Substans Lokale nyheder fra Fødevareforbundet NNF midt vestjylland
Midt Vestjylland
læs fra din lokalafdeling
Tæt samarbejde med landmændene Mange vil være bager og slagter Jobrotation gav arbejde
Foto J e n s Bach
– Vil ledelsen have fleksibilitet, må de også betale for den, siger tillidsrepræsentant Flemming Løvkvist.
Lokalaftale gav et løndump Som eneste afdeling af Lantmännen Unibake fik man i Holstebro ikke opjusteret genetillæg i ny lokalaftale. antmännen Unibake i Holstebro havde i mange år de bedste genetillæg af alle afdelinger, fordi medarbejderne udviser meget stor fleksibilitet. Det betyder, at man holder pauser på skift, således at produktionen ikke skal stå stille. Man arbejder under overenskomstens særaftale 23. Men de omkring 120 medarbejdere i produktionen, heraf cirka 70 medlemmer af Fødevareforbundet NNF, har under de seneste to overenskomster ikke fået opjusteret deres
L
genetillæg, i øvrigt som eneste afdeling under Unibake. Kollegerne i de andre afdelinger har fået to til tre kroner mere i timen. – Ledelsen har meldt ud, at der er tale om småpenge. Det er det måske også for dem, men ikke for os i produktionen. Genetillægget har vi, fordi vi skal være – og er – meget fleksible. Det er jo ikke i nogens interesse, at produktionen står stille. Men kan vi ikke få genetillægget opjusteret, så kan virksomheden heller ikke regne med at få fleksibiliteten. Så må alle mand jo holde Læs videre næste side
Nyhed Fortsat fra forsiden
Jens og bøfferne
pause på de samme tidspunkter, siger tillidsrepræsentant Flemming Løvkvist fra Lantmännen Unibake i Holstebro. – På virksomheden har vi tre lokalaftaler, der regulerer forholdene for produktionsmedarbejderne. En for ansatte, der arbejder i weekenden to gange 12 timer, og en for deltidsansatte, der arbejder med rengøring om lørdagen, og genetillæg. Lokalaftalerne beskriver forholdene omkring løn, herunder genetillæg, overarbejde og det produktionsfremmende lønsystem, som er under pres og forandring. – Vi har haft store udfordringer med afvikling af pauserne. Derfor er de blevet skrevet ind i lokalaftalen, således at der ikke er noget at diskutere. Ledelsen var ikke indstillet på at kompensere økonomisk, når det ikke var muligt at holde pauserne, siger Flemming Løvkvist. Medarbejderne har en halv times selvbetalt pause og to gange et kvarter, som firmaet betaler. Men produktionen har mange gange været så presset, at der ikke har været tid til at holde pauser, eller pausen har ligget kort før arbejdstids ophør. – Vi er indstillet på flydende pauser, hvor vi skiftes til at slappe lidt af og få en kop kaffe. Men når det skyldes mindre bemanding, så kan vi ikke acceptere det. Derfor har vi fået ændret lokalaftalen, så man skal tilstræbe, at pauserne ligger jævnt hen over arbejdsdagen. Og det er mit indtryk, at det fungerer det meste af tiden. – Vi har et stor arbejdspres og kan blive stressede. Derfor er pauserne meget nødvendige til at restituere sig i, siger Flemming Løvkvist.
Mestersvend Jens Julius var med til at lange over 5.000 burgere og pulled beef over disken på festivalen i Skanderborg.
s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3
Foto H e n ri k B j e rg
35
der almindelige burgere. Vi laver noget andet. Eksempelvis er vores kalve- og oksekød i skiver i stedet for en traditionel hakket bøf. Sammen med andre gode råvarer bliver det gourmetmad for alle, siger Jens Julius, der også skal på festivalen næste år.
Katja og Michael fik fast arbejde gennem jobrotation Foto : J e n s Ba ch
A rtikle rn e på lo k a l s i d e rn e e r s kre v e t a f Cl aus G j e ds i g
Mestersvend Jens Julius, Danish Crown i Sdr. Felding, var frivillig medhjælper på Skanderborg Festivalen for tredje år i træk. Han stod i Danish Crowns bod ”Bøf Saloonen” og var med til at lange over 5.000 burgere og – som noget nyt – pulled beef over disken. – Omregnet solgte vi over et tons dansk kalv og dansk kødkvæg. Og folk var vilde med det, fortæller Jens Julius, der også nåede at høre en del musik. Folk er meget traditionelle, når det kommer til festivalmad. Det, de spiste sidste år, er også det, de vil have i år. – Den holdning har vi været med til at ændre. Specielt bøfferne med pulled beef – langtidsstegt oksekød, der ”rives” i strimler – var en succes. Folk kom igen og igen. Vi er altså et godt alternativ til de mange boder, der tilby-
Fællestillidsrepræsentant Jan Andersen (tv.) byder Katja Volder og Michael Stephansen velkommen på Holstebro Mejeri. De har begge været i jobrotation.
Holstebro Mejeri har stor succes med jobrotation. Senest er Katja Volder, 34, og Michael Stephansen, 41, blevet ansat efter at have været med i ordningen. – Det er fantastisk, at der er en virksomhed, der påtager sig et socialt ansvar,
siger Katja Volder, som ville være røget ud af dagpengesystemet til nytår, mens Michael Stephansen først ville være nået den kritiske grænse om et lille år. Fællestillidsmand Jan Andersen siger, at jobrotation er en unik ordning, som er til gavn for både de fastansatte på mejeriet og de ledige, der her får en chance for at komme videre. Men vejen til et fast arbejde har været lang og hård for Katja Volder og Michael Stephansen. De føler, at de i flere tilfælde er blevet misbrugt, og at arbejdsgivere udnytter systemet.
Læs deres historier på hjemmesiden midt-vestjylland.nnf.dk
På besøg
Leder
Røde og blå
Skaber vækst sammen. Afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, mener, at bedre betingelser for landbruget giver flere arbejdspladser i fødevareindustrien. Derfor danner afdelingen et tæt parløb med de midt- og vestjyske landboorganisationer. Sammen vil man skabe vækst. Respekten for hinanden er gensidig. Eksempelvis var Steen Hartmann hovedtaler ved dyrskuet i Aulum. Foto J e n s B a ch
Midt- og Vestjylland er kvægland. Der er mange virksomheder, der forarbejder mælk til verdens bedste produkter. En stor del af de omkring 550.000 stykker kvæg, der slagtes i Danmark om året, har levet i Danmarks spisekammer, som Steen Hartmann og formanden for Hedens Landboforening Jørgen S. Poulsen betegner lokalområdet. Der eksporteres omkring 117 mio. kilo okse- og kalvekød om året. Desuden eksporteres 5.000 stykker levende kvæg og omkring 27.000 levende kalve.
Bedre vilkår for dansk landbrug, bl.a. hurtigere miljøgodkendelser, vil betyde flere grise og dermed også flere arbejdspladser. I dag eksporteres der omkring 10 mio. smågrise til opfedning og slagtning i udlandet og omkring 500.000 slagtesvin og søer. Disse grise skal slagtes i Danmark. Men mange bønder tvinges af deres pengeinstitut til at eksportere, fordi de giver bedre tal på bundlinjen hos landmanden.
”
Der skal ikke herske tvivl om, at vi på rigtig mange områder ligger milevidt fra hinanden politisk – Fødevareforbundet fagbevægelsen og bønNNF er gået stærkt derne. Vi er røde, og de ind i kampen for er blå. Sådan har det væat give dansk landret i generationer, og såbrug ordentlige dan vil det fortsætte. Det rammevilkår er nemlig godt for demoog konkurrence kratiet, at vi ser forskelbetingelser. ligt på tingene. Ste e n H a rtm a n n Men på mange punkter falder vores interesser sammen. Og her er det bedre, at vi går skulder ved skulder frem for at bekrige hinanden. Jeg tænker på mange af de problemer, som danske landmænd har. Deres problemer er nemlig også vores, for de betyder tab af rigtig mange arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at vi på disse fronter kæmper sammen. Det drejer sig bl.a. om miljøgodkendelser – eller mangel på samme. Des flere dyr bønderne kan producere, des flere arbejdspladser bliver der i fødevareindustrien. Men langsommelighed i kommunerne gør, at det kan tage år at få miljøgodkendelserne igennem. Og så er det mange gange for sent. Omvendt må vi kræve, at danske grise bliver slagtet i Danmark og ikke i udlandet. Fødevareforbundet NNF er gået stærkt ind i kampen for at give dansk landbrug ordentlige rammevilkår og konkurrencebetingelser. Derfor arbejder vi tæt sammen nationalt og lokalt.
Steen Hartmann Afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland
s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3
34
Nyhed
Mange vil være bager eller slagter De unge bliver ældre, inden de begynder en erhvervsfaglig uddannelse på Uddannelsescenter Holstebro. Det stiller krav til alle parter. Gennemsnitsalderen for unge, der begynder en erhvervsfaglig uddannelse som bager eller slagter på Uddannelsescenter Holstebro, er stigende. Hvor mange unge tidligere begyndte deres uddannelse lige efter grundskolen, så ligger gennemsnitsalderen i dag på omkring 20 år. – Tendensen er, at mange unge enten tager erhvervsarbejde eller måske begynder på gymnasiet – og så dropper ud – inden de går i gang med en erhvervsfaglig uddannelse hos os. Det stiller store krav, ikke kun til os, men også til de unge, siger vicedirektør Jens Knudsen, Uddannelsescenter Holstebro. Det er 150 år siden, man oprettede en teknisk skole i Holstebro, og med sine 2.400 årselever og 380 ansatte er
33
s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3
Uddannelsescenter Holstebro blandt landets største.
Mangfoldighed
– Vores strategi er mangfoldighed. Vi spænder over rigtig mange erhvervsfaglige uddannelser, bl.a. til bager, slagter, ernæringsassistent og gastronom under Mad til mennesker. Og her er det en glæde, at det igen er blevet meget populært at lære håndværket som slagter eller bager. Desuden ønsker rigtig mange at få uddannelsen til konditor. Hver afdeling er selvstyrende, og det mener Jens Knudsen er meget vigtigt for den kultur, der er omkring de forskellige fag. – Selv om vi fysisk er det samme sted, så har eksempelvis bagerne og
slagterne deres egne traditioner – deres egen kultur – og den værner vi meget om. Det er en af grundene til, at vi kan fastholde tilgangen til skolen. Men det betyder selvfølgelig også meget, at skolen er populær ude i landet. Mange mestre opfordrer deres lærlinge til at tage skoleforløbet i Holstebro, fordi de selv har gået her, siger Jens Knudsen.
Tilvalg
Lars Mortensen, der er uddannelsesleder på Mad til mennesker, siger, at holdningen blandt de unge også har ændret sig. – I dag er det et tilvalg at blive slagter eller bager. Det er uddannelser, som de unge rigtig gerne vil have modsat tidligere, hvor vi havde en del
Arrangementer Unge på grundforløbet: Sådan ridser du en ribbenssteg – rigtigt!
Foto J e n s B a ch
Juletræsfesten er et tilløbsstykke og samler mellem 800 og 900 medlemmer.
– Der er flere grunde til, at Uddannelsescenter Holstebro er så populær, siger uddannelsesleder Lars Mortensen og vicedirektør Jens Knudsen.
Venter 900 til dans om juletræet i Herning Den traditionsrige juletræsfest holdes søndag den 8. december kl. 14.30 til 17.00 i Herning Kongrescenter. Der bliver sang og dans om juletræet, hvor julemanden og hans kone fører an. Musikken leveres også i år af det forrygende nisseorkester. Kaffe og juleøl kan købes til rimelige priser. Der er pølser og sodavand til børnene.
Faglærer Connie Pedersen er stolt af sine elever. Hun flankeres af Betsarin Daugbjerg og Daviusz Kubinski.
elever, der begyndte på uddannelserne, fordi ”bager eller slagter kan man jo altid blive”. – Det betyder, at langt færre dropper ud. De unge har kærlighed til deres fag. Og så betyder det selvfølgelig også noget, at man kan tage hele sin uddannelse i Holstebro, både grundforløbet og den videre skolegang, siger Lars
Mortensen. Og så er det meget vigtigt, at vi har et rigtig godt samarbejde med Fødevareforbundet NNF. Simon Nørgaard er netop begyndt på grundforløbet som slagter, mens Debbie Doorentz om kort tid skal lave sit svendestykke som bager. Læs deres historier på hjemmesiden midt-vestjylland.nnf.dk
Posebilletter a kun 30,00 kr. kan købes i afdelingen eller på din arbejdsplads. Tilmelding ikke nødvendig – kun køb af posebilletter. Kom i god tid, for vi bliver mange. De sidste mange år har juletræsfesten samlet mellem 800 og 900 deltagere.
Karl Ovesen Faglig sekretær
s u b s ta n s 3 / 2 0 1 3
32