3 /2016
Nordjylland
SIDE 2:
Her mangler de folk SIDE 3:
Thy-grise skal snart til Månen SIDE 4:
Delika har sat vokseværk i Sørwi
Johns leder
KORT NYT
Ingen Metal Ja overskriften hentyder ikke til nyligt overståede OL, hvor Danmark fortjent høstede 15 medaljer af forskellig karat, men til hovedbestyrelsesbeslutningen om ikke at fusionere med Dansk Metal. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har været en varm fortaler for en fusion på baggrund af den situation, som vi står i med faldende medlemstal, øget pres fra arbejdsgiverne og yderligere lovgivning på beskæftigelsesområdet. Alle punkter, som ikke bliver ændret ved fortsat selvstændighed, men blot vil stille yderligere krav til hele organisationen. Jeg havde foretrukket at vores kongres, altså de 300 delegerede, på et oplyst grundlag, skulle træffe beslutningen. Det ville have været mere fair end, at vi tog beslutningen i hovedbestyrelsen, men sådan er politik, og det respekterer jeg selvfølgelig. Så efter kongressen skal vi så nok engang i arbejdstøjet for at udmønte beslutningerne i F2-oplægget med et fortsat selvstændigt forbund med de omkostninger, det nu medfører. Al dette kunne vi have været foruden, og så have haft mere tid til at være fagforening. Med disse ord vil jeg ønske alle medlemmer en god kongres.
Det ville have været mere fair end, at vi tog beslutningen i hovedbestyrelsen, men sådan er politik, og det respekterer jeg selvfølgelig.
1. oktober flytter 55 jobs fra Thisted til ejeren Tönnies anlæg i Tyskland.
20 mand ’overlever’ Tican-fyreseddel 55 fik fyreseddel efter udflytning af skinkeproduktionen fra Thisted. Men ca. 20 mand har fået nyt job på slagteriet. AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN /ARKIVFOTO
Efter at Tican annoncerede, at 55 jobs fra skinkeproduktionen bliver flyttet fra Thisted 1. oktober, så har der været travlt med at finde nye jobs til de berørte. I første omgang kom der nemlig 20 stillingsopslag på bordet i forskellige dele af Ticans afdeling i Thisted, som de berørte slagteriarbejdere har kunnet søge i forbindelse med, at de har fået en personlig samtale på slagteriet. Derudover har enkelte slagteriarbejdere selv valgt at trække stikket. Den lokale afdeling af Fødevareforbundet NNF vurderer, at fyringsrunden i første omgang har kostet arbejdet for 30-35 mand. Ved redaktionens deadline var det stadig håbet, at der kunne findes flere ledige stillinger hos Tican.
– JOHN CHRISTIANSEN
Svært at få kreaturslagtere i Aalborg Af John Christiansen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Nordjylland 2
S U BS TAN S 3 /2016
DC’s kreaturslagteri i Aalborg, DC Beef, har netop været på jagt efter arbejdskraft til at starte et eftermiddagshold op. Ifølge tillidsmand Henning Lønstrup har man måttet hente halvdelen af holdet via arbejdskraft fra Polen, fordi der ikke har været nok lokal efterspørgsel efter jobsene.
Apollo fra Thy Om Apollo Thy • Kæmpe svineprojekt i Thy • Vil producere 40.000 svin • Skal være miljø-effektivt og stor-skala • Går efter at blive månegris-projekt
Apollo fra Thy er tæt på at sende grise til månen Gigantisk svinefarm med 40.000 slagtesvin til slagteriet i Thisted kan blive realitet om få måneder. AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN
Et af Danmarks største svineprojekter er kun få måneder fra at forvandle sig fra skrivebordsplaner til reelt landbrugsbyggeri, der kan sikre Tican 40.000 ekstra slagtesvin om året. Efter at miljøgodkendelsen og byggetilladelsen er kommet i hus, så mangler NaturErhvervstyrelsen kun at bevilge projektet støtte fra en byggepulje til nye
svinestalde på i alt 174 mio. kr. og ekstra penge fra en særlig pulje til såkaldte månegris-projekter. Apollo Thy spiller netop på månegris-udfordringen, som tilbage i 2012 blev søsat af Mette Gjerskov i hendes tid som fødevareminister. Ideen er at bygge højeffektive stalde, som med banebrydende teknologi belaster miljøet minimalt. - Hvis vi får de tilskud, så er vi klar, bekræfter den optimistiske landmand Niels Jørgen Pedersen, Snedsted som lægger jord til staldplanerne. Han er med i projektet sammen bl.a. med Ticans næstformand, svineproducenten
Søren Overgaard og en række aktører indenfor svine- og landbrugsindustrien. NNF: Sikrer slagteriet Afdelingsformand John Christiansen, NNF i Nordjylland ser meget positivt på planerne. - Jo mere der bliver produceret af svin i nærheden af vores lokale slagteri i Thisted, jo større chance er der for, at vi har et slagteri fremover, siger han. Niels Jørgen Pedersen er egentlig mælkeproducent, men håber, at projektet er med til at skabe udvikling på egnen. - Jeg har ikke selv forstand på svineproduktion. Men jeg lægger gerne jord til, og er med i projektet, fordi jeg vil være med til at skaffe arbejdspladser til området og være med til at få et forskningsprojekt herud, siger han. NaturErhvervstyrelsen afgør de store planers skæbne i de kommende måneder.
Jeg lægger gerne jord til, og er med i projektet, fordi jeg vil være med til at skaffe arbejdspladser til området. NIELS JØRGEN PEDERSEN, LANDMAND FRA SNEDSTED
SU BSTANS 3/2 016
3
Delika i Aalborg
Danmarks ”bedste” rullepølse har fået travlt Aalborg-virksomheden Sørwi har fået ekstra travlt efter, at den er blevet en del af Delika og nyt navn. Deres berømte rullepølser lever i bedste velgående. AF CHRISTIAN JUEL JØRGENSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
- Hvis der kommer endnu flere folk, så har vi altså ikke plads til flere skabe. Med Kurt Lykke som rundviser er jeg på vej rundt på det, som indtil årsskiftet hed Sørwi. I dag er det Delika – og en endnu mere tilskåret pålægsfabrik. Tommy Jensen er blandt de ca. 40 ansatte. På bare et halvt år er der kommet mere end en håndfuld nye kolleger. Han skærer slaget ud i det, som er første skridt mod at fremstille Sørwis store slagnummer, rullepølsen. - Vi har været bagud hele året, så det bliver spændende at se, hvordan det skal gå til jul, bemærker han, mens kniven skærer igennem svinekødet. Dobbelt op Siden nytår er tonnagerne fra fabrikken blevet godt og vel fordoblet. Samtidig er der kommet en slice-afdeling til, som er flyttet fra Hammel, hvor Delika-koncernen er ved at lukke en fabrik ned for at satse på mere produktion i bl.a. Aalborg og de andre afdelinger i Engesvang og Haderslev.
Delika fører Sørwi-navnet videre som et velkendt varemærke, som står stærkest i hjerterne hos nordjyske forbrugere. 4
S U BS TAN S 3 /2016
Mens den gamle ejer, Dagrofa, satsede på en bred vifte af produkter fra produktionen i Aalborg Øst, så har Delika mere eller mindre skåret produktionen af røg-varer og fersk kød værk. Rullepølsen lever dog stadig. - Vi laver nok 12 forskellige slagsrullepølser nu. Men ellers er mit arbejde blevet mere ensformigt og fabriksagtigt. Men det hjælper jo ikke at lave noget, som folk ikke vil købe. Det positive er, at der er gang i butikken, og Delika kan sælge nogle varer, siger Tommy Jensen. Gamle vaner holdes i hævd I lagerrummet med krydderier ruttes der ikke med pladsen. - Der bliver kørt dobbelt med nye Delika-blandinger og vores gamle Sørwi-opskrifter, fortæller tillidsmand Kurt Lykke. På nogle af produkterne står der ’Vores egen’. - Det er gamle Sørwi-produkter, forklarer han og afviser ikke, at der også er en grad af lokalpatriotisme blandt medarbejderne. På vores færd videre møder vi alt fra Sørwi-rullepølser, leverpostej til de kendte Hammel-pølser, hvor sidstnævnt er nye her i Aalborg. Det samme er slicemaskinen, som har givet seks nye arbejdspladser. Lisa Krebs er blandt de nye. Før arbejde hun i Hammel. Nu er hun flyttet med til Aalborg. Skiftet er hun godt tilfreds med, siger hun, mens salamien strømmer afsted bag ved os. - Jeg bor i Randers og turen ad motorvejen er kun et nogle minutter langsommere, og stemningen er fin heroppe, hvis jeg skal være helt ærlig. Tror på vokseværk Delika Aalborgs nye fabrikschef, Kenneth B. T. Jensen, ser gode muligheder for, at pålægsfabrikken vokser yderligere på sigt. - Vi tror på, at vi skal være endnu flere folk, siger han.
Delika i Aalborg • Pålægsfabrik • Plus 40 ansatte • Tidligere Sørwi
John Andersen håndterer de kogte hamburgerryg. Hammel-pølsen har indtaget Aalborg!
Det er rigtigt, at det er mere lean og fabriksagtigt. Det gør vi for at være mere effektive, men samtidig har vi en størrelse, hvor vi har en hånd på hver vare. FABRIKSCHEF KENNETH B. T. JENSEN