Substans Sjælland & Øerne 04 2015

4/2015

Sjælland & Øerne

TEMA:

Fødevarearbejdsplads 2016 Bekymringer på Danish Crown Rønne

Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge Rift om ungdommen:

Mangel på bagerog slagterlærlinge

Henriks kommentar

2015 satte et skidt aftryk på uddannelse og velfærd Snart sidder vi der igen. Ved de veldækkede jule- og nytårsborde. Med gode danske fødevarer på tallerkenerne. Taler om, hvad 2016 mon vil bringe, mens vi prøver at fordøje de spor, 2015 satte i os.

I min bog bragte 2015 tunge ting på minussiden. Ikke mindst folketingsvalget i juni, hvor regeringen desværre ikke blev genvalgt. Og hvor vi som resultat måtte se store besparelser gennemført på både erhvervsuddannelserne og den nære kernevelfærd.

Til gengæld fik vi på LO’s kongres valgt en stærk kvindelig formand, der i den grad formår at samarbejde.

Det tegner godt for fagbevægelsen. Og det tegner især godt for det tættere samarbejde med FTF fremadrettet.

Den konstruktive og positive energi skal vi have i spil i 2016.

For 2016 bliver et travlt fagpolitisk år. Dels får vi travlt med vores kerneopgave: at sikre medlemmerne de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår. Forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i 2017 kommer til at fylde i vores hoveder og kalendere i 2016. Det samme gør forberedelserne til vores kongres i september.

Alligevel må vi ikke tabe momentum udadtil. Vi skal fortsat gøre vores indflydelse gældende og fastholde fokus på regeringens vækstplan og på den 16-punkts plan, som skal lette vilkårene for landbruget. En indsats, vi primært vil levere gennem lobbyarbejde på Christiansborg og ude i kommunerne.

Men først vil vi holde jul. Og du, din familie og dine kolleger ønskes en rigtig glædelig jul fra alle os i Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne.

Fødevarearbejdsplads 2016

Tema: Fødevarearbejdsplads 2016 Finanskrisen vil fortsat falme. Bager- og slagterlærlinge vil komme i høj kurs. Og de bornholmske slagteriarbejdere skifter til den frygtede 4-dages arbejdsuge. Velkommen til 2016. Endnu et forandringens år på Sjælland og øernes fødevarearbejdspladser AF MARIA B. SVEJSTRUP / GRAFIK: RUNE ENOKSEN

Du, din familie og dine kolleger ønskes en rigtig glædelig jul fra alle os i Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne.

– HENRIK TONNESEN

Af Henrik Tonnesen Formand, Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne

2

S U BS TAN S 4 /2 015

»Det bliver et hårdt på Bornholm« Tillidsrepræsentant for slagteriarbejderne i Rønne, Thomas L. W. Hansen har hverken brug for krystalkugler eller kaffegrums til at forudsige, hvordan 2016 vil forløbe på det bornholmske slagteri.

- Vi er ikke længere direkte fyringstruede. Til gengæld kæmper vi hver eneste dag for at få optimeret slagteriet og gøre klar til vores 4-dages arbejdsuge. Det er et kæmpe projekt, understreger han.

Som en del af redningsplanen for slagteriet har Thomas og hans kolleger accepteret at overgå til 4-dages arbejdsuge, så slagteriet kan mindske deres omkostninger på blandt andet rengøring og veterinærudgifter på 5.-dagen. Men skiftet fra 5 til 4-dages arbejdsuger giver både praktiske og følelsesmæssige udfordringer for slagteriarbejderne.

- Fysisk er slagteribranchen en af de hårdeste brancher at arbejde i. Mange af vores kolleger er godt slidt i forvejen, og nu skal

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd direktør Lars Andersen er ikke i tvivl. Finanskrisen vil aftage yderligere i 2016.

Finanskrisen falmer:

Flere arbejdspladser i 2016 – men ufaglærte jobs stadig under pres vi så til at arbejde 2 timer mere hver dag, forklarer Thomas L. W. Hansen.

Alvorligt bekymrede for slid Alligevel fortryder hverken han eller kollegerne, at de indgik den aftale, der reddede deres job.

- Den står vi ved. 100 procent. Men vi er alvorligt bekymrede. Ikke mindst for de ældste kolleger, hvis kroppe har slidt længst. Vi ved jo, hvordan vores kroppe gør ondt, når vi arbejder et par timer over. Nu bliver det hverdagen, fortæller tillidsrepræsentanten, der tvivler på, at den ekstra fridag om ugen vil være nok til at udligne den øgede belastning.

Oven i de fysiske udfordringer står mange kolleger også med de praktiske udfordringer, der følger i kølvandet på længere arbejdstider. For eksempel at skaffe børnepasning.

- Men vi må finde løsninger. Det er jo sådan, vi er, siger Thomas L. W. Hansen, der for nylig fik tildelt LO’s tillidsrepræsentantspris for netop sin vilje til at kæmpe for løsninger.

Præcis hvornår 4-dages-ugen starter, er endnu uvist.

- Mit bedste bud er, at vi overgår til 4 dage lige inden sommerferien. Landbruget her på Bornholm har påtaget sig at producere 50.000 flere svin om året ved udgangen af 2017, men de er så langt foran i planen, at vi nok vil kunne modtage dem allerede fra udgangen af 2016. Så vi skal have bygget et nyt kølerum, som kan klare den øgede kapacitet først. Når det er på plads, hedder den 4-dages uge.

Finanskrisen er på retur og vil fortsætte med at miste styrke i det kommende år.

Det betyder flere arbejdspladser, men de ufaglærte job vil fortsat være under pres AF MARIA B. SVEJSTRUP / FOTO: ARBEJDERBEVÆGELSENS ERHVERVSRÅD

2016 vil give flere nye job. Det forudser direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Væksten i beskæftigelsen ser vi især i servicesektoren.

Men vi oplever også en let stigning i industrien, forklarer Lars Andersen.

Han tilføjer, at det også i 2016 vil være de ufaglærte jobs, der er under størst pres.

- De ufaglærte jobs er nemmest at flytte til udlandet og erstatte med maskiner. Derfor vil de fortsat opleve et pres. Blandt andet i fødevareindustrien, fortæller han.

Finanskrisen falmer fortsat Generelt fortsætter dansk økonomi sin færd mod lysere tider i 2016. En konklusion Lars Andersen blandt andet baserer på, at danskerne igen er begyndt at bruge flere penge.

- Det private forbrug er begyndt at stige, og vi ser en vækst på et par procent. Og derudover er det ellers underdrejede boligmarked nu vendt. Det er tydelige tegn på, at det går bedre for dansk økonomi, forklarer Lars Andersen.

SU BSTANS 4/2015

3

Fødevarearbejdsplads 2016

Eksport:

Dyresundhed på agendaen i 2016 Landbrug & Fødevarer er ikke i tvivl om, hvad danske fødevarer skal sælges på ude i verden i 2016. På nærmarkederne er det især økologien. På fjernmarkederne er det fødevaresikkerheden.

Og begge steder vokser fokus på den nye tendens: dyresundheden AF MARIA B. SVEJSTRUP / GRAFIK: RUNE ENOKSEN

- På nærmarkederne Tyskland og Sverige er det især økologien, vi skal sælge os på. De ved, at det økologiske forbrug er stort i Danmark og er nysgerrige på, hvad det er, vi kan. Det gælder primært kød og mejeri, men også i stigende grad frugt og grønt, forklarer Mette Gammicchia, der er afdelingsleder i

Landbrug & Fødevarers afdeling for Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling.

Den anden tendens på nærmarkederne er ”det gode produkt”.

- Der er stor interesse for produkter, hvor der både er kælet for detaljerne og for historiefortællingen om produktet. Den øvelse er vores mikrobryggerier for eksempel gode til, understreger Mette Gammicchia.

Dyresundhed på agendaen Også på fjernmarkederne spår hun danske fødevarer gode muligheder for vækst i 2016.

- Verdens fødevareforbrug stiger, og vi leverer en god pris, kvalitet, præcision og ensartethed. Vi skal fortsat slå på vores høje fødevaresikkerhed og på, at vi er gode til sporbarhed, dyrevelfærd og ikke mindst dyresundhed, som vil kravle opad på markedernes fødevareagenda i 2016, understreger Mette Gammicchia.

Dyresundhed er at forebygge, at dyrene blive syge, så brugen af antibiotika kan holdes på et minimum.

- Det er vi gode til i Danmark.

Danske landmænd gør en stor indsats for at beskytte dyrene mod sygdomme, så vi har et af de laveste antibiotikaforbrug i Europa, understreger Mette Gammicchia.

Vigtige fjernmarkeder i 2016 Blandt de markeder, som kan blive særligt interessante for danske fødevarevirksomheder i 2016, nævner hun blandt andet Kina, Vietnam, Indonesien og det afrikanske kontinent.

- Der sker rigtig meget i Afrika.

Den voksende middelklasse står for et stigende forbrug. Ikke på højprisvarerne, men på produkter, hvor forbrugerne kan føle sig trygge på fødevaresikkerheden. Og det gør de med danske mejerivarer og kød som eksempelvis Tulips dåsevarer, slutter hun.

- Danskerne er gode til både økologi og dyresundhed, som bliver vigtige eksportparametre i 2016, vurderer Mette Gammicchia fra Landbrug & Fødevarer.

4

S U BS TAN S 4 /2 015

Fødevarearbejdsplads 2016

Bager- og slagterlærlinge i høj kurs Endnu er der unge hænder nok til at følge med virksomhedernes efterspørgsel efter konditorlærlinge.

Men bager- og slagterlærlinge er i høj kurs

Der kommer til at mangle unge hænder til at skabe morgendagens grovbrød og postejer. I 2016 kommer virksomhederne til at kæmpe hårdere om for eksempel bager- og slagterlærlingene AF MARIA B. SVEJSTRUP / FOTO: SØREN ZEUTH

Efter år med for mange elever og for få praktikpladser er udviklingen nu ved at vende, så det bliver virksomhederne, der skal være om sig for at skaffe lærlinge.

- På Sjælland er det allerede blevet sværere for virksomhederne at skaffe bager- og slagterlærlinge. Og den tendens vil givetvis stige i 2016, fastslår uddannelsesdirektør Glenny Hansen fra ZBC - Zealand Business College, der også forventer at konditorlærlinge vil blive en mangelvare over de næste år Han vurderer, at udviklingen dels skyldes, at der oven på finanskrisens værste år er ved at komme gang i hjulene igen, dels skyldes det faldende elevoptag i kølvandet på den nye erhvervsuddannelsesreform.

Jagten på 30.000 lærlinge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderede sidste år, at Danmark i 2020 kommer til at mangle 30.000 faglærte.

- 2020 er altså lige om lidt. Derfor er det et vigtigt mål for 2016 at få fortalt de ældste folkeskoleelever og deres forældre, at der findes relevante alternativer til gymnasiet.

Er de unge i tvivl om, hvad de skal vælge, er de bedre tjent med en EUX, som åbner for både boglige og mindre bogli-

ge uddannelsesretninger, understreger Glenny Hansen.

Brug for ikoner - En anden vigtig del af løsningen er, at vi giver plads til ikoner og dermed rollemodeller inden for håndværksfagene. Men det skal være ikoner, der tegner realistiske billeder af brancherne, så de unge vælger faget af de rigtige grunde. En konditorelev, som kun vil pynte kagerne, men ikke gider at røre dejene, er jo ikke meget bevendt, fastslår Glenny Hansen.

Flere unge sjællændere med ufaglært baggrund får en ungdomsuddannelse Andelen af unge med ufaglærte forældre, der trodser deres sociale arv og gennemfører en ungdomsuddannelse, er steget fra 53,6 til 55,4 procent fra 2013 til 2015.

Den positive udvikling er især drevet af en fremgang på Sjælland, hvor det ellers har haltet med at få de unge gennem en uddannelse.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, november 2015.

SU BSTANS 4/2015