Substans 03 2013

fagligt magasin for ansatte i fødev

Retfærdigheds

ministeren Fødevareminister Karen Hækkerup om ambitioner og en barndom uden penge

Lokalaftaler

som kampplads 37 % af medlemmerne er gået ned i løn

Nåleøjet til

Japan Lagkageeventyr på mave­fornemmelser

3

x

2013

Stem

på en kollega til valget i november

Mød

FRONTKÆMPERNE

Nu kan glat gulv gi’ erstatning!

aldte?t Lonk d bla Ve

5 sider fra din lokalafdeling

37% tema /

Lokalaftaler

af Fødevareforbundet NNFs medlemmer er gået ned i løn i forbindelse med nye lokalaftaler.

Oles

Af Ole Wehlast Forbundsformand Fødevareforbundet NNF

”

Heldigvis står vi ikke alene med ønsket om at fastholde fødevareindustrien som en branche, der beskæftiger tusindvis af medarbejdere og holder samfundshjulene i gang.

– Ole Wehl ast

Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 02.10.2013 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk 2

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

Kommunikationschef Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer ­Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast

E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Datagraf Communications Tryk Stibo Graphic A/S Oplag 26.000 ISSN 1902-4290

Øvrige sider 04 Kort nyt 08 Frontkæmperne 18 De står sammen om kvalitet 24 A-kasse 28 X-ord 29 Stem på en kollega til valget i november

SPECIALISTERNE/

Nåleøjet til Japan

Hvordan laver man kød, der er godt nok til japanerne? sIDE 22-23

Indhold

PORTRÆT/

Retfærdighedsministeren

– mød fødevareminister og tidligere bagerjomfru og delikatessemedarbejder Karen Hækkerup (S). sIDE 26

Tema: Lokalaftaler som kampplads I de senere år er det flere gange kommet til store konflikter på virksomhederne, når lokalaftaler skal genforhandles. 37 % af medlemmerne er endt med at gå ned i løn. SIDE 10-14

Telefon 3818 7272 Fax/redaktion 3818 7230 Fax/forbund 3818 7200 Fax/a-kasse 3818 7220 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er ­miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

SUCCESEN/

Lagkageeventyr på mavefornemmelser

Ole Kristoffersen og Steen Skallebæk har banket et over 1.000 mand stort bagerieventyr op. Nu strømmer de lukrative tilbud ind fra hele verden.

Side 20–21

Nu kan glat gulv gi’ erstatning! Side 16-17

Forsidefoto: Rune Evensen s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

3

Følg OK 2014

Overenskomsten er rygraden i dine løn- og arbejdsvilkår.

Til foråret skal den forhandles.

Se mere på nnf.dk/OK2014 og hent debatoplæg.

Ring på 3818 7272

Fødevareforbundet NNF har nu kun ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.

Kort nyt

│Af Pia Rosager

Pensionsopsparingen vokset 11,3 %

50 mio. kroner skydes i nyt fødevare­ center, når herregården Ausumgaard mellem Struer og Holste­ bro omdannes til innovations­ center for små og store fødevare­ producenter og relevante uddannelser.

4

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

Industriens Pension er kommet godt fra start med markedsrente.

Aktiekurserne er steget med over 10 % i år. Det har været med til at sikre medlemmer med markedsrentepension et samlet afkast på 1,6 mia. kr. i årets første seks måneder.

Siden Industriens Pension lancerede sit nye markedsrenteprodukt i juni 2012 og frem til udgangen af juni 2013, har medlemmerne opnået en forrentning på 11,3 % i gennemsnit. Dertil kommer den forhøjelse af opsparingen på 25 %, som medlemmerne fik som følge af skiftet fra gennemsnitsrente til markedsrente.

– Aktierne har klaret sig bedst gennem det seneste år, og dem har medlemmerne op til 45 år flest af. Derfor er det deres opsparing, der er vokset mest,

forklarer Laila Mortensen, administrerende direktør i Industriens Pension.

Afkast markedsrente 1. juni 2012 - 30. juni 2013: Op til 45 år 12,7 % 55 år 10,2 % 60 år 8,9 % 70 år 6,5 % Alle medlemmer kan på industrienspension.dk se, hvor meget deres opsparing er vokset – og de kan følge udviklingen måned for måned. Log ind på Min side med NemID og se, hvor meget din opsparing er vokset.

│Af Pia Rosager │Foto Lars Dahlager

Årets hotdog er is og donut!

Den britiske stjernekok Paul Cunningham vandt DM i hotdog med en dessert, hvor pølsen var en karamelis og brødet en donut!

Med sejren har Paul Cunningham vundet DM i hotdog-gourmetkonkurrence tre gange, mens kokken Wassim Hallal har vundet to gange. Vinderen i “den traditionelle hotdog” blev Brian Flink Pedersen fra Pølsemageriet i Silkeborg.

Få svar på din smartphone – når det passer dig

Ny hjemmeside

Fødevareforbundet NNFs nye hjemmeside er udarbejdet, så den nemt kan bruges på en smartphone.

Vi har fået ny hjemmeside, som gør det nemmere for dig at finde den information, lige præcis du skal bruge.

Se den på nnf.dk

Tjek nnf.dk, når det passer dig.

│Af Emilia Maria van Gilse │Foto Søren Zeuth

Dit nye forbund For et år siden var over 300 delegerede samlet til forbundets ordinære kongres. De delegerede stemte for et forslag, der skulle gøre Fødevareforbundet NNF til et langt mere moderne og smidigt forbund.

Fra 1. oktober byder vi alle vores medlemmer velkommen til den nye organisation.

Forslaget fik navnet Fællesskabsløsninger, og målet er at sætte medlemmerne endnu mere i centrum.

Umiddelbart efter kongressen trak forbundets hovedbestyrelse i arbejdstøjet, og alle afdelinger i organisationen har brugt det seneste år på at skabe rammerne for en ny måde at organisere forbundet på.

Rent praktisk har vi adskilt organisationen i en forretningsdel og en foreningsdel. At tage dette skridt er helt enestående i den danske fagbevægelse. Vi har nedlagt de geografiske skel, og vi arbejder nu på tværs af organisationen, så vores medlemmer altid får den bedst mulige service, uanset hvor i landet de bor, eller hvilket fag de beskæftiger sig med.

Når projektet hedder Fællesskabsløsninger, så skyldes det netop, at vi fremover er en fælles organisation, og opgaverne vil hver gang blive løst af dem, der har mest forstand på det pågældende område.

Hvad betyder det for dig som medlem?

Som medlem håber vi, at du vil opleve den nye organisation som mere smidig og professionel.

I din dagligdag vil du måske ikke opleve den store forskel, men hvis du på et tidspunkt står med problemer, håber vi, at du vil opleve positiv forskel.

Hvis du har brug for at tale med en fra forbundet, skal du fra 1. oktober ringe på vores fælles telefonnummer 3818 7272.

Herfra vil du blive stillet om til den medarbejder, der bedst kan hjælpe – uanset om vedkommende sidder i Esbjerg, Aalborg, Rønne eller København.

På side 24 og 25 kan du læse mere om omstruktureringerne i a-kassen. Og så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til den nye struktur.

Velkommen til din fagforening.

Update i oktober

Julemarcipanen er ikke i fare

E​ fter en brand i en sukkersilo lå marcipanproduktionen på Odense Marcipan stille. Men julekonfekten er ikke i fare, beroliger tillidsrepræsentanten.

Overvældende ja til ny overenskomst

49 ja, 1 nej og 1 blank. Medarbejderne på Danish Meat Company i Vrå har stemt deres nye overenskomst hjem.

Holstebro Mejeri har succes med jobrotation

Samtidig med at mejeriets fastansatte opkvalificeres, hjælpes ledige med at få arbejde.

Job ligger i kommunale skuffer

Kommunerne er igen blevet langsommere til at behandle landmændenes ansøgninger om miljøgodkendelser. Det koster arbejdspladser.

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

5

Tilmeld dig nyhedsbrev Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev

Kort nyt

BAGERE OG SLAGTERE

Konflikter på jobbet

Bagere og slagtere er – efter kokke og tjenere – de faggrupper, der har flest konflikter og skænderier på jobbet.

POLITIK

”Arbejdspladser har førsteprioritet” Henrik Sass Larsen og Karen Hækkerup (S) vil booste dansk landbrug og er i fuld gang med at undersøge, hvordan det gælds­plagede landbrug kan hjælpes til at skabe flere arbejdspladser.

Mød Fødevareforbundet NNF på Facebook

På Facebook er der debat mellem medlemmer.

Du kan være med på facebook.com/nnfdk

SOCIAL DUMPING

Initiativer utilstrækkelige

BAGER

Regeringens august-initiativer mod social dumping er ikke nok, mener Fødevareforbundet NNF.

Kelsen solgt til amerikanske Campbell’s Medarbejderne i Danmark håber på endnu mere vækst under vingerne på en af verdens fødevaresværvægtere i 2014.

│ Af Pia Rosager │Industriens Pension

PENSION

Tjen EN MILLION på ti år Der står en million ekstra på pensionskontoen, hvis du begynder at indbetale som 20-årig, i stedet for når du fylder 30, i Industriens Pension.

Udlært og klar til det første job, så er tanker om livet som pensionist fjerne. Men det kan godt betale sig at tænke lidt på sin pension. Beregninger fra Industriens Pension viser, at de tidlige indbetalinger kan gøre dig til pensionsmillionær.

De tidlige indbetalinger batter mest. Begynder du at indbetale som 20-årig, vil din pensionskonto være på cirka 4 mio. kr., når du skal pensioneres. Begynder du først at indbetale som 30-årig, vil beløbet være cirka 3 mio. kr. Venter du derimod, til du fylder 40 år, kan du kun nå at spare 2 mio. kr. op. Hvis du er over 20 år og ansat under en af industriens overenskomster, har du ret til at blive medlem af Industriens Pension – og dermed begynde opsparingen til pension.

Det betyder, at der hver måned skal overføres, hvad der svarer til 12 % af din løn, til pension. Arbejdsgiveren betaler 2/3, og resten bliver trukket fra din løn.

Se mere på industrienspension.dk

6

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

Er du OK?

Sig din mening og vind præmier

Test din OK-viden, og vind ferierejse på erduok.dk

Tilmeld dig vores webpanel, og bliv hørt på nnf.dk/webpanel

”

│Af Pia Rosager │Foto Colourbox

Vingummi og arbejdspladser flytter til Danmark

– Respekt. Tillidsmændene på Danish Crown laver aftale med ledelsen om at investere løn i at fastholde arbejdspladser i DK. De tager ansvar!

Svenske arbejdspladser bliver danske, når Toms om ca. et år flytter sin produktion af vingummi og skum fra svenske Habo til Avedøre Holme. Det betyder en merproduktion på næsten 4.000 tons i Avedøre til omkring 14.000 tons årligt.

Og der følger nye danske arbejdspladser med, bekræfter Toms’ adm. direktør Jesper Møller uden dog at sætte antal på.

– M a rg re th e V e stag e r på Twit te r

Lønaftale på Danish Crown afvist

│ Af Pia Rosager og Claus Gjedsig │Foto Poul Anker Nielsen

95 procent fyrede slagteri­­arbejdere i gang igen Da Danish Crown lukkede slagterierne i Hadsund og Esbjerg i 2012, stod i alt 632 medarbejdere uden job og med dyb bekymring for fremtiden. De to tidligere tillidsrepræsentanter og jobbankbestyrere, Laurids Rasksen, Hadsund, og Tom Jensen, Esbjerg, har ”sparket døre ind” på nye virksomheder og tænkt i alternative beskæftigelsesmuligheder – ofte i helt andre brancher. Status: 95 procent af de fyrede kolleger er på mindre end ét år kommet videre i ny beskæftigelse, uddannelse eller er gået på efterløn og pension.

42% af danskerne bruger sjældent eller aldrig deres rabatordninger. Og hundredtusindvis af LO-forbundenes medlemmer går glip af mange sparede kroner på alt fra elektronik og beklædning til rejser og forsikringer, fordi de ikke udnytter deres LO Plus-kort.

Tillidsmandskollegiet i Danish Crown fremlagde den 3. september et forslag om at investere 600 mio. kr. af slagterimedarbejdernes løn i produktionen af 3 mio. danske slagtesvin over de næste fire år. Det ville give 1.000 arbejdspladser. Og medarbejderne fik samtidig en garanti mod slagteriluk­ ninger i perioden.

Forslaget blev sendt til afstemning blandt de 6.000 medlemmer på Danish Crowns danske svineslagterier, og den 17. september blev resultatet af afstemningen offentliggjort. 60 procent stemte nej og 40 procent ja.

Læs mere på nnf.dk/nyheder og i lederen side 2.

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

7

Kæmper for: Det, der tricker mig ved mit job, er, at jeg flere gange om ugen møder medlemmer, der er blevet uretfærdigt behandlet. Det konstante pres fra arbejdsgiverne betyder, at medlemmerne stadig har brug for en stærk fagforening.

Resultat: Jeg har to gange måttet skrive papirer til Lønmodtagernes Garantifond for de samme medlemmer, fordi Danish Meat Company i Vrå har måttet lukke. Nu kører slagteriet igen, og jeg er imponeret over, at vi har medlemmer, der er så loyale, at de fortsat tror på slagteriet. Deres loyalitet og optimisme smitter, og jeg tror på, at tredje gang er lykkens gang for slagteriet i Vrå.

Det er utroligt, at der stadig i 2013 er så mange medlemmer, der bliver udsat for uretfærdigheder – både af deres arbejdsgivere og af det offentlige system.

Svend Erik Andersen

Næstformand i Fødevareforbundet NNF Nordjylland

Kæmper for: Jeg kan se en masse muligheder for hele butiksområdet. Det kræver, at vi tør tænke tingene anderledes, end vi plejer, men gør vi det, så tror jeg virkelig, at vi kan udvikle hele området.

Resultat: Vi har en særlig udfordring i forhold til vores medlemmer på butiksområdet. De har oftest ikke nogen tillidsrepræsentant og går alene med deres problemer. Til gengæld har vi mulighed for at agere tillidsrepræsentant for dem, når vi er i kontakt med dem, og den vej igennem en unik mulighed for at hjælpe dem, hvis de har udfordringer af forskellig art. Det er utrolig dejligt at kunne gøre en forskel for medlemmerne.

Vi skal holde fast i vores medlemmers faglighed – det er den eneste måde, vi kan udvikle butiksområdet på.

Frank Knudsen Næstformand, Lillebælt-Fyn

Frontkæmperne

Hør Pia Antonsen fortælle mere om sit arbejde på nnf.dk/substans/front/pia

Her kan du møde nogle af de mennesker, der kæmper for dig. De har alle sammen noget på hjerte. Nogle af dem kan det der med lobbyarbejdet, nogle kan stille sig frem i pressen, men de fleste har bare en sejhed og holder fast i, at uretfærdighed skal afskaffes. Mød dem her, kontakt dem på nnf.dk/front

Kæmper for: Det er alles ansvar, at man trives, men som arbejdsmiljørepræsentant har man et særligt ansvar for, at både ledelsen og kollegaer gør en indsats for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Resultater: Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter arbejder tæt sammen. Det gælder fx i forhold til at få medarbejdere til at anmelde erhvervssygdomme, men også i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Står de tillidsvalgte sammen, er det også meget nemmere at få kollegaerne til at engagere sig. Sammen er vi stærke!

8

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

Vi bærer et stort ansvar, ikke mindst i forhold til de kollegaer, der på den ene eller anden måde bliver syge af deres job. Det er her, vi skal ind at hjælpe.

Helle Thyge Nielsen

Arbejdsmiljørepræsentant, Danish Crown, Rønne

Læs om arbejdsnedlæggelsen på Tulip i Aalborg på nnf.dk/tema

Kæmper for: Arbejdsgiverne vil have os ned i løn, så jeg bruger meget tid på at indgå lokalaftaler, der sikrer mine kolleger en ordentlig aflønning, i forhold til den løn de tidligere har fået.

Resultat: Efter to dages arbejdsnedlæggelse i slutningen af juni lykkedes det os at få en dialog med ledelsen, og vi har efterfølgende indgået en lokalaftale om aflønning, som mine kolleger kan leve med. Men det er altid hårdt, når folk bliver presset til at gå ned i løn.

Tom Jensen

Faglig sagsbehandler, Slagterindustri (tidligere tillidsmand på det lukkede DC i Esbjerg)

Tillidsrepræsentanterne er under et stort pres, fordi mange virksomheder stadig er presset af krisen. Det er vigtigt, at tillidsrepræsentanterne får støtte til i samarbejde med virksomhederne at finde gode, holdbare løsninger.

Pia Anthonsen

Uddannelseskonsulent, Forbundshuset

Tillidsrepræsentant, Tulip i Aalborg

Kæmper for: Min vigtigste opgave er at understøtte tillidsrepræsentanterne i deres daglige arbejde ude på virksomhederne. Deres opgave er ikke blevet lettere de senere år – tværtimod.

Resultater: Da slagteriet i Esbjerg lukkede, stod jeg med 514 fyrede kolleger. 11 måneder efter var 95 procent kommet videre i systemet. Det var en kæmpestor opgave, og jeg er glad for, at det lykkedes at hjælpe så mange kollegaer, så de i dag igen har fået deres arbejdsliv og hverdag til at hænge sammen. Succesen skyldtes et tæt samarbejde mellem slagteriet, Fødevareforbundet NNF Sydjylland, jobcenteret og AOF – og det kan man lære meget af.

Kæmper for: Det primære for mig er at få erhvervsuddannelserne i højsædet, så de kan få den anerkendelse, de fortjener.

Resultater: Jeg skal være med til at sikre, at vores uddannelser altid lever op til de krav, det omkringliggende samfund stiller. Vores uddannelsessystem skal være fleksibelt, så alle medlemmer – uanset faglig baggrund og alder – hele tiden har mulighed for at dygtiggøre sig. Vores tilbud af uddannelser og kurser skal være sådan skruet sammen, at vores medlemmer får de bedste kort på hånden.

Kæmper for: En af mine vigtigste opgaver er at være med til at sikre, at vores medlemmer får en anstændig behandling i det kommunale system, når de af den ene eller anden grund er endt i det system. Det har de krav på!

Resultater: Jeg havde en sag, hvor virksomhedens forsikringsselskab ikke ville anderkende, at virksomheden var ansvarlig for en arbejdsulykke. Derfor gik jeg sammen med medlemmet, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten i gang med et detektivarbejde, og det lykkedes os at finde nye dokumenter. Alligevel fik vi igen et afslag, og sagen endte i retten. Her fik vi medhold i alle forhold!

Kim Hare

En god håndværksuddannelse er nøglen til et godt arbejdsliv med god løn og gode arbejdsforhold.

Derfor skal langt flere få øjnene op for de faglige uddannelser.

Palle Stig Lind Ulriksen (tidligere næstformand, Fødevareforbundet NNF Østjylland)

Det var en dejlig fornemmelse at få rettens ord for, at vi havde ret. Det gode resultat skyldes kun et godt samarbejde imellem skadelidte, tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten, afdelingen og vores advokat. s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

9

Tema: Lokalaftaler A f E m ilia Ma ria va n G il se / foto Run e E v e nse n

10

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

stAtistik /

37

6 siders tema om lokalaftaler

procent af medlemmerne af Fødevareforbundet NNF har oplevet lønnedgang i forbindelse med nye lokalaftaler. * * Ifølge en undersøgelse foretaget for Fødevareforbundet NNF af Analyse Danmark i perioden 8.-17. juli 2013.

Hvad er en lokalaftale?

Lokalaftaler er aftaler, der bliver indgået ude på arbejdspladserne og supplerer overenskomsten på området. Lokalaftalerne bliver indgået mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten.

De lokale aftaler er mere specifikke end overenskomsterne, omkring de vilkår der gælder lige netop på din arbejdsplads.

De indeholder ligesom overenskomsterne aftaler om løn, arbejdstid og efteruddannelse, men også ofte de muligheder, seniorer har for særlige tilbagetrækningsordninger, og de specielle vilkår, der måtte være på andre områder.

Hvis der er en lokalaftale på din virksomhed, kan du få den udleveret af din tillidsrepræsentant eller din chef.

Lokalaftaler som kamplads I de senere år er det flere gange kommet til store konflikter på virksomhederne, når lokalaftaler skal genforhandles. Det er nemlig ikke lige­gyldigt hverken for med­ arbejderne eller arbejdsgiverne, hvad der står i lokalaftalerne. ens overenskomsterne mellem Fødevareforbundet NNF og arbejdsgiverorganisationerne fastlægger de overordnede rammer, er der på mange virksomheder indgået lokalaftaler, der mere specifikt beskriver løn og arbejdstid på virksomheden. Lokalaftalerne gør det muligt at tilrettelægge hverdagen, så både medarbejdere og arbejdsgivere får tilgodeset deres behov.

Men det er ikke altid, at det går glat igennem, når lokalaftalerne skal forhandles på plads. Og mens medarbejderne tidligere oplevede lønstigninger, hver gang lokalaftalerne skulle genforhandles, er oplevelsen i dag ofte det modsatte; nye lokalaftaler betyder færre kroner i lønningsposen. Vi sætter i dette nummer af Substans fokus på lokalaftalerne. For hvad kan lokalaftalerne egentlig bruges til, og hvem ”vinder” på nye lokalaftaler?

Vi har besøgt Kohbergs virksomhed i Bolderslev. Her har medarbejderne brugt de seneste fem måneder på at forhandle nye lokalaftaler på plads, og det har kostet blod, sved og tårer for tillidsrepræsentanterne – og mindre i løn for en gruppe medarbejdere. ■

M

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

11

Tema: Lokalaftaler

Enighed om behov for lokalaftale

Enighed om behovet for lokalaftale – uenighed om, hvad der skal stå i den Medarbejderne på Kohberg fik i maj en ny lokalaftale. Men vejen til en ny lokalaftale var belagt med store udfordringer – og de er ikke nødvendigvis løst å Kohbergs fabrik i Bolderslev køres der hver uge tonsvis af nybagt brød ud til kunderne. Syv dage om ugen og 24 timer i døgnet sørger de 175 medarbejdere på overenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og DI for, at danskerne kan sætte tænderne i boller fra Kohberg, Hercules-rugbrød eller nogle af fabrikkens andre kendte mærker.

Da lukkeloven blev liberaliseret i 2012, betød det ændrede produktionsvilkår på en række af de virksomheder, der leverer friske fødevarer til de danske butikker – heriblandt Kohberg. Der skal leveres friske brød alle ugens syv dage, og virk-

P

2 sider med tallene bag.

Side 14-15

12

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

somheden ville derfor gerne have ændret lokalaftalen, så den tog hensyn til kundernes krav: – Det forstår jeg godt, og vi var med på at få tilpasset den hidtidige lokalaftale, forklarer tillidsrepræsentant Bent Johansen.

Der gik dog ikke mange forhandlingsmøder, før det stod klart, at ledelsens krav langt oversteg, hvad medarbejderne ville gå med til.

Hvem skal betale for gildet?

Virksomheden ønskede en lokalaftale, der gjorde op med dyre tillæg for arbejde på tidspunkter, der falder uden for den almindelige arbejdstid: – Når

Medarbejderne føler stadig, at de er blevet presset for hårdt, og tilliden til ledelsen har derfor lidt et alvorligt knæk.

man investerer i et dyrt produktionsapparat, er det naturligt, at man ønsker at kunne udnytte det så effektivt som muligt. Vi havde tidligere betalt vores medarbejdere godt for at arbejde på ubekvemme tider, men det kan vi ikke blive ved med, når produktionen skal være lige så effektiv søndag aften som onsdag eftermiddag, forklarer divisionsdirektør i Kohberg Claus Loft.

Medarbejderne var til gengæld ikke villige til en drastisk lønnedgang, når de fortsat skal udføre det samme arbejde, som de hele tiden har gjort.

Ledelsens ønske om at reducere omkostningerne for produktionen på ydertidspunkterne betød, at de medarbejdere, der primært arbejder aften/nat og weekend, skulle acceptere en markant lønnedgang, mens andre medarbejdergrupper fastholdt deres hidtidige løn: – Vi ønskede at få nogle nye lokalaftaler, der i højere grad ”fordelte” lønnedgangen mere ligeligt mellem de forskellige medarbejdergrupper, forklarer Bent Johansen.

Hvorfor en lokalaftale?

På Kohberg arbejder medarbejderne på Fødevareforbundet NNFs overenskomst med DI for det fødevareindustrielle område. Ifølge overenskomsten kan arbejdet tilrettelægges på to måder: Holddrift eller forskudt tid. For begge måder gælder det, at arbejdsugen dækker ugens fem første dage.

Holddrift kræver, dels at virksomheden kan planlægge produktionen i detaljer langt ud i frem­tiden, da sidsteøjebliksændringer i vagtplanen koster dyr, dels at medarbejderne accepterer at arbejde i faste rul.

Medarbejderne på Kohberg arbejder efter reglerne for forskudt tid. Da virksomheden producerer brød alle ugens syv dage, har man brug for en lokalaftale, der giver mulighed for arbejde i weekenden.

”

Vi var enige med ledelsen i, at der skulle findes en løsning.

– B e nt Jo h ans e n

Et kompromis uden vindere

Efter flere måneders tovtrækkerier endte tillidsrepræsentanterne med at skrive under på en række nye lokalaftaler, der fortsat betyder en uforholdsmæssig større lønnedgang for medarbejdere på skæve tider end for de resterende medarbejdere: – Vi var enige med ledelsen i, at der skulle findes en løsning. Og vores kolleger har efterhånden affundet sig med den nye aflønning. Men det har været et hårdt forløb, mener Bent Johansen.

Han tør derfor heller ikke garantere, at underskrifterne på lokalaftalerne betyder, at alle problemer er ryddet af vejen. For medarbejderne føler stadig, at de er blevet presset for hårdt, og tilliden til ledelsen har derfor lidt et alvorligt knæk. ■ Læs mere om lokalaftalen på

Kohberg i Bolderslev på nnf.dk

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

13

Tema: Lokalaftaler

Tallene taler for sig selv!

14

Hør Tage Arentoft fortælle om muligheder og udfordringer ved lokalaftaler på nnf.dk/substans/lokalaftale

Næstformanden: Arbejdsgiveren:

Lokalaftaler giver den nødvendige fleksibilitet Divisionsdirektør i Kohberg Claus Loft er glad for, at det trods vanskeligheder lykkedes at blive enige om en ny lokalaftale på bageriet i Bolderslev: – Vi har et godt system i Danmark med overenskomster, der beskriver de overordnede rettigheder og pligter for både arbejdsgivere og lønmodtagere. Men vi har brug for nogle mere specifikke aftaler, der beskriver, hvordan arbejdsdagen konkret skal forløbe ude på de Claus Loft Divisionsdirektør enkelte virksomheder. i Kohberg – Vi har i en årrække haft nogle lokalaftaler, der efter vores mening har givet medarbejderne en solid ekstrabetaling for at arbejde på ”ubekvemme” arbejdstider. Vi har reelt givet tillæg oven på de tillæg, der kompenserer for den ubekvemme arbejdstid.

Når de aftaler så bliver opsagt, oplever medarbejderne det som store forringelser.

Men som vi ser det, er alternativet ikke at fastholde en for høj aflønning, men derimod at køre efter overenskomsten uden lokalaftaler – og det vil koste medarbejderne endnu flere penge. ■

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

Øget produktion frem for lønnedgang Næstformand i Fødevareforbundet NNF Tage Arentoft opfordrer arbejdsgiverne til at turde tænke fremadrettet i stedet for at holde fast i lønnedgang som vejen til fremgang: – Brødvirksomheder som Kohberg har produceret brød 24 timer i døgnet syv dage om ugen i årevis. Kravet om konstant produktion er måske blevet skærTage Arentoft Næstformand i Føde- pet efter liberaliseringen vareforbundet NNF af lukkeloven, men det er ikke et nyt fænomen.

Derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor Kohberg ikke tager udfordringen op og finder andre måder at sikre produktionen på. En øget produktivitet giver langt bedre resultater end at tage pengene op af medarbejdernes lommer.

– Vi skal tænke i andre løsninger end bare at sænke den enkelte medarbejders løn. Og det handler om både at kigge på de generelle produktionsomkostninger og at se, hvor man får mest besparelse for pengene. Men også om at engagere og opkvalificere medarbejderne, så de medvirker til en øget produktivitet.

Og det gør man altså ikke ved at sætte sine medarbejdere ned i løn, fastslår Tage Arentoft. ■

”

1%

Frem for kun at se på lønninger burde virksomhederne se på innovation, værditilvækst og kompetenceløft. Det er det, der sikrer produktiviteten i fødevareindustrien.

af medlemmerne er villig til at gå 20 % ned i løn for at redde deres kollegers job.*

– tag e arentoft

37%

af Fødevareforbundet NNFs medlemmer er gået ned i løn i forbindelse med nye lokalaftaler.

71%

af medlemmerne er slet ikke villige til at gå ned i løn for at redde deres kolleger fra at blive afskediget.*

3

58 procent af medlemmerne er uenige eller helt uenige i udsagnet ”Det danske lønniveau er med til at presse danske virksomheder i fødevarebranchen til at flytte pro­ duktionen til udlandet”.

19 % er enige eller helt enige i udsagnet.*

74

procent

af medlemmerne er slet ikke villige til at gå ned i løn for at undgå en fyring.*

* Ifølge en undersøgelse foretaget for Fødevareforbundet NNF af Analyse Danmark i perioden 8.-17. juli 2013

88 procent

af de adspurgte mener ikke, at det er i orden, at løn­ modtagere indgår aftaler om lønnedgang for at redde arbejdspladser i Danmark.**

procent af de adspurgte er villige til at gå 20 % ned i løn for at undgå en fyreseddel.**

25 procent

”

... vi har brug for nogle mere specifikke aftaler, der beskriver, hvordan arbejdsdagen konkret skal forløbe ude på de enkelte virksomheder.

–Claus Lof t

af de adspurgte er slet ikke villige til at gå ned i løn for at undgå en fyring.**

** Ifølge en undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 af Analyse Danmark i perioden 24.-27. november 2012.

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

15

Dom kan få afgørende betydning for faldskader

Advokat Martin Haug, specialist i blandt andet arbejdsskadesager, har ført Leif Thomsens principielle sag ved landsretten for Fødevareforbundet NNF. – Landsrettens dom kan få afgørende betydning for mange faldskader på slagterier såvel som mejerier og andre produktionssteder, hvor der ofte er glat – ligesom dommen kan bruges i det forebyggende arbejde.

Det ku’ ske for dig

Nu kan glat gulv gi’ erstatning!

Leif B. Thomsen endte på førtidspension med rygskade, lammelser, ødelagte nervebaner og natlige kramper efter fald på Danish Crowns fedtede slagterigulv. Nu har han og alle andre landsrettens dom for, at arbejdsgiverne har et skærpet ansvar for rengøring af glatte gulve. ludselig rammer foden noget glat – kødsaft eller blodrester. Leif B. Thomsen falder forover midt i arbejdet med at skubbe tunge ”juletræer” med kamme hen til elevatoren i et kølerum hos Danish Crown i Sæby.

Det gør ondt. Men Leif kommer på benene og beroliger sig selv med, at det nok bare er slaget. Kollegerne insisterer på, at han går på kontoret og fortæller om skaden.

– Og gudskelov gjorde jeg det. Det blev afgørende, fortæller Leif.

Dagen efter møder han på arbejde.

Men det står hurtigt klart, at han hverken kan gå eller stå og må hjem igen. Ved 4-5-tiden om natten går det helt galt. Smerterne er uudholdelige.

Og da Leif kommer ud på badeværelset og ser sig i spejlet, får han et chok.

– Jeg ligner et spøgelse. Jeg er helt hvid i hovedet. Pludselig falder jeg om på gulvet og ligger og skriger. Jeg kan overhovedet ikke bevæge mig.

P

16

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

Det viser sig, at en diskus i ryggen er ”poppet ud” og nu er sprunget.

Leif indlægges på hospitalet. I løbet af de 14 dage han er indlagt og genoptrænes, får han lidt af førligheden tilbage, men der går 7-8 måneder, inden han igen kan støtte på den ene fod. Reflekserne i venstre ben er aldrig kommet tilbage, foden sover 24 timer i døgnet, og lammelserne i tæerne er der også stadig. Nervebanerne er i stykker, han har svært ved at løfte ting, og Leif plages af kramper 15-20 gange hver nat.

Invalideret men ingen erstatning fra DC

Efter ca. 2 år får Leif tilkendt førtidspension.

– Kommunens afklaringsforløb og arbejdsprøvninger kom frem til, at jeg kan så lidt, at jeg ikke vil kunne blive ansat noget sted, fortæller Leif.

Danish Crown anerkender, at der er sket en arbejdsulykke. Men koncernen vil ikke anerkende, at den har et

ansvar for ulykken. Derfor beslutter Fødevareforbundet NNF at trække Danish Crown i retten.

Både by- og landsret slår fast, at Danish Crown er ansvarlig. Leif har ret til erstatning for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.

Retten slår nemlig fast, at det indebærer en nærliggende risiko for at falde, når ansatte skal skubbe tunge juletræer på et glat gulv. Og at det stiller særlige krav til forsvarlige rengøringsprocedurer, som løbende sikrer, at omfanget af glatte forhold begrænses – og at procedurerne følges.

Krav om løbende rengøring

Retten har lagt vægt på, at der kun blev gjort rent én gang om dagen i forbindelse med skiftet mellem dagog aftenhold og ikke skete løbende rengøring. Danish Crown hævdede omvendt, at det af praktiske og veterinærmæssige årsager ikke var muligt med løbende rengøring.

– Dommen vil efter min mening få afgørende betydning for rigtig mange faldskader fremover. Både på slagterier, mejerier og andre produktionssteder, hvor der ofte er glat – ligesom dommen kan bruges i det forebyggende arbejde, siger advokat Martin Haug, der har ført sagen for Leif.

– Slagterierne har traditionelt haft den holdning, at glatte gulve er et vilkår, ansatte må leve med, fordi løbende rengøring ikke kan lade sig gøre. Dét har landsretten nu gjort op med.

– Samtidig har retten slået fast, at Danish Crown ikke kan fralægge sig ansvar ved at få et eksternt certificeret firma til at håndtere arbejdsmiljø

”

Dommen vil efter min vurdering få betydning for rigtig mange fald­ skader fremover.

M a rti n H aug · a dvokat

Fødevareforbundet NNF kæmper for dig Vi har en række højt specialiserede jurister og sagsbehandlere, der kan hjælpe dig, hvis du kommer i klemme i systemet eller synes, at det er svært at finde ud af reglerne.

Se filmen, hvor Leif fortæller sin historie på nnf.dk/substans/leif

Ring 3818 7272, så finder vi ud af, hvordan vi kan hjælpe dig.

Guide og besigtige arbejdspladsen nogle gange om året.

– Det svarer jo til, hvis almindelige mennesker indgår en aftale med naboen om at holde fortovet fri for sne og peger på naboen, når postbuddet er faldet og har brækket benet. Den går ikke, siger Martin Haug.

Leif B. Thomsen er lettet over dommen og håber, at den danner

præcedens for andre, der falder på arbejdet fremover.

– Selvfølgelig betyder erstatningen noget økonomisk, når man er endt på førtidspension. Men det allervigtigste for mig er rettens ord for, at arbejdsgivere har pligt til at sikre deres ansatte mod skader, siger Leif B. Thomsen. ■

Advokat Martin Haug og Fødevareforbundet NNFs arbejdsmiljøkonsulent Tommy Jensen fremhæver her 4 forebyggende råd og 5 gode råd, når skaden er sket.

4 gode forebyggende råd: 1. Sørg for at have skridhæmmende fodtøj på.

2. Sørg for at få fodtøjet løbende skiftet.

3. Få din arbejdsleder til at sikre, at der er nedskrevne rengøringsprocedurer (og at det fremgår klart, hvornår, hvorledes og hvem der gør rent).

4. Få din arbejdsmiljørepræsentant til at medtage problemer med rengøring/ glatte forhold på sikkerhedsmøderne og i APV’en.

5 gode råd, når skaden er sket: 1. Få taget billeder af skadestedet (om muligt).

2. Gå til din arbejdsmiljørepræsentant med det samme.

3. Sikr dig, at arbejdsleder og arbejds­ miljørepræsentant har besigtiget stedet – det skal de ifølge loven.

4. Du skal selv godkende beskrivelsen af ulykken i anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen.

5. Få din arbejdsmiljørepræsentant til at tage sagen op i sikkerhedsorgani­ sationen for at forebygge, at det kan ske igen.

– Det er stort at få medhold og to streger under, at arbejdsgivere har pligt til at sikre deres ansatte mod skader, siger Leif B. Thomsen.

s u bsta ns 3 / 2 0 1 3

17

De har skabt et kollegialt sammenhold omkring det at levere kvalitet hos Fertin Pharma.

Det tyggegummi, der er kasseret undervejs i produktionen, tjekkes efter – var det virkelig nødvendigt at smide det ud?

Gennem grundige test gøres produktionen bedre.

De står sammen om kvalitet

Tårnhøj sikkerhed omkring produktet og medarbejdere, der står sammen om at levere kvalitet – det er nøglen til Fertin Pharmas succes. Det sidste år har virksomheden, der producerer nikotintyggegummi, næsten fordoblet medarbejderstaben.

Af Morten To rbjø rn Andersen / Foto Rune Ev e nse n

Se flere billeder fra Fertin Pharma på nnf.dk/substans/fertin

Alt, hvad der sendes af sted fra Vejle, er tjekket grundigt igennem. Kvalitet og sikkerhed omkring produktet er det, der sikrer job i Danmark.

18

s u bsta ns 3 / 2 0 1 3

To milliarder. Så mange stykker nikotintyggegummi ryger af sted fra Vejle hvert år. Fertin Pharma producerer cirka halvdelen af verdens nikotin­tyggegummi.

Pakke efter pakke kører over båndet. Der er dyb koncentration, når tyggegummiet tjekkes efter.

— Folk er stolte af deres arbejde og kerer sig om kvaliteten, siger Ole Nielsen, tillidsrepræsentant på Fertin Pharma.

er er langt fra Halfdan Rasmussens hyggelige børnesang om tyggegummikongen i sit tyggegummislot til Fertin Pharma i Vejle. Produktionen af de to milliarder stykker nikotintyggegummi, der ryger af sted fra Vejle hvert år, er både strømlinet og effektiv.

Eksperter og politikere har gang på gang dømt produktion og industri i Danmark ude. Fertin Pharma er det levende bevis på, at det er tågesnak.

– Vi har skabt et kollegialt sammenhold omkring det at lave kvalitet. Vi leverer varen her i Danmark, fortæller Ole Nielsen, der er en af tre tillidsrepræsentanter for medlemmerne af Fødevareforbundet NNF hos Fertin Pharma.

D

Effektive, fleksible og selvstændige medarbejdere leverer varen i Vejle.

Den tårnhøje sikkerhed omkring produktet er også en del af forklaringen på Fertin Pharmas succes.

– Vi dokumenterer alt, hvad vi gør, meget nøje, fortæller Marianne Ørnsholt, der er tillidsrepræsentant på pakkeriet.

Det sidste år er der kommet 175 nye kollegaer til i produktionen hos Fertin Pharma – hovedparten af dem inden for Fødevareforbundet NNFs område.

– Vi har taget mange arbejdsløse kollegaer ind gennem Fødevareforbundet NNFs a-kasse, siger Ole Nielsen.

Den form for kollegialt sammenhold finder de helt naturlig på tyggegummifabrikken i Vejle. ■

Tillidsrepræsentant Marianne Ørnsholt er en af de fire kollegaer fra dagholdet, der skiftes til at køre truck en uge ad gangen.

Der er mange jobfunktioner, der roterer. På den måde slides kollegaerne ikke ned.

s u bsta ns 3 / 2 0 1 3

19

Lagkageeventyr på mavefornemmelser Lagkagehusets Ole og Sten har banket et over 1.000 mand stort bagerieventyr op på gamle håndværks­traditioner og millioner fra en norsk kapitalfond. Lukrative tilbud fra hele verden strømmer ugentligt ind, og drømmen om verdens store metropoler bliver realiseret, så snart mavefornemmelsen er helt rigtig.

A f Pi a Rosager / Foto Ru ne Ev ensen

anskerne er vilde med Lagkagehusets håndværksmæssigt skyhøje bagervisioner. Og udlandet har også for længst fået øje på de to bagere Ole Kristoffersen og Sten Skallebæk, der fusionerede i 2008. I dag har de en årlig omsætning på over 400 mio. kr. og over 1.000 ansatte

D

fordelt på 29 bagerier – heraf 4 drivein-bagerier.

Bagerbranchens to helte løfter lidt af sløret for baggrunden for deres succes og ambitionerne for fremtiden: – Du skal ikke slås med discount.

Det er den fejl, mange begår. Hvis du først går ned ad den vej, så er du næsten en stensikker taber! For de

har nogle voldsomme muskler, siger Sten Skallebæk.

– Vi har den hurtige omstilling og korte vej til kunden. Og hvis vi er innovative nok og leverer spændende og friske produkter, har vi muligheder, de ikke kan komme ind på. Vi er stærke på de produkter, de ikke kan styre på maskinerne.

Entusiastiske medarbejdere i det nyåbnede drive-in-Lagkagehus i Viborg.

20

s u bsta ns 3 / 2 0 1 3

– Vi har bibeholdt håndværket og bruger surdej og fordej, helt som man gjorde tilbage i tiden. Og vi tilpasser os efter, hvor i landet vi er. Sortimentet er ikke det samme i for eksempel Viborg som i København eller Aabenraa. Der er ca. 50-60 %, der går igen. Resten er med sæson- og lokalt islæt.

De to har aldrig haft en egentlig strategi.

– Egentlig lægger vi vejen foran os, som vi går på den. I 20 år har vi set folk skabe noget, ekspandere og så tage livet af det.

Så vi spurgte os selv: Hvordan sikrer vi, at alt det her ikke dør med os, hvis vi mister gnisten? Så vi begyndte at trække nye ejerskaber ind – nøje udvalgte bagermestre, hvis forretning vi opkøbte, og medarbejdere – folk med idéer.

Det blev starten til ekspansionen.

Ole og Sten sidder i dag på ca. 96 % af aktierne sammen med den norske kapitalfond FSN Capital.

At tage skridtet videre og lade en kapitalfond danse med i ekspansionen har været en positiv oplevelse – ikke en skrækhistorie som eksemplet TDC. Men det var heller ikke den første den bedste kapitalfond, der blev budt indenfor.

– De danske fondes fællesnævner var simpelthen for lousy. Det virker som en flok gamle nærige revisorer uden ambitioner.

Helt og aldeles forfærdeligt. Det var røv og gulvspand fra mange af dem, vi så, siger Ole. Men så kom den norske kapitalfond FSN Capital, ledet af gourmetdreng Thomas Bo Andersen med stærkt fødevarefokus, og bød ind med et hemmeligt millionbeløb.

– De har et helt andet format. De har aldrig været inde at pille ved hverken råvarer, kvalitet eller fremgangmåde.

Og de er helt på det rene med, at vi er en ledergruppe med egne holdninger.

De to har stadig deres første skænderi til gode, og fremtidsdrømmen er de også enige om: – At åbne endnu flere butikker i Danmark – og indtage store metropoler rundt­om i verden. Det kunne være London, New York, Moskva eller Tokyo, hvor de frie markedskræfter buldrer og brager, og du virkelig får lov at prøve kræfter med, at alt er i spil. Det er sådan nogle steder, vi er ude at kigge på. ■

”

De danske fondes fælles­ nævner var simpelthen for lousy.

– O le Kristo ffe rse n

Se filmen, hvor Ole og Steen gir’ gode råd til alle med en iværksætter i maven på nnf.dk/substans/lagkagehuset

– Vi har hele tiden sagt: ”Vi vil ikke lave noget, hvor vi kan blive ramt på, at industrien eller kolleger kan hive det samme produkt ind og sælge det billigere”.

Brødet håndæltes naturligvis, og der bruges surdej som i gamle dage.

s u bsta ns 3 / 2 0 1 3

21

Kvalitetsgrisene til Japan er nøje udvalgt efter kvalitet og fedt­ procent – og næsten identiske ”kloner”.

Nåleøjet til Japan Hvordan producerer man svinekød, der er godt nok til japanerne? Det ved medarbejderne hos Danish Crown i Horsens som nogle af de få i verden.

De behersker udvælgelse, millimeterudmåling og ”støvsugning” af kødet med kirurgisk præcision. Men så kan kødet også sælges til langt over dobbelt pris.

Af Pia Rosager / Foto Rune Ev ensen

Kyndige og kritiske japanske og danske hænder efterkontrollerer, om der er det mindste ”fedtfnuller”, ben-, brusk- eller blodrester tilbage på kødet.

22

s u bsta ns 3 / 2 0 1 3

Ribben trækkes ud, og der skæres minu­ tiøst efter med så­ kaldt ”Tyskerkniv”.

Dernæst støvsuges hvert kødstykke med en særlig støvsuger.

Kødet skæres efter skabelon, som skræddere skærer efter mønster, og kontrolleres der­efter ned til millimeter.

Størrelse og vægt skal være helt ensartet.

et er kun ganske få grise forundt at ende på en japansk middagstallerken.

Grisen skal ikke bare være opvokset i et land, der som Danmark lever op til de højeste krav til fødevaresikkerhed. Den skal også udskæres efter skabelon og renses minutiøst. Og inden svinekammene og brystflæsket, som japanerne foretrækker, kan få det eftertragtede Japan-stempel, skal de forbi falkeblikke og kritisk undersøgende

D

Sådan ser den færdige ”japanske flæskesteg” ud – mere som en stor mørbrad.

Helt strippet for svær og fedt.

hænder hos hele fire ”final-tjekkere” og til den ultimative eksamen hos den særligt udsendte japanske kontrollør, Keita Kawaguchi, og hans danske kollega, Vagn Pedersen.

Består det enkelte kødstykke ikke en test på 18 høje kvalitetsstandarder, som vi slet ikke kender til i Danmark, kasseres det og når aldrig til Japan.

PH-værdien må eksempelvis aldrig være over 6, der må ikke være de mindste spor af fedt-, brusk-, beneller blodrester, farven skal være per-

g Se film od er e l il b e fler

fra den særlige Danish Japanlinje hos ns på se or H i Crown

/ nnf.dk/substans japan

fekt, der må ikke være kroghuller, og størrelse og form på kødet skal være nøjagtig og ens på alle udskæringer.

Her måles aldrig i centimeter – men i millimeter.

Til gengæld betaler den arbejdskraftintense Japan-produktion sig.

Japanerne er villige til at betale en betydelig merpris for kødet. Og selv om eksporten til Japan kun udgør 7 % af Danish Crowns vægtmæssige produktion, så indbringer den omkring 15 % af den samlede omsætning! ■

Japanske Keita Kawaguchi og Vagn Pedersen tjekker, at hvert stykke lever op til 18 høje kvalitetskrav, inden det godkendes til den japanske forbruger.

Seks måneders udstatio­ nering som japansk kon­ trollør hos DC i Danmark er ofte særdeles karriere­ fremmende i Japan.

s u bsta ns 3 / 2 0 1 3

23

NemID

Fra den 1. januar 2014 overgår vi til, at der kun kan logges på Tast selv med NemID. I dag er det også muligt at logge på med pinkode, men dette ændres, da vi ønsker at tilpasse os det øvrige digitale samfund. Fra den 10. august 2013 er Jobnet også overgået til, at der udelukkende skal logges på med NemID. Hvis du endnu ikke har en NemID, kan du bestille en ved at gå på nemid.dk

A-kasse

Ny struktur i a-kassen For at få en mere effektiv og professionel a-kasse med et højt serviceniveau har vi ændret strukturen i a-kassen fra den 1. oktober 2013. Vi har nedlagt afdelingsgrænserne, så vi nu har en a-kasse, der dækker hele landet. A-kassen består nu af et hovedkontor og tre team, som bl.a. servicerer medlemmerne, holder samtaler og udbetaler dagpenge og efterløn.

A-kassemedarbejderne

Er a-kassens ansigt udadtil.

Dem kan du møde på vores 7 afdelingskontorer, hvor de vil hjælpe og vejlede.

Ringer du til a-kassen på vores nye telefon nr. 3818 7272, sidder a-kassemedarbejderne klar ved telefonen.

Mandag-torsdag kl. 8.15-17.00.

Fredag kl. 8.15-14.00.

Jobvejlederne

Sagsbehandlerne

Er du ledig, kan du som noget nyt booke en samtale eller tilmelde dig en aktivitet på det kontor, du ønsker, uanset hvor i landet du bor. Du skal derfor være opmærksom på, at du får valgt det rigtige kontor, når du booker en personlig samtale eller en aktivitet.

Al post til a-kassen skal sendes til vores nye postadresse:

Står for alle samtalerne i a-kassen. Derudover afholder de aktiviteter, der kan medvirke til, at ledige hurtigere kommer tilbage i job.

Udbetaler dagpenge og efterløn til medlemmerne. De har kontor i Nørresundby, og de behandler alle sager vedr. dagpenge og efterløn.

Fødevareforbundet NNFs A-kasse Hjørringvej 156 Postbox 99 9400 Nørresundby Eller på mail til akassen@nnf.dk

På kortet kan du se, hvor i landet vi tilbyder personlige samtaler.

24

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

Hjørring Rønne Nørresundby

Thisted Hobro

Randers Holstebro Aarhus Frederiksberg

Horsens Esbjerg Fredericia

Aabenraa

Ringsted Odense Stege

Svendborg Nakskov

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

25

– Hvis jeg kan få fingrene i alle de offentlige måltider – på sygehusene, i børnehaverne, i skolerne og på plejehjemmene – så kan jeg sørge for, at døgnets basismåltider er kvalitetsmæssigt og sundhedsmæssigt i orden – også for dem, der er nødt til at vende hver bukket 5-øre.

Karen Angelo Hækkerup Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Født den 12. juni 1974 i Hillerød. Datter af lærer Erik Debois og lærer og psykolog Kirsten Angelo Schmidt. Barneskoene blev trådt i Hillerød og Odense, hvor hun voksede op hos sin mor efter forældrenes skilsmisse.

Karen Hækkerup er gift med Ole Hækkerup og dermed gift ind i Danmarks politiker­ dynasti nummer ét: Hækkerup-familien, der har siddet repræsenteret i Folketinget med få afbrydelser siden 1849.

Parret har børnene Mads (født 2000), Ellen (2002) og Kirstine (2007).

På trods af at Karen Hækkerup først fylder 40 år til næste sommer, har hun næsten 15 års erfaring som politiker. Sideløbende hermed har hun taget universitetsgraden cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Retfærdigheds

ministeren

Den nyslåede fødevareminister Karen Hækkerup (S) er tidligere bager­ jomfru, delikatessemedarbejder og socialminister. Nu skal der skabes fødevarearbejdspladser, luges ud i bøvlet regulering og kontrol. Og så vil hun have fingrene i de offentlige måltider og nøglehulsmærkede fastfoodrestauranter for at sikre alle sunde basismåltider.

Hun var medlem af Borgerrepræsentationen i København i otte år indtil 2004, hvor hun tabte kampen om at blive kandidat til overborgmesterposten til Ritt Bjerregaard.

Siden 2005 har hun siddet i Folketinget og især gjort sig bemærket som forbrugerordfører og retsordfører.

Karen Hækkerup brændte for alvor igennem hos danskerne som en markant og modig minister, da Helle Thorning-Schmidt udnævnte hende til social- og integrationsminister i 2011.

9. august 2013 blev hun udnævnt til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

26

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

A f Pia Rosag e r / Foto Run e E v e ns e n

Portræt

Fødevareminister Karen Hækkerup om ambitioner og en barndom uden penge.

aren Hækkerup er gift ind i det politiske Hækkerup-dynasti og forbindes med et privilegeret liv og bonede gulve. Men sådan har det ikke altid været. Pigen Karen voksede op i et socialt boligbyggeri i Odense hos sin enlige mor, der var eneforsørger, folkeskolelærer og knoklede med at videreuddanne sig til børnepsykolog.

Så ministeren Karen kender på egen krop mange danskeres dilemma med at finde tilstrækkeligt med penge og tid til sunde måltider.

– Det var et hjem med en klog, støttende mor, men også en mor, der ikke havde nogen penge. Så jeg er vokset op med altid at tænke i, hvordan man kan få pengene til at strække – bruge fødevarerne op og nogle gange spise lidt for billigt, for ellers var der ikke penge til for eksempel et nyt fjernsyn, når det gamle var gået i stykker. Du kan tro, jeg kender det!

Måske derfor – og fordi hun kom­mer direkte fra posten som socialminister – er Karen Hækkerup optaget af at sikre sunde kvalitetsfødevarer – også til andre end speltmødrene på Østerbro.

– Hvis jeg kan få fingrene i alle de offentlige måltider – på sygehusene, i børnehaverne, i

K

– Det var et hjem med en klog, støttende mor, men også en mor, der ikke havde nogen penge.

– K a re n H ække rup

skolerne og på plejehjemmene – så kan jeg sørge for, at døgnets basismåltider er kvalitetsmæssigt og sundhedsmæssigt i orden – også for dem, der er nødt til at vende hver bukket 5-øre. Det kan oven i købet lade sig gøre økologisk for den samme økonomi, hvis man laver tingene fra bunden, siger Karen Hækkerup.

Sunde nøglehulsmærkede fastfoodrestauranter til for­ travlede børnefamilier er et andet punkt på ”to do-listen”.

Den unge Karen Hækkerup startede sin erhvervskarriere som opvasker hos DSB, bagerjomfru og delikatessemedarbejder – så hun kommer med en praktisk erfaring fra de brancher, der ofte klager over bureaukratisk, dyr og rigid fødevarekontrol.

– Det slår mig, at meget af den lovgivning, jeg nu skal ad-

ministrere, er årtier gammel.

Den fokuserer på processer i stedet for dét, der kommer ud ad skorstenen, eller produktet.

– Jeg vil have mere retfærdighed. Regulere, hvor det giver mening. Og så skal angsten væk. Myndighederne skal være langt mere vejledende og støttende end kontrollerende. De ordentlige virksomheder skal opleve, at de høster en gevinst på kontrollen og lærer noget frem for at blive hængt ud – ellers skræmmer vi også nye virksomheder og investorerne væk – og det koster arbejdspladser.

Og så har Karen Hækkerup i øvrigt et skarpt blik rettet mod virksomhedernes omkostninger: – Det handler især om kødkontrollen. Det er én af de ting, vi skal have forhandlet på plads om ca. et år. ■

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

27

FRITIDS- BUTIKS- SØ TILTAG INDE- I USA FOR HAVER NNFMEDLEMMER 1

AF STJÅ- DEL MAD- TRÆER LET RET

TANKER

TRÆT- STORE TE RUM

FORGRI- ÅRSNER BLOMST

DECIGRAM

GIVE

3

OPHUG- FINDTIL POLEGER SOMME BUNDS REDE

PERFEKT SERV

VÆRTER

F E R I E H U S U D L E J N I N G E R O R A N G U T A2 N G E R BÅL IRSK GRUPPE

KLIRREDE PÅ UDKIG

O D E N S E

ELENDIGE

R I N G3 E

TONER “D”’-ER

R E E R

5.

BOGSTAV

E

INDBO

T V

PLANTE

AT FINDE N E R I E AFRIKANER E F4 T E R S Ø G E

BIORD

I

REKLAMEGAS

N E O5 N

GAMMEL (FORK.)

G L

BANDEORD

S G U

ANTAGELSE SMERTE

PERFEKT ORMÆDT

I D E E L

T E O R I SLAG GRÆSK TEGN

D R A G

STÆRK KARSE MØRK ITALIENSK ANGREB URTEBITTER DOBBELT

R A S L E D E BUSRUTE FLINKE

N I E R

U R T

FORFØLGELSE INSTR.

H E T Z STUE HOVSA

KIV BAVIAN

UJÆVN ILDSTED

R A I D

R I9 S E

DATALÆRE

I T

BRISTE

U F R E D

VIA SKÆVE

SALEN GL. MÅL

INDSE MODIGE

PAUSE FODERKNOLD

R I S REVNE GLAMMET

REKLAME

O U T

ØF

P R

GNIDER

INDIANER WWW

VÅS MARK

VAUDEVILLE INDTRYK

UDRÅB TENNISSTART

VREDE MONTERE

BRÆGEN LADNING

E R E12

NORD

N

SKABER

BESØD A N N E R13 GENDE C A F E G Æ S T

HOLDER FRED

SLAP DEBET

V E G

E N E S

STATERNE

GEMEN HÆS

O N D

U S A

MAGELØS

T O M SPISE ALF

Vinderne fra blad nr. 2 er: Bent Eskegaard, Signesvej 12, 4200 Slagelse. Ernst Jørgensen, Rugvænget 20, 2750 Ballerup.

Thorkild Grarup, Revlingens Kvarter 11, 7400 Herning.

s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3

M Æ

S A L A T

E N E S T E liaXord

Kodeord blad nr. 2/2014: Affaldsplads Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 1. november 2013.

Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen).

Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

D I T A-NODE KOLD DRIK

Kodeord: Indsendt af: Gade: Postnr. og by: Fødselsdato:

L A

S E R

A V R A TIDSRUM HJORT

AF HØJ STAND

N

N A T IKKE PUKLE

E J

G A L E PRYD TON

S I R

S T E G 11 E

GAMMELT ORD

I N K A

KIGGER BINDEORD

Æ V L

KØDRETTER STANG

S

R E D D E7

N E I

R E N10 L I G UDEN INDHOLD IDET

FRELSE RESPEKT

A E R

ORDET

J U L E B R Y G PROPER MÆLKEYDER

S Ø

SYD HIDSIG

G Å I T U

E R6 A G T E UDE

STEDORD DERPÅ

S I E S T A

E T A G E N8

A D

V A R S L E

PYT BADSTUE

E V N E

B U L E T

PRYGLE

ØLTYPE

TALENT FIK ET FØL

S A L O N

D U P P E

28

MADVARE SØVNIGT

PRØVE

TØRRE BLIDT

FORUDSIGE

I L D

BY PÅ FYN FILTER

Løsning på opgave 2

ABER PÅ BORNEO

ARBEJDSGIVERMODTRÆK REOLERNE.OLIEFYREDE BAGER.ELUR.OST.EJER EG.VEN.EGER.SEKSERE JER.MYNDE.AGERE.MI. DRÆSINE.REFERENDA.B SERVANTE.SFO..DADLE N.LADE.PUPIL..EDDER ENIGE.KOR.NODER.EMU DIG.RAV.ONEGIN.KRUS LEET.KAPRER.JORN.RE ÆR.VOVSE.VELO.IOS.L GED.SATSE.DANBO.AES G.SLEV.TAGE.STJERNE EBBE.IRONI.SE.ASIEN LO.ARTE..PRINTE....

SLØRE.DAISI.NOR....

ELM.NIELS.EGERN....

RETTER.SØDSUPPE....

x m e t s

alg: v s n io g e r g o Kommune

ber m e v o n i t e lg a il v på en kollega t – Bedre eal vi til stemm sk r e b m e v so n io . g Den 19 une- og re ,nder m m o k r e r e D . kere urnerne vælge de poliutiner og fem l a sk i v g o , lg a v ets 98 komm skal styre landæste fire år. Vi har gjort regioner de ndig at stemme på en koldet nemt for n du nemlig møde de syv lega – her ka af Fødevareforbundet NNF, medlemmer . Se, om der er en, der der stiller op kommune eller region. stiller op i din de rs en To rb jø rn An Af Mo rt en

–­ Vi har brug for at komme ungdomsarbejds­ løsheden til livs.

uddannelse giver bedre sundhed.

Peter Kay Mortensen / 65 år

n Fødevareforbundet

NNF Sjælland og Øerne n Formand for LO Hovedsta den n Genopstiller til regionsrådet i Region Hovedstaden som nummer 18 på Socialdemo­ kraternes liste.

– Vi skal investere i arbejdspladser.

Det kræver også, at erhvervslivet har trygge rammevilkår.

– Udvikling og uddannelse, så bliver der plads til os alle.

Lisbeth Andersen / 43 år n Fødevareforbundet

NNF Sjælland og Øerne n Slagteriarbejder på Danish Crown i Ringsted n Brancheformand for slagterne i Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne n Genopstiller til byrådet i Ringsted som nummer fire på Socialdemokraternes liste.

– Mit hjerte banker for d unge menn e der har brugesker, en ekstra hå for fra samfund nd et

Peter Uno An dersen / 52 år eforbundet NNF Nordjylla nd n Tillidsre præsentant på Tican, Thisted n Stiller op til byrå Kommune so det i Thisted m nummer to på Socialdem okraternes lis te. n Fødevar

Mikael Toft / 52 år NNF n Fødevareforbundet d llan Nordjy evareforbundet n A-kasseleder i Fød d NNF Nordjyllan t i Vesthimmern Stiller op til byråde mer land Kommune som num s liste. rne ate tre på Socialdemokr – Hvis man aldrig laver noget l..., så laver man for lidt.

Orla Bjørkmann Pedersen / 58 år n Fødevareforbundet

NNF

Midt Vestjylland n Tillidsrepræsentant

på Skandi­ navian Tobacco Group i Holstebro og medlem af bestyrelsen i Føde­ vareforbundet NNF Midt Vestjylland n Stiller op til byrådet i Struer Kommune som nummer seks på Socialdemokraternes liste.

Henrik Tonnesen / 46 år n Fødevareforbundet

NNF Sjælland og Øerne n Formand for Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne n Stiller op til byrådet i Allerød som nummer syv på Social­ demokraternes liste.

– Jeg er for en fremtid, hvor det allervigtigste er at skabe flere job.

— Alle skal bidrage med det, de kan, samtidig med at vi værner om de ældre, børnene og de socialt udsatte.

Per Andersen

Irene Askengren / 49 år NNF Sjælland n Fødevareforbundet og Øerne evareforbundet n Medarbejder i Fød NNF Sjælland og Øerne ale beskæftigel M n edlem af det lok Holbæk ne sesudvalg på veg af LO d rre og Odshe t i Holbæk n Stiller op til byråde på Kommune som nummer 15 e. list s rne ate Socialdemokr

n Fødevareforbundet

NNF Horsens-Vejle n Virksomhedskonsulent i Netværkslokomotivet n Genopstiller til byrådet i Horsens Kommune som nummer ni på socialdemokraternes liste.

s u bsta b s ta ns n s 3 /2 013

29

besparelser og tilbud MED Dit LO PLUS KORt Få vinterdæK PÅ BiLEN i gOD tiD!

10 % rabat

ÆgtE REjSEgLÆDE med rabat

Kig forbi Euromaster og få en super pris på alle de bedste vinterdæk på markedet.

LO Plus medlemmer får 4 % rabat på ALLE rejser med Falk Lauritsen.

Som LO Plus medlem får du naturligvis 10 % på hele dit køb.

Husk du kan også få dine dæk opbevaret hos Euromaster.

Bestil ferien på falklauritsen.dk eller ring på 70 10 26 88.

læs mere på loplus.dk/euromaster

Et PUStERUM i EFtERÅREt – miniFerie i lalandia

4%

rabat

læs mere på loplus.dk/falklauritsen

VERiSURE tyVERiALARM tiL 0 Kr.

8 % rabat HOS CyKEL-X-PERtEN

8%

tyverialarm til

rabat

0 kr.

9%

rabat

Vandleg for vandhunde i alle aldre, sjove aktiviteter og masser af familiehygge.

Husk du får 9 % rabat læs mere på loplus.dk/lalandia

Få installeret en Verisure tyverialarm til 0 kr. (normal pris 1.495 kr). Se om børnene er kommet godt hjem med Verisure App – selvom du ikke er hjemme.

Hos CyKEL-X-PERtEN får du 8 % rabat på alle varer som cykler, tilbehør og reparationer.

Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter og nedsatte varer.

læs mere på loplus.dk/verisure

læs mere på loplus.dk/cykel-xperten

Har du mistet dit medlemskort til Fødevareforbundet NNF – og dermed også dit LO Plus rabatkort?

Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60.

SE FLERE tiLBUD PÅ loplus.dK

Alka gør det lidt lettere at løfte udgifterne til forsikring Som medlem sparer du i sn it 3.000 kr. hvis du flytte r hus-, bil- og indboforsikrin g til Alka

Betal dine forsikringer måned for måned - uden ekstra omkostninger.

Du skal have to individuelle private forsikringer hos Alka. se alle betingelser for månedlig betaling på alka.dk eller ring 70 12 14 16.