4/2015
Nordjylland
HOBRO MEJERICENTER:
Vi skal overleve på arbejdsglæde Kreaturslagter løber 160 kilometer rundt om Mors TICAN FJERRITSLEV:
Sådan kom de videre
Johns leder
En god løsning for Tican Bedst som vi havde vænnet os til tanken om én stor slagterikoncern i Danmark, meddelte Danish Crown i starten af november, at de ikke kunne opfylde konkurrencestyrelsens betingelser for en fusion med Tican. I et par minutter sad jeg og spekulerede over, hvordan denne situation dog skulle ende. Men så tikkede endnu en mail ind: Der var indgået en aftale mellem Tican og Tønnies, Tysklands største slagteri. Ledelsen i Tican var trukket i arbejdstøjet, og var på kort tid nået frem til et tilfredsstillende resultat. Men det var ikke en løsning, nogen havde set komme. At forhandlingsresultatet er tilfredsstillende, blev bekræftet på et møde for andelshaverne. De accepterede betingelserne, og når resultaterne af de sidste undersøgelser er på plads, kan vi alle komme videre og få ro på situationen. ”Ro på situationen” er det, vores kolleger i Thisted trænger til. De har været gennem en lang og træls periode, hvor nogle ting har ligget ”underdrejet”, mens man ventede på den endelige godkendelse. Enkelte blev utrygge ved situationen og valgte at søge ny græsgange. Men de fleste blev og håbede på en fornuftig afklaring. Personligt tror jeg, at denne løsning er den bedste. Der er større jobsikkerhed i den nye konstruktion. Som Tønnies selv siger; de er kommet til Danmark for at udvikle - ikke afvikle. Med disse ord, rigtig glædelig jul og godt nytår til alle vores medlemmer og deres familie.
Der er større jobsikkerhed i den nye konstruktion – JOHN CHRISTIANSEN
Af John Christiansen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Nordjylland 2
S U BS TAN S 4 /2 015
På besøg
»Vi skal ove
Man løber stærkt på Arla i Hobro. De ansatte forsøger at forene effektivitet og glæde på jobbet AF PETER RASMUSSEN / FOTO: SIMON JEPPESEN
Søren Jakobsen er født på et mejeri. Som søn af en nordjysk mejeribestyrer har han som dreng boet på en række små nordjyske mejerier, og han ved bedre end de fleste, hvad konkurrencen betyder. - I løbet af seks år flyttede vi rundt til fire forskellige mejerier, og min far var med til at lukke dem alle, fortæller Søren. Han er i dag fællestillidsmand på Arla Foods Hobro Mejericenter, og nyvalgt medlem af Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse. Læren fra barndommen sidder stadig dybt i ham. - Det har været nødvendigt at trimme produktionen, og det har betydet besparelser og fyringer de seneste år. Men vi har altid valgt at gå i dialog omkring udviklingen og sætte fokus på, at trivslen er så god som muligt, siger den 60-årige tillidsmand. I løbet af de seneste fem år er antallet af ansatte på mejeriet faldet fra 420 til 370, uden at effektiviteten er blevet mindre. Det har været en udfordring, erkender tillidsfolkene. Kodeordet blev arbejdsglæde. - Sidste år valgte vi at starte en indsats for større arbejdsglæde og åbenhed på mejeriet. Vi skal passe på
erleve på arbejdsglæde« Søren Jakobsen er 60 år og fællestillidsmand på Arla i Hobro. Han arbejder i terminalen og har været 26 år på mejeriet. Han sidder i Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse.
ner i lange rækker ruller ud side om side. Flittige palleteringsrobotter stabler mælken, før en hær af elheste i rasende tempo glider mælkekasserne på deres rette plads i en koreografi i gul og grøn. - Før i tiden havde vi 45 minutter til at blive klar til produktionen. Nu er vi nede på en halv time. Målet er, at vi skal være det mest effektive mejeri af vores slags - og det er vi også, siger Jesper Ginnerup, der er tillidsmand på natholdet. Over 95 procent af leveringerne sker til tiden. Samtidig er tilfredsheden blandt de ansatte vokset, viser virksomhedens undersøgelser. hinanden på arbejdspladsen. Vi må for alt i verden ikke ødelægge den glæde, du møder ind med, forklarer den 44-årige tillidsmand Kelvin Lang. Indsatsen har virket. 97 procent oplever at de hjælper andre uopfordret og 98 procent oplever, at de viser respekt for hinanden. Stilhed før stormen Natholdet i Hobro starter produktionen op præcis midnat. Da bliver den friske 24 timers-mælk tappet. Alt skal klappe i løbet af de første timer, så de første lastbiler kan køre ud til kunderne før klokken 2. Kvart i tolv er der stilhed før stormen. Mejeristerne lægger kartoner op i sirlige rækker i tappemaskiner i de klassiske farver: Himmelblå for letmælk og grå for skummet. Nogle ting forandrer sig aldrig, selv om teknologien har taget et kvantespring, og der er investeret store summer i maskiner de seneste år. De fire maskiner kan hver tappe 16.000 liter konsum-mælk i timen. I baggrunden synger Kim Larsen Midt Om Natten. - Det er de færreste af os, der har drømt om at arbejde nat på et mejeri, da vi var unge. Natarbejdet har en høj pris, især for familien, der jo har en anden rytme. Men vi bliver her på grund af sammenholdet og de gode værdier, siger Kelvin Lang. Hobro leverer til tiden Klokken 00.00 fyldes hallen af maskinstøj, de mange hundrede meter bånd sætter sig i bevægelse og literkarto-
Kvinden i øret 45-årige Jønne Larsen taler meget på sin vagt, men det går ikke ud over indsatsen. Han er nemlig i konstant dialog med en kvindelig robotstemme, der via hans headset dirigerer ham til de varer, der skal læsses i hans bur og køres til de ventende lastbiler. Gang 8. Plads 641, lyder det fra robot-stemmen - 641. 2 klar! svarer Jønne sin samtalepartner få sekunder efter, da varerne er plukket fra de tårnhøje reolsystemer. Derfra småløber han videre til næste vare. Jønne ved på rygraden, hvor numrene befinder sig. - Hva’ fanden. Du har travlt, hva! griner en kollega, da Jønne suser forbi i fuld fart. »Vi er ikke maskiner« - Der kan være perioder, hvor vi bider af hinanden. Hvis der er nogen, der ikke gør deres arbejde, skal vi andre jo løbe hurtigere. Men vi ved godt, hvorfor det sker og er generelt gode til at sige fra. Jønne Larsen har selv oplevet at knække under for arbejdsrelateret stress. Da gik Arla straks ind og tilbød psykologhjælp. - Det gjorde en stor forskel for mig. I det hele taget har det betydet meget, at der bliver sat fokus på arbejdsglæden, siger Jønne: - Der bliver krævet mere og mere af os. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i, at vi er mennesker. Ikke maskiner. SU BSTANS 4/2015
3
Tiden efter Tican Fjerritslev
Sådan kom de videre Ticans afdeling i Fjerritslev lukkede i november 2014 og omkring 160 slagteriarbejdere stod uden job. Substans har mødt to af de fyrede slagteriarbejdere AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
Alle var samlet i kantinen på Tican i Fjerritslev 22. august 2014. Nyheden kom som et chok. Arbejdspladsen lukker og fyresedlen kommer i løbet af de næste måneder. 55-årige Bruno Rodkær og 65-årige Per Østergaard holdt hovedet koldt og kom videre i arbejde uden en eneste dag på dagpenge. I dag arbejder Bruno Rodkær på pålægsfabrikken Sørwi i Aalborg, hvor han laver rullepølser. Per Østergaard har skiftet svin ud med jern og beton på Ambercon i Støvring. Man kender nogen der kender nogen - Min kone har en kollega, som vidste at de søgte folk på Sørwi, så jeg kørte faktisk ud på Sørwi med det samme og spurgte om de kunne bruge mig. Det kunne de heldigvis. I dag laver jeg mest rullepølser, men er i hele produktionen, fortæller Bruno Rodkær. Lige efter han fik nyheden om lukningen, gik der mange tanker igennem hovedet på ham. - Jeg overvejede et kort øjeblik at tage et svejsekursus og helt skifte branche, men så fik jeg tilbud om at starte på Sørwi, og så blev den plan lagt i skuffen, siger Bruno Rodkær. Slagteriarbejderne kan noget særligt På trods af sine 65 år er Per Østergaard ikke klar til at gå på pension. Så længe kroppen kan klare presset, bliver han ved. Så da han fik stillet en fyreseddel i udsigt, hoppede han i bilen og kørte ud til Ambercon i Støvring. Få dage efter startede han som jernbinder på betonfabrikken. - Jeg har været vidt omkring og har arbejdet i mange forskellige brancher, siger Per Østergaard, der egentlig er uddannet snedker. De sidste tre 4
S U BS TAN S 4 /2 015
år har han skåret forender hos Tican i Fjerritslev. Han forlod træindustrien, da han for syv år siden begyndte at savne det nordjyske. - Jeg arbejdede egentlig på Fyn, men hver gang jeg kom nord for Randers, kunne jeg mærke, at jeg kom hjem. Så jeg kvittede jobbet i møbelbranchen, og startede på Himmerlandskød i Farsø. På et tidspunkt sagde mine nærmeste kolleger, at de ville rykke til Tican i Fjerritslev, så det
Bruno Rodkær skar forender på Tican i Fjerritslev. I dag laver han pålæg og rullepølser hos Sørwi i Aalborg.
Per Østergaard binder jern på Ambercons betonfabrik i Støvring.
gjorde jeg også, siger Per Østergaard. Han mener ikke, at slagteriarbejdere skal frygte arbejdsløshed. Det er bare med at køre ud og søge job, og huske at fortælle om slagterierfaringerne. - Slagteriarbejdere har måske ikke verdens længste uddannelse, til gengæld kan vi knokle som ind i helvede, og vi møder til tiden. Det er noget mange arbejdsgivere kan bruge, siger Per Østergaard. 144 medlemmer af Fødevareforbundet NNF mistede jobbet, da Tican i Fjerritslev lukkede. I dag mangler 10 slagteriarbejdere at finde nyt arbejde. Resten er videre i arbejde eller uddannelse.
Ultra-løb
eter ru m o l n ki
m Mors o dt
Jimmi løber længere end de fleste:
21 timer, 17 minutter og 12 sekunder. Så lang tid tog det den 37-årige kreaturslagter Jimmi Mikkelsen at løbe 160 kilometer AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: PRIVAT
160 Når Jimmi Mikkelsen har fyraften hos det lille kreaturslagteri Slagter Thøgersen, tager han sjældent hjem og slapper af på sofaen. Han løber i stedet en tur. Faktisk løber han rigtig mange og lange ture. 13. september løb han den længste – 160 kilometer. Det skete til 100-miles løbet, der er 160 kilometer rundt om Mors. - Det hele startede fordi jeg gerne ville tabe mig, og komme i bedre form. Siden er jeg blevet bidt af løb, og vil gerne se hvor meget jeg kan presse kroppen både fysisk og mentalt, siger Jimmi Mikkelsen. Turen på de 160 kilometer kræver både pandelampe og refleksvest til om natten. Det er ikke alle 160 kilometer der foregår i løb. - Når man skal være i gang i over 20 timer, så skal man spare på
Kreaturslagteren Jimmi Mikkelsen før starten på 160 kilometers løb. Han klarede det på 21 timer og 17 minutter.
kræfterne, så jeg gik op ad bakkerne. Jeg kom faktisk igennem 13 minutter hurtigere end hvad jeg havde håbet på, siger Jimmi Mikkelsen. Løbetræning giver mere energi på arbejde Når Jimmi Mikkelsen ikke løber, arbejder han som kreaturslagter hos Slagter Thøgersen, der har et mindre slagteri på den sydvestlige del af Mors ved Vester Hvidbjerg. Her slagter Jimmi og hans kolleger kreaturer, heste og lam. - Jeg kan mærke at jeg har mere energi til at arbejde, fordi jeg er i god form. Jeg har stadig energi tilbage i kroppen, selv efter vi har slagtet op mod 100 lam og 20 kreaturer på en dag på slagteriet, fortæller Jimmi Mikkelsen.
Siden han startede med at løbe fast, har han tabt over 16 kilo. Samtidig passer hans arbejdstider godt til løbetræningen. - Jeg har fri kl.14, og så kan jeg næsten altid nå min løbetur inden børnene kommer hjem fra skole. Jeg arbejdede tidligere i et supermarked som butiksslagter, og det er meget sværere at få det hele til at gå op med skæve arbejdstider, siger Jimmi Mikkelsen.
100-miles løb på Mors Hvert år løbes der 100-miles ultraløb på Mors. I år startede 72, men kun 57 gennemførte. De fleste deltagere er danskerne, men løbet tiltrækker også ultra-løbere fra England, Tjekkiet, Færøerne og sågar New Zealand.
Generalforsamling 2016 Fødevareforbundet NNF Nordjylland afholder ordinær generalforsamling lørdag d. 19 marts 2016, kl. 10.00 på Hjørringvej 156, 9400 Nørresundby.
Dagsorden ifølge vedtægternes § 6. Se mere på vores hjemmeside: nordjylland.nnf.dk
SU BSTANS 4/2015
5