Substans nordjylland 03 2014

LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF NORDJYLLAND

Nordjylland

Ingen kan tage fejl, når Ole Christensen kører rundt i det nordjyske.

Han bruger en del tid på bl.a. at besøge arbejdspladser og høre om eventuelle problemer

FRA DIN LOKALAFDELING Dræbersneglen fik stor betydning for Helene Grethe gik fra svinekød til ost Jonas er Danmarks eneste møllerlærling

KAMPEN FOR NORDJYSKE JOBS Unfair konkurrence er skyld i tab af nordjyske arbejdspladser. Det kan og skal ændres, mener medlem af Europa-Parlamentet Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet, Ole Christensen, Brovst, der er valgt for Socialdemokraterne, har kastet fløjlshandskerne og arbejder nu målrettet for at få ændret en række regler specielt inden for fødevareområdet.

– Konkurrencen er unfair, specielt, når vi ser på danske forhold kontra tyske.

Men urimelighederne gælder i øvrigt for alle de lande, der grænser op til Tyskland.

Der er tale om social dumping på mange områder, og det koster arbejdspladser i Danmark. Jeg er valgt i det nordjyske om-

råde og derfor lægger jeg mine kræfter her.

Det kan simpelthen ikke passe, at området skal udsultes, siger Ole Christensen, der i folkemunde kaldes for Ole EU.

Ud på arbejdspladserne

I kampen har Ole Christensen allieret sig med en lang række fagforbund under LO, bl.a. Fødevareforbundet NNF, ligesom han tager ud på de nordjyske arbejdspladser for at snakke med de ansatte om, hvilke problemer, de tumler med.

– Når jeg tager en sag op i Europa-Par-

Nyhed FORTSAT FRA FORSIDEN

lamentet, så skal jeg have den undersøgt fra alle vinkler. Her har jeg et fantastisk samarbejde med blandt andet Fødevareforbundet NNF. Vi er enige om, at kampen skal stå for lige rammevilkår, mod social dumping og nye konkurrencevilkår inden for transportbranchen for blot at nævne nogle af de alvorlige emner.

Ole Christensen kæmper specielt inden for fødevarebranchen, hvor han vil have lige vilkår for alle medlemslandene. Derfor diskuteres problemerne også med Fødevareforbundets NNFs tyske søsterorganisation NGG.

Tyskere arbejder under urimelige forhold

– Eksempelvis er forholdene på det tyske arbejdsmarked inden for slagterisektoren helt uacceptable. Jeg går ind for fri konkurrence, men den skal også være fair. Det er den ikke i Tyskland, når man udnytter arbejdskraften. 7,4 millioner tyskere har en såkaldt minijobkontrakt, som betyder, at de blot tjener 400 euro om måneden. Det er specielt inden for kødindustrien og dybt uacceptabelt.

Ole Christensen tror på flere nye arbejdspladser i det nordjyske.

– Vi har en lang række gode og sunde virksomheder, men mange bremses i udviklingen på grund af regler og bureaukrati. Her skal skylden dog ikke kun lægges på Europa-Parlamentet. Den danske lovgivning er på mange områder alt for stramt - og det koster arbejdspladser, siger Ole Christensen, der blev genvalgt til Europa-Parlamentet med 27.000 personlige stemmer.

Læs mere på nordjylland.nnf.dk

Mester Knud Holm med tudekiks og lærling Helene Christensen med dræbersnegle.

Dræbersneglen fik stor betydning for Helene I januar var Tårs Bageri tæt på at lukke. Det ville betyde, at lærlingen, Helene Christensen, skulle færdiggøre sin uddannelse et andet sted. Men sådan gik det ikke: Et eventyr med chili i kager har vendt op og ned på arbejdet i bageriet I slutningen af januar var Tårs Bageri meget tæt på at lukke.

Omsætningen i specielt december og januar var styrtdykket og bagermesterparret, Maria og Knud Holm så ingen anden udvej end at skulle dreje nøglen. Det ville også være et farvel til to svende og en lærling.

– Klokken var to minutter i lukketid. Vi har forsøgt alt muligt og umuligt for at få bageriet til køre rentabelt. Blandt andet ville vi gerne rationalisere driften, men det krævede en økonomisk investering og banken vendte tommelfingeren nedad.

ARTIKLERNE PÅ LOKALSIDERNE ER SKREVET AF CLAUS GJEDSIG FORSIDEFOTO: AXEL SØGAARD 2

S U BS TAN S 3 /2 014

Leder FOTO: AXEL SØGAARD

– Dræbersneglene var med til at redde min læreplads, siger Helene Christensen.

Chili-eventyret

Men fra den ene dag til den næste vendte situationen. Knud Holm kaldet det for chili-eventyret.

– Jeg havde set i fjernsynet, bl.a. på You Tube, at amerikanske marinesoldater eksperimenterede med meget stærk chili både friske og i kager. Det skulle da forsøges og en god kammerat, Jesper Hjortdal, der er kok, mente, at det ville blive alle tiders.

– Men, siger Knud Holm, det var ikke så lige en sag at få overbevist kunderne. TV2 Nord syntes imidlertid, at ideen var sjov og lavede et indslag. Det trak ganske vist ud med at få det bragt, men da det endelig kom, skete der lige pludselig en helt masse.

Chili-kagerne har fået utraditionelle navne som dræbersnegle, congovræl og tudekiks.

Fusionstanker Som mange af vores medlemmer sikkert har erfaret henover foråret og sommeren, har forbundet haft nogle drøftelser med Dansk Metal om en mulig fusion de to forbund.

Der har på forskellige niveauer været afholdt flere møder om de udfordringer, vi som forbund står overfor.

Det være sig på IT-området, a-kassen og andre administrative områder.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at begge forbund oplever en medlemstilbagegang, som vi Sådan en beslutskal forholde os til, idet ning kan være svær medlemstilbagegang er lig at træffe, når hjermed færre kroner i kassen til drift af vores forbund. tet siger nej, men Nu er det ikke sådan, at fornuften siger ja nogen af forbundene er - JOHN CHRISTIANSEN ”på spanden”. Men som ansvarlig ledelse er vi nødt til at følge udviklingen nøje.

Derfor gav hovedbestyrelsen den 19. august forbundet bemyndigelse til at fortsætte forhandlingerne med Dansk Metal for at se, om der muligvis kan opnås et forhandlingsresultat, som kan godkendes i vores hovedbestyrelse. Disse forhandlinger skal være afsluttet, så der senest kan træffes en beslutning om, hvorvidt Fødevareforbundet NNF skal fusionere med Dansk Metal på kongressen i 2016.

Sådan en beslutning kan være svær at træffe, når hjertet siger nej, men fornuften siger ja. Ud fra det foreliggende materiale stemte jeg ja, og så må vi se, hvad det videre analysearbejde bringer af plusser og minusser, når vi kommer hen til målstregen. For i skrivende stund er der ikke truffet nogen beslutning om fusion mellem de to forbund.

Salig Søren Kierkegaard skrev engang ”Alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring”

Folk strømmer til

– Folk strømmede til fra nær og fjern og mange bad os sende nogle af de specielle kager med meget stærk smag. Det har betydet, at vi igen for alvor kører med overskud. Bageriet og arbejdspladserne er reddet.

For lærlingen, Helene Christensen, fik tudekiksene, dræbersneglene, congovræl og ildkuglerne, den betydning, at hun kan gøre sin læretid færdig i Tårs Bageri.

– Og det er jeg virkelig glad for, siger hun.

Læs mere om chili-eventyret på nordjylland.nnf.dk

Af John Christiansen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Nordjylland

SU BSTANS 3 /2014

3

På besøg FOTO: AXEL SØGAARD

Ostene står til lagring i op til to år.

Grethe gik fra svinekød til ost Grethe Nørgaard Nielsen havde arbejdet på slagterier i over 30 år, da hun fik arbejde på Sønderhaven Gårdmejeri. – Det blev en meget positiv omvæltning i mit liv, siger hun.

Grethe Nørgaard Nielsen, 57 år, havde arbejdet på slagterier i over 30 år, da hun blev afskediget. Hun havde haft 25 års jubilæum på det nu lukkede slagteri i Brønderslev og arbejdede herefter på Tulip i Svenstrup.

– Det er aldrig sjovt at få en fyreseddel, lige gyldigt hvad baggrunden er. Jeg stoppede på Tulip i december 2007 og havde det dårligt med ikke at have et arbejde. Ved et tilfælde så jeg en annonce, hvor Sønderhaven Gårdmejeri i Serritslev søgte en medarbejder. Det kunne være interessant, så jeg søgte og fik jobbet. Men, siger Grethe Nørgaard Nielsen, det blev en meget stor omvæltning. På Tulip havde jeg rigtig mange kolleger. På gårdmejeriet var vi to plus ejerne, Preben Ørum Og Marianne Simonsen. Men jobskiftet blev meget positivt for mig.

Eneste af sin art i Danmark

Sønderhaven Gårdmejeri er det eneste mejeri af sin art i Danmark. Man bruger nemlig kun mælk fra gårdens egen besætning på omkring hundrede køer.

4

S U BS TAN S 3 /2 014

Grethe Nørgaard Nielsen gik fra svinekød til ost: - Det har jeg aldrig fortrudt, siger hun.

Allerede mens der malkes pumpes råmælken skånsomt i ledninger under gårdspladsen fra stalden til mejeriet.

Det var en drøm med store visioner, der gjorde, at Preben Ørum og Marianne Simonsen i 2007 tog beslutningen om at lave deres eget gårdmejeri.

– Vi var sikre på, at der var basis for et lille mejeri, hvor vi ville producere specielt oste, men også mælk og smør. Men det har været en dyr omgang. Til dato har vi brugt mellem 15 og16 millioner kroner, men nu lysner det. Vi har fået en ny, stor kunde, nelig Fakta, som kan aftage det meste af produktionen. Det betyder, at vi

skal have ansat endnu en mejerist, så der bliver tre i mejeriet, siger Preben Ørum.

Mødet med mange søde kunder

Grethe Nørgaard Nielsen siger, at hun er meget glad for skiftet fra slagteri til osteri.

– Det lyder som en kliche, men vi arbejder virkelig sammen som én stor familie. Jeg arbejder mest i pakkeriet og butikken og det er dejligt at møde så mange søde kunder. Mange kører gerne langt for at handle og vi har kunder, som kommer år efter år og provianterer, når de er på ferie i det nordjyske, eller skal videre til Norge

Marianne Simonsen og Preben Ørum ejer Danmarks eneste gårdmejeri, hvor man selv leverer råmælken.

eller Sverige. Denne kundekontakt havde jeg selvfølgelig ikke på slagteriet, siger hun.

Produkterne fra Sønderhaven Gårdmejeri betegnes som højkvalitetsvarer. Prisen er derfor også højere end på normale oste.

– Vi lader andre om at lave discountoste. Vores oste skal være af den bedste kvalitet. Og kunderne betaler gerne lidt mere, siger Preben Ørum og Marianne Simonsen, der bl.a. også sælger deres produkter til hoteller og restauranter.

Uddannelsen til møller stoppede for mange år siden. Derfor får 24-årige Jonas Hejlesen specialuddannelse på Aurion.

Efter tre år på universitetet, hvor han læste til industriel designer og tog en bachelor, er den nu 24-årige Jonas Hejlesen gået i lære som møller. Uddannelsen blev ganske vist stoppet for mange år siden, men på Aurion ved Hjørring, har man sammensat en speciel uddannelsesplan, som gør, at Jonas er Danmarks eneste møllerlærling.

– Der skal jo være nogen, der kan tage over, når vi gamle går på aftægt. Og de skal kunne deres håndværk. Derfor har vi taget Jonas i lære som møller, siger direktør på Aurion, Jørn Ussing Larsen.

Jonas Hejlesen havde aldrig troet, at han skulle skabe sig en fremtid med et håndværk. Han stammer fra Skallerup i Vendsyssel og gik tre år på HTX, inden han begyndte på universitetet. Han ville være industriel designer.

Droppede ud

– Det er også meget spændende, men alligevel ikke mig. Efter jeg havde taget min bachelor droppede jeg ud af universitetet, fortæller Jonas, der var parat til at tage alle former for arbejde for at komme i gang igen.

– Mine forældre kender familien Ussing og en dag ringede Jørn Ussing Larsen og spurgte, om jeg var interesseret i et arbejde. Jeg skulle hjælpe til her og der og det krævede ingen forudsætninger. Det sagde jeg ja til.

Jonas Hejlesen fattede imidlertid hurtigt interesse for arbejdet i møllen, og blev tilbudt at komme i lære.

FOTO: AXEL SØGAARD

Mejerist Palle Sench og mejeriarbejder Arne Thomsen ved ostekarret.

Jonas er Danmarks eneste møllerlærling

– Her mangler kun nisserne til jul. Ellers er møllen, som en mølle skal være, siger Jonas Hejlesen.

Der er Jonas’ chef, Jørn Ussing, der har sammensat uddannelsesplanen for Jonas Hejlesen.

Skræddersyet uddannelse giver fleksibilitet

– Da der jo ikke er en decideret uddannelse til møller er jeg begyndt på uddannelsen til industrioperatør, og skal på nogle kurser, så min uddannelse kommer så tæt på møllerfaget, som muligt.

– Som møller det utrolig vigtigt, at man ikke blot kender til at male korn, men også har forstand på de forskellige kornsorter, hvordan de fungerer og at man lærer at være fleksibel. Vi tager alle de gode egenskaber fra den gamle uddannelse og kombinerer den med det nyeste, så Jonas får en skræddersyet uddannelse til møller, siger Jørn Ussing Larsen.

SU BSTANS 3 /2014

5