Substans nordjylland 03 2015

LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF NORDJYLLAND

VIL UDDANNE EGNE PØLSE MAGERE

Nordjylland

Der er ikke uddannet pølsemagere i mange år. Det betyder, at Kødgros Vest og Kødgros Vest Mors ikke kan få faglærte medarbejdere. Derfor vil man nu uddanne dem selv

Pølsemager Mogens Larsen er blandt dem, der skal oplære de nye pølsemagere på Kødgros Vest Mors.

FRA DIN LOKALAFDELING Arbejdsskader skal meldes omgående Ansatte er guld værd Bagere på sygehuset

Kødgros Vest, der har hjemsted i Herrup ved Vinderup, og Kødgros Vest Mors, med domicil i Outrup på Mors, vil nu til at uddanne egne pølsemagere.

- Det er specielt på fabrikken på Mors, hvor vi fortrinsvis fremstiller pølser og pålægsvarer, vi har problemer. Der uddannes ikke længere pølsemagere, og det betyder, at vi har meget svært ved at skaffe faglært arbejdskraft. Derfor har vi taget konsekvensen og vil nu uddanne vore egne pølsemagere. Oplæringen skal fortrinsvis ske på Mors, men også på fabrikken i Herrup, siger direktør Kim Munksgaard.

Uddannelsen af pølsemagerne er kommet i stand i meget tæt samarbejde med Fødevareforbundet NNF. Utroligt spændende - Det har været en utrolig spændende proces. Jeg er meget glad for, at anstrengelserne nu bærer frugt. Desuden er det en meget stor fordel for dem, som kommer i lære, at de får deres oplæring to steder, siger afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland.

Kødgros Vest overtog i december 2013 Suhls Pålæg, der var gået konkurs.

På besøg

Kræses for patienterne

For bagersvendene Claudia Krogh Bock, 28, og John Brander Larsen, 45, er der meget stor forskel på at arbejde i et almindeligt bageri og på et sygehusbageri.

- Når man er indlagt på et sygehus er maden - herunder brødet og kagerne - meget vigtig. Der skal virkelig kræses for patienterne, siger Claudia Krogh Bock, der arbejder sammen med John Brander Larsen og lærlingen Rasmus Filtenborg på Sygehus Vendsyssel i Hjørring.

I bagerafdelingen får man hver dag besked om, hvilket brød og hvor meget, der skal leveres til de enkelte afdelinger den næste dag. Kagesortimentet er der lagt planer for nogle uger i forvejen.

- Vi skal følge opskrifterne meget nøje, når det drejer sig om brødet, og kan eksempelvis ikke selv eksperimentere med nye. Nogle patienter er meget syge og skal for eksempel have meget proteinrigt brød, andre har allergier og så videre.

Derfor kan bestillingerne være på meget små mængder og sortimentet er ikke så stort, som hos i en almindelig bagerbutik, siger Claudia Krogh Boch.

Claudia Krogh Bock og John Brander Larsen laver brød og kager til 1.000 ansatte og 500 patienter på Hjørring Sygehus

Det er specielt at arbejde som bagere på et sygehus, mener Claudia Krogh Bock og John Brander Larsen

Kantine og take away Man bager også til personalets kantine og take away.

- Sygehuset har en bred vifte af tilbud til personalet med take away. Det, der sælges fra bageriet, er overskudsproduktion. Det er eksem-

FORTSAT FRA FORSIDEN

- Vores virksomhed i Herrup har i mange år været inde i en rivende udvikling og pladsen er efterhånden blevet

meget trang. Men vi har kun mulighed for at udvide med omkring 500 kvadratmeter. Og det er slet ikke nok. Derfor passede det meget fint ind i vores koncept, da vi fik mulighed for at købe Suhls Pålæg i Outrup. Fabrikken havde kun stået tom i to måneder, så al inventar var intakt, siger Kim Munksgaard.

Vil ansætte flere Fabrikken har i dag ændret navn til Kødgros Vest Mors, og den tidligere ejer, Poul Bærentsen, er ansat som fabrikschef. Man fremstiller specielt pålæg, pølser og færdigprodukter, mens man i Herrup i dag koncentrerer sig om opskæring og fabrikation af færdigvarer udelukkende til engros og catering.

I dag er der omkring 70 ansatte, og medarbejderstaben øges hele tiden, både på Mors og i Herrup.

- Hvor mange der fremover skal ansættes, vil jeg ikke sætte tal på, men det bliver en del, siger Kim Munksgaard.

Afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, fabrikschef Poul Bærentsen og direktør Kim Munksgaard er arkitekterne bag uddannelsen af pølsemagere.

Læs mere nordjylland.nnf.dk

ARTIKLERNE PÅ LOKALSIDERNE ER SKREVET AF CLAUS GJEDSIG FOTO: AXEL SØGAARD

2

S U BS TAN S 2 /2 015

Leder

Skiftedag

Bagerelev Rasmus Filtenborg med friske forsyninger til ernæringsassistent Pernille Nielsen.

pelvis pizzastykker, pølsehorn, rugbrød og franskbrød, og til priser som i almindelige bagerbutikker. Vi skal ikke konkurrere. Men man skal altså være ansat på sygehuset for at få del i disse goder.

På sygehuset er der omkring 1.000 ansatte og i gennemsnit 500 patienter, siger John Brander Larsen.

Bagerne møder klokken 03.30, så brødet til morgenmaden er friskbagt til omkring klokken 7. Herefter går de i gang med kagerne eller brød til frost. Bagerne har nemlig fri hver weekend, hvor personalet i køkkenet eller på afdelingerne så bager brødet af.

- Vi arbejder kun enkelte helligdage hvert år. Og det er på skift.

Til daglig har vi fri omkring klokken 11.00 og det betyder, at vi kan tilrettelægge vores familieliv, så vi eksempelvis kan være meget sammen med vores børn eller dyrke fritidsinteresser, fortæller John Brander Larsen.

Fast plan for kager Der er en fast plan for, hvilke kager, der skal produceres til bestemte dage. Det er alt fra gærkager til boller, snitter, skærekager og ikke mindst småkager. Her laver man omkring 30 kilo om ugen.

Og til jul væsentligt mere.

- Vi har kun én ovn. Derfor skal dagens arbejde planlægges meget nøje, siger Claudia Krogh Bock, der har et stort ønske: en rugbrødsskærer.

For eleven, Rasmus Filtenborg, er sygehusbageriet en spændende udfordring: - Jeg lærer utrolig meget om ingredienser og sammensætninger, og specielt at man skal være meget opmærksom på det, man laver.

Det giver en god ballast, fortæller han.

Siden vores sidste blad udkom, har vi været til et folketingsvalg, hvor blå stue vandt med den mindst mulige margen, nemlig 90 mandater mod rød stues 89. Men demokratiet har talt, og det må vi naturligvis respektere.

Folketinget er blevet helt anderledes sammensat, idet Dansk Folkeparti blev folketingets næststørste parti, kun overgået af Socialdemokraterne. De blev styrket ved valget, men desværre ikke nok til at bevare og fortsat udbygge arbejdet for et bedre Danmark, end det vi kender. Senere har det vist det sig, at Dansk Folkeparti har valgt at sidde ude på bænken, frem for at være med på banen, så dem der har stemt på dette parti må sidde tilbage med en flov smag i munden.

Venstre fik en øretæve af format, og alligevel endte det efter mange og lange forhandlinger med de øvrige partier i blå blok, at de dannede den smalleste mindretalsregering i mands minde!

Hvad kan vi så forvente her i Nordjylland, indenfor - JOHN CHRISTIANSEN landbrug og fødevarer? Vi kunne godt trænge til lidt medvind på cykelstierne ovenpå virkningerne af Ruslandsboykotten.

Her er der grund til optimisme, idet det er en gammel kending, som er blevet både miljø- og fødevareminister, og med den 16-punkts plan som de borgerlige partier fremlagde før valget, er der god grund til at tro, at den plan som Eva Kjær Hansen formodentlig fremlægger senest i forbindelse med folketingets åbning, viser tegn på, at der bliver plads til øget produktion i landbruget, og dermed en forbedret indtjening.

Alt andet lige skulle det gerne give nogle flere arbejdspladser til vores ledige medlemmer, til gavn og glæde for det enkelte medlem, men så sandelig også for samfundet.

Vi kunne godt trænge til lidt medvind på cykelstierne ovenpå virkningerne af Ruslands boykotten.

Af John Christiansen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Nordjylland

SU BSTANS 2/2015

3

På besøg

DYGTIGE ANSATTE ER GULD VÆRD Da Emilievejs Slagterforretning i Frederikshavn fik Slagterprisen 2014 gav slagtermester Peter Olsen sine ansatte æren Da Emilievejs Slagterforretning i Frederikshavn blev tildelt Slagterprisen 2014, rettede medierne hurtigt søgelyset mod butikken. Hvorfor var det netop Emilievejs Slagterforretning der løb med titlen som Danmarks bedste?

Slagtermester Peter Olsen var meget beæret og stolt, men pegede på sine ansatte, som dem, der skulle have den største del af æren.

- Dygtige medarbejdere er guld værd. Det er deres indsats i det daglige, deres engagement og ikke mindst deres utroligt gode forhold til håndværket, der gør, at vi kan drive en rigtig god slagterforretning i et gammelt villakvarter i Frederikshavn, siger Peter Olsen, der er sikker på, at den megen positive omtale har betydet rigtig meget for slagterforretningen.

Tager lidt af æren Der er i dag 22 ansatte i Emilievejs Slagterforretning.

- Jeg tager 1/22 del af æren. Resten tilfalder mine dygtige medarbejdere, fortæller Peter Olsen, der efter at have været slagtersvend i forretningen i 15 år, overtog den i 1999.

- Fra starten skulle vi ikke ud at lave om på et koncept, der var godt. Omvendt måtte vi også med tiden indstille os på kundernes ønsker og udvide sortimentet. Her er der sket rigtig meget. I dag ønsker mange kunder færdige koncepter, hvor de eksempelvis kun skal stege, koge eller varme en del af en ret. Men der er også godt salg i færdigretter.

De fire slagtersvende, slagtereleven og de fire delikatesseassistenter er aktivt med i fornyelsen af sortimentet i butikken. De kommer gerne med nye og spændende forslag.

4

S U BS TAN S 2 /2 015

Mange nye tiltag - Vi forsøger gerne med nye tiltag, som man ikke kan købe andre steder. Og så bliver alt lavet fra bunden af danske

– Hver dag har sine udfordringer, siger slagtersvend Anne Marie Christensen.

Ulykke

Vi får ikke kendskab til alle arbejdsskader – Det er vigtigt, at en arbejdsskade bliver indberettet med det samme. Ellers kan det få økonomiske konsekvenser, siger Palle Ulriksen – Det er min opfattelse, at en del medlemmer ikke anmelder, hvis de kommer til skade. Det kan skyldes, at de føler, at skaden ikke er så alvorlig, men også at frygt for at miste deres arbejde. Den holdning skal vi væk fra. Alle arbejdsskader skal anmeldelse. Ellers kan det få økonomiske konsekvenser eller det, der er værre: at sagen ikke kan behandles.

Det siger Palle Ulriksen, der er en af Fødevareforbundet NNFs konsulenter, der tager sig af arbejdsskader og sociale sager. Hans ansvarsområde er afdelingerne Nordjylland og Østjylland.

Selv en lille og måske banal arbejdsskade, eksempelvis en klemt hånd eller et vrid efter et fald, kan udvikle sig.

- Problemerne kan måske får komme efter et par dage, hvor man sygemeldes og så er det for sent. En arbejdsskade skal anmeldes den dag, den sker. Ellers kan det være svært at bevise, at skaden er opstået på arbejdspladsen. Derfor er det utrolig vigtigt, at man kontakter sin leder/mester samt sin arbejdsmiljørepræsentant, så en skade kan blive registreret. Det betyder også, at vi har noget konkret at holde os til, hvis der senere skal oprettes en sag.

Penge for svie og smerte - Det kan eksempelvis være penge for svie og smerte. Det kan udløse 190 kr. ekstra om dagen.

Palle Ulriksen oplever også, at der er medlemmer, der selv forsøger at køre en arbejdsskadesag gennem systemet.

- Det er utrolig indviklet, og man skal have kendskabet til systemet. Jeg oplever nogle gange, at et medlem kommer, ”fem minutter i 12”, med en sag, som han eller hun selv har forsøgt at køre.

- Disse sager kan være utroligt komplicerede, fordi jeg kun har meget kort tid til at sætte ind i den, og at der, som godt som altid, mangler eksempelvis udtalelser og lignende. Men jeg gør, hvad jeg kan inden for tidsfristen. Sagsbehandling af arbejdsskader og sociale sager er nemlig kerneopgaver i Fødevareforbundet NNF, siger Palle Ulriksen.

De sociale sager Palle Ulriksen har en del sociale sager, hvor medlemmer er ved at komme i klemme, eksempelvis, når de falder for grænsen for udbetaling af sygedagpenge.

- En social sag opstår i det fleste tilfælde i forbindelse med en arbejdsskadesag. Der er tale om en social sag, når et medlem har risiko for at blive udstødt af arbejdsmarkedet eller mister sit forsørgelsesgrundlag. Her går vi ind og yder bistand i forhold til sygedagpengeloven, revalidering, fleks- eller skånejob, lov om aktiv beskæftigelsesindsats og førtidspension.

- Også her er det meget vigtigt, at man henvender sig i god tid, så der er tid til at gå den enkelte sag grundigt igennem, siger Palle Ulriksen.

råvarer. Desuden er det vigtigt, at kunderne i hele åbningstiden kan få råd og vejledning af faglærte slagtere, siger Peter Olsen.

Anne Marie Christensen er uddannet detailslagter og arbejder både i butikken og med forarbejdningen.

- En del kunder vil gerne vide mere om de varer, de køber. Og specielt de unge spørger ind til, hvordan kødet skal tilberedes. Det kan f.eks. være, hvordan man laver en frikadellefars. Her er det godt, at det er en faglært slagter, der kan hjælpe, siger hun.

Slagtersvend Thomas Pedersen i gang med at fremstille specialpølser.

SU BSTANS 2/2015

5