Substans midt vestjylland 02 2016

2/2016

Midt-Vestjylland Medlemmer bakker op om et selvstændigt fagforbund SIDE 2 - 3

Karsten lærer englænderne at lave smør SIDE 4 - 5

Steens leder

Generalforsamling

Staten tager fra de fattige og giver til de rige For et års tid siden blev det afsløret, at nogle smarte personer har franarret den danske stat over 9,3 mia. kr. For nylig kom det frem, at rigmænd og firmaer – med hjælp fra banker og advokater – har skjult knap 150 mia. kr. i skattely. Og nu har statsrevisorerne en mistanke om, at der er svindlet for milliarder i forbindelse med udbetalingen af negativ moms.

Samtidig skal vi lægge ryg til nedskæringer og besparelser på stort set alle offentlige områder. Og som en omvendt Robin Hood, er det dem, der har mindst, der bliver ramt hårdest. De rigeste har deres på det tørre i skattely, mens kontanthjælpsloftet gør de fattige fattigere.

Det synes jeg skuffende og sørgeligt.

Hvis staten var lige så kritisk og nidkær overfor griske firmaer, som den er over for ledige borgere, så ville vores samfund have været mange milliarder rigere.

De mange offentlige spareøvelser rammer vores medlemmer hårdt.

Det gælder også, når Arbejdstilsynet nedlægger 125 stillinger. Og når Arbejdsskadestyrelsen udflytter 325. For behandlingstiden - der i dag er 27 måneder - vil sandsynligvis blive endnu længere, eftersom ikke alle medarbejdere vil flytte med til provinsen.

Og så har jeg ikke engang nævnt regeringens omprioriteringsbidrag, som medfører hårde besparelser på ældre, børne- og uddannelsesområdet.

De rigeste har deres på det tørre i skattely, mens kontanthjælpsloftet gør de fattige fattigere

Afdelingsformand Steen Hartmann blev genvalgt for en fire-årig periode på generalforsamlingen

Medlemmer ba et selvstændig Generalforsamlingen i Fødevareforbundet NNF MidtVestjylland blev et tilløbsstykke.

Meldingen var klar: Man ønsker ikke en sammenlægning med Dansk Metal. Afdelingsformand Steen Hartmann genvalgt med klapsalver.

AF CLAUS GJEDSIG / FOTO: JENS BACH

Af Steen Hartmann, afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland 2

S U BS TAN S 2/2016

På generalforsamlingen i Fødevareforbundet NNF MidtVestjylland var der hundrede procent opbakning til formandskabet og de delegerede til at arbejde videre med, at Fødevareforbundet NNF fortsætter som et selvstændigt fagforbund.

– Vi ønsker ikke en sammenlægning med Dansk Metal, lød det fra deltagerne i generalforsamlingen, der blev et tilløbsstykke med omkring 70 deltagere.

– Vi kommer for at bakke op og give de delegerede klare meldinger med til kongressen senere på året, lød meldingen.

Flere af deltagerne udtrykte også deres frustration over

enige om lforsamlingen var Deltagerne i genera d. un selvstændigt forb at bakke op om et

akker op om gt fagforbund forbundsformand Ole Wehlast udmeldinger i foråret, da han - ugen før trepartsforhandlingerne skulle begyndte - meldte ud, at han støttede FOAs forslag om elev/indslusningsløn til asylansøgere.

– Det er en direkte hån, kommenterede arbejdsmiljørepræsentant Allan Kristensen, Danish Crown i Herning.

Kaffen galt i halsen I beretningen sagde afdelingsformand Steen Hartmann om optakten til trepartsforhandlingerne blandt andet: – Mange af vores medlemmer var ved at få kaffen galt i halsen, da forbundsformand Ole Wehlast kom med sine udmeldinger.

Ole Wehlast mener åbenbart, at det er en god idé med elev/ indslusningsløn på 70 kr. i timen til asylansøgere i Danmark.

– Bestyrelsen er rystet over de holdninger vores forbundsformand efterhånden giver udtryk for. Det lader til, at vi skal til at underbyde vores medlemmers lønninger.

Steen Hartmann sagde, at man i Fødevareforbundet NNF MidtVestjylland gerne bidrager med løsninger, hvor asyl-

ansøgere, som er flygtet fra forfølgelse, krig og ødelæggelse, kan bidrage til vores fælles velfærdssamfund.

– Med det nuværende, økonomiske opsving bør der være mulighed for det, sagde han.

– For os skal to ting være opfyldt. For det første skal alle initiativer til at øge beskæftigelsesindsatsen ikke ske på bekostning af vores ledige medlemmer eller andre, som står uden for arbejdsmarkedet. For det andet må nye initiativer og indsatser ikke betyde forringelser af nogen art for vores medlemmer på slagteri-, mejeri-, fødevare-industrielle og butiksområdet.

Dagpengesatsen skal øges I afdelingsbestyrelsen har de en ønskeseddel i forbindelse med trepartsforhandlingerne. Ønskesedlen indeholder bl.a. et stort ønske om, at vi efter flere års forringelser igen får styrket den danske velfærdsmodel.

– Og så skal dagpengesatsen øges, så det bliver mere attraktivt at melde sig ind i en a-kasse. Vi har forslag til øget indsats på uddannelsesområdet, bedre arbejdsmiljø, bedre mulighed for tilbagetrækning for fysisk nedslidte, og endelig skal der indføres flere og mere massive tiltag i kampen mod social dumping, sagde Steen Hartmann.

Fødevareforbundet NNF MidtVestjylland har i dag 2.222 medlemmer og dækker kommunerne i Skive, Viborg, Lemvig, Ringkøbing, Struer, Holstebro og Herning.

Afdelingsformand Steen Hartmann blev genvalgt med klapsalver.

SU BSTANS 2/2 016

3

Holstebro Smørmejeri

Arla eksporterer Karstens smørerfaring Karsten Aas Madsen er en erfaren og dygtig mejerist. Faktisk så erfaren at Holstebro Smørmejeri eksporterede hans viden til England AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: JENS BACH

4

S U BS TAN S 2/2016

Siden Karsten Aas Madsen startede i lære i august 1987, har han som mejerist arbejdet med smør. To små afstikkere af et halvt års varighed hver, hvor ost har stået på menuen, er det eneste, det er blevet til.

Derfor ved han, hvad han taler om. Og det kan Arla se en fidus i.

Karsten Aas Madsen er netop vendt hjem efter tre uger på Westbury Mejeri i Sydengland. Her har han hjulpet det britiske mejeri med at trimme processer og tænke smart.

Til daglig er han på natholdet hos Holstebro Smørmejeri, hvor man producerer den ikoniske Lurpak.

- De havde brug for noget erfaring og noget hjælp til deres smørmaskine. Så jeg har hjulpet med at få det op og køre, og lavet nogle justeringer, fortæller den erfarne mejerist om sin tur til England.

- Jeg kunne udfordre dem lidt og tænke anderledes. Englænderne er måske lidt konservative, konstaterer han.

Dansk smør er bare bedst Generelt mener Karsten Aas Madsen, at Danmark er helt i front, når det kommer til smørproduktion. Det er den ansvarlige for Holstebro Smørmejeri Klaus Jeppesen enig i.

- Vi er i Danmark de bedste til at lave smør. Vi har nogle dygtige operatører, der har lavet smør i mange år, siger mejeridirektør Klaus Jeppesen.

Karsten Aas Madsen hjalp englænderne med at udnytte deres resurser bedre – både medarbejdernes og maskinernes. Han kom også med forslag til, hvordan rengøringen kørte, og hvordan smørmaskinen skal indstilles i forhold til tryk og temperatur. Det har givet en mere ensartet smør.

Selvom det ikke er gratis at sende en medarbejder tre uger til England, så har det betalt sig mange gange hjem for Arla.

Udgifterne til Karstens tur har efter en måned tjent sig selv ind cirka fire gange. Og der er potentiale til mere.

Tidligt op og sent i seng Medarbejderne i Westbury arbejder i fire hold. Hvert hold har en farve: blå, gul, rød og grøn. De arbejder 12 timer af gangen.

- Jeg skulle få dem kodet ind på et samlet spor, så det blå hold ikke gør tingene på en måde og det gule hold gør det på en anden. Så det første jeg skulle finde ud af var,

hvordan de forskellige hold gjorde tingene på, fortæller mejeristen.

Derfor blev det også til nogle lange dage for Karsten Aas Madsen – specielt i starten: - Jeg skulle møde ind inden 7, hvor aftenholdet fik fri.

Og jeg skulle så blive, indtil aftenholdet mødte ind igen klokken 19. Det var nogle lange dage, men jeg var nødt til at observere begge hold. »Der tog han sgu røven på mig« Udover hårdt arbejde, blev der også tid til hyggelige stunder med de britiske kolleger.

- Jeg blev inviteret ud og spise af Daniel fra blåt hold. Vi skulle bare have lidt mad og en øl. Men da vi kom frem var hele blåt hold der. De var 16 mand. Der tog han sgu røven på mig, fortæller Karsten Aas Madsen begejstret og fortsætter: - Faktisk havde de inviteret en fyr med, jeg havde lært op for nogle år siden. Han var stoppet på mejeriet for et halvt år siden.

Karsten Aas Madsen har nemlig to gange før været udenlands for at hjælpe kolleger. En gang tidligere i Westbury og en gang i Götene i Sverige. Så Karsten Aas Madsen er en berejst herre i professionel sammenhæng.

Og selvom arbejdet foregik på engelsk, gav det ikke de store kvaler for mejeristen.

- Det er et meget teknisk engelsk, vi snakkede, men det gik ganske forbløffende godt, siger han med et smil.

- Det er et meget teknisk engelsk, vi snakkede, men det gik ganske forbløffende godt, siger Karsten Aas Madsen.

SU BSTANS 21/2 016

5