MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE
3
2014
Brian Nielsen
Mælkemanden der blev Danmarks bedste bokser
tema: Fødevarearbejderen
2014
Lodkbalaldtet
Ven ider fra 5s g lin din afde
Løntjek Tre ud af fire har oplevet fejl på lønsedlen
Oliver Twist:
Håndrullet tobak uden røg
74%
Tema:
af fødevarearbejderne kører til arbejde i bil, på knallert eller motorcykel.
Vi er fødevarearbejderne i Danmark. SIDE 12
Oles leder
Medarbejderinvesteringsselskaber er et middel – ikke et mål Fødevareforbundet NNF kommer ikke til at behandle et ønske om stiftelsen af et MS, med mindre kravet kommer fra de ansatte. Vi er – groft sagt – ligeglade med arbejdsgivernes ønsker, vi lytter kun til vores medlemmers ønsker. – OLE WEHLAST, FORBUNDSFORMAND I FØDEVAREFORBUNDET NNF
Som forbundsformand har jeg et mål, der står over alle andre: bevarelsen af arbejdspladser i Danmark. Men spørgsmålet er hvordan vi opnår det mål? Sidste år bad Danish Crowns tillidsrepræsentanter mig gå til regeringen, og få den til at give mulighed for at oprette medarbejderinvesteringsselskaber (MS). Muligheden blev en del af regeringens ”Vækstplan for fødevarer”, men før der kan oprettes MS, skal der udarbejdes en lov. Derfor fremlagde erhvervsministeren i starten af august sit lovforslag, der nu skal behandles af Folketinget. Lovforslaget har vakt en del diskussion rundt om på fødevarevirksomhederne. Jeg vil derfor gerne slå et par ting fast: - Fødevareforbundet NNF kommer ikke til at behandle et ønske om stiftelsen af et MS, med mindre kravet kommer fra de ansatte. Vi er – groft sagt – ligeglade med arbejdsgivernes ønsker, vi lytter kun til vores medlemmers ønsker. - Hvis der er enighed om at oprette et MS, skal modellen sendes til afstemning
Medlem af : Indleveret til Postvæsenet 24.09.2014
Redaktion: Emilia Maria van Gilse, emg@nnf.dk Laurids Hovgaard, lhg@nnf.dk Morten Torbjørn Andersen, man@nnf.dk Sune Blom, sb@nnf.dk Lil Larsen, lil@nnf.dk
blandt medlemmerne, der selv skal sige ja eller nej. Der kan altså ikke oprettes et selskab, hvis et flertal af de ansatte er imod. I forhold til lovforslaget har vi lagt vægt på to krav: - Ønsker en virksomhed at oprette et MS, ændrer det ved overenskomsten. Derfor skal overenskomstparterne i hvert enkelt tilfælde godkende et MS. - Når det er de ansattes penge, der skydes ind i et selskab, skal det afspejles i ledelsen og forvaltningen af selskabet. Jeg har forståelse for, at nogen kan være bekymrede for, om de bliver tvunget ind i et MS. Til dem vil jeg sige: Tag det roligt. Jeg sætter mig ikke for bordenden og indgår aftaler om MS, hvis de ansatte er imod. Efter flere måneders kamp lykkedes det os i juni at finde en model, der kan bevare Danish Crowns slagteri i Rønne. Oprettelsen af et MS er en del af løsningen, og et stort flertal stemte ”ja” til modellen. Men hvis ikke loven bliver vedtaget af Folketinget, så falder løsningen på Borholm til jorden, selvom 92 % havde sat deres kryds ved ”ja”. Oprettelsen af MS er ikke et mirakelmiddel, men jeg er overbevist om, at der kan være situationer, hvor det kan bruges. Jeg ser det som et middel blandt andre midler, der kan tages i brug, når vi prøver at ændre på rammevilkårene.
Ansvarshavende: Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stine Lindborg & Jacob Tesch Tryk KLS Grafisk Hus
Oplag 25.000 ISSN 1903-6663 Telefon 3818 7272 Mail nnf@nnf.dk Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Forsidefoto Rune Evensen
Indhold
Mød frontkæmperne Betina og Thomas Portræt: Brian Nielsen Krydsord Forhandlinger med Dansk Metal
10 26 28 29
D E T KU’ S KE FOR DIG /
Lønsedler svømmer i fejl
Minna Møller blev snydt for 49.000 kroner af sin arbejdsgiver, og det er hun ikke ene om. Næsten hver anden fødevarearbejder har oplevet fejl på lønsedlen. Det er næsten altid arbejdsgiveren der tjener på fejlene. Se hvordan du sætter en stopper for fejl og snyd på lønsedlen. SIDE 18
Tema:
Vi er fødevarearbejderne i Danmark
Du er en del af Fødevareforbundet NNF sammen med over 21.000 andre fødevarearbejdere. Substans har kigget nærmere på dig og dine kolleger. Hvad tjener dine kolleger, og hvordan lever vi egentlig vores liv? Mød Danmarks ældste slagteriarbejder Hans Erik Sørensen, 72 år. SIDE 12 VI RKS O MHEDSBES ØG /
Naturlige tobaksplanter kræver håndelag
I udkanten af Odense ligger en af Danmarks ældste virksomheder. Tobaksproduktionen hos Oliver Twist kan spores over 200 år tilbage i tiden. I dag producerer Oliver Twist røgfri tobakspastiller til hele verden – det vi kender som skrå. Kom med inden for hos den lille tobaksproducent på Fyn. SIDE 20 NYT S UPE RS L AGTE RI /
A- K ASS E /
Nedslidt slagter bag Smukfest i København
En tennisalbue fik Søren Mylund Pedersen til at skifte branche. I dag uddanner han sig til handelsøkonom med speciale i eventmanagement. Som en del af uddannelsen har Søren Mylund Pedersen været med til at planlægge Smukfest i København og andre store events. SIDE 24
Danish Crown Holsted
Midt i mellem Esbjerg og Kolding ligger Danmarks nye store kreaturslagteri. SIDE 22 FØ R &N U /
Sådan slagtede vi svin for 110 år siden
Hvordan ville din arbejdsplads se ud, hvis du levede for 100 år siden? Substans har gravet i arkiverne og fundet gamle billeder af fødevarearbejdere. SIDE 9 SU BSTANS 3 /2014
3
Ring på 3818 7272
Giv besked
Fødevareforbundet NNF har ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.
Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det. Ring eller skriv til din afdeling – du finder kontaktinfo på nnf.dk/afdeling
Kort nyt
8%
Kelloggs lockout slutter
Efter mere end 9 måneders lockout, kan 226 ansatte nu vende tilbage til arbejdet på Kelloggs fabrik i Memphis i USA. Den multinationale koncern sendte medarbejderne hjem, fordi de ikke ville gå ned i løn og arbejde på mere usikre vilkår. Nu har en domstol erklæret Kelloggs lockout ulovlig, og Kellogg skal genansætte medarbejderne på samme løn- og arbejdsvilkår, som før lockouten.
Få bagerkonkurser i år
I 2013 gik 23 bagerier konkurs. I årets første fem måneder har kun to bagerier drejet nøglen om. Det vækker begejstring i branchen. Fra 2009 til 2013 har 141 bagerier drejet nøglen om og erklæret sig konkurs. At kun to bagerier er gået konkurs i år er derfor en markant nedgang.
4
S U BS TAN S 3 /2 014
Efter et omfattende udbrud af listeria, som indtil videre har kostet 13 mennesker livet, stiller Fødevareforbundet NNF krav om, at forliget skal indeholde en whistleblower-ordning for fødevarearbejdere: - Den tårnhøje fødevaresikkerhed er afgørende for, at danske fødevarer klarer sig så godt ude i verden. Med de sager, vi har set i den seneste tid, bliver der sået tvivl om vores fødevaresikkerhed. Derfor er vi nødt til tænke nyt, forklarer forbundsformand Ole Wehlast. Han ønsker en offentlig ordning, hvor fødevarearbejdere anonymt kan tippe myndighederne om snyd. Forslaget møder opbakning hos fødevareminister Dan Jørgensen (S): - Jeg synes, det er et godt forslag. Langt de fleste fødevarevirksomheder tager fødevaresikkerheden alvorligt, men der er brodne kar, hvor etikken ikke er i orden. Et whistleblower-ordning vil betyde, at det bliver nemmere at afsløre de brodne kar, men jeg tror også den vil have en præventiv effekt. Det vil være et fint supplement til den nuværende fødevarekontrol.
FOTO: RUNE EVENSEN
Så mange af Fødevareforbundet NNF’s medlemmer arbejder om natten. Det viser en rundspørge foretaget af Analyse Danmark.
Fødevareforbundet NNF vil have whistleblowerordning
Han vil tage forslaget med til forhandlingerne om nyt fødevareforlig på opfordring fra Fødevareforbundet NNF og Trine Mach (SF). Han håber på opbakning fra de øvrige partier. Anmeld mistanke om snyd på www. nnf.dk Indtil en offentlig whistleblowerordning forhåbentlig bliver vedtaget, kan fødevarearbejdere anmelde mistanke om snyd via Fødevareforbundet NNFs hjemmeside. Læs mere på www.nnf.dk/stopsnyd
Slagteriarbejdere boomer i medierne
Omtalen af fødevarearbejdere boomer i de danske medier. På seks måneder har medierne bragt over 3.000 artikler og indslag om fødevarearbejdere viser en opgørelse i mediedatabasen Infomedia. Især slagteriarbejderne hos Danish Crown er i fokus hos de danske journalister.
Få svar på din smartphone
Chat med a-kassen
Fødevareforbundet NNFs hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone. Tjek nnf.dk, når det passer dig.
Har du spørgsmål til a-kassen, så kan du chatte med en medarbejder direkte på www.nnf.dk/a-kasse
Tican lukker i Fjerritslev - 160 fyret
FOTO AXEL SØGAARD
Slagterikoncernen Tican offentliggjorde 21. august, at afdelingen i Fjerritslev skal lukkes. Derned skal 160 medarbejdere finde nyt arbejde. Lukningen forklares med, at det ikke har været muligt at skabe en konkurrencedygtig produktion efter, at Rusland i januar sagde stop for import af svinekød fra EU. Derfor står det nu klart, at afdelingen lukker og slukker den 7. november i år. - Det er en virkelig kedelig nyhed, at Ticans afdeling i Fjerritslev er indstillet til lukning. 160 dygtige medarbejdere står til at miste jobbet i en tid, hvor det er svært at finde arbejde andre steder, siger Jim Jensen, forbundssekretær for slagterindustriområdet i Fødevareforbundet NNF. Alligevel er der små lyspunkter i sigte i Nordvestjylland. På kun en uge har Jobcenter Jammerbugt, Fødevareforbundet NNF og tillidsrepræsentanten Johnny Olsen sikret job til 10 medarbejdere. Seks kan fortsætte karrieren TR Johnny Olsen, Tican. hos Tican i Thisted, mens fire har fundet job uden for Tican-koncernen. - Alle parter har virkelig givet den en skalle og knoklet for at finde nye muligheder for mine kolleger. Bare i går fik vi sikret job til to medarbejdere. Det er klart, at der vil opstå dødvande på et tidspunkt, men lige nu ser jeg nogenlunde lyst på situationen, siger Johnny Olsen, tillidsrepræsentant hos Tican i Fjerritslev.
Fornuftigt forslag til finanslov
Der er gode nyheder i regeringens udspil til finanslov for 2015. Forslaget indeholder blandt andet sundhedstjek særligt for ufaglærte mænd, styrkelse af uddannelsesområdet og en forøgelse af skattefradraget for fagforeningskontingentet. Regeringens forslag indeholder ikke ændringer af dagpengereglerne. - Jeg har forståelse for, at der på nuværende tidspunkt ikke er et politisk flertal for at ændre på reglerne. Men jeg mener, at vi som samfund har pligt til at hjælpe de alt for mange, der er faldet ud af dagpengesystemet, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF.
Flere bagere og slagtere i job efter svendebrev
Fra 2012 til 2013 faldt ledigheden for nyuddannede slagtere, bagere og kokke med 1,7 procent. Dermed er arbejdsløsheden for nyudlærte faldende, for første gang siden den økonomiske krise startede i 2008. De nyudklækkede svende klarer sig forsat bedst i Jylland, hvor kun 6,2 procent står uden job.
Jobpatruljen
Fagbevægelsens jobpatrulje har over sommeren besøgt mere end 2.000 unge med fritidsjob. 84 procent af de unge arbejdede under ulovlige forhold, og 72 virksomheder er politianmeldt. Arbejdsskader, tunge løft og ulovlig udskænkning af alkohol er blandt problemerne.
Brasilianske bøffer koster menneskeliv
VM i fodbold blev i år spillet i Brasilien. Her er det ikke ufarligt at arbejde som slagteriarbejder. På to år har over hundrede brasilianske slagteriarbejdere mistet livet, mens de knoklede for at skære bøffer ud til turister og brasiliane-
re. VM-slutrunden gav en ekstra efterspørgsel på kød under VM og satte slagteriarbejderne under hårdt pres. På nogle slagterier arbejdes der op til 15 timer ad gangen i hård kulde
SU BSTANS 3 /2014
5
Tilmeld dig nyhedsbrev
Mød os på Facebook
Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev
På Facebook er der debat mellem medlemmer. Du kan være med på facebook.com/nnfdk
Kort nyt
Arbejdsskadestyrelsen fyldt med fejl Har du fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan du måske få genoptaget din sag. Det sker efter en undersøgelse har dokumenteret massive fejl i sagsbehandlingen hos Arbejdsskadestyrelsen. Som en konsekvens af de mange fejl har Arbejdsskadestyrelsen skiftet direktør, og giver nu mulighed for at genoptage tidligere sager om tabt erhvervsevne. Fødevareforbundet NNF er i gang med at gennemgå tidligere afgørelser om tabt erhvervsevne i Arbejdsskadestyrelsen, for at se om sagerne skal genoptages. Er du i tvivl om, hvorvidt din sag om erhvervsevnetab er vurderet korrekt, kan du kontakt Fødevareforbundet NNF og få hjælp.
Rekordlav ledighed for fødevarearbejdere
3%
Lige under tre procent af Fødevareforbundet NNF’s medlemmer er arbejdsløse. Der er tre forklaringer på den lave ledighed. For det første er sommeren sæson for lav ledighed, da der bliver hentet mange vikarer ind som ferieafløsere. Samtidig fortsætter flere af Fødevareforbundet NNF’s medlemmer med at falde ud af dagpengesystemet. Hele 640 medlemmer har mistet retten til dagpenge siden 1. januar 2013. Til sidst kan den lave ledighed tyde på en afslutning på den økonomiske krise, der har kostet mange job i fødevarebranchen.
Slagteriet i Skærbæk reddet
6
S U BS TAN S 3 /2 014
FOTO JENS BACH
Efter lange forhandlinger er so-slagteriet i Skærbæk reddet og de 85 slagteriarbejdere kan beholde jobbet. Alle Danish Crowns so-slagtninger samles fremover i Skærbæk, og so-slagteriet i Sæby må derfor lukke. Medarbejderne i Skærbæk fik stillet en klar opgave af Danish Crowns ledelse: find 6,5 millioner lønkroner eller vi lukker slagteriet. Det er nu lykkedes inden for overenskomstens rammer, og slagteriet fortsætter. - Folk er rigtig glade over, at arbejdspladsen er bevaret. Det er jo førsteprioriteten, siger Paul Sejer, tillidsrepræsentant på Danish Crown Skærbæk. Samtidig lukker so-slagtningerne i Sæby. Det berører 29 ansatte, men Danish Crown forventer at alle er genansat indenfor det kommende år. I Skærbæk betyder det flere slagtninger og op til 25 nye medarbejdere, og så omlægges arbejdstiden, så der også skal arbejdes om lørdagen.
Det vækker ikke jubel blandt slagteriarbejderne. En hel del af mine kolleger tror ikke de kan få deres familieliv til at hænge
sammen. Men det er jo konsekvensen, når vi skal have slagteriet til at hænge sammen, siger Paul Sejer.
Sig din mening og vind præmier Tilmeld dig vores webpanel, og bliv hørt – nnf.dk/webpanel
FOTO COLOURBOX
Få slagteriarbejdere smittet med MRSA MRSA smitter stadig flere og flere danskere. Bakterien smitter primært gennem levende svin. Alligevel har kun fem slagteriarbejdere fået konstateret smitten i 2014. Antallet af smittede med den såkaldte svinebakterie MRSA er eksploderet inden for de seneste år. Alene i år er 584 danskere blevet smittet. Selvom bakterien typisk smitter ved kontakt med levende svin, har meget få slagteriarbejdere fået konstateret MRSA-virussen. Tal fra Statens Serum Institut viser, at kun 21 slagteriarbejdere har fået konstateret MRSA-CC398 siden 2010. Ifølge Robert Skov, overlæge og
områdechef fra Statens Serum Institut, er det stort set kun de slagteriarbejdere, der arbejder med levende svin, der er i ekstra risiko for at blive smittet. - Udenlandske opgørelser har vist, at det faktisk kun er personer der arbejder i den sorte ende der bliver testet positive for MRSA-virus, siger Robert Skov. Er man sund og rask vil man formentlig slet ikke opdage at man er smittet, og man sagtens kan gå på arbejde, komme i skole og gå i daginstitution, selvom man er smittet med MRSA. Hvis man er i tvivl om man er smittet, kan man kontakte sin egen læge og fortælle, at man arbejder med levende svin – så kan man blive testet.
Bagerlærlinge snydes for pension Mange bagermestre snyder deres lærlinge for pension. Siden 1. marts har lærlingene haft ret til pension, men næsten ingen får indbetalt pengene. Siden 1. marts har alle bager- og konditorlærlinge skullet have 12 procent i pension. Men rigtig mange arbejdsgivere ser stort på overenskomsten og indbetaler slet ikke pension for lærlingene.
- Stort set alle de lærlinge-lønsedler jeg har tjekket siden marts har været uden pension. Vi får sager ind næsten hver dag, siger Lone Krydsfeldt, faglig sagsbehandler i Fødevareforbundet NNF. Dansk Erhverv, der repræsenterer bagermestrene, lover at de vil gøre en ekstra indsats for at få alle arbejdsgivere til at indbetale pension til lærlingene.
Er du OK?
Test din OK-viden og vind ferierejse på erduok.dk
Absurd: Danske slagterijob flyttes til udlandet med statsstøtte Faaborg mister flere hundrede arbejdspladser når kalenderen viser 2016. Danish Crown flytter koncernens produktion fra Faaborg, til en eksisterende fabrik i Cornwall i England. I forbindelse med udflytningen har Danish Crown fået over 20 millioner kroner i tilskud fra en regional udviklingsfond i England. - Det virker helt absurd, at man kan få så mange penge til at flytte arbejdspladser fra et udkantsområde i Danmark til et udkantsområde i England. Man skal huske på, at der altså ikke hænger flere hundrede ledige job på træerne i Faaborg og venter på, at slagteriarbejderne modtager deres fyreseddel, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF. Faaborg-produktionen flyttes til et udkantsområde i det sydvestlige England. Den store statsstøtte er givet for at sikre arbejdspladser i netop det område. Men arbejdsløsheden er faktisk større på Fyn end i det sydvestlige England. Derfor har medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne Ole Christensen bedt EU-Kommissionen undersøge om at statsstøtten er ulovlig. - Jeg vil have Kommissionen til at se Danish Crown og England efter i sømmene. Det kan ikke passe, at der i England gives støtte, som fører til store tab af arbejdspladser i Danmark. De danske slagteriarbejdere er i forvejen pressede, og det her hjælper bestemt ikke på situationen, siger Ole Christensen. SU BSTANS 3 /2014
7
Dagpengereformen fra 2010 indebar en halvering af den maksimale dagpengeperiode fra fire til to år. Et sigte med reformen var at øge beskæftigelsen. Det er ikke sket i nævneværdig grad DET SKRIVER DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD (SFI) 11. SEPTEMBER.
Kort nyt
Russisk importforbud koster fødevarejob 103 921
Kød-eksport til Rusland i 1.000 kr.
26 931 14 382 JAN
FEB
MAR
20 712
22 355
APR
MAJ
12 824 JUN
På grund af sikkerhedssituationen, i Ukraine har EU valgt, at lave et importforbud af russiske varer. Rusland har svaret igen ved blandt andet at lukke for import af fødevarer fra EU. Men allerede i februar stoppede svineeksporten til Rusland, på grund af svinepest i Litauen. Derfor er eksporten af kød og kødvarer fra Danmark til Rusland da også styrtdykket. Fra januar til februar 2014 faldt eksporten med cirka ¾ fra over 100 millioner til cirka 27 millioner. Det samlede russiske importforbud koster danske fødevarejob. I februar lukkede Danish Meat Company i Vrå midlertidigt og afskedigede 85 medarbejdere. Virksomheden er stadig lukket. I slutningen af august annoncerede Tican i Fjerritslev at de lukker, med henvisning til det russiske importforbud. Der er 160 medarbejdere ansat. Også mejerigiganten Arla er hårdt ramt af russernes importforbud. Det blev meldt ud at 79 medarbejdere fra produktionen skulle afskediges, men det endte med under 30 – heraf fire medlemmer af Fødevareforbundet NNF. De mange fyringer blev undgået ved at medarbejderne er begyndt på uddannelse. Samtidig har man mindsket brugen af vikarer, overarbejde og lignende. 8
S U BS TAN S 3 /2 014
Jobrotation giver uddannelse hos Bisca Hos kiks- og kageproducenten Bisca på Sydsjælland, er man i gang med et omfattende uddannelsesløft. Kollegaerne går på skolebænken og ledige snupper så en vikartjans. Et nyt samarbejde med Vordingborg Kommune har gjort jobrotationen mulig. 15 til 20 ledige i Vordingborg Kommune får job på Bisca, mens fabrikkens egne medarbejdere bliver opkvalificeret på både AMU-kurser og gennem intern uddannelse.
500.000 SLAGTESVIN PR. ÅR Danish Crown indfører tilskud til danske slagtesvin Fra 1. oktober lancerer Danish Crown en række nye tilskud, der skal skabe flere danske slagtesvin. Dermed skal det sikre danske slagterijob. Fødevareforbundet NNF tager positivt imod de nye initiativer. Manglen på slagtesvin har i lang tid presset den danske slagteribranche og i særdeleshed Danish Crown. Nu indfører Danish Crown en garantipris og en bonus for afregning af slagtesvin, når landmændene investerer i nye stalde. Danish Crown har i første omgang sat en grænse for garantien på 500.000 slagtesvin pr. år, men bliver ordningen en succes kan den udvides.
FØR&NU
FOTO: ARBEJDERBEVÆGELSENS BIBLIOTEK OG ARKIV
Sådan så det ud, når der blev slagtet svin for 110 år siden. Billedet er fra Randers Svineslagteri i 1904.
FOTO: RUNE EVENSEN
Danmarks største og mest moderne svineslagteri ligger i Horsens. Horsens lagde og-så jord til Danmarks første andelsslagteri, som åbnede i 1887.
SU BSTANS 3 /2014
9
FRONTKÆMPERNE
Betina Tandrup Moslund FORTALT TIL L AURIDS HOVGA ARD
FOTO: RUNE E VENSEN
Jeg er ikke typen der sidder bag skrivebordet og venter på, at mine 50 kolleger kommer forbi med deres problemer. Jeg arbejder selv på fuldtid på natholdet hos Fertin i Vejle. Her producerer vi nikotintyggegummi, til rygere der vil kvitte cigaretterne. Jeg hører til i produktionen, og så bruger jeg min fritid på at være tillidsrepræsentant. Så jeg ved hvad der foregår, og hvor skoen trykker. Jeg bruger op mod 20 timer om ugen på mit tillidshverv i fritiden. Men hvis det trækker op til fyringer, kan timetallet godt ryge endnu højere op. Jeg har heldigvis en sød familie, der godt
Tillidsrepræsentant på Fertin Pharma i Vejle siden 2013 Betina er 39 år 10
S U BS TAN S 3 /2 014
forstår, at jeg bruger meget tid på tillidsopgaven, men nogle gange beder de mig om ikke at tale så meget om jobbet over aftensmaden. Fertin er en højt specialiseret medicinalvirksomhed, og det kræver dygtige medarbejdere. Derfor arbejder vi på, at blive bedre til at lære af hinanden ved hjælp af dialog og bedre trivsel. Jeg har desværre oplevet at nogle kolleger ikke turde komme med gode ideer eller fortælle om deres frustrationer, af frygt for at miste jobbet. Det er fint at ledelsen har gode visioner, men det er os på gulvet, der kan omsætte ideer til virkelighed. Jo mere vi bliver lyttet til og inddraget, jo mere effektiv en produktion får vi.
Jeg er stolt over at arbejde på en arbejdsplads, hvor virksomheden tager hånd om sine ansatte og tager socialt ansvar, også når der er krise på hjemmefronten. Er en kollega i krise, prioriterer virksomheden at få kollegaen tilbage på ret køl, i stedet for bare at lange en fyreseddel ud. Vi skal huske at respektere hinandens forskelligheder. Min største sejr var, at få virksomheden til at overholde arbejdstidsreglerne til punkt og prikke – det kneb det med tidligere.
Mød to af de mennesker, der hver dag knokler for dig og dine kolleger. Tillidsrepræsentanterne er dem vi vælger på arbejdet, til at repræsentere os overfor chefen. Når der skal forhandles og diskuteres er det tillidsrepræsentanten, der går forrest. I Fødevareforbundet NNF er der over 200 tillidsrepræsentanter.
Thomas Lehne Witt Hansen FORTALT TIL EMILIA MARIA VAN GILSE
FOTO: RUNE E VENSEN
Jeg var i foråret med til at forhandle en 5-årig redningsplan for slagteriet, efter Danish Crown i januar meddelte, at de ville lukke slagteriet, hvis ikke der blev fundet årlige besparelser på 25 mio. kroner. En del af redningsplanen er oprettelsen af et medarbejderinvesteringsselskab. Jeg har sagt det som det er hele vejen igennem. Efter hvert møde med Danish Crowns ledelse, informerede jeg mine kolleger i kantinen, og hængte hvad der måtte være af skrifteligt materiale op på vores opslagstavler. Jeg har ikke holdt noget hemmeligt. Min største glæde var da jeg så resultatet af afstemningen om rednings
Tillidsrepræsentant på Tillidsrepræsentant på Danish Crowns slagteri i Danish Crowns slagteri Rønne siden maj 2013 i Rønne siden maj 2013 Thomas er 40 år
planen. 98 % stemte, og 93 % stemte ”ja”. Den opbakning gør, at det var hele kampen værd. Det værste jeg oplevede under forhandlingerne, var at sige ”nej” til Danish Crowns krav om lønnedgang. For jeg vidste, at konsekvensen meget vel kunne være, at de lukkede slagteriet. Alligevel følte jeg ikke, at der var andet, jeg kunne gøre. Mine kolleger er deres løn værd. Jeg er harm over den måde Danish Crowns ledelse behandlede os på. Vi blev holdt for nar gang på gang, når de påstod, at det handlede om at redde slagteriet, og det i virkeligheden kun drejede sig om at presse os ned i løn.
Jeg synes, at det er blevet sværere at være tillidsrepræsentant efter krisen i foråret. Dengang så kollegerne mig hele tiden; både på virksomheden og i medierne. Nu er jeg langt mindre synlig, og jeg kan godt frygte, at kollegerne misforstår situationen og tror, at jeg ikke længere kæmper lige så meget for deres ret til gode løn – og ansættelsesvilkår som jeg gjorde i foråret. Jeg undrer mig over at være blevet så ”kendt”. Når jeg går rundt i Rønne, kommer der stadig folk hen og klapper mig på skulderen og siger ”godt gået”. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg som person kunne komme til at fylde så meget i folks bevidsthed.
SU BSTANS 3 /2014
11
Tema: Vi er fødevarearbejderne AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
Sammen med over 21.000 andre fødevarearbejdere, er du en del af Fødevareforbundet NNF. Medlemsmagasinet Substans har kigget nærmere på dig og dine kolleger. Hvem tjener hvad og hvordan lever vi egentlig vores liv?
11 % ARBEJDER PÅ ET MEJERI
På nnf.dk/substans kan du selv gå på opdagelse i tallene og lær mere om dig og dine kolleger.
6 siders tema om dig og dine kolleger
Søren Hasselbach Jensen Arla, Slagelse Mejeri
Se hvad dine kolleger tjener - side 17
12
S U BS TAN S 3 /2 014
Jan Grøn Jønsson Danish Crown, Horsens
24 %
47 %
ARBEJDER I SLAGTERINDUSTRIEN
ARBEJDER I FØDEVAREINDUSTRIEN
(SUKKER-CHOKOLADE, TOBAK, FORÆDLING OG BAGER-MØLLERINDUSTRI)
18 %
ARBEJDER I BUTIK SOM BAGER ELLER SLAGTER
Irene Andersen Bisca, Stege
Hans Erik Sørensen Danish Crown, Horsens
Maria Marloth Vistis Brød og Kager, Ullerslev, Fyn
SU BSTANS 3 /2014
13
Tema: Vi er fødevarearbejderne
Jan Grøn Jønsson, 43 år, Danish Crown Horsens
6 siders tema om dig og dine kolleger
Jan er som fødevarearbejderne er flest. 43 år. Arbejder i Horsens som slagteriarbejder. Selv navnet passer. Han hedder Jan – det mest populære navn i Fødevareforbundet NNF. Han bor i hus i Beder syd for Århus – 71 procent af fødevarearbejderne ejer deres egen bolig, og 70 procent bor, ligesom Jan, vest for Storebælt. Han er gift, har en datter og to bonus-børn – 57 procent af medlemmerne i Fødevareforbundet har to eller tre børn. Jan kører hver dag i bil til og fra arbejde som industrislagter. Det samme gør over 70 procent af fødevarearbejderne I Danmark, og industrislagtere udgør den største faggruppe i Fødevareforbundet. Ligesom 56 procent af fødevarearbejderne er Jan faglært. Han blev pølsemager i 1991. - Jeg er glad for mit arbejde og mit fag. Jeg er tilknyttet slagtekæden, men bliver ofte udlånt til
HVAD HEDDER FØDEVAREARBEJDERNE?
MÆNDENE ER I FLERTAL
70% 30% Medlemmer af Fødevareforbundet NNF:: Kvinder: 30 procent Mænd: 70 procent
14
andre afdelinger på slagteriet, så mine arbejdsdage er sjældent ens. Noget af det bedste ved vores arbejdsplads er jargonen. Den er direkte, kontant og vi kan tage pis på hinanden, uden at det går over grænsen, siger jan Grøn Jønsson, der har 10 års jubilæum hos Danish Crown i marts 2015. Men Jan er ikke helt ligesom de fleste slagteriarbejdere. Slagteriarbejderne er den faggruppe, hvor flest er utilfredse med arbejdet og kun 30 procent vil anbefale sine børn at gå ind i fødevarebranchen. Sådan har Jan det ikke. - Selvom tempoet er sat gevaldigt op, siden jeg startede i branchen for over tyve år siden, så håber jeg, at jeg kan blive på slagteriet, indtil jeg skal pensioneres. Min datter er også gået ind i branchen, og arbejder som delikatesse-elev i SuperBrugsen, fortæller Jan Grøn Jønsson.
S U BS TAN S 3 /2 014
MEST ALMINDELIGE DRENGENAVNE:
MEST ALMINDELIGE PIGENAVNE:
Jan 376 Henrik 360 Peter 358 Erik 357
Helle 147 Susanne 144 Lene 141 Marianne 122
HEJ JAN
49.6% 50,4% Danskerne generelt: Kvinder: 50,4 procent, Mænd: 49,6 procent
JEG HEDDER ALTSÅ BO
Elever og lærlinge
De er 859 lærlinge og elever i Fødevareforbundet NNF (1. juni 2014) Bager/konditor 40 % Butiksslagter 37 % Industrislagter 13 % Mejerist 2% Delikatesse 7%
Maria Marloth, 17 år, butiksbagerelev
HER BOR VI Vest for Storebælt: 70 procent (54 % af danskerne bor her)
Postnummeret med flest medlemmer af Fødevareforbundet NNF er 8700 Horsens (1.096 medlemmer)
Øst for Storebælt: 30 % (46 % af danskerne bor her)
70%
23%
Færrest kvindelige medlemmer: Sydjylland – 23 %
35%
30%
Flest kvindelige medlemmer: Fyn – 35 %
523 medlemmer af Fødevareforbundet NNF (2 %) bor i udlandet.
Maria Marloth er et af de yngste medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Hun er lige fyldt 17 år og er i mesterlære hos Vistis Brød og Kager i Ullerslev på Fyn. - Jeg synes det er sjovest at lave wienerbrød, for her får du virkelig lov til at arbejde med dejen. Jeg elsker at bage, og når jeg har fri, kan jeg sagtens finde på at bage rugbrød eller kager sammen med min familie, siger hun. Maria Marloth er i mesterlære, det betyder at hun er et ekstra halvt år i praktik, og er lidt mindre i skole på Kold College i Odense. For tiden møder Maria Marloth på arbejde klokken 7, men hun har tidligere arbejdet om natten. Det er vilkårene, når fynboerne kræver godt brød om morgenen. 8 procent af alle fødevarearbejdere arbejder om natten. - Jeg synes faktisk ikke det er så slemt. Det handler mest om tilvænning. Jeg har ikke været i tvivl om at jeg skal være bager, siger lærlingen. Når Maria Marloth kigger ti år ud i fremtiden, er drømmen at have åbnet sit eget bageri – i Sverige. Mange af familiens ferier foregår i Sverige og Maria har kastet sin kærlighed på vores svenske naboer. Hvis drømmen bliver til virkelighed, vil Maria blive blandt de 2 procent af Fødevareforbundet NNF’s medlemmer, der bor i udlandet.
SÅ GAMLE ER VI I GENNEMSNIT
Fødevareforbundet NNF: 43 år Danskerne generelt: 41 år
SU BSTANS 3 /2014
15
Tema: Vi er fødevarearbejderne
MISTET DAGPENGENE
1. januar 2013 blev dagpengeperioden forkortet fra fire til to år. 640 medlemmer af Fødevareforbundet NNF har mistet retten til dagpenge siden 1. januar 2013.
Martin Hansen, 26 år, butiksslagter
6 siders tema om dig og dine kolleger
Tre uger uden job. Blev udlært i april 2014, job og jagter nu sit tredje job som slagtersvend. I starten af august stoppede hans sommervikariat hos en slagter i Gilleje. - Det er røvkedeligt at være uden arbejde. Man har ikke noget at stå op til. Jeg har forsøgt at få en hverdag til at køre, hvor jeg følger min datter i skole, søger job, gør rent derhjemme, alt sammen for at holde mig i gang, siger Martin Hansen. De fleste ledige fødevarearbejdere finder et job efter tre uger. Det gjorde Martin Hansen også. Han er startet hos P. E. Larsen på Amagerbrogade i København. Opskriften på et nyt job har været klar for Martin. - Jeg har brugt mit netværk, og ikke været kræsen. Der er langt fra Hillerød til København. Men hellere et job langt hjemmefra end intet job, siger Martin Hansen
VI SNUPPER BILEN PÅ ARBEJDE
Uanset om du er 17 år og bagerelev eller 72 år og slagteriarbejder, så foretrækker fødevarearbejderne at starte motoren, når de skal på arbejde.
74 % kører i bil, motorcykel eller scooter (Danskere 64 %)
23 % cykler (Danskerne 20 %
SÅDAN ER FØDEVAREARBEJDERNE UDDANNET
24 % Folkeskole (ufaglært)
56 %
Faglært uddannelse (f.eks. slagter, bager, konditor, mejerist)
20 %
Gymnasium og videregående uddannelser
0,05 % af medlemmernetager en helikopter på arbejde – de arbejder nemlig på en boreplatform
6 % tager offentlig transport (Danskerne 11 %)
2 procent går (Danskerne 3 %)
HVAD SYNES VI OM JOBBET?
67 % af fødevarearbejderne er tilfredse med deres arbejde. Af dem er 17 % meget tilfredse. Mejeristerne er de mest tilfredse.
16
S U BS TAN S 3 /2 014
Industrislagterne er de mindst tilfredse.
Hos danskerne er 87 % tilfredse med arbejdet.
NÅR VI GÅR PÅ PENSION
Medlemmer af fødevareforbundet NNF går gennemsnitlig på pension som 64-årig. En butiksbager der indbetaler arbejdsmarkedspension i 42 år, kan se frem til at få udbetalt 20.382 kroner om måneden det første år som pensionist (inkl. folkepension).
Hans Erik Sørensen, 72 år, slagteriarbejder
Du kan selv beregne din pension. Se hvordan på nnf.dk/substans.
SE HVAD DINE KOLLEGER TJENER Branche
Månedsløn i kroner
Alle medlemmer af 27.953 kr. Fødevareforbundet NNF Industrislagter – kreatur 28.874 kr. Industrislagter – svin 30.383 kr. Industrislagter – svin (aftenhold) 34.780 kr. Forædlingsindustri 28.112 kr. Fødevareindustri (tobak, sukker-chokolade, bager-møllerindustri) 25.247 kr. Mejerist 29.816 kr. Butiksbager 22.454 kr. Butiksslagter 23.961 kr.
Timeløn 174,35 kr. 180,09 kr. 189,50 kr. 216,93 kr. 175,37 kr.
157,47 kr. 185,96 kr. 140,05 kr. 149,45 kr.
Lønnen er gennemsnitslønnen inklusiv tillæg, akkord, personalegoder og overarbejde.’ Månedsløn og timeløn er beregnet ved hjælp af lønstatistik fra Fødevareforbundet NNF, Industriens Pension og PensionDanmark. Beløbene er uden pension, feriepenge og søgne-helligdagsbetaling. Elever og lærlinge tæller ikke med. Der tale om en gennemsnitsløn for både dag, aften og natarbejd – undtagen for industrislagter (svin) som er delt op i dag- og aftenhold.
Alderspræsident. På dåbsattesten står der 1942. Det gør Hans Erik Sørensen til Danmarks ældste slagteriarbejder og alderspræsident i Fødevareforbundet NNF. Han arbejder på Danish Crown i Horsens, og det har han gjort siden 1987. Karrieren som slagteriarbejder, indledte han i 1980 på slagteriet i Hammel. De sidste tre år har han arbejdet på halv tid. I dag arbejder han tre timer om dagen i tarm-afdelingen, hvor han laver forefaldende arbejde. - Jeg har altid været glad for at gå på arbejde, så hvorfor gå på pension. Jeg nyder at møde mine kolleger og mester hver dag. Jeg tager nok et par år mere, fortæller Hans Erik Sørensen med ro i stemmen. I snart 35 år har Hans Erik Sørensen arbejdet i tarm-afdelingen, hvor han især har trukket blod ud af tarmene ved hjælp af saltvand. Når han tager hjem fra slagteriet, er det ikke hjem foran tv’et. Hans Erik Sørensen har et lille landbrug med kødkvæg og 20 tønder land. Der er forskel på at være slagteriarbejder i dag, og så for 35 år siden. - Vi skal lave meget mere i dag end for 30 år siden, for at tjene de samme penge. Det bliver hårdere i takt med at akkorderne bliver presset, siger Hans Erik Sørensen.
NÅR JOBBET RYGER
?
3 % af Fødevareforbundet NNF’s medlemmer (639 personer) var ledige i uge 29, 2014. 5,1 % af danskerne (133.881 personer) var ledige i juni 2014. Butiksslagtere og -bagere i hovedstadsområdet og industrislagterne i Sydjylland er de fødevarearbejdere, hvor der er flest arbejdsløse. I gennemsnit er fødevarearbejderne ledige i 46 uger. De fleste fødevarearbejdere finder dog et arbejde efter tre ugers ledighed (juli 2014). SU BSTANS 3 /2014
17
Når jeg mødte ind om morgenen sagde han ikke godmorgen, og jeg blev behandlet anderledes end de andre ansatte.
Det ku’ ske for dig
– MINNA MØLLER
SNYDT FOR KAFFE OG LØN:
Minna fik 49.000,efter løntjek Minna Møller arbejdede i 4½ år hos en slagtermester i Randers. Overarbejde blev aflønnet i kød til indkøbspris, og det blev for meget til sidst. Minna fik hjælp af Fødevareforbundet NNF, og det viste sig at hun var blevet snydt for næsten 50.000 kroner. AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
N
år Minna Møller arbejdede en time over som delikatesse-medarbejder hos Slagter Bo Pedersen i Randers, skrev hun det i en lille lommebog i baglokalet. Når året var omme skulle Minna Møller købe slagterkød til indkøbspris for overarbejdstimerne. - Jeg var egentlig glad for mit arbejde og kollegerne. Men der er altså grænser for, hvor meget slagterkød man kan forbruge. Så ved juletid sidste år, gik jeg til min arbejdsgiver og bad om at få overarbejdet udbetalt som løn, siger Minna Møller. Det ville slagtermesteren ikke. Minna Møller gik til Fødevareforbundet NNF, hvor den faglige sagsbehandler Kai Nygaard gik alle hendes lønsedler igennem. Det var lidt af en øjenåbner for Minna Møller. - Jeg havde ikke fået pension i et år, og jeg havde heller ikke fået indbetalt penge på min fritvalgs-konto, som jeg var berettiget til. Det kom faktisk som noget af en overraskelse, at jeg 18
S U BS TAN S 3 /2 014
havde så mange penge til gode, siger Minna Møller.
Slut med kaffe
Efter Minna Møller satte foden ned, og krævede rede penge for sit overarbejde, ændrede hverdagen sig dramatisk. Slagtermesteren begyndte at behandle Minna Møller anderledes end kollegerne. Alle medarbejdere havde en betalt kaffepause, når morgenens opgaver var klaret. Den måtte Minna Møller ikke længere få. - Når jeg mødte ind om morgenen sagde han ikke godmorgen, og jeg blev behandlet anderledes end de andre ansatte. Det virkede som om han forsøgte at fryse mig ud, så jeg selv ville sige op. Det hele blev til sidst for meget, siger Minna Møller. I marts måned måtte Minna Møller kaste håndklædet i ringen og sygemelde sig
Lidt overarbejde blev til 49.148 kroner
Fødevareforbundet NNF rejser en
faglig sag om manglende løn, pension, ferietillæg og manglende ligebehandling af Minna Møller. Alt i alt ender slagtermesteren med at betale Minna Møller 49.148 kroner for manglende pension, ferietillæg og en bod for manglende ligebehandling. - Jeg var kun opmærksom på min manglende overarbejdsbetaling. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke helt havde styr på, hvad jeg havde krav på, og at jeg ikke altid fik tjekket mine lønsedler grundigt nok, siger Minna Møller. I dag arbejder Minna Møller som delikatesse-medarbejder hos en anden slagtermester i Randers. De ringede selv og spurgte, om hun var interesseret i et job.
Konkurs-sag fik Minna over i Fødevareforbundet NNF
Inden Minna Møller fik job som delikatesse-medarbejder hos slagteren i Randers, var hun i mange år hos en fiskehandler i byen. Men virksomheden gik konkurs og Minna Møller stod uden løn. Dengang var hun medlem af en gul fagforening, som ikke kunne hjælpe hende med at få penge. - Jeg har aldrig været arbejdsløs eller haft brug for en fagforening. Kai Nygaard hjalp mig dengang og har hjulpet mig nu, og den hjælp kunne jeg ikke få i min gule fagforening, siger Minna Møller.
Sådan undgår du fejl på lønsedlen. Kai Nygard har to gode råd, som kan hjælpe dig til at få den rigtige løn.
1.
Skriv altid dine timer ned i en kalender. På den måde kan du holde styr på om du får udbetalt løn for alle timer. Gem også gerne kalenderen, hvis der skulle opstå tvivl.
2.
Starter du på et nyt job, så kontakt Fødevareforbundet NNF, når du har fået to eller tre lønsedler. Så kan vi gå dem igennem og se om der skulle være fejl, og du kan få en snak om hvordan din lønseddel bør hænge sammen
Halvdelen af Fødevarearbejderne snydes for løn Næsten halvdelen af landets fødevarearbejdere har oplevet fejl på lønsedlen inden for det seneste år, det viser ny rundspørge foretaget Analyse Danmark blandt medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Ingen tillæg ved overarbejde, for lidt i pension eller forkerte feriepenge. Det sker ofte at ansatte i bagerier og slagterbutikker oplever fejl på deres lønsedler. 44 procent har oplevet fejl inden for det seneste år, og kun 25 procent af fødevarearbejderne har aldrig oplevet fejl på lønsedlen. - De typiske problemer opstår, når
overarbejde skal afvikles, når arbejdsgivere ”glemmer” at indbetale til fritvalgs-kontoen eller ikke indbetaler pension fra første dag. Vi oplever flest sager på butiksområdet, hvor de mindre slagter- og bagerbutikker ikke altid har helt styr på reglerne eller simpelthen laver fejl, siger Kai Nygaard, faglig sagsbehandler i Fødevareforbundet NNF. Han fortæller, at der også bliver fundet mange fejl hos lærlinge, der ikke får de lønstigninger de har krav på. Når fødevarearbejdere beder Fødevareforbundet NNF om hjælp, er det of-
test når der er problemer med lønnen. I 2013 afsluttede Fødevareforbundet NNF over 100 faglige sager om løn.
Helsted Slagteren: Ingen kommentar
Substans ville gerne spørge Minna Møllers tidligere arbejdsgiver Helsted Slagteren om, hvorfor Minna Møller ikke har fået den korrekte løn, pension og ferietillæg. Ejer af Helsted Slagteren Bo Pedersen ønsker dog ikke at udtale sig om sagen. På www.nnf.dk/substans kan du se hvad du skal være opmærksom på, når du får din lønseddel. SU BSTANS 3 /2014
19
FAKTA En gang om året høstes tobaksplanterne, hvorefter der bliver sendt tests afsted til Odense. Her på at teste hvordan årets høst skal behandles. - Vi arbejder med naturprodukter, der varierer år for år, alt efter vind, vejr og hvor i verden det produceres. Derfor kan vi heller ikke bare køre tobakken igennem en maskine. Der skal være rigtige hænder inde over hele processen, siger Peer Dyhr, administrerende direktør i Oliver Twist.
Naturlige tobaksplanter kræver håndelag
I udkanten af Odense ligger en af Danmarks ældste virksomheder. Tobaksproduktionen hos Oliver Twist kan spores over 200 år tilbage i tiden. I dag producerer Oliver Twist røgfri tobakspastiller til hele verden – det vi kender som skrå. En lille sort aflang pastil, der lægges i munden og tygges let. AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
N
aturlige tobaksplanter kræver håndelag I udkanten af Odense ligger en af Danmarks ældste virksomheder. Tobaksproduktionen hos Oliver Twist kan spores over 200 år tilbage i tiden. I dag producerer Oliver Twist røgfri tobakspastiller til hele verden – det vi kender som skrå. En lille sort aflang pastil, der lægges i munden og tygges let. I dag kan man ikke længere uddanne sig til faglært tobaksarbejder. Derfor bliver medarbejderne lært op af de erfarne kolleger hos Oliver Twist. Og erfaring har de nok af i den lille virksomhed i Odense. En af de seneste ankomne er Erik Thulesen, der gik fra at være kreaturslagter i Nyborg til at være tobaksarbejder hos Oliver Twist i Odense for 20
S U BS TAN S 3 /2 014
otte år siden. Kollegaerne i produktionen er meget erfarne, og flere har fejret 25- og 35-års jubilæum hos Oliver Twist. - Alle har lige præcis deres spidskompetencer. Selv om de fleste af kollegerne i produktionen er ufaglærte, sidder de med en enorm viden, som ikke findes andre steder, siger Erik Thulesen, der udover at være nyeste mand, også er tillidsrepræsentant for kollegerne. Når medarbejderne skal have beregnet deres løn sker det ikke bare efter hvor mange kilo de har produceret, men også efter kvaliteten af de små tobakspastiller. - Vi må ikke reklamere for vores produkter, så vi skal leve af høj kvalitet, og at folk kan huske vores produkter. Det kræver dygtige medar-
bejdere, og dem har vi heldigvis ikke andet end, siger Peer Dyhr, administrerende direktør i House of Oliver Twist. Når et stort tobaksblad skal forvandles til en lille tobakspastil, foregår det over flere uger. Følg processen fra start til slut.
Selv om de fleste af kollegerne i produktionen er ufaglærte, sidder de med en enorm viden, som ikke findes andre steder. ERIK THULESEN, TILLIDSREPRÆSENTANT
–
Tobaksbladene bliver foldet ud og spændt op på store ruller, så de er klar til at blive rullet til en hårdstreng. Arbejdet handler ikke bare om at få rullet så mange tobaksblade ud i timen som muligt. Hvert blad bliver kontrolleret, og er kvaliteten ikke i orden, kasseres bladet.
Med en simpel træplade bliver bladene presset sammen til en hård streng, der køres på store ruller. Det tager op til to år, før man har det rigtige håndelag, så tobaksbladene kan rulles stramt og hurtigt.
1
2
3
4
I sovseriet bliver tobaksstykker fordelt efter hvilken smag de skal have. Her dufter ikke af sur cigar, men af lakrids og mild tobak. Oliver Twist laver flere forskellige udgaver af sine tobakspastiller alle med forskellig smag.
Det hele ender i en lille æske med omkring 30 små tobakspastiller. Hver eneste lille pastil er unik. Alle æsker kan spores tilbage til den enkelte tobaksmark, hvor planterne er dyrket. Hvert eneste tobaksblad SU BSTANS 3 /2014en times 2 1 tid. er særegent. Den lille pastil lægges ind i munden og holder
Danish Crown Holsted Danmarks nye superslagteri
Turen fra levende kvæg til færdig hakket oksekød er blevet kortere. Det giver fødevaresikkerheden endnu et hak opad. Jo kortere gennemløbstid, jo dårligere chance har bakterier for at udvikle sig.
Midt i mellem Esbjerg og Kolding ligger Danmarks nye store kreaturslagteri. Det 33.000 kvadratmeter store og spritnye anlæg er verdens mest moderne kreaturslagteri. AF LAURIDS HOVGAARD & SUNE BLOM / FOTO: RUNE EVENSEN
D
e tidligere kreaturslagterier i Holstebro, Fårvang, Tønder og Skjern er fortid. I dag er de fire slagterier samlet i Holsted i Sønderjylland. Her sørger omkring 300 slagteriarbejdere for at slagte halvdelen af alle kreaturer i Danmark. Det giver omkring 4.500 slagtninger om ugen.
Alle dyr er forskellige
En af de helt store udfordringer ved at bygge et nyt kreaturslagteri er, at dyrene er så forskellige. På slagteriet tager de i mod alle typer kreaturer, fra ældre malkekøer til unge tyrekalve. Derfor er slagteriet bygget fleksibelt, så medarbejdere kan justere arbejdsstilling efter størrelsen på dyret. - Nogen gange føles det som om vi arbejder i en zoologisk have. Alle dyr vi får ind er forskellige. Højde, vægt, fedtprocent og så videre. Ingen er ens og det er vores anlæg indrettet efter, siger Per Knudsen, fabrikschef hos Danish Crown i Holsted. Alle dyr bliver scannet flere gange undervejs fra slagtning til den færdige 22
S U BS TAN S 3 /2 014
vakuumpakkede udskæring.
Hård opstart
Tilbage i marts gik de første prøveslagtninger i gang og i slutningen af august hakkede Prins Joachim snoren over ved den officielle åbning af slagteriet. Alligevel forventer ingen, at slagteriet er oppe at køre 100 procent før ved årsskiftet. - Det er en kæmpe opgave at få et helt nyt og fuldautomatisk anlæg til at fungere, og det har taget længere tid end forventet. Men er jeg er stolt og imponeret over viljen til at få vores nye anlæg til at fungere. Alle vores medarbejdere har knoklet det sidste år, og taget overarbejde. Selvom der selvfølgelig giver lidt sure miner ind imellem, så har alle tydelig vist, at de vil have anlægget til at fungere, siger Per Knudsen. Når man går igennem hele anlægget, er det tydeligt, at opstarten har været en hård omgang. I de sidste uger er slagtningerne gået meget bedre, og det giver forsigtige smil og klap på skuldrene.
For tillidsrepræsentanten har åbningen af slagteriet også givet overarbejde. Særligt praktiske opgaver, som at sikre et skab til alle, har givet udfordringer. - Vi har fået rigtigt mange nye kolleger, og folk kommer fra forskellige slagterier rundt om i landet. Det tager tid få styr på de praktiske ting, men også at få skabt et godt sammenhold blandt kollegerne. Men det går helt sikkert i den rigtige retning, siger tillidsrepræsentanten Villy Petersen.
Fuldautomatik giver færre ulykker
En gevinst ved at lave et nyt fuldautomatiske anlæg er, at det giver færre ulykker og slider mindre på kroppen. - Vi har gået alle processer igennem for at se om vi kan forbedre arbejdsmiljøet. En lille detalje er de fodskamler, som vi står på i udskæringen. Før var de for korte, og man risikerede at snuble. De er nu forlænget og giver klart bedre arbejdsstillinger, siger Villy Petersen. På nnf.dk/substans kan du se flere fascinerende billeder fra det nye superslagteri i Holsted.
Alle dele på kvæget bruges. Testikler, maveskind og hoveder sendes blandt andet til Asien.
FAKTA De fire slagterier beskæftigede 365 slagteriarbejdere. Omkring 230 fortsætter i Danish Crown, langt de fleste i Holsted. Andre har fundet nye job ved hjælp af den jobbank som Fødevareforbundet NNF og Danish Crown står bag. I dag mangler omkring 20 medlemmer af Fødevareforbundet NNF fortsat at finde et nyt arbejde.
Med fødderne styrer slagterirabejderne de indbyggede elevatorer, så der bliver hejst op og ned, alt efter hvor på dyret der skal arbejde. På båndet bliver de forskellige udskæringer sorteret.
Når hvert dyr bliver slagtet, ved Danish Crown hvem kødet skal sendes til. Undervejs er der en lille stregkode på hver enkelt udskæring, så det kan spores helt frem til pakkeriet.
SU BSTANS 3 /2014
23
A-kasse
54 procent af fødevarearbejdere overvejer at opkvalificere sig via uddannelse eller et kursus. Det viser en rundspørge foretaget af Analyse Danmark.
UDDANNELSESHOP
Nedslidt slagter bag Smukfest i København
En kronisk tennisalbue satte en stopper for 48-årige Søren Mylund Pedersens karriere som slagteriarbejder. Nu skal Søren være handelsøkonom. Som en del af uddannelsen har han været med til at arrangere Smukfest i København AF MORTEN TORBJØRN ANDERSEN / FOTO: RUNE EVENSEN
Efter 16 år som slagteriarbejder hos Dat Schaub i Horsens ville Søren Mylund Pedersens albue ikke mere. Den var blevet til en kronisk tennisalbuen. Efter Fødevareforbundet NNF havde hjulpet Søren Mylund Pedersen med at få anerkendt hans tennisalbue som arbejdsskade og få tilkendt revalidering, skulle Søren Mylund Pedersen tage et valg. Hvad nu? Efter at have været frivillig på Skanderborg Festival – i dag kendt 24
S U BS TAN S 3 /2 014
som Smukfest, blev han tiltrukket af uddannelsen som handelsøkonom med speciale i event management. Her uddannes man til at koordinere, planlægge og udføre store events, fra festivaler til firmafester. - Jeg har altid været interesseret i musik, og været med til at lave Smukfest i mange år og været frivillig ved Horsens & Friends store koncerter. Og så kunne jeg tage uddannelsen i Horsens, hvor jeg bor. Så valget var ret nemt, siger Søren Mylund Peder-
sen. Han startede på uddannelsen for et år siden, og bliver færdig til næste sommer. Efter at have arbejdet 16 år som slagteriarbejder, var springet tilbage på skolebænken stort. - Det var noget af en omvæltning. Jeg er den ældste elev nogensinde på Erhvervsakademi Dania Horsens , og jeg er også ældre end mine undervisere. Det tog et par måneder, før jeg kom helt op i gear. Mine medstuderende er unge og vant til at gå i skole og lave lektier. Jeg var ikke lige trænet i den slags, fortæller Søren Mylund Pedersen. Uddannelsen tager to år, men kun et år foregår i et klasselokale med teori og undervisning. Søren Mylund er i otte måneders praktik, også skal der laves et afsluttende projekt til sidst. Han er netop startet med 18 ugers praktik hos Smuk Event A/S, hvor han blandt andet har været med til at koordinere Smukfests nye todages festival i København i august. Jeg har været inde over planlægningen og afviklingen af Smukfest Cph i København, hvor jeg koordinerede forskellige opstillingshold, men også har været ude at tømme skraldespande, da nogle frivillige meldte fra. Man må springe til, når det gælder, siger Søren Mylund Pedersen med et smil. I den kommende tid skal ha et lake-party i Stilling for Vila og en stor firmafest for Jem & Fix, samt jule-
Kontakt Fødevareforbundet NNF, for at høre mere om mulighederne for at blive faglært.
frokoster på Capri i Skanderborg er nogle af de andre events, som Søren Mylund Pedersen skal være med til at planlægge i den kommende tid. Senere skal han i praktik på Horsens Ny Teater i 12 uger. Her skal han bruge mere tid på markedsføring, samt fremme teatrets profil som et mere lokalt kulturspillested. - Det kan lyde som en kliche, men man er aldrig for gammel til at videreuddanne sig. Det handler om at turde og have gå-på-mod. Min leder på skolen har været flink til at hjælpe med at få mig i gang med lektier, og få rutinen tilbage. Søren Mylund Pedersen har fået revalidering på grund af sin kroniske tennisalbue. Det betyder, at skiftet fra slagteriarbejder til handelsøkonomstuderende har kostet ham en del i løn. - Min indkomst har selvfølgelig været en udfordring. Vi har bygget huset om for år tilbage og har planlagt at blive boende mange år endnu. Man må spare hvor man kan, og så hjælper det, at uddannelsen kun tager to år, siger Søren Mylund Pedersen.
FAKTA
FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT
Er kroppen slidt ned eller har du bare lyst til at prøve noget nyt i dit arbejdsliv, så er det aldrig for sent at videreuddanne sig. Har du flere års erfaring fra arbejdsmarkedet behøver du ikke nødvendigvis starte helt forfra, hvis du gerne vil være faglært. Du kan nemlig blive voksenlærling. Det betyder at uddannelsen bliver kortere, fordi din erfaring bliver talt med. Som voksenlærling er du som minimum sikret samme løn som en ikke-faglært indenfor dit område. Det gælder også, når du er på skolebænken.
NEDSLIDT – SÅ ER REVALIDERING MÅSKE FOR DIG
Hvis du af fysiske eller psykiske årsager ikke længere kan klare dit arbejde, er revalidering måske en mulighed for dig. Får du revalidering, vil du typisk også få ret til uddannelse og omskoling. Har du fået revalidering, får du hvad der svarer til den højeste dagpengesats, i dag 17.663 kroner. Den ydelse kan du få i op til fem år.
UDDANNELSESORLOV?
I fremtiden Bliver det måske muligt for ufaglærte eller ledige med forældede uddannelser at tage op til to års uddannelsesorlov i deres dagpengeperiode. Regeringen har foreslået at du under uddannelse kan modtage op til 80 procent af dagpengesatsen og låne de resterede 20 procent. På nnf.dk/uddannelse kan du læse mere om dine muligheder for at blive faglært eller opkvalificere dig.
SU BSTANS 3 /2014
25
AF LAURIDS HOVGAARD / FOTO: RUNE EVENSEN
Portræt
Bag om Brian Nielsen
Bokse-Brian på jagt efter bacon-forlængeren Brian Nielsen tager gerne et par omgange i ringen mod yngre boksere. Her i Køge, hvor han går tre runder af 2 minutter mod en lokal bokser.
Danmarks bedste bokser gennemtiden startede sin karriere som ufaglært slagter i Korsør.
Bag om Brian Nielsen: Boksede 111 kampe som amatør (104 sejre – 7 nederlag) og 67 kampe som professionel (64 sejre – 3 nederlag). Har børnene Steffen (1986) og Camilla (1995). Bor i Calahonda i Spanien med Jeanette Buchard Hansen. Har arbejdet som ufaglært slagter på Færgegården i Korsør og hos Øernes Mejeri som chauffør, før han blev professionel bokser i 1992. 26
M
ens han vandt danske og nordiske mesterskaber som amatørbokser, kørte han mælk og ost ud for Øernes Mejeri. Som 17-årig startede Brian Nielsen med at lave pålæg til DSB-færgerne over Storebælt. Dengang var der ikke mange der regnede med, at han ti år senere skulle blive professionel bokser. Hver dag fik Brian og kollegerne en lastbil med halve svin ind på Færgegården i Korsør. De skulle skæres op og laves til rullepølser, spegepølser og andet pålæg. Alle produkter blev serveret på DSB’s færger over Storebælt og Rødby-Putgarden. Han var så glad for jobbet, at han var lige ved at blive faglært slagter. - Jeg blev tilbudt en læreplads på Færgegården som slagter. Men det betød, at jeg skulle gå 12 kroner ned i timeløn, og det ville jeg sgu ikke. Så det blev aldrig til noget. Men min søn Steffen
S U BS TAN S 3 /2 014
er uddannet industrislagter, siger Brian Nielsen. Når man var ung og ny hos slagterne på Færgegården blev man ikke skånet for practical jokes. Hvor tømrerlærlingen bliver sendt i byggemarkedet efter knofedt, blev Brian Nielsen sendt i byen efter en ”bacon-forlænger”. Han kom dog tomhændet hjem til et par grinende svende uden ”bacon-forlænger”. - Det var virkelig sjovt at arbejde som slagter i de år i Korsør, og jeg har da også selv sendt nye lærlinge ud efter bacon-forlængere, og fået folk til at vaske gulvet med en opvaskebørste, fortæller Brian Nilsen med et stort smil.
Mælkemanden boksede rekorder hjem til Danmark
Slagterkarrieren blev afbrudt af en tur i forsvaret som værnepligtig. Her kørte han lastbil hos forsyningstropperne, og da tiden i militæret over ovre, fortsatte Brian Nielsen som chauffør. Nu som mælkemand hos Øernes Mejeri i Slagelse. De daglige ture i lastbil med mælk og ost foregik i Danmarks første mælkebil med den klassiske ”Lillebror-ost-logo”. Selvom lastbilen var dekoreret
KONKURRENCE På www.nnf.dk/substans kan du deltage i konk urrencen om et supergavekort på 800 kroner. Gavekortet kan bruges til en prøvetime på en af landets mange golfbaner. Du kan også bruge gavekortet i over 150 butikskæder og mange andre spændende oplevelser.
- Det var en god tid som mælkemand og chauffør. Så længe man afleverede mælken til tiden, kunne jeg selv styre mit arbejde. Hvis jeg ikke var blevet professionel bokser, kørte jeg måske stadig rundt med mælk – hvem ved? - BRIAN NIELSEN
Brian Nielsen var ufaglært slagter og mælkemand før han blev Danmarks bedste professionelle bokser. I dag arrangerer han golf-rejser til Spanien.
med Danmarks mindste ost, var det den største lastbil på mejeriet. - Det var en god tid som mælkemand og chauffør. Så længe man afleverede mælken til tiden, kunne jeg selv styre mit arbejde. Hvis jeg ikke var blevet professionel bokser, kørte jeg måske stadig rundt med mælk – hvem ved?, siger Brian Nielsen, der kørte overalt på Sjælland. Han startede egentlig bare som ferieafløser på mejeriet, men stoppede først seks år senere, da han samtidig sagde farvel til fødevarebranchen og blev professionel bokser. Indtil da havde han kombineret boksekarrieren med jobbet som mælkemand.
Lever af åndssvag sport
Boksekarrieren startede ved et tilfælde som 20årig. Han var på 1.-holdet i fodbold i Korsør som målmand. For at holde sig i form startede han til boksning, og hurtigt opdagede han, at han kunne slå de fleste ud – også ældre boksere med flere kampe i handskerne. - Jeg er stadig stolt over aldrig at have tabt til en skandinav. Det nordiske mesterskab i boksning er ikke holdt siden 1991, efter jeg vandt for
tredje år i træk, siger Brian Nielsen, der derfor stadig ret beset er forsvarende nordisk mester. I dag bliver boksehandskerne kun taget frem en sjælden gang imellem til opvisning, eller når han inviterer lokale boksere fra Korsør på træningslejr i det sydlige Spanien, hvor han bor til daglig. I stedet bruger han tiden på golf – både i fritiden og professionelt. Sammen med sin kone Jeanette driver han Brian Nielsen Golf, der arrangerer golfrejser til Costa Del Sol i Spanien. Første gang Brian Nielsen så en golfbane var i Korsør, hvor han løb rundt om byens lokale golfbane, som opvarmning til boksning. Turen rundt om banen var omkring tre kilometer og den har Brian Nielsen løbet flere tusinde gange igennem årene. - Jeg har altid syntes golf var en åndssvag sport. Men jeg blev inviteret til et golfarrangement, hvor blandt andet Bill Clinton var med. Siden har jeg været bidt af sporten, mest fordi der går mange hyggelige timer udendørs med venner og familie, siger Brian Nielsen.
SU BSTANS 3 /2014
27
FRUGT- PAR- STEGE LYS- TIPSDRIKVED HØJ FREM- TERAPI VARME GIVERE TEGN STILLING PÅ FX FEJØ 1
GAMKOBRØL SMURT MEL LE
3
BUS- KRYDNUM- DERI- MEN MER PLANTE
SMÅSTEN
ESKIMO
SMID
SEL- RØD- PILE- ANNE SUK SKABS- HUDER IB OG SPIDS SANNE KJOLE
Æ B L E M O S T F A B R I K A T I O N G R A T U L E R E R
FERSK
T A M
LØVTRÆ
E S P
RØD ELLER ATTER HVID VIN TIL BRUG I YNK APERITIF SÆR
MAD BARBERE
MIDT I MADSKÅLEN
K
MUMS
A H
RØGET SALTET KOGEFLÆSK
B A6 C O N
GRISE
S V I N
ANBEFALET
R
DRABSOMRÅDER
Å S T E D E R
SUTTET
D I E T
LAVER
G Ø R
STEDORD
I
BLIVE GAL
V R E D E S
MÅNEFASE
N Y
VÅS DEL AF DK
VAUDEVILLE FUGLE
R U G E4 R FISK HÆNDTE
HURRARÅB LØFTER
AMORINER UDRÅB
VOGNFØRER KLUMP
S E N SLEVE
K5 U S K SORBETEN UBLU UDLÅNER
ROVDYR
GØ BY PÅ BORNH.
2014 TRAFIK
GÅR OM BORD MÅLER
LILLE HVAL PÅSTAND
I L 11 E R
AFSLAG
N E J
INDRIDSE
G R A V E R E
VEST
SKUMRE TRÆ
LOKALE HUSKE
L E R
O R D
T U S I N D FODERPLANTE
G3 E A R E EMNE VASKE AF
UDKAST
HJEM SERVICE
28
S U BS TAN S 3 /2 014
E8 T A
BINDEORD STORBY
A T
USETE JYSK BY
BØLGEBRYDER BIDRAG
M O L E
N Y10 E
TÅRE SANGERINDE
SPORTSEVENT RUST
Indsendt af: Gade: Postnr. Og by: Fødselsdato:
SPILD
Ø D
D R Å B E
O L
R I D S
Kodeord:
FUGLEBO
A T E L I E R
LiaXord
Dette blads løsning sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg senest 1.august. Løsningen kan også sendes på mail til redaktion@nnf.dk. Skriv Krydsord i emnefeltet. Tre præmier a’ 250 kroner sendes direkte til vinderne. Gavekortet kan bruges i enten Kvickly, Kvickly Ekstra, Superbrugsen, Brugsen, Daglibrugsen eller Lokalbrugsen. Løsningen og vinderne offentliggøres i næste nummer af Substans.
GRÆSK TEGN KØDRET
I N D
B E D12 E R O E
Løsningen på sidste nummers krydsord – Substans nr.2-2014 er: Madanmeldere Vinderne af krydsord blad nr. 1-2014: Karl E. Norup Nielsen, Mariagervej 2C, 2, 9500 Hobro Poul Nielsen, Gl. Landevej 136, 1.tv, 7400 Herning Inge Christiansen Hansen, Tjørnelunden 11, 2635 Ishøj
SMYKKESTEN
T E M A
A N O D E
DIGT
V
L Æ R E R I G
D E L F I N GLOSER NOTABENE
MOTIONSEVENT I OKT.
A F T N E
A N E D E
LA
I D
A F 9 MISMOD S O R G SPOLE
E N T R E R
LØBER
ANTAL
FRA FORÆLDER
T Æ R S K E VIDSTE OPFØRER
TILPASSE BLODMANGEL
G7 L A M M E
Å R
E R O T E R GRINER OOLONG
OPLYSENDE FUGL
BEVIS BOLDKLUB
I T A L I E N
I S E N
S K E E R
L E V E
N E I
FERIELAND GAMLE
G U L Å L
S N A K HØSTE FJELDSIDER
P L U S
R I S R E T
B E T A L E LANGSOM VIA
A N A K O N D A
E L E N D E
S E E D E R UDREDE VANDBEHOLDER
SAMT ORGANISATION
I G2 E N
RANGORDNER
LIGGER PÅ ÆG OCEAN
KVÆLERSLANGE URT
Løsning på opgave 3
SIGER TILLYKKE
MILLIMETERDEMOKRATI ASIATERE.UOVERVEJET REMOULADE.VIND.FOS. EROT.IN.LANGT.FLUTE N.NEJSTEMME.OLIERET GHANA.IDET.BLINK.DÅ SAD.GASE.ENØ..ASIER LIERER.RØRIG..LED.I AT.UROKSE.DELLER.ØG GIET.MØ.RAK.AE.NAGE K.BEVARE.LÆRKEREDE. AGERE.SMØRRISTE.ETA GAL.LUE.MU.VE.TAL.B ERTS.GLAMME.MÅ.LEDE B.OPAL.TE.GEORGINER UDFASEDE.MENUER.... NET.ETUIER.ES.I.... DRESS.ESP.ESSEN.... EIRE.ØLTELT.ENE....
I sidste nummer af Substans skrev vi, at Fødevareforbundet NNF og Dansk Metal har indledt sonderinger for at undersøge mulighederne for et forpligtende samarbejde. Henover sommeren har de to forbunds ledelser holdt en række møder, hvor de har debatteret, hvilke fordele og ulemper, der kan være ved at slå de to forbund sammen. AF EMILIA MARIA VAN GILSE
Substans har spurgt forbundsformand i Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast om, hvordan det går med forhandlingerne. Hvor langt er I nået?
Forbundets næstformand Tage Arentoft og jeg har lavet forskellige oplæg sammen med forbundsformanden og næstformanden i Dansk Metal. Disse oplæg har været diskuteret i Fødevareforbundet NNF’s hovedbestyrelse. Hovedbestyrelsen var enige om at forsætte forhandlingerne med Dansk Metal. Men der er altså ikke truffet nogen beslutning om noget endnu.
Hvornår forventer du, at der ligger en endelig beslutning?
Hovedbestyrelsen har besluttet, at vi senest på vores næste kongres i september 2016 skal tage stilling til en fusion.
Kommer kontingentet til at stige?
Udgangspunktet er, at vores kontingent ikke må stige som følge af en fusion. Men når det er sagt, så kan jeg naturligvis ikke love, at vores kontingent ikke vil blive ændret i forbindelse med næste kongres – uanset om vi bliver fusioneret med Dansk Metal eller ej.
Forhandler I også med andre forbund?
Nej, vi forhandler kun Dansk Metal. Hvis jeg skal være lidt kæk, så har vi ikke sendt vores forbund ud i licitation. Når vi har valgt at indgå forhandlinger med Dansk Metal, så er det fordi, at vi vurderer, at vi som forbund vil få mest ud af at slå os sammen med dem. Udover, at vi vores medlemmer går side og side på mange virksomheder, så har Dansk Metal en opbygning og en struktur, der minder meget om vores.
Hvem er inddraget i beslutningerne?
Udover hovedbestyrelsesmøderne, har vi også holdt møde med tillidsrepræsentanterne i vores fire overenskomstfølgegrupper. I den kommende tid, skal jeg mødes med tillidsrepræsentanter i flere afdelinger. Det er vigtigt, at det her er en åben og demokratisk proces, og når vi skal til at forhandle detaljerne i en fusion
med Dansk Metal, vil vi naturligvis inddrage alle dem i vores organisation, der kan bidrage med viden og ekspertise.
Skal vores lokale afdelinger lægges sammen med Dansk Metals afdelinger?
Vi er slet ikke nået så langt i processen endnu, at vi har besluttet, hvordan Danmarkskortet kommer til at se ud. Men i de oplæg, vi har lavet henover sommeren, lægger vi ikke op til, at afdelingerne skal slå sammen.
Skal a-kasserne også slås sammen?
Hvis vi ender med at fusionere med Dansk Metal, så vil de forbunds a-kasser bliver slået sammen til en a-kasse. Men hovedbestyrelsen har bedt Daglig Ledelse om at undersøge, hvilke konsekvenser det vil have, hvis vi slår de to a-kasser sammen inden en eventuel fusion. I løbet af efteråret skal hovedbestyrelsen behandle de analyser og beregninger, der er i gang med at blive lavet nu. Men det er meget vigtigt for mig at understrege, at der ikke er truffet nogen beslutning om at slå a-kasserne sammen.
Husk du kan følge med i forhandlingerne med Dansk Metal på hjemmesiden www.nnf.dk/danskmetal SU BSTANS 3 /2014
29
BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT FALCK HJÆLPER OGSÅ 25 % MED AT LAPPE DIT DÆK? RABAT
SOMMERFERIE I LALANDIA
Få hjælp på vejen, uanset hvad der er sket. LO Plus medlemmer sparer 25 % første år på Vejhjælp. Gælder kun nye kunder og kun det første år.
Vandleg i tropisk klima, sjove aktiviteter, og masser af familiehygge. Book på lalandia.dk – 9 % rabat med dit LO Plus Guldkort.
Læs mere på loplus.dk/falck
TRÆNGER BOLIGEN TIL 25 % AT BLIVE FRISKET OP? RABAT
9%
RABAT
Læs mere på loplus.dk/lalandia
FÅ NY ENERGI TIL LO PLUS SÆRPRIS
SÆRPRIS
Som LO Plus medlem får du nu ekstra gode priser på el og naturgas hos TREFOR og abonnement til kun 10,42 kroner/md* *Opkræves på årsbasis.
Få 25 % rabat på maling, tapet, pensler og andet malerrelateret tilbehør af højeste professionelle kvalitet hos PP Mestermaling. energi til fremtiden
Læs mere på loplus.dk/ppmestermaling
Se hvor du får rabat, når du er på farten Tag din telefon og gå ind på loplus.dk, så får du adgang til en mobil rabat- og fordelsguide. Her kan du også genbestille dit medlemskort, hvis du har mistet det. 30
TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER
S U BS TAN S 3 /2 014
Læs mere på loplus.dk/trefor
Med Alkas rejseforsikring kan du og din familie nyde ferien fuldt ud Få 10% i raba t som medlem
Annonce
Faktisk er Alkas årsrejseforsikring for dig som medlem, 50% billigere i sammenligning med tilsvarende forsikringer hos andre selskaber. Rejseforsikringen inkluderer afbestillingsforsikring, dækker i hele verden og hele året. Rejseforsikringen er en tillægsforsikring til indboforsikringen. udnyt dine medlemsfordele. ring 70 12 14 16 eller gå ind på alka.dk
SU BSTANS 3 /2014
31