Substans 05 2010

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 05 // 2010

Her koster én cigaret 45 kr.!

SIDE 6-7

TEMA //

Ny vej mod flere medlemmer

Dansk arbejdskraft uønsket

SIDE 12-17

SIDE 4-5

oles // LIGE SÅ SPÆNDENDE SOM »BORGEN« substans

Den røde fløj i Folketinget bliver styrket af DR-dramaserien »Borgen«. Det mener Dansk Folkepartis Søren Espersen, som frygter, at det – altså denne påståede manipulation af seerne/vælgerne – vil slå igennem ved det kommende folketingsvalg.

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 05 // 2010

Her koster én cigaret 45 kr.!

Denne spændende, men noget naivistiske tv-serie skal altså have skylden for det valgnederlag, som truer den blå-sorte blok, forstår man. Jeg synes nu sagtens, at VKO-koalitionen kan finde andre og bedre forklaringer på den fyring fra magten, som jeg forventer, vælgerne vil krydse frem, når chancen kommer.

SIDE 6-7

TEMA //

Ny vej mod flere medlemmer

Dansk arbejdskraft uønsket

SIDE 12-17

SIDE 4-5

Ny restriktiv rygepolitik på Kohberg betyder, at hver cigaret koster ca. 45 kr. Overtrædelse af rygepolitikken betyder afskedigelse uden yderligere varsel. Den første ryger ér fyret. (Foto Hanne Loop) p01_Forside.indd 1

13/10/10 14.22

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 18.10.2010 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer ­Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag 28.200 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er ­miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

2

substans // 05 // 2010

Det gør den jo inden for det næste år, og det kan godt gå hen at blive et politisk år lige så spændende som tv-serien. Regeringen og dens støtteparti har i hvert fald ydet deres gyserbidrag til »underholdningen« gennem skattelettelser, som mest kommer de bedst stillede til gode, og nedskæringer, som rammer den brede befolkning og de svagest stillede.

Det har vi i LO-fagbevægelsen valgt at sætte fokus på gennem kampagnen »Tag Danmark alvorligt«. Den skal skabe grundlag for en ny politisk linje. Og den første forudsætning for at få det er efter min klare overbevisning at få en anden regering!

Kombinationen skattelettelser og nedskæringer har ramt hårdt. Ikke mindst på arbejdsmarkedet. Troen på at ledige kan piskes i arbejde – til job, som i stadig stigende grad siver til udlandet – og indtil da kan hensættes til opbevaring i kommunale aktiveringskurser af ofte ret så perspektivløst indhold – det gør ondt at se på.

Nedskæring på lediges mulighed for uddannelse til job og på bevillingerne til arbejdsmiljøet er andre besparelser, som kan komme til at koste dyrt. Og når man arbejder for Fødevareforbundet NNF, er det nødvendigt at tilføje den manglende indsats over for den sociale dumping, som koster så mange af vores medlemmer jobbet, fordi arbejdet flytter sydpå og bliver udført af importeret østeuropæisk arbejdskraft på dumpingvilkår, som vi hverken kan eller vil konkurrere med.

Regeringen har det med at udstikke det, den vel ser som dummebøder. For eksempel når fradraget for faglige kontingenter beskæres – for at stække vingerne på den fagbevægelse, som skal kæmpe mod forringelserne for medlemmerne! Det er vi selvfølgelig grundigt trætte af!

Men lad os også se fremad. Og som forbundets hovedbestyrelse udtaler: »Hovedbestyrelsen anser en forøget vækst for forudsætningen for at komme ud af den nuværende krise og for at fremtidssikre Danmark. Hvis vi skal klare fremtidens udfordringer med faldende arbejdsstyrke og flere ældre medborgere, er det nødvendigt at satse på at få flere i arbejde og på forskning og uddannelse«.

Det er en satsning, der kræver en ny regering. Socialdemokraterne og SF har vist vejen med deres fælles udspil om en Fair løsning. Det vil vi komme til at tale mere om op til det kommende – forhåbentlig forløsende – folketingsvalg!

Med venlig hilsen

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

Dansk ­ arbejdskraft uønsket ­ Side 4-5

Her koster én cigaret 45 kr.! side 6-7

Ny vej til medlemmerne og ORGANIZING ­ TEMA side 12-17

12-17

Et ordentligt BRØD TEMA side 24-28

6-7 Øvrige sider Sundhedsordning til butiksslagtere 10

Erstatning giver mig jo ikke et normalt liv 36

»Troede ikke forsikringen gjaldt for mig …« 11

Aktuelt om a-kasse 38

Tonsvis af kød til nordmændene 18 Bageren i containeren 20 Ajour 22, 40 Det kan (KUN) gøres bedre! 29

24-28

TR-Forum i PensionDanmark 42 Rundt om 43 Fri: På vagt for idrætsskader og udsatte familier 45

Kodeord: Tillid og Tryghed 30

Krydsord 46

Connys knuste hæl – en solstrålehistorie fra Arla 32

Fagligt talt: Åh nej: Ny efterlønssag! 47

Alka udvider repertoiret – HUSK at tjekke dine forsikringer! 35

Bagsiden: Bagersvenden og Zumba-børnene 48

Leon fandt vejen ud af kriminalitet­ Side 8-9

substans // 05 // 2010

3

Dansk arbejdskraft uønsket Af Emilia Maria van Gilse

TAG ANSVAR! Slagteriet i Brørup og Jutland Meat i Struer går målrettet efter at hyre udenlandsk arbejdskraft frem for at ansætte ledige. Det er ikke bare ødelæggende for de ledige medarbejdere, der bliver overhalet, men også for den danske model.

Der var engang, da der var mangel på arbejdskraft i Danmark. Det er i virkeligheden bare få år siden, og dengang måtte mange danske virksomheder kigge til udlandet – primært til Østeuropa – når der skulle besættes ledige stillinger.

Men den tid er slut, og køen af ledige er desværre alt, alt for lang. Virksomhederne burde altså trygt vende tilbage og tage fat i Fødevareforbundet NNFs afdelinger eller de kommunale jobcentre, når de har brug for ekstra arbejdskraft.

Men det gør de ikke!

Ja til polsk, nej til dansk Både på slagteriet i Brørup og på Jutland Meat i Struer kommer nye medarbejdere i stigende grad fra udlandet.

Jutland Meat kunne ellers uden problemer få nok så mange kvalificerede slagteriarbejdere, i og med at afdelingen Midt Vestjylland har omkring 150 slagteriarbejdere stående i sit kartotek over ledige.

Blandt dem er tidligere medarbejder på Jutland Meat Dan Mortensen, der sammen med syv danske kolleger fik fyresedlen den 27. august. De arbejdede på slagteriet sammen med flere fra Østeuropa, der vel at mærke ikke blev fyret. Tværtimod fik flere af dem tilbudt fast job.

Omkring 75 % af slagteriarbejderne på Jutland Meat kommer fra udlandet.

Ingen uddannelse til danske ledige Situationen på slagteriet i Brørup er skåret over samme læst, men der er forskelle. Slagteriet har planer om at udvide produktionen, men vil ikke benytte lejligheden til at mindske køen af ledige i Sydjylland.

Slagteriets ledelse vil nemlig ikke gøre sig den ulej-

4

substans // 05 // 2010

lighed at give de ledige den nødvendige opkvalificering.

Man vil hellere rejse til Østeuropa og finde udenlandske arbejdere, der kræver mindre oplæring – for en eller anden oplæring kræves der dog. Slagteriet vil bare hellere bruge ressourcerne på udenlandsk arbejdskraft end på ledige i Danmark.

En ubehagelig glidebane Indtil videre har Fødevareforbundet NNF ikke oplevet samme uvilje mod danske medarbejdere hos Danish Crown som hos de to private slagterier. Men koncernen har slået tonen an ved i starten af oktober at opkøbe et tysk slagteri.

I stedet for at lægge investeringerne i Danmark og dermed gøre sit til at sikre en positiv dansk vækst har koncernen udvalgt et tysk slagteri, hvor medarbejderne generelt set arbejder under nogle helt andre løn- og arbejdsvilkår end dem, danske slagteriarbejdere har kæmpet for.

I den anledning opfordrer Fødevareforbundet NNF naturligvis Danish Crown til at gå uden om kolonnearbejdskraft og i stedet ansætte de kommende medarbejdere under ordentlige forhold.

Tag ansvar Det er naturligvis slagteriernes ejere, der har ledelsesretten og dermed også retten til at beslutte, hvem de ønsker at ansætte. Men det gentagne valg af udenlandsk arbejdskraft er en ubehagelig glidebane, der varsler en dyster fremtid for den danske model: – I Danmark har vi tradition for at hjælpe ledige hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet, hvis de bliver fyret. Når virksomheder vælger at vende blikket mod udlandet, når de mangler arbejdskraft, er det en tikkende bombe under den danske model, siger Ole Wehlast.

side

Særlige kvalifikationer søges

Af Gitte Skov

substans // 05 // 2010

5

Her koster én Af Pia Rosager // Foto Hanne Loop

NETTET STRAMMES OM RYGERNE. Ny restriktiv rygepolitik på Kohberg betyder, at hver cigaret koster ca. 45 kr. Overtrædelse af rygepolitikken betyder afskedigelse uden yderligere varsel. Den første ryger ér fyret.

Det er koldt og sparsomt med lys uden for Kohberg på Tåstrupgårdsvej.

Klokken nærmer sig 22.00 søndag aften.

26-årige Jacob Holmquist stopper op, inden han går ind ad porten. Han trækker kraven op i nakken og skutter sig, mens han finder pakken med cigaretter og en lighter frem fra lommen. Han vælger at ryge på forskud. Når han først har stemplet ind, bliver det dyrt.

– Det har givet en meget dårlig stemning på arbejdspladsen – både blandt rygerne og ikke-rygerne, fortæller Jacob Holmquist. Holdningen er, at det er uretfærdigt og at gå alt for vidt, at nogle får betalt deres pauser, mens andre trækkes i løn og overtid.

Rigtig dyrt. Over 45 kr. koster hver påbegyndt cigaret.

Frisk luft – også 45 kr.

Stempl ud – hvis du får lov Med den nye restriktive rygepolitik, der trådte i kraft den 1. juli i år, blev der indført totalforbud mod rygning på Kohberg Bakery Groups matrikler i hele landet.

Så det er slut med, at rygere kan gå udenfor og ryge en cigaret i deres pauser uden at blive trukket for minimum et kvarter. Samtidig skal de tage arbejdstøjet af, trække i civil og gå uden for porten. – Og kun hvis de får lov af deres leder.

Uanset om de bruger otte minutter på deres rygepause eller et helt kvarter, bliver de minimum trukket for et kvarter. Jacob og hans kolleger, der arbejder på nathold på lageret, har en timeløn på omkring 185 kr. Derfor koster hver enkelt cigaret dem nu over 45 kr. i tabt løn.

Kolleger, der holder sig inde i kantinen i pauserne, får derimod deres 2 gange 20 minutters pause betalt. Alle timelønnede medarbejderes pauser er nemlig betalt, mod at de står til rådighed i pausen.

6

Og rygerne er ikke til rådighed, når de stempler ud, lyder den klare melding fra Kohbergs ledelse.

substans // 05 // 2010

– Paradoksalt nok så sidder ikke-rygerne nu fanget derinde i deres pauser, siger Jacob og peger ned mod kantinens oplyste vindue i bygningen inde bag hegnet.

– Med den nye rygepolitik skal alle, der vil ud og trække frisk luft, nemlig også stemple ud nu. Dermed bliver de trukket for minimum et kvarter i løn – uanset om de går ud for at ryge eller trække frisk luft.

– Det benyttede mange sig af førhen. For der bliver varmt og dårlig luft på lageret.

Ventilationen er dårlig. Den larmer så voldsomt, at vi skal tage høreværn på, hvis den er tændt. Så det er den sjældent. Derfor får alle brug for lidt frisk luft – især i de varme sommernætter.

Men det kan vi altså kun få mod løntræk på et kvarter per mundfuld frisk luft eller cigaret nu, siger Jacob og ryster på hovedet.

Kollektiv straf Baggrunden for den skærpede rygepoli-

tik er ifølge HR-chef Nanna Noe hygiejnemæssige forskrifter.

– Indtil 2009 var der totalt rygeforbud på virksomheden. Det lempede vi i 2009, så de ansatte kunne ryge på særlige steder med respekt for hygiejnemæssige regler.

Men det var der desværre enkelte medarbejdere, der ikke kunne finde ud af at overholde. Vi fandt cigaretskodder rundt omkring og delte advarsler ud til dem, der overtrådte reglerne. Men det løste ikke problemet. Derfor har vi fundet det nødvendigt at indføre totalt rygeforbud.

Og det er gennemført med fuld opbakning fra et enigt samarbejdsudvalg, siger Nanna Noe.

Trukket ned over hovedet Det med det enige samarbejdsudvalg står både Jacob Holmquist og tillidsrepræsentant Carsten Michael Pedersen uforstående over for. Rygepolitikken blev uden videre meldt ud og slået op på sedler rundt omkring på virksomheden i Tåstrup. Og Carsten Michael Pedersen oplever, at ledelsen har skabt et unødvendig dårligt arbejdsklima ved at handle hen over hovedet på de ansatte i Tåstrup.

– Det kan godt være, at samarbejdsudvalget på hovedkontoret i Bolderslev i Jylland har været inddraget. Men det har SU her i Tåstrup ikke. Og selvom ledelsen har retten til det, forhindrer det jo ikke, at man gør det lidt elegant med en anstændig dialog i samarbejdsudvalget.

Det har man ikke ønsket, ligesom man ikke har ønsket at etablere et rygerum.

Her er svaret et kontant: »Nej«.

cigaret 45 kr.!

Urimelig straf Både Jacob Holmquist og Carsten Michael Pedersen har stor forståelse for, at de hygiejnemæssige forskrifter skal følges. De er også enige i, at det var noget svineri, at der blev fundet cigaretskod.

Men de mener, det er urimeligt at straffe alle rygere kollektivt, fordi nogle få har overtrådt reglerne.

HR-chef Nanna Noe forstår udmærket, at de regelrette og hensynsfulde rygere er harme over forskelsbehandlingen af rygere og ikke-rygere.

– Det er meget forståeligt, at de, der godt kan finde ud af at respektere reglerne, føler det urimeligt, at de nu også kommer til at bøde for de kolleger, der ikke kunne.

Det er smadderærgerligt, at få har ødelagt det for de mange.

På spørgsmålet om, hvorvidt lederne på Kohberg ikke kan planlægge arbejdet, så rygerne kan få deres to overenskomstmæssigt betalte pauser, under forudsætning af at de udelukkende stempler ud med lederens tilladelse, svarer hun imidlertid: – Når de stempler ud og forlader arbejdspladsen for at ryge, er de jo ikke til rådighed.

Første fyreseddel uddelt At rygerne skal tage den nye rygepolitik helt bogstaveligt og alvorligt, understreges af, at den første ryger har fået sin fyreseddel – uden yderligere varsel. substans // 05 // 2010

7

Leon fandt vejen skulle have en uddannelse, så skulle det have med fødevarer at gøre. Hjemme i Faaborg fik han da også job som arbejdsdreng i et bageri, og det var planen, at han senere skulle i lære.

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

Leon har krydset klinger med mange problemer i sit liv.

Men han har vundet kampene. Han har netop bestået svendeprøve med ros.

MØNSTERBRYDER. Som barn fik han ofte tæsk af sin alkoholiserede far. Skolen var ét langt mareridt, så Leon slog tidligt over på en kriminel løbebane. Men han ville det anderledes. Han ville have et liv og kom i slagterlære. Nu har Leon bestået svendeprøve – med ros!

Leon voksede op på livets skyggeside, hvor hans alkoholiserede far ofte gav ham tæsk.

Da han var omkring seks år, blev forældrene skilt, men da havde Leon allerede fået dybe ar på sjælen. Han havde mistet tilliden til de voksne. Leon blev aggressiv, og det smittede senere af på hans skoletid. Der var ingen, der ville være kammerat med en dreng, der var aggressiv og utilregnelig.

Leon udviklede sig stille og roligt til den vrede unge mand.

– Det hjalp, da jeg kom på idrætsefterskole. Vi skulle være fysisk aktive, så jeg knoklede mig til en fysisk træthed. På den måde fik jeg afløb for mine indestængte aggressioner. Og det havde jeg det egentlig godt med, fortæller Leon Lindholm Pedersen, der i dag er 22 år.

Ville være bager Leon besluttede tidligt, at hvis han en dag

8

substans // 05 // 2010

– Jeg fik pludselig mange penge mellem hænderne og havde mulighed for at tage favntag med livet. Det skulle leves. Og det blev det. Jeg begyndte at ryge hash, men det tog overhånd. Jeg kunne ikke passe mit arbejde, og selv om jeg fik mange chancer, så endte det med, at jeg blev fyret. I stedet brugte jeg tiden sammen med kammeraterne, der heller ikke havde noget at stå op til.

Leon bevægede sig mere og mere ind på den kriminelle løbebane, for han skulle bruge penge til narko. Vold, tyverier og hærværk hørte til dagens uorden. Der skulle ikke meget til at tænde mig. Min lunte blev kortere og kortere, som han udtrykker det.

Taget af politiet – Når jeg var påvirket, var jeg usårlig, fortæller Leon, der blev taget for flere mindre lovovertrædelser.

Da Leon var omkring 17 år, var hans synderegister imidlertid blevet så langt, at han i retten blev idømt en såkaldt ungdomssanktion, der er et alternativ til fængsel. Han skulle bl.a. være to måneder på en lukket institution og senere på en åben.

Men Leon havde svært ved at holde sig på den rette kurs og specielt væk fra hashen.

– Jeg kunne sidde over for de voksne med tårer i øjnene og bedyre, at jeg var en rigtig god dreng. Men mit skuespil hjalp ikke. Urinprøverne talte deres tydelige sprog. Her kunne man se, at jeg havde røget hash. Straffen var en tur tilbage på en lukket institution.

Leon kom på institutionen »Satellitten« i Tørring ved Vejle og arbejdede bl.a. med at samle vinkasser. Men det var der ingen fremtid i. Leon havde stadig drømmen om at have med fødevarer at gøre.

Her er drømmejobbet – Jeg husker ikke hvornår og hvordan.

Men en dag stod jeg i slagterafdelingen i SuperBrugsen i Tørring. Jeg blev dybt fascineret af arbejdet og vidste med det samme, at det var slagter, jeg ville være.

Men, siger Leon, mulighederne for at komme i lære var ikke de bedste. Hvem ville have en kriminel knægt?

Men den daværende uddeler sagde ja.

Der skulle dog gå ni måneder, fordi man havde en lærling, som skulle uddannes først. Og i den tid skulle Leon holde sig helt væk fra stoffer og kriminalitet.

– Her var der pludselig nogle voksne, som stod med fremstrakte hænder og ville give mig en chance. Det var helt fantastisk. Jeg har været clean siden, fortæller Leon, der tog grundforløbet på teknisk skole i Vejle og den 1. august 2006 kom i slagterlære.

Men der blev ikke taget på den unge

Leon skulle have en chance Uddeler i SuperBrugsen i Tørring, Henrik Hornemann, var sammen med slagtermester Gunnar Kølbæk villig til at give Leon en chance.

– Leon begyndte som løsarbejder med at fylde op på hylderne og lignende, så vi kunne se ham an. Han fik også lov til at hjælpe lidt til i slagterafdelingen. Vi kunne se, at han havde stor interesse for arbejdet, men krævede, at han skulle holde sig på sporet. Leon fik at vide, at det var hans livs chance. Den greb han. Og det er vi alle glade for i dag, siger Henrik Hornemann.

ud af kriminalitet mand med fløjlshandsker. Leon husker de første mange måneder som virkelig hårde.

Hårde, men kærlige – Min mester, Gunnar Kølbæk, og de andre ansatte i slagterafdelingen var over mig hele tiden. Gjorde jeg noget forkert, så fik jeg det at vide på en meget kontant måde. Der blev ikke lagt fingre imellem. I dag kan jeg godt se, at det var den bedste og mest effektive måde at hjælpe mig på. Jeg havde jo en masse negativ ballast i min rygsæk.

De var der for at hjælpe mig. De gjorde det, fordi de kunne lide mig. Det er et stort ord, men jeg følte det senere som kærlighed, fortæller Leon, der bestod svendeprøve på slagterskolen i Holstebro med ros.

Leon var begyndt et nyt og meget anderledes liv. Han var kommet ud af kriminalitet og sit misbrug. Han havde fået egen lejlighed og fundet en kæreste.

Det forhold gik imidlertid i stykker.

Ad snirklede omveje blev de kærester.

Og for at have rene linjer fortalte Leon ærligt Anica om sin fortid. – Det var en barsk fortælling, men noget anderledes end alt det, mine veninder havde fortalt. Det afskrækkede mig dog ikke, fortæller Anica, der i dag bor sammen med Leon i deres nu fælles hyggelige lejlighed.

Leon er glad for det afvekslende job. – Det er det helt rigtige arbejde for mig at være slagter, siger han.

– Jeg fortalte også Anicas familie om min baggrund, og det har de accepteret, fortæller Leon, der har planlagt sin fremtid. Han vil en dag være selvstændig slagtermester.

– Jeg er utrolig glad for at være slagter og giver da også gerne en hånd med, hvis der er brug for mig på min fridag.

Det er et fantastisk håndværk, som man kan være stolt af. Og det er jeg. Fortid er fortid. Nu er det fremtiden, det gælder.

Og kun fremtiden, siger slagtersvenden fra Tørring.

Men så dukkede Anica pludselig op i supermarkedet.

– Jeg lagde mærke til Anica, fordi hun kom flere gange om dagen. Jeg syntes, det var lidt mærkeligt, men tænkte egentlig ikke mere over det. Jeg koncentrerede mig om mit arbejde. Piger kom i anden række.

Anicas kærlighed Men Anica Pagh Høybye, som i dag er 19 år og netop begyndt sin uddannelse som butiksassistent, havde en plan. For selv om veninderne i kraftige vendinger advarede hende mod at søge kontakt med »ham den kriminelle«, så var hun vildt forelsket og gjorde alt for at få Leons opmærksomhed.

substans // 05 // 2010

9

Telefonrådgivning Psykologhjælp, hvis du oplever problemer på arbejdspladsen, f.eks.

• røveri eller trusler • arbejdsulykker • mobning • fyring.

Misbrugsrådgivning, hvis du har problemer med • Alkohol • Medicin • Stoffer.

Fysioterapeut mv.

Gratis behandling på det lokale sundhedscenter hos • kiropraktor • fysioterapeut • massør • zoneterapeut.

Et godt gennembrud Sundhedsordning. Butiksslagterne først med kollektiv sundhedsordning. Men andre følger efter.

Slagtermestrene i DSM blev de første til at gennemføre en kollektiv sundhedsordning med Fødevareforbundet NNF. – Vi er meget tilfredse med at kunne sætte den første af den slags ordninger i værk, siger forbundets næstformand Jens Peter Bostrup.

Et mindretal af butiksslagterne er i forvejen omfattet af en sådan ordning, fordi nogle slagtermestre har indgået en aftale med et forsikringsselskab om det.

– De har i realiteten allerede nu de samme goder, som alle kollegerne på området får.

Og de vil efterhånden glide over på den ordning, som nu er oprettet gennem Industriens Pension som led i den kollektive overenskomst, siger Jens Peter Bostrup.

Han ser frem til en udbredelse af sundhedsordningen til andre områder. De næste, der står for tur, er bagerne, idet Fødevareforbundet NNF har indgået en lignende aftale, som skal træde i kraft næste år, med bagermePD strenes organisationer.

10

substans // 05 // 2010

Sundhedsordning til butiksslagtere SUNDHEDSORDNING. Ny sundhedsordning giver butiksslagtere gratis behandling hos f.eks. kiropraktor, fysioterapeut, massør og psykolog.

Fra 1. oktober 2010 er sundhedsordning en del af overenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre (DSM). Ordningen giver mulighed for behandling af smerter eller andre skader, der er opstået på grund af arbejdet.

Hjælpen er tæt på

Sundhedsordningen giver ubegrænset adgang til:

Hvis du får brug for sundhedsordningen, skal du ringe på telefon 7033 2050 og bestille tid.

Behandlingen vil foregå på et af Falck ­Healthcares mange sundhedscentre. Du kan altid finde et sundhedscenter inden for 30 km fra din bopæl eller arbejdsplads.

Se liste over Falck Healthcares sundheds– Med mulighed for gratis behandling bli- centre: [Link til www.falckhealthcare.dk/ sundhedscentre] ver det lettere at tage kroppens signaler alvorligt og hurtigt gøre noget ved det, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension.

Sådan gør du

• Behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, massør og zoneterapeut.

• Telefonkonsultation hos psykolog eller misbrugsterapeut.

• En sundhedsprofil, der giver overblik over ens sundhedstilstand og hjælper med at forebygge sygdom.

Sundhedsprofil Med en sundhedsprofil får du rådgivning om dit helbred og gode råd til, hvordan du kan leve sundere og forebygge sygdom.

Læs mere på www.industriens­pension.dk/ sundhed

Jette er nu tilbage hos Carletti på fuld tid.

Pengene fra Industriens Pension gjorde det lidt lettere at komme i gang igen.

»Troede ikke forsikringen gjaldt for mig …«

KRITISK SYGDOM. Jette Nielsen fra Århus skylder sin kirurg og veninde en stor tak. De hjalp Jette med at søge om erstatning fra Industriens Pension, da hun fik brystkræft. Efter flere års arbejde sikrer Industriens Pension og PensionDanmark nu som de første pensionsselskaber, at kritisk syge fremover får automatisk besked om, at de kan have ret til en udbetaling. en forsikring, og derfor ikke kontakter os, så vi kan udbetale forsikringssummen til dem«, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension.

– Lige pludselig så var knuden der. Det gik så stærkt. Jeg tænkte kun på at komme til lægen og få den fjernet, siger Jette.

Jette fik i alt 100.000 kr. skattefrit

Dette arbejde har endelig båret frugt.

Fremover sender Sundhedsstyrelsen et brev til medlemmer af Industriens Pension, der får en kritisk sygdom.

Desværre var det en sjælden form for brystkræft, som betød, at nogle lymfeknuder også skulle opereres væk. Jette har været igennem flere operationer.

– Pengene har gjort det hele lidt lettere. De er blevet brugt på at forsøde hverdagen, og jeg har købt en el-cykel, så jeg nemmere kan komme i gang igen, siger Jette.

Pensionsordning kom til hjælp

Bedre vilkår for kritisk syge

Sygdommen betød, at Jette var sygemeldt igennem et par måneder fra sit job hos slikfabrikken Carletti. Gennem sin overenskomst er Jette medlem af Industriens Pension og forsikret ved kritisk sygdom.

Jette er langtfra ene om ikke at vide, hvornår forsikringen kan bruges. Undersøgelser fra Industriens Pension har vist, at kun hver tredje ved, at de har en forsikring ved kritisk sygdom.

– Jeg vidste ikke, at jeg kunne få penge fra Industriens Pension før min pension.

Heldigvis sagde min kirurg, at jeg skulle undersøge det. Men jeg troede, at jeg var

»Vi har gennem tre år arbejdet for at få gennemført en løsning på det problem, at kritisk syge går glip af tusindvis af kroner, fordi de ikke er klar over, at de har

Af Pia Rosager //

for gammel til at få forsikringen. Derfor er jeg meget taknemlig for, at min veninde skubbede til mig og fik mig til at søge, siger Jette.

Foto Henrik Bjerg

Vi kender ikke dagen, før solen går ned.

Det måtte Jette Nielsen fra Århus sande, da hun en eftermiddag fandt en stor knude i sit bryst.

Forsikring ved kritisk sygdom dækker blandt andet alvorlige former for kræft, blodpropper og hjerteoperationer. Se hele listen på www.industrienspension.dk.

Forsikringssummen er 100.000 kr., men kan sættes op eller ned.

Brev fra Sundhedsstyrelsen 1. Sundhedsstyrelsen foretager en månedlig samkøring af forsikringsselskabernes kunderegistre med Landspatientregistret, hvor alle danskeres diagnoser er registreret.

2. Sundhedsstyrelsen sender et brev til de patienter, der har en forsikring, og opfordrer patienterne til at henvende sig til deres forsikringsselskab.

Indtil videre er det kun Fødevareforbundet NNFs pensionsselskaber, Industriens Pension og PensionDanmark, der sikrer deres medlemmer denne service.

substans // 05 // 2010

11

N A OR G Ny vej mod flere medlemmer

ORGANISERING. Hver gang seks danskere går på arbejde, har de fire gratister med på ryggen.

Fødevareforbundet NNF styrker nu indsatsen for flere medlemmer. Tag også med Substans til Skotland og se, hvordan »organizing« kan få selv nærige skotter til at betale fagforeningskontingent.

Mark Torabi, Fødevareforbundet NNFs nyansatte »organiseringsmager«, skal understøtte de lokale afdelingers arbejde med organisering af arbejdspladser.

12

1 mio. danskere lukrerer nu på de løn-, uddannelses-, pensions- og barselsfordele, som deres 1,5 mio. tilbageværende kolleger i overenskomstbærende fagforbund skaffer dem. Og antallet af gratister vil vokse, lyder advarslen i ny rapport fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

Organiseringsmageren

4 ud af 10 danskere har nemlig valgt at spare fagforeningskontingentet helt væk eller melde sig ind i såkaldt gule forsikringsfagforeninger, der ikke forhandler kollektive overenskomster. Det betyder med lidt mere barske ord, at hver gang 6 kontingentbetalende danskere går på arbejde, har de 4 gratister hængende på ryggen. Der er nemlig kun 1,5 millioner medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger tilbage til at betale for de goder, alle nyder godt af.

Mark Torabi kommer fra en stilling som organizer på hotelog restaurationsområdet i fagforbundet 3F. Her havde han til opgave at overføre den britiske organizer-model, som han bl.a. gennem praktiske studier i England og Holland har uddannet sig i, til det danske arbejdsmarked. Det kan han så bruge som inspirationskilde til udfordringen i Fødevareforbundet NNF, hvor opgaven meget kontant går ud på at være med til at knække den nedadgående kurve for organiseringen på arbejdspladserne.

– Det er især folk uden eller med ringe uddannelse, folk med anden etnisk baggrund end dansk og folk med lave indkomster, der ikke er medlemmer af de klassiske fagforeninger. Der er flere af dem inden for serviceerhvervene på det private arbejdsmarked, og det er en branche præget af vækst. Derfor vil outsiderne sandsynligvis også blive flere i fremtiden, siger professor Jesper Due, en af ophavsmændene til rapporten.

Mark Torabi, der egentlig hedder Mahdad Parnian Torabi, stammer i øvrigt fra Iran, men kom til Danmark som flygtning sammen med sin mor og lillebror under IranIrak-krigen. Han er uddannet produktionsingeniør, men har de seneste seks år beskæftiget sig med organisering i fagbevægelsen. Forud for stillingen i 3F var han ansat i HK Hovedstaden som hovedansvarlig for ungdomsafdelingen.

På 15 år har LO mistet en kvart million medlemmer – eller mere end hvert femte medlem. Og Fødevareforbundet NNF har mistet tæt ved 1.500 alene det seneste år.

På de følgende sider kan du tage med Substans til Skotland og se, hvordan Englands store fagforening Unite har vendt medlemstilbagegang til fremgang.

substans // 05 // 2010

Det skal et toårigt organiseringsprojekt rette op på. Fødevareforbundet NNF har netop ansat 32-årige Mark Torabi som projektkoordinator. Han får som overordnet opgave at kvalificere og understøtte de lokale afdelingers arbejde med organisering af arbejdspladser.

G N I N IZ UNITE kæmper for flere »UNITE« hedder fagforeningen – »Foren jer«.

Og det er lige, hvad det handler om: Arbejdere må forene sig, hvis de skal klare sig i arbejdskampen. Sådan var det i gamle dage, og sådan er det også i dag i Storbritanniens største fagforening.

UNITE vil ikke bare se passivt til, at medlemstallet falder! Den vil kæmpe for at få medlemmerne tilbage og har ansat 100 organisatorer – eller »organizers«, som det hedder på engelsk – som ikke skal lave andet end at organisere nye arbejdspladser.

Samtidig går alle andre faglige sekretærer ind i kampagnen »100 %«, der skal skaffe fagforeningen nye medlemmer, hvor UNITE allerede har overenskomst.

Sådan organiserer man en ­arbejdsplads En af frontkæmperne er lederen af ­UNITE i Edinburgh, Skotland, Pat Rafferty, der er chef for fire nye organisatorer foruden syv almindelige faglige sekretærer.

– Når vi organiserer nye arbejdspladser, begynder vi i bogstaveligste forstand uden for porten, fortæller han.

Ideen kommer som regel efter et tip fra en af de ansatte, der ringer ind til fagforeningen.

– Vi snakker med vedkommende om, hvad problemerne er. Det er ikke altid

løn, et sted handlede det om, at ledelsen tog tid på alle ansattes toiletbesøg, fortæller Pat Rafferty.

Som det første skridt rejser et par af organisatorerne til den by, det handler om.

Måske mødes de med den ansatte på en parkeringsplads uden for porten og sommetider endnu længere væk.

– Næste gang kommer der flere ansatte med, og samtalen bevæger sig fra at snakke om de konkrete problemer til at snakke om konkrete løsninger, fortæller Pat Rafferty.

Snart er der folk nok til, at de kan holde et fyraftensmøde nede i byen, hvor organisatorerne sætter deres problemer på dagsordenen og fortæller, hvordan fagforeningen kan hjælpe dem her og nu.

– Næste skridt er at opstille krav, og så starter vi en underskriftsindsamling for kravene – sammen med de utilfredse ansatte. Samtidig forklarer vi dem, at det er vigtigt, at de melder sig ind i UNITE, fortæller han.

Det er nemlig afgørende, at mindst 50 procent skriver under på kravene, og mindst 10 procent melder sig ind.

Så har vi ret til at forhandle de opstillede krav. Det ender ofte med, at vi får en overenskomst og mange flere nye medlemmer, fortæller den skotske fagforeningsleder stolt over systemet.

Sådan får man alle med UNITE har genopfundet sig selv som kamporganisation – og kalder sig en »fighting back union«.

Pat Rafferty har selv en fortid på en stor arbejdsplads længere inde ad fjorden, INEOS, der med stor succes har kørt en 100 %-kampagne og fået de nærige skotter til at slippe kronerne til et kontingent.

Af Lars Møller, Marianne Eskildsen, Poul Damgård og Pia Rosager

ORGANIZING. Mens LO og Fødevareforbundet NNF mister medlemmer år efter år, vinder den britiske fagforening UNITE de tabte medlemmer tilbage. Det sker ude på pladserne gennem aktiv rekruttering og lokal klassekamp.

– Vi forærer det ikke væk. Det koster 10 pund om måneden at være med, siger han – hvilket svarer til 91 kr. om måneden.

– Metoden er at kæmpe for medlemmerne. Vi får ikke nye medlemmer ved at presse folk til at melde sig ind. Vi skal vise dem, at det nytter, siger Pat Rafferty.

Organisatorerne går systematisk til værks i kampagnerne. Deres metode er at kort-

Når vi organiserer nye arbejds­ pladser, begynder vi i bogstave­ ligste forstand uden for porten.

Pat Rafferty

substans // 05 // 2010

13

OR G A N I Z I N G lægge hver arbejdsplads – med lister over ansatte, organiserede og uorganiserede, foruden problemer og muligheder. Pat Rafferty gennemgår listerne og arbejdspladserne en for en sammen med de involverede organisatorer og faglige sekretærer.

– Jeg mødes med hver enkelt hver sjette uge og diskuterer, hvad de har gjort for at skaffe nye medlemmer. Vi snakker om problemerne og prøver at finde løsninger, for eksempel konkrete krav eller måske et fagligt kursus, hvis der mangler viden på arbejdspladsen, fortæller han.

Kampagnerne virker – Hele fagbevægelsen mister medlemmer. Ikke engang UNITE kan helt holde skansen, men hvis vi ikke havde haft kampagnen, var det gået helt galt. I Skotland har vi fået 2.000 nye medlemmer, siger Pat Rafferty.

Hele UNITE har fået 20.000 nye medlem-

mer, siden kampagnen begyndte for et par år siden.

– Og så skal I uddanne folk i at organisere. I må have nogle organisatorer, der så kan lære andre at organisere.

Sådan sælger man en fagforening

– Endelig skal man være parat til at slås for medlemmerne. Det er vigtigt, at man kender deres problemer på første hånd, siger han og tilføjer:

I UNITE får medlemmerne alle mulige tilbud om rabatordninger, forsikringer og juridisk rådgivning og gratis testamente.

– Men gode tilbud sælger ikke en fagforening. Folk er mere interesserede i, hvad fagforeningen kan gøre for dem, siger Pat Rafferty.

Pat Rafferty trækker lidt på smilebåndet, da vi spørger ham, om han kan give kollegaerne i Fødevareforbundet NNF i Danmark et par gode råd om, hvordan de skal få flere medlemmer.

– Først og fremmest bliver I nødt til at finde ud af, hvordan man kan yde en proaktiv indsats for det. Medlemmerne kommer ikke af sig selv, siger han.

»Det er tillidsmændene og aktivisterne, der trækker det store læs. Uden dem kan vi ikke vinde«, siger Pat Rafferty om kampen for flere medlemmer.

– Det er tillidsmændene og aktivisterne, der trækker det store læs. Uden dem kan vi ikke vinde!

UNITE organiserer »Food, Drink and Tobacco« Det britiske svar på Fødevareforbundet NNF er UNITEs »Food, Drink and Tobacco«-sektor, der organiserer alle inden for mad og drikke: Fra whiskeydestillatørerne i det skotske højland til smørrebrødsjomfruerne i Heathrow Lufthavn.

UNITE vil gerne organisere alle inden for sektoren, og der er nok at tage af: • 350.000 arbejder på fabrikker for internationale virksomheder som Heinz, Unilever, Scottish Courage, Interbrew og Coors Brewing.

• 800.000 arbejder i detailhandlen fra supermarkedskæder til de mindre butikker som slagtere og bagere. 175.000 er beskæftiget med transport af fødevarer – som Coca-Cola, Cadbury og Nestlè.

• 1,3 millioner arbejder inden for hotel, restauration og catering, herunder mange kvinder på deltid.

En tredjedel af de ansatte er ufaglærte.

I Storbritannien er tobak og fødevarer den største industrisektor, der med en omsætning på 70 milliarder pund repræsenterer 15 procent af hele industrien.

Kæmpe fagforening med direkte demokrati Med omkring 2 millioner medlemmer er UNITE den største fagforening i Storbritannien.

Selv om den er større end LO, er UNITE demokratisk styret af medlemmerne. Formanden og generalsekretæren er direkte valgt af medlemmerne – med stemmesedler og stemmebokse, som vi kender det fra folketingsvalg.

Hovedbestyrelsen er indirekte valgt af de forskellige sektorer og regionerne i Storbritannien, der tæller Skotland, Wales, Nordirland og flere engelske regioner.

14

substans // 05 // 2010

I 2008 startede vi 100 %-kampagnen. Den gik enormt godt.

Blandt de faglærte og ufaglærte er vi oppe på 100 procent, mens organisationsgraden er mindre for funktionærer og underleverandører.

Mark Lyon

Nærige skotter betaler gerne kontingent ORGANIZING. Tillidsmændene er nøglen til flere medlemmer. De kender de uorganiserede kollegaer og deres problemer. Dem skal fagforeningen hjælpe med at løse. Det giver nye medlemmer på gamle højborge.

– Skotterne er da ikke nærige, siger begge tillidsmænd med én stemme, da Substans besøger deres arbejdsplads lidt uden for Edinburgh.

Vi har spurgt om, hvordan det i en tid med medlemstilbagegang er lykkedes dem at hverve flere medlemmer – når nu skotterne har ord for at have svært ved at komme til lommerne ...

– Intet kunne være længere fra sandheden. Tværtimod er de ikke bange for at punge ud til strejkestøtte eller velgørenhed, siger Mark Lyon, der er UNITEs formand på den store arbejdsplads.

Hans næstformand, Stephen Dean, følger trop: – Skotterne er ikke kede af at betale kontingent til fagforeningen. Det har vi bevist.

Vi skal bare give dem noget for pengene, siger han.

Og »noget for pengene« handler på deres store arbejdsplads, raffinaderiet INEOS, ikke om bogklubber og billige forsikringer, men om klassiske fagforeningsdyder: Arbejdskampe. Krav. Strejke.

Og sejre.

Frem for alt sejre.

Lokal 100 %-kampagne Vi befinder os inde i en af de skotske fjorde på en af Skotlands største arbejdspladser med over 1.000 medarbejdere foruden hundredvis af fastansatte blandt underleverandørerne. Det er en blandet flok, der arbejder her på raffinaderiet, der tidligere tilhørte oliegiganten BP. Forhistorien ligner den, vi kender i Danmark, og som er almindelig overalt i Storbritannien efter Margaret Thatchers succes med at underminere fagbevægelsen i landet. Medlemstallet faldt, og siden er medlemmerne blevet ved med at sive fra fagforeningerne.

Men for to år siden var det slut. Da tog tillidsmændene på INEOS kampen op med apatien og fagforeningens dårlige image.

De startede en 100 %-kampagne, der har til formål at få organisationsgraden op på noget nær 100 procent.

Det lykkedes.

– I 2008 startede vi 100 %-kampagnen.

Den gik enormt godt. Blandt de faglærte og ufaglærte er vi oppe på 100 procent, mens organisationsgraden er mindre for funktionærer og underleverandører, siger Mark Lyon.

Han er både formand for UNITE på INEOS og medlem af hovedbestyrelsen for hele UNITE i Storbritannien.

Som sådan var han med til både at beslutte kampagnen for flere medlemmer og at føre den ud i livet på sin egen arbejdsplads.

– I dag har vi en organiseringsgrad på gennemsnitligt 90 procent. Og vi er ikke færdige, siger han.

Kampagnen gav 250 nye medlemmer, heraf 50 fra underleverandørerne, så UNITE nu tæller 1.200 medlemmer på INEOS.

Fra fag til fag, hus til hus Helt enkelt var det ikke.

Det begyndte med tillidsmandskurser. En af UNITEs organisatorer kom op til raffinaderiet og trænede UNITEs 64 tillidsmænd i at rekruttere nye medlemmer.

– Vi udvalgte os potentielle mål, både blandt uorganiserede faggrupper og enkelte medlemmer, og så gik vi i gang med at finde ud af, hvad de sloges med, fortæller Mark Lyon.

substans // 05 // 2010

15

OR G A N I Z I N G Arbejdslederne var en særlig målgruppe med meget få organiserede.

– Dem henvendte vi os til ved at foreslå dem en overenskomst, fortæller Mark Lyon. Der var snart nok interesserede til, at UNITE kunne kræve forhandlinger om en overenskomst for INEOS’ arbejdsledere.

– Vi vandt, siger en smilende Mark Lyon og slår ud med hånden.

De vandt i dobbelt forstand, for nu blev også den faggruppe organiseret.

Men kampen for flere medlemmer gik også fra hus til hus: – Vi bearbejdede uorganiserede kollegaer enkeltvis ved at tage fat i, hvad de var utilfredse med. For eksempel var en kvinde utilfreds med, at hun efter barsel kom på deltid. Hende skaffede vi fuld tid. Hun meldte sig ikke bare ind, hun blev også en af de nye organisatorer, fortæller næstformanden Stephen Dean.

Strejkede til sejr Arbejdsmiljø optager mange – og blev dermed et mål for en mere offensiv fagforening.

– Folk er bekymrede for deres helbred.

På det seneste har vi haft tre kræfttil-

Skot­ terne er ikke kede af at be­ tale kon­ tingent til fagfor­ eningen. Det har vi bevist. Vi skal bare give dem noget for pengene.

Stephen Dean 16

substans // 05 // 2010

fælde. Vi kræver det undersøgt og får ­UNITEs egne eksperter til at hjælpe sagerne på vej, siger Mark Lyon.

Sikkerhed på arbejdspladsen er generelt noget, der optager de ansatte.

– Vi starter typisk med at snakke sikkerhed, og så introducerer vi dem sidenhen til alt det, fagforeningen står for, siger Stephen Dean.

En anden sag, som aktivisterne tog op, var pensionsforhold. Folk var utilfredse med, at arbejdstiden var blevet sat i vejret, samtidig med at pensionsbetalingerne gik ned.

– Det endte med en strejke. Den første strejke i 50 år. Og vi vandt, siger Mark Lyon og understreger dermed hele ideen i 100 %-kampagnen: At de uorganiserede skal se, at det nytter at være i fagforening.

Ingen gruppepres En rekrutteringskampagne handler ikke så meget om at overtale folk til at melde sig ind. Og slet ikke om at presse dem til at blive medlemmer.

– Det er eksemplerne, der skal overbe-

vise dem. Vi prøver bevidst på at være ikke-konfronterende. Der skal være en god stemning, så det falder dem naturligt at melde sig ind, siger Stephen Dean.

– Vi kan heller ikke lide gruppepres fra kollegaerne. Det er bedre, at folk kommer med, fordi de føler sig uden for fællesskabet, siger Mark Lyon.

– Som da 600 medlemmer stemte for at strejke for bedre pension. Det fik folk til at tænke: Det vil jeg være med i, siger ­Stephen Dean.

En vigtig strategi er at sprede succes­ historierne til andre medlemmer, så de kan fortælle historierne videre.

For eksempel historien om den seneste overenskomst, der sikrede arbejderne en lønstigning på 3,5 procent, mens de uorganiserede funktionærer kun fik 1 procent.

Eller historien om lærlinge, der for nogle år siden fik overenskomst på, at de får fast arbejde, når de er udlært.

– Det tiltaler mange af de ansatte. Folk kan lide de unge og vil gerne give dem en chance, siger Stephen Dean.

Sommetider taber de også sager. Som da de krævede fridage til alle de ferieramte, der i foråret blev fanget i den vulkanske aske.

– Vi tabte. Men folk kunne se, at det var urimeligt, og at vi kæmpede for dem, siger Stephen Dean.

E-mail, breve og plakater UNITE sender mange informationer og gode historier ud på e-mail. Det får folk til at spørge: Hvor ved du det fra? Og alene det, at UNITEs medlemmer har informationerne, får mange til at melde sig ind.

– De vil også vide, hvad der sker, siger Stephen Dean – han regner med, at 200 nye medlemmer er kommet til på den måde.

Langtfra alle britiske arbejdere har email eller bruger nettet til at finde informationer.

– Vi skriver også breve til medlemmerne.

Når arbejdsgiveren skriver til de ansatte, så svarer vi igen med et personligt brev til medlemmerne, fortæller Stephen Dean.

Fagforeningen bruger ikke mange penge på pr-arbejde og artikler til de lokale dagblade. Men plakater og foldere er vigtige som informationskilder.

Global fødevarekamp ORGANIZING. Da Kraft Foods slugte Cadbury Chocolate og fyrede 400, svarede arbejderne igen med demonstrationer og lobbyarbejde gennem UNITEs »Food, Drink and Tobacco«-sektor.

Vi kender historien: En stor, multinational fødevarekoncern opkøber fabrikker i et land – og lukker dem i rationaliseringens navn.

Den globale rationalisering vel at mærke.

Sådan var det også, da den amerikanske fødevaregigant, Kraft Foods, tidligere på året overtog Cadbury Chocolate i Storbritannien.

Allerede før der var gået en uge, annoncerede Kraft lukningen af en af Cadburys fabrikker i Somerdale med 400 ansatte.

– At Cadbury blev slugt af den amerikanske gigant, er et eksempel på, at vi må tænke internationalt. Vores medlemmer har brug for en fagforening med globale svar til de globale spillere, siger faglig sekretær, Pat Rafferty.

– Når arbejdsgiverne er globale, må vi også blive det. Derfor er UNITE gået i formelt kompagniskab med den amerikanske fagbevægelse, siger Pat Rafferty.

Tænk globalt, aktioner lokalt

Tillidsmændene får derfor UNITE-Tshirts og går gerne med dem. Og de har UNITE-penne og -lommeregnere.

Sammen med UNITE krævede de garantier for arbejdspladserne.

UNITE repræsenterer i dag 1.000 skotske INEOS-ansatte.

På sin side forsvarer Kraft sig med, at Cabury allerede før overtagelsen havde investeret flere hundrede millioner kroner i nye fabrikker i Polen.

Fair trade union

Da aktionærerne mødtes før overtagelsen af Cadbury, demonstrerede hundred­ vis af arbejdere fra Cadburys fabrikker foran parlamentet Westminster i London.

Så fortæller vi om vores succeser. Og det virker, siger Stephen Dean.

Loven lader vente på sig. Men i en udvalgsrapport fra parlamentet kritiseres Kraft for »at have handlet uansvarligt og uklogt«.

UNITE havde set det komme. I løbet af bare fem år har Kraft Foods lukket 35 fabrikker verden over ... 20.000 arbejdspladser er gået tabt.

– De skal hænge overalt, så ingen er i tvivl om, at INEOS er en UNITE-arbejdsplads. Branding er vigtigt, siger Mark Lyon.

De nyansatte på INEOS får en uges optræning. Her får fagforeningen et par timer til at fortælle om forholdene.

ger. De appellerede til politikerne om at kræve det samme – og slog på tromme for en »Cadbury-lov«, der fremover skal stoppe skjulte, fjendtlige overtagelser af succesrige britiske arbejdspladser.

– Det er vigtigt, at fagforeningen markerer sig på medlemmernes side i det store spil.

I Kraft Foods-koncernen er der i alt 138.000 ansatte verden over. Kraft markedsfører brands i mere end 155 lande.

– Supermarkederne er også blevet globale kæder, der har leverandører fra hele verden. Det er også i vores interesse, at medarbejderne der får en fair behandling, siger Pat Rafferty.

Inden for murene lobbyede folk fra »Food, Drink and Tobacco«-sektoren i UNITE – det britiske svar på Fødevareforbundet NNF – som repræsenterer 6.000 Cadburyansatte på de britiske øer.

UNITE krævede håndfaste garantier fra Kraft Foods om, at der de næste fem år ikke ville ske nedskæringer i hverken arbejdspladser, pensioner eller investerin-

Hundredvis af Cadbury-arbejdere demonstrerede, da amerikanske Kraft Foods overtog deres arbejdspladser. De frygter for deres job, fordi Kraft er dybt gældsat og tidligere har overtaget og lukket virksomheder andre steder i verden.

substans // 05 // 2010

17

Tonsvis af kød til

nordmændene Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

Norske endagsturister invaderer Nordjylland.

Deres mål er billigt, godt, dansk kød. Det betyder stabile arbejdsforhold hos slagterne, specielt i Bilka.

Nordmændene valfarter i stigende antal med færgerne til Hirtshals og Frederikshavn. Og endagsturisterne har ét primært mål: de skal have fyldt bæreposerne med godt, dansk kød.

– Rigtig meget kød koster det halve, og måske mindre, af, hvad vi skal betale hjemme i Norge. Færgebilletten er nemt tjent ind, og så får vi jo også en udflugt ud af det, fortæller et norsk ægtepar, mens de hiver den ene store pakke kød efter den anden fra køledisken og op i indkøbsvognen. De registrerer prisen, men går ikke efter dagens tilbud.

Steg eller Mallorca – I Norge har vi valget mellem en god oksesteg fra den lokale slagter eller at tage på ferie på Mallorca. Sådan er prisniveauet, populært sagt. I Danmark er det jo et helt slaraffenland. Og så er kvaliteten helt i top. Indkøbssedlen skriver vi hjemmefra. Priserne på kød finder vi på Bilkas hjemmeside, siger et andet norsk par.

Slagterne og supermarkederne i specielt Hirtshals og Frederikshavn har i mange

år været meget bevidste om at servicere norske turister. Tidligere gjaldt det også svenskere, men i Sverige er priserne i dag meget lig de danske.

Tidligere kunne nordmændene faxe deres bestilling fra færgen og til slagtermester Winther i Hirtshals. Her blev kødet så betalt og varerne fragtet til færgen, hvor den kom på køl.

Sådan er det ikke mere. I dag må nordmændene selv sørge for både indkøb og transport af deres kød.

– Alt er jo billigt. Fantastisk billigt, og det er pakket, så det ryger direkte i fryseren hjemme i Kristianssand.

Invasionen af norske turister i Vendsyssel skal ses på baggrund af de meget høje priser på dagligvarer i Norge.

I Norge har vi valget mellem en god oksesteg fra den lokale slagter eller at tage på ferie på Mallorca. Sådan er prisniveauet.

De norske kunder går målrettet efter slagterafdelingen i Bilka.

18

substans // 05 // 2010

Nordmændene får dog nogle hjælpende hænder. På havnen i både Hirtshals og Frederikshavn holder busser klar til at transportere nordmændene rundt til de forskellige butikker i byerne.

Busser står klar Nordmændene får dog nogle hjælpende hænder. På havnen i både Hirtshals og Frederikshavn holder busser klar til at transportere nordmændene rundt til de forskellige butikker i byerne. Eller til Bilka i Skalborg ved Aalborg. Her er billetprisen helt i bund.

I Bilka betyder det store antal norske turister, at køleboksene hele tiden bliver fyldt op.

– Men, siger produktionschef i slagterafdelingen, Morten Brix Hylle, vi skeler ikke til, om vores kunder er danskere eller nordmænd. Alle får den samme gode service. Om sommeren har vi dog den gestus over for vores nordiske kunder, at de kan købe fryseelementer, der er frosne, så deres varer bedre kan holde sig. De nordiske kunder er trods alt af sted omkring et døgn.

I Bilka har man også kunnet mærke krisen, men invasionen af norske turister har været en medvirkende årsag til, at man ikke har måttet fyre i slagterafdelingen. I

dag er der fire svende og tre lærlinge samt omkring 15 pakkepiger i afdelingen.

Storkøb – Det, nordmændene efterlyser, er storkøb, altså meget store stege, koteletter, hamburgerryg, medister, schnitzler og lignende i store bakker – og spegepølser. Man køber ikke en, men fem-seks stykker. Deres indkøbsvogne er altid fyldt til randen.

Der kommer op til tre busser ad gangen til Bilka, men i slagterafdelingen er man forberedt på det ekstra rykind.

– Men det kommer også an på vejret.

Skinner solen, og er det meget varmt, så bliver mange af turisterne i Hirtshals og Frederikshavn, hvor der også er mulighed for at bade. Det har vi kunnet mærke denne sommer, siger Morten Brix Hylle, der ikke vil sætte tal på, hvor meget nordmændene handler.

– Samlet taler vi ikke om kilo, men om tons. Det er voldsomt meget kød, der fragtes til broderlandet, siger han.

Det norske Statistisk Sentralbyrå har netop offentliggjort en undersøgelse, hvor man sammenligner priserne på mad i Norge og de øvrige EU-lande. Konklusionen er, at prisniveauet i Norge i 2009 lå mellem 40 og 70 procent højere end gennemsnittet.

– Der er altså en grund til, at udlændingene klager. Mad og drikke i Norge er svinedyrt, lyder konklusionen.

Det er dog ikke kun på kød, priserne er på himmelflugt i Norge. Nordmændene skal også til lommerne, når de skal købe eksempelvis æg, ost, frugt og grøntsager.

Her er prisniveauet langt over 50 procent højere end prisniveauet i Danmark.

Priserne på hakket oksekød varierer en del i Norge. Des mere fedt der er i kødet, des billigere. Men man kommer let af med mellem 50 og 60 kroner for et halvt kilo hakket.

Den billigste pilsner, alt efter mærke, er en Tuborg til 23 kroner, en halv liter Carlsberg koster 30 kr.

En halv liter fadøl på restaurant eller bar varierer meget efter by, og hvor fancy stedet er. I Oslo kan den nemt koste 80 til 90 norske kroner. På en mere ydmyg beværtning ligger prisen på omkring 60 kr.

Priserne for vin på restaurant begynder ved 400 kr. for en flaske.

En liter mælk: 20 kr.

Seks æbler: 25 til 30 kr.

Et kilo ost af den billigste: 80 kr.

En agurk: 10 til 16 kr. efter årstid.

En pose kaffe: 25 kr.

substans // 05 // 2010

19

Af Leif O. Nørgaard // Foto Poul Anker

Bageren i containeren ...

BAGER I KAMPUNIFORM. Om håndleddet hænger armbåndet, som fortæller, at bagersvend Thomas Krogh Andersen, 24, har været ude at prøve grænser af. HELMAND lyder inskriptionen. Det er der, hvor det går hedt til, og hvor danske soldater sætter livet på spil.

– Det kan kun erhverves derude, siger Thomas og skæver til armbåndet, som er lidt af et ikon og også bevis for bestået svendeprøve som bredt anvendelig konstabel i hæren. Han lod nemlig bagergerningen blive hjemme i tre uger og hjalp til med bevogtningen i Armadillo-lejren, mens Afghanistan gik til valg.

Thomas er ellers tilknyttet Stabskompagniet, 1. Brigade, ved Danske Division i Haderslev. Brigaden uddanner de soldater, hæren sender på mission, men det har Thomas kun indirekte noget med at gøre.

Bager i en stålkasse Han er nemlig blevet i sit fag som bager, selvom det nu foregår i kamp­ uniform. Og når han arbejder, som i dette tilfælde i det militære øvelsesområde i Oksbøl, er han både mester og svend i det medbragte bageri; en stålkasse af en container med alt til faget hørende.

– Jeg indgår i køkkensektionen, og vi bliver lånt ud til at lave mad til vores kolleger, som uddanner soldaterne; som her ISAF Hold 10, der skal til Afghanistan i august, siger Thomas, mens han forklarer containerbageriet.

Det sikrer, at et par hundrede kolleger travlt beskæftiget med at uddan-

20

substans // 05 // 2010

ne ikke bliver brødflove. Arbejdstiden er fra halv to om natten til klokken 13 middag, men så er der også både rugbrød og franskbrød og måske lidt lækkert til kaffen til alle. Det er noget, de professionelle soldater sætter pris på. Da ikke mindst rugbrødet, som de ellers er vant til at få vakuumpakket.

50 graders varme – Franskbrød bager jeg helt fra bunden, mens rugbrødet er halvfabrikata, fordi jeg ikke kan styre surdejen herude, siger Thomas, som slukker airkonditioneringen for at styre dejen og bager i 50 graders varme. Det er samme temperatur som i Afghanistan, siger han med et skævt grin.

Han er uddannet i Brødremenighedens Bageri i Christiansfeld og var efterfølgende på fabrik, inden militæret lokkede med en kontrakt.

Vil ud som kampsoldat – Jeg har søgt om at komme med Hold 11 til Afghanistan til januar. Lykkes det, bliver det som kampsoldat og ikke som bager, fordi vi ikke har køkkenhold med på missionen. I Armadillo er det englænderne, der har køkkentjansen, siger Thomas, som også har småkager og andre lækkerier på bagepladerne.

– Sidst vi var ude med køkkensektionen, var der en, der havde fødselsdag og gerne ville fejres, så jeg lavede en fødselsdagslagkage til ham, fortæller Thomas og bringer dagens sidste forsyning af nybagt brød til spiseteltet.

Arbejdsdagen er næsten slut. Thomas bringer de sidste brød til spiseteltet. I baggrunden det mobile bageri.

Hele Thomas’ bageri rummes i containeren.

Armbåndet, der viser, at Thomas har været ude i krig.

substans // 05 // 2010

21

// ajour

Tilbage på bordel …

Alle, der giver andre gode råd, kender situationen. Man håber det bedste og frygter, at det alligevel går galt. Sådan var det også for afdelingsformand Henrik Tonnesen, Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne, da han sad over for et 35-årigt kvindeligt medlem fra Vietnam, som i en uge af juni var den mest omtalte arbejdsløse person i Danmark. Årsagen var, at hun efter en samtale på Jobcenter Slagelse gik fra jobcentret med en aktiveringsplan til et bordel i København. Den massive presseomtale, der fulgte, ønskede kvinden ikke selv at deltage i. Til gengæld var Henrik Tonnesen ude i radio, tv og aviser med hård kritik af Jobcenter Slagelse.

Hemmelige planer Men da sagen »rullede«, lagde kvinden i hemmelighed sine egne planer. Hun ville være selvstændig, oprettede et enkeltmandsfirma med eget CVR-nummer og indrykkede en annonce i avisen med et særligt »åbningstilbud«. Helt »efter bogen«.

Annoncen blev indrykket i Ekstra Bladet og kunne læses på massagesiderne. Til overflod har firmaet til huse på samme adresse på Nørrebro i København, hvor kvinden fik anvist praktikplads – altså på et bordel. Her er der nu registreret to CVR-firmanumre.

Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne lukkede omgående for dagpenge til kvinden, som man ved nu

22

substans // 05 // 2010

har søgt optagelse i a-kassen for selvstændige.

Eksemplet viser først og fremmest, at det ikke er en succes at få ledige ekspederet hurtigst og billigst muligt ud af ledighedskøen for enhver pris. Det viser også en hel masse om dagpengesystemet, nemlig at incitamentsstrukturen og samlebåndsaktiveringen blokerer for det enkelte menneskes reelle problemer og behov for hjælp.

Elendig rådgivning i Slagelse Tilbage sidder Henrik Tonnesen og er trist til mode.

– Jeg er ked af det på kvindens vegne, selvom nogle galgenhumoristisk har forsøgt at opmuntre mig med, at aktiveringen er lykkedes. Men jeg gør mig mange tanker om, hvorvidt det var den elendige rådgivning på Jobcenter Slagelse, der var med til at puffe hende ud i prostitutionsmiljøet og fortsætte der efter aktiveringen. Hun skulle have haft ordentlig hjælp fra starten i Slagelse Kommune. Alle alarmklokker burde have ringet i kommunen, da hun præsenterede ønsket om at komme på bordel. Det gør en mor til små børn sjældent, fordi hun har en hed drøm om at blive lykkelig luder, men fordi hun ikke ser anden udvej ud af sin gæld. Kvinden burde måske have haft revalidering eller en anden form for hjælp.

Det ville have klædt jobcenterchefen at udvise lidt empati i stedet for blot at fralægge sig ansvaret, siger Henrik -KH Tonnesen. ­

Krav: Fjern ledige fra kommunerne!

Dansk Arbejdsgiverforening og LO kræver et opgør med tomme aktiveringstilbud og snyd med refusion til ledige kontanthjælpsmodtagere.

Arbejdsmarkedets to centrale parter lægger op til, at kommunerne – mindre end fem år efter at de overtog opgaven fra staten – skal fratages ansvaret for aktivering, vejledning og opkvalificering af ledige, skriver berlingske.dk Opgøret kommer, efter at det er kommet frem, at Københavns Kommune ikke lever op til kravet om, at ledige i aktivering skal have undervisning eller i jobpraktik mindst 25 timer om ugen.

Tusindvis af ledige er i stedet blevet spist af med et skrabet tilbud på cirka halvanden time om ugen, mens kommunen bare i et enkelt center har hævet 35 millioner kroner ekstra om året for at aktivere de ledige.

– Det er at gøre grin med hele idéen i beskæftigelsespolitikken. Der er grund til at overveje, om kommunerne har viljen og evnen til at håndtere beskæftigelsesområdet. Hvis sagen er korrekt beskrevet, er der grund til at indføre en bedre kontrol med kommunerne eller helt tage området fra kommunerne, siger Henrik Bach Mortensen, der er direktør for arbejdsmarkedspolitik i DA. LOs næstformand, Lizette Risgaard, kalder det beskæmmende, at ledige behandles som i Københavns Kommune.

– Vi har advaret imod, at kommuner med det nuværende system kunne begynde at tænke i økonomi i stedet for i gode løsninger til de ledige.

Arbejdet med ledige skal væk fra kommunerne og over i et statsligt eller regionalt system, hvor alle behandles ens, og hvor ingen kan spekulere i økonomien, siger hun til berlingske.dk Et flertal uden om regeringen forlanger nu et konkret udspil fra be-berlingske.dk skæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

Kjelds 25 år i formandsstolen

Den 30. oktober 2010 fejrer Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle sin formand gennem ikke mindre end 25 år, Kjeld Nielsen. Kjeld Nielsen har været afdelingens markante, engagerede, socialt bevidste og ikke mindst lune formand gennem flere sammenlægninger. Han blev valgt som formand for den daværende NNF Slagtergruppen i Horsens ved en urafstemning i 1985. Siden blev Slagtergruppen en del af NNF Horsens.

Og fra den 1. januar 2009 valgtes Kjeld Nielsen som formand, da NNF Horsens og NNF Vejle blev lagt sammen til den nuværende afdeling: Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle.

I anledning af jubilæet inviteres medlemmer, samarbejdspartnere og venner til reception på Restaurant Børsen i Horsens fredag den 29. ok-PR tober 2010 kl. 12.30-16.00.

// ajour

Slagteri lukker definitivt i oktober Danish Crown lukker slagteriet i Rødding den 29. oktober.

200 har fået nyt job Det er halvandet år siden, at de mere end 300 slagteriarbejdere fik besked om, at deres arbejdsplads stod til lukning.

Men på grund af blandt andet finanskrisen har ledelsen i Danish Crown ikke villet sætte dato på.

– Der har været helt ekstraordinære omstændigheder, og vi beklager, at det kan have skabt ekstra utryghed hos medarbejderne. Men vi glæder os over, at 200 af de ansatte i mellemtiden har fundet andet arbejde. Og resten forsøger vi at hjælpe i forbindelse med oprettelsen af en jobbank, siger kommunikationsdirektør Anne Villemoes fra Danish Crown til dr.dk/esbjerg Fra Rødding til Blans Arbejdsopgaverne fra Rødding flyttes til slagteriet i Blans ved Sønderborg og til Horsens.

DR P4

På sporet af den danske model Vi står i øjeblikket over for en række store udfordringer, der kræver løsninger.

Det helt store spørgsmål er, hvordan vi igen får skabt fremgang, så vi kan bevare vores velfærd. Vel at mærke på en måde, så vi stadig har et arbejdsmarked, hvor vi kan holde ud at arbejde i mange år uden at blive nedslidt. Og hvor politikere ikke bare bruger udlicitering til at forringe arbejdsforholdene for de ansatte.

Fagbevægelsen har haft stor indflydelse på udviklingen af det danske velfærdssamfund.

Hvordan kan den fortsat have det, og hvordan videreudvikler vi den særlige danske model, så den også er rustet til at klare fremtidens krav og udfordringer? Det

sætter bogen »På sporet af den danske model« fokus på.

Blandt de medvirkende er: Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF, Ejner K. Holst, LO, Bente Sorgenfrey, FTF, Claus Jørgensen, TIB, Thorkild E. Jensen, Metal, Gita Grüning, TL, Per Christensen, 3F, Jørn Neergard Larsen, DA, og Kim Simonsen, HK. Bogen koster 199 kr. og er udgivet på Forlaget Sidespejlet. -PR

0,42 medarbejder = en million Seks fødevarevirksomheder er stadig på listen over de 20 danske virksomheder med bedst indtjening. Samtidig har de størst indtjening i forhold til antallet af medarbejdere.

De seks største fødevarevirksomheder står for 33 pct. af den samlede indtjening i landets 20 største virksomheder. Det drejer sig om virksomhederne Danish Crown, Arla, COOP Danmark, Carlsberg, DLG og Dagrofa, der tilsammen indtjente knap 7,5 milliarder kroner i 2009.

Hos Landbrug & Fødevarer er cheføkonom Leif Nielsen ikke i tvivl om årsagen til fødevarevirksomhedernes succes.

– Effektive medarbejdere er nøglen til fødevarevirksomhedernes succes. Der skal kun 0,42 medarbejder til at omsætte for en million i virksomhederne mod 0,74 medarbejder i den generelle top 20, siger han.

Fald i placering På trods af virksom hedernes store indtjening har Arla, Danish Crown og DLG måttet se sig overhalet i forhold til sidste års placering. Leif Nielsen ser dog ingen grund til bekymring.

– Novo Nordisk og Vestas har hver øget deres omsætning med 5 milliarder på blot et år. Derfor rykker alle andre sig en plads ned. Fødevarevirksomhedernes omsætning er dog også faldet, men det er faktisk mindre end hos gennemsnittet af virksomheder, siger han.

De danske fødevarevirksomheder i top 20 omsætter tilsammen for 240 milliarder og er derved kun sølle 10 -FoodCulture milliarder fra at have samme omsætning som giganten A.P. Møller Mærsk.

Størstedelen af de nye i fleksjobordningen er ledige I dag er det mere normalt at være ledig end i fleksjob, når man er ny i fleksjob­ ordningen. Det kan ikke betale sig at ansætte de svageste, siger formanden for den tidligere Arbejdsmarkedskommission. Over halvdelen af de visiterede til fleksjobordningen er i dag ledige det meste af tiden, første år de er i ordningen. For ti år siden var der kun tale om under hver tiende. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Tallene overrasker ikke Jørgen Søndergaard, der er formand for den tidligere Arbejdsmarkedskommission.

– I 2001 blev det gjort muligt at visitere borgere til fleksjobordningen, uden at de havde et fleksjob på hånden. Siden da er udviklingen kun gået i retning af, at flere og flere i ordningen går ledige, siger Jørgen Søndergaard.

Ordningen er ikke rummelig nok Når en virksomhed ansætter en person i fleksjob, får den et løntilskud fra kommunen. Tilskuddet svarer til halvdelen eller to tredjedele af den mindste overenskomstmæssige løn. Arbejdsgiveren skal dermed altid som minimum betale en tredjedel af fleksjobberens løn.

Ifølge Jørgen Søndergaard er en af forklaringerne på, at flere og flere i fleksjob­ordningen går ledige, at det økonomisk set ikke kan betale sig for arbejdsgiverne at ansætte de svageste i et fleksjob.

– Som ordningen er skruet sammen i dag, skal arbejdsgiveren altid som minimum betale en tredjedel af fleksjobberens løn. Det betyder, at arbejdsgiveren som minimum betaler for 12 timers arbejde. De fleksjobbere, der ikke magter at arbejde svarende til 12 timer på »fuld kraft« om ugen, har derfor ringe chancer for at komme i fleksjob, siger Jørgen Søndergaard.

Han peger på, at det er vigtigt, at de svageste i fleksjobordningen kan få mere i tilskud, end det er tilfældet i dag.

– Nogle mennesker kan kun klare et meget begrænset arbejde til at starte med. Men ved at få et sådant arbejde udvikler de en større arbejdsevne, så de efter noget tid når op på mindst den tredjedel, der er forudsat i loven, siger Jørgen Søndergaard.

Ifølge ham kan fleksjobordningen godt ændres, så den tilgodeser de svageste, uden at den bliver dyrere.

– Det offentlige giver høje tilskud til fleksjobbere, som i forvejen har en relativt høj indkomst. Hvis man skruede lidt ned for tilskuddet til de bedst lønnede, ville det blive muligt at give flere penge til dem med lavest indkomst og mest nedsat arbejdsevne. Dermed ville ordningen i højere grad end i dag tilgodese de svageste, uden at den blev dyrere, forklarer Jørgen Søndergaard.

-Samspil.info

substans // 05 // 2010

23

TEMA: ET ORDENTLIGT BRØD …

Bagermester i Langenæs Bageriet i Århus, Michael Spottag, er glad for, at han endelig kan tilbyde sine medarbejdere nogle bedre arbejdsforhold.

Bagermesteren ville egentlig have været tømrer, men da han ikke kunne få en læreplads, endte han med at arbejde i forældrenes bageri. Her kom han senere i lære.

Nu har Michael Spottag selv overtaget bageriet og er glad for sin beslutning. Hans faglige stolthed betyder, at han nægter at røre en færdig melblanding.

– Vi vil gerne skille os ud fra andre bagere og selv bestemme, hvor mange korn vi kommer i et brød. På den måde kan vi også lytte til ønsker fra vores kunder og skabe nye produkter. Så er det sjovt at være bager, men det stiller større krav til svendenes erfaring, siger bagermesteren.

Af Helle-Karin Helstrand // Foto Ulrik Samsøe Figen

Århus-bager skal være forbillede

24

EFFEKTIVISERING. Michael Spottag har skabt et moderne bageri med rationelle arbejdsgange. Nu kan bagersvendene holde 10-20 år mere i faget, og omsætningen er øget med 30 pct. Bageriet er bygget med EU-tilskud, og bagermesteren skal give sine erfaringer videre til andre bagere i Europa.

Langenæs Bageriet i Århus flyttede i foråret ind i nye og topmoderne lokaler. Siden da har bagermester Michael Spottag solgt omkring 30 procent mere, end han gjorde i det gamle bageri – uden at have flere hænder til hjælp.

Men det betyder langtfra, at arbejdet er blevet hårdere for de 14 ansatte i bageri og konditori. Tværtimod. En af ideerne

substans // 05 // 2010

bag det nye bageri var netop at skabe nogle arbejdsforhold, der ikke slider svendene op.

– Det er så ærgerligt at må sige farvel til en svend, når han endelig har fået en høj ekspertise. Men arbejdet i et bageri er hårdt, og mange svende er færdige, når de bliver 40, siger Michael Spottag.

Han var begyndt at overveje, hvordan han skulle kunne erstatte sin dejmester, Allan Kjeldsen, der har rundet de 40 år.

– Men nu kan han holde 20 år mere, griner Michael Spottag.

Meget mere rationelt I det nye bageri skal svendene hverken slæbe på mel eller dej. Mel bliver leveret direkte i en silo, og derfra bliver det suget op og blæst via et rørsystem direkte ud i æltekarret. Når dejen er æltet, transporteres den videre med en såkaldt kipper, der også løfter dejen op på bordet.

Bageriet er også udstyret med 11 computerstyrede skabe til både hævning og indfrysning, køl og frost. I alt er der plads til 450 stik.

– Tidligere lavede vi dej til håndværkere tre gange på en dag. Nu laver vi det hele på én gang og opbevarer det i et kølerum, hvor det står og trækker smag. En af fordelene ved de nye skabe er, at vi kan styre både

temperatur og fugtighed, alt efter hvilken dej der er i skabet. Det er afgørende for et godt resultat, fortæller bagermesteren og understreger, at han hele tiden forsøger at gøre arbejdet mere rationelt.

– Men det må aldrig gå ud over kvaliteten.

Det nye bageri har kostet 40 millioner kroner. De 3,1 million kroner har Michael Spottag fået fra EU. Til gengæld skal bagermesteren samle erfaringer, som han skal give videre til kolleger.

– Jeg kan lære dem noget om arbejdsmiljø og om, hvordan man kan arbejde betydeligt mere rationelt og samtidig bage brød af en bedre kvalitet, siger Michael Spottag.

Han har allerede haft besøg af adskillige bagere fra nær og fjern.

– I oktober får vi besøg af 26 bagere fra Holland, fortæller bagermesteren.

Det er så ærgerligt at må sige farvel til en svend, når han endelig har fået en høj ekspertise. Men arbejdet i et bageri er hårdt, og mange svende er færdige, når de bliver 40.

Michael Spottag

Det tunge arbejde er sat på hjul TI ÅR EKSTRA. Lændesmerterne er væk, og arbejdet er blevet sjovere for bagersvendene i Langenæs Bageriet, siden de flyttede ind i topmoderne lokaler.

Maskiner har overtaget det tunge arbejde, og et moderne silo- og rørsystem, der blæser mel og sukker direkte ind i æltekarrene, har reduceret melstøvet i luften omkring Langenæs Bageriets bagersvende. Århus-bageriet flyttede i foråret væk

fra trange og utidssvarende lokaler, hvor alt foregik ved håndkraft, til nye og moderne produktionslokaler. Arbejdet er blevet både sjovere og lettere for de 14 ansatte i bageriet.

– Det er helt kanon. Jeg kan tydeligt mærke forskel i min ryg og har

Kipperen, der løfter dejen op på arbejdsbordet, klarer i dag en meget stor del af det tunge arbejde, som tidligere har givet Allan Kjeldsen ondt i ryggen.

substans // 05 // 2010

25

TEMA: ET ORDENTLIGT BRØD …

meget mere energi, når jeg får fri. Det kan nok give mig ti år ekstra i faget, siger 26-årige Henrik Rask ivrigt.

Han afsluttede i 2005 sin uddannelse som bagersvend hos bagermester Michael Spottag og har arbejdet der siden.

Henrik Rask har ansvaret for de nye, computerstyrede ovne.

– Ovnene giver mig nye udfordringer. Jeg skal finde den rette tid og temperatur og programmere ovnene, og så skal jeg stadig vurdere, om et enkelt stik behøver lidt længere tid. Men arbejdet er blevet lettere, for nu er ovnene samlet på ét sted.

Når de først er programmeret, skal jeg bare trykke på en knap. Det betyder altså noget, når man bager 200 stik om dagen, siger Henrik Rask.

rekte i tre store siloer, der hver kan indeholde otte ton. Ved siden af de store siloer står seks mindre med de råvarer, som bageriet bruger mindre af. Ingredienser som salt og sukker opbevares i ti små metalbokse i samme rum. Alle ingredienser – på nær fedtstof, gær og væske – bliver automatisk suget op fra siloerne og blæst ind i æltekarrene. Det hele er styret af en computer.

Slipper for tunge løft

Han slipper også for at slæbe adskillige ton mel op og ned fra den kælder, der udgjorde det for lager.

Computeren har 40-årige dejmester Allan Kjeldsen ansvaret for. Han har netop fejret tiårsjubilæum i bageriet.

– Det var ikke sjovt, når vi en gang om ugen fik mel hjem og skulle slæbe mellem fem og syv ton ned i kælderen, siger Henrik Rask, der har døjet med lænde­ smerter de seneste to år.

– Jeg er nok den, som flytningen har betydet allermest for. Specielt den nye kipper gør en kæmpe forskel, siger Allan Kjeldsen.

– Nu har jeg sjældent ondt, siger han.

I det nye bageri bliver melet leveret di-

Allan Kjeldsen taster opskriften ind på en computer, og så bliver ingredienserne suget ind fra en silo. Kun gær, vand og fedtstof skal vejes af manuelt, og det reducerer risikoen for fejl.

26

Projektet hedder »Fremtidens håndværksbager – udvikling af moderne håndværksbageri med fokus på produktion af kvalitetsprodukter og det bedste arbejdsmiljø i branchen« og er støttet gennem Fødevareministeriet af Erhvervsudviklingspuljen under EUs Landdistriktspulje.

Bageriet på 2.000 kvadratmeter er fordelt på tre etager – 1.000 er produktion, resten er butik med drive-in og café samt administration og personalefaciliteter.

substans // 05 // 2010

Han demonstrerer, hvordan han kører æltekarret ud fra æltemaskinen og ind i kipperen, der er en form for kran. Den løfter karret op og vipper det, så dejen

Henrik Rask har ansvaret for de computerstyrede ovne. Noget brød bliver bagt ved varm luft.

Andet i stenovn.

falder ud på et arbejdsbord. Det har – ligesom alt andet – hjul.

– Vi skal ikke engang skrabe den sidst rest ud af karret. Det klarer kipperen også, fortæller Allan Kjeldsen, inden han kører rullebordet hen til den kollega, der skal veje dejen af i mindre stykker og forme dem til brød.

Tidligere skulle Allan Kjeldsen først slæbe mel op fra kælderen og hen til æltekarret og siden løfte adskillige 30 kg tunge deje fra karret og op på bordet.

– Jeg kunne godt have det rigtig skidt i ryggen, når jeg kom hjem. Det er blevet meget bedre, siger Allan Kjeldsen, der også godt kan mærke, at luften er blevet renere.

Allan Kjeldsen skal jævnligt taste nye opskrifter ind på computeren, for bageriet benytter sig aldrig af færdige melblandinger, og både mester og svende udvikler nye opskrifter.

– Når man bruger melblandinger, bliver arbejdet let lidt fabriksagtigt. Det er rart, at vi kan sætte vores eget præg på brødet, siger Allan Kjeldsen, og Henrik Rask supplerer: – Michael sætter ingen begrænsninger for os. Det er tilladt at lege. Det gør det lidt sjovere at gå på arbejde.

Når Allan Kjeldsen har tastet en opskrift ind, kommer mel og andre ingredienser ind i tragten bag æltekarret. Karret har hjul og er derfor let at køre ind i æltemaskinen.

På skolebænken hos en mester MASTERCLASS. Den engelske mesterbager Andrew Whitley har holdt masterclass for 28 danske bagere og bageinteresserede på Skærtoft Mølle på Als. Substans fulgte en bager fra Hillerød og en underviser fra EUC Syd gennem dagen.

Andrew Whitley er bager fra England og stifter af bevægelsen »Bread matters« i England, som arbejder for at genindføre »det gode brød«, og stedet er Skærtoft Mølle på Als, et gårdmølleri, der leverer friskmalet, økologisk mel til detailhandlen, bagerforretninger og restauranter.

Fingrene i dejen Møllen arrangerer brødfestival en gang om året, og i den anledning har møllerne Hanne Risgaard og Jørgen Bonde inviteret mesterbageren fra England, så han kan give danske bagere gode tip og fortælle, hvorfor han har viet sit liv til »det gode brød«.

To af deltagerne i masterclass’en er Peter Floman og Erik Bjerrum, henholdsvis

Et brød skal gerne veje et kilo for at kunne give den gode krumme og sprød skorpe, siger Andrew Whitley.

bager hos ATP i Hillerød og underviser af bagerelever på EUC Syd i Tønder. Da Andrew Whitley beder kursisterne hælde mel og vand sammen og begynde at luftælte dejen til fransk landbrød, griber de to herrer hurtigt ingredienserne, og inden længe er begges hænder fedtet ind i klæbrig dej – og de to fagfolk ser ud til at more sig herligt. Efter et stykke tid tilsættes en surdej.

Tålmodighed er vigtigt For Peter Floman er det lang tid siden, han sidst har håndæltet en dej.

– Men det er dejligt at få dejen i hånden og føle, hvordan gluten træder frem i dejen i løbet af æltningen, og hvordan konsistensen ændrer sig fra at være en klistret masse til en smidig dej, siger Peter Floman.

Erik Bjerrum lader altid sine bagerelever på EUC Syd håndælte en dej, så de får forståelse af, hvad gluten er, og hvordan den reagerer i en dej.

– Det forstår de først, når de har haft fingrene i dejen. Men når eleverne har håndæltet i 10 minutter, bliver de utålmodige og vil videre, konstaterer Erik Bjerrum.

Tålmodighed er en dyd, men det er også en vigtig ingrediens, når der skal bages gode brød, ifølge Andrew Whitley, og de 28 kursister luftælter hver deres brøddej i næsten tre kvarter, mens den engelske bager fortæller om sin mission med det gode brød.

Af Astrid Westergaard // Foto Lene Esthave

Der er målt friskmalet mel og vand op i skåle og bægre på en lang række blanklakerede træborde. For enden af bordene står en energisk herre iført rød hat og forklæde, og fra det sekund, han præsenterer sig som Andrew Whitley, og til det øjeblik, hvor kursisterne i masterclass’en godt seks timer senere ser 28 gyldne brød dukke frem fra stenovnens varme dyb i det nærliggende gamle bagehus, er der 100 procent fokus på »det gode brød«.

Dårlig næringsværdi Han konstaterer, at de fleste bagere i England lærer at bage brød til hylderne til den lavest mulige pris, og at det er

substans // 05 // 2010

27

TEMA: ET ORDENTLIGT BRØD …

Gær er ikke bare gær

svært at producere værre brød end det, der fremstilles i England; nemlig brød uden nogen nævneværdig næringsværdi og med korte hævetider. Han forklarer, at næringsværdien i industribrødet er i bund, fordi industrien har efterspurgt brødkorn udelukkende efter dets hæveevne. Det er gået ud over mineralindholdet i kornet, og næringsværdien forringes yderligere, fordi den næringsrige kim-del skilles fra og sælges separat.

– Det er ikke i orden, at der bages brød af fattigt og udpint mel, og at forbrugerne skal gå i helsebutikker og købe kim-delen i form af dyr naturmedicin for at få de nødvendige næringsstoffer og mineraler, siger Andrew Whitley og pointerer, at det er vigtigt, at det gode brød kommer tilbage som en vigtig del af ernæringen.

– Et godt brød, der er næringsrigt og let at fordøje, kræver råvarer i en god kvalitet og lang hævetid, siger Andrew Whitley.

Han vil også væk fra, at mel er en langtidsholdbar vare. Mel skal betragtes som en frisk vare, for melets næringsværdi falder ved lang opbevaring.

Pris og information Han er tilhænger af mel malet på stenmølle, hvor næringsstofferne bibeholdes, og han slår desuden et slag for økologisk gær, som fremstilles uden tilsætningsstoffer.

– Jeg tror, at det vil give et andet syn på brød, når forbrugerne bliver bevidste om, at der bruges næringsrigt friskt mel i det gode brød, siger Andrew Whitley.

Han erkender, at folk skal vænne sig til at betale for det gode brød, fordi de er vant til, at brød er billigt. Men med information om og gennemsigtighed i den industrielle proces, der fremstilles brød efter i dag, håber Andrew Whitley, at forbrugerne på sigt vil erkende, at de får mere ud af at købe det gode brød.

– Det gode brød gavner både den mentale og fysiske sundhed og miljøet, siger Andrew Whitley.

Efter luftæltning og formning sættes brødene til hævning, og da de har hævet i nogle timer, bæres de over til det gamle bagehus. Her er temperaturen i stenovnen 250 grader, og der er blevet fyret op i ovnen i to dage for at nå den temperatur.

Det dufter af bøgebrænde, og brødene stikkes ind i ovnen på lange træspatler.

De 28 brød fylder ikke meget i den store ovn, og der er varme nok til, at der kan bages fire gange i ovnen.

Når brødene snittes inden bagning, får man det bedste resultat ved at holde kniven som en violinbue, så man lægger et luftigt snit parallelt med bordet – det får brødet til at sprække på den rigtige måde, så der bliver god sprød skorpe.

Efter 20 minutter i ovnen er brødene klar, og der er tid til en snak med Peter og Erik om dagens indtryk.

Det tager vi med hjem Peter Floman har været bager i 20 år, de sidste to hos ATP i Hillerød, hvor der er fokus på det gode brød og udelukkende bruges økologiske råvarer.

– Det er inspirerende at høre Andrew fortælle og bekræfter mig i, at det er vigtigt at bage et godt brød. Jeg bager med surdej og økologisk gær, og man bliver tydeligt mere mæt af et godt brød og behøver ikke så mange skiver som af et industrielt bagt brød, siger Peter Floman.

Bager Peter Floman tjekker, om dejen har den rette konsistens, ved at trække den ud som et vindue.

28

substans // 05 // 2010

Det er nyt for ham, at kimen skilles fra kernen i den konventionelle melprodukti-

Der er stor forskel på fremstillingen af konventionel gær og økologisk gær.

Konventionel gær fremstilles på basis af melasse, og som kvælstofkilde tilsættes ammoniak og ammoniumsalte, pH reguleres med syre og base, og som hjælpestoffer tilsættes syntetiske vitaminer og uorganiske salte. Der bruges syntetisk antiskummemiddel og vaskes to gange.

Spildevandet kategoriseres som svært nedbrydeligt. Økologisk gær fremstilles på basis af økologisk korn, som også er kvælstofkilden. pH-regulering er ikke nødvendig, og det er ikke nødvendigt at tilsætte hjælpestoffer. Der bruges økologisk solsikkeolie som antiskummemiddel, og vask er ikke nødvendig. Spildevandet bruges som råstof til videre forarbejdning.

on, fordi der skal tjenes ekstra penge på det.

– Det synes jeg er skræmmende, og det tror jeg ikke, at folk er klar over. For mange er et brød et brød, og de går efter prisen, når de vælger. Så det er vigtigt, at folk får at vide, at brød ikke bare er brød, siger Peter Floman.

Erik Bjerrum, som underviser bagerelever på EUC Syd, har også fået ny viden med sig hjem, for han var ikke klar over, at der blev brugt så mange tilsætningsmidler i fremstillingen af konventionel gær.

– Den viden tager jeg med mig hjem, for på skolen er det vigtigt for os at lære de kommende bagere at bage brød helt fra bunden. Det er ikke nødvendigt at bruge kemikalier i brødbagning, det bruges kun af dem, der vil fremskynde processen og forlænge holdbarheden. Jeg tror på, at jeg kan påvirke de unge til at være bevidste om at bage gode kvalitetsbrød, men jeg ved også, at det kan være svært for dem at holde fast i, når de kommer ud til en bagermester, hvor det skal gå hurtigt, siger Erik Bjerrum, inden han og Peter Floman tager deres nybagte brød under armen og atter sætter kursen mod Hillerød og Tønder med dagens vigtigste budskab: Mel og gær i god kvalitet og lang hævetid!

Læs mere her: www.breadmatters.com www.skaertoft.dk

Det kan (kun) gøres bedre! gennemført barske besparelser på arbejdsmiljøet og angriber fagbevægelsens muligheder for at arbejde for medlemmernes sag ved at beskære fradragsretten for faglige kontingenter

– Vi vil af med den nuværende regering.

Den vil ikke os og vores medlemmer noget godt – og heldigvis har vi et alternativ til den nuværende regering – og det skal til hurtigst muligt!

– Det går bare ikke, når regeringen mener, vi kan spare os ud af krisen. Vi skal arbejde og investere os ud af krisen, og der ser jeg uvægerligt Socialdemokraternes og SFs udspil om en fair løsning som vejen frem. Og derfor er en socialdemokratisk ledet regering det alternativ, som vi skal håbe og satse på, siger Ole Wehlast.

Sådan lyder det utvetydige budskab fra forbundsformand Ole Wehlast. Både når han deltager i stormøder som led i LOfagbevægelsens kampagne »Tag Danmark alvorligt«, og når han bedømmer den nuværende regerings seneste udspil i form af finanslovsforslag for 2011 og statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale i Folketinget.

– Forhåbentlig har vi nu hørt Lars Løkke Rasmussens sidste åbningstale, for med den beviser han blot endnu en gang, at han først og fremmest er de riges statsminister og ikke hele landets. Danmark fortjener bedre end det, siger Ole Wehlast.

Fair løsning vejen frem Hans grundlæggende kritik af den nu-

værende regering går på, at der er givet skattelettelser, som fortrinsvis kommer de bedre stillede til gode, samtidig med at der foretages massive besparelser, som rammer bredt, men ikke mindst gør ondt på de svagere stillede.

– Hvad hjælper det, at der gives skattelettelser, hvis børnenes skole forfalder?

Hvad hjælper det, at der gives skattelettelser, hvis vores børn ikke kan få en praktikplads? Hvad hjælper skattelettelser, hvis man går ned i indkomst, fordi man mister sit job? lyder nogle af de kritiske spørgsmål, som Ole Wehlast stiller til regeringens politik.

– Når man lytter til statsministerens åbningstale, så slår det mig, hvor lidt han kommer ind på de problemer, som optager vores medlemmer i hverdagen.

For eksempel er den sociale løndumping, som koster stadig flere danske lønmodtagere jobbet, åbenbart ikke noget, der optager regeringen. Men det er jo også den samme regering, som har skåret i langtidslediges rettigheder, har

Forbundsformand Ole Wehlast på podiet i Aalborg som led i fagbevægelsens kampagne »Tag Danmark alvorligt«. Ved siden af ham LO-formand Harald Børsting.

Af Poul Damgård // Foto Per Nielsen

KURSSKIFTE. Forbundsformand Ole Wehlast håber, at Lars Løkke Rasmussen har holdt sin sidste åbningstale i Folke­ tinget: Ser frem til at Danmark vil arbejde og investere sig ud af krisen under en ny regering.

Kamp for efterlønnen Nej til social dumping, nej til urimelige nedskæringer, ja til en bedre fødevarepolitik og ja til fortsat efterløn. Det er nogle af de pinde, som Ole Wehlast ser som Fødevareforbundet NNFs indspil på den politiske scene.

– De borgerlige har svært ved at holde fingrene fra efterlønnen, og i hvert fald forekommer de stadig mere negative.

Men det nytter jo ikke at fjerne efterlønnen, hvis ingen vil give job til dem, der er over 60. Og det nytter heller ikke noget at fjerne efterlønnen, hvis de, der benytter sig af ordningen, er nedslidte.

Og det er i hvert fald tilfældet for rigtig mange af vores medlemmer, pointerer forbundsformanden.

Han ser frem til et spændende år på den politiske scene.

– Og jeg er nødt til at gentage, at det bedste for vores medlemmers sag er en ny politisk linje. Og det forudsætter en ny regering, som kan rette op på den nuværende regerings mislykkede krisestyring, siger Ole Wehlast.

substans // 05 // 2010

29

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Poul Anker Nielsen

30

Kodeord:

Tillid og Tryghed SYGEFRAVÆRSPOLITIK. Markant nedsat sygefravær, større medarbejdertilfredshed og klare retningslinjer. Resultaterne af Esbjerg Mejeris nye sygefraværspolitik taler sit tydelige sprog, men det har bogstavelig talt også taget flere år at nå så langt.

Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, og det gør en ansvarlig sygefraværspolitik heller ikke. Det kan tillidsrepræsentant på Esbjerg Mejeri Carsten Hjorth skrive under på. I to år har han sammen med sine kollegaer, ledelsen på mejeriet og med bistand fra Esbjerg Kommune udarbejdet en sygefraværspolitik, der dels nedbringer sygefraværet på virksomheden, dels er med til at skabe tryghed blandt de ansatte.

substans // 05 // 2010

Den nye sygefraværspolitik trådte i kraft for et halvt års tid siden, og allerede nu kan de første resultater aflæses. En sygefraværsprocent, der er halveret, og nogle medarbejdere, der i langt højere grad føler, at der er styr på tingene: – Vi havde en del udfordringer på vores arbejdsplads. Blandt andet følte mange medarbejdere, at der var forskelsbehandling i forbindelse med fravær og sygdom. Derfor

besluttede vi at se politikken igennem og rette den til, så der var klare retningslinjer for alle, forklarer Carsten Hjorth.

Han er ikke i tvivl om, at den nye politiks store succes blandt andet skyldes, at medarbejderne selv havde efterlyst en klarere sygefraværspolitik. Og så har det også haft stor betydning, at politikken har været så længe undervejs, at alle – både medarbejdere og ledelsen – flere gange

Virksomheden valgte derfor at integrere lovgivningen i den interne sygefraværspolitik, så medarbejderne oplever, at systemerne arbejder sammen, hvis de bliver syge. Eksempelvis følges reglerne om sygesamtaler ad.

I sygefraværspolitikken er det helt konkret beskrevet, hvad der skal ske, når en medarbejder bliver syg: – Det skaber tryghed hos medarbejderne, at de, allerede før de bliver syge, ved, hvad der skal ske. At de for eksempel ved, at de vil blive indkaldt til sygesamtaler med deres arbejdsleder. Medarbejderen kan også vælge at tage en tillidsrepræsentant med til mødet. Det kan give en tryghed for begge parter, at der er en tredje part, der dels har ørerne slået ud, dels sikrer, at alting går rigtigt til, forklarer Carsten Hjorth.

Krav om uddannelse Tillidsrepræsentanterne spiller altså en væsentlig rolle i sygefraværspolitikken, og derfor har en del af det forberedende arbejde også drejet sig om at klæde dem og lederne på til at kunne takle den nye

Sygefraværspolitikken

har haft mulighed for at sætte deres fingeraftryk på politikken.

Samspil mellem leder og tillidsrepræsentant Samtidig med at virksomheden tog fat i at revurdere den interne sygefraværspolitik, arbejdede det politiske system med en opdatering af loven om sygedagpenge.

– Målsætning: Målsætningen med denne sygefraværspolitik er at fremme trivsel og forebygge sygefravær samt at fastholde medarbejdere, som bliver ramt af sygdom eller andet, der medfører fravær fra arbejdspladsen.

– 3 typer af fravær: • Enkeltstående fravær (1-5 dage). Løbende telefonisk kontakt mellem arbejdsleder og medarbejder.

• Korttidsfravær (14 dages uafbrudt sygdom eller 3 fraværsperioder inden for 15 uger eller 6 perioder inden for det sidste år). Udløser telefoniske samtaler eller fraværssamtaler.

• Langtidsfravær. Udløser enten fastholdelsessamtaler mellem medarbejder og arbejdsleder eller rundbordssamtaler med medarbejder, arbejdsleder og en repræsentant fra kommunen. Samtidig bliver der aftalt en handlingsplan, og kollegaerne orienteres om fraværet.

– Læs mere om sygefraværspolitikken på Esbjerg Mejeri på Fødevareforbundet NNFs hjemmeside www.nnf.dk

politik. Begge parter har deltaget i en række kurser, der både har hjulpet dem med at forstå alle detaljerne i politikken og har uddannet dem i at tage nogle potentielt svære samtaler med medarbejdere, der af den ene eller anden grund er blevet uarbejdsdygtige.

– Den del af processen har været utrolig vigtig, og vi er opmærksomme på, at der skal ske en konstant uddannelse af dem, der er en aktiv del af sygefraværspolitikken. Måden, sygesamtalerne føres på, er helt afgørende for, hvordan medarbejderne oplever samtalerne, og i sidste ende også for, hvor hurtigt de kan komme tilbage til arbejdspladsen, siger Carsten Hjorth, der forventer sig meget af sygefraværspolitikken i fremtiden.

Sygefraværspolitikken hjalp mig op For ti måneder siden sagde begge Majses arme stop! Hun fik store smerter, og hendes arbejde med at veje ingredienserne til modermælkserstatning op blev umuligt. Hun blev rådet til at holde armene i ro i en periode, men det kom til at vare 10 måneder, før hun efter adskillige operationer igen kunne vende tilbage til sin plads på Esbjerg Mejeri.

Hendes sygefraværsperiode faldt sammen med introduktionen af den nye sygefraværspolitik, og havde det ikke været for den, frygter Majse, at hun var havnet i et sort hul.

– Da jeg første gang blev ringet op og bedt om at møde ind til en sygesamtale, var jeg rigtig nervøs, fordi jeg frygtede, at han ville presse mig til hurtigt at vende tilbage, men det gjorde han slet ikke.

Siden det første møde har hun holdt tæt kontakt med arbejdspladsen. Hver gang hun har været på operationsbordet eller til efterfølgende kontrol, har hun informeret arbejdspladsen. De har så i fællesskab udarbejdet en handlingsplan for hendes sygefravær: – Jeg oplevede på ingen måde den løbende kontakt som kontrol. Tværtimod så jeg hver gang frem til at kunne fortælle nogen om, hvordan jeg havde det. Hvis jeg bare skulle være gået rundt alene hjemme i månedsvis, tror jeg, at jeg ville være gået psykisk ned. Kontakten med arbejdspladsen holdt mig oppe, forklarer Majse.

Hun er nu så småt startet op igen, og det er også sket i tæt kontakt med hendes nærmeste leder.

substans // 05 // 2010

31

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Jeg blev Conny støtter sig til bordet og ser ud ad vinduet: De små intermezzoer, der udspiller sig omkring den lille dam, der ligger bag hendes hjem i landsbyen Højbjerg ved Rødkærsbro, kunne være hentet fra en Morten Korch-film. Her er så utroligt smukt. Både når sneen ligger meterhøjt, når fuglene bygger rede, når solen bager fra en skyfri himmel. Og når regnen står ned i stride strømme. Det hele er med til at skabe nyt liv, tænker Conny Nielsen, 42, og vender tankerne mod sig selv.

Efter en meget alvorlig arbejdsulykke er Conny nemlig også begyndt et nyt liv.

Connys kolleger har fulgt hende tæt gennem hele sygdomsforløbet. Nu er hun tilbage på Arla, og det fejres med, at hun bæres i guldstol. Fra venstre ses Kurt Mortensen, Anne Jessen, Conny Nielsen og Knud Erik Bay. Bag dem Jørgen Lauridsen, Preben Jensen, Erik Pedersen og Jeanette Damkjær.

– Det har været en utrolig hård kamp, hvor jeg nogle gange har været ved at opgive det hele. Mine tanker har været mørke og dystre, men hver gang har jeg fået hjælp.

Der har altid været nogle fremstrakte hænder. Og nu kan jeg for alvor se lyst på fremtiden. Jeg vender tilbage til min gamle arbejdsplads, men i en ny arbejdsfunktion. Jeg har så mange at takke.

De gode kolleger Conny, der er uddannet maskinsnedker, kom til Arla Rødkærsbro Mejeri i maj 2003, hvor hun arbejdede på lageret og i pakkeriet. Hun var utrolig glad for sit arbejde – også fordi hun til daglig havde omgang med en masse gode kolleger.

Conny kom alvorligt til skade på arbejdspladsen. Conny Nielsen arbejdede på lageret på Arlas mejeri i Rødkærsbro, da hun knuste sin ene hæl. Gennem hele sit sygdomsforløb er hun blevet bakket op, støttet og hjulpet. Hun er tilbage på sin gamle arbejdsplads, men i et helt nyt job. – Det er en sag lige efter bogen, siger faglig sekretær Karl Ovesen.

Men mandag den 18. august 2008 om formiddagen blev der vendt op og ned på Connys liv. Hun var i gang med at læsse en lastbil, da det var tid til pause. Conny vil flytte en af de såkaldte »hurtigløbere«, der er elektrisk, og som benyttes, når der skal flyttes mindre enheder, eksempelvis paller. Conny stiller sig op på metalpladen bag på hurtigløberen. Hun har ikke kørt den slags hurtigløber før, men føler, at hun har helt styr over situationen, da hun bakker mod porten, der via en censor åbner automatisk.

hjulpet til et nyt liv Men Conny har fået meget fart på. Hun forsøger at bremse hurtigløberen, men den fortsætter mod porten, som er på vej op.

Conny kan hurtigt se, at hun vil brage ind i porten, så hun foretager en undvigemanøvre.

Hælen knuses Så sker ulykken. Conny får sin venstre fod i klemme mellem hurtigløberen og en jernpæl.

– Det gør egentlig ikke særlig ondt. Jeg havde de samme smerter i foden, som man får af et trælår. Jeg husker, at det irriterede mig, at porten blev ved med at gå op og ned. Jeg støtter mig til en palle med pap og tænker, at det er irriterende, at jeg nok må stoppe med at arbejde den dag.

Conny husker ikke meget fra minutterne, da ulykken skete. Det er brudstykker, der popper op i hendes erindring. Resten er hun blevet fortalt.

Kollegerne var hurtigt til stede for at hjælpe. Der blev ydet førstehjælp og ringet efter en ambulance, og Conny blev kørt til sygehuset i Viborg.

– Virkeligheden gik først op for mig, da en læge siger: – Den ser død ud. Du skal på sygehuset i Odense.

– Ellers husker jeg kun brudstykker – og desværre mange negative. Eksempelvis da en læge siger til en anden, da hun tror, at jeg ikke kan høre det: – Den er død, sort, grim og lugter.

Kæmper for at redde foden Lægerne på Odense Universitetshospital kæmper for at redde Connys fod. Hælen er knust og hun må gennem omkring 15 operationer. Bl.a. vil man transplantere en muskel fra hendes mave ned på hælen.

Det gør man to gange uden resultat. Man kan ikke få blodgennemstrømning.

Da man foreslår Conny at tage en muskel fra hendes ryg og transplantere den, siger hun stop. I stedet skærer man ind til musklen i underbenet og »forlænger« den ned under foden.

Det virker!

Under hele sygehusopholdet er Conny i kontakt med sin arbejdsplads. Hun får breve, telefonopringninger og besøg af kolleger og ledelsen.

– Jeg tænker selvfølgelig meget på, om jeg kan vende tilbage til mit arbejde på mejeriet. Og bliver virkelig glad, da jeg en dag har besøg af en af mine chefer, som siger: – Jeg skal nok holde din plads åben. Ellers finder vi et andet arbejde til dig!

Seddel på tavlen På mejeriet kunne kollegerne på opslagstavlen følge, hvordan det gik med Conny.

Her blev der skrevet, hvilke operationer hun skulle igennem, hvordan det gik med genoptræningen og så videre.

– Det var fantastisk. Jeg vidste, at kollegerne tænkte på mig. At de var der for mig.

Da Conny havde været sygemeldt i 52 uger, og hendes situation skulle vurderes af sagsbehandleren fra Viborg Kommune, var meldingen helt klar. – Du fortsætter med sygedagpenge.

– På et tidspunkt er jeg tilbage på arbejdspladsen, hvor det skulle vurderes, om jeg kunne komme tilbage til mit gamle job.

Her var en del til stede, bl.a. min sagsbehandler, folk fra Arlas ledelse og faglig sekretær Karl Ovesen fra Fødevareforbundet NNF.

Tak – Alle vidste, at jeg ikke kom til at arbejde på lageret og i pakkeriet igen. Det kan min fod simpelthen ikke klare. I stedet blev jeg tilbudt at blive voksenlærling på kontoret på mejeriet, fortæller Conny, der er tilbage på mejeriet nogle timer om dagen. Her i efteråret tager hun hul på sin uddannelse til kontorassistent på skole og tager det praktiske forløb på mejeriet.

– Jeg har fået et helt nyt liv. Der er så mange, jeg gerne vil takke. Uden deres fantastiske støtte kunne min verden have set meget anderledes ud, siger Conny.

En sag lige efter bogen – Men der er desværre meget langt mellem de positive sager, siger faglig sekretær Karl Ovesen, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland.

– Det er en sag, der er kørt lige efter bogen. Men dem er der desværre ikke mange af. Ledelsen på Arla har vist social ansvarlighed, og sagsbehandleren på Viborg Kommune handlede kun til Connys bedste. Jeg er meget tilfreds. Bare der var flere af den slags sager, siger faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, Karl Ovesen.

– For, siger Karl Ovesen med henvisning til forlængelse af sygedagpengene, det er meget forskelligt, hvordan lovgivningen fortolkes. Ikke kun i kommunerne, men også blandt sagsbehandlerne. De kan sidde dør om dør og udlede hver deres konklusion af loven.

Godkendt som praktiksted Da det stod klart, at Connys fod ikke kunne klare at komme tilbage til arbejdet på lageret og i pakkeriet igen, tilbød Arla hende at blive voksenlærling på mejeriets kontor. På det tidspunkt var mejeriet i Rødkærsbro ikke godkendt som praktiksted. Så det søgte virksomheden om, og det tog kun få dage, før den formalitet var i orden.

substans // 05 // 2010

33

Sidste år blev 191.010 husejere ramt af skader - så er det godt at have Danmarks bedste husforsikring Som forsikringsselskabet med de gladeste kunder 7 år i træk ligger det os meget på sinde, at du er optimalt dækket. Derfor har vi samlet nogle af de bedste dækninger på markedet i én enkel forsikring. Den dækker både bedre og mere og er derfor Danmarks bedste husforsikring.

Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du tilmed opnå store rabatter, hvis du samler dine forsikringer hos Alka. Og så har vi slet ikke nævnt Forbunds Familieforsikringen, der kun koster 1.220 kr. om året.

Se mere på alka.dk eller ring og hør mere på 70 12 14 16.

Alka udvider repertoiret – HUSK at tjekke dine forsikringer!

FORSIKRINGSTJEK. Med en ny husforsikring og nye prissatser gør Alka det billigere og bedre at være forsikringskunde. Myter om manglende dækning og høje priser står for fald.

Næstformanden for Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne valgte et billigere tilbud på sin bil i Tryg. Og sådan var det – indtil i sommer.

– Jeg gik med til at teste prisen hos Alka igen, og så blev jeg overrasket. Hvor jeg i Tryg havde betalt 5.900 kr. årligt, kunne jeg i Alka få bilforsikringen til 4.900 kr. for en firehjulstrækker, siger Bent Hansen.

Han blev overrasket over at kunne spare 1.000 kroner. Og undrer sig over, hvorfor Alka først var dyrere – og nogle år senere billigere. Årsagen er, at Alka jævnligt ændrer tariffer. De senere år har man sænket priserne i en række bilklasser. Priserne er altså ikke statiske, og derfor er der god mening i at tjekke forsikringspriser med mellemrum. Og særligt hos Alka, hvor man som

medlem af Fødevareforbundet NNF forlods har 10 procent i rabat.

– For mig er det lettest at have forsikringerne et sted. Jeg har altid været glad for at være i Alka, og når prisen på bilforsikringen nu også er i orden, så er det fint, siger Bent Hansen.

Nye dækninger, nye priser Hans oplevelse er ikke sjælden. Ofte har interesserede kunder kontaktet Alka, fundet prisen for høj – og dermed endelig troet, at Alka ikke kunne være med.

– Både når det gælder, hvad vi dækker, og når det gælder prisen på forsikringen, er vi en forespørgsel værd. Fordi vi ikke tidligere har kunnet leve op til ens behov eller ønsker, betyder det ikke, at vi stadig ikke kan, siger produktdirektør i Alka, Henrik Grønborg.

Et eksempel er den nye husforsikring.

Her har Alka taget

de grundlæggende dækninger fra det tidligere produkt, »sakset« de bedste ydelser fra andre selskaber og tilføjet nye dækningsgrader.

Nogle eksempler: • Rør og stikledning er altid nyværdi – uanset husets alder • Skade, som skyldes fejlkonstruktion, er nu kun undtaget, hvis man vidste eller burde vide det • Mulighed for køb af udvidet dækning ved udvidet vandskade mv.

– Som andre selskaber tilbyder vi også større rabat, hvis man samler sine forsikringer hos os. Husforsikringen er et »must« for næsten alle husejere, akkurat som Fødevareforbundet NNFs Familieforsikring (indbo) kan være det. Samlet fås de to forsikringer til en attraktiv pris, siger Henrik Grønborg.

Endelig skal det nævnes, at Alka nu også tilbyder hundeforsikring og har udvidet rammerne for at forsikre nedlagte landbrug.

Af Pia Rosager // Foto Kjeld Hammer

Egentlig har Bent Hansen altid været tilfreds med at have sine forsikringer i Alka.

Men da han for nogle år siden skulle have ny bil, kunne selskabet ikke tilbyde en attraktiv pris.

Erstatning giver mig jo ikke et normalt liv

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

ARBEJDSULYKKE. Jonna Møller Mark var utrolig glad for sit arbejde som slagteriarbejder. Hun kunne ikke få et bedre job. Men en dag kommer hun alvorligt til skade. Jonna må sige farvel til jobbet og sine gode kolleger og får tilkendt erstatning. I dag er hun i fleksjob hos en købmand. – Det har været meget svært. Uden fagforeningens hjælp havde jeg nok ikke klaret det, siger Jonna.

Jonna havde det virkelig godt som slagteriarbejder på Danish Crowns svineslagteri i Nykøbing på Mors. Hun og kollegerne på holdet arbejdede på akkord med at skære skinker, og en ny aftale betød, at de hver kun måtte skæres 120 skinker om dagen.

Det passede Jonna fint, for arbejdsgangen betød mange pauser, og det gav nogle afbræk i arbejdsrutinerne. Stress var ikke noget, Jonna kendte til. Hun var da også vellidt som den smilende og glade, der virkelig trivedes med sit arbejde og blandt kollegerne.

Det er galt

Men den 20. oktober 2004, da Jonna var på vej til frokostpause, sker ulykken: Jonna glider i et stykke kød og vrider hele kroppen. Det giver et smæld i ryggen, da benene bliver fejet væk under hende, og hun griber ud efter en vask for ikke at falde. Men det gør Jonna og mærker med det samme en sviende varm smerte i ryggen.

– Jeg fik meget smertestillende medicin, og efter et stykke tid gik jeg på arbejde igen, men kunne ikke klare det. Efter et par timer havde jeg så mange smerter, at jeg kun kunne ligge ned, fortæller Jonna Møller Mark, 39, der bor sammen med sin mand, Mogens, og børnene Dennis på 17, Anja på 14 og Lene på 13 år på en mindre landejendom ved Vils på Mors.

Vores opgave at hjælpe Afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, er rørt over Jonnas mange rosende ord.

– Det er vores opgave at hjælpe, og vi træder selvfølgelig til så hurtigt som muligt, når et medlem har brug for os.

Det er jo en af fordelene ved at være medlem af en rigtig fagforening, siger John Christiansen.

Fødevareforbundet NNF Nordjylland hentede i 2009 20,2 millioner hjem i arbejdsskadeerstatninger.

36

substans // 05 // 2010

– Det er galt, det her, tænker Jonna, der forsøger at bide smerterne i sig. Men det kan hun ikke. Jonna forklarer tillidsmanden om hændelsen og tager hjem.

– I morgen har jeg det godt igen, tænker Jonna.

Men det havde hun ikke og må søge læge. Han mener, at Jonna har fået nogle voldsomme slag, og at smerterne vil forsvinde af sig selv.

En scanning på sygehuset viste, at nogle af leddene i ryggen var ødelagte. De var »flossede«, som lægerne sagde. Og så var der stor risiko for, at diskusserne nemt kunne tage skade.

Livet ændret totalt – Mit liv ændrede sig totalt fra den ene dag til den anden. Jeg håbede hele tiden

at komme tilbage på arbejde på slagteriet, men måtte se i øjnene, at det kom jeg ikke. Jeg kunne ikke længere løfte, og smerterne tog til, når jeg foretog de samme bevægelser. Men det hjalp med genoptræning blandt andet hos en fysioterapeut, fortæller Jonna.

Arbejdsulykken blev med det samme indberettet. Jonna tænkte ikke videre på erstatning, men brugte al sin tid på at koncentrere sig om at blive rask.

Jonna er i fleksjob hos købmanden i Vils. Bl.a. samler hun de ting, kunderne ringer og bestiller, og som senere bringes ud. Det gør man stadig nogle steder på landet.

i en tøjbutik. Men det var altså ikke rigtig mig. Hos købmanden kunne jeg også bruge min uddannelse som kommis, fortæller Jonna, der i dag er i fleksjob. Hun arbejder mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra klokken 09 til 13. Onsdag holder hun fri.

– Jeg er utrolig glad for mit arbejde. Det betyder rigtig meget at komme ud blandt andre mennesker. Og så har jeg nogle rigtig søde kolleger. Jeg må jo ikke løfte, eksempelvis kasser med øl og sodavand, eller bære varer ud for kunderne, så det gør kollegerne. Så kan jeg eventuelt assistere ved kassen, hvor jeg har fået en specielt bygget stol, der passer til mig.

Jonna har fået udbetalt arbejdsskadeerstatning. Hvor mange penge det drejer sig om, holder hun for sig selv.

Frivillig

Da Jonna begyndte at få breve om arbejdsskaden, var hun ikke i tvivl om, at hun skulle henvende sig i sin fagforening Fødevareforbundet NNF.

der banker hos de ansatte i Fødevareforbundet NNFs afdeling Nordjylland, siger Jonna.

– Pengene giver mig jo ikke mit gamle og aktive liv tilbage, så hvor mange jeg fik, kan være underordnet. Tidligere var jeg meget aktiv i den lokale idrætsforening. I dag er jeg frivillig hjælper. Og så har jeg fra barnsben lært, at man sætter tæring efter næring. Er der få penge, så bruger man ikke så mange. Er der mange, kan de hurtigt få ben at gå på. Og jeg kan jo ikke købe mig til et nyt helbred.

– Meget af det, der stod i brevene, var sort snak for mig. Men så er det jo godt, at man har en dygtig tillidsmand og et kompetent fagforbund. Jeg fik virkelig meget støtte. Ikke kun det rent praktiske om erstatningen, men også menneskeligt. Det er de store hjerter,

Arbejdsprøvning

Det værste for Jonna er, når hun skal sidde længe ad gangen.

Jonna var i arbejdsprøvning flere steder, bl.a. hos landkøbmanden i Vils, Leo Dybdahl i Kwik Spar.

– Jeg prøvede også at være på kontor og

– Det kan jeg simpelthen ikke. Jeg har hele tiden smerter, men de forværres, når jeg sidder for længe. Så er det jo meget godt, at jeg aldrig har haft det godt med at sidde stille, siger Jonna.

substans // 05 // 2010

37

6.000 breve­om afkortet dag­ penge­ periode

uddannelseskonsulent for Det Faglige Fællesudvalg for bagere og konditorer.

Vores nuværende konsulent har besluttet sig for at tage på efterløn til marts næste år. Derfor søger vi allerede nu en ny uddannelseskonsulent, der kan overtage det spændende arbejde med at sikre, at kommende bagere/konditorer og virksomheder finder hinanden på den bedst mulige måde.

DFFU, hvem er vi?

Vi arbejder med alt, hvad der rører sig på området inden for bager- og konditorfaget.

Blandt andet: Godkendelser af virksomheder, praktikvejledninger, statistikker, svendeprøver, uddannelsesmæssig rådgivning, vejledning, faglige konkurrencer og meget andet.

Vi er dagligt i kontakt med både unge under uddannelse – eller på vej ind i en – og arbejdsgivere. Derudover arbejder vi tæt med de relevante ministerier om udformningen af uddannelserne.

Vi tilbyder derfor et varieret job, hvor det med garanti vil være svært at finde to arbejdsdage, som er ens.

Vi søger en person, der: • er velformulerende i dansk • kan engelsk/tysk i skrift og tale. Det er en fordel, ikke et must • behersker MS Office og gerne Lotus Notes • skaber struktur i arbejdet og har stor interesse for bager- og konditorfaget • har overblik over mange opgaver samtidigt Læs mere om jobbet og arbejdsopgaverne på www.dffu.dk Ansøgningsfrist Fredag den 19. november 2010 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i uge 48/49. Tiltrædelse den 1. marts 2011.

Yderligere oplysninger Har du spørgsmål om jobbet, kan du ringe/maile til: fagkonsulent Charles Larsen på tlf. nr. 3263 0417/mail: charles@dffu.dk eller PA’er Katja Mølvig, tlf. nr. 3263 0416/ mail: katja@dffu.dk Din ansøgning og CV mailes til/sendes til dffu@dffu.dk: Det Faglige Fællesudvalg for bagere og konditorer, Islands Brygge 26, 3. sal, Postboks 1988, 2300 København S, Att.: fagkonsulent Charles Larsen.

38

substans // 05 // 2010

Af Kimmie Boas, Esben Birkesholm og Pia Rosager

Det Faglige Fællesudvalg for bagere og konditorer, DFFU, søger

I september sendte a-kassen et brev om den afkortede dagpengeperiode til mere end 6.000 medlemmer.

Brevet blev sendt til dem, som havde fået dagpenge i en kortere eller længere periode før 1. juli 2010, og som havde mere end 2 år tilbage af dagpengeperioden. Brevet blev derfor sendt til både ledige medlemmer og medlemmer, som var kommet i arbejde.

For a-kassens vedkommende var det vigtigt, at vi fik fortalt vores medlemmer, at det, de var blevet lovet, dengang de blev meldt ledige, ikke længere er gældende, da længden af dagpengeperioden er blevet afkortet i forbindelse med regeringens spareplan.

Fakta om den afkortede dagpengeperiode Folketinget vedtog i juni, at dagpengeperioden – den tid, man som ledig kan få dagpenge i – fra den 1. juli 2010 skulle nedsættes fra fire til to år.

Det betyder, at alle medlemmer, der bliver ledige efter den dag, kun kan få dagpenge i to år inden for tre år.

Medlemmer, der var ledige eller har været ledige før 1. juli 2010 og har fået dagpenge, vil også kun have ret til dagpenge i to år efter den 5. juli 2010. Dette på trods af at de var blevet lovet en dagpengeperiode på fire år inden for seks år, dengang de meldte sig ledige.

Medlemmer, der havde mindre end to år af deres dagpengeperiode tilbage den 1. juli 2010, er ikke blevet påvirket af den afkortede dagpengeperiode.

Eksempel: Den 1. marts 2010 meldte »Karl« sig ledig og søgte om dagpenge. I marts 2010 fik han besked fra a-kassen om, at han havde ret til dagpenge i en periode på fire år inden for seks år.

Da »Karl« ikke er kommet i arbejde, og han havde mere end to år tilbage af perioden med ret til dagpenge den 1. juli 2010, er hans dagpengeperiode blevet afkortet. »Karl« har derfor kun ret til dagpenge i 2 år fra den 5. juli 2010. »Karls« dagpengeret udløber seks år efter den dato, hvor han meldte sig ledig.

Hotline klar, når

ydelseskort skal afleveres elektronisk 24. okt.

Søndag den 24. oktober er første gang, alle skal aflevere ydelseskortet elektronisk i Tast selv a-kassen. Det betyder, at afleveringen af kortet nemt og sikkert kan klares med et par klik på computeren hjemmefra. Skulle du få brug for hjælp, sidder din lokale afdeling klar med telefonisk råd og vejledning søndag den 24. oktober kl. 10-16, når kortet skal tastes.

Søndags-HOTLINE i din afdeling søndag den 24. oktober kl. 10-16 Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Tel. 3818 6900 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Tel. 3818 6980 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Tel. 3818 7079 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Tel. 3818 7142 Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Tel. 3818 7049 Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Tel. 3818 7170 Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Tel. 3818 7000 Har du brug for hjælp på en hverdag, finder du din afdelings åbningstider på side 43 eller på www.nnf.dk

Kære medlem ser som dagdet digitale kort til udbetaling af ydel med ud rtet irko pap ter skif n asse A-k en, som sker fra har vi forberedt os og dig på ændring penge, a med mere. Hen over året og med næste udbetaling. eddel ydelser overgik vi til at sende din løns I forbindelse med sidste kørsel af se e-boks isk form til din elektroniske postkas ­(udbetalingsspecifikation) i elektron et digitalt kort. met til at skifte papirkortet ud med ­(www.e-boks.dk), og nu er turen kom .dk ved at klikke a-kassen, som du finder på www.nnf Næste kort skal afleveres i Tast selv søndag den 24. oktober. på det røde tast selv-logo. Det sker oktober, vil der dit elektroniske kort søndag den 24.

I forbindelse med at du skal udfylde du få hjælp til kan Her .00. le afdeling fra kl. 10.00-16 være åbent på telefonen til din loka Du kan findet. for ov beh selv a-kassen, hvis du får at udfylde det elektroniske kort i Tast bagsiden af dette brev. de din afdelings telefonnummer på signatur eller en ved hjælp af din NemID, din digitale Du kan logge på Tast selv a-kassen id.nu, så kommer ID, kan du bestille en på www.nem pinkode. Hvis du ikke har en Nem signatur til at også bruge din NemID eller digitale den i løbet af få dage til dig. Du kan es hos os. fra din netbank, kan den også brug logge på e-boks. Har du en NemID es til Tast selv aode fra a-kassen. Den kan kun brug En tredje mulighed er at få en pink es i e-boks og at få en NemID, da den også kan brug kassen. Det er derfor en bedre ide mange andre steder.

Hvis du er på efterløn fra søndag den å aflevere dit kort i Tast selv a-kassen Hvis du er efterlønner, skal du ogs du har tilHvis ed. plejer at aflevere kort hver mån 24. oktober. Det gælder kun, hvis du som det det, r ætte l du ikke foretage dig noget. Så forts meldt dig ½-års-erklæringen, ska gøre i du kan Det rs-erklæringen hver sjette måned. plejer, og du skal blot udfylde ½-å ket, vi fortsat sender til dig.

Tast selv a-kassen eller på den blan Alle efterlønnere skal dog fremover

hente deres lønseddel i e-boks.

ling. ommen til at kontakte din lokale afde Hvis du har spørgsmål, er du velk n af brevet.

Telefonnummeret står på bagside Venlig hilsen Fødevareforbundet NNFs A-kasse

substans // 05 // 2010

39

julefrokosttilbud

// ajour

Tobaks­ arbejdere efterlyses til ny bog

T JULEFROKOS T 2008: 21., 22., 28. og 29. november 5., 6., 12. og 13 . december

Julefrokost

Kom og oplev Pinenhus’ berømte julebuffet, som er et sandt overflødighedshorn af god mad.

Buffeten indeholder alle de gode traditionelle kolde og varme juleretter samt flere spændende nye retter. Det gør Pinenhus’ store julebuffet til en kulinarisk oplevelse. kr. 298,Pr. person kun

Tidligere tobaksarbejder og brancheformand Howard Bentley er i gang med at indsamle materiale til en ny bog om Tobakkens Folk.

Den tidligere ansatte ved R. Færch i Holstebro og E. Nobel i Nykøbing Falster, Howard Bentley, er interesseret i at komme i kontakt med tobaksfolk, tidligere tobaksfolk eller efterkommere af tobaksfolk.

Anledningen er, at han netop har færdiggjort en bog om Færch. I forbindelse med det arbejde har han fået så mange gode anekdoter, erindringer og interviews, at han nu vil skrive en ny bog om Tobakkens Folk.

Hvis du har en god historie om livet som tobaksarbejder, så ring eller skriv til: Howard Bentley Skovbrynet 11, Sahl 7830 Vinderup Tlf.: 9744 2210 E-mail: corgwn@corgwn.dk

NB: Husk bordbestilling i god tid!

Yoghurtforbruget er fordoblet

Overnatning I forbindelse med julebuffet kan også bestilles overnatning.

Dobbeltværelse ifbm. julefrokost Enkeltværelse ifbm. julefrokost

kr. 615,00* kr. 465,00*

* Prisen er inkl. morgencomplet.

Alle rabatter er fratrukne.

PROGRAM:

Kl. 19.00: Julebuffeten åbnes Kl. 21.00: Vi spiller op til dans Kl. 01.00: Natmad

www.pinenhus.dk Pinen 3, 7870 Roslev Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 Mail: pin@pinenhus.dk 40

substans // 05 // 2010

På tyve år har danskerne fordoblet deres forbrug af yoghurt. Omfattende produktudvikling og anerkendelse af yoghurtens sundhedsværdi får skylden for, at danskerne labber det populære mejeriprodukt i sig som aldrig før.

Fra 1990 til 2009 har danskerne øget deres årlige forbrug af yoghurt fra 40,4 millioner kg til 79,4 millioner kg. Eller hvad der svarer til, at hver dansker gennem de sidste tyve år har hævet sit årlige forbrug fra 7,8 kg til 14,4 kg. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Mejerikoncernen Arla fremstiller mellem 85 og 90 pct. af den yoghurt, der sælges i Danmark, og her er man ikke i tvivl om årsagerne til yoghurtens popularitet.

– Danskerne efterspørger i stigende grad convenience-produkter. Og yoghurt er jo netop et produkt, som består af flere dele. F.eks. tilsætter vi bær og frugter, men også mindre pakker med müsli i låget har vist sig at være ret eftertragtede hos den moderne, tidsknappe forbruger, siger category director hos Arla, Lars Brødsgaard.

Ifølge Lars Brødsgaard opfattes yoghurt væsentligt sundere nu end for bare tyve år siden. Forbrugerne er med tiden blevet mere bevidste om mejeriprodukternes generelle sundhedsværdi.

– Og der er mange, der har fået øjnene op for de probiotiske bakterier, som vores yoghurt indeholder, f.eks. i Cultura. kombinationen af det og kalk og mineralindholdet er helt klart med til at øge det samlede salg, siger han.

-FoodCulture

// ajour

30 år i forbundets tjeneste Den 1. november er det 30 år siden, Jane Jessen trådte ind ad døren i Lundsgade, hvor forbundet dengang havde til huse. Forbundet var spritnyt – kun 7 måneder gammelt – og Jane Jessen er dermed den medarbejder, der har været længst tid i forbundet. Og hun har siddet på den samme plads, nemlig som sagsbehandler i a-kassen, lige siden den første dag.

Men meget har ændret sig siden da: – Når et medlem blev ledigt i 1980, fik han en blanket, hvor han skulle skrive, hvor meget han tjente om ugen, og på den baggrund fik han udbetalt dagpenge!

Ikke noget med at vise lønsedler eller andet – der var intet krav om dokumentation. Lad mig bare afsløre, at det var meget sjældent, at folk fik under dagpengemaks.! siger Jane Jessen med et smil.

I dag er sagsbehandlingen en helt, helt anden. Alt, hvad de ledige gør og siger, skal dokumenteres og kontrolleres: – Man kan vel sige, at jeg har arbejdet med to yderpunkter. Der var nok for lidt kontrol for 30 år siden, men jeg synes samtidig, at der er for meget kontrol i dag, siger Jane Jessen.

De løbende ændringer i reglerne for dagpenge har dog betydet, at Jane Jessen aldrig har nået at kede sig i sit arbejde.

– Jeg har altid været – og er stadig – utrolig glad for mit arbejde og min arbejdsplads. Jeg tager gerne 10 år mere, siger Jane Jessen.

Inden Jane startede i forbundet, var hun tillidsrepræsentant på Dansk Fryse Økonomi og var medlem af Dansk Slagteriarbejder Forbund fra 1973, til hun startede i NNF.

Designpriser til danske fødevare­virksomheder Ved årets uddeling af Den Danske Designpris er to fødevarevirksomheder netop blevet hædret. Melproducenten Skærtoft Mølle og produktionskonceptet Pig City, som kombinerer svineavl og gartneri.

Design er ikke kun hipt at beskæftige sig med, hvis man f.eks. arbejder i tøj- eller smykkebranchen. Det kan to danske fødevarevirksomheder nu skrive under på. Skærtoft Mølle og produktionskonceptet Pig City har netop modtaget Den Danske Designpris 2010/11.

Skærtoft Mølle har ifølge dommerkomiteen modtaget Designmatters Prisen, fordi virksomheden har været i stand til at skabe synlig vækst gennem bevidst arbejde med strategisk design. Og fødevareproducent Søren Hansen og Gartneriet Alfred Pedersen & Søn har i samarbejde med Gottlieb Paludan Arkitekter A/S og Nee Rentz-Petersen, arkitekt ph.d., udviklet Pig City, som er en løsning, der kombinerer svineavl og gartneri.

Ifølge dommerkomiteen er det et grafisk koncept eller en vision, som rummer spændende perspektiver for

Din tillidsrepræsentant sikrer dig en bedre løn Tillidsrepræsentanternes indsats anerkendes i høj grad af deres kolleger. 7 ud af 10 LO-medlemmer vurderer, at de ville have ringere løn- og arbejdsvilkår, hvis de ikke havde haft en tillidsrepræsentant.

Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af tillidsrepræsentanternes arbejdsliv udarbejdet for LO af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet. Forfatterne er Trine P. Larsen, Steen E. Navrbjerg og Mikkel Johansen. Undersøgelsen blev offentliggjort 11. oktober.

LO-formand Harald Børsting, der selv var tillidsrepræsentant i fiskeindustrien i Glyngøre, forstår kollegernes oplevelse.

– Fagbevægelsen bygger på et stærkt sammenhold, hvor vi ved at løfte i flok forbedrer vilkårene for den enkelte. Det er det, der sker hver eneste dag ude på arbejdspladserne, hvor tillidsrepræsentanterne gør en konkret forskel for kollegerne, siger han.

Men undersøgelsen viser også, at der ikke er tillidsrepræsentanter på 48 pct. af arbejdspladserne i Danmark. Det skal tages alvorligt, mener LO-formanden: – Vi har en stor udfordring i at styrke den faglige tilstedeværelse på de arbejdspladser, hvor medarbejderne ikke har en tillidsrepræsentant, der kan tale deres sag. Flere og flere forhold er overlagt til lokale forhandlinger, og det har kun gjort det endnu vigtigere at have en tillidsrepræsentant, siger Harald Børsting.

På virksomheder, hvor der ikke er tillidsrepræsentanter, siger 30 pct. af LOmedlemmerne, at deres løn- og arbejdsvilkår ville være bedre, hvis der havde været en tillidsrepræsentant.

7.877 tillidsrepræsentanter, 3.117 sikkerhedsrepræsentanter, 1.475 kolleger, 1.618 ledere, 225 afdelingsrepræsentanter og repræsentanter fra 15 LO-forbund har deltaget i undersøgelsen.

-LO

Veldrevet slagtehus og butik TIL SALG på grund af alder

fremtiden, der har udløst Visionsprisen til Pig City.

– Det viser bare, hvor meget potentiale der er i at have den rette designstrategi, også når man udvikler og producerer fødevarer, siger projektkonsulent Lene Toft fra Udviklingskonsulenterne i Landbrug & Fødevarer.

Hun oplyser, at Dansk Design Center i samarbejde med Landbrug & Fødevarer netop nu tilbyder et kursus i design, som henvender sig direkte til ledelsen i fødevarevirksomheder, som er interesserede i at arbejde målrettet med design.

-FoodCulture

Farsø Slagtehus er fra 1988 og beliggende på stor industrigrund i Vesthimmerland.

Udover slagteriet er der slagterbutik.

Slagtehuset er EU-godkendt og har et godt renommé og en stor kundekreds.

Henvendelse til: Farsø Slagtehus v/Kristian Sørensen Fabriksvej 12, 9640 Farsø tlf. 9863 3008

substans // 05 // 2010

41

TR-Forum i PensionDanmark PENSIONSAFKAST. Fællestillidsrepræsentant på Esbjerg Mejeri, Carsten Hjort, var for nylig med på PensionDanmarks årlige TR-Forum. Her kunne administrerende direktør Torben Möger Pedersen bl.a. berette om et investeringsafkast, der ligger helt i top.

Af Michael Klockmann Nielsen

Siden 2005 er 100 kr. på medlemmernes konto i PensionDanmark blevet til 150 kr. – og de gode takter fortsætter. Alene i år er medlemmernes pensionsopsparing vokset med over 10 pct. Det var et af budskaberne, da tillidsrepræsentanter fra hele landet mødtes for nylig på Hotel Legoland i Billund til PensionDanmarks årlige TRForum.

– Det er et meget fint afkast for mig og mine kolleger. Det giver en god tryghed i hverdagen, at der er styr på vores pensionsopsparing, siger Carsten Hjort, fællestillidsrepræsentant på Esbjerg Mejeri (Arla Foods A/S). Han fik også mange andre gode ting med sig hjem fra TR-Forum.

Medlemmerne bruger PensionDanmark Sundhedsordning På TR-Forum var der bl.a. indlæg om PensionDanmark Sundhedsordning, hvor medlemmerne kan få forebyggende behandling hos en

PensionDanmarks sundheds­ ordning har virkelig fået et gennembrud. Flere af mine kolleger har fundet ud af, at de har en sundhedsordning, der kan hjælpe dem med at tage små skavanker i opløbet.

42

substans // 05 // 2010

fysioterapeut, zoneterapeut, kiropraktor eller massør. Sundhedsordning er en del af pensionsordningen i Pension-Danmark for de ansatte på Esbjerg Mejeri, og her bliver den brugt med stor succes.

– PensionDanmarks sundhedsordning har virkelig fået et gennembrud. Flere af mine kolleger har fundet ud af, at de har en sundhedsordning, der kan hjælpe dem med at tage små skavanker i opløbet. Jeg har også selv fået hjælp fra sundhedsordningen, da jeg havde problemer med lænden, fortæller Carsten Hjort.

Læs mere om pensionsordningen i PensionDanmark på www.pension.dk

// rundt om

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 26, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1, 5230 Odense M Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 Tirs. 09.00-12.00 Tors. 14.30-16.30 Fre. 09.00-12.00 Derudover efter aftale

Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

BORNHOLM Klub Bornholm afholder medlemsmøde vedr. Industriens Pension fredag d. 5. november 2010 kl. 17.00 på Hotel Herold, Vestergade 65, 3790 Hasle.

Kundechef i Industriens Pension Torben ­Risager vil orientere om pensionsordningen. Af hensyn til den efterfølgende spisning er tilmelding nødvendigt. Tilmelding skal ske senest tirsdag d. 2. november på ­telefon 3818 6976 eller på mail km@nnf.dk

HORSENSVEJLE Juletræsfest i Forum Horsens.

Søndag den 28. november kl.

14.00-16.30 har vi juletræsfest i Forum Horsens, Langemarksvej 53, Horsens. Festen holdes i Hal 2. Juletræsfesten er for vores medlemmers børn eller børnebørn under 15 år. Der vil senere komme opslag herom på de større arbejdspladser og på afdelingskontoret. Perioden, hvor man kan købe billetter, bliver fra mandag den 8. november til fredag den 19. november. Billetterne kan købes enten hos tillidsrepræsentanten eller her i NNFHuset på Fælledvej 30. Prisen bliver som tidligere: 30 kr. for billet til en slikpose og en sodavand. NB: Der udleveres som bekendt kun poser m.m. til de børn, der deltager i juletræsfesten i Forum Horsens.

M.v.h.

Kjeld Nielsen

LILLEBÆLTFYN Afdelingen holder lukket hele dagen den 22. oktober.

Sukker/Chokolade/Mejeri: Efterløns- og Pensionistklubben

afholder Tysklandstur/julefrokost onsdag d. 24. november 2010. Tilmelding senest d. 14. november til bestyrelsesmedlem Anna Jeppesen, tlf. 6610 9094, kasserer Hans Harch Jensen, tlf. 2946 4442 og formand Carsten Jensen, tlf.

6489 1464.

Program: Afgang fra NNF-Huset, Lisesmindevej 1, Odense M, kl.

10.00. Kaffe på Seggelund Kro. Vi kører til Tyskland, hvor der er mulighed for at julehandle. Efter ca. 1½ time går turen »hjemad« til Vissenbjerg Storkro.

Vi skal have julefrokost med hvad dertil hører. Vi forventer at være tilbage på Lisesmindevej kl. ca. 21.00. PS: Opsamling (før afgang Odense) kl. 8.30 Vibevej 17, Otterup. Og kl. 9.00 ved Søndersø Center, Søndersø. Bemærk de nye tider. Pris: Kr. 300,00 pr. person, betales i bussen.

P.b.v.

Carsten Jensen

MIDT VESTJYLLAND Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland afholder ekstraordinær afdelingsgeneralforsamling torsdag den 25. november 2010 kl. 19.30 i NNF-Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro.

Dagsorden: 1. Velkomst v/afdelingsformanden Steen Hartmann.

2. Godkendelse af forretningsorden. 3. Valg af dirigenter. 4. Godkendelse af § 6. Branchelovene.

Herunder 6,3 Slagterbranchen, 6,4 Mejeribranchen, 6,6 Tobaksbranchen, 6,5 Butiksområdet, Bager/Møllerbranchen og Sukker/Chokolade. 5. Orientering.

Midtvejsevaluering på Nyt NNF. Hvad kom der ud af midtvejsevaluering i juni 2010, og hvad skal der ske frem mod kongressen i september 2012? v/organisationssekretær Kurt Jacobsen, Fødevareforbundet NNF. 6. Eventuelt.

På bestyrelsens vegne Steen Hartmann, afdelingsformand

substans // 05 // 2010

43

rundt om // Fødevareforbundet NNFs Efterløns- & Pensionistklub i Holstebro inviterer til et besøg på Holstebro Mejeri, Hjermvej 28, onsdag den 10. november kl. 13.00. Vi mødes enten ved kontoret på Holstebro Mejeri – eller kontoret Holstebro Flødeost (Buko). Der kan maks. være 50 deltagere, så det er først til mølle-princippet. Tilmelding til klubmøderne eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942, mobil 4013 3942, eller Orla A. Pedersen, tlf.

9742 8277, senest tirsdag d. 2. november.

Der inviteres til julefrokost i »Laden«, Brogårdsvej 2 i Holstebro, fredag d. 26. november 2010 fra kl.

18.00 til 23.30 – kom og vær med, så vi sammen kan få en hyggelig og festlig aften. Pris pr. deltager 250,00 kr. alt inklusive. Tilmelding er bindende. Tilmelding og betaling til klubmøderne eller til Arne Kjær­ gaard, tlf. 9742 3942, mobil 4013 3942, eller Orla A. Pedersen, tlf.

9742 8277. Sidste frist for tilmelding er fredag d. 19. november 2010. Ved framelding efter fredag d. 19. november betales hele beløbet.

P.k.v.

Orla A. Pedersen

NORD­ JYLLAND Juletræ i Sæby. Der afholdes juletræsfest for vore medlemmer i Syvstens Hallen søndag den 5. december 2010 kl. 14.00. Tilmeldingslisten findes i kantinen på DC Sæby og afdelingskontoret i Sæby, tlf. 3818 7111/3818 7112. Sidste tilmeldingsfrist er den 26. november 2010.

Juleposer. Følgende steder udleveres der juleposer (til hjemmeboende børn under 15 år), da der ikke afholdes juletræ i disse områder: Hjørring – Hobro – Nr. Sundby. Poserne bestilles på følgende telefonnumre: Hjørring, 3818 7034 – Hobro, 3818 7035 – Nr. Sundby, 3818 7019.

Sidste bestillingsfrist er den 26. november 2010. Udleveres den 6. december 2010 på de 3 nævnte afdelingskontorer.

P.a.v.

Kent Jensen

44

substans // 05 // 2010

SJÆLLAND OG ØERNE Sommerhuse: Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne har 10 sommerhuse ved Marielyst på Falster til udlejning i 2010. Der kan hverken tilbydes spa eller pool, men til gengæld en pragtfuld natur og en dejlig badestrand. Husene indeholder mellem 4 og 6 sovepladser. Der er enkelte huse, hvor der hverken forefindes tv eller radio.

Har ovenstående din interesse, kan du kontakte Henrik Tonnesen på tlf.

3818 6900 eller på mobil 2016 4202 for yderligere information.

Juletur til Lübeck. Vi tager til Lübeck tirsdag den 23. november.

Turen koster kr. 150,00, som vil blive opkrævet i bussen. Turen starter som sædvanlig i Slagelse, afgang kl. 7.30, og fra Sorø kl. 7.45, fra NNF Ringsted kl. 8.00. Vi tager lidt drikkelse med i bussen, men mere fast føde må man selv sørge for.

Der ikke nogen deltagerbegrænsning, men tilmeldingen er bindende, og sidste frist er den 19. november 2010. Vi regner med at være hjemme igen kl. ca. 19.30. Tilmelding skal ske til NNF Ringsted eller på telefon 3818 6945.

P.b.v.

Tonny Quistgaard Seniorklubben Slagelse – Aktivitetsplan 2010: Bankospil. Onsdag den 3. november 2010 kl. 13.00 i Ottestup Forsamlingshus. Dørene åbnes kl.

12.15. Der er mulighed for at købe biksemad eller smørrebrød, som serveres fra kl. 12.15. Bestilling direkte til forsamlingshuset.

Julefrokost. Onsdag den 1. december 2010 kl. 13.00 i Ottestup Forsamlingshus. Tilmelding nødvendig. Husk tilmelding onsdag den 24. november. Pris pr. person kr.

200,00.

Seniorklubben NNF Sjælland & Øerne. Holbæk Afdeling. Program for efteråret 2010: Torsdag den 21. oktober kl. 13.00: Bankospil.

Torsdag den 4. november kl. 12.00: Spisning, 65,00 kr. Tilmelding senest den 21. oktober.

Torsdag den 18. november kl.

13.00: Det store bankospil.

Torsdag den 2. december kl. 13.00: Juleafslutning.

Bestyrelsens telefonnumre: Formand Flemming Gjøg, 5946 3411/2993 3905. Kasserer Kaj Pedersen, 5927 7192. Næstformand Oluf Christensen, 5918 5705. Jytte Petersen, 5965 8113. Jørgen Nielsen, 5943 8046. Suppl. Harry Ko­ foed, 2065 2988. Suppl. Anny Ludvigsen, 5943 7855.

Formandens mail-adresse: Familiegjog@mail.dk. NNF Sjælland & Øerne, tlf. 3818 6900.

SYDJYLLAND Fødevareforbundet NNFs Pensionist- og Efterlønsklub, Haderslev: Program for efteråret 2010: Bowling onsdag den 27. oktober kl.

17.00: Vi bowler i Bowlingcentret på Vinkelvej i Haderslev fra kl. 17.00 til 18.00 (kom 20 min. før). Vi spiller også med rød kegle. Efter bowlingen er der dækket op med det store tagselvbord. Alt dette til en pris af kun 85 kr. pr. person. Tilmelding senest torsdag den 21. oktober.

Julebanko onsdag den 24. november kl. 14.00 på Bispen i Haderslev.

Vi spiller om 20 fine gevinster og om 3 flotte købmandskurve. Der er også sidegevinster. Tre kort for kun 50 kr. I pausen får I kaffe/te og kage. Der kan købes øl og vand. Der er tilmelding til bankospillet, fordi vi skal bestille kaffen m.m. på Bispen.

Sidste tilmelding er onsdag den 10. november. Kom og få en hyggelig eftermiddag. Vær opmærksom på, at bankospillet er flyttet til Bispen, lokale 11 og 12 på første sal.

Husk: Du eller din kone/samlever skal være medlem af klubben for at kunne deltage i vore aktiviteter. Kontingentet er på kun 125 kr. pr. år.

ØSTJYLLAND Ekstraordinær generalforsamling Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling mandag d. 1. november 2010 kl. 17.30 på Nilles

Kro, Hadstenvej 209, 8471 Sabro.

Dagsorden: Valg af næstformand til tiltrædelse d. 3. januar 2011. Forslag til valg af næstformand skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Tilmelding til spisning senest d. 20. oktober.

P.b.v.

Flemming Hansen, afdelingsformand Torsdag den 18. november kl.

14.00 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers: Mit livs puslespil. Tidligere forstander for AOF Randers Kaj Toft Nielsen vil fortælle om nogle af de farverige oplevelser, han har haft i sit liv. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 12. november.

Torsdag den 9. december kl. 13.00 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers: Julefrokost. Der serveres stor julefrokost med drikkevarer. Deltagerpris kr. 75,00. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 3. december.

Torsdag den 13. januar 2011 kl.

14.00: Master Bowl, Mariagervej 139, Randers: Bowling. Vi bowler og drikker efterfølgende kaffe. Deltagerpris ­inkl. skoleje kr. 25,00. Tilmelding på tlf.

8643 5766 senest den 11. januar.

Torsdag den 17. januar kl. 14.00 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers: Blandt Molboer og andet Godtfolk.

Sognepræst Jan Schmidt kommer og fortæller humoristisk om molboer, præster, turister og andet godtfolk. Tilmelding til denne eftermiddag på tlf. 8643 5766 senest den 11. februar.

Torsdag den 11. marts kl. 14.00 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers: HIB Trio. Musikalsk samvær og underholdning med HIB Trio fra Grenå. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 4. marts.

Torsdag den 14. april kl. 13.00 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers: Generalforsamling. Dagsorden iflg. lovene. Efter mødet serveres frokostanretning med øl og snaps.

Deltagerpris kr. 75,00. Tilmelding til frokost på tlf. 8643 5766 senest den 7. april.

P.k.v.

Bøggild Christensen

Fri 62 familier fik på den måde en håndsrækning op til julen sidste år i form af en pakke med fødevarer og et gavekort til henholdsvis en legetøjsbutik og en sportsforretning. Men 198 ansøgende familier var blevet fundet »kvalificeret« til at få hjælp. Og Carl-August Poulsen regner med, at endnu flere vil søge i år i håbet om at kunne give børnene en god jul.

Af Poul Damgård // Foto Flemming Jeppesen

For Carl-August Poulsen, 43 år og butiksslagter hos Føtex Food i Århus City, er det blevet en del af livsstilen at tage ud til idrætsstævner og være samaritervagt. Men det mere end 20 år gamle engagement i Dansk Folkehjælp rækker også til andre aktiviteter. Som organisering af julehjælp til økonomisk udsatte familier i Århus.

– Det har jo noget med finanskrisen at gøre, at det går den forkerte vej. Nogle familier er desperate for at få denne hjælp, men jeg syntes godt nok, kæden hoppede af, da Socialforvaltningen i Århus Kommune ringede til mig og spurgte, om ikke vi kunne gå ind og hjælpe en bestemt familie, siger Carl-August.

Han sidder i bestyrelsen for Dansk Folkehjælp både lokalt i Århus og på landsplan, men blev i øvrigt aktiv i organisationen via et engagement i det daværende NNF Ungdom, da han arbejdede på slagteriet i Skærbæk.

På vagt for idrætsskader og udsatte familier

En del af pengene til julehjælpen skaffer Carl-August Poulsen og Dansk Folkehjælp gennem samariterhvervet i Dansk Folkehjælp, som også står for så forskellige emner som uddannelse i førstehjælp, indsamling til nødhjælp ved naturkatastrofer og skolebyggeri i Afghanistan.

substans // 05 // 2010

45

PERFEKTE FURE BIRK

PJATTET

STARTEN

GRINTE

HOVEDSKAL STOR ANTILOPE

IKKE TILLADT MIDT I ROM PADLE STORMANGREB LØVTRÆ MODSAT PRAKSIS NORGE FRA DUBLIN USET FORÆRINGER

V1 I K T U A L I E F O R R E T N I N G

E D E R S

LILLE BARN STORBY

R E L Æ E R

PLACERE FINT

O S S L7 A O R T O A I S P E O D R S Y A V

BRUSETABLET LUND

TV-SERIE MUSIKANLÆG

PÅTALTE TÆPPE

KLØ

D E N A L E D K4 R I Ø O L L S E E E T N D B U D R E O Ø R N D O T R R I A D L K O T Æ V E R12

AFLANG KAGE AF GÆRDEJ MED GLASUR

RETNING

FINGERLED LØBE

STUNDER FUGLE

BUK BLODGIVER

GAMMEL GUBBE ÆRA

GÅ

NÅEDE

SPISEREDSK. REGEL

GLOSER AHORN

SYEDE STRAMAJ

5

SAHARA FJED- OVER- SLAN- ANDEDO- UGIDE- OVER- FIR- MØBELSKYL- PINGOG GERE FLADISK DES MIDDEL LIG SIGTER KANT TRÆ VRED GOBI SNAK GIFT STEG

S B E E R N O S I N D E I M G E T I E N L D I S9 T I E D R D E B R

SKELSÆTTENDE USAGLIGT

TEMA DECIGRAM

ANTAL BILMÆRKE

ARVEMASSE STJÆLE

SYNE KENDT FÆTTER SKIMMELOST TONEART

FISK LEJER PÅ GÅRD

MIKSE TOPHOLD

BESAD

E D S T P O2 K E O V E R E M N D N A5 G E F6 B R I E R A D S T U L K R Ø R E N E R I N G S E R N S K10 E E U J B E S J E D E O D E R MEN

RÅBTE

MÆRKNING BETALES

LANG FLOD SES

PLANTE GYSE

HÅRDT FERIETURE

VIRKELIGE TÆMMEDE

BULET HAVEDEL

SMURTE DESTO

Kodeord blad nr. 4/2010: GRILLPØLSER Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 15. november 2010.

Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Udtrukne vindere blad nr. 4/2010: Bent Egholm Larsen, Stenhøjparken 88, 4140 Borup. Anders Bjerregaard, Overbrovej 24, 8586 Ørum Djurs. Poul Erik Mortensen, Husager 8, 7120 Vejle.

46

substans // 05 // 2010

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

E B Ø G Ø R S K E .. N T R E T E R E R E M P N I L N O I E D R Ø E A L L A Æ V N T A K N R E D E

TRIN DEN BEDSTE

TRISTE DO

NATUR- SNOLIG EDE DRIK DER ER ØSTRIG TILSAT KUL- PALÆST.SYRE ORG.

ELEGANT PÅHIT

SOLOSANG FADE

STØJET SLÆGT

NUMMER

simmer.dk

F E R E

F N I D D S E V R A L I E N B E A8 R J T E R M

VINUDTRYK KOLD ØL

SVÆR TALJE TRÆG

VIA MEDIUM

Løsning på opgave 4

x-ord

EL. SIGES CHAR- GAMDEN- STRØM FROSMEL AFBRY- GANG ARGEN- CUTERI TILTALE SENT DERE TINSK OKSEKØD AT GIVE

E D D3 E R

R E T SØDE

Y N E D G I N G E L I E N A D E11 T

NORD PLET

FJELDSIDE

FORBI

KLAPPE

GALLUPUNDERSØGELSER ETUI.HJERTEGRIBENDE NERVE.ÆDE.TUN.BREDT OL..LEVEVIS.EGE.KIT PI..VIN.ENIG.UNIKKE RESTER.STENART.SEER ERIE.ETA.RABATTER.N T.LED.ØLST.EGERN.AE NØD.AKVAVIT.OREDES. ILER.LEM..ITU.VEL.O N.SAFARI..POTTE.RAD GLASUR.ESROM.ONLINE SÆLER.UREEL.ØM.YT.N FRA.EKS.SODAVANDSIS OTTO.NASALER.TATERE RE.PLO.OM.MOU.P....

L.JEEPS.FROSSET....

IRERE.KÅRER.EJA....

GARANTILØN.STEG....

Illustration Lars-Ole Nejstgaard

// fagligt talt

Åh nej: Ny efterlønssag!

Der var engang en beskæftigelsesminister, som lavede en fejl i en lov, og det blev der en rigtig lang historie ud af, men ikke noget eventyr!

Ministeren var Claus Hjort Frederiksen, og dengang var i 2003, hvor der blev vedtaget en ny ferielov. Ved en fejl fra ministeriets side åbnede loven mulighed for, at man under visse forhold kunne få efterløn, samtidig med at man fik feriepenge.

Fejlen blev først opdaget i 2006, og da sagde den gode minister, at »det da var klart, at man ikke kunne få dobbeltforsørgelse«, altså både efterløn og feriepenge. Det var han så sikker på, at han gik til både domstolen og rigets advokat, men de fortalte ham, at det kunne (og skulle) man, når det nu stod i loven. Så måtte ministeren tage hatten i hånden og gå til finansudvalget for at bede om 560 millioner kroner!

Hendes jurister har fortalt hende, at der er nogle flere medlemmer, som de ikke lige havde fået øje på hverken i første eller i anden omgang, men de har nok også ret til pengene. Men det er efterhånden så længe siden, historien startede, så det kan være, at sagerne er forældede, og så skal de ikke have noget!

Det lyder jo meget besværligt, men det betyder ikke noget for ministeren, for det er jo a-kasserne, der skal udføre hele arbejdet!

Hun tænker, at det jo også var dem, der udførte arbejdet dengang, hvor fejlen lå i loven, så hun beslutter sig for, at så må det da også være a-kasserne, det har begået fejlen! – og så må det selvfølgelig også være dem, der skal betale gildet!

Så skulle man tro, at den historie var slut, men så nemt gik det ikke.

Hendes eneste argument i den sammenhæng er ikke noget, hun har fra de dygtige jurister. Det er nemlig, at det her jo kan gå hen og blive dyrt for hendes kasse, måske helt op til 170 mio. kroner – så det vil hun sandelig ikke betale!

Først fandt de dygtige jurister i ministeriet ud af, at der var endnu en gruppe, de havde overset, og så måtte de i gang igen i a-kasserne og ligesom første gang knokle for at finde alle papirerne frem og skrive til alle dem, der nu skulle have penge.

Hvem er der så tilbage til at tage regningen? Ifølge ministeren må det være a-kasserne, og dermed medlemmerne, der skal betale for den fejl, som blev begået af de dygtige jurister i ministeriet for mange år siden.

Det blev også ordnet, og så må historien da være slut!

Det er fuldstændig uantageligt, og hvis vi ikke kan få en politisk løsning på denne sag, hvilket bliver afgjort i dette efterår, så er alle a-kasser enige om, at så må vi gå rettens vej.

Men nej. Nu har de dygtige jurister igen fundet en gruppe efterlønnere fra dengang, som måske har ret til at få nogle penge på grund af det med fejlen. Men nu har vi fået en ny minister på beskæftigelsesområdet, hun hedder Inger Støjberg, og hun har åbenbart glemt hele den gamle historie.

Der må være lighed for loven her i landet, også selv om riget åbenbart fattes penge. Eller er det virkelig bare en eventyrlig tanke?

Foto Hanne Loop

Af Niels Sørensen, hovedkasserer og leder af Fødevareforbundet NNFs A-kasse

substans // 05 // 2010

47

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Bagersvenden og zumbabørnene

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Som en af de første i landet har Casper Hagedorn oprettet hold i zumba specielt for børn.

LIVSGLÆDE. Casper Hagedorn måtte til Finland for at få instruktøruddannelsen, så han kunne undervise børn i zumba.

Da Casper Hagedorn, 30, omkring jul sidste år så en udsendelse om zumba i fjernsynet, blev han meget grebet af ideen. Han er meget glad for at dyrke motion og havde netop fået et fritidsjob på motions- og fitness-centret i Vinderup.

– Det må være sagen, hvis man vil have motion, men ikke ønsker at dyrke styrketræning, tænkte Casper, der er bagersvend i Sevel Bageri i Vestjylland.

Derfor købte han nogle cd’er på internettet og begyndte at træne i zumba.

Hvad Casper ikke vidste, var, at det kræver en uddannelse som instruktør i zumba, hvis man vil lære fra sig. Så han tog turen til København, som på det tidspunkt var det eneste sted i landet, hvor han kunne få uddannelsen.

Hjælp til overvægtige børn Casper ville gerne videre. Han havde alle børn, men specifikt overvægtige og inaktive børn i sine tanker og ville gerne gøre noget for dem. Men det var ikke så ligetil en sag. Det krævede en udbyg-

ning af uddannelsen som instruktør, og den måtte han helt til Finland for at få.

– Mange børn i dag er desværre overvægtige, fordi de rører sig for lidt. De takker nej til sport, fordi de hellere vil sidde foran computeren. Og forældrene kan jo ikke tvinge dem af sted. Børnene skal have lyst til at røre sig, siger Casper.

Interessen for zumba har bredt sig som en steppebrand, og mange børn i det vestjyske har med glæde taget imod tilbuddet om at dyrke den specielle form for motion.

Selvtillid og glæde – Jeg ved, at det kan være meget svært for børn. Selv har jeg aldrig været den store danser og har kun været på dansegulvet, når det har været tvingende nødvendigt. Derfor var det også meget grænseoverskridende, da jeg første gang stod foran et holdt motionister, fortæller Casper, der tager det som en stor udfordring også at instruere børn i zumba.

– Zumba giver selvtillid og motion, og man får glæde ved at lytte til musik –

med stor streg under glæde. Børnene kan være trætte og uoplagte, når de kommer. Men det forsvinder, når de først er aktive på gulvet. De er alle glade og smilende, når de tager hjem, siger ­Casper, der også bliver spurgt til råds om sunde kostvaner, specielt af forældrene, når de hører, at han er bager.

– Jeg prædiker ikke, men jeg går ind for sundt brød med masser af kerner.

Men, siger Casper, selvfølgelig skal der da også være plads til en kage eller to.

Hvem kan sige nej til en lækker Kaj-kage, for eksempel? spørger han.

Skabt ved en tilfældighed Zumba så dagens lys i USA for omkring en halv snes år siden, da sydamerikaneren Alberto Perez, som på det tidspunkt var fitness-instruktør, en dag havde glemt at tage musik med til sit hold. Han blev nødt til at improvisere og tog et par cd’er med sin favorit-latino-musik fra sin bil og kombinerede de traditionelle latino-trin med traditionel fitness. Og så var zumbaen skabt.

– På holdene kombineres hurtige og langsomme rytmer, som giver en balanceret blanding af muskeltræning til hele kroppen. Man får sved på panden og forbrændt en masse kalorier på en ny og sjov måde, der ikke kræver danseerfaring, siger Casper.