Substans nordjylland 04 2013

Lokale nyHeder fra Fødevareforbundet NNF nordjylland

Annika Gunneklev og Marcos Teixeira er meget glade for at gå på Food College Aalborg. Her kan Annika også tage sin svendeprøve. Det kan Marcos ikke.

læs fra din lokalafdeling

Vi ta’r drømmeuddannelsen

Claus er vild med modeltog

Marcos Teixeira vil være bager og Annika Gunneklev detailslagter.

De tager begge hovedforløbet på Food College Aalborg, men det er kun den ene, som kan komme til svendeprøve på skolen.

Skinker fra Thisted og Skagen Mange nye på Bislev Mejeri

nnika Gunneklev, 20, og Marcos Teixeira, 38, er begge i gang med hovedforløbet som detailslagter og bager på Food College Aalborg. For begge er der tale om drømmeuddannelser, men det er kun Annika, som kan afslutte sin uddannelse som detailslager med en svendeprøve på Food College. Marcos Teixeira er tvunget til at tage på Uddannelsescenter Holstebro for at lave sit svendestykke.

A

– Det er irriterende, for jeg kender ikke bagerskolen i Holstebro. Det bliver meget fremmed for mig at skulle lave mit svendestykke et sted, hvor faglærerne ikke kender mig. Og jeg ikke kender dem.

– Men jeg har valgt uddannelsen som bager. Og den fuldfører jeg, siger Marcos, der er argentiner, dansk gift og far til to piger, Nicole på fire og Sabine på ni år. Familien har boet i Hjørring i et par år.

Læs videre næste side

Foto A xe l S ø g aa r d

Nordjylland

Fortsat fra forsiden Argentinsk brød

Laver mad hjemme

– Det betyder rigtig meget for mig, at jeg kender hele vejen fra jord til bord. Og jeg vil ikke nøjes med det næstbedste. Jeg vil have det bedste. Og det får jeg på Food College og hos Slagter Ole i Nørresundby, fortæller Annika, der var meget målrettet, da hun havde taget sin beslutning.

– Jeg henvendte mig til slagtermester Leif Tronholm hos Slagter Ole og forelagde ham mine planer. Dem var han med på – og jeg fik min læreplads.

Annika bor hjemme hos sine forældre, og det er oftest hende, der laver den varme mad. – Når vi lærer nyt på skolen, skal det prøves af hjemme. Jeg føler, at det er en del af min uddannelse, siger Annika.

Læs mere på hjemmesiden www.nordjylland.nnf.dk og www.foodcollege.dk

A rtikle rn e på lo k a l s i d e rn e e r s kre v e t a f Cl aus G j e ds i g

2

s u b s ta n s 4 / 2 0 1 3

Slagtersvend Johannes Nørgaard bliver i snit fyret en gang om dagen af mester, Jens Munch, og senere genansat.

Sådan har det været hver dag i 23 år.

Foto A xe l S ø g aa rd

Marcos har altid godt kunnet lidt at lave mad og bage, så han gik sammen med en kammerat for at bage argentinske brød af det specielle mel tapioca, og som bl.a. indeholder ost og gerne oliven.

– Her fik jeg kontakt med bageriet La Bonta, der har butikker i Aalborg og Hjørring. Allerede første gang jeg var i bageriet, blev jeg dybt fascineret af, hvordan de bagte alt fra rugbrød til wienerbrød fra bunden, fortæller Marcos, der fik lov til at være praktikant i bageriet i en uges tid.

– Det endte med, at jeg blev tilbudt en læreplads, og det er noget af det mest fantastiske, der er sket, siger Marcos, der skal i praktik i sit hjemland Argentina i seks måneder.

For Annikas vedkommende var det interessen for at lave mad og få et indgående kendskab til råvarerne, der gjorde, at hun besluttede sig for at tage uddannelsen som detailslagter. Og så betød det selvfølgelig også noget, at hendes mor er slagter.

Han er blevet fyret hver dag i 23 år Men slagtersvend Johannes Nørgaard er hver gang blevet genansat hos Slagter Munch i Skagen.

Det er ikke en god dag for slagtersvend Johannes Nørgaard, hvis han ikke bliver fyret. Sådan har det været i de 23 år, han har været ansat hos Slagter Munch i Skagen. Og sådan vil han gerne, at det fortsætter, til den dag han stopper.

– Det er en joke, som mester – Jens Munch – og jeg har. Hver dag er der en lille ting, han mener kan gøres anderledes eller bedre. Og når jeg er uenig, så får jeg altså fyresedlen. Men når han efter 23 år ikke har gjort alvor af det, er det sikkert, fordi han ikke kan undvære mig, siger Johannes Nørgaard med et smil.

Hos Slagter Munch har man højsæsonen, når turisterne strømmer til det nordligste Danmark.

Så kan der være kø ud på gaden.

Og det skaber travlhed for slagtersvendene og -lærlingene.

– Men vi går ikke på kompromis med kvaliteten, selv om vi har meget travlt. Kødet og udskæringerne skal være hundrede procent i orden. Ikke 98 eller 99 procent, men 100. Derfor er det også en udfordring at være i lære hos Slagter Munch, siger Martin Gjelstrup, der i dag er slagtersvend.

– Folk bruger formuer på samtalekøkkener, og salget af kogebøger har aldrig været større. Alligevel foretrækker rigtig mange færdigretter og halvfabrikata, så den trend følger vi selvfølgelig, siger Martin Gjelstrup.

Læs mere om Slagter Munch på hjemmesiden www.nordjylland.nnf.dk

På besøg

Leder

Langsommelig sagsbehandling

”

Tican producerer omkring 200 lufttørrede skinker om året. De er færdige omkring midten af november og sælges fortrinsvis til restauranter. Her har man – som i Italien – stativer, skinkerne placeres i, og de skæres, i takt med at kunderne bestiller.

Skinker på loftet. Det er snart en halv snes år siden, direktør på slagteriet Tican i Thisted, Ove Thejls, var på en udlandsrejse og smagte italienske lufttørrede skinker. – Det må vi da også kunne lave, tænkte han og fik restauratør Bo Jacobsen fra ”Restaurationen” i København med på ideen. På den måde fik slagteriet startet en mindre produktion af denne specialitet, der har fået navnet kammerskinker. Kammer er et gammelt ord for værelse og henviser til, at skinkerne produceres i et rum øverst på det gamle pølsemageri.

Skinkerne skal også fedtes ind, og det skal ske meget varsomt. Lærlingene Mike Cremer og Nikolaj Hansen er glade for, at de er med i alle processer. – Det er et elegant stykke kød med en helt fantastisk smag, siger de.

I ugen op til kommunal- og regionsvalget deltog jeg i to møder med borgmestrene i Brønderslev og Frederikshavn Nu må de nye Kommuner omkring de såkommunal­ kaldte miljøgodkendelser – og bestyrelser specielt den tid, det tager for leve op til den enkelte kommune at bederes ansvar. handle sagerne. Det må være jo h n ch risti a ns e n en af de helt store opgaver for de nye kommunalbestyrelser at tage fat på. Vi kan simpelthen ikke leve med, at der er administrative flaskehalse, som spænder fra 662 dage i Mariagerfjord Kommune til 106 dage i Frederikshavn.

Jeg vil ikke acceptere, at mine medlemmer mister deres job, fordi de projekter, der kunne redde disse job, ligger ubehandlede i de kommunale skuffer.

Jeg ved, at både landmændene og fødevarevirksomhederne arbejder hårdt for at klare de udfordringer, de står over for. Nu må de nye kommunalbestyrelser leve op til deres ansvar.

Det er afgørende for medlemmernes beskæftigelse.

Og det er afgørende for, at landbruget kan overleve.

For landbruget skal overleve. Efterspørgslen efter kvalitetsfødevarer stiger dag for dag, og det vil være ualmindelig dumt, hvis vi i Danmark ikke griber chancen, når vi har alle forudsætninger.

Vi vil holde meget øje med de 11 kommuner i vores område, også efter valget.

John Christiansen Afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Nordjylland

s u b s ta n s 4 / 2 0 1 3

3

På besøg

Foto A xe l S ø g aa rd

Mejeriarbejder Claus Sørensen er ved at bygge en modeljernbane, som bl.a. indbefatter 500 meter skinner.

Claus har en plan

Mejeriarbejder Claus Sørensen er i gang med at bygge en kæmpe modeljernbane. Bl.a. bruger han 500 meter skinner.

Mejeriarbejder på Akafa, Claus Sørensen, elsker at arbejde med modeltog. Han er i øjeblikket ved at bygge et anlæg, hvor han planlægger at bruge omkring 500 meter skinner for at genskabe kopier af banegårdene i Aalborg, Svenstrup og Hvalpsund i tiden 1958 til 1969.

I første omgang har det taget et par år alene at lave sporplanerne og bygge skelettet til det store anlæg. Og Claus Sørensen kan godt lide, at tingene er i orden. Alt skal passe.

– Ellers er det ikke sjovt, fortæller Claus Sørensen, der har brugt masser af tid på at studere bøger, fotografier, sporplaner og så videre fra tiden. Han har selvfølgelig også besøgt områderne mange gange, hvor huse er blevet målt op, og han har fået beskrevet, hvordan tage, vinduer og så videre så ud i tidsrummet.

– Jeg vil bygge disse huse, så de er tro kopier. Det tager selvfølgelig rigtig lang tid, men jeg synes, det er spændende. Det er, som om jeg sidder i en tidslomme, når jeg arbejder med mit projekt, der nok aldrig bliver helt færdigt.

– Der vil altid være en lille ting, der kan gøres bedre, siger han.

4

Læs mere om det spændende projekt på hjemmesiden www.nordjylland.nnf.dk

s u b s ta n s 4 / 2 0 1 3

Langt den største del af produktionen på Bislev Mejeri sælges til Mellemøsten.

Fra 25 Muhammed-krisen ramte Bislev Mejeri meget hårdt.

I dag er det nordjyske mejeri det tredjestørste ostemejeri i Arla-familien i Danmark.

Muhammed-krisen for nogle år siden sendte Bislev Mejeri til tælling. På ganske kort tid stoppede eksporten til Mellemøsten, og det betød massefyringer. På et tidspunkt havde mejeriet således kun omkring 25 ansatte.

– Det var en meget hård tid for mejeriet, men nu har vi arbejdet os frem til at være det tredjestørste ostemejeri i Arla Foods i Danmark med omkring 150 ansatte. Og der kommer hele tiden nye medarbejdere til, i takt med at produktionen effektiviseres og

Læs mere på www.nordjylland.nnf.dk

Foto A xe l S ø g aa r d

– Muhammed-krisen ramte Bislev Mejeri meget hårdt, siger mejerichef Alex Salling.

Elisabeth Christiansen har sklerose og er i fleksjob på Bislev Mejeri.

Brian Christensen er lykkelig for igen at arbejde som mejerist.

til 150 ansatte øges. Vi ser meget lyst på fremtiden, siger mejerichef Alex Salling.

Når der skal rekrutteres nye medarbejdere, vender man gerne blikket mod nord.

Ledige fra Hjørring

– Vi har ansat over 25 fra Hjørring Mejeri, der lukkede i slutningen af maj. Og når der skal ansættes nye, vil vi gerne kunne tilbyde disse job til ledige fra Hjørring Mejeri.

Alex Salling siger, at man hele tiden bestræber sig på at blive bedre på Bislev Mejeri.

– Vi satser på højere effektivitet, højere trivsel, højere arbejdsglæde og dermed en højere kvalitet af vores produktioner. Derfor har vi også to væsentlige fokuspunkter, nemlig god konkurrence-

evne og god trivsel på arbejdspladsen.

– Det betyder rigtig meget for arbejdsmiljøet, at vi har dygtige ledere og dygtige og fleksible medarbejdere. Alle bidrager til et godt resultat og et godt klima.

– Og det betyder automatisk, at man skal have en god løn, som reguleres fornuftigt af overenskomsterne, siger Alex Salling.

Kulturchok

To af de nye medarbejdere – begge fra Hjørring Mejeri – er Elisabeth Christiansen og Brian Christensen. For dem har det været lidt af et kulturchok.

– Det er altid spændende at komme på en ny arbejdsplads. Hjørring Mejeri var et virkelig godt sted at ar-

bejde, men anderledes på mange måder. Kulturchokket skyldes nok, at vi er blandt ”de nye i klassen”. Vi er i alle tilfælde rigtig glade for at have fået arbejde på Bislev Mejeri og er blevet taget godt imod, siger de.

På Bislev Mejeri arbejdes der 24 timer i døgnet hele året. I 2013 kommer man til at producere omkring 52 millioner kilo ost. 60 procent er hvid ost – tidligere kaldet feta – og 40 procent smelteost. Næsten hele produktionen går til eksport.

– Der er lagt en strategi frem til 2017. På det tidspunkt skulle vi gerne have nået 75 tons ost om året, altså en stigning på 50 procent. Og det vil automatisk betyde flere arbejdspladser, siger mejerichef Axel Salling.

s u b s ta n s 4 / 2 0 1 3

5