede virksomheds opførsel var heller ikke gået upåagtet hen hos USAs National Labor Relations Board, en national institution, som følger udviklingen på det amerikanske arbejdsmarked. I august kunne institutionen berette, at den havde indgået forlig med Plumrose: Ledelsen skulle rundsende en beroligende skrivelse til medarbejderne om, at de ikke vil blive forfulgt for faglige aktiviteter. »Vi vil ikke true med at rapportere din immigrationsstatus til myndighederne, fordi du engagerer dig i fagforeningsaktiviteter«, lyder et af punkterne i rundskrivelsen.

Satser på global DC-aftale På konferencen om den danske slagterimastodont senere på måneden vil der blive aflagt rapport om DCs aktiviteter i både Polen, Tyskland, Sverige, Storbritannien og USA. Forbundsformand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast finder det skandaløst, at en dansk ledet koncern kan opføre sig så fjendtligt over for faglige aktiviteter, som det er tilfældet med Plumrose i Council Bluffs. – Men nu ser jeg frem til en konstruktiv dialog med Danish Crown. Jeg håber, konferencen i København kan munde ud i en global aftale med DC om et etisk værdisæt for koncernens afdelinger i alle lande, som blandt andet skal rumme en anerkendelse af medarbejdernes selvfølgelige ret til faglig organisering, siger Ole Wehlast.

Social dumping Også den sociale dumping, som Danish Crown i lighed med andre slagterier udøver i vores sydlige naboland, er i fokus hos fagbevægelsen på både nordisk og internationalt plan. Kolonnearbejdere og anden midlertidigt ansat arbejdskraft fra bl.a. Polen og Bulgarien svinger kniven uden overenskomst og til en aflønning, der ligger milevidt under, hvad for eksempel en almindelig dansk slagteriarbejder tjener.

side

Af Gitte Skov

Direktør Kjeld Johannesen, Danish Crown, mener, at nogle steder i verden – eksempelvis i USA – forringes arbejdsvilkårene, når fagforeningerne kommer ind, fordi traditionen for fagforeningsarbejde er meget forskellig fra land til land...

substans // 05 // 2009

Læs om turen på forbundets OK-hjemmeside www.nnf.dk/ok2010 Her kan du dels læse om de mange virksomhedsbesøg, dels finde materiale om næste års overenskomstforhandlinger, og så kan du se små webfilm fra OK-turen.

Af Af Emilia Maria van Gilse // Foto Søren Zeuth

Forbundet på landevejen Kravene var mange, da overenskomstforhandlerne i Fødevareforbundet NNF hoppede om bord i OK-bussen og rejste landet tyndt. Men én ting blev nævnt oftere end noget andet, når emnerne til næste års overenskomster blev debatteret: Mere tryghed. At den økonomiske situation præger det danske arbejdsmarked, er der nok ikke nogen, der er i tvivl om. Alt for mange frygter, at den næste lønseddel kan blive den sidste, og derfor efterspørger forbundets medlemmer i høj grad en øget tryghed. Måske ikke i form af længere opsigelsesvarsler – hvem gider arbejde 3 måneder med en brændende fyreseddel i lommen – men i form af ordentlige fratrædelsesgodtgørelser og ikke mindst en øget mulighed for efter- og videreuddannelse.

• • • • • • • • •

Mere i løn Mere i pension Længere barselsorlov En kort overenskomst Mere uddannelse Barns 2. sygedag Kortere arbejdstid Mere frit valg Bedre sundhedsordning

Samtidig lader medlemmerne sig ikke

– Hvis vi kan erstattes af billig polsk arbejdskraft, så kan direktionen vel også! Og helt ærligt, så tror jeg, at andelshaverne vil få mindst lige så meget ud af at erstatte ledelsen med polske kolonnearbejdere som at sætte os ned i løn, konstaterer en medarbejder på DC Sæby.

substans // 05 // 2009

Der blev kørt mange kilometer i OK-bussen. Og selv om der indimellem var tid til at nyde de flotte landskaber, som bussen kørte igennem, så blev køreturene mellem virksomhederne også brugt til forberedelse og arbejde.

– For os er lønnedgang helt uacceptabelt. Hvis de én gang får presset os ned i løn, så kommer de bare igen og igen, slår en medarbejder på DC Hadsund fast.

Sloganet for overenskomstforhandlingerne 2010 er: Vi kan, vi skal, vi vil. Og som næstformand Jens Peter Bostrup slog fast på flere af virksomhederne: Vi KAN lave overenskomster, der gavner medlemmerne og sikrer dem et ordentligt arbejdsliv. Det har vi tidligere bevist! Vi SKAL lave nye overenskomster. Det er derfor, vi er her! Både politikere og arbejdsgivere giver os ret i, at vi bærer en stor del af æren for, at det danske arbejdsmarked fungerer så godt, som det gør. Vi er de eneste, der kan sikre den danske arbejdsstyrke. Og I kan fandme tro, at vi VIL det. Vi vil gå til forhandlingsbordet og kæmpe for, at I får en overenskomst, der giver jer et godt, trygt og givende arbejdsliv.

substans // 05 // 2009

presse af arbejdsgivernes krav om lønnedgang. Ingen regner med guld og grønne skove næste forår, men arbejdsgiverne skal ikke regne med at slippe for at sikre reallønnen. Lønudviklingen skal som minimum følge inflationen, og det betyder et par procents lønstigning.

Fra øst til vest og fra syd til nord Fra mandag d. 20. september til onsdag d. 30. september kørte OK-bussen landet rundt. Fra Ringsted i øst til Esbjerg i vest og fra Stege i syd til Pandrup i nord.

– Hvis valget står mellem højere løn eller kortere arbejdstid, så vælger jeg kortere arbejdstid, siger en medarbejder på Haribo.

På mange af virksomhederne fik overenskomstforhandlerne en rundtur i produktionen. Det gjaldt blandt andet på Nobel Cigars i Nykøbing Falster, hvor næstformand Jens Peter Bostrup fik en snak om, hvordan arbejdet foregår.

Slagteriarbejdere, brødbagere, cigarrullere, småkagebagere, »slikfabrikanter« og butiksansatte fik mulighed for at give deres besyv med. Og forbundsformand Ole Wehlast, næstformand Jens Peter Bostrup, forbundssekretær for slagteriområdet John Sørensen og forbundssekretær for det fødevareindustrielle område Tage Arentoft fik rig mulighed for at tage temperaturen på medlemmernes arbejdsliv. I alt nåede bussen rundt til 23 virksomheder og ca. 8.000 medlemmer svarende til over halvdelen af alle dem, der skal have fornyet deres overenskomst i 2010.

– Det vil være dejligt, hvis der var endnu mere plads til personlige valg, så vi selv kan bestemme, hvad vi kunne tænke os; fritid, løn eller pension, mener en medarbejder på Nobel Cigars.

substans // 05 // 2009

220 tillidsrepræsentanter til OK-opvarmning Fra hele landet og fra slagteindustriområdet, det fødevareindustrielle område og butiksområdet kom tillidsrepræsentanter d. 27. august til Kolding for at sætte gang i debatten op til overenskomstforhandlingerne 2010.

– Den fornemste opgave bliver at sikre reallønnen, fastslog Børge Frederiksen. Og lønnedgang bliver der ikke tale om, konstaterede Jan Kæraa:

I sin velkomsttale slog forbundsformand Ole Wehlast tonen an: – Selv om der er krise, og konjunkturerne vender forkert, så skal vi finde begejstringen frem og kæmpe for at sikre, at vores medlemmer får de bedst mulige overenskomster. Vi, der er samlet her i dag, spiller hovedrollen i de kommende måneders arbejde. Hans plads på scenen blev overtaget af fire af dem, der kommer til at spille en væsentlig rolle ved de kommende overenskomster. Nemlig næstformand Jens Peter Bostrup, cheføkonom i LO Jan Kæraa, næstformand for CO-industri Børge Frederiksen og tillidsrepræsentant på DC Horsens Lars Mose. Med god hjælp fra salen og ordstyrer Flemming Platz, der til hverdag er redaktør på DRs flagskib 21 Søndag, blev det til en livlig debat om pensionsopsparinger, nulløsning og forhandlingsstrategier. Og debatten slog fast, at overenskomstforhandlingerne ikke mindst kommer til at handle om reallønnen:

– Lønnedgang er for at sige det ligeud som at pisse i bukserne for at holde varmen. Efter debatten blev der tid til at få rørt lattermusklerne, da Rune Green indtog scenen og opfordrede tillidsrepræsentanterne til at tage humoren med på arbejde.

Humor og overenskomstkrav Eftermiddagens program var straks mere alvorligt. Her blev det debatoplæg, forbundet har udarbejdet til OK-2010, vendt og drejet. Ved hjælp af elektroniske afstemningsbokse kunne alle give deres holdning til kende. Og arbejdsgiverne skal hverken regne med at komme igennem med krav om lønnedgang eller reducere i fritvalgsmulighederne, hvis det står til forbundets tillidsrepræsentanter.

substans // 05 // 2009

TEMA // uddan dig, mens du stadig har arbejde

Over fem temasider sætter Substans fokus på dine mange muligheder for efteruddannelse. Uddannelse, der kan blive altafgørende, hvis du pludselig står med en fyreseddel i hånden. Men husk at gå i gang, mens du stadig er i arbejde. Så har du frit valg på hylderne – to ugers ret til selvvalgt uddannelse og et klippekort med ret til 80 ugers uddannelse på fuld dagpengesats. Hvis du venter, til du er fyret, klapper fælden. Læs også om den uddannelsesiver, dine kolleger lægger for dagen.

substans // 05 // 2009

Vær egoistisk – uddan dig, mens du stadig har arbejde!

Det nytter ikke at lukke øjnene og håbe på, at fyresedler er noget, andre får.

år en attraktiv mulighed, de færreste er opmærksomme på.

Den dag du står med fyresedlen i hånden, er det frie uddannelsesløb kørt. Så har du kun ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Samtidig skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skrive nye jobansøgninger, og du risikerer at blive smidt i aktivering.

Alle kortuddannede, der stadig er i arbejde, har et klippekort til 80 ugers uddannelse på fuld dagpengesats. Eneste betingelse er, at man har været beskæftiget i 26 uger hos den samme arbejdsgiver. Og den uddannelse, man vælger, skal være på almenniveau. Det vil sige for eksempel folkeskoleeller gymnasieniveau.

Derfor er det en rigtig god idé at udnytte virksomhedernes halvtomme ordrebøger til at tage en snak med chefen om videreuddannelse. Efteruddannelsen vil nemlig ofte være altafgørende for, om du kan finde arbejde et andet sted, hvis du pludselig mister dit nuværende. – Den bedste jobforsikring er uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Og mulighederne for at ruste sig til at kunne varetage nye jobtyper er mange, så længe man vel at mærke stadig har et arbejde, lyder meldingen fra Svend Blankholm, uddannelseskonsulent i Fødevareforbundet NNF. De allerfleste medlemmer af Fødevareforbundet NNF har ret til to ugers selvvalgt uddannelse om året på 85 % af deres løn og med både kursus og transport betalt som en del af deres overenskomst (læs mere om, hvordan de kan bruges, her på siderne). Og slår de to uger ikke til – hvad de ofte ikke gør – har alle kortuddannede danskere mellem 25 og 65

Af Pia Rosager // Foto Jens Bach

Tema. I en tid hvor virksomhedslukninger, massefyringer og udflytning af arbejdspladser slår ned som lyn overalt i landet, er det vigtigt at tænke egoistisk og sørge for efteruddannelse, allerede mens du er i arbejde. Er du først blevet fyret, er løbet kørt, og så har du kun ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Til gengæld er der masser af muligheder for selvvalgt uddannelse og orlov, mens du er i arbejde.

Aftalen skal indgås, inden man bliver fyret. Ellers er løbet kørt. Hvis man er aftrådt og havnet i a-kassen, har man kun ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. – De fleste arbejdsgivere vil være velvillige over for ønsket om at dygtiggøre sig. Ikke mindst i en tid, hvor der måske ikke er så meget at lave på virksomheden, siger Svend Blankholm og fortæller, at han i øjeblikket er i gang med at hjælpe et medlem i gang med 2 års hf-enkeltkursus. – Jeg har endnu ikke været udsat for en eneste arbejdsgiver, der har sagt nej til to års orlov, hvis han ved, at han sandsynligvis står over for at skulle fyre, siger Svend Blankholm. Alle, der har mod på at uddanne sig, kan henvende sig på den lokale erhvervsskole (fra den 1.1. 2010 foregår det på de nye VEU-centre) og få en individuel kompetencevurdering (IKV). Den afklarer, hvad de eventuelt mangler for at kunne gå i gang med drømmeuddannelsen. Herefter vil der blive udarbejdet en individuel uddannelsesplan.

substans // 05 // 2009

TEMA // uddan dig, mens du stadig har arbejde

Pengene ligger bare og venter… Af Kjeld Hammer

JOBSIKRING GENNEM UDDANNELSE. To ugers selvvalgt uddannelse om året. 85 pct. af lønnen plus transport og kursus betalt. »Et hammergodt tilbud om at udvide sine kompetencer«, siger Fødevareforbundet NNF. Nej, pengene ligger ikke i vinduet, men i en fond. Til gengæld venter de bare på, at du søger om dem. Og der er mange at søge om. Lige nu er der »kun« seks nuller bag et 1-tal, men der kommer hele tiden penge til.

Vi taler om den fond, der betaler ansattes selvvalgte uddannelse i to uger, hvis de er beskæftiget under slagteroverenskomsten eller den fødevareindustrielle overenskomst mellem Fødevareforbundet NNF og arbejdsgiverne i Dansk Industri. Det er 15.000 NNFere i hele landet.

om de mange muligheder, medlemmerne nu har for selvvalgt uddannelse.

To uger om året og 85 pct. af lønnen Det »hammergode tilbud« består i:

7 mio. kr. til TR og SU-medlemmer I en helt anden pulje lå der i maj 7 mio. kr. Dette beløb er vokset nu, og pengene anvendes til at udvikle tillidsrepræsentantprojekter og projekter for samarbejdsudvalgsmedlemmer, der er beskæftiget inden for slagteroverenskomsten eller den fødevareindustrielle overenskomst. Pengene kommer fra den såkaldte 20-øres-fond, der betyder, at der indbetales 20 øre pr. præsteret arbejdstime til en central fond. Puljen anvendes til uddannelsesformål, bl.a. to gange to dages uddannelse af nyvalgte tillidsrepræsentanter. Også talsrepræsentanter på slagteri- og forædlingsområdet valgt efter 30. juni i år kan komme i betragtning. Det er her en forudsætning, at de er registreret og navnet meddelt DI. 25-30 nye TR hvert år Hvert år nyvælges der mellem 25 og 30 tillidsrepræsentanter inden for Fødevareforbundet NNFs område. Hertil kommer antallet af talsrepræsentanter. Kurserne foregår bl.a. på Metalskolen Jørlunde og 3Fs kursusejendom i Karrebæksminde. Tage Arentoft: – Det er godt og sundt at starte sit virke som tillidsvalgt sammen med andre forbunds tillidsvalgte, og vi har valgt at gå sammen med CO-industri i dette kursustilbud til nyvalgte.

substans // 05 // 2009

»Et hammergodt tilbud« Fonden blev aftalt i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2007, og fra april 2008 gik de første penge ind på kontoen. I april i år steg beløbet til 520 kr. pr. medarbejder om året. Der er nu penge i kassen, og siden 1. april 2009 har det været muligt at søge midler til selvvalgt uddannelse fra fonden. – Det er med andre ord ganske nyt og åbenbart så nyt, at alt for få kender til den mulighed, der ligger her, siger Tage Arentoft i Fødevareforbundet NNF. Han er forbundssekretær for det fødevareindustrielle område og kalder det et »hammergodt tilbud til de ansatte, i en tid hvor mange er fyringstruede, og den enkelte selv har stor interesse i at opkvalificere sine kompetencer for at blive på arbejdsmarkedet«.

Uddannelsesambassadører Med nye uddannelsesudvalg i alle Fødevareforbundets afdelinger rustes tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og samarbejdsudvalgsmedlemmer ude på virksomhederne til at formidle budskabet

1) at man får mulighed for at uddanne sig i noget, som ikke behøver at være relevant for ens arbejdsplads. Det skal blot være relevant for at få beskæftigelse inden for arbejdsområdet. Man vælger selv, hvad det er, man vil uddanne sig i. Og man har ret til to ugers frihed om året til selvvalgt uddannelse. 2) Kurset bliver betalt, og derudover får man 85 pct. af sin løn og transporten betalt. 3) Man skal blot have ni måneders anciennitet på virksomheden. 4) Man behøver ikke at tage to sammenhængende uger. Det er også muligt f.eks. at følge en undervisning to timer ugentligt i en periode. 5) Fødevareforbundet NNF og Dansk Industri har i fællesskab udarbejdet en liste, som løbende opdateres. Det er en såkaldt »positivliste« med uddannelser, man kan vælge ud fra, når man ønsker at tage sine to ugers selvvalgt uddannelse. Uddannelserne kan være i både privat og offentligt regi. Rammerne er vide, og man kan søge både almen (boglig) uddannelse og faglig uddannelse. Det er helt op til én selv. Hvis

man vælger en uddannelse fra positivlisten på fondens hjemmeside www.SFKF. dk, er man sikker på at få uddannelsen, når tidspunktet passer både én selv og arbejdsgiveren.

Virksomhedsordningen Store virksomheder med mindst 100 ansatte har mulighed for at oprette deres eget uddannelsesudvalg. Udvalget administrerer så pengene lokalt på en særskilt konto. Dette har Danish Crown, Tican, tre af Tulips virksomheder, Skare Meat Packers, Dansk Cookie Industri og Lantmännen Cerealia gjort. Udvalgene beslutter også, hvad betalingen er for at gå på kursus. I Fødevareforbundet NNF går hele 65 pct. af indbetalingerne til netop denne model, som man kan kalde virksomhedsordningen.

hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte din afdeling af Fødevareforbundet NNF. Tage Arentoft erkender, at der er grænser for, hvor langt man kan nå med to ugers uddannelse om året. – Men det er en begyndelse, siger han. Og retten til mere uddannelse bliver et af temaerne under forårets overenskomstforhandlinger.

Uddannelse er vejen frem Tema. På svineslagteriet Tican i Thisted er man gået alternative veje for at gøre medarbejderne interesserede i at dygtiggøre sig – det er blevet en meget stor succes. – På Tican har vi altid været et hestehoved, eller måske rettere et grisehoved, foran på rigtig mange fronter. Da »selv-

valgt uddannelse«, som var en del af den seneste overenskomst, var på trapperne, var vi på Tican allerede i fuld gang med

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

6) Som eksempler nævner Fødevareforbundet NNF kurser i alt lige fra dansk og engelsk til enkeltfag på akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion. Det kan også være et AMU-kursus i procesindustriel produktion, lager eller logistik. Eller måske et kursus i dessertfremstilling og detailforarbejdning af ferskvarer. Kun fantasien sætter grænser. Nogle har brug for et kursus for ordblinde. Andre er interesserede i computerkurser og i at lære at betjene sms, Facebook, Twitter m.v. Tillidsmænd og samarbejdsudvalgsmedlemmer er måske interesserede i at vide noget mere om ledelse.

hederne i forvejen skulle have betalt. Det skal være ud over det sædvanlige. Hvis virksomheden for eksempel har brug for, at man lærer at køre truck, og sender én af sted på kursus, er det arbejdsgiveren, der af egne penge betaler kursus og løn, mens man er væk. Det skal man ikke bruge fondsmidler til selvvalgt uddannelse på«. Han henviser igen til positivlisten på fondens hjemmeside www.SFKF.dk, hvor ansøgningsskemaet også kan hentes. Og

»Ud over det sædvanlige« I begge tilfælde skal man søge om uddannelsen på en blanket, som så skal underskrives af arbejdsgiveren. Der skal med andre ord være enighed om tidspunktet, før pengene kan udbetales. Mulighederne er mange, men som Tage Arentoft siger, skal »man passe på ikke at gå ind og bruge penge på noget, virksom-

Det er en kanonsucces, og vi er meget stolte, siger tillidsmand Peter Uno Andersen og HR-konsulent Marianne Pilgaard.

substans // 05 // 2009

TEMA // uddan dig, mens du stadig har arbejde

Alt fra personlighedsudvikling over it til madlavning. Men interessen har ikke været så vidt forgrenet. Den er koncentreret om enkelte uddannelser og kurser, siger Marianne Pilgaard.

Betalte kurser

HR-konsulent Marianne Pilgaard og tillidsmand Peter Uno Andersen har opsøgt samtlige ansatte og fortalt om muligheden for selvvalgt uddannelse. Det tilbud overvejer Ole Henriksen, også kaldet for cremekongen, fordi han har samme navn som en kendt dansker i USA.

mange nye tiltag. Vi går vores egne alternative veje, og det er blevet en kæmpe succes. Vi har virkelig grund til at klappe hinanden på skuldrene. Tillidsmand for Fødevareforbundet NNFs medlemmer på svineslagteriet Tican i Thisted, Peter Uno Andersen, er en glad og stolt mand. De initiativer, som uddannelsesudvalget har taget med selvvalgt uddannelse, er blevet så stor en succes, at de nu følges nøje andre steder i landet.

Pengekassen tom – Det gik så godt, at pengekassen var tom efter to måneder. Men her skal vi selvfølgelig tage i betragtning, at de medarbejdere, som ønskede at videreuddanne sig, ikke kom af sted inden for de to måneder. Det er sket over lang tid. Det satte dog en stopper for yderligere aktiviteter. Men vi skal videre. Kassen med fondspenge må gerne støvsuges. Pengene skal bruges på at dygtiggøre medarbejderne. Og Tican viser meget gerne vejen, siger Peter Uno Andersen. Ifølge overenskomsten blev der i 2009 afsat 260 kr. pr. medarbejder til selvvalgt uddannelse. Dette beløb er nu steget til 520 kr.

substans // 05 // 2009

På Tican besluttede man at være selvadministrerende. Det vil sige, at man holdt de ansattes penge til uddannelse inden for egne rækker og selv sørgede for, at medarbejderne fik glæde af dem. Blandt andet udarbejdede man en folder, plakater og lignende.

Ud til alle Men Peter Uno Andersen og HR-konsulent Marianne Pilgaard vidste, at det ikke var nok. Derfor opsøgte de sammen hver enkelt afdeling og gav sig tid til at snakke med medarbejderne om deres muligheder for at videreuddanne sig. – Vi var synlige helt ud i den yderste krog af virksomheden. Og det gav gevinst i det store uddannelseslotteri. Medarbejderne blev virkelig interesserede, og det strømmede ind med ønsker om videreuddannelse. Det er Marianne Pilgaard, der tager sig af alt det praktiske, og hende, medarbejderne henvender sig til, hvis de har spørgsmål og/eller problemer. Det er hende, der koordinerer med de forskellige uddannelsesinstitutioner. – Der er en meget bred vifte af tilbud.

Tican har i mange år betalt for kurser for ordblinde medarbejdere. De er i en periode af sted en eftermiddag om ugen i arbejdstiden, hvor de oppebærer en timeløn på 135 kr. Med selvvalgt uddannelse kan ordblinde medarbejdere nu komme af sted en hel dag om ugen i ti uger, hvor kurset kombineres med it. På Tican kommer omkring 70 af de 489 medarbejdere i produktionen fra andre lande, specielt Polen, Tyskland og Tjekkiet. Tican har betalt for deres undervisning i dansk, og det fortsætter man med, fordi danskundervisning ikke kommer under selvvalgt uddannelse. – Det er meget vigtigt på Tican, at vores udenlandske medarbejdere lærer at tale og forstå dansk. Og dette tilbud fortæller også meget om Ticans positive personalepolitik, siger Peter Uno Andersen.

Overvældende – Interessen for at erhverve truck-certifikat var overvældende. Vi havde omkring 30 af sted. Det er nu udbygget, så det også foregår på tysk. Dette kursus er der også meget stor interesse for i den kommende sæson. På Tican har man besluttet, at man nu går med i »den store pulje«, som Peter Uno Andersen udtrykker det. – Det har været spændende at være selvadministrerende, men med den meget store interesse, der er blandt medarbejderne på Tican for at videreuddanne sig, ser vi bedre økonomiske muligheder i at være med i den fælles pulje, siger Peter Uno Andersen.

Nu kan jeg læse avisen! En hel ny verden har åbnet sig for mig, siger slagteriarbejder Erik Lund. Selv om Erik Lund, 52, gik i specialklasse i skolen, har været på et utal af læsekurser og på efterskole for ordblinde, så har det ikke hjulpet ham meget. Ordblindheden har været et stort handicap for ham gennem hele livet. Men han har ikke holdt det skjult. Tværtimod har Erik Lund altid været meget åben omkring sin ordblindhed. – Så skal jeg ikke komme med en masse mærkelige forklaringer på, hvorfor jeg ikke kan læse. Så ved folk, hvad det drejer sig om. Jeg har aldrig skammet mig over at være ordblind, selv om det selvfølgelig har været et stort handicap, fortæller slagteriarbejder på Tican Erik Lund, der prøver sin mulighed for selvvalgt uddannelse på kursus for ordblinde og it. Det betyder, at han i ti uger er væk fra slagteriet hver torsdag. – Tidligere gik jeg på kursus om eftermiddagen, betalt af Tican. Samme kursus, som en del af mine kolleger nu følger. Men jeg følte det som et afbræk i mit arbejde. Det er meget bedre, når jeg har en hel dag til det.

Erik Lund er stærkt ordblind og er på selvvalgt kursus. – Nu kan jeg læse avisen. En helt ny verden åbner sig for mig, siger han.

Erik Lund siger, at han aldrig bliver kontormand, men det har han heller ikke interesse i. – Det vigtigste for mig er, at jeg nu kan læse avisen og så nogenlunde følge med i underteksterne på fjernsynet. Men jeg kommer nok aldrig til at læse en bog. Med avisen har en helt ny verden åbnet sig for mig, siger Erik Lund.

Jeg tænker på fremtiden – Vores job som slagteriarbejdere er truet. Derfor må jeg tænke på næste skridt i mit arbejdsliv, siger Ole Pedersen. Slagteriarbejder Ole Pedersen, 42, var ikke i tvivl om, at han ville gøre brug af selvvalgt uddannelse, da han fik muligheden. – Jeg føler, at jobbet som slagteriarbejder er meget usikkert. Krisen kradser alle vegne, og vi hører jo om lukninger og fyringer hver dag. Derfor er jeg nødt til at tænke på næste skridt i mit arbejdsliv, siger Ole Pedersen, der tidligere har kørt truck på havnen i Hanstholm, men alligevel valgte at få et truck-certifikat. – Dengang – i Hanstholm – skulle man ikke have certifikat til at køre truck. Det skal man nu, og det har jeg fået. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg er bedre rustet, hvis jeg en dag ikke skal arbejde på slagteriet mere. Derfor vil jeg også fortsætte med at dygtiggøre mig. Næste skridt bliver et svejsekursus som selvvalgt uddannelse, siger han.

Ole Pedersen har taget truck-certifikat og håber nu at komme på svejsekursus.

substans // 05 // 2009

TEMA // uddan dig, mens du stadig har arbejde

Nu hejser jeg det danske flag Hvis man ikke kan sproget, bliver man aldrig integreret, siger Jan Zadostaw Falkiewicz. Det var kærligheden, der i begyndelsen af 1990erne fik den nu 42-årige polak Jan Zadostaw Falkiewicz til Danmark. Hans kæreste havde fået arbejde i Thisted, og han ville besøge hende. Efter det andet korte ophold var han blevet så glad for Danmark, at han besluttede sig for at søge arbejde. Jan kom til at arbejde ved landbruget og erkendte meget hurtigt, at han var nødt til at lære dansk, hvis han skulle have mulighed for at blive integreret. Derfor begyndte han på et danskkursus, som han selv betalte. Efter kort tid fik han arbejde på Tican, hvor han i dag udbener brystflæsk.

Hvis man ikke lærer det danske sprog, lærer man heller ikke at forstå den danske kultur, siger polakken Jan.

substans // 05 // 2009

Fra drømmejob til Tema. Slagteriarbejder Flemming Nielsen havde ekstra uddannelse med i bagagen, da han skulle søge nyt arbejde. Det gav bonus. Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

– Det er fantastisk, at vores arbejdsplads betaler for danskkursus for udlændinge. På den måde »tvinges« man jo til at lære sproget og dermed den danske kultur. Kan man sproget, har man jo også mulighed for at dygtiggøre sig på andre fronter. Mulighederne ligger der. Man skal bare samle dem op, siger Jan, der flere gange har været tolk, når Tican har fået nye medarbejdere fra østlandene. Foruden dansk og polsk taler Jan nemlig også engelsk, tysk, russisk og slavisk!

Flemming Nielsen var blandt de omkring 450, der blev fyret, da Danish Crown lukkede svineslagteriet i Holstebro, og udsigterne til et nyt job var dårlige på grund af den i forvejen høje arbejdsløshed i det midt-vestjyske område. Men den 49-årige slagteriarbejder var fortrøstningsfuld. – Jeg søger alt muligt, bare ikke inden for landbrug. Der må også være brug for mig et eller andet sted derude, var Flemmings

– Jeg har altid følt, at det er vigtigt at videreuddanne sig, siger Flemming, der gjorde brug af sin uddannelse, allerede da han arbejdede på slagteriet i Lemvig. I Holstebro begyndte han med at skære brystflæsk, men det varede ikke længe, inden han kom til at fungere som arbejdsstudietillidsmand på fuld tid. Hans arbejde bestod i at lave akkorder og kontrollere, at de fungerede.

Flemming når en kort snak med Ruth Kirk Andersen på sin rute rundt på Cheminova.

drømmejob filosofi, da han skulle gøre status på sin situation. Flemming er uddannet butiksslagter og fik job på slagteriet i Lemvig i 1983. Her var han, til slagteriet lukkede i 2001. Efter otte måneder på vindmøllefabrikken Vestas blev han tilbudt arbejde på svineslagteriet i Holstebro.

Godt med uddannelse – Det var en drøm at komme tilbage på et slagteri, fortæller Flemming, der tidligt havde taget uddannelsen til arbejdsstudietekniker på Slagteriskolen i Roskilde.

at jeg også havde uddannelsen som arbejdsstudietekniker, fortæller Flemming, der – mens familien var på campingferie – blev ringet op og spurgt, om han kunne komme til samtale. Få timer efter denne samtale havde han fået arbejdet.

– Jeg delte kontor med fællestillidsmand Jørgen Christensen, og vi dannede et rigtig godt parløb. Jeg havde et drømmejob, hvor jeg virkelig følte, at jeg fungerede. Det var fantastisk at være i daglig kontakt med kollegerne.

– Jeg er ikke i tvivl om, at min ekstra uddannelse var med til at bane vejen til mit nye arbejde, siger Flemming, der, som tilsynsførende, i dag har ansvaret for, at de syv ansatte rengøringsassistenter holder kontorer, mødelokaler, gange og toiletter på Cheminova rene. Flemming og hans team har intet med rengøringen i produktionen at gøre.

Rystet og chokeret

De værste i mit liv

Flemming var rystet, da meddelelsen om lukningen i Holstebro var en realitet. Han havde hørt rygterne, men troede i sin vildeste fantasi ikke på, at Danish Crown ville lukke det slagteri i Danmark, der gav det største overskud og fungerede hundrede procent.

– De fire uger, jeg var uden arbejde, er nok de værste i mit liv. Jeg blev indelukket og irritabel. Det var, som om mit selvværd blev pillet af mig lag for lag.

– Chokket kom først, da jeg havde sagt farvel til kollegerne og sad hjemme i stuen i Ramme. Mit liv var pludselig blevet meget tomt og indholdsløst. Jeg følte, at jeg var kørt ud på et sidespor. Det er altså ikke morsomt at have følelsen af, at der ikke er brug for én, fortæller Flemming, der begyndte at sende ansøgninger ud. Han var klar til at tage arbejde ligegyldigt hvor. Bare ikke inden for landbruget. Flemming søgte alt fra kontor til fabrik. Og så var det, han på Jobnet så en annonce, hvori man søgte en tilsynsførende til rengøringen på kemikaliefabrikken Cheminova. Det var rengøringsfirmaet Compass Group, der søgte.

Det nye arbejde – I min ansøgning gjorde jeg bl.a. rede for mit kendskab til hygiejne på slagteriet, min tætte kontakt til 450 kolleger, og

Flemming betegner sin uddannelse som arbejdsstudietekniker som en stor værktøjskasse, hvor han kan tage nogle redskaber op og bruge dem i sit nye arbejde. – Jeg gik i bogstaveligste forstand fra det ene drømmejob til det andet, siger Flemming, der begynder arbejdet på Cheminova klokken fem og har fri omkring kl. 13.00.

Vinder på point Driftsleder i Compass Group, Thomas Holtzmann, der er Flemmings chef, siger, at man foretrækker ansøgere, der har kompetencer i form af uddannelser, helst inden for service. – Når vi har samtaler med ansøgere, specielt til lederjobbene, ser vi i høj grad på, hvilke uddannelser de har. Om de har videreuddannet sig. Det betyder rigtig meget. Flemmings uddannelser gør ham til en kapacitet. Derfor valgte vi ham. Generelt kan jeg sige, at ansøgere, der har videreuddannet sig, vinder på point, siger Thomas Holtzmann.

substans // 05 // 2009

Velkommen til Sygeguide.dk

20.000 unge på offentlig forsørgelse tre år i træk

Få svar på, hvordan du er stillet under sygdom, ved at gå ind på www.sygeguide.dk Her får du kontant viden om sygedagpenge, lægeerklæringer og hjælp til at skrive en klage. Du finder også gode råd til samtalen med din arbejdsgiver, a-kassen og kommunen.

UNGDOMSARBEJDSLØSHED. 20.000 unge havde ingen glæde af de økonomisk gode tider fra 2006 til 2008. Hver femte af de 120.000 arbejdsløse unge var på overførselsindkomster størstedelen af tiden tre år i træk.

Af Pia Rosager og Kimmie Boas Thomsen

SYGESAMTALER. A-kassernes indgående kendskab til medlemmerne og arbejdsmarkedet skal fra den 5. oktober 2009 bruges til at hjælpe med at fastholde folk på arbejdsmarkedet, hvis de bliver syge. Som noget nyt har a-kasserne fået til opgave at afholde en samtale med dig, hvis du bliver sygemeldt og søger sygedagpenge, mens du er ledig. Samtalen finder sted i din afdeling senest 4 uger efter din sygemelding – hvis sygdommen tillader det. Og samtalen tager udgangspunkt i din egen vurdering af, hvor lang tid du regner med at være sygemeldt. Sygesamtalen har til formål at afklare, hvordan og hvornår du igen kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, om du kan vende tilbage til dit hidtidige arbejdsområde, og om sygemeldingen forventes at vare mere end otte uger. Efter samtalen skal afdelingen underrette kommunen om afdelingens vurdering af samtalens indhold. På den måde får kommunen mulighed for tidligt i sygeforløbet at vurdere, om der er behov for en særlig indsats og opfølgning over for dig. Hvis der for eksempel »kun« er tale om et brækket ben eller anden sygdom, der ikke bliver langvarig, vil a-kassens tilbagemelding betyde, at du ikke behøver at blive en sag hos kommunen. Har du ikke mulighed for at deltage i en personlig samtale på grund af sygdommens karakter, kan samtalen holdes telefonisk. Bliver du omvendt raskmeldt inden

substans // 05 // 2009

datoen for sygesamtalen, holdes samtalen ikke. Esben Birkesholm, vicekasserer i Fødevareforbundet NNFs a-kasse, hilser det nye initiativ velkommen og betegner det som et skridt i den rigtige retning. – Det er positivt og et udtryk for, at der bliver vist mere omsorg for de sygemeldte, at a-kasserne nu får mulighed for at forberede vores medlemmer på, at de skal i gang med et forløb hos kommunen, og hvad det indebærer. Vi kender jo medlemmerne godt fra a-kassen. Sygemeldte, der er i arbejde, skal til en tilsvarende samtale med deres arbejdsgiver – men ikke til samtale i a-kassen.

Udeblivelse kan koste sygedagpengene Udebliver du fra sygesamtalen, skal afdelingen give besked til kommunen og oplyse om årsagen. Kommunen tager herefter stilling til udeblivelsen. Og hvis kommunen vurderer, at du ikke har haft en rimelig grund til at udeblive fra sygesamtalen, kan det i værste fald betyde, at retten til sygedagpenge bortfalder.

Af Pia Rosager

Sygesamtaler i a-kassen

120.000 unge, der gennem hele deres opvækst har hørt mantraet om, hvor eftertragtede de ville være på arbejdsmarkedet, kan blot konstatere: »Det gælder åbenbart ikke mig«. Og en stor gruppe på 20.000 har været særlig hårdt ramt. De har været forsørget af det offentlige størstedelen af tiden i hele tre år i træk. Lars Andersen, der er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er meget foruroliget over tendensen. – Det er en katastrofe. De unge får den dårligst tænkelige start på arbejdslivet. Sandsynligheden for, at de senere får fast tilknytning til arbejdsmarkedet, er meget lille. Det har store konsekvenser for den unge, og det koster samfundet enormt mange penge. De unge mangler både personlige og faglige kompetencer. De har typisk ingen uddannelse og har generelt dårlige erfaringer med skolevæsenet. Ud over det har de typisk også en række sociale problemer, der ofte bunder i en problematisk opvækst. Det påvirker deres syn på samfundet og deres rolle heri, siger Lars Andersen til Samspil.info. Lars Andersen mener, at de unge skal styrkes både fagligt og socialt. Et uddannelsespålæg alene er ikke nok. – De unge, der typisk mangler uddannelse, skal have et tilbud, der sikrer, at de kommer i arbejde. En mulig model kunne være et jobtilbud kombineret med uddannelsesforløb. Det er vigtigt at tænke i alternative uddannelsestilbud til disse svage unge, og samfundet må ikke slippe taget i dem, siger Lars Andersen. Lars Andersen påpeger, hvor vigtigt det er, at der også ydes en seriøs indsats i forhold til de sociale barrierer, de arbejdsløse unge ofte har. – De unge skal ikke alene opkvalificeres i forhold til uddannelse og erhvervserfaring. Det skal ske i kombination med, at der tages hånd om deres sociale problemer. På den måde kan flere unge gå fra at være samfundsøkonomiske nettomodtagere til nettobidragere, siger Lars Andersen.

Unge under 25 år tvinges i uddannelse UDDANNELSESTVANG. Regeringen lægger nu økonomisk pres på unge ledige for at tage en uddannelse. Ledige under 25 år vil blive betragtet som selvforskyldt ledige, hvis de ikke påbegynder en uddannelse på SU eller stiller op i køen til en læreplads. Straffen er karantæne og arbejdskrav. Kom i gang med en uddannelse. Du vælger selv, om du vil tage en SU-berettiget uddannelse eller gå i lære. Men hvis du ikke går i gang med en uddannelse, får du i første omgang karantæne på tre uger. Anden gang ryger din ret til dagpenge, indtil du finder dig et arbejde og har 300 timers arbejde inden for 10 uger. Så kontant lyder regeringens melding til unge under 25 år, der er – eller bliver – ledige. I bestræbelserne på at få så mange unge ledige i gang med en uddannelse så hurtigt som muligt og dermed styrke deres muligheder for at komme i arbejde har regeringen taget håndfaste midler i brug siden den 1. august i år. Og de unge, der ikke har forudsætningerne for at gå i gang med en uddannelse, hjælpes gennem aktivering til at få forudsætningerne for at tage en uddannelse. Kravet stilles til alle ledige unge under 25 år uden forsørgerpligt for hjemmeboende børn og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dem kan Jobcentret give pålæg om at søge ind på, påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår, uanset hvor længe de har været ledige. Det vil sige, at de unge bliver pålagt at tage uddan-

nelse på samme vilkår som andre unge, altså på SU, elevløn eller lignende. At det så kan være sin sag overhovedet at finde en lærlingeplads, er en helt anden historie. I øjeblikket er der over 6.000 unge erhvervsskoleelever i kø til en læreplads.

Du har selv indflydelse Bliver du mødt af et uddannelsespålæg, vil du få en frist til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som er realistiske for dig at søge om optagelse på. Der vil dermed blive taget hensyn til dine ønsker til en uddannelse. Hvis du først skal begynde på en pålagt uddannelse i din 20. ledighedsuge, har du fortsat ret og pligt til aktivering fra din 13. ledighedsuge. Det betyder, at du skal have tilbud om aktivering frem til starten af uddannelsen. Der vil som udgangspunkt være tale om tilbud, der harmonerer med den valgte uddannelse.

Bedst økonomi de første 26 uger Får du et uddannelsespålæg, vil du have mulighed for at tage en mindre del af den

Dagpengesatser for unge under 25 år Satser uden uddannelse: Første 26 uger: Individuel sats. 27-104 uger: Uden arbejde i 2 år inden for 3 år: 50-%-sats. Arbejde i 2 år inden for 3 år: 50-%-sats under deltagelse i tilbud*, ellers individuel sats. Efter 104 uger: 50-%-sats under deltagelse i tilbud*, ellers individuel sats. Satser med uddannelse: Første 26 uger: Individuel sats. Efter 26 uger: 82-%-sats under deltagelse i tilbud*, ellers individuel sats. * Ved tilbud forstås tilbud efter kapitel 10 i »Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

ordinære uddannelse på din hidtidige dagpengesats. Denne mulighed vil gælde, fra det tidspunkt hvor du påbegynder uddannelsen, og indtil du har haft 26 ugers sammenlagt ledighed. Herefter vil forsørgelsesgrundlaget under uddannelsen være SU, elevløn eller lignende. Hvis uddannelsen først starter efter de første 26 ugers sammenlagte ledighed, vil du ikke have denne mulighed.

Ny ungeindsats – for medlemmer under 30 år Der ydes nu en særlig og tidlig indsats for, at unge ledige under 30 år får en uddannelse. Jobcentrene vil have særligt fokus på, om de unge har forudsætninger for at tage en ordinær uddannelse, eller om de med en aktiv indsats kan få de nødvendige forudsætninger. Ledige medlemmer under 30 år får nu ret og pligt til et tilbud senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed. Tilbuddet kan gives i form af løntilskud, virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed af mindst 6 måneder. Og for at sikre en tidlig indsats er tidspunktet for de lediges første jobsamtale i Jobcentret blevet fremrykket fra 3 måneder til 1 måned efter, at de er blevet meldt ledige på www.jobnet.dk Medlemmerne vil blive inddelt i 4 grupper: • Ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse – uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en uddannelse • Ledige under 25 år uden forsørgerpligt og uden uddannelse – med forudsætninger for at tage en uddannelse • Ledige under 25 år uden uddannelse og med forsørgerpligt samt unge uden uddannelse mellem 25 og 30 år • Ledige under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse.

substans // 05 // 2009

Der bliver stille på Af Poul Damgård // Foto Henrik Bjerg

UDFLYTNING. Lukningen i Sønder Borup vækker harme, ikke blot blandt medarbejderne: En god virksomhed udsultes for råvarer og investeringer. Og lider til sidst sultedøden. Vejen vil stadig hedde Tulipvej. Og på nummer 1 ligger da også stadig det administrative center for Tulip Food Company. Men ved siden af på nummer 3 er der dømt flag på halv. I hvert fald lukker Tulip for produktionen, så den sidste skive hamburgerryg kører over båndet i Sønder Borup ved Randers den 4. december. Produktionen af pølser bliver godt nok i Danmark, nemlig hos Gøl i Svenstrup ved Aalborg, men al pålægget skal forarbejdes i Tulips to fabrikker i Tyskland. Lukningen vækker harme. Både hos medarbejderne, hos Fødevareforbundet NNF og hos borgmesteren i Randers. Han, Henning Jensen Nyhuus, er skuffet over, at Tulip vælger at lukke sin lokale

forædlingsvirksomhed, som kommunen har brugt så mange ressourcer på at opkvalificere medarbejderne fra. Tillidsrepræsentant John Møller virrer også stadig med hovedet over lukningsdommen. For hvorfor skrotte en mønstervirksomhed med sorte tal på bundlinjen – altså overskud – med lavt sygefravær og med en fleksibel medarbejderstab, der nærmest har gjort det til en intern konkurrence at komme med forslag til, hvordan virksomheden kan spare penge og fungere bedre?

Investerer andre steder – Vi ved godt, at pølser og pålæg er løntung produktion. Set i det lys var vi klar over, at vores produktion var i fare. Men vi har spillet så meget ind og har i den grad været med til at trimme fabrikken, og det er meget skuffende, at vi ikke får kredit for den indsats, siger John Møller. Han ser nedlægningen af natholdet i maj i år som et udtryk for udviklingen: – Vi blev udsultet med råvarer, og så kunne vi nøjes med at køre produktionen om dagen. Der går godt nok noget fleksibilitet tabt, men virksomheden sparer tillæg. Udsultningen, der til sidst blev til en sultedød, beskriver John Møller på den måde, at Tulip investerer i moderne kapacitet på andre produktionssteder, som så også får stadig flere af råvarerne tilført. Det gælder bl.a. fabrikken i Oldenburg, som brændte sidste år, men siden er genopbygget med det nyeste udstyr for forsikringspengene.

Føles som løftebrud

Tillidsrepræsentant John Møller får en snak med kollega Jens Kristensen, som er klar med blodpølse til julebordet.

substans // 05 // 2009

Afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Østjylland Flemming Hansen er på samme linje: – Jeg havde da hellere set investeringer i Sønder Borup. Med ny

teknologi her kunne vi have konkurreret fortsat. Det havde været til gavn for forbrugerne. Nu er det i stedet slut med dansk pålæg fra Tulip, konstaterer Flemming Hansen. Både han og næstformanden i den østjyske afdeling, Klavs Elvig Hansen, har en årelang baggrund som tillidsfolk i den østjyske slagteribranche – og dermed Danish Crown og Tulip. Og de har kunnet følge, hvordan masser af medlemmer gennem årene er flyttet fra den ene til den anden arbejdsplads – i takt med de lukninger, som rationaliseringerne har ført med sig. Flemming Hansen: – Her har vi et billede af, hvordan en koncern har investeret i overkapacitet, som de er nødt til at retfærdiggøre ved at lukke et anlæg. Jeg kan godt forstå, at folkene i Sønder Borup føler det som et løftebrud, efter alle de sparerunder de har været igennem, hvor de har fået at vide, at »hvis det nu lykkes, så klarer vi den«. Klavs Elvig Hansen: – Nu skal arbejdet så i stedet udføres af blandt andet polsk og ukrainsk billig, ja, underbetalt arbejdskraft i Tyskland. Og noget af den produktion, Tulip flytter til Tyskland, skal jo tilbage i form af produkter til de danske kunder. Det viser, at al talen om at være tæt på forbrugerne er noget rent pladder.

170 mister job Lukningen i Sønder Borup omfatter 170 medarbejdere, heraf 134 i produktionen, som er medlemmer af Fødevareforbundet NNF.

Syv fabrikker Tulip Food Company er ejet af Danish Crown og fremstiller produkter til detailhandlen, fastfood-sektoren, food service-sektoren og til industrien. Det sker på syv fabrikker i Danmark: Aalborg, Svenstrup, Sønder Borup, Vejle, Esbjerg, Aabenraa og Faaborg, to i Tyskland: Oldenburg og Schütorff, samt et i Sverige, nemlig Malmö.

Tillidsmanden vil være fotograf John Møller overvejer et karriereskifte. For tillidsrepræsentant John Møller, 43 år, kan lukningen i Sønder Borup blive indgangen til en helt ny karriere. Han har været på virksomheden siden 1990 og haft tillidshverv siden 1995. I første omgang fortsætter han som bestyrer af jobbanken efter lukningen i december og frem til september næste år. Herefter skal koncernen tilbyde ham et andet job i nogenlunde nærhed. Men det er langtfra sikkert, at det er noget, John tager imod. Hans overvejelser går nemlig på at forene sin lidenskabelige hobby med arbejdslivet. Og i så fald ligger fremtiden som fotograf.

Han kørte det første læs ind Rasmus Molbo får nærmest fyresedlen i 60-års-fødselsdagsgave. Rasmus Molbo sad bag rattet og blev fotograferet sammen med borgmesteren, da det første læs råvarer blev kørt ind på virksomheden i Sønder Borup den 13. juli 1986. Nu kan han så tælle dagene ned, til den sidste ladning pålæg køres ud den 4. december, hvor produktionen lukkes. – Jeg havde jo håbet at få lov til selv at vælge, hvornår jeg skulle stoppe. Men de har jo ikke lovet os evigt arbejde, lyder den nøgterne konstatering fra Rasmus, som netop er fyldt 60. Han har været på Tulip i 13 år i denne omgang. Han blev allerede som ung slagteriarbejder i henholdsvis Bjerringbro og Randers, men har også haft chaufførjob på andre slagterivirksomheder indimellem. Og han har ikke tænkt sig at forlade arbejdsmarkedet med Tulips lukning. Erhvervelse af buskørekort, som kan bruges til turistkørsel, er sat på dagsordenen – som supplement til godkendelsen til at køre både rutebil og bybus, som han har i forvejen.

substans // 05 // 2009

Starten på noget nyt

Jeg skal nok finde noget andet

Evy Sønder vil være SOSUhjælper og arbejde med mennesker.

Peter Madsen advarer Tulip mod at sætte sit brand over styr ved at vælge tysk kød frem for dansk.

For Evy Sønder, 48 år, er lukningen i Sønder Borup startskuddet til et nyt arbejdsliv. – Jeg har lige afleveret min ansøgning om at blive uddannet som SOSU-hjælper. Det har jeg tænkt på længe, for jeg kunne godt tænke mig at arbejde med mennesker, siger Evy, som har været på Tulip i 23 år. – Tulip har været en utrolig god arbejdsplads. Og det var da et chok, lige da vi hørte, at den skal lukke, selv om det jo er en omskiftelig branche, tilføjer Evy.

Hun er godt klar over, at hun som SOSU-hjælper får en noget lavere løn, end hun har været vant til: – Men det er jeg nødt til at tage med. Det er jo også hårdt at være slagteriarbejder, og nu har jeg så anledningen til at prøve noget andet, ræsonnerer Evy Sønder, som arbejder i saltkælderen på Tulip. Hun har også mod på at bygge oven på den forventede status som SOSU-hjælper og tage skridtet videre og uddanne sig til SOSU-assistent.

– Jeg skal nok finde noget andet, siger Peter Madsen, 30 år, med knap tre år hos Tulip i Sønder Borup bag sig. Peter har også arbejdet på slagteri i både Horsens og Hadsund og er i øvrigt udlært som butiksslagter. – Jeg er ellers super glad for at være her på Tulip. Jeg er utrolig glad for arbejdet, og vi har et fint sammenhold. Vi pjatter meget med hinanden, og jeg vil helt sikkert blive ved med at se mange af arbejdskammeraterne privat efter lukningen, siger Peter. Peter Madsen har samtidig en advarende løftet pegefinger til Tulip: – Jeg kan sådan set godt forstå, at de er fristet til at få arbejdet udført til halv pris i Tyskland. Men jeg tror også, det er farligt for Tulips brand, at de vælger tysk kød frem for dansk. Det kan de tabe på, mener slagtersvenden.

Slidt efter 34 år i branchen John Erik Simonsen overvejer at bryde op og flytte til Thailand. John Erik Simonsen, 52 år, har et langt arbejdsliv i slagterisektoren bag sig. 34 år helt nøjagtigt. Efter at have arbejdet på svine- og kreaturslagterier i både Hadsten, Bjerringbro og Randers kom han til Tulip i Sønder Borup i 1989. Et skidt årstal, synes han. Dog mest fordi han blev opereret i begge håndled efter det årelange slid med at skære i svine- og oksekød og derfor kun klarer begrænsede belastninger.

substans // 05 // 2009

– 16 sting i hver hånd! Og næste gang kan vi ikke redde dig, fik jeg at vide af lægerne. Nu holder jeg så styr på kølerummet og servicerer seks-otte mand, fortæller John Erik. Han, der er enlig far med en søn på 14, havde håbet på otte år mere på arbejdspladsen, så det havde passet med efterlønsalderen. – Nu ved jeg ikke rigtig, hvad jeg så

gør. Men jeg tager det roligt, og så overvejer jeg da at tage ned til en ven, der har en restaurant i Thailand, og se, hvad jeg kan få ud af det der, lyder John Eriks overvejelser.

Prince flager ud Mørke skyer synes nu uigenkaldeligt at sænke sig over tobaksfabrikken i Søborg. Lukningsdommen blev på den sidste dag i september annonceret af ledelsen for British American Tobacco (BAT), som opkøbte Skandinavisk Tobakskompagni i februar sidste år. Medarbejderne på House of Prince, som fabrikken i Søborg ved København hedder, fik dog tildelt et spinkelt redningshåb af koncernledelsen i London: Hvis man fra lokal side kan præsentere alternative besparelser inden fire uger efter annonceringen af den forventede lukning, så vil BAT-ledelsen tage det op, når de mødes den 27. oktober. – Vi må bare erkende, at det ser sort ud. Men nu vil vi kigge det hele igennem med en tættekam og se, hvad vi kan finde frem til, siger tillidsrepræsentant Velimir Durisic.

Ledelse og medarbejdere i Søborg går sammen ind i udredningsarbejdet. Når optimismen ikke just er voldsomt synlig, så hænger det sammen med den hårde, interne konkurrence, som House of Prince er ude for i BAT-koncernen. Den har ved siden af Danmark europæisk produktion i Polen, Schweiz, Tyskland, Ungarn, Italien, Serbien og Rumænien. Kapaciteten angives at være 50 milliarder cigaretter for stor. Det er fire gange så meget som årsproduktionen i Søborg. – Vi har i forvejen skåret hårdt ind til benet. Hver tusindkroneseddel er blevet vendt, men alligevel er det ikke nok, konstaterer Velimir Durisic.

Søborg til kort I den aktuelle sammenhæng har hver en-

kelt virksomhed spillet ind med businessplaner til BATs hovedsæde i London. Også her er Søborg kommet til kort trods udspil om en yderligere rationalisering af driften og betydelig reduktion af staben til gengæld for en forsikring om at fortsætte. – Vi kan ikke konkurrere på omkostninger med virksomhederne i for eksempel Polen og Rumænien, konstaterer tillidsrepræsentanten.

Af Poul Damgård // Foto Kjeld Hammer

Slut med danske cigaretter. House of Prince har fået dødsdommen af British American Tobacco, som dog giver ledelse og medarbejdere i Søborg et papirtyndt håb: De har fire uger til at anvise alternative besparelser.

Af med overkapacitet I Fødevareforbundet NNF konstaterer forbundssekretær Tage Arentoft, at BAT med købet af Skandinavisk Tobakskompagni for knap to år siden erhvervede sig et marked, i og med at Prince står så stærkt i Skandinavien. – Nu har BAT så det marked, men samtidig en overkapacitet, man skal af med, konstaterer Tage Arentoft som den nøgterne baggrund for BATs forventede lukning i Søborg. Her tjener omkring 500 medarbejdere til føden. Heraf er halvdelen, helt nøjagtigt 252, medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Så sent som for tre måneder siden kunne medarbejderne i Søborg ånde lettet op – »i denne omgang«, som de erkendte – da en nedskæringsrunde gik uden om Danmark, men i stedet betød lukning af en tobaksfabrik i Letland og nedskæringer i produktionen i Serbien. Der blev dog samtidig lagt op til, at BAT-ledelsen ville komme med en ny melding om »rigets tilstand« kvartalet efter. Dette er så den, der sender rystelser over Søborg.

Der hænger sorte skyer over House of Prince i Søborg. Meget tyder på, at tillidsrepræsentant Velimir Durisic snart får følgeskab af 500 kolleger på en sidste tur ud ad porten hos House of Prince.

– Men vi opgiver ikke håbet om en redning, før den endelige dødsdom ligger der, erklærer Velimir Durisic sideløbende med erkendelsen af, at det er »op ad bakke«.

substans // 05 // 2009

Flere af sted næste år Direktør på slagteriet Neqi i Narsaq, Henning Sønderup, er meget glad for de ti vestjyske slagtere, der også fungerer som instruktører. – Der er stor mangel på faglærte slagtere i Grønland. Derfor søgte jeg arbejdskraft i Danmark. Og jeg er ikke blevet skuffet. Tværtimod, siger Henning Sønderup, der allerede har besluttet, at han næste år i slagtesæsonen vil ansætte dansk arbejdskraft. Så kan antallet af danske slagtere nemt blive fordoblet. Det var formanden for Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland Steen Hartmann, der fik etableret kontakten til de vestjyske slagtere og sørgede for alt det praktiske, da de skulle ansættes. – Danish Crown havde netop lukket slagteriet i Holstebro, da jeg fik henvendelsen. Derfor var der også mange virkelig gode slagtere at tilbyde jobbene i Grønland, siger Steen Hartmann.

Det var afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland (th.), der havde kontakten til direktør Henning Sønderup fra slagteriet Neqi i Narsaq.

Danske slagtere på job i Grønland 24

substans // 05 // 2009

Slagterne Nicolai Iserhorst og Flemming Busk Knudsen er enige om, at de får en oplevelse for livet.

GRØNLAND. Forventningerne var høje, da ti arbejdsløse vestjyske slagtere drog til Narsaq i Sydgrønland for at slagte får. – Det er en meget fantastisk oplevelse, men nogle af os er begyndt at længes hjem, siger slagter Nicolai Iserhorst.

– Vi var utroligt spændte, men vores forventninger er blevet indfriet. Det er meget specielt på mange måder at arbejde på et slagteri i Grønland. Arbejdsgangen er den samme som på et dansk slagteri, men det kniber med arbejdsmoralen blandt vores grønlandske kolleger. Da der senest var lønudbetaling, troppede 27 ansatte ikke op den næste dag. Men sådan er kulturen i Grønland. Omvendt betød det, at vi andre fik utrolig travlt. Slagtningerne kan jo ikke stoppe. Der bringes jo hele tiden får til slagteriet, fortæller slagter Nicolai Iserhorst, der sagde ja tak til arbejdet, fordi han gerne ville prøve noget nyt, og fordi han forventede, at de to måneder i Grønland ville byde på rigtig mange oplevelser.

Kaffe og tobak De vestjyske slagtere bor sammen, men spiser morgenmad og frokost på slagteriet. Aftensmaden indtages på det hotel, hvor de bor. – Fritiden, specielt weekenderne, kan være meget lange. Der er ikke meget, man kan foretage sig i en

De ti vestjyske slagtere har fundet sig godt til rette i Grønland. Stående bagerst fra venstre er det Lars Uhre, Allan Bøgh Leth, Peter Iversen, Lars Christensen, Nicolai Iserhorst, Jan Van Deurs og Michael Francis. Og siddende forrest Hans Peter Bramsen, Flemming Knudsen og Ulrich Bach-Mose.

lille by som Narsaq. Det mest vilde er en tur til den lokale grill eller i supermarkedet. Og her får pengene hurtigt ben at gå på. En øl koster 20 kr. og en 20-styks pakke cigaretter 68 kr.

– Så ryges der mindre? – Tværtimod. Når man keder sig, så ryger man flere cigaretter. Og drikker mere kaffe, fortæller Nicolai Iserhorst, der sammen med sine danske kolleger bl.a. har været på en seks timers vandretur i fjeldene. Det gør han ikke igen. Turen var alt for anstrengende. Men de har også været på fisketure og har fået kontakt med en dansk mand i byen, som har en kutter. Mod betaling af dieselolien tager han slagterne med på fiskeri på fjorden.

Af Claus Gjedsig // Foto John Rasmussen

Forventningerne var tårnhøje, da ti arbejdsløse slagtere fra det lukkede Danish Crown-slagteri i Holstebro for omkring en måned siden drog til Narsaq i Sydgrønland. Her har de fået arbejde på Grønlands eneste slagteri, Neqi, og skal inden 1. november være med til at slagte omkring 25.000 får og lam. Plus enkelte heste og rensdyr.

– Her er selvfølgelig fjernsyn, men kun én kanal – den grønlandske. Vi forstår ikke noget af det, der bliver sagt på grønlandsk, men heldigvis kommer der da klip fra dansk fjernsyn, både Danmarks Radio og TV 2.

Kommunikationen – Sproget er også et problem på slagteriet. Vi kan ikke rigtig kommunikere med vores grønlandske kolleger. De forstår meget af det, vi siger, men kan ikke svare på dansk, fortæller Nicolai Iserhorst, der arbejder ved båndsaven. De danske slagtere havde inden ankomsten aftalt at rotere, men fandt hurtigt de pladser, de helst ville være fast på. – Vi blev lidt forundrede, da vi fik vores arbejdstøj udleveret. Det er grønt, og vi bærer hvide kitler. Vi ligner sygehuslæger og titulerer da også hinanden med »hr. overlæge« – og så efternavnet. Selv om opholdet i Grønland er meget spændende, så glæder Nicolai Iserhorst sig til at komme hjem igen. – Jeg savner familien og vennerne. På den anden side ville jeg ikke have undværet den oplevelse, det er at arbejde i Grønland, siger han.

substans // 05 // 2009

Uforsonligt krav om lønnedgang LØN. Danish Crowns fremgangsmåde i lokale forhandlinger vækker harme. Den samlede Danish Crown-koncerns uforsonlige holdning omkring lokalaftaler vækker både harme og forundring i Fødevareforbundet NNF. En bloc-opsigelserne af lokal- og kutymeaftaler om løn- og arbejdsforhold for såkaldte yderjob er blevet fulgt op af krav om lønnedgang i de enkelte afdelinger i koncernen. – Det er en meget usmart måde at føre sig frem på, mener forbundssekretær John Sørensen.

Han finder det underligt, at DC efter at have levet med lokalaftalerne i mange år pludselig fører sig så drastisk frem. I stedet for at lægge op til, at den faste løn på disse job blev afløst af akkordsætning, i takt med at der så blev gennemført tidsstudier af jobbene. Tillidsrepræsentanterne har fået deres sag for, og John Sørensen anslår, at omkring 200 slagteriarbejdere i øjeblikket må leve med en reduktion af lønnen. – Risikoen for at måtte gå ned i løn er jo

Medlemsindlæg – og svar fra forbundet om lokal lønnedgang NNF har udsendt spørgeskemaer om ønsker til den kommende overenskomst for kødindustrien. Jeg ved ikke, om NNF gør grin med sine medlemmer. Her i Vejle har NNF formået at forhandle lønnen ned med ca. 15,00 kr. i timen. Det er svært at blive klog på, hvad forbundet mener om sine medlemmer. Skal vi ned i løn, før NNF kan forhandle lønstigning hjem, eller prøver NNF at få sine medlemmer ned med nakken? Vi skal ikke tro, vi er noget, det skal vores tillidsrepræsentanter og formænd samt forbundsfolk nok sørge for. Det er mærkeligt, at et forbund med den ene hånd tildeler sine tillidsrepræsentanter lønstigninger og med den anden sænker lønnen for medlemmerne for at tilgodese arbejdsgiverne. Det er da vist ikke i tråd med, hvad det er besluttet på kongresserne, at NNF skal arbejde for?

substans // 05 // 2009

altså til stede, når man indgår sådan en lokal fastlønsaftale, konstaterer John Sørensen. Der er ingen konfliktret i forbindelse med lokalaftalerne. Tillidsrepræsentanternes svar på Danish Crowns krav om lønnedgang på yderjobbene har i stedet typisk været at kræve jobbene akkordsat. Ifølge den overordnede rammeaftale – det er den, der forhandles ved de forestående overenskomstforhandlinger mellem Fødevareforbundet NNF og Slagteriernes Arbejdsgiverforening – kan slagteriarbej-

Det er jo ikke nok, at de, der ansættes efter 1/9 2009, skal arbejde for 15,00 kr. mindre pr. time end dem, der var ansat før 1/9 2009. Nej, nu er det jo også lukrativt for ledelsen at få fyret dem, der er ansat før 1/9 2009, og dermed på sigt sænke lønomkostningerne. Samtidig danner dette præcedens for andre af Tulips fabrikker, som vil komme under lønpres. Jeg synes, NNF her er gået langt over stregen for, hvad et forbund kan tillade sig. Det er da trods alt os, der betaler jeres løn, og så burde det da vel også være vores interesser, I varetager, og ikke arbejdsgivernes. De har vel deres egne forhandlere. Her føler jeg, vi nu også får vores forbund på nakken. Med venlig hilsen Et medlem, der altid før har været stolt af NNF John Rosenlund, Randbøl Svar til John Rosenlund: Fødevareforbundet NNF har ikke som opgave at forhandle lønnen ned. Vi ved, at arbejdsgiverne lægger op til lønnedgang ved OK-forhandlingerne i 2010, men det er ikke vores dagsorden. Vores mål er at forbedre reallønnen. Det er ikke at få medlemmerne ned med nakken økonomisk.

Hvad er ligheden mellem dig og en præst? Risikoen for at måtte gå ned i løn er jo altså til stede, når man indgår sådan en lokal fastlønsaftale.

Det er også for sjældent, du møder din øverste chef

Forbundssekretær John Sørensen derne kræve arbejdet akkordsat, i det omfang akkordsætning er mulig. Og det er forbundets vurdering, at det er muligt for næsten alle job. Ifølge John Sørensen afventes tidsstudier og efterfølgende akkordsætning i en del af de job, hvor arbejdsgiveren har fået trumfet en lønnedgang igennem i de lokale forPD handlinger.

Lønnen på Tulip Vejle Nord er aftalt dels via hovedoverenskomsten, herunder rammeaftalen, for dem, der arbejder på akkord, dels via den lokale fastlønsaftale. Denne aftale er årsagen til din utilfredshed, og den forhandles lokalt. Vi medgiver dig, at lokale aftaler, hvor der aftales en lavere løn, ikke fremmer arbejdsglæden og kan være med til at ødelægge sammenholdet. Så det er afgjort heller ikke forbundets kop te, at der indgås lokale aftaler, hvor nye medarbejdere, ansat efter en bestemt dato, får en lavere løn. Samtidig respekterer vi den lokale suverænitet, og kun hvis den lokale aftale strider mod hovedoverenskomsten eller lovgivning, kan vi gøre indsigelser. Styrken ved at kunne forhandle lokalt er, at det er de lokale forhold og jeres sammenhold og fælles krav, der er afgørende. I har en direkte indflydelse på resultatet af lokale forhandlinger. Det er kun jeres styrke og sammenhold på arbejdspladsen, der kan give et resultat, du er tilfreds med. Det er hverken kongressen eller »dem i København«, der kan sørge for det. Du er ligesom alle dine kollegaer og tillidsrepræsentanten ansvarlig for anstændige lokale aftaler.

Tage Arentoft, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF

Vind en

rejse d en en og vin Dril en v e. Klik ind på js lækker re ind k/v .d n e is v a

Danmarks nye netavis er med dig på arbejde Avisen.dk sætter fokus på dig og dit job – og alt det andet, der sker omkring dig. Du er kun et klik fra overraskende afsløringer og gode råd. Om kendisfester og natarbejde, finansfyrster og fyringsrunder, bandekrig og teamspirit. Avisen.dk gør arbejdet bedre.

Kalkun-imperiet slår Af Sven Fechner // Illustration Aftryk af side venligst stillet til rådighed af dagbladet Politiken

GAMMELT KØD. Mistanken om fordærvet kød og dyremishandling hos en af de største eksportører af kalkunkød til danske forbrugere, tyske Heidemark, har fået en dramatisk drejning: Heidemark har trukket både tysk fagbevægelse og presse i retten med et krav om 52 mio. kr. for at tale højt om forholdene på virksomheden. Imens bugner de danske kølediske stadig med Heidemark-kalkunkød, selv om Fødevarekontrollen bliver ved med at finde salmonellainficeret kød fra virksomheden. Der bliver ikke givet ved døren: Skandalen om den tyske kalkunkødsproducent Heidemark, som sidste sommer også i danske medier blev beskyldt for at have ompakket og omdateret fordærvet polsk kalkunkød og siden eksporteret det videre, er havnet i tyske retssale. Det er en sag, der i bund og grund handler om medarbejderes edsvorne erklæringer om, at de blev beordret til at ompakke fordærvet og stinkende kalkunkød til salg uden for Tyskland. Om en dyreværnsforenings angreb på Heidemark for dyremishandling af døende kalkuner. Og en sag, der handler om pressefrihed og millioner af euro. Sagen havnede på forsiden af Politiken i sommeren 2008, fordi Heidemark er den største leverandør af kalkunkød til danske supermarkeder. Fabrikkens produkter ligger i køledisken hos blandt andet Føtex, Netto og SuperBrugsen. Og danske politikere har været ude med skarp kritik af Heidemark, efter at Fødevarestyrelsen syv gange på halvandet år fandt sundhedsskadelige bakterier i kød importeret til Danmark fra fabrikken. Den omtale brød Heidemark sig ikke om og slog hårdt igen. Både med trusler om sagsanlæg mod Politiken og mod den tyske tv-station NDR og ikke mindst med sagsanlæg mod den fagforeningsmand, der bragte historien til mediernes kendskab. Manden hedder Matthias Brümmer og er afdelingschef for Fødevareforbundet NNFs tyske søsterforbund NGG i region Oldenburg-Ostfriesland. Heidemark ville have Brümmer straffet

substans // 05 // 2009

for at have viderebragt edsvorne erklæringer fra tre tidligere Heidemark-medarbejdere til den tyske public service-tv-station NDR i Hamburg – inden statsadvokaten havde kendskab til dem. I de edsvorne erklæringer havde de tidligere medarbejdere forklaret, at de i 2007 i flere tilfælde var blevet beordret til at ompakke og omdatere fordærvet kalkunkød fra Polen. Dette kød skal angiveligt være blevet eksporteret til lande uden for Tyskland.

Fagforeningsmand dømt Politiets og fødevaremyndighedernes efterforskning af anklagerne kunne dog ikke underbygge de tidligere medarbejderes påstande i tilstrækkeligt omfang. Dels fordi efterforskningen først skete, måneder efter at de tidligere Heidemarkansatte skulle have ompakket det fordærvede kød. Og da var kødet og dermed beviserne naturligvis for længst forsvundet. Dels fordi Heidemark troppede op med en række ledende medarbejdere, der afgav edsvorne erklæringer om, at man aldrig har ompakket fordærvet kalkunkød i virksomheden. Heidemark har siden indgivet politianmeldelse mod de tre tidligere medarbejdere. Tiltalen mod dem blev dog senere frafaldet, fordi anklageren heller ikke kunne påvise, at vidnerne havde talt usandt. Falske edsvorne erklæringer kan straffes med op til tre års fængsel. Dermed stod vidneudsagn mod vidneudsagn.

Langvarige retssager Strafferetssagen mod Matthias Brümmer endte med en dom for injurier den 28. januar 2009. Dommen er anket, og ankesagen behandles den 22. og 29. september. Første forhandling i civilretssagen om skadeserstatning mod Brümmer var berammet til den 12. august. Efterfølgende forhandlinger er endnu ikke berammet. De to første civilretssager mod radio- og tv-stationen NDR har fundet sted i efteråret 2008 og i juli 2009. En tredje forhandling – ny klarlægning af beviser og vidneafhøring – er berammet til oktober, den nøjagtige dato er ikke offentliggjort endnu.

Kilder: NGG og NDRs retsafdeling, Hamburg.

Fagforeningsmanden Matthias Brümmer er afdelingsleder i det tyske fødevareforbund NGGs region Oldenburg-Ostfriesland. Brümmer er en af NNFs samarbejdspartnere i den fælles kamp mod udflytning af slagteriarbejdspladser og i kampen mod løn- og social dumping i Tyskland. Et af Danish Crowns og Tulips tyske anlæg er placeret i hans region. Matthias Brümmer går for at være NGGs »lænkehund« over for kødbranchen, hvor han med få midler, et sammensvoret bagland af både tillidsfolk og SU-medlemmer samt et godt forhold til medierne har arbejdet for mere offentlighed omkring løn- og arbejdsforhold i kødbranchen. Brümmer er en stadig torn i øjet på den del af den tyske kødbranche, der betegnes »Kødmafiaen« i en bog fra 2006 af den tyske tv-journalist Adrian Peters. Brümmer er ofte udsat for trusler og nu altså senest for en retssag.

nat 10-13 grader.

1 Side 8

Europas lande er der stærk modstand mod muslimsk byggeri.

klam på den ondeste 2. sektion side 3

år mestrer Vi mister evnen til at orientere os i verden, når vi kun er istand til at forstå engelsk, siger Øhrgaard.

et hæderligt tysk.

2 forside

Tirsdag

tilbage Derimod måtte Matthias Brümmer i retten i januar i år og blev i første instans dømt for injurier. Bøden lyder på 71.500 kr. Brümmer og NGG har anket dommen.

Kræver 52 mio. I mellemtiden har Heidemarks advokat Dr. Walther Scheuerl over for tysk presse glædet sig over afgørelsen i strafferetssagen. For den giver efter hans mening gode chancer for også at vinde civilretssagen mod Brümmer og NGG.

Hverken civilretssagen eller ankesagen om injurier er afsluttet endnu. Og i skrivende stund udkæmpes ankesagen om injurier i en tysk retssal.

Trusler mod dagbladet Politiken Skandalen vakte allerede sidste år også opsigt i Danmark. Dagbladet Politiken omtalte sagen på forsiden sidst i juli 2008, efter at Fødevarestyrelsen på halvandet år havde fundet syv partier salmonellainficeret kalkunkød fra Heidemark – kød, som skulle leveres til bl.a. Aldi, Føtex, Netto, SuperBrugsen og Kvickly. Politikens reporter blev da også truet med sagsanlæg af Heidemarks advokat og talsmand, Dr. Walther Scheuerl, hvis avisen valgte at offentliggøre historien i Danmark:

Guten Appetit Tys k slagteri anklages

for dyrplageri og sal g af fordærvet kød

politiken me

En kendt bankmand

Ny ﬁgur i Ny Allia nce

Institut for Mennesk erettigheder vil statsaut orisere prostituerede – for at hjælpe ofre for kvindeh andel.

ET er sjældent, at et nyt par medlem i sig selv vækker o standelse. Men det har god nok vakt opsigt, at Ny Alliance i dis se dage har score t et ekstra kontingentbetalende navn. Bevares, nu har Ny Alliance måsk ikke fået så mang e nye medlemmer i de slunkne række r, så måske derfor.

Dagbladet Politiken CLAUS BLOK THOM SEN havde skandalen om taten skal lave en særlig licens, som kun skal gives til de kvinder, der fridet gamle fordærvilligt har valgt at prostituere sig. Samtidig skal det være forbudt og strafbartkød for kund vedeuden fra er at Heidegå til prostituere de licens, foreslår Instit ut for Menneskerettigheder. mark på forsiden Instituttet mener, at en sådan ordni ng kan være med til at forhindre, at menn allerede i esommeren eskehandler smugler udenlands ke kvinder til Danmark og tvinger dem til at stitue 2008. Avisen bragte prore sig. »Det skal være op til den enkel kunde at sikre sig, at den omte sexogså historien prostituerede har en licens og såled es ikke er tvunget ud i prostitutionen«, siger vicedirektø Heidemark-advor Birgitte Kofod Olsen . Forslaget er aktue lt, efter atom politiet i Pokatens trussel litiken Sønda g erkendte, at det har svært ved at bekæmpe menneskehandel nigerianske menn sagsanlæg mod Po-. Især eskehandlere har nemt ved at sende kvinder til Danm ark, Foto: Marti hvor de bliver litikens journalist, n Bubandt tvunget til at prost ituere sig, og nigeriansk e kvinder udgør en stadig større del af prost itutioomhvis Politiken nsmiljøet. Forslaget skal gøre det let for politiet at identiﬁcere kvind er, som arbejder talte historien. under tvang – og straff e deres kund

Men lige præcis dette medlem vækker særlig opsig t, fordi han er bankdirektør og ifølge medier »rig« eller ligefrem »sten rig«. Og omgående spørges og speku leres der, om dette medlem, Lars Seier Christensen, får uretmæssig adgang til vigtige møder, hvor partie ts politik lægges fast – og om han i kraft af sin pengetank får domi nerende indﬂydelse i det lille parti? TJA. Bankdirektører har vel ligesom rideklub-bestyrere, skuespillere og cykelhandlere ret til at være politisk aktive. Det står dem også frit for at påvirke deres partie rs politik efter bedste evne. Om Lars Seier Chris tensen inviteres til centrale møde r på Christiansborg, er partiets egen sag. Ny Alliances folketingsgruppe og partiets medlemmer må selv bestemme, hvem de vil invite re, og hvilke beslutninger de vil træffe . Og disse folketingsmedlemmer trænger formentlig til selska b, når de formulerer partiets politi k. Om det er ansatte spindoktor er eller frivillige rådgivere, må være deres egen sag. De bestemmer tillige hver især, om de vil støtte partik assen med lidt ledig mønt. Små penge, sågar store penge. Og partie t vælger selv, hvem det vil modt age penge fra.

Kalkunen i køled is fra omstridt tysk ken er slagteri

er. Det skal også få flere til at vælge de lovlige prostituerede. Birgitte Kofod Olsen vil ikke anbefale et totalforbud mod prostitution: »Man er nødt til at respektere, at mang e prostituerede siger, de selv har valgt branchen og kan hånd tere at arbejde i den. Derudover siger flere udenlandske undersøgelser, at prost ituerede hverken trives bedre eller værre end andre ufaglærte arbejdere«, siger hun. Birgitte Kofod Olsen forestiller sig, at staten efter en konk har optaget video ret vurdering giver en, bekræfter i en licens til alle kvind e-mail faglig strid, til Politiken, at optag er, der ønsker at arbej siger Walther Scheu elserne er ægte. de som prostituerede, erl. Heidemarks talsm Det afviser vicedirektø og hvor der ikke and og advokat r i NGG, Matthias er mistanke om, at de si- Brummer. Han ger, at billederne er tvunget ud i faget er et falsum. Dr. Walth fastholder, at ansat – enten af menneskeh te på er fabrikken ompa Scheu erl afvise andlere eller misr, at billeder af døde kkede gammelt kød. brug som narko. ANDERS LEGARTH og lidend e »Vi dyr Derudover skal licens har er fra Heidemark SCHMIDT , og truer på kolleg ingen grund til at tvivle på vores en sikre ordentlige kalkunkød til dansk vegne af fabrikken arbejdsvilkår og ers udsagn«, siger e supermarkeder, med at sagsøge PETA. følges han. op af psykosocial og fabrikkens produ år du lægger kalku Den Statsa anden e tilbud til at hånd dvokaten undersøgt sag, som Politiken kter ligger i køled nkød i din indtere de problemer, der e påstanden isken til, handler kender om, at de hos blandt andet købskurv, stamm er forbundet med om tre tidligere tre ansattes erklæ Føtex, Netto og Super er pakningen eransatte hos ske, ringer var falhvervet. - Heidemark. De Brugsen. Sidste med stor sandsynlig men afsluttede unde uge kritiserede afgav sidste år edsvo hed fra en politi rsøgelsen uden danske erklæringe Forslaget mødes tysk fabrik, der er rne at rejse sag, kere Heidemark, med skepsis af de r til statsadvoka omstridt i sit hjem oplyser statsadvoka fordi Fødevaresty proten i Oldenland. relsen syv stitueredes organ turet. En dyreværnsforeni - burg på, at de Dansk isation. gange Supermarked og gennem to måne på halvandet år ng angriber fabrik Coop, der sælder i for- ger kalku fandt året 2007 »Jeg tror, der er - sundhedsskadelig ken Heidemark for mange sexarbejde ompakkede fordæ n fra Heidemark, at plage dyrene. e bakterier i kød re, rvet kalkun- år modtog sidste som ikke vil søge im- kød fra Polen Samtidig fastholder porteret til Danm en redegørelse for om en licens, fordi og forsynede det ark fra fabrikken. en tysk fagforeanklagerne om forde ikke vil stå frem eller med nye dærve I Tyskland lagde etiket ter. t Kødet finder en sådan licens ning, at det var sandfærdigt, da kød og stillede sig tilfred blev angiveligt solgt dyreværnsforeningen tidligere PETA sidste nedværdigende«, ansatte på fabrik s. i andre lande end Tyskla »Vi har fuld tillid efterår en video af siger formanden ken erklærede, at nd. Politiet ransa til den virksomhed døde og dø- de de – på ende kalku for direkte ordre Sexarbejdernes ge- siger kvalitetsch «, Heidemark et halvt fra en chef – ompa ner på sin hjemmesid InteresseOrganis ef i Dansk Supermark år efter den påstå kkede for- ne fik ation, dærvet og e. Dyre- de ompa der kun vil stå frem e- Jørgen Bentz ed, vand fra et kar fyldt stinkende kalkunkød kning, men fandt under navnet Sus. en. med mos og . ingen beviser. Heidemarks talsm skimmelsvamp, Ifølge Ingen Heide af kæderne kendt oplyser PETA, der marks advokat har and e til sagen om 1. sektion side 5 erklæ- heller intet den sag påstået ne og truer med retssa afviser anklager- rer, at billederne dyrpl på sig. De tre ansat er optaget på Heide ger og millionkrav ageri, men har nu te var ble- dema . marks farm i bedt HeiHeidemark er den - vet overtalt af rk gøre rede for den. den nordtyske by deres fagforening største leverandør Vechta. at komm , NGG, til anders af Den navngivne e med falske erklæ .schmidt@pol.dk person, der ifølge ringer om dePETA res arbejde på Heidemark som led i en 1. sekti on side 2 Rolling Stone Interviewene – bind 1

Supermarkeder har fuld tillid til tysk slagteri, der anklages for dyrplag eri og ompaknin g af fordærvet kød. Slagteriet – der sendte syv par tier salmonellakød til Danmark – afviser og truer med retssager.

– Hvis du skriver, at der har været beskyldninger fra tidligere ansatte hos Faglig konflikt Heidemark, vil du gentage de falske Årsagen til konflikten mellem NGG og rapporter fra december 2007, selv om Heidemark er to sammenhængende fagSPAR Flyv fra København 50 KR.falske. Så vil du starte du ved, at de er til lige sager. 5,9 4,50 % 0 % Den 3. juli 2007 fyrede Heidemark 230 5,40 en kampagne i Danmark, som den der % 6,00 % medarbejdere i produktionen og outsourDtD blev startet i Tyskland, og som fører 1 md 12 md 3 md cede yderligere 108 ansatte. Fyringerne til krav om erstatning for millioner fra Fasandræberne blev begrundet som værende driftsbetinOne Vælg selv din rent way medierne. Jeg ved ikke, om din udgiver e. Se på www.ﬁh.dk fra gede med henvisning til, at produktionen vil synes om det, citeres Heidemarkmåtte lukkes grund af dokumenterede Sterling.cpå om hygiejneproblemer. De fyrede klagede ved advokaten for i Politiken den 22. juli arbejdsretten i Oldenburg med påstand 2008. Forbehold for trykfejl

Heidemark kræver i alt 52 mio. kroner i erstatning fra både Brümmer, NGG og tv-stationen NDR. Heidemark beskylder NDR for at have forbrudt sig mod almindelige journalistiske principper, fordi stationen både i nyhederne og i sit undersøgende tv-magasin Panorama havde berettet om mistanken om, at Heidemark handlede med gammelt kød.

Forslag: Staten skal godkende købesex

Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr.

Køb den på politike n.dk/plus eller i Forhallen, Rådhus pladsen 37.

Af Jussi Adler-Olsen 400 sider, kr. 149,(vejl.) Pr. 1.8 kr. 249,-

5 708730 910 129

00030

politik ensfo rlag.d

Også NDRs retsafdeling har afvist Heidemarks anklager og erstatningskrav. Matthias Brümmer fra NGG vil ikke kommentere sagen yderligere, så længe den står på. I mellemtiden har Fødevarekontrollen i Danmark alene siden januar 2009 fundet yderligere mindst fire partier kalkunkød fra Heidemark, der var inficeret med multiresistente og almindelige salmonellabakterier. Kødet måtte tilbagekaldes og destrueres.

OFFENTLIGHEDEN har en klar interesse i at følge, hvord an og hvorfor det førhen intern ationalistiske Ny Alliance er blevet anti-euro. Måske har det ny medlem, som netop fraråder Danmark at gå med i euroen, allerede haft sin indﬂy delse dér. Det er godt nok ikke et politikskift, der harmonere r med Ny Alliances oprindelige udsyn der det lidt nationalro . Faktisk lymantisk at klamre sig til de gode gamle mønter – hvis det da ikke er en desperat søgen efter et ledigt synspunkt på den liberale højre ﬂøj. Men værsgo. DESUDEN har offen tligheden et naturligt krav på at kunne følge, hvorfra alle partier hente r deres penge. Små og store bidra g, deres sag – men ikke en hemm elig sag. Bankdirektører er ikke mindre legitime end andre . Men alle er tjent med at få al økon omisk partistøtte frem i lyset. Også Ny Alliance. aj

London 296,Prisen er inkl. skatter

Avisen lod sig ikke true til tavshed og valgte at bringe historien på forsiden.

22. juli 2 Årgang 12 Pris 19,00 Kundecen Politiken 7 1. udgave www.polit

og lufthavnsafgifter

og gælder et begræn

set antal pladser.

om ulovlig fyring. Denne sag endte iflg. NGG med et forlig i arbejdsretten, hvor Heidemark måtte betale dobbelt så meget i fratrædelsesgodtgørelse end oprindeligt tilbudt. Forinden havde NGG beskyldt virksomheden for aktivt at have lagt hindringer i vejen for dannelsen af et SU (Betriebsrat). Her ville Heidemark-medarbejderne og NGG på en medarbejderforsamling forberede de første valg til SU i virksomhedens historie. Men virksomhedsledelsen dukkede uanmeldt op til mødet med en advokat. En adfærd, der ifølge NGG er »absolut usædvanlig«. Den 31. juli 2007 indgav NGG politianmeldelse mod virksomheden med påstand om »aktiv hindring af oprettelse af et SU«. Denne sag har arbejdsretten i Oldenburg dog aldrig behandlet, da der med de ovennævnte fyringer og outsourcingen ikke længere var lovmæssigt grundlag for et SU.

substans // 05 // 2009

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

Kærlighed wienerbrød

GLOBALISERING. Det var kærligheden til danske Nana, der førte polske Tomasz til Danmark. Ved et tilfælde kom han i lære som bager, blev lynhurtigt integreret og har nu bestået svendeprøve med bronzemedalje.

substans // 05 // 2009

Sneen havde lagt sig som en tyk dyne over Danmark. De mindre veje var lukkede og de større svært fremkommelige. Sneen blev bare ved og ved med at falde. Lufthavnene lukkede, og i Århus stoppede man al bustrafik. Danmark gik simpelthen i stå, og mange folk havde en god grund til at blive hjemme fra deres arbejde. Og det gjorde de så. Men ikke Tomasz, der normalt tog bussen fra Århus til Saksild ved Odder, når han skulle på arbejde. Han fik overbevist en taxachauffør om vigtigheden af, at han

kom frem, så nu kørte de denne sene aften ud i snehelvedet.

Bronzemedalje – Det er blot et af mange eksempler på, hvor pligtopfyldende Tomasz er. Ingen havde forestillet sig, at han kom på arbejde den nat, siger bagermester Holger Wendelboe fra Bagergården i Saksild om polske Tomasz Sikora, der den 17. maj blev udlært bager og tilmed fik bronzemedalje for sit svendestykke på Holstebro Tekniske Skole.

Gerne til Danmark Tomasz overvejede længe, om han skulle flytte til Danmark, for med de stramme danske udlændingeregler var det ikke så ligetil. Han fik dog et turistvisum på tre måneder i 2005. Da det var ved at udløbe, var risikoen for, at Tomasz blev smidt ud af Danmark, meget stor. Han tog dog situationen stille og roligt. Så fik Tomasz og Nana hjælp fra en noget uventet kant, nemlig fra en bekendt. Anne, der er datter af bagermester Holger Wendelboe, spurgte sin far, om han ikke kunne tage Tomasz i lære. Men det var faderen ikke begejstret for. Han havde hørt alt for mange skrøner om østeuropæiske arbejdere. Men til sidst sagde han ja. Tomasz kunne i alle tilfælde starte på prøve. – Det er en af de bedste beslutninger, jeg har taget i mit liv. Tomasz er den fødte bager. Han kan sit håndværk, er pligtopfyldende og en kæmpe gevinst for bageriet, siger Holger Wendelboe. Dansk wienerbrød er bare mums, mener Tomasz og bakkes op af kollega Peter Christensen, kaldet Piv.

Historien om Tomasz, der i dag er 31 år, er beretningen om den unge polak, der gerne ville ud og opleve verden. Hjemme i Polen havde han taget en uddannelse, der svarer til den danske som mekaniker. Derefter drog han til England, hvor han blandt andet ville dygtiggøre sig inden for fotografering. – Penge havde jeg ikke mange af, så jeg tog forskellige job, blandt andet som kok. Jeg har altid elsket at lave mad, fortæller Tomasz på fejlfrit dansk. På restauranten traf han danske Nana Pedersen, der efter endt studentereksamen også var ude for at tage favntag med livet. De blev hurtigt kærester og flyttede sammen. Men Nana skulle hjem til Danmark for at begynde sin uddannelse til lærer. Så i omkring et år måtte Tomasz drage frem og tilbage, hvis han ville være sammen med sit livs kærlighed.

Da Tomasz startede som lærling, kunne han ikke mange danske ord. Så i fritiden tog han på sprogkursus og fik masser af hjælp af sin Nana, der er 27 og uddannet lærer, samt sine danske kolleger i bageriet. I dag behersker han sproget – næsten – fuldt ud.

Den svære start

tere med brød og har mesters tilladelse til – i sin fritid – at prøve egne opskrifter af. – I Polen spiser man rigtig meget hvedebrød. Jeg forsøger for eksempel at mikse hvede og rug, ligesom jeg synes, det er utroligt spændende at arbejde med konditori. I Polen kender vi til en form for lagkager, men det er først her i Danmark, jeg for alvor har fået indblik i konditorkagernes utrolige univers. Chokolade er utroligt spændende at arbejde med, siger Tomasz, der begynder på arbejde til midnat og fortsætter til omkring klokken 07.30, eller til de er færdige i bageriet. Tomasz går ikke, før bagebordene er rene, siger hans kolleger. Dem er der en halv snes af.

Fritiden Fritiden går med at løbe, svømme og fotografere. Eksempelvis er Tomasz fast mand på Bagergårdens løbehold. Og så nyder han at være sammen med sin danske familie og mange venner. Tomasz har ikke lagt faste planer for fremtiden. Han fortsætter på Bagergården, men nu som svend. Og det er ikke utænkeligt, at Nana og han en dag drager til Polen. – Det kunne da være spændende at åbne en bagerforretning med polsk og dansk brød. Jeg er sikker på, at jeg nok skal lære mine landsmænd at elske dansk rugbrød og wienerbrød lige så meget, som jeg gør, siger Tomasz.

– Jeg havde aldrig været i et bageri tidligere og kendte mildt sagt ikke meget til danske bagetraditioner. På rigtig mange områder adskiller de sig fra de polske. I Polen kender vi eksempelvis ikke til rugbrød, kransekage, butterdej og wienerbrød. Første gang jeg smagte rugbrød, spyttede jeg det da også ud igen. Det smagte hæsligt. – Men nu, siger Tomasz med et varmt og drenget smil, nu skal jeg have rugbrød hver dag. Og også gerne et stykke wienerbrød. Tomasz holder meget af at eksperimen-

Nana og Tomasz blev forelskede, da de begge arbejdede i England. Nu har kærligheden ført ham til Danmark.

substans // 05 // 2009

Hvor mange penge vil du spare? Vidste du, at dit medlemskort også er et fordelskort? Du kan spare tusindvis af kroner hos vores fordelspartnere. Der er mere end 1.500 butikker fordelt over hele landet. Gå ind på www.loplus.dk og få alt at vide om, hvor der er penge at spare. God fornøjelse med dit LO Plus kort!

Bolig & have

Ferie & fritid

Forsikring Hvidevarer & jura

IT & telefoni

Mad & drikke

Personlig pleje

Tøj & tilbehør

SEAS-NVE

Lalandia

Som LO Plus medlem kan du få speciel LO Plus-pulje på el uden årsabbonnement og med en speciel energisparepakke

Få 200 kr. i Lalandiamønter ved 4=3 overnatninger, gælder v. ankomst på mandage i grønne perioder

ComputerCity

Nyt Syn (udvalgte butikker)

Som LO Plus medlem kan du få 5 % rabat på hele varesortimentet

Som LO Plus medlem får du 10% rabat på vejl. priser ved kontantkøb hos Nyt Syn

Økonomi

(dog ikke varer købt på abonnement)

Dit medlemskort er også et LO Plus rabatkort Dit medlemskort er også et fordelskort. På www.loplus.dk kan du se alle de rabatter og fordele, som du kan få glæde af i hele landet. substans // 05 // 2009 Bliv ikke snydt! Tjek loplus.dk før du handler.

INK

Auto

Jeg lægger vægt på, at vores pensionsopsparinger bliver anbragt fornuftigt, så pengene giver et godt afkast. Jens Peter Petersen

Styr på

pensionen PENSION FOR MEJERISEKTOREN. Chauffør og fællestillidsmand Jens Peter Petersen, Arla i Slagelse, fik godt nyt med hjem fra PensionDanmarks TR-Forum 2009. Tillidsrepræsentanter fra hele landet mødtes for nylig i Nyborg til PensionDanmarks årlige TRForum. Godt et år efter at finanskrisen blev til en dyb økonomisk krise, kunne adm. direktør Torben Möger Pedersen konstatere, at finanskrisen er aftaget i styrke. Og det er godt nyt for medlemmernes opsparing. PensionDanmarks investeringsafkast for 2009 var i slutningen af august på 9,8 pct. Men der er stadig risiko for uro og tilbagefald i markederne, og derfor fastholder PensionDanmark en forsigtig investeringspolitik – bl.a. med en forholdsvis lav andel af aktier i porteføljen.

Tryghed hele livet Det er godt nyt, mener Jens Peter Petersen, der er chauffør og fællestillidsmand hos Arla i Slagelse. – Jeg lægger vægt på, at vores pensionsopsparinger bliver anbragt fornuftigt, så pengene giver et godt afkast. Vores opsparing er heldigvis intakt – trods krisen. Det er rart at kunne fortælle kollegerne. For hver især er det jo store beløb, siger Jens Peter Petersen. Han understreger også, at pensionsordningens forsikringsdel er meget vigtig for medlemmernes tryghed. – Hvis alvorlig sygdom tvinger én på førtidspen-

sion, eller hvis man får en kritisk sygdom, går forsikringsdelen ind med et godt supplement til de offentlige ydelser. På den måde får vi mest tryghed for pengene, siger Jens Peter Petersen.

Brug valgmulighederne og hjemmesiden På TR-Forums møde diskuterede tillidsrepræsentanterne også de forskellige valgmuligheder, som pensionsordningen giver medlemmerne. Jens Peter Petersen er tilhænger af, at man kan tilpasse sin egen ordning. – Hvis man ikke har børn, er der jo ingen grund til at have en forsikring, der sikrer ens efterladte et stort engangsbeløb ved død – pengene kan så i stedet bruges på opsparing. Hvis man derimod har ægtefælle og børn, er det en god idé at se på, om engangsbeløbet skal sættes op, siger Jens Peter Petersen. Jens Peter Petersen ser frem til, at PensionDanmark i fremtiden gør ordningerne endnu mere fleksible. Det vil sige, at medlemmerne i højere grad kan »skræddersy« deres pensionsordninger. Forbedringer på www.pension.dk i den kommende tid vil gøre det endnu lettere for medlemmerne at få et hurtigt overblik og tilpasse deres pension direkte på hjemmesiden.

– PensionDanmarks hjemmeside er brugervenlig, og det er godt, at den hele tiden bliver gjort bedre, siger tillidsrepræsentant Jens Peter Petersen.

substans // 05 // 2009

Det strategiske kryds

Af Emilia Maria van Gilse

Valg. Ved det kommende kommunalvalg sætter Fødevareforbundet NNF fokus på to kerneområder; lukkeloven og miljøgodkendelser. Begge områder har stor betydning for medlemmernes arbejdsliv.

Tirsdag d. 17. november skal alle danskere til stemmeurnerne. Over hele landet skal befolkningen igen vælge, hvem de mener varetager deres og samfundets interesser bedst, og hvem der skal have det afgørende ord at skulle have sagt i lokalpolitikken. Kommunalvalg kommer hurtigt til at handle om ældrepleje, skoler og nye veje, men lokalpolitikerne har ansvar for en lang række erhvervsmæssige beslutninger, og de har stor betydning for Fødevareforbundet NNF. Derfor opfordrer forbundsformand Ole Wehlast de opstillede kandidater til at tage fat i de områder, der har direkte betydning for medlemmerne af forbundet. Det gælder på den ene side den planlagte liberalisering af lukkeloven og på den anden side kommunernes langsommelige behandlinger af landmændenes ansøgninger om miljøgodkendelser.

Fasthold lukkeloven til fælles bedste Det er kun et par måneder siden, at økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen fremlagde sit forslag om en gradvis ophævelse af lukkeloven. Forslaget fik dengang stor omtale, og mange forbrugere kunne se en umiddelbar fordel i at kunne købe ind på alle tidspunkter af døgnet alle ugens syv dage. Men spørgsmålet er, om ulemperne ikke hurtigt overskygger den fordel: – Beregninger viser, at omkring en tredjedel af de små butikker må dreje nøglen om, når de store butikker tilbyder dagligvarer alle ugens syv dage. Og den situa-

substans // 05 // 2009

tion vil dræne landområderne for en vital del af det liv, der er i dag, konstaterer Ole Wehlast. Han har derfor tidligere opfordret landets lokalpolitikere til at forholde sig kritisk til Lene Espersens forslag og træde i karakter, så landområderne ikke mister alt handelsliv. For hvis ministerens lovforslag bliver til virkelighed, så er det lokalpolitikerne, der kommer til at skulle løse de problemer, der vil følge i kølvandet: – Når politikerne på Christiansborg beslutter, at butikspersonalet skal kunne arbejde hver dag døgnet rundt, så bliver det lokalpolitikernes opgave eksempelvis at sikre daginstitutionspladser til de ansattes børn, siger Ole Wehlast. Det bør lokalpolitikerne have i baghovedet – og det samme bør vælgerne, når de skal sætte deres kryds.

Skaf arbejdspladser Et andet indsatsområde for lokalpolitikerne bør være en sikring af kommunernes behandling af landmændenes ansøgninger om miljøgodkendelser.

– Rundt om i kommunernes skuffer ligger stadig bunker af ubehandlede ansøgninger om miljøgodkendelser til udbygning af svineproduktioner. Og det sker, samtidig med at de danske slagterier mangler slagtesvin. Det vil sige, at det er job til de ansatte i fødevareindustrien, der ligger i de kommunale syltekrukker, siger Ole Wehlast. Han bliver bakket op af afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland Steen Hartmann. Han har gennem det seneste år besøgt alle kommunerne i sit område for den vej igennem at lægge pres på en hurtigere sagsbehandling. Og selv om det i første omgang så ud til at hjælpe, så går det nu for alvor den gale vej. – Det går rent ud sagt ad helvede til. Kommunerne i mit område vurderer nu, at det vil tage mellem 6 og 8 måneder at behandle hver enkelt sag. Det er simpelthen helt hen i vejret, siger Steen Hartmann. Han kan derfor kun opfordre de kommende kommunalpolitikere til at arbejde for hurtigere sagsbehandling og opfordrer vælgerne til at sætte deres kryds hos de kandidater, der vil arbejde for en langt hurtigere og mere smidig sagsbehandling.

Rundt om i kommunernes skuffer ligger stadig bunker af ubehandlede ansøgninger om miljøgodkendelser til udbygning af svineproduktioner. Ole Wehlast

Uddannelse er nøglen

der bliver ramt af arbejdsløshed og kontante nedskæringer. Derfor ved han, at uddannelse er nøglen til et godt liv: – Videnssamfundet er på vej, og jeg vil slås for de bedste muligheder for alle i folkeskolen og på videreuddannelserne – og dermed sikre fremtidige arbejdspladser, siger Jan Toft Jensen. Samtidig ligger Fødevareforbundet NNFs mærkesager ham meget på sinde. Det gælder ikke mindst i forhold til kommunernes behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser:

Det er anden gang, Jan Toft Jensen stiller op til byrådet i Aabenraa. Han er formand for arbejdsmarkedsrådet, og uddannelse er hans klare mærkesag. Han arbejder som faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF Sydjylland og har daglig kontakt med mange af dem,

Fokus på de unge Lisbeth Andersen, 39 år, opstillet i Ringsted som nr. 3 på listen. Har siddet i byrådet siden valget i 2005. Til daglig er Lisbeth Andersen at finde på Danish Crowns slagteri i Ringsted, hvor hun blev udlært i 1987. Hun har været fagligt aktiv lige siden og har tidligere været næstformand for NNFs Ringsted-afdeling. Hun sidder nu i kommunens social- og sundhedsudvalg, beskæftigelsesudvalget, handicaprådet og Ringsted Ungdomsråd. Og netop ungdomsarbejdet er vigtigt for Lisbeth Andersen:

– I Aabenraa Kommune er vi helt enige i betydningen af at fremme miljøgodkendelser. Vi har i kommunen ansat tre ekstra medarbejdere til at arbejde med sagerne. Samtidig har vi tilknyttet et konsulentfirma, som i øjeblikket har 20 af vores sager til behandling. Han mener grundlæggende, at den nuværende lovgivning på området er helt håbløs, fordi den er bundet op på, at alle har klagemulighed. Og det er med til at øge udfordringen for kommunen.

– Jeg kan være enormt bekymret for de små butikker i og omkring Ringsted. En liberalisering af lukkeloven vil ramme dem hårdt, og det vil betyde en forringelse af lokalsamfundet. Derfor er jeg som lokalpolitiker naturligvis optaget af at minimere følgevirkningerne af en sådan liberalisering, siger Lisbeth Andersen. Hun opfordrer alle lokale medlemmer af Fødevareforbundet NNF til at sætte deres kryds uden for hendes navn den 17. november: – Jeg er den i byrådet, der ved mest om arbejdsmarkedet, og jeg vil kæmpe for bedre uddannelsesmuligheder til alle og for, at de, der bliver ramt af ledighed, bliver behandlet ordentligt, lover Lisbeth Andersen.

– I Ringsted Kommune er uddannelsesniveauet desværre ikke så højt. Det vil sige, at vi har en stor gruppe, som ikke har en længerevarende uddannelse, og derfor er vi hårdt ramt på grund af den store ledighed på bygge- og industriområdet. Det er derfor også meget vigtigt, at vores børn og unge får nogle gode forhold i folkeskolerne. Derved bliver de bedre rustet til fremtiden, hvor behovet for arbejdskraft med længere uddannelser bliver betydeligt større. Samtidig bakker hun helt op omkring Fødevareforbundet NNFs mærkesager:

substans // 05 // 2009

Kommunal- og regionsrådsvalget den 17. november er en enestående mulighed for at lade en kollega fra Fødevareforbundet NNF arbejde for bedre vilkår i netop dit lokalområde. Her er de 12 kandidater: Fødevareforbundet NNF Sydjylland:

Sjælland og Øerne: Irene Askegren, 45 år, Holbæk. Sagsbehandler i Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øernes A-kasse. Nr. 5 på Socialdemokraternes liste. Opstiller for første gang.

Finn Ladegaard, 49 år, Varde. Faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF Sydjylland. Nr. 9 på Socialdemokraternes liste. Opstiller for første gang.

Lisbeth Andersen, 39 år, Ringsted. Slagteriarbejder og nr. 3 på Socialdemokraternes liste. Indvalgt i byrådet ved sidste valg.

Jan Toft Jensen, 44 år, Bylderup Bov. Faglig konsulent for Fødevareforbundet NNF Sydjylland. Nr. 11 på Socialdemokraternes liste til Aabenraa byråd. Sidder p.t. i byrådet (første periode) og er formand for arbejdsmarkedsudvalget.

Lars Langhoff Madsen, 33 år, Slagelse. Faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne. Nr. 6 på Enhedslistens liste og ny på listen.

Georg Miksa, 54 år, Frederiksværk. Voksenvejleder/socialformidler. Nr. 6 på Socialdemokraternes liste. Blev valgt til byrådet første gang i 1985. Har siddet i kommunalbestyrelsen i Frederiksværk fra 1986 til 1989, Frederiksborg Amtsråd fra 1990 til 2003 og i Regionsrådet i Region Hovedstaden fra 2006 til 2009.

Per Andersen, 49 år, Horsens. Virksomhedskonsulent i Netværkslokomotivet. Nr. 19 på Socialdemokraternes liste. Valgt til byrådet siden 2001.

Jens Michael Lemvigh Hansen, 40 år, Rødovre. Bager og fagligt aktiv i Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne. Nr. 8 på SFs liste. Opstiller for anden gang.

Peter Kay Mortensen, 61 år, Gilleleje. Formand for LO Storkøbenhavn, formand for det Regionale Beskæftigelsesråd Hovedstaden og Sjælland, Regionsrådet i Region Hovedstaden for Socialdemokraterne. Nr. 11 på Socialdemokraternes liste til regionsrådsvalget i Hovedstaden. Har siddet i Frederiksborg Amtsråd siden 2001 og i Regionsrådet Region Hovedstaden siden 2005.

Mikael Lisberg Toft, 48 år, Vesthimmerland. A-kasseleder i Fødevareforbundet NNF Nordjylland. Nr. 5 på Socialdemokraternes liste til kommunalvalget. Har tidligere været opstillet.

Peter Uno Andersen, 49 år, Thisted. Slagteriarbejder og fællestillidsrepræsentant på Tican. Nr. 2 på Socialdemokraternes liste. Opstiller for første gang.

Henrik Tonnesen, 42 år, Allerød. Afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne. Nr. 9 på Socialdemokraternes liste. Opstiller for tredje gang.

Horsens-Vejle:

Nordjylland:

substans // 05 // 2009

Kødfusk giver dønninger KONTROL. Der vaskes hænder efter afsløringer af snyd med datomærkning. SuperBest måtte trække afskedigelser af to slagtersvende tilbage.

Så blev der til gengæld travlt ved håndvasken i SuperBest, hvis ledelse resolut fyrede syv medarbejdere, som blev gjort ansvarlige for at ompakke kød og give det ny datomærkning. Der er fortrinsvis tale om slagtermestre, men der røg også to svende, som er medlemmer af Fødevareforbundet NNF, med i købet. Den disposition kom SuperBest dog til at æde i sig. Efter at Fødevareforbundet NNFs afdeling for Sjælland og Øerne gik ind i sagen, blev fyringerne trukket tilbage. De to svende, der arbejder i henholdsvis Roskilde og Hvidovre, slap med en advarsel og kunne genoptage arbejdet. Administrerende direktør i SuperBest Frank Sørensen erkendte, at de to svende ikke kunne stilles til ansvar over for, hvad der var foregået i butikkerne, efter at de havde fortalt, at de var blevet instrueret i at ommærke det kød, der skulle kasseres. Den holdning vækker tilfredshed i Fødevareforbundet NNF, hvor forbundssekretær Flemming Mogensen samtidig understreger, at medlemmerne naturligvis skal være meget

omhyggelige med at følge lovgivningen og reglerne for fødevaresikkerhed. – Forbundet har jo selv kørt en Stop Snyd-kampagne, og vi må bestemt tage afstand fra enhver omgåelse af reglerne, siger Flemming Mogensen.

Politisk efterspil – De her sager giver også anledning til at understrege, at arbejdsgiverne er ansvarlige for at give instrukser om arbejdets udførelse. Og arbejdsgiverne har altså bevisbyrden, hvis der kommer en sag ud af det. De skal bevise, at en medarbejder har gjort noget galt, før der kan blive tale om afskedigelse, pointerer Flemming Mogensen.

Af Poul Damgård // Illustration Lars-Ole Nejstgaard

Der bliver åbenbart chokerende ofte spillet med urene kort i supermarkedernes kølemontrer. Det har DRs forbrugerprogram Kontant ført an i afsløringer om. Specielt SuperBest kom i uheldigt fokus, da Fødevarekontrollen i kølvandet på DR-journalisterne dukkede op og afslørede fusk med datomærkning af fødevarer i flere af kædens butikker.

Sagen om de to genansatte medlemmer blev ført af faglig sekretær i Fødevareforbundets østdanske afdeling Frans Lerche Biessy. – Hvis vores medlemmer får besked på at gøre noget, der er i strid med lovgivningen, så skal de ikke tøve med at henvende sig til os, siger Frans Lerche Biessy. Den aktuelle kødskandale har også givet politiske dønninger. Socialdemokraterne og SF kræver handling af fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Hun må sørge for en mere effektiv kødkontrol, lyder det politiske krav.

substans // 05 // 2009

Alle med til at gøre arbejdspladsen mere sikker

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Medarbejderinddragelse, der virker. En målrettet indsats har betydet, at antallet af arbejdsulykker på Danish Crowns slagterier er reduceret drastisk. Det er et projekt, hvor den enkelte medarbejder er aktivt med. I Esbjerg er antallet af arbejdsulykker reduceret med 60 procent på under et år. Substans tog med på et sikkerhedstjek For den 48-årige slagter Kennet Lund har sikkerhed på arbejdet altid været en selvfølge. Flere gange har han selv sørget for at forbedre sin sikkerhed. Eksempelvis da han begyndte at bruge gummihandsker uden på sine sikkerhedshandsker – et tiltag, som i dag er obligatorisk på Danish Crowns slagteri i Esbjerg. Men ulykken kan ramme selv den mest påpasselige. Da Kennet Lund skal fjerne en byld fra et grisehoved på slagtebåndet, smutter kniven pludselig. Kennet Lund skærer en dyb flænge i sin højre arm. Blodet fosser ud, men der ydes hurtig førstehjælp. Og på sygehuset kan han nøjes med at blive syet med nogle enkelte sting. Han undgår også en sygemelding.

På flere slagterier, blandt andet i Sæby og Esbjerg, er antallet af arbejdsulykker faldet med over 60 procent på under et år. Og DCs andre slagterier følger stærkt efter. Der står en kvinde bag det storstilede projekt, der altså nu har reduceret antallet af arbejdsulykker mirakuløst. Kvinden hedder Randi Madsen og er arbejdsmiljøkoordinator på Danish Crown. Da hun var ansat på slagteriet i Ringsted, satte hun projektet i gang sammen med sikkerhedsgrupperne, så man for alvor kunne reducere arbejdsulykkerne. Projektet blev så stor en succes, at det greb om sig, og DCs andre slagterier blev koblet på. Sammen med sin kollega, John Clausen,

– Det var et hændeligt uheld, men et af dem, som ikke må ske, siger Kennet Lund, der ærgrer sig over, at han blev en del af en kedelig statistik, da uheldet skete tilbage i 2007.

substans // 05 // 2009

Jens Peter Feddersen er miljø- og arbejdsmiljømedarbejder på DC i Esbjerg. Han er uddannet butiksslagter og var i 16 år på skærestuen, hvor han også var sikkerhedsrepræsentant, inden han i 2006 fik sit nuværende job. – I alle årene er der gjort tiltag for at begrænse antallet af arbejdsulykker. Men det var ikke så ligetil. Den adfærd, som er indgroet gennem masser af år, er svær at ændre. Det er da heller ikke alle, der er lige begejstrede for de mange nye sikkerhedstiltag, siger Jens Peter Feddersen, der støttes af sikkerhedsrepræsentant Ole Petersen.

Fat i hver eneste medarbejder

Målrettet indsats

Opgør med indgroet adfærd

– Tidligere var sikkerhedsrepræsentanten mange gange en bussemand. Sådan er det heldigvis ikke mere. Projektet med at reducere antallet af arbejdsulykker er en holdindsats. Alle er aktivt med. Den enkelte slagter eller medarbejderen i pakkeriet er i bogstaveligste forstand sin egen sikkerhedsrepræsentant, siger han.

– For bare to år siden hørte arbejdsulykker nærmest med til dagens uorden. Vi slagtere havde – og har vel endnu – en af Danmarks mest farlige arbejdspladser, siger han. Og den kendsgerning bliver bakket op af de officielle statistikker, der gang på gang kårer slagteriarbejdspladser som landets farligste.

En målrettet indsats har imidlertid betydet, at antallet af arbejdsulykker på Danish Crowns slagterier er reduceret drastisk.

tager Randi Madsen nu rundt på samtlige slagterier omkring hver femte uge.

Kennet Lund var uheldig at skære sig i armen. I dag føler han sig nøgen uden sit sikkerhedsudstyr.

På slagteriet i Esbjerg sidder der ansatte i sikkerheds- og miljøudvalget. Dette udvalg har tidligere indbudt medarbejdere fra de forskellige hold på slagteriet til at deltage i det månedlige møde. Det er dog sparet væk, men mester Peder Madsen arbejder ihærdigt for, at de kommer med

igen. – Det er utrolig vigtigt, at vi når ud til den enkelte medarbejder, siger han. Randi Madsen siger, at det er meget vigtigt, at man i projektet når den enkelte slagteriarbejder. At han eller hun føler, at det er deres projekt. Derfor udpeges der også sikkerhedsfolk i de forskellige grupper på slagterierne ud over de valgte sikkerhedsrepræsentanter. Sikkerhedsrepræsentant Ole Petersen siger: – Vi minder hinanden om at bruge sikkerhedsudstyret hele tiden og forklarer, hvorfor det er en dårlig ide at lade være.

Lærer at gå på trapper I øjeblikket har man sat fokus på faldulykker. De ansatte skal i bogstaveligste forstand til igen at lære at gå på trapper.

En anden – og meget vigtig – målrettet indsats er initiativet »Tilløb til ulykke«. Her handler det om at tale om det, hver gang det har været tæt ved at gå galt. – På den måde kan vi forebygge. Vi bliver opmærksomme på steder, hvor der kan ske ulykker. I øjeblikket koncentrerer vi os om faldulykker, om mere skridsikre underlag, bredere trapper, flere gelændere og så videre. Populært sagt skal medarbejderne til at lære at gå ordentligt på en trappe. Her er det formentlig kun et lille tiltag, der skal til for at minimere antallet af faldulykker, siger Ole Petersen.

Diplomer og skæreknive til de bedste Randi Madsen og John Clausen skriver

en rapport efter hvert besøg. Og på hvert slagteri bliver der uddelt et diplom til den afdeling, der har gjort det bedst, og hvor man er kommet med forslag til at øge sikkerheden. I dagspressen uddeler man kokkehuer eller stjerner til restauranter. På Danish Crowns slagterier giver man skæreknive – op til seks. – Det er en succeshistorie. Men den kunne ikke fortælles, hvis medarbejderne – og her tænker jeg specielt på slagteriarbejderne – ikke gik aktivt ind i projektet. Det er deres fortjeneste, at langt færre kommer til skade i dag end tidligere, siger Randi Madsen.

Overtrædelser kan koste jobbet Når der indføres nye sikkerhedsregler på Danish Crown i Esbjerg, får samtlige medarbejdere besked om det gennem et referat fra det seneste møde i sikkerheds- og miljøudvalget. Referatet lægges ved deres lønseddel. – Men der er altid nogle, der går egne veje og ikke følger reglerne. De får først mundtlige påbud, og hjælper det ikke, så en mundtlig advarsel. Efter en skriftlig advarsel betyder en overtrædelse af reglerne fyring. Det her er ikke Rød Stue-pædagogik. Vi accepterer simpelthen ikke, at reglerne ikke overholdes, siger mester Peder Madsen.

substans // 05 // 2009

Forenings- og gruppetilbud

// ajour

på

Formanden rundede de 50 år

Der var både sange, flag på bordet og gæster fra nær og fjern, da forbundsformand Ole Wehlast fejrede sin 50-års-fødselsdag i Fødevareforbundet NNFs hovedkvarter. Blandt gæsterne var – ud over repræsentanter fra forbundets lokalafdelinger – politikere, samarbejdspartnere, faglige kammerater og faglige modstandere fra arbejdsgiverforeningerne. I talerne var rosende ord om en god kammerat, der er fagligt stærk, og som har stor gennemslagskraft – ikke mindst på grund af sit gode sind og sin store empati. På billedet fra receptionen ses fødselaren sammen med Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard. -emg, foto Harry Nielsen

Bridgeklub, Skak eller Petangue? Som NNF-medlem kan I bo og spise på Hotel Pinenhus

• Kaffe og kage ved ankomst • Vildtbuffet • 1 overnatning m/ morgenmad Pr. pers. i db.vær. kr. 450,(Alle rabatter er fratrukket) OBS: Mindst 6 deltagere i gruppen.

www.pinenhus.dk Pinen 3, 7870 Roslev 4097 73 18substans 0573 // 2009 Tlf. 99 · Fax// 97 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk

Fyresedler i Ringsted Færre slagtninger betyder farvel til 76 medarbejdere – inklusive ferieafløsere – i Danish Crowns næststørste afdeling. Få dage efter at Danish Crown lagde op til lukning af afdelingen i Sdr. Borup ved Randers, blev der også varslet fyresedler i Ringsted, koncernens næststørste afdeling i Danmark. 76 medarbejdere må sige farvel til jobbet i produktionslokalerne midt på Sjælland. Heraf er de 43 dog ferieafløsere og 34 altså fra den faste stab. Fyringerne er begrundet i en nedgang i antallet af slagtninger i Ringsted. Det er i løbet af få måneder dalet fra 50.000 til 46-47.000 slagtede svin om ugen. – Det er en konsekvens af, at der transporteres så mange svin til slagtning i Tyskland. Det er jo et stigende problem, som jeg da virkelig håber, der snart bliver gjort noget politisk ved, siger næstformand for Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne Bent Hansen. Han finder fyringerne i Ringsted utroligt beklagelige. – Og så skaber Danish Crown også stor frustration blandt medarbejderne med snakken om lukning af to afdelinger. Folk aner jo ikke, hvor de står henne, for hvem siger, at Ringsted er sikret, fortsætter Bent Hansen.

Tillidsrepræsentant Torben Lyngsø deler bekymringen, men forventer samtidig, at der er tale om en midlertidig nedgang i slagtetallet. – Vi har en forhåbning om at komme op på 48-50.000 slagtninger igen i oktober, så vi kan få rettet op på beskæftigelsen, siger Torben Lyngsø. Håber på statsministeren Han havde i øvrigt statsminister Lars Løkke Rasmussen i skole i sidste uge, da landets politiske leder besøgte slagteriet i Ringsted. – Problemer med veterinæromkostningerne og ikke mindst manglende miljøgodkendelser til svineproducenter i vores område er noget, der bør rettes op på, og som kan forbedre slagteriets situation. Det fornemmer jeg da også, at Lars Løkke tog til sig. Han var i hvert fald inde i, hvad det drejer sig om, så vi kan jo håbe, at der kan komme noget positivt ud af det, siger Torben Lyngsø. Han er også bekymret over den stadig stigende eksport af svin til slagtning i Tyskland. – Det tegner til at nå op over ni millioner svin i år. Men lige nu kunne det godt se ud, som om udviklingen er ved at stoppe op, og det må vi da håbe på, siger tillidsrepræsentanten.

Hvor meget samlerabat mon du kan få med en Forbunds Familieforsikring? Som du måske ved, har Fødevareforbundet NNF lavet en aftale med Alka om en særlig indboforsikring, der både dækker bedre og koster mindre. Prisen er kun 1.065 kr./år pr. 1. januar 2010. Med en Forbunds Familieforsikring får du tilmed ekstra rabat på dine øvrige forsikringer hos Alka. Jo mere du samler, desto mere sparer du. Bestil et uforpligtende forsikringstjek på alka.dk eller ring til os på 70 12 14 16.

substans // 05 // 2009

rundt om //

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 26, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. 09.00-16.00 Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1, 5230 Odense M Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

substans // 05 // 2009

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 Tirs. 09.00-12.00 Tors. 14.30-16.30 Fre. 09.00-12.00 Derudover efter aftale

Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

KLUB BORNHOLM Klub Bornholm afholder medlemsmøde vedr. OK 2010 fredag d. 13. november kl. 17.00 på Hotel Herold, Vestergade, 3790 Hasle. Jens Peter Bostrup og Birger Pedersen lægger vejen forbi Bornholm og fortæller om forventninger til de kommende overenskomstforhandlinger. Da der efter mødet er spisning, er det nødvendigt med tilmelding. Tilmelding skal ske senest d. 10. november til afdelingskontoret, tlf. 3818 6976 eller km@nnf.dk

LILLEBÆLTFYN På grund af flere tilfælde af alvorlig sygdom har afdelingen været nødsaget til at træffe nogle midlertidige ændringer i bemanding og åbningstid på afdelingens kontorer. På grund af brancheformand for Mejeri René Korsgaards sygdom er Jane Hansen, tillidsrepræsentant på Korsvejens Mejeri, foreløbig konstitueret som brancheformandsafløser på mejeriområdet. Startende fra mandag d. 14. september vil hun kunne træffes om mandagen kl. 9-12 og 1316 på kontoret i Fredericia, Vejlevej 37. Her vil der også være a-kasse bemanding mandag eftermiddag kl. 13-16. Jane vil som udgangspunkt kunne kontaktes på tlf. 3818 7118 om mandagen. Hun vil desuden kunne kontaktes på mobil 2811 6626 og på mail: jh@nnf.dk. Øvrige dage vil kontoret i Fredericia være lukket, og der henvises til kontoret i Kolding, tlf. 3118 7126, der har åbent: Mandag 9-12 og 13-15, tirsdag 9-15, torsdag 1016.30 og fredag 9-12, og kontoret i Odense, tlf. 3818 6980, der har åbent: Mandag 9.30-17, tirsdag 9.30-13, torsdag 13-16 og fredag 9.30-13. Kontoret i Svendborg vil være åbent: Mandag 1012 og 14-16. Kontoret i Faaborg vil være åbent: Tirsdag 10-12 og 14-16.30. Men vi kan ikke udelukke, at det i enkelte uger kan blive nødvendigt med kortere åbningstider i Svendborg og Faaborg.

Så længe afdelingsformand Paul Sørensen er sygemeldt, vil det politiske ansvar i afdelingen varetages af brancheformand for Sukker-Chokolade Peer Sørensen i samarbejde med konstitueret næstformand Palle Jørgensen, der er formand for slagterbranchen. Brancheformand Frank Knudsen kan i begrænset omfang træffes på telefon 3162 3999 og efter aftale på et af kontorerne. Det personalemæssige ansvar i afdelingen varetages af a-kasseleder Anne Jørgensen under formandens sygdom. Vi beder om medlemmernes forståelse for de beslutninger, der er truffet, og håber, vores sygemeldte kolleger vender raske og friske tilbage, så afdelingen efter få måneder kan vende tilbage til normale tilstande. På afdelingens vegne Anne Jørgensen

NNF Lillebælt-Fyn afholder i år følgende juletræsfester: I Odense: På Odense Congress Center søndag d. 20. december 2009 fra kl. 13.00-16.30. Der er godtepose, en pølse og en sodavand til børnene – kaffe og brød til de voksne. Niels Plys kommer og underholder. Prisen er 25 kr. pr. deltager, og billetter kan købes frem til den 14. december. I Faaborg afholder Slagterklubben for Danish Crown og Tulip juletræ d. 13. december 2009 fra kl. 14.00-17.00 i kantinen for medlemmer med ægtefælle, børn og børnebørn. Der serveres kaffe og æbleskiver og sodavand samt pølser og brød. Nødvendig tilmelding til tillidsrepræsentant Hans Søgård – tillidsmandskontoret. I Svendborg afholdes juletræsfest d. 13. december 2009 fra kl. 13.00 på »Viking«, Vestergade 23 i Svendborg. Nødvendig tilmelding til kontoret på tlf. 3818 6980 eller til Anne Jørgensen på tlf. 2811 6627 senest fredag d. 4. december 2009. På afdelingens vegne Paul Sørensen, formand

Sukker-Chokolade/Mejeri: Efterløns- og Pensionistklubben afholder Tysklandstur/julefrokost tirsdag d. 24. nov. 2009. Tilmelding senest d. 13. nov. til bestyrelsesmedlem Preben Ladefoged, tlf. 2569 5791, samt kasserer Hans

// rundt om Harch Jensen, tlf. 2946 4442, og formand Carsten Jensen, tlf. 6489 1464/2572 1464. Program: Afgang Lisesmindevej 1, 5230 Odense M, kl. 10.00: Kaffe på Seggelund Kro. Vi kører til Tyskland, hvor der er muligheder for at julehandle. Efter ca. 1½ time går turen til Ledernes konferencecenter (Frederik d. 6.s Kro), Rugårdsvej 590, 5210 Odense NV), hvor vi skal have julefrokost med hvad dertil hører. Vi forventer at være tilbage i Odense kl. 20.30. PS: Opsamling: Vibevej 17, Otterup, kl. 9.30 og Søndersø Centeret kl. 9.30. Pris: Kr. 250,00 pr. person, betales i bussen. P.b.v. Carsten Jensen

MIDT VESTJYLLAND Efterløns- & Pensionistklubben/ Skive afholder generalforsamling den 5. november 2009 kl. 14.00 i Aktivitetscentret, Skive. Dagsorden ifølge lovene. P.b.v. Efterløns& Pensionistklubben/Skive Ivan Christensen, tlf. 9754 1582

Efterløns- & Pensionistklubben/ Skive afholder julefrokost tirsdag d. 1. december kl. 13.00 i Vinde Forsamlingshus, Skive. Pris pr. deltager 250 kr. Tilmelding senest 14 dage før. P.b.v. Efterløns- & Pensionistklubben/Skive Ivan Christensen, tlf. 9754 1582

NNF Efterløns- & Pensionistklub i Holstebro. Der inviteres til julefrokost fredag den 27. november 2009 fra kl. 18.00 til kl. 23.30 i Laden, Brogårdsvej 2 i Holstebro. Kom og vær med, så vi kan få en hyggelig og festlig aften. Pris pr. deltager 200,00 kr. alt inklusive. Tilmelding er bindende. Tilmelding og betaling til klubmøderne eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942, mobil 4013 3942, eller til Orla A. Pedersen, tlf. 9742 8277. Sidste frist for tilmelding er fredag den 20. november 2009. Ved framelding efter fredag den 20. november betales hele beløbet. Det sidste klubmøde i år er tirsdag den 1. december 2009 kl. 13.00. I

januar 2010 er der ingen klubmøder. Vi starter op igen tirsdag den 2. februar 2010 kl. 13.00. Med venlig hilsen Bestyrelsen

Bemærk: Klubmødet i november er flyttet til den 10. november.

NORDJYLLAND NNF Seniorklubben holder julefrokost for Kiks/Biscuit- og Bager/ Møllergruppen samt Slagterne fra Brønderslev-området tirsdag den 8. december kl. 12.00 i NNF-Huset, Odinsvej 1, 9800 Hjørring. Tilmelding på tlf. 3818 7001 senest mandag den 30. november. NNF Seniorklubben holder julefrokost for Slagterne i Hjørring/Vråområdet torsdag den 10. december kl. 11.30 i NNF-Huset, Odinsvej 1, 9800 Hjørring. Tilmelding på tlf. 3818 7001 senest mandag den 30. november. Tage Kristensen

Afdelingen holder juletræ for medlemmer og deres børn onsdag den 30. december kl. 18.00 i Højenehallen i Hjørring. Tilmelding skal ske til kontoret i Hjørring eller tlf. 3818 7001/2335 1987 senest fredag den 4. december kl. 12.00. Jørgen Bæk

Juletræ i Sæby. Der afholdes juletræsfest for vore medlemmer i Syvstens Hallen søndag den 6. december 2009 kl. 14.00. Tilmeldingslisten findes i kantinen på DC Sæby samt afdelingskontoret i Sæby, tlf. 3818 7111/3818 7112. Sidste tilmeldingsfrist er den 28. november 2009. P.a.v. Kent Jensen

SJÆLLAND OG ØERNE Aktiv Seniorklub Ringsted. Juletur til Lübeck. Vi tager til Lübeck onsdag den 9. december 2009. Turen koster kr. 250, som opkræves i bussen. Turen starter som sædvanlig i Slagelse med afgang kl. 7.30, fra Sorø kl. 7.45 og fra afdelingskontoret i Ringsted kl. 08.00. Vi tager lidt drikkelse med i bussen, men mere fast føde må man selv

sørge for. Der er ingen deltagerbegrænsning, men tilmelding er bindende, og sidste frist for tilmelding er den 1. december 2009. Vi regner med at være hjemme igen kl. ca. 19.30. Tilmelding skal ske til Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne på telefon 3818 6900. P.b.v. Tonny Quistgaard

NNF Sjælland og Øerne vil invitere til vores årlige juletræsfest, vi vil prøve at kalde julemanden til Roskilde, der vil være underholdning af vores faste musiker. Juletræsfesten foregår ved Roskilde Hallerne, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde, søndag den 6. december 2009 kl. 14.00-16.30. Der vil være godteposer, is og sodavand til børnene. Kaffe og æbleskiver til de voksne. For at deltage koster billetterne 45 kr. for børn og 35 kr. for voksne. Billetter kan købes hos tillidsrepræsentanten eller i afdelingen. Billetterne sælges indtil den 20. november 2009. PS. Der er kun godteposer til de fremmødte børn. På afdelingens vegne v/Lone Krydsfeldt

Juletræsfest i Vordingborg Der afholdes juletræsfest for medlemmer søndag den 13. december 2009 kl. 14.00 i Medborgerhuset, Skovvej 2, 4760 Vordingborg. Pris for deltagelse: Med 1 barn kr. 75,00, med 2 eller flere børn kr. 125,00 og for 1 gæstebarn kr. 75,00 – med 2 eller flere gæstebørn kr. 125,00. Tilmelding og betaling skal ske til Lone Madsen, som træffes på tlf. 3818 6966 eller 2129 4081, senest den 27. november 2009. Børnene får godtepose/julegave (aldersgrænse er 14 år). Ved tilmelding oplyses køn og alder. Voksne får kaffe og kringle. Der vil være julemand og musikalsk juleunderholdning, så snyd ikke børnene og dig selv for en rigtig julehyggedag. Da der er et begrænset antal pladser, sker tilmeldingen efter princippet »først til mølle«.

SYDJYLLAND Esbjerg. Lørdag den 12. december 2009 kl. 14.00 er der juletræsfest for Fødevareforbundet NNFs

medlemmers børn og børnebørn i Kvaglundhallen, Askekrattet 4, 6705 Esbjerg Ø. Dørene åbnes kl. 13.00. Posebilletter kan købes til medlemmers børn og børnebørn for 35 kr. enten hos tillidsmanden på din virksomhed eller på afdelingskontoret. Afdelingsbestyrelsen, Borgergade 2-4, 6700 Esbjerg

Sønderborg. Lørdag den 5. december 2009 er der juletræsfest for Fødevareforbundets NNFs medlemmers børn og børnebørn fra kl. 14.30-17.00 i SFS-hallen på Borgmester Andersens Vej 100, 6400 Sønderborg. Posebilletter kan købes til afdelingens medlemmers børn og børnebørn for 35 kr. enten hos tillidsmanden på din virksomhed eller på afdelingskontoret. Afdelingskontoret, Sct. Nicolaigade 1, st., 6200 Aabenraa

Pensionistklubberne i Haderslev og Aabenraa Julebanko onsdag den 25. november 2009 kl. 14.00 hos Dansk Metal på A.D. Jørgensens Vej 2 i Haders lev. Vi spiller om 20 fine gevinster og om 3 flotte købmandskurve. Der er også sidegevinster. Tre kort for kun 45 kr. I pausen får I kaffe/te og kage. Der kan købes øl og vand. Der er ingen tilmelding til bankospillet, men kom og få en hyggelig eftermiddag. NB. Det kræves, at du eller konen/ samlever er medlem af klubben for at kunne deltage i vore aktiviteter. Kontingentet til klubben er på kun 100 kr. pr. år.

ØSTJYLLAND NNF Efterløns- og Pensionistklub, Randers HIB Trio. Musikalsk samvær med HIB Trio fra Grenaa, der spiller og synger gamle og nye kendte melodier. Tilmelding senest den 9. nov. på tlf. 8643 5766. Torsdag den 10. december kl. 13.00 i Fritidscentret. Julefrokost. Der serveres stor julefrokost med øl og snaps. Deltagerpris kr. 75,00. Tilmelding senest den 3. dec. på tlf. 8643 5766. P.k.v. Bøggild Christensen

substans // 05 // 2009

// ajour

Stort bageri på Sjælland lukker Lantmännen Unibake nedlægger produktionen ved Tølløse i løbet af næste år og uddeler 120 fyresedler. Lantmännen Unibake, der er en af Europas største producenter af frosne bageriprodukter og Skandinaviens største leverandør af friskt brød, har England som sit største marked. Og lukningen i Tølløse begrundes med, at koncernen har besluttet at bygge et nyt stort bageri i England, som skal forsyne de britiske forbrugere. Lukningen, der er bebudet til at ske i løbet af 2010, kommer meget bag på medarbejderne, siger tillidsrepræsentant Sonny Thomsen. – Vi troede, det kørte på skinner. Der er høj effektivitet og lavt fravær, fortæller Sonny Thomsen. Han har arbejdet på virksomheden i 20 år, og der er mange andre medarbejdere med høj anciennitet. – Nu gælder det om at få hjulpet folk videre og håbe på, at der er nyt arbejde at få, selv om det ikke ser godt ud lige nu, siger Sonny Thomsen. Den ambition deles af forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF Tage Arentoft. – Når der trods alt først lukkes i løbet af 2010, giver det os tid til at tage hånd om den enkelte, siger Tage Arentoft. Forbundet indleder nu forhandlinger med virksomheden om fratrædelsesordninger. Lantmännen Unibake har seks andre bagerier i Danmark med i alt cirka 500 medarbejdere. -pd

Stout ølis I opskriften til ølis i Substans nr. 4 havde indsneget sig et enkelt misbegreb, nemlig Fynsk Royal Stout. Det er der ikke noget, der hedder. Derimod kan man få henholdsvis en Royal Stout, som produceres af Royal Unibrew, og en Midtfyns Stout fra Midtfyns Bryghus.

substans // 05 // 2009

Slagtere sender kræftsyg pige til Disney World Seksårige kræftsyge Cathrine var et af de 40 børn, der blev betænkt, da slagternes hjælpefond på det lukkede slagteri i Holstebro delte 420.000 kr. ud af fondens midler. Cathrine har en kræftsvulst i hjernen og er i kemo-behandling. Og den lille pige fra Vildbjerg var helt uvidende om, hvad der skulle ske, da hun sammen med sine forældre tog på »en tur til Holstebro«. Og hun blev noget betuttet, da familien troppede op på Hotel Schaumburg, og hun blev mødt af pressen og folk fra Ønskefonden. – Hun er en sej lille pige, der lyste helt fantastisk op, da det gik op for hende, at hele familien skulle til Disney World. Da vidste jeg, at hjælpefondens midler, som ellers var tiltænkt slagtere, blev brugt det helt rigtige sted, siger Jørgen Christensen, der på billedet overrækker Cathrine det synlige bevis på, at hun skal en tur til Disney World i Paris med sin familie. – Jeg følte mig som julemanden. Det var en fantastisk oplevelse, sagde formanden for hjælpefonden, jobbankbestyrer på Danish Crown i Holstebro Jørgen Christensen, da Cathrine fik overrakt en Mickey Mouse-bamse sammen

med beviset på, at hun og hendes familie skulle rejse til Frankrig nogle timer senere. »Hjælpefonden For Ansatte På Danish Crowns Slagteri I Holstebro«, som den nu opløste fond hed, blev etableret tilbage i 1954, da Holstebro Svineslagteri åbnede. Penge fra fonden var øremærket til medarbejdere, som eksempelvis var langtidssygemeldte. Men alle-

rede dengang sikrede man fondens midler i tilfælde af en lukning af slagteriet. Så skulle de bruges til samfundsgavnlige formål. – Pengene rakte til, at 30 børn med livstruende sygdomme kunne få deres inderste ønsker opfyldt. Og det viste sig, at der var penge i overskud, så yderligere ti kunne betænkes. Pengene er øremærket til alt fra computere til rejser. -gje

Chok-lukning i Bjæverskov: 47 siges op Kreatina A/S, der leverer slicevarer og skinker, ofres som led i svensk rationalisering i HKScan-koncernen. – Det kom helt bag på medarbejderne, og der bredte sig nærmest en chokstemning, fortæller faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF, John Andersen. Kreatina er et lille led i den store svenskfinske koncern HKScan. Og lukningen er en del af en større rationalisering i koncernens svenske datterselskab Scan AB. Ud over virksomheden i Bjæverskov lukkes også et produktionssted i Uppsala. Hele omlægningen skal give

en rationaliseringsgevinst på 30 millioner euro, eller 225 millioner danske kroner, og mindske antallet af medarbejdere i Scan AB fra 3.000 til 2.500. Scan AB leverer svine- og kyllingeprodukter. Kreatina, der producerer slicevarer og skinker, vil blive lukket inden udgangen af første kvartal 2010. – Lukningen i Bjæverskov er ikke begrundet i lokale forhold, men skyldes simpelt hen en overkapacitet i hele koncernen, forklarer direktør Thomas Olander fra Kreatina. Han lover at gå ind i en konstruktiv forhandling med Fødevareforbundet NNF om fratrædelsesordninger for de 47 medarbejdere, hvoraf mange har adskillige års anciennitet bag sig. En enkelt har været på virksomheden i 36 år. Forbundet vil også holde kontakt med sit svenske søsterforbund om rationaliseringen i HKScan-koncernen. Den har ud over Sverige og Finland også Polen og de baltiske lande som primære salgsområder. I alt er der 10.000 ansatte i koncernen.

Fri 140.000 km på cykel

Hans store kærlighed til Nordamerika opstod i 1985, og turene har givet ham et utal af oplevelser for livet – men kærligheden har også haft sine torne! – Jeg har fået hedeslag i Death Valley, der er det varmeste sted på jordkloden. Sne-

storme er kommet, når jeg mindst havde brug for dem. Jeg har cyklet i støvstorme og oplevet hagl så store som knytnæver ude i ørkenen. Tornadoer har sværmet omkring mig. Og jeg er blevet jagtet af grizzly-bjørne og ulve i Alaska. Jeg har også været omringet af bisonokser i Yellowstone, og jeg har cyklet hen over levende slanger på vejen, fortæller Lars Nielsen. – Men alt det er blevet modsvaret af den enestående gæstfrihed og hjælpsomhed, som amerikanerne og canadierne har vist mig gennem årene. Derfor er min bog en hyldest til den mægtige og kraftfulde

nordamerikanske natur og de mennesker, som bor der, siger han. Lars Nielsen arbejder halvdags på BHJ Protein Foods i Hobro og har i mange år brugt næsten alle sine ferier på at cykle rundt i verden. Det er blevet til langt over 140.000 kilometer. Bogen »Mine drømmes Nordamerika« er udgivet på Mellemgaards Forlag, som også udgav Lars Nielsen første bog »Stik Nord« om hans fantastiske cykeltur fra det sydligste punkt i Sydamerika til Anchorage i Alaska i 2001.

substans // 05 // 2009

Af Flemming Hove // Foto Søren Palmelund

Slagteriarbejder Lars Nielsen fra Hobro er en cyklende eventyrer. Og nu har han udgivet bogen »Mine drømmes Nordamerika« om sine mange Amerika-cykelture fra Alaska i nordvest til Florida i sydøst og fra Californien i sydvest til Newfoundland i nordøst.

GOLFPLØK TALENT ÆRLIGE RUST TIDL. REGIONER REGEL BIBELNAVN

O P L Y S N I N G S M A T E R I A L E

V O O D O O

E L M E L U N E D L V O S L T E E V N E E R M T O V S A

FARVET NYHEDSKILDE

R E N I T I T R A R I G A T A R R I V A T O G E R A T T R E R U E V L L E G Y L E R E10 J U O

KORN

HJORTE

KURS MUSIKINSTR.

HOT

DESTO

SIDDE INDE MED

KUNSTSTOF

S K R U E

R E M E N G E

K O M S E R E A K T E E R K T O S H A N I S O T E M U E R B S I L E S A R E J S E T A S T N T O A S E N T N T Y R11 E T L O N

SAMMENFERIE- TYSK HOVSA OPBE- KLÆDE- LAGTE ENER REJSER GRÆNRØRER GYNDT STOF KLEMSEBY MER

SÆRLIG TID GAMLE

STAND

FORSTOD UVANE

substans // 05 // 2009

O R S V E T B A D E R U L T E E S T A P R E B G U E G O P P Ø V L8 A A S T T E O M N A I D

FRUGT FUGL

IRLAND KLEMME

SAT SIT KRYDS MEN

TYVERI KROPSDEL

KRYD- FØRSTEDERURT PRÆDER MIE OGSÅ BRUGES JEGER I PARTIL FUMER VEJRS

FLOK JYSK BY

TRÆNE PENSIONSORDNING

POSTEJ

FÆRDIG

GRIBE FRED

GRÆSK VIN

PIGENAVN

Kodeord blad nr. 4/2009: JOBSAMTALER

Udtrukne vindere blad nr. 4/2009: Jenny Lisby, Nørretanderupvej 30, 7400 Herning. Jan Rønning Nielsen, Vesterbakken 13, Grejs, 7100 Vejle. Jens Holger Jensen, Halagervej 12, 7950 Erslev.

F L E N S A B T O R E G T A T R O A S T M P A R S I E N

HURTIG

STADS UNG ALDER

Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 9. november 2009. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

T U R E

BRØDFLOVE BINDEORD

BAVIAN BEHOLDERE

BASKERGRUPPE RUBIN

FESTSTYRERE AMMER

D I9 E R

MUSIKTEMPOGIVER

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

SPIRITUS KIGGE

KROG NISSESKÆG

FYLDT TONLØSHED

simmer.dk

Løsning på opgave 4

x-ord

STEARIN, SAMPAPETIPS- TILSÆT- DREJE GØJESPAREPÆRER FOLKERELI- LING AF SY GIDE TEGN NINGSOG PJECER MED GION TRÆER STOF ART INFORMATION IDEER TIL DE NYE 1 AFTALER LØKKE OG SØVN2 DAL GELESVØMBEMASSE VÆRTE MEAF TANG FUGL OG ALGER UJÆVN INDSER BITIL FØDE- KLEDRAGE VARER NODIER DERFOR RØG HÅRDT SLID ORNE KONFEKTBÆLTE MASSE ITAL. FJOLS MADRET ITALIEN BJERGSTEDORD FLOD STRUDS FJERNE ILDSTED 4 5 IONER GAMMEL MEJERI(FORK.) VARERNE REGNET FAMILIEMEDMARLEM KER 7 BLEV FUGL MEANBRAGT SPILLEDIUM KØDMASSE MÆRKE SMART KIRKEBORDE SLØJ

L A G I3 M E N A N G I N E I R E E M T R A N6 D A L D O E R V R Å E B D E T E R E

SVÆR TALJE BUS

VULKAN

IDET BEBUDEDE

KALDTE

FINDES

JULIENNESUPPETERRIN OVERBOERE..INITIERE BID.BARAK..NEM.GNID SLEVE.INSTED.ISE.SI ØJNE.DET.INEGAL.AKS GEDDER.IVRE.UNÅDE.E N.EKS.ASIATER..YDET IN.OPAL.SMASK..NEJ. NORM.BEO.ILTELIG.ED GLEMTE.RASE.MALER.U SONER.ÆDRU.LEGE.EGE KED.ÆLTET.REJESALAT UREDTE.NEDOVER.VÆRT R.SITRE.DAME.ELLEVE SATSE.GIET.RADIERER EGEN.SOS.ELENDE.... RENEST.TYRE.KIR.... NR.YMEREN.MÆRKE.... ENS.SLURKE.VEER....

Illustration Lars-Ole Nejstgaard

// fagligt talt

Send Napoleon til Sankt Helena Over 50 mio. franskmænd og hele Europa kunne se, at det var nødvendigt at sige farvel til en general og en strategi for ca. 200 år siden. Hvorfor kan repræsentantskabet hos Danish Crown med 236 medlemmer ikke se, at deres general, adm. direktør Kjeld Johannesen, allerede har mødt sit Waterloo og ikke behøver en tur over Elba. Historien har vist det, og Danish Crown har i den grad vist det: Man kan ikke vinde på en strategi, hvor man ikke har sit bagland og sin logistik i orden. Seriøse farmere, tænkende forretningsfolk og anerkendte strateger har råbt vagt i gevær: Hvorfor lyttes der ikke? Forsømmelser på investeringsområdet, produktudvikling og innovation giver i 2009 samme resultat som for 200 år siden: nederlag. Og med den plan, som generalen har fremlagt, DC Future, er vi på et plan, hvor der bliver kogt suppe på de ben, der har rundet DAKA. Det kan dansk landbrug ikke overleve. Og det er der ingen fremtidsperspektiver i. I en tid hvor antallet af svinetransporter til Tyskland kun går en vej – opad – kan vi andre ikke stiltiende se på, at miljøet belastes, mens arbejdspladserne eksporteres til Tyskland. Her skal vægtskålen passe. Hvis der ikke følger danske slagteri- og forædlingsarbejdspladser med den miljøbelastning, som svineproduktionen påfører danskerne, er der absolut ingen undskyldning for at opretholde svineproduktionen her i landet. Og svinetransporterne til underbetalte østeuro-

pæiske kolonnearbejdere i Tyskland skal stoppes, hvis vi i Fødevareforbundet NNF fortsat skal støtte slagterierne og svineproducenterne i deres politiske pres for at sætte skub i kommunernes miljøgodkendelser. Slagteriarbejdspladser har hele tiden været og er fortsat den eneste undskyldning for en udvidelse af dansk svineproduktion. Hvorfor dette indspark: Jo, fordi man skal se på Danish Crowns datterselskabers udvikling for at se det store billede i strategien hos moderselskabet. Her er Tulip Food Co. den lysende dokumentation for – og skræmmebilledet på – hvordan Danish Crown har formået at malke overskuddet så hårdt, at det forædlingsslagskib, der blev søsat først i 90erne, ikke kan sælges som gammelt jern på en indisk strand i dag. Og det eneste, man snart står tilbage med, er et glaspalads på Tulipvej i Randers. Man må håbe, at Randers Regnskov kan bruge det til at udstille uddøende racer fra Nordeuropa. Tulip har gennem de sidste 19 år formået at gøre ordet forædling til et skældsord og udhulet ordet kvalitet i en grad, så kun salt- og enzymproducenter stadig klapper i hænderne. Prisen, som de nu fyrede medarbejdere og samfundet har måttet betale, er der end ikke skelet til (læs mere på side 20-22, red.). Konklusion: Når modellen er kørt og i den grad gennemprøvet i datterselskabet, kan vi kun frygte, at den også bruges i moderselskabet. Og når ledelsen er låst i tankegang og handlekraft, er der kun én redning: En ny general, ny tankegang og ny strategi. For som enhver kreatur- og svineslagter ved: Man slagter ikke bagfra, men ved hovedet.

Af Klavs Hansen, Næstformand, Fødevareforbundet NNF, Østjylland

substans // 05 // 2009

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Ansøgning nr. 445 gav job

Af Claus Gjedsig // Foto Martin Glerup

Morten kørte lokalområdet tyndt i sin jagt på nyt arbejde.

JOBSØGNING. Morten Schaksen søgte 444 job uden resultat. Da det endelig lykkedes, var der blomster fra konen – og grillmad. Morten er ikke bleg for at indrømme, at hans liv efterhånden var blevet trist og gråt. Han havde været i den fjerneste krog i lokalsamfundet for at søge arbejde, men hver gang var beskeden den samme: – Desværre. Vi har ikke brug for nye medarbejdere. – Jeg havde egentlig kun én interesse tilbage, nemlig at spille på min computer. Jeg kunne ikke overskue hverken at støvsuge eller rydde op. Men heldigvis skubbede min kone, Annika, på. Først med venlige hentydninger og gode råd. Senere lidt spidst. Og til sidst nærmest med et spark bagi. Havde Annika ikke presset på, så havde jeg tabt lysten til at søge arbejde for længe siden.

Kørte selv ud Morten Schaksen, 35, der bor sammen med Annika og sønnen Mads på fem

år i Østrup nær Aars i det nordlige Jylland, sender sin kone et meget varmt smil. – Uden hende var jeg måske ikke så meget, siger han fåmælt. Morten blev medlem af Fødevareforbundet NNF, da han arbejdede på Arla i Hobro. Og medlemskabet fulgte ham, da han senere fik arbejde som chauffør forskellige steder. Det var også på Fødevareforbundet NNFs afdelingskontor i Hobro, Morten søgte råd og hjælp, da han sidste sommer mistede sit arbejde hos PS Transport i Hobro.

var virkelig hårdt. Min selvtillid blev stille og roligt pillet af mig.

444 afslag Efter 444 afslag var der bid. Morten fik aftenarbejde på vindues- og dørfabrikken Inwido i Farsø. Det var anden gang, han søgte arbejde på fabrikken, og han måtte gennem en personlighedstest i to og en halv time, før jobbet var hans.

Morten har aldrig sendt en ansøgning. I stedet kørte han ud på de virksomheder, hvor han håbede, man havde et ledigt job. Gerne tre-fire steder om dagen.

– Det var herligt igen at skulle på job, selv om jeg helst ville have haft arbejde som chauffør. Men det kommer nok en dag, siger Morten, der fejrede, at han trådte ud af køen af ledige, med grillmad sammen med Annika og Mads. Og så var der blomster fra konen!

– Jeg tror, det betyder noget, at man selv tropper op. At man viser interesse. Og jeg fortsatte min søgen, selv om jeg fik det ene afslag efter det andet. Det

– Jeg ville egentlig gerne have været i voksenlære og uddannet mig inden for it. Men så skal jeg på SU. Og det kan vores økonomi ikke bære, siger Morten.