Substans 05 2012

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 05 // 2012

MELDINGEN om fedt- og sukkerafgifterne er forstået!

TEMA side 4-17 Mød ministrene, forbundets nye næstformand, Jan Gintberg og alle de andre på Kongressiderne

Fri for laktose og gluten

Slagter i Gud den barmhjertiges navn

Tema // SIDE 26-30

Side 32-35

oles //

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 05 // 2012

MELDINGEN oM FEDt- oG SukkEraFGIFtErNE Er ForStåEt!

TEMA sidE 4-17 møD mInISTrene, forbunDeTS nye næSTformanD, Jan GInTberG oG alle De anDre på KonGreSSIDerne

Fri for laktose og gluten

Slagter i Gud den barmhjertiges navn

Tema // SIDe 26-30

SIDe 32-35

Mød ministrene, forbundets nye ­næstformand, Jan Gintberg og alle ­ de andre på kongressiderne 4-17.

Foto: Søren Zeuth

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 19.10.2012 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer ­Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Datagraf Tryk Stibo Graphic A/S Oplag 26.900 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er m ­ iljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

2

substans // 05 // 2012

Ansvar for fremtiden – tag det alvorligt!

Fællesskab og ansvar var nøgleordene på vores kongres her sidst i september. Det kan lyde som floskler, men det kan jeg garantere, at det ikke er!

Dette med fællesskabet kommer meget direkte til udtryk i den linje, der er lagt for organisationens udvikling hen over kongresperioden. »Projekt Fællesskabsløsninger«, som de 300 delegerede vedtog med overvældende flertal, går ud på at give medlemmerne en både bedre og billigere fagforening. Ganske enkelt!

Det er i medlemmernes interesse, at Fødevareforbundet NNF fortsat består. Vi ville ikke kunne arbejde for fødevarearbejdernes sag med samme kraft og genklang, hvis vi lod os sammenslutte med et eller flere andre forbund. Men for at bestå skal vi spare kraftigt, udnytte ressourcerne i forbund og afdelinger mere hensigtsmæssigt og blive endnu bedre til at sætte de tillidsfolk, som arbejder direkte for medlemmerne på arbejdspladsen, i fokus for organisationens samlede indsats.

Og fællesskabet skal ikke bare udvikles inden for vores helt egne rækker. I min kongresberetning foreslog jeg en tilsvarende bedre fælles udnyttelse af kræfterne blandt LO-forbundene. Det synes mange af dem heldigvis er en god ide!

Interessen har mest været på forslaget om en fælles a-kasse, blandt de forbund der vil være med til det. Men der er mange andre områder, hvor forbundene – og dermed de Og så håber jeg selvfølgelig, medlemmer, som det jo først at alle parter vil være med og sidst handler om – vil have til at kæmpe for den særlige gavn af et bedre samspil, frem for at hvert forbund kødanske model for arbejdsrer sit eget løb. markedet.

Det handler grundlæggende også om fællesskab, når vi igen og igen tordner mod den sociale dumping, som hærger specielt det tyske arbejdsmarked, og som ligger bag tab af arbejdspladser i Danmark. Det er beskæmmende, at Danish Crown i så høj grad deltager i spillet om de lavest mulige dumpinglønninger og dårligst tænkelige arbejds- og leveforhold for de arbejdere fra Rumænien og andre østlande, som via kyniske underleverandører hyres til at udkonkurrere slagteriarbejdere i både Tyskland og dets nabolande.

Vi har et fællesskab med alle arbejdere i den sammenhæng, og vi er nødt til at arbejde over de nationale grænser for at løse problemerne med social dumping.

På samme måde ligger tanken om fællesskab og ansvar bag vores kamp mod forringelser af efterløn og dagpenge og for at få flere hænder i arbejde. Med bedre erhvervs- og efteruddannelse og jobrotation som nogle af de praktiske midler til at værne om det danske arbejdsmarked.

Vi markerer også interessefællesskabet med landbruget og fødevareindustrien, når vi angiver veje frem til at få gang i produktion og beskæftigelse. Herunder en eliminering af de skadelige fedt- og sukkerafgifter, et afgiftsstop og et serviceeftersyn af hele afgiftssystemet. Og når vi taler for øget automatisering i fødevareindustrien og skrotpræmie til landmænd, der dropper udtjente svinestalde til fordel for nye miljøvenlige anlæg.

Og så håber jeg selvfølgelig, at alle parter vil være med til at kæmpe for den særlige danske model for arbejdsmarkedet, som på flere fronter er udsat for undergravende virksomhed, hvilket kan få katastrofale følger for vores samfund.

Der er med andre ord masser af gode grunde til at efterleve vores kongresslogan: Ansvar for fremtiden!

Med venlig hilsen

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

Kongres 2012

TEMA Side 4-17

Fri for laktose og gluten

TEMA

Side 26-30

Den hårdeste af alle dage Side 18-19

øvrige sider 24 Mette Munk: Dansk wienerbrød til hele verden

31 Huset og nattesøvnen røg i kampen for førtidspension

36 Nu har vi højsæson hele året

38 Nu slipper Lise aldrig sin fagforening

39 Tillidsfolkene er for dygtige

Kamp på kød – nyt nordisk/ baltisk mesterskab Side 20-23

Slagter i Gud den barmhjertiges navn Side 32-35

40 Ajour 42 Sundhedsordning virker 43 Mere hjælp til kritisk syge 44 Rundt om 46 Krydsord 47 FRI: Sheilas varme hænder

48 Jurek bygger mere bro

substans // 05 // 2012

3

Af Pia Rosager // Foto Søren Zeuth

Kongres med ansvar for ­fremtiden

4

substans // 05 // 2012

Fødevareforbundet NNFs 300 delegerede diskuterede, traf beslutninger, valgte ny næstformand, grillede ministre og blev selv spiddet af komikeren Jan Gintberg på Kongres 2012 i Aalborg Kongres & Kultur Center i dagene 25.28. september. En kongres, der gav tillidsrepræsentanterne endnu mere magt, uddelte priser og vedtog fællesskabsløsninger. Løsninger, der bryder gamle mønstre og samler forbundets kræfter om fremtidens udfordringer for Fødevareforbundet NNFs cirka 21.000 medlemmer. Oplev kongressen på de næste 12 sider.

HVAD HAR VI MED FRA KONGRESsEN?

06

afgiftsstop NU! Fødevareforbundet NNFs Kongres 2012 blev skudt i gang som top­historie på Tv2-­nyhederne.

08

koster 25.000 ­arbejdspladser

10

Mere fagforening for færre penge

Dansk fødevareindustri kan vækste med 25 mia. kr. og mange nye job frem mod 2020, hvis politikerne ikke spænder ben.

Projekt Fællesskabsløsninger viser vejen.

11

Ny næstformand

12

Ny forbunds­ sekretær

13

Tr-Prisen

14

fire nye tillids­ repræsentanter i HB

Læs Tage ­Arentofts nøgleord for ­fremtiden.

Flemming dal Cortivo overtager det fødevareindustrielle område.

Stående bifald til Christine Christensen Jensen.

Se oversigterne for hele forbundet.

16

Guldkorn

17

Flere er nu unge – og ny klageret

– fra både de unge og gamle.

Se film, talerne, billedgalleri og meget 5 mere på www.nnf.dk/kongres2012 og vedlagte kongres-cd.

substans // 05 // 2012

AFGIFTS­STOP

NU!

Af Pia Rosager // Foto Søren Zeuth

Fødevareforbundet NNFs Kongres 2012 blev skudt i gang som top­ historie på Tv2-nyhederne på baggrund af ny rapport og breve til seks ministre. Baggrund: Op mod 25.000 fødevarearbejdspladser er prisen for politikernes afgiftsstigninger på omkring 70 procent fra 2010 til 2013. »Fødevareforbundet NNF – med 23.000 medlemmer – langer i dag voldsomt ud efter regeringens erhvervspolitik. Afgifter på fedt, sodavand, øl, mandler, kaffe, el og vand og mange andre ting koster Danmark arbejdspladser hver dag«, lød indledningen på Tv2-nyhedernes tophistorie fra kongressen allerede mandag aften inden kongressens åbning tirsdag morgen den 24. september. »Det er lidt at gå med hovedet under armen, det de har lavet omkring fedt- og sukkerafgiften. Og det forstyrrer altså

6

substans // 05 // 2012

hverdagen for fødevarevirksomhederne, og de mister job hver dag på grund af det her. Og derfor må vi sætte et afgiftsstop ind«, sagde Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF. Forbundet havde op til kongressen fået en rapport om job i fødevaresektoren af Karen Hamann fra Instituttet for Fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling (IFAU). Rapporten viser, at det samlede afgiftsprovenu vil stige fra fem milliarder kroner i 2010 til 9,4 milliarder i 2013 – en stigning på 70 procent.

Breve til politikerne Et af de steder, hvor afgifterne koster arbejdspladser, er på Danish Crowns slagteri i Ringsted.

Her forsøger tillidsmand Torben Lyngsø også at råbe regeringen op. Han har sammen med afdelingsformand Henrik Tonnesen, Sjælland og Øerne, skrevet hele seks breve til de relevante ministre i regeringen for at åbne deres øjne for, i hvor høj grad afgifterne ødelægger dansk konkurrenceevne og derfor koster job og lukker arbejdspladser.

KONGRES 2012

Sådan afskaffer vi fedt- og sukkerafgifterne Hæv bundskatten med 0,25 procent!

Forbundsformand Ole Wehlast havde et løsningsforslag med til politikerne, der tilsyneladende er enige om at afskaffe fedt- og sukkerafgifterne, men tøver, fordi der mangler penge i statskassen.

Enhedslisten er med på idéen, hvis det passer med den finanspolitiske kabale.

Læs rapporten »Fødevareproduktion i verdensklasse« på www.nnf.dk

Vi har hørt jeres protester – vi har forstået jer. Og vi har ikke planer om nye afgifter, lød meldingen fra fødevareminister Mette Gjerskov (S).

Forbundsformand Ole Wehlasts krav om et afgiftsstop og en eliminering af fedt- og sukkerafgifterne giver genlyd mange steder.

I forvejen har både regeringen og flere andre politiske partier talt for at droppe de to besværlige afgifter.

Spørgsmålet er, hvordan afgifternes bortfald skal finansieres, som erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) også fastslog i Tv2s indslag fra kongressen.

Fødevareforbundet NNF har en model klar: Hæv bundskatten med 0,25 procent!

Det vil give omkring 2,5 milliarder kroner til statskassen, og det svarer til det provenu, som de to afgifter skulle indbringe.

– Ved at kompensere for bortfaldet af de to afgifter gennem en forhøjelse af bundskatten får vi en klar og rigtig social profil på sådan en vedtagelse, siger forbundsformand Ole Wehlast.

Det udsagn understøttes af et notat, som Fødevareforbundet NNF har

fået udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Bundskatten betales ikke bare, som betegnelsen ellers kunne antyde, af de først tjente kroner, men af hele den skattepligtige indtægt. Derfor kommer de rigeste til at betale mest ved en sådan omlægning.

Af Poul Damgård

De ødelæggende afgifter blev et hedt tema på kongressen. Både i forbundsformand Ole Wehlasts mundtlige beretning, i en paneldebat om IFAU-rapporten mellem fødevareminister Mette Gjerskov (S), Ole Wehlast, Dansk Industri og Dansk Erhverv, i finansminister Bjarne Corydons (S) tale og blandt de delegerede i salen.

Enhedslisten støtter En sådan omlægning støttes af Enhedslisten, som kan blive en afgørende politisk forligsdeltager, når afgifterne skal stemmes ud.

– Vi vil gerne være med til at erstatte de to afgifter med en forhøjet bundskat. Men om det bliver en realitet, hænger jo sammen med nogle andre politiske forhandlinger, der foregår i øjeblikket, siger Frank Aaen fra Enhedslisten med henvisning til forhandlingerne om en ny finanslov.

Fedtafgiften trådte i kraft oktober 2011, mens sukkerafgiften skal gælde fra næste årsskifte.

substans // 05 // 2012

7

Danske madskatter koster 25.000 arbejdspladser

Af Pia Rosager // Foto Søren Zeuth

Forbund, arbejdsgivere og minister diskuterede ny rapport, der viser, at dansk fødevareindustri kan vækste med 25 mia. kr. og mange nye job frem mod 2020, hvis politikerne ikke spænder ben og kvæler vækstmulighederne i afgifter.

Landbrugsminister Mette Gjerskov (S) gav Fødevareforbundet NNF, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer og Dansk Erhverv håndslag på, at regeringen ikke planlægger flere fødevareafgifter, og at der arbejdes intenst på at afskaffe fedt- og sukkerafgifterne.

– Vi har hørt jeres protester – vi har forstået jer! Så vi prøver lige nu at finde opbakning i Folketinget til at få afskaffet fedtafgiften. Det samme vil vi gerne gøre med sukkerafgiften, der ikke er indført endnu. Og vi har ikke planer om nogle nye afgifter – overhovedet ikke, sagde fødevareminister Mette Gjerskov med understregning på Fødevareforbundet NNFs kongres i Aalborg.

Her var hun i krydsild hos både Fødevareforbundet NNF, arbejdsgiverne i Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv og forsker Karen Hamann fra Instituttet for Fødevarestudier og Agro-

8

substans // 05 // 2012

industriel Udvikling, IFAU, i anledning af sidstnævntes stadig trykvåde rapport: »Fødevareproduktion i verdensklasse«.

Rapporten viser, at der er store uudnyttede potentialer i dansk fødevareindustri.

Og at en vækst i dansk landbrug på 20 procent ikke er urealistisk. Det kan føre til, at fødevareindustriens omsætning i 2020 kan nå op mod 150 mia. kr. svarende til en fremgang på ikke mindre end 25 mia. kr. med mange nye job i pipelinen.

Vækst- og jobmulighederne ødelægges imidlertid af de danske politikere, der har indført det suverænt højeste afgiftstryk i EU.

De samlede fødevareafgifter svarer til lønsummen på op mod 25.000 produktionsarbejdspladser, som Danmark går glip af, fordi politikerne på Christiansborg har ladet afgifterne på mad stige med omkring 70 procent på bare 3 år, og fordi fødevareafgifterne stiger fra 5 mia. kr. i 2010 til 9,4 mia. kr. i 2013.

Forbundsformand Ole Wehlast vil have politikerne til omgående at sætte en stopper for afgiftsspiralen, så der ikke skal fyres yderligere fødevarearbejdere, i takt med at produktionen flyttes ud af landet, og forbrugerne kører til grænsebutikkerne for at handle ind.

– Lad nu være med at gemme jer bag undskyldningen om, at I ikke kan blive enige om finansieringen, lyder opfordringen fra Ole Wehlast til både blå og rød blok på Christiansborg. – Afgiftsstoppet skal bruges til at skabe vækst og arbejdspladser.

Så kommer indtægterne af sig selv i form af flere arbejdspladser, skatteindtægter og eksport og sparede udgifter til arbejdsløse danskere, siger Ole Wehlast.

Kineserne vil have forædling i Danmark – Men det, I kan hjælpe med, er, at vi ikke bare åbner for yderligere svineproduktion i Danmark – og så får vi gyllen, og tyskerne får arbejdspladserne, sagde Mette Gjerskov som repons på også arbejdsgivernes kritik af danske rammevilkår – og til stort bifald fra salen. Det steg i styrke, da hun tilføjede: – For man skal ikke tage fejl. Jeg har

KONGRES 2012

lige haft møde med den kinesiske landbrugsminister, og han vil have dansk producerede fødevarer, for så ved han, at fødevaresikkerheden er i top. Så hjælper det ikke, at varerne lige runder et slagteri i Tyskland eller Polen til forædling. Det skal være dansk producerede varer, der både slagtes og forarbejdes i Danmark.

10.000 job mistet siden 2000 Siden 2000 har industrien mistet 20-25 procent konkurrenceevne, og 10.000 job er nedlagt. Perspektiverne for en fortsat udvikling af fødevareindustrien er derfor afhængige af, at virksomhederne fortsætter med at styrke konkurrenceevnen, og

at grundlaget for produktion øges, lyder anbefalingen i IFAU-rapporten.

– Der er ikke bare én løsning, hvis vi skal sikre beskæftigelsen i Danmark.

Først og fremmest skal vi lade være med at skære den gren over, vi sidder på, ved at indføre afgifter, uden at vi har udarbejdet et klart beskæftigelsesmæssigt regnskab, siger Ole Wehlast.

Tag imod robotterne – Dernæst skal vi styrke indførelsen af ny robotteknologi, fordi vi må erkende, at vejen frem til øget produktivitet går igennem ny teknologi. Ganske vist koster det nogle arbejdspladser på den korte bane, men det

er en forudsætning, hvis vi overhovedet ønsker moderne industrivirksomheder og vil fastholde arbejdspladser i Danmark.

Skru op for uddannelsen Rapporten peger på, at der til gengæld må stilles øgede krav om uddannelse til medarbejderne.

– Vi må investere langt mere i uddannelse og efteruddannelse. Når opgaverne bliver nogle andre, må vi sikre, at medarbejderne i industrien har de nødvendige kompetencer og er klar til at påtage sig opgaverne. Ellers vil udflytningen af job til udlandet fortsætte, som vi har set det i alt for mange år, siger forbundsformand Ole Wehlast.

Corydon: Meldingen om fedt- og ­sukkerafgifterne er forstået!

Finansminister Bjarne Corydon lover samarbejde om afskaffelse af fedt- og sukkerafgifterne

– Jeg anerkender fuldt ud, at I har vanskeligt ved at se den store fidus i at holde igen på lønnen, hvis der bare kommer nogle politikere og øger virksomhedernes omkostninger med nye afgifter.

virksomhedernes omkostninger med nye afgifter.

– Meldingen er forstået! sagde finansminister Bjarne Corydon (S) til Fødevareforbundet NNFs delegerede på kongressen i Aalborg.

Han lovede at tage tilbage til Christiansborg og drøfte afgifterne med de andre partier i Folketinget endnu en gang.

Men han indikerede også, at rød og blå

bloks manglende evne til at blive enige om finansieringen af afskaffelsen stadig langtfra er ryddet af vejen.

– Vi vil gerne samarbejde om sagen, og jeg vil gerne imødekomme jeres ønsker.

Men – og det er et vigtigt men – kun hvis et politisk flertal vil være med til at finde pengene på en rimelig måde.

– Jeg vil ikke – heller ikke for at få en klapsalve her fra salen – være med til at slå ud med armene og som kolleger i oppositionen løbe fra de aftaler, man indgår, uden at anvise hvor pengene skal komme fra.

Klapsalverne fra salen fik ministeren nu alligevel – og latter, da han rundede af med en personlig adressering til forbundsformand Ole Wehlast, hvor han understregede, at løfter og aftaler mellem de to plejer at blive overholdt: – Her til slut vil jeg gerne sige tak for jeres opbakning til mit parti – også i svære tider. Ole, du er bager – godt skåret på alle måder – men du har aldrig bagt rævekager mod os. Vi ved, hvor vi har dig og forbundet. Kontant og ærlig tale, men aldrig tacklinger bagfra. Det vil jeg gerne kvittere for, sagde Corydon.

Af Pia Rosager // Foto Søren Zeuth

– Jeg så også Tv2-nyhederne den anden aften med dig, Ole (Wehlast, red.).

Og jeg vil gerne sige, at jeg er parat til at se på mulighederne for at afskaffe fedtog sukkerafgifterne. Afgifterne betyder jo ikke mindst meget for virksomhederne i jeres branche. Jeg anerkender fuldt ud, at I har vanskeligt ved at se den store fidus i at holde igen på lønnen, hvis der bare kommer nogle politikere og øger

substans // 05 // 2012

9

Af Poul Damgård // Foto Søren Zeuth

» Mere ­fagforening for færre penge«

Projekt Fællesskabsløsninger anviser vejen til at udføre fagligt arbejde med færre medlemmer og dermed for færre kontingentkroner.

At blive bedre for færre penge!

Det er i al sin enkelhed målet med Projekt Fællesskabsløsninger, som skal ruste Fødevareforbundet NNF til fremtidens udfordringer, og som kongressen vedtog med overvældende flertal.

Eller som forbundsformand Ole Wehlast udtrykte det i sin fremlæggelse for kongressen: – Vi har ikke så mange medlemmer, som vi havde før. Derfor har vi ikke de penge, vi havde før. Men medlemmerne forventer stadig, at vi er en velfungerende fagforening, der kan løse de opgaver, en moderne og rigtig fagforening skal løse.

Forening og forretning Projektet består af et katalog med en række anbefalinger for udviklingen af hvert arbejdsområde i organisationen.

Områderne opdeles i en foreningsdel og en forretningsdel. Foreningsdelen er enkelt udtrykt hele det demokratiske system med paletten af fagligt arbejde, mens forretningsdelen er selve driften og udmøntningen af de beslutninger, som tages i foreningsdelen.

10

substans // 05 // 2012

Strukturelt er der flere anbefalinger.

Antallet at valgte personer skæres ned både i forbundsdelen og i afdelingerne, samtidig med at tillidsrepræsentanternes rolle styrkes. Der skal således være seks tillidsrepræsentanter i hovedbestyrelsen mod nu fire, og dette tredje ben i organisationen skal hermed ligestilles med henholdsvis forbundsdelen og afdelingerne i hovedbestyrelsen.

Implementeringsledelse A-kassen er et af de områder under forretningsdelen, hvor der lægges op til ganske markante ændringer i struktur og arbejdsform. Opgaverne skal samles i relevante »klumper«, der placeres i forbundshuset og i de syv lokalafdelinger, alt efter hvor det er mest hensigtsmæssigt.

A-kassen får en ledergruppe på tre personer; to fra lokalafdelingerne og så en forsikringschef fra forbundshuset.

Processen med at gennemføre Projekt Fællesskabsløsninger skal forestås af en implementeringsledelse bestående af afdelingsformændene og forbundsformand og næstformand fra forbundshuset.

KONGRES 2012

De næste 5 sider:

Nye folk i organisationen – og en fejring

En af kongressens vigtige opgaver er at vælge medlemmer til forbundets ledelse, hovedbestyrelsen samt overenskomstfølgegrupper og forhandlingsudvalg.

Kongressen i 2012 betyder et vel-

kommen til en række nye ansigter.

Blandt andet har forbundet fået en ny næstformand, en ny forbundssekretær og fire nye tillidsrepræsentanter i hovedbestyrelsen. Hertil kommer nye medlemmer i overens-

komstfølgegrupper og forhandlingsudvalg.

På de følgende sider kan du møde nogle af de nye ansigter, og du kan få et overblik over, hvem der sidder i hvilke udvalg.

Ny næstformand:

Bedre og billigere forbund Tage Arentoft er forbundets nye næstformand. Og hans nøgleord for forbundets fremtid er »Bedre og billigere«. om at gøre forbundet bedre og billigere. Vi skal ikke – i jagten på et lavere kontingent – give køb på den værdi, vi har for vores medlemmer. Vi skal fortsat sikre dem et godt arbejdsliv gennem nogle fornuftige overenskomster, og vi skal yde en god faglig sagsbehandling, når de kommer i vanskeligheder med arbejdsgivere eller myndigheder. Det koster penge, og derfor kommer vi aldrig ned på en pris, der minder om de gule forretningers pris.

Produktet er ikke det samme, og det er prisen derfor heller ikke – men derfor kan vi godt bestræbe os på at blive billigere.

Lønnedgang og kompetenceløft Den nye næstformand ser frem til at arbejde med nogle af tidens største udfordringer: – Mange medlemmer oplever, at deres arbejdsgiver vil have dem ned i løn. Nogle føler sig så pressede, at de accepterer en lavere løn, og selvom det er forståeligt, at

Fødevareforbundet NNF skal være medlemmernes foretrukne organisation – både når det gælder pris og service, lyder den nye næstformand Tage Arentofts ambition.

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Søren Zeuth

– Fødevareforbundet NNF skal være medlemmernes foretrukne organisation – både når det gælder pris og service.

Sådan beskriver forbundets nye næstformand Tage Arentoft et af de mål, som han sammen med resten af organisationen skal arbejde for.

Dermed griber han fat i en af de største udfordringer, forbundet står over for, nemlig at en del medlemmer mener, at kontingentet er for højt.

– Vi skal tage vores medlemmer alvorligt, også når de kritiserer os. Det er også derfor, kongressen vedtog Fællesskabsløsninger, som jo i bund og grund også handler

›› substans // 05 // 2012

11

››

12

folk vælger en lavere løn for at fastholde deres job, så er det en negativ spiral, som vi må sætte en stopper for. Lønnedgang har aldrig reddet en arbejdsplads – det har til gengæld udvikling og nytænkning. Jeg vil gerne have et nyt omkvæd på banen, der ikke handler om lønnedgang, men som handler om innovation, værditilvækst i produktet, inddragelse og kompetenceløft til fagligt niveau.

Tage Arentoft har et skarpt fokus på behovet for kompetenceløft. Både når det handler om et fagligt kompetenceløft fra f.eks. ufaglært til faglært, og når det handler om at løfte de mere almene færdigheder som læsning, skrivning, sprog og regning: – Vi skal i fællesskab skabe værdi for vores medlemmer. Alle skal have optimale muligheder og rammer for uddannelse.

Samtidig skal vi være med til at skabe job, som er attraktive, og hvor den enkelte kan udnytte sine evner.

– Og så skal vi ikke glemme, at vores kerneopgave er at sikre gode og anstændige løn- og ansættelsesforhold gennem overenskomsterne.

Ovennævnte arbejdsopgaver har Tage Arentoft allerede et solidt kendskab til fra sine otte år som forbundssekretær på det fødevareindustrielle område, og han glæder sig til – sammen med tillidsrepræsentanter, afdelings- og forbundsrepræsentanter – at tage fat på fællesskabsløsninger til gavn for forbundets medlemmer.

substans // 05 // 2012

Ny forbundssekretær for det fødevareindustrielle område Det fødevareindustrielle område så dagens lys på forbundets kongres i 2008. Det betød et farvel til tre tidligere forbundssekretærer – herunder forbundssekretær for Sukker/Chokolade Flemming dal Cortivo. Han blev i stedet afdelingsleder for faglig afdeling. Men nu vender han tilbage til sit gamle område.

Han er nemlig ny forbundssekretær for det fødevareindustrielle område – en post, der blev ledig, da den tidligere forbundssekretær Tage Arentoft blev valgt som næstformand.

Flemming dal Cortivo glæder sig til at kaste sig over sine nye arbejdsområder:

– Jeg ser frem til igen at få en direkte kontakt til tillidsrepræsentanterne og livet ude på arbejdspladserne. Det fødevareindustrielle område består af en række forskellige brancher, og det bliver spændende at få løftet nogle af de tværgående opgaver, f.eks. udfordringerne med den faldende organisering.

Men der venter også opgaver af mere administrativ karakter: – Medlemmerne har krav på en god og professionel sagsbehandling. Vi kan altid blive bedre til at møde vores medlemmers krav og forventninger, og kongressens beslutninger om Fællesskabsløs-

KONGRES 2012

Christine vinder TR-pris Til stående bifald kunne Christine Christensen Jensen modtage Fødevare­ forbundet NNFs TR-pris, der består af et rejselegat på 20.000 kr. betyder, at hvis hun af en eller anden grund ikke er på arbejdspladsen, så hjælper hun over sms. Hendes kolleger kan altid få fat i deres tillidsrepræsentant.

– Samtidig har hun gjort en stor indsats for at få sine kolleger til at forstå, hvorfor de skal stå i en rigtig fagforening. Og medlemstallet på hendes arbejdsplads stiger og stiger.

– Hun er med andre ord en rollemodel for os alle sammen. Og så repræsenterer hun fremtiden.

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Søren Zeuth

Der blev hujet, klappet og hyldet, da forbundsformand Ole Wehlast tirsdag eftermiddag kunne overrække Christine Christensen Jensen forbundets TR-pris.

En hel kongressal fuld af delegerede rejste sig op og hyldede hende.

At netop hun modtager prisen, forklarer Ole Wehlast således: – Hun tænker ud af boksen og har introduceret sine kollegaer for en ny måde at være tillidsrepræsentant på.

Hun har indført en sms-service, der

substans // 05 // 2012

13

– Jeg ser frem til igen at få en direkte kontakt til tillidsrepræsentanterne og livet ude på arbejdspladserne, siger Flemming dal Cortivo, ny forbundssekretær for det fødevareindustrielle område.

ninger åbner op for, at vi for alvor sætter fokus på det område.

En anden udfordring er en kommende sammenskrivning af den fødevareindustrielle overenskomst. De mange særbestemmelser giver jævnligt udfordringer for både forbundet og arbejdsgiverne.

Om de rent faktisk kan blive enige om en yderligere sammenskrivning, vil kun tiden vise.

Ud over posten som forbundssekretær har Flemming dal Cortivo været afdelingsformand og tillidsrepræsentant på Toms.

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Søren Zeuth

Fire nye tillids­ repræsentanter i hovedbestyrelsen På kongressen i 2008 besluttede forbundet, at tillidsrepræsentanterne skulle have sæde i hovedbestyrelsen.

Fire tillidsrepræsentanter har derfor i de forgangne år siddet i hovedbestyrelsen og sikret, at medlemmerne har en direkte stemme i hovedbestyrelsen.

I år har kongressen besluttet, at antallet af tillidsrepræsentanter skal øges. For fremtiden vil seks tillidsrepræsentanter få mulighed for at påvirke forbundets beslutninger. Det betyder samtidig, at forbundets hovedbestyrelse fremover vil bestå af tre lige stærke ben; seks tillidsrepræsentanter, formændene for forbundets syv lokalafdelinger og seks kongresvalgte (forbundsformand, næstformand og fire forbundssekretærer).

Vi har spurgt de fire nye, hvad de vil arbejde for i hovedbestyrelsen:

Anette Sønderby Larsen, TR på Kelsen Group i Nr. Snede, valgt ind for den fødevareindustrielle overenskomstfølgegruppe: – Min fornemmeste opgave er at varetage medlemmernes interesser i det, der nu skal ske med vores forbund. Jeg skal være bindeleddet mellem medlemmerne på gulvet og hovedbestyrelsen. Samtidig vil jeg være med til at sikre, at Fødevareforbundet NNF består som selvstændigt forbund.

Karsten Thomsen, TR på DC Sæby, valgt ind for overenskomstfølgegruppen for Slagterindustri: – Min største opgave er at være med til at fastholde slagteproduktionen i Danmark. For at kunne det skal vi holde fast i vores samarbejde med andre organisationer, der har samme mål som vi. Det vil sige både politisk og fagligt.

Peter Uno, TR på Tican i Thisted, valgt ind for overenskomstfølgegruppen for Slagterindustri: – Vi mangler slagtesvin i Danmark, og hvis vi ikke har svin, har vi heller ikke nogen arbejdspladser. Det er en opgave for forbundet at sikre, at danske svin bliver slagtet i Danmark. Og så mener jeg, at vi skal sætte kontingentet ned. Vi er for dyre, og vi skal spørge os selv, hvilke varer vi skal have på hylderne.

Jan Andersen, TR på Holstebro Mejeri, valgt ind for overenskomstfølgegruppen for Mejeri: – Mejerigruppen er en af de mindre grupper i forbundet. Derfor er min største opgave at sikre, at vores stemme også bliver hørt. Samtidig mener jeg, at den lokale forankring er vigtig. Der er generelt kort afstand mellem virksomhederne og afdelingskontorer, og det skal vi fastholde.

Forbundets nye hovedbestyrelse består nu af tre lige stærke ben; seks tillidsrepræsentanter, formændene for forbundets syv lokalafdelinger og seks kongresvalgte: forbundsformand, næstformand og fire forbundssekretærer.

14

substans // 05 // 2012

KONGRES 2012

HOVEDBESTYRELSEN

FØDEVAREINDUSTRI

COOP

Tillidsrepræsentanter Peer Sørensen, Lillebælt-Fyn Anette S. Larsen, Horsens-Vejle Krista Hansen, Sjælland og Øerne Jan Andersen, Midt Vestjylland Karsten Thomsen, Nordjylland Peter Uno, Nordjylland

Valgt til overenskomstfølgegruppen Peer Sørensen, Lillebælt-Fyn Joan Wind, Sjælland og Øerne Charlotte Nielsen, Sjælland og Øerne Bjarne Pedersen, Sjælland og Øerne Erik Thulesen, Lillebælt-Fyn Søren Rishøj, Lillebælt-Fyn Torben S. Hansen, Sydjylland Poul Erik Schallert, Sydjylland Anette S. Larsen, Horsens-Vejle Ole Nielsen, Horsens-Vejle Kirsten M. Davidsen, Østjylland Morten Rasmussen, Østjylland Bent D. Jensen, Østjylland Kim Hare, Nordjylland Kim Blicher, Nordjylland Helle Lisbjerg Hansen, Midt Vestjylland Flemming Breinholt Løvkvist, Midt Vestjylland

Krista Hansen, Sjælland og Øerne Lars Hansen, Lillebælt-Fyn Flemming Bengtsen, Sjælland og Øerne Ole Christensen, Lillebælt-Fyn Karsten Jensen, Østjylland Claus Sørensen, Nordjylland John Hansen, Sjælland og Øerne Vakant BA

Valgt til forhandlingsudvalget for det fødevareindustrielle område Peer Sørensen, Lillebælt-Fyn Charlotte Nielsen, Sjælland og Øerne Erik Thulesen, Lillebælt-Fyn Torben S. Hansen, Sydjylland Anette S. Larsen, Horsens-Vejle Ole Nielsen, Horsens-Vejle Kim Hare, Nordjylland Flemming Breinholt Løvkvist, Midt Vestjylland

Dansk Erhverv

Valgt til DSM-forhandlingsudvalget Bent D. Jensen, Østjylland Lars Thulstrup, Midt Vestjylland

BKD

Afdelingsformænd Henrik Tonnesen, Sjælland og Øerne Paul F. Sørensen, Lillebælt-Fyn Peder Pedersen, Sydjylland Kjeld Nielsen, Horsens-Vejle Flemming Hansen, Østjylland Steen Hartmann, Midt Vestjylland John Christiansen, Nordjylland Kongresvalgte Ole Wehlast, forbundsformand Tage Arentoft, næstformand Forbundssekretær for Slagterindustri John Sørensen Forbundssekretær for Fødevareindustri Flemming dal Cortivo Forbundssekretær for Mejeri Poul Erik Faarkrog Forbundssekretær for Butik Flemming Mogensen

BUTIK Valgt til overenskomstfølgegruppen Lone Krydsfeldt, Sjælland og Øerne Frank Knudsen, Lillebælt-Fyn Jan Toft Jensen, Sydjylland Kai Nygaard Hansen, Østjylland Poul Bent Andersen, Midt Vestjylland Henrik Fredensborg, Nordjylland Krista Hansen, Sjælland og Øerne Linda Jerfort, Sjælland og Øerne Kurt Wolter, Sydjylland Susanne Petersen, Sydjylland Vivi Bjerre, Nordjylland Claus Sørensen, Nordjylland Lars L. Madsen, Sjælland og Øerne Vakant

I forbindelse med kongressen udtrådte Lars Mose, TR på DC Horsens, og Michael Juhl Sørensen, TR på Arla Holstebro Flødeost, af hovedbestyrelsen, mens Peer Sørensen, TR på Odense Marcipan, og Krista Hansen, TR i COOP, fortsætter deres arbejde i hovedbestyrelsen.

MEJERI Valgt til overenskomstfølgegruppen Jens Peter Petersen, Sjælland og Øerne Kurt Olesen, Lillebælt-Fyn Carsten Hjorth, Sydjylland Finn Ladegaard, Sydjylland Karl Ovesen, Midt Vestjylland Jan Andersen, Midt Vestjylland Jørn Møller Jacobsen, Midt Vestjylland Søren Jacobsen, Nordjylland Valgt til forhandlingsudvalget for Mejeri Jens Peter Petersen, Sjælland og Øerne Jane Hansen, Lillebælt-Fyn Carsten Hjorth, Sydjylland Karl Ovesen, Midt Vestjylland

DSM Lars L. Madsen, Sjælland og Øerne Kai Nygaard Hansen, Østjylland Birger Pedersen, HKT

For bagerne Lone Krydsfeldt, Sjælland og Øerne Linda Jerfort, Sjælland og Øerne For slagterne Birger Pedersen, HKT Henrik Fredensborg, Nordjylland

Kurt Wolter, Sjælland og Øerne Claus Eriksen, Sydjylland

SLAGTERINDUSTRI Valgt til overenskomstfølgegruppen Torben Lyngsø, Sjælland og Øerne Karsten Thomsen, Nordjylland Bo Gert Christensen, Sydjylland Ole Hedegaard Kristensen, Midt Vestjylland Peter Uno Andersen, Nordjylland Morten Jensen, Horsens-Vejle Jan Trolle, Nordjylland Finn Grosen Madsen, Østjylland Tom Jensen, Sydjylland Knud Erik Villadsen, Midt Vestjylland Niels Erik Gundersen, Østjylland Valgt til forhandlingsudvalget Torben Lyngsø, Sjælland og Øerne Finn Grosen Madsen, Østjylland Tom Jensen, Sydjylland Knud Erik Villadsen, Midt Vestjylland

substans // 05 04 // 2012

15

Guldkorn – hørt på kongressen » Vi skal tage ham skattemini­ steren i ed, for han er en ung knægt, og han ved intet om, hvad der f­ oregår ude på de danske ­arbejdspladser«.

Morten Rasmussen, TR på Carletti. i relation til fedt- og sukkerafgifterne

» Hvad fanden skal det forestille?

Ved nærmere eftersyn så er det måske Ole i profil«.

Jan Gintberg, komiker, om forbundets nye logo

» Nu ved jeg jo, at forbunds­ formanden kan løbe. Så er det bare jer 300, der mangler«.

Lars Mose, TR, Danish Crown i Horsens, med en opfordring til de delegerede om at følge Ole Wehlasts eksempel og deltage i Slagteriløbet i Horsens

» Den, som tror, man er færdig­ uddannet, når man har sit ­svendebrev, er mere færdig end uddannet!« Flemming Mogensen, forbundssekretær på butiksområdet

» Det er lidt pinligt og ikke særligt kønt, når Danish Crown ikke vil tegne overenskomst med jeres tyske søsterforbund. Skulle vi ikke her fra kongressen opfordre dem til at tænke sig om en ekstra gang«.

Lizette Riisgaard, LO-næstformand

16

substans // 05 // 2012

» Akutpakken for dem, der er ved at falde ud, den er tæt på at være en hån!« Rene Mønster, Horsens-Vejle, om de 32.000, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet til nytår

» Vi skal ikke – og vil heller ikke – have kontingenter på niveau med de gule. Men udviklingen i vores kontingent skal være nedadgå­ ende«.

Brian Vestergaard, TR, Danish Crown, Sydjylland

» Der er ingen tvivl om, at skulle man opfinde den kongelige danske fagbevægelse i dag, så ville den ikke se ud, som den gør nu«.

John Christiansen, afdelingsformand, Nordjylland

» Jeg har desværre større ­tillid til dommerne, end jeg har til ­politikerne i øjeblikket. Især når det handler om at slå fast, at det ikke er i orden bare at rive efterlønskontrakten med ­danskerne midt over!« Forbundsformand Ole Wehlast om den kommende efterlønsretssag mod regeringen

» Jeg tror, at der er nogen, der måske har misforstået noget.

Bare fordi vores farve er rød, behøver vores bundlinje ikke at være det«.

Hans Kurt Madsen, Sydjylland

KONGRES 2012

» Kampen for overenskomster er ikke gratis, og prisen kan blive urimelig dyr. Vi sender en hilsen til medarbejderne i Hadsund.

Vi står bag jer. I har ikke bare kæmpet jeres egen kamp. I har kæmpet for alle jeres kolleger«.

Flemming Hansen, afdelingsformand, Østjylland, efterfulgt af et stort bifald

» Havde du bare haft den ­ samme iver over for at opbygge ­pensionen!« Henrik Tonnesen, afdelingsformand, Sjælland og Øerne, som gerne havde set forbundsformandens kamp for efterlønnen ført videre til forbedring af arbejdsmarkedspensionerne

» Det her skal lykkes, så vi også har et Fødevareforbund NNF i 2016«.

Steen Hartmann, afdelingsformand, Midt Vestjylland, om projekt Fællesskabsløsninger

Af Poul Damgård // Foto Søren Zeuth

Flere er nu unge!

»Ansvar for fremtiden er et rigtigt godt kongresslogan. Hvorfor så skære ungdommen væk, når det er os, der er fremtiden?« Lasse Isgaard fra Østjylland fremkaldte klapsalver med denne argumentation imod hovedbestyrelsens forslag om at droppe ungdomsarbejdet i den nuværende aldersbestemte form og i stedet satse på en øget indsats omkring lærlinge/ elever.

Af Emilia Maria van Gilse

Ny klageret

Og så blev hovedbestyrelsens forslag nedstemt. Ungdomsarbejdet fortsætter.

Og nu udvides det tilmed til også at omfatte de 30-35-årige, idet aldersgrænsen for, hvornår man i denne forbindelse er »ung«, hæves med fem år.

Ungdomsarbejdet foregår i øjeblikket med en noget forskellig intensitet rundt om i landet, og ungdommens plads i hovedbestyrelsen har i længere tid stået ubesat.

Hvis et medlem af Fødevareforbundet NNF får problemer med sin arbejdsgiver, træder forbundet til og hjælper pågældende med at få løst sagen på bedst mulig måde.

I langt de fleste sager er medlemmerne tilfredse med den sagsbehandling, de får, men en gang imellem føler medlemmer, at de ikke har fået en optimal sagsbehandling af forbundet.

For at imødekomme disse sager har forbundets kongres netop vedtaget, at der oprettes et klageråd.

Her kan medlemmer klage over den sagsbehandling, de har fået i afdelingerne eller i forbundet.

substans // 05 // 2012

17

Den sidste sortbrogede gris fik nok den tvivlsomme ære at være den mest fotograferede gris i slagteriets historie. Alle de medarbejdere, der var på arbejde den 29. august 2012, tog turen rundt på dens sidste rejse. For hver arbejdsstation kom flere og flere til.

Ansigter i sten. Det er hårdt at tage afsked med sit arbejdsliv, længe, længe inden man havde drømt om det.

Den hårdeste Onsdag den 29. august blev det sidste svin slagtet på slagteriet i Esbjerg. Og fredag den 31. august lukkede porten bag den sidste slagteriarbejder. En institution i byen er lukket og efterlader en række tidligere slagteriarbejdere til en uvis skæbne.

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Robert Attermann

Den allersidste gris bliver sendt ud på sin sidste rejse. Tusindvis af grise 18taget turensubstans // 05 // 2012 har før, men når denne sidste gris forlader stien, er 124 års slagterihistorie i Esbjerg definitivt slut.

Det blev slagteriarbejder Børge Nielsen, der fik »æren« af at stikke den allersidste gris, der forlader slagteriet i Esbjerg: – Det er en underlig følelse. I fem generationer har min familie haft tilknytning til slagteriet. Ud over jeg selv har min søn, min far, min bedstefar og min oldefar haft deres gang på slagteriet. Det er meget trist, at det nu er slut, fortæller den 69-årige nu forhenværende slagteriarbejder.

Medarbejderne står sammen. Den 29. august var en urimelig hård dag for alle, og der blev uddelt mange stærke håndslag og hurtige klem. Et hurtigt klap på skulderen siger mere end 1.000 ord.

af alle dage I 124 år har slagteriet i Esbjerg sikret arbejdspladser og vækst til byen og oplandet omkring. I dag ligger slagteriet hen i mørke. Det er en måned siden, den sidste slagteriarbejder hængte sin kniv i blokken, og håndværkerne, der har skullet pille de sidste ting ned, er ved at være færdige. Der er kun gået fire måneder, siden Danish Crown i maj besluttede at indstille slagteriet til lukning.

Siden den dag i maj har tillidsrepræsentant på slagteriet Tom Jensen sammen med det lokale jobcenter og AOF kæmpet for at skaffe sine kolleger nye job. Og indtil videre er det faktisk gået rigtig godt: – Det er lykkedes os at skaffe nye job til 205 tidligere medarbejdere, hvoraf langt de fleste er kommet til andre ­Danish Crown-anlæg, og så har vi lagt

Det var ikke kun medarbejderne, der tog afsked med den sidste gris. Det samme gjorde medierne, der var mødt talstærkt op. Det er stadig en nyhed, når en stor arbejdsplads lukker, og hundredvis af stærke hænder bliver sendt ud i arbejdsløshedskøen.

uddannelses- og kursusplaner for 263 medarbejdere. Heldigvis har vi en stor offshore-industri, så mange skal i gang med kurser, der giver dem mulighed for at søge den vej. 29 har endnu ikke fundet ud af, hvad de vil, og så har vi 17 tidligere kolleger, der er gået på efterløn, barsel og lignende.

Mary Jakobsen får et minde om den sidste gris. Hun har været på slagteriet i over 38 år, og hendes fremtid er uvis. For hvor går en ufaglært kvinde i slutningen af 50’erne hen? Hun fik sit første job som 16-årig og har valgt at takke pænt nej til uddannelse. Men hun klager ikke. For hun har haft mange gode år på slagteriet og skal nok klare sig. Og ingenting er så skidt, at det ikke er godt for noget, forklarer hun og smiler, mens hun konstaterer, at hun for eksempel ikke vil savne at skulle møde kl. 04.15.

Kamp på kød Af Tina Charlotte Frederiksen

Nyt mesterskab i opskæring og kødtilberedning så dagens lys i Oslo den 14. september. Nordic Baltic Competition 2012 har ambitioner om at bane vejen for et EM – og på sigt deltagelse ved World Skills.

Madmesse dannede gode rammer Rammerne var perfekte. På Rådhuspladsen i Oslo var der fyldt med hvide telte og boder, for Nordic Baltic Competition blev afholdt i forbindelse med en stor madmesse – Matstreif – med op mod 200.000 besøgende. Til messens anden side lå det fashionable havneområde – Aker Brygge med restauranter, shopping – og eksklusive lejligheder.

Three, two, one – satt i gang Midt i dette inferno står ni elever i deres stiveste uniformer og prøver at få styr på deres skæreborde – og tæmme nerverne.

En enkelt går rundt med et nervøst smil og ønsker held og lykke, og i løbet af et øjeblik er alle rundt ved hinandens borde og ønske god vind. Det letter stemningen.

Konferencieren taler engelsk med umiskendelig norsk accent. Der bliver talt ned – three, two, one – satt i gang – på syngende norsk/engelsk.

Kenny og Nikolaj forsvarer de danske farver Mesterskabet består af to konkurrencer.

Dagens første kører fra klokken 9-9.45 og er opskæring af en skinke. I konkurrencen deltager to danskere; Nikolaj Orup fra Kvickly Køge og Kenny Holberg fra Slagter Jacob Nielsen, Kalundborg.

To elever fra Norge, en fra Estland, to fra Letland og to fra Litauen. Sverige deltager kun med observatører. – Normalt kan jeg skære 2-3 skinker på den tid, men jeg brugte hvert sekund, for hver fejl trækker ned, fortæller Nikolaj hæsblæsende efter den første konkurrence.

Pointsystemet giver alle deltagere det samme antal point fra start. Ved bedømmelsen trækkes point fra ved skærefejl, og hvis opgaven ikke er løst til tiden. De tre norske dommere er grundige, og

20

substans // 05 // 2012

Kenny og Nikolaj kigger stjålent på dem, imens de går fra bord til bord og minutiøst løber udskæringerne igennem.

Mesterskabet er first step Der har været arbejdet i kulisserne et stykke tid for at realisere dette mesterskab. Ideen til konkurrencen kom fra Svend Blankholm, forbundskonsulent i Fødevareforbundet NNF, sidste år. I samarbejde med UCRs internationale projektleder Karen Wahlgreen blev de forskellige skoler kontaktet. Og i januar var ledelsesrepræsentanter fra de forskellige skoler inviteret til DM i Skills i Odense for at se, hvordan den danske konkurrence blev afviklet, samt få et indtryk af niveau og konkurrencemodel.

Håbet er, at det nye mesterskab måske på sigt kan bane vej for deltagelse ved World Skills. Nordic Baltic Competition blev gennemført som et pilot-mesterskab, men hvis der er bred enighed om, at det var en succes, er det meningen, at det skal blive et permanent mesterskab fremadrettet.

Kødtilberedning i turbofart Vinden river i teltet. Der er koldt på havnen i Oslo, men Kenny og Nikolaj står upåvirkede og samler tankerne inden mesterskabets sidste konkurrence. Ud

af den udskårne skinke og en nakkefilet skal de hver især fremstille 10-15 retter, hvoraf nogle skal være til grill og andre til convenience. Derudover skal der også være en variation over en national ret.

– Jeg har en slagplan i hovedet, og den skal jeg bare følge. Retterne har jeg trænet igen og igen, så jeg håber, jeg kan holde hovedet koldt under konkurrencen, nåede Kenny lige at fortælle, inden konkurrencen igen blev skudt i gang af en veloplagt nordmand. Da kniven blev lagt efter to timer, var det ni meget forskellige borde, de unge konkurrenter kunne fremvise.

De forskellige kulturelle præferencer og traditioner var tydelige og gav dommerne en svær bedømmelsesopgave.

Glad dansk bronzevinder Med kig til det store rådhusur, der hvert kvarter gav lyd fra sig, var scenen placeret midt i den store madmesse. Kl. 14 sharp startede prisoverrækkelsen. Det var en tydeligt overrasket litauer, Julius Paulavicius, der kunne springe op på podiet og modtage guldmedalje for sin opskæring og kødtilberedning. Andenpladsen gik til nordmanden Ingvild Eriksen.

Og en bredt smilende dansker, Kenny Holberg, fik en anerkendende bronzemedalje for sine flotte og innovative udskæringer.

Fakta om Nordic Baltic Competition: Nyt mesterskab inden for opskæring og kødtilberedning for elever fra kød- og fødevareskoler i Norden og Baltikum. Mesterskabet blev afholdt fredag den 14. september 2012 i Oslo. Der var ni deltagere: To fra Danmark, to fra Norge, en fra Estland, to fra Letland og to fra Litauen. I år deltog Sverige kun med observatører. De tre dommere var alle nordmænd.

Der var to konkurrencer ved mesterskabet.

1. Opskæring af skinke på 45 minutter 2. Fremstilling af 10-15 retter, hvoraf nogle skulle være til grill, andre convenience og endelig en national ret. Alle retter var svinekød, og der blev lagt vægt på, at det var fejlfri opskæringer, der var salgbare og nytænkende.

Mesterskabet blev støttet af EU-midler.

To stolte danske deltagere. Kenny til højre havde en bronzemedalje med hjem i kufferten.

substans // 05 // 2012

 

21

Næsten som at komme til OL

Af Tina Charlotte Frederiksen

Detailslagterelev Nikolaj Orup fra Kvickly i Køge er et konkurrence­ menneske. Så stoltheden var stor, da han i foråret blev udpeget som den ene af to danske deltagere til Nordic Baltic Competition. Hele Nikolajs familie fulgte konkurrencen tæt få meter fra ham uden for afspærringen.

Hvad tænkte du, umiddelbart inden konkurrencen gik i gang?

– Jeg tænkte, at jeg ville gøre mit bedste, lade være at stresse – og tænke positivt undervejs. Jeg ville forsøge at lukke af for de mange besøgende – og tæmme min nervøsitet.

Hvad fik du ud af at deltage i mesterskabet?

– En oplevelse for livet – helt klart! Det var stort at blive udtaget og få muligheden for at komme til Norge og få den oplevelse og udfordring med, inden jeg er færdiguddannet. Det var også sjovt at se de andre deltageres skærearbejde og madtilberedning. Det er utroligt, så forskellige vores retter så ud.

Hvad var den største oplevelse i forbindelse med mesterskabet?

– Det hele – for det var en fantastisk oplevelse for livet. Vi havde nogle fede dage i Norge, og der var gjort så meget ud af hele setup’et – og fantastisk hjælp undervejs i konkurrencerne. Ud over det er jeg også utrolig positivt overrasket over den opbakning, jeg har mødt fra min arbejdsplads, fra venner, kolleger, fra UCR – og Christian, Køge by og Fødevareforbundet NNF. Køge Dagblad bragte 2 sider om min deltagelse i mesterskabet. Det er da i orden.

Hvad fungerede godt ved mesterskabet – og hvad skal laves om til næste år?

– Der var nogle gode hjælpere i konkurrencen, der hele tiden gik til hånde. Og så var jeg imponeret over hele setup’et.

Det fungerede bare. Jeg har kun to ting,

22

substans // 05 // 2012

jeg synes, de skal tænke over til næste år – og det er, at der skal være dommere fra flere lande og ikke kun et, og så synes jeg, de skal være knivskarpe på, hvilke kriterier vi bliver bedømt på.

Hvad har du lært af at deltage i mesterskabet?

– Det var dejligt at opleve den team spirit, der var mellem Kenny og mig, selv om vi var konkurrenter. Vi hjalp også de to deltagere fra Letland med tråd, som

Nikolaj blev fulgt af hele sin familie, der havde taget den lange tur til Oslo for at heppe på ham.

de havde glemt. Det er da rimeligt overskudsagtigt. Dejligt at se den side af sig selv, selv om man er et stort konkurrencemenneske.

Dine fremtidsplaner?

– Jeg håber på en karriere inden for Kvickly, når jeg snart er færdiguddannet. Først svend, så mestersvend – og forhåbentlig mester. Jeg drømmer også om at få mit eget på et tidspunkt. Men det er noget, der ligger et godt stykke ude i fremtiden.

Kenny får overrakt sin bronzemedalje.

Den tredjebedste i Norden og Baltikum Pølsemagerelev Kenny Holberg fra Slagter Jacob Nielsen fik fredag den 14. september overrakt bronzemedaljen i det første nordiske/ baltiske mesterskab inden for opskæring og tilberedning af kød.

Hvad tænkte du, umiddelbart inden konkurrencen gik i gang?

– Jeg tænkte på, at jeg skulle gøre mit bedste, og at det var vigtigt at holde hovedet koldt og følge min plan og mit koncept, for så skulle det nok gå. Jeg blev lidt nervøs, da den første konkurrence gik i gang, men nervøsiteten forsvandt, da jeg kom i gang med at skære.

Hvordan var det at vinde bronze?

– Jeg var lettet og samtidig stolt over at være blandt de bedste. Det var befriende at vide, at man havde gjort sit bedste – og samtidig fedt at få den flotte anerkendelse.

Hvordan har du fejret din bronzemedalje?

– Jeg har været til min farmors fødselsdag, hvor hele familien fejrede mig. De er meget stolte af min præstation – og glade for alle de spændende oplevelser, jeg får gennem mit fag.

Hvad sagde vennerne?

– De skriver »tillykke« og »det havde vi også forventet« inde på Facebook.

Hvad fik du ud af at deltage i mesterskabet?

– Det har været sjovt, udfordrende – og så har det givet en masse nye bekendtskaber. Det var spændende at se, hvordan de andre lavede opskæring, og se deres retter, som alle var meget forskellige.

Hvad har du lært af at deltage i mesterskabet?

– Hvordan man laver et koncept, følger det og effektiviserer det, til det passer med konkurrencetiden. Man bliver også bedre til at arbejde under pres, for det er vigtigt, at du lærer det, så du ikke går i sort under konkurrencen.

Dine fremtidsplaner?

– Til foråret er jeg færdigudlært pølsemager og vil meget gerne bruge uddannelsen. Jeg overvejer at tage et par år til udlandet. Måske Tyskland. Efter den dejlige tur til Norge har jeg fået ekstra meget lyst til at arbejde i udlandet.

Trænger du til inspiration?

Så tjek Kennys vinderbord ud. Udskæringerne var med til at sikre Kenny bronzemedalje ved det første nordiske/baltiske mesterskab inden for opskæring og kødtilberedning fredag den 14. september 2012 i Oslo.

Nakkefilet: Pulled Pork Kotelet med fyld: Pikantost

Skinke: Inderlår: Tang og frisk grønt (gulerødder, porrer og gul peberfrugt) Inderlår: 11 store tern med bacon, mangochutney rørt med rødløg og koriander pyntet med rød peberfrugt Lårtunge: Fyldt med fennikel, oliven, dild, feta og soltørret tomat Yderlår: Skåret til fedt. Låg løftet og fyldt med friske krydderurter, snøret og smurt med tomat og oregano Culotte: Ridset og glaseret med appelsin og hvidløg og pyntet med timian Tyksteg: Saltimbocca med frisk salvie og Røsnæs-skinke Klump: Romance-steg med østerssovs, ribsgele, appelsinjuice, rørsukker, ingefær, nellike og allehånde Strimler: Flødegullash med friske champignon, gulerødder, porrer og rødløg Bacon explosion: Barbecue-farsbrød med krydderi og bacon – og flettet bacon på toppen Grillpølse: Chorizo-pølser

substans // 05 // 2012

23

Mette Munk:

Dansk wienerbrød til hele verden Af Claus Gjedsig // Foto Hung Tien Vu

Krisen har ikke ramt brødfabrikken Mette Munk i Odense.

Tværtimod. Planen er en væsentlig forøgelse af produktionen og dobbelt så mange medarbejdere.

De smørfyldte birkes er et af de mest solgte produkter på Mette Munk.

– Efter planen skal vi ansætte omkring 50 nye medarbejdere, siger direktør Erik From.

24

substans // 05 // 2012

Når der serveres wienerbrød til kaffen på et af de femstjernede hoteller i Hilton-kæden i Amerika og hos moster Hilda i kolonihaven, er det fra bagerivirksomheden Mette Munk i Odense. Her spænder kundekredsen nemlig fra de fineste hoteller på verdensplan til den almindelige danske forbruger.

– Det er da sjovt at tænke på, at mediedarlingen Paris Hilton nyder wienerbrød, som vi har fremstillet. På den anden side er jeg mere stolt af, at helt almindelige danskere for alvor har taget vores produkter til sig. Det er den største aner-

Størrelsen på brødet skal passe på millimeter.

kendelse, vi kan få, siger tillidsmand på Mette Munk, Flemming Thøgersen.

På Mette Munk har den globale krise ikke sat sine spor i den ubagte dej. Tværtimod. Omsætningen er de sidste år mere end tredoblet, og bruttoresultatet var 44 millioner i det seneste regnskabsår.

Store planer Men her stopper festen ikke. På Mette Munk har man meget store planer for fremtiden. I første omgang satser man på at fordoble produktionen. Det vil betyde, at der skal ansættes lige så mange, som

man i dag har i produktionen, omkring 43. Når det mål er nået, vil man for alvor koncentrere sig om eksportmarkederne, bl.a. Fjernøsten.

– Men det er ikke en udvikling, der sker fra dag til dag. Eller fra måned til måned.

Vi tager det stille og roligt, selv om vi har meget travlt. Den øgede omsætning er da også sket på de udenlandske markeder.

Væksten har primært været på vores eksport til USA og Storbritannien, som i forvejen er vores største eksportmarkeder, siger direktør Erik From.

Krisen På Mette Munk producerer man udelukkende wienerbrød og tærter til frost.

Virksomheden har rødder helt tilbage til 1135, hvor munke byggede en vandmølle – Munke Mølle – og begyndte at producere mel. Mette Munk Bageri blev etableret i 1962 og havde flere ejere, inden det i 2006 blev købt af en kreds af tidligere medarbejdere fra Schulstad.

Erik From angiver krisen som en af årsagerne til, at Mette Munk har haft en øget omsætning.

– Et af de steder, hvor folk sparer, er på brød købt hos bageren. Men danskerne vil altså ikke slippe wienerbrødet eller kagerne. I stedet køber de vores frosne produkter og varmer det selv i ovnen. Det er nemt, hurtigt og smager godt. Og så giver det os en øget omsætning.

Der er sket en del omlægninger på Mette Munk. Tidligere havde man 250 forskellige råvarer, 220 emballager og 350 forskellige færdigvarer. Det er reduceret til i dag 90 råvarer, 40 emballager og 47 færdigvarer, der fordeler sig på 35 forskellige former for wienerbrød og 12 tærter.

ger, at Mette Munk er en meget spændende arbejdsplads.

– Vi prøvebager vores produkter hele tiden, ligesom de bliver kontrolleret flere gange i løbet af en proces. Der går altså ikke en arbejdsdag, uden at man har fået wienerbrød eller smagt på en tærte.

Der er i alt 60 ansatte på Mette Munk.

Heraf er over 50 i produktionen. Antallet af medarbejdere er øget, i takt med at produktionen er steget.

har en meget stor del af æren for, at det går så godt på Mette Munk.

Det asiatiske marked, bl.a. Japan og Kina, er dog attraktivt.

– Her er et kæmpe potentiale, men vi slår altså ikke større brød op, end vi kan bage. Vi bevæger os fremad med små skridt, siger Erik From.

Flytte til Kina – Hvis den strategi, som er lagt, bærer frugt, vil det betyde rigtig meget for beskæftigelsen. Vi har både ufaglærte og bagere ansat. Jeg glæder mig meget til at byde nye kolleger velkommen, siger Flemming Thøgersen.

På et tidspunkt overvejede man at flytte produktionen af frosset bagværk fra fabrikken i Odense til Kina.

– Men de planer droppede vi igen. Vi foretrækker at beholde arbejdspladserne i Danmark. For, siger Erik From, selv om bl.a. lønomkostningerne er høje, så finder man ikke mere stabil og dygtig arbejdskraft end den danske. Vore medarbejdere

Mogens Kofod er uddannet brødbager og har arbejdet i 25 år på Mette Munk. – Det er en virkelig god arbejdsplads, siger han.

Kvaliteten – Vores produkter ligger i den dyrere ende af skalaen, men vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten. Den skal være hundrede procent i orden.

Der arbejdes i treholdsskift med et fast nathold. Man kører to linjer, og på de to daghold rokerer medarbejderne.

Tillidsmand Flemming Thøgersen si-

Flere tusinde porretærter på vej ud til forbrugerne.

substans // 05 // 2012

25

Tema fri for laktose og gluten GLUTENFRI GLUTENFRI

GLUTENFRI

Laktoseintolerans og cøliaki er lidelser, der kræver livslang diæt.

Mælkesukker og gluten er bandlyst for de ramte, og det kan være en jungle at finde de rigtige fødevarer. Substans har besøgt Hasseris Bageri, der tilbyder glutenfrit bagværk, og Thise Mejeri, der har lanceret flere laktosefrie produkter.

Der var ikke andet at gøre end at gå i gang Af Sanne Hansen // Foto Kissen Møller Hansen

Bager Niels Christensen fik konstateret cøliaki for fem år siden.

Han gik straks i gang med at bage glutenfrit. I dag er nicheproduktionen en vigtig del af omsætningen i Hasseris Bageri – og til stor glæde for danskere over hele landet med cøliaki.

26

substans // 05 // 2012

– Jeg havde været til hundredvis af undersøgelser. Så en dag kom der en læge og sagde »Glutenallergi«. Det havde jeg aldrig hørt om før.

Bager Niels Christensen fortæller om tiden, da han fik konstateret sygdommen cøliaki, mens han gesvindt svinger bageplader over hovedet, stikker makronlinser ud og presser dejen ned i de oliesprayede forme. Pladsen er trang her i hans ydmyge hjørne af Hasseris Bageri. Her skal være plads til det hele: egen røremaskine, rullebord, mel og fryser. Niels Christensen bager nemlig udelukkende glutenfrit, og bagværket må på ingen måde komme i kontakt med det almindelige bageri. Spor af hvedemel kan være nok til at forstyrre den diæt, som cøliakere skal følge strengt. De glutenfrie produkter blev for fem år siden Niels Christensens svar på den diagnose, han fik efter mange års mistrivsel.

– Diætisten sagde, at jeg skulle til at have noget helt andet at spise. Jeg tænkte NÅ! Det må vi så finde ud af!

Tyren ved hornene Som sagt så gjort. Niels Christensen begyndte at eksperimentere, og de faglige udfordringer ved at bage glutenfrit var åbenlyse.

– Det gjaldt om at få skidtet til at ligne andet brød. At få det til at hænge sammen og hæve. Dejen er ikke levende, på samme måde som når der er gluten i.

Man skal vænne sig til det, forklarer han.

I dag, fem år senere, er der ingen tvivl om succesen. Dels er han selv sluppet af med symptomerne på cøliaki, dels fører Hasseris Bageri over 50 forskellige glutenfrie produkter. Fra lagkagebunde til æbleskiver, småkager, focaccia og det daglige brød. Varerne sendes som frostvarer til kunder over hele landet – og udgør i dag op mod halvdelen af bageriets omsætning.

Lisbeth Christensen, der ejer Hasseris Bageri sammen med sin mand, betoner, at også det menneskelige har betydning.

– Når man ser små børn få en romkugle for første gang i deres liv – deres øjne, der stråler – det er dejligt!

De glutenfrie produkter bliver sendt til hele landet som frostvarer.

Der bliver bagt makronlinser og mazariner.

Opskriften har Niels Christensen i hovedet.

Glutenfrit brød i Danmark Hverken Kohberg eller Schulstad producerer glutenfrit brød i Danmark.

En række mindre håndværksbagere rundt om i landet tilbyder glutenfrit brød – ifølge cøliakiforeningen med større eller mindre held. Foreningens medlemmer oplever, at ikke alle tager opgaven alvorligt nok og f.eks. tilsætter mindre mængder almindeligt hvedemel for at få dejen til at hænge sammen, ikke sørger for et miljø uden almindeligt mel eller ikke har hygiejnen i top. Ifølge foreningens formand Casper Pihl-Rasmussen skyldes fejlene uvidenhed. Han konstaterer, at vores nabolande er lysår foran Danmark i forhold til cøliaki og glutenfrie produkter.

Cøliaki medfører mange afsavn – Hasseris Bageri afhjælper nogle af dem!

Niels Christensen har gjort glutenfrit bagværk til sit speciale. Produktionen glæder mennesker med cøliaki over hele landet – og gavner Niels Christensens eget helbred.

En af fremtidens udfordringer for bageriet er, hvordan Niels Christensens arbejde føres videre, når han trækker sig tilbage om få år. Opskrifterne har han selv udviklet, og de er ikke sirligt skrevet ned.

– Jeg har dem her! konstaterer han med et grin og lægger hånden på sit hoved.

Men der er ingen tvivl om, at arbejdet i det afsondrede hjørne aftvinger respekt hos de andre bagere.

– Jeg har selv arbejdet lidt med glutenfrit et andet sted. Bare rugbrød og franskbrød. Det er noget underligt noget at arbejde med. Der er ingen spændstighed.

Så man bliver da imponeret over, hvad der kan lade sig gøre for Niels, roser kollegaen Thomas Christensen.

substans // 05 // 2012

27

Tema fri for laktose og gluten GLUTENFRI GLUTENFRI

GLUTENFRI

Mille har cøliaki og laktoseintolerans. Hendes familie manøvrerer sikkert i forhold til diæterne, men ville ønske, at det var nemmere at få fat i diætprodukter i Danmark. Og at der var større kendskab til lidelserne.

es s y l r Efte

Varer og viden Mille på fem har det godt i dag! Men da hun var lille, mistrivedes hun ad flere omgange alvorligt. Var trist, havde ondt i maven, græd og sov for meget. 14 dages indlæggelse på Skejby Sygehus gav ingen svar. Hun fik et opsving, men et år senere var det for alvor galt igen. Mille var nu 2½ år.

– Min halvstoresøster, der er læge, spurgte mig, om hun var blevet tjekket for cøliaki.

På nettet opdagede jeg, at Mille er fuldstændig »klassisk« med alle symptomer på cøliaki, fortæller Milles mor, Janne Ørskov.

En tarmbiopsi bekræftede mistanken, og noget tid efter blev det konstateret, at Mille også har kronisk laktoseintolerans og dermed ikke tåler mælkesukker.

Danmark er bagud I dag har familien, der foruden Mille og mor også består af storebror, far og en nyfødt, vænnet sig til at bage selv og spørge til menuen før selskabelighed. Varedeklarationer er et kapitel for sig, for mælkesukker og gluten sniger sig ind, hvor man mindst venter det. For eksempel er der gluten i sojasovs, milkshake og karameller. Hos familien Ørskov er fryseren altid fyldt med »Millemad«, og datteren ved selv, hvad hun skal holde sig fra.

28

substans // 05 // 2012

Mille sam

men med

– Vi prøver at vende det positivt. Siger »Du kan tåle det her i stedet«, når der er noget, hun ikke må få. Men det, vi savner, er de produkter, der ikke findes – eller ikke er til at få fat i. Cremefraiche, fløde, brunkager, pebernødder og så videre, fortæller hendes mor, der sørger for at informere egne dagligvarebutikker om, hvad der findes på markedet – og efterspørge det.

– Vi er ikke særligt langt fremme i Danmark på området. Vores nabolande har særlige diætafdelinger, og de få gange, vi har været over grænsen, har det ikke været efter sprut og sukker, men efter mad til Mille. Sidst fik hun grissini uden gluten.

Hun var helt oppe at ringe af glæde, fortæller Janne Ørskov.

Hun håber på, at der efterhånden vil komme et større kendskab til diagnoserne i Danmark.

– I Sverige ved alle på gaden, hvad cøliaki er. Du kan få en glutenfri burger og så meget andet. Og det ville da være det bedste, der kunne ske for Mille, hvis det blev sådan i Danmark. Der mangler viden hele vejen rundt – også i sundhedssystemet.

Mille var jo for eksempel indlagt i 14 dage, uden at cøliakien blev opdaget.

sin mor, Ja

nne Ørsko v.

Fakta om

cøliaki: Cøliaki (glutenallergi) er en sygdom i tyndtarmen. Sygdommen er livslang.

Cøliaki udløses af nogle proteiner, som findes i hvede, rug og byg – også kaldet gluten. Havre indeholder i sig selv ikke gluten, men almindelige havreprodukter har ofte et glutenindhold fra andre kornsorter på marken eller i møllen og er derfor ikke glutenfrie.

Cøliaki er delvist arvelig. Når personer med cøliaki spiser mad med gluten, skader proteinerne tyndtarmens frynsede slimhinde. Tarmens overflade bliver derved mindre, og maden fordøjes dårligere, så vitaminer og andre næringsstoffer ikke bliver optaget, som de skal.

Eneste kendte behandling af cøliaki er glutenfri diæt.

Det vides ikke, præcis hvor mange der har cøliaki i Danmark. Dansk Cøliaki Forening og flere eksperter på området mener, at mange danskere lever med cøliaki uden at få sygdommen diagnosticeret på grund af manglende kendskab til lidelsen. I vores nabolande er diagnosen langt mere udbredt.

Læs mere på www.coeliaki.dk

Den laktosefrie produktion bød på visse opstartsvanskeligheder, fortæller driftsleder Axel Pallesen. Men i dag kører procedurerne på skinner.

Thise Mejeri fremstiller i dag tre laktosefrie produkter.

Flere er formodentlig på vej.

Mere på vej På Thise Mejeri fremstilles der nu tre laktosefrie mælke­ produkter. Og der er flere grunde til, at mejeriet også fremadrettet vil satse på det laktosefrie.

Mejeritekniker Sven Husted står op på et trin ved den store mælketank. Han åbner låget og hælder laktase ned i tanken. En hastigt afrevet, gul klæbestrimmel på ydersiden bekendtgør tankens slutprodukt: Laktosefri skummetmælksyoghurt. Fire timer skal laktasen i de 1.300 liter mælk nu bruge på at spalte mælkesukkeret, så det bliver »spiseligt« for mennesker med laktoseintolerans.

Derefter skal mælken syrnes. Sven Husted vender tilbage til operatørrummet og de mange, store oversigtsskærme for mejeriet. Her skal han kvittere for, at laktasen er tilsat – klokkeslæt og mængde.

– Du kan godt kalde det for en slags logbog for, hvad der sker hernede, konstaterer han.

100 procent fri for laktose På Thise Mejeri bliver der produceret laktosefri yoghurt tre gange ugentligt. Det samme gælder laktosefri kakao. Ifølge mejerist Axel Pallesen, der er driftsleder, har produktionen budt på udfordringer i opstarten.

Mange argumenter for laktosefri produktion Axel Pallesen forklarer om spaltningen af mælkesukkeret: – Vi gør jo det arbejde, som organismen normalt tager sig af, hvis der er nok laktase. Og når vi spalter mælkesukkeret, bliver mælken samtidig lidt sødere. Det betyder, at vi kan tilsætte mindre sukker i vores frugtyoghurt.

Fakta om laktose og intolerans Mælk indeholder mælkesukker, der består af to forskellige sukkerstoffer. Mælkesukkeret nedbrydes i tarmen af et enzym, der hedder laktase, så det kan optages i kroppen.

Mennesker med laktoseintolerans har nedsat mængde laktase eller mangler helt dette enzym i slimhinden i tyndtarmen.

Når mælken kommer ned i tarmen, bliver den derfor ikke nedbrudt, som den skal, og det forårsager gener fra maven.

I landene omkring ækvator kan næsten ingen tåle at drikke mælk. I Syd- og Østeuropa har 30-80 procent laktoseintolerans, mens vi i Vesteuropa regner med, at 2-8 procent ikke tåler laktose.

›› substans // 05 // 2012

29

Tema fri for laktose og gluten GLUTENFRI GLUTENFRI

GLUTENFRI

››

Salgschef Mogens Poulsen fortæller, at salget af de laktosefrie produkter stadig er »på det jævne«, men at mejeriet uden tvivl fortsat vil satse på konceptet.

– Vi får mange klap på skulderen af forbrugere, der siger »fortsæt endelig«.

Derudover har vi før oplevet, at det, vi troede var en nicheproduktion, pludselig voksede meget. Og det kan jo ske igen, siger han. Lige for øjeblikket er mejeriet i dialog med en tysk virksomhed, der har opfordret til produktion af endnu et laktosefrit produkt.

– Og hvis det bliver til noget, vil vi da helt sikkert også producere det til det danske marked, forsikrer Mogens Poulsen. Endelig kan netop det forhold, at lak-

Enzymet laktase tilsættes, når mælken er sat ind. Det tager fire timer for laktasen at spalte mælkesukkeret, så mennesker med laktoseintolerans kan tåle produktet.

Vi får mange klap på skulderen af forbrugerne.

står i flammeskrift, at de er laktosefrie, men at det snarere bliver highlightet, at der er mindre sukker – for eksempel i frugtyoghurt.

Salgschef Mogens Poulsen, Thiese Mejeri

tosespaltningen tilfører mælken sødme, være en god idé markedsmæssigt.

– Dermed har vi en genvej til sukkerreduktion. Og man kunne da godt forestille sig laktosefrie produkter, hvor det ikke

Frugttilsætningen til den laktosefri yoghurt er sødet lidt mindre end til almindelig yoghurt. Spaltningen af mælkesukkeret tilfører nemlig i sig selv ekstra sødme.

Laktosefrie mælkeprodukter i Danmark

En laktosefri yoghurt med blåbær og tranebær var første skud på »den laktosefri stamme« fra Thise Mejeri. Yoghurten kom på markedet i 2009.

30

substans // 05 // 2012

Ud over Thise Mejeri satser også Arla på laktosefrie mælkeprodukter. En langtidsholdbar mælk med en fedtprocent på 1,5 har været på markedet i længere tid. I sensommeren kom den nye Arla Laktosefri Minimælk på markedet. Her er den naturlige mælkesmag bevaret ved hjælp af en ny varmebehandlingsteknik. Stigende efterspørgsel gør, at Arla forventer at lancere laktosefri yoghurt i begyndelsen af 2011 – og siden en laktosefri piskefløde.

Huset og nattesøvnen røg i kampen for førtidspension Doris Larsen måtte gro hår på brystet, flytte i campingvogn, omkring Christiansborg og i medierne, før hun fik sin førtidspension.

Den kommunale mølle Doris havner i det ene kommunale »tilbud« efter det andet. Kompetenceafklaringer og arbejdsprøvninger, der gør det tydeligt, at Doris’ krop ikke kan holde til at arbejde i længere tid ad gangen. De lægelige eksperter på revalideringscenteret i Aalborg er ikke i tvivl: Doris’ helbred er for dårligt til at arbejde – ud over den ødelagte hånd døjer Doris også med voldsom migræne og har slidt kroppen ned, fordi hun har brugt andre dele af kroppen forkert på grund af den beskadigede hånd.

Men Aalborg Kommune skubber lægejournalerne til side og fejer Doris ned mellem to stole. Hun er havnet i den paradoksale situation, at hun er for syg til at arbejde, men for rask til at blive indstillet til førtidspension.

Jørgen rammes også af arbejdsskade Familien rammes dobbelt hårdt, da også Jørgen tvinges til at opgive sit arbejde på DC Sæby på grund af en arbejdsskade som 61-årig og bliver tvunget på efterløn i 2006.

– Vi var langt ude. Økonomien var i bund, og alt var helt håbløst. Fra to gode indtægter måtte vi nu klare os for Jørgens efterløn, fortæller Doris Larsen.

– Vi gik til Fødevareforbundet NNF Nordjylland. De søgte førtidspension til mig på det foreliggende grundlag. I januar 2009 fik jeg afslag. Dermed stoppede mine sygedagpenge. Forbundet ankede sagen. Men det var stadig et nej. Doris bliver indkaldt til nye samtaler hos nye sagsbehandlere og nye jobkonsulenter og oplever hele tiden at møde småtrusler: »Vil du det her ... for ellers ...«.

Må sælge huset og flytte ­ i campingvogn – Midt i det hele bliver vi tvunget til at sælge vores dejlige hus i Sulsted og flytte i campingvogn, mens vi venter på at få en lejlighed. Vores ældste datter, Vivi, kunne

se, at både Jørgen og jeg var begyndt at gå i opløsning, så hun begyndte at tage med mig til møderne hos kommunen.

Hun ville gerne vide, hvad der egentligt foregik.

På Christiansborg – Jeg kommer også med afdelingsformand John Christiansen fra Fødevareforbundet NNF Nordjylland til Christiansborg, hvor vi mødtes med socialudvalget.

Tv-kameraerne snurrede, og politikerne hørte på min historie, og de var virkelig lydhøre. En spurgte: Er det virkelig sådan, det foregår i kommunerne? Bagefter snakkede jeg med folketingsmedlem Orla Hav (S), der også var meget interesseret i min sag.

Af Anders Foldager og Pia Rosager // Foto Pia Rosager

Maskerne i det sociale sikkerhedsnet har været store som universets sorte huller for 58-årige Doris Larsen, efter at hendes hånd blev ødelagt i 2004.

Indtil maj 2004 har Doris og hendes mand, Jørgen, et godt liv. Begge har job i slagteribranchen – Doris på Danish Prime – og et dejligt hus i Sulsted.

Men så indtræffer ulykken. Doris’ venstre hånd bliver revet ind i en maskine, der ikke er ordentligt sikret. Danish Prime får en bøde på 50.000 kr., fordi maskinen var ulovlig. Doris kan ikke arbejde og er sygemeldt i syv måneder.

Lægernes dom er, at hun ikke kan arbejde længere, men Doris vil i job igen og forsøger sig efter syv måneders sygemelding. Hun kan imidlertid ikke følge med kollegernes gruppeakkord længere.

Gribefunktionen i hånden er væk, og Doris trækker kollegernes indtjening ned. Til sidst siger de stop. Der går et års tid indtil 31. januar 2006. Så sygemeldes Doris igen.

Medierne fulgte Doris Larsen, da hun sammen med afdelingsforman Nordjylland til Christia d John Christiansen tog nsborg i sin kamp for turen fra ret til førtidspension.

Svend og Vivi går i gang Næstformand Svend Andersen og datteren Vivi går alle Doris’ sager minutiøst igennem og kan se, at der er skrevet det samme igen og igen, uden at der er sket noget som helst.

– Vi får et møde med kommunen – et såkaldt teammøde – og jeg får at vide, at jeg simpelthen har været for medgørlig.

Derfor har de ikke taget mig alvorligt nok.

Kommunen forlanger, at jeg skal tale med en psykiater. Ud fra psykiaterens vurdering får Doris endelig sin førtidspension fra 1. august 2012.

substans // 05 // 2012

31

Slagter i Gud den

barmhjertiges navn

Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

På Danish Crowns kreaturslagteri i Aalborg halalslagtes der to gange om ugen. Slagtningerne foretages af rettroende muslimer efter meget bestemte retningslinjer.

På Danish Crowns kreaturslagteri i Aalborg er halalslagtningerne sat i system: To gange om ugen halalslagtes der, og slagtningerne foretages af en muslimsk slagteriarbejder, der er blevet godkendt af Islamisk Kulturcenter i Danmark og Muslim World League. I Aalborg har man to, der er godkendt, og de arbejder gerne sammen. Hvis en af dem er syg eller på ferie, kan en kollega træde til og stå for bedøvelsen af kreaturet. Selve slagtningen skal en godkendt muslimsk slagteriarbejder stå for. Desuden halalslagtes der på Danish Crowns kreaturslagterier i Tønder og på et par private slagterier i Danmark.

Alen Alagic er muslim og har arbejdet på kreaturslagteriet i Aalborg i flere år.

Han er glad og stolt over at være godkendt som halalslagter.

Betyder meget – Det betyder virkelig meget for mig, at slagtningerne foregår efter islamiske regler. Muslimer skal være hundrede procent sikre på, at det kød, de spiser, er fra dyr, der er slagtet i Guds – eller Allahs – navn.

Både »Gud« og »Allah« kan bruges, fortæller Alen Alagic, der ikke messer højt over hvert kreatur, han slagter. Han siger for sig selv: »I Gud den barmhjertiges navn«.

Der slagtes i snit 2.300 kreaturer om ugen på Danish Crown i Aalborg.

– Det er svært at sætte nøjagtige tal på, hvor mange der er halal. Det svinger en del alt efter efterspørgslen. Det sælges fersk i kvarte, halve eller hele kroppe. Det sker til en grossist, som sender det videre ud til forretninger rundt om i landet, der

32

substans // 05 // 2012

sælger halalkød, fortæller afdelingschef Palle D. Sørensen.

Nøje kontrol Der er meget nøje kontrol med halalslagtningerne. Der slagtes udelukkende kalve og unge dyr til halal, simpelthen fordi pandeskallen på en stor tyr kan være så tyk, at bedøvelsen med boltpistolen ikke virker hundrede procent. Og det vil man undgå af dyreetiske årsager.

– Hvert enkelt dyr – også ved almindelige slagtninger – har numre, som kontrolleres flere gange i processen. Vi skal være hundrede procent sikre på, at halalkødet også er halal, så på følgesedlerne er der et H, siger Palle D. Sørensen.

Tillidsmand for de omkring hundrede slagteriarbejdere på Danish Crown i Aalborg, Henning Lønstrup, siger, at alle har dyb respekt for halalslagtningerne.

– Det kan lyde som en kliche, men vi er meget stolte af de produkter, vi laver. Intet Afdelingschef Palle D. Sørensen og tillidsmand Henning Lønstrup er enige om, at egenkontrollen er utrolig vigtig.

Halalslagtningerne er med til at fastholde arbejds­ pladser.

Anne Villemoes, kommunikations­direktør i Danish Crown

overlades til tilfældighederne, og på vores arbejdsplads er det ligegyldigt, om man er dansker, muslim, jøde eller noget helt fjerde. Vi arbejder alle efter det samme mål, nemlig at de slagtede kroppe er hundrede procent i orden, når de forlader slagteriet.

Alle skal stå inde for produkterne.

Henning Lønstrup siger, at medarbejderne bliver taget med på råd, når der skal moderniseres eller foretages forandringer.

Ingen dårlige rygge – Der er sket utrolig meget specielt på slagtekæden. For blot en halv snes år siden døjede mange kolleger med dårlige skuldre og rygge. I dag er produktionsgangen indrettet, så ingen skal løfte, man skal ikke ned i knæ og så videre. Selvfølgelig sker der uheld, men vi er kommet nedslidning til livs, bl.a. også med rokeringer, siger han.

Halalslagtningerne har ikke betydet flere arbejdspladser på Danish Crowns slagterier hverken i Danmark eller i udlandet.

– Men de er med til at fastholde arbejdspladser, siger kommunikationsdirektør Anne Villemoes.

– Under slagtningerne siger den pågældende for sig selv på arabisk »I Gud den barmhjertiges navn«.

Billedtekster: Foto sendt fra Henrik Bunkenborg til Pia: - Det er vigtigt, at alle regler overholdes ved halalslagtninger, siger Henrik Bunkenborg.

(Fotos fra Søgaaard): MG_0805, 812, 812: Kalve og ungdyrene, der er halalslagtet, følges meget nøje på slagtekæden.

0799: Alle følgesedler fra halalslagtningerne er mærket med H.

substans // 05 // 2012

33

Særlige regler for Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

halalslagtning – For muslimer er det vigtigt, at dyret er slagtet i Guds navn og ikke med andet formål, siger chefkonsulent Henrik Bunkenborg.

– Halal betyder »tilladt« på arabisk, og halal er fødevarer, som det er tilladt for muslimer at spise. I jødedommen er der ligeledes spiseregler, her kaldes de tilladte fødevarer for kosher. Kristendommen har ingen spiseregler (Markusevangeliet, kapitel 7). For muslimer er det vigtigt, at dyret er slagtet i Guds navn og ikke med andet formål, fortæller chefkonsulent Henrik Bunkenborg, Landbrug & Fødevarer.

– Desuden er der flere praktiske ting forbundet med halalslagtningen. Ud over det religiøse aspekt har halal også rod i nogle basale hygiejne- og dyrevelfærdsregler. F.eks. skal alt blodet løbe fra kreaturet eller fåret.

– Husk på, at islam er udviklet i Mellemøsten, i en tid før køling var muligt, så en ordentlig afblødning har betydning for kødets holdbarhed, siger han.

Profeten – På Profetens tid var det jo heller ikke muligt at bedøve dyrene, så der er også krav om, at slagtningen skal ske meget hurtigt og med minimal smerte for dyret.

Der skal derfor bruges en meget skarp kniv, der i samme snit skærer de to hals-

34

substans // 05 // 2012

Bedøvede

Dyret må ikke se kniven eller slagt­ ning af andre dyr.

Henrik Bunkenborg, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer

pulsårer over. Dyret må heller ikke se kniven eller slagtning af andre dyr, siger Henrik Bunkenborg.

I dag, hvor man kan bedøve slagtedyrene, bedøves alt fjerkræ, får og kvæg før halalslagtning. Fjerkræ bedøves med elektrisk strøm og får og kreaturer med en ikke-penetrerende boltpistol, en såkaldt cash knocker.

Selv om halalslagtningerne i Danmark foretages af almindeligt ansatte slagteriarbejdere, der er muslimer, tillader islam også jøder og kristne at halalslagte. Men da visse eksportmarkeder kræver, at halalslagtningen foretages af muslimer, er det udelukkende muslimer, der slagter på de danske fjerkræ- og kreaturslagterier, der er halalgodkendte.

– Under slagtningerne siger den pågældende for sig selv på arabisk »I Gud den barmhjertiges navn«. Ud over at foretage slagtningen har slagteren også ansvaret for at sikre, at dyrene ikke dør af bedøvelsen, men kun bliver bedøvede. Dette er meget vigtigt, da det er et krav, at dyret er i live, når det slagtes.

– På opskæringsvirksomheder og andre forarbejdningsvirksomheder, der producerer halalprodukter, skal der ligeledes blandt de ansatte være mindst en muslimsk medarbejder, der skal være ansvarlig for halalproduktionen. Her er den vigtigste opgave at kontrollere, at kød og andre råvarer er halal. Her har kontrollanten særlig fokus på, at der ikke anvendes råvarer, der indeholder svin eller alkohol, siger Henrik Bunkenborg.

– Det er vigtigt, at alle regler overholdes ved halalslagtninger, siger Henrik Bunkenborg.

Vi vil gerne sige undskyld. For 4 år siden introdu­ cerede vi en særlig indboforsikring til fagforenings­ medlemmer. Den er både bedre og billigere, fordi Alka er ejet af en række fagforbund og derfor ikke skal tjene det store overskud til aktionærerne.

Faktisk er der så mange fordele ved Forbunds Indboforsikringen, at det er helt absurd, at alle medlemmer ikke har den. Det er vores fejl. Vi har nok ikke været gode nok til at fortælle om fordelene, men det råder vi bod på nu.

Se mere på alka.dk/fordele eller ring 70 12 14 16

Selina, medarbejder i Alka.

Nu har vi

højsæson hele året Øget tilgang af ordrer gør, at man på pålægsfabrikken Delika i Hammel har travlt hele året. Nu forsøger man at få afløserne fastansat.

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

Jens Jensen og Henrik Munk skærer roastbeef af inderlår. Restkødet bruges til okserullepølser.

36

Pålægsfabrikken Delika i Hammel har normalt højsæson fra september til hen i januar. Så bliver de omkring 30 fastansatte suppleret med omkring 15 afløsere.

– I år går det så godt, at vi allerede inden højsæsonen er oppe på i underkanten af 40 i produktionen. Og vi prøver selvfølgelig at finde ledige medlemmer i Fødevareforbundet NNF, som har kompetencerne, siger tillidsmand Bent Jensen.

På Delika arbejder man normalt kun på daghold, men i højsæsonen åbner man også et hold om natten for at producere varer til julen. Bl.a. går man nu i gang med produktionen af en million kilo sylte!

– Øgede ordrer har imidlertid gjort, at vi nu har højsæsonen hele året. Bl.a. producerer vi mellem tre og fire tons rullepølse om ugen til 3-Stjernet i Sverige, hvor det

substans // 05 // 2012

Når der fremstilles pateer på Delika, kører man mange hundrede i timen.

bliver sliced og sendt retur til Danmark, fortæller tillidsmand Bent Jensen.

Foruden pålægsfabrikken i Hammel har man en pølsefabrik i Haderslev og et centralt lager i Vamdrup.

Flere faste En del af de medarbejdere, man tager ind bl.a. i sommerferieperioden, og når man får det store ryk fra september, er gengangere. Men der kommer også en del nye, som skal have en kort oplæring.

– Vi arbejder i øjeblikket på, at nogle af disse kolleger kommer ind i faste

400 varenumre Delika blev grundlagt i 1986 af Lars Vestergaard og ejes i dag af Kurt Møller og Tom Elert Christensen. Man har inden for de seneste år opkøbt konkurrenterne Dexters Delikatesser i Vamdrup og Carl Vollsteds eftf. i Haderslev.

Varesortimentet omfatter egenproducerede og importerede pålægsprodukter, pølser, røgvarer, kød, fjerkræ, vildt og diverse specialiteter samt ost fordelt på 400 varenumre. Man har egne landsdækkende salgsvogne, der distribuerer varerne til supermarkeder, specialforretninger og grossister over hele landet.

Desuden eksporterer man til flere lande i EU.

Knud Pedersen er forvalter i pakkeriet. Her er han i gang med en ordre til danske supermarkeder.

Sussi Kusk er forvalter i sliceafdelingen. Hun kan godt lide at have travlt.

– Nu har vi højsæson hele året, siger tillidsmand Bent Jensen.

job, så vi hele året kommer op på mellem 35 og 40. Jeg tror, at det vil være en stor fordel for virksomheden, siger Bent Jensen.

Der bliver ikke slagtet på Delika. Man forædler udelukkende pålægsvarer og pølser. Råvarerne får man fra Danmark og Tyskland.

– Konkurrencen på området er meget stor. Derfor skal vi hele tiden forny os, men aldrig gå på kompromis med kvaliteten. Hvis kunderne først én gang får et stykke pålæg i munden, som de ikke bryder sig om, så vælger de det automatisk fra. Udbuddet i køledisken er jo stort.

Derfor satser vi meget hårdt på, at alt, der forlader virksomheden, er tiptop, siger Bent Jensen.

Forpagtere De ansatte arbejder i hold, hvor hver af de tre grupper – skærestuen, afdelingen for sliced pålæg og pakkeriet – har en såkaldt forpagter. Det er en medarbejder, som er med i produktionen, men også har det overordnede ansvar. Det betyder ti kroner mere i timen i løn.

– Foruden den store ordre til Sverige skyldes vores fremgang også et tættere samarbejde med COOP, Rema 1000 og

Netto med levering af bl.a. hamburgerrygge, bacon og specielle skinker. Samarbejdet med Rema 1000 betyder bl.a., at kæden får friske varer leveret hver dag med undtagelse af søndag, siger tillidsmand Bent Jensen. substans // 05 // 2012

37

Nu slipper Lise aldrig

sin fagforening

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

For slagteriarbejder Lise Monrad og hendes kolleger på Delika i ­Hammel har en kampagne om Fødevareforbundet NNF ændret d ­ eres syn på fagforeningen. – Jeg vidste ikke, at vi fik så meget for vores medlemskroner, siger 35-årige Lise.

Slagteriarbejder Lise Monrad blev tydeligt overrasket, da hun læste sedlen på opslagstavlen i kantinen. Her stod, at EU har en grænse på 48 timers arbejde om ugen. Men at hun og hendes kolleger gennem overenskomsten fra Fødevareforbundet NNF har opnået en arbejdsuge på 37 timer og overtidsbetaling for det, der ligger ud over 37 timer.

– 48 timer! Jeg troede, at der var en lov om, at en 37-timers arbejdsuge gjaldt for alle. Det er sandelig godt, at jeg har en fagforening, der kæmper for mig og mine kolleger, tænkte Lise, da hun vendte tilbage på arbejdet.

35-årige Lise Monrad indrømmer, at hun nogle gange har flirtet med tanken om at skifte fagforening. Sige farvel til Fødevareforbundet NNF og melde sig ind i en af de alternative. Hun mente, at hun ville slippe billigere, men var ikke sikker på, hvad hun ellers ville få af rettigheder, hvis hun skiftede.

Løse tanker – Det er heldigvis aldrig blevet til andet end løse tanker, siger Lise Monrad, der er ansat på Delika i Hammel, hvor man specielt producerer pålægs- og røgvarer.

Sedlen på opslagstavlen var en del af en kampagne, som var blevet sat i værk af Fødevareforbundet NNF om fastholdelse af medlemmerne. Projektkoordinator i Fødevarebundet NNF Mark Torabi har i snart to år kørt en lang række kampagner rundt om i landet i tæt samarbejde med afdelingerne.

Kampagnen på Delika er den eneste decideret om fastholdelse af medlemmer. Andre steder har man bl.a. fokuseret på medlemshvervning og budskaber om NNF. – Vi kan ikke længere tage for givet, at alle

38

substans // 05 // 2012

vores medlemmer kender værdien af deres overenskomster. Derfor er kampagner vigtige for at give forståelse for, at kontingentkronerne går til andet end at hjælpe, hvis man får problemer, siger Mark Torabi.

Tillidsmand Bent Jensen på Delika greb udfordringen med det samme, da den blev forelagt for tillidsfolk på et møde i Fødevareforbundet NNF Østjylland.

Kedelig tendens – Vi har tidligere haft en kedelig tendens til, at folk forlod Fødevareforbundet NNF. Det fik vi stoppet. Nu fik vi chancen for over nogle måneder at komme med en række budskaber, så medlemmerne for alvor kunne få syn for, hvad de får for deres medlemskroner.

Kampagnen blev iværksat af Bent Jensen, Mark Torabi og næstformand i Fødevareforbundet NNF Østjylland Palle Stig Lind Ulriksen og kørte over 12 uger. Den sluttede med en konkurrence, hvor medlemmerne af Fødevareforbundet NNF på Delika kunne dyste om deres viden om fagforeningen.

Tillidsmand Bent Jensen hængte nye opslag op en gang om ugen i to måneder.

Her fik man kort og præcist oplysninger om, hvad overenskomsten betyder for det enkelte medlem.

– Det var små budskaber, som jeg ved satte vores overenskomst i et nyt og positivt skær. Rigtig mange var ikke klar over, hvor stor betydning overenskomsten har for dem i det daglige arbejde. Hvilke rettigheder man har. Og hvad man ellers kan bruge sin fagforening til.

Lise Monrad siger, at det ved hun nu.

Ud på arbejdspladsen – Overenskomsten er ikke lige det, jeg ta-

ger frem og hygger mig med efter arbejde.

Nu har jeg fået et positivt indblik i, hvad fagforeningen gør for mig og mine kolleger. Men det er ikke det eneste positive ved denne kampagne. Folk fra fagforeningen er kommet ud på arbejdspladsen. Vi har haft meget tæt kontakt. Det skal man gøre meget, meget mere. Medlemmerne sætter stor pris på denne kontakt. Og det behøver ikke kun være om overenskomsten.

Der er mange ting, der kan tages fat på, siger Lise Monrad.

Tillidsmand Bent Jensen betegner kampagnen som en stor succes. Da den blev skudt i gang, var syv af de omkring 40 fastansatte i produktionen ikke medlemmer af Fødevareforbundet NNF. I dag drejer det sig om fire.

Folk bliver – Og de, som måske havde planer om at skifte til en alternativ fagforening, bliver.

Det er jeg sikker på, siger Bent Jensen, der også er stolt over, at fremmødet var hundrede procent, da der skulle stemmes om overenskomsten.

– Udfaldet var 50 procent for og 50 procent imod. Det lyder måske negativt, men det er det ikke. Det er et bevis på, at medlemmerne har sat sig ind i overenskomsten og taget stilling. Så er vi nået et meget langt stykke hen ad vejen, siger Bent Jensen.

– Jeg slipper i alle tilfælde ikke min fagforening. I Fødevareforbundet NNF får jeg værdier for hver en medlemskrone, siger Lise Monrad.

Kampagnen sluttede med en konkurrence, hvor man skulle svare på spørgsmål ud fra de opslag, der havde været gennem otte uger. Det gjorde langt de fleste, og de havde forstået budskaberne.

Tillidsfolkene er for dygtige!

Medlemmerne skal vide noget mere om det store arbejde, tillidsrepræsentanten gør for dem. Det er en af konklusionerne i »Projekt Organisering«.

Resultatet: Både-og …

På forbundets kongres betegnede forbundsformand Ole Wehlast resultatet af projektet som »både opløftende og det modsatte«.

– Projektet viser, at vi har gode muligheder for at stå stærkt som forbund, fordi vi har et klart fagområde, vi har en tydelig profil, og vi har en enestående identitet, fastslog Ole Wehlast.

Samtidig opregnede han tre dilemmaer, som projektet er med til at udstille: – For det første mangler befolkningen forståelse for, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Der mangler kendskab til de mest fundamentale begreber på arbejdsmarkedet.

– For det andet synes medlemmerne, at prisen for medlemskabet er for høj.

Mange medlemmer kender desværre ikke de mange fordele ved deres medlemskab.

– For det tredje er vores tillidsrepræsentanter alt for dygtige!

Tillidsrepræsentanter i fokus Det sidste forklaret med, at tillidsrepræsentanterne på arbejdspladserne får løst medlemmernes problemer, men medlemmerne ved i virkeligheden ikke, hvor meget arbejde der skal til for at finde løsningerne.

– Så for fremtiden skal vores tillidsrepræsentanter blive endnu bedre til at inddrage det enkelte medlem. Og vi skal blive endnu bedre til at synliggøre tillidsrepræsentanternes store indsats på den enkelte arbejdsplads, konkluderede forbundsformanden.

Mere information om ­udfordringerne!

Den konklusion kan Mark Torabi bakke fuldstændigt op om: – Hvis man spørger en tillidsrepræsentant, hvor mange sager han har arbejdet med det seneste år, så vil han måske sige 40. Men spørger man det enkelte medlem, vil svaret måske være to eller tre. Og så synes medlemmet måske ikke, at det er pengene værd at være medlem.

– Tillidsrepræsentanten løser sagerne, uden at medlemmerne nødvendigvis bliver involveret. Eller overhovedet ved noget om det. Derfor er det en god ide, at tillidsrepræsentanterne fortæller medlem-

merne noget mere om de udfordringer, de bliver mødt af, og hvordan de løser dem, siger Mark Torabi.

Mark i marken Fødevareforbundet NNF har netop afsluttet »Projekt Organisering«. Det har kørt over to år, hvor projektleder Mark Torabi i tæt samarbejde med forbundets lokale afdelinger har været aktiv rundt omkring i landet for at sætte gang i lokale mødeaktiviteter og projekter, der kunne understøtte visionen om at få skabt en kultur blandt de fødevareansatte, hvor det er naturligt at være medlem af Fødevareforbundet NNF. I evalueringen af projektet hedder det bl.a.: »Samlet set er intentionerne bag projektet fulgt, og projektet har skabt et bæredygtigt fundament, hvor man taler om fagforeningen på arbejdspladserne«.

Af Poul Damgård // Foto Henrik Bjerg

»Fornyet gejst i klubben og forståelse for vigtigheden af høj organisering«. »Tillidsrepræsentanten kunne ikke føre meget igennem. Forløbet stoppede«. »Større debatlyst om fagforeningsmedlemskab på virksomheden«.

Mark Torabi har været rigtig meget omkring på arbejdspladser landet over de seneste to år. Og sådan lyder en lille blandet buket af de tilbagemeldinger, det har ført med sig.

Succeskriteriet for »Projekt Organisering« var at gøre opmærksom på, hvorfor det er en fordel at være organiseret det rigtige sted, og at få ildsjæle i sving på alle arbejdspladser.

– For fremtiden skal vores tillidsrepræsentanter blive endnu bedre til at inddrage det enkelte medlem, konkluderer Mark Torabi.

substans // 05 // 2012

39

// ajour

Æbler på tusind måder: UC Syddanmark havde i begyndelsen af september inspirationsbesøg af Madkulturen.dk med nye idéer til æbleretter.

Af Pia Rosager // Foto Niels Rysz/UC Syddanmark

Ny videreuddannelse med fokus på det nordiske køkken og lokale råvarer Ekspert i kål. Specialist i grød. Det er ikke officielle titler, men det kan være noget i den retning, de kommende studerende på akademigastronomuddannelsen vil skrive på visitkortet. Fra februar 2013 kan slagtere, bagere, kokke og andre med en madfaglig uddannelsesbaggrund nemlig tage akademiuddannelsen med særligt fokus på det nye nordiske køkken og lokale råvarer. Og sikre sig en stærk viden og faglighed om bæredygtighed og måltider, der pirrer sanserne.

Med den nye uddannelse i bagagen kan de komme til at arbejde med mad og udvikling af måltider i offentlige og private virksomheder. På den måde kan det nye nordiske køkken finde bedre vej ud i kantinerne på danske arbejdspladser.

Fuld tid og deltid Det er første gang, uddannelsen til akademigastronom udbydes vest for Storebælt. Selv om videreuddannelsen er et étårigt fuldtidsstudium, vil den også kunne tages på deltid over tre år. Studiestedet bliver University College Syddanmarks campus i Haderslev.

FAKTA • Uddannelsen til akademigastronom giver en alsidig viden om sansning, madkultur, råvarer og fødevarekvalitet.

• På uddannelsen arbejder man ud fra en naturvidenskabelig, en kulturel og en æstetisk tilgang til mad og måltider.

• Den færdiguddannede akademigastronom er kvalificeret til at løse opgaver med ledelse, innovation og udvikling.

• University College Syddanmark har stor viden og erfaring inden for emnet i kraft af sin professionsbacheloruddannelse i ernæring og sundhed.

Læs mere om den nye uddannelse på ucsyd.dk/gastronomi

40

substans // 05 // 2012

Et stort hjerte holder 25-årsjubilæum Den 1. november kan sekretær i ledelsessekretariatet Alis Sandgreen fejre, at det er 25 år siden, hun begyndte i forbundets ungdomsafdeling. Når Alis sagde: »Hop« til de unge, spurgte de: »Hvor højt?« Der var respekt omkring Alis’ arbejde. En bestemt, men kærlig »voksen«.

En lang årrække var Alis Sandgreen en del af overenskomstafdelingen. I dag er det uddannelsesområdet, der nyder godt af Alis’ kompetencer og erfaringer, både af faglig, politisk og ikke mindst menneskelig karakter. Men hun er altid klar til at give en hjælpende hånd med i hele forbundshuset.

– Alis er meget loyal over for dem, hun arbejder sammen med, og ikke mindst dem, der er rigtig tæt på, lyder skudsmålet fra de nærmeste kolleger, forbundskonsulenterne i uddannelses- og udviklingsafdelingen Svend Blankholm og Helle Thomsen.

– Alis er fagligt og politisk aktiv i sin fritid. En faglig socialdemokrat.

Det gør, at hun ofte kan bidrage med gode ideer til og skæve vinkler på løsning af en opgave, siger Svend Blankholm.

– Og så holder hun altid fast i de værdier, fagbevægelsen bygger på.

Hun står fast på sine holdninger og er en »bestemt dame«. Men hun har et stort hjerte, der altid banker for »de små« i samfundet, smiler Helle Thomsen.

-PR

// ajour

Test: Sundere pølser i pølsevognen Teknologisk Institut er i gang med at undersøge, om man kan tilsætte kostfibre til pølser, og om de falder i god smag hos danskerne. Målet er at udvikle en model til et sundt, mættende og ikke mindst velsmagende kødprodukt.

– Ernæringsmæssigt kan man sige, at traditionelle pølser bidrager med et

højt fedt- og kalorieindhold, og at bestillingen fra pølsevognen ikke bør udgøre et af dagens hovedmåltider. Der skal ofte mere end én pølse ned for at gøre én mæt, og fedtindholdet i pølserne er ganske enkelt for højt. Derfor siger man, at en ristet pølse med brød eller en hotdog kun kan betragtes som en form for

Arla udvider for 165 millioner kroner Da Arla i juni indgik en aftale med kinesiske Biostime, varslede virksomheden en udvidelse af afdelingen i Videbæk.

Den kinesiske ordre lød på 20.000 tons dansk mælkepulver til børneernæring over en tiårig periode, og nu kommer udvidelsen af Arlas mælkepulveranlæg Arinco i Videbæk.

Udvidelsen, som løber op i omkring 165 millioner kroner, sættes i gang i løbet af oktober, og Biostime finansierer halvdelen.

– Vi forventer, at den øgede produktion til Kina vil skabe omkring 30 nye job på vores anlæg frem mod 2014. Samtidig betyder investeringen, at vi kan øge automatiseringen og dermed gøre vores produktion på Arinco endnu mere effektiv. Så vi kommer til at producere mere på en mere effektiv måde, siger Arincos direktør Mogens Bøgh Pedersen i en pressemeddelelse.

-aoh.dk

snack eller fastfood. Men nu har vi udviklet pølser med forbedret ernæringskvalitet ved at tilsætte kostfibre i form af rugklid, og hvor fedtindholdet er lavt på omkring ti procent, siger konsulent fra DMRI, Teknologisk Institut, Ursula Nana Kehlet.

-food-supply.dk

EU godkender Arla-fusion Den aftalte fusion mellem tyske Milch-Union Hocheifel (MUH) og Arla Foods er blevet godkendt af EUs konkurrencemyndighed med ikrafttræden 1. oktober. Fusionen skaber det tredjestørste mejeriselskab i Tyskland og betyder, at Arla får nye andelshavere i Tyskland, Belgien og Luxembourg, hvor MUHs nuværende ejerkreds af mælkeproducenter befinder sig.

Arlas direktør for det tyske marked, Tim Ørting Jørgensen, glæder sig over godkendelsen, som vil øge Arlas forretning og aktiviteter i Tyskland markant.

– Det er en stor dag i både Arlas og MUHs historie.

Fusionen giver os helt nye muligheder på det tyske marked med en større mælkemængde og stærke produkter, men den skaber også grundlag for øget eksport til fjerne vækstmarkeder som f.eks. Kina, siger Tim Ørting Jørgensen.

-food-supply

substans // 05 // 2012

41

PensionDanmarks sundhedsordning

Sundhedsordning virker Sundhedsordningen i PensionDanmark virker. Det viser ny forskning fra Syddansk Universitet.

Den forebyggende behandling hos en kiropraktor, fysioterapeut, massør eller zoneterapeut i PensionDanmark Sundhedsordning sænker risikoen for at havne på sygedag­penge med helt op til 15 procent.

Dermed er der nu videnskabeligt bevis for, at det er en god idé, at du og dine kolleger bruger sundhedsordningen. Med behandlingerne kan du reducere risikoen for længere sygefravær ved at tage eventuelle problemer i led, muskler og sener i opløbet.

Også for virksomhederne giver sundhedsordningen kontant gevinst i form af sparede udgifter til løn under sygdom. I dag har ca. 182.000 PensionDanmarkmedlemmer en sundhedsordning som en del af pensionsordningen. En af dem – mejeriarbejder Nadim Bachmann – kan du læse om her på siden.

Du kan læse analysen om effekten af PensionDanmark Sundhedsordning på pension.dk/analysen.

PensionDanmarks sundhedsordning hjalp Nadim med problemer i skulderen Da mejeriarbejder Nadim Bachmann fra Arlas mejeri i Brabrand fik ondt i skulderen, var der hurtig hjælp at hente med sundhedsordningen i PensionDanmark.

Nadim Bachmann, 43, er mejeriarbejder på Arlas mejeri i Brabrand. Da Nadim fik ondt i skulderen, var han ikke i tvivl om, hvor der var hjælp at hente.

Han benyttede mulighederne i PensionDanmarks sundhedsordning til at få behandlinger hos en kiropraktor og hos en massør.

42

substans // 05 // 2012

– Jeg fik først en tid hos en massør.

Det var nemt og hurtigt, og behandlingerne var virkelig effektive. Det betød også, at jeg kunne fortsætte på jobbet uden sygemeldinger, fortæller Nadim Bachmann.

Nadim er også arbejdsmiljørepræsentant i produktionen, hvor han anbefaler

sundhedsordningen til kolleger, der fx har ondt i skulderen eller ryggen.

Nemt at bestille tid til behandling Nadim fremhæver, at det er meget nemt at bestille en tid til behandling på PensionDanmarks hjemmeside.

– Jeg gik ind på hjemmesiden og fandt en ledig tid hos en behandler. Efterfølgende kan man få en bekræftelse på tiden på mail eller via sms. Det fungerer rigtig godt, siger Nadim Bachmann.

Læs mere og bestil tid til behandling på PensionDanmarks hjemmeside på pension.dk/sundhed eller ring på ­telefon 7010 0806.

Mere hjælp til kritisk syge

Medlemmer af Industriens Pension, som har fået en kritisk sygdom, får nu også et års medlemskab af en patientforening.

Som mejeriarbejder med pensionsordning i PensionDanmark har du også en sundhedsordning. Den giver adgang til forebyggende behandling af problemer i led, muskler og sener, der stammer fra jobbet. På den måde kan du tage mindre lidelser i opløbet, så de ikke ender som alvorlige skader. Du kan få behandling hos en kiropraktor, fysioterapeut, massør eller zoneterapeut.

• I ngen lægehenvisning. Ingen begrænsning i antallet af behandlinger.

• Behandlinger tæt på dig. Mere end 120 sundhedscentre fordelt over hele landet.

• Telefonrådgivning – bl.a. krisepsykologhjælp eller misbrugsrådgivning.

Ring 7010 0806.

• Hurtig diagnose. Her får du hjælp til at finde ud af, hvad du fejler, og hvordan du kommer videre i sundhedssystemet – uden unødvendig ventetid.

Industriens Pension ringer Medlemmer, som er blevet alvorligt syge og har fået en udbetaling efter 1. juni 2012, bliver kontaktet og får tilbudt medlemskab af en relevant patientforening. Hvis du allerede er medlem af den relevante patientforening, får du betalt næste års medlemskab.

Det får du Som medlem af en patientforening kan du typisk: • få rådgivning og hjælp fra socialrådgivere og sygeplejersker • deltage i selvhjælpsgrupper og møde andre med samme sygdom • komme til foredrag og kurser • læse om den nyeste forskning, viden og hjælpemuligheder.

Fakta om kritisk sygdom • H vis du får en kritisk sygdom, har du typisk ret til 100.000 kr. skattefrit. Beløbet kan sættes op eller ned.

Af Ditte Brammer

Fakta om PensionDanmark Sundhedsordning:

Som noget nyt kan medlemmer få et gratis medlemskab af Hjerteforeningen, HjerneSagen eller Scleroseforeningen, hvis de fx har fået en blodprop, en hjerneskade eller sklerose.

I Industriens Pension er medlemmerne forsikret ved kritisk sygdom, hvilket betyder, at du kan få 100.000 kr. skattefrit, hvis du bliver alvorligt syg.

– Vi vil gerne hjælpe vores medlemmer bedst muligt. For mange betyder udbetalingen fra Industriens Pension, at de ikke behøver bekymre sig om deres økonomi og får ro til at komme sig. Men mange har også brug for rådgivning, kontakt til andre med samme sygdom eller bedre kendskab til behandlingsformer – og her er patientforeningen en vigtig støtte, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør, Industriens Pension.

• K ræft samt hjerte- og karsygdomme er årsag til 78 procent af udbetalingerne. For kvinder er kræft den hyppigste diagnose, og blandt mændene er det hjerte- og karsygdomme, der er årsag til flest udbetalinger.

• S iden 2010 har medlemmer med en kræftsygdom fået tilbudt gratis medlemskab af Kræftens Bekæmpelse.

Medlemmerne har takket ja til tilbuddet, fordi: • 70 procent vil gerne støtte kræftforskning • 42 preocent vil gerne modtage medlemsbladet • 39 procent vil gerne have rådgivning om mulighederne som patient.

Læs mere på: • Industrienspension.dk/ kritisksygdom

• Hj erteforeningen.dk • S cleroseforeningen.dk • C ancer.dk (Kræftens Bekæmpelse) • Hjernesagen.dk

substans // 05 // 2012

43

rundt om // BORNHOLM Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte ­afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og ­åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lumbyvej 11 B, 2. th.

5000 Odense C Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-16.00 Tirs. 09.30-16.00 Ons. lukket Tors. 09.30-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

44

substans // 05 // 2012

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Tir. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tor. 13.00-16.30 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-17.00 Fre. 10.30-14.00

Klub Bornholm afholder medlemsmøde fredag d. 26. oktober kl. 17.00 på Hotel Herold i Hasle.

Industriens Pension vil komme med indlæg omkring pensionsordningerne.

Efter mødet vil der være spisning.

Tilmelding skal ske senest onsdag d. 24. oktober til km@nnf.dk eller tlf.

3818 6976.

HOLSTEBRO Fødevareforbundet NNFs Efterløns- & Pensionistklub i Holstebro: Der inviteres til et besøg hos ­Måbjerg Bioenergy, Energivej 13, Måbjerg, torsdag den 8. november kl. 13.00. Der kan maks. deltage 30 personer – så det er efter først til mølle-princippet. Vi kører selv derud, og vi mødes ved indgangen. Tilmelding er bindende. Tilmelding til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942 – mobil-tlf.

4013 3942. Tilmelding senest torsdag den 1. november.

Udflugt/indkøbstur/julefrokost. Der inviteres til indkøbstur og julefrokost torsdag den 15. november 2012.

Husk pas. Turen går til Møllehus/ Aventoft i Tyskland, der kan I foretage jeres juleindkøb. Derefter kører vi til Hotel Ballumhus og spiser julefrokost kl. 12.30. Der kan maks. være 50 personer i bussen – så det er først til mølle-princippet. Der er afgang fra Toftegades parkeringsplads kl. 7.00 præcis, pris 200,00 kr. pr. person – tilmelding er bindende.

Drikkevarer er for egen regning under julefrokosten. Tilmelding senest torsdag den 8. november 2012. Vi håber på god tilslutning. Tilmelding og betaling til klubmøderne eller til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942 – mobil 4013 3942, Orla A. Pedersen, tlf.

9742 8277.

P.k.v. Orla A. Pedersen

HORSENS-­ VEJLE Tæt samarbejde mellem afdelingerne Horsens-Vejle og Østjylland!

Bestyrelserne i de to afdelinger har besluttet, at vi fremover indgår i et tæt samarbejde for at trække på ­fælles ressourcer og kompetencer til gavn for vores faglige arbejde.

Dette vil ikke mindst vores medlemmer i Horsens-Vejles butiks- og ­supermarkedsområde mærke helt konkret, idet vi har besluttet, at når Svend Egon Christensen, faglig sekretær i Horsens-Vejle, stopper med udgangen af november måned – for at overgå til folkepension – vil det blive Kai Nygaard Hansen, faglig sekretær i Østjylland, der varetager Svend Egons tidligere butiksarbejde.

Der vil senere blive udsendt særskilt brev herom til vores registrerede medlemmer inden for butiks- og ­supermarkedsoverenskomsterne.

På vegne af de to bestyrelser Kjeld Nielsen Juletræsfest: Fødevareforbundet NNF HorsensVejle afholder juletræsfest i Forum Horsens, Hal 2, Langmarksvej 53, for medlemmer og deres børn og børnebørn under 15 år.

Søndag den 25. november fra kl. 14.00-16.30.

Tilmelding og køb af billetter skal ske enten hos tillidsrepræsentanten eller i NNF-Huset, Fælledvej 30, Horsens, i perioden 5.-16. november.

Pris pr. barn: 30 kr.

NB! Der udleveres kun poser til deltagende børn.

Afdelingsbestyrelsen

LILLEBÆLT-FYN Sukker/Chokolade/Mejeri: ­Efterløns- og Pensionistklubben ­afholder årlig generalforsamling og registrering af medlemmer. Husk at møde op!

Onsdag d. 24. oktober 2012 kl.

12.00 med spisning efter generalforsamlingen på adressen Fødevareforbundet NNF, Lumbyvej 11 A, 5000 Odense C.

// rundt om

Dagsorden iflg. vedtægterne. Indkomne forslag sendes til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen.

Af hensyn til madbestilling er tilmelding nødvendig senest d. 15. oktober. Dette kan ske til kasserer Hans Jensen, tlf. 2946 4442, eller formand Carsten Jensen, tlf. 6489 1464, Rosenlunden 29, 5471 Søndersø. Årskontingent kr. 100,- betales ved generalforsamlingen, før vi starter.

Vel mødt!

P.b.v. Carsten Jensen Søndag d. 9. december 2012 kl.

14.00-17.00 afholder Slagterklubben for Danish Crown og Tulip juletræsfest i kantinen på Danish Crown i Faaborg. Pris kr. 40 kr. for alle over 3 år. Der betales ved tilmelding, der foregår på tillidsmandskontoret ­efter »først til mølle-princippet« senest d. 25. november.

Søndag d. 16. december 2012 kl.

13.00 er der juletræsfest i AOFs ­lokale, Vestergade 23, Svendborg.

Alle medlemmer af Fødevareforbundet NNF på Sydfyn og omliggende øer er velkomne med børn og børnebørn. Tilmelding på lister på MacBaren, Ø-Pølser og til Anne på afdelingskontoret, tlf. 3818 6987, senest fredag d. 7. december.

Søndag d. 16. december 2012 kl. 13.00 er der juletræsfest i Bolbrohallen, Odense.

Alle afdelingens medlemmer med børn og børnebørn er velkomne til en eftermiddag med trylleshow, nisser og dans om juletræet. Billetter sælges på afdelingens kontorer og på de større arbejdspladser for kr. 25 pr. stk. frem til fredag d. 7. december.

NORDJYLLAND Juletræ, Sæby: Der afholdes juletræsfest for vore medlemmer i Syvstens Hallen søndag den 2. december 2012 kl.

14.00. Tilmeldingslisten findes i kantinen på DC Sæby og på kontoret i Sæby, tlf. 3818 7111.

Sidste tilmeldingsfrist er den 22. november 2012.

Juleposer:

Følgende steder udleveres der juleposer (til hjemmeboende børn under 15 år), da der ikke afholdes juletræ i disse områder: Hjørring – Hobro – Nr. Sundby. Poserne bestilles på følgende telefonnumre: Hjørring: 3818 7112 – Hobro: 3818 7035 – Nr. Sundby: 3818 7019.

Sidste frist for bestilling er den 22. november 2012.

Udleveres den 3. december 2012 på de 3 nævnte kontorer.

P.a.v. Kent Jensen Seniorklub Hjørring – aktivitetskalender: Vi mødes den 1. onsdag hver måned kl. 13.00 på Odinsvej 1, hvor der er muligheder for bankospil, kortspil, udflugter o.l.

Planlagte aktiviteter på nuværende tidspunkt: 29. oktober 2012: Bankospil kl.

13.00 på dagcentret Østergade i Hjørring. Klubben giver kaffe og kage. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest den 22. oktober.

5. september 2012: Pakkespil på Odinsvej. Medbring en pakke til ca. 20 kr.

3. oktober 2012 kl. 7.00: Indkøbstur til Tyskland. Vi kører fra Hjørring kl. 7.00 – klubben giver morgenkaffe, og aftensmad er på Simested Kro. Pris 200 kr. Tilmelding senest den 21. september.

29. oktober 2012: Bankospil kl.

13.00 på dagcentret Østergade i Hjørring. Klubben giver kaffe og kage. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest den 22. oktober.

5. december 2012: Julefrokost i Ørnbøl Centret kl. 18.00. Pris 200,00 kr. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest den 23. november 2012.

11. december 2012: Kiks & Biskuits julefrokost på Odinsvej kl. 11.30.

Deltagergebyr kr. 50,00. Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest den 30. nov.

2012.

13. december 2012: Slagtergruppens julefrokost på Odinsvej kl.

12.00. Deltagergebyr 50.00 kr.

Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest den 20. november 2012.

2. januar 2013: Pakkespil på Odinsvej i Hjørring. Medbring en pakke til ca. 20 kr. Klubben giver kaffe og kage.

6. februar 2013: Generalforsamling på Odinsvej i Hjørring. Klubben giver kaffe og kage.

Husk at Seniorklubbens arrangementer altid er med ledsager.

Gem denne seddel, så I husker datoerne.

På klubbens vegne Svend Christensen Bestyrelsen Formand: Svend Christensen, tlf. 9892 7009 Næstformand: Ester Hansen, tlf. 9897 5357 Kasserer: Tage Kristensen, tlf. 9892 2417 Bestyrelsesmedlem: Jytte Mathiasen, tlf. 9892 7287 Bestyrelsesmedlem: Inger Jensen, tlf. 9892 6882

SJÆLLAND OG ØERNE Seniorklub i Holbæk: Program efteråret 2012: Torsdag den 18. okt. kl. 13.00: ­Bankospil.

Torsdag den 15. nov. kl. 12.00: Spisning, 65,00 kr. Tilmelding ­senest 4. okt.

Torsdag den 29. nov. kl. 13.00: Det store bankospil.

Torsdag den 6. dec. kl. 13.00: ­Juleafslutning.

Telefonnumre: Formand Flemming Gjøg: 5946 3411/2993 3905.

Kasserer Kaj Pedersen: 5927 7192.

Sommerhuse: Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne har 6 sommerhuse ved Marielyst på Falster til udlejning i 2012. Der kan hverken ­tilbydes spa eller pool, men til gengæld en pragtfuld natur og en dejlig badestrand. Husene indeholder 4 sovepladser. Har ovenstående din interesse, kan du kontakte Lone Poulsen på tlf. 3818 6900 for yderligere information.

SYDJYLLAND Program for Fødevareforbundet NNFs Pensionist- og Efterlønsklub Haderslev: Julebanko onsdag den 21. novem-

ber kl. 14.00 på Bispen i Haderslev i lokale 11 og 12 på 1. sal.

Vi spiller om 20 fine gevinster og 3 fine købmandskurve. Der er også sidegevinster. I pausen får vi kaffe/te og kage. Der kan købes øl og vand.

Sidste tilmelding torsdag den 1. november.

Kom og få en hyggelig eftermiddag.

P.k.v. Walter Rostermund

ØSTJYLLAND Fødevareforbundet NNFs Efterløns- og Pensionistklub, Randers: Torsdag den 15. november kl. 14.00 i Fritidscentret, Vestergade: Harmonikamusik. Medlemmer af Randers Harmonikaklub kommer og underholder. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 12. november.

Torsdag den 13. december kl. 13.00 i Fritidscentret: Julefrokost. Der serveres stor julefrokost samt 1 øl og 1 snaps, ekstra drikkevarer kan købes. Deltagerpris kr. 80.00. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 7. december.

Torsdag den 17. januar 2013 kl.

14.00 på Regionshospitalet i Randers: Sygehusmuseet. Vi ser museet og drikker efterfølgende kaffe på hospitalet. Vi mødes i forhallen ved Skovlyvej. Tilmelding hertil på tlf. 8643 5766 senest den 14. januar.

Torsdag den 21. februar kl. 14.00 i Fritidscentret: Sang og Musik.

Sangerinden Ulla Gaardsøe kommer og underholder med kendte sange og revyviser. Tilmelding på tlf.

8643 5766 senest den 18. februar.

Torsdag den 14. marts kl. 14.00, Masterbowl, Mariagervej 139-141: Bowling. Der bowles 1 time og derefter drikkes kaffe. Deltagepris inkl. skoleje kr. 25.00.

Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 11. marts.

Torsdag den 11. april. kl. 13.00 i Fritidscentret: Generalforsamling.

Dagsorden iflg. lovene. Efter generalforsamlingen serveres frokostanretning samt 1 øl/vand + 1 snaps.

Deltagerpris kr. 80.00. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 5. april.

P.k.v. Bøggild Christensen

substans // 05 // 2012

45

x-ord Kodeord blad nr. 4/2012: SIDEKAMMERAT Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 14. november 2012. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Vinderne fra blad nr. 4 er: Arne Bai Andersen, Lundemosevej 55, Seden, 5240 Odense NØ. Rita Bonde Olsen, Engebækvej 26, 7270 Stakroge. Bent Larsen, Sinebjergvej 23a, 5600 Fåborg.

46

substans // 05 // 2012

Kodeord: Indsendt af: Gade: Postnr. og by: Fødselsdato:

Fri Af Claus Gjedsig // Foto Hung Tien Vu

Sheila Christensen kan heale. Det har ­kollegerne på Birkum Ost glæde af.

Sheilas varme hænder Tillidsrepræsentant Sheila Christensen på Birkum Ost er også alternativ behandler.

Hun kan heale.

Og det har kollegerne glæde af.

Tillidsrepræsentant på ­Birkum Ost ved Odense Sheila Christensen, 34, er også alternativ behandler.

Sheila kan heale og har taget uddannelsen til Reiki-mester.

Det er først for et par år siden, Sheila blev bevidst om, at hun havde de særlige evner.

– Set i bakspejlet har jeg altid kunnet heale mig selv, for eksempel hvis jeg havde ondt i maven eller hovedet. Så lagde jeg mine hænder på det sted, hvor det gjorde ondt, og smerterne aftog eller forsvandt, fortæller Sheila.

Det var en håndlæser, som Sheila første gang traf på en helsemesse, der satte skub i tingene.

Korset – Hun fandt et kors, jeg har i hænderne, og mener, at jeg har været healer i et tidligere liv. Det gav mig lyst til at læse om forskellige former for alternativ behandling. Da jeg læste om Reiki-healing, var jeg ikke i tvivl. Det var den vej, jeg skulle gå.

Sheila mener ikke, der er noget hokuspokus ved at være healer.

– Kraften til at hjælpe andre kommer udefra. Jeg er blot kanalen, den ledes gennem, fortæller Sheila, der er sikker på, at der findes både gode og onder kræfter i universet. Når hun healer, beder hun om hjælp og assistance fra højere magter, bl.a. Jesus, Helligånden og engle.

– Og det er selvfølgelig kun de gode, jeg beder om hjælp, fortæller Sheila, der

under sin uddannelse bl.a. også lærte at rense huse. Det vil sige, at hun kan fjerne spøgelser og andre gespenster.

Kan hjælpe – Jeg tror og håber på, at jeg også kan få glæde af min healing på arbejdspladsen og som tillidsrepræsentant. Jeg kan hjælpe mine kolleger med healing, hvis de har fysiske eller psykiske skavanker. Som tillidsrepræsentant kan jeg få glæde af at bruge de mentale tilstande, jeg kan sætte min krop i.

– For mange lyder det meget mystisk, nok fordi det ikke er håndgribeligt. Men jeg ved, det virker. Og jeg er utrolig glad for den gave, jeg her har fået, siger tillidsrepræsentanten med de varme hænder.

substans // 05 // 2012

47

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Jurek bygger mere bro

Af Poul Damgård // Foto Jens Bach

Jurek Okipny, til højre, i aktion som oversætter og formidler mellem ­afdelingsformand Steen Hartmann, afdeling Midt Vestjylland, og to ­polske medarbejdere fra Moesgaard Meat. Det skrev vi om i det foregående nummer af Substans.

Jurek Okipny fortsætter med at styrke kontakten til de polske kolleger på arbejdspladserne. Nu med hele landet som sin arbejdsplads.

En af de personer, der fik størst bifald på Fødevareforbundet NNFs kongres i slutningen af september, var ikke selv til stede i kongressalen i Aalborg. Og dog!

Under forbundsformand Ole Wehlasts beretning tonede Jurek Okipny nemlig frem på scenens storskærm bag Wehlast. Her fortalte han i et videoindslag om sine erfaringer med at bygge bro mellem den danske fagforening og de polske medarbejdere på arbejdspladserne.

Og Ole Wehlast kvitterede med at fortælle de kongresdelegerede, at Jurek fortsætter med sin indsats som polskdansk brobygger i Fødevareforbundet NNF. Den blev indledt i efteråret 2011 med

basis i fire af forbundets afdelinger. Og erfaringerne fra arbejdet for Sydjylland, Horsens-Vejle, Midt Vestjylland og Østjylland er så gode, at forbundets hovedbestyrelse har indgået aftale med Jurek Okipny om, at han tager et år mere. Men nu med alle afdelinger og hele landet som sin arbejdsplads.

– Jurek har gjort det rigtig godt. Han har været rigtig meget rundt på arbejdspladserne. Og han har ydet en stor indsats for at give sine landsmænd en forståelse for det danske arbejdsmarked. Og af betydningen af at være medlem af en fagforening, siger Ole Wehlast.

Jurek har ikke bare været med til at fastholde medlemmer, men også til at få organiseret væsentligt flere af de 800-900 polske arbejdere, som anslås at have job

i Fødevareforbundet NNFs brancher i de fire afdelinger. Et enkelt sted er der også valgt en polsk tillidsrepræsentant.

Og så fremhæves det i evalueringen af brobygningsprojektet, at Jurek Okipny har skabt et stort netværk med polske ansatte på de enkelte arbejdspladser. De lokale afdelinger vurderer, at det vil give flere »polske ambassadører«, som kan involveres i det faglige arbejde i afdelingerne.

Jurek Okipny har 25 års ophold i Danmark som ballast for sit arbejde. Og så havde han arbejdet 11 år hos Danish Crown i Esbjerg, inden han blev hyret som brobygger.