Substans lillebaelt fyn 03 2014

LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN

LillebæltFyn

Henrik Beck Poulsen er netop færdiguddannet og venter sig meget af sin uddannelse som mejerist.

FRA DIN LOKALAFDELING Uddannelsen uden frafald Bryllupskagen er glutenfri Igen populært med hjælp til bagningen

Tømreren blev mejerist Henrik Beck Poulsen har ikke fortrudt, at han har skiftet høvl, hammer og sav ud med arbejdet med mælk. Men han vil gerne videre - engang Den nu 23-årige Henrik Beck Poulsen fra Holstebro er blandt de unge, der over efteråret bliver færdige med fjerde semester på Kold College i Odense og dermed kan kalde sig mejerist.

– Selv om min far har arbejdet på Arla Hoco i Holstebro i over 30 år, og selvfølgelig har fortalt om sit arbejde hjemme, så har jeg aldrig troet, at jeg skulle

den vej arbejdsmæssigt. Det er mere tilfældighedernes spil og om at turde gribe en chance, når den er der, fortæller Henrik, der efter skolen valgte at gå i lære som tømrer.

– Jeg følte, at det lå godt til mig, men jeg var nok også lidt præget af, at min storebror er uddannet tømrer.

Efter han fik sit sven-

debrev i 2011 arbejdede han to måneder som svend, men så ramte krisen også tømrerfirmaet JP Povlsen & Sønner og Henrik blev afskediget. Han var dog ikke klar til at gå ledig, så han tog arbejdet som tømrer i Norge.

Meget svært

– Men det var svært. Meget svært. Jeg var jo ikke mere end 20 år og skulle plud-

To praktiksteder

Når man uddanner sig til mejerist skal man være på to praktiksteder og Henrik fik det ordnet således, at hans andet praktiksted blev Hoco.

Han har haft sine skoleophold på Kold College i Odense og roser skolen meget. Men han drypper også lidt malurt i bægeret.

– Opholdene på Kold College er fra ti til 14 uger, og det er altså meget lang tid at være hjemme fra.

Man smutter jo ikke lige hjem til kæresten eller familien og får sin aftenkaffe. På den anden side skaber det nogle meget tætte bånd og kammeratskaber med de andre elever. Vi kommer meget tæt ind på hinanden. Det er nok en del af det at blive rigtig voksen, siger Henrik, der først bliver ”rigtig” mejerist til december.

– Elevtiden er tre år og jeg kom i lære i begyndelsen af december 2011.

Henrik er glad for, at han har skiftet hammer, sav og skruer ud med mælk.

– Jeg kommer nok aldrig til at arbejde som tømrer

FOTO: HUNG TIEN VU

selig stå helt på egne ben. Det var en helt ny og meget anderledes verden for mig. Jeg besluttede da også hurtigt, at jeg ville hjem til Danmark igen.

Lønnen var rigtig god, men ikke nok til, at jeg ville fortsætte i Norge. Opholdet i Norge gav mig dog meget med i rygsækken, eksempelvis modenhed. Jeg kan da også kun anbefale andre at tage chancen, hvis de får mulighed for at komme til udlandet.

Henrik og hans far tog på en tre ugers ferie til USA. – Den ferie kom til at vende op og ned på mit liv. Vi snakkede meget om alt muligt og min far kunne berette om et utrolig godt arbejdsliv. Om det fantastiske ved at gå glad på arbejde, være værdsat, have ansvar - og være glad, når han kom hjem. Det tiltalte mig virkelig.

Henrik henvendte sig til Hoco, men uden resultat. For det første havde man skåret antallet af elever ned fra ti til fem. Og for det andet havde de ingen ledige elevpladser. Derfor kontaktede han i stedet Holstebro Flødeost.

– Jeg var på en rundvisning og 14 dage efter blev jeg tilbudt en elevplads. Og så var det med at gribe chancen, selv om jeg aldrig har haft med mælk at gøre.

Kontakten til Holstebro Flødeost blev i øvrigt skabt fra Hoco. Jeg tror, de kunne mærke, at jeg virkelig brændte for at få en læreplads.

– Jeg blev utrolig godt modtaget og følte, at jeg lærte en masse fra dag ét.

Uddannelsen Kommende mejerister finder selv læreplads, inden de begynder på grundkursus på Kold College, der er Skandinaviens eneste mejeriskole. – Det er unikt, siger uddannelseschef Bjarne Vagn Larsen Gennemsnitsalderen for de hold, der begynder på uddannelsen til mejerist på Skandinaviens eneste mejeriskole på Kold College i Odense, er høj. Den kan ligge fra 23 op til 34 år. Det skyldes blandt andet, at flere i den modne alder ønsker uddannelsen og kommer i voksenlære, men også, at en del har erhvervserfaring, inden de begynder.

– På mange andre uddannelser har vi desværre et stort frafald. Det gælder f.eks. inden for levnedsmiddel generelt. Men hos mejeristerne er det lige omvendt. Her har vi så godt som intet frafald. Sker det, skyldes det sygdom eller ulykke. Ingen begynder på uddannelsen og springer fra.

Alle har uddannelsesaftale

Desuden adskiller mejeristeleverne sig ved, at så godt som alle har en uddannelsesaftale, inden de begynder på grundforløbet.

Det er unikt, siger uddannelseschef Bjarne Vagn Larsen fra

igen. Det er jeg alt for glad for min nye uddannelse til. I alt har jeg jo også været i lære i syv år - og det må være nok. Jeg er utrolig glad for mit arbejde på Hoco og håber at arbejde her i rigtig mange år. Men på et tidspunkt kunne jeg godt tænke mig at læse videre til mejeritekniker, da det i dag handler om at sælge sig selv på arbejdsmarkedet, og en højere uddannelse kan betyde spændende jobs - ikke bare inden for mejeribranchen.

De næste mange år er det mit fokus, siger Henrik, der håber, at blive fastansat på Hoco, når han er uddannet.

ARTIKLERNE PÅ LOKALSIDERNE ER SKREVET AF CLAUS GJEDSIG, FORSIDEFOTO: JENS BACH 2

S U BS TAN S 3 /2 014

Leder

To af de nye elever på mejeristuddannelsen, Sandra Iversen og Camilla Martinsen Albæk: – Vi glæder os meget

uden frafald Kold College.

Mejeristuddannelsen har eksisteret på Fyn i 125 år og de færdiguddannede mejerister er meget eftertragtede. Der er bud efter dem fra hele verden – I Danmark har vi et meget højt uddannelsesniveau inden for mejeri. Det gør, at vores elever er eftertragtede over hele verden. Det handler både om høje kvalitetsstandarder og en udtalt evne til produktoptimering og produktudvikling. Det er altså kun en del, der kommer i arbejde på mejerier. Rigtig mange forlader faget hurtigt og får jobs inden for bl.a. medicinalindustrien, fødevareindustrien, bryggerier og lignende.

– Derfor er det meget sjældent, at vi ser ledige mejerister, siger Bjarne Vagn Larsen.

Eleverne kommer fra hele Skandinavien

Uddannelsen udbygges hele tiden. Det sker i tæt samarbejde med Mejerifagets Fællesudvalg med seks medlemmer. Her sidder bl.a. en repræsentant fra Fødevareforbundet NNF. – Selv om Arla er den helt store medspiller på området, så har de små mejerier helt klart indflydelse. Hvis man på et mindre mejeri har ideer eller spørgsmål retter man henvendelse til udvalget, som behandler alt meget seriøst.

Hvert år uddanner Kold College knap 100 mejerister fra Danmark, Norge, Sverige, Færøerne og Island.

Uddannelsen tager tre år og eleverne er på kursus i alt 50 uger.

– Alle får den samme uddannelse. Vi har altså ingen linjefag, hvor man kan specialisere sig. Det kan man først, når man er færdiguddannet. Desuden er det et krav, at eleverne skal være på mindst to praktiksteder i løbet af uddannelsen. Her arbejder mejerierne tæt sammen, så det er ikke et problem, siger Bjarne Vagn Larsen.

Læs mere på lillebaeltfyn.nnf.dk

Reform rammer specielt i Faaborg Den Danske Model bygger på tre væsentlige interesser, nemlig arbejdsmarkedets parters: Arbejdsgiverne, arbejdstagerne og staten.

Det er en fantastisk model, men nu skabes der ubalance. Ændringen i retten til dagpenge fra 4 til 2 år kombineret med, at optjeningskravet er øget fra et halvt til et helt år, er ødelæggende for Den Danske Model. Det skaber ubalance, og svækker fleksibiliteten.

Fødevareforbundet NNF Lillebælt – Fyn mener, at det er uacceptabelt, at så mange på Christiansborg ikke vil erkende, at beregningerne i beslutningsgrundlaget til de borgeliges dagpengereform, er skredet med hele 500 % ved udgangen af 2015.

Reformen rammer alle, også ham eller hende i arbejde, der overvejer at skifte job. Mange i den situation vælger at gøre ingenting, til stor skade for sig selv og ikke mindst udviklingen i samfundet.

Specielt vores medlemmer på Danish Crown i Faaborg er under et geval- -PAUL FRUERGA ARD SØRENSEN digt pres.

Det er uacceptabelt, at Danish Crown, der har meddelt flytning af produktionen, ikke hjælper medarbejderne med at åbne op for varslingspuljen.

At hjælpe medarbejderne koster ikke virksomheden noget overhovedet. Virksomheden kan fastsætte en formodet dato for produktionens ophør, bruge denne dato på opsigelserne og sende det til Jobcentret med cpr-numrene.

Hermed er der åbnet for varslingspuljen.

Herefter kan der igangsættes individuelle afklaringsforløb med henblik på uddannelser og omskolinger, eller hvad der elles skal til for at hjælpe medarbejderne i andet job.

Sæt i gang. Tiden arbejder lige nu ikke for slagteriarbejderne, for det er nu, der kommer gang i Fyn, og dem, der er omskolet/uddannet står i første række til et nyt arbejde.

Reformen rammer alle, også ham eller hende i arbejde, der overvejer at skifte job.

Af Paul Fruergaard Sørensen Afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn SU BSTANS 3 /2014

3

På besøg

Bryllupskagen er glutenfri FOTO: POUL ANKER NIELSEN

Familien Stjernholm klar til at drive familiebageriet videre: Kit og Kristian med børnene Valdemar og Artur.

Flere får allergi

x

– Vi skal hele tiden tænke nyt, hvis vi skal overleve, siger Kristian Stjernholm, der har overtaget sin fars bageri i Tarup ved Odense Da 28-årige Kristian Stjernholm overtog sin fars bageri, Kornbageren, i Odense-forstaden Tarup i juni, var han parat til at føre mange af sin fars ideer og specialprodukter videre. Men han følte også et ansvar på andre områder, blandt andet at tage lærlinge ind.

– Vi skylder de unge mennesker at tage dem i lære, så de kan lære faget fra bunden, siger Kristian Stjernholm, der foruden to svende, nu har tre lærlinge.

Kornbageren er atypisk på flere områder. Blandt andet fører man et bredt sortiment af glutenfri og sukkerreducerede produkter.

– Selvfølgelig kan bryllupskagen også være glutenfri, siger Kristian Stjernholm.

4

S U BS TAN S 3 /2 014

– Flere og flere danskere får allergi på den ene eller anden måde. Og der er rigtig mange, der eksempelvis ikke kan tåle gluten. Dem skal der da også være tilbud til i en rigtig bagerforretning, siger Kristian Stjernholm, der mener, at faderen, Jørgen Larsen, fik ideen til alternative brød og kager, da Kristian, som barn, fik allergi over for æg og mælkeprodukter. Det er i øvrigt en allergi han er sluppet af med igen.

Det kræver en del at producere og sælge glutenfri kager og brød. I bageriet skal alt være hundrede procent rent, så der ikke kommer den mindste smule almindeligt mel i dejen. Der skal bruges specielle ingredienser og de færdige produkter skal behandles meget varsomt.

– Det er et meget stort arbejde, men vi gør det, der skal til for at tilfredsstille alle kunder, siger Kristian Stjernholm, der har fået Kornbageren på en liste, som man henviser patienter fra på Odense Universitetshospital.

Alt kan laves glutenfri

– Alt kan laves glutenfri, også en bryllupskage, siger den unge bagermester.

Når Kristian Stjernholm har ansat endnu en lærling skyldes det ikke mindst, at han gerne vil have tid til at føre nogle af sine ideer med bageriet ud i livet. Han er uddannet bager og konditor og vil gerne skabe nogle alternative produkter, specielt på konditorfronten, til kunderne.

– Jeg tænker i retning af dessertkager med spændende smagsnuancer.

Men det kan også være nye brødtyper, siger Kristian Stjernholm, der i bageriet har tre nøgleord alle skal rette sig efter: Kvalitet, kvalitet og atter kvalitet.

Læs mere på lillebaeltfyn.nnf.dk

FOTO: POUL ANKER NIELSEN

Igen populært med hjælp til bagningen På Lantmännen Cerealia i Odense kører man i treholdsskift for at producere kage- og brødmix I 2013 svigtede ordrerne på Lantmännen Cerealia i Odense pludselig i nogle måneder. Det betød, at man måtte afskedige omkring en halv snes medarbejdere. Interessen for kage- og brødmix fra fabrikken er nu igen steget og man er oppe på det samme antal ansatte, som man var før fyringerne, nemlig 28 timelønnede i produktionen.

– Der er ingen, der kender baggrunden for de svigtende ordrer. De kom overraskende og uventet, og virksomheden gjorde en meget stor indsats for ikke at afskedige. Men det endte med, at vi måtte sige farvel til mange gode kolleger, siger tillidsrepræsentant Kurt Hansen.

Supermarkeder booster salget

Den daglige leder af Lantmännen Cerealia, Jan Lykkegaard, kan heller ikke give en forklaring på de pludselige

svigtende ordrer.

– Nogle gange har vi meget travlt.

Andre gange kører vi på lavt blus. Det kommer meget an på, hvornår specielt de store supermarkedskæder kører deres kampagner. Men nu er vi på niveau igen, siger han.

Tillidsrepræsentant Kurt Hansen med en del af møllens produkter. – De er igen blevet meget populære, siger han.

Drømmekagen hitter

Selv om man hele tiden lancerer nye produkter, så er der flere, som kunderne er særligt glade for.

– Folk vil utroligt gerne bage selv, men vil også gerne have lidt hjælp.

Derfor er kage- og brødmix så populært. Det giver både glæde og selvtilfredsstillelse, når man sætter kage eller brød på bordet, man selv har bagt. Og her er Drømmekagen fra Brovst er et af de helt store hits. Den kage serveres meget ofte ved kaffebordene året rundt, siger Jan Lykkegaard.

På Lantmännen Cerealia i Odense producerer man udelukkende kage- og brødmix. Det bliver til omkring 10.000 tons om året.

– Vi kører i treholdsskift, og når der er spidsbelastning også i weekenderne, siger Kurt Hansen.

Man koncentrerer sig om salg til Danmark og de nordiske lande, og det er i meget få tilfælde, man kan bruge den samme opskrift i alle tre lande. Danskernes, svenskernes og nordmændenes smag er nemlig meget forskellig, når det drejer sig om kager og brød.

Læs mere på lillebaeltfyn.nnf.dk FOTO: POUL ANKER NIELSEN

Der køres en ordre AMO-blanding. AMO står i øvrigt for Amerikansk Mel Odense.

Glasmosaik af den hellige munk Benedikt, der har med til at oprette møllen for over 850 år siden.

SU BSTANS 3 /2014

5