Substans Lillebælt-Fyn 3 2018

3 /2 018

LillebĂŚlt-Fyn

Fik guld til svendeprøven:

Ayla vil lave wauw-kager Nedslidt af sit arbejde:

Stig fik erstatning

Pouls leder

Alle ved det, men ingen løfter ansvaret Virksomheder klager over, at de mangler kvalificeret arbejdskraft inden for teknologi, digitalisering og naturvidenskab.

Men de kan faktisk selv løse problemet. Eksempelvis ved at opkvalificere deres medarbejdere eller tage flere elever ind.

Vælger virksomhederne opkvalificering, så har de et veludbygget voksen-, efter- og videreuddannelsessystem til rådighed.

Desværre hører man ofte beklagelser over manglende kurser eller uddannelsesmuligheder.

Hvis det er korrekt, at udbuddet ikke i tilstrækkelig grad matcher virksomhedernes behov, så kan de selv rette op på det. Arbejdsmarkedets parter har nemlig stor indflydelse på ledelsen af erhvervsskolerne.

At tage flere elever ind er den mest langtidsholdbare løsning.

Virksomhederne bør bruge opgangstider på at uddanne fremtidens arbejdskraft, så manglen på kvalificeret arbejdskraft ikke bliver permanent.

Desværre vælger virksomhederne ofte den nemme – og uansvarlige – udvej: at hente udenlandsk arbejdskraft til landet.

Men jeg tror, at hvis arbejdsgiverne investerer i deres medarbejdere og i øvrigt tilbyder en god løn og et godt arbejdsmiljø, så forsvinder manglen på arbejdskraft.

Virksomhederne bør bruge opgangstider på at uddanne fremtidens arbejdskraft, så manglen på kvalificeret arbejdskraft ikke bliver permanent.

PAUL FRUERGAARD SØRENSEN

Af Paul Fruergaard Sørensen, Afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn. 2

S U BS TAN S 3 /2 018

Ayla fik guld til svendeprøven:

Jeg drømmer om at lave kager med

WAUW -effekt!

Ayla Wulffsberg fik for nylig guldmedalje til sin svendeprøve. Nu er hun bager, men den 20-årige fynbo drømmer om at lave kunstfærdige konditorkager, som får folk til at sige WAUW! AF ANETTE LØKKEN SØRENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

– Jeg er ikke blevet bager, fordi jeg vil bage brød. Det er et springbræt og en grundviden, som jeg gerne ville have!

Meldingen kommer fra Ayla Wulffsberg, der ellers er uddannet bager og oven i købet fik guldmedalje til sin svendeprøve i juni. Sagen er nemlig den, at Ayla hellere vil lave kager. Med marcipan, pynt og i flere lag.

– Når nogen i familien har fødselsdag, så melder jeg mig altid til at lave kagerne. Jeg er meget kreativt anlagt, fortæller guldvinderen.

Ayla er uddannet hos Gertz Danish Bakery i Nyborg, hvor indehaver Lars Rasmussen siger om sin lærling: – Vi vidste godt, at hun kunne lave det fint, men derfra og op til guldmedalje, det er jo noget helt særligt. Når man er så dygtig til finessen som Ayla, så er det oplagt at blive konditor.

Fra pædagog til bager Vejen til at arbejde professionelt med bagværk var ellers ikke den oplagte for Ayla.

– Det har været hyggeligt at bage småkager med min mor, men jeg troede, at jeg skulle være pædagog. Så kom jeg på efterskole, hvor jeg nød at have madlavning, og min vejleder mente, at grundforløbet for bager var noget for mig. Jeg var også i erhvervspraktik som bager, så jeg havde en idé om, hvad det indebar, fortæller Ayla.

Praktikken foregik hos Gertz, hvor hun også søgte hen, da hun manglede en læreplads.

– Hun havde gjort det godt i sin praktik, så da hun søgte,

Ayla Wulffsberg er bager og fik en guldmedalje til sin svendeprøve, men hun drømmer om at lave store, fine kager i flere lag med marcipan og pynt.

skulle hun have chancen, siger Lars Rasmussen, der driver bageriet med Uffe Gertz.

For bageriet har det absolut været et plus at have en lærling, som fik guld.

– Vi har mange stamkunder, og de har reageret meget positivt på det. Vi har aldrig før haft en guldmedaljevinder, så vi er da enormt stolte, erklærer Lars Rasmussen.

Selv er Ayla stadig lidt forundret over, at hun tog guld med hjem.

– Vi havde talt om det som en joke, og mester sagde: ”Nu hiver du lige en guldmedalje hjem til din prøve!” Da det så skete, var det helt underligt, for jeg er meget selvkritisk og ser mest fejlene i det, jeg laver, erkender hun.

Elsker natarbejdet Ayla drømmer ikke om at blive selvstændig, for som hun siger: – Jeg arbejder til daglig sammen med min chef og kan se, hvor meget arbejde der er. Jeg kan godt lide, at når man har fri, så har man fri!

Ayla elsker at arbejde om natten og går gerne i seng, når andre spiser aftensmad, for at kunne møde på arbejde midt om natten. Kæresten er også bager, så fra den front er der ingen problemer.

– Den bedste følelse er at gå hjem fra arbejde klokken 8-9 om morgenen. Så er gågaden øde, og der er ikke for mange mennesker. Dét nyder jeg, fortæller Ayla.

Både Ayla og hendes mester, Lars Rasmussen, erkender, at bageriet ikke vil kunne opfylde Aylas drømme. Selv om der er en konditor på stedet, som laver de finere kager, så langes der ikke nok af den slags over disken til, at man udelukkende kan arbejde med det, sådan som Ayla ønsker.

– Gertz er ikke stedet at blive for mig. Jeg vil gerne til de større byer og gerne udlandet, for jeg drømmer om at lave store fine kager. Bryllupskager, dekorationer og sådan noget, hvor man tænker WAUW, når det er færdigt, siger Ayla med et smil

Jeg vil gerne til de større byer og gerne udlandet, for jeg drømmer om at lave store fine kager.

AYLA WULFFSBERG.

Arbejdsskade

Stig fik erstatning for at være blevet nedslidt Stig Phillip var sygemeldt i tre år, indtil han i sommer fik tilkendt erstatning for nedslidning på sin tidligere arbejdsplads. Den 62-årige slagter fra Langeland er nu på førtidspension og lettet over, at hans ødelagte skulder er anerkendt som arbejdsskade.

AF ANETTE LØKKEN SØRENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN

Heldigvis har fagforeningen været der 100 procent for mig. Jeg har det godt med, at jeg tog kampen op med den i ryggen.

STIG PHILIP.

4

S U BS TAN S 3 /2 018

62-årige Stig Phillip var slagter hele sit liv, indtil han i 2015 blev sygemeldt og i juni 2018 kom på førtidspension. Samme måned fik han tilkendt erstatning fra sin tidligere arbejdsplads, fordi den havde været uhensigtsmæssigt indrettet, så Stig var udsat for nedslidning gennem mange år.

– Lige pludselig mærkede jeg et smæld i skulderen!

Jeg satte mig ned på hug og følte mig utilpas, men tænkte, at det nok bare kom af, at jeg havde taget fat.

Sådan siger den tidligere slagter Stig Phillip om den dag, som blev begyndelsen på enden af hans arbejdsliv. 62-årige Stig er ellers ikke en, der piver.

Han havde længe spist smertestillende piller for at dæmpe skuldersmerterne, men til sidst var han nødt til at gå til læge, fordi han knap kunne bevæge armen: – Så røg jeg i MR-scanner, og lægernes dom var, at jeg ikke skulle stoppe nu, men NU! Den var gal med den store muskel, som holder hele balladen sammen, siger Stig.

Skulder slidt i stykker Jobbet som slagter var fortid. Stig stod over for en operation, som ville hjælpe, men ikke give ham en fuldt funktionsdygtig skulder tilbage. Selv var han overbevist om, at hans skulder var slidt i stykker efter ti års ensidigt gentaget arbejde ved transportbåndet: – Jeg trak kød fra den modsatte side op på båndet med en form for rive. Det var et skævt træk, så jeg belastede konstant min skulder, men jeg var rigtig glad ved jobbet og kollegaerne, siger han i dag.

Udsat for nedslidning i mange år Selv om arbejdsmiljørepræsentanten på Stigs tidligere arbejdsplads afviste hans snak om nedslidning, så mente Stig alligevel, at der var basis for en erstatningssag. Han kontaktede derfor i 2015 Fødevareforbundet NNF, hvor faglig konsulent Benny Mørch Sørensen kom på sagen.

– Vi fik lavet en anmeldelse om nedslidning sammen med Stigs læge. Arbejdstilsynet besøgte arbejdsplad-

sen og fandt, at den havde været uhensigtsmæssigt indrettet. På den baggrund kunne vi rejse et erstatningskrav over for arbejdspladsen, som skulle have sørget for, at arbejdsmiljøet var i orden, og at Stig ikke var udsat for nedslidning i så mange år, siger Benny Mørch Sørensen.

Ikke en ulykke, men nedslidning Det er vigtigt for Benny Mørch Sørensen at understrege, at den her sag er særlig, fordi den ikke handler om en ulykke, men om nedslidning: – Det er det interessante for os: At vi kan fortælle arbejdsgiverne, at det ikke kun er i forbindelse med store arbejdsulykker, at man skal se på sikkerheden og arbejdsforholdene. Stigs sag understreger, hvor vigtigt det er, at hvert hjørne på arbejdspladsen fungerer godt. Det er helheden, der tæller, understreger Benny Mørch Sørensen.

Fagforeningen været der 100 procent For Stig Phillip har det været en drøj omgang – både fysisk og mentalt – for han erkender, at han blev skuffet over, at hans tidligere arbejdsplads ikke ville tage et ansvar.

– Heldigvis har fagforeningen været der 100 procent for mig. Jeg har det godt med, at jeg tog kampen op med den i ryggen. Erstatningen og især den anerkendelse, som ligger deri, har givet mig ro på. Det har endda hjulpet lidt på smerterne, at al min uro i hovedet er væk, for det har været et stort pres at leve under, erkender han.

Både Stig Phillip og Benny Mørch Sørensen understreger, at det primære for dem begge har handlet om at få skaden anerkendt. At nedslidningen af Stigs skulder er en arbejdsskade.

– Jeg vil have, at virksomhederne får at vide, at det her er ikke særlig smart, slutter Stig Phillip SU BSTANS 3/2018

5