Substans 06 2012

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2012

konkurrence Vind julekurve med himmerigsmundfulde fra aalborg chokoladen side 27

First we take Manhattan ...

27-årige Nicolas’ liv blev smadret

TEMA // SIDE 4–11

SIDE 16

oles //

Rettidige afgifter med omhu

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2012

Sejren er i hus! konkurrence Vind julekurVe med himmerigsmundfulde fra aalborg chokoladen side 27

First we take Manhattan ...

27-årige nicolas’ liv blev smadret

TEMA // SIDE 4–11

SIDE 16

136969_Substans_06_2012_tg.indd 1

05/12/12 11.22

Deltag i julekonkurrencen på side 27.

Foto: Axel Søgaard.

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 14.12.2012 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer ­Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Datagraf Tryk Stibo Graphic A/S Oplag 26.900 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er m ­ iljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

2

substans // 06 // 2012

Som en del af finansloven sløjfes fedtafgiften, og den planlagte sukkerafgift bliver i skuffen, hvor den aldrig burde være blevet hevet op af. Vi har kæmpet mod de to afgifter, siden de blev lanceret af den borgerlige regering. Vi har igen og igen påpeget, at mens de to afgifter intet ville gøre for folkesundheden, så ville de have stor betydning for vores medlemmer. For ud over nogle ekstra penge til statskassen så ville det kun være grænsehandlen, der ville få gavn af afgifterne.

Og så ville de give det sidste skub til de fødevarevirksomheder, der går med overvejelser om at flytte produktionen til udlandet.

Vores argumenter var ikke til at komme uden om, og til sidst var der ingen politikere – heller ikke den tidligere så ivrige borgerlige fløj – der kunne sige noget positivt om afgifterne. Og nu har den siddende regering fjernet dem.

Men dermed er det desværre ikke slut med afgifter, der belaster vores medlemmer. Føde­ varevirksomhederne er fortsat pålagt en lang række afgifter, som koster os dyrt. Jeg mener, at det er på høje tid, at regeringen giver det danske afgiftssystem et serviceeftersyn. Spørg jer selv og os, der ved noget om fødevareindustrien: Har vi de rigtige afgifter? Er de kombineret Jeg mener, at det er på på den bedste måde? høje tid, at regeringen giver For selvfølgelig skal vi fortdet danske afgiftssystem sat have et afgiftssystem.

Stod det til de borgerlige, et serviceeftersyn. Spørg ville de med et fingerknips jer selv og os, der ved noget skrotte alle afgifter og hente pengene ind på besparelser i om fødevareindustrien: velfærden. Og misforstå mig Har vi de rigtige afgifter? ikke; vi vil aldrig give køb på Er de kombineret på den vores velfærd. Velfærd koster penge, men pengene skal bedste måde? hentes på måder, der ikke skævvrider markedet. Den danske velfærd er afhængig af, at danske virksomheder skaffer penge til statskassen – og det gør de blandt andet ved at sikre et konstant skattegrundlag. Altså må afgifter aldrig koste danske arbejdspladser.

Mit jule- og nytårsønske er derfor, at regeringen sikrer et fornuftigt afgiftssystem, der bidrager positivt til den danske velfærd og sikrer, at der fortsat er job i den danske fødevareindustri.

Det vil sige sikrer væksten i Danmark.

Jeg vil i 2013 arbejde for, at regeringen foretager et eftersyn af afgiftssystemet.

Rigtig glædelig jul og godt nytår!

Med venlig hilsen

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

øvrige sider

TEMA

12 Årelang kamp mod

Side 4-11

fedt- og sukkerafgifter gav resultat

First we take Manhattan Dansk madbølge skyller ind over New York

12 Andelsskat kvalt på 24 timer

14 Ajour 19 Forbedrede dækninger – uden at det koster ekstra

20 Her er det en pligt at

Nicolas’ liv blev smadret Side16-18

smage på marcipanen flere gange om dagen

24 Højsæsonen varer hele året på Aalborg Chokoladen

28 Nu skal det være slut med løgne og falske løfter

32 Brith blev årets rollemodel

33 Tican vinder Arbejds­ miljøprisen 2012

34 For enhver smag 35 Økologi er også en vej til nye arbejdspladser

36 Gitte fra a-kassen er

Bun fortsatte på ­slagteriet i fire år trods alvorlig arbejdsskade Side 30-31 KONKURRENCE Vind julekurve med himmerigsmundfulde fra Aalborg Chokoladen Side 27 Medaljerne regner ned over Pompei Side 22-23

coach for Inge Lise

38 Skattereformens ­betydning for din pension

38 Nyt i Tast Selv 39 Aftale om akutjob 40 Kontingent 2013 og ­framelding af partistøtte

42 Rundt om 45 FRI: Ole bor i gammel ­købmandsbutik

46 Krydsord 47 Er du OK? 48 Ny mand i spidsen for ­Tillidsmandskollegiet

substans // 06 // 2012

3

Flemming Hansen er fynboen bag ­Copenhagen Bakery’s succes på Manhattan.

En medvirkende faktor til succesen er ­amerikanernes stigende interesse for ­skandinavisk mad, som for dem er blevet ­synonym med kvalitet.

Kunder fra Manhattan tager gerne den én time lange køretur til North­port for at købe brød hos Copenhagen Bakery, og Flemming mener ikke, at det er en forbigående trend.

4

substans // 06 // 2012

Sanne Ytting er oprindelig musikterapeut, men har nu fået opfyldt en længe næret drøm om at byde ­newyorkerne på danske specialiteter.

Af Anne Thommesen // Foto Rune Evensen

First we take Manhattan ...

Med den nyskabende danske gourmet­ restaurant Nomas kåring til verdens bedste restaurant to år i træk skyller en dansk madbølge ind over newyorkerne i disse år.

Det danske og nordiske køkken er mere end nogensinde før blevet lig med kvalitet i newyorkernes øjne og smagsløg. Dansk bagerhåndværk går som varmt brød på Manhattan.

Og nu skal dansk smørrebrød gøre sin entre på den amerikanske madscene og lære Manhattan at spise rugbrød med sild, leverpostej, tatar og dansk ost. substans // 06 // 2012

5

NU ER DET MADENS TUR! » Vi har inden for de ­seneste år set en ­revolution inden for det danske køkken samt en stolthed og fornyelse i de danske fødevarer, som har fået global anerkendelse.

Der er ingen tvivl om, at dette er et stærkt fundament, når danske virksomheder søger udenlands.

Hvor dansk ­design ­tidligere var en ­garant for kvalitet i ­møbel­design, så kan det nye danske køkken være et kvalitetsmærke, når ­danske ­fødevarevirksomheder eksporterer til udlandet.« Peder Tuborgh, formand for Vækstteamet for Fødevarer under Erhvervs- og Vækstministeriet og administrerende direktør i Arla Foods.

– Amerikanerne forbinder generelt alt dansk og skandinavisk med høj kvalitet, og det er der bare endnu flere, der har fået øjnene op for i disse år, hvor danske restauranter løber med de gode anmeldelser ­internationalt, siger Flemming Hansen og understreger, at netop kvaliteten er nøglen til hans succes og hans værn mod kriser og konkurrence. På en almindelig lørdag er der mellem 800 og 900 kunder i ­butikken. Langt de fleste er lokale, der benytter lejligheden til at få en kop kaffe og en sludder.

Dansk bager­ håndværk går som varmt brød på Long Island Hvor mange mindre e ­ rhvervsdrivende må dreje nøglen om i disse år, har Flemming Hansen skabt en blomstrende bagerforretning en times kørsel fra Manhattan. Hemmeligheden bag Copenhagen Bakery er dansk kvalitet, god forretningssans og engagement i medarbejdere og lokalsamfund.

6

substans // 06 // 2012

Tebirkes, spandauere og romsnegle ligger og gør sig til i montrerne under navnet Danish pastry. Wienerbrødet bliver bagt med dansk rullemargarine.

I de store montrer ligger et ­bugnende udvalg af amerikanske Thanks­giving-tærter side om side med velvoksne danske tebirkes, spandauere og kanelsnegle. Det er lørdag morgen, og butikken er propfyldt med kunder, der skal have brød og kager og måske en hurtig kop kaffe. Nogle tager det med hjem, andre sætter sig ved et af bordene, hvor de kan sidde og kigge ud over bugten i North­port, hvor stormen Sandy for kort tid siden ødelagde elkablerne og mørklagde det meste af byen.

15 procent i årlig vækst Ejeren Flemming Hansen, der er dansker og udlært på Fyn, går rundt og småsnakker og bringer smilet frem hos kunder og personale. Cafeen med borde og stole langs vinduesfacaden er ny og et synligt bevis på, at forretningen går godt. Flemming åbnede sin forretning Copenhagen Bakery for godt 14 år siden, og den er vokset støt og roligt trods finanskrise, stigende råvarepriser og skærpet konkurrence fra de store indkøbscentre. For bare 6 måneder siden slog han væggene ned til nabobutikken, da den stod tom, og udvidede butik og bageri med 100 ekstra

Copenhagen ­ Bakery bryster sig af at have det største udvalg i Thanksgiving-tærter.

kvadratmeter, så der også er plads til siddende gæster. Udvidelsen har forvandlet den rolige vækstkurve på ca. 5 procent til en vækst i omsætningen på godt 15 procent i 2012, og antallet af ansatte er nået op på ca. 30.

Flemming Hansen

Kvaliteten skal holdes – Amerikanerne forbinder generelt alt dansk og skandinavisk med høj kvalitet, og det er der bare endnu flere, der har fået øjnene op for i disse år, hvor danske restauranter løber med de gode anmeldelser internationalt, siger Flemming Hansen og understreger, at netop kvaliteten er nøglen til hans succes og hans værn mod kriser og konkurrence.

Der vil altid være kunder til kvalitet og godt håndværk.

Mogens Hansen

››

Flemming Hansen er 49 år og kommer fra Ørbæk på Fyn, hvor han blev udlært som bager på Ørbæk Bageri i 1983.

• I 1986 rejser den 23-årige ­Flemming til Solvang, Californien, hvor han arbejder i 12 år.

• I 1998 åbner han sit eget b ­ ageri Copenhagen Bakery på Long ­Island uden for New York, hvor hans ­kones familie bor.

• Butikken omsætter for godt USD 2 mio. om året (svarende til ca. DKK 11,5 mio.).

• Flemming og hans kone Stacy har 5 børn. Når de har lyst, arbejder de to største drenge sammen med forældrene i butikken.

• Butikken servicerer kunder fra hele Tri-State Area (New York, Connecticut og New Jersey) og helt ned til North Carolina (14 timers kørsel fra New York) via mail-ordre.

• 1-2 procent af butikkens kunder er danskere/skandinaver, der bor i området.

substans // 06 // 2012

7

››

– Der vil altid være kunder til kvalitet og godt håndværk. Alt i butikken laver vi selv fra bunden af. Wienerbrød, tebirkes, kransekager og romkugler bliver alt sammen lavet efter dansk opskrift.

Vi bruger ingen blandingsprodukter og snydeessenser, kun rigtig fløde, rigtigt flødeskum og rigtig mandelmasse. Det er mit varemærke i forhold til øvrige bagere i området. Mit motto er, at vi aldrig må blive så store, at vi ikke kan holde kvaliteten. Derfor er der også en forståelse for, at vi må hæve priserne på bagværket, når råvarepriserne stiger, siger Flemming og klapper på en af de store pakker dansk rullemargarine, som han importerer i

Kanelsnegle størrelse Xlarge gøres klar til ovnen.

8

substans // 06 // 2012

store paller fra Dragsbæk i Nordjylland.

Rullemargarinen og opskrifterne hentes hjemme fra Danmark og også de små stykker pynt til jul, påske og Valentines Day, som kan give kagerne det sidste pift af noget dansk og eksotisk. Derudover bruger han primært lokale råvarer.

Sandy gav ekstra kunder Lidt held er der dog også med i spillet.

Da stormen Sandy rasede hen over Long Island, New Jersey og New York, var store områder uden strøm i flere dage. Flemming var heldig. Butikken var kun uden strøm en enkelt nat, så de kommende dage var butikken det eneste sted i byen,

hvor man kunne få kaffe og friskbagt brød. På hverdage kommer der normalt 500-600 kunder i butikken i løbet af en dag. I disse dage nåede tallet op på godt 1.100 kunder om dagen, og Flemming måtte hente ekstra personale ind.

Alle medarbejdere på nær to nye har været ansat i over 5 år. Xavier, der startede som opvasker og nu er fuldt oplært og leder af bageriet, har været ansat i 12 år.

Social ansvarlighed i praksis – Hvis mine ansatte viser interesse og yder en indsats, får de også muligheden for at udvikle sig og stige i løn og kvalifikationer, siger Flemming. Hvor mange

store koncerner i disse år taler om social ansvarlighed og lægger strategier for medarbejderudvikling og socialt engagement, er det en naturlig del af Flemmings måde at drive forretning på. Han er President of Northport Chamber of Commerce (det lokale handelskammer) og »Farmer’s Market«, som afholdes af de lokale handlende hver lørdag.

Butikken yder donationer til sportsklubber og andre lokale initiativer, og efter stormen Sandy har de deltaget i indsamlinger til de familier, der blev hårdt ramt.

– Vi gør det selvfølgelig, fordi vi interesserer os for vores omgivelser, og forretningsmæssigt kommer det hele igen, siger Flemming, der allerede nu kan mærke behovet for flere kvadratmeter. Cafeen skal fremover byde på den populære amerikanske morgenmad med æg, bacon, pølser, brød og pandekager, og det kræver udvidelse med reel køkkenplads. I bygningen er der endnu en butik, som snart bliver ledig, så mon ikke Copenhagen Bakery kommer til at lægge sig ud endnu en gang.

Han gjorde wienerbrød til en succes i USA Bager L.C. Klitteng kom fra Læsø og emigrerede til USA. Kort efter sin ankomst til Amerika serverede han wienerbrød (som derfor fik navnet Danish pastry) til præsident Woodrow Wilsons bryllup i december 1915. Restauratør Herman Gertner, der ejede en kæde af restauranter i New York, var derefter med til at gøre L.C. Klitteng og hans Danish pastry verdensberømt, for L.C. Klitteng overbeviste ham om, at det kunne blive en succes, hvis han solgte Danish pastry i sine restauranter. Det viste sig at passe.

I 1920 var Danish pastry et stort hit i New York, og derfra spredte dette fænomen sig rundt i det meste af verden. Pludselig ville alle bagere lære at fremstille Danish pastry, og derfor åbnede L.C. Klitteng en overgang en skole i New York, hvor bagere kunne få et 14-dages-kursus i at bage Danish pastry.

Aamanns-Copenhagen har fået adresse i højloftede lyse lokaler i det fashionable Tribeca-kvarter på det sydlige Manhattan.

Koldskål og smørrebrød skal erobre newyorkerne Efter et års kamp med at få byggetilladelser, bevillinger og gode råvareleverandører har Aamanns-Copenhagen nu slået dørene op på Manhattan. Her serveres hjemmelavet smørrebrød og dansk ost morgen, middag og aften efter dansk opskrift med moderne tvist.

Der er højt til loftet i det hvidmalede lokale, hvor lyse og enkle møbler i dansk design bliver suppleret af store vægmalerier i afdæmpede nuancer. På glashylderne bag baren står der forskellige eksempler på skandinavisk brugskunst, og fra højtalerne står svenske Bo Kasper for en blød underlægningsmusik. Alt dette er en oplevelse i sig selv, men det er kunststykkerne på tallerkenerne, der stjæler opmærksomheden. Tataren er arrangeret med kapers, cornichoner og små sprøde

kartoffelchips, roastbeefen er drysset med hjemmeristede løg, dyppet med hjemmelavet remoulade og smukt dekoreret af køkkenchefen Carl, der kæler for hvert eneste stykke.

Smørrebrødsdebut Den københavnske smørrebrødsrestaurant Aamanns har lagt navn og koncept til Aamanns-Copenhagen, der endelig åbnede for publikum den 9. november i det fashionable Tribeca-kvarter på Man-

substans // 06 // 2012

››

9

Hvert stykke smørrebrød er et lille kunststykke i sig selv.

››

hattan. Restauranten er den første autentiske danske restaurant i New York City.

Bag initiativet står Sanne Ytting, der er uddannet musikterapeut, og hvis eneste forudsætninger er 14 år i New York og en varm interesse for dansk og skandinavisk kultur, med alt hvad det indebærer. Efter længe at have øjnet mulighederne for en dansk restaurant gik hun for to år siden i gang med sit projekt og ledte efter en dansk kok med et godt renomme og lyst til at springe med på ideen.

– Det stod mig hurtigt klart, at Adam Aamann, der står bag Aamanns smørrebrødsdeli og Aamanns etablissement i København, var den rette til at overbevise newyorkerne om at tage dansk smørrebrød til sig, fortæller Sanne Ytting.

Jagt på gode sild Adam Aamann sagde ja til partnerskabet, og siden har han været talrige gange i New York for at smage og dufte sig igennem store mængder af lokale råvarer for at finde frem til de bedste leverandører.

10

substans // 06 // 2012

Ligesom hans køkkenkoncept i København skal alt være hjemmelavet af de bedste råvarer. Marcipanen til mazarinkagerne voldte en del kvaler, men endelig viste der sig en leverandør langt ude i Brooklyn. Lige nu er det stadig en udfordring at finde gode sild, men generelt er Adam Aamann positivt overrasket over de lokale råvarers høje kvalitet, som fint kan lægge smag til det danske smørrebrød.

Smør og enkelte oste (lagret Harvarti) bliver dog hentet hjemme i Danmark.

Priserne på råvarer i USA er høje, men det er de overalt i disse år. Sanne Ytting er i hvert fald ikke bekymret for, om enten finanskrisen eller høje råvarepriser skulle lægge hindringer i vejen.

– Næsten tværtimod. At gå ud at spise ligger så dybt i newyorkernes gener – det er jo her, de taler med hinanden om, hvor galt det går eller ikke går. Vi har dog været meget bevidste om at lægge restaurantens priser på et leje, hvor alle kan være med. Et stykke med hønsesalat på hjemmebagt rugbrød koster for eksem-

pel 8 dollars (ca. 47 kr.). Der er mange andre tendenser i øjeblikket, som jeg håber vil give os medspil. Ud over den blomstrende interesse for det nordiske køkken er der for eksempel også herovre fokus på sundhed og ernæringsrigtig mad.

Jeg tror, at det danske rugbrød med sundt pålæg vil blive populært som alternativ til det hvide brød, der hører til den ameri­ kanske mad.

Adam Aamann

Anmelderroste Adam Aamann, der lægger både navn og madkoncept til Aamanns-Copenhagen, tager tit over Atlanten for at møde det amerikanske publikum.

Benspænd Makkerparret er dog stødt på et par ­huller i vejen. Sidste år blev restauranten indviet med en pre-opening med deltagelse af det danske kronprinsepar.

Desværre skulle det vise sig at blive sværere end forventet at få de rette ­bevillinger og bygningstilladelser. Da disse var faldet på plads et lille år s­ enere, og restauranten skulle åbne den 2. ­november i år, berøvede stormen Sandy store dele af Manhattan for lys og strøm, og dermed blev åbningen udskudt endnu en uge.

Publikum havde lykkeligvis holdt spændingen, og restaurantens 100 kvadratmeter var fyldt godt op på åbningsdagen og har været velbesøgt lige siden af spisende gæster og ikke mindst pressefolk, der skal stille deres nysgerrighed efter denne eneste danske restaurant.

Hvis forventningen er en lys, skandinavisk atmosfære med vægt på både æstetik og velsmag, er de ikke gået forgæves.

Julerykind

en amerikaner er det nyt for både øje og smagsløg, og der er flere overraskelser på vej, når Sanne Ytting tager hul på sine planer om at give restauranten liv som et kulturelt mødested for skandinavisk mad, musik, kultur og design. Øverst på listen står den danske julefrokost, som skal stå sin prøve i december. Der er allerede kommet ordrer ind fra firmaer i nabolaget, der ønsker at invitere deres medarbejdere på en ægte dansk julefrokost.

For en dansk gæst er det lidt som derhjemme, bare bedre og smukkere. For

aamans-copenhagen Teamet bag den første autentisk danske restaurant i New York City: Køkkenchef: Carl Kristian Frederiksen, der kommer fra Aamanns i København, og som uddanner det amerikanske køkkenpersonale i at fremstille dansk smørrebrød.

Restaurantchef: Morten Friis Olsen, der står for at servicere gæsterne.

Partner, madarkitekt og konceptejer: Adam Aamann.

Initiativtager og ejer: Sanne Ytting og forretningspartner Helle Dysseholm.

substans // 06 // 2012

11

Årelang kamp mod fedt- og sukkerafgifter gav resultat

Af Pia Rosager // Foto Søren Zeuth

Års intenst politisk og mediemæssigt benarbejde for at afskaffe fedt- og sukkerafgifterne og redde danske fødevare­ arbejdspladser gav pote, og finansminister Bjarne Corydon holdt sit ord til Fødevareforbundet NNF med årets finanslov.

I det tidlige forår 2011 blev en lille engageret – men også meget bekymret – gruppe af centrale tillids- og forbundsrepræsentanter for Fødevareforbundet NNF født. »Barnet« fik navnet »Fedtafgiftsgruppen«, og anledningen til fødslen var Christiansborg-politikernes stadig mere intense jagt på flere penge til den slunkne statskasse med nye afgifter.

Denne gang havde politikerne forelsket sig i muligheden for flere indtægter med nye afgifter på fødevarer.

Madskatterne var politisk korrekt pakket ind i pæne, men udokumenterede argumenter om, at afgifterne ville styre danskerne mod en sundere livsstil og mindre fedme.

Men både i Fødevareforbundet NNF, på direktionsgangene i landets fødevarevirk-

somheder og blandt tillidsrepræsentanter på slagterierne, mejerierne, bagerierne og i sukker- og chokoladevirksomhederne stod det klart, at der kun var én sikker konsekvens af afgifterne: Stærkt svækket konkurrencekraft over for udlandet, stærkt øget grænsehandel, udflytning af arbejdspladser og tusinder af tabte danske arbejdspladser.

Pres på politikerne Med bred politisk enighed om afgifterne fra højre til venstre i Folketingssalen så det længe ud som en næsten umulig opgave at slippe af med afgifterne igen.

Men en gang imellem virker stædighed grænsende til humlebiens tro på, at den kan flyve.

Fedtafgiftsgruppen gik i gang. Der blev dannet alliancer med de største og mindste danske fødevarevirksomheder, med arbejdsgiverorganisationer og brancheforeninger, skrevet kronikker til aviserne, tilrettelagt historier til nyhedsredaktionerne på aviserne og tv-stationerne. Pressen blev inviteret til møder på centrale virksomheder som f.eks. Tican og Odense Marcipan, hvor både lokal­ politikerne og folketingsmedlemmer også blev konfronteret med afgifternes konsekvenser, mens kameraerne snurrede, og journalisterne skrev.

Ministre erkender fejlskud Langsomt, men sikkert, begyndte politikerne at vakle – udsigten til flere arbejds-

Andelsskat kvalt på 24 timer Fødevareforbundet NNF glæder sig over, at regeringen har trukket forslaget om en ændret beskatning af andelsselskaber.

Det bliver alligevel ikke en del af finansloven, at andelsselskaber skal beskattes på samme måde som aktieselskaber. Dermed fik regeringens forslag en meget kort levetid.

12

substans // 06 // 2012

Forslaget blev helt uventet fremsat om morgenen den 16. november og fremkaldte stærke reaktioner.

Fødevareforbundet NNF tog hurtigt afstand fra forslaget, som ville kunne få helt

uoverskuelige konsekvenser for beskæftigelsen af de medlemmer, der arbejder i et andelsselskab.

Sammen med organisationer inden for fødevarer og landbrug og Danish Crown og

Arla advarede forbundet mod de følger, forslaget kunne få. Den skarpe, men saglige reaktion gjorde indtryk på regeringen.

– Det var aldrig sket under den borgerlige regering, som

løse og den ødelæggende effekt på dansk konkurrencekraft fik dem til at lytte. Tidligere borgerlige ministre erkendte, at afgifterne havde været et eklatant fejlskud, og på Fødevareforbundet NNFs kongres i september kom der en klar melding fra Socialdemokraternes finansminister Bjarne Corydon til Fødevareforbundet NNFs delegerede: – Jeg så også TV2-nyhederne den ­anden aften med dig, Ole (Wehlast, red.).

Og jeg vil gerne sige, at jeg er parat til at se på mulighederne for at afskaffe fedtog sukkerafgifterne. Afgifterne betyder jo ikke mindst meget for virksomhederne i jeres branche. Jeg anerkender fuldt ud, at I har vanskeligt ved at se den store fidus i at holde igen på lønnen, hvis der bare kommer nogle politikere og øger virksomhedernes omkostninger med nye afgifter. Meldingen er forstået! sagde ­finansminister Bjarne Corydon og lovede at tage endnu en runde med de øvrige partier for at nå til enighed om finansieringen af en afskaffelse.

Med opbakning fra Enhedslisten til finansloven 2013 lykkedes det endelig. Fedt- og sukkerafgifterne blev lagt i ­graven.

– Med forliget om finansloven har finansminister Bjarne Corydon præsteret et flot stykke politisk arbejde, siger forbundsformand Ole Wehlast fra Fødevareforbundet NNF. – Vi er specielt lykkelige for, at fedtog sukkerafgifterne fjernes, fordi de ikke virker efter hensigten, men tvært­ imod ville medføre tab af endnu flere

Torsdag aften: Rygter om andelsskatten begynder at svirre på Axelborg.

­ rbejdspladser, end der allerede er a røget til udlandet på den konto, siger Ole Wehlast.

Fødevareafgifter op på EU-plan Nu vil Ole Wehlast have de nationale skatter og afgifter på madvarer gjort til et fælleseuropæisk anliggende.

Forskellene betyder nemlig, at der op-

står en uhensigtsmæssig konkurrence mellem landene: – Det er afgørende, at afgifterne ikke er regressive og forvrider konkurrencen, så producenterne flytter rundt i Europa til lande med laveste afgifter. Derfor mener jeg, at afgifter skal indføres på EU-plan.

Og så skal afgifterne være ubureaukratiske!

MELDINGEN om fedt- og sukkerafgifterne er forstået!

Finansminister Bjarne Corydon fik skabt flertal med Enhedslisten om afskaffelse af fedt- og sukker­ afgifterne og holdt dermed sit løfte til Fødevareforbundet NNF. Nu vil forbundsformand Ole Wehlast gøre skatter og afgifter på fødevarer til et fælles europæisk anliggende.

Tidlig fredag morgen: Hektisk ­koordinering af budskaber og strategi mellem bl.a. Fødevare­ forbundet NNF, Landbrug & ­Fødevarer, Arla og Danish Crown.

Kl. 10: ­Skatteministeriet udsender ­lovforslaget.

Eftermiddag: B ­ orgerlige partier bakker op om ­kritikken. Lars Løkke ­Rasmussen støtter Ole Wehlast på Facebook.

Kl. 17.56: Skatte­ minister Holger K. Nielsen sendes i ­medierne og forsvarer andelsskatten.

Kl. 19.06: Margrethe Vestager går i medierne og trækker lovforslaget tilbage.

24 timer senere

konsekvent overhørte saglige indvendinger og i stedet bare tromlede derudad, fastslår forbundsformand Ole Wehlast og roser regeringen for at have handlet klogeligt.

Han mener, at forløbet un-

derstreger, at det ikke dur, at politikerne indfører store ændringer i en sen nattetime.

Samtidig viser det, at forbundet gør ret i at engagere sig i politik: – Det giver os mulighed for

at varetage vores medlemmers interesser på en måde, som de gule forretninger overhovedet ikke kommer i nærheden af. De har hverken ressourcerne eller viljen til at tage medlemmernes interes-

ser alvorligt. Vi har i denne sag vist, at vi gør en forskel!

substans // 06 // 2012

13

// ajour

Ungdommen fylder 50 år

Vejlegårdsafgørelsen utrolig vigtig 3Fs konflikt mod Vejlegården er lovlig. Det afgjorde Arbejdsretten den 29. november – en afgørelse, der var ventet med spænding.

Det har uden tvivl været den mest omtalte faglige sag i årevis. Fagforeninger, politikere og almindelige danskere har haft en holdning til sagen om restaurantejeren, der opsagde overenskomsten med 3F og indgik en ny med Krifa, som medarbejderne blev flyttet over på. Men den nye overenskomst forringede medarbejdernes forhold på 40 ud af 48 punkter, og det ville 3F ikke acceptere. 3F iværksatte derfor en konflikt mod virksomheden.

Det er Krifa, der på vegne af Vejlegården bad Arbejdsretten om at kende konflikten ulovlig, men nu har 3F altså fået medhold i retten til at konflikte mod en virksomhed, der modsætter sig at indgå overenskomst.

Kun på to punkter fik Vejlegården ret i sine anklager; det var ikke i orden, at 3F opfordrede kunder til at boykotte restauranten, og det var heller ikke i orden, at sympatikonflikter betød, at restauranten ikke fik hentet skrald.

Næstformand i Fødevareforbundet NNF Tage Arentoft er meget tilfreds med dommen: – Den slår fast, at vi har lov til at kæmpe for vores overenskomster og dermed også kæmpe for, at danske lønmodtagere ikke kan få forringet deres løn- og ansættelsesvilkår, bare fordi en virksomhedsejer får en fiks idé og erstatter overenskomsten med en ny, der stiller medarbejderne markant dårligere, fastslår han.

Arbejdsrettens afgørelse har ikke blot betydning for sagen mellem Vejlegården og 3F, hvor konflikten fortsætter: – Dommen slår fast, at vi som fagforeninger stadig har konfliktretten som våben i sager, hvor arbejdsgivere spekulerer i at undergrave overenskomster på vores områder. Den er et forsvar for den danske model.

14

substans // 06 // 2012

Efter sin konstabeltid i militæret startede Birger Pedersen i 1981 på Steff Houlbergs slagteri på Bornholm. Efter endt læretid fik han udlængsel og satte kursen mod Vestjyske Slagterier i Esbjerg, hvor han startede i 1989. Men tre år forinden, mens han stadig slog sine folder på sin fødeø, blev han involveret i ungdomsarbejdet. Sammen med en lille gruppe andre fagligt engagerede medlemmer fik han startet ungdomsarbejdet i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet op. Og det område slap han aldrig rigtigt!

Siden 1996 har han været i forbundshuset, først som forbundssekretær og siden 2004 som forbundskonsulent – altid med fokus på butiksområdet.

I dag er han dybt engageret i udviklingen af slagterfaget, og hans hjerte brænder blandt andet for DK Skills – altså Danmarksmesterskaberne for elever og lærlinge.

Så han følger stadig de unge og deres vilkår tæt.

Fødevareforbundet NNF holder reception for Birger Pedersen på selve dagen, hvor han fylder 50 år.

Torsdag den 31. januar 2013 kl. 11-14, C.F. Richs Vej 103, Frederiksberg C.

Professor i jura Eva Smith bliver mæglingsmand i klageråd Som omtalt i det forrige nummer af Substans ­besluttede forbundet på kongressen i september, at der skal oprettes et klageråd, som forbundets medlemmer kan klage til, hvis de er utilfredse med den faglige sagsbehandling, de har fået af Fødevareforbundet NNF. Rent praktisk vil man kunne gå ind på Fødevareforbundet NNFs hjemmeside og udfylde og indsende en elektronisk blanket med sin klage. Det vil naturligvis også være muligt at udskrive blanketten og indsende den på sædvanlig vis.

Klagerådet vil bestå af 4 personer udpeget af hovedbestyrelsen; to tillidsrepræsentanter, en afdelingsformand og forbundets næstformand. Professor i jura Eva Smith er udpeget til posten som mæglingsmand.

Du vil kunne læse meget mere om det nye klageråd på forbundets hjemmeside i starten af det nye år.

// ajour

Tillidsmandskollegieformand takker af En af Danish Crowns mest centrale tillidsmænd gennem en menneskealder, Hans Søgaard Hansen, overlod stafetten som formand for Danish Crowns Tillidsmandskollegium til Lars Mose, DC ­Horsens, i november.

12 begivenhedsrige år blev det til i spidsen for den vel nok mest indflydelsesrige tillidsmandsgruppe i Fødevareforbundet NNF. Hans Søgaard Hansen er om nogen manden, der har været medvirkende til, at arbejdsgivere og ansatte har bevæget sig væk fra kun at se hinanden som modstandere og i stedet har søgt løsninger og samarbejde over forhandlingsbordet – også på trods af lukninger af slagterier og masseafskedigelser af tusindvis af kolleger de seneste år.

Både kolleger og arbejdsgiversiden har beskrevet Hans som den joviale mand, der kan tale med hvem som helst og har skabt en speciel samarbejdsrelation med ledelsen på Danish Crown.

I forbindelse med sin 40-år-jubilæum hos Danish Crown i Faaborg i januar 2010 fremhævede Hans Søgaard da også selv, at udviklingen fra at være modparter til samarbejdspartnere er dét, der har gjort størst indtryk på ham i løbet af hans 40 år som slagteriarbejder og 26 år som fuldtidstillidsmand.

Han har derfor også uden omsvøb sagt sin mening om Danish Crowns forsøg på at presse kollegernes lønninger ned de seneste år og kaldt det »en lorteleg uden vindere«.

– Danish Crown giver os absolut ingen garantier for at bevare vores arbejdspladser i Danmark, selv hvis vi gik 20 procent ned i løn, siger Hans Søgaard. – Grisene vil stadig blive kørt til Tyskland, så længe kolonnearbejdere kan fås for 7.000 kroner om måneden. Det er der ingen danske arbejdstagere, der skal konkurrere med, lød budskabet højt og tydeligt fra den altid engagerede tillidsmand.

Så er der ingen undskyldninger for politikerne:

Nu ligger der undervisningsmateriale i den danske model klar Et flertal af politiske partier i Folketinget har netop sagt, at de vil sætte den danske model på skoleskemaet. Derfor er 3F Ungdom gået sammen med journalist Bjarne Henrik Lundis om at sætte fokus på den særlige danske arbejdsmarkedsmodel i en ny debatbog, »Den danske model«, som udkommer den 14. november på Forlaget Sidespejlet.

– Når jeg er ude at møde de unge, oplever jeg, at der er utroligt mange, der ikke kender reglerne på arbejdsmarkedet. De tror, at rettigheder er noget, deres chef kan diktere dem, eller at mindstelønnen er noget, som Folketinget fastsætter. Mange ved mere om, hvem der bliver smidt ud af »Paradise Hotel«, end om deres egne løn- og arbejdsforhold. Det er et stort problem, og det skal vi have gjort noget ved, siger Tanja Fynbo, næstformand i 3F Ungdom.

– Vi håber, at bogen får de ansvarlige politikere og ministre til at arbejde endnu hårdere for, at den danske model kommer på skoleskemaet. Ord er ikke nok. Der skal handling til, og vi opfordrer børne- og undervisningsminister Christine Antorini til at komme mere på banen.

Nu er der ingen undskyldninger længere, siger Tanja Fynbo.

Bogen fortæller også historien om den danske models udvikling og går bag om den meget omdiskuterede Vejlegårds-sag. Desuden sætter bogen fokus på den store praktikpladsmangel, trepartsforhandlinger og den danske models muligheder for at overleve i fremtiden. Den henvender sig dermed også til unge på erhvervsuddannelser, tillidsrepræsentanter og andre med interesse for, hvad der sker på arbejdsmarkedet og i vores samfund.

Blandt de medvirkende er: Ole Wehlast, Claus Jensen, Bente Sorgenfrey, Lizette Risgaard og Simon Tøgern. »Den danske model« koster 199 kr.

Den fås også som e-bog til 150 kr. og kan købes hos saxo.com

substans // 06 // 2012

15

Nicolas’ liv blev

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

a sm dret Tidligt om morgenen den 3. juli 2011 blev ­slagteriarbejder Nicolas ­Staggemeier overfaldet. Blandt andet blev han ­trampet og sparket i h ­ ovedet.

I dag er han hjerneskadet og har tre speciallægeerklæringer på, at han ­aldrig kommer i arbejde igen. Men det er ikke nok for Jobcenter Holstebro.

En over et år gammel voldssag fra Holstebro har betydet, at ofret – den 27-årige tidligere slagteriarbejder Nicolas Dennis Niebuhr Staggemeier – aldrig mere kommer på arbejdsmarkedet. Tre speciallægeerklæringer konkluderer, at han er så hjerneskadet efter overfaldet, at hans erhvervsevne er varigt ophævet, som psykiater Peter Nicolaisen udtrykker det i sin rapport.

Men sagen forhales hele tiden, og det kan betyde, at Nicolas Staggemeier nu også bliver offer for det kommunale bureaukrati.

Nicolas er organiseret i Fødevareforbundet NNF, og formanden for Midt Vestjylland, Steen Hartmann, kalder sagen grotesk og en af de værste, han har ople-

16

substans // 06 // 2012

vet. Han anklager Jobcenter Holstebro for chikane og forsøg på at knække Nicolas totalt.

Kassetænkning – Det er kommunal kassetænkning af værste skuffe. Man forhaler sagen, så en ny lov kan træde i kraft ved årsskiftet. Det vil betyde væsentlige ændringer. Og det må ikke ske, siger Steen Hartmann.

Overfaldet fandt sted den 3. juli 2011 uden for værtshuset Die Bierstube i Holstebro. Nicolas havde fejret en veloverstået flytning for sin bror, da han umotiveret bliver overfaldet af to mænd. Den ene giver ham et knytnæveslag under hagen, så Nicolas vælter, hvorefter den anden tramper og sparker Nicolas i hovedet.

Redningsfolk og politiet tager ikke sagen alvorligt. Nicolas’ mor, Jette, der blev tilkaldt, siger, at hendes søn blev behandlet »som en af aftenens fulderikker«. Samme melding fik hun på sygehuset i Herning.

Her konkluderede man, at Nicolas var meget beruset og blot skulle sove rusen ud.

En læge satte imidlertid en undersøgelse i gang. Han mente, at Nicolas’ kvæstelser i hovedet ikke skyldtes fald, men vold.

Scanningsbillederne viste da også, at Nicolas havde en stor blodsamling i hjernen og var tæt på at dø.

Overvågningsbilleder Da politiet får disse oplysninger, går sagen fra at være en notits i døgnrapporten til en voldssag. Man kan se overfaldet på over-

Nathalie og Nicolas er blevet kærester efter overfaldet.

– Uden Nathalie var det aldrig gået, siger Nicolas.

vågningsbilleder, og efter lidt tid bliver to personer anholdt.

Nicolas arbejdede tidligere på det nu nedlagte svineslagteri i Holstebro og havde udsigt til at komme i arbejde på slagteriet i Herning.

I juli i år får Nicolas besked fra Holstebro Kommune om, at man stopper udbetalingen af sygedagpenge, selv om der mangler en speciallægeerklæring, som Jobcenter Holstebro selv havde bedt om.

Da den er udarbejdet, får Nicolas – med hjælp fra fagforeningen – igen sygedagpenge.

Nicolas bliver undersøgt og vurderet af tre speciallæger: en neuropsykolog, en psykolog og en psykiater. Alle tre konkluderer, at Nicolas aldrig kommer til at arbejde igen. Blandt andet konkluderes det, at Nicolas’ erhvervsevne er »varigt ophævet inden for et hvilket som helst erhverv«. Desuden bliver han udredt i

››

Voldsmand død

Vi skal sikre ­retssikkerheden

Den ene af voldsmændene, en yngre holstebroer med en behandlingsdom, er senere død af en overdosis. Han er kendt skyldig i grov vold, men kan ikke retsforfølges med hensyn til erstatning.

Den anden, også fra Holstebro, har fået en betinget dom på fire måneders fængsel og skal udrede en erstatning på 16.500 kr.

Socialrådgiver i Fødevareforbundet NNF, Lisbeth Balslev Aagaard, siger, at sagsbehandlingen omkring førtidspensioner i mange år generelt har været yderst problematisk. – Mange har følt sig mistænkeliggjort og er blevet presset ud i endeløse arbejdsprøvninger, til trods for at situationen er blevet afklaret bl.a. ­gennem arbejdsprøvninger, speciallægeerklæringer og ressourceprofiler.

– Sagsbehandlingen i kommunerne mangler en objektiv professionel tilgang, og jeg mener, der er sket et skred i kommunernes dømmekraft. Den kommende førtidspensionsreform vil ikke forbedre denne tendens.

– Nicolas’ sag er endnu et eksempel på det skred, der er sket i kommunernes dømmekraft – og ikke mindst det skred, der er sket i forhold til retssikkerheden. Fagbevægelsen har derfor fortsat en kæmpe opgave i forhold til sikring af medlemmernes retssikkerhed, siger Lisbeth Balslev Aagaard.

substans // 06 // 2012

17

Læger indkaldes

Når jeg føler, at det hele er min skyld, så har jeg mest lyst til at dø. Jeg havde jo så mange drømme.

Nu er mit liv totalt smadret.

Nicolas Staggemeier

››

hjemmet. Det vil sige, at han blev fulgt i to dage. Konklusionen her er også, at Nicolas ikke kan klare sig selv. Han skal have hjælp til det meste og har nu hjemmevejleder to dage om ugen.

Ondt i nakken Men så klager Nicolas over, at han har ondt i nakken på grund af slag og spark under overfaldet. Og nu kræver Jobcenter Holstebro, at han skal udredes fysisk.

– Og det til trods for at tre speciallæger konkluderer, at han aldrig kommer til at arbejde igen. Det er grotesk, siger afdelingsformand Steen Hartmann.

Den 1. november skal Nicolas stille til et opfølgningsmøde på Jobcenter Holstebro. I brevet skriver sagsbehandleren, at det er med henblik på at vende tilbage til arbejde.

– Nu hopper kæden af. Nicolas’ smerter i nakken har intet med sagen at gøre.

Vi har flere lægers ord for, at han aldrig kommer i arbejde igen. Derfor bankede jeg i bordet og sagde stop. Der skal meget til at gøre mig vred, men denne sag er en ydmygelse af familien, der har nok at kæmpe med. Set med mine øjne er det kommunal kassetænkning af værste skuffe. Jeg mener, man forsøger at forhale sagen, indtil en ny lov træder i kraft til årsskiftet. Så vil mennesker, selv med Nicolas’ hjerneskader, få svært ved at få en førtidspension, siger Steen Hartmann.

Paragrafferne Inden mødet sender Steen Hartmann en mail til Jobcenter Holstebro, hvori han

18

substans // 06 // 2012

Afdelingsformand Steen Hartmann vil – som bisidder for Nicolas – gerne have bl.a. hans praktiserende læge og de tre speciallæger indkaldt, når der skal tages stilling til, om Nicolas skal have tilkendt førtidspension.

Ser på sagen Nicolas på stedet, hvor han blev overfaldet.

– Det var her, mit liv sluttede, siger han.

pointerer, at det er paragraf 18 i Lov om pension, der skal diskuteres. I den hedder det: »Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er­­dokumenteret, eller det på baggrund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- eller behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger«.

Men her stikker Jobcenter Holstebro en kæp i hjulet. Man mener fortsat, at der er en sammenhæng.

I stedet søger Nicolas selv førtidspension efter paragraf 17 med afdelingsformand Steen Hartmann som bisidder.

I den paragraf hedder det bl.a.: »Personer, der ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension«.

Nicolas har fået en del traumer efter overfaldet og har forsøgt selvmord tre gange.

– Når jeg føler, at det hele er min skyld, så har jeg mest lyst til at dø. Jeg havde jo så mange drømme. Nu er mit liv totalt smadret. Men heldigvis er der mange, som hele tiden støtter mig, ikke mindst min fagforening, min mor og familie, men så sandelig også min kæreste Nathalie, siger Nicolas.

Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro Kommune, Lars Stampe (S), tager nu sagen om Nicolas op.

– Jeg kan ikke kommentere på konkrete sager, men hvis der er begået fejl, så skal de selvfølgelig rettes. Jeg er meget ked af, at Nicolas og hans familie føler sig dårligt behandlet.

Lars Stampe, der også sidder i Region Midts beskæftigelsesudvalg, mener, at det er meget vigtigt, at alle – trods handicap – har tilknytning til fællesskabet, altså arbejdsmarkedet, og ikke blot ­køres ud på et sidespor.

– Det kan måske kun være to timer om ugen. Men det giver altså et menneske selvværd at kunne sige, at han eller hun har et arbejde, ligesom det er vigtigt, at de har omgang med andre mennesker. Jeg er modstander af at parkere folk på en førtidspension, før alle muligheder er afprøvet.

Lars Stampe afviser, uden yderligere kommentarer, at der er tale om kommunal kassetænkning.

Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro, Lars Stampe, tager nu Nicolas’ sag op.

Forbedrede dækninger – uden at det koster ekstra

Hvis du er medlem af Fødevareforbundet NNF og har valgt at være ­omfattet af forbundets fritidsulykkesforsikring, vil du fra den 1. januar 2013 få forbedrede dækninger og højere summer til uændret pris. de faldende skadeudgifter i det forløbne år gør det muligt bl.a. at forbedre følgende dækninger fra 1. januar 2013, uden at prisen for forsikringen stiger:

Fødevareforbundet NNF tegnede i 1992 fritidsulykkesforsikring i Alka til medlemmerne. Prisen for ordningens dækning afhænger af skadeudgifterne i ordningen. I aftalen er det fastsat, at et overskud i ordningen kan anvendes til forbedrede dækninger og højere erstatninger til de medlemmer, der kommer ud for et ulykkestilfælde i fritiden.

Vi har tidligere oplevet, at et dårligt skadeforløb kan medføre en præmieforhøjelse, men nu er billedet altså vendt.

Og det kommer medlemmerne til gode.

Alka har opgjort skaderegnskabet for det forløbne år, og regnskabet viser, at der er overskud i ordningen. Og endda et overskud, der betyder, at dækningerne kan udvides, og forsikringssummerne i Fødevareforbundet NNFs fritidsulykkesforsikring kan reguleres fra den 1. januar 2013, uden at der opkræves ekstra præmie til ordningen.

Fødevareforbundet NNFs fritidsulykkesforsikring ligger i front Din fritidsulykkesforsikring gennem ­Fødevareforbundet NNF vil derfor ligge i front sammen med de LO-forbunds ordninger, der er blevet reguleret i de senere år. Hvis du som medlem af Fødevareforbundet NNF har valgt at være omfattet af forbundets fritidsulykkesforsikring, vil du dermed fra 1. januar 2013 få højere dækninger til uændret pris.

Fra den 1. januar 2013 udgør: Forsikringssummen ved invaliditet som følge af ulykkestilfælde: 456.000 kr.

• Dobbelterstatning – den aldersmæssige grænse for, hvornår der ydes dobbelterstatning ved méngrad på 30 procent og derover, hæves fra 60 år til 65 år.

• Fører af motorcykel/scooter – personer under 25 år får fuld dækning.

• Farlig sport – engangsdeltagelse i sportsgrene, der i betingelserne er undtaget som »farlig sport«, dækkes, hvis engangsdeltagelsen sker i forbindelse med f.eks. firmaarrangement, polterabend, fødselsdage eller ferierejse, og aktiviteten sker under professionel instruktion og vejledning.

• Meningitis – varige mén som følge af meningitis dækkes.

For efterlønsmodtagere, førtidspensionister over 60 år og medlemmer, der er fyldt 65 år, udgør forsikringssummen ved invaliditet: 228.000 kr.

Ved dødsfald som følge af ulykkestilfælde: 228.000 kr.

For efterlønsmodtagere, førtidspensionister over 60 år og medlemmer, der er fyldt 65 år, udgør forsikringssummen ved dødsfald: 114.000 kr.

Over 90 procent af forbundets medlemmer har tilsluttet sig forbundets fritidsulykkesforsikring. Den store tilslutning og

Det er Fødevareforbundet NNFs mål at levere en god og konkurrencedygtig fritidsulykkesforsikring til medlemmerne.

Og med de nye dækninger er Fødevareforbundet NNFs fritidsulykkesforsikring blandt de allerbedste på markedet. Du kan finde forsikringsbetingelserne pr.

1. januar 2013 på www.alka.dk/nnf Hvis du har meldt fra til forsikringen og fortryder dit fravalg, kan du udfylde en kortfattet helbredserklæring. Skemaet fås i din lokale afdeling. Helbredserklæringen skal godkendes af Alka, før du optages i ordningen. Du er velkommen til at kontakte din lokale afdeling, hvis du har spørgsmål.

substans // 06 // 2012

19

Her er det en pligt at smage på marcipan ­flere gange om dagen På Odense Marcipan producerer man omkring 12.000 tons marcipan om året. Det betyder over 40 ekstra arbejdspladser i højsæsonen.

Normalt er der omkring 70 fastansatte på Odense Marcipan, men når der er højsæson, ansættes der yderligere mellem 40 og 45 timelønnede.

– Vores absolutte højsæson er julen, og den begynder tidligt, normalt i august lige efter sommerferien. I år blev den dog rykket frem til juli, men det skyldes blandt andet store ordrer til England, fortæller fællestillidsmand Peer Sørensen, Odense Marcipan.

– Nu er det spændende, om ordretilgangen forbliver uændret. Hvis den gør, vil det udløse flere faste arbejdspladser.

Det vil betyde, at nogle af de mange sæsonarbejdere kan påregne fast arbejde, siger han.

Odense Marcipan er den absolut største inden for branchen i Danmark, men her har man også kunnet mærke krisen og den øgede konkurrence fra udlandet.

Mandlerne sorteres, inden de ristes.

20

substans // 06 // 2012

Specielt er presset fra Tyskland, der er det land i verden, hvor der spises mest marcipan, stort.

Grænsehandel – Global økonomisk krise og øgede afgifter er med til at forringe vores konkurrenceevne. Det er formentlig en af grundene til, at grænsehandelen igen er eksploderet. I de tyske supermarkeder kan man eksempelvis købe vores produkter til det halve af, hvad man skal give i Danmark, siger Peer Sørensen.

På virksomheden i Odense koncentrerer man sig om at producere råmarcipan til detailhandelen, bagerier og industrien.

Det bliver til omkring 12.000 tons om året. Man arbejder med omkring 200 forskellige recepter, blandt andet en del forskellige til bagerier og industrien. Men der er også stor forskel på specielt sukkerindholdet i marcipanen til det danske hjemmemarked og Norge og Sverige.

– Vi håber og tror på, at marcipan fortsat vil være en del af den danske jul. Tra-

Nye projekter

De færdige produkter til bagerier og industrien pakkes i bøtter med flere kilo.

På Odense Marcipan gør man meget for, at medarbejderne skal have en god arbejdsplads. Blandt andet er man blevet kåret som den arbejdsplads, hvor samarbejdsudvalget fungerer bedst.

– Vi har hele tiden gang i nye tiltag og projekter, og alt det, der besluttes i SU, kanaliseres med det samme ud til de ansatte. Der er altså meget åbenhed.

Blandt personalegoderne er, at man kan få massage eller besøg af en zoneterapeut. Desuden har man etableret en seniorordning, som man skal tilmeldes og delvist selv er med til at finansiere, ved at man siger nej til de overenskomstmæssige lønstigninger. Omvendt betyder det, at man – når man fylder 57 år – kan trappe arbejdstiden ned, så den er på 30 timer om ugen, når man fylder 61 år. Men man får fortsat løn for 37 timer.

Af Claus Gjedsig // Foto Hung Tien Vu

Og man behøver ikke synke marcipanen.

Man er velkommen til at spytte den ud, når man har smagt på den.

Rød, gul og grøn Den færdige marcipan på vej ud i butikkerne.

I år også i 500-grams-bakker.

ditionen med selv at lave konfekt sidder meget dybt i danskerne. Marcipanen signalerer masser af hygge. Både når børnene, deres forældre og måske bedsteforældrene laver de små stykker konfekt, og når den kommer på bordet.

Det er svært På Odense Marcipan regner man Dan-

Fællestillidsmand Peer Sørensen har et polsk flag fra Solidaritet hængende på sit kontor.

– Det passer fint med min holdning, siger han.

mark, Norge og Sverige som hjemmemarkedet, men man arbejder også meget på eksportmarkederne. England, Tyskland og USA er store aftagere, og så står man på spring til det asiatiske marked.

– Men det er svært, indrømmer Peer Sørensen. I Japan og Kina er der ikke tradition for at spise marcipan, så skal vi for alvor ind på disse markeder, skal det ske med meget kreativitet, eksempelvis med kager med marcipan. Det arbejdes der en del med i øjeblikket.

De væsentligste ingredienser til råmarcipan er mandler, sukker og abrikoskerner. Mandlerne importeres fra specielt Californien, men man får også en del fra Spanien, mens abrikoskerner kommer fra Kina. Hasselnødder får man fra Tyrkiet til brug i nougatproduktion.

– Der kan være stor forskel på de leverancer, vi får. Derfor har medarbejderne også pligt til at smage på marcipanen.

Det sker op til ti gange i en proces. Men, siger Peer Sørensen, det tager år at lære den rigtige smag og konsistens at kende.

Odense Marcipan kom ind på en flot tredjeplads, da man skulle kåre Fyns sundeste arbejdsplads. Samtlige medarbejdere får et sundhedstjek en gang om året, man har etableret rygestopkurser og slankehold. Og så har diætister været med i arbejdet i kantinen. Her er maden markeret med små skilte med farverne rød, gul og grøn. Mad med grønt skilt fortæller, at det er sundt, mens de røde skilte signalerer, at det skal man tage lidt varsomt af.

– Det betyder rigtig meget, at hver enkelt medarbejder føler, at han eller hun har en god og tryg arbejdsplads. Man skal være stolt af at arbejde på Odense Marcipan. Og det er vi, siger Peer Sørensen.

Mange tillidshverv Odense Marcipan ejes af norske Orkla, der har aktiemajoriteten i en lang række danske fødevarevirksomheder.

Peer Sørensen blev tillidsmand i 1991 og fællestillidsmand i 1999.

Desuden er han medlem af hovedbestyrelsen i Fødevareforbundet NNF og observatør i Orkla-koncernen.

substans // 06 // 2012

21

Hædersbevisningerne er hængt op i butikken. Fra venstre Chris Hansen, Mikkel Hansen, Kristian Parmo, Jesper Damkjær og forrest Bente Damkjær.

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Medaljerne regner ned over Pompei

22

Det er en livsstil at arbejde på bageriet Pompei i Ribe, hvor alle hele tiden udtænker nye og spændende brødtyper.

Det betød fire medaljer ved Danmarksmesterskaberne.

For bagersvendene og lærlingene er det en livsstil at arbejde på bageriet Pompei i Ribe.

– Vi er utroligt stolte af vores håndværk. Og vi lægger ikke skjul på det. På den anden side forpligtiger det også, at vi bager Danmarks bedste brød, siger bagersvend Jesper Damkjær, mens han er i gang med at fremstille kransekagekonfekt. Det laver man normalt ikke på bageriet – kransekagerne er en bestillingsopgave.

substans // 06 // 2012

– Det er beviset på, at vi spiller på alle tangenter, selv om det er brødet, vi koncentrerer os om i det daglige, siger han.

Ved Danmarksmesterskaberne i brød regnede medaljerne ned over medarbejderne fra Pompei. Det blev til to guldmedaljer, en sølv og en bronze.

Guld til ægtepar De to guldmedaljer blev hentet hjem af ægteparret Bente og Jesper Damkjær.

Bente Damkjær fik guld for sit frokost-

stykke fremstillet af fransk hvede, røget paprika og kartoffelstykker, mens ægtefællen Jesper Damkjær høstede sin guldmedalje for et såkaldt Halifax-brød fremstillet af fransk hvede, ahornsirup, smør, farin og hele mandler i kategorien specialbrød.

Sølvmedaljen blev hentet hjem af bagermester Mikkel Hansen for et brød fremstillet af fransk hvede, fuldkorn, fuldkornssurdej, hele hvede- og rugkerner kogt i æblejuice, mens førsteårslærlingen

ler en af mine medarbejdere – får en idé, hvor der skal bruges specielt mel, eksempelvis fra Frankrig eller Canada, så spørger vi vores leverandør, om det kan skaffes. I første omgang prøvebager vi en mindre portion, og falder brødet i vores og kundernes smag, så kommer brødet med i sortimentet.

Begreberne vendt om Bente Damkjær har været ansat i to år, efter at hun var væk fra faget i nogle år.

Det skyldtes, at hun blev mor til tre, og arbejdstiderne ikke passede med at være mor. De begreber er der vendt op og ned på i Pompei. Bente møder klokken 06.30 og hendes mand Jesper klokken 08.30, når børnene på ni, fem og tre er sendt i skole og afleveret i børnehave. Når hun har fri kl. 14, kan hun hente børn.

– Arbejde og privatDerfor navnet Pompei liv går op i en højere Ordet Pompei kommer fra den italienenhed. Og jo, vi snakske by Pompeji, som lå ved foden af vulker meget om brød kanen Vesuv. Efter et udbrud blev byen begravet i aske. Da den blevet gravet hjemme hos os. Ideen ud, fandt man alt velbevaret, bl.a. stod Jesper Damkjær vejer mel af. Meget af det kommer fra forskellige steder i verden. til mit frokostbrød, brødet stadig i stenovnen. som fik guldmedalje, – Navnet passede godt til det, vi ville fik jeg, da vi en aften lave, nemlig brød femstillet af bl.a. italiChris D. Hansen fik bronze for sit specialtre lærlinge og mester grillede. Vi krydrede enske melsorter og bagt i stenovn. Det primære var, at vi ville bage brød, som brød fremstillet af revet rugbrød, mørk i bageriet. med røget paprika, og er bedre end andres, fortæller Mikkel malt og chiafrø.

Kristian Parmo, 22, så tænkte jeg: Det må Hansen, der startede op i 1999 sammen Bageriet Pompei adskiller sig fra maner snart uddannet da kunne bruges i et med Bent Christensen, der dog har forge andre bagerier ved, at man begynder og siger, at han har frokostbrød. ladt branchen på grund af melallergi. at lave dejene kort efter midnat. Man ba»Danmarks bedste Bente og Jespers ger kun med surdej for smagens skyld. læreplads«. børn er deres bedste Det betyder, at specialbrødene, sandwich – Vi får simpelthen lov til at prøve det kritikere. Vender de tommelfingrene nedog rundstykker først kommer i ovnen efhele. Der er ikke to dage, der er ens. ad, når forældrene prøver en ny opskrift, ter et døgns hævning. så bliver opskriften enten kasseret eller Bager i fritiden ændret.

Frisk brød hele dagen Han bakkes op af lærling Chris D. HanKrydderurter – Vi bager fra kl. 05.30 og helt frem til sen, 17: – Det er ikke forbeholdt mester Eksempelvis har Jesper eksperimenteret omkring kl. 14 i vores stenovne, så de og svendene at komme med forslag til med krydderurter i et specialbrød. Det sidste friske brød ligger i butikken kl. 16. nye brødtyper. Hvis jeg får en idé, så har nåede i finalen ved DanmarksmesterskaPå den måde er der hele tiden frisk brød i jeg frie hænder til at føre den ud i livet. berne, men fik ikke præmie. butikken. Desuden bager vi gerne dagens Nogle gange sker det i arbejdstiden. An– Det brød skal bages, når krydderurspecialbrød et par gange om ugen, fordre gange om eftermiddagen, når jeg har terne er helt friske, så det kommer først, tæller Mikkel Hansen. fri. Men, siger Chris, jeg bruger meget når der er sæson igen, siger han.

På Pompei bager man specialbrød og gerne en del af min fritid på at skabe et Selv om der stadig snakkes en del om kun enkelte kager. Det er napoleonshatte, nyt brød ud fra en idé, jeg har fået. begivenhederne omkring Danmarksmekokostoppe og tærter.

Sortimentet består af omkring en snes sterskaberne, så er man allerede i gang – Vi har fra starten for 14 år siden satspecialbrød hver dag, men det sker ofte, med at udtænke opskrifter på nye speset på specialbrødene frem for kagerne. at man lancerer et nyt brød. cialbrød til næste års DM. Og det har vist sig at være en god idé, siMikkel Hansen fortæller: – Jeg bruger – Men det forbliver en dyb hemmeligger Jesper Damkjær, der har været med en del tid på at surfe på internettet og hed. Vi har jo meget at leve op til. næsten fra starten. I dag er der to svende, læse fagblade for kokke. Når jeg – el-

substans // 06 // 2012

23

John Aslak Jensens kæreste, Mia Madsen, er ansat i firmaet. Her viser de en succes, julekalenderen med 24 små stykker chokolade.

Kalenderen er lavet, så man selv kan fylde den op år efter år.

Marcipanbrød med pistacie kreeres med kyndig hånd, inden de overtrækkes med chokolade.

24

substans // 06 // 2012

Højsæsonen varer hele året

Glenn Aamundsen, 26, er uddannet bager og glæder sig hver dag til at komme på arbejde på Aalborg Chokoladen.

– Jeg troede ikke, at jeg kunne blive så glad for at arbejde med chokolade. Det er jo meget forskelligt fra at bage brød og kager. Men det er jeg. Hver dag er en positiv udfordring, siger Glenn Aamundsen, der gik uden arbejde et års tid, inden han fik job på Aalborg Chokoladen. I tiden, hvor han var ledig, fik han god opbakning og rådgivning af sin fagforening, Fødevareforbundet NNF. – God chokolade og en god fagforening har flere ting til fælles, og den vigtigste er kvalitet. Hellere ét godt stykke chokolade end to dårlige. Og hellere give lidt mere i kontingent og virkelig få noget for sine penge. Discount ligger mig meget fjernt.

substans // 06 // 2012

Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

Krise er et ukendt ord på Aalborg ­Chokoladen. Her øges produktionen hele tiden, og medarbejderne er glade for deres arbejdsplads: – God chokolade og god fagforening har flere ting til fælles, bl.a. kvalitet, siger choko­ ladearbejder Glenn Aamundsen.

››

25

››

Både når det drejer sig om chokolade, og når det drejer sig om fagforening, siger Glenn Aamundsen.

Fra fem til 200 Historien om Aalborg Chokoladen er beretningen om en virksomhed, hvor man ikke kender til ordet krise. På få år er man flyttet flere gange på grund af pladsmangel, og antallet af kunder er steget fra omkring fem til over 200.

For direktør på Aalborg Chokoladen, John Aslak Jensen, der er uddannet kok og tjener, er der ingen tvivl om baggrunden for succesen: – Gode og motiverede

medarbejdere, der lægger al deres kærlighed i arbejdet, og selvfølgelig nogle rigtig gode produkter. I øjeblikket ligger vi meget tæt på at komme i superligaen inden for vores branche.

– Det kan lyde som en floskel, men vores chokolade skal behandles med ægte kærlighed. Når det håndlaves og pakkes, skal det ske med så meget kærlighed, at den, der åbner æsken med chokoladerne, kan mærke kærligheden strømme mod sig. Derfor bliver hvert enkelt stykke chokolade også kontrolleret flere gange, inden det forlader virksomheden. Æskerne med chokoladestykker skal pakkes hunTina Torp er ­ ager og mor b til to børn. Hun har været ansat i halvandet år, og arbejdstiderne passer hende perfekt.

På Aalborg ­Chokoladen har man et socialt ansvar og ansætter bl.a. flygtninge. Jacque­line ­Marcano er fra Venezuela. Her er hun i gang med at kontrollere chokolader.

26

substans // 06 // 2012

drede procent på samme måde. Absolut intet må overlades til tilfældighederne.

En tilfældighed Som kok arbejdede John Aslak Jensen også med chokolade, men det var alligevel en tilfældighed, at han fik sin egen lille virksomhed. Da Aalborg Chokoladen blev sat til salg i 2005, slog han til. Det var med en enkelt medarbejder. I dag er man otte, og John Aslak Jensen kunne egentlig godt bruge et par ekstra. Men det har afgiften på chokolade foreløbig sat en stopper for. Den koster ham mellem 25.000 og 40.000 kr. om måneden, og

de penge ville han hellere bruge til lønninger.

I dag holder Aalborg Chokoladen til i lokaler i østbyen. Højsæsonerne skulle være påske og jul, men det er anderledes hos Aalborg Chokoladen.

– Vi har højsæson hele året. Det går forrygende, men vi har travlt og går på intet tidspunkt på kompromis med råvarerne. Det skal være det bedste af det bedste. Derfor hører vores varer også hjemme i den dyre ende af skalaen, og vi kommer aldrig på hylderne i supermarkederne. Vores chokolader sælges udelukkende i specialforretninger.

John Aslak Jensen har meget glæde af sit samarbejde med Fødevareforbundet NNF Nordjylland.

Kom i fagforening – Jeg opfordrer altid nye medarbejdere til at blive medlem af en fagforening. Det kan jo være, at de får brug for hjælp på et tidspunkt. Selv har jeg et tæt samarbejde med Fødevareforbundet, hvor et problem hurtigt er blevet løst med en telefonopringning. Det betyder rigtig meget, siger han.

På Aalborg Chokoladen ansættes fortrinsvis fagligt uddannet arbejdskraft, og det vil sige kokke og bagere.

– Uden at forklejne ufaglige så ønsker jeg folk ansat, som kender deres håndværk, siger han.

Selv om varesortimentet i dag ligger på mellem 150 og 200 forskellige, så kommer både kunder og de ansatte med forslag til nye produkter.

– Vi vil meget gerne være nyskabende og prøver os gerne frem. Medarbejderne er da også de bedste kritikere og smagsdommere. For, siger John Aslak Jensen, det er jo dem, der skal føre virksomheden op i superligaen. På den måde forsøger vi også at gøre Aalborg Chokoladen til Danmarks bedste arbejdsplads.

På den lille virksomhed har man også et socialt ansvar. Man samarbejder således med Aalborg Kommunes integrationskontor og har hele tiden en eller to udlændinge på lønningslisten. – Det er med til at give en kulturel righed i det daglige, siger John Aslak Jensen.

Foruden specialiteter til det danske marked eksporteres der også til bl.a.

Sverige, Tyskland og Grønland.

JULEKONKURRENCE Vind en julekurv med himmerigsmundfulde – chokolade, der smager, så englene synger.

Vi trækker lod om tre julekurve fyldt med delikatesser fra Aalborg Chokoladen til en værdi af 500 kr. pr. styk.

Det eneste, du skal gøre, er at svare rigtigt på spørgsmålet og sende din løsning i et brev inden 20. december 2012.

D E LTA G E K U P O N Kan man købe Aalborg Chokoladen i julemandens hjemland Grønland?

(Sæt kryds)

JA

NEJ

Navn

Gade

Postnr. og by

Telefonnummer

Mailadresse

Kuponen sendes til: Fødevareforbundet NNF, C.F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg.

Mærk kuverten: Julekonkurrence. Brevet skal være os i hænde senest 20. december 2012.

substans // 06 // 2012

27

På vores område er det Fødevareforbundet. De giver ikke den samme professionelle rådgivning, medlemmerne af de alternative foreninger er ikke dækket forsikringsmæssigt, og så kommer folk fra Krifa og Det Farlige Hus aldrig på arbejdspladserne.

Ikke i orden

Afdelingsformand John Christiansen (i midten) og næstformand Svend Erik Andersen på besøg på Aalborg Chokoladen for at snakke med de ansatte. Her er de i dialog med bager Allan Nikolajsen.

Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard

Nu skal det være slut med løgne og falske løfter

28

I Fødevareforbundet NNF Nordjylland vil man ­prioritere møder og kampagner på specielt de mindre arbejdspladser for at fastholde medlemmerne.

Afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, er nu så træt af specielt Krifa og Det Faglige Hus’ kampagner for at kapre medlemmer fra de etablerede fagforbund, at afdelingen tager nye metoder i brug for at fastholde medlemmerne.

Det skal bl.a. ske ved, at afdelingens faglige medarbejdere skal langt mere ud på arbejdspladserne.

– I øjeblikket kører fagforbundene under LO en storstilet kampagne, som vi i Fødevareforbundet NNF selvfølgelig slutter hundrede procent op om. Men i Nordjylland vil vi altså gøre en ekstra indsats. Det skal være slut med løgne og falske løfter fra de såkaldt alternative fagforeningers side. Jeg tænker specielt

substans // 06 // 2012

på Krifa og Det Farlige Hus, som John Christiansen konsekvens betegner Det Faglige Hus. John Christiansen henviser bl.a. til de radioreklamer, der kører i lokalradioerne.

Føler sig fristet – Der er ikke noget at sige til, at vores medlemmer føler sig fristet, når de hver halve time i lokalradioen hører en reklame, som fortæller, at man får nøjagtig det samme for sine kontingentkroner i Krifa eller Det Farlige Hus som i en etableret fagforening, men til den halve pris.

– Men det er jo løgne og falske løfter.

For det første er Krifa og Det Farlige Hus ikke fagforeninger, men forretninger. De har eksempelvis ingen forhandlingsret.

– Hvad skal de egentlig også der? De har jo intet at kunne tilbyde medlemmerne, siger John Christiansen, der dagligt taler med medlemmer, som føler sig fristet til at skifte til Krifa eller Det Faglige Hus, alene af den grund at kontingentet er billigt.

– Det er selvfølgelig i orden, at man overflyttes til andre fagforbund, hvis man får arbejde inden for deres kompetenceområde. En slagteriarbejder, der bliver social- og sundhedshjælper, skal selvfølgelig stå i FOA og ikke NNF. – Men, siger John Christiansen, det er ikke i orden, at folk, der arbejder inden for vores brancheområde, lever på nas og får del i de goder, som vi i Fødevareforbundet NNF forhandler os frem til.

John Christiansen har også mange eksempler på folk, som har skiftet til Krifa eller Det Faglige Hus og er kommet i klemme, hvorefter de retter henvendelse til Fødevareforbundet NNF, fordi de simpelthen ikke kan få den nødvendige vejledning eller hjælp i en af de alternative foreninger.

Ingen hjælp at hente – Men der er ingen hjælp at hente hos os. Når tidligere medlemmer har taget et forkert skridt, må de også tage konsekvenserne, siger John Christiansen, der opfordrer medlemmer, der føler sig fristet til at skifte, til at spørge ind til, hvad de helt nøjagtig får for deres medlemskroner i Krifa og Det Faglige Hus. – Så opdager de hurtigt, at deres løfter ikke holder, siger han.

Det er fortrinsvis på mindre eller helt små virksomheder, medlemmerne vil skifte. Så det er her, man vil gøre en ekstra indsats.

– Vi kan selvfølgelig ikke sige os fri for, at nogen er så hellige, at de selv kan gå på vandet. Men de øvrige skal vide, hvad der er op og ned – rigtigt eller tomme løfter – og det vil vi fortælle om ude på arbejdspladserne, siger John Christiansen.

Brug dine medlemsfordele

Medlemmer af Fødevareforbundet NNF sparer i snit 2.000 kr. om året ved at flytte deres hus-, bil- og indboforsikring til Alka.

Som medlem får du bla. en indboforsikring der i snit koster 40% mindre end andre indboforsikringer og 10% rabat på alle dine øvrige forsikringer.

Se hvor meget du kan spare på alka.dk eller ring 70 12 14 16.

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Fortsatte på slagteri i fire år trods alvorlig arbejdsskade

Så meget fylder Buns sag. Næstformand for Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, Michael Nielsen, og Bun Dieu har holdt omkring 40 møder i årenes løb.

Kolleger måtte tvinge slagteriarbejder Bun Dieu til at tage kontakt til Fødevareforbundet NNF, så han kunne få hjælp.

– Jeg kendte jo ikke det danske system.

I dag er jeg ­utroligt lykkelig for den ­store hjælp, siger den 53-årige vietnameser.

Bun Dieus kolleger og hans mester på Danish Crown i Herning kunne se, at Bun havde det meget dårligt. Hans smerter var nogle gange så voldsomme, at han var ved at besvime, og han kastede meget op. Derfor overlevede han på stærk smertestillende medicin, så han hver dag kunne møde på slagteriet. Bun ville ikke have ry for, at han ikke passede sit arbejde.

Den nu 53-årige tidligere slagteriarbejder rystede da også på hovedet, da hans kolleger – fire år senere i 2009 – igen fore-

30

substans // 06 // 2012

Så brug dog din fagforening.

Det er det, vi er her for.

Næstformand Michael Nielsen

slog, at han skulle tage kontakt med sin fagforening, Fødevareforbundet NNF. Men kollegerne ville ikke acceptere Buns afslag, så de rettede en henvendelse til næstformanden i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, Michael Nielsen, som mødte på slagteriet og fik en snak med Bun.

Hurtigt raskmeldt – På det tidspunkt var Bun sygemeldt på halv tid, men det var meget tydeligt, at han var så dårlig, at han skulle sygemeldes på fuld tid. Bun havde det meget, meget skidt, fortæller Michael Nielsen.

Bun havde været ansat på slagteriet i Herning siden 1985, da han i 2005 kom ud for en arbejdsulykke. Han arbejdede i skærestuen, da han fik en kasse ned over skulderen og ryggen. Det var et alvorligt slag, og Bun blev kørt på sygehuset, hvorefter han var sygemeldt i fire uger.

Der blev udarbejdet skadesanmeldelse, som blev sendt til Danish Crowns hovedkontor i Randers. Bun blev dog raskmeldt efter fire uger. Michael Nielsen ønskede dog, at Bun skulle undersøges meget grundigt.

Flere arbejdsskader Det blev han, og lægerne konstaterede, at han også havde en tennisalbue og nedslidt skulder.

– Vi har kørt to sager: en på den gamle sag, hvor Bun fik metalkassen over sig, og en sag med de nye arbejdsskader, fortæller Michael Nielsen.

Bun var langtfra tilfreds med, at han ikke kunne arbejde.

– Det ligger dybt i os vietnamesere, at vi skal klare os selv. Men jeg kunne simpelthen ikke arbejde, fortæller Bun, der var meget frustreret over hele situationen.

– Jeg kendte jo ikke til det danske system, men det gik heldigvis hurtigt op for mig, at Michael Nielsen var der for at hjælpe mig. Det var også Fødevareforbundet NNF, der redte trådene ud, da kommunen pludselig stoppede med at udbetale sygedagpenge. Da måtte vi i mange måneder leve for min hustrus løn. Hun er hjemmehjælper og arbejder 30 timer om ugen, så det var svært.

Kontanthjælp – På et tidspunkt blev jeg tilbudt kontanthjælp, men takkede nej. Kald det bare stolthed, men jeg ønsker ikke at blive forsørget af det offentlige.

Bun Dieu har været til mange undersøgelser, og der tegnede sig hurtigt et billede af, at han ikke kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet på grund af sine arbejdsskader.

– Smerterne er én ting, men det var et mareridt at være i tæt kontakt med Jobcenter Herning. Jeg følte mig rigtig dårligt behandlet og måtte bl.a. skifte sagsbehandler tre gange. Jeg husker eksempelvis, at en sagsbehandler sagde til mig, at jeg jo bare kunne tage nogle flere smertestillende piller, hvis jeg havde så mange smerter.

Stor tak til Fødevareforbundet NNF Den 1. september 2012 blev Bun tilkendt førtidspension, og kort efter blev hans sa-

ger afgjort i Arbejdsskadestyrelsen. Bun blev tilkendt »en erstatning, han er tilfreds med«, som han udtrykker det. Men han ønsker ikke at oplyse, nøjagtig hvor meget.

– I dag kan jeg godt se, at jeg skulle have taget kontakt med min fagforening, allerede da jeg kom til skade i 2005.

Mit arbejdsliv blev jo værre og værre på grund af smerterne. Men jeg kendte jo ikke til det danske system og lyttede ikke til mine kolleger.

– Det skulle jeg have gjort. Under alle omstændigheder er jeg utroligt glad for den fantastiske hjælp, jeg har fået gennem hele forløbet. Uden den havde mit liv med garanti set meget anderledes ud, siger Bun Dieu.

Godt modtaget i Danmark Bun Dieu kom til Danmark i 1975. Han var blandt de mange børn og unge, som den danske journalist Henning Bekker reddede ud af det krigshærgede land. Bun er blevet gift med en vietnamesisk kvinde, som var bådflygtning. De har tre børn på 20, 18 og 14 år og bor i Herning.

– Hverken jeg eller min hustru, som jeg først mødte efter nogle år, havde noget med os til Danmark. Vi var flygtninge og skulle starte et liv op helt fra grunden. Det var svært, men hvor der er en vilje, er der også en vej. Vi blev rigtig godt modtaget og har det fantastisk godt i Danmark, siger Bun.

substans // 06 // 2012

31

Brith blev årets rollemodel

Af Claus Gjedsig // Foto Gregers Kirdorf

Brith Nielsen, Birkum Ost, blev tydeligt overrasket, da hun fik prisen som Årets Arbejdsmiljørepræsentant 2012.

Det blev arbejdsmiljørepræsentant Brith Nielsen fra Birkum Ost, der løb med den nystiftede pris som Årets Arbejdsmiljørepræsentant 2012, da Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg holdt konference på Hotel Conwell i Kolding. Her var over 400 arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsfolk, direktører og mejerichefer i mejeriindustrien fra hele landet samlet.

– Det er virkelig en stor overraskelse.

Jeg kan sket ikke fatte det, sagde Brith Nielsen tydeligt rørt efter prisoverrækkelsen. Foruden et diplom og blomster fik hun et gavekort på 3.000 kr. til ophold på et af Conwells hoteller.

Ildsjæl Formanden for Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg (MIA), forbundssekretær Vagn Henriksen, 3F, sagde, at formålet med prisen er at give et skulderklap til en arbejdsmiljørepræsentant, der har udvist en »påskønnelsesværdig arbejdsmiljøindsats og demonstreret at være ildsjæl og rollemodel på arbejdsmiljøområdet over for kolleger og er gået foran med nye initiativer for en forbedring af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen«.

– Brith, du har altid en konstruktiv vinkel og en sund tilgang til tingene. Du går efter at finde løsningerne. Du er fagligt kompetent og god til at kommunikere med kolleger. Du har meget overskud og har orden i tingene. Du springer ikke over, hvor gærdet er lavest.

Stor respekt Vagn Henriksen fortsatte: – Du magter opgaven, og der står stor respekt om dit virke. Ledelsen og kolleger fortæller, at der nærmest er en aura om-

Brith Nielsen fra Birkum Ost blev valgt som Årets Arbejdsmiljørepræsentant 2012.

32

substans // 06 // 2012

kring dig. Du er en fantastisk god budbringer for kolleger og fastholder ledelsens fokus. Du er den, andre spørger til råds – og så kan du bestride samtlige funktioner på mejeriet, sagde han blandt andet.

Brith Nielsen, der er medlem af Fødevareforbundet NNF, lod følelserne få frit spil, da han forlod scenen.

– Det er lige før, det er for meget. Jeg har jo så utroligt mange kolleger rundt om på mejerierne, som fuldt har fortjent denne pris. Men selvfølgelig er jeg da både glad og stolt. Jeg hviler ikke på laurbærrene. Der ligger mange spændende opgaver at tage fat på, sagde Brith Nielsen.

Kamp om prisen – Alle virksomheder i mejeriindustrien kunne indstille en arbejdsmiljørepræsentant, der havde ydet en særlig indsats.

Blandt indstillingerne blev tre nomineret.

Herefter besøgte udvalget de tre nomineredes arbejdspladser, hvor virksomhederne gik yderligere i dybden med deres motivation af indstillingen.

Opgaven var meget svær og ­afgørelsen ­hårfin, siger arbejdsmiljøkonsulent i ­Fødevareforbundet NNF Tommy Jensen.

Tican vinder

Superkonsekvent håndtering og forebyggelse af arbejdsulykker indbringer Tican Arbejdsmiljøprisen 2012.

– Vi vil simpelthen ikke acceptere arbejdsulykker, siger Ticans arbejdsmiljøkoordinator Ivan Kanstrup om baggrunden for, at Tican netop er løbet med Arbejdsmiljøprisen 2012 i kategorien arbejdsulykker.

I begrundelsen for at belønne ­Tican siger dommerkomiteen: – På Tican er der kommet et skarpt fokus på reduktion af arbejdsulykker. Forebyggelse af arbejdsulykker er en naturlig del af deres daglige arbejde. Både medarbejdere, ledelse og virksomhedens arbejdsmiljøorganisation har arbejdet for, at indsatsen bliver fastholdt.

Det er lykkedes virksomheden at skabe læring, der anvendes i hele organisationen på grund af deres systematiske arbejde med arbejdsulykker og nærvedulykker.

Ikke mindst arbejdsmiljøorganisationens konkrete handlinger for at forebygge har været med til at skabe resultater.

Helt konkret har medarbejderne mærket den øgede arbejdsmiljøindsats ved, at antallet af arbejdsulykker, der har medført fravær, er styrtdykket fra 129 ulykker pr. én million arbejdstimer til 28,5 ulykker pr. én million arbejdstimer. Blandt andet fordi der tages hånd om den enkelte arbejdsulykke med det samme.

– I stedet for bare at rapportere det hændte ringer jeg for eksempel straks til de berørte for at finde ud af, præcis hvad der er sket, hvad årsagen kan være, og søger at finde ud af, hvordan vi sikrer, at vi undgår en lignende ulykke fremadrettet, forklarer Ivan Kanstrup.

Samtidig er der investeret i forbedret sikkerhedsudstyr. Blandt andet knive med

rundede spidser, så vildfarne knive ikke stikker gennem tøjet, og øget brug af sikkerhedshandsker.

– Vi vil ikke bare være de bedste. Vi vil være de allerbedste i en branche, der desværre traditionelt har været belastet af mange arbejdsulykker, siger Ivan Kanstrup.

Tillidsrepræsentant Peter Uno er stolt over, at Tican løb med prisen, og roser både Ivan Kanstrup og virksomhedens ledelse for det skarpe fokus på arbejdsmiljøet.

– Jeg håber, det giver blod på tanden til at gøre det endnu bedre fremover, siger Peter Uno og fortæller, at første initiativ allerede er sat i søen: Tican har besluttet at udvide med tre arbejdsmiljørepræsentanter, der skal vælges i den nærmeste fremtid.

substans // 06 // 2012

Af Pia Rosager // Foto Jakob Boserup

Arbejdsmiljøprisen 2012

33

For enhver

smag Af Poul Damgård // Foto Jens Bach

1

34

Lækkerier på stribe på ­føde­varemesse i Herning, hvor der var præmier til m ­ ejeri­­– produkter fra nær og fjern.

Der var for øjet, for næsen og ikke mindst for ganen. I lange baner, bogstaveligt talt. For der var dækket op med lækkerier ved lange borde, da fødevaremessen FoodTech kunne besøges i Herning Messe­center midt i november.

Mejeriforeningen fejrede sit 100-års-jubilæum, og det satte sit præg på messen.

Der var da også stor søgning til de mange smagsprøver på alskens oste, yoghurter, smør og diverse andre mejeriprodukter.

1.700 var der af dem fra 12 forskellige lande.

De indgik i både en national og en international konkurrence, hvor strikse dommere kiggede, duftede og ikke mindst smagte sig frem til, hvilke produkter der skulle have særlig hæder – og præmie overrakt af prins Joachim.

To danske virksomheder påkaldte sig særlig opmærksomhed ved at løbe af med præmierne i både Danish International Dairy Contest og den rent nationale konkurrence. Hjørring Mejeri blev dobbelthædret for sin fast modnede guldost, mens Holstebro Smørmejeri fik de tilsvarende præmier for sin usaltede Lurpaksmør til hjemmemarkedet.

Ud over ost og smør var der konkurrence i den overordnede kategori kon-

substans // 06 // 2012

3

2 sum, og her opnåede Christiansfeld Mejeri national hæder for sin Lærkevang Skummetmælk.

Den internationale konsumpræmie gik langt nordpå, da det islandske mejeri Selfossi blev førsteprist for sin kakaomælk.

Det var første gang, et udenlandsk mejeri løb med denne fornemme hæder, og konkurrencens arrangører ser med forventning frem til, at det vil få endnu flere udenlandske virksomheder til at tilmelde sig fremover.

1. Rygeost er ikke kun et fynsk ­produkt. Denne ost fra Naturmælk er røget over halm og deler meningerne: Forbrugeren er enten meget for eller imod, siger producenten.

2. Der var smagsprøver på alverdens ost, yoghurt, smør m.m.

3. Messen bød på 1.700 mejeri­ produkter fra 12 lande.

4. Der var historisk vingesus over messens mejeriafsnit.

Her Karolinepigen før og nu.

Økologi er også en vej til nye ­arbejdspladser Af fødevareminister Mette Gjerskov // Foto Søren Zeuth

Forbrugerne både herhjemme og i udlandet køber mere økologi. Eksporten af økologiske fødevarer er tredoblet på bare fem år, så økologi og bæredygtighed gavner i den grad dansk økonomi og danske arbejdspladser.

Det stiller nye krav til dem, der producerer vores fødevarer. Hvis vi fortsat skal skabe arbejdspladser via økologien, så er det vigtigt, at fremtidens mejerister og slagtere er rustet til det.

Socialdemokraterne har en ambition om, at den næste generation skal være den bedst uddannede nogensinde. Det gælder også vores madhåndværkere.

Desværre viser en ny undersøgelse, at økologi i fødevareuddannelserne er en mangelvare. Det skal vi lave om på. Vi skal have mere økologi i uddannelsesinstitutionerne, og vi skal have økologi bedre ind i hver enkelt uddannelse. Det nytter ikke, at eleverne på kokkeuddannelsen kan blive færdiguddannede uden at have praktiske erfaringer med at lave økologisk mad. Første skridt blev taget i fredags, hvor eksperter fra uddannelsesverdenen holdt workshop om, hvordan økologi kan komme ind på rygraden af både undervisere og elever på de danske maduddannelser.

Nogle uddannelser har allerede i dag stor fokus på økologi. På Kold College i Odense arbejdes der ud fra de økologiske principper i samspil med økonomi. Og på Mercantec i Viborg arbejder eleverne med økologi og bæredygtighed og tager blandt andet på ekskursioner til økologiske landbrug. Men vi skal have flere uddannelser til at arbejde med økologi. Økologi kan skabe vækst og arbejdspladser for Danmark. Mange økologer har vist sig som sande entreprenører, når det gælder udviklingen af nye produkter. Samtidig har vi hos kokkene set endeløs opfindsomhed i at bruge lækre råvarer.

Men det er også eksport. Både danske og udenlandske forbrugere efterspørger grønne madvarer med færre sprøjtegifte og kemikalier, og det kan den danske fødevarebranche levere. Det samme kan vores madhåndværkere. Økologi, bæredygtighed og kvalitetsfødevarer er et konkurrenceparameter, som kan skabe flere arbejdspladser.

For økologi er mere end at forhindre sprøjtegiftrester i vores drikkevand og grønsager. Selv om det også er vigtigt. Det er eksport. Det er nye arbejdspladser til mejerister og slagtere.

4

substans // 06 // 2012

35

Gitte fra a-kassen er coach for Inge Lise

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

Ledige i Fødevareforbundet NNF er med i et forsøg – Den Gode Samtale – hvor de har meget stor indflydelse på, hvordan deres arbejdsliv skal forme sig. For detailslagter Inge Lise Jensen har det betydet, at hun for alvor har turdet tage nye udfordringer op.

A-kassen i Fødevareforbundet NNF er – som eneste fagforbund i LO-regi – med i et forsøg, der skal gøre samtalerne mere fleksible. De ledige kan simpelthen vælge mellem flere typer af samtaler, alt efter hvilke ønsker og behov de har. Forsøget hedder »Den Gode Samtale« og er blevet en succes.

– Det skal gøres permanent. Det er et fantastisk system både for os, der arbejder i a-kassen, og for de ledige. Vi kan mærke en meget positiv atmosfære, når vi har samtaler med de ledige. De stive regler og meget strike retningslinjer er blødt meget op, og de løftede pegefingre

Samtaletyper Når man er med i Den Gode ­Samtale, kan man vælge mellem følgende ­samtaletyper: • Generel vejledning • Selvstændig bibeskæftigelse • Tast selv a-kassen • Søg et job i et andet EØS-land • Hjælp til at finde job på NNF Job • Skift til nye fagområder • Sparring om skriftlige ansøgninger • Sparring om at søge personligt og ­telefonisk • Hvilke uddannelses-/ kursusmuligheder har jeg • Jobmuligheder, afklaring af styrker • Coachsamtale om motivation og ­jobmuligheder.

Få flere oplysninger i Fødevareforbundet NNFs lokale afdelinger.

36

substans // 06 // 2012

er væk, siger a-kasseleder Gitte Burmølle Markusen fra Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland.

Et af de ledige medlemmer, som er utroligt glad for ordningen, er detailslagter Inge Lise Jensen, 36, fra Lemvig.

Meget formelt – Da jeg omkring 2007 blev ledig første gang, skulle jeg til en rådighedssamtale i afdelingen. Det var meget formelt, men i orden. Jeg fik de informationer, jeg skulle bruge. Også om hvad Fødevareforbundet NNF kunne hjælpe mig med, siger Inge Lise Jensen.

– Med »Den Gode Samtale« er det meget, meget anderledes. Her kan man selv bestemme, hvor ofte man ønsker at komme til samtale i a-kassen. Det kræves dog, at man som minimum skal til samtale, inden man har været ledig i tre uger, og igen inden man har været ledig i tre måneder. Men har man brug for flere samtaler, så kan man blot booke en tid.

Personlig coach og stor indflydelse Inge Lise Jensen siger, at hun opfatter Gitte Burmølle Markusen som sin personlige coach.

– Jeg har meget stor indflydelse på, hvad vores samtaler skal dreje sig om.

Der er altså ikke tale om envejskommunikation fra a-kassens side. Det stiller selvfølgelig flere krav til den enkelte ledige, men samtidig får man et medansvar,

som er utrolig vigtigt. Man har altså meget stor indflydelse på, hvad der skal ske med ens videre arbejdsliv.

Tidligere blev der brugt meget tid på, at sagsbehandlerne i a-kassen gennemgik de

papirer, som den ledige havde udfyldt med, hvor pågældende havde søgt arbejde, om det var pr. brev eller personligt og så videre.

Det gør man ikke længere.

I dag sender den ledige sine papirer elektronisk til a-kassen dagen før mødet, så de er gennemgået.

– Hvis de er i orden, behøver vi ikke bruge tid på det, men kan koncentrere os om andre og vigtigere ting, siger Gitte Burmølle Markusen.

Utrolig vigtigt For Inge Lise Jensen har det betydet rigtig meget, at hun har kunnet vælge mellem forskellige samtaletyper.

– Det er utrolig vigtigt, at ens arbejdsog familieliv går op i en højere enhed. Min mand, Tonny, er ansat ved vejvæsnet i Lemvig og kan i vinterperioden blive kaldt ud midt om natten. Derfor er det vigtigt, at jeg har et arbejde, så jeg kan sende v­ ores børn, Simone på 11 og Jonas på ni år, af sted i skole om morgenen.

– Det er med i samtalen, så jeg sammen med Gitte kan lægge en plan for, hvordan jeg kommer videre.

– Disse samtaler har givet mig virkelig meget. Det tidligere system var meget stift, men i dag har jeg lært at »sælge mig selv«.

Jeg har fået rigtig meget selvtillid og søger ikke kun de steder, hvor man annoncerer efter arbejdskraft. Jeg tropper også uopfordret op, hvor jeg mener, de har brug for en dygtig medarbejder med en solid baggrund, eksempelvis i ­deres kantine.

Dukker ikke hoveder – For, siger Inge Lise, jeg har besluttet, at jeg vil have med madlavning at gøre.

Desværre er der meget få job som detailslagter, så jeg tror ikke på, at jeg vender tilbage til det arbejde. Men min erfaring kan man jo ikke tage fra mig.

– Finder jeg ikke et arbejde, så kan jeg jo begynde på en ny uddannelse. Det kunne være fristende at blive ernæringsassistent.

Inge Lise dukker heller ikke længere hovedet eller ser den anden vej, når folk spørger, hvad hun laver.

– Tidligere følte jeg, at det var flovt ikke at have et arbejde. Når folk spørger i dag, så siger jeg ikke, at jeg skal til kontrol, men til en samtale i min fagforening. Og jeg siger det med et stort smil.

Inge Lise Jensen er tilknyttet Jobcenter Lemvig, og hun kan mærke, at sagsbehandlerne her også er glade for ordningen.

– Jeg kommer med et papir, som Gitte og jeg har udarbejdet, hvorpå der står, i hvilken retning jeg vil gå. På den måde skal vi ikke bruge tid på en masse ligegyldig snak i jobcentret. Meget er gjort i forvejen, siger hun.

Det er nu op til beskæftigelsesministeren, om ordningen skal gøres permanent.

Det tager hun stilling til i marts næste år.

Besluttede sig som otteårig

A-kasseleder Gitte Burmølle ­Markusen (tv.) er coach for Inge Lise Jensen. – Det har givet mig utrolig meget, siger Inge Lise Jensen. »Den Gode Samtale« burde gøres permanent, siger Gitte Burmølle Markusen.

Inge Lise Jensen var kun otte år, da hun besluttede sig for, at hun en dag ville ­have en uddannelse som detailslagter.

Hun boede på børnehjem, da hun blev bedt om at hente kalvelever hos Slagter Sejer.

– De var i gang med at partere en gris, og slagter Sejer spurgte, om jeg ville se, hvordan de gjorde. Da besluttede jeg mig for at blive detailslagter, fortæller Inge Lise Jensen, der blev uddannet hos Slagter Mortensen i Lemvig.

Senere kom hun til Byskov Kød i Thy­ borøn, men arbejdstiderne passede ikke ind i familiemønstret, da datteren skulle begynde i skole.

Derfor fandt Inge Lise Jensen andet arbejde, bl.a. i en grillbar, i fiskehallen og ved kassen i et supermarked.

Hun meldte også fra på Jobcenter Lemvig, da hun selv betalte de ti ugers grundforløb Mad Til Mennesker på ­Uddannelsescenter Holstebro. – Jeg ville undersøge mulighederne bl.a. for at blive ernæringsassistent, siger hun.

substans // 06 // 2012

37

Skattereformens betydning for medlemmer i Industriens Pension Industriens Pension tilpasser pensionsordningen og sørger for, at medlemmerne automatisk opnår skattefordelen ved at overføre kapitalpension til aldersforsikring. Det eneste, medlemmerne skal gøre nu, er at ændre forskudsopgørelsen for at undgå at betale for meget i skat.

Skattereformen betyder, at • Medlemmernes hidtidige indbetaling til kapitalpension stopper fra 2013. I stedet forhøjes indbetalingen til den livsvarige alderspension • I 2013 overfører Industriens Pension medlemmernes kapital­pension til aldersforsikring. Dermed slipper medlemmerne lidt b ­ illigere i skat og får til sin tid udbetalt et større engangsbeløb • I 2013 får medlemmerne mulighed for at vælge at bruge en del af deres fremtidige indbetalinger til at fortsætte den opsparing, der sikrer, at de kan få udbetalt et engangsbeløb, når de går på pension.

Sådan er aldersforsikring Aldersforsikring virker ved: • Der er ikke fradragsret ved indbetaling • Der kan højst indbetales 27.600 kr. om året til aldersforsikring (2013) • Der skal betales pensionsafkastskat på 15,3 procent af afkastet i opsparingsperioden • Der skal ikke betales skat eller afgift ved udbetaling.

Undgå at betale for meget i skat Skattereformen betyder bl.a., at man fra 2013 ikke længere får fradrag for indbetalinger til kapitalpension.

Medlemmerne i Industriens Pension har hidtil indbetalt til kapitalpension. Det har SKAT registreret – og forventer derfor, at medlemmerne også indbetaler til den nye form for kapitalpension i 2013, hvor indbetalingen ikke kan trækkes fra i skat.

Med den nye skattelov går en del af pensionsindbetalingen ikke længere til kapitalpension. Den del, der tidligere gik til kapitalpension, bliver fremover brugt til at forhøje den livsvarige alderspension.

Medlemmerne bør derfor ændre forskudsopgørelsen for 2013, så de ikke kommer til at betale for meget i skat. Det er rubrik 19 på forskudsopgørelen, man skal ændre.

Til næste år får medlemmerne mulighed for at vælge, om de vil bruge en del af deres indbetaling til den nye form for kapitalpension, hvor de ikke kan trække indbetalingen fra i skat.

Nyt i

Tast Selv

For at optimere brugen af digitale løsninger, som er i rivende udvikling i samfundet, skal der nu søges om efterløn i Tast Selv, samtidig skal der også fremover afleveres halvårserklæringer her.

Dette tiltag betyder, at vi ikke længere benytter papirblanketter, alle ansøgninger om dagpenge, feriedagpenge og efterløn samt alle ydelser behandles nu digitalt.

Hvis der mangler oplysninger på ansøgningerne, sendes der en sms/mail med en påmindelse. Forudsætningen for at modtage sms/mail er, at vi har registreret mobilnummer eller en e-mail-adresse. Dette sker ved, at der, umiddelbart efter at man har logget ind, skal bekræftes eller ændres på de kontaktoplysninger, vi har.

I nærmeste fremtid bliver det muligt at få en sms-besked, når der skal afleveres ydelseskort og halvårserklæringer.

Hvis du vil vide mere om mulighederne i Tast Selv, kan du finde pjecen på vores hjemmeside www.nnf.dk under fanebladet A-kassen, Tast selv A-kasse.

38

substans // 06 // 2012

Satser for 2013 Mandag den 7. januar 2013 reguleres satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område til:

Det betyder den nye skattelov for medlemmerne af PensionDanmark Den nye skattelov betyder, at man fra 2013 ikke længere får fradrag for indbetalinger til kapitalpension. I PensionDanmark har kapitalpension ikke været standard i pensionsordningen siden 2010, så for langt de fleste medlemmer betyder lovændringen ikke noget her og nu.

Dagpenge Fuldtidsforsikrede

kr. 801,00 pr. dag

Deltidsforsikrede

kr. 534,00 pr. dag

Mindstesats

kr. 657,00 pr. dag

Dimittend, fuldtidsforsikrede

kr. 657,00 pr. dag

Dimittend, deltidsforsikrede

kr. 438,00 pr. dag

Ungesats, fuldtidsforsikrede (50-pct.-sats)

kr. 401,00 pr. dag

Ungesats, deltidsforsikrede (50-pct.-sats)

kr. 267,00 pr. dag

Efterløn

Undgå at betale for meget i skat

Fuldtidsforsikrede (91-pct.-sats)

kr. 729,00 pr. dag

Men er du et af de medlemmer, der indbetaler til en kapitalpension i PensionDanmark, sørger PensionDanmark for, at denne del af pensionsindbetalingen i stedet bliver brugt til at forhøje din livsvarige alderspension.

Deltidsforsikrede (91-pct.-sats)

kr. 486,00 pr. dag

Fuldtidsforsikrede (100-pct.-sats)

kr. 801,00 pr. dag

Deltidsforsikrede (100-pct.-sats)

kr. 534,00 pr. dag

SKAT kan i din forskudsopgørelse for 2013 have registreret, at du også indbetaler til kapitalpension i 2013. Derfor skal du ændre din forskudsopgørelse for 2013, så du ikke kommer til at betale for meget i skat. Hvis du ikke har indbetalinger til kapitalpension andre steder end hos PensionDanmark, så skal du bare skrive et rundt nul i rubrik 19 i den forskudsopgørelse, som du modtager fra SKAT.

Spar penge på din kapitalpension Skattereformen giver mulighed for at lade din allerede indbetalte kapitalpension beskatte i 2013 med en afgift på 37,3 procent i stedet for den normale afgift på 40 procent. PensionDanmark vil kontakte alle medlemmer i løbet af 2013 omkring den nye mulighed for forhåndsbetaling af afgiften på kapitalpensionen.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte PensionDanmarks kundeservice på telefon 7012 1330 alle hverdage mellem kl. 8 og 21.

Lempeligt fradrag for arbejde i efterlønsperioden for 2013 Med virkning fra 1. januar 2013 fastsættes grænsen for arbejdsindtægt i forbindelse med lempeligt fradrag i efterlønsperioden til kr. 35.161 kr.

Skattefri præmie for 2013 Med virkning fra den 7. januar 2013 udgør den skattefri præmie for medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til efterløn for fuldtidsforsikrede, kr. 12.496 pr. præmieportion.

For deltidsforsikrede og andre, der ikke opfylder betingelserne for ret til efterløn for fuldtidsforsikrede, kr. 8.330 pr. præmieportion.

Omregningssats for 2013 Med virkning fra mandag den 7. januar 2013 er satsen fastsat til 213,19 kr. pr. time.

Aftale om akutjob Regeringen har indgået en aftale med DA, KL og Danske Regioner om at skaffe 12.500 såkaldte »akutjob« til ledige medlemmer, som har 13 uger eller mindre tilbage af dagpengeperioden, eller som opbruger den samlede dagpengeperiode.

Arbejdsgiverne kan oprette akutjob og få op til 25.000 kr. i kontant præmie

pr. job. Ansættelsen skal dog være påbegyndt senest den 1. juli 2013 og vare i minimum seks måneder for at udløse en kontant præmie. Der er tale om job af mindst 13 ugers varighed på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, som kan bruges til at optjene en ny ret til dagpenge.

Medlemmer, der er i risiko for at miste deres ret til dagpenge inden for højst 13

uger, kan få udstedt en »erklæring om ansættelse i akutjob«, så de kan søge de opslåede akutjob på www.jobnet.dk Er du i den situation, kan du kontakte din afdeling og få udstedt en erklæring.

Erklæringen gælder i fire uger fra udstedelsestidspunktet og kan blive fornyet af afdelingen.

substans // 06 // 2012

39

Kontingent 2013 Gældende kontingent­priser i Fødevare­forbundet NNF Alle kontingentpriser i tabellerne er ­opgivet uden bidrag til fritidsulykkes­ forsikringen. Hvis du er med i ordningen, skal der l­ægges 48,88 kroner pr. måned eller 11,28 ­kroner pr. uge til kontingentprisen i 2013.

Medlemsbidrag til staten er på 320,00 kroner pr. måned, og ­bidrag til ATP er på 6,00 kroner pr. måned i 2013. Medlems­ bidraget til ­staten er steget med 5,00 kroner, og bidraget til ATP er faldet med 9,00 kr. pr. måned. Der er ingen ændringer i ­kontingentprisen til forbundet i 2013.

Du har altid mulighed for at kontakte din lokale afdeling og få svar på de spørgsmål, du har, til kontingentet. O ­ versigten ­nedenfor viser grundprisen, og der kan eventuelt være ­mulighed for kontingentnedsættelse, hvis du er lærling eller elev og opfylder betingelserne for det, så spørg din afdeling, hvis du er i tvivl om din betaling.

Kontingent til voksenlærlinge med efterlønsbidrag og fri a-kasse pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikring

928,36

214,24

Deltidsforsikring

773,36

178,47

Der skal lægges ekstra afdelingskontingent til kontingentprisen, og beløbet er forskelligt i afdelingerne. Du kan komme ind på din lokale afdelings hjemmeside ved at klikke på din afdeling på Danmarkskortet på www.nnf.dk, og her kan du se prisen på din afdelings ekstra kontingent.

Kontingent til unge, militær, ­lærlinge og elever pr. md.

pr. uge

Lærling, forbund uden a-kasse

30,00

6,92

Ungarbejder uden a-kasse

50,00

11,54

422,77

97,56

30,00

6,92

490,83

113,27

pr. md.

pr. uge

394,59

91,06

Lærling med a-kasse Lærling med fri a-kasse Militær med forbund og a-kasse

Kontingent til forbund og a-kasse-medlemskab pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikring

787,36

181,70

Deltid

679,36

156,78

Der skal lægges ekstra afdelingskontingent til kontingentprisen, og beløbet er forskelligt i afdelingerne. Du kan komme ind på din lokale afdelings hjemmeside ved at klikke på din afdeling på Danmarkskortet på www.nnf.dk, og her kan du se prisen på din afdelings ekstra kontingent.

Kontingent til medlemskab af a-kassen uden forbund

40

Forbundsmedlemskab

Der skal lægges ekstra afdelingskontingent til kontingentprisen, og beløbet er forskelligt i afdelingerne. Du kan komme ind på din lokale afdelings hjemmeside ved at klikke på din afdeling på Danmarkskortet på www.nnf.dk, og her kan du se prisen på din afdelings ekstra kontingent.

Efterlønsbidrag

pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikring

480,52

110,89

Deltidsforsikring

372,52

85,97

substans // 06 // 2012

Forbund uden a-kasse-medlemskab

pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikring

467,00

107,77

Deltidsforsikring

312,00

72,00

Fødevare­forbundet NNF, procentfordeling af én kontingentkrone i 2013 Forbund Gruppeliv Grp.fri.forsik.

Strejkekasse Uddannelse A-kasse-adm.

A-kasse-kont.

ATP

Framelding af partistøtte

0,72% 24,97%

38,27%

8,65% 5,85% 0,08%

18,48%

2,99%

Kontingent til medlemmer i arbejde med efterlønsbevis pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikring

787,36

181,70

Deltidsforsikring

679,36

156,78

Der skal lægges ekstra afdelingskontingent til kontingentprisen, og beløbet er forskelligt i afdelingerne. Du kan komme ind på din lokale afdelings hjemmeside ved at klikke på din afdeling på Danmarkskortet på www.nnf.dk, og her kan du se prisen på din afdelings ekstra kontingent.

Medlemmer, der ikke ønsker at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål over medlemskontingentet, skal afgive en skriftlig erklæring.

For at sikre, at framelding sker anonymt, skal nedenstående kupon udfyldes og sendes til Fødevareforbundet NNFs statsautoriserede ­revisor. Kuponen skal sendes senest fredag den 11. januar 2013 for at opnå gyldighed fra 1. januar 2013.

Den statsautoriserede revisor udarbejder opgørelsen over det antal medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som siger nej til at yde politiske bidrag. Kuponerne vil blive tjekket i medlemsregisteret for at sikre, at alle frameldinger kommer fra medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Det samlede antal medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som fremsender kuponen, vil blive fratrukket den partistøtte, som hovedbestyrelsen i Fødevareforbundet NNF eventuelt beslutter at bevilge i 2013. Det beløb, der trækkes fra, vil i stedet gå til forbundets oplysningsarbejde – altså tillidsmandsuddannelse m.v.

Frameldingen sker én gang for alle. Har man tidligere meldt fra, er det altså ikke nødvendigt at indsende kuponen igen. Ønsker du på et senere tidspunkt at bidrage til politiske partier eller partipolitiske formål, skal meddelelse herom ske til den statsautoriserede revisor.

Fleksibel efterløn Overgået som 60-årig

pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikring

758,29

174,99

Deltidsforsikring

652,29

150,33

pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikring

781,36

180,31

Deltidsforsikring

675,36

155,85

Overgået som 62-årig

Der skal lægges ekstra afdelingskontingent til kontingentprisen, og beløbet er forskelligt i afdelingerne. Du kan komme ind på din lokale afdelings hjemmeside ved at klikke på din afdeling på Danmarkskortet på www.nnf.dk, og her kan du se prisen på din afdelings ekstra kontingent.

pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikring

466,79

107,72

Deltidsforsikring

360,79

83,26

pr. md.

pr. uge

Fuldtidsforsikring

474,52

109,50

Deltidsforsikring

368,52

85,04

Overgået som 62-årig

Navn: Personnummer: Adresse: Postnr.: By: Medlem af afdeling:

Fleksibel efterløn, a-kassemedlemskab uden forbund Overgået som 60-årig

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet.

Min framelding er gældende, indtil jeg skriftligt meddeler forbundets statsautoriserede revisor andet.

Kuponen sendes senest fredag den 11. januar 2013 til: Revisionsinstituttet Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Postboks 76 2630 Tåstrup Kuverten mærkes »Fødevareforbundet NNF«

substans // 06 // 2012

41

rundt om //

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte ­afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og ­åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lumbyvej 11 B, 2. th.

5000 Odense C Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-16.00 Tirs. 09.30-16.00 Ons. lukket Tors. 09.30-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

42

substans // 06 // 2012

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Tir. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tor. 13.00-16.30 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-17.00 Fre. 10.30-14.00

HOLSTEBRO Fødevareforbundet NNFs ­Efterløns- & Pensionistklub i ­Holstebro: Husk der er ingen klubmøde i januar. Første klubmøde i 2013 er tirsdag d. 5. februar.

Der afholdes ordinær generalforsamling i NNF-­Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro, tirsdag d. 5. marts 2013 kl. 13.00. Dagsorden i­følge vedtægterne.

Forslag, der ­ønskes behandlet på ­generalforsamlingen, skal være formanden eller en fra bestyrelsen skriftligt og underskrevet i hænde senest 8 dage før ­generalforsamlingen. På klubbens ­vegne Arne Kjærgaard, Ole Worms Vej 3, 7500 Holstebro, tlf. 9742 3942, ­mobil 4013 3942.

Klubbestyrelsen ønsker alle glædelig jul og et godt nytår.

Orla A. Pedersen Lidt nyt fra Herning Efterløns- og Pensionistklub: Det har været lidt sløjt med deltagelsen til vore arrangementer i efteråret, måske er der for meget at løbe efter, eller også er vores tilbud for dårlige, men det kan ikke l­aves meget billigere.

Men mød op til en ny ­sæson i 2013. Det nye år starter med generalforsamling torsdag den 24. januar 2013. På valg er ­Doris Rask og jeg selv, og vi modtager ikke genvalg.

Dagsorden ifølge lovene.

Forslag sendes til formanden senest en uge før.

Vi vil fra bestyrelsen ønske alle vore medlemmer en rigtig god jul og et godt nytår. Vel mødt i det nye år.

Hilsen Max Falberg

LILLEBÆLTFYN Søndag d. 16. december 2012 kl. 13.00 er der NNF-­ juletræsfest i AOFs lokale, Vestergade 23, Svendborg. ­Alle medlemmer af Fødevareforbundet NNF på Sydfyn og omliggende øer er velkomne med børn og børnebørn.

Tilmelding på lister på MacBaren, Ø-Pølser og til Anne på afdelingskontoret, tlf. 3818 6987, senest fredag d. 7. december.

Søndag d. 16. december 2012 kl. 13.00 er der NNFjuletræsfest i Bolbrohallen, Odense.

Alle afdelingens medlemmer med børn og børnebørn er velkomne til en eftermiddag med trylleshow, nisser og dans om juletræet. Billetter sælges på afdelingens kontorer og på de større arbejdspladser for kr. 25 pr. stk. frem til fredag d. 7. december.

NORDJYLLAND Kontorerne holder lukket d.

27. og 28. december. Dog kan vi ved uopsættelige sager kontaktes på følgende mobilnumre: A-kassen: Mikael, 2924 8596, og Frank, 2144 3155.

Faglig: John, 5120 4480, og Svend, 2330 9731.

Afdelingen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår med tak for samarbejdet i det forgangne år.

John Christiansen

// rundt om

Seniorklub Hjørring.

Aktivitetskalender: Vi mødes den 1. onsdag hver måned kl. 13.00 på Odinsvej 1, hvor der er muligheder for bankospil, kortspil, udflugter o.l.

Planlagte aktiviteter på ­nuværende tidspunkt: 13. december 2012: Slagtergruppens julefrokost på Odinsvej kl. 12.00. Deltagergebyr 50,00 kr. ­Tilmelding på tlf. 9892 2417 senest den 20. november 2012.

2. januar 2013: Pakkespil på ­Odinsvej i Hjørring. Medbring en pakke til ca. 20 kr. Klubben giver kaffe og kage.

6. februar 2013: General­ forsamling på Odinsvej i ­Hjørring. Klubben g ­ iver kaffe og kage.

Husk at Seniorklubbens ­arrangementer altid er med ledsager. Gem denne seddel, så I husker datoerne.

På klubbens vegne Svend Christensen Bestyrelsen Formand: Svend Christensen, tlf. 9892 7009 Næstformand: Ester Hansen, tlf. 9897 5357 Kasserer: Tage Kristensen, tlf. 9892 2417 Bestyrelsesmedlem: ­ Jytte Mathiasen, tlf. 9892 7287 Bestyrelsesmedlem: Inger Jensen, tlf. 9892 6882

SJÆLLAND OG ØERNE Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øernes ­Seniorklub i Holbæk. ­Program forår 2013:

Torsdag den 17. januar kl.

12.00: Nytårsfest med spisning. Pris 65,00 kr. Tilmelding senest den 6. december 2012.

31. januar kl. 13.00: Bankospil.

Torsdag den 7. februar kl. 12.00: Fastelavn og g ­ ule ærter. Husk varmt tøj. Pris 65,00 kr. Sidste t­ ilmelding den 17. januar.

Torsdag den 21. februar kl.

13.00: Hyggedag. Møde med afdelingsformand Henrik Tønnesen, Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne.

Torsdag den 7. marts kl. 13.00: Bankospil.

Torsdag den 21. marts kl. 12.00: Påskefrokost.

Pris 65,00 kr. T ­ ilmelding ­senest den 7. marts.

Torsdag den 4. april kl. 13.00: B ­ ankospil.

Torsdag den 25. april kl.

13.00: Kaffe m/varme hveder.

Torsdag den 2. maj kl. 13.00: ­Bankospil.

Den 16. maj kl. 10.00 skal vi se ­Universitetshaven på Frederiksberg. Derefter skal vi spise et godt sted. Derfra ­kører vi til Marmorkirken ved Amalienborg og ser lidt på den, inden vi kører hjem. Pris 200,00 kr., gæster 250,00 kr.

Den 1. juni kl. 12.00: Afslutning i Svinninge Forsamlingshus. Man skal selv møde op.

Ingen bus. T ­ ilmelding senest 2. maj. Pris 200,00 kr.

Man skal huske, at tilmeldingen er bindende.

Bestyrelsens telefonnumre: Flemming Gjøg (formand), 5946 3411/2993 3905 Kaj Pedersen (kasserer), 5927 7192 Oluf Christensen (næst­ formand), 5918 5705

Jørgen Nielsen, 5943 8046 Gunnar Jensen, 5947 1661 Suppleant: Harry Kofoed, 2065 2988 Suppleant: Villy Jensen, 5927 3325.

Mail-adresse til formanden: fag@turbopost.dk Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne, tlf. 3818 6913.

Sommerhuse: Fødevare­ forbundet NNF Sjælland og Øerne har 6 sommerhuse ved Marielyst på Falster til udlejning i 2012. Der kan hverken tilbydes spa eller pool, men til gengæld en pragtfuld natur og en dejlig badestrand. Husene indeholder 4 sovepladser. Har ovenstående din interesse, kan du kontakte Lone Poulsen på tlf. 3818 6900 for yderligere information.

SYDJYLLAND Fødevareforbundet NNF ­Sydjylland ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en glædelig jul samt et godt nytår og takker for året, der går på hæld.

Med venlig hilsen Peder Pedersen, afdelingsformand

ØSTJYLLAND Randers-kontoret holder lukket torsdag d. 27. december.

Al henvendelse til Aarhuskontoret: tlf. 3818 7049.

Vi takker samtidig for det ­gode samarbejde i det ­forløbne år.

P.a.v. Flemming Hansen Fødevareforbundet NNFs ­Efterløns- og Pensionistklub, Randers: Torsdag den 17. januar 2013 kl. 14.00 på Regionshospitalet i Randers: Sygehusmuseet. Vi ser ­museet og drikker efterfølgende kaffe på hospitalet.

Vi mødes i forhallen ved Skovlyvej. Tilmelding hertil på tlf. 8643 5766 senest den 14. januar.

Torsdag den 21. februar kl. 14.00 i Fritidscentret: Sang og musik. Sangerinden ­Ulla Gaardsøe kommer og underholder med kendte sange og revyviser. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 18. februar.

Torsdag den 14. marts kl. 14.00 i Masterbowl, ­Mariagervej 139-141: Bowling. Der bowles 1 ­time, og ­derefter drikkes kaffe.

Deltagepris inkl. skoleje kr.

25,00.

Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest den 11. marts.

Torsdag den 11. april kl.

13.00 i Fritidscentret: Generalforsamling. Dagsorden iflg. lovene. Efter generalforsamlingen serveres frokostanretning og 1 øl/vand + 1 snaps. Deltagerpris kr.

80,00. Tilmelding på tlf.

8643 5766 senest den 5. april.

P.k.v. Bøggild Christensen

Fødevareforbundet NNF ­Østjylland ønsker alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

substans // 06 // 2012

43

BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT VIND GAVER I DECEMBER

Ny chance HVER DAG

25 % RABAT PÅ FALCK VEJHJÆLP

25 %

RABAT FØRSTE ÅR

Vinter er den årstid, der giver flest udfordringer på vejene.

Som LO Plus medlem og ny kunde hos Falck får du 25 % rabat på Falck Vejhjælp første år. ig Til d us LO Pl Fra

All an -2 buc 01 h 0- .dk

Vær med i julekalenderen på loplus.dk/jul, så du kan vinde flotte præmier fra 1. december og frem til juleaften.

Hovedpræmien er 25.000 kr. på et LO Plus Guldkort.

Læs mere på loplus.dk/falck

Tilmeld dig på loplus.dk/jul Scan QR-koden med din smartphone

SKAL DETTE VÆRE DIN UDSIGT?

3%

RABAT

10 % RABAT PÅ LEJE AF SOMMERHUS

10 % RABAT

Den kan blive din med LO Plus rabat. Bestil skirejsen nu. Du får 3 % rabat hos Nortlander.

Lad julefreden sænke sig, i et dejligt sommerhus, sammen med dem du holder af!

Læs mere på loplus.dk/nortlander

Læs hvordan du booker på loplus.dk/dansommer

Få også 20 % rabat hos Fotograf Westersø i Odense – 10 % Profilfoto i Hobro, Jægerspris og Kastrup – 10 % Lydmuren i Fredensborg – 10 % hos Massage i Aarhus – 12 % hos SUMOpix.com – 10 % rabat hos Din Tøjmand i Vejen – 9 % hos Anytime Maglebjerg i Vejle.

SE FLERE TILBUD PÅ LOPLUS.DK

Ole Frank Nielsen og hans kone Britta var ikke i tvivl om, at den gamle købmandsbutik skulle bevares, da de købte ­ejendom ude på landet. ­Butikken står stadig, som da den lukkede i 1960erne.

Ole var villig til at rejse langt for at få arbejde som butiksslagter. Allerede som 16-årig var han kommet i lære i slagterafdelingen i Skou Epa i Viborg og havde været slagtersvend i et supermarked, inden han skulle aftjene sin værnepligt.

Men det var svært at finde ønskejobbet efter militærtiden. Nu var han og hustruen, Britta, der er pædagog, havnet i Skave ved Holstebro, hvor han fik arbejde i det lokale nedbrydningsfirma.

Britta og Ole gik på jagt efter et egnet sted at bo, og de faldt pladask for en gammel landejendom i Trabjerg, hvor der var drevet købmandshandel siden 1875. Ejendommen havde stået tom i 32 år, og den gamle købmandsbutik stod intakt som den dag, da nøglen blev drejet i 1960erne.

Vingesus – Vi mærkede historiens vingesus, da vi trådte ind ad den lave dør og stod i den gamle købmandsbutik. Det var næsten, som om købmanden blot var gået på lageret for at hente varer og kunne dukke op hvert øjeblik. Det er her, vi skal bo, sagde Britta, 43, og Ole Frank Nielsen, 48, samstemmende.

Det var i 1993, og prisen for ejendom og de tre tønder land var 125.000 kr. Men det var også mange penge, når man var arbejdsløs butiksslagter.

Britta og Ole var enige om, at købmandsbutikken skulle bevares, for de holder meget af gamle ting.

Fri Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

Ole i den gamle købmandsbutik.

– Man mærker historiens ­vingesus, siger han.

Ole bor i gammel ­købmandsbutik Alt er intakt – Det har været utroligt spændende at gå på opdagelse i butikken. Alt er intakt, selv den sidste kaffe, der blev malet på kaffemøllen, ligger i skuffen. Nogle af håndtagene i den øverste række skuffer til mel, gryn og så videre er dog brækket i stykker.

Men det har sin årsag. Håndtagene var

nemlig effektive, når man skulle knappe kapslen af en øl.

– Vi holder meget af vores gamle købmandsbutik og åbner den da gerne for interesserede, siger Britta og Ole, der ikke har intentioner om at nedlægge butikken og bruge lokalet til noget andet.

substans // 06 // 2012

45

UDLÆNDING

NARRE BEMÆRKET EARL GREY HEV

5.

BOGSTAV 6.

TONE

VEGE ILDSTED

SMALL HÅN HAVFUGLE MÅDE TO ENS HOLDNING GRINT HOLLANDSK BY MENU

A N S Æ T T E L S E S S A M T A L E R

N O N N E R

PIGGE DANSK Ø

D R Y S

LIRE BINDEORD

A T5

ROR SYNSVINKEL

A L A S S P P E L K E T T T T E E D E E T

HERLIGHED URENE

LÆ

OPFØRT

E D D E R K O P P E R8

KORT SKUESPIL

FINTILDES PASSES MOR

S T E G M E K O R E A N2 E A M A T R A K E M S E4 T A K S L E R N E O R A D L E R P E7 N I L Y S E D A G T R E H A R E S V E N U S D E T R E Y O R11 D R T U D E T G I T O V V E N S I E R G E N FINDELØN DER LILJEGIVES ART EFTER RISA- PØBEL LAMAN- GRÆNDEN SE

TJAVS HALVABER

VOGNSTÆNGER MUSIK

PELSDYR FLINTESTEN

E O10 L I T KAMMERAT

T

ET PAR

TEKST LIGEDAN

D T I E R R Y L G E O T R S D L Y A N N E U G D E R E A A S V L E E T J A T N A D12 B E R E13 SEGL

STIVNEDE SAFTER GLOSE

VERDENSDEL BESE

JULENEDBØR HØJE

REGSØD DRIK TIL NET RISFERALAMAN- SKENART DEN OUT

ANTAL

UDTALE

BORDKLÆDE MUMS

SKIBSEJER BORDET

KIGGE

NORNE

PLANET BILLYD

UDFORSKE GUD

PRÆCIST PERIODER

DASK RYGE

TROSSE

SMERTE

LANG

GRAM

ALMINDELIGT

Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 5. januar 2013.

Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Vinderne fra blad nr. 5 er: Bent Egholm Larsen, Stenhøjparken 88, 4140 Borup. Svend F.N. Jensen, Møllemarksvej 57, 5200 Odense V. Gunnar Peter Nielsen, Stendyssen 140, 9230 Svenstrup J.

substans // 06 // 2012

FRA ORIEN- BLIVER AF- NOMAMARIBO TERE BØJET DVALE SIDES AFTENVISIT

BLOMST

FÆLLES MØNT FNYSE

KLAPPE

BALKON

GRØNTSAG GADE

HÅRDT TRÆ MISTE

LØVTRÆ TILTALE

Kodeord blad nr. 5/2012: FISKETALLERKEN

46

6

SIKKERT

SOM

Kodeord: Indsendt af: Gade: Postnr. og by: Fødselsdato:

VENTE

L O L L A N D S K E

DATALÆRE DIGT

B R I E F E

ENORM FODERAL

E T U I

IRLAND INDRETTET

E K S E R

S T6 A R T E R

E P A O P S T E E V R I E L T

DEL AF DANMARK

MI PÅTÆNKER

simmer.dk

H Ø R I D E E S R3 T I K A G R U T O R K A R I N O T I B9 I R E G E S E N Ø N E G

SERV HOLDENT

TON SKITSETEGNING

RÆDSEL BEGYNDER

Løsning på opgave 5

x-ord

KOM- JOBKARSE FOREMER PÅ INTER- SØSTRE PÅ SPINDGIK BORDET VIEWS MADEN LERE HOS MANGE JULEAFTEN 1

FORDMODEL FRED

PIGENAVN

DRENGENAVN ATTER

.FRIKADELLEOPSKRIFT MAUSEL.REINECLAUDER OSTEREJE.BEN.ANSETE RET.TRAMPE.SUGET.ES M.EGET.IRRE.GELEER. ONDE.ENTRINGER.TJEK RIEDE.ET..ØRRED.ETA SE.DUFTE..RAN.VOR.R FRIERI.RATEBETALING REV.OSE.PORS.ALENE. I.ELEKTRON.ESPE.DOS KØRER.NØLEN.TANGENT AVET.KARL.ENES.ARRE DENTER.TIMIAN.PS.ØG ED.EGON.NÅ.SABOTERE LEFLE.UMAGE.LUR....

L.ISNE.ÅRELADET....

ELLE.JULI.ANEDE....

ROM.KAR.SONDRER....

Af Emilia Maria van Gilse

Er du OK?

ANNON CE

Fødevareforbundet NNF kører sammen med resten af LO-fagforbundene kampagnen Er du OK? Og det er faktisk et ganske godt spørgsmål i dagens Danmark …

Hvad er den lovbestemte mindsteløn i Danmark?

Stiller man det spørgsmål, vil 7 ud af 10 danskere komme med et bud. Kun 3 vil svare rigtigt: Der findes ingen mindsteløn i Danmark.

For lønnen er ikke noget, politikerne beskæftiger sig med – det er noget, fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne aftaler i fællesskab i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Overenskomsterne er altså lønmodtagernes garanti for en ordentlig løn, men også garantien for pension, løn under barsel, ret til efteruddannelse, fornuftige arbejdstider og genetillæg. Med andre ord ville danske lønmodtagere være meget dårligt stillede, hvis de ikke havde en overenskomst.

Vi er o.k.

Desværre ved alt for få danskere, hvilke rettigheder overenskomsterne sikrer dem. Det kan tydeligst aflæses i det stigende antal lønmodtagere, der fravælger de traditionelle fagforeninger og enten vælger at stå helt uden for en fagforening eller lader sig lokke af de »gule« forretninger.

– Fødevareforbundet NNF er o.k. Det er os, der sikrer, at fødevarearbejderne har nogle ordentlige vilkår. Vi har overenskomster med en række arbejdsgiverorganisationer, og vi kæmper dagligt for, at disse vilkår bliver overholdt, fastslår forbundets næstformand, Tage Arentoft.

Kampen for ordnede forhold på ar-

bog hånd

bejdsmarkedet er ikke blevet mindre vigtig i de senere år: – Krisen har betydet, at nogle arbejdsgivere er blevet endog meget fantasifulde, når det kommer til at udhule vores overenskomster. Vi får næsten dagligt henvendelse fra vores tillidsfolk, der beskriver, hvordan arbejdsgiverne prøver at presse lønmodtagerne ned i løn eller op i arbejdstid. Disse udfordringer bliver desværre bare større af, at så få er klar over fordelene ved »rigtige fagforeninger«, forklarer Tage Arentoft.

Det kan kun blive bedre Han beklager dybt, at fagbevægelsen ikke har været god nok til at forklare, hvilken rolle den spiller for medarbejdernes arbejdsliv: – Vi må påtage os det ansvar. Vi har ladet folk få en opfattelse af, at de goder, overenskomsten sikrer dem, ikke kan mistes igen. Det er desværre ikke sandheden, og derfor er det en katastrofe for alle, at fagbevægelsen mister medlemmer og dermed indflydelse. Jeg mener, at en del af løsningen ligger i at være nærværende og synlig ude på arbejdspladserne.

Og her kan kampagnen være en hjælp.

Du kan læse meget mere om kampagnen, se film og deltage i konkurrencer på kampagnens hjemmeside erduok.dk

substans // 06 // 2012

47

Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Ny mand i spidsen for Tillidsmandskollegiet

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Henrik Bjerg

Vi skal vise både kolleger og ledelse, at vi har et fællesskab og en styrke, der ikke er til at komme uden om, lyder budskabet fra den nye formand for Tillidsmandskollegiet i Danish Crown, Lars Mose.

Efter 12 år på posten takkede den tidligere formand Hans Søgaard af i midten af november. Fremover er det fællestillidsmand på Danish Crowns slagteri i Horsens Lars Mose, der står i spidsen for tillidsmændene i Danish Crown.

Hvis det handlede om at komme først i mål, ville der ikke være mange udfordringer tilbage mellem Danish Crown og tillidsfolkene. For med den nyvalgte formand Lars Mose, der er tillidsrepræsentant på Danish Crowns slagteri i Horsens, ved roret, er der ingen, der kan overhale Tillidsmandskollegiet.

Men desværre er det de færreste uoverensstemmelser mellem Danish Crown og tillidsfolkene, der kan afgøres på løbebane. Så Lars Mose må lade løbeskoene blive hjemme og i stedet mødes med arbejdsgiverne over arbejdsbordene:

– Jeg oplever faktisk, at vi er under større pres end nogensinde før. Danish Crown er udfordret både af den økonomiske krise og af konkurrencen fra udlandet, og det pres lægger de videre over på vores kolleger. Det er selvfølgelig deres ret, men som jeg oplever situationen, betyder det øgede pres, at vi tillidsfolk rykker tættere sammen. Og det er en stor styrke – ikke mindst fordi vi så endnu bedre kan varetage vores kollegers interesser, forklarer Lars Mose.

Han mener derfor under ingen omstændigheder, at Tillidsmandskollegiet har udspillet sin rolle – tværtimod:

– Vi er i bund og grund vores kollegers bolværk mod ledelsens fikse ideer. Men jeg tror desværre ikke, at vi har været gode nok til at synliggøre over for vores kolleger, hvilken forskel vi gør. Det er klart en af de helt store udfordringer, kollegiet står over for. Vi skal blive bedre til at vise, at vi faktisk har indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet – og ikke mindst indflydelse på, hvilke tiltag ledelsen må lægge tilbage i skuffen, fordi vi har været inde over. Vi skal vise både kolleger og ledelse, at vi har et fællesskab og en styrke, der ikke er til at komme uden om.