MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE
SØREN HENTEDE INSPIRATION 700 KILOMETER SYD FOR GRÆNSEN
2
2014
tema:
DANMARK ER MIN ARBEJDSPLADS
Lisbeth Dahl: Revydronningen over dem alle Irfans kamp for erstatning:
Vandt i retten
A-kassen hjalp: Kim kom i arbejde efter få uger
Lodkbalaldtet
Ven ider fra 5s g lin din afde
Naturmælk: De gør det selv
38%
38 procent af danske fødevarevirksomheder bruger østeuropæisk arbejdskraft. Det viser undersøgelse fra Københavns Universitet.
Tema:
Flere udlændinge arbejder i den danske fødevarebranche. SIDE 10
Oles
Vi har løftet i flok Når du sidder med dette blad i hånden, er du klogere, end jeg er nu. Så ved du nemlig om de bornholmske slagteriarbejdere har stemt ja eller nej til den aftale om et medarbejderinvesteringsselskab, der er den sidste mulighed for at redde Danish Crowns slagteri Rønne fra en lukning. Men uanset, hvad resultatet af afstemningen bliver, så vil aftalen få historisk betydning. Det er nemlig første gang i Danmarkshistorien, at en sådan aftale er blevet sendt til afstemning blandt medarbejderne på en virksomhed. Aftalen er et eksemplarisk bevis på, hvor langt man kan nå, når alle involverede parter går sammen om at sikre vækst og beskæftigelse. Slagteriet på Bornholm er presset på økonomien, og Danish Crown kræver en mere effektiv produktion, hvis slagteriet skal fortsætte. Kommunen og bønderne har derfor givet tilsagn om besparelser og flere slagtesvin. Men det er kun en del af redningsplanen. For det, der har skabt overskrifter i de danske medier, er den aftale som Fødevareforbundet NNF har indgået
Jeg er glad for den aftale, vi har lavet, og uanset om de bornholmske slagteriarbejdere stemmer ja eller nej, så tror jeg, at aftalen får en plads i arbejderbevægelsens historiebog. – OLE WEHLAST
Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 18.06.2014
2
S U BS TAN S 2 /2 014
Redaktion: Emilia Maria van Gilse emg@nnf.dk Laurids Hovgaard lhg@nnf.dk Morten Torbjørn Andersen man@nnf.dk Lil Larsen lil@nnf.dk
med DI – aftalen om medarbejderinvesteringsselskabet. Aftalen kom i stand med hjælp fra Erhvervs – og Vækstministeriet og er dermed resultatet af nogle vellykkede trepartsforhandlinger. At det netop er dét ministerium, der har biddraget, skyldes, at aftalen bygger på de rammer som Vækstplan for Fødevarer har udstukket for oprettelsen af medarbejderinvesteringsselskaber. Muligheden for medarbejderinvesteringsselskaber er ikke forbeholdt slagterier eller andre fødevarevirksomheder, men kan oprettes af alle typer virksomheder, såfremt både medarbejdere og ledelse ønsker det, naturligvis. Jeg er glad for den aftale, vi har lavet, og uanset om de bornholmske slagteriarbejdere stemmer jeg eller nej, så tror jeg, at aftalen får en plads i arbejderbevægelsens historiebog. Den udstikker en ny vej for, hvordan virksomheder og fagforeninger kan bidrage til varige danske arbejdspladser, og jeg er glad for, at det er Fødevareforbundet NNF, der står fadder til det nybrud.
Ansvarshavende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk KLS Grafisk Hus
Oplag 26.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Forsidefoto Rune Evensen
Indhold
Frontkæmperne TEMA: Danmark er min arbejdsplads Irfans kamp for erstatning Naturmælk: De gør det selv Fiskehandleren der kan lave mad 700 forskellige pølser i Bayern A-kassen Lisbeth Dahl: Revydronningen over dem alle Krydsord
8 10 16 18 20 22 24 26 28
D E T KUNNE S KE FOR DIG/
Irfans kamp for erstatning:
Forsikringen ville ikke betale
Irfan Tecer faldt på sit arbejde på Danish Crown i Horsens. Det gav ham kroniske smerter og førtidspension. Alligevel ville forsikringen ikke betale erstatning. Først i byretten vandt Irfan Tecer retten til en invalidesum. SIDE 10
Tema:
Fra diktaturstat til dansk slagteri
Flere og flere udlændinge arbejder i fødevarebranchen. Slagteriet i Sæby er globalt. De 800 slagteriarbejdere er født i mere end 30 forskellige lande, blandt andet Burma. SIDE 10
Portræt: Revydronnningen over dem alle
Lisbeth Dahl har instrueret og stået på scenen i knap 30 revyer. Publikum giver hende energien til at stå på scenen i Cirkusrevyen og lave parodier af kendte, kongelige og almindelige danskere. SIDE 26 A-K ASS E / N Ø RD E RNE/
Fiskehandleren der kan lave mad
En god fiskehandler skal mere end bare udbene fisk og lægge dem på køl. Mød 21-årige Kasper Gødvad Petersen der udlært fiskehandler i Vejle. SIDE 20
Kim kom i arbejde efter få uger
Kim Thingholm Iversen sagde jobbet op og flyttede fra Nordjylland til Sjælland, for at være sammen med kæresten. Uden job på hånden gik han i a-kassen og her var der hjælp at hente. SIDE 24 SU BSTANS 2/2014
3
Ring på 3818 7272
Giv besked
Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.
Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det. Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling
Kort nyt
| Af Emilia Maria van Gilse | Foto Morten Brandborg
Slagteriarbejdere snydes for uddannelse
Flere end 120 slagteriarbejdere fra Danish Crown i Faaborg var tilmeldt kurser og uddannelse i løbet af foråret. Nu har Danish Crown smækket pengekassen i og aflyst det hele. Tillidsrepræsentant raser: Man skal holde hvad man lover.
Sejr for de ledige To års uddannelsesorlov til ufaglærte og ledige over 30 år skal erstatte meningsløs aktivering. Resurse-stærke ledige skal have hjælp af a-kassen i stedet for jobcenteret fra første dag.
Redningsplan for DC Rønne
Efter knap seks måneders hårde forhandlinger, lykkedes det i 11. time Fødevareforbundet NNF og DI at blive enige om en aftale, der kan redde Danish Crowns slagteri i Rønne på Bornholm. Aftalen indebærer, at medarbejderne i de kommende fem år investerer deres fritvalgskonto i et medarbejderinvesteringsselskab, der skal investere i virksomheden. Aftalen skal til afstemning blandt medlemmerne på Bornholm. Resultatet af afstemningen offentliggøres først efter deadline på dette nummer af Substans, men på www.nnf.dk/nyheder kan du læse om afstemningsresultatet, ligesom du kan læse artikler om de forgangne måneders forhandlinger.
Skjulte ulykker presser danske job Underbetalte østeuropæere lider under elendigt arbejdsmiljø på tyske slagterier. Ulykker og skader bliver ikke registreret, og mange har ikke adgang til en tysk sundhedsforsikring. Det gør det billigere at slagte svin i Tyskland og presser danske slagterijob. EU undersøger om Tyskland overholder arbejdsmiljøreglerne.
Den rigtige bager snyder med lønnen ”Den Rigtige Bager” i Bagsværd og Herlev skylder 200.000 kroner i løn og pension til sine ansatte. De sidste tre år har Fødevareforbundet NNF kørt 24 sager om lønsnyd mod bageriet. Alligevel mangler de ansatte fortsat 200.000 kroner i løn og pension. 4
S U BS TAN S 2 /2 014
4,15 %
Så mange af Fødevareforbundet NNF’s medlemmer var ledige den 1. juni 2014. Det viser tal fra Fødevareforbundet NNF’s a-kasse.
Få svar på din smartphone
Chat med a-kassen
Fødevareforbundet NNFs hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk, når det passer dig.
Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på www.nnf.dk/a-kasse
| Af Emilia Maria van Gilse
Rekordmange stemte om overenskomsten
En milliard til uddannelse
Husker du at spare penge?
To ud af tre medlemmer af Fødevareforbundet NNF har stemt om de nye overenskomster. Det er rekord blandt LO-fagforeninger. Hele 78 procent af Fødevareforbundet NNF’s medlemmer på har stemt om overenskomsten.
Godt nyt på vej til ufaglærte og faglærte der gerne vil i gang med voksen- og efteruddannelse. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om hvordan en milliard kroner skal bruges på voksen- og efteruddannelse af især ufaglærte.
Som medlem af Fødevareforbundet NNF er der mange penge at spare på ting, der er uundværlige i dagligdagen. Med et gratis LO Plus Tjek kan du på to minutter finde ud af, hvor meget du kan spare på bilforsikring, briller og din naturgas- og mobiltelefonregning. Alt du skal gøre er at gå ind på loplus.dk/forbundstjek
2
1
3 | Af Laurids Hovgaard
Klart ja til nye overenskomster
84%
84 procent af Fødevareforbundet NNF’s medlemmer stemmer ja til nye overenskomster for 14.000 fødevarearbejdere. Ja tak til reallønsstigninger, øget tryghed og bedre muligheder for uddannelse. 84 procent, af de medlemmer der har stemt om deres nye overenskomst, har sat krydset ud for ja. - Det er rart med et helt tydeligt resultat - ikke mindst, når afstemningsresultatet afspejler forbundets anbefaling til medlemmerne om at stemme ja til forhandlingsresultatet. Det siger mig, at vi er på linje med vores medlemmer, når vi forhandler deres overenskomster, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF.
15% 1%
NEJ
JA
BLANK
SU BSTANS 2/2014
5
Tilmeld dig nyhedsbrev
Mød os på Facebook
Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev
På Facebook er der debat mellem medlemmer. Du kan være med på facebook.com/nnfdk
Kort nyt
| Af Laurids Hovgaard
Tulip slæber medarbejder i retten for 300 kroner Preben Christensen slog skinnebenet, da han gled ned fra en stige på Tulip i Aalborg. Tulip mente, at Preben selv var skyld i ulykken, og virksomheden nægtede at betale sygeløn. Da Preben kun var syg en dag, var beløbet ikke over 300 kroner. Tulip mente, at Preben selv var skyld i ulykken, fordi han brugte stigen forkert. Stigen stod i produktionen, og Preben havde hverken fået at vide, at han ikke måtte bruge stigen, eller hvordan han skulle bruge stigen. - Vi oplever at arbejdsgiverne oftere forsøger at få medarbejderne til at skrive under på, at de selv er skyld i en arbejdsulykke. Virksomhederne har ansvaret for medarbejdernes sikkerhed, og det ansvar kan de ikke løbe fra. Sagen viser hvor vigtigt det er at anmelde alle arbejdsulykker, også de små, siger Tommy Jensen.
Slagtermuseet i Roskilde
6
S U BS TAN S 2 /2 014
Medarbejderne på Tican skal ikke længere indsende tro- og loveerklæring på, at de er syge. Ifølge reglerne skal den pågældende medarbejder inden tre dage indsende en tro- og loveerklæring på, at vedkommende er syg: Et almindeligt postkort med relevante oplysninger. Gjorde medarbejderen ikke det, så medarbejderen ikke sygedagpenge. - Der er en, på godt jysk, træls regel, som måske var relevant i 1930’erne, men ikke i dagens Danmark. Nu er den afskaffet på Tican og det er jeg meget glad for, siger tillidsrepræsentant Peter Uno Andersen. Han håber at andre fødevarevirksomheder vil lade sig inspirere og afskaffe reglen.
Sagen ender i Arbejdsretten, hvor Preben Christensen og Fødevareforbundet NNF vinder sagen. Pludselig skal Tulip, udover de 300 kroner, betale 10.000 kroner i bod til Fødevareforbundet NNF.
Hvordan arbejdede en slagter og hvordan så en slagterbutik ud i 1920? Det og mange andre spørgsmål om slagterfaget kan du få svar på, hvis du besøger Slagtermuseet i Roskilde. Her kan du købe spegepølser produceret
Tican afskaffer forhadt regel
efter gamle traditioner og gå på opdagelse i slagterfagets historie.Slagtermuseet er åben alle lørdage fra 10.00 til 14.00. Entre er gratis. Ringstedgade 8, 4000 Roskilde Læs mere på www.slagtermuseet.dk
Er du OK?
Sig din mening og vind præmier
Test din OK-viden og vind ferierejse på erduok.dk
Tilmeld dig vores webpanel, og bliv hørt – nnf.dk/webpanel
| Af Laurids Hovgaard | Foto Søren Zeuth
EU blåstempler social dumping
Nu regner vi med, at det er nok til, at Tyske slagterier, mejerier og andre energigirabat hjælper absolut ikke til at sikre tunge industrivirksomheder får rabat på ordentlige arbejdsvilkår, siger Jonas Bohl selskabet vil beelregningen, hvis de fyrer fastansatte og fra den tyske fødevarefagforening NGG. stå derovre i fem i stedet hyrer billige østeuropæiske vika- Jeg er rystet over, at Tyskland undermirarbejdere, såkaldte kolonnearbejdere, nerer lønmodtagernes rettigheder med år, og at Danish igennem underleverandører. Den praksis sådan en statsstøtte. Det kan simpelthen har EU-Kommissionen blåstemplet. ikke være rigtigt, siger Christel SchaldeCrown nu selv gør mose, medlem af EU-Parlamentet for - Det allerstørste problem på de tyske Socialdemokraterne. en indsats for at slagterier er de løst ansatte vikarer fra Læs stort tema om hvad EU betyder for Østeuropa. De bliver underbetalt og har danske fødevarejob på www.nnf.dk/ få en virksomhed, næsten ingen rettigheder. Den tyske enernyheder/tema der tjener penge, Skiftedag på posten som forbunds- og hvor tingene sekretær for slagterindustriområdet hænger sammen Den 1. juni gik forbundssekretær for slagterindustriområdet John Sørensen på pension, efter at have arbejdet benhårdt i 19 år på at sikre gode løn- og arbejdsvilkår for danske slagteriarbejdere. Hans post er blevet overtaget af tidligere forbundskonsulent Jim Jensen. JOHN SØRENSEN
- John Sørensen vil blive savnet. Han er frygtet blandt arbejdsgivere, men vellidt blandt slagteriarbejdere landet over. Slagterindustri-overenskomsterne ville ikke se ud som de gjorde, hvis det ikke havde været for John Sørensen, siger Jim Jensen. JIM JENSEN
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTER HENRIK SASS LARSEN OM DEN AFTALE OM ET MEDARBEJDERINVESTERINGSSELSKAB SOM FØDEVAREFORBUNDET NNF OG DI HAR INDGÅET FOR SLAGTERIET PÅ BORNHOLM.
430 medlemmer af Fødevareforbundet NNF fylder 60 år i løbet af 2014. De er blandt de første danskere, der ikke kan gå på efterløn som 60 årige.. For det er nu, den gradvise forhøjelse af efterløns- og pensionsalderen får virkning. SU BSTANS 2/2014
7
FRONTKÆMPERNE Mød nogle af de mennesker der til daglig kæmper for dig og landets fødevarearbejdere. Her kan du møde to tillidsrepræsentanter der arbejder for gode løn- og arbejdsvilkår hos Arla Foods og Läntmannen. FOTO: RUNE EVENSEN
- Vi har brug for opbakning fra kollegerne - SØREN PILGAARD
Søren Pilgaard vil ikke bare løbe i røven af sine 100 kolleger på natholdet for at løse deres problemer. Han vil have kollegerne til selv at finde løsninger og skabe forandringer. - Jeg vil gerne være med til at skabe et fællesskab blandt mine kolleger, hvor alle tager ansvar for vores fælles arbejdsplads. Vi skal alle sammen være med at sikre en god arbejdsplads. Når jeg skal forhandle med ledelsen, er kollegerne helt centrale. Vi er som tillidsrepræsentanter ikke stærkere end den opbakning, vi får fra vores kolleger, siger Søren Pilgaard. Lige nu sidder han og forhandler en lokalaftale for sine 100 kolleger. Men han glemmer ikke de små ting i hverdagen. - Vi skal huske at tage hånd om de små problemer i hverdagen, som ofte skaber irritation. Det kan være en dårlig kaffe i kantinen eller en maskine der driller. Det er ikke kun mig som tillidsrepræsentant, der skal løse problemerne. Alle kan bidrage til at skabe gode resultater og sammenhold. Derfor er han heller ikke bange for at tænke nyt og anderledes. Fremover er hans mål, at få kollegerne til selv at tage del i arbejdet for en bedre hverdag på Läntmannen i Holstebro.
Søren Pilgaard
Tillidsrepræsentant på Läntmannen Unibake i Holstebro siden 2002. 8
S U BS TAN S 2 /2 014
- Jeg sætter stor pris på de mange gode samtaler jeg har med mine kolleger - CARL SALLING MOGENSEN
- Vi har været igennem en masse forandringer hos Arla i Hobro i den seneste tid. Når der sker store omorganiseringer, er det min opgave at sikre, at mine kolleger er trygge, samtidig med at vi er fleksible. Kun på den måde kan vi sikre gode chaufførjob i Arla i fremtiden, siger Carl Salling Mogensen. Det lå ikke i kortene, at han skulle være tillidsrepræsentant for chaufførerne i Arla Foods. Han har tidligere været offentlig ansat, og karrieren i mejeribranchen startede først som 50-årig. Posten som tillidsrepræsentant havde han også kun forestillet sig som kort og midlertidig. Men jo mere viden og indsigt han har fået i tillidshvervet, jo mere lyst og kampgejst har han fået, og derfor har han ingen planer om at stoppe som tillidsvalgt for sine omkring 110 chaufførkolleger. - Jeg sætter stor pris på de mange gode samtaler jeg har med mine kolleger. Noget af det vigtigste er at lytte og tage kollegernes problemer og irritationer alvorligt. På den måde kan vi tage problemerne i opløbet, siger Carl Salling Mogensen.
Carl Salling Mogensen:
Tillidsrepræsentant på Arla Foods Hobro Mejericenter siden 2011. SU BSTANS 2/2014
9
Tema: Danmark er min arbejdsplads – AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
10
S U BS TAN S 2 /2 014
6 siders tema om udlændinge i fødevarebranchen
Flere udlændinge i fødevarebranchen Flere og flere udlændinge arbejder i fødevarebranchen. For mens der bliver færre fødevarejob, har flere og flere medarbejdere et udenlandsk pas.
K
Efter otte år på slagteriet er Siang Cung Mang Runthio faldet godt til i Sæby.
nap hver tiende lønmodtager i fødevarebranchen har udenlandsk pas, og tallet bliver ved med at stige år for år. Men når udlændinge kommer til Danmark for at arbejde, betyder det ikke automatisk, at de danske lønninger bliver presset ned. 80 procent af Fødevareforbundet NNF’s medlemmer oplever at deres udenlandske kolleger bliver behandlet på samme måde som de danske kolleger. Alligevel giver den udenlandske arbejdskraft bekymring blandt fødevarearbejdere. Knap halvdelen af fødevarearbejderne føler deres job er truet af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Det viser en rundspørge foretaget af Analyse Danmark. På Danish Crowns slagteri i Sæby arbejder mere end 30 nationaliteter sammen på kryds og tværs. Omkring 40 slagteriarbejdere kommer fra diktaturstaten Myanmar, bedre kendt som Burma. De kom til Danmark som flygtninge for ni år siden. I dag har de arbejdet cirka otte år på slagteriet. De er kendt som nogle meget dygtige slagtere. Siang Cung Mang Runthio og Biak Hre Za Thang har fundet sig til rette i Nordjylland og har ingen planer om at forlade hverken Danmark eller slagteriet i Sæby – her hører de til.
SU BSTANS 2/2014
11
Flere udlændinge i fødevarebranchen
Tema: Danmark er min arbejdsplads
Fra diktaturstat til dansk slagteri Slagteriet i Sæby er globalt. De 800 slagteriarbejdere er født i mere end 30 forskellige lande, blandt andet Burma. Så længe alle følger den samme overenskomst, er der ingen problemer med de udenlandske kolleger, lyder fra tillidsrepræsentanten
S
iang Cung Mang Runthio og Biak Hre Za Thang flygtede i 2005 ud af diktaturstaten Burma, i dag kendt under navnet Myanmar. Via Thailand og Malaysia kom de til Danmark som FN-flygtninge. Efter et kort ophold i Grindsted, flyttede de sammen med 40-50 andre flygtninge fra Burma til Nordjylland, hvor de fik arbejde på slagteriet i Sæby. Otte år efter arbejder de stadig på slagteriet, og kollegerne roser dem til skyerne for at være gode slagtere. Da Siang Cung Mang Runthio og Biak Hre Za Thang kom til Sæby vidste de ikke meget om det danske velfærdssamfund, og 12
S U BS TAN S 2 /2 014
hvordan systemet fungerer. Tillidsrepræsentant Karsten Thomsen tog dem under sine vinger, og har hjulpet med at finde bolig, navigere rundt i de kommunale systemer, og ikke mindst at falde godt til på slagteriet. - Vores vigtigste opgave har været at gøre dem i stand til at klare sig selv. Selvom de måske ikke råber lige så meget op som deres danske kolleger, er de er vildt dygtige med en kniv, og det er sjældent at de har brug for hjælp i dag, siger Karsten Thomsen. Med årene er han kommet helt ind på livet af burmeserne i Sæby. Han har været til barnedåb, og gudstjeneste og er blevet inviteret inden for i
Vores vigtigste opgave har været at gøre dem i stand til at klare sig selv. – KARSTEN THOMSEN
de burmesiske hjem i Sæby og Frederikshavn. - Vi har kolleger der kommer fra mere end 30 forskellige lande. De mange udlændinge sætter kulør på arbejdspladsen, og så længe alle følger den samme overenskomst, bliver lønnen ikke presset, siger Karsten Thomsen.
Biak Hre Za Thang spiller hver søndag guitar, når omkring 200 burmesere mødes til gudstjeneste i Nordjylland.
Udendørs arbejde – det er altså for koldt
En ting har de to burmesere dog ikke vænnet sig til – det danske vejr. De var begge landmænd i Burma, men selv sommeren har fået tag i Danmark og solen ofte bager ned over slagteriet i Sæby, skal de ikke nyde noget af at arbejde udendørs. - Danmark er alt for koldt. Hvis det stod til mig, måtte temperaturen gerne ligge på 35 grader hele året, siger Biak Hre Za Thang. Selvom Siang Cung Mang Runthio er faldet godt til i det nordjyske, er det vigtigt for ham at holde fast i traditionerne fra sit hjemland. Han er nemlig ikke flygtet på grund af de gode danske slagterilønninger. - Jeg er meget taknemmelig for at bo og arbejde i Danmark. Men jeg har ikke set mine forældre siden jeg flygtede. Jeg er i gang med at spare op til at tage til Thailand, og møde dem der. Jeg kan ikke tage tilbage til Burma i dag, siger Siang Cung Mang Runthio. Han spiller også burmesiske sange på guitar sammen med sine landsmænd. Det sker hver søndag, når burmesere fra Frederikshavn og Sæby mødes i den kristne burmesiske menighed til gudstjeneste. At Karsten Thomsen og de danske kolleger har støttet og hjulpet flygtninge som Siang og Biak har vakt opsigt uden for slagteriet. - Røde Kors fortalte, at vi var nogen af de bedste til at skaffe flygtninge i arbejde og integrere dem i Danmark. Det blev jeg faktisk lidt stolt over, siger Karsten Thomsen. Den bedste måde at falde til på er sproget. - Det vigtigste er at lære dansk så hurtigt som muligt. Når man først kan sproget, glider arbejdet nemmere og man kan joke med sine danske kolleger, siger Biak Hre Za Thang.
Der bliver ikke holdt igen med jokes og vittigheder, selvom man kommer fra en anden verdensdel. Den danske humor har Biak Hre Za Thang vænnet sig til.
- De er virkelig dygtige med en kniv, siger Dominique Russo. Han er født og opvokset i Brasilien med en italiensk far. Han har arbejdet 13 år på slagteriet. SU BSTANS 2/2014
13
Flere udlændinge i fødevarebranchen
Tema: Danmark er min arbejdsplads
14
Danske kolleger under pres på slagteriet i Brørup Bo G. Christensen
Tillidsrepræsentant på slagteriet i Brørup 9,75 timers arbejde fire dage om ugen, og tre dages fri. Sådan har hverdagen set ud på SB Pork i Brørup i Sydjylland siden januar 2014. Men efter små fem måneder kastede de danske slagteriarbejdere håndklædet i ringen. Det er for nedslidende og går ud over familielivet - Det er en ordning som vores polske og rumænske kolleger er glade for. Så kan de nemlig oftere rejse hjem på en kort ferie, og samtidig få mange timer. Mange østeuropæiske kolleger arbejder kun i Danmark som slagteriarbejdere i seks til ti år for at spare penge op og rejse hjem. Derfor kan de nemmere klare det hårde fysiske pres. Det kan en dansk kollega ikke, hvis han skal kunne arbejde sådan i over 20 år, siger Bo G. Christensen, tillidsrepræsentant på slagteriet i Brørup. I slutningen af maj opsagde medarbejderne derfor lokalaftalen med en rullende firedages uge. Nu forhandler medarbejderne med ledelsen om at finde en ny løsning der passer til alle. - Jeg tror på en løsning, så alle bliver tilfredse, siger Bo G. Christensen. Mere end hver tredje fødevarearbejder oplever at udenlandske kolleger presser arbejdsvilkårene på arbejdspladsen. Det viser en rundspørge foretaget af Analyse Danmark.
S U BS TAN S 2 /2 014
Jonas Felbo-Kolding
Videnskabelig assistent hos Forskningscenter for Arbejdsmarked- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet. Står bag undersøgelsen ”Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft”.
En stor del af den arbejdskraft der bruges i fødevareindustrien er ufaglært. Det er nemmere for virksomhederne at rekruttere østeuropæisk ufaglært arbejdskraft end faglærte med specifikke kompetencer. Derfor er der relativt mange fødevarevirksomheder der bruger udenlandsk arbejdskraft, siger Jonas Felbo-Kolding. Selvom mange virksomheder har udenlandske ansatte, så er der ikke den store forskel i lønnen mellem de danske og udenlandske kolleger. - Det skyldes at fødevareindustrien er et normallønsområde, hvor lønnen forhandles centralt. Derfor er det ikke er op til den enkelte medarbejder at forhandle lokal løn. Det gør det sværere for arbejdsgiveren at presse den østeuropæiske arbejdskraft på samme måde som eksempelvis i byggeriet. Derfor er udenlandske kolleger heller ikke den største trussel mod de danske lønninger. - Det største pres på danske fødevarearbejderes løn- og arbejdsvilkår er ikke fra udlændinge, der arbejder i Danmark. Det er derimod udflytning af arbejdspladser til eksempelvis Tyskland og Polen, hvor lønningerne er markant lavere, siger Jonas Felbo-Kolding.
Flere og flere udlændinge arbejder i fødevarebranchen. På fire år er antallet af udlændinge i føde-, drikke- og tobaksvareindustrien i Danmark mere end fordoblet.
2008:
65.000 BESKÆFTIGEDE
KILDE: DANMARKS STATISTIK OG DI FØDEVARER
FØDEVAREBRANCHEN BESKÆFTIGEDE 2012:
53.500 BESKÆFTIGEDE
Udlændinge: 2008: 2.908 4,5%
Udlændinge: 2012: 6.227 11,8%
152.000 udlændinge arbejder og bor fast i Danmark. Da ikke alle arbejder på fuldtid, svarer det til 94.000 fuldstidsstillinger
80.000 udlændinge arbejder i Danmark, men bor uden for landets grænser og pendler til arbejdet. Det svarer til 27.000 fuldtidstillinger
46%
47%
af fødevarearbejderne har udenlandske kolleger på arbejdspladsen.
82 %
af slagteriarbejderne har udenlandske kolleger.
SU BSTANS 2/2014
15
EN RUNDSPØRGE BLANDT MEDLEMMER AF FØDEVAREFORBUN-
af danske fødevarearbejdere taler mest med deres danske kolleger.
DET NNF FORETAGET AF ANALYSE DANMARK.
47 %
KILDE: JOBINDSATS.DK
af fødevarearbejderne føler, at deres job er truet af udenlandsk arbejdskraft i Danmark
Sagen har lært mig, at man ikke skal acceptere et nej med det samme – IRFAN TECER. TIDLIGERE SLAGTERIARBEJDER
Det ku’ ske for dig
PÅ DANISH CROWN I HORSENS
Irfans kamp for invalidesum Irfan Tecer faldt på sit arbejde på Danish Crown i Horsens. Det gav ham kroniske smerter og førtidspension. Alligevel ville AP Pension ikke udbetale invalidesum. Først efter en tur i byretten vandt Irfan Tecer retten til en invalidesum på 90.000 kroner. AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
T
ilbage i februar 2009 skulle Irfan tage noget beskidt arbejdstøj ned fra sit skab på Danish Crown i Horsens. Skabet er højt, og da Irfan Tecer strækker sig for at nå den øverste hylde, glider han og falder bagover. Faldet er starten på et smertehelvede, og i dag er Irfan Tecer førtidspensionist og kan ikke bære to liter mælk hjem fra supermarkedet. Efter ulykken arbejder Irfan Tecer videre med smerter, men bliver sendt på skadestuen to timer senere. Han bliver undersøgt, og lægen konstaterer, at der ikke er brækket noget i kroppen, men Irfan har smerter i hovedet, nakken og ned i hele ryggen. Irfan kommer hjem, bliver sygemeldt og går efterfølgende til mange undersøgelser. Lægerne ender med at konstatere piskesmæld. Hverdag har Irfan hovedpine, smerter i nakken, ryggen og hofterne. Smertestillende medicin har siden den dag i februar 2009 været hverdag for Irfan Tecer. - Når man har ondt i kroppen hele 16
S U BS TAN S 2 /2 014
tiden, er det svært at koncentrere sig, huske og egentlig bare få en hverdag til at fungere, siger Irfan Tecer. Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at han har tabt 75 procent af sin erhvervsevne og har 15 procent varige mén på grund af ulykken. Kommunen tildeler ham førtidspension.
”Jeg troede på systemet”
Irfan Tecers kone, Nurten, bliver en dag opmærksom på, at Irfan har ret til en invalidesum fra den gruppelivsforsikring, som Danish Crown har tegnet for alle medarbejdere. Irfan Tecer sender en ansøgning, og det starter en lang kamp for retten til invalidesummen. På trods af førtidspension og en anerkendt arbejdsskade mener AP Pension, at Irfan Tecer godt kan arbejde. AP Pension ender med at give Irfan Tecer afslag – de tror ikke på ham. - Jeg havde tillid til min arbejdsgiver, forsikringsselskabet og til systemet. Derfor troede jeg, at deres nej
var rigtigt. Men sagen har lært mig, at man ikke skal acceptere et nej med det samme, siger Irfan Tecer i sofaen i hjemmet i Århus. Sammen med Fødevareforbundet NNF går han rettens vej for at få sine penge. - Jeg har aldrig været i retten, og det virkede jo næsten som om det var mig, der var anklaget, selvom det var omvendt. Flemming Sørensen fra Fødevareforbundet NNF har virkelig været en stor hjælp for mig og min familie, fortæller Irfan Tecer. Byrettens dom var klar. Irfan Tecer vinder og skal have 90.000 kroner plus renter. Byretten vurderer, at Irfan Tecer ikke engang kan klare at arbejde 12 timer om ugen. - Pengene letter hverdagen en smule. Det har været hårdt økonomisk at komme på førtidspension, når man har været vant til en god løn som slagteriarbejder. Jeg ville helst kunne arbejde og tjene mine egne penge, siger Irfan Tecer. Selvom kampen mod pensionsselskabet er slut, er det stadig svært, at få en hverdag til at fungere i det vestlige Århus. - Jeg føler ikke at jeg kan bidrage med noget, hverken til min familie eller samfundet. Jeg kan ikke nyde livet, siger Irfan Tecer.
Fødevareforbundet NNF kæmper for dig: Får du afslag på eksempelvis invalidesum eller erstatning for en arbejdsskade, skal du ikke give op. Et afslag kan ankes. Ring 3818 7272, Så finder vi ud af hvordan vi kan hjælpe dig
Irfan Tecer har været med fra det første spadestik til det nuværende superslagteri i Horsens. Han startede i 2004 som rengøringsmedarbejder, da slagteriet blev bygget, og blev senere slagteriarbejder, hvor han knoklede for Danish Crown ti timer om dagen, fire dage om ugen
Fødevareforbundet NNF: Vigtig principiel sejr
- Irfan Tecers sag er vigtig og principiel. Forsikringsselskaberne har forsøgt at stramme reglerne for hvornår man kan få udbetalt en invalidesum. Byretten er nu enig med os i, at det er overenskomstens regler og ikke forsikringsselskabernes mere hårde tolkning, der gælder, siger Flemming Sørensen, Arbejdsskade sagsbehandler i Fødevareforbundet NNF. AP Pension: - Vi kommenterer ikke på enkeltsager. Vi laver hver gang en vurdering af, om vi mener at have de korrekte oplysninger, som berettiger til en udbetaling. Hvis det ikke er tilfældet giver vi afslag. Vi skal selvfølgelig sørge for, at vores kunder forstår hvorfor vi giver afslag. Ingen har interesse i at en sag trækker ud, især ikke for vores kunder som er i en svær situation, siger Lasse C. Tryde, direktionsassistent i AP Pension. SU BSTANS 2/2014
17
Jesper Fogh er i gang med at lave Goudan-osten sammen med Ole Grønnebæk. Her gør de klar til at køre igennem ostemassen så det bliver til ostekorn. Næste skridt er at lægge osten i pres.
Morten Pedersen har været mejerist i et par år. Han rører i de 200 kg Ricotta-ost der bliver lavet på vallen.
De gør det selv
Det går stærkt, når kartonerne kører. Her er det pære- og kvædeyoghurt fra Løgismose. Det producerer de nemlig også hos Naturmælk. Jes Juhler kan godt lide Løgismose-produktet: ”Den er lidt speciel og syrlig”.
I Sønderjylland ligger det lille økologiske andelsmejeri Naturmælk. Her er det kollegerne der holder styr på produktionen og dagligdagen. Det kræver tæt samarbejde. AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
18
S U BS TAN S 2 /2 014
Hø-osten er en af kronjuvelerne Her er en forsøgsost, der bruges til udvikling og innovation. Naturmælk lever nemlig af specialiserede produkter.
H
vor meget yoghurt skal der laves i dag? Hvornår møder vi ind i morgen? Det er den slags spørgsmål kollegerne hos Naturmælk selv finder svarene på. Det giver rigtig mange fordele for de sønderjyske mejerister. - Vi planlægger jo selv vores arbejdstid og hvem der møder ind hvornår. Så sikrer vi også, at ingen står og laver det samme hele dagen – man skal bare bede om en afløser, fortæller Jes Juhler der er tillidsrepræsentant på Naturmælk og har været i firmaet i otte år. - Hvis man har en dårlig ryg fra morgenstunden af, så skal man bare sige det. Så bliver man fritaget for det
”Her er alle døre åbne – undtagen lokumsdøren”, siger Erling Schrøder fra pakkeriet, og slår en latter op.
Jes Juhler er tillidsrepræsentant for kollegerne. Han arbejder selv i yoghurt-afdelingen. Han har været hos Naturmælk i otte år.
tunge, siger Jes Juhler. Han er i yoghurt-afdelingen, hvor mødetider og produktionen i særlig grad styres kollegerne imellem. Giver det ikke bøvl med ledelsen? - Det eneste kriterie fra ledelsens side er, at der er nok af det hele, hele tiden, siger Jes Juhler med et stort grin.
De laver en bred vifte af produkter hos Naturmælk. Du kender sikkert den velkendte ko og blomstermarken fra mælkekartonen.
der er problemer rundt omkring, så tager man det i opløbet. Det er langt fra alt, der ender på et officielt møde. Det er meget familiært, siger Jes Juhler. - Det er hele ånden herude. Vi tackler problemerne med det samme, supplerer Erling Schrøder:
Intet surmuleri
- Her er der ingen der behøver gå og surmule. Vi tager problemerne i opløbet. Alle døre er også åbne – undtagen lokumsdøren, fortæller Erling Schrøder. Han er på pakkeriet og har været hos Naturmælk i seks år. Han sidder i Sikkerheds- og Samarbejdsudvalget sammen med Jes Juhler. - Vi har en kultur der gør, at hvis
- Her er der ingen der behøver gå og surmule. Vi tager problemerne i opløbet.
- Vi har jo valgt at arbejde for et økologisk mejeri. De økologiske landmænd havde en idé med at købe det. Før tænkte jeg, at økologer er sådan nogle langhårede der spiller guitar. Men det har jo slet ikke noget med virkeligheden at gøre. Generelt bliver kollegerne længe hos Naturmælk. Det har Jes Juhler en god forklaring på: - Du har jo indflydelse på din hverdag. - Man får også mere interesserede og engagerede medarbejdere ud af det. Det giver jo sig selv at hvis du er interesseret i det du laver, så bliver du mere effektiv. Samtidig aflaster du arbejdslederen, siger Jes Juhler.
–JENS JUHLER, TILLIDSREPRÆSENTANT
SU BSTANS 2/2014
19
Fiskehandleren der kan lave mad På trods af økonomisk krise og hård konkurrence fra billige frosne supermarkeds-fisk, bliver der hver dag solgt hundredevis af kilo fisk fra Havnens Fiskehus i Vejle. En god fiskehandler skal mere end bare udbene fisk og lægge dem på køl. AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
D
er er allerede travlt i butikken, selvom det er tirsdag formiddag. Kunderne glider ind og ud af døren med fisk i poser. I baglokalet er 21-årige Kasper Gødvad Petersen i gang med at ordne en stor bunke fladfisk, der skal have fjernet benene og skæres til filetter. Kasper Gødvad Petersen er udlært fiskehandler i Havnens Fiskehus og arbejder til daglig sammen med 10 kolleger, hvor de skærer og tilbereder alverdens fisk. Selvom der ryger mange kilo fisk igennem hænderne om dagen, er der ofte fisk på menuen hjemme hos Kasper. - Jeg spiser fisk flere gange om ugen, og jeg tager da også ud og
FAKTA: Fødevareforbundet NNF organiserer landets fiskehandlere. Som fiskehandler arbejder man med med fisk, vildt og fjerkræDet tager 3½ år at blive faglært fiskehandler. Uddannelsen kan tages i Vejle og Thyborøn. 20
S U BS TAN S 2 /2 014
kaster snøren i vandet, når tiden er til det, siger Kasper Gødvad Petersen, 21 år. Han blev udlært fiskehandler for snart et halvt år siden.
Multe eller hornfisk: De perfekte sommerfisk
Sommer og sol behøver ikke være lig pølser og bøffer på grillen. Mester og svend på Havnens Fiskehus har to bud på en sommerfisk. Kasper Gødvad anbefaler en multe, mens ejer af Havnens Fiskehus Carl Ahrenkiel hellere peger på hornfisk. Fælles for de to fisk er dog, at de er fede i sommermånederne og perfekte til grillen. - Multen er den perfekte sommerfisk. Den er fast i kødet, og nem og hurtig at lave på grillen i haven, siger
Kasper Gødvad Petersen. - Vi prøver at lære danskerne at der er sæson for fisk, ligesom grøntsager. Over foråret er skrubben meget bedre end rødspætten, siger Carl Ahrenkiel. Havnens Fiskehus guider ikke bare kunderne til sæsonens bedste fisk. De gør også en dyd ud af, at det skal være nemt at få fisken på middagsbordet. Havnens Fiskehus har omkring 45 forskellige færdigretter på menukortet. - Vi laver mange færdigretter, som bare skal i ovnen med et skvæt fløde eller vin. Du får en hurtig ret, der smager af meget mere end en tør pizza, siger Kasper Gødvad Petersen.
To generationer af fiskehandlere arbejder sammen side om side på Havnens Fiskehus, Kasper Gødvad Petersen og Carl Ahrenkiel. Carl Ahrenkiel var med til at lave de legendariske Gunnar og Minna-reklamer fra 1997.
Det kræver en sikker hånd at arbejde med fisk. Det tager 3½ år at blive udlært fiskehandler.
- Kasper er dygtig i et køkken, og man skal helst have lidt talent for madlavning, hvis man skal være en god fiskehandler. Det nytter ikke noget at sælge en frisk lækker fisk, hvis kunderne går hjem og steger den tør og sej, siger Carl Ahrenkiel
Fiskefarsen med grove stykker laks bliver vendt i hånden, så de hele stykker laks ikke bliver most for meget SU BSTANS 2/2014
21
700 forskellige pølser i Bayern
18-årige Søren Johannsen er lige kommet hjem efter fem uger hos en tysk slagter i Bayern. Udlandsopholdet har givet slagterlærlingen ny inspiration. AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
M
ed et dårligt skoletysk og en slagterkniv i tasken kørte Søren Johannsen i maj måned til den sydtyske by Hof, 700 kilometer fra hjemmet i Aabenraa. Her har han arbejdet som slagterlærling i fem uger hos Slagter Max, som en del af hans læretid. - Det har været en kæmpe oplevelse. Jeg har blevet meget bedre til mit fag. Oven i hatten er jeg nu god til 22
S U BS TAN S 2 /2 014
tysk, siger Søren Johannsen. Til daglig er han slagterlærling hos Aabennraa Slagteren i Sønderjylland. Arbejdet er noget anderledes end hjemme i Danmark. Hos den tyske slagter får de hele dyr ind – det gør de ikke i Aabenraa.
700 kilometer hjemmefra
Da Søren blev sat af i byen Hof i starten af maj, kendte han ikke en eneste inden for de nærmeste 700 kilometer.
Men chefen i slagterbutikken tog godt i mod ham. - Jeg har på intet tidspunkt været isoleret eller ensom hernede. Jeg har været ude at bowle, se bjerge og seværdigheder med chefens familie, og jeg har da også været ude og se lidt på nattelivet et par gange, siger Søren Johannsen. Det er Sørens danske mester Hans Henrik Johansen der har opfordret Søren til at søge udlands. Det er ikke
Hos slagteren i Hof laver de selv 700 forskellige slags pølser.
FAKTA Sådan kommer du til udlandet. Som bager eller slagterlærling har du mulighed for at komme til udlandet som en del af din uddannelse. Læs hvordan på www.nnf.dk/substans.
- Jeg har lært hvordan man bruger bagsiden af kniven til at fjerne det sidste kød fra et ben. Det er noget smartere end at bruge skærehandsken. Jeg har en masse inspiration og små tips og tricks med hjem, fortæller 18-årige Søren Johannsen.
Omkring 1.000 lærlinge søger, ligesom Søren Johannsen, hvert år uden for landets grænser, som en del af deres erhvervsuddannelse.
kun for at lære sprog og give lærlingen en oplevelse, at Hans Henrik Johansen sender sine lærlinge uden for landets grænser. - Fremtidens slagtere og bagere kan ikke konkurrere med lønnen syd for grænsen. Derfor skal vi klare os på viden og høj faglighed. Det gælder både i industrien og ude i de små slagterbutikker. Derfor sender jeg de unge ud for at lære og hente inspiration med hjem, siger Hans Henrik Johansen.
Søren Johansen har været i lære hos Thomas Köhn i Sydtyskland. Han har tre butikker og omkring 70 ansatte. SU BSTANS 2/2014
23
A-kasse
Kim kom i arbejde med a-kassens hjælp Kim Thingholm Iversen sagde jobbet op og flyttede fra Nordjylland til Sjælland, for at være sammen med kæresten. Uden job på hånden gik han i a-kassen og her var der hjælp at hente. AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
Kim Thingholm Iversen hev teltpælene op og flyttede fra det nordjyske til Sjælland. Han sagde jobbet på Tican-slagteriet i Thisted op, og stod uden et nyt job på hånden. 24
S U BS TAN S 2 /2 014
Med a-kassens hjælp slap han for en eneste dag på dagpenge. Efter det første møde i Fødevareforbundet NNFs a-kasse, blev Kim Iversen sendt direkte til slagteriet i Ringsted – her var der bid. - Min jobvejleder havde hørt en lille fugl synge om, at de manglede folk hos Danish Crown i Ringsted. Så ringede jeg derover og sagde, det var Fødevareforbundet NNF der havde sendt mig videre, fortæller Kim Thingholm Iversen. - Jeg kom til samtale næste dag og blev ansat med det samme, lyder det fra den 29-årige slagteriarbejder.
”Troede jeg skulle godkende CV”
Kim Thingholm Iversen nåede at være uden arbejde i tre uger – præcis den tid man er i karantæne fra dagpenge, når man selv har sagt jobbet op. Han havde ikke store forhåbninger før mødet med a-kassen. - Jeg troede jo egentlig bare jeg skulle op og godkende CV. Det er jo rigtig godt, at der kommer forslag med jobmuligheder. Jeg er ikke så kendt herovre og hvad der er inden for min branche, så det er meget hjælpsomt, siger han. At a-kassen kunne hjælpe Kim Thingholm Iversen videre er han godt tilfreds med:
Brug dit netværk
Mange job bliver formidlet igennem venner, familie eller tidligere kolleger. Hør omkring dig, måske venter der et nyt job til dig.
A-kasse Kim Thingholm Iversen fik arbejde på Danish Crown i Ringsted tre uger efter han var flyttet til Sjælland. Fødevareforbundet NNF’s a-kasse fik skaffet ham tilbage i arbejde.
Irenes fem gode råd til at få et nyt arbejde Coach-samtale
Book en coach-samtale i a-kassen. Her kan du finde svar på, hvad du gerne vil i fremtiden, og hvordan du opnår det. Som medlem af a-kassen har du ret til en samtale, uanset om du er ledig eller bare overvejer at finde nyt arbejde. - De kender jo de forskellige virksomheder. Det er dejligt at få hjælp, især når man ikke havde regnet med det.
A-kassen: Vi kender brancherne bedst
Det var jobvejleder Irene Askengren der fik Kim Thingholm Iversen i arbejde kort tid efter han var flyttet til Sjælland. - Vi har rigtig god kontakt til de forskellige virksomheder på Sjælland. Både til de store virksomheder som Danish Crown i Ringsted, men også de små bager- og slagterbutikker. Derfor ved vi, hvor der er jobmuligheder, og kan sende de ledige medlemmer i den rigtige retning, siger Irene Askengren. Hun har sammen med sine kolleger i a-kassen og de faglige konsulenter i Fødevareforbundet NNF løbende kontakt med arbejdsgiverne. Ofte ringer virksomhederne også direkte til a-kassen, når de mangler arbejdskraft. - Det er dejligt, når vi kan se, at vores jobformidling skaber konkrete resultater og får folk i arbejde. Det er jo det vi er sat i verden for, siger Irene Askengren.
Brug dit netværk
Mange job bliver formidlet igennem venner, familie eller tidligere kolleger. Hør omkring, måske venter der et nyt job til dig.
Forbered dig
Inden du søger et job er det vigtigt, at du har undersøgt, hvad det er for en virksomhed du søger ind hos. Søg på Internettet
eller, spørg dit netværk eller i a-kassen. På den måde er du bedre forberedt til en eventuel jobsamtale.
Tænk over din fremtræden
Det er ofte de små ting der afgør, om du får et job. Skal du til jobsamtale eller er ude at besøge en virksomhed for at aflevere en ansøgning, så drop arbejdstøjet fra din tidligere arbejdsplads, også selvom du er glad for det.
Kort og præcist
Skriv en kort og præcis ansøgning, og tag en kopi af dit svendebrev, hvis du har sådan et. Ansøgningen kan du aflevere uopfordret til arbejdsgivere. Tag gerne personligt ud og aflever den.
Irene Askengren kender de lokale virksomheder, og hun ved hvem der kan bruge nye folk. Derfor kan hun ofte hurtigt få folk tilbage i arbejde. SU BSTANS 2/2014
25
Portræt
Bag om Lisbeth Dahl
– AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
- Vi kan ikke udrette meget som enkeltpersoner. Derfor er fællesskab vigtigt. Sammen kan vi alt. Det var vist kun Dirch Passer, der ene mand kunne få taget til at lette af højlydte grin. I dag arbejder vi sammen for at få det hele til at fungere. - LISBETH DAHL
Cirkusrevyen Den traditionsrige revy på Bakken nord for København er Danmarks største revy. Hver sommer siden 1935 har revyen underholdt hundredetusinder af danskere. Stjerner som Dirch Passer, Poul Bundgaard, Lisbeth Dahl og Ulf Pilgaard er dem vi kender bedst fra TV og på scenen på Bakken. Lisbeth Dahl fik sin debut i Cirkusrevyen i 1974 og har siden været skuespiller, kunstnerisk leder og instruktør. Det er hun også i år. På www.nnf.dk/substans kan du deltage i konkurrencen om billetter til Cirkusrevyen. Konkurrencen slutter 15.juli. 26
S U BS TAN S 2 /2 014
Cirkusrevyen 2014 spiller frem til september på Bakken, og på scenen er udover Lisbeth Dahl, Ulf Pilgaard, Vicki Berlin, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard. Revyen har fået ros fra alle sider for at være aktuel, bidende satire der rammer danskerne lige i hjertet.
Selvom Lisbeth det er 40 år siden hun havde sin debut i Cirkusrevyen, er lysten til at underholde intakt. Publikum giver Lisbeth Dahl energien til år efter år at på scenen i Cirkusrevyen og lave parodier af kendte, kongelige og almindelige danskere.
Lisbeth Dahl:
Revydronnningen over dem alle H ver gang publikum ler højlydt på sæderne i Bakkens store revytelt, ved Lisbeth Dahl, at hun har gjort et godt stykke arbejde. Det er hendes opgave, at få danskerne til at grine over samfundets store og små absurditeter. - Jeg elsker revyen på grund af mit temperament. Der skal ske noget her og nu. At høre publikum grine lige efter en parodi, betyder alt for mig. Når man laver film, går der ofte et år før man sidder i biografen og kan høre spredt latter, fortæller Lisbeth Dahl. Når satire og parodier skal være aktuelle, må man også være klar på at skifte sangene ud med timers varsel. Da alle aviser skrev, at Lars Løkke Rasmussen ville trække sig som formand for Venstre, måtte Lisbeth Dahl handle hurtigt. - Vi lavede tre forskellige versioner af vores parodi af Lars Løkke Rasmussen, mens vi sad og fulgte med i TV. Det er charmen ved revyen – man skal kunne sadle om med kort varsel, siger Lisbeth Dahl. Lars Løkke Rasmussen er stadig formand for Venstre, og den oprindelige sang om de dyre underbukser bliver stadig brugt i revyen i dag.
Dirch Passer kunne alene – det kan vi andre ikke
Hver aften bliver der lyttet intenst efter hvornår og hvordan publikum reagerer på de forskellige vittigheder og parodier. Publikum er i sidste ende dem der bestemmer hvad der skal laves om i revyen undervejs. Lisbeth Dahl står i spidsen for Cirkusrevyen, men bag hende arbejder op mod 50 mennesker for hver dag at give hundredevis af danskere et godt grin på Bakken. - Vi kan ikke udrette meget som enkeltpersoner. Derfor er fællesskab vigtigt. Sammen kan vi
alt. Det var vist kun Dirch Passer, der ene mand kunne få taget til at lette af højlydte grin. I dag arbejder vi sammen for at få det hele til at fungere, siger Lisbeth Dahl. For at opnå resultater på arbejde og i privatlivet opfordrer Lisbeth Dahl til at huske at dyrke fællesskabet noget mere. - Vi sidder mere og mere alene foran en computer, med øjnene nede i mobiltelefonen. Vi skal huske, at trække stikket og kigge hinanden i øjnene. Ellers bliver det for kedeligt. Hun har ingen planer om at trække sig tilbage fra revyens skrå brædder, selvom alderen siger 68 år. - Jeg tager et år af gangen, men så længe det stadig er sjovt, og publikum kan lide at se mig på scenen, så bliver jeg ved. Jeg har sgu for meget energi til bare at rende rundt herhjemme, siger Lisbeth Dahl.
I køkkenet med James Price
Selvom Lisbeth Dahl står på scenen seks ud af ugens syv aftener, tager hun sig stadig tid til at lave god mad i fritiden. - Mad er min hobby. Jeg er så heldig, at jeg arbejder tæt sammen med James Price, der er kapelmester på Cirkusrevyen. Han er skide god at få tips og tricks af. Han hjalp, da jeg skulle lave brunch med røræg til min søns studenterfest, siger Lisbeth Dahl og griner. Når holdet bag revyen skal forberede årets indslag, tager de ud på landet for at arbejde. Her er det også Lisbeth Dahl og James Price, der står bag gryderne. - Jeg elsker at lave mad efter årstiderne. Det eneste jeg gerne vil blive bedre til at lave er fisk. Jeg må hellere tage en tur forbi min lokale fiskehandler og få nogle gode råd, siger Lisbeth Dahl. SU BSTANS 2/2014
27
NØJE- SPRØDT NED- FRUGT- ASIEN- ØDEREG- BAGBEBOENENDE VÆRK KØLER SAFT REN LAGT POLITISK RETFÆRDIGHED 1
FOR- KÆLESUK- ÅRSNAVN KER BLOMST FOR EDWARD
2
BARKET
UGIDE- ENDE- BOLSJE- GLOLIGE LØS SMAG SER
CYKEL- UP TO AFKILO- UDSTYDATAVOLT DATE PRØVEFAG RET DE
M I L L I M E T E R D E M O K R A T I
GUL DYPPELSE
A S I A2 T E R E HOT
E R O T
NORGE
N
STAT I VESTAFRIKA
G H A4 N A
TRONEDE
S A D
JÆVNER (SUPPEN)
L I E R E R
BINDEORD
A T
HÆVET MED EN TALJE
G I E T
VALG-X CARIBISK LAND
FLY
BIORD GL. TILTALE
I N
V I N D
L A N G T
N E J S T E M M E
GL. DYR JYSK BYBO
HOLDE UBLANDET
HANFUGL VEJE
DUFT
I D E T ADRÆT TRANSPORT
LANDSDEL HOLME
JOMFRU GODT
OPTRÆDE
A G E R E
PØBEL DAMP
B E V A R E FLAMME BOBLEBAD
VRED
G A L
MALM
E R T S
NUMMER TO
B
SLIDES
KOBRØL GUDLØS PERSON
FUTTERALER KIGGE
N E T
KLÆDNING
D R E S S
IRLAND
E I R11 E
SYLTEDE MAD- AGURKER RET MED DELE FISK OG ÆG KLUKKET
EARL GREY TVEKAMP
M U
T E
KLAPPE KRADS
SMERTE
A E
V E
JOLLE
HAVEPLANTER MISTER
SPISEKORT DA.FORF.
LØVTRÆ FYN
E S P
Dette blads løsning sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg senest 1.august. Løsningen kan også sendes på mail til redaktion@nnf.dk. Skriv Krydsord i emnefeltet. Tre præmier a’ 250 kroner sendes direkte til vinderne. Gavekortet kan bruges i enten Kvickly, Kvickly Ekstra, Superbrugsen, Brugsen, Daglibrugsen eller Lokalbrugsen. Løsningen og vinderne offentliggøres i næste nummer af Substans.
D Å
A S I E R L E D PINE BIKSEMAD
KRIKKE STANDEN
ITALIEN UDVIDET
CIFRE PAGAJ
Ø G
N A G E7 GR.TEGN ARAB. NAVN
BAVIANER
E T A
T A L SØGE MORE SIG
I
HØFLIG TILTALE
B
L E D E
G E O R G I N E R
M E N U E10 R GOD SERV ANTAL
ILDSTEDET LITER
E S
STEDORD MAN
I
E S S E N
Ø L T E L T
Løsningen på sidste nummers krydsord – Substans nr.1-2014 er: FULDKORNSBRØD Vinderne af krydsord blad nr. 1-2014: Richard Schmidt, Storegade 4, 6560 Sommersted Erna Nielsen, Sletterhagevej 63, 1, 8240 Risskov Ernst Jørgensen, Rugvænget 20, 2750 Ballerup
HJORT PERSONKORT
L8 Æ R K E R E D E
E T U I E R FESTIVALSTED
B L I N5 K
HAR
U D F A S E D9 E
GARN
R A K
SMÅBØRN
F L U T E
D E L L E R
LOKALE
FUGLEBO KÆRLIGE
F O S
O L I E R E T
LOV TIL M G L A M M E FORLIGES Å
O P A L
S U BS TAN S 2 /2 014
KØDRET
LANGT BRØD SIDE
ELV SIDSTE KAMP
S M Ø R R I S T E
L U E GØ
FISKEUDSTYR IVRIG
R Ø R I G
M6 Ø TILBEREDE UREDT
SMURT SKOVTRÆER
E N Ø
U R O K S E
K
ÆDELSTEN PÅ DET PUNKT
DA
G A S E
11. BOGSTAV
28
U O V E R V E J E T BLÆST GL. OMRÅDER
R E M O U L A D3 E
AMORIN
AFVIKLEDE
TANKELØST TRÆER
SINGLE
E12 N E LiaXord
Kodeord: Indsendt af: Gade: Postnr. Og by: Fødselsdato:
Løsning på opgave 3
KINESERE
FORÅRSRULLETILBEHØR ELEGIKER.ANEGALLERI BID..UVEL.DELTAGERE RET..LYNEDE.ORNE.ES URETTE.EGALE.ID.TDL AE.ARTE.OLIVENENE.I R.GRU.TSK.GIN..OSEN REUTER.YLETTE..RING ELLE.ESROM.ARKEN.DE VI.LÆBE.DUE.GAGERER OTTER.ROS.SNIP.RÆV. LERTØJ.PEPPE.ER.SES URE.BAGERI.TERYLENE T.MYOSER.PLADS.ODDE ISAT.KNAPPEDE.IDEER OMS.MELERE.GRIS.... NITTE.ØRE.DA.GI.... ELEVRÅD.NUANCEN.... NERIER.STAVGANG....
Fødevareforbundet NNF og Dansk Metal - et tættere samarbejde Fødevareforbundet NNFs Hovedbestyrelse har besluttet at indlede sonderinger med Dansk Metal, for at undersøge mulighederne for et mere forpligtende samarbejde. Sonderingerne skal afdække, hvilke fordele og ulemper medlemmerne af Fødevareforbundet NNF og Dansk Metal kan få af et tættere samarbejde. Som medlem af Fødevareforbundet NNF vil det naturligvis i sidste ende være dig, der skal beslutte om sonderingerne skal ende med en beslutning om en fusion mellem de to stærke forbund. Indtil videre er intet endeligt vedtaget. Du kan følge med på vores hjemmeside, hvor du kan høre forbundsformand Ole Wehlast fortælle mere om mulighederne for et tættere samarbejde med Dansk Metal. www.nnf.dk/danskmetal
SU BSTANS 2/2014
29
BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT FALCK HJÆLPER OGSÅ 25 % MED AT LAPPE DIT DÆK? RABAT
SOMMERFERIE I LALANDIA
Få hjælp på vejen, uanset hvad der er sket. LO Plus medlemmer sparer 25 % første år på Vejhjælp. Gælder kun nye kunder og kun det første år.
Vandleg i tropisk klima, sjove aktiviteter, og masser af familiehygge. Book på lalandia.dk – 9 % rabat med dit LO Plus Guldkort.
Læs mere på loplus.dk/falck
TRÆNGER BOLIGEN TIL 25 % AT BLIVE FRISKET OP? RABAT
9%
RABAT
Læs mere på loplus.dk/lalandia
FÅ NY ENERGI TIL LO PLUS SÆRPRIS
SÆRPRIS
Som LO Plus medlem får du nu ekstra gode priser på el og naturgas hos TREFOR og abonnement til kun 10,42 kroner/md* *Opkræves på årsbasis.
Få 25 % rabat på maling, tapet, pensler og andet malerrelateret tilbehør af højeste professionelle kvalitet hos PP Mestermaling. energi til fremtiden
Læs mere på loplus.dk/ppmestermaling
Se hvor du får rabat, når du er på farten Tag din telefon og gå ind på loplus.dk, så får du adgang til en mobil rabat- og fordelsguide. Her kan du også genbestille dit medlemskort, hvis du har mistet det. 30
TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER
S U BS TAN S 2 /2 014
Læs mere på loplus.dk/trefor
Med Alkas rejseforsikring kan du og din familie nyde ferien fuldt ud Få 10% i raba t som medlem
Annonce
Faktisk er Alkas årsrejseforsikring for dig som medlem, 50% billigere i sammenligning med tilsvarende forsikringer hos andre selskaber. Rejseforsikringen inkluderer afbestillingsforsikring, dækker i hele verden og hele året. Rejseforsikringen er en tillægsforsikring til indboforsikringen. udnyt dine medlemsfordele. ring 70 12 14 16 eller gå ind på alka.dk
SU BSTANS 2/2014
31